HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG MOBILITET I NORDJYLLAND

KKR NORDJYLLAND April 2020 Indhold HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG MOBILITET For at leve op til den ambitiøse vision, og nå målene i ”Masterplan for Nord- jylland – fælles om bæredygtig mobilitet 2040,” skal der handles nu. Denne handlingsplan giver et overblik over de aktiviteter, som allerede er sat i gang, samt de tiltag, der skal gennemføres indenfor de næste fem år.

De 15 handlinger i planen er grupperet efter hvilke af de regionale mobili- tetsmål, de understøtter. De tværgående handlinger imødekommer alle tre mål. Hertil kommer nogle lokale infrastrukturprioriteter.

De tre regionale mobilitetsmål er, mål:

1. FORBEDRE FREMKOMMELIGHEDEN OG STYRKE OPKOBLINGEN TIL RESTEN AF DANMARK OG EUROPA. 2. STYRKE MOBILITETEN LOKALT OG UDVEKSLINGEN MELLEM LAND OG BY. Udarbejdet af: 3. FORBEDRE TRAFIKSIKKERHEDEN OG SUNDHEDEN, OG Region Nordjylland og KKR Nordjylland MINDSKE BELASTNINGEN AF MILJØ OG KLIMA. Rådgivning og grafisk design: Urban Creators

Udgivelse april 2020

Tak til de nordjyske aktører, der har bidraget med input til denne handlingsplan. Handlinger

FÆLLES HANDLINGER

MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3

1.1 3. Limfjordsforbindelse over 2.1 Det nordjyske jernbanenet 3.1 Grøn omstilling i den kollektive Egholm trafik 1.2 De vestlige vejakser 2.2 Hovednet for den kollektive trafik 3.2 Infrastruktur til alternative drivmidler 1.3 Transportkorridorer på tværs af 2.3 Knudepunkter for persontransport 3.3 Cykling til hverdag og fritid landet

1.4 Effektiv og bæredygtig gods- 2.4 Dør-til-dør-rejser 3.4 Trafiksikkert Nordjylland transport

HANDLINGER PÅ TVÆRS AF DE TRE MÅL T.1 Partnerskab for bæredygtig mobilitet

T.2 Digital infrastruktur og intelligente mobilitetsløsninger

T.3 Rammer for bæredygtig mobilitet og incitamentsstrukturer

LOKALE PRIORITETER I tillæg til de fælles handlinger er der nogle lokale prioriteter, der er afgørende kommunalt fx Rute 507 (-) og Rute 40 (Skagen-Ålbæk).

3 LÆSEVEJLEDNING Hver enkelt handling beskrives i forhold til det konkrete formål, hvilke Dette tal henviser til, hvilket mål hand- partnerskaber, der understøtter den, samt den strategiske indsats der lingen imødekommer. imødekommes gennem handlingen. Det andet tal viser nummering i rækkefølgen, men det er ikke et udtryk for en prioritering. Nogle handlinger har desuden en historik, som beskrives. I andre tilfælde gives der inspiration til, hvordan handlingen kan gribes an. 1.1 Handlingsoverskrift Opbygning af hver handling er illusterert her: e sit ipitatur? Invendi aut qui cor reprat voluptas andipsant, et quam alita sedi uta deliquatur STRATEGISK INDSATS rehendittem. Mi, que sit ipitatur? Invendi aut qui Sikre et robust, effektivt og pålideligt cor reprat voluptas andipsant, et quam alita sedi uta mobilitetsnet for varer og mennesker deliquatur rehendit DET ARBEJDER VI VIDERE MED FORMÅL ✓ Olorundem fuga. Uptaese ea quam, volorem • Sm dit es adiasimus earum fugia con excea siti porendunt omnis alicata vento consequas dem ni omnimendel molut quidell enihici istrundio quiste con conse nos net, quia eum aut labore ipsumenti cuptationem non porestr umquae doluptate solupta ne re rem • Sm dit es adiasimus earum fugia con excea siti et la conem eatur, omnimagnatum iliqui tem elit ni omnimendel molut quidell enihici istrundio explaccus, sus, uteseque que consequi tem idel il ipsumenti cuptationem ✓ Moluptaspis et ma nonsequam, quam cone HISTORIK et, que voluptiumqui sita quo in rest, cum PARTNERSKABER Pudae molupta tibernatur? Lenieni hillendus es inum vitia as ipsumquodic te liqui as mintiorae volorundem fuga. Uptaese ea quam, volorem ene is abo. Ex eost lautate mporum qui iduntor natquam deliciustius et la que di tem atectis porendunt omnis alicata vento consequas dem aut in consequis audam laut aut moloremquam molo vello quiste con conse nos net, quia eum aut labore et, que voluptiumqui sita quo in rest, cum inum non porestr umquae doluptate solupta ne re rem vitia as ipsumquodic te liqui as mintiorae natquam DET VIL VI SÆTTE I GANG et la conem eatur, omnimagnatum iliqui tem elit deliciustius et la que di tem atectis molo vello Moluptaspis et ma nonsequam, quam cone explaccus, sus, uteseque que consequi tem idel il blaborr umquae nonseque evelendiciis erchillore et, que voluptiumqui sita quo in rest, cum moluptaspis et ma nonsequam, quam conessu stibea Ipsam, sam qui non con re veliae con non pere Inum vitia as ipsumquodic te liqui as mintiorae porem exped quo occum none dolor sum nonsed aborenturis idignis eum que pel ipsae plandit et natquam deliciustius et la que di tem atectis es num quideliquam, volum liquis aut quatem. Mi, ligendis eatat est, adi volo ipsant ium, sam faccupt molo vello que sit ipitatur? Invendi aut qui cor reprat voluptas aspelle ctatia preperum exeratium, q andipsant, et quam alita sedi uta deliquatur rehendittem. Mi, que sit ipitatur? Invendi aut qui cor reprat voluptas andipsant, et quam alita sedi uta MÅLGRUPPER deliquatur rehendit

Ikonerne indikerer den mål- gruppe, som den pågældende handling retter sig mod.

Fluebenet viser, at handlingen er påbegyndt. Farven på boksen henviser til den strategiske indsats fra masterplanen, som den pågældende handling understøtter. 4 Handlinger

1.1 3. Limfjordsforbindelse over Egholm 1.2 De vestlige vejakser 1.3 Transportkorridorer på tværs af landet 1.4 Effektiv og bæredygtig godstransport

Mål

FORBEDRE FREMKOMMELIGHEDEN OG STYRKE OPKOBLINGEN TIL RESTEN AF DANMARK OG EUROPA .

