Hospitalet i Risskov Historier fra Risskov

Psykiatrisk Hospital -fortid og fremtid

Udsendt af GrundejerforeningenSide 1Vejlby Fed foråret 2014 Hospitalet i Risskov Hospitalet i Risskov

Historiker Johan Bender, Risskov, fortæller: skov nemlig ikke som navn, og stedet herude nord til stedets særlige omdømme. Vi naboer kunne havde været genbrugt. På bagsiden stod der nem- for Aarhus var kun et goldt, sumpet og ubeboet uden for hospitalet møde patienter på spadsere- lig: ”Til Daarekisten”. Kært barn har mange navne! marskområde, kaldet Fedet – et slags upåagtet ture iklædt særlige uniformer. Af og til kunne man Jeg har siden forhørt mig om dens eksistens, men Indledning ingenmandsland, hvor vejlbybønderne drev deres høre råb, skrig og hyl derindefra – lyde, der med forgæves søgt at genfinde den. Hospitalet har ligget her i over 150 år. På den ene kreaturer ned om sommeren. Landevejen gik også moderne behandlingsmetoder nu er forstummet. På min vej langs stranden til min tidligere side lidt upåagtet – som en stat i staten. Ja, mange i en stor bue udenom, selv om man derved skulle Stedet og naboskabet var altså lidt specielt, men arbejdsplads på Katedralskolen i midtbyen kom jeg risskovsere kender måske ikke ligefrem noget op over den stejle bakke mod Vejlby for at komme ikke mere besynderligt, end at det som en selvføl- forbi ”Gallo Idræt”s grønne hus ved vandet, hvorfra videre til stedet – parken, hospitalskirke­gården, fra Aarhus videre nordpå – og ligeså opad den gelighed hørte med i vores bybillede, godt nok som man blandt andet kunne ro i kajak. Da jeg første bygningerne, det psykiatriske museum, og hvad modsatte vej tilbage nordfra til byen. en verden for sig. gang prøvede dette, blev jeg ledsaget af en øvet der ellers gemmer sig deroppe på bakken bag Hvilken rolle spillede Psykiatrisk Hospital i sig Jeg mener også at huske den store granitsten, roerske. Jeg spurgte, hvilken tilknytning hun havde murene og de store træer. selv og for udviklingen af Risskov? Den historie vil der stod på hjørnet af Grenåvej og Asylvej med sin til Gallo Idræt, og hun svarede smilende: Jeg er På den anden side er Psykiatrisk Hospitals vi meget gerne fortælle. indskrift ”Til Sindssygehospitalet”. Hospitalet har sindssyg! Hun virkede overhovedet ikke syg, men iøjefaldende bygninger i de smukke næromgivelser Det var ikke, fordi vi betragtede stedet og gennem sin lange levetid haft forskellige navne, og helt normal på mig, og jeg begyndte at komme i et markant monument og har bogstaveligt talt en naboerne på deres kendetegnende adresse som da man i 1970’erne ville skifte den gamle beteg- klubben, kom også ind i bestyrelsen som suppleant herlighedsværdi i Risskov. Det Risskov, som skylder specielt syge eller sære, men kammeraterne inde nelse ud med det nutidige ”Psykiatrisk Hospital”, i den periode, da Gyda Nielsen var formand, og vi hospitalet sin oprindelse og eksistens. Før Psyki- i Aarhus kunne finde på at drille med, at man jo vendte man den smukke sten om for at genbruge holdt vore bestyrelsesmøder i klubhuset ved vandet atrisk Hospital åbnede sine døre, eksisterede Ris- også ”kom fra Risskov af” med en plat hentydning bagsiden. Men det viste sig så, at den allerede før eller oppe på hospitalet.

