Beton 1 · Februar 2013

Optimismen bobler i Aarhus Tilsyneladende er krisen forbi. Stor aktivitet og efterspørgsel efter byggeretter på havnen

TEMA Fornem beton til Grauballemanden Det ny Moesgaard Museum bliver også en betonmæssig oplevelse

Så flot kan en trappe være Betonprojekter Luksustrappe af beton og egetræ i privat villa Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN

÷ 30% CO2 emission Høj sulfat- Ekstra lavt bestandighed alkaliindhold

CEM I 42,5 N Lav varme- udvikling

Grønnere LAVALKALIAalborg Portland /S SULFATBESTANDIG cement Rørdalsvej 44 PostboksNu kan165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af • kystsikring 9100beton Aalborg til aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT­ TelefonBESTANDIG +45 98 16 77 cem 77 ent fra Aalborg Portland produceres • broer Telefax +45 98 10 11 86 tunneller og leveres nu med 30 % lavere CO2 emission til gavn • [email protected] glæde for miljøet og for danske bygge­ og anlægs­ www.aalborgportland.com • trafikanlæg projekter. • fundamenter LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra Aalborg Portland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed. Den deklareres som en CEM I 42,5 N (HS/EA/≤2) Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland arbejder intensivt på Telefon 9816 7777 at bibeholde stærke cementegenskaber Telefax 9810 1186 og høj kvalitet kombineret med lavere [email protected]

CO2­emission... www.aalborgportland.dk

2 TEMA

BetonNr. 1 · Februar 2013 · 30. årgang

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og Betonprojekter miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Om Grauballemanden Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton og beton som

DANSK statussymbol BETONFORENING

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) Selv om det er triste tider for store dele af den danske [email protected] Tlf. 57 80 78 69 byggebranche, er der mange markante betonprojekter i Abonnement og Dansk Byggeri gang rundt om i Danmark. Nogle af dem ser vi nærmere administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K på i dette nummer af Beton; ikke for at underkende Anette Berrig, [email protected] betydningen af krisen, men for at pege på, at beton er Tlf. 72 16 01 91 et bygge- og anlægsmateriale, der altid er brug for. Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Blandt andet opføres en af Europas mest imponerende Ole Bolvig Hansen [email protected], museumsbygninger i Skåde Bakker, lidt syd for Aarhus. Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Det ny Moesgaard Museum bliver en værdig ramme om Grafisk produktion Prinfoparitas Grauballemanden, der er det bedst bevarede moselig i Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) verden – og dermed et arkæologisk fund i international Løssalg, kr. 65,00 excl. moms superklasse. Noget, vi i øvrigt har det med at glemme i

ILJØMÆ M R K K IS N den danske dagligdag. D I N R

G

O

N

541 326 I det ny museum får betonen lov til at fremstå som beton, og bladet Betons smugkik på resultatet lover godt. Det er slet ikke tosset for beton som materiale at fremtræde så markant både ude og inde i et museum, der bliver en af Danmarks største turistattraktioner.

I det hele taget kan man iagttage, at bygninger til 4 18 24 kulturelle formål er gode til at udnytte betons både funktionelle og æstetiske egenskaber. Det gælder fx kunstmuseet Ordrupgaard, flodheste- og elefantanlæg- gene i ZOO København, Den Arktiske Ring, Den Blå Planet og DR’s Koncerthuset.

Optimismen bobler igen i Aarhus ...... 4 For nogle lyder det måske som et paradoks, men de Klar til støbning af 620 meter tunnel i København . . . 8 facto er det ofte sådan, at jo mere prestige, et bygge- Danmarks første lavenergiuniversitet 10 projekt er omgivet af, desto større rolle spiller beton for Fornem beton i nyt museum 12 bygningens æstetiske udtryk. Mange baneudbud i 2013 ...... 16 Trukket lidt skarpt op er situationen, at prestigefyldte, Så flot kan en betontrappe være ...... 18 eksklusive og dyre byggerier ofte fremhæver betonen Højt til loftet med hvid beton ...... 20 og dens udseende, hvorimod mere dagligdags bygge- Vellykket workshop igen 22 projekter har det med at gemme betonen væk bag Første betonelementer med miljøvaredeklaration . . . 23 beklædninger og paneler. Markedschefen brænder for beton ...... 24 Klar til produktion af ny type dækelement . . . . . 26 Beton som statussymbol må være en overvejelse værd, Vejdirektoratet savner værktøjer til at vurdere når beton skal profileres! restbæreevnen af AKR-broer ...... 28 jbn Nyt fra Betonelement-Foreningen ...... 30

Nyt fra Teknologisk Institut ...... 34 Forside Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark ...... 36 Ørestad Plejecenter har 118 præfabrikerede altaner, der er

ISSN 1903-1025 Nyt fra Dansk Betonforening ...... 40 fremstillet af højstyrkebeton hos Hi-Con A/S.

Beton 1 • februar 2013 www.danskbeton.dk3 Optimismen bobler igen i Aarhus En stor del af havnearealerne er ved at være solgt. Samtidig sker der meget andre steder i byen

TEMA I Aarhus præger byggepladsernes erhvervsbyggeri. Blandt de første lejere bliver bl.a. Aar- kraner store dele af bybilledet, og hus-afdelingen af ingeniørfirmaet Moe & Brødsgaard, det er ved at være fortid med ud- Nybolig Erhverv Aarhus og AART architects. skudte og forsinkede projekter på de På boligområdet begynder Brabrand Boligforening gamle havnearealer, hvor adskillige primo 2013 at opføre Havnehusene med 83 familie- og byggerier er i gang og flere kommer seniorlejligheder og 155 ungdomsboliger. Hertil kommer Betonprojekter til i det kommende år. Havneholmen med 400 boliger, der opføres af PenSam Udviklingen er styrket af, at bo- Liv og Topdanmark Ejendom A/S – i alt 38.000 kvadrat- ligprojekterne har forholdsvis nemt meter til planlagt indflytning i 2015. ved at finde beboere, oplyser byggeteknisk rådgiver Godt i gang på havnen er desuden Multimediehuset Lasse Nielsen fra Arealudvikling Aarhus, som står for med Aarhus Kommune som bygherre samt Navitas og udvikling og salg af byudviklingsområder som De Bynære Bestseller-projekterne. Havnearealer. »Vi har ingen problemer med at sælge byggeretter Letbane og hospital for tiden. På havnen er Pier 4 snart udsolgt. De sidste byggeretter kommer i udbud i 2013-14. Derefter skal vi Men også andre steder end på havnen sker der no- i gang med Pier 3, hvilket dog må afvente, at Molslinjen get. Blandt andet den nye letbane og DNU – Det nye flytter til et nyt færgeleje«, siger Lasse Nielsen. Universitetssygehus, hvor det første udbud på 13.440 kvadratmeter laboratoriebygning blev vundet af Jørgen Størst interesse for boligprojekter Friis Poulsen A/S og teknikentreprenør Kirkebjerg A/S. DNU er desuden nu ved at forberede prækvalifikation Han tilføjer, at det især er boligprojekter, der er inte- til et udbud af 35.000 kvadratmeter behandlings- og resse for. Det går lidt sløjere med erhvervsprojekter, fordi sengebygninger samt udbud af 38.000 kvadratmeter der i forvejen er mange ledige erhvervskvadratmeter på nybyggeri. markedet. Andre større Aarhus-projekter er udviklingen af Lis- »Opførelsen af SHiP med 20.000 erhvervskvadrat- bjerg nord for Aarhus til en bydel med 20.000 indbyg- meter påbegyndes dog nu«, oplyser Lasse Nielsen, som gere, udviklingen af godsbanearealerne, en kommende også regner med, at Pakhus 2013 kan komme i gang i flytning af rutebilstationen samt omdannelse og udvik- 2013. ling af Gellerupparken. Pakhus 2013 består i alt af ca. 35.000 kvadratmeter jbn

4 De sidste byggeretter på Pier 4 forventes solgt senest i 2014. I forgrunden Isbjerget og Lighthouse*, som nu får Pakhus 2013 som nabo. Når Molslinien er flyttet til et nyt færgeleje begynder udbuddet af Pier 3 midt i billedet. Foto: Arealudvikling Aarhus.

Navitas Park og Bestsellers hovedkontor vil senere blive helt omsluttet af kanaler. Foto: Arealudvikling Aarhus.

Fire donationer til ny havnebydel

74 millioner kroner fra Sal- ling Fondene skal nu være Illustration: Navitas-park.dk. med til at løfte De Bynære Havnearealer i Aarhus yder- Navitas Park ligere. Pengene skal bruges til: I december 2012 var der rejsegilde på Navitas • Et havnebad til 40 mio. kro- Park, som Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, ner. Færdig i 2017. Aarhus Maskinmesterskole og INCUBA Science • En skulptur af høj internati- Park opfører på sin egen lille ø i havnen i Aarhus. onal standard på den kom- Det otte etager høje, stjerneformede byggeri skal mende havneplads. Pris: 20 stå færdigt i 2014 og huse flere end 2.300 stu- mio. kroner. Forhåbentlig derende, undervisere, forskere og iværksættere. på plads, når Aarhus i 2017 Bygningen er i alt på 38.000 kvadratmeter i skal være Europæisk kultur- energiklasse 1 og med masser af beton: 1.900 hovedstad. betonpæle til fundering, 30.000 kubikmeter in- • En kvalitetslegeplads på situ beton, 5.500 kvadratmeter elementvægge, den sydvendte havneplads, 52.000 kvadratmeter dækelementer, 580 be- Urban Media Space, til 7 tonsøjler og 670 betonbjælker. Under Navitas mio. kroner. findes to parkeringskældre på tilsammen 24.500 Navitas Park viser de • Et udkigstårn til syv millio- kvadratmeter. mange muligheder ner kroner. Tårnet skal gøre Navitas Park er tegnet af Kjaer & Richter med beton. Foto: Aarhus til en internationalt samt Christensen & Co. Spæncom. kendt arkitekturby.

Fortsættes side 6 Beton 1 • februar 2013 5 Fortsat fra side 5

pumpet ud, så åen ikke løber over sine bredder. Pum- Sluse og pestationen har en kapacitet på ikke mindre end 18 kubikmeter vand pr. sekund. multimediehus Det store sluseanlæg er en del af byggeprojektet Urban MediaSpace Aarhus, som desuden omfatter Opførelsen af et stort pumpe- og sluseanlæg ved multimediehuset Dokk1, et automatisk parkerings- mundingen af Aarhus Å er netop gået i gang. anlæg med 1.000 pladser, nye havnepladser og fri- Anlægget skal beskytte midtbyen mod oversvøm- lægning af den sidste del af Aarhus Å. melser ved forhøjet vandstand, hvor sluseportene Aarhus Kommune er bygherre og schmidt ham- lukkes og forhindrer vandet fra bugten i at løbe ind i mer lassen architects er totalrådgiver. NCC A/S og Per åen. Samtidigt sørger pumper for, at åens vand bliver Aarsleff A/S er entreprenører.

