Er Demokratiet I Krise?

ER DEMOKRATIET I KRISE? I DEMOKRATIET ER ER DEMOKRATIET I KRISE? Analyser og anbefalinger til at styrke demokratiet i ER DEMOKRATIET Danmark I KRISE? DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd har taget initiativ til at samle en række centrale demokratiaktører i Demokratikommissionen, Analyser og anbefalinger til som har haft til opgave at undersøge tilstanden af vores demo- at styrke demokratiet i Danmark krati i Danmark. For mens danskerne ligger i toppen af verdensranglisten, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, er borgernes tillid til de centrale institu- tioner og repræsentanter i demokratiet bekymringsvækkende lav. Der eksisterer en række væsentlige udfordringer for vores folkestyre, som rejser spørgsmålet: Er det danske demokrati i krise? Resultatet er samlet i denne betænkning fra Demokratikommi- ssionen, som giver en grunding problemanalyse af demokratiets tilstand samt 27 anbefalinger til hvordan vi kan udvikle og for- stærke vores folkestyre i en tid, hvor demokratiet er under pres både udefra og indefra. ER DEMOKRATIET I KRISE? Analyser og anbefalinger til at styrke demokratiet i Danmark ER DEMOKRATIET I KRISE? Analyser og anbefalinger til at styrke demokratiet i Danmark © Demokratikommissionen / DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og forfatterne. 22. januar 2020 Redaktion: Jakob Kaastrup Sørensen og Daniel Honoré Jensen Layout: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.net Forside-illustration: Grethe Nielsen Fotos: Colourbox, Morten Rode, Astrid Rasmussen (Folketinget), Palle Peter Skov, Simon Læssøe og DUF Tryk: KLS Pureprint Udgiver: Demokratikommissionen c/o DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. www.demokratikommissionen.dk 1. oplag 1.000 eks. ISBN: 978-87-87486-13-2 INDHOLDS FORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD .................................................................................................................... 7 RESUMÉ .................................................................................................................. 11 VURDERINGER & ANBEFALINGER ..................................................................17 TEMA 1: Partierne, politikudvikling og repræsentativitet .......................... 19 DET VED VI – Færre og færre er medlem af et politisk parti ..................... 19 DET MENER VI – Partierne skal være en stærk platform for politisk engagement ............................................................................................ 23 DET ANBEFALER VI – Styrk deltagerdemokratiet i partierne ................. 26 TEMA 2: Medierne og den demokratiske samtale ........................................ 31 DET VED VI – Medielandskabet er under forandring ................................. 31 DET MENER VI – Den demokratiske samtale skal udvikles og tilliden til medierne styrkes .......................................................................... 36 DET ANBEFALER VI – Den demokratiske samtale skal genskabes ......... 40 TEMA 3: Borgerne, civilsamfundet og den deltagerdemokratiske tradition.. 45 DET VED VI – Foreningernes fællesskaber favner ikke alle ....................... 45 DET MENER VI – Civilsamfundet skal bidrage mere til deltagerdemokratiet og borgerens ansvar skal i fokus ................................................. 48 DET ANBEFALER VI – Den deltagerdemokratiske tradition skal udbredes og udvides .................................................................................... 51 TEMA 4: Folkestyret og lov- og beslutningsarbejdet .................................... 55 DET VED VI – Lov og beslutningsarbejdet er vokset både i mængde og kompleksitet .................................................................................... 55 DET MENER VI – Den demokratiske forankring af lovgivningsarbejdet skal forbedres ........................................................................................ 59 DET ANBEFALER VI – Der er behov for at nytænke vores lov- og beslutningsprocesser. .................................................................................... 62 KONKLUSION: Er demokratiet i krise? .............................................................. 67 4 DET VIL VI NU ...................................................................................................... 68 OM DEMOKRATIKOMMISSIONEN .................................................................. 69 DEMOKRATIKOMMISSIONENS ARBEJDSPAPIRER ................................. 75 Baggrundsnotat 1: Er verdens demokratier i krise? ............................................ 77 Baggrundsnotat 2: Partiernes rolle i samfundet – før og nu ............................... 90 Baggrundsnotat 3: Den demokratiske samtale i de ”nye” og i de ”etablerede” medier ................................................................................................. 