Resultataftale Mellem Betty Nansen Teatret Og Københavns Teater for 1

Resultataftale mellem Betty Nansen Teatret og Københavns Teater for 1. juli 2007 - 30. juni 2011

Københavns Teater har i sin strategi for 2006/07-2010/11 besluttet at tilbyde Betty Nansen teatret at indgå i Københavns Teater i perioden 1. juli 2007 – 30. juni 2011. Strategien ved- lægges som bilag 1. Københavns Teater har i minimumsgrundlag for optag af teatre i Køben- havns Teater fremlagt de nærmere præmisser herfor, som teatret efterfølgende har tilsluttet sig. Minimumsgrundlaget vedlægges som bilag 2.

I henhold til teaterloven, bekendtgørelsen om Københavns Teater samt strategiplan 2006/07- 2010/11 indgår Københavns Teater resultataftaler med de teatre, der indgår i Københavns Teater.

Det overordnede formål med resultataftalen er at sikre sammenhæng mellem de strategiske målsætninger og Betty Nansen Teatrets faktiske resultater. Fokus er på de resultater, der skabes, og ikke hvordan de skabes, eller hvordan ressourcerne anvendes. Resultataftalen fast- lægger med andre ord de ønskede resultater af teatrets virksomhed i aftaleperioden og de vil- kår, der gives for teatrets virksomhed i forbindelse med Københavns Teaters tilskud.

1. De lovgivningsmæssige og formelle rammer for teatrene i Københavns Teater De lovgivningsmæssige og formelle rammer for Københavns Teater og de teatre, der indgår i Københavns Teater er primært fastlagt i Teaterloven og Bekendtgørelse om Københavns Tea- ter. Desuden har bestemmelserne i en række andre bekendtgørelser og love samt Københavns Teaters strategi og de gældende overenskomster på området betydning for teatrene. I vedlag- te bilag 3 redegøres nærmere for disse rammer.

2. Vision for Københavns Teater Betty Nansen Teatret er en del af Københavns Teater, der ser det som sin vision:

Vision • At udvikle varieret og vedkommende dansk scenekunst på internationalt niveau • At øge publikumsunderlaget markant og styrke mangfoldigheden inden for Københavns Teater • At udnytte og udvikle synergien i Københavns Teater

Københavns Teaters opgave er at skabe rammerne for, at teatrene i Københavns Teater kan opfylde visionen. Rammerne udgøres af den økonomi og de målsætninger og tilskudsbetingelser, der er omfattet af denne aftale.

3. Betty Nansen Teatrets mission Københavns Teater har fastlagt overordnede kunstneriske profiler for teatrene. Målet med profilerne er gennem indbyrdes koordinering mellem teatrene at sikre bredden og alsidigheden i Københavns Teaters samlede teaterudbud. Den kunstneriske profil beskriver samtidig teatrets mission – det vil sige, at den bl.a. fortæller hvorfor teatret er sat i verden, og hvilken særlig rolle teatret spiller i Københavns Teater og på scenekunstområdet som helhed.

1/8 Betty Nansen Teatrets profil og dermed mission er:

Mission Betty Nansen Teatret skal udbyde og udvikle teaterforestillinger indenfor det eksperimenterende teater med særligt henblik på • Klassikere læst på nye måder samt nyskreven dramatik på hovedscenen • Nye fortælleformer og kunstneriske alliancer på biscenen

4. Teatrets vision Betty Nansen Teatret skal fastholde sin position som et af de teatre, der spiller klassikere læst på nye måder og udvikler nye historier med virkeligheden som samarbejdspartner. Vi ønsker at fortsætte vores arbejde med at skabe forestillinger, der griber fat i virkeligheden som skildrer historier, baggrund og mennesker, vi ikke før har mødt – men som også får os til at genkende os selv i nye belysninger. Betty Nansen Teatret skal fortsat være en vigtig medspiller i det danske kulturlandskab, et arbejde der intensiveres gennem en styrket publikumsudvikling, med det mål at sammensæt- ningen af vores publikum skal afspejle virkeligheden uden for vores vinduer. Vi ønsker fortsat at være at finde på den internationale kulturscene, både i form af turnevirk- somhed og som samarbejdspartner i teaterinitiativer og projekter på tværs af landegrænser. Vi ønsker også fremover at styrke den kompetente medarbejderstab, som dagligt er med til at udforske og videreudvikle teaterlandskabet og er med til, at teatret til stadighed tør gå nye og ukendte veje.

5. Teatrets strategi Vi vil bygge videre på vores erfaring med at fastholde teatrets kernekompetencer og kerne- ydelser i nyskabende sammenhænge, der kan bibringe vores trofaste publikum inspirerende, vitale og tankevækkende oplevelser.

Vi vil fortsat tilbyde det københavnske teaterliv fornyelse, at blande kunstarterne i nye, spæn- dende konstellationer og udfordre verden omkring os ved at sætte virkeligligheden på scenen.

Vi vil fortsætte vort arbejde med at skabe teater, der henvender sig til forskellige publikumsgrupper, således at vore gæster samlet set repræsenterer samfundets sammensætning, det være sig mht. alder, etnisk herkomst, socialklasse m.v.

PÅ HOVEDSCENEN vil vi overordnet vise de store fortællinger i uortodokse iscenesættelser, der benytter sig af lineære såvel som abstrakte fortælle former, som alle åbner øjne, provokerer holdning og vækker til modstand og eftertanke. Det typiske repertoire vil oftest være klassiske tekster af dansk og internationalt format læse på nye måder, splinternye skandinaviske og europæiske værker i nye sceniske fortolkninger samt moderne musikdramatiske værker.

PÅ ANNEKSSCENEN vil vi overordnet vise forestillinger, der er baseret på virkeligheden, og som bringer den i spil ved hjælp af nye og anderledes fortælleformer og kunstneriske alliancer. Ind imellem vores repertoireforestillinger stilles faciliteterne på EDISON til rådighed for aktiviteterne i uddannelses- og integrationsafdelingen C:NTACT samt til filmforevisninger i filmklub- ben Worldcinema DK.

Vi vil fortsat udvikle og have fokus på undervisningssektoren, bl.a. gennem distribution af un- dervisningsmateriale i forbindelse med alle vore produktioner, tilbud om kurser for undervise- re, turneforestillinger til skoler o.lign.

2/8 Vores teaterbygning huser foruden teaterselskabet HAMLET også C:NTACT, som er en selv- stændig fond, der beskæftiger sig med uddannelse og integration af unge. De to organisationer samarbejder med hinanden, hvad angår faglige og kunstneriske kompetencer, faciliteter m.v. C:NTACTs aktiviteter styrker i høj grad Betty Nansen Teatrets bestræ- belser på at nå ud til nye publikumsgrupper, den synergiske effekt de to organisationer imellem er nærmest uvurderlig, og vi vil også i fremtiden vægte dette samarbejde højt.

6. Mål og resultatkrav Det med Københavns Teater indgåede minimumsgrundlag, omhandlende mindstekrav for teatrenes ydelser og tilskud danner basis for teatrets mål hvad angår antal produktioner og forestillinger samt tilskuerantal m.v.

Disse resultatkrav er suppleret med de i Københavns Teaters koncept opstillede krav, som er inddelt i følgende fire kategorier:

1. Kunsten At nytænke kunstneriske og forretningsmæssige dimensioner i virksomheden og udvikle og afprøve nye produktionsformer. Have internationalt udsyn, varetage åben scene-virksomhed og samarbejde med andre teatre og kunstarter.

2. Publikum At arbejde aktivt for at ændre teaterkulturen m.h.p. at nå nye målgrupper, herunder især børn og unge, og fastholde de nuværende teatergængere.

3. Organisationen At skabe mangfoldighed og ligestilling.

4. Kvaliteten At udbyde og udvikle varieret og vedkommende scenekunst af højeste kvalitet.

For at sikre den størst mulige kvalitet og objektivitet i bedømmelsen af vores resultater har vi til besvarelse af de opstillede mål og resultatkrav valgt at lade fremtidig bedømmelse af teatrets resultater ske ved hjælp af en trefløjet model:

1) Intern vurdering: I forbindelse med produktion af hver enkelt produktion nedsættes et panel bestående af: - produktionens iscenesætter - scenograf - en repræsentant for det tekniske personale - en skuespiller - en repræsentant for ledelsen

Dette udvalg vil drøfte de erfaringer, vi høster i løbet af produktionens tilblivelse, om der er lektier at lære til fremtidige produktioner, om produktionens indhold le- ver op til de kunstneriske forventninger m.v.

2) Ekstern vurdering, anmeldere: En gruppe, bestående af eksterne dramaturger, vil gennemgå avisanmeldelser fra hver produktion og give en indekseret vurdering.

3) Ekstern vurdering, publikum: Betty Nansen Teatret har i nogle år gennemført publikumsundersøgelser blandt

3/8 publikum på to udvalgte datoer i forbindelse med hver produktion. Undersøgel- serne foregår ved uddeling af spørgeskemaer. Undersøgelserne afdækker blandt andet alder, etnisk baggrund, køn og hjemsted. Vi vil fortsætte disse undersøgelser, og i fremtiden koncentrere flere spørgsmål om publikums oplevelse af den aktuelle forestilling.

Ledelsen vil årligt sammenfatte disse tre vurderinger i en rapport, som på udtømmende vis vil vurdere teatrets resultater.

Vurderingerne vil tage udgangspunkt i Københavns Teaters resultatkrav.

Betty Nansen Teateret har en meget høj grad af sceneudnyttelse, hvorfor det kun i ringe omfang vil være muligt at opfylde resultatkravene for så vidt angår åben scene virksomhed.

Herudover er der ikke afsat økonomiske midler specifikt til aktiviteter rettet imod børn.

Ved rekruttering af personale er fokus naturligvis i høj grad lagt på kandidaternes faglige kvalifikationer i forhold til funktionerne i den ledige stilling, men Betty Nansen Teatret tilstræber mangfoldighed i medarbejdergruppen, hvorfor vi i tilfælde af to lige kvalificerede kandidater af hvert sit køn vil ansætte den af kandidaterne, som vil rette op på den kønsmæssige sammen- sætning i den pågældende afdeling.

Kompensation fastsættes udelukkende med faglige kvalifikationer, og ikke køn, for øje. For at opnå en objektiv vurdering heraf vil teatret årligt udarbejde et ligestillingsregnskab, som gør rede for køns- og kompensationsfordeling i de enkelte afdelinger af virksomheden.

7. Økonomi og aktivitetsniveau Den følgende tabel fastlægger tilskudsbetingelserne for Betty Nansen Teatret i relation til

• Københavns Teaters bruttoudgifter pr. teater • De enkelte teatres nettotilskud fra Københavns Teater • Minimumskravene til teatrenes aktiviteter mht. antal gennemsnitlige, årlige o produktioner o forestillinger o udbudte sæder o værdibelægning • Kravene til teatrenes egen indtjening

Niveau 2005/06 07/08 08/09 09/10 10/11 Bruttotilskud 15,7 15,7 15,7 15,7 Nettotilskud 11,6 11,6 11,6 11,6

Antal produktioner (Betty Nansen) 3 3 3 3 Antal produktioner (Edison) 2 2 2 2 Antal produktioner i alt 5 5 5 5

Antal forestillinger (Betty Nansen) 128 128 128 128 Antal forestillinger (Edison) 52 52 52 52 Antal forestillinger i alt 180 180 180 180

Udbudte sæder 77.000 77.000 77.000 77.000 Værdibelægning 50 50 50 50 Billetindtægt 7.261.000 7.261.000 7.261.000 7.261.000 Andre indtægter 250.000 250.000 250.000 250.000

4/8

8. Københavns Teaters øvrige ydelser Ud over de tilskud til teatrets produktion, drift og husleje, som fremgår af afsnit 7, stiller Kø- benhavns Teater en række andre ydelser til rådighed for teatret, herunder • Et fælles økonomistyringssystem som beskrevet i bilag 4 • Administration af den fælles billetformidlingsordning som beskrevet i bilag 11 • Fælles markedsføringsindsats som beskrevet i bilag 12, herunder deltagelse i fælles salgswebsite (kbht.dk) • Koordination af overenskomstforhandlinger samt indgåelse af overenskomster på vegne af teatrene med hertil hørende konsulentbistand • Bistand og rådgivning i andre personaleadministrative spørgsmål • Rammer for og støtte til kompetenceudvikling af teatrets medarbejdere • Byggestyring i forbindelse med større ombygnings- eller renoveringsprojekter på teatret • Udvikling af teatrets anvendelse af IT

Københavns Teater udvikler de nævnte ydelser i tæt dialog og i samarbejde med teatret inden for de organisatoriske rammer, der ovenfor er beskrevet for samarbejdet mellem teatrene og Københavns Teater.

Københavns Teater gennemfører på teatrene en årlig evaluering af de nævnte ydelsers kvalitet og hensigtsmæssighed samt af behovet for supplerende bistand, hjælp el.lign.

9. Tilskudsbetingelser Som en del af resultataftalen har Københavns Teater fastsat en række tilskudsbetingelser, som en forudsætning for Københavns Teaters tilskud til Betty Nansen Teatret. De overordnede tilskudsbetingelser fremgår af minimumsgrundlaget, der vedlægges som bilag 2.

Det fremgår som en del af disse tilskudsbetingelser, at Københavns Teater på en række områ- der fastsætter nærmere retningslinier, som teatret skal følge og som teatret tilslutter sig ved indgåelse af denne resultataftale. Disse retningslinier vedlægges som bilag til resultataftalen. Det drejer sig om retningslinjer for:

• Teatrenes budgettering og økonomirapportering, herunder deltagelse i et fælles øko- nomistyringssystem og i fælles revision (bilag 4) • Tilbageførselsordningen (bilag 5). • Bygninger og inventar (bilag 6) • Samspil mellem privat og offentlig finansiering (bilag 7). • Ligestilling og mangfoldighed (bilag 8). • Resultatløn for teaterdirektører (bilag 9). • Fribilletter (bilag 10). • Billetformidlingsordning (bilag 11) • Teatrenes deltagelse i Københavns Teaters samlede kommunikationsstrategi - herunder fælles markedsføringsindsats og deltagelse i Københavns Teaters fælles hjemmeside (bilag 12) • Diverse øvrige retningslinjer: Samarbejdet i Københavns Teater, Efteruddannelse, In- ternationalt samarbejde, Overenskomster, Vedtægter samt forretningsorden og Teater- direktørernes kunstneriske arbejde på teatret (bilag 15)

5/8

10. Rapportering af resultater Betty Nansen Teatret rapporterer årligt om opfyldelsen af mål og resultatkrav. Rapporteringen sker ved et årligt virksomhedsmøde, der afholdes i oktober kvartal. Betty Nansen Teatrets bestyrelsesformand og ansvarshavende direktør deltager i mødet.

Københavns Teater inviterer Betty Nansen Teatret til mødet senest en måned før mødet.

Forud for virksomhedsmødet udarbejder Betty Nansen Teatret et skriftligt oplæg om mål- og resultatopfyldelsen, der kan danne grundlag for drøftelsen på mødet. Det skriftlige oplæg skal være Københavns Teater i hænde senest 14 dage inden mødet.

Oplægget skal indeholde en opgørelse af det økonomiske resultat og aktivitetsniveauet. Viser opgørelsen, at det økonomiske resultat i et givent år ikke har været tilfredsstillende eller at aktivitetsniveauet har været for lavt i forhold til prognosen, vil dette og eventuelle konsekven- ser være genstand for drøftelsen på virksomhedsmødet.

I forbindelse med rapporteringen for kontraktens næstsidste år skal Betty Nansen Teatret udarbejde en samlet rapportering om resultatopnåelsen i hele aftaleperioden, dvs. om de hidtidige resultater og de forventede resultater i resten af perioden.

Hvis Betty Nansen Teatrets kvartalsvise, løbende økonomirapportering, der er beskrevet i bilag 3 og 4, udebliver eller viser, at Betty Nansen Teatrets drift i væsentligt omfang

a. afviger fra de godkendte budgetter på en sådan måde, at Betty Nansen Teatrets egenkapital enten er eller står i fare for at gå tabt b. ikke opfylder den i resultataftalen forudsatte produktivitet i relation til antal produktioner og forestillinger c. på anden måde ikke opfylder tilskudsbetingelserne, og der ikke udtrykkeligt er ind- gået aftale herom mellem Betty Nansen Teatret og Københavns Teater kan dette efter drøftelse med Betty Nansen Teatret medføre helt eller delvist bortfald af tilskud.

11. Aftalens status Denne resultataftale fastlægger Københavns Teaters betingelser for at yde tilskud til Betty Nansen Teatret. Der ændres ikke med aftalen ved den fordeling af ansvar og opgaver mv. imellem Københavns Teater og Betty Nansen Teatret der er fastlagt i form af de lovgivnings- mæssige og formelle rammer.

Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse.

Københavns Teater kan tilbagekalde eller ændre aftalen eller dele heraf i kraft af de almindelige beføjelser som tilskudsyder.

Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsætninger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre bevil- lingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret opgave- sammensætning eller ændringer i de krav, der stilles i forbindelse hermed.

Større ændringer af teatrets opgaver og aktiviteter eller af aftalte målsætninger vil altid give anledning til en genforhandling af teatrets bevillingsmæssige grundlag. Omfattende ændringer

6/8

BILAG

Bilag 1: Københavns Teaters strategi for 2006/07-2010/11

Bilag 2: Minimumsgrundlag for optag af teatre i Københavns Teater for sæsonerne 2007/08-2010/11

Bilag 3: De lovgivningsmæssige og formelle rammer for Københavns Teater

Bilag 3a: Notat af 7. maj 2007 vedrørende bestyrelsesansvar i fonde undtaget fra fondslovgivningen

Bilag 4: Teatrenes budgettering, økonomirapportering og regnskab, herunder deltagelse i et fælles økonomistyringssystem og i fælles revision

Bilag 5: Tilbageførselsordningen

Bilag 6: Bygninger og inventar

Bilag 7: Samspil mellem privat og offentlig finansiering

Bilag 8: Ligestilling og mangfoldighed

Bilag 9: Resultatløn for teaterdirektører

Bilag 10: Fribilletter

Bilag 11: Billetformidlingsordning

Bilag 12: Teatrenes deltagelse i Københavns Teaters samlede kommunikationsstrategi - herunder fælles markedsføringsindsats og deltagelse i Københavns Teaters fælles hjemmeside

Bilag 13: Standardvedtægter

Bilag 14: Standard forretningsorden for bestyrelser under Københavns Teater

Bilag 15: Diverse, øvrige retningslinjer

8/8 KbhT Københavns Teater CphT Copenhagen Theatre

Strategi 2006/07-2010/11 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

0. Resumé 4

1. Forord 6

2. Indledning, lovgrundlag og vision 7 2.1 Indledning 7 2.2 Lovgrundlaget for Københavns Teater 7 2.3 Vision 7

3. Udfordringer 8

4. Teatrene og kunsten 11 4.1 Kriterier for optag af teatre i Københavns Teater 11 4.1.1 Proﬁler inden for Københavns Teater 11 4.1.2 Tilskudsstørrelse 11 4.1.3 Kontinuitet og fornyelse 11 4.2 Teatrene i Københavns Teater 12 4.2.1 Teater X og et nyt hus for moderne scenekunst 14 4.2.2 Det fremtidige aktivitetsniveau 14 4.3 Initiativer til fortsat udvikling af scenekunsten 15 4.3.1 Kunstnerisk udvikling 15

5. Publikum 16 5.1 Initiativer til ændring af teaterkulturen 16 5.2 Kommunikation og markedsføring 16 5.3 Priser og billetbestillingssystem 17

6. Organisation og ledelse 18 6.1 Resultataftaler og langtidsplanlægning 18 6.2 Ansættelsespolitik og ligestilling 18 6.3 Kompetence- og ansvarsfordeling 18 6.3.1 Bestyrelsen for Københavns Teater 19 6.3.2 Sekretariatet for Københavns Teater 20 6.3.3 Bestyrelserne for de enkelte teatre 20 6.3.4 Teaterdirektørerne 20

7. Synergier ved fællesskabet i Københavns Teater 22 7.1 Fælles kunstneriske initiativer 22 7.2 Fælles økonomistyringssystem 22

8. Budget og aktivitetsoversigt 23 8.1 Billetformidlingsordningen 23 8.2 Teatrenes rådighedsbeløb til teaterdrift 25 8.3 Budget 26 8.4 Aktivitetsoversigt 30

3 0. RESUMÉ

Efter en bred høring fremlægger bestyrelsen for Københavns Teater (Copenhagen Theatre) hermed sin vision og strategi for perioden 2006-2011.

Visionen for Københavns Teater er: • At udvikle varieret og vedkommende, dansk scenekunst på internationalt niveau • At øge publikumsunderlaget markant og styrke mangfoldigheden inden for Københavns Teater og blandt dets publikum • At udnytte og udvikle synergien i Københavns Teater.

