Isabella Hindkjær

EN ALTERNATIV BEGYNDELSE

2 Indholdsfortegnelse

Fra Merkur til Tønder

Borgen og kaospiloten

Den grønne streg

Skytsengle og spindoktorer

Manifestet

Fire timer

Helle eller ej

Det freudianske slip

All in

Den højere mening

Om Zetland

Kolofon

3 Forord

I SEPTEMBER 2013 kontaktede Zetland tidligere kulturminister Uffe Elbæk for at høre, om han ville medvirke i en single om sit sammenstød med Christiansborgs politiske kultur. To dage forinden havde han meldt sig ud af De Radikale. Uffe Elbæk udbad sig betænkningstid. Da han vendte tilbage, luftede han muligheden for, at Zetland fortalte en anden historie. Uffe Elbæk fortalte i al fortrolighed, at han gik med overvejelser om at stifte et nyt parti. Han overvejede også at lade Zetland følge processen. Zetland og Isabella Hindkjær mødtes med Uffe Elbæk og Nilas Bay Foged, hans højre hånd, på Christiansborg den 2. oktober. På mødet blev der indgået en aftale. Zetland fik adgang til møder, mailudvekslinger og involverede, selv om partiet i processen stadig søgte svar. Det er det materiale, denne single bygger på. Nøglekilder og hovedpersoner ville få teksten til gennemsyn med henblik på at rette faktuelle fejl og misforståelser. Samtidig blev det slået fast, at Zetland, uanset hvordan processen ville forløbe, ville have den fulde udgivelses- og redigeringsret.

Zetland, november 2013

4 5 Prolog

Alhambravej, Frederiksberg 57 dage før offentliggørelse

DET RINGER PÅ Uffe Elbæks dør klokken lidt i otte om morgenen. Der er gået omtrent et kvarter, siden den tidligere kulturminister trykkede ’send’ på pressemeddelelsen om, at han forlader De Radikale. På trappestenen står en reporter fra TV 2 News. Han sveder, pruster og ser vild ud i øjnene. Han er klar til at " breake nyheden". Uffe Elbæks ven og allierede Rasmus Nordqvist styrer Elbæks to telefoner og snakker med Politiken, B.T. og Ekstra Bladet. Sophie Løhr har arbejdet frivilligt for Elbæk i et år og er den anden af to, Uffe Elbæk har inviteret hjem til sig denne morgen. Han bryder sig ikke om at være alene, når han træffer vigtige beslutninger. Slet ikke, når de skal føres ud i livet. Elbæks sekretær på Christiansborg ringer. Hun er forvirret. Hun nåede ikke at tjekke sin mail, før journalisterne begyndte at ringe. Midt i det hele er Uffe Elbæk pludselig væk. Løhr løber ud for at lede. Hun finder ham nede på hjørnet med en tv-journalist.

LIDT EFTER KOMMER den første af de reaktioner, som Elbæk og hans venner har ventet på med spænding. På sin Twitter-profil skriver Elbæks nu forhenværende partiformand Margrethe Vestager, at hun tager Uffes beslutning "til efterretning". "Tror også, vi vil samarbejde fremover," tilføjer hun. TV 2’s politiske kommentator Henrik Qvortrup konkluderer på fjernsynet, at Uffe Elbæk er "færdig i politik i konventionel forstand." DR’s Bjarne Steensbeck siger: "Hvis Uffe Elbæk skulle være noget sted i dansk politik, så måtte det

6 være hos De Radikale. Nu kan vi så konstatere, at selv ikke De Radikale kunne rumme Uffe Elbæk." Uffe Elbæk ser også analyserne. De er præcis, som han havde regnet med. De ved jo ikke, hvad jeg har gang i.

7 FRA MERKUR TIL TØNDER

Christiansborg 35 dage før offentliggørelse

DER STÅR EN KARTON MINIMÆLK på reolen i det lille kontor. Der er kun en sjat tilbage. Mælken tilhører Liberal Alliance, som holder til længere henne ad gangen. Det er også derfra, kaffen er skaffet. På hylderne ligger en tegning over Folketingets lokaler, en håndbog i folketingsarbejde, Arla-tomatsuppe med brødcroutoner i låget, økologisk Fair Trade-kaffe og bøger. Blandt dem en med titlen "Hadet til demokratiet", en biografi om Margrethe Vestager og bogen "Occupy World Street". Ved skrivebordet bøjer Uffe Elbæk sig ind over en stak papirer, mens en høj, slank mand med smalle briller bladrer i dem og sætter Elbæk ind i dagsordenen for gruppens andet møde. "Ja, ja, ja, ja. Fedt, fedt, fedt," siger Elbæk. "Men jeg synes, det ville være fedt, hvis du tager the lead, Nilas." Nilas Bay Foged kigger op fra sine papirer. Det er godt en uge siden, at han er blevet ansat som sekretær for Elbæk på Christiansborg. Tidligere har han arbejdet i centrum-venstre- tænketanken Cevea og som frivillig i forbindelse med Elbæks folketingskampagne. "Ja … men jeg synes også, det ville være lidt fedt, hvis du tager the lead," svarer han. Elbæk og Bay Foged forbereder sig på, hvad de skal sige til de mennesker, der begynder at dukke op om få minutter. Mange af dem ved ikke ret meget. Kun, at de arbejder på at starte et nyt parti. Det er Elbæks idé, og navnet ligger fast. Det skal hedde Alternativet. Mødet skal holdes i det lidt større lokale inde ved siden af. På dørskiltet står Sophie Løhrs navn. Hun kommer iført militærjakke, slidte sko, nittemavetaske og en lyserød hue fra Soulland trukket godt

8 ned over det hvidblonde hår. På underarmen har hun en tatovering af computerspillet Pacman med en lille gul cirkel, der bliver jagtet af spøgelser i en labyrint. Under den har hun en tatovering af en tommelfinger, der forestiller "like"-symbolet på Facebook. I hånden har hun et halvspist æble, og om halsen hænger det gule nøglekort, der giver hende adgang til Christiansborg. Sophie Løhr arbejder til dagligt som onlineunderviser i økonomi, og hun har tidligere været medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Men da hun mødte Elbæk, beskriver hun, hvordan han "tog hende med storm". Hun fortæller, at han åbnede sit netværk for hende og sagde til hende, at hun var "fantastisk", og at hun var "en stjerne". I dag opfatter Sophie Løhr ham som en personlig mentor, der gav hende et rum, hvor fik indflydelse og blev en del af et stærkt fællesskab. Egentlig var det meningen, at Løhr i år skulle skrive sit kandidatspeciale på CBS, men nu sidder hun her i stedet. Med sine 59 år trækker Uffe Elbæk gennemsnitsalderen ved bordet betydeligt op. Han er den eneste, der har egentlig politisk erfaring. Ved siden af mig sidder en ung mand. Han hedder Jakob Gorm og er specialestuderende i politisk kommunikation og ledelse på CBS. Han og Uffe Elbæk har kendt hinanden i omtrent en uge. Det begyndte med, at Gorm skrev en mail til Elbæk, efter han blev løsgænger, for at høre, om han måtte følge ham i forbindelse med sit speciale. Nogle dage senere blev han indkaldt til et møde på Elbæks kontor, og 10 minutter efter blev han tildelt en plads på Christianborg-kontoret ved siden af Bay Foged. "Jeg ved ikke helt, hvad jeg har sagt ja til," indrømmer han, så indtil videre har han besluttet sig for at beholde sit medlemskab af De Radikale. Det var Uffe Elbæks mavefornemmelse, der fik ham til at beslutte, at den specialestuderende skulle være en del af Alternativet. "Der var lige 15 sekunder, hvor jeg tænkte, at han måske var sendt ind af nogen, der ville vide, hvad vi havde gang i. Men jeg troede sgu på

9 ham! Det var min gut feeling ! Jeg syntes, det var modigt, at han skrev til mig. Så jeg fik lyst til at sige, ved du hvad, kom bare ind, du. Jeg vil give dig dit livs oplevelse." Elbæk kalder ham "min praktikant/kontorassistent eller whatever". En ung mand kommer ind ad døren og hilser på de andre. Han forklarer, at han arbejder sammen med Uffe Elbæks søn og mødte Uffe Elbæk på Folkemødet tidligere på året. De festede sammen og fandt ud af, at de begge to interesserer sig for bæredygtighed og grøn omstilling. Aftenen forinden blev han ringet op af Elbæks sekretær, som i 10-15 minutter udspurgte ham på hemmelighedsfuld vis om hans interesse for en eventuel ny politisk platform. Bagefter fik han en invitation til mødet på Christiansborg. Han er lidt forvirret, indrømmer han. Han kender ikke de andre, og han er ikke rigtig klar over, hvad der skal ske, eller hvad hans rolle skal være. Elbæk foreslår, at de går ind ved siden af, så han kan få en kort briefing, inden mødet går i gang.

KLOKKEN 16.20 SIDDER ALLE ved bordet. 12 mødedeltagere i alt. Elbæks sekretær har skjorte på. De andre driller ham med, at han ser helt "Christiansborg-agtig" ud. "Det var det eneste, der var tilbage, som var rent," siger han. I løbet af mødet smider han den. Nedenunder har han en T-shirt på, hvor der står Under Radaren. Det er navnet på den tværpolitiske organisation, Uffe Elbæk stiftede i februar efter sin tid som minister. Under Radaren begyndte som en slags jobopslag, Elbæk postede på Facebook. Her efterlyste han aktivister, der ville være med til at "gå på opdagelse" i hans nye ordførerskaber inden for videregående uddannelser, iværksætteri og nordisk samarbejde. Det resulterede i 12 frivillige, der mødtes jævnligt for at drøfte deres erfaringer og bringe noget af det, der sker under politikernes og mediernes radar, ind på Christiansborg. Møderne begyndte hurtigt at kredse om en bestemt problemstilling:

10 Hvordan genskaber man det politiske centrum-venstre? Nilas Bay Foged, Sophie Løhr og flere af de fremmødte ved dagens møde lærte Elbæk at kende gennem Under Radaren.

DER ER TRE TING, der ligger helt fast på nuværende tidspunkt, forklarer Bay Foged. Det første handler om partiets værdier. De står beskrevet i et dokument, Uffe Elbæk har skrevet tre uger tidligere under titlen "Alternativet – The Alternative: et internationalt parti, en bevægelse og en kulturel stemme". I dokumentet skriver Uffe Elbæk, at idéen med Alternativet er at skabe et "generøst og handlingsorienteret" parti med særlig fokus på "bæredygtig omstilling, hverdagsdemokrati og fællesskabets og den enkeltes entreprenante skaberkraft." Bay Foged forklarer, at de lige nu arbejder på at formulere nogle politiske temaer. De ved, at bæredygtighed, demokrati og iværksætteri skal være nogle af dem. Nok også krop og sundhed, uddannelse og kunst og kultur. Men om det bliver til syv, tre eller fem temaer i alt, ved de ikke. Og hvad de forskellige politikområder kommer til at dække over, ved de heller ikke endnu. Meningen med Alternativet er, at de vil gentænke demokratiet, forklarer Bay Foged. Derfor skal partiets politik udvikles i samarbejde med borgerne. Det eneste krav er, at politikken skal passe sammen med partiets værdier. Under Alternativets værdier står der: "Mod, generøsitet, transparens, ydmyghed, humor og empati." "Nilas, må jeg sige noget," afbryder Elbæk. "Ja. Helst", svarer sekretæren. "Transparens betyder også åbenhed", siger Elbæk. Han mener, at Alternativets beslutninger skal være gennemskuelige for vælgerne. Det er blandt andet derfor, gruppen med Uffe Elbæk i spidsen har givet mig, en journalist, lov til at sidde her, forklarer han gruppen. Hvis de havde en værdi, der hed kontrol, sad jeg her ikke. Punkt to, der ikke er til diskussion: Skrifttype, logo og farve. Elbæk fortæller, at der sidder en "supersupersuperdygtig" dansk designer i London og arbejder på det. Punkt tre: navnet. Det er ikke til diskussion.

11 Alternativet var Uffes idé. Det lyder også godt på engelsk, synes han. Det er vigtigt, når Alternativet skal være et internationalt parti. På sigt er det meningen, at folk i andre lande skal kopiere konceptet og starte Alternativet op i hele verden. Jeg spørger, hvordan det skal fungere i praksis? Kan folk så bare oprette deres eget parti i Uganda og kalde det Alternativet? I princippet ja, lyder svaret. Men det er endnu ikke blevet drøftet, hvordan det skal foregå i praksis. Der er allerede blevet taget kontakt til en fyr i Malmø, og Elbæk er også i gang med at tage fat i folk fra sit netværk i Hongkong, Canada og Sydafrika. Han forestiller sig, at de skal være partiets internationale ambassadører. Så navnet, de visuelle grundelementer og værdierne er ikke til diskussion, opsummerer Bay Foged. Det er til gengæld alt andet. "Godt?", siger Nilas Bay Foged og kigger rundt på de andre, der nikker bekræftende. "Fedt, fedt, fedt." Han indleder en præsentationsrunde. Til slut skal de alle fortælle, hvad de bringer med til bordet i dag. "Totalt meget kærlighed", siger Sophie Løhr. "Ung naivitet," siger den unge mand.

ELBÆK FORTÆLLER, AT DER sidder en gruppe i Aarhus og arbejder parallelt med kernegruppen i København for at stable Alternativet på benene i Jylland. "Det må ikke blive oplevet som et elitært københavnerinitiativ. Det skal også være for tømrere, elektrikere, førtidspensionister og whatever. De skal også kunne spejle sig i det og føle sig velkomne og inviterede", siger han. Nilas Bay Foged fortæller de andre, hvor langt gruppen på Christiansborg er kommet. "Vi er ved at få styr på kontoret – ej, det er vi ikke. Vi skal have styr på kontoret." Han understreger, at alle de andre er velkomne til at komme forbi herinde. "Det skal gerne være en fest herinde. Det skal gerne se fedt ud. Det skal være rart at være her."

12 Som for de fleste ved bordet er Nilas Bay Fogeds sprog en ubesværet blanding af engelsk og dansk, og han bruger i flæng begreber som " fjerde-sektor-økonomiforståelse" og "open-source-demokrati". Bay Foged bruger sidstnævnte begreb til at forklare, at Alternativet skal være et åbent og transparent parti. " Assume good faith. Forvent, at andre vil dig det bedste", siger han. "Det er en læresætning fra open source-miljøet". En af mødedeltagerne rækker hånden op for at markere, at hun vil sige noget. "Hopper vi ikke bare ind?", siger Elbæk. Det vedtages, og pludselig flyder snakken frit henover bordet. Der tales ydre behov, indre behov, samtalekultur, organisk flow, frygten for overfladisk harmoni, ægte og uægte tillidserklæringer, og hvad der sker, hvis nogen træder hinanden over tæerne. Partisekretæren kigger på uret og tager ordet igen: "Nogle har sagt til mig, at de ikke føler sig up to date. I skal bare vide, at ingen er up to date. Og det kommer ikke til at ske. Der kommer til at ske så meget, så mange forskellige steder. Det bliver hektisk. Up to date – never!" Resten af gruppen nikker. "The way we like it," siger Sophie Løhr. Herefter går folk ud i projektgrupper på to-fire personer. Der er en presse-gruppe, en organisations-gruppe, en tekst og hjemmeside- gruppe og en event-gruppe. Event-gruppen skal stå for den proces, de kalder "udrulningsfasen". Det betyder, at gruppen skal arrangere en række arrangementer efter offentliggørelsen af Alternativet. Datoen er fastsat til d. 13. november. Men den kan stadig blive rykket, siger Elbæk. Event-gruppen består af to medlemmer. Løhr og Niko Grünfeld, der har virksomheden "What is pink?", hvor han arbejder som coachog mindfulness-træner . Han har også været med i Under Radaren. I dag snakker event-gruppen ikke ret meget om events. De taler om, hvor meget der er brug for en reel grøn politik. At verdens ressourcer er

13 knappe. At empati burde være et fag i skolen, fordi alting i dag handler om vinder- og tabermentalitet. At PISA-undersøgelser er en tosset måde at måle intelligens på, at den politiske debat er blevet til strategisk mudderkastning, hvor folk taler grimt til hinanden, at debatten i dansk politik har brug for et makeover, og at demokratiet er sygt. "Jeg drømmer om at stille mig op på Folketingets talerstol," siger Sophie Løhr. "Tage mikrofonen og sige: Hvad er alternativet?" Hun og Elbæk har lavet sjov med, at hun skal være økonomiminister, når Alternativet bliver et regeringsparti. Et andet sted i lokalet drømmer en mødedeltager om, at projektet kommer til at give genlyd i Tønder. At Alternativet vil kunne begejstre folk fra provinsen lige så meget som dem på Vesterbro.

EN HALV TIME før mødet slutter, samles mødedeltagerne rundt om bordet igen. Nilas Bay Foged spørger, om der er nogen spørgsmål. "Har vi nogen penge?" spørger en. Bay Foged forklarer, at Uffe Elbæk får mandatstøtte som løsgænger fra 1. november. Det giver 45.000 kroner, men de går til sekretariatet. Alternativet har ingen penge. Til at begynde med lægger Elbæk ud. Gruppen diskuterer, hvad de er nødt til at bruge penge på. Oversættelser til andre sprog, siger Elbæk. I første omgang bare til engelsk. Niko Grünfeld foreslår Google-translate. Han fornemmer, at der mangler opbakning til hans forslag. "Er det for lousy?", spørger han. "Ja", siger flere i kor. De snakker om medlemskontingenter. Skal man betale for at være medlem? Det synes Nilas Bay Foged ikke. For så bliver ens økonomi afgørende for, om man kan være med. Og det er udemokratisk, siger han. Og ikke spor alternativt. Der må være andre måder at skaffe penge på. Men det skal helt sikkert være noget crowdfunding, lyder det fra flere mødedeltagere. Og helt sikkert på internationalt niveau. Måske crowd-mikro-funding.

