Kontraktpolitik, kulturkamp og ideologi 2001-2011

Peter Kurrild-Klitgaard, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected]

Artiklen redegør for betydningen af begreberne »kon- »kontraktpolitikken« og »kulturkampen«, da traktpolitik« og »kulturkamp« i VK-regeringernes de blev lanceret, og hvorledes fortolkninger- politiske strategi og sætter disse ind i en teoretisk for- ne af dem i et vist omfang udviklede sig, ståelsesramme. En kursorisk gennemgang af perio- samt hvad deres plads var i særligt Anders den 2001-2011 viser, at særligt begrebet »kultur- Fogh Rasmussens politiske strategi. Men kamp« undergik en forandring, og at den af VK-rege- ringerne anlagte retorik og førte politik på centrale dels er formålet samtidigt at bidrage til en områder var i stærk kontrast til de oprindelige ambi- vurdering af, hvorvidt VK-regeringernes tioner. Dét og Anders Fogh Rasmussens ryk af Ven- kontraktpolitik og kulturkamp kan siges at stre ind på midten af det politiske spektrum kan me- have været succesrige. get vel være det, der forårsagede en kraftig »aflibera- lisering« af borgerlige vælgeres holdninger, der kan Begreber og strategier observeres efter 1998. »Kontraktpolitik« Begrebet »kontraktpolitik« sigter til den af Man kan næppe tænke på VK-regeringerne daværende -formand og statsminister- siden 2001 uden også at tænke på begreber kandidat lagte stra- som »kontraktpolitik« og »kulturkamp« (el- tegi, da han i 1998 overtog partiledelsen efter ler »værdikamp«). Næppe nogen anden peri- Uffe Ellemann-Jensen og så sig nødsaget til ode i moderne dansk politik har haft en rege- at omlægge linjen. I sin mest enkle formule- ring med en profil, om hvilken man kan sige, ring er kontraktpolitikken den strategi, at at nogle få begreber har været så tydeligt og man forud for et valg giver nogle få, håndgri- bredt associeret med den. En søgning i In- belige løfter, og at man efterfølgende – efter fomedia-databasen giver i perioden en sejr – gennemfører disse, mens man om- 20.11.2001-15.6.2011 i alt 2.517 referencer vendt siger nej til alt andet (eller i hvert fald til »kontraktpolitik«, 7.959 til »kulturkamp« vil kunne bruge den tilbudte »kontrakt« som og 6.963 til »værdikamp« – totalt 17.439 re- grundlag for afvisningerne). ferencer. Til sammenligning var der 8.905 omtaler af »liberalisme«, 10.728 af »socialis- Det underliggende ræsonnement hos Fogh me« og 892 af »den tredje vej«. Rasmussen var, som bekendt, at et af Ven- stres problemer ved valgene i 1994 og 1998 Nærværende artikels formål er flerdelt. Det havde været frygt for, hvad en borgerligt-li- er dels at præcisere, hvad der mentes med beral regering ville kunne komme med af be-

47 sparelser, privatiseringer m.v., og at det der- ville være udgiftsforslag tæt på oppositio- for gjaldt om at komme udover denne. Ikke nens, og sælge disse som en »kontrakt«: Her ved at køre en moderat kampagne og så ef- er hvad I får, hvis vi får Jeres stemmer.1 terfølgende gennemføre noget meget mere drastisk – det var om noget, hvad Poul Nyrup Det mest klare eksempel på kontraktpolitik- Rasmussens efterløns-garanti og -reform kens ånd var løftet om et »skattestop«, hvor- (1998) havde vist det problematiske ved. med man bandt sig til ikke at øge eksisteren- Snarere ved at man flyttede regeringens – el- de skatter og afgifter eller indføre nye – og ler i hvert fald Venstres og dermed i praksis hvis nødvendigt ikke uden at andre blev sat en VK-regerings-politik derind på midten, tilsvarende ned. Idéen bag skattestoppet var hvor vælgerne er flest, og i virkeligheden fostret i Venstre-kredse allerede i midt- indtager modstandernes position. Dette kom- 1990erne, og det var ad den kanal, at det bineres nok så vigtigt med, at man med sine gjorde sin debut allerede i VK-planen i for- løfter »binder« sig til ikke at kunne føre en bindelse med folketingsvalget i 1998. Da mere ideologisk politik. Strategien er dermed Fogh Rasmussen et halvt år senere skulle på én og samme tid vendt imod modparten – holde sin første landsmøde-tale som V-for- som man paralyserer (i hvert fald på kort mand, fik skattestoppet en central rolle som sigt) – og imod »baglandet« (Venstres libera- et middel til en gradvis reduktion af de of- le bagland, De Konservative, o.s.v.). fentlige udgifter, og derfra gik det direkte vi- dere til regeringsgrundlaget i 2001.2 Inspiration til kontraktpolitikken kom i virke- ligheden fra to vidt forskellige kilder. Den »Kulturkamp« og »værdikamp« ene og meget anerkendte kilde var Tony Bla- Kontraktpolitikken kom i praksis til at være ir og dennes strateg, Philip Gould, der om- tæt associeret med begreberne »kulturkamp« dannede det røde Labour parti til det nærmest og »værdikamp«, som igennem det seneste lyseblå New Labour, som derefter i mere end årti reelt er blevet brugt som synonyme og i et årti lagde det konservative Tory-parti tak- øvrigt som en slags fællesnævnere for hele tisk dødt. De danske Socialdemokrater ville VK-regeringernes program, eller – ville nog- ikke troværdigt kunne rykke længere til ven- le sige – mere bredt for VKO-flertallets sam- stre, på samme måde som Toryerne ikke hav- lede politik med strammere indvandringspo- de kunnet rykke til højre uden at få helt andre litik, hårdere retspolitik, samt opgør med problemer. »smagsdommere«, »rundkredspædagogik« og samarbejdspolitikken under besættelsen, Den anden, og langt mere oversete indflydel- osv. Men går man til de oprindelige kilder, se er fra Republikanernes historiske erobring vil man ret let kunne se, at det i virkeligheden af flertallet i Repræsentanternes Hus ved var noget ganske andet, Fogh Rasmussen midtvejsvalget i 1994, som blev baseret på mente – i hvert fald til at begynde med, og at den såkaldte Contract with America (»Kon- det i sin gestalt var nært knyttet til den kon- trakt med Amerika«). I dette dokument, of- traktpolitiske strategi. fentliggjort seks uger før valget, forpligtede de Republikanske kandidater sig sammen til Begrebet »kulturkamp« forekommer allerede at gennemføre otte specifikke lovforslag – i den berømte og berygtede bog Fra Socials- der nok var ideologisk funderede men som tat til Minimalstat, og der var ganske tydeligt alle var kørt igennem meningsmålinger og tale om en liberal strategi: fokusgruppeanalyser. Herfra fik man hos Venstre inspirationen til at køre valgkampe »Ved at socialisere vælgerne har socialstatens bag- på nogle få, klare temaer, der i praksis ofte mænd sikret sig, at succeskriteriet for regeringer bli-