1 5 1.1 3. Limfjordsforbindelse over Egholm

Nordjylland har behov for en tredje Limfjordsfor- bindelse, da kapaciteten er opbrugt både i Lim- STRATEGISK INDSATS fjordstunnelen og på Limfjordsbroen. Manglen på Sikre et robust, effektivt og pålideligt alternativer ved Limfjorden gør trafikken i Nordjyl- mobilitetsnet for varer og mennesker land sårbar. DET ARBEJDER VI VIDERE MED FORMÅL ✓ Fortsætter arbejdet med at lægge pres på • Sikre fremkommelighed i fjordkrydsningen, der regeringen og Folketinget for, at Folketinget er meget sårbar med to forbindelser. Begge har skal vedtage en anlægslov for 3. Limfjordsfor- nået kapacitetsgrænsen. bindelse over Egholm og afsætte de nødvendige • Understøtte fortsat nordjysk udvikling og midler til etablering. Selve anlægsperioden for investeringer gennem sikkerhed for, at varer og Egholmlinjen vil være ca. 6 år. personer kan passere Limfjorden og nå frem til ✓ Aalborg Kommune medfinansierer opdatering tiden fx til lufthavn og havne. HISTORIK af VVM-undersøgelse for Egholmlinjen med 2,5 En 3. Limfjordsforbindelse har været en nordjysk mio. kr. og er via Aalborg Alliancen klar til at PARTNERSKABER hovedprioritet for kommuner og region siden 2007. medfinansiere anlægget med 600 mio. kr. Aalborg Kommune og Business Region North I 2011 færdiggjorde Vejdirektoratet VVM-redegørel- koordinerer den nordjyske interessevare- se for projektet. På baggrund af VVM og en opdate- tagelse. ring af trafikberegningerne i 2014, blev det i ”Tra- Aalborg Alliancen er en aftale mellem Aalborg By- fikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i råd og erhvervslivet (Dansk Industri i Aalborg, LO Infrastrukturfonden” i juni 2014 besluttet, at linje- Aalborg, Erhverv Norddanmark, Dansk Erhverv, føringen for en 3. Limfjordsforbindelse fastlægges i Aalborg City, Aalborg Håndværkerforening og Egholmlinjen. I Finanslov 2019 blev det besluttet at Dansk Byggeri). Partnerne samarbejder om at sikre opdatere VVM for Egholmlinjen, og dette forventes kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomhe- afsluttet i 2020. Egholmlinjen er byggelinjesikret, der, nedbringe ledigheden i Aalborg Kommune og men der er ikke vedtaget en anlægslov. medfinansiere den 3. Limfjordsforbindelse. Region Nordjylland samler de nordjyske interes- MÅLGRUPPER senter i komiteen 3. Limfjordsforbindelse.nu med repræsentanter for erhvervsliv, fagbevægelse, ud- dannelsesinstitutioner, kommuner og region.

6 1.2 De vestlige vejakser

Thy og Mors har mange eksportvirksomheder, der ligesom Hanstholm Havn er meget afhængige af en STRATEGISK INDSATS opgradering af vejforbindelsen rute 26-34 Hanst- Sikre et robust, effektivt og pålideligt holm-Skive- med forbindelse til motorvejs- mobilitetsnet for varer og mennesker nettet. Rute 11 mellem og Aalborg er vigtig for sammenbindingen på tværs af regionen. Vejdirek- DET ARBEJDER VI VIDERE MED toratet udarbejdede i 2012 en forundersøgelse, der ✓ Fortsætter arbejdet i Komiteen for Rute 26/34. viste, at en forlægning udenom Arentsminde-Halv- Thisted-Aalborg Komiteen står for den politiske interessevareta- rimmen vil have en rimelig forrentning, mens tra- gelse overfor regeringen og Folketinget. Målet er en opgradering til en 2+1 vej, som kobles på fiksituationen ikke vil kunne forbedres mærkbart Fjerritslev-E45 ved etableringen af en omfartsvej ved Brovst. Aksen (Hobro/Haverslev) det eksisterende motorvejsnet ved Herning. fra Fjerritslev til E45 ved Hobro/Haverslev med Hermed forbedres både fremkommelighed og Aggersundbroen sammenbinder Han Herred og Hanstholm-Skive-Herning trafiksikkerhed. Vesthimmerland og spiller en vigtig rolle for både ✓ Arbejder for at styrke vejforbindelserne Thi- erhvervs- og persontrafik i området, og for trafikken sted – Aalborg og Fjerritslev – E45 (Hobro/ mellem motorvejsnettet og Hanstholm. Haverslev). HISTORIK Siden 2007 har de nordjyske kommuner og regio- FORMÅL nen været enige om, at Hanstholm-Skive-Herning • De tre vejakser Hanstholm-Skive-Herning, (rute 26/34) er en af de nordjyske hovedprioriteter, Thisted-Aalborg og Fjerritslev-E45 (Hobro/Ha- og at forbedring af vejforbindelsen Thisted-Aalborg verslev) skal styrkes. og af Aggersundbroen er vigtige for den strategiske sammenbinding af Nordjylland. Vejdirektoratet PARTNERSKABER bygger en omfartsvej vest om Haderup mellem Ski- Komiteen for Rute 26/34 arbejder på at påvirke ve og Haderup på rute 34 mellem Skive og Herning Folketinget. Formandskabet er Thisted, Morsø, som en motortrafikvej med 2+1 spor. har Skive og Herning Kommuner. Derudover deltager forventet åbning i efteråret 2020. erhvervsråd, erhvervsrepræsentanter, samt Region Midtjylland og Nordjylland. Business Region North MÅLGRUPPER Denmark har givet en bevilling til arbejdet.

7 1.3 Transportkorridorer på tværs af landet

Vejforbindelserne i korridoren gennem Jylland og Bergen videre til Tyskland er vigtig for borgere og er- STRATEGISK INDSATS Oslo hvervsliv i Nordjylland. E45 er i dag hovedaksen i Stavanger Til Grønland, Larvik Sikre et robust, effektivt og pålideligt Island og Jyllandskorridoren. Der er væsentlige kapacitets- Færøerne Kristiansand mobilitetsnet for varer og mennesker problemer, bl.a. ved Limfjorden. En ny midtjysk Skagen Götteborg Hirtshals motorvej vil være en værdifuld aflastning, ligesom Hanstholm en fast Kattegatforbindelse for biler og tog vil åbne Aalborg DET ARBEJDER VI VIDERE MED for nye sammenhænge til Østdanmark. ✓ Støtter op om en ny Midtjysk Motorvej. Sjælland ✓ Støtter op om en brugerbetalt fast Kattegatfor- bindelse for biler og tog gennem Region Nord- FORMÅL jylland og KKR’s deltagelse i Kattegatkomiteen. • At sikre fremkommelighed gennem Jylland. Hamborg ✓ Arbejder for højst mulig status i det europæiske Det er afgørende for nordjysk erhvervsliv, at der transportnetværk TEN-T til vej- og banestræk- er god vejadgang til eksportmarkederne. ninger i Jyllandskorridoren frem til de nord- • At Jyllandskorridoren snarest styrkes ved jyske havne, bl.a. gennem deltagelse i Nordsø- Centraleuropa udbygning af E45 – samt etablering af en 3. kommissionen. Limfjordsforbindelse – og på lidt længere sigt ved etablering af en ny Midtjysk Motorvej. HISTORIK • At styrke forbindelserne til Østdanmark med Korridoren gennem Jylland har historisk været en etablering af en fast Kattegatforbindelse. vigtig handelsrute og er fortsat af vital betydning for det nordjyske erhvervsliv og ikke mindst for PARTNERSKABER færgeruterne til Sverige og Norge. Motorvejen E45 Regionen og KKR Nordjylland er medlemmer af er hovedaksen i Jyllandskorridoren og er trafikalt Kattegatkomiteen, der arbejder for en fast Kattegat- belastet. Derfor blev Hærvejskomiteen i 2011 stiftet forbindelse mellem Jylland og Sjælland. for at arbejde for en parallelmotorvej. Arbejdet med Rebild og Vesthimmerlands Kommuner er medlem- en fast forbindelse over Kattegat tog rigtig fart i mer af Hærvejskomiteen, som arbejder for en ny 2008, hvor Kattegatkomiteen blev stiftet og re- midtjysk motorvej. geringen gennemførte en første screening. Regionen deltager i Nordisk Transportpolitisk Net- værk, der samler danske og norske regioner med in- MÅLGRUPPER teresse i Jyllandskorridoren samt den tværregionale Nordsøkommissionen med fokus på bl.a Jyllands- korridorens status i EU-transportnetværket TEN-T. 8 1.4 Effektiv og bæredygtig godstransport

