Sommerflirt i de bedre kredse … Omkring familien Heiberg, og Bellmansommeren 1832 af forskningsstipendiat Kirsten Dreyer

kuespillerinden Johanne Luise og Heibergs rejse til i 1836, hvor de Heiberg døde 21. december 1890, og bl.a. besøgte den landsforviste P.A. Hei- da rigsarkivar A.D. Jørgensen udgav berg, trykt i Smaaskrifter tilegnede A.F. Shendes efterladte erindringer i anledning af dennes 70 årsdag Et Liv Krieger gjenoplevet i Erindringen – de to første 4. oktober 1887, og i den anledning skrev bind udkom året efter hendes død på 100 Edvard Brandes i Politiken, at man efter årsdagen for Johan Ludvig Heibergs fød- læsningen ikke kunne ønske andet end sel den 14. december, og de to sidste bind at ville overvinde i 1892 – vakte værket stor opsigt og debat, sine betænkeligheder ved udgivelsen “og skønt det næsten var en menneskealder skænke Læseverdenen sin Bog, ubeskaaret siden, at fru Heiberg sidste gang havde og snart.”3 stået på Det Kongelige Teaters scene den A.D. Jørgensens betænkeligheder viste 2. juni 1864 som Elisabeth i Heibergs sig berettigede, ikke mindst ved udgivel- Elverhøi. sen af bind III om perioden 1849 til 1856, Johanne Luise Heiberg havde allerede hvor Heiberg var direktør for Det Konge- begyndt at skrive sine erindringer i 1855 lige Teater. Værket delte på det nærmeste og antagelig tredive år senere afslut- det læsende publikum i et parti for fru tede hun arbejdet med fjerde bind, som Heiberg og et parti imod hende. Skuespil- A.D. Jørgensen dog har sat til 1882.1 Fru leren Ludvig Phister følte sig ligefrem Heiberg havde egentlig haft til hensigt at tvunget til at udgive Et Nødværge i 1893, udgive Et Liv gjenoplevet i Erindringen hvor han berigtigede, hvad han mente var før sin død, men A.D. Jørgensen frarå- fordrejelser eller erindringsforskydninger dede det støttet af hendes nære ven A.F. fra fru Heibergs side. Og vittigt og spy- Krieger, fordi han ikke kunne skjule for digt omdøbte kritikerne værket til “Et Liv sig selv, “at der i en Aarrække var opar- genopløjet i Erindringen.” bejdet en Stemning imod Forfatterinden, Kritikken gik som sagt især på fru 3 som ved Offentliggjørelsen vilde berede Heibergs beskrivelse af teatrets verden, det store Vanskeligheder.” Det var især medens det naturligt nok var sværere at hendes utilgængelighed, der havde skaffet udtale sig om objektiviteten og sandheden hende “lidenskabelige Modstandere” af den del af værket, der fokuserede på ikke mindst blandt de unge, der ikke hendes privatliv. havde kendt hende som kunstner end- Netop privatlivet er genstand for et af sige som menneske.2 Dog blev et enkelt de smukkeste og mest charmerende kapit- afsnit under titlen Et Liv, gjenoplevet i ler i Et Liv gjenoplevet i Erindringen. Man Erindringen. Et Brudstykke om hendes fristes til at kalde det en pastorale, en idyl,

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 Johanne Luise Heiberg. Maleri af Louis Aumont 1833. National- museet.

der på det nærmeste er indbegrebet af ef- tro fru Heibergs erindringer. Og sidst tertidens syn på biedermeiertiden, nemlig men ikke mindst den sommer, hvor man kapitlet om Hirschholmsommeren eller bare slappede af og hyggede sig, en af de Bellmansommeren 1832, som den også somre, der ikke kan gentages. Den har 4 bliver kaldt. Det var nemlig den sommer, kort sagt nærmest fået mytisk karakter. hvor man for alvor opdagede den længst Men myter er næsten altid kun den halve afdøde Bellman i Danmark; den sommer, sandhed, og det gælder ikke mindst fru som digteren Henrik Hertz, der holdt Heibergs fortælling om Hirschholmsom- ferie sammen med Heibergs i Hørsholm, meren 1832. mindedes i nogle af sine smukkeste digte under den samlende titel Erindringer fra Bekendtskabet med Henrik Hertz Hirschholm. Det var også den sommer, I slutningen af april 1830 var den syt- hvor alt tilsyneladende var den rene idyl tenårige Johanne Luise Pätges flyttet eller næsten den rene idyl, hvis man skal ind hos Heibergs moder, forfatterinden

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 Henrik Hertz Litografi af Emil Bærentzen. Det Kgl. Bibliotek.