Så meget sker der på De Bynære Havnearealer

Projekt Aktiviteter i februar 2013 Multimedie- Ramning af spuns – pumpebygværk huset Dokk1/ Betonarbejder - kælder Dokk1 bliver Aarhus’ nye hovedbibliotek. Urban Media Elementmontage Bygningen skal også huse Borgerservice, multisal, Space Vejomlægning børneteatersal, café og arealer til udleje. Urban Navitas Installationer Mediaspace Aarhus er med et budget på cirka Indvendig aptering 1,9 milliarder kroner det hidtil største bygge- og Tagdækning anlægsprojekt i Aarhus Kommune. Ovenlys Illustration: Urban Mediaspace.dk. Bestseller Stikledninger Jord- og kloakarbejde Betonarbejde Montage af betonelementer og stål Installationer Bestseller Porebetonvægge Lighthouse* Elementmontage På Pier 2 i Aarhus havn opfører tøjvirksomheden Bygning L Facadearbejder Bestseller A/S en 22.000 kvadratmeter stor kon- Udvendige montagearbejder torbygning i flere planer. Udover kontorfaciliteter Installationer får byggeriet et auditorium og et udstillingsareal, Indvendig komplettering der skal anvendes i forbindelse med virksomhe- Isbjerget Indvendig aptering dens efteruddannelses- og markedsføringsakti- Udvendig aptering viteter. Mangeludbedring Bygningen får vand på alle fire sider og en 24.000 kvadratmeter stor kælder i tre plan. Den Kvartersplads Elementmontage er tegnet af Arkitektfirmaet C.F. Møller og opføres på Ø2 Konstruktiv overbeton af Züblin, MT Højgaard og Pihl. Indvendig aptering 0-energihu- Slutmontering set 2 Aflevering Jette Tikjøbs Montage af betonelementer Plads Etablering af Ramning af spuns Ø3 Udlægning af stræk Gensidig forankring Montage af jordankre Kilde: Arealudvikling Aarhus.

6 Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer

Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N

DS/INF 135-1

Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement.

– Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik – Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer – Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler

Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume

Dyckerhoff AG Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, [email protected]

Beton 1 • februar 2013 7

DyB Anz.PZ Dreifach DK_2013.indd 1 09.01.13 13:22 Klar til støbning af 620 meter tunnel i København

100.000 kubikmeter beton realiserer den tunnel, der udgør lidt under halvdelen af den kommende Nordhavnsvej

Visualisering af indkørslen til tunnelen set fra den østlige ende.

TEMA Om mindre end to år skal Østerbro Tunnelstøbning til marts i det nordlige København slippe for en stor del af de biler, der i dag ska- Status for tunnelarbejderne er i december 2012, at ber trængsel på gader og veje. Cirka byggegruben er næsten færdig, så betonstøbningen 15.000 biler dagligt skal i stedet tage for alvor kan begynde til marts. I alt skal der bruges den nye Nordhavnsvej, som kommer cirka 100.000 kubikmeter beton til projektet. De første Betonprojekter til at forbinde Helsingørmotorvejen støbninger er dog allerede gennemført i form af høje med Strandvænget. rampevægge ved den østlige indkørsel til tunnelen, der På lidt længere sigt vil Nordhavns- bliver dobbeltsporet i begge retninger. vej også skabe en direkte forbindelse til den kommende »Selve tunnelen er en traditionel cut-and-cover in- bydel Nordhavn og den netop principvedtagne 12 kilo- situ støbt betontunnel. De største udfordringer var ud- meter lange Havnetunnel fra Nordhavn til Amager, som gravningerne under de to jernbaner, hvor vi arbejdede i politikerne ønsker færdig om bare syv år. døgndrift for at minimere lukningen af sporene«, fortæl- Nordhavnsvej skal efter planen tages i brug den 1. ler projektchef Jesper Boilesen fra Nordhavnsvej Konsor- november 2015. Vejen bliver 1,65 kilometer lang med tiet I/S, der består af E. Pihl & Søn og Züblin. to vejbaner i hver retning. De to jernbanekrydsninger blev gennemført en ad For betonfolket er det mest interessante, at 620 gangen, så enten Kystbanen eller S-toget var i drift hele meter af vejen ligger i en tunnel, som krydser to jern- tiden. baner - og derfor er en anlægsopgave lidt ud over det Opgaven var for hver bane at fjerne skinnerne, bore sædvanlige. og støbe sekantpæle, udgrave byggegruben delvist og

8 montere to midlertidige jernbanebroer af stål. Herefter kan tunnelen støbes under de fire midlertidige broer, som først bliver erstattet med permanente skinner, når tunellen er færdig og jorddækket. »Ikke mindst den første gang var det rimeligt spæn- dende, for det er en meget kompleks opgave, som der i kontrakten i alt kun var 9 uger til. Byggegruben krydser banen skråt, så det var en udfordring at forbe- rede 200 meter byggegrube på den tid«, siger Jesper Boilesen.

Sekantpæle stabiliserer byggegruben

For at sikre stabiliteten er byggegrubens vægge sikret af 1.200 sekantpæle og jordankre. På det dybeste sted Nordhavnsvej Konsortiet har støbt de høje rampevægge ved ligger tunnelens bund hele 20 meter under terræn. den østlige indkørsel til tunnelen. »Vi har valgt den samme løsning med sekantpæle som ved de underjordiske og automatiske parkeringshu- se, som Pihl har etableret tre steder i København. Også på Nordhavnsvej bliver der tale om høje vægstøbninger på op til 13 meter. Blot støber vi væggene på traditionel vis med dobbeltforskalling, hvor vi ved parkeringshusene støbte ensidigt mod sekantpælene«, forklarer Jesper Boilesen. Ved Strandvænget støbes tunnelen ekstra bred for senere at give plads til en ud- og indfletning til Havne- tunnelen. Den ekstra bredde vil dog indtil videre være skjult bag midlertidige betonvægge. En anden udfordring, der går igen fra parkerings- husene, er at byggegruben ligger meget tæt på eksi- sterende bygninger. Så tæt, at det i et enkelt tilfælde har været nødvendigt at afspærre fortovet langs fa- caden. Hovedparten af tunnelen opføres dog på arealer, I alt 1.200 sekantpæle sikrer byggegruben. der tilhører Svanemøllen Kaserne. Men også her voldte bygningerne udfordringer. Faktisk har det været nød- vendigt at fjerne 10 bygninger og bygværker, hvoraf fire er bevaringsværdige huse, som derfor skal genopføres efter tunnelbyggeriet. Nordhavnsvejen er en del af aftalen mellem Køben- havns Kommune og staten om Metrocityring og udbyg- ning af Nordhavn. Der er afsat ca. 2 mia. kr. til vejen. Nordhavnsvej skal forbinde Helsingørmotorvejen med Heraf bidrager staten med 700 mio. kr. Strandvænget og – på lidt længere sigt – den nye bydel jbn Nordhavn.

Wiking® polypropylen-fibre til betonindustrien Kontakt salgschef Bo Gyldenberg Wiking® polypropylen-fibre er et alternativ Danish Fibres A/S producerer til på 88 38 98 90 eller til revnekontrollerende stålfibre, uden følgende områder: [email protected] risiko for korrodering. l Betonelementer Fibrene øger slagstyrken, bøjestyrken og (mikro- og makrofibre) Wiking 18 µm strækevnen i betonen og fungerer som brand- l Spartelmasse og fugefylder og 4050 er hæmmer i tunnelbyggeri. l Betongulve CE-certificerede. l Tunneler Danish Fibres har mere end 40 års erfaring l med polypropylen-fibre. Vi er særdeles fleksible Betonrenovering og kan tilpasse produktionen hurtigt efter l Mørtel l Fliseklæber kundernes behov og krav - både hvad angår Danish Fibres A/S · Snedkervej 1 · 6800 Varde leveringssikkerhed og logistik m.m. l Grundpuds Tlf. 88 38 98 90 · www.danishfibres.dk

Beton 1 • februar 2013 9 Danmarks første lavenergiuniversitet

Naturlig ventilation, stor termisk masse, solceller, grundvandskøling og bobledæk i Kolding Campus

TEMA Lavt energiforbrug og bæredygtig- Facaden får en permanent integreret solafskærmning med hed er centralt for Syddansk Univer- flader, der skærmer for solens varmestråling om sommeren. sitets nye bygning, Kolding Campus, Illustration: Henning Larsen Architects. der bliver Danmarks første universi- tet i Lavenergiklasse 1. Henning Larsen Architects har »Byggeprojektet blev desværre forsinket i forhold til Betonprojekter tegnet den markante bygning, hvor EUPD-projektet. Vi undersøger derfor nu muligheden for et indre, trekantet atrium sikrer god at gennemføre denne dokumentation i et nyt projekt, udnyttelse af dagslyset på alle seks som følger op på byggeriet og teknologierne heri. I et etager. Samtidig giver konstruktionen mulighed for na- fortsættende projekt vil vi også kunne se på, hvordan turlig ventilation gennem bygningen, der har solceller folk bruger bygningen, og analysere det reelle energi- på taget, grundvandskøling og et varmepumpesystem forbrug med henblik på løbende optimering«, oplyser til opvarmning. Tunge betonkonstruktioner er med til at Casper Rosengaard Villumsen fra Betoncentret. holde energiomkostningerne nede. Bobledæk Forberedt for dokumentation Campus Kolding er opført med bobledæk, hvor der mel- De forskellige energiløsningers effekt kan dokumen- lem dækkets top- og bundplade indstøbes fodboldstore teres, fordi bygningen er ’forsøgshus’ i et nu afsluttet kugler af genbrugsplast placeret mellem to net, så dæk- EUPD-projekt om multifunktionelle betonkonstruktioner. kene både er armerede på langs og tværs. Løsningen Parterne i projektet er Betoncentret på Teknologisk Insti- reducerer vægten og betonforbruget, og samtidig kan tut, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Henning Larsen dækkene spænde længere mellem søjlerne. Bobledæk- Architects, Aalborg Universitet og byggeriets rådgivende kende støbes in-situ af EMR Murer & Entreprenør A/S, ingeniør, Orbicon. som vandt råhusentreprisen. Således er byggeriet blandt andet er forberedt til do- Efter planen skal cirka 2.400 studerende tage den kumentation af forskellige ventilationsstrategier, grund- første etape på 13.600 kvadratmeter i brug i 2014. Uni- vandskøling og effekten af betonens termiske masse til versitets- og Bygningsstyrelsen har afsat tre millioner døgnudjævning af temperaturen. Der er blandt andet kroner til kunstnerisk udsmykning, som udføres af den udført testområder med riller, der øger betonens over- tyske kunstner Tobias Rehberger. fladeareal, hvilket forventes at øge effekten af den ter- jbn miske masse med cirka 15 procent.

Campus Kolding er opført med bobledæk, hvor der i in-situ Efter planen skal cirka 2.400 studerende tage den første dækkene er indstøbt fodboldstore kugler af genbrugsplast. etape på 13.600 kvadratmeter i brug i 2014. Foto: Orbicon.

10 VERDENSNYHED! Returned Concrete with Zero Impact

Innovativ løsning for bæredygktig genanvendelse af returbeton.

