Leder M/ Overskud Portræt: Side 12 Ff

ÅrsmødeprogramIndst 2011

9 november 2010 Magasin for Skolelederforeningen

Leder m/ overskud Portræt: Side 12 ff.

Skoleledelse er noget særligt! Lederen Færre skoler, færre skoleledere Side 6 & 10 Dyrk de mange talenter Side 24 UU-centerleder & hva’ så… Side 16 De yngste i skole kl. 8-14? Side 32 LEDER

Af Anders Balle

Skoleledelse, der virker

I disse tider med ændrede strukturer og ansættelsesmæs- en tid, hvor ledelse har været betragtet som en generel dis sige forhold er det ekstra aktuelt at drøfte, hvordan vi som ciplin, er vindene ved at vende. Og det er ikke kun politisk ledere bedst matcher de krav, der stilles, og dermed hvilke og styringsmæssigt, at øjnene åbnes over for, at ledelse i spidskompetencer vi skal besidde. folkeskolen er noget særligt og kræver bestemte kompe- Det er vigtigt, at skoleledere – og ikke mindst de øverste tencer – der er også forskningsmæssigt belæg for det. ledere – har den fornødne pædagogisk/didaktiske kompe- En ny stor undersøgelse fra det new zealandske undervis- tence til at træffe alle afgørelser vedrørende den enkelte ningsministerium viser således, at skoleledere, som enga- elev. Dels fordi afgørelserne har stor personlig betydning for gerer sig i, arbejder med og fokuserer på pædagogik og læ- eleverne, dels fordi der med denne inappellable kompe- ring, påvirker elevernes udvikling næsten fire gange så tence følger et stort ansvar for lederen. effektivt end skoleledere med et traditionelt, tilbagetruk- Et ansvar, der bliver væsentligt øget med den reform af kent ledelsesfokus. Eleverne lærer altså mere på skoler, specialundervisningen, der er på vej, og hvor alle særforan- hvor lederen brænder for pædagogik og didaktik – meget staltninger op til 12 timer fremover besluttes af skolelede- mere. Det taler for, at lærerbaggrund og erfaring er særde- ren. Dermed er vi dem, der trykker på knappen til visitering les væsentlig. til specialskole, ligesom vi er tungen på vægtskålen, når Det er en undersøgelse, som Clearinghouse for Dansk mange flere elever skal inkluderes i den almindelige skole. Uddannelsesforskning, DPU, kalder for ’solid og interes- Herudover vil der med rejseholdets anbefalinger og rege- sant’. Den new zealandske rapport baserer sig på intet min- ringens ventede skoleudspil i november komme opgaver, dre end 134 videnskabelige undersøgelse af skoleledelse – som kræver en ledelsesmæssig opfølgning, byggende på og der er flere konklusioner. Bl.a. har det helt afgørende stærke didaktisk-pædagogiske kompetencer for at gøre de betydning for skolens resultater og samlede output, at rigtige ting & tingene rigtigt. Det drejer sig bl.a. om øget og skolelederen fremmer og selv deltager aktivt i lærernes mere konsekvent opfølgning på, hvad der rent faktisk fore- læring og kompetenceudvikling. Tænk lige over det! går i undervisningen, ligesom vi skal være endnu bedre til Undersøgelsen viser også, at pædagogisk ledelse ikke at sætte mål for undervisningen samt sætte fokus på læ- gør det alene. Lederen skal opbygge gode, stærke relatio- rernes resultater. ner til skolens lærere og vinde deres respekt. Lederen har Formelt set er der ikke noget uddannelseskrav ved an- altså ikke kun indflydelse i kraft af sin position og magt, sættelse af ledere og mellemledere i skolen, men man skal men gennem den opbakning han får i kraft af sin viden om have undervisningskompetence og man skal have har ret til pædagogik og særlige kompetence på det felt. at undervise, jf. Folkeskolelovens § 28 og vores lederover- Med undersøgelsen i ryggen kædet sammen med mange enskomst. Det betyder, at skolelederstillinger alt andet lige års erfaring i folkeskolen vil jeg fastslå, at skoleledere skal skal besættes med personer, der har gennemført uddannel- have en pædagogisk/didaktisk uddannelse, for at kunne sen til lærer i folkeskolen. matche de krav, der stilles til nutidens skoleledelse. Skolelederforeningen vil derfor fastholde, at ledere i folkeskolen skal have grundig indsigt i skolens læreprocesser og undervisningskompetence. Samt en relevant lederud- Læs mere om undersøgelsen dannelse. Dermed kan vi kun under særlige omstændighe- ’School Leadership og der acceptere en ansættelse af skoleledere uden lærerud- Student Outcomes’ på dannelse, fx ved at man har erhvervet sig pædagogiske skolelederne.org kompetencer fra gymnasieskolen. Og kun i ganske få, konkrete tilfælde har vi dispenseret fra vores udgangspunkt. Faktisk handler det mindre om formalisme, og meget mere om det øgede fokus på sammenhængen mellem ledelse, pædagogik og didaktik, der er kommet – igen. Efter

2 • Skoleledelse • november 2010 INDHOLD

2 Leder Der er klar sammenhæng mellem elevernes præstationer og den pædagogiske ledelse… 6 6 Status på skolelukninger ændringerne af skolestrukturerne rundt i landet fører forskellige resultater med sig

10 Mindre ledelse, dårlige resultater Professor Niels Egelund advarer mod at spare på ledelsen, det går ud over hele skolen!

12 Et overskudstilbud Skoleleder Birgitte Hermann arbejder med coaching, også uden for arbejdstiden

16 Ledere af vejledere… Lederne af landets UU-centre tager skridt til at danne egen faglig klub i foreningen

19 Midtersiderne Skolelederforeningens traditionelle brag af et årsmøde finder sted 10.-11. marts 2011

24 Talentet er der, dyrk det! 12 I ny bog advokeres der bl.a. for at vende op og ned på skolens traditionelle faghierarki 28 Når ledelsen ta’r en U-vending 28 Med afsæt i Scharmers teorier har ledelsen på Risskov Skole genopfundet sig selv

32 De nye årgange Seks timers skole, helhedsskole, heldagsskole eller… hvad bliver virkeligheden?

38 Anmeldelser

39 Stillinger

Skolelederforeningen Kompagnistræde 22 • 1208 København K 32 Tlf. 7025 1008 • www.skolelederne.org

Skoleledelse • november 2010 • 3 Stort & småt Karakteropbyggende

En ny svensk undersøgelse slår fast, at afskaffelsen af karakterer i indskolingen og på mellemtrinnet i 70’erne fik visse – nok – utilsigtede konsekvenser. Undersøgelsen viser nemlig, at færre døtre fra lavtud- Tumlinge-ledelse dannede familier går videre i gymnasiet efter reformen. Hvor fraværet af karaktergivning ikke påvirker de højere En trend i den angelsaksiske ledelsesteori sammenligner uddannedes børn og i mindre grad drengene fra alle social- for tiden – på godt og ondt – topchefer med børn i 1-3 års grupper, tyder noget altså på, at (gode) karakterer for piger alderen. De er åbenbart to alen af samme stykke... fra familier med ringere forudsætninger kan rette op på et Således ses begge grupper stavrende af sted med skræ- svagt selvbillede. vende ben. De siger ofte ’min’ eller ’mit’ og er ikke gode til En anden forklaring er, at de informationer, der ellers ud- at dele. Ingen kan koncentrere sig ret længe ad gangen, veksles mellem lærer og forældre kan være vanskeligere begge har svært ved at høre efter og har ofte en tåget op- at tolke for forældre med lav uddannelse – end at få en fattelse af andre, som de forveksler med genstande. talværdi som mål for indsats og evner. Ja, småbørn er ofte selvhævdende og eminente til at Men man ved ikke præcist, hvilke mekanismer der ligger sige nej. Men hertil kommer også en række positive træk bag, at børn fra uddannelsessvage familier ser ud til at få ved børn i tumlingealderen – og ved topchefer: ulempe af, at karaktergivningen blev fjernet...

· Små børn sprudler af energi og entusiasme. Man kan Se mere på Institut för Arbetsmarknadspolitisk Utvärdering ikke overgå et barn, der virkelig er optaget af noget og på www.ifau.se går 100 % efter det… · Små børn er født til at tage chancer. De kaster sig ufor- trødent ud i at klatre op ad ting og på den mest hals- brækkende måde… · Børn giver ikke op. Når de får at vide, at de ikke skal fort- sætte med at lege med maden, går der kun et par minut- 1 5 ter, så er den gal igen… 3 · De små børn kræver ren besked. De lader sig ikke spise af med standardsvar, men bliver ved med at spørge: hvorfor det, hvorfor det? 2 · Børn er kreative. Deres tuschtegninger på vægge og sofaer vidner om en utæmmelig, ubændig, ustoppelig 6 4 fantasi… · De kære små er mestre i at have med mennesker at

gøre. Selv de koldeste hjerter tør de op med et smil og Fokus på ledelse

artikler fra forskere i ledelse fra ind- og udland, og mød ledere fra forskellige dele af den danske uddannels danske den af dele forskellige fra ledere mød og udland, og ind- fra ledelse i forskere fra artikler

byder fremtiden på? Dette magasin stiller skarpt på ledelse på skoler og uddannelsesinstitutioner og skoler på ledelse på skarpt stiller magasin Dette på? fremtiden byder

Hvordan ser hverdagen ud for en skoleleder i 2010? Hvad gør ledere for at dygtiggøre sig? Hvi sig? dygtiggøre at for ledere gør Hvad 2010? i skoleleder en for ud hverdagen ser Hvordan på skoler og uddannelsesins og skoler på et kram… Ledelse

Undervisningsministeriet har udgi- Ledelse – på skoler og uddannelsesinstitutioner og skoler på – Ledelse Opdagelsen af sammenhængen vet et magasin om skoleledelse.

mellem chefer og småbørn blev Her givertitutioner danske og udenland- gjort for nylig af en englænder, ske forskere, ledere fra forskel- hvis tredje barn var på vej ud lige dele af uddannelsesverde-

af spædbarnsstadiet – og in- nen og udfordringer og krav nye lke erhvervslivet deres bud . Læs blandt andet andet blandt Læs .

spirerer måske nu til en på deesverden. aktuelle ledelsesemner, stribe nye bøger om der er på dagsordenen, bl.a. Ledelse

ledelse? rekruttering af nye ledere og 06 Reformer og ledelse

kompetenceudvikling. Men 24 Hvordan det at hjælpe først og fremmest vidner ma- andre hjælper en selv

30 gasinet om, at der fortsat er Fremtidens skoleledere skal lede politisk fokus på (god) le- med stort L delse i skolen. For det er ”netop lederne, der skaber rammerne for god trivsel hos lærere og elever, har styr på skolernes økonomi, orienterer sig mod skolens interessenter og har fokus på udviklingen af talenter”, skriver undervisningsminister Tina Nedergaard i forordet.

4 • Skoleledelse • november 2010 85 % har det godt

De fleste børn i Danmark trives fint, men med alderen stiger risikoen for at blive udsat eller marginaliseret. Det viser en ny undersøgelse af 6267 3-19-årige børn og unge fra ’SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd’. På minussiden har 15 % af de danske børn og unge det så svært på forskellige områder, at de kan karakteriseres som udsatte. Og der er store udsving inden for aldersgrupperne. Det starter ellers godt. I de første år har de fleste børn et godt helbred, de trives i daginstitution, de har gode kost- og Når tale er guld motionsvaner. Ved skolestart er de glade for at gå i skole og synes selv, at de klarer sig godt. De 11-årige er glade ved livet. I en ny bog gives fif til, hvordan man med enkle greb kan Generelt føler danske børn og unge sig elsket. De har det blive bedre til at skrive og holde taler, så de bliver en del af godt med deres familier. Forældrene betyder meget, og de har organisationens kommunikation. Og først og fremmest, så mange kammerater. Dog har børn og unge, der ikke lever i ker- man bliver hørt. Fem ting kendetegner den gode tale: nefamilier, en højere risiko for at være udsatte. Når det gælder materiel og boligmæssig velfærd, har ’etni- · Den har en klar struktur ske’ børn og unge markant dårligere opvækstvilkår. Derudover Det er en myte, at god mundtlig formidling er uden manu- får etniske børn sjældnere støtte til lektier hjemme, og de del- skript. Nogle tror, at man blot kan lave et par stikord. Pro- tager sjældnere i organiserede fritidstilbud. blemet er at det ofte bliver ustruktureret, så taleren taber I teenagealderen bliver livet væsentligt mere risikabelt. publikum på gulvet. Skriv hellere manuskript og fravig det, Undersøgelsen viser, at både piger og drenge får når du er sikker på stoffet. det sværere, men på forskellige måder. Blandt de ældste er der ganske mange · Den har ét hovedbudskab med indadvendte og depressive sympto- Hvor ofte hører man ikke en taler til lægge ud med at sige mer. Hele 21 % af de 19-årige piger sva- noget i retning af ”Jeg vil i dag komme ind på 7 ting…”, og rer, at de har haft en psykisk lidelse. så tabt koncentrationen ved det 2. punkt. Lad være at for- Drengene ryger og drikker mere end de tælle publikum alt hvad du ved, nøjes med det vigtigste, jævnaldrende piger, spiser usundere og er det de har brug for at vide. mere udsatte i nattelivet. Cirka hver femte 19-årige bor for sig selv og har · Den er direkte i sproget det ikke nemt. Hver tredje er marginaliseret, har ikke særlig De fleste har lært, at det er dumt at ha’ uld i mund. Men mange penge, bor dårligt, drikker for meget og rører sig for mange taler stadig indforstået med et udpræget pædago- lidt. En del af dem er ikke i gang med en uddannelse. gisk fagsprog og floskler. Bryd rammerne. Brug billeder og Set i et internationalt perspektiv er den danske børnevelfærd i eksempler fra hverdagen – og ikke tabellen fra side 7 i kva- top. Det skyldes især, at danske børn vokser op under gode ma- litetsrapporten. terielle rammer. Men på andre områder er billedet altså mere broget – fx med hensyn til livsstil og personlig trivsel. · Den er humoristisk Det er ofte en let tone, et sprogligt overskud og lidt skæve Undersøgelsen ’Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel billeder, der griber publikum. Men hvis man tror, at en sjov 2010’ ligger på www.sfi.dk tale skal et revynummer eller bestå af vitser om nonner og sømænd, er det om igen. Den sjove tale er humoristisk, men sjældent plat.

