Leder M/ Overskud Portræt: Side 12 Ff
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
ÅrsmødeprogramIndst 2011 Ik 9 november 2010 Magasin for Skolelederforeningen Leder m/ overskud Portræt: Side 12 ff. Skoleledelse er noget særligt! Lederen Færre skoler, færre skoleledere Side 6 & 10 Dyrk de mange talenter Side 24 UU-centerleder & hva’ så… Side 16 De yngste i skole kl. 8-14? Side 32 LEDER Af Anders Balle Skoleledelse, der virker I disse tider med ændrede strukturer og ansættelsesmæs- en tid, hvor ledelse har været betragtet som en generel dis- sige forhold er det ekstra aktuelt at drøfte, hvordan vi som ciplin, er vindene ved at vende. og det er ikke kun politisk ledere bedst matcher de krav, der stilles, og dermed hvilke og styringsmæssigt, at øjnene åbnes over for, at ledelse i spidskompetencer vi skal besidde. folkeskolen er noget særligt og kræver bestemte kompe- Det er vigtigt, at skoleledere – og ikke mindst de øverste tencer – der er også forskningsmæssigt belæg for det. ledere – har den fornødne pædagogisk/didaktiske kompe- En ny stor undersøgelse fra det new zealandske undervis- tence til at træffe alle afgørelser vedrørende den enkelte ningsministerium viser således, at skoleledere, som enga- elev. Dels fordi afgørelserne har stor personlig betydning for gerer sig i, arbejder med og fokuserer på pædagogik og læ- eleverne, dels fordi der med denne inappellable kompe- ring, påvirker elevernes udvikling næsten fire gange så tence følger et stort ansvar for lederen. effektivt end skoleledere med et traditionelt, tilbagetruk- Et ansvar, der bliver væsentligt øget med den reform af kent ledelsesfokus. Eleverne lærer altså mere på skoler, specialundervisningen, der er på vej, og hvor alle særforan- hvor lederen brænder for pædagogik og didaktik – meget staltninger op til 12 timer fremover besluttes af skolelede- mere. Det taler for, at lærerbaggrund og erfaring er særde- ren. Dermed er vi dem, der trykker på knappen til visitering les væsentlig. til specialskole, ligesom vi er tungen på vægtskålen, når Det er en undersøgelse, som Clearinghouse for Dansk mange flere elever skal inkluderes i den almindelige skole. Uddannelsesforskning, DPU, kalder for ’solid og interes- Herudover vil der med rejseholdets anbefalinger og rege- sant’. Den new zealandske rapport baserer sig på intet min- ringens ventede skoleudspil i november komme opgaver, dre end 134 videnskabelige undersøgelse af skoleledelse – som kræver en ledelsesmæssig opfølgning, byggende på og der er flere konklusioner. Bl.a. har det helt afgørende stærke didaktisk-pædagogiske kompetencer for at gøre de betydning for skolens resultater og samlede output, at rigtige ting & tingene rigtigt. Det drejer sig bl.a. om øget og skole lederen fremmer og selv deltager aktivt i lærernes mere konsekvent opfølgning på, hvad der rent faktisk fore- læring og kompetenceudvikling. tænk lige over det! går i undervisningen, ligesom vi skal være endnu bedre til Undersøgelsen viser også, at pædagogisk ledelse ikke at sætte mål for undervisningen samt sætte fokus på læ- gør det alene. Lederen skal opbygge gode, stærke relatio- rernes resultater. ner til skolens lærere og vinde deres respekt. Lederen har Formelt set er der ikke noget uddannelseskrav ved an- altså ikke kun indflydelse i kraft af sin position og magt, sættelse af ledere og mellemledere i skolen, men man skal men gennem den opbakning han får i kraft af sin viden om have undervisningskompetence og man skal have har ret til pædagogik og særlige kompetence på det felt. at undervise, jf. Folkeskolelovens § 28 og vores lederover- Med undersøgelsen i ryggen kædet sammen med mange enskomst. Det betyder, at skolelederstillinger alt andet lige års erfaring i folkeskolen vil jeg fastslå, at skoleledere skal skal besættes med personer, der har gennemført uddannel- have en pædagogisk/didaktisk uddannelse, for at kunne sen til lærer i folkeskolen. matche de krav, der stilles til nutidens skoleledelse. Skolelederforeningen vil derfor fastholde, at ledere i fol- keskolen skal have grundig indsigt i skolens læreprocesser og undervisningskompetence. Samt en relevant lederud- Læs mere om undersøgelsen dannelse. Dermed kan vi kun under særlige omstændighe- ’School Leadership og der acceptere en ansættelse af skoleledere uden lærerud- Student Outcomes’ på dannelse, fx ved at man har erhvervet sig pædagogiske skolelederne.org kompetencer fra gymnasieskolen. og kun i ganske få, kon- krete tilfælde har vi dispenseret fra vores udgangspunkt. Faktisk handler det mindre om formalisme, og meget mere om det øgede fokus på sammenhængen mellem le- delse, pædagogik og didaktik, der er kommet – igen. Efter 2 • Skoleledelse • november 2010 IndHOLd 2 Leder Der er klar sammenhæng mellem elevernes præstationer og den pædagogiske ledelse… 6 6 status på skolelukninger Ændringerne af skolestrukturerne rundt i landet fører forskellige resultater med sig 10 Mindre ledelse, dårlige resultater Professor Niels Egelund advarer mod at spare på ledelsen, det går ud over hele skolen! 