Elevoptag 2020 - Ofte Stillede Spørgsmål
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Elevoptag 2020 - Ofte stillede spørgsmål Region Midtjylland har besluttet at nedsætte antallet af elever, der kan optages på en række gymnasier i og omkring Aarhus i år. Det har man gjort for at sikre, at der er en bedre elevsammensætning på alle gymnasier i Aarhus. Det er også en del af beslutningen, at Egaa Gymnasium, Risskov Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium og Aarhus Statsgymnasium skal optage eleverne fra det, der kaldes KUO (se evt. kortet, som ligger under punktet STX Optagelse på skolens hjemmeside: https://www.vibygym.dk/stx/optagelse/ ). Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium vil ikke kunne optage elever fra disse områder i år. Formålet med ændringerne er, at alle elever fremover skal have mulighed for at blive klassekammerater på tværs af sociale og etniske forskelle på alle gymnasier i Aarhus. Det antal pladser, der nu er på stx i Aarhus og omegn, passer til det antal unge, der forventes at søge stx. Gælder reglerne også for HF? Nej, reglerne om kapacitet og elevsammensætning gælder kun for stx. Hvilke områder i byen er omfattet af beslutningen? Det drejer sig om Håndværkerparken, Skådeparken/Nøddeskrænten, Rosenhøj, Skovgårdsparken, Gellerupparken, Bispehaven, Frydenlund, Vorrevangen, Langkærparken og Vejlby Vest. Hvad hvis jeg bor i Rosenhøj og gerne vil gå på Viby Gymnasium? Hvis du vil gå på HF, søger du ind som normalt. Hvis du vil på stx, kan du godt have Viby Gymnasium som 1. prioritet i din ansøgning. Det kan have betydning, at du har haft gymnasiet som 1. prioritet, hvis vi får mulighed for at tage elever ind via venteliste. Men du skal være forberedt på, at du vil få din 2. eller 3. prioritet. Hvad betyder reglerne for elevsammensætningen på Viby Gymnasium? På den kommende nye årgang forventes det, at andelen af elever med indvandrerbaggrund vil blive lavere end den er i Aarhus i gennemsnit. Kan jeg komme ind på Viby Gymnasium, selvom jeg ikke bor i lokalområdet? Ja, vi forventer at have plads til de ansøgere, der har os som 1. prioritet, og som ikke bor i de nævnte KUO- områder. Er der nogen, der risikerer ikke at kunne få plads på stx i år? Nej, men fordi politikerne gerne vil have en bedre elevsammensætning på alle gymnasier i Aarhus, kan der være flere end sidste år, der ikke får deres 1. prioritet. Vi har dog erfaring for, at de fleste elever bliver rigtig glade for det gymnasium, de starter på, også de elever, der starter på et gymnasium de ikke havde prioriteret øverst i deres ansøgning. Du er velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål om optagelsesreglerne på skolens nummer: 87348000. .