Nr. 3 • juli 2008 • 12. årgang

700 til Grundlovsmøde Der var rekordstort fremmøde til årets fest på Lykkesholm, hvor Pia Kjærsgaard i sin tale bl.a. gav EU og islamisk intolerance et skud for boven

Tak til irerne! Unge uden De modige irske vælgere sagde nej tak alkohol til mere EU. Det kan lade sig gøre: DF sagde tusind tak til irerne Unge fester løs uden alkohol leder Tekstiler med et budskab Arafat gjorde kaffieh berømt for en undrende omverden

tværtimod. Men den del af historien har kun været sporadisk fortalt. Det råder bl.a. de to tyske historikere Klaus-Michael Mallmann og Martin Cüppers glimrende bod på i bogen ”Halvmåne og Hagekors”, der anmeldes ud- førligt inde i bladet. Her berettes bl.a. om de blodige sanktioner, der overgik de stakler i det daværende Palæsti- na, der ikke fulgte parolen om at bære kaffieh. De palæstinensiske oprørere krævede også, at kvinder skulle nægte at gå i vestligt tøj, og at de skulle dække deres ansigt til. Vækker det minder om nutidens Iran? Nutidens palæstinensiske samlingspunkt er, efter valg i de palæstinensiske selvstyre-

Foto: Scanpix Foto: Modelfoto/Scanpix områder, terrororganisationen Hamas og i Li- banon Hizbollah. Organisationerne flirter med nazismen, ganske som deres historiske forbil- Som selv den mest naive vist efterhånden har forstået, rummer det muslimske lede, stormuftien – der for øvrigt var i slægt- hovedtørklæde et - undskyld metaforen - utilsløret budskab. I august har den skab med PLO-lederen Yasser Arafat. Han var arabiske kaffieh 70 års jubilæum som antjødisk, palæstinensisk-nationalt heller ikke godt nyt for palæstinenserne – det symbol. Det er en opgave for Vesten, også modebevidste unge, at være lidt mere lykkedes ham inden sin død at afspore en af bevidste om tekstilernes symbolværdi de mest lovende fredsprocesser for både palæ- stinensere og israelere. Mange har undskyldt Arafat med, at han måtte tage hensyn til den ”30 GRAM TEKSTIL” – Med bortforkla- I august 2008 har den arabiske kaffieh med tiltagende palæstinensiske islamisme, og det ringen om, at hun ikke fatter en lyd af, hvorfor agal (tørklæde og dobbeltsnor, oftest i sort- er også sandt, men ansvaret var hans. nogen dog kan hidse sig sådan op over ”30 hvid eller rød-hvid) 70 års jubilæum som Siden augustdagene i 1938 har det palæ- gram tekstil” har Enhedslistens islamiske nationalistiske, jødehadende palæstinenseres stinensiske hovedtørklæde haft sin sejrsgang frontfigur Asmma Abdol Hamid forsøgt at ba- symbol. Læseren vil erindre, at PLO-bossen verden over. Dels luftede Yasser Arafat det gatelisere hovedtørklædets betydning. Yasser Arafat nødigt lod sig se uden. som nævnt dagligt – også, da han holdt tale i Heldigvis mestendels forgæves - undtagen Indførelsen af tørklædet med den hadefulde FN, bevæbnet med en pistol i denne såkaldte måske lige for ledelsen af dagbladet Politiken symbolik var blodig dengang i august 1938. fredsforsamling. Dels kunne en skrækslagen på Rådhuspladsen, det Radikale og Den palæstinensiske nationalfølelse og et omverden i terror-årtierne 70’erne og 80’erne Café-Smart-I-En-Fart’s café latte-slubrende enormt jødehad var blevet vakt, ikke mindst iagttage det karakteristiske stof båret af de overfladiske stampublikum. For uanset, hvad af Hitlers ven og beundrer, den indflydelses- palæstinensiske topterrorister, der mente, at man så end mener om hovedtørklædet, så rige forfører stormuftien af Jerusalem, Haj netop deres tabersag var vigtigere end andres er det ganske enkelt ikke sandt, at der alene Amin Al-Husseini. liv. Laila Khaled, som en parade af datidens er tale om ”30 gram tekstil” på linie med et Stormuftien besøgte såvel Hitler selv venstrefløjspolitikere, hvoraf et par stykker i Charlotte Spare-tørklæde. som SS-rigsfører Heinrich Himmler i Berlin, dag sidder i Folketinget, nærede næsegrus be- Hovedtørklædet er et symbol på underka- da nazistyret var på toppen. Han var fuld af undring for, lod sig nærmest modelfotografere stelse – kvindens underkastelse i forhold til beundring for det nazistiske projekt og brugte iført kluden. manden, men lige så meget alle ikke-musli- bl.a. som argumentation, at når 60 millioner Og desværre har tørklædet med skiftende mers underkastelse under Islam. Det er sym- tyskere kunne døje med 600.000 jøder i Na- intensitet dannet mode siden 70’erne. Den- bolet på distance - at bæreren er ren og muslim zityskland, så var der vel ikke noget at sige gang brugte bevidste socialistiske unge tør- og rigtig, og at alle andre er urene, ikke-mus- til, at de palæstinensiske arabere, der kun var klædet som halstørklæde og som symbol på limer og forkerte – og dermed automatisk un- nogle få gange flere end jøderne i det davæ- deres politiske ståsted – gerne kombineret derkastede. rende Palæstina, kæmpede for deres ret? med 70’ernes røde, knyttede kvindesagsnæve Islam handler om underkastelse. Og det isla- Logikken taler for sig selv. og et badge med ”Atomkraft? Nej tak”. I dag miske hovedtørklæde er det militante symbol Denne uhellige alliance mellem et af ver- flintrer unge uden den mindste politiske- be på netop dette. Tvivlere kan forvisse sig om denshistoriens største forbryderregimer og vidsthed rundt med kluden – givetvis uden at såvel den objektive betydning som den værdi, de palæstinensiske arabere har været kendt i kende symbolværdien. Og hvis de kender den, det tillægges i de muslimske samfund ved at mere end syv årtier. Nazisterne gjorde ingen er de også ret ligeglade. bladre lidt i Ayan Hirsi Alis fremragende to hemmelighed ud af at have Arafats forgæn- Bare dog deres forældre ville forære dem et bogudgivelser. ger som palæstinensisk samlefigur på besøg, andet halstørklæde… Sønd.

 nyhedsbrev

”Vi alene vide” Foto: Scanpix Kommissionsformand Barroso (t.h) lægger sammen med de store i EU pres på den irske premierminister Brian Cowen

Aldrig så snart havde de irske vælgere sagt påskud for, at Danmarks tilslutning til Lissa- lov at stemme. Vi er mange, som tillader os at nej til Lissabon-traktaten den 12. juni, før til- bon-traktaten kunne finde sted uden afgivelse formode, at rigtig mange europæere ville have hængerne begyndte at true Irland med bål og af dansk suverænitet. Dermed behøvede be- sagt nej, hvis de blot havde fået chancen. brand. Ak, hvor det ligner gentagelsen af en folkningen ikke blive hørt ved en folkeafstem- I den gamle østblok hævdede magthaverne, gammel slidt film, hvor man har set slutnin- ning i henhold til Grundloven. Efterfølgende at de repræsenterede befolkningernes ”objek- gen alt for mange gange, tænkte jeg. ”EU kan var det så meget desto vigtigere at få afskaffet tive vilje”. De vidste med andre ord bedre end ikke lade udviklingen sætte i stå af et enkelt de danske forbehold – fordi Lissabon-trakta- befolkningerne selv, hvad der var godt for dem. land”. ”Nu må den irske regering ”lægge en ten ellers ikke kan opfyldes. Men her er der Måske er det grunden til, at en politiker som plan” for, hvordan man kommer videre.” Med stadig ingen vej uden om en folkeafstemning. den tjekkiske præsident Vaclav Klaus glæder andre ord: Ingen må sige nej til en traktat, si- Den udemokratiske tankegang trives i bedste sig over, at Lissabon-traktaten er faldet med ger de i virkeligheden – hele tiden med den velgående. Forleden tog Socialdemokratiets et brag. Han kender om nogen alle kommu- slet skjulte truende tone på. formand Helle Thorning-Schmidt bladet fra nisternes hule fraser om frihed og demokrati, Den gamle slidte film flimrer videre. Da dan- munden og udtalte direkte, at der ikke burde og måske hører han dem nu gentaget – ikke i skerne i 1992 stemte nej til Maastricht-trakta- være afstemninger om traktater. Det kan væl- Moskva, men i Bruxelles og Strasbourg. Som ten, var truslerne de samme. En hvæsende arrig gerne slet ikke finde ud af at tage stilling til. tjekke er han immun over for bureaukraternes Uffe Ellemann-Jensen truede som en gal terrier Måske mener hun heller ikke, at der bør være ”vi alene vide”- indstilling. danskerne sammen med den daværende kom- folketingsvalg? Men det er befriende, at i det Naturligvis skal magthaverne respektere Ir- missionsformand Jacques Delors. De teede mindste socialdemokraternes formand tør sige lands nej til Lissabon-traktaten, og i stedet for at sig som forsmåede solkonger, hvis undersåt- alt det, som sikkert også statsministeren mener, hyle med i de stores kor, burde Danmark ufor- ter havde vovet at gøre oprør. Truslerne var men som han ikke tør sige højt – f.eks. at det trødent stille sig på den irske befolknings side de samme: Danskerne skulle ikke gå rundt og da slet ikke ville være nødvendigt med nogen og forsvare den demokratiske afgørelse. Des- tro, at de sådan kunne sætte EU i stå. Og det lang periode op til en afstemning om de danske værre tyder meget på, at Anders Fogh Rasmus- blev ved. Vi blev truet i 2000, da vi sagde nej forbehold. Tre uger ville da være rigeligt… sen har travlt med at gungre hen over EU-broen til euroen, og vi blev truet i perioden op til den Der er i disse dage panik på tilhængersiden. sammen med de store. Det er en skam. Her var afstemning om EU-forfatningen, som aldrig Alle de elitære, utopiske drømme har med et område, hvor Danmark kunne markere sig blev til noget, fordi befolkningerne i Holland irernes afvisning af Lissabon-traktaten fået et som foregangsland. Vi burde forsvare de små og Frankrig kom os i forkøbet og stemte nej. alvorligt skud for boven. På trods af det af- landes rettigheder i et system, der domineres af Men dermed kommer tilhængerne heldigvis mægtige raseri på ja-siden, og på trods af de de store lande. Men vi gør reelt det modsatte. helt ufrivilligt til at afsløre, at demokrati og mange trusler mod den folkevalgte irske rege- Heldigvis er intet så skidt, at det ikke er godt folkelighed aldrig har været hensigten med ring, er det en kendsgerning, at Lissabon-trak- for noget: De store EU-landes opførsel over for det europæiske samarbejde. Tværtimod er det taten i sin nuværende form er stendød. Og det Irland er et mønstereksempel på, at hele Lissa- europæiske projekt en utopi, der er fostret i ved tilhængerne godt. Raseriet er kun udtryk bon-traktaten netop handler om at give de store virkelighedsfjerne magthaveres hjerner. Det for afmagt. Jeg er sikker på, at de europæiske lande mere magt og indflydelse end de små. er eliternes projekt, ikke den almindelige befolkninger er taknemmelige for irernes nej. Vent bare og se! Det kommende halve år vil få europæers. Det har langt de fleste europæi- Jeg er i hvert fald ikke stødt på en eneste kri- den ene tilhænger efter den anden til at plumpe ske magthavere for længst taget højde for. De tisk røst blandt ganske almindelige europæere. i med begge ben og afsløre deres virkelige hen- lader nemlig ikke deres borgere stemme om De eneste der raser, er magthaverne – EUs sigter. Helle Thorning-Schmidt har allerede vist EU-relaterede anliggender. Det er alt for ”ind- selvbestaltede adel. vejen med sin mangel på demokratisk sindelag. viklet”, undskylder de sig med. Bliv endelig ved med det. Det kan kun gå i den Hule fraser rigtige retning - og det er ikke i magthavernes, Udemokratisk tankegang men befolkningernes retning. Jeg tror, det var kommissionsformand José Ma- I Danmark findes den udemokratiske og bed- nuel Barroso, der udtalte, at det var urimeligt, revidende tankegang også. Statsministeren at et enkelt lille land som Irland skulle have lov og de øvrige tilhængere mente heller ikke, at udstikke kursen for hele Europa. Han tog vist at danskerne skulle høres om Lissabon-trak- endda ordet ”demokrati” i sin mund. Det er i taten. Den blev derfor vedtaget uden folkelig grunden besynderligt, som det ord kan have indblanding med en meget fiks begrundelse: vidt forskellige betydninger. Vi er faktisk gan- De danske forbehold, som tilhængerne ellers ske mange, som mener, at det virkeligt udemo- hellere end gerne vil af med, blev et juridisk kratiske består i, at det kun var irerne, som fik

 lissabon-traktaten

Glæden var stor i Irland hos nej-fløjen, efterhånden som resultatet gik Foto: Karsten Holt op for hele Europa i løbet af fredag den 13. juni. Irerne ville ikke trynes, men havde på demokratisk vis forkastet Lissabon-traktaten – som de eneste i Europa, der fik lov til at stemme. Irernes modige NEJ til EU

Af Nina Lusty

Irerne tog fusen på det Vi var vist mange, der trods forhåbninger ikke Men hvad gør Europa – og EU-bureaukra- meste af Europa, da de havde turdet regne med et fast og klingende tiet – så nu? Spørger man Dansk Folkepartis stemte et rungende NEJ ”nej” til Lissabon-traktaten fra de grønne, ir- EU-ordfører, , er der til Lissabon-traktaten ske øer. Men humøret steg adskillige grader ingen tvivl: den 12. juni. Reaktionerne i løbet af fredag den 13. juni, hvor optællin- - Med irernes afvisning er Lissabon-trakta- gerne tikkede ind – og på Dansk Folkepartis ten nu stendød. Der er ingen traktat mere, og på irernes modige Christiansborg-kontor blev det fejret med Irish denne gang er det mit håb, at EU for stedse udmelding er desværre Coffee i lange baner, mens Pia Kjærsgaard skrinlægger alle skridt i retning af mere su- mere forudsigelige: til medierne udtrykte tak til de modige irere. verænitet og magt til EU på bekostning af de De EU-glade politikere Glæden var ekstra stor, fordi så mange euro- europæiske nationalstater. Man kan ikke i én er fornærmede og pæiske borgere konsekvent er blevet nægtet at uendelighed stikke blår i øjnene på de euro- embedsmændene få indflydelse på vedtagelsen af traktaten, og pæiske befolkninger, fastslår Morten Messer- tromler ufortrødent derfor var det frigørende at opleve irerne tale schmidt. Men han erkender, at stærke kræfter på det meste af den europæiske befolknings i EU-bureaukratiet ikke tager folkets mening videre. vegne. helt så alvorlig.

 Få timer efter resultatet af afstemningen Hvordan hylder man bedst de modigere genlød medierne nemlig af spekulationer om, irere? Det gør man naturligvis med en hvordan man så får irerne til at sige ja til Lis- stærk Irish Coffe på pressechefens kontor. sabon-traktaten, så forfatningsprocessen kan Europa-ordfører Morten Messerschmidt køre videre. Skal der rettes et par kommaer? sender en varm tak til den grønne ø. Laves et forbehold eller to efter ”dansk” mo- del? Skal der lidt sukker og fl ødeskum på, så skidtet glider nemmere ned? Og traktaten, den kører da bare videre, ikke? Tanken om blot at teråret. Og forhåbentlig bliver planerne aldrig acceptere, at Lissabon-traktaten er faldet på taget op af skuffen igen. Som Pia Kjærsgaard folkets vilje, synes fjern for de EU-positive udtrykte det på den glade fredag den 13. juni: politikere. - Jeg håber, denne dag bliver en huskekage Vi kan håbe, at traktaten bliver smidt i pa- til EU-systemet og alle de EU-glade regerin- pirkurven til fordel for et mere folkeligt sam- ger i Europa. En folkerøst, der minder dem arbejde på borgernes præmisser. Men det er om, at de skal sætte tempoet ned og lade være nok ønsketænkning. Fejlen er, at EU aldrig har med at forsøge at presse alt muligt ned over været folkestyret, men kun har været et top- hovedet på befolkningerne. Foto: Karsten Holt politisk embedsmandsvælde. De fl este dan- skere er enige om, at samarbejde på tværs af grænser om handel, uddannelse, arbejdsmar- ked og miljø er fornuftigt – men dette samar- Mette Fugl skyld i irernes nej? bejde skal komme nedefra og op. I stedet har EU fra begyndelsen været et udemokratisk I dagene efter den irske EU-afstemning opstod der nogle pud- og ufolkeligt projekt skabt af magtbegærlige sige rygter om, at DR’s journalist Mette Fugl skulle være skyld toppolitikere, der med djævlens vold og magt i irernes ”nej”. Det var nemlig hende, der formastede sig til har forsøgt at skabe en ensrettet forbundsstat Scanpix Foto: at spørge premierminister Brian Cowen, om han selv egentlig ovenfra og ned. havde læst Lissabon-traktaten fra ende til anden. Det måtte han I dansk regi må irernes nej betyde en afl ys- svare nej til – til stor opstandelse for mange irere. Men spørgsmålet må jo siges at ning af den afstemning om forbeholdene, som være relevant, og ministeren kunne bare have gjort sit hjemmearbejde… regeringen og de andre EU-glade partier ellers var i fuld gang med at luske igennem til ef-