Harald Selmer skrev i 1847 om sit valg af placering til det kommende hospital: med sin Hovedfacade mod øst, vilde man derfra til Hvad Naturomgivelserne angaaer, da lader denne Venstre have en dyb Udsigt ind i en Vig, hvor Ruinerne af Beliggenhed Intet tilbage at Ønske. De antydede Punkter Kalø Slot i klart Vejr præsentere sig, medens Helgenæs i Marselisborg Skov frembyde maaskee mere romantiske og de høje “Mols Bjerge” begrændse Bugten ligeoverfor, Partier og et mere malerisk Landskab, men Pladsen Nord og det aabne Hav Udbreder sig til højre med sine Sejlere, for Riis Skov turde dog overgaae dem i Simpelhed og og med Samsø som en mørk Stribe i Horizonten. Vi kun- Storhed. At Skoven vil borttage Udsigten til Byen fra de ne ikke andet end tillægge disse fri og friske Omgivelser, allerfleste Punkter, kunde næsten ansees for en ligefrem hvor Land og Hav ligesom forener sig for at gribe og Fordel, da et saadant dagligt Skue dog mangen Gang udvide Gemyttet, en vis positiv Vægt; thi uden at ville vilde vække uopfyldelige Ønsker. tilskrive Beliggenhedens æsthetiske Beskaffenhed nogen Selve Riis Skov frembyder baade smukke be- saa udelukkende Betydning, at væsentlige Hensyn derfor grændsede Partier og vide Udsigter over Søen. Mod Vest burde tilsidesættes, troe vi dog, at saavist som Naturom- vilde man fra Anstaltens Territorium just ikke see langt givelserne overhovedet udøve en bestemt Indflydelse formedelst Terrainets Højning paa denne Kant, men mod paa det menneskelige Gemyt, saavist her Landskabets Nord aabner sig et meget vidt og oplivende Prospekt af Indvirkning paa de Afsindige heller ikke anslaaes for lavt, det flade Land, et ægte dansk Landskab, besaaet med især hos Patienter af de mere dannede Samfundsklasser.

Side 2 Landsbyer, Kirker og Skove. Tænker man sig SideBygningen 3 Hospitalet i Risskov Hospitalet i Risskov

Et kig fra alléen til det gamle hospitals hovedbygning i midten, samt arkitekten Bindesbølls karakteristiske smukke gavle

