Copy from DBC Webarchive

Copy from:

EU svigter Østeuropas borgerretsforkæmpere

This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk e-mail:[email protected] Velfærd nr. 33 Arbejdsmarked Politik 04. 10. ­– 10. 10. 2010 Værdier Ugebrevet

03 i Løkke scorer skidt hos vælgerne 06 i Danskere er til strejker Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gør det dårligt som Danmark ligger helt i top i ny rapport, der sammenligner an- partileder. Det vurderer 33 procent af vælgerne i en ny un- tallet af strejkedage i 25 europæiske lande. Storkonflikten på dersøgelse. 28 procent synes derimod, han gør det godt. Også det offentlige område i 2008 har sendt Danmark ind på en de radikales leder og den konservative suveræn førsteplads. Men selv når man ser bort fra storkon- scorer lavt. Folketingsåret, som begynder i flikten, ligger vi stadig i øverste halvdel. Det rolige, danske morgen, bliver skæbnesvangert for de tre. arbejdsmarked er en myte, siger forsker.

Borgerlige politikere fortier økonomiske interesser

Folketingets hvervregister, hvor Især borgerlige politikere vælger at har en åbenhed, som man alligevel ikke politikerne oplyser om hverv og fortie oplysningerne om deres interes- har,« siger han. økonomiske interesser ved siden ser, viser Ugebrevet A4’s kortlægning. En rundringning afslører, at nogle af det politiske arbejde, er særde- Hvert tredje medlem fra blå blok har politikere enten slet ikke kender til re- således ikke registreret sig i hvervregi- gistret eller har glemt at registrere sig. les mangelfuldt. Især borgerlige stret. Samlet set har hvert femte medlem Men en række politikere ønsker af prin- politikere dropper registret. af Folketinget – eller 36 personer – ikke cipielle grunde ikke at lade sig registre- offentliggjort deres interesser. re. Det gælder blandt andet de konser- anske folketingspolitikere er Slingrekursen fører til hård kritik fra vatives medlem af præsidiet Helge Adam elen­­dige til at udfylde det så- professor i statskundskab på Køben- Møller: Dkaldte hvervregister om økono- havns Universitet Tim Knudsen som me- »Hvervregistret er overflødigt bureau- miske interesser og hverv ud over fol- ner, at registret har begrænset værdi, så krati. Jeg har aldrig nogensinde mødt ketingsarbejdet – stik mod anbefalingen længe det er frivilligt at deltage: nogen, der har efterspurgt det, og derfor fra Folketingets øverste myndighed præ- »Det her register er institutionaliseret kan man lige så godt nedlægge det,« si- sidiet. hykleri. Man vil bilde folk ind, at man ger han. side 15 02 i Ugebrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

indhold

03 i politik 20 i Netnyt Hver tredje vælger vrager Løkke 21 i udland Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) EU-støtte går uden om øst- gør det dårligt som partileder, vurderer organisationer 33 procent af vælgerne i ny undersøgelse. Borgergrupper i de nye EU-lande får 28 procent mener, han gør det godt. Også kun begrænset del i de midler, som EU- partilederne Margrethe Vestager (R) og 12 i interview kommissionen hvert år deler ud til ikke- Lene Espersen (K) får ringe karakterer. Aktivering foregår i blinde statslige organisationer, ngo’er. Kun godt Det nye folketingsår kan blive knald eller Titusindvis af ledige bliver sendt på hver syvende euro fik de 12 nye lande fald for de tre ledere. jobsøgningskurser, i virksomhedsprak- tilsammen. Til gengæld bliver især orga- tik og andre former for aktivering. Men nisationer med base i Bruxelles forgyldt, 06 i arbejdsmarked jobkonsulenterne ved uhyggeligt lidt om mener Nilda Bullain, ungarsk ngo’er, som Danskerne strejker gerne resultatet, mener udviklingschef i aktive- helt har opgivet at nå igennem EU’s bu- Storkonflikten på det offentlige arbejds- ringsbranchen Leif Tøfting Kongsgaard. reaukratiske ansøgningsprocedure. marked i 2008 har sikret Danmark en Han ærgrer sig over, at de ledige ikke får topplacering i ny rapport om strejkedage den bedst mulige hjælp. 23 i Leder i 25 europæiske lande de seneste fem To fluer med et smæk år. Men selv uden storkonflikten ligger 15 i politik Regeringen ligger, som den har redt i Danmark stadig i den øverste halvdel. Det PolitikerE dropper register mailsagen, der handler om den overbe- rolige, danske arbejdsmarked er en myte, Folketingets hvervregister, hvor poli- taling af de private sygehuse, som rege- siger forsker. tikerne oplyser hverv og økonomiske ringen aldrig har villet indrømme. Havde interesser ud over folketingsarbejdet, er Lars Løkke Rasmussen erkendt favorise- 08 i debat særdeles mangelfuldt. Især borgerlige ringen af de private sygehuse, var Lene politikere – hver tredje – fortier oplys- Espersen sluppet for at vildlede Folketin- ningerne. Samlet gælder det hvert femte get. Også Løkke er viklet ind i sagen, som 09 i Update og kalender medlem af Folketinget. Professor kalder med garanti vil bide sig fast i debatten registret »institutionaliseret hykleri«. helt frem til valgdagen. 10 i fagbevægelse en million danskere truer 18 i politik 24 i bagside–interview den danske model Udlicitering truer selvstyre Uskyldige kamphunde er ofre Ny kortlægning viser, at 4 ud af 10 – eller Jo flere opgaver en kommune udliciterer, for hundeloven godt en million – lønmodtagere i dag jo mindre magt har de lokale politikere, Regeringen er uvidende og dyrefjendsk, står uden for de overenskomstbærende viser ny forskningsundersøgelse. Mere mener Anne Marie Tiedemann, direktør fagforbund. Det truer den danske model, end hver fjerde kommunale opgave er i i Dyreværnet. Hun har som følge af den mener arbejdsmarkedsforsker Jesper dag sendt ud til private og dermed væk nye hundelov netop kørt Perle og otte an- Due. LO’s næstformand Lizette Risgaard fra borgernes demokratiske indflydelse. dre kamphundehvalpe på ’dødsgangen’. vil øge overenskomsternes kursværdi i Bekymrende omkostning ved udlicitering, Uetisk, mener hun. Det er ikke hundene, lønmodtagernes bevidsthed. siger forskere. der er noget galt med. Det er ejerne.

redaktør i E-mail i Jan Birkemose, [email protected] [email protected]

redaktionssekretær i Web i ugebrevet Gladis Johansson, [email protected] www.ugebreveta4.dk 9. årgang redaktør Michael Bræmer, [email protected] uge 40 – 2010 Redaktion i Iver Houmark Andersen, [email protected] Indlæg til kalender i Udgivet af i Michael Bræmer, [email protected] Sendes til [email protected] Landsorganisationen i Danmark Katrine Birkedal Christensen, [email protected] Islands Brygge 32D Allan Larsen, [email protected] Indlæg til debatten i Postboks 340 Gitte Redder, [email protected] Sendes til [email protected] 2300 København S benjamin rothenborg vibe, [email protected] eller til ugebrevets postadresse

Telefon i 35 24 60 00 abonnement/adm. Citater i Web i www.lo.dk Mariane Hvestendahl, [email protected] Tilladt med tydelig kildeangivelse.

Ansvarshavende redaktør i research i Produktion i Harald Børsting Steen fodstad Nilsson, [email protected] trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Anne marie boesen, [email protected] ISSN 1602-1630 Abonnement på a4 i www.tilmeldmig.dk/a4 eller pr. brev. design/layout i Marie Kløvedal Jespersgaard, [email protected] Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner, Forsideillustration i medmindre man er medlem af et LO-forbund. io helweg nr. 33 i 04. 10. – 10. 10. 2010 Ugebrevet i 03 Politik

Vælgerne: Løkke leder dårligt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gør det dårligt som partileder, vurderer hver tredje væl- ger. Danskerne giver også lave karakterer til de radikales Margrethe Vestager og konservative Lene Espersen. Det viser en undersøgelse af respekten for partilederne lige før Folketingets åbning.

LEDEREVNER Der er forskellige årsager til, at statsministerposten, Socialdemokra- statsministeren er i modvind, vurde- ternes formand Helle Thorning-Sch- tatsminister Lars Løkke Ras- rer valgforsker og lektor ved Aarhus midt klarer sig noget bedre i Ugebrevet mussen (V) sakker bagud i for- Universitet Rune Stubager. Han peger A4’s måling. 39 procent af alle vælgere Shold til sin udfordrer Helle på følgende forklaringer: mener, hun gør det godt som partileder, Thorning-Schmidt (S). I ny måling • Det går altid ud over en statsmini- mens 30 procent synes, hun gør det mener vælgerne, at Thorning-Schmidt ster, når det står skidt til med øko- skidt. Kigger man grundigere på tal- klarer sig bedre som partileder end nomien, og regeringen gennemfører lene, kan man se, at hun har betydeligt statsministeren, og måler man på de nedskæringer. større opbakning i ’rød blok’ end i ’blå to partilederes hjemmebaner, får Helle • Efter ni år ved magten kan regerin- blok’. 74 procent af vælgerne i rød blok Thorning-Schmidt markant større op- gen inklusive Lars Løkke Rasmus- mener, hun gør det godt, mens kun 12 bakning end Lars Løkke Rasmussen. sen virke lidt slidt, og som om de procent af vælgerne i blå blok bifalder Således viser målingen, der er fore- mangler nye bud på løsninger. hendes ledelse. taget blandt 1.045 vælgere af Analyse • Det bidrager også til at gøre Lars Valgforsker Johannes Andersen er Danmark for Ugebrevet A4, at kun 54 Løkke Rasmussen upopulær, at han overrasket over, at Helle Thorning- procent af de blå vælgere mener, at Lars i begyndelsen forsøgte at gøre sig Schmidt vinder så stor anerkendelse Løkke Rasmussen gør det godt som folkelig som ’Lille Lars fra Græ- blandt vælgerne generelt. partileder. Det tilsvarende tal for synet sted’. »Jeg troede ikke, at der stod så stor på Helle Thorning-Schmidt blandt rød »Forsøget på at gøre Løkke Rasmus- respekt om Thorning-Schmidt. Det ty- bloks vælgere er 74 procent. sen folkelig gav bagslag, da det under der på, at socialdemokraterne er meget Målt blandt alle vælgere, mener 33 klimatopmødet forrige år viste sig, loyale over for hende,« siger Johannes procent, at Løkke Rasmussen gør det at han havde meget svært ved at for- Andersen. > dårligt som partileder, mens færre – vandle sig til statsmanden ’Store Lars 28 procent – synes, han gør det godt. fra København’,« siger Rune Stubager. Forklaringen på statsministerens Det er dog værd at bemærke, at op- lave popularitet er ifølge valgforsker bakningen til partiformanden på hjem- og lektor ved Aalborg Universitet Jo- mebane blandt -vælgere er stor. hannes Andersen, at vælgerne ikke ser Her synes 69 procent af vælgerne, han Om undersøgelsen op til ham. gør det godt. Tager man hele den bor- »Løkke Rasmussen er forholdsvis gerlige blok – Venstre, de konservative, Undersøgelsen er gennemført af utydelig som statsminister. Han har Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – Analyse Danmark via internettet for Ugebrevet A4 i perioden 15. til ikke formuleret store visioner og har under ét, synes hver anden vælger, 54 20. september 2010. I undersø- kun forsøgt at profilere sig højt på ét procent, at Løkke Rasmussen gør det gelsen medvirker 1.045 danskere i alderen 18 til 70 år. Tallene er område: folkeskolen. Dertil kommer, godt som leder. Blandt vælgerne fra renset for statistiske skævheder at han stadig i nogen grad ses som centrum-venstre synes kun ni procent, med hensyn til alder, bopæl, køn en afløser på posten. Bundlinjen er, at at han er dygtig. og politisk tilhørsforhold. vælgerne ikke er imponeret af statsmi- De meget forskellige opfattelser I undersøgelsen stilles spørgsmå- nisteren,« siger Johannes Andersen. i blokkene hæfter valgforsker Rune let, hvem man vil foretrække som ny leder af de forskellige partier. Selv blandt borgerlige vælgere ser Stub­ager sig ved. Her har deltagerne i undersø- en del negativt på Løkke Rasmussens »Når det gælder Løkke Rasmussens gelsen fået tre eller to navne at lederevner. Blandt vælgerne i støtte- egenskaber, så er vælgerne ret opdelt vælge imellem eller mulighed for at svare ’en anden’. Navnene, som partiet Dansk Folkeparti synes 27 pro- efter, hvorvidt de ønsker ham som respondenterne har kunnet vælge cent, at Løkke Rasmussen gør det dår- statsminister eller ej,« siger Rune Stu- imellem, er udvalgt af Ugebrevet A4 efter samtaler med politiske ligt ved roret, mens det samme gælder bager. kommentatorer. 16 procent af de konservative vælgere. Løkke Rasmussens ærkerival til 04 i Ugebrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

