POLITIK for UDSATTE BYOMRÅDER

Indhold

Tekst: Projektgruppe med repræsentanter fra de syv forvaltninger. Projektleder: Teknik- og Miljøforvaltningen, Kvarterudvikling Design: TMF-Grafisk Design Foto: Gitte Lotinga, Klaus Hjerrild, Københavns Kommune

2 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER

side 4 Forord - fælles ansvar, fælles indsats side 6 Politikken kort fortalt - fokus på det der virker lokalt side 10 Vision - en by i balance side 14 Byens udsatte byområder – i tal - Københavns udsatte byområder i tal side 20 Indsats i udsatte byområder - én kommune også lokalt side 22 Helhedsorienteret indsats - drift, indvid og områdeindsatser side 24 Den almene sektor - en central samarbejdspartner side 28 Udviklingsplaner - et prioriteringsværktøj til at skræddersy løsninger side 30 Forandringstrategi - fra vision til konkrete forandringer

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 3 Forord - fælles ansvar, fælles indsats

Med politikken for udsatte byområder sætter vi forøget Flere københavnere – større forskelle kraft og fokus på at skabe grøn vækst og livskvalitet I 2009 blev København kåret som verdens bedste i byens udsatte byområder med en fokuseret indsats storby, og byens popularitet kan ses i befolkningstil- på tværs af forvaltningerne og de lokale aktører. væksten: Hver måned bliver vi ca. 1.000 flere køben- havnere, og prognosen siger, at vi i 2025 kan forvente Der er seks udsatte byområder i København, hvor at være 100.000 flere end i dag. Blandt andet af denne dele af områderne er karakteriseret ved at have en årsag er der gennem de seneste årtier udviklet mange række sociale og fysiske udfordringer, som er større attraktive bykvarterer til københavnerne, og flere nye end i resten af København. De seks områder ligger bydele er på vej. på Nørrebro, Amager/Sundby, Bispebjerg, Vesterbro/ Sydhavnen, Husum/Tingbjerg og Valby/Vigerslev.

frank ayfer pia anne ninna mikkel anna mee jensen baykal allerslev vang thomsen warming allerslev

4 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER På samme tid er der sket en koncentration af problemer Vi vil nå målene gennem forpligtende samarbejde i bestemte byområder. Det skyldes for eksempel med alle de involverede, positiv særbehandling i de utidssvarende boligforhold, boligsocial anvisning udsatte byområder og et øget fokus på det, der virker: i den almene sektor, generelle sociale problemer og helhedsorienteret kernedrift. dårligere sundhedstilstand. Det betyder, at afstanden mellem de velfungerende dele af byen og de udsatte Vi håber, at I vil tage godt imod den nye politik for byområder er øget. Det truer sammenhængskraften udsatte byområder. i vores by.

Fokus på det der virker I politikken for udsatte byområder har vi formuleret en overordnet vision for områderne og en række konkrete målsætninger, som vi stræber efter skal være opnået i 2020. Det gælder f.eks. målsætningen om, at københavnerne i udsatte byområder bruger folkeskoler, dag- og fritidsinstitutioner samt fritids- og ungdomsklubber i samme omfang som københav- nerne i resten af byen gør, og det gælder i forhold til målene om at skabe beskæftigelse på niveau med Københavns gennemsnit, og at udsatte byområder er lige så trygge at bo og færdes i som resten af byen.

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 5

Indsatser der skal løfte de udsatte byområder

• Positiv særbehandling • Fokus på kernedrift • Én kommune - også lokalt • Stærkere og mere forpligtende samarbejde med den almene boligsektor og borgerne generelt • Udviklingsplaner for de seks udsatte byområder

Politikken kort fortalt - fokus på det der virker lokalt

Med politikken for udsatte byområder sætter En af de største styrker ved København er Københavns Kommune fornyet fokus på at mangfoldigheden og variationen mellem de skabe grøn vækst og livskvalitet i de udsatte forskellige kvarterer - denne mangfoldighed er dele af byen. en styrke, vi skal bygge videre på. Men børn, der vokser op i Tingbjerg, skal have samme mulig- Politik for udsatte byområder tager udgangs- heder for et godt liv som børn, der vokser op på punkt i en grundig analyse af København Østerbro, og vi kan f.eks. ikke i længden accep- socioøkonomiske udvikling gennem de seneste tere, at københavnere i Nordvest lever syv år 15 år. Analysen viser, at udviklingen i seks større kortere end københavnere i Indre By. sammenhængende områder i byen de sidste år er gået i stå eller ligefrem er stagneret i forhold til Vi vil heller ikke acceptere, hvis vores normer resten af byen. Dette er en udvikling, der i høj og forventninger til hinanden skrider. Vi skal grad truer sammenhængskraften i København og kunne have de samme drømme og forventnin- livskvaliteten for en stor del af københavnerne. ger til børnenes fremtid, uanset hvor de vokser op. Vi vil heller ikke acceptere, at dele af byen Målet med politikken for de udsatte byområder er præget af kriminelle bander, der er med til at er kort sagt at løfte de seks udsatte byområder skabe utryghed og stigmatisere beboere i visse ind i en positiv udvikling, så vi får skabt lige mu- byområder. lighed for alle københavnere, uanset hvor i byen, de bor.

6 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER

Politikken kort fortalt - fokus på det der virker lokalt

Politik for udsatte byområder skaber fokus og Kommunen skal møde de konkrete udfordringer retning ved at samle indsatserne i de udsatte by- med skræddersyede løsninger. Det vil indimellem områder. Politikken sikrer, at der sker en samlet kræve, at de kommunale tilbud er endnu stærkere prioritering af de udsatte byområder de næste ti og mere attraktive i udsatte byområder end i byen år. generelt. Positiv særbehandling er f.eks. særligt gode skoler og daginstitutioner (som heldagsskoler Vi har en lang række målsætninger for Køben- og profilinstitutioner) i områder med lav søgning havn og københavnerne, f.eks. at 95 % af de til de kommunale tilbud. Det er også særligt frem- unge får en ungdomsuddannelse. Med indsat- skudte beskæftigelsesindsatser, områdefornyelse, serne i politikken vil vi stræbe efter, at vores boligsociale helhedsplaner, hotspot, ekstraordinær ambitioner for byen og københavnerne bredt set graffitifjernelse ogekstraordinær renholdelse i også gælder konkret i forhold til de seks udsatte visse udsatte byområder. byområder i København. Formålet med indsatsen er ikke at give enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner positiv De udsatte byområder skal særbehandling, men en styrkelse af kernedriften, de næste ti år løftes via: så de ordinære kommunale indsatser i områderne Positiv særbehandling bliver i stand til at sikre en positiv udvikling med Den kommunale drift og de kommunale faciliteter det formål at bringe de udsatte byområder på i udsatte byområder skal som minimum have en niveau med byens øvrige byområder. kvalitet og kvantitet på højde med resten af byen.

