s. 040 DR Årsrapport 2008 s. 041 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse public se rvice- redegør else

DR redegør på de følgende sider for, hvordan DR har opfyldt kravene i public service-kontrakten i 2008 og har leveret kvalitetsmæssige tilbud på tv, radio og nye medier. Public service-kontrakten er indgået mellem Kulturministeren og DR og gælder i perioden 2007-2010.

I kontrakten er der lagt vægt på, at DR har såvel ret som pligt til at levere public service-indhold på alle relevante platforme til hele befolkningen. s. 042 DR Årsrapport 2008 s. 043 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

iske programmer fra uafhængige PUBLIC SERVICE- producenter (opgjort i timer og KRAVene pct. andel). Omfanget af programvirksomhe- til dr den og tjenester rettet mod børn og unge i radio og tv mv. samt beskrivelse af, hvilke aktiviteter der har fundet sted med henblik på styrkelse af DRs virksomhed i forhold til børn og unge. DRs Public service-kontrakt er lenter, DRs egen musikvirksom- DRs brug af tekstning, tegn- der opstillet specifikke krav til hed i form af ensembler, koncer- sprogstolkning eller andre DRs årlige Public service-redegø- ter, events mv. samt omfanget af teknologiske metoder til at I relse, og de er gengivet nedenfor. tv-programmer om dansk musik. styrke handicappedes adgang til DR redegør på de følgende sider Omfanget af indsatsen på kul- tv-programmerne. også for de særskilte krav, der er turområdet, herunder omfanget Omfanget af indsatsen på under- stillet i sendetilladelsen for P2. af radio- og tv-programmer om visningsområdet. Public service-kontraktens krav om dansk kultur. Det samlede omfang af genud- emner, som skal indgå i DRs redegø- Omfanget af radio- og tv-pro- sendelser af programmer i radio relse: grammer om de mindre idræts- og tv fordelt på de forskellige Omfanget af nyhedsprogrammer grene i Danmark. programkategorier. i tv og nyheder på fremmedsprog. Udlægning af produktion og pro- Omfanget af den regionale radio- Omfanget af dansksprogede duktionsfaciliteter til uafhængige programvirksomhed. programmer i tv. producenter i tv og radio samt på Fordelingen af forskellige pro- Omfanget af nyproduceret dansk andre platforme (opgjort ved om- gramtyper på sendefladen og på dramatik i tv og radio. kostningerne forbundet hermed). kanalerne, hvordan disse pro- Omfanget og karakteren af dansk En redegørelse for engagemen- gramudbud er blevet brugt af musik på de forskellige platforme, tet i dansk filmproduktion. seere og lyttere, og hvordan publi- særlige aktiviteter til fremme af DRs andel af europæiske tv- kum har vurderet programmerne. dansk musik og danske musikta- programmer og andel af europæ- Beskrivelse af public service on- p2 koncerten / P2 line-virksomhedens indhold. kanal, hvorpå DR sender P2. DR fik musik, jazz og dansk musik samt Redegørelse for foretagne 24. april 2001 udstedt en programtil- kulturprogrammer, samfunds- og værditester af nye tjenester og ladelse til at sende radio på den fjerde debatprogrammer mv. resultatet heraf. landsdækkende FM-radiokanal for en Beskrivelse af, hvordan DR lever Redegørelse for DRs dialog med periode på 8 år. I denne forbindelse op til beskrivelsen af program- befolkningen, herunder særlig indgik DR en aftale med Radio- og TV- virksomheden i ansøgningen. lytter- og seerorganisationerne, nævnet, hvoraf nedenstående tilladel- Dokumentation af, at kanalen og de organisatoriske rammer sesvilkår fremgår. DRs opfyldelse af sender mindst 18 timer i døgnet. for denne dialog. tilladelsen bliver præsenteret under Revideret resultatopgørelse for * Kontrakten kan læses i sin helhed afsnittet om P2-kanalen i den efter- den fjerde FM-radiokanal. på dr.dk/omdr følgende redegørelse for opfyldelsen Redegørelse for, hvordan DR af kravene i Public service-kontrakten. agter at dokumentere overhol- DRs tilladelse til at drive P2 delsen af tilladelsesvilkåret om, – den fjerde landsdækkende kanal Følgende oplysninger skal fremgå af at gennemsnitsomkostningerne Udover at skulle opfylde kravene i redegørelsen om P2: ved programvirksomheden for Public service-kontrakten skal DR Beskrivelse af, hvordan DR- den fjerde FM-radiokanal ikke må også redegøre for varetagelsen af kanalen lever op til at være en overstige gennemsnitsomkost- den særlige tilladelse fra Radio- og nuanceret public service-kanal ningerne ved de øvrige program- TV-nævnet, der giver DR lov til at med klassisk musik, suppleret flader i DR Radio. drive den fjerde landsdækkende med præsentation af rytmisk Programplaner og en uge-planche. s. 044 DR Årsrapport 2008 s. 045 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

sendetimer på DR tv i 2008 for almindelig sendetid. Derudover DRs sender DR hele døgnet nyheder på MANGFOLDIGE DRs digitale nyhedskanal DR Update, som dog ikke indgår i opgørelsen PROGRAMUDBUD over de mange tv-timer.

Radio til alle aldre DR sender radioprogrammer døgnet rundt, og flertallet af DRs kanaler 11.632 kan høres både dag og nat. En døgn- et er afgørende for DR Tabel 1 kanal sendte i 2008 i 8.784 timer, og at skabe værdi for alle DR TVs samlede sendetimer samlet sendte DR 266.330 timers danskere, fordi det er 2007 2008 analog og digital radio i 2008, en stig- danskerne, der skaber ning på næsten 10.000 timer i forhold D DR1 6.693 muligheden for DRs programvirk- 6.997 til 2007. Stigningen skyldes en række somhed via licensbetalingen. Derfor DR2 4.334 4.636 nye DAB- og netkanaler. Bl.a. havde skal danskerne opleve, at de på DRs Tv-timer i alt 11.027 11.632 DR i november 2008 premiere på DR mange platforme hver eneste dag får P5000, DRs nye ungdomskanal, der programmer og tjenester, som begej- sender på både DAB og net. strer, udfordrer og informerer. DR DR prioriterer i særlig grad fire skal tilbyde en bred samfundsmæs- for de enkelte programmer, genrer områder på digital radio: sig dækning af Danmark og således og kanaler. Desuden har DR et særligt afspejle den mangfoldighed af kultur, fokus på at spejle mangfoldigheden i Børn livsopfattelse og levevilkår, der er i de det danske samfund og lave program- Børnene har helt særlige ønsker til forskellige dele af landet. DR tilbyder mer og tjenester, hvor alle grupper er radioen, som ofte passer dårligt ind i derfor landets mest varierede pro- repræsenteret. DRs Public service- fladerne på DRs fire FM-kanaler. På gramudbud på to analoge tv-kanaler, redegørelse tilstræber at illustrere DAB tilbyder DR derfor hele døgnet på en digital tv-kanal, på fire FM- spændvidden i vores programvirk- børnene deres helt egne kanaler radiokanaler og 15 DAB-kanaler, på somhed, og hvordan vi henvender med både kendt og nyt stof, og på dr.dk (med net-tv, net-radiokanaler os til de mange og de få gennem en netradio supplerer DR med kanaler og podcasting) samt på DR Mobil og mangfoldighed i emner og synsvinkler. med børnemusik, historier m.m. som tekst-tv. Samtidig indgår DR også en del af DRs børneunivers Oline. som en væsentlig del af dansk mu- Mere end 11.000 timers tv sikliv med sine fire orkestre og seks I 2008 sendte DR i alt 11.632 timers Unge sangkor samt DRs nye koncerthus. tv på DR1 og DR2, hvilket er en stig- Unge er i front med brugen af de nye Formålet med DRs samlede pro- ning på mere end 600 timer i forhold medier og går ofte meget op i musik. gramudbud er at tilfredsstille de til 2007 (Tabel 1). Årsagen til stig- Til gengæld deler de kun sjældent mange forskellige interesser og behov ningen på begge kanaler skal især musiksmag på tværs af aldersgrup- i den danske befolkning. Med andre findes i de mange sendetimer fra per, og DR har derfor valgt at have ord at síkre mangfoldigheden inden Olympiske Lege, hvoraf en del lå uden særligt fokus på at udbygge digital radio til unge som en integreret del af DRs øvrige tilbud for ungdoms- målgruppen. På DAB og netradio til- byder DR en lang række musikkanaler inden for genrer som Electronica, Hip Hop og Modern Rock samt DRs nye digitale ungdomskanal DR P5000, der sender på både DAB og net. P5000 er samtidig et udtryk for DRs sats- p5000 / dab og net ning på DAB, da kanalen er bemandet 11.632 s. 046 DR Årsrapport 2008 s. 047 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

med et stærkt profileret værtsteam Tabel 2 for målgruppen - der både præsen- DRs radiokanaler og sendeplatforme i 2008 Web terer musikken og underholder. On demand/ Kabel/ FM DAB netradio download Telefon Satellit Mellembølge Nyheder og oplysning P1 Radioen er ofte først med dæknin- P2 gen af de seneste nyheder enten i P3 selve fladen eller i timenyhederne. P4 Med internettet er kravet om nyhe- DR Allegro der, når det passer lytterne, steget. DR Barometer DAB og netradio giver DR nye mu- DR Barracuda1 () ( ) ligheder for en løbende nyhedsflade. DR Boogieradio På DAB sender kanalen DR Nyheder DR Coco2 døgnet rundt, og kanalen DR Politik DR Country tilbyder oplysning for de særligt DR Dansktop interesserede ved at transmittere DR Electronica fra Folketingets debatter. DR Evergreen DR Folk Musik eldorado / P4 DR Hip Hop Musik er et helt centralt omdrej- DR Jazz ningspunkt for langt det meste logt eller digitalt og i nogle tilfælde hver dag og på alle tider af døgnet. DR MGP3 () radio. De brede kanaler dækker alle begge dele. Med fire landsdækkende Derfor genudsendes programmerne DR Modern Rock genrer, men DR har på digital radio FM-formater, DAB-formater til ud fra et ønske om at tilgodese flest DR Nyheder mulighed for at skræddersy tilbud alle aldersgrupper og et bredt og mulige lytteres behov. DR Oline til de mange danskere, der har en varieret musiktilbud på netradio Som hovedregel er hverdagsmor- DR Klassisk forkærlighed for bestemte genrer. er det DRs målsætning at være et gener og -formiddage dog altid DR P4 Danmark Derfor er det et særligt fokusom- stærkt alternativ til de kommercielle førstegangssendinger, ligesom DR Hit råde for DR at bruge den digitale og udenlandsk dominerede radio- og hverdagsbåndet kl. 17.10-19.30 er DR P50004 radios muligheder. musiktilbud, som i stigende grad førstegangssendinger. Uden for DR Politik (Folketings-transmissioner) vokser frem på nettet. I Tabel 2 ses, disse tidspunkter sendes i dagtimer- DR POP DK5 Efter tilpasningen af kanaludbuddet hvilke platforme de enkelte kanaler ne en kombination af nyproduktioner DR R&B i december 2008 har DR ikke aktuelle kan høres på. og genudsendelser fra samme uge. DR Rock planer om at ændre sammensætnin- Fra kl. 19.30 sendes primært genud- DR Soft gen af DAB-kanaler, men vil først og Genudsendelser på radio sendelser, kombineret med nyprodu- DR Spillemand fremmest arbejde med at styrke de Kriterierne for DRs anvendelse af cerede Radioaviser. På P2 genud- DR World eksisterende kanaler. I takt med den genudsendelser på radiokanalerne sendes primært kulturprogrammer øgede interesse fra lytterne vil DR er, at de talebårne kanaler P1 og samt enkelte koncerttransmissioner. 1 DR Barracuda lukkede 4/1-2008. øge kvaliteten og tilrettelæggelsen P2 genudsender fagmagasiner, P3 genudsender stort set ikke. Der 2 DR Coco startet 4/1-2008. Lukket 31/12-2008 af de digitale kanaler, således at de kulturprogrammer og andre videns- er dog enkelte undtagelser i form af 3 DR MGP kan fra 17/11-2008 ikke længere høres på DAB, men sender fortsat på netradio lever op til lytternes forventninger. baserede udsendelser. De aktuali- forproducerede programmer, der 4 DR P5000 startet 17/11-2008 DRs radiokanaler kan høres ana- tets- og musikbårne kanaler P3 og anvendes ved sygdom eller beman- 5 DR POP DK kan fra 18/11-2008 også høres på DAB P4 genudsender derimod meget få dingsproblemer ved ferie eller hellig- timer i døgnet. dage. P4 genudsender også kun i me- P1 genudsender størstedelen af get begrænset omfang. På hverdage kanalens programmer. Genudsen- udgør genudsendelser ca. to timer delsen sker ud fra et princip om, at dagligt fra mandag til torsdag, idet kanalen over en uge lyttes af 16 pct. eftermiddagsprogrammet ’Brødre’ af danskerne, mens kun 11 pct. lytter genudsendes om aftenen. Fredag til med dagligt. En stor del af lytterne søndag genudsendes programmet har ikke mulighed for at lytte med ’Eldorado’ om natten.

s. 048 DR Årsrapport 2008 s. 049 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Tv til alle behov x factor live på rådhuspladsen i aftenshowet / DR1

smagsdommerne / DR2

R sender tv inden for stort set alle genrer – fra det allerbredeste egenprodu- Dcerede drama, der samler befolkningen foran skærmen til fæl- les oplevelser, til det smallere, som henvender sig til seere med særlige interesser, f.eks. DR2s kulturpro- grammer. DR1 er den brede kanal med en mangfoldighed af tilbud, der henvender sig til et større publikum, skerne på en måde, som følger med tarer og sågar et royalt bryllup med mens DR2 tilbyder programmer, medieudviklingen og passer til for- Prins Joachim og Marie Cavallier. På som appellerer mere til dybde og skellige seergruppers behov. Derfor DR2 omfattede Aktualitet og Debat i fascination. Herudover har DR også er det positivt, at nyhedskanalen på 2008 titler som ’Debatten’, ’Deadline nyhedskanalen DR Update, der døg- dr.dk, DR Update, har oplevet en flot 2. sektion’, ’Jersild & Spin’ samt en net rundt kan ses på DTT, internet- vækstkurve med omkring 600.000 lang række programmer, der indgik i tet, satellit og kabel. ugentlige seere mod årets slutning. årets mange temaaftener. DRs digitale nyhedskanal blev i 2007 Nyheder startet på internettet og blev i Oplysning og Kultur I starten af 2008 lancerede DR en begyndelsen af 2008 også lanceret Oplysning og Kultur omfatter på DR1 nyskabelse inden for nyhedsfor- på DTT-nettet. Den omfattende bl.a. livsstilsprogrammer som ’Ken- om dansk kultur. DRs imødekom- midling i form af ’DR2 Udland’, der nyhedssendetid på DR Update indgår der du typen’, ’Lille Nørd’ samt ’Guds- melse af denne forpligtelse beskri- sendes mandag-fredag kl. 19.30. ikke i Public service-redegørelsens tjeneste i DR Kirken’. Når der på ves i et selvstændigt afsnit om DRs Formålet med ’DR2 Udland’ er at opgørelse af nyhedssendetimer. DR1 i 2008 ses en markant stigning kulturprogrammer. skabe et nyt nyhedsformat med i forhold til 2007, skal forklaringen fokus på udsyn og analyser fra hele Aktualitet og Debat især findes i de 188 formiddagspro- Undervisning verden, som ikke ellers ses i det Omfanget af programmer inden grammer med Nis Boesdal, som blev Sendetiden for programmer i kate- danske tv-billede. Lanceringen af ’DR for Aktualitet og Debat på DR1 er sendt gennem hele året. På DR2 er gorien Undervisning er mindsket lidt Udland’ har betydet, at den samlede stort set uændret i forhold til 2007, Oplysning og Kultur den næststørste i forhold til 2007. DR2 gav fortsat nyhedssendetid på tv er steget mar- dog med en lille stigning. Til gen- programkategori, når vi ser på sen- sendetid til en lang række enkeltstå- kant med næsten 100 timer til 832 gæld er timetallet på DR2 steget en detiden - kun overgået af Aktualitet timer, og heraf er 687 timer sendt del. Stigningen skyldes primært, at og Debat. Kategorien omfatter en i aftenfladen. I forhold til Public der er blevet sendt flere timer fra lang række af de mest populære service-kontraktens krav om, at DR Folketinget i forhold til 2007, hvor DR2-programmer, bl.a. ’Viden om’, årligt skal sende mindst 560 timers der var en pause i transmissionerne ’Smagsdommerne’, .Den 11. time’, tv-nyheder mellem kl. 17 og 24, har på grund af valget i november. Ak- ’Autograf’, ’Kulturguiden’, ’Spise med DR mere end opfyldt kontrakten i tualitet og Debat omfatter på DR1 Price’ og ’Frilandshaven’. I Public 2008. programmer som ’Aftenshowet’, ny- service-kontrakten er der stillet et Det er af største vigtighed for DR hedstime-magasinerne på hverdage særligt krav til DR om at foretage en jersild live / DR1 at levere kvalitetsnyheder til dan- og søndag, en lang række dokumen- mærkbar øgning af tv-programmer s. 050 DR Årsrapport 2008 s. 051 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

ende undervisningsprogrammer og beskrives i et selvstændigt afsnit om stående programmer som ’Melodi adskillige udsendelsesrækker såsom DRs dramatik. Grand Prix’, juleshows og ’Danmarks ’plan.dk’ i otte dele om den danske Indsamling’ var årets primære un- planlov, ’Godt arbejde’ om trivsel og Udenlandsk dramatik derholdningssatsning ’Talent 2008’, psykisk arbejdsmiljø på offentlige ar- Den samlede mængde af Udenlandsk hvor håbefulde udøvere inden for bejdspladser, ’Når bundlinjen bløder’ dramatik ligger på stort set samme en lang række discipliner kæmpede om iværksætteres daglige kamp for niveau fra år til år. Til gengæld kan om retten til at kalde sig Danmarks virksomhedens overlevelse og serien fordelingen af førstegangs- og største talent. En del af forklaringen ’Læreren under pres’ med fokus på genudsendte timer variere en del på faldet i sendetimer med under- undervisning, arbejdsmiljø, indlæring afhængigt af, om de længereva- holdning er, at ungdomsprogram- livvagterne / DR1 og pædagogik. rende serier har været sendt før. På met ’Hjerteflimmer’ kun blev sendt i såvel DR1 og DR2 skyldes faldet på første halvår 2008, mens det i 2007 Dansk dramatik 60-70 timer, at en række drama- kørte hele året. Programkategorien Dansk dramatik serier har været genudsendelser i består af forskellige typer program- 2008. På DR2 forklares en stor del Musik mer, bl.a. DRs egenproducerede af ændringen ved, at den primære Sendetiden for Musik er samlet set prime time-dramatik som ’Sommer’, eftermiddagskrimi i 2007, ’Hun så øget i 2008, dels pga. flere sende- co-producerede bioggraffilm som et mord’, var førstegangstimer, timer med ungdommens musikpro- ’Adams æbler’, dansk satire på DR2 mens eftermiddagsserier i 2008 gram ’Boogie’ på DR1, dels som følge som ’Normalerweize’, børnepro- som ’Miss Marple’, ’Dalziel & Pascoe’ af en række nye enkeltstående og P3 guld / P3 og DR2 grammer som ’Bamses billedbog’ og og ’Lovejoy’ har været sendt før. serielle programmer på DR2. Der- kort- og novellefilm som ’Knus’, en Tilsvarende har flere af de populære udover sendte DR i 2008 musikpro- afgangsfilm fra Filmskolen. Efter en aftenkrimier på DR1 været sendt grammet ’X Factor’, som samlede kraftig stigning fra 2006 til 2007 har før, såsom ’Inspector Morse’ og ’En danskerne i stort tal foran skærmen, DR TV stort set fastholdt uændret sag for Frost’. hvor de fulgte de dygtigste amatør- høj sendetid for dansk dramatik i sangeres udvikling i konkurrencen 2008. DR er i Public service-kontrak- Underholdning om at blive vinder af ’X Factor’. DR2s ten forpligtet til at øge omfanget Sendetiden for Underholdning er i musikdækning ramte bredt med af egenproduceret drama på tv. 2008 faldet ca. 50 timer i forhold til opera fra Wien, programserien ’Late DRs opfyldelse af denne forpligtelse 2007. Udover en lang række enkelt- Night’, der viste en række nyere dan- ske navne fra den rytmiske scene, store internationale sportsbegiven- ’Midnatsjazz’ med Caroline Hender- heder. Alle år med Olympiske Lege er son og ’P3 Guld’ - samt en serie mu- derfor pr. definition store sportsår, Det er vigtigt for DR at levere sik-temaaftener spredt over året, og da DR sikrede sig en del af OL- bl.a. om danske musiksucceser fra rettighederne i 2008, påvirker det Gasolin til Nephew, om vidunderbørn også mængden af sendetimer med i den klassiske musik, om glamrock sport. DR1 sendte således langt over samt om klassiske dirigenter. DR er i dobbelt så meget sport i 2008 som kvalitetsnyheder Public service-kontrakten forpligtet i 2007. På DR2 blev sendetiden lidt til alle forskellige målgrupper til at øge dækningen af dansk musik. lavere i 2008 trods OL. Det skyldes, Opfyldelsen af denne forpligtelse at 2007 var et stort atletikår, hvor beskrives senere i redegørelsen. DR2 bl.a. sendte fra VM i Japan. I 2008 sendte DR2 i stedet fra Golden Bred sportsdækning League-stævnerne, hvor de ypperste og mindre idrætsgrene af verdens atletikstjerner dystede Antallet af timer med Sport på tv er inden for de store atletikdiscipli- primært afhængig af to faktorer: ner. Sporten blev også behandlet i Muligheden for at erhverve ret- temaaftener på DR2 om bl.a. glæden tigheder til sportsbegivenheder, og ved sport og omhandlede ikke mindst hvor vidt der er tale om et år med Paralympics (handicap-OL), der blev s. 052 DR Årsrapport 2008 s. 053 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Tabel 3 A Tabel 3 C DR TVs førstegangstimer - fordelt på programtyper og kanaler DR TVs genudsendelsestimer - fordelt på programtyper og kanaler 2007 2008 2007 2008 DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV

Nyheder i alt1 470 275 745 457 375 832 Nyheder i alt1 12 0 12 0 46 46 Nyheder mellem kl. 17-242 329 261 591 328 359 687 Aktualitet og Debat 454 152 605 443 181 624 Aktualitet og Debat 365 490 855 383 694 1.076 Oplysning og Kultur 1.160 1.027 2.187 942 1.009 1.951 Oplysning og Kultur 462 630 1.092 586 611 1.197 Undervisning 160 152 313 167 123 290 Undervisning 1 63 64 0 45 45 Dansk dramatik 308 49 357 319 35 354 Dansk dramatik 79 50 130 74 50 124 Udenlandsk dramatik 1.439 688 2.127 1.764 757 2.521 Udenlandsk dramatik 679 471 1.150 613 400 1.013 Underholdning 200 5 205 142 4 146 Underholdning 178 10 189 133 4 137 Musik 200 28 228 176 42 217 Musik 122 29 151 172 46 218 Sport 16 3 19 7 2 8 Sport 136 121 257 351 110 461 Præsentation 10 5 14 0 0 0 Præsentation 241 86 327 268 102 371 Timer i alt 3.959 2.108 6.067 3.959 2.199 6.158 Timer i alt 2.734 2.225 4.960 3.038 2.436 5.474 1Tallet for nyheder indeholder Almene nyheder og Sportsnyheder 1Tallet for nyheder indeholder Almene nyheder og Sportsnyheder. 2Ifølge Public service-kontrakten 2007-2010 skal DR TV årligt sende minimum 560 timers nyhedsprogrammer mellem kl. 17 og 24.