48 ver evnen til at forsvare det offentlige system mod 2001 og på vegne af regeringen, kom først i nedskæringer eller endda evnen til at udvide den of- et langt og centralt interview i Weekendavi- fentlige sektor og dens ydelser. De politikere, som vil sen mere end et år efter (17.1.2003). Indtil da give borgerne større frihed til selv at løse opgaverne havde det mest været kommentatorer og kri- ved at reducere den offentlige sektor og sænke skat- tikere, der havde brugt begrebet om regerin- terne, løber derimod en stor risiko for at blive hængt gen, men her uddybede Fogh Rasmussen sit ud som asociale. For slavesindet siger, at friheden må underordnes den materielle tryghed. Socialstatens allerede da velkendte synspunkt, at 1980erne ideologer var klar over, at hvis de skulle vinde ende- og 1990erne havde vist, at de borgerligt-libe- gyldigt, måtte de også vinde kulturkampen. Derfor rale ikke kunne vinde ved at komme med sto- iværksatte de efter verdenskrigen en kulturel klasse- re, forkromede planer, som måske nok kunne kamp, hvor staten skulle forme folket. Der skulle ska- se godt ud på papiret, men som for en stor del bes et socialistisk menneske, som selvforglemmende af vælgerne ville være enten uforståelige el- ville underordne sig fællesskabet« (Rasmussen, ler forekomme for farlige: 1993: 17; kursiv tilføjet). »Det danske politiske system og det danske folkesty- For at imødegå dette, er det nødvendigt med re i det hele taget egner sig ikke til store dramatiske en liberal modoffensiv: engangsomvæltninger. Jeg prøvede selv i 80erne at være med til at lave Danmarkshistoriens største skat- »Og den kamp skal vi ikke kæmpe på økonomiske ar- teplan og derefter en lidt mindre. Ingen af dem lyk- gumenter. Vi skal derimod starte og vinde en kultur- kedes, for det var simpelt hen så stort og uoverskue- kamp, som genindsætter mennesket i sin tabte vær- ligt. , som er en mester i det der dighed og på den måde avler et frit og stolt folk, der med store systemer, gennemførte to skattereformer – ikke på ny vil bøje nakken under socialstatens åg. [...] i 1993 lige efter regeringsskiftet og senere pinsepak- Vi kaster ikke slavesindet af os blot ved at afvikle so- ken. Men det er igen eksempler på, at det går galt, for- cialstaten. Det er selve ånden i befolkningen, der skal di begge var så store og uoverskuelige, at befolknin- ændres. Ja, jeg tvivler på, at vi overhovedet kan stop- gen slet ikke kunne få sjælen med, og pinsepakken blev da også indledningen til Socialdemokratiets sto- pe socialstatens vokseværk uden en fundamental 3 holdningsændring i hele samfundet. Egentlig er der re nedtur.« brug for kulturkamp. I danske øren lyder ordet »kul- turkamp« måske lidt voldsomt. Og jeg tænker da hel- I stedet måtte man i første omgang påvirke ler ikke på væbnet opstand. Men jeg bruger ordet kul- borgernes grundlæggende værdier i en liberal turkamp for at understrege den altomfattende karak- retning, således at man på den måde ville ter af den holdningsændring, der er brug for. Vi skal kunne gøde jorden for efterfølgende refor- helt fra bunden af gøre op med de kollektivistiske nor- mer, vi så at sige har fået ind med modermælken« mer: (Rasmussen, 1993: 34 & 226; kursiv tilføjet). »Hvis man mere grundlæggende ønsker at dreje et samfund i en anden retning, er det værdidebatten, Opgøret med de kollektivistiske normer man skal tage fat på. Vi bliver tit anklaget for, at vi ik- handlede om at gøre op med, at enhver »knæ- ke lægger store reformplaner frem med dramatiske lovændringer på store områder. Efter min mening er ler for statsmagten og bønfalder om flere lo- det en meget gammeldags opfattelse af politik, som er ve, flere tilskud, mere politik. [...] Det er ført over i en ny tid, og som derfor er en total fejlana- tværtimod mindre politik, der er brug for« lyse af, hvordan man bedst ændrer samfundsudviklin- (Rasmussen, 1993: 228). gen. [...] Nu taler jeg kultur i bred forstand: Det er ud- faldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Som udgangspunkt blev der ved VK-regerin- Ikke den økonomiske politik. Ikke teknokratiske æn- gens dannelse ikke talt hverken om »kultur- dringer af lovgivningssystemer. Det afgørende er, kamp« eller »værdikamp«. Den egentlige hvem der får held til at sætte dagsordenen i værdide- første formulering efter regeringsskiftet i batten.«

49 Og hvilke holdninger og hvilke reformer? er derfor, en ægte reform af det danske samfund giver Fogh Rasmussens paradigmatiske eksempel i mere valgfrihed til den enkelte, samtidig med at man interviewet var påvirkning af miljødebatten, i bevarer trygheden« (kursiv tilføjet). en mere cost/benefit-retning frem for forbud, alt sammen eksemplificeret ved Bjørn Lom- Den logiske forbindelse til kontraktpolitik- borg og skabelsen af Institut for Miljøvurde- ken var også klar: ring. Andre eksempler fra interviewet er op- gør med planøkonomi, centralisme, tekno- »Der kan tænkes ændringer af den offentlige sektor, kratisk planlægning og formynderi, og om- men tilgangen er den, at vi starter med at forberede vendt at muligheden for mere valgfrihed in- reformerne gennem en debat om værdier og de frem- tidige udfordringer, og når så tiden er moden, er der denfor den offentlige sektor og med privat forhåbentlig også skabt et grundlag for at ændre sy- konkurrence vil give en anden, mere friheds- stemerne. Det er en helt anden, moderne tilgang til venlig kultur, der vil kunne skabe grundlag politik, end man har været vant til. I den gammeldags for f.eks. skattelettelser: tænkning der gik det ud på at slippe igennem en val- gkamp uden at afgive for mange løfter – og så bagef- »Det er her, kampen står. På den ene side dem, som ter sætte sig i røgfyldte lokaler, lukke døren og så er centralister og gerne vil bestemme over menne- komme ud til befolkningens overraskelse med en ny skers hverdag, som mener at vide bedst og gerne vil stor reform, som ingen nogensinde havde hørt noget have nogle standardløsninger. På den anden side dem, om« (kursiv tilføjet). som stadig holder fast i, at i et moderne velfærdssam- fund er der et fælles ansvar for at løse opgaverne, men som insisterer på, at vi skal have en personlig valgfri- Det er ganske klart, at denne oprindelige kul- hed til at vælge mellem forskellige offentlige løsnin- turkamp, i Fogh Rasmussens egne tidlige ud- ger og mellem offentlige og private løsninger. [...] lægninger (1993, 2003), samstemmende Det, at folk vælger selv, medfører en meget markant handlede om, først og fremmest, personlig ændring i tankegangen. Det medfører en større til- frihed, om et opgør med slavesind og sy- fredshed for den enkelte, fordi man selv har valgt. stemtænkning og med henblik på fremtidige Men det betyder også, at man fremmer en bedre ud- fordelingspolitiske reformer. Der var intet nyttelse af resurserne i samfundet, fordi alle skal op- om udlændinge-, kultur- og retspolitik, islam, pe sig. [...] Det, vi nu indfører, er et system, hvor pen- Irak og Afghanistan, den kolde krig eller be- gene følger med patienten, så mere aktivitet betyder flere penge. Det medfører en fantastisk ændring af sættelsestiden. Som sådan havde kultur- eller tankegangen og dermed også en bedre resurseudnyt- værdikampen i realiteten intet at gøre med telse. [...] dét, som nationalkonservative i og udenfor Dansk Folkeparti, i fællesskab med kritiker- Hvad så med skat? Jeg har klart den målsætning, at ne i oppositionen, efterfølgende forstod ved vi gradvist skal have sænket skatten på arbejdsind- begrebet. Søren Krarup og Jesper Langballe komst i det danske samfund. Men for mig er det ikke havde f.eks. i en årrække talt om kulturkamp afgørende, hvor hurtigt det går. Der skal være økono- i en anden, kristen, konservativ og Tide- misk plads til det. Og jeg håber, vi kan starte 1. janu- hvervsk forstand – som et opgør med »kul- ar 2004 på en gradvis sænkning af skatten. Men igen turradikalismen« – og de så nu regeringsskif- vil jeg sige: Selv om så borgerne kan slippe et eller tet som udtryk for denne kulturkamp.4 andet antal kroner billigere i skat, så er det altså ikke det, der på langt sigt mest afgørende ændrer sam- fundsudviklingen. Det er det altså ikke! Det kan være Til gengæld er det ligeledes uomtvisteligt, at sundt af andre grunde, men det er ikke det, der afgør, kulturkampen gradvist skiftede karakter og om man ændrer tankegangen i samfundet. [...] Til et med tiden blev til en meget bredere, mere samfund, hvor vi tør give mennesker mere frihed, »værdipolitisk« men også mere uklar og usy- men det er noget grundlæggende menneskeligt, at stematisk fællesnævner for, hvad der nu en- man også gerne vil have tryghed i sin hverdag. Og det gang blev den af VK-regeringerne førte poli-