Københavns Teater ser 6 udfordringer: • Samfundsmæssigt – i forhold til at udvikle landets kulturelle identitet og styrke Danmarks kreative konkurrencekraft • Kunstnerisk - i forhold til at forny scenekunsten og opkvaliﬁcere centrale faglige kompetencer • Publikumsmæssigt - i forhold til at oparbejde et større og bredere sammensat publikumsunderlag • Økonomisk - i forhold til at øge kapacitetsudnyttelsen af teatrene, styrke teatrenes økonomi samt udvikle dem, som moderne virksomheder med respekt for det kunstneriske virke • Bygningsmæssigt - i forhold til at forbedre teatrenes fysiske rammer • Styringsmæssigt - i forhold til at effektivisere teaterdriften og udnytte af synergien i koncernen.

Teatrene og kunsten Københavns Teater ønsker at sikre bredden og alsidigheden i den samlede proﬁl ved at skabe scenekunst af høj kvalitet indenfor: • Ny dansk og udenlandsk dramatik • Klassik dansk og udenlandsk dramatik • Musikdramatik • Dans • Børneteater • Nye scenekunstformer (performance, nycirkus, blandformer, stand-up etc.).

Med dette udgangspunkt vil Københavns Teater definere skarpe profiler for de enkelte teatre. Dette vil ske med respekt for teatrenes kunstneriske frihed og i en forventning om, at alle teatrene udvikler scenekunsten inden for de givne rammer. For yderligere at fremme udvikling og nytænkning af scenekunsten ønsker Københavns Teater at etablere et nyt hus, Teater X, for moderne scenekunst. Teater X huses i første fase i Aveny-T og Rialtos bygninger. I en senere fase to ønsker Københavns Teater, at etablere nye fysiske rammer til Teater X. Københavns Teater vil samtidig øge en række allerede eksisterende teatres drift for samlet set at opkvalificere og styrke scenekunstens udvikling. Nedenfor følger oversigt over de teatre, som fra og med sæson 2007/2008 tilbydes optagelse i Køben- havns Teater:

Teatre, som vil modtage produktions- og driftsstøtte • Teater X, der indtil videre indhuses i Aveny-T og Rialto • Betty Nansen med Edison • Folketeatret med Hippodromen fusioneret med Det Danske Teater • Nørrebros Teater • Østre Gasværk.

Teatre som vil modtage husleje og anden støtte • Det Ny Teater i form af huslejestøtte • Dansk Danseteater, hvormed Københavns Teater bidrager til en særlig indsats for moderne dans.

4 Københavns Teater vil iværksætte en række initiativer, som skal stimulere den fortsatte udvikling af scenekunsten, herunder: • Øge teatrenes rådighedsbeløb til teaterdrift med gennemsnitligt 7,5 % og højne kapacitets- og aktivitetsniveauet • Styrke den kunstneriske og driftsmæssige udvikling af teatrene • Sikre, at især teaterproducenter, dramatikere, dramaturger, instruktører og skuespillere får mulighed for at styrke, udvikle og opkvaliﬁcere deres faglighed gennem kompetenceudvikling og uddannelse • Skabe nye proﬁler og tiltrække nye publikumsgrupper • Sikre, at alle teatrene disponerer over en prøvesal • Muliggøre at teatrene kan søge Københavns Teaters midler til åben scene virksomhed.

Publikum Københavns Teater har gennemført en publikumsundersøgelse. I forlængelse heraf er det målet at styrke mangfoldigheden i henseende til både eksisterende og nye målgrupper ved blandt andet at: • Åbne teaterbygningerne fysisk for eksterne arrangementer og for samarbejde med andre kultur- og fritidstilbud • Etablere et nyt billetformidlingssystem, der gør det lettere at booke og købe billetter • Styrke markedsføringen generelt og etablere et brand omkring teatrene i Københavns Teater • Sætte sig som mål i sæson 2010/11 at have forøget publikumstallet med 25 %.

Drift og styring Københavns Teater ønsker, at teatrene undergår en driftsmæssig udvikling. Med henblik herpå vil Københavns Teater: • Udarbejde flerårige resultataftaler med teatrene • Sikre, at direktørerne lægger hovedvægt på at lede teatrene og samtidig har en stærk kunstnerisk profil. Det aftales ved ansættelsen om og i hvilket omfang teaterdirektørerne deltager i teatrenes kunstneriske arbejde • Skabe mangfoldighed og ligestilling i alle personalegrupper • Skabe en klar ansvars- og kompetencefordeling mellem teatrene og Københavns Teater • Tilføre sekretariatet for Københavns Teater flere ressourcer og samle opgaver her, der medfører stordriftsfordele.

Synergi Københavns Teater vil skabe synergi i fællesskabet inden for følgende 3 hovedområder: • Kunstneriske initiativer – ved at etablere en ledelsesgruppe bestående af direktøren for Københavns Teater og teaterdirektørerne • Økonomistyring – ved at etablere et fælles aktivitetsbaseret økonomistyringssystem, så Københavns Teater kan gå i tættere dialog med teatrene om budgetter og opfølgningen herpå • Markedsføring – ved at sekretariatet for Københavns Teater supplerer teatrenes egen markedsføring og koordinerer udarbejdelsen af fælles markedsføringsplaner samt valg af kanaler og kampagneformer.

5 1. FORORD

Den 1. juli 2005 blev bestyrelsen for Hovedstadens Teater (nu Københavns Teater / Copenhagen Theatre) nedsat med henblik på at forberede overgangen fra Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab til Københavns Teater. Som et led i denne proces har bestyrelsen for Københavns Teater formuleret nærværende strategi for, hvordan Københavns Teater kan styrke og videreudvikle teatrene i forhold til scenekunsten, publikum og det øvrige omgivende samfund.

Københavns Teater ønsker at udfordre og udvikle teaterbegrebet, dets form, rum og potentiale. Ligeledes vil Køben- havns Teater åbne dørene for et nyt publikum, for nye kunstformer og for nye samarbejdspartnere. Disse målsæt- ninger skal nås inden for snævre økonomiske rammer i en tid, hvor konkurrencen blandt hovedstadens kulturtilbud er øget, og hvor publikumsinteressen for de statsstøttede teatre har været vigende. Skal opgaven løses, kræver det et tæt samspil mellem teatrene i Københavns Teater, hvor nytænkning og udvikling ﬁnder sted i balancepunktet mellem at bevare det nuværende publikum og samtidig tilvejebringe de nødvendige forandringer for at tiltrække et nyt.

Forandringsprocesser tager tid. Bestyrelsen for Københavns Teater ved, at en række af de udfordringer og målsæt- ninger, som strategien omhandler, ikke kan iværksættes ved sæsonstart 07/08. Strategien skal således ses som et udspil til, hvorledes visionerne for Københavns Teater kan realiseres i samarbejde med scenekunstmiljøet over en ﬂerårig periode.

Københavns Teater sendte d. 15. maj 2006 strategien i bred høring og har på baggrund af de indkomne hørings- svar revideret denne. Københavns Teater takker alle høringsparter for de engagerede svar og for den overvejende positive modtagelse, som er blevet strategien til del. Københavns Teater er overbevist om, at der med fremlæg- gelsen af denne endelige strategi er skabt er et godt grundlag for Københavns Teaters samspil med scenekunst- miljøet i hele dets bredde. Københavns Teater ser frem til et fortsat godt samarbejde med områdets mange aktører og interessenter.

Bestyrelsen

Christian Scherﬁg, formand Mai Buch næstformand Nastja Arcel Nikolaj Cederholm Eva Jørgensen Michael Obel

6 2. INDLEDNING, LOVGRUNDLAG OG VISION

2.1 Indledning

Oprettelsen af Københavns Teater er en udløber af kommunalreformen. Staten overtager det fulde økonomiske ansvar for de teatre, som efter Kulturministeriets vurdering har national betydning, mens ansvaret for teatre af mere lokal karakter – herunder egnsteatre og små storbyteatre – deles mellem stat og kommune.

I dette strategioplæg præsenteres først lovgrundlaget, visionerne og udfordringerne for Københavns Teater. I de føl- gende kapitler præsenteres Københavns Teaters bud på, hvordan visionen vil blive indfriet og udfordringerne mødt.

2.2 Lovgrundlaget for Københavns Teater

I følge Teaterloven er opgaven for Københavns Teater at:

• Støtte driften af et antal teatre i hovedstadsområdet • Sikre, at der opføres et alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker • Fremme udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten.

Udvælgelsen af hvilke teatre, der skal støttes af Københavns Teater, sker for ﬂere år ad gangen.

2.3 Vision

Visionen for Københavns Teater er:

• At udvikle varieret og vedkommende, dansk scenekunst på internationalt niveau • At øge publikumsunderlaget markant og styrke mangfoldigheden inden for Københavns Teater og blandt dets publikum • At udnytte og udvikle synergien i Københavns Teater.

7 3. UDFORDRINGER

Københavns Teater indtager en væsentlig rolle i det danske teaterlandskab, hvor scenekunsten skal fungere som et godt og sammenhængende hele. Københavns Teater ser seks hovedudfordringer:

Samfundsmæssigt skal teatrene udfordre deres publikum og medvirke til at skabe og redeﬁnere samfundets kulturelle identitet. Det kræver, at teatret til stadighed griber tiden og reﬂekterer den.

Samtidig skal teatrene medvirke til at gøre både hovedstaden og landet attraktivt for borgere, tilﬂyttere og virksomheder i en tid hvor byer, regioner og lande i stigende grad konkurrerer om kreative, veluddannede og innovative kompetencer. Det kræver, at Københavns Teater skaber forestillinger på højt internationalt niveau.

Kunstnerisk er udfordringen at forny scenekunsten, udvide teaterbegrebet og ﬂytte grænserne for den traditionelle opfattelse af teater.

Udfordringen mødes bl.a. ved at sikre, at især teaterproducenter, dramatikere, dramaturger, instruktører og skuespillere får mulighed for at styrke, udvikle og opkvaliﬁcere deres faglige kompetencer. Samtidig skal mangfoldigheden og fornyelsen blandt scenekunstens aktører styrkes.

Det er en kunstnerisk udfordring at skabe overensstemmelse mellem nutidens scenekunstneriske udtryk og de fysiske rammer, hvor de eksisterende teatre alle er blevet til som svar på tidligere tiders kunstneriske form.

Denne udfordring mødes ved at etablere et nyt teater for moderne scenekunst, der skal udgøre en spydspids blandt teatrene i hovedstaden og som sin særlige opgave være med til at sikre den ønskede fornyelse og udvikling.

På publikumsfronten er udfordringen at få ﬂere til at gå i teatret ved at fastholde og styrke forholdet til det nu- værende publikum og samtidig tiltrække et nyt publikum i henseende til alder, køn og minoritetsgrupper.

Københavns Teater har gennemført en publikumsundersøgelse, som konkretiserer de udfordringer, teatrene står overfor på publikumsfronten. Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen er, at:

• Teatrenes publikum primært udgøres af: o Veluddannede o Kvinder o Personer bosat i hovedstadsområdet o Personer over 50 år • Markedsføringen af teatret sker gennem kanaler, der appellerer mest til det eksisterende publikum • Det er teaterstykket, skuespillerne og anbefalinger, der afgør, om man vælger at gå i teatret • Mellem 30 og 40 % søger information om forestillingerne og køber billetter via Internettet • De primære alternativer til teatret er biografer, koncerter, museer og kunstudstillinger.

Publikumsundersøgelsen inkluderer også personer, der ikke går i teatret. Her er de overordnede konklusioner, at:

• Teatret fravælges på grund af manglende tid og interesse • Unge under 30 og mænd fravælger oftest teatret • Det opfattes som besværligt at gå i teatret i forhold til planlægning • Der er et stort ønske om mere og bedre kommunikation – især fra de unge.

Disse resultater betyder, at det er en central udfordring for Københavns Teater i højere grad at kende sit publikum for derigennem både at kunne fastholde det nuværende og tiltrække et nyt. Derfor ligger der en særlig udfordring i at udvikle og styrke markedsføringen og kommunikationen med publikum.

8 Økonomisk er udfordringen at sikre kvalitet, øget aktivitetsniveau og udvikling for teatrene i Københavns Teater og samtidig skabe grundlag for at øge publikumsantallet, så det enkelte teaters økonomi styrkes. Inden for den nuværende ﬁnansieringsramme er der ikke tilstrækkelige midler til at give alle de teatre, som var en del af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, den økonomiske støtte, der er nødvendig for at skabe det ønskede aktivitetsniveau. I forhold hertil er udfordringen at skabe en bedre kapacitetsudnyttelse på teatrene. Ikke alene skal de teatre, der i en årrække har haft nedsat spilleforpligtelse, bringes tilbage til normalt niveau, men det samlede antal opsætninger og opførelser skal tillige forøges.

Endvidere skal Københavns Teater sikre, at der både er fokus på den kunstneriske og den økonomiske side af driften af teatrene. Teatrene skal i højere grad end i dag udvikles som moderne virksomheder samtidig med, at der bevares en naturlig respekt for det kunstneriske virke.

Grafen viser over de sidste 4 sæsoner den indekserede udvikling for bevillinger, antal solgte billetter, antal forestillinger og opførelser (ekskl. Gladsaxe Teater). Tallene for sæson 05/06 er baseret på prognosetal for sæsonens sidste 2 måneder.

120

110

100

90 Index

60 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06

Antal produktioner Anta l tils kuere Antal opførels er T ils kud

Det fremgår, at antallet af produktioner, opførelser og tilskuere over hele perioden har haft en faldende tendens. Samtidig har tilskuddet været svagt stigende. Københavns Teater ser det på denne baggrund som en helt afgø- rende udfordring, at udviklingen i antallet af produktioner, opførelser og tilskuere vendes markant.

9 Bygningsmæssigt er udfordringen, at mange af teatrene i Københavns Teaters bor i gamle, utidssvarende teaterbygninger, og at ﬂere af disse tilmed er nedslidte og mangler afgørende faciliteter.

Fem af de nuværende teaterbygninger er mere end 100 år gamle og er indrettet som kukkassescener, med de store begrænsninger det giver for de sceniske udtryk. Kun Folketeatret og Det ny Teater har de dertil hørende nød- vendige sidescener og bagscene. Alene Rialto Teatret og Østre Gasværk har ikke kukkassescener. Østre Gasværk er en halvt ombygget industribygning fra det 19. århundrede, der mangler en del faciliteter for at kunne fungere optimalt som et teater, herunder en mere ﬂeksibel publikumsopbygning. Der mangler generelt prøvesale, bedre publikumsopbygninger mv. Teatrene har således ikke de bygningsmæssige forudsætninger for at kunne leve op til at være tidens kunstart.

For at tage højde for denne udfordring ønsker Københavns Teater: • Hurtigst muligt at etablere et nyt teater for moderne scenekunst • At forbedre og udvikle faciliteterne på de øvrige teatre snarest.

Styringsmæssigt er udfordringen at drage nytte af de synergieffekter, der ligger i den fælles ramme og samtidig bibeholde en sund konkurrence mellem - og et råderum for - teatrene. Dette stiller nogle krav til ansvars- og kompetencefordelingen mellem de forskellige organisatoriske enheder i Københavns Teater og sætter fokus på mulighederne for effektivisering.

Det er Københavns Teaters udfordring at udvikle en økonomistyringsmodel, der sikrer et samspil mellem forfølgelsen af kunstneriske mål, en professionel aktivitets- og økonomistyring samt et større samarbejde teatrene imellem.

Samtidig er det en udfordring at udvikle en variation af driftsformer og fordeling af økonomiske risici med henblik på at styrke den økonomiske side af teaterdriften.

10 4. TEATRENE OG KUNSTEN

4.1 Kriterier for optag af teatre i Københavns Teater

4.1.1 Proﬁler inden for Københavns Teater

Københavns Teater ønsker at skabe scenekunst af høj kvalitet indenfor: • Ny dansk og udenlandsk dramatik • Klassik dansk og udenlandsk dramatik • Musikdramatik • Dans • Børneteater • Nye scenekunstformer (performance, nycirkus, blandformer, stand-up etc.).

Proﬁlerne for de enkelte teatre i Københavns Teater skal være skarpe. Der skal være en indbyrdes koordinering mellem teatrene, som sikrer bredden og alsidigheden i det samlede proﬁlbillede for Københavns Teater.

I en forventning om at alle teatrene eksperimenterer og udvikler scenekunsten inden for de givne rammer, skal det enkelte teater inden for sin overordnede profil sikres stor kunstnerisk frihed, fleksibilitet og råderum. Københavns Teaters opgave begrænser sig således til at skabe den overordnede profil og sikre, at denne overholdes.

Københavns Teater ønsker, at teatrenes profiler har for øje at: • Teatrene skal have et højt kunstnerisk niveau, hvor løbende udvikling og fornyelse er en selvfølgelighed • Profilerne samlet set rammer bredt, og at publikum både underholdes og udfordres • Valget af teatre og fordelingen af profiler sker på baggrund af en samlet kunstnerisk og økonomisk overvejelse.

Samtidig ønsker Københavns Teater at sikre et alsidigt repertoire ved at give teatrene selvstændige proﬁler, der: • Sikrer det enkelte teater en egen identitet, som kan formidles til publikum • Udnytter synergien i Københavns Teater og sikrer, at teatrene internt komplementerer hinanden.

4.1.2 Tilskudsstørrelse

Københavns Teater ønsker at øge det samlede tilskud til de teatre, der er en del af Københavns Teater for derigennem: • At gøre det muligt at producere forestillinger på internationalt niveau • At øge teatrenes aktivitetsniveau.

Alle de teatre, der modtager drift- og produktionsstøtte, vil få øgede ressourcer stillet til rådighed, jf. kapitel 8, tabel 4.

Alle teatrene kan søge Københavns Teaters midler til åben scene virksomhed.

Samtidig skal der afsættes en pulje til dækning af underskud i nødlidende teatre.

4.1.3 Kontinuitet og fornyelse

Københavns Teater ønsker at sikre kontinuiteten ved at fastholde de teatre med det største potentiale samt deres kunstneriske profiler og samtidig skabe fornyelse ved at: • Etablere et nyt hus for moderne scenekunst (nærmere omtalt som Teater X under afsnit 4.2.1) • Arbejde for at specificere teatrenes profiler og i resultataftaler forudsætte nytænkning og udvikling som en selvfølgelig del af teatrenes virke • Skabe nye profiler og tiltrække nye publikumsgrupper.

11 4.2 Teatrene i Københavns Teater

Københavns Teater vil fremover støtte 7 teatre. Det drejer sig om teatrene:

Produktions- og driftsstøtte • Teater X, der indtil videre indhuses i Aveny-T og Rialto • Betty Nansen med Edison • Folketeatret fusioneret med Det Danske Teater • Nørrebros Teater • Østre Gasværk.

Husleje og anden støtte • Det Ny Teater i form af huslejestøtte • Dansk Danseteater, som Københavns Teater har en særlig aftale med i forlængelse af særbevilling til støtte af blandt andet danseteater.

Teatrenes profiler opfylder tilsammen de beskrevne kriterier for fastlæggelse af Københavns Teaters samlede profil. Valget af profiler skal derudover ses som et led i ambitionen om at tiltrække nye publikumsgrupper (jf. publikumsun- dersøgelsen) og ændre opfattelsen af teaterkulturen. Profilerne er ikke udtømmende beskrivelser af det repertoire, som teatrene forventes at opføre, men angiver retningen for teatrenes kunstneriske virksomhed. Teatrene står frit i genrevalg og kan eksperimentere inden for den ramme, som profilen fastlægger.

For alle de teatre, der modtager drifts- og produktionsstøtte, forventes det, at de inden for rammerne af hver deres speciﬁkke proﬁl:

• Til stadighed nytænker de kunstneriske og forretningsmæssige dimensioner af deres virksomhed og herunder udvikler og afprøver nye produktionsformer • Skaber mangfoldighed og ligestilling • Samarbejder med uddannelsesinstitutioner • Har internationalt udsyn • Giver børn og unge som publikumsgrupper særlig opmærksomhed.

Teatrene skal i deres resultataftaler beskrive og fastlægge handlingsplaner for, hvorledes de arbejder med disse perspektiver.

Omstående skema er en oversigt over teatrenes fremtidige proﬁler, målgrupper, bygningsfaciliteter og ønsker til ændringer heraf.

12 Proﬁl Målgruppe (side- Bygningernes tilstand Påtænkte forandringer ord. delgrupper)

Teater X Det nyskabende teater med særligt Børn, unge og For Aveny-T gælder, at byg- Der mangler pt. en prøvesal (Aveny-T henblik på voksne ningerne ikke er optimale, og og Rialto) der er problemer i forhold til Københavns Teater vil arbejde • Ny dansk og udenlandsk eksterne faciliteter. for, at der kan træffes beslutning scenekunst og børneteater om etablering af nye fysiske • Udfordring af teaterbegrebet For Rialto gælder, at huset er rammer, der vil erstatte Aveny-T en god bygning med et ﬂeksi- og Rialto. belt scenerum.

