Drs Public Service- Redegørelse 2009

dr.dk

◊ DRs Public Service- redegørelse 2009

Dette er DRs redegørelse for, hvordan DR i 2009 opfyldte kravene i public service-kontrakten mellem DR og kulturministeren for perioden 2007-2010 DRs Public Service-redegørelse 2009 002

003 ◊ Om DRs redegørelse 005 ◊ Programtyper på sendefladen og kanalerne (herunder redegørelse for P2) 017 ◊ Genudsendelser 020 ◊ Nyhedsprogrammer i tv 021 ◊ Nyheder på fremmedsprog 022 ◊ Dansksprogede programmer 025 ◊ Dansk dramatik 027 ◊ Dansk musik 030 ◊ Kultur 032 ◊ Mindre idrætsgrene 033 ◊ Børn og unge 036 ◊ Beskyttelse af mindreårige 038 ◊ Undervisningsprogrammer og -tjenester 040 ◊ Betjening af handicappede 045 ◊ Den regionale radioprogramvirksomhed 046 ◊ Online virksomhed 048 ◊ Udlægning til eksterne producenter 049 ◊ DRs engagement i dansk filmproduktion 051 ◊ Andelen af europæiske programmer 052 ◊ Værditest af nye tjenester 053 ◊ Sprogpolitik i DR 055 ◊ Danskernes forbrug af DRs programmer 058 ◊ Vurdering af DRs kvalitet 063 ◊ Danskernes opfattelse af DR 069 ◊ Dialog med seere, lyttere og brugere 072 ◊ Fordeling af ressourcer DRs Public Service-redegørelse 2009 003 ◊ Om DRs redegørelse

Public service-kontraktens Omfanget af indsatsen på blevet brugt af seere og krav til DRs redegørelse kulturområdet, herunder lyttere, og hvordan publikum Public service-kontrakten mel- omfanget af radio- og har vurderet programmer- lem DR og kulturministeren for tv-programmer om dansk ne. perioden 1. januar 2007 til 31. kultur. Beskrivelse af public service december 2010 fastsætter, Omfanget af radio- og tv- online-virksomhedens ind- hvilke opgaver DR skal opfylde programmer om de mindre hold. og udstikker rammerne for DRs idrætsgrene i Danmark. Redegørelse for foretagne public service-virksomhed. Udlægning af produktion værditests af nye tjenester Udover de indholdsmæssige og produktionsfaciliteter til og resultatet heraf. krav til DRs public service- uafhængige producenter i Redegørelse for DRs dialog virksomhed er det fastsat i tv og radio samt på andre med befolkningen, herunder kontrakten, at DR årligt skal platforme (opgjort ved særlig lytter- og seerorga- udarbejde en redegørelse for, omkostningerne forbundet nisationerne, og de organi- hvordan public service-for- hermed). satoriske rammer for denne pligtelserne er blevet opfyldt En redegørelse for engage- dialog. i det forudgående kalenderår. mentet i dansk filmproduk- Det fremgår, at redegørelsen tion. Det fremgår endvidere, at DR ”fyldestgørende og retvisende DRs andel af europæiske herudover skal redegøre for skal redegøre for, hvordan tv-programmer og andel af opfyldelsen af øvrige public ser- kontrakten er opfyldt eller for- europæiske programmer vice-forpligtelser i kontrakten, søgt opfyldt, samt overordnet fra uafhængige producent- såfremt Radio- og tv-nævnet redegøre for, hvilke ressourcer er (opgjort i timer og pct. fremsætter anmodning herom. der er medgået til opfyldelsen andel). af forpligtelserne. Hvis det ikke Omfanget af programvirk- Principper for DRs har været muligt at opfylde en somheden og tjenester ret- afrapportering forpligtelse, skal der redegøres tet mod børn og unge i radio Det bemærkes, at der i kontrakt- for baggrunden herfor, og for og tv m.v. samt beskrivelse en ikke er en direkte ”en-til- hvordan forpligtelsen fremover af hvilke aktiviteter, der har en”-sammenhæng mellem de kan opfyldes.” fundet sted med henblik på nævnte krav til DRs afrapporte- Det fremgår også af kontrakt- styrkelse af DRs virksomhed ring og kontraktens indholds- en, at følgende oplysninger skal i forhold til børn og unge. mæssige krav. Det indebærer, fremgå af redegørelsen: DRs brug af tekstning, at mens det formelle krav til Omfanget af nyhedspro- tegnsprogstolkning eller an- afrapporteringen kan være på grammer i tv og nyheder på dre teknologiske metoder til et overordnet niveau, er det fremmedsprog. at styrke handicappedes ad- underliggende indholdsmæs- Omfanget af danskspro- gang til tv-programmerne. sige krav ofte mere detaljeret, gede programmer i tv. Omfanget af indsatsen på hvilket får betydning for den Omfanget af nyproduceret undervisningsområdet. endelige udformning af rede- dansk dramatik i tv og radio. Det samlede omfang af gørelsen. Omfanget og karakteren af genudsendelser af pro- Med public service-redegørel- dansk musik på de forskel- grammer i radio og tv se 2009 er det tredje gang, DR lige platforme, særlige akti- fordelt på de forskellige redegør for opfyldelsen af public viteter til fremme af dansk programkategorier. service-forpligtelserne, som er musik og danske musikta- Omfanget af den regionale fastsat i public service-kontrakt- lenter, DRs egen musikvirk- radioprogramvirksomhed. en for 2007-2010. DR har på somhed i form af ensembler, Fordelingen af forskellige baggrund af redegørelserne for koncerter, events mv. samt programtyper på sendeflad- 2007 og 2008 fået tilbagemel- omfanget af tv-program- en og på kanalerne, hvordan dinger fra Radio- og tv-nævnet mer om dansk musik. disse programudbud er om redegørelsens form og DRs Public Service-redegørelse 2009 004

indhold. DR har på den bag- kanalen DR HD. DR har i 2009 fjerde FM-kanal (P2). Følgende grund haft en konstruktiv dialog lagt vægt på at indfri pub- oplysninger skal fremgå af DRs med Nævnet om redegørelsens lic service-kontraktens krav redegørelse: udformning, og der har været vedrørende tv på DR1 og Beskrivelse af, hvordan P2 enighed om en række fortolk- DR2 – primært fordi de tre lever op til at være en nuan- ninger af niveauer for afrappor- nye kanaler ikke var etableret ceret public service-kanal teringen, herunder enighed om ved kontraktens indgåelse. DR med klassisk musik, supple- hvilke elementer, der skal indgå opgør dog også de nye kanaler ret med præsentation af osv. Udover de konkrete krav, og DRs nyhedskanal DR Update rytmisk musik, jazz og dansk som i kontrakten er fastsat til i redegørelsen, da dette efter musik samt kulturprogram- afrapporteringen, redegør DR DRs opfattelse giver et mere mer, samfunds- og debat- således også for nogle temaer dækkende billede af DRs tv- programmer mv. og emner, som DR i forlængelse udbud til danskerne. Beskrivelse af, hvordan DR af dialog med Nævnet er blevet I læsningen af opgørelserne lever op til beskrivelsen af bedt om at uddybe. over indholdet på de tre nye programvirksomheden i DRs Det er et gennemgående kanaler er det dog værd at ansøgning. træk ved DRs redegørelse, at bemærke, at opgørelserne Dokumentation af, at DR- der gives en del eksempler på kun dækker over to måneder, kanalen sender mindst 18 konkrete programmer osv., da eftersom de nye kanaler først timer i døgnet. dette efter DRs opfattelse blev lanceret 1. november 2009. Revideret resultatopgørelse medvirker til at konkretisere De første to måneder af de for den fjerde FM-radiokanal. DRs public service-udbud. nye kanalers levetid er endvi- Redegørelse for, hvordan Det bemærkes, at DR som dere ikke repræsentative for DR agter at dokumentere hovedregel i redegørelsen for kanalernes endelige profil, idet overholdelsen af tilladelses- 2009 har valgt at indsætte tids- programlægningen i de to før- vilkåret om, at gennem- serier for målopfyldelsen for ste måneder er præget af, at snitsomkostningerne ved hele perioden 2007-2009 med kanalerne er i en opstartsfase. programvirksomheden for henblik på at illustrere udvikling- Hertil kommer, at de nye kanaler den fjerde FM-radiokanal en i hele kontraktperioden. DRs adskiller sig fra hovedkanalerne, ikke må overstige gennem- kommentarer til tidsserierne vil DR1 og DR2, hvortil der er knyt- snitsomkostningerne ved de dog i udgangspunktet primært tet flere midler til produktion og øvrige programflader i DR vedrøre udviklingen i 2009 set i indkøb af programmer. Radio. forhold til niveauet i 2008. Programplaner og en uge- DR har 1. november 2009 DRs tilladelse til at drive P2 – planche. i henhold til public service- den fjerde landsdækkende kanal kontrakten lanceret tre nye I DRs redegørelse indgår også Denne beskrivelse findes under tv-kanaler: Børnekanalen DR en beskrivelse af DRs opfyldelse afsnittet ”Fordeling af forskel- Ramasjang, musik-, historie- og af forpligtelserne, som knytter lige programtyper på sende- kulturkanalen DR K og HD- sig til sendetilladelsen til den fladen og kanalerne”. DRs Public Service-redegørelse 2009 005 ◊ Programtyper på sendefladen og kanalerne – herunder redegørelse for P2

Krav til afrapportering refereres nedenfor under af- pler på programmer inden for DR er i public service-kontrakten snittet om P2. de enkelte kategorier. Der rede- forpligtet til at redegøre for gøres både for programtyper fordelingen af forskellige fordelt på alle døgnets timer og programtyper på sendefladen på programtyper i perioden kl. og på kanalerne. Det er endvi- I det følgende gives først et 17-24. dere præciseret, at den aktuelle overblik over DRs samlede I afsnittet om programtyper sendeflade for TV er kl. 17-24. udbud af sendetimer på tv og på DRs radiokanaler redegøres Der knytter sig endvidere en radio og herefter en oversigt der desuden for DRs overhold- række krav til afrapportering over fordeling af programtyper else af koncessionsaftalen vedr. vedr. DRs sendetilladelse til på sendeflader og kanaler, hvor P2. den fjerde FM-kanal (P2). Disse der også gives konkrete eksem- DRs Public Service-redegørelse 2009 006

Samlede sendetimer, og det er primært fordoblet fra 2008 til 2009, sendetimer på tv sket på DR2, som ophørte med hvilket primært skyldes, at DR at sende transmissioner fra Update ikke tidligere har været Folketinget i forbindelse med medregnet i sendetidsstatistik- overgangen til det digitale ken. Derudover føjede DRs tre DR1 og DR2 har i 2009 stort sendenet. Transmissionerne nye kanaler mere end 2.000 set opretholdt samme udsend- sendes nu på Folketingets egen timer til DRs samlede sendetid i elsesniveau som i 2008. Der kanal. Den samlede sendetid for de to måneder, kanalerne nåede ses dog en nedgang på 205 alle DRs tv-kanaler er næsten at være i luften i 2009.

Tabel 1 DRs samlede sendetimer på tv 2007 2008 2009

DR1 6.693 6.997 6.986 DR2 4.334 4.635 4.441 DR1 + DR2 11.027 11.632 11.427

DR Update 8.760 DR Ramasjang 898 DR K 578 DR HD 538 Nye kanaler i alt 10.774

Tv-timer i alt 11.027 11.632 22.201 DRs Public Service-redegørelse 2009 007

Samlede gælder langt de fleste af DRs 2008 åbnede for nye DAB- og sendetimer radiokanaler, som kan høres netradio-tilbud, herunder DR både dag og nat. I alt sendte DR New Jazz og DR Pop DK. på radio 275.718 timers radio til danskerne på sine analoge og digitale radiokanaler. I 2008 sendte I 2009 sendte en døgnradio- DR 267.396 timer. Stigningen kanal 8.760 timers radio, hvilket skyldes, at DR i slutningen af

Tabel 2 DRs radiokanaler og sendeplatforme i 2009 On Demand/ FM DAB Net download Telefon Mellembølge

P1 P2 P3 P4 P51 P62 DR Allegro DR Barometer DR Boogieradio DR Country DR Dansktop DR Electronica DR Evergreen DR Folk DR Hip Hop DR Hit DR Jazz DR Klassisk DR MGP DR Modern Rock DR New Jazz DR Nyheder DR Oline DR P5000 DR Politik DR Pop DK DR R&B DR Rock DR Soft DR Spillemand DR World 1 P5 – tidligere DR P4 Danmark. 2 P6 – DRs kanal på mellembølge. DRs Public Service-redegørelse 2009 008

Fordeling af steget med 64 timer, hvilket fortalte om begivenheder, som hovedsageligt skyldes udsendels- igennem årene har lejret sig i programtyper: tv er i forbindelse med klimatop- mange danskeres bevidsthed. mødet COP15 i december samt Der er sendt lidt færre timer dækningen af kommunalvalget inden for Oplysning og Kultur på DRs seks tv-kanaler sender i november 2009. Hvor DR1 har DR2 i 2009 i forhold til 2008, og programmer i stort set alle øget sin sendetid inden for det skyldes primært, at DR2 har programtyper/genrer. Mens Aktualitet og Debat, har DR2 afsluttet programserien ’Den DR1 er den brede kanal med haft færre timer i denne genre. 11. time’, der i sæsonerne blev både nyheds-, aktualitets-, Årsagen er primært, at DR2 i sendt tre dage om ugen. I 2009 debat-, livsstils- og underhold- 2009 har sendt færre timers blev ’Kulturguiden’ også afløst ningsprogrammer, er DR2 den transmission fra Folketinget, af nye programmer, der ikke lidt smallere kanal, der blandt fordi Folketinget ved overgan- har helt så stor volumen målt i andet sender kultur-, doku- gen til digitalt sendenet den 1. sendetimer. mentar-, viden-, historie- og november fik sin egen tv- På DR HD blev der inden for satireprogrammer. Udover de kanal. På trods af flytningen af Oplysning og Kultur sendt do- to største kanaler giver DR Folketings-transmissionerne er kumentarserier som ’Adrenalin- Update nyhedsopdateringer kategorien Aktualitet og Debat jægerne’, ’Ekstremsportens døgnet rundt. DR Ramasjang stadig den mest omfattende på helte’ og ’Middelhavet set fra tilbyder programmer til børn. DR2. Den spænder eksempelvis luften’. En meget stor andel DR K sender programmer inden over ’Deadline 2. sektion’, ’De- af DR HDs programmer falder for kunst, kultur, musik og batten’ og gadget-magasinet inden for kategorien Oplysning historie. Og DR HD tilbyder film, ’So Ein Ding’. og Kultur, som derfor ligger dokumentarserier og sport i væsentligt højere end for DR HD-kvalitet. Oplysning og kultur K. Dette forhold kan forklares Der redegøres for følgende Omfanget af programmer med, at DR på DR K har priori- genrer: Nyheder, aktualitet inden for Oplysning og Kultur teret egenproducerede og mere og debat, oplysning og kultur, er på DR1 blevet mindre i 2009 omkostningsfulde kulturpro- undervisning, dansk dramatik, i forhold til 2008. Det skyldes grammer, f.eks. ’Stjernemøder’ udenlandsk dramatik, under- primært, at DR1 i 2009 ikke og historieprogrammer som holdning, musik, sport og præ- længere sendte ’Formiddag med dokumentarserien ’Rejse gen- sentation. Disse genrer svarer Nis Boesdal’, der i 2008 blev nem det 20. århundrede’. På DR til den europæiske sammenslut- sendt stort set alle hverdage Ramasjang kunne børnene se ning af public service-borad- undtagen i juli. Fokuseres der ’Ramasjang Live’, der på hver- casteres (EBU) genreopdeling. udelukkende på program- dagseftermiddage blev sendt Inden for hver genre gives en mer sendt i aftenfladen, hvor live fra Aalborg Hovedbibliotek. række eksempler på konkrete flest danskere ser tv, er denne programmer og centrale ind- kategori af sendetimer stort Undervisning satser i 2009. set uændret. DR1 satte blandt Der blev samlet set sendt lidt andet fokus på sundhed i pro- færre timer Undervisning end Nyheder gramserien ’By på skrump’, som forventet i 2009. Det skyldes DRs tv-kanaler sender dagligt var et sundhedskoncept på tv, en udskydelse af premieren på flere forskellige nyhedspro- der satte fokus på vægttab. undervisningssatsningen ’Dan- grammer. Fra Deadline og DR2 I ’Mission Baby’ satte kanalen skernes Akademi’ til januar 2010. Udland på DR2 til TV Avisen på fokus på barnløshed i en serie, I løbet af året har DR dog budt DR1 og korte nyheder på DR hvor 100 danske par deltog. på undervisningsprogramserier Update. På børneområdet fortsatte med fokus på blandt andet IT, På DR1 og DR2 var den sam- kendte programmer som f.eks. klimaforandringer og sundhed. lede sendetid for kategorien ’Troldspejlet’, som med fokus på Størstedelen af de 40 timers Nyheder i 2009 status quo i computerspil og film appellerer undervisning i 2009 blev sendt forhold til 2008. Det betød til de lidt større børn. på DR2, men samtidig blev de mere end 800 timers nyheder i På DR2 er der sket store større kampagner flyttet til 2009 – heraf næsten 700 timer i udskiftninger i programmerne DR1. Det gælder blandt andet aftenfladen mellem kl. 17 og 24. inden for Oplysning og Kultur. programserien ’Til tasterne’, Et af de nye programmer i 2009 hvor seerne fik råd om handel Aktualitet og debat var ’Autograf’, hvor Clement på internettet, netbank, Genren Aktualitet og Debat Kjersgaard inviterede kultur- Facebook osv. Programmet indeholder for DR1s vedkom- personligheder indenfor til henvendte sig til de knap 40 mende blandt andet magasin- interview og debat. I årets løb pct. af befolkningen, som skønt programmer som ’Kontant’, ’Ho- kunne seerne også se program- internettet er let tilgængeligt risont’, ’Penge’ og ’Jersild Live’ met ’Univers’, der satte fokus bruger nettet meget lidt. Op til samt dokumentarprogrammer på etiske og eksistentielle klimatopmødet sendte DR flere og ’Aftenshowet’. Omfanget af udfordringer. ’24 timer vi aldrig relaterede undervisningspro- førstegangsudsendte program- glemmer’ var en programserie, grammer f.eks. ’Klimaspillet – og mer inden for genren er i 2009 der med et historisk tilbageblik verdens fattige’, som handlede DRs Public Service-redegørelse 2009 009

om, hvordan klimaændringerne sendetimer med udenlandsk for andet år ’X Factor’, og de påvirker livet for de fattige i fiktion generelt faldet i 2009 unges musikprogram ’Boogie’ Bangladesh, Bolivia, Kenya og i forhold til 2008. Genudsend- er også med til at øge antal- Vietnam. Herudover sendte DR2 elsestimer i kategorien har let af sendetimer på DR1. DR K blandt andet programserien ’På ikke erstattet faldet i første- bød blandt andet på operaerne de syv have’, der fortalte histo- gangsvisninger, og DR2 viste ’Tosca’ og ’La Bohème’. rien om, hvordan Danmark blev samlet 260 timers udenlandsk en af verdens førende søfarts- dramatik i 2009 mod 400 timer Sport nationer, og ’Vores verdens- i 2008. Nedgangen skyldes, at I 2009 har der ikke været de arv’, der skildrede historierne DR2 generelt har skåret den helt store tv-sportsevents, og bag nogle af landets vigtige samlede sendetid ned, men også det afspejler sig i antallet af bygningsværker som Roskilde at en sen genudsendelse af DR2 sendetimer i kategorien Sport, Domkirke og Kronborg. Udland har erstattet fiktion. der er gået ned fra 2008 til 2009. Nedgangen i sendetimer Dansk dramatik Underholdning skal ses i lyset af, at DR i 2008 Kategorien Dansk dramatik Igen i 2009 sendte DR fredags- havde en omfattende dækning dækker over både biograffilm, underholdningsprogrammet ’Ta- af OL i Beijing. Herudover har dansk satire, børneprogrammer, lent ’09’, hvor danskerne kunne DR1 i 2009 ikke vist Speedway afgangsfilm fra Den Danske afprøve deres talenter over for som i 2008. På DR2 skyldes ned- Filmskole samt DRs egenpro- et nyt dommerpanel bestående gangen i sportssendetimer lige- ducerede dramaserier. I 2009 af Hella Joof, Jokeren og Nikolaj ledes primært, at 2009 ikke var har DR sendt i alt 117 timer, og Koppel. Der var også gensyn OL-år. I årets løb har DR1 der- det er tæt på niveauet i 2008, med flere af de enkeltstående imod sendt flere timer fra årets hvor DR1 og DR2 samlet sendte programmer som ’Julehilsen til Landsstævne i gymnastik, flere 124 timer. Blandt de danske Grønland’, ’Dansk Melodi Grand Superliga-kampe, fodboldkampe biograffilm, som kunne ses på Prix’ og ’DRs store juleshow’. fra Confederations Cup samt DR i 2009, var ’De vilde svaner’, Af nyskabelser kunne seerne introduceret magasinprogram- ’Princess’ og ’Mørke’, mens DR2 blandt andet se Anders Lunds met ’Min sport’, der er dedike- introducerede nye satireserier Madsen i ’Det nye talkshow’. Alt i ret til de mindre idrætsgrene. som ’Krysters Kartel’ og ’Skrå- alt sendte DR lidt færre timers DR2 sendte i årets løb fra både plan’ samt ’Manden med de underholdning end i 2008. Golden League-stævner og gyldne ører’ på i alt otte afsnit. indendørs EM i atletik Inden for børnedramatikken kan Musik nævnes ’Det kongelige spek- Omfanget af sendetimer i Præsentation takel’ og ’Shanes verden’. DRs kategorien Musik er væsent- Kategorien Præsentation dæk- egenproducerede dramaserier ligt forhøjet fra 2008 til 2009. ker over alle programoversigter som ’Forbrydelsen II’, ’Livvagter- På DR2 skyldes stigningen og trailere samt beskrivelser ne’ og julekalenderen ’Pagten’ er grundlæggende to nyskabelser, af, hvad der lige nu sendes på omtalt i et selvstændigt afsnit, ’DR2 Klassisk’ og ’Backstage’. andre kanaler m.m. Kategorien da der knytter sig specifikke ’DR2 Klassisk’ inviterede i 2009 indeholder alle de elementer, forpligtelser til dette program- seerne indenfor til musiske op- som sammen med speakernes område. levelser med klassiske koncerter stemmer binder sendefladen primært fra DRs eget koncert- sammen mellem de egentlige Udenlandsk dramatik hus. ’Backstage’ inviterede både programmer. På DR1 og DR2 var Mængden af Udenlandsk fiktion seere og live-publikum til kon- der i 2009 en stigning på samlet på DR1 har i de seneste år ligget certer med to aktuelle bands og 43 timer i forhold til 2008. på stort set uændret niveau, artister, hvis udfordring blandt Trailere og andre former for men fordelingen mellem første- andet var sammen at arrangere programomtale har en meget gangs- og genudsendelser og spille et nummer. Desuden vigtig funktion, da de oplyser ændrer sig fra år til år. I 2009 sendte DR2 musikkonkurrencen danskerne om, hvad de kan se blev en del førstegangsudsend- ’Spil for livet’, hvor børn og unge på DRs kanaler. Særligt på DR1 elser erstattet af genudsend- med særlige talenter inden for spiller programomtalerne en elser. Eksempelvis var det pri- den klassiske musik dystede om central rolle, da denne kanal ses mært førstegangsudsendelser sejren i finalen sendt fra DRs dagligt af en meget stor del af af serier som ’Family Guy’ og Koncerthus. Desuden kunne se- befolkningen og hermed også er ’Kriminalkommissær Barnaby’, erne på DR2 opleve flere tema- det bedste udstillingsvindue for der blev sendt i 2008, mens det aftener med musikken i centrum programmer og indhold på DRs i 2009 primært var genudsend- samt et gensyn med musik- øvrige kanaler og medier. elser. På DR2 er antallet af eventen ’P3 Guld’. DR1 sendte DRs Public Service-redegørelse 2009 010

Tabel 3A DR TVs førstegangstimer – fordelt på programtyper og kanaler 2007 2008 2009 DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR1+DR2

Almene Nyheder 470 275 745 457 375 832 448 376 824 Almene Nyheder kl. 17-24* 329 261 591 328 359 687 330 355 685 Aktualitet og Debat 365 490 855 383 694 1.076 447 592 1.039 Oplysning og Kultur 462 630 1.092 586 611 1.197 434 560 994 Dansk drama 79 50 130 74 50 124 78 39 117 Udenlandsk drama 679 471 1.150 613 400 1.013 491 260 751 Musik 122 29 151 172 46 218 278 88 366 Underholdning 178 10 189 133 4 137 106 7 113 Sport 136 121 257 351 110 461 112 32 144 Undervisning 1 63 64 0 45 45 4 36 40 Præsentation 241 86 327 268 102 371 291 123 414 Timer i alt 2.734 2.225 4.960 3.038 2.436 5.474 2.689 2.114 4.803 * Tallet indgår i opgørelsen over Almene Nyheder

Tabel 3B DR TVs førstegangstimer på nye kanaler– fordelt på programtyper og kanaler 2009 DR DR Nye kanaler Update Ramasjang1 DR K1 DR HD1 i alt

Almene Nyheder 250 250 Almene Nyheder kl. 17-24 0 Aktualitet og Debat 4 9 13 Oplysning og Kultur 28 68 90 187 Dansk drama 17 19 36 Udenlandsk drama 63 78 51 192 Musik 5 16 3 24 Underholdning 5 3 8 Sport 0 1 1 Undervisning 0 0 Præsentation 53 16 35 104 Timer i alt 250 175 181 209 815 1 De nye kanaler er opgjort 1/11-31/12 2009

Tabel 4A DR TVs førstegangstimer kl. 17-24 – fordelt på programtyper og kanaler 2007 2008 2009 DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR1+DR2

