Ansøgning Om Medfinansieringsprojekt: København Vest Og Frederiksberg Vest

Ansøgning om medfinansieringsprojekt: København Vest og Frederiksberg Vest

PROJEKTBESKRIVELSE ...... 4 KLIMA- OG SKYBRUDSSIKRING AF KØBENHAVN 4 VANDOPLAND KØBENHAVN VEST OG FREDERIKSBERG VEST 4 VISION OG STRATEGI: EN LANDSKABELIG OG EN URBAN STRØM SKAL TRANSPORTERE VANDET 6 VANDOPLANDETS UDFORDRINGER OG POTENTIALER 6 BESKRIVELSE OG OVERSLAG FOR PROJEKTOMKOSTNINGER 6 GENNEMGANG AF ENKELTPROJEKTER ...... 9 KV1 Korsager Allé 10 KV2 Bystævnet 12 KV3 Grønt område bag Korsager Skole 14 KV4A Husum Vænge 16 KV4A Husum Vænge 17 KV5 Husumparken 18 KV6 Skybrudsvej mod Husumparken 20 KV7 Frederikssundsvej 22 KV8 Sonnerupvej 24 KV9 Kildebrøndevej 26 KV10 Husumvej 28 KV11 Veksøvej 30 KV12 Slotsherrensvej Vest 32 KV13 Skjulhøj Allé 34 KV14 Ålekistevej 36 KV15 Tybjergvej 38 KV16 Jyllingevej 40 KV17 Herlufholmsvej 42 KV18 Lyngholmvej 44 KV19 Vanløse Byvej 46 KV20 Damhusengen 48 KV21 Hanstholmvej 50 KV22 Lønstrupvej 52 KV23 Damhussøen 54 KV24 Roskildevej 56 KV25 Bramslykkevej 58 KV26A Vigerslevparken Nord 60 KV26B Vigerslevparken Midt 62 KV27 Nakskovvej 64 KV28 Grønt område bag Lykkebo Skole 66 KV30 Lykkebovej 68 KV31 Heldbovej 70 KV32 Gårdstedet 72 KV33 Kulbanevej 74 KV34 Retortvej 76 KV35 Vigerslevvej 78 KV36 Vigerslevparken Syd 80 KV37A Kirsebærhaven 82 KV37B Kirsebærhaven 84 KV39 Gl. Køge Landevej 86 KV40 Grønne veje i øvrigt Harrestrup Å 88 KV41 Borrebyvej 90 KV42 Slotsherrensvej Øst 92 KV43 Tryggevældevej 94 KV44 Bellahøjvej 96 KV45 Bangsbovej 98 KV46 Bangsbo Plads 100 KV47 Katrinedalsvej 102 KV48 Vanløse Station 104 KV49 Vanløse Allé 106

KV50 Ådalsvej 108 KV51 Sallingvej 110 KV52 Godthåbsvej 112 KV53 Grøndalsparken 114 KV54 Grønne veje i øvrigt Grøndals Å 116 KV55 Vigeslevvej Nord 118 KV56 Blankavej 120 KV57 Gåsebæksvej 122 KV58 J.P.E Hartmanns Allé 124 KV59 Valby Langgade 126 KV60 Vigerslev Allé 128 KV61 Grønt område ved Vigerslev Allé 130 KV62 Grønt område ved Panumsvej 132 KV63 Danshøjsvej 134 KV64 Valbyparken 136 KV65 Grønne veje i øvrigt Gåsebækrenden 138 KV66 Strindbergsvej 140 KV67 Sti bag Ottiliavej 142 KV68 Carl Jacobsens Vej 144 KV69 Vestre Kirkegård 146 KV70 Sjælør Boulevard 148 KV71 Ellebjergvej 150 KV72 Karens Minde 152 KV73 Thomas Koppels Allé 154 KV74 Bavnehøj Idrætsanlæg 156 KV75 Enghave Brygge 158 KV76 Enghavevej 160 KV77 P. Knudsens Gade 162 KV79 Sydhavnsgade 164 KV80 Sydhavns Plads 166 KV81 Teglholmsgade 168 KV82 Grønne veje i øvrigt Teglholmen 170 KV83 Krogebjergparken Syd 172 KV83 Krogebjergparken Syd 173 KV84 Skybrudsledning til Valbyparken 174 KV85 Skybrudsledning til ”Renden” 176 KV86 Rensning af frakoblet daglig regn i Kbh. Vest opland 178 BETALINGER TIL DET ALTERNATIVE PROJEKT ...... 180 BEREGNING AF ØKONOMISK EFFEKTIVITET ...... 183 RISIKOKORT ...... 184

Bilag 1: Typologibeskrivelser

Bilag 2: Beregning af økonomisk effektivitet

Projektbeskrivelse

Klima- og skybrudssikring af København

Københavns Kommune (KK) skal klima- og skybrudssikres for at håndtere den generelt øgede nedbør samt ekstremnedbør, som forventes som følge af klimaforandringer.

Målsætningen for klima- og skybrudssikringen er fastsat i Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan 2011 og Skybrudsplan 2012, heraf fremgår at målet er max 10 cm vand på terræn under en 100 års regn i 2110. I henhold til de overordnede intentioner i Skybrudsplanen er det endvidere et mål at udforme løsninger, der også har en værdi i sig selv og kan bibringe byen attraktive grønne og blå elementer. Endvidere er i Københavns Kommunes strategi for klimatilpasning defineret en målsætning om, at den generelle klimatilpasning i forhold til regnvandsafledningen skal foregå ved at frakoble gennemsnitlig 30% af tag- og overfladevandet på de befæstede arealer fra fælleskloaksystemet. Nærværende projekt er et led i bestræbelserne på at nå disse mål.

Københavns Kommune har udarbejdet en plan for at løse denne udfordring. Et resultat af planen er en opdeling af kommunen i 7 hensigtsmæssige vandoplande. Definitionen af de enkelte oplande er i vid udstrækning baseret på en hydraulisk sammenhæng indenfor området, således at det er naturligt at se det pågældende område under ét. Indsatsen til at afhjælpe skal ses sammenhængende indenfor oplandet, da der er en gennemgående hydraulisk sammenhæng fra toppen af vandoplandet til udløbet i f.eks. havnen.

De i ansøgningen beskrevne tiltag, der i et enkelt vandopland er nødvendige for at klima- og skybrudssikre området, betragtes derfor som ét projekt bestående af en række delprojekter, der er spredt såvel geografisk som over tid. De enkelte delprojekter gennemføres i samarbejde med HOFOR Spildevand, København (herefter HOFOR).

Planerne for skybruds- og klimasikring af København involverer også projekter beliggende eller udført i samarbejde med nabokommuner og på private fællesveje. Det er en forudsætning for at nå Københavns Kommunes målsætninger på klimaområdet, at disse indsatser ligeledes gennemføres.

Delprojekter (eller dele heraf) beliggende i en nabokommune er beskrevet i nærværende ansøgning for helhedsforståelsens skyld, men forudsættes gennemført af den pågældende kommune og/eller dets spildevandsselskab.

I projektbeskrivelserne og økonomiopgørelserne indgår private fællesveje, hvis sådanne er nødvendige for løsningen. Omfanget af private veje i de beskrevne delprojekter kan ikke defineres præcist på nuværende tidspunkt, idet et delprojekt kan indeholde en hydraulisk løsning på en offentlig vej og på tilstødende private fællesveje.

Ved detailprojekteringen skal det – hvis et delprojekt omfatter private veje, og den private ikke vil deltage – besluttes, om Københavns Kommune skal overtage den private vej, om den pågældende del af delprojektet skal udføres som et forsyningsprojekt (ledning eller rende), eller om delprojektet skal reduceres.

Såfremt Københavns Kommune overtager en privat vej, der indgår i et delprojekt, er denne vej således omfattet af nærværende ansøgning.

Vandopland København Vest og Frederiksberg Vest Skybrudsoplandet København Vest og Frederiksberg Vest udgør den vestlige del af Københavns Kommune og den vestlige del af Frederiksberg Kommune. Oplandet dækker dele af Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Vesterbro-Kongens Enghave, Sydhavn og Frederiksberg Vest.

Oplandene er afgrænset af Harrestrup Å mod vest, Utterslev Mose mod nord, højderyggen med Frederiksberg Bakke mod øst og Kalveboderne/Københavns Havn mod syd. Desuden er oplandet gennemskåret af en del større

infrastrukturanlæg som jernbaner og indfaldsveje, der flere steder skaber barrierer for, at vandet kan strømme væk på terræn.

Det samlede vandopland København Vest og Frederiksberg Vest er underinddelt i 4 delvandoplande: Harrestrup Å, Grøndals Å, Gåsebækrenden og Teglholmen, som markeret med delvandoplandsgrænserne på det hydrauliske oversigtskort nedenfor.

Hydraulisk oversigtskort vandopland København Vest og Frederiksberg Vest Topografisk er oplandet kendetegnet ved, at terrænet naturligt falder mod ådalene Grøndals Å og Harrestrup Å. Der er lokale højdepunkter ved Frederiksberg Have, Bellahøj samt Tingbjerg. Lavpunkterne er især ved Egernvej, Grøndalsparken, Vigerslevparken og en stor del af Valby og Sydhavnen. Godsbanen i den sydlige del af skybrudsoplandet fremstår som en markant sænkning i terrænet med koter ned til -1,9m.

Vision og strategi: En landskabelig og en urban strøm skal transportere vandet Projektpakken består af en række projekter, der sikrer og optimerer den kapacitet, der ligger i vandløbene Harrestrup Å og Grøndals Å (i dag rørlagt). Den linje, som vandet vil følge gennem disse vandløb med retning mod Kalveboderne, får navnet den landskabelige strøm, fordi den går gennem grønne områder, og projekterne vil gå efter at understøtte områdernes rekreative kvalitet.

En urban strøm fører vandet fra Gåsebækrenden gennem Valbyparken til Kalveboderne. Her vil en del af løsningen være at føre vandet under jorden i ledninger, fordi det skal krydse flere større trafikveje og jernbaner.

Vandoplandets udfordringer og potentialer De overordnede udfordringer for København Vest vandopland er:

 At sikre og udbygge den naturlige infrastruktur, der ligger i henholdsvis Harrestrup Å og Grøndals Å.

 At tilbageholde og opmagasinere så meget vand som muligt opstrøms, så presset på de centrale vandveje mindskes.

 At skabe en god koordinering af skybrudssikringstiltag på tværs af kommunegrænserne til nabokommunerne.

 At krydse større veje og jernbaner

Før sommerferien indgik ti hovedstadskommuner og deres forsyningsselskaber en samarbejdsaftale om Harrestrup Å. Aftalen skal sikre, at de ti kommuner, der alle er afhængige af åen til afledning af regnvand, koordiner deres skybrudsindsats, så der skabes synergi, i stedet for at den ene kommune bare sender vandet videre til den næste.

Aftalen er nødvendig, fordi Harrestrup Å allerede i dag er stærkt belastet af mængderne af regnvand. Det skyldes klimaforandringerne, men også at åens opland i stigende grad bliver bebygget og befæstet, hvilket fører til større afstrømning af regnvand ved skybrud.

Uden for den landskabelige og urbane hovedstrøm etableres skybrudsveje og forsinkelsesveje, der dels skal lede skybrudsvandet til hovedstrømmene, dels skal forsinke vandet så meget som muligt, så dimensionerne og den nødvendige kapacitet af hovedstrømmene kan nedbringes. I vejene, der støder op til forsinkelsesvejene, etableres grønne veje, der sikrer stor tilbageholdelse af vand og samtidig er med til at reducere belastningen af kloaksystemet så meget, at det løbende kan tilpasses klimaændringerne. Når de grønne veje overbelastes under skybrud, løber regnvandet fra disse overfladisk til forsinkelsesveje og skybrudsveje.

Lokalt, hvor der er plads, forsinkes vandet i centrale forsinkelseselementer i dertil indrettede parker og på pladser.

Beskrivelse og overslag for projektomkostninger Det samlede projekt forventes at omfatte omkring 83 delprojekter, hvor der som anført tidligere kan indgå private veje. Hertil kommer etableringen af ” grønne veje” med lokal nedsivning og forsinkelse af hverdags- og ekstrem regn. Gennemførelsen af disse mange små projekter er samlet set en forudsætning for at nå målsætningerne. I denne ansøgning er disse små projekter samlet og beskrevet i grupper. I det omfang private veje og private fællesveje optages som kommunale veje vil disse også indgå i disse grupper og etableres som grønne veje.

Det økonomiske overslag for delprojekterne baserer sig på Skybrudskonkretiseringsrapporten udarbejdet af Rambøll for Københavns og Frederiksbergs kommuner. I rapporten er udgifterne opgjort i kategorierne ”terræn” og ”ledninger”. Omkostninger til ledninger afholdes som hovedregel direkte af HOFOR, ligesom disse alene er ejet af HOFOR. Løsninger på terræn ejes som hovedregel af Københavns Kommune, og omkostningerne hertil medfinansieres delvist af HOFOR, idet omkostninger til byrumsforbedringer dog afholdes 100% af Københavns Kommune.

I forbindelse med gennemførelsen af delprojekterne kan der blive tale om, at anlæg på terræn kan ejes af HOFOR, og dermed finansieres af HOFOR på lige fod med de mere traditionelle ledningsløsninger.