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 7

Politikken kort fortalt ... fortsat

Fokus på kernedrift nye prioritering bidrager til at fastholde fokus Vi sætter fokus på det, der virker, f.eks. beskæf- og dygtige medarbejdere i de indsatser, der har tigelse og uddannelse. Det indebærer også, at vi en dokumenteret og varig effekt, samtidig med hurtigere skal tage konsekvensen og lukke eller at der satses målrettet på at styrke kernedriften afslutte aktiviteter, der ikke i praksis har den for- yderligere. ventede effekt. De udsatte byområder skal ikke længere alene løftes ved at lægge et projektlag ud En kommune – også lokalt over normaldriften, men ved en samlet strategi Med politik for udsatte byområder er der opstillet for drift, områdebaserede indsatser og de særligt fælles mål for arbejdet, der skal være retningsgi- individorienterede indsatser. vende for den kommunale indsats både centralt og lokalt. For at sikre at politikken gennemføres, Fremover skal projekter og puljer i højere grad er det afgørende, at kommunen agerer som en bruges til at udvikle driften, når vi skal prøve samlet enhed. Derfor skal der etableres eller nye løsninger af, eller når den traditionelle drift videreudvikles lokale styringsnetværk i udsatte kommer til kort. På den måde kan projekter være byområder, der kan styrke og fokusere det støttehjul til driften frem for at virke som kon- tværgående samarbejde. De overordnede net- kurrerende eller parallelle indsatser. Politikken værk skal reducere eller erstatte den kommunale for udsatte byområder er dermed også et opgør deltagelse i en lang række lokale styregrupper. med kortsigtet puljefinansiering og korte, tidsbe- Dermed fokuseres kommunens ressourcer, så grænsende projekter, der ikke hænger sammen der både kan tilføres mere beslutningskraft i de med og udvikler den kommunale kernedrift. Den fora, kommunen deltager i, og samtidig frigøres

8 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER

ressourcer til de borgerrettede indsatser. Det er fire år sætter retningen for dette samarbejde. desuden vigtigt, at der er fleksibilitet centralt og Samarbejdet med lokaludvalgene og borgerne lokalt til at skræddersy løsninger, f.eks. at etablere generelt om udvikling af de udsatte byområder en nærgenbrugsstation som et lokalt beskæftigel- skal styrkes og fokuseres. sesprojekt, der kombinerer begge indsatstyper i en løsning. Udviklingsplaner for de seks udsatte byområder Et stærkere og mere forpligtende samarbejde Der skal udarbejdes udviklingsplaner for de seks med den almene boligsektor og borgerne udsatte byområder, hvor de enkelte forvaltninger generelt forpligter sig til at opstille strategier for, hvordan Samarbejdet med den almene sektor skal udvikles både de fælles kommunale og de enkelte forvalt- via forpligtende aftaler både i forhold til bolig- ningers målsætninger kan opfyldes inden 2020. sociale indsatser og i forhold til udviklingen af de Politikken for de udsatte byområder skal styrke byområder, de almene boliger er en del af. Det og udvikle de positive erfaringer med tværgående gælder ikke mindst i forhold til arbejdet med de ti og fokuseret samarbejde på såvel centralt som særligt udsatte boligområder i København, der er decentralt niveau. udpeget af den tidligere regering til en særlig indsats, grundet andelen af beboere med ikke vestlig oprindelse, lav tilknytning til arbejdsmarkedet og en relativ høj kriminalitetsforekomst. En hoved- aftale med den almene sektor for de kommende

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 9 Vores vision for udsatte byområder

København skal være en mangfoldig, sam- menhængende og tryg by, hvor der er plads til og brug for alle byens borgere. Derfor skal grøn, sund og kreativ vækst samt livskvalitet styrkes i de udsatte byområder, så byen hænger sammen – både fysisk og socialt.

Vision - en by i balance

I kommuneplanstrategien for 2010 formulerede vi en Københavns Kommune har ambitiøs vision for sammenhængskraften i København. en ambitiøs vision for byens Forudsætningen for at kunne indfri visionen og løfte udvikling: (Kommuneplanstrategi 2010) hele København er, at vi for alvor får løftet byens udsatte byområder, der de sidste 15 år er stagneret eller ”Københavns Kommune vil arbejde målrettet for at ligefrem er gået tilbage i forhold til den ellers generelt mindske tendenserne til social splittelse og isolation positive udvikling i København. på boligområdet. Det meste af København opleves som en tryg by med blandede bykvarterer. Men der Med politik for udsatte byområder går vi derfor nu skridtet videre med formuleringen af visionen for er også en bagside. Nogle områder er præget af fysisk udsatte byområder. nedslidning og en skæv beboersammensætning. Det indeholder kimen til manglende forståelse og tolerance Vores vision for udsatte byområder mellem mennesker, fattigdomsfælder uden positive København skal være en mangfoldig, sammenhæn- rollemodeller og i yderste konsekvens parallelsamfund, gende og tryg by, hvor der er plads til og brug for hvor der gælder andre normer end i resten af byen. alle byens borgere. Derfor skal grøn, sund og kreativ Det truer sammenhængskraften. Den udvikling skal vækst samt livskvalitet styrkes i de udsatte byområder, vendes. Københavns Kommune vil skabe en socialt så byen hænger sammen – både fysisk og socialt. ansvarlig og mangfoldig by, hvor tryghed og sammen- hængskraft er en selvfølge. Hvis den negative sociale arv skal brydes, er det vigtigt, at de mange forskellige københavnere møder hinanden på arbejdet, i skolen og i boligforeningen. Derfor skal der fortsat arbejdes på at skabe en mere mangfoldig beboersammensætning i de udsatte områder”

10 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER Citat: Kommuneplanstrategi 2010 Det vil vi nå inden 2020

• Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau • Uddannelse og beskæftigelse til alle • Udsatte byområder som rammer om et godt køben- havnerliv

Overordnede målsætninger for udsatte byområder:

Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Det er visionen for København, at ingen byområder i byen adskiller sig negativt - socialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. De kommunale faciliteter og services i udsatte byområder skal ikke være ens, men kvalificeret møde de lokale behov og tilstræbe lige muligheder for alle.

Uddannelse og beskæftigelse til alle Alle skal høre til og gøre gavn i København. Vi har i dag et meget stort, uudnyttet menneskeligt potentiale i de udsatte byområder, der skal sættes i spil til gavn for den enkelte og til gavn for hele København. Alle københavnere skal have mulighed for at udnytte deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer.