Betty Nansen/ Det eksperimenterende teater med Unge og voksne Bygningerne er nyligt Edison særligt henblik på renoverede med prøvesal, • Klassikere læst på nye måder samt værksteder og nye faciliteter. nyskreven dramatik på hovedscenen • Nye fortælleformer og kunstneriske alliancer på biscenen

Folketeatret/ Det store teater med særligt henblik på Familier og Bygningen er en traditionel Åbning af facaden og byg- Hippodromen, • Store, slagkraftige forestillinger voksne teaterbygning med en stor ningen, så den gøres mere fusioneret med samt danske og internationale proscenium scene, en god tilgængelig Det Danske gæstespil på den store scene blackbox samt en meget lille Teater • Mindre forestillinger på scene. Scenerne er renoveret Hippodromen i 1988-1991. • Moderne dans på begge scener

Nørrebros Teater Det moderne morskabsteater med Unge og voksne Teatret er renoveret i Teatret mangler prøvesal og særligt henblik på 1980’erne. bygningens udseende bør gøres • Stand-up som ny teaterform mere attraktivt. • Udvikling af nye musikforestillinger

Østre Gasværk Det visuelle teater med særligt henblik på Børn, unge, Bygningen rummer et stort og • Ny publikumsopbygning • Sammensatte kunstarter og total voksne, familier usædvanligt teaterrum. • Prøve- og værksteds- teater faciliteter • Musikteater • Bedre publikumsfaciliteter. • Udlejning til koncerter og konferencer • Åben scenevirksomhed

Det Ny Teater Det kommercielle teater med særligt Bred Er moderniseret og renoveret henblik på 1990-1994.

• Musicals

13 4.2.1 Teater X og et nyt hus for moderne scenekunst

Københavns Teater ønsker at skabe et nyt hus, Teater X, for moderne scenekunst. Herigennem vil Københavns Teater opfylde sin ambition om at gennemføre aktiviteter, der fremmer udviklingen og nytænkningen af scenekunsten. Teater X vil modernisere det københavnske teaterliv og bygningsmæssigt sikre det for fremtiden.

Børneteater indgår i Teater X’ proﬁl. Københavns Teater lægger vægt på, at denne forpligtelse løftes i tæt samarbejde med børneteatrets mange andre aktører og ud fra et overordnet hensyn til: • At også børn som publikumsgruppe fortjener den art eksperimenterende teater, som Teater X skal være eksponent for • At sikre scenekunstens ”fødekæde” og fremtidige publikum.

Teater X har to faser:

Fase 1: Teater X etableres med produktions- og repertoireplanlægning, opbygning af netværk og administration i Aveny-T og Rialto teatret. Teater X opbygger et produktionsapparat og en organisation, som er nøje tilpasset teatrets specielle krav.

Fase 2: Teater X bliver fuldt etableret med 2 scener i nye fysiske rammer med afdeling for udvikling af scenekunst med tilhørende uddannelsesaktiviteter. Aveny-T og Rialto fraﬂyttes.

Københavns Teaters vision for det nye teater for moderne scenekunst er, at det skal være en af spydspidserne blandt teatrene i hovedstaden. Det skal være med til at give det københavnske teaterliv et løft og hæve det samlede kunstneriske niveau i dansk teater. Husets forestillinger skal have et internationalt format og skal kunne måle sig med de bedste forestillinger, der vises på de europæiske hovedscener. Teatret skal udvikle nye produktionsformer og forretningsmodeller.

4.2.2 Det fremtidige aktivitetsniveau

Det er et vigtigt element i strategien, at det samlede aktivitetsniveau på de 5 teatre i Københavns Teater, der modtager drifts- og produktionsstøtte, mindst fastholdes på det niveau, som de 7 gamle DST teatre har realiseret. Det er således et mål, at teatrene i Københavns Teater i gennemsnit vil opsætte 25 produktioner, udbyde 900 opførelser og 500.000 sæder pr. sæson jf. tabel 1. De deltaljerede produktivitetskrav til teatrene fremgår af afsnit 8.

Skal teatrene kunne efterleve aktivitetskravene, vil det dels kræve, at teatrene samlet set får forøget deres tilskud, dels at kapaciteten på teatrene i Københavns Teater kan udnyttes bedre. Derfor indeholder budgettet en forøgelse af teatrenes økonomiske rammer, og derfor vil Københavns Teater leje prøvesale til de teatre, der for øjeblikket ikke har en sådan.

Tabel 1 Det gennemsnitlige aktivitetsniveau for DST teatrene (ekskl. Gladsaxe Teater) for sæson 02/03-05/06 sammenholdt med målene for teatrene i Københavns Teater i de 4 sæsoner som strategiplanen omhandler. Tallene for sæson 05/06 er baseret på prognosetal for sæsonens sidste 2 måneder.

Gennemsnitligt aktivitets- Mål for det gennemsnitlige niveau for sæsonerne aktivitetsniveau for sæsonerne 02/03 – 05/06 07/08- 10/11

Antal produktioner 22 25 Antal opførelser 773 900 Antal udbudte sæder 393.213 500.000

Det er Folketeatret og Østre Gasværk, der har haft nedsat spilleforpligtelse. Disse teatres lavere produktivitet opvejes af, at andre teatre (bl.a. Aveny-T og Betty Nansen), har spillet mere end aftalt. Fra og med sæson 07/08 skal de to teatre have fuld spilleforpligtelse. De deltaljerede produktivitetskrav til teatrene fremgår af afsnit 8 (budget).

4.3 Initiativer til fortsat udvikling af scenekunsten

Københavns Teater ønsker, at scenekunsten hele tiden skal være under kunstnerisk og driftsmæssig udvikling.

4.3.1 Kunstnerisk udvikling

Udover etableringen af Teater X skal det kunstneriske niveau løbende udvikles og fornyes ved at: • Teaterproducenter, dramatikere, dramaturger, instruktører og skuespillere får mulighed for at styrke, udvikle og opkvaliﬁcere deres faglighed gennem kompetenceudvikling og uddannelse • Sikre åben scene aktiviteter, herunder fra vækstlaget, gæstespil samt nationale såvel som internationale co-produktioner • Samarbejde med udenlandske scenekunstnere og teatre • Teatrene indgår i dialog og samarbejde med de eksisterende uddannelser på teaterområdet • Samarbejde med andre kunstarter • Anvende et bredere sammensat kunstnerisk personale.

Københavns Teaters resultataftaler med de enkelte teatre vil konkretisere kravene til den kunstneriske udvikling og fastlægge, hvordan de nævnte mål indfries.

15 5. PUBLIKUM

5.1 Initiativer til ændring af teaterkulturen

Teatrene står i dag over for den udfordring, at de opfattes som ﬁnkulturelle og derfor svært tilgængelige for mange. Fra publikumsundersøgelsen har Københavns Teater erfaret, at særligt modne voksne – primært kvinder – med en længerevarende uddannelse udgør den største del af publikum. Undersøgelsen viser samtidig, at der hersker en opfattelse af teaterkulturen (fx hvordan man klæder sig på og opfører sig i et teater), der virker som en barriere for nogle målgrupper.

Københavns Teater ønsker derfor at arbejde aktivt med at ændre denne opfattelse, for derigennem at nå nye mål- grupper og fastholde de nuværende teatergængere.

5.2 Kommunikation og markedsføring

Københavns Teater skal kommunikeres som en koncern af teatre med hver deres klare proﬁl, og som alle tilbyder teater af højeste kvalitet. Der vil blive udarbejdet en selvstændig kommunikationsstrategi i forbindelse med udvikling af graﬁsk identitet og ny fælles hjemmeside.

Med sit nye navn ønsker Københavns Teater at fungere som paraplynavn for alle teatrene i Københavns Teater. Det er målet at signalere rummelighed og herigennem skabe et positivt brand og image hos målgrupperne. Køben- havns Teater skal være det samlende brand, men det er de enkelte teatre, der skal kommunikeres og markedsføres overfor både eksisterende og nye målgrupper. Heri ligger, at de enkelte teatre fortsat har ansvaret for og varetager markedsføringen af deres egne forestillinger.

Som supplement hertil ønsker Københavns Teater at styrke markedsføringen af de støttede teatre. Dette vil ske ved, at der afsættes ﬂere ressourcer til markedsføring og ved, at sekretariatet for Københavns Teater (enten selv eller gennem en ekstern leverandør) koordinerer udarbejdelsen af fælles markedsføringsplaner og valg af kanaler og kampagneformer. Det vil være en tilskudsforudsætning, at teatrene deltager i denne fælles, supplerende kommuni- kations- og markedsføringsstrategi.

Det er de enkelte teatre, der har det tætteste kendskab til den virkelighed, som deres nuværende og potentielle publikum eksisterer i. Københavns Teater lægger derfor vægt på, at de teatre, der optages i Københavns Teater, sikres medejerskab til den konkrete opfølgning på initiativer til ændring af teaterkulturen samt tilrettelæggelsen af den fælles kommunikation og markedsføring. De enkelte teatre skal i deres resultataftaler med Københavns Teater fastlægge forpligtende handlingsplaner og mål for, hvorledes Københavns Teaters overordnede mål opnås i denne henseende.

16 5.3 Priser og billetbestillingssystem

I forhold til andre kulturtilbud kan teater virke som en dyr fornøjelse. Publikumsundersøgelsen viser imidlertid, at ﬂertallet blandt det eksisterende publikum vurderer, at de får meget for pengene. Undersøgelsen viser dog samtidig, at en stor del blandt ikke-teatergængerne synes, at prisen på en teaterbillet er for høj. Især unge og i nogen grad de ældre angiver, at lavere priser vil spille positivt ind i forhold til fremover at gå mere i teatret. En rabatordning må tage hensyn hertil.

Endvidere opfatter ikke-teatergængerne det som besværligt og uﬂeksibelt at bestille billetter. Københavns Teater ønsker derfor at skabe attraktive salgs- og rabatformer med henblik på at øge publikumsunderlaget og dermed sal- get af billetter.

Billetformidlingen skal gøres nutidig, så den tilgodeser kundens behov og køberadfærd. Billetformidlingssystemet skal forenkles, så kunden oplever, at køb af teaterbilletter kan gøres lige så spontant som en biografbillet. Det skal være muligt at bestille, betale og udskrive billetter via Internettet. Ligeledes skal det være muligt at vælge sæder online. Rabatformerne skal gøres gennemskuelige og væsentlige, så de tilgodeser udvalgte målgrupper og det skal være let at ombytte billetter. Københavns Teater ønsker yderligere at sænke administrationsomkostningerne ved billetformidling for kunden.

For teatrene ønsker Københavns Teater at etablere et nyt og forenklet billetformidlingssystem, der omfatter samtlige salgs- og rabatformer. Desuden vil Københavns Teater sikre teatrene gennemskuelige, enkle og konsistente online rapporteringssystemer.

En ny rabatordning forventes lanceret fra sæson 07/08, med endelig teknisk implementering fra sæson 08/09. Københavns Teater vil arbejde med en procentrabat, der tilbydes: • Særlige grupper, herunder unge under 25 og ældre over 65 • Som mængderabat ved samtidigt køb af ﬂere billetter.

Københavns Teater vil fastlægge en fælles prisstruktur for teatrene med minimumspriser inden for et antal priskategorier.

Københavns Teater vil endeligt fastlægge rabatordning og prisstruktur efter drøftelse med de kommende teaterdi- rektører.

Inden for Københavns Teater uddeles årligt for øjeblikket ca. 55.000 fribilletter, som muligvis kunne have været solgt og på den måde have bidraget til et bedre økonomisk resultat. Efter drøftelse med teatrene vil Københavns Teater fastsætte retningslinjer for uddeling af fribilletter.

17 6. ORGANISATION OG LEDELSE

6.1 Resultataftaler og langtidsplanlægning

Københavns Teater vil indgå ﬂerårige resultataftaler med teatrene med mulighed for årlig drøftelse, hvor der kan fastlægges eventuelle særlige initiativer. Det niveau for driftstilskud, der er fastlagt i aftaleperioden, står ikke til forhandling.

Resultataftalerne fastsætter størrelsen af tilskud til drift, produktion og husleje samt udstikker den overordnede kunstneriske proﬁl for teatrene med fokus på nytænkning, udvikling og publikum.

Herudover ønsker Københavns Teater resultataftaler, der indeholder klare krav til teatrene i henseende til ledelse, økonomi og løbende opfølgning.

Resultataftalerne skal som minimum indeholde følgende punkter: • Aktivitetsmål forstået som antal produktioner og opførelser • Krav om løbende økonomiske statusrapporter og opfølgning på disse • Særlige indsatsområder • Differentierede succeskriterier der ikke blot måler på antallet af publikum, men også inddrager kvaliteten af produktionerne • Krav om evalueringer af teatrenes produktion • Krav om udførlige budgetforklaringer • Krav til nationalt og internationalt netværk • Mål som sikrer, at Københavns Teaters ansættelsespolitik og holdning til ligestilling følges • Om og i hvilket omfang teaterdirektøren selv udfører kunstnerisk arbejde.

6.2 Ansættelsespolitik og ligestilling

Københavns Teater vil arbejde for, at der skabes mangfoldighed på teatrenes arbejdspladser. Dels skal de mods- vare eller reflektere den mangfoldighed, der findes i det omgivende samfund. Dels er kunst, udvikling og teaterdrift også betinget af, at forskelligheder mødes og sammen finder nye udtryk. Der skal skabes arbejdspladser, hvor strukturelle barrierer er fjernet, således at alle interesserede uanset køn, alder, religion, etnicitet og seksuel orientering har lyst til at søge og mulighed for at få ansættelse i teatrenes kunstneriske og administrative stillinger på alle organisatoriske niveauer.

6.3 Kompetence- og ansvarsfordeling

Der skal være en klar kompetence- og ansvarsfordeling både mellem Københavns Teater og de støttede teatre samt teatrene imellem. Kompetence- og ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen for Københavns Teater, bestyrelserne for de enkelte teatre og ledelsen for de enkelte teatre er fastlagt i bekendtgørelsen om Københavns Teater. Nedenstående model illustrerer relationerne mellem de organisatoriske enheder i Københavns Teater.

18 Organisationsdiagram for Københavns Teater:

Kulturministeriet

Bestyrelsen for Københavns Teater Direktøren for Københavns Teater

Sekretariat for Sekretariatsopgaver løst af Københavns Teater eksterne leverandører

Bestyrelsen for teater A Bestyrelsen for teater B Bestyrelsen for teater C

Teaterdirektøren for teater A Teaterdirektøren for teater B Teaterdirektøren for teater C

6.3.1 Bestyrelsen for Københavns Teater

Bestyrelsen for Københavns Teater består af 6 medlemmer, der efter drøftelse med de politiske partier udpeges for en 4-årig periode af kulturministeren. Kulturministeren udpeger en formand og en næstformand blandt bestyrelsens medlemmer. De 6 medlemmer skal tilsammen repræsentere juridiske, ledelsesmæssige, økonomiske, markedsføringsmæssige og teaterfaglige kompetencer.

Bestyrelsen for Københavns Teater afgør hvilke teatre, der skal tilbydes optagelse i Københavns Teater. Bestyrelsen udpeger teaterdirektørerne for de enkelte teatre samt disses bestyrelser.

Bestyrelsen ansætter Københavns Teaters direktør, der varetager den daglige ledelse af Københavns Teater. Med udgangspunkt i aktieselskabslovens bestemmelser, der vil ﬁnde analog anvendelse i relation til det indbyrdes forhold mellem bestyrelse og direktion, fastlægger bestyrelsen retningslinjer for ledelsen af Københavns Teater. Bestyrelsen har herunder det overordnede strategiske ansvar for Københavns Teaters langsigtede udvikling og kontinuerlige fornyelse.

Bestyrelsen for Københavns Teater fra 1. juli 2005 – 31. december 2009 består af:

• Christian Scherﬁg (formand), adm. direktør for Dansk Design Center • Mai Buch (næstformand), adm. direktør i Competencehouse • Nastja Arcel, skuespiller, dokumentarﬁlminstruktør og forfatter • Nikolaj Cederholm, skuespiller og instruktør • Eva Jørgensen, instruktør og rektor for Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. • Michael Obel, adm. direktør i Thura Film

19 6.3.2 Sekretariatet for Københavns Teater

Under direktørens ledelse har sekretariatet for Københavns Teater til opgave at varetage administrationen af Køben- havns Teater, herunder: • Udvikling af en fælles IT-platform • Økonomistyring og kvalitetssikring af øvrige administrative opgaver på teatrene • Indsamle og gennemføre statistikker • Koordinering af markedsføringsindsatsen • Indgåelse af sponsoraftaler • Varetagelse af eventuelle fælles udbudsopgaver • Facilitere netværk mellem teatrene med henblik på at udvikle forskellige funktioner på teatrene • Opbygge internationalt netværk • Etablering af en ny billetformidlingsordning • Betjening af Københavns Teaters bestyrelse, herunder være sparringspartner ved udvikling og implementering af nye initiativer

Bestyrelsen har pr. 1. maj 2006 udnævnt: • Steen Pade til direktør for Københavns Teater.

6.3.3 Bestyrelserne for de enkelte teatre

Bestyrelserne skal bestå af op til 6 medlemmer, som bl.a. beskikkes af Københavns Teater, og som tilsammen skal repræsentere juridiske, ledelsesmæssige, økonomiske, markedsføringsmæssige og teaterfaglige kompetencer. Københavns Teater udpeger 4 af bestyrelsens 6 medlemmer, herunder formand og næstformand. Hjemstedskom- munen kan udpege et medlem. Det sidste medlem er en medarbejderrepræsentant. Til disse to bestyrelsesposter skal foreligge forslag om såvel en mand som en kvinde. Med henblik på at styrke det interne samarbejde inden for Københavns Teater, vil Københavns Teaters direktør være et af de 4 bestyrelsesmedlemmer, som Københavns Teater kan udpege.

Bestyrelserne har ansvar for budget og sparring vedrørende repertoire. Endvidere kan disse indstille til bestyrelsen for Københavns Teater, at teaterdirektøren/-ledelsen afskediges. Bestyrelserne modtager bestyrelseshonorar.

Bestyrelserne for de enkelte teatre skal have en ligelig fordeling af kvinder og mænd.

6.3.4 Teaterdirektørerne

Teaterdirektørerne for teatrene i Københavns Teater udpeges af Københavns Teaters bestyrelse. Teaterdirektøren er teatrets kunstneriske leder og har ansvaret for teatres daglige drift og administration. Københavns Teater respek- terer deres lovfæstede kunstneriske frihed.

Teaterdirektøren/ledelsen ansættes for en tidsbegrænset periode. Hvor to eller ﬂere søger en teaterdirektørstilling som et team, udpeges én teaterdirektør, der er juridisk ansvarlig.

Teaterdirektørerne samarbejder direkte med Københavns Teaters direktion i regi af en ledelsesgruppe (jf. afsnit 7.1).

20 Teaterdirektørerne skal lægge hovedvægt på at lede teatrene og samtidig have en stærk kunstnerisk proﬁl. Det aftales ved ansættelsen, om og i hvilket omfang: • Teaterdirektøren deltager i teatrets kunstneriske arbejde • Det tillades, at teaterdirektøren har lønnet beskæftigelse uden for sit eget teater.

Der skal være en kønsmæssig afbalanceret fordeling blandt teaterdirektørerne. Målet er, at hvert køn skal være repræsenteret med mindst en tredjedel i gruppen af direktører.

Ansættelsen af teaterdirektørerne vil tage udgangspunkt i en kvalifikations-profil, hvor direktøren skal: • Være kunstnerisk nytænkende og visionær • Være en dygtig leder • Samarbejde på tværs af Københavns Teater • Have erfaring med økonomistyring • Have stærke kommunikative egenskaber • Have en stærk kunstnerisk profil fra et virke som scenekunstner, teaterproducent eller fra dybtgående erfaring med andre kunstformer • Kunne etablere et internationalt netværk.

21 7. SYNERGIER VED FÆLLESSKABET I KØBENHAVNS TEATER

I relation til teatrenes driftsøkonomi ønsker Københavns Teater, at en række funktioner koordineres og effektiviseres, herunder: • Kunstneriske initiativer • Økonomistyring • Markedsføring.

7.1 Fælles kunstneriske initiativer

Københavns Teater vil etablere en ledelsesgruppe bestående af direktøren for Københavns Teater samt de enkelte teaterdirektører for teatrene i Københavns Teater. Direktøren for Københavns Teater deltager i sin egenskab af bestyrelsesmedlem i teatrene.

Formålet med denne ledelsesgruppe er at udnytte de kunstneriske synergieffekter i form af:

• Etablering af et forum for kunstnerisk og forretningsmæssig udvikling og samarbejde • Generel erfaringsudveksling mellem teatrene • Uddannelsesinitiativer i forhold til teatrenes personale på tværs af Københavns Teater • Udenlandske gæsteinstruktører • Fælles markedsføring.

