Programbog 2011.Indd

THY MASTERCLASS KAMMERMUSIKFESTIVAL 2011 Bestyrelse: Aase Odfeldt, formand Bente Mosumgaard, næstformand Kristian Bech Erik Lyng Axel B. Nielsen Tekst: Orla Vinther Adresse: Todbølvej 16, 7752 Snedsted Redaktion: Jørgen Munk Tlf. : 9792 0902 eller 9793 4892 Sats og layout: Aase Odfeldt E-mail: [email protected] Forsidefoto og billedredaktion: Knud Erik Jensen www.thychambermusicfestival.dk Tryk: Trykkeriet Friheden INDHOLD Præsentation af lærerne side 4 Præsentation af deltagerne side 6 Onsdag den 10. august kl. 19.30 Ansgarkirken, Ansgarvej 15, 7950 Øster Jølby, Mors side 9 Fredag den 12. august kl. 19.30 Musikværket, Gasværksvej 10, 7900 Nykøbing side 16 Lørdag den 13. august kl. 16.00 Vestervig Kirke, Klostermøllevej 71, 7770 Vestervig side 22 Søndag den 14. august kl. 16.00 Kirsten Kjær Museet, Langvadvej 64, 7741 Frøstrup side 28 Tirsdag den 16. august kl. 19.30 Bakkegaarden, Bakkegaardsvej 4, 7742 Vesløs side 29 Onsdag den 17. august kl. 19.30 Thisted Kirke, Vestergade 3, 7700 Thisted side 33 Torsdag den 18. august kl. 19.30 Kunsten, Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg side 34 Torsdag den 18. august kl. 19.30 Viborg Musiksal, Gravene 25, 8800 Viborg side 35 Fredag den 19. august kl. 19.30 Thisted Musikteater, Håndværkertorv 1, 7700 Thisted side 41 Lørdag den 20. august kl. 16.00 Folkecenter f. Vedv. Energi, Kammersgårdsvej 16, Ydby 7760 Hurup side 42 Lørdag den 20. august kl. 16.00 Kirsten Kjær Museet, Langvadvej 64, 7741 Frøstrup side 43 Lørdag den 20. august kl. 19.30 Klitmøller Kirke, Vangvej 8, Klitmøller, 7700 Thisted side 48 Søndag den 21. august kl. 16.00 Thisted Musikteater, Håndværkertorv 1, 7700 Thisted side 53 Skolekoncerter og åbne prøver side 55

Programbogen 2011 har enkelte henvisninger til programbøger fra tidligere år. Disse kan læses på www.thychambermusicfestival.dk (information/program booklets).

Så vidt muligt gennemføres koncerterne efter de planlagte programmer, men ændringer kan forekomme. THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

THY MASTERCLASS LÆRERNE Lige siden begyndelsen af 1990’erne, Craig Goodman (f. 1957) har altid gjort Craig Goodman har siden 1998 været hvor nogle fremsynede Thistedborgere tingene lidt anderledes. kunstnerisk leder af Thy Masterclass. fostrede ideen om Thy Masterclass, har Han er amerikaner af fødsel, opvok- www.fl utist.com/goodman der været et internationalt tilsnit over set og uddannet i Wien, Paris og New foretagendet. York. Efter sin uddannelse hos Marcel Daniel Blumenthal (f. 1952) er klaver- Udgangspunktet var ganske vist nogle Moyse og Tom Nyfenger blev han en- professor ved Det Kgl. Flamske Musik- danske sommerhuse i Klitmøllerområdet, gageret som solofl øjtenist i Philadel- konservatorium i Bruxelles og desuden der uden for turistsæsonen stod delvis phia Operaorkester under Julius Rudel. en meget fl ittig koncertgiver over det ubenyttede; men det var Christine Pa- Kort derefter fl yttede han til New York, meste af verden. Allerede tidligt blev raschos, græsk-amerikansk pianist med hvor han efter succes inden for de tra- han kosmopolit. Han er født i Tyskland, sæde i Paris, der blev den første kunstne- ditionelle områder (konkurrencer, solo- startede sin klaverkarriere som fem- riske leder af Thy Masterclass. og kammermusikkoncerter, orkester- årig(!) i Paris og fortsatte sin uddan- ansættelser) valgte at fl ytte til Paris. nelse i USA sluttende på den berømte Linjen er fortsat. Efter Christine Paraschos´ Herfra begyndte en ”ny” karriere med Juilliard School of Music i New York. død påtog Craig Goodman sig ansvaret for fl ere facetter, som påkaldte sig bl. a. Som ung vandt han et utal af klaverkon- at føre den kunstneriske linje videre, og en Yehudi Menuhins, Leonard Bernsteins kurrencer. Nu sidder han i stedet for i lokalkomité har formået at skaffe mere og Henri Dutilleux’s interesse. dommerpanelerne. tidssvarende rammer, end sommerhusene Som udøvende kunstner spiller han Som koncertpianist deler han sig mellem i dag ville kunne tilbyde. Craig Goodman fra koncerter i mange af verdens hoved- solokoncerter, akkompagnementsopga- Strasbourg, Daniel Blumenthal fra Bruxelles stæder såvel som i mere ydmyge om- ver og kammermusik. Dertil kommer en og vore egne Elisabeth Zeuthen Schneider givelser. meget omfattende cd-produktion med og Morten Zeuthen borger for internatio- Som komponist er Craig Goodman op- mere end 80 indspilninger. nal kvalitet i lærerkredsen, der i 2006 blev havsmand til en række værker, der er Daniel Blumenthals eget repertoire er udvidet med den ungarske bratschist Máté udpræget lyriske, og som ofte involve- meget omfattende. Hans Bachspil er be- Szücs. Også på deltagerlisten har der genrer dans og teater. mærkelsesværdigt, men også den store nem årene været en rig repræsentation fra Som underviser, både i sin egenskab af romantiske klavermusik ligesom den helt Nord- og Sydamerika, Asien og naturligvis professor ved konservatoriet i Stras- nye musik mestrer han med overlegen Europa. Derved er et af organisationens bourg og gennem udstrakt kursusvirk- teknik og stilistisk indlevelse. erklærede formål opfyldt: at medvirke til somhed, har Craig Goodman på et tra- www.danielblumenthal.com mellemfolkelig forståelse, hvortil sam- ditionsbevidst grundlag hjulpet mange menspil er et af de bedste midler. fl øjtenister og kammermusikgrupper til at fi nde deres egen stil.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Morten Zeuthen (f. 1951) er sin gene- indspilninger af alle Matthesons og Máté Szücs har været solobratschist i rations førende danske cellist. Händels violinsonater. Royal Philharmonic Orchestra of Flandern Han studerede hos Paul Tortelier og As- Som orkestermusiker har Elisabeth og i Bamberger Symphoniker. ger Lund Christiansen. Fra 1978 til 1996 Zeuthen Schneider virket som assiste- I 2006 vandt han stillingen som solo- var han første solocellist i Det Danske rende koncertmester både i Det Kgl. bratschist i Staatskapelle Dresden, en Radiosymfoniorkester og har siden væ- Kapel og i Det Danske Radiosymfonior- stilling, der på det tidspunkt havde været ret celloprofessor på Det Kgl. Danske kester. Som docent på Det Kgl. Danske ubesat i 13 år. I 2007 konkurrerede Musikkonservatorium. Musikkonservatorium forener hun nu han sig til den meget attraktive plads Han var medstifter af Kontrakvartet- sin interesse for kammermusik og un- som solobratschist i Radio Sinfonie ten, Skandinaviens førende strygekvar- dervisning med en betydelig koncert- Orchester (RSO) Frankfurt am Main. I tet, som han var medlem af fra 1974 virksomhed og cd-indspilninger. Hun 2011 tiltræder Máté Szücs stillingen som til 2000. har f.eks. indspillet alle Schumanns vio- solobratschist i Berlinerﬁ lharmonikerne. Morten Zeuthen har en international linsonater. karriere som kammermusiker og solist. Elisabeth Zeuthen Schneider spiller på Chad Burrow er født i USA 1976. Han er Således modtog han i 1994 en Grammy et instrument, der er bygget af Amati- en fremragende klarinettist med uddan- for ”Årets Klassiske Udgivelse” (en cd erne i Cremona 1627. Violinen er på li- nelse fra bl.a. Northwestern University, med indspilningen af Johann Seba- sten over danske nationalklenodier pga. Chicago og Yale University, Connecticut. stian Bachs solosuiter) og i 2006 en dens nære tilknytning til Carl Nielsen. Chad Burrow har optrådt som solist over Grammy for ”Årets Soloudgivelse” (cd’en www.damu.dk/zeuthen hele verden, fra Carnegie Hall i New York L’Homme Armé med ny dansk musik for City til National Concert Hall i Taipei solocello). Morten Zeuthen spiller på en Máté Szücs er født i Ungarn 1978. Begge (Taiwan). Han har vundet adskillige priser Giuseppe Rocca-cello fra 1845. forældre beskæftigede sig professionelt både som solist og kammermusiker. www.mortenzeuthen.dk med musik, moderen som operasanger Chad Burrow er for tiden ansat som og pædagog, faderen som komponist og docent ved Michigan University, hvorfra Elisabeth Zeuthen Schneider (f. 1956) dirigent. Allerede som femårig begyndte han medbringer en blæserkvintet til er uddannet i København hos Milan Vi- Máté Szücs at spille violin, og som teen- dette års kammermusikfestival. tek og Endre Wolf. I USA videreførte hun ager gjorde han sig bemærket både som Chad Burrow er en god gammel bekendt, sin uddannelse hos medlemmer af Buda- solist og kammermusiker. I 1990’erne slog idet han deltog i Thy Kammermusikfesti- pesterkvartetten og Isidore Cohen fra han sig ned i Belgien, hvor han vandt an- val 2006 og 2007. Beaux Arts-trioen, ligesom hun dyrkede erkendelse som kammermusiker på violin www.chadburrow.instantencore.com specielt barokstil hos Stanley Ritchie i og bratsch. Indiana. Det har ført til en række cd-

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Craig Goodman, ﬂ øjte Daniel Blumenthal, klaver Elisabeth Zeuthen Schneider, Máté Szücs, bratsch Morten Zeuthen, cello Chad Burrow, klarinet Mira Magrill, ﬂ øjte Nermis Mieses, obo Eric Rutherford, fagot Cecilia Kang, klarinet Stacie Mickens, horn violin

Adam Newman, bratsch Alexander Fortes, violin Artem Nikolaevskiy, Carl-Oscar Østerlind, cello Domitille Coppey, cello Jacob Shaw, cello Maja Wegrzynowska, kontrabas bratsch

Matan Gilitchensky, bratsch Nadja Nevolovitsch, violin Noémy Gagnon-Lafrenais, Patrick Kreeger, klaver Salley Koo, violin Suyeon Kang, violin violin

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Adam Newman, bratsch, 27 år. Englænder. Begyndte at spille violin som syv-årig og bratsch som 14-årig. Studerer på Guildhall School of Music, London, tidligere på Royal Academy of Music, London og Hochschule für Musik i Leipzig. Har modtaget ﬂ ere priser. Spiller pt. med en strygekvartet og ﬂ ere kammermusikensembler i Europa.

Alexander Fortes, violin, 26 år. Amerikaner. Begyndte at spille som tre-årig. Studerer på Mannes College of Music, New York, tidligere på Harvard. Har modtaget tre priser Adam Newman, bratsch Alexander Fortes, violin Artem Nikolaevskiy, Carl-Oscar Østerlind, cello Domitille Coppey, cello Jacob Shaw, cello Maja Wegrzynowska, i USA. kontrabas bratsch Artem Nikolaevskiy, kontrabas. 25 år. Russer. Begyndte at spille cello som seks-årig og kontrabas som 16-årig. Uddannet på Sct. Petersborg Conservatory of Music. Medlem af kammerorkester Camerata. Spillet i symfoniorkestre de sidste tre år.

Carl-Oscar Østerlind, cello, 27 år. Dansker. Begyndte at spille som 13-årig. Uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København, og Edsberg Instituttet, Stockholm. Østerlind vandt i 2010 førsteprisen ved Danish String Soloist Competition, Aarhus. Fra 2002 til 2008 medlem af Den Unge Danske Strygekvartet, der har koncerteret i Danmark, Holland, Norge, Tyskland og USA. www.carlosterlind.com

Domitille Coppey, cello, 22 år. Svejtser. Begyndte at spille som ﬁ re-årig. Studerer på Hochschule der Künste, Bern. Modtog to priser i 2007. Underviser og spiller i ﬂ ere Matan Gilitchensky, bratsch Nadja Nevolovitsch, violin Noémy Gagnon-Lafrenais, Patrick Kreeger, klaver Salley Koo, violin Suyeon Kang, violin ensembler, både kammermusik og etnisk musik. www.domitillecoppey.com violin

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Jacob Shaw, cello, 23 år. Englænder. Begyndte at spille som ﬁ re- Suyeon Kang, violin, 21 år. Født i Sydkorea, nu australier, pt. bosat i årig. Samtidig med sine studier i London, Paris og Augsburg blev han Nürnberg. Begyndte at spille som seks-årig. Studerer på Hochschule prisvinder i internationale konkurrencer. Han studerer nu i solistklassen für Musik, Nürnberg. Har tidligere studeret på Australian Institute of på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København. Jacob Music, Sydney, og National Academy of Music, Melbourne. Har vundet Shaw’s virksomhed som solist og kammermusiker er omfattende. Kunst- priser både i Australien, Tyskland og Norge. Hun har været solist nerisk leder af ”Mendelssohn International Music Festival”. Se mere på med Bayerischer Rundfunk Orchester og diverse australske orkestre. www.jacobshaw.de Assisterer sin lærer, prof. Daniel Gade.

Maja Wegrzynowska, bratsch, 24 år. Polak, bosiddende i London. Axios blæserkvintet Begyndte at spille violin som seks-årig og bratsch som 12-årig. Studerer Cecilia Kang, klarinet, 27 år. Koreansk-canadisk. Begyndte at spille på Royal Academy of Music, London. Hun har vundet adskillige priser. klarinet som 12-årig. Hun har studeret på University of Michigan, Har spillet i fl ere europæiske lande samt Japan. tidligere University of Toronto og University of Southern California. Cecilia Kang har modtaget fl ere canadiske priser og optrådt som solist Matan Gilitchensky, bratsch, 23 år. Israeler. Begyndte at spille violin og kammermusiker i USA, Canada, Østrig, Tyskland, Kina og Korea. Hun som syv-årig og bratsch som 15-årig. Studerer på the Buchmann- har desuden været undervisningsassistent på University of Michigan. Metha School of Music, Tel Aviv. Modtaget fl ere priser. http://kangcecilia.wordpress.com

Nadja Nevolovitsch, violin, 27 år. Tysk-russisk, bosat i Lübeck. Eric Rutherford, fagot, 27 år. Amerikaner. Begyndte at spille klarinet Begyndte at spille som seks-årig. Studerer pt. på Menuhin Academy i som 10-årig og fagot som 13-årig. Studerer på University of Michigan, Schweiz, tidligere på The Royal Conservatory, Bruxelles, hvor hun også tidligere Kansas. Har modtaget adskillige priser. Er medlem af Adrian var assistent for sin lærer Igor Oistrakh. Har vundet ﬂ ere internationale Symphony Orchestra, men arbejder også som freelance-musiker. priser. //nadjanevolovitsch.net Underviser privat og som assistent på University of Michigan.