Udsatte byområder som rammer om et godt københavnerliv De udsatte byområder rummer hver især potentialer til at blive attraktive, særegne byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, kultur og kreativitet. Forudsætningen for, at områderne ikke blot løf- tes, men udvikles til attraktive, unikke byområder er: Gode, tidssvarende boliger i attraktive og trygge boligområder med varieret beboersammensætning. De udsatte byområder udvikles, så de hænger naturligt sammen med resten af byen er præget af bæredygtig arkitektur, byrum med mangfoldighed, af funktioner og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv.

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 11 Vision - en by i balance ... fortsat

Konkrete mål FOR DE seks UDSATTE BYOMRÅDER - København 2020

De seks udsatte byområder er forskellige, og der skal opstilles konkrete specifikke mål og skræddersyede indsatser i forhold til hvert enkelt område. Overordnet er målene for udsatte byområder, som vi vil stræbe efter frem imod 2020:

Folkeskoler og dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere Måles ved: Københavnere i udsatte byområder bruger folkeskoler og dagpasningstilbud minimum på niveau med resten af byen. Børne- og Undgomsforvaltningens analyser.

95 % af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse Måles ved hjælp af Det Socioøkonomiske Københavnerkort.

Beskæftigelsesgraden i de udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet Måles via Det Socioøkonomiske Københavnerkort.

12 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER De udsatte byområder skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Køben- havnerne i udsatte byområder skal derfor være mindst lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt Måles ved: Kultur- og Fritidsforvaltningens tilfredshedsmålinger i forhold til de enkelte kultur- og idrætsanlæg.

Sundhedstilstanden i de udsatte byområder har samme niveau som gennemsnittet for København Måles via kommunens sundhedsindeks.

Ren- og vedligeholdelse i udsatte byområder er på niveau med københavnergen- nemsnittet Måles via Teknik og Miljøforvaltningens målinger i forhold til Helhedsorienteret Driftsstrategi.

De udsatte byområder er lige så trygge at bo og færdes i som resten af byen Måles via Tryghedsindekset.

Mere byliv i udsatte byområder. 80 % af københavnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet Måles via Bylivsregnskabet.

Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger Måles via Det Socioøkonomiske Københavnerkort.

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 13 TINGBJERG/ HUSUM BISPEBJERG/ ” Det Socioøkonomiske Københavnerkort NORDVEST viser, at kommunen har seks udsatte byområ- der, der er stagneret i forhold til byens samlede NØRREBRO udvikling, og derfor har et særligt behov for social udvikling og fysiske investeringer ”

VESTERBRO/ AMAGER/SUNDBY VALBY/ KONGENS ENGHAVE Byens udsatte byområder VIGERSLEV - i tal

Et udsat byområde er et område, der er præget Københavns udsatte byområder i tal af en række sociale og fysiske udfordringer, der De udsatte byområder kæmper med både sociale og kan være til stede i forskellige kombinationer. fysiske udfordringer, der ligger over gennemsnittet i København. Det fremgår af grafen på modsatte side, De udsatte byområder er udpeget på grundlag af og søjlerne angiver, hvor meget de udsatte områder Det Socioøkonomiske Københavnerkort (SØK). Det adskiller sig fra det københavnske gennemsnit (in- bygger på en række objektive indikatorer, som vist deks 100) på seks forskellige parametre. De udsatte på modsatte side. Det er vigtigt at understrege, at det byområder har f.eks. en bekymrende overrepræsenta- er summen af de udvalgte indikatorer, der placerer tion af socialt udsatte borgere. Det betyder bl.a., at: områderne som udsatte. Enkeltvis udgør de ikke et problem. Det gælder f.eks. antallet af små lejligheder, • når der i den øvrige del af København er to bor- og det at folk bor tæt. Det kan i nogle sammenhænge gere med kort eller ingen uddannelse, så er der tre være attraktivt i forhold til at skabe en varieret og i de udsatte byområder miljømæssigt bæredygtig beboersammensætning. • når der i den øvrige del af København er fire borgere uden for arbejdsmarkedet, så er der fem i Når man går tættere på de udsatte byområders de udsatte byområder socioøkonomiske data viser det sig, at de fleste af • når der i den øvrige del af København er fire med områderne er ramt af en meget bredere vifte af lav indkomst, så er der fem i de udsatte byområder socioøkonomiske udfordringer, end det fremgår på • når der i den øvrige del af København er en modsatte side, f.eks. i forhold til sundhedstilstand og borger af ikke-vestlig herkomst, så er der tre i de uddannelse. Indikatorerne er således blot toppen af udsatte byområder. isbjerget.

14 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER TINGBJERG/ HUSUM BISPEBJERG/ NORDVEST

NØRREBRO

Udsatte byområder kendetegnes ved en kombination af disse objektive indikatorer:

VESTERBRO/ AMAGER/SUNDBY • Små boliger (under 60 m²) VALBY/ KONGENS ENGHAVE • Boliger med installationsmangler VIGERSLEV • Beboere med ikke-vestlig herkomst Byens udsatte byområder • Beboere uden for arbejdsmarket • Beboere med lav/ingen uddannelse - i tal • Beboere med lav indkomst

De fysiske forhold i de udsatte byområder afviger Københavns udsatte derimod ikke væsentligt fra København som helhed. Til gengæld viser tallene, at der er store indbyrdes byområder i alt forskelle på de fysiske forhold inden for de udsatte 300% byområder. Bygningsmassen er forskellig, byområ- 275% derne repræsenterer forskellige historier og kvaliteter og beboersammensætningen varierer. 250% 225% Kommunens Tryghedsindex og kort over valgdelta- 200% gelse viser, at de seks udsatte byområder udover de 175% seks indikatorer fra det Socioøkonimiske Københav- 150% nerkort er præget af manglende tryghed og en lav 125% valgdeltagelse til kommunevalg. 100% 75% 50% 25% 0%

Små boliger Lav indkomst

Installationsmangler Ikke-vestlig herkomstLav/ingen uddannelse

Uden for arbejdsmarkedet

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 15 Tingbjerg/Husum 450% 400% Området er præget af store al- 350% mene bebyggelser med moderne, 300% tidssvarende boliger. De største udfordringer er de sociale med lav 275% uddannelse, lav indkomst, arbejds- 250% løshed og en ensidig beboersam- 225% mensætning. Andelen af beboere 200% med anden etnisk baggrund er 175% mere end fire gange højere end i 150% resten af byen, mens andelen af 125% borgere uden eller med kort uddannelse er dobbelt så høj som i 100% resten af København. 75% 50% 25% 0%

Små boliger Lav indkomst

Installationsmangler Ikke-vestlig herkomstLav/ingen uddannelse

Uden for arbejdsmarkedet

Bispebjerg/Nordvest

300% Udfordringerne i området består både 275% i en overrepræsentation af små boliger 250% og sociale udfordringer, der ligger mar- 225% kant over gennemsnittet for resten af København. Området er karakteriseret 200% ved både fysiske og sociale udfordrin- 175% ger i både de almene boliger og i de 150% øvrige boligtyper. 125% 100% 75% 50% 25% 0%