Thomasine Gyllembourg, i Overgaden Heibergs første tanke var, at det var tids- oven Vandet 2, hvor, som det hedder i Et nok at læse den næste dag, men han måtte Liv gjenoplevet i Erindringen, få men ud- alligevel lige kigge i den, inden han sluk- søgte venner nu og da samledes, og hvor kede lyset, med det resultat, at den greb “Dagene gik ensformigt hen i stille Ro ham, så han måtte læse og læse og næppe 5 og Hyggelighed.”4 Heiberg, som boede i ville tro sine egne øjne. Den var “over Store Kongensgade, kom dagligt og spiste al Forventning god,” og han var “endnu middag, men en dag i december kom han ganske opfyldt af denne mærkelige Bog,” senere, end han plejede og undskyldte sig som han selvfølgelig også havde taget med med, at han næsten ikke havde sovet om for at læse op. Dermed er scenen sat til natten og derfor var kommet sent op. Da et interiørbillede i stil med Marstrands be- han var kommet hjem den foregående rømte maleri af fru Gyllembourg, der læ- aften, havde der nemlig ligget en bog på ser op af sine Hverdagshistorier for sønnen hans bord. Forfatteren var anonym, og og svigerdatteren i Heiberglampens skær.

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 Kun er rollerne byttet om. Her sidder fru 1831, og parret var sammen med fru Gyl- Gyllembourg og den ganske unge Johanne lembourg flyttet ind i Brogade på Chri- Luise Pätges med deres håndarbejde, stianshavn, som for længst er forsvundet medens Heiberg læser op af Gjenganger- og erstattet af Udenrigsministeriets kolos. Breve eller poetiske Epistler fra Paradis, der Her lod “en lille Mand med kloge Øine og netop var udkommet. et fromt, godmodigt Udtryk” sig melde Bogen foregav at være skrevet af for- søndag den 9. april 1832.6 Manden var mens mester (1764-1826), Henrik Hertz, der i øvrigt samme dag var der i 1807 havde udgivet den satiriske blevet døbt – han var jødisk af fødsel – og Gjengangeren og han selv, eller Baggesen af hans utrykte dagbøger i Det Kongelige over Baggesen, hvor han havde gjort status Bibliotek fremgår, at besøget varede tre over den danske litteraturs stilling. De timer. Der har altså været rigeligt at tale nye Gjenganger-Breve var bl.a. rettet til om, skønt Heibergs aldrig havde truffet Heiberg, og den anonyme forfatter frem- Hertz tidligere. Bl.a. fortalte han dem, at satte litterære doktriner, der var på linje det var ham, der havde skrevet Gjengan- med Heibergs. Ligesom Baggesen lagde ger-Breve, og at han også var forfatteren Heiberg vægt på formens betydning og bag et par anonyme lystspil Flyttedagen havde netop et par år tidligere kritiseret og Amors Geniestreger. I det sidstnævnte, Oehlenschläger af samme årsag. der havde haft premiere på Det Kongelige Fru Heiberg kommer for så vidt ikke Teater 31. marts 1830 havde Johanne nærmere ind på indholdet af Gjengan- Luise Pätges spillet Lotte, en “genial og ger-Breve snarere på anledningen, dvs. smagfuld Udførelse,” som Thomas Over- Heibergs kritik af Oehlenschläger, og skou kalder den,7 og hvor hun, som hun Heibergs reaktion på brevene i Kjøben- selv skriver, fik lejlighed til at sætte sig fast havns flyvende Post. Dermed får hun i publikums gunst.8 imidlertid også ufrivilligt understreget, To dage efter trådte Hertz offentlig at Gjenganger-Breve havde en begrænset frem som forfatter, og da Heibergerne litterær værdi på længere sigt. De var straks fandt “stort Behag i den dannede, ligesom f.eks. revyviser døgnaktuelle beskedne Mands Conversation,”9 omend men svære at forstå for en eftertid. Men samværet blev lidt belastet af, at Hertz var i fru Heibergs optik i Et Liv gjenoplevet noget tunghør, en lidelse der forværredes i Erindringen forholdt det sig modsat, med årene, blev han nu en af de få men skønt det moderne gennembrud lå imel- faste gæster i huset, hvor man hyldede 6 lem udgivelsen af henholdsvis Hertz’ bog princippet: ikke færre end gratierne og og hendes erindringer. Begejstret skriver ikke flere end muserne. Og det varede hun: “Har Du, som læser, hvad jeg her heller ikke længe, før han forelskede sig i har nedskrevet, ikke læst denne Bog, saa den unge smukke charmerende skuespil- skynd Dig at læse den, og Du vil da bedst lerinde, som stort set medvirkede i alt, forstaa vor Glæde, vor Forundring ved hvad han skrev de næste mange år. denne Aftens Nydelse.”5 Der gik et par år, før forfatteren navn- Optakten til Bellmansommeren gav sig. I mellemtiden var Johanne Luise Da Heibergerne gjorde bekendtskab med Pätges og Heiberg blevet gift i sommeren Hertz, var teatersæsonen ved at nærme