Politik

Den socialdemokratiske partileder stalklar som Anders Fogh Rasmussens »Hvis Helle Thorning-Schmidt ikke kan dog på ingen måde tillade sig at skattestop. Selv ind i den socialdemo- får regeringsmagten efter næste valg, hvile på laurbærrene. kratiske inderkreds er der tvivl om det så er hun færdig som partileder. Der »I den kommende valgkamp bliver fornuftige i de 12 minutter,« siger Jo- vil opstå en stor opposition imod hen- det afgørende, at partilederne frem- hannes Andersen. de inden for partiets egne rækker.« står som ansvarlige og troværdige i Andre partiledere har ifølge Hans forhold til den økonomiske politik. Knald eller fald Engell også »numsen på slibestenen« Her har Socialdemokraterne et pro- Opbakning fra vælgerne bliver helt af- ved det kommende folketingsvalg. Val- blem med at få vælgerne til at spise gørende for S-lederens politiske frem- get bliver ifølge ham knald eller po- parolen om, at vi skal arbejde 12 mi- tid. Politisk kommentator, tidligere litisk fald for lederne hos Venstre, de nutter mere om dagen. Parolen kræver chefredaktør og eks-minister for de konservative og de radikale. en forklaring og står slet ikke så kry- konservative Hans Engell siger: Ifølge A4’s undersøgelse er forman- den for de konservative, Lene Esper- sen, suverænt den, der får de dårligste Vælgernes dom over partiledere anmærkninger hos vælgerne. 55 pro- cent mener, hun gør det dårligt som Hovedparten af vælgerne mener, at Villy Søvndal (SF) og Pia Kjærs- gaard (DF) gør det godt som partiledere. Lars Løkke Rasmussen (V), partileder, mens kun 10 procent synes, Margrethe Vestager (RV) og Lene Espersen (K) derimod gør det ifølge hun gør det godt. Målingen er endda vælgerne dårligt på deres poster. foretaget, før sagen om overbetalingen af de private sygehuse nærmest eks- ? Hvor godt eller dårligt synes du, personen gør det som leder af partiet? ploderede i hænderne på Lene Esper- sen i den forgangne uge. Valgforsker Andel af vælgerne Godt Dårligt Rune Stubager vurderer, at hun næppe i procent / meget godt / meget dårligt overlever som partileder, hvis de kon- villy Søvndal servative mister regeringsmagten ef- SF 70 8 ter næste valg. »Lene Espersen sidder i en rigtig skidt situation. Ikke nok med, at der pia Kjærsgaard har været to sager om ferie mod hende, Dansk Folkeparti 66 14 og der tilsyneladende dukker flere per- sonsager op. Hun og partiet har også johanne Schmidt-Nielsen svært ved at komme igennem med de- Enhedslisten 40 11 res ønsker om reformer af blandt an- det efterlønnen,« siger Rune Stubager. helle Thorning-Schmidt De radikales politiske leder Margre- Socialdemokraterne 39 30 the Vestager risikerer også at havne på

bageste række i partiet. I målingen for

A4 mener 28 procent af alle vælgere, Liberal Alliance 35 17 at hun gør det dårligt, mens 25 pro- cent mener, hun klarer det godt. Hos de radikale anerkender 7 ud af 10 dog Lars Løkke Rasmussen hendes evner som leder. Venstre 28 33 »Vestager har ikke jokket i spinaten og står ikke med ansvaret for større margrethe Vestager problemer. Men hun formår ikke at Det Radikale Venstre 25 28 trænge igennem i medierne. Og de ra-

dikale er meget langt væk fra magten Lene Espersen og derfor i mange vælgeres øjne uinte- De Konservative 10 55 ressante,« siger Rune Stubager.

Vagtskifte hos DF note i Partilederne rangeret efter, hvor mange der synes, at de gør det godt eller meget godt. Nogle politiske ledere sidder sikkert note i Den procentdel, som har svaret ’ved ikke’ eller ’hverken godt eller dårligt’, er ikke i sadlen. Det gælder ifølge Ugebrevet medtaget i grafikken. A4’s måling – og flere folk med indsigt Kilde i Analyse Danmark for Ugebrevet A4. i politik – Villy Søvndal (SF), Pia Kjærs- nr. 33 i 04. 10. – 10. 10. 2010 Ugebrevet i 05

gaard (DF) og Johanne Schmidt-Niel- Folkene i kulissen sen (EL). Eksempelvis synes 70 pro- cent af alle vælgere, at Villy Søvndal, Hvis formanden for Venstre, statsminister Lars Løkke Rasmussen, går som partileder, der tidligere havde øgenavnet ’den sto- Bundlinjen er, at væl- så mener 29 procent af Venstres vælgere, re søvngænger’, gør det godt som leder at han skal efterfølges af . gerne ikke er imponeret Kaster Helle Thorning-Schmidt håndklædet af SF. Selv blandt Venstres vælgere er i ringen, så foretrækker 38 procent af Social- 51 procent enige i det standpunkt. af statsministeren. demokraternes vælgere, at Mette Frederik- »Søvndal ser ud til at få et rigtigt sen skal overtage roret. Johannes Andersen godt folketingsvalg og kan på den bag- I lektor ved Aalborg Universitet grund fortsætte, selv om han ikke får ? Hvis personen ikke længere skulle stå i spidsen for partiet, hvem ville du da fore- regeringsmagt og en ministerpost. I trække som politisk leder af partiet? det tilfælde tror jeg, han vil lægge op til et blødt generationsskifte. Han bli- Egne vælgeres opbakning Andel ver trods alt 60 år i 2012,« siger Hans til mulige arvtagere i procent Engell. Socialdemokraterne Pia Kjærsgaards lederskab af Dansk har opbakning Nuværende politiske leder: Folkeparti bliver anerkendt på tværs fra seks procent. Helle Thorning-Schmidt af partiskel. Således mener for eksem- »Der er tradition i Venstre for, at 38 pel hele 53 procent af SF’s vælgere, at næstformanden overtager formands- Nick Hækkerup 9 hun gør det godt. Blandt alle vælgere posten. Det skete for eksempel for Morten Bødskov 7 er tallet 66 procent. både efter En anden 10 Ved ikke 36 »Pia Kjærsgaard ejer jo nærmest Uffe Ellemann-Jensen, og Lars Løkke Dansk Folkeparti og kan tåle rigtigt Rasmussen efter Anders Fogh Ras- De konservative meget, før hun behøver at gå af,« fast- mussen. Så Kristian Jensen står godt Nuværende politiske leder: Lene Espersen slår Hans Engell. i kampen om formandsposten. Men en 63-årige Pia Kjærsgaard luftede selv sikker tronfølger er han ikke,« vurde- 43 15 tanken om at træde tilbage i et inter- rer Rune Stubager. 10 view med Politiken 12. september. Her Hver anden – 52 procent – af Ven- En anden 15 udnævnte hun stres vælgere svarer i undersøgelsen Ved ikke 17 som sin kronprins. Det er der ifølge ’ved ikke’ på spørgsmålet om, hvem de A4’s måling også klar opbakning til i foretrækker som ny politisk leder af Venstre Nuværende politiske leder: baglandet. partiet. Det tyder på, at Kristian Jen- Lars Løkke Rasmussen Adspurgt om mulige efterfølgere sen trods nuværende politisk indsats Kristian Jensen 29 for Kjærsgaard peger 59 procent af og formåen i tv-programmet ’Vild med Carl Holst 9 Dansk Folkepartis vælgere på netop dans’ ikke har overbevist baglandet Troels Lund Poulsen 6 Thulesen Dahl. Den tredje i partiets om egne fortræffeligheder. En anden 4 trekløver-ledelse bliver Hos Socialdemokraterne henter Ved ikke 52 kun udpeget af 19 procent af partiets socialordfører og næstformand i fol- Socialistisk Folkeparti vælgere. Politisk redaktør ved Fyns ketingsgruppen, Mette Frederiksen, Nuværende politiske leder: Stiftstidende Troels Mylenberg siger: opbakning fra 38 procent af partiets Villy Søvndal »Jeg føler mig 95 procent sikker på, vælgere som eventuel afløser for Thor- 14 at Thulesen Dahl kommer til at afløse ning-Schmidt. Skatteordfører og næst- Thor Möger Pedersen 5 Kjærsgaard.« formand for partiet, Nick Hækkerup, Jesper Petersen 2 får støtte fra ni procent af partiets En anden 10 Kristian Jensen på spring vælgere som afløser. Ved ikke 69 Hos Venstres vælgere er der på nuvæ- 36 procent af S-vælgerne ved ikke, Dansk Folkeparti rende tidspunkt mest stemning for hvem de ønsker efter Helle Thorning- Nuværende politiske leder: næstformanden Kristian Jensen ved et Schmidt den dag, hun trækker sig til- Pia Kjærsgaard formandsskifte tager over efter Lars bage. Kristian Thulesen Dahl 59 Løkke Rasmussen. 29 procent af par- »Jeg vil anse det for mest sandsyn- Peter Skaarup 19 tiets vælgere peger på Kristian Jensen ligt, at efterfølgeren bliver Mette Fre- Martin Henriksen 2 En anden 1 som afløser. Den knap så kendte- for deriksen eller Nick Hækkerup. Men det Ved ikke 19 mand for Region Syddanmark, Carl er langt fra givet,« siger Hans Engell. Holst, får opbakning fra ni procent af Kilde i Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Venstres vælgere, mens skatteminister Af I Iver Houmark Andersen, [email protected] 06 i Ugebrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

Arbejdsmarked

Danmark topper konfliktliste

Det er en myte, at vi har et fredsommeligt arbejdsmarked i forhold til andre lande, viser ny rap- port, der sammenligner konfliktniveauet i de forskellige EU-lande. Danmark er på en suveræn før- steplads, når det gælder tabte arbejdsdage på grund af konflikter. Storkonflikten på det offentlige område i 2008 spiller en afgørende rolle, men selv om man ser bort fra 2008, er vi i den øverste halvdel af listen.

Strejke

et er en udbredt opfattelse, at den berømmede danske afta- Dlemodel skaber et fredsomme- ligt arbejdsmarked i forhold til andre lande. Men sådan er virkeligheden ikke, fremgår det af en ny rapport fra European Industrial Relations Obser- vatory, EIRO. Den EU-finansierede forsknings- enhed har opgjort antallet af tabte arbejdsdage på grund af konflikter på arbejdsmarkederne i 24 af EU’s medlemslande plus Norge fra 2005 til 2009. Her placerer Danmark sig på en suveræn førsteplads, når tabet af ar- bejdsdage udregnes i forhold til antal- let af beskæftigede. Danmark har gennemsnitligt i de fem år tabt 159 arbejdsdage per 1.000 beskæftigede på grund af strejker og lockout – 27 flere end Frankrig på an- denpladsen og 80 flere end Belgien på tredjepladsen. I den anden ende af listen ligger Estland og Østrig begge med et rundt nul, mens yderligere 10 lande – heriblandt vores nabolande Sverige og Tyskland – gennemsnitlig har tabt under 10 arbejdsdage årligt mark stadig i den øverste halvdel af været. Som forkser gør jeg, hvad jeg på grund af arbejdskonflikter. listen med 24 tabte arbejdsdage per kan, når jeg optræder i udlandet, for Går man ned i tallene for de en- 1.000 beskæftigede. Det rækker helt at punktere myten og fortælle, at så kelte år i perioden, ser man, at det er præcist til en delt 10. plads sammen fredeligt er det altså heller ikke her i storkonflikten i forbindelse med over- med Storbritannien. landet. Selv når vi renser for de store enskomstfornyelsen på det offentlige Professor og arbejdsmarkedsforsker lønkonflikter, der kommer med mel- område i 2008, der har båret Danmark på Aalborg Universitet Henning Jørgen- lemrum, ligger vi på et gennemsnitligt frem til førstepladsen. Vi er det år no- sen mener, at der er al mulig grund til at konfliktniveau,« siger han. teret for 702 tabte arbejdsdage per revidere omverdenens og vores eget bil- 1.000 beskæftigede – det største tal for lede af det danske arbejdsmarked. Konflikt stifter fred noget land i perioden. »Vi har lullet os ind i en myte om, Henning Jørgensen mener dog ikke, Men selv om man ser helt bort fra at vi har så roligt et arbejdsmarked, at omfanget af konflikter er noget at 2008 og kun ser på gennemsnittet for hvor der ikke forekommer konflikt. Det skamme eller bekymre sig over. Selv 2005, 2006, 2007 og 2009, ligger Dan- er løgn og latin, og det har det altid om der i Danmark er tradition for at nr. 33 i 04. 10. – 10. 10. 2010 Ugebrevet i 07

nå resultater på arbejdsmarkedet gen- nem forhandling, kan man ikke undgå Danmark topper strejkelisten konflikter på et velfungerende- ar En opgørelse, der dækker de fem år fra 2005 til 2009, har Danmark bejdsmarked som vores. Bevidstheden helt i top, når det gælder tabte arbejdsdage som følge af konflikter på om, at en konflikt lurer i baggrunden, arbejdsmarkedet: Gennemsnitlig 159 om året per 1.000 lønmodtagere. er det, der får parterne til at gøre sig Det er 2008 med den langvarige storkonflikt på det offentlige område, som har sendt Danmark til tops. Ser man bort fra dette år, ligger vi lunt umage ved forhandlingsbordet, påpe- i midten af feltet af EU-lande med i gennemsnit 24 tabte arbejdsdage ger han. årligt per 1.000 lønmodtagere. »I virkeligheden er der ikke noget så fredsstiftende som arbejdskonflikter, for Antal arbejdsdage tabt ved faglig konflikt per 1.000 lønmodtagere, parterne finder kun hinanden og slutter årligt gennemsnit 2005-2009 fred, fordi de ved, at konflikten er en reel Danmark risiko,« siger Henning Jørgensen. 159 132 Frankrig * Ulrik Andreasen, sektionsleder i 79 Belgien ** FOA Overenskomst, der som repræ- 73 Finland sentant for social- og sundhedsmed- 60 Spanien arbejderne var dybt involveret i den 39 Cypern store konflikt på det offentlige område 39 Irland i 2008, er enig. 35 Italien Gennemsnit af alle lande »Hvis den danske model skal virke, 31 25 Malta skal det også være sådan, at det ikke 24 Storbritannien altid ender i fred og fordragelighed. 20 Norge Modparten skal mindes om, at det fø- 17 Slovenien * rer til konflikt og ikke bare lidt små- 11 Portugal * surhed, hvis der ikke vises tilstrække- 8 Litauen ** lig imødekommenhed. Jeg mener, det 7 Polen Sverige var gavnligt, at vi i 2008 tog et åbent 6 Tyskland ** slagsmål og fik luften renset. Konflik- 6 6 Rumænien ** ter er med til at revitalisere den dan- 6 Ungarn ske model,« siger han. 6 Holland 4 Luxembourg * en del af spillereglerne 2 Slovakiet Så positiv er vurderingen af konflikter 1 Letland ** Estland ikke i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), 0 Østrig ** men også her er der en erkendelse af, 0 at man ikke altid kan forhandle sig til 050 100 150 200 enighed uden sværdslag. »Når vi har et arbejdsmarkedssy- * i gennemsnit 2005-2007 ** i gennemsnit 2005-2008 stem som det danske, så er konflikten Kilde i European Industrial Relations Observatory, EIRO. den yderste konsekvens af ikke at bli- ve enige ved overenskomstforhandlin- gerne. Det er en del af spillereglerne, komstmæssige og overenskomststri­ der man bare en leverandør et andet men det har vi heldigvis været forskå- dige konflikter. Men DA’s egne perio- sted,« siger Povl-Christian Jensen. net for i 12 år,« siger vicedirektør i DA diske opgørelser viser, at der er sket Professor og arbejdsmarkedsfor- Povl-Christian Jensen med henvisning et markant fald i antallet af overens- sker på Syddansk Universitet Steen til den seneste storkonflikt på det pri- komststridige strejker på det private Scheuer foretog tilbage i 2004 en ana- vate område, hvor DA organiserer sine danske arbejdsmarked i de senere år. lyse af arbejdskonflikterne i 15 vest- medlemmer. »Det er en meget glædelig udvikling, europæiske lande fra 1970 til og med Derimod mener Povl-Christian Jen- som nok skyldes dels en opstramning 2003. Han brugte allerede dengang sen, at overenskomststridige strejker, i konfliktløsningssystemet de seneste globaliseringen og frygten for tab af der bryder fredspligten i overens- 10 år. Dels en voksende bevidsthed arbejdspladser som en af de væsent- komstperioden, hører fortiden til og er blandt ansatte i virksomhederne om, ligste forklaringer på, at omfanget af fuldstændig ødelæggende for et velfun- at det kan føre til jobtab, hvis der ska- strejker generelt var faldet markant gerende arbejdsmarked. I opgørelsen bes usikkerhed om, hvorvidt en virk- på det tidspunkt. En udvikling, som fra EIRO skelnes ikke mellem overens- somhed kan levere til tiden. For så fin- ifølge de nye tal fra EIRO er fortsat. > 08 i Ugebrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

