Nr. 48 · ukiaq · efterår 2009 Jakob Strøm

Naalakkersuisunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, nalakkersuisunngornermi kinguninngua Royal Arctic Line A/S-imut pulaarpoq. Medlem af naalakkersuisut, Jens B. Frederiksen, besøgte Royal Arctic Line A/S kort efter sin tiltrædelse.

Naqitaq ‘Royal Arctic’ Royal Arctic Line A/S-imit Ilusilersuisoq suliarinnittorlu / Layout og produktion: saqqummersinneqartarpoq. Tegnestuen Tita Bladet ‘Royal Arctic’ udgives af Royal Arctic Line A/S Naqiterisoq / Tryk: Special-trykkeriet Viborg A/S Nutserisoq / Oversættelse: Akapol Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit Naqiterneqartut amerlassusiat/ Oplag 3.000 [email protected] allaannassaatit Royal Arctic Line A/S · Postboks 1580 · 3900 Nuuk Gratis abonnement kan bestilles på Saqqaa / Forside: Oqarasuaat/Telefon +299 34 91 00 · Fax +299 32 35 22 [email protected] 2. styrmand Mogens Overballe på broen af ‘Irena Arctica’ [email protected] Aquttoq minneq Mogens Overballe ’Irena Arcticap’ www.ral.gl Akisussaasutut aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Jakob Strøm aquttarfiani Aaqqiss./Red.: Tina Lynge Schmidt & Jakob Strøm Assiliisoq / Foto: Lars Svankjær Aaqqissuineq naammassivoq/Red. afsluttet 1. oktober 2009 Naalakkersuisoqarfimmi politikikkut akisussaasoq nutaaq

Allaaserinnittoq Jakob Strøm saatiga siulleq tassaavoq ani­ ­ngaa­sar­pas­ Frederiksen oqarpoq, malunnarporlu so­ suarnik sipaaruteqartoqar­ ­sinnaanera peri­ qutigisami oqa­luuse­rinerani kissassimaar­ Juunimi inatsisartunut qinersinerup arfissaassaaq, aningaasartuutimmi­ taamak toq. i­nernerata kingune­raa Royal Arctic amerlatigimmata, Jens B. Frederiksen qu­ Linemut politikikkut akisussaasup al­ ngujulluni oqarpoq. Nangipallallunilu: - Tamakkulumi aamma Royal Arctic Linep lanngornera. Kiisalu uagut, nammineq assartuinermut akigititaanut aamma­ sullis­ oqarneratuut, ­angut taanna sungiutiin­ - Tamannali imaanngilaq tassanngaannaq sinissamut isumaqatigiissutaanut­ tunnga­ nartariaqarparput. Tassami suliffeqar­ susassaqarfiit marta­ ­mik annikilli­sar­ne­ tillugu atuupput, ima­luunniit Tele at­ fimmut pulaakulaartarnissani eqqar­ qassasut. Akerlianilli susassaqarfiit ilaat. taveqarnermut tunngatillugu kisermaas­ saatigaa. I­maanngitsoq akulerunniar­­ ­Ilaannimi aningaasanik atuinissaq pisari­ sineranut. Uagut ta­ma­tigut ilisimatin­ luni, kisianni pitsaasu­ ­mik suleqatigiin­ aqartarpoq, tamannalu pissutsinik tunnga­­ neqartuarpugut ­Nuum­mi pisisartut unam­ nissaq qulakkeerniarlugu,­ taamak veqartarpoq. Assersuutigineqarsinnaavoq missutigine­qalerpata, taava allani akigitin­ oqarpoq Jens B. Frederiksen, Demo­­ umiarsuaaqqat nunaqarfiliartaatit nutaat neqartut annertuallaamik qaffasissuseqa­ kraatineersoq, allaffittaavani apersor­ pisariaqartinneqarnerat. Kisianni tama­ lissasut. Tamanna ilumoorluarsinnaavoq. niarlugu pulaarne­rani. tigut uagut­sinnut aperisassaagut: “Maan­ Kisianni uagut tamakku allaganngorlugit nakkut iliuutsivut aammattaaq aningaasat takusinnaa­sariaqarpavut. N­uummi qa­noq Malugisaq siulleq: Allaffiata nerriviup qaa­ atukkavut eqqarsaatigalugit pitsaanerpaap­ annertutigisumik iluanaaruteqartarpisi. vani qaleriissat ima portutigaat, ajornan­ paat.” Tamanna naleraassaaq pitsaasoq, Kii­salu sinerissap sinnerani qanoq an­ner­ nginnerpaajussagaluarluni pappiaq­qanik Jens B. Frederiksen oqarpoq. tutigi­sut annaasarpisigit. Kisitsisit tamak­ pallittaalisalioriarluni taassuma tunuanut ku politikerit takusinnaagunikkit, taava Jakob Strøm avatangiiserisanut toqqoraanni ajornartor­ Sunniuteqarfiginiarpai uagut nalilersinnaavarput taamatut i­nger­ siutinik iluarsiiniarluni suliaqarnerup­ Demokraatit partiiata siulittaasuata maan­ latsineq allan­ngortinneqassa­ner­soq. Ul­ i­ngerlannerani. nakkut Naalakkersuisunut ilaasortatut sul­ lutsinni Royal Arctic Linemit illoqarfiit lisini atisimalerpai. Taavami? Tamanna tamar­mik pilersorneqartussaapput, kisian­ Malugisat aappaat: Taamaattorli ajun­ politikikkut qanoq sunniuteqassava? Naa­ ni tamatumunnga taarsiullugu sullissinis­ ngitsutut isikkoqarpoq aamma angerlarsi­ lakkersuisooqatigiit pi­ngaarnertut angu­ samik isumaqatigiissut tun­ngavigalugu marpalaartutut suliluunniit kutaarnata niagarivaat ungasinnerusoq isigalugu eq­ kisermaassinissaq illersorneqarpoq.­ Air misiginarpoq. Tassami iikkami takinermi qarsartarnissaq, oqarpoq kiinaatigullu ta­ Greenland unammil­lerneqarpoq kiisalu ilisarnarluinnartut containerini eq­qu­miit­ ku­neqarsinnaavoq tamanna pingaartikkaa. sullissinissamut i­sumaqatigiissutit aqqu­­ suliat assingi nivingapput, kiisalu iik­kami tigalugit akilerneqartarput angalla­viit ilorlermi Royal Arctic Linep ullorsiutai - Tassanngaannartumik iliuuseqarneq tun­ sinneqar­toorfiu­sinnaan­ngitsut timmisar­ nivingallutik, imaassinnaavoq­ siuliata qi­ ngavigalugu politikeqartoqassanngilaq. tuussiffiginissaannut. Kisianni suna pit­saa­ massimasai, tassa uagut kissaatigineqan­ Kingullermik kiap oqaloqatigine­qarsi­ma­ ne­rua, apeqquteqarpaluttumik oqarpoq. ngitsutut mi­sigisinnaan­ngila­vut. Naak nera tunngavigalugu aalajangiisoqar­ ­tas­ imaassin­naa­ga­luartoq siuliata taakku qi­ sanngilaq. Tamanna sammisani tamani Jens B. Frederiksenili takorluuinngilaq ta­ massimagai. pingaaruteqarpoq, Royal Arctic Line makkununnga akissutissat aqagu ima­luun­ a­amma pigisaa Bygdeser­vice assersuuti­ niit sapaatit akunneranni tulliuttumi pis­ Malugisat pingajuat: Ineqarnermut, Atta­ gigutsigit, taava umiarsuaaqqat nunaqar­ sarsiareriissallugit. Isumaqarpoq taamatut veqarnermut Angallannermullu Naalak­­ filiartaatit nutaat sanaartor­ne­qartussaap­ aaqqissuussineq kisermaassineq­ aamma pi­ kersuisut ilaasortaattut qinigaaqqammer­ put. Kisianni qa­noq amerlatigisunik sa­ sussaaffeqarneq tasiortillugit piffissami soq pappiaqqat qaleriissat tunuanni toq­ naartortoqarnissaata, taakku qaqugu sa­ sivi­sulaami suli a­tuuk­kal­lassasut. Tassami qorsimaarniarluni eqqarsanngilaq. Taa­ naartorneqassanerisa aamma qanoq ani­ Jens B. Frede­riksen malillugu pingaar­ne­ maaliornissaminut angut taanna uum­ ngaasalersorneqassanerisa i­nui­aqatigiit ta­ run­ngilaq pissutsinik qaqugu allannguinis­ mammioqarpallaaqaaq. mak­kerlugit sunniute­qar­figi­sussaavaat. saq. I­maluunniit ilumut al­lan­ngu­iso­qassa­ Taa­­maattumik iluarsii­neq atasinnaasoq nersoq. Pingaaruteqartoq tassaavoq eq­ - Uunga issiavimmut siullerpaamik ingik­­ toq­qar­neqar­taria­qar­poq. Piviusullu tun­ qar­saatigilluakkamik aamma uppernarsaa­ kaanni soorunami erseqqippoq eq­qar­ nga­vigineqarpata pitsaanerpaaq toqqarne­­ sersorluakkamik taa­matut pisoqarnissaa. saqqaarnarmat suliassat annertoqi­sut­ sam­ qas­saaq, tamakkulu tassa atorfilittama siul­ missallugit ineqarnermut politik­ki, atta­ve­ liit i­laattut tunniutassaat. Piffissami­ agger­ - Aalajangiinissatsinnut atortussaqartaria­­ qarneq angallannerlu tamanut anner­ sumi aalajangii­nis­sat­sinnut annertuunut qarpugut. Tamatumani erseqqitto­qarnera tuumik pingaaruteqartut. Kisianni eqqar­ ta­manut piviusut tun­ngavigissavut, Jens B. pingaaruteqarpoq. Kisitsisit nerriviup qaa­

Royal Arctic Line 3 Deluxus

vaniippata taava assigiimmik oqaluuseri­sa­ lugit, Naa­lakker­suisunut ilaasortaq Jens B. Ki­sianni suliffeqarfimmik nersualaarin­ qassaagut. Taa­maa­lillutik politikerit aa­la­ Fre­deriksen oqarpoq. nikkusuppoq. jangiisinnaapput, taamatut oqariar­tuu­te­ qarpoq. Kiisalu partiimut siuliuttaasoq akuleru­ - Suliffeqarfimmi tassani pisortat anner­ tinngitsoorsinnaanngilaq. tuumik tatigaakka. Uanga allatut pissutis­ Suliffeqarfiit namminersortut saqanngilanga. Kisianni taamaak­kaluartoq Demokraatit politikikkut anguniagaanni - Partiimi suli suliffeqarfiit nammineq uanga assut takukulaartussaavaannga. Taa­ atuarneqarsinnaavoq partiip sulissutigi­ni­ i­ngerlaleriartortinneqarnissaat angunia­ va namminneq aalajangissavaat­ tamanna araa suliffeqarfiit namminersortunit pigi­ gaa­voq. Kisianni tamatumani pingaa­rute­ neriorsuutaanersoq imaluunniit qunu­ neqartut nammineq i­ngerlaleriar­tor­nis­ qartorujussuuvoq kisermaassisoq pisorta­ saarutaanersoq, illaati­ ­galuni oqarpoq. saat, soorlu assersuutigalugu Royal Arctic nit ingerlanneqartoq nammineq i­nger­la­ Line. Kisianni tamanna qanoq aamma sumik kisermaassisisumik taar­siinnarne­ Kisianni qanoq isumaqarnersoq paat­suu­ qaqugu pissanersoq­ partiip siulittaasuata qannginnissaa. Tamanna kikkunnul­ ­luun­ gassaanngilaq. Jens B. Fre­de­riksenip oqaatigerusuppal­ niit iluaqutaanngilaq. Oqareernittullu su­ laanngilaa. Naalakkersuisunulli ilaasortap liffeqarfiit assigiinngitsorujussuupput. - Uanga suliffeqarfiup pisortaanut saq­ Jens B. Frederiksenip suliffeqarfinnut Ilaa­­sa tulluusimaarutigaat nammineersin­ qumilaarusuppunga. Imaanngitsoq sulif­ tunnga­sunik oqaaseqarnissani nangaassu­ naanertik, kisianni allat taamaallaat tapiif­ feqarfimmi ingerlatsinermut akule­runni­ tigin­ngilaa. figineqarlutik i­nger­lasinnaapput. Suliffe­­ arlunga, Kisianni inuiaqatigiinni naju­ qarfinnik nam­mi­neq ingerlasun­ngor­tit­ gaqarfigisatsinni politi­kerit aamma su­ - Suliffeqarfiit assigiinngitsorujussuupput sini­arnermi piumasaqaatit assigiinngit­ ­so­ liffeqarfiit akornanni pitsaasumik su­le­ siunissarlu aammattaaq taamaassaaq. Ro­ rujus­suupput, aamma tunngavissat assi­ qatigiittoqarnera Kalaallit Nunaata siunis­ yal Arctic Line eqqarsaatigalugu taava ua­ giinngit­suupput, partiip siulittaasua Jens saanut tunngaviulluinnarpoq. Uanga ta­ nga isumaqarpunga siunissaq pissanganar­ B. Fre­deriksen oqarpoq. manna qilanaaraara, Jens B. Frede­riksen torujussuusoq umiarsuarnik nutaanik­ pi­ naggasiivoq. saarnissaq, nutaanik umiarsua­ ­li­ve­qaler­nis­ Royal Arctic Linep suliffeqarfittut nam­ samik periarfissat aamma immaqa niuerfiit mineq ingerlalernissaanut aamma u­nam­ nutaat kii­salu Sul­lualuk aqqutigalugu millerneqarnissaanut tunngatillugu. Im­ i­maatigut angalasalersinnaanermut peri­ maqa tupaallaatigineqarsinnaan­ngit­su­mik arfissat kingu­ne­ri­sin­naasaat assersuutiga­ maannakkorpiaq oqaaseqarusunngilaq.