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 sig sin slutning. I den forbindelse var Også Hertz havde talt om at tage på der tradition for, at skuespillerne havde landet, og Heiberg foreslog derfor, at de såkaldte beneficeforestillinger, hvor holdt ferie sammen. Hertz sagde ja tak, indtægten tilfaldt dem selv. Denne gang og tilbage stod kun at finde det rette sted. var det skuespilleren Gottlob Stage, der Den 23. juni tog de derfor på skovtur havde planer om at opføre den populære til Nordsjælland, hvor de gjorde holdt franske teaterskrædder Scribes Et Feil- i Hørsholm eller Hirschholm, som det trin, som havde gjort stor lykke i Frank- endnu blev kaldt, inden de fortsatte mod rig. I erindringerne fortæller fru Heiberg, Gurreegnen. Det var en lang tur dengang, at Stage havde bedt Anna Wexschall, og der kunne ikke være tale om at nå hjem den senere Anna Nielsen, om at spille til København samme dag, så de gjorde hovedrollen som grevinde Clara Villier, holdt i Esrum, og medens Heiberg var fordi den var af alvorlig, næsten tragisk inde på kroen for at høre, om de kunne få karakter. Hun takkede imidlertid nej, og natlogi, sad fru Heiberg ude på vognen og satte dermed Stage i et dilemma, idet hun sang Bellmansange for Hertz, som aldrig var teatrets store tragiske skuespillerinde, havde hørt dem tidligere, men straks blev medens fru Heiberg var udpræget lyst- meget begejstret for dem. Den næste dag spilskuespillerinde. Stage valgte alligevel kørte de igen tilbage til Hørsholm, hvor at henvende sig til Johanne Luise Hei- de lejede et hus over for postgården, som berg, der tog det som en udfordring og for længst er revet ned. også høstede stor succes ved premieren den 5. juni. Stykket blev tilmed optaget Bellmansommeren i det løbende repertoire i den efterføl- Efter at sæsonen endelig var slut, flyttede gende sæson, ligesom hun selv spillede de mandag den 2. juli ud til Hørsholm, og stykket ved sin egen beneficeforestilling opholdet varede til lørdag den 25. august, den 19. juni, hvor hun i øvrigt giver inden turen gik tilbage til København. indtryk af, at hun blev fremkaldt for at Ud over Et Liv gjenoplevet i Erindrin- modtage publikums hyldest, skønt der gen, som altså er skrevet mange år efter normalt aldrig var fremkaldelser. Men Hirschholmsommeren, er kilderne til be- her svigter hukommelsen hende, for hun lysning af sommeropholdet Henrik Hertz’ ville traditionen tro ikke komme frem. dagbog, som dækker perioden fra 9. juli til Indstuderingen af “Et Feiltrin” havde 27. august med et enkelt hul fra den 20. til været meget krævende bl.a. fordi rollen og med den 24. juli,10 nogle enkelte breve som sagt lå uden for fru Heibergs tradi- fra Hertz til vennen og forfatteren P.V. 7 tionelle rollefag. Hertil kom, at hun havde Jacobsen og endelig hans lille digtcyklus indstuderet ikke mindre end seks nye Erindringer fra Hirschholm, der består af roller i den forløbne sæson, der spændte tre digte: “Posthuset i Hirschholm,” “Bil- lige fra Prinsesse Eboli i Schillers Don lardet i Hirschholm” og “Hyacinterne.” Carlos til Engelke Hattemagers i Holbergs Skal man tro fru Heibergs erindringer Barselstuen, så det var forståeligt, at hun var Hirschholmsommeren tilsyneladende trængte til ferie og helst så langt væk som den rene idyl, selv om “Naturen udenfor muligt til et sted, der ikke var overrendt var trist og i slet Humeur; thi det regnede med landliggere. ganske utroligt denne Sommer,”11 noget

