Politisk kronik 2. halvår 2006

Af Lars Bille, institutleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Det var på baggrund af en række flotte øko- truffet beslutning om i forbindelse med det nomiske nøgletal, at en stolt og tilfreds fi- brede forlig om velfærdsreformen fra den 20. nansminister den 29. august fremlagde rege- juni 2006 samt aftalerne med regionerne og ringens finanslovsforslag. Med samlede ind- kommunerne. Det gjaldt eksempelvis 2 milli- tægter på knap 621 milliarder kroner og sam- arder kroner til en globaliseringspulje, 675 lede udgifter på godt 561 milliarder kroner millioner kroner til integration, seniorer og ville statens overskud blive på 80 milliarder bedre arbejdsmiljø på arbejdsmarkedet, 530 kroner. Trods et forventet overskud i 2006 af millioner kroner til nedsættelse af taksterne i samme størrelsesorden og altså yderligere et børnehaver, 1,3 milliarder kroner til sund- forventet stort overskud i 2007 fastslog Thor hedsområdet og 800 millioner kroner til æl- Pedersen, at der ikke ville blive tale om skat- dreområdet. Dertil kom 1,1 milliard kroner telettelser. Det tillod det såkaldte økonomi- fra satspuljen, som sædvanen tro skulle for- ske råderum ikke. Her var han helt på linje deles i enighed mellem alle partierne undta- med en række fagøkonomer, som frygtede, at gen Enhedslisten. det ville føre til en overophedning af den danske økonomi med en svækkelse af den Det var med andre ord et forslag uden nyhe- danske konkurrenceevne, inflation og real- der og overraskelser helt efter regeringens lønsfald til følge. drejebog. I og med at regeringen opjusterede væksten i det offentlige forbrug fra 0,5 pro- Overskuddet skulle bruges til at nedbringe cent til 1,1 procent, og at regeringen ifølge fi- statens gæld, og konstaterede, nansministerens beregninger havde løftet den at lige siden hans fødsel havde udlandet haft offentlige service med 22 milliarder kroner i fordringer på Danmark, men nu var det slut. 2005 i forhold til 2001, kaldte han det bevidst I stedet havde Danmark så store fordringer på for et forslag til en velfærdsfinanslov vel vi- udlandet, at det over tid ville ende med, at dende, at regeringens evne og vilje til at va- Danmark kom til at eje hele verden, lød det retage den offentlige velfærd ville blive et af- kækt fra finansministeren. En af den slags gørende tema frem til næste valg. hurtige bemærkninger, som siden hen kan gi- ve problemer. Netop viljen blev der sat et stort spørgsmåls- tegn ved. Ikke kun fra Socialdemokraternes Det var som sædvanligt kun en lille brøkdel og Socialistisk Folkepartis side, hvad der var af statens samlede budget, der var til for- forventeligt, men nok så vigtigt fra et stort handling, nemlig knap 9 milliarder kroner. antal vælgere og fra de folkevalgte i kommu- Og en væsentlig del af dem var der allerede nalbestyrelserne og regionsråd herunder også

67 nogle af regeringspartiernes egne repræsen- og acceptere, at staten på den ene side opere- tanter. De nye sammenlagte kommuner var i rede med et stort overskud og over tid »ville gang med at lægge budgetter for 2007 på ba- komme til at eje hele verden« og så på den sis af den nye kommunale udligningsreform anden side have en oplevelse af, at den of- og den kommuneaftale, regeringen havde fentlige service, som de i deres dagligdag ef- indgået med Kommunernes Landsforening. terspurgte, forringedes. Nøgletal, grafer og statistik stemmer ikke altid overens med den Det betød for mange kommuner, at de måtte enkelte borgers egen oplevelse af virkelighe- skære i bevillingerne. Det var særligt mærk- den. bart i de kommuner, der før strukturreformen havde haft et højt serviceniveau og nu skulle Mens regeringen således stod over for en stor finde et ny fælles niveau med de kommuner, pædagogisk udfordring med at forklare de de var blevet slået sammen med og som hav- overordnede økonomiske sammenhænge, så- de haft et lavere niveau. Budgetforhandlin- dan som regeringen opfattede dem, red Soci- gerne udløste ganske omfattende reaktioner aldemokraterne på en fremgangsbølge. For- fra lokalbefolkningens side i form af foræl- sommerens rekordlave tilslutning i menings- dreblokader af daginstitutionerne og arbejds- målingerne var nu vendt, så partiet var tilba- nedlæggelser blandt pædagoger, lærere og ge på niveauet fra sidste folketingsvalg. De- hjemmehjælpere. Aktionerne blev støttet af res systematiske lancering af budskabet om, en annoncekampagne fra blandt andre at regeringen bevidst udsultede den offentli- BUPL, FOA og 3F og de kulminerede op til ge sektor for at spare op til at kunne give Folketingets åbning den 3. oktober. skattelettelser lige umiddelbart inden det næste valg, gav åbenbart pote. Socialdemo- I statsminister Anders Fogh Rasmussens kratiet nød i det hele taget godt af, at velfærd- åbningstale blev der ikke stillet flere midler en for alvor var kommet på dagsordenen, et fra staten i udsigt til kommunerne. Han fast- område som vælgerne traditionelt anså Soci- slog, at der aldrig havde været så mange pen- aldemokraterne til at være de bedste til at va- ge til offentlig forbrug, som der ville være i retage. 