Retfærdighed for alle…

15 millioner kroner. Dét var, hvad reklame- og markedsføringsfolk mente, at Dansk Folke- partis fem dages annoncekampagne i foråret om dommere med tørklæde var værd i efter- følgende tv-tid, redaktionel omtale og debat i Dén lader vi stå et øjeblik… aviser, radio, tv og på internettet. Dansk Folkepartis gensvar var, at Danmark Og dét lød jo rigtigt godt, særligt fordi kam- befi nder sig på en glidebane. Og for enden af pagnen samlet stod partiet i omtrent 500.000 den glidebane sidder der en dommer i burka. kr… For få år siden ville de fl este ryste på hovedet, Annoncekampagnens første skud var bille- hvis man luftede sin frygt for at blive stillet det af en dommer i burka. Og straks haglede for en dommer iført islamisk hovedtørklæde. kritikken og belæringerne ned over Dansk I 2008 er den frygt pludselig helt velbegrun- Folkeparti, for det var ”jo slet ikke dommere det, og alle kan se det. Nogle lever bare af at i burkaer, man taler om, men kun dommere i benægte det. tørklæder…”. Sønd Annoncer: Applefarm

5 Grundlovsfest En skøn duet. blev på scenen efter sin tale og sang med på Dansk Folkepartis Grundlovsfest: ”I Danmark er jeg født”. Fuld sol i skyggen af EU

Tekst og foto: Karsten Holt

For sjette gang inviterede Dansk Folkeparti til regeringen heller ikke at husstandsomdele grundlovsfest på det smukke Lykkesholm ved Lissabon-traktaten, sådan som DF ellers har Ørbæk på Fyn, og for sjette gang strømmede foreslået. folk til i et omfang, så de sidste måtte stå op på ”Det er skam ikke for at plage danskerne, at grund af mangel på siddepladser. Solen sendte Dansk Folkeparti forgæves har krævet en hus- sine stråler ned over de næsten 700 frem- standsomdeling af traktaten – det er derimod mødte gæster, som lyttede opmærksomt til for, at danskerne kan få lov til at se, hvad der der verden over findes muslimske kvinder, der Pia Kjærsgaards og Kristian Thulesen Dahls kommer til erstatte grundloven, hvis vi siger ikke vælger. Det betyder intet, så længe tør- taler og nød den skønne musik og sang, som ja til at afskaffe de danske forbehold, som sta- klædet ikke alene er et religiøst, men også et sangerinden Tina Siel og hendes band endnu dig værner os mod lovgivningen i et grænse- politisk symbol – et symbol på dyb afstandta- en gang stod for. løst Europa. Ja, vi tror faktisk, at danskerne gen til danske og vestlige, demokratiske vær- Hovedtemaet i årets grundlovstaler var den selv er i stand til at vurdere traktaten.”, sagde dier – og en afstandtagen til den befolkning, forestående afstemning om afskaffelsen af Pia Kjærsgaard. der har taget imod dem”, sagde Pia Kjærsga- Danmarks EU-forbehold samt værdidebat- ard og indkasserede store klapsalver. ten, som i år fik fornyet kraft ved udsigten til ”30 gram stof” Samtidig undrede Dansk Folkepartis for- tørklædeklædte dommere i danske retssale, mand sig over, at politikere, der opfatter sig bombeangrebet mod den danske ambassade Men Pia Kjærsgaard ofrede også plads på selv som liberale, er i stand til at forsvare et i Pakistan og forårets attentatplaner mod teg- den aktuelle værdidebat i sin grundlovstale. religiøst og politisk undertrykkende symbol nere Kurt Westergaard. En særlig opmærksomhed gjaldt de ”30 gram som tørklædet. ”Hvordan går det til, at socia- Pia Kjærsgaard slog i sin grundlovstale fast, stof”, der var Enhedslistens Asmaa Abdol Ha- lister og visse liberale i skøn forening er endt at regeringen ikke skal forvente, at Dansk Fol- mids bagatelliserende betegnelse for det kvin- med at forsvare islamismen i vores samfund,” keparti automatisk lægger stemmer til, når der deundertrykkende muslimske hovedtørklæde. spurgte hun og forsikrede, at der ikke er nogen i Folketingets Finansudvalg skal findes penge Med afsæt i debatten om tørklæder i danske usikkerhed i Dansk Folkeparti, når det kom- til EU-oplysning i perioden op til den kom- retssale afviste hun, at Dansk Folkeparti no- mer til den grundlovssikrede danske ytrings- mende afstemning om forbeholdene. Slet gensinde vil acceptere tørklæder på offentlige frihed og forsvaret for de danske værdier. ikke, når vi hverken kender datoen for en fol- arbejdspladser. ”Dansk Folkeparti vil fortsætte med at be- keafstemning eller ved, om det bliver muligt ”Jamen, mange muslimske kvinder vælger kæmpe islamismen med næb og kløer. Det at føre en forsvarlig debat. Men det skyldes jo selv at gå med tørklæde,” lyder det igen og kan jeg love jer! I udlandet skal vi sikre vore ifølge Pia Kjærsgaard, at regeringen bevidst igen – jeg er efterhånden træt af at høre på ambassader effektivt, så de ikke bliver ofre satser på at kvæle debatten – derfor ønskede det. Og hvad så? Det betyder intet, så længe for vanvittige selvmordsbombemænd, sådan som det netop er sket i Pakistan, hvor et fejt bilbombe-angreb har kostet otte mennesker livet. Det er ingen tilfældighed, at det er gået ud over Danmark. Islamisterne hader nemlig den danske ytringsfrihed. Islamisterne hader, at vi her i landet har lov til at gøre grin med lige præ- cis, hvem vi vil – om det så er den muslimske profet. I Danmark har vi altid gjort grin med det selvhøjtidelige og opstyltede. Vi har gjort grin med alt fra Dronningen til Jesus. Hvorfor skulle vi gøre en undtagelse med muslimernes profet? Må vi lige have lov at være her.”

Alle rejste sig under afsyngningen af ”Der er et yndigt land”.

 Pia Kjærsgaard var som altid rundt at hilse på hver enkelt af de fremmødte gæster

Kristian Thulesen Dahl: Pas godt på de danske forbehold

Efter Pia Kjærsgaards tale havde de næsten 700 gæster lejlighed til at nyde et stykke kage og en kop kaffe eller en sandwich og en kølig, velskænket fadøl. Til de mindste var der gratis softice. Der var også mulighed for at få en snak med forfatteren Morten Uhrskov Jensen, der solgte og signerede sin nye bog ”Et delt folk”, Kristian Thulesen Dahl lagde i sin grund- Forfatteren og historikeren Morten Uhrskov der handler om 25 års dansk udlændingepolitik, lovstale ikke skjul på, at selve de danske Jensen i færd med at signere sit mammut- og som har modtaget mange anmelderroser for værdier er i fare, hvis de danske forbehold værk om dansk udlændingepolitik gennem den deltaljerede og nøgterne gennemgang af et forsvinder. de sidste 25 år. Bogen blev i anledning af mørkt kapitel i den nyere tids danmarkshistorie. dagen solgt til særpris. Og alle, der bare havde lyst til at slappe af på den skønne sommerdag, kunne slentre en tur Dahls tale. Budskabet var, at politik ikke kan i den smukke slotspark eller læne sig tilbage reduceres til spin, fokusgrupper og menings- og lytte til Tina Siels fantastiske sangstemme. målinger. Partierne bør i langt højere grad Grundlovsfestens sidste punkt var traditionen bekende kulør og fortælle vælgerne, hvad de tro gruppeformand Kristian Thulesen Dahls egentlig står for. Her vil de kunne lære meget grundlovstale. I år en veloplagt opsang til alle de af Dansk Folkeparti. Kristian Thulesen Dahl politikere, der er så naive at tro på, at vælgerne sluttede sin tale af med en kraftig advarsel lader sig føre bag lyset af spindoktorernes overs- mod at fjerne de danske forbehold: marte ideer. Dem har der være nogle stykker af, ”Nogle gode argumenter for at passe på vore og det hele begyndte for godt og vel et år siden, forbehold er, at den danske udlændingepolitik Selv om ”Et delt folk” er Morten Uhrskov da Ny Alliance troede, de kunne gå på vandet. og vores aktive forsvarspolitik vil være i fare. Jensens værk, var der nogle, der gerne ville I kølvandet på Ny Alliance kom Villy Søvn- Vi vil i hvert fald være klar – også hvis de gør have Pia Kjærsgaard til at signere den. Man dal og henviste Hizb-ut-Tahrir til et meget alvor af deres trusler om en lynafstemning. Vi kan heller ikke forestille sig en historie om varmt sted, mens han lovede at ville arrangere vil give dem kamp til stregen, også fordi vores dansk udlændingepolitik uden Pia Kjærs- en demonstation mod ”mørkemænd” – et be- stramme udlændingepolitik er en livsnerve i gaard. greb, der i øvrigt inkluderede Dansk Folke- forhold til kampen om de danske værdier. Jeg parti. Demonstrationen aflyste Villy Søvndal er overbevist om, at vi, der er forsamlet her for nyligt på grund af ”tidsmangel”, og som i dag, ikke er i tvivl. Vi er klar til at kæmpe Kristian Thulesen Dahl bemærkede til publi- for ytringsfriheden. Vi er klar til at kæmpe for kums udelte moro, kan det jo være, at SF-for- ligestilling. Vi er klar til at kæmpe for demo- manden i stedet vil bruge tiden til at få besøgt kratiet. Vi er nemlig stolte af det land, genera- alle de plejehjem, han ikke fik tid til at besøge tionerne før os har bygget op. Danmark, vort under valgkampen sidste år, men som han på- fædreland,” sagde Kristian Thulesen Dahl. stod, at han havde besøgt... Men humor er kun humor, når der er en se- Familiehygge i slotsgården. riøs kerne, og det var der i Kristian Thulesen Også de små var med.

 spørgelyst En dyr mand for Danmark

Enhedslistens Per Clausen er langt fra at være blandt de mest omtalte folketingsmedlemmer på Christiansborg; men han er en af de dyreste i drift. I folketingsåret 200-07 kostede Per Clausens spørgelyst skatteborgerne 2.709.000 kr. Året forinden var regningen løbet op i 2.800.200 kr. Pengene gik blandt andet til at forklare Per Clausen om forholdene for transseksuelle, der vil skifte fornavn og om DRs omkostninger ved at sende Aftenshowet…

Af & Henrik Mogensen • Fotos: Scanpix

Som folketingsmedlem tjener Enhedslistens som de 179 folketingsmedlemmer stillede. i Aalborg, der inspirerer til spørgsmålene. El- Per Clausen 571.641 kr. om året og modtager På anden- og tredjepladsen over spørgeivrige ler snarere er det nok tiden som professionel et skattefrit tillæg på 53.657 kr. Dertil kom- folketingsmedlemmer fi nder man såmænd i den socialistiske bevægelse, der har bragt mer muligheden for at få boliggodtgørelse på Per Clausens partifæller Frank Aaen med 342 Per Clausen ud på en glidebane. En karriere, 63.271 kr. og 25.309 kr. for dobbelt husførel- og med 339 spørgsmål. Først på der startede som ivrig militærnægter, kasse- se, fordi han er bosiddende i Ålborg. Disse i fjerdepladsen følger en politiker uden for En- rer i SID-Fabrik Ungdom og sekretær i De sig selv høje beløb blegner dog ved siden af de hedslisten, nemlig DFs Martin Henriksen, der Arbejdsløses Fællesklub i Aalborg i perioden omkostninger, som Per Clausens helt enestå- selv om man ikke just kan beskylde ham for 1977-81, hvor hans biografi på Folketingets ende spørgeiver påfører skatteborgerne. at ligge på den lade side, kun nåede op 254 hjemmeside i øvrigt viser, at Per Clausen er- I folketingsåret 2005-2006 påførte Per Clau- spørgsmål, hvilket immervæk stadig er mere nærede sig som fabriksarbejder og altså ikke sen skatteborgerne en udgift på 2.800.200 kr. end to spørgsmål om dagen. som arbejdsløs. for at få besvaret den helt ekstraordinært store Senere blev Per Clausen medlem af hoved- mængde af såkaldte paragraf 20-spørgsmål, Fortid i Venstresocialisterne bestyrelsen i Venstresocialisterne. Som 26- som folketingsmedlemmet belastede regerin- årig fandt Per Clausen ud af, at han ikke ville gens ministre med at besvare 943 spørgsmål Hvor har Per Clausen mon sin spørgelyst fra? ernære sig ved håndens arbejde længere. Nu blev det til. Omkostningerne faldt en smule i Jo, hvis man konsulterer håndbogen over 2006-2007, hvor Per Clausens spørgeiver be- Folketingets medlemmer, vil man se, at Per løb sig til 2.709.000 kr. for 903 spørgsmål. Clausen er født i Kongsvinger i Norge som Aldrig nogensinde i dansk parlamenta- søn af en af farver og en vaskeriejer. Ikke risk historie har et folketingsmedlem stillet umiddelbart en opvækst, der skulle resultere så mange spørgsmål som Per Clausen. Fol- i kåringen som Folketingets Spørge-Jørgen ketingsåret har typisk 104 mødedage – det fl ere år i træk. Måske det er de mange besøg svarer til, at Per Clausen hver dag har stillet på stamværtshuset Café Victoria i Borgergade omtrent ni spørgsmål til forskellige ministre. Hvert af de såkaldte paragraf 20-spørgsmål koster 3.000 kr. at besvare.

Spørge-Jørgen i fuld fart

I indeværende folketingsår har Per Clausen også – på trods af en ændring i reglerne for paragraf 20-spørgsmålene, der indebærer, at folketingsmedlemmerne ikke længere kan spørge om faktuelle forhold – gjort indhug i skatteborgernes skillinger. Per Clausen har foreløbig – det vil sige per 28. maj 2008 stillet 446 spørgsmål, hvortil skal lægges de mange udvalgsspørgsmål, som Enhedslistemanden har været nødsaget til at stille berøvet for sit tidsfordriv på grund af de ændrede regler - og det endda i et folketingsår, der blev afkortet i forbindelse med folketingsvalget den 13. no- vember 2007. I den korte samling fra 1. okto- ber til valgets udskrivelse nåede Per Clausen at stille 23 spørgsmål. Til illustration af Per Clausens spørgelyst skal det nævnes, at Clausen sidste år ene mand stod bag 15 % af samtlige spørgsmål,

8 ville han være intellektuel og kastede sig over I april måned fandt Per Clausen det rele- sen, der som familieminister måtte lægge ryg et for alle andre fuldstændig brødløst fi loso- vant at spørge miljøministeren om, hvorvidt til Clausens indfald. I februar 2007 spurgte fi kum i samfundsfag ved Ålborg Universitet. ministeren ville yde tilskud til hjemmesiden Per Clausen, hvor mange transseksuelle, der Et studie, der efter en karriere som lærer på www.storskrald.dk. Og i september 2007 fy- havde gjort brug af den nye navnelovs mulig- et voksenuddannelsescenter og fi re år som un- rede Per Clausen ikke mindre end fi re spørgs- hed for at tage et navn, der normalt tilhørte det dervisningsassistent ved Aalborg Universitet mål af om hampedyrkning i Thy-lejren. Per modsatte køn – noget som Enhedslisten øjen- indbragte ham en lukrativ stilling som for- Clausen var oprørt over, at politiet i Nordjyl- synligt har kæmpet hårdt for at få gennemført. mand for Dansk Magisterforening. En stilling, land var mere optaget af at lave razziaer mod Efter en grundig sammentælling nåede Carina som cand.phil.’en besad i fi re år. de stakkels hippier i Thy-lejren end af at op- Christensen frem til tallet: Én. Herefter kaldte Folketinget på Per Clausen klare cykeltyverier… Ingen skal i øvrigt beskylde Per Clausen for og siden da, har ministeriernes embedsmænd ikke at være forud for sin tid: Ministeren for været travlt beskæftiget med at servicere Bagateller og Nora Malkeko familie- og forbrugeranliggender måtte såle- Clausens spørgelyst. des den 24. april 2007 tage stilling til, om hun Men hvad spørger den tidligere formand for I juli 2007 måtte beskæftigelsesminister Claus ville sørge for, at Danmark kunne opretholde Dansk Magisterforening så Folketinget om? Hjort Frederiksen svare Per Clausen på, hvad et forbud mod import af kød fra klonede dyr Jo, i folketingsåret 2006/2007 holdt Per Clau- forskellen på en ”individuel samtale”, ”en – selv om det nok ikke ligger lige for, at en sen for eksempel en embedsmand i Forsvars- personlig samtale” og ”en individuel og per- klonet udgave af Nora Malkeko kommer til at ministeriet beskæftiget i syv uger med at tælle sonlig samtale” var. Og i samme måned måtte ligge på middagsbordene. Men det er selvføl- sammen, hvor mange gange danske soldater beskæftigelsesministeren også bekræfte, at gelig altid godt at være på den sikre side. har indgået i kamphandlinger i Afghanistan ledige har krav på at få information om de og Irak. pædagogiske metoder, som de udsættes for Basarer i Afghanistan… Måske relevant nok. Men ingen sag er for under kontakt- og aktiveringsforløb. Endelig lille til Per Clausen. Således måtte daværende måtte miljøministeren i juli 2007 redegøre for, Udsyn mangler Per Clausen bestemt heller minister for familie- og forbrugeranliggender, hvorfor Resenbro hører med til Silkeborg by ikke. Ud over at bede miljøministeren om at Carina Christensen, i maj 2007 svare på, om hos Danmarks Statistik og Kort- og Matrikel- fremme regnvandsafl edning i fremtidig by- det var korrekt, at de danske fødevaremyndig- styrelsen. planlægning og kulturministeren om at op- heder aldrig havde været i forbindelse med Jo, det er sandelig store sager, Per Clausen lyse, hvor lang tid lejemålet på DRs vejrbåd Slagter Munch i Skagen for at drøfte reglerne beskæftiger sig med. løber, så interesser Per Clausen sig skam også om lokal afsætning… Et af de mere farverige indslag af slagsen for den store verden, f.eks. er miljøministeren vedrører transseksuelle, som Enhedslistens blevet bedt om at redegøre for Kinas affalds- folketingsmand tilsyneladende nærer en stor håndteringssystem, og forsvarsministeren har kærlighed til. Igen var det Carina Christen- måttet bekræfte over for Per Clausen, at der ikke foregår salg af afghanske kulturgenstan- de fra ikke-godkendte basarer i Afghanistan Derudover har Per Clausen i det forgangne folketingsår beskæftiget sig med så vægtige emner som transport af slam, import af ru- cola-salat fra Italien, invasive plantearter, Gi- gas-østers og DRs udgifter til at leje lokaler til programmet Aftenshowet og meget meget mere i samme dur. Det er nok muligt, at Per Clausen stiller mange spørgsmål, men nogen stor forskel for Danmark gør han ikke. Ja, altså lige bortset fra årligt at bruge tre gange så mange penge på at få besvaret sine spørgsmål, som der er afsat på fi nansloven til at vedligeholde Fregat- ten Jylland. Og det er jo immervæk også en præstation.

