DOCSLIB.ORG

Bilag2a-Historiske-Noegletal Haderslevpdf.Pdf

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Bilag2a-Historiske-Noegletal Haderslevpdf.Pdf Bilag: Historiske nøgletal I dette bilag beskrives den historiske udvikling i syv historiske nøgletal fra 2008-2013 for Haderslev Kommune. Udviklingen i nøgletallene sammenlignes med: Gennemsnittet for landet som helhed, Gennemsnittet for partnerskabskommunerne samt Gennemsnittet for en gruppe af kommuner med sammenlignelige rammevilkår (sammenligningskommunerne). Sammenligningskommunerne indeholder de kommuner, der har en tilsvarende andel udsatte børn og unge – baseret på en omfattende analyse af udsatte børn og unge i Danmark lavet af KORA i 2015 på vegne af Socialstyrelsen. De historiske nøgletal kan bruges som sammenligningsgrundlag til de nøgletal, som løbende vil blive indsamlet i projektperioden. Haderslev har ca. 56.000 indbyggere, og kommunen karakteriseres som en landkommune. Det skyldes, at kommunen sammenlignet med en by- eller mellemkommuner har lavere befolkningstæthed og i højere grad er afhængig af landbrug. Kommunen varierer ikke væsentligt fra landsgennemsnittet på det socioøkonomiske indeks, og de har således et udgiftsbehov svarende til den gennemsnitlige kommune.1 Haderslev Kommune har med knap 14 pr. 1.000 børn og unge i kommunen ca. 40 pct. flere anbragte børn end landsgennemsnittet. Haderslev Kommune har også flere børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger. Knap 13 ud af 1.000 børn og unge i kommunen modtager forebyggende foranstaltninger, mens der i den gennemsnitlige kommune er godt 10 pr. 1.000 børn og unge, som modtager dette.2 Oplysningerne om anbringelser og forebyggende foranstaltninger skal læses med det forbehold, at de også dækker over børn og unge, der anbringes eller modtager forebyggende foranstaltninger alene som følge af en (eller flere) funktionsnedsættelse(r). Dette forbehold gælder alle nøgletallene i denne rapport. Nøgletal I: Institutionsanbragte Nøgletal I beskriver udviklingen i andelen af institutionsanbragte samlet set, mens undernøgletallene I.1-I.3 beskriver fordelingen af de institutionsanbragte på institutionstyper. Haderslev har i perioden 2008-2013 haft et mindre fald i andelen af institutionsanbragte. I 2008 var knap 4 ud af 1.000 børn og unge i kommunen institutionsanbragt. I 2011 var andelen af institutionsanbringelser faldet til 2 ud af 1.000, mens niveauet steg til 3 ud af 1.000 børn og unge i 2012. Herefter var andelen uændret mellem 2012 og 2013. 1 Kilde: Noegletal.dk [2013]; Statistikbanken, tabel: FOLK1 [K1_2013] & KRHFU2 [2013]; ast.dk tabel ANBR1 [31. dec. 2013] 2 Kilde: Noegletal.dk [2013]; Statistikbanken, tabel: FOLK1 [K1_2013] & KRHFU2 [2013]; ast.dk tabel ANBR1 [31. dec. 2013] 2 Til sammenligning havde landet som helhed og sammenligningskommunerne et let faldende niveau i andelen af institutionsanbragte fra 2008-2013, og havde knap 4 ud af 1000 børn og unge institutionsanbragt i hele perioden. Partnerskabskommunerne oplevede et større fald i andelen af institutionsanbragte over perioden fra godt 5 institutionsanbragte ud af 1000 børn og unge i 2008 til 3 ud af 1.000 i 2013. Nøgletal I: Antal institutionsanbragte på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder per 1.000 0-17-årige, 2008-2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne består af Holbæk, Struer, Sønderborg, Hvidovre, Haderslev, Assens, Vejen, Frederikssund, Norddjurs, Kolding, Aarhus, Glostrup, Aalborg og Køge. Grupperingen af sammenligningskommuner er baseret på andelen af sårbare børn og unge i kommunerne. Denne andel stammer fra KORAS analyse af sårbare børn og unge – lavet på vegne af Socialstyrelsen. Betragtes de institutionsanbragtes fordeling på institutionstyper er det muligt at vurdere, hvor meget og hvor lidt institutionstypen blev brugt, når et barn i kommunen skulle institutionsanbringes. I Haderslev har man hovedsageligt benyttet døgninstitutionsanbringelser i perioden, idet 66 pct. af de institutionsanbragte var anbragt således i 2013. Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder udgjorde de resterende 34 pct. af de institutionsbragte. Der var ikke anbringelser på sikrede døgninstitutioner i andre år end 2010, hvor 3 pct. af alle institutionsanbringelser i Haderslev Kommune var på disse institutioner. Døgninstitutioner var igennem hele perioden den mest anvendte type institutionsanbringelse i Haderslev – dog var andelen af anbragte på døgninstitutioner højere i 2010 end i resten af perioden. Mens andelen var 76 pct. i 2010, faldt den efterfølgende gradvist til 66 pct. i 2013. Det betyder, at faldet i brugen af døgninstitutioner i perioden 2011-2013 blev modsvaret af en tilsvarende stigning i andelen af anbragte på socialpædagogiske opholdssteder. Til sammenligning benyttede landet som helhed, sammenligningskommunerne og partnerskabskommunerne også oftest døgninstitutioner, når et barn eller ung skulle institutionsanbringes. Niveauet for Haderslev var i 2013 det samme som for partnerskabskommunerne, hvilket var lidt højere end for landet som helhed og sammenligningskommunerne. 3 Nøgletal I.1: Andel anbragte på døgninstitutioner af samtlige institutionsanbragte, 2008- 2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne består af Holbæk, Struer, Sønderborg, Hvidovre, Haderslev, Assens, Vejen, Frederikssund, Norddjurs, Kolding, Aarhus, Glostrup, Aalborg og Køge. Grupperingen af sammenligningskommuner er baseret på andelen af sårbare børn og unge i kommunerne. Denne andel stammer fra KORAS analyse af sårbare børn og unge – lavet på vegne af Socialstyrelsen. Nøgletal I.2: Andel anbragte på Socialpædagogiske opholdssteder af samtlige institutionsanbragte, 2008-2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne består af Holbæk, Struer, Sønderborg, Hvidovre, Haderslev, Assens, Vejen, Frederikssund, Norddjurs, Kolding, Aarhus, Glostrup, Aalborg og Køge. Grupperingen af sammenligningskommuner er baseret på andelen af sårbare børn og unge i kommunerne. Denne andel stammer fra KORAS analyse af sårbare børn og unge – lavet på vegne af Socialstyrelsen. 4 Nøgletal I.3: Andel anbragte på sikrede døgninstitutioner af samtlige institutionsanbragte, 2008-2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne består af Holbæk, Struer, Sønderborg, Hvidovre, Haderslev, Assens, Vejen, Frederikssund, Norddjurs, Kolding, Aarhus, Glostrup, Aalborg og Køge. Grupperingen af sammenligningskommuner er baseret på andelen af sårbare børn og unge i kommunerne. Denne andel stammer fra KORAS analyse af sårbare børn og unge – lavet på vegne af Socialstyrelsen. 5 Nøgletal II: Varighed af institutionsanbringelser Nøgletal II beskriver den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser, mens undernøgletallene II.1, II.2 og II.3 viser varigheden fordelt på de tre institutionstyper. Særligt for dette nøgletal skal man være opmærksom på, at den gennemsnitlige varighed af anbringelser kan være påvirket i opadgående retning af langvarige anbringelser af børn og unge, der alene er anbragt som følge af en (eller flere) funktionsnedsættelse(r). Haderslev havde over hele perioden en stigning i varigheden af institutionsanbringelser. I 2008 var et barn eller ung anbragt på institution i gennemsnitligt 14 måneder, mens barnet eller den unge var anbragt gennemsnitligt 19 måneder i 2013. Til sammenligning havde landet som helhed og sammenligningskommunerne en længere gennemsnitlig varighed af institutionsanbringelser i perioden på hhv. 23 og 21 måneder i 2008 og 26 og 28 måneder i 2013, mens partnerskabskommunerne