4 Royal Arctic Line Ny kaptajn på den politiske bro Jakob Strøm

Resultatet af landstingsvalget i juni gav det til at præge politikken? Et af de over­ vatisering af de selvstyreejede virksomheder, en ny politisk ansvarlig for Royal Arctic ordnede mål for koalitionen er at tænke lang­ som for eksempel Royal Arctic Line. Men Line. Og vi kan, ifølge ham selv, ligeså sigtet, lyder det, mens ansigtet lægges i alvor­ hvordan og hvornår det skal foregå, er parti­ godt vænne os til ham. For han har tænkt lige folder. formand Jens B. Frederiksen ikke meget for sig at være en flittig gæst i virksomheden. at komme med ud med. Medlem af Naalakker­ Ikke for at blande sig, men for at sikre et - Der skal ikke være nogen hovsa-politik. Der suisut Jens B. Fre­deriksen er dog ikke bange godt samarbejde, lyder det fra Demokra­­ skal ikke være beslutninger ba­seret på hvem for komme med et par meldinger om virk­ ternes Jens B. Frederiksen under et man senest har talt med. Det er vigtigt på alle somhederne. interview­besøg på det nye kontor. områder. Hvis vi tager Royal Arctic Line og datterselskabet Bygdeservice­ som eksempel, - Virksomhederne er meget forskellige og Første indtryk: Bunkerne på skrivebordet er så skal der bygges nye b­ygdeskibe. Men det vil fremtiden også være. Hvis vi tager så høje, at det letteste må være at bygge sig en ­be­slutningen om hvor mange der skal byg­ Royal Arctic Line, så synes jeg der ligger en papirfæstning og gemme sig for omverdenen ges, hvornår de skal byg­ges og hvordan de meget spændende fremtid med nye skibe, mens der arbejdes på problemløsningen. skal finansieres påvirker hele samfundet. mulighed for nye havne og måske nye mar­ Derfor skal der vælges en løs­ning der holder. keder og de muligheder der følger af for Andet indtryk: Det tegner nu alligevel godt Den vælges bedst, hvis den er baseret på fak­ ­eksempel sejlads i Nordvestpassagen, siger og hjemmevant inden vi overhovedet har sagt ta, siger Jens B. Frederiksen, og har tydeligvis regeringsmedlemmet Jens B. Fre­deriksen. goddag. For på den lange væg hænger de talt sig varm om et emne han brænder for. velkendte plakater med motiver af kunstcon­ Og så kan partiformanden alligevel ikke lade tainere, og på endevæggen Royal Arctic Lines - Det samme gælder jo Royal Arctic Lines være med at blande sig. kalender, så helt uønskede kan vi ikke være. fragtpriser og koncession, eller Teles mono­ Selvom det muligvis er efterladt af forgænger­ pol på telekommunikation. Vi får altid at - Partiet går fortsat ind for privatisering. Men en. vide, at hvis der er konkurrence om markedet det er meget vigtigt at et offentligt monopol i Nuuk, så vil priserne blive alt alt for høje ikke bare erstattes af et privat m­onopol. Det Tredje indtryk: Det nyvalgte medlem af alle andre steder. Det er sikkert rigtigt. Men gavner ikke nogen. Og som sagt er der meg­ Naalakkersuisut (det der før Selvstyrets ind­ vi skal se det sort på hvidt. Hvor mange penge et forskel på virksomhederne. Nogen sætter førelse hed landsstyremedlem) for boliger, tjener I i Nuuk. Og hvor meget sættes der til en ære i at klare sig selv, men andre kun fun­ infrastruktur og trafik har ikke tænkt sig at på resten af kysten. Hvis politikerne kan se de gerer på tilskud. Der er meget forskellige gemme sig bag papirbunkerne. Der­til har beløb, så kan vi vurdere om der skal ændres i forudsætninger, og forskellige grundlag for han nok alt for meget på hjerte. den måde det dri­ves på. I dag skal Royal Arc­ privatisering, siger partiformand Jens B. tic Line dæk­ke alle byer, men er til gengæld ­Frederiksen. - Når man sætter sig i den her stol for første beskyttet af koncessionens eneret. Air Green­ gang, så er det klart at man lige tænker, at det land har konkurrence, og bliver så betalt via Om Royal Arctic Line skal privatiseres og er et kæmpe område med boligpolitik, infra­ servicekontrakter for at flyve de ru­ter der have konkurrence, vil han, måske ikke så struktur og trafik som betyder så meget for ikke kan give overskud. Men hvad er bedst, overraskende, ikke melde klart ud på nu­ alle. Men min første tanke var egentlig,­ at der siger han spørgen­de. værende tidspunkt. Men rose virksom­heden må være mulighed for at spare en hel masse vil han gerne. penge, når der er så mange ud­gifter, siger Jens B. Frederiksen gør sig dog ingen illu­ Jens B. Frederiksen med et grin. Og skynder sioner om, at han har fundet svaret i morgen - Det er et selskab hvor jeg har stor tillid til sig at tilføje: eller i næste uge. Han mener, at mo­dellen ledelsen. Jeg har ikke grund til andet. Men med monopol og forpligtelser der går hånd i derfor kommer de alligevel til at se meget til - Det betyder jo ikke, at der med det samme hånd kommer til at eksistere noget tid endnu. mig. Så må de selv vælge om det er et løfte skal skæres ned på alle områder. Nogen sted­ For ifølge Jens B. Frederiksen er det ikke så ­eller en trussel, lyder det mens han griner. er tværtimod. Nogen gange er det jo nød­ vigtigt hvornår der ændres på tingene. Eller vendigt at bruge penge, fordi omstændig­­ om de overhovedet bliver ændret. Det vigtige Men meningen er klar nok. hederne kræver det. Det er behovet for nye er, at det vel­overvejet og veldokumenteret. bygdeskibe et eksempel på. Men vi skal hele - Jeg vil gerne være synlig for virksomhed­ens tiden spørge os selv: ”Er det vi gør nu, også - Vi skal have redskaber til at træffe beslut­ ledelse. Ikke fordi jeg skal blande mig virk­ det bedste for de penge vi bruger.” Det bliver­ ninger. Der er klarhed vigtigt. Hvis be­løb­ene somhedens drift. Men fordi vi bor i et sam­ et vigtigt pejlemærke,­ siger Jens B. Frederik­ er på bordet, så taler vi om de samme ting. Så fund hvor et godt samarbejde mellem poli­ sen. kan politikerne træffe beslutninger, lyder tikere og virksomheder er en forudsætning ­parolen. for Grøn­lands fremtid. Jeg glæder mig til det, Sætte sit præg slutter Jens B. Frederiksen. Partiformanden for Demokraterne er nu Private selskaber truk­ket i arbejdstøjet som medlem af Naa­ I Demokraternes politiske program kan man lakkersuisut. Og hvad så? Hvordan kommer læse, at partiet vil arbejde for en grad­vis pri­

Royal Arctic Line 5 Timmisartorluni aalaneq

Allaaserinnittoq Jakob Strøm

Imaanngilaq utoqqaliarsaarsimanermik nanertisimaneq suliassaq tamanna assut ajornakusoorpoq. Igalaakkut silam­ juulimi tallimanngornermi nalinginnaasumi malunnarmat. mut itsuartorluni takusassarpassuaqarmat, tamatumalu pin­ Utoqqaliartornerummi ilisarnaatai takuneqarsinnaanngil­ ningaassusia attortinnarmat allattuinissaq puigornartarpoq. lat, soqutiginninnerlu aamma suli annertoqaaq. Kisianni Uanga i­sumaqarpunga siullersaananga taamatut misigisaqar­ tassa ilumoorpoq. Narsarsuarmi Sikunik Alapernaar­ toq. Siutequtini atukkanni nipiliorpoq, Søren Mejerillu nipaa suiffik 50-inik ukioqalerpoq. erseqqissivoq.

- Kanna puttaarujussuaq soorlu sikutut Tunuminngaanneer­ - Tamanna sungiunniarlugu angalanerit arlalialuit atorneqar­ sutut isikkoqartoq? tariaqarput, tassami tamanna nammineq suliaralugu sungius­ sassaagami. Taamatummi ingerlaneq takornariat aningaasar­ - Aap, taamatut illuarsinnaavoq. Ilami ilaanni tupaallannartar­ passuarnik akilertarpaat. Kisianni uagutsinnut tamanna suli­ poq tamakku assigiinngitsut sarfaanneqarlutik anorimillu tis­ nerinnaavoq, tassami aatsaat isigisanik attortittarneq sungiuk­ sukartinneqarlutik qanoq ilillutik kangerlunnut pulasarneri. kiartoreeraanni, oqarpoq. Kujataani nunap pinneqisup qulaani uninngavugut. Siutequtit atorlugit qulimiguullip oqaluttaataatigut nipigippallaanngit­ Ilumut upperissanerlugu uanga naluara, kisianni ajunngilaq. sutigut oqalunneq uannut akuleruffissaanngilaq. Uangami Takornariat uanga paasisinnaalluarpakka. Narsarsuarmiit paatsuungassutiginngilara qulimiguullip igalaavisigut silam­ toqqaannarlugu Nanortaliup tungaanut siullermik timmivu­ mut itsuartorlunga suut isiginerlugit. Sikut, taakkulu amer­ gut. Maannakkut sinerissap qanittuatigut aqqut qulaallugu laqaat. Kisianni tamanna ilaaqatinnut naammanngilaq. Qaqortup tungaanut ingerlaarpugut. Søren Mejerilu iga­ laakkut silammut isiginnaartuarpoq, ingerlaarnitsinnilu allat­ - Uanga oqarsinnaavunga sikut qulerarterutinik sisamanik – tuiuarluni. Narsarsuarmut utereersimaleriarutta Søren Me­ imaluunniit tallimanik eqimassuseqartut. jerip ullumikkut sikunik nalunaarut Danmarks Meteorolo­ giske Instituttip nittartagaatigut saqqummiutissavaa. Kiisalu - Ilumoorluinnarputit. Kisianni takuuk. Aamma aakanna Prin­ umiarsuarnut soqutiginnittunut tamanut nassiussuutissallugu. sen matoqqavoq. Kisianni suli nalunaaquttap akunnialui sikunik alapernaarsui­ gallassaagut. Søren Mejer ilagalugu angalavunga, Royal Arctic Linemi aqumioq, kisianni maannakkut Narsarsuarmi Sikunik Alaper­ Pisiniarfiliarneq naarsuiffimmiittoq. Tassalu 1992-imiilli pingajussaanik ta­ Qaqortumut tikissimalerpugut nunnippugullu orsersorniarlu­ maa­niippoq. Qulimiguulimmi aamma ilaapput Jens Jakobsen, ta. Qulimiguullilli peqqumaateqarfii kisimik immersugassaan­ Danmarks Meteorologiske Institutimi Istjenestenimi sikut ngillat. Søren Mejer aamma Urs Stoller Brugsenip tungaanut pillugit siunnersorti, aammattaaq Yevgeniy Kadranov Ka­ ingerlaarput. zakhstanimi KazGeoCosmosimeersoq. - Uagut nammineerluta inissiami inigisatsinni nerisassiortar­ Aamma soorunami tulaavigisara aalajangersimalluinnartoq pugut. Siusinnerusukkut nerisaqartinneqaraluarpugut, kisian­ i­laavoq. Angut taanna ateqarpoq Urs Stoller, eqqissivilluni is­ ni tamanna atorunnaarsimavarput, ilaatigut tamatumunnga siavoq assami illuatungaanik aquut tigummillugu, anorilluun­ pissutaavoq nerisassat pitsaassusiisa allanngorarpallaartarsi­ niit uanga soorlu tivolimi nuannaarniutini misilitassani ajor­ manerat. Maannakkut nammineq nerisassiortarpugut taman­ nerpaani issiasutut misigisimalertikkaluarpanga, uffa Air nalu iluarpoq. Kisianni Narsarsuarmi pisiniarfik maani Qaqor­ Greenlandip qulimiguuliutaani AS-350 aappalaartumik qali­ tumi pisiniarfimmisut pisiassaqartiginngilaq. Tassalu maanga paatilimmi uanga issimallunga. Kisianni oqaluttuaq tamanna aqqusaartussaagaangatta taava pisiassatsinnik allattuiffivut allarluinnaavoq. nassartarpavut, Søren Mejer nassuiaavoq.

Angalavugut isreko (sikunik alapernaarsuineq) ingerlallutigu. Qaqortumi ullup qeqqanut nerivugut. Maannakkullu piffis­ Imaluunniit imaappoq: isrekomik ingerlatsisoq tassaavoq sanngorpoq paasiniassallugu suliffimmi suna taamak pileri­ Søren Mejer. Jens Jakobsen aamma Yevgeniy Kadranov nartiginersoq, taamaattoqarsimassaarmi, maannakkummi a­ngalaqataapput ilinniarniarlugu Sikunik Alapernaarsuif­ Søren Mejer pingajussaanneerluni Sikunik Alapernaarsuiffim­ fimmi sunarpiaq suliarineqartarnersoq. Uanga ilaavunga mi sulivoq. suliap qanoq ingerlanneqartarnera allaaseriniarlugu. Kisianni

6 Royal Arctic Line Timmisartorluni aalaneq

Jakob Strøm

- Tamanna imarsiorluni angalanermiit allamut saalaarfigalu­ - Suliassat assut pissanganarput. Kiisalu suliassat amerlagalu­ gu pitsaasorujussuuvoq. Sikunik Alapernaarsuiffimmiittut artut aamma sullitat amerlagaluartut, taava suliat ajunngit­ tamarmik aqumiutut ilinniarsimasuupput, kiisalu imartani sumik ingerlatissallugit aammattaaq piffissaqarpoq. Tamanna sikoqartuni angalaneq misilittagaqarfigalugu. Maaniitilluta pisariaqarluinnarpoq kiisalu uanga tamanna nuannarivara, uagut suleqatitsinnut umiarsuarniittunut pingaarutilerujus­ Karsten Steffensen oqarpoq. suarmik sullissisarpugut. Tamatumunnga ilutigitillugu umiar­ suarnut aamma suleqatigisimasatsinnut annertuumik atta­ Aammattaaq umiarsuit attaveqarfigisarnerat assut nuanna­ veqartarpugut. Taakkumi aammattaaq suliatsinnut immer­ rivaa, taakkulumi aammattaaq piffissamik atuiffigisarpaat. sueqataasarput. Taakkua utertillutik nalunaarutaat sulinermi Aammattaarlu namminneq piumassutsiminnik immaqa saaffi­ annertuumik atorneqartarput, uagut nammineq alapernaar­ ginninngikkaluartut. Taakku aammattaaq nakkutigineqartar­ suinivut aamma satellitinit sikut assilineqarnerit Danmarki­ put sikoqassusiullu assinginik nassiunneqartarlutik. miit pisartakkavut ilanngullugit. Tamakku pissutaallutik sulif­ fik aalalluarnartuuvoq. Uanga tamanna nuannarivara, Søren - Umiarsuarnit tikeraartunit tamatigut ajunngitsumik nalu­ Mejer nassuiaavoq. naarfigineqaqqittarpugut. Kisianni aammattaaq uagut iluaru­ sutsinniarlugit annertuumik iliuuseqartaratta, taakkua pisari­ Angut taanna eqqissisimasorujussuuvoq, nassuiaatilluni inga­ aqartitsippata ulloq unnuarlu sikoqassusiata assinginik aamma sattajaartanngitsoq ussersorpallaarnanilu. Kisianni oqalun­ ilitsersuinissamut piareersimasarpugut, Karsten Steffensen nerata nipaa aamma isikkua malillugit, qularutissaanngilaq oqarpoq. angutip taassuma sikunik nalunaarutit pitsaasut suliarissallugit pingaartikkaa. Taamaaliorsinnaaninilu assut nuannarigaa. Soorluli tassa naalakkigaq oqarasuaat sianerpoq. Umiarsuit arlaata naalagaata tusarusuppaa Nanortalimmiit appakaannis­ Angerlamut ingerlaarneq samut periarfissat. Kisianni Karstenip umiarsuit tikeraartut Narsap tungaanut sinerissap qanittuatigut aqqut qulaallugu nalinginnaasumillu imartani sikulinni angalasanngitsut pui­ ingerlaqqeriarluta qulimiguulimmik Narsarsuup tungaanut gunngilai. saaginnaqaagut. Ingerlaarnitsinni kangerluup Sermiliup naq­ qaniittoq sermeq iigartartoq qanittuararsuullugu timmivugut. - Umiarsuarsuit takornarianik angallassisartut aammattaaq Taamaaliorneq nalinginnaasumik isrekomut ilaagunanngilaq, annertuumik sullittagaraavut. Nuannertarporlu tamakkua kisianni “takornariamut” tunngatinneqarnerugunarpoq. Sun­ aammattaaq sammillugit. Uagut ikiuussinnaanerput assut niuteqarporlu. Isigisaq misigisaq pinningaarmat nikissinnaa­ n­uannarerpasittarpaat, ilaatigummi ilaat piareersarsimalluar­ junnaarnarpoq. tutut ittannginnamik, oqarpoq.

Sikunik Alapernaarsuiffiup allaffianut uteratta taava kaffisor­ Kiisalu tikipparput imaatigut angallannermi sillimaniarner­ nissaq tullinnguuppoq kiisalu suleqatigisamut Karsten Stef­ mut piumasaqaatit nutaat assigiinngitsut, taakku Kalaallit Nu­ fensenimut nalunaarusiornissaq. Tamaanga kujataanut umiar­ naanni qanittukkut atuutilersinneqarput. Ilaatigut umiarsuit suaq atlantikukkoortaat tulleq tikittussaq tassaavoq ‘Mary angissutsimik aalajangersimasumik anginerusut tamarmik Arctica’ Nanortalimmut ingerlalluni. Kisianni Tunumiit sumiiffimmik ilisimasaqartumik aqumiumik ilaasoqartalissap­ sikorsuit Nunap Isuatigut uiarussimasut tamanna pisinnaas­ put. Kiisalu umiarsuit tamarmik sikunut qinnguartaateqassap­ sanersoq qularnarsisippaat. Kisianni ataasinngorpat isreko put, taamaalillutik unnuakkut ilulissanik takunnissinnaanias­ i­ngerlanneqaqqissaaq, taamaattumik Karsten Steffensen aam­ sagamik. ma Søren Mejer isumaqatigiipput utaqqigallarniarlutik. - Tamanna tupinnaqaaq aamma eqqarsarnangaatsiarluni. - Tassami uagut timmisartortarnivut umiarsuit tikinnissaat Maannakkut ukiut 50-it maaneereerpugut, imaatigut aju­ qanillilluinnaraangat ingerlanniartarpavut. Taamaalillutik naarneq tunngaviulluni. Kiisalu aatsaat ukiut 50-it qaangiute­ umiarsuit naalagaat nutaarluinnarnik paasissutissanik pissarsi­ reersullu piumasaqaatit taamaattut ilanngunneqarnissaat aat­ sarput, Karsten Steffensen nassuiaavoq. saat iluatsippoq. Tupinnaqaaq, Karsten Steffensen naliliivoq. Pitsaaqaarlumi umiarsuit ukiut 50-it tamakkerlugit Sikunik Angut taanna siullerpaamik Sikunik Alapernaarsuiffimmi Alapernaarsuiffik atorsinnaasimammassuk. Nalliuttorsiornin­ sulivoq, nuannarilluinnarpaalu. Assut suliarisartakkatik oqa­ ni pilluarit. luttuarerusuppai.