De nordjyske havne i Frederikshavn, Hanstholm, Hirtshals, Skagen og Aalborg er vigtige knudepunk- STRATEGISK INDSATS ter for erhvervslivets transport. Søtransport er sam- Styrke Nordjyllands knudepunkter men med jernbane vigtig for at opfylde nationale og for passagerer og gods internationale målsætninger om mindre trængsel på vejene og mere miljøvenlig transport. En mo- derne og effektiv (højklasset) jernbane, der binder DET ARBEJDER VI VIDERE MED Nordjylland sammen internt og eksternt, herunder ✓ Arbejder for at veje og baner til havnene har kobling til havnene, er helt afgørende. Færgerne til højste status hos staten og i EU. Sverige og Norge kombinerer persontransport og ✓ Støtter op om udviklingen af de nordjyske gods, og skaber dermed grundlag for høj frekvens. erhvervshavne og deres rolle som knudepunkter Der kan gennem samarbejder skabes effektiv og for gods ved at arbejde for god opkobling til veje bæredygtig godstransport fx gennem konsolidering, og baner samt lette skift mellem transport- ved at bruge jernbane, skib eller en kombination. former. ✓ Fortsætter arbejdet med at opgradere 26/34 FORMÅL med henblik på god adgang for godstransport til bl.a. Hanstholm Havn. • At understøtte Nordjyllands styrkeposition på Havnene arbejder alle med udvidelser, og det er ✓ Undersøger muligheder for citylogistik og effek- effektiv, trafiksikker og bæredygtig godstrans- forskellige styrkepositioner og udviklingsperspek- tiv godstransport til byerne. port. tiver, der er grundlaget for udvidelserne. De fem • Støtte op om de nordjyske havne og understøtte store nordjyske havne supplerer på mange områder de nødvendige udbygninger, der sikrer, at hav- hinanden. DET VIL VI SÆTTE I GANG nene kan styrke deres placering som nationale • Arbejder for politisk beslutning om elektrisk og internationale godsknudepunkter. INSPIRATION togdrift til Vendsyssel samt en højklasset bane • Sikre god tilgængelighed for godstransport via Havnene i Skagen, Hirtshals og Frederikshavn skal til havnene i Frederikshavn, Hirtshals og vej og bane. sammen med havne i Norge og Sverige arbejde med Aalborg. at fremme overgangen fra diesel til el i Interreg-pro- • Igangsætter en dialog på tværs af forskellige PARTNERSKABER jektet SETS. sektorer og virksomheder. Dialog med allerede etablerede netværk og klynger, • Samler eksisterende viden og skaber rum for herunder SmartLog, MARCOD, NBE m.fl. MÅLGRUPPER innovation inden for bæredygtig godstransport Nogle kan knyttes sammen, eller der kan skabes et fx på teknologier, forretningsmodeller, metoder partnerskab på tværs af eksisterende grupperinger og drivmidler. og dermed opnås nye synergier.

9 Handlinger

2.1 Det nordjyske jernbanenet 2.2 Hovednet for den kollektive trafik 2.3 Knudepunkter for persontransport 2.4 Dør-til-dør-rejser

Mål

STYRKE MOBILITETEN LOKALT OG UDVEKSLINGEN MELLEM LAND OG BY.

10 2 2.1 Det nordjyske jernbanenet

Det nordjyske jernbanenet er rygraden i den kol- lektive trafik, ligesom den sikrer god opkobling til STRATEGISK INDSATS resten af landet for både passagerer og gods. Fra Sikre et robust, effektivt og pålideligt Thisted skaber Thybanen sammenhæng til Struer mobilitetsnet for varer og mennesker og videre mod syd og øst. Det er af meget høj prioritet med gode og hur- tige togforbindelser internt i og ud af regionen. DET ARBEJDER VI VIDERE MED En moderne og effektiv (højklasset) baneforbindel- ✓ Fastholder plan for elektrificering og dermed se er desuden afgørende for gods på bane til og fra miljøvenlige og hurtige tog. havnene og dermed en grøn omstilling af gods- ✓ Fastholder behovet for effektive og hurtige transport. landsdelstog. ✓ Fastholder strækningen Hobro-Frederikshavn som Ten-T klassificeret. FORMÅL ✓ Fastholder statslig drift og vedligehold af Thy- • At sikre en højklasset og sammenhængende banen. infrastruktur på jernbanenettet, så der opnås ✓ Viderefører partnerskab om fremtidens jernba- en effektiv passager- og godstransport internt i HISTORIK ne om innovation i relation til nordjyske regio- og ind/ud af regionen. Jernbanenettet i og Vendsyssel er en naltog. • Bevare en jernbane af høj kvalitet og sammen- del af af det transeuropæiske Ten-T netværk og ska- hæng for både regionaltog og landsdelstog med ber dermed sammenhæng til Ten-T havne i Aalborg, DET VIL VI SÆTTE I GANG henblik på et konkurrencedygtigt alternativ til Hirtshals og Frederikshavn. • Arbejder for to spor på hele eller dele af stræk- bilkørsel mellem de større byer i regionen. Programmet for elektrificering omfatter hele ho- ningen mellem Aalborg og Frederikshavn med vednettet fra Hobro til Frederikshavn samt Vej- henblik på mere stabil drift og fleksibilitet i le-Struer, mens Hjørring- Hirtshals er en option. PARTNERSKABER køreplanlægningen, herunder åbne mulighed Hobro-Lindholm er planlagt gennemført ultimo Banedanmark, Transportministeriet og DSB er vig- for gods på jernbanen. 2026. Lindholm - Frederikshavn og -Struer er tige partnere omkring landsdelstrafikken og udvik- • Arbejde for politisk beslutning om elektrisk ikke politisk besluttet endnu. lingen på hovedstrækningerne. togdrift i Vendsyssel. Regionalt er der løbende en god dialog om passa- • Arbejde for udvidelse af jernbanebroen til to gertransport med regionale operatører samt kom- spor, herunder niveaufri krydsning af Thisted- muner, havne og erhvervsorganisationer om gods- MÅLGRUPPER vej og dermed fjerne flaskehals på banenettet. transport. • Arbejder for togtrafik på en fremtidig Kattegat- forbindelse.

