Bilag2a-Historiske-Noegletal Haderslevpdf.Pdf
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Bilag: Historiske nøgletal I dette bilag beskrives den historiske udvikling i syv historiske nøgletal fra 2008-2013 for Haderslev Kommune. Udviklingen i nøgletallene sammenlignes med: Gennemsnittet for landet som helhed, Gennemsnittet for partnerskabskommunerne samt Gennemsnittet for en gruppe af kommuner med sammenlignelige rammevilkår (sammenligningskommunerne). Sammenligningskommunerne indeholder de kommuner, der har en tilsvarende andel udsatte børn og unge – baseret på en omfattende analyse af udsatte børn og unge i Danmark lavet af KORA i 2015 på vegne af Socialstyrelsen. De historiske nøgletal kan bruges som sammenligningsgrundlag til de nøgletal, som løbende vil blive indsamlet i projektperioden. Haderslev har ca. 56.000 indbyggere, og kommunen karakteriseres som en landkommune. Det skyldes, at kommunen sammenlignet med en by- eller mellemkommuner har lavere befolkningstæthed og i højere grad er afhængig af landbrug. Kommunen varierer ikke væsentligt fra landsgennemsnittet på det socioøkonomiske indeks, og de har således et udgiftsbehov svarende til den gennemsnitlige kommune.1 Haderslev Kommune har med knap 14 pr. 1.000 børn og unge i kommunen ca. 40 pct. flere anbragte børn end landsgennemsnittet. Haderslev Kommune har også flere børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger. Knap 13 ud af 1.000 børn og unge i kommunen modtager forebyggende foranstaltninger, mens der i den gennemsnitlige kommune er godt 10 pr. 1.000 børn og unge, som modtager dette.2 Oplysningerne om anbringelser og forebyggende foranstaltninger skal læses med det forbehold, at de også dækker over børn og unge, der anbringes eller modtager forebyggende foranstaltninger alene som følge af en (eller flere) funktionsnedsættelse(r). Dette forbehold gælder alle nøgletallene i denne rapport. Nøgletal I: Institutionsanbragte Nøgletal I beskriver udviklingen i andelen af institutionsanbragte samlet set, mens undernøgletallene I.1-I.3 beskriver fordelingen af de institutionsanbragte på institutionstyper. Haderslev har i perioden 2008-2013 haft et mindre fald i andelen af institutionsanbragte. I 2008 var knap 4 ud af 1.000 børn og unge i kommunen institutionsanbragt. I 2011 var andelen af institutionsanbringelser faldet til 2 ud af 1.000, mens niveauet steg til 3 ud af 1.000 børn og unge i 2012. Herefter var andelen uændret mellem 2012 og 2013. 1 Kilde: Noegletal.dk [2013]; Statistikbanken, tabel: FOLK1 [K1_2013] & KRHFU2 [2013]; ast.dk tabel ANBR1 [31. dec. 2013] 2 Kilde: Noegletal.dk [2013]; Statistikbanken, tabel: FOLK1 [K1_2013] & KRHFU2 [2013]; ast.dk tabel ANBR1 [31. dec. 2013] 2 Til sammenligning havde landet som helhed og sammenligningskommunerne et let faldende niveau i andelen af institutionsanbragte fra 2008-2013, og havde knap 4 ud af 1000 børn og unge institutionsanbragt i hele perioden. Partnerskabskommunerne oplevede et større fald i andelen af institutionsanbragte over perioden fra godt 5 institutionsanbragte ud af 1000 børn og unge i 2008 til 3 ud af 1.000 i 2013. Nøgletal I: Antal institutionsanbragte på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder per 1.000 0-17-årige, 2008-2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne består af Holbæk, Struer, Sønderborg, Hvidovre, Haderslev, Assens, Vejen, Frederikssund, Norddjurs, Kolding, Aarhus, Glostrup, Aalborg og Køge. Grupperingen af sammenligningskommuner er baseret på andelen af sårbare børn og unge i kommunerne. Denne andel stammer fra KORAS analyse af sårbare børn og unge – lavet på vegne af Socialstyrelsen. Betragtes de institutionsanbragtes fordeling på institutionstyper er det muligt at vurdere, hvor meget og hvor lidt institutionstypen blev brugt, når et barn i kommunen skulle institutionsanbringes. I Haderslev har man hovedsageligt benyttet døgninstitutionsanbringelser i perioden, idet 66 pct. af de institutionsanbragte var anbragt således i 2013. Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder udgjorde de resterende 34 pct. af de institutionsbragte. Der var ikke anbringelser på sikrede døgninstitutioner i andre år end 2010, hvor 3 pct. af alle institutionsanbringelser i Haderslev Kommune var på disse institutioner. Døgninstitutioner var igennem hele perioden den mest anvendte type institutionsanbringelse i Haderslev – dog var andelen af anbragte på døgninstitutioner højere i 2010 end i resten af perioden. Mens andelen var 76 pct. i 2010, faldt den efterfølgende gradvist til 66 pct. i 2013. Det betyder, at faldet i brugen af døgninstitutioner i perioden 2011-2013 blev modsvaret af en tilsvarende stigning i andelen af anbragte på socialpædagogiske opholdssteder. Til sammenligning benyttede landet som helhed, sammenligningskommunerne og partnerskabskommunerne også oftest døgninstitutioner, når et barn eller ung skulle institutionsanbringes. Niveauet for Haderslev var i 2013 det samme som for partnerskabskommunerne, hvilket var lidt højere end for landet som helhed og sammenligningskommunerne. 