50 tik. Det ses allerede så småt i 2006, hvor besættelsen, fodnotepolitikken i 1980erne, Fogh Rasmussen i et nyt interview i Weeken- o.s.v. Til gengæld svarede han, direkte ad- davisen konstaterede, at det haltede med at spurgt om, hvorvidt »værdikamp for Venstre, realisere kulturkampens oprindelige formål for liberalister«, ikke bør være »at reducere (som formuleret i 2003), og i stedet, som ek- staten og styrke den private sektor? Er det ik- sempler på, hvor kulturkampen havde virket, ke dér, værdikampen står?«, at »Nej, det sy- nu fremhævede undervisningspolitikken, og nes jeg ikke.«6 Ganske ulig erklæringerne i at der nu var mere opmærksomhed om sam- 2001, 2002 og 2003. fundets »sammenhængskraft«.5 Et teoretisk perspektiv Udviklingen ses endnu mere af bl.a. flere Skal man sammenfatte konturerne af dét, der lange »gøren status«-interview, som Fogh fra VK-regeringernes første år tegnede sig Rasmussen gav 2008-2009, og hvor han på som rationalet bag kontraktpolitikken og kul- en måde, som der slet ikke var belæg for i si- turkampen kan man med en vis fordel trække ne egne, oprindelige formuleringer af »kul- på det såkaldte »medianvælgerteorem« turkampen«, udstrakte denne til at omfatte (Downs, 1957), dvs. den analyse, at det ved ikke blot skattestoppet og frit valg-ordninger flertalsbeslutninger vil være den »midterste« men også en ny holdning hos befolkningen til vælgers præferencer, der er afgørende for ud- »undervisning og faglighed«, udlændingepo- faldet, og at det derfor i et kompetitivt parti- litikken, »en meget større bevidsthed om kul- system vil være det parti (eller den alliance), turen som et stærkt element i samfundets der placerer sig tættest på denne medianvæl- sammenhængskraft«, en »ny holdning til det ger, der vil få flest stemmer – hvilket over tid at påtage sig et internationalt ansvar«, en vil få de udbudte politikker til at klumpe sig »aktivistisk« udenrigspolitik, opgør med kul- sammen omkring midten. turrelativisme, samarbejdspolitikken under

Figur 1. Downs’ medianvælgerteorem: Parti H flytter mod midten og vinder over parti V.

51 Det velkendte rationale er illustreret i Figur hedsmageri, o.s.v. og at dette ville have haft 1, der viser en normalfordeling af vælgerne en effekt på vælgernes holdninger og på de udover en traditionel venstre/højre-skala, og førte politikker. hvor M* er idealpunktet (den mest foretruk- ne politik) for medianvælgeren (den midter- Indledningsvis må det slås fast, at forestillin-

ste vælger), mens V1 og H1 er den politiske gen om kontraktpolitik som værende karak- placering af henholdsvis et venstreorienteret teristisk for VK-regeringernes aktiviteter ik- parti (V) og et højreorienteret (H). I den ke holder. Dels er der lovede reformer, som pågældende situation vil venstre-partiet som aldrig er gennemført (f.eks. stemmeret til ud- udgangspunkt vinde, fordi det er tættest på landsdanskere). Dels er der i perioden 2001- medianvælgeren. Men flytter højre-partiet 2010 vedtaget ikke mindre end i alt 2.045 lo-

sig så til positionen H2, vil dét nu være tæt- ve af Folketinget (hvoraf kun 11,3 pct. er som test på medianvælgeren. Som sådan vil det følge af EU-lovgivning),8 omfattende alt fra nu også få stemmerne fra de vælgere, der vil hvilke hunderacer, der skal være ulovlige, til

ligge tættere på H2 end på V1, og samtidigt vil 10 mio. kr. i statstilskud til healing-center, og vælgerne til højre for H2 ikke have andre ste- omfattende store initiativer som f.eks. Struk- der at gå hen – selvom de rent faktisk vil ha- turreform (2007), Skattereform (2009), Gen-

ve svært ved at se den store forskel på H2 og opretningsplan (2010), Tilbagetrækningsre- V1. Kontraktpolitikkens rolle bliver at fast- form (2011), hvis detaljer ikke altid har været låse, hvad politikken er, således at de til ven- meldt ud på forhånd inden folketingsvalgene stre ikke vil kunne beskylde én for at føre en i 2001, 2005 og 2007. Forestillingen om alt for »højreorienteret« politik, mens kritike- »kontraktpolitik« som værende tilstrækkeligt re til højre ikke vil kunne forvente, at politik- og dækkende for en regerings aktiviteter er ken flyttes deres vej igen. Kulturkampens ra- dermed næppe holdbar – og således er det tionale skulle så omvendt være gradvist at tænkeligt, at kontraktpolitikken reelt mere flytte fordelingen af vælgerne (særligt M*) har været af taktisk værdi: Overfor medier og længere til højre. vælgere, og som instrument til at paralysere opposition til venstre og højre for den af VK- Der er ingen tvivl om, at dette ræsonnement regeringerne valgte, stemmemaksimerende var lige præcis, hvad Venstres ledelse foretog strategi. ved at fordelingspolitisk repositionere Ven- stre i forhold til Socialdemokraterne i perio- Omfordeling den fra 1998 og frem.7 Skal man vurdere VK-regeringernes relative succes eller fiasko i de ideologiske termer, Den førte politik som kulturkampen annoncerede, vil det nok Spørgsmålet er så, hvorvidt VK-regeringerne være særligt oplagt at se på omfanget af ind- reelt havde succes med dét, den daværen- greb i borgernes frihed – f.eks. eksemplifice- de statsminister lagde op til som værende sin ret ved hvor mange forbud og påbud, der gri- i virkeligheden todelte strategi om at flytte ber ind i borgernes hverdag, og hvor stor den sig selv ind på midten og gradvist flytte væl- offentlige sektors samfundsøkonomiske rolle gerne mod højre? Skulle man have haft det, er (jf. Kurrild-Klitgaard, 1997). Det vil umid- måtte konsekvensen være, at man engagere- delbart være svært, for ikke at sige umuligt, de sig i en offensiv for at argumentere for at se mere regulering og en større offentlig personlig og økonomisk frihed, personligt sektor som udtryk for andet end borgerlige- ansvar, selvforsørgelse og selvstændighed, liberale nederlag, og selv et uændret omfang en begrænset statsmagt, osv., og omvendt talt af regulering og omfordeling vil være svært imod forbud, formynderi, centralisme, lig- at se som sejre, og det er da heller ikke sådan,