holdt i Kina efter OL. Ifølge Public Omfanget af genudsendelser på tv service-kontrakten skal DR øge ligger generelt stabilt fra år til år. Tabel 3 B omfanget af programmer om mindre Baggrunden for den øgede mængde DR TVs førstegangstimer kl. 17-24 - fordelt på programtyper og kanaler idrætsgrene i Danmark, og dette af genudsendt udenlandsk drama- 2007 2008 emne bliver beskrevet i et særskilt tik skyldes at en række dramase- DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV afsnit. rier har været genudsendt i 2008, f.eks. har DR2s eftermiddagsserier Nyheder i alt1 329 261 591 328 359 687 Præsentation ’Miss Marple’, ’Dalziel & Pascoe’ Aktualitet og Debat 332 100 432 347 124 471 Kategorien Præsentation består af og ’Lovejoy’ været sendt før.. Den Oplysning og Kultur 272 582 854 230 550 780 alle de programoversigter, grafikele- reducerede mængde genudsendt Undervisning 1 31 32 0 21 21 menter og trailere mv., som binder underholdning skal ses i sammen- Dansk dramatik 59 49 108 53 45 98 sendefladen sammen mellem de hæng med de færre sendetimer med Udenlandsk dramatik 398 398 796 362 322 684 egentlige programmer. Der er i 2008 førstegangsudsendt underhold- Underholdning 90 10 100 69 2 71 en marginal stigning i Præsentation ning, som typisk bliver genudsendt Musik 19 18 37 40 34 74 på 44 timer samlet for tv, som skal i dagtimerne i dagene umiddelbart Sport 58 29 87 76 31 108 ses i sammenhæng med den samlede efter første visning. Baggrunden Præsentation 92 56 147 99 64 162 2008-stigning i programsendetid på for faldet i genudsendelser inden Timer i alt 1.650 1.533 3.183 1.605 1.551 3.155 ca. 500 timer, svarende til ca. 5 pct. for oplysning og kultur er dels den 1Tallet for nyheder indeholder Almene nyheder og Sportsnyheder DR skal i forbindelse med Pub- markant øgede mængde af første- lic service-kontrakten ligeledes gangsudsendelser, bl.a. udsendelser redegøre for omfanget af første- med Nis Boesdal sendt fra Århus, gangstimer kl. 17-24 (Tabel 3B). dels at OL i august i stort omfang Som tidligere nævnt er antallet af blev sendt i dagtimerne, hvormed der nyhedstimer steget som følge af den blev genudsendt færre timer i denne nye nyhedsudsendelse ’DR2 Udland’, periode. Forklaringen på stigningen der bliver sendt på alle hverdage. i genudsendelser af nyheder på DR2 er, at ’DR2 Udland’ genudsendes Genudsendelser sent samme aften. DR skal også redegøre for omfan- get af genudsendelser (Tabel 3 C). s. 054 DR Årsrapport 2008 s. 055 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Meget forskellige Tabel 4 des tager ’Stedsans’ hver uge over radiokanaler Fordelingen af programtyper på P1 halvanden time lytterne med til et pct. 2007 2008 sted i Danmark og tegner med stem- mer og lyd et portræt af stedet og Nyheder 8 8 de mennesker, der lever, færdes el- Aktualitet 25 28 ler arbejder der, mens ’Dokumentar- Fagmagasiner 39 34 timen’ hver uge sender virkeligheds- Debat og samtale 19 17 skildrende dokumentar, der tager Dokumentar/Feature 9 13 lytteren med bag om facaden og ind i Note: P1 er en talekanal, hvor musik kun anvendes som virkemiddel i programmer og som udfyldning i kortere ukendte miljøer. pauser mellem programmer. Musik optræder derfor ikke som programtype på kanalen. P2 - klassisk musik og kulturtillæg P2 er klassisk musik med tillæg af kultur, jazz og rytmisk musik. Kanalen er unik, fordi den både spiller klas- sisk musik og bringer de bedste koncerter fra Danmark og Europa direkte hjem i lytternes stuer og mennesker og medier / P1 desuden bringer lytterne kultur- formidling, -nyheder og -debat. P2 Rs fire radiokanaler på dioen specifikt for den enkelte kanal 4). Men P1s nyhedstilbud rækker ud andel af p2s sendeflade med klassisk musik levede i 2008 op til sin strategiske FM fremstår med hver sin ud fra de programkategorier, der over Radioaviserne med den brede målsætning ved inden for konces- specifikke indholdsprofil. afspejler kanalens indholdsprofil. vifte af aktualitetsprogrammer, der sionsaftalens rammer at bevæge sig DP1 er DRs oplysningskanal, i 2008 udgjorde 28 pct. af program- fra at være en oplysende klassisk der behandler samfundsmæssige og P1 - tankevækkende radio fladen og spændte fra det daglige musikkanal til at være et klassisk videnskabelige emner og skaber ind- P1 er oplysningskanalen med nyheder, ’Orientering’, over ’Horisont’ til musikunivers med kulturnyheder på sigt. P2 er DRs klassiske kanal, med debat, samfunds- og videnskabsstof. ’Krause på tværs’. hverdage og yderligere kulturfor- tillæg af kultur, som stimulerer det Kanalens opgave er at behandle og Mængden af fagmagasiner ud- midling i weekenden. klassiske musikunivers og samtidig perspektivere samfundsmæssige og gjorde 34 pct. af P1-sendefladen, DR er i sin koncessionsaftale for også behandler emner inden for kul- videnskabelige emner, f.eks. histo- og blandt titlerne kan nævnes nye kanalen forpligtet til at fastholde tur, jazz og rytmisk musik. P3 er en risk, politisk, kulturelt, menneske- programmer i 2008 som ’Faglit- følgende genremæssige fordeling trendsættende kanal, der med både ligt, filosofisk, naturvidenskabeligt, teratur på P1’ og ’Religionsrapport’ 63% på P2: humor og substans hele tiden skal socialt, erhvervsmæssigt, teknolo- samt P1-klassikere som ’Harddisken’, 62 pct. klassisk musik forny sig og prøve grænser af. P4 gisk og globalt. Kanalen formidler ’Videnskabens verden’, ’Mennesker 20 pct. kulturprogrammer er DRs regionale kanal, der med et information på en måde, så lytterne og medier’ og ’Panorama’. 9 pct. nyheder/samfund/debat alsidigt udbud af public service-radio inddrages, engageres, stimuleres Debat- og samtaleprogrammerne 5 pct. jazz og med et mix af landsdækkende og og udfordres - og dermed selv får udgjorde 17 pct. af P1-fladen i 2008 4 pct. anden musik (folk, world, mv.) regionale programmer følger lyt- mulighed for at danne holdninger og og talte blandt andet det nye kultur- terne døgnet rundt. Derfor opgøres sammenhængende viden. P1 er den debat-program ’Kulturkontoret med I 2008 er P2, efter dialog med fordelingen af programtyper på ra- moderne samfundskanal, der skaber Steen Bille’ og ’P1 Debat’. Radio- og TV-nævnet, blevet gen- indsigt, og det har P1 i 2008 blandt Dokumentar/Feature udgjorde 13 tænkt og kanalens sendeflade er andet gjort ved at styrke dynamikken pct. af sendefladen, en stigning på blevet justeret i forlængelse af DRs i de redaktionelle valg og formidlin- 4 pct.point i forhold til 2007. Bag- økonomiske genopretningsplan. Det gen for i endnu højere grad at stimu- grunden er, at P1 i 2008 styrkede blev samtidig anledningen til at gen- lere og udfordre lytterne. dokumentar- og featureområdet nemføre ændringer, der har skabt en I 2008 er der arbejdet med bedre med en række nye formater. Med mere sammenhængende og letgen- formidling og flere temasatsninger omdrejningspunkt i reportageforma- kendelig sendeflade uden at ændre til kanalens 725.000 ugentlige lyt- tet ’Stedsans’ og ’Dokumentartimen’ på den overordnede genremæssige tere. Omfanget af nyheder er med har P1 styrket kanalens skildring af fordeling, som er fastlagt i konces- 8 pct. på niveau med 2007 (Tabel mangfoldigheden af livsvilkår. Såle- sionsaftalen. s. 056 DR Årsrapport 2008 s. 057 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

mit danmark / P2 sender alle hverdage kulturprogram- Nyheder, samfund og debat udgør merne ’Jensen på P2’ og kulturny- 9 pct. af sendefladen på P2. Udover hedsmagasinet ’Kulturnyt’. Kultur- nyheder på hele timer gennem hele formidlingen er i 2008 blevet styrket dagen og den sene aften består med det nye weekendprogram ’Kul- samfunds- og debatstoffet af P2s turguiden’, der hver lørdag formid- store sommertema. I 2008 var det dag over tre timer giver et samlet projektet ’Mit Danmark’, og her kort- overblik over de mest interessante lagde P2 sammen med sine lyttere et kulturelle oplevelser i Danmark lige Danmark i forandring. Med udgangs- nu samt peger ind i den kommende punkt i temaer som vandet, jorden, uges kulturbegivenheder. Med Car- hjemmet, familien og vennerne sam- sten Ortmann som vært og guide lede kanalen personlige historier ind har P2s lyttere gennem året mødt om Danmark anno 2008 og lagde op et væld af forfattere og kunstnere til dialog og debat på kanalens hjem- inden for alle kunstarter samt været meside. Og med en række interes- med til udstillinger og forestillinger sante historier og interviews var ’Mit i hele landet. Søndag formiddag har Danmark’ en stor succes blandt lyt- programmet ’Besøgstid’ set dagens terne, der bidrog med flere hundrede lys. Det er halvanden times fordy- debatindlæg midt i en ferietid. bende samtale mellem en af landets Jazz udgør 5 pct. af sendefladen Klassisk musik udgjorde i 2008 63 store kulturpersonligheder og vær- på P2. Mandag til torsdag står den DR opfylder dette krav ved at sende nye udgivelser, forestillinger og pct. af P2s sendeflade (Tabel 5 A). ten Karen Secher, som har radioklip sene aften i jazzens tegn på P2, og specifikke kulturprogrammer, der kunstudstillinger. Om aftenen byder P2s lyttere kan nu i langt højere grad med, der giver samtalen historisk DRs jazzværter præsenterer lyt- indeholder aktualitet og anbefa- P2 på fordybelse og koncerter, hvor orientere sig på kanalens nye klassi- perspektiv. Kulturformidlingen er terne for både den danske og den linger. Derudover sender kanalen værker og komponister ofte sættes ske programflader, der blandt andet dermed styrket fra en placering på udenlandske jazzscene. For at styrke en række musikprogrammer, hvor ind i en historisk og aktuel ramme omfatter ’P2 Koncerten’ hver eneste hverdage om eftermiddagen, hvor de mulighederne for at høre jazz fra DR musikken eller komponisten sættes gennem samtaler med dirigenter, aften med klassiske koncerter fra færreste har mulighed for at lytte er der etableret endnu en jazzkanal, i en faglig sammenhæng, og hvor solister og gæsteeksperter med danske og europæiske koncertsale. koncentreret med, til en placering i så vi nu udover ’Jazz på P2’ har to 24 solister, dirigenter og musikkyn- personlig førstehåndsviden. Kulturprogrammer udgør 20 pct. weekenden, hvor langt flere kan få timers digitale tilbud: DR Jazz, der dige interviewes. P2 sendte i 2008 af sendefladen på P2, og kanalen glæde af P2s nye tilbud. sender på DAB og netradio, og DR hver aften klassiske koncerter fra 3. P2 skal forholde sig kritisk og operanyt / P2 New Jazz, der sender på netradio. danske og europæiske koncertsale, skabe debat om og i kulturlivet. Anden musik, bl.a. nye strømninger formidlet og sat i aktuel og historisk DR opfylder dette krav i flere af i rytmisk musik, udgør 4 pct. af sen- perspektiv af P2s værter. P2 dæk- kanalens programmer ved at have defladen på P2. I ’Kosmo’, der sendes kede også kulturlivet i hele Danmark et særligt fokus på kulturdebat- fredag, lørdag og søndag aften, ved i ’Kulturnyt’ og ’Kulturguiden’ ten i weekendens programmer. udforskes den alternative musik- at sende indslag og reportager fra Her optræder kendte kulturdebat- scenes seneste udgivelser af dygtige kulturbegivenheder samt at sende tører ofte i samtaler eller i direkte værter, som brænder for musikken koncerter fra landets koncertsale. debatter. Ikke mindst i programmet og har fokus på at inspirere og agere Desuden dækkede P2s sommertema ’Kulturkontoret’ som sendes på Tabel 5 A musikalsk stifinder for lytterne og ’Mit Danmark’ hele landet. P2 lørdag og søndag eftermiddag. Fordelingen af programtyper på P2 fortælle den gode historie bag ny- Derudover dækker P2 på hverdage kulturlivet i hele landet. P2 sæt- pct. 2007 2008 skabende musik. 2. P2 skal formidle kunst og kultur det danske kulturliv i ’Kulturnyt’ og ter fokus på musik- og kulturlivet både aktuelt og i historisk perspektiv. ’Jensen på P2’. med initiativer som ’P2 Prisen’ og Klassisk musik 62 63* Fire overordnede mål for P2 DR opfylder dette krav ved at sende ’Romanprisen’ samt dækning af Kulturprogrammer 20 20 I DRs sendetilladelse for P2 er der daglige kulturnyheder og kultur- 4. P2 skal være kulturproducerende kulturbegivenheder, udstillinger og Nyheder/samfund/debat 9 9 fastlagt fire overordnede mål for programmer samt ’Kulturguiden’ og -stimulerende og give lytterne forestillinger i hele landet. I 2008 Jazz 5 5 P2, som også er opfyldt i 2008: i weekenden og ved at indsætte kulturoplevelser i et bredt felt. var det nogle af landets helt unge Anden musik 4 4 musik og koncerter i musikfaglig og P2 opfylder dette krav ved at sende klassiske musikere, der modtog *Stigningen på 1 pct. point skyldes en afrunding af den klassiske natflades fordeling og er ikke udtryk for en 1. P2 skal informere om musik, kunst kulturhistorisk kontekst. P2 giver programmer om koncerter, som P2-priser for ’Årets danske or- omprioritering af fordelingen mellem programtyper. og kultur i bred forstand. hver uge lytterne anmeldelser af afspejler og engagerer musik- og kesterudgivelse’ og ’Årets danske s. 058 DR Årsrapport 2008 s. 059 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

roskilde festival / DR.DK, DR1, P3 kammermusikudgivelse’ samt ’Lyt til Tabel 5 B Nyt’-prisen. P2 uddelte derudover Driftsomkostninger for P2 i 2008 i 2008 for første gang den nye ’P2 Mio. kr. Internt regnskab Koncert-prisen’, der gik til Mogens Dahl med begrundelsen, at han Salgsindtægter og andre indtægter 0 har formået at skabe et æstetisk Personaleudgifter 22,3 smukt musikhus på Islands Brygge, Andre eksterne udgifter 1,6 der har gjort København og – gen- Gramex* 16,4* nem ’P2 Koncerten’s transmis- Årets resultat 40,3 sioner – hele Danmark kulturelt * DR har udgifter til Gramex i forbindelse med musikrettigheder. rigere. ’Romanprisen’, der i 2008 blev dækket på både radio, tv og dr.dk, gik til Jens Smærup Søren- sen, der modtog prisen på 25.000 kr. for sin mesterligt komponerede roman ’Mærkedage’. Det er tiende år, at DR uddeler sin litterære pris, og hele romanpris-projektet er et samarbejde mellem DR og Styrelsen for Bibliotek og Medier. DR står for nomineringen af bøgerne, og det er ske oplevelser formidlet af nogle af ningerne for kanalen er reduceret P3 - med substans og hjerte Tabel 6 læselystne danskere, som er med til tidens store dirigenter og solister. i 2008. DRs økonomiske genopret- P3 er de unges kanal, der spiller en Fordelingen af programtyper på P3 at udpege årets roman. Hver måned Alle koncerter er sendt på P2, mange ningsplan blev også anledning til – afgørende rolle som formidler af ny Pct. 2007 2008 har læseklubber på flere end 50 af med chefdirigent Thomas Daugaard efter dialog med Radio- og TV-næv- dansk musik med en musikprofil, der landets biblioteker læst og vurderet på podiet. Den nye kompositionsmu- net – at gentænke P2s sendeflade peger fremad. Det er målet, at P3 Musikprogrammer 40 40 den samme roman. Undervejs har sik har ligeledes jævnligt været at for at skabe en mere sammenhæn- konstant skal forny sig og afprøve Nyheder 5 5 P2s lyttere kunnet følge læsernes finde på programmerne i ’P2 Koncer- gende sendeflade. nye grænser. P3 favner et bredt Magasinprogrammer 47 46 diskussioner og høre interviews ten’, og mange timers ny musik og in- I koncessionsaftalen indgår som repertoire af den nyere musik, bl.a. Sport 8 9 med forfatterne, formidlet af P2- formation om den stilles til rådighed nævnt et krav om, at omkostnin- pop og rock og med specielt fokus værten Susanna Sommer og sendt i på sitet dr.dk/p2/lyttilnyt. gerne til P2 opgøres i forhold til P1 på musik af både nye og etablerede ’Kulturguiden’ på P2. DR Underholdningsorkestret har og P3, og at driftsomkostningerne danske kunstnere. I 2008 var 35 pct. stor rolle. P3 har også i 2008 gjort morgendagens stjerner og etab- i 2008 fortsat sine indspilninger af for P2 ikke må overstige omkostnin- af den spillede musik på P3 dansk, og en stor indsats for at bringe danske lerede kunstnere med ’P3 Guld’. P3 DRs ensembler har også i 2008 samtlige Mozarts symfonier under gerne for P1 og P3. I 2008 var om- 40 pct. af udsendelserne på P3 var kunstnere ud til et bredere publi- formidlede musikken både i de brede indtaget en markant plads på P2, den internationale stjernedirigent kostningerne til P1 på 51,2 mio. kr., til musikformidling, hvor musik var det kum. P3 var til stede og dækkede flader og egentlige musikprogram- og P2 har blandt andet sendt de Adam Fischers ledelse og har mar- P2 på 40,3 mio. kr. og til P3 på 47,2 centrale element (Tabel 6) . I andre både smalle og brede festivaler mer som ’Musik Nu’ og ’Det elektri- traditionsrige torsdagskoncerter i keret sig som et fornemt klassisk mio. kr., hvormed DR også i 2008 har programmer, f.eks. ’Sport på 3’eren’ i 2008, bl.a. Spot Festival i Århus ske barometer’, Danmarks lytterbe- hele sæsonen. DR Symfoniorkestret kammerorkester i en række kon- overholdt koncessionsbetingelserne. og magasiner som ’Go’ Morgen P3’, og Roskilde Festivalen. Derudover stemte og uafhængige hitliste for og DR Vokalensemblet har også certer med musik af Haydn, Mozart, Omkostningerne er opgjort og re- ’Køter’ og ’Mads og Monopolet’, var skabte P3 også selv bedre mulighe- alternativ musik. P3 har dermed også holdt koncerter i ind- og udland med Schubert og Carl Nielsen. lateret direkte til de enkelte kanaler. musikken ikke det indholdsmæssigt der for dansk musiks vækstlag med i 2008 formået at skabe en scene mange udsolgte huse og kunstneri- Herudover er der en række andre centrale, men spillede også her en ’Karrierekanonen’ og fejrede både for en lang række nye danske navne Omkostninger for P2 omkostninger knyttet til produktio- og bringe dem ud til et bredere Det fremgår af sendetilladelsen for nen af radioprogrammer, som ikke publikum. P2, at DR skal indsende et revideret kan relateres direkte til de enkelte DR modtog i 2008 Aids-Fondets årsregnskab for P2 og dokumentere, kanaler - og derfor ikke indgår i op- informationspris for P3s indsats i at gennemsnitsomkostningerne ved gørelsen. Det gælder omkostninger forbindelse med kampagnen ’Humor programvirksomheden ikke oversti- til Radioaviser og P3-Nyheder, DR- mod Aids’, og det skete med be- ger gennemsnitsomkostningerne ensembler, rettighedsomkostninger grundelsen, at kanalen har sat helt for P1 og P3. Ligesom DRs øvrige (KODA og forfattere), programud- nye standarder for information, der virksomhed er P2 blevet berørt af vikling, udsendelse, præsentation og involverer og skaber debat. P3 har spareplanen, hvorfor driftsomkost- markedsføring. siden ’Humor mod Aids’ blev lance- s. 060 DR Årsrapport 2008 s. 061 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