104 Baggrundsnotat 4: Foreningerne og demokratiet .............................................. 114 Baggrundsnotat 5: Lovgivningsarbejdet – forholdet mellem Folketing og regering og inddragelsen af civilsamfundet ................................. 138 Baggrundsnotat 6: Danskernes demokratisk deltagelse – Hvem deltager mindst? ............................................................................................156 Baggrundsnotat 7: Når der arbejdes med borgerinddragelse i kommunerne ..............................................................................................................166 5 2018 er det trettende år i træk, hvor demokratiet er i tilbagegang’’ globalt. Der er noget galt, og vi skal være varsomme, selv i de lande som ellers bør være stabile demokratier Demokratiforsker Yascha Mounk til Demokratikommissionen den 26. november 2018 6 FORORD AF LISBETH KNUDSEN, FORMAND FOR DEMOKRATIKOMMISSIONEN Det er ikke svært at få øje på, at vi, i en global sam- menhæng, står i en brydningstid for demokratiet. Antallet af lande med frit liberalt demokrati som styreform falder. 2018 var trettende år i træk, hvor antallet af lande, som blev mindre demokratiske, var flere end dem, der blev mere demokratiske, målt på regelmæssige og frie valg, frie medier, retsstatsprin- cipper og mindretalsrettighederi. I lande selv helt tæt på os opleves en voksende resignation over for den demokratiske styreform og en søgen efter stærke ledere med populære og lette løsnin- ger. I flere lande kan vi også se, at unge sætter spørgsmålstegn ved demokratiets kvalitet. For eksempel viser undersøgelser, at i USA ville 46 % mellem 18 og 29 år foretrække at blive styret af eksperter frem for folkevalgteii. En anden analyse gennemført i syv EU-lande, herunder Frankrig og Tyskland, viser, at kun halv- delen af de unge i disse lande mener, at demokrati er en god styreformiii. I Danmark er tilliden til demokratiet heldigvis fortsat intakt med godt 80 %, som udtrykker tillid til demokratiet som styreformiv. Det gælder også danske unge, som har en høj tillid til både regering, domstole og folketing og – i international sammenhæng – en relativt høj politisk selvtillidv. Der er med andre ord en fortsat stor opbakning til demokratiet som institution. Men det betyder ikke, at det danske demokrati i dag har op- nået sin idealtilstand, eller at vi er immune overfor nogle I Danmark er tilliden af de markante forandringer, som vi ser i disse år både til demokratiet’’ udefra og indefra. For der eksisterer en række presse- heldigvis fortsat intakt. rende paradokser for demokratiet: Men det betyder ikke, at det danske demokrati har opnået sin idealtilstand 7 • Mulighederne for at deltage i den offentlige samtale har aldrig været mere mangfoldige, men tonen på de sociale platforme afskrækker flertallet af borgerne fra at diskutere holdninger online. • Danskerne ligger stadig i toppen af verdensranglisten, når det handler om at deltage i det repræsentative demokrati gennem valg, men tilliden til politikere er bemærkelsesværdigt lav og antallet af medlemmer i de politiske partier er faldet til under 4 procent af vælgerne. Den aktive deltagelse i opstillingen af kandidater til folketingsvalg, kommunal- og regionvalg er endnu lavere. • Mængden af nyheder om politik er massiv som aldrig før, men færre og færre stoler på de etablerede medier. Tilliden til journalister er lige så lav som tilliden til politikerne. • Endelig blomstrer frivilligheden og det lokale engagement mange steder, men store grupper af danskerne deltager slet ikke og føler ikke, at demokratiet fung- erer for dem. Til trods for en generelt stigende frivillighed giver civilsamfundets organisationer altså ikke alle borgere en platform for demokratisk engagement. Der er med andre ord et antal røde lamper, der blinker for vores demokrati, og som rejser spørgsmålene: Er det danske demokrati stadig levende og sundt? Er demokratiet i krise? Eller er det udfordret? Det er de centrale spørgsmål, som vi i Demokratikommissionen har diskuteret he- nover det sidste år, og som vi i denne betænkning forsøger at give et svar på. Den gode nyhed er, at danskerne ikke er på vej væk fra demokratiet som styreform, men i stedet efterspørger mere inddragelse og ejerskab. Hver fjerde me- vi Den gode nyhed ner faktisk, at der i dag ”ikke er nok demokrati” i Danmark . Ligeledes er, at danskerne’’ findes der en lang række initiativer i Danmark, som allerede er i gang efterspørger med at nytænke og udvikle det danske demokrati, f.eks. Folkemøder, mere demokrati som vokser både på Bornholm og i andre områder af landet, i kommunerne som arbejder med inddragelse af borgerne eller i skolevalgene, som udbredes til flere og flere grundskoler og unge. For at få hånd om kompleksiteten

Load more