Små boliger Lav indkomst

Installationsmangler Ikke-vestlig herkomstLav/ingen uddannelse

Uden for arbejdsmarkedet

16 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER TINGBJERG/ HUSUM BISPEBJERG/ NORDVEST

NØRREBRO

Nørrebro

300% På Nørrebro er både de fysi- 275% ske og de sociale udfordringer 250% større end i resten af byen. Udfordringerne er geografisk 225% VESTERBRO/ujævnt fordelt i bydelen. Det AMAGER/SUNDBY 200% VALBY/ KONGENSgælder særligt ENGHAVE i forhold til en 175% ensidig beboersammensætning, 150% VIGERSLEV mange installationsmangler og 125% lav indkomst. 100% 75% 50% 25% 0%

Små boliger Lav indkomst

Installationsmangler Ikke-vestlig herkomstLav/ingen uddannelse

Uden for arbejdsmarkedet

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 17 Valby/Vigerslev

300% Valby/Vigerslev er karakteriseret ved 275% en blanding af almene boliger og an- 250% dre boligtype. De sociale udfordringer 225% ligger over gennemsnittet. Andelen af beboere med lav uddannelse og bebo- 200% ere med anden etnisk baggrund end 175% dansk er markant højere end i resten 150% af København. 125% 100% 75% 50% 25% 0%

Små boliger Lav indkomst

Installationsmangler Ikke-vestlig herkomstLav/ingen uddannelse

Uden for arbejdsmarkedet

Vesterbro/Kongens Enghave

300% Byfornyelsen på dele af Vesterbro 275% og de relativt mange almene boliger i 250% Kongens Enghave betyder, at udfordringerne med installationsmangler er 225% større end i resten af byen. Ser man 200% Vesterbro og Kongens Enghave hver 175% for sig, kan man se, at Vesterbros 150% udfordring er det fysiske, mens Kon- 125% gens Enghave er de sociale. Ligesom 100% på Nørrebro er her i visse områder 75% vækst i de udslagsgivende faktorer, 50% mens der er stagnation i andre. 25% 0%

Små boliger Små boliger Lav indkomst Lav indkomst

Installationsmangler Installationsmangler Ikke-vestlig herkomstLav/ingen uddannelse Ikke-vestlig herkomstLav/ingen uddannelse

Uden for arbejdsmarkedet Uden for arbejdsmarkedet

18 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER TINGBJERG/ HUSUM BISPEBJERG/ NORDVEST

NØRREBRO

VESTERBRO/ AMAGER/SUNDBY VALBY/ KONGENS ENGHAVE VIGERSLEV

Amager/Sundby

300% Både de fysiske og de sociale udfor- 275% dringer er større i Sundbyområdet 250% end i resten af byen. Området er en 225% blanding af ældre byggeri og nyere 200% almene boliger. De fysiske indikatorer, som små boliger og boliger 175% med installationsmangler, knytter sig 150% til den ældre boligmasse, mens de 125% sociale udfordringer, som høj andel 100% uden for arbejdsmarkedet, lav uddan- 75% nelse og lav indkomst, i høj grad er 50% koncentreret i de almene afdelinger. 25% 0%

Små boliger Lav indkomst

Installationsmangler Ikke-vestlig herkomstLav/ingen uddannelse

Uden for arbejdsmarkedet

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 19 Indsats i udsatte byområder - én kommune også lokalt

Med kommunens drift som fundament skal En række af de tidsbegrænsede projekter er etableret politikken for udsatte byområder sikre en tæt og med lokale styregrupper, hvor borgere og repræsen- koordineret sammenhæng mellem indsatsen over tanter fra forvaltningerne og boligorganisationerne for det enkelte individ eller den enkelte familie sidder. Det giver et godt lokalt kendskab og netværk, og de områdebaserede indsatser. men der er også behov for at udbrede det nye tvær- gående koordinerede samarbejde på centralt niveau Københavns Kommune har i 2010 etableret en ny, til det decentrale arbejde i de udsatte byområder. tværgående organisation med et nyt borgmesterforum Københavns Kommune skal fungere og optræde som i spidsen for arbejdet i de udsatte byområder og for én kommune både på centralt og lokalt plan. samarbejdet med den almene boligsektor. Derfor skal de lokale, tværgående netværk i de seks Den nye organisering sikrer, at kommunen arbejder udsatte byområder styrkes og udvikles. Hidtil har som en samlet enhed med de udsatte byområder, idet kommunens forvaltninger brugt mange ressourcer i der skabes øget fokus og kraft i arbejdet. Herudover en lang række projektstyregrupper, f.eks. styregrup- sikrer dialogen mellem borgmestre og ledelsen af den per for de boligsociale helhedsplaner. Fremover vil de almene sektor i København, at der skabes en tættere lokale chefer fra relevante forvaltninger og projektle- løbende og meget direkte forbindelse mellem det po- derne fra de større områdebaserede og tidsbegrænse- litiske niveau i kommunen og den almene sektor. Den de indsatser indgå i et samlet lokalt sparringsnetværk i nye struktur afløser et større antal samarbejdsorganer, det enkelte udsatte byområde. der tidligere var ukoordineret og er opstået gennem de sidste årtier til at håndtere diverse samarbejdsflader, ny Teknik- og Miljøforvaltningen sikrer, at netværkene lovgivning m.v. igangsættes i forbindelse med beslutninger om at gen- nemføre de konkrete udviklingsplaner. Efterfølgende bliver det den mest relevante forvaltning lokalt, der bliver tovholder for netværket.

20 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER

2 Løsningsforslag

3 Indsats

1 Problem

6 Ny metode i 4 Evaluering ordinær drift

5 Skalering/udbredelse

Kilde: Young Foundation

De lokale netværk skal sikre sammenhæng og koor- Synergieffekt i kernedrift dinering mellem drift, individrettede og områdebase- rede indsatser, så alle parter arbejder koordineret med og projekter at realisere målene for udviklingsarbejdet. De lokale netværk er tværgående netværk, der skal fokusere på Tidsbegrænsede indsatser og projekter har en styrke i at kunne afprøve og udvikle synergi og koordination. nye metoder og løsninger, men denne styrke skal i langt højere grad end hidtil Politikken for udsatte byområder skal understøtte det koordineres og forankres i den løbende tværgående samarbejde lokalt. Det gælder i forhold kernedrift. til de 12 lokaludvalg, der nu alle har eksisteret i en årrække og er ved at opbygge stærke, tværgående Projekter og tidsbegrænsende indsatser samarbejder mellem forvaltningerne. Det gælder også skal meget hurtigere end hidtil evalueres en række øvrige mere fokuserede initiativer som f.eks. og enten afsluttes eller indarbejdes i drif- Ungebydelsplanen i Bispebjerg, Ungesamråd på Ama- ten og forvaltningernes grundbudgetter. ger, hotspot-indsatserne på Nørrebro og Partnerska- På den måde kan vi sikre, at ressourcerne bruges på de indsatser, der virker og er bet i Tingbjerg, der er gode eksempler på den større relevante. effekt, der kan opnås med det tværgående samarbejde lokalt. Politik for udsatte byområder skal sikre, at projekter og tidsbegrænsende indsatser ikke konkurrerer med hinanden eller med den kommunale drift. Den skal sikre, at driften samarbejder lokalt og ikke konkur- rer indbyrdes.