Noémy Gagnon-Lafrenais, violin, 23 år. Canadier, bosat i San Mira Magrill, fl øjte, 23 år. Amerikaner. Begyndte at spille klaver som Francisco. Begyndte at spille som fi re-årig. Studerer pt. på San Francisco fem-årig og fl øjte som 10-årig. Har studeret i Pittsburg og Michigan. Conservatory of Music. Har modtaget 2 canadiske priser. Medstifter af fl øjtekvartetten Vivace. Har spillet i Chile, Costa Rica og adskillige byer i USA. www.miramagrill.com Patrick Kreeger, klaver, 21 år. Amerikaner. Begyndte at spille klaver som tre-årig og orgel som 12-årig. Studerer på Curtis Institute of Nermis Mieses, obo, 24 år. Puerto Ricaner. Var allerede som 15-årig Music, Philadelphia. Har vundet fl ere amerikanske priser. Har været solist i Puerto Rico Symphony Orchestra. Studerer på University of solist med fl ere kammer- og symfoniorkestre i USA, Canada og Europa. Michigan, tidligere Puerto Rico Conservatory of Music. Underviser i www.patrickkreeger.net obo på Hillsdale College. Spiller jævnligt med Plymouth-, Dearborn- og Puerto Rico Symphony Orchestra. Salley Koo, violin, 34 år. Koreansk-amerikansk. Begyndte at spille som fem-årig. Studerer hos Emerson Kvartetten på Stony Brook University, Stacie Mickens, horn, 31 år. Amerikaner. Begyndte at spille klaver som tidligere på Duke University, Music Center of the North Shore, Harvard fem-årig og horn som 10-årig. Studerer på University of Michigan, University og Yale School of Music. Har vundet fl ere priser. Har spillet tidligere på University of Wisconsin-Madison. Har undervist på fl ere i forskellige amerikanske symfoniorkestre, ofte som koncertmester. Se musikinstitutioner i USA. Hun er medlem af Dearborn Symphony endvidere på salleykoo.com/bio/html. Orchestra og har spillet i fl ere orkestre i Iowa, Wisconsin, Detroit og Michigan.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

ANSGARKIRKEN, 7950 ØSTER JØLBY ONSDAG DEN 10. AUGUST KL. 19.30

Blæserkvintetterne på aftenens program Maurice Ravel (1875-1937) Poul Ruders (f. 1949) spilles af Le Tombeau de Couperin (1914-17) Tattoo for one (1984) arrangeret for blæserkvintet af for klarinet solo ﬂ øjte: Mira Magrill Hans Abrahamsen (f. 1952) obo: Nermis Mieses Chad Burrow klarinet: Cecilia Kang Prélude horn: Stacie Mickens Forlane fagot: Eric Rutherford Menuet Hans Abrahamsen (f. 1952) Rigaudon Blæserkvintet, Walden (1978)

Johann Sebastian Bach (1685-1750) --- Pause --- Moderato ﬂ uente − Allegro To koralforspil Alla marcia Ein’ feste Burg ist unser Gott BWV 720 Franz Danzi (1763-1826) Andante − più mosso − attacca (kompositionsår ukendt) Blæserkvintet i g-mol op. 56 nr. 2 (1821) Allegretto grazioso Nun komm, der Heiden Heiland BWV 659 (1740’erne) Allegretto arrangeret for blæserkvintet af Andante Scott Joplin (1868-1917) Mordechai Rechtman (f. 1926) Menuetto Maple Leaf Rag (1899) Allegretto arrangeret for blæserkvintet af Earl C. North Niels Rosing-Schow (f. 1954) Four Studies for Wind Quintet (1985)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Den tyske komponist Johann Sebastian Både koralforspil og orgelkoral er korte som forspil til menighedssang, men Bach bragte – sammen med Georg forspil til menighedssangen. Johann som festmusik ved gudstjenestens ind- Friedrich Händel – baroktidens musik til Sebastian Bachs Orgelbüchlein fra 1720 eller udgang ved større højtider. Denne et afsluttende højdepunkt ved midten af indeholder 46 polyfone koralforspil af koralfantasi over Luthers berømte salme, 1700-tallet. Efter forskellige ansættelser, forskellig udformning, men altid med spilles i protestantiske og reformerte bl.a. i Weimar, Arnstadt og Köthen, en koral (salmemelodi) som grundlag. kirker den sidste søndag i oktober ved virkede Bach fra 1723 til sin død som De to koralforspil, der i arrangement for fejringen af Reformationen, der indledtes kantor ved Thomaskirken i Leipzig. blæserkvintet står på årets program, er ved, at Luther den 31. oktober 1517 opslog begge komponeret efter 1720. sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg. Johann Sebastian Bachs produktion, Koralfantasien adskiller sig fra de kortere som omfatter mere end 1000 værker koralforspil ved en friere behandling af i alle tidens genrer undtagen opera, salmemelodien, der her høres som cantus placerer ham som en af musikhistoriens fi rmus (gennemgående melodi) i lange betydeligste komponister. Blandt vokal- nodeværdier i forskellige stemmer, mest værkerne rangerer de to store passioner markant i værkets midterste del. Salmens over henholdsvis Johannesevangeliet og melodiske motiver udveksles efter tur i Mathæusevangeliet fra 1724 og 1727 stemmerne, indgår i fugati eller udsmyk- højt; men mindst lige så fremtrædende er kes kunstfærdigt på forskellige måder. kirkekantaterne, hvoraf han komponerede Kompositionsåret er ukendt. ikke mindre end fem årgange til opførelse på kirkeårets søn- og helligdage (ca. 200 Fotografi af det ældste tryk, der fi ndes af Koralforspillet Nun komm, der Heiden er bevarede). Desuden komponerede Martin Luthers melodi og tekst til Ein’ feste Heiland BWV 659 bygger på Veni Burg ist unser Gott (Vor Gud han er så fast en han sine seks Brandenburgkoncerter, Redemptor gentium, en latinsk advents- borg), reformationens “slagsang”. Salmen blev to violinkoncerter, cembalokoncerter, trykt og udgivet i en koralbog fra 1524, men hymne fra 300-tallet, der første gang solo-sonater for violin og cello, og for første oplag er gået tabt. Denne koralbog kendes som luthersk koral i 1524. Melo- cembalo Das wohltemperierte Klavier og er anden udgave og anses for at være et dien fi ndes i Den Danske Koralbog til franske og engelske suiter samt talrige uerstatteligt klenodie. Bogen fi ndes på teksten Kom, Gud Faders Ånd fuldgod. Luthermuseum i Wittenberg. værker for orgel. Alligevel blev Bachs Bachs værk, der er komponeret i Leipzig musik stort set glemt efter hans død; men Ein’ feste Burg ist unser Gott BWV 720 i 1740’erne, er et berømt eksempel på ikke mindst Mendelssohns opførelse af tilhører en mere kunstfærdig type, som det udsmykkede koralforspil. Koral- Mathæuspassionen i Berlin i 1829 førte til kaldes koralfantasi (betegnelsen er tidens melodien ligger som cantus firmus i en opblussen af interessen for hans musik, egen). Koralfantasien er en større form overstemmen – udvidet og rigt forsiret. som ikke er aftaget siden. for koralforspil, som ikke var beregnet Den understøttes af to selvstændigt

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

udformede mellemstemmer, der indleder enkelhed og Darmstadt-modernisme, se I løbet af 1980’erne rettes opmærksom- med at spille koralens første linje som programbog 2009, siderne 21 og 36-37); heden i stigende grad mod et nuanceret tostemmig kanon inden overstemmens men i løbet af 1980’erne søgte han væk og yderst bevidst arbejde med klang- indtræden i t. 4. Den dybeste stemme fra de tidlige værkers konkretisme og farver, som siden har stået centralt. bevæger sig i roligt gående ottendedele, enkelhed mod et modernistisk inspireret, Vigtige værker er Archipel des solitudes der bidrager til dette koralforspils præg klangligt forfi net udtryk, som er tydeligt (Ensomhedens øhav) for mezzosopran, af inderlighed og meditativ ro. at høre allerede i E Rigidis for violin og kor og orkester (1995), kammeroperaen klaver (1981), hvis titel betyder Væk fra Dommen (1996), violinkoncerten Trees Mordechai Rechtman forlod sammen det strenge: de konkretistiske mønstre (2000-01), skrevet på bestilling fra med sine forældre Tyskland og kom til forlades til fordel for en ny og friere, Danmarks Radio, og saxofonkoncerten Israel i 1934. Rechtman var 1946-91 anderledes fabulerende musik. Niels (2003). solofagottist i Israels Filharmoniske Rosing-Schow betragter sin Trio for fl øjte, Orkester og har sideløbende haft en bratsch og harpe (1983) som et centralt Om Four Studies for Wind Quintet international karriere som solist og værk i udviklingen mod en mere sanselig fortæller komponisten: gæstelærer. Desuden nyder Rechtman og fl ertydig skrivemåde. Det er lige før disse fi re korte satser kunne international anseelse for sine talrige have undertitlen ‘György Ligeti møder transskriptioner for blæserkvintet og dansk Ny Enkelhed’. For i inspirationen til større blæserensembler. disse ‘musikalske situationer’ indgår lige dele fascination af Ligetis musik – særlig de Ti stykker for blæserkvintet (1968) – og Niels Rosing-Schow uddannede sig i gennemlevet Ny Enkelhed, som den f.eks. musikteori, musikhistorie og komposition kommer til udtryk hos komponisterne ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Hans Abrahamsen og Pelle Gudmundsen- i København. I Paris har han desuden Holmgreen i deres musik fra 1970’erne. studeret spektralmusik (elektronisk musik, der udnytter forskellige lydes Med disse små studier oplever jeg at være særlige overtonespektre). tæt på mine musikalske rødder, som netop suger næring fra dette spændingsfelt Sammen med fl ere komponister af sin bestående af international modernisme og generation tog han afsæt i de tidlige det mere lokale opgør med avantgarden. 1970’eres konkretisme eller ny enkelhed – danske reaktioner på den centraleuro- Skitserne til studierne går helt tilbage til pæiske modernisme (om konkretisme, ny Niels Rosing-Schow (f. 1954) 1974, og de små satser blev udarbejdet i

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

fl ere versioner inden denne fra 1985, hvor Ravel døde 1937 i Paris efter en mislykket seks satser er tilegnet mindet om kom- også den sidste sats blev forlænget med en hjerneoperation. ponistens venner, der faldt i Første koda. Verdenskrig (1914-18). Ud over at mindes Selv om Ravel ikke opnåede konserva- sine venner ønskede Ravel især at erklære toriets anerkendelse, blev han tidligt en sin kærlighed til den franske barokmusik, Den franske komponist og pianist førende personlighed inden for fransk som den kom til udtryk i Couperins suiter Maurice Ravel blev født i Ciboure musik. Han begyndte at komponere under for cembalo (François Couperin, 1668- (Pyrenæerne), men kom samme år med påvirkning af Debussy, og hans ung- 1733, er en af Frankrigs store komponister forældrene til Paris. Her studerede han domsværker for klaver, Pavane pour une fra baroktiden, der specielt er kendt for i årene 1889-95 klaver og fra 1897 infante défunte, Jeux d’eau og Sonatine, sin musik for tasteinstrumenter). Dette komposition i Gabriel Faurés klasse. I vandt hurtigt indpas på pianisternes fornemmes i værkets stil, som tager 1900 blev han degraderet til ”auditeur” repertoire. I værkerne fra 1905 og indtil udgangspunkt i baroktidens dansesuite, (”tilhører”), fordi han ikke havde opnået Første Verdenskrigs udbrud i 1914 indgår men opdateres ved Ravels kromatiske de nødvendige priser i komposition, og i inspirationen fra Debussy og impres- melodier, komplicerede rytmer og pikante 1903 bortvist, efter at han fi re gange i sionismen en særpræget og undertiden harmoniseringer. Ravel blev kritiseret for træk var blevet diskvalifi ceret som ansøg- ironisk farvet blanding med stiltræk fra at have komponeret livsglad, raffi neret er til konservatoriets Prix de Rome. Da han 1700-tallets franske komponister som og udadvendt musik på en så alvorlig femte gang, i 1905, blev udelukket i første Couperin og Rameau. Senere udvikler baggrund. Dertil svarede han: De døde er runde, vakte det offentlig skandale: De han en skrivemåde, der er præget af triste nok i deres evige stilhed. kompositionsstuderende, der gik videre, fastere melodiske konturer, skarpere var alle elever af den samme professor, tematik og en vital, ofte dansepræget I 1919 orkestrerede Ravel fi re af der samtidig sad i bedømmelsesudvalget. rytmik inspireret af spansk folklore − en klaversuitens satser for orkester (Prélude, Skandalen medførte, at Pariserkonserva- arv fra hans baskiskfødte mor. Forlane, Menuet og Rigaudon). Det er toriets direktør, Théodore Dubois, blev denne fi rsatsede orkesterversion, der fyret og afl øst af Gabriel Fauré. Til Ravels vigtigste orkesterværker hører ligger til grund for Hans Abrahamsens Rhapsodie espagnole, La Valse og Bolero, arrangement for blæserkvintet fra 1989. Efter 1905 levede Ravel freelance som endvidere to klaverkoncerter i G-dur og komponist og pianist uden nogen sinde D-dur (”Venstrehåndskoncerten”). Endelig at beklæde offentlige hverv. I 1920’erne må anføres hans blændende instrumen- Den tyske komponist og dirigent Franz gennemførte han succesrige koncertrejser tation af Musorgskijs Udstillingsbilleder. Danzi blev født i Mannheim som søn af i Europa og USA. I sine sidste år led han den italienskfødte Innocenzo Danzi, der af tiltagende demens (efter 1933 var han I årene 1914-17 komponerede Maurice var solocellist i hoforkestret sammesteds. ikke længere i stand til at nedskrive de Ravel klaversuiten Le tombeau de Cou- Hoforkestret i Mannheim havde under musikalske ideer, han havde i tankerne). perin (Couperins grav). Hver af dens komponisten Johan Stamitz’ ledelse

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

opnået international berømmelse (se koncerter og kammermusik, heriblandt de mod wienerklassikken og præget af de billede og billedtekst side 27), og allerede ni blæserkvintetter. Men som mange erfaringer, han havde gjort med Mann- i 1778 − som 15-årig − spillede Franz komponister i perioden mellem wiener- heimerorkestrets fremragende blæsere. Danzi cello i orkestret samtidig med, at klassik og romantik er Danzi næsten glemt; han modtog kompositionsundervisning dog er hans veldrejede blæserkvintetter I første sats, Allegretto, præsenteres − af Abbé Vogler, komponist, organist, genopdaget. efter en lidt tøvende og foregribende musikteoretiker, jurist, teolog og kapel- indledning − det charmerende hovedtema Medens de wienerklassiske komponister mester i Mannheim og München 1775- af oboen. Med sine smukke temaer er havde foretrukket de mere homogent 86. den følgende Andante udformet nærmest klingende sekstetter og oktetter med par- som en operaarie. vis instrumentbesætning, bliver blæser- kvintet den almindelige betegnelse for et I tredje sats, Menuetto, forekommer en kammerensemble bestående af fl øjte, obo, markant og spændstig vekslen mellem klarinet, horn og fagot, altså en besætning, tre- og todelt takt (hemiol), et slavisk der er præget af instrumenternes klanglige stiltræk, der måske er tænkt som en hilsen forskellighed. Kombinationen blev udviklet og hyldest til Reicha og hans tjekkiske i begyndelsen af 1800-tallet med værker herkomst. Trioen er formet som en livlig af den tjekkiske komponist og fl øjtenist fl øjtesolo over liggende harmonier. Antonin Reicha (1770-1836) og Franz Danzi. I den brillante fjerde sats, Allegretto, præsenteres hovedtemaet af fl øjten over Antonin Reicha udgav i 1817 sine første et akkompagnement af hurtige akkord- 6 af i alt 24 blæserkvintetter, som blev gentagelser i de øvrige blæsere. Franz Danzi (1763-1826) umådeligt populære. På det tidspunkt var Reicha professor ved Pariserkonservatoriet I 1783 efterfulgte Danzi sin far som cellist (blandt hans elever var Berlioz, Liszt og Poul Ruders er uddannet i klaver og og assisterende dirigent for hoforkestret, César Franck). I 1821 fulgte Danzi trop orgel ved konservatorierne i Odense og der i 1778 var fl yttet med kurfyrst Karl med sine 3 blæserkvintetter op. 56, som København. Indtil 1991 virkede han som Theodor til München. Senere blev han han tilegnede Reicha. Det er nummer organist. Musikkritikere har fremhævet kapelmester ved hoforkestrene i Stuttgart 2 i g-mol, der står på årets program. I Ruders’ virtuose orkesterteknik på trods og Karlsruhe. forhold til Reicha, hvis kvintetter stiller af, at han som komponist hovedsagelig store krav til musikerne, er Danzis i er selvlært. Poul Ruders har skrevet kor- Franz Danzi var en meget produktiv teknisk og musikalsk henseende mere værker, kammermusikværker og værker komponist, og værklisten tæller operaer, overkommelige. De er stilistisk orientere- for soloinstrumenter, der har vakt op-

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

mærksomhed og bred anerkendelse i og af Poul Ruders. For vist kan hans musik værk for soloklarinet. Værket er præget uden for Danmark. Det er dog orkester- være nedtonet og antydende. I sjældne af komponistens instrumentale fantasi. værkerne, der har skaffet Ruders størst øjeblikke endog lyrisk, men den tøver Her væver fanfarer og militærmotiver berømmelse, og han regnes for en af de aldrig, blæser på ”god smag”, kunstteori sig ind i hinanden med intensitet og betydeligste symfonikere i efterkrigstidens og æstetik, og den er aldrig, aldrig pæn. I rytmisk energi – måske som en forstudie Danmark. Selv kalder han sine stort reglen er den derimod pågående, rytmisk til koncerten for klarinet og dobbelt- anlagte symfoniske forløb for Symfoniske og aggressiv, sat sammen af skarptskårne orkester fra 1985. dramaer. episoder i skinnende plakatfarver og formet i psykologisk fi ntmærkende forløb. Hans tidlige værker er inspireret af Og så er den altid gennemfarvet af en Hans Abrahamsen komponerede som 21- middelalder- og renæssancemusik; men åbenbart uudtømmelig instrumental fan- årig sin første strygekvartet 10 Preludes i 1980’erne ændres hans stil i retning tasi og af letfl ydende, artistisk hånd- (1973, opført på Thy Kammermusikfestival af det programmusikalske – gerne i værk. Det er musik, der går den lige vej 2010), som straks placerede ham som grotesk og effektfuld tilspidsning som i fra tanke til handling, fra musikalsk ide en af de mest interessante komponister orkesterværket Således saae Johannes til klingende, sanseligt udtryk. Ingen i sin generation. I de følgende år kom- 1984 og den første symfoni Himmelhoch omsvøb, no nonsence. ponerede han sine kendteste værker, jauchzend – zum Tode betrübt 1989. blæserkvintetten Walden, som står på årets program, og sinfoniettaværket Ruders har komponeret operaerne Winternacht (1976-78). Tycho 1986, Tjenerindens Fortælling 1998 og Proces Kafka 2003 (skrevet Efter mange års kompositionspause, til indvielsessæsonen for Operaen på hvor Abrahamsen dog præsterede en Holmen). I 2007 afsluttede han operaen håndfuld virtuost udførte ensemble- Dancer in the Dark (over Lars von Triers transskriptioner af andre komponisters fi lm af samme navn), som blev uropført i værker, kom hans klaverkoncert i 2000. København 2010. I 2008 blev Schnee (kanons for ni instrumenter) uropført i Witten. Abra- hamsens seneste orkesterværk, Kollegaen Karl Aage Rasmussen skriver: Wald fra 2009, blev i 2010 spillet på verdens Man får ikke nogen mægtig tur til største festival for klassisk musik, the himlen med små pæne lyde. Det er den Poul Ruders (f. 1949) Proms i Royal Albert Hall, London. amerikanske komponist Charles Ives, der citerer sin far for denne konstatering, men Poul Ruders’ Tattoo for one fra 1984, Med sine tidligste værker fra slutningen

ordene kunne meget vel være signeret der står på årets program, er et virtuost af 1960’erne og begyndelsen af 70’erne