Nærværende beskrivelse indeholder ikke nærmere vurderinger af de investeringer samt driftsomkostninger, som Københavns Kommune måtte have i forbindelse med den del af de kommunale anlæg (byrumsdelen), der ikke vedrører etableringen af den hydrauliske funktion. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge omfanget, og HOFOR bidrager ikke hertil.

I budgetoverslagene i nærværende ansøgning er der ikke indregnet en eventuel medfinansiering fra Frederiksberg Kloak/Frederiksberg Kommune i visse af projekterne. Budgettallene er således udtryk for et økonomisk ”worst case scenario” for Københavns Kommune/HOFOR. I det omfang at Frederiksberg Kloak/Frederiksberg Kommune bidrager økonomisk, skal der indgås særskilt aftale herom.

Driftsomkostningerne til de dele, at delprojekterne, der medfinansieres – og som typisk er på terræn - er budgetteret til 1 % af anlægssummen. Driftsudgifterne til HOFORs anlæg - og som typisk er ledninger – er budgetteret til 0,5% af anlægssummen.

I det følgende beskrives delprojekterne enkeltvis. I budgetoverslaget på de enkelte delprojekter er alene inkluderet udgifter til etablering af den ønskede hydrauliske funktion. For så vidt etablering af HOFOR-ejede anlæg omfatter budgettet de samlede udgifter. For så vidt etablering af kommunalt ejede anlæg omfatter budgettet alene udgifter relateret til den hydrauliske løsning.

Der er usikkerheder knyttet til såvel de anførte investerings- og driftsudgifter, som tidspunktet for færdiggørelse. Dette skyldes blandt andet, at de enkelte løsninger først detailprojekteres umiddelbart før gennemførsel, herunder at der afholdes udbudsforretninger, at der gennemføres borgerinddragelse og høringer, at der koordineres med andet gravearbejde i området samt tages hensyn til generelle udfordringer, der er ved at gennemføre større anlægsprojekter i en storby. Det tilstræbes, at delprojekterne etableres nedstrøms og op efter. Samtidig skal gennemførsel af projekterne koordineres med andre renoverings- og gravearbejder, således at projektet bliver samfundsøkonomisk omkostningseffektivt, hvorfor nogle delprojekter vil blive gennemført forskudt af den samlede implementeringsplan.

På nuværende tidspunkt indeholder budgetoverslagene en opdeling af de budgetterede tal som følger:

Overordnet post som HOFOR betaler helt Eksempler eller delvist i et medfinansieringsprojekt Terrænregulering Rydning af beplantning Afgravning af jord Hævning af kantsten Deponering af asfalt og jord Retablering Finregulering Muldarbejder Græssåning Flisebelægning Asfaltbelægning LAR Regnbede Regnbedskanaler Overkørsel/bro over regnbede Andet Projektering Tilsyn Forundersøgelser Grundvandssænkning Vinterforanstaltninger Byggepladsarbejder

I takt med at delprojekterne defineres nærmere, vil der ske en mere præcis budgettering og fordeling af udgifterne. I den forbindelse kategoriseres delprojekterne i tre hovedtyper (typologier) baseret på deres hydrauliske funktion. For hver typologi er der aftalt en række principper for fordelingen af omkostningerne. Bilag 1 beskriver typologierne og de aftalte fordelingsprincipper.

Når et medfinansieret delprojekt er afsluttet, og projektregnskabet kan opgøres endeligt, udarbejdes der et detailbilag til medfinansieringsaftalen. Detailbilaget vil indeholde en dokumentation for projektets gennemførelse, en fordeling af udgifterne mellem parterne samt et budget for den efterfølgende drift. For de delprojekter hvor der indgår finansiering fra tredjepart, vil dette også fremgå.

Detailbilaget skal samtidig danne grundlag for opfølgning over for Forsyningssekretariatet, og skal derfor også indeholde en beregning af det nødvendige tillæg til prisloftet for så vidt angår medfinansieringsdelen samt en beregning af den økonomiske effektivitet.

Hvis de faktiske omkostninger til et delprojekt bliver større end de budgetterede omkostninger, skal fordyrelsen betales af den Part, som ifølge medfinansieringsbekendtgørelsens § 3 og § 4 skal betale den pågældende omkostningstype, og besparelser fordeles efter samme princip.

HOFOR betaler i ingen tilfælde fordyrelser, i det omfang dette vil føre til, at de samlede omkostninger til projektet vil blive større end omkostningerne til sædvanlig afhjælpning.

Levetiden for de delprojekter, der medfinansieredes, fastsættes til 64 år for anlæg etableret i 2017, 63 år for anlæg fra 2018 og så fremdeles frem til 2050. Et medfinansieret delprojekt etableret i 2050 har således en levetid på 30 år. Projektanlæg etableret efter 2050 er således ikke omfattet af ansøgningen.

Levetiderne for HOFOR–anlæg følger så vidt muligt levetiderne i det af Forsyningssekretariatet udarbejde Pris- og Levetidskatalog, typisk 75 år.

I beskrivelserne af de traditionelle løsninger er der taget udgangspunkt i den billigst mulige.

Gennemgang af enkeltprojekter

I det følgende beskrives delprojekterne enkeltvis i forhold til skitseret løsning og anslået økonomi. HOFOR og Københavns Kommune har indgået en medfinansieringsaftale for det samlede projekt.

KV1 Korsager Allé

Beskrivelse På Korsager Allé etableres en skybrudsvej på 2.170 m. Skybrudsvejen starter i nord, tæt på Fæstningskanalen, og løber på tværs af Husum til Harrestrup Å, hvori skybrudsvandet udledes. Udover Korsager Allé udgøres skybrudsvejen af, Bystævnet, Gadelandet, Branddammen, Frederikssundsvej, Husum Vænge og Åvindingen. Udover vandet fra de nævnte vejsystemer er der også et stort antal grønne veje, der er koblet op på Korsager Allé. På det omfattede projektforløb omprofileres vejene. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 3,3 m3/ s til Harrestrup Å.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 8,2 mio. kr. Reetablering 8,8 mio. kr. LAR 8,8 mio. kr. Andet 15,5 mio. kr. Total 41,3 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et 2.170 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

Budgetoversigt I 2014 priser i mio. kr. Investering Drift Kommunes ejerskab, HOFORs ejerskab og Kommunes ejerskab, HOFORs ejerskab og HOFORs medfinansiering finansiering HOFORs finansiering medfinansiering Alternativ 41,3 0,4 løsning Traditionel 60,0 0,3 løsning

KV1 Korsager Allé

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV2 Bystævnet

Beskrivelse I det grønne område ved Bystævnet etableres en forsinkelsesplads, da en del af vandet fra de omkringliggende områder skal forsinkes. Forsinkelsespladsen, der modtager vand fra den tilstødende vej Bystævnet, og de nærmeste bebyggelser, får en magasineringskapacitet på ca. 3.000 m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 3,0 mio. kr. Reetablering 3,0 mio. kr. LAR 0,4 mio. kr. Andet 3,5 mio. kr. Total 9,9 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

Budgetoversigt I 2014 priser i mio. kr. Investering Drift Kommunes ejerskab, HOFORs ejerskab og Kommunes ejerskab, HOFORs ejerskab og HOFORs finansiering HOFORs finansiering medfinansiering medfinansiering Alternativ 9,9 0,1 løsning Traditionel 30,0 0,2 løsning

KV2 Bystævnet

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV3 Grønt område bag Korsager Skole

Beskrivelse I det grønne område bag Korsager Skole etableres en forsinkelsesplads, idet en del af området sænkes. Forsinkelsespladsen, der modtager vand fra Korsager Skole og et par af de nærmeste veje, får en kapacitet på ca. 6.600 m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 7,1 mio. kr. Reetablering 5,7 mio. kr. LAR 1,0 mio. kr. Andet 8,0 mio. kr. Total 21,8mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV3 Grønt område bag Korsager Skole

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV4A Husum Vænge

Beskrivelse I det grønne område mellem Husum Skole og Frederikssundsvej etableres en forsinkelsesplads, ’Husum Vænge’. Forsinkelsespladsen vil få en kapacitet er på 13.000 m3. Forsinkelsespladsen er placeret som et led midt i en række af skybrudsprojekter, der udgør den centrale skybrudsgren i den nordligste ende af delvandoplandet Harrestrup Å. Gennem hele skybrudsgrenen løber den over 2 km. lange skybrudsvej Korsager Allé (KV1), som starter i den nordligste ende af Bystævnet, hvorfra den leder vandet over de to forsinkelsespladser på Bystævnet (KV2) og Husum Vænge (KV4) til Harrestrup Å, hvorefter vandet ledes syd over gennem vandoplandet København Vest Frederiksberg Vest, for til sidst at blive udledt i Kalveboderne.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 16,0 mio. kr. Reetablering 10,0 mio. kr. LAR 3,0 mio. kr. Andet 13,9 mio. kr. Total 42,9 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV4A Husum Vænge

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV5 Husumparken

Beskrivelse I Husumparken etableres en forsinkelsesplads med en magasineringskapacitet på 34.000 m3. Dette gøres ved at sænke fodboldbanerne i Husumparken. Forsinkelsespladsen indgår i en skybrudshovedvej, der løber fra Husumvej til Harrestrup Å.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 30,0 mio. kr. Reetablering 25,0 mio. kr. LAR 4,1 mio. kr. Andet 34,4 mio. kr. Total 93,5 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV5 Husumparken

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV6 Skybrudsvej mod Husumparken

Beskrivelse Op til Husumparken etableres en skybrudsvej. ”Skybrudsvej mod Husumparken” er betegnelsen for to grupper af vejstykker, der henholdsvis leder vand til og fra Husumparken. Tilsammen danner disse vejstykker en 670 m lang skybrudsvej. Fase 1 udgøres af en del af Veksøvej, en del af Smørumvej og en del af Nordrupvej, der omprofileres til en skybrudsvej, som leder vandet fra de tre vejstykker, samt nogle tilstødende grønne veje, til Husumparken under skybrud. På tilsvarende vis udgøres fase 2 af de tre vejstykker Kyringevej, Karlslundevej og Merløsevej, der omprofileres til skybrudsveje, der bortleder overskydende skybrudsvand fra Husumparken til Korsager Allé, som leder vandet videre til Harrestrup Å. Skybrudsvejene vil få en vandføringskapacitet på op til 0,8 m3/ s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 5,0 mio. kr. Reetablering 5,0 mio. kr. LAR 2,0 mio. kr. Andet 2,0 mio. kr. Total 14,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 670 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV6 Skybrudsvej mod Husumparken

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV7 Frederikssundsvej

Beskrivelse På Frederikssundsvej etableres en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej på 1.790 m. På halvdelen af strækningen omprofileres vejen til en skybrudsvej. I den anden halvdel etableres en kombination af grønne bede, vejbede og gennemtrængelige belægninger. Frederikssundsvej ligger i den øvre del af en række af skybrudselementer med udløb til Harrestrup Å. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 0,4 m3/ s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 3,0 mio. kr. Reetablering 5,0 mio. kr. LAR 5,0 mio. kr. Andet 6,7 mio. kr. Total 19,7 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.790 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV7 Frederikssundsvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV8 Sonnerupvej

Beskrivelse På Sonnerupvej etableres der skybrudsvej på 900 m. Skybrudsvejen modtager vand fra mindre grønne veje. Sonnerupvej afleder vandet til Frederikssundsvej, hvor de to veje støder op til hinanden. En del af regnvandet forsinkes i Frederikssundsvej (KV7) inden det ledes videre ad Korsager Allé (KV1) og Åvindingen til udløb i Harrestrup Å. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,2 m3/ s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,8 mio. kr. Reetablering 2,8 mio. kr. LAR 0,6 mio. kr. Andet 2,4 mio. kr. Total 8,6 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 900 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV8 Sonnerupvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV9 Kildebrøndevej

Beskrivelse På Kildebrøndvej etableres en skybrudsvej på 300 m. Skybrudsvejen afleder regnvandet til Husumvej (KV10). Herfra ledes regnvandet videre ad Korsager Allé (KV1) og Åvindingen til udløb i Harrestrup Å. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,2 m3/ s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 1,9 mio. kr. Reetablering 1,9 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 1,4 mio. kr. Total 5,2 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 300 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV9 Kildebrøndevej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV10 Husumvej

Beskrivelse På Husumvej etableres en skybrudsvej på 1.284 m. Skybrudsvejen indgår i en skybrudsgren, som med start i Husumvej løber videre ad Korsager Allé og Åvindingen til udløb i Harrestrup Å. Det er dog kun Husumvej, og en mindre del af Korsager Allé, der indgår i dette projekt. Skybrudsvejen på Husumvej modtager regnvand fra flere mindre tilstødende veje, og omdannes til skybrudsvej, idet vejtraceet omprofileres til at kunne bortlede regnvand. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 1,2 m3/ s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 7,0 mio. kr. Reetablering 17,0 mio. kr. LAR 5,0 mio. kr. Andet 5,2 mio. kr. Total 24,2 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.284 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV10 Husumvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV11 Veksøvej