2007. At kræve flere penge var uansvarlig overbudspolitik, sagde han med en slet skjult Det var derfor med en vis optimisme Social- henvisning til oppositionen, der var villige til demokraterne samledes til kongres i Ålborg bevilge kommunerne flere penge. den 23.-24. september. Partiformand Helle Thorning-Schmidt brugte formandstalen til Efter åbningstalen var statsministerens kom- et langt angreb på regeringen og dens støtte- mentar til de mange aktioner, at han troede, parti Dansk Folkeparti, som socialdemokra- at der var to grupper, der var ude i aktion. terne brugte en del energi på at fremstille Den ene var bekymrede forældre, som måske som dybt medansvarlige for de påståede for- troede på de falske tal, som BUPL og andre ringelser af den offentlige service i og med, havde sat i omløb, mens den anden gruppe at partiet i flere år havde støttet regeringens var professionelle politiske ballademagere, økonomiske politik herunder ikke mindst for hvem det ikke handlede om hverken pen- skattestoppet. Mantraet blev gentaget endnu ge eller noget fagligt, men om en politisk en gang: danskernes valg var mellem skatte- kamp mod regeringen. lettelser eller velfærd, og der skulle ikke være tvivl om, at for Socialdemokraterne var Hvorom alting var, så var det gennem flere velfærd ikke bare politisk taktik, men noget meningsmålinger blevet illustreret, at for et de brændte for bedyrede formanden. Hun stigende antal vælgere var det svært at forstå konkluderede talen med at sige, at vi kan slå

68 Anders Fogh. »Jeg« var blevet erstattet af Den 16. november offentliggjorde regeringen »vi«. På kongressen blev Henrik Dam Kri- et oplæg til en »helt fordomsfri« offentlig de- stensen valgt til partisekretær uden modkan- bat. Der skulle i tiden frem til april 2008 af- didater. holdes fem temamøder om en række dilem- maer, der var i den konkrete prioritering af, Velfærdsproblemstillingens betydning var hvad det offentlige skulle/burde yde eller ik- statsministeren ganske på det rene med. Efter ke yde af service og hvordan. Der blev blandt strukturreformen og det store velfærdsforlig andet lagt op til diskussion om brugerbeta- var bragt sikkert i havn, var det næste større ling og om princippet om gratis velfærdsy- projekt, som regeringen satte i søen, derfor delser til alle uanset behov som for eksempel en kvalitetsreform, der skulle højne kvalite- ydelser, som alle folkepensionister kunne få ten i folkeskolen, hjemmehjælpen, daginsti- uanset deres indkomst. tutionerne, på sygehusene og i den øvrige of- fentlige sektor. Efter et seminar på Havre- Den 14. november havde Socialdemokrater- holm Slot præsenterede regeringen den 18. ne offentliggjort et børnepolitisk udspil på 23 august et udspil til en langsigtet strategi for konkrete forslag og ansættelse af 3.000 flere en bedre offentlig service. Et ministerudvalg pædagoger alt til en samlet værdi på 2,6 mil- ledet af statsministeren skulle med inddragel- liarder kroner om året, når samtlige forslag se af eksperter, brugere, kommunale ledere var indarbejdet i løbet af en periode på 10 år. med flere udarbejde en sådan strategi med Hermed var de to forskellige politiske tilgan- angivelse af klare og konkrete mål for servi- ge til forbedring af den offentlige service, der ce på de enkelte institutioner og områder, var i spil, eksemplarisk blevet udstillet klart med løbende dokumentation af resultater i og tydeligt for vælgerne: regeringen mente, forhold til ressourceforbrug og i forhold til at man med nytænkning kunne løse proble- andre institutioner, med enkle og velbegrun- merne, Socialdemokraterne mente, at uden dede regler, som var til at forstå og admini- flere penge kunne problemerne ikke løses. strere, med mere borgerindflydelse og frit valg, med bedre og mere effektiv organise- At der trods alt var grænser for, hvor for- ring og med bedre motivation af medarbej- domsfri debatten skulle være, og hvor ny ny- derne. Strategien skulle ligge færdig inden tænkningen kunne være, blev imidlertid gjort sommerferien 2007. I udgangspunktet skulle klart samme dag regeringens oplæg blev ud- reformen hverken indebære flere ansatte, sendt. Statsministeren tog nemlig klart og skattestigninger eller koste flere penge, hvil- utvetydigt afstand fra enhver tale om bruger- ket