Systemet omdanner kemisk 1 m3 beton Ø J t IL L til 2200 kg tørt tilslag af høj kvalitet. be M A SA ACCept M

F

U

LeveD yGtIG N D

L

I

GevÆr I

DIG M

O

N O Ø K

BÆREDYGTIG

Beton 4 • NOVEMBER 2012 11 Fornem beton i nyt museum Det nye Moesgård Museum bliver et kulturhistorisk museum i international klasse – og placeret i en bygning, der bliver en rejse værd

TEMA Midt på gulvet i et stort, åbent rum fra MT Højgaard, der vandt råhusapteringsentreprisen i råhuset står en gul plint. Der skal til 200 mio. kroner. Installationsentreprisen blev vundet han til sin tid stå, Grauballemanden, af Lindpro. som døde cirka år 290 år f.Kr. og formentlig er verdens bedst beva- Både in-situ og elementer rede moselig. Byggepladsen befinder sig på en Den imponerende museumsbygning får masser af syn- Betonprojekter bakketop i Skåde bakker, tæt på Aar- lig beton både ude og inde. Henning Larsen Architects hus. Lige ved siden af det ’gamle’ har valgt en beton med hvid cement, synlige konus- Moesgård Museum, hvor Grauballe- huller og en glat overflade til de mange vægge, der manden hidtil har været udstillet. I 2014 åbner det nye støbes in-situ. Moesgård Museum, som allerede nu er en imponerende I alt bliver der anvendt 9.500 kubikmeter fabriksbe- betonbygning, der delvist er bygget ind i bakken. En ton, leveret af DK Beton, og 1.200 ton armering. ’moderne elverhøj’ er det blevet kaldt. Hertil kommer betonelementer til søjler, facader, »Vi er nu så godt som færdig med betonarbejderne. dæk, tag og trapper. Elementerne leveres af Spæncom, Der mangler kun en rampe, der skal forbinde bygningen Boligbeton, Fårup Betonindustri og Dalton. med naturarealerne«, fortæller projektchef Per Eldrup Per Eldrup nævner de 30 ton tunge og 12 meter

12 Henning Larsen Architects’ visualisering af museet og det grønne tag.

Det kommende museum i decembers sparsomme aftensol.

Præcis her skal Grauballemanden stå. Fortsættes side 14 Beton 1 • februar 2013 13 Fortsat fra side 13

Rå beton præger museets indre. lange sternelementer som noget ganske særligt og lidt dratmeter grønt tag, hvor det højeste punkt er 21 meter af en udfordring at montere. over terræn. Fra taget får publikum en fantastisk udsigt »Det er tunge elementer at håndtere, og selv om de over naturen og Aarhus Bugt, når museet efter planen hviler på solide stålbjælker, skete der alligevel en tydelig åbner i 2014. udbøjning, som førte til revner i dækket. Ifølge rådgiveren Det ny museum bygges i energiklasse 1 og bliver var det dog helt forventeligt og uden betydning«, fortæl- dermed et meget energivenligt museum. Bygningen er ler Per Eldrup, som tilføjer, at elementernes store størrelse bl.a. orienteret optimalt i forhold til verdenshjørnerne skyldes arkitektens ønske om så få fuger som muligt. for at mest muligt ud af dagslyset En anden udfordring har været den skrå tagflade, Den samlede pris for opførelsen af den nye bygning hvor tolerancekravene var store. er på 345 millioner kr.. Projektet har fået støtte fra: Vel- ux Fonden, Villum Fonden, OAK Foundation Denmark, Grønt tag med udsigt Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Aarhus Kom- mune og Kulturministeriet. Museet får et udstillingsareal på cirka 16.000 kvadrat- jbn meter fordelt på tre etager. Hertil kommer 12.000 kva-

Sternelementerne vejer 30 ton og er 12 meter lange af hensyn til arkitektens ønske om at minimere antallet af fuger.

14 BASF produkter specielt til brug ved lave temperaturer

Sikre løsninger til byggeriet - også ved lave temperaturer

Lave temperaturer, kolde nætter lige og kolde betingelser skal og vintre der pludseligt sætter levere en perfekt og forudsigelig ind, kan sætte en stopper for teknisk funktionalitet. mange byggeprojekter. Ofte afbrydes arbejdet på bygge- BASF tilbyder en række egnede pladsen og kan ikke genoptages produkter, der er blevet udviklet eller færdigøres før langt senere, specielt til disse krævende hvilket medfører alvorlige forsink- forhold. elser i tidsplanen. Læs mere om på basf-cc.dk Ekstreme vilkår kræver specielle eller ring til produktchef produkter, der uanset de vanske- Jørgen Krogh på 40 56 62 02. Beton 1 • februar 2013 15 Mange baneudbud i 2013

Arbejdet med den nye jernbane mellem København og Ringsted tager nu for alvor fart

TEMA 2013 bliver et forrygende udbudsår, I alt omfatter anlægget af jernbanen 15 udbud. De hvor Banedanmark søger entrepre- første to blev afgjort i 2012. nører til masser af betonarbejde I august 2012 skrev MT Højgaard og COWI således i form af broer og tunneler til den kontrakt på at designe og bygge i alt seks broer i Val- kommende jernbane mellem Køben- lensbæk og Brøndby; fire store vejbroer og to mindre havn og Ringsted. jernbanebroer. Og lige før jul stod det klart, at Aarsleff Betonprojekter »Jeg kan bekræfte, at 2013 bliver vandt opgaven med at designe og bygge 12 jernbane- et travlt år, hvor vi får meget at se broer mellem Ishøj og Greve. Opgaven omfatter også til med udbud og prækvalifikationer. midlertidige veje og faunapassager. Alt går dog efter planen hidtil«, siger kontraktchef Niels I november 2012 prækvalificerede Banedanmark fem Sørensen fra Banedanmark. konstellationer til at byde på den tredje pakke, som er Hele ni såkaldte udbudspakker bliver det til i årets den første af de ni udbud i 2013. Pakken omfatter en løb. Pakkerne samler anlægsopgaver på delstræknin- ny vejbro på Brøndbyøstervej, en jernbanetunnel under ger af banen, så det fx ikke er den enkelte bro, der motorvejen, en gennemskæring af Vestvolden samt to udbydes. vejoverførsler.

16 DRIZORO® Største Specialister i vandtætning baneprojekt i af murværk og betonoverflader

mange år Vores løsninger:  Forhindrer vandskader Den kommende jernbane mellem Ringsted og beskytter mod forurening og København via Køge er et stort projekt  Er specialudviklede til hårdt klima for Banedanmark. Anlægsopgaverne omfatter  Er lette at anvende og 100% vedligeholdelsesfrie blandt andet:  Lader betonen ånde og modvirker fugtproblemer • Cirka 60 km dobbeltsporet, elektrificeret  Betyder fremtidssikring bane af dit byggeri • Perroner på Ny Ellebjerg Station til regio- nal- og fjerntog • En ny station (Køge Nord) med forbindelse til en ny station på S-banen Nu også i Danmark • Tilslutning ved Køge Nord til Lille Syd banen Drizoro har mere end 30 års international erfaring til/fra Køge og Næstved inden for renovering, beskyttelse og vandtætning • Et ekstra spor ved Køge Station af murværk og betonoverflader. Drizoros kvalitets- produkter anvendes i dag på alle typer overflader • Sporombygning på Ringsted Station. verden over og yder maksimal beskyttelse imod forurening, smog og barske klimaer.

Banedanmark forventer, at der skal anvendes For ydereligere oplysninger ring til Nordcoll A/S, 128.000 kubikmeter beton til 5 tunneler, 4 Drizoro distributør i Danmark – tlf. 4915 0660 specialbroer, 45 vej-og banebroer samt 36 stibroer, passager og vandløb. Læs mere på www.drizoro.dk Det samlede budget er på 10,4 milliarder kroner. Banen skal tages i brug i 2018.

De fem prækvalificerede til det tredje udbud er:

• C G Jensen A/S & Barslund A/S i konsortium og med ingeniørfirmaerne EKJ A/S og Broconsult A/S som rådgivere •  MT Højgaard A/S & Arkil A/S joint venture med inge- niørfirmaet Atkins A/S som rådgiver •  Züblin A/S med teknisk og finansiel opbakning af Ed Züblin AG i Strabag koncernen •  Aarsleff Bane & Anlæg I/S ved Aarsleff Rail A/S og Per Aarsleff A/S og med Rambøll A/S som rådgiver • NCC Construction A/S med COWI A/S som rådgiver.

De første bud afleveres 15. februar 2013, hvorefter Banedanmark indleder forhandlinger med de bydende. jbn

Beton 1 • februar 2013 17 Så flot kan en betontrappe være

Måske lyder det ikke så sexet med en betontrappe – stedet. Formene er lavet uden clamps, så betonover- men så har man næppe set den trappe, som Tegnestuen fladerne fremstår uden huller. Forskallingsarbejdet er Svalebæk har designet til en villa fra 1936, i øvrigt tegnet fornemt og kompliceret træarbejde med kileskæringer af Wilhelm Lauritsen. og opslidsninger – blandt anden for at kunne skabe Projektet er en del af en gennemgribende renovering dobbeltkrumme forløb. Betonen er med grå cement og af villaen. Trappen erstatter en gammel snæver køkken- mørkt tilslag. trappe og skaber en bedre forbindelse mellem stueplan Betontrappen har en ’løber’ af egetræ, som er truk- og underetagen. En konkylieform med det gyldne snit ket tilbage fra vangerne, så man kan se den slebne be- som ydre geometri blev valgt, så trappen med arkitek- ton. Håndlisterne er massivt egetræ tilpasset vangerne. tens ord ’udspringer i stueplanet, mellemlander i vinter- Betongulvet ved foden af trappen er samme beton, der haven og graver/skærer sig ned til underetagen’. er slebet og poleret. Til udførelsen blev der fremstillet støbeforme på jbn

18 SÅ ER DET NU! TILMELD DIG BÆREDYGTIG BETON KONFERENCEN 2013.

NETVÆRK MED DINE KOLLEGAER I BRANCHEN OG MØD DEN INSPIRERENDE, SPANSKE STJERNEARKITEKT, ANTÓN GARCIA-ABRIL.

HØR EN RÆKKE SPÆNDENDE BUD PÅ, HVORDAN FREMTIDEN FORMER SIG FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI, OG HVORDAN BETON SPILLER EN CENTRAL ROLLE I ET MODERNE, VISIONÆRT OG BÆREDYGTIGT SAMFUND.

