DANSK CANADISK AMERIKANSK VENSKABSFORENING DECEMBER 2020 / 04

Magasinet for rejseglæde! Få inspiration til planlægningen af din rejse og læs om andres spændende oplevelser Curious INDHOLD NR. 4 / DECEMBER 2020

Udgivet af: 1 FORSIDE: Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening UDSIGT I CATOCTIN MOUNTAIN NATIONAL PARK, MARYLAND Oplag: Foto: Shutterstock 375 3 LEDER Redaktionen Af Anton Petersen Anders Friis Knudsen (ansv.) Torben S. Hvass 4 AT FINDE SIG SELV: 4265 KILOMETER Formand: LANGS THE PACIFIC CREST TRAIL Anton Petersen Af Sara Friis Salzmann Kåsvænget 31 Strib 9 MOD NORD AD 5500 Middelfart [email protected] M: 5026 3793 Af Jørgen Møllebjerg T: 6440 2121 13 REJSE TIL USA Næstformand: Af Mona Bøgh Juulsen Ole Poulsen Langgade 21 19 CANUSA KALENDEREN Lund 8700 Horsens 20 BAGSIDE:

Kasserer: HELMCHEN FALLS, Niels Jørn L. Johannessen WELL’S GRAY PROVINCIAL PARK, B.C. Nørregade 112 Foto: Zita Jeppesen 6690 Gørding [email protected]

Sekretær: Vidste du at... Anders Friis Knudsen Rugårdsvej 226 G 5210 Odense NV William Henry Harrison [email protected] (1773-1841) var, da han M: 4243 7347 blev valgt i 1841, den ind- Torben S. Hvass til Ronald Reagans valg i Heltzensgade 26 5000 Odense C 1980, den ældste nyvalgte [email protected] præsident.

Kontakt: [email protected] Han var også den sidste www.canusa.dk præsident, der var født www.facebook.com/ canusavenskabsforening før USA’s uafhængighed, og den, der har været i MobilePay 853140 embedet kortest tid.

Opsætning/Tryk: Vissenbjerg Tryk Han døde af lungebetæn- Deslers Grafisk Hus delse efter 38 dage som

De i artiklerne fremførte præsident. Sygdommen fik synspunkter er forfatternes han af forfængelighed, da og deles ikke nødvendigvis af udgiveren. Redaktionen han holdt sin to timer lan- forbeholder sig ret til at redigere ge indsættelsestale uden Ill.: Gordon og forkorte artikler og indlæg. Eftertryk af op til 50 % af hat og jakke. Johnson/Pixabay teksten er vederlagsfrit, men i alle tilfælde skal det ske med tydelig kildeangivelse. 2 · www.canusa.dk Leder 03 ANTON PETERSEN

Så er vi klar med et nyt spændene nummer af Curious fyldt med gode artikler. Det har Covid-19 ikke kunnet forhindre os i. Men på mange andre planer har det generet os, som så mange andre. Det er rigtig vanskeligt at planlægge nye aktiviteter, og ligeledes at afvikle allerede planlagte.

Dog fik vi gennemført Mad og Bio med den rigtig gode film ”The call of the wild”. Det var en meget bevægende og smuk film, med nogle flotte naturscener. Det var med nogen spænding, vi valgte at fastholde arrangementet, og derfor glædede det også bestyrel- sen meget, at der trods Corona mødte 35 medlemmer.

Når dette blad når dig, vil vi vide, om vi kunne afvikle Thanksgi- ving arrangementet i Vissenbjerg. I skrivende stund har vi dog valgt at fastholde arrangementet, men under hensyntagen til de gældende regler i disse covid-19 tider. Af Anton Petersen, Formand CANUSA Vi forsøger os stadig med arrangement i vinter med et foredrag af Bernhard Brunsgaard, på motorcykel gennem det vestlige Cana- da. Det bliver den 4. februar på Pejsegården i Brædstrup. Vi vil som sidst starte med spisning – hvis muligt - og efterfølgende foredrag.

Den 27. marts skal vi afvikle årets generalforsamling. Det bliver igen i år i Strib Idræts- og aktivitets center. Her starter vi med frokost og efterfølgende generalforsamling. Efter kaffen vil der igen være et spændende foredrag.

Den 4. juli vil vi fejre Day og USAs grundlovsdag på Gyvelborg, med grillmad, og så vil vi forsøge at få en gruppe spillemænd over, for at de kan vise os, hvad de kan. En af musi- kerne støttede vi med med et legat i forbindelse med hans studie- ophold i Cape Breton, Canada.

Dem glæder vi os meget til at høre og se.

Vort medlemstal er stadig vigende, så kender du nogen som kunne have lyst til et medlemskab af CANUSA, vil de være meget velkomne. Vi skal forsøge at holde liv i foreningen, så vi stadig kan formidle nye rejseoplevelser fra USA og Canada.

Jeg skal ligeledes gøre opmærksom på, at vi stadig har midler til at støtte danske studerende, som vil studere et år i enten USA eller Canada.