Arbejdsmarked

gørelse af arbejdskonflikter i perioden Det skyldes ifølge professor Hen- 2005-2009, er helt nede på 31 tabte ar- ning Jørgensen en anden kultur, hvor bejdsdage. man bruger strejker til at markere sig »Den globale konkurrence har æn- politisk, som man netop har set det Risikoen for at miste sit dret kalkulen fra lønmodtagernes side. i Frankrig i forbindelse med rege- job, hvis man strejker, er Risikoen for at miste sit job, hvis man ringens forsøg på at hæve pensions­ blevet væsentligt større, strejker, er blevet væsentligt større, alderen. fordi arbejdspladserne fordi arbejdspladserne hurtigere kan »Hvor vi herhjemme starter ved hurtigere kan flyttes ud, flyttes ud, og kunderne hurtigere kan forhandlingsbordet, når man vil opnå og kunderne hurtigere finde en ny leverandør,« mener Steen noget, går man i de latinske lande ud i Scheuer. gaderne med sang, musik og balloner. kan finde en ny leveran- Det fremgår af hans analyse, at den Man råber og skriger og kører nytårs- dør. forholdsvis store danske konfliktiver skyts af. I Belgien, hvor jeg har arbej-

Steen Scheuer ikke er af nyere dato. I de perioder, han det tidligere, startede alle strejker og i professor ved Syddansk Universitet dækkede, havde Danmark permanent konflikter uden for mit kontor fredag ligget i den øverste halvdel af konflikt- eftermiddag, og så var det umuligt at listen. arbejde i fire timer. Så synes jeg trods Er omfanget af strejker i europæisk alt, det er bedre at sætte sig til et for- I 1970’erne havde de 15 lande i sammenhæng faldet, så er mønstret handlingsbord, selv om man ikke altid gennemsnit 351 tabte arbejdsdage i forekomsten af strejker til gengæld bliver enige,« siger han. per 1.000 beskæftigede, mens tallet i uændret. Dengang som nu er det latin- 2000-2003 kun var 44. Gennemsnittet ske lande som Frankrig, Belgien, Spani- Af i Michael Bræmer, [email protected] for de 25 lande, der indgår i EIRO’s op- en og Italien, der topper konfliktlisten. illustration i rasmus juul

debat

Når ord og handling peger til opgradering af arbejdsstyrkens kom- utopisk at tro, at brugen af voksen- og hver sin vej petencer. efteruddannelsessystemet vil kunne øges Men hvad sker der så? Tryksværten i – som alle parter ellers er så enige om, I 50-året for AMU-systemets oprettelse VEU-rådets publikation er knap nok tør, at der er behov for. Så sent som på det udgav Undervisningsministeriet i maj før regeringen fremlægger en spareplan, seneste møde i Vækstforum påpegede 2010 publikationen ’Strategiske fokus- der fjerner hele grundlaget for den for- statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), områder’, der er udarbejdet af VEU-rådet stærkede kompetenceudvikling. at nogle af Danmarks store aktuelle ud- (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse). I finanslovforslaget for 2011 opereres fordringer er et uddannelsesniveau, der I publikationen kommer VEU-rådet med med en reduktion af bevillingsniveauet sakker bagefter de bedste lande, og en en række fremsynede anbefalinger til de på 500 millioner kroner – fra 1,5 til 1 produktivitet, der står i stampe. kommende års strategiske fokusområder milliard kroner. En så voldsom reduk- AMU-systemet har i 50 år været anerkendt inden for arbejdsmarkedsrettet kompe- tion vil i sagens natur få uoverskuelige verden over som et unikt og fleksibelt ud- tenceudvikling. konsekvenser for ufaglærte og faglærtes dannelsessystem. AMU har sin store del Et jobnært og omstillingsdygtigt ud- mulighed for efteruddannelse. Dertil af æren for, at de danske virksomheder dannelsessystem er en forudsætning kommer, at satserne for VEU-godtgørelse har kunnet markere sig internationalt med for, at Danmark kan positionere sig på (godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste) innovation, effektivitet og kvalitet. Derfor det globale marked, hvor innovation, nedsættes med hele 20 procent fra 2012. er det trist, at systemet i dets jubilæums- kvalitet, produktivitet og fleksibilitet er Det siger sig selv, at disse drastiske år skal sættes under så voldsomt pres, at de væsentligste konkurrenceparametre. ændringer vil nedsætte aktiviteten på man kan frygte for dets overlevelse. Hvis Denne indlysende kendsgerning er om- VEU-området dramatisk, og vi skønner en politikerne mener det alvorligt med læring drejningspunktet for VEU-rådets anbe- reduktion på 200.000 deltagere. for livet, giver det ingen mening, at ord og falinger, ligesom den er baggrunden for, Det er utopi at tro, at virksomheder, der handlinger peger hver sin vej. Så må der at regeringen og forligspartierne siden er presset af finanskrise og generel øget sættes handling bag ordene! 2006 har vist vilje til at opprioritere vok- konkurrence, vil kunne sende medar- bejdere på uddannelse i lige så stor ud- Søren Elsberg sen- og efteruddannelsesområdet ved at i Formand for VEU-centerrådet – på vegne af VEU-center tilføre AMU-systemet ekstra ressourcer strækning som i dag. Det er endnu mere Aalborg/Himmerland. nr. 33 i 04. 10. – 10. 10. 2010 Ugebrevet i 09 update kalender

FÆNGSELSBEJTENTE FRIKENDT SAGSBEHANDLER FLYGTEDE TIRSDAG 5. OKTOBER FRA ØKSEMAND Fem fængselsfunktionærer er frifundet for Traditionen tro åbner Folketinget denne grov vold ved Københavns byret. Tiltalen lød En 58-årig mand fra Mou gik tirsdag amok første tirsdag i oktober. Man kan følge åb- på, at de i Politigårdens Fængsel i Køben- med en økse, mens han havde besøg af en ningsdebatten på www.ft.dk eller deltage havn skulle have brugt overdrevet magt- kvindelig sagsbehandler fra kommunen, i en af de demonstrationer, der markerer anvendelse over for en udenlandsk indsat. skriver nordjyske.dk. Sagsbehandleren dagen. Afgørelsen er en stor lettelse for de fem flygtede i panik ud af huset med manden i tiltalte, fortæller fællestillidsrepræsentant i hælene. Da han ikke kunne få fat i hende, LO Odense afholder – som del af kam- Københavns Fængsler David Jensen. begyndte han i stedet at smadre hendes bil. pagnen ’Tag Danmark alvorligt’ – demon- Politiet fik hurtigt fat i manden, der nu er stration på Flakhaven i Odense klokken REGERINGEN GÅR SOLO blevet varetægtsfængslet i fire uger. 16.30-19. 00 OM FOLKESKOLEN Lufthavnsansat MISTEDE Unge ta’r ansvar afholder klokken 16 demonstrationer på Rådhuspladsen i Det totale sammenbrud i det nationale BEGGE BEN partnerskab om nye mål for den danske København, Munke Mose i Odense, Råd- hustorvet i Sønderborg, Lille Torv i Århus folkeskole er en realitet. Danmarks Lærer- Sort uheld og et øjebliks mangel på koncen- og Gammel Torv i Aalborg. Se mere på forening er ikke længere en del af forhand- tration kostede i sidste uge en såkaldt wing- www.ungetaransvar.dk lingerne. »Jeg må desværre konstatere, at vi walker i Kastrup Lufthavn begge ben. Den ikke kan få lærernes fagforening til at dele 58-årige mand indgik i et bugseringsteam på Enhedslisten på Østerbro afholder vores mål om den danske folkeskole,« sagde fire og var i færd med at give signal til team- debatmøde om østeuropæiske hjemløse Lars Løkke Rasmussen efter et krisemøde lederen, da det store Airbus 340-fly skulle i København. Alle er velkomne på Café på Marienborg. »Jeg vil gerne være med til styres ind i en hangar. Her stod han med ryg- Merci på Østerbro fra 19.30-22 at sætte ambitiøse mål, men det skal også gen til, da han blev ramt af flyets hovedhjul. have genklang ude i virkeligheden,« lød modsvaret fra lærernes formand, Anders Bondo Christensen. 826 SYGEHUSJOB NEDLÆGGES ONSDAG 6. OKTOBER

MASSER AF FUSK HOS VOGNMÆND Hospitalerne i Region Hovedstaden skal LO sætter gang i frokostdebatten på www. skære 826 årsværk væk som følge af bud- tagdanmarkalvorligt.dk. Hver onsdag får Flere vognmænd i Nordsjælland kan vente getforliget for 2011. Det svarer til knap tre man et emne via sms, som man kan disku- sig en kulegravning af deres skatteforhold, procent af samtlige stillinger. tere med kollegerne i kantinen og sende efter Skat, Høje-Taastrup Kommune og Politi svaret tilbage til LO. tirsdag var på besøg. 182 personer blev der ARBEJDSLØSEs BØRN UD AF SFO’ER talt med under aktionen, og af dem skal 29 undersøges for sort arbejde, 30 fik sociale På landets fritidshjem oplever man nu en TORSDAG 7. OKTOBER ydelser fra det offentlige trods deres job, og stigende tendens til, at forældre med ondt 57 selvstændige får kontrolleret deres regi- i økonomien melder deres børn ud, skriver Københavnske fagforeninger inviterer streringsforhold yderligere, fordi en række pædagogernes fagblad Børn & Unge. En til åbent tillidsrepræsentantmøde på af dem fik løn, uden at der var indeholdt række SFO-ledere på tværs af landet svarer Københavns Rådhusplads fra klokken 16- A-skat. I alt kan 64 procent se frem til at få således, at det kan mærkes, når der er fyrin- 17.30. Parolen lyder ’Nej til udlicitering og undersøgt deres skattesager nærmere. ger i lokalområdet. privatisering’, og alle er velkomne.

ugens citat

Den konservative formand, Lene Espersen, får masser af kritik – både når hun holder ferie, og når hun arbejder. Senest, fordi hun nu åbent erkender, at hun i 2009 som daværende økonomi- og erhvervsmini- ster med vilje svarede udenom på SF’eren Jonas Dahls spørgsmål om, hvor nogle beregninger om privat- hospitalernes overbetalinger stammede fra. Den taktik er ikke noget problem, mener Lene Espersen.

Når man er nede i Folketingssalen, må en minister sådan set vælge at svare, som man vil.

Lene Espersen (K) i partiformand ifølge Jyllands-Posten 10 i Ugebrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

Fagbevægelse

En million danskere truer den danske model

Godt en million danske lønmodtagere læner sig i dag op ad halvanden million medlemmer af en fagforening, der tegner overenskomster. Ny kortlægning viser, at 4 ud af 10 lønmodtagere står uden for de overenskomstbærende fagforbund. Især yngre, ufaglærte og kortuddannede privatan- satte dropper fagforeningen. Truslen mod den danske model er alvorlig, understreger ekspert.