52 at VKO har fremstillet de politiske mål i eg- sket siden 2008 – kan øges gennem under- ne partiprogrammer. Det var da heller ikke, budgettering og gældstiftelse. Ser man på ud- hvad tiltrædelsestalen (2001) eller den første, giftstrykket, er der under VK-regeringerne berømte nytårstale (2002) stillede i udsigt. sket en drastisk ekspansion af det offentlige, fra 54,5 pct. i 2001 til 58,3 pct. i 2010 – hvil- Men ser man på udviklingen i skattetrykket ket ifølge Budgetredegørelsen (2010) er (defineret som de samlede skatter og afgifter Danmarkshistorisk rekord. som andel af bruttonationalproduktet) kan re- sultatet næppe siges at være overbevisende Et tredje forhold er, at både skattetrykkets og (jf. Tabel 1). Tages år 2002 (det første fulde udgiftstrykkets procentsatser let camouflerer år, som VK-regeringen havde ansvaret for) en voldsom realvækst i den offentlige sektors som udgangspunkt, var skattetrykket på 48,0 størrelse – så længe væksten i BNP er mindst pct., hvorefter det steg til en Danmarkshisto- lige så stor. Men ret beset er der jo ingen lo- risk rekord på 51 pct. i valgåret 2005, for så gisk sammenhæng, således at produktivitets- at falde tilbage til 48,2 pct. i 2009 (det sidste forbedringer og større velstand partout skal år for hvilket der ikke kun er foreløbige tal gå hånd i hånd med større statslige indtægter for). Hermed er så – i forhold til det formo- og/eller udgifter. Ser man på den offentlige dede udgangspunkt – i bedste fald tale om et sektors samlede udgifter, så steg disse (i uændret skattetryk, og måske endog om et løbende priser) fra 728,3 mia. kr. i 2001 til marginalt stigende. 1.001,5 mia. kr. i 2010, hvilket når man ren- ser for inflation svarer til en realvækst på cir- Mere klart bliver billedet måske, hvis man i ka 15 pct. for perioden. Det er meget svært at stedet ser på de samlede offentlige udgifter. se en sådan udvikling som værende i over- Selve skattetrykket kan jo meget let under- ensstemmelse med kontraktpolitikken og slet vurdere den offentlige sektors størrelse, idet ikke med den oprindelige motivation bag denne – som det skete i 1970erne og igen er »kulturkampen«.

Tabel 1. Udviklingen i skattetryk, udgiftstryk og samlede offentlige udgifter 2001-10.

År Skattetryk Udgiftstryk Realvækst i samlede offent- (samlede skatter/afgifter (samlede offentlige udgifter lige udgifter, faste priser i pct. af BNP) i pct. af BNP) (2001 = indeks 100) 2001 48,6 54,5 100 2002 48,0 54,9 101 2003 48,2 55,3 101 2004 49,2 54,8 104 2005 51,0 53,0 104 2006 49,8 51,8 105 2007 49,1 50,9 105 2008 48,2 52,0 106 2009 48,2 58,3 111 2010 48,3* 58,3* 115*

* Foreløbige tal. Kilde: Danmarks Statistik, juli 2011.

53 Man kan også se på antallet af danskere, der de enkelte år. Gør man det, får man billedet i udgør, hvad forskere har kaldt »velfærdskoa- Tabel 3, hvoraf det fremgår, at der i alt for litionen«: Gruppen af vælgere, der enten via årene 2002-2010 kom 18.472 nye sæt af reg- at være offentligt ansatte eller at modtage ler til. I Nyrup Rasmussen-regeringens sidste overførselsindkomster har deres primære år var antallet 1.737, mens årsgennemsnittet indtægt fra de offentlige kasser, og som der- for perioden 2002-2010 var 2.052 – altså et for kan antages, alt andet lige, at være mod- niveau godt 18 pct. højere. En optælling fo- standere af offentlige besparelser (Christof- retaget af Berlingske Research (2011), at fersen og Paldam, 2003; Kristensen, 1987). hvor f.eks. straffeloven blev ændret 13 gange Denne gruppe udgjorde i 2001 58,9 pct. af i 1980erne og 22 gange i 1990erne, er den vælgerkorpset; i 2006 var den vokset til 60,5 under VK-regeringen blevet ændret 43 gan- pct., og fremskrivninger forudsiger, at den ge. Hele 31 love indeholdende ordet »for- med den nuværende økonomiske politik i bud« er blevet gennemført 2001-11 2020 vil udgøre ca. 64 pct. Alene antallet af offentligt ansatte steg fra 1. kvartal 2002 til 1. Problemet ved sådanne optællinger er imid- kvartal 2010 med 45.000 fuldtidsbeskæftige- lertid, at de intet siger om »byrderne« ved de de, svarende til 6,2 pct. (Tabel 2). pågældende regler, og at f.eks. afskaffelsen af et forbud også vil tælle som en ny »regel«. Regulering og styring Et muligt, mere systematisk alternativ er at Det er sværere at vurdere udviklingen i regu- anvende et af de (konkurrerende) indeks for leringen af borgernes hverdag under VK-re- økonomisk frihed (eller markedsøkonomi), geringerne over tid – dels fordi der ikke fin- der udarbejdes af en række internationale des noget enkeltstående, objektivt mål, dels tænketanke og forskningsnetværk, og som fordi data simpelthen ikke er til rådighed. Én hver især (på lidt forskelligt grundlag) for- mulighed er at se på den samlede re- søger at kvantificere, aggregere og indeksere gelmængde, ved at anvende Retsinformations mængden af statslig indblanding i samfund- database og deri optælle antal dokumenter søkonomien. Det mest anerkendte af disse er indeholdende regler (love, bekendtgørelser, Economic Freedom of the World indekset, der cirkulærer, cirkulæreskrivelser m.v.) udstedt i over op mod 40 forskellige indikatorer for-

Tabel 2. Udviklingen i antal offentligt ansatte 2002-10.

1. kvartal, år Antal offentligt ansatte, fuldtidsbeskæftigede, sæsonkorrigeret (1000) 2002 728,6 2003 725,3 2004 725,0 2005 724,4 2006 731,1 2007 726,0 2008 735,6 2009 755,1 2010 773,8

Kilde: Danmarks Statistik, juli 2011.

