Iddelaldercentret FORSØGSCENTER for HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER Middelaldercentrets Nyhedsblad Vinteren 2007/08

iddelaldercentret FORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING FALSTER Middelaldercentrets nyhedsblad vinteren 2007/08

Ny ridderarena

Spædbørn i svøb

Kanonstøbning

Levende fortidsminder

Nyheder i 2008

side www.middelaldercentret.dk · vinteren 20007/08 Indhold Formandens forord

Formandens forord ...... 2 John Brædder

En ny ridderturneringsbane Den er en stor glæde at skrive forord til det tredje på Middelaldercentret...... 3 nyhedsblad i serien, selvom det er lidt forsinket i for- Peter Vemming hold til hvad vi lovede sidste gang vi udgav et, men Guldborgsundgildet ...... 6 det er et ”ad hoc” nyhedsbrev, som kommer når vi har noget på hjerte. Spædbørn i svøb og linde...... 7 Camilla Luise Dahl Som formand for Middelaldercentret er jeg generelt Indisk tema på Middelaldercentret...... 12 utrolig glad for det høje faglige niveau som hersker Peter Vemming på centret og som vi til stadighed får anerkendelse for, ikke bare Begynderkurser i 2008 ...... 13 af centrets mange besøgende, men også rundt omkring i verdenen. Helle Krogh Galathea-projektet er vel afsluttet og vi er klar til at barsle med den Kanonstøbning...... 14 endelige publikation; udenlandske TV selskaber – Discovery, History Peter Vemming Channel – har brugt de enestående autentiske rammer på centret til optagelser om forskellige emner, rækkende fra krudtets historie, Sidste nyt fra hinsides graven ...... 17 Kåre Johannessen til anvendelsen af det mekaniske artilleri, som er så imponrerende repræsenteret i de store kastemaskiner nede ved Guldsborgsund. Lægeurter er levende fortidsminder.... 21 Inga Rasmussen Aase Olesen Sæsonen 2008 begynder også med en meget stor nyskabelse. Arbejds- markedets Feriefond har givet midler til opførelsen af første fase af Mere liv til fortiden...... 24 Kåre Johannessen en middelalderlig arena, som i fremtiden skal huse vores spændende og medrivende turneringer – se artikel ved centerlederen i dette En vinterhilsen fra "krofatter" ...... 26 nyhedsblad! Allan Hansen Nye haver i Sundkøbing ...... 28 Middelaldercentrets økonomi kan, som nævnt i tidligere forord, Red. være ret spændende! Det ustabile vejr i Danmark kan betyde tabet Sæbe...... 28 af mange besøgende på en sæson og centret må til stadighed have en Red. økonomisk bufferzone for at kunne klare disse udsving i besøgstallet – læs egenindtjeningen! De offentlige tilskud til centret har i årenes løb været magre i forhold til de mere etablerede museer i området, som får op til 95 % i offentlige tilskud (Middelaldercentret får ca.30%). Men nu ser det ud til at ihvertfald staten (Undervisningsministeriet) har erkendt centrets enestående status i det danske museumsbillede og har forhøjet tilskuddet væsentligt.

I sæson 2008 bliver det nok værd at besøge centret med de mange nyskabelser og et generelt meget højt aktivitetsniveau sæsonen igennem, takket være øget driftstilskud og fondsmidler.

Middelaldercentret Vi ses på Middelaldercentret! Ved Hamborgskoven 2-4, Sundby L, 4800 Nykøbing F. www.middelaldercentret.dk John Brædder [email protected] Formand, Middelaldercentret Telefon 5486 1934, fax 5486 1834

Middelaldercentrets Nyhedsblad 3 vinteren 2007/08 Ansvarshavende redaktør: Centerchef Peter Vemmning, [email protected] © Middelaldercentret· Nyhedsbladet kan ses som pdf-fil på www.middelaldercentret.dk side 2 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2007/08 En ny ridderturneringsbane på Middelaldercentret

Som en kunstener ser det færdige ridder- Turneringerne opstod i Frankrig og baneanlæg på Middelaldercentret. Peter Vemming Flandern allerede i 1100 tallet. Ordet Centerleder, mag.art Tegning: Anne Gyrithe Schütt Middelaldercentret turnering kommer af “tourner”, som betyder at vende og dreje på hesten. En turnering kunne være Riddertiden er en fejende flot peri- en dyst: tvekamp mellem to riddere ode af vores nære historie, men også eller en bohord: to grupper af rid- en periode, der gennem Hollywood- dere, der kæmper samtidig med hi- produktioner som f.eks. Ivanhoe nanden. Dysten kunne foregå med er blevet romantiseret til uken- stumpe eller med spidse lanser og delighed, hvormed der er skabt et i sidste tilfælde var dødsfald ikke fantastisk, men også falsk billede af ualmindelige. Der indgik også en denne yndede sport for middelalde- fodkamp i turneringen, hvor der rens overklasse. kæmpedes med sværd eller strids- køller. Selvom turneringer var at be- Middelalderens turneringer var tragte som sport, var indsatsen som ganske rigtigt farverige og drama- regel høj, idet man jo kunne miste tiske forestillinger. Kun adelige livet, imidlertid kunne belønningen kunne deltage og specielt for unge også være tilsvarende høj, hvis man riddere var de samtidig en træning i vandt og mange formuer blev skabt krig og et sted hvor man kunne vise på turneringspladserne rundt om- styrke behændighed og mandsmod. kring i Europa.

www.middelaldercentret.dk · vinteren 2007/08 side 3 Vivian Etting: Riddervæsen, krigskunst og turneringer i Danmarks middelalder. Middelaldercentrets bogserie, 1992) Ridderturneringer i dag Over hele Europa og i USA har middelalderens ridderturneringer fået en renaissance. Datidens store folke- forlystelse er også blevet nutidens. Folk bliver ikke længere dræbt ved dystløbene og ridderne går heller ikke derfra med tab af hest, udstyr og formue, men ellers lader de moderne turneringer ikke middelalderens meget efter.Ved de store middel- alderbesøgssteder i Europa, såsom Puy du Fou i Frankrig, Warwick Castle i England og ved snesevis af middelalderfestivaler i Italien, Tysk- land og nu også mange steder i det tidligere Østeuropa, strømmer folk til for at se de moderne versioner af datidens store folkefornøjelser og også herhjemme kan vi være med – Tøjhusmuseet underholder hvert år i skolernes efterårsferie ca. 30.000 mennesker med turnering mellem den sorte og den røde ridder, Mid- delaldercentret afholder ridderturn- ering hver sommer for 60-70.000 mennesker og overalt i Danmark, og hele Skandinavien hvor der er byfester med middelaldertema, er riddertureningen i højsædet.

Hvorfor disse turneringer igen er Middelalderligt tribuneanlæg, hvor tilsku- blevet populære kan der sikkert erne sidder forskudt i højden for at give gives mange bud på, men sand- bedre udsyn, ca. 1399. Dette anlæg vil blive Turneringerne tiltrak en broget skare heden er nok enkel – det er drøngod kopieret her ved det første ridderbanepro- af tilskuere, samt markedssælgere, jekt. underholdning og et fascinerende ølkoner, prostituerede, musikanter skue at se de panserklædte riddere og gøglere. En herold indledte tur- på veltrænede kampheste tordne neringen ved at udråbe deltagernes mod hinanden i dystløbet ! navne, når de red ind på banen, beskrive deres våben og riddernes Turneringsbane tidligere bedrifter. For at kunne kende ridderne fra hinanden var Middelaldercentret har altid ønsket skjolde, våbenfrakker, hestenes skabe- sig et større turneringsbane-anlæg raakker og turneringshjælmene pry- og med en bevilling fra Arbejds- det med riddernes våbenmærker. markedets Feriefond her i år blev første skridt taget på vejen til ska- I Norden var turneringer ganske belse af en stor turneringsarena. Vi almindelige som folkefornøjelse. ved at der i middelalderren blev Den største danske turnering vi opbygget meget store anlæg for at har kendskab til, var den som Erik huse de store turneringer og vi ved Menved holdt i Rostock i 1311. Her også at de som regel blev opbygget deltog 19 fyrster, 3 ærkebiskopper og på byens torv. Der var tale om tem- 948 riddere og 6000 tilskuere så på!! melig solide konstruktioner, som Den dramatiske bohord, der fandt kunne rumme tusindvis af tilskuere. sted her blev udførligt beskrevet: Diss anlæg blev opført til lejlig- ”Splintrene fløj langt bort og mange heden og efter endt turnering pillet kastedes af sadlerne. Alles ansigter ned igen og formentlig lagt til side var skjult af hjelme og man kendte i smådele, indtil en ny turnering dem alene på skjoldene. Enhver der skulle afholdes. (se Smith, Robert stod sig godt blev ved sit våben Douglas 2006: Jousting and tourna- (skjold) opskrevet og anmærket, ments in Euorpe. Middelaldercentrets hvori hans dåd bestod!” (læs mere: rapportserie). side 4 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2007/08 Plantegning af anlægget – der er tale om en Den nye arena på centret tager anlægget vil udadtil fremstå som skitse og den endelige udformning kan blive udgangspunkt i de middelalderlige en højkvalitet rekonstruktion af en anderledes. beskrivelser og illustrationer. På den middelalderlig turneringsarena. ene langside skal der opbygges en række overdækkede tribuner, som Hele anlægget vil står færdigt i 2009 også skal indeholde en æresloge – eller første fase af det, men aller- – denne langside er første fase af ede til næste sæson vil den ene et meget større projekt, som ad åre langside være færdig – den med skal stå færdigt på centret. På den de store overdækkede tribuner og modsatte langside laves en række i 2009 vil der være siddepladser til siddepladser, hvor der kan sidde tæt ca. 800 mennesker på den modsatte på 800 mennesker og se ridderturn- langside, udformet nogenlunde som eringen. Anlægget skal godkendes nedenstående illustration. af Guldborgsund Kommunes tek- niske afdeling, og selvom alting Centret ser frem til at tage de nye kommer til at se middelalderligt ud anlæg i brug, specielt ved de kom- vil der være skjulte forstærkninger mende aftenshows, hvor det vir- og forbedringer af de middelalder- keligt med de nye rammer bliver lige konstruktioner, som er nødven- mulighed for at lege med teknikken dige for at opnå myndighedsgod- og sætte lys og lyd på det middelal- kendelse – men som sagt skal man derlige spektakkel ! se godt efter for at opdage dette og