11 2.2 Hovednet for den kollektive trafik

Hovednettet i den kollektive trafik består af togfor- bindelserne gennem Nordjylland samt de overord- STRATEGISK INDSATS nede buslinjer. Hertil kommer færgeforbindelser, Sikre et robust, effektivt og pålideligt der skaber sammenhæng i regionen - fx færgerne mobilitetsnet for varer og mennesker Frederikshavn-Læsø og Thyborøn-Agger. Hoved- nettet er en vigtig forudsætning for den kollektive trafik mht. at skabe sammenhæng mellem de større DET ARBEJDER VI VIDERE MED byer og uddannelsessteder i regionen. ✓ Fastholder regional togdrift med halvtimesdrift, Hovednettet har stor betydning på de daglige rejser høj regularitet og togkørsel fra lokalbanerne til skole og arbejde, men skaber også sammenhæng uden skift i Frederikshavn og Hjørring. på fritidsrejser til fx sports- og kulturtilbud. For ✓ Udnytter nyt signalsystem på jernbanestræk- busser betyder det mindst timedrift mellem de stør- ningen Hobro-Aalborg til bedre regularitet. re byer og for togene halvtimesdrift i dagtimerne. ✓ Sikrer god sammenhæng fra Thybanen til resten af landet via Struer. ✓ Fastholder hovednet i den vestlige del af FORMÅL Aalborg Kommune er projektejer på plusbus i Aal- regionen. • Sikre effektiv kollektiv trafik med høj frekvens. borg, hvor NT og Region Nordjylland er med som ✓ Etablerer højklasset plusbus mellem Aalborg • At have et sammenhængende kollektiv trafiknet, partnere og følger projektet tæt. Vestby og det nye sygehus i Aalborg Øst med der også hænger sammen med resten af landet. forventet åbning i 2023. • Understøtte et blivende hovedrutenet, som fremtidssikrer den kollektive trafik. HISTORIK En samlet indsats med bl.a. halvtimesdrift, sam- • Mere og bedre tog. DET VIL VI SÆTTE I GANG menhængende togruter, højere regularitet m.m. på • Optimerer den sammenhængende togbetjening • At give nordjyderne bedre oplevet mobilitet i den nordjyske regionalbane har resulteret i at flere i Vendsyssel. hele regionen. kører mere med tog i Nordjylland. • Udvider regionaltogsdriften til Arden og Hobro. Der er udviklet og udrullet hovednet for busser i • To fjerntog i timen til Aalborg Lufthavn. PARTNERSKABER regionens vestlige del. Borgerne har taget godt imod • Fortsætter udrulning af hovednettet i den Transportministeriet og DSB er vigtige partnere initaitivet og evalueringen gennemføres i 2020. sydlige og nordlige del af regionen. omkring landsdelstrafikken og udviklingen på • Påbegynder plusbus 2 i en nord-sydgående akse hovedstrækningerne. Nordjyske Jernbaner, NT og på tværs af Limfjorden i Aalborg. Arriva er vigtige samarbejdspartnere om udvikling MÅLGRUPPER af den regionale bus- og togdrift. Kommuner, Region og NT arbejder tæt sammen om udrulning af hovednettet for de regionale busser. 12 2.3 Knudepunkter for persontransport

Knudepunkter for persontransport spiller en vigtig rolle for sammenhæng mellem transportformer og STRATEGISK INDSATS understøtter nemme skift. Knudepunkter omfatter Styrke Nordjyllands knudepunkter steder med skift mellem transportformer, herunder for passagerer og gods busterminaler og stationer, men også færgehavne (internt i og ud af regionen), lufthavn og samkør- selspladser. Fokus er på at lette skiftet mellem DET ARBEJDER VI VIDERE MED forskellige transportmidler og gøre det enkelt for ✓ Fastholder knudepunktmarkører i den vestlige nordjyderne at finde alternativer til at køre alene i del af regionen. egen bil. Gennem en helhedsorienteret tilgang i ud- ✓ Støtter op om Aalborg Lufthavns rolle med viklingen af knudepunkterne, kan skabes et tilgæn- henblik på at sikre gode og hurtige forbindelser geligt og attraktivt trafikalt knudepunkt, der også ud af og på tværs af landet. bidrager til et levende og multifunktionelt bymiljø. DET VIL VI SÆTTE I GANG • Udruller knudepunktsmarkører i hele regionen. FORMÅL En referencegruppe med kommuner, NT, Nordjyske Jernbaner og Regionen drøfter fremtidens knude- • Indarbejder cykelparkering som standard ved • At gøre det let og enkelt at skifte mellem trans- punkter, herunder alt fra visioner til effektiv drift. større knudepunkter. portmidler for alle. • Opgraderer de store knudepunkter. Fokus på at Borgerforeninger, erhvervsdrivende og andre lokale • At flere benytter bus, tog, samkørsel eller aktive det er behageligt, trygt, tilgængeligt og trafik- interessegrupper kan inddrages i forhold til behov transportmidler – gerne i kombination. sikkert at opholde sig ved og komme til og fra samt koordinering af funktioner ved knudepunktet. • At synliggøre mulighederne for kombinations- terminaler og stationer. rejser. • Forenkler drift, ansvarsfordeling og finansie- • At gøre det nemt, trygt og trafiksikkert at kom- INSPIRATION ring af ventefaciliteter. me til/fra og opholde sig ved knudepunktet. Hamborg – Superknudepunkt (Switchh ved Berliner • Undersøger muligheder for mere indflydelse på Tor): Dette knudepunkt samler kollektiv trafik og togstationer, som DSB driver. PARTNERSKABER deletransport i et punkt. Alle transportformer i mo- • Indarbejder knudepunkter i planlægning lokalt, bilitets-app’en findes fysisk på dette sted og er også herunder prioritering af stier, arealer til butik- Driften af ventefaciliteter ved knudepunkter i den fysisk koblet gennem pladsens visuelle elementer. ker, beplantning, lys, drift m.m. kollektive trafik ligger hos NT, i kommunerne samt • Understøtter flere funktioner i knudepunkterne hos Nordjyske Jernbaner og DSB. Kommunerne har fx pakkeboks, take away m.m. ansvar for områderne omkring et knudepunkt. Bus- MÅLGRUPPER • Inddrager havne, lufthavn, handelscentre, eks- og togdrift bestilles og betales af Region og kommu- terne mobilitetsudbydere m.fl. i at forenkle og ner og har dermed en stor interesse i initiativet. synliggøre overgangen til bus, tog, samkørsel og aktive transportmidler. 13 2.4 Dør-til-dør-rejser