Side 4 Side 5 Hospitalet i Risskov Hospitalet i Risskov

Hermed historien om hospitalet og dets tilknytning først hospitalet og siden jernbanestationen blev Margrethes død. Og efter hende blev vejen langs en sådan helbredelsesanstalt med impulser fra stu- til Risskov sat i historisk sammenhæng: løftestang for. Fra gammel tid talte man ganske vist skovens vestgrænse opkaldt. dierejser i udlandet. Han var blevet opmærksom på, om Riis Skov, men dette navn var i to ord og med hvor stor en rolle beliggenheden ville spille for en to i’er. Riis Skov var ikke et bynavn, men er stadig vellykket behandling, som han troede på. Selmer Jydske Asyl, Riis Skov og Risskov Hvorfor oprettelse af en Daareanstalt i den korrekte benævnelse på selve skoven nord for så sig derfor godt om i Jylland, og med sin psykia- Risskov Forstaden Risskov kan som sagt takke Psykiatrisk Aarhus, og Ris betyder simpelthen krat. triske viden pegede han på egnen omkring Aarhus Hospital for sin oprindelse. Hospitalet blev indviet Oprindeligt tilhørte Riis Skov landsbyen Vejlby, Der har til alle tider været sindslidende mennesker, som ideel. Han gav i øvrigt et smukt signalement af som Jydske Asyl i 1852, og her omkring voksede men Dronning Margrethe den Første forærede den som tidligere blev benævnt ”de gale”, ”dårerne” den med følgende begrundelse: et bysamfund frem. Det lå i Vejlby sogn, og først 25 til Aarhus købstad. Overdragelsen blev ifølge myten eller ”sindssyge”. I gamle dage var det familien, ”Aarhus er altsaa det Punkt i Jylland, som år senere fik det sit eget navn: Risskov. Det skete, markeret ved, at dronningen red omkring skoven, kirken eller kommunen, der tog sig af omsorgen har den frieste Kommunikation baade indad og da den nyanlagte jernbane fra Aarhus til Grenå og hvor hendes hest satte sine hove, blev der sat for dem, og den var ret tilfældig og uens fra sted udad, og som med Hensyn til en mulig Frekvens måtte have en holdeplads neden for hospitalet i marksten. Til minde om dette skelsættende ridt til sted. Problemerne for de syge blev ikke mindre fra Sverrig og Norge vilde ligge nok saa bekvemt 1878. Stationen fik da navnet Risskov, som dermed blev Margrethestenen sat op i Riis Skov på skræn- med det moderne industrisamfunds fremvækst som nogen anden jydsk Kjøbstad. Dertil kommer også blev betegnelse for hele den forstad, som ten nær Sjette Frederiks Kro i 1912 – 500-året for med stress og arbejdsløshed, og i Danmark har de Søbadene i Kattegattet, der i sanitær Henseende slesvigske krige yderli- naturligvis langt maa være at foretrække for de gere sat sine spor som fleste andre Byers Fjordbade. Egnen omkring invaliditet og krigstrau- Aarhus er fremdeles rig paa Naturskjønheder, som mer. Der blev behov for, Kunsten har vidst at forhøje. Skovene, Bakkerne, at staten trådte til. En det aabne Hav og de fjerne Kyster frembyde meget lov om ”Oprettelse af en afvexlende og ofte henrivende Udsigter, medens Daareanstalt i Nør- Byen med sin mægtige Domkirke, det livlige Røre rejylland” blev derfor i Havnen og de smagfulde Anlæg i dens umiddel- vedtaget i 1847. bare Nærhed danner et mere fremtrædende og En drivende kraft oplivende Middelpunkt i Landskabet end de fleste hertil var en læge ved andre Kjøbstæder. Og endelig troe vi, at Aarhus navn Harald Selmer inden sine Porte forener langt flere Hjælpemidler (1814-1879), som for Daarebehandlingen, end nogen anden jydsk By. netop året før havde Dens ikke ubetydelige Folkemængde, Handelens udgivet afhandlingen raskere Opsving, de forskjellige Dannelsesanstalter ”Almindelige Grundsæt- og den talrigere Embedsklasse giver den en afgjort ninger for Daarevæse- Forrang med Hensyn til det friere Liv og den større nets Indretning”. Heri Intelligens, som knytter sig til dette Sted.” argumenterede han Selmers indlevelse er helt moderne i sit syn for, at den kommunale på sjælesygdom og helbredelse. I dag over 150 år dårebehandling havde efter kaster hans udtalelse et tidløst skær over vor lidt nederlag, hvorfor egn og virker genkendelig. staten burde påtage Kunstneren Ovartaci er omdrejnings­ sig ansvaret for de punktet i Museum Ovartaci - i såvel sindslidende. Han kom udstillingerne som i kunstsamlingen. til at lede opførelsen af Her ses blandt andet eksempler på Ovartacis rygefantomer. Side 6 Side 7 Hospitalet i Risskov Hospitalet i Risskov