· Den skal høres – ikke læses Bjørnens børn Talen er ikke et skriftligt produkt. Den skrives til øret ikke til øjet. Den gode tale er skrevet i talesprog uden lange, På grund af lave fødselstal i 90’erne, risikerer op til 200.000 lærerstil- komplicerede sætninger eller ord fra typisk skriftsprog. Der linger at forsvinde i Rusland, skriver den russiske avis Trud (betyder: er aldrig holdt en god tale, hvor ord som ’endvidere’ eller Arbejde, grundlagt 1921). ’ligeledes’ er indgået. Dette har – samtidig med et politisk ønske om, at der skal være flere elever pr. lærer end de nuværende ca. 10 – fået undervisnings- Danske skoleledere holder taler ved ganske mange lejlighe- minister Andrej Fursenko til at mene, at de 1,2 mio. lærere i landet der, men forstår de også at bruge talen som et strategisk skal skæres med 25-30 %. element i ledelseskommunikationen? Det kan man også Ministeren foreslår, at de lærere, der bliver til læse mere om... overs, søger job i børnehaver, børnehjem eller ældreinstitutioner. Håndbogen ”Skriv gode taler” er udkommet på Gyldendal Business

Skoleledelse • november 2010 • 5 6 • Skoleledelse • november 2010 Nye skolestrukturer

hæmmerledelseskraften

Ønsker om at spare og ændre på skoler resulterer i færre ledere og mindre tid til udvikling og pædagogisk sparring

Af Jan Kaare • Ill. Tea Bendix

Skolestrukturen er efterårets hotte Går den modsatte vej ikke bliver skåret ned, vil en reduktion i emne i en række kommuner. I nogle Hvordan reduktionen skal finde sted, er ledelse i høj grad gå ud over den ledel- står skoler for at blive nedlagt, i andre et godt spørgsmål, men SFO-ledere og sesindsats, der kan gøres på det pæda- bliver skoler slået sammen eller opdelt administrative og pædagogiske afde- gogiske område. Hvor skoleledelserne på nye måder, endelig er der kommu- lingsledere er i spil. Dermed betyder før havde fokus på både drift og udvik- ner, der gør både det ene og det andet. nedskæringen, at der bliver gjort op ling, vil de fremover skulle koncentrere Bølgerne i debatten går højt og kan med en ledelsesstruktur, der kun har få sig om drift. Der bliver ikke tid til spar- nemt resultere i, at et politisk udspil år på bagen, og som indførte admini- ring med lærere og udvikling af under- ender et helt andet sted, end det op- strative afdelingsledere. visningspraksis”, siger Steen Rosenberg. rindeligt var tænkt. ”Tanken med de administrative le- Sådan gik det i Køge, hvor planer om dere var at frigøre kræfter til pædago- Ungemiljøet skal styrkes at nedlægge fire og sammenlægge en gisk arbejde i både skole og SFO. Nu Den vigtigste drivkraft i de fleste æn- række andre ”almindelige” folkeskoler går vi den modsatte vej. Det vil alt an- dringer på skoleområdet er ønsket om efter protester i forskellige lokalsamfund det lige gå ud over den pædagogiske at spare. I mange kommuner skal der er taget af bordet, og erstattet med et ledelse, hvilket er lidt paradoksalt. findes store millionbeløb, og folkesko- forslag om at spare på skolefritidsordnin- Nedskæringen i ledelse skal nemlig lerne står for tur, fordi elevtallet er fal- gerne og på ledelseskraft i skolerne. ses i sammenhæng med diskussionen dende, og fordi en række økonomiske ”Der sker en relativ kraftig beskæring om kolde og varme hænder”, siger eksperter peger på, at området rum- i ledelsen på skolerne. Hvis man tager Steen Rosenberg. mer sparemuligheder. skoleledelsen under ét inklusive SFO, er Det sidste har i Køge som andre ste- I Odense er der dog også andre ønsker den på 30 procent. Det er virkelig me- der været et markant tema i debatten. i spil. Her har politikerne sat fokus på, at get, også hvis man sammenligner med Når der skal spares, vil mange borgere så mange unge som muligt går videre besparelser inden for andre kommunale og politikere hellere have, at det går ud med en uddannelse efter folkeskolen. områder”, siger Steen Rosenberg. over de kolde hænder - administration Konkret vil man indføre børneskoler Han er formand for Skolelederfor- og ledelse - i stedet for de varme hæn- og ungeskoler under en fælles ledelse eningens lokale afdeling og desuden der, altså de medarbejdere, der har di- og skoler, der rummer alle klassetrin skoleledernes tillidsrepræsentant. rekte kontakt med borgerne. men med to blokke: 0.-6. klasse og 7.- Den konkrete udmøntning er ikke af- ”I decentrale enheder som en skole, 9. klasse. talt endnu, og der kan selvfølgelig ske er det ikke særlig relevant at snakke ”Politikerne har meget fokus på, at ændringer, men der bliver formentlig varme og kolde hænder. Som skole motivationen er lav fra 7. klasse og op- vedtaget et forslag, der betyder en leder har jeg i kraft af daglig kontakt efter. Kort sagt er det ungemiljøet, der samlet reduktion på 16 ud af 54 leder- med eleverne både en varm og en kold skal styrkes. I mit perspektiv er det stillinger. hånd. Da de administrative opgaver måske for snævert, fordi eleverne alle- »

Skoleledelse • november 2010 • 7 rede kan miste motivation på mellemtrinnet”, siger Birgitte Sonsby, der er Sådan gør (skærer) man... formand for Skolelederforeningens af- Udvalgte kommuner er – formentlig – på vej til at træffe disse beslutninger: deling i Odense. Fredensborg: 11 skoler bliver til seks. En skole får afdelinger på tre matrikler, og to Opdelingen i børne- og i ungeskoler får afdelinger på to matrikler. Ingen afklaring af, hvad det betyder ledelsesmæssigt. med fælles ledelse afspejler både en Frederikshavn: Fire skoler lægges sammen til to, tre skoler nedlægges, og der pædagogisk intention og et ønske om skal bygges en ny skole i Frederikshavn med 900 – 1.000 elever. Der oprettes et at spare. Det sidste slår også igennem, 10. klassecenter. Der bliver færre ledere. når man vil lukke syv skoler. Køge: Der spares på SFO-området og ved at reducere ledelsen på folkeskolerne. ”Det er svært at se, om pædagogi- Samlede omfang: 30 procent. ske eller økonomiske overvejelser vejer Lyngby-Taarbæk: Der skæres 4 mio. kr. i udgifterne til skoleledelse. Pengene tungest. Samtidig med at der er ud- skaffes ved, at kommunen fastsætter, at en skoleledelse består af skoleleder, vi- stukket visioner, er der lagt en struk- ceskoleleder, SFO-leder samt en kontorleder. Man dropper altså afdelingsledere turplan på bordet, der fuldt gennemført samt SFO-souschef mm. på alle skoler. vil give besparelser på 70-75 millioner Mariagerfjord: Otte skoler nedlægges, og to 10. klassecentre bliver til ét. Alle kroner. Den indeholder skolelukninger, skoler vil i fremtiden ligge på en matrikel. Der bliver færre ledere. og de kommer nemt til at spærre for, Nyborg: Fire distriktsskoler med skoler på to matrikler erstatter de ni nuværende at vi forholder os til de pædagogiske folkeskoler. I hvert distrikt bliver der en hovedskole og en fødeskole. Der reduce- begrundelser for at gennemføre foran- res i antallet af ledere. dringer”, siger Birgitte Sonsby. Odense: Syv skoler skal lukkes, og en række skoler får fælles ledelse, og opde- les i børne- og ungeafdelinger. Rigtig meget at tage sig til Diskussionen om skolestruktur har mange steder været præget af man- gel på faktuel viden. Hvad vil det i realiteten betyde, at der bliver lukket skoler, og hvad vil det betyde, at sko- ledelseskraft. Er der sygdom eller mø- er tvivl om, at strukturen har betydet ler bliver lagt sammen under en fæl- devirksomhed, er vi meget på den. en svækkelse af ledelseskraften. les ledelse? Et eksempel: Når skolelederen og en ”I en situation, hvor du flytter noget Den type spørgsmål er svære at afdelingsleder må stå for at uddele kompetence fra den enkelte afdeling til svare på, så længe ændringerne kun skolemælk en dag, hvor to service- tværgående funktioner, er det sværere står på et stykke papir. Men nogen ste- medarbejdere er på kursus, så kompli- at få personalet til at forholde sig til der ved man mere om, hvad en ny cerer det det at være leder. Hvem skal den daglige ledelse. Opfattelsen bliver struktur fører med sig. så tage sig af akutte ledelsesopgaver? nemt, at det er skolechefen, der er den I Brøndby Kommune blev det i 2009 ”Udgangspunktet for ændringen af daglige leder”, siger han. vedtaget at samle folkeskolerne i tre skolestrukturen var et ønske om at En af intentionerne bag ændringen distriktsskoler. De havde første skole- spare. I det lys kan man sige, at det for to år siden var at styrke den pæda- dag i august i år. gudskelov i første omgang ikke gik ud gogiske ledelse. Om det så er nået, Brøndby Strand Skole hedder en af over undervisningen. Men det, at de har Torben E. Hansen svært ved at distriktsskolerne. Den er kommet til praktiske ting har tages så meget le- vurdere. verden ved at nedlægge en skole og delseskraft, har betydet, at vi midlerti- ”Lolland skulle have en af de bedste samle to på hver deres matrikel under digt har måttet omdefinere, hvad vi folkeskoler i landet, blev der dengang en fælles ledelse. forstår ved pædagogisk ledelse. Vi har meldt ud. Det skulle blandt andet rea- ”Ikke nogen nem, men en spæn- ikke for nuværende den tid til at sam- liseres ved at styrke ledelsen. Som jeg dende opgave”, siger skoleleder Palle arbejde med lærerne, som vi havde før. ser det, er der blevet væsentlig mindre Kristensen, der også er formand for Det meste af tiden går med at være ledelsestid. Om det specielt er gået ud skoleledernes lokalafdeling. ”Vi er problemknuser og serviceapparat”, si- over den pædagogiske ledelse, er et kommet godt igennem med hensyn til ger Palle Kristensen. åbent spørgsmål. Som skoleleder skal klassedannelser, og de er blevet godt man gerne have den karisma og per- modtaget af forældrene. Det er vigtigt”. Den virkelige leder sonlighed, at man kan lidt af det hele. En del af øvelsen er gået ud på at Den 1. august 2008 så en ny skole- Derfor virker det kunstigt på mig, når forene tre skolekulturer i en. En anden struktur med kun fire distriktsskoler da- man forsøger ensidigt at styrke et handler om at få en fælles og slankere gens lys på Lolland. Strukturen er ved aspekt af ledelse”. ledelsesgruppe til at fungere. at blive analyseret, og med en anden ”Ledelsesmæssigt er der rigtigt politisk aftale i kommunen kan der ske mange ting at tage sig til, fordi vi nu betydelige ændringer, men næstfor- har 1300 elever på en skole beliggende mand i den lokale skolelederforening, to steder, uden at vi har den samme Torben E. Hansen, mener, at der ikke

8 • Skoleledelse • november 2010 Miljøvenlig drikkevandskøler til miljøbevidste skoler

Sundt for miljøet - sundt for eleverne

Fontemagna anvender HC gas; et kølemiddel, der ikke skader ozonlaget. Den påvirker ikke den globale opvarmning og er derudover udviklet, så den bruger meget mindre energi end andre drikkevandskølere.

Normalpris kr. 20.100,-* ekskl. moms og levering

ekskl. moms og levering NU PRIS kr. 15.000,- Sælges så længe lager haves

Ring og hør hvor mange drikkedunke du kan få på tlf. 46 48 03 90

*Kapacitet 150 l. koldt vand/timen (ca. 200 elever)

Skoleledelse • november 2010 • 9 Langebjergvænget 6 • 4000 Roskilde • tlf. 4648 0390 • aqualine.dk

SKL_nov 2010.indd 1 18/10/10 9:54:00 Der er brug for mere og ikke

mindreledelse

Nedskæringer i ledelse fører til dårligere resultater i skolen, mener medlem af Skolerådets formandskab

Af Jan Kaare • Ill. Tea Bendix

Større skoleenheder og færre ledere vil Niels Egelund er medlem af føre til større afstand mellem lærere Skolerådets formandskab, og og ledelse. har i den egenskab været med til ”Mange steder vil der formentlig at sætte flere forskningsprojekter om være en afdelingsleder forholdsvis tæt skoleledelse i gang. på den enkelte lærer, men læreren vil ”Når vi ser på de undersøgelser, der i vide, at vedkommende har begræn- de senere år har handlet om, hvad der sede beføjelser, og at beslutningerne betyder noget for en god skole, så kom- træffes et andet sted. Det vil opleves mer ledelse ind på førstepladsen. Skæ- som om ledelsen er længere væk, og rer man i ledelsen, som det ser ud til, at når lærerne ikke længere føler, at de en del kommuner har intentioner om at har en leder, bliver skolens resultat gøre, vil det gå ud over skolens udvik- som helhed ringere”, siger professor ling”, siger professoren. Niels Egelund, Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Danmarks Sabotage? Pædagogiske Universitetsskole, Aar- Leif Moos forsker i udvikling af skole hus Universitet. ledelse. Han er lektor ved Institut for

10 • Skoleledelse • november 2010 Pædagogik på Danmarks Pædagogiske tatet vil være, at lærerne bliver selvkø- Universitetsskole, Aarhus Universitet, rende og privatpraktiserende: og har denne kommentar til, at der ”Regnskabet er nemt at gøre op. skæres i skoleledelse: Hvis der før var 25 lærere pr. leder, og ”Det kan ses som kommunal sabo- der i fremtiden bliver 30, 40 eller 50, er tage af statsministerens intention om det logik for perlehøns, at lederen ikke at få den danske folkeskole blandt de kan være så tæt på den enkelte med- bedste fem i verden. Hvis ledelses- arbejder som tidligere”. sparring, støtte og provokation forsvin- der, vil kvaliteten af undervisningen i Tænk på helheden alt fald ikke blive hævet”. I nedskæringstider er der endnu mere En besparelse på ledelse skal kun brug for ledelse. undgå at få negativ effekt på folkesko- ”Det er kun skolens ledelse, der har lens udvikling, hvis… helheden for øje, og som tænker på at ”Kommunerne begyndte med at få mest muligt ud af ressourcerne. skære tre fjerdedele af papirarbejdet Også af den grund burde kommunerne væk. Så kunne der være fornuftige finde andre steder at spare end på le- perspektiver i det, men der er ingen delse”, siger skoleledernes formand. udsigt til, at kravene om dokumenta- Rådet til de lokale lederforeninger ly- tion bliver mindre. Derfor vil besparel- der: Gå i dialog med forvaltningen, om serne føre til mere pres på lederne og hvordan ledelsesstrukturen bliver for til mindre ledelse”, siger Leif Moos. på den måde at sikre, at fremtidens ledelse fungerer optimalt på de givne Brug for mere ledelse betingelser. Set gennem Skolelederforeningens op- ”Vi står os som ledere rigtig godt ved tik er det dybt bekymrende, at ændrin- ikke at blande os for meget i den politi- ger af skolestrukturer fører til mindre ske diskussion og i stedet sætte fokus ledelse. på, hvad der ledelsesmæssigt skal til ”Selvfølgelig kan man spare nogle for at håndtere et skolevæsen i foran- penge ved at afskedige ledere, men dring”, siger Anders Balle. ved at svække ledelseskraften svækker Skolelederforeningen agter at holde man skolens mulighed for samlet at en række møder forskellige steder i udvikle sig. Der er brug for mere og landet for at give medlemmerne over- ikke mindre ledelseskraft i den danske blik over, hvordan den enkelte leders folkeskole, derfor er det en forkert vej vilkår bliver, når der sker ændringer i at gå”, siger Skolelederforeningens for- ledelsen, og Anders Balle opfordrer de mand, Anders Balle. lokale lederforeninger til at kontakte Kan man fortænke politikere i at ville foreningen, hvis man ønsker sådan et skåne de varme hænder og lade ned- møde afholdt. skæringerne gå ud over de kolde hæn- der? Læs også formandens leder i ”Det lyder flot og sympatisk, men dette blad, side 2 varme hænder skal ledes, og skal de arbejde effektivt og med gode resultater, skal der ledelse til, der går tæt ind i forhold til deres dagligdag. De skal rådgives, vejledes, og der skal sparres. Det kræver en ledelse, som er på skolen, og som er nærværende og ved, hvad der foregår”, siger Anders Balle. Man kan seriøst frygte, at den ledelse, der er tilbage i større enheder, er langt fra skolens dagligdag. Resul-

Skoleledelse • november 2010 • 11 Fra couch

Hvis man som skoleleder overhovedet får tid til overs, så hvorfor drive den af i sofaen? Hvad med i stedet at drive eget firma, der tilbyder coaching?

