SLÆDESPORET Nr

SLÆDESPORET Nr. 29 August 2011 8. årgang

Knud Rasmussen Selskabet Indholdsfortegnelse

Eskimo - The biggest Picture Ever Made...... 143 Omkring et brev...... 151 Ada Blackjack Johnson Wrangel øens heltinde...... 156 Nikita Ovsyanikov - Wrangel Øens helt...... 158 Fra Ib Eisenhardt billedbog...... 159 Fra en helt anden verden...... 160

Forside: Ray Mala Nyt design nyt layout

Slædesporet har fået nyt design og layout. rathed til altid at give en hånd med. Knud Forsiden er ikke længere den samme og vi Rasmusssen Selskabet er 100% afhængig håber I kan lide den nye. Vi fejrer fornyelsen af frivillig arbejdskraft og indtil nu har vi med et billede af en jupik maske fra Alaska heldigvis aldrig manglet hjælpende hænder. som pryder forsiden. Tidligere stod navne- Selskabets hjemmeside vil også i den nærme- ord med kursiv, det har vi droppet sammen ste fremtid undergå en forvandling. Der vil med andre egendommeligheder. Vi mener komme nyt og mere spændende layout, lige- der giver en roligere og dermed læsevenlig som der vil komme mere information f.eks. flade. Det nye design er ikke endeligt og vi vil alle bestyrelsesmøde referater i fremtiden pønser på yderligere forbedringer. I den for- kunne læses på vores hjemmeside. Aktu- bindelse modtager vi gerne ris og ros samt elle nyheder og arrangmenter vil også blive eventuelle ideer. Det er ikke alt som er mu- annonseret der. Indholdsmæssigt vil både ligt, men vi vil alligevel bestræbe os på at hjemmesiden og Slædesporet afspejle Knud gennemføre det umulige. Rasmussens egen interesse i de arktiske folks Som det fremgår andesteds så har vi fået ny etnografi, således at vi beskæftiger os med bestyrelse ligesom vores formand Ib Eisen- alle de arktiske folkeslag samt den forskning hardt gennem mange år efter eget ønske er som omhandler dem. I nærværende num- gået af. Vi vil gerne takke Ib for den store mer af Slædesporet, kan I således læse både indsats han har ydet gennem årene. Den om inuit i Alaska, Canada og Grønland. Vi nye formand er tidligere næstformand favner lidt bredere end hidtil men holder os Claus Oreskov og Ib Eisenhardt er nu næst- indenfor den verden som var Knud Rasmus- formand. Vi kan derfor stadig trække på sens egen. Ib Eisenhardts store grønlandsviden og pa-

Eftertryk af artikler kun med forfatterens tilladelse Layout og tryk: Hans Christian Heickendorf De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfat- Oplag: 300 eks. ternes egne og dækker ikke nødvendigvis Knud Rasmussen Selskabets synspunkter. ISSN 1603-9246

142 Eskimo – The Biggest Picture Ever Made af Claus Oreskov ”Før sit ophold hos de hvide mænd havde for dårligt udrustet til en Arktisk ekspedition han aldrig tænkt, at frihed kunne berøves et og det er i sidste øjeblik, at Mala dukker op og menneske” redder dem fra kuldedøden. De overtaler Mala (Peter Freuchen: ”Rømningsmand”) til at tage med dem tilbage til RCMPs kvarter, hvor han venter på, at politiinspektøren skal Scenariet er Hudson Bugtens inuit befolkninger dukke op. Politiinspektøren bliver aldeles omkring 1920’erne. Storfangeren Mala lever rasende, da han ankommer og ser fangen i harmoni med sig selv og sine omgivelser. En gå frit omkring. Mala bliver nu lænket med dag dukker en bekendt op, som har besøgt håndjern til sengen om natten. Han flygter de hvide pelshandlere og hvalfangere. Han og de to samme RCMP- folk, som først fremviser de rigdomme, han har erhvervet, fandt ham, sætter efter ham. Filmen slutter, bl.a. en riffel og synåle af metal. Malas kone hvor Mala og hans ene kone Iva undslipper Aba overbeviser ham om, at de skal rejse den i storisen, hvor det beredne politi ikke kan lange vej ud til kysten af Hudson Bugten, forfølge dem. så de ligeledes kan få del i den hvide mands Drejebogen herligheder. Mala har masser af førsteklasses Drejebogen er udarbejdet af Peter Freuchen pelsværk at handle med og han beslutter og John Lee Mahin ud fra Freuchens sig for rejsen. Vel ankommet til den hvide roman ”Eskimo” om Hudsonbugtens kaptajn (spillet af Peter Freuchen) på hans eskimoer. Eskimo er på sin side en ”flydende hus” indgår Mala en handel til alles sammenskrivning af romanerne: ”Storfanger” tilfredshed. Kaptajnen insisterer på, at Aba og ”Rømningsmand”. Freuchen og Mahin skal tilbringe nætterne på skibet som hans måtte gennemskrive manuskriptet flere personlige elskerinde. Selv om eskimoerne gange, før det fandt nåde for folkene bag praktiserer konebytning indbyrdes, opfatter Hollywood-selskabet Metro-Goldwyn- Mala det som en fornærmelse, at Kaptajnen Mayer. Herved gik meget af det tabt, som bare kan bestemme over andres koner. giver bøgerne deres dybde og troværdighed. Kaptajnen lover ikke at røre Aba, og Mala Ikke mindst de etnografiske beskrivelser og indvilliger i at deltage i et hvalfangsttogt. personernes sammensathed. Imidlertid bryder kaptajnen sit løfte og voldtager Aba under en drukfest på skibet. Om morgenen kravler Aba døddrukken i land og kollapser ude på havisen. Her bliver hun antaget for en sæl og skudt. Mala vender tilbage fra hvalfangsten og erfarer, hvad der er sket, han dræber kaptajnen og flygter fra stedet med resten af sin familie. Mala flygter bort fra de hvide og finder sig to nye koner. Det beredne canadiske politi RCMP sender to betjente ud for at arrestere Mala. Men de er