havde et niveau som ligner Haderslev Kommunes. Nøgletal II: Gennemsnitlig varighed af igangværende institutionsanbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder (målt i måneder), 2008-2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne består af Holbæk, Struer, Sønderborg, Hvidovre, Haderslev, Assens, Vejen, Frederikssund, Norddjurs, Kolding, Aarhus, Glostrup, Aalborg og Køge. Grupperingen af sammenligningskommuner er baseret på andelen af sårbare børn og unge i kommunerne. Denne andel stammer fra KORAS analyse af sårbare børn og unge – lavet på vegne af Socialstyrelsen. Betragtes den gennemsnitlige varighed på institutionstyper ses det, at Haderslev havde barnet eller den unge anbragt markant længere tid på døgninstitutioner end på socialpædagogiske opholdssteder i hele analyseperioden. Den gennemsnitlige varighed på døgninstitutioner var, godt og vel, dobbelt så lang som anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder. Det ændrede sig i 2013, hvor forskellen blev endnu større. Den gennemsnitlige varighed på døgninstitutioner voksede fra 38 måneder til 49 måneder, mens anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder blev halveret fra 20 til 9 mdr. 6 Til sammenligning oplevede både landet som helhed, partnerskabskommunerne og sammenligningskommunerne en jævn stigning på 6-9 måneder i den gennemsnitlige varighed af døgninstitutionsanbringelser fra 2008 til 2013. Og på trods af udsving gennem perioden, oplevede alle tre grupper en stort set uændret gennemsnitlig varighed på socialpædagogiske opholdssteder på ca. 30 måneder i 2008 og frem til 2013. Ved udgangen af perioden havde Haderslev en længere gennemsnitlig varighed af anbringelser på døgninstitutioner end de tre sammenligningsgrupper, men en (væsentligt) kortere gennemsnitlig varighed af anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder. Nøgletal II.1: Gennemsnitlig varighed af igangværende anbringelser på døgninstitutioner (målt i måneder), 2008-2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne
Load more

Recommended publications
  • Oversigt Over Retskredsnumre
    Oversigt over retskredsnumre I forbindelse med retskredsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, ændredes retskredsenes numre. Retskredsnummeret er det samme som myndighedskoden på www.tinglysning.dk. De nye retskredsnumre er følgende: Retskreds nr. 1 – Retten i Hjørring Retskreds nr. 2 – Retten i Aalborg Retskreds nr. 3 – Retten i Randers Retskreds nr. 4 – Retten i Aarhus Retskreds nr. 5 – Retten i Viborg Retskreds nr. 6 – Retten i Holstebro Retskreds nr. 7 – Retten i Herning Retskreds nr. 8 – Retten i Horsens Retskreds nr. 9 – Retten i Kolding Retskreds nr. 10 – Retten i Esbjerg Retskreds nr. 11 – Retten i Sønderborg Retskreds nr. 12 – Retten i Odense Retskreds nr. 13 – Retten i Svendborg Retskreds nr. 14 – Retten i Nykøbing Falster Retskreds nr. 15 – Retten i Næstved Retskreds nr. 16 – Retten i Holbæk Retskreds nr. 17 – Retten i Roskilde Retskreds nr. 18 – Retten i Hillerød Retskreds nr. 19 – Retten i Helsingør Retskreds nr. 20 – Retten i Lyngby Retskreds nr. 21 – Retten i Glostrup Retskreds nr. 22 – Retten på Frederiksberg Retskreds nr. 23 – Københavns Byret Retskreds nr. 24 – Retten på Bornholm Indtil 1. januar 2007 havde retskredsene følende numre: Retskreds nr. 1 – Københavns Byret Retskreds nr. 2 – Retten på Frederiksberg Retskreds nr. 3 – Retten i Gentofte Retskreds nr. 4 – Retten i Lyngby Retskreds nr. 5 – Retten i Gladsaxe Retskreds nr. 6 – Retten i Ballerup Retskreds nr. 7 – Retten i Hvidovre Retskreds nr. 8 – Retten i Rødovre Retskreds nr. 9 – Retten i Glostrup Retskreds nr. 10 – Retten i Brøndbyerne Retskreds nr. 11 – Retten i Taastrup Retskreds nr. 12 – Retten i Tårnby Retskreds nr. 13 – Retten i Helsingør Retskreds nr.