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 der dog ikke umiddelbart fremgår af paa Gjæster, men hvor saa godt som ingen Hertz’ dagbog, som blot har notater om uden vi Tre satte dets Baller i Bevægelse. dårligt vejr tre gange: 9. og 18. juli samt I stor Overgivenhed og Lystighed øvede 22. august, hvad dog ikke betyder, at fru vi her dette Spil og havde meget ondt ved Heiberg husker forkert. Hertz noterer atter at høre op, naar vi først vare komne flere gange, at han har holdt sig inden i Gang dermed. Naar det nu nærmede sig døre til kl. 16, hvad der kunne tolkes som til Thetid, kom Bud paa Bud fra Heibergs et udtryk for, at vejret ikke har været til Moder for at kalde os til Thebordet. Naar udendørsaktiviteter. Når det var godt Budet da kom og sagde: ‘Maskinen staar vejr, spillede man fjerbold – ketcherne er paa Bordet’ – da maatte vi lystre, hvor bevaret og ligger i dag på – og haardt det end ofte faldt os at afbryde vor ellers gik man ture i den smukke egn og i glade Leg. En Aften, da vi havde været slotsparken. Fru Heiberg fik dog også tid mere ulydige end ellers og tvertimod vare til at arbejde. Ung som hun var, sad hun vedblevne med vort Spil, standsede Hertz oppe i et morbærtræ og læste på sine roller pludselig i Stødet med sin Queue, idet til den kommende sæson. Men en stor del han forskrækket stirrede mod Vinduet af tiden var vejret som nævnt elendigt. og udbrød: ‘Gud, der er Thomaskinen!’ Det var tåget. Det regnede, og det var Vi Andre saae hen imod Vinduet, da vi hundekoldt, så man blev tvunget til at ikke forstode dette Udbrud, og nu saae vi, hygge sig inden døre med at synge Bell- at det var Heibergs Moders Ansigt, der man eller spille billard ovre i postgården. udenfra viste sig paa Ruden og utaalmo- “Man” var fru Heiberg, Heiberg og Hertz, digt bad os dog at ophøre med Spillet. for det skinner igennem Et Liv gjenoplevet Hun hed jo ‘Thomasine,’ og Hertz kaldte i Erindringen, at det i virkeligheden i hen- hende undertiden i Spøg, naar hun ikke des optik har været så som så med idyllen. var tilstede, ved hendes Fornavn. Nu, da Thomasine Gyllembourg var udpræget han saa uventet saae hendes Ansigt paa bymenneske og utilfreds med alt og alle. Ruden, læste han deri en Bebreidelse over Værelserne var fugtige, fordi der ikke kom vor Ulydighed og blev saa forskrækket, at tilstrækkeligt med sol, når den endeligt han i Befippelsen slog Thomasine sam- skinnede. Møblerne var for simple og rå. men med Themaskinen og deraf dannede Maden, som de fik fra postmesterens, var Ordet Thomaskinen. Ved dette uventede ikke god. Brødet var ikke bagt. Fløden Udraab brast vi i Latter, og Benævnelsen for tynd osv. Værst var måske, at de unge Thomaskinen blev nu stadig benyttet 8 aldrig rigtig kunne være sig selv. Fru Gyl- som Bussemand, naar vi herefter ligesom lembourg var der tydeligvis hele tiden, denne Aften ikke kunde overvinde os til som det indirekte fremgår af en morsom at ophøre med Spillet i rette Tid.”12 episode, som fru Heiberg fortæller, men For nutiden fremtræder fru Heiberg som Hertz tilsyneladende ikke har fundet som regel i skikkelse af den midaldrende det værd at notere: “Naar den evige Regn kvinde, som Marstrand malede i 1858-59 […] tvang os til at ty ind under Tag, gik og H.V. Bissen huggede i marmor i 1860, Heiberg, Hertz og jeg tidt henimod Aften en ægte biedermeierkvinde i en fordrings- over i den tomme Postgaard, hvor der løs kjole og med sjal, som det kan være fandtes et Billard, som stod og ventede svært at forestille sig skulle have den store

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 Hørsholm Kirke fra 1823 rejser sig på øen netop dér, hvor Hirschholm Slot lå, indtil det blev revet ned i 1810. Wikimedia Commons. erotiske udstråling endsige være farlig for ge og de senere portrætter af hende – det det modsatte køn. Kender man kun de to tidligste daguerreotypi af hende har ikke portrætter, er det i realiteten umuligt at megen lighed med de malede portrætter genkende fru Heiberg af et portræt, som – er umuligt at afgøre og for så vidt også A.H. Hunæus malede af hende i 1833, underordnet. Til gengæld viser det en side året efter Hirschholmsommeren. Frisuren af hendes karakter, som man netop møder og kjolen er typisk for tiden, men især i Henrik Hertz’ dagbog fra Hirschholm- hæfter man sig ved øjenpartiet. Der er sommeren. noget beregnende over de mandelformede Om end det vil være helt forkert at øjne. Det er en ung pige, man sagtens kan kalde fru Heibergs beretning “En Som- forestille sig lege med mændenes følelser. mer genopløjet i Erindringen,” så er det 9 Det er måske ganske sigende, at fru Hei- en stærkt subjektiv beretning både formet berg netop undlod at kommentere por- af årene, der var gået, og af den personlig- trættet i “Mine Portraiter,” der først blev hed, som fru Heiberg ønskede at frem- offentliggjort i Fra det Heibergske Hjem træde som, og som omgivelserne også så udgivet af Aage Friis i 1940, fordi det ikke hende som. passede ind i det billede, hun ønskede at Til forskel fra fru Heibergs erindrin- tegne af sig selv i denne periode. Om fru ger giver Hertz’ breve til P.V. Jacobsen Heibergs fysiognomi virkelig har adskilt ligesom dagbogen helt dugfriske glimt af sig så radikalt fra L.A.F. Aumonts samtidi- sommerlivet. Den 6. juli, dvs. tre dage før

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 “Om Aftenen gik Heiberg og Fru Heiberg og Fru Gyllembourg og jeg i deiligt Veir til Høien, som jeg døbte ”Hanneberg,” og lagde os i Høet med Udsigt til Søen, jeg ved Fru Heibergs Side …” Maleren Carl Thomsen udførte en række illustrationer til ledsagelse af Hertz’ dagbog, som blev trykt sammen i Juleroser 1905.

den første dagbogsoptegnelse, hedder det: indbefattet), den deilige Omegn (et Pano- “Paa Regn igaar og tildeels idag nær have rama fra en Høi ved Vallerød er ubestri- vi herude havt det meget godt. Slotshaven deligt det smukkeste i hele Danmark) og er virkelig smuk, Huset, vi beboe, tilstræk- skjønne og billige Jordbær […] Men med keligt beqvemt, men maaskee noget saadanne Goder og Breve fra Kjøbenhavn fugtigt. Vi spise, drikke, spadsere og spille etc. kan man unægteligt ogsaa befinde 10 Fjerboldt, og, naar vi have Tid tilovers, saa sig ret vel, og jeg befinder mig ogsaa for bestille vi Lidt.”13 At Hørsholm dengang det meeste meget vel.”14 Det sidste var var en fjern afkrog fremgår af et brev 14. imidlertid lidt af en sandhed med modifi- juli, hvor Hertz beklager sig over, at han kation, som det fremgår af dagbogen, der ikke kunne købe “Pibekradsere” og end giver et uretoucheret billede af sommeren, ikke få et stykke kridt på kredit, da han som Hertz opfattede den her og nu. Og havde glemt sine penge hjemme. Alt i alt den nittenårige Johanne Luise Heiberg konkluderer han: “I Hirschholm er der vidste det vel at mærke, for det var hende saa at sige ikke andet Godt end vi selv, den selv, der helt bevidst spolerede idyllen skikkelige Postmester-Familie (hans Øg for ham. At det forholdt sig således, ville

