Germansk oldtidskundskab som leksikon Thrane, Henrik Fornvännen 2010(105):2, s. 115-120 : ill. http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/2010_115 Ingår i: samla.raa.se 112–120 Debatt:Layout 1 10-06-14 13.21 Page 115

Debatt 115 Germansk oldtidskundskab som leksikon

Fra 1973 til 2007 udkom den anden udgave af lige symposier, som blev publiceret i de flittigt Hoops Reallexikon der germanischen Altertumskunde brugte 16 bind i akademiets skriftrække, hvoraf i 35 bind plus to digre registerbind på forlaget det sidste Haus und Hof udkom 1997 med Steuers Walter de Gruyter i Berlin/New York. Udgivere mindetale for Jankuhn som afslutning på denne var Heinrich Beck, , Hans Kuhn, epoke. Allerede 1968 udkom det første bind – Kurt Ranke og Reinhard Wenskus, i samarbejde Opferfunde & Heiligtümer – med skandinavisk del- med bl.a. H. Arbman, C.J. Becker, M. Stenberger tagelse, som ved adskillige symposier se ne re. Her og D. Wilson. I det følgende anføres stikord i lek- blev en række centrale problemer i Nordeuropas sikonet med kursiv, fex.: Germanen. jernalderforskning behandlet dybtgående og ud - Førsteudgaven fra 1911–19 omfattede 4 bind førligt. redigeret af Johannes Hoops. Den blev inspiration Jeg ser disse symposier og publikationer som til Max Eberts 14 binds Lexikon der Vorgeschichte baggrundsstudier for RGA2, som kunne udnytte fra 1924–29. Ebert var lærer for Herbert Jankuhn resultaterne og være sikker på at bringe en op - (1905-–90), som stod bag den nye udgave af dateret viden. Hoops, kaldet RGA2 i bibliografisk forkortelse. En ganske tilsvarende serie foreligger indtil Dette leksikon hører til en familie af tyske nu i 70 bind, hvoraf de første allerede var udgivet Reallexika, Pauly-Wissowa m.fl., der kan fore - af Jankuhn. Det er de såkaldte »Ergänzungsbän - komme som evighedsforetagender med de for - de», hvoraf udgivelsen af det afsluttende Göt- dele og ulemper som den slags må medføre. tinger-symposium i 2008 vil markere afslutnin- Titlen er, som Heiko Steuer har indrømmet, i gen af RGA2. Disse bind – i samme format som dag forældet. Den var betinget af den første ud - kommissionens bøger – er, som navnet siger, gaves titel og er på en måde meget tysk, alden- udvi delser af emner, der ikke kunne behandles ud - stund begrebet germansk stadig optager tysk tømmende i RGA2 – fx. bindet om Sakral königtum forskning meget (Steuer 2004b). fra 2005. Andre er runologiske symposie beret - Værkets målsætning fremgår af redaktionens ninger eller festskrifter til udgiverkredsens hoved- (Jankuhns) forord i første bind, hvor Hoops' for- personer, senest til Steuers 70 årsdag 2009 – bind tale til førsteudgaven også er trykt. 70. Som leksikonet spænder Ergänzungsbindene Det er rigtigt, som en kritiker har skrevet, at over en faglig vifte med arkæologi, historie og RGA2 nok mere er et leksikon over Nord- og sprogvidenskab, navnestu dier, receptionsstudier, Mellemeuropas oldtidskundskab end et germansk retshistorie og sagastudier som de vigtigste. Første leksikon. For os betyder det mindre, da vi der - bind hed, passende nok, »Germanenprobleme in med har fået et nyttigt redskab til indsigt i Kon- heutiger Sicht.» Den tværvidenskabelige tilgang tinentets præ- og protohistorie. præger bøgerne, men endnu mere leksikonet selv, ihvorvel den integre-rede tværvidenskabelighed Baggrunden som bekendt er nærmest uopnåelig. Afgørende for værkets tilblivelse var Jankuhns I dag vil den optimisme, som i 1950erne og kaldelse til professoratet i Göttingen i 1956. Så 60erne bar den nye Hoops frem, næppe kunne tidligt som 1957 sonderede han terrænet for lek- opbydes. Dengang – og med en organisator som sikonplanen. Han blev i andet forsøg indvalgt i Jankuhn – synes problemerne snarest at have akademiet i Göttingen og udviklede her med sit bestået i at finde de rette forfattere. store organisationstalent omgående den organi - Det er interessant at se, at i den samme peri- satoriske baggrund for et alsidigt forskningspro- ode udkom Kulturhistorisk Lexikon for Nordisk gram, der rakte uformindsket ud over hans pen- Middelalder 1958–79 i 21 bind med Johannes sionering i 1973. Han grundlagde 1971 den Kom- Brøndsted som hovedredaktør. Hans speciale var mission für die Altertumskunde Mittel- und Nord - vikingetid, som Jankuhn, men om de diskuterede europas, som blev rammen om en stribe tværfag- nogen indbyrdes rollefordeling, ved jeg ikke.