    [Show full text]
  • Ring 3 Letbane VVM
    Ring 3 Letbane VVM Hvidbog fra forudgående høring September 2014 Ring 3 Letbane VVM Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN: 978-87-91511-92-9 Ring 3 Letbane VVM Indhold 1. Indledning ..........................................................................................5 2. Sammenfattende vurdering ............................................................... 6 3. Beskrivelse af det fremlagte projekt ................................................... 7 4. Høringssvar ....................................................................................... 9 4.1. Linjeføring og stationer ........................................................... 9 4.1.1. Forslag til alternative linjeføringer og stationer ........... 10 4.1.2. Vige- og vendemuligheder ............................................ 14 4.1.3. Øvrige alternativer, hurtigbusser (BRT) og stier .......... 14 4.2. Trafikale forhold ..................................................................... 15 4.3. Støj og vibrationer .................................................................. 16 4.4. Visuelle forhold ....................................................................... 17 4.5. Håndtering af regnvand .......................................................... 17 4.6. Øvrige gener og påvirkninger ................................................. 18 4.6.1. Magnetfelter .................................................................. 18 4.6.2. Risiko for sætningsskader ............................................
    [Show full text]
  • Alternatives for Upgrading the Nykøbing Falster - Puttgarden Railway Line
    ALTERNATIVES FOR UPGRADING THE NYKØBING FALSTER - PUTTGARDEN RAILWAY LINE JOANNA PAULINA LAZEWSKA, S150897 Danmarks Tekniske Universitet MASTER THESIS AUGUST 2017 ALTERNATIVES FOR UPGRADING THE NYKØBING FALSTER - PUTTGARDEN RAILWAY LINE MAIN REPORT AUTHOR JOANNA PAULINA LAZEWSKA, S150897 MASTER THESIS 30 ETCS POINTS SUPERVISORS STEVEN HARROD, DTU MANAGEMENT ENGINEERING HENRIK SYLVAN, DTU MANAGEMENT ENGINEERING RUSSEL DA SILVA, ATKINS Alternatives for upgrading the Nykøbing F — Puttgarden railway line Joanna Paulina Lazewska, s150897, August 14th 2017 Preface This project constitutes the Master’s Thesis of Joanna Lazewska, s150897. The project is conducted at the Department of Management Engineering of the Technical University of Denmark in the spring semester 2017. The project accounts for 30 ECTS points. The official supervisors for the project have been Head of Center of DTU Management Engineering Henrik Sylvan, Senior Adviser at Atkins Russel da Silva, and Associate Professor at DTU Steven Harrod. I would like to extend my gratitude to Russel da Silva for providing skillful guidance through the completion of project. Furthermore, I would like to thank Henrik Silvan and Steven Harrod for, in addition to guidance, also providing the project with their broad knowledge about economic and operational aspects of railway. In addition, I would like to thank every one who has contributed with material, consultations and guidance in the completion of this project, especially Rail Net Denmark that provided materials and plans, as well as guidance at the technical aspects of the project. A special thank is given to Atkins, which has provided office facilities, computer software, and railway specialists’ help throughout the project. It would not be possible to realize project without their help.
    [Show full text]
  • CURRICULUM VITAE Simone Dorsch
    CURRICULUM VITAE Simone Dorsch Education 1993 Bachelor of Applied Science (Physiotherapy), The University of Sydney 2000 Master of Health Science (Neurological Physiotherapy), The University of Sydney 2012 Doctor of Philosophy, The University of Sydney Current Employment: Australian Catholic University, February 2012 to present, Lecturer in Physiotherapy, School of Allied Health StrokeED collaboration, 2010 to present, Presenter of Stroke education workshops including; • Evidence Based Rehabilitation for Lower Limb skills after Stroke, a 3-day workshop taught nationally and internationally • 1000 reps a day, a one day workshop taught nationally and internationally • The Coaching workshop, a one day workshop taught nationally • The Balance workshop, a one or two day workshop taught nationally and internationally • Electrical Stimulation after Stroke, half day and 1-day workshops taught nationally and internationally Professional Experience Experience in curriculum development Development of movement science and neurology units for the Bachelor of Physiotherapy programme at ACU Development of workshops for the StrokeEd collaboration, 1, 2 and 3 day workshops on Stroke and aged care rehabilitation, these workshops are presented regularly nationally and internationally Clinical experience Over 20 years experience in Traumatic Brain Injury and Stroke rehabilitation 2000 to February 2018, various positions at Bankstown Hospital Stroke Unit including 8 years as a Neurology Clinical Expert in physiotherapy Professional Awards Australian Postgraduate Award 2007 ACU finalist in National 5 minute research pitch competition 2017 ACU Vice-Chancellor’s award for Excellence in Teaching and Learning 2018. This is a national University award with only one recipient, or team, being awarded each year in the undergraduate teaching category. The Neurology Team were the successful recipients of this award in recognition of the development of neurological physiotherapy units of study that are underpinned by science and evidence-based rehabilitation.