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 aldrig være kommet til omverdenens Have, og jeg puttede Soelbær i hendes kendskab, havde Hertz ikke ført dagbog. Mund. Hun: ‘Tag Dem iagt, Comman- Den 13., hvor Heiberg var redet til deur Wulff kan see det.’ Hendes Coquet- København, fordi han skulle undervise terie. – Wulff reiste om Eftermiddagen. på Den militære Højskole, afslører Om Aftenen gik Heiberg og Fru Heiberg dagbogen for første gang, at Hertz er og Fru Gyllembourg og jeg i deiligt Veir uhjælpeligt fanget ind: “Om Eftermid- til Høien, som jeg døbte ‘Hanneberg,’ og dagen spadserte Fru Heiberg og Fru Gyl- lagde os i Høet med Udsigt til Søen, jeg lembourg og jeg til Høien ved Vallerød, ved Fru Heibergs Side, tog med et Straa hvorfra det deilige Panorama. Hendes hendes Finger og bed i den. Hun taalte Munterhed. ‘Skal jeg hjælpe Dem?’ Vove det, halvt truende mig. Jeg havde, ærgerlig Livet for hende […] Silde mod 12 gik over min egen Svaghed, faaet saa megen hun, jeg og Fru Gyllembourg ud paa Magt over mig selv, at jeg kunde synes, og Veien Heiberg imøde. Hun stod ude være idag, temmelig munter.”18 ved Døren, da jeg kom til og uvilkaarlig Den 17. gik de igen til Hannebjerget, sukkede. Med et eget Udtryk og et sødt hvor Hertz endnu en gang bed i hendes Træk om Munden spurgte hun: ‘De finger, og samme aften sang hun som sukker?’ – Siden traf vi Heiberg. – Hun: sædvanlig Bellman, medens han noterede ‘Det var idag en rar Dag’.”15 sig, at hun vendte sine “skjønne, udtryks- Den næste dag spillede de igen billard fulde” øjne hen til ham, når hun sang hans og fjerbold, og fru Heiberg underholdt yndlingsstrofer. Men så viste hun ham med Bellmansange, “saa at min Sjæl nær pludselig vintervejen, da de skiltes sidst var opløst deri, og da vi skiltes, rakte hun på aftenen. Hun var kold og sagde, at han mig Haanden. – Min Gud, hvad vil det havde været i “mindre godt Humeur” de ende med!”16 to foregående dage.19 At fru Heiberg havde gennemskuet Sådan har det fortsat de næste dage, Hertz og helt bevidst så at sige legede med men der er som sagt et hul i dagbogsop- ham, kommer til udtryk, da de søndag tegnelserne fra den 20. til og med den 24. den 15. fik besøg af familien Heibergs juli. Under alle omstændigheder får Hertz gode ven, kommandør P.F. Wulff, der var det værre og værre med jalousien. Den 27. en stor beundrer af fru Heiberg som skue- køber han jordbær til hende, som han har spillerinde. Nu blev Hertz for alvor offer tabt til hende, hvad enten det nu har været for jalousien: “Wulffs Ankomst eller Fru i billard eller i et væddemål. “Da jeg kom Heibergs Ømhed for Heiberg fortumlede dermed, fortalte hun, at hun havde hilst 11 mig, saa at jeg var nær ved at fortvivle, da flere Gange paa mig, uden at jeg havde jeg om Aftenen kom ind i mit Kammer.”17 mærket det. – Siden kold. Ak! Hvad der Næste dag blev det endnu værre, og nu har generet mig mest i alle disse Dage, er spillede fru Heiberg oven i købet op til vel hendes og hendes Mands Kjærtegn den stakkels Hertz. “Om Morgenen tidlig for hinanden og, saavidt jeg kan mærke, bad hun mig først ind til sig i det dækkede hendes Kjærlighed for ham. Hendes Løfte Lysthus, men som jeg, tænkende paa, at igaar, at hun hver Dag vilde give mig en Heiberg, som før, kunde stikke Hovedet Rose, har hun ikke holdt idag. Løftet om gjennem Bladene, forlod. Vi gik da i vor et nyt Servietbaand, naar Fru Gyllem-

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 Johan Ludvig Heiberg. Tegner & Kittendorffs litografiske institut. Det Kgl. Bibliotek.