På denne måde vil teatrene i Københavns Teaters få større gennemslagskraft.

7.2 Fælles økonomistyringssystem

For at skabe overblik over og optimere styringen af teatrene ønsker Københavns Teater, at der etableres et fælles aktivitetsbaseret økonomistyringssystem for alle teatrene med det formål at give de enkelte teaterdirektører bedre betingelser for at styre aktiviteter og økonomi og dermed optimale muligheder for at koncentrere sig om de kunstneriske forhold og andre væsentlige ledelsesspørgsmål. Et fælles system med kvartalsafrapporteringer vil samtidig give Københavns Teater mulighed for at indgå i en tættere dialog med teatrene omkring budgetter og opfølgning herpå.

Københavns Teater har følgende krav til økonomistyring og -rapporter: • Fælles kontoplan • Udspeciﬁcerede budgetter efter fælles retningslinier • Fælles månedlig økonomirapportering indeholdende prognoseelement baseret på realvurderingen af den forventede udvikling resten af budgetåret • Mulighed for status- og likviditetsbudgetter • Udspeciﬁcering af teaterdirektørens løn til eventuelle andre opgaver på eget teater, hvor dette tillades.

Et fælles aktivitets- og økonomistyringssystem vil samtidig i højere grad give mulighed for at samle de administrative økonomistyringsopgaver i sekretariatet for Københavns Teater og dermed understøtte og lette administrationen på de enkelte teatre.

22 8. BUDGET OG AKTIVITETSOVERSIGT

8.1 Billetformidlingsordningen

Baggrund Billetformidlingsordningen har til formål at nedbringe billetpriser og understøtte rabatordninger. Med virkning fra sæson 2007/08 ændres den på en række punkter. De væsentlige elementer i den nye ordning er:

1. Den samlede udgift til ordningen afholdes af Kulturministeriet 2. Der ydes et særskilt tilskud til Københavns Teater uafhængigt af det tilskud til hovedstadsområdets øvrige teatre, som administreres af Kunststyrelsen. Københavns Teater skal derfor kun administrere tilskud af egne billetformidlingsordninger 3. Administration og markedsføring kan maksimalt udgøre 8 % af det samlede tilskud 4. Tilskuddet fordeles i øvrigt med hver 50 % til • Et grundtilskud • Et aktivitetsbaseret tilskud De to tilskud ydes uafhængigt af hinanden. Der er således principielt intet til hinder for, at det samlede grundtilskud kan gives til et enkelt teater. Alle teatre, der indgår i Københavns Teater, har derimod krav på tilskud fra den aktivitetsbaserede pulje 5. Det aktivitetsbaserede tilskud fordeles til teatrene i forhold til deres gennemsnitlige billettilskud de seneste 3 år.

Tabel 1 viser over sæsonerne 2002/03-2004/05 DST teatrenes gennemsnitlige billettilskud:

Tabel 1 DST teatrenes gennemsnitlige billettilskud sæsonerne 02/03-04/05 ekskl. Det Ny Teater

Aveny-T 1.832.736 Betty Nansen 1.313.557 Edison 329.707 Folketeatret 1.845.393 Hippodromen 20.388 Nørrebro 1.517.577 Østre Gasværk 1.782.699 Rialto 290.936 Gladsaxe 1.456.383 Væksthuset 17.411

I alt 10.406.787

Principper for administrationen af billetformidlingsordningen 2007/08-2010/11 Kulturministeriet har ikke endeligt oplyst størrelsen af bevillingen for sæson 2007/08. Med udgangspunkt i Køben- havns Teaters egne beregninger udgør beløbet kr. 17,15 mio. kr. Heraf er forlods disponeret midler på 5,15 mio. kr. til Det Ny Teater. Tilskuddet fordeler sig som vist i tabel 2:

23 Tabel 2 Fordeling af bevillingen til billetformidling

Billetformidlingsordningen

Bevilling 17.150.000 Heraf administration mv. (8 %) 1.372.000 Det Ny Teater, billettilskud 4.500.000 Det Ny Teater, administration 650.000 Pulje, grundtilskud 7.889.000 Rest, administration mv. 722.000 Pulje, aktivitetsbaseret tilskud 3.389.000

Det en væsentlig pointe i strategien, at Teater X sammenlignet med de øvrige teatre skal stå friere i forhold til indtægtskrav. Det er begrundelsen for, at Teater X modtager en væsentligt større bevilling end de øvrige teatre. Til gengæld vil Teater X ikke få del i billetformidlingsordningens grundtilskud.

Teatre med mange pladser vil alt andet lige kunne gøre bedre brug af billet-formidlingstilskuddet end teatre med få pladser. Derfor tager fordelingen af grundtilskuddet udgangspunkt i de krav, Københavns Teater i strategiplanen stiller til antallet af udbudte pladser. Konkret fastlægges et taxametertilskud pr. udbudt plads. Der er tale om en teknisk beregningsmodel, der lægges til grund for bevillingen af grundtilskud i perioden 2007/08-2010/11. Tilskud- det ændres ikke, hvis teatrene i perioden foretager ændringer i antallet af udbudte pladser.

En del af grundtilskuddet reserveres til teatre, der gennemfører særlige formidlingsindsatser. I perioden 2007/08 til 2010/11 bevilges dette restbeløb til Betty Nansen som støtte til dets særlige formidlingsindsats over for unge mennesker med udenlandsk såvel som dansk baggrund.

Det aktivitetsbaserede tilskud beregnes på baggrund af de gennemsnitlige tilskud i sæsonerne 2002/03-2004/05, jf. tabel 1. En del af tilskuddet til administration og markedsføring forbliver i sekretariatet. Det øvrige fordeles ligeligt mellem de 5 teatre.

Med udgangspunkt i et taxameter på 18 kr. pr. udbudt sæde viser tabel 3 herefter fordelingen af de forskellige puljer:

Tabel 3 Fordeling af billetformidlingstilskud til teatrene i Københavns Teater 2007/08-2010/11 ekskl. Det Ny Teater

Teater Udbudte sæder Grundtilskud Aktivitets-baseret Administration I alt

Teater X 97.000 - 791.000 100.000 891.000 Betty Nansen/ Edison 77.000 1.386.000 602.000 100.000 2.088.000 Folketeatret/ DDT 98.000 1.764.000 753.000 100.000 2.617.000 Nørrebros Teater 98.000 1.764.000 565.000 100.000 2.429.000 Østre Gasværk 130.000 2.340.000 678.000 100.000 3.118.000 Betty Nansen C:ntact 635.000 635.000 Sekretariat, administration 222.000 222.000

I alt 500.000 7.889.000 3.389.000 722.000 12.000.000

* det aktivitetsbaserede tilskud til Teater X er beregnet med udgangspunkt i summen af Aveny-T’s og Rialtos andel af billettilskuddet.

24 Billettilskuddet til de enkelte teatre stiger betragteligt. Derfor skal teatrene i resultataftalerne fastlægge forpligtende handlingsplaner for deres øgede billetformidlingsindsats.

Københavns Teater understøtter denne indsats ved hjælp af de midler, der er overført fra abonnementsordningens hidtidige hensættelser og afsat til fælles markedsføring.

8.2 Teatrenes rådighedsbeløb til teaterdrift Københavns Teater lægger vægt på, at samtlige teatre, der modtager drift- og produktionsstøtte, får stillet øgede ressourcer til rådighed som led i nærværende strategi.

I den sammenhæng er det afgørende målepunkt, hvilket beløb teatrene har til rådighed for teaterdrift. Dvs. teatrenes bevilling efter at udgifter til husleje og leje af inventar er afholdt.

Tabel 4 sammenligner i faste priser (niveau 2005/06) teatrenes gennemsnitlige rådighedsbeløb til teaterdrift i perioden 2002/03-2004/05 med perioden 2007/08-2010/11. Teater X indgår ikke i tabellen, fordi teatret først etableres i sæson 2007/08. Billetformidlingstilskuddene 2002/03-2004/05 er indekserede.

Tabel 4 Udviklingen i teatrenes rådighedsbeløb til teaterdrift, faste priser niveau 05/06

02/03-04/05 gnsn. 07/08-10/11

Teatertilskud Billettilskud I alt Teatertilskud Billettilskud I alt Merbevilling

Betty Nansen 11.900.000 1.727.676 13.627.676 11.636.048 2.723.000 14.359.048 731.372 Folketeatret 12.400.000 1.971.863 14.371.863 12.142.048 2.617.000 14.759.048 387.185 Nørrebros Teater 9.800.000 1.595.708 11.395.708 9.622.048 2.429.000 12.051.048 655.340 Østre Gasværk 10.166.667 1.885.260 12.051.927 11.061.048 3.118.000 14.179.048 2.127.121

I alt 44.266.667 7.180.507 51.447.174 44.461.192 10.887.000 55.348.192 3.901.018

De anførte tilskud til Folketeatret er de tilskud, som Københavns Teater bevilliger. De omfatter således ikke Det Danske Teaters ﬁnanslovsbevilling.

For Østre Gasværk er det tilskuddet for sæson 2008/09, der er lagt til grund for perioden 2007/08-2010/11.

I forhold til udkastet til strategiplan af 15. maj 2006 er der foretaget en mindre korrektion i teatertilskuddene til Østre Gasværk og Folketeatret.

Det fremgår af tabel 4, at de ﬁre teatre tilsammen får forøget deres rådighedsbeløb til teaterdrift med godt 7,5 %.

25 8.3 Budget Det følgende afsnit uddyber og gennemgår yderligere en række forhold vedr. Københavns Teaters budget samt budgetterne for og bevillinger til de enkelte teatre. Det vil bl.a. fremgå, at strategien får fuld virkning fra sæson 2007/08.

Tabel 5 viser det estimerede resultat for sæson 2005/06 samt budgettet for sæsonerne 2006/07-2010/11 i hovedtal.

Tabel 5 Københavns Teater budget hovedtal (faste priser, niveau 2005/06) ekskl. Det Danske Teaters bevilling

Indtægter 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11

Teaterstøtteordningen 104,8 104,8 104,8 104,8 98,7 98,7 Billetformidlingsordningen 22,1 22,1 17,1 17,1 17,1 17,1 Øvrige indtægter 29,4 21,6 24,1 24,1 24,2 23,8

Indtægter i alt 156,3 148,5 146,0 146,0 140,0 139,6

Udgifter

Tilskud til teatre 117,7 112,1 104,0 111,0 106,0 106,0 Udgifter til viderefakturering 2,0 1,8 0,2 0,2 0,2 0,3 Reserve til nødlidende teatre 9,1 4,1 5,3 3,6 2,7 2,7 Nye initiativer 0,0 2,3 13,3 7,8 7,7 7,2 Billetformidlingsordningen 22,1 22,1 17,1 17,1 17,1 17,1 Drift af sekretariatet 5,4 6,1 6,1 6,3 6,3 6,3

Udgifter i alt 156,3 148,5 146,0 146,0 140,0 139,6

Resultat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Fra sæson 2005/06 til 2007/08 sker der et fald i det samlede tilskud til de nuværende teatre i Københavns Teater, hvilket skyldes lukningen af Gladsaxe Teater (se tabel 6a og 6b).

I sæson 2006/07 overføres ingen hensatte midler til driften, hvilket medfører et mindre fald i posten ”øvrige indtæg- ter”, som i øvrigt hovedsageligt består af lejeindtægter fra teatrene.

I sæsonerne 2007/08-2009/10 overføres 2,5 mio. kr. årligt fra hensættelser; i sæson 2010/11 overføres 2 mio. kr.

De faldende udgifter til viderefakturering skyldes ligeledes lukningen af Gladsaxe Teater. Fra og med sæson 2007/08 er udgiftssiden præget af de nye initiativer og af de øgede udgifter til sekretariatet, der følger af strategien. De ekstraordinært store udgifter til nye initiativer i 2007/08 er forårsaget af bygningsmæssige forbedringer af Østre Gasværk (ny stoleopbygning) og Folketeatret (renovering af facade mod Nørregade) (se tabel 7). Forbedringen af Østre Gasværk ﬁnansieres gennem besparede driftsomkostninger i ombygningsperioden (se tabel 6a, 6b og 7).

Det fremgår i øvrigt af tabel 5, at indtægter og udgifter i billetformidlingsordningen er i balance.

26 De følgende tabeller speciﬁcerer udgifterne i teaterstøtteordningen. De omfatter: • Teatertilskud (tabel 6a og 6b) • Nye initiativer (tabel 7) • Drift af sekretariatet (tabel 8)

Tabel 6a Teatertilskud ekskl. Det Danske Teaters bevilling

05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11

Budgetspeciﬁkation – teatertilskud

Teater X 0,0 0,0 22,6 23,6 24,6 24,6 Teater X børneteater særtilskud 2,0 2,0 0,0 0,0 Folketeatret 22,9 20,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Folketeatret/ Det Danske Teater 0,0 0,0 21,1 21,1 21,1 21,1 Østre Gasværk 14,8 14,9 10,0 16,0 16,0 16,0 Nørrebros Teater 13,7 13,7 13,8 13,8 13,8 13,8 Betty Nansen/ Edison 15,5 15,6 15,7 15,7 15,7 15,7 Det Ny Teater 9,0 9,1 9,1 9,1 9,1 9,1 Aveny-T 12,4 12,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Rialto 4,2 4,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Gladsaxe Teater 16,9 10,1 0,0 0,0 0,0 0,0

Fordelte tilskud i alt 109,4 101,0 94,3 101,3 100,3 100,3 Vedligeholdelse 3,3 5,0 5,6 5,6 5,7 5,7 Pulje (dans, børneteater, åben scene) 5,0 6,1 4,1 4,1 0,0 0,0

Teatertilskud i alt 117,7 112,1 104,0 111,0 106,0 106,0

Fra og med sæson 2007/08 bortfalder Aveny-T og Rialto og erstattes af Teater X på et tilskudsniveau, der er væsentligt højere end det hidtidige for de to teatre tilsammen. Tilskuddet til Teater X stiger med 1 mio. kr. årligt i sæsonerne 2008/09 og 2009/10.

Faldet i udgiften til Folketeatret fra 2005/06 til 2006/07 skyldes i al væsentlighed indfrielse af et prioritetslån med en tilsvarende reduktion af huslejen.

Som nævnt ovenfor reduceres driftstilskuddet til Østre Gasværk i 2007/08 på grund af ombygning. Fra og med sæson 2008/09 øges tilskuddet til Østre Gasværk i forhold til sæson 2006/07 med 1 mio. kr., hvilket skal gøre det muligt for teatret igen at have fuld spilleforpligtelse (se aktivitetsoversigten tabel 9).

Særbevillingen til dans, børneteater og åben scene bortfalder fra og med sæson 2009/10. Af bevillingen er afsat 2 mio. kr. i driftsstøtte til Dansk Danseteater og 2 mio. kr. til åben scene pulje, som alle teatrene kan ansøge om del i. Teater X får en særlig forpligtelse over for børneteater og modtager derfor de resterende 2 mio. kr. i sæsonerne 2007/08 og 2008/09.

Fra og med sæson 2007/08 fusioneres Folketeatret og Det Danske Teater, hvis ﬁnanslovsbevilling på 23,3 mio. kr. årligt herefter indgår i det fusionerede teaters samlede bevilling.

Tabel 6b viser de samlede bevillinger til teatrene inklusive Det Danske Teaters bevilling samt billetformidlingstilskuddet, jf. tabel 2 og 3.

27 Tabel 6b Bevillinger til de enkelte teatre i alt inkl. Det Danske Teaters bevilling samt billetformidlingstilskud

05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Bevillinger til de enkelte teatre i alt

Teater X inkl. børneteater 0,0 0,0 25,5 26,5 25,5 25,5 Folketeatret/ Det Danske Teater 24,8 22,6 47,0 47,0 47,0 47,0 Østre Gasværk 16,6 16,6 13,1 19,1 19,1 19,1 Nørrebros Teater 15,2 15,2 16,2 16,2 16,2 16,2 Betty Nansen/ Edison 17,1 17,2 18,4 18,4 18,4 18,4 Det Ny Teater 14,2 14,3 14,3 14,3 14,3 14,3 Aveny-T 14,2 14,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Rialto 4,5 4,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Gladsaxe Teater 18,4 10,1 0,0 0,0 0,0 0,0

Bevillinger i alt 125,0 115,0 134,5 141,5 140,5 140,5

For 2005/06 og 2006/07 er billetformidlingsbevillingen estimerede budgettal og svarer til den gennemsnitlige bevilling for sæsonerne 2002/03-2004/05.

Som led i strategiplanen gennemfører Københavns Teater en række nye initiativer. De fremgår af tabel 7:

Tabel 7 Nye initiativer

05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Budgetspeciﬁkation – nye initiativer

Øget fælles markedsføring *) 0,0 0,0 4,0 4,0 4,0 3,5 Fælles hjemmeside 0,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Prøvefaciliteter 0,0 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Uddannelse 0,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Folketeatret - ny facade 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 Østre Gasværk – publikumsopbygning 0,0 0,0 4,0 0,0 0,0 0,0 Tværgående udviklingsaktiviteter 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Forundersøgelse bygninger Teater X 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 Økonomi- og aktivitetsstyringssystem 0,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Bestyrelseshonorarer teatre 0,0 0,0 0,4 0,4 0,4 0,4 Reserve 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2

Nye initiativer i alt 0,0 2,3 13,3 7,8 7,7 7,2

*) I budgettallene for sæsonerne 2007/08 til 2010/11 indgår overførsel fra abonnementsordningens egenkapital.

De nye initiativer er først og fremmest præget af en markant indsats til fælles markedsføring. Samtidig iværksættes bygningsmæssige forbedringer af Folketeatret og Østre Gasværk, og der stilles prøvefaciliteter til rådighed for teatre uden prøvesal, dvs. Teater X, Østre Gasværk og Nørrebros Teater. I 2007/08 og 2008/09 er der afsat midler til forundersøgelser til nye bygninger til Teater X.

28 I forlængelse af strategiens satsning på opkvaliﬁcering af især teaterproducenter, dramatikere, dramaturger, instruk- tører og skuespillere afsættes allerede fra og med sæson 2006/07 efteruddannelsesmidler på 0,5 mio. kr. årligt. Der afsættes også 1 mio. kr. årligt til tværgående udviklingsaktiviteter. Disse midler forbliver centralt administrerede hos Københavns Teater og deles ikke ud til teatrene.

Nye initiativer omfatter i øvrigt en række tiltag af mere administrativ karakter. Det gælder etablering af et fælles aktivitets- og økonomistyringssystem, en fælles hjemmeside samt en reserve. Teatrenes bestyrelser vil som noget nyt fra og med sæson 2007/08 oppebære et mindre honorar.

Tabel 8 speciﬁcerer udgifterne til driften af sekretariatet:

Tabel 8 Sekretariatsudgifter

05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Budgetspeciﬁkation – drift af sekretariatet

Lønninger 2,6 3,3 3,3 3,5 3,5 3,5 Københavns Teater, bestyrelseshonorarer 0,4 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 Driftsudgifter 2,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 Husleje 0,1 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Renteudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Opbygning af internationalt netværk 0,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3

Drift af sekretariatet i alt 5,4 6,1 6,1 6,3 6,3 6,3

Der er i sekretariatet afsat øgede lønmidler til ansættelse af akademiske medarbejdere samt ressourcer til etablering af internationalt netværk.

Stigningen i udgifterne til bestyrelseshonorar for Københavns Teaters bestyrelse skyldes, at udgifterne til bestyrelseshonorar i første halvdel af sæson 2005/06 blev betalt af Kulturministeriet.

Ved fraﬂytningen af de eksisterende administrationslokaler i HUR sker der en forøgelse af lejeudgifterne.

29 8.4 Aktivitetsoversigt Tabel 9 uddyber de summariske aktivitetsmål fra tabel 1 (afsnit 4.2.2 ovenfor). Tallene viser de gennemsnitlige produktivitetsmål for perioden 2007/08-2010/11.

Tabel 9 Gennemsnitlige produktivitetsmål for teatrene 2007/08-2010/11

Antal Antal Antal produktioner forestillinger Udbudte sæder

Teater X 8 200 97.000 Betty Nansen / Edison 5 180 77.000 Folketeatret/ Det Danske Teater 5 200 98.000 Nørrebros Teater 4 160 98.000 Østre Gasværk 3 160 130.000

Ialt 25 900 500.000

For Teater X lægges et meget åbent værkbegreb til grund. Som beskrevet i strategien skal teatret have mulighed for at eksperimentere med alternative produktionsformer og forretningsmodeller. Dette må produktivitetsmål selvsagt ikke hindre. Derfor står Teater X sammenlignet med de øvrige teatre friere i forhold til krav om egen indtjening, men skal stadig opfylde en række mål for antal produktioner og forestillinger samt publikumstal, jf. tabel 11.

For Betty Nansen/Edison svarer målene til det hidtidige gennemsnitlige aktivitetsniveau.