Almene Nyheder 329 261 591 328 359 687 330 355 685 Aktualitet og Debat 332 100 432 347 124 471 366 149 515 Oplysning og Kultur 272 582 854 230 550 780 230 445 675 Dansk drama 59 49 108 53 45 98 67 32 98 Udenlandsk drama 398 398 796 362 322 684 302 197 499 Musik 19 18 37 40 34 74 51 42 93 Underholdning 90 10 100 69 2 71 55 7 62 Sport 58 29 87 76 31 108 55 14 69 Undervisning 1 31 32 0 21 21 3 17 20 Præsentation 92 56 147 99 64 163 104 76 179 Timer i alt 1.650 1.533 3.183 1.605 1.551 3.155 1.563 1.333 2.896 DRs Public Service-redegørelse 2009 011

Tabel 4B DR TVs førstegangstimer kl. 17-24 på nye kanaler – fordelt på programtyper og kanaler 2009 DR DR Nye kanaler Update Ramasjang1 DR K1 DR HD1 i alt

Almene Nyheder 73 73 Aktualitet og Debat 4 9 13 Oplysning og Kultur 25 63 65 153 Dansk drama 4 19 23 Udenlandsk drama 10 67 48 126 Musik 1 16 2 19 Underholdning 3 3 7 Sport 1 1 Undervisning 0 Præsentation 15 11 12 38 Timer i alt 73 62 161 157 453 1 De nye kanaler er opgjort 1/11-31/12 2009 DRs Public Service-redegørelse 2009 012

Fordeling af en af programtyper på radioen er f.eks. de korte indslag fra ’Et specifikt for de enkelte kanaler Øjeblik’, som er små afsluttede programtyper: ud fra programkategorier, der fortællinger, der bringer små Radio er specifikke for den enkelte personlige og pudsige historier kanals indholdsprofil. fra mennesker, man ellers ikke Under P2 redegøres desuden hører så ofte i radioen. Et andet for DRs overholdelse af konces- eksempel er ’Samfundstanker’, Tilsammen imødekommer DRs sionsaftalen vedr. den fjerde som indeholder debatskabende FM-radiokanaler forskel- FM-kanal. og oplysende samtaler med lige behov hos lytterne og har gæster, der har kontroversielle selvstændige værts-, musik- og P1 og overraskende synspunkter. indholdsprofiler. P1 er DRs ”all I 2009 udgjorde nyhedsudsend- I denne kategori indgår også talk”-radio og er oplysnings- elser 8 pct. af P1s sendeflade, radiodramatikken, der har faste kanalen, der behandler sammen udover nyhedsprægede sendetider på P1. fundsmæssige og videnskabe- udsendelser udgøres en stor del lige emner og giver lytterne af P1s flade af aktualitetsbårne P2 baggrund, indsigt og perspektiv. programmer, såsom ’Orientering’, Krav til afrapportering P2 er DRs kanal med klassisk ’Horisont’ og ’P1 Morgen’. I 2009 Følgende oplysninger skal musik og kultur, og som også udgjorde aktualitet 28 pct. af fremgå af DRs redegørelse: indeholder jazz og rytmisk musik sendetiden på P1. Beskrivelse af, hvordan P2 og er hjemsted for DRs radio- Debat- og samtaleprogram- lever op til at være en nuan- drama. mer følger op på indholdet i P1s ceret public service-kanal P3 er kanalen for unge, der aktualitetsprogrammer. Her med klassisk musik, sup- fornyer radiomediet og prøver bliver tidens aktuelle debatem- pleret med præsentation af vante grænser af, og som er ner behandlet. I 2009 udgjorde rytmisk musik, jazz og dansk med til at give uprøvede musike- denne programtype 14 pct. af musik samt kulturprogram- re chancen for at bryde igen- P1s sendeflade. mer, samfunds- og debat- nem i forhold til et bredere Fagmagasinerne er en fast programmer mv. publikum. bestanddel af P1s program- Beskrivelse af, hvordan DR P4 er den regionale kanal, som portefølje og tæller titler som lever op til beskrivelsen af dækker danskernes lokalområde f.eks. ’Mennesker og medier’, programvirksomheden i DRs og deres hverdag, og som også ’Harddisken’ og ’Filmland’, hvor ansøgning. sætter hele Danmark på dags- lytterne kan få indsigt inden for Dokumentation af, at DR- ordenen. P4 henvender sig til en bred vifte af emner. I 2009 kanalen sender mindst 18 voksne danskere og giver et mix udgjorde fagmagasinerne 37 timer i døgnet. af både regionale og landsdæk- pct. af P1s sendetid. Revideret resultatopgørelse kende programmer. Dokumentar og feature for den fjerde FM-radioka- På baggrund af kanalernes udgjorde i 2009 13 pct. af sen- nal. forskellighed opgøres fordeling- detiden på P1. Programmerne Redegørelse for, hvordan

Tabel 5 Fordeling af programtyper på P1 Pct. 2007 2008 2009

Nyheder 8 8 8 Aktualitet 25 28 28 Fagmagasiner 39 34 37 Debat og samtale 19 17 14 Dokumentar/Feature 9 13 13

Tabel 6 Fordelingen af programtyper på P2 Pct. Krav i koncessionsaftale 2007 2008 2009

Klassisk musik 62 62 63 63 Kulturprogrammer 20 20 20 20 Nyheder/samfund/debat 9 9 9 9 Jazz 5 5 5 5 Anden musik 4 4 4 4 DRs Public Service-redegørelse 2009 013

DR agter at dokumentere Jazzen optager 5 pct. af P2s kultur både aktuelt og i historisk overholdelsen af tilladelses- flader og dækkes i aftentimerne perspektiv vilkåret om, at gennem- af programmerne ’Jazz på P2’ P2 sender dagligt kulturnyhe- snitsomkostningerne ved og ’Stardust’, hvor både den der og giver et samlet overblik programvirksomheden for danske og internationale jazz over de mest interessante den fjerde FM-radiokanal spilles og kommenteres af P2s kulturelle oplevelser i Danmark ikke må overstige gennem- værter. i weekendens ’Kulturguide’ og snitsomkostningerne ved de P2 er også hjemsted for de øvrige kulturprogrammer øvrige programflader i DR anden musik, såsom folk, world på kanalen. Desuden sættes Radio. og lignende, og disse genrer musikken og koncerterne ofte i Programplaner og en uge- udgjorde i 2009 4 pct. af P2s historisk perspektiv og er med planche. sendeflade. Det er især i week- til at løfte de aktuelle kon- endprogrammet ’Kosmo’, at certer op i en større historisk man kan møde disse rytmiske kontekst. P2 anmelder også nye musikgenrer. værker, forestillinger og udstil- P2s kernegenrer er bestemt af linger og er på den måde både koncessionsaftalen, som fast- Fire overordnede mål for P2 aktuel og perspektiverende. lægger kanalens genremæssige I DRs sendetilladelse er det an- fordeling. givet, at kanalen skal leve op til 3. P2 skal forholde sig kritisk og Den klassiske musik udgjorde følgende fire overordnede mål: skabe debat om og i kulturlivet 62 pct. af P2s sendeflade i P2 sendte i 2009 programmer 2009. Den klassiske musik kunne 1. P2 skal informere om musik, som ’Kulturkontoret’ og ’Be- blandt andet høres i de to dag- kunst og kultur i bred forstand søgstid’. Sidstnævnte program lige koncertsendinger, ’Koncert P2 sender hver uge kulturpro- tager hver uge på besøg hos en Nu’ først på eftermiddagen og grammer, som indeholder ak- kendt dansk kulturperson med ’P2 Koncerten’ om aftenen. tuelle anbefalinger, vurderinger spørgsmål om, hvad det er, der Kulturprogrammerne udgør og beskrivelser af musik, kunst sætter spor i et menneskes liv. 20 pct. af P2s sendeflade og og kultur. Derudover indeholder ’Kulturkontoret’ har ofte del- består blandt andet af det mange af P2s musikprogrammer tagelse af kendte personer fra daglige kultur- og quizprogram en faglig behandling af musik- kulturens verden og kultur- ’Jensen på P2’, ’Kulturnyt’ og ken, dens udøvere og komponi- debattører, som interviewes weekendens ’Kulturguide’. ster. På den måde er P2 med til eller deltager i debatter om Siden 2008 er mange af P2s at behandle musikken som det aktuelle kulturproblematikker. kulturprogrammer henlagt til kulturelement, den også er. weekenden, hvor flere lyttere Ligesom i 2008 sendte P2 4. P2 skal være kulturproduce- har mulighed for at lytte med. programmer som ’Kulturnyt’ og rende og -stimulerende og give Nyheder, samfund og debat ’Kulturkontoret’, der ugentligt lytterne kulturoplevelser i et udgjorde 9 pct. af P2s sende- dækkede kulturen og kulturlivet. bredt felt tid i 2009 og dækker blandt Nyt i 2009 var sommerens tema I 2009 satte P2 igen fokus andet over P2s sommertema ’Frokost med Eliten’, hvor re- på musik- og kulturlivet med ’Frokost med Eliten’ med debat præsentanter for eliten inden uddeling af ’P2 Prisen’ og ’P2 og samtale med danske kultur- for musik, film, litteratur, billed- Romanprisen’ og dækkede kul- og samfundspersonligheder. kunst, mad, mode og design turbegivenheder fra hele landet. Kategorien dækker også time- under afslappede former er Også i 2009 blev der sendt Radioaviserne på P2, som for blevet interviewet om deres liv koncerter og programmer, som størstedelens vedkommende er og deres kunst. afspejler og engagerer musik- formateret til P2 og kanalens og kulturlivet i hele Danmark. lyttere. 2. P2 skal formidle kunst og DRs egne ensembler indtog

Tabel 7 Driftsomkostninger for P2 i 2009 Mio. kr. Internt regnskab

Indtægter Salgsindtægter og andre indtægter -0,0

Udgifter Personaleudgifter 21,7 Andre eksterne udgifter 1,4 Gramex1 16.4

Årets resultat 39,5 1 DR har udgifter til Gramex i forbindelse med musikrettigheder DRs Public Service-redegørelse 2009 014

også en fremtrædende plads gætte med om musik og vinde fremover opleves som denne på P2s sendeflader i 2009 f.eks, cd’er. Hver fredag aften spiller målgruppes foretrukne nyheds- med Torsdagskoncerterne. værterne Kjeld Tolstrup og Le tilbud på radio. Nyhederne Mange af ensemblernes kon- Gammeltoft det bedste af det udgjorde i 2009 5 pct. af P3s certer er blevet transmitteret nyeste i de seks timer, ’Unga sendeflade. direkte på P2. Bunga’ varer. Programmer om musik som f.eks. ’Musik Nu’ og P4 – Regionalradio med Omkostninger for P2 ’Det Elektriske Barometer’ blev aktualitet og nærhed Det fremgår af sendetilladelsen også sendt i 2009, og også i P4 leverer hver dag nyhederne for P2, at DR skal indsende et mange af de andre program- i de særligt tilrettelagte P4- revideret årsregnskab for P2 og mer, som P3 har sendt i årets Radioaviser hver hele time samt dokumentere, at gennemsnits- løb, har musikken spillet en stor de regionale nyheder kl. halv om omkostningerne ved program- rolle. morgenen og om eftermiddag- virksomheden ikke overstiger Nogle af disse programmer en. I 2009 udgjorde nyheder 11 gennemsnitsomkostningerne er magasinprogrammerne, som pct. af P4s sendeflade. P4 sen- for P1 og P3. Af nedenstående i 2009 fyldte 41 pct. af P3s der også nyheds-, aktualitets- tabeller fremgår at udgifterne sendetid. Programmerne er og servicemagasiner, såsom for P2 i 2009 var 39,5 mio. kr. f.eks. de populære klassikere ’Levende Lørdag’, hvor kulturen (Tabel 7) og dermed mindre end som ’Mads & Monopolet’ og ’Go’ er i centrum kombineret med for P1 og P3 (Tabel 8). Morgen P3’, men også relativt historier om trends og livsstil. I opgørelsen i Tabel 8 indgår nye programmer som ’Ibens Musikmagasinerne udgjorde 29 omkostninger til P1, P2 og P3, Harem’, hvor vært Iben Maria pct. af P4-sende-fladen, og P4 som det er påkrævet i konces- Zeuthen har inviteret mandlige satte i øget grad den nye danske sionsaftalen. Omkostningerne gæsteværter indenfor i studiet musik på dagsordenen i 2009. er opgjort og relateret direkte til en snak om løst og fast. Her arrangerede P4 for første til de enkelte kanaler. Herudover P3 er samtidig DRs primære gang programserien Rocktoget, er der en række andre omkost- sportskanal med sportsnyheder som er en amatørmusik-konkur- ninger knyttet til produktionen og direkte dækning af store rence, der kommer hele landet af radioprogrammer, som ikke sportsbegivenheder. I 2009 har rundt og aktiverer alle P4-di- kan relateres direkte til de ’Sport på 3’eren’ blandt andet strikterne. I hvert distrikt er der enkelte kanaler – og derfor ikke dækket SAS-ligaen og har fulgt en udvælgelsesprocedure, hvor indgår i opgørelsen. Det gælder: det danske fodboldlandsholds de regionale vindere udpeges og Omkostninger til Radioaviser vej mod VM i Sydafrika, lige- herefter deltager i den nationale og P3-Nyheder, DR-ensembler, som håndbolden, cyklingen og finale, som i 2009 blev vundet af rettighedsomkostninger (KODA mange andre større sports- bandet ’Artificial Brothers’ fra og forfattere), programudvik- grene er blevet dækket. Sport Thisted. P4 var også repræsen- ling, udsendelse, præsentation i radioen spiller en vigtig rolle teret på en række af de danske og markedsføring. for DRs dækning af de mindre festivaler, herunder Skander- sportsgrene, hvor ikke mindst borg Festival, Grøn Koncert, Sendeplan for P2 den løbende resultatdækning Esbjerg Rock Festival, Tønder På side 16 ses sendeplan for P2, formidles i de faste sports- Festival og Skive Beach Party. som er typisk for P2s sende- programmer på radioen. DRs Underholdningen er en integre- flade i 2009 dækning af de mindre sports- ret del af P4s flader, og i 2009 grene er i øvrigt beskrevet i udgjorde underholdning 30 pct. P3 et selvstændigt afsnit. I 2009 af P4s sendeflader. Program- I 2009 udgjorde musikprogram- udgjorde sporten 8 pct. af P3s mer i denne kategori er f.eks. merne 46 pct. af P3s sende- sendeflade. ’Giro 413’, interview- og under- flade. Musikprogrammerne er Gennem de senere år er der holdningsprogrammet ’Café f.eks. ’Musikquizzen’, som Ken- arbejdet målrettet på at styrke Hack’ fra Århus og den daglige neth K bestyrer i weekenderne, P3s nyheds- og aktualitetsprofil P4-quiz ’Danmarksmester’. hvor lytterne kan ringe ind og for at sikre, at kanalen også DRs Public Service-redegørelse 2009 015

Tabel 8 Omkostninger for P2 og øvrige DR-kanaler i 2009 Mio. kr. Internt regnskab

P1 58,1 P2 39,5 P3 49,4

Tabel 9 Fordelingen af programtyper på P3 Pct. 2007 2008 2009

Musikprogrammer 40 40 46 Nyheder 5 5 5 Magasinprogrammer 47 46 41 Sport 8 9 8

Tabel 10 Fordelingen af programtyper på P4 Pct. 2008 2009

Nyheder 11 11 Nyheds-, aktualitets- og servicemagasiner 30 30 Musikmagasiner 30 29 Underholdning 30 30 DRs Public Service-redegørelse 2009 016

P2 Sendeplan 2009 Mandag - torsdag Fredag Lørdag Søndag

Radioavisen på 06.00 (5 min) Radiovis (3 min)

P2 Morgenmusik 06.05 P2 Morgenmusik 06.03

Radioavisen 07.00 (5 min) Radioavis (3 min)

P2 Morgenmusik 07.05 P2 Morgenmusik 07.03

Radioavisen 08.00 (5 min) Radioavis (7 min) Radioavis (3 min)

Morgenandagten 08.05 Morgenandagten 08.07 P2 Morgenmusik 08.30 P2 Morgenmusik 08.25

Radioavisen 09.00 (5 min) Radioavisen (7 min).

P2 Formiddag 09.05 Kulturguiden på P2 P2 formiddag 09.07 med satire 09.07

Radioavis 10.00 (3 min)

P2 Formiddag 10.03 Kulturguiden på P2 Besøgstid 10.03 10.03

Radioavis 11.00 (3 min)

P2 Formiddag 11.03 Kulturguiden på P2 11.03 Fiktion 11.30

Radioavis 12.00 (15 min). Radioavis 12.00 (20 min)

Jensen på P2 12.15 Jensen på P2 12.20

Radioavis 13.00 (3 min)

Koncert Nu 13.03 Torsdagsreprise 13.03

Kulturnyt 15.30 Kulturkontoret med Steen Bille 15.30

Radioavis 16.00 (10 min) Radioavis 16.00 (3 min).

Amadeus 16.10 Amadeus Weekend 16.03

Radioavis 17.00 (10 min)

Amadeus 17.10 Amadeus Weekend 17.10

Radioavisen 18.00 (3 min) Radioavis 18.00 (3 min)

Amadeus 18.03 Amadeus Weekend 18.03

P2 Koncerten 19.00 P2 Koncerten P2 Koncerten 19.00 - operaaften 19.00

Jazz på P2 22.00 Kosmo på P2 22.00

Radioavis 23.00 (5 min)

Jazz på P2 23.05 Kosmo på P2 23.05

Radioavis 24.00 ( 5 min)

P2 Nat DRs Public Service-redegørelse 2009 017 ◊ Genudsendelser

Krav til afrapportering 2008. genudsendelsesfrekvensen i de DR er i public service-kontrakten I kategorien Oplysning og Kul- relevante flader hen over dagen. forpligtet til at redegøre for det tur steg antallet af genudsend- Konkret har P1 øget nyprodukti- samlede omfang af genudsendelser i 2009 sammenlignet med onen i dagsendetiden fra 55 pct. elser af programmer i radio 2008. Det skyldes ikke mindst, at til 57 pct. – svarende til en reel og tv fordelt på de forskellige 2008 var et stort sportsår med stigning på 3,7 pct. Det er sket programkategorier. OL, og det betød ekstra mange med daglige og ugentlige tilbud førstegangstimer i sendeflad- som f.eks. 'Sprogminuttet', en. Alene fra OL sendte DR 'Sundhed på P1', 'Skønlitteratur 296 førstegangstimer på DR1 på P1', 'Videnskaben kort', 'Ver- TV og DR2, og fraværet af store den kort', 'Miljøreportagen' og DR genudsender sine program- sportsbegivenheder i 2009 har 'Rytteriet'. Desuden er andelen mer for at gøre programmerne betydet flere genudsendelser af genudsendelser i P1 Morgen tilgængelige for et større antal generelt og hermed også i kate- reduceret væsentligt i 2009. danskere. Det er ikke alle dan- gorien Oplysning og Kultur. Et Det er samtidig relevant at skere, der har mulighed for at mindre bidrag til stigningen af understrege, at P1 gerne vil se programmerne første gang, genudsendelser i kategorien kan give lytterne mulighed for at de bliver sendt, og det giver henføres til lanceringen af den kunne vælge mellem alternative derfor mening at genudsende nye kanal Ramasjang, hvor DR udsendelsestidspunkter – især nogle af programmerne. DR har valgte at give en række nye pro- når det gælder kanalens mere desuden ret til ubegrænsede grammer premiere på børne- tidløse fagmagasiner. Dette visninger af egenproducerede kanalen. Den efterfølgende vis- skyldes også, at de enkelte programmer med forbehold ning på DR1 er således registre- programmer lyttes af væsent- for genudsendelseshonorar til ret som en genudsendelse, selv lig flere, når der er en ugentlig medvirkende og ret til f.eks. fire om det reelt var første gang, genudsendelsestid. Desuden kan visninger af indkøbte program- programmet blev vist på DR1. det ses i antallet af P1-pro- mer. Blandt andet derfor er der Inden for musik fremkommer grammer, der bliver podcastet, også økonomiske grunde til, at en stigning som følge af, at DR1 at lytterne anvender mulighed- DR genudsender, idet det i højere grad har genudsendt en for at høre eller genhøre økonomisk er fornuftigt og musikprogrammet ’Boogie’ om programmerne, når de er stillet kan være nødvendigt, f.eks. at natten. til rådighed og er tilgængelige genudsende nogle af DRs mere På DR2 har der i 2009 især på tidspunkter, hvor det passer omkostningsfulde produktioner, været genudsendt flere timer lytternes ugerytme. så flere mennesker får glæde i kategorierne Aktualitet og P2 genudsender de fleste af af dem. Debat samt Nyheder. De ekstra ugens kulturprogrammer samt Omfanget af genudsendelser timer er primært gået til gen- enkelte koncerttransmissioner. på DR1 og DR2 er øget inden for udsendelse af programserien P3 genudsender stort set ikke, en række programkategorier. ’Friland Retro’ henover sommer- men når det sker, drejer det Generelt er der tale om, at der en samt til genudsendelse af sig oftest om forproducerede er sendt flere genudsendelser nyhedsprogrammet 'DR2 Ud- programmer, som benyttes i uden for tidsrummet kl. 17-24, land' sent om aftenen på DR2. I forbindelse med sygdom eller og især genudsendelser af 2008 blev 'DR2 Udland' kun gen- lignende uforudsete beman- udenlandsk dramatik om natten udsendt fra august og året ud, dingsproblemer. P4 er ligesom og eftermiddagen på DR1 har og det giver en anseelig stigning P3 musik og aktualitetsbåren, øget antallet af genudsendel- i timetallet i 2009. og derfor genudsendes der i sestimer. De øgede genudsend- ganske beskedent omfang. elser i 2009 skyldes primært, at Radio Eftermiddagsprogrammet den amerikanske komedieserie Der er et begrænset omfang af ’Brødre' på P4 er blevet gen- ’Seinfeld’ har været genudsendt genudsendelser på P2, P3 og P4, udsendt om aftenen mandag- om natten og om eftermiddag- mens der er flere genudsendel- torsdag, mens aftenens en, samt at en serie som ’Det ser på det talebårne format P1. Eldorado er blevet genudsendt lille hus på prærien’ har haft P1 har derfor i 2009 skabt nye om natten alle ugens dage. flere sendedage i 2009 end i programtilbud for at begrænse DRs Public Service-redegørelse 2009 018

Tabel: 11A DR TVs genudsendelsestimer – fordelt på programtyper og kanaler 2007 2008 2009 DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR1+DR2

Almene Nyheder 12 0 12 0 46 46 12 93 105 Almene Nyheder kl. 17-241 0 4 4 0 16 16 Aktualitet og Debat 454 152 605 443 181 624 469 225 694 Oplysning og Kultur 1.160 1.027 2.187 942 1.009 1.951 1.053 1.018 2.071 Dansk drama 308 49 357 319 35 354 274 45 319 Udenlandsk drama 1.439 688 2.127 1.764 757 2.521 1.902 751 2.653 Musik 200 5 205 176 42 217 269 56 325 Underholdning 200 28 228 142 4 146 153 8 161 Sport 16 3 19 7 2 8 14 0 14 Undervisning 160 152 313 167 123 290 152 132 284 Præsentation 10 5 14 0 0 0 0 0 0 Timer i alt 3.959 2.108 6.067 3.959 2.199 6.158 4.298 2.327 6.626 1 Tallet indgår også i den samlede opgørelse over Almene Nyheder

Tabel 11B DR TVs genudsendelsestimer på nye kanaler – fordelt på programtyper og kanaler DR DR Nye kanaler Update Ramasjang1 DR K1 DR HD1 i alt

Almene Nyheder 8.510 8.510 Almene Nyheder kl. 17-24 0 Aktualitet og Debat 1 22 13 35 Oplysning og Kultur 98 179 191 468 Dansk drama 175 52 29 256 Udenlandsk drama 373 85 93 552 Musik 25 24 3 52 Underholdning 51 34 85 Sport 0 0 0 Undervisning 0 0 Præsentation 0 0 0 0 Timer i alt 8.510 723 397 329 9.958 1 De nye kanaler er opgjort 1/11-31/12 2009

Tabel 12A DR TVs genudsendelsestimer kl. 17-241 – fordelt på programtyper og kanaler 2008 2009 DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR1+DR2

Almene Nyheder 0 4 4 0 16 16 Aktualitet og Debat 27 56 83 46 103 149 Oplysning og Kultur 162 476 639 210 583 793 Dansk drama 135 22 157 102 34 136 Udenlandsk drama 565 431 995 563 449 1.012 Musik 10 15 25 4 20 24 Underholdning 50 2 52 56 5 61 Sport 4 0 4 8 0 8 Undervisning 1 2 3 2 5 8 Præsentation 0 0 0 0 0 0 Timer i alt 954 1.008 1.962 991 1.216 2.208 1 Denne tabel blev ikke lavet i forbindelse med forrige års redegørelse, hvor tal for 2007 ikke indgår DRs Public Service-redegørelse 2009 019

Tabel 12B DR TVs genudsendelsestimer på nye kanaler – fordelt på programtyper og kanaler DR DR Nye kanaler Update Ramasjang1 DR K1 DR HD1 i alt

Almene Nyheder 2.482 2.482 Aktualitet og Debat 1 13 14 Oplysning og Kultur 19 112 134 265 Dansk drama 71 51 16 138 Udenlandsk drama 51 41 74 166 Musik 8 7 1 17 Underholdning 13 34 47 Sport 0 0 Undervisning 0 Præsentation 0 0 0 0 Timer i alt 2.482 163 244 238 3.128 1 De nye kanaler er opgjort 1/11-31/12 2009 DRs Public Service-redegørelse 2009 020 ◊ Nyheds- programmer i tv

Krav til afrapportering dette tidsrum være mindst én forhold til 2008. Det betød DR er i public service-kontrakten hovednyhedsudsendelse. Derud- mere end 800 timers nyheder i forpligtet til at redegøre for over skal der være nyhedstilbud 2009 – heraf næsten 700 timer omfanget af nyhedsprogram- spredt ud over programfladen i aftenfladen mellem kl. 17 og mer i tv. og ugens dage. 24. Der var mindst én hovednyhedsudsendelse i aftenfladen, Krav til indhold og der har været nyhedstilbud DR skal ifølge kontrakten årligt spredt ud over programfladen sende minimum 560 timers På DR1 og DR2 var den sam- og ugens dage. nyhedsprogrammer i tv mellem lede sendetid for kategorien kl. 17 og 24. Der skal desuden i Nyheder i 2009 status quo i DRs Public Service-redegørelse 2009 021 ◊ Nyheder på fremmedsprog