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en glædelig jul, samt et godt nytår. Anton Petersen Formand CANUSA

2 · www.canusa.dk 3 · www.canusa.dk Rejse / 4 USA Af Sara Friis Salzmann

At finde sig selv: 4265 kilometer langs The Pacific Crest Trail

“Dag 132. Halvvejs! Vi nærmest løb de sidste to kilometer i det tidlige tusmørke. Til vores ene side lå de bløde, grønne bjerge med den varme aftenhimmel bag sig og pludselig, til den anden side, det lille monument, der indikerer, at vi nu er halvvejs. Jeg kiggede på monumentet, og jeg kiggede på stien bag mig og stien, der snoede sig ind i skoven foran mig. Det gik op for mig, at hverken halvvejs eller Canada har den store betydning, når jeg bliver mindet om alt det ind i mellem. Alt det, der har båret mig til, hvor jeg er nu, og alt det, der forhåbentlig vil bære mig hele vejen. Stien foran mig føltes velkendt og ukendt på samme tid. Jeg følte mig hjemme og selvsikker. Vi slog teltet op og kom endelig af med den ekstra vægt i øl og vin, vi havde båret på.”

4 · www.canusa.dk Det tog mig yderligere 63 dage og 2132 ki- det hele, ups såvel som downs. Listen kunne lometer at nå grænsen til Canada, den sidste sagtens have været længere, men jeg synes og største milepæl på min vandring langs The alligevel at kold havregrød, 10 dage uden bad Pacific Crest Trail i USA, fra grænsen til Mexi- og nummer 2 opsummerer kategorien downs co til nabolandet mod nord. Det er en rejse, meget passende. der tager dig gennem noget af verdens mest At finde sig selv: 4265 storslåede natur - fra Mojave-ørkenen i syd, Ude på stien blev der ofte snakket om luxury gennem Sierra Nevada bjergene i det centrale items, altså ting som ikke blev set som nød- Californien, landskaber formet af årtusinder vendige, men som en rar luksus og en mental kilometer langs The gammel lava i Oregon og nåleskove så dybe high five, når kilometerne ingen ende syn- som dalene i den tredje og sidste stat, Was- tes at tage. Jeg har set folk bære på alt fra hington. Du følger bjergkæderne, der ligger ukuleler og letvægts kaffekværn til romaner Pacific Crest Trail som perler på række op gennem landet, som og herreløse kattekillinger. Det er ikke nogen stien fører dig gennem af natur og national- hemmelighed, at jeg, da vi troppede op i parker af den mest uberørte karakter, og som byerne langs stien, kiggede en ekstra gang ofte kun kan nås til fods. Det er en rejse, der bag skraldespandene og i de tomme gyder, tager dig fra 4400 meters højde på toppen for hvad nu hvis… af Mt Whitney, det højeste punkt i det sam- menhængende USA, til små 50 meter ved The Min luksusting blev nu alligevel min dagbog, Bridge of the Gods, portalen til Washington. min trofaste følgesvend, der fulgte mig alle Og så er der selvfølgelig alt det midt i mel- 195 dage og 4265 kilometer. Den lagde øre til lem. kilometerne op ad bakke, og dem der syntes at flyve afsted, de hårde kilometer i modvind I dag (september 2020) er det præcis et år og de mange kilometer, jeg tilbragte med siden, at jeg trådte over grænsen til Canada, venner omkring mig. I dag er min dagbog og jeg har siden genfortalt dag nummer 132 stadig mit kæreste eje, min egen tidsmaski- med stort engagement til alle,, der har villet ne, der tager mig tilbage til tiden, der var, lytte. Det, at skulle gengive et eventyr og en og den minder mig hver gang om, hvorfor rejse, der er blevet en så integreret del af, jeg tog afsted. Den tager mig både tilbage hvem du er, og hvem du ønsker at tage med til de ubekymrede dage og dengang tid var dig ud i fremtiden, er en af de absolut smuk- en farve på himmelen, men også alle de blå keste gaver, stien efterlader dig med. Det er mærker og rumlende maver. også en af de sværeste. Det føltes rigtig nok som et eventyr, ligeså magisk, livgivende og tryllebindende, som du var blevet fortalt det. Hvad, der er svært, er at gengive alle de små ting, der i sidste ende udgør det store billede. Det være sig betydningen af fremmede men- neskers gavmildhed, et jævnt (og koglefrit) underlag at slå sit telt op på, en halv Snickers fra en ven eller den knitrende lyd af sne un- der skosåler. Og samtidig at gøre det med så stor autenticitet som muligt af respekt for alt, hvad stien har lært én.

For en god ordens skyld har jeg i bunden af mit dokument alligevel skrevet tre stikord ned for at sørge for, at jeg kommer omkring