nogen anden kendte til de moderne Mejlgade nr. 45 med tegnestue i stueetagen. Der og mandsafdelingen mod nord i hovedfløjen. Her Patientgangen og opholdsstue psykiatriske behandlingsmåder og findes i dag en mindeplade over den berømte arki- havde man de rolige helbredelige patienter, i på afd. 25 havde den uindskrænkede magt tekt på dette hus i Mejlgade. Bindesbøll og Selmer sidebygningerne de halvurolige helbredelige og i over Jydske Asyls fremtidige ind- skabte et stærkt samarbejde, som formidlede en tværbygningerne de urolige. retning. Det kom til at afspejle sig i ny europæisk bølge af “æstetik for sindssyge” Patienterne var oprindeligt fordelt i tre beta- arkitekturen. i Danmark. Bygherren havde det professionelle lingsklasser svarende til det gamle stændersam- Når man nærmer sig den idégrundlag, og bygmesteren omsatte ideerne til funds sociale struktur. Man skønnede det mest harmoniske hovedbygning, synes konkrete bygninger. Det resulterede i en standard hensigtsmæssigt og trygt, at de indlagte levede sidefløjene at åbne sine arme for for hospitalsbyggeri, og Jydske Asyl blev model i overensstemmelse med deres tilvante plads i den ankommende på gårdspladsen, for de senere helbredelsesanstalter i Middelfart, i samfundet. Der var derfor forskel på indkvartering der er nydeligt udlagt med græs- Oringe ved Vordingborg samt på Sct Hans Hospital og mad. Indlagte på 1. og 2. klasse kunne således plæner og beplantet med træer. Den ved Roskilde. gå i deres eget tøj, mens almuen på 3. klasse fik opleves overskuelig og intim på udleveret noget særligt hospitalstøj. grund af midterbygningerne. Stilen Betalingen var følgelig forskellig for de tre klas- Bygningernes indre ligger op ad Christian IVs renæs- ser. 1. og 2. klasse betalte mere end nødvendigt, sance med svungne gavle, varme Bygningskompleksets strenge symmetriakse henholdsvis cirka 2 kroner og 1 krone pr. dag, så gullige mursten med vandrette skulle skabe ro og overskuelighed, samtidig med at man for de mindrebemidlede på 3. klasse kunne omløbende rødlige bånd, hvilket at den skarpt adskilte kvindeafdelingen mod syd give rabat og komme ned på 50 øre. gør bygningen imødekommende og jordnær. Ovenover dækker det røde tegltag smukt skærmende hele komplekset. Bindesbølls anlæg fik således præg af Arkitekt Bindesbølls bygninger en venlig dansk herregård. Kommissionen for Jydske Asyl blev nu nedsat. Den Midtfor på bygningens symmetriakse rejser anmodede i første omgang arkitekt F.F. Friis om at tårnet sig med det grønne kobbertag; det er nu projektere hospitalet. Han lavede de første udkast, nærmest kun er et murfremspring. Her havde men opgaven blev siden overdraget til arkitekt overlægen sit kontor, hvorfra han kunne holde øje Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856), der netop med alt nedenfor på gårdspladsen, og derfra kunne var udnævnt til kongelig bygningsinspektør for han uden videre gå på inspektion omkring på Nørrejylland og nylig havde opført det berømmede afdelingerne. Han havde sin lejlighed ved siden af Thorvaldsens Museum i København. Friis’ forslag i hovedbygningen. Tårnet blev symbol på overlæ- var i preussisk bygningsstil med en frygtindgyden- gens person: centralt beliggende, åbent og synlig de fængselslignende lang facade. Det forkastede for alle. Her samledes alle trådene. På toppen af Bindesbøll fuldstændig og udarbejdede sin egen tårnet ses stadig en vindfløj med Frederik VIIs facade på et helt nyt grundlag. monogram, nærmest oppe mod Gud, nedenunder Han var som arkitekt opmærksom på, at byg- var overlægen. Således var rangfølgen dengang. ningens form skulle tilpasses dens funktion samt Byggeriet afspejler harmoni, symmetri og hierarki behovet hos brugerne, patienter og personale. (rangfølge). Bygmester Bindesbøll tog derfor nær kontakt til Mens Bindesbøll arbejdede på Jydske Asyl Senge og indretning på overlæge Harald Selmer, bygherren, der mere end boede han og hans familie i et beskedent hus i 1. forplejningsklasse i Museets historiske udstilling. Side 8 Side 9 Hospitalet i Risskov Hospitalet i Risskov