Royal Arctic Line 7 På luftens bølger

Jakob Strøm Jakob Strøm

Det er ikke fordi man mærker alderen trykke på en ganske Vi er på isreko (rekognoscering). Eller det vil sige: Søren Mejer almindelig fredag i juli. Der er ingen synlige ældningstegn, er på isreko. Jens Jacobsen og Yevgeniy Kadranov er ude for at og fortsat stor interesse. Men den er god nok. Iscentralen i lære, hvad det egentlig er, Iscentralen gør. Jeg er med for at be­ Narsarsuaq fylder 50 i år. skrive arbejdet. Men det er en vanskelige opgave. Der er så meg­ et at se uden for vinduerne, og så smukt at man bliver helt over­ - Den kæmpeflage der det ser da ud til at være gammel is fra Østkys- vældet, og glemmer notaterne. Sådan er jeg vist ikke den første ten? der har det. Det skratter i hovedtelefonerne, og Søren Mejers stemme trænger igennem. - Jo, det kunne godt se ud til det. Nogen gange bliver man godt nok overrasket over, hvad der kommer ind i fjordsystemet med strøm og - Det tager lige nogle ture inden man har vænnet sig til, at det vind. her er ens arbejde. Det er jo det turisterne betaler formuer for. Men for os er det altså bare arbejde, når den første overvældelse Vi hænger højt oppe over det smukke landskab i Sydgrønland. har lagt sig, siger han. Den skrattende samtale i helikopterens hovedtelefoner er lige nørdet nok for mig. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, hvad jeg kan Jeg ved ikke rigtig om jeg tror ham, men okay. Jeg forstår i hvert se ud af helikopterens vinduer. Det er is. Og masser af det. Men fald godt turisterne. Vi er fløjet fra Narsarsuaq direkte mod Na­ det er ikke helt nok for de øvrige ombord. nortalik. Nu følger vi indenskærsruten mod Qaqortoq. Og Søren Mejer har hele tiden et overvågent blik kastet ud af vinduerne, - Jeg vil sige omkring fire tiendedele is – eller fem. samtidig med, at der noteres flittigt undervejs. Når vi er tilbage i Narsarsuaq lægger Søren Mejer dagens ismelding ud på Dan­ - Det lyder meget rigtigt. Men se. Der er også en prop i hullet nede i marks Meteorologiske Instituts hjemmeside. Og han sender den Prinsen. ud til alle de skibe der måtte have interesse. Men der er lige ­nogle timers overvågning endnu. Jeg er på tur med Søren Mejer. Navigatør fra Royal Arctic Line, men i øjeblikket tilknyttet Iscentralen i Narsarsuaq. I øvrigt for På indkøb tredje gang siden 1992. Med i helikopteren er også Jens Jacob­ Vi har nået Qaqortoq hvor vi lander for at tanke. Det er ikke kun sen, isrådgiver fra Istjenesten ved Danmarks Meteorologiske Ins­ helikopterens depoter der skal fyldes op. Både Søren Mejer og titut, samt Yevgeniy Kadranov fra KazGeoCosmos i Kazakhstan. Urs Stoller sætter kurs mod Brugsen. Og så selvfølgelig mit faste holdepunkt. Han hedder Urs Stoller, og sidder helt roligt med en enkelt hånd på styrepinden, når - Vi laver selv mad hjemme i lejligheden. Tidligere var vi på fuld vinden ellers får det til at føles som om jeg sidder i en tivolifor­ kost, men det er man gået væk fra, blandt andet fordi kvaliteten lystelse af den værste slags, og ikke en rød Air Greenland AS-350 var mildt sagt svingende. Nu laver vi det selv, og det er rart. Men helikopter. Men det er jo en helt anden historie. butikken i Narsarsuaq har altså ikke samme udvalg som her i

8 Royal Arctic Line Qaqortoq. Så når vi alligevel skal ned her, så har vi indkøbssedlen med i lommen, forklarer Søren Mejer.

Vi spiser også frokost i Qaqortoq. Det må være på tide at finde ud, hvad det er der trækker ved jobbet, når nu Søren Mejer er på Iscentralen for tredje gang.

- Det er en rigtig god afveksling fra at sejle. Alle, der er på Iscen­ tralen, er uddannede navigatører og har erfaring med at sejle i de isfyldte farvande. Når vi er her, så leverer vi en meget vigtig ser­ vice til vores kolleger på skibene. Samtidig har vi en masse kon­ takt til skibene og til gamle kolleger. De er jo også med til at forme indholdet af det vi laver. Deres tilbagemeldinger bruges meget i arbejdet, sammen med vores egne observationer og de iskort der leveres fra Danmark på baggrund af satellitdata. Det er med til at skabe dynamik i jobbet. Det kan jeg godt lide, for­ klarer Søren Mejer.

Han er meget rolig mand, uden store armbevægelser når han forklarer. Men der er noget i stemmeføringen og udtrykket der gør, at man ikke er tvivl om, at her er mand der brænder for at le­ vere gode ismeldinger. Og nyder at få lov til at gøre det. Jakob Strøm Næsen hjemad Vi fortsætter langs den indenskærs rute til Narsaq, og vender ­helikoptersnuden mod Narsarsuaq. Undervejs flyver vi helt tæt forbi gletsjeren i bunden af Bredefjord. Det er vist ikke en del af den almindelige isreko, men mere for ”turistens” skyld. Og det vir­ker. Det er en lamslående smuk oplevelse.

Tilbage på Iscentralens kontor er det tid til en kop kaffe og en afrapportering til kollegaen, Karsten Steffensen. Næste anløb af Jakob Strøm containerskib i området er tirsdag morgen hvor ’Mary Arctica’ skal til Nanortalik. Men den østgrønlandske storis der er drevet med strømmen ned til Kap Farvel gør det tvivlsomt. Men der er isreko igen mandag, så Karsten Steffensen og Søren Mejer er enige om at vente at se. Som på kommando ringer telefonen. En skipper på et skib vil - Vi prøver jo altid at lægge flyvninger så tæt på skibsanløbene gerne høre om muligheden for at komme ud fra Nanortalik. Men som muligt. Så får skibsførerne helt friske informationer, for­ Karsten har ikke glemt gæsteskibe som normalt ikke sejler i is­ klarer Karsten Steffensen. fyldte farvande.

Han er udstationeret på Iscentralen for første gang. Og allerede - Krydstogtskibene er også en stor kunde. Det er også sjovt at begejstret. Han vil i hvert fald meget gerne fortælle om arbej­ have med dem at gøre. De virker meget glade for vores hjælp, for det. de er ikke altid lige godt forberedt, siger han.

- Det er et spændende arbejde. Og selvom der er mange opgaver Og så kommer samtalen ind på en række nye krav til søsikkerhed, og mange kunder, så er der også tid til at gøre tingene ordentligt. som netop er indført i Grønland. Blandt andet skal alle skibe Det er helt nødvendigt, og det kan jeg godt lide, siger Karsten over en hvis størrelse have en stedkendt navigatør ombord. Og Steffensen. alle skibene skal have isprojektør, så de kan spotte isbjerge om natten. Også han er meget glad for kontakten med skibene. Og de bruger også kræfter på dem. Også dem der måske ikke henvender sig - Det er helt utroligt og temmelig tankevækkende. Nu har vi ­automatisk. Dem bliver der også holdt øje med, og sendt iskort til. været her i 50 år. På baggrund af et forlis. Og først efter 50 år kommer den slags krav igennem. Utroligt, lyder dommen fra - Vi får altid meget positive tilbagemeldinger fra gæsteskibe. Karsten Steffensen. Men vi gør også meget for at tilfredsstille dem, og er til rådighed med kort og vejledninger hele døgnet hvis de har brug for det, Så er det godt, at skibene gennem alle 50 år har haft Iscentralen. siger Karsten Steffensen. Til lykke med fødselsdagen.

Royal Arctic Line 9 Ajunaarnersuaq tunngaviuvoq

Allaaserinnittoq Jakob Strøm

Narsarsuarmi Sikunik Alapernaarsuiffik novembarip 30- ”Kiviartorpugut” umiarsuup radioa aanngaseqaluni tutsiup­ ani 2009-mi inuuissiussaaq. Kalaallit Nunaata sineriaani poq, radiolerisut marluk misilittagaqarluartut taamatut oqar­ imaatigut angallannermi sillimaniarnermut nalissa­qan­ toq tusarsoraat januaarip 30-ani 1959, nalunaaqutaq 18.06. ngitsumik pingaaruteqartorujussuaq taanna 50-inik ukio­ Kalaallit Nunaannut angallannermi tulluusimaarut nutaaq qalissaaq. Pilersinneqarneranut pissutaavoq ulloq ajor­ “Hans Hedtoft” tassa kingullerpaamik taamatut tusarfigine­ torujussuarmik pisoqarfiusoq. qarpoq, umiarsuaq siullerpaamik angalanermini Danmarki­ miit Kalaallit Nunaannut ingerlaartarnerni rekoortileeqqam­ mersimavoq. Kisianni utimut angalanermi Nunap Isuata

H and e ls - o g s ø fartsm u ee t eqqaani ajutoorneq pivoq, umiarsuaq ajunaarpoq 40-nik inut­ taqarluni kiisalu ilaasut 55-it issimasoralugit. Issimasut 95-it tamarmik ajunaarput kiisalu tamatuma kingorna nassaarine­ qartutuaavoq annanniut nigalik. Ajunaarnermut iluliarsuaq immaqa pissutaasimasinnaasoq ilimagineqarpoq. Kiisalu siku aamma sila pissutaallutik Nunap Isua imaatigut angallavigis­ sallugu navianarnerpaat ilaattut isigineqarpoq. Arlaannik ili­ uuseqartoqartariaqarpoq. Kalaallit Nunaannut Ministeriaqar­ fik januaarip ulluisa 19-anni – ajunaarnermit suliluunniit sapaa­tit akunneri pingasut qaangiutinngitsut - ataatsimiiti­ taliamik pilersitsivoq, viceadmiral A. H. Vedel siulittaa­ sunngortinneqarluni. Ataatsimiititaliamut suliassanngortin­ neqarpoq Kalaallit Nunaata eqqaani imaatigut angallannermi sunut tamanut tunngasut aammattaaq sillimaniarnermut aam­ ma annaas­siniarnermut tunngasut. Ataatsimiititaliap akissutaa tassaavoq sakkutooqarfiusimasumi mittarfimmi atorun­ naarneqarsimasumi Narsarsuarmi sikunik alapernaarsuiffik ataavartoq pilersinneqassasoq.

Sikunik alapernaarsuiffik 30. novembari 1959 atoqqaarfis­ siorneqarpoq. Taamanikkulli sapaatit akunnerannut pingaso­

10 Royal Arctic Line Jakob Strøm

riarluni sinerissap qanittuani avataanilu sikunik alapernaarsu­ marks Meteorologisk Instituttimit nalilerneqarpoq, satellitit isoqartalerpoq. atorlugit nakkutilliineq ima pitsaatigilersimasoq avataani im­ map sikoqassusianik nakkutilliineq taamaallaat satellitit atorlu­ git ingerlanneqartalissasoq. Narsarsuarmi Sikunik Alapernaarsuiffik Danmarks Meteoro­ logisk Instituttimit ingerlanneqarpoq. Alapernaarsuiffimmi Sikunik alapernaarsuiffiup qulimiguulik atorlugu sinerissap sulisuupput imarsiortut aqumiut misilittagaqarluartut imar­ qanittuani sikunik alapernaarsuineq sapaatit akunnerannut tanilu sikoqartuni angalanermik sungiussisimalluartut. Aqu­ pingasoriarlutik ingerlattarpaat, satellittillu atorlugit qanoq miut taakku Royal Arctic Linemeersuupput. Nalinginnaa­ sikoqartigineranik nalunaarsuineq Københavnimi DMI-mi sumik ukiuni marlunniit pingasunut Sikunik Alapernaar- ingerlanneqartarpoq. Taamaattorli tamanna Sikunik Alaper­ suiffimmi sulisarput, tamatumalu kingorna umiarsuarnut naarsuiffik qanimut suleqatigalugu ingerlanneqarpoq. Tassa­ uteq­qittarput. Aqumiut suli imarsiortutut atorfeqarput kiisalu mi Sikunik Alapernaarsuiffik taannaavoq umiarsuarnut at­ marlukkaarlutik sulisarput Sikunik Alapernaarsuiffimmiittarni- taveqartartuusoq, paasissutissanillu pisariaqartitsisunut inger­ tik angerlarsimasarnitillu paarlagaallugit. latitseqqittartuusoq.

Siusinnerusukkut alapernaarsuiffiusartut tassaanerusarput Sullitaq aamma suleqatigisaq a­ngallavik Paamiut – Nunap Isua – Timmiarmiut, tamaani Royal Arctic Line Sikunik Alapernaarsuiffiup sullittagarisaanit suliassani pingaarnerulluni sikorsuaqassusiata tamatumalu annersaavoq, kisianni aammattaaq suleqatigisaq tassaasoq isorartussusiata nalunaarsorneqarnissaat. Tamatuma saniati­ suliffimmik inuttalersuisuusoq. Qulimiguulik atorlugu sikunik gut Kalaallit Nunaata kitaani, kitaata sikua ukiumut arlaleri­ alapernaarsuilluni ingerlaarfissat amerlanerit Royal Arctic arluni timmisartumik qulaallugu nalunaarsorneqartarpoq. Linep angalanissamut pilersaarutai tunngavigalugit pilersaa- Kalaallit Nunaata kangiani imaq sikuutinnagu angallavissaa­ rusiorneqartarput, taamaalillutik alapernaarsuinerit sapin­ tillugulu alapernaarsuiffigineqartarpoq – ukiumut marlussori­ ngisamik tikiffissat qanillilluinnarneranni ingerlanneqartarput. arluni Danmarkshavn imaluunniit Station Nord anguneqar­ Taamaalillutik paasissutissat nutaanerpaat tunngavigalugit tarlutik. umiarsuit naalagaat ingerlaarsinnaasarput.

Alapernaarsuinerit 1999 tikillugu timmisartumik aamma qulimiguulimmik ingerlanneqartarput. Taamanikkut Dan­

Royal Arctic Line 11 En katastrofal baggrund

Jakob Strøm

Den 30. november 2009 kan Iscentralen i Narsarsuaq fej­ blevet så god, at de udenskærs kort kunne baseres udelukkende J a k o b S tr ø m re sin fødselsdag. 50 år fylder denne uvurderligt vigtige på satellitobservationer. brik i det puslespil der hedder sikker sejlads langs Grøn­ lands kyster. Det var en katastrofal dag der førte til opret­ Iscentralen fortsætter flyvningerne med helikopter over telsen. ­indenskærsruterne tre gange om ugen, mens den satellit­ baserede iskortlægning foregår hos DMI i København. Det er ”Vi synker nu” lød det ganske svage radiosignal, som to er­ dog også i tæt samarbejde med Iscentralen. For det er fortsat farne radioassistenter opfattede klokken 18.06 den 30. januar Iscentralen der har kontakt til skibene, og giver information­ 1959. Det var det sidste der hørtes til grønlandstrafikken nye erne ­videre til dem der har brug for det. stolthed, ”Hans Hedtoft” som netop havde sat hastighedsre­ kord på turen fra Danmark til Grønland på sin jomfrurejse. Men på turen tilbage gik det galt ved Kap Farvel, og skibet Kunde og samarbejdspartner forliste med 40 mands besætning, og 55 passagerer ombord. Royal Arctic Line er Iscentralens største kunde, men altså Alle 95 omkom og kun en enkelt redningskrans blev efter­ også den samarbejdspartner, som er med til at bemande følgende­ fundet. Det var formentlig et isbjerg der var skyld i stedet. De fleste helikopterflyvninger fra Iscentralen plan- forliset. Og på grund af isen og vejret blev Kap Farvel lægges efter Royal Arctic Lines sejlplaner, så flyvningerne ­betragtet som et af de farligste steder at sejle. Noget måtte foretages så tæt på ankomsterne som muligt. Derved har gøres. Mini­steriet for Grønland nedsatte den 19. februar – skibsførerne helt friske oplysninger at sejle efter. mindre end tre uger efter forliset – et udvalg, med vice­admiral A. H. Vedel som formand. Udvalget fik til opgave at under­ søge alle sider af besejlingen ved Grønland samt sikkerheds- og rednings­tjenesten. Udvalgets svar var at etablere en per­ manent isrekognosceringstjeneste med base på den nedlagte militære flyveplads i Narsarsuaq.

Indvielsen af Iscentralen fandt sted den 30. november 1959. Siden da er der foretaget isrekognoscering en til tre gange om ugen både udenskærs og indenskærs.

Det er Danmarks Meteorologiske Institut der driver Iscentral- en i Narsarsuaq. Den er bemandet med fire erfarne navi- gatører der er vant til at sejle i isfyldte farvande. De navi- gatører kommer fra Royal Arctic Line. De er typisk på Iscen- tralen i to til tre år, hvorefter de vender tilbage til skibene. Navigatørerne er fortsat ansat som søfolk og arbejder i to hold som skiftevis er på Iscentralen og hjemme.