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 21 ndling i uds eha att rb e æ by s o iv m it r s å o d P e

r Individ- Område- rettede baserede indsatser indsatser

Drift

Helhedsorienteret indsats - drift, indvid og områdeindsatser

Vi har i de sidste årtier arbejdet i og med Københavns at kombinere både drift, individrettede indsatser og udsatte byområder ved at sætte gang i forskellige områdebaserede indsatser og skræddersyr løsninger på indsater som f.eks. heldagsskoler, fremskudt beskæfti- de konkrete lokale udfordringer for at ruste driften til gelse, særlige motions- og sundhedsindsatser, kontin- at kunne sikre områdernes positive udvikling på den gentfrihed for børn i idrætsklubber, en særlig indsats lange bane. på gadeplan og i ungdomsklubberne, kvarterløftpro- jekter, områdefornyelser, helhedsplaner og hotspots. Driften Kommunal drift er betegnelsen for den helt grund- Men den måde, vi hidtil har grebet opgaven an på har læggende indsats, der løbende udføres af kommunens haft et for ensidigt fokus på tidsbegrænsede indsatser/ forvaltninger. Skoler, fritids- og ungdomsklubber, projekter. Hvis det skal lykkes at vende udviklingen daginstitutioner, det sociale arbejde, beskæftigelses- i de seks udsatte byområder, skal vi tænke nyt i i for- indsatsen, idræts- og kulturfaciliteter, pleje, omsorg hold til kernedriften og strukturere sammenhængende og sundhedsfremme samt renhold og opretholdelse indsatser, der er målrettet de konkrete lokale af infrastrukturen mv. er centrale opgaver i driften. udfordringer i områderne. Da de udsatte byområder netop er kendetegnet ved at have komplekse sociale og fysiske udfordringer, er Med politik for udsatte byområder har vi nu for første den kommunale drift omfattende og behovet for sam- gang en fælles entydig definition af, hvilke områder arbejde på tværs er stort. Det giver samtidig mulighed vi betegner som udsatte. Det er en forudsætning for, for lokal synegi mellem de mange kommunale og at vi kan fokusere og prioritere indsatsen. Herudover øvrige aktører. er et afgørende greb i politikken, at vi fremadrettet ikke blot svarer på problemer i udsatte byområder ved Individrettede indsatser at lægge et projektlag ud over nødlidende områder i Individrettede indsatser er rettet mod det enkelte en begrænset tidsperiode. I stedet sætter vi fokus på menneske og familien, og beslutningen om at iværk-

22 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER GENTOFTE

OMRÅDEFORNYELSER

BISPEBJERG HOTSPOTS

HELHEDSPLANER

ØSTERBRO BRØNSHØJ-HUSUM

NØRREBRO VANLØSE

INDRE BY

FREDERIKSBERG CHRISTIANSHAVN

VALBY/ VIGERSLEV KONGENS ENGHAVE

AMAGER ØST

AMAGER VEST

Områdebaserede indsatser i København siden 1995 sætte individrettede indsatser bygger på en individuel Eksempler på områdebaserede indsatser: vurdering. De udsatte byområder er kendetegnet ved at have en høj andel af borgere med særlige proble- • Områdefornyelse (Områdeløft og Kvarterløft) mer, og derfor spiller disse indsatser en væsentlig rolle omfatter fysiske, sociale og kulturelle projekter og i arbejdet med udsatte byområder. Nogle er løbende aktiviteter, som suppleres med byfornyelse, gårdha- på budgettet, andre er støttet af statslige puljer. Ek- ver og opgradering af offentlige friarealer. Formålet sempler på individbaserede indsatser: er at sætte gang i en positiv udvikling i udvalgte byområder. • Støttekontaktpersoner er en opsøgende og støtten- de indsats over for udsatte voksne borgere eksem- • Helhedsplaner og initiativaftaler i almene boligaf- pelvis med sindslidelser, som har problemer med at delinger omfatter modernisering og renovering af klare en selvstændig tilværelse i egen bolig. bygninger og udearealer, kriminalitetsforebyggende, • Ny start er en indsats målrettet konkrete familier beskæftigelses- og integrationsfremme, opsøgende med kriminalitetstruede børn og unge, som tilbyder arbejde for unge og etablering af mødesteder til familierne en helhedsorienteret, individuel indsats fritidsaktiviteter mv. og koordination mellem relevante fagpersoner fra flere forvaltninger. • Ungebydelsplanen i Bispebjerg, Partnerskabet i Tingbjerg og Hotspot på Nørrebro er indsatser, Områdebaserede indsatser hvor der arbejdes med at styrke det tværgående Områdebaserede indsatser iværksættes i udsatte samarbejde i kommunen og udvide samarbejdet byområder, der er valgt på baggrund af de førnævnte med politiet, kommunens forvaltninger, boligor- sociale og fysiske indikatorer som f.eks. indkomst- ganisationer og eventuelt andre interessenter med forhold, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning fokus på skræddersyede løsninger for lokalområdet, suppleret med tryghedsindeks, valgdeltagelse og særligt udsatte borgere og ikke mindst fremme af sundhedstilstand. tryghed og tillid i området.

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 23 SÆRLIGT UDSATTE TINGBJERG/ BOLIGOMRÅDER HUSUM

BISPEBJERG/ NORD/VEST

NØRREBRO

Den almene sektor VESTERBRO/ VALBY/ KONGENS ENGHAVE - en central samarbejdspartner VIGERSLEV AMAGER/SUNDBY