Dagligstue for 1. forplejningsklasse med fine mahognimøbler, samovar og taffelklaver til musiceren. Side 10 Side 11 Hospitalet i Risskov Hospitalet i Risskov

Gennem hele hovedbygningen løb i begge selvsåede egetræer, og de har siden med deres etager den lange hospitalsgang ind mod gården. ro og monumentale skønhed bidraget deres til Herfra kunne man komme til opholdsværelser og psykosomatisk restitution. I hospitalets barndom sovesale ud mod parken mod øst. Møblementet var spillede den medicinske behandling en mindre rolle gedigent håndværk tegnet på Bindesbølls tegne- og omgivelserne en tilsvarende større. stue, og mange af disse smukke stole og borde er Parken er menneskeskabt i en gudgiven natur, stadig i brug. Ved blomster og udsmykninger ska- og terrænets bløde kvindelige former indbyder til ber man hyggelige omgivelser på gange og i stuer. vandringer med meditativ fordybelse. Fra bakkerne er der ydermere et betagende udsyn over bugten. Hele den idylliske beliggenhed med den grønne Parken og de nære omgivelser park, de gule bygninger og havets blå baggrund Jydske Asyl blev anlagt i den del af Vejlby sogn, kan minde om kunst- og kulturstedet Louisiana i der blev kaldt Vejlby Krat. Det minder gadenavnet Nordsjælland. Krathusvej langs Riis Skov om, og mindelser om Neden for parken kommer man over Rolig- skoven ses også i hospitalsparkens store træer. hedsvej til stranden ad en sti og en gangbro over Arkitekt Bindesbøll og overlæge Selmer var ikke Grenåbanen. På stranden ligger fra gammel tid alene opmærksom på den rolle arkitekturen, men hospitalets badehus, der nu er grønt, og hvor også naturen spillede som bidrag til helbredelse af Gallo Idræt i mange år har holdt til. Herfra kunne patienter. Altså sørgede man for at bevare skovens hospitalstilknyttede bade og ro i kajak eller bruge