ret i 2004 bakket op om kampagnen P4 - regionalradio med Tabel 7 med en kombination af humor og aktualitet og lune Fordelingen af programtyper på P4 alvor. I 2008 kunne danskerne blandt P4 er Danmarks mest lyttede pct. 2007 2008 andet ved hjælp af sms’er få kendte radiokanal og dækker med sine 11 personer til at sælge ud i den gode regionale stationer hele landet. Fra Nyheder 10 11 sags tjeneste. DRs regioner følger P4 lytterne døg- Nyheds-, aktualitets- og servicemagasiner 30 30 Nyhedsudsendelserne udgjorde net rundt med et alsidigt udbud af Musikmagasiner 30 30 5 pct. af sendefladen på P3 i 2008 moderne public service-radio (Tabel Underholdning 30 30 og ligger dermed på niveau med 7). P4 leverer hver dag et mix af re- Note: At fordelingen i 2008 summer op til 101 pct. skyldes afrundinger. Medtages decimaler er summen 100 pct. året før. Men nyhedsstoffets reelle brødre / P4 gionale og landsdækkende program- andel af den samlede sendeflade er mer og nyheder til kanalens 2,9 mil- dog langt større, da store dele af lioner ugentlige lyttere. Udover både formidlingen af nyheds- og aktua- landsnyheder og regionale nyheder Tabel 8 litetsstoffet sker inden for ram- hver time giver P4 dagligt danskerne Sendetimer for nyheder på DR Radio merne af magasinprogrammerne, servicemeddelelser om trafik, vejr og Radioaviser, P3 Nyheder og Regionale nyheder 2007 2008 som udgjorde 46 pct. af sendefladen. større begivenheder. P3 styrkede i 2008 sin aktuelle profil P4 har i sine nyheds-, aktuali- P1 683 682 med de nye aktualitetsbårne maga- tets- og servicemagasiner i 2008 P2 455 470 sinprogrammer ’Køter’ og ’Ugerevy’, informeret om og bragt reportager P3 537 538 der bygger videre på P3s mangeårige fra en lang række kulturelle begiven- P4 2.740 2.722 tradition for nyheds- og aktualitets- heder. Blandt andet inviterede P4 Nyheder i alt på FM 4.416 4.412 formidling i et moderne og uhøjtide- i 2008 igen lytterne med på kultu- Note: Oversigten indeholder Radioavisen, Nyhedsoversigter, P3 Nyheder samt Regionale nyheder. Et gennem- ligt formsprog, målrettet til et yngre relle oplevelser med programmet snitligt P4-distrikt sendte 982 timers regionale nyheder og Radioaviser i 2008, svarende til knap 3 timer dagligt. publikum. ’Levende lørdag’, der hver lørdag 9 pct. af P3s sendetid i 2008 var besøger en stor aktuel begivenhed sport. P3 er DRs sportskanal, og et sted i Danmark og sender tre sporten er et af de områder, som i timers live-radio. Og sammen med 2008 har fået endnu højere priori- DR1 inviterede P4 til koncert med ’X tet. Større og mindre sportsgrene Factor’-finalisterne på Rådhusplad- dækkes løbende i forbindelse med sen i København. resultatformidling i P3 Nyhederne. P4 spiller som Danmarks største 2. I programmerne gik P4 bag om en nyhederne som en integreret del Programmet ’Sport på 3’eren’ antal ugentlige lyttere på radiokanal også en væsentlig rolle aktuel dansk kunstner, som optrådte af den øvrige morgenflade, tilpas- har på hverdagsaftener fokus Danmarks mest lyttede radiokanal p4 som formidler af ny dansk musik. live og svarede på spørgsmål fra lyt- set kernelytternes særlige ønsker på Champions League-fodbold, Musik indgår i en lang række pro- terne. Første koncert var med Ras- og behov. På DAB tilbyder kanalen håndbold og danske hold i UEFA grammer på P4, der i 2008 styrkede mus Nøhr, og studiet var befolket DR Nyheder altid lytterne seneste Cup-fodbold og Royal League-tur- indsatsen for den danske musik med med P4-lyttere, der havde vundet nyhedsudsendelse, mens brugerne neringen. Desuden sender ’Sport på en række nye tiltag. P4s nye musik- billetter ved at indsende spørgsmål. på netradio kan vælge mellem at 3’eren’ lørdag og søndag, hvor den program ’Brødre’ havde i løbet af Dermed styrkede P4 også i 2008 ind- lytte seneste Radioavis samt en lang danske fodbold-superliga dækkes året besøg af en lang række danske satsen for at udbrede dansk musik række aktuelle specialmagasiner on sammen med en lang række mindre musikere i studiet, ligesom program- til et bredere publikum. demand. sportsgrene. P3 dækkede i 2008 2,9 mio. mets værter Alex Nyborg Madsen og også ’Tour de France’ og satte i Søren Rebbe med direkte sendinger Danmarks største forbindelse med kanalens dækning fra både Grøn Koncert, Beatday 08 radio-nyhedskilde af OL nye standarder ved at flytte og Skanderborg Festivalen var med Med mere end 3,6 millioner ugentlige hele redaktionen til Beijing. Det til at bringe festival-Danmark ind i lyttere til Radioavisen og P3 Nyhe- blev samlet til mere end 200 timers de danske hjem. 2008 var ligeledes derne er DR landets største radio- OL- og kulturdækning fra Kina. DR året, hvor P4 introducerede det nye nyhedskilde. DR tilbyder målrettede Radios dækning af mindre sports- program ’Musikmødet’, baseret på og kvalificerede nyhedstilbud til grene gennemgås mere udførligt i live-optagelser fra de ret intime lytterne på alle fire FM-kanaler (Ta- et særskilt afsnit. rammer i DR Koncerthusets Studie bel 8). På både P1, P3 og P4 indgår s. 062 DR Årsrapport 2008 s. 063 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Tabel 10 PUBLIC Andel af sendetimer fordelt på danske og udenlandske programmer SERVICE I 2007 2008 Førstegangstimer FOKUS Danske produktioner Egenproduktion 2.921 3.315 Flest danske programmer Dansk co-produktion/Entreprise 322 344 Dansk fremmedproduktion 32 39 Udenlandske produktioner Udenlandsk co-produktion/Entreprise 59 17 R har som målsætning, at som dansk produktion. På DR2 er bl.a. OL og folketingstransmissioner. Udenlandsk fremmedproduktion 1.626 1.558 størstedelen af tv-pro- introduktionen af nyhedsudsendel- Fordelingen af DR TVs programmer Førstegangstimer i alt 4.960 5.273 grammerne skal være af sen ’DR2 Udland’ med til at hæve på egenproduktion og fremmedpro- dansk oprindelse. Med en andelen af danske programmer, duktion er ikke ændret væsentligt Genudsendelser D Danske produktioner samlet andel på 69 pct. danskpro- ligesom de mange sendetimer fra fra 2007 til 2008. Mest markant duceret indhold og endda med en Olympiske Lege også her har været er stigningen i egenproduktion Egenproduktion 2.440 2.438 mindre stigning i forhold til 2007 må med til at øge danskprocenten mar- som følge af DR Sportens mange Dansk co-produktion/Entreprise 567 545 denne ambition siges at være op- kant. Baggrunden for faldet i danske sendetimer under OL og en stigning i Dansk fremmedproduktion 149 102 fyldt (Tabel 9). Væksten i danskpro- genudsendelser er den øgede andel antallet af DR Nyheders sendetimer Udenlandske produktioner centen gælder såvel DR1 som DR2. af førstegangsudsendelser grundet fra Folketinget (Tabel 10). Udenlandsk co-produktion/Entreprise 102 108 På DR1 skyldes den overordnede Udenlandsk fremmedproduktion 2.811 3.167 vækst især, at de mange sendeti- Genudsendelser i alt 6.068 6.158 mer fra Olympiske Lege medregnes Timer i alt 11.028 11.632

Tabel 9 DR TVs andel af danske og udenlandske programmer 2007 2008 DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV Førstegangsudsendelser Danske 66% 61% 64% 71% 66% 69% Udenlandske 34% 39% 36% 29% 34% 31%

Genudsendelser Danske 56% 44% 52% 49% 42% 47% Udenlandske 44% 56% 48% 51% 58% 53% Note: Tallene er opgjort uden Præsentation. Danske timer spænder fra programmer, der er totalt egenproduceret, til transmissioner fra udlandet, hvor DR stiller speaker til rådighed. 69%af DRs indhold på tv er dansk produceret s. 064 DR Årsrapport 2008 s. 065 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Succesfulde sommer / DR1 dramaserier

TV i november 2008, men det blev ikke hvor danskerne blandt andet fik et Radio det endelige farvel til familien Som- glædeligt gensyn med 12-årige ’Max’ 2008 stod i familien Sommers tegn mer. I 2009 lever serien nemlig videre i serien af samme navn. De otte nye Nye dramaformater Fortællingen om den nordsjælland- som radiodrama på P2, så danskerne episoder var en fortsættelse af Det er et af DRs mål at udbrede ske lægefamilie ’Sommer’ var i 2008 fortsat kan følge med i livets med- serien, som danskerne for første kendskabet til radiodramatikken og spydspidsen i DRs dramasatsnin- og modgang for både Jacob, Adam, gang kunne stifte bekendtskab med sikre tilgang af nye dramalyttere. ger. 20 søndage kunne de danske Sophia og de andre medlemmer af i 2007. Serien tog på en finurlig og For at fremme dette er der i 2008 tv-seere følge Christians kamp mod familien Sommer. humoristisk måde livtag med nogle blevet udviklet en række nye drama- Alzheimers, Lærkes gymnasietid og I 2008 bød DR også på historisk af de store og små spørgsmål, der formater. den øvrige families liv med op- og generationsdrama i form af serien melder sig for børn i den svære tid På radioen har P2 og P1 i 2008 haft nedture, glæder og sorger. Serien ’Album’, instrueret af Hella Joof. mellem barndom og ungdom. Som premiere på en række nye dramati- blev meget vel modtaget af de dan- Baseret på Benn Q. Holms roman hovedrolleindehaver var Samuel ske satsninger, bl.a. en fornyelse af ske seere, og i gennemsnit så 1,7 mil- startede ’Album’ tidsmæssigt, hvor Heller-Seiffert igen i centrum som krimigenren, erotiske noveller, doku- lioner danskere med hver søndag. På ’Krøniken’ sluttede, og gav danskerne Max flankeret af blandt andre Mette drama, situationsspil, spændingsse- rollelisten var både gamle kendinge et indblik i nationens liv i de tre årtier Horn og Lars Bom samt børneskue- rier og sitcom. som Jesper Langberg og Lisbet Dahl fra 1970’erne til 1990’erne. Serien spillerne Faysal Mobahriz og Anna Målet med DRs nye fiktive do- og i tv-sammenhæng lidt mindre blev en klar seersucces med over 1,1 Agafia Svideniouk Egholm. kumentarfortællinger er at gøre kendte skuespillere som Lars Ranthe mio. seere i gennemsnit. I alt blev det til 31 timers ny, dansk dramatikken endnu mere relevant og Marie Louise Wille. Sidste episode DR tilbød også dramaserier dramatik sendt i prime time på DRs for flere lyttere og at skabe nye af serien løb over skærmen på DR1 henvendt til hele familien i 2008, kanaler (Tabel 11). På trods af den dramatiske genrer, der kan leve mindre nedgang i forhold til 2007 som selvstændigt drama på P2 og mere end opfylder DR dermed Public samtidig på P1 kan spille sammen service-kontraktens krav om, at DR med kanalens fokus på samfunds- skal øge mængden af prime time- debat. I fem enkeltepisoder tog de dramatik med 10 pct. i forhold til dramatiske værker udgangspunkt i perioden 2003-2006, hvor DR i gen- fiktive faktuelle begivenheder, f.eks. nemsnit sendte 19 timer årligt. ’Hvad ville der ske, hvis der sprang Udover førstegangsudsendelserne en bombe på Nørreport?’, ’Hvad ville gav DR i 2008 danskerne mulighed der ske, hvis sygdommen sars kom til for et gensyn med den anerkendte Danmark?’ og ’Hvad nu, hvis Danmark dramaserie ’Rejseholdet’. Og selv om for enhver pris / P2 stadig ejede de Dansk Vestindiske Tabel 11 programmet hører hjemme i under- Øer?’. Med kendte skuespillere som DR TVs timer med ny dansk prime time-dramatik gennemsnit holdningskategorien skal det sluttelig Lars Brygmann, Erik Clausen og 2007 2008 2003-2006 nævnes, at DR1 i juledagene gav dan- Carsten Bjørnelund i hovedrollerne skerne muligheden for et anderledes satte dramatikere og skuespillere Førstegangsudsendelser 34 31 19 gensyn med det allerkæreste inden fokus på mulige fiktive begivenheder, Genudsendelser 33 36 -for dramagenren, nemlig ’Matador’, og på P1 blev dramatikken fulgt op I alt 67 67 - denne gang i form af musical fra med debatter. Note: I tabellen er redegjort for omfanget af nyproduceret dansk dramatik i prime time, dvs. at anden dansk Operaen i København, hvor DR Under- Med ’For enhver pris’ har radiodra- dramatik som f.eks. danske film, børnedramatik og satireprogrammer ikke er medregnet. holdningsOrkestret opførte musikken. matikken også forsøgt sig med nye s. 066 DR Årsrapport 2008 s. 067 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

former inden for krimi-genren. Se- endnu to nye stykker radiodramatik. Med nyopførelsen af ’Sivaskriget’ Høje ambitioner for rien er bygget op som selvstændige I dokudramaet ’Eik Skaløe jages’ i førte DR en gammel klassiker op til dansk musik enkeltafsnit med afsluttet handling, fire afsnit leges med tanken om, at det nye årtusindes sprog og radio- men med et fast og genkendeligt Danmarks store beat-ikon, Eik Skaløe foniske form. Stykket foregår stadig personunivers, udgjort af stærke fra orkestret Steppeulvene, lever i i et 1950’er univers, men er ført op kræfter som Ole Lemmeke, Søren bedste velgående på en bjergtop i til nutidens sprog og form. I rollerne Sætter-Lassen, Ellen Hillingsøe og Indisk Himalaya. Dokudramaet er et hørtes bl.a. Søren Spanning, Peter Anne Grete Bjarup Riis. I større og stileksperiment, hvor alle scener og Gantzler og Lars Ranthe. mindre biroller hørtes Anders W. lyde er optaget on location i Hima- Siden 1. maj 2008 har DR podca- Berthelsen, Marie Louise Wille og laya. Serien er instrueret af Georg stet al radiodramatik, og det har Bodil Jørgensen. Larsen, og i hovedrollen høres Niels åbnet radiodramatikken op for nye R vil stimulere glæden I 2008 debuterede DR ligeledes Skousen. DR havde i 2008 ligeledes grupper af lyttere. ved musik ved at afspejle, med den erotiske novelle. En række premiere på Anna Neye Poulsens Samlet blev det til 32 timers nypro- formidle og skabe musik danske forfattere og dramatikere sorthumoristiske radio-sitcom duceret radiodramatik i 2008 (Tabel Dmed særlig vægt på dansk blev inviteret indenfor i DRs drama- ’Sognefald’. Handlingen udspiller sig 12). DR Radio er i Public service-kon- musik. DR vil gerne give borgerne tiske værksted. Blandt andre har i og omkring en kirke i provinsen og trakten forpligtet til at øge nypro- unikke koncertoplevelser og udvikle Merete Pryds Helle, Dy Plambeck og rummer kendte stemmer som Birthe duktion af radiodramatik med 10 nye og innovative musiktilbud, som Thomas Lagermann Lundme skrevet Neumann, Søren Sætter-Lassen, pct. i forhold til gennemsnittet for udfordrer, engagerer og involverer ny dramatik til glæde for DRs lyttere. Anders Hove, Tina Gylling Mortensen, perioden 2003-2006, hvilket svarer seere, lyttere og brugere. Dette gør Derudover har DR haft premiere på Caroline Drasbæk og Benjamin Kitter. til et nyt årligt gennemsnit i perioden DR ved at bringe musik inden for alle på 30 timer og 48 minutter. I 2007 genrer og en bred vifte af koncerter lå DRs nyproduktion af radiodrama- fra både DRs koncerthus og hele tik under målet, da DR kun sendte landet ud til danskerne på tv, radio Tabel 12 27 timers nyproduceret dramatik og dr.dk. DR Radios timer med dansk dramatik Gennemsnit på grund af omstruktureringer i DR har i 2008 været til stede på 2007 2008 2003-2006 dramaproduktionen. I 2008 og 2009 en lang række danske musikfestiva- har DR derfor øget dramaproduktion ler og har transmitteret fra såvel Nyproduktion 27 32 28 markant, hvormed det sikres, at Pub- egne som andres koncerter. DRs nye Genudsendelser 107 67 -lic service-kontraktens krav bliver koncerthus blev officielt åbnet 17. I alt 134 99 - indfriet i løbet af kontraktperioden. januar 2009, og DR sendte derfor i 2008 størstedelen af sine klas- siske koncerter fra Radiohusets koncertsal, heriblandt P2s ’Tors- dagskoncerten’. Men radiolyttere og koncertgængere kunne allerede fra sommeren 2008 få en forsmag af lyden fra et koncerthus i verdens- klasse. Allerede i juni sendte P4 kon- certoptagelser fra Koncerthusets Studie 2, mens P2 i august sendte DR UnderholdningsOrkestrets opførelse af Schuberts 9. symfoni, ligeledes fra Koncerthusets Studie 2. I månederne frem mod den of- ficielle åbning af Koncerthuset blev der sendt seks koncerter fra Studie 2 på P2. Udover åbningskoncerten blev det til koncerter med Mozart og Bach, barokmusik opført af den unge danske stjernecellist Andreas dune ved koncerthusets åbning s. 068 DR Årsrapport 2008 s. 069 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

DRs koncerthus rummer fire der ikke tæller med under opgø- Tabel 13 koncerter fra de nordiske lande og relsen af dansk musik, blev dæk- DR TVs timer med dansk musik europæiske partnere vil blive præ- ket, herunder New Yorker Filhar- 2007 2008 senteret. monikernes enestående koncert i Nordkoreas hovedstad Poynyang, og Førstegangsudsendelser 136 199 Radio opera-topmødet i Wien med de tre Genudsendelser 219 206 I Public service-kontrakten for operasangere Netrebko, Domingo og I alt 356 405 2007-2010 er DR forpligtet til at Villazon. Endelig var DR2 med, da man Note: Dansk musik er defineret som al dansk komponeret musik, uanset af hvem og hvor den spilles, samt al give dansk musik en central placering fejrede Nelson Mandelas 90-års dag musik spillet af danskere eller ensembler, hvor danskere indgår som en bærende kraft. på DRs radiokanaler, som udover at musikensembler ved en koncert i Hyde Park. spille og præsentere både traditio- og seks kor DRs dækning af dansk musik er nel og ny dansk musik, herunder kom- dog langt mere omfattende end positionsmusik, også skal deltage de opgjorte sendetimer afspejler. Tabel 14 aktivt i det levende musikliv gennem Opgørelsen omfatter kun sen- Andel danskproduceret musik i DR Radio (cd/plader) bestillingsopgaver, konkurrencer, detimer for rene musikprogram- 2006 2007 2008 DR-koncerter osv. DR er derudover mer, der er kategoriseret under forpligtet til at fastholde det tids- programformålet Musik, og som P2 21% 20% 28% mæssige omfang af dansk musik på samtidig er produceret i Danmark. P3 30% 33% 35% radio (Tabel 14). Når eksempelvis ’Aftenshowet’ på P4 48% 49% 48% På radio spiller DR en central rolle DR1 eller ’Smagsdommerne’ på DR2 P4-familien - - 69% som formidler og katalysator for Brantelid, tidens nye toner med det Otto Brandenburg og Natasja. Otto viser indslag, der handler om dansk Note: Dansk musik er defineret som al dansk komponeret musik, uanset af hvem og hvor den spilles, samt al såvel landets vækstlag af musikalske elektroniske band Efterklang sam- Brandenburg blev mindet ved en stor musik, tæller disse således ikke med. musik spillet af danskere eller ensembler, hvor danskere indgår som en bærende kraft. P4-familien udgøres af stjernefrø som etablerede danske men med DR UnderholdningsOrke- koncert fra Skanderborg Festival og Det skyldes, at DR ikke registrerer DR Dansktop, DR P4 Danmark og DR Pop dk kunstnere. DR gjorde igen i 2008 en stret, Carl Nielsen-festkoncert og udsendt som temaaften på DR2. Den antallet af minutter med musik i de stor indsats for dansk musik. Udover et musisk tilbageblik til de brølende meget omtalte dokumentarudsen- enkelte programmer, men kun hele høje andele af dansk musik på DRs 1920’ere med DR UnderholdningsOr- delse om sangerinden Natasja blev programmer, der handler om musik. radiokanaler havde DR gennem året kestrets Golden Days-koncert, hvor sendt på DR1. 2008 var også året, Samtidig er der andre programmer en lang række initiativer. Gennem også ’P2 Prisen 2008’ blev uddelt i hvor DRs Roskilde Festival-dækning med musik som en vigtig bestanddel, hele året satte P2, P3 og P4 fokus på fire kategorier. slog igennem på alle medier. På tv der ikke kategoriseres som musik, dansk musik bl.a. gennem P2s ’Ugens pigeliv / DR1 resulterede det i en temaaften, fordi programmerne er en blanding cd’ og ugentlige transmissioner fra TV som blev sendt live på DR2 og fulgt af flere programgenrer. I 2008 gjaldt landets koncertsale, P3 ’Ugens uund- Antallet af tv-sendetimer med op af højdepunkter fra festivalen det blandt mange andre programmer gåelige’ og P4s ’Ugens Album’. På den dansk musik er i 2008 øget be- ugen efter. DR TV dækkede ligele- dokumentarserien ’Pigeliv’ om DRs årlige ’Spil Dansk’-dag satte P2, P3 tragteligt i forhold til 2007 (Tabel des Kronprinsparrets Kulturpris på Pigekor og ’Dansk Melodi Grand Prix’. og P4 gennem en hel dag fokus på 13). DR øgede således antallet af begge kanaler, og Tina Dickow blev Det er DRs klare målsætning at dansk musik og danske kunstnere. førstegangsvisninger af program- som prismodtager markeret på DR1 øge omfanget af dansk musik på Blandt andet transmitterede P2 og mer med dansk musik med 63 timer med uddrag fra hendes koncert på DRs tv-kanaler endnu mere i 2009. I P4 fællessang til hele Danmark fra i forhold til 2007. Musikken på tv var årets Roskilde Festival. Derudover den forbindelse har åbningen af det DR Byens koncerthus. Med ’Karrie- i 2008 bl.a. karakteriseret ved en sendte DR i 2008 musikprogrammet nye koncerthus givet DR helt nye rekanonen’ var DR i 2008 igen med til række markante events. Året blev ’X Factor’, som samlede danskerne muligheder for at transmittere både at hive en lang række af morgenda- indledt med ’P3 Guld’, hvor ung dansk i stort tal foran skærmen, hvor de klassiske og rytmiske koncerter, og gens stjerner ud fra øvelokalerne og rytmisk musik blev fejret med maner. fulgte de dygtigste amatørsangeres det får seerne allerede nu gavn af ind på DRs radiokanaler. Målet med 40-året for udgivelsen af Beatles’ udvikling i konkurrencen om at blive med blandt andet klassiske koncer- ’Karrierekanonen’ er at vise bredden ’White Album’ blev også fejret med vinder af ’X Factor’. Efteråret bød ter på DR2 søndag eftermiddag og og virketrangen i de vækstlag, der er en koncert i Forum Horsens den 22. desuden på otte udsendelser med et nyt rytmisk musikmagasin. en væsentlig forudsætning for ud- november. Koncertens 30 numre blev Midnatsjazz på DR2, en udsendel- Fra 18. januar 2009 sender DR2 viklingen af den danske musikscene. gennemført med en perlerække af sesrække, hvor Caroline Henderson hver søndag året rundt en klas- Ligesom tidligere år fandt talrige danske og internationale kunstnere havde gæster i studiet og viste sisk koncert betitlet ’DR2 Klassisk’. bands i 2008 vejen til lytternes ører og sendt live på DR1. Store danske perler fra DRs jazzarkiv. Hovedparten af koncerterne vil gennem ’Karrierekanonen’. navne blev mindet i året, herunder Også internationale begivenheder, være med DRs ensembler, men også Med ’P3 Guld’ fejrede P3 og s. 070 DR Årsrapport 2008 s. 071 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

lyt til nyt / P2, DR.DK DRs ungdomsensemble DR2 igen i 2008 de kommende års stjerner ved at sætte fokus på de kunstnere, der i det seneste år har gjort en forskel for det danske mu- sikliv ved at sætte nye standarder og prøve nye veje.