Opstalt af de overdækkede tribuner – også her er der tale om en skitse!

side www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 side 5 Guldborgsund Gildet

Støtteforeningens vigtigste opgave er at befolke Sundkøbing og være med til at skabe et aktivt byliv i den lille købstad i samarbejde med centrets ansatte. Medlemmer kan deltage i dragt efter aftale med centret – tlf. 5486 1934 for nærmere oplysninger eller se hjemmesiden. By-laugene består af forskellige faggrupper, der hver især formidler kendskab til middelalderens håndværk ved aktivt at fremstille relevante produkter af enhver art, der hører hverdagslivet til i slutningen af 1300-tallet. Man behøver ikke at være ”professor” for at være med. Der er "mestre", men også "lærlinge" og "løsarbejdere", alle kan deltage. ,

Aktive laug er pt. :

Råsejlerlauget: Finn Jensen & Erling Bisbjerg [email protected] Margretes frie Lanser: Thomas Jacobsen 28920063 [email protected] Miles Rafenstain et Servitus: Charles Jones 27990892 [email protected] Havelauget : Inga Rasmussen 56717170 [email protected] Musikgruppen: Flemming Kjær 54147701 [email protected] Væverlauget Inger Bojesen 54444325 [email protected] Farverlauget Lone Nørregaard 70209098 [email protected] Rebslagerlauget Søren Lise 54852898 [email protected]

I lighed med sidste år vil GG afholde work-shop week-end i løbet af april – inden starten på den ny sæson. Arrangementet er stadig i støbeskeen men der påtænkes aktiviteter som vævning – plantefarvning – skosyning – madlavning – nålebinding og lign. Nærmere herom i GG´s næste nyhedsbrev der udsendes medio marts – efter årsmødet. Andre aktiviteter kan også komme på tale. Vi hører meget gerne fra jer. Send en mail om jeres ønsker til et rådsmedlem eller ring til Inger 54 44 43 25.

Foreningen ledes af Rådet:

Carl-Christian Kristiansen, formand [email protected] Søren Lise, næstformand [email protected] Winny Czajkowski, sekretær [email protected] Inger Bojesen, kasserer [email protected] Charles Jones, bestyrelsesmedlem [email protected] Kåre Johannessen, museumsinspektør [email protected] Helle Krogh, områdeleder MC [email protected] Peter Vemming, centerleder [email protected] sideside 6 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 Spædbørn i svøb og linde

Camilla Luise Dahl Cand. mag Centre for Textile Research

Middelalderens børnedragter har ikke nydt større opmærksomhed hverken i moderne historieskrivning eller i samtiden. Samtidige kilder til beskrivelse af børns klædedragter eller særlige livsbetingelser, er ikke noget der findes i overmål. Både skriftlige kilder og billedlige frem- stillinger af børn fra middelalderen er usædvanlige, og især småpiger synes nærmest helt udeladt.

Det er ofte blevet hævdet at børn blev tvunget til at være og opføre sig som voksne i en al for tidlig alder. Små børn har igennem ikke alene middelalderen men det meste af historien, båret dragter, der var mere eller mindre tro kopier af de klæde- dragter de voksne brugte. Kun for helt spæde børn vedkommende var der mærkbar forskel i dragtskikken. Fig. 1. Maria og Jesus-barnet. Kalkmaleri Spædbørn af begge køn blev tidligt ansigtet var frit. Allerinderst under fra Højby kirke, omkring 1386. lagt i svøb i form af flere lag linned svøbet blev sandsynligvis brugt en eller klæde. Børn, der var viklet ind linnedble. på denne måde kaldte man svø- belse- eller lindebørn, og man kunne endda tale om linde- eller svøbelses- Linde-formerne alderen præcis ligesom vore dages De mest almindelige former for betegnelse ble-alderen for de mind- svøb og linde, der blev brugt igen- ste. (Fig. 1) nem middelalderen, var henholds- vis: “kryds- eller korslinde” (type Svøbet var et stort stykke stof eller I) og “båndlinde” (type II). Først- flere, der blev bundet om barnet nævnte var flere stykker stof eller fra skuldre til tæer. Barnet kunne linnedklude, der “pakkedes” om også lægges i et stykke stof omvik- barnet. Yderst vikledes smalle bånd let med bånd eller stofstrimler. I få eller strimler stof i kryds eller kors tilfælde havde barnet armene fri, så omkring kroppen. (Fig. 2a) Til bånd- kun underkroppen var i svøb. Atter linde eller båndsvøb, blev smallere andre steder kan det ses at også eller bredere stykker stof (strimler) hovedet til tider var svøbt, så kun viklet om barnet fra hals til fødder Fig. 2a, b & c. Eksempler på middelalderlige former for linde.

side www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 side 7 europa fra 1100-tallet og ind i 1600- tallet. I Frankrig menes fremgangs- måden at have været kendt allerede i 800-tallet. Flettet linde /båndlinde med fletteform (type II) kendes fra billedkunsten overalt i Europa i samme periode, mens diagonal og vandret båndlinde (type III), tidligst kan finde belæg fra 1400-tallet og fremefter. Sidstnævnte har tilsyneladende været en senere og mere enkel form for båndlinde og blevet udviklet på baggrund af denne.

Et eksempel på korslinde kan ses i Østerlars kirke, dateret til ca. 1325- 40. Kalkmaleriet forestiller Jesusbar- net kort efter fødslen, Maria ligger endnu i barselssengen og Josef har taget ophold udenfor. (Fig. 3)

Et eksempel på båndlinde kan ses i en træudskæring på en korstol i Roskilde Domkirke, også her forestiller afbildningenn Maria og Jesus- barnet. (Fig. 4) Fig. 3. Jesus-barnet i svøb og linde. Kalk- i en slags fletteform. (Fig. 2b) Selve maleri i Østerlars kirke, ca. 1325-40. fremgangsmåden for svøbningen mindede om den ægyptiske måde Brugen af svøb og linde at omvikle mumier på. Muligvis Disse fremgangsmåder til spæd- var der også her brugt en form børns svøbelin blev benyttet af alle for underlinned under de omvik- stænder gennem hele middelalde- lede bånd. Båndlinde kunne også ren. Svøbelinet var praktisk på flere vikles om barnet i en art diagonal måder. For arbejdende kvinder var eller vandret linding (type III) hvor denne metode med at svøbe børne- strimlerne vikledes rund om barnet ne i lin, især praktisk. F.eks. kræve- fra højre mod venstre eller omvendt. de barnet, ikke konstant pasning og (Fig. 2c). moderen kunne så have hænderne frie til fysisk arbejde. (Fig. 5) Korslinde (type I) kendes i skriftlige og billedkilder fra Vest- og Nord- En anden af grundene til man

Fig. 4. Maria og Jesusbarnet. Træudskæring i Roskilde Domkirke, ca. 1413-23.

sideside 8 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 anvendte svøb langt op i tiden – “Så snart barnet er født må det svø- nogle steder næsten op til vore dage, bes i lin, læg det i dets vugge for var bl.a. fordi man anså det for søvn og lad Jeres amme eller terne at være sundt og fornuftigt. Man vugge det til ro.” mente f.eks. at helt små børn, der ofte var urolige og sprællede, nemt Der findes ingen sikre angivelser for kunne komme til skade, hvis man hvornår barnet skulle lægge lindet, ikke sikrede dem med lærredsvøb. men i samme værk af Walter de Derudover holdt det barnet tørt, Biblesworth, hedder det at børn skal mere renligt foruden varmere end fries for linet indimellem, så de kan med tøj og tæppe. lære at kravle før de går. Dette må vel betyde at man allerede omkring Intet tyder på at børnene tog skade etårsalderen eller lidt før, lindede af denne fremgangsmåde, og børne- lidt på svøbet og kun anvendte det ne lærte senere hen at gå ligeså nemt når nødvendigt. I en gengivelse fra som andre børn. I mange samfund, Skibby kirke af en ammende Eva som f.eks. i antikken, blandt syd- med Jesus-barnet fra ca. 1325, er amerikanske indianere og stammer Jesus iført en let gevandtagtig kjortel i mellemøsten, anvendte man linde eller svøb med hætte til, men uden og svøb med henblik på at omforme linding og bånd. (Fig. 6) barnets lemmer, ændre kranie- og kropsform til et bestemt ideal, men Svøbet var fortrinsvis af hørlærred intet tyder på at svøb blev brugt med eller uldklæde eller uldstof foret Fig. 5. Spindende Eva med spædbarn i det sigte i middelalderens Europa. med hør. Uldklæde var praktisk svøb. Kalkmaleri fra Østofte kirke, ca. 1380. Her brugtes svøb og linde snarere fordi den lanolinholdige uld vir- fordi man som sagt mente det var til kede fugtopsugende og føltes tør gavn for børnenes ve og vel. mod huden. Det var altså et tidligt eksempel på en praktisk ble, der En engelsk forfatter ved navn Walter kunne holde barnet tørt. Derudover de Bibblesworth, skrev i slutningen var uldklædet varmt og lunt for et af 1200-tallet en art vejledning eller lille barn. Alligevel må uld have føl- ”opdragelsesborg” til forældre og tes kradsende og ubehageligt på den Fig. 6. Eva ammer Jesusbarnet. Kalkmaleri børn. Om spædbørn skrev han bl.a.: fine barnehud, og foring med eller i Skibby kirke, ca. 1325.