14 "Hvad betyder det?" spørger jeg. Grünfeld forklarer, at de har tænkt over en løsning, hvor man verden over kan støtte Alternativet ved at indbetale den laveste møntfod i sin egen valuta hver dag. 50 øre i Danmark. På den måde har stort set alle råd til at være med. Jeg spørger, hvordan det skal foregå i praksis. "Det eralt sammen work in progress", lyder svaret. Men de ved, hvilken bank Alternativet skal have. "Merkur", siger flere i kor. De taler om den Rudolph Steiner- inspirerede Merkur Andelskasse, som har profileret sig som et bæredygtigt og socialt ansvarligt alternativ til de store, etablerede banker. "Flere spørgsmål?", siger sekretæren. "Ja, ved vi egentlig, hvem der har hvilke roller?", spørger en. Flere vil gerne vide, hvem der står for den interne kommunikation, og hvem der sender mødereferater og statusopdateringer ud. "Der skal vel være én, der har det forkromede overblik?" Bay Foged kigger tøvende på Elbæk. "Det er Nilas", siger Elbæk og peger på ham. Der er et spørgsmål mere: Hvad er egentlig målet? Er målet bare at lave lidt røre i andedammen, bliver der spurgt. Er målet at skabe en international bevægelse? Eller at skaffe de 20.000 underskrifter, der gør et parti opstillingsberettiget? Eller: "Er målet at gøre Uffe til statsminister?"

15 16 BORGEN OG KAOSPILOTEN

Tre år og otte måneder før offentliggørelse

EGENTLIG VAR DET IKKE Uffe Elbæks plan at skulle i Folketinget. Men så snakkede han med Marianne Jelved en aften i februar 2010. På det tidspunkt var Elbæk tilbage i Danmark efter at have boet et halvt år i Toronto. Han og Jelved var begge to inviteret til den tidligere radikale kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens fødselsdag i Kolding. Elbæk husker det sådan her: Det var over midnat, da Jelved spurgte ham, hvad han havde af planer for fremtiden. Han svarede, at han havde tænkt sig at rejse tilbage til Canada. Det kunne ikke passe, sagde Marianne Jelved. For han skulle jo være med, når Danmark fik en ny regering ved det næste valg. Elbæk brugte et par dage på at tænke over det, Jelved havde sagt. Til sidst besluttede han sig for at stille op. Uffe Elbæk var barn på Ry Højskole, hvor begge hans forældre var lærere. Politisk hørte han i sin ungdom til på den yderste venstrefløj, og han meldte sig først ind i Danmarks Kommunistiske Ungdom og siden i Venstresocialisterne. Måske nok fordi "de holdt de fedeste fester", siger han i dag. Med tiden gik det op for ham, at den rendyrkede socialisme var uforenelig med hans iværksætterånd og trangen til at skabe. Så blev han radikal. Men det var først i 2001, at han stillede op til byrådet i Aarhus for De Radikale. I Aarhus var Elbæk allerede kendt som kulturel aktivist og ildsjæl. Han stod bag det kulturelle iværksætterprojekt Frontløberne, som han var med til at starte i 80’erne, og den alternative lederuddannelse Kaospiloterne, som han stiftede og blev rektor for i starten af 90’erne. Elbæk var idémageren, der formåede at begejstre og igangsætte

17 projekter med sin næsten Peter Pan-agtige tro på, at alting er muligt. Elbæk siger, at når han ser på sin karriere, er der aldrig noget af det, han har foretaget sig, som ikke er lykkedes for ham på den ene eller den anden måde. Karin Barreth lærte Uffe at kende, da hun blev hans sekretær og sparringspartner hos Kaospiloterne. Uffe Elbæk beskriver hende i dag som en slags højre hånd og sin "bedste ven". Barreth beskriver ham således: "Uffe er ikke i detaljen, han er idémageren, han er visionært tænkende, og så giver han aldrig op. Han værdsætter detaljer, men det er nogle andre, der skal stå for dem. Han har for travlt. Det kører hurtigt, og nogle gange også for hurtigt. Nogle gange burde han lige stoppe op, tænke sig om og læse korrektur på sine ting. Det ved han også godt. Og så elsker han at danse. Han elsker en god fest, og han elsker at have masser af folk omkring sig". Barreth var sammen med flere af Elbæks nærmeste venner skeptiske, da Uffe Elbæk besluttede sig for at gå ind i politik. Steen Larsen var en af dem. Han er lærer på Testrup Højskole og lærte Elbæk at kende gennem Frontløberne i 1986. De to har været venner siden. "Da Uffe stillede op til byrådet, kan jeg huske, at jeg tænkte, Uffe, nu træder du ud på dybt vand. I politik er der nogle spilleregler, hvilket der jo ikke er, når du er en ildsjæl, som har et projekt, du brænder for," siger Steen Larsen. "I bund og grund vil jeg sige, at han ikke egner sig til at være politiker. Uffe er ikke udspekuleret. Uffe er en netværker, og så gør han ting, fordi han føler, det er det rigtige." Elbæk blev valgt ind i Aarhus byråd både i 2001 og 2005 og var også formand for byens skole- og kulturudvalg. Ved folketingsvalget i 2011 valgte Uffe Elbæk at lade sig opstille i Sundbyøster i København. Ifølge Elbæk havde han ellers fået tilbud fra to kredse uden for København, der blev betegnet som "sikre" radikale

18 opstillingskredse, fordi de med stor sandsynlighed ville få deres kandidat ind. Men Elbæk insisterede på at stille op i København, for det var der, han havde boet de seneste år. I hovedstaden var han primært kendt som manden bag det internationale homo-OL World Outgames, der blev afholdt i byen i 2009. Året forinden kom Elbæk i mediernes søgelys, da han blev anklaget for nepotisme og pengerod i Nyhedsavisen. Blandt andet fremgik det af artiklerne, at Elbæks søn sad i et kommunikationsfirma, der var ansat til at skaffe World Outgames omtale, og at Elbæk havde foretaget private rejser for Københavns Kommunes penge. Københavns kulturborgmester Pia Allerslev gik dog ud og afviste alle anklager mod Elbæk. Karin Barreth tror, at beskyldningerne om nepotisme mod Elbæk skyldes, at han er god til at netværke og knytte mennesker sammen, samtidig med at han blander private og faglige relationer. "Han skelner overhovedet ikke. Han ser simpelthen ikke nødvendigheden af den adskillelse. Jobs, private relationer og venskaber smelter sammen i Uffes liv," siger hun. Under planlægningen af World Outgames fik Elbæk et nært samarbejde med Mette Bugge. Hun var ansat af Elbæk som projektleder til at stå i spidsen for omkring 2.000 frivillige. Hun beskriver Elbæk som en mentor og personlig inspirationskilde, men fortæller også, at hun følte sig mentalt presset. "Det var som at bygge et fly, mens det var i luften", siger hun."Vi havde nærmest ingen penge, og der var ofte følelsesmæssige konflikter. Jeg tror, det skyldes, at Uffe er den, han er. Han snakker følelser og værdier, mens de andre chefer snakker tal og kolde facts. Og det giver bare gnidninger. Det var utroligt fascinerende, men også ekstremt opslidende at være en del af." (Efter først at have godkendt sit citat meddelte Mette Bugge, at hun ikke ønskede at optræde i singlen af frygt for at medvirke til en smædekampagne mod Uffe Elbæk).

19 Flere af dem, der arbejdede sammen med Elbæk omkring World Outgames, oplevede, at der var to typer reaktioner på kaospiloten Uffe Elbæk som leder: Enten blomstrede man, fordi man pludselig fik al tillid og ansvar i verden, selv om man måske ikke havde særlig meget erfaring. Eller også knækkede man, fordi der sjældent var styr på tingene.

***

TIDLIGT OM MORGENEN i efteråret 2011 stod en gråhåret mand på Knippels Bro og gav high fives til cyklisterne, der kørte forbi. Uffe Elbæks valgkampagne var i fuld gang. Han havde besluttet, at han ville gøre det på sin egen måde. Han ville have en bred skare af frivillige med vidt forskellig baggrund. De måtte ikke alle sammen være cand.polit.er. Debatmøderne lagde Elbæk på Akademiet for utæmmet kreativitet, hjemme i borgernes kolonihavehuse og på natklubben Vela på Vesterbro. Elbæk døbte sin kampagne "Et andet skema" og hyrede Sally Khallash som frivillig kampagnekoordinator. Khallash læste statskundskab og havde tidligere lavet kampagnearbejde for andre politikere. Hun undrede sig af og til over Elbæks måde at drive kampagne på. For eksempel var der altid to på hver lederpost. To kampagneledere, to pressechefer og så videre. Der herskede en fuldstændig flad ledelsesstil, og der var kun få på holdet, der havde egentlig erfaring med politik, fortæller Khallash. "Uffe sagde, at det første mål var at skabe en folkebevægelse. Det andet var, at vi skulle skabe politisk innovation – en helt ny måde at lave politik på. Det var først hans tredje mål, at han skulle i Folketinget. Det synes jeg, var sympatisk og charmerende. Men som kampagnekoordinator måtte jeg sige til Uffe, at min prioritering altså var omvendt. Første mål var selvfølgelig at få Uffe ind."

20 Både Khallash og flere andre beskriver Elbæk som en stor inspiration og en fantastisk taler og motivator. Flere af dem, der har arbejdet sammen med Elbæk, bruger de samme udtryk som ham. Nogle siger, at de har fået en "mini-kaospilotuddannelse" og refererer til de modeller og begreber, Elbæk bruger i de bøger om ledelsen, som han har skrevet. Nogle forklarer mig dem, andre tegner dem for mig. Men Khallash var bekymret for, hvordan det skulle gå Uffe Elbæk, når han kom i Folketinget. "Det politiske system giver ikke plads til, at du som Uffe kommer ind som et idealistisk og følende menneske, som altid vægter samarbejdet højest. For at få succes på Borgen skal du helst være lidt mere som Kevin Spacey i House of Cards end som Uffe. Du skal være kynisk og altid forvente, at de andre er ude på at stikke dig ned. Det skal man kunne holde til. Sådan er Uffe jo slet ikke." Valgkampen blev en succes. Med sit alternative valgkampsoplæg og høje aktivitetsniveau lykkedes det også Elbæk at rejse det næsthøjeste kampagnebeløb fra De Radikales partiforening i hovedstaden. I alt samlede han 120.450 kroner ind, hvoraf 43.000 kroner kom fra De Radikale, oplyser Elbæk. Da Danmark fik en ny regering den 15. september 2011, var Uffe Elbæk igen at finde på natklubben Vela. Senere tog han videre til den officielle radikale valgfest, og om morgenen sluttede han på homo-baren Cosy. Da stemmerne var talt op små 24 timer senere, og det stod klart, at han var blevet valgt ind i Folketinget, holdt han et nyt brag af en fest hjemme i lejligheden på Alhambravej. Og da han dagen efter for første gang satte sine ben på Christiansborg som folkevalgt, havde han en dunkende hovedpine. Et par uger senere, søndag den 2. oktober om aftenen, ringede telefonen hjemme hos Elbæk. Det var lidt irriterende, syntes han, for han sad lige midt i et spændende afsnit af DR-serien Borgen sammen med sin mand. I første omgang tog han den ikke, men da den blev ved

21 med at ringe, løftede han røret. Det var Margrethe Vestager. Næste dag overrakte den afgående konservative minister Per Stig Møller Kulturministeriet til Uffe Elbæk med ordene: "Nu må du bare ikke lave kaos i det".

22 DEN GRØNNE STREG

Nørrebrogade 52c, København 27 dage før offentliggørelse

DER LIGGER FARVEDE KORT SPREDT udover bordet i det store lyse loftlokale. Rundtom står der store grønne planter i kork-beholdere, der er kaffe på termokander, digestive-kiks og æbler på en blomstret voksdug. Man kan tegne på de store hvide vægge. Stedet hedder "Impact HUB Copenhagen", men gruppen kalder det for " The Hub". Til hverdag er det et kontorfællesskab for iværksættere og små virksomheder, der arbejder inden for miljø, bæredygtighed eller socialt ansvar, og Nilas Bay Foged er medstifter af stedet. Bay Foged og de andre har snakket om, at de ikke skal holde alle møder på Christiansborg. På Borgen har Politiken redaktionslokaler lige ved siden af dem, så de skal hele tiden minde hinanden om at lukke døren. Og de har også brug for andre omgivelser til at tænke nyt og kreativt. I dag skal de bruge seks timer sammen her. Klokken lidt over ti er alle mødedeltagerne så småt på plads i lokalet. Elbæk vender sig mod Bay Foged. "Nu kigger vi alle sammen på dig, Nilas".

***

NILAS BAY FOGED ER på det her tidspunkt stadig ikke helt klar over, hvad hans formelle titel er. "Jeg er vel en blanding af partisekretær, chefsekretær, HR-chef – whatever folk kan lide at kalde mig. Jeg befinder mig ret godt i det der med at tage titlerne, når vi kommer til dem – det betyder ikke noget." Forud for mødet har jeg stillet ham nogle spørgsmål, der skal forsøge at gøre det klarere, hvor Alternativet er på vej hen som parti:

23 Hvorfor er der brug for Alternativet? Det er nogle forkerte mennesker, der er i politik i dag, for de ligner hinanden for meget. Vi vil skabe et andet politisk rum. Og vi skal have en anden økonomiforståelse. I siger, Alternativet vil lave politik på en radikal anderledes måde. Hvordan? "Det er en længere snak. Men kernen er, at vi prøver at organisere os selv, som vi også gerne vil have, man begynder at lave politik ude i samfundet. Vi har nogle værdier, nogle politikområder for at starte et sted. Men så åbner vi alt op. Alle kan komme med input. Vi sorterer det og overgiver det til et panel af eksperter på forskellige fagområder, som vi kalder overgangsrådet. Så lægger vi det ud igen, så folk kan komme med flere input, og så sorterer vi i det igen, og på den måde går det fra bevægelsen og ind i partiet. Det er en global crowdsourcing-proces. Bagefter laver vi en proces i partiet, som kan lave det til partiets politik." Hvem skal så bestemme jeres politik? "Det skal alle i hele verden, fordi en af vores værdier er, at vi tror på, vi ved mere sammen." Hvem har det endelige ord nu? "Uffe har det endelige ord på nogle områder. Eller det passer ikke – han har det første ord på nogle områder. For eksempel i forhold til navnet, Alternativet, det er besluttet. Men så sent som i morges var der et spørgsmål til det. Og den mail sender han til Rasmus, og Rasmus sender den til mig. Så tvivlen får lov til at være der. Men det er sat fast. Værdierne er også lagt fast. Dem har Uffe sat fast og vi som kernegruppe. Så det er mere første ord end sidste ord. Vi kan heller ikke sige, at Uffe ikke skal være med i partiet mere. " Hvem skal være kandidater for partiet? "Det ved vi ikke endnu. Men det bliver noget med primærvalg af en slags. Vi skal også have et kodeks, i forhold til hvad det vil sige at være kandidat."

24 Hvordan skal processen omkring primærvalg foregå? "Det ved vi heller ikke endnu." Hvem afgør, hvem der kan optages i partiet, og hvem der ikke kan? "Alle kan optages." Også dømte forbrydere? "Ja. Men vi kan slette folks mishagsytringer, hvis de fx udtaler sig racistisk. Eller vi har for eksempel allerede snakket om, at vi ikke går ind for borgerløn. Og vi vil i teorien også kunne ekskludere folk , hvis de for eksempel bliver ved med at udtale, at de går ind for borgerløn."

***

GRØNNE, RØDE, BLÅ og lyserøde kort bliver langet henover bordet. Første punkt på mødedagsordenen er bæredygtig omstilling. På kortene står der "værdier", "argumenter for", "argumenter imod" og "gode eksempler". Og så er der de blanke kort. På dem skal gruppen formulere nye spørgsmål inden for emnerne. Når Alternativet offentliggøres, skal partiet kun have defineret nogle politiske temaer. Det er ikke meningen, at det skal have hverken et politisk program, konkrete mærkesager eller løsninger. Dem skal borgerne og det, Bay Foged kalder "overgangsrådet", være med til at svare på.

25 Alternativet bruger blandt andet denne model til at forklare processen omkring deres politikudvikling: Trin et: De sorte prikker er de inputs, som borgere i Danmark og resten af verden kan bidrage med gennem digitale og fysiske fora. Tragten betyder, at bidragene bliver indsamlet af Alternativet. Trin to: Alternativet sorterer bidragene efter politisk tema. Bidragene videregives til overgangsrådet, der er symboliseret ved de små prikker for enden af tragt nummer to. Overgangsrådet er en slags eksternt ekspertpanel inden for forskellige politiske områder. Trin tre: Overgangsrådet leverer deres anbefalinger. Alternativet sorterer herefter anbefalingerne og formulerer deres politik med afsæt i dem. Den endelige politik er de grønne prikker for enden af tredje tragt.