Beskrivelse På Veksøvej, og en del af Stenløsevej, etableres en skybrudsvej på 520 m. Skybrudsvejen modtager vand fra flere grønne veje og afleder det til Slotsherrensvej. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,2 m3/ s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,0 mio. kr. Reetablering 2,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 2,6 mio. kr. Total 6,6 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 520 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV11 Veksøvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV12 Slotsherrensvej Vest

Beskrivelse På Slotherrensvej etableres en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej på 1.000 m. Regnvandet bliver derved forsinket før udledningen til Harrestrup Å. Slotsherrensvej modtager også regnvand fra Veksøvej og Stenløsevej i Husum samt Tybjergvej i Vanløse. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 1,6 m3/ s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 6,8 mio. kr. Reetablering 4,5 mio. kr. LAR 2,3 mio. kr. Andet 11,3 mio. kr. Total 24,9 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.000 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV12 Slotsherrensvej Vest

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV13 Skjulhøj Allé

Beskrivelse På Skjulhøj Allé etableres en skybrudsvej på 450 m. Skybrudsvejen afleder vandet til Jyllingevej (KV16), hvor vandet forsinkes inden det bortledes til Harrestrup Å. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,2 m3/ s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 1,2 mio. kr. Reetablering 1,2 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 1,0 mio. kr. Total 3,4 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 450 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV13 Skjulhøj Allé

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV14 Ålekistevej

Beskrivelse På Ålekistevej, mellem Slotsherrensvej og Jyllingevej, etableres en forsinkelsesvej på 600 m. Her forsinkes regnvandet i en kombination af skybrudselementer bestående af lange bede, almindelige vejbede og gennemtrængelige belægninger. Når forsinkelsesvejens kapacitet overskrides, vil overskydende vand løbe til Jyllingevej, hvorfra det ledes til Harrestrup Å. Forsinkelsesvejen har en magasineringskapacitet på 405 m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,0 mio. kr. Reetablering 0,5 mio. kr. LAR 3,0 mio. kr. Andet 1,1 mio. kr. Total 6,6 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV14 Ålekistevej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV15 Tybjergvej

Beskrivelse På Tybjergvej, på strækningen fra Eriksholmvej til Slotsherrensvej, etableres en skybrudsvej på 670 m. Tybjergvej modtager vand fra flere grønne veje, og afleder derefter til Slotsherrensvej Vest (KV12). Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,7 m3/ s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 4,2 mio. kr. Reetablering 4,2 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 3,2 mio. kr. Total 11,6 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 670 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV15 Tybjergvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV16 Jyllingevej

Beskrivelse På Jyllingevej, på strækningen fra Jernbane allé til Harrestrup Å, etableres en 1.200 m lang kombineret skybruds- og forsinkelsesvej. Regnvandet bliver derved forsinket inden udledningen til Harrestrup Å. Jyllingevej modtager også regnvand fra Skjulhøj Allé og Tryggevældevej, samt mindre mængder fra den nordlige del af Ålekistevej. Forsinkelsen etableres i en kombination af grønne bede, almindelige vejbede og gennemtrængelige belægninger. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 0,9 m3/ s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 6,0 mio. kr. Reetablering 4,0 mio. kr. LAR 2,0 mio. kr. Andet 10,0 mio. kr. Total 22,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.200 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor, suppleret med nedgravet bassin, der kan optage samme en volumen på 756 m3. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV16 Jyllingevej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV17 Herlufholmsvej

Beskrivelse På Herlufsholmsvej etableres en skybrudsvej på 300 m. Her afledes skybrudsvandet til Søndersøledningen. Søndersøledningen, som er en nedlagt råvandledning, kan udlede vandet til Grøndalsåen i Grøndalsparken (KV53) ved C. F. Richsvej. Herfra ledes vandet videre til Damhussøen (KV23) og Harrestrup Å, for til sidst at blive udledt i Kalveboderne. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,2 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 1,0 mio. kr. Reetablering 1,0 mio. kr. LAR 0,8 mio. kr. Andet 1,4 mio. kr. Total 4,2 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 300 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV17 Herlufholmsvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV18 Lyngholmvej

Beskrivelse På Lyngholmvej etableres er en skybrudsvej på 670 m. Skybrudsvejen er en sidegren til den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet Harrestrup Å. Projektet modtager vand fra de syv tilstødende grønne veje, og bortleder vandet direkte til Harrestrup Å. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,2 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,5 mio. kr. Reetablering 2,5 mio. kr. LAR 1,0 mio. kr. Andet 2,8 mio. kr. Total 8,8 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 670 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV18 Lyngholmvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV19 Vanløse Byvej

Beskrivelse På Vanløse Byvej, samt en del af Ålekistevej og Klingseyvej, etableres en forsinkelsesvej på 1.200 m. Vandet forsinkes i en kombination af grønne elementer og gennemtrængelige belægninger, for det ledes direkte ud i Harrestrup Å. Forsinkelsesvejen vil få et magasineringsvolumen på 351m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 1,3 mio. kr. Reetablering 0,8 mio. kr. LAR 0,4 mio. kr. Andet 2,1 mio. kr. Total 4,6 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin på 351m3. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV19 Vanløse Byvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV20 Damhusengen

Beskrivelse Projektet indgår i det fælleskommunale/fællesforsyningsprojekt om brug af ”Harrestrup Å” under skybrud. Projektet skal derfor koordineres med det øvrige projekter i ”Harrestrup Å”. Damhusengen er en forsinkelsesplads med sin magasineringskapacitet på 200.000 m3 er denne forsinkelsesplads en af vandoplandets største, samtidig med at kapaciteten er nødvendig for løsning af hele ”Harrestrup Å”. Den konkrete udformning af forsinkelsespladsens ændres ikke, men der etableres anlæg, så engen kan tømmes kontrolleret og hurtig kan blive genskabt, som rekreativt område. Forsinkelsesfunktionen integreres med Damhusengens/ Harrestrup Ås andre funktioner. Med sit store magasineringsvolumen, og med god afstand til tæt bebyggelse, bidrager Damhusengen til en robust løsning. Projektet er afhængig af det fælleskommunale kapacitetsprojekt for Harrestrup Å, og den endelige udformning afventer resultatet af dette.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 10,0 mio. kr. Reetablering 5,0 mio. kr. LAR 5,0 mio. kr. Andet 13,0 mio. kr. Total 33,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV20 Damhusengen

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV21 Hanstholmvej

Beskrivelse På Hanstholmvej etableres en skybrudsvej på 370 m. Skybrudsvejen leder vandet via Lønstrupvej (KV22) til Harrestrup Å og videre til Kalveboderne. Skybrudsvejen på Hanstholmvej er en sidegren til hovedskybrudsgrenen Harrestrup Å, der afvander delvandoplandet Harrestrup Å. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,3 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,3 mio. kr. Reetablering 2,3 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 1,8 mio. kr. Total 6,4 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 370 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV21 Hanstholmvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV22 Lønstrupvej

Beskrivelse På Lønstrupvej etableres en skybrudsvej på 600 m. Skybrudsvejen på Lønstrupvej er en sidegren til den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet Harrestrup Å. Projektet modtagere vand fra skybrudsvejen på Hanstholmvej (KV21), og de tilstødende grønne veje, og bortleder vandet direkte til Harrestrup Å. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 2,2 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 4,2 mio. kr. Reetablering 4,2 mio. kr. LAR 4,4 mio. kr. Andet 3,7 mio. kr. Total 16,5 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 600 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV22 Lønstrupvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV23 Damhussøen

Beskrivelse Projektet indgår i det fælleskommunale/fællesforsyningsprojekt om brug af ”Harrestrup Å” under skybrud. Projektet skal derfor koordineres med de øvrige projekter i ”Harrestrup Å”. I Damhussøens sydlige del etableres en forsinkelsesplads. Dette gøres ved at afskære en del af Damhussøen, med en dæmning, og tørlægge dette område. Forsinkelsespladsen i Damhussøen tilføres vand fra Grøndalsåen som åbnes langs med søen, hvorefter overskydende vand fortsætter sydover til Vigerslevparken. Den nordlige dæmning hæves med op til 0,5 for at med for at etablere mere volumen i søen. Den samlede forsinkelsesplads vil få et magasineringsvolumen på 200.000 m3. Projektet er afhængig af det fælleskommunale kapacitetsprojekt for Harrestrup Å, og den endelige udformning afventer resultatet af dette.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 30,0 mio. kr. Reetablering 20,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 27,0 mio. kr. Total 77,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV23 Damhussøen

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV24 Roskildevej

Beskrivelse Projektet indgår i det fælleskommunale/fællesforsyningsprojekt om brug af ”Harrestrup Å” under skybrud. Projektet skal derfor koordineres med de øvrige projekter i ”Harrestrup Å”, med henblik på afklaring af åens eksakte forløb ved Roskildevej. På Roskildevej etableres en skybrudsvej på 450 m. Skybrudsvejen på Roskildevej, på strækningen mellem Ålholms Plads og Vigerslevparken, er en sidegren til den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet ”Harrestrup Å”. Projektet modtager vand fra en mindre netværk af grønne veje, og bortleder vandet direkte til Harrestrup Å. Skybrudsvejens hovedfunktion er bortledning af skybrudsvand, og den vil få en vandføringskapacitet på op til 2,2 m3/s. Der skal etableres en ny underføring under Roskildevej, der kan reguleres og har et tværsnit på 10 m2.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,0 mio. kr. Reetablering 27,0 mio. kr. LAR/underføring 0 mio. kr. Andet 5,3 mio. kr. Total 34,3 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 450 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV24 Roskildevej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV25 Bramslykkevej

Beskrivelse På Bramslykkevej etableres en forsinkelsesvej, hvor vandet forsinkes i en kombination af skybrudselementer bestående af lange bede, almindelige vejbede og gennemtrængelige belægninger. Forsinkelsesvejen vil få en magasineringskapacitet på 66 m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 0,3 mio. kr. Reetablering 0,2 mio. kr. LAR 0,1 mio. kr. Andet 0,5 mio. kr. Total 1,1 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV25 Bramslykkevej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV26A Vigerslevparken Nord

Beskrivelse I Vigerslevparken Nord etableres en forsinkelsesplads med en magasineringskapacitet på 50.000 m3. Med ændringen af underføringen af fra skybrudsparken i Damhussøen, vil åen løbe ind i Vigerslevparkens nordøstlige hjørne. Åen fortsætter sit løb i parkens østlige side, og løber sammen med det gamle åløb kort før jernbanen. Derudover skabes der også en forsinkelsesplads, idet fodboldbanerne sænkes. Projektet er afhængig af det fælleskommunale kapacitetsprojekt for Harrestrup Å, og den endelige udformning afventer resultatet af dette.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 10,0 mio. kr. Reetablering 10,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 7,5 mio. kr. Total 27,5 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV26A Vigerslevparken Nord

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV26B Vigerslevparken Midt

Beskrivelse I Vigerslevparken mellem jernbanen og Åhaven – en strækning på 2 km - omlægges Harrestrup Å, og der etableres i alt 21.000 m3 volumen af hensyn til håndtering af store vandmængder. Der etableres øget gennemstrømningskapacitet ved broen over Sønderkær. Da der er tale om en udvidelse af skybrudsvejens (vandløbets) tværsnit og af magasineringskapaciteten i Vigerslevparken Midt, kan projektet etableres uafhængigt af andre overfladeprojekter.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 10,0 mio. kr. Reetablering 5,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 7,0 mio. kr. Total 22,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV26B Vigerslevparken Midt

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV27 Nakskovvej

Beskrivelse På Nakskovvej etableres en skybrudsvej på 900 m. Nakskovvej indgår i en skybrudshovedvej, som med start på Maribovej løber videre via Vigerslevvej til udløb i Harrestrup Å. Nakskovvej modtager skybrudsvand fra flere mindre veje, og har direkte udløb til Harrestrup Å. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,7 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 5,0 mio. kr. Reetablering 5,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 3,6 mio. kr. Total 13,6 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 900 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV27 Nakskovvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV28 Grønt område bag Lykkebo Skole

Beskrivelse I det grønne område bag Lykkebo Skole etableres en forsinkelsesplads. Forsinkelsespladsen er placeret indenfor et veldefineret areal, hvor regnvand, udelukkende ved skybrud, kan opmagasineres i kortere tid. Regnvandet bliver på overfladen. Forsinkelsespladsen vil få et magasineringsvolumen på 5.200 m3. Vand til og fra anlægget er styret, og det tømmes kontrolleret ved at lede vandet til kloak. Anlægget modtager regnvand fra omkringliggende veje.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 5,1 mio. kr. Reetablering 4,0 mio. kr. LAR 0,7 mio. kr. Andet 7,4 mio. kr. Total 17,2 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV28 Grønt område bag Lykkebo Skole

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV30 Lykkebovej

Beskrivelse På Lykkebovej etableres en skybrudsvej på 600 m. Skybrudsvejen på Lykkebovej en sidegren til den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet Harrestrup Å. Projektet modtagere vand fra en række mindre grønne veje, og bortleder vandet direkte til Harrestrup Å. Skybrudsvejens hovedfunktion er bortledning af skybrudsvand. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,5 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,0 mio. kr. Reetablering 2,0 mio. kr. LAR 1,0 mio. kr. Andet 2,7 mio. kr. Total 7,7 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 600 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV30 Lykkebovej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV31 Heldbovej

