2097 Fig. 1. Bogense fra søsiden. Malet af Lauritz Holst (1848-1934). I Nordfyns Museum. – Bogense seen from the sea. Painted by Lauritz Holst. SKT. nikoLAJ KIRKE noteR S. 2205. Historisk indledning.1 Navnet Bogense er sam- nagade og Torvet, der ligger som en smuk, rek- mensat af det gamle danske ord for bøg (bok) og tangulær plads på byens højeste sted med kirken ordet næs.2 Det afspejler byens placering på syd- omgivet af kirkegården ved sin vestre ende. siden af en lav bakke yderst på et næs omgivet af Bogense nævnes første gang 1288 i forbindelse lavvandede vige og nu inddæmmede strandenge. med, at Erik Menved stadfæstede dens privile- Området var gennemstrømmet af et lille vand- gier,3 men det er uvist, hvornår byen opnåede løb, Bybækken, som dannede en naturlig grænse sin købstadsstatus. Borgmestre og rådmænd om- for byen mod landsiden. Syd for Bogense mødtes tales 1449 i Christian I’s privilegiebrev,4 og 1480 landevejene fra Odense og Middelfart og søgte til fandtes der et gilde i byen (»Boensze gilde«), hvis byen, hvorfra der allerede i middelalderen var fær- oldermand, den adelige Erik Nielsen (jf. gravsten geforbindelse til Klakring nord for Vejle Fjord. nr. 1), også var rådmand.5 Byens hovedstrøg er nu som tidligere den øst- Den stående kirkebygning består i sin kerne af vestorienterede Adelgade (tidligere Kongens- el- romansk kor og skib og vidner om, at der allerede ler Storegade), der fører ned til vandet. Via Øster- da må have været et bysamfund af en vis formåen. gade og Kirkestræde forbindes den med Skt. An- Kirken er viet til de søfarendes helgen, Skt. Ni- Danmarks Kirker, Odense 133 2098 BOGENSE · SKT. NIKOLAJ KIRKE Fig. 2. Kort over Bogense fra Peder Hansen Resen, Atlas Danicus, Kbh. 1677. 1. Kirken. 2. Skt. Annagade. 6. Råd- huset. 7. Skolen. 8. Torvet. 9. Skibsbroen. – Map of Bogense from Peder Hansen Resen, Atlas Danicus. 1. The Church. 6. The Town Hall. 7. The School. 8. The Market Square. kolaj, hvilket tidligst er bevidnet 1485,6 og vær- byens ældste rådhus (nedrevet 1846),10 og ældre nehelgenens ‘billede’ skal have været opsat over fund af grave og skeletter nær rådhuset er blevet indgangen til tårnet (jf. s. 2173).7 I forbindelse tolket som rester af klosterets kirkegård.11 Mere med en donation 1524 kaldtes den dog »Sancti sandsynligt er det dog, at Skt. Annagade har navn Michaelis kircke«.8 efter en ejendom, som har tilhørt en alterstiftelse Bogense har altid været blandt de mindste køb- i sognekirken, sådan som det f.eks. kendes fra stæder på Fyn, og byens beskedne størrelse un- Middelfart.12 Tilsvarende har gadenavnet »Gier- derstreges af, at den ingen klostre havde, og aldrig tisstræde«, nævnt i Danske Atlas, givet anledning fik mere end den ene kirke. Øst for byen ved By- til en forestilling om, at byen tillige har haft et bækken fandtes et †Skt. Jørgens Kapel, vel sagtens Skt. Gertruds hospital.13 Grundstammen i Gier- i forbindelse med en Skt. Jørgensgård. Kapellet tisstræde er dog snarere Gert end Gertrud.14 er ikke påvist arkæologisk og kendes udeluk- I senmiddelalderen og renæssancen synes byen kende fra en omtale 1517 i forbindelse med en at have indtaget en mere fremtrædende plads, kongelig tilladelse til at opføre en vandmølle nær ikke mindst i kraft af den lokale købstadsadel, ved det.9 Skt. Annagade har inspireret til en teori der både økonomisk og politisk satte sit præg på om, at byen har rummet et Skt. Anna Kloster øst byen. I denne periode blev kirken stærkt om- og for torvet, hvis bygning skulle være omdannet til udbygget. Arbejderne indledtes hen mod midten HistoRISK INDLEDNING 2099 Fig. 3. Bogense set fra vest med Æbelø i baggrunden. Ukendt maler 1854. I Nordfyns Museum. – Bogense seen from the west with Æbelø in the background. Unknown artist, 1854. af 1400-tallet med opførelsen af tårnet, der mod tronatsretten må som vanligt have ligget hos kon- sædvane er placeret i øst, og hvis høje, spåntæk- gen. kede spir har tjent som sømærke (jf. s. 2116).15 En Sognepræsten skulle ifølge en aftale fra 1584 oplysning om, at kirken og østtårnet blev opført prædike i annekssognet hver tredje højtidsdag og 1406, kan vanskeligt kædes sammen med byg- hver tredje søndag, i hovedsognet de øvrige da- ningshistorien, men skyldes en sen tradition.16 ge.18 Aftalen blev indgået efter en strid 1581, hvor 14. okt. 1575 brændte det meste af byen; blot borgerne nægtede at ofre til præsten, fordi han kirken, rådhuset og nogle få private bygninger havde overladt det til kapellanen at holde guds- bevaredes. Genopbygningen gik langsomt, og tjeneste i hovedsognet pinsedag, mens han selv i de følgende århundreder stod byen i stampe. prædikede i annekssognet.19 I 1650’erne mente Den lavvandede kyst og de dårlige havneforhold borgerne, at beboerne på Æbelø burde søge Bo- hæmmede udviklingen. Kun fladbundede både gense Kirke og betale tiende dertil, og ikke som kunne lægge til ved ‘Skibsbroen’, egentlig blot en hidtil til kirken i Klinte.20 1656 afgjorde Frederik stendæmning, mens større fragtskibe måtte ligge III, at de, der opholdt sig på øen, frit kunne vælge på red og omlosse godset. En egentlig havn etab- mellem at benytte de to kirker, og at tienden af leredes først 1827-44. øen fremover skulle deles mellem de to præster.21 Anneksforhold. 