Enhedslistens folketingsmand er et af Folketingets mest betydningsløse medlemmer – men han er også et af de dyreste. Sidste folketingsår stillede Per Clausen ikke mindre end 903 spørgsmål. Per Clausens spørgeiver kostede skatteyderne 2.709.000 kr. Til gengæld fi k Per Clausen bl.a. svar på spørgsmål om italiensk rucolasalat, DRs vejrbåd, import af kød fra klo- nede dyr – hvis den tid en gang kom- mer -, dyrkning af hamp i Thy-lejren, navneskifte blandt transseksuelle og DRs udgifter til at sende Aftenshowet og meget meget mere. Per Clausens spørgelyst kostede dermed skatteyder- ne mere end tre gange så meget som det koster at vedligeholde Fregatten Jylland.

9 spørgelyst

DF-Norddjurs: En naturlig del af lokalområdet

Af Karsten Holt

Djursland står for mange danskere som det ger i bestyrelsesmøderne. Inger skænker kaffe en grundlovsfest med det ene af de to lokale perfekte sommerferieland. Her er skønne i kopperne og byder fadet med spegepølse- og folketingsmedlemmer i Østjyllands Storkreds, strande. Hygge og intimitet i den lille købstad ostemadder rundt, mens vi får os en god snak Morten Messerschmidt og medlem af region- Ebeltoft med Fregatten Jylland, de krogede om Dansk Folkeparti i Norddjurs Kommune. rådet i Region Midtjylland, Jette Skive. stræder og det søde lille rådhus. Spænding og Og for nu at komme tilbage til amtsforenin- ”Jeg regner da med, at der kommer omkring oplevelser for hele familien på Kattegatcen- gerne for en kort bemærkning, så kan man 70 gæster, det er i hvert fald det antal pro- tret i Grenaa, historiske tilbageblik på land- faktisk godt ind i mellem komme til at savne grammer, jeg har fået trykt”, siger Inger, der brugsmuseet på herregården Gl. Estrup samt dem, fortæller Inger, selv om hun i sin tid også håber, at medlemmer fra DF i Syddjurs masser af snoede og idylliske veje i et varieret sammen med et overvældende flertal mente, Kommune dukker op. Det er første gang, DF- og frodigt landskab – og ofte med vejtræer, at de var overflødige. Om ikke andet, så var Norddjurs arrangerer grundlovsfest, og det der skygger herligt på en varm sommerdag. de gode, når der skulle planlægges større ar- gør man, fordi mange ikke har bil og derfor Halvøen, der stikker ud mod øst fra det jy- rangementer, som involverede flere lokal- har svært ved at tage den lange vej ned til ske fastland, består efter kommunesammen- foreninger. Her kan det nemlig ifølge Inger den traditionelle østjyske DF-grundlovsfest i lægningen af de to kommuner Norddjurs og være særdeles svært at ”få folk til at lette en Odder. Inger er ligeledes den drivende kraft Syddjurs med henholdsvis Grenaa og Ebeltoft vis legemsdel”. I år er DF-Norddjurs vært ved i forbindelse med Dansk Folkepartis stand på som administrative centre. Dansk Folkeblad har i dette nummer valgt at besøge Dansk Folkepartis lokalafdeling i Norddjurs Kommune, som er en sammenlæg- ning af de tidligere kommuner, Nørredjurs, Rougsø, Sønderhald og Grenaa. Lokalforenin- gen er tilsvarende sammenlagt, og formanden er i dag Inger K. Andersen, som har siddet på posten siden 2002. Men Inger K. Andersen har været med i Dansk Folkeparti meget længere. Det begyndte med en indmeldelse i 1998, som førte til medlemskab i bestyrelsen i det tidli- gere Århus Amt, hvor Inger desuden var den sidste formand, indtil amtsforeningerne blev nedlagt i 2007.

Svært at få folk til at lette en vis legemsdel

De øvrige medlemmer af bestyrelsen, som på en smuk sommerdag har sat Dansk Folkeblad stævne rundt om bordet i Ingers hyggelige have i Grenaa, er næstformand Hans Fisker Jensen, kasserer Charles Jensen, bestyrelses- medlem Villi Zaar samt suppleanterne Chri- stina Tofteng og Sten Jensen, som også delta- Hygge omkring kaffebordet i Inger K. Andersens have.

10 Fornæs Fyr er Jyllands østligste Der er stadig liv på havnen i Grenaa. I baggrunden stævner punkt og ligger kun fem kilome- færgen fra Varberg mod kaj. På havnen fås også nogle af ter fra Grenaa. Vejen til Fornæs Danmarks bedste bøfsandwich – lavet på den gode gammeldags udgøres af en smuk allé. facon med sovs og bløde løg.

Landbrugsmessen på herregården Gl. Estrup, et arrangement, der som regel tiltrækker mere end 2.000 mennesker, og hvor der altid er gode muligheder for at hverve nye medlemmer til Dansk Folkeparti. I år er ingen undtagelse.

Kun seks stemmer fra to byrådsmedlemmer

Historien om medlemmernes engagement er lidt den samme blandede historie som flere steder i Bestyrelsen i DF-Norddjurs samlet i Inger K. Andersens have. Fra venstre: Villi Zaar, Sten landet. Men da DF-Norddjurs i forbindelse med Jensen, Hans Fisker Jensen, Inger K. Andersen, Charles Jensen og Christina Tofteng. dette års generalforsamling kunne fejre ti års ju- bilæum, mødte næsten samtlige 34 medlemmer op til smørrebrød og øl og vand. Bestyrelsen sig til Bent, hvis de har et problem. For ny- Strand på Djurslands nordkyst, længes dog til- afholder møder efter behov. Flest om vinteren ligt hjalp Bent en borger, der ikke kunne tåle bage til dengang, det var muligt at drive fiske- færre om sommeren, fortæller Inger, som tilfø- fjernvarme, og som på trods af en lægeerklæ- ri uden alle de restriktioner, som i dag næsten jer, at det for en lille forening som Norddjurs ring blev forhindret i at fyre med træ. Men har kvalt fiskerierhvervet. Selv fiskeriet i Gre- er en smule svært at stå på egne ben, når der Bent fik en dispensation igennem”, fortæller naa, som tidligere havde en stor fiskerihavn, skal laves større arrangementer som for eksem- Inger, som tilføjer, at Bent ligeledes kæmper er i dag kun en sørgelig skygge af tidligere ti- pel busture til Christiansborg. Især er det svært, en indædt kamp for at få sommerhusejere til ders storhed. Til gengæld findes der på Grenaa fordi foreningerne i Østjyllands Valgkreds ikke at overholde lokalplanen, så sommerhusom- Havn stadig to færgelinjer; Anholtfærgen og helt har fundet fælles fodslag med hensyn til, rådet øst for Grenaa ikke udvikler sig til det Stena Lines færge til Varberg i Halland. Lin- hvem der gør hvad og hvordan, men også fordi rene Klondyke, hvor folk bare ændrer, fæl- jerne til Halmstad og Hundested i Nordsjæl- foreningen må prioritere sine økonomiske res- der træer og bygger løs, som de har lyst til. land er til gengæld lukket for længst. sourcer til fordel for kommende valgkampe. I den forbindelse har Bent Andersen afsendt Med tiden er det Inger K. Andersens løn- Men Inger mener optimistisk, at et mere udbyg- en klage over borgmesteren og forvaltningen lige håb, at andre efterhånden får lyst til at get samarbejde mellem de lokale foreninger til Tilsynsrådet. Det var i øvrigt i sin tid Bent overtage noget af arbejdet med at lave arran- helt sikkert nok skal komme med tiden. Andersen, der var med til at starte lokalfor- gementer – specielt det overordnede ansvar Men Dansk Folkeparti drejer sig ikke kun eningen i Grenaa. for DF-standen på landbrugsmessen på Gl. om arrangementer og fester. Partiet er også en Estrup. Alligevel regner Inger med at være fast forankret del af lokalpolitikken i Nord- Fiskeriet en skygge af sig selv med i forreste række i DF-Norddjurs i mange djurs Kommune. Inger K. Andersens mand, år endnu. Mens fadet går rundt en sidste gang Bent, sidder i kommunalbestyrelsen, og det Udviklingen i Grenaa og Norddjurs klager og kopperne fyldes igen, når Inger K. Ander- var kun seks stemmer fra, at også Inger var ingen i bestyrelsen over. Mange kom med sen venligt – men bestemt – at gøre artiklens blevet valgt ind ved valget i 2005. Desværre dystre spådomme, da nogle af Grenaas store forfatter opmærksom på, at navnet på lokal- udgør Dansk Folkeparti ikke den berømte industrivirksomheder lukkede, men for de foreningen i opslaget om generalforsamlinger ”tunge på vægtskålen” i byrådet, som styres af gamle, der faldt, er der kommet nye over alt. i Dansk Folkeblad hedder ”DF-Norddjurs”, en borgmester, som er valgt for en lokalliste. Især mindre virksomheder med få ansatte. ikke ”DF-Grenaa”. Det vil der omgående Alligevel lønner den lokale indsats sig. Bestyrelsesmedlemmerne Hans Fisker Jensen blive rettet op på i nærværende nummer. Der ”Folk er vant til, at de trygt kan henvende og Villi Zaar, tidligere fiskere fra Bønnerup skal være orden i tingene.

11 ungdomskultur Kan man virkelig more sig uden alkohol

Ungdomsklub i Jylland har i dén grad vendt de unges verden på hovedet – og efter en sej kamp med kæmpesucces Af Karsten Holt

GRENAA, Dansk Folkeblad - De fl este af os ber fra hele landet er inviteret med, og som Der er gang i den på dansegulvet. ? kender billedet af stangberusede unge menne- afholdes én gang om året i januar. Jens Lassen Og det er ikke kun de berømte, der sker, som sanseløse af druk rager gennem by- forklarer, at tryghed og fællesskab er nøgleord kommer på scenen. Ved den årlige ens gader fredag og lørdag aften. Enkelte gan- for techno-festerne, og at det ikke er de voks- ”Big dance- fest” optræder de unge ge sker det endog, at ambulancen må køre et nes opgave at lære de unge at drikke. De unge med deres egne ting aftenen inden håbløst tilfælde til udpumpning. Andre gange skal naturligvis gøre deres erfaring, men det det går rigtig løs om lørdagen. Et er der knytnæveslag, knive og øretæver i luf- behøver ikke at ske foran de voksne. Når der dommerpanel vælger ud, hvem der ten. Stanken og fodgængernes obligatoriske afholdes en techno-fest, hvad enten det er den har vundet, og aftenen efter får vinderne lov til at optræde for hele slalom på gaderne dagen efter er som regel det helt store eller en af de mindre, er sikkerheden festen – og de får lov at komme sidste synlige bevis på aftenens udskejelser derfor sat i højsædet, men på en helt afslappet backstage til de berømte. Og så er – og vidnesbyrd om, at alkoholen tit kommer måde: der et særligt ”VIP-rum”, hvor de ud, hvor den kom ind: Gennem munden, mens ”For det første har klubberne selv ansatte kan få lov at stå at sminke sig. glasskårene fortæller, at alkoholens emballage med til at passe på de unge. Ved den store er bortkastet, hvor den blev tømt. tekno-fest, hvor mellem 800 – 1000 unge Sådan er det ikke i Grenaa. I hvert fald ikke deltager, er der omkring 150 ”uniformerede” blandt de unge, der benytter sig af Norddjurs voksne med til at passe på. Området bliver Kommunes Ungdomsskoles mange tilbud om spærret af aftenen forinden for at være sikker at have det rigtig sjovt, samtidig med at det på, at man ikke kan lægge noget i buskadset er trygt for både de unge og deres forældre. I udenfor. Alle deltagere skal passere gennem Grenaa stillede de unge for ni år siden det ind- en adgangskontrol. Ved indgangen står vi sim- lysende spørgsmål, om man som ung virkelig pelthen parat med alkoholmetre og drugwipes behøver at være sejlende fulde eller påvirket (test for narkotiske stoffer, red). De første år af stoffer for at virke sej eller have en sjov af- blev alle tjekket, men nu tager vi kun strik- ten i byen. Svaret var indlysende - og de unge prøver. Vi blev efterhånden bedre og bedre til leverede det sådan set selv. at se det på folk,” fortæller Jens Lassen, som Afdelingsleder i Norddjurs Ungdomsskole, tilføjer, at der ikke er nogen pardon, hvis de Jens Lassen, fortæller, at det var de unge selv, unge har drukket eller taget stoffer: der i sin tid kontaktede den daværende kluble- ”Om de så kommer fra Ishøj eller Kolding, der i Norddjurs Ungdomsskole, Thomas Lind, hvis de har taget stoffer, så bliver de sendt som i dag sidder i en ledende stilling i Århus hjem igen! Kommune. De spurgte, om ikke skolen kunne I år havde vi et hold fra en sjællandsk by arrangere nogle sjove fester, som de måtte – pædagogen kaldte vi boomerangen, fordi komme med til for deres forældre, fordi histo- hun var over Kattegat fl ere gange, for at le- rierne om fulde unge i medierne bekymrede vere en påvirket festdeltager tilbage – en fyr, de voksne i en sådan grad, at der hos mange der dog kun havde drukket en enkelt øl og var var totalt udgangsforbud om aftenen. Thomas meget brødebetynget, men vi accepterer det Lind syntes det var en god idé og gik til sin ikke. Han kunne sikkert have båret det igen- chef Bo Lindballe, som gav grønt lys. nem, uden at vi havde set det. Når de én gang er ude fra området, kan de ikke komme ind Ingen pardon over for alkohol eller igen. ”Vil du ud, så tak for i aften.” De skal stoffer ikke kunne hente alkohol ude i buskene. Tit og ofte behøver vi slet ikke bruge det Det blev begyndelsen på en lang årrække med alkoholmeter, de indrømmer nemlig selv, hvis fester for de unge i Grenaa. Fester, som kulmi- de har drukket. Det udløser ikke karantæne,

Festfotos: ungnorddjurs.dk nerer med en techno-fest, hvor ungdomsklub- men festen er så forbi for denne gang, og så

12 ved de jo også godt, at vi kigger lidt bedre ef- Kan man virkelig ter næste gang.” ”Pigerne dånede på stribe”

Nu kunne man måske tro, at det hele var væl- dig kedeligt, men det er det ikke. Faktisk er festerne blevet en enorm succes og et træk- more sig uden plaster for unge i hele landet. Det skyldes ikke mindst, at Norddjurs Ungdomsskole har haft held til at tiltrække store navne til deres årlige fest – blandt andet den danske rapper og hiphopper L.O.C. og den berømte danske alkohol popgruppe Nik & Jay. Ved sidstnævnte lej- lighed ”dånede pigerne på stribe”, bemærker Jens Lassen med et glimt i øjet. I år var det SUSPEKT, U$0, og Dj Alligator Project. At det flere gange er lykkedes at engagere kendte navne, skyldes ikke mindst en dygtig booker, som virkelig har haft øje for grupper, lige in- Nik og Jay – et af de helt den de blev rigtigt berømte og dermed økono- store scoops hos de unge

misk uopnåelige. Foto: Scanpix Ligeledes er de fysiske rammer for arrange- menterne helt i top. Eksempelvis er der brugt en formue på opsætning af lys. Men netop det Det vigtige samarbejde med og hente den unge. Og Jens Lassen, der ved økonomiske aspekt er en af årsagerne til, at forældrene siden af arbejdet i Ungdomsskolen til dagligt konceptet er blevet mødt med kritik og skep- har med utilpassede unge at gøre, har næsten sis fra flere sider. En ligeså vigtig del af det hele er imidlertid aldrig mødt sure miner i den anledning, men ” Hvis man er en forening, er det jo en ud- samarbejdet med forældrene. Det er det, der er derimod stødt på stor forståelse, fortæller fordring at kunne få enderne til at mødes, men skaber de trygge rammer. Jens Lassen forkla- han. det her skal netop bare løbe rundt. Hvis der rer, at forældre i mange tilfælde skal ”lære at ”Selvfølgelig er det også skolens og vores blev solgt alkohol, kunne omsætningen må- være voksne”. Derfor inddrages forældrene opgave at opdrage, men kun til selve det at ske øges med 400 procent. Det ene år har vi også øjeblikkeligt, hvis der er problemer med gå i skole Opdragelsen til alle andre aspek- måske et lille overskud, det næste år et lille en af de lokale unge, som måske er gået fuld ter af livet er forældrenes ansvar. Samlet set underskud. Det kan faktisk lade sig gøre”, si- til fest eller har taget stoffer. I disse forholds- er der tale om et fælles ansvar, som kræver ger Jens Lassen. vis sjældne tilfælde må forældrene komme et fortroligt samarbejde mellem forældre og skole i fællesskab. Men det betyder også, at vi må være parate til at bryde med det tabu, at vi ikke blander os i hinandens liv og ser den anden vej. Hvis jeg ser et ungt menneske, der er på afveje en sen aften, og jeg kender for- ældrene, vil jeg naturligvis kontakte dem. Og som regel oplever jeg, at de er glade for det”, siger Jens Lassen.