fik formanden for Kommunernes Lands- betaling, ligesom han havde gjort knapt et års forening, venstremanden Erik Fabrin til at er- tid tidligere, da Velfærdskommissionen of- klære, at man ikke kunne lave kvalitet ud af fentliggjorde sin rapport. Nu som dengang lommeuld. måtte der ikke rokkes ved hans helt overord- nede politiske projekt ved at der skabtes Konceptet lignede meget det, som regeringen utryghed hos de midterorienterede velfærds- med succes havde brugt i forbindelse med danskere om Venstres velfærdspolitik. forberedelsen af velfærdsreformen og ned- sættelsen af Globaliseringsrådet til at komme En betydelig del af arbejdet i folketingsåret med forslag til hvorledes globaliseringens 2006-07 bestod i at udmønte sommerens udfordringer skulle mødes: åben debat, poli- velfærdsforlig til konkret lovgivning. For- tisk italesættelse af dagsordenen, forberedel- ligspartierne havde aftalt at fordele milliar- se af offentligheden på indholdet af en re- derne i globaliseringspuljen samtidig med fi- form, vedtagelse i Folketinget. nanslovsforhandlingerne. Den 2. november

69 blev regeringspartierne, Socialdemokratiet, påbegynde de afsluttende forhandlinger om Dansk Folkeparti og Det Radikale finansloven alene med Dansk Folkeparti. enige om, hvordan pengene skulle fordeles. Mens de var i gang indgik regeringen et for- Det var en massiv investering i forskning, in- lig alene med Dansk Folkeparti om et sæt novation og uddannelse. Formålet var at ruste miljøaftaler, der fordelte en milliard kroner Danmark til fremtiden, hvor danskerne ville til blandt andet bedre vandmiljø, naturgenop- blive presset af, at produktionen i stigende retning, nationalparker, reduktion af partikel- grad ville flytte til lande med billig arbejds- udledning, eksportfremme af miljøeffektiv kraft. Derfor skulle Danmark i stedet satse på teknologi og meget andet. Oppositionen at have den bedst uddannede arbejdsstyrke, fandt, at aftalen ikke var imponerende, da den bedste forskning og de bedste ideer, der den langt fra indhentede de nedskæringer, re- skulle resultere i nye opfindelser, patenter og geringen i de foregående år havde gennem- projekter hos mange nye iværksættere, alt ført på miljøområdet. sammen med henblik på at skabe nye ar- bejdspladser og vækst, som Danmark kunne De afgørende finanslovsforhandlinger trak leve af i fremtiden. lidt længere ud end forventet af de trænede christiansborgjournalister. Medvirkende til Der afsattes 2 milliarder kroner i 2007 sti- forsinkelsen var Dansk Folkepartis krav om, gende til 10 milliarder i 2012 fordelt mellem at der konkret skulle afsættes penge til en forskning og udvikling (5.200 millioner kro- kvalitetsreform af den offentlige sektor. Det ner), innovation og iværksætteri (500 millio- gik rakt imod regeringens overordnede stra- ner kroner), en ungdomsuddannelse til alle tegi, der som tidligere nævnt var, at velfærds- (2.620 millioner kroner), en videregående debatten skulle handle om nytænkning og ik- uddannelse til flere (1.461 millioner kroner) ke om flere penge. Og hvis der endelig skul- samt en styrket voksen- og efteruddannel- le afsættes flere penge i forbindelse med en sesindsats (217 millioner kroner). Som et led kvalitetsreform, da at de ikke blev bevilget i aftalen havde en alliance bestående af drypvis, men i en samlet portion op til valget Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og og dermed tage luften ud af Socialdemokra- Det Radikale Venstre tvunget regeringen til ternes krav om penge til de unge, de gamle at opgive planerne om at afskaffe folkesko- og de syge. lens10. klasse, ligesom de gennemtvang, at en meget væsentlig del af de nye forsknings- Den 7. november blev for sjette gang i træk midler ikke på forhånd skulle være bundet til det endelige finanslovsforlig indgået mellem politisk fastsatte formål, men udbydes i fri regeringen og Dansk Folkeparti. Sidstnævnte konkurrence mellem universiteterne. Selv en havde blandt andet opnået, at der afsattes så erfaren politiker som undervisningsmini- knap en halv milliard til initiativer, der kunne ster måtte konstatere, at han i udvikle kvaliteten i den offentlige sektor især sit lange liv som minister aldrig havde været inden for ældreområdet, at det samlede beløb med til at fyre så mange penge af på én gang. til ældrechecken forhøjedes med 400 millio- Aftalen blev da også mødt med udbredt til- ner kroner, at gratis influenzavaccination til fredshed blandt alle aktører i og uden for Fol- ældre blev gjort permanent. Sædvanen tro ketinget. havde også fået en mindre bevilling igennem på et af hans mærkesags- Nu da regeringen havde lukket velfærdsafta- områder, nemlig 10 millioner kroner til at for- len om globaliseringspuljen, hvor den var ske i islamisme og radikaliseringsprocesser. forpligtet til at indgå forlig med Socialdemo- Og ligeledes tro mod sædvanen havde partiet kraterne og Det Radikale Venstre, kunne den fået styrket ældreområdet, denne gang med i

