sign in sign up
<<
Home , Alias Jesse James, Give Me a Sailor, Hal Walker, Road to Morocco, Road to Rio, Road to Singapore

B o b H op e - en overset komiker Ebbe Villadsen beretter om en overset komiker, der vil underholde uden skumle bagtanker om at trække en livsanskuelse ned om ørene på sit publikum

I det første tiår efter besættelsen var Bob dent vises, for er vitterligt én af ste film i danske biografer, noget museet net­ Hope en hyppig gæst på danske biograflær­ Amerikas allerfineste filmkomikere. For ny­ op rådede bod på ved at indlemme »That reder. Der var film fra krigsårene, vi havde lig kunne man atter få dette bekræftet, da Certain Feeling« i serien. til gode, og der kom nye film til. 11949 havde Filmmuseet viste en lille serie af hans bed­ Den omstændighed, at Bob Hope åbent hele otte Bob Hope-film danmarkspremiere, ste ting. Det var film fra fyrrene og begyn­ har sympatiseret med højrefløjen i ameri­ perlerne »« og »Blegansigt« delsen af halvtredserne, den periode, han kansk politik, har selvfølgelig heller ikke således med kun fire dages mellemrum. I fortjener at blive husket for. Det kan nemlig været befordrende for populariteten, men i dag er Bob Hopes komik imidlertid tilsyne­ ikke nægtes, at kvaliteten sidenhen dalede denne forbindelse kunne man passende cite­ ladende glemt af europæiske kritikere. Selv temmelig meget. Filmene gik da også korte­ re, hvad Bjorn Fremer i 1975 skrev i det er han forlængst blevet millionær på denne re og kortere tid herhjemme for til sidst slet bestemt alt andet end højreorienterede sven­ komik, så han kan være ligeglad, men det er ikke at blive importeret. Til gengæl er vi ske tidsskrift »Chaplin«. I en artikel om synd for os andre, at hans film nu kun sjæl­ også blevet snydt for Bob Hopes måske bed­ Woody Allens forbilleder hævdede han (141,

9 s. 310): -Det år ingen som vågar nåmna Bob rer os om dem, skal det dog lige nævnes, at optakten til en serie skrupskøre farcer, hvor Hope i dagens filmkritik. Han år nemligen en anden af hans vigtige aktiviteter siden Hopes komiske form er vellykket kombine­ et fult ord for att han placeret sig till hoger anden verdenskrig har været underholdnin­ ret med Crosbys mere stilfærdige lune, og om Nixon och Agnew. Det år dårfor man gen af amerikanske tropper overalt i verden, hvor de to altid støder på den dejlige Dorothy forsoker nedvårdera hans talang och hans hvor politiske forhold har medført statione­ Lamour de særeste steder i verden. Seriens inflytande på andre komiker. Sanningen år ring af sådanne. Utrættelig har har besøgt højdepunkter er »« fra 1942 den att Hope år den skickligaste och mest lazaretterne med ofre for såvel de alment og »Road to Utopia« fra 1945, men vejen gik imiterade komikern i vårlden. Bob Hope år opbakkede som de sidenhen mere omdisku­ også til Zanzibar, Rio, Bali og Hong Kong. en måstare i timing, pacing och delivery - terede krige. Mangen såret G.I. er blevet Der er tale om parodier på Hollywoods ro- ord som inte kan oversåttas til svenska utan kvikket op med bemærkninger som »Så du mantisk-eksotiske udstyrsstykker. Hand­ att de forlorar sin mening. Alle s k stand-up- vores show eller var du syg i forvejen?« Han lingen er umulig at huske, det er de fornøje­ komiker som Dick Cavett, Johnny Carson, har modtaget adskillige hædersbevisninger lige gags og festlige sangnumre, der kan Woody Allen, Lenny Bruce, Mort Sahl har og har optrådt både for præsidenterne nydes gang på gang. Hope og Crosby er ger­ haft Hope som fo rebild«. Eisenhower, Kennedy, Johnson, Nixon og ne fallerede artister eller omrejsende bonde­ Ford. Fra Emile de Antonios herligt ond­ fanger med inderlig uvilje mod arbejde, æg­ I en tid, hvor alvorsmænd og især alvors­ skabsfulde film »Millhouse« vil man huske teskab og borgerlig tilværelse i det hele ta­ kvinder fører sig frem på alle vort hjemlige en sekvens, hvor Nixon takker Bob Hope for get. De forsøger konstant at snyde hinan­ kulturlivs områder, er det selvfølgelig en be­ en optræden i Det hvide Hus og siger et par den. Aldrig er der i disse film den ringeste tænkelig sag at sætte sig til at skrive om en dybsindige ord (af James Thurber) om hu­ fare for, at kammeratskabs-sentimentalite- gammel komiker, hvis