Krav til afrapportering nyheder – med udgangspunkt i DR startede i 2009 en ny tjene- DR er i public service-kontrakten det danske nyhedsbillede – på de ste, der tilbyder nyheder på de forpligtet til at redegøre for mest udbredte sprog, der an- mest udbredte fremmedsprog omfanget af nyheder på frem- vendes af herboende indvandre- på dr.dk og tekst-tv. Tjenesten medsprog re og flygtninge, såsom engelsk, er baseret på DRs normale arabisk, somalisk, urdu, tyrkisk nyhedsproduktion og leverer Krav til indhold og sydslavisk, i mindst samme løbende nyheder på engelsk, tyr- Ifølge kontrakten skal DR på omfang som i 2005. kisk, arabisk, bosnisk, somalisk tekst-tv og internettet levere og urdu. DRs Public Service-redegørelse 2009 022 ◊ Dansksprogede programmer

Krav til afrapportering kontrakten lægge vægt på tv- er en lille vækst i forhold til DR er i public service-kontrakten programmer med dansk eller 2008. Dette sker på trods af, forpligtet til at redegøre for andet nordisk sprog som origi- at der i 2008 var et væsentligt omfanget af dansksprogede nalsprog. antal danske timer fra OL i Kina, programmer i tv. Ved dansk- og at DRs Folketingstransmis- sprogede programmer forstås sioner på DR2 sluttede ved egenproducerede program- oprettelsen af den digitale mer inklusive dansk speakede Nedenfor redegøres for andelen Folketingskanal 1. november. Til transmissioner fra udlandet af dansksprogede programmer gengæld tilbød DR blandt andet samt andre programmer produ- i DR TV i forhold til udenlandske nye programmer som 'DR2 Klas- ceret i Danmark. Det fremgår, programmer samt for antallet sisk' og 'Atletik på DR2' samt at omfanget af dansksprogede af sendetimer fordelt på danske julekalenderen ’Pagten’ på DR1 i tv-programmer skal opgøres og udenlandske programmer, 2009, hvilket skaber det positive som førstegangsudsendelser og herunder for udviklingen i egen- resultat. genudsendelser. producerede tv-programmer Regnes de tre nye tv-kanaler I 2009 var 70 pct. af første- med, falder den samlede danske Krav til indhold gangsudsendelserne på DR1 og andel til 67 pct., da DR K og DR DR skal ifølge public service- DR2 af dansk oprindelse, hvilket HD har noget lavere andele af

Tabel 13A DR TVs andel af danske og udenlandske førstegangsprogrammer 2007 2008 2009 DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR1+DR2

Dansk 66 61 64 71 66 69 72 68 70 Udenlandsk 34 39 36 29 34 31 28 32 30

Tabel 13B DR TVs andel af danske og udenlandske førstegangsprogrammer på nye kanaler 2009 DR DR Update Ramasjang* DR K* DR HD*

Dansk 100 45 17 14 Udenlandsk 0 55 83 86 * De nye kanaler er opgjjort 1/11-31/12-2009

Tabel 14A DR TVs andel af danske og udenlandske genudsendte programmer 2007 2008 2009 DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR1+DR2

Dansk 56 44 52 49 42 47 49 43 47 Udenlandsk 44 56 48 51 58 53 51 57 53 DRs Public Service-redegørelse 2009 023

dansk produktion. Disse kanaler Udviklingen i egenproducerede transmission fra OL. I 2009 har har dog kun eksisteret i to tv-programmer på DR1 og DR2 DR1 og DR2 i alt sendt 3.177 ti- måneder i 2009, så effekten afspejler, at 2009 har været et mers egenproduktion mod 3.315 er begrænset, men i 2010 må normalt år uden blandt andet timer i 2008. Samlet set har DR der forventes en lavere andel store sportsbegivenheder, som dog sendt flere egenproduce- danskproducerede første- ofte påvirker netop opgørelsen rede timer i kraft af i alt 412 gangsudsendelser, når man af danske egenproducerede timer på de nye kanaler, og det udregner den totale andel af sendetimer på tv. I 2008 sendte bringer DR TV op på 3.588 timer danske programmer på DR TV. DR eksempelvis hele 296 timers totalt.

Tabel 14B DR TVs andel af danske og udenlandske genudsendte programmer på nye kanaler 2009 DR DR Update Ramasjang* DR K* DR HD*

Dansk 100 47 44 10 Udenlandsk 0 53 56 90 * De nye kanaler er opgjjort 1/11-31/12-2009

Tabel 15A DR TVs andel af sendetimer fordelt på danske og udenlandske programmer 2007 2008 2009 DR TV DR TV DR1+DR2 Førstegangstimer Danske produktioner Egenproduktion 2.921 3.315 3.177 Dansk coproduktion/Enterprise 322 344 259 Dansk fremmedproduktion 32 39 40 Udenlandske produktioner Udenlandsk coproduktion/Enterprise 59 17 16 Udenlandsk fremmedproduktion 1.626 1.558 1.303 Førstegangstimer i alt 4.960 5.273 4.795

Genudsendelser Danske produktioner Egenproduktion 2.440 2.438 2.368 Dansk coproduktion/Enterprise 567 545 650 Dansk fremmedproduktion 149 102 110 Udenlandske produktioner Udenlandsk coproduktion/Enterprise 102 108 81 Udenlandsk fremmedproduktion 2.811 3.167 3.423 Genudsendelsestimer i alt 6.068 6.359 6.633

Timer i alt 11.028 11.632 11.427 DRs Public Service-redegørelse 2009 024

Tabel 15B DR TVs andel af sendetimer fordelt på danske og udenlandske programmer på de nye kanaler 2009 DR DR Update Ramasjang* DR K* DR HD* Førstegangstimer Danske produktioner Egenproduktion 250 87 42 32 Dansk coproduktion/Enterprise 0 19 3 21 Dansk fremmedproduktion 0 1 Udenlandske produktioner Udenlandsk coproduktion/Enterprise 0 0 Udenlandsk fremmedproduktion 0 68 135 152 Førstegangstimer i alt 250 175 181 205

Genudsendelser Danske produktioner Egenproduktion 8.510 234 131 26 Dansk coproduktion/Enterprise 0 99 43 5 Dansk fremmedproduktion 0 10 2 Udenlandske produktioner Udenlandsk coproduktion/Enterprise 0 4 0 Udenlandsk fremmedproduktion 0 376 221 300 Genudsendelsestimer i alt 8.510 723 397 333

Timer i alt 8.760 898 577 539 * De nye kanaler er opgjort 1/11-31/12-2009 DRs Public Service-redegørelse 2009 025 ◊ Dansk dramatik

Krav til afrapportering Inden for børnedramatik bød DR lidt færre timer med genudsend- DR er i public service-kontrakten blandt andet på serien ’Mille’, else af ’Rejseholdet’ samt det forpligtet til at redegøre for der henvendte sig til hele famili- faktum, at julekalenderen i 2008 omfanget af nyproduceret en og handlede om den 12-årige som allerede anført var en gen- dansk dramatik i tv og radio. pige Mille og hendes mor, Leila. udsendelse, mens den i 2009 var Det er præciseret, at der ved Serien beskæftigede sig med en førstegangsudsendelse. ”dansk dramatik” forstås dansk nogle af tilværelsens svære produceret dramatik, samt at emner som sorg, skilsmisse og Radio satireserier, skuespil samt film, ensomhed, men handlede også I 2009 bød DR lytterne på dansk herunder spillefilm og kort- og om betydningen af venskaber, radiodramatik på både P1 og P2 dokumentarfilm, som DR øko- familie og glæden ved musik. samt som podcast. nomisk er engageret i, ikke er Årets julekalender ’Pagten’ I 2009 kunne radioen tilbyde omfattet af definitionen. henvendte sig til større børn og danskerne 10 nye afsnit af deres forældre. Også ’Pagten’ ’Sommer’ som radiodrama, hvor Krav til indhold tog fat i nogle af de emner, der familiens videre skæbne kunne DR skal i kontraktperioden på de præger børns hverdag, såsom følges. Det er første gang, at eksisterende tv- og radiokanaler venskab, mobning, kærlighed, DR har forsøgt sig med at bygge øge det tidsmæssige omfang af tolerance, familie og skole. I alt videre på et tv-drama og over- nyproduceret dansk dramatik sendte DR i 2009 til 36 timers føre det til radio.’Sommer’ blev med 10 pct. (i gennemsnit over ny dramatik i prime time på DRs fulgt op af ’Kvinder der irette- kontraktperioden) i forhold til kanaler, hvilket var 5 timer mere sætter Gud’, en krimihistorie, det gennemsnitlige omfang de end i 2008. Stigningen skyldes som følger kriminalbetjent seneste fire år. DR skal endvi- primært, at årets julekalender Thomas Baages opklaring af et dere styrke indsatsen inden for var en nyproduktion, hvorimod mystisk kvindemord i Ørsteds- børnedramatik. julen 2008 bød på en genudsen- parken. ’Kvinder der irettesæt- delse af ’Nissernes ø’. ter Gud’ handlede om magt I forhold til DRs forpligtelse til mellem kvinder, mangel på at øge mængden af nyproduce- kærlighed og længslen efter at I det følgende gives eksempler ret dansk dramatik med 10 pct. høre til. på og redegøres for omfanget i forhold til perioden 2003-2006 En anden krimi-radiodrama- af nyproduceret dansk dramatik kan det oplyses, at DR i den serie, man også kunne høre i på DRs kanaler. For at give et periode i gennemsnit sendte 19 2009, var ’Paranoia’ om journali- dækkende billede af DRs udbud timer årligt, hvorved kravet til sten Karin Sommer, der afdæk- af dansk dramatik redegøres DR i indeværende periode er ca. ker sagen om en mand, som der også for omfanget af gen- 21 timer årligt. Udover første- myrdede sin kone og sit barn for udsendelser af dansk dramatik. gangsudsendelserne gav DR i derefter at tage sit eget liv. 2009 også danskerne mulighed DR tilbød desuden lytterne TV for et gensyn med dramaserien ’Sorte Vinger’ – en vampyrhisto- Blandt DRs store dramasats- ’Krøniken’ samt seks afsnit rie, der handler om magt, be- ninger i 2009 var blandt andet af’Rejseholdet’. I alt blev det sættelse og tro. ’Livvagterne’ om tre venners vej til 27 timers genudsendelse af Det var også i 2009, at DR bad fra aspiranter til livvagter i PET dramatik – en nedgang på 9 tre forfattere om at ny-drama- og krimiserien ’Forbrydelsen II’ timer i forhold til 2008, hvilket tisere Karen Blixen. Dramatiker- om Sara Lunds mordopklaring. blandt andet kan forklares med ne Anna Broe, Peter Dupont

Tabel 16 DR TVs timer med ny dansk prime time-dramatik Gennemsnit 2007 2008 2009 2003-2006

Førstegangsudsendelser 34 31 36 19 Genudsendelser 33 36 27 - I alt 67 67 63 DRs Public Service-redegørelse 2009 026

Weiss og Merete Pryds Helle områderne står tomme tilbage I alt sendte DR 33 timers tog udfordringen op, og det som reservater. nyproduceret dansk radio- kom der seks meget forskellige I 2009 fortsatte DR også med dramatik i 2009, hvilket er 1 fortællinger ud af. at eksperimentere inden for de time mere end i 2008. I forhold I 2009 sendte DR ligeledes fiktive dokumentarer i en række til DRs forpligtelse til at øge radiodramaet ’Drivjagt’, der udsendelser om den danske mængden af radiodramatik med bygger på Jonas Bruuns debut- underverden. Her kunne lytterne 10 pct. i forhold til perioden roman fra 2006 og handler om blandt andet stifte bekendt- 2003-2006 kan det oplyses, at sex, gyllekvoter og folkeminder. skab med ’Lille Jørgen Danmark’, DR i den periode i gennemsnit Science fiction-genren blev ’Sonny’ og ’Makrellens enke’. sendte 28 timers radiodramatik, også udfoldet i 2009 med radio- Endelig var ’Kvinden med den hvorved kravet til DR i inde- dramaet ’Reservatet’, som om- sorte have’ en dokumentarfikti- værende periode er 30 timer handler en fremtidsvision, hvor on, som er baseret på en volds- og 48 minutters nyproduceret befolkningen er blevet tvangs- ramt kvindes liv i et årelangt radiodramatik. forflyttet til byerne, mens land- arrangeret ægteskab.

Tabel 17 DR Radios timer med dansk dramatik Gennemsnit 2007 2008 2009 2003-2006

Nyproduktion 27 32 33 28 Genudsendelser 107 67 55 - I alt 134 99 88 DRs Public Service-redegørelse 2009 027 ◊ ◊ Dansk musik

Krav til afrapportering af tv-programmer om dansk Stigningen på DR1 og DR2 DR er i public service-kontrakten musik. Det er præciseret, at skyldes en opprioritering af mu- forpligtet til at redegøre for der ved ”programmer om dansk sikken med flere programmer. omfanget og karakteren af musik” forstås programmer, der På DR2 er den væsentligste dansk musik på de forskellige indeholder optræden af danske ændring, at DR har valgt at give platforme, særlige aktiviteter musikere, musik af danske den klassiske musik en særlig til fremme af dansk musik og komponister eller programmer, plads med søndagsprogram- danske musiktalenter, DRs egen der journalistisk behandler den met ’DR2 Klassisk’. Programmet musikvirksomhed i form af en- danske musikscene. blev lanceret i januar 2009 og sembler, koncerter, events mv. Af kontrakten fremgår det giver seerne udvalgte klas- samt omfanget af tv-program- endvidere, at DR som led i sine siske musikstykker. Det sikres mer om dansk musik. Det er end- programaktiviteter på musik- hermed også, at en række af videre præciseret, at omfanget området og i rollen som initiativ- torsdagskoncerterne med DRs af dansk musik i tv og radio skal tager til og formidler af dansk ensembler formidles videre på opgøres som førstegangsud- kunst og kultur skal drive ensem- tv, ligesom programmet viser sendelser og genudsendelser. blerne DR SymfoniOrkestret, DR nogle af de store internatio- UnderholdningsOrkestret, DR Big nale koncerter. Den rytmiske Krav til indhold Bandet, DR UngdomsEnsemblet, musik har også fået et nyt DR skal lægge vægt på sin rolle DR VokalEnsemblet, DR Koncert- tiltag på DR2 med program- som en væsentlig formidler og Koret, DR PigeKoret, DR Junior- met ’Backstage’, der inviterer producent af dansk musik. Dansk Koret, DR BørneKoret og DR to populære danske navne ind musik er defineret som al dansk SpireKoret. til et musikalsk samarbejde. På komponeret musik, uanset af DR1 har ungdomsprogrammet hvem og hvor den spilles, samt ’Boogie’ også haft væsentligt al musik spillet af danskere eller flere sendetimer i 2009. ensembler, hvor danske musike- I det følgende redegøres på Udover disse nye musik-tiltag re indgår som en bærende kraft. den baggrund for omfanget af på tv har DR også haft en Dansk musik skal gives en central dansk musik på tv, andelen række enkeltstående events. I placering i DRs radiokanaler, som af dansk musik på radio, DR- ’Spil for Livet’ på DR2 konkurre- udover at spille og præsentere ensemblernes virksomhed rede Danmarks dygtigste unge både traditionel og ny dansk samt for dansk musik på dr.dk. talenter inden for klassisk musik musik, herunder kompositions- Samtidig gives der eksempler på med hinanden. Programmet musik, også skal deltage aktivt konkrete programmer og tiltag. kulminerede i en finalekoncert i i det levende musikliv gennem Koncerthuset. Hertil kommer bestillingsopgaver, konkur- TV Malko-konkurrencen og P3 rencer, DR-koncerter osv. DR DR har i 2009 øget antallet af Guld-prisfesten, som også blev skal fastholde det tidsmæssige tv-sendetimer med dansk musik sendt på DR2. Det var også i omfang i 2006 af udsendelsen af med 162 førstegangstimer på 2009, at DR sendte ’X Factor’ og dansk musik på radio. Samtidig DR1 og DR2. Tæller man timerne samlede over 60.000 danskere skal musikken stilles til rådig- på DRs tre nye kanaler med, ville på Rådhuspladsen for at høre hed på egnede platforme som tallene være endnu højere, da sidste års finalister i ’X Factor’ web, mobil, podcasting etc. DR alle tre kanaler viser musikpro- synge. skal mærkbart øge omfanget grammer. I 2009 viste DR på musiksiden

Tabel 18 DR TVs timer med dansk musik 2007 2008 2009 2009 2009 DR TV DR TV DR1+DR2 DR Ramasj. DR K DR HD DR TV i al t

Førstegangsudsendelser 136 199 347 0 11 3 361 Genudsendelser 219 206 316 18 21 2 357 I alt 356 405 662 18 32 5 718 DRs Public Service-redegørelse 2009 028

desuden børnenes melodi- af priser for blandt andet årets DR Big Bandet grandprix 'MGP', 'DM i Børne- talent, bedste live-optræden, DR UngdomsEnsemblet rap' og temalørdage om blandt årets hit og meget mere. DR VokalEnsemblet andet Roskilde Festivalen, og Ligeledes er hele P4-familien DR KoncertKoret igen i år præsterede Sigurd med til at sikre, at dansk musik DR PigeKoret Barrett en musikformidling for inden for alle genrer får plads DR JuniorKoret de yngste med programmerne på DR Radio. P4 er samtidig et DR BørneKoret ’Sigurd og Operaen’. præsentationsvindue for den DR SpireKoret brede danske musik. Radio På DAB har DR også tilbud DRs ensembler optræder både Både den traditionelle og den med dansk musik som revyviser selvstændigt og i samspil med nye musik er public service- og evergreens på kanalerne DR det øvrige danske musikliv. Med kerneområder. DR deltager Dansktop og P5 (tidligere P4 Koncerthuset har alle DRs en- også aktivt i den levende musik, Danmark), som især præsen- sembler nu fået en fast ramme blandt andet gennem samarbej- terer musik, der er centreret for deres koncerter, men ende med Roskilde Festivalen og om de seneste 60 års melodiske semblerne optræder også rundt dækning af Skive Festival samt tradition. DR Pop DK på DAB i Danmark og internationalt. I med transmitterede koncerter præsenterer desuden dansker- 2009 har f.eks. DR Symfoni- fra DR Koncerthuset. ne for de store pophits fra Orkestret turneret i blandt an- I 2009 var DR eksempelvis 80’erne, fra 90’erne og helt op det Tyskland (Berlin og Dresden) med til at understøtte den nye til i dag. og Spanien, mens DR PigeKoret danske musik gennem program- I 2009 lavede P4 en ny type var inviteret til Grønland i for- met ’Karrierekanonen’, hvor event, hvor lytterne kunne bindelse med markeringen af en række uprøvede danske stige ombord i ’Rocktoget’, og Grønlands overgang til selv- kunstnere fik mulighed for at programserien ’Rocktoget’ var styre. spille for et større publikum en musikkonkurrence, lavet Udover koncertvirksomheden, på P3. I løbet af 2009 modtog i et samarbejde mellem P4s der primært afspejles på P2, i DR over 1600 uploads af sange distrikter, hvor amatørrock- 'DR2 Klassisk', på DR K og dag- fra over 800 artister, bands og bands rundt omkring i landet ligt på de digitale radiokanaler, projekter. ’Karrierekanonen’ kan kunne dyste med hinanden om indgår DRs ensembler også dermed ses som en indikator deres musik. Tre bands blev jævnligt i en række andre DR- for det talent og den virkelyst, udvalgt i hvert P4-distrikt, hvor programmer som ’X Factor’, der er i den danske musiks de fik spilletid på deres regio- ’Det Nye Talkshow’ og ’Aften- vækstlag. nale P4-station. Herefter blev showet’. For niende år i træk bakkede der udvalgt ni finalister, som DR op om musiklivets ’Spil skulle dyste om titlen som P4 DR SymfoniOrkestret har i Dansk Dag’ den 29. oktober. Rockfund ’09 ved et finaleshow i 2009 gennemført mere end Denne dag spillede P2, P3 og Koncerthuset. 70 koncerter, der dækker over P4-familien (som omfatter P5, Generelt kan man sige, at DR Torsdagskoncerter, det nye kon- DR Dansktop og DR Pop dk) 100 Radio spiller langt de fleste cept Symfonisk Sommer og ju- pct. dansk musik i et helt døgn. danske plader, som udkommer i lekoncerter med Sigurd Barrett Her kunne lytterne blandt andet årets løb, hvilket den høje dan- og DRs børnekor. Blandt årets opleve samsending mellem P2 ske musikprocent på radiokanal- solister kan nævnes Andreas og P4, hvor man transmitte- erne afspejler. Scholl, Hélène Grimaud, rede fra Koncerthusets Studie Measha Brueggergosman og 2 med dansk underholdning af DRs ensembler Anna Netrebko, og udover DR Big Bandet sammen med I overensstemmelse med DRs chefdirigent Thomas Dausgaard Anna David, Birthe Kjær og DR public service-kontrakt driver – blandt andet i uropførelsen JuniorKoret. DR 10 ensembler, som består af af Per Nørgårds Symfoni nr. Den årlige ’P3 Guld’-prisfest fire orkestre og seks kor: 7 – er orkestret blevet ledet blev også holdt i 2009, og her DR SymfoniOrkestret af dirigenter som Herbert fejrede DR en række unge DR Underholdnings- Blomstedt, Rafael Frühbech de danske musikere med uddeling Orkestret Burgos og Marek Janowski samt

Tabel 19 Andel danskproduceret musik i DR Radio (cd/plader) Pct. 2007 2008 2009

P2 20 28 31 P3 33 35 36 P4 46 48 48 P4-Familien1 69 80 1 Ændret opgørelsesmetode for P4-Familien DRs Public Service-redegørelse 2009 029

Ion Marin i Mahlers Symfoni nr. Korskolen som omfatter DR bedste nye danske musikalske 8. I 2009 kunne seerne også JuniorKoret, DR BørneKoret og talenter frem (i alt 37 kunst- stifte bekendtskab med ’Sigurd DR SpireKoret, er rammen om nere) for at udvælge fire og og Operaen’ på DR1, hvor Sigurd DRs arbejde med børn og musik. give dem hjælp til at få gang Barrett sammen med sine duk- De tre kor medvirker i en lang i karrieren, blandt andet kan ker, Dirigent Hansen og symfoni- række koncerter i og uden for man høre deres sange i radioen orkestret introducerer et udvalg DR. JuniorKoret og SpireKoret og på dr.dk. I P4s ’Rocktoget’ af hovedværker i operalitteratu- rejste således med Sigurd Bar- kæmpede landets regioner om ren for de yngste seere. rett og symfoniorkestret på at finde årets rocknavn blandt juleturné, ligesom DR Børne- ikke-professionelle musikere. DR UnderholdningsOrkestret Koret i 2009 har indspillet en cd Brugerne på dr.dk kunne lytte til havde 24 koncerter i Koncert- med salmer af Sigurd Barrett. musikken og deltage i debatten huset og 12 koncerter rundt om om i alt 27 udvalgte talenter. i landet. Koncerterne var både DR UngdomsEnsemblet (DRUEN) For både ’Karrierekanonen’ og klassiske koncerter og en del af består af 25 talentfulde unge ’Rocktoget’ har kunstnerne og de traditionelle shows som DR strygere fra hele landet, som musikken været dækket gennem Nytårskoncerterne med Bootleg her får mulighed for at komme reportager, interviews, konkur- Beatles, DR Slotskoncerter på ind i orkesterspillet og tæt på rencer, billedserier og artikler. Ledreborg og DRs Store Jule- det professionelle miljø. Medie- I spændingsfeltet mellem show i Aalborg. platformen er hovedsageligt klassisk og rytmisk musik har P2s minikoncerter i forbindelse dr.dk fortsat deltaget i samar- DR VokalEnsemblet er DRs P2 Koncerten, men DRUEN bejdet www.mixtoverdener.dk i elitekor med 18 sangere. De gav medvirker blandt andet også i løbet af 2009. På P2s site har i 2009 dels en række a cap- DRs tv-shows og i samarbejds- brugerne kunne høre en lang pella koncerter med temaer projekter med blandt andet række forskellige bud på mix af over dansk musik samt Bach, kunstnere som Tim Christens- klassisk og rytmisk musik fra Mendelssohn og jødisk musik en og Murder samt det unge danske kunstnere som Carpark med oboisten Henrik Goldsch- musikliv uden for DR. DRUEN North, Nikolaj Nørlund og Niarn, midt, deltog i ISCM festivalen rekrutterer musikere fra hele og samtidig har brugerne også i Växjö i Sverige og var med i landet og er i sin koncertvirk- kunnet indsende deres egne programmer med dirigenterne somhed også landsdækkende. remixede versioner. dr.dk/p2 Peter Dijkstra omkring Shake- Yderligere samarbejdes der med har også fortsat haft fokus speare og Olof Boman omkring DR SymfoniOrkestret om f.eks. på at formidle og tilgængelig- Purcell. DR VokalEnsemblet er prøvespil og masterclasses med gøre klassisk musik. På sitet desuden grundstammen i DR orkestrets musikere, dirigenter Lyt til nyt (dr.dk/p2/lyttilnyt) KoncertKoret, når det store kor og solister. har det f.eks. været muligt at optræder i koncerter med DR høre musik fra nye udgivelser SymfoniOrkestret og DR Under- Musik på dr.dk og koncerter inden for moderne holdningsOrkestret, Helsingborg På dr.dk har musiksitet dr.dk/ og samtidig partiturmusik. I Symfoniorkester, Concerto musik fortsat haft fokus på den forbindelse har sitet også Copenhagen og Sjællands Sym- aktuel musikformidling gennem taget en række temaer op og foniorkester. anmeldelser, artikler, interviews, f.eks. dækket den internationale temaer og egenproducerede musikfestival Wundergrund, DR Big Band promoverer jazz- videoindslag med danske kunst- som præsenterer møder mel- en på en populær måde, men nere. Udover løbende at følge lem moderne klassisk musik og arbejder også fortsat med aktuelle kunstnere og begiven- andre musikgenrer, kunstmiljøer internationale stjerner som heder i musikkens verden i og kreative brancher. Jeff Tain Watts og med danske ind- og udland har dr.dk/musik På dr.dk/koncerthuset har stjerner som Signe Eeg. DR Big også bragt temaer om aktuelle brugerne haft mulighed for Bandet spillede endvidere til emner, f.eks. musikkens udvikling at følge med i aktiviteterne i Cirkus Summarum i samarbejde i det seneste årti, den afdøde Koncerthuset både før og efter med Muskelsvindfonden og med Michael Jacksons karriere og koncerterne, f.eks. gennem por- deltagelse af figurer fra DRs flere af årets danske musikfes- trætter, billedserier og repor- børneuniverser. tivaler. Blandt andet dækkede tager. Flere af koncerterne er dr.dk/musik Skanderborg Fes- efterfølgende også blevet lagt DR PigeKoret har givet omkring tival, Grøn Koncert og Roskilde ud på dr.dk som lydfiler, så det 60 koncerter, herunder de tra- Festival i tekst, lyd og billeder. har været muligt for brugerne ditionsrige forårs-, sommer- og Inden for den rytmiske at høre dem. I forbindelse med julekoncerter, med et varieret musikgenre har dr.dk også den internationale verdens- repertoire og ofte i samarbejde spillet en aktiv rolle i to store musikfestival Womex, der med kendte kunstnere. DR tværmedielle events, ’Rocktog- foregik i Koncerthuset, var dr.dk PigeKoret har også medvirket i et’ og ’Karrierekanonen’. Som også til stede og dækkede begi- en række af DRs tv-shows samt tidligere nævnt er ’Karriere- venheden gennem et stort tema i blandt andet IOC-topmødet og kanonen’ et eventforløb på (dr.dk/womex) med billedserier, klimatopmødet. P3, hvor formålet er at vise de artikler og koncertoptagelser. DRs Public Service-redegørelse 2009 030 ◊ Kultur