70 alt 2,4 milliarder kroner. Dette var regerin- Pia Kjærsgaard i et alvorligt tonefald kritise- gens pris for at få sit forslag igennem, hvilket ret De Konservative og mindet dem om, at de nøgternt betragtet var relativt beskedent, når sad i regering på hendes partis stemmer. Et det ses i forhold til finanslovens samlede ni- forsoningsmøde mellem hende og Bendt veau og i forhold til, at regeringens overord- Bendtsen blev afholdt. Den 1. august opfor- nede økonomiske politik herunder skattestop- drede Pia Kjærsgaard i meget direkte vendin- pet dermed var sikret i endnu et år. ger statsministeren til at udskifte de konser- vatives familie- og forbrugerminister Lars Foruden selve finanslovsforliget indgik rege- Barfoed og transportminister Flemming Han- ringen også nogle delforlig. Dansk Folkepar- sen samt Venstres socialminister Eva Kjer ti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre Hansen. og Socialistisk Folkeparti enedes om et politi- forlig på 500 millioner kroner, som sikrede, at Nu her i november ville Dansk Folkeparti ik- der var penge til den politireform, der tidlige- ke acceptere, at miljøminister Connie Hede- re på året var aftalt. Det indebar blandt andet gaard indgik et bredt forlig med de andre op- flere betjente på gaderne, nyt radiokommuni- positionspartier. Begrundelsen var, at det var kationsudstyr, styrkelse af PET samt sam- Dansk Folkeparti, der fra en tidligere finans- menlægning af de 54 politikredse til 12. lovsaftale med regeringen havde været med til at skaffe pengene til miljøpuljen, og for Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radi- partiets forhandlere var det derfor helt logisk, kale Venstre indgik en trafikaftale på samlet at de, der skulle være med til at dele pengene ni milliarder kroner frem til 2014 med cirka ud også skulle have været med til at finde 4.7 milliarder til forbedring af skinner og sig- pengene, og det havde de andre partier jo net- naler og cirka 4.2 milliarder kroner til vej- op ikke. området. De samme partier havde også ind- gået et boligforlig på 2.4 milliarder kroner til Det faldt derfor Pia Kjærsgaard endog meget at renovere nedslidte almene boliger samt ny- for brystet, at miljøminister Connie Hedega- byggeri. Lejernes Landsbyggefond blev på- ard på ministeriets hjemmeside skrev, at det lagt at bidrage med et betragteligt beløb til ærlig talt gik over hendes forstand, at Dansk denne aftale. Folkepartis centrale forhandlere insisterede på blokpolitik ved at modsætte sig, at andre Alt i alt var Pia Kjærsgaard »tindrende til- partier kom med i aftalen, og at det var svært freds« og finansminister Thor Pedersens til- at opfatte som andet end politisk drilleri. Pia fredshed lod sig ikke anfægte af, at nogle Kjærsgaard krævede derfor, at partiformand cheføkonomer og den liberale tænketank CE- tog sig af sin minister, hvil- POS udtrykte bekymring over, at det offentli- ket han så pligtskyldigt gjorde ved at fortæl- ge forbrug blev en anelse højere – 1,25 pro- le hende, at han ikke selv ville have formule- cent mod 1,1 procent – end regeringens op- ret sig på den måde. Forholdet mellem de to rindelige finanslovsforslag, men det var dog partier var blevet stedse mere og mere an- alligevel en del højere end den helt oprinde- strengt, og det nåede en foreløbig kulminati- lige målsætning med en vækst på kun 0,5 on ved årets udgang. procent. I slutningen af marts 2006 havde oppositi- I forbindelse med indgåelsen af den før- onspartierne til venstre for regeringen varslet nævnte miljøaftale opstod der endnu et in- et mistillidsvotum til den konservative fami- termezzo mellem Dansk Folkeparti og Det lie- og forbrugerminister på Konservative Folkeparti. I april 2006 havde grund af svigt i fødevarekontrollen. Dansk

71 Folkeparti var bestemt ikke utilbøjelig til at også givet begrundelsen for, at der ikke blev ville stemme for, men en intervention fra udskrevet valg. Sagen var trods alt for lille til statsministeren om, at han ville gøre spørgs- at risikere regeringens forbliven. Statsmini- målet til et kabinetsspørgsmål, resulterede i, steren udtrykte stor beklagelse over Lars Bar- at det blev afværget. I stedet indgik regerin- foeds beslutning, som det så lyrisk og med- gen en aftale med Dansk Folkeparti om at følende kan formuleres i det politiske miljø, iværksætte en uvildig undersøgelse af mini- når realiteten var, at han af chefen selv var sterens håndtering af fødevarekontrollen. blevet bedt om at gå af.