Observationsområdet var tidligere primært strækningen Paamiut (Frederikshåb) - Kap Farvel – Tingmiarmiut, med kortlægning af storisens udbredelse som hovedopgave. De­­s­ uden blev vestisen ved Grønlands vestkyst kortlagt på en række årlige flyvninger. På østkysten blev der udført re­ kognosce­ringer i sejlsæsonen – et par gange om året helt op til Danmarkshavn eller Station Nord.

Rekognosceringsopgaverne blev udført med både fly og ­helikopter frem til 1999. På det tidspunkt vurderede man hos Danmarks Meteorologiske Institut, at satellitovervågning var Lars Svankjær

12 Royal Arctic Line J a k o b S tr ø m

Royal Arctic Line 13 Ilinniagaqarfissat naammattut

Allaaserinnittoq Tina Lynge Schmidt

Royal Arctic Line A/S-ip ilinniagaqarfissat as­ te­qarsinnaanissaq, taakkunan­nga ilinniartitaanerit sigiinngitsut amerlasuut ilinniagaqarfissarsi­ nutaanersaat tassaallutik IT-supporter kiisalu saf­ ortunut neqeroorutigai kiisalu­ ukiup i­nger­ fiortoq. Ta­matuma saniatigut umiarsuaatileqa­ lanerani sukkulluunniit ilinniartunngorusuttut­ tigiiffimmit ataavartumik sissugarineqarpoq mi­ qinnuteqarsinnaapput. ilinniaga­qar­nermut atatillugu su­ngiu­sar­fissap ne­ qeroorutigine­qarsinnaa­nera. Royal Arctic Linemi illinniagaqarnissamut peri­ arfissat assigiin­ ­ngitsut arlaliupput. Iga­sun­ngor­ - Assartugalerisutut ilinniartunut Uummannami niarnermit, IT supporterimut taavalu umiarsuar­ aamma U­per­navimmi ilinniar­nermut atatillugu mi naalaganngorniarneq ilanngullugu. Naak sungiusarfissat ungasin­ ­ngit­sukkut pilersinneqar­ n­unarsuaq tamakkerlugu aningaa­ ­sar­siornikkut put, ilinniartut sikuutinnagu­ ukiup affaa illoqar­ ajor­nartorsi­or­nerup kingu­ne­ri­saanik suliffeqar­ fimminniittassapput kiisalu sikugaa­ngat ukiup fimmi a­ningaasartuutit tamarmik isigi­ ­niarneqa­­ ­affaa Nuum­miittassallutik, aammattaaq Nanor­ raluartut, taamaattoq ilinniartitaa­nernut tunnga­ talimmi immikkut ilinniartoqalernissaq akuersis­ sut qitiutinneqar­ nerunerat­ allan­ngortinne­qan­ngi­ sutigineqaqqammerpoq, ilinni­ar­ti­taanermut ata­ laq. qatigiissaarisoq Line Pirupshvarre oqarpoq.

- Tamatumunnga pissutaavoq inuusuttut ilinnia­ Suliffeqarfimmi ilinniartitaanerit assigiin­ngit­sut gaqartinnissaat pingaaruteqarmat – suliffe­ ­qarfik tamarmik i­nger­lanneqarnissaat aa­laja­nger­si­ma­ kisiat piinnaarnagu, kisianni aammattaaq inuiaqa­ suuvoq. Soorunami taak­ku i­nger­lan­ne­qarnerat tigiit kalaallit pillugit, sulisoqarnermut­ pisortaq ­assigiinngitsuusinnaapput, taamaat­ ­tumik ilinniar­ Helena R. Kristiansen oqarpoq. tut ataasiakkaarlutik orni­guttarput­ ilinniartitaa­ Lars Svankjær nermi angusissagunik ilinniagassat suut aqqusaas­ Umiarsuaatileqatigiiffik ingerlaavartumik ilin­ni­a­ sanerlugit nassuiaanne­ ­qarlutik. gaqarfissarsiortut qinnuteqaataannik tigu­sa­qar­ tarpoq, kisianni ilinniaga­qar­figi­ni­ar­lugu pileri­ Uagut ilinniartitaanerni neqeroorutigisatsinni gisarluinnaq aallartiffigissallugu i­laatigut iluatsit­ aalajangersima­sumik ingerlatseriaaseqarpugut. tanngilaq. Soorlu assersuutigalugu assartugalerisutut­ ilin­ niartitaanermi umiarsualivinni ilinniartut ulluin­ - Ajoraluartumik umiarsuarni naalagassatut­ narni akisussaasuuvoq Marie Qujaukitsoq. Taas­ i­linniartitaanermut ukioq kingulleq Kalaallit suma isumagisarpaa ilinniartut ilinniagaqarner­ N­unaanniit naammaginartumik piginnaasa­ ­linniit minni ingerlavissaminni ilinniagaannut tunngasu­ qinnuteqaatinik tigusa­qarsi­man­ngi­la­gut, umiar­ nik fagit ataasiakkaarlugit­ oqaluttuunnissaat. suit inuttaqartinniarnerannut fuldmægtig Peer Ajornartorsiu­teqarpat ilinniartut tassunga ima­ Foght oqa­luttuarpoq. luunniit uannut saaffiginnissinnaapput, taava ­ta­makku iluarsineqarnissaat sulissutigisarparput, Kisianni Royal Arctic Linemit sulissutigine­qar­ i­linniartitaanermut ataqatigiissaarisoq Line Pirup­ poq ilinniartitaa­nernik amerlanernik neqerooru­­ shvarre naggasiivoq.

Royal Arctic Linemi ilinniartitaanerit nunami Royal Arctic Linemi imarsiornermi ilinniartitaa­nerit ­inger­­lanneqartartut neqe­roo­ru­ti­gisavut tassaapput neqeroorutigisavut tas­saapput - Allaffimmioq (TNI) - Igasoq / Gastronom - Akademi Merkonom (NI2) - Skibsmekaniker (umiarsuarmi motoorilerisoq) - Shippingimik suliaqarnermut ilinniartitaaneq - Skibsofficer (umiarsuarmi naalagan­ngorni­ar­neq) - IT supporter - IT administrator Ilinniartunngorniarluni atorfinnut ukiup ingerla­nerani - Saffiortoq sukkul­luunniit Royal Arctic Linemut qin­nuteqarto­ - Assartugalerisoq qarsinnaavoq. Ilinniartitaanermut ataqatigiissaarisoq­ - Nunalerutinik iluarsaasartoq Line Pirupshvarre atta­veqarfigiuk ngauu­ +299 34 - Quersualerisoq aamma assartui­sar­toq 91 90 imaluunniit mailerit u­unga [email protected]

14 Royal Arctic Line En stor uddannelsespalet

Af Tina Lynge Schmidt

Royal Arctic Line A/S tilbyder en vifte af Men Royal Arctic Line arbejder på at kunne dannelsesforløb. Hvis der er problemer, kan forskellige uddannelser til uddannelses­ tilbyde flere uddannelser, hvoraf de nyeste eleverne hen­vende sig hos hende eller mig, søgende, og det er muligt at søge ud­ uddannelser i paletten er IT-supporter og så arbejder vi på at løse dem, afslutter uddan­ dannelsesstillinger hele året rundt. smed. Derudover undersøger rederiet hele nelseskoordinator Line Pirupshvarre. tiden hvilke andre muligheder der er for at De spænder vidt, de 12 uddannelsesmulig­ tilbyde praktikplads. Royal Arctic Line tilbyder følgende land- heder i Royal Arctic Line. Lige fra kok, over baserede uddannelser til IT supporter til skibsofficer. Selv­om der - Der er lige oprettet praktikplads som ter­ - Kontorassistent (TNI) ses med kritiske øjne på alle omkostninger i minalmedarbejderelev­ i Uummannaq og - Akademi Merkonom (NI2) virksomheden som følge af den internatio­ Uper­navik, hvor eleverne er et halvt år i - Shipping medarbejder nale finanskrise, beholdes et øget fokus på hjem­byen i åbentvandsæsonen og et halvt år - IT supporter uddannelsesområderne. i Nuuk i luk­ketvandsæsonen, og der er givet - IT administrator tilladelse til en ekstra elevplads i Nanortalik, - Smed - Fordi det er vigtigt at uddanne unge men­ siger uddannelseskoordinator Line Pirups­ - Terminal medarbejder nesker - ikke kun for virksomhedens skyld, hvarre. - Entreprenørmekaniker men også for det grønlandske samfund, siger - Lager og transportmedarbejder personalechef Helena R. Kristiansen. Virksomheden har et fast forløb for hver af deres uddannelser. Der kan naturligvis være Royal Arctic Line tilbyder følgende mari- Rederiet modtager løbende ansøgninger om variationer i forløbene, så hver elev møder time uddannelser elevpladser, men det er ikke altid at det er og gennemgår de fagområder som er nød­ - Kok / Gastronom mu­ligt at komme ind på sin drømmeuddan­ vendige for at bestå uddannelsen. - Skibsmekaniker nelse. På den anden side er det heller ikke - Skibsofficer altid muligt at få elever til uddannelserne. - Vi har en fast struktur i de uddannelser vi Uddannelsesstillinger kan søges hele året i tilbyder. I eksempelvis i terminalmedar­ Royal Arctic Line. Kontakt uddannelses­ - Desværre har der ikke været nogle kvali­ bejderuddannelsen har fuldmægtig Marie koordinator Line Pirupshvarre på +299 34 ficerede ansøgninger til skibsofficersuddan­ Qujau­kitsoq det daglige ansvar for eleverne 91 00 eller send en mail til uddannelse@ nelsen fra Grønland det sidste år, for­tæller på havnen. Hun sørger for, at de gennemgår ral.gl bemandingsfuldmægtig Peer Foght. og gennemfører hvert fagområde i deres ud­

Royal Arctic Line 15 Soraarummeerneq assissaqanngitsoq Allaaserinnittoq Jakob Strøm

Royal Arctic Linemi sulisutta Kim Holckip Marstal Navi­ Taava tatineqalaartariaqarpoq kisianni nassuerutigaattaaq a­tu­ gationsskolemi umiarsuup naalagaatut ilinniarnermini arnini assut nuannaralugu, taamaattumillu pikkoriffigalugu. naammassissutigalugu soraarummeernera anguniassa­ Tamannalumi soraarummeernerata uppernarsarluinnarpaa. gaanni kukkunngivinnissaq piumasaqaataavoq. Soraa­ rummeernerit arfineq-pingasut qaffasinnerpaamik tassa Angalagit takusaqarlutillu 12-imik angusiffiupput, agguaqatigiissitsinermi angusaq Kisianni sooruna Esbjergimi Vestfrostimi nalunaaquttamut pitsaalluinnartoq. akissarsiaqarluni sulisartoq, naak ilaqutariit kinguaariikkutaat imarsiortunngortarneq ileqqorinngikkaluaraat, sooq imarsior­ Umiarsuarmi ‘Naja Arctica’mi allaffimmi eqqissisimalluin­ tunngorpa? narluni iseqqusivoq. Pitsaalluinnartumik soraarummeereerlu­ ni agguaqatigiissitsinermi 12 angusaralugu, Kim Holck Naja - Eqqortoq saqqummiuttariaqarpa, Kim Holck ittuungajallu­ Arcticami aquttoq minnertut atorfinissimavoq. Angusaq pit­ ni oqarpoq. saalluinnartoq kisiat pissutiginagu, kisianni aammattaaq Ro­ yal Arctic Linemi ilinniartuusimagami nuannarineqartoq, Tassa taamaattoqartariaqarpoq. Pissutaanerarpaa qulequtaq aammalumi nammineq ilinniartuunini nuannarisimagamiuk, ‘Ud og Se’. Taava tamatumani pineqarsinnaagaluarpoq aallar­ sulileqqinniarluni qinnuteqarsimavoq. Kisianni soraarum­ luni nunarsuatsinni takusassarsiornissaq. Aammami immaqa meernera pitsaalluinnartoq uterfigeqqilaariartigu. taamaalluarsinnaagaluarpoq. Kisianni tassani pisaa tassaavoq atuagassiaq DSB-mit saqqummersittagaq qimuttuitsornerlu. Kim Holckip isumaa tunngavigalugu angusaqarluarnissamut malittarisassaq ajornanngitsuararsuuvoq. Ima ajornanngitsi­ - Qimuttuitsorlunga atuagassiaq ’Ud og Se med DSB’ atuar­ gaaq, soorlu qinngasaariinnartoq, eqqaassanngikkaani taman­ para. Tassani imarsiortoq allaaserineqarsimavoq. Tamatuma na oqaatigigamiuk nalinginnaalluinnartutut aamma usorsit­ eqqarsalersippaanga. Eqqarsaatit taakku tamuaqqaartariaqar­ saanngivilluni oqarnera. simapput, piffissarlu ingerlavoq, kisianni eqqarsaatit taakku qimannaveerpaannga, Kim Holck nassuiaavoq. - Uannut apeqqutaasimavoq atuarfimmi malinnaanissaq ilin­ niagassannillu ilinniarnissaq, Kim Holck tamanna ilumoorup­ Atuarfiit ilinniagaqarfiit arlallit pasilluinnarlugu oqarpoq. Oqaatsinilu nangipallallugit oqarpoq: Kim Holckip atuarnini Esbjergimi aallartippaa. Kisianni atu- arfik taanna matuneqarpoq. Tamatuma kingorna Svendborgi­ - Aammattaaq tamatumani iluatsitsineq ilaangaatsiarpoq, mi SIMACimi atualerpoq, tassanilu juniorofficeritut soraa-­ oqar­poq. rummeerpoq, Marstal Navigationsskolemi umiarsuup naala-

16 Royal Arctic Line J a k o b S tr ø m

Oqaatigineqareersutut ullumikkut Naja Arcticami sulivoq, kii­salu tamanna iluarisimaarluinnarpaa. Siunissami susoqas­ sanersoq nalunngilarput siulittuutigiuminaatsuusoq. Kalaallit Nunaata sineriaa sinerlugu imarsiortuunissaq piffissanngor­ pat kissaatigisat ilagaat. Imarsiortutullu angalanissaq qular­ nanngilaq. Kim Holck arnaatinilu Nivi Sort Høgh, junior­ officeritut ilinniakkaminik naammassinneqammersoq aamma Royal Arctic Linemi ilinniartutut, Svendborgimi najugaqa­ tigiipput. Maannakkut arnap umiarsuup naalagassaatut ilinni­ aqqinnissani nangittussanngorpaa. Kim imarsiortuusussaavoq pitsaalluinnartumik soraarummeernermini allagartani tunu­ liaqutaralugit.

Soraarummeerneq assissaqanngitsoq - Royal Arctic Linemi umiarsuarmi naalaganngorniassaguit taava illit angusiffigisimasariaqarpatit - Ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniagaqarsimaneq minner- paamik agguaqatigiissitsinermi 6 karakterilersuisarneq nutaaq malillugu angusarisimassallugu - U miarsuarnut atuarfiuutigisunut arlaannut ilaalluni angalasi- gassaatut ingerlaqqinnissani tikitserlugu. Umiarsuaatileqa­ maneq iluaqutaassaaq tigiinni allani ilinniartuunini aallarnerpaa, kisianni taakkuna­ niinnini iluarivallaarnagu. Taamaammat Royal Arctic Linemi Dualofficeritut ilinniartitaanermi ingerlavissat marluupput ilinniartuuffissarsiorpoq. Juniorofficer aamma Seniorofficer:

- Umiarsuaatileqatigiit ajunngitsumik tusaamasimavakka aam­ Juniorofficerimut ilinniartitaaneq ukiunik sisamanik sivisus- malu assigiinngitsunik taakku pillugit atuarsimallunga. Kiisa­ suseqarpoq. lu eqqarsaat inuiaqatigiit tamarmiusut – qeqertaq tamakkerlu­ - Qaammatini 9-ni atuagarsorluni atuarneq, assarsornermik gu – pissaqarnissaannik qulakkeereqataanissaq assut pilerinar­ atuarfik tissimavara. Tamanna immikkut illuinnartuuvoq, Kim Holck - Qaammatini 3-ni umiarsuit arlaannut ilaalluni angalaneq oqarpoq. - Qaammatini 21-ni atuarfimmi atuarneq - Qaammatini 12-ni umiarsuit arlaannut ilaalluni sungiusarlu- Ilinniarnerminut atatillugu sungiusarniarluni ‘Arina Arcti­­ ni angalaneq ca’mut ikigami, misigisat nutaarluinnaat misigai. - Qaammatini 3-ni bachelorinngorniarluni suliaqarneq

- Tassani inuttat assut pitsaapput. Umiarsuarmullu ikilluni, Seniorofficerimut ingerlaqqinnermi ingerlavissat illit toqqarsin- tassani qallunaatut oqaluttut soorunami aammattaaq tamanna naasatit tassaapput sunniuteqarpoq, Kim Holck oqarpoq. - Maskiinaqarfimmi naalagaq – taanna qaammatinik 12-nik sivisussuseqarpoq Kalaallit Nunaannut angalasarneq aamma Royal Arctic Line - U miarsuup naalagaa – taanna qaammatinik 18-inik sivisus- atuarneranut aammattaaq sunniuteqarput. Ilaatigut Kim suseqarpoq ­Holckip fagit immikkut toqqagassat Kalaallit Nunaannut a­t­ - Nalinginnaasumik umiarsuup naalagaatut ilinniartitaaneq – tuumassuteqarsinnaasut tamaasa toqqarpai – tamatumunnga taanna qaammatinik 6-inik sivisussuseqarpoq ilaavoq sikoqartumi angalaneq. Atuarnermilu ingerlannerani Royal Arctic Linemi sulinerminut attuumassuteqartunik arla­ Imarsiortutut arlaannik ilinniakkamik naammassinnereersi­ linnik soraarummeeruteqartarsimavoq. maguit umiarsuullu naalagaatut ilinniagaqarnissat kissaati- gigukku taava illit periarfissatit allaanerupput. - Taamaattumik uanga qularinngilluinnarsimavara qinnute­ Uani annertunerusumik paasisaqarsinnaavutit www.fuld- qarnissara. Kiisalu assut nuannaarpunga qinnuteqaatiga inger­ skruefrem.dk. laannartumik akuerineqarmat, Kim Holck oqarpoq.