MODELBEREGNINGER »Med den her undersøgelse håber Jesper Due mener, at genopretnings- jeg, at alvoren virkelig går op for ar- pakken kan være det benspænd for de ldrigldrig førfør harhar såså mange danskere bejdsmarkedets parter. Den danske fagligt forankrede a-kasser, der sætter valgt et arbejdsliv uden medlem- model bygger på tilslutning fra kerne- ekstra fart i trafikken ud af de tradi- A skab af en a-kasse og en fagfor­ tropperne, som er alle dem, der både tionelle fagforeninger og a-kasser. ening, der forhandler overenskomster er medlemmer af en fagforening og en om løn, barsel og pension. I dag er halv- a-kasse. Men dobbeltmedlemmerne Kursværdien skal op anden million lønmodtagere gennem de- bliver færre og færre, og det udfordrer LO’s næstformand Lizette Risgaard res faglige medlemskab med til at sikre i den grad vores måde at regulere ar- medgiver, at medlemstilbagegangen i vilkårene på arbejdsmarkedet. Men en bejdsmarkedet på«, siger Jesper Due, de klassiske fagforeninger udfordrer million er uorganiserede eller medlem- som dog ikke vil sætte tal på, hvor den danske aftalemodel. mer af ’gule’ fagforeninger, som ikke smertegrænsen går for den danske »En del danske lønmodtagere har ikke forhandler kollektive overenskomster.­ models overlevelse. opdaget værdien af overenskomsterne, Udviklingen truer den danske mo- »Men det er især LO-fagbevægelsen, og hvor meget de betyder for økono- del, konkluderer en omfattende ana- der er ramt, og 3F og HK står over for de mien og velfærden i deres egen hverdag. lyse udarbejdet for LO af Forsknings- allerstørste udfordringer,« siger han. Derfor er vores store opgave lige nu at center for Arbejdsmarkeds- og Organi- VK-regeringens genopretningspak- få kursværdien på overenskomsterne sationsstudier (FAOS) ved Københavns ke, hvor dagpengeperioden halveres til at stige i folks bevidsthed. Hvis mu- Universitet. fra fire til to år, og det fulde fradrag reren og hotelreceptionisten ved, at de Professor Jesper Due er en af de tre for fagligt kontingent fjernes, risikerer blandt andet har krav på ferie med løn, forskere, der har været med til at ud- at skubbe yderligere til udviklingen, pensionsopsparing og ret til barsel med arbejde analysen, og han fastslår, at fremgår det af FAOS-rapporten. Og løn på grund af overenskomsterne, vil flere danske lønmodtagere end nogen- sinde »lukrerer« på de overenskomster, som de traditionelle fagforeninger for- De ’gule’ er blå handler sig frem til. Lønmodtagere, der helt dropper fagforeningen eller er medlemmer Det er især unge mænd i den private af de gule fagforeninger, stemmer oftere til højre end til venstre for servicesektor, som udfordrer den dan- midten. Således stemte 6 ud af 10 ’gule’ fagforeningsmedlemmer på ske aftalemodel. De såkaldte ’gratister’ et borgerligt parti ved seneste folketingsvalg, og kun godt hver femte stemte på rød blok. Samme tendens ses blandt de uorganiserede på vender ryggen til de traditionelle fagfor- arbejdsmarkedet. Dermed er det især de politiske holdninger, der skil- eninger, ligesom de heller ikke betaler ler ’outsiderne’ fra de organiserede, viser de nye tal. til a-kassen. I dag er kun godt halvdelen ? Hvilket parti stemte ud på ved det seneste valg? af arbejdsstyrken – helt præcist 54 pro- cent – både medlemmer af en overens- I procent LO- ’Gule’ uorganiserede komstbærende fagforening og a-kasse medlemmer medlemmer på samme tid, fremgår det af analysen. Rød blok 55 22 29 Jesper Due vurderer også, at antal- Blå blok 32 60 59 let af ’gratister’ vil vokse i de kom- Ved ikke / vil ikke svare 13 18 12 mende år, fordi der er vækst i netop note i Rød blok er S, SF, Enhedslisten og de radikale. Blå blok er Venstre, konservative, de brancher på det private arbejds- Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Kristendemokraterne er lagt ind under Ved ikke, og tæller blandt ’gule medlemmer’ 5,6 procent af medlemmerne. marked, hvor andelen af organiserede Kilde i LO-Dokumentation 1/2010 og TR-undersøgelsens medarbejdersurvey 2010. skrumper mest. nr. 33 i 04. 10. – 10. 10. 2010 Ugebrevet i 11

Den danske model bliver tyndere ikke medlemmer

Næsten 4 ud af 10 lønmodtagere er i dag ikke medlem af en overenskomstbærende, faglig organisation, viser De grupper, der i stigende grad ny kortlægning af den faglige organisering. Stadig flere lønmodtagere vælger helt at droppe fagforeningen, vælger at stå uden for fagfor- og lægger man dertil de mange medlemmer af ’gule’ og alternative fagforeninger, der ikke tegner overens- ening eller bliver medlem af en komster, når man op på godt en million lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. ’gul’, har flere typiske kendetegn: • De er unge. • Har anden etnisk baggrund. Tal i tusinder 1995 2000 2005 2009 2010 2010 i procent • Har ingen eller kort uddan- nelse. Fagforeningsmedlemmer eksklusiv ’gule’ 1.809 1.802 1.799 1.655 1.631 60,9 • Har lave indkomster. • Er mænd. Ikke medlemmer inklusive ’gule’ 738 812 841 1.012 1.045 39,1 • Arbejder især i private ser- viceerhverv. Lønmodtagere og ledige i arbejdsstyrken 2.547 2.614 2.640 2.667 2.676 100,0 • Er typisk ansat inden for handel, hotel og restauration, note i Fagforeningsmedlemmer er alle medlemmer af LO, FTF, AC, LH og ideologisk alternative forbund. finansiering, transport, post Kilde i LO-Dokumentation 1/2010, »Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model«, udarbejdet for og tele samt bygge og anlæg. LO af FAOS, Københavns Universitet. • Stemmer til højre for midten.

Kilde i LO-Dokumentation 1/2010, FAOS og AE-Rådet de også værdsætte overenskomsterne af en overenskomstbærende fag- side og LO-medlemmer på den anden. 6 langt mere,« siger hun. lig organisation. I tal svarer det til ud af 10 blandt både uorganiserede og Ifølge Lizette Risgaard taber ikke 1.045.000 lønmodtagere. For 10 år ’gule’ stemmer på blå blok. Det samme bare lønmodtagerne, men hele sam- siden gjaldt det 800.000 – eller 3 ud gælder halvt så mange medlemmer af fundet på, at færre er medlemmer. af 10 lønmodtagere. de traditionelle fagforeninger. »Vores arbejdsmarked kendetegnes • Stadigt flere lønmodtagere vælger Hvis fagbevægelsen vil vende udvik- ved tryghed, fleksibilitet og høj effek- slet ikke at være organiseret, hver- lingen, mener arbejdsmarkedsforskeren, tivitet. Alt sammen hviler på en robust ken i en traditionel eller en ’gul’ at tillidsrepræsentanterne, klubberne dansk model, hvor arbejdsmarkedets fagforening. Hver tredje lønmodta- og de lokale foreninger skal styrkes. parter forhandler sig frem til aftaler. ger er i dag uorganiseret, mens det i »Fagbevægelsen skal styrke det Hvis der ikke er opbakning til den mo- 1995 kun var godt hver fjerde. yderste led. Det har overrasket mig, at del, fra både arbejdsgivere og lønmod- • I 2008 var knap tre ud af fire løn- nogle fagforbund valfarter til England tagere risikerer begge parter gradvist modtagere forsikret mod ledighed. for at få aha-oplevelser og studere den at miste indflydelse og velerhvervede • 3 ud af 10 lønmodtagere på det pri- såkaldte organiseringsmodel. Det kan rettigheder, og det ville da være dumt vate arbejdsmarked er i dag ikke tyde på, at der er en generation i fag- at medvirke til at svække sig selv,« siger dækket af en overenskomst. bevægelsen, der har glemt kulturen og hun og giver dermed et vink til lønmod- erkendelsen af, at man skal bevise sin tagerne om, at de også selv har et med- Det yderste led værdi ude på de enkelte arbejdsplad- ansvar for fremtiden og ikke bare kan På baggrund af data fra Arbejderbe- ser,« siger Jesper Due. overlade det til fagbevægelsens top. vægelsens Erhvervsråd kan FAOS teg- Den kritik er forfejlet, mener LO’s »Men regeringen har også med sine ne et portræt af de lønmodtagere, der næstformand Lizette Risgaard: vedvarende angreb på a-kasser og fag- fravælger de overenskomstbærende »Vi har aldrig været i tvivl om, at foreninger været med til at give den fagforeninger. Jesper Due konstaterer, vores tillidsrepræsentanter er det vig- danske model et ordentligt gok i nøden. at de særligt tilhører visse grupper: tigste led, og vi forsøger hele tiden at Det er tåbeligt og samfundsøkonomisk »Det er især folk uden eller med rin- styrke dem. Tillidsrepræsentanterne noget af det dummeste, fordi hele pro- ge uddannelse, folk med anden etnisk er rygraden i den danske model, fordi duktiviteten og beskæftigelsen vil kom- baggrund end dansk og folk med lave de forhandler lokalt og får hverdagen me til at lide, hvis det ikke længere er indkomster, der ikke er medlemmer af på en arbejdsplads til at fungere. Det arbejdsmarkedets parter, der forhand- de klassiske fagforeninger. Der er flere paradoksale er, at tillidsrepræsentan- ler,« fastslår Lizette Risgaard. af dem inden for serviceerhvervene på terne jo også hjælper de kolleger, der Af FAOS-analysen »Udviklingen i det private arbejdsmarked, og det er ikke er medlemmer af et LO-forbund. den faglige organisering, årsager og en branche præget af vækst. Derfor vil Når lokummet brænder, beviser vores konsekvenser for den danske model« outsiderne sandsynligvis også blive tillidsrepræsentanter over for de an- fremgår det, at der i dag er godt en mil- flere i fremtiden,« siger Jesper Due. dre, at der er mange gode grunde til at lion ’gratister’ på arbejdsmarkedet. Endelig viser analysen markante være medlem hos os.« • Næsten 4 ud af 10 lønmodtagere – politiske forskelle mellem uorganise- 39 procent – er i dag ikke medlem rede og gule lønmodtagere på den ene af i Gitte Redder, [email protected] 12 i Ugebrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

Beskæftigelse

Ledige fortjener bedre

De ledige trækkes igennem den ene form for aktivering efter den anden, uden at jobkonsulenterne ved ret meget om, hvad der virker og ikke virker. Faktisk er der uhyggeligt lidt viden om aktivering. Det mener udviklingschef i aktiveringsbranchen Leif Tøfting Kongsgaard, som ærgrer sig over, at de ledige ikke får den bedst mulige håndsrækning.

INTERVIEW »Det er en helt tåbelig påstand, at løntilskud virker bedre end for eksempel gruppeforløb, hvor ledige lærer at iden 1990’erne er der blevet postet den ene milliard skrive ansøgninger. Det svarer til at sige, at det sidste trin kroner efter den anden i at aktivere arbejdsløse. Alene på en trappe er vigtigere end det første,« siger Leif Tøfting Si 2009 blev der brugt 6,5 milliarder kroner på at holde Kongsgaard og uddyber: ledige i gang på kurser, i virksomhedspraktik og meget an- »Man gør den fejl i sammenligningen af løntilskud kon- det. Alligevel ved man i aktiveringsbranchen og i jobcen- tra gruppeforløb, at man ikke tager højde for, hvor længe trene skræmmende lidt om, hvad der faktuelt virker og ikke de arbejdsløse har gået ledige, og hvordan deres kvalifika- virker i indsatsen over for de ledige. Hverken de ledige eller tioner er. Der er kæmpe forskel på at aktivere en ufaglært samfundet får nok ud af alle de mange penge og gode kræf- hjemløs, der har gået på gaden i årevis, og så en nyuddan- ter, der bruges. net akademiker, der bare mangler lidt joberfaring.« Sådan ser virkeligheden ud for dem, der arbejder med at få arbejdsløse videre i deres liv. I hvert fald, hvis man Mere forskning, tak spørger antropolog og udviklingschef i Væksthuset Leif Generelt mener udviklingschefen, at der i høj grad mang- Tøfting Kongsgaard. I seks år har han fulgt aktiveringen af ler forskning og opsamling af viden på tværs af projekter ledige på tætteste hold i Væksthuset på Amager. Her kom- inden for aktivering. Alt for meget i branchen foregår efter mer mennesker, der ud over længere tids ledighed slås med hjemmestrikkede metoder. andre problemer eksempelvis psykisk sygdom, misbrug el- - Vil det sige, at selv om vi har haft en såkaldt aktiv ar- ler alvorlige fysiske skader. Med andre ord arbejdsløse, der bejdsmarkedspolitik siden 1990’erne, så bliver der postet har brug for en ekstra indsats for at komme bare i nærhe- milliarder af kroner ud i aktivering, uden at vi ved, om vi den af fast arbejde. får nok for pengene? I Væksthuset har man gode erfaringer med at kombi- »Ja. Der er lavet hundredvis af konsulentrapporter om nere samtaler på tomandshånd med de ledige og forløb enkeltstående projekter. Men der er ikke lavet nogen form i virksomheder. Men det er langt mere Væksthusets egen for systematiseret opsamling eller fælles standarder for, opskrift på succes end noget, som bunder i videnskabelig hvordan man måler på effekter, og hvad der er vigtigst for viden. Og det ærgrer udviklingschefen. Han mener, at hele at få ledige ind på arbejdsmarkedet.« aktiverings-området er gennemsyret af manglende viden - Vil det sige, at I her i Væksthuset famler i blinde, når I om, hvilke metoder der virker bedst. skal finde ud af, hvordan I får en borger i job? Eksempelvis ryster han på hovedet, når politikere og em- »Nej, vi har selv opsamlet en masse erfaringer og meto- bedsmænd gang på gang postulerer, at det bedste, man kan der, som, vi ved, virker. Men når jeg står og skal vælge mine gøre for at få ledige i job, er at sende dem ud i praktik eller i redskaber, så er der ikke noget sted, hvor jeg kan få viden arbejde med et løntilskud i virksomheder. om, hvad der virker bedst. Skal jeg begynde med behand- ling eller et praktikforløb? Fungerer en individuel samtale eller et møde med en hel gruppe bedst? Jeg har ikke andet end mavefornemmelser og egne erfaringer at bygge på.« Jobkonsulenterne står ifølge Leif Tøfting Kongsgaard i samme situation, som lærerne i mange år stod i. I hver- dagen i klasselokalet måtte lærerne ty til egne erfaringer og uddannelse, når de skulle finde ud af, hvordan de bedst Det er en helt tåbelig kunne lære eleverne noget. påstand, at løntilskud »Efterhånden er der kommet meget forskning i pæda- virker bedre end for gogiske metoder, som lærerne kan trække på. På den bag- eksempel gruppeforløb. grund er der de seneste år kommet stigende kritik af, at nr. 33 i 04. 10. – 10. 10. 2010 Ugebrevet i 13

Leif Tøfting Kongsgaard

39 år.