Den 12. december blev Rigsrevisionens un- Den 15. december blev den konservative Ca- dersøgelse offentliggjort. Den rettede alvor- rina Christensen udnævnt til ny familie- og lig kritik mod familie- og forbrugerministe- forbrugerminister. Udnævnelsen førte til en ren for blandt andet ikke at have informeret mindre ordførerrokade hos de konservative. Folketinget klart om fødevarekontrollen, afløste Charlotte Dyrem- samt at ministerens svar på præcise spørgs- ose som skatteordfører. Hun var i september mål fra Folketinget ikke havde været til- kommet i et lidt dårligt lys internt i regerin- strækkelig. Ministeren havde heller ikke ud- gen ved på TV at fremføre den konservative arbejdet årlige redegørelser om fødevarekon- mærkesag om skattelettelse, mens hun stod trollen fra 2000-2005, hvilket ministeren er og striglede sin ridehest. Det signal faldt fle- forpligtet til ifølge fødevareloven. Statsmini- re regeringsmedlemmer for brystet. Hun blev steren gav samme dag på det ugentlige pres- i stedet uddannelsesordfører. Lars Barfoed semøde Lars Barfoed sin fulde støtte. fik sin gamle post som arbejdsmarkedsord- fører tilbage samt udenrigsordførerposten og Den 13. december gav Folketingets seks po- sæde i Folketingets udenrigspolitiske nævn. litisk valgte statsrevisorer familie- og forbru- gerministeren en næse i den øvre ende af ska- Lars Barfoed benyttede pressemødet til at be- laen. Oppositionspartierne fastholdt på den skylde Dansk Folkeparti for hykleri. Han er- baggrund deres krav fra foråret om ministe- klærede, at hvert skridt, der var taget for at rens afgang. Det var nu op til Dansk Folke- gennemføre forbedringer af fødevarekontrol- parti om partiet denne gang ville skride til len, var sket i tæt samarbejde med Dansk Fol- handling eller endnu en gang blive beskyldt keparti. Han var derfor overrasket over, at de for at brøle op som en løve, men at falde ned nu stak halen mellem benene og løb væk fra som et lam. det, de selv havde været med til at gennem- føre. Det, syntes han, var hyklerisk. Vice- Det blev løven, der sejrede. På et møde med statsministeren og de konservatives formand og Bendt Bendtsen Bendt Bendtsen betegnede Dansk Folkepar- meddelte Pia Kjærsgaard, at Dansk Folkepar- tis rolle i sagen som usaglig, useriøs og som ti ikke længere havde tillid til Lars Barfoed. I en stor belastning for det fortsatte samarbej- den situation kunne statsministeren vælge de mellem regeringen og Dansk Folkeparti. igen at gøre det til et kabinetspørgsmål og Han havde overmåde svært ved at skjule sin udskrive folketingsvalg. Men det gjorde han vrede over Dansk Folkepartis klapjagt på ikke. Lars Barfoed indkaldte til et pressemø- konservative ministre. de den 13. december, hvor han oplyste, at han havde meddelt statsministeren, at han trak sig Udgangen på sagen kan vanskeligt tolkes som minister med det samme, da han ikke som andet end en ydmygelse af de konserva- ville stå i vejen for den borgerlige-liberale re- tive, men også af statsministeren. Det trofaste gerings fortsatte arbejde. Dermed havde han støttepartis magtdemonstration gav yderlige-

72 re ammunition til de kredse i de to regerings- misk ulighed ikke nødvendigvis var et pro- partiers baglande, som ønskede at udskifte blem, da det var gavnligt for dynamikken i Dansk Folkeparti med eksempelvis Det Ra- samfundet. Socialminister dikale Venstre efter næste valg. En menings- havde tidligere måttet trække en lignende ud- måling viste, at 60 procent af de konservati- talelse om ulighed tilbage eller se sig fyret. ves vælgerkorps helst så et regeringssamar- Den rokade i venstres ledelse som udløstes bejde, der ikke baserede sig på Dansk Folke- af, at den politiske ordfører den partis mandater. De drømme, som fra tid til 7. september meddelte, at han forlod Folke- anden mere eller mindre eksplicit var udtalt tinget for at blive direktør i TV2 radio, førte af Dansk Folkepartis ledelse om, at partiet dog ikke til, at mistede sin kunne blive del af en borgerlig regering, vil- ordførerpost, selvom det efter sigende skulle le efter fyringen af Lars Barfoed ikke i en have været tæt på. Den 14. september blev overskuelig fremtid kunne blive realiseret udnævnte til ny politisk med de konservatives støtte. ordfører.