4 · www.canusa.dk 5 · www.canusa.dk Inden jeg rejste hjemmefra læste jeg flittigt omgang. Det viste sig at skulle blive et af de (og en smule naivt) alle siderne i en guidebog vigtigste værktøjer, for hver dag, hver kilo- med undertitlen “A psychological and emoti- meter og sektion var en prøvelse, og rundt onal guide to successfully thru-hiking the Pa- om hvert et hjørne og over hvert et bjergpas cific Crest Trail, ” hvilket var starten på, hvad strakte det brutale og smukke sig, det vilde der skulle blive til min dagbog. Hvis ikke den og fredfyldte så langt øjet rakte. skulle få mig gennem den klapperslangebe- fængte ørken, over bjergpas i tusinde meters “Dag 16, klokken 06.00. Det er stadig mørkt højde, lære mig kunsten at ignorere for små udenfor. Vinden har revet i teltdugen det me- sko og vabler og spise Knorrfærdigretter seks ste af natten, men jeg finder lyden beroligen- måneder i streg, så vidste jeg ikke, hvad de, når jeg ligger i min sovepose og ved, at skulle. de tynde vægge nok skal beskytte mig. Det sidste ryk op ad bjergsiden i går aftes fik os “Jeg vandrer Stillehavsruten fordi,” lyder op i 2140 meters højde, så hverken vinden introduktionen til min dagbog, for jeg lær- eller kulden kommer bag på mig. Nu skal vi te, at det at have grundværdierne på plads, ud i den rigtige sne. Den skulle ligge forude. ville blive det vigtigste værktøj, når dagene Er vi heldige, kan vi nå ned til Idyllwild i dag. syntes lange og uoverkommelige. “Jeg vil ud Og så skal vi spise.” af min krop,” skrev jeg. “Jeg vil udforske mine grænser og måden, jeg ser mig selv og mine Jeg kan afsløre, at vi nåede til Idyllwild omgivelser på,” fortsatte jeg. “Jeg vil øve mig samme dag, men kun med nød op næppe, i at være mere opmærksom og bevidst. Jeg knurrende maver og våde sko, for den “rigti- vil forebygge den uopmærksomhed og igno- ge” sne var ganske vist rigtig. Jeg kan også rance, jeg ser sprede sig omkring mig, for at afsløre, at vi fik mad og efter at have ratione- kunne blive den bedste version af mig selv. ret og forsøgt at strække den sidste müslibar Jeg vandrer Stillehavsruten fordi, jeg er dra- over 12 timer (og givet en bid til Nicole, der get af et fællesskab, der er bygger på fælles for længst var løbet tør), var jeg klar til at interesser og tankesæt. Vigtigst af alt vandrer bestille “en af hver” ved det lokale pizzaria. jeg Stillehavsruten fordi, jeg er gladest, når jeg er udenfor,” slutter listen og efterlader I løbet af de første uger blev jeg hurtigt de dansende bogstaver som en påmindelse bekendt med begrebet hiker hunger, den om, hvorfor jeg startede mit eventyr i første ustoppelige sult, der rammer selv den bedste

6 · www.canusa.dk vandrer. Den sætter ind, når kilometerne er vant til. Ved den første og tredje flod var bliver længere, og det går op for dig, at de 15 vi heldige at finde en væltet træstamme og kilo på ryggen, er der for at blive. Jeg lærte en stadig sikker snebro, men ved nummer to på den hårde måde også vigtigheden af at måtte jeg tage skoene af.” pakke nødrationer i tilfælde af, at jeg skulle løbe tør for mad og læse om byerne forude, Hvis stien ikke allerede havde gjort én bevidst for pizzabuffeter og “all you can eat”- arran- om sin ubetydelige størrelse, så sørgede gementer blev hurtigt hovedattraktioner. Sierra Nevada for at gøre det, dag efter dag. Det var også her, at det gik op for os, at de Selvom jeg efter to uger følte mig som lidt af ægte vinger, og dem der gør frosne strømper en ekspert og eventyrer, gik det hurtigt op for og alarmer klokken 03:00 udholdelige, sidder mig, at dag 16 kun var begyndelsen. Halvan- på de mennesker, du møder, og vigtigst på den måned senere havde vi bestået ørkenens de såkaldte trail angels. Vaskeægte engle prøvelser og fortjent vores “vinger”, som det forklædt som hjertevarme lokale, der, når vi så fornemt kaldes, når man når Kennedy troppede op i deres byer, trætte og med de Meadows.­ I den lille bjergby bliver der druk- sidste 200 kilometers støv siddende i tøjet, ket øl og fortalt røverhistorier fra ørkenen, kokkererede for os og tilbød os en seng for der ligger bag os og skrækhistorier om granit- natten. kæmperne i horisonten. Først derefter stødte vi på det, der må hedde den “rigtige-rigtige” The Pacific Crest Trail har vundet en plads sne. Stolte, men med isøkserne, som vi sta- i mit hjerte, jeg ikke vidste fandtes, før jeg dig var i gang med at lære at bruge, knuget satte mine ben på den første gang. Uden tæt ind til os, gik vi ind i de bjerge, vi havde indflydelse fra samfundets forventninger fulgt som ledestjerner i ugerne op til. blev den en læremester, der hjalp mig med at finde den plads og den mening, jeg havde “Dag 83. Sequoia National Park. I dag var længtes efter. Den skabte et frirum langt fra hvid, hvidere end normalt, føltes det, som hverdagens distraktioner, der åbnede mine bevægede vi os gennem snedækkede enge. øjne for en medmenneskelighed og skønhed Udsigterne var store og himmelen blå. Der uden sammenligning. var endnu engang højt til skyerne. Vi krydse- de tre floder i dag og for første gang, var det Jeg mødte mennesker fra hele verden, og vi ikke små smeltevandsstrømme, som vi ellers delte måltider såvel som vores nysgerrighed,

6 · www.canusa.dk 7 · www.canusa.dk der drev os i samlet flok nordpå. Jeg lærte om det store privilegie, det er, at have fri- heden til at rive et halvt år ud af kalenderen for at forsvinde ud i vildmarken og dyrke en slags frivillig hjemløshed. Jeg forelskede mig. Jeg fik en stærk og fornyet selvsikkerhed og tro på mig selv, og for hvert et skridt jeg gik, blev jeg fyldt med en ro, dybde og mening, et springbræt til tiden efter.

