Til Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning

Dokumenttype Rapport

Dato Juni 2014

VODROFFSVEJ ANLÆG AF KANALSTRUKTUR

VODROFFSVEJ ANLÆG AF KANALSTRUKTUR

Revision 0 Dato 30-06-2014 Udarbejdet af HSN, JRO Kontrolleret af JRR Godkendt af CNN Beskrivelse Forslag til etablering af en kanal i Vodroffsvej

Ref. 1100010013

Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Anlæg af kanalstruktur

INDHOLD

1. Baggrund 1 2. Forudsætninger 3 2.1 Scenarier 3 2.1.1 Scenarie 1, Kort central kanal i Vodroffsvejs nordlige del 3 2.1.2 Scenarie 2, Lang central kanal i hele Vodroffsvejs længde 3 2.1.3 Scenarie 3, Lang sideverts kanal i hele Vodroffsvejs længde 4 3. Afvandingsmæssige forhold 4 3.1 Topografiske forhold 4 3.2 Hydrauliske moderesultater for Masterplan 1 6 3.3 Fremtidig funktion af kanal 8 3.4 Vandtilledning 9 3.4.1 Vandkvalitet 11 3.5 Vandafledning 11 3.6 Kanalstruktur 12 3.6.1 Relation til områdets øvrige kloakering. 12 3.6.2 Scenario 1 12 3.6.3 Scenario 2 15 3.6.4 Scenario 3 17 4. Byrum 20 4.1 Scenario 1 og 2 20 4.1.1 Scenario 3 22 5. Trafik og parkeringsforhold 24 5.1 Scenario 1 24 5.2 Scenario 2 24 5.3 Scenario 3 25 6. Anlægsoverslag 26 7. Konklusion og Anbefaling 28 7.1 Alternativer 29 7.2 Konklusion Error! Bookmark not defined. 8. Referencer 30

BILAG

Bilag 1 Tegninger

Planerne T-01, T-01A og T-04 Tværsnittene A-A, B-B, C-C og D-D for T-01 planerne Tværsnittene A-A, B-B, C-C og D-D for T-04 planen

Anlæg af kanalstruktur 1 af30

1. BAGGRUND

Frederiksberg Kommune har vedtaget plan for konkretisering af skybrudsplanen for Frederiksberg Øst. Denne plan arbejder med to muligheder for overordnede masterplaner samt en række muligheder for variationer.

De to masterplaner adskiller sig primært ved, at Masterplan 1 foreslår at sænke vandspejlet i Sankt Jørgens Sø, således at der under skybrud kan afledes regnvand til denne. Regnvandet ledes efter skybruddet videre fra søen mod havnen via en skybrudsledning.

Masterplan 2 foreslår, at der etableres en større skybrudsledning, der er i stand til at lede vandet direkte til havnen uden forsinkelse.

I arbejdet med konkretiseringen af planen er der fra såvel Frederiksberg som Københavns Kommuner lagt vægt på, at investeringer i skybrudsikring i høj grad er innovativt, bidrager til bylivet og er af høj arkitektonisk kvalitet. Det vil blandt andet sige, at løsninger, der er baseret på introduktion af blå og grønne løsninger, der er synlige i bybilledet foretrækkes frem for rørførte løsninger.

En af de varianter til masterplanerne, der er peget på i arbejdet med konkretiseringen af skybrudsplanen for Frederiksberg Øst er at etablere en kanalstruktur i Vodroffsvej, se Figur 1.1. Denne kanal kan udføres i mange forskellige geometriske udformninger og med flere forskellige afvandingsmæssige funktioner. Disse forskellige muligheder er ikke belyst i konkretiserings- planen ligesom en række af de anlægstekniske og trafikmæssige implikationer ikke er undersøgt.

Dette notat beskriver mulige scenarier for etablering af en kanalstruktur i Vodroffsvej og herunder specielt den afvandingsmæssige funktion. Specielt kanalens bindinger i forhold til eksisterende ledningsanlæg kan have afgørende indflydelse på etableringsomkostninger og gennemførlighed af projektet. Desuden belyses mulige konsekvenser i forhold til trafik og parkering. Der er lavet et økonomisk overslag for anlægsomkostningerne og der er angivet anbefalinger om projektets gennemførlighed. Dette notat tager udgangspunkt i at Masterplan 1 realiseres.

Anlæg af kanalstruktur 2 af30

Skt. Jørgens Sø Nord

Skt. Jørgens Sø Syd (fremtidig vandpark)

Figur 1.1. Oversigts kort over Vodroffsvej og dens nærmeste omgivelser.

Anlæg af kanalstruktur 3 af30

2. FORUDSÆTNINGER

Som nævnt ovenfor tager dette notat udgangspunkt i at masterplan 1 gennemføres. Masterplan 1 omfatter bl.a. en etablering af en vandpark i Skt. Jørgens Søs sydlige bassin. Der er ligeledes taget udgangspunkt i at løsningerne skal opfylde en række funktionsmæssige krav.

 Kanalen skal løse oversvømmelses problemer i forbindelse med skybrud ved at bortlede vand på terræn.

 Kanalen skal i forbindelse med dagligdagsregn bidrage til at opsamle og bortlede regnvand fra tage og veje, således at det eksisterende fælles kloakerede afløbssystem aflastes.

 Kanalen skal udgøre et blå/grønt element i vejrummet der bidrager positivt til områdets rekreative værdi. Der skal derfor sikres en acceptabel vandkvalitet.

2.1 Scenarier Der er i samarbejde mellem Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forsyning og Rambøll defineret i alt tre scenarier for etablering af en kanal i Vodroffsvej. Scenarierne er udarbejdet således at de udgør en reel styrkelse af skybrudssikringen og således bidrager til at afhjælpe reelle problemer identificeret på grundlag af modellering gennemført for konkretiseringen af skybrudsplanen for København og Frederiksberg. En detaljeret gennemgang af de afvandingsmæssige funktioner fremgår af afsnit 3.

Der belyses to hovedscenarier og et konceptuelt scenarie. De to hovedscenarier omfatter hhv. en kort permanent vandfyldt kanal nord for Danasvej og en lang permanent vandfyldt kanal i hele Vodroffsvejs længde. Begge scenarier omfatter en centralt placeret kanal midt i Vejrummet i en såkaldt ”rambla”-løsning. Desuden er der i et 3. scenarie skitseret en kanal beliggende i den ene side af vejrummet. Dette scenarie 3 er kun konceptuelt beskrevet.

De 3 senarier er valgt ud fra at de vil kunne gennemføres uden alt for omfattende trafikale ændringer og samtidig kan de hydrauliske forhold undersøges. Både i relation til dagligdags regn og ekstremregn.

Scenarierne er som beskrevet i efterfølgende afsnit. Senarierne er illustreret på Figur 2.1.

2.1.1 Scenarie 1, Kort central kanal i Vodroffsvejs nordlige del Der arbejdes med en kort permanent vandfyldt kanal på strækningen mellem Danasvej og Martinsvej. Kanalen har en afvandingsmæssig funktion for det lokale lavpunkt omkring Fillipavej/Suomivej, der ligger skærmet bag Svineryggen også efter implementering af masterplan1. Afløb fra kanalen etableres, hvor der kan etableres forbindelse til skybrudsledningen. Forbindelse kan enten etableres som en ledning eller som en sidekanal. Dette kan først klarlægges nå en mere præcis definition af skybrudsledningens linjeføring kendes.

2.1.2 Scenarie 2, Lang central kanal i hele Vodroffsvejs længde Der arbejdes med et langt permanent vandfyldt kanalelement på strækningen mellem Gl. Kongevej og Martinsvej. Da der umiddelbart syd for Danasvej findes et lokalt toppunkt i terrænet er det foreslået at etablere to kanaler således at scenarie 1 suppleres med en sydlig kanal der leder direkte til skybrudsledningen ved Gl. Kongevej. Løsningen har derfor samme afvandingsmæssig funktion for det lokale lavpunkt omkring Fillipavej/Suomivej som scenarie 1.