film man alene hu­ morens væsen. Endelig har Hope udsendt ten skal snige sig ind, og man konstaterer sker, fordi de er morsomme. Men måske er flere erindringsbøger, men de er nu ikke sær­ med lettelse, at Hope og Crosby er sluppet der netop i dag grund til at fremhæve Bob ligt morsomme. for omtale i Joan Mellens ufrivilligt komi­ Hope som eksempel på en komiker, der blot ske bog »The Big Bad Wolves«. Dorothy La­ vil underholde og ikke har skumle bagtan­ Men nu filmene: Efter at have medvirket i mour, som de begge ihærdigt efterstræber, ker om samtidigt at trække en livsanskuelse nogle korte farcer fik Bob Hope sin egentlige bidrager til morskaben ved tilsyneladende ned om ørene på os. filmdebut i den herhjemme aldrig viste »The at tage historierne gravalvorligt et langt Bob Hope er vist noget af det mest ærke- Big Broadcast of 1938«, hvor han bl.a. sang stykke hen af vejen og elskværdigt parodiere amerikanske, man kan tænke sig (jeg ved »Thanks for the Memory«, der næsten blev sit eget image fra en række sydhavsfilm og godt, at ikke alle mener noget pænt med det hans kendingsmelodi. Den første store suc­ junglemelodramaer. De tre morer sig strå­ udtryk). Han er dog ikke desto mindre eng­ ces kom i 1939 med filmen »Katten og Kana­ lende i hinandens selskab og deres veloplag­ lænder af fødsel, selvom han kun var fem år, riefuglen«. Der forelå allerede to filmversio­ thed forplanter sig til publikum fra filmenes da familien i 1908 rejste til staterne. Hans ner af den uhyggelige historie om en gruppe første scener. oprindelige navn var Leslie Towne Hope, og slægtninge, der på årsdagen for en arveon­ Lad os kaste os ud i »Road to Morocco«: den første skoledag præsenterede han sig på kels død samles i dennes dystre gamle hus Hope og Crosby er havnet på et marokkansk engelsk manér »Hope, Leslie«. Siden hed midt i Louisianas sumpe, hvor mystiske værtshus og har sat et solidt måltid til livs han naturligvis aldrig andet end »Hopeless- dødsfald indtræffer. Ved at lade Bob Hope uden en øre på lommen. Hope skæver til ly« i skolen. Dette forklarer han selv som spille en af de truede slægtninge fik Paramo- værtens store kniv og mumler »He might try grunden til, at han tidligt antog det kunst- unt en usædvanlig vellykket gyserkomedie to get the food back the hard way!«, men nemavn, hvorunder han nu gennem et halvt ud af det. Optakten, hvor slægtningene an­ Crosby klarer betalingsproblemerne ved at århundrede har været aktiv i amerikansk kommer én efter én, er som til en almindelig sælge kammeraten som slave. Senere gen­ show business. Han startede som ganske gyser; men fra det øjeblik, Hope viser sig i en finder han Hope i et overdådigt fyrstepalads, ung inden for den form for varieté, amerika­ robåd på vej gennem sumpen nervøst iagtta­ hvor denne ingenlunde fører en slavetilvæ­ nerne kalder vaudeville. I filmen »Katten og gende krokodillerne i vandet, aner vi, at hi­ relse, men tværtimod opvartes af skønne Kanariefuglen« bliver han spurgt, om ikke storien denne gang skal have en komisk slavinder og kærtegnes af en prinsesse store tomme huse gør ham bange. »Not me! I drejning, og vi overgiver os til latteren, sås­ (Lamour), der har ønsket ham som ægte­ used to be in vaudeville!« kommer svaret nart han efter sin ankomst til huset ved før­ mand. Han kigger overlegent på Crosby og prompte. Hope har dog nok været ganske ste allermindste antydning af, at ubehageli­ erklærer »Jeg har aldrig i mit liv set den fyr! god til at samle publikum, og allerede i 1924 ge ting er i vente, straks erklærer: »Nå, men Find en krog til ham i ormegården!« Så ret- skal Fatty Arbuckle have lagt mærke til jeg må se at komme hjemad, kan I have det ter han på turbanen, bakker på vandpiben ham og have skaffet ham bedre engagemen­ så godt!« Der er dog ikke mulighed for at og kysser prinsessen, så hans snabelsko ret- ter. Tre år senere debuterede han som »rig­ forlade det isolerede hus, og sammen med ter sig ud. »Kys ham på næsen og se, om du tig« skuespiller på Broadway, hvor han kun­ Paulette Goddard må han gennem mange også kan rette den ud!