Af Michael Diepeveen • Foto Heidi Maxmiling

Børnene er voksne, og trods et kræ- vende fuldtids-lønarbejde er der kommet mere luft i kalenderen, som skal bruges konstruktivt og ikke tilbringes i sofaen foran tv’et. Sådan har skoleleder på Blistrup Skole i Nordsjælland, Birgitte Her- mann det. Sammen med sin mand, der er praktiserende læge, har hun startet coachingfirmaet »Livsarkitek- terne«. Parret tilbyder uden for almin- delig arbejdstid coachingforløb til teenagere og deres forældre, som føler sig fastlåste eller oplever konflikter i den vanskelige periode, som mange familier oplever. Nemlig dér, hvor de små kære pus går fra at være ønskebørn til nærmest vilde dyr. Som forældrene uden held prøver at hegne ind – eller omvendt ingen grænser sætter for. Birgitte Hermann og ægtemanden har begge professionel og personlig erfaring med den type problemstillinger. Hun er i sit job som skoleleder i daglig kontakt med teenagere og har selvføl- gelig også været det som lærer. Bl.a. var hun i en periode på en anden skole koordinator for specialundervisningen

12 • Skoleledelse • november 2010 til coach

og haft titel af ’observationslærer/triv- let være ikke alene forældre, men har desuden oplevet, at vi er gode selsmedarbejder’. sparringspartnere. Helt konkret har vi sammen som makkere. Det har fami- Her vidste pubertetseleverne, at de prøvet at coache vores egne børn til at lie, venner, kollegaer m.fl. sagt til os, kunne komme til hende med deres blive klogere på, hvad de nu ville og at vi er – og flere gange har vi hørt, at faglige og trivselsmæssige problemer. syntes var rigtigt for dem”, fortæller det vi kan, er der brug for. Det er bag- Og her var hun den, kollegerne sendte Birgitte Hermann. grunden for, at vi har turdet ta’ skrid- bud efter, når der var behov for støtte. Det er gået godt. Hun og manden tet”, siger Birgitte Hermann. Alt sammen gav det et særligt indblik i har selvfølgelig bekymret sig og op- Men alligevel, hvorfra kommer over- Af Michael Diepeveen • Foto Heidi Maxmiling de omstændigheder, der skaber trivsel trådt som almindelige forældre. Men skuddet? Som leder på en skole med eller usikkerhed i forhold til kammera- de mener også, de har lidt af æren for, 380 elever, forældre, personale, leder- ter, familie og opvæksten i øvrigt. at børnene har fundet deres veje frem i team og skoleforvaltning har Birgitte Efter læreruddannelsen tog Birgitte livet. Status er indtil videre, at en søn vel nok at se til, og skoleledere har i Hermann i sin tid første del af cand. på 32 er bildesigner, en datter på 27 forvejen svært ved at holde en 37 ti- pæd.psych-uddannelsen. Desuden har kaospilot, en søn på 21 år går på RUC mers arbejdsuge? hun som sin mand gennemført en te- og den yngste søn i gymnasiet. ”Vi har alle sammen interesser ved rapeutisk uddannelse og senere taget ”Jeg synes, vi fik drejet forældrerol- siden af det almindelige arbejde, og en to-årig coachuddannelse. I dag er len, så vi ku’ snakke med de unge og det her er min store interesse. Jeg ser hun én blandt 15 coaches i Gribskov fik skabt en åbenhed, så de har brugt også bl.a. via mit job mange skilsmis- kommunes coach-korps, der er et til- os. Det særligt spændende i forældre- ser, hvor forældrene har svært ved at bud til medarbejdere og ledere, som rollen synes jeg er at medvirke til, at blive enige, og hvor det påvirker bør- kan have behov for at få reflekteret dy- der bliver rum til at tænke stort og se nene og familien negativt. Det vil jeg bere over emner, som vil gøre dem muligheder frem for barrierer. Det vig- gerne bruge noget tid på at hjælpe stærkere i deres arbejdsliv. tigste er, at der er noget man vil og er med, hvor andre måske bygger huset glad for, og fx lærte vores ældste dat- om, laver store middage etc. Så det er I livets skole ter en masse om livet ved at være bar- simpelthen en prioritering at bruge fri- Et 35-årigt ægteskab har bl.a. kastet tender igennem flere år”. tiden på den måde”. fire børn af sig, hvor den yngste nu er For Birgitte er det interessen, der 18. Børnene har på skift været ’på affy- driver værket. Selv om hun understre- Et overskudstilbud ringsrampen’, hvilket betyder at parrets ger, at hun og manden holder deres Tilbuddet om coaching er ikke gratis. kompetencer i coaching er blevet na- nye coachingfirma klart adskilt fra de- En time koster 650 kr. Birgitte Her- turligt afprøvet og skærpet. For hvor en res arbejdsliv og private liv, er det mann lægger ikke skjul på, at hun ting er at være professionel udi pæda- netop glæden ved arbejdet med men- sammen med sin mand Christian har gogik, kan det være noget ganske an- nesker – voksne, børn og unge – og re- lavet »Livsarkitekterne« for at arbejde det at være duelig forælder... lationerne mellem dem, der fik dem til mere med det, der siger dem mest, og ”Vore børn er vidt forskellige og har at etablere egen virksomhed. Det er planen er også at beskæftige sig med dækket samtlige normale teenage- også følelsen af at være god til noget, det, når de en gang går på pension. aspekter fra at være selvkørende og og at man kan tilbyde andre noget. Men hvad med de familier, der ikke har udfarende til initiativløs og opgivende. ”Vi arbejder godt nok begge fuld tid, råd til et coachingforløb? Interesserne, talenterne og sindet har men vi mener, at vi har mere at give ”Vores koncept er for de velfunge- strittet i mange retninger, og vi har vil- af, og at vi kan give noget videre. Vi rende familier, som har brug for et »

Skoleledelse • november 2010 • 13 skub. Familier som nok har problemer, teenagerne. Vi kan prøve at forebygge, men ikke de meget svære eller dybe. at man får sagt en masse, man ikke Det er et slags overskudstilbud og der mener – og i stedet at få sat rammer i er penge ind over. Derfor har vi også familien med aftaler om, hvem der gør gjort det sådan, at første time er gra- hvad hvornår. Her kan de unge være tis. Så kan folk se, om de ydelser, vi ekstremt fornuftige, når man ellers kan tilbyder, matcher. Hvis ikke, kan vi fanger dem på det rigtige ben. De skif- ud fra problemernes størrelse og ka- ter tit, men hører man dem som uden- rakter foreslå, hvor de eventuelt kan gå forstående til ende, er de ofte smad- videre”. derfornuftige og har gode forslag til at ”Jeg er sikker på, at nogle – selv om løse problemerne”, siger Birgitte. vi prøver at lægge prisen lavt – ikke fø- At sætte grænser er svært. Børn er ler, de har råd. Men ikke sjældent vil ofte i centrum og får lov til at sætte man efter blot en tre-fire samtaler dagsordenen til de kommer i puberte- kunne vende en dårlig skure og åbne ten, hvor de let bliver grænsesøgende, op for nye muligheder. Taler vi om de og så reagerer begge parter følelsesla- rigtigt svage familier, børn og unge, så det. De unges selvværd står for skud, har Gribskov kommune i forvejen en de danner kliker, udelukker hinanden meget velfungerende familieafdeling, og især pigerne kommenterer hinan- og ofte vil indsatsen her være af en dens udseende og væremåde. Samti- helt anden størrelse end den, der lig- dig når forældrene ikke at omstille sig ger i vort tilbud”. til den nye situation. Det er ikke terapi, psykolog eller læ- De voksne skal ofte hjælpes til at gehjælp, parret tilbyder. Coaching kræ- blive bedre til at sige tydeligt fra og ver uddannelse, træning og erfaring, også kunne fastslå, at det altså er men ikke nogen særlig baggrund. Det dem, der bestemmer. Nogle har endda er dog en fordel at have pædagogiske et for tæt ven/venindeforhold til sine Ideen til at starte egen virksomhed havde og lægelige forudsætninger, når det børn, og til tider alt for meget på bør- skoleleder Birgitte Hermann i nogle år, inden hun tog springet... drejer om at coache familier. nenes præmisser, og det er usundt for alle. Forældrene fremstår ikke som Hjælp til selvhjælp voksne og har i sidste ende utroligt Coaching er en metode til at forbedre svært ved at slippe deres børn. livsudviklingen og livskvaliteten. Det Familien mangler redskaber til at hanlder om at stille andre de ’gode kunne være sammen på en ordentlig spørgsmål’, så de kommer videre i en måde. Her kan coachingen hjælpe til at proces, de selv skaber. Som coach hjæl- holde en på et spor og i en retning, per man den unge eller voksnes ellers uden at blive styrende, uden at udpege almindelige livsudvikling til at gå lidt årsager eller foreslå løsninger, uden at hurtigere. Til at bygge op, bygge om. give subjektive vurderinger, ros eller Deraf firmanavnet »Livsarkitekterne«. fordømmelse. Forretningen er lige startet og er der- ”Fokuspersonen kommer selv med ”Alt bør i princippet undersøges, for for dårligt kommet i gang, men hun problemstillingerne. Så stiller vi spørgs- at ikke at lukke muligheder af. Der sker venter, at der kommer kunder i butik- mål, som åbner op og videreudvikler i blot det, at når man vender aspekterne ken og peger på, at coaching bliver en proces, der måske er i hårdknude. med en udefra, der kan se nyt på en og mere og mere accepteret. Fx er en ung gået ud af 9. kl. og ved bryde vanetænkningen, så står priori- ”Helt normalt velfungerende familier ikke, hvad hun vil. Her kan vi som teringerne ofte klarere, og man kan kommer ind i ting, der bør vendes – og udenforstående stille spørgsmål, der bedre stå fast”, siger Birgitte Hermann de ved godt, at det bør man gøre. Det hjælper en erkendelse på vej – frem for der mener, at alle familier i princippet kan så være, at nogen stadig har det dem, der hurtigt langes over middags- burde have en coach tilknyttet. sådan, at andre ikke skal blandes ind, bordet derhjemme og fører til mund- ”Det er en dyrebar periode i vores liv, men langt de fleste finder det ikke odi- huggeri om, hvem der skal tage ud, hvor vi bor med vores børn i familie, øst i at søge hjælp. Essensen er jo, at rydde op, gøre det ene eller det an- men også en kort del af vores liv, og løsningerne skal man selv finde, og be- det”. det er så uhyre vigtigt for os at få det slutningerne skal man selv træffe”. ”Vi coacher forældrene, der synes, bedst mulige ud af disse år, så vi kan det er for dårligt, de ingen hjælp får af se tilbage på den tid med glæde”. Se mere på www.livsarkitekterne.dk

14 • Skoleledelse • november 2010 HUSK – Hver tirSdag i politiKen Skolestof på skemaet Hver tirsdag gør Politiken klasseværelset nærværende for læserne. Vi bringer reportage- og nyhedsstof, uddannelsesanalyser og en ugentlig beretning skrevet af en elev, en lærer eller en skoleleder. Du kan også teste, hvorvidt du burde have skolepengene tilbage, i en quiz baseret på en faktisk skoleopgave.

Bestil avisen på politiken.dk/avis

Skoleledelse • november 2010 • 15 Vejledende

vilkårEn lille del af skolelederforeningens medlemmer har det krævende job at ha’ greb om de mange, ganske tråde ud til UU-vejlederne ude på skolerne

Af Peter Rewers • Foto Heidi Maxmilling

Ta’ din drøm alvorligt! Brug alt hvad du kan! Scor fremtiden! skære i budgettet til den ene kommune, når min indsats skal Det skorter ikke på proaktive imperativer i store typer på de være ligeligt fordelt mellem dem begge. Omvendt hvis vi ta- pjecer og brochurer, der møder øjet få skridt inden for døren ger konsekvensen, så vil jeg pludselig have en del medarbej- på UU-Øresund i Helsingør. dere, der vil skifte fra den ”fattige” kommune over til den vel- Forståeligt nok, fordi UU står for ungdommens uddannel- bjergede nabo, fordi arbejdsbetingelserne er bedre der”. sesvejledning og centerets kerneydelse er at inspirere unge Jens Christy påpeger, at den beklagelige konsekvens som fra 7. klasse til 25 år til at få sig en uddannelse og få noget regel bliver, at den kommune med færrest penge bestem- ud af livet. En UU-vejleder spænder således vidt og opererer mer niveauet og dermed er risikoen i sparetider, at det bliver på tværs af folkeskole, ungdomsuddannelse og jobcenter. den laveste fællesnævner, der sigtes efter. Kun hvis politi- På lederkontoret tager Jens Christy imod. I maj 2009 blev kerne tør at prioritere området frem for andre, kan man han med en baggrund som viceskoleleder øverste ansvarlige undgå den spiral, mener centerlederen. for dette – et af landets pt. 47 UU-centre. Det skarpe øje lægger mærke til, at antallet af centre hver- Team building ken passer på antallet af regioner eller kommuner. Det hæn- De fleste af vejlederne i UU-Øresund har deres arbejdsplads ger sammen med, at centrene blev oprettet før kommunal- ude på skolerne og sidder derfor hverken samlet eller i samme reformen, dengang landet var opdelt i 275 kommuner, med hus som Jens Christy. Det er primært internettets tråde, der det formål at styrke indsatsen ved at samle vejlederne i fag- holder dem sammen. lige fællesskaber på tværs af kommunegrænser. ”Uden nettet kunne vi ikke eksistere. Vi er i princippet en virtuel organisation, der er sammen fordi det er blevet be- Undermåler sætter overligger sluttet, at vi skal være sammen. Vi ser ikke hinanden i det UU-Øresund dækker således over Fredensborg og Helsingør daglige, fordi hver enkelt medarbejder er på sin skole. Der kommune og ifølge Jens Christy er det en særlig ledelses- er faktisk kun ét månedligt møde, hvor alle i organisationen mæssig udfordring. mødes”, forklarer Christy. ”Formelt set er vejlederne ansat i de respektive kommuner Vejlederne mødes dog hyppigere i de mindre teams, som og derpå udlånt til mig. Det er et samarbejde mellem de to han og ledelsen har oprettet som følge af ungepakkens sær- kommuner, og jeg har så at sige to herrer at referere til. Men lige fokus på de 15-17-årige. andre steder er det måske fem kommuner, der deles om et ”Før var UU-Øresund afdelingsopdelt efter de unges alder, UU-center”. så vejlederne i grundskolen sad sammen og ungevejlederne Jens Christy er glad for det tværkommunale samarbejde, sad sammen. Nu har vi opdelt det efter geografisk område; fordi det øger fagligheden, men den særlige konstruktion således at de vejledere, der har med alle de unge i et pågæl- kræver, at kommunerne går nogenlunde lige ind i legen. For dende område at gøre, er et team. En af hovedårsagerne er, ellers skævvrides UU-centrenes arbejde og det skaber for- at det er hos de 15- 17-årige, vi har den største indsats. Der- ståelige frustrationer blandt medarbejderne. for skal vi ikke have en barriere i vores organisation lige netop ”Hvis eksempelvis den ene kommune vil spare og den an- der”, lyder det fra Jens Christy, der har en klar målsætning den ikke vil, efterlader det os i problemer. Jeg kan jo ikke kun med den type struktur.

