Høringsliste – Ansøgning fra VUC & HF Nordjylland om oprettelse af 2-årigt HF i

Høringsparter udover Regionsrådet i Region Nordjylland:

- Mariagerfjord Gymnasium - Aalborghus Gymnasium - Katedralskole - Aalborg Tekniske Gymnasium Høringssvar vedrørende ansøgning om nyt 2-årigt HF-udbud i Hadsund fra VUC & HF Nordjylland.

Antallet af 1hf-klasser på Mariagerfjord Gymnasium var i skoleåret 2010/11 3 klasser, mens det i de efterfølgende 2 skoleår har været reduceret til 2 klasser på trods af at økonomisk krise og et begrænset udbud af job for denne målgruppe, netop kunne have peget på sandsynligheden for mere end 2.

Ifølge en prognose udarbejdet august 2011 af Region Nordjylland vil hf-optaget på Mariagerfjord Gymnasium falde med 2 % i 2015 og 8 % i 2020 på grund af et faldende antal unge i området. Det vil betyde, at hf-klasserne på Mariagerfjord Gymnasium i fremtiden ikke vil blive fyldt helt op eller antalmæssigt yderligere reduceret, hvilket vil gøre det vanskeligt at opretholde et bredt udbud af valgfag. I hf-regi er smertegrænsen defineret med 2 klasser.

Hvis der så oveni det placeres endnu et tilbud om 2-årigt hf i Mariagerfjord Kommune, vil det yderligere forringe mulighederne for at kunne tilbyde et attraktivt hf-tilbud med mange valgfagsmuligheder. En forringelse med store konsekvenser for begge udbydere. Hvis klasserne ikke er fyldt helt op, bliver økonomien dårligere, og det vil gøre det vanskeligere at etablere de ekstra timer vi i dag tilbyder til hf-eleverne i form af værkstedstimer ( hvor eleverne kan få hjælp til at strukturere deres studium og generelt forbedre deres studiekompetencer) samt nødvendig og målrettet støtte til lektielæsning – initiativer, der er nødvendige for at sikre at denne elevgruppe kan gennemføre en gymnasial uddannelse.

Fastholdelse er en central forpligtigelse ift. at opnå de politiske fastsatte mål for hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der i fremtiden skal have en gymnasial ungdomsuddannelse. Fastholdelse er en symbiose af en række forskellige forhold, der spænder fra dét at være en del af en ungdomsgymnasial kultur til at møde både støtte og konsekvens i det skoleforløb, der for først gang den unges liv er frivilligt.

Med ansøgningen om et nyt 2-årigt HF-udbud i Hadsund forringes begge disse forhold, og vi vil derfor som institution fraråde at ansøgningen godkendes i Regionen. Med en koncentration af stx, hf og htx i på Mariagerfjord Gymnasium og en geografisk tæt placering på såvel hhx(Tradium), VUC/Hobro og Tech College og Handelsskole er intentionen om at samle ungdomsuddannelsestilbuddene i en form for campus tæt på at være en realitet, som det ikke giver mening at ændre på med endnu et ungdomsgymnasialt uddannelsestilbud blot ca. 20 km væk – 20 km, som et regionalt og kommunalt samarbejde omkring infrastruktur allerede nu håndterer på bedste vis.

Venlig hilsen

Rektor Jette Engelbreth Mariagerfjord Gymnasium A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E

R E K T O R Sct. Jørgens Gade 5 Postboks 556 DK-9100 Aalborg Telefon 96 31 37 70 Telefax 98 13 08 77 E-mail: [email protected]

Aalborg den 28. september 2012

REGIONAL UDVIKLING Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelse Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø

Høringssvar VUC Nordjylland ønsker at etablere et 2-årigt hf-kursus i Aabybro og Hadsund. Etablering af 2- årige hf-kurser i Aabybro og Hadsund kan ikke begrundes i kapacitetsmæssige forhold. Der er fuldt ud kapacitet på de nuværende udbudssteder til at optage alle de hf-kursister, som søger uddannelsen. Der ligger 6 hf-kurser inden for kort transportafstand fra Aabybro (, Nørresundby, Aalborg Katedralskole og VUC Aalborg, Aalborghus og Brønderslev). Afstanden til nærmeste hf-kursus fra Aabybro centrum er 18 km, og transporttiden med offentlige transportmidler er kort. F.eks. er transporttiden fra Aabybro busterminal til Nørresundby Gymnasium 30 minutter og til Aalborg Katedralskole 35 minutter (28 minutter i bus + 750 meters gang fra Vesterbro til skolen). Transporttiden fra Hadsund busterminal til Mariagerfjord Gymnasium og HF er 48 minutter.