De almene boligorganisationer tilbyder boliger af dette samarbejde intensiveres for at skabe afgørende generel høj kvalitet til alle borgere og udgør samtidig forbedringer i de udsatte byområder i København. kommunens mulighed for at anvise boliger til borgere med sociale problemer. Boligorganisationerne bidra- Kommunen har indgået en initiativaftale med staten, ger dermed til at mindske opsplitningen mellem rig hvori det er et erklæret mål at nedbringe antallet af og fattig på boligområdet. Kommunens boligsociale særligt udsatte almene boligområder på regeringens anvisning giver dog særlige udfordringer med beboer- ghettoliste med 50 % inden udgangen af 2020. sammensætningen i de almene boligområder. De De særligt udsatte boligområder er udpeget af regerin- sociale problemer har en tendens til at koncentrere sig gen på baggrund af høj forekomst af beboere udenfor her - og de følges af udfordringer på andre områder: arbejdsmarket, kriminalitet og ikke vestlig oprindelse. Dårligere sundhedstilstand end i resten af byen og en Den tidligere regering har udpeget 26 af disse områ- større andel af borgere med kort uddannelse, uden for der i Danmark, hvoraf de ti som sagt er beligende i arbejdsmarkedet og med lav indkomst. Københavns Kommune. De ti områder ligger inden for de seks udsatte byområder. I forlængelse af dette Alt i alt betyder det, at den almene boligsektor i Kø- samarbejde, ønsker kommunen at indgå særskilte initia- benhavn løfter en meget stor del af de boligsociale tivaftaler med de almene boligorganisationer, som skal udfordringer i København ved at tilbyde boliger til fastlægge og konkretisere, hvordan parterne sammen socialt udsatte. forøger kvaliteten af de almene boligafdelinger og nedbringer antallet af særligt udsatte almene boligområder. I de sidste år har Københavns Kommune og de almene boligorganisationer styrket og udviklet samarbejdet om at løse de mange fælles udfordringer såvel politisk som administrativt. I de kommende år skal

24 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER SÆRLIGT UDSATTE TINGBJERG/ BOLIGOMRÅDER HUSUM

BISPEBJERG/ NORD/VEST Særligt udsatte boligområder:

• Andel af beboere uden for arbejdsmarkedet • Andel af beboere med ikke vestlig oprindelse NØRREBRO • Andel af kriminelle

Kilde: Regeringens gettoliste, 2010

VESTERBRO/ VALBY/ KONGENS ENGHAVE VIGERSLEV AMAGER/SUNDBY

Elementer i samarbejdet mellem de Udlejningsaftalen Rammeaftale om udlejning af almene boliger i perio- almene boligorganisationer og den 2011 – 2014. Aftalen skal på den ene side mod- Københavns Kommune: virke, at der opstår en koncentration af personer på overførselsindkomst i bestemte boligområder og på Samarbejdsaftale den anden side sikre, at kommunen har rådighed over Københavns Kommune og Boligselskabernes Lands- de boliger, der er behov for, for at løse de boligsociale forenings 1. Kreds i København og Frederiksberg har opgaver. Aftalen bidrager til kommunens målsætning indgået en visionær og ambitiøs samarbejdsaftale/ho- om en attraktiv almen boligsektor i hele byen, fordi den vedaftale for perioden 2011-2014, der sætter rammer- er et centralt redskab ifht. målet om at sikre en mere ne for samarbejdet om at styrke og udvikle de almene balanceret beboersammensætning. boligområder i København. Aftalen omfatter følgende emner: tryghed og trivsel, social bæredygtig beboer- Nybyggeri af almene familieboliger sammensætning, boligsocial anvisning, boligsociale For at sikre et varieret udbud af gode boliger i hele indsatser, områdebaserede indsatser, fysiske indsatser, byen og en balanceret befolkningssammensætning klima, fremtidssikring og nybyggeri. Aftalen rummer har kommunen besluttet, at der de kommende år skal således nogle overordnede mål ifht. at skabe en bedre bygges flere almene boliger i takt med, at der gene- balance i beboersammensætningen, koordination af relt bygges flere boliger i København. I disse år stiger områdebaserede og boligsociale indsatser, fokus på indbyggerantallet i København med ca. 1000 borgere miljø og energi ved renoveringer og nybyggeri samt at om måneden. Helt konkret er målet, at den nuværende de almene boliger fortsat skal være et attraktivt bolig- andel af almene boliger på 20% skal fastholdes. tilbud til københavnerne.

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 25 Den almene sektor - en central samarbejdspartner ... fortsat

Boligsociale helhedsplaner Nye redskaber Vigtigt redskab til at løfte de udsatte boligområder og I forbindelse med regeringens strategi og den efter- styrke de almene områder. Kommunen har besluttet følgende indgåelse af en ny Boligaftale i Folketinget en række ”krav og anbefalinger” til helhedsplaner i blev en række nye redskaber præsenteret. Det drejer Københavns Kommune i perioden 2011 - 2014. Krav sig bl.a. om salg af boligblokke og forbedring af og anbefalinger der bl.a. skal sikre, at helhedsplaner infrastrukturen samt nye midler til renovering og hel- organiseres i større sammenhængende områder, at hedsplaner. Kommunen vil fordomsfrit arbejde med helhedsplaner bliver indsatser, der i højere grad støtter de nye redskaber fra Boligaftalen og så vidt muligt og styrker de eksisterende kommunale indsatser og at afprøve dem i København. Særligt et tæt samarbejde den kommunale medvirken til indsatserne optimeres om at forbedre infrastruktur spiller en central rolle i så flest mulige ressourcer bruges på de direkte borger- arbejdet de kommende år, så de særligt udsatte almene relaterede opgaver. boligområders kobling til den omkringliggende by styrkes. Initiativaftaler Forpligtende aftaler med de almene boligorganisationer, der præciserer, hvordan vi i fællesskab forøger kvaliteten af de almene boligafdelinger og nedbringer antallet af særligt udsatte almene boligområder.

26 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER ”Green Teams ” - en vej ind på arbejdsmarkedet i udsatte byområder

Københavns Kommune vil igangsætte Green Teams i et eller flere udsatte byområder. Green Team er et eksempel på en konkret indsats, der skaber jobmuligheder for 10-15 beboere, der står udenfor arbejdsmarkedet. Green Teams udfører i tæt samarbejde med de almene boligorganisationer relevante opgaver i boligområdet, og samtidig hermed modtager deltagerne i beskæftigelsesprojektet relevant og erhvervsrettet uddannelse og kompetenceudvikling som fx danskundervisning, truckcertifikat og gartnerkurser. Projek- tet udvikles i samarbejde med de relevante faglige organisationer og de almene boligorganisationer.

Green Teams er således en opkvalificerings- og uddannelsesaktivitet og skal ikke erstatte det faste personale, der i forvejen er tilknyttet boligafdelingen. Der skal være reel merbe- skæftigelse i projektet, som skal koordineres i samarbejde med fx uddannede gartnere. Det er målet, at Green Teams i løbet af en årrække er selvkørende non-profit virksomheder. Efterhånden som der opnås flere kompetencer, bliver det muligt for disse sociale virksomheder at løse andre anlægsopgaver for kommunen i åben konkurrence med andre udbydere.