16 • Skoleledelse • november 2010 UU-centerleder Jens Christy for- søger at samle UU-lederne i en landsdækkende faglig klub i Skolelederforeningen.

”Det er mit store håb, at de enkelte teams ser deres ar- uden at have kollegaer. Man skal affinde sig med at være bejde som en gruppe opgaver, de i fællesskab skal løse. Og gæst det sted, man kommer til daglig. Vi er derfor kritiske hvis en medarbejder er ved at køre sur i et forløb, så kan over for at sikre, at dem, vi ansætter, har en robusthed, for teamet støtte hinanden og klare det internt. Det skal også ellers klarer de det ikke i længden”, siger Jens Christy, der forbedre arbejdsmiljøet i den løst vævede organisation i ste- også peger på, at nogle har svært ved at anerkende vejlede- det for, at sagen skal ind over mit bord. Det er min opgave rens selvstændige rolle. som leder at få den erkendelse til at slå igennem”, siger han. ”Det skal være et ligeværdigt samarbejde, men det kan Konkret er UU Øresunds 27 vejledere delt op i seks teams. være svært for vejlederen at markere sin rolle. Derfor er det 2 af vejlederne er samtidig afdelingsledere med ansvar for vigtig, at vedkommende også har personlig pondus”. deres eget og 2 af de andre team. Ledelsesteamet mødes så ugentligt for at samle trådene i organisationen. For at be- Opråb til skoleledere vare et fagligt fællesskab mellem de vejledere, der har samme UU-vejlederen skal fremover til at vise sin selvstændighed primære opgave, holdes møder på tværs af teamene for på endnu et område. Det drejer sig om de såkaldte uddan- henholdsvis grundskolevejledere, specialvejledere og ung- nelsesparathedsvurderinger, som skal tage stilling til om de domsvejledere. Jens Christy har således fire månedlige mø- 9. - 10. klasseelever, der søger ind på en ordinær ungdoms- der med hele eller dele af personalet. uddannelse, også har forudsætningerne for at starte. Det var tidligere en opgave, som skolerne varetog, men efter Robusthed kræves den seneste ungepakke sorterer det under UU-vejlederen. Den løsrevne tilværelse som vejleder kræver ifølge Jens ”Det er en stor opgave. Der skal tages stilling ud fra elevens Christy, at den enkelte er i besiddelse af en vis modstands- personlige, faglige og sociale kompetencer. Det er en holistisk dygtighed. Det er noget som centerlederen har stor fokus på vurdering og skal ses i forhold til om eleven søger en erhvervs- i forbindelse med ansættelser. uddannelse eller en gymnasial uddannelse”, forklarer Jens Chri- ”Det er satellitter, der sidder alene ude på deres kontorer. sty, der ønsker at benytte lejligheden til at minde skolelederne Man skal kunne klare solotilværelsen, hvor man har opgaver om den fremrykkede dato for indleveringen af vurderingen. »

Skoleledelse • november 2010 • 17 ”Jeg har oplevet, at det er kommet bag på nogle skoler at tere tid end sædvanligt til at overstå forældresamtaler, elev- UU-vejlederen skal have sat sidste punktum 1. marts. Tidli- planer med mere, så vi kan få vurderingen klar til tiden”. gere var fristen 15. marts, hvilket giver skolerne to uger kor- Sandhed i konsekvens En anden ny opgave har bragt anderledes røre internt blandt Mulig faglig lederklub UU-vejledere. Som led i den politiske målsætning om, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, er det blevet På linje med andre af de mindre grupper i Skolelederfor- obligatorisk, at alle 15-17-årige skal have en uddannelsesplan. eningen barsler lederne af landets UU-centre med idéen Denne plan skal UU-vejlederen lave i samarbejde med om at danne en faglig klub under foreningen. den unge. Den del var der såmænd ikke noget galt i, mente Ifølge initiativtager Jens Christy har UU-centerlederne i man. Det handlede blot om at bruge så lidt tid på de, som forvejen et ganske tæt fagfagligt netværk. Eksempelvis kan selv, og ellers koncentrere indsatsen overfor de unge, mødes lederne af de fire centre, der før lå i Frederiksborg der har særlige behov for vejledning. Amt, uformelt én gang om måneden. Cirka en gang hver Men det vakte opstandelse, at UU-vejlederen fik til opgave anden måned mødes alle ledere i Region Hovedstaden og at indberette de unge, der ikke følger deres uddannelsesplan, de møder har med jævne mellemrum også deltagelse af til de sociale myndigheder, der herefter vurderer, om der skal centerlederne fra Region Sjælland. Derudover mødes alle skæres i den såkaldte ungeydelse til pågældende familie. landets centerledere formelt én gang om året og til leder- ”Det faldt nogle vejledere for brystet og der var stor diskus- forsamlinger indkaldt af Undervisningsministeriet i forbin- sion internt i UU-kredse. Folk følte at de ikke længere var uaf- delse med nye lovforslag. hængige, men blev en del af en kommunal kontrol”, fortæller ”Det er nok kun halvdelen af UU-centerlederne, der er Jens Christy. Det blev så ledernes opgave at skære igennem medlem af Skolelederforeningen, og vi er det kun fordi, og overbevise medarbejderne om, at opgaven skal løses. foreningen har vores forhandlingsret. Der er meget sjæl- ”Først og fremmest vurderer vejlederne selv, hvornår den dent et punkt på dagsordenen til skolelederforeningsmø- unge ikke følger sin plan. Hvis den første plan ikke virker, så der, der er direkte relevant for mig. Derfor vil det være in- må vi jo i fællesskab med den unge lave en ny. Hvis det på teressant med en faglig klub, hvor vi UU-centerledere kan et tidspunkt er tydeligt at den unge slet ikke vil prøve, er det mødes i et formelt foreningsregi, der også handler om vo- måske i orden, at der er en konsekvens. Og derudover er det res arbejdsforhold og -vilkår som ledere”, siger Christy. udelukkende de sociale myndigheder, der tager stilling til Det første spadestik til etableringen er taget, han har eventuelle økonomiske sanktioner”, lyder det fra centerlede- forelagt idéen for foreningen og næste skridt bliver at ind- ren, og afslutter med noget, der kunne nærme sig et tro- kalde landets UU-centerledere til en stiftende generalfor- skabsløfte over for sit virke. samling. Interesserede er velkomne til at kontakte Jens ”Så længe det ikke kommer i vejen for det overordnede Christy på UU-Øresund, hvis man ønsker at vide mere om mål at få unge i uddannelse, ser jeg intet galt i det. Det er jo idéen bag den kommende faglige klub. det, vi skal sikre, og det er en fantastisk opgave”.

Folkeskolen Folkeskolen.dk Klik et forspring

Få en mail med skolenyheder om netop de emner, der interesserer dig.

Tilmeld dig nyhedsbreve fra folkeskolen.dk og vælg nyheder om de områder, der interesserer dig. Så får du en mail, hver gang der sker noget nyt på dit område.

18 • Skoleledelse • maj 2010 ÅrsmødeProgram 2011

Skolelederforeningens ÅRSMØDE 2011

Skoleledelse mellem... belastning & begejstring

ODENSE CONGRESS CENTER, ODENSE TORSDAG DEN 10. MARTS 2011, KL 10.00-16.45 & FREDAG DEN 11. MARTS 2011, KL 9.00-12.00 Program

TORSDAG DEN 10. MARTS 2011

Åbning af årsmøde v/ Anders Balle, fmd. for Skolelederforeningen

VELKOMMEN v/ borgmester Anker Boye, Odense Kommune 10.00 MORGENSANG

POLITISK DEBAT v/ Kurt Strand, ordstyrer, journalist · Undervisningsminister Tina Nedergaard’s (V) · Anne-Dorte Krog (SF), medlem af KL Børne- og Kulturudvalg, rådmand, Aalborg · Skolelederforeningens formand Anders Balle

PAUSE OG FROKOST 12.00 Husk at besøge udstillingen!

14.00 MUSISK-KUNSTERISK INDSLAG LEDELSESFAGLIGT INDLÆG Ledelsesudfordringen i tiden mv. Niels Åkerstrøm Andersen, professor, Inst for Ledelse CBS

PAUSE OG FROKOST 15.15 Husk at besøge udstillingen!

LEDELSESFAGLIGT INDLÆG 16.00 Hvad virker/virker ikke i skolen? Charlotte Ringsmose, professor, Inst for læring DPU

PAUSE OG FROKOST 16.45 Husk at besøge udstillingen

MEDLEMSFEST 19.15 Velkomst og taler Tre retters festmiddag Underholdning v/ De græd Musik og dans v/ Sixpack

FEST SLUT 01.00 20 • Skoleledelse • november 2010 Program FREDAG DEN 11. MARTS 2011

GODMORGEN 09.00 v/ Claus Hjortdal næstfmd. for Skolelederforeningen

MORGENSANG

MUSISK-KUNSTERISK INDSLAG 09.15 LEDELSESFAGLIGT INDLÆG Innovation, kreativitet, udvikling mv. Torben Wiese, Vanebryderprisen og -uddannelsen

LEDELSESFAGLIGT INDLÆG Integration, socialisering, kommunikation Skoleleder Amager Fælled Skole, Yasar Cakmak

PAUSE OG FROKOST 10.30 Husk at besøge udstillingen!

UNDERHOLDENDE INDSLAG 11.15 Landmand, stand-up komiker og inspirator Jan Gintberg

ÅRSMØDE SLUT 12.00

2 store udstilling!  Husk at besøge den 1500 m

Årsmøde 2011

Der er åbnet for booking til Skolelederforeningens Årsmøde 2011 – se mere på hjemmesiden www.skolelederne.org.

Deltagelse i Skoleledernes årsmøde er STADIG GRATIS for medlemmer og inviterede, men... HUSK TILMELDING til frokost, fest, overnatning/hotel – brug tilmeldingslinket!

Bemærk: Sidste frist for tilmelding er den 10. februar 2011

Skoleledelse • november 2010 • 21 OPLÆGSHOLDERE m.fl.

Niels Åkerstrøm Anker Boye (S), Andersen, professor, Anne-Dorte Krog (SF), borgmester i Odense Tina Nedergaard (V), medlem af KL’s Inst for Ledelse CBS Kommune undervisningsminister Børne- og Kulturudvalg

Torben Wiese, Husk at besøge Kurt Strand, vanebryder, 2 journalist, innovator m.m. store nyhedsvært m.m. den 1500 m udstilling!

Charlotte Ringsmose, Yasir Cakmak, professor, Inst for Skoleleder, Amager læring DPU Fælled Skole

De græd Sixpack Underholdning Danseorkester Jan Gintberg, 5 unge gutter m/ sangsild Landmand, stand-up komiker og inspirator

Skoleledelse mellem... Claus Hjortdal, Anders Balle, næstformand for formand for Skolelederforeningen belastning & begejstring Skolelederforeningen e præmier hver ug skør e og Vind bliv sejeste kru arks dtm nm est Da er

–spil med på respekter.dk Vind kæmpe mie vedpræ SkoleledelseHo • november 2010 • 23

10916 Skoleledelse 210x297.indd 1 14/10/10 09.42

en chance Giv talentet I stedet for at alene at udvikle børns evner, kunne skolen blive bedre til at få dem til at tænke kreativt og divergent gennem skoleforløbet

foregår i hovedet på de særligt egnede. ekst og ill. Helle Kjærulf T Det er en særlig måde at tænke på, som kan trænes af alle. I modsætning til kon- vergent tænkning, hvor man vil finde fej- lene, vil man i divergent tænkning finde mulighederne, tænke i metaforer og have et kreativt perspektiv. Man tænker ikke logisk og bundet til en eksisterende virkelighed, men prøver at trække på fantasi og andre fagligheder. ”Kreativitet er den proces, hvori vi finder på nyt, der er nyttigt. I den proces indgår forskellige kompetencer, herunder at kunne tænke divergent – noget, som vores samfund ikke værdsætter eller udvikler hos vores børn. Man kommer aldrig til at tænke en ny tanke, hvis man holder sig inden for den viden, som man allerede har”, siger Claus Buhl. Han peger på, at skolen har et hierarki af fag – i toppen matematik, sprog, dansk, naturfag, historie og i bunden de kreative fag som musik og billedkunst. Helt uden for hierarkiet ligger fag, der kun kan høre til i fritids- livet, f.eks. dressurridning, computer- og rollespil. ”Den opdeling er forkert – det er ikke sandt, at de akademiske fag kun er akademiske, de har også en skabende side, ligesom de kreative fag også kræ- ver en enorm disciplin at ud- øve. Hierarkiet gør, at mange børn bliver fremmedgjort eller får nedvurderet de områder, hvor de har deres potentialer. Vi efterspørger talent på alle planer. forskel, pointerer Claus Buhl i sin nye Det er så naturligt at sige: læg nu den Men det starter hos børnene. At kunne bog om… Talent. guitar ned og lav din matematik, du skal tænke kreativt og divergent er en ska- Kreativitet er en kunnen. Og divergent jo ikke være guitarist, men vi kunne aldrig bende kraft, som virkelig kan gøre en tænkning er ikke en unik begivenhed, der finde på at sige det omvendte”.