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

skrev Hans Abrahamsen sig ind i den I kvintetten Walden fra 1978 kommer Den afro-amerikanske ragtime-pianist og såkaldte ny enkelhed eller konkretisme, Abrahamsens sarte, romantisk-splintrede komponist, Scott Joplin, fi k sit gen- der markerede et dansk opgør med den univers til udtryk. Kvintetten har navn nembrud i 1899 med Maple Leaf Rag. serielle Darmstadt-tradition (om ny efter titlen på en bog af den amerikanske Scott Joplin indledte sin karriere som enkelhed, konkretisme og Darmstadt- digter-fi losof Henry David Thoreau, barpianist i St. Louis, og efter gen- modernisme, se programbog 2009, hvori han beskriver sit ensomme liv i nembruddet 1899 komponerede han siderne 21 og 36-37). Massachusetts store skove i midten af talrige ragtimekompositioner, ligesom han 1800-tallet. Med sin opfordring til for- indspillede en del af sine kompositioner dybelse i de nærværende, hverdagsag- på pianolaruller. Joplin forsøgte at ud- tige omgivelser har Thoreau været en bygge ragtime til større former, f.eks. i vigtig inspirationskilde for amerikanske balletten The Ragtime Dance og ope- komponister fra Charles Ives til John raen Treemonisha (begge 1911); men Cage. Blæserkvintetten Walden står i gæld forsøgene blev fi askoer, hvilket sikkert til Thoreaus ideer ved, at den udnytter det var medvirkende til hans psykiske sam- enkleste og mest hverdagsagtige materiale menbrud og tidlige død. Scott Joplin til at skabe nye (og gamle) overraskende og ragtime fi k en overvældende renæs- oplevelser. Selv skriver Hans Abrahamsen sance i 1974, da hans komposition The om kvintetten: Entertainer fra 1902 blev anvendt i George Roy Hill’s fi lm The Sting (1973, En mængde overfl ødigt materiale er Sidste stik). Man kan høre Scott Joplin skrællet bort for at give plads for egen- spille Maple Leaf Rag og The Entertainer skaber som identitet og klarhed. For- ved at søge titlerne på google, you tube. skellige lag mødes i kvintetten såsom det organiske (vækst, blomstring, forfald), Maple Leaf Rag står på årets program i et det konkretistiske (mekaniske mønstre) arrangement for blæserkvintet af Earl C. Hans Abrahamsen (f. 1952) og det beskrivende (fjerne hornsignaler og North. anden spøgelsesagtig musik fra fortiden, der melder sig i vores bevidsthed som i en Selv om hans erfaring med konkretismen drøm). og dens formelle konstruktionsprincipper stadig spiller en rolle for Abrahamsen, er hans senere værker præget af en associationsskabende, lyrisk udtryks- fuldhed.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

MUSIKVÆRKET, 7900 NYKØBING FREDAG DEN 12. AUGUST KL. 19.30 Joseph Haydn (1732-1809) --- Pause --- Sergei Prokoﬁ ev (1891-1953) Trio i G-dur Hob. XV nr. 25 (1795) Kvintet i g-mol op. 39 (1923) for violin, cello og klaver Johann Baptist Vanhal (1739-1813) for obo, klarinet, violin, bratsch og Divertimento i G-dur kontrabas Andante (kompositionsår ukendt) Poco Adagio: Cantabile for violin, bratsch og kontrabas I Tema: Moderato − Variation 1: Rondo all’Ongarese: Presto L´ístesso tempo. Variation 2: Vivace Allegro II Andante energico violin: Suyeon Kang Menuetto III Allegro sostenuto, ma con brio cello: Morten Zeuthen Adagio IV Adagio pesante klaver: Daniel Blumenthal Menuetto V Allegro precipitato, ma non troppo Allegro presto VI Andantino Walter Rabl (1873-1940) violin: Nadja Nevolovitsch Kvartet i Es-dur op. 1 (1896) bratsch: Máté Szücs obo: Nermis Miesis for klarinet, violin, cello og klaver kontrabas: Artem Nikolaevskiy klarinet: Cecilia Kang violin: Nadja Nevolovitsch

Allegro moderato bratsch: Máté Szücs Adagio molto kontrabas: Artem Nikolaevskiy Andantino un poco mosso Allegro con brio

klarinet: Chad Burrow violin: Suyeon Kang cello: Morten Zeuthen klaver: Daniel Blumenthal

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Joseph Haydn er født i Rohrau, der ligger stil på instrumentalmusikkens område. stik øst for Wien i grænseområdet op Med sine store messer og oratorier førte mod det nuværende Slovakiet og Ungarn. han omkring 1800 også den klassiske Området var dengang – som nu – præget vokalmusik til et højdepunkt. af en etnisk blandingskultur. Det kom til at spille en rolle for Haydn, idet han Haydn komponerede 38 trioer for violin, senere gerne optog etniske motiver i sin cello og klaver. Som helhed tog de sigte musik. på tidens store klientel af borgerlige ”musikliebhavere”, der efterspurgte tek- 1761 blev Haydn vicekapelmester – fra nisk overkommelig kammermusik til den Som 71-årig – i 1803 – var Haydn træt; han 1766 kapelmester – hos fyrst Esterházy, hjemlige musiceren. Haydns tresatsede opgav at fuldføre sin sidste strygekvartet der tilhørte en af Europas rigeste adels- klavertrioer rummer megen frisk og op. 103, som derfor er udgivet med kun to slægter. Fra 1762 hed fyrsten Nicolaus inspirerende musik og danner et vigtigt satser. med tilnavnet ”den prægtige”. Haydn forbindelsesled til Beethoven, fra hvem Haydns visitkort fra hans sidste år i Wien stod i fyrstehusets tjeneste indtil 1790, den store trio-linje går videre over udtrykker den erkendelse: med resigneret hvor han blev afskediget med en god Schubert og Schumann til Brahms. selvironi citerer han melodi og tekst til pension. Siden da og indtil sin død de to første strofer af korsatsen Der Greis 1809 levede Haydn i Wien. Her blev han Klavertrioen i G-dur Hob. XV nr. 25, der (Oldingen): Hin ist alle meine Kraft; alt und engageret af komponisten, violinisten og står på årets program, er komponeret schwach bin ich. (Svunden er min ungdoms impressarioen Johann Peter Salomon til i England i 1795 og tilegnet Haydns kraft; gammel og svag er jeg.) at give koncerter i London, hvor han blev veninde Rebecca Schroeter. Den bærer modtaget med åbne arme. Haydn virkede tilnavnet Gypsy- (Sigøjner-) eller Gypsy i London i to perioder (1790-92 og 1794- Rondo-trio på grund af dens Rondo- Den østrigske komponist, dirigent og 95), og opholdet blev såvel kunstnerisk fi nale i ungarsk stil. pianist Walter Rabl er ukendt for de som økonomisk et højplateau i Haydns fl este. Hans produktion er begrænset til liv. Med sin indledende Andante, der er en få værker, der alle er fra hans ungdomsår. yndefuld variationssats, sin syngende Som 30-årig holdt han op med at Haydns levetid spænder tidsmæssigt fra Andante som anden sats og sin fygende komponere og virkede resten af sit liv den sene barok til den sene wienerklassik. Rondo all’Ongarese som tredje sats er det som dirigent og akkompagnatør. Med henvisning til hans omfattende den mest berømte og hyppigst spillede af produktion af klaversonater, symfonier og Haydns klavertrioer. Walter Rabl blev født i Wien i 1873 og var strygekvartetter opfattes han med rette allerede som barn en meget fi n pianist. som skaberen af den wienerklassiske I Wien studerede han komposition og

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

senere musikvidenskab hos den berømte men med operaen Liane fra 1903, der fra 1941, der blev opført på Thy musikforsker Guido Adler ved Det Tyske er baseret på et romantisk eventyr, tog Kammermusikfestival i 2002, 2005 og Universitet i Prag. Her erhvervede han Rabls stil en progressiv drejning – denne 2008. i 1898 − som 25-årig − doktorgraden i gang inspireret af Richard Wagner. Selv musikvidenskab. Kort derefter blev han om operaen blev vel modtaget af publi- Kvartettens første sats, Allegro ansat som syngemester ved operaen i kum og kritikere, blev Liane Rabls sidste moderato i sonateform, har en langsom, Dresden. I årene 1903-24 turnerede Rabl værk. lyrisk indledning, der udvikler sig til en som operadirigent over hele Tyskland. lidenskabelig og dramatisk bearbejdning Derefter arbejdede han som efterspurgt af de indledende temaer. Med fi n akkompagnatør og vejleder for tidens klanglig virkning udveksles sidetemaets førende sangsolister. korte motiver mellem instrumenterne på en måde, der fornemmes inspireret Walter Rabls kvartet i Es-dur op. 1 for af fuglesang. Den korte, men dramatiske klarinet, violin, cello og klaver har en gennemføringsdel fører til en ændret interessant forhistorie. Rabl indleverede reprise. i 1896 kvartetten til bedømmelse ved en konkurrence for unge komponister. Anden sats, Adagio molto, er formet som Konkurrencen var udskrevet af Ton- 5 variationer over et mørktfarvet tema, künstlerverein, Wiens berømte kompo- der i sin karakter er en sørgemarch. I den nistforening, og juryens formand var 2. variation, Allegro vivace, omformes Johannes Brahms. Med sin kvartet op. 1 temaet og bliver nu afsæt for en livlig vandt Rabl førsteprisen, og Brahms, der var og rytmisk markant dansesats − tydeligt begejstret for den unge komponist, som inspireret af ungarsk folkemusik (her han ikke kendte på forhånd, anbefalede har Brahms nikket bifaldende!). Den 4. sit eget forlag, Simrock i Wien, at udgive variation, Andante ma non troppo, er en værket. Det følgende år udgav forlaget Walter Rabl (1873-1940) stort anlagt fuga, medens den 5., Lento kvartetten sammen med Fantasistykker grandioso, danner kulminationen på for klavertrio op. 2, fi re lieder op. 3 og fi re disse fi ne karaktervariationer. Rabls op. 1, der er tilegnet Johannes lieder op. 4. I de følgende år komponerede Brahms, var den første kvartet skrevet Rabl foruden lieder også en violinsonate Den korte tredje sats, Andantino un poco for klarinet, violin, cello og klaver; og en symfoni. mosso, er med sine smukke, sangbare besætningen blev senere brugt af Olivier melodier i violin, klarinet og cello over De fl este af Rabls værker ligger i stilistisk Messiaen i hans berømte Quatuor pour klaverets vuggende akkordrytmer i 6/8 et forlængelse af Schumann og Brahms; la fi n du temps (Kvartet til tidens ende) lyrisk hvilepunkt i storformen.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Fjerde sats, Allegro con brio, danner − ikke 1770, er skrevet i den Sturm und Drang-stil, der udviklede sig i Nordtyskland med især mindst på grund af den virtuost udformede J.S. Bachs næstældste søn, Carl Philipp Emanuel Bach (1714-88), som toneangivende. klaverstemme − en brillant afslutning på Oprindeligt er Sturm und Drang titlen på et drama af den tyske forfatter F.M. von dette talentfulde ungdomsarbejde. Klinger fra 1766; men navnet blev senere knyttet til en litterær bevægelse i Tyskland, der reagerede mod oplysningstidens fornuftsdyrkelse til fordel for en svælgen i stærke følelser (et hovedværk er Johann Wolfgang Goethes Den unge Werthers lidelser, 1774). Den tjekkiske komponist Johann Baptist Vanhal (1739-1813) var samtidig med Joseph Haydn (1732-1809). Han virkede i Wien, men en psykisk ustabilitet hindrede ham i at opnå nogen fast ansættelse. Derfor levede han freelance som komponist og lærer. Han var en glimrende og uhyre produktiv komponist; men som adskillige andre stod han i skyggen af de tre store skikkelser i wienerklassikken, Haydn, Mozart og Beethoven, der i en lang, sammenhængende periode − fra ca. 1770 til omkring 1825 − dominerede den europæiske musikscene med værker, der sammenfattede tidens stilistiske strømninger i en syntese af uhørt kunstnerisk standard. Men de talentfulde komponister i andet geled er også værd at beskæftige sig med; og Johann Baptist Vanhal er en af dem.

Der ﬁ ndes omkring 700 trykte værker af Vanhal, hvoraf 100 symfonier og lige Johann Heinrich Füssli, Mareridtet 1781 så mange strygekvartetter var blandt de Med sine makabre og fantastiske motiver repræsenterer Füssli (1741-1825) Sturm und Drang- stilen i billedkunsten. Skønt han ikke var anerkendt af datidens kunstkritikere, var hans værker mest populære. populære, og Mareridtet blev fremstillet i seks kopier beregnet til gravering og reproduktion på Hans musik er dramatisk og farverig, og tryk. En af kopierne kom til at hænge i kontoret hos psykoanalytikeren Sigmund Freud, der tolkede ﬂ ere værker, f.eks. en g-molsymfoni fra drømme som manifestationer af undertrykte seksuelle drifter.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Som helhed blev den litterære Sturm und dansesatser, heriblandt menuet. Der blev Den russiske komponist og pianist Sergei Drang en vigtig forløber for 1800-tallets skrevet divertimenti både for orkester og Prokofi ev begyndte allerede som 6-årig romantik. for kammermusikalske besætninger, til at komponere. Som 13-årig – i 1904 – udendørs brug normalt kun for blæsere. blev han optaget på konservatoriet i Skt. Med den musikalske Sturm und Drang- Joseph Haydns første 12 strygekvartetter, Petersborg, hvor han i 10 år studerede stil brød en ny følsomhed igennem, der i opp. 1 og 2 fra 1755-56, er divertimenti klaver og komposition hos bl.a. Rimskij- orkester- og kammermusikken, men spe- med følgen: hurtig sonatesats − menuet Korsakov. I 1915 skrev han orkesterværket cielt i musikken for tasteinstrumenter, I − langsom sats − menuet II − hurtig Skytisk Suite , der oprindeligt var tiltænkt kom til udtryk i dramatiske og udtryks- sonatesats. Diaghilevs Russiske Ballet i Paris. Suitens fulde værker og frie fantasier. Selv om fi re satser skildrer scener fra det hedenske Sturm und Drang-perioden var forholds- Elementer fra Sturm und Drang-stilen Rusland, og musikkens rytme og klang vis kort, fi k den betydelig indfl ydelse på kom − i afdæmpet form − ofte til udtryk i er hård og aggressiv. Såvel i emnevalg Haydn, Mozart og Beethoven − specielt divertimentoet ved melodiske kontraster, som i tonesprog er Skytisk Suite derfor på klavermusikkens område. Mozarts så- dristig harmonik og en grundstemning af beslægtet med Stravinskys ballet Le kaldte lille g-molsymfoni K 183 fra 1773 udtryksfuld inderlighed. Dette gælder Sacre du Printemps (Forårsofferet), hvis er dog et rendyrket eksempel på den også Vanhals Divertimento i G-dur, uropførelse i Paris 1913 førte til tumult symfoniske Sturm und Drang-stil. specielt 3. sats Adagio og 5. sats Allegro. og voldsomme slagsmål. Skytisk Suite placerede Prokofi ev som en af Ruslands Johann Baptist Vanhals Divertimento i I den første hurtige sats i sonateform, mest progressive komponister. G-dur for violin, bratsch og kontrabas, Allegro, er den førende violinstemme som står på årets program, vidner om glansfuldt og brillant udformet. I anden Prokofi ev forlod Rusland efter revolu- komponistens format. Genren diver- sats, en Menuetto med trio, spiller kon- tionen i 1917 og rejste over Japan til timento (af divertire: adsprede eller trabassen en hovedrolle i triodelen. Tredje USA. Her gjorde han sig bemærket som underholde) blev dyrket i sidste halvdel af sats er en langsom og meget udtryksfuld en fremragende pianist. 1922 slog han 1700-tallet. Et divertimento består af en Adagio; fjerde sats er igen en Menuetto sig ned i Paris, hvor han skrev en række række kortere instrumentale satser, typisk med trio, som med sin ”gående” bas er balletter i samarbejde med Diaghilev. I

fem, af afvekslende og underholdende orienteret mod baroktiden. Den femte og 1936 tog han fast ophold i Moskva, hvor karakter (divertimento, notturno, cassation sidste sats, en kort og livlig Allegro i to han døde i 1953. Som andre kunstnere og serenade er fi re forskellige betegnelser dele, der repeteres, sætter med violinens var Prokofi ev underlagt sovjetregimets for samme genre). Divertimentoet er hi- fantasifulde og kontrastrige udfoldelse krav om, at deres værker skulle tjene storisk set en blandingsform med træk et fi nt punktum for denne charmerende opbygningen af det kommunistiske sam- fra bl.a. baroksuiten med dens friere og velskrevne strygetrio. fund. Dertil bidrog komponisterne med sammenstilling af forskellige stiliserede folkloristiske hyldestkantater og pro-

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

gramsymfonier i neoklassisk stil. Også skulle forholde sig til, komponerede han Prokofi ev komponerede i årene efter 1936 til de fem musikere et værk i seks satser, enkel, patriotisk brugsmusik, bl.a. det der dels kunne egne sig som musik til pædagogiske melodrama Peter og Ulven en ballet om livet i et cirkus, dels kunne 1936, musik til Eisensteins fi lm Alexander fungere som musik til koncertopførelse. Nevskij 1938 og balletten Romeo og Balletten blev ingen succes. Den forsvandt Julie samme år. Selv om myndighederne hurtigt fra repertoiret, ligesom dens ofte kritiserede hans musik for at være originale scenegang og koreografi er gået ”formalistisk”, modtog han to gange den tabt. I nyere tid har man rekonstrueret eftertragtede Stalinpris. balletten Trapèz i fem billeder:

Kammermusikken spiller en mindre 1. Ballerina. rolle i Prokofi evs produktion. Han 2. Bøndernes dans. komponerede − foruden obokvintetten i 3. Akrobaterne tumler rundt; de griber g-mol op. 39, der står på årets program Ballerinaen. Sergei Prokofi ev i New York 1928 − to strygekvartetter og Overture on 4. Udfordrer til duel; kamp på fyrværkeri; Hebrew Themes op. 34 for klarinet, hvirvler rundt; eksplosion. klaver og strygekvartet (opført på Thy 5. Klovnen sørger over den døde Ballerina. Kammermusikfestival i 2006). Derud- over en sonate for to violiner, en sonate Kvintetten er med sine enkle, skarpt skårne for violin og klaver og en sonate for motiver, markante rytmer og farverige, fl øjte og klaver op. 94 (opført på Thy men ”primitive” harmonik inspireret af Kammermusikfestival i 2008). landsmanden Igor Stravinsky − specielt I 1924, da Prokofi ev boede i Paris, mod- hans berømte balletter fra ”den russiske tog han fra den russiske koreograf Boris periode”, Petrusjka 1911 og Le Sacre du Georgevich Romanov en bestilling på printemps 1913. Kvintettens hurtige musik til en ny ballet, som senere fi k satser er burleske, vittige og musikantiske, navnet Trapèz. Det ”orkester”, som spillede medens de langsomme satser er mørkere til Romanovs omrejsende ballettrup, i tonen og tydeligt inspireret af russisk bestod af kun fem musikere, der spillede folkemusik − alt i alt et broget musikalsk obo, klarinet, violin, bratsch og kontrabas. erindringsbillede fra 1920’ernes Paris. Da der ikke på forhånd var fastlagt nogen handling eller koreografi , som Prokofi ev

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

VESTERVIG KIRKE, 7770 VESTERVIG LØRDAG DEN 13. AUGUST KL. 16.00

W.A. Mozart (1756-91) Poul Ruders (f. 1949) Carl Nielsen (1865-1931) Fløjtekvartet i A-dur K 298 (1787) Strygekvartet nr. 2 (1979) Tre klaverstykker op. 59 (1938) arr. 1990 af Hans Abrahamsen (f. 1952) Andante Senza problema Menuetto Siciliano Nr. 1: Impromptu Rondeau: Allegretto grazioso Nr. 2: Molto adagio violin 1: Nóemy Gagnon-Lafrenais No. 3: Allegro non troppo fl øjte: Craig Goodman violin 2: Alexander Fortes violin: Elisabeth Zeuthen Schneider bratsch: Maja Wegrzynowska fl øjte: Craig Goodman bratsch: Máté Szücs cello: Morten Zeuthen obo: Nermis Miesis cello: Morten Zeuthen klarinet: Cecilia Kang Om Poul Ruders biografi og vigtigste fagot: Eric Rutherford værker, se side 14 horn: Stacie Mickens Carl Nielsen (1865-1931) violin 1: Alexander Fortes Blæserkvintet op. 43 (1922) --- Pause --- violin 2: Nóemy Gagnon-Lafrenais

bratsch: Maja Wegrynowska Maurice Ravel (1875-1937) Allegro ben moderato cello: Morten Zeuthen Sonate (1922) for violin og cello Menuet kontrabas: Artem Nikolaevskiy Præludium − Tema con variazioni Allegro W.A. Mozart (1756-91) Très vif fl øjte: Mira Magrill Fløjtekvartet i C-dur K 285b (1778) obo: Nermis Miesis Lent Vif, avec entrain klarinet: Cecilia Kang Allegro horn: Stacie Mickens Andante fagot: Eric Rutherford violin: Suyeon Kang cello: Morten Zeuthen fl øjte: Craig Goodman violin: Elisabeth Zeuthen Schneider Om Ravels biografi og vigtigste værker, bratsch: Máté Szücs se side 12. cello: Morten Zeuthen

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Inden for wienerklassikken – den musi- Faderen blev dog taget til nåde igen. For år. Mozart glædede sig over det frem- kalske stilperiode, der med centrum første gang rejste Mozart ud i verden ragende hoforkester, hvis leder, kom- i Wien stabiliserede sig i årene ca. uden sin far, dog ledsaget af moderen. ponisten Johann Christian Cannabich, han 1770-1800 med Haydn, Mozart og den Sammen med hende indledte han sin lærte at kende. I løbet af de fem måneder, unge Beethoven som toneangivende sidste store rejse til Mannheim og Paris. opholdet varede, blev han også ven med – er Wolfgang Amadeus Mozart den Under opholdet i Paris døde moderen, og fl ere af orkestrets musikere og forelskede mest forbløffende. Han komponerede Mozart vendte alene tilbage til Salzburg i sig desuden i Aloysia Weber, nodeskriveren med utrolig lethed og lod sig inspirere af begyndelsen af 1779, hvor han overtog en og souffl øren Fridolin Webers 17-årige, de impulser, han som barn og teenager stilling som organist ved ærkebiskoppens sangbegavede datter. Hun lod Mozart vide, modtog på rejserne sammen med sin far hof. Derved blev han økonomisk bedre at slog han igennem i Paris, så måske … til Europas kulturelle centre. Faderen stillet end før; men for hans kunstneriske Det gjorde han ikke; forholdet gik over var den ansete musikpædagog, violinist udvikling var det et tilbageskridt. styr, og i 1782 giftede Mozart sig med og vicekapelmester ved hoforkestret i søsteren Constanze Weber. Salzburg, Leopold Mozart. Efter to begivenhedsløse år fl yttede Mozart i 1781 – meget mod faderens Opholdet i Mannheim gav anledning Wolfgang Amadeus Mozarts produktion vilje – til Wien, hvor han som den første til fl ere kompositioner, bl.a. koncerter er omfattende. I sit korte liv (han døde etablerede sig som frit skabende kunstner og kammermusik skrevet til orkestrets som 35-årig) komponerede han 41 uden nogen fast ansættelse. I de følgende musikere, der var blandt Europas bedste. nummererede symfonier, solokoncerter 10 år udfoldede Mozart som komponist Desuden præsenterede orkestrets fl øjte- (heriblandt 28 klaverkoncerter) og kam- af bestillingsværker, som klaversolist, nist, Johann Baptist Wending, Mozart for mermusik foruden operaer. De seks fra kammermusiker (Mozart var en glimrende den velhavende skibslæge ved Hollandsk årene 1781-91 hører til det internationale bratschist) og som lærer en fabelagtig Østasiatisk Kompagni, De Jean, der selv standardrepertoire, heriblandt Figaros produktivitet; men i sine sidste år var var fl øjtespiller. Denne tilbød Mozart 200 bryllup 1786, Don Juan 1787 og Trylle- han af forskellige grunde omstridt som Gylden for tre korte, enkle koncerter og et fl øjten 1791. komponist; publikum svigtede, og på par fl øjtekvartetter. Selv om Mozart i et trods af at han havde tjent mange penge brev til faderen fra den 14. februar 1778 Mozart boede sammen med sine for- som freelance, efterlod han sig ved sin bekendte, at fl øjten var et instrument, ældre i Salzburg, hvor han fra sit 13. år død i 1791 en betydelig gæld (læs evt. han ikke brød sig om, så tog han fat på var ansat som ulønnet koncertmester i mere derom i programbog 2010 side 19). bestillingsarbejdet. I løbet af vinteren hoforkestret hos fyrst-ærkebiskop Hiero- komponerede han tre fl øjtekvartetter, nimus Colloredo, som han havde et an- Da Mozart som 21-årig i 1777 indledte der blev afl everet til De Jean i løbet af strengt forhold til (Colloredo var træt af, sin rejse til Mannheim og Paris, var han februar 1778. Den sidste af Mozarts i alt at hans koncertmester aldrig var hjemme). allerede europæisk berømt som komponist fi re fl øjtekvartetter, K 298 i A-dur, er et I 1777 søgte han og faderen igen om og klavervirtuos. Mor og søn ankom til senere værk. rejsetilladelse, der denne gang ikke blev Mannheim den 30. oktober 1777, og de bevilget. I stedet blev de begge afskediget! blev i byen til den 14. marts det følgende

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Kvartet for fl øjte og strygetrio K 298 des bottes, des bottes, Bastien (Bastien symfonier. I den 3. symfoni, Sinfonia i A-dur. har støvler, har støvler). espansiva (1910-11), greb han således Den 4. af Mozarts kvartetter for fl øjte og afgørende ind i det traditionelle symfoni- strygetrio er formentlig komponeret i Wien Tredje sats er en rondo, hvis tema er en begreb for at skildre musikkens kraft: omkring 1787. Den er skrevet til Mozarts arie fra en af tidens populære komiske I værkets begyndelse, hvor tonen a ven, botanikeren Gottfried von Jacquin, og operaer, nemlig Giovanni Paisiellos Le gare udhamres under stadig rytmisk accel- hører til de mindre fordringsfulde værker, generose (Den generøse Rival) fra 1786, leration for endelig at slynge hovedtemaet som Mozart komponerede til uformelle og som Mozart havde hørt i Prag. ud, forstår vi, at der her arbejdes med en festlige sammenkomster i gode venners rytmisk intensitet, der i 1911 var uhørt i lag. At det forholder sig sådan, viser den dansk musik (se billede og billedtekst side spøjse spilleanvisning, som Mozart gav Den danske komponist, violinist og 25). I den 6. og sidste symfoni (Sinfonia tredje sats: Rondieaoux, ma non troppo dirigent Carl Nielsen er en stor skik- semplice 1925) er det kammermusikalske presto, però non troppo adagio. Cosi- kelse i dansk musikhistorie, og hans – som i fl øjte- og klarinetkoncerten fra cosi con molto garbo ed espressione (En indfl ydelse på de følgende generationer samme tid – stærkt fremtrædende; her rond-mjaw, ikke for hurtig, heller ikke for af danske komponister har været bety- peger humoristiske og groteske indslag i langsom. Bare sådan, med megen charme delig. Som kunstner var han på højde retning af en nyorientering (se også om og udtryk). I fl øjtekvartetten K 298 bygger med de komponister, der befolkede Carl Nielsens Tre klaverstykker fra 1928 Mozart på temaer fra andre komponisters den europæiske musikscene på hans på siderne 26-27). værker − i samtiden en ganske almindelig tid: Sibelius, Debussy, Richard Strauss, praksis. Mahler, Reger, Schönberg, Bartók og Carl Nielsens Blæserkvintet op. 43 er et Stravinsky. Især fra begyndelsen af af hans hyppigst opførte værker og et af Første sats, Andante, er tema med 1960’erne har hans værker vundet stadig hans mest populære. Den er det første variationer over sangen An die Natur af større international opmærksomhed og betydelige danske værk i genren og på Mozarts ven, komponisten Franz Anton anerkendelse. Carl Nielsens produktion en måde skoledannende, for så vidt Hoffmeister. Fløjten præsenterer det spænder over bl.a. orkester-, kammer- og som blæserkvintetten nærmest blev en enkle tema, der efterfølges af fi re varia- klavermusik, koncerter, operaer og anden specialitet blandt danske komponister i tioner med henholdsvis fl øjte, violin, scenemusik og ikke mindst en perlerække 1900-tallet (Ebbe Hamerik, Poul Schier- bratsch og cello som førende stemmer. af danske sange. beck, Otto Mortensen, Flemming Weis, Imod wienerklassisk sædvane mangler en Henning Wellejus, Jørgen Bentzon, Jørgen variation i mol og en langsom sats. Allerede Carl Nielsens to første symfonier Jersild, Finn Høffding, Vagn Holmboe, (1892 og 1902) viser en bevægelse bort Niels Viggo Bentzon, Jan Maegaard, Per Anden sats er en kort menuet med fra romantikkens harmonisk baserede Nørgård, Ib Nørholm, Hans Abrahamsen trio, der − noget usædvanligt − står i sats i retning af en tematisk udviklende, og Niels Rosing-Schow). samme toneart (D-dur). I den korte mangestemmig skrivemåde, som sam- trio udfolder fl øjten sig solistisk på men med en utraditionel benyttelse af Om blæserkvintettens tilblivelse har Carl baggrund af den franske folkesang Il a tonaliteten videreudvikles i de følgende Nielsen selv fortalt, at inspirationen kom

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

en aften, da han tilfældigt ringede til pianisten Chr. Christiansen. I telefonen hørte han Selv har Carl Nielsen skrevet til brug for et ﬁ re blæsere fra Det Kongelige Kapel øve Mozart. Han blev så optaget af blæserklangen, koncertprogram: at han kort efter ringede på døren hos Chr. Christiansen for at høre mere. Oplevelsen Kvintetten for Blæsere - her har Komp. satte spor, så han hurtigt gik i gang med at komponere sin kvintet. Slutsatsen er en søgt at give de forskellige Instrumenter variationsrække over hans egen kendte salmemelodi til Min Jesus, lad mit hjerte få fra Karakter. Snart snakker de i Munden paa 1919 (her udvidet med otte takter). Til denne sats skriver han et vidunderligt smukt hinanden, snart helt alene ... forspil eller præludium, hvor oboen erstattes af det varmtklingende engelskhorn (en dyb obo). Samtidige tunger har antydet, at Carl Nielsen ikke blot har tegnet instrumenternes karakter, men også de oprindelige musikeres, den iltre klarinet (Aage Oxenvad), den beroligende fagot (Knud Lassen) etc.

Poul Ruders’ strygekvartet nr. 2 er bestilt af Carl Nielsen-kvartetten i 1978 og opført af denne i 1980. Om strygekvartetten for- tæller komponisten:

Værket er i to satser, og den første, Senza problema (Uden problemer), er en sprudlende, lysende-energisk scherzo med en frysende, afklaret triodel som midterakse. Satsens lyse polyfoni leder Leonard Bernstein dirigerer Espansiva ved en prøve med Det Kgl. Kapel tanken hen på den diverterende italienske Dirigenten, komponisten, pianisten og forfatteren Leonard Bernstein (1918-1990) modtog i barok. 1965 Léonie Sonnings Musikpris ved en koncert i Odd Fellow Palæet mandag den 17. maj 1965. Ved den lejlighed dirigerede Bernstein Carl Nielsens 3. symfoni, Espansiva. Den 18. maj skrev Kai Anden sats, Siciliano, er en tyst, langsom Flor i Berlingske Tidende: dans i tredelt takt. Alle ﬁ re strygere spiller med sordin, og musikken dufter af svundne Med sand Carl Nielsen-besjæling ﬁ k Bernstein symfoniens væsen til som aldrig før at udvide sig ”ekspansivt”. Som en bombe, ladet med musikalsk energi og dog med fuldstændig kontrol over tider og søde minder anet gennem den hver tone, førte han satsen igennem, dansede dens motiver, tvang dens livsvilje frem, favnede den simrende varmedis. En enkel, vemodig brede, lyriske skønhed med et ritardando, der fuldendte temaets triumf og holdt dets sidste tone bratsch-solo afslutter værket, der således i et stigende fortissimo. Carl Nielsen ville efter første sats, om han havde hørt det, læne sig endnu fortoner sig og forsvinder langt ude i mere bleg tilbage i sin stol, magtstjålet af sin egen musiks storhed. horisonten.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Sammen med Béla Bartók, Paul Dukas, anlæg, sin motoriske fremdrift, mekaniske Den hændelsesrige fjerde sats, Vif, avec Manuel de Falla, Albert Roussel, Eric gentagelser, barske dissonanser og gen- entrain, udvikler sig ud fra to tonale Satie og Igor Stravinsky blev Maurice nemført lineære præg er sonaten snarere centre, nemlig C og Fis. Afstanden mel- Ravel opfordret til at bidrage med en beslægtet med Béla Bartóks og Igor lem tonerne c og ﬁ s er en forstørret komposition til en udgave af det franske Stravinskys værker fra samme periode. kvart, og netop dette interval præger musikmagasin La Revue musicale, der var Hertil kommer, at Ravel, ligesom Bartók ungarske folkemelodier, der står i lydisk tilegnet Debussys minde, og som udkom i og Stravinsky, inddrager harmoniske og toneart (hvis skalagrundlag svarer til december 1920. Ravels bidrag blev senere melodiske elementer fra slavisk folke- klaverets hvide tangenter fra f til f. Her til første sats af sonaten for violin og cello. musik i sin komposition. Selv skrev Ravel: ligger den forstørrede kvart fra f til h). Ravel tog fat på denne sats i april 1920, Musikken er ribbet ind til benet. Jeg giver Mod slutningen af satsen sammenfatter og det varede endnu to år, inden sonatens afkald på harmonisk skønhed for til gen- Ravel sonatens temaer i et virkningsfuldt ﬁ re satser var færdigkomponerede. gæld at dyrke det melodiske. kontrapunktisk klimaks.

For at skabe enhed i værket lader Ravel de to temaer, der præsenteres i begyndelsen Selv om Carl Nielsen i tiden frem til af første sats, vende tilbage i de øvrige omkring 1960 blev fremhævet og dyrket satser (cyklisk form). Det gælder det første i det etablerede danske musikmiljø som et tema i violinen, hvis akkordbrydende sundt forbillede og et bolværk mod alskens melodi veksler mellem mol og dur, og det modernistisk hurlumhej (ikke mindst ato- melodisk kantede og springende andet nal ekspressionisme, tolvtonemusik og tema, der præsenteres af celloen. serialisme), så peger hans senere værker i deres kammermusikalske gennemsigtig- I anden sats, Très vif, som er en Scherzo, hed og med deres humoristiske og groteske gentages første tema melodisk fordelt indslag mod en nyorientering i hans stil mellem violin og cello. Også andet tema (6. symfoni 1925, ﬂ øjtekoncerten 1926 og høres i satsens begyndelse. klarinetkoncerten 1928).