Mobilitetsbehovet er individuelt og en tur foregår fra dør til dør. Det skal være nemt at kombinere STRATEGISK INDSATS flere transportmidler for at kunne konkurrere med Fremme aktive transportformer og privatbilen. Skiftet skal gøres enkelt og fleksibelt. delt transport Nye mobilitetsformer som elløbehjul, elcykler, førerløs bus, plustur, forskellige typer af samkørsel osv. må indtænkes smart og benyttes på bedst mu- DET ARBEJDER VI VIDERE MED lig måde for at opnå en bæredygtig mobilitet. ✓ Fastholder flextur og plustur med mulighed for effektiv kollektiv trafik i hele regionen. ✓ Fastholder cykel og gang i Rejseplanen. FORMÅL ✓ Fastholder mulighed for cykelmedtagning i tog • At flere benytter sig af at kombinere transport- og bus. midler. ✓ Understøtter initiativer, der fremmer samkørsel i • At det er nemt, trygt og trafiksikkert at gå og landdistrikter. cykle til og fra knudepunkter, samtidig med at udformningen understøtter en god oplevelse af både skift og ankomst, hvor gå- og cykelturen DET VIL VI SÆTTE I GANG • Etablerer synlig, trygt og højklasset cykelparke- opleves kortere. INSPIRATION ring ved større knudepunkter. • At det er enkelt at forstå, finde og betale for en Kombinationsrejser ved BRT i Nantes (F): I Nantes • Prioriterer adgangsveje som stier og fortove, dør til dør-løsning udbudt af NT eller tredje- blev der arbejdet strategisk med etablering af BRT- samt god belysning samt oplevelser enten visu- part. stationerne, så det er muligt at kombinere bus med andre transportformer. elt eller gennem funktioner på strækningerne Det sker fx i form af samkørselspladser for både frem mod knudepunkter for kollektiv trafik. PARTNERSKABER cykler og biler udenfor centrum, som er gratis for • Indarbejder nye dør til dør-løsninger i Rejse- Der er brug for et tæt samarbejde med kommuner brugere af den kollektive trafik. Sammen med en planen. og NT om initiativet for at opnå succes. Samtidig høj busfrekvens i myldretiden bidrager det til at øge • Fokuserer på lette skift mellem transportmidler skal dialogen fortsættes med udbydere af nye tekno- incitamentet. Byen har reduceret både rejsetid og ved knudepunkter. logiske muligheder ift. at løse transportbehov på de mængden af biler betragteligt. • Afprøver nye typer af samkørselsordninger. korte afstande. • Understøtter arbejdet hen mod en abonne- mentsordning eller en simpel betalingsform MÅLGRUPPER på mobilitetsservices som indeholder én fælles platform.

14 Handlinger

3.1 Grøn omstilling i den kollektive trafik 3.2 Infrastruktur til alternative drivmidler 3.3 Cykling til hverdag og fritid 3.4 Trafiksikkert Nordjylland

Mål

FORBEDRE TRAFIKSIKKERHEDEN OG SUNDHEDEN, OG MINDSKE BELAST- NINGEN AF MILJØ OG KLIMA.

3 15 3.1 Grøn omstilling i den kollektive trafik

Brugerne af den kollektive trafik kan med rette forvente, at de har valgt et klima- og miljøvenligt STRATEGISK INDSATS transportmiddel. Derfor er det højt prioriteret, at Fremme grønne drivmidler der skal ske en grøn omstilling af busser og tog i Nordjylland. NT har allerede krav til den grønne omstilling indarbejdet i forretningsplanen med mål om, at by- og regionalbusser er fossilfrie i 2025 og DET ARBEJDER VI VIDERE MED emissionsfrie i 2030. Der sker i disse år en hastig ✓ Udbud af busser med krav om fossilfrie driv- udvikling i både rækkevidde, batteristørrelse og midler i stil med udbud gennemført af Region pris på fx brint- og batteribusser samtidig med at Nordjylland i 2019. mange nye teknologier vinder frem. ✓ Fastholder kørsel med GTL (naturgas) på Nord- jyske Jernbaners, der udleder færre partikler. ✓ Viderefører af trårigt forsøg med tre brintbusser FORMÅL i Nordjylland med start primo 2020. • Reducere CO2 emissioner • Reducere de negative miljøeffekter som partik- ler, NO , støj, lugt m.m. DET VIL VI SÆTTE I GANG x • Udruller NT’s mål om fossilfrie by- og regional- busser i 2025 og emissionsfrie by- og regional- PARTNERSKABER INSPIRATION busser i 2030 gennem udbud. Nordjyllands Trafikselskab er ansvarlig for udbud af Ved det kommende udbud af 64 regionalbusser i • Følger mulighederne for emissionsfrie regional- busdriften samt for vilkår i kontrakt ang. togdrift i 2020-2021 vil der være krav om drift med fossilfrie busser tæt. Nordjylland. De har samtidig stor viden om de tek- brændstoffer. Det vil betyde, at regionens udledning • Følger muligheder for yderligere grøn omstilling niske muligheder. I samarbejde med kommuner og af CO fra bustransport reduceres med 50%. i togdriften tæt, herunder elektriske tog. regionen stilles der krav til grøn omstilling i forbin- 2 delse med udbud. Der er brug for, at busoperatører- ne og Nordjyske Jernbaner spiller med og arbejder for at modne virksomheden til den grønne omstil- ling. Hertil kommer et dagligt fokus på blandt andet det at køre miljøvenligt, gør en stor forskel. MÅLGRUPPER

16 3.2 Infrastruktur til alternative drivmidler

99% af de mere end 2,5 mio. personbiler er benzin- eller dieselbiler. I landdistrikterne er der lav tilgæn- STRATEGISK INDSATS gelighed til fossilfrie drivmidler, ligesom mange i Fremme grønne drivmidler byerne bor i etagebyggeri, hvor det fx ikke er muligt at lade en elbil fra eget ladestik. Der er derfor brug for en koordineret indsats for at forbedre mulighe- den for grøn omstilling af personbilerne. Det gælder DET ARBEJDER VI VIDERE MED både information om muligheden for opladning af ✓ Udnytter erfaringer fra 62 ladepladser i projek- elbiler i det offentlige rum og at skabe større tilgæn- tet ”Partnerskab for øget e-mobilitet i Nordjyl- gelig til alternative brændstoffer. land”, der blev afsluttet i 2019.

FORMÅL DET VIL VI SÆTTE I GANG • At flere nordjyder skifter til biler på alternative • Skaber overblik over lademuligheder for elbi- brændstoffer. ler samt behov ved en kortlægning/analyse i • At kunne tiltrække turister og besøgende, der samarbejde med branchen og en række aktører kører i biler på alternative brændstoffer til på området. • Følger op på kortlægning/analyse af lademu- Nordjylland. ligheder og behovet heraf som fx en ny fase af projektet ”Partnerskab for øget e-mobilitet i PARTNERSKABER INSPIRATION Ideer til initiativer fra mobilitetsworkshoppen 19/9 Nordjylland”. Kommunerne har en central funktion ved udrul- 2019: Ladestationer ved småbyers byfunktioner; det • Undersøger muligheder for at understøtte opfø- ning af lademuligheder, idet ladestandere typisk skal være billigere med el til elbiler på landet; tek- relse af ladestandere i bolig-, andels- og ejerfor- er placeret på offentligt vejareal. Kommunerne har nologier skal gøre det nemt at vælge og benytte elbil. eninger. desuden mulighed for at stille krav ifm. byggesags- Inspiration fra samarbejdsmodellen for det digitale • Undersøger muligheder for at understøtte tank- behandling og indgå i samarbejde med boligfor- forsyningsnet, hvor man er nået i mål med fælles ning af biler med alternative brændstoffer (fx eninger, erhvervsdrivende, offentlige institutioner principper (fx mastepolitik) og en fælles retning kan brint). m.fl. med henblik på etablering af ladestandere og være til inspiration i forhold til udvikling af ladein- • Informerer om lade- og tankningsmuligheder. indsamling af oplysninger om eksisterende mulig- frastruktur. heder. Hjørring, Vesthimmerlands, Aalborg og Mariager- MÅLGRUPPER fjord Kommuner, Aalborg Havn og Region Nordjyl- land har i 2016-2019 gennemført projektet ”Part- nerskab for øget e-mobilitet i Nordjylland”. 17 3.3 Cykling til hverdag og fritid