24 • Skoleledelse • november 2010 tal, at man ikke længere kan sige, at det er børnene, der er noget galt med, men selve systemet. Det bliver et pro- blem i læringsperspektivet. Vi har brug at blive klogere gennem hele livet og i et tempo og måder, som passer til os”. ”I dag bliver børnenes talentpotentia- en ler, lyster og lidenskaber nedprioriteret. De får i stedet et papir, så de kan se de- chanceSom Claus Buhl ser det, er en diskus- på tværs af kulturer og lag i produktio- res mangler. Det sætter sig helt tydeligt sion om, hvad vi lærer vores børn, og nen eller organisationen. Meget af det hos børnene i udskolingen som en angst Giv hvordan skolesystemet er opbygget, har børn naturlige forudsætninger for, for at kaste sig ud i noget nyt, for at ud- talentet absolut nødvendigt hvis vi skal være men det fordamper gennem deres sko- levere sig og at bruge deres fantasi. De klædt på til fremtiden. letid. Det er jo paradoksalt, at alt det, bliver ikke trænet til at tænke nyt eller til ”Man reparerer på et system, som er der efterspørges på arbejdsmarkedet, at udvikle deres talenter”, siger han. optimeret til en samfundsform, vi har bliver nedprioriteret i skolesystemet”. Claus Buhl mener, at børnene i stedet forladt. Jeg ønsker at dreje samtalen, I sin bog fortæller han om de ameri- for et mangelpapir skal have et mulig- så det ikke handler om reformer, men kanske kreativitetsforskere George Land hedspapir, så de bliver anerkendt for de om transformation. Verden forandrer og Beth Jarman, der har lavet et lang- kompetencer, de også har. De skal have sig, vi aner ikke, hvordan den ser ud tidsstudium af børns evne til divergent gode råd og vejledning til, hvordan de om 40-50 år, og vores børn skal ud i tænkning. kan komme videre med deres talenter noget, som vi ikke kan forudse. Det Først bliver 1600 3-5-årige børn te- og det, der interesserer dem. kræver, at børnene får hele deres po- stet for deres evne til divergent tænk- ”Det kan skolen ikke klare alene. tentiale udfoldet for at kunne klare det. ning. 98 procent af børnene er i stand Derfor kunne skolens åbne sig op for Derfor er det så vigtigt at få opdaget til at udføre testopgaverne på højeste den nære omverden og drage den og udviklet talenterne og finde ud af, niveau. Fem år senere får de samme nære omverdens kompetencer f.eks. hvilken slags uddannelsessystem, der børn, der nu er 8-10 år, samme test. forældre og erhvervsliv ind som en kan klare opgaven”, siger Claus Buhl, Nu kan kun 32 procent udføre opga- naturlig del af undervisningen. som er forfatter, foredragsholder og verne. Og igen fem år senere får de Han går ind for, at uddannelsessy- virksomhedsrådgiver. samme børn, der er 13-15 år, samme stemet individualiseres, så det desig- Han er tillige formand for det eks- test. Kun 10 procent klarer alle opga- nes til den enkelte. Uddannelsesinsti- pertudvalg, som rådgiver regering og verne. Mønstret fortsætter. I langtids- tutionerne skal gøres tilpasningsdygtige, folketing om etablering af oplevelses- studier er kun 2 procent af de voksne så de kan tage elever forskellige i alder zoner i Danmark. I 2009 blev han ud- sikre i divergent tænkning. og udviklingstrin ind på de samme fag- nævnt til dansk ambassadør for kreati- ”Enhver børnehaveklasse er fuld af lige niveauer. vitet og innovation i anledning af EU-året børn, der sprudler af fantasi og forestil- ”Måske skal halvdelen være noget, for kreativitet og innovation. lingsevner. Og enhver 9.-klasse er fuld vi er enige om, alle skal kunne, og den af unge, som ikke gør det. At vi ikke anden halvdel noget, eleven selv be- Systemet er galt trænes i divergent tænkning i løbet af stemmer”. Claus Buhl understreger, at det hver- vores skoletid, skyldes skolesystemets ken er lærere eller ledere, han skyder fokus på viden, som findes allerede, og Aldrig for sent på, men selve systemet. anseelse af den logiske tænkemåde Hans opfordring til skolelederne er at ”I forhold til den faglighed, som vi som den fineste tænkemåde. Men ve- engagere sig i en samtale om fremti- synes, børnene skal lære, ser vi stort jen til at realisere sit talent og skabe dens skole. En skole, der undgår auto- på, at alle ved, at børn er utrolig for- nye ting går ikke kun ad de veje, som matiske nej til forandringer, men i ste- skellige. I stedet for at fokusere på for- skolen lægger ud. Og heller ikke alene det har plads til at udvikle de manges skelligheden, udvisker vi den. Folke- gennem logisk tænkning”. talenter og ikke kun de fås. skolen stammer fra 1814 og er vokset I sin bog konkluderer Claus Buhl op sammen med et industrisamfund. Forudbestemt viden nemlig, at det er muligt, fordi det ikke Der var ikke efterspørgsel på mangfol- Claus Buhl forklarer, at for nogen pas- er forbeholdt de få at opnå en eksper- dig talentmasse, men på rimelig vel- ser det godt at blive fyldt op med for- tise og komme til at gøre en forskel i uddannet arbejdskraft til at tage sig af udbestemt viden i et forudbestemt det område, man udfolder sit talent. ensartede arbejdsopgaver”. tidsinterval og tempo, for mange gør ”Det er en myte, at de talentfulde er ”I dag er det at have en uddannelse det ikke. de få, der er født til at kunne noget be- ikke det samme, som det var for bare ”20 procent af en folkeskoleårgang stemt, som de har nemt ved og kan 20 år siden. Du skal have en uddan- får ikke en uddannelse – ikke fordi de finde ud af uden forudgående vejled- nelse, men hvilken er mindre vigtig. er dumme, men de har fået nok. 10 ning og træning, og at det viser sig, Du skal kunne tænke nyt, begejstre, procent af alle drenge mellem 10-14 år mens de er unge. Forskning fortæller kommunikere, præsentere og tænke får diagnosen ADHD. Det er så store heldigvis, at det er forkert”. »

Skoleledelse • november 2010 • 25 ”Forskningen kan entydigt afvise, at Abstrakt, farverigt… talent er medfødt – f.eks. musikalitet. Svaret er nej. Og den måde, hvorpå Helle Kjærulf er journalist og forfatter til denne artikel. man kan udvikle sine talentpotentialer, Hun er desuden udøvende billedkunstner. - kan sagtens være meget forskellig og Hun begyndte først at male for seks år siden og har si- personlig”. den 2007 udstillet sine malerier hos virksomheder, kunst ”Man har dog ikke frit valg på alle foreninger og gallerier. hylder, man kan ikke blive talentfuld og I dag er hun tilknyttet Galleri Lyrum i Århus, Galleri god til alting og kan ikke udvikle sig i Draupner i Skanderborg samt Galleri Saltum i Nordjyl- samme tempo og på samme måde til land. Se mere på www.hellekjaerulf.dk/galleri alting. Men det var meget forbavsende, at der er så mange, der har haft succes med deres talenter, selv om de har udviklet dem sent i livet. Og det, at det Talent er noget særligt, men man lenter. Ikke kun dem, der kan springe ikke bliver for sent, synes jeg er en dej- behøver hverken være Mozart, Picasso fix og færdige ud som unge. Men også lig viden at have”. eller von Trier for at være talentfuld. dem, hvis store talenter udvikler sig på Det er muligt for os alle at finde og andre måder. Et sted at starte er at udvikle vores egne og andres talenter. tænke skolen som et læringssted for Bogen ”Talent – spørgsmålet er ikke, ”I takt med at der bliver færre og hele livet, ikke kun for børneårene”. om du har talent, men hvordan” er ud- færre unge til at løfte samfundsfinan- Især to ting overraskede Claus Buhl kommet på Gyldendal Business. Se i sieringen, får vi brug for alle vores ta- under hans arbejde med talent-bogen: øvrigt www.buhl.dk

Nyt Forskningsprojekt  Protac Kugledynen til børn/unge fra Syddansk Universitet - med indsovningsbesvær viser at Protac Kugledynen - med urolig søvn markant forbedrer ADHD- børns søvn og deres evne - der føler angst og uro til at koncentrere sig i skolen. Protac SenSit  anvendes til børn/unge

Publiceret online juli 22, 2010 i - med særligt behov for Nordic Journal of Psychiatry. Læs fysisk og mental ro mere om forskningsresultaterne - med behov for på www.protac.dk timeout

 Protac MyFit - NYHED Protac produkterne er udviklet til børn/unge på baggrund af teorier om - med motorisk uro og sanseintegration. Tyngden og de punktvise tryk fra kuglerne koncentrationsbesvær stimulerer berørings-, muskel- - med behov for at få en og ledsansen. Den øgede krops- bedre kropsfornemmelse bevidsthed skaber ro og tryghed.

Protac Kuglepuden  til børn/unge - med koncentrations- problemer - med motorisk uro

- med dårlig kropshold- [email protected] ning www.protac.dk

26 • Skoleledelse • november 2010 Stort & småt

Den lille kemiker?

Drengehåret skal sidde, pigeneglene skal have lak og øjenvipperne mascara... Danske børn er storforbrugere af kemi – men ofte uden at vide, hvordan de kemiske stoffer påvirker deres sundhed og miljøet. Og forbruget starter allerede i 10- års alderen, viser en undersøgelse, FDB har gennemført blandt 1100 familier. I samarbejde med Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Skole og Det Økologiske Råd har FDB’s Skolekontakt derfor udarbejdet undervisningsmaterialet ”Kemien i din hverdag”. Det er bygget op omkring produkter, børn møder i hjemmet og kender fra deres hverdag i forbindelse med tøj, computere, opvaskemiddel, madlavning, hår- Behov for farve, makeup, sodavand, slik mv. Materialet er målrettet natur/teknik fra 5. klassetrin og indeholder bl.a. forslag administrativ til eksperimenter, hvor eleverne kan teste egne hverdagsprodukter for kemiske stoffer. Materialet kan også benyttes i hjemkundskab og i fysik/kemi samt biologi aflastning fra 7. klassetrin. Norske skoleledere har for Se mere på www.kemienidinhverdag.dk mange arbejdsopgaver, og den norske skolelederforening efter- Bestil eller download materiale på spørger resurser til at ansætte www.skolekontakten.dk flere administrative medarbejdere. En stigende mængde af forskellige opgaver – budgetan- svar, HR-opgaver, statslig af- rapportering og specialundervis- ning – giver de norske skole Læring, IT og medier lederne mindre tid til at arbejde med det vigtigste, nemlig at IT-udviklingen accelererer hurtigt, men i uddannelsessystemet går det ofte lang- følge op på kvaliteten af under- somt. IT i skolen er derfor et af hovedtemaerne på UNI•C’s Uddannelsesforum visningen. Og det er den pri- den 9. og 10. november i Bella Center med ca. 2000 deltagere, 50 foredragshol- mære forklaring på Norges skuf- dere og 40 udstillere. fende skoleresultater i forhold til Et spor på konferencen hedder ”God skoleledelse”, og her kan deltagerne andre lande de seneste år. høre om bl.a. inkluderende undervisning, IT som frigørende element, ung- Det mener den norske skole- domskulturer og ledelsesfokus i vidensdeling. lederforening i hver fald og pe- Lektor Hans Henrik Knoop, DPU, løfter lidt af sløret for resultaterne af sit ger på, at lande som fx Storbri- store projekt ”Mange måder at lære på”, hvor han har undersøgt skolerne i tannien og Finland har en mar- Vejle for at finde veje til at gøre dem bedre. kant større andel af teknisk-ad- Evaluering og virkelighed møder hinanden, når direktør for EVA, Agi Csonka, ministrative medarbejdere i de- giver sit bud på lederens rolle i arbejdet med at sikre kvaliteten i skolen. Hun res skoler. Mens der i Finland er får modspil af to opponenter, Grethe Andersen, skoleleder på Vester Mariendal 30 % og i Storbritannien 44 % Skole i Aalborg, og rektor Gitte Horsbøl, Risskov Gymnasium. ikke-pædagogisk personale an- Der bliver også mulighed for at høre Jørgen Søndergaard uddybe de konklu- sat i folkeskolen, udgør disse i sioner, som regeringens rejsehold med ham i spidsen for nåede frem til – og Norge kun 13 % af hele skolens for at stille spørgsmål. arbejdsstyrke. Den norske skolelederforening Læs mere på www.uddannelsesforum efterlyser derfor medarbejdere og ledelse med kompetencer inden for juridiske spørgsmål, økonomi, menneskelige ressourcer og administration, herunder flere tekniske service- medarbejdere.

Skoleledelse • november 2010 • 27 Med skoleleder Christina Hostrup i front er Risskov Skole i gang med en række forandringsprocesser baseret på Scharmers Teori U.

Skabfremtidens skole med en U-vending i ledelsen

Fremtiden kalder på kreative mennesker, der både kan og tør være i nye, fællesskaber, og som evner at kaste gammel vanetænkning langt væk. Det kræver en ny måde at lede skoler på

Af Dorthe Lundh • Foto Morten Jac

Når ledelsen på Risskov Skole ved År- kan være ved at lytte til et stykke mu- på mødet. Desuden er det en træning i at hus mødes til det ugentlige to timers sik, at sidde lidt i stilhed eller at alle være bevidste om, hvordan vi er i vores driftsmøde, går medlemmerne ikke di- fire medlemmer i ledelsen tager noter i jobfunktion og hvad vi gerne vil med den”, rekte i gang med at behandle sager fra deres bog om, hvad der arbejdsmæs- fortæller skoleleder Christina Hostrup, forvaltningen eller finde løsninger for sigt trænger sig på. der har stået i spidsen for Risskovs sko- skolens stigende varmeregnskab. ”Det er vores måde at geare ned fra les 120 ansatte siden foråret 2009. I stedet giver første punkt på dags- alle de opgaver, vi hver især løser, og i Christina Hostrup lægger stor vægt ordnen altid rum til selvrefleksion. Det stedet fokusere på det, vi skal behandle på, at hun og resten af ledelsen reflek-

28 • Skoleledelse • november 2010 terer over måden, de udfører deres job skulle være, kom forslaget om en fæl- dag. Både hos hende selv og blandt på. lesskabsuge, hvor eleverne fra de æld- personalet. ”At fokusere på spørgsmålet ’hvorfor ste klasser arbejdede tæt sammen ”Det er tydeligt, at når jeg har travlt, er jeg leder, lærer, pædagog på denne med de yngste og på den måde mød- skal jeg tage mig meget sammen for skole’ er der utrolig meget kraft i. Det tes i nye, sociale sammenhænge fra at finde de huller i kalenderen, hvor jeg giver refleksion til det daglige engage- lærere og elevråd. Sådan et forslag kan reflektere og mærke efter, og det ment og grobund til at fastholde Ris- kunne jeg ikke have ønsket mig bedre. gælder også på ledermøderne. Når vi skov Skole som en arbejdsplads, med- Det er præcis den type kreative og for- har allermest brug for at have os selv arbejderne har lyst til at blive på”, siger pligtende fællesskaber, samfundet har helhjertet med i nogle beslutninger, Hostrup. brug for, og som også styrker den en- har vi tendens til at gå let hen over det Hendes mål er at skabe en skole, der kelte elevs sociale bevidsthed”, siger første, refleksive punkt på dagsorde- finder svar på spørgsmål, der endnu Christina Hostrup. nen. Der skal vi virkelige holde fast. I ikke er stillet og som tilpasser sig personalegruppen møder vores ledel- fremtidens behov inden skolen egent- Kreativitet møder modstand sesstil blandede reaktioner. Mange er lig kender det. Inspirationen kommer Otto Scharmers værktøjer fra Teori U nysgerrige, andre undrer sig over, hvad fra Otto Scharmer, seniorlektor ved om at åbne sine sanser og give slip på al den personlige refleksion skal til for. Massachusetts Institute of Technology, det kendte for at tænke nyt om det, De fleste synes heldigvis, at det er fedt og hans ledelsesfilosofi, beskrevet i der kommer, møder dog modstand på at få lov at bruge lidt mere af sig selv bestselleren, Teori U. flere planer i Christina Hostrups hver- på arbejde, og var glade for spørgsmå-