Anlæg af kanalstruktur 4 af30

2.1.3 Scenarie 3, Lang sideverts kanal i hele Vodroffsvejs længde Der arbejdes med en lang permanent vandfyldt kanal på strækningen mellem Gl. Kongevej og Martinsvej. Denne løsning er kun konceptuelt beskrevet og der er således ikke beregnet anlægsoverslag for denne løsning.

Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3

Figur 2.1 Illustration af de undersøgte scenarier.

3. AFVANDINGSMÆSSIGE FORHOLD

3.1 Topografiske forhold Vodroffsvejområdet har tidligere afvandet til den nu rørlagte Vodroffså-Rosenåen, der har transporteret regn- og spildevand til den tidligere kystlinie ved Sønder Boulevard, og senere til Københavns Havn/Kalveboderne. Det har ikke været muligt at finde pålidelige kort af vandløbet oprindelige skikkelse, men det har været muligt i /1/ at finde en samtidig beskrivelse af vandløbets forløb og skikkelse som det så ud i 1800-tallet.

... Da den [Vodroffså-Rosenåen] modtog Afløbet fra Ladegaardsgravene, der altid holdtes fyldte ved Tilløb fra Ladegaardsaaen, var der bestandig nogen Strøm i den og, i hvert Fald i Begyndelsen, nogenlunde frisk Vand. I Zikzak slyngede Aaen sig hen over Ladegaardsmarken og gennem Vodrofgaards Enge, …, gik under Gl. Kongevej omtrent ved Prinsesse Maries Allé, bøjede saa i et skarpt Knæk til venstre hen under en Bro i Bagerstræde og fortsatte i denne Retning, indtil den omtrent ved Stenosgade forenede sig med Afløbet fra Sct. Jørgens Sø., /1/.

Det kan heraf ses, at området umiddelbart vest for Skt. Jørgens Sø oprindeligt/naturligt har udgjort et engområde, formodentligt med et eller flere åløb (Vodroffså-Rosenåen).

Anlæg af kanalstruktur 5 af30

Området er efterfølgende bebygget og gennemskæres nu af flere store kloakledninger, blandt andet hovedledningen i Vodroffsvej og Forhåbningsholms Allé samt Belvedere-ledningen i H.C. Ørstedsvej, der fører opblandet regn- og spildevand fra et større opland i København og Frederiksberg mod Lynetten.

Når disse ledninger og det lokale kloaksystem overbelastes, samles der store mængder vand på terræn. Samtidig hælder terrænet fra det centrale Frederiksberg mod Vodroffsvejområdet, således at regnvand under skybrud vil afstrømme overfladisk hertil.

Da vandspejlet i Sankt Jørgens Sø (+5,8 m) i dag ligger over gadeniveauet (+3,4 m) for en stor del af området er der ikke længere nogen naturlig afstrømningsmulighed, ligesom Gammel Kongevej udgør en dæmning i forhold til den tidligere naturlige afstrømningsvej mod syd til kysten. På Figur 3.1 ses et længdeprofil at Vodroffsvej.

Området langs Vodroffsvej er derfor på grund af de topografiske forhold og det øvrige afløbssystem i den nuværende situation et lokalt dybdepunkt der er udsat for oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Der er da også indmeldt en række skader langs Vodroffsvej specielt på strækning mellem Fillipavej i nord til Vodroffs Tværgade i syd.

Der skal i alt i oplandet håndteres ca. 60.000-80.000 m3 ved den dimensionsgivende regnhændelse, 100-års regn i 2110, udover det der afledes via kloaksystemet.

I masterplan 1 er det foreslået at vandspejlet i den sydlige del af Sankt Jørgens Sø sænkes fra det nuværende niveau på ca. 5.8 m til et fremtidigt niveau på ca. 2.8 m. Da gadeniveau er i ca. + 3.4 m vil det dermed være muligt at afvande området langs Vodroffsvej direkte til det sydlige bassin af Sankt Jørgens Sø. Overløbet fra søen foregår til en ø2,5 m ledning, der samtidig fungerer som skybrudsledning for Vesterbro-området.

På Figur 3.1 ses et længdeprofil af Vodroffsvej. Til sammenligning er der også på figuren vist omtrentligt vandspejlsniveauet for Skt. Jørgens Sø. For det sydlige bassin er der vist både det eksisterende vandspejlsniveau og det fremtidige niveau efter anlæggelse af en vandpark som foreslået i masterplan 1.

Anlæg af kanalstruktur 6 af30

Figur 3.1. Længdeprofil af Vodroffsvej. Niveauerne er baseret på koter af brønddæksler. Niveauet i Rosenørns Allé er baseret på interpolation mellem dæksler. Der er til sammenligning indlagt vandspejlsniveauet for Skt. Jørgens Sø. For det sydlige bassin er der indlagt både det eksisterende niveau samt niveaet efter anlæggelse af en vandpark som foreslået i masterplan 1.

3.2 Hydrauliske moderesultater for Masterplan 1 Som en del af konkretisering af skybrudsplanerne /2/ er der gennemført ganske omfattende modellering af scenarierne både for den nuværende situation (status) for de fremtidige planscenarier, herunder masterplan 1. Modelleringerne omfatter både strømning i kloaksystemet og på overfladen. Resultater af modelberegninger, der viser de maksimale vanddybder på terræn ved masterplan 1 ses på Figur 3.2.

Anlæg af kanalstruktur 7 af30

~4000 m3

~6000 m3

~1000 m3

Figur 3.2 Maksimale vanddybder der forekommer under skybrud svarende til scenarieberegningerne for masterplan 1 i /2/. Volumenet at vand på terræn er beregnet i udvalgte områder. Der er desuden de maksimal volumener af vand der findes på terræn under skybrud estimeret.

Modelberegninger for masterplan 1 viser, at der er dele af området primært omkring Filippavej og Suomivej der ikke afvandes optimalt. Modelresultaterne viser således, at der omkring Filippavej og Suomivej magasineres op til 4000 m3 på terræn med vanddybder på op til 0,8 m. Modelresultaterne viser, at der hvor Skt. Markus Allé støder til Vodroffsvej strømmer ca. 3.500 m3 vand ud fra hovedledningen under Vodroffsvej. Det er således vand der strømmer ud af fællesledningen og må under et skybrud formodes at bestå af spildevand der er stærkt fortyndet

Anlæg af kanalstruktur 8 af30

med regnvand. Dette kan evt. skyldes den 90° drejning af ledningsforløbet mellem Skt. Markus Allé og Vodroffsvej. Problemet med udstrømmende vand er fokuseret omkring 2-3 brønde (modelknudepunkter) omkring dette knæk.

Modelresultaterne viser desuden, at der omkring Vodroffs Tværgade magasineres op til 1000 m3 på terræn med vanddybder på op til 0,5 m. Vandet herfra tænkes i masterplan 1 routet til den lille park bag Svineryggen, der kan omdannes til regnvandspark med vandlegeplads.

3.3 Fremtidig funktion af kanal Det ses, at området langs den nordlige del af Vodroffsvej stadig udgør et lokalt dybdepunkt, da Sankt Jørgens Sø på denne strækning ikke sænkes. Et muligt løsningsforslag til at afhjælpe forholdene i dette område kunne være at etablere en kanal i Vodroffsvej

Detaljeret udsnit for masterplan 1 af området omkring Vodroffsvej er vist på Figur 3.3. Figuren viser en skybrudsvej i den nordlige del af Vodroffsvej.

Figur 3.3 Detaljeret udsnit for masterplan 1 af området omkring Vodroffsvej som vist på bilag 0.3-221 i /3/.

Anlæg af kanalstruktur 9 af30

Denne overordnede struktur er valgt som grundlag for scenarie 1, dog således at kanalen afgrænses til området nord for Danasvej. Scenarie 2 er mere vidtgående og omfatter også en kanal på strækningen syd for Danasvej.