bourgs Foræring til mig var slidt, holder afsnit i Et Liv gjenoplevet i Erindringen, hun vel heller ikke.”20 hvor solen for en gangs skyld stråler fra en skyfri himmel. Øresund ligger spejl- Bryllupsdagen blank, og fuglene kvidrer overmodigt i 12 Et af højdepunkterne i fru Heibergs træerne, som vil de udtrykke deres glæde kapitel om Hirschholmsommeren er over, at solen endelig skinnede. Timerne beskrivelsen af hendes og Heibergs etårs flyver afsted, selv om fru Gyllembourg bryllupsdag den 31. juli, som man, dvs. er dybt rystet, da hun finder ud af, hun fru Heiberg, Heiberg, fru Gyllembourg, må sidde på et tæppe på jorden, hvor fru Hertz og postmesterens hund Diana, fej- Heiberg breder diverse lækkerier ud. Og rede med en tur til en høj, som de havde idyllen kulminerer om aftenen, da de kaldt Granbjerget i nærheden af Rung- spadserer hjem: “Markerne dampede af sted. Lokaliteten nævnes ikke i Hertz’ Nattens Hede, og Elverfolket dansede dagbog. Det er et af de mest poetiske over de store Enge. Ingensinde har jeg set

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 de opstigende Taager danne saa tydelige optrykte den i Analyser og Problemer II, Skikkelser som i Omegnen af Hirsch- s. 376-82, var han blevet opmærksom på holm. Ved at se dem her kan man ret den og lavede en tilføjelse, hvor han dels begribe, hvorledes Sagnet om Elverfolket citerede hele passagen i fru Heibergs erin- er blevet til. Taagerne hvirvlede sig i den dringer dels Hertz’ dagbogsoptegnelser lette Aftenvind i tykke Svingninger rundt fra den 30. og 31. juli samt 1. august, hvor om hinanden langs hen ad Markerne og han vendte tilbage til Hørsholm, og hvor antoge virkelig ligesom menneskelige han noterer: “Om deres Bryllupsfest.”23 Skikkelser, der svingede med Arme og Brix konkluderer på den baggrund lidt Ben i luftig Dans, og Maanen oplyste overflødigt, at Hertz’ version i dagbogen de lange Taagestriber, der svævede efter “utvivlsomt” er den rigtige. Og når det Skikkelserne som et fint, luftigt Slør, som gælder Et Liv gjenoplevet i Erindringen er Vindpustet snart hævede, snart tvang ned forklaringen “ganske sikkert den, at hun mod Jorden. ‘Se!’ raabte jeg til Heiberg, har ladet flere Erindringsbilleder fra hin ‘ser du dine Elverpigers Dans!’ – ‘Agnete,’ Ferie snildeligt glide sammen til eet” uden raabte han, ‘du er Elverpigen selv, min at ane, at Hertz havde skrevet dagbog.24 Elverpige, lad de andre opløse sig i Taager, Om Brix med “snildeligt” mener “be- naar kun du er virkelig.’ Trætte af Dagens vidst” eller, at hukommelsen har spillet Anstrengelse naaede vi endelig vort lille hende et puds, må den enkelte læser selv Hus i Hirschholm. Selv Diana kastede sig afgøre. Fru Heibergs biograf Robert hen i en Krog med den skjønne, blegrøde Neiiendam er også inde på problemet, Tunge ud af Munden og alle fire Ben men mener stik modsat, at turen virkelig udstrakte, indtil Hertz sagde: ‘Kom min fandt sted den 31. juli, og at Hertz ved Diana! lad os To gaa ind,’ da sprang den sin tilbagekomst fik en beskrivelse af let og gratieust op, kyssede begge Damer- udflugten. “Det er den, Fru Heiberg i sine ne paa Haanden og fulgte sin Sovekam- Erindringer genoplever saa anskueligt, at merat ind i hans lille Kammer.”21 Eftertiden lever den med.”25 Neiiendam Går man til Hertz’ dagbog, viser sig undlader med andre ord at tage stilling det sig imidlertid, at han dagen før bryl- til problemet med Hertz’ manglende lupsdagen tog til København. Årsagen deltagelse. Det samme gælder en anden af angiver han ikke, men han har uden tvivl Johanne Luise Heibergs biografer, Bodil ikke ønsket at være sammen med Hei- Wamberg, der blot benytter lejligheden bergs netop den dag. Fru Heibergs beret- til at nævne, at man, specifikt Hans Brix, ning er med andre ord ikke rigtig. Har de har set det som et bevis på fru Heibergs 13 været på udflugt til Granbjerget den 31. upålidelighed, og at hun partout ville have juli, var Hertz i hvert fald ikke med. Hertz med for at understrege det idylliske Hertz’ biograf Hans Kyrre har og uproblematiske.26 antagelig ikke været opmærksom på Var Heibergs på udflugt den 31. juli uoverensstemmelsen mellem fru Heibergs uden Hertz eller fandt udflugten sted en erindringer og dagbogen. I hvert fald anden dag? Brix mente som nævnt, at fru nævner han overhovedet ikke bryllupsda- Heiberg har blandet flere erindringsbille- gen.22 Heller ikke Hans Brix nævner den der sammen. Spørgsmålet vil aldrig kun- i indledningen i 1923, men da han gen- ne besvares med sikkerhed. Den kunne jo