« foreslår Crosby prin­ ne fejre adskillige succeser i begyndelsen af rædsler i nattens løb. Som vi imidlertid si­ sessen. Filmene er altid fyldt med Crosbys trediverne. Sidenhen blev hans radioshows den skulle opleve det i mange Bob Hope-film bemærkninger om Hopes særprægede næse med tandpastaen Pepsodent som sponsor er han i stand til at fyre kvikke bemærknin­ og Hopes ditto om Crosbys flyveører. Da (Amerika!) utroligt populære. TV har gjort ger af under de mest faretruende omstæn­ Hope opdager, at han er købt som ægtemand brug af ham praktisk taget siden de regel­ digheder. Filmen er dog bl.a. i kraft af raffi­ med henblik på henrettelse lige efter bryl­ mæssige udsendelsers begyndelse. neret fotografering stadig ægte uhyggelig, luppet - man skal på denne måde i en fart og Hopes replikker er fint indarbejdet i dens have overstået opfyldelsen af en spådom, I sine film har Bob Hope ikke glemt den tempo, så de på befriende vis punkterer en hvorefter prinsessens første mand vil lide en første tid, da han arbejdede sig frem the hard intenst oparbejdet spænding. Blandingen af voldsom død - bliver han ivrig efter at lade way. I modsætning til visse andre sentimen­ fejghed, bondesnuhed og grotesk selvover­ Crosby overtage damen. Men hofastrologen taliserer eller forherliger han dog aldrig det vurdering, som siden skulle karakterisere har læst forkert i stjernerne. Og så fremde­ gamle teater- og showmiljø. Derimod har hans figurer, er ikke helt til stede endnu - les. Intrigen er underordnet og det bliver han gang på gang leveret ondskabsfulde por­ han er faktisk stykkets helt, der løser myste­ snart håbløst at holde rede på den. »Det er trætter af vaudeville-frikadellen, som kun rierne og får pigen. Det typiske svedne grin den skøreste film, jeg har været med i!« er­ selv kan se sit talent, ligesom han i det hele er heller ikke fuldt udarbejdet, men i slut­ klærer én af kamelerne da også. På vej hjem taget har fremstillet en lang række forskel­ scenen, hvor han overlegent fortæller pres­ fra Marokko kommer vore venner til at lige mislykkede artister. Han har altid en sen om sine bedrifter, har vi tydeligt de sene­ afvæbnende ironisk distance til disse figu­ re films Bob Hope. Øverst t.h. »Katten og kanarie­ »Katten og Kanariefuglen« efterfulgtes af fuglen«, yderst t.h. »Sikken en skov­ rer. tur«, i midten »På eventyr i Det er fra filmene, et publikum uden for »«, hvor Paramount lod Marokko«, derunder »En skør USA kender Bob Hope. Inden vi koncentre­ ham danne par med . Det blev detektiv« og »Casanovas store aften«

10 sprænge skibet i luften. Filmens sidste scene kriminalfarcerne »My Favourite Blonde«, trådt. Henne ved baren forglemmer han sig præsenterer dem som skibbrudne på en tøm­ »«, »My Favourite Bru­ dog og bestiller af gammel vane saftevand, merflåde, kun iført laser (det klæder især nette« og »My Favourite Spy« fremhæves. men skynder sig så brysk at tilføje »I et snav­ ). Hope er allerede ved at Endvidere kostumestykket »Casanova’s Big set glas!«. være sindssyg af sult og tørst og lægger op til Night«, -filmatiseringen I »Blegansigt« bliver tandlægen Painless det helt store anfald. Så trækker kameraet »« og frem for alt på samme måde antaget for en modig india­ sig tilbage, og et totalbillede afslører, at tøm­ -parodien »Blegansigt« og fortsæt­ nerdræber ude i en lille prærieby, et ry, han merflåden befinder sig i New Yorks havn. telsen »Søn af Blegansigt« samt »Here Come uden selv at vide det kan takke sin kone for. Hope kigger arrigt i retning af kameraet og the Giris«, en grinagtig historie fra et New Denne mørke skønhed er i virkeligheden udbryder »Nu har I ødelagt min eneste gode York-teatermiljø omkring 1900. Disse film Calamity Jane, pigen, der tager bad med scene i denne film! Jeg kunne have vundet har som reget et rigtigt plot, selvom de en­ revolverbæltet på. Hun er blevet løsladt fra en Oscar!