10. UDKAST 13/10-2017 ÅRSRAPPORT 2017

SKOVHORNUGLE FOTO: KELD SKYTTE PETERSEN INDHOLD OM AAGE V. JENSEN NATURFOND 04 Fondsoplysninger 05 Forord 06 Nytænkning og samarbejde 07 Vores værdier

PÅTEGNINGER 8 Ledelsespåtegning 9 Den uafhængige revisors revisionspåtegning

LEDELSESBERETNING 2017 12 Årets projekter 13 Fremhævede projekter 16 Forskningsprojekter 22 Status for naturfondens ejendomme 24 Beyttelse 25 Monitering 26 Økonomisk udvikling 28 Bestyrelsen 30 Anbefalinger for god fondsledelse 32 Redegørelse for god uddelingspolitik

ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2017 33 Resultatopgørelse 34 Balance 36 Noter 39 Anvendt regnskabspraksis

SKATTEFORHOLD 43 Skatteforhold FISKENDE ISFUGL VED LANGODDETÅRNET. FOTO: KARIN GUSTAUSEN SIDE 2 - 3 SIDE 4 PENGEINSTITUT HJEMMESIDE BESTYRELSE DIREKTION REVISION FONDEN www.avjf.dk Danske Bank BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Statsautoriseret revisor Jens Haugbyrd Senior Director Pernille Blach Hansen Professor Bent Aaby Advokat Sys Rovsing Professor Katherine Richardson Christensen, næstformand Advokat LeifSkov, formand Direktør Anders Skov Regnskabsår: 1.januar - 31.december Hjemsted: København Stiftet: 29.december 2006 CVR-nr.: 30 20 55 96 E-mail: [email protected] Telefax: 33939030 Telefon: 33132145 1604 København V Kampmannsgade 1,6. Aage V. Jensen Naturfond skal derfor slutte med et: Æret være hans minde. Der skal derfor til sidst lyde et mere trist ord. Desvær sats, i hans tid som fondens næstformand. Nils Wilhjelm forhans dybe engagementhans og ind sen. Vi havde i den anledning, stor grund til at takke frivillige, som stiller op til rådgivning, formidling, guid Vi skylder – som altid - en stor tak til alle Naturråd og naturrum ogskolestue ved Filsø. Filsø Ellipsen ogigangsætning af byggeriet af et nyt Et meget markant skridt, har også været indvielsen af ning af Birkesø. re gik Nils Wilhjelm bort i foråret 2018 og dette forord og i stedet bød vi velkommen til Pernille Blach Han I 2017udtrådte Nils Wilhjelm af fondens bestyrelse kan udfylde. med indhold kvalitet,og Naturfonden som ikkeselv store vi møder. opbakning, Det skaber en lokal ramme I Naturfonden er vi glade og taknemmelige over den ejendomme. ning og natur- oglandskabspleje på stort set alle vore vandløb i Tofte Skov og den længe ventede genopret været et tema for året med genskabelse af naturlige LangøMølle blev åbnet forpublikum. Vand har også kvalificering af naturområderne, forskningsindsatsen I Naturfonden har vi i 2017 fortsat arbejdet med op ved Gyldensteen Strand, hvor både Egensehytten og Vi har indviet nye faciliteter ved Mjels Sø, Vitsøog og samarbejdsrelationer. FORORD Direktør AageV. JensenNaturfond Anders Skov ------SIDE 5

FOTO: KRETURER VED FILSØ / FOTO: KARIN GUSTAUSEN NYTÆNKNING OG SAMARBEJDE VORES VÆRDIER

Danmark har stadig en rig natur med store værdi- Det er det, Aage V. Jensen Naturfond arbejder for, og Med udgangspunkt i visionen og missionen for Aage er og er et velstående land, hvor forudsætningerne vi tror på, at det kan lade sig gøre. Men det kræver, V. Jensen Naturfond har vi en række værdier, som for at prioritere og passe på naturen er til stede. Det at der sker en modernisering af den måde, vi tænker danner grundlaget for vores arbejde: kræver dog mange ressourcer og betydelige økono- forvaltning af naturen på i Danmark. Det kræver an- miske midler at bevare, beskytte og udvikle naturen. dre måder at arbejde sammen på og nye måder at VI FORMIDLER VI VIL DIALOG OG KOMMUNIKATION gribe selve forvaltningen af naturen an på – det er Vi mener, at kendskab til, indsigt i og forståelse for Vi skaber kendskab til indsatser for naturen og til Det ved vi i Aage V. Jensen Naturfond, hvor vi over nødvendigt at være nytænkende. naturens rigdom er en forudsætning for, at natur- de udfordringer, der knytter sig til at skabe rig natur en lang årrække har arbejdet for naturens sag og i værdier værdsættes. gennem kommunikation. dag er den største private besidder af naturarealer Denne modernisering ønsker Aage V. Jensen Natur- i Danmark. fond at tage aktiv del i. Vi vil derfor søge at øge na- VI VIL DEN RIGE NATUR VI ER NYSKABENDE turværdien på de arealer, som vi allerede ejer, vi vil Vi foretager en aktiv naturforvaltning for at sikre en Vi er langsigtede, risikovillige og nyskabende. Det offentlige har tidligere varetaget en meget stor også være med til at skabe stærke partnerskaber og bedre tilstand i naturen. Vi arbejder for biodiversitet del af naturforvaltningen i Danmark, men i de senere nye samarbejdsformer, og vi vil endnu mere fokuse- og mangfoldighed. VI SAMARBEJDER år er det blevet stadig vanskeligere at afsæt- Vi arbejder for at deltage i og formidle samarbejde te tilstrækkelige midler til dette område. Så VI BESKYTTER NATUREN mellem alle parter inden for naturbeskyttelse for at selvom der i dag er mange, der arbejder for " I Aage V. Jensen Naturfond ønsker vi aktivt OG SKABER BASIS FOR GODE NATUROPLEVELSER nå et fælles mål. naturens sag og gør et stort arbejde, så må at tage del i moderniseringen af den danske Vi arbejder for plads til fri naturlig dynamik i natu- vi desværre konstatere, at naturtilstanden i naturforvaltning og at medvirke til at styrke ren. Vi skaber fremtidens rige naturoplevelser og Danmark er under pres. Derfor er der brug størst mulige tilgængelighed på vores naturarealer. for, at alle gode kræfter arbejder sammen, grundlaget for etablering af nye samarbejds- hvis indsatsen for naturen skal nå et rimeligt konstellationer - til gavn for naturens sag " VI ER FORSKNINGSORIENTEREDE niveau. Vi støtter forskning, som viser, hvordan naturindhol- det kan forbedres. Vi vil vidensdeling og formidling Vi vil bidrage til at skabe de rette rammer for, at både ret støtte en række nyttige projekter, der forbedrer af de opnåede resultater, og vi evaluerer vores pro- det offentlige, fonde, etablerede organisationer, den danske naturtilstand og sætter naturen på dags- jekter på basis af fakta. virksomheder og private skal kunne byde ind med ordenen. Samtidig vil vi bidrage til at aktivere alle de deres økonomiske eller arbejdsmæssige indsats. Vi aktører, der har mulighed for at handle til fordel for har brug for en meget bredere indsats og et større naturen. Det overordnede mål er at give alle i Dan- engagement helt generelt, hvis vi skal beskytte og mark mulighed for at opleve en rig natur – i dag og fremme Danmarks store naturrigdom. i fremtiden.

SIDE 6 SIDE 7 LEDELSESPÅTEGNING DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING TIL LEDELSEN I AAGE V. JENSEN NATURFOND

Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017 for Aage V. Jensen Naturfond.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med års- regnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et KONKLUSION retvisende billede af fondens aktiver, passiver og Vi har revideret årsregnskabet for Aage V. Jensen stemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af Naturfond for regnskabsåret 1. januar – 31. decem- endvidere ansvaret for den interne kontrol, som resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret ber 2017, der omfatter resultatopgørelse, balance, ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et års- 1. januar – 31. december 2017. noter og anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om udarbejdes efter årsregnskabsloven. denne skyldes besvigelser eller fejl. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretnin- Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et ret- Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen an- gen omhandler. visende billede af fondens aktiver, passiver og finan- svarlig for at vurdere fondens evne til at fortsætte sielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resulta- driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat København, den 15/5 2018 tet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde års- - 31. december 2017 i overensstemmelse med års- regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om regnskabsloven. fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hen- DIREKTØR sigt at likvidere fonden, indstille driften eller ikke har GRUNDLAG FOR KONKLUSION andet realistisk alternativ end at gøre dette. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderli- REVISORS ANSVAR FOR REVISIONEN AF ÅRSREGNSKABET Anders Skov gere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om ifølge disse standarder og krav er nærmere beskre- årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlin- vet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar formation, uanset om denne skyldes besvigelser el- BESTYRELSE for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af ler fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en fonden i overensstemmelse med internationale eti- konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af ske regler for revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom der udføres i overensstemmelse med internationa- vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i hen- le standarder om revision og de yderligere krav, der Leif Skov, formand Katherine Richardson Christensen, næstformand hold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og eg- fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer net som grundlag for vores konklusion. kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSREGNSKABET kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har ind- Sys Rovsing Bent Aaby Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et års- flydelse på de økonomiske beslutninger, som regn- regnskab, der giver et retvisende billede i overens- skabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Pernille Blach Hansen

SIDE 8 SIDE 9 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

Som led i en revision, der udføres i overensstemmel- • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN se med internationale standarder om revision og de årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincip- Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. yderligere krav, der er gældende i Danmark, foreta- pet om fortsat drift er passende, samt om der ger vi faglige vurderinger og opretholder professio- på grundlag af det opnåede revisionsbevis er Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke nel skepsis under revisionen. Herudover: væsentlig usikkerhed forbundet med begiven- ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for heder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsent- om fondens evne til at fortsætte driften. Hvis vi lig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærk- det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i og udfører revisionshandlinger som reaktion som på oplysninger herom i årsregnskabet eller, den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for modificere vores konklusion. Vores konklusioner vores viden opnået ved revisionen eller på anden vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage er baseret på det revisionsbevis, der er opnå- måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigel- et frem til datoen for vores revisionspåtegning. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelses- ser er højere end ved væsentlig fejlinformation Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog beretningen indeholder krævede oplysninger i hen- forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte medføre, at fonden ikke længere kan fortsætte hold til årsregnskabsloven. sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste driften. udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af • Tager vi stilling til den samlede præsentation, Baseret på det udførte arbejde er det vores opfat- intern kontrol. struktur og indhold af årsregnskabet, herunder telse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse • Opnår vi forståelse af den interne kontrol med rele- noteoplysningerne, samt om årsregnskabet af- med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstem- vans for revisionen for at kunne udforme revisions- spejler de underliggende transaktioner og begi- melse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fun- handlinger, der er passende efter omstændigheder- venheder på en sådan måde, at der gives et ret- det væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen ne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion visende billede heraf. om effektiviteten af fondens interne kontrol. København, den 15. maj 2018 • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som Vi kommunikerer med ledelsen om blandt andet det er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de planlagte omfang og den tidsmæssige placering af regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysnin- revisionen samt betydelige revisionsmæssige obser- ger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. vationer, herunder eventuelle betydelige mangler i BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. CVR-nr. 20 22 26 70