Cyklen udgør en væsentlig andel af de ture, der foretages i Nordjylland – enten som selvstændige STRATEGISK INDSATS ture eller som del af en samlet tur, der indeholder Fremme aktive transportformer og andre transportmidler. delt transport Cyklen giver mulighed for at transportere sig på de kortere ture, men også de mellemlange ture er blevet mere tilgængelige med elcyklernes indtog. DET ARBEJDER VI VIDERE MED Selv på de korte ture under 5 km benytter mange i ✓ Etablerer cykelstier, cykelparkering og service- dag bilen. Der er derfor et stort potentiale for flere faciliteter rettet mod cyklister i kommunerne. cyklister. Det gælder både i forbindelse med pend- ling, når børn og unge skal i skole eller til fritidsak- tiviteter eller for de gæster og egne borgere i lands- DET VIL VI SÆTTE I GANG delen, der benytter en rekreativ rute på cykel. • Afdækker behov for stier, som går på tværs af kommunegrænser, herunder behov for tvær- kommunal supercykelsti. FORMÅL • Udpeger trygge og sikre cykelruter til glæde for • At flere korte ture foretages på cykel. både børn og voksne. • Flere kombinationsrejser med cykel inkluderet. • Fokuserer på cyklen som en del af en kombina- • Øget brug af de nationale og regionale stier. INSPIRATION tionsrejse ifm. rejseplan, knudepunkter, sam- • At forbedre mental og fysisk sundhed ved hjælp Region Hovedstaden arbejder sammen med 27 kørselspladser m.m. af aktiv transport. kommuner for at skabe en bedre cykelinfrastruktur, • Muliggør cykelmedtagning i tog og bus. der gør det sundt, nemt og sikkert at vælge cyklen • Gennemfører kampagner og andre initiativer PARTNERSKABER til og fra arbejde på strækninger over fem kilometer. for egne medarbejdere. Kommunernes engagement er afgørende for dette De har samlet det i et supercykelstisekretariat, der • Undersøger mulighed for en ny cykelbro over initiativ. Det er her beslutninger om etablering af koordinerer indsatsen mellem de involverede kom- Limfjorden centralt i Aalborg. cykelinfrastruktur tages, og hvor krav om stier og muner, herunder ansøgninger til puljer, faciliterer cykelparkering kan indarbejdes i lokalplaner m.m. en koordinering af serviceniveau og drift af super- Vejdirektoratet har en vigtig funktion både ift. selv cykelstier mellem kommunerne samt markedsfø- at etablere cykelinfrastruktur langs statsveje men ring af de 15 ruter. også som forvalter af eventuelle fremtidige cykel- puljer. Kommuner, Region og NT må i arbejdet med MÅLGRUPPER kollektiv trafik have fokus på også at medtage for- holdene for cyklister som et vigtigt transportmiddel til bus og tog. 18 3.4 Trafiksikkert Nordjylland

Trafikulykker har store konsekvenser for de involve- rede og er meget omkostningstunge for samfundet. STRATEGISK INDSATS Trafiksikre veje og stier er derfor en vigtig forud- Sikre et robust, effektivt og pålideligt sætning for bæredygtig mobilitet i Nordjylland. mobilitetsnet for varer og mennesker. Færdselssikkerhedskomissionens mål for 2020 ser ikke ud til at blive realiseret hverken på landsplan eller i Nordjylland. I 2018 steg antallet af ulyk- DET ARBEJDER VI VIDERE MED ker med dræbte eller personskadede med 11% til ✓ Fælles trafiksikkerhedsnetværk med 661. Derfor skal andre nye initiativer til. Særligt Nordjyllands Politi, Vejdirektoratet, Regionen uopmærksomhed, hastighed og kørsel i påvirket og kommunerne. tilstand er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken ✓ Vejdirektoratet og kommunerne arbejder syste- og er derfor i fokus. matisk med trafiksikre løsninger, hvor der er koncentration af uheld, ligesom de gennemfører trafiksikkerhedsrevision af nye anlægsprojekter. FORMÅL ✓ Kommunerne gennemfører sammen med Rådet • At arbejde for at færrest mulig bliver dræbt eller for Sikker Trafik kampagner og informations- kommer til skade i den nordjyske trafik. arbejde. • At understøtte initiativer målrettet trafiksikker Fotokilde: Rådet for Sikker Trafik adfærd. DET VIL VI SÆTTE I GANG • Følger op på nye mål og handlinger som nyud- PARTNERSKABER HISTORIK nævnt Færdselssikkerhedskomission udpeger. Det er primært kommunerne og Vejdirektoratet, Færdselssikkerhedskommisionen fremlagde i 2013 der har ansvar for den fysiske udbedring af vej- og handlingsplanen ”Hver ulykke er én for meget - et stinet. Information og kampagner, der sætter fokus fælles ansvar”. Målet var max. 120 dræbte og 1000 på trafiksikkerhed adfærd sker som et samarbejde alvorligt tilskadekomne årligt i 2020 på landsplan. både mellem kommuner i regionen og som del af Der blev derfor peget på 10 fokusområder. kampagner i regi af Rådet for Sikker Trafik og sam- Fokusområderne dækker både indsatser rettet mod men med politiet. adfærd og mod tekniske løsninger. MÅLGRUPPER

19 Handlinger

T.1 Partnerskab for bæredygtig mobilitet T.2 Digital infrastruktur og intelligente mobilitetsløsninger T.3 Rammer for bæredygtig mobilitet og incitamentsstrukturer Mål

HANDLINGER PÅ TVÆRS AF DE TRE MÅL: 1. FORBEDRE FREMKOMMELIGHEDEN OG STYRKE OPKOBLINGEN TIL RESTEN AF DANMARK OG EUROPA. 2. STYRKE MOBILITETEN LOKALT OG UDVEKSLINGEN MELLEM LAND OG BY. 3. FORBEDRE TRAFIKSIKKERHEDEN OG SUNDHEDEN, OG MINDSKE BELASTNINGEN TAF MILJØ OG KLIMA.