Fornvännen 105 (2010) 112–120 Debatt:Layout 1 10-06-14 13.21 Page 116

116 Debatt Fig. 1. Deutsche For - schungs gemeinschafts forskningsprogram holdt i 1969 en exkursion til Jylland sammen med Statens humanistiske forskningsraads arkæolo- giske bopladsudvalg. Her fortæller Carl Johan Becker med ryggen til om broncealderpoblad- sen Spjald for de uden- landske kolleger. I cen- trum Herbert Jankuhn, ukendt, Karl Kersten og Kurt Schietzel, den danske rigsantikvar Olaf Olsen, Albert Bantel- mann og Wolfgang Kim- mig. Foto forf. —From a 1969 field trip to the Bronze Age settlement of Spjald.

Forsinkelser kan vist ikke undgås i værker af var sågar på tale at standse udgivelsen, hvilket det omfang. Forudset var det, at den nye Hoops' naturligvis havde været helt slemt. Det lykkedes 8 bind skulle udkomme fra 1962 til 1969. I stedet dog, ikke mindst takket være forlaget, at holde kom første hefte i 1968 og sidste registerbind 40 planen og øge tempoet, en flot præstation. år senere! Det skulle være filologerne, der havde Den eneste af de oprindelige redaktører, som været for langsomme til at komme ud af start - stadig lever, er filologen Heinrich Beck. Jankuhn hullerne, og netop det germanske var jo deres var hovedredaktør, ikke blot for arkæologien. I speciale. Jankuhn må nok bære sin del af ansvaret stedet for de oprindelige 19 fagredaktører optræ- for at det gik så tøvende til at begynde med. Hans der i de sidste bind 37, fra Skandinavien Thorsten Herzinfarkt i 1973, inden han gik af, kan dog Andersson, Anders Hultgård, Jan Peder Lamm, næppe alene forklare forsinkelserne. Bind 7 fra Bente Magnus og jeg. Af de oprindelige er kun 1989 var det sidste med Jankuhns medvirken. Da Kurt Schier og David Wilson med ved afslut- var man nået til Euherismus. I 1993 ændredes or - ningen. Fagredaktørerne er dels geografiske, dels ganisationen; man kunne naturligvis se, at der faglige repræsentanter. Tolv danske, 16 svenske skulle sættes mere fart på. Dr. Rosemarie Müller og 6 norske forskere fra 19–20. århund rede er blev redaktionsleder i Göttingen, og fagredak- biograferet. tørkredsen blev udvidet, bl.a. med undertegnede. 1998 holdtes et møde for hele redaktionen, hvor Indholdet situationen drøftedes og stikordslisten blev kri- Hvad dækker RGA2 da? Første stikord er Aachen, tisk gennemgået. Her blev også Rolf Hachmanns sidste er Zwiebel, ind imellem ligger 22 358 sider et alii’s skarpe kritik (1998) drøftet. med 5 124 stikord skrevet af 1443 forfattere fra 27 I 2004 var værket i krise. Da var bind 26 i lande. De forskellige nationale bidrag er søgt stil- trykken. Akademiet ønskede at sløjfe 50% af de let op på tab. 1. udestående stikord for at spare flere bind, og det Som navnet siger, er focus på den germanske