Målene for Folketeatret/Det Danske Teater/Hippodromen omfatter alene teatrets aktiviteter i København, men derimod ikke teatrets turnéforpligtelser. De opretholdes på uændret niveau. De endelige produktivitetsmål for teatret fastlægges i forbindelse med fusionsforhandlingerne og kan derefter blive genstand for mindre justeringer.

For Nørrebros Teater er lagt til grund, at teatret kan øge produktiviteten, når det får stillet en prøvesal til rådighed.

Østre Gasværk vil modtage øget tilskud og derfor have en bedre kapacitetsudnyttelse med 160 årlige forestillinger i modsætning til det hidtidige niveau på 140 forestillinger.

Tabel 9 sammenholdt med nedenstående tabel 10 viser, at teatrene i Københavns Teater i perioden vil have produktivitet på samme niveau som inden lukningen af Gladsaxe Teater. Den gennemsnitlige produktivitet for DST teatrene i sæsonerne 2002/03-2004/05 fremgår af tabel 10.

Tabel 10 Gennemsnitlig produktivitet DST teatrene inkl. Gladsaxe Teater 2002/03-2004/05

Antal Antal Antal produktioner forestillinger udbudte sæder

25 932 483.021

Tabel 11 uddyber grafen i afsnit 3 og viser dels antallet af solgte pladser for 4-års perioden 2002/03-2005/06, dels målene for perioden 2007/08-2010/11. Tallene for sæson 2005/06 er baseret på prognosetal for sæsonens sidste to måneder.

30 Københavns Teater sætter sig som mål i sæson 2010/11 at have øget publikumstallet med 25 % i forhold til gennemsnittet af sæsonerne 2002/03-2005/06. Dette mål vil øge teatrenes indtægter også med ca. 25 % og konsolidere deres drift. En resultatlønsordning skal give teaterdirektørerne mulighed for at få andel i et akkumuleret overskud, hvoraf en del i øvrigt forudsættes ført tilbage til Københavns Teater via den såkaldte tilbageførselsordning.

Tabel 11 Antal tilskuere i Københavns Teater ekskl. Gladsaxe Teater 2002/03-2010/11

Teater 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11

Aveny T 53.000 41.000 41.000 37.000 40.000 - - - - Betty Nansen 38.000 60.000 56.000 58.000 60.000 61.500 63.000 64.500 66.000 Folketeatret 53.000 37.000 31.000 26.000 39.000 50.000 55.000 60.000 60.000 Nørrebro 48.000 41.000 61.000 51.000 50.000 50.000 53.000 56.000 65.000 Østre Gasværk 49.000 95.000 34.000 64.000 30.000 40.000 70.000 72.000 73.000 Rialto 5.000 6.000 5.000 8.000 8.000 - - - - Teater X - 30.000 40.000 45.000 50.000

I alt 246.000 280.000 228.000 244.000 227.000 231.500 281.000 297.500 314.000

Tabellen er eksklusive Aveny-T’s forestillinger i Tivoli.

I forbindelse med forhandling om resultataftaler vil Københavns Teater inddrage mere detaljerede analyser af teatrenes forventede indtægtsfremgang med henblik på at identiﬁcere og fastlægge den mest hensigtsmæssige relation mellem de enkelte teatres offentlige tilskud, egen indtjening og akkumulering af egenkapital.

31 Resultataftale, bilag 2

Minimumsgrundlag for optag af Teatre i Københavns Teater for sæsonerne 2007/08-2010/11

Indledning og baggrund Hermed fastlægger bestyrelsen for Københavns Teater de tilskudsbetingelser, der som minimum vil gælde for de teatre, som indgår i Københavns Teater i sæsonerne 2007/08 – 2010/11.

Tilskudsbetingelserne tager udgangspunkt i det strategioplæg, som bestyrelsen offentliggjorde d. 15. maj 2006 samt høringssvarene herpå. Den reviderede strategi (herefter kaldt Strategi KbhT) vedlægges som bilag.

Tilskudsbetingelser er opdelt i 1. Tilskudsbetingelser fælles for alle teatrene 2. De enkelte teatres budgetter og aktiviteter

Bestyrelsen for Københavns Teater udpeger i løbet af efteråret 2006 bestyrelserne for de teatre, der skal indgå i Københavns Teater i perioden 2007/08-2010/11. De nye bestyrelsers funk- tionsperiode vil være fra 1. juli 2007 til 30. juni 2011.

Det vil for teatrene være en forudsætning for at indgå i Københavns Teater i perioden 2007/08-2010/11, at teatrenes bestyrelser skriftligt tiltræder tilskudsbetingelserne. Det er de afgående bestyrelser, der skal tiltræde tilskudsbetingelserne.

Tilskudsbetingelser fælles for alle teatrene Bekendtgørelser af 26. april 2006 om hhv. Københavns Teater (bekendtgørelse nr. 367, Ho- vedstadens Teater) og om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser (bekendtgørelse nr. 265), fastlægger en række tilskudsbetingelser, som de teatre, der indgår i Københavns Teater, skal overholde. Bekendtgørelserne er vedlagt som bilag.

Hertil kommer en række supplerende tilskudsbetingelser fastsat af Københavns Teater:

Kunstneriske forhold • Teatrenes repertoire skal holde sig inden for rammerne af den profil for teatret, som Københavns Teater har fastlagt. De enkelte teatres profiler fremgår af Strategi KbhT. • Teaterdirektørerne skal indgå i ledelsesgruppen for Københavns Teater. Ledelsesgrup- pens funktioner fremgår af Strategi KbhT. • Teatrene skal følge de retningslinjer, som Københavns Teater fastsætter for teaterdi- rektørernes mulighed for at varetage kunstneriske opgaver på eget teater samt andet lønnet arbejde uden for eget teater.

1/6 Resultataftale, bilag 2

Økonomi • Teatrene skal tilslutte sig et fælles aktivitetsbaseret økonomistyringssystem, for hvilket principperne er beskrevet i Strategi KbhT, herunder retningslinjer for teatrenes adgang til at optage lån. • Teatrene skal tilslutte sig de regler og retningslinjer, som Københavns Teater jf. Be- kendtgørelse nr. 367 af 26. april 2006 om Københavns Teater fastsætter, for o Kapitalindskud (§ 10) o Tilbageførselsordningen (§ 11). Hensigten med tilbageførselsordningen er at sikre Københavns Teater mulighed for at føre store, akkumulerede overskud på de enkelte teatre tilbage til Københavns Teater. o Teaterbygningernes inventar (§ 12) o Samspil mellem offentlig og privat finansiering af teatrenes drift og produktion. Markedsføring og kommunikation • Teatrene skal tilslutte sig de retningslinjer, som Københavns Teater fastsætter, for o Billetformidlingsordningen. o Uddeling af fribilletter. Retningslinjer fastsættes i samarbejde med teatrene. o En fælles prisstruktur med minimumspriser i et antal priskategorier. o Teatrenes deltagelse i Københavns Teaters fælles markedsføringsindsats. o Deltagelse i Københavns Teaters fælles hjemmeside. o Københavns Teaters samlede kommunikationsstrategi. • Teatrene skal i deres resultataftaler med Københavns Teater fastlægge forpligtende handlingsplaner og mål for, hvorledes Københavns Teaters overordnede mål for æn- dring af teaterkulturen kan opfyldes.

Organisation • Teatrene skal indgå flerårige resultataftaler med Københavns Teater, for hvilke principper og indhold er beskrevet Bekendtgørelse nr. 367 om Københavns Teater af 26. april 2006, § 8 samt i Strategi KbhT. • Teatrene skal tilslutte sig de retningslinjer, som Københavns Teater fastsætter, for teatrenes indbyrdes samarbejde samt med sekretariat og bestyrelse for Københavns Tea- ter. Herunder må teatrene ikke afholde udgifter til deltagelse i interne samarbejdsfora, hvis virksomhed i øvrigt er Københavns Teater uvedkommende. • Teatrene skal korrigere deres vedtægter i overensstemmelse med retningslinjer fastlagt af KbhT. Hensigten hermed er, at Københavns Teater kan sikre sig, at der ikke er modstrid mellem teatrenes vedtægter og de bestemmelser, der generelt er gældende for de teatre, der indgår i Københavns Teater. • Teatrene skal følge de retningslinjer, som Københavns Teater fastlægger, for at fremme mangfoldighed og ligestilling på teatrene. • Teatrene skal følge de retningslinjer, som Københavns Teater fastlægger, for resultat- lønsaftaler for teaterdirektørerne.

De enkelte teatres budgetter og aktiviteter De følgende tabeller 1-6 viser for de enkelte teatre tilskudsbetingelserne i relation til • Københavns Teaters bruttoudgifter pr. teater • De enkelte teatres nettotilskud fra Københavns Teater fordelt på o Teaterstøtteordningen o Billetformidlingsordningen • Minimumskravene til teatrenes aktiviteter i henseende til det gennemsnitlige, årlige o Antal produktioner o Antal forestillinger o Antal udbudte sæder o Antal tilskuere

2/6 Resultataftale, bilag 2

• Kravene til teatrenes egen indtjening

Alle tal er angivet i faste priser, niveau sæson 2005/2006.

Ved bruttoudgifter forstås Københavns Teaters samlede udgifter til det enkelte teater inklusive støtten til husleje og inventarleje:

Tabel 1 Københavns Teaters bruttoudgifter til de enkelte teatre 07/08 08/09 09/10 10/11 Teater X 22,6 23,6 24,6 24,6 Teater X børneteater 2,0 2,0 Folketeatret 21,1 21,1 21,1 21,1 Folketeatret, facade 1,5 Østre Gasværk 10,0 16,0 16,0 16,0 Ø.G. ombygning 4,0 Nørrebros Teater 13,8 13,8 13,8 13,8 Betty Nansen 15,7 15,7 15,7 15,7 Det Ny Teater 9,1 9,1 9,1 9,1 I alt 99,8 101,3 100,3 100,3 Vedligeholdelse 5,6 5,6 5,6 5,6 I alt 105,4 106,9 105,9 105,9

Ved nettotilskud forstås Københavns Teaters bruttoudgift for hvert teater fratrukket: • Københavns Teaters huslejeudgift for det enkelte teater. • Det enkelte teaters huslejebetaling til Københavns Teater. • Det enkelte teaters betaling for leje af inventar til Københavns Teater.

Tabel 2 De enkelte teatres nettotilskud, teaterstøtteordningen 07/08 08/09 09/10 10/11 Teater X 14,6 15,6 16,6 16,6 Teater X børneteater 2,0 2,0 Folketeatret 12,1 12,1 12,1 12,1 Folketeatret, facade 1,5 0,0 0,0 0,0 Østre Gasværk 5,0 11,0 11,0 11,0 Ø.G. ombygning 4,0 0,0 0,0 0,0 Nørrebros Teater 9,6 9,6 9,6 9,6 Betty Nansen 11,6 11,6 11,6 11,6 Det Ny Teater 4,5 4,5 4,5 4,5 I alt 64,9 66,4 65,4 65,4 Vedligeholdelse 5,6 5,6 5,6 5,6 I alt 70,5 72,0 71,0 71,0

Kulturministeriet har ikke endeligt oplyst størrelsen af det samlede billetformidlingstilskud, som der følgelig tages forbehold overfor. Med udgangspunkt i det grundlag, der vil skulle læg- ges til grund for beregningen af tilskuddet til Københavns Teater, er det samlede tilskud op- gjort til 17,15 mio. kr. Heraf er forlods disponeret 5,15 mio. kr. til Det Ny Teater i henhold til den aftale, som Kulturministeriet forventes at indgå med teatret. De resterende 12 mio. kr. fordeles som vist i tabel 3.

3/6 Resultataftale, bilag 2

Tabel 3 Fordeling af billetformidlingstilskud til teatrene i Københavns Teater ekskl. Det Ny Teater Udbudte Aktivitetsbaseret Teater sæder Grundtilskud tilskud Administration I alt Teater X 97.000 - 791.000 100.000 891.000 Betty Nansen/Edison 77.000 1.386.000 602.000 100.000 2.088.000 Folketeatret/DDT 98.000 1.764.000 753.000 100.000 2.617.000 Nørrebro 98.000 1.764.000 565.000 100.000 2.429.000 Østre Gasværk 130.000 2.340.000 678.000 100.000 3.118.000 Betty Nansen, C:ntact 635.000 635.000 Sekretariat, administration 222.000 222.000 I alt 500.000 7.889.000 3.389.000 722.000 12.000.000

Fra og med sæson 07/08 fusioneres Folketeatret og Det Danske Teater, hvis finanslovsbevilling på 23,3 mio. kr. årligt herefter indgår i det fusionerede teaters samlede bevilling. Tabel 4 viser de samlede bevillinger til teatrene inklusive Det Danske Teaters bevilling samt billetformidlingstilskuddet, jf. tabel 3.

Tabel 4 Bevillinger til de enkelte teatre i alt inkl. Det Danske Teaters bevilling samt billetformidlingstilskud, ekskl. Det Ny Teater 07/08 08/09 09/10 10/11 Teater X 25,5 26,5 25,5 25,5 Folketeatret/DDT 47,0 47,0 47,0 47,0 Folketeatret, facade 1,5 0,0 0,0 0,0 Østre Gasværk 13,1 19,1 19,1 19,1 Ø.G. ombygning 4,0 0,0 0,0 0,0 Nørrebros Teater 16,2 16,2 16,2 16,2 Betty Nansen 18,4 18,4 18,4 18,4 I alt 125,7 127,2 126,2 126,2

Minimumskravene til omfanget af teatrenes aktiviteter er fastlagt i Strategi KbhT. Tabel 5 viser de gennemsnitlige, årlige minimumskrav til • Antal produktioner • Antal forestillinger • Antal udbudte sæder • Værdibelægning • Billetindtægter • Andre indtægter

Kravene til værdibelægning varierer. Folketeatret og Nørrebros Teater har profiler, der har mulighed for at tiltrække et bredere publikum end Betty Nansen. For Østre Gasværks vedkommende tager værdibelægningen højde for den risiko, der er forbundet med teatrets store antal pladser.

For Folketeatret fastlægges de endelige mål, jf. tabel 5 og 6 først i forbindelse med fusionsaf- talen med Det Danske Teater.

4/6 Resultataftale, bilag 2

Tabel 5 Årlige gennemsnitlige produktivitets- og indtjeningskrav ekskl. Teater X Værdi- Andre ind- Produktioner Forestillinger Sæder belægning Billetindtægt tægter Betty Nansen 3 128 Edison 2 52 Betty Nansen/ Edison i alt 5 180 77.000 50 7.261.000 250.000 Folketeatret 4 160 Hippodromen 1 40 Folketeatret/ Hippodromen i alt 5 200 98.000 55 10.580.000 1.000.000 Nørrebros Teater 4 160 98.000 55 11.231.000 1.500.000 Østre Gasværk 3 160* 130.000 45 12.463.000 250.000 * Heraf udgør teatrets egne produktioner 140 forestillinger

Tabel 5 viser de gennemsnitlige, årlige mål. For så vidt gælder kravene til antallet af forestillinger og produktioner skal tabel 5 ses i sammenhæng med tabel 8, der angiver de akkumulerede minimums- og maksimumskrav over en 4-årig periode.

Tabel 6 viser for de samme teatre minimumskravene til udviklingen i antallet tilskuere over de 4 sæsoner:

Tabel 6 Krav til tilskuerantal ekskl. Teater X 07/08 08/09 09/10 10/11 Betty Nansen/Edison 61.500 63.000 64.500 66.000 Folketeatret/Hippodromen 50.000 55.000 60.000 60.000 Nørrebro 50.000 53.000 56.000 65.000 Østre Gasværk 40.000 70.000 72.000 73.000

En vigtig intention med Teater X har været at skabe et teater, der er relativt uafhængigt af krav til egen indtjening. Derfor er der sat særskilte mål for dette teater, som fremgår af tabel 7:

Tabel 7 Aktivitetskrav Teater X 07/08 08/09 09/10 10/11 Antal produktioner 6 8 8 8 Antal forestillinger 175 200 200 200 Antal udbudte sæder 73.000 97.000 97.000 97.000 Antal tilskuere 30.000 40.000 45.000 50.000 Krav til egen indtægt Ingen Fastlægges senest ved udgangen af sæson 07/08

Tabel 8 viser de akkumulerede krav til antal produktioner og forestillinger over de 4 sæsoner:

Tabel 8 Antal produktioner og forestillinger akkumuleret Produktioner, interval Forestillinger, interval Teater X 28-32 760-790 Betty Nansen 11-14 500-520 Edison 6-9 190-220 Betty Nansen/Edison i alt 17-23 690-740 Folketeatret 15-17 630-650 Hippodromen 3-5 150-170 Folketeatret/Hippodromen i 18-22 780-820 alt Nørrebros Teater 15-17 630-650 Østre Gasværk 8-12 630-650* * Teatrets egne produktioner skal ligge i intervallet 520-560.

5/6 Resultataftale, bilag 2

Ved afslutningen af hver sæson opgøres antallet af produktioner/forestillinger. Årets resultat multipliceret med 4 må ikke være mindre end det laveste tal i det angivne interval.

Overholdelse af tilskudsbetingelser Det er bestyrelsen for de enkelte teatre, som har ansvaret for, at tilskudsbetingelserne overholdes. Væsentlige krænkelser af tilskudsbetingelser kan medføre helt eller delvist bortfald af tilskud.

Københavns Teater tager et generelt forbehold over for ændringer i rammebetingelser fastsat af overordnede myndigheder, herunder finanslovens fastlæggelse af bevillinger til Københavns Teater.

Kbh. d. 29. juni 2006 SP

6/6 Retningslinjer Resultataftale, bilag 3

De lovgivningsmæssige og formelle rammer for Københavns Teater

Baggrund Nærværende retningslinjer beskriver de formelle og juridiske rammer for Københavns Teater og for de teatre, som indgår i Københavns Teater. Retningslinjerne er vejledende og friholder ikke teatrenes bestyrelser for ansvaret for at overholde de til enhver tid gældende love og bestemmelser fastsat af overordnede myndigheder.

Lovgivning Nedenfor resumeres de væsentligste bestemmelser i de nævnte love og bekendtgørelser.

• Teaterloven, bekendtgørelse nr. 1009 af 29. november 2003 samt bekendtgørelse nr. 519 af 21. juni 2005. Lovbekendtgørelsen fra juni 2005 indeholder de ændringer til teaterloven fra 2003, som fulgte med kommunalreformen, herunder oprettelsen af Hovedstadens (senere omdøbt til Køben- havns) Teater. Københavns Teater indtrådte i rettigheder og forpligtelser ved nedlæggelsen af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST) og overgik i den forbindelse til udelukkende at modtage tilskud fra staten.

Teaterloven fastlægger bl.a., at det er en forudsætning for, at et teater kan modtage drifts- og produktionstilskud fra Københavns Teater, at det pågældende teaters bestyrelse og direktion udpeges af Københavns Teater.

Det fremgår af Teaterloven, at vedtægterne for et teater, der drives som selvejende institution, skal godkendes af hovedtilskudsyder. Københavns Teater skal derfor godkende vedtægter- ne for de teatre, hvis produktion og drift Københavns Teater yder tilskud til.

Teaterloven fastslår, at der ikke uden kulturministerens godkendelse kan gøres indskrænknin- ger i teaterchefers frihed til ”frit og uafhængigt at træffe beslutning om repertoire, engage- ment og øvrige kunstneriske spørgsmål”. Denne bestemmelse fortolkes normalt som en garan- ti for teaterchefens kunstneriske frihed.

1/3 Retningslinjer Resultataftale, bilag 3

• Bekendtgørelse nr. 346 af 12. maj 2003 om revision og regnskab Bekendtgørelsen indeholder krav til revision og regnskab for teatre, der modtager tilskud i henhold til teaterlovens bestemmelser. Københavns Teater har bestemt, at disse regler også skal gælde teatrene under Københavns Teater.

• Bekendtgørelse nr. 367 af 26. april 2006 om Københavns Teater Bekendtgørelsen fastsætter i forlængelse af teaterlovsrevisionen 21. juni 2006 (se ovenfor) de nærmere regler for Københavns Teater, herunder krav til indhold i resultataftaler mellem Kø- benhavns Teater og de teatre, der indgår i Københavns Teater. Ifølge bekendtgørelsen skal resultataftalerne blandt andet fastlægge teatrets kunstneriske profil, institutionens resultatmål, egenkapital, krav til belægning samt evaluering. Det fremgår af bekendtgørelsen, at Køben- havns Teater kan stille krav om, at teatret anvender et fælles økonomistyringssystem samt en fælles revisor.

Det fastslås, at Københavns Teater udpeger den daglige ledelse, som efterfølgende ansættes på teatret samt de enkelte teatres bestyrelser, og at de lokale bestyrelser er teatrets øverste ledelse.

• Bekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2006 om billetformidlingstilskud Staten tilskud til, at teatre kan yde rabatter på billetpriser med henblik på en særlig formidlingsindsats over for særlige publikumsgrupper. Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere bestemmelser herfor. For så vidt gælder teatrene i Københavns Teater, administreres billetformidlingstilskuddet af Københavns Teater.

Tilskuddets størrelse fastsættes på baggrund af en gennemsnitsberegning af tilskuddet de for- udgående 3 regnskabsår.

Teaterdirektørerne i Københavns Teater har anmodet om, at billetformidlingstilskuddet administreres centralt af Københavns Teater inden for rammerne af en solidarisk abonnementsordning, hvor i forhold til det udmeldte budget et teaters mindreforbrug kan opvejes af et andet teaters merforbrug. Det samlede billetformidlingstilskud til Københavns Teater er således en pulje, og de rabatter, der gives i medfør af billetformidlingsordningen, finansieres udelukkende gennem puljen og ikke af det enkelte teater, hvilket betyder, at det enkelte teater ingensinde kan blive forpligtet til at dække for meget udbetalt tilskud.

• Lov om erhvervsdrivende fonde Det er forudsat, at teatrene som hidtil er at betragte som erhvervsdrivende fonde, der er undtaget fra fondslovgivningen, jf. lov om erhvervsdrivende fonde, § 1, stk. 4, nr. 5., hvoraf det fremgår, at loven ikke omfatter selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning.

• Forvaltningsloven og offentlighedsloven Kulturministeriet og Ombudsmanden har i forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt fastslået, at Københavns Teater udgør en del af den offentlige forvaltning og derfor er omfattet af Forvaltningsloven og Offentlighedsloven. Det er uklart, om dette også gælder de teatre, som indgår i Københavns Teater. Da det imidlertid må anses for politisk uacceptabelt, at teatrene ikke i praksis agerer i overensstemmelse med disse love, har Københavns Teater i forbindelse med beskikkelsen af teatrenes bestyrelser forudsat, at teatrene administrerer, som om de to love finder anvendelse.

2/3 Retningslinjer Resultataftale, bilag 3

Det betyder bl.a., at teatrene i forhold til personaleadministrative beslutninger, f.eks. afskedigelser er forpligtet til at gennemføre partshøring i henhold til forvaltningsloven § 19, forinden der træffes endelig beslutning.

Forvaltningsloven finder i øvrigt kun anvendelse i forhold til afgørelser i forvaltningslovens for- stand. For teatrene vil dette i praksis formodentlig kun være netop afskedigelser.

I forhold til offentlighedsloven er det først og fremmest i sager om aktindsigt, at loven forpligtet teatrene. Offentlighedsloven indeholder i øvrigt en række undtagelser, hvoraf den, der for teatrene er vigtigst, er pligten til at undtage person- og ansættelsessager for adgangen til aktindsigt.

Andre bestemmelser

Teaterbestyrelsernes ansvar Københavns Teaters advokat har udarbejdet notat, der vedlægges som bilag 3a, og som nær- mere beskriver rækkevidden og omfanget af ansvaret for de enkelte teatres bestyrelser.

På baggrund heraf har Københavns Teater tegnet bestyrelsesansvarsforsikring for bestyrelserne. Forsikringspolicen vedlægges som bilag 3b.

Ansættelsesforhold Uanset om der for de enkelte teatre er tale om en fusion af eksisterende institutioner, fortsæt- tende eller nyoprettet institution og uanset om lov om virksomhedsoverdragelse gør sig gæl- dende, har samtlige medarbejdere på teatrene til enhver tid de rettigheder, der er sikret gennem deres overenskomst og ansættelsesaftaler.

Eventuelle afskedigelser skal være begrundet i enten medarbejderens eller organisationens forhold. I det sidste tilfælde kan afskedigelser typisk ske pga. økonomiske (f.eks. bevillings- mangel) eller organisatoriske årsager (f.eks. bortfald af arbejdsopgaver/om- eller sammen- lægninger af arbejdsfunktioner o.lign.). Udgangspunktet for evt. afskedigelser af denne karakter vil være en beskrivelse af den ny organisation med konkrete stillingsbeskrivelser og kom- petencekrav samt stillingtagen til linje/stabsfunktioner. Afskedigelser skal som nævnt ovenfor ske efter forvaltningslovens regler.

Overenskomster På arbejdsgiversiden blev teatrenes overenskomster indtil 1. januar 2007 efter delegation fra teatrenes ledelser varetaget af Amtsrådsforeningen. I følge virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a skal arbejdsgiver udtrykkeligt give modparten underretning herom, hvis gældende overenskomster ikke tiltrædes efter overdragelse af virksomheden. Dette er ikke sket. Derfor er de gældende overenskomster fortsat gældende og udløber 31. marts 2008.

Det vil være en tilskudsbetingelse, at teatrene delegerer aftaleretten i forbindelse med indgå- else af overenskomster til Københavns Teater, som efterfølgende bistået af teatrenes ledelser forhandler overenskomster med arbejdstagernes organisationer. Forhandlingerne forventes påbegyndt i løbet af foråret 2007.

Københavns Teater forventer helt generelt, at teatrene følger de overenskomster, der indgås. Det vil være teatrenes eget ansvar, at undtagelsesbestemmelserne i skuespilleroverenskom- sten, der i helt særlige tilfælde giver mulighed for en højere honorering, anvendes på en sådan måde, at det økonomiske grundlag for teaterdriften ikke udhules, og at teatrene inden for Kø- benhavns Teater ikke påfører hinanden uhensigtsmæssig konkurrence ved at overbyde hono- rarer.

3/3

Retningslinjer Resultataftale, bilag 4

Teatrenes budgettering, økonomirapportering og regnskab, herunder deltagelse i et fælles økonomistyringssystem og i fælles revision

Baggrund Nærværende retningslinjer beskriver de overordnede rammer for de teatre, som indgår i Kø- benhavns Teater, for så vidt angår budgettering, økonomirapportering og revision. Herudover beskrives de overordnede rammer for så vidt angår teatrenes deltagelse i et fælles aktivitets- og økonomistyringssystem. Retningslinjerne er vejledende og friholder ikke teatrenes bestyrelser for ansvaret for at overholde de til enhver tid gældende love og bestemmelser fastsat af overordnede myndigheder.

Formelle rammer Bekendtgørelse nr. 367 af 26. april 2006 om Københavns Teater Bekendtgørelsen fastsætter i forlængelse af teaterlovsrevisionen 21. juni 2006 de nærmere regler for Københavns Teater, herunder formelle krav til indhold i resultataftaler mellem Kø- benhavns Teater og de teatre, der indgår i Københavns Teater. Heri indgår tilskudsbetingelser fastsat af Københavns Teater, fastlæggelse af teatrets kunstneriske profil, institutionens resul- tatmål, egenkapital, krav til belægning samt evaluering. Det fremgår, at Københavns Teater kan stille krav om, at teatret anvender et fælles økonomistyringssystem samt en fælles revisor m.v.

Lovgivning vedr. revision og regnskab De teatre, som indgår i Københavns Teater, skal aflægge regnskab i henhold til gældende love og bekendtgørelser.

Retningslinjer Teatret skal følge de af Københavns Teater fastsatte retningslinier vedr. udarbejdelse af budgetter og regnskaber, herunder kontoplan samt retningslinjer for den økonomiske indrapporte- ring til Københavns Teater. I tvivlstilfælde rettes henvendelse til Københavns Teater.

Budget Teatret skal hvert år forud for sæsonen til Københavns Teater indsende et af bestyrelsen godkendt budget for den kommende sæson, der skal være Københavns Teater i hænde senest 1. maj.

1/3 Retningslinjer Resultataftale, bilag 4

Årligt virksomhedsmøde I henhold til gældende retningslinjer aflægger teatrene årsrapport senest 1. oktober. Fra og med sæson 2007/08 skal årsrapporten ud over de krav, der stilles i lovgivningen, afrapportere teatrets virksomhed det forløbne år i forhold til de mål, der er aftalt i resultataftalen. Med udgangspunkt heri afholder Københavns Teaters direktør virksomhedsmøde med teatrets bestyrelsesformand og direktør. Ved mødet diskuteres teatrets opfyldelse af de stillede mål samt i særlig grad teatrets økonomiske situation. I tilfælde af særlige omstændigheder træffes der eventuelle aftaler om yderligere opfølgning på direktionsniveau.

Løbende økonomirapportering og fælles økonomisystem For at skabe overblik over og optimere styringen af teatrene vil Københavns Teater etablere et fælles aktivitetsbaseret økonomistyringssystem for alle teatrene med det formål at støtte tea- terdirektørerne og sikre dem de bedste muligheder for at koncentrere sig om den daglige ledelse, herunder kunstneriske forhold. Et fælles system med løbende afrapporteringer vil samtidig give Københavns Teater mulighed for at indgå i en tættere og derfor mere fleksibel dialog med teatrene omkring budgetter og opfølgning herpå.

Københavns Teater stiller følgende krav til økonomistyring og -rapporter: • Fælles kontoplan • Udspecificerede budgetter efter fælles retningslinier • Fælles kvartalsvis økonomirapportering indeholdende prognoseelement baseret på realvurderingen af den forventede udvikling resten af budgetåret • Mulighed for status- og likviditetsbudgetter

Godkendelse af lån ud over en nærmere fastlagt grænse samt plan for afbetaling af lån Som udgangspunkt bør teatrene varetage den daglige drift uden at optage lån. Københavns Teater vil dog tillade teatrene at have en kassekredit med et maksimum på 500.000 kr., hvilket for de fleste af teatrene svarer til ca. 5 % af deres årlige basisomkostninger. Optag af lån ud over denne grænse skal godkendes af Københavns Teater og forudsætte, at der samtidig mellem teatrets ledelse og Københavns Teater indgås bindende aftale om plan for afvikling af lånet.

Kapitalindskud fra Københavns Teater vil normalt blive ydet i form af ansvarlig lånekapital, hvor der samtidig aftales en plan for afvikling af lånet.

Teatret må ikke uden Københavns Teaters skriftlige accept og påtegning give transport i tilskud.

Teatret må ikke pantsætte inventar eller optage lån med sikkerhed i inventar.

Realisme i budgettering af teatrenes egen indtjening Teatrene må ikke budgettere med billetindtægter ud over 60 % værdibelægning. Sponsorind- tægter må kun indregnes i budgetterne, hvor der foreligger skriftlige tilsagn fra sponsorer. Der må i øvrigt ikke budgetteres med øvrige indtægter ud over det niveau, der er fastlagt i minimumsbetingelserne for optag af teatre i Københavns Teater, og der må ikke budgetteres på en sådan måde, at det medfører en negativ egenkapital.

Procedurer for repræsentation mv., adskillelse af kasse- og bogholderifunktion Teatrenes bestyrelser skal fastsætte retningslinjer for teatrets afholdelse af udgifter til repræ- sentation, kørselsgodtgørelse, telefon og taxi. Retningslinjerne skal godkendes af teatrets revisor og fremsendes til Københavns Teater til orientering.

2/3 Retningslinjer Resultataftale, bilag 4

Teatrets bestyrelse skal påse, at teatrets kasse- og bogholderifunktion er tilrettelagt på en sådan måde, at dette ikke giver teatrets revisor anledning til bemærkninger.

Den daglige ledelse og bestyrelsens ansvar Bestyrelsen og den daglige ledelse er over for Københavns Teater ansvarlig for, at teatret har en sund økonomi. Hvor teatrets økonomistyring svigter, vil Københavns Teater påtale det og forbeholde sig ret til i sidste ende at tage teaterdirektørens fortsatte ansættelse på teatret op til diskussion med teatrets bestyrelse.

Controlling Med udgangspunkt i teatrenes årsrapporter, budgetter og økonomirapportering vil sekretariatet i Københavns Teater jævnligt foretage økonomianalyser med det formål at belyse nøgletal, herunder produktivitet, enhedsomkostninger, udvikling i indtægter og udgifter mv.

Fælles revisor I henhold til Bekendtgørelse nr. 367 af 26. april 2006 om Københavns Teater kan Københavns Teater fastsætte nærmere krav, for så vidt angår anvendelsen af fælles revisor. Københavns Teater agter at undersøge de økonomiske gevinster herved og vil på baggrund heraf samt en vurdering af yderligere fordele ved fælles revision træffe beslutning, om hvorvidt teatrene skal pålægges at anvende samme revisor.

3/3 Retningslinjer Resultataftale, bilag 5

Tilbageførselsordningen

Den eksisterende ordning, som er gældende til og med sæson 2006/07 Forudsætning: egenkapital på mindst 300.000 Herefter tilbageføres (overskud - 300.000)*20 % Eksempel: Nørrebros Teater overskud 2005/06: 1.049.000 Tilbageførsel: (1.049.000-300.000)*20 % 149.999

Ordning, der har virkning fra og med sæson 2007/08 Bekendtgørelsens forudsætninger Tilbageføring kan finde sted hvis • Teatret har driftsoverskud • Teatret har en positiv egenkapital på mindst 300.000 kr. • Tilbagebetalingen ikke overstiger tilskuddet til drift og produktion

Københavns Teater skal forud for en aftaleperiode fastsætte størrelsen af det overskud, der som minimum skal realiseres, førend der skal ske tilbageførsel.

Tilbageførte midler kan anvendes som støtte til nytænkning og udvikling samt til kapitalindskud.

Minimumsgrundlag for optag af teatre af 28. juni 2006 Hensigten med tilbageførselsordningen er, at sikre Københavns Teater mulighed for at føre store, akkumulerede overskud på de enkelte teatre tilbage til Københavns Teater.

Overordnede hensyn i en ny ordning Teatrene bør til stadighed have en egenkapital af en størrelse, som sikrer teatrets fortsatte drift også efter en produktion, der ikke giver den fornødne indtjening. Dette sikrer teatret frihed i de kunstneriske dispositioner, og mod at teatrene for hyppigt får brug for at bede om kapitalindskud fra Københavns Teater.

1/2 Retningslinjer Resultataftale, bilag 5

Teatrene skal have en interesse i at realisere overskud. Det lægges til grund, at dette ikke vil være tilfældet, hvis den andel af et overskud, der skal betales tilbage, er lig med eller nærmer sig 100 %.

Det er hverken teatrenes formål eller hensigten med offentlige tilskud til teatres drift og produktion at akkumulere kapital, der ikke anvendes til kunstnerisk produktion.

Ordningen skal være enkel at administrere og stille teatrene lige.

Ny ordning Der er mellem teatrene og Københavns Teater enighed om, at den eksisterende ordning i al væsentlighed opfylder de overordnede hensyn.

En ny ordning skal dog sikre, at der ikke akkumuleres meget store overskud på de enkelte teatre, som kunne have været anvendt til teaterdrift.

På den baggrund suppleres den eksisterende ordning af en bestemmelse om, at procentsatsen på 20 fordobles til 40 i de tilfælde, hvor teatrets egenkapital overstiger det årlige tilskud til drift, produktion og husleje.

2/2 Retningslinjer Resultataftale, bilag 6

Bygninger og inventar

BAGGRUND I henhold til bekendtgørelse om Københavns Teater, § 12, påhviler det Københavns Teater at fastsætte regler for ejerforholdene vedr. inventar i teaterbygningerne. Formålet hermed er at sikre klarhed over hvilken del af inventaret, der tilhører hhv. teaterselskabet og Københavns Teater samt hvordan teaterselskabet skal forholde sig i relation til vedligeholdelse og udskift- ning af det inventar, som Københavns Teater ejer.

Samtidig præciserer nedenstående regler den tætte sammenkædning af resultataftale og teaterselskabets tilstedeværelse i teaterbygningen og drift af teatret. Det følger således af reglerne, at teaterselskabet kun bevarer brugsretten til teaterbygningen, hvis selskabet er optaget i og har indgået resultataftale med Københavns Teater.

Det er en tilskudsbetingelse, at teaterselskaberne i resultataftalerne tilslutter sig reglerne.

SAGSFREMSTILLING § 1. Københavns Teater stiller en eller flere teaterbygninger til rådighed for de teaterselskaber, der modtager drifts- og produktionsstøtte. Stk. 2. Den periode, hvori bygningerne, jf. stk. 1, stilles til rådighed for teaterselskaberne, er sammenfaldende med perioden for Københavns Teaters resultataftale, jf. bekendtgørelse om Københavns Teater § 8, med teaterselskabet. Stk. 3. Københavns Teater fastlægger i resultataftalen med teaterselskabet, hvilke bygninger, der jf. stk. 1 stilles til rådighed for teaterselskabet. Stk. 4. Hvis Københavns Teater ikke indgår fornyet resultataftale med et teaterselskab, mi- ster teaterselskabet brugsretten til teaterbygningerne og skal fraflytte disse ved udløbet af den hidtidige aftaleperiode.

1/2 Retningslinjer Resultataftale, bilag 6

Stk. 5 Forpligtelsen om at stille teaterbygninger til rådighed for teaterselskabet er så nært forbundet med tilsagnet om at tilskud, at den almindelige lejelovgivning ikke finder anvendelse. Stk. 6 De bygninger, som Københavns Teater stiller til rådighed for et teaterselskab, kan være lejede. I dette tilfælde er det Københavns Teater, som indgår lejeaftale med udlejer. Te- atret kan ingensinde være eller blive part i lejeforholdet med udlejer.

§ 2. Inden for de til enhver tid gældende økonomiske rammer stiller Københavns Teater inventar, jf. stk. 2 til rådighed for de teaterselskaber, der modtager drifts- og produktionsstøt- te. Stk. 2. Ved inventar forstås såvel de mur - og nagelfaste installationer som det tekniske udstyr og løsøre, der indgår i og er en forudsætning for teaterselskabets mulighed for at drive teatret. Stk. 3. Det enkelte teater udfærdiger en liste over inventar, jf. stk. 2. Stk. 4. Teaterselskabet er forpligtet til årligt i forbindelse med regnskabsaflæggelse at ud- færdige opdateret liste over det inventar, som er teaterselskabets ejendom. Stk. 4. Teaterselskabet hæfter for og skal erstatte bortkommet inventar, jf. stk. 2. Stk. 5. Teaterselskabet er forpligtet til at vedligeholde og erstatte tilskadekommet inventar, jf. stk. 2. Stk. 6 Teatret underretter Københavns Teater uopholdeligt om bortkommet og tilskadekommet inventar, jf. stk. 4 og 5. Stk. 7. Teaterselskabets forpligtelser, jf. stk. 5, omfatter ikke slid som følge af den almindelige og daglige brug af inventaret. Stk.8 Teatret er i enhver henseende uberettiget til at pantsætte det inventar som stilles til rådighed af Københavns Teater eller optage lån med sikkerhed i sådant inventar.

§ 3. Københavns Teater kan opkræve leje for de bygninger og det inventar, som Køben- havns Teater jf. § 1 og 2 stiller til rådighed for teaterselskaberne. Stk. 2. Københavns Teater kan yde tilskud til teaterselskabets leje af de bygninger og det inventar, som Københavns Teater jf. § 1 og 2 stiller til rådighed for teaterselskaberne. Stk. 3. Størrelsen af tilskud og leje, jf. stk. 1 og 2, fastsættes i Københavns Teaters resultataftale med teaterselskabet.

2/2 Retningslinjer Resultataftale, bilag 7

Samspil mellem privat og offentlig finansiering

BAGGRUND Det indgår i minimumsbetingelserne for optag af teatre af 29. juni 2006, at teatrene skal tilslutte sig de regler og retningslinjer, som Københavns Teater fastsætter, for samspil mellem offentlig og privat finansiering af teatrenes drift og produktion. Hensigten er at skabe klare rammer om dels eksisterende samarbejdsrelationer, dels teatrenes arbejde med at indfri Kø- benhavns Teaters krav om at eksperimentere med alternative produktionsformer.

Nedenstående rammebestemmelser er udarbejdet med henblik på at give teatrene frihed i den konkrete udformning af samarbejdsaftaler, men samtidig sikre, at der ikke kan opstå sam- menblanding af interesser.

For så vidt gælder kapitalindskud, skal retningslinjerne herfor ses i sammenhæng med tilbage- førselsordningen. Heri sker der først tilbageførsel af kapital til Københavns Teater, når teatrets egenkapital overstiger 4 mio. kr. og da med 50 % af teatrets eventuelle overskud. Baggrunden herfor er at sikre teatrene et robust kapitalgrundlag.

Bestemmelserne om privatkapital sikrer i forlængelse heraf, at aftaler om afkast af kapitalindskud ikke kan modvirke denne intention og udhule kapitalgrundlaget. Således fastlægges det, at der først kan udbetales et eventuelt afkast af kapitalindskud, når teatrets egenkapital udgør mindst 4 mio. kr., og teatret samtidig har nettooverskud.

Bestemmelserne udmønter samtidig Københavns Teaters beslutning af 6. februar 2007 om, at teatrets ledelser ikke kan foretage kapitalindskud i eget teater.

Det er op til teatrene selv at tage stilling til og beskrive, om hvorvidt indskud foretages i den enkelte forestilling eller i teatrets samlede drift og produktion.

