Hardsyssels Årbog 1980
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. M Hardsyssels Årbog 1980 ANDEN RÆKKE - BIND 14 UDGIVET AF Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Hardsyssels Årbog 1980 ANDEN RÆKKE - BIND 14 UDGIVET AF Historisk Samfund for Ringkøbing A m t GADGAARD NIELSENS BOGTRYKKERI LEMVIG OMSLAGSBILLEDE: Der losses gødning på havnen i Struer. INDHOLD Benny Boysen: Motorjagten »Anna« af Struer ........................................................................ 5 Niels henrik Arendt: Sir Lyngbjerg............................................................................................ 15 K nud Pichard: Krig og ufred....................................................................................................... 27 Christian N. Hansen: Den frugtbare Særkjær-slægt................................................................ 53 K. Sønderby Madsen: Gammel Johannes................................................................................. 63 Ejvind Draiby: Ole Rømers milesten.......................................................................................... 71 Anna Louise Alstrøm: Tambohus.............................................................................................. 75 Peder Christensen: En ener med evner..................................................................................... 89 Kristian Gay: Bæksgård. En ryttergård i Vestjylland ............................................................. 95 Gunnar N. Mundbjerg: Enestegården Herrup........................................................................ 105 Jørgen Peder Clausager: Anders Jensen Clausager ( 1834-1928) .......................................... 115 Steffen Stummann Hansen: Oldtidsagrene på Gørding Hede ............................................ 139 Boganmeldelser............................................................................................................................. 155 Meddelelser fra historiske museer, arkiver og foreninger i Ringkøbing a m t ...................... 159 Meddelelser fra Historisk Samfund for Ringkøbing A m t....................................................... 169 Register............................................................................................................................................ 172 Seværdigheder i Ringkøbing amt: »Struerpigen«............................................................................................................................. 70 »Sarpsborgpigen«...................................................................................................................... 88 »Kyriatide«................................................................................................................................. 94 »Ung mand med hjælpeløst kid«............................................................................................ 138 Hardsyssels årbog 1980, under redaktion af: Knud Erik Nielsen, Rigmor Lillelund, Jørgen Østergaard og Kr. Bjerregaard. Motorjagten »Anna« af Struer A f Benny Boysen Den tilknytning til søfarten, som har givet søkøbstaden Struer et anker i sit byvåben, er et a f de arbejdsfelter, museet i Struer har taget op for at kunne dokumentere denne vigtige del a f byens opståen og udvikling. Museumsleder Benny Boysen fortæller herom motorjagten »Anna* - et skib, som huskes i byen, og som i sin historie kan repræsentere en meget stor del a f Limfjordens småskibsflåde. En del af Limfjordens historie er knyttet til den flåde af ældre nedtaklede træfartøjer, som i mange år forsynede Vestlimfjordens byer og handelspladser med cement og gødnings stoffer fra fjordens hovedby Aalborg. Disse Limfjordens »gråspurve« er nu gledet over i hi storien som et stykke fortid. Udviklingen af landtransporten efter sidste verdenskrig slog dem ud, og det sidste fragtførende træfartøj i denne småskibsflåde er længst forsvundet. En af de typiske repræsentanter for denne svundne flåde var motorjagten »Anna« af Struer. Ingen vidste rigtigt, hvor gammelt skibet var, men alle vidste, at det var gammelt - meget gammelt. En dag i 1929, da bedstemand Alfred Pedersen sad på dækket og vaske de tøj, mens skibet lå i Struer havn, kom en ældre svensk skipper hen og betragtede ind gående skibet, og henvendte sig så til bedstemanden: »Sig mig, har skuden her ikke været svensk?