side www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 side 9 Fig. 7. Flugten fra Ægypten. Kalkmaleri i Elmelunde kirke, ca. 1480. undersvøb af hørlærred blev derfor bånd, der var syet til de fire ender i anvendt i stor udstrækning – også det yderste uldklæde, snørede hun selvom lærredet ikke stod mål med tøjet omkring hans krop og arme og uldens praktiske kvaliteter. ben. Til sidst lagde hun de små lin- nedstykker om barnets hoved.” Svøbet kunne således bestå af mange lag stof, der blev lagt ovenpå hin- I denne kilde hører vi for første gang anden i bestemt rækkefølge. mere præcist om svøbets opbygning, bl.a. at strimler kunne være påsyet I en af den hellige Birgitta af Vad- det øverste svøbs fire hjørner og stenas åbenbaringer, den såkaldte foldes omkring barnet. Birgitta selv fødselsvision nedskrevet i 1370- havde stort kendskab til spædbørns erne, beskriver Birgitta Jesus-barnets pleje og beklædning; hun blev mor svøbelseslin. Skønt åbenbaringen otte gange og formodentlig kendte omhandler Marias fødsel af Jesus- hun til denne fremgangsmåde fra barnet mange århundreder før, så sit eget liv. er det Birgittas samtids spædbarne- pleje, der beskrives: “Derpå tog hun For særligt fornemme folks børn to små stykker stof af linned og to kunne hørlærred og uld ofte være af uldklæde, rene og fine, som hun udskiftet med silke og brokade, men havde taget med sig for at kunne helt undvære den praktiske uld og klæde barnet på, når det var født. lærred har man næppe kunnet. I Hun havde desuden to andre små mange afbildninger af Maria i bar- stykker linned til at lægge om bar- selsseng, ses Jesus-barnet klædt som nets hoved. Hun lagde det alt sam- et fyrsteligt barn i guld- og sølvind- men ved siden af sig, så hun kunne virket linde af kosteligt stof. I Elme- tage det, når der blev brug for det.” lunde kirke ses Jesusbarnet klædt i svøb med linde i form af fine, deko- Efter Jesus’ fødsel beskrives hvordan rerede bånd. (fig. 7) Jomfru Maria svøber den nyfødte i stofstykkerne: “Derpå svøbte hun Blebørns dragtskik er kun sjældent ham, først med stykkerne af linned beskrevet i samtidige skriftlige kil- og bagefter med uldstykkerne. Med der, men i sjældne tilfælde kan vi side 10 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2007/08 Fig. 8. Spindende Eva med svøbelsesbørn. Kalkmaleri fra Kirkerup kirke, midten af 1300-tallet. alligevel finde enkelte vidnesbyrd af spædbørn i svøb og linde, ofte om spædbørns svøb. I et norsk regn- dækket helt af stoffet, der udenom skab over forskellige ejendele, bl.a. er ombundet med bånd. Både for- klædedragter og smykker, finder vi nemme folks og fattigfolks børn er også et par enkelte svøb for spæd- afbildet på denne måde. børn omtalt. Regnskabet tilhørte en fornem norsk adelsfamilie og over- I et kalkmaleri fra Kirkerup kirke sigten over deres fornemme ejen- fra ca. 1325-50, der forestiller den dele blev nedskrevet i 1366. Ifølge spindende Eva, ses Eva omgivet af regnskabet fandtes et barnelin af sine små børn. På skødet har hun to hørlærred, der havde indsatte pyn- lindebørn med kun ansigtet fri. To testykker af silke. Barnelinet omta- lidt ældre børn står ved hendes side, les linlok og er måske en art lille de er begge nøgne mens endnu to svøb eller lærredstykke. Det indsatte svøbebørn kan ses i en vugge. pyntestykke af silke, var af en slags fletværk, måske har det været syet Eva har i denne afbildning pludselig på bryststykket som dekoration. fået flere børn end hun plejer og fire Samme sted omtales to fornemme blebørn på én gang er noget vold- svøb og et tæppe til et spædbarn, somt, men man kan sagtens se det begge var af silke med indvævet praktiske i fremgangsmåden med at sølv- eller guldtråd og sammen med svøbe børnene i linde. Moderen har dem nævnes en lille barnehue og to armene fri til at spinde, mens bør- silkepuder. nene ligger roligt på hendes skød. Evas blebørn er afbildet helt efter I utallige afbildninger fra middel- tidens ånd og tro på det praktiske alderen kan man finde gengivelser linde. (Fig. 8)

side 11 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 side 11 Indisk tema på Middelaldercentret

Bengalen i Indien for at finde og dokumentere tidlige lokaliteter hvor der var udvundet salpeter til krudtproduktion. Dette lykkedes over al forventning og i år var centret ude for at færdiggøre projektet og få de sidste løse ender på plads.

Indien er kendt for mange ting og specielt for sine tektiler. Med på Galatheaholdet var centrets skræd- der Jette Mygind, som her fandt tekstiler af en kvalitet, der var meget tæt på de middelalderlige tekstiler. Det lykkedes at starte et samarbejde med den indiske tekstilekspert; Nirmal Gupta, som på centrets an- visning har ladet sy en række middelalderlige kjoler og dragter til centret – rekonstruktioner som centret glæder sig til at vise frem næste sæson på feltet.

Mønstre og syteknikker diskuteres på sy- Da centrets folk var i Indien i 2007 stuen i Delhi. købte vi samtidig en masse ting ind Peter Vemming til museumsbutikken, så i sæsonen Centerleder, Mag. Art 2008 kan vi forhåbentlig – hvis alt Middelaldercentret går vel - præsentere et lille stykke Indien for publikum og samtidig Næste sæson vil man i centrets butik markere slutningen på et meget kunne finde et hjørne med indiske spændende forskningsarbejde, der varer og hvorfor nu det ? har bragt centrets fagfolk langt omkring i Verden for at lokalisere de Middelaldercentrets mangeårige gamle udvindingsteder for råmate- projekt med middelalderligt krudt rialer til krudtproduktion. og kugler førte jo centrets folk til

Den første dragt sys på systuen i Delhi!

side 12 www.middelaldercentret.dk · vinteren 20007/08 Begynderkurser i 2008

For at blive frivillig på Middelaldercentret skal man have gennemgået Program et begynderkursus hvor man tilegner sig en basal viden om middelalderen og lærer at agere i middelalderbyen Sundkøbing. Lørdag

På kurserne vil man blive introduceret i formidling, historie, kunsten Kl. 8.00 Morgenmad i ” Det at bo og leve i middelalderhusene, beklædning, etc. hvide hus ” Kl. 9.00 Samling og velkomst i Derudover skal man være medlem af vores støtteforening: Guldborg- Administrationsbygningen. sund Gildet. Kl. 9.30 Middelaldercentrets historie. Når man har gennemgået kurset, er man velkommen til at være med Kl. 10.00 Praktiske oplysninger som frivillig på Midelaldercentret. Dette koster ikke noget, man får for frivillige på Middelalder- udleveret råvarer til madlavning og man bor i middelalderhusene, centret typisk en uge fra lørdag morgen til fredag eftermiddag. Der er mulig- Kl. 11.00 Klædedragter. hed for at leve helt autentisk på middelaldervis eller kombinere med Kl. 12.00 Frokost i ” Det hvide lidt moderne faciliteter: Der er der nutidige bade- og køkkenforhold hus” ”bag kulisserne”. Kl. 13.00 Rundvisning i Sundkø- bing. KURSUS DATOER: Kl. 13.30 Ridderturneringer. 8-9 MARTS 2008 OG 5-6 APRIL 2008 Kl. 14.30 Europa 1398. Kl. 15.00 Kaffepause. Tid: Kurserne starter lørdag kl. 9.00 og slutter søndag kl. 16.00 Kl. 15.30 Handel/Handelsvarer i middelalderen. Tilmelding til [email protected] eller 54861934 senest 14 Kl. 16.30 Intro til aftenens akti- dage før kursets afholdelse. Tilmelding er bindende. viteter Kl. 18.00 Aftensmad, ” Det hvide Det er muligt at blive indkvarteret fredag aften mellem kl. 18.00 og hus ” 19.00, men det skal meddeles forinden til Helle på helle@middelalder- Aften: hygge og faglig snak, centret.dk eller 54861934 i kontorets åbningstid. der er en ansat fra centret til stede. Mødested: ”Det hvide hus” Middelaldercentret, Ved Hamborgskoven 2, Sundby L, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54861934 Søndag

Undervisninglokale: Administrationsbygningen, Ved Hamborgskoven Kl. 8.00 Morgenmad , ” Det 4. hvide hus ” Kl. 9.00 Samling i Administrati- Indkvartering: På gæsteværelserne. Med plads til fem pers. i hvert onsbygningen. værelse. Husk at medbringe soveposer, dyner, håndklæde etc. Kl. 9.00 Borgerne i Sundkøbing Kl. 10.00 At bo i et middelalder- Forplejning: ” Det hvide hus ” hus. Morgenmad og frokost: Lørdag og søndag Kl. 11.30 Frokost, ” Det hvide Aftensmad: Lørdag aften. hus ” Der vil være kaffe og kage samt frugt i pauserne under kurset. Kl. 12.30 Børn og voksnes vilkår i Vand, øl og vin kan købes. middelalderen Deltagerne skal selv rydde af og vaske op efter måltiderne. Kl. 13.30. Religion. Kirken i middelalderen, tro og overtro Praktiske råd: Husk varmt tøj og terrængående fodtøj. Kl. 14.30 Kaffepause. Kl. 15.00 Spørgsmål, evaluering Pris: 400.- kr pr. deltager. Tilmelding er bindende. og afslutning.