1/2 Retningslinjer Resultataftale, bilag 7

SAGSFREMSTILLING

§ 1. Teatre, der modtager drifts- og produktionsstøtte, kan med selskaber eller fonde ind- gå aftale om: a. Gæstespil b. Koproduktioner c. Tilrettelæggelse og gennemførelse af turnéer med teatrets forestillinger d. Hel eller delvis varetagelse af produktionsopgaver i forbindelse med en forestilling e. Kapitalindskud f. Andre produktionssamarbejder Stk. 2. Aftaler om kapitalindskud og andre produktionssamarbejder, jf. stk. 1, punkterne e. og f., skal godkendes af Københavns Teater.

§ 2. Teatret kan ikke indgå samarbejdsaftaler, jf. § 1, med: a. Selskaber, hvori teatrets bestyrelsesmedlemmer eller direktion har en væsentlig ejerandel b. Foreninger eller fonde, i hvis bestyrelser flere end 1/3 af medlemmerne tilsammen udgøres af teatrets bestyrelsesmedlemmer eller direktion.

§ 3. Teatret kan med en part, der foretager kapitalindskud, jf. § 1, stk. 1, punkt e., aftale, at teatret betaler kapitalindskuddet helt eller delvist tilbage. Stk. 2. Teatret kan kun foretage hel eller delvis tilbagebetaling af kapitalindskud, hvis teatret ved udgangen af det regnskabsår, hvori kapitalindskuddet er foretaget, har a. En positiv egenkapital på mindst 4 mio. kr. b. Et netto økonomisk resultat, der er i balance, jf. stk. 3. Stk. 3. Ved et netto økonomisk resultat, der er i balance, forstås, at teatret ikke har underskud efter at have foretaget a. Eventuel tilbageførsel til Københavns Teater, jf. § 11 i bekendtgørelse om Køben- havns Teater b. Eventuel hel eller delvis tilbagebetaling af det foretagne kapitalindskud.

§ 4. Teatret kan med en part, der foretager kapitalindskud, jf. § 1, stk. 1, punkt e., aftale, at teatret udbetaler et afkast af kapitalindskuddet. Stk. 2. Teatret kan kun udbetale afkast af kapitalindskud, hvis teatret ved udgangen af det regnskabsår, hvori kapitalindskuddet er foretaget, har a. En positiv egenkapital på mindst 4 mio. kr. b. Nettooverskud, jf. stk. 3. Stk. 3. Ved nettooverskud forstås det overskud, som teatret har tilbage efter at have foretaget a. Eventuel tilbageførsel til Københavns Teater, jf. § 11 i bekendtgørelse om Køben- havns Teater b. Eventuel hel eller delvis tilbagebetaling af det foretagne kapitalindskud, jf. stk. 1. Stk. 4. Afkastet af et kapitalindskud kan maksimalt udgøre 50 % af teatrets nettooverskud, jf. stk. 3.

2/2 Retningslinjer Resultataftale, bilag 8

Ligestilling og mangfoldighed

BAGGRUND Det indgår i strategiplanen, at teatrene som del af resultataftalerne skal fastsætte forpligtende handlingsplaner for deres arbejde med ligestilling og mangfoldighed. Dette skal de gøre med udgangspunkt i retningslinjer, som Københavns Teater fastsætter, og som det er en tilskudsbetingelse for teatrene at følge.

Nedenstående retningslinjer er udformet med henblik på at skabe en ramme og at finde den rette balance mellem på den ene side at stille præcise krav og på den anden side være åbne over for teatrenes egne ideer, således at de selv tager ansvar og føler et reelt medejerskab over for opgaven/arbejdet med at fremme ligestilling og mangfoldighed.

Retningslinjerne er udformet på baggrund af konsultationer med ligestillingskonsulent Anette Steen Pedersen.

SAGSFREMSTILLING Teatrene skal i aftaleperioden arbejde med 3 satsningsområder, der gennemgås og kommen- teres i det følgende:

1. Arbejdsmiljø Teatret skal fastsætte personalepolitiske retningslinjer, der sikrer et inkluderende arbejdsmiljø, dvs. et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle uanset køn, etnicitet, alder, seksuel orientering eller religion. Ledelsen skal gå forrest og med sit gode eksempel bære de normer og værdier, der skal præge arbejdspladsen, og som ledelsen i samarbejde med medarbejderne har ansvar for at formulere og implementere.

I tilfælde af, at medarbejdere føler sig klemt, mobbet eller udsat for chikane, skal medarbejderne vide, at de har ret til at søge hjælp hos ledelsen, som igen har ret og pligt til omgående at søge sagen oplyst og gribe ind.

1/2 Retningslinjer Resultataftale, bilag 8

2. Løn Medarbejderes køn, etnicitet, seksuel orientering eller religion, hvad enten der er tale om kunstnerisk eller teknisk/administrativt personale, må ikke have indflydelse på lønfastsættel- sen. Den skal alene fastsættes med udgangspunkt i: • De til enhver tid gældende overenskomster, herunder regler om anciennitetsberegning • Medarbejdernes kvalifikationer

Teatrene skal formulere, hvordan de vil dokumentere og overvåge, at dette princip om ligeløn overholdes. Dette kan eksempelvis ske gennem udfærdigelsen af en årlig, kønsopdelt lønstati- stik.

3. Valg af kunstnere og teknisk administrativt personale Teatrene skal fastsætte forpligtende, kvantitative mål (i procent eller som andele), der skal sikre en så ligelig fordeling af kvinder og mænd som muligt til udføre scenekunstens centrale arbejdsopgaver, dvs. i faggrupperne:

• skuespillere • dansere/koreografer • sangere • musikere • instruktører • scenografer • dramatikere • dramaturger • teknisk og administrativt personale

Teatrene skal formulere, hvordan de vil overvåge målene.

Afrapportering Teatrenes arbejde med ligestilling og mangfoldighed skal afrapporteres årligt i forbindelse med virksomhedsmøde.

2/2 Retningslinjer Resultataftale, bilag 9

Resultatløn for teaterdirektører

BAGGRUND Bestyrelserne for teatrene i Københavns Teater kan indgå resultatlønaftaler med teaterdirektø- rerne. Hensigten hermed er, at direktørernes løn kan understøtte opfyldelsen af såvel teatrets lokalt fastsatte mål samt de overordnede mål for Københavns Teater. Samtidig giver aftalerne mulighed for, at direktørerne kan få andel i teatrets økonomiske resultat.

Det er teatrets bestyrelse, der afgør, om der skal indgås resultatlønaftale.

I henhold til direktørkontrakterne kan resultatlønnen ikke overstige 15 % af direktørens brut- toløn fratrukket værdien af afholdt ferie med løn. I niveau 1. juli 2007 svarer dette til kr. 108.000.

Københavns Teater har fastsat som tilskudsbetingelse, at teatrene skal følge de retningslinjer, som Københavns Teater fastlægger, for resultatlønaftaler. Det er disse retningslinjer, der beskrives nedenfor.

SAGSFREMSTILLING Resultatlønaftaler indgås mellem teatrets bestyrelse og teaterdirektøren for ét år ad gangen. Aftaleperioden følger teatersæsonen.

Der kan kun udbetales resultatløn, jf. den indgåede aftale, hvis teatret har opnået et overskud, der mindst svarer til værdien af 100 % opfyldelse af de opstillede mål.

Aftalen bygges op omkring et antal resultatmål, der hver for sig inddeles i et antal delmål.

En aftale skal mindst indeholde 2 resultatmål, hvoraf Københavns Teater fastsætter det ene. 100 % opfyldelse heraf udgør 1/3 eller kr. 36.000 af den samlede aftale. Målet vil typisk dreje sig om tværgående initiativer, der sigter mod realiseringen af Københavns Teaters strategiplan.

1/3 Retningslinjer Resultataftale, bilag 9

Teatrets bestyrelse fastsætter de øvrige resultatmål, de beløb, som udløses ved opfyldelse af delmål samt deres indbyrdes vægtning.

De delmål, som resultatmålene hver for sig opdeles i, skal være kvantificerbare, således at der som udgangspunkt ikke kan opstå tvivl om et delmål er opfyldt eller ej.

Teatrets bestyrelse tager ved aftalens udløb stilling til, i hvilket omfang de opstillede mål er opfyldt. Københavns Teater skal godkende bestyrelsens forslag til opgørelse af det resultatmål, som Københavns Teater har fastsat.

Følgende eksempel viser, hvordan en resultatlønaftale med 3 resultatmål, der hver for sig er inddelt i 3 delmål, kan se ud:

Mål 1 Økonomi og produktivitet: • Delmål 1 Den gennemsnitlige værdibelægning har udgjort mindst 50 % • Delmål 2 Der er realiseret et overskud på minimum kr. 500.000 • Delmål 3 Der opført et højere antal produktioner og forestillinger end forudsat i resultataftalen med Københavns Teater

33 % målopfyldelse 66 % målopfyldelse 100 % målopfyldelse 1 delmål opfyldt 2 delmål opfyldt 3 delmål opfyldt 12.000 12.000 12.000

Mål 2 Kvalitet: • Delmål 1 Der er fastsat de overordnede, kvalitative mål, som teatret vil lade kvaliteten af forestillingerne måle på • Delmål 2 Målene er anvendt til evaluering af sæsonens forestillinger • Delmål 3 Der er i forhold til produktionen de kommende år fulgt op på evalueringen af årets forestillinger

33 % målopfyldelse 66 % målopfyldelse 100 % målopfyldelse 1 delmål opfyldt 2 delmål opfyldt 3 delmål opfyldt 12.000 12.000 12.000

Mål 3 Den tværgående markedsføring (Københavns Teater) • Delmål 1 Der er opstillet en eller flere terminaler, der giver information om og mulighed for at købe billetter til de øvrige teatre i Københavns Teater, i teatrets publikumsarealer • Delmål 2 Teatret stiller mindst en af sæsonens produktioner til rådighed for produktion af stre- maer til brug for Københavns Teaters fælles website • Delmål 3

2/3 Retningslinjer Resultataftale, bilag 9

Teatret har stillet sin kundedatabase til rådighed for Københavns Teaters fælles kundedatabase

33 % målopfyldelse 66 % målopfyldelse 100 % målopfyldelse 1 delmål opfyldt 2 delmål opfyldt 3 delmål opfyldt 12.000 12.000 12.000

3/3 Retningslinjer Resultataftale, bilag 10

Fribilletter

BAGGRUND Det indgår i minimumsbetingelserne for optag af teatre af 29. juni 2006, at teatrene skal tilslutte sig de regler og retningslinjer, som Københavns Teater fastsætter, for uddeling af fribilletter. Retningslinjerne skal fastsættes i samarbejde med teatrene. De har derfor været drøftet med direktørerne og har vundet tilslutning i den version, der findes nedenfor.

Hensigten med at fastsætte retningslinjer for uddeling af fribilletter er at sikre en hensigts- mæssig anvendelse af teatrenes ressourcer. De er samtidig et markedsføringsredskab, der for Københavns Teater skal gøre det muligt som del af sponsoraftaler at etablere f.eks. erhvervs- klubsamarbejde på tværs af teatrene. Endelig fastlægger de praksis for tildeling af fribilletter internt i Københavns Teater med henblik på at sikre direktører, bestyrelsesmedlemmer og sekretariatets medarbejdere adgang til at følge med i teatrenes forestillinger.

SAGSFREMSTILLING Det er teatrenes ansvar at fastlægge interne retningslinjer for uddeling af fribilletter, der sikrer, at anvendelsen af fribilletter altid er sagligt begrundet. Fribilletter må som udgangspunkt ikke anvendes, hvor det kan sandsynliggøres, at billetterne kunne have været solgt og sikret teatret en indtægt.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører ved teatrene i Københavns Teater samt sekretariatets medarbejdere kan ved henvendelse til de enkelte teatre rekvirere 2 fribilletter pr. produktion på de teatre, der modtager drifts- og produktionsstøtte.

Med henblik på at indgå sponsoraftaler, aftaler om tværgående erhvervsklubber el.lign. kan Københavns Teater efter nærmere aftale med de teatre, der modtager drifts- og produktions- støtte, disponere over op til 50 fribilletter pr. produktion

Teatrenes fremsender deres retningslinjer til orientering til Københavns Teater.

1/1 Retningslinjer Resultataftale, bilag 11

Billetformidlingsordning

Baggrund Nærværende retningslinjer beskriver de overordnede rammer for de teatre, som indgår i Kø- benhavns Teater, for så vidt angår den fælles billetformidlingsordning.

De lovgivningsmæssige rammer I henhold til Bekendtgørelse nr. 1346 af 11/12/2006 kan staten yde tilskud til formidling af teaterforestillinger til teatre og til arrangører af teaterforestillinger. Formidlingstilskuddet har til formål at nedbringe billetpriser og understøtte rabatordninger. En andel af tilskuddet kan anvendes til markedsføring og administration af ordningen. Denne andel må maksimalt udgøre 8 pct. af det samlede formidlingstilskud.

Administration af billetformidlingstilskuddet Københavns Teater modtager et samlet tilskud til billetformidling til anvendelse i forhold til de teatre, der indgår i Københavns Teater. På baggrund af drøftelse i direktørgruppen er det besluttet, at billetformidlingstilskuddet administreres centralt i Københavns Teater, og at ordningen er for teatrene i Københavns Teater solidarisk, således at et mere eller mindre forbrug udlignes inden for en fælles abonnementspulje. Det samlede billetformidlingstilskud til Køben- havns Teater er således en pulje, og de rabatter, der gives i medfør af billetformidlingsordningen, finansieres udelukkende gennem puljen og ikke af det enkelte teater.

Nærmere bestemt administreres billetformidlingstilskuddet fra sæson 2007/08 efter følgende principper:

• Samtlige bevillinger til billetformidling forbliver centralt administreret i Københavns Teaters sekretariat, dog ikke bevillinger til Det Ny Teater, som udbetales til og administreres af teatret. • Til finansiering af administration og markedsføring af den fælles abonnementsordning forbliver de hertil afsatte midler på op til 8 % af bevillingen (fratrukket bevillingen til Det Ny Teater) i Københavns Teaters sekretariat • Overskydende midler, dvs. bevillinger, der ikke anvendes til den fælles abonnementsordning i sæson 2007/08, reserveres centralt til fælles, nye rabatordninger fra og med sæson 2008/09.

1/2 Retningslinjer Resultataftale, bilag 11

Rabatstruktur Københavns Teater fastlægger de nærmere principper for fælles pris- og rabatstruktur for teatrene i Københavns Teater.

For sæson 2007/2008 er der indgået aftale mellem Københavns Teater og Teaterbilletter.dk om en fælles abonnementsordning i sæson 2007/2008. Aftalen indebærer følgende:

• Den hidtidige abonnementsordning videreføres, således at håndteringen af abonne- mentsbilletter samt betaling håndteres af Billetlugen. Københavns Teater forestår administrationen af abonnementsordningen i forhold til Billetlugen for teatrene i Køben- havns Teater, mens ordningen for de øvrige teatre i Storkøbenhavn administreres af Teaterbilletter.dk • Løssalg og seating håndteres som hidtil af BilletNet. • Den hidtidige rabatstruktur videreføres uændret (i forhold til sæson 2006/2007). Der kan dog foretages mindre ændringer i ordningens udformning, i det omfang dette er nødvendigt og der er enighed mellem parterne (Københavns Teater og Teaterbillet- ter.dk) om dette. • Ordningen markedsføres inden for rammerne af udgivelse af sæsonmagasinet Ta’ i Te- atret. Udgivelse heraf varetages af ScanAd ApS. Teaterbilletter.dk er ansvarlig udgiver.

Københavns Teater vil i samarbejde med teatrene tage stilling til udformningen af den fælles rabatstruktur i de efterfølgende sæsoner og efterfølgende træffe beslutning herom.

Billethåndtering Københavns Teater forestår indgåelse af aftaler med leverandører om håndtering af den samlede billethåndtering. De teatre, der modtager drift - og produktionsstøtte, er omfattet af disse aftaler. Det enkelte teater kan således ikke indgå separate aftaler om hele eller dele af billet- håndteringen uden Københavns Teaters godkendelse.

Markedsføring Københavns Teater forestår fælles markedsføring af rabatordningerne i henhold til retningslinier for Københavns Teaters samlede kommunikationsstrategi - herunder fælles markedsførings- indsats.

2/2 Retningslinjer Resultataftale, bilag 12

Teatrenes deltagelse i Københavns Teaters samlede kommunikationsstrategi - herunder fælles markedsføringsindsats og deltagelse i Københavns Teaters fælles hjemmeside

BAGGRUND Det indgår i minimumsbetingelserne for optag af teatre af 29. juni 2006, at teatrene skal tilslutte sig de regler og retningslinjer, som Københavns Teater fastsætter, for teatrenes deltagelse i Københavns Teaters fælles markedsføringsindsats, for deltagelse i Københavns Teaters fælles hjemmeside og for Københavns Teaters samlede kommunikationsstrategi. Da de nævnte områder er nært relaterede, sammenfattes de her i et sæt samlede retningslinjer.

Hensigten med at fastsætte retningslinjer for fælles kommunikationsstrategi, fælles markeds- føring og hjemmeside er at sikre, at Københavns Teater kommunikeres som en paraply af teatre med hver deres klare profil, som alle tilbyder teater af højeste kvalitet. Københavns Tea- ter skal være et samlende brand, men det er de enkelte teatre, der skal kommunikeres og markedsføres overfor både eksisterende og nye målgrupper. Heri ligger, at de enkelte teatre fortsat har ansvaret for og varetager markedsføringen af deres egne forestillinger.

Som supplement hertil ønsker Københavns Teater at styrke markedsføringen af de støttede teatre og sikre den højst mulige synergi ved en central indsats. Dette vil ske ved, at der afsæt- tes flere ressourcer til markedsføring og ved, at sekretariatet for Københavns Teater koordinerer udarbejdelsen af fælles markedsføringsplaner og valg af kanaler og kampagneformer. Det vil være en tilskudsforudsætning, at teatrene deltager i denne fælles, supplerende kommuni- kations- og markedsføringsstrategi.

SAGSFREMSTILLING Teatrene skal deltage i Københavns Teaters fælles markedsføringsindsats. Elementerne i den fælles markedsføring udvikles løbende af Københavns Teater, der kan træffe beslutning om ændring af aktiviteterne. De grundlæggende præmisser i markedsføringen vil blive diskuteret på et direktørmøde, før nye aktiviteter igangsættes.

Forudsætningen for at den fælles markedsføring kan få en effekt er, at teatrene deltager aktivt i både udvikling og implementering. Samtidig må teatrene ikke iværksætte markedsføringsini- tiativer, der er i modstrid med eller modarbejder den fælles markedsføring.

1/3 Retningslinjer Resultataftale, bilag 12

Den fælles markedsføringsindsats består fra sæson 2007/08 i:

• Udgivelse af sæsonmagasinet Ta’ i Teatret i samarbejde med Teaterbilletter.dk • En fælles markedsføringshjemmeside for teatrene i Københavns Teater. Herunder en ”Klub Københavns Teater” • Et fælles magasin, der udkommer to gange årligt • Løbende fælles annoncering • Produktion af teatertrailers på minimum 2 produktioner pr. teater pr. år

Som ovenfor nævnt kan der løbende ske ændring i aktiviteterne, herunder komme nye aktiviteter til.

Teatrene skal deltage i samtlige aktiviteter i den centrale markedsføring. Konkret betyder det i forhold til de på nuværende tidspunkt besluttede aktiviteter (jf. ovenstående), at teatret bl.a. skal:

• Bidrage med materiale til hjemmesiden. Det vil blandt andet sige oplysninger om teatrets produktioner: handlingsreferater af produktionen, rollebesætning, instruktør, scenograf, lys og lyd, cv’er for skuespillerne, pressefotos (hvor rettighederne er clearet med fotografen) eller fotos af skuespillerne fra produktionerne. Pdf’er af programmer eller andet materiale til download kan også bruges, hvis teatret ønsker det.

• Bidrage til at udvikle Klub Københavns Teater, hvis formål er udnytte synergien mellem teatrene til at fremme det tværgående billetsalg og generere trafik på markedsførings- sitet. Medlemmerne af klubben kommer blandt andet til at kunne deltage i diverse kon- kurrencer, hvor de f.eks. kan vinde fribilletter, en drink i pausen, et program m.m.

• Deltage aktivt i udvikling af hvert magasin. Det vil bl.a. sige: i god tid før sæsonstart at stille op til samtale. Være behjælpelig med at skaffe adgang til de skuespillere, instruk- tører m.m., der skal interviewes til magasinet.

• Bidrage med det materiale, der skal bruges i den fælles annoncering.

• Indgå i samarbejde med Københavns Teater om minimum 2 teatertrailers pr. teater pr. sæson.

Teatrene skal ved indgåelse af kontrakter med f.eks. skuespillere, instruktører, fotografer sikre sig, at rettigheder til brug for markedsføring også omfatter den centrale markedsføring i Kø- benhavns Teater.