« Bedstemanden bekræftede og fortalte, at skibet i sin tid som svensk-registreret havde heddet »Fürsten«. »Ja, jeg synes nok, jeg kunne kende den. Eksisterer den virkelig endnu? - Den er gammel! Ja, det var den allerede, da jeg var ung og begyndte at sejle!« - lød den svenske skippers forundrede kommentar. Han fortalte så, at skibet i sin tid havde været anvendt til fiskeri, og at det i omtale al drig hed andet end »Førsten«, fordi det med sine gode sejlegenskaber altid var først tilbage fra fiskepladserne. At skibet havde fisket, var ingen overraskelse for Alfred Pedersen, der i en kistebænk i mandskabslukafet forude havde fundet en stor samling gamle søkort over fiskepladserne oppe under Island, Jan Mayen og Svalbard, så han kendte lidt til den del af skibets fortid, som lå forud for 1911, da det kom under dansk flag. Det var skibsfører Lars Peter Andreasen i Hobro, der 17. juni 1911 købte den jagtrigge de fiskekvase »Fürsten« af Skärhamn og lod den registrere som »Nora« af Hobro, hvor ski bet kom ind i almindelig fragtfart. L. P. Andreasen førte selv sit skib, og hans sejlads med det fik en brat ende. 6 BENNY BOYSEN På en rejse fra Mariager fjord til Ballen på Samsø med en ladning brænde løb skibet i ef teråret 1917 ind i en hård sydøstlig storm med tæt regntykning 0. Andreasen sejlede der for op i Ebeltoft vig, hvor han ankrede nord for Alhagen for at afvente bedring i vejret. Skønt skibet havde begge ankre ude, var disse ikke i stand til at holde det i den tiltagende storm. »Nora« kom i drift, og om formiddagen den 25. oktober grundstødte skibet og sprang læk. Besætningen bjærgede sig hurtigt i land i skibets jolle, og kunne fra stranden se, hvorledes vejret mishandlede deres skib, som huggede tungt i grunden. Da vejret var bedret, gik man i gang med at losse det grundstødte fartøj. En uges tid se nere var ladningen bjærget, og »Nora« bragtes flot og slæbtes til Ebeltoft for at få skaderne udbedret. Skibet havde klaret sig, det var endnu ikke udlevet, men skulle få yderligere 40 år på kølen. Da »Nora« var sat i stand, solgte L. P. Andreasen det i maj 1918 til postekspedient Mari us Petersen i Nyborg, der fik en særdeles kort karriere som skibsreder. To dage efter, han selv fik skøde på skibet, solgte han det videre til direktør Carl Frederik Nielsen i Odense, og her blev skibet nu hjemskrevet, men fortsat med navnet »Nora«. I april 1920 kom »Nora« til Limfjorden, idet skibsfører Theodor Andersen fra Thisted købte det, og lod det få hjemsted i Aalborg. Theodor Andersen var ud af sømandsslægt og kendte til livet på fjorden som få. Fra han var 13 år, havde han sejlet med på faderen, Thomas Andersens galease »Brødrene« af Thi sted, og under den første verdenskrig havde han tjent gode penge i den farefulde sejlads som matros på en af DFDS’ eksportbåde, som gik på England. Efter at have erhvervet be vis som sætteskipper kunne han nu sætte foden på eget dæk. Når han valgte Aalborg som hjemsted fremfor hjembyen Thisted eller Struer - hvortil skibet snart kom til at gå i fast paketfart - skyldtes det forholdet omkring havnepengene. I skibets registreringshavn betalte man kun det halve beløb i liggepenge, og da man altid var mest sikker på at kunne få en last i Aalborg, lod mange af Vestlimfjordens skippere deres skibe hjemskrive der, men for »Nora«s vedkommende påvirkede hjemstedet ikke den kendsgerning, at skibet allerede i Theodor Andersens tid blev betragtet som et rigtigt struerskib. ' Det var et sejlskib, Theodor Andersen havde erhvervet sig, og et års tid bevarede han det som sådant med Ole Pedersen fra Hanstholm som bedstemand. Men da fragtraterne for skibe med maskinkraft var højere, besluttede Theodor Andersen sig for at få indlagt motor. I marts 1922 fik »Nora« i Aalborg indlagt en 30 HK »Aabenraamotor« fra firmaet Hein rich Callesen & Co., Aabenraa. For at kunne betale denne dyre investering lånte Theodor Andersen en god sum penge af købmand Martin Lefflers i Nykøbing Mors, mod at denne fik pant i skibet. Efter denne investering i maskineri afkortede Theodor Andersen skibets meget høje mast og den lange bom, der hidtil havde raget tre alen ud over skibets agterende. Også klyverbommen fik savens tænder at mærke. Ned taklingen var begyndt, nu var »Nora« en motorjagt. I forhold til sin længde var »Nora« meget bred, (43 fod lang - 18 fod bred) og skipperen måtte finde sig i at høre skibet omtalt som en balje. Selv måtte han på grund af en udpræ get korporlig lighed med den folkekære syngende skuespiller Oskar Stribolt finde sig i til navnet »kammersangeren« - dette sidste dog kun i omtale,