Deltagere: Kurserne er for alle interesserede voksne, børn fra 14 år kan deltage sammen med en voksen. Max. Antal deltagere pr. kursus 20 pers. Mindre børn er velkomne i sæsonen sammen med forældre som har gennemgået et begynderkursus.

side 13 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 side 13 Kanonstøbning

Peter Vemming i verden hvor der i historisk tid var Centerleder, mag.art omfattende udvindning af råstof- Middelaldercentret fer til krudtproduktion og centret er gennem de mange testforsøg på For 5 år siden lavede Middelalder- hærens skydebaner kommet tæt på centret en kopi af verdens ældste tidens tidlige artilleri og krigsførel- kanon – den såkaldte Loshult kanon, se. Imidlertid er der et punkt, hvor fundet i Skåne og dateret til begynder endnu managler en del viden: delsen af 1300 tallet. Forskningen har altid regnet disse tidlige kano- Loshult kanonen var støbt i bronze ner for lidet effektive og kun egnet i en særlig teknik der hedder “cire til at skræmme fjenden med bulder perdue” – tabt voks. Teknikken er og brag, men testforsøg med med ældgammel og vanskelig at udføre. krudt lavet efter originale opskrifter Det støberi der lavede centrets kopi gennemført i samarbejde med Varde af Loshultkanonen mestrede ikke Artilleriskole, viste at disse gamle denne teknik, de måtte støbe kano- våben faktisk var ydest velegnede nen helt og bore løbet ud. og effektive i en krigssituation, specielt mod avancerende rytteri og Centret har altid været ked af, at fodfolk. denne kanon ikke blev støbt på den rette måde – det ville næppe have Det lykkedes således middelalder- haft indflydelse på testresultaterne, centret at vise, at man allerede tid- men rekonstruktionsforsøget ville ligt kendte til krudtopskrifter som have været mere autentisk hvis det var fuldt på højde med nutidens. På var sket på rette vis. trods af dette, tog det over 150 år før de nye krudtvåben vandt fuld ind- På Moesgaard museum gennem- pas på krigsskuepladserne i Europa. førte rekonstruktionsafdelingen for Nok kendte man til effektive krudt- nogle år siden støbningen af en mid- opskrifter, men det var vanskeligt at delalderlig kirkeklokke. sikre stabile leverancer af råmateria- ler. Svovl skulle man hente i vulkan- Klokkestøbningen var et særdeles ske egne såsom Island eller Sicilien krævende arbejde og skete på grund- og salpeteret kom i begyndelsen fra lag af en meget detaljeret beskri- Bengalen i Indien. velse af klokkestøbning, som den tyske munk Theophilus nedskrev Middelaldercentret har bla. ved del- for omkring 900 år siden. Her finder Ovnen opbygges en tidlig morgen ved cen- tagelse i Galathea 3 ekspeditionen man oplysninger om fremstilling af trets museumshavn. dokumenteret de fleste af de steder støbeform, opbygning af smelteovn til klokkemalmen og vejledning i selve støbeprocessen.

Selvom Theophilus’ beskrivelse er udførlig, rummer teksten flere uklar- heder, og det var derfor nødvendigt for rekonstruktions-afdelingen at gennemføre en række forsøg, der omfattede opbygning af støbeforme og smelteovne samt gennemførelse af støbeforsøg.

Den 100 kg tunge klokke, som blev resultatet af anstrengelserne og de mange forsøg, kan i dag ses i Moes- gaards museums Stavkirkes klokke- stabel. Beslagene, som klokken hæn- ger i, er kopier af norske ophæng fra middelalderen.

Middelaldercentret henvendte sig side 14 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2007/08 til klokkestøberne fra Moesgard og spurgte om de havde mod på at støbe en sådan lille bronzekanon, dvs. forsøge at efterligne de middelalderlige bornzestøbers hånd- værk. De tog mod udfordringen og i dagene 11-12 august blev der støbt 4 bronzekanoner af Loshult-type på Middelaldercentret, til stor glæde for de mange museumsgæster som den dag besøgte centret. Processen kan følges på billedserien.

Cire perdue – kanonens form formes i voks og dækkes af en tyk lerkappe. Voksen smeltes ud af bunden af formen gennem nogle særlige kanaler. Der opstår et hulrum. Heri hældes den varme bronze. Når formen er nedkølet fjernes leret og støbekanter og kegler mejsles væk. En gennemskåret kanonform, hvor man kan se kanonen opbygget i voks.

Ovnen bygges af ler blandet med hestemøg. To kanonforme varmes igennem inden støbning og for at brænde de sidste voksrester ud.

Først brændes ovnen igennem med rent trækul – dette tager et par timer. Temperaturen stiger jævnt i ovnen jo mere der arbejdes med bælgene. Når ovnen er brændt igennem første gang fyldes den igen med trækul med lag af bronze. side 15 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 side 15 Der støbes. Kanonen renses – den store støbekegle ses tydeligt.

En arkæologisk udgravning af et eksperimentalarkæologisk forsøg Hele forsøget blev fulgt af arkæologistuderende Lars Sass Jensen (fra Afd. for Middelal- der- og Renæssancearkæologi, Institut for Antropologi, Arkæo- logi og Lingvistik, Aarhus Uni- versitet, Moesgård) med henblik på at lave en eksperimentalar- kæologisk undersøgelse af for- søget, set med en udgravers briller. Hele forsøget er selvfølgelig dokumenteret i skrift, fotos og film, men hvad sker der, når støbningen er afsluttet? Efter forsøgets afslutning blev ovnen nedbrudt og Lars Sass Jensen vil nu følge og dokumentere den nedbrydningsprocess, der sker med ovnen. Stedet, hvor ovnen var, vil derfor senere blive udgravet og registreret. Resultaterne vil kunne bruges til sammenligninger med arkæolo- giske udgravninger af middelalderlige ovne. På den måde kan vi få mere viden om de middelalderlige Den færdige kanon. støbeprocesser. Resultaterne vil blive fremlagt på centrets hjemmeside. side 16 www.middelaldercentret.dk · vinteren 2007/08 Sidste Nyt fra Hinsides Graven!

Kåre Johannessen spøgelset. Spøgelset er ikke ondt, Museumsinspektør men snarere en stakkel, der trænger Middelaldercentret til hjælp fra de levende (eller, nærmere bestemt, kirken). Som regel Når man tager i betragtning, hvor er det sjælene af afdøde mennesker, store huller der er i vores samlede der har ført et syndigt levned, og viden om hverdagslivet i middel- som derfor i døden straffes for deres alderen (og der er trods alt tem- onde gerninger. Der er sjældent melig store hvide områder i kortet nogen grund til at frygte spøgelser, over f.eks. bondens og daglejerens selv om de kan se gruopvækkende vilkår og forhold i middelalderen) ud og opføre sig mere end alminde- kan det næsten synes påfaldende, ligt anmassende. hvor meget vi ved om noget så luft- igt som spøgelser. Selv om meget Handlingsforløbet i middelal- naturligvis er kendt, så hersker der derens spøgelseshistorier er i selv i dag en voldsom uenighed hovedtrækkene gerne nogenlunde blandt forskere om landbefolknin- identiske, og falder i fem faste faser: gens vilkår, og stor usikkerhed om deres levestandard, arbejdsbyrder, 1) Et spøgelse hjemsøger en lev- frihedsgrader, osv. Det er lige før, ende, der skræmmes fra vid og vi ved mere om dem som døde end sans. som levende! 2) Den levende påkalder sig Guds beskyttelse, og byder spøgelset at Spøgelser er nemlig et fænomen, der tale. er ganske godt belyst i det skrift- 3) Spøgelset – der først kan tale når lige kildemateriale. Dette skyldes det bliver pålagt det i Guds navn naturligvis, at hvor bønder i lev- – gør rede for sine mange synder ende live har været relativt uin- (eller, sjældnere, for den uret det teressante for kirken – der jo stod har lidt) og instruerer den lev- bag langt de fleste skriftkilder – så ende i, hvilke bønner og kirkelige var de som hvileløse ånder straks handlinger der skal til, for at af- mere spændende, og ofte tilmed hjælpe dets plager. De kirkelige handlinger som dåben og den nyttige. Spøgelser er i sagens natur 4) Den levende henvender sig til sidste olie blev opfattet som helt nødven- afdøde, og dermed bevæger selv kirken, og fortæller om sin oplev- dige for frelsen noget så simpelt som en bonde eller else. Kirken iværksætter de nød- en daglejer sig jo ind på kirkens vendige handlinger. kerneområde: det sjælelige. Enhver 5) Spøgelset træder ind i Paradis, spøgelses-historie handler om én, og alle lever lykkeligt til deres der er trådt over i den Anden Verden, dages ende. der pr. definition har kirkens særlige interesse. Det er ikke vanskeligt at se det pædagogiske formål med denne Middelalderens spøgelseshistorier type historier. De handler om, hvor er da også interessante derved, at uundværlig kirken er, de indskærper de i modsætning til moderne ditto for de levende, at uden kirkens næsten altid er positive overfor formelle assistance er vejen til den

En illustration fra Dantes “Guddommelige Kome- die”, der dog også illustre- rer hvordan man forestillede de døde rejse sig som konkrete, fysiske størrelser

side 17 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 side 17 bevaret fortællinger om hovedløse spøgelsesænder (rap-rap-bøh...!?!), ansigtsløse æsler og andre besyn- derligheder, som ikke uden videre lader sig forklare som moralske fortællinger.

