<<

Velkommen til

Psykiatrien Syd Psykiatrisk Klinik Maribo

En beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Klinik: Psykiatrisk klinik Maribo Mødetid: 08.00 – 15.30 mandag-torsdag (8-15) Klinikadresse: Søndre Boulevard 84, Maribo 4930 Kun dagvagter Kliniksteds telefonnummer: 58537268 Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Klinisk vejleder: Susanne Kamper Kari Henriksen: [email protected] E-mailadresse: [email protected]

Målgruppe/patientgruppe i afsnit: https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/behandlingssteder/psykiatrisk-klinik-psykiatien- syd/Sider/default.aspx

Revideret september 2019.

1

Uddannelsesmæssige forhold  Hvordan organiserer og tilrettelægger afsnittet uddannelsesforløbet? Herunder studiemetoder og vilkår for hvordan den uddannelsessøgende deltager i den kliniske uddannelse.  Vejleders funktion, herunder brug af ressourcer samt samarbejdsformer mellem vejledere og uddannelsessøgende.  Lærings- og studiemiljøet, herunder undervisningsfaciliteter, der understøtter de uddannelsessøgendes faglige og personlige læreprocesser i forhold til udvikling af kompetencer i den pågældende uddannelsesperiode.

Beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb for sygeplejestuderende

Teamet ser den studerendes undervisningsforløb som individuelt, men det vil tage udgangspunkt i følgende rammer:

 Introduktion til Psykiatrien generelt ved uddannelsesansvarlig sygeplejerske.  Introduktion til Psykiatrisk klinik Maribo ved klinisk vejleder.  Forventningssamtale inden 1. praktikuge.  Ugentlige uddannelsessamtaler ved klinisk vejleder.  Mulighed for ugentlig drøftelse af skriftlige refleksioner med klinisk vejleder og medstuderende.  Slutevaluering

Refleksion ses som en vigtig del af den studerendes læringsproces. Det forventes, at den studerende er medansvarlig for at reflektere over sin sygepleje eller den observerede sygepleje, såvel skriftligt som mundtligt. Klinisk vejleder tilbyder ugentlige samtaler med refleksionen som omdrejningspunkt både individuelt og i gruppe med medstuderende i distrikterne. Formålet med dette er at arbejde med at koble teori og praksis og se sammenhænge.

Teamet ser den studerendes portfolio som et vigtigt læringsredskab. Vi tilstræber ugentlige uddannelsessamtaler med udgangspunkt i den studerendes portfolio, hvor i vi kan drøfte læringsudbytterne for perioden, fastsætte målene for den kommende uge, og evaluere ugen der er gået osv. Det forventes, at den studerende er ansvarlig for at gøre sin portfolio synlig i klinikperioden.

Den studerende vil få rig mulighed for at deltage i samtaler med patienter ambulant og med primærbehandler eller tværfaglige samarbejdspartnere.

Der vil være mulighed for at planlægge studiebesøg på sengeafsnit samt deltage i psykoedukation inden for de forskellige områder. Derudover er det også studieaktivitet at deltage i Psyk-Info arrangementer. Folder udleveres ved klinikstart.

Beskrivelse af det kliniske uddannelsessteds syn på læring i praksis

 Læring kan ske i de fleste situationer, læring er nødvendig for udvikling.  Læring i praktisk sygepleje er en kompleks proces, der involverer både intellekt, tanker, følelser og færdigheder i situationen.  Læring betyder udvikling både fagligt og personligt.  Læring i sygepleje kræver integration af viden/kundskaber fra teori og praktiske færdigheder.

Der skal gentagne erfaringer til – der skal reflekteres over den oplevede situation for, at det kan blive til lærdom, der kan anvendes og udvikles.

2 Det prioriteres, at du som studerende får mulighed for flere rollemodeller, hvilket helt konkret vil sige, at det tilstræbes, at du kommer til at observere og deltage i sygepleje og behandling med flere forskellige primærbehandlere.

Praktisk info  Arbejdspladsen er røgfri.  Der er køleskab til opbevaring af madpakke.  Mødetid mandag til torsdag klokken 8:00 – 15:30 og fredag klokken 8:00 – 15:00  Vi går i privat tøj med udgangspunkt i sund fornuft og uniformsetikette.