Der bliver læst op fra et blåt kort. Det er en vision. "Vi tror på, at det er både muligt og nødvendigt at omstille til en økonomi, hvor brugen af fossile brændstoffer er standset i alle dele af samfundet, hvor der findes alternativer." Der bliver læst op fra et grønt kort. Det er et argument for. "Al seriøs forskning peger på, at klimaforandringer er menneskeskabte og går hurtigere end forventet. Det er altså brug for radikal forandring." Argumenter imod står på de røde kort. "Vi skal skabe jobs frem for alt. Det skal gå frem for den bæredygtige udvikling. Herfra går samtalen hurtigt over til en diskussion om økonomiske incitamenter, afgifter og vækst. Økologisk økonomi, cirkulær økonomi. Velfærdssamfundet 2.0. Uffe Elbæk siger, at han synes, alle offentlige institutioner skal være selvejende institutioner. En telefonalarm ringer. Tiden er gået.

26 Gruppen bliver enige, om, at de tager fem minutter mere. "Det er trods alt vores vigtigste emne", siger ordstyreren, en ung mand, der hedder Mads Ringblom. Han kender også Elbæk fra Under Radaren. De fem ekstra minutter bliver til tre kvarter, før de går videre til næste overskrift: "Digitale frihedsrettigheder". Diskussionen handler om overvågning og ophavsret. "Min personlige holdning er, at ens egen krop er det eneste, man burde have ejerskab over", siger Sophie Løhr. Det er Rasmus Nordqvist meget, meget uenig i, siger han. Han synes ikke, man skal dele alt. De kigger på hinanden. Det er en svær diskussion, konstaterer Elbæk. På den ene side skal de ikke være Enhedslisten. På den anden side tror han på, at "de, der deler, vinder". Men der er ikke mere tid til at diskutere digitale frihedsrettigheder nu. Så de beslutter sig for at stryge nogle punkter på dagsordenen. For eksempel emnet "kultur". "Tager vi ikke lige en pause?", spørger Sophie Løhr. "Nej," siger ordstyreren.

***

LIDT EFTER FORLADER Elbæk og jeg mødet og sætter os ind i et andet rum. Hvad er forskellen på jer og De Radikale? "For det første vil vi have et opgør med denne her vækstdagsorden. Det vil De Radikale ikke. I hvert fald ikke i udtalt grad. I Alternativet har folk en anden vækstforståelse, en anden økonomisk forståelse af en mere økologisk, cirkulær økonomi. De ord bliver slet ikke brugt hos De Radikale. Der er heller ikke den samme form for social indignation i forhold til ulighed. Så er der hele iværksætterdelen. Der er også nogle, der hejser iværksætterflaget hos De Radikale, men iværksætterens stemme er ikke nær så tydelig som erhvervslivets stemme. På en måde

27 er Alternativet både mere rødt, mere solidarisk og mere iværksætter- agtigt på samme tid. Paradoksalt nok. Jeg synes, Alternativet er tættere på det, jeg synes er grundrødderne i Det Radikale Venstre. Bare i en ny tid." Hvad er forskellen på den politiske kultur hos jer og hos De Radikale? "Forhåbentlig er der en helt anden ledelses- og organisationskultur i Alternativet end i De Radikale. Forhåbentlig er der en langt større åbenhed, langt større transparens, langt større involvering, langt flere åbne spørgsmål, mere plads til tvivl, mere respekt og lødighed over for den kritiske position og for vores egen selvforståelse." Hvem kommer til at træffe de endelige beslutninger, i forhold til hvordan organisationen kommer til at se ud? "Det bliver en demokratisk proces. Jeg tror, vi snakker os frem til det. Og så vinder det bedste argument. Håber jeg." Hvem kan udtale sig om den politiske vision på jeres vegne? "Det er vigtigt for mig er i hvert fald, at jeg ikke bliver den eneste, som skal udtale sig. Jeg skal ikke sidde på det pressemøde alene." Hvem skal være partiformand? "Jeg kan godt se, at pilen peger på mig. Men det ved jeg bare ikke, om jeg har det specielt godt med. Har Enhedslisten en partiformand? Det har de vist ikke. Kunne man ikke have delt politisk ledelse? Kunne det være en mulighed? Personligt har jeg ingen ambitioner om at være partileder. På en eller anden mærkelig måde har skæbnen spillet mig ind i den rolle, hvor jeg har nøglen til Christiansborg. Så håber jeg, at jeg kan åbne døren, og så kan folk vælte ind." Hvad er din største bekymring for Alternativet? "To ting. Et: At det ikke er solidt nok. To: At det ikke er glædesfuldt nok. Jeg har sagt til mig selv, at det kun er, hvis der sker et eller andet meget markant, at vi kan trække i håndbremsen og sige, vi gør det ikke alligevel." Hvad kan det være?

28 "Det kunne være, at gruppen af mennesker rager så uklar med hinanden, at partiet vil blive født ud af dårlig energi eller dårlig karma. At ambitionen tager over og får sit eget liv, uagtet af hvordan vi har det med hinanden. Så vil jeg ikke synes, det er det værd. Det skal simpelthen også være sjovt, det her. Ellers gider jeg det ikke."

***

TILBAGE I MØDELOKALET siger Elbæk: "Vi skal vist til at snakke om organisationen. Hun stiller tusind spørgsmål til den, som jeg ikke kan svare på," siger han og peger på mig. "Vi skal også snakke om, hvad vi gør med kaffen, når vi holder møder på Borgen, siger en anden. "Vi kan ikke blive ved med at låne af liberalisterne." Der er blevet stillet en projektor og et lærred frem. Nu kommer fremvisningen, som mange har glædet sig til. De skal se, hvad den danske designer i London har lavet. Alternativets visuelle identitet, der består af tre elementer: logo, typografi og en farve. Rasmus Nordqvist, der også arbejder som designer, står for fremvisningen. Første billede på lærredet viser en grøn farve. "Skriggrøn", siger Nordqvist. Logoet er en skråstreg med en vinkel, der hælder 20 grader. Eller en slash, som Nordqvist kalder den. Der er ingen regler omkring, hvordan de tre elementer må bruges. De har valgt, at de ikke skal have en designmanual. "Der skulle ikke være en masse regler, der lukker os inde." Nye billeder toner frem på lærredet. Det er eksempler på, hvordan skråstregen kan bruges. Nogle steder er den grøn, andre steder er den hvid inde midt i en grøn cirkel. På et billede står der "ALTERNATIVET/ BARSEL TIL MÆND" henover et billede med to fædre, der leger med deres børn. På et andet billede er en grøn skråstreg trukket henover et hvidt lærred som en form for fingermaling. På et billede er der slået en fed grøn streg henover en Dansk Folkeparti-

29 annonce. Elbæk griner: "Uha, der er noget valgaktivisme over det". Et af billederne viser alle de forskellige farver, som de danske partier i Folketinget bruger. Nordqvist fortæller, at der i første omgang blev arbejdet med en cyklamenmagenta. Lilla. Men det blev droppet, for den bruger De Radikale ofte. Det er kun De Konservative, der bruger en lignende grøn farve. "Men de findes jo heller ikke så meget længere", siger en ved bordet. Til sidst er der et billede af alle partiernes logoer. I midten står der "/ ALTERNATIVET DANMARK". "Det var det, siger Nordqvist, da lærredet bliver sort igen. "Det er de ting, vi skal holde øje med, når vi laver noget visuelt. Hvad synes I?" Der klappes. "Sejt, mand", siger Sophie Løhr. "Nu er det virkeligt", siger Elbæk. "Prøv lige at køre den igennem igen".

***

30 Josephine Fock er talsperson for Alternativet. Hun arbejder til daglig som sekretariatetschef i Offentligt Ansattes Organisation. Som en del af sit arbejde forhandler hun offentlige overenskomster med bl.a. Margrethe Vestager. Elbæk har hele tiden ønsket, at Fock står ved siden at ham den dag, partiet lanceres.

Ross Jackson er en canadiskfødt økonom og millionær, der flyttede til Danmark i 60'erne. Han har skrevet bogen "Occupy World Street", der handler om behovet for en radikal omlægning af den globale finanssektor. Jackson betegner Elbæk som en af Danmarks mest visionære politikere.

31 Jakob Gorm skrev til Elbæk i forbindelse med sit speciale i komunikation og ledelse på CBS. Han blev kaldt til samtale og kort tid efter var han en del af Alternativets kernegruppe på Christiansborg. Elbæk kalder ham sin "praktikant/kontorassistent".

Nilas Bay Foged er Uffe Elbæks sekretær på Christiansborg. Han er 35 år og uddannet i forvaltning fra RUC. Foged fungerer som Alternativets partisekretær og fører som regel ordet, når gruppen holder møder.

32 33 Rasmus Nordqvist er Uffe Elbæks gode ven og allierede. Deres politiske samarbejde begyndte, da Elbæk tog kontakt til Nordqvist i forbindelse med hans folketingskampagne i 2011. Elbæk kalder Nordqvist sin "politiske rådgiver nummer et". Nordqvist har en baggrund som modedesigner.

34 Kvinden til højre, Sophie Løhr, lærte Elbæk at kende, da hun blev en del af hans tværpolitiske projekt Under Radaren. Løhr betegner Elbæk som en personlig mentor, og hun har i den tid, de har kendt hinanden, flere gange opfordret ham til at starte sit eget parti.

35 Uffe Elbæk i gang med en samtaleøvelse under Alternativets "identitets-workshop" den 15. november på det bæredygtige og socialt ansvarlige kontorfælleskab "Impact HUB Copenhagen" på Nørrebro.

36 Christiansborg 26 dage til offentliggørelse

DET ER FREDAG AFTEN. Jakob Gorm, Uffe Elbæks praktikant/kontorassistent, hænger ind over tastaturet, han har trætte øjne og hviler panden mod sin håndflade. Nilas Bay Fogeds bord er fuldt af gule post-its. Han er 14 dage bagud med e-mails. Gorm minder, for anden gang, Bay Foged om en mail, han skal sende ud. Han laver endnu en post-it. Den forsvinder i mængden. De sidder og arbejder på overgangsrådet. Elbæk har lavet en bruttoliste på 29 navne inden for hvert af de områder, Alternativet skal mene noget om. Langt de fleste på listen ved ikke, at de står på den. Under emnet "seriøs bæredygtig omstilling" står der Ross Jackson. Det er manden med guitaren, der er afbildet på forsiden af bogen "Occupy World Street", der stadig ligger på en af kontorets hylder. Bogen handler om protestbevægelsen Occupy Wall Street og behovet for en reform af den globale finanssektor. Jackson er en canadiskfødt økonom, der flyttede til Danmark i 60’erne. Han er blevet millionær på IT- rådgivning og som andelshaver i et selskab, der beskæftiger sig med valutahandel. I dag er han hovedaktionær i den økologiske grossist Urtekram og formand for en forening, der har investeret i vindenergi, solenergi, økologiske fødevarer og andelskassen Merkur. Flere af investeringerne har ført til store tab. Jackson mener, at Uffe Elbæk er en af de mest visionære politikere i Danmark. Jackson går ind for "øget fokus på fællesskabet" og et "mere lige" samfund. Han mener, vi skal sænke vores forbrug og lave en radikal ny skattepolitik i Danmark. Væksten må være underordnet og skal holdes inden for de begrænsninger, miljøet sætter, siger han. Jackson synes, man bør overveje en form for borgerløn. Han har endnu ikke doneret penge til Alternativet, siger han. Men det er "meget tænkeligt", at han vil gøre det.

37 Uffe har taget sin læderjakke på og står i døråbningen. Han skal til Nephew-koncert i Forum. Bandets guitarist Kristian Riis ved det heller ikke endnu, men han står også på listen over mulige navne til overgangsrådet under emnet "kultur, kunst og kritisk offentlighed". "Har du styr på det hele, Nilas"? Spørger Elbæk. "Hmm … hvad? Jo. Ja", siger Bay Foged uden at kigge op fra sin skærm. Bay Foged og Gorm skriver mails til de folk, der står på listen. Mange af dem er nogle, Elbæk kender. De har diskuteret, om overgangsrådet skulle nedsættes før eller efter offentliggørelsen. De er nået frem til, at det virker useriøst, hvis de ikke har en eneste kandidat i hus den 13. november, når partiet skal lanceres. Medlemmer af overgangsrådet skal være en slags eksterne konsulenter inden for de områder, de ved noget om. Under emnet "krop, sundhed og livskvalitet" står der for eksempel Sten Hegeler, psykologen og sexologen, der sammen med konen, Inge, stod for Ekstra Bladets populære sexbrevkasse i 70’erne. Men gruppen har stadig ikke formuleret, præcis hvad et medlem af overgangsrådet skal gøre, hvornår de skal gøre det, og hvilke ting de konkret skal forholde sig til. Det gør det svært for Gorm at skrive mails, og han skriver dem om igen og igen. Bay Foged og Gorm diskuterer datoen den 13. november. De synes begge to, det er en dårlig dato. For det første er de bekymrede for, om de kan nå at formulere noget konkret på så kort tid. For det andet er der kommunalvalg den 19. november, og de er bange for, at det kommer til at snuppe al opmærksomheden. For det tredje rejser Uffe Elbæk til New York sammen med en gruppe folketingsmedlemmer ugen efter. De skal til FN’s Generalforsamling. Han kommer først hjem igen den 10. november, tre dage inden offentliggørelsen. Det betyder, at gruppen skal klare sig selv herfra. "Det er ikke fedt. Jeg kan ikke se noget som helst fedt ved den dato," siger Gorm. Bay Foged nikker.

38 "Den 13. november har Uffe stadig jetlag."

***

39 SKYTSENGLE OG SPINDOKTORER

To år før offentliggørelse

KORT TID EFTER ELBÆK blev minister, var han på tur i Sønderjylland. På vej hjem sad han i ministerbilen sammen med sin daværende departementschef, Karoline Prien Kjeldsen. Hun spurgte ham, om han havde besluttet sig for, hvem der skulle være hans særlige rådgiver. Den radikale ledelse havde allerede rykket for svar et par gange. De var ved at blive utålmodige, husker Elbæk. "Ja, jeg har besluttet mig", sagde han. Hvem er det så, ville departementschefen vide. "Det er Tommy", sagde han. Tommy, Elbæks ministerchauffør, kørte bilen. "Der blev helt stille, det var nogle meget lange 35 sekunder", husker Elbæk. "Så spurgte hun:, "Uffe, tror du, det er en god idé? Hun troede på mig. Men det var selvfølgelig en joke", siger han. Hele Uffe Elbæks ansigt lyser op, når han fortæller om de små drillerier, han kunne finde på at lave, mens han var minister. "Det var totalt humor", siger Elbæk. Et af de udtryk, han bruger mest. "Totalt humor", "fedt", "karma-agtigt" og "whatever". Han er typen, der skriver "smiler" i en mail og er gavmild med smiley-ikoner, også på sin Facebook-side, som han gerne opdaterer flere gange om dagen. Elbæk ville slet ikke have en spindoktor, fortæller han. Men den radikale ledelse syntes, det var vigtigt. "Jeg blev virkelig presset. De sagde: Uffe, næste møde, vi skal have, der skal du tage din rådgiver med." Elbæk fortæller om en mental leg, han har leget et par gange, når han skulle stå alene på en scene eller i en svær forhandling. "Så forestiller jeg mig i min fantasi, at jeg har fem skytsengle, som

40 står bag ved mig". Skytsenglene er den engelske sangerinde Patti Smith, den britiske sangerinde og skuespiller Marianne Faithfull, den amerikanske digter Allen Ginsberg, forretningskvinden og stifteren af "The Body Shop" Anita Roddick og den transseksuelle sanger Antony Hegarty fra bandet Antony and the Johnsons. En dag møder Elbæk tilfældigt Antony Hegarty på en café i Wildersgade på Christianshavn. "Så jeg går hen til ham og siger, nu skal du høre: For det første er du er min guardian angel. For det andet er jeg lige blevet kulturminister – vil du ikke være min særlige rådgiver?" Det endte med, at Ekstra Bladet lavede en historie under rubrikken: "Kultur-Uffe allierer sig med transseksuel smørtenor." "Antony er fantastisk. Tænk, hvis hans energi, hans poetiske følsomhed, var i politik. Hvad ville der så ske? Hvad hvis Antony stod nede i folketingssalen og sang en af sine sange som åbningstale? Hvor ville det være FANTASTISK, ikke?", siger Elbæk. Når han taler om det politiske system, sammenligner han det flere gang med det ydre rum. "Et ministerium er en planet, og så kommer der, fra tid til anden, en meteor ind i systemet. Og det er ministeren. Det skaber en kreativ forstyrrelse. Hvis det går godt, kommer der fremdrift. Hvis det går dårligt, så kan et ministerium fuldstændig isolere en minister, fuldstændig tage benene på ham." Da jeg beder ham forklare mig et forløb igen, snupper han blok og kuglepen ud af hånden for mig. "Jeg kan tegne det", siger han. Snart er der skemaer og tændstikmænd med initialer på maven, der forestiller ham selv, hans mand og Margrethe Vestager på min blok. "Vupti, Jørgen Clevin". Var du nem eller svær at være spindoktor for, da du var minister? "Svær", siger han. Han smiler. "Svær som ind i helvede." Da han til sidst fik at vide, at han nu skulle vælge en særlig rådgiver,

41 var det et krav, at det i det mindste skulle være en kvinde. Feminisme ligger Elbæk på sinde. Så han fik Astrid Haug. Haug har ikke ønsket at medvirke i denne single. Elbæk siger, at en af hans rådgiveres bekymringer var, at han selv ville stå for sine Facebook-opdateringer. Det var, ifølge Elbæk, ikke kutyme. "På Facebook var der jo ikke noget filter mellem mig og omverdenen og borgerne. Jeg skrev, hvad jeg mente. Det var de nervøse for. Men der skal ikke nogen ind og skrive for mig. Never ever ."