54 Tabel 3. Udviklingen i reguleringen af danskerne frihed 2001-10.

År Antal nye regler (dokumenter)* Dansk score på økonomisk friheds-indeks** 2001 1.737 7.6 2002 1.808 7,6 2003 1.842 7,8 2004 2.094 7,8 2005 2.082 7,7 2006 2.497 7,7 2007 2.173 7,7 2008 1.871 7,7 2009 2.048 - 2010 2.057 -

Kilder: * Retsinformation, juli 2011 (samlet antal nye love, bekendtgørelser, cirkulærer, cirkulæreskrivelser m.v.) ** Economic Freedom of the World (Gwartney, Lawson og Easterly, 2006; Gwartney m.fl., 2010) delt på alle dele af samfundsøkonomien kon- Det Personlige Ansvar«, der blev igangsat i struerer et indeks, der på årsbasis måler et 2008, der kan ses som et bevidst og synligt lands økonomiske frihed på en 11-punkts udtryk for den oprindelige tanke bag Fogh skala, fra 0 (ingen økonomisk frihed) til 10 Rasmussens »kulturkamp«. Men ovenpå en (maksimal økonomisk frihed). Her ligger start-konference og en enkelt prisuddeling, Danmark grundet en høj retssikkerhed og re- gik kampagnen hurtigt i sig selv og synes ik- lativt stærk beskyttelse af den private ejen- ke at have sat sig nogle som helst spor. domsret højt i et komparativt perspektiv. Til gengæld har der ikke på denne konto været Omvendt skete der sideløbende med den ret- nogen antydning af, at VK-regeringerne har oriske understregning af kulturkampen som gjort en (synlig) forskel: Tager man den se- en del af Fogh Rasmussens strategi paradok- neste opgørelse, der går frem til og med salt nok også noget, der ligner en systematisk 2008, får man et billede af at den danske af-liberalisering af Venstres værdipolitiske samfundsøkonomiske regulering reelt har udmeldinger, både på det overordnede ideo- været uændret under VK-regeringerne (Tabel logiske plan og på det mere konkrete policy- 3). plan.

Den anvendte retorik Måske mest iøjnefaldende lagde Fogh Hvordan er det gået med på det rent retoriske Rasmussen midt under folketingsvalgkam- plan at markedsføre de værdier, der skulle pen i 2005 selveste liberalismen som ideolo- være med til at bekæmpe centralisme, for- gi i graven. Ved et møde i Aarhus (1.2.2005) mynderi, osv., og omvendt forfægte person- sagde formanden for Danmarks Liberale Par- lig frihed, individuelt ansvar, osv.? Bortset ti, at han var vokset fra sit oprindelige politi- fra en vis vægtning af »frit valg«-ordninger ske ståsted, og med reference til ideologier indenfor det offentlige, både i retorisk og i som liberalismen, at »de der firkantede ideo- gennemført, praktisk politik, er det formo- logier hører måske til i det 20. århundredes dentlig kun den stort anlagte »Kampagne om industrielle tankegang«. Ritzau citerede vide-

55 re, at »Jeg vil hellere tage mit udgangspunkt som bekendt med, at VK-regeringen – der i i det enkelte menneske i stedet for at putte al- perioden november 2001 til marts 2011 ind- le mine løsninger ind i en liberalistisk tanke- førte 295 nye skatter og afgifter – med Skat- gang«. I stedet for f.eks. at mene, at det of- tereformen (2009) lagde det i graven, og med fentlige skal tage sig af visse opgaver og pri- at Genopretningspakken (2010) endog annul- vate af andre, gjorde Fogh Rasmussen sig til lerede en række af de skattelettelser, som talsmand for en meget aktivistisk offentlig Skattereformen skulle have indført som kom- erhvervspolitik, der sågar kunne indeholde pensation for de nye eller forhøjede skatter socialistiske elementer: og afgifter, reformen også indeholdt. En af de gange, hvor De Konservative talte for lettel- »Jeg er vokset op i en liberal tradition, og hvis I hav- ser af topskatten affærdigede daværende in- de spurgt mig for 15 år siden, så ville jeg have sagt, at denrigsminister Lars Løkke Rasmussen det den slags ting skal den offentlige sektor holde fingre- således: »Vi ønsker at være et parti for andre ne væk fra. Det skal de private nok klare. Det betyder end dem, der har udsigt til en badebro og en ikke, at jeg er blevet socialdemokrat, men jeg har et 10 fleksibelt syn på, hvordan man skal løse tingene. Jeg speedbåd i Skovshoved Havn.« Det kan ser pragmatisk på redskaberne, og vil ikke lade det være både et validt synspunkt og en klog afhænge af, om det er liberalistiske eller socialistiske strategi, men det er som retorik svært forene- redskaber. Man skal som liberal ikke stivne til i be- ligt med et klassisk liberalt perspektiv om, at ton.«9 det skulle kunne betale sig at arbejde, mens det omvendt havde en god del socialdemo- At der ikke var tale om en enlig svale eller en kratisk omfordelingspolitisk tone over sig. fortalelse kan ses af en række andre udmel- dinger fra Fogh Rasmussen og ledende Ven- Den offentlige sektors omfang stre-ministre, når det gælder skat, den offent- Adspurgt om der er en modsætning mellem lige sektor og fordelingsmæssig lighed. Den liberalisme og en stor offentlig sektor, svare- måske klareste illustration er de såkaldte »Ti de daværende beskæftigelsesminister Claus Teser«, der i virkeligheden blot var et sam- Hjort Frederiksen f.eks., at »Vil man opstille menkog af, hvad der i 1980erne og 1990erne det som et dogme, at der er en modsætning ukontroversielt havde været Venstres gene- mellem en ordentlig, offentlig sektor og et li- relle linje. Da de blev fremsat af en række beralt samfund, så tror jeg ikke, man kan bru- Venstre-politikere op til Venstres landsmøde i ge liberalismen til ret meget.«11 Netop denne 2003, truede Anders Fogh Rasmussen angi- nytolkning af liberale værdier – som væren- veligt med at trække sig som statsminister, de uden specifikke principper og som i hvert hvis de overhovedet kom til afstemning, for- fald fuldt forenelige med en stor offentlig di han anså dem for uforenelige med regerin- sektor, og hvor driften af sidstnævnte endog gens politik. Da et reduceret kompendium af synes at være selve målet med den private teserne blev genfremsat i 2006, blev også de sektor – kom til udtryk i dét, som den da- trukket efter pres fra partiledelsen. værende indenrigsminister og V-næstfor- mand, Lars Løkke Rasmussen, betegnede Skattestop som »skandi-liberalisme«: VK-regeringens meget omtalte »skattestop« var – så længe det varede – i fin overens- »Vi skal have en offentlig sektor, som er så stor, som stemmelse med kontraktpolitikken, men det den skal være for at kunne løse tidens udfordringer. kan kun med besvær ses som en del af kul- Derfor vil det være for stereotypt at sige, at når vi la- turkamps-strategien, da skattestoppet i sa- ver finanslov, så skal vi dag for dag kigge ud ad vin- duerne og se, hvor meget er den private sektor vokset gens natur reelt var mere status quo-bevaren- de end –forandrende. Skattestoppet endte