Jens Haugbyrd, MNE-nr. 6161 Steen Klit Andersen, MNE-nr. 10425 Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

SIDE 10 SIDE 11 ÅRETS PROJEKTER FREMHÆVEDE STØTTEDE PROJEKTER

Fonden opfylder formålet dels ved støtte til eksterne • Glumsø og omegns Lokalråd - Opførelse af fugle- AALBORG-KOMMUNE – ELG HEGN I LILLE VILDMOSE FUGLEVÆRNSFONDEN – INNOVATIVT FUGLESKJUL projekter og dels ved erhvervelse, etablering, genop- skjul LIFE – PROJEKT I LILLE VILDMOSE Aage V. Jensen Naturfond, Fugleværnsfonden og retning og drift af egne naturområder i Danmark. • Fugleværnsfonden - Tillægsbevilling til udvikling Det store LIFE-projekt for Mellemområdet i Lille Vild- Realdania er gået sammen om at udvikle en ny type og opførelse af innovativt fugleskjul mose skulle afsluttes i 2016, men blev forlænget til skjul til observation af fugle. Fra skjulet vil alle kunne • Aalborg Kommune - Film om elge udgangen af 2018 for at kunne færdiggøre udestå- opleve naturen helt tæt på – både ornitologer, na- • Syddansk Universistet - PhD projekt - "Drivhusgas- ende projekter. Den væsentligste årsag har været turfotografer og alle andre naturinteresserede. ser i kystnære områder - Gyldensteen Strand" enkelte lodsejeres anker af alle afgørelser til realise- De samlede uddelinger i 2017 er på ca. • Aarhus Universitet - Kronvildtforvaltningsforsøg ring af delprojekter og et klagenævn, som ikke har De fleste fugletårne og fugleskjul på naturlokaliteter • Fugleværnsfonden - "Fra helårsgræsning til vild- kunnet træffe beslutninger pga. flytning og -mang herhjemme er opført, så det kræver kikkert eller te- græsning" lende medfølgende medarbejdere med indsigt. leskop for at kunne studere fuglene. Men med en ny 115 Millioner kr. • Limfjordrådet - Naturgenopretning af Vejlerne til form for skjul vil det nu blive muligt at opleve fugle- Aggersborg Udover LIFE-projektet er der også sat et forhøjet ne helt tæt på uden specialudstyr - og uden, at det • Aarhus Universitet - Dansk Natur indikator hegn omkring Mellemområdet af hensyn til de ud- forstyrrer fugle og dyr. • Randers Naturcenter - eldrevne motorer til både satte elge samt etableret boma, udslusningshegn og • Naturstyrelsen - Projekt biodiversitet et særligt vinterhegn til krondyr og elg. Udgifterne til Skjulet designes, så det ikke vækker opsigt i naturen De eksterne projekter har andraget ialt ca. 77 • København Universitet - Udfærdigelse af plan for disse tiltag har været større end beregnet, og derfor omkring, og det placeres, så man kan observere fug- millioner kr. - heraf er ca. 73 millioner kr. givet til Tofte Skov har Naturfonden sammen med Aalborg Kommune lene fra deres perspektiv, tæt ved vandfladen. Ved forskningsprojekter. • Aarhus Universitet - GPS mærkning af ulve dækket meromkostningerne. hjælp af specialglas sikres det, at fuglene ikke kan • Hjørring Kommune - Naturmøde fortid eller fremtid kigge ind i skjulet, men samtidig, at man kan se ud De interne uddelinger til projekter på fondens ejen- • Aarhus Universitet - Overvågning af Vejlernes Hele projektet med elgene er lykkedes over forvent- med en skarphed, så man vil kunne fotografere fra domme har andraget ca. 38 millioner kr. En del af dis- fugleliv ning. Alle elge er i god stand og i foråret 2017 kom skjulet. se udgifter vedrører forskningsprojekter. der mod forventning to nye elgkalve til verden, så vi nu har 12 elge i Mellemområdet. Elgene er svære at EKSTERNE UDDELINGER 2017 se, men det er alligevel blevet et tilløbsstykke, og an- • Rudersdal Kommune - Teleskop til Vasetårnet Udover de her nævnte eksterne uddelinger har Natur- tallet af besøgende på Vildmosecentret og i området • Danmarks Naturfond - Køb af Højris Mølle fonden i 2017 støttet 12 forskningsprojekter efter et er vokset med næsten 20 %. • Friluftsrådet - Projekt "Friluftsliv og naturformid- fællesseminar med en række Universiteter og forsk- ling for fremtiden" ningsinstitutioner om prioritering af de vigtigste dan- • Aalborg Kommune - Elghegn i LIlle VIldmose ske forskningsprojekter. Se mere om disse forsknings- • LIFE - Projekt i Lille Vildmose. Beskyttelse og gen- projekter side 16 - 21. dannelse af højmosen.

SIDE 12 SIDE 13 FREMHÆVEDE STØTTEDE PROJEKTER

AALBORG UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET – DANSK NATUR INDIKATOR RANDERS NATURCENTER – ELDREVNE MOTORER TIL AARHUS UNIVERSITET – GPS-MÆRKNING AF ULVE - KRONVILDTFORVALTNINGSFORSØG Projektet har til formål på baggrund af naturkapital- TRE HANDICAPBÅDE Projektet har til formål at etablere og formidle viden Ovstrup Hede er i kraft af sin størrelse, sin eksiste- indekset for kommuner, som fonden tidligere har Randers Naturcenter ønsker at give sejladsgæster en om danske ulves adfærd og økologi, herunder deres rende kronvildtbestand og det eksisterende samar- støttet at udvikle et indeks for naturens tilstand i grøn, bæredygtig, miljøvenlig og C02 neutral natur- skyhed og potentielle farlighed over for mennesker. bejde med områdets øvrige lodsejere og jægere, et selvdefinerede områder som kan måles over tid, og oplevelse på Gudenåen i centrets både, som fonden Projektets umiddelbare forvaltningsmæssige per- velegnet eksperimentarium for udviklingen af nye som er baseret på biodiversitetsindekset koblet med tidligere har doneret. Derfor har de bedt om støtte spektiver er bl.a. at: samarbejdsformer på tværs af forskellige interesser, data for beskyttelse og naturforvaltning. til eldrevne bådmotorer. • Give myndigheder og private borgere mulighed og for en vildtbiologisk vidensudvikling til støtte for for at vide, hvor ulvene opholder sig og hvordan en, på længere sigt, mere bæredygtig kronvildtfor- Målet er, at både vi, andre fonde, offentlige myndig- Randers Naturcenter har en meget stor succes med de opfører sig. Dette giver tryghed og afmystifi- valtning. heder og private lodsejere via et offentligt tilgænge- sejladserne. I 2016 blev der sejlet over 350 afgange cerer ulven. ligt kortværktøj selv kan indkredse områder og få en med fartøjerne. Dvs. at op mod 3.000 gæster bare i • Give myndigheder bedre viden om hvilken type Spørgsmålet er, hvordan forvalter vi naturen og vildtet naturværdi for området. Det nye indeks skal bruges 2016 har fået en oplevelse på Gudenåen og set Gu- ulveadfærd, som kan betragtes som normal og som et fælles gode, under hensyntagen til vildtbiolo- i vurdering af udvikling af fondens arealer og også denåengene fra søsiden. Børn med handicap, dår- uproblematisk, og hvad der må betegnes som giske og socioøkonomiske, rekreative og kommunika- anvise fremadrettede tiltag til forbedring af især be- ligt gående og ældre fra plejehjem, familier, skoler, problematisk adfærd mht. til risiko for - menne tionsmæssige faktorer, samt styrker den samfunds- skyttelse og forvaltning, og forventes med tiden at gymnasieskolerne, socialt udsatte grupper og ikke sker. Dermed kan man undgå at aflive ulve på mæssige relevans og potentielle nytte af projektet? udvikle bedre biodiversitet. Projektet kan også bru- mindst individuelle voksne med handicap har fået forkert grundlag. ges i Naturfonden sideløbende for mål for anvendel- en sejladsoplevelse på Gudenåen. De nye elmotorer • Kendskab og udstyr til at mærke ulve vil betyde, Det iværksatte kronvildtprojekt, som universitetet se af vores naturområder, som sker ved publikumst- bidrager til en markant større naturoplevelse på Gu- at mulige problemulve kan mærkes og overvåges og lokale gennemfører, er 4-årigt og bygger på to ællinger. Projektet er 2-årigt og afsluttes i 2019. denåen. inden der tages beslutning om en evt. aflivning. overordnede problemstillinger, som behandles af to sæt forskere i tæt samarbejde med naturfonden: TILSTAND 1. De socioøkonomiske, rekreative og kommunika- tionsmæssige aspekter af kronvildtforvaltningen. 2. Det biologiske datagrundlag, hvorpå vi bygger vores kronvildtforvaltning. Det er fondens forhåbning, at projektet kan føre til en generel forbedret forvaltning af kronvildtet i Dan- mark med udgangspunkt i kronvildtet og ikke som i alle tidligere tiltag i jagten på kronvildtet eller skader på mark og skov fra kronvildtet. Der vil løbende kom- INDSATS BESKYTTELSE me konklusioner af arbejdet.