DRs ensembler DRs ensembler har igen i 2008 ind- taget en markant plads på såvel DRs medier som på danske og udenland- ske scener. DR Koncerthuset rum- mer fire egne musikensembler: DR SymfoniOrkestret, DR Underhold- ningsOrkestret, DR Big Bandet og DR Ungdomsensemblet. Derudover har DR seks kor, nemlig DR Spireko- ret for de 6-8-årige, DR Børnekoret for de 9-11-årige, DR Juniorkoret for de 11-15-årige, DR Pigekoret, DR Koncertkoret og elitekoret DR Ove Andsnes, Lars Vogt og Nelson koncerter med DR Symfoniorkestret med tre-fire årlige klassiske pro- Vokalensemblet, som er DRs nyeste Freire, den tyske dirigent Marek og andre danske og udenlandske jekter, som i 2008 blev sendt i ’Unge satsning inden for korarbejdet. DRs Janowski, den spanske dirigent orkestre. Vokalensemblet bidrog spiller klassisk’ på P2. Pigekor, der i 2008 fejrede 70-års Rafael Frühbeck de Burgos sam- derved både til at sætte den højeste jubilæum, fungerer i dag som elite- men med den spanske guitarsolist standard for dansk korsang og dr.dk ensemblet i DR Korskolen. Udover en Angel Romero, sangeren Bo Skovhus, udbrede kendskabet til dansk musik. I På dr.dk har sitet dr.dk/musik i 2008 omfattende koncertvirksomhed ind- cellisten Andreas Brantelid, kompo- de store symfoniske korværker med- øget sit fokus på egenproducerede går pigekoret også i en række DR- nist og dirigent Matthias Pintscher, virkede også DR Koncertkoret på 75 videoklip, anmeldelser og artikler, programmer og -koncerter, og hver den tidligere chefdirigent for DR freelance-ansatte medlemmer og sitet har i snit haft knap 33.000 dag kl. 6.15 og i weekenden kl. 7.15 SymfoniOrkestret Leif Segerstam, ugentlige brugere. For at gøre ind- synger DR Pigekoret morgensang på æresdirigent Herbert Blomstedt, DR Big Bandet fik i 2008 tilknyttet holdet tilgængeligt for flere brugere DAB- og netkanalen P4 Danmark. violinisterne Nikolaj Znaider og Julia den danske verdensbassist Chris har sitet forladt den tidligere opde- Som nævnt i gennemgangen af Fischer, den 30-årige dirigent Tugan Minh Doky som kunstnerisk kon- ling i forskellige musikgenrer og har P2 har DRs ensembler også i 2008 Sokhiev og violinisten Gidon Kremer. sulent. Med ham har Big Bandet f.eks. også inddraget brugerne med indtaget en markant plads på P2, der fortsat ad et dobbeltspor. For det artikler, der har lagt op til debat. i sæsonen blandt andet har sendt DR UnderholdningsOrkestret har i første som et bigband i verdensklas- dr.dk/musik har også dækket for- de traditionsrige torsdagskoncerter 2008 fortsat sine indspilninger af se og med gæster som arrangøren skellige store og små begivenheder med DR SymfoniOrkestret. samtlige Mozarts symfonier under Vince Mendoza og superguitaristen eller koncertaktuelle kunstnere. Ek- den internationale dirigent Adam Fi- Mike Stern. For det andet med po- sempelvis har Roskilde Festivalen sit DR SymfoniOrkestret har holdt schers ledelse og har også markeret pulære jazzkoncerter, der tiltrækker eget univers, hvor der under festiva- koncerter i ind- og udland med sig som et klassisk kammerorkester et stort publikum, bl.a. i 2008 ved tre len blev fokuseret på daglig og aktuel koncerter og ny musik tilgængelige markeret åbningen af DR Koncert- mange udsolgte huse og kunstneri- i en række koncerter med musik af koncerter, hvor DR Big Bandet spil- opdatering fra begivenhederne med enten som download eller on demand. huset med et nyt site, der fokuserer ske oplevelser formidlet af nogle af Haydn, Mozart, Schubert og Carl lede James Bond-klassikere sammen nyheder, interviews, anmeldelser af For også at inddrage brugere og på aktiviteterne i huset og har stort tidens store dirigenter og solister. Nielsen. med den danske sangerinde Szhirley. koncerterne og billedserier. I ugen, udbrede oplevelsen af den klassiske fokus på kommende koncerter. Alle koncerter er sendt på P2, mange hvor festivalen foregik, brugte knap musik har dr.dk/p2 været en del af Den nye kompositionsmusik har med chefdirigent Thomas Daugaard DR Vokalensemblet, DRs elitekor med DR Ungdomsensemblet (DRUEN) 48.000 danskere sitet. samarbejdet www.mixtoverdener.dk, jævnligt været at finde på program- på podiet. Eksempler på nogle af de 18 sangere, gav i 2008 en lang række består af 25 talentfulde unge stry- På den klassiske musikfront har der lader både kendte musikere og merne i ’P2 Koncerten’, og mange mange kunstnere, der har optrådt a capella-koncerter med værker gere under uddannelse, der her får dr.dk/p2 fokuseret på at højne almindelige danskere lave nye versio- timers ny musik og information om med DR SymfoniOrkestret i 2008, fra renæssancen og frem til i dag mulighed for virkelig at komme ind i oplevelsen af klassisk musik på in- ner af klassisk musik og på den måde den stilles til rådighed på sitet dr.dk/ er: Pianisterne Robert Levin, Leif og medvirkede desuden i en række orkesterspillet ved intenst arbejde ternettet ved at gøre en lang række giver det ny betydning. dr.dk har også p2/lyttilnyt. s. 072 DR Årsrapport 2008 s. 073 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

premiere / DR2 Dansk kultur og ’Kulturguiden’ på DR2. Herudover ud til flere omfatter kategorien en lang række enkeltstående udsendelser, temaaf- tener og kortere programserier.

Radio Det fremgår også af Public service- kontrakten, at DR i kontraktperio- den mærkbart skal øge omfanget af programmer om dansk kultur på Rs mål er at skabe, for- DR introducerede i 2008 ligeledes radio, hvilket DR har opfyldt i 2008. midle og perspektivere et en række nye kulturprogrammer DR dækker kultur i en lang række mangfoldigt udbud af kunst på radio. ’Kulturkontoret på P1’ sammenhænge på radioen – ikke Dog kultur på en engage- tager hver fredag formiddag fat mindst på P2, hvor 20 pct. af sende- rende, inspirerende og aktiverende på forskellige kulturdebatter fra fladen udgøres af kulturprogram- måde. DRs dækning af og involvering penge og magt til seksualiseringen mer, svarende til 1.757 timer i 2008. i kulturen kan findes på alle DRs me- af litteratur. ’Besøgstid’ på P2 og Da DR i koncessionsaftalen for P2 dier. DR dækker kulturen i en række P1 er også et nyt program, der hver er bundet af en særlig genremæssig selvstændige programmer hver uge, søndag og tirsdag står for at lave et fordeling i sendefladen, kan DR ikke men har også en udbredt kulturdæk- grundigt portræt af en personlig- tidsmæssigt øge omfanget af P2s ning integreret i en lang række andre hed fra kulturlivet kombineret med kulturdækning uden en forudgående danske kulturliv er ligeledes en fast sendes hver lørdag fladen ’Levende DAB programmer som f.eks. ’Deadline’ på radioklip fra fortiden. I et andet nyt tilladelse fra Radio- og TV-nævnet. bestanddel af en lang række af P1s lørdag’, der bringer kulturoplevelser DR er i Public service-kontrakten DR2, magasiner som ’Agenda’ på P1 program, ’Faglitteratur på P1’, kan DRs øgede dækning af dansk kultur øvrige programmer, der ikke indgår i fra hele Danmark ud til danskerne og forpligtet til at styrke kulturdæk- og i P4s regionale flader. lytterne møde forfattere til nye og i kontraktperioden 2007-2010 sker nedenstående opgørelse. Det drejer indgår i opgørelsen, og P4 dækker ningen på DAB, og DR har i 2008 DR har også i 2008 fastholdt og interessante debatbøger, biografier, derfor på P1 og P4 (Tabel 16). sig blandt andet om ’P1 Morgen’ og desuden kulturen både regionalt startet sending af hele P2 på DAB. styrket den løbende dækning af erindringer, essaysamlinger, tids- P1 introducerede i 2008 det nye kul- P1s formiddags- og eftermiddags- og landsdækkende i morgen- og Dermed udgøres DRs kulturtilbud på kulturen. I 2008 introducerede DR skrifter m.m. turdebatprogram ’Kulturkontoret’. flade, ligesom ’Radioklassikeren’ også eftermiddagsprogrammerne. Det DAB nu af både P1 og P2. I løbet af bl.a. ’Kulturguiden’ på DR2 og P2, Derudover dækker P1 kulturen i det sender kulturprogrammer, og dertil øgede antal genudsendelser på P1 og 2008 har DR desuden udviklet en ny hvor der hver uge gives et samlet TV nye kulturprogram ’Besøgstid’, i ’Kul- kommer P1s særlige serier, hvoraf P4 skyldes, at P1 genudsender både kultur-weekend til DAB, som starter overblik over de mest interessante Det fremgår af Public service- turnyt’ og i ’Filmland’. Dækning af det flere har fokus på kultur. På P4 egne og P2s kulturprogrammer. sending i maj 2009. Det betyder, at og aktuelle kulturhistorier i Danmark. kontrakten, at DR i kontraktperioden der fremover hver lørdag vil blive Seerne kan møde forfattere, som er mærkbart skal øge omfanget af sendt programmer med fokus på lit- aktuelle med nye bøger, og få over- programmer om dansk kultur på tv. teratur, mens søndagens sendeflade blik over, hvad de kan opleve i biogra- For at lave en kvantitativ opgørelse Tabel 15 vil være en blanding af DRs kultur- fen, i teatret og på kunstudstillinger. over DRs indsats på dette område er DR TVs timer med dansk kultur programmer og radiodramatik. Lytterne kan høre kulturindslag fra dansk kultur defineret - i overens- 2007 2008 I løbet af 2008 og 2009 har DR ugen og interviews med skaberne af stemmelse med Radio- og TV-næv- taget et nyt skridt i samarbejdet litteratur, film, teater og billedkunst. net - i Tabel 15 som ”programmer Førstegangsudsendelser 152 173 med forskellige forlag for at gøre ’Kulturguiden’ findes desuden på med Danmark som produktions- og Genudsendelser 345 329 litteratur tilgængelig på nye medier. dr.dk, hvor den nye tjeneste samler emneland, der samtidig er katego- I alt 498 501 DR har sammen med en række forlag alle DRs kulturindslag på tværs af riseret med indholdskategorierne gjort det muligt for brugerne på kanaler og platforme, så danskerne kultur (bl.a. kulturhistorie), litteratur, dr.dk i perioder at kunne downloade her døgnet rundt har fri adgang til medier (bl.a. film og teater), ballet Tabel 16 aktuelle lydbøger som Liza Marklunds DRs kulturstof. samt kunst og arkitektur”. Ud fra DR Radios timer med dansk kultur ’En plads i solen’ og danske Josefine Derudover søsatte DR en række nye denne definition sendte DR i 2008 2007 2008 Ottesens ’Heltemod og kragelort’, kulturprogrammer i 2008. På tv lan- 173 førstegangstimer med kultur. og DR vil så vidt muligt også i 2009 cerede DR2 det nye filmmagasin ’Pre- Bag timetallet ligger især en række Førstegangsudsendelser P1 og P4 238 257 fortsætte med løbende tilbud om miere’ og programserien ’Autograf’, faste programmer som ’Smagsdom- Genudsendelser P1 og P4 103 626 litteratur til download. hvor Clement Kjersgaard og publikum merne’, ’Den 11. time ’og i 2008 ikke P2 1.752 1.757 interviewede kulturpersonligheder. mindst nyskabelserne ’DR2 Premiere’ I alt 2.093 2.640 s. 074 DR Årsrapport 2008 s. 075 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Flere mindre På tv sendte DR mere end idrætsgrene 300 timers OL-dækning og på radio mere end 200 timers sports- og kulturradio fra Kina

R dækker mindre idræts- sportsudsendelser på tv og radio. kumsinteressen for sportsgrene speedway, trampolin, ridebane- nem reportager, interviews, omtale grene i den løbende resul- DRs brede programmer som DR1s som håndbold, fodbold og cykling er springning, galop, tennis og atletik. af stævner, kampe og konkurrencer, tatformidling i ’Sportnyt’ ’Aftenshowet’ og P3s ’Go’ Morgen P3’ stor, bestræber DR sig på at bringe Og DR2 bragte sportstemaaftener portrætter og besøg i studiet af Dpå tv og i ’P3 Sporten’ på har i 2008 haft besøg i studiet af en resultater, baggrund og live-trans- om Kinas sportssystem, om cyber- idrætsudøvere. radio. Derudover dækker DR mindre lang række af de danske OL-stjerner. missioner fra disse discipliner. Men sport, om ekstremsport, om sport i P3 sendte i 2008 et helt hold af idrætsgrene i særlige programmer Efterfølgende dækkede DR også han- herudover skildrer tv-sporten på DR Hitler-tiden og om ’OL Paralympics’. værter og reportere til Kina, hvor og transmissioner i forbindelse med dicappens ’OL Paralympics’ , bl.a. med mangfoldigheden i dansk idrætsliv ved Det er dog ikke muligt at foretage de dækkede både sport og kultur stævner og sportsbegivenheder. en udvidelse af det daglige ’Sportnyt’, også at gå tæt på smallere idræts- en tilbundsgående kategorisering tæt fra morgen til aften. Det blev DR er i Public service-kontrakten sendt i den bedste sendetid. grene, såvel i den daglige sportsdæk- af de mange sportssendetimer, bl.a. samlet til mere end 200 timers forpligtet til at øge dækningen af Fra 2009 har DR styrket dæk- ning som i dybdegående programmer. fordi dækningen af langt største- sports- og kulturradio fra Beijing. mindre idrætsgrene i Danmark, og til ningen af de mindre idrætsgrene 2008 var et særlig stort sportsår parten af de enkelte discipliner fore- Udover direkte sportsdækning og sportnyt / DR1 de mindre idrætsgrene regnes alle yderligere på tv. DR har i løbet af på tv i kraft af Olympiske Lege i går som led i programsatte flader resultatformidling af stort set alle discipliner, der ikke er enten fodbold, 2008 udviklet et tv-sportsmagasin Beijing, og her var der rig lejlighed til med fokus på flere sportsgrene ad sportsbegivenheder med dansk håndbold eller cykling. med fokus på dækningen af de min- at vise en lang række præstationer gangen. Således er OL et eksempel deltagelse mødte lytterne en lang DRs dækning af mindre idræts- dre idrætsgrene, og DR lancerede inden for de mindre idrætsgrene, på den udfordring, som også i den række af Danmarks ypperligste grene var i 2008 præget af Olympiske det nye sportsmagasin i februar bl.a. atletik, badminton, basketball, daglige sportsdækning gør det van- sportstalenter, når de gæstede DRs Lege, hvor DR præsenterede dan- 2009. Magasinet sendes lørdage kl. beachvolley, boksning, bordtennis, skeligt for DR at lave en opgørelse, sportsstudie. skerne for en lang række danske ud- 18.55-19.30, og DR planlægger at brydning, gymnastik, ridning, roning, der indeholder den samlede dækning I løbet af 2008 har P3 blandt andet øvere inden for mindre idrætsgrene sende 20 programmer i 2009 samt sejlsport, svømning, synkronsvøm- af mindre idrætsgrene. dækket følgende mindre idræts- og transmitterede fra de mange kon- at øge antallet yderligere i 2010. ning, tennis, trampolin, triathlon, grene: Atletik, badminton, basketball, kurrencer med dansk deltagelse. Selv Foruden det nye magasin dækker DR udspring og volleyball. DR dækkede Radio beachvolley, boksning, bordtennis, om OL foregik i Beijing har DR i 2008 i 2009 bl.a. DGI’s landsstævne, VM i også ’Paralympics’, handicap-OL, DR Radio har i 2008 også haft fokus bowling, brydning, curling, cykelcross, prioriteret dækningen af de danske Brydning og VM i Taekwondo, ligesom hvor seerne kunne følge de danske på de mindre idrætsgrene på sports- banecykling og landevejscykling, golf, OL-deltagere for at styrke synlig- dækningen af de mindre idræts- deltagere, da 4.000 af verdens hur- kanalen P3. De mindre idrætsgrene gymnastik, handicapidræt, heste- gørelsen af de mindre idrætsgrene. grene også er styrket i DRs løbende tigste og stærkeste fysisk handicap- dækkes løbende i forbindelse med sport, ishockey, kampsport og vægt- På tv sendte DR mere end 300 timers sportsdækning. pede mødtes i Beijing for at dyste resultatformidlingen i de daglige ny- løftning, kano og kajak, motorsport, OL-dækning og på radio mere end om medaljerne. heder (’P3 Sporten’) og i de længere roning, sejlsport, skisport, skydning, 200 timers sports- og kulturradio TV Foruden de mere end 300 tv-timer sportsfladeprogrammer på P3. I skøjteløb, svømning, taekwondo, fra Kina. DRs dækning af Olympiske På tv dækker DR dansk idræt i fra OL har DR i årets løb også dæk- ’Sport på 3´eren’ er der løbende fo- tennis, volleyball, windsurfing samt Lege rakte imidlertid ud over de rene både bredde og dybde. Da publi- ket bl.a. dressurridning, sejlsport, kus på de mindre idrætsgrene gen- særlige OL-idrætsgrene. s. 076 DR Årsrapport 2008 s. 077 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

DRs alternativer til for børnedramatik og har sendt Tabel 17 A børn og unge flere stort anlagte dramaserier som DR TVs sendetimer med programmer til børn ’Isa’s Stepz’ og ’Far, Mor og Bjørn’, 3-12-årige gennemsnit som generelt er dyrere at producere 2007 2008 2003-2006 end andet indhold til børn. Til trods for dette har DR dog i 2008 sendt Førstegangsudsendelser 446 401 338 mange flere timers førstegangsud- Genudsendelser 877 1.108 436 sendelser til børn end gennemsnittet I alt 1.323 1.509 774 i perioden 2003-2006 og opfylder Note: Enkelte programmer/serier for børn og unge kategoriseres samlet for aldersgruppen 3-20 år. dermed Public service-kontraktens Disse programmer medregnes her under tilbuddene til de 3-12-årige. ørneområdet er et centralt De unge i alderen 13-20 år er DRs sommeren på det, de elsker - at forpligtelser. område for DR som public store udfordring. Det er en mål- synge og danse for at blive klar til Derudover sendte DR også fa- service-virksomhed. DR gruppe, som har et langt mere frag- årets MGP. Og for tredje år i træk milieserien ’Max’, der er beskrevet Bhar i de seneste år mødt menteret mediebrug end den øvrige inviterede DR børnene med til et og registeret som egenproduceret stadigt hårdere konkurrence fra befolkning, og som ser væsentligt stort rollespilstræf med afsæt i den dramatik, da den opfylder DRs sær- en lang række kommercielle tv- mindre tv og lytter væsentligt min- prisbelønnede Barda-rollespilsserie lige standard for dansk dramatik og stationer, der har målrettede tilbud dre radio. Dette stiller store krav til for børn. sendes i prime time med henblik på til børn hele døgnet. DR har derfor i DR om at arbejde på nye platforme DR har også i 2008 fastholdt de at samle familien foran skærmen til 2008 arbejdet med at videreudvikle og hele tiden tænke i nye måder at stolte traditioner ved at styrke fælles oplevelser. og styrke programmer og tjenester, opbygge universer og relationer på. indsatsen med højkvalitetsdrama På ungdomsområdet har 2008 som børn kan vælge til ud fra lyst DR vil tilbyde indhold, der optager de til både mindre og større børn. Med og genkendelighed. DR fokuserer på unge, og som knytter dem sammen ’Det kongelige spektakel’ førte DR at skabe programmer og univer- i fællesskaber, hvor de kan socia- dukke-tv ind i det nye årtusinde og ser til børnene, som stimulerer leg, lisere sig og have deres eget rum. fornyede genren med karakterer nysgerrighed og forståelse for Formålet er at imødekomme de unge som Prinsesse Habibi, Kong Villy, tilværelsen. Og ikke mindst program- og deres behov og følge dem på vej i rumvæsnet Luni og den lille robot mer, der medvirker til børnenes overgangen fra teenager til voksen. Dyt. Med familieserien ’Far, Mor og dannelse som mennesker og lever Bjørn’ med bjørnen Bruno, Anders videre i deres bevidsthed og fantasi. TV Lund Madsen og Signe Lindquist i far, mor og bjørn / DR1 Også forældrenes tillid og dermed I 2008 kunne børnene igen møde hovedrollerne tog DR på en sjov og deres tilvalg af DRs børnetilbud er DRs landskendte børneprogrammer anderledes måde fat på alle de små et væsentligt parameter for DR, når som f.eks. ’Lille Nørd’ og ’Store Nørd’ og store udfordringer, der kommer, det gælder tilbuddene til de mind- samt ’Shanes verden’. Herudover har når en familie på to bliver til tre. Med ste. For at bevare en central plads i DR skabt og sendt en lang række nye serien ’Isa’s Stepz’ kunne de større børnenes medieforbrug i et stadigt programmer og events til både små børn i 2008 leve sig med ind i Isas mere fragmenteret medielandskab og store børn samt deres foræl- verden, fyldt med dans, veninder, lek- introducerer DR i 2009 en dedike- dre. I ’Min Funky Familie’ lærte hele tier, forelskelse, skole, drenge og det ret børnekanal, der fra morgen til familien at synge, danse og optræde væld af store følelser, som forældre aften vil tilbyde børnene ægte public i skøn forening. Med ’DM i børnerap’, kan have svært ved at forstå. service-programmer. børnenes eget Melodi Grand Prix DR øgede allerede i 2007 udbuddet ’MGP’ og DRs rollespilstræf ’Barda’ af programmer til børn væsentligt skabte DR også i 2008 en række ved indførelsen af programfladen events, der formåede at samle bør- ’Morgenhår’ mellem kl. 6.30 og 8.30 nene og give dem både flot indhold på hverdage. Det betød, at omfanget på tv, radio og net samt ikke mindst af både førstegangsudsendelser noget at tage med ud til hverdagens og genudsendelser til børn steg lege. I ’DM i børnerap’ rappede seks markant i 2007. I 2008 er omfanget seje rap-talenter i alderen 7-13 år på af førstegangsudsendelser faldet livet løs. I ’MGP’ stod 10 talentfulde lidt (Tabel 17 A). Det skyldes, at DR børn på scenen efter at have brugt i 2008 har styrket indsatsen inden s. 078 DR Årsrapport 2008 s. 079 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