Krav til afrapportering teater), ballet samt kunst og timer i 2008 til 181 timer i 2009. DR er ifølge public service- arkitektur”. DR K har i 2009 blandt andet kontrakten forpligtet til at TV sendt de nyproducerede pro- redegøre for omfanget af I 2009 er der sendt 162 første- grammer ’Hva’ nu’, hvor Adrian indsatsen på kulturområdet, gangstimer på DR1 og DR2, hvil- Hughes interviewer aktuelle herunder omfanget af radio- og ket er 11 timer færre for disse kunstnere om deres seneste tv-programmer om dansk kultur. to kanaler end i 2008. Den min- værk og ’Forfatterstemmer’, Det er præciseret, at omfanget dre nedgang skyldes primært, hvor Klaus Rothstein hver gang af radio- og tv-programmer om at der er sket en række udskift- har to forfattere i studiet til en dansk kultur skal opgøres som ninger blandt kulturprogram- samtale om, hvorfor de skriver, førstegangsudsendelser og merne på DR2. I 2009 stoppede som de gør. genudsendelser. ’Den 11. time’ og ’Kulturguiden’, som hver bidrog med mange Radio Krav til indhold kulturtimer. I stedet lancerede På P2 udgøres 20 pct. af DR skal ifølge kontrakten mærk- DR2 blandt andet ’Autograf’ fladen af programmer om bart øge omfanget af sin dækning og ’Premiere’ som nye tiltag på kultur, hvilket svarer til 1.752 af dansk kultur på radio, herunder kulturområdet. ’Smagsdom- timers kulturradio i 2009. Da DAB, og tv, herunder f.eks. littera- merne’ er et af de programmer, DRs koncessionsaftale for P2 tur, film, teater, opera mv. der fortsatte i 2009 og indgår i genremæssigt er bundet, ligger kulturkategorien sammen med antallet af kulturtimer nogen- temaaftener om blandt andet lunde stabilt på samme niveau Design og Skuespilhuset. som i 2008. Det bemærkes indledningsvist, DRs nye kanal DR K har også Med et fast omfang af kultur- at definitionen af kultur i denne bidraget med nye kulturtimer på P2 er det derfor på P1 sammenhæng er ”programmer programmer i november og og P4, at stigningen i kulturpro- med Danmark som produktions- december, og sammen med DRs grammer ses. P1 sendte i 2009 og emneland, der samtidig er øvrige kulturtilbud giver det en en lang række programmer, kategoriseret med indholds- vækst på 8 timer i forhold til der satte fokus på kulturen, kategorierne kultur (blandt 2008. Samlet set er antallet af herunder blandt andet ’Kultur- andet kulturhistorie), litteratur, førstegangstimer med dansk nyt’, ’Kulturkontoret’, ’Skønlitte- medier (blandt andet film og kultur således steget fra 173 ratur’, ’Filmland’ og ’Besøgstid’,

Tabel 20 DR TVs timer med dansk kultur 2007 2008 2009 2009 2009 DR TV DR TV DR1+DR2 DR K DR Ramasj. DR TV i al t

Førstegangstimer 152 173 162 13 6 181 Genudsendelser 345 329 315 30 8 353 I alt 498 501 477 44 14 534

Tabel 21 DR Radios timer med dansk kultur 2007 2008 2009

Førstegangsudsendelser P1 og P4 238 257 267 Genudsendelser P1 og P4 103 626 553 P2 1.752 1.757 1.752 I alt 2.093 2.640 2.572 DRs Public Service-redegørelse 2009 031

men også andre programmer, dækningen af kulturen på DAB, tidligere år har DR også i 2009 som ikke tælles med i nærvær- og det er blandt andet gjort stillet flere aktuelle lydbøger til ende opgørelse, indeholder ved at søsætte et nyt tilbud i rådighed som litterær podcast emner om kultur, f.eks. i 'P1 weekenden, 'DR Kulturweekend', på dr.dk. DR har derimod ikke Morgen'. På P4 havde kulturen som samler kulturprogrammer sendt litteraturoplæsninger på plads i programmet ’Levende og indslag fra DRs flader gen- radio i 2009, da DR og forfat- Lørdag’ og i flere af de øvrige nem hele ugen og stiller dem til terne har afventet en retssag programmer, som ikke indgår i rådighed på DAB. Kanalen er til på området. Afgørelsen faldt denne opgørelse. dem, der gerne vil høre kultur- den 17. december 2009, hvor- radio uden at skulle bruge for efter DR og forfatterne har DAB meget energi på at lede efter forhandlet om en ny aftale. DR har i 2009 også styrket kulturprogrammer. Ligesom DRs Public Service-redegørelse 2009 032 ◊ Mindre idrætsgrene

Krav til afrapportering kajak, bueskydning, cricket, netop deres idrætsgren ud, lige- DR er ifølge public service- triatlon, dressurridning, motor- som sportsfolk på eliteniveau kontrakten forpligtet til at sport og kørestolsrugby. ’Min kan blogge om deres dagligdag redegøre for omfanget af radio- sport’ er blevet sendt på lør- og resultater. og tv-programmer om de mindre dage kl. 19 på DR1. Udover det De mindre idrætsgrene får idrætsgrene i Danmark. nye programtiltag har DR sendt dog den største dækning som seks transmissioner fra VM i del af de faste sportsprogram- Krav til indhold brydning, syv transmissioner fra mer på DR1, P3 og P4 samt på DR skal ifølge kontrakten fore- VM i taekwondo, fem transmis- dr.dk/sport og tekst-tv. På tage en mærkbar øgning af sioner fra DGIs landsstævne tv spiller ’SportNyt’ på DR1 en dækningen på radio og tv af min- samt to transmissioner fra vigtig rolle, og på radio er det dre idrætsgrene i Danmark. Til ridestævner. særligt P3 Sporten, som bidrag- mindre idrætsgrene betragtes ’Min sport’ er også et site på er til dækningen af de mindre alle discipliner, der ikke er enten dr.dk, som understøtter de min- idrætsgrene. Det er også i de fodbold, håndbold eller cykling. dre idrætsgrene i samarbejde faste sportsprogrammer på med idrætsorganisationerne tv og radio, at den løbende I 2009 øgede DR dækningen af under Danmarks Idræts-For- resultatdækning formidles, mindre idrætsgrene mærkbart bund (DIF). Sitet dr.dk/minsport og desuden sender DR i løbet med premieren på ’Min sport’, deler titel med tv-programmet af året flere brede program- et program på tv dedikeret til og byder blandt andet på mer, som har besøg af danske dækning af mindre idrætsgrene. sportsnyheder, blogs og live- sportsudøvere fra såvel mindre DR har sendt 20 udsendelser i chat. Brugerne har taget godt som større sportsgrene. 2009, og programmet har dæk- imod sitet, og det blev i 2009 Den brede dækning af mindre ket mange forskellige mindre nomineret til den internationale idrætsgrene fremgår af opgør- idrætsgrene blandt andet pris Prix Europa 2009 i katego- elsen, som viser, at 55 idræts- ishockey, skisport, motocross, rien Emerging Media. På sitet grene har indgået i indslag på tv volleyball, brydning, gymnastik, har forbund under DIF mulighed og 46 i radioens programmer. taekwondo, sejlsport, kano & for selv at lægge nyheder om

Tabel 22 Mindre idrætsgrene på tv Antal udsendelser Antal timer

Min sport 20 8,3

Tabel 23 Antal idrætsgrene på tv og radio TV Radio

Antal sportsgrene 55 46 DRs Public Service-redegørelse 2009 033 ◊ Børn og unge

Krav til afrapportering TV ’Shanes verden’, men også nye DR er ifølge public service- I 2009 har DR satset på børn egenproduktioner som ’Klima- kontrakten forpligtet til at rede- ved at lancere børnekanalen nørd’, ’Sigurd og Operaen’ og gøre for omfanget af program- DR Ramasjang fra 1. november. ’Vestindiens Hemmelighed’. virksomheden og tjenester ret- Kanalen sender kl. 6.00-20.30 Med ’Cirkus Summarum’, ’DM tet mod børn og unge i radio og på hverdage og en halv time i børnerap’, børnenes eget tv m.v. samt beskrive, hvilke ak- længere fredag og lørdag. melodi grand prix ’MGP’ og DRs tiviteter der har fundet sted med Kanalens flagskib er live-pro- rollespilstræf ’Barda’ skabte henblik på styrkelse af DRs virk- grammet ’Ramasjang Live’, som DR også i 2009 events, der for- somhed i forhold til børn og unge. sendes fra Aalborg Bibliotek måede at samle børnene og give Omfanget af børne- og ung- på alle hverdagseftermiddage dem både indhold på tv og net domsprogrammer i radio og tv kl. 17. Af nye danskproduce- samt noget at tage med ud til skal opgøres som førstegangs- rede programmer finder man hverdagens lege. I ’Cirkus Sum- udsendelser og genudsendelser. ’Historietimen’, hvor skuespil- marum’, som DR præsenterede lerne Jesper Asholt og Nicolaj i samarbejde med Muskelsvind- Krav til indhold Kopernikus besøger danske fonden, optrådte DR-figurer DR skal ifølge public service- slotte og herregårde, hvorfra som f.eks. Bruno, Cirkeline og kontrakten styrke sin virk- de fortæller spøgelseshistorier. Skæg med tal sammen med somhed i forhold til børn og Og i programmet ’Historien om’ DRs Big Band. Forestillingen, unge i kontraktperioden ved at lærer børnene, hvordan f.eks. som kunne ses i København og i udsende programmer og stille computeren og brillen blev op- Århus, havde som underliggende nye tjenester til rådighed på fundet – det hele formidlet, så tema fokus på, at man ikke skal de eksisterende radio- og tv- børnene ikke føler, de er i skole. mobbe. kanaler samt øvrige relevante Derudover er nyindkøbte pro- I 2009 øgede DR udbuddet af medieplatforme. DR skal tilbyde grammer som liveaction-serien programmer til børn væsentligt tv-programmer og informations- ’iCarly’ og animationsserier med på grund af DR Ramasjang. Det tjenester af høj kvalitet til børn dansk tale som f.eks. ’Nik og Jan’ betød, at omfanget af både og unge, og der skal lægges og ’Leon’ at finde på DR Rama- førstegangsudsendelser og vægt på dansksproget indhold. sjang. Kendte DR-program- genudsendelser til børn steg DR skal endvidere øge sin ind- brands som ’Bamses Billedbog’, markant, når Ramasjang tælles sats overfor børn på tv og radio. ’Sørøver Sally’, ’Bruno’ og ’Kære med. Ser man udelukkende på På radio skal DR fastholde det Sebastian’ er også tilgængelige DR1 og DR2, har der været et tidsmæssige omfang i 2004 af på DR Ramasjangs flader. Selv mindre fald på 34 timer i antal- førstegangsudsendte børne- om DR Ramasjang er blevet en let af førstegangsudsendelser, programmer på FM-radio og øge del af DRs portefølje, sendes hvilket primært skyldes, at en det tidsmæssige omfang af bør- der fortsat tv til børn på DR1 række programmer er blevet neprogrammer på DAB. Endelig om morgenen i ’Morgenhår’ og vist første gang på Ramasjang skal DR fastholde det gennem- om eftermiddagen i ’Fjernsyn og herefter på DR1. Hermed snitlige tidsmæssige omfang af for dig’. Her har børnene i 2009 registreres førstegangsvisning- tv- og radioprogrammer til unge kunnet møde DRs landskendte en på DR1 som en genudsend- de seneste fire år og styrke sine børneprogrammer som f.eks. else i DRs registreringssystem, nettilbud til de unge. ’Lille Nørd’, ’Store Nørd’ og selv om den reelt vises første

Tabel 24 DR TVs sendetimer med programmer til børn (3-12 år) 2007 2008 2009 2009 2009 Gennemsnit DR DR TV DR TV DR1+DR2 2003-2006 Ramasjang1 DR K1 DR HD1 DR TV i alt

Førstegangsuds. 446 401 367 338 127 0 1 494 Genudsendelser 877 1.108 1.166 436 671 6 2 1.845 I alt 1.323 1.509 1.533 774 798 6 3 2.339 1 De nye kanaler er opgjort 1/11-31/12-2009 DRs Public Service-redegørelse 2009 034

gang på DR1. Samlet set kan egenproducerede formater som døgnet rundt på DAB eller på der derfor også være tale om f.eks. ’Boogie’ og ’S,P eller K’ og internettet og ikke blot være en stigning på DR1 i 2009, når indkøbt animation som ’Family henvist til spredte reservater genudsendelserne tælles med. Guy’. på de voksnes radiokanaler. Til unge har DR i 2009 budt på Omfanget af tv-sendetimer til Fremkomsten af digitale radio- lanceringen af net-tvkanalen unge er i 2009 steget i forhold kanaler, som er tilknyttet DRs ’Pirat TV’. Her kan man finde klip til 2008, særligt hvis man ser børneuniverser, er årsagen til, fra helt nye serier og klassiske isoleret på DR1, hvor hoved- at DRs sendetimer rettet mod klip fra DRs ungdoms-tv gen- parten af indholdet til unge 3-12-årige børn samlet set er nem tiden. Blandt de nye serier sendes. For så vidt angår kravet mangedoblet siden 2004. finder man ’Perlevenner’, hvor i public service-kontrakten om, I 2009 havde DR to digitale de to arabere Biilo og T går på at antallet af sendetimer til radiotilbud til børnene, og for de opdagelse i dansk kultur. Og i unge skal have samme omfang mindre børn drejer det sig om ’Søstrene bidsk’ går reporterne som i perioden 2003-2006 kan DR Oline, som udover at være en Jacinta og Elisabeth i kødet på det oplyses, at DR i den periode radiokanal på internettet og på fyres hykleri omkring kønsrol- i gennemsnitligt sendte 528 DAB også er et kendt børneuni- ler. Af arkivmateriale finder timer årligt til unge. I 2009 lå vers på dr.dk. Her kan børnene man blandt andet klassikere DR et pænt stykke over dette både høre højtlæste historier, som ’Drengene fra Angora’, gennemsnit. møde de kendte DR-figurer og ’Mandrilaftalen’ og ’Banjos høre musik for de mindste børn. Likørstue’. I 2009 har der været Radio For de lidt større børn er der sendt tv målrettet til unge på DRs strategi har i de seneste DR Boogieradio, som hovedsage- DR1 kl. 15.10-17.00 på hver- år været at stille samlede ligt spiller musik. Med børne- dage og i weekenden to timer radiouniverser til rådighed kanaler på DAB kan børnene over middag. DR1 har budt på for børnene, som de kan finde høre radio, når det passer ind i

Tabel 25 DR TVs sendetimer med programmer til unge 2007 2008 2009 2009 2009 Gennemsnit DR DR TV DR TV DR1+DR2 2003-2006 Ramasjang1 DR K1 DR TV i alt

Førstegangsudsendelser 149 220 267 - 1 0 268 Genudsendelser 370 303 315 - 1 5 321 I alt 519 523 583 5282 1 5 589 1 De nye kanaler er opgjort 1/11-31/12-2009 2 Det er ikke muligt at opgøre fordelingen mellem førstegangstimer og genudsendelser i perioden 2003-2006.

Tabel 26 DR Radios sendetimer med programmer til børn (3-12 år) 2007 2008 2009 2004

Førstegangsudsendelser FM 344 345 352 343 Genudsendelser FM 23 29 27 27 I alt FM 367 374 379 370 Digital 17.520 17.564 17.520 2.270 I alt FM og digital 17.887 17.938 17.899 2.640

Tabel 27 DR Radios sendetimer med programmer til unge (13-20 år) 2007 2008 2009 2003-2006

Førstegangsudsendelser 35.524 35.510 35.352 - Genudsendelser 223 98 81 - I alt 35.747 35.608 35.433 30.6991 1 Det er ikke muligt at opgøre fordelingen mellem førstegangstimer og genudsendelser i perioden 2003-2006. DRs Public Service-redegørelse 2009 035

familiernes rytme. dr.dk, nemlig øen Ramasjang. På lillesøsteren Karla, spille små DR skal fortsat også have ra- Ramasjang-øen kan man blandt spil, som hang sammen med dio for børn på FM og er i kon- andet se eller gense tv-pro- Børnenes U-Landskalender, og trakten forpligtet til at sende grammer som ’Ramasjang Live’, udforske ’Pagtens' mystiske 343 timers førstegangsudsend- ’Barda’, ’Gepetto News’ og ’Min univers yderligere. elser, hvilket svarer til niveauet Funky Familie’ samt spille spil, Den store nyskabelse på i 2004. DR opfyldte dette krav hente lydbøger og meget andet. unge-området er Pirat TV. Det i 2009 ved at sende 352 timer Til de mindste er det mest po- er et videounivers, hvor genrer på FM og 17.520 timers digital pulære tilbud stadig 'Olines Ø', som dokumentar, satire, musik børneradio. hvor børnene kan lege med de og debat blandes og klippes Udover de kendte ungdoms- kendte tv-figurer. Her er både sammen til små korte episoder formater på P3, såsom Public 'Kaj og Andrea' og 'Bamse og – mange af dem morsomme og Søndag og Det Elektriske Kylling', men også de nye figurer de fleste tankevækkende. Det Barometer, sender DR også som 'Lille Nørd', 'Skæg med tal' er her historierne om Perleve- digital radio henvendt direkte til og 'Shanes verden'. På Olines nner – to unge indvandreres kig de unge. P5000 sender radio til Ø kan de mindste også se en på danske vaner findes, men de de unge hver dag hele døgnet række af DRs børneudsendel- unge kan f.eks. også se klip fra rundt, ligesom genre-musik- ser, når de vil, og når det passer arkivet, de nyeste musikvideoer kanalerne DR Modern Rock, DR ind i familiens program. Dette og minidokumentarer. Pirat TV R’n’B og DR Hiphop spiller musik tilbud bruges af mange og taler fungerer som en eksperimental skræddersyet til de unge. DR også til mindre børns glæde ved sandkasse på de unges præmis- har haft et mindre fald i antal- at gense det samme program ser, og det er let at linke eller let af sendetimer for de unge igen og igen. pege på indholdet fra f.eks. sin i 2009, men overholder Public I julen fik børnene et gensyn Facebook-profil og dermed dele Service-kontrakten ved at med julekalenderspillet ’Bamses det med sine venner. sende mere end gennemsnittet Julerejse’, hvor de mindste hver Af andre tilbud til unge på for 2003-2006. dag kunne åbne for et nyt lille nettet kan nævnes Den virtuelle spil. Men årets store satsning hundepark, Det virtuelle fælles- dr.dk var hjemmesiden for tv-jule- skab og debatrummet Skum Med åbningen af børnekanalen kalenderen ’Pagten’. Her kunne samt Boogies hjemmeside med DR Ramasjang på tv fik børnene børnene udvide tv-oplevelsen adgang til den nyeste musik. adgang til et helt nyt univers på ved at se videohistorier fra DRs Public Service-redegørelse 2009 036 ◊ Beskyttelse af mindreårige

Krav til afrapportering heder – er der etableret særlige tv-program. Programlægningen Efter anmodning fra Radio og småbørnszoner. Lille Ramasjang, tager desuden hensyn til børns tv-nævnet redegør DR i det som småbørnszonen betegnes, skiftende vaner, som eksempel- følgende for DRs indsats for sendes fra kl. 8.30 til 9.30 samt vis senere sovetidspunkter i beskyttelse af mindreårige. kl. 18.00 til 18.30 på hverdage og forbindelse med skoleferier, fra kl. 6.00 til 7.00 i weekenderne ligesom der er blevet skærpet Krav til indhold for at tage særligt hensyn til de fokus på, hvilke programmer DR skal ifølge public service- mindste seere. der egner sig til genudsendelse i kontrakten påse, at der ikke DR er desuden meget op- eftermiddagsfladen. sendes programmer, som i mærksom på programlægning- alvorlig grad kan skade mindre- en direkte op til de børnesikre Brug af varslinger åriges fysiske, psykiske eller mo- zoner. I 2009 blev ungdomspro- DR udsender ikke programmer, ralske udvikling, herunder navnlig grammer om eftermiddagen på der i alvorlig grad kan skade programmer, som indeholder DR1 flyttet til Pirat TV på dr.dk, mindreåriges fysiske, psykiske pornografi eller umotiveret da ungdomsprogrammer både eller moralske udvikling, og DR vold. Andre programmer, som har et sprog og nogle satire- viser kun voldelige scener i kan skade mindreåriges fysiske, koder, som børn kan have svært fakta-, aktualitets- og nyheds- psykiske eller moralske udvikling, ved at tyde, og da flere og flere programmer, hvis de tjener et må ikke sendes, medmindre det unge finder deres tilbud på in- redaktionelt formål. I de tids- ved valget af sendetidspunkt el- ternettet. Tidligere er ’Fjernsyn rum, hvor børn kan forventes at ler ved tekniske foranstaltninger for dig’ blevet flyttet til kl. 17.30 se programmer sammen med sikres, at mindreårige i udsend- for at undgå direkte sammen- deres forældre, og hvor DR kan elsesområdet normalt ikke ser stød med TV Avisen kl. 18.30, og vise programmer, der indehold- eller hører udsendelserne. Når det har medført et markant er voldsomme scener, vælger programmerne sendes i ukodet fald i klager over børne-uegnede DR at guide forældrene med en form, skal der forud for dem gi- og voldsomme billeder i nyheds- speak forud for udsendelsen. I ves en akustisk advarsel, eller de udsendelser. relation til DRs egne dramapro- skal under hele deres varighed Det er som udgangspunkt duktioner vurderer DR også, om være markeret med et visuelt DRs redaktører, der gennem- det er relevant at advare for symbol. ser alle DRs egenproducerede det enkelte afsnit, og hvilken programmer og anbefaler en grad af advarsel, der skal følge passende sendetid. I denne vur- programmet og programtekst- dering indgår altid et hensyn til en. DR anvender et system med Hensynet til børnene i beskyttelse af børn, og hvis den fire standard-advarsler: programlægningen enkelte redaktør er i tvivl, drøf- Uegnet for børn DR1 opererer med særlige tes de konkrete programmers Bør ikke ses af børn alene ”børnezoner”, som på hverdage sendetidspunkt på et fælles Indeholder enkelte scener, ligger kl. 6.00-8.30 (Morgen- redaktionsmøde. Når det angår som børn ikke bør se hår) og kl. 16.30-18.00, og i placeringen af indkøbt materia- Afsnittet indeholder scener, weekenderne kl. 7.00-11.00 og le, er det typisk DRs professio- der kan virke anstødelige kl. 17.30-18.00. I disse tidsrum nelle indkøbere, som foretager er det børneredaktører med den faglige vurdering af sende- Når DR sender familieserier indgående kendskab til børn, tidspunktet. DRs indkøbere som f.eks. ’Krøniken’ anvendes som tilrettelægger sendeflad- bemærker, at de ofte foretager typisk meget få advarsler. I en og sikrer, at DR1 friholdes en mere konservativ mærkning andre tilfælde, hvor DR sender for programmer og spots, der til beskyttelse af børn end f.eks. dramaserier, der har en gen- er uegnede for børn. På DR DVD-mærkningen. Det gør de ud nemgående hård tone og stil, Ramasjang – som er en 100 pct. fra den betragtning, at et køb som f.eks. ’Forbrydelsen II’, børnesikker kanal uden spots af DVD er et mere aktivt tilvalg varsles med ”Uegnet for børn” for voksenprogrammer og ny- end f.eks. at zappe forbi et før visning af alle programmer. DRs Public Service-redegørelse 2009 037