Ude på stien gør du alt det, du altid har De 4265 kilometer, som på dag 1 syntes fået at vide, at du aldrig må gøre, og vi er svimlende og overvældende, føles pludselig her stadigvæk, stærkere og mere i live end snarere som en lang række mindre dagstu- nogensinde før. Vi har tomlet (31 gange, tak re med dine bedste venner omkring dig. Og til statistikken jeg førte bagerst i min dag- pludselig, en tidlig efterårsmorgen i septem- bog) og gået med fremmede (som hurtigt ber, står du ved grænsen til Canada, to skridt blev venner) udelukkende fordi, de tilbød fra, hvad andre mennesker refererer til som “et varmt bad og søde sager”. Vi har samlet “det virkelige liv”. vingummier op fra støvet, der ikke var vores egne (og spist dem), sovet under motorveje Når champagnen er drukket, og virkelighe- og faret vild i skovene. Kold havregrød og den kryber ind på dig, er det er svært ikke at lunkent søvand til morgenmad blev den nye begynde at reflektere over alt det, du nu er normal, mens billige milkshakes og hårde i stand til. Udover at du nu ganske rigtig er motelmadrasser føltes som den ultimati- lidt af en super human, så har du også bevist ve luksus. Jeg havde pludselig venner med - vigtigst overfor dig selv - hvad der venter navne som Dropbear, German Jesus, Mashed derude i det ukendte, når først du har taget Potatoes og Balloo, for mens du vandrer, er det første skridt. det ikke sjældent, at du får et nyt kaldevand, et trail name, et symbol på, at du kan være Hvad er det værste, der kan ske? (læs: 1) præcis den, du har lyst til. giardia, 2) løbe tør for mad.

8 · www.canusa.dk Rejse / 9 CANADA Af Jørgen Møllebjerg Foto: Mie og Jørgen Møllebjerg Mod nord ad Dempster Highway

15/6 – 2019 er dagen hvor vi får udleveret Truckcamperen, vi har booket. Et rigtig godt køretøj til Dempster Highway, den lange grusvej, som starter 40 km. syd for Dawson City og slutter 900 km længere nordpå ved Arctic Ocean i Tuktoyaktuk eller Tuk, som den kaldes. Det er samme afstand som fra Herning til Bruxelles og samme 900 km tilbage igen.

8 · www.canusa.dk 9 · www.canusa.dk Mudder og myg 16-17/6. Første nat i vognen gik ikke så ringe endda. Vi kommer afsted.” Bjørn” råber vi, den er godt nok lidt langt ude, så den når at forsvinde ind i skoven. Vi overnatter i Da- wson, får tanket og så tilbage på Dempster Highway. Vi kommer til Tombstone, besøger visitorcenteret og går en tur op i bjergene for at se murmeldyr. Det er bygevejr, så vejen er glat og smattet. Der er mudder overalt også på bilen, især bagpå, hvor døren til bodelen er. Vi overnatter på en Campground med masser af myg.

18/6. Det klarer mere og mere op, og mud- Walter, som henter os på hotellet, hvortil deret er afløst af støv. Vi når Eagle Plain ca. vi ankom i går ved midnatstid, gennemgår 370 km oppe ad Dempster Highway. Her får camperen sammen med os og er rigtig god og vi tanket, så vi har brændstof helt til , grundig. Der er bad i vognen, men gør ikke Man kan det hele i Eagle Plain; spise, sove, for meget ved det, formaner han, for mygge- tanke og få repareret bilen, og det er herfra, ne er ikke glade for ”stinkende mennesker.” de rykker ud, hvis der er problemer på og Vi må så se, om vi kan holde os selv ud! med vejen. Walter kommer med mange fif om Dempster Highway, som f.eks. at vejen bliver utroligt Nord for Polarcirklen glat i regnvejr, og at der ingen telefondæk- Kort efter krydser vi Arctic Cirkle og kommer ning er. Om vinteren bor han selv i Inuvik 750 til grænsen mellem og Nord West Ter- km oppe ad Dempster Highway, mens han ritoriet. Her løber en rød ræv rundt, og ifølge bor i White Horse om sommeren. Han fisker skiltningen er det en arktisk ræv. Ny tidszone også lige en peber spray i stor størrelse frem. så uret skal en time frem. Den er til bamsen hvis den kommer for nær. Vi bliver anbefalet Superstore, så der handler Det er et fantastisk landskab vi kører igen- vi så stort ind, at vi får en gave, som er en nem. Vi kommer ned til Pell River, hvor vi bli- fin kasse med krus samt paptallerkner i flere størrelser. Det skal nok blive en god tur.