Vigtige brikker Otto Scharmer var hovedtaler på konferencen ’Aarhus Opens You’ i slutnin- gen af september. Om skoleverdenen siger han: Hvem er ”For alle parter handler det om at C. Otto indse, hvad meningen med uddannelse Scharmer? er, og hvordan verden ændrer sig. Der er mange gamle forventninger. For at skabe forandringer i folkeskolen, der passer til fremtidens behov for nytænk ning, skal ministerium, skoleledere og lærere have dyb indbyrdes forståelse og betragte hinanden som puslespils- brikker, der er vigtige dele af helheden. med en U-vending i ledelsen Det kræver både vilje og en lang proces, men hvis skoleledere bliver bedre til at lytte til sig selv og den organisation, de står i spidsen for, er processen i gang. Når vi bruger de dybere lag af vores bevidsthed, påvirker vi også de mennesker, vi omgås, til at gøre det samme”. Det kan Christina Hostrup nikke gen- kendende til. Ved at give rum til selv- Forfatter til Teori U, på dansk i 2008, Forlaget Ankerhus. Ph.d. i økonomi og le- refleksion i ledelsen på Risskov Skole delse, ansat som seniorlektor ved MIT, Massachusetts Institute of Technology. er gruppen blevet bedre til at tale om, Scharmers hovedpointe er, at vores tilværelse, og især vores arbejdsliv, mere hvad det er for en skole, der er brug end tidligere er afhængige af vores forhold til hinanden og evner til at samar- for, at de står i spidsen for. Og de er bejde. Det kræver det at vi bliver mere bevidste om, hvad vi selv rummer og blevet bedre til i fællesskab at finde også bliver bedre til at lytte til, hvad vores medmennesker rummer af potentia- nye, kreative veje til at gå i den rigtige ler. Ifølge Scharmer vil det åbne for nye innovative kræfter i vores samfund. Og retning. Desuden spreder det kreative det er der brug for, for industrialiseringens måde, at finde løsninger på, er ikke fællesskab sig også til resten af sko- tilstrækkelig i den globale, relationsbaserede verden. Teori U beskriver, hvordan len, som en spejleffekt. vi kan lave de forandringer. ”Da vi for nylig skulle planlægge, hvad temaet for skolens studieuge »

Skoleledelse • november 2010 • 29 Gode råd fra erhvervs- psykologen:

vigtigste opgave er at observere og lytte til, hvor personalets energi er. ”Ved at spørge personalet enkeltvist om, hvad de har brug for ledelsen til og hvilke to ting, de kunne ønske sig, at ledelsen gør anderledes, får skolelederen et billede af, hvor der er størst potentiale i at lave forandringer på sko- Mette Møller er specialistgodkendt i arbejds- og organisationspsykologi og len. Ud fra de svar, der kommer fra mangeårig ekstern konsulent for Børn og Unge området, især i Århus. lærere og pædagoger, er det vigtigt at Hun er forkvinde for den inititivgruppe, der stod bag Otto Scharmers besøg i lave nogle pilotprojekter, det jeg kalder Århus, og har været Teori U-konsulent i mange små og store innovative projek- prototyper, der uden for mange indle- ter inden for skoleområdet, senest “Skolen i bevægelse” for Vejle Kommune, dende diskussioner og administration, og et stort, tværgående projekt i Århus Kommune. Desuden er hun aktuel med prøver de nye idéer af, inden man ind- bogen: “Den kreative kraft i innovationsledelse – Teori U´s psykologi i praksis”. fører dem som fast praksis”. ”Det vigtigste for skoleledere, når de går ind i innovationslandskabet, som Et af pilotprojekterne på Risskov Teori U er et eksempel på, er, at man skal have tre øjne: Et øje for det nye, alt- Skole i år handler om det eksemplari- så den fremtidens skole, som man endnu ikke kender udseendet af og derfor ske læringsmiljø. Teamet på anden år- kun kan ane i horisonten, et øje for de menneskelige og psykologiske kræfter i gang har meldt sig til at afprøve, hvor- personalegruppen og et øje for sit eget indre innovationsklima – det vil sige dan samarbejde og kreativitet kan kontakten til sig selv og det at kunne få psykologisk ilt til sin egen kreative styrkes på skolen. Et af elementerne i kraft”, siger hun. projektet er at udvikle klasselokalet, så Det kræver ekstra energi at lave innovationsprocesser. Lederens opgave er at det skaber bedre helhed mellem skole forløse det, som allerede er undervejs i sine spædeste forformer i systemet og og SFO, da børnene også er i klasselo- at samle mange fortidige, nutidige og fremtidige interessenter og kræfter om- kalerne i SFO-tiden. Målet er at lave et kring skabelsen af det nye. Skolelederen skal hele tiden have øje før hvor ener- miljø, der inviterer til kreative proces- gien er, og hvor den bevæger sig hen. ser. Derfor står der nu pensler, træ, ler En konsulent inden for teori U skal have et dybtgående kendskab til personli- og karton til rådighed i klasserne på år- ge udviklingsprocesser, være en dygtig og modig procesleder, kunne tage an- gangen. Desuden er materialerne ikke svar for helheden og endelig kunne forløse det potentiale i lederen, som lede- opdelt i, hvad der er skolens og SFO’ens, ren måske selv er helt blind for. Alle tre dele, projektet, gruppen og lederen som de tidligere var. Det giver fælles- skal løftes for at innovationen kan ske, og det nye kan bryde frem. skab og teamet får blik for at berige hinanden. ”Det allerbedste ved projektet er, at teamet arbejder med det, fordi det giver mening og udspringer af deres egne refleksioner, ikke fordi de skal. lene, jeg sendte personalet på som- Ifølge Otto Scharmer er Christina Ho- Undervejs er der plads til at prøve af, merferie med: Hvad er vigtigt for dig? strup dog på helt rette vej til at skabe tage fejl og passe til. Det skaber be- Hvad har værdi for dig i dit arbejde på en innovativ skole, når hun fokuserer på vidsthed om de løsningsmodeller Risskov Skole? Svarene har hvert år- at begynde forandringen i ledelsen og teammedlemmerne laver, og giver gangsteam brugt til at lave danne et med refleksive spørgsmål sætte gang i energi både til deres og børnenes kre- billede af, hvor skolen er lige nu, en processen blandt resten af personalet. ative kræfter”, oplever Christina Ho- form for kulturanalyse”. Han fremhæver, at det er skolelederens strup.

30 • Skoleledelse • november 2010 Stort & småt Ta’ på Bogforum

Undervisningsforlag og andre interessenter deltager Social arv igen i år på BogForum, der finder sted 12.-14. november 2010 i Forum på Frederiksberg. Udstillingen har både et slår igennem skolebogssigte, men henvender sig også med tilbud til Den sociale arvs indflydelse på den ’almindelige’ bogmessegæst. karaktererne er tydelig, viser en Der vil være rig lejlighed til at komme i dialog med opgørelse fra København. De 20 personerne bag de mange undervisningsmaterialer, at %, der har den svageste sociale bag- stifte bekendtskab med nye aktører på markedet, samt grund, får 4,7 i snit i folkeskolens af- at høre foredrag på messens scener eller deltage i akti- gangsprøve, mens resten får 6,3 i snit. Tallene stammer viteter på standene. fra en kvalitetsrapport fra Københavns Kommune, hvor Programmet for BogForum for såvel det undervis- elevernes karakterer sammenholdes med deres socioøko- ningsmæssige, pædagogisk område som den skønlitte- nomiske baggrund. rære del findes på www.bogforum.dk. Læsere af ’Skolele- Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitets- delse’ kan med fordel benytte rabatbilletterne, som skole Mads Meier Jæger kalder forskellen »meget, meget gælder adgangen til hele arrangementet. høj«. Undersøgelsen bekræfter formodningen om, at den dannelse, man har med hjemmefra, betyder meget for, at RABATBILLET ENTRÉ 80 kr. (normalpris 100 kr.) man forstår, hvad der foregår i skolen. Professoren understreger endvidere, at skolen kun i be- grænset omfang kan gøre uligheden blandt børn mindre. Længere skolegang for de yngste – som foreslået af regeringen – kan dog hæve niveauet hos børn med den dårlig- ste baggrund og være med til at udjævne uligheden.

Læs mere om længere skolegang for de yngste, side 32

fre. 10-19 lør. 10-18 søn. 10-18 FRE. 10-19 LøR. 10-18 Sø N . 10-18 www.bogforum.dk

Skoleteknologisk ❏ ❏ Jeg underviser i Grundskolen Ungdomsuddannelse ❏ Voksenuddannelse ❏ Andet netværk Jeg kommer fra ❏ Storkøbenhavn ❏ Sjælland og Øer ❏ Fyn ❏ Jylland

Støvsugerrobotter og andre teknologiske hjælpemidler Underskrift breder sig i kommunerne, således også i i de danske fol- Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning keskoler gennem IT-støttet undervisning, interaktive tav- Julius Thomsen Plads 1 · 1925 Frederiksberg C · Metro lige til døren! ler mv. Men hvordan får skolerne mest muligt ud af den RABATBILLET ENTRÉ 80 kr. (normalpris 100 kr.) nye teknologi? Det har Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi sat sig for at undersøge og har samlet skoleledere, pæda- gogiske konsulenter, udviklingsmedarbejdere, vejledere og andre med interesse for udviklingen af folkeskolen i et ’Skoleteknologisk netværk’. Netværket har for nylig holdt sin første workshop med 100 deltagere fra hele landet, hvor man bl.a. drøftede udvikling af didaktik og undervisning i kombination med softwaresystemer, der bygger på og integrerer sensorer og andre komponenter, der bibringer en auditiv eller vi-

suel sanseforstærkning i undervisningen. fre. 10-19 lør. 10-18 søn. 10-18 FRE. 10-19 LøR. 10-18 Sø N . 10-18 www.bogforum.dk Ny skoleteknologi kan flytte fokus fra mere individuel TI - Jeg underviser i ❏ Grundskolen ❏ Ungdomsuddannelse brug til helhedsorienteret undervisning. Den kan understøtte ❏ Voksenuddannelse ❏ Andet

læringsmål, skabe struktur for eleverne, styrke inklusion, Jeg kommer fra ❏ Storkøbenhavn ❏ Sjælland og Øer ❏ ❏ udvikle kompetencer gennem leg og læring – ja Fyn Jylland tjekke, om eleverne er mødt og meget andet. Underskrift Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning

Læs mere på www.skoleteknologi.dk Julius Thomsen Plads 1 · 1925 Frederiksberg C · Metro lige til døren!

Skoleledelse • november 2010 • 31 Lang, længere,

Regeringen lægger op til, at de små elever skal gå længere i skole. Men er der politisk opbakning og evidens for, at det er en god idé? Kan kommunerne overhovedet levere varen?

Af Michael Diepeveen • Illustration Colourbox

Ud over at lancere regeringens 7 ambi- de ekstra timer, dag i indskolingen strikkes tiøse mål for en folkeskole i verdens- Heraf skaffes 650 sammen, da der er lagt op til klasse, lagde statsministeren i sin åb- mio. ved at spare på en blanding af undervisning ningstale i Folketinget op til, at eleverne SU til hjemmeboende og fritidslignende – under- i de små klasser skal have seks timer unge under 20 år – samt visningsstøttende, kalder på skoleskemaet hver dag. Altså ny 150 mio., der i forvejen var nogle det – aktiviteter. obligatorisk skoledag fra 8-14 i indsko- sat af til det såkaldte læse lingen fra næste skoleår? løfte, der indebærer, at rege- Flertal og finansiering Regeringen har foreløbigt skaffet ringen »vil drage omsorg for, at Undervisningsminister 800 mio. kr. til alle børn kan læse sikkert inden Tina Nedergaard har i udgangen af 2. klasse«. Men Politiken udtrykt håb hvor forslaget ellers er blevet om, at der kan findes godt modtaget, mødes finan- flere penge til projek- sieringen med en vis mistro. tet i forhandling med Spørgsmålet er om pen- KL, hvor regeringen gene er der, og om de ræk- i en større samlet ker. Ingen ved, hvor meget pakke bl.a. vil det løber op i. Det af- give øgede fri- hænger af, hvordan hedsgrader til den nye, læn- kommunerne. gere skole- Men alle ved, at kommunerne for tiden ikke har en krone til overs, og for at sætte tingene i perspektiv kan det næv- nes, at tidl. undervisningsminister Haarder i Fol- ketinget 11. februar i år har svaret, at en heldagsskole fra bør- nehaveklasse til og med tredje klasse koster 1,6 mia. kr. ekstra. Nu er der ikke tale om, at der skal indføres heldagsskole, men selv om regeringen altså er klar over, at de seks timers skoledag for de yngste ikke kan gø- res uden ekstra resurser, er der alligevel et stykke vej fra 800 mio. til 1,6 mia. kr. Det bliver så spændende at se beregningerne, når regeringen lægger et mere præcist forslag frem som planlagt i løbet af november måned.