Gennem de seneste år er der blevet etableret 4 nye HF-kurser i Region Nordjylland (Aalborg, Hjørring, Fjerritslev og Nykøbing Mors). Argumentet for etablering af nye udbudssteder har været, at man forventede at nye grupper søger hf, når nye udbudssteder oprettes. I 2004 - før etablering af 2-årig hf på VUC Aalborg – var søgningen til hf på 515 ansøgere i Nordjyllands Amt. I 2007 – efter etablering af 2-årigt hf på VUC Aalborg og før finanskrisen - var søgningen på 518 ansøgere til hf i det tidligere Nordjyllands Amt. Etablering af 2-årigt hf-kursus på VUC Aalborg har ikke kunnet registreres i de samlede søgetal til hf. VUC Aalborg fik 2 klasser, og et par af de øvrige udbudssteder gik fra 3 til 2 spor.

Efter finanskrisen i 2008 steg søgningen til det 2-årige hf kraftigt. Ansøgertallet steg efter finanskrisens udbrud med 47%. I 2010 toppede søgningen med 759 hf-ansøgere i det tidligere Nordjylland Amt. De høje søgetal er positive, men de er også udtryk for unge menneskers problemer med at finde praktikpladser og ordinært arbejde. Når krisen engang er overstået må man derfor forvente at søgningen til hf falder tilbage til 2007-niveau. Samtidig ved vi at ungdomsårgangene de kommende år vil falde med op til 20%.

Etablering af to nye 2-årige hf-kurser betyder, at der i Region Nordjylland vil være 15 hf-kurser, hvor der i 2004 var 9 hf-kurser. Et levedygtigt 2-årigt hf-kursus skal have et volumen på mindst 2 spor, og herudover skal der være et aktivitetsniveau, som kan sikre kursisterne et relevant udbud af valgfag. Jeg tvivler på at et sådant levedygtigt miljø kan skabes i Aabybro og Hadsund, og jeg tvivler på at der er plads til 15 udbudssteder for 2-årigt hf i Region Nordjylland. Falder søgningen tilbage til søgetallene fra 2007 svarer de 518 ansøgere i det tidligere Nordjyllands Amt til 18 klasser fordelt på 13 udbudssteder. Det er ikke levedygtigt, og derfor må vi forvente lukninger af 2-årige hf-udbud fremover, hvis der oprettes to nye udbudssteder. Aalborg Katedralskole kan derfor ikke anbefale, at der oprettes 2-årigt hf-kursus i Aabybro og Hadsund.

Med venlig hilsen

Christian Warming rektor Høringssvar – 2-årigt HF i Hadsund

Fra: Torben Poulsen [mailto:[email protected]] Sendt: 27. september 2012 07:50 Til: Louise Langbo Meyer / Region Nordjylland Emne: Re: Indkaldelse af høringssvar vedr. nyt 2-årigt hf-udbud i Hadsund

Kære Region Nordjylland Vi har vendt det i Aalborghus Gymnasiums bestyrelse og finder ingen problemer ved at oprette HF i Hadsund. Eleverne kommer ellers typisk til os, men kan de få et tilbud tættere på deres hjem, vil det selvfølgelig være bedst for eleverne. Vi har derfor ingen problemer med tiltaget.

Venlig hilsen Torben

Rektor Torben Poulsen Aalborghus Gymnasium Sohngaardsholmsvej 60 9000 Aalborg www.aalborghus.dk Tlf 96316600 Mobil 40161016