3.4 Vandtilledning Der er gennemført en overslagsmæssig beregning for kanalens vandbalance. Vandbalancen er opstillet for at kunne vurdere den nødvendige tilledning af dagligdags nedbør til sikring af vandkvaliteten. De her identificerede arealer skal ses som nødvendige arealer, der kan forøges hvis det er formålstjeneligt at lede vandet til fra et større område.

Vandbalance er opstillet for en kanal med et overfladeareal på 600 m². Da overfladearealet af kanalerne er hhv. 600 m² for elementet nord for Danasvej og 600 m² for elementet syd for Danasvej gælder vandbalancen for hver af de to delelementer (hhv. nord og syd for Danasvej). Beregningen medtager nedbør der falder hhv. direkte på kanalen, nedbør der tilledes fra tilstødende vejarealer og nedbør der falder på tagflader, der afvander til kanalen. Desuden er der medtaget fordampning fra kanaloverfladen.

For tagfladerne regnes der med en befugtning på 1 mm på døgnnedbøren. For tilført vejvand skal det sikres, at ”first flush” føres til kloak bl.a. for at udgå at tilledning af salt og urenheder i øvrigt. Det antages derfor, at de første 5 mm af døgnnedbør ledes til kloak (befugtning på 5 mm på døgnnedbøren). Desuden regnes der med en fordampning fra kanal overfladen. Fordampningen på kanaloverfladen er sat til 110% af potentiel fordampning.

Det antages kanalens vandspejl varierer inden for et ca. 20 cm interval. Der ønskes et minimumsflodemål der ikke underskrides. Udløbet er derfor indrettet sådan, at der først sker udstrømning fra kanalen, når vandstanden overstiges minimumsniveauet med 20 cm. Det betyder, at der er et vist buffervolumen i kanalen.

Vandbalancemodellen er skematisk illustreret på Figur 3.4.

Tagflade²

Nedbør Fordamp. Vejareal 1 m²

Figur 3.4. Kanalen tilledes vand fra vejflader og tagflader. Desuden er der nedbør direkte på kanalens overflade. Ligeledes er der fordampning fra kanalens overflade.

Der er opstillet vandbalance for forskellige kombinationer vejarealer og tagflader tilsluttet til kanalen.

Anlæg af kanalstruktur 10 af30

Der er regnet med et tagareal på hh. 800 m² og 1600 m². 800 m² svarer omtrentligt til at tagfladerne mod vejen tilsluttes kanalen. 1600 m² svarer til at der også tilsluttes tagflader enten på bagsiden af bygningerne eller fra sidegaderne.

Der er regnet med et vejareal på hh. 1000 m² og 2000 m². 1000 m² svarer omtrentligt til at vejfladerne langs den ca. 200 m lange kanal tilsluttes. 2000 m² svarer til, at der tilsluttes vejflader - enten hele Vodroffsvej op til Rosenørns Allé eller dele af Forchammersvej og Skt. Markus Allé.

Der er beregnet årlig afstrømning fra kanalen og opholdstid i kanalen. Det er på den baggrund vurderet om vandspejlet er stabilt.

Der er opstillet en vandbalance for den nordlige kanal nord for Danasvej med et overfladeareal på 600 m² og en længde på 200 m. Dette svarer til scenario 1 eller den nordlige del af scenario 2.

Denne vandbalance er også gældende for den sydlige kanal syd for Danasvej svarende til den sydlige del af scenario 2. Denne kanal har også et overfaldeareal på 600 m², men er længere da kanalen også er smallere. Det vil derfor være lettere at tilslutte de foreslåede tag- og vejflader.

Vandbalancen for forskellige kombinationer af vej- og tagflader ses i Tabel 1.

Tabel 1. Vandbalance for kanal i Vodroffsvej ved forskelige kombinationer af vej- og tagarealer tilsluttet kanalen.

Tillsluttet Tilsluttet Årligt afløb fra Opholdstid Bemærkning Tagareal Vejareal kanal [måneder] [m²] [m²] [m²] 0 0 0 m³ ∞ Faldende vandspejl 800 0 80 m³ >84 Ikke stabilt vandspejl 1600 0 600 m² 13 Stabilt vandspejl 0 2000 ~0 m² >120 Ikke stabilt vandspejl 0 4000 660 15 Ikke stabilt vandspejl 800 2000 570 m² 14 Stabilt vandspejl 1600 4000 1200 m² 6,5 Stabilt vandspejl

Det ses, at kanalen skal tilføres vand enten fra tag eller vej. Der vil være ca. 5 m vejbane til rådighed på begge sider af kanalen svarende til et vejareal på ca 2000 m² i direkte tilknytning til kanalen. Det ses, at der alene ved bidrag fra disse vejarealer ikke kan opnås en tilstrækkelig gennemstrømning eller robusthed i en løsning. Fordobles arealet med afvanding af sideveje eller den nordlige og højt beliggende del af Vodroffsvej kan der opnås en brugbar løsning med større afstrømning og kortere opholdstid.

Antages det, at der er tagflader langs ca. halvdelen af Vodroffsvejs længde og at tagfladerne mod gaden er 4 m (vinkelret) kan der maksimalt tilsluttes 800 m². Det ses, at i denne situation kan være et ringe vandskifte og en opholdstid på adskillige år. Denne løsning er derfor ikke hensigtsmæssig. Øges tagarealet ved at tilslutte tagflader enten på bagsiden af bygningerne eller bygninger i sidegaderne opnås en mere robust situation.

Arealet af tagfladerne kan forøges fx ved at hente vand fra bygningernes bagside eller ved at hente tagvand fra de nærmeste strækninger af sidegaderne. Fordobles tagarealet til 1600 m² kanal, se det at vandskifter forbedres og opholdstiden reduceres til ca. 1 år.

Anlæg af kanalstruktur 11 af30

Det anbefales at der som minimum til sluttes 1600 m² tagflade til kanalen. Dette kan med evt. suppleres med vejvand, hvis der kan opnås en tilfredsstillende kvalitet heraf.

Der kan evt. også etableres en mulighed for at supplere med vand fra Ladegårdså i meget tørre perioder. Dette kan sikres enten direkte gennem en rende i Vodroffsvej eller via et by pass fra den nordlige Skt. Jørgens Sø.

Alle kanaler foreslås udført med tæt bund for at reducere tabet af vand specielt i tørre perioder. Det vi sige, at kanalen ikke vil udveksle vand med grundvandsmagasinerne. Grundvandsforhold er derfor ikke undersøgt yderligere i denne sammenhæng.

3.4.1 Vandkvalitet På baggrund af erfaringer fra Ørestad er der fastsat en række kvalitets parametre der erfaringsmæssigt sikrer god vandkvalitet i lavvandede og relativt stillestående kanaler. Værdierne er vist i Tabel 2.

Tabel 2 Kvalitetskravene til udledt vandet er følgende, /4/.

Parameter Værdi pH 6 - 9 Iltindhold min. 6mg/l (50 % mætning) Suspenderet stof max.15 mg/l Total ammonium max.1mg/l NH4 Total fosfor max.0,04mg total P/l Salinitet max.2 o/oo

Desuden må udledningen ikke give anledning til uacceptable æstetiske gener. Der må ikke forekomme okkerudfældning eller være andre synlige spor af olie eller andre stoffer, der kan fremkalde uacceptabel farve, lugt eller uklarhed.

Med baggrund i den typiske kvalitet af vejvand og tagvand /5/ er det tagvand alene, der kan overholde ovenstående kvalitetskrav, mens en kombination af vejvand og tagvand næppe kan opfylde kravene.

Det anbefales derfor ikke, at tillede urenset vejvand ved scenarie 1, hvor vandet tænkes ledt til Skt. Jørgens Sø Syd via skybrudsledningen. Det vurderes umiddelbart at det vil være muligt at tillede vejvand efter ”first flush” ved scenarie 2 og 3 hvor kanalens afløb etableres direkte til skybrusledningen ved Gl. Kongevej. Erfaring med praktisk implementering af en sådan separering af ”first flush” er dog sparsom. (I andre sammenhænge anvendes rensning i fx Ørestaden.) Den endelige vurdering vil bero på det endelige mix af tagvand/vejvand da tagvand kan fortynde vejvand. Desuden vil det også afhænge af hvor effektivt det er muligt at isolere ”first flush”. Det kan derfor være et problem at tillede tilstrækkelig vand i god kvalitet, uden der etableres en dyr og pladskrævende rensning.