Royal Arctic Line 17 En helt utrolig eksamen

Jakob Strøm

Det kræver det perfekte at leve op til den eksamen, som tog sin juniorofficerseksamen, inden overbygningen til skibs­ Royal Arctic Lines Kim Holck netop har afsluttet ved fører blev afsluttet på Marstal Navigationsskole. Han nåede Marstal Navigationsskole under uddannelsen til skibs­ også at begynde sin elevtid hos et andet rederi, men der følte fører. Otte eksaminer gav otte gange topkarakteren 12, han sig ikke helt hjemme. I stedet eftersøgte han en elevplads og dermed et perfekt gennemsnit. hos Royal Arctic Line.

Han tager helt afslappet imod på kontoret ombord på ’Naja - Jeg havde hørt meget godt om rederiet, og også læst nogle Arctica’. Efter den flotte eksamen med et gennemsnit på 12, ting. Og så var tanken om at være med til at sikre at et helt har Kim Holck nemlig fået arbejde som 2. styrmand på Naja samfund – en hel ø – kan klare sig meget tiltalende. Det er der Arctica. Ikke kun på grund af det flotte resultat, men også for­ noget helt specielt ved, siger Kim Holck. di han har været en afholdt elev hos Royal Arctic Line, og selv nydt elevtiden, og derfor søgt tilbage. Men vi vender lige den Det var en helt ny verden der åbnede sig, da han mønstrede flotte eksamen igen. som aspirant på ’Arina Arctica’.

Formlen for resultatet er ifølge Kim Holck helt simpel. Så - Det var en meget behagelig besætning. Det betød også no­ simpel, at det kunne virke provokerende, hvis ikke det blev get, at man kom ombord på et skib, hvor der blev talt dansk, sagt med stor selvfølgelighed og uden skyggen af pral. siger Kim Holck.

- For mig har det været et spørgsmål om følge med i timerne Glæden ved både grønlandsfarten og Royal Arctic Line fik og lave mine lektier, siger Kim Holck med overbevisning. Og også betydning for skolegangen. Blandt andet har Kim Holck skynder sig at tilføje: taget alle de valgfag der overhovedet kan relateres til Grøn­ land – blandt andet issejlads. Han har også skrevet flere op­ - Og så har der også været en hel del held med i spillet, lyder gaver undervejs der har sammenhæng med arbejdet hos Royal­ det. Arctic Line.

Så skal han lige presses lidt, men indrømmer også, at han er - Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville søge ind. Og jeg var meget glad for at gå i skole, og derfor også er god til det. Hvad meget glad, da min ansøgning blev imødekommet med det eksamen jo må siges at være et fint bevis på. samme, siger Kim Holck.

Ud og Se I dag arbejder han som sagt på Naja Arctica. Og er ovenud Men hvorfor valgte en timemedarbejder fra Vestfrost i Es­ tilfreds med det. Hvad fremtiden byder, er jo svært at spå om. bjerg, uden familietraditioner for søfart, at stikke til søs? Kystfart ved Grønland er i hvert fald på ønskelisten på et tids­ punkt. Og det bliver jo nok noget på søen. Kim Holck bor i - Skal sandheden frem, spørger Kim Holck næsten genert. Svendborg sammen med sin kæreste Nivi Sort Høgh, der n­e­t­op har afsluttet sin juniorofficersuddannelse, også som elev Og det skal den. Han stikker overskriften ’Ud og Se’ som be­ hos Royal Arctic Line. Nu skal hun i gang med videreuddan­ grundelse. Så kunne det jo have noget med at komme ud for nelsen til skibsfører. Mens Kim skal ud at sejle. Med rigtig at se verden at gøre. Og det har det måske også. Men det hen­ gode eksamenspapirer i lommen. viser nu til et blad fra DSB og en togtur.

- Jeg sad i toget og læste i ’Ud og Se med DSB’. Der var en ar­ tikel om at være sømand. Det satte nogle tanker i gang. De skulle lige bundfælde sig, og der gik noget tid, men tanken slap mig ikke igen, forklarer Kim Holck.

Flere skoler Kim Holck indledte sin skoletid i Esbjerg. Men her blev sko­ len lukket. Siden kom han til SIMAC i Svendborg, hvor han

18 Royal Arctic Line Jakob Strøm

For at blive skibsofficer i Royal Arctic Line skal du have På overbygningen seniorofficer kan du vælge mellem følgende - E n gymnasial uddannelse med gennemsnit på 6 efter den nye retninger karakterskala. - Maskinchef – det tager 12 måneder - Det er en fordel at have sejlet med et af skoleskibene - Skibschef – det tager 18 måneder - Traditionel skibsfører – det tager 6 måneder Uddannelsesforløbet til dualofficer består af to dele Juniorofficer og Seniorofficer: Hvis du allerede har en maritim uddannelse og ønsker at blive Junioruddannelsen tager 4 år. skibsfører ser mulighederne anderledes ud. Se mere på - 9 måneders teori, værkstedsskole www.fuldskruefrem.dk. - 3 måneders sejltid på skibene - 21 måneders skoleophold - 12 måneders praktik ombord skibene - 3 måneder bachelorprojekt

Royal Arctic Line 19 Arnaq umiarsualivimmi

Allaaserinnittoq Tina Lynge Schmidt

Decembari 2007 Marie Qujaukitsoq Kalaallit Nunaanni arnani “Arnaavoq uteriissuseqartoq,” Arne Høyer Marie pillugu oqarpoq. siullerpaajulluni umiarsualivimmi assartugalerisutut ilinniarsi­ Suliarmi taanna angutinut tunnganeruvoq. ”Ukiut qulit kingulliit masutut naammassivoq. Tamatuma kingorna sulinermini qaf­ i­ngerlanerini arnat pingasuinnaat assartugalerisutut ilinniartitaaneq fakkiartornera ingerlalluarpoq maannakkullu fuldmægtigitut naammassisimavaat. Uiinnartarput immaqa oqimaatsulerinarnera atorfeqarpoq. pissutigalugu,” Arne Høyer oqarpoq.

- Uanga timiga atorlugu oqimaatsumik suliaqarlunga ilinniagaqar­ Marie ilassuteqarpoq; ”Immaqa arnat maskiinat angisuut ersigisara­ nissaq soqutigisarigakku ilinniartitaanermut siunnersortip oqarfi­ paat, naak soorlu assersuutigalugu tamakku biiliniik aqukkumi­ gaanga assartugalerisunngorsinnaasunga, fuldmægtig­ Marie Qu­ naannginnerugaluartut. Angineruinnaramimmi.” jaukitsoq toqqaannarluni oqarpoq. Allaffimmi sulineq Decembari 2007 Kalaallit Nunaanni umiarsualiveqarfinni arnani si­ Marie suliamini tassani qaffakkiartupallappoq, maannakkullu Num­ ullerpaajulluni assartugalerisutut ilinniarsimasutut naammassivoq. mi nassiussalerinermut allaffimmi sulivoq fuldmægtigitut. Tamaani­ Ilinniartitaaneq angutit malunnaateqarluinnartumik amerlanerus­ lu i­laatigut sularisarpai nunaqarfiliartaatip ’Angaju­ Ittuk’ Nuummut suteqarfigisaat, kisianni tamanna Mariemut ajornartorsiutaanngilaq. tikikkaangat tamatumunnga suliassat tunngasut tamaasa nakkuti­ gisaralugit. Suliffik taanna toqqarpaa pingasunik ukiulimmik pane­ Arnat umiarsualivimmi sulisut amerlanerusinnaapput qarnini pissutigalugu, ilinniartuunermi nalaani meerartaarisaminik. Finn Rasmussen Nuummi umiarsualivimmi quersualerisuuvoq su­ “Assartugalerisutut sulisartuulluni qaangiuttoornerit amerlasuu­ liffeqarfimmilu 1986-imiilli atorfeqarsimalluni. Mariep ilinniarnera jusinnaasarput, ­kiisalu taamatut sulisarneq ilaqutariittut inuunermi akisussaaffigisimavaa maannakkullu Mariemut pisortaavoq. Finnip ataqati­giissikkuminaattarpoq. Tamakku ilaatigut pissutaallutik fuld­ kissaatigaa arnat amerlanerusut assartugalerisutut ilinniartaanissaat. mægtigitut atorfimmut qinnuteqarpunga,” Marie oqarpoq nangillu­ - Suiaassutsit akuleriinnerisigut suliffimmi piumassuseqarluarneq nilu: “Kisianni maannakkut suliffigisanni sanngeequtima ilagaat, ua­ pitsaaninngorsinnaagaluarpoq, Finn naliliivoq nangillunilu - Uanga nga nalunnginnakku silami umiarsualivimmi sulineq aamma maani arnat assartugale­risunngornissaat akornutissaqartinngilara, tassami allaffimmi suliassat. Kisianni ilaanneeriarlunga qarasaasiaq qatsut­ sulinermi tamatumani teknologi atorlugu ingerlaavartumik ineriar­ tarpara, tassami siornatigutut silamiillunga­ sulerusuttarama, maan­ tortoqarpoq. Ullutsinni sulinitsinni iluaqutissanik atortoqarpugut, nakkulli suliffigisara pilluaa­tigaara,” Marie oqaluttuarpoq. soorlu trucksit aamma usit palitsiniittarput assigisaanillu sulinermi iluaqutissaqarpoq, tamakkulu ineriartortinneqartuarput. Kisianni as­ Ilinniartunngortussanut piumasaqaatit sartugalerisuussagaanni suli piumasaqaataavoq timikkut nukittuuju­ Marie uppernarsaataavoq arnaagaluarluni assartugalerisunngornissaq­ nissaq,” Finn Rasmussen oqarpoq. ajornanngitsoq. Suliffimmilu pikkorikkaanni aammattaaq qaffakkiar­ tornissamut piarfissaqarpoq. Mariep maannakkut siunertaraa pisor­ Saviminilerinermik Ilinniarfimmi ilinniartitsisoq Arne Høyer isu­ tatut tunngaviusumik ilinniartitaa­nermut qinnuteqarniarluni pisor­ maqanngilaq suliffeqarfiit tamarmik Finn Rasmussenmaqa­ isu­ tatut iluaqutissanik amerla­nernik pissarsiaqarusulluni. Marie assartu­ tigissagaat. - Suliffeqarfiit namminneq aamma mattussisarput. Tassa galerisunngorniarluni ilinniartunngortussanut siunnersuuteqassagu­ ilinniarnermut atatillugu sungiusarfissarsiortoqartillugu aamma qini­ ni, siunnersuutai tassaapput: “Qasujaatsuusariaqarputit nuannaar­ gassat naammatsillugit, taava ”qularnannginnerusut” piumanerusar­ tuullutit kiisalu aamma ilinniartitaanerup unammilligassat nassatari­ paat. Angutit timimikkut nu­kittuut. Tassami ilinniarfinni ”qernertu­ sai nangaanak ingerlattariaqarlugit.” ni” (saffiuut, biilileri­sut assigisaallu, aaqq.) arnaqartarpoq ilinniarner­ minnut atatillugu sungiusarfissaqanngitsunik, naak taakku nukappi­ aqqatulli pikkoritsigigaluarlutik.” - Ilinniarnermut atatillugu sungiusarniarluni qinnuteqaatit nas­ siunneqassapput unnga: [email protected] Arnaalluni assartugalerisuuneq - Assartugalerisutut ilinniartitaanermi ingerlavissat maluupput: Mariep ilinniagaqarnermi aamma umiarsualivimmi sulinermi nalaa­ Umiarsualivinni assartugalerisoq kiisalu mittarfinni assartu- ni kisimiilluni arnartaanermini ajornartorsiutinik naammattuuinngi­ galerisoq. laq. ”Angutit inussiarnersorujussuupput qanilaarlutillu. Qaqutigoru­ - U ani annertunerusumik paasisaqarit: http://www.jernmetal- jussuaq nuanninngitsunik naammattuui­sarpunga, aammattaaq ikior­ skole.gl tarpaannga arlaannik kivitsiniar­ ­lunga ajornartorsiteqaraangama, tas­ sami uanga taakkunatut nukittutiginngilanga,” Marie qungujulluni oqarpoq.

20 Royal Arctic Line Kvinde på havnen Lars Svankjær

Af Tina Lynge Schmidt

I december 2007 blev Marie Qujaukitsoq udlært som den første - Hun er en kvinde med ben i næsen, siger Arne Høyer om Marie. kvindelige faglærte havneterminalarbejder i Grønland. Derefter har hendes karriere taget fart så hun er i dag fuldmægtig. For arbejdet er stadig et mandefag. - Der har kun været tre kvinder, som har gennemført terminalarbejderuddannelsen de sidste 10 år. - Jeg ville gerne uddannes til noget med hårdt fysisk arbejde og ud­ De springer fra, måske fordi det er hårdt siger Arne Høyer. dannelsesvejlederen sagde, at jeg kunne blive terminalarbejder­ siger fuldmægtig Marie Qujaukitsoq ligefremt. Marie tilføjer, - måske er kvinderne bange for de store maskiner, selv­om de ikke er sværere at styre end biler for eksempel. De er bare I december 2007 blev hun den første kvindelige terminalarbej­der ud­ større. dannet indenfor havneområdet i Grønland. En uddannelse, som i den grad er domineret af mænd, men det var ikke noget problem for Kontorarbejde Marie. Marie har haft en lynkarriere indenfor branchen og arbejder i dag på godskontoret i Nuuk som fuldmægtig. Her sidder hun blandt andet Gerne flere kvinder på havnen og styrer slagets gang, når bygdeskibet ‘Angaju Ittuk’ anløber havnen Finn Rasmussen er godsforvalter på havnen i Nuuk og har været i Nuuk. Et job, hun valgte, fordi hun har en datter på knap tre år, ansat i virksomheden siden 1986. Han har været ansvarlig for Marie som hun fik under uddannelsen. under hendes uddannelse og er i dag hendes chef. Finn ser gerne, at der bliver uddannet flere kvindelige terminalarbejdere. - Det vil - Der kan være mange overarbejdstimer, når man er terminalarbej­ skabe mere positiv dynamik på arbejdspladsen med et miks mellem der og det er svært at få arbejdslivet til at hænge sammen med fami­ kønnene, vurderer Finn og forsætter, - jeg ser ingen hindring for, at lielivet. Det var en af grundene til, at jeg søgte jobbet som fuld­ kvinder kan blive terminalarbejdere, fordi der er sket en løbende mægtig, siger Marie og fortsætter, - men en af mine styrker i mit nu­ t­eknologisk udvikling på området. I dag har vi hjælpemidler som værende arbejde er, at jeg kender både til arbejdet ude på havnen og truck og gods på palle og lignende til at klare arbejdet, og dem bliver­ inde på kontoret. Men nogle gange kan jeg godt blive træt af compu­ man jo ved med at udvikle. Men kravet er stadig en god fysik for at teren, fordi jeg gerne vil ud og arbejde som før i tiden, men jeg er være terminalarbejder, siger Finn Rasmussen. lykkelig for mit arbejde i dag, fortæller Marie.