56 i dag, og hvor meget er der så plads til, at den offent- stand til udtalelserne som værende uforeneli- lige sektor kan vokse.«12 ge med regeringens politik og understregede, at dét måtte man tage konsekvensen af.17 Hjort Frederiksen formulerede selv ræsonne- Med andre ord kunne det ikke være VK-re- mentet: Moderne liberalisme handler om geringens politik at acceptere større ulighed, valgfrihed; hvis den offentlige sektor tilbyder selv ikke hvis det var til fordel for de svage- f.eks. børnepasning, giver det forældrene fle- ste. re valgmuligheder; derfor er en stor offentlig sektor liberalt.13 Skulle man være i tvivl om, hvorvidt det var en fortalelse fra Hjort Frederiksen i et forsøg Den logiske konsekvens af denne tænkning på »damage-control«, eller led i en mere sy- så man under netop den valgkamp i 2005, stematisk profilering af regeringen som hvor Fogh Rasmussen erklærede liberalis- værende fokuseret på lighed, blev det gjort men »forældet«: Partiet Venstre indrykkede klart et år senere, da daværende finansord- store annoncer, hvori man decideret brystede fører (V) skrev i et deba- sig af, at antallet af offentligt ansatte under tindlæg, at »Næste gang vi får ulighedstal i VK-regeringen var steget med 14.000. Danmark er jeg sikker på, at uligheden har fået endnu et nyk opad. Så længe det skyldes Lighed og fordelingspolitik stigende beskæftigelse og stigende velstand, De såkaldte »Ti Teser« indeholdt bl.a. et for- vil jeg ikke fælde én eneste tåre over det. slag om, at overførselsindkomster udeluk- Tværtimod.« Det kaldte Hjort Frederiksen kende skal stige i takt med inflationen og ik- for en »dum udtalelse« og understregede: ke med den gennemsnitlige lønudvikling (et »Vi arbejder ikke for at skabe andet end forslag som S-SF i 2011 tog til sig). Det blev større lighed i det danske samfund. Det vil vi dengang på vegne af Venstre-toppen skarpt utrætteligt fortsætte med.« En angiveligt op- afvist af den politiske ordfører, Jens Rohde, hidset statsminister Anders Fogh Rasmussen som værende direkte »usympatisk«.14 For- kaldte ved samme lejlighed udtalelsen for slag fra Venstre-folk i 2006 om mere bruger- »en undergravning af regeringens projekt«.18 betaling blev af Hjort Frederiksen betegnet som, at de »hører ikke hjemme i Venstre.«15 De Konservative Fogh Rasmussens oprindelige udmeldinger Mest illustrativt for VK-regeringernes nyori- om kulturkampen og hans efterfølgende mo- entering var formodentlig omklamringen af dificeringer af egen liberalisme kan næppe »lighed« som et politisk mål. Da daværende ses som bindende endsige repræsentativt for socialminister i 2006 udtal- f.eks. De Konservatives regeringsmedlem- te, at et meget lige samfund som det danske mer. Ikke desto mindre er det bemærkelses- måske nok kunne acceptere en større forde- værdigt, at ledende Konservative trods tale lingsmæssig ulighed, hvis det vel at mærke om skattelettelser aldrig er gået i rette med var grundet politikker, der ville skabe mere Venstres afstandtagen til klassiske borgerlige vækst og være til fordel for de svageste, gav mærkesager – og faktisk gang på gang er hun i virkeligheden udtryk for en ganske tra- kommet med udmeldinger, der i hvert fald ik- ditionel social-liberalisme af næsten Rawlsi- ke kan ses som fremmende for den kultur- ansk tilsnit (jf. Rawls, 1971).16 Men udtalel- kamp, Fogh Rasmussen oprindeligt efterly- serne forårsagede en medie-tsunami og i ste- ste. og Per Stig Møller det for at bruge lejligheden til at føre liberal sammenlignede i 2008-09 begge en principi- kulturkamp, gjorde flere ledende ministre det el tilslutning til fri markedsøkonomi med en stik modsatte. Hjort Frederiksen lagde af- dogmatisk tro på planøkonomi,19 og Lene

57 Espersen afviste i sin grundlovstale 2010 et problematisk. Ligeledes er ikke alle spørgs- forslag om et skattetryk på 40 pct. og en of- mål kontinuerligt fortsat gennem årene, hvil- fentlig sektor på størrelse med, hvad den var ket reducerer mulighederne for at konstruere i 1990erne, med et samfund, »hvor alle er de- nuancerede indekser over flere år. I det føl- res egen lykkes smed og fanden tager de sid- gende har vi brugt nogle af de spørgsmål, der ste«. Selv i skattepolitikken insisterede Kon- er kørt flere gange, til at konstruere to tidsse- servative politikere igen og igen, at ændrin- rier af svarandele for henholdsvis »højreori- ger skulle være »socialt ansvarlige«. enterede« og »venstreorienterede« svar for en række spørgsmål for årene 1979-2011 (i Sammenfattende kan det konkluderes, at en alt seks målinger). For hver måling er der ud- række fremtrædende repræsentanter for VK- regnet en gennemsnitlig andel »højre«- og partierne ved adskillige lejligheder har lagt »venstre«-svarandele på fem spørgsmål. Fire afstand til synspunkter, der ellers er klassisk spørgsmål er stillet i alle de seks målinger; ét borgerligt-liberalt arvegods (lavere skat, bru- spørgsmål er kun stillet fire gange, mens et gerbetaling, markedsøkonomi, osv.), og om- sjette spørgsmål her er anvendt som substitut vendt omklamret ræsonnementer og værdier, de to år. Alle de anvendte spørgsmål er in- der må opfattes som på kollisionskurs med denfor klassiske fordelingspolitiske områder, samme (at lighed er et selvstændigt mål, at hvor der er relativt ukontroversielle »højre«- den offentlige sektors størrelse ikke er et pro- og »venstre«-svar.20 Udviklingen i de gen- blem, osv.). nemsnitlige svarandele er vist i Figur 2.

Vælgernes værdier Andelen af højreorienterede holdninger hos Et centralt punkt, hvorpå man kan vurdere vælgerne var stødt stigende fra 1979 og frem den eventuelle succes af den Fogh Rasmus- til 1998 – i hvilket år vælgerne fordelingspo- senske kulturkampsstrategi, er ved at se på, litisk var det absolut mest klart borgerligt-li- hvorvidt vælgernes holdninger under VK-re- berale, der er målt i de 32 år, denne type geringerne på substantielle politiske spørgs- spørgsmål er stillet (51,8 pct.). Siden da er mål har bevæget sig mere eller mindre i dén det på den halve tid gået tilsvarende ned af retning. Det var jo, trods alt, selve det erk- bakke, og i 2011 var vælgernes holdninger lærede rationale. Har de det, vil det være en det mindst borgerligt-liberale, der er målt i indikation af, at kulturkampen har virket; er perioden (37,6 pct.). det ikke sket, eller er holdningerne decideret rykket den modsatte vej, er strategien (eller i Billedet for de venstreorienterede svarandele hvert fald implementeringen af denne) fejlet. blandt vælgerne matcher i nogen grad de høj- reorienterede, men med omvendt fortegn vel Til det formål kan anvendes en række val- at mærke. Således faldt andelen af »røde« gundersøgelser og flere enkeltstående me- holdninger fra 1979 til 1998, var derefter sta- ningsmålinger siden 1979, hvori man har bile til efter 2001, hvor de steg markant, alt kørt et mere eller mindre permanent batteri af imens de »blå« faldt, men er siden hen faldet politiske spørgsmål, som politologer har målt lidt igen, således at både »røde« og »blå« vælgernes syn på en række fundamentale, holdninger nu ligger på en lavere svarandel men dog klare spørgsmål. Spørgsmålene er end på noget tidspunkt siden 1979. Det sidste metodisk ikke perfekte; flere af dem er for- betyder reelt, at en større andel af vælgerne i muleret på en måde, så de uvilkårligt knytter dag svarer på tværs af det ideologiske spek- an til bedømmelse af tingenes forhold på det trum, eller indtager en slags midterposition, tidspunkt, hvor de er stillet, hvilket kan gøre eller ikke ved, hvad de skal svare til de brugen i tidsserier over længere årrækker pågældende spørgsmål.