Netop regeringsspørgsmålet var – ved siden Herefter meldte endnu en ordfører sig med af velfærdsspørgsmålet – et af dette halvårs synspunkter, der efter ledelsens smag var for hovedtemaer i den løbende politiske debat. liberale. Kommunalordfører Leif Mikkelsen Det var en kendt sag, at de to regeringsparti- udtalte sig den 22. september i Information - er var uenige om, hvornår der skulle gives i øvrigt sammen med formanden for Kom- skattelettelser. Det Konservative Folkeparti munernes Landsforening venstremanden pressede med henvisning til regeringsgrund- Erik Fabrin positivt om brugerbetaling på en laget ved flere lejligheder på, for at der i in- række områder. Det blev også denne gang deværende valgperiode skulle gennemføres omgående helt og aldeles afvist af finansmi- skattelettelser. Det blev efterhånden vanske- nisteren. Som oven for beskrevet blev afvis- ligere og vanskeligere for partiet at undgå, at ningen i november gentaget, da regeringens en manglende skattelettelse ikke ville blive debatoplæg til en kvalitetsreform af den of- opfattet som et markant nederlag og en un- fentlige sektor blev udsendt, et debatoplæg derstregning af »lillebrorsyndromet« i for- som i øvrigt ikke på forhånd var blevet drøf- hold til Venstre. Venstre var som bekendt kun tet i Venstres folketingsgruppe. Der udtryktes indstillet på skattelettelser, såfremt det yderst også forundring og vrede i gruppen den 16. fleksible begreb »det økonomiske råderum« november over, at beskæftigelsesminister tillod det, men hvis viljen var der, kunne et offentligt havde sådant råderum sikkert nok fremregnes. Til- kaldt Søren Pind, Peter Christensen og Leif bageholdenheden hos Venstre skulle nok sna- Mikkelsen for skadelige for partiet, fordi de rere søges i, at regeringen skulle undgå at be- rejste rundt med gammeldags liberal politik. kræfte det socialdemokratiske mantra om, at regeringens mål var skattelettelser fremfor Denne uro og den principielle holdning til investeringer i velfærden. Men venstreledel- størrelsen af den offentlige sektor var centra- sens politiske linje var ikke uden modstand le diskussionspunkter op til Venstres lands- internt i partiet. møde den 18.- 19. november, hvor et nyt principprogram skulle vedtages til afløsning Således havde partiets finansordfører Peter af 1995-programmet. Landsmødet var følge- Christensen i begyndelsen af september of- lig ikke præget af helt den samme begejstring fentligt med henvisning til regeringsgrundla- og entusiasme som i de foregående år. Med get erklæret, at det var økonomisk realistisk hensyn til brugerbetaling led ledelsen et mar- med skattelettelser inden valget, og at økono- kant nederlag, da 283 stemte for og 277

73 stemte imod at det skulle være muligt at op- rejse – fyret som kommunalordfører. En af de kræve en vis brugerbetaling i praksissekto- skarpe kritikere af den for svage liberale lin- ren. Det er værd at bemærke, at det således je og af topstyringen i partiet var blevet sat i kun var 560 af landsmødets 984 stemmebe- skammekrogen. rettigede, der deltog i den afstemning. På trods af vedtagelsen ville brugerbetaling ikke At regeringen trods diverse trakasserier sta- blive en del af regeringens politik, lød det dig sad solidt på taburetterne, omend med omgående og samstemmende fra statsmini- lidt stigende besvær, var selvfølgelig udfor- ster Anders Fogh Rasmussen og indenrigsmi- drende for oppositionen. Det lagde et pres på nister Lars Løkke Rasmussen. den for at kunne præsentere vælgerne for et troværdigt regeringsalternativ. Og det kneb Til gengæld faldt et ændringsforslag om, at det meget med. råderummet til skattelettelser skal opnås ved, at væksten i de offentlige udgifter til enhver I avisernes agurketid kunne de underholde tid skulle være lavere end væksten i den pri- læserne med, at den 15. juli er- vate sektor. En formulering med et tilsvaren- klærede sig uenig med sin partiformand Ma- de indhold stod i 1995-programmet. På det rianne Jelved, som i en radioudsendelse hav- punkt blev ledelsens midtsøgende kurs kun de peget på folketingsgruppens næstformand anfægtet af et meget beskedent mindretal på som sin efterfølger. Han omkring 20 af de delegerede. Det var den fandt, at valg af formand for partiet skulle ske foreløbige ende på et af de i sommeren 2003 ved en urafstemning blandt medlemmerne og af 13 