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 27 Udviklingsplaner - et prioriteringsværktøj til at skræddersy løsninger

For at udmønte politikken for udsatte byområder til Udviklingsplanerne sikrer opbakning om skræd- konkret handling skal Københavns Kommune udarbej- dersyede løsninger og sikrer større synergieffekter i de udviklingsplaner for hver af de seks udsatte byom- samarbejdet mellem kommunens syv forvaltninger, råder. I 2012 udarbejdes 3 udviklingsplaner og i 2013 boligorganisationer, frivillige og private aktører mv. udarbejdes de sidste 3. Planerne indgår i Kommunens Udviklingsplanerne skal tilvejebringe grundlag for en budgetforhandlinger som et kvalificeret grundlag for kvalificeret prioritering af fokus og indsatser i områ- arbejdet med udsatte byområder. derne. Der udarbejdes udviklingsplaner for de seks udsatte byområder i to bølger frem imod budget 2013 Udviklingsplaner og budget 2014. Med Bispebjerg, Nørrebro og Ting- I hver udviklingsplan analyseres de specifikke proble- bjerg/Husum i 2013 og Kongens Enghave, Valby og mer og potentialer i det enkelte, udsatte byområde. Der Amager/Sundbyområdet i 2014. er behov for at se på udfordringerne i boligområderne i sammenhæng med det byområde, de indgår i. En del af analysen består i at kortlægge og effektvurdere de eksisterende kommunale og private drifts-, individ- og områdebaserede indsatser samt mulig optimering af Identificering samarbejdet mellem de kommunale driftsinstitutioner, af udsatte byområder kommunale projekter, boligsorganisationer og øvrige aktører.

Udviklingsplanen fastsætter på baggrund af analysen specifikke mål for udviklingen af hvert enkelt område frem mod 2020 og fastlægger de konkrete redskaber og indsatser, der kan sikre målopfyldelse.

28 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER Udviklingsplanerne sikrer:

• Fokus på kernedrift - og kun projekter, der støtter kernedriften. • At alle indsatser, som f.eks. områdeforny- else, boligsociale helhedsplaner og pul- jefinansierede områdeaktiviteter tilret- telægges, så de bidrager til at realisere udviklingsplanens mål. • Bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer. • Idékatalog i forhold til private og kommunale investeringer. • Politisk prioritering i budget 2013 og 2014.

Kortlægning og koor- Udviklingsplan med Implementering dinering af eksiste- skræddersyede samt opfølgning rende indsatser. redskaber og løsnin- på fremdrift Analyse af områdets ger for det enkelte specifikke problemer område og potentialer

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 29 Forandringstrategi - fra vision til konkrete forandringer

Med politikken for udsatte byområder har vi formuleret en overordnet vision for områderne og en række konkrete målsætninger, der skal søges opnået i 2020.

I forbindelse med udarbejdelse af og opfølgning på udviklingsplanen for det enkelte udsatte byom- råde opstilles konkret forandringstrategi, der viser hvilke ressourcer der afsættes til arbejdet, og hvilke konkrete indsatsområder og aktiviteter, der skal gennemføres for at opnå målene i politikken.

På næste opslag har vi opstillet et bud på en overordnet forandringstrategi for politik for udsatte byområder, der viser, hvordan vi kan komme fra den overordnede vision og de overordnede målsæt- ninger til indsatser og aktiviteter, der skaber resultater, og som vi kan måle på undervejs og dermed korrigere indsatsen. Vi tager også udgangspunkt i forandringstrategien, når vi evaluerer den samlede indsats i 2020. Evalueringen lægges til grund for det videre arbejde med at forbedre og udvikle kommunens samlede virke i forhold til vores udsatte byområder.

I forhold til forandringsstrategien er det vigtigt at huske, at det er hovedgrebene; ”positiv særbehand- ling” og ”udvikling af kernedriften”, der er afgørende for at løfte de udsatte byområder. En del af de redskaber, der er nævnt i skemaet på næste opslag, bruges allerede i dag, men kan fokuseres yderligere i den konkrete udviklingsplan for hvert af de seks udsatte byområder. Andre redskaber er nye initiativer, som kommunen i samarbejde bl.a. med de almene boligorganisationer vil udbrede, hvor det giver mening.

30 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 31 Forandringstrategi - fra vision til konkrete forandringer

Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau

95 % af de unge Beskæftigelsesgra- De udsatte byom- Sundhedstilstan- Antallet af særligt De særligt udsatte får en ungdoms- den i de udsatte råder skal have et den i de udsatte udsatte almene boligområder har uddannelse eller byområder er godt og varieret byområder har boligområder en balanceret en videregående på niveau med kultur og idrætsliv. samme niveau som (regeringens ghet- beboersammen- uddannelse københavnergen- Københavnerne gennemsnittet for toliste) er reduce- sætning, der svarer nemsnittet skal derfor i udsat- København ret med 50 % til beboersam- te byområder være mensætningen i lige så tilfredse den almene sektor som byens øvrige generelt i Køben- borgere havn