Og i helt andre typer af drama- har anvendt denne varsling anstødelige": Denne varsling serier, som f.eks. ’Livvagterne’, i forbindelse med en genud- har DR benyttet i to afsnit hvor antallet af voldsomme sendelse af 'Forbrydelsen' af 'Livvagterne'. scener, tone og stil varierer fra afsnit 20, ti afsnit af 'For- afsnit til afsnit, er typisk alle brydelsen II', tre afsnit af Herudover er alle 24 afsnit af fire former for varsler i brug. 'Livvagterne’ og to genud- 'Pagten' blev bragt med be- Advarslerne tilføjes program- sendelser af 'Rejseholdet'. mærkningen "Egnet fra 8 år". teksterne for at give forældre- 2 x "Afsnittet indeholder DR kan i denne sammenhæng ne det bedst mulige grundlag enkelte scener, som børn også konstatere, at DRs lytter- for at vurdere, hvornår deres ikke bør se": I forbindelse og seerredaktør har registre- børn kan se med. med to genudsendelser af ret meget få seerreaktioner i I løbet af 2009 har DR fore- 'Rejseholdet' har DR brugt forhold til f.eks. ’Forbrydelsen II’, taget følgende varslinger på denne varsling. som blev sendt i efteråret 2009. fiktion: 2 x "Afsnittet indeholder 16 x "Uegnet for børn": DR enkelte scener, der kan virke DRs Public Service-redegørelse 2009 038 ◊ Undervisnings- programmer og -tjenester

Krav til afrapportering med klimatopmødet COP15 blandt andet handlede om god DR er ifølge public service- i København. Programserien ledelse. På DR1 satte program- kontrakten forpligtet til at rede- ’Klimaspillet – og verdens fat- serien ’Til tasterne’ fokus på gøre for omfanget af indsatsen tige’ har behandlet forholdene internettets muligheder og gav på undervisningsområdet for de fattigste i Bangladesh, gode råd om netbank, handel Bolivia, Kenya og Vietnam og på nettet, Facebook og meget Krav til indhold viser, hvordan klimaændring- mere, og serien henvendte sig DR skal sende undervisnings- erne påvirker deres liv. I ’Vores især til de mange danskere, som programmer og -tjenester. Der Verdensarv’ granskes historien bruger internettet meget lidt skal lægges særlig vægt på at bag bevaringsværdige danske og ikke har tilegnet sig de store motivere til videreuddannelse bygningsværker som Kronborg IT-færdigheder. som supplement til folkesko- og Roskilde Domkirke samt den Antallet af undervisnings- len og folkeoplysningen og på grønlandske gletsjer ved Ilulis- sendetimer på tv er i 2009 at fokusere på tidens aktuelle sat. ’Turen til Mars’ dykker ned reduceret med 4 timer i forhold folkeoplysningstemaer. DR skal i historien om, hvordan USA og til 2008, og det er betydeligt særligt være opmærksom på Rusland længe har forberedt færre timer end planlagt. Det at anvende alle teknologiske menneskets første rejse til skyldes, at DR2s nye eftermid- platforme, herunder internettet, Mars. Den længere serie ’På de dagssatsning 'Danskernes Aka- ved undervisningsprogrammer syv have’ beskæftiger sig med demi' blev udskudt fra efter- og -tjenester. Danmarks rolle som søfarts- året 2009 og først er startet nation og med, hvordan denne 11. januar 2010. 'Danskernes rolle rent historisk blev skabt, Akademi' er et samarbejde mel- og hvilken betydning søfarten lem DR2 og de danske univer- TV har for det danske velfærds- siteter, og den store forelæs- I 2009 har DR lanceret under- samfund. Som del af kampagnen ningsserie sigter på at formidle visningskampagner, der blandt ’Godt arbejde’ sendte DR en den nyeste forskning inden for andet har beskæftiget sig med programserie med fokus på en bred vif-te af videnskabe- klimaændringer i forbindelse trivsel på arbejdspladsen, som lige retninger. Naturvidenskab,

Tabel 28 DR TVs sendetimer med undervisning

2007 2008 DR 1 DR 2 DR TV DR1 DR2 DR TV

Førstegangsudsendelser 1 63 64 0 45 45 Genudsendelser 160 152 313 167 123 290

2009 DR1 DR2 DR1+DR2 DR Ramasj.1 DR TV i alt

Førstegangsudsendelser 4 36 40 1 41 Genudsendelser 152 132 284 1 285 1 De nye kanaler er opgjort 1/11-31/12-2009 DRs Public Service-redegørelse 2009 039

Filosofi, Sundhed og Sygdom, sangdag, og tusindvis af børn i sammenhæng rettet mod 5.-7. Kultur, Sprog, Arkitektur, Kom- vuggestuer og børnehaver var klasse. Derudover er det så munikation, Økonomi, Ledelse, involveret. ’Verdenskoret’, hvor forskellige emner som eksem- Samfund, Tro og Historie er alle 160 børn fra 40 forskellige lande pelvis børns hverdag i Afrika og områder, som tema- forelæs- sang sammen som afslutning danske partier, der er blevet ninger vil tage op til behandling. på Børnenes Klimatopmøde i publiceret på sitet. På dr.dk/ Antallet af sendetimer med december. ’Grundtvig i pagt gymnasium spænder emnerne undervisning forventes i kraft med tiden’, en konkurrence for også vidt, og her er der blandt af 'Danskernes Akademi' at blive efterskoler og højskoler, og en- andet blevet publiceret temaer øget markant i 2010. delig er der fra ’Syngelyst Sang- om international økonomi, om puljen’ på 250.000 kr. uddelt kost og motions betydning for Dr.dk/undervisning støttemidler til sanginitiativer hjernen og om danske verdens- På sitet dr.dk/undervisning er i forlængelse af ’Syngelyst’- arvssteder. der i 2009 blevet sat fokus på projektet. Helt centralt for både dr.dk/ en række aktuelle emner. Der er Udover disse konkrete tiltag skole og dr.dk/gymnasium er ikke tale om undervisningsmate- er der i 2009 på dr.dk/undervis- fortsat de eksterne samar- riale i traditionel forstand, men ning også produceret forskellige bejder. DR har blandt andet i højere grad om indhold, der via sites med en bred og informativ samarbejde med Folkekirkens oplysning og information skal vinkel. F.eks. sitet med titlen skoletjeneste omkring et tema engagere og motivere brugerne ’Langt ude’, der handler om livet om Grundtvig, og der er sam- til selv at handle. i de nordiske randområder. arbejdet med eksperter inden Et af temaerne fra 2009 er Andre eksempler er ’På de for kost og motion, hvor blandt ’Godt arbejde’, der sætter fokus syv have’ (dr.dk/syvhave), der andet Chris McDonald har bi- på psykisk arbejdsmiljø og trivsel fortæller om dansk skibsfarts draget. Et af de store samar- i det offentlige. Målet med både historie, og dr.dk/klimaspillet, bejdsprojekter i 2009 med såvel tv-programmerne og websitet hvor mennesker i Bangladesh, eksterne producenter som har været at inspirere til at Bolivia, Kenya og Vietnam for- faglærere har været ’Nyheder sætte trivsel på dagsordenen tæller om, hvordan de tilpasser fra en varm fremtid’, der er et ude på arbejdspladserne og i sig klimaforandringer. online klimaundervisningspro- særlig grad at motivere ledere Disse sites er i høj grad jekt for elever i gymnasierne. og mellemledere til at prioritere programstøttende, fordi man Sitet består af et journalistisk trivsel højt i en hektisk hverdag. på nettet har kunnet finde værksted og en klimafaglig del. Et andet tema er ’Til taster- uddybende informationer om Det journalistiske værksted er ne’, der på samme måde har emnet, ekstra klip, links etc. og den del af sitet, hvor eleverne været en kombination af en dermed efter eget ønske har kan producere journalistiske programrække i tv og et web- kunnet dykke yderligere ned i et videnskabsartikler om aktuelle site. ’Til tasterne’ henvender sig bestemt tema. og fremtidige klimaproblematik- til de ca. 40 pct. af danskerne, ker og efterfølgende få deres der betegnes som IT-svage. DRs tilbud til grundskoler og artikler publiceret på sitet. Den Målet har været at få dem til at gymnasiale uddannelser klimafaglige del af hjemmesiden bruge internettet mere aktivt DRs digitale tilbud til grund- kan bruges til at arbejde med og målrettet for på den måde skolen og de gymnasiale uddan- klimafaglige problemstillinger at gøre deres hverdag nemmere nelser – dr.dk/skole og dr.dk/ inden for fagområderne geo- og forhåbentlig også sjovere. På gymnasium – drives fortsat som grafi, samfundsfag og biologi. sitet findes f.eks. visuelle guides abonnementsbaserede ydelser. Arbejdet med ’Nyheder fra en til at bruge netbank, bestille tid I 2009 er antallet af abonnenter varm fremtid’ har også ført til hos lægen og booke en flyrejse. på dr.dk/skole nærmest status et samarbejdsprojekt – nem- DR var også med i projektet quo med 892, mens dr.dk/gym- lig ’Varme Nyheder’. Her gik ’Syngelyst’, der i et 3-årigt for- nasium har oplevet en fremgang Københavns Kommune, UNICEF, løb sætter sang i alle afskygning- fra 77 abonnenter i 2008 til 94 Ørestad Gymnasium og DR sam- er på dagsordenen blandt børn i 2009. men om at skabe rammerne for, og unge. Projektet er støttet Begge sites har i løbet af at elever fra gymnasiet dagligt af Undervisningsministeriet, 2009 udviklet nye tilbud til bru- kunne skrive artikler om og fra Indenrigsministeriet, Social- gerne. Et af de nye temaer på Børnenes Klimatopmøde, der gik ministeriet og Kulturministeriet. dr.dk/skole har været ’På spor- forud for COP15. Det blev ikke ’Syngelyst’ har i 2009 afviklet et af Grundtvig’, der tager af- kun til artikler, men også flere følgende aktiviteter: ’Små sæt i DRs julekalender ’Pagten’ web-tv-indslag, som dagligt blev Synger Sammen’-kampagnen, og sætter emner som venskab, publiceret på dr.dk. hvor den 17. september 2009 sang, fællesskab og nordisk blev udråbt som de små børns mytologi ind i en undervisnings- DRs Public Service-redegørelse 2009 040 ◊ Betjening af handicappede

Krav til afrapportering Krav til indhold: public service-tilbuddene. DR er ifølge public service- DR skal ifølge public service-kon- Public service-kontrakten kontrakten forpligtet til at rede- trakten i kontraktperioden med indeholder herudover en række gøre for omfanget af DRs brug brug af talegenkendelsestekno- konkrete krav til DRs indsats af tekstning, tegnsprogstolkning logi, tekstning, synstolkning tegn- inden for de enkelte områder, eller andre teknologiske metoder sprogstolkning samt evt. andre som for overskuelighedens skyld til at styrke handicappedes ad- nye teknologier styrke indsatsen refereres under de enkelte indgang til tv-programmerne. for de handicappedes adgang til holdsområder nedenfor. DRs Public Service-redegørelse 2009 041

Forsøg med slag ikke er foretaget en formel gen end de planlagte med den justering af public service- nuværende løsning. Rent teknisk synstolkning for kontrakten. har DR valgt at anvende en løs- synshandicappede Da DR foreslog de pågæld- ning, hvor der sideløbende med ende mål, var det DRs hensigt det almindelige lydspor ud- at fortsætte med at synstolke sendes et separat lydspor, hvor drama, men desuden også ud- den almindelige lydside er mixet Krav til indhold vide forsøget med at synstolke sammen med synstolkningen. Det fremgår af kontrakten, at andre genrer som f.eks. doku- Det er en teknisk set stabil der i kontraktperioden skal gen- mentar. Erfaringen fra forsøget løsning, der også har den fordel, nemføres forsøg med syns- med at synstolke dokumentar- at den ikke stiller særlige krav til tolkning. Pr. 1. januar 2009 skal programmer viste imidlertid, at brugernes digitale modtagere. DR på baggrund af de på dette tempoet ofte er for højt til, at Synstolkningen optager imid- tidspunkt foretagne forsøg synstolkningen kan lykkes i en lertid under udsendelse et helt fremkomme med forslag til et tilfredsstillende kvalitet. Det er ekstra stereolydspor, som DR måltal for synstolkning af DRs baggrunden for, at DR nåede 21 etablerer ved at sænke video- udsendelser ved udgangen af timer i 2009 og ikke de påtænk- kvaliteten på de øvrige kanaler kontraktperioden. te 24 timer. Derimod forventer i MUX 1, hvilket kan medføre DR i 2010 at synstolke 32 timers synlige kvalitetsforringelser på drama, hvilket er et stykke over kanalerne. DR arbejder derfor de foreslåede 27 timer. med at finde andre tekniske DR har siden 2008 som forsøg De tekniske erfaringer fra løsninger, f.eks. at sende syns- synstolket en række af DRs forsøgene med synstolkning tolkens speak som et separat dramaserier, senest ’Forbrydel- er overvejende positive. Det er lydspor, der mixes sammen sen II’ i efteråret 2009. lykkedes at udsende dramaseri- med programmet i brugerens I henhold til kontrakten kom erne med synstolkning i en god digitale modtager. Det er den DR i december 2008 med et teknisk kvalitet, og kvaliteten af løsning, som blandt andet BBC forslag til måltal for synstolk- det indtalte lydspor er blevet anvender i dag. Den forudsæt- ning i 2009 og 2010. DR foreslog bedre og bedre, efterhånden ter imidlertid, at den enkelte Kulturministeriet, at DR som led som synstolkerne har fået mere bruger har en digitalboks eller i forsøget med synstolkning ville erfaring med opgaven. Det er et tv, der kan mixe synstolkning- synstolke 24 timer i 2009 og 27 imidlertid af kapacitetsmæs- en sammen med programmet. timer i 2010. Det bemærkes, at sige grunde ikke realistisk med der på baggrund af dette for- større stigninger i synstolknin-

Tabel 29 Sendetimer med synstolkning for synshandicappede 2009 TV i timer

Krøniken 10 Forbrydelsen II 10 De vilde svaner 1 I alt 21 DRs Public Service-redegørelse 2009 042

Tekstning for hørehæmmede, men erfaringen 2009. Til grund for forslaget lå viser, at også mange andre har blandt andet, at DRs live-tekst- hørehæmmede glæde af at have undertekster ningssystem i dag er rettet mod at støtte sig til. nyhedstekstning og ikke funge- DR har i de senere år tekstet rer godt ved tekstning af andre Krav til indhold langt de fleste programmer på typer live-udsendelser. DR ori- Mindst en nyhedsudsendelse om DR1 og DR2, som ikke sendes enterede derfor ministeriet om, aftenen på hverdage skal være live eller næsten live. Det om- at stigningen i 2009 ville ske ved, fuldt ud tekstet. Ved folketings- fatter fra 2009 også program- at DR påbegyndte tekstning af valg skal alle parti-præsenta- mer til de lidt større børn samt børne- og ungdomsprogrammer tionsprogrammer, partileder- ’Disney Sjov’ på DR1, som ellers i 2009, mens live-tekstningen af runder og selve valgaftenen ikke tidligere er blevet tekstet. nyheds- og aktualitetsprogram- være fuldt tekstede (inklu- Med en stigning fra 3.213 mer udvides i 2010. sive live-udsendelser). Disse tekstede timer i 2008 til 3.462 Årsagen til, at stigningen i programmer skal endvidere tekstede timer i 2009 opfylder tekstede timer er mindre end tegnsprogstolkes. DR skal DR public service-forpligtel- forudsat er et fald i tekstede endvidere tilbyde flere program- serne i forhold til kravet om timer på DR2, hvor en række mer, der serviceres med brug af stigning i antallet af tekstede tidligere tekstede programmer talegenkendelsesteknologi. Det timer og herunder også antallet er udgået i 2009. Det drejer sig samlede antal tekstede timer af førstegangssendte timer. f.eks. om ’Den 11. time’, ’Viden skal således stige i kontrakt- Dette skyldes primært, at DR om’ og DR2 Tema. Desuden blev perioden, herunder antallet af har udvidet tekstningen af DR2s Danskernes Akademi ikke førstegangsudsendte tekstede børne- og ungdomsprogram- som planlagt påbegyndt i 2009. timer. mer, og dermed har der været Det er på den baggrund DRs Pr. 1. januar 2009 skal DR på en stigning i tekstning på DR1. vurdering, at udvidelsen af baggrund af sine erfaringer med I henhold til kontakten kom tekstningen er på rette spor, brug af talegenkendelsestekno- DR i december 2008 med et men at antallet af tekstede logi fremkomme med forslag til forslag til Kulturministeriet om timer på grund af den høje et måltal for stigningen af det stigningen af det samlede antal tekstningsandel er yderst føl- samlede antal tekstede timer tekstede timer ved udgangen af somt over for ændringer i pro- ved udgangen af kontraktperiod- kontraktperioden. DR foreslog gramplanlægningen, der f.eks. en. Inden 2012 skal alle udsendelsen udvidelse af tekstningen medfører færre sendetimer er være tekstede. med 350 timer i 2009 og med eller flere fremmedsprogede Endelig skal DR tilstræbe, at yderligere 440 timer i 2010. Det programmer. transmissioner af begivenheder bemærkes, at der på baggrund DR kan i relation til de øvrige af stor samfundsmæssig inte- af dette forslag ikke er foretag- forpligtelser på tekstnings- resse så vidt mulig tekstes. et en formel justering af public området oplyse, at DR i 2009 service-kontrakten. dagligt tekstede nyhedsud- Med stigningen fra 3.213 sendelsen kl. 18.30, herunder tekstede timer i 2008 til 3.462 også live-indslagene. Der har Tekstning spiller en vigtig rolle tekstede timer i 2009, hvilket ikke været Folketingsvalg i i forhold til at gøre tv mere til- vil sige en stigning på 249 2009, men DR live-tekstede alle gængeligt for danskerne. Tekst- timer, når DR dermed ikke det relevante programmer omkring ningen er primært beregnet på foreslåede mål for stigning i Europaparlament-valget den 7.

Tabel 30 Tekstning for hørehæmmede 2007 2008 2009

DR1 2.080 1.902 2.293 DR2 1.373 1.312 1.169 I alt 3.453 3.213 3.462

DR Ramasjang1 56 DR K1 84 DR HD1 63 DR TV i alt 3.453 3.213 3.664

Førstegangstimer DR1+DR2 1.151 1.098 1.120 Nye kanaler1 13 I alt 1.151 1.098 1.133 1 De nye kanaler er opgjort 1/11-31/12-2009 DRs Public Service-redegørelse 2009 043

juni 2009, ligesom DR også live- på op til syv sekunder i forhold for at forbedre kvaliteten af tekstede valgaftenen i forbin- til billedsiden, hvilket gør sam- live-tekstningen, således at delse med kommunalvalget den menhængen rodet for hørende DR ved udgangen af 2011 kan 17. november 2009. og for døve/hørehæmmede, der live-tekste andet end nyheds- For så vidt angår kravet om, mundaflæser. udsendelser i en tilfredsstil- at alle udsendelser inden 2012 I relation til kravet om, at alle lende kvalitet. Problemerne skal tekstes (via tekt-tv) finder udsendelser inden 2012 skal med live-tekstning ved hjælp DR, at dette er et krav, som tekstes skal DR samtidig be- af talegenkendelse er imid- aktualiserer DRs udfordrin- mærke, at der efter DRs opfat- lertid ikke særegne for DRs ger i forhold til at live-tekste telse er typer af programmer, live-tekstningssystem, men er i et omfang og en kvalitet, der som ikke er egnet til tekstning. generelle for den talegenken- tilnærmelsesvis matcher den Det gælder f.eks. visse sport- delsesteknologi, der eksisterer ordinære, forberedte tekstning. stransmissioner og musikpro- på markedet i dag. DR arbejder Kvaliteten af live-tekstningen er grammer, hvor der enten ikke derfor langsigtet for både at især udfordret af, at softwaren tales, eller hvor tekstning vil forbedre kvaliteten af selve til talegenkendelse endnu ikke er virke meningsforstyrrende – live-teksterne og for at give så god, at alle ord og navne kan også for hørehæmmede. brugerne mulighed for at ”oversættes” til tekst. Desuden DR har i 2009 indledt arbejdet synkronisere billedside og live- er der en forsinkelse på teksten med at analysere mulighederne tekster. DRs Public Service-redegørelse 2009 044

Tegnsprogs- DR forøgede i 2009 antallet i marts 2009, at DR i forbindelse af tegnsprogstolkede timer på med lukningen af det analoge tolkning for døve digitalt tv markant. Det skyldes, signal samtidig indstillede Nyhed- at DR fra december 2008 fire er på tegnsprog på DR1. Kultur- dage om ugen tegnsprogstolker ministeren og partierne bag Krav til indhold en genudsendt udgave af TVA- Medieaftalen for 2007-2010 tog DR skal på tv primært fortsat magasinprogrammet fra DR1 anbefalingen til efterretning. styrke sin tegnsprogsindsats aftenen før. Det betyder, at på det digitale sendenet. DR døve seere også kan få glæde Fremtidsperspektiver skal for den digitale udsendelse af ’Horisont’, ’Kontant’, ’Penge’ Mulighederne for at gøre af DR1 og DR2 tilbyde tegns- og ’Jersild Live’, som sendes 40 tv tilgængeligt for syns- og progstolkning af mindst to af uger om året. Desuden tegn- hørehandicappede udvikler sig de ordinære nyhedsudsendelser sprogstolkes Deadline kl. 17 og løbende, ikke mindst på grund på DR1 og/eller DR 2 i tidsrum- TV Avisen kl. 18.30 live. Endelig af den generelle teknologiske met kl. 17-24. DR skal øge sin tegnsprogstolkede DR også udvikling inden for blandt andet tegnsprogstolkning i løbet af programmerne omkring EU- internet, talegenkendelse og kontraktperioden i forhold til valget den 7. juni 2009 og valgaf- syntetisk tale. DR er løbende i niveauet i 2006. tenen i forbindelse med kommu- kontakt med organisationerne Det forudsættes, at nyheds- nalvalget den 17. november 2009. på handicapområdet for sam- udsendelser på tegnsprog på DR undersøgte i december men at kvalificere de nuvær- det analoge sendenet i 2007 2008 brugen blandt døve af ende tjenester og ikke mindst opretholdes på samme niveau Nyheder på tegnsprog. Under- for at identificere de fremtidige som i 2006. I løbet af 2007 skal søgelsen blev foretaget af et muligheder for at gøre mere tv det undersøges, hvor mange eksternt analyseinstitut og var tilgængeligt for syns- og høre- brugere, der benytter sig af en del af en større tolkeunder- handicappede. disse nyhedsudsendelser. Når søgelse for Danske Døves Samtidig er DR drivkraft i det resultatet af denne undersøg- Landsforbund. Undersøgelsen tværeuropæiske EU-projektet else foreligger skal der tages blev forsinket, fordi det på DTV4ALL, der undersøger, hvor- stilling til om, herunder eventuelt grund af regler om behandling dan europæiske broadcastere i hvilket omfang, denne virksom- af persondata viste sig vanske- bedst gør nytte af mulighe- hed skal videreføres i den reste- ligt at få adgang til oplysninger derne ved den nye teknologi. rende del af kontraktperioden. om brugerne af nyhedsudsend- Projekt-ets fokus ligger på Endelig skal DR tilstræbe, at elserne. brugernes behov og på, hvordan transmissioner af begivenhe- Undersøgelsen viste, at langt man kan lave teknisk og øko- der af stor samfundsmæssig de fleste af de brugere, der nomisk bæredygtige modeller interesse så vidt mulig tegns- hyppigt så Nyheder på tegn- til at imødekomme dem. Det er progstolkes. sprog på det analoge sende- desuden et vigtigt fokusområde net, samtidig havde adgang at inddrage producenterne af til Tegnsprogskanalen på det de nye tv-modtagere og andet digitale sendenet, hvor DR og udstyr for at skabe fælles tek- DRs tegnsprogstolkede udsen- TV 2 sender tegnsprogstolkede nologiske standarder på tværs delser er målrettet til gruppen nyheder mellem kl. 17 og 19.30. af Europa. af døve tegnsprogsbrugere. På den baggrund anbefalede DR

Tabel 31 Tegnsprogstolkning for døve Timer 2007 2008 2009

Tegnsprogsprogrammer på analog TV 114 110 114 Tegnsprogsprogrammer på digital TV 272 282 338 DRs Public Service-redegørelse 2009 045 ◊ Den regionale radioprogramvirksomhed

Krav til afrapportering gennem 11 regionale redaktion- ’Danmarksmester’, ’Levende DR er ifølge public service- er, som sender fra de i alt ni Lørdag’, ’Hit på Hit’ og ’Café kontrakten forpligtet til at rede- DR-distrikter – fra P4 Bornholm Hack’, der alle produceres uden gøre for omfanget af den regio- i Rønne til P4 Nordjylland i Aal- for hovedstaden. nale radioprogramvirksomhed. borg. De regionale redaktioner Det er dog ikke kun på P4, at følger danskerne og deres hver- lytterne får glæde af program- Krav til indhold dag hele døgnet og producerer mer produceret uden for DR DR skal ifølge public service-kon- lokale og regionale nyhedsind- Byen. Også P1, P2 og P3 har trakten på nærmere program- slag, først og fremmest til de programmer, der er produceret satte tidspunkter drive regional regionale morgen- og eftermid- rundt om i landet. På P1 kan som radioprogramvirksomhed. dagsprogrammer. Distrikterne eksempler nævnes ’Apropos’, producerer også mange af de ’Krause på tværs’, ’Coaching på fælles P4-programmer, som kan P1’, som nu hedder ’Netværket’, høres i hele landet, og er med og ’Den sociale udfordring’, og P4 produceres rundt om i landet til at sikre, at også de nationale ligeledes bliver P2s morgenan- og er en del af DRs strategi om P4-programmer ofte har et dagter og ’Kulturguiden’ produ- at afspejle hele landet i sin geo- regionalt tilsnit. Eksempler på ceret regionalt. På P3 er blandt grafiske og kulturelle mangfol- disse programmer er blandt andet natradioen produceret dighed. P4 dækker hele Danmark andet ’Formiddag på 4’eren’, uden for DR Byen.

P4s regionale programmer

Regionale nyheder P4 sender regionale nyheder på hverdage kl. 5.30-12.30 og igen kl. 15.30-17.30. I weekenden sendes regionale nyheder kl. 7.30-12.30.

Regional morgen og formiddag P4 sender regionale programmer på hverdage kl. 06.07-10.00, kun afbrudt af de landsdækkende Radioaviser. I weekenden sender P4s distrikter regionale programmer kl. 07.03-10.00.

