SLÆDESPORET Nr
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SLÆDESPORET Nr. 29 August 2011 8. årgang Knud Rasmussen Selskabet Indholdsfortegnelse Eskimo - The biggest Picture Ever Made ..................... 143 Omkring et brev .......................................................... 151 Ada Blackjack Johnson Wrangel øens heltinde ............. 156 Nikita Ovsyanikov - Wrangel Øens helt ...................... 158 Fra Ib Eisenhardt billedbog ......................................... 159 Fra en helt anden verden ............................................. 160 Forside: Ray Mala Nyt design nyt layout Slædesporet har fået nyt design og layout. rathed til altid at give en hånd med. Knud Forsiden er ikke længere den samme og vi Rasmusssen Selskabet er 100% afhængig håber I kan lide den nye. Vi fejrer fornyelsen af frivillig arbejdskraft og indtil nu har vi med et billede af en jupik maske fra Alaska heldigvis aldrig manglet hjælpende hænder. som pryder forsiden. Tidligere stod navne- Selskabets hjemmeside vil også i den nærme- ord med kursiv, det har vi droppet sammen ste fremtid undergå en forvandling. Der vil med andre egendommeligheder. Vi mener komme nyt og mere spændende layout, lige- der giver en roligere og dermed læsevenlig som der vil komme mere information f.eks. flade. Det nye design er ikke endeligt og vi vil alle bestyrelsesmøde referater i fremtiden pønser på yderligere forbedringer. I den for- kunne læses på vores hjemmeside. Aktu- bindelse modtager vi gerne ris og ros samt elle nyheder og arrangmenter vil også blive eventuelle ideer. Det er ikke alt som er mu- annonseret der. Indholdsmæssigt vil både ligt, men vi vil alligevel bestræbe os på at hjemmesiden og Slædesporet afspejle Knud gennemføre det umulige. Rasmussens egen interesse i de arktiske folks Som det fremgår andesteds så har vi fået ny etnografi, således at vi beskæftiger os med bestyrelse ligesom vores formand Ib Eisen- alle de arktiske folkeslag samt den forskning hardt gennem mange år efter eget ønske er som omhandler dem. I nærværende num- gået af. Vi vil gerne takke Ib for den store mer af Slædesporet, kan I således læse både indsats han har ydet gennem årene. Den om inuit i Alaska, Canada og Grønland. Vi nye formand er tidligere næstformand favner lidt bredere end hidtil men holder os Claus Oreskov og Ib Eisenhardt er nu næst- indenfor den verden som var Knud Rasmus- formand. Vi kan derfor stadig trække på sens egen. Ib Eisenhardts store grønlandsviden og pa- Eftertryk af artikler kun med forfatterens tilladelse Layout og tryk: Hans Christian Heickendorf De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfat- Oplag: 300 eks. ternes egne og dækker ikke nødvendigvis Knud Rasmussen Selskabets synspunkter. ISSN 1603-9246 142 Eskimo – The Biggest Picture Ever Made af Claus Oreskov ”Før sit ophold hos de hvide mænd havde for dårligt udrustet til en Arktisk ekspedition han aldrig tænkt, at frihed kunne berøves et og det er i sidste øjeblik, at Mala dukker op og menneske” redder dem fra kuldedøden. De overtaler Mala (Peter Freuchen: ”Rømningsmand”) til at tage med dem tilbage til RCMPs kvarter, hvor han venter på, at politiinspektøren skal Scenariet er Hudson Bugtens inuit befolkninger dukke op. Politiinspektøren bliver aldeles omkring 1920’erne. Storfangeren Mala lever rasende, da han ankommer og ser fangen i harmoni med sig selv og sine omgivelser. En gå frit omkring. Mala bliver nu lænket med dag dukker en bekendt op, som har besøgt håndjern til sengen om natten. Han flygter de hvide pelshandlere og hvalfangere. Han og de to samme RCMP- folk, som først fremviser de rigdomme, han har erhvervet, fandt ham, sætter efter ham. Filmen slutter, bl.a. en riffel og synåle af metal. Malas kone hvor Mala og hans ene kone Iva undslipper Aba overbeviser ham om, at de skal rejse den i storisen, hvor det beredne politi ikke kan lange vej ud til kysten af Hudson Bugten, forfølge dem. så de ligeledes kan få del i den hvide mands Drejebogen herligheder. Mala har masser af førsteklasses Drejebogen er udarbejdet af Peter Freuchen pelsværk at handle med og han beslutter og John Lee Mahin ud fra Freuchens sig for rejsen. Vel ankommet til den hvide roman ”Eskimo” om Hudsonbugtens kaptajn (spillet af Peter Freuchen) på hans eskimoer. Eskimo er på sin side en ”flydende hus” indgår Mala en handel til alles sammenskrivning af romanerne: ”Storfanger” tilfredshed. Kaptajnen insisterer på, at Aba og ”Rømningsmand”. Freuchen og Mahin skal tilbringe nætterne på skibet som hans måtte gennemskrive manuskriptet flere personlige elskerinde. Selv om eskimoerne gange, før det fandt nåde for folkene bag praktiserer konebytning indbyrdes, opfatter Hollywood-selskabet Metro-Goldwyn- Mala det som en fornærmelse, at Kaptajnen Mayer. Herved gik meget af det tabt, som bare kan bestemme over andres koner. giver