3.5 Vandafledning Kanalen ved scenarie 1 er beliggende bag den nordlige Skt. Jørgens Sø, der har vandspejl over terræn. Det tænkes derfor at kanalen skal afvandes enten til Skt. Jørgens Søs sydlige bassin eller via skybrudsledningen.

Som en del af masterplan 1 skal der etableres en nordlig skybrudsledning fra Åboulevarden til den sydlige Skt. Jørgens Sø. Den præcise linjeføring af denne ledning kendes endnu ikke.

Det foreslås, at såfremt der vælges scenarie 1 (den korte kanal) etableres et afløb fra kanalen til skybrudsledningen hvor disse krydser.

Anlæg af kanalstruktur 12 af30

Det foreslås, at såfremt der vælges scenarie 2 (den lange kanal) etableres et afløb fra kanalen til sydlige skybrudsledning ved det sydlige hjørne af Skt. Jørgens Sø. På grund af terrænforholdene ved krydset mellem Vodroffsvej og Gl. Kongevej bør det overvejes om vandet evt. skal føres i rør de sidste 80-100 m, da kanalen ellers vil ligge relativt dybt, se Figur 2.1.

3.6 Kanalstruktur

3.6.1 Relation til områdets øvrige kloakering. Under Vodroffsvej forløber en hovedkloakledning på strækningen mellem Skt. Markus Allé og Gl. Kongevej. Ledningen forløber i en ø1,41 m rund beton ledning gennem Skt. Markus Allé og Vodroffsvej frem til Forchammersvej. Denne del af ledningen er opgivet til at have et fald på ca. 4,5 o/oo. Herfra fortsætter ledningen under den resterende del af Vodroffsvej i en øjestens- formet ledning med den omtrentlige dimension på 1,6 m x 3,2 m. Denne del af ledningen er opgivet til at have et fald på ca. 0,7 o/oo.

Ledningen betjener et ganske stort opland under Nørrebro op mod Skt. Hans Torv samt hele den nordlige del af Frederiksberg Kommune. Ledningen er en del af et fælleskloakeret opland.

Ledningen ligger relativt tæt på terræn og befinder sig generelt midt i vejrummet. Det vil ikke være muligt at etablere en midt liggende kanal i rambla-løsning uden at den eksisterende ledning fjernes og erstattes af en anden.

Der er ikke foretaget en egentlig dimensionering af en evt. ny ledning. Det er dog estimeret at en ledning gennem Vodroffsvej skal gives en dimension på minimum ø 2,0 m for at kunne bære en vandstrøm af samme størrelse som den relativt stejlere og mindre ledning under Skt. Markus Allé. Det skal dog påpeges, at den eksisterende øjestens-formede ledning har et magasineringsvolumen på i størrelsesordnen 2500 m3. Hvis dette magasineringsvolumen skal opretholdes skal erstatningsledningen dog have en diameter på ca. 2.3 m. Efterfølgende regnes med en diameter på ø 2,0 m for at anskueliggøre de nødvendige omkostninger for at sikre strømningskapaciteten.

Der skal desuden etableres en lokal hjælpeledning til at håndtere det lokale spildevand på den anden side af kanalen (i forhold til hovedledningen).

Det vil dog være optimalt, hvis spildevand og regnvand kan separeres opstrøms, således at regnvand også fra det opstrøms opland kan håndteres i den nye åbne kanal. Der er dog ikke kendskab til konkrete planer i den retning.

Der findes desuden en hovedfjernvarmeledning. Disse ledninger (retur/fremløb) findes sideværts i Vodroffsvej og krydser vejbanen flere steder og findes således både i øst og vest siden af vejen. Der skal desuden tages hensyn til fjernevarmeledningernes krydsning af kanalen.

Hvis der bliver anlagt en kanalstruktur i østsiden af Vodroffsvej, tænkes denne udført således at den store fælles spildevandsledning kunne bevares. Fjernvarme (hovedforsyning) vil skulle flyttes syd for Danasvej.

I forbindelse med alle tre scenarier afskæres regnvand hvorved den store spildevandsledning bliver aflastet.

3.6.2 Scenario 1

Der henvises til plantegning T-01A og snit CC og D-D. (BILAG 1).

Anlæg af kanalstruktur 13 af30

Kanalstruktur anlagt i midten af gaden. Bredden af vandelementet varierer mellem 5 meter og 3 meter. Der hvor kanalstrukturen alene er 3 meter, udlægges der 2 meter til parkering. Således er det en konstant 5 meter bred struktur, der skal anlægges i gademidten. Princippet for kanalen samt placering af tværsnit er vist på nedenstående Figur 3.5. Plantegningen findes i sin helhed i tegning T-01A (BILAG).

Anlæg af kanalstruktur 14 af30

Figur 3.5 Udsnit af kanalen nord for Danasvej, Scenarie 1.

For at dette kan lade sig gøre, skal hele vejrummet omprofileres, således at vejvand og tagvand fra nærliggende områder kan løbe til kanalen via overfladen eller nye stikledninger. Forslag til tværprofil kan ses på Figur 3.6, hvor også det eksisterende vejprofil i det udvalgte snit fremgår.

Separeringen af ”first flush” er der ikke nærmere redegjort for. Det forudsættes at man ved hjælp af kanter langs kanalen og passende dimensionering af vejriste og rørføring kan sikre at ”first flush” løber til Lynetten (rensning) og herefter det øvrige regnvand efterfølgende ledes til kanalen.

Hovedgrebet for afvandingen er således, at kørebaner gives fald ind i mod kanalen og fortov gives fald ud mod kørebanerne. Der placeres vejbrønde langs kanalstrukturen.

Snit C-C

Snit D-D

Figur 3.6 Tværsnit C-C og D-D for kanalen nord for Danasvej, Scenarie 1.

Overløb

Anlæg af kanalstruktur 15 af30

I forbindelse med ekstrem regn, påregnes der at blive etableret et overløb fra kanalen til den store skybrudsledning (jf. Masterplan 1). Der kan evt. også anlægges kanalstruktur i Suomivej og derfra etableres overløb til skybrudsledningen.

Ledninger imellem kanalstrukturer Der skal etableres rørforbindelser imellem de åbne kanalstrukturer. Der er i nærværende notat ikke redegjort for dimensioneringen af disse.

3.6.3 Scenario 2

Der henvises til plantegning T-01 og snit A-A, B-B, C-C og D-D. (BILAG 1).

Nord for Danasvej er forslaget identisk med scenarie 1.

Syd for Danasvej Kanalstruktur anlagt i midten af gaden. Bredden varierer mellem 5 meter og 2,5 meter. Der etableres ikke parkering i forbindelse med kanalstrukturen, i det dette er vurderet som uhensigtsmæssigt. Dette skyldes at det samlede vejrum er smallere her end nord for Danasvej. Kanalstrukturen varierer således fra ca. 5 meter i den nordlige del til ca. 2,5 meter i den sydlige del, se Figur 3.7.

Anlæg af kanalstruktur 16 af30

Figur 3.7 Udsnit af kanalen syd for Danasvej, udsnit af scenarie 2.

For at dette kan lade sig gøre, skal hele vejrummet om profileres, således at vejvand og tagvand kan løbe til kanalen via overfladen. Forslag til tværprofil kan ses på figuren herunder, hvor også det eksisterende vejprofil i det udvalgte snit fremgår, se Figur 3.9.

Anlæg af kanalstruktur 17 af30

Snit A-A

Snit B-B

Figur 2.8 Tværsnit A-A og B-B for kanalen syd for Danasvej, Scenarie 2

Overløb I forbindelse med ekstrem regn, påregnes der at blive etableret et overløb fra kanalen til den store skybrudsledning (jf. Masterplan 1). Der kan evt. også anlægges kanalstruktur i Suomivej og derfra etableres overløb til skybrudsledningen.