Faglærer Arne Høyer fra Jern & Metalskolen mener ikke, at alle ar­ Krav til kommende elever bejdspladser er helt enige med Finn Rasmussen. Det er lige så me­get Marie er et bevis på, at det ikke er umuligt at blive terminal­arbejder arbejdspladserne, som lukker af. For når der er mange ansøgere til en som kvinde. Der er også mulighed for at nå videre i en karriere, hvis praktikplads, og nok at tage af, så vælger man de mere “sikre”. du er dygtig. Maries mål nu er at søge ind på basislederuddannelsen Mændene med deres fysik. For på de “sorte” uddannelser (smed, au­ for at få nogle flere ledermæssige redskaber. Hvis Marie skulle kom­ tomekanikere og lignende, RED) er der kvinder, som ikke kan få me med et råd til kommende terminalarbejderelever er det. - Du skal praktikplads, selvom de er lige så dygtige som drengene. være i god form, være glad og turde tage de udfordringer som uddan­ nelsen giver. At være kvindelig terminalarbejder Under uddannelsen og i det daglige arbejde på havnen oplevede Marie ikke problemer ved at være den eneste kvinde på holdet.­ - Praktikpladsansøgninger sendes til [email protected] - Mændene var søde og imødekommende. Det var sjældent, jeg - Der er to grene af terminalarbejderuddannelsen: oplevede noget negativt. De hjalp mig også, hvis jeg havde problem­­ Havneterminalarbejder og lufthavnsterminalarbejder. er med at løfte ting, for jeg er ikke lige så stærk som dem, siger Marie - Se mere på: http://www.jernmetalskole.gl med et smil.

Royal Arctic Line 21 Royal Arctic Linie Agenturimi kisitsisit nalunngilluarpai

Allaaserinnittoq: Jakob Strøm

Ulloq 31. juuli 2009 Line Inûsugtok’ al­ natsinnut attaveqartarnissamut periarfis­ laffimmiutut ilinniakkani naammassi­ siivoq, Line Inûsugtok’ oqarpoq. vaa. Ilinniarnerminut atatillugu suliffi­ gaa Aalborgimi Royal Arctic Linieagen­ Taamatut toqqaanini peqqissimissutigin­ turip allaffia. Inersimasunngoreerluni ngilluinnarpaa. Namminermi isumaqar­ ilinniartitaaneq aqqutigalugu tamanna poq arlalitsigut iluatsitsisimalluni. Siuller­ ingerlappaa, ilutigalugulu siunissami mik ilinniarnerminut atatillugu sungiusar­ qanoq pilersaaruteqarnissaminut paa­ fissarsivoq, tamannami ilinniartooqataa­ s­i­narsisarfigalugu nut arlalinnut ajornartorujussuuvoq. Aap­ paatullu suliffeqarfik nuannarisorujussu­ Ukiut tallimat matuma siornatigut Line anngorpaa. Inûsugtok’ tassaanngaannartumik Aal­ borgimiilerpoq. Aasianni GU-mi ilinnia­ - Nuannerluinnarsimavoq. Ilumoortumik gaqartuuneq isumakuluuteqarnannginne­ tatigisarpaannga assigiinngitsunik sulias­ rusoq ungaseqisumut qimallugu. Kisianni sikkaangaminnga. qujanartumik uinilu Hans toqqissisimanar­ tumi angerlarsimaffimminni, ernertillu qu­ Royal Arctic Linieagenturimi ilinniartutut linik qaammatilik Mads. Hansip illu­li­or­ Line suliffeqarfiup immikkoortortaani as­ nermut inginiørinngorniarnermik ango­ sigiinngitsuni sulisarpoq, misilitai assi­ rusutaqarnerata Line Inûsugtok’ Dan­ giinngitsorpassuullutik, soorlu aningaasa­­ markimut ilaatippaa. Taavami? qarneq, booking, nioqqutissanik eqqus­ suinermut immikkoortortaqarfik aamma - Nalunngilara ilinniagaqarniarlunga. Ki­ nassiussanik sullissivik. Siunissami qanoq sianni sutut ilinniagaqarnissama paasinis­ pisoqarnissaanut tamakku tamarmik nipi­ saata tungaanut piffissaq annertooq ator­ lersoqataapput. para. Aamma qallunaat oqaasii taamanik­ kut pikkoriffigivallaanngilakka, tassuuna­ - Aallarteqqaarama kisitsisit aningaa­sa­ tigut aamma pikkorissaqqaartariaqarpu­ qarnerlu qitiutittorujussuuakka. Taava nga, Line Inûsugtok’ oqaluttuarpoq. nassiussanik sullissivimmi misiliivunga, tamanna pissanganaqaaq, sulisut uum­ Inersimasunut ilinniartitsinermi qitiuso­ maaripput unammilleqatigiittoqarlunilu, qarfik aqqutigalugu qallunaat oqaasiinut inunnillu sullissineq pingaartumik aallun­ pikkorissarpoq, taamaalillunilu unammi­ neqartussaalluni. Tamanna pissanganar­

nartussamut tullermut ingerlaqqissin­ torujussuuvoq. Kisianni aningaasaqarneq Klaus Sletting Jensen naalerluni: Handelsskolen – niuernermik uterfigigakku soorlu tassa angerlaannarlu­ ilinniarfik, allaffissorneq immikkut sam­ ni, taamaattumik tamatuma uannut na­ misaralugu. Taamaalinerani Line Inûsug­ leqquttuunera piffissami sivisuumi qularu­ mik oqaatsit taakku atorneqartarput, aam­ tok’ 25-nik ukioqalereerpoq, taamaattu­ tigisariaaruppara, Line Inûsugtok’ nas­ ma angerlarsimaffimmi. Tassalu Madsip millu inersimasunngoreerluni ilinniarti­ suiaavoq. taamanikkut qulinik qaammatillip, maan­ taaneq aqqutigalugu ilinniartunngorluni, nakkulli tallimanik ukioqartup, kalaallit ilinniartitaaneq allaanerulaartutut aaqqis­ Tamanna pilliuteqarfiunngitsuunngilaq oqaasii ilikkanngisaannarpai. suussaasoq. Kisianni inersimasunngoreer­ Linep ilaqutaatalu unamminartoq Dan­ luni ilinniartitaaneq malinniaraanni taava markimilu ilinniarnissaq toqqaramikku - Tamanna uggornarpoq, kisianni pissutsit aalajangersimasumik isumaqatigiissute­ peqqissiminngilluinnarput. Kisianni ta­ taamanikkut taamaakkamik. Taamaattu­ qartoqartariaqarpoq ilinniarnermut atatil­ manna aamma ilungersunarsimavoq. Aam­ mik ilungersuuttariaqarparput maannak­ lugu sungiusarnissamut tunngatillugu. Tas­ ma toqqagaqarpoq periarfissinneqartuu­ kut ilinniartinnissaa, Line Inûsugtok’ sanilu siullertut toqqarpai Grønlands­ guni allatut toqqagassaraluaminik. Soorlu oqarpoq. havnen aamma Royal Arctic Linieagentur. Line Inûsugtup Danmarkimut peqqaara­ mik qallunaat oqaasii annertunerujussu­ Ilutigalugu aamma maqaasinartoqartaqaaq - Ullut ilaanni pulaarfigigakku pissanga­ armik sungiusarusunnerorussinnaasima­ Linetut Hansitullu Aalborgimi ilaqutaqara­ narpasinnermik. Aamma suliutigaluni Nu­ galuarpai. Taamaattumik annertunerpaa­- ni.

22 Royal Arctic Line Royal Arctic Linie Agenturimi kisitsisit nalunngilluarpai

- Kisianni tassa telefoneqarpoq. Taanna - Naak ilaquttavut maqaasigaluarlugit maa­ Inersimasunngoreerluni ilinniartitaaneq atorluartaqaara. Ikinnguterpassuaqarpu­ ni Danmarkimi periarfissat atorluarniarpa­ aqqutigalugu ilinniartoq ikinnerpaamik gullu. Aamma ernera Mads. Erligisannguar­ vut. Soorlu uanga ilinniaqqinnissara assut 25-nik ukioqartariaqarpoq, ilinniartutut put ilaqutariinnilu qitiusoq. Taava allanik eqqarsaatigaara, Line oqarpoq. ingerlasut atuagarsorneq ilinniarner- amerlanerusunik kissaateqanngilagut, Line mullu atatillugu sungiusarneq paar- Inûsugtok’ qungujulaqaluni oqarpoq. Siullermik Line qaammatini marluni Ro­yal lakaallugit ukiuni marlunniit ukiuni sisa- Arctic Linieagenturimi paarlattaasuuni­ mani ingerlattarlugit. Inersimasunngo- Ilinniakkamut qaffasinnerusumut arpoq. Tamatuma kingornatigut univer­ reerluni ilinniartoq ilinniakkamini su- ingerlaqqikkusuppoq sitetimi ilinniagaqarniarluni qinnuteqar­ liffeqarsimanermik misilittagaqartuup- Aasaanerani sulinngiffeqareernermi ulloq niarpoq. Ilimanarporlu aningaasaqarner­ pat ilinniarnerup sivikillinissaanut peri- pingaartoq nalliutissaaq. Tassa Madsip mut tunngasumik ilinniagaqarnissaa. Ilin­ arfissaqarpoq. a­tualernissaa. Naak Hansip ilinniarnini niartuunermi nalaani misilittakkat takutip­ naammassileraluaraa aappariit Danmarki­ paat kisitsisit tassaasut soqutigilluagai. Kalaallit Nunaanni taamatut ilinniarti- miiginnarniarput. taaneq taamaallaat qitiusumik atuar- finni neqeroorutaavoq.

Royal Arctic Line 23 Gode venner med tallene i Royal Arctic Linieagentur

Jakob Strøm

Den 31. juli 2009 blev Line Inûsugtok’ færdig som uddannet kontorassistent. Elevtiden har været på Royal Arctic Linieagenturs kontor i Aalborg. Det foregik som voksenelev, og var en tid, der var med til at give afklaring af frem­ tidsplanerne

For fem år siden befandt Line Inûsugtok’ sig pludselig i Aalborg. Langt væk fra den lidt mere trygge tid under gymnasieud­ dannelsen på GU i Aasiaat. Men heldigvis i en tryg base med manden Hans, og den 10 måneder gamle søn, Mads. Hans’ mål om at blive bygningsingeniør, trak Line Inûsugtok’ med til Danmark. Og hvad så? Kla u s S l e ttin g Je ns n

- Jeg vidste, at jeg ville have en uddan­ nelse. Men jeg skulle bruge noget tid på at finde ud af, hvad det skulle være. Jeg var heller ikke så god til dansk på det tids­ punkt, så det skulle der også gøres noget ved, fortæller Line Inûsugtok’.

Danskkundskaberne blev styrket ved at flere måder. For det første fik hun en elev­ og konkurrence, og man skulle være me­- tage enkeltfag på et voksenuddannelses­ plads, hvilket var meget vanskeligt for flere get serviceminded. Det var vildt spæn­ center, og så var vejen banet for næste ud­ af de medstuderende. For det andet blev dende. Men da jeg kom tilbage til økono­ fordring: Handelsskolen, med kontor som hun rigtig glad for virksomheden. mi var det alligevel som at komme hjem, speciale. På det tidspunkt var Line Inûsug­ og så behøvede jeg ikke længe tvivle på, at tok’ blevet 25, og kom derfor ind som vok­ - Det har været kanon. De har virkelig tro­ det var det rigtige for mig, forklarer Line senelev, hvilket giver en lidt anderledes et på mig, når de har givet mig forskellige Inûsugtok’. studieordning. Men for at blive voksenelev opgaver. skal man have en fast aftale om elevplads. Ikke uden omkostninger Og var førstevalget Grønlandshavnen og Som elev hos Royal Arctic Linieagentur, Line og familien har på ingen måde for­ Royal Arctic Linieagentur. har Line været rundt i de fleste hjørner af trudt, at de tog udfordringen op, og valgte virksomheden, og prøvet mange forskel­ at uddanne sig i Danmark. Men det har - Det virkede som et spændende sted, da lige ting, for eksempel økonomi, booking, også været hårdt. Og der er valg, som hun jeg en dag var på besøg. Og så gav det også importafdelingen og speditionen. Det har gerne ville have chancen for at gøre om. muligheden for at bevare kontakt til Grøn­ været med til at afklare, hvad der skal ske For eksempel skulle Line Inûsugtok’ øve land gennem arbejdet, siger Line Inû­ med fremtiden. sit danske rigtig meget, da de kom til Dan­ sugtok’. mark. Så det blev det altdominerende - Da jeg begyndte var jeg meget fokuseret sprog, også derhjemme. Så Mads på ti må­ Det valg har hun slet ikke fortrudt. Hun på tal og økonomi. Så fik jeg prøvet spedi- ne­der, som i dag er fem år, fik aldrig lært mener nemlig selv, at hun var heldig på tionen, som var meget spændende, med liv grønlandsk.

24 Royal Arctic Line - Det er ærgerligt, men sådan var vilkårene. - Selvom vi savner familien vil vi gerne Så må vi jo bare arbejde hårdt for, at han benytte os af de muligheder der er her i En voksenlæring er en person på får det lært nu, siger Line Inûsugtok’. Danmark. For eksempel overvejer jeg mindst 25 år, som gennemfører et meget at læse videre, siger Line. lærlingeforløb på to til fire år med Samtidig har der også været en del afsavn, skiftevis praktik- og skoleperioder. når man som Line og Hans ikke har noget I første omgang tager Line et par måneder Hvis voksenlærlingen har meget rele­ familie i Aalborg. som vikar på Royal Arctic Linieagentur. vant erhvervserfaring, er der mulighed Derefter vil hun søge ind på universitetet. for at uddannelsesforløbet kan sættes - Men så er der telefonen. Den bruger jeg Formentlig for at læse økonomi. Tiden ned. flittigt. Vi har også masser af venner. Og så som elev viste, at tallene var den rigtige har jeg jo Mads. Han er vores lille guld­ vej. I Grønland tilbydes denne uddan- klump, og familiens midtpunkt. Så be­ nelsesform kun på brancheskolerne. høver man ikke så meget mere, siger Line Inûsugtok’ med et stort smil.

Vil gerne læse videre Efter sommerferien kommer en stor dag. Så begynder Mads i skole. Selvom Hans snart er færdig med sin uddannelse, så bliver parret i Danmark.

Royal Arctic Line 25 Angallatikorsuaq, qarasaasiaq putsertoq aamma raajat tonsialuit