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 f.eks. have fundet sted på en af de dage, Om Aftenen ved Bellman iskold.”31 Hertz hvor Hertz’ dagbogsnotater mangler. besluttede sig til at vise konduite, og det Dagbogen nævner dog ikke så mange havde han nok også nødigt, for næste udflugter af netop den karakter, og mest dag opførte hun sig stik modsat. “Om nærliggende vil det være at pege på den Eftermiddagen sang hun af Bellman for 29. juli, hvor fru Heiberg, Heiberg og mig paa Bænken i vor Have og var høist Hertz men ikke Thomasine Gyllembourg aimabel, gav mig igjen en Rose uden An- i den tidlige morgenstund spadserede til ledning med de Ord: “Det er længe siden Rungsted, hvor de spiste frokost hos en jeg har givet Dem en.” – Siden sae hun, at væver ved Sømandshvile, siden “laae vi hun igrunden var melancholsk, af Frygt paa en Høi ved Rungsted og saae ud over for at Heiberg skulde blive syg, da han Søen,” inden de igen besøgte væveren, og slet ikke var munter herude. Om Aftenen, ved hjemkomsten “drak Graves, Vand og da vi spadseerte, bad hun om min Arm Sukker – en herlig Drik!”27 Det skal dog og var meget rar. Iaften, som ogsaa et Par siges, at der ikke var tale om en heldags- Gange ellers, har jeg grebet hende i et Blik udflugt. paa mig og et Suk. Er det Coquetteri eller En anden mulighed var en tur til hvad?”32 Strandbakken 2. august, hvor de havde Der er vel ikke noget til at sige til, at madkurv med. Også i dette tilfælde Hertz var forvirret. Legede hun med ham, blev fru Gyllembourg tilsyneladende eller mente hun det alvorligt? Og hvad hjemme.28 følte hun egentlig for Heiberg? Den 21. Under alle omstændigheder fortsatte august kunne han fortælle hende og de to fru Heiberg sin slet skjulte flirt med Hertz andre, at han var lige ved at være færdig efter hans tilbagekomst. Den 4. august med et digt i “Bellmans Maneer,” som han spadserede de alene sammen til nogle skriver i dagbogen, nemlig “Posthuset i hindbærbuske ved Hannebjerg, og om Hirschholm,” som han havde begyndt på eftermiddagen skar hun HH i et træ med en halv snes dage tidligere, og som han til tre røde bær under.29 Hertz kommenterer deres store fornøjelse læste for dem næste ikke hendes handling i dagbogen, men dag. “Fru Heiberg sagde, at jeg fortjente hvis han har været i den syvende himmel, megen Roes derfor, at det var en smuk faldt han hurtigt ned igen. Den 6. august Erindring om Hirschholm, at Spanier forærede han hende nogle roser, som hun og Kastanier var et brillant Riim, at hun efter hans mening tog imod med kulde, og ret kunde forestille sig ‘O lad os hellere 14 det gik rigtig galt om aftenen, da hun sang vente!’ Hun rakte mig ofte Haanden og Bellman: “Jeg igjen fortvivlet især over sae Tak, og hun og han sang den, mens hendes Kjærtegn for Heiberg, der skaffer Lyn og Torden accompagnerede dem. mig en dødende Fornemmelse og gjør mig – Efter Billardspillet kom den igjen paa kold og bleg, og sov Intet om Natten.”30 Tale, og Fru Gyllembourg og Fru Heiberg En uges tid senere gentog det sig, da gjorde Parodier over Versene om Fru Hei- de alle tre – fru Gyllembourg blev igen berg.” 33 Hertz skriver intet om, hvad han hjemme – var en tur til Kokkedal og følte, da de to damer parodierede versene, Sophienberg. “Hun viiste Ligegyldighed men måske tænkte han, at det måtte være mod mig paa denne Tours Slutning. – galgenhumor fra fru Heibergs side. I alt