Beskrivelse på Heldbovej etableres en skybrudsvej på 370 m. Skybrudsvejen på Heldbovej en sidegren til den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet Harrestrup Å. Projektet modtagere vand fra en række mindre grønne veje, og bortleder vandet direkte til Harrestrup Å. Skybrudsvejens hovedfunktion er bortledning af skybrudsvand. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 1,6 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,3 mio. kr. Reetablering 2,3 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 1,8 mio. kr. Total 6,4 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 370 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV31 Heldbovej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV32 Gårdstedet

Beskrivelse På Gårdstadet etableres en skybrudsvej på 520 m. Skybrudsvejen på Gårdstedet og Bavnagervej en sidegren til den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet Harrestrup Å. Projektet modtagere vand fra en række mindre grønne veje, og bortleder vandet direkte til Harrestrup Å. Skybrudsvejens hovedfunktion er bortledning af skybrudsvand. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 1,6 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 5,7 mio. kr. Reetablering 4,7 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 1,6 mio. kr. Total 12,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 520 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV32 Gårdstedet

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV33 Kulbanevej

Beskrivelse På Kulbanevej etableres en forsinkelsesplads med et magasineringsvolumen på 1,500 m3. Ved gennemførelse af Ringstedbanen i det grønne område ved Kulbanevej, og gennem "Lerknolden" ved Vigerslevparken, afledes regnvandet fra banen og tunnelunderføringen til forsinkelsespladsert med central forsinkelse, hvorfra det ledes i en regnvandsledning til Harrestrup Å, som i dag er rørlagt på strækningen fra Vigerslevvej til Folehaven. Ved Harrestrup Å, som samtidig frilægges, etableres et grønt rensebassin til rensning af regnvandet, inden det udledes i åen. For at udnytte, den allerede eksisterende, regnvandsledning, er det besluttet at tilkoble vandet fra Kulbanevej, og et større tagareal, fra et lokalt supermarked.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,0 mio. kr. Reetablering 2,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 1,0 mio. kr. Total 5,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV33 Kulbanevej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV34 Retortvej

Beskrivelse På Retortvej etableres en forsinkelsesvej på 500 m. Retortvej modtager vand fra tilstødende grønne veje. Retortvejs hydrauliske funktion som en forsinkelsesvej, opnås ved at vandet forsinkes i en kombination af skybrudselementer bestående af lange bede, almindelige vejbede og gennemtrængelige belægninger. Forsinkelsesvejen vil få et magasineringsvolumen på 210 m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 4,1 mio. kr. Reetablering 2,7 mio. kr. LAR 1,4 mio. kr. Andet 6,9 mio. kr. Total 15,1 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 500 m nedgravet rør. Ligeledes består løsningen af et nedgravet bassin, der kan optage, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV34 Retortvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV35 Vigerslevvej

Beskrivelse På Vigerslevvej etableres en 900 m lang skybrudsvej. Skybrudsvejen på Vigerslevvej en sidegren til den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet Harrestrup Å. Projektet modtagere vand fra en fire tilstødende grønne veje og leder vandet videre via forsinkelsespladsen i Vigerslevparken Syd (KV36) til Harrestrup Å, hvorefter det udledes til Kalveboderne. Skybrudsvejens hovedfunktion er bortledning af skybrudsvand. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,8 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 7,0 mio. kr. Reetablering 5,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 4,5 mio. kr. Total 16,5 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 900 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV35 Vigerslevvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV36 Vigerslevparken Syd

Beskrivelse Ombygning af tre broer over åen mellem København og Hvidovre, der i dag begrænser gennemstrømningen. Der etableres endvidere en pumpestation og sluseanlæg kontrol/styring af vandstanden i ”Harrestrup Å”.

I Vigerslevparken Syd etableres en forsinkelsesplads. I Vigerslevparken, mellem Åhaven til Gl. Køge Landevej, omlægges Harrestrup Å. Åløbet flyttes ind mod midten af parken, og der etableres en forsinkelsesplads med et volumen på ca. 50.000 m3. Forsinkelsespladsen dannes ved en terrænregulering tilpasset parkens landskabelige træk, så det indgår som en naturlig del af parken. Forsinkelsespladsen skal modtage vand fra opstrøms områder, og de nærmeste områder til åen, herunder skybrudsprojekterne på Folehaven (KV37) og Kirsebærhaven (KV37). Projektet er afhængig af det fælleskommunale kapacitetsprojekt for Harrestrup Å, og den endelige udformning afventer resultatet af dette.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 20,0 mio. kr. Reetablering/3 nye broer 15,0 mio. kr. LAR 10,0 mio. kr. Andet 26,5 mio. kr. Total 71,5 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV36 Vigerslevparken Syd

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV37A Kirsebærhaven

Beskrivelse I Kirsebærhaven etableres en skybrudsvej på 1.200 m. Kirsebærhaven indgår, som en del af skybrudsvejen, der skal lede vandet til ”Harrestrup Å”. Urtehaven indgår også i projektet, idet vandet ledes videre fra Kirsebærhaven ad Urtehaven til Vigerslevparken Syd (KV36). Vandet ledes i forskellige skybrudselementer på hver side af vejen. På de grønne områder mellem etageejendommene kan der etableres lokal afledning af regnvand, hvor vandet i skybrudssituationen ledes til Kirsebærhaven. Kirsebærhaven har en central rolle i håndteringen af skybrudsvand i lokalområdet. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 1,7 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 10,0 mio. kr. Reetablering 10,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 13,0 mio. kr. Total 33,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.200 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV37A Kirsebærhaven

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV37B Kirsebærhaven

Beskrivelse Der etableres en skybrudsledning fra Folehaven til Valbparken. Skybrudsledninger vil føre overskydende vand fra Folehaven og Kirkebærhaven til Valbyparken, hvorfra vandet kan ledes til Kalveboderne. Skybrudledningerne have anlægges af 544 m. og vil have en vandføringskapacitet på op til 1,7 m3/s.

løsning Traditionel 17,2 0,1 løsning

KV37B Kirsebærhaven

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV39 Gl. Køge Landevej

Beskrivelse På Gl. Køge Landevej etableres en forsinkelsesvej på 900 m. Den grønne forsinkelsesvej placeres mellem Folehaven og Harrestrup Å. Forsinkelsesvejen modtager mindre mængder vand fra Folehaven og Ellebjergvej, men skal derudover kun modtage vand fra sit eget areal. Vandet forsinkes i en kombination af regnvandselementer, bestående af lange bede, almindelige vejbede og gennemtrængelige belægninger. Forsinkelsespladsen vil få et magasineringsvolumen på 675 m3. Overskydende vand der ikke forsinkes, udledes til Harrestrup Å.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 3,0 mio. kr. Reetablering 3,0 mio. kr. LAR 1,0 mio. kr. Andet 4,1 mio. kr. Total 11,1 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV39 Gl. Køge Landevej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV40 Grønne veje i øvrigt Harrestrup Å

Beskrivelse I Harrestrup Å oplandet etableres flere mindre grønne veje med et samlet areal på 436.260 m2, der vil få en magasineringskapacitet på 13.088 m3. Dette vil tilføre bydelene i oplandet grønne og blå elementer. Hovedfunktionen er at håndtere, forsinke og afkoble den daglige regn (fremtidssikring af kloakken ved brug af LAR). Yderligere er formålet at forsinke en del af skybrudsvandet, og dermed hindre vandet i at oversvømme mere følsomme områder. Vejene skal derfor indrettes, så de kan forsinke, og eventuelt nedsive, den daglige regn i eksempelvis regnbede, grøfter og gennem permeable belægninger. Fordi oplandets villaveje, som udgør hovedparten af oplandets veje, forventes omlagt til grønne veje, udgør de en vigtig ressource i skybrudsbeskyttelsen. Da omlægningen af grønne veje sjældent vil få samme umiddelbare effekt som en stort centralt forsinkelsesplads, er grønne veje velegnede til en langsigtet omlægning af vandhåndteringen i oplandet.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 60,0 mio. kr. Reetablering 60,0 mio. kr. LAR 30,0 mio. kr. Andet 69,7 mio. kr. Total 219,7 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV40 Grønne veje i øvrigt Harrestrup Å

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV41 Borrebyvej Beskrivelse På Borrebyvej etableres en skybrudsvej på 600 m. Skybrudsvejen på Borrebyvej er en sidegren til den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet Grøndals Å. Skybrudsvandet løber fra Borrebyvej til ad Bellahøjvej (KV44) og videre af Bangsbovej (KV45) og Katrinedalsvej (KV47) til Grøndalsparken (KV53), Damhussøen (KV23) og videre ad Grøndalsåen til Harrestrup Å og Kalveboderne. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,3 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 1,9 mio. kr. Reetablering 1,9 mio. kr. LAR 1,3 mio. kr. Andet 1,5 mio. kr. Total 6,6 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 600 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV41 Borrebyvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV42 Slotsherrensvej Øst

Beskrivelse På Slotherrensvej Øst etableres en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej på 900 m. Slotherrensvej Øst er en sidegren til den sammenhængende skybrudsgren fra Bellahøjvej (KV44) via Bangsbovej (KV45) Katrinedalsvej (KV47) videre til Grøndalsparken (KV53), Damhussøen (KV23) og videre ad Grøndalsåen til Harrestrup Å og Kalveboderne. Skybrudsvejens hovedfunktion er at forsinke og bortlede skybrudsvand. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 0,8 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 6,0 mio. kr. Reetablering 6,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 7,8 mio. kr. Total 19,8 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 900 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV42 Slotsherrensvej Øst

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV43 Tryggevældevej

Beskrivelse På Tryggevældevej etableres en skybrudsvej på 370 m. Skybrudsvejen på Tryggevældevej er en sidegren til skybrudsgrenen på Jyllingevej (KV16), som leder skybrudsvandet til Harrestrup Å og videre til Kalveboderne. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,2 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 1,6 mio. kr. Reetablering 1,6 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 0,9 mio. kr. Total 4,1 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 370 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV43 Tryggevældevej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV44 Bellahøjvej

Beskrivelse På Bellahøjvej etableres en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej på 1.350 m. Bellahøjvej er en del af den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet Grøndals Å. Vandet på Bellahøjvej løber via Bangsbovej (KV45), Katrinedalsvej (KV47), Grøndalsparken (KV53), Damhussøen (KV23) og Harrestrup Å til Kalveboderne. Projektets hovedfunktion er både at forsinke og bortlede skybrudsvand, sådan at mere følsomme områder ikke oversvømmes. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 0,8 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 7,5 mio. kr. Reetablering 7,5 mio. kr. LAR 5,0 mio. kr. Andet 9,7 mio. kr. Total 29,7 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.350 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV44 Bellahøjvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV45 Bangsbovej

Beskrivelse På Bangsbovej etableres en skybrudsvej på 370 m. Skybrudsvejen på Bangsbovej er en del af den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet Grøndals Å. Hovedfunktionen er at bortlede skybrudsvand til Kalveboderne, og derved undgå at mere følsomme områder oversvømmes. Skybrudsvandet løber fra Bangsbovej til Katrinedalsvej (KV47) og videre mod Kalveboderne via Grøndalsparken (KV53) og Damhussøen (KV23) og Harrestrup Å til Kalveboderne. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 2,7 m3/s

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 4,0 mio. kr. Reetablering 4,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 3,0 mio. kr. Total 11,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 370 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

KV45 Bangsbovej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

KV46 Bangsbo Plads

Beskrivelse På Bangsbo Plads etableres der en forsinkelsesplads, med en magasineringskapacitet på ca. 2.000 m3. Projektet er en del af en skybrudsgren fra Bellahøjvej (KV44) via Bangsbovej (KV45) og Katrinedalsvej (KV47) til Grøndalsparken (KV53), Damhussøen (KV23) og videre ad Grøndalsåen til Harrestrup Å og Kalveboderne.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,0 mio. kr. Reetablering 2,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 2,6 mio. kr. Total 6,6 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

100

KV46 Bangsbo Plads

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

101

KV47 Katrinedalsvej

Beskrivelse På Katrinedalsvej etableres der en skybrudsvej på 1.000 m. Der etableres en sammenhængende skybrudsvej, der starter på Katrinedalsvej, fortsætter ned af Eskjærvej og videre ned af Apollovej. Skybrudsvejen er en del af den sammenhængende skybrudsgren den løber fra Bellahøjvej (KV44) via Bangsbovej (KV45) til Katrinedalsvej (KV47), Grøndalsparken (KV53), Damhussøen (KV23) og videre ad Grøndalsåen til Harrestrup Å og Kalveboderne. Hovedfunktionen er at bortlede skybrudsvand fra de øvre dele af delvandoplandet Grøndals Å. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 4,5 m3/s

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 15,0 mio. kr. Reetablering 10,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 8,0 mio. kr. Total 33,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.000 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

102

KV47 Katrinedalsvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

103

KV48 Vanløse Station

Beskrivelse På Vanløse Torv foran Vanløse Station etableres en forsinkelsesplads med en magasineringskapacitet på 1.500 m3. Forsinkelsespladsen kan etableres med overløb enten til Apollovej (KV47) eller Herlufsholmsvej (KV17).