« 1 »* får han en Oscar, kelte gags er det centrale. Det er altid en god fængslet mod at hjælpe regeringen med at nemlig den, Humphrey Bogart glemmer at effekt, når man f.eks. i »Blegansigt« lader opspore de slemme mænd, der sælger våben få med sig, da han har vist sig på »African den første halve snes minutter spænde af til indianerne. Et godt dække at arbejde un­ Queen« som et fata morgana. som var det en almindelig spændingsfilm, der er som uskyldig hustru til én af de man­ Dordthy Lamour kan aldrig rigtig finde vil skulle se, for så at fa ballonen til at revne ge mænd, der drager vestpå efter lykken. ud af hvem af de to, hun vil have, men det er med et knald i det højblik, Bob Hope viser sig Ergo ægteskab med den harmløse tandlæge, gerne Crosby, der får hende til sidst. I »Road på scenen som Peter »Painless« Potter, tand­ der er mere end villig. Indianerne angriber to Utopia« er Hope dog tilsyneladende den lægen, der bragte lattergassen til det vilde traditionen tro vogntoget, men efter kam­ heldige. I filmens rammehistorie møder vi vesten. pen ligger de alle døde i en pæn bunke tak­ ham og Dottie som et pragtfuldt gammelt ket være Calamity Jane. Nybyggerne tror ægtepar, der en aften får besøg af Crosby, Uanset hvilken profession, vor ven udøver i naturligvis, de kan takke manden for red­ som de ikke har set i tredive år. Tiden skrues de enkelte historier, er det altid med ringe ningen. Calamity Jane spilles af Jane Rus- tilbage, og vi følger nu de mildest talt usand­ succes. Det er allerede nævnt, at vi tit ser sell, og kombinationen af Bob Hope og denne synlige oplevelser, de tre har haft i guldgra­ ham som mislykket scenekunstner, og f.eks. sexbombe er naturligvis en joke i sig selv. vertidens barske Alaska. Ved filmens slut­ Stanley Snodgrass i »Here Come the Giris« Jane Russell er ingen stor skuespiller, men i ning er vi atter i rammehistorien, hvor er en typisk Bob Hope-figur: en ikke helt »Blegansigt« og »Søn af Blegansigt« er hun vennen lige skal hilse på ægteparrets søn, ung chorus boy, der håber på det store gen­ nu ganske skæg. Kikker man godt efter - og inden han går. Ned ad trappen kommer en nembrud, men efter tyve års forløb stadig det vil en betragtelig del af det mandlige ung mand, der ligner Bing Crosby på en har problemer med trinene og hver aften publikum vanskeligt kunne lade være med - prik! »Road to Utopia« er i det hele taget et forårsager mindre uorden på scenen. Når så har hendes Calamity Jane et glimt i øjet. festfyrværkeri af gags. Der veksles mellem han ikke er blevet fyret, er det kun fordi en Painless mister bevidstheden, når han kys­ klassisk sitationskomik, som f.eks. overnat­ god og ærlig korpige, som oprigtigt elsker ser hende, og tager det for givet, at det er en ningen i en bjerghytte, hvor Hope i mørket ham, hele tiden er gået i forbøn for ham hos naturlig effekt. I virkeligheden er det fordi, tager fejl af Dottie og en bjørn, og de totale direktøren. Det ved Stanley ikke selv, han hun hver gang gokker ham i nakken med illusionsbrud, som når vore venner møder har naturligvis kun øje for teatrets smukke, revolverkolben. Da de finder et lig på gulvet, julemanden og hans rensdyr. men moralsk fordærvede primadonna. som det jo så tit kan ske ude vestpå, kan han Det er ikke alle, der har kunnet goutere Hjemme kender man intet til Stanleys akti­ ikke lade være at spørge, om det også er én, Hopes og Crosbys uforpligtende leg med viteter om aftenen, og han har til stadighed hun har kysset. I »Søn af Blegansigt« er det filmmediet. En københavnsk anmelder af truslen om at blive sat til at arbejde i den junior, der efter studier (»In college I majo­ den også i dag sørgeligt udbredte pædagogi­ sure stedfaders kulforretning hængende red in geology, anthropology and running ske skole skrev (Politiken 5.7.1949): »Det er over hovedet. I »They Got Me Covered« er out of gas on Bunker Hiil!«) vender tilbage en humor, som hamrer mere end den kildrer, Hope Moskva-korrespondent for et ameri­ til præriebyen, hvor der nu er opstillet en og som sin formidable træfsikkerhed og tek­ kansk blad, og filmen begynder med, at han statue af faderen med foden hvilende på en nik til trods intet ejer af den befrielse, der d. 22. juni 1941 netop har telegraferet hjem, stak døde indianere. »Dad’s head wasn’t skulle være humorens væsen og berettigel­ at det må anses for ganske umuligt, at Hitler empty. Mother used to rattie it for me when I se.« Irriteret må han konstatere, at filmen skulle finde på at angribe Sovjetunionen! I was a baby!