1465 blev Skovby anneks til Bo- Jordegods m.m. I senmiddelalderen skænkedes gense,17 og denne forbindelse bevaredes til 1. jan. gods til højalteret samt til to navngivne altre i kir- 1903, da Skovby blev et selvstændigt pastorat. Pa- ken (jf. †alterstiftelser ndf.), og 1524 gav Maren 133* 2100 BOGENSE · SKT. NIKOLAJ KIRKE Fig. 4. Udsnit af kort over Bogense 1860. 1:10.000. a. Kirken. b. Rådhuset. f. Borgerskolen. i. Hospitalet. Trykt i 1. udgave af Trap. – Section of map of Bogense, 1860. a. The Church. b. The Town Hall. f. The School (Borgerskolen). i. The Hospital. Bussesdatter sin anpart af en gård til ‘Skt. Mikaels Odensegård len af kongen fik besked på hver kirke’ (jf. ovf.). Kirken overtog 1560 to gårde i at udrede 150 rdlr., indsamlet blandt de formu- Tofte, der var gammelt altergods, oprindeligt til- ende kirker.15 Igen 1634 havde kirken ‘ringe hørende Helligåndsalteret (jf. ndf.),22 og i 1600- beholdning og stor brøstfældighed’,28 og 1642 tallet ejede den en gård i Hagebølle.23 Alle tre fik borgerne eftergivet de unionsskatter, de var gårde lå i annekssognet Skovby. En samlet over- i restance med, mod at bystyret anvendte det, de sigt over kirkens jorder og ejendomme kendes formåede at indkræve af skatten for årene 1641- dog først fra 1760.24 Den ejede da fem gårde og 42, til reparation af kirken.29 1707 var kirken ‘så 13 agre samt nogle mindre jord- og havestykker, ganske forfalden og ellers af torden så beskadiget hvoraf hovedparten 1837 var bortsolgt.25 på muren, at den uden reparation ej længe kan Kirkens tilstand. Borgerne havde fra slutningen blive stående’, hvorfor den blev bevilget 1 rdlr. af 1500-tallet vanskeligheder med at holde kir- af hver kirke på Fyn.30 17. dec. 1731 medførte et kebygningen ved lige. 1586 fik kirkeværgerne nyt uvejr med lyn og torden, at ‘ej alene tårnet råderet over kongetienden af annekssognet, da er blevet ganske spoleret, men end og altertavlen kirken var ‘bygfældig’ på både mur, tømmer og tillige med to vinduer i koret læderet og alter- tag og samtidig havde stor gæld.26 Den var un- dugen opbrændt’.31 1755 betegnedes kirken dog der istandsættelse, da biskop Jacob Madsen be- som værende i god stand.32 Det lille bysamfunds søgte byen i maj 1588, og da han vendte tilbage begrænsede økonomiske formåen betød, at kir- i sensommeren, fandt han kirken »nys dynniket kebygningen ikke, som så mange andre købstads- oc vel flyd« (kalket og istandsat, jf. s. 2136).27 kirker, underkastedes en hårdhændet restaurering Allerede 1604 var den dog atter ‘ganske byg- i 1800-tallet, men med få tilføjelser står, som den fældig’, hvorfor lensmændene over Nyborg og har stået gennem århundreder. HistoRISK INDLEDNING 2101 Fig. 5. Kirken set fra øst med Torvet i forgrunden o. 1871. Foto i Nordfyns Museum. – The church seen from the east with the market square in the foreground, c. 1871. Kirkens regnskabsbøger er bevaret fra og med Møntfund. Ved gravning af en grav vest for kir- 1587, men er for de første mange år yderst sum- ken fandtes i 1924 otte danske, middelalderlige mariske. Det ældste inventarium er dateret 1675, mønter, præget under Erik Menved i Ribe i og fra dette årti er indført indtægter og udgifter 1290’erne. Fundet indeholdt yderligere tre-fire vedrørende blandt andet begravelser, reparationer mønter. Mønterne kan være nedlagt o. 1300 som og nyanskaffelser. Det påhvilede tillige kirken at en såkaldt ‘død mands skat’.35 vedligeholde præsteboligen i Adelgade og byens En †signetring(?) af sølv med »Moder Mariæ latinskole, som lå øst for kirken (jf. fig. 2). Dag- Billede i« er angiveligt fundet på kirkegården. ligdagen var i første del af 1700-tallet præget af Fundet er sket før 1811.36 bitre, gensidige anklager mellem kirkens skiften- Sagn. Ifølge sagnet skal Bogense tidligere have de værger, sognepræsten og byfogeden. De måtte omfattet tre sogne og haft hele syv kirker.37 En 1735 formanes om ‘ikke formedels deres egen gravsten (†nr. 1) over den katolske præst, Niels particulaire animositet og stridighed (at) forsøm- Jakobsen (†1532), sagdes i 1700-tallet at være be- me kirkens tarv og forårsage dens patroner idelig lagt med en forbandelse, som ville ramme den, fortræd og bryderi’.33 1817 blev der sat lys på al- der vovede at flytte den. Stenen lå på kirkegår- teret i anledning af 300-året for Luthers teser (jf.