budt på flotte seertal til nyska- Tabel 17 B belsen ’Drengene mod pigerne’, DR TVs sendetimer med programmer til unge hvor der dystes på viden om alt 13-20-årige gennemsnit fra filmklassikere til sex. En anden 2007 2008 2003-2006 nyskabelse er ’Boogie Mix’, hvor der sendes danske og udenlandske Førstegangsudsendelser 149 220 - musikvideoer, som man kan slappe af Genudsendelser 370 303 - til efter skoletid. Desuden har 2008 I alt 519 523 528 budt på en ny sendeflade til de unge Note: Det er ikke muligt at opgøre fordelingen mellem førstegangstimer og genudsendelser i perioden - med kendte DR-programmer som 2003-2006. ’Pigerne mod drengene’ og ’Spam’. Fladen ligger lørdag og søndag ca. kl. 12-14, hvor mange unge efterspør- ger tv, som er målrettet til dem og Tabel 18 A deres interesser. DR Radios sendetimer med programmer til børn Omfanget af tv-sendetimer til 3-12-årige unge er i 2008 steget i forhold til 2007 2008 2004 2007 (Tabel 17 B). I Public service- kontrakten er kravet om sendeti- Førstegangsudsendelser FM 344 345 343 mer til unge, at de skal have mindst Genudsendelser FM 23 29 27 olines vulkanø / DR.DK samme omfang som i perioden 2003- Total FM 367 374 370 2006, hvor DR i gennemsnit sendte Førstegangsudsendelser digital 17.520 17.564 2.270 på DAB og netradio med tilhørende 528 timer årligt til unge. DR lå i 2008 Total FM og digital 17.887 17.938 2.640 universer på dr.dk er DR fortsat for- fem timer under dette gennemsnit, Note: Ifølge public service-kontrakten skal DR opgøre sendetimer til børn som både førstegangsudsendelser pligtet til årligt at sende 343 timers men vil opfylde kravet gennem en og genudsendelser samt i forhold til niveauet for 2004. førstegangsudsendelser til børn på stigning i antal timer i de kommende FM-kanalerne, svarende til niveauet år frem til udgangen af 2010. Og det i 2004. DR opfyldte i 2008 dette krav er DRs mål at skabe sig en væsentlig ved at sende 345 timers første- plads i de unges medieunivers ved at Tabel 18 B gangsudsendelser med børneradio give dem endnu mere programind- DR Radios sendetimer med programmer til unge på FM og 17.564 timer på de digitale kaj og andrea på oline / DR.DK hold med noget på hjerte. 13-20-årige kanaler (Tabel 18 A). 2007 2008 2003-2006 Udover ungdomsflader på FM som Radio blandt andet ’Public Søndag’ med DRs strategi har været at målrette Førstegangsudsendelser 35.524 35.510 - ’Tværs’ og ’Det elektriske barome- sine radiotilbud til børn og unge fra Genudsendelser 223 98 - ter’ tilbyder DR de unge en række at være isolerede programmer på I alt 35.747 35.609 30.699 digitale radiokanaler. DR er i Public de voksnes FM-kanaler til at udgøre Note: Det er ikke muligt at opgøre fordelingen mellem førstegangstimer og genudsendelser i perioden 2003- service-kontrakten forpligtet til at hele kanaler på DAB og netradio 2006. fastholde niveauet i perioden 2003- - med tilknyttede digitale univer- 2006, hvilket er opfyldt i 2008 (Tabel ser på dr.dk. Derfor er antallet af 18 B). sendetimer til børn og unge mange- DRs nettilbud til de mindste børn opdagelse i Olines univers, uden at doblet gennem de senere år. På DRs dr.dk og mobil tager sin begyndelse på det interak- forældrene behøver at frygte, at de radiokanal til de mindste, DR Oline, tive netsted ’Olines Ø’. Her bor bien kommer til at navigere til sider eller kan børnene døgnet rundt stille ind Mindre børn Oline sammen med sine venner på en indhold, der ikke er beregnet til dem. på oplæsning af børnehistorier, Børneområdet på dr.dk er et af de lege-ø, hvor årstiderne skifter og ’Olines Ø’ er børnenes indgang til dramatiserede radioudgaver med meget besøgte med godt 63.000 mange små pudsigheder ligger gemt, spil, film og leg i forlængelse af DRs DRs kendte børnefigurer samt musik ugentlige brugere i gennemsnit. I så der altid er noget at udforske. børneprogrammer på tv. F.eks. kan til de mindste. DR Oline suppleres af december måned 2008 var der i ’Olines Ø’ åbner i fuld skærm uden de danse ballet, lægge puslespil og kanalen DR Boogie til de større børn. gennemsnit over 100.000 ugentlige browserkontrol, hvilket betyder, at lege med ord med ’Bamse’, se film Trods dedikerede kanaler til børn brugere. selv mindre børn trygt kan gå på med ’Anna og Lotte’, besøge ’Det s. 080 DR Årsrapport 2008 s. 081 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

63.000ugentlige besøg på dr.dks børneområde

fra tv-serien. Det er også her de deparken’ er et godt eksempel på et mod indhold, der kan have skadelig blandt en række andre spil finder net-fællesskab, hvor de unge brugere effekt. DR1 tilstræber, at tidsrum- det meget populære Nørd-spil, som i selv er med til at skabe indholdet og met umiddelbart op til og lige efter flere af årets første måneder nåede fortællingen. I løbet af 2009 får de børneudsendelser - om morgenen op på over 15.000 brugere om ugen. unge også glæde af to andre udvik- ’Morgenhår’ kl. 6.30-8.30 og om Dr.dk/t-siden er også indgangen til lingsarbejder, når DR præsenterer en eftermiddagen ’Fjernsyn for dig’ andre af DRs nettilbud til større ny udgave af DRs ’Skum’-community kl. 17.30-18.00 - er friholdt for børn, bl.a. ’MGP’, ’Min Funky Familie’ samt en helt ny ungdomstjeneste, der programmer eller trailere, der er og ’Gepetto News’. kommer til at fungere som et gratis uegnede for børn. En tilsvarende hundeparken / DR.DK Børne-podcast slog for alvor igen- dansk public service-alternativ til ordning gør sig gældende på dr.dk’s Kongelige Spektakel’, lege med tal blevet plads til en lang række børne- nem i 2008 - med næsten 130.000 kommercielle udenlandske videotjene- børnesider, hvor DR sørger for en i ’Skæg med tal’ og bygge sørøver- klassikere, f.eks. ’Cirkeline’, ’Sørøver hentede afsnit for børn. Ikke mindst ster som ’Youtube’. sikker ’zone’ omkring de tilbud, der skibe med Shane. Op til jul fik bør- Sally’, ’Sigurds Bjørnetime’ og ’Omsen ’Sommersummarum’s podcast var Med kåringen af ’Miss Tørklæde henvender sig direkte til børnene. nene også et populært gensyn med og Momsen’. meget populær med over 70.000 2008’ formåede DRs ungdomssite I andre tidsrum, hvor børn kan ’Bamses Julerejse’ på nettet, som i I 2008 vandt dr.dk/oline prisen for hentede afsnit, men der var også også at sætte en dagsorden ud fra forventes at se programmer sam- løbet af december blev besøgt mere bedste interaktive tilbud til førskole- mange, som hentede oplæste histo- de unges perspektiv og involvere men med deres forældre, og hvor DR end 971.000 gange. Og på Gemme- børn ved den internationale børne- rier fra Oline, serien om ’Hullerik- en lang række unge, hvis stem- viser indhold, der kan have skade- Øen gemmer der sig bag 15 blom- tv-festival Prix Jeunesse. kerne’ og ’Løgnehistorier’ med DR1s mer normalt ikke kommer til orde lig effekt, tager DR også hensyn. ster en række spil, lege og historier egen løgnhals, Carl Quist Møller. i integrationsdebatter. Og med Vedrørende tv-stof med voldsomme med blandt andre Sigurd Barrett, Større børn dækningen af årets Roskilde Festival effekter har DR etableret retnings- Pipungerne og Sebastian Klein. Det De lidt større børn fik i 2008 en ny Unge vendte DRs ungdomsredaktion den linjer for, hvad DR kan vise og for, er også muligt at høre Oline-radio hjemmeside, dr.dk/t , hvor værten På unge-området har dr.dk i løbet af normale fødekæde mellem nettet og hvordan DR bedst giver forældrene direkte fra ’Olines Ø’. er den gule dreng T, kendt fra DR1s 2008 udviklet en række nye tjenester, tv på hovedet ved først at publicere et grundlag for at beslutte, hvad 2008 bød også på en ny ø i Olines ’Morgenhår’. Siden byder bl.a. på vi- som skal være med til at sikre, at optagelser fra festivalen direkte på deres børn skal se. Disse retningslin- univers i form af Vulkan-Øen, som deoklip med flodhesten Dolph, ’Store DRs ungdomssite fortsat indgår i de dr.dk/skum og senere vise sammen- jer er blandt andet beskrevet i DRs giver børnene mulighed for at se en Nørd’ og en række af DRs øvrige unges netbrug. DR har således relan- drag på tv. Programetik, og her nævnes, at: masse børnefjernsyn på nettet. Her programmer til de større børn. Her ceret DRs chatverden for de unge, DR advarer mod voldelige eller kan de på en meget brugervenlig kan børnene også spille Bardaspillet, ’Hundeparken’, som udgør DRs rekla- Beskyttelse af børn andre stærke scener, der vises måde se eller gense programmerne hvor de selv kan udforske Barda- mefri alternativ til den store mængde DR anvender en række særlige før kl. 21. fra ’Fjernsyn for dig’, og der er også verdenen og genopleve historierne af kommercielle chat-tilbud, og ’Hun- retningslinjer for at sikre børn DR viser ikke porno og advarer, s. 082 DR Årsrapport 2008 s. 083 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

hvis der vises eksplicitte erotiske forældrene og anvender et system bum’ og to afsnit af ’Rejseholdet’. Tidssvarende kampagne mod afhængighed af spil, scener før kl. 21. af advarsler, som kommunikeres før 1 x ”Indeholder scener, der kan undervisning især med vægt på at orientere de DR viser kun voldelige scener i udsendelsen for at give forældrene virke anstødelige”. Det skete unge om faren ved afhængighed af fakta-, aktualitets- og nyheds- mulighed for at vurdere egnetheden i forbindelse med et afsnit af spil på nettet. programmer, hvis de tjener et for deres børn. DR har fire stan- ’Rejseholdet’. Flere undervisningsprogrammer redaktionelt formål. dardadvarsler: vakte ligeledes opsigt i årets løb, DR har mere vide rammer for at Uegnet for børn DR vil gerne forbedre sin indsats heriblandt serien ’Når bundlinjen vise voldelige scener i fiktions- Bør ikke ses af børn alene for at beskytte børn mod indhold af bløder’ om iværksætteres hårde be- programmer, da det ligger fjernt Indeholder enkelte scener, som skadelig karakter, men vil også un- tingelser ved start af virksomhed. En fra virkeligheden. børn ikke bør se derstrege, at DR ikke alene kan sikre nordisk samproduktion var med til at Afsnittet indeholder scener, der en total beskyttelse af børnene, Rs undervisningsinitiativer viteter på arbejdspladser, i skoler og sætte fokus på lærernes arbejdsvil- Trods interne skærpelser af reg- kan virke anstødelige da det ikke giver mening ud fra en skal bl.a. inspirere dan- på biblioteker. kår i serien ’Lærer på udebane’, hvor lerne for placering af udsendel- betragtning om det totale medieud- skerne til livslang uddan- nordiske lærere byttede arbejds- ser har DR i 2008 modtaget flere I løbet af 2008 har DR foretaget bud i dag, hvor mange programmer Dnelse og til deltagelse på TV pladser for en uge. Desuden var DR henvendelser fra småbørnsforældre, følgende varslinger: ligger on demand kun ’et klik væk’, og arbejdsmarkedet. Det foregår dels DR s arbejdsmiljøkampagne i første Undervisning med til at belyse et som klager over, at der i dagtimerne 9 x ”Uegnet for børn”. Det skete i hvor f.eks. mange film- og nyheds- som enkeltprogrammer i medierne, halvdel af 2008 omfattede en række tabubelagt emne med udsendelsen bringes udsendelser, som er uegnede forbindelse med tre afsnit af ’Al- kanaler sender ikke-børneegnede dels som egentlige kampagner, tv- og radioprogrammer, men også ’En perfekt dag’ om ældres sexliv. for børn. Derfor vil DR igen kigge på bum’, fire afsnit af ’Rejseholdet’ programmer på tidspunkter, hvor der fokuserer på relevante emner en dvd-produktion til brug i danske Sendetiden for undervisningspro- den interne praksis – og vil i øvrigt samt to i forbindelse med filmene det kan forventes, at børn ser tv. som f.eks. mobning. DRs undervis- virksomheder. Kampagnen foku- grammer er mindsket i 2008 i forhold anbefale den nye børnekanal, som ’Adams æbler’ og ’Nordkraft’. DR kan derfor ikke løfte opgaven ningsprogrammer tilstræber en serede på bl.a. stress og stress- til 2007 (Tabel 19). Årets produktion DR lancerer i slutningen af 2009, og 4 x ”Indeholder enkelte scener, alene, men kun hvis der er samme umiddelbar og let tilgængelig form, håndtering samt fysisk og psykisk af undervisningsprogrammer har som udelukkende vil have udsendel- som børn ikke bør se”. Det skete vilkår gældende for de øvrige medie- og i 2008 har den mest markante arbejdsmiljø. dog ligget noget højere, men flere af ser til børn. DRs børnekanal vil være i forbindelse med to afsnit af ’Al- udbydere. indsats på undervisningsområdet I samarbejde med en række skole- programmerne vil først blive sendt et komplet sikkert sted for børnene været koncentreret om forskellige myndigheder og foreninger var DR i 2009. til både at blive underholdt og udfor- flermedielle kampagner. Karakte- i 2008 også med til at sætte fokus dret på deres egne præmisser. ristisk for kampagnerne er, at de på mobning. Kampagnen blev massivt dr.dk/undervisning gennemføres i et nært samarbejde eksponeret i den trykte presse og På dr.dk/undervisning udfoldes Forskellige typer af varslinger med institutioner, ministerier og re- på DRs medier, herunder børne- og aktuelle emner, der understøtter Særligt i forhold til dramaserier levante foreninger, og det betyder, ungdomsprogrammet ’Gepetto DRs informationskampagner gennem er DR omhyggelig med at guide at kampagnerne også omfatter akti- News’. Og året sluttede med en oplysning og information, der har til

Tabel 19 DR TVs sendetimer med undervisning 2007 2008 DR 1 DR 2 DR TV DR1 DR2 DR TV

Førstegangsudsendelser 1 63 64 0 45 45 Genudsendelser 160 152 313 167 123 290

formål at engagere brugerne, mo- tivere dem til at lære nyt og støtte dem i at tage aktivt del i samfundet. Det gælder bl.a. dr.dk/startselv, der handler om at starte tilværelsen som selvstændig. Her kan brugerne finde informationer om selskabsty- per og forretningsplaner og finde inspiration og gode råd fra folk, der selv er blevet selvstændige. Også s. 084 DR Årsrapport 2008 s. 085 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Nye tilbud til døve og for at opfylde kravet om en stig- hørehæmmede ning i antal tekstede timer. I 2010 vil DR desuden begynde at live-tekste mere, bl.a. hele DR1s nyhedstime fra kl. 21 til kl. 22.

Live-tekstning Simultantekstning af live-udsendel- ser på tv er et indsatsområde under LÆRER PÅ UDEBANE / DR2 stadig udvikling, men det er fortsat Tekstning Tilsvarende er ’DR2 Udland’ sendt di- en teknisk vanskelig og ressource- Public service-kontrakten forpligter rekte i 2008 (ca. 100 timer), og både tung opgave. Før introduktionen af DR til at øge antallet af sendetimer, DR1 og DR2 har sendt langt flere digitalt ”free-to-air” tv i Danmark som også kan ses tekstet for høre- timer med sportstransmissioner via DTT-nettet i 2006 var det ikke hæmmede. DR opfyldte forpligtelsen (fra 257 timer i 2007 til 461 timer i en realistisk mulighed, men siden da i 2007, men er nu ved at nå grænsen 2008), primært pga. af OL fra Beijing. har DR arbejdet målrettet for at for, hvor mange yderligere program- Netop OL er da også forklaringen muliggøre live-tekstning til glæde mer der meningsfuldt kan tekstes. på, at der i 2008 er færre timer for landets døve og hørehæmmede. EN PERFEKT DAG / DR1 Antallet af sendetimer tekstet for tekstet for døve og hørehæmmede, Ved folketingsvalget i 2007 simultan- hørehæmmede blev lidt lavere i 2008 og der er ikke tale om, at DR tekster tekstede DR således i stor udstræk- på dr.dk/godtarbejde kan brugerne debat. Et sidste eksempel er dr.dk/ ler, som har abonnement på dr.dk/ end i 2007 (Tabel 20). Men DR tekster en mindre andel af de programmer, ning, bl.a. partilederrunder og selve hente meget konkrete informationer plandk, der handler om planloven og skole, og 77 af landets gymnasiale i dag næsten alle programmer, som som kan tekstes. Fra 2009 vil DR valgaftenen fra kl. 18 til 24. Disse og nyttige råd. Omdrejningspunktet de udfordringer, den giver for bor- uddannelser abonnerer på dr.dk/ ikke sendes live eller næsten live, dog igen tekste flere timer, da der vil udsendelser blev samtidig tegn- er arbejdslivet, og emnerne spænder gere, politikere og embedsfolk. gymnasium. indtil 2009 med undtagelse af børne- være færre live-sendinger, og da det sprogstolket via digitalt tv. over bl.a. stress, sygefravær, sik- Fælles for disse sites er, at de i høj For begge sites er der henover og ungdomsprogrammer. forventes, at folketingstransmis- I 2008 var der ingen store valg i kerhed, god ledelse og forandringer. grad er programstøttende. Dvs. at året sket en kontinuerlig udvikling Mængden af tekstning varierer sionerne ophører i 2. halvår af 2009, Danmark. Til gengæld var der royalt I samme emnemæssige område er man her har kunnet finde uddybende i form af nye undervisningsmate- primært med mængden af live- når Folketingets nye parlamentska- bryllup mellem prins Joachim og Ma- sitet dr.dk/findetjob, der giver tips informationer om emnet, ekstra klip, rialer. For dr.dk /skole gælder det sendinger. Alene folketingstransmis- nal starter sending på det digitale rie Cavalier, og her blev der igen si- til jobsøgning, informerer om ret og links etc. og dermed efter eget øn- så forskellige emner som nordiske sionerne på DR2 udgjorde 556 timer net. Hertil kommer, at DR i 2009 er multantekstet. Den store interesse pligt og motiverer folk til at komme ske har kunnet dykke yderligere ned i forfattere, overvågningssamfundet, i 2008 mod kun 393 timer i 2007. begyndt at tekste børneprogrammer omkring det amerikanske præsident- videre. et bestemt tema. danske partier og fællessang. valg i 2008 medførte også, at DR1 Udover de nævnte eksempler er En del af de nye materialer er også live-tekstede de centrale øjeblikke der i 2008 også produceret en række DRs tilbud til skoler og gymnasier blevet til i samarbejde med eksterne ved Barack Obamas indsættelse i sites med en bredere, informativ vin- DRs digitale tilbud til grundskolen og samarbejdspartnere. Eksempel- januar 2009. Desuden live-tekstes kel. Et eksempel er sitet med titlen de gymnasiale uddannelser - dr.dk/ vis blev der på dr.dk /gymnasium TV Avisen kl. 18.30 dagligt alle ugens ’Dine, mine og vores børn’ (dr.dk/vo- skole og dr.dk/gymnasium - har i lanceret et tema med titlen ’Virke- syv dage. res), der stiller skarpt på udfordrin- 2008 ikke blot formået at fastholde lighedstjek’, som blev produceret i Forøgelse af live-tekstning i større gerne i sammenbragte familier. Et antallet af abonnenter, men har samarbejde med Statens Museum stil er afhængig af DRs system til andet eksempel er dr.dk/skoletrivsel, også oplevet en pæn fremgang. Ved for Kunst i relation til udstillingen talegenkendelse, også kendt som der sætter skolelivet og skolen til udgangen af 2008 var der 880 sko- ’Reality Check’ om virkelighedsopfat- tale-til-tekst. Kort fortalt fun- telsen i kunst. Derudover har der på Tabel 20 gerer systemet via personer, som dr.dk/gymnasium også været temaer Tekstning for døve og hørehæmmede re-speaker, dvs. gentager talen fra om bl.a. regler for krig og terror. TV i timer 2007 2008 programmet i en mikrofon, hvorefter Der er i 2008 også sket en betyde- den via systemet omsættes fra tale lig tilvækst i det digitale mediebib- DR 1 2.080 1.901 til tekst. Der sker altså ikke, som liotek, hvor elever og lærere selv kan DR 2 1.373 1.311 mange tror, en direkte ”oversæt- gå på opdagelse i unikke klip fra DRs I alt 3.453 3.212 telse” fra programmet til tekst. arkiver. Ved udgangen af 2008 var i Førstegangsudsendte tekstede timer 1.151 1.098 Metoden har stort potentiale, men alt 23.374 søgbare lyd- og videoklip til Tegnsprogsprogrammer på analogt tv 114 110 er stadig i sin vorden og indtil videre rådighed for brugerne på de to sites. Tegnsprogsprogrammer på digitalt tv 272 282 præget af store tekniske udfordrin- s. 086 DR Årsrapport 2008 s. 087 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