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 fald afslører digtet den melankolske side dag hos Heibergs, og siden sang Johanne af fru Heibergs væsen, som hun netop er Luise Heiberg Posthuset i Hirschholm til inde på i forbindelse med Aumonts maleri svigermoderens akkompagnement: “Ube- af hende fra samme periode i Mine Por- skriveligt er Udtrykket i hendes Ansigt, traiter, i øvrigt et billede der som nævnt er naar hun kommer til Stropherne om meget forskelligt fra Hunæus’:34 hende. Denne Gang holdt hun Hænderne halvt for Ansigtet.”36 “Og med et Shawl om det lokkede Det blev første og sidste gang, at fami- Haar lien Heiberg og Hertz holdt ferie sam- Viser sig En i vor øverste Stue: men. “Opholdet paa Hirschholm gjemte Lænet til Armen i Vinduet staaer vi alle i kjær Erindring,” hedder det i Et Eensom Professorens Frue. Liv gjenoplevet i Erindringen, hvor den nu midaldrende fru Heiberg ræsonnerer: Hør, hvor hun synger: ‘See, Skyarna “Ofte talte vi om at gjentage et saadant glimma, Samliv med Hertz, men det blev der imid- Stjernorna försilfra båd vatten och lertid aldrig noget af, og det var vist godt, land, thi Sligt lader sig aldrig gjentage uden at Månan i molnet sin guldgula dimma svækkes og blive noget helt Andet.”37 Året Kaster öfver klappträn och såar vid efter fik Hertz i øvrigt rejsestipendium til strand.’ den obligatoriske dannelsesrejse til Syden, Fredman! Din Sang, der er kjendt af og da han vendte hjem året efter, genop- saa Faa, tog han sin dramatiske produktion. Det I hendes drømmende Tanke den blev til utallige lystspil men også lyriske hviler; dramaer næsten alle skrevet med fru Hei- Ak! og i Øinenes natdunkle Blaa berg for øje. Lægger man dem ved siden Speiler sig Maanen og – smiler.”35 af hinanden får man et vidnesbyrd om Hertz’ indgående kendskab til Johanne Den 25. var det Hertz’ fødselsdag. Det Luise Heibergs kunstneriske spændvidde mente han i hvert fald selv, for der er ikke og psyke samt sidst men ikke mindst den alene usikkerhed omkring fødeåret men udvikling, hun gennemgik i årenes løb fra også omkring fødselsdatoen, som muligvis den skælmske Antonie i Sparekassen til først var den 27. den interessante og sammensatte kurti- Dermed var det også slut på ferien og sane Ninon i skuespillet af samme navn. på de glæder og lidelser, den havde budt Hvor meget man skal lægge i fru 15 på for den forelskede digter. Og dog! Fru Heibergs flirt i sommeren 1832 er et Heiberg flirtede også med ham på hjem- spørgsmål. Har hun virkelig følt noget turen: “Sæderne var spendt lige over for for ham, fortier hun det i hvert fald i Et hinanden. Paa Veien kom jeg engang til Liv gjenoplevet i Erindringen, hvor den at trykke Fru Heibergs Fod; siden, troer side end ikke er antydet. Her hersker jeg, gjorde hun det samme Kjærtegn ved kun biedermeieridyllen, og det havde med et sødt Smiil at berøre min. Tager jeg den utvivlsomt også gjort, hvad enten ikke feil, da laae et artigt Coquetteri heri.” fru Heiberg husker forkert angående Hjemme i Brogade spiste Hertz til mid- udflugten på bryllupsdagen eller lader

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 fantasien løbe af med sig. Desuden var glemme, at fru Heiberg faktisk kun var fru Heiberg virkelig var forelsket i og nitten år i sommeren 1832 og tilmed en elskede Heiberg på dette tidspunkt. Det meget omsværmet teenager. I øvrigt var afslører de såkaldte bordskuffebreve fra det næppe blevet lykken, hvis fru Heiberg deres forlovelsestid, der er trykt i Fra det og Hertz havde dannet par. Dertil var Heibergske Hjem. Og det var gensidigt. han alt for stille og tilbageholdende, og Men der er heller ingen tvivl om, at hun han kunne aldrig have tilbudt hende den ikke veg tilbage for at kokettere, måske form for dannelse, hun grundlæggende for at anspore Heiberg. Og man bør ikke higede efter lige fra barns ben af.

Noter 1 Et Liv gjenoplevet i Erindringen. 4. revi­ 14 Ib. 97f. derede Udgave ved Aage Friis under 15 Brix 1923. 51. Medvirken af Elisabeth Hude, Robert 16 Ib. 52. Neiiendam og Just Rahbek. IV. Kbh. 17 Ib. 1944. 23f. (herefter Et Liv) 18 Ib. 53. 2 Et Liv gjenoplevet i Erindringen. 1. Udg. 19 Ib. 54. Kbh. 1892. IV. 440f. 20 Ib. 56f. 3 Et Liv. IV. 41. 21 Et Liv. I. 162. 4 Et Liv I. 114. 22 Henrik Hertz. Liv og Digtning. Kbh. 1916. 5 Et Liv. I. 137. 23 Brix 1923. 59. 6 Et Liv. I. 154, IV. 306. 24 Analyser og Problemer. II. Kbh. 1935. 382. 7 Den danske Skueplads. V. Kbh. Kbh. 1864. 25 Johanne Luise Heiberg. Kbh. 1960. 45f. 83. 26 Johanne Luise Heiberg. Kbh. 1987. 109f. 8 Et Liv. I. 119. 27 Brix 1923. 57f. 9 Ib. 154. 28 Ib. 60. 10 Trykt i Hans Brix: Posthuset i Hirschholm. 29 Ib. 16 Kbh. 1923. 49-74 (herefter Brix 1923). 30 Ib. 64. Forfatteren Karl Larsen havde allerede 31 Ib. 66. udgivet dagbogen i Juleroser (1905), der 32 Ib. 66f. imidlertid er præget af talrige læsefejl, 33 Ib. 71. ligesom han ikke havde været i stand til at 34 Fra det Heibergske Hjem. Kbh. 1940. 413. læse flere af Hertz’ senere overstregninger i 35 Brix 1923. 83f. manuskriptet. 36 Ib. 72f. 11 Et Liv. I. 157. 37 Et Liv. I. 164. 12 Et Liv. I. 158f. 13 Breve fra og til Henrik Hertz udg. af Poul Hertz. Kbh. 1895. 94.

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017