    [Show full text]
  • Varslingsbrev Dansk Sygeplejeråd Skal Med Henvisning Til
    Regionernes Lønnings- og Takstnævn c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø Den 22. april 2021 Ref.: ELH Medlems nr.: Sagsnr.: 21/05948-2 Varslingsbrev Dansk Sygeplejeråd skal med henvisning til: Dansk Sygeplejeråd - § 5 i Hovedaftale af 22-10-2008 mellem Regionernes Løn- Kvæsthuset nings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd m.fl., Forhandling - Protokollat mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Dansk Sygeplejeråd i tilknytning til ovennævnte hovedaftale af 22-10-2008, omhandlende Radiograf Rådet (tidligere Forenin- Åbningstider gen af Radiografer i Danmark), Mandag-torsdag 9.00-16.00 Fredag 9.00-15.00 - Aftale af 08-10-2020 indgået mellem Regionernes Lønnings- Tel 33 15 15 55 og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet om plan for for- Fax 33 15 24 55 handlingerne om fornyelse pr. 01-04-2021 af aftaler og over- enskomster om løn- og ansættelsesvilkår for personale ansat i [email protected] regionerne og dsr.dk - Sundhedskartellets brev af 14-12-2020 om Sundhedskartellets, herunder Dansk Sygeplejeråds, krav til Regionernes Lønnings- og Takstnævn om fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 01-04-2021 varsle strejke og blokade med virkning fra døgnets begyndelse den 21-05-2021. Arbejdsstandsningen omfatter overenskomstansatte medlemmer af Dansk Sygeplejeråd og Radiograf Rådet, der er dækket af op- sagt overenskomst af 03-04-2019 for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, og som er ansat ved de afdelinger, der fremgår af vedlagte bilag. I henhold til Hovedaftalens § 5, stk. 4, skal der indgås en aftale, der som minimum sikrer et nødvendigt beredskab inden for de om- råder, der vil blive berørt af en arbejdsstandsning.
    [Show full text]
  • Samfundsøkonomisk Analyse Af En International Kombiterminal Ved Køge
    Samfundsøkonomisk analyse af en International kombiterminal ved Køge Udarbejdet for: Medfinansieret af: International kombiterminal ved Køge 2 17-04-2018 Udarbejdet for: Københavns Speditørforening Udarbejdet af: Realise ApS og Sweco A/S Projektnummer: 1011.02 Forsidefoto, kilde: Skandinavisk Transport Center International kombiterminal ved Køge 3 Indhold 1. Sammenfatning ................................................................................................................................. 5 2. Indledning ........................................................................................................................................ 10 2.2. Hvor sikre er resultaterne? ......................................................................................................... 10 2.3. Afgrænsning ................................................................................................................................ 11 2.4. Læsevejledning ........................................................................................................................... 11 3. Hvorfor beskæftige sig med en international kombiterminal ved Køge? ....................................... 12 4. Behovet for en international kombiterminal ved Køge ................................................................... 15 5. Transportanalyse ............................................................................................................................. 17 5.2. Gods på bane i Danmark ............................................................................................................