ger. Ikke mindst vanskelighederne Tabel 21 Den regionale med at live-tekste i en tilfreds- DRs førstegangssendetimer med synstolkning i 2008 programvirksomhed stillende kvalitet er en udfordring i Program Samlet forhold til Public service-kontrak- Varighed varighed tens krav om, at DR skal tilbyde fuld tekstning af alle programmer inden Drama, ’Album’ 5x60 min. 5 timer 2012. Drama, ’Sommer’ 10x60 min. 10 timer I alt 15 timer Forsøg med synstolkning Det fremgår af Public service-kon- trakten, at DR for det første skal som synstolkerne har fået mere er- cerede, at dette bliver en hindring R skal afspejle hele landets Tabel 22 gennemføre forsøg med synstolk- faring med opgaven. Fra brugernes for målgruppernes ibrugtagelse. kulturelle mangfoldighed, Distrikternes bidrag til DRs landsdækkende udsendelser (FM) ning i kontraktperioden og for det side (Dansk Blindesamfund) har der F.eks. kræver DTT, at brugere uden både for at kunne levere Timer andet komme med forslag til måltal. da også været udtrykt tilfredshed kabel-tv enten køber et nyt tv eller Drelevante og troværdige 2007 2008 Synstolkning er indtalingen af et med, at synstolkningen er kommet i en digital tv-boks, som forbindes regionale nyheder og for at give ekstra lydspor, hvor en ”tolk” har gang, og DR agter at øge denne akti- til vedkommendes eksisterende tv- danskerne lyst til at engagere sig Distrikternes leverance til landsprogrammer på P1, P2 og P3 2.531 2.255 indtalt en beskrivelse af, hvad der vitet i resten af kontraktperioden. apparat. nationalt, regionalt og lokalt. Distrikternes leverance til landsprogrammer på P4 3.652 3.898 er i billedet, så synshandicappede DR er i Public service-kontrakten På den positive side kan det om- P4 er DRs regionale kanal, der med Distrikternes bidrag i alt 6.183 6.153 kan følge med i handlingen. Det kan forpligtet til at gennemføre en vendt fremhæves, at DTT kan under- sine 11 regionale redaktioner dækker Note: Faldet i distrikternes leverance til P1 og P2 skyldes, at en række P1- og P2-programmer er flyttet til f.eks. være beskrivelse af ansigtsud- undersøgelse af brugen af DRs støtte en række helt nye tilbud, bl.a. hele landet og følger lytterne døgnet København i 2008. tryk, kropssprog og sceneskift. Den tegnsprogstolkede nyhedsudsendel- anvendelse af talesynteser, således rundt med en blanding af regionale mundtlige beskrivelse er tilrettelagt, ser på det analoge sendenet samt at f.eks. oplæsning af undertek- nyheder og servicestof samt en så udsendelsens originale lydside ikke fremsende forslag til måltal for ster for blinde og svagtsynede kan bred vifte af regionalt producerede forstyrres. Det ekstra lydspor bliver tekstning og synstolkning i resten blive en mulighed. Og der vil givetvis programmer, sendt til hele landet. udsendt sammen med programmet af kontraktperioden. DR har i 2008 løbende komme flere muligheder, P4 sender regionalt morgen og på det digitale net, så den synshan- gennemført undersøgelsen og frem- hvoraf mange endnu kun er på teg- eftermiddag samt regionale nyheder dicappede kan tilvælge lydsporet sendt et notat til Kulturministeriet nebrættet. morgen, formiddag og eftermiddag. sociale udfordring’, ’Apropos’, ’Coa- P4s REGIONALE PROGRAMMER hjemme hos sig selv. Der er ikke lavet med forslag til måltal. DR ønsker at være på forkant med P4s regionalt producerede landspro- ching på P1’, ’ Tro og Eksistens’, ’Folk undersøgelser af, hvor mange dan- denne udvikling, således at DR kan le- grammer udgøres blandt andet af og Kirke’ og ’Samfundstanker’, alle Regionale nyheder skere der indtil videre har benyttet Forskning vere de optimale tjenester og tilbud ’Formiddag på 4’eren’, ’Danmarksme- produceret i DR Århus. ’Kulturguiden’ P4 sender regionale nyheder på hver- sig af tjenesten. Digitalt tv rummer en lang række til de handicappede seere. DR har ster’, ’Smutvejen’ og ’P4 Aften’. på P2 produceres ligeledes i Århus. dage kl. 5.30-12.30 og igen kl. 15.30-17. Søndag den 9. marts 2008 rullede muligheder og udfordringer. DTT- derfor været drivkraft i etableringen Også P1 og P2 sender en række DRs regionale radioprogramvirk- 30. I weekenden sendes regionale nyhe- det allerførste synstolkede DR- sendenettet har stort potentiale for af et tværeuropæisk konsortium, regionalt producerede programmer. somhed omfatter såvel de regionale der kl. 7.30-12.30. program over skærmen. Det var udvikling af hjælpemidler til han- DTV4ALL, der skal se på, hvordan de For P1 drejer det sig blandt andet P4-sendinger som distrikternes dramaserien ’Album’, der lagde for, dicapgrupper blandt tv-seerne. europæiske broadcastere bedst gør om: ’P1 Formiddag’, produceret af bidrag til den landsdækkende pro- Regional morgen og formiddag og DR har siden synstolket samtlige Udfordringerne er til dels økonomi- nytte af mulighederne ved den nye DR Bornholm, ’Krause på tværs’, gramvirksomhed. I Tabel 22 vises det P4 sender regionale programmer på afsnit af ’Album’ samt efterårets ske, men især at den nære fremtids digitale teknologi, og hvordan man produceret af DR Fyn, ’Kulturnyt’, samlede antal antal regionalt produ- hverdage kl. 6.07-10.00, kun afbrudt af 10 afsnit af ’Sommer’ (Tabel 21). DR ellers lovende hjælpemidler ikke må kan udvikle teknisk og økonomisk hvor 50 pct. produceres i DR Århus cerede landsdækkende sendetimer de landsdækkende Radioaviser. I week- har valgt at indlede sine forsøg med blive så teknologitunge og kompli- bæredygtige modeller. og 50 pct. i DR Byen, samt ’Den til DRs FM-kanaler. enden sender P4s distrikter regionale synstolkning af DRs store drama- programmer kl. 7.03-10.00. produktioner, fordi netop drama har stor interesse i befolkningen. Regional eftermiddag Erfaringerne fra forsøgene med Mandag til torsdag sender P4 en synstolkning i 2008 vurderes over- regional eftermiddagsflade kl. 15.03- vejende at være positive trods visse 18.00, kun afbrudt af landsdækkende tekniske udfordringer. Det er lykke- Radioaviser og Sport. Fredage sendes des at udsende dramaserierne med i samme tidsrum landsprogrammer, synstolkning i en god teknisk kvalitet, afbrudt af regionale nyhedsudsendel- og selve det indtalte lydspor er ser på halve timer. blevet bedre og bedre, efterhånden s. 088 DR Årsrapport 2008 s. 089 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Få mere ud af dr.dk en høj grad af brugervenlighed. Målt i antal besøgende var og nye medier For at dr.dk kan være for alle dan- dr.dk i 2008 igen danskernes skere er det derfor væsentligt med et bredt udbud af indhold, og dr.dk tilbyder både direkte tv- og radiore- laterede tilbud, stor nyhedsdækning og deciderede netområder som f.eks. dr.dk/sundhed og Skum. Sam- tidig søger dr.dk også at være i front med nye teknologiske tiltag inden for foretruknedanske indholdssite på nettet internet-tv, netradio og podcast. Nyhedsområdet på dr.dk havde i 2008 ikke et dansk folketingsvalg som i 2007, men alligevel blev det et flot år med i gennemsnit ca. 394.000 bru- gere pr. uge. Sportsområdet havde i gennemsnit ca. 111.000 brugere, Re- gionerne havde ligeledes ca. 111.000 brugere, Pengeområdet havde ca. 107.000 brugere, og de rene nyheder 888.000 ugentlige besøg på dr.dk ungdomssitet. Dr.dk er også DRs havde ca. 248.000 brugere pr. uge. vigtigere og mere fremtrædende del Målt i antal besøgende var dr.dk i website for kommunikation om DR Årets ’X Factor’ var også en stor af det samlede udbud af indhold på 2008 igen danskernes foretrukne som virksomhed. begivenhed på nettet, og sitet blev dr.dk, og i foråret blev der åbnet for danske indholdssite på nettet. I gen- 88 pct. af alle danskere har nu ad- besøgt ca. 2,5 millioner gange. Det DRs arkiver i form af dr.dk/bonanza. nemsnit brugte mere end 888.000 gang til internettet hjemmefra, og det samme gjorde en af dr.dk’s juletradi- Dette site, som tilbyder masser af danskere hver uge muligheden for er en stigning på 4 procentpoint siden tioner, nemlig ’Pakkelegen’, som igen gensyn, bl.a. med ’Matador’, ’Cirke- at læse, høre og se nyheder eller 2007. Yderligere 3 procent har adgang var meget populær. line’, historiske klip og sjove indslag, bruge mange andre af dr.dk’s tilbud fra deres arbejde, uddannelsesin- Nyhedskanalen DR Update er sta- havde i gennemsnit små 27.000 døgnet rundt. Målt i samlet bruger- stitution eller andre steder, og det dig en succes på nettet og havde i ugentlige brugere, som i alt har star- tid på internettet udgør dr.dk dog en bringer Danmark op blandt landene gennemsnit ca. 66.000 ugentlige bru- tet mere end 14,2 mio. klip. marginal aktør, idet DR møder hård med størst internetudbredelse. Sam- gere. I løbet af 2008 begyndte dr.dk En række af DRs konkurrenter konkurrence fra både internationale tidig er der dog stadig en digital kløft, også at give brugerne mulighed for oprustede i 2008 ganske meget på sociale sites som Facebook, fra en da en del af befolkningen ikke bruger at se tv-udsendelser enten på dr.dk deres netsatsninger, ligesom der lang række indholdsleverandører internettet som et nyhedsmedie, men tv eller på udsendelsens egen hjem- blev indgået strategiske partnerska- som danske og udenlandske aviser mere har interesserne rettet mod meside, f.eks. dr.dk/sommer. Dette ber mellem flere konkurrenter. Der og nyhedskilder og fra videodelings- underholdning, spil og værktøjer som har naturligvis trukket brugere væk er kommet ny viden om netmarkedet tjenester som Youtube. f.eks. netbank. Dette forhold arbejdes fra dr.dk tv, men alligevel havde i form af FDIM’s (Foreningen af Dan- Som et af landets største redak- der meget bevidst med på redaktio- denne tjeneste ca. 117.000 ugentlige ske Interaktive Medier) internetmå- tionelle indholdssites udgør DR fort- nerne bag dr.dk, da et vigtigt mål er at brugere (mod 148.000 i 2007). Gene- ling, og derfor er der nu også større sat et vigtigt alternativ til de øvrige skabe flest mulige alsidige tilbud med relt er video i løbet af 2008 blevet en kendskab til størrelsen af udenland- cirkeline på bonanza / DR.DK tilbud på internettet. På dr.dk kan brugerne se tv og høre radio, når og hvor de vil, de kan se programover- sigter, og de kan fordybe sig i indhold fra DRs radio- og tv-kanaler. Dr.dk byder også på indhold, underholdning og tjenester inden for områder som musik, kultur, sundhed, spil og satire. Og på dr.dk kan børnene lege i trygge omgivelser, mens de unge mødes på s. 090 DR Årsrapport 2008 s. 091 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

ske sites. 2008 bød på en massiv afgivet 1.460 stemmer undervejs. Nyheder på fremmedsprog I løbet af 2007 og 2008 har DR DR har derfor udarbejdet en øget konkurrence fra amerikanske ’Sommersummarum’ henvendte sig derfor gennemført en række un- alternativ tekstbaseret løsning, internetsites, og Google er det især til børn i alderen 7-10 år, som dersøgelser af nyhedspræferencer der vil tilbyde nyheder på de mest største site i Danmark efterfulgt af typisk allerede har mobiltelefoner og og mediebrug blandt indvandrere og udbredte fremmedsprog på dr.dk Facebook, som i løbet af året næ- er kompetente brugere. DR Medie- flygtninge samt undersøgt tekni- og på tekst-tv. DR planlægger at sten er femdoblet i brugertal. Også forsknings analyser viste, at børn ske muligheder og indhentet tilbud lancere tjenesten i juni 2009, så der videositet Youtube er vokset og er helt ned til 8 år er i stand til at bruge på oversættelser. Undersøgelsen herefter dagligt leveres nyheder en særdeles stærk spiller på net-tv. avancerede funktioner på mobiltele- af målgruppens nyhedspræfe- med udgangspunkt i det danske fonerne. Summeren fjernede også al rencer viser, at målgruppen kun i nyhedsbillede og baseret på DRs Portalen DR Mobil og mobilt indhold kompleksitet ved at sms-stemme, og meget begrænset omfang lytter til normale nyhedsproduktion. Tje- Over 90 pct. af danskerne har en selv om børnene er vant til at afgive R er efter den seneste DAB-radio (14 pct.), mens 76 pct. nesten vil levere nyhederne på de mobiltelefon, og telefonerne bliver sms-stemmer, var de begejstrede Public service-kontrakt anvender internettet dagligt, og mest udbredte fremmedsprog for stadigt mere avancerede, særligt i for, at de ikke at skulle huske koder forpligtet til at levere ny- 66 pct. anvender tekst-tv dagligt. målgruppen: engelsk, tyrkisk, arabisk, forhold til at kunne gå på internettet og telefonnumre. Desuden er de Dheder på de mest udbredte Dertil kommer, at implementering af bosnisk, somali og urdu. Og tjenesten og dermed få adgang til DRs indhold, etiske problemstillinger ved at få fremmedsprog på DAB, tekst-tv, nyheder på fremmedsprog på DAB vil i omfang svare til niveauet i 2005, når og hvor brugeren vil. På DRs børn til at bruge penge på at sms- internet m.m. Det skal ske med vil kræve, at der sendes nyheder på men vil for brugerne betyde et stort mobile hjemmeside har brugerne mu- stemme reduceret, når de bruger udgangspunkt i det danske nyheds- seks forskellige sprog efter hinan- fremskridt med hensyn til anvende- lighed for at læse nyheder og sport, Summeren. Summeren bruger kun billede og i mindst samme omfang den, hvoraf målgruppen kun vil kunne lighed og tilgængelighed. se tv-oversigten, besøge f.eks. meget få data for at afgive stem- som i 2005. forstå ét. Boogie- og Musik-sektionerne samt mer, og det reducerer omkostningen Integration at gense populære programmer som fra flere kroner til få ører. Det er et af DRs mål at under- ’X Factor’. De nye internetmålinger støtte integrationen af indvandrere fra FDIM har også givet et meget Åbne standarder og flygtninge og mangfoldigheden mere præcist billede af, hvor mange DR har i 2008 også arbejdet målret- af kulturer i det danske samfund. danskere der bruger DRs mobilser- tet på at tilbyde lyd- og videotjene- Dette gør DR ved at afspejler det vice, og DR er på denne liste placeret ster i åben standard-formater. DRs øvrige samfund, dels ved i nyheds-, på en tredjeplads efter to andre tv-kanaler DR1 og DR2 kan nu ses aktualitets- og debatprogrammer at store medier, nemlig Ekstra Bladet live i et ”h264 åben standard”-for- dække, debattere og perspektivere og TV 2, som begge har meget velbe- mat, ligesom dr.dk’s on demand net- integrationsvilkårene for borgere søgte mobiltjenester. På DR Mobil er tv kan ses for de seneste 30 dage via med anden etnisk baggrund end brugerne er også glade for at kunne åben standard. Løsningen er lanceret dansk. Dertil kommer DRs særlige hente ringetoner, baggrundsbilleder som en betatest, der gør det muligt kampagner og tiltag med fokus på og andet indhold fra populære tv- og for Mac- og Linux-brugere frit at integration. radioprogrammer. vælge medieafspiller. Tjenesterne I 2008 satte DR blandt andet fokus DR har været med til at udvikle er i 2008 løbende tilpasset en øget på et af integrationsdebattens var- programmet Summeren til mo- efterspørgsel, og med baggrund i me emner med netaktiviteten ’Miss biltelefoner. Formålet er at gøre betatestens succes har DR valgt at Tørklæde 2008’, der startede på DRs det nemmere og billigere for børn gøre løsningen permanent. ungdomssite ’Skum’ og formåede at at deltage i mobilafstemninger og DR har ligeledes igangsat en større sætte en dagsorden set i de unges indsende kommentarer i forbindelse omlægning af produktions- og di- perspektiv og at involvere en lang med tv-programmer. Summeren stributionssystemer. Der er arbejdet række unge, hvis stemmer normalt fungerer på næsten alle nyere mobil- på at få løsningerne integreret i de ikke kommer til orde i integrations- telefoner og blev testet i forbindelse eksisterende tjenester på dr.dk. Som debatter. Derudover indeholder en med børneprogrammet ’Sommer- det første forventer DR også at række af DRs øvrige kampagner summarum’ i sommeren 2008. Her lancere nyhedskanalen DR Update og også integrationselementer, f.eks. efterspurgte i alt 9.500 personer et kommende ungdomstilbud i åben ’Job for alle’-kampagnens site, der muligheden for at hente program- standard-format, og efterfølgende med ’Sprogquizzen’ på en anderledes met, og efterfølgende blev ca. 2.000 omlægges de resterende lyd- og måde tager indvandrere med bag om kommentarer indsendt til program- videotjenester på dr.dk også til at danskernes facade og lærer dem om met via Summeren, og der blev i alt åbne standarder. job for alle / DR.DK den almindelige danskers historie. s. 092 DR Årsrapport 2008 s. 093 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Udlægning til eksterne 86,3 mio. kr. i dansk filmproduktion. Værditest af producenter Der er indgået kontrakter om spil- nye tjenester lefilm på 62,2 mio. kr. (hvoraf de 38,1 mio. kr. udgør køb af visningsret- tigheder, 23,8 mio. kr. er investerin- ger, og 0,2 mio. kr. er afskrivninger). Desuden har DR i 2008 ydet støtte til kort- og dokumentarfilm på 16,8 mio. kr. samt bidraget til talentud- viklingsordningen med 7,3 mio. kr. Støtte til dansk film mio. kr. på kort- og dokumentarfilm (Tabel 23). Krav til DRs værditest pligtelser i kontrakten? påtænker at indsende flere værdite- DR skal støtte dansk film og styrke og mindst 7,3 mio. kr. på talentudvik- DR har siden 1. januar 2007 væ- Varighed: Er der tale om et ster til vurdering i 2009. den danske filmproduktion ved at lingsordningen. Ekstern udlægning af tv-, radio- og ret underlagt en forpligtelse til at initiativ, som DR forventer at Det hidtil lave antal værditester investere mindst 308 mio. kr. i hele I 2007 lå DR med en samlet inve- multimedieproduktioner værditeste ”nye tjenester”, som DR fortsætte, eller er initiativet af af nye tjenester skyldes primært aftaleperioden 2007-2010. Det stering på 52,7 mio. kr. i filmproduk- DRs udlægning af programproduk- har ønsket at iværksætte, og som begrænset varighed? DRs svære økonomiske situation i betyder, at DRs engagement i dansk tion noget under gennemsnittet for tion til uafhængige producenter ikke er omfattet af Public service- de seneste år. I den forbindelse er filmproduktion skal være på mindst perioden, men vil i de følgende år skal ifølge Public service-kontrakten kontrakten for 2007-2010. Formålet Endelig skal DR vurdere, om tjene- det helt afgørende, at en værditest 77 mio. kr. årligt i gennemsnit. Af sikre, at kravet om en samlet inve- udgøre ca. 130 mio. kr. i 2008, og med værditesten er at sikre, at også sten opfylder demokratiske, kultu- tilvejebringer et mandat til at iværk- de 77 mio. kr. skal mindst 58 mio. kr. stering på 308 mio. kr. nås i perioden. udlægningen omfatter både tv-, DRs nye tjenester opfylder demo- relle og sociale behov i samfundet sætte en tjeneste, men at udgiften anvendes på spillefilm, mindst 11,6 DR har således i 2008 investeret radio- og multimedieproduktion. kratiske, kulturelle og sociale behov i ved at lægge vægt på: til tjenesten skal findes inden for Derudover indgår eksternt køb af samfundet. At tjenesten tilfører en mer- den eksisterende budgetramme. produktionsfaciliteter og lignende i I Public service-kontrakten er ”nye værdi for samfundet og/eller Som følge af byggeriet af DR Byen udlægningen. tjenester” defineret som ”et større det enkelte individ ved opfyldelse har fokus været rettet mod at op- DR har i 2008 udlagt programpro- sammenhængende, konkret initia- af kulturelle, demokratiske eller fylde Public service-kontrakten, og Tabel 23 duktion for i alt 162,0 mio. kr., hvoraf tiv på en given platform, der ikke sociale behov. der har som udgangspunkt ikke væ- DRs investeringer i dansk filmproduktion DRs forpligtelser programproduktion udgør 116,5 mio. allerede er pålagt DR i medfør af At tjenesten er almindeligt til- ret økonomisk overskud til at iværk- mio. kr. i filmaftalen kr., og produktionsfaciliteter udgør denne kontrakt på tidspunktet for gængelig for danskerne. sætte tjenester, der ligger uden for 2007 2008 (årligt) 45,5 mio. kr. kontraktens indgåelse”. Definitionen DRs eksisterende forpligtelser. En Spillefilm samlet 40,9 62,2 58 Udlægningen af programproduk- af, hvornår der er tale om et ”større På baggrund af værditestens kri- række tjenester med forholdsvis Kort- og dokumentarfilm 4,5 16,8 11,6 tion, inkl. forproduktioner, på 116,5 sammenhængende, konkret initiativ terier skal DR foretage en samlet begrænsede udgifter, sammenholdt Talentudviklingsordning 7,3 7,3 7,3 mio. kr. er fordelt med 107,9 mio. på en given platform” sker ud fra og konkret vurdering af, om det er med en begyndende bedring i DRs I alt 52,7 86,3 77 kr. til tv-produktion, 3,3 mio. kr. til fire kriterier, som DR skal lægge relevant at lancere den påtænkte økonomi, har imidlertid ført til, at der radioproduktion (f.eks. ’Fredag på vægt på ved vurderingen af, om den tjeneste som et public service- i øjeblikket i DR fortages en række farten’) og 5,3 mio. kr. til multimedie- pågældende tjeneste skal værdite- tilbud. Hvis DR mener, at tjenesten værditester, som i nær fremtid vil produktion (f.eks. spil). Programpro- stes. opfylder værditesten, skal DR blive sendt til udtalelse i Radio- og Tabel 24 duktionen omfatter en bred vifte af forelægge resultatet af testen for TV-nævnet. DR TVs andel af europæiske programmer programkategorier. De fire kriterier er: Radio- og TV-nævnet, som skal have Tjenestens effekt: Hvor mange udtalt sig, inden DR beslutter, om 2007 2008 EU-kvote Mange europæiske programmer forventes at bruge tjenesten og tjenesten lanceres. Timer Pct. Timer Pct. DR er ifølge EU-direktivet ”Fjernsyn hvor meget? uden grænser” forpligtet til at have Tjenestens finansielle størrelse: Anvendelse af værditesten Andel af europæiske programmer 50% et tv-udbud med mindst 50 pct. Hvor mange økonomiske ressour- DR har i løbet af perioden anmodet DR1 4.848 81% 4.773 77% europæiske programmer, og mindst cer vil tjenesten kræve? Radio- og TV-nævnet om at udtale DR2 3.000 76% 3.227 78% 10 pct. af disse programmer skal Tjenestens nyhed i forhold til DRs sig vedrørende én ny aktivitet i 2007, DR TV 7.848 79% 8.000 78% være fra uafhængige producenter. aktiviteter og public service- men ønsket blev afvist af Radio- Da DRs samlede tv-udbud i meget forpligtelser: I hvor høj grad er og TV-nævnet med henvisning til, Andel af europæiske programmer fra uafhængige producenter 10% stor udstrækning består af danske tjenesten helt ny for DR, og i at tjenesten allerede var en del af DR1 1.012 17% 914 15% programmer, opfyldes dette krav hvor høj grad ligger den i direkte eksisterende tjenester. DR har ikke DR2 393 10% 465 11% hvert år uden besvær, således også forlængelse af DRs eksisterende haft nogle nye tjenester til vurdering DR TV 1.404 14% 1.379 13% i 2008 (Tabel 24). tjenester og public service-for- i Radio- og TV-nævnet i 2008, men s. 094 DR Årsrapport 2008 s. 095 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Ny sprogpolitik i DR