Fælles Content Management System (cms) Teatrene skal på lidt længere sigt benytte samme Content Management System (cms) til deres hjemmesider. Københavns Teater har købt en fælles licens til det cms, der hedder Site Core. Licensen dækker alle teatres brug af systemet, men teatrene skal som hidtil selv betale for udviklingen af deres hjemmesider.

Det har blandt andet den fordel, at markedsføringssitet automatisk bliver opdateret, når teatrene opdaterer egne hjemmesider ift de stamdata siderne har til fælles (titler, spilletider, - perioder osv.) Det vil også betyde at funktionaliteter som blogs, nyhedsbrevsmoduler osv kun skal udvikles eller indkøbes én gang, hvorefter alle kan have glæder af dem. Endelig vil et fæl- les system være en fordel, når der bliver lavet en særskilt Københavns Teater abonnements- og rabatstruktur.

2/3 Retningslinjer Resultataftale, bilag 12

Et fælles cms har ikke har noget med fælles design eller fælles struktur på hjemmesiderne at gøre. Hvert teater har fortsat sin egen identitet.

Teatrenes hjemmesider skal fungere på det nye system senest ved indgangen til sæson 2009/10.

Øvrig kommunikation med omverdenen De enkelte teatre varetager selv øvrig kommunikation med omverdenen, herunder egen mar- kedsføring af forestillinger og pressehåndtering.

Der skal løbende ske en koordination af den centrale markedsføring og teatrets egen markeds- føring, således at man f.eks. undgår at booke plads i samme medier på samme tidspunkt. Kø- benhavns Teater vil derfor løbende orientere teatrene om planerne for den fælles annoncering m.m.

Københavns Teater koordinerer i det omfang teatrene ønsker det udmelding af repertoire i foråret, således at offentliggørelserne ikke sker samtidig.

I det omfang teatrene eller Københavns Teater går ud med store kommunikative eller politiske tiltag, skal der på forhånd ske en gensidig orientering mellem Københavns Teaters ledelse og de enkelte teatres bestyrelser.

3/3 Resultataftale, bilag 13

STANDARDVEDTÆGTER

for

Indsæt teaterets navn

Resultataftale, bilag 13

1. NAVN

1.1 Den selvejende institutions navn er [indsæt navn].

2. STIFTERE

2.1 Institutionen er stiftet af [indføj stiftere].

3. RETLIG STATUS

3.1 Den selvejende institution er en erhvervsdrivende fond, der i medfør af § 1 stk. 4 nr. 5 i lov om erhvervsdrivende fonde er undtaget fra fondslovgivningen, så længe institutionen modtager støtte fra Københavns Teater i henhold til Teaterloven.

4. HJEMSTED

4.1 Institutionen har hjemsted i ...... Kommune.

5. FORMÅL

5.1 Institutionens formål er at drive teatervirksomhed herunder særligt teateret [indsæt navn] med mulighed for at indgå i co-produktioner og produktionssamarbejder med andre teatre samt dermed efter bestyrelsens skøn beslægtede erhvervsmæssige aktiviteter.

5.2 Institutionen hæfter alene med sin formue.

6. KAPITAL

6.1 Institutionen stiftes med en grundkapital på kr. [minimum grundkapital indføjes] som er fuldt indbetalt af stifter.

6.2 Institutionen kan foretage udlodning af den disponible kapital i overensstemmelse med formålet indenfor de af Teaterloven udstukne rammer for teatervirksomhed i regi af Kø- benhavns Teater.

7. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING, VALGPERIODE ETC.

7.1 Institutionen ledes af en bestyrelse på op til 6 medlemmer, der beskikkes af Køben- havns Teater. Teaterbestyrelsen er teatrets øverste ledelse.

7.2 Teatrets hjemstedskommune kan indstille 1 medlem til bestyrelsen. Teatrets medarbejdere indstiller 1 medlem til bestyrelsen. Bestyrelsen for Københavns Teater udpeger de øvrige 4 medlemmer af bestyrelsen.

Side 3 af 6

7.3 Medlemmerne af bestyrelsen skal tilsammen repræsentere juridiske, ledelsesmæssige, økonomiske, markedsføringsmæssige og teaterfaglige kompetencer. Der skal endvidere sikres en lokal forankring af bestyrelsen.

7.4 Blandt medlemmerne udpeger Københavns Teater bestyrelsens formand og næstfor- mand.

7.5 Beskikkelserne gælder for 4 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun finde sted en gang. Dette gælder dog ikke for det medlem, der er indstillet af teatrets medarbejdere.

7.6 I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden, hvilket sker efter drøftelse med den siddende bestyrelse.

7.7 Bestyrelsen sammensættes i overensstemmelse med lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den offentlige forvaltning.

8. BESTYRELSESMØDER

8.1 Bestyrelsesmøder skal afholdes så ofte som det er nødvendigt for bestyrelsens ordent- lige varetagelse af sit ansvar for institutionens forhold, herunder når formanden skøn- ner det nødvendigt, eller det forlanges af et medlem af bestyrelsen, direktionen, revisor eller Københavns Teater og som minimum 4 gange om året.

8.2 Direktionen har som udgangspunkt ret til at være til stede og udtale sig på bestyrelsens møder. Bestyrelsen kan dog bestemme, at direktionen ikke skal deltage i bestyrelsens drøftelser af sager vedrørende direktionens forhold.

8.3 Formanden foranlediger med praktisk assistance fra direktionen, at bestyrelsesmøder- ne indkaldes med mindst 14 dages varsel. Samtidig med indkaldelsen skal bestyrelsen have tilsendt dagsorden for mødet og det skriftlige materiale, der fremlægges til brug for bestyrelsens behandling af de enkelte sager.

8.4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede.

8.5 Ved afstemninger afgøres hver sag ved simpelt stemmeflertal, bortset fra sager af usædvanlig eller vidtrækkende karakter; vedtagelse af sådanne sager kræver, at en ma- joritet på minimum 2/3 af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer stemmer for. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Bestyrelsens medlemmer afgiver deres stemme efter bedste skøn og må ikke være bundet af forskrifter fra dem, der har valgt dem.

8.6 Mødelederen eller en af denne udpegede udfærdiger referat af bestyrelsesmøderne med angivelse af de trufne beslutninger.

Side 4 af 6

8.7 Hvert bestyrelsesmedlem skal senest 14 dage efter et møde have tilsendt kopi af referatet til godkendelse. Referaterne anses for godkendte og tiltrådt, såfremt der ikke overfor formanden er rejst indsigelser inden 8 dage efter modtagelsen af referatet. På det følgende bestyrelsesmøder, underskrives referatet af samtlige de bestyrelsesmedlemmer der var til stede på det refererede møde.

8.8 Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, der for at være gyldig skal være i overensstemmelse med og indenfor vedtægternes rammer.

9. BESTYRELSENS OPGAVER

9.1 Bestyrelsen har til opgave nøje at følge teatervirksomhedens kunstneriske ledelse og økonomiske drift, sikre at institutionens aktiviteter til stadighed er indenfor og i overensstemmelse med institutionens formål, påse at institutionens bogholderi og regn- skabsvæsen er i forskriftsmæssig orden, løbende sikre at det lagte budget overholdes samt at institutionen samarbejder med Københavns Teater og de øvrige teatre under Københavns Teater i overensstemmelse med Teaterlovens intentioner.

9.2 Endelig er det bestyrelsens ansvar at sikre at tilskud til teatervirksomheden anvendes efter deres formål samt at vilkår for ydede tilskud overholdes.

10. ANTAGELSE AF DIREKTIONEN

10.1 Københavns Teater udpeger direktionen. Det er således bestyrelsen for Københavns Teater, der forestår ansættelsesproceduren og med udgangspunkt i teatrets kunstneriske profil træffer beslutning om ansættelse af direktionen.

10.2 Udpegningen af teaterlederen eller teaterledelsen for det enkelte teater sker efter drøf- telse med teatrets bestyrelse.

10.3 Direktionen ansættes for en periode på 4 år med mulighed for forlængelse en gang, uden at stillingen slås op, for en periode på maks. 4 år fra den 1. juli 2007 at regne. Et direktionsmedlem kan maksimalt være ansat i 12 år.

10.4 Teaterets bestyrelse kan indstille til Københavns Teater, at direktionen afskediges, men beslutning herom træffes i sidste ende af Københavns Teater.

11. DIREKTIONENS ANSVAR

11.1 Direktionen har den fulde kunstneriske ledelse af teatervirksomheden og sammen med bestyrelsen det økonomiske ansvar for driften, idet det påhviler direktionen nøje at overholde de årlige for teaterdriften fastlagte budgetter med de afvigelser inden for de

Side 5 af 6

enkelte budgetrammer, som er nødvendige for en forsvarlig gennemførelse af teaterdriften.

11.2 Direktionen referer til bestyrelsen og skal følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter den selvejende institutions forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen.

11.3 Direktionen er pligtig til at holde bestyrelsen løbende underrettet om teaterdriften.

12. TEGNINGSRET

12.1 Institutionen tegnes af bestyrelsesformanden og i dennes fravær af næstformanden i forening med et bestyrelsesmedlem eller af tre bestyrelsesmedlemmer i forening.

13. BUDGET, REGNSKAB & REVISION

13.1 Institutionens budgetter og regnskaber følger teatersæsonen, som går fra 1. juli – 30. juni.

13.2 Bestyrelsen udarbejder med assistance fra direktionen årlige budgetter for institutionen, som specificerer de forventelige indtægter og udgifter.

13.3 Institutionen skal føre og aflægge årsregnskab i overensstemmelse de retningslinier, som er fastlagt i de til enhver tid gældende regler om regnskab og revision for til- skudsmodtagere, som modtager tilskud fra Kulturministeriet i henhold til teaterloven jf. den gældende bekendtgørelse nr. 346 af 5. december 2003. Regnskab udarbejdet og revideret i overensstemmelse med disse retningslinier, skal fremsendes til Københavns Teater.

13.4 Institutionens revisor udpeges af Københavns Teater.

14. ÆNDRING AF VEDTÆGTER OG OPLØSNING AF INSTITUTIONEN

14.1 Ændring af institutionens vedtægter skal godkendes af Københavns Teater.

14.2 Beslutning af vedtægtsændring eller opløsning af institutionen kræver enslydende godkendelse i to bestyrelsesmøder, som skal afholdes med et interval på minimum 1 måned og maksimum 3 måneder.

14.3 Foreligger der ved institutionens opløsning en formue, skal dennes anvendes til teater- formål efter indstilling af den sidst afgåede bestyrelse og efter godkendelse af Køben- havns Teater alt i overensstemmelse med institutionens formål.

Side 6 af 6

Således godkendt på bestyrelsesmøde afholdt den [indføj dato].

[sted] den / 200♦: [sted] den / 200♦

______( navn på underskriver ) (navn på underskriver)

[sted] den / 200♦: [sted] den / 200♦:

______( navn på underskriver ) ( navn på underskriver )

[sted] den / 200♦: [sted] den / 200♦:

______( navn på underskriver ) ( navn på underskriver )

[sted] den / 200♦: [sted] den / 200♦:

______( navn på underskriver ) ( navn på underskriver )

Resultataftale, bilag 14

STANDARD FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN

for

Indsæt teaterets navn

Resultataftale, bilag 14

1. FORRETNINGSORDENEN

1.1 Originaleksemplaret af Forretningsordenen skal stedse findes i bestyrelsesprotokollen.

1.2 En kopi af den til enhver tid gældende Forretningsorden udleveres til bestyrelsens medlemmer og direktionen.

1.3 Såfremt nye medlemmer er indtrådt i bestyrelsen, skal disse underskrive den originale Forretningsorden.

2. BESTYRELSESMØDER

2.1 Bestyrelsesmøder skal afholdes så ofte som det er nødvendigt for bestyrelsens ordent- lige varetagelse af sit ansvar for Teaterets forhold, herunder når formanden skønner det nødvendigt, eller det forlanges af et medlem af bestyrelsen, direktionen, revisor eller Københavns Teater og som minimum 4 gange om året.

2.2 Direktionen har som udgangspunkt ret til at være til stede på bestyrelsesmøder og udtale sig ved bestyrelsens møder. Bestyrelsen kan dog bestemme, at direktionen ikke skal deltage i drøftelser af sager, der vedrører direktionens forhold.

2.3 Bestyrelsen kan beslutte at andre personer ekstraordinært skal gives lov til at deltage i et bestyrelsesmøde hvor dette er nødvendigt eller relevant for bestyrelsens behandling af et spørgsmål.

2.4 Formanden foranlediger med praktisk assistance fra direktionen, at bestyrelsesmøder- ne indkaldes med mindst 14 dages varsel. Samtidig med indkaldelsen skal bestyrelsen have tilsendt dagsorden for mødet og det skriftlige materiale, der fremlægges til brug for bestyrelsens behandling af de enkelte sager.

2.5 Bestyrelsen kan nedsætte underudvalg blandt sine medlemmer til at forberede oplæg til bestyrelsen. Underudvalgene kan efter beslutning i bestyrelsen suppleres med rele- vante personer uden for bestyrelsens kreds.

3. LEDELSE AF BESTYRELSESMØDER

3.1 Formanden - og i dennes fravær næstformanden - leder bestyrelsesmøderne. I tilfælde af at både formanden og næstformanden er fraværende, vælger de tilstedeværende en mødeleder.

3.2 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede.

3.3 Ved afstemninger afgøres hver sag ved simpelt stemmeflertal, bortset fra sager af usædvanlig eller vidtrækkende karakter; vedtagelse af sådanne sager kræver, at en ma- joritet på minimum 2/3 af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer stemmer for. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Bestyrelsens medlemmer afgiver

Side 3 af 5

deres stemme efter bedste skøn og må ikke være bundet af forskrifter fra dem, der har valgt dem.

3.4 Et medlem kan afgive dissens i tilfælde, hvor det pågældende medlem er uenigt i fler- tallets beslutning og det pågældende medlem er berettiget til at få dissens tilført referatet. Det pågældende bestyrelsesmedlem er dog forpligtet til at bakke loyalt op om den af flertallet trufne beslutning.

3.5 Sagerne behandles i møderne i den rækkefølge, hvori de er optaget på dagsordenen. Et flertal i bestyrelsen kan dog beslutte at ændre på sagernes rækkefølge. Bestyrelsen kan under mødet beslutte at optage sager af hastende karakter.

3.6 Tvivl om forståelse af forretningsordenen afgøres af mødelederen, jf. 3.1.

4. HABILITET

4.1 Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem Teateret og ham selv. Tilsvarende gælder for spørgsmål om aftaler mellem Teateret og tredjemand eller relationer til tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet deri har en væ- sentlig interesse, der kan være stridende mod Teaterets.

4.2 Et bestyrelsesmedlem skal underrette bestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet. Medlemmet skal så vidt muligt give formanden meddelelse om sådanne forhold inden mødets afholdelse.

4.3 Bestyrelsen afgør ved almindelig stemmeflertal, om der foreligger inhabilitet. Det bestyrelsesmedlem hvis habilitet, der stemmes om, kan ikke selv deltage i afstemningen herom.

4.4 Foreligger der inhabilitet skal den pågældende under sagens behandling og afstemningen om sagen forlade lokalet.

5. REFERAT

5.1 Mødelederen eller en af denne udpegede udfærdiger referat af bestyrelsesmøderne med angivelse af de trufne beslutninger.

5.2 Hvert bestyrelsesmedlem skal senest 14 dage efter et møde have tilsendt kopi af referatet til godkendelse. Referaterne anses for godkendte og tiltrådt, såfremt der ikke overfor formanden er rejst indsigelser inden 8 dage efter modtagelsen af referatet. På det følgende bestyrelsesmøder, underskrives referatet af samtlige de bestyrelsesmedlemmer der var til stede på det refererede møde.

Side 4 af 5

6. BESTYRELSENS FORMAND

6.1 Bestyrelsesformanden repræsenterer bestyrelsen udadtil og indadtil. Han skal påse, at alle formaliteter, der kræves i lovgivning og vedtægter, overholdes.

6.2 Han sørger for i samarbejde med direktionen, at den øvrige bestyrelse bliver orienteret om alle forhold af væsentlig betydning for Teatret, som er indtruffet siden sidste be- styrelsesmøde.

7. BESTYRELSENS TAVSHEDSPLIGT

7.1 Samtlige oplysninger og dokumentationsmateriale bestyrelsen modtager fra Teatret skal betragtes som fortroligt. Hvert enkelt bestyrelsesmedlem er ansvarlig for, at de oplysninger han har modtaget ikke kommer personer uden for bestyrelsens kreds i hænde. Medlemmerne har tavshedspligt om, hvad der passerer i bestyrelsen.

7.2 Udtræder et bestyrelsesmedlem fra bestyrelsen, skal han eller hun til bestyrelsens formand tilbagelevere alt det materiale den pågældende måtte være i besiddelse af, og som pågældende har modtaget i sin egenskab af bestyrelsesmedlem, samt eventuelle genparter, kopier etc. af samme.

7.3 Formanden kan bestemme, at skriftligt materiale, der er udleveret bestyrelsens medlemmer til brug ved møderne, skal tilbageleveres til formanden, såfremt formanden i det enkelte tilfælde skønner det rigtigt i forhold til Teatrets interesser.

8. ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN

8.1 Denne forretningsorden træder i kraft ved bestyrelsens godkendelse. Forretningsorde- nen kan ændres ved almindelig stemmeflerhed, forudsat forslag til ændring er udsendt rettidigt inden mødet.

8.2 Vedtagne ændringer i forretningsordenen træder først i kraft på det efterfølgende mø- de.

Nærværende Forretningsorden er vedtaget af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 200♦.

Side 5 af 5

I bestyrelsen:

København den / 200♦: København den / 200♦

______( navn på underskriver ) (navn på underskriver)

København den / 200♦: København den / 200♦:

______( navn på underskriver ) ( navn på underskriver )

København den / 200♦: København den / 200♦:

______( navn på underskriver ) ( navn på underskriver )

København den / 200♦: København den / 200♦:

______( navn på underskriver ) ( navn på underskriver )

Retningslinjer Resultataftale, bilag 15

Diverse, øvrige retningslinjer

Samarbejdet i Københavns Teater Det formelle samarbejde mellem teatrene og med Københavns Teater finder sted inden for følgende rammer: • Den tværgående ledelsesgruppe, hvori deltager teaterdirektørerne og Københavns Tea- ters direktør, og hvis opgaver er beskrevet i Københavns Teaters strategiplan 2006/07- 2010/11. • Halvårlige møder, fortrinsvis i oktober og april kvartaler, mellem Københavns Teater og teatrenes bestyrelsesformænd, hvor tværgående spørgsmål vedrørende teatrenes overordnede ledelse kan drøftes. • Et helårligt strategiseminar, fortrinsvis i april kvartal, for samtlige bestyrelsesmedlemmer samt Københavns bestyrelse og sekretariat.

Teatrene deltager i de nævnte samarbejdsfora, som sekretariatsbetjenes af Københavns Tea- ter. Teatrene kan ikke afholde udgifter til deltagelse i interne samarbejdsfora, hvis eventuelle virksomhed i øvrigt er Københavns Teater uvedkommende.

Efteruddannelse Teatrene deltager i det arbejde, som Københavns Teater tilrettelægger, med henblik på at scenekunstens centrale aktører får mulighed for at styrke, udvikle og opkvalificere deres faglighed gennem kompetenceudvikling og med henblik på at styrke teatrenes dialog og samarbejde med de eksisterende uddannelser på teaterområdet.

Internationalt samarbejde Teatrene deltager i aktiviteter, som Københavns Teater tilrettelægger med henblik på at samarbejde med udenlandske scenekunstnere og teatre.

Overenskomster Teatrene delegerer retten til at indgå aftaler med arbejdstagernes organisationer om kollektive overenskomster til Københavns Teater. [Teatret] forpligter sig til at overholde de til enhver tid gældende overenskomster.

1/2 Retningslinjer Resultataftale, bilag 15

Vedtægter samt forretningsorden Teatrene skal korrigere sine vedtægter i overensstemmelse med det paradigma, der er fastlagt i det af Københavns Teater udarbejde standardvedtægt (bilag 13). Dette paradigma udgør mi- nimumskravet til vedtægterne og kan suppleres med andre bestemmelser. Vedtægterne skal godkendes af Københavns Teater.

Københavns Teater har udarbejdet forslag til en standard forretningsorden, som den enkelte bestyrelse kan anvende som inspiration (bilag 14).

Teaterdirektørernes kunstneriske arbejde på teatret Retningslinjer for teaterdirektørernes mulighed for at varetage kunstneriske opgaver på eget teater samt andet lønnet arbejde uden for eget teater er indarbejdet i direktørernes ansættel- seskontrakter.

Teatrene har rettighederne til de forestillinger, som direktionen som del af ansættelsen på teatret producerer eller er ophavsmand til.

2/2