143 Mala beundrer den hvide mands skydevåben De hvide går i land vej og forarbejdede varer gik den anden vej. Peter Freuchens litterære ærinde i bøgerne, der Hvor man før havde fanget for at forsyne ligger til grund for ”Eskimo”, er koloniseringen bopladsen, fangede man nu også med af Arktisk Canadisk på godt og ondt. Med handel for øje. Jo mere afhængige inuit blev afsæt i egne iagttagelser og erfaringer på af handelen, jo mere sårbare blev de overfor 5. Thuleekspeditionen, fremstiller han de økonomiske svingninger på verdensmarkedet væsentlige sider af koloniseringen. Gennem for pelsvarer a. Den nye økonomiske handelen, med bl.a. Hudson Bay Company, situation afstedkom en nedbrydning af kom inuitsamfundene til at udgøre periferien arbejdsfællesskabet og de relationer mellem i en Europæisk domineret global økonomi. bopladsens fæller, som havde styret det gamle Handelen introducerede nye forbrugsgoder økonomiske subsistenssystem. Tilsyneladende så som metalknive, synåle, gryder, rifler, ”uskyldig” handel indvirkede på hele sukker, te, kaffe, mel og tobak. Omvendt samfundsstrukturen og inuits værdisystem. forsynede inuit handelen med skind af I Romanen ”Rømningsmand” diskuterer forskellige slags, ligesom man arbejdede Mala med sin søn om det gavnlige i handelen periodevis indenfor hvalfangsten. Et klassisk med de hvide. Sønnen siger: ”Der hører kun koloni-udbytningsforhold var etableret, ræve til for at skaffe sig de hvide mænds hvor råvarer og tjenesteydelser gik den ene ejendele. Når blot man har ræve nok får

144 man alt fra deres beholdninger”. Hertil mødet mellem mennesker med forskellige svare Mala: ”Nej det er ligesom de køber en sædvaner og grad af naturbeherskelse. mands sind med, når de betaler hans ræve. Ligesom han giver en fremragende etnografisk Tit har jeg længtes efter samkvem med de fremstilling af central-eskimoernes etnografi. hvide mænd, men da huskede jeg på, at jeg Freuchens personer oplever kulturforskelle altid måtte mærke, de var mine herrer, og men også ligheder mellem hvide og inuit, da smeltede min længsel”. (Peter Freuchen ligesom forskellene i kultur og sociale 1956:254). Fælles kulturelle værdier slog mønstre mellem netsilikkerne og aivilikkerne ikke længere til i kampen for tilværelsen, tydeliggøres. Freuchen fremstiller også fordi samfundet gradvist blev opsplittet. de gensidige stereotyper og fordomme Der opstod sociale og økonomiske forskelle mellem hvide og inuit og mellem inuit mellem dem, der levede tæt på kolonimagtens indbyrdes. At aivilikkerne havde mange repræsentanter, og dem, der boede udenfor fordomme om netsilikkerne, ved vi også fra de hvides tryllekreds. Inuitsamfundets indre andre af 5. Thule- ekspeditionens deltagere sammenhæng blev alvorligt svækket, idet (Therkel Mathiassen 1928: 101), men i fordelingen af fangstprodukter ikke længere ”Rømningsmand” viser Freuchen hvordan fungerede til hele bopladsens gunst. Hvor de den sociale interaktion mellem de to grupper dygtige fangere tidligere havde delt fangsten delvis dikteres af disse fordomme. Man med bopladsfællerne, blev meget nu stuvet kan sige, at romanerne ”Storfanger” og af vejen med henblik på salg. Freuchen var ”Rømningsmand” er Freuchens etnografiske imidlertid ikke modstander af Hudson Bay bidrag til 5. Thule-ekspeditionen. Companys aktiviteter, hvilket også ville være Digtning og Sandhed underligt, når man husker på, at han selv var Freuchens styrke som romanforfatter ligger handelsmand i Thule. Imidlertid stoppede de bl.a. i, at han på eminent vis blander hvides dominans ikke ved den økonomiske digtning og sandhed. Han fortæller selv, udbytning. Den politiske og juridiske at han baserede sine romaner på virkelige dominans fulgte skarpt i hælene på handlen, begivenheder. Således også med ”Storfanger” i filmen repræsenteret ved det Canadiske og ”Rømningsmand”. Under sit ophold hos beredne politi (RCMP). Selvom hesten var central- eskimoerne hørte Peter Freuchen byttet ud med hundeslæden, var betydningen den samme. Inuits ældgamle sædvaner og opfattelser af juridisk retfærdighed var ikke længere gyldig. I denne nye verden, som inuit måtte tilpasse sig, var den fordums frie fanger en underordnet og inferiør person i forhold til de hvide herrer. Foruden den sårbare arktiske økologi måtte inuit nu også tilpasse sig kolonimagtens herredømme. Etnografisk fremstilling Freuchen nøjedes ikke med at demaskere koloniseringen af Arktis. Han tydeliggør også de forskellige kulturer, som er i spil gennem Ray Mala som kameramand