Allaaserinnittoq Asger Lind Krebs

Atuagassiamit Royal Arcticimit ataa­ - Kisianni inuit 30 suliassaqartissagut­ qereersimasoq. Allat nassiussanik aaller­ sin­ngornermi nalaatsortumi Sisimiut sigit avataaniit suliassanik pisariaqartit­ tunut tunioraanertik ingerlateqqippaat. umiarsua­livianni sulineq malinnaaffi­ sivugut. Piffissami matumani umiarsuit Kisianni assartugalerisut arlallit utaqqe­ gaarput takornarianik angallassisartut tikittan­ ruusaarput. Allat atisaajartarfimmi nal­ ngillat, aamma kilisaatit amerlanngillat. lukattarput, allallu silami allaaq­qeqisumi Ataasinngornikkut ullaajuvoq marsi naa­ Kilisaatit maannakkut tunumiipput, cigarittitorlutik pujortarput. Kingusin­ lerpoq ukiuunera upernassamut ikaar­ ­t­­a­maani maannakkut raajarniarfiummat, nerusukkut Royal Greenland raajanik saariartulerpoq. Sila nillerpoq eqiiallan­ Hans Fencker oqarpoq. tonsialunnik reeferinut poortuun­ ­ne­ narluni nillerneralu ippinnarnani. Seqer­ qartussanik aggiussiniarpoq. ngup nuilaareersimasup qinnguaasa Tassalumi aammattaaq ataasinngorner­ i­ssinnera akiorsinnaalereersimavaa. Ul­ mi tassani umiarsualivimmi sulisut mar­ Assartugalerisoq Jens Lennert aamma laak­kut nalunaaquttap arfineq-pingasut lussuit sulillutik qaangiuttoornerisima­ utaqqivoq. Ukiuunerata qaangiutiler­ qaangilaarpaa. Aasaanerani nalunaa­qu­ saminnut taarsiullugu su­lin­ngiffeqarput. nera qilanaarivaa. taq atuleqqammerpoq kiisalu­ ullaaq Ukiuunerani amerlasuut sulillutik qaa­ ­n­a­lunaaquttamik­ ataatsimik siusinne­ ngiuttoornerisimasaminnut taarsiullugu - Suliassaqanngippallaarluni ilaannikkut rusuk­kut aallartissimavoq. Sisimiuni suliffeqartarput. Aasaanerani aalisar­lu­ aramanarsisarpoq. Aasaanerani kilisaatit umiarsualivimmi sulineq aallartereersi­ artoqale­raangat Sisimiuni assartugaleri­ amerlasuut tikittaleraangata suliassanik mavoq. Truckiaqqat ajassaataasallit sut suliassaqarluartarput. Nalunaaqut­ ulikkaartarpugut. umiarsuali­ ­vimmi sermimik qallersi­ tap akunneri 160-it angullugit sulillutik masumi assa­kaasui akimmiffissaarullutik qaangiuttoorsinnaapput taakkulu uki­ Angallatikorsuaq pillugu kaaviinnarput. Kranersuit ingerlasartut uunerani akissarsiatik pigiinnarlugit ataatsimiinneq containeri­nik nussuinermut atorneqartar­ ­su­lin­ngiffeqaatigisarpaat. Quersuarmut aallertunut nassiussanik tut, reach­stacke­rit imaluunniit Kalmarit tunniussuineq aallartilluareersimavoq. taama­tuttaaq taane­qar­tartut containeri - Taamaaliortarnertigut sulisutsinnik Sullittakkat arlalis­suit ullaap tungaata qerititsiviusoq (reefer) portusuu­mut s­ o raarsitsinissaq­­ pinngitsoortarparput, ingerlanerani takkussuupput. Arlallit su­ ­ki­vis­si­mallugu ingerlaarpoq. Allaanngi­ naak piffissami matumani inuit 30 liffiutiliupput, taakku biilersuarnik usi­ laq sa­piin­­niakujuttoqarsimalluni kivis­ ­su­lisikkaluarlutigik, Hans Fencker oqar­ saatinik aggertarput, ulikkaarlugillu sima­sa­ni oqimaagalugu uppeqqajaasoor­ poq. i­ngerlaqqittarlutik. Assartugalerisoq qu­ toq, kisianni soorunami taamaatto­qan­ ersuarmi trucksinik ingerlaarpoq aaller­ ngilaq. Tallimanngornikkut anorer­su­ Qarsaasiap isiginnaarutaa putsertoq tullu nioqqutissat tiguniagaat nassaari­ arsima­ne­rata kinguneranik apisimane­ Nassuiaaleruttortoq oqarasuaat sianer­ ortorlugit. Taakku kiveriarlugit quer­ rata sinnera nivattaassuit nivappaat. poq. Nassiussaleriffimmiit sianertoqar­ suup isaariaata eqqaanik nerriviu­samut poq. Qarasaasiap isiginnaarutaa putsi­ ilisarpai. Tassunga trucksip allap nioq­ Allaffimmini isersimavoq umiarsualivi­ lersimavoq. qutissat aariarlugit kivillugit sullitat bii­ up pisortaa Hans Fencker, allaffimmini liinut ikiartortarpai. igalaakkut umiarsualivimmi inissitsite­ - Ingerlasariaqarpunga. Qujanartumik riffik aamma quersuaq takusinnaavai. maani ataatsimik pissamaateqarpugut, Nalunaaqutaq aqqaninngorpoq raajallu Naak umiarsualivimmi sulisoqarluni Hans Fencker oqarpoq allaffimmullu suli tikiunneqanngillat. ula­­paartoqaraluartoq erseqqissarpaa ul­ ise­­riarluni qarasaasiap isiginnaarutaa loq manna eqqissisimaarfiusoq. nas­­saaralugu. Nassiussaleriffimmut - Takkutissaqqaarput, Hans Fencker inger­lavoq. Umiarsualivimmi sulisut oqarpoq. - Ukiuunerani tassa januaarimiit apriilip amerlanngitsut takkussimapput susoqar­ qeqqa tikillugu maani suliassaqarpal­ nera alapernaaserlugu. Piffissaq sivisun­ Quersualerisoq aamma umiarsualivim­ laartanngilagut. ngitsoq qaangiuttoq qarasaasiaq atorsin­ mi nakkutilliisoq umiarsualiviup pisor­ naaqqilereerpoq. taata allaffianut iserput. Angutit taakku Royal Arctic Linep umiarsuaataasa ilaat pingasut kutterikorsuaq, umiarsua­li­ve­ sapaatit akunneranut ataasiarlutik Sisi­ Qulingiluat qaangilaaraat amerlanerit qarfiup eqqaani imaaniittoq, ataatsi­ miunut usinik assartuillutik tikikkaanga­ umiarsualiviup cafeteriaanut kaffisoriar­ miissutigaat. Taanna qaqeriarlugu se­ ta suliassaqartarpoq. Ki­ngullermik umi­ torput. Amerla­suut siatanik mannittor­ qutseriaannaagaluarpoq, kisianni im­ arsuarmik tallimanngormat tikittoqar­ put kaffisorlutik tiitorlutillu. Tamatuma mamik apumillu ulikkaarmat tamanna poq, taamaattumik ullumikkut ataasin­ kinguninnguatigut reachstacke­rip ki­ ajornarpoq. Royal Arctic Line umiarsu­ ngor­neq nassiussanik aallertunut tunni­ ngumoorluni kalerrisaarutaata ilisa­rin­ alivimmi oqartuussaasuuvoq taamaattu­ ussuinermut atorneqarpoq. ngitsoorneqarsinnaanngitsup paasinar­ millu aamma umiarsualiveqarfimmi sisippaa assartugalerisut ilaat suliartoq­ ­to­rersuutitsinissaq pisussaaffigalugu.

26 Royal Arctic Line L ars S van k j æ r

Angallatikorsuaq, qarasaasiaq putsertoq aamma raajat tonsialuit

Kutterimik piginnittoq­ attaveqarfigine­­ qa­reersima­ga­luarpoq, kisiannili sumil­ luunniit iliuuseqarsimanngilaq. Royal Arctic Line i­maarsaataata­ kutteri imaar­ sinnaanngilaa, tassami sikup qinuinnaap imaarsaat militsissagamiuk. Angutit taakku pinga­sut aalajangerput kutterip piginnittua sia­nerfigeqqinniarlugu. A­ngut taanna neriorsuivoq takkunni­ arluni kutterilu imaa­rumaarlugu.

Nattorallip umiarsualivik qaninngoora­ luarpaa, kisianni qimaguteqqipallappoq. Ullup qeqqanut puuluki siataq nerisas­ saavoq.

Raajat tikiunneqarput Royal Greenlandimeersut biilersuit raa­ jat tikiuppaat. Assartugalerisoq Jens Len­nert tigooraasuuvoq. Karsit raajanik imallit tamaasa kukkuneqarnersut ajo­ quteqarnersullu misissorpai. Tamanna umiarsualiviup pisortaata suliakkiissu­ tigisimasaraa nutaaq.

- Ajunngilaq. Pingaaruteqarpormi mi­ sissuinissaq, tassami uagut karsinik ase­ ruisimasutut pisuutinneqassanngilagut uagut karsinik aseruisimanngikkutta, Jens Lennert oqarpoq.

Palletsit marluk kukkunillit nassaarai, taakku Royal Greenlandimut utertinne­ qarput poortoqqinneqassallutik. Ta­ma­ tuma pinerani assartugalerisut allat mar­ luk truckserlutik suliassaq ingerlati­ler­ paat. Siullermik palletsit raajanik i­mallit biilersuit lastianniit aqqartarpaat, inger­ laqqillutillu raajat reeferimut eq­qute­ri­ arlugit kingumoorlutik anillaqqittarlu­ tik. Reeferit marluk immerneqarput, ­kisianni matunissaat aqerlorternissaallu pitinnagu raajat palletsit marluk suli amigaatigineqarput, taamaalineqareeru­ nimmi aatsaat umiarsuarmut tul­lermut ilaatinneqarnissaminnut piariissagamik. Soraarnissamut minutsit 15-iinnan­ ­ngor­ tut Royal Greenlandip biilersui palletsit sinneruttut marluk usillugit uterlutik­ takkuteqqipput. Pilertortumik misis­ sorneqarput reeferinullu eqqunneqarlu­ tik. Jens Lennertip reeferit taakku mar­ luk matui matuvai aqerlorterlugillu,­ ­kii­salu nalunaaqutaq sisamanngorpoq so­raarfissanngorlunilu.

Royal Arctic Line 27 Et skibsvrag, en rygende computer og nogle ton rejer

Af Asger Lind Krebs

Royal Arctic-bladet fulgte med i krydstogtskibe, og der er heller ikke Terminalarbejder Jens Lennert venter a­rbejdet på havnen i Sisimiut en helt mange trawlere. De fleste er sejlet til også. Han glæder sig til, at vinteren tilfældig mandag østkysten, hvor det er rejesæson, siger snart er slut. Hans Fencker. Det er mandag morgen sidst i marts på - Man kan godt blive lidt sløv, når der grænsen mellem vinter og forår. Luften Denne mandag er der da også et par af ikke er så meget at lave. Om sommeren, er kold og føles frisk mod huden, men havnens ansatte, der afspadserer. Mange når der kommer mange trawlere, har vi ikke ubehagelig. Den sprøde morgensol afspadserer i vin­­terperioden. I sommer­ masser at lave. har kræfter nok til at jage den hårdeste halvåret, hvor der er fuld gang i fiskeri­ kulde væk. et, har terminalarbejderne i Sisimiut Møde om skibsvrag mas­ser at lave. De må overarbejde op til I lagerhallen er godsudleveringen i fuld Klokken er lidt over otte. Det er lige 160 timer, og så kan de afspadsere i gang. Mange kunder kommer i løbet af blevet sommertid og morgenen begyndt vinterperio­den. formiddagen. Flere er erhvervsdrivende, en time tidligere. På havnen i Sisimiut der kommer med lastbiler, som bliver er arbejdet i fuld gang. En lille gaf­ - På den måde undgår vi at afskedige fyldt. En terminalarbejder kører en feltrucks hjul spinner rundt på det isbe­ folk, selvom der i denne periode ikke er truck rundt i lagerhallen og finder kun­ lagte havneområde på jagt efter fæste. arbejde til 30 mand, siger Hans Fenck­ der­nes varer. Han afleverer dem på en En mobilkran til at flytte containere, er. disk ved indgangen til hallen. En anden også kaldet en reachstacker eller Kal­ truck henter derefter varerne og kører mar, kører rundt med en 40 fod fryse­ En rygende computerskærm dem ud til kundernes biler. container (reefer) højt oppe i luften. Det Mens hans forklarer, ringer telefonen. ligner en overmodig udfordring af vægt­ Det er fra godskontoret. En computer­ Klokken 11 er rejerne stadig ikke dukket stangsprincippet, men er det selvfølgelig skærm er begyndt at ryge. op. ikke. En gummiged skraber resterne af fredagens snestorm væk. - Jeg bliver lige nødt til at gå. Heldigvis - De skal nok komme, siger Hans Fenck­ har vi en ekstra stående her, siger Hans er. Indenfor sidder havnechef Hans Fenck­ Fencker og går ind på et kontor og find­ er på sit kontor med vinduer ud til både er en computerskærm. Terminalforvalteren og havneforvalter­ havnepladsen og lagerhallen. På trods af en kommer ind på havnechefens kontor. aktiviteterne på havneområdet forsikrer Han går ned til godskontoret. Lidt De tre mænd holder et lille møde om en han, at dette er en rolig dag. ­senere fungerer computeren igen. gammel kutter, der ligger i havnebassi­ net. Den er klar til ophugning, men er - Vi har ikke så meget at lave her i vin­ Lidt over ni tager de fleste morgenkaffen så fuld af vand og sne, at det ikke kan terperioden fra januar til midten af i havnens cafeteria. Mange får spejlæg, lade sig gøre. Royal Arctic Line har april. kaffe og te. Lidt senere afslører den let havnemyndigheden og har således pligt genkendelige bippende lyd fra en reach­ til at holde orden i havneområdet. Kut­ Der er arbejde på havnen i forbindelse stacker der bakker, at en terminalar­ terens ejer er blevet kontaktet og bedt med, at et af Royal Arctic Lines skibe bejder er vendt tilbage til arbejdet. An­ om at tømme den for vand og sne, men anløber en gang ugentligt med fragt til dre fortsætter godsudleveringen. Men han har ikke gjort noget. Royal Arctic og fra Sisimiut. Det seneste skib kom flere af terminalarbejderne går og ven­ Lines pumpe kan ikke tømme kutteren, om fredagen, så denne mandag går meg­ ter. Nogle tager et spil kort i omklæd­ for den store mængde grødis vil stoppe et af tiden med at udlevere gods. ningsrummet, andre ryger en cigaret pumpen. De tre mænd beslutter sig for ude i den lyseblå luft. Lidt senere vil at give kutterens ejer endnu et kald. Han - Men for at holde 30 mand beskæftiget Royal Greenland komme med nogle ton lover at komme og tømme kutteren. er vi afhængige af udefrakommende op­ rejer, der skal pakkes i reefere. gaver. I denne periode er der ingen En havørn kommer forbi havnen, men

28 Royal Arctic Line Et skibsvrag, en rygende computer og nogle ton rejer

er hurtigt væk igen. Til frokost er der - Det er okay. Det er jo vigtigt at tjekke, gøres klar til at komme med næste skib. flæskesteg. siger Jens Lennert. Først et kvarter i fyraften kommer last­ bilen fra Royal Greenland retur med de Så kommer rejerne Han finder fejl på to paller, som må re­ sidste to paller. De bliver hurtigt tjekket En lastbil fra Royal Greenland kommer tur til Royal Greenland og pakkes om. og sat ind i reeferne. Jens Lennert lukker med rejerne. Terminalarbejder Jens Imens tager to terminalarbejdere i gaf­ og forsejler de to reefere, og så er Lennert tager imod. feltrucks over. Først læsser de pallerne klokken 16, og det er fyraften. med rejer ned fra lastbilens lad, og Han går kasserne med rejer igennem for derefter forsvinder de ind i reeferens fejl og skader, så der ikke kommer noget mørke med rejerne og kommer lidt med, som ikke kan klare transporten. s­enere bakkende ud. To reefere bliver Det er ny opgave han er blevet pålagt af fyldt, men der mangler en palle med havnechefen. r­ejer i hver, inden de kan forsejles og

Asger Lind Krebs

Royal Arctic Line 29 A s ge r L ind Kr eb

Suleqatigiilluartut

Allaaserinnittoq: Asger Lind Krebs

Pisortatigoortumik Lars Peter Lennert aamma Kristian gukkut umiarsuarmik tulattoqassanersoq nalunaaruteqartar­ Ludvigsen tamarmik immikkut akisussaaffeqarput Sisi­ poq, piffissaatillugu sulisussanik pissarsiortoqarniassammat. miuni assartugalerisutut aamma umiarsualivimmi pisor­ Tulattoqarnissaanut ulloq ataaseq sioqqullugu Royal Green­ tatut, kisianni ulluinnarni suliassat tamarmik aggua­ land usit qanoq annertutiginerat nalunaarutigisarpaa, taa­ taarlugit suliarisarpaat qanoq suliffimmi atorfeqarnertik maalillutik umiarsualivimmi sulisut suut tulaanniarneqarner­ qimerluunngivillugu sut qanorlu iliortoqarnissaa erseqqissumik ilisimaniassamma­ tigik. Nioqqutissat assigiinngitsut assigiinngitsumik poortu­ Lars Peter Lennert Sisimiuni assartugalerisutut suliani pillu­ gassaapput, taamaattumik pingaartuuvoq erseqqissumik ilisi­ git nassuiaaleruttortorlu umiarsualivimmi pisortaq Kristian manissaa suut tulaanniarneqarnersut. Kilisaat tulareerpat Ludvigsen allaffimmut iserpoq. Royal Artic Linep akisussaaffigaa usit talittarfimminngaanniit reeferinut immiussornissaat. Ulloq unnuarlu ataannartumik - Uangaana suleqatiga, Lars Peter Lennert qungujulluni oqar­ sulisoqartarpoq reeferit tamarmik immiussoriarlugit inissiti­ poq. ternissaasa tungaannut.