Antropolog.

Udviklingschef hos Væksthuset på Amager. Væksthuset er en erhvervsdrivende fond, som siden 1992 har lavet aktiveringsforløb for kontanthjælpsmodtagere med flere problemer end ledighed – eksempelvis psykisk sygdom eller stofmisbrug.

De ledige fortjener, at de får den bedst mulige håndsrækning. Den får de ikke i dag.

lærerne tager den metode, som de selv har det bedst med, Væksthuset er en såkaldt erhvervsdrivende fond og har og ikke nødvendigvis den metode, som man er relativt sik- dermed mulighed for at bruge noget af sit overskud på al- ker på virker bedst for eleverne. Den samme kritik kan man mene formål. På den baggrund har virksomheden de sene- ikke rette mod jobkonsulenterne, for de har ingen videns- ste to år medfinansieret et projekt, der handler om, hvad bank at trække på.« man kan opstille af delmål for svage ledige på vejen mod For at skaffe ordentlig indsigt i aktivering mener Leif et job, og hvordan man kan opgøre, om målene nås. Projek- Tøfting Kongsgaard, at der blandt andet skal afsættes flere tets konklusioner præsenteres på en konference i Nyborg penge til forskning på feltet. Han kunne også godt tænke 4. oktober. sig, at forskellige institutioner som Det Nationale Forsk- »Så vidt jeg ved, er projektet om effektmål det første af ningscenter for Velfærd (SFI) og Anvendt Kommunal Forsk- sin slags i Danmark. Alene det forhold siger noget om, hvor ning (AKF) går sammen om at oprette en central database, uhyre meget forskning og udviklingsarbejde, der mangler hvor baggrundsoplysninger om ledige kombineret med ak- på feltet,« siger Leif Tøfting Kongsgaard. tiveringsindsatser og resultater blev samlet. Hvis forskere får adgang til den slags data, kan de langt mere håndfast Afkrydsningshelvede analysere sig frem til, hvad der virker for hvem. Væksthuset lever som andre private aktører af, at kommu- »De ledige fortjener, at de får den bedst mulige hånds- nen henviser ledige til dem i håb om, at de kan hjælpe den rækning. Den får de ikke i dag, og det har vi pligt til at gøre ledige ud på arbejdsmarkedet. Selv om den store stigning noget ved!« i ledigheden siden 2008 har givet mange private aktører > 14 i Ugebrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

Beskæftigelse

langt flere ’kunder’ i butikken, så er det ikke blevet lettere at være i branchen. Kommunerne er nemlig begyndt at stil- le langt mere håndfaste krav til dokumentation af, hvad de private virksomheder foretager sig med de ledige, og hvad de ledige selv gør og ikke gør. »Vi er i dag i den situation, at du som ledig er udsat for langt mere kontrol, end du er som ansat i en virksomhed. Hvis du for eksempel bliver syg under aktivering, så skal du ikke bare melde det til aktiveringsstedet, men også til jobcentret. Og hvis du møder et kvarter senere, end du skal, bliver det registeret i modsætning til i mange virksomhe- der, hvor ansatte har mulighed for at flekse lidt.« Private aktører som Væksthuset skal holde høje med ar- bejdsløses fremmøde og fravær og kunne dokumentere det næsten ned på minuttet. »Et af de største problemer i branchen er de rigide regler om fremmødekontrol. De betyder for eksempel, at mange aktører vælger at stille krav om, at de ledige skal møde op på et jobsøgningskursus, hvor de SKAL komme og gå på bestemte tidspunkter. Alt sammen for at aktøren kan kon- Forklaringen på den omsiggribende kontrol skyldes en trollere dem.« form for kædereaktion gennem hele systemet, mener Leif »Det sker på trods af, at det i nogle tilfælde ville give Tøfting Kongsgaard. langt mere mening at sende ledige ud at banke på hos »I Beskæftigelsesministeriet siger man: ’Vi er nødt til at håndværksmestre eller til samtaler hos eksempelvis et al- have styr på kommunerne’. I kommunerne siger man så: koholambulatorium.« ’Vi er nødt til at have styr på sagsbehandlerne.’ Sagsbe- De voksende krav om fremmødekontrol og dokumenta- handlerne siger så: ’Vi er nødt til at have styr på de private tion kalder Leif Tøfting Kongsgaard for et »afkrydsnings- aktører’. Og vi bliver så nødt til i sidste ende at holde styr helvede« og siger: på borgerne.« »Den største erhvervsrisiko som jobkonsulent er, at man Hvis det stod til udviklingschefen, skulle man give aktø- får en museskade, fordi man bliver tvunget til at sidde rerne i branchen længere snor i forhold til valg af metode, mange timer foran computeren frem for foran borgerne.« men fastholde måling af aktørernes resultater. Det mest ærgerlige ved bureaukratiet er dog ifølge ud- »Ikke et ondt ord om konsulentfirmaet Deloitte, som er viklingschefen, at det går ud over borgerne. hyret af Beskæftigelsesministeriet til at holde øje med de »Nogle borgere får oplevelsen af, at de kun skal gøre no- private aktører. Men tænk, hvis man droppede noget af get for systemets skyld, og det motiverer dem selvfølgelig Deloittes kontrolarbejde, så vi kunne bruge kræfterne på ikke.« borgerne i stedet.« Det er ikke alene bureaukratiet, som presser de private aktører. De slunkne kommunekasser giver også hårdere vil- kår at arbejde under. »Der er kommet langt mere fokus på, at vi får flyttet så mange som muligt over i arbejde. Derudover er der skåret kraftigt ned på længden af de aktiveringsforløb, som kom- munerne bevilger. Hvor der tidligere blev givet penge til forløb på syv til ni måneder, så får vi typisk nu kun til for- løb på 13 uger eller helt ned til fire uger.« Når man har at gøre med en velfungerende, ledig aka- Den største erhvervs- demiker, kan man sagtens skabe et meningsfyldt forløb på risiko som jobkonsulent fire uger, mener Leif Tøfting Kongsgaard: er, at man får en muse- »Men når vi for eksempel får en borger ind ad døren, skade, fordi man bliver som ikke har været i arbejde i 12 år, så er det lige før, jeg tvunget til at sidde synes, at fire uger er værre end ingenting. Vi kan måske lige mange timer foran com- nå at tænde en gnist, og så skal de ud ad døren igen.« puteren frem for foran borgerne. Af I Iver Houmark Andersen, [email protected] Foto I Ricky John Molloy nr. 33 i 04. 10. – 10. 10. 2010 Ugebrevet i 15 Politik

Borgerlige politikere boykotter åbenhed

Hvert femte folketingsmedlem ønsker ikke at lade sig registrere i Folketingets såkaldte hvervregi- ster. Især politikere fra Venstre, konservative og Liberal Alliance dropper af principielle grunde at lade deres økonomiske interesser registrere. Ekspert vurderer, at registeret er udtryk for hykleri, fordi politikerne vil bilde vælgerne ind, at man har en åbenhed, som man alligevel ikke har.

Registrering »Hvervregistret har meget begræn- streger ifølge Tim Knudsen, at et flertal set værdi, sådan som det fungerer i i Folketinget ikke for alvor ønsker, at vert tredje folketingsmedlem dag. Her i landet blæser man meget tit de folkevalgtes økonomiske interesser til højre for midten fortier, med mel i munden, når man taler om kommer frem i lyset. Hhvad de har af økonomiske åbenhed. Politikerne foregiver at være »Det her register er institutionali- interesser og hverv ved siden af det åbne, uden at man i virkeligheden er seret hykleri. Man vil bilde folk ind, at politiske arbejde i Folketinget. Helt det,« siger Tim Knudsen. man har en åbenhed, som man allige- præcist har 36 folketingsmedlemmer, Udover at registret er frivilligt, bli- vel ikke har,« fastslår han. hvilket svarer til hvert femte af alle ver folketingsmedlemmernes oplysnin- folketingsmedlemmer, sagt nej tak til ger hverken gennemgået, kontrolleret Snagen i privatlivet at være med i Folketingets såkaldte eller godkendt, ligesom der ingen sank- Ugebrevet A4’s kortlægning af hverv­ hvervregister på trods af, at Folke- tioner er, hvis et folketingsmedlem op- registret viser, at der er markante tingets øverste myndighed, Præsidiet, giver forkerte oplysninger. Det under- forskelle på de forskellige partiers > anbefaler, at de lader sig registrere. Fremtrædende folketingsmedlemmer Hvervregister med store huller for Venstre som politisk ordfører , Britta Schall-Holberg, Kim Flere end hvert tredje folketingsmedlem til højre for midten ønsker Andersen og samt den ikke at oplyse, hvilke økonomiske interesser og hverv de har ud over folketingsarbejdet. konservative politiske ordfører Henri- ette Kjær og det konservative medlem I procent af Folketingets præsidium Helge Adam Hele Folketinget Møller ønsker ikke at lade sig registrere. Det viser Ugebrevet A4´s kortlæg- ning af Folketingets hvervregister. 20 Ønsker ikke at registrere Formålet med registret er at skabe 22 Har intet at registrere 58 Har registreret hverv større åbenhed for såvel offentlighed som pressen om de enkelte politikeres Blå blok økonomiske interesser ved siden af folketingsarbejdet. Folketingets ud- valg for forretningsordenen anbefaler, 36 Ønsker ikke at registrere at medlemmerne registrerer oplysnin- 19 Har intet at registrere ger om blandt andet bestyrelsesposter, 45 Har registreret hverv gaver, rejser og aktier. Rød blok Men registreringen er fuldstændig frivillig, og oplysningerne findes ikke som et samlet, tilgængeligt register på 2 Ønsker ikke at registrere Folketingets hjemmeside. Det får pro- 25 Har intet at registrere fessor på Institut for Statskundskab på 73 Har registreret hverv

Københavns Universitet Tim Knudsen note i De to, der ikke ønker at lade sig registrere i rød blok, er de to oversøiske medlemmer til at fastslå, at hvervregistret hverken Lars-Emil Johansen og Sofia Rossen, IA. bidrager til større åbenhed eller tro- Kilde i Ugebrevet A4, kortlægning af 179 folketingsmedlemmers registrering i det særlige hvervregister, gennemført 14.-22. september 2010. værdighed omkring politikerne. 16 i Ugebrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

Politik

holdninger til åbenhed omkring deres tilsendt fra Folketingets administrati- des opfattelse skal stå til ansvar hos private interesser. on. Dertil kommer at flere ministre ikke deres vælgere og ikke i et register. Hos Socialdemokraterne, SF, En- ønsker at lade sig registrere i Folketin- Står det til det konservative med- hedslisten og de radikale har alle med- gets hvervregister, selv om de som mi- lem af Folketingets præsidium Helge lemmer valgt at lade sig registrere. nistre skal opgive interesser til et obli- Adam Møller, kan man lige så godt Enten har de svaret, at de ingen hverv gatorisk register i statsministeriet. nedlægge registret. og økonomiske interesser har ud over Men hovedparten af de folketings- »Hvervregistret er overflødigt bu- folketingsarbejdet, eller de har angi- medlemmer som ikke ønsker at lade reaukrati. Lad os bare kalde det bu- vet, hvilke bestyrelsesposter, lønnede sig registrere, og som Ugebrevet A4 reaukrati for bureaukratiets skyld. Jeg hverv med mere de har. har talt med, oplyser, at de gør det af har aldrig nogensinde mødt nogen, der Lige modsat ser det ud hos rege- principielle grunde. Blandt andet Ven- har efterspurgt det, og derfor kan man ringspartierne Venstre og konserva- stres Marion Pedersen, der ikke vil lige så godt nedlægge det,« siger Helge tive, hvor 18 Venstre-medlemmer og lade sig registrere, med mindre det er Adam Møller og påpeger, at registret ni konservative ikke ønsker at angive tvungent. ikke tjener noget formål i en tid, hvor deres hverv og økonomiske interesser. »Jeg har ikke noget at skjule, men alle taler om regelforenkling. Heller ikke Liberal Alliances tre mener, at det er et privat spørgsmål »Vi har for mange regler og for medlemmer af Folketinget ønsker at mellem min mand, mig, vores revisor og mange systemer. Jeg kan ikke se, at angive deres økonomiske interesser. skattevæsenet,« siger Marion Pedersen. man skal bruge hvervregistret til no- I Dansk Folkeparti har to folke- Også den konservative politiske get,« siger han. tingsmedlemmer ikke ønsket offent- ordfører Henriette Kjær påpeger, at Men det er den radikale gruppe- lighed omkring deres hverv, og blandt hun af principielle grunde ikke ønsker formand Margrethe Vestager lodret løsgængerne og oversøiske medlem- at stå i hvervregistret. uenig i: mer har fire politikere takket nej. »Jeg synes simpelthen, der er for »Det er nødvendigt, at der er åben- En rundringning til de folketings- meget snagen i politikernes privatliv, hed omkring folketingsmedlemmer- medlemmer, der ikke ønsker at lade og jeg mener ikke, at det har nogen re- nes hverv og interesser. Jeg er meget sig registrere, viser, at en håndfuld af levans. Man kan få fordrejet tingene, og overrasket over, at så mange politike- dem angiveligt ikke kendte til hvervre- det kan gøre mere skade end gavn, at vi re ikke ønsker at stå i hvervregisteret. gistrets eksistens eller har glemt at ud- skal oplyse alt muligt,« siger Henriette Jeg levede egentlig i den illusion, at fylde de formularer, som de årligt får Kjær og tilføjer, at politikere ifølge hen- det gjorde de aller, allerfleste folke-

Om hvervregisteret Stor forskel på åbenhed

• Folketingsmedlemmerne kan vælge at lade deres økonomiske Det er især medlemmer af Venstre og konservative, der ikke ønsker at interesser og hverv registrere i et særligt register, kaldet hvervre- lade sig registrere i det frivillige hvervregister. Ingen af Liberal Allian- gisteret. ces tre medlemmer har ønsket at lade sig registrere.