Ledninger imellem kanalstrukturer Der skal etableres rørforbindelser imellem de åbne kanalstrukturer både nord og syd for Danasvej. Der er ikke redegjort for størrelsen af disse. Forbindelse i mellem kanalerne nord og syd for Danasvej kan evt. etableres hvis det hydraulisk giver god mening. Ellers er de to kanaler separeret og har forskelligt overløb ved ekstremregn.

3.6.4 Scenario 3

Der henvises til plantegning T-04 og snit A-A til D-D. (BILAG 1).

Dette scenario er ikke prissat.

Anlæg af kanalstruktur 18 af30

Kanalstruktur anlagt i gadens østside, mellem kørebane og fortov, se Figur 3.8. Bredden af kanalen/renden bliver 2 meter. I forslaget indgår mulighede for at der kan etableres parkering hen over kanalen visse steder, så der reduceres mindst muligt i antallet af parkeringsmuligheder.

Figur 3.8 Udsnit af smal kanal i Vodroffsvej, scenarie 3.

Anlæg af kanalstruktur 19 af30

For at kanalen/renden kan få tilledning af regnvand (bortset fra ”first flush”), skal hele vejrummet om profileres, således at vejvand og tagvand kan løbe til kanalen via overfladen. Forslag til tværprofiler kan ses på Figur 3.9, hvor også det eksisterende vejprofil i det udvalgte snit fremgår.

Snit B-B

Snit C-C

Figur 3.9 Tværsnit B-B og C-C for smal kanalen på Danasvej, Scenarie 3. For øvrige tværsnit se tegningsbilag. P-båse er 2,0 meter brede.

Overløb I forbindelse med ekstrem regn, påregnes der at blive etableret et overløb fra kanalen til den store skybrudsledning (jf. Masterplan 1). Der kan evt. også anlægges kanalstruktur i Suomivej og derfra etableres overløb til skybrudsledningen.

Ledninger imellem kanalstrukturer Der skal etableres rørforbindelser imellem de åbne kanalstrukturer både nord og syd for Danasvej. Der er ikke redegjort for størrelsen af disse. Forbindelse i mellem kanalerne nord og syd for Danasvej kan evt. etableres hvis det hydraulisk giver god mening. Ellers er de to kanaler separeret og har forskelligt overløb ved ekstremregn.

Anlæg af kanalstruktur 20 af30

4. BYRUM

Helt generelt kan det siges at der kan anlægges mange former for kanalstruktur i Vodroffsvej. Den kan som det mest ekstreme være så bred, at der alene kan blive adgang for gående. Dvs. at hele gaderummet er udfyldt med en form for vandelement og der alene er sikret forhold for de gående. Dog skal designet tage højde for brandredning. Forsyningsledninger skal også sikres. Et sådant ekstremt tværprofil vil give mulighed for en bred kanal og vældig gode muligheder for design af gaderummet, der indbyder til ophold. Til gengæld vil det betyde store forandringer for trafikken. Der er i dette notat ikke set på en sådant radikal byrumsændring og konsekvenserne af en sådan.

Mindre radikalt, kunne gaderummet indrettes med en kanal på 5-7 meters bredde og ensrettet trafik i Vodroffsvej, således at der alene skal afsætte arealer til én kørebane plus 2 x fortov og evt. en modstrøms cykelsti. Et sådant tværprofil vil også gøre det muligt at designe gaden mere til ophold. Konsekvenserne af ensretninger i Vodroffsvej er overskuelige, men dog alligevel temmelig komplekse. Der er heller ikke i dette notat, set på et sådant tværprofil, da det vil blive for omfattende at redegøre for alle de mange konsekvenser, der i så fald vil opstå bl.a. i forhold til trafikken.

Det valgte tværprofil, der ligger til grund for denne undersøgelse, skal derfor ses som den løsning, der både giver mulighed for et større vandelement, men som samtidig ikke ændre de trafikale forhold særlig meget, dog kan der bliver tale om væsentlige reduktioner i antallet af parkeringspladser. Dette er valgt fordi fokus i afrapporteringen har været, om en form for kanalstruktur kan være en god løsning i forhold til situationer med ekstremregn (skybrud), når gaden ligger i et dybdepunkt, som den gør.

Det er på et tidligt tidspunkt i projektforløbet aftalt med Frederiksberg Kommune, at tværprofilerne i scenarie 1 og 2, skal være dem der ligger til grund for undersøgelserne. Desuden er der mere overordnet undersøgt et tværprofil, hvori der indgår en smal rende/kanal. En løsning, der heller ikke vil ændre meget ved de overordnede trafikale strukturer. Men også her vil der blive tale om reduktion af p-pladser.

Det skal påpeges, at en del grunde langs Vodroffsvej er belagt med tinglyst bestmmelse om udlæg af vejareal i forhaverne. Frederiksberg Kommune er således berigtiget til at inddrage dele af forhaverne som vejareal. Information om disse forhold har ikke været tilgængelig ved udarbejdelse af nærværende projekt, men det evt. kan være muligt udvide vejrummet til fordel for fremkommelighed og parkeringsmuligheder.

4.1 Scenario 1 og 2 Kanalstrukturen skal være et positivt element i gadebilledet. Ud over at forbedre afvandingsforholdene, skal vandelementet med tilhørende kanter, udsparinger og plateauer være til glæde for gadens lette trafikanter. Det skal være godt for øjnene, og vandelementet bør på udvalgte steder (eller i sin helhed) indbyde til ophold.

Ved en videre bearbejdelse af projektet, vil der kunne indarbejdes elementer der tager højde for ophold og der kan antageligt tilføjes yderligere grønt. Hastighedsbegrænsning bør sætte meget lavt, så det bliver mere trygt at færdes i gaderummet og nemmere at komme til og fra det midterplacerede vandelement.

Forslaget til tværprofilet medfører at parkering skal foregå til venstre for kørselsretningen. Det er en smule utraditionelt. Dog ses dette ofte i Amsterdam, se Figur 4.1.

Anlæg af kanalstruktur 21 af30

Det kan evt. komme på tale at etablere en form for afskærmning mellem p-sporet og kanalen og/eller en form for udstigningszone. Det vil sandsynligvis medføre et arealtillæg til p-sporet på ca. 0,5 meter. Frederiksberg Kommune har oplyst at kommunen kan inddrage yderligere arealer langs vejen, idet de eksisterende ”grønne arealer” er udlagt til vej-formål. Således vil det være muligt flere steder at udvide p-sporet med 0,5 meter (til udstigningszone og/eller afskærmning).

Det vurderes dog at risiko for ekstreme myndighedskrav vedr. kanter og evt. hegn er lav, så længe kanalelementet er placeret omtrent i gaderummets midte. Men det kan ikke udelukkes. Der kan med fordel refereres til Amsterdam og havnearealer i øvrigt, hvor der normalt aldrig er hegn og højst en 5-10 cm opkant.

Figur 4.1 Eksempel med parkering til venstre for kørselsretningen op ad kanalstruktur

Figur 4.2 Håndskitse af princippet i Vodroffsvej

Anlæg af kanalstruktur 22 af30

Selve kanalen vil på de smalle steder (der hvor der er placeret parkering) ikke syne af meget, da der antageligt kan blive op til en halv meter mellem overkanten af kanalen og vandoverfladen. Det betyder at selve vandspejlet i mange tilfælde være næsten usynligt, set fra fortovene.

Det er derfor vigtigt at gøre noget mere ud af de områder af kanalen som har større bredde, da det er her der kan indbygges elementer til gavn for både visuel oplevelse og ophold i gaderummet.

4.1.1 Scenario 3 Dette forslag er en vandrende på 2 meter i bredden, der anlægges i vejens østside lige opad fortovet. Denne smalle kanalstruktur skal, ligesom de 2 øvrige senarier, være et positivt element i gadebilledet.