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 1,5 mio. kr. Reetablering 1,5 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 2,0 mio. kr. Total 5,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

104

KV48 Vanløse Station

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

105

KV49 Vanløse Allé

Beskrivelse På Vanløse Allé etableres en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej på 450 m. Den kombinerede forsinkelses- og skybrudsvej, på Vanløse Allé, er en sidegren til skybrudsvejen Katrinedalsvej (KV47), som igen er en del af den sammenhængende skybrudsgren fra Bellahøjvej (KV44) via Bangsbovej (KV45) videre til Grøndalsparken (KV53) og videre ad Grøndalsåen til Harrestrup Å og Kalveboderne. Hovedfunktionen er både at bortlede og tilbageholde skybrudsvand, så oversvømmelse af mere følsomme områder undgås. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 0,2 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,4 mio. kr. Reetablering 1,6 mio. kr. LAR 0,8 mio. kr. Andet 3,9 mio. kr. Total 8,7 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 450 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

106

KV49 Vanløse Allé

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

107

KV50 Ådalsvej

Beskrivelse På Ådalsvej etableres en skybrudsvej på 520 m. Ådalsvej leder vandet via Grøndalsparken (KV53) til Grøndals Å. Ådalsvej som skybrudsvej er en sidegren til del af den hovedskybrudsgren – Grøndals Å, der afvander delvandoplandet Grøndals Å til Kalveboderne via Harrestrup Å. Hovedfunktionen er at bortlede skybrudsvand. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 0,4 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 2,1 mio. kr. Reetablering 1,4 mio. kr. LAR 0,7 mio. kr. Andet 3,6 mio. kr. Total 7,8 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 520m. nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

108

KV50 Ådalsvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

109

KV51 Sallingvej

Beskrivelse På Sallingvej etableres en forsinkelsesvej på 1.100 m og en magasineringskapacitet på 627 m3. Forsinkelsesvejen på Sallingvej er en sidegren på den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet Grøndals Å. Eventuelle overløb fra forsinkelsesvejen på Sallingvej løber til Godthåbsvej (KV52) og videre til Grøndalsparken (KV53) og Damhussøen (KV23). Hovedfunktionen på Sallingvej er at tilbageholde skybrudsvandet lokalt, og derved hindre at vandet oversvømmer mere følsomme områder.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 6,0 mio. kr. Reetablering 6,0 mio. kr. LAR 2,0 mio. kr. Andet 6,6 mio. kr. Total 20,6 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af en rørledning og et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

110

KV51 Sallingvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

111

KV52 Godthåbsvej

Beskrivelse På Godthåbsvej etableres en skybrudsvej på 750 m. Skybrudsvejen på Godthåbsvej er en del af den sammenhængende skybrudsgren, som afvander delvandoplandet Grøndals Å. På vejen løber også skybrudsvand fra Sallingvej (KV51) og enkelte mindre, grønne veje i delvandoplandet Grøndals Å (KV54). Godthåbsvej som skybrudsvej er en del af den sammenhængende skybrudsgren, der afvander delvandoplandet Grøndals Å. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 2,2 m3/s

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 7,1 mio. kr. Reetablering 7,1 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 6,5 mio. kr. Total 20,7 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 750 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

112

KV52 Godthåbsvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

113

KV53 Grøndalsparken

Beskrivelse I Grøndalsparken skal Grøndalsåen genetableres og strømningsretningen skal ændres, således vandet fremadrettet løber til Harrestrup Å. Åen skal fremover modtage daglig regn fra afkoblede tage og under skybrud også store mængder regnvand, der ledes til Grøndalsparken fra både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune fra tilstødende skybrudsveje og grønne veje. Regnvandet bidrager til at opretholde en stabil vandføring i åen ved hverdagsregn, mens de store vandmængder, der ledes gennem parken under skybrud, vil medføre kontrollerede oversvømmelser og fyldning af forsinkelsespladser i parken. Grøndalsparken vil få et magasineringsvolumen på 47.000 m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 20,0 mio. kr. Reetablering 15,0 mio. kr. LAR 5,0 mio. kr. Andet 9,5 mio. kr. Total 49,5 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

114

KV53 Grøndalsparken

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

115

KV54 Grønne veje i øvrigt Grøndals Å

Beskrivelse I Grøndals Å delvandopland etableres 163.032 m2 grønne veje på mange af de mindre veje i delvandoplandet Grøndals Å, hvilket tilfører bydelene grønne og blå elementer. Hovedfunktionen er at håndtere, forsinke og afkoble den daglige regn (fremtidssikring af kloakken ved brug af LAR) samt at forsinke en del af skybrudsvandet, og dermed hindre vandet i at oversvømme mere følsomme områder. Vejene skal derfor indrettes, så de kan forsinke og eventuelt nedsive den daglige regn i for eksempel regnbede, grøfter og gennem permeable belægninger. De grønne veje i området vil få en magasineringskapacitet på 4.891 m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 22,4 mio. kr. Reetablering 14,9 mio. kr. LAR 7,5 mio. kr. Andet 37,3 mio. kr. Total 82,1 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

116

KV54 Grønne veje i øvrigt Grøndals Å

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

117

KV55 Vigeslevvej Nord

Beskrivelse På Vigerslevvej Nord etableres en forsinkelsesvej på 900 m. Projektet modtager vand fra et mindre antal tilstødende grønne veje. Vigerslevvej Nords hydrauliske funktion som en forsinkelsesvej, opnås ved at vandet forsinkes i en kombination af skybrudselementer bestående af lange bede, almindelige vejbede og gennemtrængelige belægninger. Forsinkelsesvejen vil få en magasineringskapacitet på 324 m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 1,0 mio. kr. Reetablering 1,0 mio. kr. LAR 5,0 mio. kr. Andet 2,9 mio. kr. Total 9,9 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

118

KV55 Vigeslevvej Nord

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

119

KV56 Blankavej

Beskrivelse På Blankavej etableres en kombineret skybrudsvej- og forsinkelsesvej på 450 m. Regnvandet bliver derved forsinket inden det afledes endeligt til Kalveboderne. Blankavej modtager regnvand fra de omkringliggende grønne veje. Forsinkelsen etableres på Blankavej i en kombination af grønne bede, almindelige vejbede og gennemtrængelige belægninger, og har en magasineringskapacitet på 95 m3. Projektet vil medvirke til nedsivning af frakoblet vand. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 0,2 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 1,9 mio. kr. Reetablering 1,2 mio. kr. LAR 0,6 mio. kr. Andet 3,1 mio. kr. Total 6,8 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 450 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Ligeledes består løsningen af et nedgravet bassin, der kan optage et volumen på 95 m3. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

120

KV56 Blankavej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

121

KV57 Gåsebæksvej

Beskrivelse På Gåsebæksvej etableres en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej på 400 m. Der etableres en skybrudsledning for at forøge kapaciteten således at den mængder der skal håndteres på overfladen reduceres. Gåsebæksvej er en del af den urbane strøm, Gåsebæk-strømmen, der begynder på Frederiksberg ved Dalgas Boulevard og slutter i Kalveboderne ved Valbyparken. Gåsebæksvej modtager vand fra Frederiksberg via Olfert Fischers vej og de omkringliggende bebyggelser. Gåsebæksvej nedsænkes, så den danner en kombination mellem en langstrakt forsinkelsesplads og en forsinkelsesvej. Denne kombination transporterer vandet under skybrud, og forsinker vandet i regnbede og grønne render langs vejkanten. Gåsebæksvej leder vandet i skybrudsledning under Grønttorvet, der leder vandet til overfladeprojektet Valbyparken (KV64), hvorfra vandet ledes videre til Kalveboderne. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 3,2 m3/s. Forsyningsledningen vil have kapaciteten på 3,2 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 5,0 mio. kr. Reetablering 5,0 mio. kr. LAR 0,0 mio. kr. Andet 12,0 mio. kr. Total 22,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 400 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet. Skybrudsledningen vil være den samme som i den alternative løsning.

122

KV57 Gåsebæksvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

123

KV58 J.P.E Hartmanns Allé

Beskrivelse På J.P.E. Hartmanns Allé etableres en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej på 700 m. J.P.E. Hartmanns Allé modtager vand fra flere grønne veje og afleder via skybrudsledningen under Grønttorvet (HOFOR projekt) og forsinkelsespladsen i Valbyparken (KV64) til Kalveboderne. Projektet vil medsvirke til nedsivning af tag- og vejvand. Skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 0,2 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 1,5 mio. kr. Reetablering 1,5 mio. kr. LAR 5,0 mio. kr. Andet 3,0 mio. kr. Total 11,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 700 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

124

KV58 J.P.E Hartmanns Allé

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

125

KV59 Valby Langgade

Beskrivelse På Valby Langgade etableres en skybrudsvej på 1.600 m. Skybrudsvejen på Valby Langgade leder vandet til den urbane strøm, Gåsebæk-strømmen, der begynder ved Lindevangsparken i Frederiksberg Kommune, løber ind i Københavns Kommune ved Gåsebæksvej og slutter i Kalveboderne ved Valbyparken. Valby Langgade indgår som skybrudsvej på strækningen fra Søndermarken til Gåsebæksvej. Valby Langgade modtager vand fra adskillige grønne veje samt en større mængde vand fra Frederiksberg Kommune. Skybrudsvejen afvander derfor et relativt stort areal. Fra Valby Langgade ledes vandet via skybrudstunnellen under Grønttorvet (HOFOR projekt) til Valbyparken (KV64) og videre til udledning i Kalveboderne. Skybrudsvejen har en vandføringskapacitet på op til 2,3 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 13,1 mio. kr. Reetablering 8,8 mio. kr. LAR 4,4 mio. kr. Andet 22,0 mio. kr. Total 48,3 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.600 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

126

KV59 Valby Langgade

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

127

KV60 Vigerslev Allé

Beskrivelse På Vigerslev Allé etableres en skybruds- og forsinkelsesvej på 1.300 m. Vigerslev Allé leder vandet videre via Ramsingvej til den urbane strøm – Gåsebæk-strømmen – der begynder ved Lindevangsparken i Frederiksberg Kommune og løber ind i Københavns Kommune ved Gåsebæksvej i skybrudstunnellen under Grønttorvet til Valbyparken og slutter i Kalveboderne. Forsinkelsen etableres i en kombination af grønne bede, almindelige vejbede og gennemtrængelige belægninger, og har en magasineringskapacitet 650 m3. Projektet på Vigerslev Allé indtager en central rolle i områdets vandafledning, idet vejen modtager vand fra mange grønne veje, der dækker et stort areal. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 1,0 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 6,0 mio. kr. Reetablering 5,0 mio. kr. LAR 10,0 mio. kr. Andet 7,6 mio. kr. Total 28,6 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.300 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

128

KV60 Vigerslev Allé

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

129

KV61 Grønt område ved Vigerslev Allé

Beskrivelse På de grønne områder langs med Vigerslev Allé, imellem Thyregodsvej og Saxtorphsvej, etableres en forsinkelsesplads, der vil få en magasineringskapacitet på 6.600 m3. Forsinkelsespladsen er en del af den urbane strøm, Gåsebæk- strømmen, der begynder ved Dalgas Boulevard, og slutter i Kalveboderne ved Valbyparken (KV64). Det grønne område ved Vigerslev Allé indgår som forsinkelsesplads i Gåsebæk-strømmen.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 5,1 mio. kr. Reetablering 6,7 mio. kr. LAR 5,0 mio. kr. Andet 5,0 mio. kr. Total 21,8 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

130

KV61 Grønt område ved Vigerslev Allé

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

131

KV62 Grønt område ved Panumsvej

Beskrivelse På det grønne område ved Panumsvej og Vigerslev Allé etableres en forsinkelsesplads med en magasineringskapacitet på 850 m3. Det grønne område leder vand til den urbane strøm, Gåsebæk-strømmen , der begynder ved Dalgas Boulevard og slutter i Kalveboderne ved Valbyparken.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 0,4 mio. kr. Reetablering 0,3 mio. kr. LAR 1,2 mio. kr. Andet 1,0 mio. kr. Total 2,9 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

132

KV62 Grønt område ved Panumsvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

133

KV63 Danshøjsvej

Beskrivelse På Danshøjvej, Langagervej og Frugtmarkedet etableres forsinkelsesveje med en samlet længde på 2.200 m. Vandet forsinkes i en kombination af skybrudselementer bestående af lange bede, almindelige vejbede og gennemtrængelige belægninger. Vejene ligger øverst i en skybrudsgren bestående af forsinkelsesveje. Forsinkelsesvejene vil få et magasineringsvolumen på 158 m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 1,3 mio. kr. Reetablering 0,9 mio. kr. LAR 0,4 mio. kr. Andet 2,2 mio. kr. Total 4,8 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 2.200 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Ligeledes vil løsningen bestå af et nedgravet bassin, der kan optage et volumen på 158 m3. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