32 • Skoleledelse • november 2010 længst

Spørgsmålet er dog først og frem- Landsforening har ”ikke turdet gætte” integration, politisk profilering… eller mest, om forslaget har gang på jord. på, hvor dyrt det bliver at give alle ele- det hele? Kan den nuværende forligskreds omkring ver fra 0. til 3. klasse seks skoletimer folkeskolen bakke op? om dagen, men er grundlæggende po- Mere skole, bedre resultater Socialdemokraterne er positive over sitive over idéen. Det er Skolelederfor- For en gangs skyld strides de lærde for regeringens forslag, men ønsker at eningens formand Anders Balle også: ikke. Længere skoledag er en fordel for gå videre i form af en egentlig helheds- ”De danske skolebørn går for lidt i eleverne, lærerne, skolen og på sigt skole. Partiet peger på, at regeringen er skole, så enhver udvidelse af skoleda- samfundet. Undervisningsministeriet omhyggelig med at understrege, at der gen er velkommen. De ekstra timer henviser bl.a. til en undersøgelse fra skal stadig være plads til fritidsordning skal bruges både til at styrke faglighe- Handelshøjskolen, Aarhus Universitet med forældrebetaling. S foreslår i ste- den og til at styrke børnenes øvrige (Vibeke Myrup Jensen: Working Longer det, at 100 skoler til en start får penge til kompetencer. Stærke personlige kom- Makes Pupils Stronger, 2009), der vi- at prøve modeller af. S har i sit finans- petencer er en meget afgørende faktor ser, at en stigning i timetallet på 13 mi- lovsforslag fundet 100 mio. til dette. S for børnenes læring og for deres sam- nutter om ugen øger karakteren i skrift- kan i øvrigt ikke gå ind for finansierings- lede oplevelse af skoledagen. Derud- lig matematik ved folkeskolens afgangs- modellen, hvor pengene findes ved at over skal samspillet med fritidsaktivi- prøve med 0,008 karakterpoint på den beskære SU’en. Man mener det rammer teterne styrkes væsentligt”, siger han. gamle 13-skala. de svageste unge. Også DLF har taget positivt mod for- Effekten på læse- og skrivefærdig En holdning, Dansk Folkeparti deler. slaget de flere undervisningstimer til de heder er ifølge undersøgelsen mindre, Hertil kommer, at regeringens faste yngste. Man ser fx gerne minimumsti- hvilket kan skyldes, at læse- og skrive- støtteparti DF ikke er umiddelbart po- metallet hævet og mener i øvrigt, at træning i højere grad end matematik sitive over for, at de yngste elever skal man skal stræbe mod heldagskole-kon- også trænes i hjemmet - men alt i alt gå i skole så længe hver dag og er afvi- ceptet med i første omgang flere dis- har de flere timer positiv effekt. Også sende over for både helheds- og hel- pensationer og forsøg. Det skal vokse på blødere parametre som øgede so- dagsskoler. DF mener man bør bevare op nedefra. Herudover har DLF oven på ciale kompetencer og ved, at der ska- familiernes ret til selv at planlægge de afbrudte partnerskabsforhandlinger bes bedre sammenhæng i skoledagen deres fritid. ikke al for stor tillid til regeringen og ef- og hverdagen for børnene. Folketingets øvrige partier fordeler terlyser en konkretisering af forslaget, Andre spredte forsøg med rullende sig på kryds og tværs. De fleste er der ”tager udgangspunkt i virkeligheden skolestart, udvidet skoledag, øget lærer/ åbne over for tanken om længere sko- på skolerne og i kommunerne”. pædagog-samarbejde, nye kombinatio- ledag, men uenige om finansieringen. DI (Dansk Industri) mener klart, at ner af undervisningsrelaterede og/eller Forhandlingerne om ændringer af man bør indføre heldagsskole, og at vi selvvalgte aktiviteter giver samme resul- folkeskoleloven og SU-besparelserne lider ”under en gammeldags forestil- tat. I form af bedre effekt af undervisnin- foregår primært i de respektive forligs- ling om, at børnene skal tidligt hjem gen, bedre mulighed for projektorganise- kredse, mens økonomien helt overord- efter skole for at spise boller og drikke ret undervisning og varierede undervis- net besluttes i finanslovsforhandlinger kakao”. Realiteten er, at danske foræl- ningsformer, bedre mulighederne for samt i de årlige aftaler mellem regerin- dre typisk er udearbejdende og kom- undervisningsdifferentiering. Endelig an- gen og KL. mer sent hjem, har ikke tid til lektie- giver også forældre at have oplevet posi- Spørgsmålet er også om det er seks hjælp mv. tive effekter af disse ordninger. timers skole, helhedsskole eller hel- Forældreforeningen ’Skole og Foræl- Alt sammen ser det altså rosenrødt dagsskole, som Danmark er på vej til dre’ samt ’Danske Skoleelever’ går ud – ud fra en læringsdagsorden, der at ville indføre? Heldagsskole er mere også ind for længere skoledag. Begge grundlæggende baserer sig på at skabe udbredt i andre lande, og erfaringer fra foreninger peger dog på, at det ikke en folkeskole, der kaster bedre resultater Tyskland viser, at den styrker faglighe- nødvendigvis er mere fag-faglighed, af sig. En skole, som regeringen vil kalde den. Danmark har pt. 11 heldagsskoler, der skal proppes ind i de smås hoveder, for ambitiøs. Kun lektor i småbørnspæda- der hovedsagelig er udsprunget af inte- men tid til fordybelse, kreativitet og til gogik Stig Broström fra DPU advarer. grationsprojekter. flerfagligt at udfordre dem, der i forve- Seks timer er lang tid at sidde på skole- Blandt interesseorganisationerne jen er godt med, såvel som dem, der bænken, og det kan give flere skoletrætte bakkes regeringens forslag om læn- før er blevet overset. Og så er vi til- børn. Han henviser til forskning, der viser, gere skoledag op, idet man afventer et bage ved, hvordan detaljerne skal at en dårlig skolestart betyder, at børnene mere detaljeret udspil. Kommunernes være. Er formålet øget faglighed, øget i 3. klasse præsterer dårligere i test.

Skoleledelse • november 2010 • 33 Stort & småt

Det hårde gademiljø

I satspuljeaftalen for 2010 har et fler- · Sønderborg Kommune · Fredericia Kommune tal i Folketinget besluttet at afsætte 2,5 mio. kr. til Kærhaven/ 9 mio. kr. til i alt 137,5 mio. kr. over fire år til en Søstjernevej Korskærparken såkaldt helhedsorienteret gadeplan- sindsats i udsatte boligområder. · Holbæk Kommune · Lolland Kommune Her ses, hvilke kommuner, der har 9 mio. kr. til Agervang 4,9 mio. kr. til søgt og fået penge fra puljen. Birkevænget/Nørrevænget · Haderslev Kommune · Københavns Kommune 3, 6 mio. kr. til Varbergparken · Greve Kommune 28 mio. kr. til Blågården, Mjølner- 9.6 mio. kr. til Askerød parken, Husumgård og Tingbjerg · Aalborg Kommune 11.7 mio. kr. til Aalborg Øst · Ishøj Kommune · Århus Kommune (Blå-, Fyr-, Ravn- og Hvidkildevej) 16 mio. kr. til Vejleåparken 24 mio. kr. til Gellerupparken, Bi- spehaven og Herredsvang · Silkeborg Kommune Skoler og daginstitutioner burde være 3.8 mio. kr. til Resedavej/ naturligt medtænkt i de projekter, der · O dense Kommune Nørrevang nu skal i gang. Hvis ikke, kan man 11 mio. kr. til Vollsmose måske med fordel komme på banen?

Hans majestæts En bedre skole inspektorer I en nystiftet forening ’Skøn Skole’, bestående en repræsen- tanter fra den private, offentlige og den frivillige sektor, prø- I Sverige har ’Skolinspektionen’ tilsynsansvar over for ver man at få skabt nye innovative partnerskaber og finde skoler, fritidshjem m.fl. Det betyder, at myndigheden løsninger, der kan udvikle landets skoler. kontrollerer, at kommunen eller den enkelte skole føl- Initiativet er bl.a. taget på baggrund af henvendelser fra ger de love og bestemmelser, som gælder for virk- forældre og elever, lærere og ledere som oplever, at dårlige somheden. Målet er ’en god uddannelse for alle i rammer på skolerne går ud over læringen og trivslen. Det trygge omgivelser’, som det hedder. drejer sig om fx nedslidte lokaler, triste udearealer og foræl- Inspektoratet kontrollerer bl.a. gennemførelsen af dede undervisningsmaterialer. nationale test, om undervisningen i fagene følger Samtidig viser erfaringer fra andre lande, at partnerskaber den nationale læseplan og kan beslutte sanktioner mellem folkeskolen og omgivelserne, ikke mindst det lokale samt fremsætte anbefalinger om, hvad der skal ud- erhvervsliv, kan give skolerne et løft. vikles yderligere. Klager fra elever og forældre over Der har været stiftende møde i foreningen, hvor fx Silvan, skolegangen på en skole kan via skolebestyrelsen ta- Danske Malermestre, Kinnaps, Rudersdal og Københavns ges op af inspektionen. Det kan også ske efter dårlig kommune, Skole og Samfund samt skoleledere, pædagogi- medieomtale. ske konsulenter, lærere og forældre deltog. I forbindelse med den svenske skoleinspektion findes ’Barn- och elevombudet’, der overvåger krænkel- Læs mere om foreningen på ser af børn og elever i børneinstitutioner og skole. www.skønskole.dk Desuden er der ’Skolväsendets överklagandenämnd, hvortil beslutninger truffet på forskellige niveauer, bl.a. af skolelederen, kan indklages og afprøves. Ja, så stänger vi av buren...

Se mere på www.skolinspektionen.se

34 • Skoleledelse • november 2010 » KURSUS »»»»»»»»»»»»»»»»»»» » Det gode skolelederliv Afdækning af skolelederens ressourcer og potentialer med henblik på fortsat udvikling

Skolelederforeningen har med ”Det gode skolelederliv” sat fokus Hovedresultater på en undersøgelse og beskrivelse af, hvilken ledelseskraft og le Sigtet er, at de deltagende ledere skærper deres opmærksomhed delsesmagt der er til stede i ledelsesrummet i skolen i dag. og nærvær over for det, der ”er” i skolen som organisation og i le derrollens muligheder. Det vil sige forhold, der kan være med til at Formål udvide eller indskrænke eget ledelsesrum og lederens oplevelse af Denne undersøgende workshop har til formål at identificere og dette ledelsesrum. udvikle de potentialer, der er i skolen og i ledelsesrollen. Herunder Således kan skolelederne identificere de ressourcer og sy at undersøge på hvilken måde magt og indflydelse udspiller sig – stemsammenhænge, som ressourcerne indgår i og udspringer både som en barriere og ressource i ledelsesarbejdet, når man ser af. Og så de deltagende ledere kan forholde sig opmærksomt, det fra medarbejdernes og fra ledelsens side. undersøgende, neutralt og observerende i forhold til skolens Formålet med workshoppen er at forstærke muligheden for identifi hverdagsfænomener – inklusiv egen ledelsespraksis og eget le kation med de potentialer og ressourcer, der er til stede, og som kan delsesteams praksis. udvikles og forfines. Kurset vil derfor være en antropologisk proces, Lederens observationer indeholder informationer om eget le hvor deltagerne udforsker, undersøger og afdækker deres egen delsesrum, som kan få konsekvenser for de interventioner, lede tilgang til skolens potentialer og muligheder i ledelsesrummet. ren tager efterfølgende. Og opgaven er, at disse interventioner Et andet spor på kurset vil være at undersøge og identificere de opleves at ske i et ledelsesrum, hvor der er mange muligheder ressourcer og potentialer, der ligger indbygget i lederrollen, samt og værktøjer til stede, så lederen har roen og nærværet til at den autoritet og autorisation der gives via systemet til skolelede skabe både arbejdsglæde og de kvalitative output, der er sko ren. Skolelederen selv tager imod og forholder sig til hovedopga lens hovedopgave. ven, rollen og de belastningsgrader, som optræder i arbejdet, og som kan presse skolelederne ud af rollen, og skabe uklarhed i kon Henvendelse og organisering teksten. Dette kursus/lederworkshop henvender sig til kommunernes Endvidere arbejdes der med lederens negative mestringsstra skoleleder-netværk, der ønsker at gå dybere ned i lederrollen og tegier, det vil sige færdigheder til at være i uklare kontekster og styrke skolernes ledelsesteam og det lokale ledernetværk. stærke følelser eller pres, der opstår i de relationer, som skole Interesserede mødes med erhvervspsykolog Palle Isbrandt, lederen indgår i. der sammen med beslutningstagerne designer et kursusforløb på 2 x 2 dage, inden for den beskrevne formålsramme og kon tekst. Når det er sket, udarbejder Palle Isbrandt et detaljeret forslag til projektbeskrivelse med tilhørende rammeprogram for de 2 x 2 dage.

Økonomi, kursussted mm. Kursusforløbet er selvfinansieret. Det vil sige, at den enkelte kommune og skole bidrager samlet til gennemførelsen af forlø bet. Skolelederforeningen kan være behjælpelig med kontakt til kursussteder til en favorabel pris. For nærmere aftale: Kontakt næstformand Claus Hjortdal i Skolelederfor eningen. Kontakten til erhvervspsyko log Palle Isbrandt formidles også gennem næstformand Claus Hjortdal på tlf. 23 27 43 27 eller [email protected] En udforskende workshop af, hvordan der skabes et godt skolelederliv i balance i eget ledelsesrum

Skoleledelse • november 2010 • 35 § Stort & småt § Skolestrukturændringer? § § I forbindelse med ændringer i skolestrukturer og deraf Der kan med fordel sigtes efter to aftaler – en for følgende ændringer i stillingsindhold og stillingsnedlæg- øverste ledere og en for øvrige ledere (mellemledere). gelser kan det være nyttigt at kende lovgrundlaget. Når der skabes helt nye enheder, er det væsentligt, at Ved skolenedlæggelser gælder særlige regler fastsat øverste leder er ”på plads”, inden øvrige ledere placeres. af undervisningsministeren med hjemmel i folkeskolelo- Foreningen kan henvise til aftaler, som lokale foreninger ven, heriblandt om tidsfrister for byrådets beslutning, har indgået med deres kommune. offentlig høring samt høring af skolebestyrelser. Et element heri kan være at aftale fratrædelsesord- I BEK nr. 615 af 19/07/1993 samt BEK nr. 1011 af 20/08/2010, ninger, herunder overgangsordninger med godtgørelse Bekendtgørelse om proceduren ved en skolenedlæg- eller pensionsforbedringer eller i kombination med se- gelse – samt ændring heraf – er processen beskrevet. niorstillinger i henhold til Rammeaftale om seniorpolitik Se også BEK nr. 500 af 13/06/2003 om fælles ledelse for med lavere arbejdstid og mindre løn, men bevarelse af flere folkeskoler og BEK nr. 802 af 13/07/2004 om fælles pension. ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdi- Ledere, der afskediges, tilbydes udtalelser, referencer strikter mv. og/eller evt. ledige lærerjobs i kommunen på de almin- §Ved eventuel nedlæggelse af lederstillinger, hvordan delige overenskomstvilkår. Bemærk desuden de vilkår, er man så stillet? Det afhænger af, om man er ansat der gælder vedr. offentligt ansattes ytringsfrihed, herun- som tjenestemænd (i den lukkede gruppe eller kommu- der muligheder og risici ved at udtale sig til pressen nale) eller på overenskomstvilkår. Foreningen anbefaler som tommelfingerregel, at det § For begge typer tjenestemænd gælder LBK nr 531 af er foreningens tillidsrepræsentanter, der står som afsen- 11/06/2004, Bekendtgørelse af lov om tjenestemænd, der på alle offentlige udtalelser om påtænkte ændringer særligt § 12 samt det kommmunale tjenestemandsregu- i skolevæsenet. lativ § 11, om tjenestemænds pligt til at underkaste sig Alle opståede sager vedrørende konkrete seniorafta- forandringer, og hvor begrebet ’passende stilling’ er cen- ler, pensionsrådgivning og andre forhold af indgribende tralt, og som retspraksis fastlægger rammerne for. Og karakter i enkelmedlemmers vilkår skal henvises til for- kan der ikke anvises en passende stilling, kan det komme eningens konsulenter. §på tale med 3 års rådighedsløn ved afskedigelse. For overenskomstansatte ledere gælder LBK nr 81 af Læs mere på www.skolelederne.org > TR-håndbog 03/02/2009, Funktionærloven, særligt § 2 om opsigel- for skoleledere sesvarslet, der stiger med ancienniteten, dog til max udgangen af en måned + 6 mdr. Desuden åbner § 2a for aftrædelsesgodtgørelse ved længere ansættelse. Ved alle stillingsnedlæggelser foretages organisationshøring efter gældende regler. § Skolelederforeningen anbefaler, at lokalafdelingerne ved reduktion i antallet af lederstillinger, der involverer hele kommunens skolevæsen, indleder forhandlinger med kommunen med henblik på at skabe tryghed, § åbenhed og forudsigelighed undervejs i processen. § § § §

Find dit nye job på Skolelederjob.dk

36 • Skoleledelse • november 2010 Ta’ på ferie med LB

N LB KONCERNENONCERNE

I tilfælde af alvorlig sygdom/hospitalsindlæggelse2510 kontakt: E-mail: [email protected] I EU Uden for EU The Danish Health Security LB Group Alarm Tel +45 7010 7510 +45 7010 Tel +45 7025 8055 Fax

Ved anden form for assistance kontakt LB Group Alarm. Rejseforsikring Verden Tør du rejse uden? Police- Med LB’s Rejseforsikring Verden inkl. afbestillingsforsikring kan du roligt bestille din ferierejse og tage sikkert af sted - hele året rundt.