SIDE 14 SIDE 15 DE 12 SÆRLIGT UDVALGTE DANSKE FORSKNINGSPROJEKTER

KØBENHAVNS OG AARHUS UNIVERSITETER SAMT NIRAS AARHUS UNIVERSITET GEUS, KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS, AARHUS OG SYDDANSK UNIVERSITETER KORTLÆGNING, GENOPRETNING OG FORVALTNING GENOPRETNING AF BIODIVERSITET I VANDLØB ILD SOM ET OMKOSTNINGSEFFEKTIVT NYE DANSKE SØER – DESIGN AF OPTIMAL AF GRUNDVANDSFØDTE MOSER OG KILDEVÆLD I dette projekt vil vi skabe viden, der kan anvendes til NATURPLEJEREDSKAB I SKOV OG LANDSKAB MILJØTILSTAND OG BIODIVERSITET Projektet vil bidrage til en afklaring af, hvilke virke- at udarbejde anvisninger til, hvordan genopretnings- Projektet har til formål at belyse fordele og ulemper Danmark er internationalt førende ved at have skabt midler, der bedst genopretter grundvandsbetingede projekter i vandløb skal gennemføres for at optimere ved brug af ild, dvs. afbrænding som naturplejein- omkring 50 nye store søer. Med få undtagelser ken- mosetyper, men også til at få formidlet den forsk- restaureringssucces for også de sjældne og truede strument til fremme og sikring af biodiversitet og af der vi imidlertid ikke deres miljøtilstand. -Men ek ningsbaserede viden til de relevante aktører. Der er i vandløbsarter, som der ikke er fokus på i de konkre- bevaringsværdige naturtyper. semplet Filsø viser, at med optimal fysisk design og dag et åbenlyst og erkendt behov for en bedre kom- te miljømål. Vi vil generere viden om, hvordan man forvaltning kan nye søer sikre overlevelse af kritisk munikation mellem forvaltere og forskere om de vig- strategisk og metodemæssigt kommer længst i for- Projektet har hovedfokus på skov og trædomineret truede eller sjældne arter. tigste problemstillinger og spørgsmål der kan opstå hold til at sikre den fortsatte tilstedeværelse af netop vegetation, men vil også omfatte arealer med lysåb- omkring forvaltningen af ådalenes natur, og projek- disse arter i vandløbene ved ne naturtyper i skov. Nærværende landsdækkende samarbejde mellem tet vil derfor prioritere en effektiv overførsel af viden 1. at søge at minimere spredningsbarriererne for Danmarks ferskvandsbiologiske forskningsinstitutio- fra forskningen til forvaltningen. Til dette formål er rekruttering, samtidig med Projektet skal dels sammenfatte eksisterende viden ner har til formål at studere vandkvalitet og biodiver- der nedsat en forvaltergruppe, som vil blive brugt til 2. at levestederne genskabes, så de på bedst mulig og erfaringer, dels tilvejebringe ny viden gennem sitet i 30 nye danske søer. at diskutere valg af konkrete forskningsområder og måde understøtter arternes levestedspræferencer. konkrete forsøg og effektstudier. problemstillinger. Målet er at opnå viden om søers fysiske design og Projektet afsluttes med udarbejdelsen af konkrete Flere områder i Danmark indgår i projektet, herun- forvaltning, som sikrer miljøtilstand og biodiversitet Projektet udføres koordineret med det store LIFE anvisninger for optimering af restaureringssucces, der Tofte Skov. af national og international klasse. Studiet indbyg- IP-projekt Natureman, som Naturfonden også har som vil gøres tilgængelig for forvaltere og private ger citizen science og rådgivning om mulige indgreb ydet støtte til. aktører involveret i naturgenopretningen i danske i søer, så forvaltningen kan gøres billigere, mere ef- vandløb. fektiv og naturtilstanden forbedres.

Fondens søer Birkesø i Lille Vildmose, Mjels Sø, Vilsted Sø og Engsøen ved Gyldensteen Strand ind- går udover Filsø i projektet.

SIDE 16 SIDE 17 DE 12 SÆRLIGT UDVALGTE DANSKE FORSKNINGSPROJEKTER

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET AQUA KØBENHAVNS OG AARHUS UNIVERSITETER KØBENHAVNS OG AARHUS UNIVERSITETER OG KØBENHAVNS UNIVERSITET OG DANSK HYDRAULISK INSTITUT (DHI) NATURLIG DYNAMIK I HEDEPLEJEN BALANCE I NATURENS KREDSLØB - FORVALTNING DNAMARK - EN DNA REFERENCEDATABASE FOR ANDEN GENERATION EDNA ANALYSER: AUTOMATISE- - SELVBÆRENDE FORVALTNING AF KVÆLSTOFFØLSOM SKOV OG LYSÅBEN NATUR DANSKE ARTER RET REALTIDS ANALYSE AF EDNA I HAVET VED HJÆLP Projektet har til formål at evaluere forskellige former Formålet med projektet er at belyse effekten af re- Projektet startede 1. maj 2017 og består af to over- AF ’ESP’ (ENVIRONMENTAL SAMPLE PROCESSOR) for hedepleje, og hvilken struktur og biologi (flora og aktivt kvælstof på den aktuelle tilstand og fremtidige ordnede arbejdspakker, der omhandler to forskel- Formålet med projektet er to-delt: fauna) de forskellige plejeformer fremmer eller hæm- udvikling for skov, hede, overdrev og klitnatur i Dan- lige, men direkte relaterede aspekter, der er nød- 1. At anvende og evaluere et unikt undervands, på mer på kort og længere sigt. Med andre ord hvilken mark. vendige for fremtidig brug af miljø-DNA i dansk stedet, automatiseret DNA laboratorium, ’ESP’ forvaltningsform medfører størst biodiversitet. naturforvaltning: til at foretage eDNA analyser i havet. Vi vil dokumentere, om der er sket en ophobning af 1. opbygning af en dansk DNA-referencedatabase 2. At anvende ESP’en til forbedret overvågning og Vi vil udvikle forvaltningsstrategier, der udnytter øko- kvælstof og organisk stof i jorden, og undersøge, om 2. udvikling af miljø-DNA felt-, laboratorie- og forvaltning af en række sjældne, truede, invasive systemernes naturlige processer og så vidt muligt er der er ubalance i forholdet mellem kvælstof, fosfor analysemetodik til at kortlægge multi-taxon og nøgle arter i havet. selvbærende. og andre næringsstoffer i jord og planter i disse na- biodiversitet (inklusiv artsrige, men vanskelige turområder. Vi vil undersøge om ubalance i nærings- grupper som spindlere, insekter og svampe) i Arterne udsender nemlig løbende eDNA i havet, Den danske natur er gennemreguleret af mennesket. stoffer kan knyttes sammen med artsændringer. terrestriske økosystemer langs hele gradienten som kan opfanges af ESP'en. Projektet har særlig fo- Meget få steder får naturen lov at udvikle sig natur- i successionstrin fra klitlavning over højmose til kus på arterne: blåfinnet tun, grønlandshaj, burgde ligt. I 2000 anbefalede Naturrådet at give plads til Betydningen af drift og pleje for balancen mellem gamle krat og urskov. og hvidnæse. naturlig dynamik og i 2001 fulgte Wilhjelm-udvalget næringsstoffer vil blive undersøgt, og vi vil udvikle med anbefalinger om at sætte de naturlige proces- forvaltningsværktøjer til at optimere pleje og forvalt- I projektet udvælges og kortlægges minimum 1.000 ser fri af hensyn til natur og biodiversitet. ning med henblik på at imødegå effekter af kvælstof arters miljø-DNA. Arterne er udvalgt, så de er af på skov og lysåben natur. størst mulig betydning for naturforvaltningen.

SIDE 18 SIDE 19 DE 12 SÆRLIGT UDVALGTE DANSKE FORSKNINGSPROJEKTER

AARHUS UNIVERSITET KØBENHAVNS OG AARHUS UNIVERSITETER ALBORG OG AARHUS UNIVERSITETER STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM DARK DIVERSITY I NATURFORVALTNINGEN FRA BILVASK TIL CITIZEN SCIENCE: KORTLÆGNING UDVIKLING AF EN FORVALTNINGSSTRATEGI, DER OG KØBENHAVNS UNIVERSITET Dark diversity er et nyt koncept indenfor den økolo- AF FLYVENDE INSEKTER PÅ TVÆRS AF DANMARK TILGODESER HELE ØKOSYSTEMET I DE ØSTLIGE VEJLER MIKROBIOMERS BETYDNING FOR DANSKE PLANTE- giske forskningsgren, som kan hjælpe os til bedre at Formålet med projektet er at kortlægge fordelingen Målet med projektet er at give en aktuel status for SAMFUND målrette naturforvaltningen mod de faktorer, der er af de flyvende insekter i de danske landskaber, både den nuværende tilstand i De Østlige Vejler med hen- Mikroorganismer er helt essentielle for den daglige vigtige for biodiversiteten. I dag er naturforvaltning kvantitativt og kvalitativt, ud fra en hypotese om, at blik på at give fonden værktøjer til udvikling af en funktion af planter, dyr og mennesker. Forstyrrelser i i høj grad baseret på enkelte arters krav til leveste- store insekter er knyttet til naturrige landskaber. forvaltningsstrategi, der sikrer en optimal biodiversi- sammensætningen af de såkaldte mikrobiomer kan der, og ofte kender man ikke naturpotentialerne for tet og naturkvalitet i det samlede økosystem; det vil have fatal betydning for værtsorganismerne. de områder man forvalter. Med andre ord ved man De indsamlede data for den kvantitative fordeling af sige i såvel søerne, på engene og i rørskoven. ikke præcist, hvilke arter der potentielt kunne trives insektforekomsten vil blive kombineret med natio- Dette projekt vil undersøge den relative effekt af æn- i de områder, man forvalter, og man kender heller nale data for arealanvendelse, truet biodiversitet og Projektet er med til at udvide vores kendskab til an- dringer i jordbundsforhold og klimatiske forhold på ikke årsagerne til, at nogle af disse potentielle arter fuglefauna for derigennem at bestemme, hvorledes den natur end fugle og pattedyr og hjælper os til en mikrobiomer fra både blade og rødder af Bredbladet er fraværende. Det tyder således på, at vigtige ele- arealanvendelsen påvirker fødenetværk og biodiver- revision af driftsplanen for Vejlerne. vejbred, Plantago major, populationer indsamlet fra menter af biodiversiteten ikke dækkes af nuværende sitet på national skala. Danmarks hovedregioner og øer. Planters mikrobio- naturforvaltning. mer er i høj grad knyttet til den enkelte art, og det- Projektet vil indsamle data igennem et netværk af te studie vil derfor fokusere på en enkelt vidt udbredt Målet med dette projekt er at skabe bedre viden om, frivillige, der foretager passiv indsamling af insekter planteart med en verdensomspændende distribution. hvad der bestemmer fraværet af arter, og dermed fra taget af deres privatbiler. danne grundlag for en mere holistisk og optimal til- Resultaterne fra projektet vil give os en mere præcis gang til naturforvaltning. forståelse af hvordan sammensætningen af mikro- organismer reguleres og påvirkes af miljøet.