3 Nøgletal I.1: Andel anbragte på døgninstitutioner af samtlige institutionsanbragte, 2008- 2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne består af Holbæk, Struer, Sønderborg, Hvidovre, Haderslev, Assens, Vejen, Frederikssund, Norddjurs, Kolding, Aarhus, Glostrup, Aalborg og Køge. Grupperingen af sammenligningskommuner er baseret på andelen af sårbare børn og unge i kommunerne. Denne andel stammer fra KORAS analyse af sårbare børn og unge – lavet på vegne af Socialstyrelsen. Nøgletal I.2: Andel anbragte på Socialpædagogiske opholdssteder af samtlige institutionsanbragte, 2008-2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne består af Holbæk, Struer, Sønderborg, Hvidovre, Haderslev, Assens, Vejen, Frederikssund, Norddjurs, Kolding, Aarhus, Glostrup, Aalborg og Køge. Grupperingen af sammenligningskommuner er baseret på andelen af sårbare børn og unge i kommunerne. Denne andel stammer fra KORAS analyse af sårbare børn og unge – lavet på vegne af Socialstyrelsen. 4 Nøgletal I.3: Andel anbragte på sikrede døgninstitutioner af samtlige institutionsanbragte, 2008-2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne består af Holbæk, Struer, Sønderborg, Hvidovre, Haderslev, Assens, Vejen, Frederikssund, Norddjurs, Kolding, Aarhus, Glostrup, Aalborg og Køge. Grupperingen af sammenligningskommuner er baseret på andelen af sårbare børn og unge i kommunerne. Denne andel stammer fra KORAS analyse af sårbare børn og unge – lavet på vegne af Socialstyrelsen. 5 Nøgletal II: Varighed af institutionsanbringelser Nøgletal II beskriver den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser, mens undernøgletallene II.1, II.2 og II.3 viser varigheden fordelt på de tre institutionstyper. Særligt for dette nøgletal skal man være opmærksom på, at den gennemsnitlige varighed af anbringelser kan være påvirket i opadgående retning af langvarige anbringelser af børn og unge, der alene er anbragt som følge af en (eller flere) funktionsnedsættelse(r). Haderslev havde over hele perioden en stigning i varigheden af institutionsanbringelser. I 2008 var et barn eller ung anbragt på institution i gennemsnitligt 14 måneder, mens barnet eller den unge var anbragt gennemsnitligt 19 måneder i 2013. Til sammenligning havde landet som helhed og sammenligningskommunerne en længere gennemsnitlig varighed af institutionsanbringelser i perioden på hhv. 23 og 21 måneder i 2008 og 26 og 28 måneder i 2013, mens partnerskabskommunerne havde et niveau som ligner Haderslev Kommunes. Nøgletal II: Gennemsnitlig varighed af igangværende institutionsanbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder (målt i måneder), 2008-2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne består af Holbæk, Struer, Sønderborg, Hvidovre, Haderslev, Assens, Vejen, Frederikssund, Norddjurs, Kolding, Aarhus, Glostrup, Aalborg og Køge. Grupperingen af sammenligningskommuner er baseret på andelen af sårbare børn og unge i kommunerne. Denne andel stammer fra KORAS analyse af sårbare børn og unge – lavet på vegne af Socialstyrelsen. Betragtes den gennemsnitlige varighed på institutionstyper ses det, at Haderslev havde barnet eller den unge anbragt markant længere tid på døgninstitutioner end på socialpædagogiske opholdssteder i hele analyseperioden. Den gennemsnitlige varighed på døgninstitutioner var, godt og vel, dobbelt så lang som anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder. Det ændrede sig i 2013, hvor forskellen blev endnu større. Den gennemsnitlige varighed på døgninstitutioner voksede fra 38 måneder til 49 måneder, mens anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder blev halveret fra 20 til 9 mdr. 6 Til sammenligning oplevede både landet som helhed, partnerskabskommunerne og sammenligningskommunerne en jævn stigning på 6-9 måneder i den gennemsnitlige varighed af døgninstitutionsanbringelser fra 2008 til 2013. Og på trods af udsving gennem perioden, oplevede alle tre grupper en stort set uændret gennemsnitlig varighed på socialpædagogiske opholdssteder på ca. 30 måneder i 2008 og frem til 2013. Ved udgangen af perioden havde Haderslev en længere gennemsnitlig varighed af anbringelser på døgninstitutioner end de tre sammenligningsgrupper, men en (væsentligt) kortere gennemsnitlig varighed af anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder. Nøgletal II.1: Gennemsnitlig varighed af igangværende anbringelser på døgninstitutioner (målt i måneder), 2008-2013 Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Note: Sammenligningskommunerne