bøgerne deres dybde og troværdighed. Kaptajnen lover ikke at røre Aba, og Mala Ikke mindst de etnografiske beskrivelser og indvilliger i at deltage i et hvalfangsttogt. personernes sammensathed. Imidlertid bryder kaptajnen sit løfte og voldtager Aba under en drukfest på skibet. Om morgenen kravler Aba døddrukken i land og kollapser ude på havisen. Her bliver hun antaget for en sæl og skudt. Mala vender tilbage fra hvalfangsten og erfarer, hvad der er sket, han dræber kaptajnen og flygter fra stedet med resten af sin familie. Mala flygter bort fra de hvide og finder sig to nye koner. Det beredne canadiske politi RCMP sender to betjente ud for at arrestere Mala. Men de er 143 Mala beundrer den hvide mands skydevåben De hvide går i land vej og forarbejdede varer gik den anden vej. Peter Freuchens litterære ærinde i bøgerne, der Hvor man før havde fanget for at forsyne ligger til grund for ”Eskimo”, er koloniseringen bopladsen, fangede man nu også med af Arktisk Canadisk på godt og ondt. Med handel for øje. Jo mere afhængige inuit blev afsæt i egne iagttagelser og erfaringer på af handelen, jo mere sårbare blev de overfor 5. Thuleekspeditionen, fremstiller han de økonomiske svingninger på verdensmarkedet væsentlige sider af koloniseringen. Gennem for pelsvarer a. Den nye økonomiske handelen, med bl.a. Hudson Bay Company, situation afstedkom en nedbrydning af kom inuitsamfundene til at udgøre periferien arbejdsfællesskabet og de relationer mellem i en Europæisk domineret global økonomi. bopladsens fæller, som havde styret det gamle Handelen introducerede nye forbrugsgoder økonomiske subsistenssystem. Tilsyneladende så som metalknive, synåle, gryder, rifler, ”uskyldig” handel indvirkede på hele sukker, te, kaffe, mel og tobak. Omvendt samfundsstrukturen og inuits værdisystem. forsynede inuit handelen med skind af I Romanen ”Rømningsmand” diskuterer forskellige slags, ligesom man arbejdede Mala med sin søn om det gavnlige i handelen periodevis indenfor hvalfangsten. Et klassisk med de hvide. Sønnen siger: ”Der hører kun koloni-udbytningsforhold var etableret, ræve til for at skaffe sig de hvide mænds hvor råvarer og tjenesteydelser gik den ene ejendele. Når blot man har ræve nok får 144 man alt fra deres beholdninger”. Hertil mødet mellem mennesker med forskellige svare Mala: ”Nej det er ligesom de køber en sædvaner og grad af naturbeherskelse. mands sind med, når de betaler hans ræve. Ligesom han giver en fremragende etnografisk Tit har jeg længtes efter samkvem med de fremstilling af central-eskimoernes etnografi. hvide mænd, men da huskede jeg på, at jeg Freuchens personer oplever kulturforskelle altid måtte mærke, de var mine herrer, og men også ligheder mellem hvide og inuit, da smeltede min længsel”. (Peter Freuchen ligesom forskellene i kultur og sociale 1956:254). Fælles kulturelle værdier slog mønstre mellem netsilikkerne og aivilikkerne ikke længere til i kampen for tilværelsen, tydeliggøres. Freuchen fremstiller også fordi samfundet gradvist blev opsplittet. de gensidige stereotyper og fordomme Der opstod sociale og økonomiske forskelle mellem hvide og inuit og mellem inuit mellem dem, der levede tæt på kolonimagtens indbyrdes. At aivilikkerne havde mange repræsentanter, og dem, der boede udenfor fordomme om netsilikkerne, ved vi også fra de hvides tryllekreds. Inuitsamfundets indre andre af 5. Thule- ekspeditionens deltagere sammenhæng blev alvorligt svækket, idet (Therkel Mathiassen 1928: 101), men i fordelingen af fangstprodukter ikke længere ”Rømningsmand” viser Freuchen hvordan fungerede til hele bopladsens gunst. Hvor de den sociale interaktion mellem de to grupper dygtige fangere tidligere havde delt fangsten delvis dikteres af disse fordomme. Man med bopladsfællerne, blev meget nu stuvet kan sige, at romanerne ”Storfanger” og af vejen med henblik på salg. Freuchen var ”Rømningsmand” er Freuchens etnografiske imidlertid ikke modstander af Hudson Bay bidrag til 5. Thule-ekspeditionen. Companys aktiviteter, hvilket også ville være Digtning og Sandhed underligt, når man husker på, at han selv var Freuchens styrke som romanforfatter ligger handelsmand i Thule. Imidlertid stoppede de bl.a. i, at han på eminent vis blander hvides dominans ikke ved den økonomiske digtning og sandhed. Han fortæller selv, udbytning. Den politiske og juridiske at han baserede sine romaner på virkelige dominans fulgte skarpt i hælene på handlen, begivenheder. Således også med ”Storfanger” i filmen repræsenteret ved det Canadiske og ”Rømningsmand”. Under sit ophold hos beredne politi (RCMP). Selvom hesten var central- eskimoerne hørte Peter Freuchen byttet ud med hundeslæden, var betydningen den samme. Inuits ældgamle sædvaner og opfattelser af juridisk retfærdighed var ikke længere gyldig. I denne nye verden, som inuit måtte tilpasse sig, var den fordums frie fanger