    [Show full text]
  • Specialevejledning for Oftalmologi
    Specialevejledning for Oftalmologi 16. november 2017 Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens § 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner på regionale og private sygehuse. Specialebeskrivelse Oftalmologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i øjne, synsbaner, øjenhuler, tåreveje og ydre øjenomgivelser. Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. Kerneopgaver Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og maligne sygdomme. Behandlingen kan være både kirurgisk og medicinsk. I oftalmologi er der følgende kerneopgaver: Optiske brydningsfejl (refraktionsanomalier) Sygdomme i hornhinde (cornea) og bindehinde Grå stær (cataract) og andre sygdomme i linsen Grøn stær (glaukom) Sygdomme i nethinde og glaslegeme Sygdomme i regnbuehinde, strålelegeme og årehinde (uvea) Skelen (strabismus) Sygdomme i det ydre øje, tåreveje og øjenhule Ondartede lidelser i øje, øjenhule og øjenomgivelser (onkologi) Traumatologi og akutfunktioner Børneoftalmologi Neurooftalmologi Synshandicap Forhold af betydning for specialeplanlægning Langt størstedelen af aktiviteten i det oftalmologiske speciale er elektiv. Akutte og subakutte funktioner udgør dog en væsentlig del af indlæggelserne i oftalmologisk regi. En del sygdomme inden for oftalmologi bliver diagnosticeret og behandlet ambulant
    [Show full text]
  • Lov Om Indfødsrets Meddelelse
    Udskriftsdato: 27. september 2021 LOV nr 622 af 08/06/2016 (Gældende) Lov om indfødsrets meddelelse Ministerium: Udlændinge­ og Integrationsministeriet Journalnummer: Udlændinge­, Integrations­ og Boligmin., j.nr. 2015­9301­0015 Lov om indfødsrets meddelelse VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1. Indfødsret meddeles: 1) Alsir Abazi, Vejen. 2) Lirinda Abazi, København. 3) Dhabia Laith Abbas, Gladsaxe. 4) Waqas Ahmed Abbasi, Herlev. 5) Abdelhak Abbouch, København. 6) Athari Ezzat Kamel Abdelhasan, København. 7) Vian Abdelkarim, Egedal. 8) Guled Muqtar Abdi, Fredericia. 9) Noor Ali Abdi, Aarhus. 10) Yusuf Abdi Isse, Aalborg. 11) Abdul-Fatah Ahmed Abdille, Slagelse. 12) Farah Abdinur Muhumed, Struer. 13) Oumarou Abdoul Moumini, København. 14) Ihsan Noor Abdul Rahman, Høje-Taastrup. 15) Jenan Maher Abdul-Amir, Gentofte. 16) Aram Abdelkarim Abdullah, Hillerød. 17) Nabat Khidir Abdullah, Aarhus. 18) Said Dahir Abdulle, Aarhus. 19) Bushra Kathem Abed, Næstved. 20) Sabina Sabitovna Abieva, Tårnby. 21) Mohamad Nawaf Abou Tayoun, Greve. 22) Georges Fares Abou-Samra, Gentofte. 23) Khader Nader Abu Salha, København. 24) Shatha Jassem Mohammad Sadoun Abu-Tabra, Aarhus. 25) Afrih Ali Abwad, Køge. 26) Hamdi Mohamed Adan, København. 27) Rodwan Mehammed Aden, Aarhus. 28) Abdirahman Adyr, København. 29) Sucdi Mumin Ali Afrah, København. 30) Abdul Hasib Afzali, Aarhus. 31) Valisa Agushi, Sønderborg. 32) Victoria Agyeiwaah Agyeman, Brøndby. 33) Fatima Fahid Ahmad, Aarhus. 34) Hilala Tawfiq Ahmad, København. 35) Mahmoud Abbas Abd Al-Rahman Ahmad, Guldborgsund. 36) Mohamad Azad Ahmad, Aarhus. 37) Samihullah Farid Ahmad, Brønderslev. 38) Zikri Ramazan Ahmad, Gribskov. 39) Miya Ahmad Akhizada, Egedal.