ELBÆK VILLE IKKE sidde for bordenden, når der var møder i Kulturministeriet. Faktisk skulle han faktisk helst sidde et nyt sted til hvert møde. Så stod han og kiggede afventende på embedsmændene og de andre mødedeltagere, der blev forvirrede, fordi de ventede på, at han satte sig, fortæller han. Han ville have en væg, som landets kunststuderende kunne komme ind og bruge som gallerivæg. Han gik ikke i jakkesæt og slet ikke med slips. Og han kunne godt lide at have mennesker rendende ind og ud af sit kontor i Nybroegade, så han lavede et stillingsopslag, hvor han søgte frivillige rådgivere under 25 år, der skulle give ham sparring på kulturpolitikken. Marlene Borst Hansen var De Radikales kulturordfører, mens Elbæk var kulturminister. Ligesom andre beskriver hun Elbæk som værende meget præget af græsrodsmiljøet. Hun fornemmede hurtigt, at det interesserede ham mere end de store, etablerede kulturinstitutioner. "Hans store styrke var ikke at sidde og diskutere kulturpolitik med de store kulturdirektører. Jeg tror, de nogle gange talte forbi hinanden. Uffes drive og interesse var et andet sted," siger Borst Hansen. Flere partiers kulturordførere beskriver ham som en usædvanlig åben, lyttende og imødekommende minister. "Uffe Elbæk var en meget hjertelig kulturminister, og vi var på kram. Jeg har været i politik i mange år, og jeg har aldrig før oplevet den

42 hjertelighed, Uffe Elbæk havde", siger Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen. "Men han havde også en naiv tilgang til, at med mig, som opposition, kunne man sagtens lave aftaler med om alting. At det bare var noget, vi skulle tale om, og så skulle vi nok blive enige." Marlene Borst Hansen fortæller, hvordan alle syntes, stemningen var god, når Uffe Elbæk afholdt forhandlinger i ministeriet. "Folk smilede og syntes, at stemningen var god, og at Uffe var sød. Men politik handler også om at finde hinandens svage sider. Sådan er det politiske spil. Så pludselig når Uffe mindst regnede med det, fordi han troede, alle var glade og tilpas, var der en fra oppositionen, der huggede til, siger hun. "Der var en politisk uerfarenhed hos Uffe. Måske også en kamp for at ændre spillet. Men den kamp var naiv. For sådan er det. Den kamp kan man ikke vinde ved at være smilende, venlig og skabe god stemning." Elbæks åbenhed og vilje til diskussion betød også, at forhandlinger i Kulturministeriet ofte trak ud, fortæller Aastrup Jensen og flere af de andre kulturordførere. Aastrup Jensen nævner for eksempel medieforliget, der først blev forhandlet færdigt, da Marianne Jelved kom til. Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, var tilhænger af Elbæks åbenhed og utraditionelle stil, men indrømmer, at den kunne gøre forhandlinger besværlige. "Jeg syntes, det var forfriskende. Men jeg kunne også godt se, at det på nogle måder måske kunne tage dagsordenen lidt væk fra det, det handler om, når man sidder som minister – nemlig at få sin politik igennem", siger han.

ELBÆK BESKRIVER, at han havde et eksemplarisk samarbejde med de ansatte i Kulturministeriet. At han tror, at de fik sig "en på opleveren", mens han var minister. Han siger også, at hans forhenværende

43 embedsfolk, pressechef og chauffør kommer, når han inviterer dem til fest hjemme hos sig. Men Elbæk fortæller også, at de tit gav udtryk for, at hans alternative tilgang til jobbet gjorde det vanskeligt for dem at passe deres faste, administrative opgaver. At han simpelthen havde for mange idéer. De løb meget stærkt. Mængden af nye initiativer var for stor, husker han, at de sagde. Jeg har kontaktet flere medarbejdere i Kulturministeriet, inklusive embedsmænd, begge Elbæks sekretærer og hans ministerchauffør. Ingen af dem har ønsket at medvirke.

I JANUAR 2012 følte Elbæk, at han var havnet i et dilemma. Kulturministeren var uenig med regeringen i sagen om den kurdiske tv- kanal Roj TV. "Jeg blev sat under massivt pres", siger han. "Jeg syntes, det lød som en politisk aftale, der var blevet lavet på forhånd, som handlede om Danmarks forhold til Tyrkiet og alt muligt andet. Det havde jeg rigtig svært ved at stå inde for". Elbæk fortæller, at hans modstand mod lukningen af Roj TV blev modtaget med "stor irritation" hos hans ledelse og ministerkolleger. "De havde det sådan, at jeg skulle se at få lukket sagen, så vi kunne smide en pressemeddelelse ud med mit og justitsministerens navn på, og det skulle bare gå hurtigt, siger han. Elbæk var ikke den eneste i den radikale folketingsgruppe, der følte sig presset under håndteringen af Roj TV-sagen. Linda Kristiansen var suppleant for Zenia Stampe, mens hun var på barsel, og Kristiansen blev derfor medieordfører, mens sagen stod på. Hun var ligesom Elbæk imod en stramning af straffeloven, så det ville være op til domstolene at frakende medier sendetilladelsen. Sagen var ifølge Kristiansen et af mange eksempler på debatkulturen i De Radikale. Hendes oplevelse var, at reelle politiske problemstillinger

44 ikke var til diskussion på gruppemøderne, men at de enkelte ordførere fik besked ovenfra om, hvad de skulle mene. Om Margrethe Vestager som politisk leder siger hun: "Det er hende, der ved fuldstændig, hvad der er det rigtige. Nogle gange er det, som om hun ikke rigtig har brug for en folketingsgruppe, for hun kan godt klare det hele selv. Der skal ikke meget til, før man bliver sat på plads. Mit indtryk var, at du helst skal være 100 procent enig med hende eller ikke sige din mening", siger Linda Kristiansen. "Hvis man stiller et spørgsmål, bliver man nærmest hængt lidt ud, som om man er illoyal", siger Linda Kristiansen I den tid, Linda Kristiansen sad i Folketinget, var det hendes opfattelse, at der var mere topstyring i De Radikale end i Dansk Folkeparti, der netop er kendt for topledelsens stramme styring af partiet. "Når jeg snakkede med folk fra Dansk Folkeparti, syntes jeg ofte, det virkede, som om de har mere indflydelse på, hvad de selv mener inden for deres ordførerskaber, end hvad jeg havde på mine ordførerskaber. Det var mit indtryk, at de godt kunne lufte en mening uden at blive hængt ud for at være illoyale. Hos os havde du fået tildelt et ordførerskab, men du havde alligevel ikke rigtig noget at sige." Til dén udlægning siger Uffe Elbæk: "Det er hendes oplevelse. Jeg synes, der har været gode diskussioner i min tid i De Radikale. Det kunne bare være så meget bedre." Jeg har foreholdt både De Radikales formand, Margrethe Vestager, og gruppeformand Sofie Carsten Nielsen kritikken. Sofie Carsten Nielsen svarer i en mail, at hun "ikke kan genkende billedet af hård topstyring", og at hun synes, der er "højt til loftet" og "plads til at lufte frustrationer". Margrethe Vestager har ikke svaret på mine henvendelser.

***

45 PÅ DE RADIKALES gruppemøde onsdag den 28. november 2012 fik den radikale folketingsgruppe, ifølge Borst Hansen, første gang at vide, at der var noget under opsejling. Elbæk fortæller, at B.T. havde søgt aktindsigt i en sag om en række middagsarrangementer, som han havde placeret hos produktions- og daghøjskolen Akademiet For Utæmmet Kreativitet på Enghavevej i København. "Min forestilling om det var, at det ville drive over. Jeg troede, det ville give dem én eller maks. to forsider, og så ville de sælge 10 aviser mere, end de plejede, og så var der ikke mere i det", husker Elbæk, at han tænkte. Inden længe gik det op for ham, at virkeligheden var en anden.

46 MANIFESTET

Christiansborg 23 dage før offentliggørelse

MØRKET ER FALDET på, da Alternativet har indfundet sig på Christiansborg. Det er sidste møde, inden Elbæk tager til New York. Elbæk lægger ud med at fortælle, at han har fundet to ambassadører for Alternativet i Storbritannien. Det betyder, at de nu har ambassadører i Canada, Australien og nu også Storbritannien. Jeg spørger, hvad ambassadørerne skal lave? Elbæk siger, at de skal være Alternativets øjne og ører i de respektive lande, og på sigt skal de måske rekruttere og udbrede kendskabet til den nye politiske platform. Tanken er, at de skal sætte en proces i gang, hvor "ALTERNATIVET DANMARK" kan få et søsterparti i "THE ALTERNATIVE UNITED KINGDOM". Mødets store samtaleemne er det politiske manifest. Det er et dokument, som Elbæk har skrevet weekenden forinden, da han var i London, fordi nogle af hans engelske venner skulle giftes. Det var også i den forbindelse, han tog en snak med sine nye ambassadører. I manifestet har Elbæk foreløbig skrevet, at Alternativet er et opråb "mod den kynisme, magtfuldkommenhed og mangel på menneskelig empati, der præger mange virksomheder, organisationer og institutioner i dag". At Alternativet skal være et positivt modspil til den "Titanic-stemning, der præger mange folkevalgte forsamlinger, hvor fortrængning, benægtelse og manipulation af videnskabelige fakta fylder mere end lysten til at gøre noget seriøst ved den miljø- og ressourcekrise, kloden står midt i." Elbæk definerer tre kriser, som han mener præger vores samfund: empati-krisen, system-krisen og miljø-/ressource-krisen. Det er dem,

47 Alternativet skal tage udgangspunkt i, synes han. Andre synes, det er negativt at snakke om "kriser". Elbæk understreger, at det bare er et udkast, og at de skal lave det endelige manifest i fællesskab. En siger, at han er bekymret, fordi han synes, at organisationen kæmper med at være lidt for " fluffy". Elbæk synes ikke, der er noget i vejen med " fluffy". "Jeg er ikke så bange for, at det bliver fluffy. For hvad fanden er fluffy? Kærlighed er fluffy. Kan vi godt lide l kærlighed? Ja, vi kan alle sammen godt lide kærlighed." Elbæk siger, at politikken nok skal være blevet konkret, når de står på Folkemødet til sommer. Der er det supervigtigt, at de har nogle meget præcise budskaber. Men lige nu er pointen netop, at Alternativet ikke skal gå ud og lave en 2020-plan eller finde en masse løsninger på problemer, som de endnu ikke har identificeret. Det kommer, lover han. De beslutter, at der skal arbejdes videre på manifestet. Torsten Gejl fra Aarhus, der er med på mødet over Skype, siger, at han og Aarhus- gruppen gerne vil påtage sig opgaven at gennemskrive manifestet et par gange. Den løsning er alle meget begejstrede for. De klapper. Efter mødet tager en korthåret kvinde i skjorte og sweater fat i Uffe Elbæk. Josephine Fock hører til dem, der er lidt bange for, at det politiske projekt er for ukonkret. Hun er en af de ældste ved bordet og beskriver sig selv som "fagforenings-kvinde". Fock arbejder som sekretariatschef, altså øverste embedsmand, i Offentligt Ansattes Organisation, en paraplyorganisation, der primært består af LO- forbund. Her arbejder hun med politikudvikling og forhandling af overenskomster for offentligt ansatte. På det her tidspunkt sidder hun og forhandler en tillidsreform sammen med blandt andre Margrethe Vestager. Fock hører til blandt de skuffede radikale vælgere. Hun er fint tilfreds med de økonomiske reformer, den nye regering har gennemført. Men hun savner de værdipolitiske reformer. Hun er skuffet over, at øremærket barsel til mænd og et forbud mod købesex aldrig blev til

48 noget. De sager vil hun gerne have, at Alternativet samler op. Men Fock vil ikke have, at Alternativet lægger sig tæt op ad venstrefløjen. Lige nu sidder hun og er bekymret for, om projektet er ved at dreje for meget til venstre. Fock er også lidt usikker på, hvad der skal ske, når Uffe Elbæk rejser til New York. Hun mener, at han er den store bærende søjle i hele projektet. Nilas Bay Foged og Sophie Løhr synes, det er meget godt at få ham lidt på afstand. Så render Christiansborg-journalisterne ikke hele tiden og spørger, hvad han har gang i. Elbæk er slet ikke bekymret. Han siger, at han glæder sig helt vildt til at se, hvad han kommer tilbage til. Der er bare en ting: "Bare I ikke har gjort mig til formand, når jeg kommer hjem."

***

Christiansborg 28 dage før offentliggørelse

DATOEN FOR OFFENTLIGGØRELSEN af Alternativet er blevet rykket. Gruppen er tidspresset. Den nye dato er den 27. november. Siden sidst har Nilas Bay Foged fundet en mand, der skal stå for Alternativets hjemmeside. Han har været software-udvikler hos Yahoo og hos Wikipedia i San Fransisco. Lidt af et scoop, synes de andre. Bay Foged siger, at Alternativet skal være et Facebook-parti. Det betyder, at alt, hvad der bliver skrevet på Facebook, vil ligge synligt på hjemmesiden – og omvendt. Når folk skal engagere sig i debatter, skal det foregå i en Facebook-tråd. Elbæk skriver jævnligt hjem fra New York. Han har fundet nye ambassadører for Alternativet i New York, Sydafrika og Hongkong. I en mail har han vedhæftet et billede, hvor han står på FN’s talerstol i en af Generalforsamlingens pauser.

49 Ved dagens møde på Christiansborg præsenteres der et udkast til en kommunikationsstrategi. Den står Jakob Gorm for sammen med Alternativets presseansvarlige Pia Toftdal. Toftdal var også presseansvarlig på Elbæks valgkampagne i 2011. Jakob Gorm, der er gået fra at være Elbæks praktikant/kontorassistent til en af de mest centrale personer i kernegruppen, tager ordet. Én spørger, hvem der har styr på Alternativets talspersoner? Bay Foged siger, at det er Rasmus Nordqvist, der lige nu har rollen som "mørkets fyrste". Spindoktor. Til hverdag arbejder Nordqvist som modedesigner, men Elbæk kalder ham sin "politiske rådgiver nummer et." Foreløbig er der ikke andre end Elbæk, der har meldt sig som talsperson, oplyser han. De, der skal producere partiets tekster til hjemmesiden og foldere, gør opmærksom på, at de har et problem. De har rigtig svært ved at kommunikere et budskab. I løbet af ugen har de lavet et åbent Google- dokument, hvor alle kunne komme med kommentarer. Det har resulteret i en masse kommentarer, der peger i forskellige politiske retninger. De er simpelthen usikre på, hvad Alternativets budskaber skal være. De siger, at de faktisk ikke aner, om gruppens medlemmer er enige om noget som helst. De synes, at gruppen skal sætte sig ned og diskutere, hvad de i grunden mener om forskellige politiske emner. Gruppen bliver enige om at lave en "identitets-workshop". Der skal afsættes en hel dag til politiske diskussioner, og hovedspørgsmålet er: "Hvem er vi?" "Det haster," siger Josephine Fock. Hun er bange for tidspresset, selv om de har udskudt offentliggørelsesdatoen. Men Elbæk skal være kommet hjem fra New York, så det kan ikke blive før tolv dage senere. "Det er den 27. november lige om lidt, og der risikerer vi alle sammen at få stukket en mikrofon i ansigtet."

50 51 FIRE TIMER

11 måneder før offentliggørelse

TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 havde samrådet varet i næsten tre timer, da Uffe Elbæk lagde mærke til, at folk pludselig hævede øjnene fra deres papirer. De kiggede på hinanden og så på ham. Hvad har jeg sagt, tænkte han. Hvad er de pludselig så overraskede over? Ved mødets begyndelse var Elbæk tæt på at komme for sent. Han havde været i Fredericia for at afholde en workshop, og pludselig var Storebæltsbroen lukket, da de var nået til Nyborg på vej hjem. Han nåede et tog. Mange havde på forhånd sagt til ham, at det var dumt at tage til Jylland lige før hans livs vigtigste politiske møde. "Men sådan er jeg bare", siger Elbæk. Han kalder det sin spejdermoral. Når han har lovet nogen noget, vil han gerne holde det, uanset hvor ligegyldigt det end forekommer andre. Embedsmændene havde siddet sammen med ham i bilen under hele turen. De havde talt hele samrådet igennem flere gange, og han følte sig fuldstændigt forberedt. Embedsmændene havde også lavet et talepapir, som han kunne have liggende foran sig på mødet.

ELBÆK HAVDE ALDRIG forestillet sig, at B.T.s artikler skulle bringe ham i den situation. Fredag den 30. november 2012 bragte DR et indslag. De havde søgt aktindsigt i sagen tidligere samme dag og nåede derfor at bringe historien før B.T. Næste dag skrev avisen, samme historie: At kulturministeren havde placeret fem politiske arrangementer med middag og underholdning til i alt 180.000 kroner på AFUK. Elbæk var tidligere bestyrelsesmedlem på AFUK og hans mand, Jens Pedersen, var ansat som sekretær på stedet. I dagene efter den første historie væltede anklagerne frem. Pludselig handlede det også om alt for dyre kuvertpriser i forbindelse med middagene på AFUK, nepotisme og gamle vennetjenester i forbindelse med World Outgames i 2009.