Maurice Ravel (1875-1937) Den langsomme tredje sats, Lent, indledes Tre stykker for klaver fra 1928, der i Selv om Ravel i sine værker fra ca. 1905 med en koralmelodi, der som de fl este Hans Abrahamsens bearbejdelse for 10 til 1914 var inspireret af Debussy og andre melodier i værket er kirketonal eller instrumenter (blæser- og strygekvintet) hans tonalt banebrydende, klangligt raf- modal. Dvs. at den ikke bygger på dur- står på årets program, er måske det fi nerede og farverige impressionisme, så moltonalitet, men på middelalderens og mest ”moderne”, Carl Nielsen har kom- er sonaten for violin og cello fra 1922 renæssancens melodiske principper, som poneret. Stilistisk spænder værket vidt: fra uden enhver impressionistisk indfl ydelse levede videre i folkemusikken i mange førstesatsens begyndelse med de impres- (om impressionisme, se programbog europæiske lande, ikke mindst på Balkan sionistiske kaskader, senere atonale 2010 siderne 10 og 16). Med sit virtuose og i Rusland. indslag og uopløste, modernistiske disso-

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

nanser over indslag af ren treklangsharmonik som i slutningen af netop et kendetegn for den wienerklassiske kammermusik. Fløjten første sats og udpræget i anden − til tredjesatsens barske rytmer præsenterer det ﬁ nt formede tema. Første variation (baseret og folkemusikalske melodidannelser. Hans Abrahamsen har på gennemgående triol-rytmer) har også ﬂ øjten som førende rekomponeret Carl Nielsens Tre stykker for klaver for et solistisk stemme. I anden og tredje variation er det henholdsvis bratsch kammerensemble, som er karakteristisk for modernistiske og cello, der er toneangivende. Efter den fjerde variation i mol komponister som Arnold Schönberg, der arbejdede samtidig følger en langsom, meget udtryksfuld femte Adagio-variation. I med Carl Nielsen. den sidste og sjette variation ændres temaet til en hurtig, livfuld Derom siger Hans Abrahamsen: vals.

Bearbejdelser som denne er for mig en dialog, hvorigennem jeg ﬁ nder mig selv i aspekter af en anden komponists − i dette tilfælde Carl Nielsens − musik.

Hans Abrahamsens bearbejdelse af Tre stykker for klaver er fra 1990 og tænkt som en hilsen til Carl Nielsen i anledning af 125- året for hans fødsel.

W.A. Mozart: Kvartet for fl øjte og strygetrio K 285b i C-dur De tre fl øjtekvartetter, Mozart komponerede i Mannheim 1778 (K 285, K 285a og K 285b), forener det umiddelbart tilgængelige: melodisk sødme, teknisk brillans og formens klarhed, med det kompositorisk højt udviklede: avanceret tematisk arbejde og raffi neret harmonik. Dermed er kvartetterne fi ne eksempler på tidens elegante, aristokratiske underholdningsmusik.

Fløjtekvartetten K 285b i C-dur er den tredje og sidste kvartet fra Riddersalen på slottet i Mannheim Mannheim-tiden. Det meget charmerende værk er i to satser, en På slottet i Mannheim udvikledes under kurfyrst Karl Theodor (regerede Allegro i sonateform efterfulgt af en Andantino formet som tema fra 1743) et hoforkester, der skabte epoke og dannede skole. Den med seks variationer. Den musikantiske og livfuldt strømmende engelske musikskribent Charles Burney hørte orkestret i 1772. I den førstesats tildeler ﬂ øjten en krævende solistisk rolle på baggrund anledning skrev han: ... en hær af generaler, lige skikkede til at udfærdige en plan for et slag som til at kæmpe i det. af et udsøgt akkompagnement i strygerne. I 1778 opholdt Mozart sig i Mannheim. Den 9. juli skrev han til faderen: ....hvilken disciplin, der hersker i dette orkester! Hvilken autoritet Anden sats er en smuk Andantino (angiver et tempo lidt hurtigere Cannabich har – alt udføres seriøst; Cannabich, som er den bedste end Andante = roligt gående). I denne sats deltager de ﬁ re stemmer orkesterleder, jeg har set, har sine undergivnes kærlighed og respekt. i højere grad end i første sats på lige fod i den musikalske proces −

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

KIRSTEN KJÆR MUSEET, 7741 FRØSTRUP SØNDAG DEN 14. AUGUST KL. 16.00

Joseph Haydn (1732-1809) Sergei Prokoﬁ ev (1891-1953) Trio i G-dur Hob. XV nr. 25 (1795) --- Pause --- Kvintet i g-mol op. 39 (1923) for violin, cello og klaver for obo, klarinet, violin, bratsch og kontrabas Andante Johann Baptist Vanhal (1739-1813) Poco Adagio: Cantabile Divertimento i G-dur I Tema: Moderato − Variation 1: Rondo all’Ongarese: Presto (kompositionsår ukendt) L´ístesso tempo. Variation 2: Vivace for violin, bratsch og kontrabas II Andante energico violin: Suyeon Kang III Allegro sostenuto, ma con brio cello: Morten Zeuthen Allegro IV Adagio pesante klaver: Daniel Blumenthal Menuetto V Allegro precipitato, ma non troppo Adagio presto Programnote, se side 17 Menuetto VI Andantino Allegro Walter Rabl (1873-1940) obo: Nermis Mieses Kvartet i Es-dur op. 1 (1896) violin: Nadja Nevolovitsch klarinet: Cecilia Kang for klarinet, violin, cello og klaver bratsch: Máté Szücs violin: Nadja Nevolovitsch kontrabas: Artem Nikolaevskiy bratsch: Máté Szücs Allegro moderato kontrabas: Artem Nikolaevskiy Adagio molto Programnote, se side 19 Andantino un poco mosso Programnote, se side 20 Allegro con brio

klarinet: Chad Burrow violin: Suyeon Kang cello: Morten Zeuthen klaver: Daniel Blumenthal

Programnote, se side 17

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

BAKKEGAARDEN, 7742 VESLØS TIRSDAG DEN 16. AUGUST KL. 19.30

Antonín Dvořák (1841-1904) --- Pause--- Trio i e-mol op. 90, Dumky (1891) for violin, cello og klaver W.A. Mozart (1756-91) Kvintet i C-dur K 515 (1787) 1. Lento maestoso − Allegro (e-mol) for 2 violiner, 2 bratscher og cello 2. Poco adagio − Vivace non troppo (cis-mol) 3. Andante − Vivace non troppo (A-dur) Allegro 4. Andante moderato (quasi tempo di marcia) − Allegretto Menuetto: Allegro scherzando (d-mol) Andante 5. Allegro (Es-dur) Allegro 6. Lento maestoso − Vivace (e-mol) violin 1: Suyeon Kang violin: Nadja Nevolovitsch violin 2: Salley Koo cello: Jacob Shaw bratsch 1: Máté Szücs klaver: Patrick Kreeger bratsch 2: Matan Gilitchensky cello: Carl-Oscar Østerlind Ib Nørholm (f. 1931) Trio op. 155 (1999) Om Mozarts biograﬁ og vigtigste værker, se side 23 Essai in memoriam for violin, cello og klaver

Sereno Intermezzo. Allegro Conﬂ itto

violin: Nadja Nevolovitsch cello: Jacob Shaw klaver: Patrick Kreeger

Bakkegaarden, Vesløs

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Antonín Dvořák var − som Smetana før ballade, oftest i mol (som her: fi re af seks solostemmer − er stærke og personlige ham og Janácek efter − sin generations satser), medens furiant er en mere livlig vidnesbyrd om hans forankring i dansk førende repræsentant for den tjekkiske og rytmisk markeret dansesats. Trioen sangtradition. Indtil 1959 var han aner- nationalromantik, som det allerede i er speciel derved, at den indeholder kendt som viderefører af traditionen fra 1878 kom til udtryk i hans Slaviske Danse seks identisk opbyggede satser (dumky Carl Nielsen og læreren Vagn Holmboe; og Slaviske Rapsodier for orkester. Men − furiant), der dog varierer i henseende men efter mødet med den europæiske Dvořáks musikalske spændvidde var stor, til tonearter og i den måde, hvorpå modernisme i Rom og Köln 1959-60 og hans fortrolighed med og kærlighed elementer fra dumkaen vender tilbage og med Fluxusfestivalen i København til komponister som Mozart, Beethoven mod slutningen af den enkelte sats − 1962 udforskede han forskellige tra- og Schubert inspirerede ham i høj grad som en afbalancering. De tre første ditionsoverskridende teknikker, fra seria- til også at dyrke de ”absolut-musikalske” spilles attacca, dvs. uden pause mellem lisme i den første klavertrio op. 22 (med genrer: symfonien og kammermusikken. satserne tilnavnet Tabeltrio 1959 opført på Thy Således placerer hans ni symfonier ham Kammermusikfestival 2009) til brug af som den største symfoniker i 1800-tallets Kombinationen af de to folkelige former ikke-musikalske virkemidler i en slags in- slutning ved siden af Brahms og Bruckner. skaber i klavertrioen op. 90 en række strumentalt teater (Direction: inconnue Listen over kammermusikværker omfatter dramatiske kontraster, ikke blot mellem 1962-64). Siden har Nørholms udvikling ikke færre end 14 strygekvartetter, tre de to karakterforskellige satstyper, men − ikke mindst gennem hans operaer og strygekvintetter, en strygesekstet, en kla- også mellem dumkaens smukke, me- indtil nu 12 symfonier − været en stor- verkvintet og fi re klavertrioer foruden lankolske melodier i strygerne og klaverets stilet afsøgning af udtryksmuligheder; solokoncerter for violin, cello og klaver. spændstige danserytmer i furianten. med komponisten Karl Aage Rasmussens ord: … fra collage og ”happenings” over Derudover komponerede Dvořák 10 pluralisme og neoekspressionisme til en operaer, hvoraf Rusalka fra 1900 er den Den danske komponist og organist Ib postmoderne sameksistens af mange, lige mest populære tjekkiske opera næst Nørholm var fra 1981 til 2001 professor gyldige stiludtryk; men han er fl ere gange efter Smetanas Den solgte Brud. Først i komposition på Det Kongelige Danske vendt tilbage til serielle strategier som så sent som 1896-97 tog han fat på Musikkonservatorium i København. middel til renselse og afklaring. sine fem symfoniske digte − en genre, I 2009 modtog Ib Nørholm sammen som de nationalt bevidste romantiske med violinisten Serguei Azizjan og Der er en betragtelig afstand fra Ib komponister ellers foretrak. komponisten Anders Brødsgaard den Nørholms strengt serielle, første klavertrio prestigefyldte Carl Nielsen-pris. op. 22 fra 1959 til den tredje klavertrio op. En national tone klinger også gennem 155 fra 1999, der står på årets program. Dumky-trioen fra 1891, den sidste af Ib Nørholm regnes for en af vor tids Som helhed er trioen op. 155 et mesterligt hans i alt fi re klavertrioer. Tilnavnet betydeligste danske komponister. Hans eksempel på den stilistiske åbenhed og Dumky stammer fra trioens anvendelse symfonier er det vigtigste bidrag til fl eksibilitet, der siden 1970’erne har af de slaviske musikformer dumka og genren siden Carl Nielsen og Holmboe, præget Ib Nørholms musik. furiant. Dumka er en melankolsk, folkelig og hans vokalværker − for såvel kor- som

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Anden sats, Intermezzo. Allegro, er en hjælp. I et brev fra den 27. juni 1788 brillant og kontrastrig scherzo, der slutter hedder det blandt andet: på en i sammenhængen overraskende B-durakkord. Mine forhold ligger sådan, at det er mig uomgængeligt at låne penge. Men − Tredje sats, Confl itto, udfolder en strøm af min Gud − til hvem skal jeg betro mig? musikalsk og rytmisk energi i ”konfl ikten” Til ingen anden end Dem, min Bedste! mellem enkle, sangbare melodier og Ville De endda blot vise mig det venskab dramatisk fortættede, polyfone afsnit. at skaffe mig penge ad anden vej! Det Det er en underfundig, næsten naiv, smerter mig så meget, at jeg er kommet i folkelig melodi, der får det sidste ord – denne situation; men netop derfor kunne violinens opadgående melodiske slutning jeg ønske mig at få en temmelig anseelig klinger som et spørgsmål. Ubesvaret. sum til låns på en noget længere termin. Mozart, der lige havde skiftet bolig, slutter: Som 17-årig, i 1773, komponerede Wolfgang Amadeus Mozart den første af Jeg har i de 10 dage, jeg har boet her, Ib Nørholm (f. 1931) sine i alt fem strygekvintetter. På højden arbejdet mere end i et andet logi i to Foto Niels Winther af sit mesterskab, i tiden fra foråret 1787 måneder, og påkom der mig ikke så ofte © Edition Kontrapunkt til foråret 1791, komponerede han de så mørke tanker (som jeg med magt må sidste fi re. holde mig fra livet), ville arbejdet gå Der er noget ”fortællende” over første endnu bedre fra hånden. sats, Sereno, som er præget af glidende Siden 1781 havde Mozart haft succes i overgange mellem traditionelle og Wien, og som komponist af bestillings- Det er tankevækkende, at de fi re sidste modernistiske træk. Klaverets indledende værker og som solist og lærer havde han strygekvintetter, der repræsenterer noget fi gurationer klinger − som adskillige af haft betydelige indtægter; men frem af det ypperste, europæisk musikkultur satsens temaer − med næsten romantisk mod dødsåret 1791 gik det økonomisk har frembragt, er komponeret i et tids- patos; og det klassisk strenge kontrapunkt ned ad bakke. Mozart mistede gradvis rum, hvor Mozart som menneske var i en i satsens midterste del er komponeret med grebet om sit wienerpublikum, der fandt tilstand af rådvild håbløshed. vid og bid: en kanon mellem violin og hans værker for indviklede og sære. cello sættes op mod sin egen omvending Bestillingsværkerne blev færre, og et alt Strygekvintetten i C-dur K 515, der står i klaveret. Selv om værket som helhed for stort privatforbrug gjorde, at han var på årets program, blev fuldført den 19. er uden fast tonal forankring, bringer nødt til at låne penge af gode venner. I april 1787. Allerede i den sonateformede slutningen med sine enkle akkorder årene 1788 til 1791 skrev han mindst 21 førstesats mærker man Mozarts suveræne og melodier en traditionel tonalitet i breve til sin logebror, Johann Michael mesterskab. Som harmonisk fundament for erindring. Puchberg, hvori han bad om økonomisk den 19 takter lange hovedtemagruppe

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

spiller mellemstemmerne, 2. violin og bratscher gentagne akkorder i ottendedele, I tredje sats, en klangskøn, lidt vemodig som energiske pulsslag. Derunder lægger celloen for med et tre takter langt, stigende Andante, udnytter Mozart igen den treklangsmotiv i pauseadskilte ottendedele, en motivdannelse, der i faglig jargon kaldes koncerterende dialogstil, som prægede en Mannheimer-raket på grund af den interesse, komponisterne i Mannheim viste første og anden sats, nu som et vekselspil denne ”fyrige” begyndelse. mellem 1. violin og 1. bratsch.

Efter tre takter besvares den opstigende melodi i celloen af et modmotiv i 1. violin, Fjerde sats, Allegro, er en livsglad og en blid, sangbar frase på to takter, hvis faldende trinvise slutning føjer en nuance af musikantisk rondo. I denne strømmende resignation til udtrykket, jf. nodeeksempel. og klangligt funklende sats giver Mozart eksempler på, hvordan rondotemaets motiviske materiale kan udnyttes som grundlag for et mesterligt og fortættet polyfont satsarbejde.

W.A. Mozart: Strygekvintet i C-dur K 515, t. 1-5

Her udfolder Mozart den udtryksmæssige og motiviske ”kontrast i de snævreste rammer” (eller koncerterende dialogstil), som er et kendetegn for hans musik, og som i eminent grad præger udviklingen i denne pragtfulde sats.