SIDE 20 SIDE 21 STATUS FOR NATURFONDENS EJENDOMME

FILSØ Den helt store begivenhed på publikumsområdet og lejer fra før afvandingen. Vandet skaber helt nye udstilling. Hver weekend er parkeringspladsen ved ø i Noret samt et nyt vandhul lige neden for tårnet. var, da vi midt i sommer kunne indvie ”Filsø-ellip- naturforudsætninger i området. naturrummet fyldt af gæster, som vil opleve den nye For padderne er der også godt nyt. I løbet af oktober- sen”, som med tilhørende parkeringsfaciliteter brin- attraktion. De mange håndværkere har i tilfredshed november er der lavet overvintringssteder og gravet ger de besøgende meget tæt på oplevelserne i Filsø Birkesø, der blev afvandet i 1700-tallet, er efter an- med opgaven doneret en stor flot udskåret ørn af en 17 vandhuller på henholdsvis 500 og 1.000 m² - en- - også hvis man har begrænset førlighed. Det store læg af dæmninger og omlægning af vejsystemer nu lokal kunstner, og den er opsat uden for møllen. kelte af dem hos vores naboer - for at klokkefrø, stor Real Dania-projekt blev ført ud i livet som et prægtigt genskabt som sø. Indvielsen af søen og Birkesøpavil- vandsalamander, strandtudse og grønbroget tudse og spektakulært udgangspunkt for de besøgende – lonen ved søens østbred fandt sted den 6. december MJELS SØ og andre padder naturligt kan sprede sig til områ- og publikum har fra starten taget godt imod tilbud- 2017. Fra pavillonen og den nye parkeringsplads på Mjels Sø bliver i stigende omfang promoveret på Als. det. Projektet var ledet af AmphiConsult, som er det. I tilknytning til Ellipsen har vi her sidst på året Vildmosevej kunne man med det samme se tusind- Meget væsentligt er det, at vi sammen med Søn- førende i Nordeuropa på beskyttelse og forvaltning haft rejsegilde på vores nye skolestue og udstillings- vis af vandfugle indtage Birkesø. derborg Kommune har fået gennemrestaureret det af padder, hvilket garanterer, at projektet bliver en bygning. Den vil stå færdig til præsentation i løbet fine pumpehus, og Lokalforeningen Pumpehusets succes og samtidig sikrer, at vandhullerne er smukt af foråret 2018, og dermed får publikum adgang til GYLDENSTEEN STRAND Venner står for vedligeholdelse af bygningen. Det indpasset i landskabet. Mange af vandhullerne ligger moderne toiletter og et spændende Naturrum med Det velbesøgte naturområde på Nordfyn fik i løbet af er nu et fint lille tørvejrsrum med bord og bænk, tæt på Øhavsstien, og vi drømmer derfor om, at be- information. året tilført to nye tiltag for publikum. plancheudstilling, en smuk udsigt til Mjels Sø. Den søgende kan høre klokkeklang fra klokkefrøerne om kystnære beliggenhed mellem hav og sø gør områ- foråret i løbet af kort tid. LILLE VILDMOSE Egensehytten i den sydøstlige ende af Engsøen blev det interessant til formidling, og i samarbejde med Mosen havde flere store mærkedage i løbet af året. indviet i september under overværelse af mange lo- naturvejledere for kommune og Naturstyrelse er der Elgbestanden blev i maj forøget naturligt med to kale. Med dette tiltag fik de besøgende mulighed for også oprettet en stor grejbank i Pumpehuset samt nysatte kalve – måske de første kalve i vild tilstand at opleve naturen fra helt nye vinkler og med godt en formidlings- og fiskebro i tilknytning hertil. Broen i Danmark i flere tusind år - og senere på året med medlys, hvilket mange fotografer sætter stor pris på, kan også benyttes til de 8 kanoer, som skoler benyt- udsætning af yderligere fem svenske elge. Dyrene og det kan aflæses på alle fotos i Facebookgruppen ter på søen. trives og forventes på længere sigt at spille en afgø- ’Vild med Gyldensteen Strand’. rende rolle som træopvækstædere og dynamikska- VITSØ bere i området. I december var den store renovering af Langø Møl- Naturfonden har i 2017 arbejdet målrettet for at for- le afsluttet og indvielse med Nordfyns borgmester bedre biodiversiteten, oplevelsesmulighederne og Gendannelsen af naturlig vandstand i Tofte Skov er og mange tilskuere kunne ske. Fra møllen er der en informationen ved Vitsø på Ærø. I maj 2017 kunne nu afsluttet. Der er foretaget tilkastning samt bund- fantastisk udsigt både over Reservatet og farvandet borgmester Jørgen Otto Jørgensen indvie det nye ud- hævning af grøfter i den nordlige og centrale del af nord for diget til Æbelø. Inde i møllen er interessan- sigtstårn, Vitsøtårnet, som ligger centralt på Øhavs- Tofteområdet, således at vandstanden er steget, og te detaljer bevaret, og de kulturhistoriske forhold stien i det nordøstlige hjørne af vores naturområde. afstrømningen nu overvejende følger gamle vandløb omkring inddæmning og mølle er beskrevet i en lille Tårnet overskuer både eng, mose, søen, en afgræsset

SIDE 22 SIDE 23 BENYTTELSE MONITERING

Naturfonden oplever en stadig stigende interesse problemstillinger. Som eksempler er følgende 11 Væsentlig igangværende registrering og monitering for vores naturområder, og det kan aflæses i besøgs- projekter med udgangspunkt i vores ejendomme af- af Fondens naturområder omfatter ligeledes: tallene. Særligt i Lille Vildmose har Vildmosecentret sluttet i 2017: oplevet stor tilstrømning til de guidede ture, og be- • Monitering af ynglende og trækkende fugle I Vej- • Monitering af udviklingen i Kystlagunen ved Gyl- søgstallene til tårne, skjul og boardwalks er øget. En • Projekt kongeørn lerne, DCE densteen Strand, SDU medvirkende årsag er udsætningen af elge, som har • Habitat use and interactions between moose • Ringmærkning (CES) i Vejlerne ved Tømmerby • Overvågning af ynglende og rastende fugle i Øl- sat stor fokus på Lille Vildmose i medierne. (Alces alces) and red deer (Cervus elaphus) in Fjord. und, lokal overvågningsgruppe Lille Vildmose • Overvågning af ynglende og rastende fugle i Lille • Projekt Kongeørn – GPS-mærkning af kongeør- Opførelsen af nye faciliteter i bl.a. Vaserne, ved Fil- • Nocturnal movements of golden eagles (Aquila Vildmose, lokal overvågningsgruppe neunger og DNA-undersøgelse af kongeørne ved sø og på Ovstrup Hede trækker ligeledes mange nye chrysaetos) in Denmark - as based on data log- • Overvågning af ynglende og rastende fugle i Fil- KU folk til. De markerede indvielser har gjort offentlig- ged by attached GPS-GSM transmitters sø, lokal overvågningsgruppe • Tofte Skov - undersøgelse af fødeudnyttelse og heden yderligere opmærksom på muligheder for • Top-down forces influencing an old-growth • Overvågning af ynglende og rastende fugle ved forslag til plan for græsningsdriften ved KU værdifulde oplevelser i områderne. forest - experimental exclusion of wild boar and Gyldensteen Strand, lokal overvågningsgruppe • Registrering af natflyvende sommerfugle på Ovs- red deer in Lille Vildmose • Monitering af udviklingen i Filsø, Ferskvands- trup Hede ved specialist Ud over de mange besøgende foregår der en række • Investigating repeatability in song birds, Iden- laboratoriet ved KU • Monitering af naturpleje med ild i Tofte Skov moniterings- og forskningsprojekter dels af stude- tifying migration route of wood warbler (Phyl- • Monitering af udviklingen i Mellemsøen ved Øl- • Overvågning af biodiversitet med henblik på ide- rende og forskere fra undervisnings- og forsknings- loscopus sibilatrix) undgård, Ferskvandslaboratoriet ved KU al pleje i Ovstrup Hede og Filsø Hede. institutioner, dels af mange amatørforskere, der alle • Spartial mapping of winter biomasse • Monitering af udviklingen i Engøen ved Gylden- • Kortlægning af biodiversitet i de østlige Vejler yder et væsentligt bidrag til undersøgelse og forstå- • Diet of Eurasian otter by use of Macroscopic steen Strand, Ferskvandslaboratoriet ved KU med henblik på revidering af forvaltning. else af den biodiversitet, der findes på de forskellige and DNA-Barcoding techniques ejendomme og dermed giver bedre mulighed for en • Carbon degradation and microbial community hensigtsmæssig og kvalificeret drift. structure in flooded sediment core • Sulfatreduktion og methanogenese i marine og Der har i 2017 været 34 studerende fra Københavns ferske sedimenter ved Gyldensteen Strand Universitet, Syddansk Universitet samt Aalborg Uni- • Muslingers filtration under forskellige miljøfor- versitet i gang med forskningsprojekter på Fondens hold ejendomme, det er blevet til 2 kandidatafhandlinger, • Microbial community structure and activity in 5 bachelorafhandlinger og 1 Postdoc arbejder. aquatic oxygen gradient systems

Forskningen berører de fleste af Naturfondens ejen- domme og vedrører meget forskellige og relevante