Særligt bemærkesesværdige er de ofte forekommende beretninger om hele flokke af afdøde sjæle, der van- drer omkring blandt menneskene, usete af de fleste. Tilsyneladende har der eksisteret en forestilling om, at afdøde sjæle spadserede formålsløst rundt i den jordiske verden. Enkelte kilder siger endog, at særligt udvalgte mennesker (levende, altså) var i stand til at kommunikere med dem, og endog kunne fungere som ”post- bude” mellem levende og døde.

Dette er i direkte modstrid med kirkens doktrin om at døde hviler i jorden og afventer dommens dag; beretningerne stammer hoved- sagelig, skønt ikke eksklusivt, fra det sydlige Frankrig, og kan således være påvirket af det albigensiske kætteri, der mildt sagt var ganske overordentligt kirkeskeptisk. Men det er en sjov detalje, at en af disse ”sjæle-budbringere” i en enkelt kilde anbefaler folk at gå forsigtigt Fra Hertugen af Berrys Tidebog - en hær Evige Lykke definitivt lukket. Det er på gaden uden at svinge for meget af dødninge angriber de levende med andre ord en slags propaganda med armene, for ikke at komme til for den middelalderlige romer- at vælte de usynlige spøgelser der kirke. Men det er interessant, at der myldrer i stort tal omkring dem! tilsyneladende gemmer sig et para- doks i dette, et slags smuthul i den I dag er spøgelser og gengangere guddommelige orden; hvis sjælene nærmest synonymer, som man martres og plages efter døden, så ikke skelner imellem. Men i mid- må det jo (ifølge kirkens logik) være delalderen var der et tydeligt skel; med god grund. De er syndere, de i modsætning til spøgelser, der er har fortjent deres plager. Men sam- rene åndevæsner uden krop, var tidig kan man altså unddrage sig gengangere fysiske væsner, det var sin retfærdige straf ved så at sige simpelthen vandrende lig. Og i at lave ”åndelige hundeøjne” til de modsætning til spøgelserne er gen- levende. gangere altid onde, altid destruk- tive. Spøgelser er sjældent fjendtlige At den slags historier i oprindelsen og endnu sjældnere farlige, men er blevet til i kirkelige kredse kan gengangere er i høj grad et usundt ikke overraske. Ophavsmændene bekendtskab; fortællinger om van- til, eller i hvert fald nedskriverne drende kadavre kendes fra hele af langt størstedelen af de bevarede Europa i middelalderen, men er fortællinger, er munke. Men det tilsyneladende noget overrepræsen- betyder ikke nødvendigvis, at der teret i Skandinavien. De islandske kun er tale om gusten propaganda; sagaer har mange beretninger om spøgelserne er i mange tilfælde blevet dødninge, der hjemsøger de lev- opfattet som fuldstændigt reelle, vir- ende, med død og ulykke til følge. kelige fænomener, hvis eksistens så Spøgelser kan manes bort ved på er blevet forklaret ud fra kirkelige den ene eller den anden måde at dogmer og opfattelser. I øvrigt findes få deres synder tilgivet, men gen- der også et antal spøgelseshisto- gangere skal dræbes en ekstra gang, rier, der ikke passer ind i denne deres fysiske krop skal tilintetgøres. skabelon, og som ikke umiddelbart Ofte gøres dette ved at hugge deres giver mening som munke-PR; der er hoveder af og snitte hjertet ud, og side 18 www.middelaldercentret.dk · vinteren 20007/08 af og til at ramme en pæl gennem vampyrens mest dødelige våben var hjertet. Til slut brænder man hele hans stank – lugten af lig i gaderne kadavret, og spreder asken for alle spredte sygdom, og det er denne vinde. sot, der er skyld i langt de fleste ofre. Overnaturlige væsner holder I nogle få, sjældne tilfælde fore- nu engang mest af nattens mørke, kommer gengangeren måske ikke men vampyren er ikke bundet af egentlig ond, det virker snarere som natten. Den kan sagtens optræde om vedkommende blot ikke helt har i dagslys, og der er ikke noget der opdaget at han er død. Disse gen- antyder at et krucifiks skulle have gangere fortsætter blot deres virke mere effekt på den end alle mulige fra livet, men dog altid kun de vir- andre hellige remedier. keligt onde og negative gøremål; således beretter en kilde f.eks. om Ligesom vampyren er også var- en død, der gennem livet havde ulven ganske velbeskrevet i mid- bedrevet incest med sin egen datter, delalderens tekster. Og ligesom hvilket han så ufortrødent fortsatte vampyren har varulven kun en med efter han var død – til datterens sporadisk lighed med vore dages udelte mishag, må man antage (!) populærforestillinger. Varulve er ikke ”smittefarlige”, man bliver ikke Vampyren er endnu en fast spiller selv varulv af at blive bidt af én; og i gyserfortællingernes farverige i øvrigt er det forholdsvis sjældent, holdopstilling. Der findes i dag et varulve angriber mennesker. virvar af mere eller mindre veldokumenterede myter om vampyren (der Skildringerne af varulve i det 12. i øvrigt har fået en vældig opblom- – 15. århundrede er generelt ikke string med internettets fremkomst). negative. I langt størsteparten af Somme mener, at vampyren er en fortællingerne er varulven en posi- ældgammel legende med rødder tiv skikkelse, oftest en adelsmand i Østeuropa tilbage før middelalder har den særlige evne, at han deren, mens andre mener at figuren kan antage ulveham. I praksis an- som sådan kun kan føres tilbage vendes denne evne mest som en til Bram Stokers roman Dracula fra slags ”udvidet fritidsbeskæftigelse”, 1897. Ingen af delene er helt sande; hvor adelsmanden periodevis det er korrekt, at den blodsugende muntrer sig med at gå på jagt i døde kendes i middelalderen, men skovene i ulveskikkelse, normalt det er også korrekt at dén form, uden at gøre skade eller true men- vi i dag kender vampyren i, ikke nesker. Ikke sjældent er varulven kan føres meget længere tilbage end sågar fortællingens ”offer”, hvor én til Stoker. Der er ikke meget kap- eller anden bevidst anvender ved- peklædt selskabsløve over midde- kommendes egenskab til at gøre lalderens vampyr, og dét skær af skade på varulven selv, f.eks. ved at dragende, farlig mystik, der tåger gemme hans klæder, så han ikke kan så heftigt over Hollywoodfilm, har i skifte tilbage til menneskeskikkelse. En middelalderlig dødsscene. Døden optræ- hvert fald ikke mange lighedspunk- der som en knokkelmand, på én gang en ter med 13- og 1400-tallets blod- Også varulven er kendt fra Nordisk antropomorf manifestation og et meget kon- suger. område; i Völsungesagaen, der er kret væsen nedskrevet omkring år 1200, berettes Den valakiske 1400-tals fyrste Vlad således om helten Sigmund, der ofte Tepez, der gerne anføres som Dracu- tager i skoven med sin søn, hvor las historiske forbillede, blev i sam- de i ulveham går på jagt sammen tiden tillagt snart sagt alle tænkelige (ganske vist kaster Sigmund & Søn negative egenskaber, men bemær- sig gerne over mennesker, hvilket kelsesværdigt nok er vampyrisme er atypisk, men det ER trods alt en én af de få gerninger, han ikke be- nordisk saga med rødder i vikingeti- skyldes for. den; lidt skæg må man vel have...)