• Formålet er at skabe større åbenhed over for offentligheden om de enkelte folketingsmedlemmers hverv og økonomiske interesser Antal medlemmer i Folketinget ved siden af folketingsarbejdet. Ønsker ikke hAr intet at hAr • Registreringen er frivillig. at registrere registrere registreret • Folketingets udvalg for forretningsorden anbefaler at lade sig registrere. Et medlem, der vælger at lade sine hverv og økonomiske Socialdemokraterne 0 11 34 interesser registrere, skal acceptere regelsættet i sin helhed. SF 0 6 17 Enhedslisten 0 2 2 • Registeret indeholder oplysninger om bestyrelsesposter, gaver, Radikale 0 2 7 rejser, selvstændig virksomhed, selskabsinteresser osv. Oplysnin- gerne omfatter ikke beløbsstørrelser. Venstre 18 10 19 Konservative 9 0 8 • Hvervregisteret er ikke tilgængeligt for offentligheden i sin helhed, Liberal Alliance 3 0 0 og der føres ikke kontrol med, at medlemmerne opdaterer deres oplysninger samt afgiver korrekte oplysninger. Dansk Folkeparti 2 6 16 Uden for partierne * 4 2 1 • Folketingets udvalg for forretningsorden vedtog reglerne om frivil- lig registrering af medlemmernes hverv og økonomiske interesser i * i Løsgængere, Kristendemokraterne, medlemmer fra Færøerne og Grønland. 1994. Reglerne er revideret i 2001 og 2005. note i Flere ministre figurerer i hvervregisteret som ’ønsker ikke at lade sig registrere’, men • Siden 2005 har det været obligatorisk for ministre at registrere optræder på Statsministeriets hjemmeside med hverv og interesser, som det er obligatorisk for ministre. deres personlige økonomiske interesser. Kilde i Ugebrevet A4, kortlægning af 179 folketingsmedlemmers registrering i det særlige Kilde i Folketingets administration. hvervregister, gennemført 14.-22. september 2010. nr. 33 i 04. 10. – 10. 10. 2010 Ugebrevet i 17

De registrerer ikke:

Dansk Folkeparti: Colette L. Brix, Jørn Dorhmann Det Konservative Folkeparti: , , Vivi Kier, Henriette Kjær, Helge Adam Møller, , Jørgen S. Lundgaard, Helle Sjelle, justitsminister Lars Barfoed Liberal Alliance: Simon Emil Ammitz- bøll, Villum Christensen, Anders Samuelsen Venstre: Kim Andersen, , Peter Christensen, Eva Kjer Hansen, Britta Schall Holberg, , Jens Kirk, Flemming Damgaard Larsen, , Marion Pedersen, Mads Rørvig, Jens Vibjerg, , Peter Madsen,udviklingsminister Søren Pind, statsminister Lars Løkke Rasmussen, integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, miljøminister Karen El- lemann Løsgængere, Kristendemokraterne, Grønland og Færøerne: Pia Christmas-Møller, Lars-Emil Johansen, , Sofia Rossen. tingsmedlemmer,« siger Margrethe af andre end dem selv. De har vedtaget »Det giver en underlig skævhed, når Vestager. en ret skrap antiterrorlovgivning med nogle fortæller åbent, hvad de har af Den samme forestilling havde So- betydelig overvågning af borgernes gø- interesser, og andre ikke gør. Det bur- cialdemokraternes politiske ordfører ren og laden, og det kan da godt synes de være obligatorisk, ligesom der er . inkonsekvent i forhold til deres mod- behov for en modernisering af tilgæn- »Det ville klæde alle folketingsmed- stand mod at ville lade sig registrere,« gelighed,« siger . lemmer at lægge åbent frem, hvad de siger han. Den konservative Henriette Kjær har af hverv og interesser ved siden vil under ingen omstændigheder med- af det politiske arbejde på Christians- Kvart åbenhedsordning virke til at gøre det obligatorisk efter borg,« siger han og henviser til, at der I vores nordiske nabolande har Riks- svensk og norsk forbillede. på gruppemøder i hans parti bliver dagen i Sverige samt Stortinget i Nor- »Det vil være et overgreb, hvis man talt varmt for at lade sig registrere. ge inden for det seneste par år gjort gør det obligatorisk at skulle oplyse I netop den socialdemokratiske par- det obligatorisk, at folkevalgte par- hverv og økonomiske interesser, og jeg tileder Helle Thorning-Schmidts skat- lamentarikere skal lade deres hverv synes ikke, at politikere skal behand- tesag har Venstres politiske ordfører og økonomiske interesser registrere. les ret meget anderledes end andre Peter Christensen krævet, at hun læg- Også i Europa-Parlamentet er politi- mennesker, hvor man heller ikke har ger alle dokumenter frem i det åbne. kere forpligtet til at oplyse økonomi- aktindsigt i deres interesser,« siger Og i det lys kalder Henrik Sass Lar- ske interesser. Henriette Kjær og henviser til, at der sen det bemærkelsesværdigt, at Peter Ifølge professor Tim Knudsen hal- er kontant afregning ved et folketings- Christensen ikke selv ønsker at lægge ter Danmark bagefter en række andre valg, hvis man ikke lever op til vælger- ting åbent frem i hvervregistret. lande. nes tillid. »Det er altid sjovt at spørge folk om »Vi er ikke så langt fremme med gen- Selv om Margrethe Vestager er ry- de står på mål for deres egne princip- nemsigtighed herhjemme, og det gæl- stet over, at så mange borgerlige folke- per. På baggrund af Peter Christensens der både med hensyn til hvervregister, tingsmedlemmer boykotter registret, angreb på Helle Thorning-Schmidt oplysning om partistøtte og at etablere er hun ikke umiddelbart tilhænger af ville det være klædeligt, hvis han selv et lobbyismeregister. I virkeligheden at gøre det obligatorisk: lægger alt åbent frem i hvervregistret, er der en stor tilbageholdenhed i Dan- »Jeg synes ikke, at det skal være sådan som flertallet i Folketinget gør. mark med hensyn til åbenhed, og så tvunget at registrere alt. Men hvis det Jeg er spændt på at høre mandens kommer der sådan nogle kvarte eller pludselig viser sig, at folk har nogle eget svar på, hvorfor han ikke ønsker halve åbenhedsordninger, som hverv­ interesser, som de ikke har gjort rede at oplyse sine økonomiske interesser,« registret er udtryk for,« siger han. for, og som påvirker deres handlinger, siger Henrik Sass Larsen. Ifølge professoren ville registret få ville det få mig til at overveje at gøre Ugebrevet A4 har forgæves forsøgt en mere seriøs karakter, hvis det var det obligatorisk,« siger den radikale at få en kommentar fra Venstres poli- obligatorisk og tilgængeligt. gruppeformand. tiske ordfører Peter Christensen. Men »Forskellen mellem et frivilligt og Det har ikke været muligt for Uge- trods adskillige henvendelser over fle- obligatorisk hvervregister er stor, og brevet A4 at få en kommentar fra Folke- re dage er det ikke lykkedes. det er da bestemt en diskussion værd, tingets formand (V) til, At netop de borgerlige folketings- om man skal gøre hvervregistret obli- at så mange folketingsmedlemmer står medlemmer ikke lader deres hverv re- gatorisk og mere tilgængeligt for of- uden for hvervregistret. Men via sin gistrere, kommer ikke bag på profes- fentligheden,« siger Tim Knudsen. pressetjeneste udtaler Thor Pedersen: sor Tim Knudsen: Hos Socialdemokraterne mener både »Ordningen er frivillig. Det er ved- »Borgerlig-liberale er principielt politisk ordfører Henrik Sass Larsen og taget i Folketinget, og den beslutning mere betænkelige ved indblanding i partiets medlem af Folketingets præsi- tager jeg til efterretning.« folks private forhold. Men med den dium Mogens Lykketoft, at registret spidse tilføjelse, at det ikke altid slår ikke fungerer godt nok, som det admi- Af i Gitte Redder, [email protected] igennem, når det gælder overvågning nistreres i dag. Research i Anne Marie Boesen, [email protected] 18 i Ugebrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

POLITIK

Lokalpolitikere udliciterer deres egen magt

En helt ny undersøgelse viser, at jo flere opgaver kommunen sender videre til private leverandø- rer, jo mere af deres egen magt sender de samtidig ud af huset. Muligheden for at øve indflydelse på borgernes hverdag begrænses, og det er et problem, siger flere forskere.

LOKALT LAMMET »Når lokale kommunalpolitikere ud- private leverandører, og omfanget vil liciterer en opgave, så udliciterer de stige støt fremover. r du træt af, at din bedstemor også en del af deres egen magt. Dermed I den seneste økonomiaftale med får biksemad til aftensmad syv forringes borgernes mulighed for at på- kommunerne lægger regeringen op til, Edage i træk? Eller synes du, virke deres egen hverdag gennem det at kommunerne skal udbyde 31,5 pro- rengøringen på dine børns skole er for lokale demokrati,« siger Morten Balle cent af deres opgaver i 2015. Det sva- ringe? I så fald vil du sikkert overveje Hansen. rer til, at kommunerne sender opgaver at klage til de lokale politikere. Men i Traditionelt er fordelen ved udli- for i alt 11-15 milliarder kroner mere i rigtig mange kommuner vil din klage citering blevet målt på, om borgerne udbud hvert år. Vel at mærke oven i de ingenting nytte, for politikerne har mi- får bedre og billigere løsninger sam- opgaver for cirka 57 milliarder kroner, stet magten til at sikre bedre mad eller menlignet med udgift og kvalitet, når som allerede i dag sendes i udbud iføl- ordentlig rengøring – i hvert fald, hvis kommunen selv løfter opgaven. Men ge forskningsinstitutionen Anvendt leveringen af rengøring og mad er ud- nu viser den nye forskningsundersø- Kommunalforskning – AKF. liciteret. Det viser en ny undersøgelse gelse altså, at der også er andre om- Morten Balle Hansens undersøgel- foretaget af Morten Balle Hansen, lek- kostninger at tage i betragtning, når se er blandt de første, der sætter fokus tor ved institut for statskundskab på alt fra gadefejning til ældreomsorg på konsekvenserne af udlicitering og Syddansk Universitet. udliciteres. lokaldemokrati. Men resultatet væk- Når kommunale politikere indgår »Konsekvensen af udlicitering kan ker genklang blandt andre forskere, kontrakter med private leverandører, meget vel være, at man kan få effekti- der beskæftiger sig med udlicitering fraskriver selv samme politikere sig vitet og somme tider også øget indfly- og udbudspolitik. muligheden for at gribe ind og ændre delse for den enkelte bruger, der kan Carsten Greve, professor på Han- i den service, der leveres til borgere. vælge mellem flere forskellige tilbud. delshøjskolen i København CBS, vur- Det er altså typisk fire år ad gangen Men udlicitering koster også noget derer således også, at mulighederne – fra kontrakten skrives under, til den på den konto, der handler om at øve for at påvirke servicen løbende er skal genforhandles – at politikerne er indflydelse i lokaldemokratiet,« siger mindsket for de lokale politikere, når lammede og må tilsidesætte borgernes Morten Balle Hansen. de udliciterer. klager, krav eller ønsker. Resultaterne hviler på en spørgeske- »Kommunalbestyrelsens muligheder maundersøgelse blandt 896 kommunale begrænses i forhold til at påvirke dag- chefer. De har vurderet graden af ind- ligdagen. Det betyder, at når en opgave flydelse hos forskellige aktører i kom- som for eksempel at levere mad til det munerne. Det har Morten Balle Hansen lokale plejehjem først er udliciteret, så Ulempen er, at man sammenholdt med data om kommunal kan kommunalpolitikerne ikke bruge taber fleksibilitet, og udliciteringsgrad. Resultatet viste, at i hvert bestyrelsesmøde på at debattere, lokalpolitikerne får kommuner med høj grad af udlicitering hvordan suppen smager på plejehjem- mindre mulighed for svarede markant flere kommunalchefer, met,« siger Carsten Greve, der tilføjer: at der var et tab af indflydelse for lokal- »Det er der jo også fordele ved. Når at gå ind og ændre på politikerne, sammenlignet med kommu- kommunalbestyrelsen har formuleret aftalerne, og det er et ner med en lav grad af udlicitering. et serviceniveau og udbudt opgaven, potentielt demokratisk så skal de ikke bruge kræfter på at problem. Flere opgaver skal i udbud blande sig i enkeltsagerne.« I dag sender kommuner i gennemsnit Kommunalpolitikerne må derimod Ole Helby Petersen i Forskningsassistent på AKF mere end hver fjerde opgave ud til vente med at blande sig, til kontrakten nr. 33 i 04. 10. – 10. 10. 2010 Ugebrevet i 19