- Suleqatigiittartorujussuuvugut. Naak tamatta immikkut su­ Takornariartitsineq liffitsinni atorfeqaraluarluta suliagut assigiipajaartarput. Ataat­ Kristian Ludvigsen aamma Lars Peter Lennert Sisimiuni umi­ simut suleqatigiilluta suut qanorlu suliaassanersut oqaloqa­ arsualivimmi takornariartitsipput sulinertik oqaluttuariiti­ tigiissutigisarparput. Aamma aappaa peqanngikkaangat aap­ galugu. Containerit reeferillu umiarsualivimmi qaleriiaarlugit paata suliassat suliarisarpai, Lars Peter Lennert nassuiaavoq, inissitsitersimapput. Avataaneersuulluni soorlumi sumi ta­ Kristian Ludvigsenilu sikisaarpoq. maani nalaatsortumik inissitsitersimasut. Kisianni taamaaqqa­ janngilaq, Kristian Ludvigsen aamma Lars Peter Lennert nas­ Suleqatigiilluartutullu soorunalimi aamma qinngasaarilaarto­ suiaapput. Tamani inissaq immikkut normoqartarpoq. Inis­ qartarpoq. Amerlanertigut arsarnermut tunngasunik. Lars siiviit aalajangersimasut containerinut imaqanngitsunut, im­ Peter Lennert Arsenalikkormiunik nuannarisaqartuuvoq miussuiffigineqarsimasunut usilersuunneqarnissaminnut pia­ Kris­tian Ludvigsen Machester Unitedikkormiunik illersuisuu­ reeqqasunut, reeferinut misissugassanut il.il. naatsorsuussaap­ soq. Kristian Ludvigsenip atiipajaava Unitedimi arsallammas­ put. suaq Christiano Ronaldo eqqaaneqakkajuttarpoq. Reeferi 40 fodinik angissusilik raajanik immiussuiffigine­ - Nujai kusanartumik inissisimalluaqqissaartariaqarput sulis­ qaqqammerpoq inissinneqarlunilu inissiivimmut reeferinut saguni, Cristiano Ronaldo assigalugu, Kristian Ludvigseni­ parnaariikkanut aqerlorterneqareersunullu usiliuteriaannar­ mut nassuiaat taamatut nipeqarpoq. nut naatsorsuussamut. Kristian Ludvigsenip takuaa reeferip ataani sermimineqalersimasoq taamaalillunilu naligiissumik Suliassat pilersaarusiortariaqarput inissisimanani. Taamaattussaanngilaq, ingammik eqqarsaa­ Lars Peter Lennertip aamma Kristian Ludvigsenip umiarsuali­ tigissagaanni reeferip qaavanut allat pingasut inissinneqartus­ vimmi suliassat pillugit pilersaarusiortuartarput. Sisimiuni saanerat. Kristian Ludvigsen radiokkut kalerriivoq, minutsillu suliassat annertunerpaartaat kilisaatit sullinnissaannut tun­ ikittuinnaat qaangiuttullu assartugalerisup reeferi allamut ngasuupput. Royal Greenlandip kilisaataassui tulakkajuttar­ n­uuppaa. put 500-niit 600 tikillugit useqarlutik. Ulloq unnuarlu ataaseq qaangerneqartarpoq usit taama amerlatigisut containerinut Umiarsualivimmi takornariartitsinermi quersualerisoq naa­ immiussuunneqarnerannut. Taamaattumik Lars Peter Len­ pipparput. Taanna feeriaraluarpoq, saneqqullunili takku­ nertimut Kristian Ludvigsenimullu pingaartuuvoq usinut pal­ teqqammerpoq. Umiarsualiviup sannaviani biilit assakaasui letsit containerillu qerititsiviit, reeferinik taaneqartartut, taarsersorneqarput. Takornariartitsinermi Lars Peter Len­ naammattut qulakkeernissaat aammalu naammattunik suli­ nert oqalunneruvoq Kristian Ludvigsen tapiissuteqartarluni, sussaqarnissaq. uppernaasaasarluni imaluunniit quiasaaruteqartarluni illar­ nermik kajuminnartumik ilaqartartumik. Royal Greenland piffissaq naammattoq sioqqullugu qaqu­

30 Royal Arctic Line A s ge r L ind Kr eb

Arbejdskammerater

Af Asger Lind Krebs

Officielt har Lars Peter Lennert og Kristian Ludvigsen Royal Greenland melder i god tid ud, hvornår de regner med, hver sit ansvarsområde som henholdsvis terminal- og at der kommer et skib, så der kan kaldes mandskab på arbejde. havneforvalter i Sisimiut, men i praksis deles de om de Dagen inden trawlerens ankomst sender Royal Greenland en daglige opgaver uden at skele til titler opgørelse over lasten, så mandskabet på havnen ved præcis, hvad der kommer, og hvad der skal gøres. Forskellige produk­ Lars Peter Lennert er kun lige gået i gang med at forklare om ter skal pakkes på forskellige måder, så det er væsentligt at sit arbejde som terminalforvalter i Sisimiut, da havneforvalter vide præcis, hvad der er med. Når trawleren har lagt til kaj, Kristian Ludvigsen dukker op på kontoret. har Royal Arctic Line ansvar for at få lasten fra kajen og pak­ ket i reefere. Der arbejdes i døgndrift, til alle reefere er blevet - Det er min arbejdskammerat, siger Lars Peter Lennert med fyldt og stillet på plads. et smil. Rundvisning - Vi arbejder meget sammen. Selvom vi har hver sin titel, Kristian Ludvigsen og Lars Peter Lennert viser rundt på ­l­­aver vi næsten det samme. Vi finder sammen ud af, hvad der havnen i Sisimiut, mens de fortæller om arbejdet. Containere skal gøres og hvordan. Og når den ene er væk, laver den a­nden og reefere står stablet rundt omkring på havneområdet. For arbejdet, forklarer Lars Peter Lennert, og Kristian Ludvigsen en udefrakommende ser det tilfældigt ud. Men det er det langt nikker. fra, forklarer Kristian Ludvigsen og Lars Peter Lennert. Hver plads på området har sit eget nummer. Der er bestemte Som arbejdskammerater hører der selvfølgelig også daglige o­mråder forbeholdt tomme containere, fyldte containere klar smådrillerier med. Det handler tit om fodbold. Mens Lars til lastning, reefere der skal tjekkes og så videre. ­Peter Lennert er Arsenalfan, holder Kristian Ludvigsen med Manchester United. Navnesammenfaldet mellem Kristian En stor 40 fod lang reefer er lige blevet fyldt med rejer og Ludvigsen og Uniteds største stjerne, Cristiano Ronaldo bli­ stillet på en plads forbeholdt reefere, der er forseglet og klar ver ofte nævnt. til at blive lastet. Kristian Ludvigsen opdager, at der er kom­ met noget is ind under reeferen, så den ikke står helt jævnt. - Hans hår skal sidde helt pænt for, at han kan arbejde, lige­ Det går ikke, især ikke når man tænker på, at der skal stilles tre som Cristiano Ronaldo, lyder en kommentar til Kristian Lud­ reefere mere oven på. Kristian Ludvigsen kalder over radioen, vigsen. og få minutter senere har en terminalarbejder flyttet reefer­ en. Arbejdet skal planlægges Lars Peter Lennert og Kristian Ludvigsen planlægger meget På rundturen på havnen støder vi på havnens godsforvalter. af det daglige arbejde på havnen. I Sisimiut består en stor del Han er egentlig på ferie, men er lige kommet forbi. På havn­ af arbejdet af at servicere trawlere. De store trawlere fra Roy­ ens værksted er en bil er ved at få skiftet hjul. Under rundvis­ al Greenland kommer ofte ind til havnen med en last på 500 ningen er det Lars Peter Lennert, der taler mest, mens Kris­ til 600 ton. Det tager over et døgn at få pakket sådan en last i tian Ludvigsen supplerer, bekræfter eller kommer med en lille containere. Så for Lars Peter Lennert og Kristian Ludvigsen joke efterfulgt at et smittende grin. gælder det om at sikre, at der er nok paller og frysecontainere, de såkaldte reefere, til lasten, og at der er mandskab nok.

Royal Arctic Line 31 Arctic Umiaq Line

Sarfaq Ittuup angalasarnera Sarfaq Ittuks rute lars svan kæ r lars svan kæ r

32 Royal Arctic Line Sarfaq Ittuk Umiarsuarmi isumannaassuseq – Sikkerhed ombord

Royal Arctic Line 33 Royal Arcticimi pereersut pisussallu

Maaji tionimi quersuarmi sulisartoq Henrik Larsen mi allaffimmiutut ilinniagaqarnini naammas- 1. maaji Michael Lantz Nuummi umiarsuar­ ukiunik 25-nngortorsiorluni nalliuttorsiorpoq sivaa ni inuttaanik sullissivimmi assistentitut ator- 2. juuli Peter Ernst Frederiksen Sisimiuni Aykut Fahri Kilic ineriartortitsinermut immik- finitsinneqarpoq quersualerisumut ikiortitut atorfinitsinneqar- koortortaqarfimmi Aalborgimi nalilersuisartu- 4. maaji Arctic Container Operationimi poq tut atorfinitsinneqarpoq a­ssartugalerisoq Højris Jacobsen 60-inik 18. juuli Aaborgimi ISM-imik ataqatigiis- 8. aggusti iluarsaasartoq Frederik Heil- ukioqalerluni i­nuuissiorpoq saarisoq Niels Jørgen Heegaard 50-inik mann, Maniitsoq, 60-inik ukioqalerluni inuu­ 30. maaji Arctic Container Operationimi ukioqalerluni inuuissiorpoq issiorpoq a­ssartugalerisoq Kaj Høj ukiunik 25-nngor- 21. juuli Thomas Thygesen Mary Arcticami 11. aggusti Arctic Container Operationimi torsiorluni nalliuttorsiorpoq dual officeritut atorfinitsinneqarpoq assartugalerisoq Jens Erik Winther 60-inik ukioqalerluni inuuissiorpoq Juuni Aggusti 1. juuni Mathias Ali Tasiilami quersualerisu- 1. aggusti Septembari tut atorfinitsinneqarpoq Kim Jakobsen Aalborgimi IT-mut immik­ 1. septembari Esber Boel suliffeqarfissuar- 2. juuni Pia Laugesen Naja Arcticami saqi­ koortortaqarfik ukiunik 25-nngortorsiorluni mi logistikimi ineriartortitsinermut immik­ sutut atorfinitsinneqarpoq nalliuttorsiorpoq koortortaqarfimmi Aalborgimi tuniniaasutut 10. juuni Nuummi formandi Karl Poulsen Michael Egede Bengtson nunalerutinik iluar- atorfinitsinneqarpoq 50-inik ukioqalerluni inuuissiorpoq saasartutut Nuummi atorfinitsinneqarpoq Marianne Hansen imarsiortunut tunngasu- 15. juuni Naja Hanna Olsen Aasianni quer- John G. Sandgreen assartugalerisunngor- nut allaffeqarfimmi pisortatut Nuummi ator- sualerisumut ikiortitut atorfinitsinneqarpoq niarluni ilinniartutut Nuummi atorfinitsinne­ finitsinneqarpoq 20. juuni Kim Holck Naja Arcticami aquttoq qarpoq 07. septembari Sisimiuni assartugalerisoq minnertut atorfinitsinneqarpoq Taatsiannguit Ottosen assartugalerisun­ Markus J. Lundblad 50-inik ukioqalerluni 21. juuni Niels Peter Albrechtsen Pajut- ngorniarluni ilinniartutut Narsami atorfinit­ i­nuuissiorpoq taammi aquttoq annertut atorfinitsinneqar- sinneqarpoq 08. septembari Arctic Container Opera- poq Kunuunnguaq Jeremiassen assartugaleri­ tionimi assartugalerisoq Christian Laursen 27. juuni Sisimiuni umiarsualiviup pisortaa sunngorniarluni ilinniartutut Aasianni atorfi­ 50-inik ukioqalerluni inuuissiorpoq Hans Fencker 60-inik ukioqalerluni inuuis- nitsinneqarpoq 29. septembari Aasianni formandi Anders siorpoq Angunnguaq Sandgreen assartugalerisun­ N. P. Petersen 60-inik ukioqalerluni inuuis- ngorniarluni ilinniartutut Aasianni atorfinit­ siorpoq Juuli sinneqarpoq 1. juuli Aalborgimi Arctic Container Opera- Line Inusugtoq Arctic Container Operationi-

Royal Arctic Lines kalender

Maj Juli Line Inusugtoq er udlært som kontorassis­ 1. maj Michael Lantz er ansat som 1. juli pakhusarbejder Henrik Larsen har 25 tent hos Arctic Container Operation bemandings­assistent i Nuuk års jubilæum i Aalborg hos Arctic ­Container Aykut Fahri Kilic er ansat som analytiker i 4. maj fylder terminalarbejder Højris Jacob- Operation udviklingsafdelingen i Aalborg sen, Arctic Container Operation 60 år 2. juli Peter Ernst Frederiksen er ansat som 8. august fylder mekaniker Frederik 30. maj Terminalarbejder Kaj Høj i Arctic gods­assistent i Sisimiut ­Heilmann, Maniitsoq, 60 år Container Operation har 25 års jubilæum 18. juli fylder ISM koordinator Niels Jørgen 11. august har terminalarbejder Jens Erik Heegaard, Aalborg, 50 år Winther, Arctic Container Operation 60 års Juni 21. juli Thomas Thygesen er ansat som fødselsdag 1. juni Mathias Ali er ansat som dual officer på May Arctica ­godsforvalter i Tasiilaq. September 2. juni Pia Laugesen er ansat som August 1. september Esber Boel er ansat som ­stewardesse på Naja Arctica 1. august Kim Jakobsen fra IT-afdelingen i koncernlogistik sælger i udviklingsafdelin- 10. juni formand Karl Poulsen, Nuuk, 50 år Aalborg har 25 års jubilæum gen i Aalborg 15. juni Naja Hanna Olsen er ansat som Michael Egede Bengtson er ansat som Marianne Hansen er ansat som maritim godsassis­tent i Aasiaat ­entreprenørmaskinmekaniker i Nuuk ­administrationschef i Nuuk 20. juni Kim Holck er ansat som 2. John G. Sandgreen er ansat som 7. september fylder terminalarbejder ­styrmand på Naja Arctica ­terminalelev i Nuuk Markus J. Lundblad, Sisimiut, 50 år 21. juni Niels Peter Albrechtsen er ansat Taatsiannguit Ottosen er ansat som 8. september fylder Christian Laursen, som 1. styrmand på Pajuttaat ­terminalelev i Narsaq Arctic Container Operation 50 år 27. juni fylder havnechef Hans Fencker, Kunuunnguaq Jeremiassen er ansat som 29. september fylder formand Anders N. ­Sisimiut, 60 år terminalelev i Aasiaat P. Petersen, Aasiaat, 60 år Angunnuaq Sandgreen er ansat som ­terminalelev i Aasiaat

34 Royal Arctic Line Nuka Arctica / Naja Arctica

NajaNaja Arctica Arctica NukaNuka Arctica Arctica

Nuka Arctica · Naja Arctica Imarpikkoortatit - Atlantskibe Royal Arctic Line A/S-ip umiarsuaataasa anginersaat De største skibe i Royal Arctic Line A/S

Ukioq sanaartorfik · Byggeår 1994 Mary Arctica Angissusia · Bruttotonnage 11.612 t Imartussusia · Nettotonnage 3.483 t Mary Arctica Mary Arctica Usigisinnaasai tonsinngorlugit · Dødvægt/lastetonnage 9.556 t Itsernga · Dybgang 8,00 m Takissusia · Længde o.a. 132,92 m Silissusia · Bredde 24,00 m Containerit usigisinnaasaat · Containerkapacitet 782 TEU Arina Arctica Containerit innaallagiatortut · Container reeferstik 218 Kivitsisinnaassuseq 2 x SWL · Kran 2 x SWL 40 t/70 t Arina Arctica Sukkassusia – Servicefart 16,5 knob

Arina Arctica

Irena Arctica

Irena Arctica

Irena Arctica Pajuttaat

Pajuttaat R o y al A rctic ar k iv Johanna Kristina Johanna Kristina

Pajuttaat

Anguteq Ittuk

Anguteq Ittuk

Angaju IttukJohanna Aqqaluk IttukKristina Aqqaluk Ittuk · Angaju Ittuk

Sarfaq Ittuk

Sarfaq Ittuk Angaju Ittuk Aqqaluk Ittuk

Royal Arctic Line 35 Kla u s S l e ttin g Je ns n

Aggustip naalernerani Aalborgimi Grøn­ lands­havnenimi usilersuutit angi­suut atorneqarput. Tassa Nukissiorfiit Ilulis­ sani nutaamik innaalla­gis­siorfittaar­tus­ sanngorput. Uani takuneqarsinnaapput innaallagialiuut aamma motoori ‘Mary Arcticamut’ usiliunneqartut sumiiffissa­ minnut nutaamut angallanneqassallutik.

Innaallagialiuut ima angitigaaq tikiffissa­ minut ti­ki­unneqarpat nuunnissaanut usisinnaasumik peqar­ ­nani. Taamaattu­ mik aammattaaq ilanngullugu usiliun­ neqarpoq usisaat biilit kalittagaat, tassa­ niitillugu Ilulissani umiarsualivimmiit in­ naallagissiorfimmut ingerlanneqassaaq, tassa Mary Arcticap aqqut isorartooq atorlugu assartuereerpat.

I slutningen af august var det store laste-ud­ styr fremme på Grønlandshavnen i Aalborg. Det er Nu­kissiorfiit der skal have nyt elværk i Ilulissat. Her bliver generatoren og mo­ toren til generatoren lastet på ’Mary Arcti­ ca’ for at blive sejlet til sin nye destination.

Generatoren fylder så meget, at der ikke er noget at flytte den med efter ankomsten. Derfor bliver der også lastet en blokvogn, som skal stå for transporten fra kaj til elværk i Ilulissat, når Mary Arctica har taget det lange stræk. R asm u s H ans e n

Royal Arctic Line