Fornvännen 105 (2010) 112–120 Debatt:Layout 1 10-06-14 13.21 Page 117

Debatt 117

DK NO SE FI Atlanten Fagredaktører 2 1 6 Forfattere 75 41 71 4 4 Forskerbiografier 12 6 16 Stikord Stenalder 8 3 4 Broncealder 29 8 39 Førrom. jernald. 38 4 21 Rom. jernald. 49 25 45 Yngre jernalder 40 63 72 1 Vikingetid 42 29 35 4 7

Tab. 1. Skandinaviens andel af Hoops i den nye udgave. Fælles stikord, fx. Bootaxt- kultur, flintminer, er ikke medtaget, ej heller de regionale stikord som Samsø, Vest- fold, Öland eller Ålandsinseln. De behandler naturligvis flere perioder. I registret er de ikke konsekvent anført under de relevante perioder. Ribe og Kragehul er regnet til Danmark. Bamberg, Pommern og Hüfingen hører omvendt ikke til Skandi- navien. Danewerk, Hedeby, Kograben og Thorsberg er »importeret» til Danmark, fordi de naturligt hører hjemme i en skandinavisk kontext, omend de siden 1864 be - finder sig udenfor Danmark. Af fagredaktører hade Tyskland 18, Polen 2, Rumænien 1, UK 1. —The Scandinavian fraction of the “New Hoops” archaeological encyclopaedia.

oldtid i al dens fylde, men så sandt som intet Norden – nok mere end Skandinavien, da fænomen kan betragtes isoleret, er de germanske Finland kun marginalt er med, måtte naturligvis kulturer ikke det eneste emne. Der er stikord om blive et centralt område for et værk, som beskri- ældre kulturer fra sten- og broncealder, og der er ver germansk kultur. Som Hoops skrev i 1913: stikord om ikke-germanske kulturer og fundste- »Als Heimat der Germanen kommen nach der der. jetzt wohl herrschenden Ansicht in ältester Zeit Begrebet »germaner» er opfundet af filolo - nur Norddeutschland oder die skandinavischen gerne som »indogermaner». Men Hoops første- Länder oder beide in Betracht.» Danmark og udgave har bestemt den. Som Rolf Hachmann Sverige er derfor centrale, mens Norge og Fin- kritiserede, blev der ikke fra begyndelsen frem- land er inddraget i ringere grad. lagt nogen definition af det germanske, den syn- En vis usikkerhed spores i afgrænsning bagud tes underforstået. Til gengæld fylder Germanen, i tid, i sten- og broncealder, hvor det er mildt sagt Germania og Germanische Altertumskunde m.v. 5 usikkert, om noget kan betegnes som germansk spalter i register 2 og 257 sider i bind 11 fra 1998. eller urgermansk (urindogermansk): gemeinger- Individuelle germanske stammer som Goten og manisch, indogermanisch, protogermanen. Dengang Herulen etc. behandles på mange sider. man begyndte var holdningen vel stadig, at det Da de germanske stikord skulle skrives, holdtes germanske havde rødder i bronce- måske sten - et seminar i Göttingen. Det var interessant at se, alder, derfor var det forståeligt. Dog er valget af hvor lidt genklang opfordringen til at deltage fik stikord ikke tilpasset denne problemstilling. Hach- i Skandinavien. Jeg kunne ikke finde nogen, som mann kritiserede de nordiske stikord, som Becker forskede i emnet, og følte mig ikke kompetent, så og jeg havde bedt om, fx. min oversigt over Nord- den eneste, der var villig, var en filolog. Som det europas broncealder, som irrelevante – men ikke står nu, er Thorsten Andersson eneste nordiske hans egen over Mellemeuropas broncealder. bidragyder. Problemet er nu ikke så slemt. Der er 16 neo-