145 om en vis mand Uánguaq, der i selvforsvar tyske filminstruktør Joe May, som Peter havde myrdet to af sine stammefæller. RCMP, Freuchen først havde solgt rettighederne til. der var udstationeret i Chesterfield, pågreb Hollywood havde brug for Freuchen som Uánguaq, men det lykkedes ham senere at etnografisk konsulent på filmen og han fik flygte fra den hvide mands straf. Freuchen en betydelig rolle som den korrumperede hørte bl.a. historien fra sergent Douglas fra kaptajn. Freuchen opholdt sig i Hollywood RCMP, som var den, der arresterede Uánguaq. under filmforberedelserne og giver en bramfri Uánguaqs dristige flugt og skæbne inspirerede beskrivelse af dette verdensfjerne og kunstige Freuchen til Mala, hovedpersonen i Eskimo, miljø i sine erindringerc. Både Grønland og sergent Douglas blev til filmens Captain og Hudsonbugten lå for langt væk mente Mate . Knud Rasmussen omtaler også MGM og det blev bestemt, at optagelserne Uánguaq i ”Fra Grønland til Stillehavet”b, skulle foregå i Alaska. Som filmens instruktør således som han hører hans historie fra udpegede man Van Dyke, der havde gode Uánguaqs onkel, åndemaneren Igjugarjuk. erfaringer med at filme i forskellige lande og Ud fra disse få sande episoder digter Freuchen kulturer. Skuespillerne var efterhånden på sin fortælling, sådan som den kunne have plads, men man manglede stadig hovedrollen udspillet sig i det miljø omkring Hudson Bay Mala. ”Så en dag kom der en elendig fyr og på den tid, hvor Uánguaq levede. Genren sjoskende til MGM-studierne. Han hed Ray er socialrealistisk og personerne er varme, til Wise og var halveskimo”, skriver Freuchen tider grusomme, levende og konfliktfyldte (Peter Freuchen 1955: 131). Ray var måske mennesker. Romanens Mala er en sammensat knapt så elendig som Freuchen skriver. Han personlighed, der rummer både ondskab, var ganske vist vokset op i Nord-Alaska kærlighed samt tro og tvivl. Filmens Mala under fattige forhold som søn af en russisk derimod er den klassiske ædle vilde. Det handelsmand og en inupiaq-mor. Hans er ikke lykkedes at overføre Freuchens eskimoiske navn var Ach-Nachak og han talte sammensatte personer til filmen. inupiaq flydende. Imidlertid uddannede Ray Peter Goes to Hollywood wise sig til kameramand, og det var i denne Metro-Goldwyn-Mayer (MGM) købte egenskab, han opholdt sig i Hollywood. retten til filmen ”Eskimo”, gennem den Hvad Freuchen ikke vidste, første gang han mødte Ray, var, at denne i 1924 var rejst over Beringstrædet til Tjukotka sammen med Knud Rasmussen. Ray var med som fotograf, idet Knuds fotograf Leo Hansen var på vej til Wrangel øen for at undsætte nogle nødstedte ekspeditionsfolk. Som Malas første kone fandt man frem til Lulu Wong en smuk kineserinde og søster til den berømte stjerne Anna Mae Wong. Malas anden kone Iva, som han undslipper sammen med, skulle spilles af Lotus Long en delvis japansk og hawaiiansk skønhed. En Mala og hans kone ved snehuset lille rolle som Malas medkone blev besat med

146 Mala i kamp med den onde kaptajn den japanske skuespillerinde Iris Yamaoka. håret sat inden optagelserne. Ved en lejlighed Skal man tro Freuchen var det ren racisme, gik han hen og ragede rundt i hendes hår, så at man ikke ansatte eskimoer til disse roller. hun kunne se troværdig ud på filmen. Om Instruktøren Van Dyke skulle selv spille den efteråret flyttede hele holdet tilbage til Teller lidet sympatiske politiinspektør. De vigtigste og ved vinterens komme skulle der bygges roller var besat og nu gjaldt det bare om at snehuse. Problemet var bare, at ingen af komme op til Alaska. de stedlige eskimoer anede, hvordan man Op til Alaska, hvor lykken venter dig byggede et snehus. I Alaska boede man Filmholdets hovedkvarter var Teller, hvor ikke i snehuse og løsningen blev, at Peter man brugte en tidligere slagtehal til indendørs Freuchen byggede snehusene til filmens optagelser. De udendørs optagelser foregik bopladser (Peter Freuchen 1933). Det blev oppe ad Tacksack Floden. Her indrettede til tre af slagsen. Den første smeltede, den man to lejrpladser, en for filmselskabet og anden havde snefrie fjelde som horisont, Hollywood-stjernerne (Camp Hollywood) og men endelig fandt Freuchen et egnet sted nær en anden for eskimoerne, der skulle medvirke Nome. I Nome fik filmholdet en mulighed som statister. Peter Freuchen var den eneste for socialt, og selskabeligt samvær med hvide mand der foretrak at bo i eskimolejren. lokalbefolkningen. Hverken Ray eller Peter Freuchen kom godt Da ”Danser med ulve” kom op i 1990, hed ud af det med Anna Mae Wong, Lotus Long det sig, at Hollywood endelig og for første og Iris Yamaoka. Freuchen var flere gange gang anvendte de amerikanske urfolks eget ved at få spat over deres skuespillernykker sprog. Man kan sige, det er en sandhed og evige jamren og beklagelser, ligesom det med modifikationer, for i ”Eskimo” taler irriterede ham, at Wong insisterede på at få eskimoerne faktisk deres eget sprog inupiaq.