Regional eftermiddag Mandag til torsdag sender P4 en regional eftermiddagsflade kl. 15.03-18.00, kun afbrudt af landsdækkende Radioaviser og Sport. Fredage sendes i samme tidsrum landsprogrammer, afbrudt af regionale nyhedsudsendelser på halve timer.

Tabel 32 Distrikternes bidrag til DRs landsdækkende udsendelser (FM) Timer 2007 2008 2009

Distrikterne til P1, P2 og P3 2.531 2.255 2.232 Distrikterne til P4 Fælles 3.652 3.898 3.785 I alt 6.183 6.153 6.017 DRs Public Service-redegørelse 2009 046 ◊ DRs online- virksomhed

Krav til afrapportering vis kommunalvalget og FN's på programmerne, læse om DR er ifølge public service- klimakonference, COP15. I værterne og de medvirkende, og kontrakten forpligtet til at kommunalvalg-ugen i november ofte kan de også læse uddyb- beskrive public service online- kunne brugerne læse om valget, ende forklaringer eller f.eks. få virksomhedens indhold. lære om deres kandidaters opskrifter på den mad, som er holdninger i kandidatbasen og blevet lavet i et madprogram. Krav til indhold teste, hvem de var mest enige Af andre populære program- DR skal ifølge public service- med. Kandidat-databasen blev relaterede tilbud kan nævnes kontrakten drive internetaktivi- også tilbudt af DR til andre hjemmesiderne for ’Pagten’, teter med indhold og tjenester, medier, hvilket blandt andet dramaserien ’Mille’, det klassiske der bruger internettets formid- Jydske Vestkysten og Sjælland- program ’Spil for livet’, ’Anne- lingsformer, og som bidrager til ske Medier tog imod og brugte mad’, ’Viden om’, ’Boogie’ og DRs public service-formål. på deres sider. ’SommerSummarum’ DR skal hurtigst muligt i Også på kulturområdet havde kontraktperioden i lyset af de Tv på nettet dr.dk en række tilbud, f.eks. ’Kul- teknologiske muligheder anvende I løbet af 2009 lancerede dr.dk turguiden’ og mange benyttede åbne standarder med henblik på blandt andet en ny forbedret sig af muligheden for at hente generel tilgængelighed for alle version af tv-oversigten. Her podcast af blandt andet ny lit- brugere til DRs online-virksom- kan brugerne få et overblik over, teratur som Lene Kaaberbøll og hed. hvad der kommer på både DRs Agnete Friis’ ’Drengen i kuffer- DRs internetsted skal blandt seks tv-kanaler og på konkur- ten’, Johan Theorins ’Natstorm’ andet indeholde nyheder, pro- renternes. Samtidig blev mulig- og Morten Hesseldahls ’Natten gramrelateret information, heden for at se DRs kanaler er lige begyndt’. indhold til børn og unge, ud- på nettet også forbedret med Af andre nettilbud kan næv- dannelsestilbud, seerservice, overgangen til en løsning baser- nes Bonanza-arkivet for gamle debatfora, communities og et på Flash-teknologien, som radio- og tv-programmer og anden brugerinddragelse samt gør, at det er blevet lettere ikke mindst sundhedsportalen produktioner med billede, lyd og og hurtigere at skifte kanal, dr.dk/sundhed, hvor danskerne tekst. DR skal stille dette indhold ligesom tilbuddet nu også virker kunne blive klogere på blandt til rådighed streamet og til godt på computere med Mac- andet årets Influenza A-epi- download til modtagelse på sta- og Linux-styresystemerne. demi. tionære eller mobile platforme. Adgangen til at se eller gense Dette public service-internet- gamle udsendelser er også Podcast på dr.dk sted skal holdes adskilt fra DRs blevet forbedret, da de nu ikke På dr.dk kan danskerne hente et eventuelle anden internetvirk- længere kun er samlet på dr.dk stort udbud af DRs indhold som somhed, som drives på kommer- tv, men også ligger til rådighed podcasts til deres computere, cielle vilkår, dvs. uden anvendelse på det enkelte programs hjem- mobiltelefoner og mp3-afspil- af licensmidler. meside. Generelt er videoindhold lere og dermed selv bestemme, blevet vigtigere for brugeren, hvor og hvornår de vil bruge ind- både på dr.dk og i markedet holdet. Det drejer sig primært generelt, hvor mange har åbnet om egenproducerede program- Nyheder små tv-kanaler på nettet. mer fra DRs radio- og tv-kanal- Som eksempler på nyhedstilbud er, ligesom det i flere perioder på dr.dk kan nævnes nyheds- Programrelateret indhold også har været muligt at hente kanalen DR Update, de regionale En populær indholdstype på en række nye bogudgivelser som nyhedssider fra distrikterne og dr.dk er de understøttende si- podcast. Især gør taleprogram- sporten. der til radio- og tv-programmer mer fra radio sig godt som Årets store nyhedsmåneder som ’Livvagterne’, ’X Factor’ podcasts, og her er udbuddet af var november og december, og ’Mads & Monopolet’. Her programmer stort. hvor dr.dk dækkede henholds- kan brugerne komme tættere I løbet af 2009 blev en lang DRs Public Service-redegørelse 2009 047

række forskellige programmer relt trukket mere trafik end to gratis tjenester, der leverer hentet hyppigt. Det gælder resten af året, fordi mobiltele- nyheder fra henholdsvis DR f.eks. P3s ’Mads & Monopolet’ fonen for mange danskere er Nyheder og DR Sporten via sms. og P2s radiosatire ’Rytteriet’. et vigtigt redskab til at holde Servicen udsender de vigtigste Podcasts dækker desuden over sig ajour med vejr, nyheder og nyheder til brugerne. en bred vifte af forskellige sportsresultater, når de tager I slutningen af året har DR programtyper, der spænder fra ud i sommerlandet. I forbindelse desuden iværksat et pilotpro- børneindhold fra Oline til P1s med DR1s fredagsprogram ’X jekt omkring en P3-afspiller til baggrundsprogrammer. Factor’ er DR Mobil også brugt iPhone-mobiltelefoner, som gør For at hjælpe de brugere i meget. DR Mobil gav blandt folk med en iPhone i stand til gang, som endnu ikke kender andet brugerne mulighed for at at afspille P3. Tjenesten giver teknologien, har dr.dk en video- downloade ringetoner med ud- også brugerne mulighed for at introduktion samt en vejledning, valgte lydklip til mobiltelefonen. læse de seneste P3 Nyheder, se hvor radio- og tv-vært Mads I 2009 har DR Update været sportsresultater og få informa- Steffensen, forklarer, hvordan i fokus for udviklingen af DR tion om radioprogrammer og de man henter podcasts. Mobil, og det er nu blevet muligt sange, der bliver spillet. at tilgå og afspille DR Updates Mobilportalen DR Mobil seneste nyheder fra mobiltele- Åbne standarder Formålet med den mobile foner. Den særlige udfordring DR har i 2009 forbedret mulig- version af dr.dk (mobil.dr.dk) for mobilområdet er, at hvis heden for at se DRs tv-kanaler er, at DR kan levere indhold man ikke har et abonnement, på dr.dk. Det er sket med over- til brugernes benyttelse, hvor hvor man betaler for fri data- gangen til brug af Flash-tekno- og hvornår de ønsker det. DR trafik, så kan det blive dyrt at logi, som gør det væsentligt Mobil er en justeret udgave af bruge tilbud som DR Update nemmere og hurtigere at skifte dr.dk, som passer til mindre på mobiltelefonen. De brugere, kanal, og tilbuddet er baseret skærme og computere med der anvender mobiltelefonen til på åbne standarder, hvilket har mindre kapacitet. Behovet for avancerede tjenester som DR forbedret oplevelsen hos brugen tilpasset version af dr.dk Update, har dog typisk et abon- ere af computere med Mac og skyldes, at mange mobiltelefon- nement, hvor de ikke afregnes Linux-styresystemerne. I 2010 er af tekniske grunde ikke kan pr. megabyte, og derfor kan de lancerer DR en helt ny afspiller, hente almindelige internetsider, bruge tjenesten uden at på- som sikrer fuld adgang til alle herunder dr.dk. drage sig store omkostninger. programmer og funktioner for Sommermånederne har gene- DR har i 2009 også lanceret Mac- og Linux-brugere. DRs Public Service-redegørelse 2009 048 ◊ Udlægning til eksterne producenter

Krav til afrapportering Krav til indhold en skal omfatte såvel tv som DR er ifølge public service- DR skal ifølge public service- radio og multimedieprodukter, kontrakten forpligtet til at kontrakten i kontraktperioden og der skal udlægges produk- redegøre for DRs udlægning af udlægge produktion til uafhæn- tion inden for en bred vifte af produktion og produktionsfacili- gige producenter for følgende program-/tjeneste-kategorier. teter til uafhængige producent- beløb: ca. 120 mio. kr. i 2007, ca. Udlicitering af produktions- er inden for tv og radio samt 130 mio. kr. i 2008, ca. 140 mio. faciliteter og lignende kan indgå i på andre platforme (opgjort kr. i 2009 og ca. 150 mio. kr. i udlægningen. ved omkostningerne forbundet 2010. Hertil skal lægges de gen- hermed). nemsnitlig 77 mio. kr. årligt, som DR har i 2009 udlagt pro- DR forudsættes at anvende på gramproduktion mv. for i alt dansk filmproduktion. Udlægning- 187,7 mio. kr. DRs Public Service-redegørelse 2009 049 ◊ DRs engagement i dansk filmproduktion

Krav til afrapportering yderligere en række detaljer om til 2007-investeringerne på DR er ifølge public service- opfyldelsen af kravet, som imid- 52,7 mio. kr. På den baggrund kontrakten forpligtet til at lertid ikke refereres her. vurderes det, at DR vil nå gen- redegøre for engagementet i nemsnittet på 77 mio. kr. for dansk filmproduktion. hele aftaleperioden. DR investerer både i brede Krav til indhold DR har i 2009 investeret 78,0 film og i mere eksperimenter- DR skal ifølge public service- mio. kr. i filmproduktion. Der er ende, mere kunstneriske og an- kontrakten bidrage til at styrke indgået kontrakter om spillefilm derledes film, som kan udfordre dansk filmproduktion. Dansk på 57,7 mio. kr. (hvoraf de 45,2 seerne. filmproduktion skal forstås mio. kr. udgør køb af visnings- DR har således i 2009 blandt som produktion af spillefilm og rettigheder, og 12,5 mio. kr. er andet støttet ’Don Juan’ (opera- kort- og dokumentarfilm udført investeringer). Desuden er der film af Kasper Holten), ’Broder- hos uafhængige producenter. indgået kontrakter om kort- og skab’ (drama om kærlighed Herudover skal DR bidrage til dokumentarfilm på 13 mio. kr. mellem mænd af Nicolo Donato) Talentudviklingsordningen. (kun køb af visningsrettigheder) og ’Den kæmpestore bjørn’ (ani- DRs engagement i dansk samt finansieret talentudvik- mationsfilm for børn af Esben filmproduktion skal være på lingsordning med 7,3 mio. kr. Toft Jacobsen). Tidligere har DR mindst 77 mio. kr. årligt (gen- I forhold til gennemsnittet er blandt andet støttet ’Antichrist’ nemsnit over aftaleperioden). 2009-investeringerne dermed 1 af Lars von Trier samt ’Fri os Af de 77 mio. kr. skal mindst 58 mio. kr. højere end det forud- fra det onde’ af Ole Bornedal. mio. kr. anvendes på spillefilm, satte gennemsnit på 77 mio. kr. Inden for kort- og dokumen- mindst 11,6 mio. kr. på kort- og årligt. Som det ses af tabellen tarfilm har DR støttet følgende dokumentarfilm og mindst 7,3 var 2008-investeringerne på produktioner i overensstemmel- mio. kr. på talentudviklingsord- i alt 86,3 mio. kr. særligt høje, se med Det Danske Filminstitut: ningen. Herudover er der fastsat hvilket også skal ses i forhold

Tabel 33 DRs investeringer i dansk filmproduktion DRs forpligtelser Mio. kr. i filmaftalen 2007 2008 2009 (årligt)

Spillefilm samlet 40,9 62,2 57,7 58 Kort- og dokumentarfilm 4,5 16,8 13,0 11,6 Talentudvikling 7,3 7,3 7,3 7,3 I alt 52,7 86,3 78,0 77,0 DRs Public Service-redegørelse 2009 050

Tabel 34 Spillefilm med DR-støtte

Don Juan, Eksperimentet , Alt bliver godt Igen, Broderskab, Karla og Jonas, Den kæmpestore bjørn, Det erotiske menneske, Kvinden der drømte om en mand, Se min kjole, Winnie & Karina går til filmen , Millennium, Hævnen, Skyskraber, Sandheden om mænd

Tabel 35 Kort- og dokumentarfilm med DR-støtte

Cities On Speed Trafic + Behaviour Bogota, Cities On Speed Trafic + Behaviour Mumbai, Cities On Speed Waste / Cairo, Blod i mobilen, Ordet fanger, Præsidenten, The Last White Man in Africa, Fodboldpiger, Dagbog fra midten-tillæg, Stage, iGeneration /Stage, Repatriering (at turde vælge livet), Mig og jøderiet, Tommy Seebach, Mægtige maskiner, Svends energi, Politiet på arbejde, The Believers, Murder, Tiger & tatoveringer, Pang-pang brødre, Min pinlige familie & mutantdræbersneglene DRs Public Service-redegørelse 2009 051 ◊ Andelen af europæiske programmer

Krav til afrapportering den nærmere definition af euro- DR1 og DR2 har i 2009 haft en DR er ifølge public service- pæiske programmer henvises meget stor andel af danske kontrakten forpligtet til at til kontraktens bilag 1. DR skal programmer. DRs nye kanaler redegøre for DRs andel af euro- desuden tilstræbe, at 10 pct. af (for de sidste to måneder af pæiske tv-programmer og andel den sendetid i tv, der ikke består 2009) har også en høj andel af af europæiske programmer fra af nyheder, sportsbegivenhed- europæiske programmer. uafhængige producenter (op- er, konkurrencer og tekst-tv, DR1 opfylder kravet om, at gjort i timer og pct. andel). eller 10 pct. af programbudget- mindst 10 pct. af de europæi- tet, afsættes til europæiske ske programmer skal være fra Krav til indhold programmer fra producenter, uafhængige producenter, mens DR skal ifølge public service- der er uafhængige af tv-fore- DR2 ligger 1 procentpoint under kontrakten tilstræbe, at over tagender. En passende andel kravet. halvdelen af den sendetid i tv, skal forbeholdes programmer der ikke består af nyheder, af ny dato, dvs. programmer, sportsbegivenheder, konkur- der udsendes senest 5 år efter rencer og tekst-tv, afsættes til deres produktion. europæiske programmer. For

Tabel 36 DR TVs andel af europæiske programmer og fra uafhængige producenter 2007 2008 2009 Timer Pct. Timer Pct. Timer Pct. EU-kvote

Andel af europæiske programmer 50 DR1 4.848 81 4.773 77 4.908 77 DR2 3.000 76 3.227 78 3.009 76 DR1 + DR2 7.848 79 8.000 78 7.918 77 DR Ramasjang 629 70 DR K 474 84 DR HD 294 55

Andel af europæiske programmer fra uafhængige producenter 10 DR1 1.012 17 914 15 911 14 DR2 393 10 465 11 369 9 DR1 + DR2 1.404 14 1.379 13 1.280 12 DR Ramasjang 174 19 DR K 32 6 DR HD 22 4 DRs Public Service-redegørelse 2009 052 ◊ Værditest af nye tjenester

Krav til afrapportering De fire kriterier er: På baggrund af værditestens DR skal ifølge public service- Tjenestens effekt: Hvor kriterier skal DR foretage en kontrakten redegøre for mange forventes at bruge samlet og konkret vurdering af, foretagne værditests af nye tjenesten og hvor meget? om det er relevant at lancere tjenester og resultatet heraf. Tjenestens finansielle stør- den påtænkte tjeneste som et relse: Hvor mange økonomi- public service-tilbud. Hvis DR Krav til indhold ske ressourcer vil tjenesten mener, at tjenesten opfylder DR skal underkaste nye public kræve? værditesten, skal DR forelægge service-tjenester, herunder on Tjenestens nyhed i forhold resultatet af testen for Radio- demand-tjenester, en intern til DRs aktiviteter og public og tv-nævnet, som skal have prøve (”Værditest”) for at service-forpligtelser: I hvor udtalt sig, inden DR beslutter, sikre, at tjenesterne opfylder høj grad er tjenesten helt om tjenesten lanceres. kulturelle, demokratiske og ny for DR, og i hvor høj grad sociale behov i samfundet. De ligger den i direkte forlæng- foretagne tests af nye tjenester else af DRs eksisterende og resultatet heraf forelæg- tjenester og public service- DR har i løbet af 2009 anmodet ges for Radio- og tv-nævnet til forpligtelser i kontrakten? Radio- og tv-nævnet om udtal- udtalelse, inden aktiviteterne Varighed: Er der tale om et elser vedrørende to tjenester: påbegyndes. initiativ, som DR forventer at "DR-tjenester i det offentlige fortsætte, eller er initiativet rum", som drejer sig om at gøre I kontrakten er ”nye tjenester” af begrænset varighed? blandt andet nyhedsstof fra DR defineret som ”et større sam- tilgængeligt på skærme i det menhængende, konkret initiativ Endelig skal DR vurdere, om tje- offentlige rum, og "dr.dk/sund- på en given platform, der ikke nesten opfylder demokratiske, hed", som er en guide på DRs allerede er pålagt DR i medfør kulturelle og sociale behov i sam- hjemmeside dr.dk til sundheds- af denne kontrakt på tidspunk- fundet ved at lægge vægt på: stof i DR og andre medier. tet for kontraktens indgåelse”. At tjenesten tilfører en Nævnet vurderede, at begge Definitionen af, hvornår der er merværdi for samfundet tjenester opfylder demokrati- tale om et ”større sammen- og/eller det enkelte individ ske, kulturelle eller sociale behov hængende, konkret initiativ på ved opfyldelse af kulturelle, i samfundet, og at de er tilgæn- en given platform” sker ud fra demokratiske eller sociale gelige for alle danskerne med fire kriterier, som DR skal lægge behov. det fornødne modtageudstyr. vægt på ved vurderingen af, om At tjenesten er almindeligt den pågældende tjeneste skal tilgængelig for danskerne. værditestes. DRs Public Service-redegørelse 2009 053 ◊ Sprogpolitik i DR

Krav til afrapportering Troværdighed og gennem- kritik sted på de enkelte re- Radio- og tv-nævnet har an- sigtighed: Troværdighed er daktioner. De skal endvidere modet DR til at oplyse, hvordan en absolut kerneværdi for udbrede kendskabet til DRs DR bestræber sig på at opfylde DR, midlet hedder sproglig sprogpolitik samt sikre, at public service-kontraktens krav gennemsigtighed. viden om nyttige hjælpemid- vedr. sprogpolitik. Det skrevne sprog: DR vil ler, links og sprogkurser er forbedre retskrivningen og bredt forankret i organisa- Krav til indhold arbejde for den gode over- tionen. DR skal gennem en aktiv sprog- sættelse. DR har lanceret en omfat- politik medvirke til at bevare og Det nordiske sprogfælles- tende intern sprogside, der udvikle det danske sprog, så lyt- skab: DR ønsker at bidrage samler inspiration, praktisk tere, seere og brugere møder og aktivt til fremme af det information, hjælpemidler og oplever et korrekt og forståeligt nordiske sprogfællesskab. debat på ét sted. Portalen dansk. Det europæiske sprogfæl- sikrer sprogarbejdet stor lesskab: DR vil arbejde for synlighed. Her finder man at styrke kendskabet til sprogrelaterede artikler og europæisk kultur og til de essays – fra sommeren 2010 Som udbyder af public service- europæiske sprog. også en interaktiv stilguide indhold er DR en vigtig norm- Litteratur og drama: Litte- med vejledende råd for god sættende faktor for dansk raturen fornyer sproget og journalistisk sprogbrug sprogbrug, både i rollen som giver oplevelser. – samt aktuel sprogefter- sprogbevarer og som sprogfor- Børn og unge: DR vil slippe kritik i form af månedlige nyer. Hver gang DRs medarbej- kreativiteten løs og gøre sprogbreve forfattet af en dere formulerer sig på skrift sproget til en legeplads for mangeårig DR-medarbejder, eller i tale i radio, tv og på børn og unge. Ole Meisner. nettet, sker det med hele Dan- Åbenhed og dialog: DR skal Når det gælder det skrevne marks befolkning som potentiel være en aktiv medspiller i sprog, har DR indført en målgruppe. Det er et privilegium, den offentlige debat om forsøgsordning med øget der samtidig indebærer et dansk sprog og kultur, også korrektur på dr.dk. ansvar. På den baggrund vedtog om sproget i DR. Sprogredaktøren er DRs re- DRs direktion og bestyrelse præsentant i Dansk Sprog- i 2008 en sprogpolitik og en Sprogpolitikkens fulde ordlyd nævns repræsentantskab. sproghandleplan for hele DR. kan læses på www.dr.dk/omdr Her har DR taget medinitia- Målet er at øge den sproglige tiv til dannelsen af et fagråd bevidsthed både internt og Sproghandleplan for DR under Sprognævnet for blandt DRs brugere. For at fremme sprogpolitik- sprog i medier. Rådet skal kens mål arbejder DR ud fra en sætte øget fokus på det DRs sprogpolitik sproghandleplan, der indeholder danske sprogs position i en I arbejdet med det danske en række konkrete tiltag. Der er journalistisk sammenhæng sprog har DR i sprogpolitikken tale om initiativer dels møntet og i et mediemarked under formuleret en række mål og på DRs ansatte, dels på DRs hastig forandring. indsatsområder. I overskrifter seere og lyttere. Tiltagene im- lyder de: plementeres løbende i disse år, Når det gælder sproghandle- Klart og forståeligt sprog og af de vigtigste kan nævnes: planens mål om at skabe en – sprogets funktionalitet: DR har ansat en sprog- øget bevidsthed om det danske Man skal kunne forstå, hvad redaktør, der står for sprogs mangfoldighed og histo- der bliver sagt og skrevet i udvikling, koordinering og rie blandt DRs brugere, kan DRs programmer og på DRs organisering af DRs sam- følgende nævnes: netsider. lede sprogindsats. DRs sprogtilbud til lytterne Kvalitet og mangfoldighed: DR har oprettet et korps af omfatter programmet DR tilstræber den højest såkaldte sprogambassadør- ’Sproghjørnet’ på P4 samt mulige sproglige kvalitet er. Det er medarbejdere, det nye sprogmagasin på uanset genre og program- som skal sikre, at der finder P1, ’Sproglaboratoriet’. typer. en kontinuerlig sprogefter- Hertil kommer relancering- DRs Public Service-redegørelse 2009 054

en af ’Sprogminuttet’ på fastlagt retningslinjer for at slang, medmindre det er P1 i 2009. Produktionen af bevare og udvikle det danske redaktionelt begrundet og denne serie fortsætter i sprog. Det betyder mere kon- godkendt i programmets 2010. kret, at koncept. Det kan for eksem- På tv lancerer DR2 i 2011 en DR skal i sin udsendelses- pel være i programmer, hvor serie i seks afsnit om det virksomhed og i valg af med- DRs medarbejdere indgår danske sprog. Serien bliver virkende afspejle dansker- i rollespil eller i humor og DRs bidrag til Kulturministe- nes forskellige dialekter, satire. riets sprogkampagne ’Gang sociolekter og accenter. Specielt i programmer, der i Sproget’, der finder sted i DR skal være med til at appellerer til børn og unge, 2010-11. udvikle dansk sprog som et skal DRs medarbejdere und- Til de mindste har DRs B&U- levende udtryk for dansk gå at bidrage til en sproglig afdeling produceret en pro- kultur og dens vekselvirkning forråelse. DRs medarbej- gramserie med titlen ’Skæg med andre kulturer. dere skal som forbilleder med Ord’. Den sendes på DRs medarbejdere udtryk- undgå grove bandeord samt DR1 i anden halvdel af 2010. ker sig på et nuanceret sexistisk og diskriminerende DR holder et årligt og korrekt dansk og er slang. sprogsymposium i Koncert- bevidste om, at DR spiller en DRs medvirkende kommer huset. Arrangementet er væsentlig rolle i udviklingen til orde på egne sproglige åbent for alle. På program- af det danske sprog. betingelser. Samtidig skal met har de sidste to år DRs medarbejdere anvender DR dog sikre, at den sprog- været oplæg af førende sproget og dets virkemidler lige variation ikke hæmmer sprogforskere, debat med omtanke. For eksempel forståelsen af indholdet. med repræsentanter fra skal valg af værdiladede ord Folketingets partier samt som "hævde" eller "pointe- Hele DRs programetik kan læses optræden med aktuel re" grundigt overvejes og på www.dr.dk/omdr dansksproget musik. vurderes, før de anvendes. DRs medarbejdere brug- Sprog i DRs programetik er som hovedregel ikke DR har også i sin programetik bandeord eller nedsættende DRs Public Service-redegørelse 2009 055 ◊ Danskernes forbrug af DRs programmer

Krav til afrapportering TV aldersgrupper og blandt begge DR skal ifølge public service- Danskerne har aldrig set så køn. Mens det var den yngre del kontrakten redegøre for, hvor- meget fjernsyn som i 2009, som af befolkningen, der relativt set dan DRs programudbud er er et rekordår for tv-mediet i øgede sit forbrug mest, var det blevet brugt af seere og lyt- Danmark. Alt i alt tilbragte hver dog stadig den ældre del af den tere. Brugen skal oplyses som dansker i gennemsnit 3 timer og danske befolkning, der brugte gennemsnitlig ugentlig dækning 9 minutter foran tv hver dag. mest tid på tv. i forskellige befolkningsgrup- Det var en stigning på 22 minut- Mens tv-seningen således per, primært efter alder, for ter pr. dag i forhold til 2008, voksede, kunne det samtidig henholdsvis DRs tv-kanaler, der indtil da holdt rekorden konstateres, at seningen på radiokanaler og for dr.dk. for mest tv-sening. Det var DRs tv-kanaler ikke voksede i ikke en bestemt aldersgruppe, helt samme størrelsesorden. der så mere tv end tidligere. For selv om danskerne i 2009 Tv-seningen steg i 2009 i alle i gennemsnit brugte 4 minut-

Tabel 37A DRs ugentlige tv-dækning, seerandel og manko Pct. 2007 2008 2009

DR1 76,4 78,4 80,6 DR2 28,1 29,5 36,1 DR1+DR2 79,9 82,4 Dækning i alt (inkl. nye kanaler fra 1/11-31/12-2009) 79,9 82,8 Seerandel (inkl. nye kanaler fra 1/11-31/12-2009) 28,8 27,4 Manko (inkl. nye kanaler fra 1/11-31/12-2009) 11,3 10,7 Note: Dækning viser andelen af danskere, der forbruger DRs tv-tilbud mindst 15 min. om ugen. Seerandel viser andelen af danskere, der har tændt for tv, og som benytter DRs tilbud. Manko viser andelen af danskere, der ser tv, men ikke benytter DRs tilbud.