Anden sats er en menuet med trio. Menuettens første tema i parallelle tertser glider tyst og skyggeagtigt forbi, medens triodelens mere udtalte spænding beror på motivspillet mellem et opadgående septimspring og dets melodiske besvarelse.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

THISTED KIRKE, 7700 THISTED ONSDAG DEN 17. AUGUST KL. 19.30

fl øjte: Craig Goodman violin 2: Alexander Fortes fl øjte: Craig Goodman violin: Elisabeth Zeuthen Schneider bratsch: Maja Wegrzynowska obo: Nermis Miesis bratsch: Máté Szücs cello: Morten Zeuthen klarinet: Cecilia Kang cello: Morten Zeuthen fagot: Eric Rutherford --- Pause --- horn: Stacie Mickens Carl Nielsen (1865-1931) violin 1: Alexander Fortes Blæserkvintet op. 43 (1922) violin 2: Nóemy Gagnon-Lafrenais Maurice Ravel (1875-1937) bratsch: Maja Wegrynowska Allegro ben moderato Sonate (1922) for violin og cello cello: Morten Zeuthen Menuet kontrabas: Artem Nikolaevskiy Præludium − Tema con variazioni Allegro Très vif W.A. Mozart (1756-91) Lent fl øjte: Mira Magrill Fløjtekvartet i C-dur K 285b (1778) obo: Nermis Mieses Vif, avec entrain klarinet: Cecilia Kang Allegro violin: Suyeon Kang horn: Stacie Mickens Andante cello: Morten Zeuthen fagot: Eric Rutherford fl øjte: Craig Goodman violin: Elisabeth Zeuthen Schneider bratsch: Máté Szücs cello: Morten Zeuthen

Se biograﬁ ske noter om alle komponisterne samt koncertens programnoter på siderne 23-27

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

KUNSTEN, 9000 AALBORG TORSDAG DEN 18. AUGUST KL. 19.30

Sereno Intermezzo. Allegro Conﬂ itto

violin: Nadja Nevolovitsch cello: Jacob Shaw klaver: Patrick Kreeger

Nordjyllands Kunstmuseum

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

VIBORG MUSIKSAL, 8800 VIBORG TORSDAG DEN 18. AUGUST KL. 19.30

W.A. Mozart (1756-91) Robert Schumann (1810-56) Louis Spohr (1784-1859) Kvintet i Es-dur K 452 (1784) Kvartet i Es-dur op. 47 (1843) Nonet i F-dur op. 31 (1813) for obo, klarinet, horn, fagot og klaver for violin, bratsch, cello og klaver for fl øjte, obo, klarinet, fagot, horn, violin, bratsch, cello og kontrabas Largo − Allegro moderato Sostenuto assai − Allegro ma non troppo Larghetto Scherzo: Molto vivace Allegro Rondo: Allegretto Andante cantabile Scherzo: Allegro - Trio I - Trio II Finale: Vivace Adagio obo: Nermis Mieses Finale: Vivace klarinet: Cecilia Kang violin: Elisabeth Zeuthen Schneider horn: Stacie Mickens bratsch: Adam Newman fl øjte: Mira Magrill fagot: Eric Rutherford cello: Domitille Coppey obo: Nermis Mieses klaver: Daniel Blumenthal klaver: Daniel Blumenthal klarinet: Cecilia Kang fagot: Eric Rutherford Om Mozarts biografi og vigtigste værker, --- Pause --- horn: Stacie Mickens se side 23 violin: Elisabeth Zeuthen Schneider Elliott Carter (f. 1908) bratsch: Adam Newman Alban Berg (1885-1935) Esprit rude/esprit doux (1985) cello: Domitille Coppey Fire stykker for klarinet og klaver (1913) for fl øjte og klarinet kontrabas: Artem Nikolaevskiy

Mässig ﬂ øjte: Craig Goodman Sehr langsam klarinet: Chad Burrow Sehr rasch Langsam

klarinet: Chad Burrow klaver: Daniel Blumenthal

Viborg Musiksal

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

W.A. Mozarts kvintet for obo, klarinet, der på det eleganteste ændrer og varierer rollefordelingen mellem instrumenterne. horn, fagot og klaver K 452 blev opført første gang den 30. marts 1784 i Wien ved Anden sats, Larghetto, indledes med et langsomt og sangbart tema i oboen, yndefuldt en subskriptionskoncert med Mozart selv som en kærlighedsarie. Dertil leverer de øvrige instrumenter et udsøgt akkompagnement. ved klaveret. På samme koncert var Mozart Som en ﬁ n kontrast udfolder sidetemagruppen et friere, koncerterende vekselspil mellem solist i to af sine egne klaverkoncerter, blæserne ledsaget af klaverets akkordbrydninger. som han var blevet færdig med en uges tid forinden (K 450 i B-dur og K 451 i Tredje sats er en let og charmerende rondo. Efter sidste gennemspilning af temaet indtræder D-dur). − højst usædvanligt − en fuldt udskrevet Cadenza på 48 takter (kadencen er en solistisk improvisation, der indføres i solokoncerten for at skabe en afsluttende opspænding). Her Den 10. april samme år skrev han til er kadencen blot fuldt udskrevet for samtlige stemmer, og den skal spilles in tempo. En faderen: Jeg har skrevet to store koncerter lang trille i oboen markerer dens afslutning, hvorefter temaet i fortættet skikkelse vender og desuden en kvintet, som har vundet tilbage − brat afsluttet med en glansfuld koda. overordentligt bifald; jeg selv anser kvintetten for det bedste, jeg har skrevet i mit liv.

Kvintetten for klaver og blæsere K 452 viser Mozarts dybe fortrolighed med blæseinstrumenterne − deres klanglige og individuelle særpræg og deres muligheder i sammenspillet med klaveret. Kvintetten regnes da også for et hovedværk inden for blæser-kammermusikken.

Klaveret indleder − understøttet af blæsernes akkordsøjler på de betonede takttider − første sats med en langsom Largo. Hovedtemaet i den følgende hurtige del (Allegro moderato) præges af korte, synkoperede motiver. Det præsenteres af klaveret og følges op af blæserne i Mozart som solist i en af sine klaverkoncerter. et fornemt vekselspil, der også præger I Wien, hvor Mozart boede fra 1781 til sin død i 1791, arrangerede han abonnementskoncerter det mere sangbare sidetema. Den korte (såkaldte Akademier), hvis økonomiske grundlag derfor var tilvejebragt på forhånd. I årene 1784- gennemføringsdel, der primært bearbejder 86 komponerede han ikke færre end 12 klaverkoncerter, som han opførte med sig selv som solist. satsens hovedtema, følges af en reprise, Billetten stammer fra en koncert under Mozarts tidligste år i Wien.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Den østrigske komponist Alban Berg, der var elev af Arnold russiske og østeuropæiske folkemusik, hvis rytmiske og tonale Schönberg, regnes for en af 1900-tallets betydeligste kom- særpræg tilførte deres egen musik afgørende og vitale impulser, ponister − især på grund af hans meget personlige og udtryks- medens Schönbergs, Bergs og Weberns musik blev atonal og fulde anvendelse af tolvtoneteknikken som i hans violinkoncert ekspressionistisk. fra 1935. Alban Bergs Fire stykker for klarinet og klaver fra 1913 er Til hovedværkerne regnes foruden violinkoncerten den komponistens eneste miniaturer (den samlede spilletid er ca. ekspressionistiske opera Wozzeck fra 1925, der med ét syv minutter). De ﬁ re satser er atonale, korte og komplekse. Berg gjorde Berg berømt, og som i de følgende 10 år oplevede 166 undgår temaer og motiver i klassisk forstand og bygger i stedet på opførelser på 29 scener. Desuden den ufuldendte tolvtoneopera Lulu, strygekvartetten Lyrisk suite 1927 og koncertarien Der Wein med tekst af Baudelaire 1929. Når Alban Berg har vundet større gehør blandt et bredere publikum end de to andre store wienerkomponister, læreren Arnold Schönberg og studiekammeraten Anton Webern, skyldes det måske, at han førte mest af den romantiske arv over i sine atonale kompositioner. Kun i begrænset omfang følte Berg sig tiltrukket af den radikale ekspressionismes klangverden. I højere grad var han beslægtet med Gustav Mahler; det fornemmes i musikkens stemningsindhold.

I den vesteuropæiske kompositionsmusik havde adskillige værker fra tiden omkring 1910 karakter af laboratorieøvelser eller kompositionsetuder. De tjente som eksperimenter, der i kort form udforskede vilkår og muligheder for nye kompositionsprincipper, efter at den klassisk-romantiske tonalitet var opgivet. De var svar på en ”materialekrise”, som havde været under udvikling længe, men som nu ﬂ ammede op med stor heftighed og i en anseelig bredde.

Det gælder f.eks. Schönbergs klaverstykker opp. 11 og 19, Anton Weberns Fem orkesterstykker op. 10, Igor Stravinskys Tre stykker for strygekvartet, Béla Bartóks 14 bagateller for klaver Karikatur i Die Sonntags Zeit den 7. april 1913. og Alban Bergs Fire stykker for klarinet og klaver. I forsøget på Tumult og slagsmål ved en koncert med Arnold Schönberg som dirigent. at arbejde sig fri af den klassisk-romantiske tradition og dur- I forgrunden prøver den bebrillede og kravlende Franz Schubert (d. 1828) moltonaliteten søgte Stravinsky og Bartók inspiration i den at slippe væk.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

intervalrelationer, som binder musikken nerede han uafbrudt under strøm- til. Selv om Schumanns helbred allerede sammen under en konstant bevægelig mende inspiration; i perioder led han af på det tidspunkt var svækket, danner overfl ade: De fi re stykker veksler med lammende depressioner. En hjernesygdom, Kvartet for violin, bratsch, cello og klaver hensyn til tempo, spillemåder, dynamik der mærkede ham allerede i 1833, udvik- i Es-dur op. 47 en fornem afslutning på og artikulation i overensstemmelse med lede sig og formørkede helt hans sidste dette yderst produktive år. Den første Bergs ekstremt detaljerede anvisninger, tid. I 1854 forsøgte han selvmord ved offentlige opførelse fandt dog først der undertiden skifter fra takt til takt. at kaste sig i Rhinen. Efter eget ønske sted i Leipzig den 8. december 1844 Ikke desto mindre er også dette værk blev han indlagt på et privathospital for med en bemærkelsesværdig besætning: mere ”romantisk” i sin karakter og sindslidende, hvor han blev til sin død i Clara Wieck Schumann (klaver), Ferdinand klanglige udformning end de samtidige 1856. David (violin), Niels W. Gade (bratsch) værker af Schönberg og Webern. Det og den russiske greve, Michael Jurjew første og sidste stykke er de længste, og Wielhorsky (cello), hvem værket er til- de omgiver et langsomt andet stykke og egnet. et scherzo-lignende tredje. Første sats, Sostenuto assai - Allegro Publikum i Wien reagerede fjendtligt og ma non troppo, indledes med en aggressivt på Schönberg og hans elevers langsom indledning, der forbereder atonale og ekspressionistiske musik – med den hurtige Allegro ma non troppo-del. støjende mishagsytringer og protester, Her sætter et markant, akkordisk motiv der afbrød koncerterne, og som ikke an, et motto for hele satsen. Mottoet sjældent udartede til håndgribeligheder udløser en guirlande-agtig bevægelse i (se karikatur på side 37). Derfor oprettede klaverdiskanten, som gentages i forskel- Schönberg i 1918 en forening til private lig klanglig belysning for at føre til en musikopførelser (Verein für Musikalische lyrisk og udtryksfuld omkarakterisering Privataufführungen) med det formål at af mottoets melodi på fi re toner, et give kunstnere og kunstvenner et virkeligt ”efter-motiv”, der indledes af celloen. og nøjagtigt kendskab til moderne musik. Med sin markato-karakter og sine op- I den forening blev Alban Bergs Fire adgående skalafi gurer understreger side- stykker for klarinet og klaver opført første Miniature, Robert Schumann 1840 temaet satsens energiske fremdrift. I gang på en koncert den 17. oktober gennemføringsdelen fremstår det fi r- 1919. tonige, akkordiske motto og dets lyriske Robert Schumann komponerede sin ”efter-motiv” i forskellige klanglige klaverkvartet op. 47 allerede i 1842, nybelysninger, hvorefter man over det Den tyske komponist og dirigent Robert samme år, hvor også hans tre strygekvar- energifyldte sidetema føres ind i en Schumann var et uhyre impulsivt og tetter og klaverkvintetten op. 44 (opført forkortet reprise.

sensitivt menneske. I perioder kompo- på Thy Kammermusikfestival 2007) blev

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Som anden sats følger en meget hurtig fra Charles Ives; senere studerede han Carters vældige produktion omfatter bl.a. Scherzo med to trioer. Scherzoens klaver og komposition på universiteterne Variations for Orchestra, en klaverkoncert, ejendommelige ”troldeagtige”, stacca- i Cambridge (Massachusetts) og Harvard. A Mirror on Which to Dwell for sopran tomotiv, der føres unisont i cello og I 1930’erne fulgte studier i Paris (École og ni instrumenter, Symphony for three klaver, dukker også op som indskud i Normale de Musique), hvor han også Orchestras og tre strygekvartetter. Blandt triodelene. modtog privatundervisning i kontrapunkt hans senere værker er Penthode, Three af Nadia Boulanger. Occasions for Orchestra og en violinkon- Tredje sats er en poetisk og varmt cert samt operaen What’s Next?. På sine syngende Andante cantabile i tredelt gamle dage har Elliott Carter været ek- takt. Satsen indledes med en meget stremt produktiv: fra 1998 og indtil han udtryksfuld violinstrofe på tre takter, fyldte 100 år i 2008, skrev han mere end 40 næsten recitativisk i sin karakter. Violin- værker. Som 101-årig komponerede han strofen udløser et syngende cellotema, Due Duetti for violin and cello, Retracing der kendetegnes ved et spil af stigende III for trompet og What Are Years for og faldende septimintervaller. sopran og kammerorkester.

Den virkningsfulde og brillante fjerde Esprit rude/esprit doux for fl øjte og sats, Finale: Vivace, slår bro fra første klarinet er en gave til komponisten og sats. Også her i fi nalen hører vi et kort, dirigenten Pierre Boulez i anledning af energisk indledningsmotiv, som udløser en hans 60 års fødselsdag i 1985. Duetten hurtigt faldende unison sekstendedels- er – sit modernistiske tonesprog til trods bevægelse i violin, bratsch og klaver. – både musikantisk og charmerende. Den Det lyriske og sangbare sidetema præ- veksler mellem langsomme og hurtige senteres af celloen, der omgives af passager. I de langsomme afsnit spiller bølgende sekstendedelsbevægelser i kla- begge instrumenter lange, udholdte toner veret. Satsen præges i øvrigt af et fan- – ofte enstemmige eller meget tæt på tastisk koncentreret og kraftfuldt poly- hinanden. I de hurtige passager spiller font satsarbejde, der mod slutningen instrumenterne i munden på hinanden, så kulminerer i en fuga over hovedtemaets Elliott Carter (f. 1908) som 101-årig. det minder om legende egern, der jager motivstof. hinanden op og ned ad et træ – eller ét Elliott Carter komponerer i et atonalt instrument fl agrer omkring, medens det tonesprog, men uden brug af tolvtone- andet af og til afbryder. En interessant og Elliott Carter er en af USA’s mest berømte eller seriel teknik. Karakteristisk er hans brillant miniature af en stor komponist. komponister. I skrivende stund (december komplekse rytmiske polyfoni, hvor for- 2010) er han 102 år gammel. Som 16- skellige rytmiske karakterer og tempi for- årig modtog Carter afgørende impulser løber samtidig.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Foruden at være en umådelig produktiv med indslag af den mere avancerede blæserne. Overledningen til sidetemaet komponist og anerkendt dirigent var romantiske harmonik. Spohr hører − byder på et fi nt vekselspil mellem strygere tyskeren Louis Spohr en af sin tids sammen med Franz Danzi og Antonin og blæsere. Violinen præsenterer også største violinister. Han foretog vidtstrakte Reicha (se siderne 12-13) − til den gruppe sidetemaet, der med sine punkterede koncertrejser ved siden af sine ansæt- af komponister mellem wienerklassik og rytmer kontrasterer til det lied-agtige telser som kapelmester i Gotha, Wien, romantik, der fra at have nydt den største hovedtema. Det er hovedtemaet, specielt Frankfurt og Dresden. Fra 1822 til sin død beundring i samtiden senere blev sat i dets fi re første meloditoner, der leverer var Spohr hofkapelmester i Kassel. skyggen af større skikkelser. stof til den farverige og omfattende gen- I 1813 tiltrådte Louis Spohr en stilling nemføringsdel. De fi re toner bliver et Foruden en række bibelske oratorier tæller som kapelmester ved Theater an der Wien. slags motto for hele værket, idet tredje hans enorme og alsidige produktion ti Samme år modtog han fra klædehandler og fjerde sats også inddrager dette motiv operaer, ti symfonier, 17 violinkoncerter, Johann von Tost en bestilling på en (derom senere). Mod gennemføringsdelens fi re klarinetkoncerter og − som det mest nonet for blæsere og strygere. Hr. slutning bliver de fi re toner udgangspunkt holdbare − en mængde kammermusik, bl.a. Tost var ikke nogen hvem-som-helst. for et fugato, der leder over til den ændre- 36 strygekvartetter, fi re dobbeltkvartetter Som violinist var han i årene 1783- de reprise. og for strygere og blæsere en oktet og den 88 leder af 2. violingruppen i Haydns nonet, som står på årets program. fremragende hoforkester på slottet Anden sats i mol er en fantasifuld og Eszterháza. Her hjalp han Haydn med kontrastrig Scherzo med to trioer. I den at få dennes symfonier nr. 88 og 89 og første danseagtige trio er violinen tone- strygekvartetterne opp. 54 og 55 udgivet angivende (komponisten var selv en i Paris og senere − til udgivelse i England fremragende violinspiller!); i den anden − seks strygekvartetter op. 64, der alle fi k trio er det blæsernes kromatisk faldende tilnavnet Tostkvartetterne. Tost slog sig og stigende linjer, der i forbindelse med i 1788 ned i Wien som velhavende og en dristig harmonisering danner en ivrigt musikdyrkende klædehandler. Her udtryksfuld kontrast. støttede han blandt andre W.A. Mozart, Tredje sats er en smuk og romantisk hvis to sidste strygekvintetter han efter al klingende Adagio, der i vid udstrækning sandsynlighed bestilte. Tost ønskede fra bygger på mottomotivet fra første sats. Spohr en nonet, hvor alle instrumenterne Fjerde sats, Finale: Vivace, er en livfuld kom til orde med hver deres individuelle rondo, hvis andet tema i oboen refererer klanglige særpræg; og han fi k valuta for til værkets indledende, fi rtonige motto. I Selvportræt af den unge Louis Spohr pengene. sin sprudlende, musikantiske udformning danner satsen en brillant afslutning Spohrs musik hører hjemme i den tidlige Første sats er en Allegro i sonateform, på nonetten. Førsteopførelsen blev en romantiske periode. Hans stil er præget hvis hovedtema i tre sangbare fraser succes. Hr. Tost var der; bevæget – og af klassisk formsans og tonalitet, men præsenteres af violinen og gentages i fornøjet!