Fornvännen 105 (2010) 112–120 Debatt:Layout 1 10-06-14 13.21 Page 118

118 Debatt lithiske og 43 broncealderstikord for Skandina - af ny viden, men i høj grad også nye problemstil- vien og hh. 22 og 47 for Mellemeuropa, men det linger. Navnlig har Steuer været flittig til at skrive er jo rigtigt, at relevansen af ord som Alvastra, nye metodiske og teoretiske stikord om de nye Bygholm, Bjurselet, Boda, Brøndum Moor og Vestby begreber, som tildels er tilkommet med ny for et germansk leksikon forekommer fjern. arkæologi, fx. Gefolgschaft, Häuptling, Reichtums- Det synes nu alment accepteret, i hvert fald i zentrum, Sakralkönigtum, Zentralorte, Kontinuitäts - RGA2, at germanerne kan føres tilbage til Jastorf- probleme kan nævnes. Kultur. Forskningsgennemgangen viser ikke no - Jag har ikke listen over de oprindelige stikord gen helt afklaret holdning til denne idé, og jeg parat, men den var ret konventionel og præget af forstår ikke helt teoriens grundlag. Problemet er de klassiske fund og begreber som Axt og Beil. En tiden før 500 f.Kr. Allerede Montelius mente, at del overlevede, men efter Jankuhns frafald tog den lange kontinuitet (longue durée var ikke op- den nye redaktion listen op til revision. Den sids- fundet) i Nordens forhistorie gjorde det tillade- te store revision blev lavet i 1998 og 2004, på et ligt at slutte, at de senere historisk kendte folk var tidspunkt, hvor den afsluttende udgivelse blev her allerede i broncealderen. Ser man tilbage før sat i spørgsmål af akademiet, som ikke længere krigen, var der ingen tvivl hos fx. Brøndsted om, havde penge nok. Heldigvis blev krisen overvun- at germanerbegrebet kunne føres tilbage til i hvert det ved en gevaldig slutspurt, som ikke gik ud fald ældre broncealder. Med den kontinuitet, vi over kvaliteten. Blandt de nytilkomne stikord nu kender, må senneolitisk tid være tilsvarende kan nævnes Helgö, Kalkriese, Lyngsmose, Lun de, Nr. rimelig. Men efter krigen har den slags været Hedegård, Ravlunda, Slöinge og Vittene. Andre, som tabu i nordisk oldforskning – af angst for at blive Lindholm Høje eller Fyn, savnes. sat i bås med Kossinna & co. Derfor kunne bi - Ikke altid fungerede tilrettelæggelsen per- dragydere til germanerartiklerne ikke findes, som fekt. Udpegede forfattere levede ikke op til det nævnt. En principiel debat om det rimelige i at aftalte, så andre i 11te time måtte springe ind. Det supponere, at materiel kulturkontinuitet mod- forklarer, hvorfor udefra kommende forfattere svarer gen- og folkekontinuitet er vel ikke urime- optræder, og hvorfor nogle stikord henvises til lig i et fag, der må regnes for historisk? Et inte- behandling i de sidste bind. Grøntoft og Jelling er ressant eksempel på kontinuitet kan nævnes sådanne eksempler fra mit ansvarsområde. Som - (Udolph 2009). Det er jo et basalt metodisk-teo- me tider fandtes det opportunt at inddrage tyske retisk problem, som ikke bør/kan ignoreres. Det forskere frem for lokale, fx. Håga og Skedemosse. metodiske dilemma er, at begrebet germansk er Underligt er det under Inschrift ikke at finde et et filologisk begreb, som kun vanskeligt kan afsnit om Skandinavien. Jeg forsøgte principielt oversættes til andre niveauer (Steuer 2004b). som fagredaktør for Danmark at få danske kol- Mens interessen for etniske problemstillinger leger til at skrive de danske stikord og helst ud- i Skandinavien synes begrænset til samerne, er graverne, så deres primære viden blev brugt. holdningen syd for os ganske anderledes. Derom Allerede i 1960 var planlægningen så vidt, at vidner serien af megaudstillinger om enkelte fx. jeg som nybagt magister blev hvervet af min protohistoriske folk som i Celti – Kelten; Alaman- lærer, professor Becker, til at skrive om Nordeu- nen – Alemannen, Goten, Franken med tilhørende ropas broncealder og kunne selv foreslå, hvilke kilotunge kataloger. stikord, jeg mente burde tages med. Kontrakten Gennem de forgangne 48 år så vi jo store frem- blev underskrevet i 1961, men derefter varede det skridt indenfor arkæologien, og de andre fag har flere år, inden der skete noget. Først i 1966 blev heller ikke stået stille. Nogle stikord er i dag manuskripter for A-C opkrævet, og første hefte forældede, fx. Balkåkra, hvor Anita Knapes bog af bind 1 udkom i 1968. En sammenligning med fra 1994 skabte et helt nyt billede. Nye fund gav »Die Funde der älteren Bronzezeit in Dänemark nye perspektiver og derfor er der kommet mange etc», som blev indledt i 1958, viser at RGA2 nye stikord til gennem årene. Alene skiftet fra de trods alt gik rimeligt hurtigt. De to sidste bind af oprindelige 8 bind til de 35 illustrerer tilvæksten »Die Funde» er endnu ikke i trykken.