Tabel 37B Dækning på DRs nye tv-kanaler Pct. 2007 2008 2009

DR Update1 13,8 DR Ramasjang2 22,1 DR K2 17,4 DR HD2 10,6 1 Ugentlig dækning for DR Update måles efter 2 minutter sammenhængende sening. Dækningen er for hele 2009 2 Ugentlig dækning på DRs nye tv-kanaler måles efter 5 minutters sammenhængende sening. Dækningen er gældende for de hele uger i 2009, hvor kanalerne sendte. Dvs. uge 45-53. DRs Public Service-redegørelse 2009 056

ter mere pr. dag på at se DRs Mens andelen af seningen at den såkaldte mankodækning tv-kanaler end i 2008, var det samlet set faldt lidt, havde DRs faldt til 10,7 pct. efter at have ikke nok til at holde trit med de tv-tilbud stadig stor betyd- været 11,3 pct. i 2007 og 2008. andre danske kanaler, og DRs ning for de danske seere. Det Mankodækningen dækker over samlede andel af seningen faldt kunne ses ved, at den ugentlige den gruppe af danskere, som med 1,4 pct.-point. Det var dækning for andet år i træk har set tv i løbet af en uge, især DR1s andel af seningen, steg. I 2009 så 82,8 pct. af men ikke på DRs tv-kanaler. der faldt, mens DRs andre tv- befolkningen mindst en af DRs Især DRs nye børnekanal DR kanaler øgede sine seerandele tv-kanaler i løbet af en uge – en Ramasjang var, efter kanalen en smule. DRs kanaler mærkede stigning på 3 pct.-point i forhold begyndte at sende i november i 2009 for alvor konsekvenser- til 2008. Det er samtidig værd 2009, med til at nedbringe DRs ne af et mere fragmenteret at bemærke, at den ugentlige mankodækning blandt børn. tv-marked med flere danske dækning steg i alle aldersgrup- og internationale kanaler end per, hvilket betyder, at DRs pro- Radio nogensinde før og seere, der grammer når mange forskellige Fra 2008 til 2009 er dansker- har fået flere kanaler at vælge grupper af danskere. Den øgede nes forbrug af radio faldet. I imellem end tidligere. dækning medvirkede også til, 2008 var 95,5 pct. af danskerne

Tabel 37C DRs ugentlige tv-dækning fordelt på alder Pct. 2007 2008 2009

Alle 78 79,9 82,8 3-11 år 70,1 73,9 77,6 12-20 år 54,2 57,2 59,6 21-40 år 74,8 76,3 80,4 41-60 år 83,7 85,8 88,3 61 år+ 91,6 91,9 93,5 Note: Dækning viser andelen af danskere, der forbruger DRs tv-tilbud mindst 15 min. om ugen.

Tabel 38A DR Radios ugentlige dækning, lytterandel og manko Pct. 2007 2008 2009

P1 18 15,6 15,3 P2 9 8,3 7,9 P3 (20-39 år) 60 67,9 65,6 P4 (40 år+) 67 75 73,2 Dækning i alt 80 87,5 86,3 Lytterandel 69 74,5 75,8 Manko 12 8 8,3 Note: Dækning viser andel af danskerne, der forbruger DRs radiotilbud mindst 5 sam- menhængende minutter. Lytterandel viser andelen af danskere, der lytter radio, og som benytter DRs tilbud. Mankodækning viser andelen af danskere, der lytter radio, men ikke benytter DRs tilbud. Netradio: Datagrundlaget er usikkert, da en del brugere anvender netradio uden om dr.dk.

Tabel 38B DR Radios ugentlige dækning fordelt på alder Pct. 2007 2008 2009

Alle 80 87,5 86,3 12-20 år 61,4 79,2 76,2 21-40 år 73 84 83,4 41-60 år 86,2 90 88,1 61+ år 90,4 92,8 92,5 Note: Radiolytning måles blandt Danskere 12 år + DRs Public Service-redegørelse 2009 057

i kontakt med radiomediet i pct. i 2009. Samtidig er DRs an- Derimod vokser det samlede løbet af en uge, og gennem- del af den samlede radiolytning tidsforbrug på nettet, og et snitsdanskeren lyttede til 131 i Danmark steget fra 74,5 pct. i af de mest benyttede tilbud i minutters radio pr. dag. Det 2008 til 75,8 pct. i 2009. 2009 var det sociale netværk er i 2009 faldet til 94,6 pct. og Facebook. 127 minutter pr. dag. Denne dr.dk Dr.dk har fortsat en høj dæk- udvikling kan også aflæses af DRs ugentlige dækning på dr.dk ning i den primære målgruppe, DRs dækningstal, idet 86,3 pct. var i 2009 på 19 pct. blandt dan- de 21-40-årige, og bredden i af danskerne over 12 år var i skerne over 7 år, og det er på indholdet på dr.dk er med til at kontakt med DR Radio i løbet af niveau med de foregående 3-4 bringe DR op blandt de mest en uge i 2009 i forhold til 87,5 år. Danskerne er generelt flit- besøgte websites i Danmark. pct. i 2008. Denne tilbagegang tige brugere af internettet, og i Men der er en hastigt stigende kan ses på alle alderstrin og dag bruger den enkelte dansker konkurrence fra internationale på alle DRs fire FM-kanaler, i gennemsnit 57 minutter på netoperatører som Face- hvilket også kan tilskrives en nettet om dagen, hvilket er en book og YouTube, som er den generel nedgang i brugen af stigning på 12 pct. fra 2008. Der væsentligste årsag til et fald i radiomediet. Til gengæld er den er en lille restgruppe i befolk- dækningen blandt de 12-20- ugentlige dækning steget for de ningen, hovedsageligt ældre årige danskere, og målt i andel digitale kanaler, der distribueres mennesker, som ikke har taget af det samlede tidsforbrug på via DAB eller internettet. Hvor internettet i brug, og størrel- nettet tegner dr.dk sig kun for 17,1 pct. var i kontakt med disse sen af den gruppe er stort set ca. 1 pct. kanaler i 2008, steg det til 20,1 uforandret i det sidste par år.

Tabel 39A Ugentlig dækning på dr.dk Pct. 2007 2008 2009

Dækning (7 år+) 18 18 19 Note: Dækningen måles blandt danskere fra 7 år. Kilde: FDIM/Gemius. 2009 er opgjort som perioden december 2008 til november 2009, da DR pga. lang beregningstid fra analysein- stituttet opgør dækningen en måned forskudt.

Tabel 39B Ugentlig dækning på dr.dk fordelt på alder Pct. 2007 2008 2009

Alle 18 18 19 7-11 år 7 5 4 12-20 år 30 26 23 21-40 år 24 24 25 41-60 år 18 19 20 61 år+ 8 9 10 Note: Dækningen måles blandt danskere fra 7 år. Kilde: FDIM/Gemius. 2009 er opgjort som perioden december 2008 til november 2009, da DR pga. lang beregningstid fra analysein- stituttet opgør dækningen en måned forskudt. DRs Public Service-redegørelse 2009 058 ◊ ◊ Vurdering af DRs kvalitet

Krav til afrapportering marked. DRs egne undersøgel- lige programtyper på radio og tv DR skal ifølge public service- ser viser, at danskerne generelt og på de nye typer af tjenester kontrakten redegøre for hvor- har meget høje forventninger til på internettet og mobile me- dan publikum har vurderet DRs DR og derfor også forventer at dier. Arbejdet med at sikre den programmer. møde indhold af høj kvalitet, når bedste kvalitet understøttes de benytter sig af DRs medier. af forskellige typer af under- DR arbejder med kvalitet i alle søgelser og værktøjer, som led fra idé til færdigt program giver indsigt i, hvordan brugerne DR arbejder systematisk med og benytter sig i processen af opleverer og vurderer kvalitet. at udvikle og sikre den højeste mange forskellige redskaber. I det følgende opsummeres en kvalitet i alle programmer og Der lægges stor vægt på at række af resultaterne fra disse tjenester. Det er vigtigt, at skabe et fælles sprog omkring undersøgelser, hvorefter der DR har en klar public service- kvalitet, så man i udviklingspro- gives en oversigt over de priser, profil og har fokus på at tilbyde cesserne kan tale meningsfuldt som DR har modtaget i 2009. danskerne indhold, der sætter om, hvad der definerer høj kvali- standard på det danske medie- tet inden for de mange forskel- DRs Public Service-redegørelse 2009 059

Brugernes artede tilbud. mer blev ’Talent ’09’ vurderet. Programudviklingen hviler i DR Panelet fungerer på kvalitetsoplevelser vid udstrækning også på den den måde, at brugeren ved viden, DR løbende får i kraft af sin tilmelding fortæller, hvilke direkte dialog og interviews med smagspræferencer man har, Udviklingen af kvalitet sker i et forskellige målgrupper omkring så man herefter kan deltage samspil mellem afsenderkvalitet konkrete programmer, emner i undersøgelser inden for de og brugerkvalitet. Brugerunder- og tjenester. DR har i mange genreområder, man finder mest søgelser giver værdifuld indsigt år benyttet sig professionelt interessante. Når et program i danskernes oplevelser af DR og struktureret af kvalitative inden for et ønsket genre- både på et generelt niveau og værktøjer til at styrke forstå- område skal testes, får bruger- specifikt i forhold til de enkelte elsen af seernes, lytternes en en mail med opfordring til at medieprodukter. Input fra brug- og brugernes kvalitetsopfat- se programmet på det tids- erne er vigtige i arbejdet med at telse. Det sker som led i både punkt, det bliver sendt. Og når skabe og udvikle indhold af høj evaluering af DRs programmer programmet er slut, får man en kvalitet, som ikke blot lever op og udvikling af nye formater og mail med et link til et online- til professionelle kvaliteter, men programområder. De inter- spørgeskema. også imødekommer brugernes viewbaserede undersøgelser Deadline kl. 17 og 22.30 var behov og forudsætninger i giver også indblik i danskernes eksempelvis blandt de pro- forskellige sammenhænge. Hvis holdninger, meninger og ønsker grammer, som blev testet i DR ikke DRs tilbud opleves som i relation til forskellige emner. Panelet i 2009. Begge Deadline- relevante og inspirerende, går Desuden får DR i kraft af disse udsendelser gennemgik nemlig danskerne andre steder hen metoder også viden om, hvordan et større udviklingsarbejde i eller fravælger måske helt at medieforbruget mere generelt 2009, og svarresultaterne fra følge med i bestemte emner udvikler sig, og det skaffer panelet indgik som en naturlig som f.eks. EU-valg, politisk de- øget indsigt i mediebrugssitua- del i dette arbejde. bat eller kulturformidling. Men tionen og mediernes funktion i DR Panelet anvendes oftest danskerne stiller også høje krav hverdagen. som grundlag for udvikling af til de mere populære genrer De kvalitative undersøgelser eksisterende programmer, og som underholdning og fiktion, har igennem mange år givet DR panelet stilles typisk spørgsmål der får en ekstra oplevelsesdi- forståelse for brugenes per- omkring konkrete elementer i mension, når mange samles om spektiv og årsager til at benytte programmerne, som man gerne dem, så de kan danne baggrund sig af DR eller til omvendt at vil have respons på. Panelet an- for dialog og diskussion i større vende ryggen til og gå andre vendes dog også til udvikling af fællesskaber. veje. De kvalitative metoder hele programflader på radio og DR benytter sig af både kvan- omfatter fokusgrupper, dybde- tv, og f.eks. blev DR2s temafla- titative og kvalitative bruger- interviews, brugertest på nye de lørdag aften evalueret i 2009 undersøgelser. De kvantitative medier, agentobservationer og blandt seere, der normalt kun i værktøjer er blandt andet deltagerobservationer. Herud- mindre omfang ser temaaften- kvalitetsmålinger af program- over inddrages brugere i work- er på kanalen. mer og en årlig imagemåling – to shops og andre sammenhænge, Prioriteringen og udvælgelsen undersøgelser, som på forskel- som knytter sig til konkrete af programmer, der skal under- lige niveauer giver indsigt i, udviklingsprojekter. søges, sker i et samarbejde mel- hvordan danskerne vurderer DR. lem programredaktører og DR I de følgende afsnit fremlægges DR Panelet Medieforskning, som tilrette- en række resultater fra begge DR Panelet er DRs internet- lægger de enkelte undersøg- undersøgelser. De kvantita- baserede brugerpanel, hvor alle elser. Panelet og kontakten tive undersøgelser er baseret danskere kan blive medlem. Det til deltagerne varetages af et på store stikprøver, som skal anvendes til løbende at vurdere uafhængigt analyseinstitut, sikre, at resultaterne i høj grad DRs programkvalitet på tv, hvilket i det sidste par år har er repræsentative i forhold radio og net, og i 2009 blev der været TNS Gallup A/S, som også til befolkningen som helhed. afviklet adskillige undersøgelser er leverandør af en lang række Udover de nævnte kvalitets- i DR Panelet, som inkluderede andre medieundersøgelser. målinger bidrager den løbende kvalitetsundersøgelse af de I 2010 vil DR fortsætte med at markedsovervågning til at give store nyhedsudsendelser på anvende DR Panelet til løbende stor indsigt i seer-, lytter- og DR1, DR2, P1 og P4. DR Panelet at undersøge seernes, lytternes brugerpræferencer og til at blev også bedt om at vurdere og øvrige DR-brugeres oplev- skabe et meget præcist billede udvalgte nyhedsmagasiners else af DRs programkvalitet. af, hvordan mange danskere kvalitet, heriblandt ’Kontant’, og benytter sig af DRs mange- blandt underholdningsprogram- DRs Public Service-redegørelse 2009 060

Kvalitetsmålinger met er sjovt”, ”programmet er er vigtigst for den enkelte. Hvis kedeligt” osv.), og der stilles en respondent f.eks. inden for af tv, radio og net også spørgsmål om, hvor ofte hovedkategorien Musik angiver, de forventer at se forskellige at det vigtigste er, at ”Kanal- programmer, og om de vil se erne spiller musik, som ikke kan Seernes kvalitetsvurderinger programmerne sammen med høres andre steder”, så er det af tv fra DR f.eks. forældre eller større/ denne vurdering, der samlet set For fjerde år i træk har DR i mindre søskende. Børnepanelet tæller med i hovedkategorien 2009 undersøgt danskernes op- er rekrutteret via et analyse- Musik. Det betyder også, at fattelse af DRs programkvalitet institut. respondentens vurdering inden på tv. Undersøgelsen er bygget Nedenfor ses seernes kvali- for de andre underkategorier op omkring danskernes holdning tetsvurdering af syv program- under Musik, f.eks. Hits, ikke til mere end 20 indholdsgenrer genrer, som er valgt ud fra DRs tælles med i den samlede vurde- på tv som eksempelvis nyheder, interne strategiske mål. Resul- ring. Kvalitetsmålingen på radio børneprogrammer og danske taterne viser, at DRs kvalitet på afspejler derfor, ”Hvilke kanaler fiktionsserier. I undersøgelsen tv ikke er lige høj i alle genrer. er bedst til det, som er vigtigst” bliver danskernes opfattelse af Eksempelvis mener hele 91 pct. for den enkelte respondent. DRs kvalitet sammenlignet med af danskerne, at DR TV er bedst I den første måling i 2008 kunne kvalitetsopfattelsen af de mere inden for kunst og kultur, og 76 det fastslås, at danskerne end 20 øvrige betydningsfulde pct. mener, at DR TV leverer de vurderede kvaliteten af DRs tv-kanaler på det danske mar- bedste danske dokumentar- radiovirksomhed som værende ked. Undersøgelsen er lavet for er. Derimod synes kun 46 pct., meget høj. Denne tendens gen- systematisk at kunne monitore- at DR har den bedste kvalitet tager sig i målingen for 2009, re, hvordan danskerne forholder inden for nyheder, men her bød som viser stigninger inden for sig til kvaliteten af de program- 2009 dog på en lille fremgang. næsten alle kategorier. DR får i mer, som det samlede danske denne måling samlet set 79 pct. marked tilbyder. Den primære Lytternes kvalitetsvurderinger af alle topvurderinger inden for hensigt er at give DR og DRs af radio fra DR den enkelte lytters vigtigste ka- interessenter et aktuelt billede DR introducerede en ny kva- tegori. Bedst klarer DR sig inden af danskernes kvalitetsopfat- litetsmåling for radiomediet for genrer som Kultur, Doku- telse af DR TVs programudbud. fra 2008. Inspirationen var den mentar, Religion og livsholdning Undersøgelsen er således ikke allerede eksisterende kvalitets- samt Radiodrama. fortaget i programudviklings- måling på tv, og ligesom på øjemed. Hertil har DR en lang tv forsøger radiomålingen at Brugernes kvalitetsvurderinger række andre aktiviteter, der lave en relativ, snarere end en af dr.dk er mere formålstjenlige, blandt absolut kvalitetsvurdering af de Ligesom på radioområdet ind- andet fokusgrupper, målinger i danske radiotilbud. I undersøg- førte DR fra 2008 også en kva- DR Panelet og DRs Børnepanel. elsen bliver danskerne bedt om litetsmåling for internetmediet DR har etableret et panel at vurdere, hvilke radiostationer for at få en relativ kvalitetsvur- med 50 børn, som benyttes til der klarer sig bedst inden for en dering af de største indholds- fire årlige undersøgelser, hvor række indholdskategorier. udbydere på internettet. Må- børnene vurderer programmer Da mange danskere har forskel- lingen inkluderer de 30 største på samme måde, som voksne lige opfattelser af, hvad der er indholdssites blandt danske gør i DR Panelet. I undersøgel- vigtigst på radiomediet, bliver internetbrugere og sammen- serne kan børnene give deres den enkelte respondent i under- ligner kvalitetsvurderinger af holdninger til kende ved blandt søgelsen bedt om at vurdere, disse sites. andet at vælge mellem forskel- hvilken kategori inden for de Ligesom i radiokvalitets- lige svarmuligheder (”program- enkelte hovedkategorier, der målingen tager den overord-

Tabel 40 Seernes kvalitetsvurderinger af DR TV Andel af danskere, der vurderer DR TV som bedst inden for genren Pct. 2008 2009

Nyheder 43 46 Dansk dokumentar 70 76 Kunst og kultur 87 91 Børneprogrammer 69 66 Danske serier 80 76 Underholdning og shows 41 34 Livsstilsprogrammer1 63 62 1 'Livsstil' består af programmer om have, bolig, mad, sundhed og velvære samt forbru- gerforhold og privatøkonomi. DRs Public Service-redegørelse 2009 061

nede kvalitetsvurdering af fragmenteret end tv og radio, 2009 blandt andet har stillet en internetsiderne udgangspunkt fordi udbuddet på nettet er lang række lydbøger til rådighed i den kategori, som den enkelte markant større. Selv om DR ikke som podcasts og har oprettet respondent angiver som den er lige så toneangivende her læseklubber for litteraturinte- vigtigste inden for hvert hoved- som i kvalitetsvurderingerne på resserede brugere. område. De fem hovedområder de to andre medier, er dr.dk et Da der er tale om en relativ er Netsider generelt, Nyheds- af de dominerende sites i kva- kvalitetsvurdering, vil fremgang området, Teknik & Design, litetsvurderingen. Især klarer for et site i princippet resultere Brugerinddragelse og Kultur. dr.dk sig godt inden for Nyheds- i tilbagegang for et andet site. I Ydermere er området Kulturs området og Kulturområdet, forhold til 2008 går især tv2.dk, underkategorier medtaget i hvor det i begge tilfælde bliver Facebook og YouTube generelt nedenstående tabel, og her er til 23 pct. af topvurderingerne set frem i undersøgelsen, og der tale om totalscoren inden i respondenternes vigtigste det er medvirkende til, at andre for hver enkelt kategori. underkategorier. Der er blandt går tilbage, herunder dr.dk Resultaterne af kvalitetsvur- andet også en pæn fremgang inden for områder som Netsider deringen på internettet bærer i underkategorien Litteratur, generelt, Brugerinddragelse og præg af, at internetmediet i sit hvilket sandsynligvis hænger Kultur. udgangspunkt er langt mere sammen med, at dr.dk i løbet af

Tabel 41 Lytternes kvalitetsvurderinger af DR Radio Andel af vurderinger i den enkelte lytters vigtigste kategori Pct. 2008 2009

Nyheder, aktualitet og service1 84 87 Musik2 58 65 Værter3 72 78 Radio som selskab4 70 77 Smalt radioindhold5 93 92 Kultur 90 93 Dokumentar 95 96 Religion og livsholdning 91 96 Radiodrama 93 90 1 Nyheder fra Danmark, Nyheder fra udlandet, Nyheder fra det område, hvor jeg bor, Bag- grund og analyse, Sport (2008: Sportsnyheder), Trafikradio samt Vejrudsigt. 2 Dansk musik, Ny musik, Musik jeg ikke kan høre andre steder, Spiller den musik, jeg bedst kan lide (2008: Variation inden for den slags musik, jeg godt kan lide), Variation af forskellige musikgenrer, Går bag om musikken med musiknyheder og musikhistorie samt Hits. 3 Underholdende værter, Hyggelige værter, Værter med forstand på den musik, jeg selv bedst kan lide i radioen, Nyhedsværter samt Værter til baggrund og analyse. 4 God stemning, Humor og satire, Dækker emner, som betyder noget i min hverdag, Dæk- ker det område, hvor jeg bor, Radio for Børn, Programmer, der fastholder min opmærk- somhed (2008: Programmer, jeg gerne vil høre fra start til slut) samt Live-shows, events og koncerter (2008: Shows/events). 5 Kultur, Dokumentar, Religion og livsholdning, samt Radiodrama. DRs Public Service-redegørelse 2009 062

Tabel 42 Brugernes kvalitetsvurderinger af dr.dk Andel af vurderinger i den enkelte brugers vigtigste kategori Pct. 2008 2009

Netsider generelt, samlet 1 20 19 Nyhedsområdet, samlet 2 22 23 Teknik & Design, samlet 3 14 16 Kultur, samlet 4 25 23 Brugerinddragelse, samlet 5 9 6 Litteratur 6 21 26 Film 6 16 17 Kunst 6 19 21 Musik 6 19 16 Arkivstof -artikler, lyd, video og billeder 6 43 41 1 Indeholder: Billeder, Generelt at være opdateret, Relevant i min hverdag, Spil, Hjemme- side for børn, Hjemmeside for unge, Videoindhold, Netradio samt At være underholdende. 2 Indeholder: Breaking news, Nyheder fra Danmark, Nyheder fra udlandet, Nyheder fra mit lokalområde, Gossip og nyt om de kendte, Vejr, Sport, Giver overblik over de vigtigste nyheder, Hurtig opdatering af nyhederne samt Dækning af store begivenheder. 3 Indeholder: Hurtigt og let at navigere på, Let at finde frem til det, jeg leder efter, Flot design, Virker uden problemer, Udnytter muligheden for video og lyd samt Muligheden for at tage indhold med mig. 4 Indeholder: Litteratur, Film, Kunst, Musik og Arkivstof. 5 Indeholder: Blogs, Debatter, Mulighed for at kommentere samt Online fællesskaber/ sociale netværk. 6 De fem underkategorier inden for området Kultur Litteratur, Film, Kunst, Musik og Ar- kivstof inkluderer alle topvurderinger og altså ikke kun vurderinger blandt de responden- ter, der har angivet underkategorien som deres vigtigste. DRs Public Service-redegørelse 2009 063 ◊ Danskernes opfattelse af DR

Det er vigtigt, at DRs program- for de fleste mere specifikke ønskværdigt, at der ikke er mer og tjenester har en høj områder. Dette kan tyde på, at for stor afstand mellem den kvalitet målt både ud fra et DR har et forholdsvis stærkt oplevede vigtighed på et givent brugerperspektiv og profes- image som public service- område og vurderingen af DRs sionelle standarder. Herud- institution og således ikke blot evne til at opfylde forventning- over er det vigtigt for DR at opfattes som summen af en erne. Programmer om vigtige fokusere på, om DR gennem sit række konkrete tilbud. samfundsemner og samt viden programudbud lever op til mere De medvirkende i undersøg- og debatter om, hvad der sker generelle kvalitetskrav for f.eks. elsen besvarer som nævnt de ude i verden, er således begge troværdighed og uafhængighed. enkelte spørgsmål ud fra en områder, der opleves som me- DR måler årligt danskernes skala fra 1 til 10, hvor 10 er den get vigtige, og hvor DR vurderes opfattelse af DR på en lang højeste vurdering. På et over- relativt positivt. Derimod opnår række områder i en intern Pub- ordnet niveau er der en pæn DR kun en tilfredshedsgrad på lic Service Image-undersøgelse tilfredshed med DRs medieind- 57 pct. i evnen til at være kritisk [PSI], som giver et overordnet hold, idet 70 pct. svarer mellem vagthund over for magthaverne. billede af, hvor tilfredse dan- 7 og 10, svarende til at være Det er tydeligvis et område, som skerne er med DR. Den over- tilfreds eller endog meget til- danskerne lægger stor vægt på, ordnede vurdering af DR vidner freds. Og det er interessant, at hvilket afspejler sig i, at ca. 80 om, at der er udbredt støtte der i resultaterne er en højere pct. finder, at dette er en vigtig og opbakning til public service, vurdering af DRs vigtighed for eller meget vigtig rolle for DR. og at danskerne ikke blot har svarpersonerne selv og deres Det er vigtigt, at DR står for fokus på, hvad de selv interes- familie (79 pct.) og en endnu journalistik af høj kvalitet, og serer sig for, men også lægger højere vurdering af DRs vigtig- derfor er det ikke tilfredsstil- stor vægt på DRs betydning for hed for den danske befolkning lende, at DR ikke indfrier dan- samfundet i bredere forstand. (82 pct.) end for den enkeltes skernes forventninger til rollen Den samlede vurdering af DR personlige tilfredshed med DRs som kritisk vagthund. Dette vil i undersøgelsen ligger i øvrigt programmer. derfor også være et naturligt højere end vurderingen inden I denne type måling er det fokusområde i de kommende år,