I forslaget er der vist mulighed for at der etableres parkering over kanalen fx i form af ”elefant- riste” (stålriste der kan tåle belastning fra køretøjer). Samtidig vil sådanne riste reducere barrierevirkningen for den gående trafik, i det risten giver adgang på tværs af kanalen. Eksempler på sideværts kanaler ses på Figur 4.3 og Figur 4.4.

Figur 4.3 Eksempel på smal kanalstruktur i gade rum i Europa

Anlæg af kanalstruktur 23 af30

Figur 4.4 Eksempel på smal kanalstruktur i gade rum i Afrika

Fordelen ved senarie 3 er at den eksisterende store spildevandsledning i Vodroffsvej antageligt kan bevares, samtidig med at der kan anlægges en større rende/kanalstruktur.

Anlæg af kanalstruktur 24 af30

5. TRAFIK OG PARKERINGSFORHOLD

Der har været afholdt møder med Kommunen, for at klarlægge forudsætningerne for den trafikale struktur. Der er i det følgende ikke ændret på de umiddelbare eksisterende trafikale forhold omkring Vodroffsvej, således er ensretninger i sidegader o. lign fastholdt.

Det antages at gaden, ved implementering af et kanalelement skal skiltes til 30 km/t eller 40 km/t. Eventuelle fartdæmpere er ikke vist på planerne, men eksempelvis kan vejbump nemt indarbejdes, hvis dette findes nødvendigt.

Der er ikke i forslagene taget hensyn/stilling til busstoppesteder. Der kan nemt etableres busstoppesteder i alle senarier, dog vil det sandsynligvis reducere antallet af p-pladser i scenario 3.

Antallet af p-pladser i det følgende er skønnet ud fra Google Streetview og er dermed ikke det eksakte antal. Fx er der ikke taget hensyn til eventuelle busstoppesteder (som vil reducere det samlede antal).

5.1 Scenario 1 Der henvises til plan T-01A og snit C-C og D-D (Bilag 1).

Princippet for den trafikale udformning er den spanske Rambla struktur, hvor der køres rundt om en relativ bred midterzone. De 2 kørselsretninger er således adskilt af en form for bredt midterelement, i dette tilfælde, en kanalstruktur med delvis parallel parkering.

Kanalstrukturen medfører en barriere for trafikanterne og vil bl.a. medføre, at visse vejadgange bliver begrænset til højre ind og højre ud. Almindelige personbiler vil kunne vende rundt om kanalstrukturen (U-vending), hvor imod større varevogne og lastbiler ikke vil kunne foretage denne manøvre. Det skal dog altid være muligt for en lastbil (LV) at komme frem til en adresse.

Tværprofil Tværprofilet skal kunne indpasses i gaderum der er 17 meter brede eller mere. Det har ført frem til følgende elementer: Fortove på minimum 2,0 meter, kørebaner på 4,0 meter (hvor også cyklisterne skal køre), samt et midterelement på 5,0 meter. (Tværsnitskitser af dette er illustreret i afsnit 2.6).

Parkering nord for Danasvej Der er i dag ca. 50 officielle lovlige parkeringspladser langs kantsten. Dette tal vil med forslaget blive reduceret til ca. 25. Altså en halvering af antallet af p-pladser.

5.2 Scenario 2 Der henvises til plan T-01 og snit A-A til D-D (Bilag 1).

Princippet for den trafikale udformning er i lighed med scenario 1, den spanske Rambla struktur, hvor der køres rundt om en midterzone. De 2 kørselsretninger er således adskilt af en form for bredt midterelement. I dette tilfælde en kanalstruktur med delvis parallel parkering.

Kanalstrukturen medfører en barrierer for trafikanterne og vil bl.a. medfører at visse vejadgange bliver begrænset til højre ind og højre ud. Almindelige personbiler vil kunne vende rundt om kanalstrukturen (U-vending), hvor i mod større varevogne og lastbiler ikke vil kunne foretage denne manøvre. Det skal dog altid være muligt for en lastbil (LV) at komme frem til en adresse.

Tværprofil nord for Danasvej

Anlæg af kanalstruktur 25 af30

Tværprofilet skal kunne indpasses i gaderum der er 17 meter brede eller mere. Det har ført frem til følgende elementer: Fortove på minimum 2,0 meter, kørebaner på 4,0 meter (hvor også cyklisterne skal køre), samt et midterelementet på 5,0 meter. (Skitse af dette er illustreret i afsnit 2.6).

Tværprofil syd for Danasvej Gaderummet syd for Sveasvej er ofte smallere end 17,0 meter, derfor er det valgt at indsnævre kanalstrukturen, men bevare de øvrige elementer som angivet nord for Danasvej. Der bliver derfor ikke plads til parkering, men alene til et vandelement. Mellem Sveavej og Danasvej skal der dels tages hensyn til en kommende skybrudsvej (se Masterplan 1), der skal på tværs af Vodroffsvej, på overfladen og dels til de trafikale adgangsmuligheder. Derfor er der ikke placeret parkering i de ellers 5,0 meter brede kanalelementer lige syd for Danasvej.

Parkering nord for Danasvej Der er i dag ca. 50 officielle lovlige parkeringspladser langs kantsten. Dette tal vil med forslaget blive reduceret til ca. 25. Altså en halvering af antallet af p-pladser.

Parkering syd for Danasvej Der er i dag ca. 60 officielle lovlige parkeringspladser langs kantsten. Dette tal vil med forslaget blive reduceret til 0.

Det kan dog tænkes at der kan etableres nogle p-pladser mellem Niels Ebbesens Vej og Vodorffs Tværgade, hvis man inddrager noget af en grøn zone (men denne zone er muligvis privat ejet). Det vurderes at der kan etableres op til10 p-pladser arrangeret parallelt. Ca. dobbelt så mange hvis de bliver arrangeret vinkelret.

5.3 Scenario 3 Der henvises til plan T-04 og snit A-A til D-D (Bilag 1).

Princippet for den trafikale udformning er mere eller mindre som i dag. Kanalstrukturen i østsiden ”erstatter” den parallel parkering der ellers er langs østsiden.

Kanalstrukturen medfører en vis barriere for lette trafikanter, idet man ikke bare kan krydse vejen hvor som helst og cyklister ikke bare kan kører ind til kantsten i østsiden. Hvis løsningen skal etableres skal der fx indtænkes hvorledes cyklister kan holde i ”ventezoner” på bjælken i T- kryds, før de kan foretage venstresving (fx overdækning af kanal med p-forbud).

Tværprofil Tværprofilet skal kunne indpasses i gaderum der er 17 meter brede eller mere. Dog smallere syd for og omkring Vordorffs Tværgade. Forslaget tager udgangspunkt i at erstatte parallelparkeringen i gadens østside med en kanalstruktur på 2 meter. All øvrige elementer er som i dag. Der er således stadig plads til parkering i vestsiden.

Den samlede kørebane, som skal deles imellem bilister og cyklister er mellem 7,8 meter og 7,2 meter. Resterende plads er 2 meter til kanal og 2 meter til parallel parkering. Det er principielt som forholdene er i dag.

Se tværsnit i afsnit 2.6.

Parkering Der er i dag ca. 110 officielle lovlige parkeringspladser langs kantsten. Dette tal vil med forslaget blive reduceret til ca. 80, hvis der etableres parkering visse steder over kanalen. Ellers vil antallet blive reduceret til ca. 50, hvis der alene etableres parkering i vestsiden.

Anlæg af kanalstruktur 26 af30

6. ANLÆGSOVERSLAG

Der er udarbejdet anlægsoverslag for alle 3 senarier.

Forudsætninger senario 1 og 2: Gaden omprofileres totalt, hvilket sandsynligvis betyder, at gaden i anlægsperioden sektionsvis er lukket for kørende trafik, og der alene er adgang for gående. Større omlægninger af bil- og cykeltrafik må derfor påregnes i anlægsperioden.

Forudsætninger for senario 3: Gaden ændres alene i den østlige side. Der er regnet med at 3 meter kørebane fjernes og 1 meter fortov. Herefter anlægges kanalen og der retableres kørebane og fortov i nødvendigt omfang. Den store eksisterende spildevandsledning bevares. Trafikomlægninger vil være mindre omfattende end i senarie 1 og 2.