Fornvännen 105 (2010) 112–120 Debatt:Layout 1 10-06-14 13.21 Page 119

Debatt 119 Jankuhn lagde stor vægt på korte og koncise epokegørende gravninger i Hedeby i 1930erne texter, men sommetider har redaktionen ikke førte til kontakter med skandinaviske forskere, været konsekvent, så nogle texter fylder ufor - Vilhelm la Cour, Roar Skovmand, Holger Arbman holdsmæssigt. og Erik Floderus. Sigurd Grieg og H.F. Sal mo gravede med i 1939 og Jankuhn spurgte dem til Vurdering af anvendeligheden råds om han skulle lade SS overtage gravning en Hoops Reallexikon hører til i en bestemt histo- (Steuer 2004a, s. 475). (Både la Cour og Grieg risk sammenhæng. I dag ville man næppe plan- blev fængslet af tyskerne.) Det er værd at be- lægge et tilsvarende værk som bogudgivelse. På mærke, at hans kolleger i Norden og østlandene afslutningssymposiet blev det da også drøftet, efter krigen ikke defamerede ham, som det er om man skulle fortsætte på internettet. tendensen hos yngre forskere nu. I kraft af den lange udgivelsesperiode var det Steuer (1997, s. 348) citerer ham for udsag- uundgåeligt, at der ses forskelle fra de tidlige til net, »Wer sich in die Wissenschaft begibt, muss de sener bind. Fx. har faget Anthropologie ænd ret dieser sein ganzes Dasein widmen». For Jankuhn skikkelse efter bind 1. var videnskab lig med arkæologi. Udsagnet er Fremhæves bør de to registerbind fra 2008 på væsentligt for forståelsen af hans SS-karriere, der tilsammen 1469 sider. Bind 1 rummer alfabetiske såvist var et udslag af opportunisme, men på forfatter-, stikords- og fagregistre samt forkor- fagets vegne, næppe personligt (Steuer 2004a). telseslisten. Forfatterlisten viser, hvem der skrev Jankuhns (og Karl Kerstens) indsats i Ahnenerbe hvad. Fagregistrene er delt efter almindeligt, samt kan ikke være undsluppet de norske arkæologer, en række begreber som Landschaftsgestaltung, da Jankuhn i maj 1940 var i Oslo på »embeds Rechtswesen osv. Desuden giver en kronologisk og vegne». Fra Oslo formoder jeg, at de svenske og geografisk ordnet oversigt s 354–436 en nøgle til danske kolleger fik besked. stikordenes fordeling. Bind 2 – på 1013 sider (!) er Jankuhn gav begrebet Siedlungsarchäologie (der en alfabetisk oversigt over samtlige stikord med jo nu skal hedde Landschaftsarchäologie) et ind- henvisning til alle andre stikord, hvor begrebet hold, som svarer til Settlement Archaeology i David omtales. Det er en guldgrube for den, som sø ger, Clarkes, Triggers og Changs forstand i stedet for og må være afhængigt af at hele teksten blev lagt Kossinnas særlige forståelse af ordet. Hans fremme på edb i slutfasen. af denne bebyggelsesarkæologi var et væsentligt Selv med forfatterrabat var værket hunde- fremskridt med hans foredrag i Cuxhaven 1963 og dyrt, så det er nok få biblioteker, som har det Einführung in die Siedlungsarchäo logie 1977 som stående. Det er en skam, for her er virkelig megen stadig læseværdige programer-klæringer. information og inspiration at hente. Indtil en I al beskedenhed opfatter jeg mig som hans elektronisk efterfølger engang i fremtiden ser da- elev. Mine Odense-symposier 1975–85 var in- gens lys, vil RGA2 være det mest opdaterede spirerede af hans Göttinger-symposier. Ikke blot arkæologiske opslagsværk med bidrag til langt var hans bebyggelseshistoriske, holistiske tilgang mere end titlen lader formode. væsentlig for mig, vi forsøgte også at være tvær - I hvert fald i Danmark synes Hoops nærmest videnskabelige i de 10 symposier, som det blev ukendt. Jeg har tit henvist mine studenter til til. Han var meget anerkendende for vor indsats. RGA2 fordi de derfra kunne finde videre ind i et Jeg kender ham som et rundt, venligt menneske, emne. Men det er desværre symptomatisk, at der der bistod yngre forskere, hvor han kunde, med ikke henvises til Hoops i den nyeste artikel om de et enormt netværk – og en enorm international, klassiske kilder til nordisk oldtid (Tillisch 2009). ikke blot tysk indflydelse og virkning. RGA2 er altså et produkt af sin oprindelses- Herbert Jankuhn tid, stærkt ændret i 90erne i overensstemmelse Leksikonets hovedmand er en af 1900tallets in- med nye holdninger. Med ujævn aktualitet på teressanteste tyske arkæologer, i flere henseen- grund af den lange tilblivelsesperiode, men sta - der efterkrigstidens førende (Hachmann et al. dig med et imponerende udbud af viden med in - 1996, s. 68f; Steuer 1997; 2004b). Hans dengang formative litteraturlister. Det kommer til at hol -