20 T.1 Partnerskab for bæredygtig mobilitet

Mobilitet for persontransport findes i mange udgaver. Projekter og forsøg fra hele verden kan STRATEGISK INDSATS inspirere til løsninger - også i nordjysk kontekst. Tiltaget er af generel karakter og dækker dermed Et mobilitetspartnerskab skal sætte rammen for flere af de strategiske indsatsområder. videndeling og innovation, skabe fælles platform for datadrevne analyser samt alliancer og projektsam- arbejder. Et samarbejde mellem aktører omkring DET VIL VI SÆTTE I GANG bæredygtig mobilitet samt konkrete virksomheder • Udvikler model for et partnerskab med eller institutioner kan frigive det potentiale, der er økonomi og/eller ressourcer fra Region for mere bæredygtig mobilitet. Nordjylland, kommuner, Vejdirektorat, NT, Aalborg Universitet samt relevante parter i erhvervslivet. FORMÅL • Påbegynder dialog med institutioner og virk- • At forbedre den oplevede og faktiske mobilitet. somheder, herunder afdække konkret mobili- • At få flere til at benytte den kollektive trafik, tetsbehov. samkørsel og aktiv transport. • Udvikler og koordinerer pilottest af nye meto- • At sikre en fælles nordjysk kompetence vedrø- vikling af initiativerne afgørende. Men succesen der og teknologier indenfor mobilitet. rende mobilitet ved at samle og dele viden om afhænger også af deres deltagelse i konkrete initia- • Udvikler projekter og søger funding til nye mobilitet samt facilitere samarbejder på tværs tiver, informationsindsats m.m. projekter. af sektorer. • Samler data til brug for planlægning for mobili- • Gennemføre test- og forsøgsprojekter med fokus tet og grøn omstilling. på borgerrettet mobilitet. INSPIRATION Groningen (NL) – Mobility Innovation Center: • Udvikler platform med best practice for mobi- • At understøtte OPP-og OPI-projekter (offent- Centeret samler myndigheder, vidensinstitutioner litet. lig-privat innovation) samt samle relevante og virksomheders viden om mobilitet og arbejder • Afprøver projekt med mobilitetsrejsehold, hvor parter til projektansøgninger. sammen om udvikling, integration og især imple- et team med forskellig viden kommer ud på mentering af nye, innovative mobilitetsløsninger for arbejdspladsen for at drøfte og sammensætte PARTNERSKABER lokale og regionale mobilitetsudfordringer. målrettede løsninger for bæredygtig mobilitet Initiativet er båret af en tankegang om fællesskab ud fra en lokal kontekst. og forankring lokalt. Alle byder ind med relevant MÅLGRUPPER • Afrapporterer årligt til kontaktudvalget. kompetence og viden omkring mobilitet. Det sker ved at deltage med ressourcer og/eller midler samt deltage i tests, projekter m.m. Hos virksomhederne er engagementet ifm. ud- 21 T.2 Digital infrastruktur og intelligente mobilitetsløsninger

Nye teknologiske løsninger og brugen af alternative drivmidler kræver en basisinfrastruktur, herunder STRATEGISK INDSATS digital infrastruktur og kapacitet på elnettet m.v. Sikre god digital infrastruktur og Intelligente mobilitetsløsninger omfatter dels de intelligente transportsystemer mere traditionelle intelligente transportsystemer (ITS) dels nyere datadrevne teknologier ved brug af bl.a. apps. ITS formidler om køretid, vejarbejder, kø DET ARBEJDER VI VIDERE MED m.m. med brug af bl.a. realtidstavler. De nye mere ✓ Udnytter den synergi, der er opnået gennem datadrevne løsninger kan oplyse og påvirke trafi- fælles interessevaretagelse i Business Region kanterne gennem skræddersyede informationer før North Denmark-initiativet ”5G – Nordjylland og under rejsen. Det sker typisk gennem apps, der som test-site”. tilbyder informationer på tværs af transportmidler. ✓ Aalborg Kommune og Vejdirektoratet gennem- fører projekter om trafiksikkerhed og fremkom- melighed på vejnettet. FORMÅL ✓ Realtidsinformationssystemer mv. i den kollek- • Sikre digital infrastruktur fx 5G, der muliggør nye tive trafik, multimodale rejseplanlæggere og i mobilitetsløsninger. bidrage der, hvor markedskræfterne ikke slår til. Rejseplanen. • Anvende intelligente mobilitetsløsninger til at TeleCare Nord er en telemedicinsk servicefunktion fremme mobiliteten på en bæredygtig måde uden under Region Nordjylland, der tilbyder behandling DET VIL VI SÆTTE I GANG at etablere ny infrastruktur. over afstand til blandt andet KOL-patienter. • Videreudvikler Rejseplanen, så den kan omfatte • Optimere udnyttelse af den tilgængelige kapacitet mobilitetsabonnement (MaaS). ved anvendelse af ITS fx ved Limfjordstunnelen. INSPIRATION • Undersøger og udvikler apps skræddersyet • Understøtte transportmiddelvalg og rutevalg. Ideer til initiativer fra mobilitetsworkshoppen 19/9 særlige brugergrupper fx unge og samkørsel på • Forbedre den oplevede mobilitet. 2019: Adaptiv fartpilot, smallere vejbaner, trafik- virksomhed. information og realtidsdata bør inkludere bus/tog, • Afprøver fælles driftscenter med henblik på PARTNERSKABER samkørselsapp til unge på ungdomsuddannelser, sikre kommunikation mellem centrale aktører. Udvikling af intelligente transportløsninger sker i et bedre inklusion af skræddersyede løsninger for • Gennemfører PR for MinRejseplan med fokus tæt samarbejde mellem AAU, NT, kommuner, stat, samkørsel på virksomheder. på bilisterne. region samt en række virksomheder. • Understøtter bedre informationssystemer og Siden 2015 har de 11 nordjyske kommuner og MÅLGRUPPER: videomødefaciliteter med henblik på virtuelle Regionen samarbejdet for at mindske udbydernes møder. barrierer ift. mobil- og bredbåndsdækningen, og • Understøtter udvikling og udbredelse af ved at undersøge, hvordan det offentlige kan telemedicin. 22 T.3 Rammer for bæredygtig mobilitet og incitamentsstrukturer