58 Figur 2. Udviklingen i andel vælgere, der gennemsnitligt svarer henholdsvis »høj- reorienteret« og »venstreorienteret« på fem fordelingspolitiske spørgsmål, 1979-2011.

55 50 45 40 35 30 25 20

Svarandel, pct. 15 10 5 0 1979 1984 1990 1994 1998 2001 2005 2011 Meningsmålingsår Højreorienterede svar Venstreorienterede svar

Set i.f.t. nærværende analyses spørgsmål, er særdeleshed, at konkurrencen ikke i sig selv der dog en væsentlig konklusion, der må dra- påvirker dynamikken. ges: Kulturkamps-strategien kan ikke siges at have virket. Vælgerne var »blå«, da Fogh Der er imidlertid gode grunde – teoretiske og Rasmussen blev statsministerkandidat i empiriske – til at tro, at det ikke gælder i al- 1998, er sidenhen blevet stadigt mindre blå – mindelighed, og måske netop ikke har vist i takt med at det borgerligt-liberale Danmark sig at holde. Lad os f.eks. antage, at der fin- nedtonede dets ideologiske profil. des en ikke-triviel andel af vælgerne, som ik- ke primært gør deres stemmeadfærd betinget Et teoretisk perspektiv mere af, hvorledes partierne placerer sig ift. disse Meget tyder altså på, at VK-regeringerne i vælgeres egne idealpunkter, men i stedet gør praksis har realiseret politikker og stået for det stik modsatte: Lader deres idealpunkter ideologiske værdiudmeldinger, der ville sy- påvirke af, hvor deres mere (eller mindre) fo- nes at være i modstrid med både dele af kon- retrukne politikere/partier placerer sig. Det traktpolitikken og med den kulturkamp, som kan være loyale partisoldater eller holdnings- Fogh Rasmussen lancerede i 2003. løse vælgere, men de er vælgere, der føler så stærkt for et givet parti (eller en given politi- Hvorledes kan det hænge sammen? Én mu- ker), at partiets (eller politikerens) omplace- lighed er at holde in mente, at den Downske ring vil påvirke vælgernes placering. En analyse af konkurrencen om medianvælgeren sådan gruppe behøver ikke at være mange forudsætter to ting. For det første at interak- procent af befolkningen for, at det vil kunne tionen er statisk – dvs., at vælgernes præfe- få potentielt radikale konsekvenser for dyna- rencer ikke ændrer sig. For det andet, og i mikken.

59 Pointen kan illustreres med Figur 3, hvor det Rune Slothuus har via eksperimenter vist, højreorienterede parti H’s bevægelse fra hvorledes vælgernes holdninger i realiteten

punktet H1 og til venstre til punktet H2 har bliver påvirket af de positioner, som politi- »skubbet« en mindre del af vælgerne til ven- kerne indtager (Slothuus, 2010). Hvis »af- stre, så medianvælgeren, M*, nu er placeret senderen« er vellidt, påvirker det nogle væl- lidt længere til venstre end i Figur 1, og fak- gere til at synes bedre om de budskaber, der tisk er stort set identisk med det venstreori- associeres med »afsenderen«. Set i dette per-

enterede partis placering, V1. Selv uden at spektiv er det plausibelt, at kombinationen af gøre noget, vil V nu være partiet, der vinder, kontraktpolitik og den i praktisk politik og

fordi det i positionen V1 er tættere på medi- daglig retorik førte kulturkamp i virkelighe- anvælgere (M*) end H2 er. Men nok så inter- den har flyttet de borgerlige vælgere til ven- essant vil V – hvis det maksimerer en kombi- stre i det politiske spektrum. Det er tillige en nation af stemmer og venstreorienteret ideo- hypotese, der er konsistent med andres ob- logi – kunne flytte sig til en position, der er servation på baggrund af lignende data: At

længere til venstre end punktet V1, så længe det ikke er vælgerne generelt, eller de ven- dette ikke er ét, der er længere fra median- streorienterede vælgere, der er rykket mod vælgeren, end partiet H er (dvs. positionen venstre, men derimod de højreorienterede.

H2). Det kunne f.eks. være positionen V2,og uanset hvilken position mellem de to punkter Konklusion: Opnåede man hvad man

V2 og H2, som V måtte indtage, vil partiet vin- ville? de over partiet H. Har VK-regeringerne og deres kontraktpoli- tik og kulturkamp været succesrige? Fogh Er der politologisk forskning, der viser, at i Rasmussen selv måtte allerede i et interview hvert fald nogle vælgere opfører sig sådan? i Weekendavisen i 2006 medgive, at når det

Figur 3. Dynamiske effekter i en modificeret Downsk model.

