2013-11-14 16:03 CET Drenge og Deap Vally tager arven op fra

De næste to lørdage skal du indfinde dig i henholdvis BETA og VEGA, hvis du er til oldschool rock’n’roll a la The White Stripes og The Black Keys.

Der er god grund til at pudse luftguitar og trommer af de næste to weekender, hvor København bliver indtaget af de to bedste bud på en arvtager til The White Stripes’ rocktrone. På lørdag er det den engelske duo Drenge, der smadrer afsted i BETA, og lørdag den 23. november fyrer duoen Deap Vally op under Lille VEGA. Drenge På trods af det danskklingende navn er brødduoen Drenge fra England, og i hjemlandet er deres støjende rock ikke gået ubemærket hen. Eoin Loveless (guitar, vokal) og Rory Loveless (trommer) spiller rock af sorteste skuffe, men med klare og stærke melodier, svøbt i store riffs. Nyd videoen til deres seneste single ”Nothing” fra deres selvbetitlede debutalbum. Musikmagasinet NME gav albummet 8/10, og The Guardian gav det fire ud af fem stjerner og kaldte det rå og utæmmet rock ’n’ roll.

Deap Vally -duoen består af sanger Lindsay Troy og trommeslager Julie Edwards, der spiller rock for alle pengene. De er allerede blevet sammenlignet med The White Stripes, The Black Keys og danske Baby In Vain, men Deap Vally er mere punkede og mere flabede, som det tydeligt kan høres på nummeret ”Baby I Call Hell” og på den seneste single, ”Walk of Shame”.

Duoen blev dannet i 2011 og fik deres første smag af succes i England, hvor de har spillet på både Latitude og Reading Festival, og de indtog overlegent Red Stage på dette års Northside Festival til en fem-stjernet anmeldelse i Gaffa.

Deap Vally / 23. november i Lille VEGA - Læs mere og køb billet VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontaktpersoner

Bettina Balle Pressekontakt PR Manager [email protected] 33260959