Lovgivning, krav og afgifter sætter rammer for og påvirker den grønne omstilling. Det kan være STRATEGISK INDSATS direkte krav til typen af køretøj, men også indirekte Understøtte areal- og erhvervsudvikling, i form af afgifter på el og brændstof. som fremmer bæredygtig mobilitet Den grundlæggende tanke bag en ændret incita- mentsstruktur er en social, miljømæssig og øko- nomisk balanceret struktur, hvor de nuværende DET ARBEJDER VI VIDERE MED indtægter fra biler fordeles anderledes og bæredyg- ✓ Fastholder arbejdet med at påvirke lovgivning tige valg understøttes. på nationalt og EU niveau for at fremme den grønne omstilling i Nordjylland. FORMÅL DET VIL VI SÆTTE I GANG • At reducere CO2 og negative miljøeffekter. • At sikre gode muligheder for grøn omstilling på • Udnytter miljøzonen i Aalborg til at fremme transportområdet i Nordjylland. grøn omstilling. • At gøre det mere attraktivt at benytte alternati- • Udnytter muligheder fra puljer og programmer ver til privat bilkørsel. til at fremme grøn omstilling i Nordjylland. • At undgå transportspild og tab af tid. • Påvirker grøn omstilling for køretøjer til • At skabe en struktur, der imødekommer de erhvervsmæssig brug (tung transport og vare- samfundsmæssige fordele og ulemper samlet biler). • Udvider ordninger med særlige vilkår for emis- set. INSPIRATION sionsfrie biler fx takststruktur ifm. parkering. På mobilitetsworkshoppen d. 19/9 2019 blev der • Undersøger særlig rabatordning for nye kunder ønsket rammer og finansiering, der muliggør flere PARTNERSKABER i den kollektive trafik. OPI-projekter (Offentlig-Privat-Innovation) som Både politikere og administration vil benytte rele- • Afprøver projekter med pointsystem for bære- fx DriveSweden. Ydermere ideer som ”Transport- vante fora til at påvirke rammer og lovgivning in- dygtige valg fx som en konkurrence, kampagne skat i myldretiden de steder, hvor der er trængsel”; denfor den grønne omstilling til gavn for nordjyske o.l. ”Befordingsfradrag for cyklister”; ”Optjen point til tiltag. Det gælder både gennem Danske Regioner, • Understøtter ændringer i afgiftsstruktur ifm. kulturtilbud”; ”Firmabetalt elcykel” m.m. KL, i politiske udvalg m.m. grøn omstilling bl.a. afgiftslettelse på el til Ændringer i incitamentsstrukturer besluttes på elbiler. statsligt niveau og gennemføres over længere tid. MÅLGRUPPER Regionen vil bakke op om initiativer, forsøg og skridt på vejen.

23 Vi står sammen

Nordjylland har en unik tradition for at samar- Lokalt kan kommunerne sætte nye initiativer i bejde på en række områder, herunder omkring gang, lave planer, bygge veje, stier m.m. transport og mobilitet. Forandringen skabes helt tæt på den enkelte borger. Derfor er partnerskabet med erhvervsliv, Den nye masterplan er derfor også et resultat af borgergrupper, skoler m.v. afgørende for succes. et samarbejde mellem kommuner, trafikselskab, Vi står sammen på tværs af organisationer og på erhvervsliv, interesseorganisationer, uddannel- tværs af geografi. sesinstitutioner, stat og region. En mobilitets- gruppe med bred repræsentation har sat retning Staten og EU sætter en række rammer med stor for planen. betydning lokalt. Det gode samarbejde både ad- Planen bygger oven på en række fælles infra- ministrativt og politisk understøtter de nordjyske strukturplaner. I 2009 satte en fælles plan for mål. udvikling af infrastruktur i Nordjylland retning for fælles prioriteringer. Prioriteringerne er vi- LOKALE PRIORITETER dereført i efterfølgende planer og udgør et fælles Lokalt er der initiativer, der har en særlig kom- udgangspunkt for infrastrukturønsker på stats- munal prioritet. Disse lokale prioriteter kan ligt niveau. Dette fælles udgangspunkt betyder, at udføres parallelt med de fælles handlinger og har der lyttes, og at der er grobund for samarbejde på bred opbakning. tværs af regionen. Det gælder f.eks. udbygninger af veje som Rute 507 (Aalborg-Randers) og Rute 40 (Skagen-Ål- Det gode samarbejde er derfor også fundament bæk). Disse ruter har stor betydning for f.eks. for et fælles afsæt for en ny tilgang til transport, turisme og pendling lokalt. hvor helhedsorienteret mobilitet er i fokus. Både udvikling og eksekvering af løsninger for bæredygtig mobilitet i Nordjylland er sket i et nordjysk partnerskab. Ingen kan det hele, men alle kan noget. Og vi er fælles om at nå målene!

24 25 Fælles om bæredygtig mobilitet KKR NORDJYLLAND

FORBEDRE FREMKOMMELIGHEDEN OG STYRKE STYRKE MOBILITETEN LOKALT OG UDVEKSLIN- FORBEDRE TRAFIKSIKKERHEDEN OG SUNDHE- OPKOBLINGEN TIL RESTEN AF DANMARK OG GEN MELLEM LAND OG BY. DEN, OG MINDSKE BELASTNINGEN AF MILJØ OG 1EUROPA. 2 3KLIMA. 3. Limfjordsforbindelse over Egholm Den nordjyske jernbane Grøn omstilling i den kollektive trafik » Statslig anlægslov og finansiering » Effektive og hurtige landsdelstog » Forsøg med brintbusser » Fossilfrie busser De vestlige vejakser » Banen Hobro-Frederikshavn/Hirtshals Ten-T klassificeret » Grøn omstilling af togdrift » Styrker de tre vejakser: Hanstholm-Skive- » To spor på hele eller dele af banen Aalborg- Herning (Rute 26/34), Thisted-Aalborg og Infrastruktur til alternative drivmidler Frederikshavn Fjerritslev-E45 (Hobro/Haverslev) » Flere lademuligheder for elbiler Transportkorridorer på tværs af landet Hovednet for kollektiv trafik » Tankning med alternative drivmidler » Regional togdrift med høj frekvens » Midtjysk Motorvej og Kattegatforbindelse Cykling til hverdag og fritid » Regional togdrift udvides til Hobro » Højeste status på Ten-T for vej og bane » Cykelstier, cykelparkering m.m. » To fjerntog i timen til Aalborg Lufthavn » Stier på tværs af kommunegrænser Effektiv og bæredygtig godstransport » Fastholder og udvider bussernes hovednet » Cyklen som del af en længere rejse » Støtter nordjyske havne » Thybanens kobling til resten af landet » Politisk beslutning om elektrisk togdrift i » Højklassede plusbusser i Aalborg Trafiksikkert Nordjylland Vendsyssel og højklasset bane til havne Knudepunkter for persontransport » Systematisk arbejde med trafiksikkerhed » Viden og innovation om teknologi, forret- » Følge op på Færdselssikkerhedskom- » Knudepunktstrategi i hele regionen ningsmodeller og drivmidler missionens mål » Videreudvikler knudepunkter Dør-til-dør-rejser » Samkørsel, flextur og plustur i hele regionen » Højklasset cykelparkering og lette skift » Abonnementsordning for mobilitet

THANDLINGER PÅ TVÆRS AF DE TRE MÅL Partnerskab for bæredygtig mobilitet Digital infrastruktur og intelligente Rammer for bæredygtig mobilitet og » Model for et nordjysk partnerskab mobilitetsløsninger incitamentsstrukturer » Innovative løsninger og teknologier, funding, » Videreudvikler rejseplanen » Påvirker lovgivning nationalt og i EU viden, data og fælles nordjysk platform » Systemer og teknologier der understøtter » Puljer og programmer til at fremme grøn om- » Mobilitetsrejsehold til at rådgive virtuelle møder, telemedicin, nye mobilitets- stilling i Nordjylland virksomheder former m.m. » Ændringer i afgiftsstruktur ifm. grøn omstilling » Særlige vilkår for emissionsfrie biler og rabat- ordninger for nye kunder i den kollektive trafik