Vi kører ud til en campingplads, den eneste vi har udset os på forhånd. Der er kun én plads tilbage, så den tager vi. Naboerne, som er fra USA, spørger om man kan leje sådan en truckcamper, og hvordan den er indrettet. Vi inviterer dem til at se den indvendig, og de er vildt begejstrede. En opsynsdame kom- mer rundt og tjekker, om vi har betalt. Hun er rigtig flink og spørger, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen. Hun slår et slag for, at vi skal besøge Tombstone Nationalpark og Visi- tor Center, og da vi kører lige igennem, må vi prøve dette.

10 · www.canusa.dk Drivhus i tidligere ishockey hal i polarbyen Inuvik.

ver færget over af en kabelfærge. Den lægger gehtchil og derefter over Mackenzie, samme bare broklappen ned på flodbredden. I Fort måde med broklappen direkte på flodbred- McPherson køber vi brød, som i øvrigt er for den. Da vi skal i land, er flodbredden helt gammelt. Nå pyt, vi finder en Campground­ vildt ujævn, men op på vejen kommer vi og med det lange navn, Nitainlaii Territorial når til Inuvik. Park. Der er bare ingen i receptionen, men vi udser os en plads, og mon ikke opsyns- Inuvik manden kommer. Efter en halv time kommer Inuvik blev i 1953 tænkt, som erstatning for en First Nation, han har bare lige været væk Aklavik, der kun kan nås med bil om vinteren lidt. Medens vi spiser, er der underholdning ad Ice Road. Da den havde været oversvøm- af to egern, der leger tagfat. Vi vågner midt met og en udvidelse ikke var mulig, blev om natten, der er myg overalt. Vi sover med Inuvik etableret. Byen hed først New Aklavik åben dør, da det er skyfrit, varmt og sol døg- men blev i 1958 omdøbt til Inuvik. net rundt. Kun myggedøren er lukket, men I 1959 kom skolen, i 1960 et regeringskontor åbenbart ikke ordentligt, så vi klasker myg og og personaleboliger. I 1967 får den landsby tørrer blod af. status og fuld by status i 1979 med valgt borgmester og råd. Det er også i 1979, at 19/6. Vi skal over den mægtige Mackenzie Inuvik bliver forbundet med resten af vejnet- River, der med sine 4600 km fra Slave Lake tet i Canada med færdiggørelsen af Dempster til Ishavet er længste. Vi kører High­way. I 2017 bliver de sidste 150 km ombord og sejler først over en biflod til Tsii- grusvej til Tuk indviet. Derop skal vi i morgen.

10 · www.canusa.dk 11 · www.canusa.dk Vi tjekker ind på campingpladsen og går om imidlertid ingen, der er mødt op. Vi møder en, i byen. Der skal være en gammel ishockey der fortæller, at der nok ikke er nogen, der hal, der er lavet om til et stort drivhus. Vi er har noget at sælge i dag. Vi finder dog en lille heldige, der er rundvisning en time senere. butik, hvor der bliver lavet brugskunst, man- Det er en kæmpe oplevelse at se, hvilken ge fine ting. Inden for 300 m kommer vi forbi entusiasme man lægger for dagen. Drivhuset ikke mindre end 3 kirker. Vi besøger en kir- er opdelt i en masse små parceller, en parcel kegård, temmelig rodet i forhold til hjemme, kan lejes af en familie for $40 om året. Der med en del plastikblomster på gravstederne. bliver dyrket mange forskellige grøntsager; Vi finder købmanden som sælger alt muligt kartofler, tomater, rabarber og jordbær er mellem himmel og jord. Vi køber bl.a. mælk, det store hit. De har sågar 3 æbletræer, der halvanden liter, til en pris på ca. 35 kr. men dog bliver pakket ind om vinteren da huset er der er også langt til det nærmeste mejeri. uopvarmet. En rundvisning i den katolske kir- ke bliver det også til. Da den blev bygget, tog Vi når Inuvik til aften, efter en fantastisk dag man ikke højde for permafrosten, så gulvet ved Ishavet. Vi orker ikke at lave mad, så vi synker, og det skal pilles op igen. går om i byen og finder en restaurant.