Den gamle festsal i sit smukkeste I hovedbygningen finder man det skrud og efter Bindesbølls forlæg fine kirkerum i al sin enkelhed med med borter og friser fra forskel- vinduer til parken. lige epoker i historien. Festsalen er Kirken er endnu i drift. fredet. Side 12 Side 13 Hospitalet i Risskov Hospitalet i Risskov sportspladsen langs stranden, ligesom to tennis- arkitekttegninger og møbler fra hospitalet. Muse- industrialisering og indflytningen fra landsbysam- ve og få på plads i den historiske sammenhæng baner oppe i parken indbød til selvforglemmende erne blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet og fundene til storbyerne. fremover. fysisk aktivitet. er stadig blevet udbygget. I modsætning til mange Et par år efter opførte Hack Kampmann på andre psykiatriske hospitalers museer er der her hospitalets grund i Risskov en halv snes mindre Litteratur åbent for offentligheden med et betydeligt antal personalehuse i samme stil som hovedbygningen. Andre tilknytninger til hospitalet besøgende årligt. Et af dem er den nuværende børnehave ved Fra Jydske Asyl 1852 til Psykiatrisk Hospital i Hospitalet er som en by i byen med forskellige in- Museet sørger i øvrigt for oplysning om psykia- indgangen på Harald Selmers Vej til Psykiatrisk Århus 2002, red. Johannes Nielsen og stitutioner, der ikke direkte har med patientsplejen tri og det liv, der har udfoldet sig inden for hospi- Hospital lige over for Østre Skovvej. Eddie Danielsen; Ovartaci Fonden. Museet, Psykia- at gøre. Siden 1857 har hospitalet rummet sin egen talets mure, ved andet end sin udstilling. Det sker trisk Hospital i Århus, 2002 kirke, der ligger på anden sal over kvindeafdelin- ved forskellige arrangementer, foredrag, særudstil- På den ene side har Psykiatrisk Hospital i halv- Eddie Danielsen: Sindssygen og Skønheden; gen mod sydøst. Hospitalskirken blev først betjent linger og samarbejder nationalt og på europæisk andet hundrede år ligget i Risskov som et holde- Psykiatrisk historisk Museum; 2012 af præsterne i Vejlby, siden af præster ved Risskov plan, ligesom personalet tidligere opførte revyer og punkt af stabilitet, på den anden har dets historie Kirke, og den har nu sin egen hospitalspræst. skabte anden underholdning for patienterne, hvilket afspejlet de skiftende tider. På det sidste er der Til hospitalskirken hører også en kirkegård, som illustreres i museets billedsamling. kommet et skift så skæbnesvangert, at hospitalets Tekst: Johan Bender, Risskov blev det sidste hvilested for mennesker knyttet I forbindelse med Psykiatrisk Hospitals fraflyt- egen sjæl er blevet alvorligt rystet. Hvordan vil det Fotos, farve: Aage Lund, Risskov til hospitalet. Det er en særpræget, men upåagtet ning og fremtidige eventuelle indretning til ejerlej- gå med disse fremtidsudsigter, og vil stedets nu- Fotos s/h: Overtaci Museet kirkegård, der for 50 år siden blev opgivet som ligheder og andre formål ville det være særdeles værende gode ånd kunne tilpasse sig de helt nye, Layout: Øjvind Serup, Risskov selvstændig kirkegård. Den ligger i parken over uheldigt, hvis også museet skulle flyttes væk. moderne omgivelser ved det store Skejby sygehus Tryk: Brix Grafisk Kommunikation mod Risskov Kirke og omfatter i hundredevis af Sjælsbeslægtet er det nært knyttet til netop denne i det nordvestlige Aarhus? Det grave, blandt andet den første overlæge, Harald særlige lokalitet og vil derfor for de kommende Tøndeslagning bliver spændende at ople- Selmers. beboere og byen i øvrigt kunne virke som et origi- fastelavnsmandag En særlig tilknytning til hospitalet er Gallo Akti- nalt vidnesbyrd på stedet og om stedet samt om 1896 viteterne, der blandt andet omfatter Gallo Skolen, Risskovs historie i det hele taget. Gallo Idræt, Gallo Gallerier og Gallo Gartneriet. Overlæge Johannes Nielsen har gennem årene Udbygning været en drivende kraft. Hans erfaring og overbe- visning er, at skabende kreativitet i alle henseender Gennem hele sin eksistens har Psykiatrisk Hospital er lindrende og helbredende for patienterne som en bestandig måttet udvides med nye plejefacilite- slags supplerende hjælp til selvhjælp. På Ovartaci ter. Den navnkundige arkitekt Hack Kampmann Museet i sidebygningen på stueetagen mod syd (1865-1920) har som kongelig bygningsinspektør kan man se kunstværker skabt på hospitalet af ombygget fattiggården Råmosegård ved Tirstrup sindslidende patienter, ikke mindst af den legenda- til en underafdeling af Jydske Asyl for sindslidende riske langtidspatient og originale kunstner Ovartaci kvinder, indviet i 1903. Den er bygget i samme stil (1894-1985). som arkitekt Bindesbølls moderhospital i Risskov På salen herover findes Psykiatrisk historisk for at markere forbindelsen. Museum, der kaster lys over forholdene på hospi- Udviklingen fra fattiggård til sindssygehospital talet siden dets oprettelse og dermed også belyser er samfundstypisk, idet fattige fik bedre vilkår i dansk psykiatris udvikling. Dets samling omfatter slutningen af 1800-tallet, så fattiggårdene blev talrige fine genstande – mange lavet af patienter, affolkede. Den social-økonomiske nød blev til foruden dokumenter, over 1000 fotografier, billeder, gengæld afløst af en psykisk nød i kølvandet på

Side 14 Side 15 Hospitalet i Risskov

Side 16