147 Kineserpigen og japanerne måtte lære 2011:69). deres replikker på inupiaq. Jeg er blevet Ray Wise var ikke den eneste person med gjort opmærksom på, at man i filmen taler forbindelse til Knud Rasmussen, som Peter mindst 3 forskellige inupiaq-dialekterd. Freuchen løb ind i på denne tur. Knuds Hovedpersonen Mala taler malimiut, medens billede hang i folks stuer, og der gik mange hovedparten af statisterne taler kingikmiute, historier om ham. I Teller mødte han Kaptain medens færre taler kawerangmiut, som er Joe Bernhardt som havde sejlet Knud til den lokale dialekt i Teller. Hvad der for os Sibirien i sin skonnert Teddy Bear. Bernards lyder som ét sprog, er altså 3 forskellige og datter Elizabeth giver en kort men kærlig afvigende dialekter. beskrivelse af Freuchen i sin selvbiografi. De Van Dyke ønskede nogle jagtscener med to havde noget tilfælles. Som barn mistede i filmen. En hvalrosjagt blev filmet ovre Elizabeth begge ben som følge af frostskader. ved Herald øen i det Tjuktiske Hav nord Peter tog hende på skødet og så fortalte de for den Tjuktiske halvø. Ligeledes fik man hinanden om deres handikap (Elizabeth en isbjørnejagt i kassen ved Herald-øen, Bernhardt Pinson 2004:189). Som voksen hvor der er en ganske stor koncentration havde Elizabeth et stort signeret billede af af isbjørne. Der blev også filmet ved Kap Peter hængende i sin dagligstue, hvorpå der Lisburne i farvandet ud for Point Hope, og stod: ” Thanks for the winter 1933, yours ved Serdtse Kamen på Tjukotka-halvøen. truly, Peter Freuchen”. Her deltog sibiriske jupik (inuit) i en Final Cut og Premiere hvalfangst og partering. Kødet blev brugt Nu var det bare om at få pudset filmen af i som proviant og hundefoder. Optagelserne Hollywood-studierne. Freuchen beskriver, på den sibiriske side blev lavet uden tilladelse, hvordan der blev bygget kahyt og lavet og på et tidspunkt blev MGMs skib Nanuk snemarker og snehuse af pap. Til hans store jagtet af en sovjetisk isbryder (Lael Morgan fortrydelse, fik han selv forbud mod at klippe sit hår og skæg i de 4 måneder, man filmede. Verdenspremieren fandt sted i Astor-Teatret Iñupiaq på Broadway og anmeldelserne var absolut gode. Derefter gik filmen sin verdens gang. Betegnelsen ”Iñupiaq” betyder et Den fik en positiv modtagelse, som det virkeligt eller ægte menneske (iñuk islandske Morgunblaðið skrev: ”Uanset – menneske + piaq - virkelig/ægte). Det kan henvise til en person fra denne hvor filmen er blevet vist, har det vakt gruppe (Han er en iñupiaq), men kan overordentlig stor beundring og glæde blandt også bruges som et adjektiv (Hun er publikum”. en iñupiaq-kvinde). Flertalsformen For hovedpersonen Ray Wise var Eskimo af navneord er ”Iñupiat”, f.eks. siger starten på en filmkarriere. Hans kunstnernavn man iñupiat fra North Slope, når man refererer til en større gruppe. Sproget blev fra da af Ray Mala og i Hollywood, gik kaldes iñupik eller slet og ret iñupiaq. han under navnet Alaskas Clark Gable. Etnografisk tilbageblik I Alaska findes der omkring 13.500 Den amerikanske antropolog Ann Fienup- i iñupik upiat, hvoraf ca. 3000 taler Riordan har i nogen grad ret, når hun holder sproget. på, at filmen var med til at stereotypisere inuit

148 som en historisk heltetype (Ann Fienup- Mathiassen, Therkel Riordan 1990: 18-25 og 150-151). Ligesom 1928 Material Culture of hun mener, at konflikten mellem hvide og The Iglulik Eskimos. inuit er reduceret til en kamp mellem de Gyldendalske Boghandel ædle vilde og korrumperede hvide. Filmen – Nordisk Forlag kom, sammen med Knud Rasmussens ”Palos Morgan, Lael Brudefærd” og Robert Flahertys ”Nanook of 2011 Eskimo Star From the the North”, til at præge verdenssamfundets Tundra to Tinseltown the romantiske syn på inuit gennem lange Ray Mala Story. Epicenter tider. Man kan så beklage, at der gik Press Hollywood i Freuchens oprindelige jordnære Pinson, Elizabeth Bernhardt og langt mere komplekse kulturbeskrivelser. 2004 Alaska´s Daughter Filmen nøjedes imidlertid ikke med blot an eskimo memoir at fremstille inuit, som mennesker, der of the early twentieth besidder ukompliceret naturlighed, som er century. Utah State gået tabt hos os. For gennem modstillingen University Press mellem inuits ”naturtilstand”, og Vestens Logan,Utah. civilisation fremstår filmen ligeledes Rasmussen, Knud som et civilisationskritisk projekt. En 1925 Fra Grønland til civilisationskritik som også ligger implicit Stillehavet. Gyldendalske i Freuchen-citatet, som indleder denne Boghandel KBH. artikel. Noter Anvendt Litteratur: Fienup-Riordan, Ann a. Disse prissvingninger kunne føre 1990 Eskimo Essays Yup’ik til hungersnød se: Slædesporet Nr.25 2010 Lives and How We See S-84. Them. Rutgers University b. Knud Rasmussen ”Fra Grønland Press til Stillehavet” Side 213-220. Freuchen, Peter 1927 Eskimo en roman c. Peter Freuchen ”Fremdeles om Hudson-Bugtens frimodig” Side 125-137. Eskimoer. Gyldendalske Boghandel – Nordisk d. George Johnson (som selv er Forlag inupiaq) i privat e-mail til mig. 1933 Filmekspedition i Alaska. Politikkens Kronik den 14/5. e. Disse personer kom fra Waels, der 1954 Storfanger. Forlaget Fremad ligger 180 kilometer nordvest for Nome. På KBH. inupiaq hedder Wales ”Kingigin”, opkaldt 1955 Fremdeles frimodig. Gyldendal. efter et bjerg som knejser over bygden. 1956 Rømningsmand. Forlaget Fremad, Beboerne kalder sig selv for Kingikmiut - KBH. Kingigin-beboerne.