Sidste etape og permafrost Mod syd igen 20/6. I dag kører vi det sidste stykke til Tuk- 21/6. Vi kommer lidt sent af sted. Vi skal ned toyaktuk, igen et fantastisk landskab. Næsten af Dempster Highway igen. Vejen har fået hele Dempster Highway er bygget på en form sit navn efter en korporal, senere inspektør for dæmning med en højde på mellem 1,2 m William Dempster, som 1911 fik til opgave at og 2,4 m. Det er for at beskytte mod per- opmærke et spor, fra Dawson til Ford Mc- mafrosten. Vi ser flere pingoer. Ordet pingo Pherson, efter at en vinterpatrulje var faret stammer fra det grønlandske ord pinqu og vild og omkommet. I 1958 blev det besluttet betyder forhøjning. En pingo opstår ved, at at bygge en vej, og i 1959 gik man i gang. vand under permafrosten fryser til is og pres- Da man ikke længere ville søge efter olie fra ser en forhøjning på 5 til 60 meter og op til Eagle Plain, stoppede man i 1962 byggeriet 300 m i diameter op over jordoverfladen. Der efter 115 km. Vejen hed først Yukon Territori- skal være en middeltemperatur på mindst -6 al Road nr. 11. I 1970 fortsatte man byggeriet grader, før det kan ske. Isen kan også bryde og det var nu, vejen fik sit nuværende navn. igennem toppen, så den bliver til en krater- lignende sø. Vejret er fantastisk, sol døgnet rundt. Vi vil overnatte på Rock River Camp Ground. Der Der skal tankes op, og vi tager ind på den er et lille nysgerrigt egern, der lige er oppe første, måske også den eneste tankstation. på trinbrættet og gelænderet, inden det farer 117 liter bliver det til. Tankpasseren tror, vi videre. er ved at løbe tør, men vi har, med lidt god vilje, næsten en kvart tank tilbage. Vi når ud 22/6. Vi kommer over en gulorange flod, der til p-pladsen med det blå Arctic Ocean skilt. kommer op af jorden og er fuld af svovlsy- Dette er ikke verdens ende, men man kan se re og andet stads. Den er helt død og van- den herfra, har vi læst et sted. Et par tager det kan ikke drikkes. Efter overnatning på det obligatoriske billede af os og jeg af dem. Tombstone Visitor Centerets Camp Ground er Vi går om til et ”sodhouse,” et sted, hvor folk i vi igen inde i centeret og får os skrevet ind og gamle dage klumpede sig sammen om vinte- får afkrydset alle de steder, vi har været og ren for at holde varmen og deles om forrådet. prøvet. Det var en fantastisk tur ad Dempster Vi har fået fortalt, at der skal være et marked Highway, som varmt kan anbefales. med brugskunst, det vil vi besøge. Der er

12 · www.canusa.dk Rejse / 13 USA Af Mona Bøgh Juulsen Foto: Mona Bøgh Juulsen Rejse til USA

Ved Grand Canyon

Vi er en lille familie på 5 – mor, far, 2 på 20 og 1 på 14, der efter lang tids ønske skulle på tur til USA. Vi havde fået et rejseselskab til at arrangere turen for os – vi havde hver især givet et ønske om, hvad vi gerne ville se/opleve derovre, og rejseselskabet var rigtig gode til at opfylde det.

12 · www.canusa.dk 13 · www.canusa.dk Den 6. marts var dagen, hvor vi endelig skul- Vi blev enige om at køre derop, selvom det le afsted – vi havde da godt hørt, at der var var lidt uden for vores oprindelige rute og hel- kommet en virus i Danmark der hed Corona, digt for det - for sikke en oplevelse. Verdens det var ikke noget, vi tænkte mere over da største motorcykeltræf med over 500.000 det jo nok ikke kom til at påvirke os. motorcykler. Der var motorcykler overalt, rigtig mange flotte og specielle slags, udstil- Vi fløj fra Billund over Amsterdam til Orlando, linger fra diverse forhandlere osv. hvor vores rejse skulle begynde. Vi havde lejet en bil, så vi selv kunne køre rundt til de Helt sikkert en oplevelse vi vil anbefale andre forskellige steder. at tage forbi og se, hvis man skulle være der- ovre på den tid af året. Da vi er en meget lastbil glad familie skulle vi selvfølgelig som det første ud og kigge på Dagen efter tog vi til Disneyworld – det er nogle store trucks. Vi var så heldige, at vi kæmpe stort, med mange forskellige parker, kom forbi en rasteplads, hvor der holdt nogle men man kunne desværre kun nå én på en store og meget flotte lastbiler, som vi fik lov dag, så vi måtte vælge og valget faldt på til at kigge på og tage billeder af. Der kom vi Magic Kingdom. Det er en super flot park med så i snak med en meget flink chauffør som aktiviteter, shows og gang i den hele tiden. Vi fortalte, at hvis vi var meget interesseret i fik mødt Chip og Chap, Pluto Nora malkeko og motorer, var der i den uge Daytona Bikeweek, mange, mange flere. som han bestemt syntes var en besøg værd. Den sidste dag i Orlando tog vi ud for at se alligatorer. Vi skulle sejle med en airboat rundt i sumpene i Everglades, hvor vi havde en guide med, som skulle vise os de forskel- lige alligatorer. Vi så både store og små, og guiden var rigtig god til at fortælle om dem og andre dyr og fugle, vi så på vejen.

Og et plus var selvfølgelig at båden kunne sejle hurtigt og næsten flyve hen over van- det, så der fik vi lige en ekstra tur.

Vi kørte derefter videre til Miami, hvor vi kun skulle blive et par dage og bare slappe lidt af og nyde varmen. Vi kørte ned til Key West, som er den sydligste del af Florida. Keys-øer- ne føles næsten som at rejse til Caribien og stemningen er også mere caribisk end ameri- kansk, så der var rig mulighed for at bade og få lidt sol.