For alle 3 senarier gælder: Overslaget er baseret på et overordnet grundlag, hvor rigtig mange detaljer ikke er belyst, derfor bør overslaget mest ses som en sandsynlig størrelses orden af en totalombygning, som vist på planerne. Der er medregnet ca. 275 meter vej i scenario 1 og ca. 650 meter vej i scenario 2 og 3.

Overslaget for de 3 senarier er angivet som en ren anlægspris, og derefter med tilføjelser af beløb til arbejdsplads og trafikregulering, uforudsete udgifter og projektering.

Følgende er ikke medtaget i anlægsoverslaget:  Moms  Bortskaffelse af forurenet jord højere end kl. 3  Flytning af ledninger og kabler (der ligger efter gæsteprincippet)  Separering af tagvand der tænkes til ledt kanalen  Arealerhvervelse og erstatninger for beplantning og hegn  Evt. ny beplantning i vejrummet  Evt. ændringer i gadebelysningen

Desuden er følgende heller ikke medtaget, men disse anlæg skal indarbejdes i projektet, hvis forslaget skal gennemføres: Overløbsbygværker (1 stk. ved scenario 1 og (sandsynligvis) 2 stk. ved scenario 2 og 3) Rørforbindelser fra disse overløbsbygværker frem til Skybrudsledningen (jf. Masterplan 1)

Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Anlægsprisen 11,0 mio. kr. 23,0 mio. kr. 7,0 mio. kr. Byggeplads og 1,1 mio. kr. 2,3 mio. kr. 0,7 mio. kr. trafik regulering (10 %) Uforudsete udgifter 2,2 mio. kr. 4,6 mio. kr. 1,4 mio. kr. (20 %)

TOTAL 14,3 mio. kr. 29,9 mio. kr. 9,1 mio. kr. ENTPRENØR UDGIFT

Anlæg af kanalstruktur 27 af30

Projektering og 2,2 mio. kr. 4,6 mio. kr. 1,4 mio. kr. tilsyn (20 %)

TOTAL 16,5 – 20,0 34,5 – 45,0 10,5 – 13,0 OVERSLAG mio. kr. mio. kr. mio. kr.

Anlæg af kanalstruktur 28 af30

7. KONKLUSION

Der blev under skybruddet i juli 2011 observeret en del oversvømmelsesproblemer langs Vodroffsvej. De observerede problemer er fokuseret omkring Filippavej/Suomivej i nord og Vodroffs Tværvej i syd.

De observerede problemer skyldes dels at Vodroffsvej ligger under vandspejlsniveauet i Skt. Jørgens Sø og dels at hovedledningen under Vodroffsvej overbelastes sådan at der flyder vand ud på terræn.

Overordnet arbejdes der med en planlægning for skybrudssikring af København. Skybrudsplanen omfatter flere masterplaner, hvor den foretrukne i øjeblikket er Masterplan 1. Masterplan 1 omfatter en sænkning vandstanden i Skt. Jørgens Søs sydlige bassin. En sænkning af vandstanden i Skt. Jørgens Søs sydlige bassin vil ubetinget være meget væsentlig bidrag til skybrudsikring af området langs Vodroffsvej. Nærværende rapport har som grundlag at Masterplan 1 gennemføres.

Som en mulig løsning til yderligere skybrudssikring af området er det foreslået at etablere en kanal gennem Vodroffsvej. Den foreslående kanalløsning tænkes i nærværende rapport udført i sammenhæng med Skybrudsplanens masterplan 1. En analyse af modelresultater viser, at de lokale problemer i relation til skybrud er reduceret betydeligt ved gennemførelse af Masterplan 1.

Kanalen skal under skybrud kunne håndtere de resterende lokale oversvømmelsesproblemer med vand på terræn samt afskære tagvand og til dels vejvand under dagligdags nedbør. Kanalen vil desuden tilføre området et rekreativt element.

Der er undersøgt en nordlig kanal i det brede vejrums profil nord for Danasvej (scenarie 1). Kanalen modtager vand fra tage og tilstødende vejarealer. Kanalen afleder vand til den foreslående skybrudsledning mellem Åboulevarden og Skt. Jørgens Sø Syd via enten en kanal- eller rørforbindelse i Suomivej eller Filippavej. Der anlægges en central kanal med en brede varierende mellem 2,5 m til 5 m. Det vurderes at scenarie 1 vil reducere antallet af parkeringspladser med ca. 25 stk. nord for Danasvej, svarende til en halvering i forhold til det nuværende antal.

Der er undersøgt en sydlig kanal syd for Danasvej i kombination med scenarie 1 (scenarie 2). Den nordlige strækning udformes som beskrevet ovenfor. Den sydlige kanal modtager ligeledes vand fra tage og tilstødende vejarealer. Kanalen afleder vand til den foreslående skybrudsledning ved Gl. Kongevej og udløbet fra Skt. Jørgens Sø Syd. Der anlægges en central kanal med en brede varierende mellem 3 til 5 m. Kanalelementet vurderes ikke at kunne kombineres med parkering. Det vurderes at scenarie 2 vil reducere antallet af parkeringspladser med ca. 25 stk. nord for Danasvej og yderligere 60 stk. syd for Danasvej. Altså mere end en halvering i forhold til nuværende antal.

En centralt beliggende kanal i ”rambla-løsning” som Scenarie 1/2 kræver, at hovedkloakken under Vodroffsvej skal omlægges. Dette aspekt fordyrer dog realiseringen af projektet betragteligt. (I takt med, at opstrøms oplande separeres vil det evt. være muligt at retablere fællesledningen i en mindre dimension. En mulig separering i det opstrøms opland har dog en meget lang tidshorisont, der ikke åbner mulighed for at inddrage separering i grundlaget for nærværende projekt).

Tværprofilet med fælles køre bane for både biler og cykler, samt det noget smalle fortov, vil antageligt give anledning til debat.

Anlæg af kanalstruktur 29 af30

Der er derfor undersøgt en smal kanal gennem hele Danasvej (scenarie 3). Denne løsning tænkes udformet således at den eksisterende hovedkloak ikke skal omlægges. Der anlægges en kanal i vejens østlige side med en brede på 2 m. Det vurderes at scenarie 3 vil reducere antallet af parkeringspladser med i alt 30-60 p-pladser. Der er i dag ca. 110 p-pladser.

De samlede anlægspriser er overslagsmæssigt estimeret til hhv. 16,5-20,0 mio. DKK og 34,5- 45,0 mio. DKK for scenarie 1 og 2. Scenarie 3 er efter aftale ikke prissat.

7.1 Alternativer Det kan overvejes om de oversvømmelsesproblemer, der resterer efter implementering af masterplan 1, kan løses lokalt ved brug af mindre vidtgående foranstaltninger.

Der er som en del af Masterplan 1 foreslået en direkte forbindelse mellem Vodroffs Tværvej og den sænkende Skt. Jørgens Sø på overfladen, hvilket er muliggjort efter sænkningen af vandspejlet i søen. Dette vurderes at give en robust løsning.

Nord for Danasvej kan der evt. arbejdes videre med sikring af at der ikke sker udstrømning af spildevand på terræn fra fællesledningen. Det kan være en optimering af ledningen specielt i knækket Skt. Markus Allé og Vodroffsvej. Det kan også være etablering af et nødoverløb fra fællesledningen til den nye skybrudsledning mellem Åboulevarden og Skt. Jørgens Sø. (Del af Master plan 1). Derfor skal der ske en form for opsamling og styring af regnvand, særligt i skybrudssituationer. Der kan etableres en overløbs forbindelse til den foreslåede skybrudsledning (mellem Åboulevarden og Skt. Jørgens Sø Syd).