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

THISTED MUSIKTEATER, 7700 THISTED

FREDAG DEN 19. AUGUST KL. 19.30 W.A. Mozart (1756-91) Robert Schumann (1810-56) Louis Spohr (1784-1859) Kvintet i Es-dur K 452 (1784) Kvartet i Es-dur op. 47 (1843) Nonet i F-dur op. 31 (1813) for obo, klarinet, horn, fagot og klaver for violin, bratsch, cello og klaver for fl øjte, obo, klarinet, fagot, horn, violin, bratsch, cello og kontrabas Largo − Allegro moderato Sostenuto assai − Allegro ma non troppo Larghetto Scherzo: Molto vivace Allegro Rondo: Allegretto Andante cantabile Scherzo: Allegro - Trio I - Trio II Finale: Vivace Adagio obo: Nermis Mieses Finale: Vivace klarinet: Cecilia Kang violin: Elisabeth Zeuthen Schneider horn: Stacie Mickens bratsch: Adam Newman fl øjte: Mira Magrill fagot: Eric Rutherford cello: Domitille Coppey obo: Nermis Mieses klaver: Daniel Blumenthal klaver: Daniel Blumenthal klarinet: Cecilia Kang fagot: Eric Rutherford Om Mozarts biografi og vigtigste værker, Programnote, se side 38 horn: Stacie Mickens se side 23 violin: Elisabeth Zeuthen Schneider Programnote, se side 36 --- Pause --- bratsch: Adam Newman cello: Domitille Coppey Alban Berg (1885-1935) Elliott Carter (f. 1908) kontrabas: Artem Nikolaevskiy Fire stykker for klarinet og klaver (1913) Esprit rude/esprit doux (1985) for fl øjte og klarinet Programnote, se side 40 Mässig Sehr langsam fl øjte: Craig Goodman Sehr rasch klarinet: Chad Burrow Langsam Programnote, se side 39 klarinet: Chad Burrow klaver: Daniel Blumenthal

Programnote, se side 37

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

FOLKECENTER FOR VEDV. ENERGI, YDBY, 7760 HURUP

LØRDAG DEN 20. AUGUST KL. 16.00

Blæserkvintetterne på eftermiddagens Maurice Ravel (1875-1937) Poul Ruders (f. 1949) program spilles af Le Tombeau de Couperin (1914-17) Tattoo for one (1984) arrangeret for blæserkvintet af for klarinet solo ﬂ øjte: Mira Magrill Hans Abrahamsen (f. 1952) obo: Nermis Mieses Chad Burrow klarinet: Cecilia Kang Prélude horn: Stacie Mickens Forlane Programnote, se side 14 fagot: Eric Rutherford Menuet Rigaudon Hans Abrahamsen (f. 1952) Johann Sebastian Bach (1685-1750) Blæserkvintet, Walden (1978) To koralforspil Programnote, se side 12 Ein’ feste Burg ist unser Gott BWV 720 Moderato ﬂ uente − Allegro (kompositionsår ukendt) Alla marcia --- Pause --- Nun komm, der Heiden Heiland BWV 659 Andante − più mosso − attacca (1740’erne) Allegretto grazioso arrangeret for blæserkvintet af Mordechai Franz Danzi (1763-1826) Rechtman (f. 1926) Blæserkvintet i g-mol op. 56 nr. 2 (1821) Programnote, se side 14 Programnote, se side 10 Allegretto Scott Joplin (1868-1917) Andante Maple Leaf Rag (1899) Niels Rosing-Schow (f. 1954) Menuetto arr. for blæserkvintet af Earl C. North Four Studies for Wind Quintet (1985) Allegretto Programnote, se side 15 Programnote, se side 11 Programnote, se side 13

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

KIRSTEN KJÆR MUSEET, 7741 FRØSTRUP

LØRDAG DEN 20. AUGUST KL. 16.00 Johannes Brahms (1833-97) Rued Langgaard (1893-1952) Johannes Brahms (1833-97) Sekstet i B-dur op. 18 (1860) Variationer over Mig hjertelig nu længes Kvintet i f-mol op. 34 (1864) for 2 violiner, 2 bratscher og 2 celli BVN 71 (1914. Introduktion 1931) for 2 violiner, bratsch, cello og klaver for 2 violiner, bratsch og cello Allegro ma non troppo Allegro non troppo Andante ma moderato Introduktion (Solenne sostenuto, lento) Andante, un poco Adagio Scherzo: Allegro molto Variation I (Andante sostenuto) Scherzo: Allegro – Trio Rondo: Poco allegretto e grazioso Variation II (Poco lento sempre tranquillo) Finale: Poco sostenuto – Allegro non Variation III (Lento) troppo – Presto, non troppo violin 1: Elisabeth Zeuthen Schneider Variation IV (Andante sostenuto) violin 2: Noémy Gagnon-Lafrenais Variation V (Poco allegro, tranquillo) violin 1: Alexander Fortes bratsch 1: Maja Wegrzynowska Variation VI (Tranquillo sospirando) violin 2: Salley Koo bratsch 2: Matan Gilitchensky Variation VII (Poco allegro maestoso) bratsch: Adam Newman cello 1: Jacob Shaw cello: Domitille Coppey cello 2: Carl-Oscar Østerlind violin 1: Salley Koo klaver: Patrick Kreeger violin 2: Suyeon Kang Anton Webern (1883-1945) bratsch: Matan Gilitchensky Sats for strygetrio (1925) cello: Carl-Oscar Østerlind

Ruhig, ﬂ iessend --- Pause ---

violin: Salley Koo bratsch: Matan Gilitchensky cello: Carl-Oscar Østerlind

Kirsten Kjær Museet

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

brød sig om) og i Düsseldorf Robert og en succes, der placerede den 35-årige Clara Schumann, med hvem han sluttede som én af tidens største komponister. et livslangt venskab. Blandt Brahms’ øvrige hovedværker er fi re symfonier fra 1876-85, to klaverkoncerter Robert Schumann var begejstret. I Neue og en violinkoncert foruden kammer- og Zeitschrift für Musik hilste han Brahms klavermusik og henved 200 lieder med som den ”unge ørn”, der med sit geni klaverledsagelse. ville skabe fornyelse i tysk musikliv. På den måde blev Brahms kendt; hans Brahms efterlod sig 24 stort anlagte værker blev udgivet, og han kunne på kammermusikværker, heraf 17 med længere sigt hellige sig sin virksomhed klaver. I hans samlede produktion har som komponist. kammermusikken derfor samme vægt som de fi re symfonier, liederne og klaver- I årene 1857-62 levede Brahms i musikken. Hamburg. I 1862 rejste han første gang til Wien, hvorfra han sammen med bl.a. Brahms komponerede sin første stryge- violinisten Joseph Joachim og sangeren sekstet op. 18 i B-dur som 27-årig – i Julius Stockhausen foretog vidtstrakte 1860. Værket, der står på årets program, koncertturnéer, således i 1868 til Køben- har tilnavnet Forårssekstetten på grund Johannes Brahms lod sig fotografere som 41- havn. Her vakte han pinlig opmærksom- af sit enkle, let tilgængelige udtryk og sin årig og forsynede billedet med en dedikation hed. Under et besøg hos komponisten til teaterlederen og forfatteren Paul Lindau rigdom på smukke, sangbare temaer. dateret Wien, november 1874. Niels W. Gade gav han – mindre end fi re år efter Danmarks katastrofale nederlag I forhold til den traditionelle strygekvar- Johannes Brahms blev født i Hamburg i krigen mod Preussen og Østrig − til tetbesætning giver strygesekstetten (to i små kår. Faderen var balmusiker og kende, at Thorvaldsens Museum burde violiner, to bratscher og to celli) kompo- blev senere kontrabassist i byens sym- ligge i Berlin i stedet for i København. nisten fl ere klanglige muligheder; f.eks. foniorkester. Fra sit syvende år fi k Brahms Brahms blev dagens samtaleemne, og en kan 1. cello frigøres fra sin basfunktion regelmæssig undervisning i klaver, senere ekstra koncert måtte afl yses. for at tage del i det tematiske arbejde. også i teori og komposition. I 1848 – som Det er da også 1. cello, der indleder første 15-årig – trådte han offentligt frem som I 1868 tog Brahms blivende ophold i Wien sats med sit bredt syngende hovedtema pianist. Det fi k stor betydning for ham, at og koncentrerede sig nu udelukkende om over et roligt vuggende akkompagnement han i 1853 mødte den ungarske violinist sit kompositoriske arbejde. i ottendedele. Overledningen til det mere Eduard Reményi. Med ham turnerede oprørte sidetema er noget af det sarteste han i Tyskland, hvor han mødte mange Opførelsen af hans største værk for kor og mest poetiske, Brahms har kom- fremtrædende musikere og komponister, og orkester Ein deutsches Requiem den poneret. i Weimar Franz Liszt (hvis musik han ikke 10. april 1868 i Bremens domkirke blev

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Anden sats er et tema med variationer opusnumre, hvoraf halvdelen er vokal- doktorafhandlingen om Heinrich Isaacs – en form, som Brahms var dybt musik. I sin egen tid var han så godt Choralis Constantinus, 58 fi rstemmige interesseret i, og som derfor spiller en som ukendt for et bredere publikum. Når motetter fra begyndelsen af 1500-tallet. særlig rolle i hans produktion (se note Webern alligevel fi k historisk betydning, Afhandlingen afspejler Weberns dybe om tema med variationer side 54). skyldes det, at hans musik blev et forbillede og livslange interesse for renæssancens Det slavisk klingende tema i mol præ- for den generation af yngre komponister, kontrapunkt, dvs. periodens fl erstemmige senteres af 1. bratsch ledsaget af de der efter 2. Verdenskrig søgte nye veje i kompositionsteknikker. øvrige strygeres markante akkorder. I opgøret med den europæiske tradition. De de følgende variationer er temaets ak- unge komponister, heriblandt Karlheinz I årene 1904 til 1908 studerede han kordfølge så fremtrædende, at satsen Stockhausen, Pierre Boulez, György Ligeti samtidig med Alban Berg hos Arnold nærmest har karakter af en chaconne, en og Luigi Nono, tog Weberns musik til sig Schönberg. Webern afsluttede sine studier historisk form, hvor variationerne udfoldes og lagde den til grund for deres egne med ”svendestykket” Passacaglia op. 1, over en stadigt gentaget akkordfølge studier og eksperimenter, som førte til et tonalt, men yderst kromatisk værk eller baslinje (fi nalen til Brahms’ 4. den såkaldte Darmstadt-serialisme. Siden for stort orkester fra 1908. Derefter symfoni er et fremragende eksempel). da har Weberns værker været pensum på fulgte han sin lærer ind i den atonale Variationerne 1 til 3 følger hinanden med professionelle musikuddannelser over ekspressionisme, men herefter gik han stigende rytmisk intensitet. Den meget hele verden (se note om Darmstadt og helt sin egen vej. Weberns stil udviklede udtryksfulde 4. variation (i dur) følges serialisme i programbog 2009 side 21). sig efter 1908 i retning af stadig større af en 5., der udnytter de to bratscher på knaphed og koncentration. Hver tone, det smukkeste. Den 6. og sidste variation klangfarve, rytme, nuance eller pause var har karakter af en tilbageskuende og væsentlig, tydelig og blev ikke gentaget. sammenfattende koda. Det siger sig selv, at når publikum var vænnet til timelange symfonier af Den energiske tredje sats er en Scherzo Bruckner og Mahler, måtte Weberns med en danseagtig trio, der fører til ultrakorte stykker for stort orkester med fi nalens Rondo – en sats, der med sin udvidet slagtøjsbesætning virke som det mangfoldighed af sangbare temaer glade vanvid (det fjerde af Fem stykker bringer såvel Schubert som østrigsk for orkester op. 10 fra 1913 er seks folkemusik i erindring. takter langt!).

Fra 1924 komponerede Webern med Den østrigske komponist og dirigent udgangspunkt i den tolvtoneteknik, som Anton Webern er en af 1900-tallets mest Anton Webern, udateret foto Schönberg lancerede samme år i blæser- markante og historisk betydningsfulde kvintetten op. 26. Men overgangen til komponister. Hans samlede produktion Anton Webern afsluttede i 1906 sine tolvtoneteknikken medførte ikke noget er begrænset. Den omfatter kun 31 musikvidenskabelige studier i Wien med hørbart brud i Weberns personlige stil,

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

og i årene mod Anden Verdenskrigs udbrud i 1939 komponerede han fortsat atonale tidligste værker. I årene 1916-24 udviklede og atematiske værker præget af den yderste koncentration (f.eks. Variationer for Langgaard en ekspressiv, modernistisk stil, klaver op. 27 fra 1936 og strygekvartetten op. 28 fra 1938). en tid inspireret af Carl Nielsen, således symfoni nr. 4, Løvfald (1916), klaverværket Insektarium (1917), strygekvartet nr. 2, Sfærernes Musik (begge 1918) og symfoni nr. 6 Det Himmelrivende (1920). Hovedværket Sfærernes musik, hvor der anvendes såvel clusters og knipsen indvendig i klaveret som fjernorkester, vidner om Langgaards visionære fantasi og peger kompositionsteknisk frem mod 1960’ernes avantgarde (clusters er ”klynger” af tætliggende toner). I tiden efter 1925 blev hans musik dog mere bevidst tilbageskuende med Niels W. Gade og Richard Wagner som forbilleder.

Anton Webern: Sats for strygetrio t. 1-2 Langgaards kompromisløse, religiøst Den korte Sats for strygetrio fra 1925, som står på årets program, er baseret på farvede musik og hans patetiske syn på tolvtoneteknik. Den er et eksempel på Weberns atematiske musik, hvor grupper på to kunsten og kunstnerrollen bragte ham i eller tre toner under stadig variation danner et kontrapunktisk og vidtspredt klangligt konfl ikt med tidsånden og det etablerede mønster. danske musikliv, der var præget af det saglige, antiromantiske kunstsyn, som Komponisten og organisten Rued Langgaard begyndte allerede at komponere som Carl Nielsen og hans elever stod for. Fra barn, og 12 år gammel debuterede han under stor opmærksomhed som orgelspiller 1940 levede Rued Langgaard isoleret i og -improvisator. Langgaard fi k undervisning af bl.a. Johan Svendsen og C.F.E. Ribe – ustandseligt komponerende. Først Horneman og debuterede 15 år gammel som komponist med kor- og orkesterværket i slutningen af 1960erne − altså længe Musae triumphantes. 21 år gammel debuterede han som dirigent ved en koncert i efter hans død − begyndte man atter at Musikforeningen og optrådte i den egenskab i de følgende år ofte herhjemme og i interessere sig for hans musik, og i dag er udlandet. 1926-30 virkede han som organist ved Christiansborg Slotskirke og blev mere end 100 kompositioner indspillet på 1940 domorganist i Ribe. I 1951 blev han udnævnt til æresprofessor ved Académie lp og cd, heriblandt hans 16 symfonier. Ste-Cécile i Lausanne. I 1999 fi k kirkeoperaen Antikrist, som Langgaard arbejdede på fra 1921 til 1930, Faderen, komponisten Siegfried Langgaard, havde studeret hos Liszt, og det er da også sin uropførelse i Innsbruck på initiativ af dennes musik, der sammen med anden tysk senromantik afspejler sig i Rued Langgaards den danske dirigent Niels Muus.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Rued Langgaard komponerede otte til at omarbejde værket til en sonate for to strygekvartetter i tiden 1914-25. Kvar- klaverer, i hvilken version Brahms sammen tetterne er meget forskellige; hver af dem med Carl Tausig opførte det i 1864. Det står som en stilistisk enhed. Kvartet nr. var Clara Schumann, der stod bag den 1, variationerne for strygekvartet over endelige udformning som klaverkvintet. melodien til salmen Mig hjertelig nu længes med undertitlen Kammermusik I første sats (Allegro non troppo) spilles for 2 violiner, bratsch og cello, er fra 1914. hovedtemaet først unisont prøvende i Den tilgrundliggende salme er i Danmark 1. violin, cello og klaver, før det med et bedre kendt under titlen Befal du dine udtryk af eksplosiv energi vender tilbage veje. for at lede til sidetemaet. Første sats, der er komponeret som en sædvanlig Den oprindelige introduktion er gået sonateform med gennemføringsdel og tabt. I stedet spilles en transskription for reprise, efterfølges af en indadvendt, rolig strygekvartet af et koralforspil for orgel, anden sats (Andante, un poco Adagio). som Langgaard komponerede i 1931. Tredje sats (Scherzo: Allegro – Trio) I den første variation (Andante sostenuto) begynder tilbageholdt – med celloens Rued Langgaard (1893-1952) fotograferet spilles salmemelodien af celloen; men pizzicati som akkompagnement til et i 1918, det år han fuldførte hovedværket uanset, hvor vidtgående Langgaard i de synkoperet tema; men roen varer kun Sfærernes Musik. Året efter komponerede følgende variationer bearbejder sit forlæg kort: satsen udvikler sig hurtigt i et uhyre han, stærkt inspireret af Carl Nielsen, sin i henseende til taktart, tempo, toneart, dramatisk forløb, hvor ikke mindst den 6. symfoni, Det Himmelrivende. Senere tog satstype og karakter, så bevarer han i hver virtuose og stort anlagte klaverstemme Langgaard dog i bitterhed over sin skæbne variation salmens oprindelige form, idet stiller pianisten på en alvorlig prøve. afstand fra Carl Nielsen og den dominerende dens første del altid gentages. Først i den Nielsenfl øj i dansk musikliv. 7. og sidste variations anden del hører vi I fi nalen (Poco sostenuto – Allegro non salmen harmoniseret i fi rstemmig sats troppo – Presto, non troppo) opbygger Rued Langgaard er en ener i dansk musik- med melodien i overstemmen. den langsomme indledning en stærk historie − med den svenske musikforsker spænding, som udløses, når celloen Bo Wallners ord en ”ekstatisk outsider”; præsenterer satsens hovedtema. Finalen, men på en måde tilhører han en inter- Skønt Johannes Brahms selv var en der i et koncentreret tematisk arbejde national ”familie” af outsidere, der på fremragende pianist, udarbejdede han udfolder en overvældende strøm af Langgaards tid også tæller komponister i første omgang sin eneste kvintet for motorisk energi, munder ud i en koda som australieren Percy Grainger, ameri- klaver og strygere i f-mol op. 34 som en (Presto, non troppo), der under dynamisk kaneren Charles Ives, franskmanden Erik strygekvintet med to celli. Brahms’ ven, stigning sætter kronen på værket. Satie og østrigeren Joseph Mathias Hauer. violinisten Joseph Joachim, rådede ham