SIDE 24 SIDE 25 ØKONOMISK UDVIKLING

FONDENS ØKONOMISKE UDVIKLING FORVENTNINGER TIL 2018 Årets resultat er opgjort til et overskud på 11,9 mio. gav negative udsving i porteføljeværdien. Ordinære Selvom de stigende værdiansættelser på aktier, ob- kr. før gaver og til et nettooverskud på 262,0 mio. kr. obligationer bidrog meget begrænset til porteføl- ligationer og ejendomme er bekymrende, vil det Egenkapitalen opgøres til 1.777 mio. kr. Årets resul- jeafkastet, som således primært kom fra positiv ud- næppe udløse en stor korrektion det kommende tat anses for tilfredsstillende. Der er hensat 150 mio. vikling i aktiepriserne samt drift af ejendomme. år. Således forventes ikke en afkobling af de finan- kr. i uddelingsramme. sielle markeder fra realøkonomien i øvrigt. Gælden I 2016 påbegyndtes opbygningen af en portefølje af i størstedelen af verden har været stigende de se- INVESTERINGSSTRATEGI OG RESULTAT alternative Investeringer, hovedsageligt mikrofinans nere år, men takket være lempelig pengepolitik har For at skabe grundlag for drift af naturejendommene og ejendomme. Denne strategi blev udbygget i 2017 det endnu ikke skabt problemer. Medvind fra penge- og fremtidige uddelinger råder Aage V. Jensen Na- med en investering i private equity, mindre unotere- politikken vil dog aftage i 2018, men i et tempo, som turfond over en større investeringsformue. Investe- de virksomheder. Det øgede fokus på alternative in- de finansielle markeder kan håndtere. Også inflations- ringsformuen investeres direkte eller via aftaler med vesteringer har til hensigt at gøre fremtidige udsving udviklingen forventes at være håndterbar om end det porteføljemanagere i værdipapirer og fast ejendom. i investeringsformuen mindre. er den største risikofaktor for markedsudviklingen. Risikorammen er relativt konservativ, da der løben- de er behov for betydelige udbetalinger til drift af Årets resultat af investeringer i værdipapirer og øvrige Gradvist stigende kapitalomkostninger og en generel naturprojekterne. Investeringerne spredes såvel ge- finansielle indtægter bidrog netto med 46 millioner udvikling mod en konjunkturtop senere i 2018 for- ografisk som på forskellige aktivklasser. kr. Hertil kommer et positivt nettoresultat fra erhvervs- ventes at medføre større udsving på værdipapirmar- udlejningsejendomme på 34 millioner. kr. kederne end dem vi har set i en længere årrække. Alt Udgangspunktet for investeringsstrategien er endvi- dette taget i betragtning forventes et positivt afkast dere, at Fonden foretager uddelinger i danske kro- Naturejendommene bidrager ikke til det finansielle i 2018, men lavere end resultaterne realiseret de se- ner. På grund af det historisk lave renteniveau, er der resultat. nere år. alt andet lige behov for en større investeringsformue end tidligere, for at kunne foretage de samme udde- For det første kvartal af 2018 har afkastet af fondens linger. værdipapirer været negativt med 28,5 mio. kr.

Verdensøkonomien udviklede sig meget positivt i Der er efter regnskabsårets afslutning i øvrigt ikke 2017, og for første gang i næsten 10 år voksede øko- indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne nomierne i alle regioner. Støttet af den fundamenta- påvirke fondens finansielle stilling. le økonomiske udvikling, forblev de daglige udsving på værdipapirmarkederne ualmindelig små. Således var det primært valutamarkederne, især USD, som

SIDE 26 SIDE 27 BESTYRELSEN

Bestyrelsen skal sammensættes således, at den på midler fra Fonden, og ansøgninger, hvori indgår et Katherine Richardson Christensen (1954) (F) Sys Rovsing (1953) (F) en effektiv og fremadrettet måde er i stand til at va- fagligt samarbejde med et bestyrelsesmedlem, be- Næstformand for bestyrelsen Selvstændig advokatvirksomhed retage sine ledelsesmæssige opgaver, herunder de handles uden det pågældende bestyrelsesmedlems Professor i biologisk oceanografi ved Københavns Indtrådt i bestyrelsen i 2007 strategiske opgaver. Bestyrelsen bør være i besid- tilstedeværelse. Universitet og leder af Sustainability Science Center. Genudpeget som bestyrelsesmedlem i 2015 delse af naturforvaltningsmæssige og økonomiske Indtrådt i bestyrelsen i 2007 Anses som uafhængig kompetencer, herunder regnskabs- og investerings- Et bestyrelsesmedlem eller direktøren må ikke del- Genudpeget som bestyrelsesmedlem i 2015 mæssig forståelse. Samtidig skal bestyrelsen være tage i behandlingen af et spørgsmål om aftaler mel- Anses som uafhængig Særlige kompetencer: en konstruktiv og kvalificeret sparringspartner for lem Fonden og ham selv eller søgsmål mod ham Jura, økonomi, fondsret den daglige ledelse. selv eller om aftaler mellem Fonden og tredjemand Særlige kompetencer: eller søgsmål mod tredjemand, hvis han deri har en Naturfaglig universitær baggrund. Biologi & Øvrige ledelseshverv: To medlemmer, hvoraf det ene skal besidde en natur- væsentlig interesse, der kan være stridende mod naturforvaltning. Formand for Ellab Fonden faglig universitær baggrund, udpeges af bestyrelsen Fondens. Formand for Frederiksbergfonden 2000 – 2001 Næstformand i Wilhjelmudvalget efter indstilling fra et indstillingsudvalg. Et medlem, 2001 – 2008 Næstformand for European Science Foundation (ESF) Medlem af bestyrelsen i Aage V. Jensen Charity som skal nyde bred samfundsmæssig anerkendelse Bestyrelsen, der består af fem medlemmer, hvoraf 3 2008 – 2010 Formand for Regeringens Klimakommission Foundation og have naturfaglig interesse, vælges af bestyrelsen er kvinder, er sammensat som følger: 2008 – 2010 Formand for evalueringspanelet for European re- search Council’s Starting Grant inden for Earth Sy- 2003 – 2009 Formand for Advokatrådet ved almindelig stemmeflertal. Et til to medlemmer stem Science 2003 – 2010 Næstformand for bestyrelsen af Aarhus Universitet udpeges af stifter. • Aktiv både som medlem og formand for forskelli- 2003 – 2017 Advokat, Partner hos Bech Bruun Advokatfirma Leif Skov (1938) (M) ge nationale og internationale forskningsudvalg og Bestyrelsens formand og næstformand modtager Formand rådgivende organer. Pernille Blach Hansen (1974) (F) • - hver 200.000 kr. i årligt vederlag og de øvrige bestyrel- Indtrådt som formand for bestyrelsen i 2007 Ledende forfatter til bogen ”Climate Change: Glo Senior Director, Environmental Product Innovation, bal Risks, Challenges and Decisions” (Cambridge sesmedlemmer hver 150.000 kr. årligt. Ingen bestyrel- Anses som ikke-uafhængig. University Press, 2011) og medforfatter sammen LEGO Group. sesmedlemmer modtager herudover ekstra honorar. med Stefan Rahmstorf til ”Our Threatened Oceans” Indtrådt i bestyrelsen i 2017 Særlige kompetencer: (2009). Anses som uafhængig Økonomi, jura, investering, strategi, ledelse • ”Principal investigator” på Center for Makroøkologi, HABILITET Evolution og Klima (www.macroecology.ku.dk) Aage V. Jensen Naturfond’s bestyrelse anvender sæd- 1965 – 1971 Kammeradvokaten Særlige kompetencer: vanlige habilitetsprincipper i forbindelse med uddelingen 1971 – 1985 Lektor i skatteret ved Københavns Universitet Strategi, ledelse, politik, kommunikation, af Fondens midler. Fondens bestyrelse kan ikke søge 1971 – Selvstændig advokatvirksomhed Bent Aaby (1945) (M) bæredygtighed Professor. Biolog med særligt kendskab til botanik, danske vegetationstyper og kvartær Øvrige ledelseshverv:

vegetationshistorie (pollenanalyse). 2000 Cand.scient.pol., Aarhus Universitet. Indtrådt i bestyrelsen i 2012 Genudpeget som bestyrelsesmedlem i 2015 Bestyrelsesposter og andre tillidshverv: Anses som uafhængig. 2015 - 2017 Bestyrelsesformand MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, Miljø- og Særlige kompetencer: Fødevareministeriet) Naturfaglig universitær baggrund Biologi & 2013 – 2016 Medlem af bestyrelsen, Bæredygtigt Erhverv. naturforvaltning. 2013 – 2015 Bestyrelsesmedlem, Grundfos Pompe Italia. 2008 – 2012 Medlem, Repræsentantskabet, Realdania. 1972 – 1989 Videnskabelig assistent ved Danmarks Geologiske 2000 – 2005 Medlem af bestyrelsen, Danmarks Nationalbank. Undersøgelse 1989 – 2001 Overinspektør og leder af Nationalmuseets Natur- Tidligere stillinger: videnskabelige Undersøgelser 2013 – 2016 Group Vice President, Kvalitet og Bæredygtighed, Grundfos 1992 – 2008 Adj. professor ved Biologisk Institut, Københavns 2010 – 2013 Bæredygtighedsdirektør, Grundfos Universitet i vegetationshistorie og pollenanalyse 2006 – 2010 Direktør for Miljø og Teknik, Randers Kommune. • Har været medlem af Statens Naturfredningsråd, 1998 – 2006 Medlem af Folketinget, politisk ordfører og næst- Statens Naturforvaltningsråd, vismand i Statens formand, miljøpolitisk ordfører i 5 år, Socialdemokratiet. Naturråd og medlem af Wilhjelmudvalget. • Mangeårigt medlem af Danmarks Naturfrednings- forenings videnskabelige udvalg.