Anlæg af kanalstruktur 30 af30

8. REFERENCER

/1/ Christensen, Villads: København i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840-1857, Kbh., G.E.C. Gad, 1912, http://www.eremit.dk/ebog/40k57/40k57_2.html#170 /2/ Konkretisering af skybrudsplanerne, Ladegårdså, Frederiksberg øst og Vesterbro oplande, Rambøll, 17-05-2013. /3/ Konkretisering af skybrudsplanerne, Ladegårdså og Vesterbro, Appendix-rapport, 08-04-2013. /4/ Udledning for Actiflo renset vand til Ørestads kanalsystem, 25-08-2009. /5/ Københavns kommune, LAR-projekthåndbog, Tagvand og vejvand – Indhold af miljøfremmede løsninger.

Anlæg af kanalstruktur 1-1

BILAG 1 TEGNINGER

Tegn. T-1a. Oversigtsplan scenarie 1 Tegn. T-1. Oversigtsplan scenarie 2

Tegn. T-2a. Tværsnit A-A, scenarie 2 Tegn. T-2b. Tværsnit B-B, scenarie 2

Tegn. T-3a. Tværsnit C-C, scenarie 1 / scenarie 2 Tegn. T-3b. Tværsnit D-D, scenarie 1 / scenarie 2

Tegn. T-4 Oversigtsplan scenarie 3

Tegn. T-5a Tværsnit A-A, scenarie 3 Tegn. T-5b Tværsnit B-B, scenarie 3 Tegn. T-5c Tværsnit C-C, scenarie 3 Tegn. T-5d Tværsnit D-D, scenarie 3 [Tekst]

2014-04-01 09:53:55

Danasvej Danasvej

R:\2014\1100010013\08_CAD-GIS\CAD\Tegningsfiler\JRO\Kanal- Vodroffsvej- 01a.dwg

2,8

4,0

4,9

3,9 3,7 C

C

Filippavej

Forchhammersvej

2,8

4,0 2,0 3,0 4,0 2,6 4,7 D

D

Sankt Markus Alle Markus Sankt Martinsvej

Signaturer:

Kanalstruktur

3EnVH

Nye kantsten Vodroffsvej- Kanalstruktur Frederiksberg Kommune Projektnr. Rev. 1100010013 2014-03-17 Dato 0nO Konst. NCKN 1:500 Tegn. Kontrol. JRO Godk. Tegning nr. www.ramboll.dk Fax Tlf. '..¡EHQKDYQ6 +DQQHPDQQV$OOp +45 51 61 10 01 +45 51 61 10 00 T- 01A Rev.

jro 2014-04-01 09:56:40

R:\2014\1100010013\08_CAD-GIS\CAD\Tegningsfiler\JRO\Kanal- Vodroffsvej- 01a.dwg

Prinsesse Maries Alle Maries Prinsesse

9RGURIIV7Y UJDGH

2,0

4,0 A

2,7 4,0

A

2,2

4,0

5,0

4,0

2,0

2,3

4,0

5,0

4,0

2,5

6,1

B

B

Niels Ebbesens Vej Ebbesens Niels

Norsvej

3,0

Danasvej Danasvej

2,8

4,0

4,9

3,9 3,7 C

C

Filippavej

Forchhammersvej

2,8

4,0 2,0 3,0 4,0 2,6 4,7 D

D

Sankt Markus Alle Markus Sankt Martinsvej

Signaturer:

Kanalkonstruktion

3EnVH

Nye kantsten Vodroffsvej- Kanalstruktur Frederiksberg Kommune Projektnr. Rev. 2014-03-17 Dato 0nO Konst. NCKN 1:500 Tegn. Kontrol. JRO Godk. Tegning nr. www.ramboll.dk Fax Tlf. '..¡EHQKDYQ6 +DQQHPDQQV$OOp +45 51 61 10 01 +45 51 61 10 00 T- 01 Rev.

jro Å Å Å Å

2,3 9,8 2,6 8,3

Å Å Å Å

2,0 4,0 4,0 2,0 8,3

2,7

Forslag 01 - Snit A-A Å Å

6,1 4,1 11,4 2,3

Å Å Å Å

6,1 2,5 4,0 4,0 2,3

5,0

Forslag 01 - Snit B-B

Å Å Å Å

2,3 9,8 2,6 8,3

Å Å Å Å

2,0 4,0 4,0 2,0 8,3

2,7

Forslag 01 - Snit A-A 3,8 11,4 4,3

2,8 4,0 4,0 3,7

5,0

Forslag 01 - Snit C-C

Å Å

6,1 4,1 11,4 2,3

Å Å Å Å

6,1 2,5 4,0 4,0 2,3

5,0

Forslag 01 - Snit B-B

Å Å Å Å

2,3 9,8 2,6 8,3

Å Å Å Å

2,0 4,0 4,0 2,0 8,3

2,7

Forslag 01 - Snit A-A 3,6 11,6 3,2 4,7 Hegn

2,8 4,0 2,0 4,0 2,6 4,7

3,0

Forslag 01 - Snit D-D

3,8 11,4 4,3

2,8 4,0 4,0 3,7

5,0

Forslag 01 - Snit C-C

Å Å

6,1 4,1 11,4 2,3

Å Å Å Å

6,1 2,5 4,0 4,0 2,3

5,0

Forslag 01 - Snit B-B

Å Å Å Å

2,3 9,8 2,6 8,3

Å Å Å Å

2,0 4,0 4,0 2,0 8,3

2,7

Forslag 01 - Snit A-A 2014-04-01 10:02:43

R:\2014\1100010013\08_CAD-GIS\CAD\Tegningsfiler\JRO\Kanal- Vodroffsvej- 04b.dwg

Prinsesse Maries Alle Maries Prinsesse

9RGURIIV7Y UJDGH

2,3

7,8 A

2,0 2,6

A

2,3

2,0

9,4

4,1

6,1

B

B

Niels Ebbesens Vej Ebbesens Niels

Norsvej

3,0

Danasvej

3,8

7,4

2,0 4,3 C

C

Filippavej

Forchhammersvej

2,0

7,5

2,0

3,6

9,6 2,0 3,2 4,7 D

D

Sankt Markus Alle Markus Sankt

2.0000

2,0

7,2 2,0

Martinsvej

2,0

7,5

2,0

2,0

7,3 2,0

Signaturer:

Kanalkonstruktion

2YHUN¡UVHO

2YHUG NQLQJDINDQDO 3EnVH

Nye kantsten Vodroffsvej - Kanal + 2 X p-plads Frederiksberg Kommune Projektnr. Rev. 1100010013 2014-03-18 Dato 0nO Konst. NCKN 1:500 Tegn. Kontrol. JRO Godk. Tegning nr. www.ramboll.dk Fax Tlf. '..¡EHQKDYQ6 +DQQHPDQQV$OOp +45 51 61 10 01 +45 51 61 10 00 T- 04 Rev.

jro Å Å Å Å

2,3 9,8 2,6 8,3

Å Å Å

2,3 7,8 2,6 8,3 2,0 Å Å

6,1 4,1 11,4 2,3

Å Å

6,1 4,1 9,4 2,3 2,0

Forslag 04 - Snit B-B

Å Å Å Å

2,3 9,8 2,6 8,3

Å Å Å

2,3 7,8 2,6 8,3 2,0 Å Å

3,8 11,4 4,3

Å Å

3,8 9,4 4,3 2,0

Forslag 04 - Snit C-C

Å Å

6,1 4,1 11,4 2,3

Å Å

6,1 4,1 9,4 2,3 2,0

Forslag 04 - Snit B-B

Å Å Å Å

2,3 9,8 2,6 8,3

Å Å Å

2,3 7,8 2,6 8,3 2,0 Å Å

3,6 11,6 3,2 4,7 Hegn

Å Å

3,6 9,6 3,2 4,7 2,0

Forslag 04 - Snit D-D

Å Å

3,8 11,4 4,3

Å Å

3,8 9,4 4,3 2,0

Forslag 04 - Snit C-C

Å Å

6,1 4,1 11,4 2,3

Å Å

6,1 4,1 9,4 2,3 2,0

Forslag 04 - Snit B-B

Å Å Å Å

2,3 9,8 2,6 8,3

Å Å Å

2,3 7,8 2,6 8,3 2,0