Rygeforbud et problem

Men han mener ikke, at lovgivning og tvang er vejen frem. For hvis man indfører konse- kvenser, må man også selv være parat til at tage følgerne af disse konsekvenser – og derpå følge op med nye konsekvenser. Det er skruen uden ende. Måske er det derfor, Jens Lassen faktisk beklager, at der på alle skoler og of- fentlige institutioner er indført et rygeforbud, der håndhæves meget strengt – også ved Ung- domsskolens fester. Det gør det nemlig svært at nå nogle af de unge, han rigtig gerne vil have fat i – dem med sociale problemer. Én ting står dog fast: Techno-festerne fort- sætter. Næste år skal ti års-jubilæet fejres med et brag af en fest. Uden alkohol. Uden stoffer. Uden røg. Men mere cool og større end no-

Foto: Karsten Holt gensinde. Naturligvis kan man have det sjovt Afdelingsleder i Norddjurs Ungdomsskole, Jens Lassen, forklarer, at unge gerne vil prøve uden alkohol. Spørg bare de unge i Grenaa. grænser af. Det skal der også være plads til. Men grænsen er nået, hvis de unge skal stå og drikke alkohol foran voksne. Derfor er Ungdomsskolens fester uden alkohol.

13 ytringsfrihed Nødvendig lektion i ytringsfrihed

Lederen af det hollandske Frihedspartiet, Geert Wilders, besøgte under massivt sikkerhedsopbud Danmark i maj. Alene sikkerhedsforanstaltningerne var tankevækkende – han er ikke en fæl diktator, men en venlig og eftertænksom mand, som i store træk mener det samme som Dansk Folkeparti. Men i Holland har de en kedelig tradition med at myrde markante politikere.

Af Karsten Holt og Kenneth Kristensen Berth

Hverken sol eller temperaturer i den rare ende af tyverne kunne holde et pub- likum på 160 gæster fra at gæste landstingssalen på Christiansborg den 1. juni. Trykkefrihedsselsskabet havde nemlig indbudt den omdiskuterede hol- landske politiker Geert Wilders fra Frihedspartiet til at tale om blandt andet den pris, han selv har måttet betale for at benytte sig af sin ytringsfrihed og det mediehysteri og den hetz, der gik forud for offentliggørelsen af filmen ”Fitna” – en film som ikke mindst hjemlige politikere, herunder statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller havde travlt med at fordømme, førend de overhovedet havde set den. Den samme reaktion blev Geert Wilders til del i sit hjemland, hvor den hollandske premierminister Jan Peter Balkenende var ved at gå i panik over udsigten til en hollandsk udgave af Muhammedkrisen. Balkende mente lige- frem, at Geert Wilders skulle stilles for en domstol, fordi han med sin film risikerede at støde verdens mere end 1 milliard muslimer på manchetterne. I dag er Geert Wilders en forfulgt mand. Så forfulgt, at han døgnet rundt må bevogtes af seks livvagter. Så truet, at han en overgang måtte bo i en fæng- selscelle sammen med sin hustru. Ingen andre steder kunne myndighederne garantere hans sikkerhed. Han er en mand i 40’erne, som burde være far, men som siger, at det med dén livsførelse trods alt er godt, at han ikke har børn…

Ytringsfrihed vigtigere end enighed

Søndagen i Landstingssalen var sikkerhedsmæssigt ingen undtagelse. Alle gæster blev nøje tjekket, og foruden Wilders´egne seks livvagter var PET mødt op med fire mand. Forfatteren og historikeren Lars Hedegaard, der er formand for Trykkefrihedsselskabet, påpegede i sin velkomst til Geert Wil- ders, at arrangementet ikke som sådan var et politisk arrangement. Man kan være enig eller uenig med Geert Wilders, - det vigtige er at udtrykke sin ufor- beholdne støtte til, at den hollandske politiker som alle andre uden forbehold skal have lov til at give udtryk for sine holdninger i offentligheden. Derfor efterlyste Lars Hedegaard også repræsentanter fra regeringen og Folketingets øvrige partier i salen, hvor de eneste fremmødte politikere var Pia Kjærsga- ard, Søren Krarup og Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Geert Wilders indledte sit oplæg med at en berette om den personlige pris, han har måttet betale for at forsvare ytringsfriheden mod islamisternes over- greb og trusler. I den forbindelse understregede han, at han sådan set havde betalt med sin egen frihed for at andre kan have deres, men at det ikke er Geert Wilders på taler- noget, han tænker nærmere over eller ønsker at gøre noget stort nummer ud stolen i Folketingets af. Herefter tilføjede han, at selve titlen på hans film ”Fitna” betyder prøvelse Landstingssal. Med eller udfordring på arabisk. Med den titel understreger Wilders, at islam som sin egen frihed har en intolerant lovreligion er en udfordring for de europæiske demokratier, og han betalt for andre at uret i dag står på ”fem minutter i tolv” i forhold til at redde de sidste stum- ret til frihed. per af vores demokratiske og pluralistiske kultur.

14 Koranen har mord på samvittigheden eksploderet gennem de senere år, og at hele gede flere gang, at han ikke taler om musli- I danske øren lyder det meget drastisk, når boligkvarterer i dag er præget af et muslimsk mer som sådan, men om islam som politisk Geert Wilders ønsker at forbyde Koranen befolkningsflertal. Burkaen er blevet en del ideologi. ved lov, fordi den på linje med Adolf Hitlers af den hollandske dagligdag, og ligestillingen ”Min kamp” opfordrer til krig og terror samt mellem kønnene er kommet under pres med Modstanderne aner ikke, hvad der står udtrykker en uacceptabel opdeling af men- alt hvad dertil hører af æresdrab, sharia-råd- i Koranen nesker mellem vantro/urene og troende/rene. givning samt voldelige overgreb mod homo- Men her skal tages i betragtning, at man i seksuelle, hvor 90 procent af overfaldmæn- Geert Wilders tager kritikken og modstanden Holland forbød ”Min kamp” i 1970´erne, og dene er af marokkansk herkomst. forholdsvis afslappet. Kritikerne har stort set at Holland i modsætning til Danmark i nyere Holland har ifølge Wilders udviklet sig til aldrig læst Koranen, så derfor er deres på- tid har haft to politiske mord. Ofrene var den et samfund, der styres af frygt. Der er indført stande lette at tilbagevise. Langt mere sårende karismatiske politiker Pim Fortyun og filmin- skærpelser af blasfemilovgivningen. Ti poli- finder han det, når modstanderne omtaler ham struktøren Theo van Gogh, som blev myrdet tibetjente anholdt for nyligt en karikaturteg- som racist, fascist, fremmedhader, højreradi- af en fanatisk islamist. I sidstnævnte tilfælde ner, som havde tegnet profeten Muhammed. kal og sammenligner med Anden Verdenskrig, har Koranen mord på samvittigheden. Samtidig er der i Holland opstået en enorm da det jo netop er alle disse totalitære tenden- Hertil kommer, at den muslimske befolk- afgrund mellem den politiske elite og folket. ser, som Wilders bekæmper med næb og klø- ning i Holland – nøjagtig som i Danmark – er Seks ud af ti hollændere betragter islam som er, og for hvilke han er endt med at opgive sin en trussel mod den hollandske kultur og me- egen frihed. ner, at masseindvandringen er det største fejl- Alligevel var Geert Wilders optimistisk og trin siden Anden Verdenskrig. præsenterede en opskrift på Europas redning. Over for disse folkelige bekymringer står For det første skal der gøres en stor indsats for en uforstående politisk elite – for eksempel at repatriere de indvandrere, som ikke vil ac- en hollandsk integrationsminister, som sag- ceptere vestlige værdier, dernæst skal skoler- tens kan forestille sig en hollandsk fremtid, ne spille en langt større rolle i integrationen af der er baseret på islam. ”Jeg kalder hende indvandrere -eksempelvis med kurser i demo- sindssyg. Jeg læste i øvrigt noget om, at en krati og ytringsfrihed, ligesom der skal gøres integrationsminister i Danmark vil acceptere en langt større indsats for at støtte frafaldne hovedtørklæder blandt dommere. Måske er de muslimer som for eksempel den somalisk fød- uddannet det samme sted,” bemærkede Geert te Ayaan Hirsi Ali og forfatteren til ”Derfor Wilders muntert. er jeg ikke muslim”, Ibn Warraq. De frafaldne Den hollandske politiker forklarede, at han må leve en tilværelse i frygt for overgreb fra har læst Koranen adskillige gang i forskellige deres tidligere trosfæller, og demokratierne versioner, og at Koranen opfordrer til mord, har derfor en ganske særlig forpligtelse til at underkastelse og krig. Koranen er med andre hjælpe dem. ord en krigens bog. Men Wilders understre- Endelig anbefalede Geert Wilders, at de ind- vandringskritiske partier i Europa bør blive langt bedre til at tale med hinanden på tværs af landegrænser, fordi de europæiske lande har Kun politikere fra Dansk Folkeparti var mange fælles berøringsflader på udlændinge- mødt op for at høre Geert Wilders og området. Det behøver ikke at være noget for- dermed forsvare hans ret til at ytre sig og melt samarbejde, men måske en koordinering blive hørt. af fælles aktioner i de nationale parlamenter – blandt andet mod hovedtørklæder. Endelig peger Geert Wilders på et totalt stop for bygge- rier af moskeer og andre muslimske særforan- staltninger og separate samfundsindretninger. Gæsterne i Landstingssalen fik fuld valuta for pengene. Det skingre billede af Geert Wil- ders i medierne stemte på ingen måde overens med den meget afdæmpede, velargumente- rede og frihedselskende hollandske politiker på talerstolen. Men naturligvis havde danske politikere kun spot til overs for Geert Wilders. Venstres Ejvind Vesselboe undskyldte sit fra- vær i Landstingssalen med, at Geert Wilders er en ”ligegyldig og lille mand”, mens den ra- dikale leder Margrethe Vestager omtalte ham som ”skinger”. Det var deres forsvar for ytringsfriheden…

Der er grund til at rose Trykkefrihedssel- skabet for det gode initiativ. Her ses besty- relsen samlet i Landstingssalen.

15 portræt Portræt af en dhimmi

Den 27-årige Anders Bøtter har oprettet en gruppe på den meget anvendte hjemmeside Facebook.com, hvor han undskylder for offentliggørelsen af de danske Muhammed-tegnin- ger. Det blev rigt påskønnet af folkene bag den såkaldte al-Mahabba-pris, der blandt andet tæller den muslimske fundamentalist Al Habib Ali Al-Jifri. Anders Bøtter og kæreste blev sendt på ophold i Dubai med alt betalt og belønnet med al-Mahabba-prisen. Det betaler sig åbenbart at undskylde for Muhammed-tegningerne.

Af Kenneth Kristensen Berth Fem stjerner i Allahs verden Den islamiske kultur er blandt andet kende- tober 2005 trykte de tolv tegninger af islams tegnet ved opdelingen af mennesker i mus- profet, var Bøtter hurtig på tangenterne og Ordene faldt i god jord i Emiraterne. I hvert limer og personer med anderledes religiøse undskyldte over for alle hans venner rundt fald blev den gode Anders et par måneder opfattelser. I et samfund styret efter islamiske omkring i verden – muslimer, hinduer, krist- senere indstillet til at modtage den såkaldte principper accepteres tilstedeværelsen af an- ne – alle på mailinglisten fik en undskyld- Al-Mahabba pris, som tildeles personer, der i dre religioner under visse betingelser. Ander- ning fra Anders. Og da flere danske aviser i forskellige kategorier – som film, sang, rekla- ledes troende skal underkaste sig islams regler kølvandet på den overhængende mordtrussel me og bøger – har udtrykt deres kærlighed til og love og betale en særlig skat (jizya) for at på tegneren Kurt Westergaard offentliggjorde islams profet. Anders Bøtter blev nomineret i kunne bevare retten til at udøve deres religion netop hans tegning af Muhammed igen, så fik kategorien årets event sammen med Moham- – den arabiske betegnelse for disse mennesker Anders nok. Alle muslimer i verden skulle med Alhossary, en jordansk forretningsmand, er dhimmier. have en undskyldning for tegningerne – og der indrykkede annoncer i danske medier om Anders Bøtter er 27 år, født og opvokset på for at Anders var dansker ikke at forglemme, Muhammed efter karikaturkrisen. Tåsinge i landsbyen Troense. I dag bor han i hvis muslimerne da var interesserede. Med nomineringen fulgte et ophold på et København – på Østerbro – den del af byen, Men Anders går ind for ytringsfriheden femstjernet luksushotel for Anders Bøtter og der synes mindst præget af den voldsomme til- – selvfølgelig går Anders ind for ytringsfri- hans kæreste i Abu Dhabi. Alt var naturlig- strømning af muslimer, som hovedstaden har heden. Som han sagde til BT den 15. februar vis betalt af pengemændene bag al-Mahabba oplevet i de sidste 30 år. Anders Bøtter kal- 2008: ”Undskyld Muhammed mener, at man prisen, Som Sovjetunionen i sin tid trakterede der sig filmkunstner…. og studerende. Hvad skal værne om ytringsfriheden og dens anven- sine vestlige proselytter under besøg på den han helt præcist studerer, er dog ikke kommet delse. Den skal ikke bruges som fribillet eller anden side af jerntæppet, således fik den dan- frem i det hav af interviews, som Bøtter ellers blot som dække for handlinger som fremmed- ske filmkunstner altså også en fyrstelig- be har deltaget i i kølvandet på hans lancering af gør, skaber fjendtlighed og fjerner forudsæt- handling af sine velyndere. Facebook-gruppen ”Undskyld Muhammed” ningerne for konstruktiv debat”. Jovist, An- Selve ceremonien fandt sted på det pom- sigtede til offentliggørelsen af de danske Mu- ders går ind for ytringsfriheden. Så længe dem, pøse Al-Raha Beach Resort i overværelse af hammed-tegninger. Måske er Bøtter ikke så der ytrer sig, er enige med Anders. Og det er blandt andet kongen af Dubai Sheikh Mak- stolt af det. Stolt af at være dansker er Bøtter 9.074 medlemmer af Anders Bøtters gruppe toum bin Mohammed bin Rashid al-Maktoum i hvert fald ikke. Til den engelske tv-station på Facebook – en ikke uanseelig andel af dem og flere medlemmer af regeringen i de arabi- BBC udtalte han oven på lanceringen: ”For har dog muslimsk klingende navne. 11.112 ske emirater. Dertil kom prominente imamer mig handler det her ikke om en tegning. Det personer har i øvrigt tilmeldt sig modgruppen og muslimske lærde. handler om at nedgøre en minoritetsgruppe i ”Ingen undskyldning til Muhammed”. Selvfølgelig vandt Anders prisen for årets Danmark, og det er et stort problem. Det er I Anders Bøtters manifest på Facebook skri- event, og tiljublet blev han af de fremmødte derfor jeg undskylder for at være dansker fra ver han bl.a. på noget ubehjælpsomt dansk.: repræsentanter fra overklassen i Emiraterne. Danmark”….. ”Samtidigt (sic!) stiller ”Undskyld Muham- Anders fik overrakt sin pris i form af en statu- med” sig kritisk over for trykningen af hå- ette af Muhammeds hvilested i Medina. Hvor- Undskyld vi er til nende og nedgørende tegninger af profeten på Anders fik ordet for på et minut at takke Muhammed. Disse billeder har tidligere vagt for prisen: ”Jeg er ikke religiøs, men jeg kan Travlt med at undskylde har Anders Bøtter i (sic!) stort (sic!) opstandelse og modstand i alligevel respektere de mennesker i verden, hvert fald. Allerede da Jyllands-Posten i ok- store dele af den muslimske verden…..” der elsker Profeten. Vores forskelle er vores

16 I dommerpanelet, der besluttede at tildele al-Mahabbaprisen til Anders Bøtter sad bl.a. Al-Ha- bib Ali Al-Jifri. Her ses al-Jifri under Forsoningskonferencen i Eigtveds Pakhus efter Muham- medkrisen. Her krævede han, at dansk undervisningsmateriale om islam skulle underkastes islamisk censur, samt at danske tv-stationer som bod for tegnin- Foto: Scanpix gerne blev forpligtet til at sende glorificerende udsendelser om Sheikh Maktoum bin Mohammed bin Rashid al-Maktoum, Muhammed. Samtidig afviser al- Dubais hersker, pryder her i vanlig imposant arabisk stil Jifri enhver opførelse af kirker en blandt mange af Dubais skyskrabere. Sheiken over- i lande, ”hvor der ikke altid har værede overrækkelsen af al-Mahabba-prisen til danske Foto: Scanpix været kristne.” Anders..

styrke. Det er gennem vore forskelle, at dia- Anders Bøtter fik sine ”15 log opstår, hvilket fører til bedre forståelse og minutes of fame”, da han oprettede en gruppe på tilvejebringelse af kompromisser”, sagde An- hjemmesiden Facebook ders ifølge den engelsksprogede arabiske avis med det formål at samle Arabian Business. udlændinge, der mente, Vel hjemkommet til Danmark kan An- at der var behov for at ders Bøtter nu sidde hjemme i lejligheden på sige undskyld for de Østerbro, huske på den luksuriøse behandling danske Muham- han fik i Abu Dhabi, betragte sin flotte statu- med-tegninger. For ette af Muhammeds Hvilested, mens den gode sin undskyldning Anders tænker over følgende. blev Anders Bøt- I det dommerpanel, der besluttede, at han ter hyldet ved en skulle have prisen for årets event sad blandt storslået festival og andet: modtog al-Mahabba Al-Habib Ali Al-Jifri – kendt for under Mu- prisen, der uddeles til personer, der har hammedkrisen at kræve, at dansk undervis- vist deres kærlighed ningsmateriale om islam skulle underkastes til profeten Muham- islamisk censur, samt at danske tv-stationer med. Oven i hatten som bod for tegningerne blev forpligtet til at fik Anders Bøtter sende glorificerende udsendelser om Muham- og kæresten rejse og med. Samtidig afviser al-Jifri enhver opfø- ophold på luksushotel relse af kirker i lande, hvor der ikke altid har i Abu Dhabi med alt været kristne. betalt. og doktor Abdullah Bin Bayyah – en nær ven af Youssuf al-Qaradawi som er en ledende fi- gur inden for Det Muslimske Broderskab, og i Danmark nok mest kendt for hans erklæring af Vredens Dag mod Danmark i februar 2006 efter debatten om Muhammed-karikaturerne. Al-Qa- radawi har fået afslag på indrejse til Storbritan- nien, da han betragtes som værende til fare for landets sikkerhed. Måske hænger det sammen med al-Qaradawis støtte til selvmordsbombere og dødsstraf til homoseksuelle. Da Jyllands-Posten bad Anders Bøt- ter om en hurtig evaluering af hans oplevelser i Abu Dhabi sagde Anders: ”Festivalen tog udgangspunkt i ker- nen i religionen og enhver religions kerne handler dybest set om næste- kærlighed. Festivalen placerede sig langt fra de radikale muslimske stemmer, som fylder meget i de- batten.” Yderligere ord turde være overflødige…. Foto: Teitur Jonassen