SIDE 28 SIDE 29 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS § 77aedelse LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS § 77a

Anbefalingerne for god Fondsledelse fra Komitéen for god Fonden følger anbefalingen. • medlemmets eventuelle særlige kompetencer, 2.5 Udpegningsperiode • Fondsledelse. I det følgende er Anbefalingerne (og Suppleren- Formanden har ikke i indeværende år påtaget sig opgaver, der den pågældendes øvrige ledelseshverv, herunder poster i direkti- 2.5.1 Det anbefales, at bestyrelsens medlemmer som minimum ud- oner, bestyrelser og tilsynsråd, inklusive ledelsesudvalg, i danske peges for en periode på to år, og maksimalt for en periode på fire år. de Anbefalinger) skrevet i kursiv, mens Aage V. Jensen Natur- ligger ud over formandens opgaver i henhold til lovgivningen og udenlandske fonde, virksomheder, institutioner samt kræven- fonds kommentarer/forklaringer er skrevet uden kursiv. og forretningsordenen. Der foreligger en bestyrelsesbeslutning de organisationsopgaver, Fonden følger anbefalingen. om, at bestyrelsen bevarer den uafhængige overordnede le- • hvilke medlemmer, der er udpeget af myndigheder/tilskudsyder Medlemmerne sidder for en periode på fire år, men kan gen- 1. ÅBENHED OG KOMMUNIKATION delse og kontrolfunktion, skulle det forekomme. m.v., og om medlemmet anses for uafhængigt. 1.1 Dialog mellem fond og øvrige interessenter udpeges to gange. Fonden følger anbefalingen. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for eks- 2.3 Bestyrelsens sammensætning og organisering 2.5.2 Det anbefales, at der for medlemmerne af bestyrelsen fastsæt- tern kommunikation, herunder hvem, der kan, og skal udtale 2.3.1 Det anbefales, at bestyrelsen løbende vurderer og fastlægger, tes en aldersgrænse, som offentliggøres i ledelsesberetningen eller på sig til offentligheden på den erhvervsdrivende fonds vegne, og hvilke kompetencer bestyrelsen skal råde over for bedst muligt at kun - 2.3.5 Det anbefales, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i den er- fondens hjemmeside. om hvilke forhold. Retningslinjerne skal imødekomme beho- ne udføre de opgaver, der påhviler bestyrelsen. hvervsdrivende fond ikke samtidig er medlemmer af bestyrelsen eller vet for åbenhed og interessenternes behov og mulighed for at direktionen i fondens dattervirksomhed(-er), medmindre der er tale opnå relevant opdateret information om fondens forhold. om et helejet egentligt holdingselskab. Fonden følger ikke anbefalingen. Fonden følger anbefalingen. Fondens vedtægter foreskriver de skal være kompetente til at Det er i vedtægterne bestemt, hvilke kompetencer bestyrelsen Fonden følger anbefalingen. Fonden følger anbefalingen. varetage hvervet som medlem, hvorfor det ikke er fundet nød- skal råde over, ligesom bestyrelsen i forbindelse med valg til Bestyrelsen har vedtaget, at det som udgangspunkt er besty- Fonden har ingen dattervirksomheder. vendigt med aldersgrænser. bestyrelsen vurderer og fastlægger, hvilke kompetencer det relsens formand, eller i dennes fravær næstformanden, der ud- nye medlem bør besidde for at sikre, at bestyrelsen som hel- taler sig til offentligheden om fondens forhold. Bestyrelsen har 2.4 Uafhængighed hed er hensigtsmæssigt og mangfoldigt sammensat i relation til 2.6 Evaluering af arbejdet i bestyrelsen og i direktionen i øvrigt besluttet, at fondens hjemmeside løbende skal opda- 2.4.1 Det anbefales, at en passende del af bestyrelsens medlemmer 2.6.1 Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedu- fondens opgaver og ansvar. teres og indeholde oplysninger om de væsentligste aktiviteter, er uafhængige. re, hvor bestyrelsen, formanden og de individuelle medlemmers bidrag der indenfor det seneste år er foretaget på fondens områder. og resultater årligt evalueres, og at resultatet drøftes i bestyrelsen. 2.3.2 Det anbefales, at bestyrelsen med respekt af en eventuel udpeg- Består bestyrelsen (eksklusiv medarbejdervalgte medlemmer) af op til Der udføres jævnligt statusrapporter for fondens naturarealer. fire medlemmer, bør mindst ét medlem være uafhængigt. Består -be ningsret i vedtægten sikrer en struktureret, grundig og gennemskuelig Fonden følger anbefalingen. proces for udvælgelse og indstilling af kandidater til bestyrelsen. styrelsen af mellem fem til otte medlemmer, bør mindst to medlemmer 2. BESTYRELSENS OPGAVER OG ANSVAR være uafhængige. Består bestyrelsen af ni til elleve medlemmer, bør Der er i forretningsordenen fastlagt en evalueringsprocedure for mindst tre medlemmer være uafhængige og så fremdeles. 2.1 Overordnede opgaver og ansvar Fonden følger anbefalingen. bestyrelse og direktion til gennemgang på årsregnskabsmødet. 2.1.1 Det anbefales, at bestyrelsen med henblik på at sikre den er- Fondens vedtægter beskriver en struktureret proces for indstil- Et bestyrelsesmedlem anses i denne sammenhæng ikke for uafhæn- hvervsdrivende fonds virke i overensstemmelse med fondens formål og 2.6.2 Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer en eventu- ling og udvælgelse af kandidater til bestyrelsen. gig, hvis den pågældende: interesser mindst en gang årligt tager stilling til fondens overordnede el direktions og/eller administrators arbejde og resultater efter forud • er, eller inden for de seneste tre år har været, medlem af direktio- strategi og uddelingspolitik med udgangspunkt i vedtægten. fastsatte klare kriterier. nen eller ledende medarbejder i fonden eller en væsentlig datter- 2.3.3 Det anbefales, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på baggrund virksomhed eller associeret virksomhed til fonden, af deres personlige egenskaber og kompetencer under hensyn til be- • inden for de seneste fem år har modtaget større vederlag, herun- Fonden følger anbefalingen. Fonden følger anbefalingen. styrelsens samlede kompetencer, samt at der ved sammensætning og der uddelinger eller andre ydelser, fra fonden/koncernen eller en Det er i forretningsordenen vedtaget, at bestyrelsen tager stil- indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer tages hensyn til behovet for Der er i forretningsordenen fastlagt en evalueringsprocedure for dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden i anden ling til fondens overordnede strategi hvert år på årsregnskabs- fornyelse – sammenholdt med behovet for kontinuitet – og til behovet bestyrelse og direktion til gennemgang på årsregnskabsmødet. egenskab end som medlem af fondens bestyrelse eller direktion, for mangfoldighed i relation til bl.a. erhvervs- og uddelingserfaring, mødet. • alder og køn. inden for det seneste år har haft en væsentlig forretningsrelation (f.eks. personlig eller indirekte som partner eller ansat, aktionær, 3. LEDELSENS VEDERLAG 3.1.1 Det anbefales, at medlemmer af bestyrelsen i erhvervsdrivende 2.2 Formanden og næstformanden for bestyrelsen kunde, leverandør eller ledelsesmedlem i selskaber med tilsvaren- Fonden følger anbefalingen. fonde aflønnes med et fast vederlag, samt at medlemmer af en even- 2.2.1 Det anbefales, at bestyrelsesformanden organiserer, indkalder de forbindelse) med fonden/koncernen eller en dattervirksomhed tuel direktion aflønnes med et fast vederlag, eventuelt kombineret og leder bestyrelsesmøderne med henblik på at sikre et effektivt besty- Det er i vedtægterne bestemt, hvilke kompetencer bestyrelsen eller associeret virksomhed til fonden, • med bonus, der ikke bør være afhængig af regnskabsmæssige resulta- relsesarbejde og skabe de bedst mulige forudsætninger for bestyrel- skal råde over, ligesom bestyrelsen i forbindelse med valg til er, eller inden for de seneste tre år har været, ansat eller partner hos ekstern revisor, ter. Vederlaget bør afspejle det arbejde og ansvar, der følger af hvervet. sesmedlemmernes arbejde enkeltvis og samlet. bestyrelsen vurderer og fastlægger, hvilke kompetencer det • har været medlem af fondens bestyrelse eller direktion i mere end nye medlem bør besidde for at sikre, at bestyrelsen som hel- 12 år, Fonden følger anbefalingen. Fonden følger anbefalingen. hed er hensigtsmæssigt og mangfoldigt sammensat i relation til • er i nær familie med eller på anden måde står personer, som ikke betragtes som uafhængige, særligt nær, Der er i forretningsordenen indsat bestemmelser om møde- fondens opgaver og ansvar. 3.1.2 Det anbefales, at der i årsregnskabet gives oplysning om det • er stifter eller væsentlig gavegiver, hvis fonden har til formål at yde plan, afholdelse af møder og dagsorden. samlede vederlag, hvert medlem af bestyrelsen og en eventuel direk- støtte til disses familie eller andre, som står disse særligt nær, eller - tion modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra andre virksom- 2.3.4 Det anbefales, at der årligt i ledelsesberetningen, og på den er • er ledelsesmedlem i en organisation, en anden fond eller lignen- 2.2.2 Det anbefales, at hvis bestyrelsen – ud over formandshvervet – - heder i koncernen. Endvidere bør der oplyses om eventuelle andre hvervsdrivende fonds eventuelle hjemmeside, redegøres for sammen de, der modtager eller gentagne gange inden for de seneste fem undtagelsesvis anmoder bestyrelses-formanden om at udføre særlige sætningen af bestyrelsen, herunder for mangfoldighed, samt at der vederlag som bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejderrepræ- - år har modtaget væsentlige donationer fra fonden. driftsopgaver for den erhvervsdrivende fond, bør der foreligge en be gives følgende oplysninger om hvert af bestyrelsens medlemmer: sentanter i bestyrelsen, modtager for varetagelsen af opgaver for styrelsesbeslutning, der sikrer, at bestyrelsen bevarer den uafhængige • den pågældendes navn og stilling, fonden, dattervirksomheder af fonden eller tilknyttede virksomheder overordnede ledelse og kontrolfunktion. Der bør sikres en forsvarlig • den pågældendes alder og køn, Fonden følger anbefalingen. til fonden. - arbejdsdeling mellem formanden, næstformanden, den øvrige besty • dato for indtræden i bestyrelsen, hvorvidt genvalg af medlemmet 4 ud af 5 af fondens bestyrelsesmedlemmer anses som væren- relse og en eventuel direktion. Fonden følger anbefalingen. har fundet sted, og udløb af den aktuelle valgperiode, de uafhængige.