134

KV63 Danshøjsvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

135

KV64 Valbyparken

Beskrivelse I Valbyparken etableres en skybrudsvej på 1.159 m, samt en forsinkelsesplads med en magasineringskapacitet på 1.000 m3. Projektet tilføres vand fra den opstrøms skybrudstunnel under Grønttorvet. Herfra ledes vandet i en bred grøn overfladisk kanal, som ikke modtager vand fra andre kilder, gennem Valbyparken i et endnu ikke fastlagt forløb til Kalveboderne. Det er vigtigt, at udløbet placeres korrekt i forhold til den kommende badestrand samt at hverdagsregnen renses. Der er behov for at anlægge et mindre bassin på cirka 1000 m3, i forbindelse med vandets passage af Valbyparken. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 10,0 m3/s. Der er allokeret 15 mio. af den samlede sum til et renseanlæg som ejes af forsyningen.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 15,0 mio. kr. Reetablering 25,0 mio. kr. LAR 30,0 mio. kr. Andet 23,7 mio. kr. Total 93,7 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.159 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Ligeledes vil løsningen bestå af et nedgravet bassin, der kan optage et volumen på m3. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

136

KV64 Valbyparken

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

137

KV65 Grønne veje i øvrigt Gåsebækrenden

Beskrivelse I Gåsebækrenden etableres der grønne veje på mange af de mindre veje i delvandoplandet til Gåsebækrenden, hvilket tilfører bydelene grønne og blå elementer. De grønne veje udgør et samlet areal på 157.656 m2. Hovedfunktionen er at håndtere, forsinke og afkoble den daglige regn (fremtidssikring af kloakken ved brug af LAR) samt at forsinke skybrudsvandet, og dermed hindre vandet i at oversvømme mere følsomme områder. Vejene skal derfor indrettes, så de kan forsinke, og eventuelt nedsive, den daglige regn i eksempelvis regnbede, grøfter og gennem permeable belægninger.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 21,7 mio. kr. Reetablering 14,4 mio. kr. LAR 7,2 mio. kr. Andet 36,1 mio. kr. Total 79,4 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravede bassiner, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

138

KV65 Grønne veje i øvrigt Gåsebækrenden

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

139

KV66 Strindbergsvej

Beskrivelse På Strindbergsvej etableres en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej på 1.000 m. Forsinkelsen etableres i en kombination af grønne bede, almindelige vejbede og gennemtrængelige belægninger, og vil få en magasineringskapacitet på op til 210 m3. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 0,2 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 3,0 mio. kr. Reetablering 2,0 mio. kr. LAR 1,0 mio. kr. Andet 5,0 mio. kr. Total 11,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.000 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Ligeledes består løsningen af et nedgravet bassin, det kan optage et volumen på 210 m3. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

140

KV66 Strindbergsvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

141

KV67 Sti bag Ottiliavej

Beskrivelse På stierne bag den nederste del af Ottiliavej og Kløverbladsgade etableres der en forsinkelsesvej. Det er et mindre grønt område og en parkeringsplads. Området omdannes til en forsinkelsesplads, ved at forsænke og afgrænse området med en voldlignende struktur. Forsinkelsespladsen, der modtager vand fra de befæstede områder i det omkringliggende erhvervsområde, vil få en magasineringskapacitet på 9.500 m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 10,0 mio. kr. Reetablering 10,0 mio. kr. LAR 1,4 mio. kr. Andet 10,0 mio. kr. Total 31,4 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

142

KV67 Sti bag Ottiliavej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

143

KV68 Carl Jacobsens Vej

Beskrivelse På Carl Jacobsens Vej etableres en skybrudsvej på 1.400 m, samt en supplerende ledning . Carl Jacobsens Vej har en vigtig funktion, idet vejen modtager og bortleder regnvand fra industri- og villahusområdet ved Strindbergsvej (KV66). Vandet ledes til Sjælør Boulevard (KV70). Ved Sjælør Boulevard ledes vandet videre under Ellebjergvej til Karens Minde (KV71), inden det pumpes under banen til Enghave Kanal. Gennem Enghave Kanal ledes vandet videre til Kalveboderne nær den planlagte strand ved Valbyparken. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 1,2 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 4,0 mio. kr. Reetablering 4,6 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 2,4 mio. kr. Total 11,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.400 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

144

KV68 Carl Jacobsens Vej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

145

KV69 Vestre Kirkegård

Beskrivelse På Vestre Kirkegård etableres der både en forsinkelsesvej samt en forsinkelsesplads med en magasineringskapacitet. Langs Sjælør Boulevard og den nedre sydøstlige del af Vestre Kirkegård anlægges et åbent bassin med forsinkelse. Den største del, af den samlede magasineringskapacitet på 30.000 m3, ligger i den nedre del. Med sit store volumen indtager forsinkelsespladsen en vigtig lokal rolle i nærområdets regnvandshåndtering. Forsinkelsespladsen modtager vand fra Vigerslev Allé, Sjælør Boulevardog grønne veje fra området nord for Sydhavn Station og samt den del af kirkegården, hvor der ikke er gravpladser.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 13,0 mio. kr. Reetablering 13,0 mio. kr. LAR 0,0 mio. kr. Andet 16,9 mio. kr. Total 42,9 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

146

KV69 Vestre Kirkegård

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

147

KV70 Sjælør Boulevard

Beskrivelse På Sjælør Boulevard etableres en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej på 1.800 m. På den øvre halvdel af, og langs med den ene side af Sjælør Boulevard, etableres åbne render, der leder vandet ind i den nedsænkede del af kirkegården. Vand fra kirkegården, som ellers løber ud på Sjælør Boulevard, ledes i åbne render til en central forsinkelsesplads i kirkegårdens nederste del. Vand, der kommer fra siden med beboelsesejendomme, på Sjælør Boulevard ledes til forsinkelsespladsen via en fodgængertunnel der nedlægges. Vandet ledes under Ellebjergvej, i et rør til den nedre del af Sjælør Boulevard, hvor der etableres en central forsinkelsespark i det grønne område mellem vejene og ejendommene. Som skybrudsvej etableres der en grøn rende midt i det grønne areal. Tagvandet fra de omkringliggende ejendomme ledes til forsinkelsesparken i render. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 1,6 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 8,5 mio. kr. Reetablering 5,6 mio. kr. LAR 2,8 mio. kr. Andet 14,1 mio. kr. Total 31,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.800 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Ligeledes består løsningen af et nedgravet bassin, der kan optage et volumen på 1.350 m3. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

148

KV70 Sjælør Boulevard

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

149

KV71 Ellebjergvej

Beskrivelse Der etableres en 600 m lang kombineret skybruds- og forsinkelsesvej med supplerende ledning på Ellebjergvej. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en magasineringskapacitet på 468 m3 og en vandføringskapacitet 0,8 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 4,0 mio. kr. Reetablering 4,0 mio. kr. LAR 0,5 mio. kr. Andet 4,0 mio. kr. Total 12,5 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte og et nedgravet rør med samme vandføringskapacitet som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

150

KV71 Ellebjergvej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

151

KV72 Karens Minde

Beskrivelse Ved Karens Minde Kulturhus etableres en forsinkelsesplads, med en magasineringskapacitet på 15.000 m3. Forsinkelsespladsen kan udformes med permanent vandspejl, eller som et tørt bassin, som kun vil indeholde vand under regn. Der ledes tagvand til forsinkelsespladsen fra de nærmeste ejendomme.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 15,0 mio. kr. Reetablering 10,0 mio. kr. LAR 5,0 mio. kr. Andet 19,5 mio. kr. Total 49,5 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

152

KV72 Karens Minde

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

153

KV73 Thomas Koppels Allé

Beskrivelse På Thomas Koppels Allé etableres en forsinkelsesvej på 450 m, hvor vandet forsinkes i en kombination af skybrudselementer bestående af lange bede, almindelige vejbede og gennemtrængelige belægninger. Magasineringskapaciteten vil være på 149 m3. Der etableres overløb til ledningen under godsbanen til Enghave Kanal, inden udledning til Kalveboderne tæt på en planlagt strand ved Valbyparken. Anlægget vil anvendes til nedsivning af frakoblet tag- og vejvand.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 0,7 mio. kr. Reetablering 0,5 mio. kr. LAR 0,2 mio. kr. Andet 1,1 mio. kr. Total 2,5 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage et volumen på 149 m3. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

154

KV73 Thomas Koppels Allé

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

155

KV74 Bavnehøj Idrætsanlæg

Beskrivelse På Bavnehøj Idrætsanlæg etableres en forsinkelsesplads. Idrætsanlægget ligger mellem Bavnehøj Allé og Vestre Fængsel. Vigerslev Allé indrettes så skybrudsvand ledes ind et bassin i Bavnehøj Idrætsanlæg. Bavnehøj Idrætsanlæg omdannes til en åben forsinkelsesplads, hvor ideen er, at forsænke og afgrænse området med en voldlignende struktur. Anlægget vil fremover også kunne anvendes til idræt. Forsinkelsespladsen vil få en magasineringskapacitet på 10.000 m3. Vandet fra forsinkelsespladsen afledes enten til kloakken eller til Enghavevej via Natalie Zahlesvej og Tranehavevej.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 9,0 mio. kr. Reetablering 8,0 mio. kr. LAR 1,0 mio. kr. Andet 4,0 mio. kr. Total 22,0 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

156

KV74 Bavnehøj Idrætsanlæg

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

157

KV75 Enghave Brygge

Beskrivelse I Vasbygade etableres en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej på 1.300 m. Vasbygade afleder til Sydhavns Plads (KV80) og derfra via Teglholmsgade (KV81) til havnen. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 1,1 m3/s og en magasineringsvolumen på 975 m3.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 7,0 mio. kr. Reetablering 7,0 mio. kr. LAR 5,9 mio. kr. Andet 7,3 mio. kr. Total 27,2 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.300 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Ligeledes består løsningen af et magasineringsvolumen på 975 m3. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

158

KV75 Enghave Brygge

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

159

KV76 Enghavevej

Beskrivelse På Enghavevej etableres en skybrudsvej på 1.000 m. Enghavevej ligger i den øvre del af oplandet. Enghavevej modtager vand fra nogle få grønne veje, og afleder det til en forsinkelsesplads på Sydhavns Plads (KV80). Herfra ledes vandet videre af Teglholmsgade (KV81) til havnen. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 1,0 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 7,0 mio. kr. Reetablering 7,0 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 6,9 mio. kr. Total 20,9 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.000 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

160

KV76 Enghavevej

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

161

KV77 P. Knudsens Gade

Beskrivelse På P. Knudsens Gade etableres en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej 1.000 m. P. Knudsens Gade afleder til Sydhavns Plads (KV80) og derfra via Teglholmsgade (KV81) til havnen. En revurdering af afledningsforholdene i området i forbindelse med ”Sikker skolevej”-projektet kan betyde, at den endelige struktur omkring afledningsforholdene ændres i forhold til det planlagte. Den kombinerede skybruds- og forsinkelsesvej vil få en vandføringskapacitet på op til 1,0 m3/s og en magasineringskapacitet 750 m3. Projektet skal planlægges i sammenhæng med den kommende metrolinie til Sydhavnen.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 7,5 mio. kr. Reetablering 7,5 mio. kr. LAR 5,0 mio. kr. Andet 7,5 mio. kr. Total 27,5 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.000 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Ligeledes består løsningen af et nedgravet bassin, der kan optage et volumen på 750 m3. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

162

KV77 P. Knudsens Gade

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

163

KV79 Sydhavnsgade

Beskrivelse I Sydhavnsgade etableres en skybrudsvej på 1.000 m. En revurdering af afledningsforholdene i området, i forbindelse med ”Sikker skolevej” projektet, kan betyde, at den endelige struktur omkring afledningsforholdene ændres i forhold til det planlagte. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 1 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 9,9 mio. kr. Reetablering 9,9 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 7,5 mio. kr. Total 27,3 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 1.000 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

164

KV79 Sydhavnsgade

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

165

KV80 Sydhavns Plads

Beskrivelse På Sydhavns Plads etableres en forsinkelsesplads. Sydhavns Plads har en central placering i regnvandshåndteringen i Sydhavnen. Sydhavns Plads får en magasineringskapacitet på 4.000 m3. Forsinkelsespladsen designes således, at det tømmes umiddelbart efter, at tilførslen af vand til forsinkelsespladsen ophører.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 10,3 mio. kr. Reetablering 5,4 mio. kr. LAR 0,7 mio. kr. Andet 3,8 mio. kr. Total 20,2 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

166

KV80 Sydhavns Plads

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

167

KV81 Teglholmsgade

Beskrivelse På Teglholmsgade etableres en skybrudsvej på 600 m. Teglholmsgade er placeret som den nederste skybrudsvej i en række skybrudsprojekter og inden udledning til havnen. Teglholmsgade afleder vandet fra et nærliggende bassin (KV80) med central forsinkelse, hvortil fem skybrudsveje leder vand. Teglholmsgade får derved en central rolle i Sydhavnens håndtering af skybrudsvand. Skybrudsvejen vil få en vandføringskapacitet på op til 6,5 m3/s.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 8,5 mio. kr. Reetablering 8,5 mio. kr. LAR 0 mio. kr. Andet 6,3 mio. kr. Total 23,3 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af 600 m nedgravet rør med en vandføringskapacitet som angivet ovenfor. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

168

KV81 Teglholmsgade

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

169

KV82 Grønne veje i øvrigt Teglholmen

Beskrivelse Etablering af grønne veje på mange af de mindre veje i delvandoplandet Teglholmen, vil tilføre nogle bydele både grønne og blå elementer. Det samlede areal vil være 71.664 m3. Hovedfunktionen er at håndtere, forsinke og afkoble den daglige regn (fremtidssikring af kloakken ved brug af LAR). Derudover skal det forsinke dele af skybrudsvandet, for dermed at hindre vandet i at oversvømme mere følsomme områder. Vejene skal indrettes, så de kan forsinke og eventuelt nedsive den daglige regn, for eksempel i regnbede, grøfter og gennem permeable belægninger. Fordi oplandets villaveje, som udgør hovedparten af oplandets veje, forventes omlagt til grønne veje, udgør de en vigtig ressource i skybrudssikringen. Da omlægningen af grønne veje sjældent vil få samme umiddelbare effekt som en stor central forsinkelsesplads, er grønne veje velegnede til en langsigtet omlægning af vandhåndteringen i oplandet.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 9,8 mio. kr. Reetablering 6,6 mio. kr. LAR 3,3 mio. kr. Andet 16,4 mio. kr. Total 36,1 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

170

KV82 Grønne veje i øvrigt Teglholmen

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

171

KV83 Krogebjergparken Syd

Beskrivelse Krogebjergparken Syd er en del af en central skybrudsvej og forsinkelsespark i vandoplandet København Vest og Frederiksberg Vest. På de nordligste 500 meter af Harrestrup Å i Krogebjergparken etableres en ådal med en middelbredde på 18 meter med et volumen på 11.000 m3 på niveau tre. På de resterende 600 meter af strækningen etableres trippleprofil med et tværsnitsareal på niveau tre på 8 m2 svarende til i alt 4.800 m3 volumen. Projektet er afhængig af det fælleskommunale kapacitetsprojekt for Harrestrup Å, og den endelige udformning afventer resultatet af dette.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 18,0 mio. kr. Reetablering 12,0 mio. kr. LAR 6,0 mio. kr. Andet 16,1 mio. kr. Total 52,1 mio. kr.