17 Blounsø. Supp: Per Hummer, Anne Nielsen. ude i danmark REGION HOVEDSTADEN DF-Lejre: Generalforsamling. Ole Blickfeldt (fmd), Villy Skaaning (nfmd), Lars Oster, DF-Hovedbestyrelse DF-Ballerup: Generalforsamling. Stig Richard Bentzen, Mette Bentzen. Supp: Erik Berth, Kenneth Kristensen, 33375174 Dahl, Kristian Thulesen, 33375102 Møller Nielsen (fmd), Rita Rahbek Falkenberg. Ebbesen, CC org. nfmd, 33375172 (nfmd), Martin Jonassen, Birgitte DF-Lolland: Generalforsamling. Erik Kjel- Eilersen, Susanne, 23302490 Dahl, Brian K. Schønberg. Supp: Rune gaard (fmd), Lene Bång Jensen (nfmd), Anna Elmenhoff, Preben, 35399221 Espersen, Søren 33375124 Wegge, Kjeld Otto Mønsted. Christensen, Inge B. Hansen, Jonna Rasmus- Hansen, Allan Steen, 21930093 DF-Egedal: Generalforsamling. Egil sen. Supp: Kisse Bødker, Connie Hansen. Hansen, Chr. H, 33375105 Møller (fmd), Leif Lise (nfmd), Lise DF-Slagelse: Generalforsamling. Fritz Kjærsgaard, Pia, fmd. 33375107 Skaarup, Peter, pol. nfmd 33375113 Bodin, Peter Hemmingsen, John Neumann (fmd), Jan Orup (nfmd), Frederik Thomsen, Steen, 75602890 Hyldig. Pedersen, Doris Neumann, Inge Nielsen, DF-Gentofte: Generalforsamling. Michael Gram, Erling Pedersen. Supp: Inge Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, 33375161 Henrik Thorup (fmd), Annet Malm- Lybro Nielsen og Bjørn F. Olsen. quist (nfmd), Charlotte Gram. Supp: DF-Sorø: Generalforsamling. Michael Pihl DF-folketingsmedlemmer Allan Stoere og Martin Thyrring. (fmd), Lene Coppen (nfmd), Grethe Tho- Adelsteen, Pia, [email protected] - 33375121 DF-Gladsaxe: Generalforsamling. strup, Henrik L. Andersen. Jette Rosenlind. Blixt, Liselott, [email protected] - 33375120 Brix, Colette, [email protected] - 33375103 Kristian Niebuhr (fmd), Henning Supp: Arne Jørgensen, Erik Sinnenwaldt. Brodersen, Henrik, [email protected] - 33375108 D. Stærmose (nfmd), Gitte Niebuhr, Bøgsted, Bent, [email protected] - 33375101 Flemming Albrechtsen, Per Bührmann. Christensen, Anita, [email protected] - 33375111 Christiansen, Kim, [email protected] - 33375148 Supp: Bente Pedersen og Leif Carlsen. REGIN SYDDANMARK Dahl, Kristian Th., [email protected] - 33375102 DF-Halsnæs: Generalforsamling. Ole Dencker, Mikkel, [email protected] - 33375106 S. Nielsen (fmd), Lennart Rye (nfmd), DF-Fredericia: Generalforsamling. Kurt Dohrmann, Jørn, [email protected] - 33375109 Espersen, Søren, [email protected] - 33375124 Maja Frederiksen, Merete Graae, H.J. Halling (fmd), Ralph Adler (nfmd), Susanne Falkenberg, Mia, [email protected] - 33375127 Baagøe, Walther Christophersen, Jens Eilersen, Gert Oversø, Jesper Strøm, Jan Hansen, Chr. H., [email protected] - 33375105 Tusgaard, Preben Kristensen. Supp: Sørensen, Susanne Nielsen. Supp: Tage Chri- Harpsøe, Marlene, [email protected] - 33375130 Henriksen, Martin, [email protected] - 33375129 Margit Kristensen, Christina Andersen. stensen, John Majgård. Kjærsgaard, Pia, [email protected] - 33375107 DF-Helsingør: Generalforsamling. Ib DF-Kerteminde: Generalforsamling. Knakkergaard, Anita, [email protected] - 33375116 Kirkegaard (fmd), Tonny Zimmermann Ingelise Thomsen (fmd), Lykke Krapalis Krarup, Søren, [email protected] - 33375117 Langballe, Jesper, [email protected] - 33375119 (nfmd), Susanne Kirkegaard, Henrik (nfmd), Jens Clemmensen, Karl Krapalis, Messerschmidt, Morten, [email protected] - 33375100 Wegmann, Villy Poulsen. Harry Skjoldemose. Supp: Kurt Fjelde, Anne Nødgaard, Karin, [email protected] - 33375125 DF-Høje Taastrup: Generalforsam- Clemmensen. Petersen, Tina, [email protected] - 33375149 Poulsen, Ib, [email protected] - 33375115 ling. Henrik Pangel (fmd), Lars Prier DF-Middelfart: Generalforsamling. Anton Skibby, Hans Kristian, [email protected] - 33375128 (nfmd), Flemming Hansen. Supp: Pedersen (fmd), Bent Orla (nfmd), Jørgen Skaarup, Peter, [email protected] - 33375113 Lasse Herrun, Else Stokholm Heering, Poul Erik Jensen, Bent Rasmus- Dansk Folkeparti DF-Hvidovre: Generalforsamling. sen. Supp: Anny Brodersen Tyrrestrup, Ryan Christiansborg 3337 5199 Mikkel Dencker (fmd), Ivan Fogtmann Kærsgaard. 1240 København K.Fax: 3337 5191 (nfmd), , Jan Sutrow, DF-Nordfyn: Generalforsamling. Rene [email protected] www.danskfolkeparti.dk Uffe Bikerod Larsen. Supp: Bo Chri- Lundegaard (fmd), Bill Nielsen (nfmd), Ole stof Nielsen, Jens Kaasgaard. Blente. Jette Balslev. DF-Europa-Parlamentet DF-Hørsholm: Generalforsamling. DF-Svendborg: Generalforsamling. Frank Mogens Camre, MEP Litten Hansen (fmd), Anne Vase (nfmd, P. Nielsen (fmd), Thomas Schwarz (nfmd), [email protected] Tlf.: 33375167 Karen Schou. Supp: Anni Frost og Jørn Johnny Kannegaard, Mads Fredeløkke, Bruxelles, (+32) 22845205 Frost. Hanne Jørgensen. Supp: Michael Duerlund, Strasbourg, (+33) 388175205 DF-Kastrup-Tårnby: Generalfor- Flemming Simonsen. Dansk Folkepartis Ungdom samling. Arne Hansen (fmd), Mogens DF-Sønderborg: Generalforsamling. Lars Postbox 2297 Christiansen (nfmd), John Løfkrantz, Dyhr Hansen (fmd), Bent Petersen (nfmd), 1025 København K Paw Karslund, Leif Brørup. Supp: Inge Kurt Skjødt Jørgensen, Annette Gleerup Tlf.: 2193 0093 Geisshirt. Sørensen, Elly Kørvell. Supp: Erik Flindt DANSK FOLKEBLAD DF-Rudersdal: Generalforsamling. Nielsen, Kristian Broch. Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. Bjarne Stjernegaard (fmd), Philip DF-Vejen: Generalforsamling. Torben Schou 12. årgang, nr. 2/ 2008. ISSN: 1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Heimbürger (nfmd), Jakob Droutzen, (fmd), Lena Starck Nielsen (nfmd), Vibeke Redaktionschef: Karsten Holt Gorm Friis Petersen, Britt Hartig. Schou, Knud Erik Mordhorst. I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Nina Supp: Loni Stjernegaard. DF-Tønder: Generalforsamling. Bent Paul- Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Henrik Mogensen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis DF-Vallensbæk: Generalforsamling. sen (fmd), Erling Brodersen (nfmd), Viggo synspunkter. Jan Bondé Gravang (fmd) Juel Jensen, Frank G. Iversen. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. DF-Aabenraa: Generalforsamling. Jens C. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. www.danskfolkeparti.dk // [email protected] Nissen (fmd), Jytte Lauridsen, Bente Marie Næste nr. udkommer september 2008 REGION SJÆLLAND Rydhard, Birgit Clausen, Torben A. Erik- Deadline for kalender o.l. er den 1. juni 2008 sen, Werner Jensen, Lillian Dam Pedersen, Layout og tryk: KLS Grafisk DF-Kalundborg: Generalforsamling. Gunner Kristensen. Supp: Erik Juul, Gert Forsiden: Pia Kjærsgaard på Lykkesholm, Grundlovsdag 2008 Jan Wisler (fmd) Jeppe Jakobsen Nygaard. - foto: Karsten Holt (nfmd), Lise Heiberg, Henrik Dannen- berg. Supp: Karsten Normann Larsen, Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, Frederik Gardersøe. REGION MIDTJYLLAND men aldrig kan et folk forgå, DF-Køge: Generalforsamling: Søren som ikke vil det selv. Brask (fmd), Rene Jespersen (nfmd), DF-Norddjurs: Generalforsamling. Inger K. Dora Olsen, Lisbeth Jensen, Erland Andersen (fmd), Hans Fisker Jensen (nfmd),

18 Villi Zaar, Charles Jensen, Peter Jensen. A. Petersen (fmd), Kjeld Christensen (nfmd), Supp: Sten Jensen, Christina Tofteng. REGION NORDJYLLAND Ole Flemming, Allan Simonsen. Supp: Niels DF-Skanderborg-Odder-Samsø: Gene- Toft Nørgaard, Jakob Diget Pedersen. ralforsamling. Rita Kjær (fmd), Martin S. DF-Mariagerfjord: Generalforsamling. DF-Vesthimmerland: Generalforsamling. Poulsen (nfmd), Henning Jochumsen, Alice Jørgen Hammer Sørensen (fmd), Niels Clem- Niels Peter Hougaard (fmd), Carsten Olsen Christensen, Leif Peter Ørndorf, Bernt Peter mensen (nfmd), Karl Aage Jensen, Maibritt (nfmd), Poul Reinholt, Tove Kristiansen, Erik Kjær, Jens Henrik Thulesen Dahl. Christiansen. Supp: Anne Marie Sønderga- Nielsen. Supp: Pia Hansen og Heidi Olsen. DF-Syddjurs: Generalforsamling. Per Dal- ard, Osvald Kristiansen. DF-Aalborg: Generalforsamling. Lars gaard (fmd), Niels Ebbestrup Lassen (nfmd), DF-Frederikshavn-Læsø: Generalfor- Bjørck Mortensen (fmd), Gert Ingolf Johan- Anni Juhl, Jon Valdemar Andersen, Michael samling. Lene Elneff Sørensen (fmd), Bent sen (nfmd), Johnny Christensen, Mogens Kock. Supp: Peter Dahl, Axel Bachmann. Bøgsted (nfmd), Tage Elneff, Inga Lauridsen. Danielsen, Svend Erik Hansen. Supp: Ejvind Supp: Karsten Drastrup, Poul Madsen. Thomsen. DF-Hjørring: Generalforsamling. Morten

Pia Kjærsgaard modtog fornem taiwansk orden

Pia Kjærsgaard modtog mandag den 19. maj visioner. Hun har aktivt støttet Taiwans forsøg Det er første gang, at ordnen tildeles en efter dekret af den taiwanske præsident Chen på at blive en del af de internationale organi- dansk statsborger. Tidligere er den bl.a. tildelt Shui-Bian den fornemme orden ”Order of the sationer. Hendes bemærkelsesværdige bidrag vicepræsidenten i den tyske forbundsdag, Dr. Brillant Star”. har vakt beundring hos det taiwanske folk og Hermann Otto Solms og den amerikanske se- Overrækkelsen fandt sted ved en ceremoni Republikken Kinas (Taiwans) regering.” nator Mr. Sherrod Brown (D-Ohio). på Taiwans Repræsentative Kontor i Køben- Pia Kjærsgaard selv var meget glad for den Kkb havn. flotte udmærkelse og lovede, at hun og Dansk I begrundelsen for hædersbevisningen hed Folkeparti også i fremtiden vil virke for ind- det blandt andet, at Pia Kjærsgaard er en frem- lemmelsen af Taiwan i det internationale sam- ragende politiker med omfattende viden og fund.

19 KALENDER talte

8.-10/8 DF-Hovedstaden på Ullerup Marked i Frederikssund i 11/8 kl. 19 DF-Glostrup. Medlemsmøde med udgangspunkt i Økonomidagsorden. Sted: Indgangen til rådhusets østfløj. anledning af 4. maj 28/8 kl. 19.30 DF-Viborg. Møde med Dansk Folkeparti byrådsmedlemmer. Sted: Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup brugte sin befrielsesaften til at tale ved et møde Borgerhuset, Ll. Sct. Hansgade. arrangeret af Kulturhuset Elværket og Frederikssund Kirke. Foran en fyldt sal talte Peter Skaa- rup over temaet frihed. I sin tale nåede Dansk Folkepartis næstformand vidt omkring fra den 9/9 frihed, som man føler, når man som den ivrige motionsløber, som Peter Skaarup er, bevæger sig DF-Furesø. Møde med forfatteren rundt i den skønne natur omkring Frederikssund til stormagtspolitik i 1980’erne. Torben Hansen. Peter Skaarup sagde bl.a.: ”Vores udfordring er, at vi i modsætning til under Den kolde Krig, hvor vi klart havde identifi- 11/9 kl. 19 ceret, hvem vi var oppe mod og talte om dem i et klart og entydigt sprog, så viger mange tilbage DF-Dragør. Møde om kommunalval- fra at identificere nutidens trussel. Da London i juli 2005 blev genstand for to terrorangreb i get 2009. Sted: Kedelhuset i Wieder- den britiske undergrund blev de islamiske fundamentalister, der stod bag angrebet, konsekvent gården. omtalt som ”bombers” af BBC. Der blev udstukket en klokkeklar ordre til journalisterne fra ledelsen hos BBC om ikke at identificere bombemændene, hverken ved deres religion, etnicitet 20.-21/9 kl. 10-17 eller for den sags skyld som terrorister. BBC argumenterede med, at stationen ikke ville tage DF på Langeskov Marked parti for nogen – BBC ville altså ikke tage parti for de uskyldige mennesker, der blev dræbt og såret af koldblodige mordere – og derfor blev disse fundamentalistiske mordere betegnet som 20.-21/9 bombemænd og ikke som terrorister.” DF-Årsmøde i Herning. ”Vores store problem er, at vi ikke vil identificere fjenden. Ronald Reagan talte om Sovjet som 10/10 kl .18 Ondskabens Imperium og var fuldt bevidst om, at den marxistiske ideologi var fjenden. George DF på Kulturnatten på Christiansborg. W. Bush taler om terroristerne, men selv ikke han synes at være parat til at sammenkæde islam og terroristerne. Han synes ikke at anerkende, at terroristernes ammunition hentes i Koranen 25/10 – hentes i islam. Friheden er den dyrebareste gave, vi har fået i de vestlige lande. Pressefriheden, DF afholder social- og sundhedskon- ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, friheden til at erhverve ejendom. Alle disse friheder er ference i Landstingssalen på Christi- fundamentale for de vestlige samfund.” ansborg MFer, regions- og kommu- nalbestyrelsesmedlemmer og andre interesserede bør allerede nu sætte et kryds i kalenderen ud for denne dato. Nærmere informationer tilgår i næste nummer af Dansk Folkeblad samt på hjemmesiden.