Sådan læses figurerne

Spørgsmålene fra Public Service Image-undersøgelsen er besvaret på en 10-punkts skala, hvor 1 er den dårligste og 10 den bedste vurdering. På alle spørgsmålene skal svarpersonerne Dels tage stilling til, hvor god DR, DR TV, DR Radio eller dr.dk er til et bestemt område, f.eks. ”at sende programmer om vigtige samfundsemner og debatter” – de røde søjler i graferne Dels vurdere, hvor vigtigt det er ”for dig og din familie”, at DR, DR TV, DR Radio eller dr.dk gør disse ting – de grønne søjler i graferne Dels vurdere, hvor vigtigt det er ” for den danske befolkning som helhed”, at DR, DR TV, DR Radio eller dr.dk gør disse ting – de gule søjler i graferne Søjlerne viser den andel i procent, som har svaret mellem 7 og 10 på 10-punktsskalaen, det vil sige andelen af svarpersonerne, der vurderer, at DR er god eller meget god til det pågældende område og/eller vurderer, at det pågældende område er vigtigt eller meget vigtigt. DRs Public Service-redegørelse 2009 064

hvor DR ønsker en generel styrk- herunder hvordan 'TV Avisen' skal vurdere DR. Det er også else af blandt andet nyheds- opleves, da det har en afsmit- positivt, at de program- og journalistikken. tende effekt på indtrykket af indholdsområder, som fyld- DR har i en årrække haft fo- hele DR. Nedenstående grafer er meget på DRs kanaler og kus på at afspejle hele Danmark viser, at nyheder er det område, medier, også vurderes ganske og alle danskere, men Public som høster den højeste grad af højt. DR1 og TV Avisen præg- Service Image-undersøgelsen såvel tilfredshed som vigtighed er langt stærkere end andre viser, at der fortsat er behov på både tv, radio og net. områder DRs samlede image. for at arbejde målrettet på Generelt får DR pæne vur- Det er tydeligvis med til at dette område. DRs evne til at deringer på de fleste kerne- styrke oplevelsen af DR som afspejle hele Danmark og alle områder, og det gælder især en troværdig public service- danskere vurderes højt af kun områder med stor bruger- institution med indhold til alle godt halvdelen af danskerne og mæssig gennemslagskraft og danskere. De smallere program- placerer sig hermed under det volumen i sendeplanen. På tv er og indholdsområder vægter ikke generelle gennemsnit og et godt det bemærkelsesværdigt, at så tungt i det samlede billede, stykke lavere end den oplevede populære programmer opfattes og det betyder, at nye initiativer vigtighed. som værende omtrent lige så og styrkelse af særlige områder Mange undersøgelser har vigtige som dansk dramatik, og ofte ikke slår igennem i den ge- vist, at den generelle opfattelse at DR vurderes højt inden for nerelle opfattelse af DR. På de af DR er tæt forbundet med begge områder. enkelte medier ses et mønster, opfattelsen af DR TV, DR1 og Public Service Image-under- hvor det er vanskeligere at leve nyheder, især TV Avisen. DR1 er søgelsen er et vigtigt redskab op til forventningerne på tv end den bredeste indgang til DR, og for DRs interne strategiarbejde. på radio og internettet. Det af- det indtryk, som hovedkanalen I 2009-undersøgelsen er det spejler, at det klart er vanske- efterlader, sætter sit tydelige væsentligt at hæfte sig ved, at ligst at indfri forventningerne præg på opfattelsen af hele DR. der er stor opbakning til public på de bredeste kanaler. Derfor er det utrolig vigtigt, service, og at danskerne ikke hvilke signaler DR1 sender, blot tænker på sig selv, når de

Figur 1 Samlet vurdering af DRs vigtighed Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct.

100

0 Vigtighed for Vigtighed for mig og Overordnet befolkning af DRs min familie af DRs tilfredshed med eksistens som public eksistens som public DRs programmer sevice-institution sevice-institution (radio, tv og net) DRs Public Service-redegørelse 2009 065

Figur 2 Vurdering af Hvor god synes du DR er til... Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed for befolkningen Vigtighed for mig og min familie DR

100

0 Programmer Understøtte Afspejle hele Kritisk Viden om Programmer Inspirere til Understøtte til etniske udbredelsen Danmark og vagthund hvad der om vigtige at bruge dansk sprog minoriteter af nye medie- danskerne overfor sker ude i samfunds- kulturelle og kultur teknologier magthaverne verden emner og tilbud og debatter arrangementer

Figur 3 Vurdering af Hvor god er DR TV til at sende... Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed for befolkningen Vigtighed for mig og min familie DR

100

0 Dansk musik Dansk kultur Troværdige Danske Din alders- Børn Unge Popoulære nyheder dramaserier gruppe programmer

Figur 4 Vurdering af Hvor god er DR Radio til at sende... Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed for befolkningen Vigtighed for mig og min familie DR

100

0 Dansk musik Dansk kultur Relevante Dansk Dansk Børn Unge nyheder radiodramatik kultur DRs Public Service-redegørelse 2009 066

Figur 5 Vurdering af Hvor god er dr.dk til... Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed for befolkningen Vigtighed for mig og min familie DR

100

0 Opdaterede Mulighed for Henvisninger nyheder at se og høre til kultur programmer DRs Public Service-redegørelse 2009 067

Kvalitetspriser mentarserien ’Det Røde Gert Sørensen for hans Kapel’ fra Nordkorea. mangeårige indsats i DR FUJ-prisen 2009 fra For- SymfoniOrkestret. eningen for Undersøgende Jacob Gades Legat 2009 til DR har i 2009 vundet blandt Journalistik til Tom Heine- DR Big Bandet for dets ind- andet følgende danske og uden- mann og Erling Borgen for sats som musikalsk fornyer landske priser for DRs public deres gravearbejde forud og som inspirator for unge service-aktiviteter for tv-dokumentaren ’Den talentfulde musikere. bitre smag af te’ om teindu- TV strien og arbejdsvilkårene Nye medier 15 førstepriser ved Pro- for tearbejderne. Prix Italia 2009 ved årets ducentforeningens årlige Emmy-pris fra IATA-sam- europæiske public service- danske tv-festival, blandt menslutningen af broad- festival i Torino til webpro- andet til: Videnskabsserien castere i næsten 70 lande duktionen ’Demokrati- ’Mission Baby’ om 100 pars til DR-serien ’Livvagterne’ boosteren’ som demokrati- anstrengelser for at få af Peter Thorsboe og Mai inspiration for unge på DRs ønskebarnet (Årets livs- Brostrøm som årets bedste ungdomssite Skum (kåret stilsprogram). Dokumentar- internationale tv-drama- som Årets bedste public filmen ’Dagbog fra midten’ serie. service-site). om de politiske magtkampe FIAT-prisen fra Internatio- i partiet Ny Alliance (Årets Radio nal Federation of Television dokumentarprogram). Film- Ni førstepriser ved den Archives ved verdenskonfe- programmet ’DR2 Premiere’ danske radiobranches årlige rencen i Beijing til DRs net- (Årets aktualitetsprogram). Radiodays-festival, blandt sted for arkivprogrammer, Dokumentarserien ’Dan- andet til: P3-programmet dr.dk/bonanza, for kreativ skere i krig’ fra Afghanistan ’Ibens Harem’ (Årets radio- og indbydende præsentation (Årets faktaprogram). program). ’Go’ Morgen af DRs arkivstof. Sangtalentserien ’X Factor’ P3’ (Årets morgenshow). (Årets tv-underholdning). P1-programmet ’En by i Film med støtte fra DR Og fire priser til anden del Rusland’ (Årets dokumen- 19 priser, heriblandt syv af familieserien ’Sommer’ tar/feature). ’Touren på Robert-priser og fem Bodil- (blandt andet som Årets tv- P3’ (Årets nyhed/aktuali- priser, til filmen ’Frygtelig drama). tet). ’Rytteriet’ på P1 og P2 lykkelig’, instrueret af Henrik HBH Markedsføringsprisen (Årets satire). P3-værten Ruben Genz. til DR1s forbrugerprogram Mads Steffensen fra ’Mads 12 danske og udenlandske ’Kontant’ og værten Kåre & Monopolet’ (Årets radio- priser til dokumentarfilm- Qvist for indsatsen for god vært). en ’Burma VJ – Reporter markedsføringsskik. Publicistprisen 2009 fra i et lukket land’ af Anders Den største danske doku- Den Danske Publicistklub Østergaard. mentarpris, Årets TV-Oscar til Lasse Jensen for P1- Fem priser til filmen ’Ap- (for niende år i træk til DR) programmet ’Mennesker og plaus’, instrueret af Martin til DR1-programmet ’CIA’s medier’. Zandvliet. danske forbindelse’ om den Ærespris fra Foreningen for Fire priser til filmen ’Lille amerikanske efterretnings- Distance- og Internethan- soldat’, instrueret af Anette tjenestes brug af dansk del til P1-værterne Anders K. Olesen. territorium til fangetrans- Høeg Nissen og Henrik Tre priser til børnefilmen porter med fly. Føhns for deres oplysende ’Max Pinlig’, instrueret af Tre førstepriser i USA til internet-indsats i P1-pro- Lotte Svendsen. Anna von Lowzow for doku- grammet ’Harddisken’. mentarfilmen ’P.S. Krøyer – FUJ-prisen 2009 for For- I alt modtog DR i 2009: Sikken fest’. eningen for Undersøgende 51 priser for programmer To førstepriser ved Nordisk Journalistik til P1-medarbej- og udgivelser (42 priser i Barne TV Festival til familie- der Jesper Tynell for hans 2008). dramaserien ’Mille’. dækning i ’Orientering’ af 28 personlige priser til med- Prix Italia 2009 ved årets Beskæftigelsesministeri- arbejdere og medvirkende europæiske public service- ets lovstridige praksis ved (23 priser i 2008). festival i Torino til tv- tildeling af kontanthjælp. 73 priser til film og co-pro- musikdokumentaren ’Adam duktioner med økonomisk Fischer og musikken’ om DR Musik/Ensembler støtte fra DR (72 priser i UnderholdningsOrkestrets Sonning-talentpris fra 2008). dirigent. Léonie Sonnings Musikfond Førstepris ved Nordisk til den 28-årige trompetist Foruden de ovennævnte 157 Panorama Film Festival i Mads la Cour, DR Big Band. priser uddelte DR i 2009 selv 18 Island til Mads Brügger for Dirigenten Fritz Buschs priser (30 i 2008), blandt andet filmversionen af tv-doku- Mindelegat til solojanitshar årets Sprogpris, Krygerprisen DRs Public Service-redegørelse 2009 068

og en række musikpriser. Og og arkitekturpriser til Koncert- i 2009 samt prismodtagernes endelig modtog DR fem andre huset, heriblandt Den Europæi- navne mv. kan ses på priser (seks i 2008), blandt an- ske Stålpris. www.dr.dk/Om DR (Nyt fra DR) det faglige medarbejderpriser Omtale af samtlige 180 priser DRs Public Service-redegørelse 2009 069 ◊ Dialog med seere, lyttere og brugere

Krav til afrapportering værditest af DRs program- efter kunne deltagerne vælge DR skal ifølge public service- mer, tonen i underholdnings- mellem at følge seks forskellige kontrakten redegøre for DRs programmer samt dækning af workshops om blandt andet DRs dialog med befolkningen. folkeafstemningen til Europa- nyhedsproduktion, DRs tilbud på Parlamentet og ændring af nye medier og sproget i DR. Krav til indhold Tronfølgerloven også drøftet I 2009 blev der også arrange- DR skal sikre en dialog med be- på møderne. ret en workshop for formænd folkningen, herunder lytter- og og næstformænd for DRs 11 seerorganisationerne, om såvel Dialogforum med 150 dialogfora. Her blev de oriente- den landsdækkende som den medlemmer ret om forventningerne til dem regionale programvirksomhed. For at sikre en mundtlig dialog som formænd, og som værktøj Denne dialog skal finde sted i med de danske lyttere og seere til mødeledelsen i de regionale en organiseret form, og DR skal har DR etableret 11 dialogfora – dialogfora blev der også holdt holde mindst to årlige møder et for hver regional P4-station. en workshop om efterkritik. med lytter- og seerorganisation- Dialogforaene har tilsammen DRs dialogfora har deres egen erne m.fl. mere end 150 medlemmer, som hjemmeside på dr.dk/dialogfo- mødes med DRs distriktsledelse rum med referater fra møder, for især at drøfte den regio- medlemslister samt retnings- nale dækning på P4, dr.dk og de linjer m.m. Medlemmerne bliver I det følgende redegøres for landsdækkende kanaler samt valgt for to år ad gangen, og i DRs dialog med lytter- og DRs programmer som helhed. efteråret 2010 er der valg til seerorganisationer, for hen- I 2009 blev der blandt andet nye fora, som skal træde i kraft vendelser fra brugerne samt sat spot på DRs dækning af 1. januar 2011. for Lytter- og seerredaktørens kommunalvalget, den regio- virksomhed. nale dækning af kriminalstoffet Over 200.000 henvendelser fra samt musikken på P4, herunder brugerne Faste dialogmøder den landsdækkende event ’P4 DRs brugere retter årligt over To gange om året mødes DRs Rocktoget’. 200.000 henvendelser til DR topledelse med repræsentanter En gang om året inviterer DR om programmer og web-tilbud. for Danmarks lytter- og seeror- medlemmerne af de 11 dialog- Der er markante og voksende ganisationer for at drøfte DRs fora og repræsentanter for forskelle: En del redaktioner får programmer. På dialogmøderne de danske lytter- og seerorga- kun få henvendelser fra lyttere deltager KLF Kirke & Medier, nisationer til ’DR Dagen’, hvor eller seere, mens andre redak- ARF Multimedier, Katolsk Me- de sammen med DRs ledelse tioner og programmer derimod dieforum og EU-modstandernes drøfter programmerne. Arran- løbende er i en tæt kontakt og lytter- og seerforbund samt gementet bliver planlagt sam- dialog med brugerne med mange Det ny Public Serviceråd. men med repræsentanter for tusinde henvendelser om året. Dagsordenen på dialogmøder- dialogforaenes formænd samt Det kan give en vigtig efterkri- ne bliver aftalt med Sammen- lytter- og seerorganisationerne. tik, og det kan også give histo- slutningen af Lytter- og Seer- I 2009 indledte generaldirektør rier og ideer, der kan bruges i organisationer i Danmark, og i Kenneth Plummer og bestyrelses- kommende udsendelser. Det er 2009 var DRs Public Service- formand Michael Christiansen typisk, at de populære kom- redegørelse, P2-sendetilladel- ’DR Dagen’ med at fortælle om munikerende programmer ofte sen og slukning af det analoge DRs ønsker for den kommende bruger flere kontaktformer. tv-signal blandt emnerne på medieaftale samt om ændring- Sms’er, chats, quizzer, af- dagsordenen. Derudover blev erne i DRs organisationen. Der- stemninger mv. er ikke med- DRs Public Service-redegørelse 2009 070

regnet i de nævnte ca. 200.000 ligt element i tilsynet med DR.” givet helt eller delvist medhold henvendelser. P3 får mellem Ordningen er først og frem- i 57. Redaktørens indstillinger i 3.000 og 5.000 sms’er om ugen, mest en form for selvkontrol hver enkelt sag sendes til gene- hvor lyttere kommenterer stort – et korrektiv. Uden formel raldirektøren, der træffer den og småt. Og under afstemnin- beslutningskompetence er det endelige afgørelse. I de allerfle- gerne i finalerunderne i f.eks. ’X lytter- og seerredaktørens op- ste tilfælde følges indstillingen Factor’ er antallet af sms’er i gave at rejse væsentlige etiske fra lytter- og seerredaktøren. million-klassen. problemer, lave fornyet gen- Alle undtagelser omtales i de DR modtager årligt omkring nemgang af visse afviste klager halvårlige rapporter. 4.000 klager alene via den og sikre større åbenhed, når det I 2009 blev der behandlet 28 særlige 'Kontakt DR-klagefunk- gælder kritik. Det forudsætter klagesager, og heraf fik klager tion' på dr.dk – heraf vedrører samtidig, at redaktøren er synlig helt eller delvist medhold i 12 omkring en fjerdedel progra- og tilgængelig. sager. metiske emner (Tabel 43). Disse Hensigten med lytter- og klager kan bruges som et pejle- seerredaktøren er at opnå en Fokus på kritikkens topscorere mærke for karakter og udvikling praktisk og effektiv model, som Lytter- og seerredaktøren i det samlede antal klager til DR. sætter lytternes og seernes overvåger løbende den samlede Udover disse klager modtager behov i centrum – men uden kritik, som DR modtager. I sine DRs redaktioner på årsplan brug af eksterne kontrolorgan- halvårsrapporter beskriver re- tusindvis af klager og kritiske er. Arbejdet bygger grund- daktøren kritikkens karakter og kommentarer. læggende på værdierne i DRs gennemgår de temaer, der har De over 200.000 henvendel- Programetik. Det centrale er givet særligt mange henvend- ser om programmerne udgør således indsatsen for, at DR elser. fortsat kun nogle få procent i praksis lever op til sine egne På denne baggrund opstilles af den samlede kommunika- principper og idealer. en kritikkens ”hitliste”. I 2009 tion, som DRs redaktioner og Lytternes og seernes redak- omfattede kritikken blandt medarbejdere løbende har med tør skal halvårligt rapportere til andet følgende områder: omverdenen. bestyrelsen om sin virksomhed. Dækningen af Gaza-konflikt- Dette gøres i form af en redak- en i januar 2009 Lytternes og seernes redaktør tørberetning og en henvendel- Kommentarer under Obamas For fem år siden oprettede DR sesrapport, som efterfølgende indsættelsesceremoni en funktion og stilling som lyt- offentliggøres og samtidig ’The Daily Show’ blokeret for ternes og seernes redaktør. Da ligger på dr.dk i lettilgængelige danske internetbrugere ordningen pr. 1. januar 2007 blev formater. Alle halvårsrapporter ’X Factor’-seere i støtte- lovpligtig, hed det i bemærkning- fra og med 2005 kan findes på aktion for Seest erne til den nye radio- og fjern- www.dr.dk/etik. ’X Factor’-kritik af sms- synslov: ”Etablering af redaktør- Siden 2005 har redaktøren afstemning en har vist sig at udgøre et væsent- behandlet 144 klagesager og Billeder fra sælfangst med

Tabel 43 Fordeling af antal henvendelser via net-klagefunktionen på ’Kontakt DR’ 2009

Unfair og tendentiøs dækning 299 Partisk valgdækning 49 Krav om berigtigelse 10 Klager fra medvirkende 14 Voldsomme effekter 179 Ærekrænkelser 88 Upassende sprog 64 Skjult reklame, Sponsorering 25 Kritik af DRs klagebehandling 108 Andre 118 Antal henvendelser vedrørende programetik i alt 954 Kritik af tekniske problemer, manglende opdateringer mv. 1.675 Generelle udsagn vedrørende DR – Kritiske 1.567 Kritik af omfanget af egenreklame 47 Kritik af omfanget af genudsendelser 118 Kritiske i alt 4.361

Generelle udsagn vedrørende DR – Positive 5 Øvrige kommentarer 40 Antal Kontakt DR-henvendelser i alt 4.406 DRs Public Service-redegørelse 2009 071

kølleslag oversigt på dr.dk Antallet af genudsendelser Kåringen af landets værste Stop for udsendelse af Problemer med at høre, bankrådgiver serien ’Naruto’ hvad der bliver sagt Stop for speedway-trans- Overgangen til det digitale Dårligt sprog missioner sendenet Mangelfuld tekstning Kvaliteten i ’Disney Sjov’ Hurtig genudsendelse af Problemer med streaming Fejl i regnskab i indslag i ’21 ’War of the Worlds’ af billeder og lyd på www. Søndag’ Dækningen af Kommunalval- dr.dk Lanceringen af dramaserien get 2009 Afviklingsproblemer for ’Mille’ COP15-dækningen af klima- radio og tv Intet live-tv fra DR til inter- problemerne og topmødet Mangelfulde playlister netbrugere i udlandet COP15-dækning af demon- Dækningen af sagen om de strationerne I lytter- og seerredaktørens udviste irakere i Brorsons COP15-afbrydelse af andre halvårsrapporter om henvend- Kirke programmer pga. live-re- elserne til DR er hvert af disse For omfattende dækning af portager klagetemaer nærmere omtalt. Michael Jacksons død Manglende genudsendelser For hvert tema beskrives kritik- IOC-gallaforestilling i Ope- af ’Pagten’ ken, DRs svar og hvilke konse- raen afbrudt i tv før tiden Mangelfuld programinfor- kvenser DR har draget. Mere rå tone i ’Lille Nørd’ mation Rapporterne kan læses på ’Talent 2009’: Var Michael og Voldsomme effekter og www.dr.dk/etik Maria amatører? manglende hensyn til børn i Problemer med ny program- programlægningen DRs Public Service-redegørelse 2009 072 ◊ Fordeling af ressourcer

Krav til afrapportering Sammenholdes figurerne 6-11 gramkategorier, der tilsammen DR skal ifølge public service- fremgår det eksempelvis, at 18 udgør 1/3 af hele DRs program- kontrakten overordnet redegøre pct. af de programspecifikke budget. Men de udgør samtidig for, hvilke ressourcer der er omkostninger i 2009 er gået til to centrale public service- medgået til opfyldelsen af public Nyheder, og dette dækker de programkategorier, som formår service-forpligtelserne. direkte omkostninger til 8 pct. at samle danskerne og give dem af de samlede tv-sendetimer en fælles referenceramme og på DR1 og DR2, til 81 pct. af fælles oplevelser. DR supplerer timerne på de nye tv-kanaler (31 den omkostningstunge egen- Formålsfordeling af pct. uden genudsendelserne på produktion med blandt andet omkostninger og sendetimer Update), til 9 pct. af de analoge indkøbt udenlandsk dramatik. Figur 6 viser DRs direkte radiosendetimer og til 5 pct. Fordelen er her, at produktions- programomkostninger fordelt af de digitale radiosendetimer omkostningerne deles ud på et på programkategorier på DRs samt indhold på internettet og stort internationalt marked, medier i 2009. De efterfølgende andre nye medier. hvorfor indkøbt fiktion kan være figurer viser den procentvise Der er stor forskel på, hvad op til 50 gange billigere end fordeling af sendetimer inkl. de forskellige programkatego- egenproducerede programmer genudsendelser på programka- rier koster at producere. Dansk produceret internt i DR eller af tegorier for henholdsvis tv, ana- dramatik og Nyheder er eksem- eksterne produktionsselskaber. log radio og digital radio i 2009. pler på omkostningstunge pro-

Ikke alle program- og udsendelsesomkostninger fordeles på programkategorier. F.eks. kræver en udsendelse både studiefaciliteter, kameraer og redigeringsudstyr, som ikke indgår i fordelingen på programkategorier.

DR anvender de samme programkategorier på tværs af alle DRs medier i figurerne 5-9. Opgørelsen i disse programkategorier adskiller sig fra den beskrivelse af de enkelte FM-kanaler, som er anvendt tidligere i Public Service-redegørelsen. Baggrunden for denne forskel er, at DRs fire radiokanaler på FM har hver sin indholdsprofil, der kræver en individuel katego- risering af programmerne for at afspejle den enkelte kanal og de typer af programmer, som lytteren møder på den. DRs Public Service-redegørelse 2009 073

Figur 6 Formålsfordeling af omkostninger på tv, radio og nye medier

Nyheder, 18% Præsentation, 5% Sport, 5% Kor- og orkestervirksomhed, 10% Musik, 7% Aktualitet og debat, 12% Udenlandsk dramatik, 4% Underholdning, 4% Dansk dramatik, 19% Oplysning og kultur, 16% Undervisning, 1%

Figur 7 Sendetimer (inkl. genudsendelser) på DR1 og DR2

Nyheder, 8% Præsentation, 4% Sport, 1% Musik, 6% Aktualitet og debat, 15% Oplysning og kultur, 27% Udenlandsk dramatik, 30% Underholdning, 2% Dansk dramatik, 4% Undervisning, 3%

Figur 8 Sendetimer (inkl. genuds.) på DR K, DR Ramasjang, DR HD og DR Update

Præsentation, 1% Underholdning, 1% Musik, 1% Udenlandsk dramatik, 7% Dansk dramatik, 3% Oplysning og kultur, 6% Nyheder, 81%

Figur 9 Sendetimer (ekskl. genuds.) på DR K, DR Ramasjang, DR HD og DR Update

Nyheder, 31% Aktualitet og debat, 2% Oplysning og kultur, 23% Dansk dramatik, 4% Udenlandsk dramatik, 24% Underholdning, 1% Musik, 3% Præsentation, 13% DRs Public Service-redegørelse 2009 074

Figur 10 Analoge radiosendetimer (inkl. genudsendelser)

Nyheder, 9% Præsentation, 2% Sport, 1% Musik, 27% Aktualitet og debat, 43% Underholdning, 10% Oplysning og kultur, 8%

Figur 11 Digitale radiosendetimer (inkl. genudsendelser)

Nyheder, 5% Aktualitet og debat, 1% Oplysning og kultur, 1% Dansk dramatik, 1% Underholdning, 3% Musik, 90% dr.dk