Vordingborg Kommune Juni 2016
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
VORDINGBORG KOMMUNE JUNI 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER VORDINGBORG KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktiveres og aktualiseres. Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kommu- nerne kan identificere kulturmiljøernes værdi- er. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne. Gennem en dialogbaseret proces med de kom- muner som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, er der udviklet en metode til Screening af Kul- turmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et PROJEKTTEAM håndterbart redskab, der på enkel vis kan an- Mogens A. Morgen vendes af kommunerne, som er myndighed på Simon Ostenfeld Pedersen kulturmiljøområdet. Nina Ventzel Riis Martin Weihe Esbensen Den byggede kulturarv i Danmark rummer Mo Michelsen Stochholm Krag store bygningskulturelle værdier med mange Amal Abdi Ashur spændende kulturhistoriske fortællinger. Det Teresa Østergaard Pedersen er målet med projektet at sætte disse fortællin- Anne Sofie Blegvad ger i spil for at udnytte kulturmiljøernes store Mette Boisen Lyhne iboende potentialer. Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Professor, arkitekt MAA Projektleder, cand.mag, Arkitektskolen Aarhus. chefkonsulent S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5 METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK) SCREENING AF KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER 1. 2. 3. 4. FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE UDVÆLGELSE RAPPORT INDSAMLING AF MATERIALE FELTREGISTRERING GENNEMGANG I ANALYSE AF UDVALGTE OM KULTURMILJØER ARBEJDSGRUPPEN KULTURMILJØER Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yder- strategi og er der eventuelt væsentlige kul- områder har gennemført en strategisk turmiljøer, som af forskellige årsager ikke KONKLUSION PÅ VURDERING VURDERING AF VÆRDIER OG RAPPORT MED OPSTART MED KOMMUNEN AF VÆRDIER, UDVIKLINGS- screening af kulturmiljøer i 22 af landets er udpegede, men som alligevel bør indgå UDVIKLINGSPOTENTIALER SCREENINGSRESULTATER POTENTIALER OG AFGRÆNSNING kommuner. Hertil har Arkitektskolen Aar- i screeningen. Dialogen tager også stilling hus udviklet et enkelt metodisk værktøj til til, om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på SORTERING EFTER AFGRÆNSNING AF at værdisætte og prioritere kulturmiljøerne. grundlag af projektets fastlagte screenings- UDVÆLGELSE AF KULTURMILJØER OPFØLGNING MED KOMMUNEN SCREENINGSKRITERIER KULTURMILJØER Værktøjet, der er koordineret med andre kriterier eller af andre omstændigheder. danske og internationale værdisætnings- metoder, er udviklet med henblik på en ge- Metoden er udviklet løbende igennem pro- nerel anvendelse – også af andre end de i jektet i dialog med kommuner, museer og projektet omfattede kommuner. andre interessenter. SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD En stor del af de udpegede kulturmiljøer er 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kunne Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, allerede kortlagt og beskrevet. Blandt andet overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt løsblade for hvert af de 3-5 udvalgte i de tidligere Kommuneatlas, der senere 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebygget kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderingen af blev kaldt både Kulturmiljøatlas og Kultur- miljø eller helhed (ikke enkeltstående byg- det enkelte kulturmiljøs værdier og udviklingspotentialer: arvsatlas, i perioden 1990-2007, samt i regi- ninger, monumenter, gravhøje, ruiner, vold- onplaner udført af de tidligere amter. steder, diger eller lign.) KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 Screeningsmetoden kombinerer de eksi- tælling, der kan opleves på stedet gennem til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest: sterende registreringer med besigtigelser synlige spor af kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets histori- Kulturmiljøerne vurderes ved en værdisæt- ske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? ning af deres kulturhistoriske værdi, arki- Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, tektoniske værdi og integritetsværdi. På formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? baggrund