om Danmarks største me- behov, og der vil være særligt fokus sproglig gennemsigtighed. diehus og udbyder af public på gode oversættelser på tv-under- Det skrevne sprog. DR vil for- service-ydelser har DR altid teksterne. bedre retskrivningen og arbejde Sværet en vigtig normsæt- DR vil tilskynde til, at dialekter of- for den gode oversættelse. tende faktor for dansk sprogbrug, tere kan høres både i radio og tv, og Det nordiske sprogfællesskab. både i rollen som sprogbevarer og DR vil ligeledes have fokus på kilde- DR ønsker at bidrage aktivt til som sprogfornyer. Hver gang DRs afsmitning og på såkaldt new-speak, fremme af det nordiske sprog- medarbejdere formulerer sig på men også på både det nordiske og fællesskab. skrift eller i tale i radio, tv eller på det europæiske sprogfællesskab. Det europæiske sprogfællesskab. nettet, sker det med hele Danmarks For eksempel bør en nordmand, der DR vil arbejde for at styrke kend- sproglaboratoriet / P1 befolkning som potentiel målgruppe. medvirker i et DR-program, som skabet til europæisk kultur og til DRs medarbejdere anvender billeder undgå Det er et privilegium, der samtidig hovedregel interviewes på sit eget de europæiske sprog. sproget og dets virkemidler med grove bandeord samt sexistisk og indebærer et ansvar. Netop ønsket sprog og ikke på engelsk, hedder det. Litteratur og drama. Littera- omtanke. For eksempel skal valg diskriminerende slang. om at øge den sproglige bevidsthed turen fornyer sproget og giver af værdiladede ord som ”hævde” DRs medvirkende kommer til orde både internt og blandt DRs brugere Ni indsatsområder oplevelser. eller ”pointere” grundigt overve- på egne sproglige betingelser. er den afgørende motivation for DR har udvalgt ni indsatsområder, Børn og unge. DR vil slippe kreati- jes og vurderes, før de anvendes. Samtidig skal DR dog sikre, at formuleringen af DRs nye sprogpoli- som får særligt fokus i arbejdet med viteten løs og gøre sproget til en DRs medarbejdere bruger som den sproglige variation ikke hæm- tik, der blev vedtaget i foråret 2008. det danske sprog. Det gælder: legeplads for børn og unge. hovedregel ikke bandeord eller mer forståelsen af indholdet. Seerne, lytterne og brugerne kom- Klart og forståeligt sprog – Åbenhed og dialog. DR skal være nedsættende slang, medmindre mer i de kommende år til at opleve, sprogets funktionalitet. Man skal en aktiv medspiller i den offent- det er redaktionelt begrundet DR har desuden i 2009 lanceret det at DRs nye sprogpolitik gennemføres kunne forstå, hvad der bliver sagt lige debat om dansk sprog og og godkendt i programmets kon- nye program ’Sproglaboratoriet’, på mange forskellige måder. DR har og skrevet i DRs programmer og kultur, også om sproget i DR. cept. Det kan for eksempel være i som sendes på P1 hver fredag efter- bl.a. ansat en sprogredaktør, der på DRs netsider. programmer, hvor DRs medarbej- middag og genudsendes om søn- skal stå for udvikling, koordinering og Kvalitet og mangfoldighed. DR Herudover har DR også i sin Program- dere indgår i rollespil eller i humor dagen samt lægges ud til podcast. organisering af DRs samlede sprog- tilstræber den højest mulige etik fastlagt retningslinjer for at og satire. ’Sproglaboratoriet’ undersøger, indsats. Desuden er der udnævnt sproglige kvalitet uanset genre bevare og udvikle det danske sprog. Specielt i programmer, der ap- hvordan vi bruger sproget, og der en lang række sprogambassadører og programtyper. Det betyder mere konkret, at pellerer til børn og unge, skal DRs medvirker både lyttere og eksperter. i de programproducerende afde- Troværdighed og gennemsigtig- DR skal i sin udsendelsesvirk- medarbejdere undgå linger, ligesom der vil blive udbudt hed. Troværdighed er en absolut somhed og i valg af medvirkende bidrage til en sproglig forråelse. *DRs Sprogpolitik og Programetik sprogkurser til medarbejderne efter kerneværdi for DR, midlet hedder afspejle danskernes forskellige DRs medarbejdere skal som for- kan læses på www.dr.dk/omdr dialekter, sociolekter og accenter. DR skal være med til at ud- vikle dansk sprog som et levende udtryk for dansk kultur og dens vekselvirkning med andre kulturer. DRs medarbejdere udtrykker sig på et nuanceret og korrekt dansk og er bevidste om, at DR spiller en væsentlig rolle i udviklingen af det danske sprog. s. 096 DR Årsrapport 2008 s. 097 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

at danskerne tidsforbrug på DRs 2007. (Tabel 25 A og B). I den forbin- DANSKERNES kanaler ikke steg i samme takt som delse er det især værd at bemærke, FORBRUG deres øgning af tv-seningen gene- at DR formåede at øge sin ugentlige relt. Sagt med andre ord udgjorde dækning i alle aldersgrupper. At flere AF DR DRs stykke af den samlede tv-kage danskere på tværs af alder ugentligt en mindre bid end i 2007, fordi den så DRs kanaler vidner om, at DR i samlede tv-sening steg til et rekord- 2008 har styrket mangfoldigheden i højt niveau. Denne øgede tv-sening sine tv-programmer. Ekstra glæde- er ikke gået til én eller par bestemte ligt er det, at de største stigninger i kanaler, men har snarere spredt sig ugentlig dækning ses blandt børn og edierne spiller en central somhed kun blevet hårdere. I denne ud over mange mindre kanaler. unge. Netop disse to grupper af den rolle i danskernes hver- situation er det afgørende for DR at Med det hastigt voksende udbud danske befolkning har DR i de senere af danskerne brugte i 2008 drs tilbud i løbet af en uge dag. Der er naturligvis have relevante tilbud til alle og give af tv-kanaler er konkurrencesitua- år haft svært ved at fastholde i takt 97% Mstore forskelle i den valuta for licenspengene. tionen for DRs kanaler som nævnt med internationale og nye danske måde, danskerne bruger medierne I 2008 faldt DRs samlede seerandel blevet hårdere, men heldigvis viste kanalers indtog på det danske tv- på, men det er karakteristisk, at de i forhold til 2007. Det skete trods 2008, at DRs kanaler stadig spiller marked og en generel vækst i antal- fleste danskere benytter sig af flere det faktum, at danskerne i 2008 en vigtig rolle i danskernes tv-sening. let af kommercielle kanaler. Denne medier end tidligere, og at medier faktisk tilbragte mere tid med DRs Det så man bl.a. på DRs ugentlige negative udvikling blev bremset og anvendes i stadigt flere situationer tv-kanaler end i 2007. DRs tab af dækning, der i 2008 steg med næ- endda vendt i 2008. og sammenhænge. Tv og radio er de seerandele skyldes grundlæggende, sten 2 procentpoint i forhold til mest brugte medier i Danmark. Alle Radio danskere over 15 år brugte i 2008 i DR og den samlede danske radio- gennemsnit 2 timer og 53 min. på at branche overgik 1. januar 2008 til en se tv hver dag, mens de lyttede radio i Tabel 25 A ny måling af danskernes radiolytning. 2 timer og 17 min., og internettet blev DR TVs ugentlige dækning, seerandel og manko - målt på døgnet Radiolytningen registreres nu elek- brugt i 42 min. Med DRs varierede pct. tronisk, som det har været tilfældet medietilbud blev DR i 2008 brugt af 2007 2008 for tv-mediet i en årrække. Den nye 98 pct. af danskerne i løbet af en uge. Dækning måling har givet ny viden om dansker- DR1 76,4 78,4 nes radiolytning og har også betydet TV DR2 28,1 29,5 mindre ændringer i programforde- Danskernes samlede daglige tv- Dækning i alt 78 79,9 lingen mellem DRs kanaler. P1 og P2 forbrug tog et historisk spring i Seerandel 31 28,8 har oplevet mindre fald i dækningen, 2008. Aldrig før har danskerne set Manko 11,3 11,3 mens P3 og P4 har oplevet en stig- så meget fjernsyn, siden man i 1992 Note: Dækning viser andelen af danskerne, der forbruger DRs tv-tilbud mindst 15 min. om ugen. ning i den ugentlige dækning. Størst indførte elektronisk måling af tv- Seerandel viser andelen af danskere, der har tændt for tv, og som benytter DRs tilbud. betydning har den nye målemetode forbruget. Men samtidig er udbud- Manko viser andelen af danskere, der ser tv, men ikke benytter DRs tilbud. haft for niveauet for den del af det af tv-kanaler vokset enormt i danskerne, der lytter radio, men ikke de seneste år, så selv om danskerne lytter til en af DRs radiokanaler, hvad bruger meget tid foran deres tv, er der i daglig tale kaldes DRs manko. konkurrencen om deres opmærk- Tabel 25 B Den nye målemetode viser, at DRs DR TVs ugentlige dækning fordelt på alder pct. 2007 2008

Alle 78 79,9 3-11 år 70,1 73,9 12-20 år 54,2 57,2 21-40 år 74,8 76,3 41-60 år 83,7 85,8 61 år+ 91,6 91,9 s. 098 DR Årsrapport 2008 s. 099 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Tabel 26 A manko på radio ligger markant lavere ger seerne, lytterne og brugerne ved DR Radios ugentlige dækning, lytterandel og manko - målt på døgnet end hidtil antaget. Således er det i VURDERING AF at gøre en forskel og skabe værdi pct. 2008 kun 8 pct. af danskerne, der DR-KVALITET for brugerne. 2007 2008 lytter radio uden at høre mindst en af Dækning DRs radiokanaler (Tabel 26 A og 26 B). Mange kvalitetsværktøjer P1 18 15,6 og -målinger P2 9 8,3 Ugentlig dækning på dr.dk Til arbejdet med at vurdere, ud- P3 (20-39 år) 60 67,9 DRs ugentlige netdækning på dr.dk vikle og forbedre kvaliteten i DRs P4 (40 år+) 67 75 var i 2008 på 18 pct. blandt alle dan- programmer og tjenester anvender Dækning i alt 80 87,5 skere over 7 år, og dette gør dr.dk til DR en bred vifte af både kvantitative Lytterandel 69 74,5 en af Danmarks største internetsi- og kvalitative værktøjer. Inden for Manko 12 8 der. Dr.dk har fortsat en høj dækning den kvantitative vurdering af kvalitet Note: Dækning viser andelen af danskerne, der forbruger DRs radiotilbud mindst 5 sammenhængde minutter. blandt den primære målgruppe, de opererer DR med flere typer af Lytterandel viser andelen af danskere, der lytter radio, og som benytter DRs tilbud. 21-40-årige, og dækningen blandt undersøgelser som f.eks. kvalitets- Mankodækning viser andelen af danskere, der lytter radio, men ikke benytter DRs tilbud. de ældre grupper er steget i 2008. målinger og en årlig imageundersø- Netradio: Datagrundlaget er usikkert, da en del brugere anvender netradio uden om dr.dk. Samtidig er dækningen i de yngste gelse. Fællestrækkene for under- målgrupper ramt af den stærkt sti- søgelserne er, at de måler, hvordan gende konkurrence fra både danske danskerne vurderer centrale aspek- og internationale netoperatører. ter af DRs image, programtilbud Tabel 26 B (Tabel 27 A og 27 B). og brands i forhold til resten af DR Radios ugentlige dækning fordelt på alder et er DRs ambition, at Til at understøtte dette arbejde er mediemarkedet. Undersøgelserne er pct. vores programmer og tje- der udviklet en række værktøjer, der baseret på store stikprøver, hvilket 2007 2008 nester skal sætte standard kan måle, hvordan brugere oplever sikrer, at resultaterne i høj grad er på det danske mediemar- og vurderer kvalitet inden for alle repræsentative i forhold til den dan- Alle 80 D 87,5 ked. At udvikle og sikre kvaliteten af typer af programmer og tjenester. ske befolkning. Resultaterne er af 12-20 år 61,4 79,2 DRs programmer og tjenester er Samtidig har DR arbejdet målret- overordnet karakter og kan dermed 21-40 år 73 84 dermed et af de centrale omdrej- tet på at skabe en kultur, hvor man ikke stå alene, men må suppleres af 41-60 år 86,2 90 Tabel 27 A ningspunkter for hele DRs virksom- kan diskutere kvalitet og sætte mål kvalitative undersøgelser. Herudover 61 år+ 90,4 92,8 Ugentlig dækning på dr.dk hed. Og der arbejdes på at sikre for kvalitet. Arbejdet er på ingen laver DR en løbende markedsover- Note: Radiolytning måles blandt danskere 12 år+ pct. høj kvalitet i alle led af kæden fra måde afsluttet, men DR står i dag vågning samt seer-, lytter- og bru- 2007 2008 udarbejdelsen af DRs programstra- organisatorisk og kulturelt stærkt, germålingerne. DR anvender disse tegier til den endelige udmøntning i idet vi bruger tre perspektiver for at undersøgelser til at følge udviklingen Dækning (7 år+) 18 18 konkrete programmer og tjenester. diskutere og arbejde med kvalitet: på mediemarkedet samt til at følge Dækningen på dr.dk måles blandt danskere 7 år+ At arbejde målrettet med kvalitet Brugerkvalitet andelen af danskere, der bruger DRs kræver, at man kan sætte ord på, Afsenderkvalitet (professionel tilbud. hvad der er høj kvalitet, at man har kvalitet) DR anvender også en lang række værktøjer og processer, der gør det Public service-kvalitet kvalitative værktøjer, der bidra- Tabel 27 B muligt hele tiden at forbedre sine ger med en større forståelse af Ugentlig dækning på dr.dk programmer og tjenester, og at man De tre kvalitetsperspektiver skal seernes, lytternes og brugernes fordelt på alder kan måle, om man opfylder sine mål. altid ses i sammenhæng. DRs fokus kvalitetsopfattelse samt bruges pct. Udfordringen er, at oplevelsen og på brugerkvalitet skal sikre, at DRs 2007 2008 vurderingen af, hvad der er kvali- programmer og tjenester altid tager tet som udgangspunkt er personlig udgangspunkt i et behov blandt Alle 18 18 og subjektiv. For at kunne arbejde seere, lyttere og brugere. Fokuserin- 7-11 år 7 5 meningsfyldt med kvalitet har DR gen på afsenderkvalitet skal sikre, at 12-20 år 30 26 måttet skabe et fælles sprog og DRs programmer og tjenester altid 21-40 år 24 24 en fælles forståelse af, hvad der er funderet i en stærk faglighed 41-60 år 18 19 er kvalitet inden for alle de mange og fremstår stærkt formmæssigt. 61 år+ 8 9 typer af programmer og tjenester, Public service-kvaliteten sikrer, at Dækningen på dr.dk måles blandt danskere 7 år+ der hver dag leveres til danskerne. DRs programmer og tjenester beri- s. 0100 DR Årsrapport 2008 s. 0101 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

og så zoome ind på det sted, næste indslag handlede om.” (Kvinde)

DR Panelet bruges til at teste alle genrer og alle typer af indhold på alle DRs medieplatforme: Tv, radio, net. Derfor er spørgsmålene udviklet, så de tager højde for de enkelte genrer, og analyserne laves på det enkelte programs egne præmisser. En vært på TV Avisen skal f.eks. leve 15.000personer i DR Panelet vurderer op til andre krav end en vært på et kvaliteten af DRs produkter fredagsunderholdningsprogram. Seerne vurderer konkrete elementer i f.eks. et tv-program (studieværter, emner, tempo, gæster). Det giver mulighed for også at holde øje med et programs udvikling over tid.