Traditionel løsning Den traditionelle løsning vil bestå af et nedgravet bassin, der kan optage samme volumen som ovennævnte forslag. Derved optager løsningen ikke plads i byrummet.

172

KV83 Krogebjergparken Syd

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

173

KV84 Skybrudsledning til Valbyparken

Beskrivelse Etableringen af en 2000 m ø2000 eller tilsvarende skybrudsledning fra Gåsebæksvej til Valbyparken.Skybrudsledningen passerer undervejs udviklingsområderne ’Grønttorvet’ og ’Valbyparken’. Disse forberedes for skybrudsledninger. Skybrudsledningen vil endvidere afvande frakoblet tag- og vejvand. Det er i sig selv en traditionel løsning, idet løsningen er underjordisk. Der er derfor ikke angivet alternative udgifter til projektet. Projektet er kun medtaget her til orientering.

Budgetoversigt I 2014 priser i mio. kr. Investering Drift Terræn: Ledninger og bassiner: Udgifter til drift af den hydrauliske Kommunes ejerskab, HOFORs HOFORs ejerskab og funktion (finansieres af HOFOR): medfinansiering finansiering Traditionel 300,0 1,5 løsning

174

KV84 Skybrudsledning til Valbyparken

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

175

KV85 Skybrudsledning til ”Renden”

Beskrivelse Etableringen af 350 m lang ø200 skybrudsledning fra Karensminde til ’Renden’. Skybrudsledningen vil i dagligdagen fungere til afledning af frakoblet tag- og vejvand. Det er i sig selv en traditionel løsning, idet løsningen er underjordisk. Der er derfor ikke angivet alternative udgifter til projektet. Projektet er kun medtaget her til orientering.

176

KV85 Skybrudsledning til ”Renden”

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

177

KV86 Rensning af frakoblet daglig regn i Kbh. Vest opland

Beskrivelse På skybrudsudløb til ferske recipienter etableres sandfang og rensenhed for at overholde udlederkrav. For dette opland etableres renseenheder med en samlet kapacitet på 1250 l/s. Kommunen vil her etablere naturbaserede anlæg.

Medfinansieringsdelen af anlægssummen udgøres af: Terrænregulering 18,0 mio. kr. Reetablering 12,0 mio. kr. LAR 6,0 mio. kr. Andet 30,0 mio. kr. Total 66,0 mio. kr.

Traditionel løsning De traditionelle løsning vil bestå af sandfang og renseenhed etableret af vandselskabet

Budgetoversigt I 2014 priser i mio. kr. Investering Drift Kommunes HOFORs ejerskab Kommunes HOFORs ejerskab ejerskab, HOFORs og finansiering ejerskab, HOFORs og finansiering medfinansiering medfinansiering Alternativ 66,0 0,6 løsning Traditionel 66,0 0,6 løsning

178

KV86 Rensning af frakoblet daglig regn i Kbh. Vest opland

Projektområdet er markeret med orange cirkel(er).

179

Betalinger til det alternative projekt

Det forventes, at kommunen finansierer sin del af delprojekterne med 25-årige annuitetslån optaget i Kommunekredit. Med hensyn til lånevilkår henvises til nedenstående beregning fra KommuneKredits hjemmeside, hvor renten er anført til 1,8% p.a.

Som følge af de usikkerheder, der knytter sig til de enkelte delprojekter, er det vurderingen, at det ikke er formålstjenstligt at estimere forventede betalinger fra HOFOR til kommunen mange år frem i tiden.

Op til hvert års indberetning den 15. april vil der blive indsendt et regnskab for de delprojekter, der er afsluttet siden sidste prisloftsindberetning. Regnskabet for et afsluttet delprojekt vil samtidig indeholde en opgørelse over de kommende betalinger til Københavns Kommune i forbindelse med delprojektet. Proceduren kan betyde, at opkrævninger fra Københavns Kommune betales før tillægget til prisloftet er indregnet i taksterne, hvilket da vil blive indregnet.

Afhængig af den konkrete situation og som et alternativ til den ovenfor beskrevne indberetningsprocedure kan der i forbindelse med prisloftsindberetningen fremsendes en opgørelse over delprojekter, der forventes afsluttet i det pågældende år og som således udløser behov for tillæg i prisloftet det efterfølgende år. Der vil herefter – når det endelige regnskab for delprojektet kendes - ske en almindelig korrektion i forhold til de realiserede udgifter.

180

181

182

Beregning af økonomisk effektivitet

Gennemførelsen af det samlede projekt strækker sig over mange år med varierende starttidspunkt og levetid for delprojekterne.

Opgørelsen af omkostningseffektiviteten er foretaget med udgangspunkt i en konservativ tilgang, hvor det beregningsmæssigt tages udgangspunkt i, at samtlige delprojekter igangsættes i 2017 med en levetid på 30 år. Der er tale om en konservativ antagelse om levetid, der beregningsmæssigt stiller medfinansieringsprojekterne dårligere end nødvendigt.

Den samlede beregning viser, at selv under denne konservative forudsætning er det samlede projekt økonomisk fordelagtigt.

En forlængelse af levetiderne for delprojekterne vil således kun stille det samlede projekt endnu bedre.

En række delprojekter involverer anlægsdele, ejet af kommunen og medfinansieret kombineret med rene HOFOR-anlæg. EAA-beregningerne baserer sig i disse tilfælde på den samlede økonomi i de pågældende delprojekter.

Årlig ækvivalent annuitet for projektet i sin helhed er kr. -131 mio.

Årlig ækvivalent annuitet for sædvanlig afhjælpning i sin helhed er kr. -430 mio.

Se i øvrigt vedlagte beregninger.

183

Risikokort

Nedenstående risikokort illustrerer, at store områder af kommunen kan blive påvirket af oversvømmelser ved kraftig regn. Alle medfinansieringsprojekter i kommunen, der har til formål at håndtere tag- og overflade vand på overfladen, er således med til at afhjælpe et problem enten i nærområdet eller i tilstødende områder og/eller bidrager til en generel aflastning af det fælles kloakerede system.

184

185

186

Bilag 1: Typologier og principper for fordeling af omkostninger

Baggrund Nærværende bilag beskriver de tre hovedkategorier af løsninger, der er indeholdt i klima- og skybrudssikringen af København.

Bilaget beskriver endvidere, hvordan udgifterne skal opgøres og fordeles mellem parterne, idet der tages udgangspunkt i, at HOFOR ikke betaler for udgifter, der ikke er begrundet i tilvejebringelse af det nødvendige hydrauliske tværsnit m.m. HOFOR kan kun betale for tilvejebringelsen af den såkaldte minimumsløsning.

Bilaget revideres såfremt, at der træffes myndighedsafgørelser der nødvendiggør en ændring af udgiftsfordelingen eller at der opstår et behov for yderligere beskrivelser.

De i notatet faste priser indeksreguleres i forhold til bygge- og anlægsindekset.

Typologier

Skybrudsvej En skybrudsvej transporterer og bortleder regnvand på overfladen i et styret og kontrolleret forløb og med en udformning som sikrer vandets bortledning fra et givet punkt til et andet.

Skybrudsvejen vil i den daglige drift af byen typisk have en trafikalfunktion og indgå som kørevej for biltrafik, cyklister eller stiforløb for gående.

Anlæggets funktion som skybrudsvej træder i kraft ved stærk eller vedvarende regn, og når det eksisterende kloaksystems kapacitet er opbrugt dvs. at der ikke kan ledes mere vand til kloakken, og vandet begynder at stuve op på overfladen.

Vejen indrettes til transport af regnvand på overfladen ved at udnytte og regulere vejens terrænfald og forløb, så vandet løber naturligt og uden hindringer mod egnede og udpegede midlertidig magasineringssted, recipient eller tunnel. Vejens niveau og overflade kan evt. sænkes og/eller fortovet kan evt. rettes op afhængig af vejens tilstand, karakter, forløb og terrænforhold.

Skybrudsvejen anvendes beregningsmæssigt ved regnhændelser sjældnere end hver 10 år, men kan godt komme i brug oftere. Side 1 af 18

HOFOR oplyser, hvor meget vand der skal transporteres på overfladen og det nødvendige hydrauliske tværsnit kan beregnes.

Skybrudsvejens længdefald bestemmes ved opmåling pr. 5 m. - her indmåles koter på: 1. fortove 2. matrikelskel 3. kantsten 4. vejoverflade (side, midte og side) 5. kloakdæksler

Ved delprojektets afslutning skal der udarbejdes delprojektdokumentation over delprojektet herunder.  Beregninger af anlæggets kapacitet  Beregninger af anlæggets tværsnitsareal  Opmålinger før og efter  Tegninger som udført  Regnskab

Side 2 af 18

Side 3 af 18

Side 4 af 18

Forsinkelsesvej En forsinkelsesvej er en sikker, styret og kontrolleret forsinkelse af regnvandets vej til kloakken eller recipient. Det er et udpeget forløb, hvor der er plads til at udforme og indrette steder, hvor regnvandet naturligt opstuves og tilbageholdes. Hvis forholdene tillader det, kan noget af regnvandet nedsives, noget kan fordampes og resten ledes til kloak eller bortledes via det separate skybrudssystem til egnet recipient. Formålet er at holde så meget regnvand ude af kloaksystemet som muligt.

I de tilfælde, hvor der er en kraftig naturlig hældning på vejen, og hvor regnvandet hurtigt vil ”løbe nedad”, kan vejforløbet indrettes således, at vandet mister energi og dermed bremses.

Forsinkelsesvejen kan indrettes som grønne veje, regnbede, bump, hævning af kantsten, strømningsregulering m.m.

Regnbede der anvendes til nedsivning eller forsinkelse af vejvand indgår i løsningen.

Skybrudsvejens længdefald bestemmes ved opmåling pr. 5 m. - her indmåles koter på:  fortove  matrikelskel  kantsten  vejoverflade (side, midte og side)  kloakdæksler

Ved delprojektets afslutning skal der udarbejdes delprojektdokumentation over delprojektet herunder:  Beregninger af nødvendig kapacitet  Beregninger af nødvendigt tværsnitsareal  Opmålinger før og efter  Tegninger som udført  Regnskab

Side 5 af 18

Side 6 af 18

Side 7 af 18

Forsinkelsesplads En forsinkelsesplads indgår i skybrudshåndteringen ved at være veldefinerede udpegede arealer, hvor regnvand kan opmagasineres.

Forsinkelsespladsen anvendes til at holde regnvandet på overfladen, eller er et areal, hvor regnvandet styret kan tilledes i løbet af en regnhændelse.

Forsinkelsespladsen fungerer afløbsteknisk som et traditionelt regnvandsbassin, som kun anvendes under skybrud, hvor vandet kortvarigt kan holdes tilbage. Bassinet tømmes kontrolleret ved at lede vandet til kloaksystemet eller direkte til recipient.

Forsinkelsespladsen skal indrettes så regnvandet kan opmagasineres uden at omgivelserne tager skade. Den kan være niveauinddelt, så der kun er dele som oversvømmes ved bestemte perioder. Pladsen kan både være med fast belægning af fliser og asfalt, eller være en park med grønne græsarealer og bevoksning.

Ved indretningen af forsinkelsespladser skal der primært anvendes materialer der: - tåler høj vandpåvirkning - er nemme at rengøre efter oversvømmelse - er nemme at vedligeholde

I parkarealer skal indretningen være således at der ikke sker skader i forbindelse med tømningen.