52 Journalisterne opsøgte Elbæk foran ministeriet, ved Elbæks bopæl og på AFUK for at tale med Elbæks mand. Han beskriver dagene op til den 4. december som værre end et mareridt. Han følte, at han levede i en boble, hvor der kun var ham selv, Christiansborg og journalisterne. Oppositionen ville med det samme have foretaget en uvildig undersøgelse, og Enhedslisten krævede, at der blev hasteindkaldt til et samråd. Forud for samrådet var Elbæk i medierne blevet spurgt, om hans embedsmænd havde advaret ham mod at lægge arrangementerne på AFUK. Det havde han afvist. Samrådet bestod af to dele adskilt af en pause. Enhedslistens Per Clausen siger, at det i situationen virkede, som om Elbæk holdt ting skjult. I dag ser han Elbæks usikkerhed som et udtryk for manglende forberedelse. "Jeg tror ikke, han havde forstået alvoren af det. Jeg havde indtrykket af, at han troede, han kunne komme og snakke sig ud af det, og at rækkefølgen, i hvilken man sagde tingene, var lige meget", siger Clausen. Venstres kulturordfører betegner Elbæk som "rystet" og "usikker", Pia Kjærsgaard kalder samrådet "frygteligt" og "meget pinligt for ministeren." Elbæk ville ikke bruge det talepapir, embedsmændene havde givet ham. Han ville først høre, hvad de andre havde at spørge om, og så ville han svare på deres spørgsmål. Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen beskriver en Uffe Elbæk, der passivt tog imod kritik fra oppositionen. Han synes, Elbæk havde oplagte chancer til at "skyde tilbage", men at han ikke greb dem. "Han har det ikke i sig, når det handler om at gå på dem. Det kan være meget sympatisk, men det dur bare ikke herinde. Du skal vide, hvordan man vender tingene, hvordan man bruger folks argumenter

53 imod dem", siger Jensen. Mogens Jensen studsede også over, hvor få fra regeringspartierne, der var mødt op til samrådet for at støtte Elbæk. "I hvert fald følte jeg mig ret alene om at sidde og forsvare Uffe. Jeg kunne godt undre mig over, at der ikke var flere, der var til stede ovre på vores side til ligesom at gå i kødet på de andre." Den radikale kulturordfører Marlene Borst Hansen var til stede til den første del af samrådet, som hun syntes Elbæk klarede "meget fint". Borst Hansen var kommet tilbage fra otte måneders barsel dagen før samrådet, men gik i pausen, fordi hun skulle hjem og amme sit barn. Hun beskriver, at hun først fik bilagene og satte sig ind i sagen på selve dagen for samrådet. Borst Hansen mener ikke, at hun kunne have gjort ret meget for Elbæk. Men hun forstår godt, at Mogens Jensen følte sig alene på Elbæks side. "Det kan han have ret i. Men det skyldes ikke mindst, at der fra radikal side havde været et ordførerskift nærmest på dagen." Og det var først i samrådets anden del, at det for alvor gik galt for Uffe Elbæk.

EFTER PAUSEN BOREDE flere af oppositionspolitikerne ispørgsmålet om, hvorvidt embedsmændene havde advaret Elbæk. Først Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Dernæst Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr. Elbæk afviste. Cirka tre timer inde i samrådet fik Venstres kulturordfører Michael Aastrup ordet. "Som jeg forstod ministerens svar til tidligere spørgere, har embedsværket ikke sagt fra i notater over for placeringen af møder på AFUK på nogen som helst måde. Det går jeg ud fra også gælder mundtligt," fortsatte Aastrup Jensen. Han hævede øjenbrynene og holdt en kort pause, før han fortsatte. "Og det er så spørgsmålet. Og hvis de ikke har gjort det, [var det] så

54 ministeren selv, der kom til den erkendelse ud af det blå og lige pludselig [tænkte]: Ups, vi har gang i noget forkert. Hvorfor gjorde ministeren det? […]Selvfølgelig kan man lige pludselig blive klogere af nogle ting, men det kommer som regel efter en eller anden form for påvirkning." Elbæk pillede sig i mundvigen. "Øh, nu vil jeg lige se, om jeg kan samle op på en god måde i forhold til Michael Aastrups spørgsmål." Han tænkte over, hvordan ordene faldt. Han følte, det var første gang, han blev spurgt på den måde. Han havde jo holdt et møde med sin embedsmand. Det var bare ikke, før de fem arrangementer blev lagt på AFUK. Det var først, da de skulle til at planlægge den sjette middag Elbæk husker, at han i et par sekunder tænkte, at han i princippet bare kunne glide af på spørgsmålet. Men han besluttede sig for at være ærlig. "Jeg ville ikke være taktisk," siger han i dag. Derfor forklarede han Michael Aastrup Jensen, at der internt havde været en diskussion om, hvorvidt man fremadrettet skulle lægge flere møder på AFUK. "Der er en god embedsmand, der siger: Uffe, vi bliver nødt til at diskutere det her. Hvis det skal foregå fremadrettet, er det nok ikke særlig smart. Og jeg er fuldstændig enig med ham", sagde Elbæk på samrådet. Og så mærkede han, at der var noget i vejen. Bagefter fik Venstres Inger Støjberg ordet. "Hvorfor i alverden har ministeren da ikke sagt det noget før? […] Ministeren har i virkeligheden ført Folketinget bag lyset efter min bedste overbevisning, siger. "Jeg synes også, sagen tager en lidt uheldig drejning nu," sagde Per Clausen. Han mente, at statsrevisorerne skulle gennemføre en undersøgelse af sagen. Elbæk siger, at han den dag i dag, stadig "simpelthen ikke begriber", hvorfor Enhedslisten pludselig vendte sig mod ham på samrådet. "Jeg sad bare og så, hvordan Enhedslisten bare løb med. De kunne jo

55 have stoppet den her sag anytime, hvis det var det, de ville", siger han. "Det har jeg utroligt svært ved at forstå. Jeg synes, Enhedslisten væltede en kulturminister, som var den minister på hele holdet, der var tættest på dem". "Det er korrekt, at vi godt kunne have stoppet den. Men jeg synes ikke, det havde været det rigtige, siger Per Clausen i dag." Vi ville være sikre på, at man ikke skulle kunne sige om os, at vi slappede af og var mindre hårde, bare fordi der kom en ny regering. " Enhedslistens kulturordfører Jørgen Arbo-Bæhr siger, at han gik op til samrådet med en mening om, at Rigsrevisionen skulle undersøge sagen lige meget hvad. Han syntes ikke, det var op til Enhedslisten at stoppe sagen. Efter samrådet har Uffe Elbæks forhold til både Clausen og Arbo- Bæhr været "anstrengt", siger Elbæk. "Jeg var næsten tøsesur, du ved, jeg havde ikke engang lyst til at hilse på dem på trappen", siger han i dag. Men efter et par måneder skrev han en lang mail til Per Clausen. Der stod blandt andet, at Elbæk havde stor respekt for ham, og om de ikke skulle drikke en kop kaffe og få talt tingene igennem. "Det synes jeg da bestemt, vi skal gøre. MVH Per", svarede Clausen. Det er endnu ikke blevet til noget. Jørgen Arbo-Bæhr synes, det var en ærgerlig sag, og at det var unødvendigt, at Elbæk gik som minister. Han ærgrer sig også, fordi han siger, at de havde "et godt gammeldags samarbejde". "Men det, der ærgrer mig mest", siger Arbo Bæhr, "er, at han ikke længere kan lide mig".

OMKRING FIRE TIMER INDE I SAMRÅDET GIK Elbæk med til at blive undersøgt af Rigsrevisionen. Han husker fornemmelsen af, at alting snurrede rundt inden i ham. En tanke for igennem hovedet på ham: Hvordan kunne de slagte ham sådan? Han havde jo fortalt dem alting i weekenden.

56 ***

ELBÆK HAVDE HOLDT TO UFORMELLE MØDER i Kulturministeriet forud for det famøse samråd. Lørdag den 1. december havde Elbæk inviteret Enhedslistens kulturordfører Jørgen Arbo-Bæhr. Om søndagen havde Elbæk inviteret Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og Venstres Michael Aastrup Jensen. "Jeg tror på, at konflikter i organisationer altid opstår på grund af manglende eller forkerte informationer. Jeg var overbevist om, at Pia Kjærsgaard og Michael Aastrup var så kritiske, fordi de enten ikke havde fået nok eller forkerte informationer. Så jeg tænkte, at hvis jeg nu giver dem alle informationer, så bliver konflikten mindre, når vi mødes ovre ved samrådet. Jeg troede, det ville gøre, at vi fik en bedre samtale. Det gjorde vi så ikke," siger Elbæk i dag. Det første, Pia Kjærsgaard sagde, da hun trådte ind ad døren, var: "Nu skal du ikke tro, at du kan gøre os mildere stemt, bare fordi du inviterer til kaffe." Michael Aastrup Jensen betegner mødet som "surrealistisk". "Det er et meget fint eksempel på den naivitet, som jeg synes, Uffe Elbæk besidder. Så kalder han os ind til et møde, hvor hele den danske presse står samlet ude foran døren, og vil bare lige prøve at forklare os situationen. Og sådan fungerer det jo ikke, for der er jo et politisk ansvar, som også må placeres. Det er jo ikke noget, man bare kan snakke sig ud af", siger han i dag. Møderne betød, at de tre ordførere havde fri lejlighed til pressen og kameraerne, der ventede foran Kulturministeriet. Og de var alle sammen lige så kritiske, da de kom ud, som de var, da de gik ind. Uffe Elbæk siger, at han på de uformelle møder oplyste alle tre ordførere om sit møde med embedsmanden. Og at det var den information, Aastrup Jensen brugte, da han på samrådet stillede det

57 spørgsmål, der fik stemningen til at vende. "Det var den viden, jeg havde givet ham, som han brugte til at stille sit spørgsmål. Det var et heftigt øjeblik inde i mig. Jeg vidste, han spurgte sådan, fordi jeg havde forklaret ham det hele i weekenden", siger Elbæk. Både Aastrup Jensen og Arbo-Bæhr benægter Uffe Elbæks udlægning og afviser, at de fik noget at vide om Elbæks møde med embedsmanden. Kjærsgaard kan "simpelthen ikke huske det", siger hun. Michael Aastrup Jensen ved ikke helt, hvorfor han så langt henne i samrådet valgte at stille et uddybende spørgsmål til noget, der var blevet spurgt om mange gange før. Han tror, han gjorde det, fordi det så var "ude af verden. Og så kunne folk ikke sige, at han ikke havde spurgt. "Jeg kan bare huske, at jeg i meget lang tid tænkte på, om jeg overhovedet skulle stille det spørgsmål. Men jeg blev dybt rystet, dybt overrasket, for det var helt anderledes, end hvad jeg havde hørt før," siger han.

***

DA ELBÆK TRÅDTE UD AD DØREN, VAR HAN HELT TØR i munden. Han oplevede, at kameraer, mikrofoner og lys væltede ind over ham, i det sekund han åbnede døren. Journalisterne skubbede til hinanden og stillede spørgsmål i munden på hinanden, men han kunne ikke tænke klart. Han måtte have noget vand, fortæller han. En journalist rakte ham en halvtom vandflaske. Mogens Jensen deler i dag Elbæks oplevelse. "Pressen går i selvsving uden for døren. Jeg går også derud under samrådet, fordi jeg har et telefonopkald, og jeg kan se, at de er helt oppe at køre. De hidser hinanden op. Det er virkelig, når Christiansborg- journalisterne er værst. Det er nærmest sådan en blodrus. Som om at de nu fik ham. Nu kunne de tage ham."

58 DAGEN EFTER SAMRÅDET HOLDT ELBÆK og Vestager et møde. Elbæk husker, at de drøftede, om han skulle gå af som minister. De talte om, hvor lang tid mediernes pres ville stå på. Det var ikke til at sige, hvornår det ville stoppe, sagde Vestager. Hvornår ville Rigsrevisionen komme med rapporten? Der kunne gå mellem tre måneder og et halvt år, sagde partilederen. "Hun sagde: Uffe, du bliver nødt til at træffe den her afgørelse selv. Det er meget svært at vurdere, hvordan det her vil udvikle sig", siger Elbæk. Så hun sagde ikke: "Uffe, det er noget pjat, vi støtter dig hundrede procent, du skal bare blive"? "Næ. Men det gjorde hun så, efter jeg havde truffet beslutningen." Jeg har igennem en måned løbende kontaktet Margrethe Vestagers pressemedarbejder for at interviewe Vestager om hendes udlægning af forløbene, uden at Vestager har reageret. På et gruppemøde fik Elbæks radikale partifæller fra begyndelsen at vide, at de ikke skulle bakke ham op i medierne, fortæller Marlene Borst Hansen, Andreas Steenberg og Linda Kristiansen. Den eneste, der bakkede Elbæk op i medierne, var Zenia Stampe. Hun var på det tidspunkt på barsel. "Hvis vi ville vise nogen som helst opbakning til Uffe, skulle det ske internt, siger Linda Kristiansen. "Jeg syntes, det var rigtig trist, at vi udadtil fuldstændig lod ham klare egen sag. På mødet sagde jeg også, at jeg syntes, det var en forkert beslutning. Men jeg rettede ind under den". Elbæk ville også gerne være blevet bakket mere op fra gruppen. "Selvfølgelig savnede jeg, at partiet gik markant ud og sagde, at det her er helt urimeligt. Når man står derude, og det hele vipper, savner man selvfølgelig nogen, der står ved siden af en," siger han. Men ifølge Elbæk lød beskeden fra Margrethe Vestager og hendes

59 rådgivere, at han skulle "lægge sig fladt ned og sige undskyld". "Holdningen var, at hvis man skulle stoppe medie-tsunamien, skulle man bringe et offer. Offeret var, at jeg skulle gå ud og undskylde. Det ville jeg ikke. Jeg ville godt gå ud og sige, at jeg var ked af, at det her kan misforstås. Men jeg ville dæleme ikke gå ud og sige, at jeg havde gjort noget forkert, for det havde jeg ikke", siger han.

DA AFUK-SAGEN RULLEDE , fik Uffe Elbæk tilnavnet "Cirkusministeren". AFUK-sagen blev også døbt "Gøglergate". "Man pillede fuldstændig autoriteten fra mig", siger han i dag. Flere kommentatorer og mediefolk gav ham siden ret i, at medierne gik i selvsving. Nogle mente, Uffe Elbæk var for sart. At han skulle være blevet som minister og stået det imod, indtil mediestormen lagde sig igen. Andre igen mente, at det var Christiansborg, der gik i selvsving. Og nogle sagde, at det var hele det politiske spil, der var noget i vejen med. Elbæk siger, at han valgte kærligheden. Det var derfor, han gik af som minister. Han mand, Jens, var sønderknust, siger han. "Jeg har aldrig nogensinde set ham så ulykkelig". Efter mødet med Vestager sad Elbæk i halvanden time og talte med sin mand. Om fordele og ulemper, for og imod. Til sidst lå alle argumenter og rationaler fremme. Så hvis han skulle træffe den rigtige beslutning, skulle han kunne mærke den, siger han. "Til sidst sagde jeg, hvad giver mest god energi inde i min krop: Når jeg forestiller mig, at jeg bliver? Eller når jeg forestiller mig, at jeg stopper? Så kunne jeg mærke, at det gav mig mest god energi at forestille mig, at nu stopper jeg."

***

TORSDAG DEN 6. DECEMBER 2012 holdt en tydeligt berørt Marianne Jelved en tale til Uffe Elbæk, da hun overtog Kulturministeriet. Hun

60 overrakte ham, traditionen tro, en overdragelsesgave: to små kunsthåndværkerkrukker fra Nordjylland. "De minder mig om dig", sagde hun. "De er smukke. Du er et smukt menneske. De har runde former. Bløde, runde former. Men ikke uden kant. De er skrøbelige, og derfor skal du passe rigtig meget på dem. Fordi vi skal passe på hinanden. Vi er skrøbelige mennesker".

61 HELLE ELLER EJ

150 East 34th Street and Lexington, New York 23 dage før offentliggørelse

SØNDAG AFTEN SKRIVER Uffe Elbæk en mail til sit sekretariat. Han sidder på 27. etage på sit hotel i New York og kigger ud over byen. Mailen indeholder ros til Nilas Bay Foged og Jakob Gorm. Der står, at Alternativet ikke var blevet til noget uden dem. At de har været helt afgørende for, at projektet er kommet så langt.

“Hvis det lykkes, som vi alle håber, kommer vi til at skrive historie. Det er store ord. Men det er rigtigt (…) Derfor er det nu, vi skal være pokkers modige. Både med det, vi mener ikke er til diskussion, og det, der er til diskussion."