60 gælder kulturkampens formål, er der endnu På den anden side må årene siden 2001 siges et stykke vej til succes: »Det er et af de om- at være en fiasko, for VKO-flertallet i almin- råder, hvor der stadig er meget at diskutere. delighed og for partiet Venstre i særdeleshed. [... Og] når det gælder udgiftssiden, tror jeg, Som blok er man stået i stampe eller gået til- den største udfordring stadig ligger tilbage. bage ved folketingsvalgene: I 2001 fik VKO Men vi kan jo ikke klare alle ting på en tilsammen 52,3 pct.; i 2005 fik man alene gang«. Samtidigt erklærede han med en lo- takket være Dansk Folkeparti en marginal gisk konsistens, der ikke er helt gennemsku- fremgang til 52,6 pct.; i 2007 gik man tilba- elig, m.h.t. kulturkampen: »Jeg har nået, ge til 50,5 pct., og i juli 2011 lå de tre partier hvad jeg gerne ville.«21 Ved flere lejligheder tilsammen på sølle ca. 42 pct.. Faktisk er konstaterede både han og Claus Hjort Frede- Venstre gået tilbage ved fem af seks valg si- riksen, at »Danmark er blevet mere liberalt den 2001.23 siden 2001«.22 Men som vist her, har Venstres fiasko været På baggrund af, hvad der er fremdraget her, om muligt større. På en række centrale poli- er det dog svært at se, hvordan man kan nå de tiske parametre, har man realiseret politikker, sidste konklusioner – med mindre standarden der er de diametralt modsatte af, hvad væl- er blevet ændret undervejs. Kontraktpolitik- gerne kunne have forventet, og hvad der tra- kens forestilling om kun at gennemføre poli- ditionelt opfattes som borgerligt-liberal poli- tikker, som man i forvejen har meldt ud, tik. Samtidigt har man efter alt at dømme holdt tydeligvis slet ikke, ligesom man på været med til at presse vælgerne i den stik flere punkter (først og fremmest skattestop- modsatte retning af, hvad man angiveligt vil- pet) brød »kontrakten«. Kulturkampens fore- le. stilling om, at man skulle påvirke vælgernes grundlæggende holdninger i en mere liberal Noter retning, holdt overhovedet ikke. 1. Den første til at bruge betegnelsen »kontraktpoli- tik« var meget tænkeligt reklamemanden Henrik Et sidste punkt, hvorpå man kan vurdere den Byager og det endog først i forbindelse med VK- Fogh Rasmussenske strategis succes, er så regeringens 1 års fødselsdag; se »Et år med Fogh: ved at se på partivalget. Dette siger naturlig- Foghs forunderlige rejse«, Politiken, 27.11.2002. 2. Se f.eks. Anders Fogh Rasmussens indlæg »Panik vis ikke i sig selv noget om den substantielle, før lukketid«, Berlingske Tidende, 10.3.1998; politiske succes, men det siger dog noget om, »Fogh gør op med SystemDanmark«, Ritzau te- hvorvidt man i det mindste har haft den poli- legram, 27.9.1998. tiske magt til at kunne sætte dagsordenen. 3. »Kulturkamp«, Weekendavisen, 17.1.2003. Jf. også »Kulturkamp: Jeg er jo selv vokset op i den Når det gælder »office-seeking«, har VK-re- kamp«, Berlingske Tidende, 15.6.2008. geringerne på den ene side været en stor suc- 4. Se Søren Krarup, i Tidehverv, nr. 2, årg. 76; ces: Man fik regeringsmagten i 2001 og har Jesper Langballes indlæg »Politikens lorteland«, bibeholdt den i ti år, hvilket som regerings- Politiken, 23.1.2002; Ole Hyltoft, »Folkesjæl og konstellation siden systemskiftet i 1901 kun tolerance: Hvad er danskhed?«, Jyllands-Posten, overgås af Thorvald Staunings socialdemo- 30.9.2001. 5. »Afsked med en isme«, Weekendavisen, 15.9. kratiske regeringer (1929-40). Samtidigt fik 2006. Venstre sin største vælgertilslutning siden 6. »Kulturkamp: Jeg er jo selv vokset op i den 1920erne. Anskuet på den måde har VK-re- kamp«, Berlingske Tidende, 15.6.2008. geringerne i en ren partipolitisk optik været 7. Jf. f.eks. disse udsagn fra to af Fogh Rasmussens en succes. nære rådgivere: »Regeringspartierne kan godt si- ge »det kan da godt være, at vores kernevælgere

61 bliver utilfredse og gerne vil have lidt mere tradi- søgelserne 1979, 1984, 1990, 1994; Gallup 2011; tionel politik. Og hvad så? De har intet sted at gå ikke Valgundersøgelserne 2001 & 2005). (6) hen«.« (Michael Kristiansen, pressechef for Ven- Politikernes ødselhed med borgernes penge (Val- stre 1999-2001, særlig rådgiver for AFR 2001-05, gundersøgelserne 2001 & 2005). i Ugebrevet A4, 2006). »I har ikke andet valg end 21. »Afsked med en isme«, Weekendavisen, 15.9. at stemme på os« ( hen- 2006. vendt til liberale kritikere; citeret i »Borgerlige 22. Se f.eks. »Fogh: Danmark mere liberalt siden ser rødt«, Weekendavisen, 28.1.2005.) 2001«, Ritzau, 14.11.2006; »Vi har altså lært af 8. Se Besvarelse af spørgsmål nr. 132 (alm. del) fra historien«, Politiken, 17.11.2006. Folketingets Europa-udvalg, Justitsministeriets 23. To folketingsvalg (2005, 2007), to kommunalvalg Lovafdeling, 20.4.2011. (2005, 2009) og et Europa-Parlamentsvalg 9. Citeret i »Fogh: Liberalismen er forældet«, Ri- (2004). Kun ved 2009-valget til Europa-Parla- tzau telegrammer, 1.2.2005, kl. 16.58 og 16.59. ment sikrede en næsten usynlig fremgang på 0,8 Kursiv tilføjet. pct., at det ikke blev seks tab i træk. 10. Citeret i Berlingske Tidende, 5.7.2006. 11. Citeret i »Har liberalismen en fremtid i Dan- mark?«, Ugebrevet A4, 24.9.2007. Referencer 12. Citeret i »Drukbilagene hængt til tørre«, Politi- Christoffersen, Henrik og Martin Paldam (2003), ken, 10.4.2008. »Markets and municipalities: A study of the be- 13. Se »Vi har altså lært af historien«, Politiken, havior of the Danish municipalities«, Public 17.11.2006. Choice, 114, pp. 79-102. 14. Se »V-folk i opgør med Foghs linje«, Berlingske Downs, Anthony (1957), An economic theory of dem- Tidende, 19.7.2003. ocracy, New York: Harper Collins. 15. Citeret i »Foghs sidste angreb på de liberale Gwartney, James D. m.fl. (2010), Economic freedom løver«, Politiken, 15.5.2009. of the World: 2010 annual report, James D. 16. Se »Opgør med ligheden«, Jyllands-Posten, Gwartney, Joshua Hall og Robert Lawson, red., 18.9.2005; »Al den snak om ulighed«, kronik, Vancouver: Fraser Institute. Kristeligt Dagblad, 19.9.2005. Gwartney, James D., Robert Lawson og William 17. Citeret i »Lighed – ulighed: Eva Kjer måtte føje Easterly (2006), Economic freedom of the World: sig eller gå af«, Politiken 22.9.2005. 2006 annual report, Vancouver: Fraser Institute. 18. Se »De Konservative er ligeglade med ulighe- Kristensen, Ole P. (1987), Væksten i den offentlige den«, Berlingske Tidende 28.9.2006. sektor: Institutioner og politik, København: Jurist 19. Se f.eks. Per Stig Møller, »Konservatisme i en & Økonomforbundets Forlag. krisetid«, Berlingske Tidende, 14.2.2009. Kurrild-Klitgaard, Peter (1997), »Liberalismens ud- 20. De seks spørgsmål er: (1) Sociale reformer (Val- fordring«, i Jens Løgstrup Madsen, red., Den mo- gundersøgelserne 1979, 1984, 1990, 1994, 2001, derne liberalisme: Rødder og perspektiver, 2005; Gallup 2011). (2) Forskelle/udjævning af København: Breidablik, pp. 150-93. forskelle i levestandard (Valgundersøgelserne Rasmussen, Anders Fogh (1993), Fra socialstat til 1979, 1984, 1990, 1994, 2001, 2005; Gallup minimalstat: En liberal strategi, København: 2011). (3) Statslig kontrol over erhvervslivet Samleren. (Valgundersøgelserne 1979, 1984, 1990, 1994, Rawls, John (1971), A theory of justice, Cambridge: 2001, 2005; Gallup 2011). (4) Beskatning af høje Belknap Press. indtægter (Valgundersøgelserne 1979, 1984, Slothuus, Rune (2010), »Framing og politiske partier: 1990, 1994, 2001, 2005; Gallup 2011). (5) Stats- Kan den rette indpakning gøre politiske forslag lig overtagelse af banker og industri (Valgunder- mere spiselige?«, Politica, 42(3): 345-60.

62