Forsinkelsespladsens koteforhold bestemmes ved opmåling pr. 5 m. - her indmåles koter på:  fortove  matrikelskel  kantsten  vejoverflade (side, midte og side)  kloakdæksler

Ved delprojektets afslutning skal der udarbejdes delprojektdokumentation over delprojektet herunder.

 Beregninger af opmagasineringskapacitet  Opmålinger før og efter  Tegninger som udført  Regnskab

Side 8 af 18

Side 9 af 18

Side 10 af 18

Principper for fordeling af omkostninger:

Udgangspunktet for HOFORS muligheder for at medfinansiere er:  tilvejebringelse af hydraulisk tværsnit  lede skybrudsvand på overfladen  forsinkelse/tilbageholdelse/nedsivning af regnvand  drift af skybrudsløsninger

Hydraulisk tværsnit defineres som det areal som vandet ”fylder”, når det transporteres bort.

HOFORS finansiering opfylder udelukkende de nødvendige hydrauliske behov - med respekt for de lokale forhold. Hvis en betonkantsten skal hæves for at skabe en skybrudsvej, så er niveauet betonkansten og ikke fx granit eller ”marmor”.

HOFORS finansiering forudsætter primært genanvendelse af de eksisterende materialer, fliser, opgravet jord, kantsten mm.

For materialer (fx asfalt) som ikke kan genanvendes skal der retableres til en tilsvarende standard, som eksisterede før anlægsarbejdet.

Ved etablering af konstruktioner over jorden (bygværker, pumpestationer, mure m.fl.) skal konstruktionen have samme standard og kvalitet, som det omkringliggende område.

Københavns Kommune har ansvaret for de delprojekter, hvor der sker medfinansiering, deres planlægning, dokumentation, delprojektering og politiske godkendelse. Udover de hydrauliske forudsætninger, sætter Københavns Kommune selv rammerne for disse delprojekter.

Delprojekter, hvor der sker medfinansiering, skal hydraulisk godkendes af HOFOR.

Såfremt et område planlægges oversvømmet og det er rentabelt at indrette faste kommunale konstruktioner/installationer, som kan tåle sådanne oversvømmelser, kan det opgraderingen/sikringen indgå i medfinansieringsdelprojektet.

Det er en kommunal vurdering og beslutning, som afgør om delprojektet giver anledning til ønske om fornyelse, forbedring, som udløser behov for en kommunal medfinansiering. Vælger kommunen ny udformning udover almindelig retablering, design og materialer, skal der ske en udgiftsfordeling mellem parterne.

Når der i det efterfølgende anføres, at HOFOR afholder udgiften, menes det, HOFOR medfinansierer 100% af omkostningsposten.

Når det anføres at KK afholder udgiften, menes det, at HOFOR ikke medfinansierer omkostningsposten.

Beregninger og delprojektering

Side 11 af 18

Alle hydrauliske beregninger, dimensionering og fastsættelse af hydraulisk tværsnit betales 100 % af HOFOR.

Udgifterne til delprojektering og udarbejdelsen af delprojektmateriale fordeles forholdsvis mellem HOFOR og Københavns Kommune i forholdet mellem ”den hydrauliske del” og den rene kommunedel.

Såfremt et delprojekt alene er hydraulisk betinget, betaler HOFOR 100 %.

Delprojektledelse/Tilsyn Delprojektledelse og tilsyn med udførelsen fordeles forholdsvis mellem HOFOR og Københavns Kommune i forholdet mellem ”den hydrauliske del” og den rene kommunedel.

Såfremt et delprojekt alene er hydraulisk betinget, betaler HOFOR 100 %.

Arealerhvervelse Såfremt en skybrudsløsning kræver overtagelse/ekspropriation af privat ejendom, eller privat fællesvej, afregnes dette som en del af medfinansieringsdelprojektet og betales 100 % af HOFOR

Afgravning og sænkning af vejoverflade Afgravning og sænkning af vejoverflade betales 100 % af HOFOR.

Side 12 af 18

Tilpasning af adgangsforhold til privat ejendom Såfremt at der skal ske en tilpasning af adgangsforholdene til privatejendom, hævelse af lyskasser og overkørselsramper, afholdes dette som en del af medfinansieringsdelprojektet og betales 100 % af HOFOR.

Deponering Udgifter til transport og deponering af jord og andre overskudsmaterialer,(beplantning, fliser, asfalt mm. ) betales 100 % af HOFOR.

Jordprøver/analyser Alle udgifter til jordprøver i forbindelse med regulering for at frembringe det nødvendige hydrauliske tværsnit betales 100 % af HOFOR.

Regulering af kantsten Regulering af kantsten betales 100 % af HOFOR. Indkøb af ny og højere kantsten 100 % af HOFOR. Udskiftning af nedslidt kantsten 100 % Københavns Kommune

Side 13 af 18

Ny vejbefæstelse Udgifterne til ny vejbefæstelse opgøres i henhold til befæstelsens alder jf. nedenstående tabel. Fordelingen af udgifter fordeles således, at restlevetiden beregnes i forhold til nedenstående levetider. Restlevetidens andel udgør den andel, som HOFOR kan betale, KK betaler resten. Asfalt er normalt vedligeholdelsesfri i de første 6 år, og afskrivningen starter først efter 6 år. Der foretages som en lineær afskrivning fra år 6 ti.

Kørebaner:  Traditionelt asfaltslidlag: 15 år (afhængig af hvilken type bærelag, der ligger under)  Støjreducerende asfaltslidlag: 12 år (afhængig af hvilken type bærelag, der ligger under)  GAB bærelag: 50 år  Beton bærelag: 60 år  Macadam bærelag er et ubundet bærelag, som ikke nedbrydes. Det kan i princippet ligge til evig tid. Det har dog konsekvenser for levetiden af slidlaget, da slidlaget udmattes hurtigere.

Cykelstier:  Traditionelt asfaltslidlag: 20 år  GAB bærelag: 60 år  SG bærelag er et ubundet bærelag, som ikke nedbrydes, som bundnebærelag. Det kan i princippet ligge til evig tid. Det har dog konsekvenser for levetiden af slidlaget, da slidlaget udmattes hurtigere.

Fortove:  Betonfliser: 50 år  SG bærelag er et ubundet bærelag, som ikke nedbrydes. Det kan i princippet ligge der til evig tid.

Regulering af fortov Såfremt at fortovet samt lægning af fliser m.m. skal reguleres, betales dette 100 % af HOFOR.

Udskiftning af fliser og andre ændringer af eksisterende materialer betales af Københavns Kommune.

Side 14 af 18

Regulering/flytning af rendestensbrønde Rendestensbrønde, der udelukkende indgår som vejafvanding, er del af vejens udstyr og ejes af vejejeren.

Udgifter til regulering af eksisterende rendestensbrønde, riste mm. og eventuelle nødvendige flytninger af betales 100 % af HOFOR, hvor KK afholder 100 % af udgifterne til materialer (brøndgods, rist og stikledning).

Flytning af lygtepæl/lysmast Såfremt et delprojekt nødvendiggør flytning eller fornyelse af en lygtepæl/lysmast på grund af hydraulisk tværsnit eller andre hydrauliske valg, betales udgifterne med 100 % af HOFOR, hvorimod kommunen afholder 100 %, hvis begrundelsen er æstetisk/arkitektonisk o.lign.

Såfremt begrundelsen for en flytning er en kombination, fordeles udgiften med 50 % til HOFOR og 50 % til kommunen. Kommunen afholder udgiften til indkøb af en ny lygtepæl, hvis masten ønskes udskiftet, eller der ønskes opsat en anden type.

Side 15 af 18

Nedlæggelse af vejtræ/genplantning Såfremt at et delprojekt nødvendiggør fældning af et vejtræ begrundet i hydraulisk tværsnit eller andre hydrauliske valg, fordeles udgifterne med 100 % til HOFOR, hvorimod kommunen afholder 100 %, hvis begrundelsen er æstetisk / arkitektonisk.

Såfremt begrundelsen er en kombination, fordeles udgiften med 50 % til HOFOR og 50 % til kommunen.

Genplantning skal være et tilsvarende træ. Kommunen vælger selv, hvor og hvornår plantningen skal foretages.

I et delprojekt indregnes følgende omkostning i forhold til træet alder, størrelse og placering:

Gennemsnitsprisen for et gadetræ* er 75.000 kr. pr træ. Prisen for etablering og anlæg af gadetræer ligger fra 60.000 -120.000 kr.

Gennemsnitsprisen for et parktræ* er 25.000 kr. pr. træ1.

Flytning af vejtræ/genplantning Såfremt et delprojekt nødvendiggør flytning af et bevaringsværdigt træ fordeles udgifterne med 100 % til HOFOR, såfremt flytningen er begrundet i hydraulisk tværsnit eller andre hydrauliske valg, hvorimod kommunen afholder 100 %, hvis begrundelsen er æstetisk/arkitektonisk.

Såfremt det er en kombination, fordeles udgiften med 50 % til HOFOR og 50 % til kommunen.

1 Minimumsstandard for anlæg af gadetræer er 10 m2 åben jordoverflade eller 2,5 m2 åben jordoverflade + 15 m2 rodvenligt bærelag. Priserne indeholder fjernelse af eksisterende træ, gravearbejder, fjernelse af jord og rødder, etablering af frakørselsforhold o. lign.

Side 16 af 18

Nedlæggelse af parkeringsplads Såfremt et delprojekt nødvendiggør nedlæggelse af en parkeringsplads fordeles udgifterne med 100 % til HOFOR, hvis nedlæggelsen er begrundet i hydraulisk tværsnit eller andre hydrauliske valg, hvorimod kommunen afholder 100 %, hvis begrundelsen er æstetisk/arkitektonisk.

Såfremt det er en kombination fordeles udgiften med 50 % til HOFOR og 50 % til kommunen.

Især i den Indre By er det vanskeligt at skaffe erstatningsparkeringspladser på terræn og dermed af tilsvarende karakter. Erstatningspladserne vil da være at finde i parkeringskonstruktioner, hvilket også kan gøre sig gældende i de øvrige byområder.

I et delprojekt indregnes følgende omkostninger til etablering af erstatningsparkeringsplads (2014 niveau):

Indre By: 500.000 kr. Vesterbro: 100.000 kr. Nørrebro: 100.000 kr. Amager: 100.000 kr. Ydre Østerbro: 100.000 kr. Øvrige: 100.000 kr.

Beløb indeksreguleres.

Kommunen vælger selv, hvor og hvornår erstatningsparkeringspladsen skal etableres.

Ledningsomlægninger Da der er overensstemmelse mellem vejejer og delprojektejer, og delprojekterne kan henføres til Kommunes anvendes af veje/pladser håndteres alle ledningsomlægninger efter gæsteprincippet. Der skal tages højde for fremmede ledninger i et sådan omfang at de nødvendige omlægninger minimeres.

Græssåning Såfremt at et delprojekt skal afsluttes med græsoverflade, så betaler HOFOR 100 % for den nødvendige udlægning af muld samt græssåning.

Retablering af beplantning Beplantning, der er fjernet begrundet i et hydraulisk tværsnit eller andre hydrauliske valg, og hvor det efterfølgende skal retableres, betales 100 % af HOFOR.

Side 17 af 18

Drift og tilsyn Efterfølgende drift og tilsyn med delprojektanlæg viderefaktureres til HOFOR baseret på faktisk forbrug.

Skybrudsvej Der skal foretages et årligt tilsyn, hvor skybrudsvejen visuelt kontrolleres. Det kontrolleres at kantstenen er intakt, at riste og dæksler er frie og rene.

Endvidere kontrolleres, at der ikke er foretaget noget, der hindrer skybrudsvejens transportkapacitet eksempelvis større jordbunker, containere osv.

Der udfyldes en dokumentation i form af et tilsynsnotat, fotos mm.

Hvert 5 år indmåles skybrudsvejen (gerne via luftfoto), her indmåles vejoverflade, kantstenskoter, dæksler m.m. Indmålingen sendes til HOFOR, der justerer overflademodellen.

Græsarealer Græsslåning for den del der indgår i det hydrauliske tværsnit foretages 2 gange pr. år., og kun såfremt, at det er nødvendigt for opretholdelsen af det hydrauliske tværsnit.

Oprensning efter skybrud Efter en skybrudshændelse skal forsinkelsesveje, forsinkelsespladser oprenses og rengøres. Dette gøres ved fjernelse af æstetisk forurening samt vask/spuling af overfladen.

Der kan i det enkelte delprojekt være situationer hvor der kræves særlig oprensning eller hensyn, lige som der kan være anlæg der ikke kræver rengøring efter skybrud. Der skal derfor fortages en konkret skøn hvor der tages hensyn til anlægges brug og anvendelse.

Udgifterne til oprensning afregnes 100 % af HOFOR

Afledte driftsudgifter Der kan være situationer, hvor skybrudssikringen medfører afledt drift. Det kan være til særlig glatførerbekæmpelse eller vinterforanstaltninger.

Udgifterne hertil kan såfremt at lovgivningen tillader det indregnes i driften af det hydrauliske anlæg.

Side 18 af 18