Bay Foged og Gorm læser mailen mandag morgen. På Christiansborg skal Alternativet holde møde klokken fire samme eftermiddag. Da jeg ankommer til Christiansborg, er der fire mennesker til stede. Det er Bay Foged, Mads Ringblom, som står for at lave tekster til Alternativets hjemmeside, og Rasmus Nordqvist. Den fjerde deltager er et nyt medlem af gruppen, der også troede, hun skulle til møde. Men i dag kigger hun mest bare på de andre og siger ikke ret meget. De snakker om event-gruppen, der består af Niko Grünfeld og Sophie Løhr. Sekretariatet hører ikke ret meget fra dem. I Under Radaren-tiden fik Løhr kælenavnet "event-dronningen". Hun siger, hun får travlt på sit arbejde i tiden op til offentliggørelsen af Alternativet. Bay Foged er ved at blive utålmodig. Han er bange for, at Løhr er ved at miste gejsten. Især når Elbæk er væk. Grünfeld har heller ikke bidraget så meget til de seneste møder, synes Bay Foged. Bay Foged orienterer de andre om, at gruppen snart er oppe på 50

62 medlemmer. Nu skal de finde ud af, hvordan de kommer op på mellem 1500 og 3000 i løbet af det næste halve år. De bliver enige om, at der snart skal kigges på en digital medlemsdatabase. "Vi skal også have geo-tagging!", siger han. "Jeg er snart 40," siger Nordqvist. "Jeg ved ikke, hvad geo-tagging er". Det er et system, hvor man kan se, hvor medlemmerne befinder sig i verden, forklarer de andre. Lidt ligesom når man "tjekker ind" på Facebook. De skal også finde ud af, hvordan de rekrutterer medlemmer. Bay Foged siger, at de har fået en mand med i gruppen, som har arbejdet frivilligt for Barack Obamas kampagne. "Fedt. Kan vi så ikke give den til ham? Så kan han løbe med den", siger Mads Ringblom. "Der er ingen, der skal løbe med noget nu, siger Nordqvist. Det ligger alt sammen her på Nilas’ skrivebord." "Men vi skal vel også snart finde nogen, der selv kan skabe noget? Det nytter vel ikke noget, hvis alle skal snakke med Nilas om alt hele tiden, siger Ringblom. "Jeg mente jo ikke, at han skulle løbe væk". Gruppen skal også snart have styr på, hvem der skal stå for Alternativets kampagnevideoer. En af dem nævner reklamebureauet Kadaver. De andre er vilde med idéen. Bay Foged synes, at Ringblom skal kontakte dem så snart som muligt. Så er det vedtaget. Bagefter snakker de om pressemødet på dagen for offentliggørelsen. Kommunikations-holdet har foreslået en slags én til én-samtaler, hvor journalisterne kan rotere mellem forskellige talspersoner fra Alternativet. Det synes dagens firemandsgruppe er en dårlig idé. "Det, som folk vil snakke om den dag, er Uffe", siger Nordqvist. "Journalisterne vil vide, hvad han har gang i, hvorfor han har gang i det – og om han vil vælte Helle Thorning". Gruppen bliver enige om, at pressemødet skal foregå helt

63 traditionelt med interview og pressemateriale, som journalisterne får udleveret. Så kan de altid lave noget med balloner og speeddating bagefter, siger Bay Foged. Nu skal de bare finde ud af, hvor det skal afholdes. De beslutter også at holde et åbent møde og en fest efter pressemødet. Underskriftsindsamlingen skal gå i gang med det samme, og så er det godt med et event om aftenen. "Der skal være noget fedt og et glas rosé", siger Bay Foged. En foreslår, at man afholder det første arrangement på natklubben Vela. "Er det ikke meget lille og mørkt?", spørger Bay Foged. Jo, siger Nordqvist, men så bliver det ikke pinligt, hvis der ikke dukker så mange op. Og så er der meget historie i det, siger han. I løbet af en halv time har de næsten styr på to tredjedele af offentliggørelsesdagen. "Men er det i virkeligheden ikke kommunikations-gruppen, der har bolden på alt der her?", spørger Ringblom.

"Nej. Ingen har bolden", siger Nordqvist. "Jeg har bolden", siger Bay Foged. "Så vi har bolden?", spørger Ringblom. Gruppen bliver flere gange enige om, hvor nemt det er at træffe beslutninger, når de er så få.

Christiansborg 21 dage til offentliggørelse

NILAS BAY FOGED HAR TO PLANCHER MED , som han skriver på med en rød sprittusch. Den ene er en tegning over den formelle organisation, som den kommer til at se ud til at begynde med. Her fremgår det, at der skal være to sekretariatsledere. Af de to skal den ene være en mand, det er Bay Foged, mens den anden skal være en kvinde. Derudover vil organisationen være traditionelt bygget op med en bestyrelse, et sekretariat og tre talspersoner. Det skal være Elbæk, Josephine Fock og

64 Torsten Gejl fra Aarhus-gruppen, siger Bay Foged. Josephine Fock har spekuleret meget på, om hun skal være politiker, når hun til daglig arbejder som embedsmand. Men hun har besluttet sig for, at hun gerne vil. På det her tidspunkt overvejer Gejl stadig, om han ønsker at repræsentere Alternativet. Han er bekymret for, om det kan skade den virksomhed, hvor han er direktør, at han pludselig er partipolitisk involveret – og så til venstre for midten. Sophie Løhr vil også gerne være talsperson, siger hun på mødet. Helst på økonomi- eller uddannelsesområdet. Derudover er det vedtaget, at man som medlem betaler medlemskontingent på helt almindelig vis. Men det skal samtidig være muligt at blive tilknyttet Alternativet som det, Bay Foged kalder "aktivist". På den anden planche står alle gruppemedlemmernes navne, og hvilke projektgrupper de tilhører. "Hvor er det dejligt! Nu ved vi, hvem der laver hvad", lyder det fra en ved bordet. Gruppen går videre til at diskutere "udrulningsfasen", som er event- gruppens ansvar. Fasen består af en række events, pr-begivenheder og aktiviteter, som skal stå på i fire dage efter dagen for offentliggørelsen. Sophie Løhr tager ordet og deler farvede post-its ud til alle. Hun har tegnet en tidslinje på en planche. Den starter den 27. november og slutter i 2015 ved et punkt, hvor der står "Valgaften – fest med alle frivillige". Ved det punkt er der tegnet hjerter, tændstikmænd og en pil ud for dem, der indikerer, at de skal forestille Alternativets nye medlemmer af Folketinget. Meningen er nu, at alle skal skrive deres forslag til arrangementer på post-its og klistre dem på planchen. Kort efter er planchen dækket til med kulørte lapper. På en af dem står der "FEST". På andre står der "reception", "debatmøde", "live- idébank", "politisk rejsehold", "kæmpe karneval" og "vi skal alle sammen ud på gaden og snakke med folk".

65 EFTER MØDET SENDER UFFE ELBÆK endnu en fællesmail rundt. Den har 25 modtagere. Han har vedhæftet et dokument med de spørgsmål, han forestiller sig, at Alternativet vil blive afkrævet svar på efter lanceringen den 27. november. For eksempel spørgsmålet om, hvem Alternativet peger på som statsminister ved det kommende valg. Her skriver Elbæk, at de skal sige, at de peger på Helle Thorning. Den 7. november svarer Torsten Gejl fra Aarhus-gruppen. Han er uenig i, at Alternativet skal pege på Helle Thorning som statsminister, også selv om han opfatter sig selv som rød. Men regeringen præsterer for dårligt, synes han. Ved at pege på Helle Thorning lægger de sig tæt op ad Enhedslisten, skriver han. Og så bliver de bare endnu et lille parti på venstrefløjen, og det er der ikke noget alternativ over. Så kan man lige så godt stemme på SF eller Ø. Demokratiet er sygt, skriver han, og der er brug for radikalt nye løsninger. Han synes ikke, de skal pege på nogen. Det er vigtigt, at de ikke støder den borgerlige blok og erhvervslivet fra sig, skriver han. De skal skabe samarbejde henover midten, og han synes, en mulighed er at kræve, at der er både borgerlige og røde partier i en kommende regering, hvis Alternativet får afgørende mandater til at påvirke en kommende regeringsdannelse. Elbæk svarer først, at han er på linje med Gejl og skriver: “Torstens e-mail, viste for mig bare, hvor meget jeg allerede er blevet påvirket af Christiansborg. Totalt humor :-)"

Senere på aftenen blandede Rasmus Nordqvist sig i mail- korrespondancen. Han mener, at Alternativet er nødt til at forholde sig til den politiske virkelighed og pege på nogen. At andre partier før er kommet galt af sted ved ikke at gøre det, og at de vil være nødt til at spille det gængse spil for at få indflydelse. En ny mailskriver erklærer også, at Alternativet er nødt til at bekende kulør. Elbæk skriver en ny mail, hvor han bakker det nye synspunkt op. Og taler nu igen for den oprindelige idé om at pege på Helle Thorning:

66 "Rasmus – jeg er faktisk meget på linje med dig. […] Hvis vi ikke svarer præcist, bliver vi kørt rundt i manegen. Plus at jeg – da jeg gik solo – klart udtalte, at jeg bakkede den nuværende regering op."

Gruppen aftaler at tage diskussionen på et møde, når Elbæk er tilbage fra New York.

TO DAGE SENERE SKRIVER ELBÆK IGEN. Det er lørdag morgen, og Elbæk har nu pakket sin kuffert. I mailen minder han de andre om, at lanceringsdatoen den 27. november markerer starten på Alternativets valgkampagne. Han forventer, at den kulminerer cirka om halvandet år ved et folketingsvalg. Og for første gang i processen skriver han om en meget konkret målsætning. Uffe Elbæks mål er, at Alternativet skal vælges i Folketinget med fire til otte mandater. Inden skal der samles 20.000 underskrifter ind i løbet af foråret 2014. Og der skal rejses en halv million kroner, som skal gå til finansieringen af kampagneaktiviteter. Senere samme dag skriver en fra gruppen et forslag til, hvilke kampagneaktiviteter man kan lave i december måned. En julekalender. Uffe synes, det er en god idé. En anden foreslår, at man faktisk kan lave hele lanceringen af Alternativet som en julekalender. At man kan offentliggøre partiet henover 24 dage med start 1. december. Og at Uffe Elbæk kan være julemand. Kort efter svarer Elbæk:

"Humor. Den idé har faktisk været oppe at vende før :-) Kh Uffe"

67 68 DET FREUDIANSKE SLIP

Fem måneder før offentliggørelse

UFFE ELBÆK HAVDE MEST LYST TIL at melde sig syg den dag. Det var den 4. juni 2013, og Uffe Elbæk sad i folketingssalen. Det var regeringens forslag om den ny offentlighedslov, der skulle stemmes om. Lovforslaget var kontroversielt,fordi det ifølge kritikere betyder, at offentligheden fremover vil have langt sværere ved at få indsigt i sager om magtmisbrug i forvaltningen. De Radikale bakkede op om forslaget, og Uffe Elbæk skulle stemme for, selv om han var stik i mod. "Så var det, den politiske film knækkede inde i mig", siger han i dag. Da Elbæk sad i salen og skulle trykke på knappen, føltes det helt forkert. 15 sekunder inden han trykkede på den grønne knap, husker Elbæk, at han tænkte: O.k. Hvis jeg nu alligevel har lavet så meget rav i den, er det så ikke bare nu, jeg skal gå ud og stå fast og markere, at, ja, jeg er imod. Men i de sidste sekunder besluttede han sig for at være loyal mod gruppen. Et par minutter efter afstemningen husker Elbæk, at den radikale gruppeformand Sofie Carsten Nielsen vendte sig om fra sin plads foran Elbæk i salen. Hun kiggede på ham og så helt forvirret ud. Hun spurgte ham, hvad han havde gjort. Fortalte, at hendes telefon "eksploderede". "Nej, nej, nej. Stop nu. Jeg har ikke stemt imod", forsikrede Uffe Elbæk hende. Han var hundrede procent sikker på, at han havde trykket på den rigtige knap. Men stemmeoptællingen viste noget andet. "Elbæk kom til at stemme nej til offentlighedsloven", skrev politiken.dk et par timere senere. Loven blev vedtaget, men hele dagen væltede det ind med lykønskninger til Elbæk på sms, mail og Facebook fra alle dem, der var imod loven. Til sidst måtte han forklare sine Facebook-venner, at det

69 ikke var hans mening at stemme imod. At han bakkede op om regeringen i sagen. Og så vendte det hele. "Pludselig blev jeg målet for al den vrede, folk havde mod loven. Pludselig skrev de, at jeg var den allerværste lakaj. Det var en fuldstændigt dobbelt-paradoksalt situation. Helt surrealistisk. Pludselig skulle jeg ud i medierne og forklare, hvorfor jeg var for den lov, jeg var imod. Sofie Carsten Nielsen har siden udtalt, at det var en teknisk fejl, at Elbæk trykkede på den grønne knap. Elbæk er knap så sikker. Han kalder det "Danmarkshistoriens største politiske freudianske slip".

EFTER AFUK-SAGEN HAVDE ELBÆK mest af alt lyst til at "give Christiansborg fingeren" og aldrig komme tilbage. Kort efter sin afgang som minister havde han fået tilbudt to toplederstillinger i kulturlivet, siger han.Men han ville ikke træde ud af politik uden at være helt sikker. Derfor valgte han at tage en måneds orlov og rejse til San Francisco med sin mand, Jens. I starten gik han rundt og råbte og skreg og var vred på hele verden. Men det gik over, og han besluttede sig for at vende tilbage til Borgen. Dels af hensyn til de vælgere, der havde stemt ham ind. Dels fordi han havde brug for at se de andre i øjnene igen. Pia Kjærsgaard, Inger Støjberg, Per Clausen, Jørgen Arbo-Bæhr. Alle dem han syntes, havde slagtet ham ved samrådet. Han havde også lyst til at skrive en bog eller stå frem i et medie og fortælle, hvordan han havde oplevet hele forløbet. Men det sagde en rådgiver for den radikale ledelse, at han skulle lade være med. Han ville også gerne personligt trække B.T. i Pressenævnet for deres dækning af AFUK-sagen. Det syntes den radikale ledelse heller ikke var en god idé, fortæller Elbæk. Da han stod foran sin nye dør på den radikale gang, havde de stavet hans navn forkert. "Elebæk". Fra det lille skråvindue på kontoret kunne han kigge ned i Det Kongelige Biblioteks have, men ellers var det et tomt og trist rum, syntes han. Så han skrev til sine Facebook-venner, at

70 de skulle give ham en masse gode idéer til, hvordan han kunne indrette det. Han ville gerne tegne på væggen, så han spurgte personalet på Christiansborg. Han spurgte dem også, om han måtte sætte et whiteboard op. Elbæk forstår ikke dem, der mener, at han var en outsider på Christiansborg. At han ikke var i stand til at spille spillet. "Har de nogensinde tænkt over, at jeg måske bare ikke ville spille spillet?", siger han. Omvendt bryder han sig ikke meget om organisationskulturen i Folketinget. Og han synes, det er et ensomt job at være folketingsmedlem. "Hvis jeg skulle skrive en bog om dårlig organisationskultur, skulle den handle om Christiansborg", siger Elbæk. "Når jeg tager min politikerhat af og min organisations- og ledelseshat på, er Christiansborg defineret ved, at der er 179 mennesker, som er ensomme. Og de konkurrerer med hinanden samtidig. Ligesom et professionelt fodboldhold, hvor de, der sidder på bænken, inderst inde håber, at deres holdkammerater på banen bliver skadet eller taber. Og så er der magtkampene. Og intrigerne." Da Elbæk flyttede fra Kulturministeriet i Nybrogade og hen på sit kontor på Christiansborgs radikale gang, ville han ikke risikere at sidde der alene. "Jeg kan ikke sidde helt selv inde på det lille kontor og kigge ind i en skærm. Jeg sørger lynhurtigt for, at der kommer nogle folk. Det var derfor, jeg lavede Under Radaren", siger han. Mange af Elbæks aktivister havde stemt på et af regeringspartierne eller Enhedslisten ved det seneste valg, og mange af dem var svært skuffede over selvsamme partier. Derfor kom snakken hurtigt til at handle om, hvordan de genfandt centrum-venstres politiske projekt.

FØRSTE GANG HAN STOD i folketingssalen igen, var han spændt på, hvem der ville gå hen og snakke med ham. En af de første, der kom over til

71 ham, var Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Han husker, at Schmidt-Nielsen sagde: Uffe, hvor var det bare ærgerligt. Vi gjorde ellers vores bedste for at skrue så meget ned for sagen, som vi kunne. Elbæk var stadig sur på Enhedslisten, og hendes kommentar irriterede ham. Han svarede: "Så vil jeg nødigt se jer, når I skruer op". Johanne Schmidt-Nielsen kan godt huske episoden, men mener ikke, at ordene faldt, som Elbæk refererer dem. Hun kan godt huske, at hun sagde, at det var "ærgerligt" eller "sikke noget møg". Og hun husker også, at Elbæk reagerede meget kraftigt. "Hans reaktion efterlod ikke nogen tvivl om, at han syntes, det var Enhedslistens ansvar – eller at vi bar en meget stor del af ansvaret for – at han måtte gå som minister. Det kom meget bag på mig", siger Schmidt-Nielsen "Efterfølgende sendte jeg faktisk en besked til ham på Facebook, hvor jeg skrev, at hans reaktion havde overrasket mig meget. Og jeg spurgte, om vi ikke skulle drikke en kop kaffe. Den svarede han ikke på," siger hun.