    [Show full text]
  • Marts 2021 Succeskriterie 1: Fleksjobbeskæftigelsen Skal Øges Til Minimum 90 Pct
    Udvikling i fleksjob II (opstart 2020) Monitoreringsrapport, marts 2021 Succeskriterie 1: Fleksjobbeskæftigelsen skal øges til minimum 90 pct. Maj 2020 – marts 2021 Afstand til Afstand til målsætning: Baseline målsætning: Antal Pct. point personer Antal på Andel i Andel i Andel i Andel i Andel i Andel i Andel i Andel i Andel i Andel i Andel i Antal i Andel ledigheds- Antal fleksjob, fleksjob, fleksjob, fleksjob, fleksjob, fleksjob, fleksjob, fleksjob, fleksjob, fleksjob, fleksjob, fleksjob, sep. 2019 ydelse, %-point personer* maj-20 jun. 2020 jul. 2020 aug. 2020 sep. 2020 okt. 2020 nov. 2020 dec. 2020 jan. 2021 feb. 2021 mar. 2021 mar. 2021 mar. 2021 Vejen 91% 89% 89% 88% 90% 92% 91% 91% 92% 92% 92% 93% 819 65 Nordfyns 88% 84% 84% 83% 83% 84% 85% 86% 87% 0,87 88% 88% 518 73 2% 14 Middelfart 86% 85% 85% 83% 87% 88% 88% 90% 89% 88% 87% 87% 681 100 3% 22 Lemvig 87% 79% 81% 79% 83% 86% 86% 86% 86% 85% 85% 86% 467 74 4% 20 Lejre 91% 84% 84% 84% 83% 84% 84% 85% 86% 86% 85% 86% 376 60 4% 16 Odense 83% 80% 80% 79% 80% 81% 82% 82% 82% 82% 82% 82% 3263 702 8% 306 Helsingør 79% 83% 83% 82% 82% 82% 83% 83% 84% 83% 82% 82% 604 134 8% 60 Herlev 83% 77% 78% 77% 79% 79% 81% 82% 80% 79% 79% 80% 309 75 10% 37 Glostrup 86% 77% 76% 75% 76% 78% 77% 77% 77% 78% 79% 79% 259 67 11% 34 Hvidovre 81% 79% 80% 79% 80% 80% 80% 80% 81% 81% 80% 78% 537 150 12% 81 København 79% 75% 76% 74% 75% 76% 77% 77% 77% 76% 77% 77% 3167 960 13% 547 Hele landet 84% 81% 82% 80% 82% 83% 84% 86% 86% 83% 83% 83% 84233 17105 7% 6971 *Antallet er udregnet ved: 0,9*(antal i fleksjob + antal på ledighedsydelse) - antal i fleksjob = antal personer i fleksjob for at nå målsætning Anm.: Antallet af personer opgøres i fuldtidspersoner.
    [Show full text]
  • Property Market Indicators
    MARKET UPDATE PULSE Q2 2021 Colliers Denmark Property market indicators Definitions Important notice First year stabilised return on investment (less deposits, less transaction The quoted market data are costs) based on rental income less operating costs. Vacancy data based on associated with some degree of supply statistics by Ejendomstorvet.dk and current market supply estimates. uncertainty due to the consequences of the current coronavirus outbreak. Prime: Prime location and quality. Either a new, modern building, or refurbished so that it is up-to-date and configured to meet future require- You may quote property market ments. Low vacancy risk relative to market conditions. indicators by providing a full source of reference. Secondary: Average location and condition. The vacancy risk is moderate and reflects current market conditions. The number is expected to increase in a year The number is expected to be unchanged in a year The number is expected to be lower in a year Q1 2021 Colliers Danmark MARKET UPDATE PULSE Q2 2021 Office 2020 2021 Rent levels Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Forecast DKK/sq m/year excluding operating costs and taxes Prime 2,050 2,050 2,050 2,100 2,100 2,100 Copenhagen Secondary 1,400 1,400 1,400 1,400 1,400 1,400 Northern suburbs Prime 1,600 1,600 1,600 1,600 1,600 1,600 of Copenhagen Secondary 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 Southern and western Prime 1,250 1,250 1,250 1,250 1,250 1,250 suburbs of Copenhagen Secondary 750 750 750 750 775 775 Prime 1,100 1,100 1,100 1,100 1,100 1,100 Zealand Secondary 800 800 800 800
    [Show full text]
  • Uddannelsesprogram for Hoveduddannelsen I Ortopædkirurgi Forløb Nr
    Uddannelsesprogram for Hoveduddannelsen i Ortopædkirurgi Forløb nr. 6 Tiltrædelse 1. maj 2020 Ortopædkirurgisk afdeling Nykøbing F. (12 mdr.) Ortopædkirurgisk afdeling Hvidovre 12 mdr. Ortopædkirurgisk afdeling Nykøbing F. 3 mdr. Ortopædkirurgisk Klinik (traumesektion), Rigshospitalet 3 mdr. Ortopædkirurgisk afdeling Nykøbing F. 18 mdr. 1 Indholdsfortegnelse Præsentation af uddannelsesforløbet ............................................................................................................... 4 Præsentation af de involverede afdelinger ....................................................................................................... 4 Ortopædkirurgisk afdeling Nykøbing F .......................................................................................................... 4 Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital .............................................................................................. 4 Ortopædkirurgisk klinik, Traumesektionen, Rigshospitalet .......................................................................... 4 Præsentation af afdelinger med fokuserede ophold: ................................................................................... 5 Håndsektionen, Slagelse: ........................................................................................................................... 5 Børnesektionen, Rigshospitalet ................................................................................................................. 5 Rygsektionen, Glostrup/Rigshospitalet ....................................................................................................