venstrefolk med Søren Pind i spidsen ikke, som det altid havde været tilfældet i fremsatte 10 nye liberale teser. Partiledelsens partiet, ved en afstemning i folketingsgrup- overordnede projekt siden 1998 - at vinde og pen. Dermed var spekulationerne og de inter- fastholde midtervælgernes tillid til Venstres ne magtkampe om, hvem der skulle afløse velfærdspolitik – var hermed blevet indskre- sat i gang. vet i principprogrammet. Baggrunden var den historisk uvante situati- Tilbage efter landsmødet stod stadig flere on, som Det Radikale Venstre var kommet i gruppemedlemmers utilfredshed med be- efter valgene i 2001 og 2005 med en markant skæftigelsesminister Claus Hjort Frederik- øget stemmefremgang, men uden direkte ind- sens offentlige angreb på tre af gruppens flydelse på flertalsdannelsen. Det havde medlemmer. Et forsoningsmøde den 22. no- skabt et behov for en ny politisk strategi. Det vember endte ikke just fredeligt. Efter mødet, var foreløbig resulteret i udstedelsen i april hvor kun omkring halvdelen af gruppemed- 2006 af de radikales frihedsbrev med opsi- lemmerne var til stede, udsendte Leif Mik- gelsen af det 13 år lange samarbejde med So- kelsen en pressemeddelelse, hvori han skrev, cialdemokratiet, med lanceringen af »Den at der ikke var fremlagt beviser på mødet, og Anden Vej« i forhold til VK- regeringens og at det på mødet derfor var aftalt, at han i pres- Socialdemokratiets. De radikale mandater sen kunne fastslå, at beskyldningerne var skulle hverken tælles med i »rød stue« eller i usande. At en sådan aftale var indgået, var »blå stue«. Som en logisk følge af det, var det kun Søren Pind, der efterfølgende ville Marianne Jelved partiets statsministerkandi- stå ved. Der blev på den baggrund indkaldt til dat og ingen andre. endnu et gruppemøde den 24. november, som var endog meget velbesøgt. Her blev Leif Det var dog ikke alle, der gik helhjertet ind Mikkelsen – i øvrigt uden Anders Fogh for den strategi. Ej heller at partiet opstillede Rasmussens vidende, da han var på udlands- ultimative krav forud for kommende for-

74 handlinger om et regeringsgrundlag. Heller parti. Tilsvarende kunne Socialdemokraterne ikke her undlod Naser Khader offentligt at godt glemme alt om, at de lynhurtigt kunne udtrykke tvivl om visdommen i den linje. danne en socialdemokratisk mindretalsrege- Hans fremfærd skabte en stigende irritation ring den dag hvor VKO-flertallet ikke eksi- hos flere gruppemedlemmer, men han fik og- sterede længere. Socialdemokraterne havde så tilslutning fra dele af baglandet. Jørn adopteret regeringens politik på væsentlig Sørensen, borgmester i den traditionelle radi- områder og de skulle derfor ændre politik, kale højborg Holbæk, erklærede sig således hvilket konkret ville sige, at de skulle imøde- enig i, at man da ikke begyndte med på for- komme de radikales seks krav. hånd at stille ultimative krav, for så kunne man jo lige så godt melde sig ud af enhver På partiets landsmøde den 16.- 17 september form for forhandling. Han satte dermed ord fik ledelsen fuld opbakning. Strategien »Den på en rodfæstet radikal grundholdning om al- Anden Vej« blev sat til afstemning og alle tid at være parat til at indgå kompromiser. omkring 800 delegerede stemte for på nær tre, som undlod. Det var en satsning partiet Efter det første møde i folketingsgruppen ef- var i gang med, og Marianne Jelved erkendte ter sommerferien den 10. august slog Mari- da også i begyndelsen af november, at hvis anne Jelved fast, at der var fodslag i gruppen den slog fejl, måtte hun gå af som leder. Det om, at der var fem uomgængelige krav. Hvis stod at læse i bogen “Borgens dronninger” Det Radikale Venstres mandater blev af- skrevet af Gunilla Roijer. At varsle sin even- gørende til næste valg, så var der en pakke på tuelle afgang offentligt er ret usædvanligt for fem punkter, partiet ville have gennemført. en partileder og sjældent særlig taktisk klogt. Ville de andre partier ikke være med til det, Det kom også frem i bogen, at Naser Khader så blev der ikke noget flertal med Det Radi- ved i april at udtale til Berlingske Tidende, at kale Venstre. De fem krav var1) en anden ud- en VKR-regering var mere realistisk end en lændingepolitik, hvor danske statsborgere al- SR-regering, havde brudt en aftale om, at det tid kunne bo og arbejde i Danmark med de- kun var hende, der