Bob Hope Er Vitterligt Én Af Ste Film I Danske Biografer, Noget Museet Net Hope En Hyppig Gæst På Danske Biograflær Amerikas Allerfineste Filmkomikere
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
B o b H op e - en overset komiker Ebbe Villadsen beretter om en overset komiker, der vil underholde uden skumle bagtanker om at trække en livsanskuelse ned om ørene på sit publikum I det første tiår efter besættelsen var Bob dent vises, for Bob Hope er vitterligt én af ste film i danske biografer, noget museet net Hope en hyppig gæst på danske biograflær Amerikas allerfineste filmkomikere. For ny op rådede bod på ved at indlemme »That reder. Der var film fra krigsårene, vi havde lig kunne man atter få dette bekræftet, da Certain Feeling« i serien. til gode, og der kom nye film til. 11949 havde Filmmuseet viste en lille serie af hans bed Den omstændighed, at Bob Hope åbent hele otte Bob Hope-film danmarkspremiere, ste ting. Det var film fra fyrrene og begyn har sympatiseret med højrefløjen i ameri perlerne »Road to Utopia« og »Blegansigt« delsen af halvtredserne, den periode, han kansk politik, har selvfølgelig heller ikke således med kun fire dages mellemrum. I fortjener at blive husket for. Det kan nemlig været befordrende for populariteten, men i dag er Bob Hopes komik imidlertid tilsyne ikke nægtes, at kvaliteten sidenhen dalede denne forbindelse kunne man passende cite ladende glemt af europæiske kritikere. Selv temmelig meget. Filmene gik da også korte re, hvad Bjorn Fremer i 1975 skrev i det er han forlængst blevet millionær på denne re og kortere tid herhjemme for til sidst slet bestemt alt andet end højreorienterede sven komik, så han kan være ligeglad, men det er ikke at blive importeret. Til gengæl er vi ske tidsskrift »Chaplin«. I en artikel om synd for os andre, at hans film nu kun sjæl også blevet snydt for Bob Hopes måske bed Woody Allens forbilleder hævdede han (141, 9 s. 310): -Det år ingen som vågar nåmna Bob rer os om dem, skal det dog lige nævnes, at optakten til en serie skrupskøre farcer, hvor Hope i dagens filmkritik. Han år nemligen en anden af hans vigtige aktiviteter siden Hopes komiske form er vellykket kombine et fult ord for att han placeret sig till hoger anden verdenskrig har været underholdnin ret med Crosbys mere stilfærdige lune, og om Nixon och Agnew. Det år dårfor man gen af amerikanske tropper overalt i verden, hvor de to altid støder på den dejlige Dorothy forsoker nedvårdera hans talang och hans hvor politiske forhold har medført statione Lamour de særeste steder i verden. Seriens inflytande på andre komiker. Sanningen år ring af sådanne. Utrættelig har har besøgt højdepunkter er »Road to Morocco« fra 1942 den att Hope år den skickligaste och mest lazaretterne med ofre for såvel de alment og »Road to Utopia« fra 1945, men vejen gik imiterade komikern i vårlden. Bob Hope år opbakkede som de sidenhen mere omdisku også til Zanzibar, Rio, Bali og Hong Kong. en måstare i timing, pacing och delivery - terede krige. Mangen såret G.I. er blevet Der er tale om parodier på Hollywoods ro- ord som inte kan oversåttas til svenska utan kvikket op med bemærkninger som »Så du mantisk-eksotiske udstyrsstykker. Hand att de forlorar sin mening. Alle s k stand-up- vores show eller var du syg i forvejen?« Han lingen er umulig at huske, det er de fornøje komiker som Dick Cavett, Johnny Carson, har modtaget adskillige hædersbevisninger lige gags og festlige sangnumre, der kan Woody Allen, Lenny Bruce, Mort Sahl har og har optrådt både for præsidenterne nydes gang på gang. Hope og Crosby er ger haft Hope som fo rebild«. Eisenhower, Kennedy, Johnson, Nixon og ne fallerede artister eller omrejsende bonde Ford. Fra Emile de Antonios herligt ond fanger med inderlig uvilje mod arbejde, æg I en tid, hvor alvorsmænd og især alvors skabsfulde film »Millhouse« vil man huske teskab og borgerlig tilværelse i det hele ta kvinder fører sig frem på alle vort hjemlige en sekvens, hvor Nixon takker Bob Hope for get. De forsøger konstant at snyde hinan kulturlivs områder, er det selvfølgelig en be en optræden i Det hvide Hus og siger et par den. Aldrig er der i disse film den ringeste tænkelig sag at sætte sig til at skrive om en dybsindige ord (af James Thurber) om hu fare for, at kammeratskabs-sentimentalite- gammel komiker, hvis film man alene hu morens væsen. Endelig har Hope udsendt ten skal snige sig ind, og man konstaterer sker, fordi de er morsomme. Men måske er flere erindringsbøger, men de er nu ikke sær med lettelse, at Hope og Crosby er sluppet der netop i dag grund til at fremhæve Bob ligt morsomme. for omtale i Joan Mellens ufrivilligt komi Hope som eksempel på en komiker, der blot ske bog »The Big Bad Wolves«. Dorothy La vil underholde og ikke