    [Show full text]
  • HP OVERSIGT.Xlsx
    LUP Psykiatri 2017 Voksne indlagte patienter Region Hovedstaden Antal Antal Afdeling Afsnit svar udleverede PC Sct. Hans afd. M: Spec. dobbeltdiagn. M20, PC Sct. Hans 14 23 M21, PC Sct. Hans 4 6 M22, PC Sct. Hans 8 13 PC Nordsjælland Akutmodt. Intensivt 2121 26 32 Akutmodt. Åbent 2122 48 59 Døgnafsnit 2221 7 12 Døgnafsnit 2421 12 15 Døgnafsnit 2711 23 33 Døgnafsnit 2712 14 25 Døgnafsnit 2713 14 33 Intensivt afsnit 2422 3 5 Intensivt afsnit 2320 6 15 Ældrepsyk. døgnafsnit 2222 1 1 PC København 19.0 - åbent Afsnit 12 17 19.1 - lukket afsnit 4 4 19.2 - åbent afsnit 12 16 19.3 - åbent afsnit 20 37 51.0 - Akutmodtagelsen 58 76 52.0 - Akut modtageafsnit lukket 0 0 52.2 - modtageafsnit/lukket afsnit 1 1 6112 - lukket afsnit 2 5 6201 - lukket afsnit 8 14 6203 - åbent afsnit 16 17 6221 - åbent afsnit 0 0 6402 - Ældrepsykiatrisk afsnit 16 18 C231 - åbent affektivt afsnit, 5-døgn 11 11 C121 - åbent affektivt afsnit 5 7 C270V - intensivt afsnit 20 29 C270W - intensivt afsnit 0 0 C270Ø - intensivt afsnit 12 17 C100 - åbent Psykoseafsnit 13 16 PC Glostrup Afsnit 802, PC Glostrup 1 2 Afsnit 804, PC Glostrup 12 13 Afsnit 808, PC Glostrup 14 17 Afsnit 809, PC Glostrup 12 17 Afsnit 811, PC Glostrup 7 8 Afsnit 168, PC Glostrup 33 58 Afsnit 170, PC Glostrup 24 31 Afsnit 174, PC Glostrup 10 14 Afsnit 176, PC Glostrup 18 24 Afsnit 182, PC Glostrup 12 19 Afsnit 172, PC Glostrup 4 5 PC Bornholm Sengeafsnit, Bornholm 12 17 PC Ballerup Psykiatrisk Akutmodtagelse 35 59 Døgnafsnit 5, for spiseforstyrrelser 11 11 Intensivt døgnafsnit 2 4 6 Intensivt døgnafsnit 1 5 6 Intensiv døgnafsnit 6 13 13 Døgnafsnit 8 for rehabilitering og døve 3 3 Døgnafsnit 10 19 26 Døgnafsnit 3 10 18 Intensivt døgnafsnit 12, for ældre 12 16 PC Amager A1 12 16 A2 9 17 B1 43 87 B2 16 19 C2 61 80 C3 17 24 D1 7 11 D2 21 26 E1 13 20 Region Midtjylland Antal Antal Afdeling Afsnit svar udleverede Regionspsykiatrien Midt Viborg, 1.
    [Show full text]