DAGENS PROGRAM BYDER PÅ: – BETON I FREMTIDENS BYGGERI VED KASPER GULDAGER JØRGENSEN, 3XN

– LAD OS GØRE FREMTIDENS BY BÆREDYGTIG VED MALENE FREUDENDAL-PEDERSEN, ROSKILDE UNIVERSITET og betonprodukter. af beton producenter for i Dansk Byggeri er en brancheforening Dansk Beton – CARLSBERG BYEN – FRA VISION TIL VIRKELIGHED VED LARS HOLTEN, CARLSBERG BYEN – STONES AND BEAMS VED ANTON GARCIA-ABRIL, ENSAMBLE STUDIO KONFERENCIER: METTE VIBE UTZON

PÅ DAGEN BLIVER DER OGSÅ UDDELT FIRE PRISER: BETONPRISEN, BETONELEMENT-PRISEN, IN-SITU PRISEN OG IKKE MINDST BÆREDYGTIG BETON PRISEN, DER I ÅR ER EN PUBLIKUMSPRIS. LÆS MERE OM PROGRAMMET OG TILMELD DIG PÅ DANSKBETON.DK

DE NOMINEREDE TIL BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2013:

HUSK, AT DU STADIG KAN STEMME OG VINDE ET REJSEGAVEKORT TIL EN VÆRDI AF KR. 15.000,-. #1 #2 #3 #4 IKKE BARE FRA BYGKORN FRA VÅDE TÆER 12 ETAGER TIL REN FACADE TIL GULDKORN TIL TØRRE TRICKS ET RENT 12-TAL

KOMPANS HOVEDSÆDE SILOETTEN I LØGTEN RABALDER PARKEN UNGDOMSBOLIGER I ODENSE I ROSKILDE PÅ AARHUS HAVN

BÆREDYGTIG BETON KONFERENCEN 2013. TIRSDAG DEN 19. MARTS PÅ HOTEL CROWNE PLAZA I KØBENHAVN.

Beton 1 • februar 2013 19 Danskbeton_Annonce_180x260.indd 1 1/9/13 2:47 PM FREMRAGENDE ARKITEKTUR

20 Højt til loftet med hvid beton

Der er lyst og højt til loftet i konferen- cecentret Søhuset, som stod færdig i forskerparken Scion DTU i Hørsholm i 2005. De 4.000 kvadratmeter er opført i en kombination af in-situ støbt beton og betonelementer. Alt i hvid beton og med et arkitektonisk bestemt mønster af clampshuller – også i elementerne. Bygningen skaber gode rammer om et kombineret auditorium og sports- hal, kontorer, sauna, fitness, massage og restaurant. Arne Jacobsen tegnede allerede i 1967 de indledende skitser, som blev udgangspunktet for Cubo Ar- kitekters design af et moderne konfe- rence- og fitnesscenter.

Søhus fakta Bygherre: Scion DTU, Hørsholm Arkitekt: Cubo Arkitekter Rådgiver: COWI Entreprenør: MT Højgaard Opført: 2005.

Beton 1 • februar 2013 21 Vellykket workshop igen Fotos: Bjarne Sørensen.

Der var travlt i værkstederne hos AMU Nordjylland, da over 350 studerende fra Aalborg Universitet, University College Nordjylland og AMU Nordjylland mødes til Be- tonworkshop i slutningen af 2012. Opgaven for de fire dage var at designe og støbe 36 betonemner med historisk tema, som skal bruges til udsmykning af fællesarealerne i fire af Himmerland Boligforenings afdelinger i Svenstrup. De studerende kom fra bygningskonstruktøruddannelsen på UCN, struk- tør- og betonmageruddannelserne på AMU Nordjylland samt ingeniøruddannelserne fra Byggeri & Anlæg og Arkitektur & Medieteknologi på AAU. Workshoppen var arrangeret af Center for Beton- uddannelse, som blev etableret i 2003. I dag omfat- ter samarbejdet AMU Nordjylland, University College Nordjylland, Aalborg Universitet samt Betoncentret på Teknologisk Institut. Dansk Byggeri medvirker i centrets styregruppe. Målet med samarbejdet er at udvikle og drive et landsdækkende kompetencecenter, der dæk- ker ethvert behov for uddannelse af betonbranchens medarbejdere. jbn

22 Første betonelementer med miljøvaredeklaration

Betonelement-Foreningen klar med standardiserede miljødata for seks forskellige typer af vægelementer

De danske betonelementfabrikker kan nu levere miljø- god start at få fornemmelse for tallene ved at anvende varedeklarationer (MVD) for seks forskellige typer væg­ generiske data, men naturligvis er det bedre at arbejde elementer, som tilsammen udgør en betydelig del af med konkrete data fra den danske elementproduktion, produktionen. så resultatet bliver endnu mere præcist«, siger center- Deklarationerne er udarbejdet i henhold til standar- chef Dorthe Mathiesen fra Betoncentret. derne ISO 14025 og DS/EN 15804, så miljødataene er Betonelement-Foreningen indsamler derfor nu data troværdige og nemt kan indgå i entreprenørers og byg- om energiforbrug, vandforbrug og affaldsmængde. herrers miljødokumentation af bygninger. Ny udgave på vej Fra vugge til byggeplads Disse data skal indarbejdes i en ny udgave af MVD’erne, Deklarationerne omfatter ’fra vugge til port’ plus en trans- som direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Forenin- port på 75 kilometer – eller med andre ord ’fra vugge til gen forventer vil være klar i foråret 2013. byggeplads’. De er udarbejdet af Betoncentret på Tekno- Miljøvaredeklarationerne oplyser betonelementer- logisk Institut på baggrund af generiske data om cement, nes miljøeffekter som standardiserede angivelser af: tilslag, armering og transport fra miljøsoftwaren GaBi. Global opvarmning, nedbrydning af ozonlaget, forsu- Når MVD’erne i første omgang kun omfatter seks ring af land- og vandmiljøer, eutrofiering, dannelse af vægelementer, skyldes det et ønske om at komme i gang fotokemiske oxidanter i troposfæren, udtømning af uor- og hurtigt få erfaring med MVD’er. Dermed får produ- ganiske ressourcer og udtømning af fossile, uorganiske centerne også hurtigt et grundlag for at styrke deres ressourcer. egen miljøprofil. Deklarationerne kan ses på Betonelement-Forenin- »Betonbranchen er langt fremme med seriøse miljø- gens hjemmeside, www.bef.dk. varedeklarationer baseret på livscyklusanalyse. Det er en jbn

De nye miljøvaredeklarationer omfatter seks typer vægelementer af beton og letbeton.

Beton 1 • februar 2013 23 På arbejde i betonbranchen:

Markedschefen brænder for beton Den røde tråd i Hans Bruun Nissens karriere er betons uudnyttede potentialer

Tænk så teknisk kyndig den arkitekt er. Sådan har mange sikkert sagt til sig selv efter en samtale med Hans Bruun Nissen, uddannet arkitekt og markedschef i Hi-Con A/S. Men helt så utroligt er det nu ikke, for ud over arki- tektuddannelsen fra Arkitektskolen i Aarhus har Hans Bruun Nissen også en næsten afsluttet uddannelse som bygningsingeniør i bagagen. »Jeg ville nok hele tiden være arkitekt, men da jeg boede i Aalborg, valgte jeg alligevel at læse til ingeniør på Aalborg Universitet«, fortæller Hans Bruun Nissen. Men i længden vandt arkitekten trods alt over inge- niøruddannelsen, som Hans Bruun Nissen ikke kunne gøre helt færdig først, fordi det så ikke ville være muligt at blive optaget på arkitektskolen. Beton kom ind i billedet i 1995 med et praktikophold hos A-Consult A/S, der dengang primært producerede modul-gylletanke til landbruget. Opgaven var fra starten at hjælpe virksomheden med at etablere en tegnestue- funktion, men i den efterfølgende ansættelse gav særligt potentialerne for industritanke på eksportmarkeder som England, Skotland og Tyskland nye spændende udfor- dringer. I de syv år hos A-Consult A/S fandt Hans Bruun Nis- sen glæden ved beton, lige som han fik masser af vær- difulde erfaringer med design og projektering af be- tonkonstruktioner, kvalitetsstyring, entrepriseforhold i udlandet samt ikke mindst opstart og planlægning af produktion af betonelementer i blandt andet England og Polen.

Det hvide team

I 2002 fulgte ansættelse hos Aalborg Portland, hvor op- gaven – som medlem af ’the white team’ – var at ned- bryde barrierer for brug af hvid cement globalt. »Det lykkedes så godt for os, at Aalborg Portland blev verdensførende på området hvid cement. Det var Hjemme hos Hans Bruun Nissen finder man – naturligvis – også her, jeg for alvor blev klar over, hvor stort et uud- en trappe af højstyrkebeton. nyttet potentiale beton har både æstetisk, konstruktivt

24 Markedschef Hans Bruun Nissen brænder for betons uudnyttede potentialer.

Markedschefen brænder for beton Den røde tråd i Hans Bruun Nissens karriere er betons uudnyttede potentialer

og konceptuelt«, husker Hans Bruun Nissen, som senere også fik ansvaret for intern branding af hvid beton i koncernen.

Den røde tråd

Den nuværende ansættelse i Hi-Con A/S giver mulighed for at følge en rød tråd helt tilbage til de første beton­ erfaringer. »Jeg brænder for betons uudnyttede potentialer. Og her hos Hi-Con har jeg kunne tilføje de helt specielle muligheder der ligger i højstyrkebeton som fx CRC. Jeg bliver hver dag overrasket over potentialet i de tynde og stærke konstruktioner, vi kan lave«, siger Hans Bruun Nissen. Oprindeligt satsede Hi-Con A/S på altaner og trap- per i Danmark på grundlag af CRC. Men samtidig med Hans Bruun Nissens ansættelse i 2009 fik Hi-Con også ny ledelse og en helt ny strategi.

Strategi og forretningsudvikling

»I dag fylder innovation, vækst og nye forretnings- modeller meget i mit arbejde. Vi arbejder nu også på områder uden for den klassiske byggesektor som fx komponenter til vindmøller, bølgeenergi, vejbroer og møbler til byrum. Vi vil udnytte vores erfaringer med High Performance Beton på tværs af forretningsom- råder – som inspirator, videnformidler og katalysator – også i et internationalt perspektiv«, fortæller Hans Bruun Nissen. For nylig har Hi-Con således etableret et driftsselskab i Holland, og virksomheden er nu på vej ind i Norge, Sverige og Finland. Det giver i sagens natur en del rej- seaktivitet for Hans Bruun Nissen. Men samtidig giver det også mulighed for at udnytte en lidt større del af betons umådelige potentiale i en verden af specielle betonløsninger. jbn

Beton 1 • februar 2013 25 Ny topchef i Alectia Betonpumpe i Senest med udgangen af april 2013 tiltræder rekordbog Jesper Mailind som ny adm. direktør i Alectia, hvor han afløser Jens Moberg. Jesper Mailind har Verdens største betonpumpe er tidligere været administrerende direktør for GN optaget i ’Guinness Book of Re- Resound A/S og senest administrerende direktør cords’. Pumpen er produceret af for RTX A/S. kinesiske Zoomlion på et 7-akslet Scania-chassis, og den har en r ote lodret rækkevidde på ikke mindre Betonforskningskongres end 101 meter, som opnås ved hjælp af i alt syv led på bommen. N udskudt De fire øverste er af hensyn til Den XXII Betonforskningskongres i Reykjavik egenvægten er fremstillet af kul- afholdes den 13. – 15. august 2014 og ikke som fiber. Det komplette køretøj har tidligere annonceret i juni 2013 i Reykjavik. en egenvægt på 94,5 ton.