Det tændte lys, der sym- boliserede friheden den 4. maj 1945. Peter Skaarup talte om netop frihed på Befrielsesaftenen og frem- Privatfoto hævede bl.a. fhv. præsi- Det er, endnu da, fortsat relativt sjældent dent Ronald Reagans evne at se kvinder i burka herhjemme. Spøgelset til at sætte ord på fjenden. her er fanget under en tur i Tivoli i Køben- havn i den sommervarme maj. Foto: Polfoto

20 Dansk Folkepartis Ungdom holdt årsmøde på Rømø

Dansk Folkepartis ungdomsorganisation af- viklede sit fjortende årsmøde i weekenden den 8.-9. marts 2008 på Rømø i Vadehavet. Det blev en fornøjelig weekend for de man- ge fremmødte unge DF’ere, der blandt andet havde besøg af Dansk Folkepartis udenrigs- ordfører Søren Espersen og Europaordfører Morten Messerschmidt, der begge bidrog med interessante og tankevækkende indfald. Dansk Folkepartis Ungdoms medlemmer skulle som sædvanligt også sammensætte den hovedbestyrelse, i hvis hånd Dansk Folkepar- tis Ungdoms skæbne hviler det kommende år. Der var genvalg til den siddende formand, Årsmødet genvalgte tillige den 19-årige næstformand. Derudover blev hovedbestyrel- 28-årige Allan Steen Hansen fra Brande, der lærervikar Jeppe Jakobsen fra Kalundborg, sen suppleret med to nye ansigter, nemlig den dermed tager fat på sin anden periode i fører- der siden fik i opdrag at passe hvervet som 20-årige jurastuderende Anders P. Vistisen fra trøjen hos Dansk Folkepartis Ungdom. Allan politisk næstformand og den 26-årige salgs- Århus og den 23-årige selvstændige elektriker Steen Hansen arbejder til daglig i en trælast- konsulent Bente Kronborg Holst fra Videbæk, Danni Olsen fra Albertslund. handel i Brande. der varetager opgaven som organisatorisk Kkb Lærerig og hyggelig tur med Historiebussen En gruppe DF´ere havde de første dage i Vikingeskibet i Ladby, Johannes Larsen Mus- hvor gruppen udover en rundvisning på slottet juni en dejlig tur med historiebussen på Fyn. set og nogle af de smukke fynske kystbyer. I overværede Dansk Folkeparti Grundlovsfest. Med det hyggelige Tornøes Hotel i Kerte- Odense viste viceborgmester Rejselederen var den historiekyndige Gunhild minde som udgangspunkt gik turen rundt til (DF) rundt på Odense Rådhus. Et af de sidste Legaard. de fynske seværdigheder som blandt andet indslag på turen var Lykkesholm Slot på Fyn, kh

21 bøger

Danmark år 2008: I tankstationens skygge

Henrik Dahl har begået en bog med en vedkommende samtidsbeskrivelse, der er læseværdig trods sociologens trang til at proppe os i kasser og til fortænkte spekulationer. Redaktionschef og historiker Karsten Holt anmelder ”Den usynlige verden”

Lad det være sagt med det samme, så det ikke er den verden, der på godt og ondt udgør ram- som - i modsætning til København, hvis for- til at misforstå: Forfatteren Henrik Dahl er so- merne for vores dagligdag, men som har så stæder er organiseret efter europæisk tanke- ciolog. Og sociologer elsker at inddele verden i uhyre svært ved at fi nde en plads i litteraturen, gang og planlagt på et tegnebord – udgør et et overskueligt system af små æsker og kasser, musikken og kunsten. lille stykke USA i Danmark, uorganiseret, uden som så bliver opdelt i under-æsker og under- Det er en verden, som består af speditions- sammenbinding og med svag kollektiv trafi k. kasser, som så igen opdeles i under under-æsker haller, tankstationer, jernbanestationer, motor- Hertil skal dog bemærkes, at Henrik Dahl en- og under under-kasser osv. Virkeligheden sættes veje og endeløse forstæder. En verden opdelt ten betragter verden gennem vinduet i en kupé i skemaer og på formler, fortid, nutid og fremtid mellem arbejde og familie i to skarpt adskilte på businessclass eller fra bilen på motorvejen, rangordnes omhyggeligt. Sådan er sociologer verdener. En verden, som skaber myter om når han er på vej til sine mange foredrag. Det uddannet. Det kan de ikke gøre for. Virkelighe- fortiden og i sin litteratur og kunstværker dyr- indrømmer han da heldigvis også selv. den er forvirrende. Kaos er dårligt. Sociologen ker det for længst uddøde, men som ikke gider Det samme gælder for så vidt beskrivel- vil have mening og klarhed. beskæftige sig med den trivielle hverdag, fordi sen af Forstadsdanmark, Arbejdsdanmark og Men har man først Henrik Dahls uddan- den ikke er ”fi n” eller højkulturel nok. Vi henter Fritidsdanmark. Henrik Dahls beskrivelse af nelsesmæssige baggrund på plads, og forstår derfor ikke vores identitet på en tankstation el- familielivet skizofreni har muligvis udeluk- man desuden, at hans videnskabelige ud- ler i forstadens endeløse rækker af parcelhuse, kende Henrik Dahls eget sociale lag som mål- gangspunkt i dag er området omkring Råd- men på Dybbøl Banke, i Roskilde Domkirke gruppe. Det er dem med de høje indtægter. huspladsen i København, mens hans rødder eller i fortællingerne om en glorværdig fortid. Symbolanalytikerne. Dem som Det Radikale fi ndes i den lille landsby Mjolden pr. Skær- Venstres guru Richard Florida kalder ”Den bæk i Sønderjylland, sidder man inde med de Arbejdsdanmark og Fritidsdanmark Kreative Klasse”. Dem, der kan nikke gen- nødvendige forbehold til at kunne nyde hans kendende til kursuscentrenes ensformighed, bog ”Den usynlige verden” – fortællingen om I overensstemmelse med sit fags metode tager den halvlumre fl irten med sekretæren på den Henrik Dahl sine læsere på en lang rejse i fi re lange fi rmarejse, alle de anstrengte vittighe- ”danmarker”. Transportdanmark, Forstads- der, den påtagede gævhed og de mange tåbe- danmark, Arbejdsdanmark og Fritidsdanmark. lige managementkurser á la ”grin, mens du la- Det er der faktisk kommet en rigtig fi n beskri- ver mere”. Og som alligevel gruer for det, der velse af den nyere tids danmarkshistorie ud af er værre: At vende hjem til familien med de Henrik Dahl – en meget håndgribelig danmarkshistorie om mange krav om følelsesmæssigt engagement. ”Den usynlige alle de ting, vi tager for givet i dag. I historien verden” om Transportdanmark erfarer læseren eksem- Den foragtede verden pelvis, at landets nuværende infrastruktur med Gyldendal motorvejs- og jernbane- H´et ingenlunde er en Henrik Dahls store, overordnede pointe er, at tilfældighed, men oprindelig skyldes den ene- alle disse fænomener fra danskernes daglig- 321 sider vældige centralmagts ønske om at binde Jyl- dag endnu ikke er blevet ”metabehandlede”. 279 kroner land tættere til hovedstaden – ellers havde de Og hvad betyder nu det? Det vil sige, at ek- praktisk tænkende jyder måske i højere grad sempelvis tankstationen, julefrokosten, for- orienteret sig mod Holsten og Tyskland. staden, lufthavnen, motorvejskøen, julefro- Samtidig sætter Henrik Dahl ord på det tætte kostbranderten, omsorgsdagen og ventetiden i bånd af byer, der er opstået mellem Lillebælts- et fl y, når man venter på, at dørene skal åbnes, broen og Århus; ”Hundredekilometerbyen”, sjældent har fundet vej til lyrikken, den store

22 En tankstation som denne har ikke rigtig fundet vej til litteraturen, digtene eller musik- Asylsøgere vælter ind i Norge ken. Det er et sted, de fleste af os helst undgår – og forsvinder hurtigst muligt fra, når bilen Hvis vælgerne skulle være i tvivl om, hvad der er tanket op. Men Henrik Dahl opfordrer os sker, hvis Socialdemokratiet og den øvrige ven- til at tænke lidt nærmere over den. strefløj på et tidspunkt genvinder regeringsmag- ten i Danmark, kan man blot kaste et blik nordpå. I Norge vælter asylansøgerne ind i landet, ef- ter at Sosialistisk Venstreparti, Arbeiderpartiet og Senterpartiet, der nogenlunde svarer til SF, So- cialdemokratiet og Det Radikale Venstre, fik ab- solut flertal ved valget i september 2005. Regeringen havde i finansloven for 2008 regnet med, at 5.000 personer ville søge asyl i Norge i in- deværende år, men prognosen er nu opjusteret til 8.750 asylsøgere, og Udlendingedirektoratet, der står for indkvarteringen af asylsøgerne er nu ved at bukke under for presset og har overvejet at bruge telte til at indkvartere asylsøgerne i sommerhalv- året. Det har den venstreorienterede norske rege- ring imidlertid afvist og har nu bedt den humanitæ- re organisation Norsk Folkehjelp om at hjælpe til. Planer om at stramme den norske udlændinge- lov kan derimod slet ikke komme på tale, ifølge regeringen. Foto: Scanpix kkb

prosa, filmen eller musikken. Antallet af rik Dahls fortælling om dansk identitets- Socialdemokrater og konservative ”road movies” i Danmark er meget lavt. historie er også interessant – blandt andet vil af med små partigrupper i Euro- Bøgerne, der beskæftiger sig med hver- betydningen af tabet af Sønderjylland dagslivet få og spredte. samt konstruktionen af ”mini-Danmark” paparlamentet I stedet beskæftiger litteraturen, kun- i tiden efter 1864 er solid og velfunderet. De to store grupper i Europaparlamentet – den sten, musikken og museerne sig med Men igen kommer den sociologiske ter- konservative EPP og den socialdemokratiske PSE det forgangne. De halter så at sige bag- minologi ærgerligt nok til at udgøre et fil- – danner nu fælles front i et forsøg på at få lukket efter med ”fortællingen” om danskerne. ter mellem Henrik Dahl og hans læsere. munden på EU- og indvandringskritiske kræfter i Henrik Dahl giver følgende eksempel: Det skal dog ikke afholde nogen fra at parlamentet. Hvis Danmark pludselig blev begravet anskaffe sig bogen. Den er det tætteste EU-parlamentets to største grupper vil stramme af vulkansk aske, som byen Pompei blev man kommer på Paul Hammerichs ”Dan- kravene til at kunne danne en gruppe i Europapar- det i 70 e.kr, og vi forestiller os, at ar- markskrønike”, som efterhånden selv er lamentet fra de nuværende 20 parlamentarikere kæologer fandt frem til vore museer og blevet museumsmoden, da den indføjer fra mindst seks forskellige lande, til 30 medlem- andre seværdigheder, så ville de få et helt sig i en for længst uddød kulturradikal mer fra mindst syv forskellige lande. Hvis de nye forvrænget billede af os. De ville tro, at skrive- og fortolkningstradition. Læseren regler trådte i kraft i dag ville Dansk Folkepartis motiverne var udtryk for danskernes dag- får en god forståelse for, at en stor del af gruppe i parlamentet UEN ikke kunne overleve. ligdag, hvad de jo slet ikke er. den anonyme hverdagsverden han eller Ved at være medlem af en gruppe i Europapar- Måske skyldes dette kulturelle efter- hun bevæger sig rundt i, er et produkt lamentet får man mere taletid end løsgængere, slæb, at dansk kultur skuer bagud i mod- af historien – og at læserens opfattelse ligesom man får andel i de lukrative gruppestøt- sætning til den amerikanske, som i langt og fortolkning af denne hverdagsverden teordninger i parlamentet. højere grad har integreret amerikanernes i ligeså høj grad er et historisk produkt. Dansk Folkepartis europaordfører Morten Mes- hverdag i kunsten og ser fremad. Når no- Måske burde forfatteren have overvejet serschmidt appellerer nu til alle danske medlem- get havner på et museum i Danmark, er en karriere som historiker? mer af Europaparlamentet om at gøre fælles front det stendødt. I øjeblikket er det resterne Jeg vil dog ikke gå så langt som forfat- mod de nye regler. fra industrisamfundet, der er ved at blive teren og sige, at vi ligefrem er opdraget - Hvis de danske europaparlamentarikere vir- behandlet, og om hundrede år kan man til at ”foragte” den verden vi lever i, sam- kelig mener noget med al deres snak om mere måske forestille sig en model af et ind- tidig med at vi agter det danske landskab, demokrati i EU, så må det her da være det første købscenter, en tankstation eller et parcel- landsbykirkerne og alt det gamle. Hvis og mest oplagte skridt at tage, siger Morten Mes- hus på Nationalmuseet i Brede. Henrik Dahl forlod det indre København serschmidt. og virkelig tog ud til forstæderne og talte Morten Messerschmidt vil nu henvende sig til En god danmarkshistorie med folk i stedet for at pendle mellem alle danske europaparlamentarikere og afkræve anonyme kursuscentre, er jeg overbevist dem svar på, hvad de har gjort for at stoppe for- Som en rigtig god beskrivelse af den nye- om, at han ville få det svar, at de fleste er slaget. Svarene vil blive offentliggjort på Morten re tids danmarkshistorie er ”Den usynlige udmærket tilfredse. Og i øvrigt: Der er jo Messerschmidts hjemmeside www.stemmorten. verden” faktisk utroligt spændende. Der- heller ikke noget at se i forstæderne, på nu - og selvfølgelig med en forbrugeroplysning for kan alt det sociologiske flimmer, der tankstationen eller i industrikvartererne, om, hvordan deres parti så rent faktisk har stemt alligevel ikke rigtigt fører nogen vegne, og hvad gør det? til forslaget. godt ærgre en smule under læsningen, Mere indviklet behøver det vel egent- kkb mest fordi det er alt for spekulativt. Hen- lig ikke være.

23 cypern I fremmed sold Foto: Scanpix

Det forhenværende danske socialdemokratiske folketingsmedlem Hüseyin Arac er en nær ven af Den Tyrkiske Republik Nord-Cypern, som ikke er anerkendt af andre lande end Tyrkiet. Arac har været frontfigur i oprettelsen af en gruppe af tyrkisk-fødte parlamentarikere, der har forpligtet sig til at varetage Den Tyrkiske Republik Nord-Cyperns interesser, herunder anerkendelsen af tyrkisk som officielt sprog i EU. I april måned mødtes parlamentarikerne til deres andet topmøde på et femstjernet luksushotel i Keryneia.

Af Kenneth Kristensen Berth

Nord-Cypern er besat. Den 20. juli 1974 inva- stat, og også i mange arabiske lande er man En dansk folketingsmand drager til et land, derede Tyrkiet Cypern og besatte øens nord- sympatisk indstillet over for regimet i Nord- som Danmark ikke anerkender og ingen di- ligste tredjedel. 160.000 græskcyprioter måtte Cypern, således har udbryderstaten observa- plomatiske forbindelser har til, og som uden- flygte i sikkerhed til den sydlige del afCy- tørstatus i OIC (Den Islamiske Konference). rigsminister Per Stig Møller således ikke vil pern, mens 50.000 tyrkiskcyprioter flygtede Men overordnet betragtet er Nord-Cypern kunne aflægge besøg – og et land som er lyd- den anden vej. 1500 græskcyprioter forsvandt en af de mest isolerede stater i verden. Nord- stat for Tyrkiet, der har besat en del af det cy- sporløst – formentlig myrdet af de fremstor- Cypern har ikke sin egen internationale tele- priotiske territorium og under besøget lover at mende tyrkiske tropper. fonkode, og post skal sendes til en bestemt fremme Nord-Cyperns sag og virke for at gøre Tyrkerne på Cypern er indvandret gradvis adresse i Tyrkiet for derfra at blive viderefrag- det tyrkiske sprog til officielt sprog i EU. siden ottomanerne i 1571 erobrede øen. Før tet til Nord-Cypern, da landet ikke anerkendes Succesen fra topmødet den 31. marts- 1571 var Cypern næsten udelukkende beboet af den internationale postunion. 1. april 2007 blev gentaget i 2008, hvor det af græsk-talende græsk-ortodokse. Spæn- Derfor hungrer den ulovlige regering i femstjernede luksushotel Acapulco Hotel i dingsniveauet mellem den græsk-ortodokse Nord-Cypern også efter den mindste form for Keryneia lagde lokaler til de tyrkisk-fødte og muslimske del af befolkningen på Cypern international anerkendelse, og her har man parlamentarikeres møde. Mødet fandt sted har skiftet. Forud for den tyrkiske invasion i udset sig tyrkiske parlamentarikere i europæi- den 19. april 2008 og var formelt arrangeret 1974 var forholdet mellem de to befolknings- ske lande til at fremme Nord-Cyperns syns- af Nord-Cyperns Handelskammer. På mødet grupper i en årrække blevet forværret. Såle- punkter internationalt. talte blandt andet præsident Mehmet Ali Talat, des havde FNs daværende generalsekretær U der takkede de tyrkisk-fødte parlamentarikere Thant noteret sig, at tyrk-cyprioterne allerede Tyrkisk-dansk folketingsmand på for deres støtte til Nord-Cypern. Blandt delta- forud for den tyrkiske besættelse havde prak- mission gerne var på ny Hüseyin Arac, på trods af at tiseret en form for selvisolation. Arac ved folketingsvalget den 13. november En af de mest fremtrædende fortalere for an- 2007 mistede sit mandat i Folketinget. Ingen Selvstændig men isoleret erkendelse af Nord-Cypern er det forhenvæ- af de nyvalgte folketingsmedlemmer med tyr- rende socialdemokratiske folketingsmedlem, kiske rødder (S) eller Özlem Efter otte års forhandlinger mellem de tyrk- Hüseyin Arac, der i 2007 var foregangsmand Sara Cekic (SF) deltog på mødet i Keryneia. cypriotiske og græsk-cypriotiske myndighe- for at samle tyrkiske parlamentarikere til det der erklærede Nord-Cypern sig selvstændig første ”nord-cypriotiske topmøde for parla- under navnet Den Tyrkiske Republik Nord- mentsmedlemmer af tyrkisk æt i Europa”. I en Cypern den 15. november 1983 under ledelse officiel erklæring fra topmødet lød det, at de af præsident Rauf Denktas. Ingen lande ud tyrkiske medlemmer af de europæiske parla- over Tyrkiet har anerkendt Nord-Cypern som menter opfordrede EU til at holde afgivne løf- selvstændig stat, og både FN og EU og Dan- ter til tyrk-cyprioterne om at ophæve landets mark betragter den nordlige del af Cypern isolation, optage direkte handelsforbindelser som besat område og har ingen diplomatiske med Nord-Cypern, påbegynde direkte inter- forbindelser til landet. I den tyrkiske befolk- nationale flyvninger til lufthavne i Nord-Cy- ning og blandt tyrkere bosat i Europa betrag- pern og anerkende tyrkisk som officielt sprog tes Nord-Cypern imidlertid som en legitim i EU.