ONSDAG DEN 20. MARTS kom Rigsrevisionens rapport. Den frikendte Elbæk i spørgsmålet om inhabilitet omkring AFUK-sagen. "Det var fantastisk," siger Elbæk i dag. "For så fik jeg jo ret, og så kunne vi alle sammen komme videre." Men ifølge Marlene Borst Hansen kunne flere af de radikale mærke tydeligt forskel på den Uffe Elbæk, der var kulturminister, og den Uffe Elbæk, de fik tilbage i gruppen som menigt medlem. Hun oplevede ham som "granatchokket" og "i politisk identitetskrise". "Hans politiske energi og entusiasme oplevede vi meget lidt, efter han kom tilbage. Han fik den aldrig rigtig igen. Indimellem når han fortalte om Under Radaren, kunne vi mærke, at der stadig var noget," siger hun. Under to måneder efter afstemningen om Offentlighedsloven, blev

72 Sofie Carsten Nielsen igen kimet ned af journalister, der ville tale med hende om Uffe Elbæk. Det var den 31. juli, og denne gang havde Elbæk skrevet på Facebook , at han ville være stolt, hvis Danmark gav den amerikanske whistleblower Edward Snowden asyl. Et forslag, som Socialdemokraterne efterfølgende beskrev som en "meget dårlig idé". Om aftenen fik Elbæk en besked af Carsten Nielsen. Elbæk vil ikke lade mig citere Sofie Carsten Nielsens sms, men vil gerne referere den for os. Ifølge Elbæk skrev Carsten Nielsen, at han havde skabt en "mediestorm" på hende, og spurgte, om han ikke i fremtiden kunne diskutere den slags udmeldinger med sin gruppe, før han gik offentligt ud med dem. Elbæk understreger i dag, at han holder meget af Carsten Nielsen, og at han udmærket forstod, at hun var nødt til at irettesætte ham. Elbæks egen oplevelse er, at han fik længere snor end de fleste andre radikale folketingsmedlemmer, når han kom til at træde ved siden af. "Et langt stykke hen ad vejen havde jeg lov til at være en mere uafhængig og fri stemme. Jeg kunne sige mere end andre uden at blive irettesat. Jeg fik ingen opkald fra diverse politiske rådgivere, der sagde, at nu skulle jeg rette ind. Nogle har fået langt skarpere markeringer af, at de skulle holde sig inden for skiven, siger han. Den 24. august lidt over middag modtog Elbæk endnu en sms fra gruppeformanden. Nu drejede det sig om Elbæks kritik af finansminister Bjarne Corydons udtalelse om, at konkurrencestaten er den nye velfærdsstat. På Facebook havde han tidligere samme dag skrevet: […]"Nej, det er ej! Jeg er i den her sammenhæng fuldstændig enig med de kommentarer, der allerede er kommet fra SF og Enhedslisten. For mig er det en ommer. Sorry to say it." I sms’en skrev Carsten Nielsen, ifølge Elbæk, at: hun heller ikke var vild med ordet "konkurrencestat", og at hun syntes, det var dumt af Corydon at bruge det. Men at hun og resten af De Radikale var enige i indholdet af det, Corydon havde sagt. Og at hun ville sætte pris på, at

73 Elbæk ville holde sig til det i fremtiden eller lod være med at udtale sig.

NÅR ELBÆK HOLDT MØDER med Under Radaren på Christiansborg, plejede han og Sophie Løhr at cykle samme vej hjem. De snakkede om politik og om fremtiden. Og når de kom til Frederiksberg, stoppede de op i krydset mellem H.C. Ørsteds Vej og Gammel Kongevej og snakkede videre. "Du skal starte dit eget parti, Uffe", sagde Sophie Løhr så tit. " Forget it" , svarede Uffe Elbæk altid. "Jeg er for gammel." I august stod Elbæk og nogle af folkene fra Under Radaren på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Det var lørdag aften, og de var gået i baren ved kommunikationsbureauet PrimeTimes fest. Der var propfuldt, og Sophie og Uffe stod i hjørnet og grinede og pjattede. Uffe Elbæk var beruset, da han sagde, at han ville stifte et nyt parti. Det var pjat. Men Sophie Løhr fornemmede, at hun måske alligevel havde været med til at skubbe til ham. At tankerne var begyndt at spire. Hun var ædru den aften. "Jeg tror på, at man skal høre sandheden fra børn og fulde folk. Jeg kunne fornemme, at der var noget, der rørte sig i ham", siger hun i dag. Lørdag den 19. august inviterede Uffe Elbæk Sophie Løhr, Rasmus Nordqvist og et par stykker flere til møde klokken otte om morgenen hjemme hos ham. Det lød vigtigt, syntes Løhr. Da vidste hun, at hendes fornemmelse på Folkemødet ikke bare var en fornemmelse. Nu skete der endelig noget.

***

DEN TREDJE BESKED FRA Sofie Carsten Nielsen tikkede ind på Elbæks mobil den 4. september omkring klokken halv to, mens han stod i lufthavnen på vej til Hongkong. Det var, ifølge Uffe Elbæk, tredje gang, den radikale gruppeformand irettesatte ham. Årsagen var Uffe Elbæks kommentar på Facebook få timer forinden. Det handlede om konkurrencestaten igen. Denne gang kritiserede

74 Elbæk den socialdemokratiske erhvervsminister Henrik Sass Larsen for at have udtalt i Information, at han ville have "mest mulig konkurrence" og spørge: "Hvorfor skal jeg betale det dobbelte for et produkt, hvis jeg kan få det for det halve?". Elbæk refererer, at der stod at "hun snart ikke vidste, hvordan hun skulle sige det til ham. At det selvfølgelig ville blive taget op i medierne, når han kritiserede en minister fra deres egen regering. Og at det var underligt, for Elbæk var jo en del af den radikale folketingsgruppe, og alle bortset fra Elbæk udtaler sig på vegne af gruppen." Og så var der den del af sms'en, der gjorde mest ondt på Uffe: "At de andre medlemmer af den radikale folketinggruppe var irriterede over ham." Den 4. september kl. 14.19 svarede Elbæk: "Kære Sofie – ja, jeg er på vej til Hongkong. Jeg ønsker på ingen måde at være en belastning for mine radikale kolleger. På den anden side bliver jeg nødt til at forholde mig til den politiske dagsorden, andre sætter. Og intet, jeg har sagt eller skrevet, er noget, jeg ikke også har sagt i gruppen. Jeg vil derfor grundigt overveje min politiske fremtid, mens jeg er i Hongkong og Seoul. Kh Uffe" Mens Elbæk var væk, meldte regeringen ud, at den havde droppet planerne om at indføre øremærket barsel til mænd. En radikal mærkesag, som stod i regeringsgrundlaget, og som Margrethe Vestager siden har kaldt "et ægte løftebrud". Elbæk læste nyheden på politiken.dk. Det var dråben. Han havde længe været et af partiets fremmeste forkæmpere for øremærket barsel til mænd og kvindekvoter. Kvindekvoterne blev ikke til noget, og det havde han accepteret. Men med barslen blev det for meget. "Hvis ikke den regering, vi har, nu sætter ligestillingen reelt på dagsordenen, hvem skal så?", siger han i dag.

DA HAN LANDEDE i Kastrup Lufthavn fredag den 13. september, havde

75 han besluttet sig. Nu gjaldt det om at finde den rigtige dag. Og underrette de andre. Det kunne ikke blive hverken lørdag eller søndag, for der holdt De Radikale årsmøde. Mødet ville drukne i nyheden om Uffe Elbæks afgang. Han besluttede sig også for at blive væk. Det kunne heller ikke blive om mandagen, vurderede han, for der skulle han stå ved et arrangement side om side med Marianne Jelved, den gamle radikale formand. Og den af sine partifæller, Uffe Elbæk holder mest af. "Det sværeste på det følelsesmæssige plan var i forhold til Marianne," siger Uffe Elbæk i dag. "Det er lidt ligesom at skuffe mor. Jeg har så meget respekt for hende både politisk og personligt. Hun deltog i min valgkampagne, og hun har bakket mig enormt meget op." Elbæk besluttede sig for, at tirsdag den 17. september måtte være den rigtige dag.

76 ALL IN

Christiansborg 14 dage før offentliggørelse

DET ER ALTERNATIVETS FØRSTE MØDE , efter Uffe Elbæk er kommet hjem fra New York tre dage forinden. Han har jetlag. Syv mennesker sidder ved bordet. Nilas Bay Foged orienterer. To af de nye gruppemedlemmer er hoppet ud igen. Et par stykker fra det første møde er ikke helt sikre på, at de vil være med. Foreløbig kigger de med på mail-tråden. Elbæk siger, at de ikke skal tage flere nye ind før lanceringen. Nogle har henvendt sig for at høre, hvad de har gang i, men han har sagt pænt nej tak for nu. Bay Foged har lavet en model, der viser, hvordan organisationen ser ud. De har planlagt en generalforsamling den 26. november, dagen før lanceringen. Han forklarer, at der vil være en todelt ledelse. En bestyrelse og en politisk ledelse bestående af Uffe Elbæk med to talspersoner under sig. På sigt skal der også være en international forening og bestyrelse, der er hævet over den danske afdeling. Bestyrelsen skal træffe større principielle politiske beslutninger, godkende nye lokalafdelinger og holde Elbæk politisk ansvarlig for sine handlinger i Folketinget. Elbæk skal ikke sidde med i bestyrelsen. Det forstår Josephine Fock ikke, siger hun. Hun synes, Elbæk burde være en del af bestyrelsen. "Det er da ejendommeligt at have en bestyrelse, der kan afsætte vores talspersoner," siger hun. Rasmus Nordqvist tager ordet. Han forklarer, at de har forsøgt at lave en organisation, der er en blanding mellem De Radikales og Enhedslistens. "Det skal ikke være ligesom i Enhedslisten, hvor bestyrelsen skal nikke ja til alt. Der skal være handlerum for den enkelte folkevalgte, det har vi lært af Uffes exit. Men det skal heller ikke være sådan, at

77 folketingsgruppen kan gøre, hvad den vil uafhængigt af sit bagland, bare fordi den bliver en del af en regering." De diskuterer, om Margrethe Vestager er med i De Radikales hovedbestyrelse. Uffe Elbæk har det godt med, at nogen kan holde ham i ørerne, siger han. "Hvis nu Jakob eller Nilas bliver ked af noget, så skal de kunne tage den til det næste niveau. Eller hvis jeg mister overblikket. Hvem kan jeg så løfte det op til?" Josephine Fock siger, at der jo er en sekretariatschef, der sidder med personaleansvaret. "Jeg synes, Uffe skal være med i bestyrelsen", siger hun. "Det har jeg ikke lyst til at være", svarer Elbæk. De bliver enige om, at organisationens konstruktion kan nå at blive ændret. Det er en midlertidig konstruktion. Ligesom politikken skal udvikles i samarbejde med borgerne, vil de formentligt også lægge organisationen ud til diskussion. På internettet i åbent forum, måske. Eller på Facebook. "Men vi må ikke underspille Uffes rolle," siger Nordqvist. "Det kan altså godt være, at du må bide i bordkanten, og så kalder vi dig "politisk leder". Elbæk griner og tegner en krusedulle i sin notesbog. Gruppen diskuterer Alternativets talspersoner. De har aftalt, at der kun skal være tre. Uffe Elbæk, Josephine Fock og Torsten Gejl. Uffe Elbæk synes, det er så fedt, hvis Fock vil stå ved siden af ham på pressemødet den 27. november. De har i øvrigt talt om, at det ikke skal hedde et pressemøde, men et orienteringsmøde. Det må ikke lyde, som om det kun er til ære for journalisterne. Niko Grünfeld spørger, om de har et problem i forhold til talspersonernes alder. De er alle sammen over 40 år. Det er ikke særligt mangfoldigt, giver Elbæk ham ret i. Når de

78 begynder at tænke på kandidater, skal der være flere unge, flere med "kulør", flere håndværkere. Fock er også bange for, at de fremstår superelitære. "Prøv at høre," siger Nordqvist. "Vi er cirka 15 mennesker i kernegruppen. Vi kan ikke opfinde, at vi har en etnisk minoritet eller en transkønnet." Niko Grünfeld synes stadig, det ungdommelige perspektiv mangler. "Omvendt undgår vi kritikken om, at så står Uffe der som kaospiloten med en masse unge omkring sig, som han kan koste rundt med," vurderer Nordqvist. "På den her måde signalerer vi noget seriøsitet. Noget tyngde." Fock er enig. "Det er så tit, man ser partier, der pludselig hiver 17 yngre kvinder ind, så de kan have en halvgammel mand, der sidder ved siden af en ung, smuk kvinde," siger hun. Næste punkt på dagsordenen er, at Mads Ringblom fortæller om de første streger for Alternativets digitale platform. Han har lavet en powerpoint-præsentation. Det er et ansvar, han har fået over night, siger han. Han er lidt usikker på, om det egentlig bliver ved med at være hans ansvar. "Tag det!" siger Elbæk. Præsentationen viser forskellige digitale communities, hvor alle borgere kan blande sig i diskussioner inden for Alternativets politikområder. De diskuterer, om der findes et dansk navn for communities. "Digitale forsamlingshuse", foreslår Elbæk. Til sidst taler gruppen om Alternativets store møde om fredagen. De skal være sammen hele dagen, diskutere politik, lære hinanden at kende og spise middag. Elbæk får pludselig en idé. "Kunne det ikke være fedt at have generalforsamlingen på fredag?" Der bliver stille i et par sekunder. "Puuuuuh," siger Bay Foged. Det ved han altså ikke, om de kan nå. Det er jo onsdag, og en generalforsamling kræver et sæt vedtægter, som han skal gøre klar dagen efter. "Det kan man ordne på et splitsekund", siger Elbæk.

79 "Man kan bare finde nogle foreningsvedtægter på nettet." Mens gruppen diskuterer, om de kan nå at stable en generalforsamlingen på benene på to dage, forlader Elbæk lokalet. Fem minutter efter er han tilbage. Han foreslår, at Fock og Bay Foged skal gå sammen og se, om de kan ordne det. De taler om de juridiske aspekter ved at stifte et parti. Skal man være en forening først? Er der nogen regler, man skal leve op til? Hvordan bliver folk medlemmer? Bay Foged siger, at de skal passe på, at de ikke lige pludselig kan blive kuppet, fordi vedtægterne ikke er klare nok. "Pludselig er vi blevet et ekstremt venstrefløjsparti, der vil nedkæmpe al olie," siger Bay Foged. "Det vil jeg da gerne," siger Fock. "Det vil jeg også gerne," siger Elbæk. De griner. Nordqvist siger, at man skal gå op til Indenrigsministeriet, når man vil melde et nyt parti. Det har han tænkt sig at gøre den 27. november. De snakker om, hvad der sker, hvis Elbæk går op i Margrethe Vestagers ministerium den dag og støder på hende. Nordqvist er enig med Elbæk i, at de skal holde generalforsamling om fredagen. Og han synes, de skal stifte Alternativet som en forening samme dag. Det er der noget symbolsk ved, siger han. "Vi skal kigge hinanden i øjnene og sige til hinanden: Det skal være os."

Nørrebrogade 52c, København 12 dage før offentliggørelse

PÅ GULVET ER DER EN STOR STJERNE lavet af maskeringstape og lyserød overstregningstusch. De 16 fremmødte stiller sig i en rundkreds rundt om den. Klokken er 10.30, og vi befinder os i det store loftlokale på kontorfællesskabet "The Hub". Generalforsamlingen har de droppet. I dag har Alternativet "identitets-workshop."

80 De fem foreløbige medlemmer af Aarhus-gruppen er kommet ind med morgentoget. Tape-stjernen på gulvet er lavet efter coach og mindfulness-træner Niko Grünfelds idé. Han er dagens ordstyrer. Han siger, at de skal finde sammen to og to. De skal fortælle hinanden, hvilken drøm de har for Alternativet. Så bytter de roller. Derefter finder de en ny partner og taler om, hvilke bekymringer de har. På et tidspunkt finder Uffe Elbæk sammen med Sophie Løhr. De finder ud af, at de er helt enige. "Det er sgu da heldigt", siger Elbæk. Løhr vender sig om mod mig. "Jeg er begyndt at lyde som en båndoptager efter at have været sammen med Uffe i et halvt år," joker hun. Når hun er på arbejde som underviser, tegner hun de samme modeller, som Elbæk tegner, og siger de samme ting, som han siger, fortæller hun. "Det giver bare mening." Grünfeld sætter gang i flere øvelser. De skal gå ind i sig selv og mærke efter, om de er tættest på deres drømme eller bekymringer. "Må jeg sige noget?" spørger Elbæk. "Nej, gå ud og kom i gang," svarer Grünfeld. Så skal de udtrykke Alternativet med deres kroppe. Folk læner sig op ad hinanden, lægger sig ned på gulvet og tager hinanden i hænderne. I en øvelse skal gruppens medlemmer bevæge sig ind mod stjernens midte, hvis de føler sig meget knyttet til Alternativet, og længere ud i lokalet, hvis de er knap så knyttet til projektet. De taler om øvelsen. Torsten Gejl fra Aarhus stod, som de fleste, inde på midten. Han forklarer, at han har været i en eksistentiel krise i forhold til partiet. Men nu har han besluttet sig. Og han er på. En af de nye fra Aarhus- gruppen, der har været med i gruppen i tre dage, siger, at han føler, Alternativet kan være et svar på hans eksistentielle krise. "Det er første gang, noget er så meningsfuldt for mig", siger han. Josephine Fock siger, hun er meget bevæget. "Her er noget politisk, der kalder på mig". Lidt efter siger Uffe Elbæk, at han helst ikke vil have, at der går

81 missionsbevægelse i den. Næste punkt på dagsordenen er, at Elbæk skal tegne Alternativets tilblivelse på et whiteboard, der fylder hele væggen. Historien starter i fremtiden. Elbæk tegner Christiansborg og fire til otte folketingsmedlemmer. Så tegner han en pil og flere tændstikmænd. Det er kandidatfeltet og valgkampagnen i efteråret 2014. Han tegner Bornholm. Den 11. juni, dagen før Folkemødet 14, skal Alternativet holde stiftende generalforsamling i Rønne. Han drømmer om, at det skal foregå på Rønne Teater. Han tegner en pil tilbage i tiden. Så kommer de internationale ambassadører og overgangsrådet i form af flere tændstikmænd. "Det ender med et politisk program", siger han og tegner en stak papirer. Han tegner et kort over Danmark og markerer Aalborg, Aarhus, Sønderborg, Odense og Rønne. Det er de byer, Alternativet skal besøge efter lanceringen. Så tegner Elbæk fortiden. En enkelt tændstikmand. Det var, da han meldte sig ud af De Radikale og blev løsgænger. Han tegner sin afgang som minister, han tegner Under Radaren, krydset mellem H.C. Ørsteds Vej og Gammel Kongevej, hvor Sophie Løhr sagde, han skulle stifte et nyt parti. Han tegner Ross Jacksons bog "Occupy World Street", han tegner sin valgkamp til Folketinget. De 15 mennesker, der sidder foran ham, minder ham om mellemregninger, han har glemt. Så Elbæk tegner en grafisk designer i London, flere pile, flere streger, et folkemøde på Bornholm i 2013, hjerter, stjerner, cirkler. Til sidst er der et virvar af røde, blå og grønne streger på den hvide væg. I øverste venstre hjørne er der en fed, grøn skråstreg. Elbæk står foran sit værk med tre filttuscher i hænderne og smiler. Lidt efter er der frokostpause. Der tændes for musikken, og Leonard Cohen synger Halleluja.