Klar til produktion af ny type dækelement

SL-Dæk skal produceres på elementfabrik i Det skyldes, at de to betontyper, der indgår i dække- Kolind ne, har forskellige akustiske egenskaber, hvorfor græn- sefladen mellem dem begrænser lydtransmissionen. Virksomheden Abeo A/S begynder til sommer at produ- cere det nye SL-Dæk i samarbejde med Perstrup Beton Brandegenskaberne er også gode Industri A/S i Kolind. Dermed er den nye type dækele- ment klar til at forsøge at erobre en plads på markedet »Da vi skulle brandteste SL-Dækket på Dansk Brand- og med argumenterne lavere vægt, længere spænd og gode Sikringsteknisk Institut, viste testudstyret sig faktisk ude miljøegenskaber. af stand til at knække dækket, til trods for at vi blev nødt SL står for Super Light. Dækket består af en kombina- til at øge belastningen til syv gange normallasten. Testen tion af stærk beton og letklinkerbeton i et design, hvor viste at dækket kan modstå fire timers brand, hvilket er den stærke beton kun anvendes der, hvor der er brug for helt uden sammenligning med noget andet betondæk,« styrken. SL-dækket vejer derfor mindre og kan spænde siger adm. direktør Hans Terney Rasmussen fra Abeo. langt: Op til 14 meter med et 22 cm tyndt element. Han tilføjer, at interessen for de nye dæk allerede er Det lavere materialeforbrug er samtidig en miljømæssig stor. Bjarke Ingels’ tegnestue, BIG, har anvendt SL-Dæk- fordel. ket i flere arkitektkonkurrencer. Arkitektfirmaet har des- SL-dækket er opfundet af professor Kristian Hertz fra uden ansat en ph.d. til at kigge på, hvordan de nye dæk DTU, som tidligere har oplyst til Beton, at SL-dæk med kan anvendes. Det samme har rådgivervirksomheden en tykkelse på 22 cm og en fladevægt på under 300 kg Grontmij, som har været med til at udvikle SL-Dækket. pr. kvadratmeter klarer Bygningsreglementets lydkrav jbn om en dæmpning af luftlyd på 55 dB mellem to boliger i etagebyggeri.

SL-Dækket fremstilles i et særligt design som en kombination af letklinkerbeton med en densitet på 600 kg pr. kubikmeter og stive buer af en 55 MPa beton. Dækket er forspændt i længderetningen og slapt armeret på tværs.

26 INDFARVET BETON ENERGIZED BY

Bayferrox® pigmenter leveres i et bredt udvalg af sorte, røde, brune og orange nuancer og opfylder høje krav til farvestyrke, UV- og vejrbestandighed, hvilket gør disse særdeles velegnede til indfarvning af byggematerialer. Takket være en bæredygtig produktions- proces af Bayferrox® pigmenter, forskønnes ikke blot vore omgivelser, men der tages også hensyn hertil, såvel nu som på lang sigt. Som en af verdens førende producenter af syntetiske jern- og kromoxidpigmenter, er det os en glæde at kunne tilbyde vores kunder farvepigmenterne globalt. www.bayferrox.com is a registered trademark of Bayer AG, Leverkusen, Germany Leverkusen, AG, Bayer of trademark is a registered ®

Beton 1 • februar 2013 27 BAYFERROX

120423_LXS_IPG_Consistency_DA_A4.indd 1 25.04.12 13:59 Vejdirektoratet savner værktøjer til at vurdere restbæreevnen af AKR-broer

På ’Betonreparation og –renovering 2012’ efterlyste vedligeholdelseschef Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet bedre muligheder for at prioritere reparation og vedligehold

Hvis den danske forskningsverden savner et par rele- vante emner at dykke ned i, står vedligeholdelseschef Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet parat. »Vi mangler værktøjer til at vurdere restbærevenen af broer, der er ramt af alkalikiselreaktioner«, fastslog han på Dansk Betonforenings temadag ’Betonreparation og -renovering’ i Billund i november 2012. Ønsket er forståeligt. Vejdirektoratet har over 200 såkaldte AKR-vejbroer, der potentielt kan blive ramt af nedbrydende alkalikiselreaktioner, hvis fugtisoleringen svigter. Hertil kommer en del af Banedanmarks broer, så cirka 600 af de to myndigheders 3.700 betonbroer potentielt er i farezonen. Erik Stoklund Larsen nævnte konkret, at der er behov for nye beregningsregler og bæreevneforsøg, som kan gøre det muligt at vurdere en AKR-skadet bros bære- evne. Sådanne værktøjer vil gøre det muligt at prioritere og optimere indsatsen, så det er muligt at bevare de broer, hvor bæreevnen er god. AKR-broerne blev opført i 1960’erne og -70’erne med reaktivt tilslag indeholdende porøs flint, der kan reagere med vand og alkali fra fx vejsalt eller betonen selv og udvide sig, så betonen revner. Revnerne kan tilføre be- tonen mere vand, så der opstår en ond spiral. I dag er der skarpe grænser for indholdet af flint i tilslag, så AKR er kun et problem ved de ældre broer. Og selv om de ældre AKR-broer ofte kræver en del vedlige- hold, er der tale om en situation under kontrol, mener Erik Stoklund Larsen. »Vi kender stort set skadesmekanismen og de in- fluerende faktorer. Vi kender også omfanget og den hastighed, skaderne udvikler sig med, lige som vi har gode metoder til at detektere AKR. Nu mangler vi bare gode værktøjer til at vurdere restbæreevnen, som er ho- vedkriteriet for, hvornår det er nødvendigt at reparere«, sagde han. Det er Vejdirektoratets erfaring, at AKR-broer med fordel kan repareres, hvis armeringsnettet er godt bun- det sammen. Derimod skal det overvejes at udskifte

Erik Stoklund Larsen efterlyste beregningsregler og bæreevneforsøg, der kan gøre det muligt at vurdere en AKR-skadet bros bæreevne.

28 Tre rekorder ’Betonreparation og -renovering 2012’ i Billund satte hele tre rekorder: 143 deltagere, 15 udstillere og 13 indlægsholdere. »Det er meget glædeligt, at så mange finder vores temadag interessant«, fastslog Martin Hen- riksen på vegne af DBF’s Provinsudvalg, som står for arrangementet.

broer uden armeringsbøjler eller med dårlig sammen- hæng i armeringen. Forklaringen skal sandsynligvis findes i, at der sker en efterspænding af den sammenhængende armering, når pastaen udvider sig. Dette antydes også af labora- torieforsøg. Bæreevnen af AKR-ramte broer kan derfor være god, selv om broen er angrebet. jbn

CONCRETE CONNECTIONS Standard samlingsdeltajer til dansk elementbyggeri

Fuldt indspændte søjler med søjlesko • Robusthedskrav sikres • Ingen stabilisrende vægge = fleksibel rumindeling www.peikko.dk • Ingen afstivning under montagen

Beton 1 • februar 2013 29 Enghuset i Gistrup udmærket med Betonelement-Prisen 2013 Arkitekt Kim Flensborg vinder Betonelement-Prisen 2013 og Utzon-Statuetten for bostedet Enghuset med krumme elementfacader

Betonelement-Prisen 2013 går arkitekt m.a.a. Kim Flensborg borg Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en fra arkitektfirmaet Nord A/S i Aalborg for Enghuset i Gistrup nær indrammet kopi af plaketten til arkitekten. Aalborg. Samtidig præmieres Kim Flensborg med Utzon-statu- Betonelement-Prisen 2013 overrækkes på Bæredygtig Beton etten for ypperligt betonelementbyggeri. Konferencen den 19. marts 2013 på Crowne Plaza Enghuset er opført af Boligforeningen Vanggården for Aal- Towers i Ørestad. Læs mere om konferencen på www.dansk- borg Kommune som bosted for 36 mennesker, der lider af ski- beton.dk og mere om Betonelement-Prisen og Utzon-statuet- zofreni. Bygningen er cirkelformet med en ligeledes cirkelformet ten på www.bef.dk gård. Arealet er i alt på 5.800 kvadratmeter. Facaderne er opført af krumme vægelementer med udven- dig isolering afsluttet med facadepuds. Krumme altanelemen- ter følger bygningens form. Bostedets krumme gange fjerner institutionspræget og gi- ver en oplevelse af mere privathed, når man færdes i bygnin- gen, der lever op til standarderne for passivhuse. Både væg, altan og dækelementer er leveret af Gandrup Element. Betonelement-Prisener en arkitekturpris, der er indstiftet af Betonelement-Foreningen. Prisen gives som anerkendelse af en talentfuld og god arkitektonisk anvendelse af betonele- menter i et byggeri, hvor betonelementer udgør et domine- rende element i byggeriet. Betonelement-Prisen blev første gang uddelt i 1978. Med Betonelement-Prisen følger 75.000 kroner, sponsoreret af Aal-

30 Nu står der et hus på grunden Hurtig og effektiv elementmontage på byggepladsen i skoven

Montagen af betonelementerne gik hurtigt og effektivt.

Så står råhuset færdigt på Nobisvej. Betonelementerne er mon- dringen ved at læsse elementerne om til en mindre bil på en teret, taget lagt på, vinduerne sat i og det indvendige arbejde rasteplads på landevejen, så montagen gik stort set smertefrit«, så småt i gang. fortsætter han. Betonelementerne kommer fra Expan, som bygherren, Kri- Det tog den planlagte tid at montere elementerne i et forløb, stian Johansen, er meget tilfreds med. som Kristian Johansen kalder hurtigt og effektivt. Alt passede »Vi havde på forhånd en god dialog med Expan om sand- perfekt sammen – også de steder, hvor huset er lidt atypisk. wichelementerne, som er lidt utraditionelle på grund af vores »Fx har vi nogle niveauspring i gulvet, der er lidt kringlede, ønsker til udseendet. Vi har fx formsiden indad, fordi væggene og som kræver præcision i både elementer og montage – men skal stå i ’rå’ beton både ude og inde. Af hensyn til udseendet her passede alt perfekt«, siger han. har vi også fået skarpkantede elementer og ikke affasede kan- Derfor forventer Kristian Johansen også, at planen om ind- ter«, fortæller Kristian Johansen, der også roser Expan for flek- flytning i løbet af marts 2013 holder. I mellemtiden går byg- sibilitet i forbindelse med montagen. herren selv i gang med blandt andet at polere betongulvet til »Byggepladsen ligger for enden af en smal skovvej, så ad- det ønskede udseende, og efterfølgende kommer badeværelser, gangsforholdene er ret svære for en lastbil. Expan løste udfor- køkken og alt det udvendige arbejde.

Følg med i byggeriet

Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger hus på en 2.800 kvadratmeter stor grund i Esbønderup Skovhuse nord for Hillerød. Her på Betonelement-Foreningens sider i Beton kan du følge opførelsen af betonhuset og familiens ­oplevelser som bygherre.