Der kendes meget få middelal- Hen mod slutningen af middelalderlige beretninger om vampyrer, deren indtræffer der tilsyneladende men fælles for dem er, at vampyren et holdningsskift til varulven. Efter i grunden blot er en specialiseret ca. 1500 handler historierne i stadig genganger; vampyren er et halvt stigende grad om drab på men- opløst lig, og oftest dræber den flere nesker, og varulven bliver en figur, mennesker ved almindelig voldelig der bortfører og æder folks børn. adfærd end ved at suge deres blod. Der kendes flere veldokumenterede En enkelt kilde anfører endog, at retssager mod angivelige varulve

side 19 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 side 19 fra det 16. århundrede, der i rege- net mellem tro og viden; spøgelser, len endte med henrettelse. Allerede ånder og andre fantasivæsner er alle omkring år 1600 var man dog beg- blevet opfattet som fuldstændigt yndt at se disse (påståede) ulvemen- reelle eksistenser, fuldt ud så vir- nesker som psykisk syge, hvorfor kelige som levende mennesker og man i det store og hele holdt op med dyr. at brænde dem. Ganske vist var det selvfølgelig I øvrigt er det karakteristisk, at langt fra alle, der faktisk havde set et middelalderens varulv – ligesom spøgelse eller mødt en varulv, men vampyren – ikke er hæmmet af alle vor tids kritiske tilgang til virkelig- de ”klassiske” forestillinger. Månens heden ligger fjernt fra middelalder- faser spiller ikke den allerringeste ens verdensopfattelse. En kilde be- rolle, de jager lige så gerne om dagen høvede langt fra den samme doku- som om natten, og sølvkugler er mentation for at blive regnet for ikke noget specielt godt våben mod troværdig og pålidelig, som vi i varulve (og i øvrigt ville en sølvkug- dag forventer. Ofte var det fuldt le til en håndkanon blive temmelig tilstrækkeligt at henvise til ”gode kostbar, al den stund de som regel og troværdige mænds vidnesbyrd”, er temmelig store!) selv uden at disse mænd blev navn- Fra et senmiddelalderligt gravmonument. Middelalderen nærede en lidt morbid fasci- givet. Og når alt kommer til alt, så nation for død og opløsning Generelt er det værd at bemærke, er vi jo også i vor tid ganske mange, når man beskæftiger sig med der tror fuldt og fast på ting, vi ikke spøgelser, gengangere og alle de ved selvsyn har konstateret; ikke andre fornøjelige fantasivæsner, at mange danskere har f.eks. været i de netop ikke må betragtes som Ulan Bator, men alligevel er det vel ”overnaturlige”. I hvert fald ikke, de færreste, der vil benægte Mongo- hvis man forsøger at forstå dem liets eksistens...? på middelalderens præmisser. Det er selvfølgelig sandt, at de hører Denne artikel er et sammendrag af en til kategorien af ikke-eksisterende ny titel i Middelaldercentrets serie af væsner, at de i moderne forstand må små, grå hæfter, der planlægges at ud- betragtes som overtro. I samtiden komme ved sæsonåbningen 2008. I dette har man ikke skelnet mellem tro og hæfte er redegørelserne mere uddybende overtro (hvilket i øvrigt er en absurd beskrevet, forsynet med citater fra kilde- og meningsløs skelnen, også i dag), passager og henvisninger. Interesserede men i virkeligheden har man også læsere henvises til dette hæfte og de deri kun i meget begrænset omfang skel- anførte værker for videre studier.

Bloktryk fra 1400-tallet. Egentlig ment som en påmindelse om livets forgængelighed, men også en glimrende illustration af, hvordan man forestillede sig gengangere vandre mellem de levende.

side 20 www.middelaldercentret.dk · vinteren 20007/08 Lægeurter er levende fortidsminder Sundkøbing er en “kopi” af en middelalderby, der ikke har eksisteret. Huse, redskaber og dragter er rekonstruktioner eller kopier efter fund af middelalderlige genstande, skrifter og billeder. Kun ét sted kan man se den “ægte” vare, nemlig i haverne med læge- og krydderurter!

en virkelig lægebog, der omhand- Inga Rasmussen ler de forskellige sygdomme og de Aase Olesen midler, som kunne anvendes imod Middelaldercentrets lægeurtehave dem. Hans skrifter er oversættelser og bearbejdelser af ældre latinske Urterne har formentlig heller ikke forfattere. vokset lige her, men de har levet og overlevet fra middelalderens klostre, Læsningen af de gamle urte- og hvortil mange af dem kom sammen lægebøger giver et billede af de med munke og nonner. sygdomme og andre plager, som middelaldermennesket har haft at Nogle planter har været dyrket og slås med i daglidagen og i livets brugt uafbrudt fra dengang til i dag, alvorligere kriser ved ulykker, død andre “glemte” planter er dukket op og fødsler. af jorden som frø, der har overlevet i århundreder ved herregårde, klo- Hårdt fysisk arbejde, lange arbejds- stre og kirkegårde. I modsætning til dage, mangel på rent drikkevand andre fortidsfund er de ikke blevet og alskens plager i form af rotter, indsamlet og opbevaret i montre på mus, lopper og lus var almindelige museer, men nærmest blevet betrag- levevilkår. tet som besværligt “ukrudt”, som helst skulle luges væk eller i vore Den viden, vi i dag har om syg- dage sprøjtes væk. dommes natur og om smitteveje, var stort set ukendt. Sygdom måtte Sammen med gamle beskrivelser af opfattes som Guds straf eller som urternes betydning for middelalde- resultat af hekseri eller andre onde rens mennesker er de således leven- kræfters spil. Derfor måtte man ty de og livskraftige fortidsminder. til den overleverede viden om de helbredende planter, som den gode Fra oldtidens Grækenland over Rom Gud havde ladet gro frem og som og Bagdads videnskabelige bibliote- gennem deres bladformer og safter ker har den europæiske viden om angiver, hvad de kan bruges til. ”Sig- planternes medicinske værdi nået nallæren” betyder f.eks., at planter os med kristendommens indførelse med rød saft i stænglerne er godt for i Danmark. Klostrenes munke og blødende sår, at en plante med plet- nonner var den tids lærde, læger, tede blade er godt for lungerne, og sygeplejersker og apotekere. Den at planter med leverformede blade første egentlige læge var Henrik kan afhjælpe leversygdomme. Harpestreng, der døde i 1244. Han var uddannet i medicin på univer- Derudover havde man munke og sitetet i Salerno i Italien og var kon- nonners medikamenter at ty til. gens livlæge. Han blev kendt ud Viden om planternes medicinske over landets grænser for sin dygtig- virkninger var vandret fra kloster hed og for sine urtebøger, som siden til kloster op gennem Europa og er blevet brugt i mange hundrede spredte sig til befolkningen og tilsat år. elementer af, hvad vi i dag ville kalde ren overtro eller magi. I Dansk biografisk Lexikon kan man læse, at ”Henrik Harpestrengs dan- I de følgende eksempler er valgt ske lægebog fra det 13. århundrede” planter fra lægeurtehaven, som både ikke er nogen egentlig lægebog, men kan siges at have en egentlig medi- kun en urtebog, en stenbog (om cinsk virkning samt en form for ædelstenenes helbredende kræfter) magisk virkning, - en skelnen, som og en lille bog om kogekunsten. I formentlig har været helt ukendt for andre af hans håndskrifter findes der middelaldermennesket.

side 21 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 side 21 Skovmærke (Bukar) Asperula af sin mælk på en halvvissen tidsel. odorante Den livede straks op og havde siden Skovmærke er først og fremmest de hvide pletter på sine tornede kendt for sin duft og anvendes til at blade. fordrive ”ond” og dårlig lugt. Selv i Bladene kan spises, efter at tor- tørret tilstand beholder den sin duft, nene er fjernet. og derfor hænger vi tørrede kranse Saft af planten eller de knuste frø op i husene. Men får de tørrede kan spises og virker mod sidesting, kranse fugt, bliver de giftige. gift, pest og feber. Som omslag hjæl- Skovmærke er en ældgammel per den mod en syg lever og virker lægeplante og forårsbebuder, til- også som brækmiddel. lagt mystiske kræfter, i Tyskland Sygdomme i brystet, lungerne, “Waldmeister”, i hedensk tid helli- milten, nyrerne og livmoderen kan get guderne, senere blev det jomfru lindres af udtræk af planten. Maries urt. Bærer en mand marietidslens rod Afkog af den styrker maven, hjæl- og blade på sig, flygter orme og per for en syg lever og er blodren- slanger af vejen for ham.De pulve- sende. riserede frø i eddike kan anvendes Udtræk af skovmærke i vin er godt mod hestes indvoldsorm og gulsot for hjertet, og som te kan den bruges hos kvæg. til fodbad mod ømme fødder. Bun- tandpine, hovedpine, svimmelhed, Marietidsel og dens frø anvendes det under fødderne på barselskvin- hævet svælg, hoste, gigt, den ”onde mod hekseri, og også køer kan vær- den letter den hendes fødsel. ild”, blodsot, bylder, betændelse og nes mod hekseri ved at binde Marie- Når man koger tørrede skovmær- stiller diarré og kvinders blodflod. tidsel sammen med andre planter på ker med smør, kan man bruge det Er uundværlig, men vanedannende deres nakker. som salve på sår, forfrysninger, og farlig i for store doser: i stedet for køers ømme yvere, bulne fingre og bedøvelse kan den føre til skindød. Prikbladet perikon Hypernicum sprukne brystvorter. Nogle ammer giver spædbørn, der Planten er god mod hundegal- skriger og ikke vil sove, opium (frø Også kaldet Skt. Hans urt efter skab, beskytter mod onde tanker og eller sirup fra valmuen), men får Johannes Døberen. Da hans afhug- tiltrækker alfer. de for meget, sover de for dybt og gede hovede blev båret frem for kvæles og dør. Herodes’ dronning, stak hun en nål Jernurt Verbena officinalis Frøene spirer også efter lang tid, igennem den før så løbske tunge. Navnet: Stænglen er sej og rustrød, så pludselig kan en mark blive helt Hvor det dryppende blod ramte og planten kan læge stiksår eller blodrød af valmuer. Det skyldes, at jorden, spirede perikon frem med gøre usårlig. Saft eller udtræk af valmuer kommer til at gro dér, hvor rød rod. planten hjælper for alle sygdomme, mænd er slået ihjel. Efter signaturlæren er den derfor bl.a. gulsot, giftige bid, udvækst i Man tager desuden vejrvarsler af god mod alle sår og alt, der bløder, ørerne, blæresten, hovedpine og valmue: når blomsterne lukker sig, især stiksår, – det ses af bladprik- smertende tand. bliver det regnvejr, – og når val- kerne, som djævelen har lavet med Vinafkog mod epilepsi, i salve muerne myldrer frem, betyder det sin fork for at ødelægge den for mod smertende øjne. en periode med mange tordenvejr. menneskene. Men jernurtens virkninger er så Hele planten kan bruges, i sal- stærk, at man slet ikke behøver at Marietidsel Sibylum marianum ver, olier og te. Virker beroligende, lave udtræk af den: Man kan nøjes Marietidsel har fået sit navn ud fra uddriver dæmoner ved afbrænding med at hænge planten om halsen. en gammel legende: Under flugten (ved tungsind). Når man vifter med Så falder håret ikke af, og man kan til Ægypten gav jomfru Maria Jesus- planten eller gnider bladene mellem uden risiko gribe om giftige orme barnet die og spildte nogle dråber fingrene, dufter den af røgelse. og slanger. Man bliver ikke træt på rejse, og hvis man holder den i hån- den, kan man opnå alt, hvad man ønsker sig. Bare et enkelt blad beskytter mod hekseri og kugler, lukker alle låse op og giver held i spil. En kvist bundet i hestens hale får den til at rende hurtigt; bindes kvisten i pilen rammer den bedre sit mål.

