M I T a F R Ik A
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
M I T A F R IK A Efter Mit Afrika og Filmmuseets serie med samtlige instruktørens foregående film kommer karakterbogen frem, er han til noget, denne Sydney Pollack? serne som sådan, der beskrives, og i højere med for deres holdninger, som i forløbet af Kaare Schmidt grad de indbyrdes forskelle, der altid hos krydser klinger i en diskussion, der detaljeret Pollack resulterer i, at personerne ikke »får blotlægger forskellene. Der er ingen facitli hinanden«. Det nærmeste er Tootsie, hvor ste, den ene holdning er ikke rigtigere eller eg græd ikke under Mit Afrika. Ikke ret hindringerne ryddes af vejen, men hvor slut bedre end den anden. Skulle Denys have op J meget i hvert fald og kun til sidst. En vis ningen alligevel kun åbner for muligheden. givet sit krav om uafhængigheden, skulle snøften rundt om i biffen fik mig til at Dustin Hoffman og Jessica Lange ses ikke Karen have ladet sig nøje med, hvad hun tænke på, at jeg sjældent græder til Sydney vandre afsted med hinanden i hånden. En kunne få fra Denys? To mennesker, der vil Pollacks film - med Vore bedste år som den klassisk happy end er ikke Pollacks kop te. leve i et tæt forhold, er nødt til at bøje af store undtagelse. Det er også sjældent jeg ler Det er to modstridende holdninger til til overfor hinanden. Men: Du har ødelagt min til hans film - med Tootsie som den store værelsen, der gives liv i Pollacks hovedper glæde ved at være alene, siger Denys til Ka undtagelse. I øvrigt er der ikke mange af soner. Begge personer nuanceres, så vi får li ren. Det er ikke alene svært at ændre sine hans 14 film, der har fået mig til at ryste af gelig sympati og forståelse for dem. Og der vaner og sin personlighed - der er også en spænding - om overhovedet nogen. Til gen gæld har jeg tænkt en del over dem og fun det ud af, at der er en del at tænke over i de fleste af dem. Der er nogle enkelte, der kom mer hele vejen rundt, og de står mit hjerte nær. Og de fleste af de øvrige kan jeg også godt lide, på den ene eller den anden måde. Konflikten Det er lidt overraskende at opdage, at næ sten alle Pollacks film handler om kærlig hed. Overraskende fordi det sjældent er det, man husker dem for. Hans centrale tema er ofte beskrevet som konflikten mellem ene ren og institutionen, f.eks. CIA i Tre døgn for Condor, TV i Den lysende rytter og Tootsie, pres sen i I god tro. Men bag denne konflikt er en kærlighedshistorie, eller i det mindste en hi storie om to personer med stærke følelser for hinanden. Det er blot i mindre grad følel 12 nesker. Man bøjer sig, men i stedet for at gå ikke, to film kan næsten ikke være mere på akkord er der sket en udvikling, det er forskellige. Bobby Deerfield er knastør, dens gået fremad. følelsesudladninger svarer ganske til de lange Den lysende rytter er ganske morsom, mod indstillinger af Al Pacino, der kikker tom t og sætningerne er drevet ud i parodien (ligesom udtryksløst frem for sig. Det lyder kedeligt, i en tidlig Pollack-film, westernkomedien men er det ikke. Filmen er en særdeles inter Skalpejægerne om venskabet mellem en »pri essant diskussion af kærlighed og livsind mitiv« hvid og en højtuddannet sort på sla hold, og ikke mindre interessant ved at dis veriets tid). Men samme idé er udnyttet kussionen føres i billederne, der virkelig skal langt bedre i I god tro, hvor personerne ikke fortolkes, mens informationerne i dialog og er overladt til hinanden men indskrevet i en handling er begrænset til det nødtørftige, der kompliceret historie, der vender og drejer de siges ikke meget og der sker endnu mindre. moralske problemer i forhold til konflikten Det er endda ikke døden, der hindrer parrets mellem pressens og individets frihed. En ly fremtidige lykke, det ville have været for nende intelligent film, den fineste realisering (melo-)dramatisk, næh, begges livsformer er af det, der er Pollacks gennemgående styrke. nemlig beskrevet som meningsløse, så de Nemlig den intelligente argumentation. kan ikke engang udgøre et håb for hinanden. Hvorfor blev Tootsie årtiers bedste lystspil, Karakteristisk er det, at den eneste af Pol hvorfor bragte den i sin moderne form min lacks film, der udelukker næsten al bag der om lystspilperler fra 30'rne og 40'rne? grundsinformation om personerne (vi får Netop fordi løjerne gnistrede af intelligens. ikke engang at vide hvilken sygdom, der ta Tootsie begrænsede sig ikke til at trække vod ger livet af Marthe Keller) for at koncentrere på sin fikse gimmick, at Dustin Hoffman op sig om kærligheden, er en rent filosofisk dis grænse for hvor langt, man kan og vil gå, når træder som kvinde overfor sin elskede