skal genforhandles – eller betale eks- Netop den dobbelthed i udliciterin- kratiet, så kan han se visse problemer. tra til leverandøren. gen kan Henrik Kolind, kommunaldi- »Jeg anerkender, at hvis man har »Hvis man har behov for at ændre rektør i Roskilde Kommune, godt nikke udliciteret hele sin virksomhed i nogle undervejs, så er kontrakten enten ikke genkendende til. kontrakter med nogle private virksom- skrevet godt nok fra start af, eller også »På den ene side er det jo uomtvi- heder, og en kommune så skal ind at må man forhandle med leverandøren steligt, at i det øjeblik, du udliciterer skære voldsomt i sit driftsbudget, så om at få ændret kontrakten. Typisk vil en opgave og har fastlagt nogle servi- får vi selvfølgelig et problem.« det koste penge at bede om justeringer ceniveauer og kvalitetsniveauer i en af kontrakten, efter den er indgået, og kontrakt, så har du mistet instruk- Selvstyre står for fald så kan det i sidste ende blive dyrere at tionsbeføjelsen i forhold til medar- Samlet set mener forskerne, at debat- udlicitere opgaven,« forklarer Carsten bejderne, fordi de nu er overgået til ten om udlicitering har været over- Greve fra CBS. en privat leverandør. Så der taber du skygget af hensynet til effektivitet selvfølgelig noget magt.« og økonomi. Omkostningerne for lo- Effektivitet eller fleksibilitet »På den anden side synes jeg også, kaldemokratiet har fået mindre fo- Da målet med udlicitering er ofte at det er en myte, at hvis du udliciterer, kus. Og det er et problem, fordi flere opnå billigere løsninger, vil mange po- så mister du magten. Hvis du eksem- andre tendenser i tiden medvirker til litikere acceptere, at de mister fleksi- pelvis tager diskussionen omkring æl- at svække det lokale selvstyre, siger biliteten. Når man udliciterer, indgår dreområdet – før vi fik servicepakker Morten Balle Hansen fra SDU. der nemlig en afvejning af fordele og og alt det der – da var det jo sådan, at »Det ene er statens øgede styring af ulemper, forklarer Ole Helby Petersen, danske kommuner stort set ikke vid- kommunen, for eksempel via mere de- forskningsassistent hos AKF, der har ste, hvad serviceniveauet var inden for tailstyring fra regering og folketing. undersøgt kommunale udliciteringer. ældreomsorgen. Så det, at der er kom- Den anden ting er, at der er kommet »Fordelen ved udlicitering kan være, met private ind på serviceområdet, så store kommuner, at borgerne føler, at det bliver meget tydeligt for borger- har gjort, at man i virkeligheden kører de ikke kan øve indflydelse. Den tredje ne, hvad der leveres, og hvad det ko- sine kommunale organisationer efter ting er, at når man laver udliciteringer, ster. Udlicitering tvinger kommunen virksomhedsprincipper,« siger Hen- så fjerner man en del af den magt, der til at gøre det mere synligt, om pen- rik Kolind fra Roskilde Kommune, der er knyttet til beslutningsdelen,« forkla- gene i kommunen er brugt fornuftigt. sender godt 28 procent af sine opgaver rer Morten Balle Hansen og tilføjer: Ulempen er, at man taber fleksibilitet, i udbud, og dermed er den 12. mest ud- »Det er alt sammen med til at rykke og lokalpolitikerne får mindre mulig- liciterende kommune i landet. beslutningerne længere væk fra borger- hed for at gå ind og ændre på aftaler- Selv om Henrik Kolind ikke synes, ne. Vi skal passe på, hvad det er, der er ne, og det er et potentielt demokratisk man skal overdramatisere konsekven- ved at ske, og tænke os om i forhold til, problem,« siger Ole Helby Petersen. serne ved udlicitering for lokaldemo- hvordan vi vil styre vores samfund.« > 20 i Ugebrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

POLITIK

Spørger man fagbevægelsen, er der mellem kommuner og private leveran- det syv-otte valgperioder ud i fremti- også bekymring for udviklingen. Win- dører, der kan lamme politikernes mu- den. Dermed er det både vores børn og nie Axelsen er formand for HK/Kom- lighed for at øve indflydelse op til 30 børnebørn, der skal betale prisen for munal i Hovedstaden, og hun holder år af gangen. den aftale, der er indgået nu,« siger Ole – sammen med en række andre fagfor- Mens udlicitering typisk er relativt Helby Petersen. eninger – et åbent tillidsrepræsentant- afgrænsede, fireårige kontrakter, ind- Han understreger, at en kommune møde på Rådhuspladsen i København gås offentlig-private partnerskaber kan komme i frygtelige problemer, hvis på torsdag. Dagsordenen er et ønske (OPP) ofte om store, komplicerede op- man, eksempelvis på Langeland om 10 om mindre udlicitering. gaver, der strækker sig over op til 30 år, ikke har brug for skolen længere og »Det kommunale selvstyre står for år – som for eksempel partnerskabsaf- derfor er nødt til at lukke den. fald. Hvis ikke der sker noget nu, så talen om anlæg og drift af én af Dan- »Så står borgerne med en forplig- frygter jeg for det kommunale selv- marks største skoler, som Langeland telse til at betale for driften af en luk- styre. Det her er meget slemt og alvor- Kommune har indgået. Sådanne afta- ket skole til den private leverandør i ligt,« siger Winnie Axelsen. ler ville man ikke benytte i Roskilde yderligere 20 år, eller opsige kontrak- Hun tager blandt andet afsæt i be- Kommune. Kommunaldirektør Henrik ten, hvilket er dyrt for komunen. Det er skæftigelsesområdet, hvor flere pri- Kolind forklarer: et potentielt demokratisk problem, der vate udbydere er blevet beskyldt for »Hvis der er noget, jeg er modstan- kræver, at man fremover sikrer en mu- at levere en dårlig indsats over for de der af, så er det sådan nogle OPP- lighed i kontrakterne for, at politikerne ledige. projekter, hvor man eksempelvis får kan justere løbende,« siger Ole Helby »Man har udliciteret store dele af bygget en skole med et aftalt beløb 30 Petersen fra AKF. beskæftigelsesindsatsen, men det viser år frem i tiden og dermed simpelthen Men også i forbindelse med udli- sig nu, at det er dybt problematisk. Det fastlåser en kommunes økonomi.« citeringer med kortere tidshorisont er bare rigtig svært at ændre på, for Ole Helby Petersen fra AKF har net- kan der være behov for justeringer. Og politikerne har bundet midlerne i kon- op undersøgt kommunernes brug af det er en mulighed, som blandt andre trakter med de private, som de ikke har partnerskabsaftaler. Han er helt enig Furesø Kommune har sikret sig. Når råderet over. Jeg er rystet over, hvor lidt i, at brugen af private leverandører ældrechef Annelia Jensen indgår kon- råderum der er for politikerne i kom- begrænser politikernes mulighed for takter med private om at levere mad munerne,« siger Winnie Axelsen. at styre og omprioritere de offentlige til kommunens ældre, sikrer hun sig opgaver. nemlig, at der én gang årligt skal fore- Indflydelse deponeret i 30 år »De demokratiske problemer for- tages en evaluering, hvor kommunen Kigger man i krystalkuglen, er der in- stærkes, når kommunerne vælger part- får mulighed for at revidere kvalitets- gen tegn på, at omfanget af udlicite- nerskabsaftaler, der løber over 30 år i standarderne i kontrakten. ring vil falde. Og følger kommunerne stedet for udliciteringskontrakter, der Af i Katrine Birkedal Christensen, [email protected] regeringens anbefalinger, vil der også løber over fire år. Hvis det er 30 år, Af i Benjamin Rothenborg Vibe, [email protected] komme flere såkaldte partnerskaber hvor man ikke kan justere noget, så er illustration i gitte skov

NETNYT

JOBKURSER UDEN EFFEKT FLEST MÆND I NYHEDER 140.000 UNGE UDENFOR UDSATTE BØRN OG UNGE www.lo.dk www.whomakesthenews.org www.nordea.dk www.sfi.dk

Halvdelen af de arbejdsløse, 69 procent af kilderne i danske Gruppen af inaktive unge er Hver syvende dansker under 20 som deltager i vejledningskur- medier er mænd. Det samme steget voldsomt og er nu tre år har det svært på så mange ser på jobcentret, mener ikke, gælder 72 procent af de poli- gange så stor som i 2007. Næ- områder, at Det Nationale Cen- de får noget ud af det, og to ud tiske kilder, 72 procent af eks- sten hver sjette unge mellem ter for Velfærd – SFI betegner af tre vurderer, at de højst har perterne og endelig præsen- 18-29 år er således hverken dem som udsatte. De fleste fået undervisning en tredjedel teres eller skrives 76 procent i arbejde eller i gang med en helt små børn har det godt af tiden. Endelig har færre end af alle nyheder i dansk presse uddannelse, og blandt hjemme- på næsten alle områder, men hver 10. fået arbejde bagefter. af mænd. Det er første gang, boende unge er det så mange i teenagealderen bliver livet LO, som står bag undersøgel- Danmark er med i undersøgel- som hver fjerde. Samtidig har problematisk for mange. Børn sen, kalder aktiveringsindsat- sen ’Who Makes the News’, som hele ungegruppen oplevet et og unge, som ikke lever i ker- sen for skræmmende dårlig og er gennemført i 108 lande. Hele indkomstfald på otte procent nefamilier, og børn med anden fremlægger en række forslag til rapporten er på engelsk, men siden 2007. Det viser en under- baggrund end dansk er blandt forbedringer. de danske resultater på dansk. søgelse fra Nordea om unges de særligt udsatte grupper. beskæftigelse og indkomst. nr. 33 i 04. 10. – 10. 10. 2010 Ugebrevet i 21 Udland

EU svigter Østeuropas borgerretsforkæmpere

Tæsk til homoseksuelle i Litauen og bevæbnede bander på romajagt i Slovakiet. De fleste er enige om, at det ser skidt ud med borgerrettighederne i EU’s medlemslande i øst godt fem år efter ud- videlsen. Alligevel står netop borgergrupper fra østlandene sidst i køen, når EU uddeler penge. De fleste penge går i stedet til de gamle medlemslande, og en tredjedel ender direkte hos et voksende antal organisationer i Bruxelles.

Pengejagt over 1.100 tænketanke og græsrodsor- vi kan jo heller ikke leve med svindel ganisationer i perioden 2003 til 2007. af nogen art.« fte står EU klar med løftede pe- Ifølge professoren bag undersøgel- Men Nilda Bullain køber ikke for- gefingre, når medlemslande i sen Christine Mahoney har EU svært klaringen om, at administrationen gi- OØsteuropa har problemer med ved at leve op til egne mål om at ind- ver mindre svindel. rettighederne for homoseksuelle, ro- drage borgergrupper fra østlandene: »Problemet er, at EU udelukkende maer eller andre minoritetsgrupper. »De ældste og rigeste medlemmer kigger på, at papirerne formelt er i or- Det er en af grundene til, at EU støt- modtager det største antal bevillinger den. Så vi ser i praksis, at organisatio- ter organisationer og foreninger, der og de største beløb. EU-kommissionen ner kan lære papirarbejdet at kende og arbejder for, at EU-borgere frit skal foretrækker europæiske paraplyorga- derefter i realiteten har fri bane til at kunne ytre sig, praktisere deres reli- nisationer, der har tendens til at ar- svindle.« gion og seksualitet. bejde mest i Vesteuropa.« Men organisationerne i EU’s øst- Baghjul til Litauen lande står efter fem års medlemskab Papirer kvæler østansøgere Tallene fra EU-kommissionen slår fast, fortsat bagerst i køen, når den største Nilda Bullain er direktør i det Euro- at det ikke står lige skidt til med støt- pulje på mere end 100 millioner kro- pæiske Center for Foreningsret i Un- ten til alle nye medlemslande. I Ungarn ner årligt uddeles fra EU-kommissio- garn og ikke i tvivl om, hvorfor de øst- henter organisationer således flere mil- nens kontor for medborgerskab. Bare europæiske organisationer sjældent lioner kroner årligt, mens lande som 14 procent af midlerne gik i 2010 til får fingre i EU-millionerne. Litauen og Rumænien nærmest ingen medlemslandene i Østeuropa. Det vi- »Der er lange ansøgningsprocedurer, penge ser. Medlem af Europa-Parla- ser nye tal, som Ugebrevet A4 har ana- og det kræver en enorm indsats at ind- mentet Britta Thomsen (S) ser det som lyseret. Tallene stemmer overens med sende rapporter til EU. På den ene side udtryk for forskellige foreningskultu- resultatet af en større undersøgelse, har EU strenge krav til dokumentation rer i Østeuropa. fra forskere ved Syracuse Universitet af støtten med masser af papirarbejde, »Når østlande mangler foreningsliv, i USA. Her har man kortlagt EU’s ud- men på den anden side afviser EU at er EU’s vigtigste rolle at sætte skub i delinger af godt 1,1 milliard kroner til støtte de udgifter, som al administra- dette ved at fostre partnerskaber på tionen fører med sig,« siger hun. tværs af landegrænser. Så når danske Nilda Bullain har taget konsekven- og spanske fagforeninger går sammen Om undersøgelsen sen af bureaukratiet og går i dag uden om at støtte litauiske fagforeninger i

Undersøgelsen fra Syracuse om EU-støtten. kampen imod vold mod kvinder, er de Universitet omfatter godt 1.100 Kritikken af administrationen ken- jo med til at give de litauiske foreninger organisationer, netværk og der Venstres medlem af Europa-Parla- et kæmpe løft. Det kan gøre dem i stand tænketanke, der modtog støtte direkte fra EU-kommissionen i mentet Anne E. Jensen ganske godt fra til at stå på egne ben i fremtiden.« årene 2003 til 2007. Sammenlagt budgetudvalget. Professor ved Københavns Univer- er der tale om uddelinger for 1,1 milliarder kroner på tværs af en »Den langvarige administration og sitet Marlene Wind mener ikke, at den række forskellige EU-direktorater. de sene udbetalinger er et problem. skæve fordeling er EU’s ansvar. Ugebrevet A4 har desuden ind- Det gør jo ikke livet nemmere for de or- »EU kræver i stort set alle forhold, hentet oplysninger for perioden 2007 til 2010 fra EU-kommissio- ganisationer, der i forvejen er fattige. at deres millioner spredes mellem nens Kontor for Medborgerskab, Så de seneste år har vi faktisk erkendt, landene, og undersøgelsen fortæller der i 2010 uddelte cirka 90 mil- lioner kroner. at administrationen måske er lidt for os da heller intet om, hvorfor de nye stram. Men det er en svær balance, for medlemslande ikke får mere. Er det, > 22 i Ugebrevet 04. 10. – 10. 10. 2010 i nr. 33

Udland

Om støtten De gamle lande får mest

EU-kommissionen støtter både Organisationer med hovedsæde i EU’s ’hjemland’ Belgien har størst held med at få del i EU’s støttekroner. organisationer, der arbejder på Hver tredje euro i 2010 er gået i deres lommer. Godt halvdelen er tilfaldet de øvrige ’gamle’ lande, mens tværs af EU og i de enkelte med- resten gik til de 12 nye lande. lemslande. Støtten kan både gå til aktiviteter, men kan i flere Fordelingen af EU-kommissionens støtte til organisationer i medlemslandene. tilfælde også gå til løn og husleje. De typiske organisationer arbej- I procent 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 der med borgerrettigheder, miljø, faglige forhold, europæisering, handicap, unge, sport og regio- De nye medlemslande 6,0* 6,1 8,4 9,3 17,3 18,5 19,8 13,5 nale forhold. Belgien 28,6 25,7 27,3 27,1 33,5 25,7 24,5 32,8 De gamle EU-lande ** 65,4 68,2 64,3 63,6 49,2 55,9 55,7 53,8

* i I 2003 havde 10 lande status af kandidatlande, og dermed kunne organisationer fra disse lande modtage støtte. De 10 lande blev i 2004 officielt medlemmer af EU. Bulgarien og Rumænien blev medlemmer i 2007.