måtte udtale sig om det res ægtefælle og børn; 2) en anden skattepo- spørgsmål. Dermed var hun blevet tvunget til litik hvor der gennemførtes en skattereform, at fremrykke løsrivelsen fra Socialdemokra- der i stedet for det nuværende skattestop sat- terne, inden den var ordentlig forberedt. te skatten på arbejde ned og skatten på bolig op; 3) en anden skolepolitik, hvor undervis- En situation, hvor de radikale mandater ikke ningen skulle tilrettelægges lokalt; 4) et an- blev afgørende – og det var en sådan situati- det velfærdssamfund der byggede på tillid, on Naser Khader havde talt om, sagde han - ansvar og gensidig respekt; 5) en anden spøgte trods landsmødevedtagelsen stadig udenrigspolitik hvor Danmark igen skulle hos flere radikale, som i deres stille sind tviv- helt i front med bistand til verdens fattigste lede på satsningens bærekraft. Svigtende til- lande og være aktive i kampen for menne- slutning i meningsmålingerne indicerede skerettigheder og det internationale retssam- skepsis i vælgerkorpset og bekræftede måske fund. Svend Aukens vurdering, at de radikale med sine krav udfordrede folks humoristiske sans. Til disse fem krav kunne man så altså lægge Hvorom alting var, så var der stadig ulmen i endnu et, nemlig at Marianne Jelved skulle partiet. være statsminister. Det skulle stå soleklart for Venstre og Det Konservative Folkeparti, at de Den 25. november præsenterede en presset efter valget skulle føre en anden politik, end partileder mod sin vilje derfor den radikale den de nu førte sammen med Dansk Folke- hovedbestyrelse for en beslutning truffet i

75 folketingsgruppen om, at det ikke længere statsminister, og at Socialdemokraterne ikke var et ultimativ krav, at hun skulle være stats- så noget principielt til hinder for, at Sociali- minister efter næste valg. Gruppen ønskede stisk Folkeparti kunne deltage i en regering. at flytte fokus fra personen til indholdet i po- Det var første gang siden 1987, at Socialde- litikken. En enig hovedbestyrelse tilsluttede mokratiet på forhånd forud for et valg er- sig kursskiftet. Marianne Jelved erkendte, at klærede sig rede til at indgå i et regerings- det var en opblødning i forholdet til Social- samarbejde med folkesocialisterne. Socialde- demokraterne, og hun luftede også mulighe- mokraterne ville dog stadig først og frem- den for, at et politisk nybrud kunne føre til et mest gå til valg på at få en SR-regering og et regeringssamarbejde mellem de radikale, So- bredt samarbejde mellem centrum-venstre cialdemokraterne og de konservative. Naser partierne. Begge partier opfordrede kraftigt Khader hilste skiftet meget velkomment og Det Radikale Venstre til at tilslutte sig deres fandt i modsætning til sin partileder, at de ra- projekt, men blev afvist blandt andet fordi dikale også kunne samarbejde med Venstre. ændringer i hverken skattestoppet, 24-årsreg- len eller tilknytningskravet indgik i forståel- En regerings styrkeposition er ofte lige så af- sen. hængig af eksistensen af et troværdigt rege- ringsalternativ som af egen indsats. Et sådant Her stod diskussionerne om etableringen af var det meget vanskeligt for vælgerne at få et troværdigt regeringsalternativ ved udgan- øje på. De radikales frihedsbrev og strategi- gen af året. Kun én ting kunne de tre partier skift havde efter Socialdemokraternes og So- blive fuldstændig enige om: VKO-flertallet cialistisk Folkepartis opfattelse bestemt ikke skulle fjernes og det var jo tilsyneladende ik- været befordrende med hensyn til at ændre ke tilstrækkelig operationelt til at få ændret på dette. De to partier havde i begyndelsen af situationen afgørende. Partisystemet og det december forhandlet sig frem til en fælles grundlæggende samarbejdsmønster i Folke- politisk forståelse på en række betydnings- tinget udviste fortsat stor stabilitet, men de fulde områder. De omfattede dog ikke skat- varsler, der havde kunnet spores ved udgan- testoppet, 24-årsreglen eller tilknytningskra- gen af det første halvår af 2006 om en be- vet i familiesammenføringsreglerne, hvor de vægelse i eller muligvis direkte opblødning stadig var enige om at være uenige. af det faste mønster, var trods alt blevet flere og stærkere i løbet af andet halvår 2006. Aftalen indebar, at Socialistisk Folkeparti ville pege på Helle Thorning-Schmidt som Manuskriptet afsluttet 18. juli 2007.

76