«. Den Jane Russell, junior stø­ udløser »de fjeldskred af tordnende latter, »The Lomon Drop Kid« er han en fidusma­ der på, er dels den forførende indehaver af som er biografdirektørers brød og den ægte ger, der bl.a. sælger gode tips til folk, der The Dirty Shame Saloon, dels den hemmeli­ morskabs død«, og han belærer sine læsere: spiller på væddeløbsbanen. Handlingen sæt­ ge leder af en frygtet røverbande (personlig »Selv i den rene pjank bør man ikke tage tes i gang, da en berygtet gangster har tabt har jeg altid forestillet mig en eventuel kvin­ illusionen eller sandsynligheden fra tilsku­ 10.000 dollars på at lytte til hans råd og nu delig outlaw se ud præcis som Miss Russell), erne.« Han giver desværre ingen forklaring afkræver ham dette beløb. og denne gang får damens kys juniors fødder på, hvordan en film skal bære sig ad med at Verdens ældste og mest brugte komedie­ til at svæve et stykke over jorden, en sand­ blive den rene pjank. Og man skal finde sig i intrige går ud på, at en person bliver for­ synligere årsag til levitation end indiske endnu værre ting, når man slår op i Higham vekslet med en anden, noget, der tit er sket vismænds tankekoncentration. og Greenbergs »Hollywood in the Forties« og for Bob Hope, ligesom adskillige film spiller Bob Hopes personer har altid en umådelig på s. 168 hører følgende om filmene i »Road«- på, at hans omgivelser af forskellige mere appetit på smukke kvinder. »Hvis De rører serien: Although these films seem sadly un- eller mindre sandsynlige grunde tillægger mig, råber jeg om hjælp!« erklærer én af funny today, they have a fascination as gui­ ham egenskaber, han ikke har en jordisk pigerne i »Casanova’s Big Night« og får som des to the taste of a period: it was, for instan- chance for at leve op til. Her fejrer hans stil svar: »Jeg får ikke brug for hjælp!«. I »Casa­ ce, entirely typical that while the trio is især triumferer: Hans personer går op i rol­ nova’s Big Night« får han i det hele taget Crossing the Alaskan wastes by sleigh in len med liv og sjæl, udnytter hæmningsløst lejlighed til at udfolde sig som en betydeligt Road to Utopia the Paramount mountain den opnåede position og fører sig frem med morsommere Casanova end Donald Suther- should loom into view, complete with crown en selvsikkerhed, situationerne i reglen gør lands hos Fellini. Egentlig er han bare of cardboard stars: — Ah, there’s our bread det aldeles uberettiget at nære. I »Road to skræddersvenden Pippo Poppolini, men via and butter! — Bob exclaims as he sees it.« Utopia« bliver Hope og Crosby antaget for et en kompliceret intrige bliver han i det vene­ Dybsindig sociologisk-okonomisk fxlmforsk- par berygtede revolvermænd, men har hørt tianske gondol-miljø (sådan hedder det vist ning er ikke kun noget, de unge mennesker skulle være på vej til guldgraverbyen. Auto­ på moderne dansk) antaget for den berømte på Københavns Universitet kan præstere. matisk tillægger Hope sig gunfighterens Bob Hopes film falder i to grupper, kolde blik og truende holdning, mens han Næste side, øverst, Bob Hope i »Blegansigt«, »Road«-serien og de film, der er bygget op skrider gennem saloonen, hvor kort- og kla­ nederst med Jane Russell i om Hope alene. Fra sidstnævnte gruppe skal verspil er ophørt og dødelig tavshed ind­ »Søn af blegansigt«

12 kvindeforfører, og denne rolle gør ham alde­ en talentfuld tegner, som har psykiske pro­ komedien. Hans minespil, når han sidder les balsty risk: »Easy, giris, I can only work blemer og ikke kan holde på et job. Hans ved tegnebordet og ikke kan undgå at over­ two canals a day!«. Filmen er fyldt med forhenværende kone (Eva Marie Saint) er høre den skabagtige konversation mellem skægge anakronismer og har to slutninger, sekretær for en anden tegner, en krukket og ex-konen og hendes ny tilkommende, er dels Paramounts ønskeslutning, hvor han selvglad fyr, som via sin tegneserie om en /iZmskuespilkunst på højeste niveau. Da bliver henrettet, dels Hopes egen, hvor Joan god og artig dreng har skaffet sig en position oraklet adopterer en forældreløs dreng (lige­ Fontaine falder ham om halsen, da han tap­ som børnepædagogisk orakel og nu tillige er som det påtænkte ægteskab et led i opbyg­ pert har nedkæmpet alle modstandere. Joan ved at føre sig frem inden for politik. George ningen af hans medie-image), bliver det i Fontaine har i øvrigt her sin karrieres mest Sanders er på hjemmebane i denne rolle. Da