• Systematisk lektie- • Fremskudt beskæf- • Opsøgende KFF- • Sundhed i nærmil- • De særligt udsatte • Udlejningsaftale hjælp f.eks. lektie- tigelsesindsats medarbejdere bygger jøet med forebyg- almene boligom- mellem kommu- hjælp på flere bibliote- • Fritidsjobs bro mellem udsatte gelsescentre, der råder ligger alle nen og de almene ker, projekt bogstart, • Socialrådgivere på unge og lokalområdets særligt fokuserer på inden for de større boligorganisationer projekt bydelsmødre i børne- og ungeinsti- kultur- og fritidsak- sundhedsadfærd i udsatte byområder om brug af fleksible kulturhusene mv. tutioner tører forhold til alkohol og som kommunen udlejningskriterier og • Sprogpladser i • Platforme for • Feriecamps for børn rygning. har identificeret de friholdelse for kom- daginstitutioner voksne på vej mod og unge i skolefe- Samtaler om alkohol, særligt udsatte almene munal anvisning i • Sprogstimulering job (samlingspunk- rierne rygestop kurser, boligområder løftes udsatte boligområder • Københavnermodel ter for voksne med • ForeningsGuiderne sundhedsrådgivning, sammen med den • Modtagelsesstra- for sprogsvage elever aktiviteter rettet mod hvor en person guider motions- og kostvej- generelle indsats i om- tegier i forhold til • Profilskoler beskæftigelse/støttet et barn ud til en leding, fysisk træning, råderne, der omfatter kommunalt anviste • Heldagsskoler beskæftigelse, evt. idrætsforening sundhed på dit sprog brug af alle nævnte beboere • Erhvervsklasser tænkt sammen med • ForeningsguideQ • Sundhedssamarbej- aktiviteter ud fra en • Opfølgning med • Second Chance socialøkonomisk fokuserer på at hjælpe de mellem BIF, SOF analyse af de konkrete boligrådgivere, støt- School virksomhed) kvinder til at finde et og SUF udvikling behov tekontaktpersoner • Mursejleren særlig • Ungepakke sted at ”dyrke” deres og implementering • Initiativaftale om og hjemmevejledere lokal ’observations- • Støtte til nye iværk- aktivitet af sundhedstilbud i brug af særlige til administration af klasse’ sættere • KulturGuiderne forbindelse med be- redskaber ift. de ti husleje mv. • Tidlig og målrettet • Etnisk erhvervs- rekrutterer børn fra skæftigelsesindsatsen. udpegede boligområ- • Ny start (kan være UU indsats med fremme boligområder til kul- Fx BørneVægtcen- der. f.eks. indpasning med til at sikre at fokus på de unge, der • Socialt ansvar i store turelle aktiviteter sang, tret i sundhedshuset af andre funktioner, familier med unge ikke er kommet godt virksomheder til dans, gå i teatret mv. Vesterbro er et tilbud frasalg, infrastruktur, kriminalitetsudsatte fra start aktiv udvikling af • Hjælp til foreninger til overvægtige børn renovering etc. (evt. allerede straf- • Fritidsjob og men- bydelen til at tage ’svære’ og deres familier. fede) får en ny start torordninger • Rådgivning til medlemmer ind Fokus på særlige med helhedsorienteret opstart af so- • Spredning af kultur målgrupper via de støtte til familien i et cialøkonomiske og fritidsaktiviteter lokalt forankrede nyt boligområde virksomheder i i forhold til indbyg- sundhedshuse. • Områdefornyelse kvarteret og fokus gere eksempelvis Sammenhæng i sund- • Helhedsplaner på socialøkonomiske bydækkende faciliteter hedshustilbudene på virksomheder som i de udsatte områder tværs af forvaltnin- partner i udvikling af fx Dansehuset i Bispe- gerne kvarteret bjerg Kapel, Copenha- • Plejeboliger kan • Udvidet samarbejde gen Skatepark ligeledes bidrage til med store og mel- • Spredning af en positiv udvikling lemstore erhvervs- idrætsaktiviteter så i lokalsamfundet ved virksomheder om alle kan dyrke en form f.eks. at stille lokaler jobtræning, uddan- for motion inden for til rådighed for lokale nelsesstillinger mv. 15 minutter fra deres foreninger og dermed • Oprettelse af bolig, evt. via midlerti- skabe kontakt på erhvervszoner i dige idrætscontainere tværs af kommunen problemramte dele • Ansættelse af og civilsamfundet af byen idrætskonsulent til • Sociale klausuler at sikre aktiviteter i faciliteterne

Det Socioøkono- Det Socioøkono- Kultur og fritids- Kommunens sund- Opgørelse fra Det Socioøkono- miske Københav- miske Københav- forvaltningens hedsindeks, der Socialministeriet miske Københav- nerkort nerkort tilfredshedmålin- har årlige opdate- nerkort ger på de enkelte ringer kultur og idrætsfa- ciliteter

32 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER Vision ”København skal være en mangfoldig, sammenhængende og tryg by, hvor der er plads til og brug for alle byens borgere. Derfor skal grøn, sund og kreativ vækst samt livskvalitet styrkes i de udsatte byområder, så de hænger bedre sammen med den øvrige by både fysisk og socialt.”

Overordnede Uddannelse og beskæftigelse til alle Udsatte byområder som ramme om et godt mål københavnerliv

Folkeskoler og Mere byliv i udsatte byområder. De udsatte byområder er lige så trygge at dagpasningstilbud 80 % af københavnerne i områderne bo og færdes i som resten af byen i udsatte byområder skal være tilfredse med bylivet udgør det primære Ren- og vedligeholdelse er på niveau Konkrete valg for lokale bebo- Flere almene boliger – Fastholdelse med københavnergennemsnittet ere ikke a og b skoler af den nuværende andel af almene mål boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger

• Uddannelse og • Nyanlæg af manglende infrastruktur f.eks. • Sikker by kriminalitetsforebyggelse - og understøttelse af stibroer, forbindelsesveje, cykelruter m.v – med bekæmpelse, gadeplansindsatser, politiindsats, frivillige projekt- sociale klausuler på anlægsprojekterne væresteder m.m. Redskaber magere • Udvikling af grønne cykelruter, legegader, • Tryg belysning (også i gårdhaver og på • Profilskoler aktivitetsstrøg facader) (eksempler) • Løbende opkvalifi- • Nedrivning af kondemnable og uattraktive • Pleje og beskæring af buske og træer, der cering af lærere og bygninger giver overskuelighed og udsyn pædagoger • Udbedring af installationsmangler • Aflåsning af gårdrum • Udvidet åbningstid • Lejlighedssammenlægninger • Grafitti og hærværksbekæmpelse i daginstitutioner i • Renholdte friarealer og skærpede krav til • Videoovervågning nogle områder grundejere og almen sektor ift. vedligeholdelse • Københavnermodel • Fordeling af og renholdelse • Tværfagligt akutberedskab tosprogede elever • Grønne gårdrum • SSP i dagpasningsord- • Støjreduktion ift støjende veje mv. • Individ screening ninger • Klimarenovering, isolering mv. i fbm. byfor- • Helhedsorienteret gadeplansindsats med • Kontingentfrita- nyelse fokus på arbejdet med familien gelse • Ommærkning af boliger til erhverv (f.eks. • Kriminalpræventive hjemmebesøg hos • Obligatorisk stueetagen) familier med unge med underretning om sprogstimulerings- • Frasalg af opgange til private kollegier til kriminalitet tilbud f.eks. sygeplejerske- og politistuderende • Lokal rådgivning for unge kriminelle og • Familieskoler evne • Udflytning af kommunale og statslige kriminalitetstruede 18 – 25 årige til at varetage foræl- arbejdspladser • Fremskudt sagsbehandling med fokus på drerollen m.v. • Tagetager og inddragelse af loftrum med hele familien (familiesatelitter) • Naboskolen henblik på etablering af penthouses som • Målrettet indsats over for udvalgte familier ejerboliger med ’håndholdt sagsbehandling’ • Fremskudt indsats fra Familierådgivning, ungerådgivning og voksenenheder • Mentorprojekter (sårbare unge) • Demokratikonsulenter • Vink – antiradikalisering • Ny Start for udsatte familier • Brug af muligheder for kontingentfrita- gelse i ungdomsklubber • Den korte snor • Tryg den af – sikkerhed i nattelivet • Særlige fattigdomsinitiativer: Gældsråd- givning og rådgivning om privatøkonomi i boligområderne

Borgere i udsatte Måles via Bylivsregnskabet og Det Tryghedsindekset og Teknik- og Miljø byområder bruger Socioøkonomiske Københavnerkort forvaltningens målinger i forhold til folkeskoler, dag- helhedsorienteret driftsstrategi pasnings- og fritids Måles ved tilbud i minimum samme omfang som resten af byen POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 33 34 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 35