***

82 KLOKKEN TRE OM EFTERMIDDAGEN, bliver der talt om politik. På Christiansborg er de blevet enige om fem politiske områder, som de skal profilere sig på efter lanceringen. Områderne hedder: Uddannelse og livslang nysgerrighed, iværksætteri og social opfindsomhed, seriøs bæredygtig omstilling, kunst og kultur og hverdagsdemokrati. Gruppen bliver inddelt i hold på to og tre personer. Elbæk sidder ved sin bærbare i et hjørne. Hvert hold skal lave en lille powerpoint-præsentation af et emne. Den skal indeholde en udfordring inden for området og en mulig løsning. Halvanden time senere er grupperne klar til at fremlægge for hinanden. De har halvandet minut hver. Ordstyrer Grünfeld siger, at undersøgelser viser, at man præsterer 20 procent bedre, hvis man bliver klappet op på en scene. Så der klappes og hujes. Gruppen, der har arbejdet med hverdagsdemokrati, lægger ud. "Der skal skabes en ny politisk kultur, hvor alle skal være medskabere af de politiske rammer", siger de. "Alternativet skal skabe politik sammen med de mennesker, den vedrører." Og som politikere lover de at svare på de spørgsmål, de bliver stillet, og være ærlige, hvis de ikke kan svare på et spørgsmål. De vil styrke lokaldemokratiet og ophæve "den nationale detailstyring af kommunalpolitikken". Efter halvandet minut spørger en af dem, om alle kan stå inde for det. Der klappes og hujes. Iværksætteri-gruppen vil "tale de kreative og opfindsomme op og hylde dem som helte". De foreslår et års økonomisk understøttelse til iværksætteri. Bæredygtigheds-gruppen vil arbejde for, at danskerne skal "halvere deres økologiske fodspor". Kunst- og kultur-gruppen vil give kunstnere og kreative en mere central placering i samfundet. Uddannelses-gruppen har skrevet, at "sociale færdigheder og personlige kompetencer i højere grad skal anerkendes i karaktersystemet." De foreslår også mere frihed til, at de enkelte skoler kan skabe deres egne læringsmiljøer. "Vi skal ikke diskutere det, vel?", spørger Elbæk.

83 "Nej," siger Grünfeld. Efter 11 minutter er politikudviklingen slut. Elbæk forklarer, at han er i gang med at skrive alle teksterne inden for de forskellige områder. De skal være færdige om mandagen. Derfor bliver de nok ikke, som grupperne har formuleret dem. "Men jeg skriver i ånden af det, jeg har hørt", siger han. Gruppen skal lave en stående gulvøvelse igen, siger Niko Grünfeld. Nu skal de finde en partner, de ikke har talt så meget med i løbet af dagen. To og to skal de tale om, hvad de har fået ud af dagen i dag. En ville gerne have haft flere perspektiver på emnerne. En synes, det har været forbløffende sjovt og let. Flere synes, det er fantastisk, at gruppen ikke er blevet uenige på noget som helst tidspunkt i løbet af dagen. Mads Ringblom siger, at det må være et udtryk for, at de er meget enige. Jakob Gorm påpeger, at der ikke er blevet diskuteret ret meget. Der er også nogle selvmodsigelser og emner, han ikke helt forstår, siger han. "Sådan er det, når man bygger det, mens man flyver", siger Ringblom.

***

EFTER EN MEDITATIV ØVELSE med lukkede øjne og instrumental musik fortæller Uffe Elbæk, at han har skrevet Alternativets manifest færdigt. Han stiller sig op og læser det højt for de andre. "Alternativet er en politisk idé. Om personlig frihed, social værdighed og levende, bæredygtige fællesskaber. Et håb. En drøm. En længsel", begynder han. Manifestet fortsætter med ord som gavmildhed, nysgerrighed, åbenhed, global forandringsbølge og skaberkraft. Der klappes igen, og folk er enige om, at det er et smukt manifest. De afslutter dagen siddende i en rundkredsen omkring den lyserøde tape-stjerne. Klokken er seks, og det er sidste punkt på dagsordenen inden middag og øl. Grünfeld siger, at de skal "tjekke ud". En fælles evaluering. Sophie Løhr synes, hver enkelt skal slutte sin evaluering af

84 med at sige, om man stadig er hundrede procent med i Alternativet, om man er all in. "Jeg er så all in", siger hun. "Jeg er mildest talt oppe at køre", siger Mads Ringblom. "Jeg er hundrede procent sikker på, at det kommer til at lykkes, og at vi kommer til at skrive historie". Josephine Fock synes, det er fantastisk. Nilas Bay Foged har lyst til at danse, siger han. Ross Jackson er også på. To giver udtryk for, at de er meget begejstrede, men at de stadig ikke er helt sikre på, at de skal være en del af Alternativet. Resten er all in.

85 86 87 88 89 90 DEN HØJERE MENING

To måneder før offentliggørelse

DE TI SEKUNDER, før Uffe Elbæk trykkede send, føltes som flere minutter. Klokken var lidt i halv otte. Han sad hjemme ved spisebordet, foran sin MacBook og havde det, som om han skulle til at slå op med en kæreste gennem mange år. Han havde sovet skidt. I de ti sekunder overvejede han, igen og igen, om den beslutning han havde truffet, var den rigtige." Jeg havde det hele tiden sådan, at jeg kunne bakke på det her. Det reelle valg traf jeg først, når jeg trykkede på den knap. Først da var det virkelighed", siger han i dag. Mailen havde han gjort færdig aftenen forinden. Den fyldte omkring to en halv A4-sider på skærmen:

Kære radikale folketingskollegaer, medarbejdere på den radikale gang og radikale politiske rådgivere. Det har ikke været let at skrive dette brev …

***

UFFE ELBÆK HUSKER, at han stod på Christiansborg, på den store trappe, der vender ud mod gården, sammen med Marianne Jelved ved Folketingets åbningsdebat den 3. oktober. Det var første gang, de talte sammen, efter Elbæk meldte sig ud af De Radikale. Han husker, at hun sagde, hold da op, hvor havde hun det svært med, at han sådan var gået uden videre. Hun forstod det simpelthen ikke. Og hun kunne næsten ikke rumme det. Jeg bad Marianne Jelved om et interview en måned før denne fortællings deadline. Hendes pressemedarbejder skriver, at "Kulturministeren på grund af en meget presset kalender ikke har

91 mulighed for at medvirke". Jeg har foreholdt Marianne Jelved Elbæks udlægning af begivenheden. Ministeren har ingen kommentarer, oplyser hendes pressemedarbejder.

UFFE ELBÆK ER GENNEMSIGTIG. Hvis han har et poker-fjæs, bruger han det ikke. Når du taler med ham, ser du tydeligt, hvilke følelser forskellige samtaleemner vækker i ham. Hver gang snakken falder på Elbæks forhold til Marianne Jelved, stråler han. For det var den tidligere radikale partiformand, der overtalte ham til at stille op til Folketinget. Og det var også hende, der overtog Kulturministeriet fra ham, da det gik galt. Elbæk får blanke øjne, når han taler om Jelved i forbindelse med sin afsked. Han overvejede, om han skulle fortælle hende om sine overvejelser, men endte med at lade være. "Det var en ensom proces inde i mig, og jeg måtte træffe min beslutning." Elbæk ringede ikke til sin partiformand Margrethe Vestager den morgen. Det syntes han ikke, var nødvendigt. Hun ringede heller ikke til ham. Elbæk føler aldrig, at han var tæt på personen Margrethe Vestager, siger han. "Margrethe har jo ikke på den måde folk tæt på sig. Jeg tror ikke, der er nogen i Folketingsgruppen, der er tæt på hende. Jeg har professionelt og politisk supermeget respekt for hende. Men vi har slet ikke nogen relation som den, jeg føler, jeg havde – og som jeg stadig håber, jeg har – til Marianne. Marianne holder jeg enormt meget af som person", siger han. Han siger, at han synes, jeg skal snakke med Jelved. Høre, hvad hun har at sige. Jeg fortæller ham, at Marianne Jelved ikke vil være med. Elbæk løfter øjenbrynene og rykker frem i sædet. "Marianne? Vil hun ikke?", siger han. Han bliver stille et par sekunder. "Nå", siger han så. "Hun er nok stadig ked af det, tror jeg."

92 En anden af sine gamle partifæller, som Elbæk savner, er Zenia Stampe. De hørte begge til på den radikale venstrefløj, og de var enige om mange ting, siger Elbæk. Han fortæller, at de spiste frokost sammen i Snapstinget forleden. Hun sagde, at hun havde været rasende på ham. Fordi de havde et projekt sammen. "Jeg kan supergodt lide Zenia, hun er så vigtig for den gruppe", siger Elbæk. Zenia Stampe bekræfter Elbæks udlægning, men har derudover ikke ønsket at medvirke. En kort stund overvejede Elbæk, om han kunne prøve at få Stampe med over i Alternativet. Men han besluttede sig for, at han ikke ville "fiske" i de andre partier, som han kalder det. Hverken hos De Radikale eller hos nogen andre. "Jeg har ikke snakket med en eneste af mine kolleger om det her. Ikke én. Det skal starte rent ud. Det skal ikke fedtes ind i alle intrigerne og magtkampene herindefra", siger han. "Hvis der så er nogen, der om et år, to år, hvis det går godt, har lyst til at komme herover, er de selvfølgelig velkomne." Elbæk har på dette tidspunkt stadig ikke talt med Margrethe Vestager. Han siger, at han vil snakke med hende, når han en dag ser hende nede i folketingssalen. Han har ikke set hende endnu.

DA ELBÆK OG JEG siger farvel til hinanden efter et af interviewene, står vi uden for Christiansborg, på trappen, der hvor han også stod med Marianne Jelved efter åbningsdebatten. Han fortæller mig, at det har gjort noget ved ham at tale om alt det, der gik forud for, hvor han står i dag. At det er underligt at rive op i det hele, fordi han havde gemt det væk. Men det har fyldt så meget i ham engang, at det alligevel ikke lå så langt væk igen. Der var en periode, hvor han hele tiden gik og fortrød, at han valgte at gå som kulturminister, fortæller han mig. Det var jo hans drømmejob. Men dengang og nu gør han, som han plejer at gøre,

93 når noget er hårdt. "Jeg spørger altid mig selv: Hvorfor har livet placeret mig i det her træningscenter? Hvad er det, jeg skal lære? Hvor skal jeg hen nu? Hvad er den højere mening? For der er en højere mening. Det må der være. I det her tilfælde, tror jeg på, at det var Alternativet. For jeg var stensikkert blevet en god kulturminister, der havde ændret en masse og fået medaljer og alt muligt", siger han. "Men så havde jeg ikke stiftet et parti."

94 95 EPILOG

Toldbodgade, København 8 dage før offentliggørelse

PÅ GULVET I HERSKABSLEJLIGHEDEN STÅR DER en indrammet plakat fra dengang, Elbæk stillede op til Folketinget. "Uffe eller orden," lyder teksten. Seks medlemmer af Alternativet er samlet hjemme hos den presseansvarlige Pia Toftdal. Der er hvidvin og chips på bordet. Det er det første af to møder, der skal forberede gruppens talspersoner på, hvordan de skal håndtere medierne, når partiet skal møde verden. På magnettavlen bag Uffe Elbæk står første punkt på programmet: "Når nyheden breaker: Hvor? Hvordan? Hvornår?" De diskuterer, hvor de skal holde informationsmødet, som de har aftalt at kalde det. Det er ikke et pressemøde. Elbæk har overvejet at holde det på AFUK. Men han tror ikke, skolen vil være med. I stedet vil han gerne holde det på Hofteatret, der ligger bag Folketinget. De andre i gruppen synes, at det skal holdes inde på Christiansborg. I magtens centrum. Spørgsmålet er, hvordan de kan leje et lokale, uden at folk fatter mistanke? De gennemgår rækkefølgen på deres tre hovedtemaer. 1) Seriøs bæredygtig omstilling 2) En ny politisk kultur 3) Iværksætteri og social opfindsomhed. Alternativet skal også fortælle omverdenen, at det er et internationalt parti. Og hvordan skal det forklare pressen, at alle svar ikke er klappet af før lancering? At partiet vil udvikle politik sammen med borgerne? Toftdal er skeptisk: "Vi er politikere," siger hun. "Nej, nej, vi er aktivister," svarer Elbæk. Han stiller sig op og tegner og skriver på tavlen. "Alternativet er en bevægelse".

96 "Så vi er ikke et parti?" spørger Toftdal. "Jo, svarer Elbæk. Partiet er en del af bevægelsen". Toftdal synes stadig ikke, det er helt konkret nok. "Det bliver pisseukonkret," siger Elbæk: "Derfor er kommunikationen sindssygt vigtig". Hvem er målgruppen for deres budskab, spørger en. "For mig er det både rødt og blåt segment. De skal bare gå op i bæredygtighed og ønske en forandring, siger Toftdal. Vi skal plante en idé hos så mange som muligt den dag. Det er en golden opportunity."

INFORMATIONSMØDET SKAL LIGGE enten klokken 9.30 eller 10.00. Planen er, at de sender en pressemeddelelse ud klokken 7.00. Og så ringer telefonerne. Elbæk spekulerer på, hvad journalisterne vil spørge om: "Bliver I en trussel mod Enhedslisten?" "Er det en trussel mod regeringen?" "Er det Uffes vendetta mod De Radikale?" Gad vide, hvor meget opmærksomhed de får, spørger flere. Rasmus Norqvist fortæller, hvor dramatisk han oplevede det, den dag Uffe Elbæk meldte sig ud af De Radikale. Elbæk er i tvivl om, hvorvidt det her bliver lige så dramatisk. Det er Nordqvist ikke. Elbæk har været en af tophistorierne på alle netmedier samme dag, minder han de andre om. Og det var bare, fordi han havde stemt på en socialdemokrat ved dagens kommunalvalg. "Det bliver kæmpestort," siger Nordqvist. Alle er spændte. "Jeg glæder mig," siger Elbæk. "Vi skal simpelthen have de 20.000 underskrifter inden jul!" Josephine Fock skal sidde sammen med Elbæk, når Alternativet skal præsenteres for pressen. Hun er lidt nervøs for at møde pressen. Elbæk maner til ro. "Skuldrene ned og smil," beroliger han. "Det er vores hjemmebane. Vi sætter scenen, vi åbner ballet. Vi kommer til at snuble. Vi kommer til at være lidt upræcise. Men vi vil det jo godt," siger Elbæk.

97 "Jeg kan mærke, at Alternativet får et langt liv. Det er ikke knald eller fald. Det er bare begyndelsen."

98 * * *

99 Vi håber, du kunne lide singlen. Ved du, at du får meget mere af samme skuffe som medlem af Zetland?

Zetland er en digital avis for nysgerrige mennesker, der ønsker at forstå den verden, de er en del af.

Vi udgiver ganske få artikler om dagen. Vi fokuserer udelukkende på tidens vigtigste begivenheder og strømninger. Hos os får du det, du har brug for at vide, men ikke mere, end du kan nå at læse. Også i en travl hverdag.

Vi lytter til dig. Vi har fra begyndelsen udviklet Zetland i samspil med medlemmerne. Vi ved, at tilsammen ved vores medlemmer altid mere, end den enkelte skribent gør.

Mød os på zetland.dk

(... og hvis du allerede er medlem af Zetland: Tak for at du er med på holdet. Det kan ikke siges for tit)

100 101 Kolofon

En alternativ begyndelse Isabella Hindkjær © Isabella Hindkjær og Zetland ApS Redaktion: Silke Bock, [email protected] Foto: Jakob Moll, Zetland Forside: Kenneth Schultz Korrektur: Birgitte Momme Ebog og typografi: Ebøger v. David Birk Udgivet: november 2013 ISBN 978-87-93066-07-6

Denne publikation er en ‘single’: en digital fortælling, der er længere end en artikel, men kortere end en bog.

Zetland ApS København www.zetland.dk [email protected]

102