** i Belgien undtaget.

note i Angivelsen af medlemsland viser ikke, hvorvidt organisationen arbejder med europæiske eller nationale forhold. Således oplyser EU- kommissionen at hovedparten af organisationerne med hovedsæde i Belgien arbejder på europæisk plan.

Kilde i Syracuse University, USA, på baggrund af tal fra EU-kommissionen (2003 til 2006) samt EU-kommissionens kontor for Medborger- skab (2007 til 2010). fordi EU afviser dem, eller simpelthen, at netop disse midler er vigtige for sker i disse organisationer, der jo rent fordi de ikke søger,« spørger hun. Østeuropas græsrødder. faktisk får penge for at udføre aktivi- Hun tror ikke, at de østeuropæiske »Her i Ungarn har flere borgerrettig- teter på tværs af Europa. Jeg har selv borgergrupper bliver snydt i uddelin- hedsgrupper stor gavn af disse midler, set flere eksempler på, at dyre kontorer gerne. I stedet fremhæver hun, at det fordi de kommer direkte fra EU. Alle og lønninger i Bruxelles kommer i før- tager tid for de nye medlemmer at lære øvrige EU-midler styres nemlig af ste række. Vi ser også tit, at ledelsen at søge om pengene. den ungarske regering, der ofte læg- eksempelvis i tænketanke begrænser »Det mest sandsynlige er vel nok, at ger kontroversielle organisationer på sig til få nationaliteter, hvor repræ- de aldrig nogensinde når at søge, for is. Men organisationerne kan mærke sentanter fra de nye medlemslande EU-systemet er en jungle at finde rundt konkurrencen med de europæiske or- sjældent sidder med ved bordet.« i. Der gælder derfor bare det helt ba- ganisationer i Bruxelles, som har flere I det samlede regnskab tegner tæn- sale forhold, at de nye medlemslande ressourcer til at ansøge.« ketankene med hovedsæder i typisk har brug for viden om, hvordan man Belgien og Frankrig sig for knap 20 ansøger. Man skal være i Bruxelles for Klumpspil i Bruxelles procent af støtten. Men hos EU-kom- at finde vej til tilskudsmillionerne.« Tal fra EU-kommissionen bekræfter, at missionen fastholder sektionsleder støtten til organisationer i Bruxelles er Sophie Beernaerts, at støtten til både Østlande får rigeligt i fremgang, og i 2010 modtog disse or- tænketanke og organisationer i Bru- Ifølge undersøgelsen uddelte EU på ganisationer knap en tredjedel af alle xelles kommer alle til gode. tværs af forskellige direktorater i 2006 EU-midler. Britta Thomsen (S) er imid- »De repræsenterer ikke Belgien, men op imod 420 millioner kroner til orga- lertid en stærk tilhænger af de europæ- alle deres medlemsorganisationer på nisationer. Fra EU-kommissionen har iske paraplyorganisationer i Bruxelles. tværs af Europa.« Ugebrevet A4 imidlertid kun været i »Som parlamentariker er det helt Anne E. Jensen (V) erkender, at der stand til at fremskaffe oplysninger om afgørende, at der er europæiske grup- tale om en udfordring. udbetalinger for 90 millioner kroner i per i Bruxelles, hvor lovgivningen bli- »Vi skal ikke skabe et lag af lob- 2010. Men Anne E. Jensen (V) minder ver til. Når jeg har brug for viden om byister i Bruxelles, som er økonomisk om, at tallene skal ses i en større sam- situationen for homoseksuelle i med- afhængige af EU-kommissionen. For menhæng. lemslandene, er det en stor hjælp, at det er jo netop EU-kommissionen, de »Uanset størrelsen er disse mid- organisationen for homoseksuelle kan skal stå op imod. Organisationerne får ler en dråbe i det hav af milliarder opdatere mig om, hvilke lande der fø- imidlertid sjældent direkte støtte til de- af euro, der årligt tager turen østover rer den bedste politik, og hvordan Dan- res kontorer, men typisk til aktiviteter i til de nye medlemslande til undervis- mark står i det samlede regnskab.« medlemslandene. Vi skal dog nok være ning, infrastruktur og borgerrettighe- Men Nilda Bullain ser flere eksem- bedre til at stille mere specifikke krav der. Så lad os bevare proportionerne. pler på, at organisationer med hoved- om, at de europæiske organisationer Men det er beklageligt at EU’s budget sæde i Bruxelles er uden for demokra- skal arbejde på tværs af grænserne.« er så svært at læse.« tisk kontrol og rækkevidde. Nilda Bullain peger imidlertid på, »I realiteten ved vi ikke, hvad der Af i Anders Pedersen nr. 33 i 04. 10. – 10. 10. 2010 Ugebrevet i 23 leder

To fluer med et smæk

Hvis regeringen i 2009 havde erkendt overbetalingen til privathospitalerne, kunne den være sluppet for den hidtil værste krise. Nu bider sagen sig fast helt frem til valgdagen.

anset hvilken pris udenrigsminister Lene Espersen (K) ender med at betale for sin uelegante andel af den såkaldte mailsag, bør hun have en stor tak. Ikke fordi Uhun har holdt Folketinget for nar og har talt uden om fra Folketingets talerstol. Men en stor anerkendelse for, at hun både direkte og indirekte har medvirket til, at vi er Bliver det udfal- kommet tættere på svarene på tre helt konkrete spørgsmål i Lars Løkke Rasmussens sag om overbetaling af privathospitalerne. det, vil det kun Nemlig: Er det uomtvisteligt, at privathospitalerne bliver overbetalt? Hvis svaret er ja, være et spørgsmål er regeringen så bevidst om det? Og hvis svaret også er ja, har regeringen så forsøgt at om sekunder, før skjule det? Selv om den såkaldte mailsag langt fra er endeligt udredt i skrivende stund (fredag sagen bliver skudt den 1. oktober), ser svarene på alle tre spørgsmål ud til at blive ét stort, klart og tyde- direkte i maven på ligt JA. Privathospitalerne bliver angiveligt overbetalt med op til 25 procent, regeringen sagens egentlige ved det, for beregningerne er foretaget i Sundhedsministeriet. Og at dømme efter alle de krumspring, Lene Espersen har foretaget sig, tegner der sig et tydeligt billede af en rege- hovedperson – ring og et embedsapparat, der har gjort alt for at skjule overbetalingen. Lars Løkke Hidtil er regeringen ellers sluppet af sted med en strategi, der går på melodien ’hvis- Rasmussen. det-er-fakta-benægter-vi-fakta’. Selv efter Rigsrevisionen sidste år konstaterede, at privathospitalerne fik lov at skrive mere på regningen end nødvendigt, har regeringen nægtet at stå politisk på mål for favoriseringen af de private sygehuse. Forklaringen er selvfølgelig den enkle, at det er meget svært – grænsende til det umulige – at overbevise vælgerne om fornuften ved at betale for meget for hofteoperationer, bypass og fedtsug- ninger, bare fordi det er foregået på et privat sygehus. Og når den hovedansvarlige for overforbruget tilmed er den nuværende statsminister er det oplagt, at enhver faktuel tilgang til sagen – uanset om det er pressen eller Rigsrevisionen – er blevet skudt ned med anklager om politisering. På den måde er det indtil videre lykkedes for regeringen at holde substansen i sagen ude i strakt arm. Lars Løkke Rasmussen, der som tidligere sundhedsminister personligt fastsatte betalingsniveauet for de private sygehospitaler, er til oppositionens store fru- stration ikke blevet stillet politisk til ansvar for favoriseringen. Selv om oppositionen utvivlsomt vil være svært tilfreds med, at mailsagen udløser en politisk næse til vicestatsminister Lene Espersen, er sagens største potentiale for den røde blok, at det en gang for alle kan blive hævet over enhver diskussion, om de private hospitaler overbetales eller ej. Bliver det udfaldet, vil det kun være et spørgsmål om se- kunder, før sagen bliver skudt direkte i maven på sagens egentlige hovedperson – Lars Løkke Rasmussen. Bliver der på den måde slået to fluer med et smæk, må både Lars Løkke, Lene Espersen og ikke mindst den bataljon af spindoktorer, der har været med til at forkludre forløbet, spørge sig selv, om ikke det havde været klogere at tilstå overbetalingen for år tilbage. I så fald var Lene Espersen sluppet for at dumme sig fra Folketingets talerstol, og privat- hospitalerne kunne have toppet som politisk emne for længe siden. I stedet kan favorise- ringen af de private sygehuse nu let bide sig fast helt frem til valgdagen om senest et år.

af i Jan Birkemose, [email protected] Redaktør magasinpost

Ugebrevet islands brygge 32d 2300 København S

al henvendelse mail I [email protected] Tlf I 35 24 60 00 id.nr. 46577

Til kamp for kamphunden

Direktør i Dyreværnet Anne Marie Tiedemann viser tænder over for regeringen og kalder den uvidende og dyrefjendsk. Hun har netop måttet sende Perle og otte andre amerikanske bulldog-hvalpe ’på dødsgangen’ på grund af den nye hundelov. interview Her stopper Anne Marie Tiedemann op og si- Anne Marie ger, at hun har fundet en beskrivelse af den Tiedemann amerikanske bulldog på Bonnie Dyrecenters Direktør i Dyreværnet hjemmeside. Her nævnes blandt andet, at den – Foreningen til Værn for ’gerne tager imod udfordringer og også er en Værgeløse Dyr, der blandt dejlig familie- og hyggehund’. andet har et dyreinternat for herreløse husdyr. Bonnie Dyrecenter – lever de ikke af at sælge hunde? Anne Marie Tiedemann, du har netop i et langt »Nej, de sælger dyrefoder.« debatindlæg i Information kaldt regeringen uvidende og dyrefjendsk fordi den har for- Vil du ikke anerkende, at hvis der er færre budt visse hunderacer. Er det ikke store ord? kamphunde på gaderne, at det så også er ble- »Nej, regeringens eget ekspertudvalg siger, at vet mere trygt at gå på gaden? et forbud ikke virker. Det er rigtigt, at der fin- »Nej, politikerne tror, problemet er løst, men des farlige hunde, men det har ikke noget med det er det ikke. Golden retriever og labrador racer at gøre.« ligger faktisk højere i statistikken over bid end mange kamphunde. Det er bare nogle an- Er det ikke rimeligt, at forbyde hunderacer, dre typer ejere, der har de hunde. Problemet der har skambidt børn og voksne? er, at der er nogle ejere, som ikke kan finde ud »Men er det etisk korrekt at aflive 10.000 hun- af at have hund. Jeg mener, at på samme måde, de, fordi 10 har bidt? I stedet for at forbyde som du skal tage et jagttegn for at gå på jagt, racer kan man lave en adfærdstest af hunde så ligger det også lige til højrebenet, at man og så aflive dem, der kan være farlige.« skal tage et hundetegn for at have hund.«

Du bruger i din argumentation en historie I dit debatindlæg beskriver du, hvordan den fra det virkelige liv, hvor I på dyreinternatet 12 uger gamle hvalp Perle, der skal aflives, har måtte køre ni uskyldige amerikanske bulldog- fået et halsbånd med et lille rødt hjerte og har hvalpe til ’dødsgangen’. Men når loven virker, et liv. Tillægger du ikke hunden menneskelige vil der jo netop ikke blive født flere amerikan- egenskaber, den ikke har? ske bulldogs i Danmark... »Nej, jeg mener, at hunde skal sidestilles med »Men hvorfor skal levende hunde bøde for hun- mennesker.« deloven? De store amerikanske bulldogs skal gå med mundkurv – det er synd for hunden.« Hvad mener du med det? »Hvis man anskaffer sig en hund, er man for- Nu vi snakker om amerikansk bulldog, så står pligtet til at behandle den efter dens tarv. Det der på hunderacer.info, at ’den vil optræde ag- handler om moral og etik – jeg mener, man gressivt over for alt nyt, og at den ikke er egnet skal betragte den som et familiemedlem.« som familiehund’. Er det rimeligt, at den skal gå rundt på gaden blandt mennesker? Kan du forklare mig, hvorfor hundeejere, der »Det er ikke bevist, at den er mere aggressiv ikke har hunden i snor, siger, at ’den ikke gør end andre hunde. En amerikansk bulldog er en noget’, lige indtil den dag, hvor den gør det? kamphund, men er ikke avlet til at være ag- »Ja, det kan være et problem. Hvis alle hunde- gressiv over for mennesker.« ejere havde hunden i snor, hvor de skulle, var der ikke behov for at lave en hundelov.« Men over for andre dyr? »Derfor skal man som ejer også vide, hvad man gør, når man har den. Og jeg mener ikke, af i johan rasmussen man skal gå med den uden snor.« illustration i majbrit linnebjerg