Betonelement-Foreningen

Beton 1 • februar 2013 31 Endnu et hold betonmagere er blevet uddannet hos AMU Nord- jylland. Bagest fra venstre: Kasper Bruun Niikanoff - Ambercon a/s, Martin S. Kongensgaard - DS Elcobyg a/s, Mads Lennø - Spæncom a/s Aalborg, Lars Henrik Dahl - Ambercon a/s, Kenn Lindstrøm - Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik a/s, Senad Rahmanovic - CRH Concrete a/s Dalton, Morten Christian Kaas Allan . Johansen (th) fra CRH Concrete a/s Dalton fik overrakt - Spæncom a/s Kolding. Forrest fra venstre: Daniel Baandrup - prisen som Årets Betonmager af faglærer Torben Dybdahl Jen- DS Elcobyg a/s, Thomas Mortensen - Spæncom a/s Aalborg, Allan sen. Prisen er indstiftet af Betonelement-Foreningen og bliver H. Johansen CRH Concrete a/s Dalton, Roedolf Berend Rosing - givet til ’den faglig dygtige elev, der har deltaget aktivt i un- Grindsted Betonvarefabrik a/s, Mathias Hangaard - Thisted Fjer- dervisningen, været hjælpsom, spredt godt humør i klassen og ritslev Cementvarefabrik a/s, Anders Grunnet - Gandrup Element som har profiteret af uddannelsen’. a/s, Torben Dybdahl Jensen - Faglærer AMU Nordjylland.

Ecoratio nyt interessemedlem i BEF tilgang til opgaverne«, siger salgschef Kjell Larsson fra Ecoratio og fortsætter: »Vores ansatte er alle eksperter på deres områder. De Ecoratio udvikler og fremstiller primært miljøvenlige, har sat sig det ambitiøse mål at gøre vores produkter og vandbaserede slipmidler til betonstøbning. Virksomheden services uundværlige for alle betonproducenter, der frem- fra Norrköping i Sverige er nu blevet interessemedlem i stiller arkitektonisk beton - i hele verden«, fortsætter han. Betonelement-Foreningen for at komme tættere på den Ecoratios hovedkontor er i Rotterdam, Holland. Virk- danske elementbranche. somheden har kunder i over 32 lande. Ecoratio producerer også en række andre andre miljø- Se mere på www.ecoratio.com. venlige midler til fx fjernelse af polystyren og rengøring af blandere. »Ecoratio er en virksomhed, der fokuserer på service, personlig kontakt med kunderne og en videnbaseret

Gottfred Petersen A/S nyt har både den uddannelsesmæssige og den erfaringsmæssige interessemedlem i BEF baggrund, der kræves for at være kundernes sparringspart- ner. Vi forstår såvel den teoretiske som den praktiske side af støbe-/betonarbejdet, og vi kan slet ikke lade være med at Produkter og rådgivning til støbe-/betonarbejde har i årevis engagere os dybt i området og opgaverne. For os handler det været et fokusområde for handelsvirksomheden Gottfred om andet og mere end at afsætte nogle produkter”. Petersen A/S. Nu har virksomheden taget skridtet fuldt ud og Gottfred Petersen A/S har hjemme i Middelfart og be- er blevet interessemedlem i Betonelement-Foreningen. skæftiger cirka 50 medarbejdere. Salgsdirektør Finn Enevold Jensen glæder sig til at være med i foreningens arbejde og bidrage til det tekniske arbejde: »Vi er meget dedikerede til støbe-/betonarbejde, og vi fø- ler, vi har en masse at bidrage med. Vi har været i branchen i mere end 50 år, og vi løser stort set alle de udfordringer, der opstår undervejs i et byggeri”, siger han og fortsætter: ”Vores bygningskonstruktører og øvrige medarbejdere

32 Vibrationer i dækkonstruktioner fra personlast

Der er et stigende behov for design af dækkonstruktioner for vibrationskomfort

I kontorbygninger er det både af hensyn til indretning og an- i huldækkonstruktioner’, der kan beregne og vurdere vibrati- lægsøkonomi ønskeligt at udføre dækkonstruktioner med stør- onskomforten i betonelementdæk udsat for almindelig ganglast. re og større spændvidder. Da der samtidig ikke etableres så Senere er der på BEF’s hjemmeside udgivet et lille notat mange lette skillevægge, som kan afstive dækket og dæmpe ”Vibrationskomfort i dækkonstruktioner”, som er udarbejdet svingningerne, øges risikoen for ubehagelige svingninger fra af Bernt Suikkanen fra COWI. Notatet beskriver baggrunden for ganglast på gulvet. modellen og vurderingen af vibrationskomforten i dækkon- Desuden etableres der ofte fitnesscentre i større butikscen- struktioner udsat for både almindelig ganglast og rytmisk per- tre. Den rytmiske last fra personer, der bevæger sig i takt, kan sonlast. også resultere i ubehagelige svingninger, der især kan være BEF har netop udgivet en ny udgave (2. udgave, december generende for naboerne. 2012), hvor der er indført følgende ændringer I slutningen af 90’erne havde Svend Ole Hansen og John • Den fysiske model for dæk udsat for rytmisk personlast Dalsgaard Sørensen opstillet en belastningsmodel for rytmisk er ændret, således at personlasten udelukkende betrag- personlast, som blev indført i normerne i 1998. tes som en dynamisk last og ikke længere indgår som en I 2000-2001 undersøgte en lille gruppe fra COWI, Bernt passiv medsvingende masse. Suikkanen, Frederic S. Collette og Jakob Laigaaard, hvilke • Det dynamiske elasticitetsmodul for beton er ændret til svingninger, der opstår ved gang i kontorbygninger, og op- 1,1 gange betonens sekantelasticitetsmodul udtagen for stillede en model for beregning af svingningerne. Undersø- huldækelementer, hvor der fortsat kan regnes med et gelserne blev udført ved målinger på kontorbygninger med elasticitetsmodul på 50 GPa på baggrund af COWI’s un- store dækspænd. dersøgelser i 2000-2001 På baggrund disse undersøgelser er normerne senere ju- • Der er indsat en tabel med dæmpningsforhold opdelt ef- steret således, at det i dag er muligt at beregne svingninger fra ter bidrag fra konstruktion, indretning og aptering. både almindelig ganglast og rytmisk last på dækkonstruktioner Med disse ændringer er beregningsforudsætningerne i over- på baggrund af fælles regler. ensstemmelse med ”JRC Scientific and Technical Reports: Design Der er dog stadig en del praktiske problemer forbundet med of floor structures for human induced vibrations”, 2009. beregningen, som løbende justeres i forbindelse med, at man På baggrund af notatet er endvidere udviklet to beregnings- får flere og flere erfaringer med beregningsmodellerne. programmer, som beregner svingninger fra rytmisk personlast Betonelement-Foreningen har siden 2001 deltaget i arbej- og gang for typiske konstruktioner. Programmerne, der er ud- det med den praktiske implementering af beregningsmodellen viklet af Bernt Suikkanen, er ligeledes tilgængelige på BEF’s ved støtte til udviklingen af et lille regneark ’Vibrationskomfort hjemmeside.

Medlemsfortegnelse

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1015 København K • Telefon 72 16 02 68 • www.bef.dk Samarbejdspartnere og interessemedlemmer Ambercon A/S Støvring...... 70 21 60 60 Gandrup Element...... 96 54 38 00 Ambercon A/S Genner...... 74 69 89 84 Give Elementfabrik A/S...... 76 70 15 40 BASF Construction Chemicals...... 74 66 15 11 A/S Boligbeton...... 75 65 12 55 Guldborgsund Denmark A/S A/S Midtjydsk Elementfabrik A/S...... 54 41 85 00 Convi Aps...... 66 18 20 26 Betonvare- & Elementfabrik...... 97 12 64 66 Kähler A/S...... 58 38 00 15 Ecoratio bv...... +31 88 22 44 440 Betonelement, Esbjerg...... 70 10 35 10 Leth Beton A/S...... 97 94 55 11 Gottfred Petersen A/S...... 63 41 12 66 Betonelement, Hobro...... 70 10 35 10 Niss Sørensen & søn a-s...... 97 56 42 22 Graphic Concrete Ltd...... +358 9 68 42 00 93 Betonelement, Ringsted...... 70 10 35 10 Perstrup Beton Industri A/S...... 87 74 85 00 HALFEN GmbH...... 35 36 20 99 Betonelement, Viby Sj...... 70 10 35 10 PL Beton A/S...... 56 96 42 17 HauCon A/S...... 86 22 93 93 Byggebjerg Beton A/S...... 74 83 34 20 Præfa Byg ved OJ Beton A/S...... 98 95 13 00 Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S...... 98 63 19 00 Confac A/S...... 87 11 10 00 RC Betonvarer A/S...... 86 65 80 55 Mapei...... 69 60 74 80 Contiga Tinglev A/S...... 72 17 10 00 Spæncom A/S, Tune, Vemmelev...... 88 88 82 00 Peikko Danmark...... 66 11 10 65 Dalton Betonelementer...... 76 37 77 00 Spæncom A/S, Kolding...... 88 88 82 00 Pretec Danmark A/S...... 56 66 24 22 Dan-Element A/S...... 97 58 52 22 Spæncom A/S, Aalborg...... 88 88 82 00 Saint-Gobain Weber A/S...... 70 10 10 25 DS Elcobyg A/S ...... 96 57 26 57 Thisted-Fjerritslev Sika Danmark A/S...... 48 18 85 85 EXPAN, Brørup...... 76 37 70 00 Cementvarefabrik A/S...... 97 92 25 22 VBM Laboratoriet A/S...... 98 21 32 00 EXPAN, Søndersø...... 76 37 70 00 ØSB A/S ...... 97 34 60 24 Aalborg Portland A/S...... 98 16 77 77 Fårup Betonindustri A/S...... 86 45 20 88

Betonelement-Foreningen

Beton 1 • februar 2013 33 Bæreevnevurderinger af broer med alkalikiselreaktioner

I sommeren 2010 blev Vestbroen ved Skovdiget i Bagsværd udskiftet. Der var en del me- diebevågenhed i forbindelse med udskiftningen, specielt fordi den blev gennemført på rekordtid i løbet af kun 42 dage. Bag denne udskiftning gemmer sig en interessant histo- rie.