praksis Digman, der kommer til at fungere bizarre rolle. I sine erindringer - der dog han har hårdt brug for en assisterende teg­ som far, og hans konsekvent upædagogiske ellers hedder »No Bed of Roses« - skriver ner til at klare det daglige afsnit af serien, omgang med drengen er en nydelse at over­ hun om filmen blot, at den aldrig burde have skaffer sekretæren sin ex-mand dette arbej­ være. Der er en smuk scene, hvor Hope og været lavet. de. Så er der lagt op til konflikt, for hun har Eva Marie Saint står og kikker på hinanden. Det hyggelige og rare ved filmene er, at netop også lige sagt ja til at gifte sig med Det gør de på en måde, der giver os beretti­ heltinderne altid trods enhver sandsynlig­ deres nu fælles arbejdsgiver. get håb om, at Digman vil få sin kone tilba­ hed falder for vor pjokkede ven til sidst. I Filmens kup består i at have indpasset ge. Det får han også, og inden han siger »Blegansigt« må man nyde scenen, hvor Ca- den sædvanlige Bob Hope-type i denne hi­ farvel til endnu et job, udsender han et sidste lamity Jane har slået ham bevidstløs, men storie. Han er stadig den uforlignelige wi- afsnit af tegneserien, hvor hovedpersonen denne gang lige skal se efter, om hun nu ikke secracker, hvis første replik lyder »Jeg håber skubber bedstemor ned ad trappen, holder har slået for hårdt. »I’m getting soft!« mum­ psykiatrien kan hjælpe, doktor. Bikarbonat en spiritusforretning op med en maskinpi­ ler hun, og så ved vi hvordan det vil gå. har ikke virket!«, og som om sin kollega stol og endelig begår selvmord. De hidtil omtalte film er fra årene frem til siger »Jeg har hørt om personlighedsspalt­ Blandt forfatterne af manuskriptet til 1955.1 1956 sås Bob Hope i »The Iron Petti- ning, men den fyr hænger jo i trævler!«. »That Certain Feeling« finder vi I. A. L. coat«, der er en fornærmelse mod Katharine Hans faøon dækker imidlertid denne gang Diamond, og filmen har meget af det tone­ Hepburn og indledningen til de stadigt rin­ over en neurotisk personlighed, og det er fald, vi kender fra dennes senere samarbejde gere Bob Hope-film. Samme år havde han ikke for sjov, når han om sit forhold til andre med Billy Wilder. Men den vækker tillige dog også lavet »That Certain Feeling«, som siger »If they laugh with me they won’t rare minder om tredivernes screwball-ko- vi indledningsvis kaldte hans måske bedste laugh at me!«. For en gangs skyld er Hope medier, hvor der også bag løjerne lå et princi­ film. Det er i hvert fald en noget anden Bob ikke en abstrakt figur, men et rigtigt menne­ pielt positivt syn på ægteskabet. Det er sim­ Hope, vi møder i denne seriøse trekant-ko­ ske, vi føler noget for. Han beviser i denne pelthen en dejlig film. medie, hvor han spiller Francis X. Digman, film, at han godt kan beherske karakter­ Bob Hope blev atter i 1963 placeret i en

Eve Marie Saint, George Sanders og Bob Hope i komedien »That Certain Feelling seriøs rolle i »Critic’s Choice«, men denne verer vitserne, og det sker altid med den mærkninger om kolleger, som dukker op i film blev som flere af hans øvrige spoleret formidable tekniske kunnen, vi lod Bjorn enhver Bob Hope-film, kan vi vist roligt be­ ved den rædsomme Lucille Balls medvirken. Fremer understrege i det indledende citat. tragte som venlige hilsner, også når han i Bortset fra disse roller er han gerne den Problemet med at levere et skriftligt forsvar »The Lemon Drop Kid« på et spørgsmål om, samme figur fra film til film, og komikken for Bob Hope og beslægtede komikere er na­ hvorfor der er kommet en ko ind i stuen, spiller bl.a. på vore forventninger til denne turligvis, at man skal se og høre dem i den svarer »Milton Berle er vel i TV!«. Den egen­ figur. Han har aldrig selv skrevet eller in­ enkelte situation. Man skal se Bob Hope, tlige sorte humor nærmer han sig sjældent. I strueret sine film, men det synes underord­ når han har rakt Bing Crosby hånden til »My Favourite Blonde« truer han skurkene net, om Old Ski Nose bliver instrueret af farvel og dernæst tæller sine fingre, og man med en håndgranat: »Fil pull the pin and farcemestre som Norman Z. McLeod eller skal høre ham sige »Sådan kan I ikke be­ we’ll have red polka-dot wallpaper!