24 En bjergside syd for Famagu- Siden den tyrkiske invasion i 1974 er omkring 550 sta er dekoreret med Den Tyr- kirker blevet vanhelliget og ødelagt, og mellem 15- kiske Republik Nord-Cyperns og 20.000 ikoner er blevet stjålet og antagelig vide- flag. En tredjedel af Cypern resolgt. Mange kirker i Nord-Cypern er blevet har i nu 24 år været besat af forvandlet til moskéer, barakbygninger, tyrkiske tropper. Nord-Cypern lagerbygninger eller lighuse. Her er udelukket fra enhver form ses en forladt kirke på hoved- for samarbejde med resten vejen mellem Famagu- af verden – der besørges sta og Nicosia. ikke post til Nord-Cypern og telefonforbindelser går over Tyrkiet – men et nu forhen- værende folketingsmedlem er sat til at tale Nord-Cyperns sag i Danmark. Foto: Scanpix

Svært at finde støtte præsidentposten til den nuværende præsident En oversigt over de deltagende repræsentan- Talat. På trods af valget af den kommunistiske Foto: Scanpix ter på mødet viser imidlertid, at Hüseyin Arac Demetris Christofias som ny cypriotisk leder har haft vanskeligt ved at finde sympatisører med en dagsorden om forsoning mellem den blandt de tyrkisk-fødte parlamentsmedlemmer tyrkisk-cypriotiske og græsk-cypriotiske be- rundt omkring i Europa. Således talte listen folkningsgruppe har det dog været så som så bl.a. et medlem af Rheingau-Taunus Kreds- med fremskridtene på Cypern, hvad præsident råd og forskellige byråd. Kun to nuværende Talat i en tale til Arac og de andre fremmødte medlemmer af nationale parlamenter deltog, europæiske parlamentarikere i april forklare- nemlig forbundsdagsmedlem Hakki Keskin de ved, at ethvert fremskridt for den ene part (Die Linke), der dog anses for at være blandt vil blive modtaget som et tilbageskridt for den lederne af det tyrkiske samfund i Tyskland, og anden. Derfor kunne Talat også nøgternt er- det svenske riksdagsmedlem Mehmet Kaplan klære, at der ikke er sket fremskridt i forsøget (Miljöpartiet), der har en fortid som formand på at forene de stridende parter. for Det Muslimske Råd i Sverige. Og megen strid skal bilægges. Siden den

Nord-cyprioternes møde med de europæi- tyrkiske invasion i 1974 er omkring 550 kirker Foto: Scanpix ske tyrkisk-fødte parlamentarikere har vakt blevet vanhelliget og ødelagt, og mellem 15- berettiget opstandelse i Cypern. Indblandin- og 20.000 ikoner er blevet stjålet og antage- Socialdemokratiets nu forhenværende fol- ketingsmedlem, Hüseyin Arac, gjorde ikke gen i de internt cypriotiske forhold kommer lig videresolgt. Mange kirker i Nord-Cypern meget væsen af sig i folketingssalen, men også på et højest ubelejligt tidspunkt. er blevet forvandlet til moskéer, barakbyg- han er Nord-Cyperns mand i Danmark. Den 24. april 2004 havde de to befolknings- ninger, lagerbygninger eller lighuse. I april Arac var foregangsmand for at etablere grupper lejlighed til at tage stilling til den så- 2008 besluttede ærkebiskop Chryzostom II samarbejdet mellem tyrkiskfødte parlamen- kaldte Annan-plan, opkaldt efter planens ho- at anlægge sag ved Den Europæiske Menne- tarikere i Europa og den ulovlige regering vedarkitekt daværende FN-generalsekretær skerettighedsdomstol mod Tyrkiet for at have på Nord-Cypern. De tyrkiskfødte parla- Kofi Annan. Resultatet af de to afstemninger bidraget til ødelæggelsen af den historiske og mentarikere lobbyer blandt andet for at få var et stort ja til genforening (64,9 % af stem- kulturelle arv på den nordlige del af Cypern. tyrkisk gjort til officielt sprog i EU. merne) og etablering af en Forenet Cypriotisk Turister, der besøgte Cypern før 1974, har Republik i den tyrkisk-besatte del af Cypern, formodentlig besøgt byen Famagusta og boet og et endnu større nej i den græsk-talende del i Varosha-distriktet, der efter den tyrkiske be- (75,8 % af stemmerne). Hovedårsagen til det sættelse nu på 34. år hensygner som en spø- overvældende nej blandt de græsktalende cy- gelsesby. Varosha-området blev hegnet ind priotere var, at Annans plan blev set som ual- af tyrkisk militær efter invasionen og kun mindelig gunstig over for de tyrkisk-talende. tyrkisk militær og FN-personale har haft mu- Således ville der være tale om en løs konføde- lighed for at få adgang til området. Efter 34 år ration af de to stater, tyrkiske tropper ville få lov uden vedligeholdelse er skyskraberhotellerne til at blive på øen, og et nyt cypriotiske overhus efterhånden ganske nedslidte og området vid- bestående af 48 repræsentanter fra hver delstat ner om de massive omkostninger, som den ville blive sammensat med 24 repræsentanter tyrkiske invasion har haft og fortsat har for fra hver del, selv om græsk-cyprioterne er fem den cypriotiske befolkning. gange så mange som tyrk-cypriotere. Hverken Tyrk-Cyprioterne har fået nyt mod på til- den daværende nord-cypriotiske eller den da- værelsen efter, at EU anerkendte Kosovo som værende cypriotiske regering anbefalede afta- uafhængig nation. Præsident Talat fæstnede len over for deres befolkninger. sig netop ved anerkendelsen af Kosovo i sin

tale til de tyrkisk-fødte europæiske parlamen- Foto: Riksdagen Ingen fremskridt på Cypern tarikere. Det tyrk-cypriotiske regime vejrer Det svenske rigsdagsmedlem Mehdi Kaplan morgenluft og Hüseyin Arac og de øvrige (Miljøpartiet) var også blandt deltagerne Rauf Denktas – den daværende præsident i parlamentarikere skal være den rambuk, der på topmødet i Keryneia i den tyrkisk besatte Nord-Cypern – benyttede efter afstemningen gennemtvinger en anerkendelse af den tyr- del af Cypern. Kaplan har en fortid som for- lejligheden til at træde tilbage og overlade kisk-cypriotiske stat. mand for det Muslimske Råd i Sverige.

25 bøger I himlen Allah, på jorden Hitler

Det er gedigent spin, at Af Karsten Holt Diverse muslimske regimer og bevægelser islam og muslimer er ofre for har med stor dygtighed formået at udnytte ve- alverdens vestlig ondskab. stens kronisk dårlige samvittighed over den Det er kun smart offer- set i historisk perspektiv påfaldende korte kolonitid. Som – i parentes bemærket – i en retorik. Muslimske ledere endnu kortere periode på få årtier omfattede samarbejdede med Hitler Mellemøsten, der indtil slutningen af Første under Anden Verdenskrig, Verdenskrig hørte under Det Osmanniske og fanatiske islamister var Rige. Men i dag findes der ingen større pro- flittigere end jødiske zionister vokation mod islam end eksistensen af den jø- til at slå vrangvillige muslimer diske stat, Israel. Alt, hvad der er ondt ved ve- ihjel i Palæstina… Ny bog sten, alle islamisternes mindreværdsfølelser, har i dag staten Israel som omdrejningspunkt. fortæller om det islamisk- Israel er selve symbolet på alt det forhadte palæstinensiske ægteskab – jøderne, vesten og demokratiet, i nævnte rækkefølge. HEIL PALÆSTINA - Muslimer og islam skal helst fremtræde som et af historiens store Ubestikkelige tyske historikere ofre for kristen ondskab og vestlig imperia- lisme, dikterer den politisk korrekte lærdom Men hvordan kan man i den politiske kor- os. Selv om islam i århundreder beherskede rektheds ånd slippe af sted med at fortælle Det Hellige Land, Sicilien, det nuværende om de palæstinensiske araberes tætte samar- Spanien og i 700-tallet var nået så langt som bejde med nazisterne i årene fra 1933-1945 til Poitiers i Sydfrankrig, betegnes korstogene og dermed komme med svaret på, hvorfor i Middelalderen af forskere i dag som ”vest- Hitlers ”Mein Kampf” i dag er en bestseller ”Eretz Yisrael”. Jødernes lig imperialisme” eller ”koloniseringsbestræ- på Vestbredden og i Gaza? Og dermed berette håb og drømme om Israel gik i opfyldelse med opret- belser”. At der først og fremmest var tale om historien om, hvem det i virkeligheden er, der telsen af staten Israel i 1948. en vestlig, kristen eksistenskamp, som bl.a. har stået fadder til den aggressive arabiske Men det var ingen selvfølge. historikeren Monica Papascu har peget på, er nationalisme, som vi kender den i dag – ikke Stærke kræfter modarbej- tabu. kun blandt palæstinenserne, men også i halv- dede projektet fra starten og På samme måde med islam i det tidligere fascistiske organisationer som ”Det muslim- forvandlede Palæstina til en Jugoslavien. Islam var offer. Gerningsmæn- ske Broderskab” og Hizb-ut-Tahrir (se anmel- krigszone. dene var udelukkende kristne. delse i Dansk Folkeblad 2,08).

26 Muligvis ville de fl este forskere betakke sig ikke er affødt af staten Israels oprettelse, så- for at røre emnet med en ildtang, men det er dan som mange har en opfattelse af i dag. Som Klaus-Michael præcis, hvad de to tyske historikere Klaus- politisk program eksisterede den allerede i Mallmann og I himlen Allah, Michael Mallmann og Martin Cüppers gør i 1930´erne med omfavnelsen af nazismen. Og Martin Cüppers bogen ”Halvmåne og Hagekors”, og de gør for egen regning kunne man tilføje, at den Halvmåne og det suverænt. helt eksplicit fi ndes i Koranen, hvor der sort hagekors Historien om alliancen mellem arabere (i på hvidt står skrevet, at alle jøder skal dræbes Det tredje Rige, på jorden Hitler dag ”palæstinensere”) og nazister i perioden – koranverset blev eksempelvis brugt af den araberne og fra 1933-1945 kan næsten kun skrives af ty- islamo-fascistiske forening Hizb-ut-Tahrir på Palæstina ske historikere, fordi de færreste vel har tyske løbesedler i Danmark i 2003. Informations forskere mistænkt for at skønmale noget som Forfatterne dokumenterer også, hvordan det Forlag helst ved nazismen og således også er ubarm- efter nazistisk forbillede lykkedes arabernes hjertige over for de alliancer, som nazisterne leder, stormuftien af Jerusalem Hajj Amin al- 310 sider, 298 kroner indgik af strategiske eller ideologiske hensyn. Husseini – som i en årrække levede i eksil i Men også fordi tyske historikere generelt er Berlin som Hitlers særlige gæst - at omdanne ubestikkelige og agerer uden hensyn til nuti- Palæstina til et totalitært helvede på jord med dens politiske skiftende politiske dagsordener summariske henrettelser, bombeattentater, og kortsigtede mål. Således bekymrer det dem hærværk, ødelæggelse af jødiske ejendomme heller ikke, at det er politisk ukorrekt at be- og afgrøder samt brutal forfølgelse af arabere, meget uhyggelige perspektiver. For eksempel skæftige sig med arabernes indgående samar- som af den ene eller anden grund samarbej- forsøgte muftien at lægge pres på nazisterne bejde med det nazistiske Tyskland i tiden op dede med briterne eller jøderne. Således blev for at få dem til at udslette jøderne i Palæsti- til og under Anden Verdenskrig. det, man kan kalde borgerlig tankegang én na, og Mallmann og Cüppers skønner, at en ”Halvmåne og Hagekors” handler om, hvor- gang for alle drevet effektivt ud af det arabi- egentlig tysk invasion og efterfølgende fysisk dan araberne i Palæstina før staten Israels op- ske Palæstina. Og i dag er terrorbevægelser udryddelse af jøderne ved hjælp af såkaldte rettelse i 1948 gjorde fælles sag med nazister- som Hamas, Fatah og Hizbollah eksempler ”Einsatzgruppen” som på Østfronten forment- ne i kampen mod de indvandrende jøder i det på arvtagere til muftiens ideologiske univers. ligt var blevet en realitet, hvis ikke tyskerne daværende britiske mandatområde Palæstina, Det er ingen tilfældighed, at muftien var far- havde lidt alvorlige nederlag ved Stalingrad og den punkterer myten om, at dette samarbej- bror til den nu afdøde PLO-terrorchef Yasser i Sovjet og El Alamein i Egypten i somme- de udelukkende foregik af strategiske årsager Arafat. Faktisk er det en vigtig pointe i bogen, ren 1942. Alt tyder på, at alle detaljer var på efter devisen ”min fjendes fjende er min ven”. at arabere primært myrdede andre arabere, plads: Når tyskerne havde besejret englænder- Nej, de arabiske islamistiske nationalister – af som ikke levede op til eksempelvis påbuddet ne, ville turen være kommet til jøderne. Sådan forfatterne benævnt ”islamo-fascister” – tog om at bære tørklæde offentligt. Et bevis på, gik det heldigvis ikke. helhjertet nazismens totalitære budskaber om hvad tørklædet historisk repræsenterer. Hvis Halvmåne og Hagekors beretter også om, verdensherredømme til sig og sammenlignede der nogensinde havde eksisteret et ”moderat” hvordan begejstrede arabiske delegationer fra sågar Hitler med profeten Muhammed. arabisk element blev det for evigt begravet af blandt andet Irak gæstede nazisternes para- stormuftien og hans tilhængere. der i Nürnberg, hvordan nazisterne oprettede Palæstinas jøder skulle udryddes arabiske SS-divisioner, og hvordan araberne Mein Kampf bestseller i Gaza brugte nazisterne som forbillede i organiserin- Ved hjælp af talrige historiske dokumenter fra gen af egne rækker. Det tjener bogen til ære, at både tysk og allieret side beviser de to forfat- Rent militært og magtpolitisk havde samar- den udelukker de traditionelle og stærkt und- tere, at antisemitismen i den arabiske verden bejdet mellem arabere og nazister en række skyldende vestlige bortforklaringer. Araberne vidste ifølge forfatterne udmærket, hvad de havde gang i. De havde indgående kendskab til, hvad nazismen gik ud på. De kendte godt konsekvenserne af den ”endelige løsning” på jødeproblemet. Bogen er med alle sine gennemgange af til tider komplicerede forløb en smule tung at komme i gang med. Men når man først er i gang, lægger man den ikke fra sig, før den er læst til ende. Kilde- og noteapparatet i orden og gennemført med velkendt tysk grundighed. Den kan anbefales til alle historisk interesse- rede – ikke mindst som nøgle til forståelse af situationen i Mellemøsten i dag.

Mere end seks millioner jøder blev myrdet i nazisternes udryddelseslejre. Muftien i Jerusalem Hajj Amin al-Husseini efterlyste samme fremgangsmåde mod jøderne i Palæstina – og blev heri bakket

Fotos: Scanpix op af et stort fl ertal af arabere.

27 Økologi ER dyrevelfærd

Livsglæden nærmest stråler ud af disse herlige smågrise, der fjoller omkring i mudderet. Skal vi have fl ere af dem, skal fl ere danskere til at købe økologisk svinekød, for modsat hvad mange mennesker tilsyneladende tror, så er økologi dyrevelfærd. Foto: Scanpix

Det er tilsyneladende en udbredt mis- 21 % skænker dyrenes vilkår en tanke, når de Høns i deres rette element forståelse blandt mange danskere, handler ind. I det hele taget er det karakteristisk, at økologiske kødprodukter ikke har at det er de østeuropæiske lande samt spanierne Alle kender sikkert de gruopvækkende bille- noget med dyrevelfærd at gøre, men og portugiserne, som bekymrer sig mindst om der af burhøns, hvor dyrevelfærden bestemt at økologi alene handler om det foder, dyrevelfærd. I mange af disse lande er der stort ikke er i højsædet. Helt anderledes er det for som dyrene får. Det er ikke rigtigt. Som set heller ingen økologisk produktion. det økologiske fjerkræ. Her har hønsene mu- denne artikel påviser, hænger dyrevel- lighed for at udfolde deres naturlige sociale Både mere plads og bedre kost adfærd, de har mulighed for at parre sig og færd og økologi i høj grad sammen. bygge rede, skrabe i jorden og pudse fjerene I Danmark er den økologiske produktion deri- – simpelthen fordi pladsforholdene er langt mod steget år for år til gavn for dyrene. Et af bedre. Økologiske høns går nemlig ikke i bure Af Kenneth Kristensen Berth de vigtigste mål i det økologiske landbrug eller på netgulve. Hønsene skal gå på strøet er, at dyrene skal leve under så gode forhold gulv, og der må højest være seks høner per Økologer er fl ippere og økologi er bare en som overhovedet muligt, og under forhold, kvadratmeter, ligesom hønsene skal have ad- irrationel form for landbrugsdrift, hvor man der stemmer overens med deres naturlige ad- gang til det fri. Slagtekyllinger skal samtidig ikke bruger sprøjtegifte, der i øvrigt er ufarli- færd og behov. Det betyder bl.a., at dyrene i være af langsomtvoksende racer, så der ikke ge. Sådan lyder en udbredt myte, men når det den økologiske produktion – modsat dyr i kon- opstår de mange problemer, som forekommer kommer til dyrevelfærd er der faktisk stor for- ventionelt landbrug – kommer ud og rører sig ved hurtig vækst. Indfangningen af slagtekyl- skel på, om der er tale om konventionelt eller under åben himmel. Køer, store kalve, søer og lingerne sker i øvrigt på den mest skånsomme økologisk landbrug. Om kød og æg er økolo- pattegrise skal således som minimum være 150 måde – nemlig om natten, så der opstår mindst gisk eller ej har således ikke alene noget med dage om året i det fri – og resten af året skal muligt stress blandt kyllingerne. dyrenes foder at gøre. Det har i allerhøjeste de have mulighed for at motionere. Til forskel Også under transport gælder særligt gunsti- grad også noget at gøre med dyrenes velfærd. fra det konventionelle landbrug får husdyrene ge forhold for de økologiske dyr. Eksempelvis Salget af økologiske kødprodukter stiger også en mere alsidig kost blandt andet grovfo- har Danske Supermarked stillet det særlige og stiger. I 2003 omsatte detailhandlen øko- der som græs, roer, hø eller ensilage. krav til deres Antonius-grise, at de kun må logiske kødprodukter for 115,9 mio. kr. Blot Grisen er et af de dyr, der virkelig nyder transporteres i 3½ time – mod den generelt i fi re år senere var omsætningen steget til 306,3 gavn af at leve et økologisk liv. Til forskel fra Danmark gældende regel om et maksimum på mio. kr. en konventionelt opdrættet gris har den øko- otte timers transport. En undersøgelse foranstaltet af Europakom- logiske gris som sagt adgang til det fri. Gri- Økologiske landbrug gennemgår i øvrigt en missionen i 2005 viser også, at danskerne er sen skal også som minimum have 1,3 m2 i en kontinuerlig revision af reglerne for dyrevel- blandt de folkeslag i Europa, der er mest op- indendørs løbegård og 1 m2 i udendørs areal færd, så man konstant kan være sikker på, at taget af dyrevelfærd. 63 procent af danskerne – en konventionelt opdrættet gris har kun 0,65 dyrene tilbydes de bedst mulige forhold. siger, at de ofte eller for det meste tænker på dy- m2 i en indendørs løbegård. Pattegrisen bliver Så næste gang du kigger i kølemontren på renes velfærd, når de køber kødprodukter. Der- også først taget fra søen 49 dage, efter hun har jagt efter kød fra et dyr, der har haft en god til- med overgås danskerne kun af svenskerne, hvor faret – her gælder et minimum på 21 dage i det værelse, så kan du roligt rette sigtekornet mod 67 procent er optaget af dyrevelfærd og luxem- konventionelle landbrug. Her mister de fl este de økologiske produkter. Økologi er nemlig bourgerne, hvor 64 procent udtrykker interesse. grise også halerne, mens det er forbudt at ku- også dyrevelfærd. Helt i bund er Tjekkiet og Slovakiet, hvor kun pere en grisehale i det økologiske landbrug.