149 Knud Rasmussen selskabet inviterer til filmforestilling lørdag den 24. september kl 15 i Hundested Kino, Strandvejen 47, Hundested Forestillingen er forbehold Selskabets medlemmer Gratis entré Biografen deler parkering med Nordea

150 Omkring et brev Af Knud Michelsen I forbindelse med min bog Den unge bekræftede en hypotese, som jeg havde Knud Rasmussen, der belyser Knuds tidlige fremsat i bogen, men som det ikke havde ungdom gennem efterladte breve og andre været muligt at dokumentere. Mange, der kilder, var jeg taget ned til Nolde-museet har beskæftiget sig med brevmateriale, vil lige syd for grænsen ved Tønder. Hensigten sikkert nikke genkendende til situationen. var at få verificeret nogle afskrifter, jeg Der kan altid dukke et nyt brev op, måske havde modtaget af Knuds breve til den endda et, der fuldstændig ændrer det skuespilleruddannede præstedatter Ada billede, man ellers har tegnet, og det kan der Vilstrup, der blev gift med Nolde i 1902, selvfølgelig, fordi et brev i modsætning til men året før havde haft et forhold til Knud. en dagbog er noget, man giver fra sig, noget, De fire breve var offentliggjort i forbindelse man ikke mere har kontrol over, når det er med vandreudstillingen Emil Nolde og afsendt, og dermed noget, heller ikke den Danmark, der i 2009 blev vist på bl.a. efterfølgende forskning har kontrol over. Ålborg Kunstmuseum og Ordrupgaard. Det Brevet, der stammer fra februar 1902, hvor var i sidste øjeblik, jeg tog derned. Bogen var Knud er 22 år, er skrevet nogle dage før Ada på det tidspunkt færdig til trykning, men der Vilstrup gifter sig med Nolde og lyder sådan var endnu tid til rettelser i de nævnte breve. her: Især det ene, der var skrevet på en serviet ”Ada, jeg kunde ikke tale i Dag, da vi under et besøg på en kro og nu var halvt skiltes. Jeg havde for meget at sige, og derfor opløst og iturevet, var noget af en udfordring maa jeg skrive Blot en lille Smule. Du kom at stave sig igennem, og ganske rigtigt var og forsvandt saa pludseligt jeg kunde ikke der en del misforståelser i afskriften. Jeg begribe at Døren havde lukket sig efter dig for fik meddelt de nødvendige ændringer til bestandigt, kunde ikke fatte, at du virkeligt trykkeriet og blev først da opmærksom på, havde været her og nu ikke var til mere for mig for mig alene. Jeg kommer ikke til dig i Dag at der i museets arkiver faktisk fandtes andre som den der bebrejder, lister mig ikke op til ungdomsbreve fra Knud til Ada Vilstrup. I dig som den, der trygler, kommer blot for at min naivitet var jeg gået ud fra, at de breve, sige Tak og Farvel Ada hvor meningsløst, at vi der var udstillet, var de eneste bevarede, og skulde mødes, hvor brutalt, at jeg skulde faa eftersom min bog så vidt muligt tilstræbte dig at se, blot for at faa et Savn, der skulde fuldstændighed, i hvert fald hvad vigtige kraftrøve mig blot for at faa en Længsel mere i et Liv hvor man vader i Forhaabninger, der breve angik, var denne opdagelse jo noget altid bli’r bitre Løgne. Jeg har aldrig villet din af en streg i regningen. Jeg kunne nemlig Kærlighed den kunde jeg ikke gengælde som du hurtigt konstatere, at et af de oversete breve kunde give den, jeg vilde blot din Tillid, Ada, var ret så betydningsfuldt, fordi det til fulde1 dit Kammeratskab, din Tro paa at jeg vilde