dr2 udland / DR2 Resultater for Kvalitetsmåling 2008 som et centralt værktøj til udvikling DR Panelet relse gør det muligt at lave repræ- Siden 2006 har DR undersøgt den og evaluering af DRs programmer og DR Panelet er opbygget siden 2003. sentative undersøgelser inden for danske befolknings opfattelse af tjenester. Udover at have fokus på, Deltagerne er seere, lyttere og bestemte målgrupper og måle i mere programkvaliteten på DRs tv-kana- hvordan brugere, lyttere og seere brugere af DR, som selv har meldt afgrænsede målgrupper, f.eks. po- ler. Dette undersøges med afsæt i oplever medieprodukter, bruges de sig til at teste kvaliteten af udvalgte tentielle brugere eller kernebrugere 27 forskellige indholdsgenrer på tv, kvalitative metoder også til at få DR-programmer. DR Panelet består af indhold. Når DR skal gennemføre f.eks. nyheder eller dansk dokumen- et indblik i mediebrugssituationen, i dag af ca. 15.000 danskere, der en undersøgelse, bliver et udsnit af tar, som tilsammen er dækkende motivationer, holdninger, præferen- ved at udfylde spørgeskemaer på panelet inviteret til at vurdere et for den samlede programflade - og cer samt mediets funktion. Dermed internettet er med til at vurdere program. TNS Gallup sikrer, at der er med sammenligning af DRs kanaler opbygges gennem de kvalitative kvaliteten af DRs produkter. DR Pa- ca. 1.000 besvarelser pr. udsendelse, og de ca. 20 øvrige betydningsfulde undersøgelser en værdifuld viden om nelet er skabt som et åbent tilbud til så besvarelserne er repræsentative kanaler på det danske tv-marked. brugernes præferencer og opfat- alle danskere om at være med til at for målgruppen. Deltagerne modta- Undersøgelsen er udviklet specifikt telse af kvalitet. En viden, der så at vurdere DRs programkvalitet på de ger en e-mail med programmets titel for at kunne monitorere systema- sige ophobes i organisationen over områder, som de finder vigtige. Alle og sendetidspunktet samt et link tisk og påvise over for DRs centrale tid og bruges til både udvikling af kan melde sig til, og alle DR Panelets til spørgeskemaet. Spørgeskemaet interessenter, hvordan danskerne nye og eksisterende programmer medlemmer er anonyme i forhold til er først åbent for besvarelser, når forholder sig til kvaliteten af det og i DRs strategiarbejde. Kvalita- DR. Det er vigtigt for DR, at man kan programmet har været sendt. Efter indhold, DR leverer sammenlignet tive metoder bruges til at forstå udtrykke sin uforbeholdne mening undersøgelsen bliver der trukket lod med deres oplevelse af markedet i seernes kvalitetsoplevelse i dybden om DRs programkvalitet, og DR om en præmie blandt deltagerne, øvrigt. Undersøgelsen har således og giver blandt andet viden om, Panelet bliver derfor administreret hvilket giver et yderligere incitament ikke egentlig programudvikling som hvordan og hvorfor seerne, lytterne af analyseinstituttet TNS Gallup, der til at bruge tid på at deltage. hvad seerne har skrevet om ’DR2 vante synsvinkler og spørgsmål. Jeg sit primære formål, selv om den og brugere benytter DR-produktet. garanterer medlemmernes ano- Deltagerne har desuden altid Udland’, da programmet blev kvali- føler mig hjemme i deres selskab. selvfølgelig også giver værdi på den Mere konkret inddrager DR brugerne nymitet og sikrer, at DR får valide mulighed for med deres egne ord at tetstestet i juni måned 2008: Bravo”. (Mand) front. Til egentlig udvikling udfører på forskellige måder gennem f.eks. undersøgelsesresultater. DR har i kommentere programmet eller ind- DR en lang række andre aktiviteter, fokusgrupper, dybdeinterviews og dag et godt kendskab til paneldel- holdet. De åbne kommentarer er med Positivt ved programmet Negativt ved programmet så som fokusgruppeundersøgelser deltagerobservationer. Desuden tagernes præferencer og inviterer til at perspektivere og belyse målin- ”DR2 Udland er noget af det bedste, ”Jeg synes, det var lidt forvirrende. og målinger i DR Panelet, som er evalueres DRs programmer både som hovedregel deltagerne til at gens resultater og giver et værdi- som DR er i gang med. En pragtfuld Det ville have været rart at blive beskrevet nedenfor. internt i en systematisk efterkritik deltage i kvalitetsmålinger inden for fuldt indblik i brugernes forståelse orientering om, hvad der sker i hele taget lidt ved hånden som seer. En Tabel 28 illustrerer de syv genrer, på redaktionerne og i ’DR Panelet’. de områder, som de i særlig grad af DRs programmer og indhold. verden. Værterne er formidable, idé, jeg fik, var, at man kunne have for hvilke DR har vedtaget særlige interesserer sig for. Panelets stør- Nedenstående er eksempler på, udspørger med skarpe, yderst rele- et verdenskort mellem hvert indslag strategiske mål. Tabellen viser, at s. 102 DR Årsrapport 2008 s. 103 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Tabel 28 der er ganske stor spredning på DR modtager gennemgående langt Tabel 30 Seernes kvalitetsvurderinger af DR TV danskernes vurdering af DRs pro- størstedelen af de samlede topvur- Brugernes kvalitetsvurderinger af dr.dk Andel af danskere, der har vurderet DR TV som bedst inden for følgende programtyper gramkvalitet, f.eks. mener 87 pct., at deringer. Kvalitetsmålingen af dr.dk Andel af vurderinger i den enkelte brugers vigtigste kategori PCT. DR leverer det bedste indhold inden afspejler, at DR på nettet møder Pct. 2008 2007 2008 for kunst og kultur, mens 41 pct. me- langt hårdere konkurrence fra såvel ner, at DRs underholdningstilbud er danske mediesites som tv2.dk og Netsider generelt (samlet) 1 20 Nyheder 43 43 de bedste. Netop inden for under- de danske dagblades internetsider Nyhedsområdet (samlet) 2 22 Dansk dokumentar 67 70 holdning og shows bød 2008 dog på samt en lang række stærke spe- Teknik & design (samlet) 3 14 Kunst og kultur 84 87 en markant fremgang. Faktisk var cialiserede tjenester som Youtube, Brugerinddragelse (samlet) 4 9 Børneprogrammer 68 69 der generelt fremgang for tv i 2008, Facebook og Google. (Tabel 30). Kultur (samlet) 5 25 Danske serier 76 80 som blev den hidtil mest positive - Litteratur 21 Underholdning og shows 27 41 kvalitetsmåling for DR. Desværre - Film 16 Livsstilsprogrammer 59 63 lykkedes det ikke at hæve vurderin- - Kunst 19 Note: Børneprogrammer måles i husstande med børn gen af genren nyheder, som fortsat - Musik 19 er et stort fokusområde for DRs - Arkivstof (gamle artikler, lyd, video og billeder) 43 indsats inden for kvalitetsudvikling. 1 Indeholder: Billeder, Generelt at være opdateret, Relevant i min hverdag, Spil, Hjemmeside for børn, Hjem- meside for unge, Videoindhold, Netradio og At være underholdende. Tabel 29 Nye kvalitetsmålinger 2 Indeholder: Breaking news, Nyheder fra Danmark, Nyheder fra udlandet, Nyheder fra mit lokalområde, Gossip Lytternes kvalitetsvurderinger af DR Radio på radio og dr.dk og nyt om de kendte, Vejr, Sport, Giver overblik over de vigtigste nyheder, Hurtig opdatering af nyhederne og Andel af vurderinger i den enkelte lytters vigtigste kategori DR har tidligere anvendt målepunk- Dækning af store begivenheder. pct. 2008 ter fra den årlige public service- 3 Indeholder: Hurtigt og let at navigere på, Let at finde frem til det jeg leder efter, Flot design, Virker uden image undersøgelse til at afspejle problemer, Udnytter muligheden for video og lyd og Muligheden for at tage indhold med mig. Nyheder, aktualitet og service (samlet) 1 84 danskernes vurdering af radioens 4 Indeholder: Blogs, Debatter, Mulighed for at kommentere og Online fællesskaber/sociale netværk. Musik (samlet) 2 58 kvalitet, mens der tidligere ikke 5 Indeholder: Litteratur, Film, Kunst, Musik og Arkivstof. Værter (samlet) 3 72 har været målinger af danskernes Radio som selskab (samlet) 4 70 opfattelse af dr.dk’s kvalitet. Ud fra Særlige fokusområder (samlet) 5 93 et ønske om at have sammenlignelige - Kultur 90 kvalitetsmålinger for både tv, radio - Religion og livsholdning 91 og dr.dk har DR nu udviklet en relativ - Dokumentar 95 kvalitetsmåling til disse medier. - Radiodrama 93 Første måling er gennemført ultimo 1 Indeholder: Nyheder fra Danmark, Nyheder fra udlandet, Nyheder fra mit lokalområde, Baggrund og analyse, 2008. Kvalitetsundersøgelsen for tv Sportsnyheder, Trafikradio og Vejrudsigt. har fungeret som inspiration for den 2 Indeholder: Dansk musik, Ny musik, Musik jeg ikke kan høre andre steder, Variation inden for den slags musik, jeg godt nye radio- og net-kvalitetsunder- kan lide, Variation af forskellige musikgenrer, Går bagom musikken med musiknyheder og musikhistorie samt Hits. søgelse, der beder danskerne måle 3 Indeholder: Underholdende værter, Hyggelige værter, Værter med forstand på den musik, jeg selv bedst kan DRs radiokanaler og dr.dk op mod lide i radioen, Nyhedsværter og Værter til baggrund og analyse. tilbuddene på henholdsvis det øvrige 4 Indeholder: God stemning, Humor og satire, Dækker emner som betyder noget i min hverdag, Dækker mit radiomarked og internettet. På radio nærområde, Radio for Børn, Programmer jeg gerne vil høre fra start til slut samt Shows/events er de adspurgte i undersøgelsen 5 Indeholder: Kultur, Religion og livsholdning, Dokumentar og Radiodrama. således blevet bedt om at vurdere, hvilke radiokanaler som er bedst inden for en række områder, og hvor vigtigt området er for dem. Tilsva- rende er danskerne blevet bedt om at måle dr.dk op mod de øvrige tilbud på internettet. De første målinger af kvaliteten på radio afspejler, at danskerne generelt vurderer kvaliteten af DRs radioudsendelser højt (Tabel 29). s. 104 DR Årsrapport 2008 s. 105 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Mest prisvindende medie- år i træk til DR) til filmen ’Stem DR modtog i 2008 det største antal og kulturinstitution på mig’ om en kinesisk 3. klasses danske og udenlandske priser første møde med demokratiet. FUJ-prisen fra Foreningen af Undersøgende Journalister til journalisterne Mette Frisk og Søren Klovborg for to dokumen- tarprogrammer om rugemødre, nogensinde ’Rugemor til salg’ og ’De for- svundne babyer’. Årets Sportsjournalist-pris fra foreningen Danske Sportsjourna- lister til journalist Niels Christian Jung, DR Sporten, for kritisk jour- nalistik om doping i Tour de France. MCA-guldpris fra Media Commu- nication Association til DR Aktualitet for tv-programmerne ’Mission Integration’ om seks unge nydanskere. Rekordhøst af priser til DR DR og DRs partnere de seneste år Førstepris fra KLF/Kirke & Me- DR har i 2008 modtaget det største har præsteret et stigende salg af dier til Janne Wibroe, DR Jylland, antal danske og udenlandske priser danskproducerede programmer, tv- for fornyelse af tv-gudstjene- nogensinde for programmer, film, serier og film. I det følgende bringes sterne i DR Kirken. musik, netsteder og andre tjenester, nogle eksempler på de eftertragtede Flere priser til DR Drama, bl.a. for som DRs medarbejdere har stået kvalitetspriser, som DR har hentet tv-serierne ’Album’ af Hella Joof bag. Eller hvor DR har været co- hjem i 2008. og ’Sommer’ af Jesper W. Nielsen producent eller har ydet produkti- og Karin Dam. onsstøtte, som det er tilfældet med TV Rasmus Klump-prisen fra en række nye danske dokumentar-, 11 førstepriser ved Produ- forlaget Egmont til DR-serien børne- og spillefilm. Sammenlagt har centforeningens årlige danske ’Bamses Billedbog’ både i tv og DR og DRs samarbejdspartnere mod- tv-festival, bl.a. til: ’21 Søndag’ bogform. taget 173 priser i 2008, og det ligger for Årets nyhedshistorie om markant over det hidtidige rekordår sort arbejde på virksomheden Radio 2005, hvor DR høstede 151 priser. A-vask. DR Nyheder for Årets Fem førstepriser ved den danske Public service-kontrakten med aktualitetsprogram, partiernes radiobranches Radiodays-festi- Kulturministeriet og Folketinget afslutningsdebat på DR1 før val, bl.a. til: ’Go’ Morgen P3’ som stiller krav om, at DR som licens- folketingsvalget 2007. DR-serien Årets radioprogram. ’Sport på betalt medie- og kulturinstitution ’Forbrydelsen’ af Søren Sveistrup 3’eren’ som Årets nyheds- og for alle danskere året igennem skal som Årets drama og som Årets aktualitetsprogram. Anders cellist andreas brantelid levere et stort og kvalitetspræget tv-program. Talentshowet ’X Breinholt og Anders Lund Madsen udbud af programmer både inden for Factor’ som Årets tv-underhold- som Årets radioværter i ’De aktualitet, debat, oplysning, kultur ning. DR-serien ’Diagnose søges’ Sorte Spejdere’. og underholdning. Derfor er det som Årets nyskabelse. Doku- Den Folkelige Sangs pris fra tilfredsstillende - og især glædeligt mentaren ’Fra Thailand til Thy’ Folkehøjskolernes Forening til for DRs brugere – at DR er i stand som Årets dokumentarprogram. chefdirigenten for DR Pigekoret, til at leve op til disse kvalitetskrav. Småbørnsserien ’Shanes verden’ Michael Bojesen, for hans initiativ De mange prisbelønnede DR- som Årets børneprogram. til Sangens År 2008. programmer vækker også opsigt på Den største danske dokumentar- P2 Prisen til DR Symfonior- internationale radio/tv-messer, hvor pris, Årets TV-Oscar (for ottende kestret og cellisten Andreas rugemor til salg / DR1 s. 106 DR Årsrapport 2008 s. 107 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Brantelid for en cd-udgivelse til Peter Schønau Fogs debutfilm med cellokoncerter af Schumann, ’Kunsten at græde i kor’. DIALOG Saint-Saëns og Tjajkovskij. Fire priser til filmen ’Frygtelig lyk- OM DR Spil Dansk-prisen fra danske kelig’, instrueret af Henrik Ruben sangskrivere og komponisters Genz. forening, DJBFA, til P4-værten Fire priser til Anders Øster- Jørgen de Mylius. gaards dokumentar ’Burma VJ - Werther-prisen til P1-radiodoku- Reporter i et lukket land’. mentar om unges selvmord, ’En Fire priser til filmen ’Gå med 15-årig skal jo ikke dø’ af Cecilie fred Jamil’, instrueret af Omar Elmose Warnich og Cecilia Sejer. Shargawi. mødes tre gange om året regionalt og hvordan programmerne bliver Kryger-prisen til P1-journalisst Fire priser til ungdomsfilmen for at drøfte DRs programmer og produceret. Gennem DRs besøgstje- Torben Paaske for hans radio- ’Fighter’ af Natasha Arthy. en gang om året til DR Dagen, hvor neste har danskerne mulighed for at montager og dokumentarer. Tre priser til Charlotte Sachs Bo- de sammen med de øvrige dialogfora komme på en rundvisning i DR Byen, Aids-Fondets informationspris strups børnefilm ’Karlas kabale’. og DRs øverste ledelse har særligt og i 2008 blev der sat rekord i antal- til P3 for kanalens opbakning til fokus på DRs landsdækkende pro- let af besøgende. I alt var 34.400 kampagnen ’Humor mod Aids’. I alt modtog DR i 2008: grammer. besøgende på rundvisning i DR Byen i Førstepris ved den nordiske 42 priser for programmer og Fire af pladserne i hvert dialogfo- 2008 mod ca. 30.000 i 2007. Og efter børneradio-dyst Prix Nordica til udgivelser (44 priser i 2007). rum besættes med repræsentanter åbningen af Koncerthuset den 17. DAB- og netkanalen Barracuda 23 priser til medarbejdere og fra de fire danske lytter- og seeror- januar 2009 tyder alt på, at besøgs- humor mod aids / P3 for radiotegneserien ’Anders’ medvirkende (24 i 2007). 11 dialogfora om DR ganisationer - ARF-Multimedier, KLF tallet vil blive endnu større. For at Pagt’. 72 priser til film og co-produktio- DR har landet over nedsat 11 dia- Kirke & Medier, Katolsk Radio- og kunne imødekomme den store inter- DRs Romanpris fra over 50 P2- ner med økonomisk støtte fra DR logfora med tilsammen 150 lyttere Fjernsynsforbund og EU-modstan- esse for DRs nye domicil er antallet romanlæseklubber til forfatte- (54 i 2007). og brugere af DRs regionale tilbud, dernes Lytter- og Seerforbund - af rundvisere næsten fordoblet - fra ren Jens Smærup Sørensen for som har lyst til at diskutere DRs mens de øvrige medlemmer er valgt 48 til 80. På www.dr.dk/rundvisning slægtsromanen ’Mærkedage’. Foruden ovennævnte 137 priser ud- programmer. DRs dialogfora blev blandt personlige ansøgere. Den 1. er der mulighed for at læse mere delte DR i 2008 selv 30 priser (27 i oprettet i 2004, og hvert andet år januar 2009 er nye medlemmer trådt om rundvisningerne i DR Byen og om, Nye medier 2007), hvoraf mange blev givet som bliver der udpeget nye medlemmer. ind i dialogforaene, efter at DR gen- hvordan man melder sig til dem. Førstepriser fra Foreningen af anerkendelse af DR-medarbejdere, På det første møde i dialogforaene nem regionalradio-omtale, annoncer Danske Interaktive Medier og fra eksempelvis Kryger-prisen. Der- bliver der valgt en formand og en i aviserne og en særlig valg-hjemme- 200.000 henvendelser fra DRs branchefestivalen New Media til kommer seks andre priser, bl.a. næstformand blandt medlemmerne. side på dr.dk havde gjort opmærk- brugere Days til DRs arkiv-netsted dr.dk/ Ligestillingsprisen for DRs målret- Blandt emnerne på dialogforum- som på, at der skulle vælges nye Udover debatten med DR gennem bonanza med frit tilgængelige tv- tede arbejde med at uddanne flere møderne i 2008 var musikken på P4. medlemmer til dialogforaene. landets 11 dialogfora er der årligt ca. og radioprogrammer. kvindelige ledere og to arkitekturpri- Nogle medlemmer ønskede mere DRs dialog med lytter- og seeror- 200.000 mennesker, som henvender Førstepris fra New Media Days til ser til DR Koncerthuset. De nær- dansktop-musik på kanalen, og i flere ganisationerne sker også på to årlige sig direkte til DR med spørgsmål, DR2-julekalenderen dr.dk/yallahrup mest foregående år har det samlede dialogfora blev der holdt temamøder møder mellem DRs øverste ledelse kommentarer eller kritik om pro- som Bedste net-underholdning. antal været: 149 priser i 2007 og 147 om musikvalget, hvor DRs chefre- og ledelsen for Sammenslutningen grammerne. I 2008 kom der alene via MCA-guldpris fra Media Commu- priser i 2006. daktør for musik Ole Mølgaard har af Lytter- og Seerorganisationer i nettets ’Kontakt DR’ omkring 62.000 nication Association til DR drøftet DRs prioriteringer på om- Danmark (SLS). Her bliver DRs pro- henvendelser, og heraf indkom ca. Aktualitets hjemmeside dr.dk/ *Se omtale af samtlige 173 priser i rådet med medlemmerne. Et andet grammer og dialogen med lyttere, 4.000 via den særlige klagefunktion. integration i kategorien Bedste 2008 samt prismodtagernes navne emne på dialogforaenes dagsorden seere og brugere drøftet. DRs 11 Henvendelserne til ’Kontakt DR’- Multimedia, Undervisning. mv. på www.dr.dk/omdr/nyt fra dr i 2008 har været sproget i DR, hvor dialogfora har egen hjemmeside på systemet på www.dr.dk modtages Førstepris ved Prix Jeunesse- blandt andet brug af engelske ord er dr.dk/dialogforum med bl.a. refera- af DR Licens- og Programservice, festivalen i München til DRs blevet diskuteret. DRs programpro- ter og medlemsoversigter. ligesom der er mulighed for at ringe internet-site for de mindste duktionsdirektør Mette Bock var på til DR Licens- og Programservice på børn, dr.dk/oline. besøg i flere dialogfora til en dialog Ny rekord i DR-besøg alle hverdage. Den helt dominerende om sproget og for at fortælle om Danskernes interesse for DR stræk- del af henvendelserne er kommen- Film med støtte fra DR DRs indsats på området. ker sig videre end til at bruge DRs tarer og spørgsmål om sendetids- 12 priser, heriblandt otte Der er i hver P4-region et dialog- tilbud på radio, tv og internettet. punkter, medvirkende, musik, teknik Robert-priser og to Bodil-priser, forum med 8-15 medlemmer, og de Stadigt flere vil også gerne se, hvor mv. Ønsker til udsendelser samt s. 108 DR Årsrapport 2008 s. 109 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

konkrete forslag til genudsendelser TABEL 31 udgør nogle få procent af den sam- undersøge sagen og lave en indstil- Teknikproblemer med ’Bonanza’ udgør en anden stor gruppe. Det er FORDELINGEN AF ANTAL HENVENDELSER VIA KLAGEFUNKTIONEN PÅ ’KONTAKT DR’ lede kommunikation, som DRs mange ling til generaldirektørens afgørelse. ’OL’ - ingen live-streaming på imidlertid redaktionerne, som har redaktioner, afdelinger og medarbej- Det skete i 2008 i 36 sager. I knap dr.dk det største - og fortsat stigende - Unfair og tendentiøs dækning 271 dere løbende har med omverdenen. halvdelen af sagerne kunne klageren ’OL’- afbrydelse af transmission antal henvendelser fra lyttere, seere Krav om berigtigelse 13 F.eks. er det samlede antal mails til alternativt være gået til Pressenæv- fra dressurfinale og web-brugere om programmer og Klager fra medvirkende 16 alle dr.dk-adresser p.t. i størrelses- net. I alle de nævnte 36 sager - på ’OL’- synkronsvømning med ’De udbud. Voldsomme effekter 126 ordenen 6-7 millioner om året. Tallet nær en - fulgte generaldirektøren Sorte Spejdere’ Der er meget stor forskel på, Ærekrænkelser 197 har været stigende de seneste år. indstillingen fra lytter- og seerre- ’OL’- for lidt fra handicap-OL hvor omfattende redaktionernes Upassende sprog 56 Også antallet af modtagne sms’er daktøren. I 15 af sagerne fik klageren ’Talent 2008’ - kritik af dom- kommunikation med brugerne er. Utroværdige DR-konkurrencer 52 er i øvrigt i million-klassen. I det helt eller delvis medhold. Sideløbende merne Magasinprogrammer som ’Kontant’ Skjult reklame, Sponsorering 19 forløbne år slog afstemningerne havde DR i 2008 ni sager, der blev ’Talent 2008 ’- kritik af mandlig og ’Penge’ på DR1 har f.eks. en Kritik af DRs klagebehandling 101 under ’X Factor’ - med flere millioner afgjort af Pressenævnet. Heraf stripper velorganiseret kontakt til sine seere Andre 112 afgivne sms-stemmer - alle tidligere modtog DR kritik i fire af sagerne. Kritik af spørgsmål og svar i og efterspørger løbende historier Antal henvendelser vedrørende programetik i alt 963 DR-rekorder. Alle de omtalte sager - og begrun- ’Hvem ved det?’ og tip. Hvert af programmerne Kritik af tekniske problemer, manglende opdateringer mv. 1.387 De mange direkte henvendelser til delserne for afgørelserne - er siden Hårdt interview i ’Kontant’ på DR1 modtager på en typisk uge over 100 Generelle udsagn vedrørende DR - Kritiske 1.465 DR er et vigtigt supplement til den 2005 beskrevet i lytter- og seerre- Sendetidspunkt for ’Nissernes Ø’ henvendelser - nogle gange mange Kritik af omfanget af egenreklame 37 viden, som DR systematisk indsamler daktørens halvårsrapporter, der er ’Spil Dansk Dagen’ - vindersangen flere. Magasinet ’21 Søndag’ får Kritik af omfanget af genudsendelser 81 via lytter- og seerundersøgelser, tilgængelige på www.dr.dk/etik. blev ikke spillet færre - typisk 10-20 henvendelser Kritiske i alt 3.933 fokusgrupper mv. I disse sammen- Kritik af coach i ’DR Kirken’ pr. udsendelse. I en anden genre får Generelle udsagn vedrørende DR - Positive 14 hænge spørges ca. 80.000 menne- Fokus på kritikkens topscorere Ingen live-transmission af ‘MC’s filmprogrammet ’Premiere’ på DR2 Øvrige kommentarer 66 sker hvert år. Lytter- og seerredaktøren overvå- Fight Night’ omkring 5-20 henvendelser hver uge, Antal Kontakt DR-klagehenvendelser i alt 4.013 ger løbende den samlede kritik, som ny omlægning af DAB-kanalerne og de allerfleste er i øvrigt meget Note: Baseret på gennemgang af alle henvendelser via ’klageknappen’ på ’Kontakt DR’. Lytternes og seernes redaktør DR modtager. I sine halvårsrappor- Kritik af mangelfuld programin- positive. ’Deadline’ kl. 22.30 på DR2 I de sidste fire år har DR haft en ter beskriver redaktøren kritikkens formation får typisk 3-5 henvendelser hver lytter- og seerredaktør, Jacob Mol- karakter og gennemgår de temaer, Voldsomme effekter og mang- aften. Men der kommer klart flest lerup. Et hovedformål med funktio- som har givet allerflest henvendel- lende hensyn til børn i program- henvendelser i forbindelse med de nen har været at gøre DR bedre til ser. Ud fra dette kriterium opstilles lægningen store live-udsendelser på tv, f.eks. at reagere på kritik. Redaktørens halvårligt en kritikkens top 20-liste. For mange genudsendelser OL-transmissioner og store shows opgave er at styrke DRs klagebe- I 2008 omfattede gennemgangen af Problemer med at høre, hvad der som ’X Factor’ og ’Talent 2008’. handling og sikre stærkere fokus på kritikken bl.a. følgende områder: bliver sagt I den modsatte ende ligger bl.a. vigtige programetiske spørgsmål. Pigekoret sendes ikke længere kl. Dårligt sprog Radioavisen. Selv om Radioavisen Lytternes og seernes redaktør kan 11.55 på P4 Mangelfuld tekstning sender mange gange i døgnet på også tage sager op af egen drift og Kritik af det nye P2 Problemer med streaming af bil- flere forskellige kanaler - og samlet skriver løbende en klumme på www. ’X Factor’ - kritik af dommerne leder og lyd på www.dr.dk er Danmarks mest brugte nyheds- dr.dk/etik. Siden 1. januar 2007 er ’X Factor’ - ingen tal for sms- Afviklingsproblemer for radio og tv formidler - får Radioavisen kun få 200.000 ordningen - i kraft af en ændring i stemmer Mangelfulde playlister daglige henvendelser. danskere henvender sig årligt til DR Radio- og Fjernsynsloven - gjort obli- ’X Factor’ - for kort transmission Selv om de fleste henvendelser er med kommentarer om programmerne gatorisk for DR. Samtidig indebærer af showet på Rådhuspladsen I lytter- og seerredaktørens halv- spørgsmål og positive reaktioner, lovændringen, at lytter- og seerre- ’Naruto’ - kritik af den danske årlige rapporter om henvendelserne skal redaktionerne have særligt fo- daktøren fremover er ansat af DRs udgave til DR er hvert af disse klagetemaer kus på at overvåge kritik og klager. I bestyrelse. Dækningen af overenskomst- nærmere omtalt. For hvert tema Tabel 31 er alle henvendelser, modta- Lytter- og seerredaktøren er DRs forhandlingerne beskrives kritikken, DRs svar og get via klagefunktionen på ’Kontakt ankeinstans for klager om brud på Dækningen af sagen om Lars hvilke konsekvenser DR har draget. DR’, opdelt på hovedkategorier. DRs programetik. En klage skal i før- Løkke Rasmussens bilag Rapporterne kan læses på www. Denne klagegruppe kan bruges ste række besvares af de relevante Dækningen af Nørrebro-urolighe- dr.dk/etik. som et pejlemærke for karakter og redaktioner og afdelinger. Afvises der i februar 2008 omfang af samtlige klager, som DR den, skal klageren oplyses om sin mu- Tonen i ’Ærligt Talt’ modtager. lighed for at gå videre til lytternes Kritik af ’Miss Tørklæde’ De ca. 200.000 årlige henvendelser og seernes redaktør. Benytter kla- Mangelfuld optakt til ’Det Euro- fra DRs brugere om programmerne ger denne mulighed, skal redaktøren pæiske Melodi Grand Prix 2008’ s. 110 DR Årsrapport 2008 s. 111 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

FORDELING FIGUR 3 b AF tv-sendetimer inkl. genudsendelser Nyheder 8% RESSOURCER Præsentation 3% Musik 4% Sport 4% Underholdning 2% Aktualitet og debat 15% Udenlandsk dramatik 30% Fordeling af ressourcer på detimer samt indhold på internettet gange billigere end egenproducerede Oplysning og kultur 27% radio, tv og nye medier og andre nye medier. programmer produceret internt i Dansk dramatik 4% Figur 3 A viser DRs programspe- Der er stor forskel på, hvad de DR eller af eksterne produktions- Undervisning 3% cifikke omkostninger fordelt på forskellige programkategorier selskaber. programkategorier i 2008. Figurerne koster at producere. Dansk dra- 3 B-3 D viser den procentvise for- matik og Nyheder er eksempler på deling af sendetimer inkl. genudsen- omkostningstunge programkatego- delser på programkategorier for rier, der sammen udgør 1/3 af DRs FIGUR 3 c henholdsvis tv, analog radio og digital programbudget. Der er samtidig analoge radiosendetimer inkl. genudsendelser radio i 2008 (læs evt. mere om nøg- tale om centrale public service- letal for DR i økonomi-afsnittet ’DR programkategorier, som formår Nyheder 9% nøgletal’). at samle danskerne og give dem en Sport 2% Sammenholdes figurerne 3 A-3 D fælles referenceramme og fælles Præsentation 2% fremgår det eksempelvis, at 17 pct. oplevelser. DR supplerer den om- Musik 25% af de programspecifikke omkost- kostningstunge egenproduktion med Aktualitet og debat 41% ninger i 2008 er gået til Nyheder og blandt andet indkøbt udenlandsk Underholdnng 13% dækker de direkte omkostninger til dramatik. Fordelen er her, at pro- Oplysning og kultur 8% 8 pct. af de samlede tv-sendetimer, duktionsomkostningerne deles ud på Ikke alle program- og udsendelsesom- 9 pct. af de analoge radiosendetimer et stort internationalt marked, hvor- kostninger fordeles på programka- og 5 pct. af de samlede digitale sen- for indkøbt fiktion kan være op til 50 tegorier. F.eks. kræver en udsendelse både studiefaciliteter, kameraer og redigeringsudstyr, som ikke indgår i fordelingen på programkategorier.

FIGUR 3 a FIGUR 3 d formålsfordeling, omkostninger digitale radiosendetimer inkl. genudsendelser DR anvender de samme programka- tegorier på tværs af alle DRs medier i Nyheder 17% Nyheder 5% figurerne 3 A-3 D. Opgørelsen i disse Præsentation 4% Aktualitet og debat 1% programkategorier adskiller sig fra den Sport 7% Dansk dramatik 5% beskrivelse af de enkelte FM-kanaler, Kor- og orkestervirksomhed 11% Underholdning 3% som er anvendt tidligere i Public Aktualitet og debat 13% Musik 86% service-redegørelsen. Baggrunden for Musik 6% denne forskel er, at DRs fire radioka- Udenlandsk dramatik 5% naler på FM har hver sin indholdsprofil, Underholdning 5% der kræver en individuel kategorisering Oplysning og kultur 14% af programmerne for at afspejle den Dansk dramatik 17% enkelte kanal og de typer af pro- Undervisning 2% grammer, som lytteren møder på den enkelte radiokanal.