SIDE 30 SIDE 31 REDEGØRELSE FOR UDDELINGSPOLITIK RESULTATOPGØRELSE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR FONDENS UDDELINGSPOLITIK, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS § 77b 1. JANUAR - 31. DECEMBER

Ifølge vedtægterne er fondens formål: Note 2017 2016 "Fonden er en almennyttig fond, hvis formål er na- Størrelsen af de samlede eksterne uddelinger sker Kr. t.kr. turens bevarelse og udvikling, samt de vilde dyrs under hensyntagen til fondens erhvervsmæssige beskyttelse, i Danmark. Dette skal blandt andet sø- virksomhed og økonomi ved fastlæggelse af en årlig NETTOOMSÆTNING 13.027.115 13.011 ges opnået ved: ramme inden for hvilken uddelinger foretages. • at erhverve, eje og drive naturarealer. Omkostninger naturejendomme: • at foretage og støtte genopretningsprojekter så- Fondsbestyrelsen foretager uddelinger 4 gange år- Drifts og ejendomsomkostninger -22.117.525 -20.513 vel i relation til de af Fonden ejede naturarealer ligt. Afskrivning af materielle anlægsaktiver -6.520.404 -5.087 som udenfor disse arealer. • at yde støtte til forsknings- og formidlingspro- Støtten kan ydes til såvel enkeltpersoner som orga- BRUTTORESULTAT -15.610.814 -12.589 jekter med tilknytning til bevarelsen og udvik- nisationer og projekter, i form af såvel enkeltståen- lingen af natur, samt de vilde dyrs beskyttelse, de som længerevarende støtte. 1 Fondsmæssige administrationsomkostninger -2.014.381 -1.299 i Danmark. Depot- og bankgebyrer samt bank management -1.671.293 -609 Fonden udvælger projekter under hensyntagen til Andre driftsindtægter: Støtte til de anførte formål kan ydes såvel i form af vores tre strategiske indsatsområder, som Gaver 250.029.300 79.653 aktiviteter i Fondens eget regi som i form af kon- • forbedrer - øger naturværdier i dansk natur Fortjeneste ved salg af materielle anlægsaktiver 0 89 tante udlodninger, lån m.m. til modtagere udenfor • påvirker - fremmer en naturdagsorden Lejeindtægt investeringsejendom 5.517.319 5.426 Fonden." • iværksætter - igangsætter, støtter og driver akti- Andre driftomkostninger: viteter samt indgår i stærke partnerskaber Omkostninger investeringsejendom -800.583 -856

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER 235.449.548 69.815

Indtægt af interessentskabsandele 2.471 3 Andel i resultat ejendomsselskab 29.435.130 11.347 Andre finansielle indtægter 50.004.380 57.559 Andel i resultat investeringsselskab -3.044.927 0 Andre finansielle omkostninger -572.301 -647

RESULTAT FØR SKAT 138.077 DER ER I REGNSKABSÅRET 2017 FORETAGET UDDELINGER 311.274.301 INDENFOR FONDENS FORMÅL PÅ I ALT 115 MILLIONER KR. 2 Skat af årets resultat, hensættelse til udskudt skat m.v. -49.304.547 -18.100

ÅRETS RESULTAT 261.969.754 119.977

Resultatdisponering 3 Eksterne uddelinger i 2017 77.107.634 34.818 Henlæggelse til uddelinger, ekstraordinær overførsel til ramme 50.000.000 0 Henlæggelse til uddelinger, ordinær regulering af ramme -50.000.000 100.000 Overføres til overført resultat 184.862.120 -14.841

I ALT DISPONERET 261.969.754 119.977

INTERNE UDDELINGER 37.838.918 27.699

SIDE 32 SIDE 33 BALANCE BALANCE PR. 31. DECEMBER PR. 31. DECEMBER

Note 2017 2016 Note Kr. t.kr. 2017 2016 Aktiver Passiver Kr. t.kr.

Anlægsaktiver 4 EGENKAPITAL

Grunde og bygninger, naturejendomme 223.248.179 213.623 Grundkapital 1.000.000.000 700.000 Grunde og bygninger, investeringsejendom 24.295.685 24.909 Henlæggelse til uddelinger, ramme 150.000.000 150.000 Produktionsanlæg og maskiner 1.717.617 2.150 Overført resultat 627.207.137 442.345 Forudbetaling for materielle anlægsaktiver 0 240 EGENKAPITAL I ALT 1.777.207.137 1.292.345 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER I ALT 249.261.481 240.922 Hensatte forpligtelser Kapitalandele i ejendomsselskab 215.870.796 169.841 Kapitalandele i investeringsselskab 20.175.540 0 2 Hensættelse til udskudt skat 64.175.084 15.397 Kapitalandele i interessentskab 51.976 55 HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT 64.175.084 15.397 FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER I ALT 236.098.312 169.896 Gældsforpligtelser ANLÆGSAKTIVER I ALT 485.359.793 410.818 5 Anden gæld 2.741.875 2.675 Omsætningsaktiver Langfristede gældsforpligtelser i alt 2.741.875 2.675 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.328.818 474 Andre tilgodehavender 224.600.485 10.424 Leverandører af varer og tjenesteydelser 2.450.126 992 Periodeafgrænsningsposter 17.783 49 Bevilgede uddelinger 148.394.097 127.406 Anden gæld 2.590.130 2.823 Tilgodehavender i alt 225.947.086 10.947 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 153.434.353 131.221 Værdipapirer 1.084.277.816 1 .007.579 GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT 156.176.228 133.896 Likvide beholdninger 201.973.754 12.294 PASSIVER I ALT 1.997.558.449 1.441.638 OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 1.512.198.656 1.030.820 6 Personaleomkostninger AKTIVER I ALT 1.997.558.449 1.441.638 7 Eventualposter 8 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

SIDE 34 SIDE 35 NOTER NOTER

Note 2017 2016 Note Kr. t.kr. Grundkapital Uddelingsramme Overført Resultat I alt 1 FONDSMÆSSIGE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER 4 EGENKAPITAL

Bestyrelseshonorarer 725.000 850 1. januar 2017 700.000.000 150.000.000 393.823.466 1.243.823.466 Revisionshonorar 85.000 85 1. januar 2017, ændring af praksis udskudt skat 48.521.551 48.521.551 Advokathonorar 249.000 0 Kapitalforhøjelse, gave 300.000.000 300.000.000 Kommunikation og brochurer 405.873 169 Uddelinger i 2017 -77.107.634 -77.107.634 Konsulentydelser 352.528 26 Overført af årets resultat 77.107.634 184.862.120 261.969.754 Bestyrelsesmøder og rejseomkostninger 61.837 52 Årsafgift Erhvervsstyrelsen 25.000 42 EGENKAPITAL 31. DECEMBER 2017 1.000.000.000 150.000.000 627.207.137 1.777.207.137 Kontorholdsomkostninger 108.716 73 Øvrige omkostninger 1.427 2 5 ANDEN GÆLD Beløbet, der omfatter huslejedeposi- 2.014.381 1.299 tum, forfalder således: 0-1 år 0 2 SKAT AF ÅRETS RESULTAT 1-5 år 0 Efter 5 år 2.741.875 0 0 Beregnet skat af skattepligtig indkomst 2.741.875 Udbytteskat, ikke refusionsberettiget 526.486 700 Årets regulering af udskudt skat 48.778.061 17.400 6 PERSONALEOMKOSTNINGER Der har i 2017 været gennemsnitlig 13 UDGIFTSFØRT SKAT 49.304.547 18.100 heltidsstillinger i Fonden, (2016: 13) 2017 2016 fordelt over hele landet Kr. t.kr Hensættelse til udskudt skat Ved salg af investeringsejendomme m.v. 5.537.029 898 Løn og gager 8.125.031 7.906 Efterregulering ved manglende udbetaling af Pensioner 667.239 616 hensatte beløb til donationer og fradragsværdi 48.976.026 6.819 Andre omkostninger til social sikring 42.674 85 Vedrørende aktier 9.662.029 7.680 8.834.944 8.607 HENSÆTTELSE 31. DECEMBER 2017 64.175.084 15.397 Heraf vederlag til ledelsen Direktionen Anders Skov: 3 UDDELINGER Løn 1.353.130 1.288 Pension 228.143 220 Eksterne uddelinger i 2017 77.413.843 36.529 Tilbageførte uddellinger -306.209 -1.711 1.581.273 1.508 Bestyrelsen 77.107.634 34.818 Leif Skov, formand 200.000 200 Interne uddelinger, omkostninger og projekter ved- Nils Wilhjelm, næstformand 0 200 rørende egne naturejendomme, køb og forbedringer Katherine Richardson Christensen 150.000 150 m.v. vedrørende egne naturejendomme 37.838.918 27.699 Sys Rovsing 150.000 150 Bent Aaby 150.000 150 114.946.552 62.517 Pernille Blach Hansen 75.000 0

725.000 850

SIDE 36 SIDE 37 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Note Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser Årsrapporten for Aage V. Jensen Naturfond for 2017 er til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og -forplig 7 EVENTUALPOSTER aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens telser som beskrevet nedenfor for hver enkelt regn- bestemmelser for klasse B-virksomheder. skabspost. Eventualaktiver Ingen ÆNDRING I ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til Fra og med 2017 er foretaget ændring af anvendt amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en kon- Eventualforpligtelser regnskabspraksis vedrørende udskudt skat, der hvi- stant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kost- Der foreligger solidarisk hæftelse for deltagelse i interessentskab, hvis samlede gældsforpligtelser ud- ler på fondens naturejendomme, idet fonden ikke pris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af gør 0,5 mio.kr. har til hensigt at afhænde disse. Der afsættes såle- eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akku- des ikke udskudt skat vedrørende naturejendomme- mulerede amortisering af forskellen mellem kostpris Fonden deltager som kommanditaktionær med nom. 140 mio.kr. i Commercial Real Estate Denmark ne. Ændringen har medført formindskelse af årets og nominelt beløb. Herved fordeles kurstab og kurs- P/S, hvis samlede kapital udgør 1.963,5 mio.kr. pr. 31.12.17. Fondens andel i egenkapitalen indgår i skatteudgift med 2.213 t.kr., hvorved årets resultat gevinst over aktivets eller forpligtelsens løbetid. fondens balance med 215,9 mio.kr. Egenkapitalandelen modsvarer fondens maksimale hæftelse som er 2.213 t.kr. højere end ellers. Egenkapitalen er Ved indregning og måling tages hensyn til forudsige- kommanditaktionær uden yderligere indbetalingsforpligtelse. forøget med 48.522 t.kr. ved årets begyndelse og lige tab og risici, der fremkommer inden årsrappor- således samlet set øget med 50.735 t.kr. ved årets ten aflægges, og som vedrører forhold, der eksiste- Fonden deltager som kommanditist med nom. 8 mio. USD i Maj Invest Financial Inclusion Fund II K/S, slutning. Hensættelse til udskudt skat er tilsvarende rede på balancedagen. hvis samlede kapital udgør 137,1 mio.USD pr. 31.12.2017. Fondens andel i egenkapitalen indgår i fon- formindsket med 50.735 t.kr. dens balance med 20,2 mio.kr. Fondens maksimale hæftelse som kommanditist udgør egenkapitalan- delen på 20,2 mio.kr. med tillæg af resterende indbetalingsforpligtelse på 4,4 mio USD (27,3 mio.kr.) Sammenligningstallene for 2016 for resultatopgørel- se, balance og noter er tilpasset den ændrede regn- RESULTATOPGØRELSEN Fonden har indgået finansiel leasingaftale med en gennemsnitlig årlig leasingydelse på 111 t.kr. skabspraksis. Leasingkontrakten har en restløbetid på 24 mdr. med en samlet restleasingydelse på 222 t.kr. NETTOOMSÆTNING Bestyrelsen anser ændringen for i højere grad at vise Nettoomsætningen indregnes i resultatopgørelsen, Udskudt skat , der hviler på fondens naturejendomme, udgør 50,7 mio. kr. Beløbet er ikke medtaget et retvisende billede af fondens resultat, balance og såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet i årsregnskabet. finansielle stilling. sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der er ikke foretaget andre ændringer i anvendt 8 PANTSÆTNINGER OG SIKKERHEDSSTILLELSER regnskabspraksis. Nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og I investeringsejendom, hvis regnskabsmæssige værdi udgør 24,3 mio.kr. er tinglyst ejerpantebreve på med fradrag af rabatter i forbindelse med salget. I i alt 31,0 mio.kr. og skadesløsbrev på 5,0 mio.kr. Ejerpantebrevene og skadesløsbrevet er ikke stillet GENERELT OM INDREGNING OG MÅLING nettoomsætningen indgår tilskud. til sikkerhed. Endvidere er ejerforeningsvedtægter lyst pantstiftende for 0,5 mio.kr. til sikkerhed for I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, forpligtelser overfor ejerforening. at de indtjenes, herunder indregnes værdiregulerin- DRIFTS- OG EJENDOMSOMKOSTNINGER ger af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultat- Drifts- og ejendomsomkostninger omfatter omkost- I naturejendom, hvis regnskabsmæssige værdi udgør 53,3 mio.kr. er tinglyst ejerpantebrev på 110 opgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, ninger til natur- og vildtpleje, naturformidling, publi- mio.kr. Ejerpantebrevet er ikke stillet til sikkerhed. herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte kumsfaciliteter, kulturanlæg, kultur- og bevoksnings- forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændre- pleje, ejendomsskatter, forsikringer, vedligeholdelse, Commercial Real Estate Denmark P/S har i de faste ejendomme tinglyst ejerpantebreve og skadesløs- de regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere projektomkostninger, lønninger og øvrige omkost- breve til sikkerhed for kreditforenings- og banklån. Fondens forholdsmæssige andel af de pantsatte har været indregnet i resultatopgørelsen. ninger vedrørende naturejendommene. ejendommes regnskabsmæssige værdi udgør 489,7 mio.kr. og andel af lånene udgør 268,3 mio.kr. Andel af de tinglyste pantsætninger udgør 313,7 mio.kr . Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, LEASING at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde fonden, Ydelser i forbindelse med finansiel leasing indregnes og aktivets værdi kan måles pålideligt. i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sand- ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER synligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Administrationsomkostninger omfatter honorarer til fonden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. bestyrelse og øvrige kontorholdsomkostninger m.v.