Fornvännen 105 (2010) 112–120 Debatt:Layout 1 10-06-14 13.21 Page 120

120 Debatt de positionen som stedet for samlet information und Frühgeschichte. Lehmann, H. & Oexle, O.G. om Nord- og Mellemuropas oldtid til og med (red.). Nationalismus in den Kulturwissenschaften 1. vikingetid i mange år endnu. Göttingen. – 2004b. Das „völkisch” Germanische in der deut - For nysgerrige har leksika en særlig tiltræk- schen Ur- und Frühgeschichtsforschung. Beck, H. ning. Jeg vil anbefale, at man kaster sig over reg- et al. (red.). Zur Geschichte der Gleichung „german- ister bind 1 og 2, hvor man kan slå op en stribe isch-deutsch”. Berlin. forskellige emnegrupper, metodiske, geografis - Tillisch, S.S., 2009. Oldtidsforfattere under arkæolo- ke, kronologiske osv. og se, hvad der bydes på. gisk kontrol. Kuml 2009. Højbjerg. Det vil læseren ikke fortryde. Udolph, J. 2009, Lichtensteinhöhle, Siedlungskonti- nuität und das Zeugnis der Familien, Orts- und Gewässernamen, S. Brather, D. Geuenich & C. Henvisninger Huth ed. Historia archaeologica, Ergänzungsbän- Hachmann, R.; Richter, M. & Scardigli, P., 1996. Vom der zum Reallexikon der Germanischen Altertums- „Alten Hoops” zum „Neuen”. Jahrbuch für Interna- kunde 70, s.85-106, Berlin. tionale Germanistik XXVIII. Bern. Jankuhn, H. 1977. Einführung in die Siedlungsarchäolo- gie. Berlin. Henrik Thrane Steuer, H., 1997. Gedenkrede für Herbert Jankuhn am Afdeling for Forhistorisk Arkæologi 21. November 1991 in Göttingen. Beck, H. & Steuer, H. (red.). Haus und Hof in ur- und früh - Moesgård Allé 20 geschichtlicher Zeit. Abhandlungen der Akade mie 8270 Højbjerg der Wissenschaften in Göttingen Philol.-Hist. Danmark Klasse 3, Folge Nr 218. Göttingen. [email protected] – 2004a. Herbert Jankuhn – SS-Karriere und Ur-

Fornvännen 105 (2010)