151 Mand er min Ven, min gode, trofaste Ven, som har gjort usigelig meget for mig. Og han ved intet! Kan du forestille dig, hvilke Kvaler disse Par Linier rummer, og kan du forstaa, at blot Lyden af Ordet Ærlighed kan gøre mig gal. En svensk Forfatter har sagt: ”I kärlek finns ingen mann af ära.” Det er et Helvede at erfare denne Sætning, det er et Dommedagsopgør med sig selv at tilstaa det. Tænk dig, hvad det vil sige Ada! Sin gode – maaske bedste Vens Hustru!!! Og tænk dig, hvad det vil sige at fortælle dette til et Menneske som man vil skal holde af en; men, Ada, overfor dig vilde jeg være ærlig. Og saa vilde jeg om det skulde være foretrække din Foragt for dit Venskab. En Ting sagde du i Dag som har gjort mig usigelig ondt; jeg tror, at du har taget frygtelig fejl. Du sagde, Den unge Knud Rasmussen at vort Forhold forekom dig umoralsk. Ak, Ada, at du dog kunde sige sligt. Aldrig har jeg det ærligt her i Livet. Vi brugte aldrig de store staaet saa ren overfor en Kvinde som overfor Ord, naar vi var sammen, vi blot tav sammen dig, aldrig har jeg næret større Agtelse for noget i den Harmoni, som kun Kvinde og Mand, der end for Kvinden i dig. Og altid kom du saa fører Værdier sammen, kan skabe. Altid faldt hvid og lysende. Jeg gennemgaar i Tankerne du ind over mig som en Solstraale og du gjorde alle de Timer, vi tilbragte sammen. Du fik mig mig saa rolig og tryg. Du vidste jeg havde jo ligesom til at vokse vakte Trangen i mig til at sagt dig det, at der var noget der brændte mig, blive et bedre og ærligere Menneske.Men nu er noget, der sved; men aldrig frittede du mig ud, du borte og jeg rejser bort. –Foreløbigt rejser aldrig spurgte du, du lagde blot dine Arme om jeg ud til Tisvilde-Egnen ud til Sandkroen ak! min Hals og saa paa mig med dine store, aabne Sandkroen! Jeg vil til Sandkroen, skønt jeg øjne, saa at der faldt Ro over mig. Og saa troede føler at det Navn nu, da du blev borte kun jeg at jeg havde din Tillid. Ada du har selv, da bærer døde Minder i sig. I Morgen Formiddag du er gaaet min Tro og fulde Tillid og derfor 9½ skal et Nordbanetog føre mig bort fra alt vil jeg sige dig hvad jeg alligevel havde fortalt det, der har været. Og saa Farvel Ada og Tak! dig om vi havde vedblevet at ses. Du skal vide Jeg mødte dig jo i Aften sammen med de andre. det selv om du ikke vil forstaa det, selv om du Skønt jeg ikke saa paa dig kunde jeg mærke at maaske kommer til at foragte mig derfor. Jeg du gik stiv forbi uden at hilse. Skønt jeg jo paa vil tage Afsked med dig som en ærlig Mand, Forhaand kunde vide det gjorde det mig dog saa og Ada , naar vi skal være ganske ærlige bliver ondt at jeg fik Taarer i Øjnene. Og uvilkaarlig vi altid saa smaa saa smaa. Jeg traf paa min lod jeg alle de Mennesker, jeg kender, defilere Rejse en gift Kvinde, hvis Kærlighed jeg maatte forbi, Venner, Fjender og Ligegyldige dem alle gengælde. Kunde ikke andet! Vi er slet ikke saa sammen og saa fik jeg en Tanke som Knivstik stærke naar det kommer til Stykket. Hendes igennem mig: havde vi to du og jeg Raad til at

152 miste hinanden mellem de Mennesker, vi lever Nogen egentlig kærlighedserklæring bliver iblandt?? det faktisk aldrig til, men som i det nye brev søges ordet kærlighed erstattet med ord Knud.” som venskab og kammeratskab. I det sidste Jeg nævnte, at brevet bekræfter en hypotese, ord ligger dog samtidig nøglen til Knuds der ellers savner dokumentation, nemlig at opfattelse af det rette forhold mellem mand Knud i 1901 havde haft et forhold til den og kvinde, sådan som det fremgår af brevet ti år ældre Sigrid Engström, gift med den fra december 1901 til Ada. Her skriver han: kendte tegner og forfatter Albert Engström. ”Jeg har holdt af dig og jeg holder af dig Ganske vist nævnes ingen navne, men ud endnu. Jeg vil derfor af Hjærtet ønske at du fra signalementet og tidspunktet kan der maa faa det godt sammen med Maleren [dvs. ikke være tale om andre. I bogen antages, Nolde]. Lad mig bare sige dig én Ting: Kun at Knud har mødt ægteparret i februar, og som Kammeratskab kan et Forhold mellem at han igen mødes med Sigrid i Stockholm Mand og Kvinde komme til at staa; uden det bliver Kærligheden bare Sanselighed og Løgn. i maj 1901, denne gang med hende alene. Gid Maleren maa blive dig en Kammerat for Ud fra brevet at dømme har forholdet Livet.” givetvis også været en stærkt medvirkende Det er ikke ganske klart, hvad Knud grund til, at han tilbringer hele efteråret i forestiller sig ved begrebet kammeratskab, Stockholm. Det formodes ellers i bogen at baggrunden for dette ophold er, at han efter al sandsynlighed er blevet far og har fundet det mest formålstjenligt at forsvinde fra København. Med brevet bliver det også klart, at når Knud i et af de offentliggjorte breve til Ada, fra december 1901, skriver, at han ”blev hensynsløst borte fra hende af Kærlighed til en anden”, så er det Sigrid Engström, der hentydes til. I bogen optræder denne mulighed ikke, fordi det her antages, at forholdet efter hjemkomsten fra Sverige i maj måned var afsluttet. I juni måned er det nemlig Ada, der tilsyneladende helt beslaglægger hans opmærksomhed. I virkeligheden har tingene altså været mere komplicerede, hvad man også kan læse ud af de offentliggjorte breve, han sender til Ada. Bryllupsbillede af Emil og Ada Nolde