SIDE 38 SIDE 39 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

ANDRE DRIFTSINDTÆGTER UDDELINGER NEDSKRIVNING PÅ ANLÆGSAKTIVER Gaver i form af kontantbeløb og værdi af natur- Andre driftsindtægter omfatter regnskabsposter af Faktiske uddelinger for regnskabsåret vises i - resul Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægs- ejendomme, der er ydet umiddelbart efter fondens sekundær karakter i forhold til fondens aktiviteter, tatdisponeringen, når disse er besluttet af bestyrel- aktiver vurderes årligt for indikationer på værdifor- stiftelse, er posteret direkte på overført resultat og herunder modtagne gaver, fortjeneste ved salg sen, og fonden dermed har en juridisk forpligtelse ringelse, ud over det som udtrykkes ved afskrivning. er reduceret med den herpå hvilende skatteforplig- af materielle anlægsaktiver og lejeindtægt af over for modtageren. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, fore- telse. Øvrige senere gaver indtægtsføres i resultat- investeringsejendom. tages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv hen- opgørelsen. holdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskriv- ANDRE DRIFTSOMKOSTNINGER BALANCEN ning til genindvindingsværdien, såfremt denne er SKAT OG UDSKUDT SKAT Andre driftsomkostninger omfatter regnskabsposter lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fonden er underlagt skattelovgivningen for fonde, af sekundær karakter i forhold til fondens aktiviteter, MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER og den skattepligtige indkomst opgøres i overens- herunder tab ved salg af materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maski- Som genindvindingsværdi anvendes den højeste stemmelse hermed. Skattelovgivningen for fonde samt omkostninger incl. afskrivninger vedrørende ner måles til kostpris med fradrag af akkumulerede værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalvær- tillader skattemæssige fradrag for hensættelser til investeringsejendom. afskrivninger og nedskrivninger. Kostprisen reduce- dien opgøres som nutidsværdien af de forventede senere uddelinger. Som følge heraf har fonden mu- res med modtagne betalinger vedrørende fredning nettoindtægter fra anvendelsen af aktivet eller ak- ligheden for at reducere en eventuel skattepligtig INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER VEDRØRENDE og rådighedsindskrænkning. Der afskrives ikke på tivgruppen. positiv indkomst til nul. Det skattemæssige fradrag KAPITALANDELE, DER ER ANLÆGSAKTIVER naturarealer og grunde. for hensættelse til senere uddeling tillades ikke ind- Indtægter og omkostninger vedrører fondens an- TILGODEHAVENDER regnet regnskabsmæssigt, hvorfor der opstår en ud- dele i virksomheder, der ikke er hverken tilknyttede Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser og an- skudt skatteforpligtelse herpå. Denne skatteforplig- eller associerede. Indregningen i fondens resulta- forventet restværdi efter afsluttet brugstid. dre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, telse indgår i beregningen af den udskudte skat. topgørelse foretages med basis i andel i virksom- hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der hedernes resultat, som for ejendomsinvestering Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt - om nedskrives til nettorealisationsværdien med henblik Da fondens formål bl.a. omfatter at erhverve, eje og indeholder nettoværdiregulering af investerings- kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det på at imødegå forventede tab. drive naturarealer, er det ikke sandsynligt, at skat- ejendomme, opgjort efter markedsværdi princippet tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. teforpligtelsen, der hviler på naturejendommene, og for aktieinvesteringer i unoterede udenlandske PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER fremover vil blive aktuel. Derfor hensættes denne mikrofinansselskaber nettoværdiregulering baseret Der foretages lineære afskrivninger baseret på føl- Periodeafgrænsningsposter, som er indregnet under skatteforpligtelse ikke i årsregnskabet. på deres regnskabsmæssige værdi. gende vurdering af aktivernes forventede brugsti- aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende der: efterfølgende regnskabsår. Udskudt skat vedrørende forskelle mellem regn- ANDRE FINANSIELLE POSTER Åremål Restværdi skabs- og skattemæssige værdier på aktiver og for- Andre finansielle indtægter og omkostninger -inde Bygninger, naturejendomme 15 - 20 0% VÆRDIPAPIRER pligtelser indregnes som hovedregel i årsregnska- holder renteindtægter og renteomkostninger, re- Faciliteter, naturejendomme 10 0% Værdipapirer, der er indregnet under omsætnings- bet. Der foretages imidlertid en vurdering af fondens aliserede og urealiserede kursgevinster og kurstab Bygninger, investeringsejendom 30 0% aktiver, måles til dagsværdi (børskurs) på balance- mulighed for som følge af de skattemæssige fradrag vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i Produktionsanlæg og maskiner 5 0% dagen. Unoterede værdipapirer måles til skønnet for hensættelse til senere uddeling at disponere den fremmed valuta, samt rentetillæg og rentegodtgø- dagsværdi. skattepligtige indkomst til nul for regnskabsåret og relse ved skattebetaling. Finansielle indtægter og kommende regnskabsår. Denne vurdering kan med- omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører EGENKAPITAL føre, at der ligeledes ikke i årsregnskabet indregnes regnskabsåret. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle Grundkapitalen er fondens kapital, der er indskudt udskudt skat på forskelle mellem regnskabs- og skat- anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgs- ved fondens stiftelse samt senere gaver, der er ydet temæssige værdier på aktiver og forpligtelser. SKAT AF ÅRETS RESULTAT pris med fradrag af salgsomkostninger og den regn- til forhøjelse af grundkapitalen. Årets skat, som består af årets aktuelle skat og for- skabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjene- GÆLDSFORPLIGTELSER skydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørel- ste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under Henlæggelse til uddeling er den ramme for uddelin- Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånop- sen med den del, der kan henføres til årets resultat, andre driftsindtægter og andre driftsomkostninger. ger bestyrelsen har besluttet til brug for beslutning tagelse til det modtagne provenu med fradrag af og direkte på egenkapitalen med den del, der kan om faktiske uddelinger i det kommende eller sene- afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER re regnskabsår. Beløbet for rammen indgår som en perioder måles de finansielle forpligtelser til amor- Skat af årets resultat indeholder også udenlandske Kapitalandele i interessentskab, partnerselskab og bestanddel af årets resultatdisponering og som hen- tiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi udbytteskatter, som ikke kan eller vil blive refunde- komanditselskab, der ikke forventes afhændet, må- læggelse under egenkapitalen. ved anvendelse af den effektive rente, således at for- ret. les til dagsværdi. skellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.

SIDE 40 SIDE 41 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS SKATTEFORHOLD

BEVILGEDE UDDELINGER Danske fonde bliver som udgangspunkt beskattet ef- Bevilgede uddelinger, ført under kortfristede gælds- ter de samme regler, som gælder for selskaber. forpligtelser, består af foretagne uddelinger, der er disponeret, både hvad angår formål/modtager som Men når fonde vælger at foretage uddelinger til al- beløb og tidspunkt, men som på statustidspunktet mennyttige formål, kan de trække beløbet fra i den endnu ikke er betalt. skattepligtige indkomst. Hensigten med denne be- stemmelse er at tilskynde fondene til at foretage ud- Øvrige gældsforpligtelser, som omfatter gæld til le- delinger. verandører samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel vær- Naturfondens bestyrelse har valgt at følge lovgivers di. intentioner og foretager derfor størst mulige udlod- ninger.

SIDE 42 SIDE 43 AAGE V. JENSEN NATURFOND TELEFON: 33 13 21 45 KAMPMANNSGADE 1, 6 SAL [email protected] 1604 KØBENHAVN V WWW.AVJF.DK/AVJNF

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER: TWITTER: @AVJNF FACEBOOK: WWW.FACEBOOK.COM/AAGE-V-JENSEN-NATURFOND

SKOLEVEJ, TOFTE SKOV. FOTO: JAN SKRIVER