Sommerflirt i de bedre kredse … Omkring familien Heiberg, Henrik Hertz og Bellmansommeren 1832 af forskningsstipendiat Kirsten Dreyer kuespillerinden Johanne Luise og Heibergs rejse til Paris i 1836, hvor de Heiberg døde 21. december 1890, og bl.a. besøgte den landsforviste P.A. Hei- da rigsarkivar A.D. Jørgensen udgav berg, trykt i Smaaskrifter tilegnede A.F. Shendes efterladte erindringer i anledning af dennes 70 årsdag Et Liv Krieger gjenoplevet i Erindringen – de to første 4. oktober 1887, og i den anledning skrev bind udkom året efter hendes død på 100 Edvard Brandes i Politiken, at man efter årsdagen for Johan Ludvig Heibergs fød- læsningen ikke kunne ønske andet end sel den 14. december, og de to sidste bind at Johanne Luise Heiberg ville overvinde i 1892 – vakte værket stor opsigt og debat, sine betænkeligheder ved udgivelsen “og skønt det næsten var en menneskealder skænke Læseverdenen sin Bog, ubeskaaret siden, at fru Heiberg sidste gang havde og snart.”3 stået på Det Kongelige Teaters scene den A.D. Jørgensens betænkeligheder viste 2. juni 1864 som Elisabeth i Heibergs sig berettigede, ikke mindst ved udgivel- Elverhøi. sen af bind III om perioden 1849 til 1856, Johanne Luise Heiberg havde allerede hvor Heiberg var direktør for Det Konge- begyndt at skrive sine erindringer i 1855 lige Teater. Værket delte på det nærmeste og antagelig tredive år senere afslut- det læsende publikum i et parti for fru tede hun arbejdet med fjerde bind, som Heiberg og et parti imod hende. Skuespil- A.D. Jørgensen dog har sat til 1882.1 Fru leren Ludvig Phister følte sig ligefrem Heiberg havde egentlig haft til hensigt at tvunget til at udgive Et Nødværge i 1893, udgive Et Liv gjenoplevet i Erindringen hvor han berigtigede, hvad han mente var før sin død, men A.D. Jørgensen frarå- fordrejelser eller erindringsforskydninger dede det støttet af hendes nære ven A.F. fra fru Heibergs side. Og vittigt og spy- Krieger, fordi han ikke kunne skjule for digt omdøbte kritikerne værket til “Et Liv sig selv, “at der i en Aarrække var opar- genopløjet i Erindringen.” bejdet en Stemning imod Forfatterinden, Kritikken gik som sagt især på fru 3 som ved Offentliggjørelsen vilde berede Heibergs beskrivelse af teatrets verden, det store Vanskeligheder.” Det var især medens det naturligt nok var sværere at hendes utilgængelighed, der havde skaffet udtale sig om objektiviteten og sandheden hende “lidenskabelige Modstandere” af den del af værket, der fokuserede på ikke mindst blandt de unge, der ikke hendes privatliv. havde kendt hende som kunstner end- Netop privatlivet er genstand for et af sige som menneske.2 Dog blev et enkelt de smukkeste og mest charmerende kapit- afsnit under titlen Et Liv, gjenoplevet i ler i Et Liv gjenoplevet i Erindringen. Man Erindringen. Et Brudstykke om hendes fristes til at kalde det en pastorale, en idyl, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 <www.tidsskrift.dk/magasin> Johanne Luise Heiberg. Maleri af Louis Aumont 1833. National- museet. der på det nærmeste er indbegrebet af ef- tro fru Heibergs erindringer. Og sidst tertidens syn på biedermeiertiden, nemlig men ikke mindst den sommer, hvor man kapitlet om Hirschholmsommeren eller bare slappede af og hyggede sig, en af de Bellmansommeren 1832, som den også somre, der ikke kan gentages. Den har 4 bliver kaldt. Det var nemlig den sommer, kort sagt nærmest fået mytisk karakter. hvor man for alvor opdagede den længst Men myter er næsten altid kun den halve afdøde Bellman i Danmark; den sommer, sandhed, og det gælder ikke mindst fru som digteren Henrik Hertz, der holdt Heibergs fortælling om Hirschholmsom- ferie sammen med Heibergs i Hørsholm, meren 1832. mindedes i nogle af sine smukkeste digte under den samlende titel Erindringer fra Bekendtskabet med Henrik Hertz Hirschholm. Det var også den sommer, I slutningen af april 1830 var den syt- hvor alt tilsyneladende var den rene idyl tenårige Johanne Luise Pätges flyttet eller næsten den rene idyl, hvis man skal ind hos Heibergs moder, forfatterinden Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 <www.tidsskrift.dk/magasin> Henrik Hertz Litografi af Emil Bærentzen. Det Kgl. Bibliotek. Thomasine Gyllembourg, i Overgaden Heibergs første tanke var, at det var tids- oven Vandet 2, hvor, som det hedder i Et nok at læse den næste dag, men han måtte Liv gjenoplevet i Erindringen, få men ud- alligevel lige kigge i den, inden han sluk- søgte venner nu og da samledes, og hvor kede lyset, med det resultat, at den greb “Dagene gik ensformigt hen i stille Ro ham, så han måtte læse og læse og næppe 5 og Hyggelighed.”4 Heiberg, som boede i ville tro sine egne øjne. Den var “over Store Kongensgade, kom dagligt og spiste al Forventning god,” og han var “endnu middag, men en dag i december kom han ganske opfyldt af denne mærkelige Bog,” senere, end han plejede og undskyldte sig som han selvfølgelig også havde taget med med, at han næsten ikke havde sovet om for at læse op. Dermed er scenen sat til natten og derfor var kommet sent op. Da et interiørbillede i stil med Marstrands be- han var kommet hjem den foregående rømte maleri af fru Gyllembourg, der læ- aften, havde der nemlig ligget en bog på ser op af sine Hverdagshistorier for sønnen hans bord. Forfatteren var anonym, og og svigerdatteren i Heiberglampens skær. Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 <www.tidsskrift.dk/magasin> Kun er rollerne byttet om. Her sidder fru 1831, og parret var sammen med fru Gyl- Gyllembourg og den ganske unge Johanne lembourg flyttet ind i Brogade på Chri- Luise Pätges med deres håndarbejde, stianshavn, som for længst er forsvundet medens Heiberg læser op af Gjenganger- og erstattet af Udenrigsministeriets kolos. Breve eller poetiske Epistler fra Paradis, der Her lod “en lille Mand med kloge Øine og netop var udkommet. et fromt, godmodigt Udtryk” sig melde Bogen foregav at være skrevet af for- søndag den 9. april 1832.6 Manden var mens mester Jens Baggesen (1764-1826), Henrik Hertz, der i øvrigt samme dag var der i 1807 havde udgivet den satiriske blevet døbt – han var jødisk af fødsel – og Gjengangeren og han selv, eller Baggesen af hans utrykte dagbøger i Det Kongelige over Baggesen, hvor han havde gjort status Bibliotek fremgår, at besøget varede tre over den danske litteraturs stilling. De timer. Der har altså været rigeligt at tale nye Gjenganger-Breve var bl.a. rettet til om, skønt Heibergs aldrig havde truffet Heiberg, og den anonyme forfatter frem- Hertz tidligere. Bl.a. fortalte han dem, at satte litterære doktriner, der var på linje det var ham, der havde skrevet Gjengan- med Heibergs. Ligesom Baggesen lagde ger-Breve, og at han også var forfatteren Heiberg vægt på formens betydning og bag et par anonyme lystspil Flyttedagen havde netop et par år tidligere kritiseret og Amors Geniestreger. I det sidstnævnte, Oehlenschläger af samme årsag. der havde haft premiere på Det Kongelige Fru Heiberg kommer for så vidt ikke Teater 31. marts 1830 havde Johanne nærmere ind på indholdet af Gjengan- Luise Pätges spillet Lotte, en “genial og ger-Breve snarere på anledningen, dvs. smagfuld Udførelse,” som Thomas Over- Heibergs kritik af Oehlenschläger, og skou kalder den,7 og hvor hun, som hun Heibergs reaktion på brevene i Kjøben- selv skriver, fik lejlighed til at sætte sig fast havns flyvende Post. Dermed får hun i publikums gunst.8 imidlertid også ufrivilligt understreget, To dage efter trådte Hertz offentlig at Gjenganger-Breve havde en begrænset frem som forfatter, og da Heibergerne litterær værdi på længere sigt. De var straks fandt “stort Behag i den dannede, ligesom f.eks. revyviser døgnaktuelle beskedne Mands Conversation,”9 omend men svære at forstå for en eftertid. Men samværet blev lidt belastet af, at Hertz var i fru Heibergs optik i Et Liv gjenoplevet noget tunghør, en lidelse der forværredes i Erindringen forholdt det sig modsat, med årene, blev han nu en af de få men skønt det moderne gennembrud lå imel- faste gæster i huset, hvor man hyldede 6 lem udgivelsen af henholdsvis Hertz’ bog princippet: ikke færre end gratierne og og hendes erindringer. Begejstret skriver ikke flere end muserne. Og det varede hun: “Har Du, som læser, hvad jeg her heller ikke længe, før han forelskede sig i har nedskrevet, ikke læst denne Bog, saa den unge smukke charmerende skuespil- skynd Dig at læse den, og Du vil da bedst lerinde, som stort set medvirkede i alt, forstaa vor Glæde, vor Forundring ved hvad han skrev de næste mange år. denne Aftens Nydelse.”5 Der gik et par år, før forfatteren navn- Optakten til Bellmansommeren gav sig. I mellemtiden var Johanne Luise Da Heibergerne gjorde bekendtskab med Pätges og Heiberg blevet gift i sommeren Hertz, var teatersæsonen ved at nærme Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang • nr. 3 • 2017 <www.tidsskrift.dk/magasin> sig sin slutning. I den forbindelse var Også Hertz havde talt om at tage på der tradition for, at skuespillerne havde landet, og Heiberg foreslog derfor, at de såkaldte beneficeforestillinger, hvor holdt ferie sammen. Hertz sagde ja tak, indtægten tilfaldt dem selv. Denne gang og tilbage stod kun at finde det rette sted. var det skuespilleren Gottlob Stage, der Den 23. juni tog de derfor på skovtur havde planer om at opføre den populære til Nordsjælland, hvor de gjorde holdt franske teaterskrædder Scribes Et Feil- i Hørsholm eller Hirschholm, som det trin, som havde gjort stor lykke i Frank- endnu blev kaldt, inden de fortsatte mod rig. I erindringerne fortæller fru Heiberg, Gurreegnen. Det var en lang tur dengang, at Stage havde bedt Anna Wexschall, og der kunne ikke være tale om at nå hjem den senere Anna Nielsen, om at spille til København samme dag, så de gjorde hovedrollen som grevinde Clara Villier, holdt i Esrum, og medens Heiberg var fordi den var af alvorlig, næsten tragisk inde på kroen for at høre, om de kunne få karakter.