Opiumsvalmue Papaver officinalis Er dødeligt giftig med blåviolette eller hvide blomster. Opium tappes af den umodne frøkapsel. Opium giver søvn, er beroligende, smertestillende mod ørepine, side 22 www.middelaldercentret.dk · vinteren 20007/08 Perikon er vanddrivende, kram- mod hovedsmer- peløsnende og smertestillende ved ter og blindhed mange sygdomme. God mod ufri- og styrkelse af villig vandladning, gigt og kolera. tænderne. Ind- Perikon bruges også til brændevin går i midler for og bitter. Perikon er så god, at kors- sindssyge, hoste- farerne har den med på færden til midler, afførings- Jerusalem. middel og med vin og salt mod Alrune Mandragora hjerteonde, dårlig Navnet: fra tysk ”alraun”, gotisk ånde og smerten- ”runa” (hemmelighed), - også navn de øjne. på et mystisk væsen, en spåkvinde. Matrem har Andre navne er dragedukke, dukke- utallige anven- urt, galgemand, tryllerod, armesyn- delser, men bru- derblomst, (roden skal helst opgra- ges allermest til ves på galgebakken under liget af en mensesdrivende stakkels synder) og mestermands- fodbad, eller ved rod (=bøddelrod). at kvinderne sid- Alrune er meget giftig, er søvn- der på hug over dyssende og bruges til at stille smer- et dampende ter ved operation. Alrune bruges afkog. Uddriver også til helbredelse af husdyrs syg- også efterbyr- domme den og er godt Det vigtigste er plantens rod, der for ”livmoderens ligner et lille menneske og bruges opstigelse”. Te som talisman. af den renser for Når planten skal rykkes op, må ”modersyge” og man bruge en hund, - dyret mister renser efter ned- livet, og man må selv stoppe ørerne komsten, mens til, for hvis man hører det frygtelige saften drikkes skrig fra planten, vil man dø. mod kolik og ind- Med talismanen kan gøres under- voldsorm. lige gerninger: Med dens hjælp kan Kvinder af den man drage alt held fra naboerne og sangvinske og selv blive rig. blodrige type, som bierne helst stik- Med en dragedukke på sig under ker, skal bære en buket matrem, tøjet kan en mand vende alle pige- når de går gennem haven, fordi hjerter mod sig. bier hader matrem, som også kan holde fluer og myg ude af huset. En Matrem Chrysanthemum gravid, som lugter til planten, føder parthenium barn med rødt hår. Navnet kommer af det latinske Lugter en pige, der ikke er mø, til matrix = livmoder. Anvendes mod matrem, må hun lade vandet. kvindesygdomme. Planten tygges

side 23 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 side 23 Mere liv til fortiden

Kåre Johannessen i tilgift er der blevet lagt piksten Museumsinspektør på området foran skrædderhuset på Middelaldercentret nokken, og foran skomagerens hus i bygaden. Stræderne mellem husene Planlægningen af sæson 2008 er i på havnen er blevet nivelleret, dræ- fuld gang på Middelaldercentret. net og stenlagt, så regnvand frem- De overordnede rammer er natur- over lettere trækker bort – og rent ligvis de samme velkendte, men visuelt præsenterer gadestrøget på en række nyskabelser og initiativer havnen sig tilmed nu langt bedre. er indføjet. Først og fremmest vil den nye turneringebane åbne nye Bag bygadens huse bliver der anlagt muligheder for underholdende og en række haver, der hører til husene festlige turneringer og riddershows; i gaden. Dermed vil strækningen bag på udvalgte dage vil der således træerne der adskiller feltets to dele kunne inddrages to herolder i stedet ikke længere blot være tomt græs, for som hidtil kun én, og dermed men bliver en aktiv og synlig del af bliver det muligt at etablere en langt sceneriet. Det betyder, at det gamle mere levende, dramatisk og sjov ver- hønsehus/tag må fjernes – en anden bal ping-pong mellem herolderne. anvendelse for denne konstruktion Omgivelserne bliver større og flot- er p.t. under overvejelse, muligvis tere, og komforten for tilskuerne vil som ramme om en vejerbod med blive øget betragteligt med egentlige Sundkøbings officielle vægte. siddepladser. Endvidere undersøges for indeværende muligheden for på Den gamle galge har omsider måt- daglig basis at inddrage musik og tet opgive ævret og er blevet fjer- effekter i langt højere grad end hidtil net; stolperne var gennemrådne, og (læs i øvrigt mere om den nye turne- den bliver i stedet erstattet af en ringsbane andetsteds i bladet). ny og større galge på samme sted, konstrueret som en høj trekant i I selve Sundkøbing stad er brolæg- henhold til periodens illustrationer. ningen under udbedring. Kraftige Dermed bliver det muligt at hænge oversvømmelser i begyndelsen af helt op til otte-ni personer på en året, og igen i november måned, gang (men det har vi nu ikke nogen ødelagde en del af stenlægningen, konkrete planer om, folk opfører sig fordi det bærende sand blev vasket jo i det store og hele pænt). bort. Disse skader er udbedret, og På formidlingssiden er der bestilt to små boder til handel i gaden på havnen, én til grovkøbmanden, og én til farverhuset. I disse boder vil der blive præsenteret et udvalg af de pågældende bygningers produkter, ligesom det planlægges at benyt- te dem som ramme om forskellige prøv-selv-aktiviteter; fra de løbende brugerundersøgelser ved vi, at der er et stort ønske hos vores gæster om flere tilbud med aktiviteter, man som besøgende selv kan deltage i. Med etableringen af boderne vil det fremover være muligt at ”bemande” f.eks. grovkøbmandens hus, samtidig med at der sælges forskellige varer (pelsværk, perler osv.), og sideløbende hermed have aktivi- tetstilbud om f.eks. at rulle vokslys. Således bliver antallet af tilbud øget uden at det nødvendigvis behøver at belaste bemandingen, og samtidig vil der komme en del mere synligt sideside 24 24 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 20007/08 20007/08 nu ikke. Det samme gælder besøg af kanongruppen Griffen, som vi planlægger at gennemføre et særligt krudt-og-kugler-arrangement sammen med over to eller tre dage, hvor krudtrøgen kommer til at svæve over Sundkøbing og kanonbragene vil runge mellem husene.

De reenactment-markeder, der har været afholdt på centret de seneste tre sæsoner, var finansieret via centrets deltagelse i EU-projektet Baltic Bridge. Dette projekt udløber imidlertid med udgangen af 2007, og der er derfor ikke planlagt et egentligt reenactment-marked i næste sæson. I stedet satses der på at etablere mar- kedsboder i centrets eget regi, med særlig fokus på højsæsonen. Mar- kedsboderne vil blive strakt ud over så meget af sæsonen det teknisk set lader sig gøre, så handelsfolkene og de mange spændende varer også i det kommende år vil bidrage til den gode stemning på Sundkøbings torv liv og middelalderlig stemning i på afstand ved turneringerne. – og gerne i en væsentligt længere gaden på havnen. En del aftaler er i sagens natur end- periode! nu ikke forhandlet helt på plads, og Takket være heldige omstændighe- visse optrin er der derfor endnu ikke - Og naturligvis kommer der også der bliver det i 2008 muligt at genop- sat dato på. Sidste års spændende i 2008 et herligt aften-riddershow! tage papirfremstilling som løbende demonstration af kanonstøbning ved Knight to Remember-forestillin- aktivitet, i hvert fald i første halvdel de dygtige folk fra Moesgaard håber gerne videreføres - større, flottere af sæsonen. For år tilbage blev der i vi at kunne gentage i år, denne gang og mere spændende end nogen sin- en periode arbejdet med fremstilling med støbningen af en kirkeklokke de før. Der er planlagt shows hver af papir på feltet, hvor det var en som omdrejningspunkt. Vore itali- tirsdag aften i juli og den første tirs- velfungerende og populær aktivtet. enske venner ønsker igen at besøge dag i august, i alt seks gange. Det Endvidere håber vi at kunne kombi- os med deres flotte ridderlejr og er endnu for tidligt at løfte sløret for nere papirfremstillingen med lejlig- aktiv deltagelse i turneringerne, handlingen, men fornøjeligt skal det hedsvise demonstrationer af blok- men de præcise datoer kendes end- nok blive! tryk, der hænger naturligt sammen med papiret.