heraf vurderes kulturmiljøernes Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og samlede fortælleværdi, der danner grund- sammenhæng? lag for en udvælgelse og prioritering. Heri indgår også en stillingtagen til kulturmiljø- Kulturhistorisk Turisme ernes egenskaber for at fremme turisme, KULTURMILJØETS UDVIKLINGSPOTENTIALER er en perspektivering, der bosætning, erhverv og kulturformidling, vurderer kulturmiljøets udviklingspotentialer ud fra følgende fire som kan udgøre et udviklingspotentiale i Bosætning kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest: kommunerne. Arkitektonisk 5 4 3 2 1 Turisme: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at fremme Den viden, der foreligger i kommunerne og Erhverv turisme og turismerelaterede virksomheder? museerne er en integreret del af arbejds- Bosætning: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme grundlaget. Indledningsvis gennemgås den bosætning eller motivere egnstilflytning? eksisterende kommuneplans udpegning Integritet Kulturformidling Erhverv: Har kulturmiljøet udviklingspotentiale for at rumme af kulturmiljøer i dialog med kommune og virksomheder eller tiltrække og fremme erhverv? museum. Formålet er at afdække kulturmil- Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige udviklingspotentia- jøernes status; hvilke af dem, er der særligt ler inden for formidling af kulturoplevelser eller aktivering af fokus på i den kommunale planlægning og stedets fortælling? S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7 PROJEKTETS AFGRÆNSNING SCREENEDE KULTURMILJØER AF YDEROMRÅDER I VORDINGBORG KOMMUNE (se skemaet næste side) 6 Præstø 8 64 63 3 12 2 7 1 15 14 9 13 4 11 10 5 24 18 22 16 69 61 60 21 19 23 59 17 20 38 55 52 69 69 67 69 25 37 Kalvehave 36 Stege 54 65 32 50 29 57 Vordingborg 66 27 26 35 33 34 56 48 68 70 58 30 28 47 31 62 46 53 49 51 41 40 39 44 43 42 45 På kortet ses de 22 kommuner, der gen- Der findes ingen officiel definition af ”yderområder” i Danmark, Region: Sjælland nemgås i projektet men der anvendes skiftende kriterier til afgrænsning i forskellige Kommunenummer: 390 sammenhænge. I dette projekt forstås ”yderkommuner” som de Indbyggertal: 45.806 (2016) kommuner, der optræder som sådan i alle de følgende fire sam- Største by: Vordingborg (11.908 indbyggere i 2016) menhænge: LAG-programmet, De Økonomiske Råd, De Regionale Kulturmiljøer: I Vordingborg Kommune er der på besigtigelsestidspunktet udpeget 78 kulturmiljøer, som Vækstfora samt SKAT. danner baggrund for screeningen. Beskrivelser og afgrænsninger af kulturmiljøerne indgår i Kommuneplan 2013 og er listet i PlansystemDK. Der er udgivet Kommuneatlas for de tidli- gere kommuner Præstø (1991) og Vordingborg (1995) samt kulturarvsatlas for Møn (2006), ligesom en del af miljøerne er beskrevet i bogen 24 Kulturmiljøer i Storstrøms Amt (2005). S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING 4 UDBY Mindre kulturmiljø med højtbeliggende kir- Kulturhistorisk Turisme BESIGTIGELSESSKEMA ke fra 1150, der indgår i en fin helhed med graverbolig, gadekær og en smuk, firlæn- get præstegård fra midten af 1600-tallet. Bosætning Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre Kirke, præstegård og graverbolig er i god Arkitektonisk bevaringsstand og udgør et fint, helstøbt Erhverv kulturmiljø. I en af præstegårdens læn- ger er der indrettet mindestue for N.F.S. Grundtvig, der blev født på stedet i 1783. Integritet Kulturformidling VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING X1 5 KLARSKOV Den gamle landsby voksede i forbindelse Kulturhistorisk Turisme med anlæggelsen af jernbane og station i 1870 som sidste stop før Vordingborg. Bosætning Tidligere var der også mejeri og teglværk AFVANDING KØNG MOSE i byen. Udgår pga. screeningskriterierne. Arkitektonisk Stationsbygningen er nedrevet, og det er Erhverv derfor vanskeligt at aflæse miljøets fortæl- ling som stationsby. Endvidere er kroen, butikker og småerhverv lukket og omdan- net til privat beboelse. Integritet Kulturformidling 2 KØNG I landsbyen Køng blev der i sidste halvdel Kulturhistorisk Turisme 6 EVEN SØ OMRÅDET - SANATORIET Faksinge Sanatorium, opført 1906-1908, lig- Kulturhistorisk Turisme af 1700-tallet skabt en stor linnedvirksom- ger smukt i skoven ved Even Sø. Det luk- hed med bl.a. fabrik, boliger,