«, værre eller han arbejder med en min­ handle mig! Jeg er amerikansk borger! Jeg bliver det ikke. Og selvom der tales en masse dre kendt instruktør. »That Certain Feel- betaler skat!« og så efter den præcist timede om sex i filmene, så er det alligevel på en ing« er instrueret af Norman Panama og pause tilføje »Well, jeg er amerikansk bor­ måde, som sammenlignet med i dag fore­ Melvin Frank, som også er med på manu­ ger!«. Han kan få det nøje instuderede til at kommer troskyldig. Endelig er enhver hen­ skriptet. Dette team skrev tillige »Road to tage sig improviseret ud, og alt sker med det tydning til religion naturligvis utænkelig i Utopia«, men har også ansvaret for flere sva­ skæve grin, der straks etablerer en kontakt en Bob Hope-film. Alt dette for at de mere ge Bob Hope-film, f.eks. »Road to Hong til publikum og hele tiden siger »I’m only blaserte ikke skal spilde tid på vor yen. Kong« seriens sidste opus fra 1962. Mange kidding, folks!«. Om hans måde at bevæge Mit ærinde er ingenlunde at slå nutidige Bob Hope-successer har Frank Butler og sig på har kollegaen Jack Benny træffende komikere oven i hovedet med Bob Hope. Don Hartman som manuskriptforfattere. sagt, at han går som en overtjener, der viser Vore dages filmkomikere skal naturligvis Endelig har den helt centrale skikkelse in­ en gæst hen til et godt bord. afspejle vore dage. Jeg har blot villet henle­ den for halvtredsernes filmfarce Frank Vittigheder, der skal forklares, er ikke vit­ de opmærksomheden på, at Bob Hopes bed­ Tashlin haft et lille, men vigtigt samarbejde tigheder, og mange af Bob Hopes replikker ste film stadig er en udsøgt fornøjelse, selv­ med Hope. Den drevne gag-mand skrev ma­ vil uvægerligt gå hen over hovedet på et om de afspejler en anden tid. Jeg vil nuskript til »Blegansigt«, »Søn af Blegan­ ikke-amerikansk publikum. Horace Gree- selvfølgelig ikke sætte ham på linie med de sigt« og »The Lemon Drop Kid«, ligesom han ley, den fremtrædende politiker og presse­ store udødelige fra trediverne: Laurel & instruerede de to sidstnævnte, »The Lemon mand, som i midten af forrige århundrede Hardy, Marx Brothers og W. C. Fields. Men Drop Kid« kun efter eget udsagn, den har tordnede mod tidens synd og moralske for­ inden for sin egen generation af amerikan­ officielt som instruktør. fald i sine aviser, skal man nok have været ske komikere fortjener Bob Hope en første­ Hopes ovennævnte svæven over jorden i tvunget til at læse i skolen for rigtigt at nyde plads. Danny Kaye er næsten den eneste, der »Søn af Blegansigt« er et godt eksempel på Hopes bemærkning, da han første gang ser af og til kan gøre ham rangen stridig. Også den ofte påpegede indflydelse, Tashlins bag­ Jane Russell: »Nu ved jeg, hvad Horace ham har vi ofte set som en pjokket fyr, der grund inden for tegnefilmen har øvet. Tash­ Greeley mente!«. Jeg skal ikke komme nær­ vikles ind i forvekslingsintriger og dramati­ lins sidste film, »The Private Navy of Sgt. mere ind på dette, men i stedet til slut berøre ske begivenheder, men Danny Kaye under­ O’Farrell« fra 1968, er også med Bob Hope, et andet problem. I dag vil mange sikkert streger det hjælpeløse i figuren og appellerer men her virker begge trætte og uinspirere- kritisere Bob Hopes vittigheder for at savne til vor medlidenhed, det gør Hope aldrig. de. brod, for nok er han fræk, men han er aldrig Bob Hope har gerne holdt sig inden for et Måske blev Hope ringere i tresserne, fordi ude på at såre nogen. Hentydningerne til snævert felt, og netop derfor er »That Cer­ hans forfattere blev det. Man bemærker politiske forhold er af den godmodige slags, tain Feeling« interessant. Her mestrer han nemlig, at det er de samme gamle folk, der selv i hans eneste decideret politiske farce, en rolle, som også Jack Lemmon kunne have fortsat står bag ham; yngre kræfter kommer »Louisiana Purchase« fra 1941. Denne film spillet, en filmkomiker som ved siden af Jer­ ikke til. Det går dog ikke an at reducere ham har ikke gået i Danmark og er i øvrigt et ry Lewis er repræsentativ for den retning, til et produkt af dygtige gag-forfatteres virk­ eksempel på en film, der nok i dag ville kræ­ kritikernes og til dels publikums smag tog i somhed. Bob Hope er og bliver den, der ser­ ve realkommentar. De uforskammede be­ tresserne.