12 Et overskudstilbud Skoleleder Birgitte Hermann arbejder med coaching, også uden for arbejdstiden 16 Ledere af vejledere… Lederne af landets UU-centre tager skridt til at danne egen faglig klub i foreningen 19 Midtersiderne Skolelederforeningens traditionelle brag af et årsmøde finder sted 10.-11. marts 2011 24 talentet er der, dyrk det! 12 I ny bog advokeres der bl.a. for at vende op og ned på skolens traditionelle faghierarki 28 når ledelsen ta’r en U-vending 28 Med afsæt i Scharmers teorier har ledelsen på risskov Skole genopfundet sig selv 32 de nye årgange Seks timers skole, helhedsskole, hel dags- skole eller… hvad bliver virkeligheden? 38 Anmeldelser 39 stillinger skolelederforeningen Kompagnistræde 22 • 1208 København K 32 tlf. 7025 1008 • www.skolelederne.org Skoleledelse • november 2010 • 3 StoRt & småt Karakteropbyggende En ny svensk undersøgelse slår fast, at afskaffelsen af ka- rakterer i indskolingen og på mellemtrinnet i 70’erne fik visse – nok – utilsigtede konsekvenser. Undersøgelsen viser nemlig, at færre døtre fra lavtud- tumlinge-ledelse dannede familier går videre i gymnasiet efter reformen. Hvor fraværet af karaktergivning ikke påvirker de højere En trend i den angelsaksiske ledelsesteori sammenligner uddannedes børn og i mindre grad drengene fra alle social- for tiden – på godt og ondt – topchefer med børn i 1-3 års grupper, tyder noget altså på, at (gode) karakterer for piger alderen. De er åbenbart to alen af samme stykke... fra familier med ringere forudsætninger kan rette op på et Således ses begge grupper stavrende af sted med skræ- svagt selvbillede. vende ben. De siger ofte ’min’ eller ’mit’ og er ikke gode til En anden forklaring er, at de informationer, der ellers ud- at dele. Ingen kan koncentrere sig ret længe ad gangen, veksles mellem lærer og forældre kan være vanskeligere begge har svært ved at høre efter og har ofte en tåget op- at tolke for forældre med lav uddannelse – end at få en fattelse af andre, som de forveksler med genstande. talværdi som mål for indsats og evner. Ja, småbørn er ofte selvhævdende og eminente til at Men man ved ikke præcist, hvilke mekanismer der ligger sige nej. Men hertil kommer også en række positive træk bag, at børn fra uddannelsessvage familier ser ud til at få ved børn i tumlingealderen – og ved topchefer: ulempe af, at karaktergivningen blev fjernet... · Små børn sprudler af energi og entusiasme. Man kan Se mere på Institut för Arbetsmarknadspolitisk Utvärdering ikke overgå et barn, der virkelig er optaget af noget og på www.ifau.se går 100 % efter det… · Små børn er født til at tage chancer. De kaster sig ufor- trødent ud i at klatre op ad ting og på den mest hals- brækkende måde… · Børn giver ikke op. Når de får at vide, at de ikke skal fort- sætte med at lege med maden, går der kun et par minut- 1 5 ter, så er den gal igen… 3 · De små børn kræver ren besked. De lader sig ikke spise af med standardsvar, men bliver ved med at spørge: hvorfor det, hvorfor det? 2 · Børn er kreative. Deres tuschtegninger på vægge og sofaer vidner om en utæmmelig, ubændig, ustoppelig 6 4 fantasi… · De kære små er mestre i at have med mennesker at gøre. Selv de koldeste hjerter tør de op med et smil og Fokus på ledelse artikler fra forskere i ledelse fra ind- og udland, og mød ledere fra forskellige dele af den danske uddannels danske den af dele forskellige fra ledere mød og udland, og ind- fra ledelse i forskere fra artikler byder fremtiden på? Dette magasin stiller skarpt på ledelse på skoler og uddannelsesinstitutioner og skoler på ledelse på skarpt stiller magasin Dette på? fremtiden byder Hvordan ser hverdagen ud for en skoleleder i 2010? Hvad gør ledere for at dygtiggøre sig? Hvi sig? dygtiggøre at for ledere gør Hvad 2010? i skoleleder en for ud hverdagen ser Hvordan på skoler og uddannelsesins og skoler på et kram… Ledelse Undervisningsministeriet har udgi- Ledelse – på skoler og uddannelsesinstitutioner og skoler på – Ledelse opdagelsen af sammenhængen vet et magasin om skoleledelse. mellem chefer og småbørn blev Her givertitutioner danske og udenland- gjort for nylig af en englænder, ske forskere, ledere fra forskel- hvis tredje barn var på vej ud lige dele af uddannelsesverde- af spædbarnsstadiet – og in- nen og udfordringer og krav nye lke erhvervslivet deres bud . Læs blandt andet andet blandt Læs . spirerer måske nu til en på deesverden. aktuelle ledelsesemner, stribe nye bøger om der er på dagsordenen, bl.a. Ledelse ledelse? rekruttering af nye ledere og 06 Reformer og ledelse kompetenceudvikling. Men 24 Hvordan det at hjælpe først og fremmest vidner ma- andre hjælper en selv 30 gasinet om, at der fortsat er Fremtidens skoleledere skal lede politisk fokus på (god) le- med stort L delse i skolen. For det er ”netop lederne, der skaber rammerne for god trivsel hos lærere og elever, har styr på skolernes økonomi, orienterer sig mod skolens interessenter og har fokus på udviklingen af talenter”, skriver undervisningsminister tina Nedergaard i forordet. 4 • Skoleledelse • november 2010 85 % har det godt De fleste børn i Danmark trives fint, men med alderen stiger risikoen for at blive udsat eller marginaliseret.