har skumle bagtan Men nu filmene: Efter at have medvirket i mour, som de begge ihærdigt efterstræber, ker om samtidigt at trække en livsanskuelse nogle korte farcer fik Bob Hope sin egentlige bidrager til morskaben ved tilsyneladende ned om ørene på os. filmdebut i den herhjemme aldrig viste »The at tage historierne gravalvorligt et langt Bob Hope er vist noget af det mest ærke- Big Broadcast of 1938«, hvor han bl.a. sang stykke hen af vejen og elskværdigt parodiere amerikanske, man kan tænke sig (jeg ved »Thanks for the Memory«, der næsten blev sit eget image fra en række sydhavsfilm og godt, at ikke alle mener noget pænt med det hans kendingsmelodi. Den første store suc junglemelodramaer. De tre morer sig strå udtryk). Han er dog ikke desto mindre eng ces kom i 1939 med filmen »Katten og Kana lende i hinandens selskab og deres veloplag lænder af fødsel, selvom han kun var fem år, riefuglen«. Der forelå allerede to filmversio thed forplanter sig til publikum fra filmenes da familien i 1908 rejste til staterne. Hans ner af den uhyggelige historie om en gruppe første scener. oprindelige navn var Leslie Towne Hope, og slægtninge, der på årsdagen for en arveon Lad os kaste os ud i »Road to Morocco«: den første skoledag præsenterede han sig på kels død samles i dennes dystre gamle hus Hope og Crosby er havnet på et marokkansk engelsk manér »Hope, Leslie«. Siden hed midt i Louisianas sumpe, hvor mystiske værtshus og har sat et solidt måltid til livs han naturligvis aldrig andet end »Hopeless- dødsfald indtræffer. Ved at lade Bob Hope uden en øre på lommen. Hope skæver til ly« i skolen. Dette forklarer han selv som spille en af de truede slægtninge fik Paramo- værtens store kniv og mumler »He might try grunden til, at han tidligt antog det kunst- unt en usædvanlig vellykket gyserkomedie to get the food back the hard way!«, men nemavn, hvorunder han nu gennem et halvt ud af det. Optakten, hvor slægtningene an Crosby klarer betalingsproblemerne ved at århundrede har været aktiv i amerikansk kommer én efter én, er som til en almindelig sælge kammeraten som slave. Senere gen show business. Han startede som ganske gyser; men fra det øjeblik, Hope viser sig i en finder han Hope i et overdådigt fyrstepalads, ung inden for den form for varieté, amerika robåd på vej gennem sumpen nervøst iagtta hvor denne ingenlunde fører en slavetilvæ nerne kalder vaudeville. I filmen »Katten og gende krokodillerne i vandet, aner vi, at hi relse, men tværtimod opvartes af skønne Kanariefuglen« bliver han spurgt, om ikke storien denne gang skal have en komisk slavinder og kærtegnes af en prinsesse store tomme huse gør ham bange. »Not me! I drejning, og vi overgiver os til latteren, sås (Lamour), der har ønsket ham som ægte used to be in vaudeville!« kommer svaret nart han efter sin ankomst til huset ved før mand. Han kigger overlegent på Crosby og prompte. Hope har dog nok været ganske ste allermindste antydning af, at ubehageli erklærer »Jeg har aldrig i mit liv set den fyr! god til at samle publikum, og allerede i 1924 ge ting er i vente, straks erklærer: »Nå, men Find en krog til ham i ormegården!« Så ret- skal Fatty Arbuckle have lagt mærke til jeg må se at komme hjemad, kan I have det ter han på turbanen, bakker på vandpiben ham og have skaffet ham bedre engagemen så godt!« Der er dog ikke mulighed for at og kysser prinsessen, så hans snabelsko ret- ter. Tre år senere debuterede han som »rig forlade det isolerede hus, og sammen med ter sig ud. »Kys ham på næsen og se, om du tig« skuespiller på Broadway, hvor han kun Paulette Goddard må han gennem mange også kan rette den ud!« foreslår Crosby prin ne fejre adskillige succeser i begyndelsen af rædsler i nattens løb. Som vi imidlertid si sessen. Filmene er altid fyldt med Crosbys trediverne. Sidenhen blev hans radioshows den skulle opleve det i mange Bob Hope-film bemærkninger om Hopes særprægede næse med tandpastaen Pepsodent som sponsor er han i stand til at fyre kvikke bemærknin og Hopes ditto om Crosbys flyveører. Da (Amerika!) utroligt populære. TV har gjort ger af under de mest faretruende omstæn Hope opdager, at han er købt som ægtemand brug af ham praktisk taget siden de regel digheder. Filmen er dog bl.a. i kraft af raffi med henblik på henrettelse lige efter bryl mæssige udsendelsers begyndelse. neret fotografering stadig ægte uhyggelig, luppet - man skal på denne måde i en fart og Hopes replikker er fint indarbejdet i dens have overstået opfyldelsen af en spådom, I sine film har Bob Hope ikke glemt den tempo, så de på befriende vis punkterer en hvorefter prinsessens første mand vil lide en første tid, da han arbejdede sig frem the hard intenst oparbejdet spænding. Blandingen af voldsom død - bliver han ivrig efter at lade way.