28 Danske landdistrikter skal på landkortet

Af Karsten Holt

Dansk Folkeparti barsler i øjeblikket med en forkerte retning i takt med at beskæftigelsen i midler på finansloven til at komme dette styrkelse af indsatsen over for landets landdi- traditionelle erhverv som landbrug, fiskeri og problem til livs. strikter og såkaldte yderområder. Det har hele skovdrift langsomt blev afviklet, men at det tiden været partiets politik, at der skulle gøres nu ser ud til at vende. • Puljemidler til forsamlingshuse. Vi har langt mere for sikre landets geografiske og de- ”Cirka en femtedel af Danmarks befolkning stadig mange forsamlingshuse i Danmark, mografiske sammenhængskraft, og Dansk Fol- bor i landsbyer eller på landejendomme, og selv om mange er nedlagt. Da de tjener keparti har da også tidligere arbejdet for en ud- det faktum er heldigvis ved vinde et stigende både sociale og foreningsmæssige formål, flytning af statslige institutioner til provinsen. antal politikeres opmærksomhed på Christi- er de vigtige at bevare, men vedligehol- Men , der er kom- ansborg. Det er en udvikling, vi i Dansk Fol- delsen er næsten umulig at finansiere lo- munalordfører for Dansk Folkeparti og selv keparti skal støtte med initiativer, som kan kalt. Derfor foreslås en pulje på 50 pct. af bosiddende i Tørring, mener, at der kan gø- hjælpe udviklingen yderligere på vej.” det beløb, der kan samles på lokalt plan. res langt mere, og det er det, han nu efterlyser Hans Kristian Skibby forklarer, at Dansk en bred drøftelse af. I første omgang internt Folkeparti især overvejer at sætte ind på føl- • Gennemgang af landdistriktsprogrammet i en arbejdsgruppe i Dansk Folkeparti, hvis gende områder: 2013. I forbindelse med det omfattende arbejde dernæst skal munde ud i konkrete lov- landdistriktsprogram bør det bedømmes, forslag, som skal drøftes med de andre partier • Forebyggelse af olieforurening i kystkom- om tilskudsordningerne kommer i for små i Folketinget. muner. I dag skal kommuner selv betale beløb og på for spredte initiativer. Samt ”Foreningen Landsbyerne i Danmark har for at beskytte deres kyster, og alle skal prioritering: Er det vigtigere at få tilskud udnævnt 2008 til at være landsbyernes år, og have et kystberedskab uden hensyntagen til at oprette et keramikgalleri eller at be- den beslutning skal ses ud fra de mange positi- til kommunens størrelse og længden af vare og videreføre en købmandsbutik, som ve udviklingstendenser, som præger mange af dens kyststrækning. Gode eksempler er måske betjener mere en 1000 husstande? de yderegne og landsbyer, hvor der tidligere Fanø, Læsø, Ærø og Langeland. Det pro- kun var stagnation eller ligefrem tilbagegang blem skal kortlægges, og der skal udfor- Hans Kristian Skibby peger desuden på ud- i den lokale udvikling. Lokal udviklingsstøtte mes en finansieringsordning, der bygger bredelsen af højhastighedsinternet til hele til skabelse af arbejdspladser begynder at vise på et solidarisk princip om, at vi alle har landet, sikring af postbetjeningen i yderområ- sin effekt, og konjunkturerne har også hidtil et ansvar for de danske kyster. derne, en styrkelse af landpolitiet, tilskud til gjort det lettere for investorer at få adgang til færgerne til de små øer, en generel styrkelse af favorable lånebetingelser,” siger Hans Kri- • Sanering eller nedrivning af misligholdte turismen samt støtte til uddannelsesinstitutio- stian Skibby. bygninger i yderområder. Mange steder på ner i yderområder og bevarelse af småskoler Han peger på, at det i Danmark i alt for man- landet er forladte og stærkt forfaldne ejen- og en styrkelse af nærdemokratiet. ge år har været en slags rygmarvsreaktion, at domme et stort problem, som skæmmer Den nødvendige fornyelse af landdistrik- man har accepteret, at udviklingen gik i den landskabet. Der skal skaffes de fornødne terne skal desuden foregå ved hjælp af støtte til ”landsbyfornyelse” og ”landdistriktsforny- else” på linje med det, vi allerede kender fra kvarterløftene i de større byer – og midlerne bør ifølge Dansk Folkeparti række udover de midler, som allerede tildeles via EU´s udvik- lingspuljer til egnsudviklingsstøtte. ”For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vore landsbysamfund har optimale livsbetingelser, og at deres sammenhængskraft med det øvrige land styrkes. Dette skal ikke fortolkes som en almisse til en række hjælpeløse stakler i vore udkantområder, men derimod som en tiltrængt håndsrækning og ”hjælp til selvhjælp” til de mange dygtige og flittige mennesker, der be- folker de danske landsbysamfund og de små øer,” siger Hans Kristian Skibby.

Idyllisk ser det ud. Men hvis det står til Dansk Folkeparti skal landdistrikterne ikke være et friluftsmuseum, men være befolket af levende mennesker med en levende dag- ligdag – i en verden, der hænger sammen

Foto: Scanpix med de store bysamfund.

29 bøger

Ny bog om dansk udlændingepolitik i 25 år: Den usynlige mur

Man pløjer sig med vantro forbløffelse igennem den første samlede beskrivelse af udlændingepolitikken siden 1983. Sagde voksne mennesker virkelig dét? Og troede man virkelig på, hvad de sagde?, skriver Dansk Folkeblads anmelder

Af Karsten Holt

At en borgerlig regering har kunnet sidde ved boende islamister planlagde et mord på en ka- magten i snart syv år, er udtryk for en højst rikaturtegner, hvis forbrydelse bestod i, at han unormal situation i dansk politik. Det samme havde benyttet sig af sin ytringsfrihed. er det faktum, at Det Radikale Venstre har væ- ret sat effektivt uden for indflydelse i perioden Kilderne taler for sig selv fra november 2001 og helt frem til nu, og at Socialdemokratiet i lang tid har ligget og ro- ”Et delt folk” tegner ved hjælp af debatten i det rundt på 23-24 pct. i meningsmålingerne. aviserne og i folketingssalen et billede af et Den tilstand er for mange af dem, der ikke folk og en nation, som langsomt blev opdelt husker så langt tilbage, blevet hverdag. Men i tilhængere og modstandere af masseind- udenlandske observatører med kendskab til vandringen, og hvor selve det at være men- danske forhold må givetvis undre sig over, neske blandt andet blev defineret af, hvor man hvordan det kan lade sig gøre at have en bor- ”stod” i udlændingespørgsmålet. Om man var gerlig regering med støtte fra Dansk Folke- god eller ond afhang af viljen til at medvirke parti, når medieverdenen og den intellektuelle til opløsningen af Danmark. En verden præget elite bestående af blandt andet forfattere og af løgn, hykleri og selvcensur. Men Morten kunstnere benytter enhver lejlighed til at kriti- Uhrskov Jensens store styrke er, at han ikke sere regeringen sønder og sammen. ”fortæller” historien, han lader sine kilder tale Historikeren Morten Uhrskov Jensen leve- deres eget sprog. Dermed lykkes det ham med rer i bogen ”Et delt folk” forklaringen. Bogen stor elegance at manøvrere rundt i et politisk er en nøgtern og fuldstændig neutral skildring og følelsesmæssigt minefelt, hvis store trau- af 25 års politisk og folkelig debat om den mer måske aldrig lader sig reparere igen. danske udlændingepolitik. Fra 1983, hvor Faktisk er det heller ikke nødvendigt at Danmark fik verdens mest liberale flygtninge- fortolke eller forklare noget som helst. De lovgivning med retskrav på opholdstilladelse mange citater fra læserbreve, artikler og fol- kende Fremskridtspartiet - blev belært om, til ”de facto-flygtninge” og familiesammenfø- ketingsdebatter om indvandrere og flygtninge at de var småracistiske, smålige, hysteriske ringer - til 2008, hvor Danmarks forstæder i er tilstrækkelige. Som læser tænker man uvil- og selvtilstrækkelige, og at de pustede til de februar blev oplyst af brændende vuggestuer, kårligt: Det er løgn! Har fornuftige mennesker laveste følelser hos danskerne. Samtidig med skoler og børnehaver, og hvor fanatiske her- virkelig sagt sådan? Troede de virkelig, at det at det blev fremhævet, at flygtningeloven stort ville være uden følger at slå Danmarks porte set ikke ville komme til at give anledning til op på vid gab, og forsøgte de virkelig at bilde øget indvandring… danskerne ind, at vi ville komme på kant med Morten Uhrskov Jensen de ”internationale konventioner”, hvis man Multikulturalisme som ideologi strammede en lov, som et flertal i Folketinget ”Et delt folk” – Dansk havde besluttet, men som på ingen måde var Da det hurtigt viste sig, at Danmark ude i ver- udlændingepolitik pålagt os udefra? den kom på toppen af menneskesmuglernes 1983-2008 Overordnet kan man sige, at udlændingede- hitliste over attraktive rejsedestinationer, og batten meget hurtigt blev lagt i en slags ideo- mennesker fra Mellemøsten og Afrika hvert Forlaget Lysias 2008 logisk spændetrøje af tilhængerne. I begyn- år bankede på døren i tusindvis, skiftede ven- delsen handlede flygtningeloven i 1983 om strefløjen og Det Radikale Venstre taktik. Nu 249 kroner, en ”nødvendig justering” og ”modernisering” blev multikulturalismen gjort til et erklæret 612 sider af danske udlændingelovgivning, som siden ideologisk mål – et slags statsbærende prin- 1973 havde haft et generelt stop for indvan- cip - i sig selv. Det ville ”berige” danskernes dring. Modstanderne – indtil 1995 udeluk- udsyn og dagligdag at få mulighed for at stifte

30 Den radikale politiker Bernhard Bauns- gaard (1918-1996) hørte sammen med politikere som Ebba Strange (SF), Birthe Weiss (S), Arne Melchior (CD) og mange andre til den ekstreme udlændingefløj, hvis holdninger dikterede dansk udlændingepo- litik i perioden 1983-2001.

ledsaget af forsikringer om, at udlændinge tegorisk at sætte tal på omkostningerne ved skam var meget mindre kriminelle end ind- indvandringen, ligesom den afviste at sætte fødte danskere. Bekvemt overhørte medier og antal på, hvor mange indvandrere, Danmark politikere, at der var to sider i konflikterne. En skulle kunne modtage og integrere. Begrebs- usynlig mur blev langsomt bygget op mellem forvirringen og den konsekvente forvandling danskerne. af flygtninge til ”indvandrere” fortsatte, og Modstandere blev i og uden for Folketinget hver gang nogen gjorde opmærksom på de mødt med de værste beskyldninger om at have stigende integrationsproblemer og advarede et ”ulækkert” menneskesyn, ”puste til racisme” mod risikoen for social uro, fik de at vide, at eller den gode gamle klassiker om, at danskerne Danmark administrerede udlændingelovgiv- var på vej til at gøre det sammen som tyskerne i ningen ekstremt ”stramt”, og at der desuden 1930´erne, – med stor ildhu brugt som automa- havde været et indvandringsstop siden 1973, treaktion mod ethvert tiltag i retning af stram- som stadig var gældende. ninger af blandet andet CDs Arne Melchior Samtidig kunne en privat organisation som og Peter Duetoft samt naturligvis journalisten ”Dansk Flygtningehjælp” og Morten Kjærums Georg Metz. Det eneste, der gav mindelser om menneskerettighedscenter fortsat modtage 1930´erne var sjovt nok indvandringstilhæn- massiv offentlig støtte til at opdrage danskerne gernes omgang med – og dehumanisering af til at udvise tolerance over for de fremmede. – indvandrermodstanderne. Det hele med jævne mellemrum bakket op af Muren mellem danskerne blev afspejlet på en FN- eller EU-rapport, som kunne fastslå, Christiansborg, hvor først Fremskridtspartiet at danskerne var et af de mest racistiske folk i og siden Dansk Folkeparti blev forsøgt ude- hele verden. Sådan var debatten dengang. Det lukket af det gode selskab med påstande om, var som følge af de vilkår og den tone, en bor- at partierne havde et skrækkeligt menneske- gerlig regering i november 2001 kunne sætte syn, var racistiske og i øvrigt komplet use- sig til rette i ministerstolene, støttet af Dansk riøse. De borgerlige partier Venstre og Kon- Folkeparti, som nu overtog Det Radikale Ven- servative forsøgte at træde i spagat mellem stres tidligere nøglerolle i dansk politik. tilhængere og modstandere. I den forbindelse skal det erindres, at flygtningeloven af 1983 Referenceværk blev vedtaget under Poul Schlüters daværende borgerlige firkløverregering bestående af K, Anmelderen tør godt betegne Morten Uhr- V, CD og KF. Men regeringen var afhængig skov Jensens bog som et slags referenceværk

Foto: Scanpix af Det Radikale Venstres stemmer, og desuden om dansk udlændingepolitik, forstået på den var både CD og de kristelige at finde blandt måde, at her er alle oplysninger, der er brug ekstremisterne på udlændingeområdet. for, samtidig med at bogen åbner op for en vifte af væsentlige problemstillinger, som en bekendtskab med hele verden ude i baghaven, Borgerlig lammelse ny og mere fordomsfri generation af histori- og det manglede da i øvrigt bare, at et rigt lille kere kan kaste sig over. land som Danmark skulle ligge i læ af de sto- At daværende justitsminister Erik Ninn Han- Eksempelvis kunne det – blandt mange re. Danmark skulle være ”foregangsland” og sen ”snublede” i Tamilsagen (syltningen af en problemstillinger - være interessant at få be- vise de andre udviklede lande vejen. række tamilers ansøgning om familiesammen- lyst, hvorfor Socialdemokratiet fejlede så Når ideologien går ind, går fornuften ud. føringer), skyldes måske en sen erkendelse af, eftertrykkeligt i udlændingepolitikken. Tidli- Sådan har det altid været. at man var gået alt for langt på familiesam- gere statsminister Anker Jørgensen blev i Jyl- Fra det øjeblik, hvor den multikulturelle menføringsområdet. Men debatterne i firserne lands-Posten i 1987 citeret for at have udtalt, utopi blev det erklærede mål for dansk politik, og begyndelsen af halvfemserne viser, at de at ”Danmark er et lille land, så vi må undgå var banen fri til den mest fornedrende mistæn- borgerlige partier havde købt katten i sækken. at blive overrendt af fremmede. For mange keliggørelse af modstandere og skeptikerne. Ethvert forslag om stramninger - heriblandt et flygtninge vil skade Danmark både - økono Danskerne skulle ”opdrages” til at acceptere konservativt krav om stramninger 1993, som misk og kulturelt”. Så sandt, som det er sagt. masseindvandringen og udvise tolerance over på visse punkter mindede om de gennemførte Men hvordan lykkedes det en lille kulturradi- for de fremmede. Protesterende danskere mod stramninger i 2002 – blev mødt med uforson- kal fløj i det gamle arbejderparti at komme til store flygtningeforlægninger i Øster Højst og lige anklager om ”smålighed” og ønsket om at at dominere helheden? Var det frygten for at Kalundborg i 1985 blev af den københavnske føre ”hetz” mod de fremmede – og i øvrigt gå blive slået i hartkorn med den påståede omsig- elite mødt med påstande som ” Er der noget Fremskridtspartiets ærinde. Situationen var i gribende ”racisme”? Vi afventer i spænding at sige til, at pigerne foretrækker en pæn, vel- en lang årrække komplet fastfrosset. forskernes resultater. duftende smart i tøjet-iraner frem for en øl- I årene under Poul Nyrup Rasmussen sej- stinkende, uvasket hængevommet dansker”, lede tingene videre. Regeringen nægtede ka-

31 Dansk Folkeparti Christiansborg PP 1240 København K

Ved adresseændring, kontakt tlf.: 33 37 51 99 UMM ID-nr. 46654

Dansk Folkepartis 13. årsmøde den 20. og 21. september 2008

Der indkaldes hermed til Dansk Folkepartis 13. årsmøde, lørdag - søndag den 20. og 21. september 2008 i Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning, telefon 97210111. Er man allerede valgt som delegeret på lokalforeningsgeneralforsamlingen, skal man ikke foretage sig yderligere.

Gæster: Alle DF-medlemmer kan som gæster, dog uden tale- og stemmeret, overvære årsmødet. Ønsker man at til- melde sig som gæst, skal man tilmelde sig på nedenstående GÆSTETILMELDING. Kupon for gæstetilmelding indsendes til: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K så den er sekretariatet i hænde senest den 15. august 2008. Mærk venligst kuverten ”Årsmøde”. Kuponen må gerne fotokopieres, hvis man ikke ønsker at klippe i bladet.

Der vil ikke være adgang til årsmødet for ikke-tilmeldte.

Årsmødegebyret er 100 kr. Festmiddag lørdag aften koster 125 kr. og søndagens frokost koster 25 kr. Årsmødedeltagerne - delegerede samt gæster- vil alle modtage girokort samt en hotelbestillingsliste.

GÆSTETILMELDING:

Navn:______Medl.nr.:______

Adresse:______

Postnr./ by:______

Underskrift:______