Så skulle vi af med bilen og med flyet til Las Vegas – vi havde på daværende tidspunkt lige hørt, at Coronaen var blevet værre i Danmark, men det var ikke noget, vi tænkte yderligere over, ud over at holde lidt afstand Over Hoover Dam – da det jo ikke var noget, vi var påvirket

14 · www.canusa.dk Gennem Death Valley

af der, hvor vi var. De unge fik også lov til da det ville føles om at være i en, fordi der er at skifte sæde i flyet, da der sad en bagved mange lufthuller. dem, der hostede rigtig meget. Det var en super flot tur derud, hvor vi fløj i Da vi kom til Las Vegas, blev vi ringet op forskellige højder, og han fortalte om alle de af familie og venner, som mente, vi skulle forskellige ting vi så undervejs – og han hav- komme hjem, da Coronaen var eskaleret i de ret, man skulle ikke lide af luftsyge, når Danmark, skolerne var blevet lukket, og der man skulle flyve der. var kommet mange restriktioner. Men vi var slet ikke optaget af det – der var ingen, der Tilbage på hotellet var der et opkald fra snakkede om det, og der var ingen restrikti- rejseselskabet, om at vores hjemrejse fly oner, så det var slet ikke gået op for os, hvor var blevet aflyst, men der var blevet booket alvorligt det var. Derfor så vi ingen grund til billetter til os på et andet fly samme dag som at afbryde vores rejse, og vi bestemte for at det oprindelige. Vi spurgte om det var pga. holde os opdateret og se, hvad der skete. Coronaen men han sagde, at det tit skete, og der var ingen grund til bekymring. Næste dag stod på helikoptertur til Grand Canyon. Det var en arrangeret tur, så vi blev Igen blev vi ringet op af bekymrede familie- hentet af en limousine på hotellet og kørt ud medlemmer, som mente, at vi skulle komme til lufthaven, hvor helikopteren ventede. hjem, fordi der blev snakket om at lufthavnen ville blive lukket ned. Så vi blev enige om at Piloten startede med at informerer os om ringe til vores forsikringsselskab og spørge, sikkerhed og så videre og sagde endvidere, hvordan vi var stillet, hvis vi pludselig skul- at han håbede, at vi kunne lide forlystelser, le hjem, og om de mente, vi skulle afbryde

14 · www.canusa.dk 15 · www.canusa.dk rejsen. Men de sagde også, at vi bare skulle blive, og hjem skulle vi nok komme.

Vi blev enige om, at vi ikke ville tænke på det, men bare nyde ferien, selv om det var meget svært, for så snart man gik på telefo- nen og de sociale medier, blev man mindet om det, så vi begyndte at blive lidt mere opmærksomme og bekymrede for det. Men vi måtte have tiltro til rejseselskabet og forsik- ringen.

Vi hentede vores lejebil og kørte nedad i lan- det – vi skulle til Death Valley, et meget øde sted ude mellem bjergene.

Las Vegas Jo længere vi kom derud af jo mere forsvandt signalet for telefonen, og da vi kom derud, var der slet ingen dækning. Det var et rigtig dejligt og øde sted, hvor der er bygget et hotel midt ude i ingenting i gam- mel westernstil, det var så flot.

Vi stod tidligt op næste morgen og kørte vi- dere. Vi ville gerne til et sted hvor der var lidt dækning på telefonen, så vi kunne komme på og se, om Coronaen var eskaleret mere i løbet af natten. Vi kunne se, at de i Danmark var begyndt at få flere restriktioner, og i USA begyndte der også at komme restriktioner – men stadig ikke noget foruroligende.

Vi kørte op til Sequoia National Parken, en super flot park højt oppe i bjergene. Vi var ikke blevet informeret om, at vi skulle have snekæder med, men undervejs var der skiltet med, at man blev anbefalet at tage snekæder på, og pludselig var der sne på vejen, og det blev glat. Vi stoppede en modkørende bil for at spørge, hvordan det så ud der oppe ad. Men de sagde, det ikke var så slemt, så det skulle vi nok klare, da vi havde en stor bil.

Vi klarede det og kom op på toppen til et su- per flot hotel, hvor alt var udført i ”skovstil.” Der var meget sne, så det var sjovt at kaste lidt snebolde eftersom vi kom fra sol og som- mer – derefter fik vi en lækker aftensmad, Sne langs vejen i Sequoia National Park hvor alt også var gennemført.

16 · www.canusa.dk Næste morgen da vi stod op, var der kommet Vi blev ringet op af vores rejseselskab, som mere sne, og det sneede stadig, så vi spiste sagde, at nu var vores fly til hjemrejsen hurtigt morgenmad, så vi kunne komme ned- blevet annulleret. Han spurgte, om han skulle ad i håb om, at der ikke var for meget sne på prøve på at finde et nyt til den oprindelige vejen, for ned skulle vi og der var lang vej. dag, hvilket var svært for ham, eller hvad han skulle gøre. Der var ingen tvivl mere, vi skulle Det var ikke så slemt som frygtet – men vi bare have det første fly, han kunne få booket var nu alligevel lidt glade, da vi var kommet hjem. ned på fast grund igen. Vi sad med ham i røret, mens han prøvede Vi skulle have en enkelt overnatning i San- at booke fly, og nemt var det ikke, eftersom ta Barbara. Da vi ankom til hotellet, var det der var rigtig mange, der skulle hjem fra USA, første gang vi mærkede til Coronaen. Der men heldigvis lykkes det ham, og der blev stod håndsprit, og vi blev informeret om, at booket et til 2 dage senere. Vi skulle godt de ikke måtte servere mad på hotellet, og der nok vente 6 timer i London, men det var vi var ikke nogen restauranter, hvor man kunne ligeglade med, for vi skulle bare hjem. sidde og spise, men vi kunne hente det nede i byen og tage det med op på værelset. Næste dag kørte vi til Los Angeles – der var alt lukket – restauranter og alle de seværdig-