BOB HOPES FILM Piraten (David Butler). 1955. The Seven Little Foys (Melville Shavelson). 1945. Road to Utopia / Skæg i Klondyke (Hal Wal- 1956. That Certain Feeling (Norman Panama & (Kortfilmene er udeladt). ker). Melvin Frank). 1938. The Big Broadcast of 1938 (Mitchell Leisen). 1946. Monsueur Beaucaire / Den Tapre Barber The Iron Petticoat / Ballade i Luften (Ralph College Swing (Raoul Walsh). (George Marshall). Thomas). Give Me A Sailor / To Skøre Sjæle (Elliot 1947. My Favourite Brunette / En Skør Detektiv 1957. Beau James (Melville Shavelson). Nugent). (Elliot Nugent). 1958. Paris Holiday / Falske Penge og Ægte Kur­ Thanks for the Memory (George Archain- Where There’s Life / Rotter på Loftet (Sidney ver (Gerd Oswald). baud). Lanfield). 1959. Alias / Præriens Værste Mand 1939. Never Say Die (Elliot Nugent). Variety Giri / Fyrre Stjerner og Een Pige (Norman Z. McLeod). Some Like it Hot (George Archainbaud). (George Marshall). 1960. The Facts of Life / Forandring Fryder (Mel­ The Cat and the Canary / Katten og Kana­ 1948. / Halløj i Rio (Norman Z. vin Frank). riefuglen (Elliot Nugent). McLeod). 1961. Bachelor in Paradise / Ungkarl i Paradis 1940. Road to Singapore / På Eventyr i Singapore The Påleface / Blegansigt (Norman Z. (Jack Arnold). (). 1962. Road to Hong Kong / Halløj i Hong Kong The Ghostbreakers / Dus med Spøgelserne 1949. / Fuld af Fiduser (Sidney (Norman Panama). (George Marshall). Lanfield). 1963. Critic’s Choice / Ros Din Kone (Don Weis). 1941. / Menig Nr. Nul (David The Great Lover / Held i Spil (Alexander Call Me Bwana / Der er en Løve i mit Telt Butler). Hall). (Gordon Douglas). Nothing But the Truth / Et Døgn uden Løgn 1950. Fancy Pants / En Værre Bangebuks (George 1964. A Global Affair (Jack Arnold). (Elliot Nugent). Marshall). 1965. Fil Take Sweden / Moral på Sengekanten / På Eventyr i Afrika (Vic­ 1951. The Lemon Drop Kid / Skæg på Broadway (Frederick de Cordova). tor Schertzinger). (Sidney Lanfield). 1966. The Oscar / The Oscar (Russell Rouse). Louisiana Purchase (Irving Cummings). My Favourite Spy / Min Yndlingsspion (Nor­ Boy, Did I Get a Wrong Number? / Lige Mit 1942. My Favourite Blonde / Sikken en Skovtur man Z. McLeod). Nummer (George Marshall). (Sidney Lanfield). 1952. Son of Paleface / Søn af Blegansigt (Frank 1967. Eight on the Lam / Helt Ud i det Blå (George Road to Morocco / På Eventyr i Marokko Tashlin). Marshall). (David Butler). 1953. Road to Bali / Eventyr på Bali (). 1968. The Private Navy of Sgt. O’Farrell / Flådens Star Spangled Rhythm / Gutter på Landlov Off Limits / Pas på, Soldater! (George Mar­ Skrappe Drenge (Frank Tashlin). (George Marshall). shall). 1969. How to Commit Marriage (Norman Pana­ 1943. They Got Me Covered / Hjælp, Jeg bliver Here Come the Giris / Masser af Piger (Clau­ ma). skygget! (David Butler). de Vinyon). 1972. Cancel My Reservation (Paul Bogart). Let’s Face It (Sidney Lanfield). 1954. Casanova’s Big Night / Casanovas Store 1979. The Muppet Movie / Muppet Går til Filmen 1944. The Princess and tbe Pirate / Prinsessen og Aften (Norman Z. McLeod). (James Frawley).

15