Sygeplejefaglige forhold  De sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold. Herunder de patientsituationer, - fænomener, -forløb, samt sygeplejefaglige opgaver og - metoder, der danner det faglige grundlag for, at de uddannelsessøgende kan udvikle de kompetencer, der er beskrevet for uddannelsesperioden.

Målgruppen i forhold til behandling i Psykiatrisk Klinik er patienter, der kommer til udredning. Patienter med affektive sindslidelser, angst, personlighedsforstyrrelser, PTSD, OCD, bipolar lidelser. Det kan være patienter der foruden sin psykiske lidelse også har et misbrug af forskellig karakter, dem har vi et samarbejde med Misbrugscenteret omkring behandlingen af.

Samarbejdet vægtes højt i hele organisationen. Respekt og dialog er centrale værdier både i det interne og eksterne samarbejde.

Internt: Internt samarbejdes der tæt mellem de beskrevne faggrupper, men også med PAM - skadestuen og sengeafsnittene i Psykiatrien Syd. Eksternt: Eksternt samarbejdes der med kommunens sagsbehandlere, socialpsykiatrien, hjemmeplejen, egen læge, kriminalforsorgen og mange andre.

Centrale sygeplejefaglige opgaver i teamet:  At evaluere og sikre optimal medicinsk behandling i samråd med behandlingsansvarlig læge.  At hjælpe den enkelte patient til mestre sin psykiske lidelse (Psykoedukation).  At være den enkelte patient behjælpelig med at holde samling på både sig selv og sine omgivelser (Den jeg-støttende sygepleje).  At kunne identificere symptomer på psykisk sygdom (Sygdomslære).  At have forståelse og indblik i relationens betydning for et godt samarbejde med patientens og dennes pårørende, og medtænke de miljøterapeutiske principper for dette.  Have øje for netværkets betydning for at komme sig  Mulighed for hele tiden at udvikle sine kommunikative kompetencer.  At dokumentere opgaver i det administrative system.

Værdigrundlag og målsætning Det overordnede værdigrundlag i Psykiatrien i Region Sjælland, Psykiatrien Syd og Psykiatrisk Klinik i Maribo er kendetegnet ved dialog, ligeværdighed og fleksibilitet i alle led. Dette indebærer, at alle i kontakt med os: patienter, pårørende, samarbejdspartnere, ansatte, forvaltning og politikere, oplever sig vigtige, respekterede, relevant støttede og oplyst i forhold til de opgaver, de er ansvarlige for.

Desuden ønsker vi: At møde borgere med sindslidelser med en medmenneskelig holdning, respekt, faglighed, ansvar, tolerance, åbenhed og tillid.

3  Vi ønsker at udføre behandling og pleje med at højt kvalitetsniveau.  Vi vægter tilgængelighed, kontinuitet og helhed i behandlingsforløbet.  Vi vægter, at der sker en høj grad af brugerindflydelse, som skal komme til udtryk i samarbejdet med patienten og dennes pårørende.  Vi arbejder ud fra behandlingsplaner, som er formuleret med den enkelte patient.

Teamet tager udgangspunkt i mange forskellige terapeutiske retninger samt den biologiske referenceramme. Ud fra den biologiske tilgang anvendes medikamentel behandling. Ud fra de øvrige tilgange anvendes forståelsen af det enkelte menneskes historie, personlighedsstruktur og aktuelle baggrund for tilknytning, som grundlag for behandlingen.

En kilde til fordybelse i Psykiatrien i Region Sjællands værdigrundlag er ” Mennesker og muligheder – psykiatri med relationer” 2009

(http://intra.regionsjaelland.dk/Psykiatrien/Fagligt/Psykiatriplan/Sider/default.aspx)

Sygeplejefaglige kvalitets-, udviklings-, og forskningsprojekter

I Psykiatrisk Klinik arbejder vi løbende med sygeplejefaglig udvikling i form af fokusområder. Centrale fokusområder er  " Børn af psykisk syge forældre”,  Psykoedukation til patienter diagnosticeret med angst, depression, ADHD og personlighedsforstyrrelse,  Fokus på basismonitorering i forhold til medicinsk behandling og KRAMS vejledning.