Rejseforsikring Verden dækker bl.a.: Før afrejse: Under rejsen: • Refusion af rejsens pris - hvis ferierejsen bliver aﬂ yst • Erstatning for ødelagte feriedage - med indtil på grund af f.eks. alvorlig akut sygdom. 45.000 kr. pr. person. • Bilferie - ved bilferie/individuel arrangeret rejse er • Sygdom og hjemtransport - i hele verden forudbetalte, ikke refunderbare udgifter til transport og bliver erstattet med indtil 5 mio. kr. pr. person. ophold i relation til rejsen dækket. • Dækning af selvrisiko - ved skade på lejet bil • Erstatningsbil ved bilferie - hvis din bil får en kasko- op til 20.000 kr. skade kort før, ferien begynder. • Ved terroraktioner eller naturkatastrofer - er udgifter i forbindelse med evakuering og krisehjælp dækket.

Nyt: dækning i Danmark Hvem er dækket? Mere information Rejseforsikring Verden dækker også Rejseforsikring Verden dækker hele Du kan få mere at vide om Rejsefor- afbestilling og ødelagte feriedage på din husstand - året rundt. Forsikringen sikring Verden på www.lb.dk. Her kan ferierejser i Danmark, hvis din ferie dækker alle private ferie- og studierej- du også bestille tilbud og se vilkårene. strækker sig over minimum 3 overnat- ser i hele verden indtil 60 dage. Har du For at kunne bestille rejseforsikringen ninger. udeboende børn under 21 år, er de også skal du have din indboforsikring hos os. § omfattet af forsikringen, indtil de ﬂ ytter sammen med kæresten eller får børn.

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S

www.lb.dk - Tlf.: 3311 7755

Tag pa ferie med_SKOLELEDELSE_.indd 1 10/05/10 9:11:34

Skoleledelse • november 2010 • 37 Anmeldelse

Krænkeren og den krænkede

det tilfælles, at de bringer personen i planlagte krænkelser til de utilsigtet en, forhåbentligt utilsigtet situation, opståede krænkelser. De krænkelser, der opleves af langt de fleste som der utilsigtet opstår i en situation, op- krænkende. Bliver man bragt i en situ- nås der oftere tilgivelse for end for de ation, der opfattes som krænkende, vil planlagte krænkelser, som i deres ud- der komme en reaktion på krænkelsen, gangspunkt havde et andet sigte, som illustreres ved nedenstående nemlig chikane, mobning, krænkelse simple figur: etc. Krænkelser man ikke er klar over at have udsat andre for er specielt pro- Vejen til bedre samarbejde blematiske for omgivelserne, idet de Krænkelse Hævn Lena Nevander Friström kræver omgivelsernes aktive medvir- 1. udgave, Klim 2009 ken for at få personen til at ophøre 121 s., 199 kr. med den ubevidste krænkende adfærd. Tilgivelse/forsoning Oprejsning

4. Positiv feedback Dette er bogen, som alle der beskæfti- Positiv feedback kan opleves overfladisk ger sig med interaktion mellem men- 2. Os og dem af modtageren, især hvis autopiloten er nesker burde læse. Normaliseringsprocessen i relation til tilkoblet, og mængden af udtryk med et Selv garvede kommunikatører vil anta- krænkelser, herunder vold, beskriver det pompøst skær får overtaget. Forfatte- geligt kunne profitere af at reflektere over paradoks, at det er den krænkede, der rens pointe er, at man skal spørge sig de problemstillinger samt cases, der præ- føler skam, og ikke personen, der kræn- ind til, hvordan andre føler sig værdsat senteres. Bogen er inddelt i 4 dele: ker. Dernæst gennemgås krisekurvens 4 og vise anerkendelse i relation til dette. faser (Chok-, reaktions-, bearbejdnings- 1. Kommunikation – fundamentet for og nyorienteringsfasen). Krænkelser i Slutteligt er der et antal bilag til brug i fælles overlevelse forbindelse med ansvar og beføjelser diverse sammenhænge. F.eks. ud- Det er gennem vores kommunikation problematiseres ved nogle eksempler. brændthedens 5 faser. med andre, at vi mennesker, før eller Eks. når personalet i skolens kantine får Opsummering: Vover du at udfordre siden, bevidst eller ubevidst, har/til- pålagt at holde sig inden for kommu- din egen hidtidige bevidste såvel som lægger os en adfærd, der virker/kan nens snævre budgetrammer, men ikke ubevidste performanceadfærd, skal du virke krænkende på vores omgivelser. samtidig får beføjelse til at vælge leve- læse bogen. Mangler du modet, skal Reaktionerne, som adfærden afføder, randør af produkter. du holde dig langt fra den. kan naturligvis have vidt forskellig karakter alt efter krænkelsens omfang og 3. Man krænker på Benni Hauge Pedersen den krænkedes opfattelse af indholdet forskellige måder Viceinspektør, HD samt afsenderen. Der beskrives en Alle krænkelser har et ophav. Forfatte- Ebberup Skole række adfærdsmønstre, som alle har ren gennemgår spektrummet fra de Assens Kommune

Lederspace.dk!

Lederspace er foreningens elektroniske Her kan du få vendt en problemstilling, ledelsesfaglige og ledelsespolitiske mø- udveksle viden og erfaringer bilagt bil- dested, hvor du kan komme i tæt kon- lede, lyd eller video. her kan du få inspi- takt med andre skoleledere. ration til at tackle udfordringer, møde kammeraterne fra skolelederkurser… ja, Det kan være lederkollegerne i kom- du kan selv tage initiativet! munen, eller på tværs af geografi, an- Brug dit medlemsnummer (se bag på sættelse, køn, alder mv. og dele inte- Gå derfor ind på www.lederspace.dk bladet), og hvis du har et elektronisk resser med andre skoleledere om alt og log dig på! Klik på pilen ”Opret pro- billede klar er det godt – det tager un- inden for skole- og ledelsesudvikling… fil” i øverste højre hjørne. der 5 minutter at komme på!

38 • Skoleledelse • november 2010 Stillinger

Vil du arbejde med KØBENHAVNS BØRN OG UNGE? Professionel sparring Skolelederne giver mulighed for professionel sparring med konsulenter, der har mangeårig erfaring med arbejdet som skoleleder. Som medlem kan du til hver en tid henvende dig til sekretariatet og få rådgivning.

Vejledning med ledervinkler SKOLEN I CHARLOTTEGÅRDEN Ring eller mail og få en snak om det at være leder i eller omkring folkeskolen, f.eks • dine arbejdsvilkår som leder Skoleleder • dine løn- og ansættelsesvilkår En leder med klar retning og store ører • dine tjenstlige forhold, herunder pensionsvilkår Skolen i Charlottegården er en københavnsk specialskole for børn • arbejdstidsaftalen for ledere – eller lærernes? og unge med ADHD og autismespektrum forstyrrelser. Skolen får • godtgørelse for merarbejde • folkeskolens styrelse og forvaltningsloven • SU/MED-samarbejdet • personaleledelse Vi søger en ny leder • udviklingssamtaler og konflikthåndtering • der både kan vise vej og samarbejde • arbejdsskader • er inddragende og visionær • arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø • har integritet og faglig nysgerrighed • andre relevante emner fra lederens dagligdag • kan forene skoledelen og fritidsordningen i et samarbejde Sekretariatet er åbent Yderlige oplysninger kan indhentes hos forvaltningens områdechef Man., ons. og tors.: 9.00-15.30, tirs.: 10.00-15.30 og fre.: 9.00-14.00. Søren Thorborg på tlf. 8233 4100 eller hos skolens KKFO-leder Bolette Ring på tlf. 3536 1306. Få hurtig kontakt Ansøgningsfrist den 16.11.2010. Brug ved alle henvendelser venligst: Se det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job • Hovedtelefonen: 7025 1008 eller • Hovedmailen: [email protected] KØBENHAVNS Københavns Kommune ser mang- KOMMUNE foldighed som en ressource og værd- Politikere og personale sætter, at med arbejderne hver især Børne- og bidrager med deres særlige baggrund, Ungdomsforvaltningen personlighed og evner. Formand Anders Balle Konsulent Karsten Steen Hansen www.kk.dk/job [email protected] [email protected] Direkte 3336 7615 Direkte 3336 7618 Mobil 5117 1904 Mobil 2962 5916

Næstformand Claus Hjortdal Konsulent Henning Søby Okholm

[email protected] [email protected] Direkte 3336 7613 Regionskontor 3329 7819 Mobil 2327 4327 Mobil 4015 6915 Skoleledelse 9/2010 Sekretariatsleder Poul Krogstrup Konsulent Søren Schnack Udgiver Annoncer [email protected] [email protected] Skolelederforeningen Stibo Zone Direkte 3336 7614 Direkte 3336 7620 Kompagnistræde 22, 2. sal Saturnvej 65 Mobil 2962 5915 Mobil 4045 3383 1208 København K 8700 Horsens Tlf. 7025 1008 Tlf. 8939 8833 Souschef Michael Diepeveen Konsulent Søren Teglskov www.skolelederne.dk Fax 8939 8899 [email protected] [email protected] Direkte 3336 7616 Direkte 3336 7619 Ansvarshavende redaktør Tekstannoncer Mobil 4063 2840 Mobil 2120 9666 Michael Diepeveen [email protected] Tlf. 3336 7616 Konsulent Carsten Ancker Konsulent Søren Thomsen Mail: [email protected] Jobannoncer: [email protected] [email protected] [email protected] Oplag Regionskontor 7640 1064 Direkte 3336 7621 5.300 ISSN: 1902-4398 Mobil 5127 1064 Mobil 2124 4175 Produktion, Medlem af Konsulent Dorrit Bamberger Sekretær Charlotte Dilling design og tryk Danske Specialmedier [email protected] [email protected] Jørn Thomsen/Elbo A/S Direkte 33 36 76 12 Direkte 3336 7617 www.elbo.dk Mobil 2927 0484 Mobil 4029 6202 14. årgang Konsulent Poul Boeskov Sekretær Lisbeth Hastrup Hansen Forsidefoto [email protected] [email protected] Heidi Maxmilling Regionskontor 8610 6940 Direkte 3336 7624 Mobil 2927 0485 Hovedtlf. 7025 1008

hovedbestyrelsen Formand Anders Balle Jørgen Mandrup Nielsen Næstformand Claus Hjortdal Sinne Pedersen Allan Lundby-Hansen Axel Bay-Petersen Birgit Henriksen Michael Rasmussen Skoleledelse • november 2010 • 39 Torben Mørup Lis Spang-Thomsen Undervisning anno 2010?

Forældrene er alle talentshows st - UMM po n i upåagtede tredjeviolin. Efter s aga

dommerne og deltagerne. De vil M gøre alt for, at deres børn ikke falder igennem i livets store lot- teri. Uudnyttet potentiale er en faldgrube på niveau med tidligere tiders uønskede teenagegravi- diteter og utilpassede lediggang, man for alt i verden skal undgå. Få en moderne central løsning til håndteringMette-Line Thorup den af 21.1.2010 skole om hvordan IT opdragelse i dag går ud til håndteringpå ikke at misse talentet af og skole stimulere det uopdagede IT

C2IT SkoleVDI: Bedre Undervisning til Færre Penge! PostboksC 2188, 1006IT København Skole K VDI: • EleverneBedre kan bruge Undervisning Jeg vilderes gerne ha’ etegne forfriskende til pc’er smækFærre til intellektet Penge! – gratis 6 dage om ugen i 4 uger. Betragtninger og perspek- • Ingen dyre supportkrævendetiver, der rager op over hverdagsligegyldighederne. pc’er stående Både når det handler om politik og populærkultur, FN og fjernsynsfæ- • Elevernepå skolerne kan brugenomener. deres Samtid, egnesamliv, samleje pc’er og alt det andet, der er værd at vide noget om. Information med dybde, tyngde og • Undervisningen etkan helt nyt gå appetitvækkende i gang weekendmagasin, straks, Moderne • Ingennår timen dyre startersupportkrævendeTider. Hver lørdag. pc’er stående på skolernePrøveabonnementet er uforpligtende og stopper automatisk efter 4 • pc’erTidssvarende stående på muligheder skolerneuger. Tilbuddet gælder til 31. maj 2010 og gælderFå kun husstande,ogsåFå også en trådløs Dagbladeten trådløs Information der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Bestil på SMS, + + + 10383 + + + for individuel undervisningtelefon eller besøg www.information.dk/4ugergratisnetværksløsning *Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning. Udbydesnetværksløsning af 0893 Sjælland USF B • Ingen multimedieskatInformation, til Store lærerne. Kongensgade 40C, 1264 København K • Ingen multimedieskat der virkerder virker til lærerne. Navn C C2ITC Skole2IT Skole Adresse NET NET Postnr./By

Telefon

Hør mere påE-mail VDI-seminar 17. november i Kolding En 360° løsning, der tilgodeser alle interesserTilmeld dig i uddannelsessektoren! på Prøv Informationwww.c2it.dk/vdiseminar GRATIS i 4 uger RING 70 10 19 30 eller SMS* ”TILBUD” til 1241

Kontakt os på 7216 0777 eller c2it.dk Al henvendelse til: Skolelederne, Kompagnistræde 22, 2. sal, 1208 København K 22, Al henvendelseKompagnistræde til: Skolelederne,

Skoleledelse