Der er to 220 meter lange tvillingebroer, der fører vurderet, at broen fortsat var sund i bæreevnemæssig Ved en dødvægtsbelastning er der en reel risiko for Hvis der er opstillet en statisk model af konstruktionen, Farum-motorvejen over Skovbrynet Station. Broerne henseende. kollaps af konstruktionen, men ved at belaste i trin er det også meget værdifuldt at sammenligne bereg- blev bygget i midten af 1960’erne. Desværre viste bro- kan denne risiko nedsættes meget væsentligt, da et ningsresultater med måleresultater. Hvis målte ned- ernes kvalitet sig at være meget dårlig, blandt andet Nu er broen som nævnt udskiftet, men via blandt an- begyndende svigt næsten altid vil kunne afsløres ved bøjninger af en alkalikiselskadet bro svarer til bereg- med tidlige og meget omfattende skader som følge af det de gennemførte prøvebelastninger har anlægsud- at vurdere de målte deformationer i relation til den på- nede nedbøjninger, er det tegn på, at konstruktionen alkalikiselreaktioner. gifterne kunnet udsættes i 25 år. førte belastning. I den beskrevne prøvebelastning var statisk er ”sund”, selv om der er grove skader. Dette var der i detaljer planlagt foranstaltninger, der skulle sæt- tilfældet på broen ved Skovdiget, og gennemførelse af Allerede i starten af 1980’erne var der behov for en Prøvebelastning – principper og muligheder tes i værk ved eventuelt svigt. Blokvognene blev truk- prøvebelastning betød en stor økonomisk besparelse gennemgribende renovering af broerne. Østbroen blev Prøvebelastninger kan gennemføres på to principielt ket via meget lange trækstænger, og der var planlagt for Vejdirektoratet. først renoveret, men det viste sig at være stort set lige helt forskellige måder, enten som en belastning ved indsættelser af busser til erstatning for S-togsdriften så dyrt som en udskiftning af broen. Vejdirektoratet hjælp af hydrauliske donkrafte, eller også som en død- på Farumlinjen i tilfælde af, at et eventuelt brud skulle Information besluttede derfor, at Vestbroen ikke skulle renoveres, vægtsbelastning på konstruktionen. involvere S-banen under broen. For yderligere oplysninger kontakt venligst men udskiftes på et tidspunkt. Vejdirektoratet havde Jens Ole Frederiksen imidlertid et ønske om at udskyde anlægsudgifterne til Prøvebelastning ved hjælp af hydrauliske donkrafte Planlægning af en prøvebelastning Tel: +45 7220 2218, e-mail: [email protected] en ny bro. Hvis det overhovedet er praktisk og økonomisk muligt, En prøvebelastning kræver oftest mange overvejelser bør en prøvebelastning altid gennemføres ved hjælp af og meget planlægning, før den kan gennemføres. Plan- Der blev derfor lavet en meget omfattende undersø- hydraulik. Grunden til dette er primært, at et eventuelt lægningen vil typisk ske i et samarbejde mellem rådgi- gelse af Vestbroen. En helt afgørende del af denne begyndende svigt eller revnedannelse altid vil betyde, ver, entreprenør og f.eks. Teknologisk Institut. undersøgelse var en prøvebelastning af broen med at konstruktionen bliver helt eller delvist aflastet, fordi henblik på at dokumentere bæreevnen. Beton- og olietrykket falder drastisk, hvis der opstår pludselige Rådgiverens primære rolle vil være at fastsætte prøve- Konstruktionsinstituttet, (nu Betoncentret på Teknolo- tillægsdeformationer. lasten – størrelse og placering - og eventuelt beregne gisk Institut) deltog i planlægningen og stod for mon- for eksempel forventet nedbøjning ved de forskellige tage af et meget omfattende måleudstyr til måling af Endvidere er det også enkelt at arbejde med mange lasttrin. Endvidere deltager rådgiver meget ofte i selve nedbøjninger og tøjninger, samt for dataopsamling og lasttrin, hvilket er en fordel ved vurderingen af resulta- prøvebelastningen, specielt for at vurdere resultater behandling under og efter prøvebelastningen. terne undervejs i en prøvebelastning. med henblik på, om belastningen kan øges.

Resultatet af prøvebelastningen var, at der ikke kon- Modholdet for den hydrauliske belastning kan enten Entreprenørens rolle vil primært være det praktiske ar- stateredes skader eller tegn på begyndende svigt af være dødvægt, andre dele af konstruktionen eller må- bejde i forbindelse med etablering af opstilling, samt nogen art som følge af prøvebelastningen. Det blev ske jordankre. eventuelt deltagelse i selve belastningen. derfor besluttet at lade broen forblive i drift i en -år række. Den eneste renovering, der blev gennemført, Prøvebelastning ved hjælp af dødvægt Teknologisk Instituts rolle vil være at sparre med råd- var en renovering/udskiftning af fugtmembranen, så Ved prøvebelastningen af den omtalte bro ved Skov- giver i planlægningsfasen, at designe det nødvendige der ikke længere kom vand ned gennembelægningen diget var det ikke praktisk muligt at gennemføre en belastnings- og måleudstyr, samt at stå for selve prø- til betonen og armeringen. prøvebelastning ved hjælp af hydraulik, da der skulle vebelastningen med dataopsamling og vurdering samt belastes 44 forskellige steder på broens 12 fag. Der den efterfølgende rapportering. Prøvebelastningen blev gentaget to gange med 4-5 års blev derfor belastet med blokvogne, der kørte hen mellemrum. Resultaterne af de enkelte prøvebelast- over broen. Der blev belastet i 5 trin, og for hvert last- Vurdering af prøvebelastningsresultater ninger primært i form af nedbøjninger af brofagene sted blev alle måleresultater analyseret, før der kørtes Ved en vurdering af de opnåede resultater kikkes først blev sammenlignet, og det kunne konstateres, at ned- videre til næste laststed. og fremmest på, om konstruktionen kunne bære prø- bøjningerne ikke øgedes med tiden. Derfor blev det velasten uden at der er opstået skader af betydning. Bro belastet med 12 blokvogne

Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej 4 34 DK - 2630 Taastrup Telefon 72 20 22 26 www.teknologisk.dk

Baereevnevurderinger_01102012.indd 1 02-10-2012 12:47:54 Bæreevnevurderinger af broer med alkalikiselreaktioner

I sommeren 2010 blev Vestbroen ved Skovdiget i Bagsværd udskiftet. Der var en del me- diebevågenhed i forbindelse med udskiftningen, specielt fordi den blev gennemført på rekordtid i løbet af kun 42 dage. Bag denne udskiftning gemmer sig en interessant histo- rie.

Der er to 220 meter lange tvillingebroer, der fører vurderet, at broen fortsat var sund i bæreevnemæssig Ved en dødvægtsbelastning er der en reel risiko for Hvis der er opstillet en statisk model af konstruktionen, Farum-motorvejen over Skovbrynet Station. Broerne henseende. kollaps af konstruktionen, men ved at belaste i trin er det også meget værdifuldt at sammenligne bereg- blev bygget i midten af 1960’erne. Desværre viste bro- kan denne risiko nedsættes meget væsentligt, da et ningsresultater med måleresultater. Hvis målte ned- ernes kvalitet sig at være meget dårlig, blandt andet Nu er broen som nævnt udskiftet, men via blandt an- begyndende svigt næsten altid vil kunne afsløres ved bøjninger af en alkalikiselskadet bro svarer til bereg- med tidlige og meget omfattende skader som følge af det de gennemførte prøvebelastninger har anlægsud- at vurdere de målte deformationer i relation til den på- nede nedbøjninger, er det tegn på, at konstruktionen alkalikiselreaktioner. gifterne kunnet udsættes i 25 år. førte belastning. I den beskrevne prøvebelastning var statisk er ”sund”, selv om der er grove skader. Dette var der i detaljer planlagt foranstaltninger, der skulle sæt- tilfældet på broen ved Skovdiget, og gennemførelse af Allerede i starten af 1980’erne var der behov for en Prøvebelastning – principper og muligheder tes i værk ved eventuelt svigt. Blokvognene blev truk- prøvebelastning betød en stor økonomisk besparelse gennemgribende renovering af broerne. Østbroen blev Prøvebelastninger kan gennemføres på to principielt ket via meget lange trækstænger, og der var planlagt for Vejdirektoratet. først renoveret, men det viste sig at være stort set lige helt forskellige måder, enten som en belastning ved indsættelser af busser til erstatning for S-togsdriften så dyrt som en udskiftning af broen. Vejdirektoratet hjælp af hydrauliske donkrafte, eller også som en død- på Farumlinjen i tilfælde af, at et eventuelt brud skulle Information besluttede derfor, at Vestbroen ikke skulle renoveres, vægtsbelastning på konstruktionen. involvere S-banen under broen. For yderligere oplysninger kontakt venligst men udskiftes på et tidspunkt. Vejdirektoratet havde Jens Ole Frederiksen imidlertid et ønske om at udskyde anlægsudgifterne til Prøvebelastning ved hjælp af hydrauliske donkrafte Planlægning af en prøvebelastning Tel: +45 7220 2218, e-mail: [email protected] en ny bro. Hvis det overhovedet er praktisk og økonomisk muligt, En prøvebelastning kræver oftest mange overvejelser bør en prøvebelastning altid gennemføres ved hjælp af og meget planlægning, før den kan gennemføres. Plan- Der blev derfor lavet en meget omfattende undersø- hydraulik. Grunden til dette er primært, at et eventuelt lægningen vil typisk ske i et samarbejde mellem rådgi- gelse af Vestbroen. En helt afgørende del af denne begyndende svigt eller revnedannelse altid vil betyde, ver, entreprenør og f.eks. Teknologisk Institut. undersøgelse var en prøvebelastning af broen med at konstruktionen bliver helt eller delvist aflastet, fordi henblik på at dokumentere bæreevnen. Beton- og olietrykket falder drastisk, hvis der opstår pludselige Rådgiverens primære rolle vil være at fastsætte prøve- Konstruktionsinstituttet, (nu Betoncentret på Teknolo- tillægsdeformationer. lasten – størrelse og placering - og eventuelt beregne gisk Institut) deltog i planlægningen og stod for mon- for eksempel forventet nedbøjning ved de forskellige tage af et meget omfattende måleudstyr til måling af Endvidere er det også enkelt at arbejde med mange lasttrin. Endvidere deltager rådgiver meget ofte i selve nedbøjninger og tøjninger, samt for dataopsamling og lasttrin, hvilket er en fordel ved vurderingen af resulta- prøvebelastningen, specielt for at vurdere resultater behandling under og efter prøvebelastningen. terne undervejs i en prøvebelastning. med henblik på, om belastningen kan øges.

Resultatet af prøvebelastningen var, at der ikke kon- Modholdet for den hydrauliske belastning kan enten Entreprenørens rolle vil primært være det praktiske ar- stateredes skader eller tegn på begyndende svigt af være dødvægt, andre dele af konstruktionen eller må- bejde i forbindelse med etablering af opstilling, samt nogen art som følge af prøvebelastningen. Det blev ske jordankre. eventuelt deltagelse i selve belastningen. derfor besluttet at lade broen forblive i drift i en -år række. Den eneste renovering, der blev gennemført, Prøvebelastning ved hjælp af dødvægt Teknologisk Instituts rolle vil være at sparre med råd- var en renovering/udskiftning af fugtmembranen, så Ved prøvebelastningen af den omtalte bro ved Skov- giver i planlægningsfasen, at designe det nødvendige der ikke længere kom vand ned gennembelægningen diget var det ikke praktisk muligt at gennemføre en belastnings- og måleudstyr, samt at stå for selve prø- til betonen og armeringen. prøvebelastning ved hjælp af hydraulik, da der skulle vebelastningen med dataopsamling og vurdering samt belastes 44 forskellige steder på broens 12 fag. Der den efterfølgende rapportering. Prøvebelastningen blev gentaget to gange med 4-5 års blev derfor belastet med blokvogne, der kørte hen mellemrum. Resultaterne af de enkelte prøvebelast- over broen. Der blev belastet i 5 trin, og for hvert last- Vurdering af prøvebelastningsresultater ninger primært i form af nedbøjninger af brofagene sted blev alle måleresultater analyseret, før der kørtes Ved en vurdering af de opnåede resultater kikkes først blev sammenlignet, og det kunne konstateres, at ned- videre til næste laststed. og fremmest på, om konstruktionen kunne bære prø- bøjningerne ikke øgedes med tiden. Derfor blev det velasten uden at der er opstået skader af betydning. Bro belastet med 12 blokvogne

Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej 4 Beton 1 • februar 2013 DK - 2630 Taastrup35 Telefon 72 20 22 26 www.teknologisk.dk

Baereevnevurderinger_01102012.indd 1 02-10-2012 12:47:54 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Jacob Thrysøe | [email protected]

Selvkompakterende beton med AALBORG WHITE

Af Jacob Thrysøe

Beton baseret på AALBORG WHITE gere korrektioner. Resultatet er tit SCC beton baseret på AALBORG bliver produceret på daglig basis og ofte separation, bleeding eller WHITE, skal hovedsageligt findes i rundt om i den danske beton- uacceptabel bearbejdelighed af cementkemien, der er anderledes branche. Fordelene er indlysende i betonen. Dette har gennem tiden end for normale grå cementer på form af beton med høj styrke, god bidraget til, at det opfattes som det danske marked. holdbarhed og æstetisk overle- relativt svært at lave SCC baseret på Den kemiske sammensæt- genhed. Brugen af AALBORG WHITE AALBORG WHITE. ning af forskellige cementer kan til selvkompakterende beton (SCC) På Aalborg Portland er der med ses i Tabel 1. Som det fremgår, volder dog stadigvæk visse vanske- udgangspunkt i egne erfaringer og er det relativt lave indhold af ligheder, hvilket denne artikel vil med input fra kunder arbejdet med klinkermineralerne C3A og C4AF, forsøge at rette op på med nogle at konvertere SCC beton baseret samt alkaliindholdet (Na2O-eqv.) enkle tommelfingerregler. på grå cement til SCC beton den største forskel på normal grå Der er allerede i dag mange baseret på AALBORG WHITE. Der cement og AALBORG WHITE. Dette producenter, som rutinemæssigt har været gennemført en række faktum giver på den ene side laver velfungerende hvide SCC laboratorieforsøg, hvor resultatet beton baseret på AALBORG WHITE betoner, men det som er en selv- er simple tommefingerregler for, særdeles gode holdbarhedsmæs- følge for nogle, kan være svært for hvorledes konverteringen med sige egenskaber, som beskrevet andre. fordel gribes an. i [1], på den anden side visse Oftest er udgangspunktet en udfordringer når cementen skal eksisterende SCC beton, hvor man Cementkemi anvendes til SCC beton. forsøger at erstatte den grå cement Suplastificerende tilsætnings- (fx RAPID cement) med AALBORG Årsagen til, at det i visse tilfælde stoffer virker på overfladen af WHITE i forholdet 1:1 uden yderli- kan være svært at fremstille en cementpartiklerne, og den plastifice- rende effekt antages, blandt andet, at være afhængig af indholdet af C A og vandopløseligt SO . Jo C3S C2S C3A C4AF Na2O-eqv. 3 3 mindre C A fasen er i cementen, AALBORG WHITE 67% 20% 5% 1% 0,23% 3 Lavalkali Sulfatbestandig cement 46% 30% 5% 12% 0,39% jo kraftigere virker superplasten og omvendt. Dette kan også være en af Rapid cement 53% 20% 8% 12% 0,55% årsagerne til, at det på tilsvarende Basis cement 61% 11% 8% 12% 0,55% vis opfattes som en udfordring at Tabel 1. Kemisk sammensætning for cementer fra Aalborg Portland A/S, fremstille robust SCC beton med udtrykt ved klinkermineralsammensætning og alkaliindhold. Lavalkali Sulfatbestandig cement;

36 Mix 1 Mix 2 Mix 3 cementindhold, forskellige tilslags- AALBORG WHITE [kg] 350 390 410 sammensætninger og tilslagstyper. Til hver reference blev der Sand [kg] 648 686 718 fremstillet tilsvarende SCC betoner Søsten, 4/8 [kg] 270 - - baseret på AALBORG WHITE, hvor Søsten 8/16 [kg] 882 1072 - målet var samme flydesætmål og Granit, 4/8 [kg] - - 210 samme luftindhold. Granit, 8/16 [kg] - - 790 For overskuelighedens skyld, er det valgt ikke at vise alle de under- Vand [l] 138 141 145 søgte blandinger i denne artikel, Luftindblanding [kg]* 0,40 0,40 0,60 men kun at fremhæve nogle enkelte Superplast [kg]* 3,00 3,50 2,15 eksempler på SCC beton baseret på AALBORG WHITE, se Tabel 2. Flydesætmål [mm] 600 630 640 En mere uddybende beskrivelse af Luftindhold [%] 6,4 5,4 5,9 forsøgene kan ses i [3] og [4].

Tabel 2. Eksempler på 3 forskellige SCC betoner baseret på AALBORG WHITE. Tommelfingerregler * Der er anvendt forskellige fabrikater af tilsætningsstoffer i forsøgene. Dose- Baseret på resultaterne af de ring skal foretages under hensyntagen til type og fabrikat, idet virkemåde og mange forsøg, blev der opstillet effektivitet varierer! følgende simple metode til at konvertere en velfungerende grå som for AALBORG WHITE kan det SCC beton til en tilsvarende hvid Forsøg sagens lade sig gøre, og der frem- SCC beton baseret på AALBORG stilles da også rutinemæssigt SCC Som udgangspunkt blev der WHITE: beton med Lavalkali Sulfatbestandig lavet en række referencebetoner, cement ved flere danske betonpro- baseret på forskellige grå 1. Udskift grå cement med ducenter, se [2]. cementer, med varierende AALBORG WHITE 1:1

Beton 1 • februar 2013 37

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Fortsat fra side 37 Stabil SCC med stort flydesætmål baseret på AALBORG WHITE.

2. Reducer vandindholdet med 5% til, at betonen mister stabilitet 4. Bland yderligere i 20-30 3. Reducer Superplastificerings- og separerer, og det generelt sekunder middel med 25% bliver svært at opnå de ønskede 5. Tilsæt superplast 4. Reducer luftindblandingsmiddel flydeegenskaber. En løsning kan 6. Bland færdig med 50% (baseret på et luft- være at øge cementindholdet indhold på ca. 6%. Hvis ikke der eller tilsætte andet lyst filler med Herved sikres, at luftindblan- har været anvendt luftindblan- en kornstørrelse under 0,250 dingsmidlet får lov til at virke i dingsmiddel, skal det tilsættes!) mm. For meget finstof vil på den betonen og danne en god luftpo- 5. Lav prøveblanding og juster til anden side medføre dårligere restruktur, før superplasten kan nå ønsket flydesætmål og luftind- flydeegenskaber, og bør derfor at interagere med diverse parti- hold undgås. keloverflader, og derved forstyrre luftindblandingens virkemåde. Tilsætningsstoffer skal evt. Blandeprocedure Generelt er det vigtigt, at der justeres yderligere, hvis indholdet er en vis mængde god kemisk luft af C3A og C4AF afviger i forhold til Som ved al SCC produktion er i betonen, for at denne er stabil. Tabel 1. Lavere indhold af disse blandeproceduren vigtig for at Et luftindhold på 5-7% giver en komponenter betyder oftest, at opnå robuste flydeegenskaber. passende konsistens, hvor mindre man skal reducere superplastifice- Det kan generelt anbefales, at luft gør betonen hurtigflydende ringen yderligere. man anvender noget der ligner med risiko for separering, og mere En parameter som har betyd- følgende blandeprocedure: luft gør betonen langsommere ning for betonens flydeegen- flydende og trægere. skaber er den anvendte sand. 1. Tilsæt tilslagsmaterialer og Det ses ofte, at der til hvid SCC cement Justeringer beton anvendes enskornet lyst 2. Bland 10 sekunder sand, indeholdende relativt lidt 3. Tilsæt vand, luftindblandings- Typisk er der rigtigt mange mulig- filler. Herved er der en tendens middel og evt. sort plast heder for at justere betonen,

38

Flere elementproducenter anvender hvid SCC for lettere arbejdsgang og flottere finish.

hvilket ofte resulterer i, at der holdet til niveauet 5-7% og Referencer prøves mange forskellige tiltag cementindholdet øges. Ved før en acceptabel beton opnås afvigende luftindhold justeres [1] Jacob Thrysøe. “White mht. flydesætmål, luftindhold og luftindblanding og efterføl- concrete for aggressive environ- separation. Hvis udgangspunktet gende tilsættes superplast ment”. Aalborg Portland A/S, er en velfungerende grå SCC eller vand til passende konsi- 2003. Kan downloades fra www. beton, vil det oftest kun være stens. aalborgportland.dk. nødvendigt at finjustere på [2] Jacob Thrysøe & Freddie luftindblandingsmiddel, super- En uddybende oversigt over Larsen. ”Selvkompakterende beton plastificering (og/eller vand), og justering af betonblandingerne kan med Lavalkali Sulfatbestandig cementindholdet. Nogle simple ses i [4]. cement”. Dansk Beton, nr. 4, tommelfingerregler er: November 2007. Afrunding [3] Tommy Bæk Hansen & • For lavt flydesætmål: Juster Jacob Thrysøe. “SCC based on luftindhold til niveauet 5-7% og Hvis der tages hensyn til White Portland Cement”. Fourth tilsæt efterfølgende superplast cementens kemi, kan man sagtens International RILEM Symposium eller evt. vand til en passende fremstille robust SCC beton on Self-Compacting Concrete, konsistens. Ved separation, og med AALBORG WHITE cement. (proceedings pp. 265-270, i øvrigt passende luftindhold, Ovenstående ”tommelfingerregler” editor: Surendra P. Shah). øges cementindholdet. har med stor succes været anvendt Chicago, USA. • For højt flydesætmål: Juster rundt om i betonbranchen de [4] Tommy Bæk Hansen. ”Self luftindhold til niveauet 5-7% og senere år, når Aalborg Portland Compacting Concrete based on sænk evt. vand og/eller super- har rådgivet kunder i opstilling AALBORG WHITE”. Aalborg Portland plastindholdet. eller optimering af betonrecepter A/S. Kan downloades fra www. • Passende flydesætmål: Ved til hvid SCC beton baseret på aalborgportland.dk. separation justeres luftind- AALBORG WHITE.

Beton 1 • februar 2013 39 Mødekalender Forår 2013

København

06.02.2013 Kloakanlæg i beton Kl. 15-18 Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge

14.03.2013 Dansk Ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen Kl. 15-17 Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge

14.03.2013 Generalforsamling i Dansk Betonforening Kl. 17-18 Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge

19.03.2013 Bæredygtig Beton Konference 2013. Kl. 10-17 Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestaden Programmet indeholder blandt andet overrækkelse af Betonprisen

17.04.2013 Københavner byggerier og udviklingsprojekter - en metropol i rivende udvikling Kl. 15-18 Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge

22.05.2013 TEMAdag Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge

Provinsen Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs kartotek via www.ida.dk / ”Min side” og ”Mine profiloplysninger”. Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.

Mødetilmelding Alle møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet. Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne. Har du spørgsmål, kan du kontakte Anni Nielsen på [email protected] eller tlf. 33 18 46 43.

Dansk Betonforening Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entrepre­ nører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.

Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen i Danmark. Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

DANSK BETONFORENING VIDEN DER STYRKER