Foruden de nævnte områder arbejdes der til stadighed med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. Den danske Kvalitetsmodel med dertil hørende standarder og retningslinjer D4 for god behandling er implementeret, og vi fortsætter arbejdet med kvalitetsudviklingen.

Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold  Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, uddannelsesmæssige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, herunder en redegørelse for vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer.

Den Psykiatriske Klinik i Maribo varetager behandlingen for ikke psykotiske patienter, der har brug for et tværfagligt behandlingsforløb og som har bopæl i eller kommune. Psykiatrisk klinik Maribo hører organisatorisk under Psykiatrien Syd i Region Sjælland. Organisering af Psykiatrien Region Sjælland:

 Psykiatrien Region Sjælland ledes af en Psykiatriledelse bestående af en psykiatridirektør og to vicedirektører. Psykiatriledelsen er placeret i Psykiatrihuset i .

 Psykiatrien Syd ledes af Overlæge Thomas Thellier og oversygeplejerske Mia Hesselberg. Psykiatrien Syd varetager den psykiatriske behandling af voksne borgere i Guldborgsund, Lolland, Næstved og kommuner

Psykiatrisk Klinik Maribo ledes af teamleder Anne Brink. Teamet har lokaler i Sundhedshuset, Sdr. Boulevard 84, 4930 Maribo.

4 Alle medarbejder har deres eget kontor. Der findes konferencelokaler og motionsrum. Der er køkken samt et venteværelse lige uden for afsnittet til de patienter, der møder til ambulant samtale. Der er diverse IT- faciliteter. Vi tilbyder vores studerende en plads med IT adgang.

 Patienterne behandles fortrinsvis i forhold til regionens pakkeforløb og der tilbydes lige nu pakkeforløb for depression, angst, personlighedsforstyrrelse, PTSD, udredningsforløb, bipolar lidelse og OCD.  Patienterne behandles primært her i teamet til samtaler med læge, psykolog, primærbehandler eller deltagelse i gruppetilbud.  Personalet er tværfagligt sammensat. Teamet består af en teamleder, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, fysioterapeut. Derudover sekretær og servicepersonale.  Teamet prioriterer faglig udvikling højt, uddanner sig løbende i forhold til de krav, som jobbet indebærer. Langt de fleste personaler har terapeutiske uddannelser blandt andet i kognitiv terapi, kropsterapi og familieterapi. Der er uddannet nøglepersoner til at varetage opgaven i forbindelse med børn af psykisk syge forældre.

Den kliniske vejleder har flere års psykiatrisk erfaring fra behandlingspsykiatrien. Teamet har interesse i at være med til at uddanne sygeplejestuderende i psykiatrisk sygepleje, og derfor vil alle medarbejdere indgå i vejlederopgaven i en eller anden form.

Generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland

EU- anerkendelsesdirektiv og fagkrav Praktikstedsbeskrivelserne skal pr. 1. juni 2019 tilføjes de specialer der kan opnås kendskab til på praktikstedet. For alle praktiksteder i Psykiatrien Region Sjælland gælder det at den studerende kan opnå kendskab til specialet:  Mental sundhed og psykiatri

Psykiatriplan: Mennesker og muligheder – psykiatri med relationer  Du kan her læse mere om: Psykiatriplan og statusfolder

Organisering af Psykiatrien Region Sjælland  Du kan her læse mere om: Psykiatriens organisationsdiagram

Information om Psykiatrien Region Sjælland for både patienter, pårørende og fagpersonale  Du kan her læse mere om: Behandlingssteder og rådgivning

Elektronisk evaluering  Psykiatrien Region Sjælland anvender elektronisk evaluering til alle uddannelsessøgende.  En gang årligt tilsendes de elektroniske evalueringer i en rapport til psykiatriens ledelser. Rapporten drøftes derefter i flere forskellige fora i Psykiatrien.

Referencer til grund for denne skabelon til beskrivelse af uddannelsessted:  Bekendtgørelse og studieordning for sygeplejeuddannelsen

5