Bellagio Fountain, Las Vegas

16 · www.canusa.dk 17 · www.canusa.dk heder vi havde planlagt vi skulle se, så der Der var rigtig mange mennesker, men ingen blev vi rigtig glade for at vi skulle afbryde restriktioner, og folk stod nærmest oven på vores rejse 3 dage før tid. hinanden.

Vi fik alligevel et par gode dage der, hvor vi Vi prøvede på at holde afstand, da vi skulle gik en tur på Hollywood Walk of Fame og kom over til gaten, men det kunne stort set ikke op til Hollywood skiltet. Men vi kunne ikke lade sig gøre. lade være med jævnligt at tjekke, om flyet blev annulleret og vi krydsede fingre for, at Endelig kom vi ud i flyet, og det lettede – vi vi kunne komme hjem som planlagt eftersom var på vej hjem. mange lufthavne begyndte at lukke ned. Da vi kom til London startede vi igen med at Vi kørte ud i lufthavnen i god tid, vi skulle tjekke om vores fly stod til at afgå, og det være sikre på, at vi ikke kom for sent. Det gjorde det heldigvis. første vi gjorde, da vi kom derud var at sikre os, at flyet stadig skulle flyve som planlagt. Der var heller ingen restriktioner her, og da vi jo skulle være der i 6 timer, fandt vi et par bænke, vi kunne ligge på, og vi stillede baga- gen rundt om, så der ikke var nogen, der kom for tæt på os.

Vi sad lige ved skærmene og kunne se, at langt de fleste fly blev annulleret, og vi krydsede fingre for, at vores ikke blev det. ½ time før vi skulle lette, blev der åbnet for boarding.

Vi kom ind i afgangshallen, men der var ikke åbent ud til flyet – så igen stod vi nærmest oven på hinanden. Vi kravlede over i et hjør- ne, mens der kom flere og flere mennesker ind, inden der til sidst blev åbnet ud til flyet.

Vi gik ombord, og flyet lettede. Nu var vi endelig så tæt på at være i Danmark, som vi næsten kunne være det.

Da vi ankom til Billund og skulle ud af flyet, blev vi mødt af en tolder, der råbte, at vi skulle holde afstand. Da vi kom hen til pas- kontrollen, kom der en anden tolder og råbte, at nu skulle folk simpelthen holde afstand – mindst 2 meter. Først nu gik det op for os, hvor alvorlig det var – men vi var heldigvis kommet til Danmark og kunne køre hjem og gå 14 dage i karantæne.

Hollywood Walk of Fame

18 · www.canusa.dk CANUSA KALENDEREN

Torsdag den 4. februar kl. 18.30 canusa Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup kalenderen

Ad Dempster Highway Bernhard Brunsgaard vil berette om sin tur i 2018, hvor det denne gang blev på de sædvanlige 15 -17.000 km. Turen var et gensyn med dele af det Nordvestlige Canada og Alaska.

Afgørende for den beslutning var, at Dempster Hig- hway i 2017 blev forlænget med små 200 km fra Inuvik til Tuktoyaktuk, så man nu kan køre helt op til Ishavet.

Om turen fortæller Bernhard Brunsgaard: ”Det blev et par fantastiske måneder hvor (næsten) alt lykke- des og mødet med en håndfuld Argentinere bød på hyggeligt samvær og et par tusind ekstra km. Alt sammen på min gode Kawasaki KLR 650, som jeg købte i Canada i 2011 og som efterhånden har fragtet mig ca. 100 000 km rundt i Nordamerika.”

Deltagerbetaling: Kr. 100,- Tilmelding: [email protected] eller tlf./sms 4243 7347.

Lørdag den 27. marts kl. 12.00 - 16.00 canusa Strib Fritids- og aktivitetscenter, kalenderen Ny Billedhavevej 1-3, Strib, 5500 Middelfart

Generalforsamling med frokost og foredrag

12.00 Frokost inkl. 1 øl/vand á 100,- kr. 13.00 Generalforsamling efter vedtægterne. På valg til bestyrelsen er Anton Petersen og Torben Hvass samt suppleant Søren Svane Larsen 14.00 Kaffe 14.30 Foredrag v. iværksætter og eventyrer Kim Bo Larsen, der i juni 2019 drog afsted til Canada for at ro 2.600 km ned ad Yukon-floden, igennem Canada og Alaskas vildmark – en tur på ca. 50 dage.

Tilmelding: [email protected] eller tlf./sms 4243 7347

18 · www.canusa.dk 19 · www.canusa.dk Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening, c/o Niels Jørn Johannessen, Nørregade 112, 6690 Gørding

Bliv medlem af Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Læs mere på www.canusa.dk

Betalingfrist for kontingent er 12. januar 2021