153 men vel noget i retning af et forhold mellem december 1927, hvor han skriver: to frie individer. Måske er det derfor, Ada ”Kære Ada og Emil Nolde. har anset deres forhold for ”umoralsk”. I et Tusinde Tak fordi I tænkte paa mig og sendte andet af de offentliggjorte breve taler Knud mig den smukke Bog, som jeg glæder mig meget om hendes ”store, frie Zigøinerliv”, men har til at læse. nok her tillagt præstedatteren et frisind, hun Deres ikke selv har kunnet genkende. Anledningen til det ”nye” brev er åbenbart, at Knud har Knud Rasmussen, talt med Ada samme dag og her kort inden Husker I, at det var i Hundested, at vi første hendes giftermål med Nolde ønsket både gang mødtes? Ejendommeligt nok er Hundested at gøre rent bord, retfærdiggøre sig og blevet mit kæreste sted i Danmark; og jeg har åbne mulighed for at bevare forbindelsen bygget et lille Hus derude og er helst der, naar jeg skal arbejde. med hende. Om det sidste lykkes, melder Nolde-museets arkiver ikke noget om, K.R.” men det er næppe sandsynligt. Det eneste yderligere vidnesbyrd om kontakt mellem Brevet kan umiddelbart virke lovlig formelt, Knud og Ada i hvert fald det eneste, vi men med tilføjelsen får han alligevel på en indtil videre er bekendt med! er endnu et fin måde åbnet den dør til fortiden, vi ellers af de offentliggjorte breve, et takkebrev fra må formode har været lukket til.

Knud Rasmussen Selskabet takker Velux fonden for modtagelse af 19.687,50 kr. til en folde og hæftemaskine. Takket være denne nyanskaffelse er produktionstiden for Slædsporet blevet reduceret til to dage hvor der før skulle bruges en uge.

154 Forelæsningsrække om Danmark og Arktis på Folkeuniversitetet i København. ANTROPOLOGI – Den arktiske forbindelse. Hold 1159: 5 tirsdage 16.15-18 (1/11-29/11) Ved mag.scient. Claus Oreskov (CO), lektor, ph.d., mag.scient. Frank Sejersen(FS), Københavns Universitet, rigsombudsmand Mikaela Engel (ME) og journalist Martin Breum (MB). Tilrettelægger: Claus Oreskov Arktis har altid haft en vigtig geopolitisk rolle f.eks. var Arktis det mest militariserede område, under den kolde krig. I takt med, at isen smelter i de arktiske farvande, stiger forhåbningerne om store olie- og gasforekomster. Hermed er magtspillet om Arktis sat i gang. Danmark har gennem vores relationer til Grønland en fremskudt position i denne globale magtkamp. Bag den strategisk jagt på geopolitiske interesser gemmer sig også andre aktører, f.eks. de oprindelige befolkninger i Arktis.Gennem nogle punktnedslag belyses vigtige sider af situationen i Arktis, ligesom de forskellige aktørers positionering afklares. Det gælder ikke mindst Danmarks og Grønlands relationer samt de cirkumpolare folks egne bestræbelser for at styre udviklingen. Kurset udstyrer deltagerne med en bred og kompleks basisviden, som er en god forudsætning for at forstå den aktuelle situation i Arktis samt at følge med i de kommende års politiske og menneskelige spil om herredømmet i nord. 1. Introduktion og beskrivelse af de cirkumpolare folk. (CO).2. Samerne på Kola- halvøen og den danske indsats for russiske urfolk. (CO).3. Arktisk Råd og den danske indsats i det arktiske samarbejde. (ME).4. Den arktiske transformation. (FS).5. Når Isen Smelter – Danmark som stormagt i Arktis, olien i Grønland og kampen om nordpolen. (MB). Søndre Campus (Metro: Islands Brygge).450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Tilmelding FolkeuniversitetetTlf: 35328710. Se også: http://www.fukoebenhavn.dk/

155 Ada Blackjack Johnson Wrangel øens heltinde af Erik Winther

Den danske filmfotograf Leo Hansen deltog i et frygteligt syn. I en af hytterne finder de den store slæderejse fra Nordvestpassagen og to lig og i den anden Ada Blackjack dybt langs med Alaskas kyst til Nome. Da Knud forkommen: ” Hun var ikke død, for et par Rasmussen bestemte sig for at forsøge indrejse store mørke øjne stirrede op imod os, og der i Sovjetunionen uden visa, måtte Leo Hansen lød en svag klynken. Da vi trådte nærmere, blive tilbage. Tilfældet ville imidlertid, at også begyndte hun at skrige som et vildt dyr. Hun Leo Hansen skulle betræde sovjetisk jord. En var halvt sindssyg af rædsel.” skriver Leo Han- amerikansk ekspedition under ledelse af Snow sen. Det viste sig senere, at ekspeditionen kun skulle nordpå for at filme storvildt. Desuden havde haft forsyninger med til seks måneder, havde Snow fået til opgave at hente en inuit- selvom det var planlagt, at den skulle blive i to kvinde - Ada Blackjack og nogle amerikanere år. Jagten var slået fejl og nogle af mændene - på Wrangel øen. Her var de blevet efterladt havde forsøgt at komme ind til fastlandet for nogle år før af den canadiske polarforsker at hente hjælp. I mellemtiden døde de andre Vilhjalmur Stefansson som et led i dennes mænd af sult, kulde og sygdom. Ada Black- plan om at kolonisere Wrangeløen, der på jack var den eneste overlevende. Hvor længe dette tidspunkt længe havde hørt til Rusland. hun havde været alene på øen kunne hun Da redningsholdet og Leo Hansen kommer ikke huske, men det måtte mindst være et par frem til lejren på Wrangeløen, mødes de af måneder. Ada Blackjack var en fattig enke,