Højsæsonen bliver udvidet i 2008. Traditionelt har den ligget fra St. Hans til midt i august, men i den kommende sæson betragtes hele juli og august måned som højsæson; årsag til ændringen er, at skolernes ferier (og dermed højsæsonen!) først begynder omkring 1. juli, og selv om den sidste halvdel af august måned ikke er ferietid herhjemme, så er den det i Tyskland – der er stadig mange besøgende!

Den altid populære prøv-en-bar- nerustning-aktivitet bliver i juli og august måned udbygget med etableringen af en lille ridderlejr i pali- saden ved turneringsbanen, med løbende tilbud om sværdtræning, fortællinger om riddernes liv, osv. Her vil børn og voksne gæster kunne komme helt tæt på riddernes våben og rustninger, som de ellers kun ser

www.middelaldercentret.dk · vinteren 2007/08 side 25 En vinterhilsen fra "Krofatter”

Caféhuset: Allan Hansen Også her vil der være nyheder på Restauratør m.m. spisekortet. Vi vil bl.a. sætte fokus Den Gyldne Svane på mere fornuftig mad og knap så meget på fastfood. Om end vi ikke Vor første sæson er nu overstået, og forventer, at kunne fjerne pom-frit- vi kan se tilbage på en både lærerig ter og hapsdogs, så tror vi på at vi og fantastisk oplevelse, hvor vi fik kan påvirke spisemønstret, ved at middelalderens køkken- og produk- præsentere en del nye retter, som er tionsmetoder, helt ind under huden. sammensat af gode sunde råvarer. Selv om sommeren viste sig fra sin mere regnfulde side, så har sæsonen Røgeri: samlet set været tilfredsstillende, og vi glæder os allerede til, at prøve Sidst på sæsonen stod vores røgeri kræfter med de kommende sæ- færdigt, og vi har i efteråret ek- soner. sperimentet med både varm og koldrøgning. Dette betyder at vi fra Den Gyldne Svane: næste sæson, frister både gæster og personale med nyrøgede sild, var- Hen over sommeren har vi eksperi- mrøget laks, ørreder og hvad der menteret med retterne, og kan aller- ellers kan varmrøges. ede nu løfte sløret og meddele at der i 2008, vil være en del nye Vi vil ligeledes fra en af boderne, retter på spisekortet, dette betyder dagligt kunne sælge nyrøgede sild, selvfølgelig også, at der nogle af de med tilbehør og friskbagt brød. gamle retter som må vige pladsen for nye retter. Men bare rolig, der vil Aftenarrangementer stadig være både gnaveben og mid- delalderpølser at finde på det nye Vore store aftener Skt. Hans og A spisekort. Knigth To Remember, vil også blive gennemført i 2008, og vi har sat os Det nye spisekort præsenteres på det mål, at gæster som spiser ude på web i starten af april 2008, og vil feltet, også skal have en god spise- selvfølgelig være præget af det nye oplevelse, hvorfor vi planlægger nye røgeri. grillarrangementer, som er knapt så følsomme for sommerens uforud- sigelige vejrlig.

side 26 www.middelaldercentret.dk · vinteren 20007/08 Temaaftner efteråret 2007 har jeg sammen med os videre i udviklingen til at blive I efteråret gennemførte vi en række administrationen igangsat en massiv regionens bedste attraktion. vildtaftner, hvor Gæstgiveriet indsats for at få nye besøgsgrupper serverede vildtretter fra middelal- til Middelaldercentret i 2008. Der er nok at tage fat på og det er deren, og med den meget positive godt at sætte sig nogle mål og ar- respons vi fik fra vore gæster, så har Indsatsområderne er prioriteret til bejde i så spændende rammer som vi nu støbt kuglerne til en række nye bus-operatører, seniorgrupper, ov- Middelaldercentret. arrangementer, og i starten af det ernatningssteder, rejse- og turistbu- nye år, åbner vi for de kommende reauer, events, firmaer og selskaber, Middelaldercentret er - set gennem ”alt godt fra havet” Der vil ligeledes samt indførsel af nye muligheder fra de kommercielle briller – et fan- blive sat fokus på familiefester og fir- vores hjemmeside. Vor skoletjeneste tastisk godt produkt, hvilket både maarrangementer. Alle kommende vil blive optimeret, og skolerne i publikumsanalyser og DTA guidens nye temaarrangementer, kan ses på vores region vil blive orienteret om 4 stjerner bekræfter. hjemmesiden sidst i januar 2008. de nye muligheder for at inddrage Middelaldercentret som et led i un- Med stor hensyntagen til det faglige Fremtiden dervisningen. indhold skal vi have det museale og Middelaldercentret er et meget popu- købmandskabet til at gå hånd i hånd lært besøgssted, som netop har Ny arena: og det er der intet der tyder på ikke rundet en million besøgende. Men Projekteringen af den nye arena er kan lade sig gøre – tværtimod ! centret vil godt være endnu bedre gået i gang, og vi ser frem til at og udvikle det nuværende koncept kunne præsentere første fase, aller- i den samme positive ånd, som har ede når vi åbner 1. maj 2008. Den ny hersket i alle årene. Dvs. der skal arena åbner samtidig op for helt nye fokus på det faglige i de kommende perspektiver i salgsarbejdet, hvorfor år og i samme åndedrag skal der ses vi allerede nu kigger på de mange på forretningen Middelaldercentret. nye muligheder i disse rammer, bl.a. udstillinger, koncerter, musicals, Middelaldercentrets ledelse har konferencer og workshops. Arrange- derfor besluttet at ansætte under- menter som vil tilføre helt nye kun- tegnede i vintersæsonen fremover degrupper til Middelaldercentret og som salgskonsulent, med det formål dermed gøre os til et væsentligt at styrke salgsarbejdet, og allerede i stærkere koncept, som skal hjælpe side 27 www.middelaldercentret.dkwww.middelaldercentret.dk · vinteren · vinteren 2007/08 20007/08 side 27 Nye haver i Sundkøbing Sæbe

Der fandtes både fast og flydende sæbe. Sæbe brugtes i den personlige hygiejne, til tøjvask, til rengø- ring og medicinsk.

Hård sæbe kaldtes også tvål/thwal

Sæbe kan laves af dyrisk fedt og træaske, og sådanne sæber blev fremstillet her i Norden og eksporteret til andre lande fra 1100-tallet. Kvalitetssæber produce- ret på basis af olivenolie blev fremstillet i Orienten (fx Aleppo i Tyrkiet) og i bl.a Italien og i Marseille.

(Kilde KLNM XVII p.674f) At syde sæbe Askelud: Tag 1 l fin træaske og 1 l varmt kogt vand, lad trække et døgn. Si det, pas på, det er nu let ætsende. Lav en ny portion lud ved at hælde 2 l I middelalderens byer indeholde en kålgård og kogende vand på asken og si det. Blad de to væsker var husene ofte placeret der vil være plads til fx sammen. Kog luden ind, det kan tage et par dage. på smalle parceller, med at garve huder. Den er stærk nok når der er ca 1/4 tilbage, eller når gavlen ud mod gaden et friskt æg svømmer med det halve over overfla- og med haver bagest på Væverhusets parcel har den. parcellen. en kålgård og plads til Kom luden i en gryde og sæt den over ilden. Til Vi har derfor besluttet forskellige aktiviteter, fx en l askelud bruges ca. 1 kg fedt. Kom det i lidt at forsyne tre af byens kartning af uld, filtning, af gangen og rør rundt. Pas på vandet ikke koger huse med netop sådanne opsætning af rammer til væk, så sæben brænder på. Det kan tage timer/dage parceller og haver. Sme- udstrækning af tekstiler, inden sæben er færdig. Den skal skumme, lugte dien, skomageren og opkradsning af luv m.v. rent og have en gullig farve og tyk konsistens. Hvis væverhuset får hver sin sæben er fedtet skal der tilsættes mere lud og koges indhegnede parcel nord Hegnet mellem husene videre. for huset. og grøften vil blive gen- Hæld sæben i et fad eller lignende, lad den tørre nembrudt ud for hvert ind, skær den ud i firkanter og gem stykkerne i en Smediens parcel er hus, og en planke lagt krukke. den største, her vil det over åen. Alle grundene Når sæben skal bruges, kan den rives til spåner og engang være muligt at bliver hegnede og der opløses i varmt vand. placere en bolig til sme- kommer låger ved stien den, og parcellen vil (ambulancevejen) i nord, kunne bruges til forskel- så man kan kan gå gen- lige eksperimentalarkæ- nem haverne, over en lil- ologiske forsøg, i 2008 le bro og videre op gen- vil der således blive lavet nem smøgerne mellem en rekonstruktion af et husene: Badstuestræde og nålemagerværksted. Læderstræde kunne vi jo kalde dem. Skomagerens parcel vil

Efterlysning: hasselnøddeskaller og agern Vi vil gerne rekonstruere et lille nålemagerværk- sted og dertil skal vi bruge en masse nøddeskaller og agern som brændsel. Skallerne har nemlig højt tørstofindhold og får temperaturen i diglen helt op på grader, hvor man kan smelte bronze. Bronze er en legering af normalt 90% kobber og 10% tin, den smelter ved ca. 900-1085 grader. Nålemagerværkstedet skal ligge på smediens ny parcel.