Jes- kussion. Begavet og flot, men mere interes man stadig skal være sig selv og ikke et sica Lange. Der er et dybere plan med en sant end vellykket som film. spejlbillede af modpartens drømmeverden. alvorlig konflikt. Som mand er Hoffmans fi Noget lignende kan siges om adskillige af Denys og Karen forelsker sig i hinanden for gur nemlig selv akkurat så mandschauvini Pollacks foregående film. Intelligent og sym det, de er. Havde de været, som de »burde« stisk og kynisk som de mænd, han i sin patisk indhold, spændende eksperimenter i være, ville gnisten sandsynligvis ikke have kvinderolle forarges over. Han behandler sin formen, men med tendens til tørke. Manden, været der. Det er forskellene, der både m oti hidtidige kæreste (Teri Garr) mindst lige så der ikke kunne dø har Roben Redford for verer kærligheden (eller venskabet) og stiller groft som Langes kæreste behandler hende. længe alene i ødemarken. Jamen, man skyder sig i vejen for den. Hvorvidt han kan ændre sig på grundlag af da heste? bruger Depressionens marathon- Det kender vi jo allesammen fra parfor sine erfaringer som »kvinde« er filmens dansekonkurrencer som flot billede på livets hold og venskaber, mere eller mindre i hvert åbne spørgsmål til sidst. trædemølle. Den enøjede falk bruger absurde fald. Oftest formentlig mindre ekstremt, og fascinerende filmeffekter til at illustrere kunsten består ikke i at efterligne det umid krigens absurditet. Stemmen i telefonen bruger delbart synlige, men i at gøre det bagved lig Distancen telefonen (døende selvmorderske ringer til gende synligt, og et middel kan være at drive Pollack bruger ca. to år på at lave en film. Falck) som tråden mellem liv og død, som en situation ud i ekstremerne. Ekstremerne For at kunne holde gejsten så lang tid må der siges en del om. Så er der Yakuza, som jeg gør samtidig modsætningerne sværere at projektet indeholde en udfordring, som be er lidt i tvivl om. Enten er den plat eller også forene, hvilket Pollack også gør til en tem a står i at undersøge, vende og dreje, de to er den meget dyb i sin skildring af forskelle tisk pointe. Målet for et forhold behøver uforenelige holdninger. Resultatet ligger i at og ligheder i amerikanske og japanske æres ikke at være »de levede lykkeligt til deres forstå, hvorfor holdningerne ikke kan for begreber, som de udfolder sig, da en ameri dages ende«. Et kort, intenst forhold har enes, og filmene fremstiller argumentatio kaner og en japaner går i krig mod noget også sin berettigelse. Rodeostjernen og nen - for og imod begge sider af sagen. Hans japansk mafia. Manuskriptet er Paul Schra- TV-journalisten i Den lysende rytter lever i film er den kølige iagttagers manipuleren ders, og det er hans Mishima, der får mig til hver sin verden, som aldrig kunne forenes. med filosofiske, psykologiske og sociologiske at se ting i Yakuza som jeg ikke havde set før. Hans nedtur skyldes hendes verden, hun le brikker, der somme tider opnår poetisk liv - Men tør, det synes jeg nu stadig den er. ver af at udnytte sådan nogen som ham. og så er det suverænt - men ofte bliver ved Men de dage, de er sammen, alene og på argumentationen. Han kan derfor karakteri flugt ude i naturen, finder de både kvaliteter seres som humanisten snarere end menne hos hinanden og opdager nye sider af sig skeskildreren. Poesien Det tørre, noget konstruerede præger en god selv, der bringer dem begge videre som m en Et oplagt eksempel er Bobby Deerfield. En del af Pollacks film, hvor han forekommer kærlighedsfilm om en racerkører, der er gået nærmest menneskesky, eller i hvert fald me død indvendig, han lever kun for at udfordre get blufærdig. Erotiske scener er der f.eks. døden på banen, og en kvinde, der er fuld af liv og lever hver dag ud, som var det hendes ikke mange af, og de er i reglen enten pinlige (som i Tre døgn for Condor) eller klares hurtigt sidste. Blodig ironi, det kan meget vel være med nedtoning. Eller pigens hår kommer af hendes sidste, for racerkøreren finder ud af, i totter (i Bobby Deerfield), temmelig uhygge at hun er ved at dø af en uhelbredelig syg ligt og ganske uerotisk. Med enkelte undta dom. Lyder det som Love Story? Det er det gelser rører Pollack ikke ved sine personer og lader sig ikke røre af dem. Når de alligevel stort set fungerer, så er det i kraft af alle de topstjerner, der pryder hans film, med Ro Side 12-13 (fra venstre), Robert Redford i Mit bert Redford som den mest benyttede, ialt i Afrika; Marthe Keller og Al Pacino i Bobby seks film. Deerfield; Babra Streisand og Redford i Vore Redfords talent rækker ikke til de store bedste år; Dabney Coleman i Tootsie - med ture, men hans afslappede selvfølgelighed, øjenkontakt til s.