156 og hendes søn led af tuberkulose. Hun var udelukkende taget med på den farefulde færd for at skaffe penge til behandling af sin syge søn. Hun blev senere gift og fik endnu en søn. Efter en skilsmisse slog hun sig ned i Nome, hvor hun arbejde i rendriften og supplerede lønnen gennem jagt og fangst. Ada Blackjack levede helt til 1983. Vilhjalmur Stefansson, der aldrig selv satte sin fod på Wrangeløen, hævdede i bogen ” The Adventure of Wrangel Island” at havde de fire unge mænd fulgt hans instrukser, ville de have klaret sig. Sandheden var dog, at de alle blev ofre for Vilhjalmur Stefanssons vanvittige eksperiment! Bøger til natbordet: Jennifer Niven: “Ada Blackjack: A True Story of Survival in the Arctic”.Hyperion 2003. Leo Hansen:” I Knuds slædespor”. Wester- mann 1953. Vilhjalmur Stefansson:” The Adventure of Ada Blackjack Johnson og hendes søn efter red- Wrangel Island”. J. Cape Ltd 192 ningsaktionen

Ada Blackjack Johnsons ulu

157 Nikita Ovsyanikov - Wrangel Øens helt

Wrangel Øen er et af polaregnenes vigtigste er på Wrangel Øen, bor han med sin familie beskyttede naturområder. Om vinteren i Sankt Petersborg. kommer tusinder af hunisbjørne for at gå Bog til natbordet: i hi her. Nikita Ovsyanikov: “Polar Bears: Living Nikita Ovsyanikov er seniorforsker fra With Bears” . Videnskabernes Akademi. Siden 1990 har Voyageur Press 1999. ISBN: 0896584267 han studeret isbjørnene på Wrangel Øen. Her bor han alene med isbjørnene som eneste selskab det meste af året. Takket været hans forskningsindsats er man i dag bedre i stand til at beskytte og sikre bjørnenes overlevelse. Han har fungeret som videnskabelig rådgiver for BBC film om Wrangel Øens isbjørne. Han er gift og har en datter, og når han ikke

158 Fra Ib Eisenhardts Billedbog

Med trommen Willemi Kuitse, Ujuat´s kone, Mecka (Willemi´s kone) samt Ujuat

Ammassalik 1955. Man ville arrangere hvad skal du have?”, ”25 kroner”. Om aftenen trommedans og Ib tog ud til Kap Dan for ankom Willemi sammen med flere andre at kontakte Willemi Kuitse, som gerne ville trommedansere og sangere. Man gik i gang deltage. ”Hvad skal du have for det”? Spurgte ved 8-tiden om aftenen og de første mange Ib. ” åh min riffel er gammel og rusten”, timer gik med at lave sjov med danskerne. ”jamen hvad skal du have?”, ”og mine sønner Men omkring midnat var stemningen vendt er dovne”, ”Willemi hvad skal du have?”, og nu blev der trommet og sunget på egne ”min kajak trænger til nye skind”, ”Willemi betingelser for ammassalikkerne selv.

159 KNUD RASMUSSEN Fra en helt anden verden SELSKABET Stiftet 2004 Bestyrelse: Formand Claus Oreskov 39461114 • [email protected] Næstformand Ib Eisenhardt 48712824 • [email protected] Kasserer Ole Max Olsen 47745540 • [email protected] Sekretær Lise Stampe Rasmussen 49135067• [email protected] Inuit i Alaska inddeles fortrinsvis i to grupper: Inupiat og jupik. Jupik blev koloniserede af Bestyrelsesmedlem Hans Chr. Heickendorf russiske handelsmænd i det 18. århundrede. 55985856 • [email protected] Sammen med handelsmændene ankom russisk ortodokse missionærer. Jacob Suppleant Netsvetov spillede en betydelig rolle i Birte Haagen misionsarbejdet blandt jupik og athapaska 45852035 • [email protected] indianerne. Moren var aleut og faren russisk, Suppleant dermed havde han en forudsætning for at Birgitte Van Zeijst forstå den lokale befolknings behov, og han [email protected] kunne begrebsliggøre kristendommen ud fra jupiks egne traditioner. Det var vigtigt, Suppleant Knud Michelsen for Jupik var selektive med hensyn til de 39627781 • [email protected] elementer af kristendommen, de accepterede, afhængigt af om de var forenelige med deres suppleant traditionelle tro. Man kaldte folk med en ib Wstergaard andersen blandet baggrund somJacob Netsvetov for [email protected] kreoler, og generelt var man mistroiske over Redaktionen af »Slædesporet« for dem. Fremtiden var imidlertid deres, idet – udgøres af bestyrelsen med deudgjorde fortroppen for en ny kultur som Claus Oreskov optog elementer fra flere sider. Den ortodokse som ansvarshavende redaktør. tro betyder meget i mange moderne jupiks Alle henvendelser vedr. udgivelsen bedes rettet til redaktøren identitet i dag. En identitet de deler med dele [email protected] af athapaska indianerne og aleut. Alaskas 2 andre urfolk.