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

KLITMØLLER KIRKE, 7700 THISTED

LØRDAG DEN 20. AUGUST KL. 19.30 Joseph Haydn (1732-1809) Carl Nielsen (1865-1931) Robert Schumann (1810-56) Trio i G-dur Hob. XV nr. 15 (1790) To fantasistykker (1889) Tre romancer op. 94 (1849) for fl øjte, cello og klaver for obo og klaver for obo og klaver arrangeret for cello og klaver arrangeret for fl øjte og klaver Allegro Andante Romance: Andante con duolo Nicht schnell Finale: Allegro moderato Humoresque: Allegro scherzando Einfach, innig Nicht schnell fl øjte: Craig Goodman cello: Morten Zeuthen cello: Morten Zeuthen klaver: Daniel Blumenthal fl øjte: Craig Goodman klaver: Daniel Blumenthal klaver: Daniel Blumenthal Om Carl Nielsens biografi og vigtigste Om Joseph Haydns biografi og vigtigste værker, se side 24 Læs mere om Robert Schumann side 38 værker, se side 17

Herman D. Koppel (1908-98) --- Pause --- Frédéric Chopin (1810-49) Ternio op. 53b (1951) Sonate i g-mol op. 65 (1846) for cello og klaver for cello og klaver Carl Nielsen (1865-1931) Allegramente Børnene leger (1920) Allegro moderato Tempo di passacaglia fra musikken til Helge Rodes festspil Scherzo: Allegro con brio Allegro giocoso Moderen op. 41 Largo for ﬂ øjte solo Finale: Allegro cello: Morten Zeuthen klaver: Daniel Blumenthal Craig Goodman cello: Morten Zeuthen klaver: Daniel Blumenthal

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

Franz Joseph Haydn komponerede sin Komponisten og pianisten Herman D. Gunnar Heerup i kontakt med såvel G-durtrio for fl øjte, cello og klaver i Koppel (1908-98) var den sidste store tankerne bag Neue Sachlichkeit (herom 1790. personlighed i 1900-tallets musik, der senere) som pædagogisk brugsmusik repræsenterede en direkte linje fra Carl i Tyskland og jazz. Han orienterede Allerede i den march-agtige første sats, Nielsen. I sin konservatorietid spillede sig også mod den nye musik, som blev Allegro, giver Haydn et herligt eksempel Koppel for Carl Nielsen alle dennes komponeret af Stravinsky og Bartók. på sin musikalske humor: Klaveret klaverværker, og Nielsen gennemså mange begynder med at slutte! I de første to af Koppels tidlige kompositioner. På den baggrund arbejdede Koppel inden takter slås hovedtonearten G-dur fast for mange genrer: pædagogisk brugs- med en eftertrykkelig slutvending – og musik (f.eks. jazzkantaterne Trymskvadet derefter pause i alle stemmer. Først i tredje og Trompetkvadet sammen med Bernhard takt træder fl øjten til med det sprælske Christensen til tekster af Sven Møller hovedtema. Med sine livlige dialoger Christensen), revymusik og fi lmmusik (til mellem fl øjte og klaver er satsen i øvrigt bl.a. Ditte Menneskebarn 1946). ukompliceret og underholdende. Før Anden Verdenskrig skrev Koppel Anden sats, en Andante i tredelt takt, overvejende instrumentalmusik præget minder med sine vuggende rytmer om den af livlige rytmer og en lys, musikantisk italienske dans Siciliano. Hovedtemaet, der tone. Som jøde måtte han i 1943 fl ygte til præsenteres af klaveret, varieres fi gurativt Sverige med sin familie. Landfl ygtigheden og harmonisk. Den meget udtryksfulde satte sig spor i Koppels produktion; stilen mellemdel i mol føjer en dunkel nuance blev bredere og mere patetisk: 4. symfoni til udtrykket. 1946, Tre Davidssalmer 1949, oratoriet Moses 1964 og Requiem 1966 har rod i Tredje sats, Finale: Allegro moderato, er krigens oplevelser. en livlig rondo fuld af godt humør. Det energisk stigende hovedtema udveksles I 1970’erne fornyede Koppel sig både Her opføres med den 85-årige Herman D. virkningsfuldt mellem klaver og fl øjte. Hvor Koppel som solist sønnen Anders Koppels som pianist og komponist. Hans musik celloen i de første to satser overvejende klaverkoncert. Opførelsen med det polske blev mere fortættet, og han udvidede har spillet en akkompagnerende rolle, Amadeus Kammerorkester fandt sted den 1. sit koncertrepertoire til også at omfatte tildeles den nu en større selvstændighed august 1993 i Kunstindustrimuseets Gård, musik af Arnold Schönberg, Hans Werner i den musikalske ”samtale”. København Henze, Pierre Boulez og Luigi Nono.

Som komponist var Koppel stort set Ternio er oprindeligt komponeret for selvlært. I begyndelsen af 1930’erne kom violin og klaver; men Herman D. Koppel han gennem Bernhard Christensen og fandt, at værket ville klinge med større

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

fylde, hvis det blev spillet af cello og Som helhed bringer Herman D. Koppels en plads som andenviolinist i Det Konge- klaver. Derfor fi ndes værket i to versioner: Ternio den tyske Neue Sachlichkeit i lige Kapel. På det tidspunkt komponerede opp. 53a og 53b. erindring. Neue Sachlichkeit var en han To fantasistykker op. 2. De var oprin- antiromantisk, neo-klassisk bevægelse, deligt skrevet for obo og klaver, men Første sats, Allegramente (Muntert, som fra ca. 1925 prægede kunstarterne, er senere tilrettelagt for mange andre rask), begynder med et lystigt dansende og som fra Tyskland bredte sig til hele instrumenter, bl.a. klarinet, fl øjte, violin, tema i klaveret, der efterfølges af en Europa. cello og horn. mere troskyldig melodi i celloen. I en forrygende dialog spilles de to temaer ud Det indtagende første stykke, Romance: mod hinanden. Efter en kort repetition Andante con duolo i tredelt form, af første del og et afsluttende crescendo rummer træk, der peger mod Carl slutter satsen, som den begyndte. Satsen Nielsens modne stil – som f.eks. den er præget af en usædvanlig og knivskarp hyppige vekslen mellem dur og mol og rytmisk vitalitet. melodiernes lejlighedsvise kredsen om snævre intervaller. Anden sats, Tempo di passacaglia, er mere alvorlig og indadvendt. Celloen spiller Begyndelsen til Humoresque: Allegro en langsom, udtryksfuld melodi over scherzando foregriber begyndelsen af Carl klaverets otte takter lange passacaglia- Nielsens fl øjtekoncert komponeret i 1926. tema, der i forskellig udformning gen- Stykket er fængslende, livligt og elegant tages som satsens fundament. Varia- på en måde, der ikke lader tvivl om, at vi tionsformen passacaglia var i baroktiden her lytter til en ung komponist med et (ca. 1600-1750) nærmest synonym med enormt potentiale. chaconne, se note om tema med variationer side 54. Allerede i 1901 indledte Carl Nielsen og digteren Helge Rode (1870-1937) et Tredje sats, Allegro giocoso (Hurtigt og samarbejde, hvis mest levedygtige resultat muntert) bygger – ligesom første sats Som ung var Carl Nielsen en spasmager. Her gør blev festspillet Moderen (1920), som Carl han sig til hos fotografen engang i 1880’erne. – på to tematiske ideer, der udvikler sig Nielsen komponerede musik til. Moderen stadig mere virtuost. En kort gentagelse af blev skrevet på bestilling fra Det Konge- første del efterfølges af et crescendo, der lige Teater i anledning af Sønderjyllands brat afbrydes af passacaglia-temaet fra Med Lille Suite for strygere op. 1 genforening med Danmark efter Første anden sats. Efter en kort kadence vender komponerede Carl Nielsen i 1889 sit Verdenskrig. Det blev et eventyrspil med lystigheden tilbage med gentagelsen af første hit. Premieren fandt sted i Tivolis allegoriske personer som Moderen (Dan- de første takter. Koncertsal, og publikum var begejstret. mark) og Sønnen (Sønderjylland), Tro, Håb Senere samme år konkurrerede han sig til og Glæde. Fra dette værk stammer bl.a.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

den populære sats Taagen letter og san- klaver også Tre romancer op. 94 for obo uforvekslelige særpræg røber sig allerede i gene Som en rejselysten Flaade og Min og klaver, der står på årets program i et ungdomsværkerne, men udvikledes videre Pige er saa lys som Rav. arrangement for fl øjte og klaver. og nuanceredes uophørligt i Parisårene. Den polske folklore kommer ikke blot til I skuespillet Moderen indgår også det lille Schumanns tre romancer op. 94 bærer udtryk i mazurkaer og polonæser, men stykke for solofl øjte, Børnene leger. overskrifterne Nicht schnell, Einfach, præger hans melodiske, rytmiske og to- innig og Nicht schnell. Overskrifterne nale sprog overhovedet, og herigennem løfter ikke sløret for, hvilke stemninger, fi k han afgørende betydning for de natio- Robert Schumann er indbegrebet af den de tre romancer associerer til. Hvorvidt nale skoler i 1800-tallet, ligesom alle romantiske komponist. Med sit lyriske Schumann havde bestemte forestillinger senere klaverkomponister står i gæld talent skabte han det usædvanlige inden eller situationer i tankerne får stå hen. til ham. Som den første overførte han for specielt klavermusikken og den tyske Vi kan derfor blot umiddelbart glæde os den digteriske ballade til klaveret, men lied. Et af Schumanns små klaverstykker over musikken og lægge i den, hvad vi han var modstander af den romantiske hedder Der Dichter spricht (Digteren vil. tendens til at knytte litterære eller taler). Den titel kan stå som motto for maleriske forestillinger til musikken. store dele af Schumanns produktion, idet Han beundrede Bach og Mozart og lod han i meget høj grad dyrkede musikkens Den polskfødte komponist og pianist sin overdådigt rige poetiske musikalitet poetiske dimensioner − ikke ved at kom- Frédéric Chopin gav sin første offentlige komme til udtryk i værker med neutrale ponere programmusik, men ved at lade koncert som 8-årig, og som 15-årig udgav titler: præludier, scherzoer, impromptuer, sig inspirere af poesien og omsætte han sit op. 1, Rondo i c-mol for klaver. nocturner, valse, etuder osv. inspirationen i toner. Efter tre års studier ved konservatoriet Chopins uforlignelige improvisations- i Warszawa indledte han en succesrig kunst fornemmes overalt i hans kompo- I sin klaverlyrik dyrkede Schumann det virksomhed som turnerende pianist og sitioner som en evig søgen efter at variere såkaldte karakterstykke eller stemnings- improvisator. I 1831 ankom Chopin til og forfi ne det musikalske stof, men altid billede, som blev en af romantikkens Paris, hvor han levede resten af sit liv inden for en perfekt afbalanceret form. vigtigste former. Schumann var altså – fejret som pianist og efterspurgt som ”tonedigter”, og han angav musikkens klaverlærer. Han døde af tuberkulose Chopin komponerede tre værker for karakter ved associationsskabende værk- som 39-årig. cello og klaver, hvoraf sonaten i g-mol titler som f.eks. Nachtstücke, Kinder- op. 65, der står på årets program, er det szenen, Papillons (Sommerfugle) eller I Den Store Danske Encyklopædi er vægtigste. Sonaten blev komponeret i Davidbündlertänze. artiklen om Chopin skrevet af Jens Paris 1846 og tilegnet vennen og cellisten Østergaard. Han sammenfatter: Auguste Franchomme, der sammen med Schumann var den første, der overførte Chopin opførte sonatens sidste tre satser stemningsbilledet fra klaver til kammer- Ingen af musikhistoriens talrige kom- ved en koncert i 1848. Koncerten blev musik. I 1849 komponerede han foruden ponerende pianister har dyrket klaveret så Chopins sidste, da han på det tidspunkt Fantasistykker op. 73 for klarinet og eksklusivt som Chopin. Hans personlige, var alvorligt syg af tuberkulose.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

I anden sats, en tredelt Scherzo, har celloen i mellemdelens trio en frem- trædende rolle.

Tredje sats, Largo, åbner med en udtryksfuld, syngende melodi i celloen, der videreføres af klaveret.

Fjerde sats, Finale: Allegro, begynder dramatisk med hovedtemaet i klaveret. Det overtages senere af celloen, der også præsenterer det kontrasterende sidetema. Sidetemaet udvikles og varieres, f.eks. med celloens dobbeltgreb og med klaverets intensivering af den tarantel-rytme, der har præget satsen som helhed (tarantel er en lidenskabelig italiensk folkedans).

Ufuldendt portræt af Frédéric Chopin (1810- 49) malet i 1848 af Ferdinand Victor Delacroix

Den omfangsrige og vidunderligt strøm- mende første sats, Allegro moderato, er i sonateform. Satsen indledes af klaveret med hovedtemaets første frase, som overtages og videreføres af celloen. Efter en virkningsfuld pause klinger det lyrisk syngende sidetema først i klaveret. Derefter tager celloen over for under stadig udvikling at lede til den centrale gennemføringsdel. Denne åbner med referencer til hovedtemaet og videreføres under stadige og farverige modulationer til en forkortet reprise, hvor hovedtemagruppen er udeladt.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

THISTED MUSIKTEATER, 7700 THISTED

SØNDAG DEN 21. AUGUST KL. 16.00 Johannes Brahms (1833-97) Rued Langgaard (1893-1952) Johannes Brahms (1833-97) Sekstet i B-dur op. 18 (1860) Variationer over Mig hjertelig nu længes Kvintet i f-mol op. 34 (1864) for 2 violiner, 2 bratscher og 2 celli BVN 71 (1914. Introduktion 1931) for 2 violiner, bratsch, cello og klaver for 2 violiner, bratsch og cello Allegro ma non troppo Allegro non troppo Andante ma moderato Introduktion (Solenne sostenuto, lento) Andante, un poco Adagio Scherzo: Allegro molto Variation I (Andante sostenuto) Scherzo: Allegro – Trio Rondo: Poco allegretto e grazioso Variation II (Poco lento sempre tranquillo) Finale: Poco sostenuto – Allegro non Variation III (Lento) troppo – Presto, non troppo violin 1: Elisabeth Zeuthen Schneider Variation IV (Andante sostenuto) violin 2: Noémy Gagnon-Lafrenais Variation V (Poco allegro, tranquillo) violin 1: Alexander Fortes bratsch 1: Maja Wegrzynowska Variation VI (Tranquillo sospirando) violin 2: Salley Koo bratsch 2: Matan Gilitchensky Variation VII (Poco allegro maestoso) bratsch: Adam Newman cello 1: Jacob Shaw cello: Domitille Coppey cello 2: Carl-Oscar Østerlind violin 1: Salley Koo klaver: Patrick Kreeger violin 2: Suyeon Kang Programnote, se side 44 bratsch: Matan Gilitchensky Om Brahms’ biograﬁ og vigtigste værker, cello: Carl-Oscar Østerlind se side 44 Anton Webern (1883-1945) Programnote, se side 47 Sats for strygetrio (1925) Programnote, se side 46

Ruhig, ﬂ iessend --- Pause ---

violin: Salley Koo bratsch: Matan Gilitchensky cello: Carl-Oscar Østerlind

Programnote, se side 45

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

En note om tema med variationer En note om sonateform Formen tema med variationer bliver op mod år 1800 stadig mere Sonateformen er dominerende i førstesatser fra omkring 1770 almindelig som selvstændig type og opnåede hos Beethoven en og frem til ca. 1900. Også sidstesatser kunne være i sonateform, betydelig videreudvikling. hvis væsentligste kendetegn er Tidligere optrådte formen hovedsageligt som den mere enkle 1) forløbet i tre dele fi guralvariation, hvor det primært var temaets melodi, der blev 2) spændingen mellem fl ere temaer varieret eller fi gureret, medens det harmoniske grundlag forblev stort set uændret fra variation til variation. I 1700-tallets sidste De tre dele benævnes lidt forskelligt, men som hovedregel årtier begynder en udvikling mod den indholdsmæssigt stærkere uddybede karaktervariation. Haydn og Mozart havde vist vejen Ekspositionsdel, der præsenterer temastoffet. Ekspositionsdelen (jf. første sats af Haydns klavertrio i G-dur og anden sats af gentages sædvanligvis. Mozarts fl øjtekvartet i C-dur K 285b, der står på årets program), Gennemføringsdel, hvori temastoffet bearbejdes og men først med Beethovens mange variationssatser bringes det Reprisedel, der med lette ændringer gentager ekspositionen. princip til fuld udfoldelse. De ændringer i taktart, tempo, toneart og karakter, der er forbundet dermed, gennemføres i visse Ekspositionsdelen rummer et hovedtema (HT) og et sidetema tilfælde så radikalt, at temaet ved variationsrækkens slutning (ST), der som regel danner kontrast i karakter og altid i toneart. kan være forvandlet omtrent til ukendelighed. Ofte slutter delen med et selvstændigt epilogtema.

Også Johannes Brahms dyrkede variationskunsten intensivt med Gennemføringsdelen rummer det mest intensive musikalske værker for såvel orkester (f.eks. variationer over et tema af Haydn) arbejde. Temaerne fra ekspositionsdelen kan splittes op i mindre som klaver (f.eks. variationer over temaer af Händel og Paganini). motiver, sættes op mod hinanden og især gøres til genstand for I form og teknik byggede han ikke blot på Beethoven, men også modulationer, som kan føre langt uden for satsens hovedtoneart. på Johann Sebastian Bach, hos hvem han især var tiltrukket af Lejlighedsvis indføres i denne del også nyt temastof. den typisk barokke variationsform chaconne, hvor variationerne udfolder sig over en stadigt gentaget akkordfølge eller en stadigt Reprisedelen gentager som nævnt ekspositionsdelen. Men den gentaget baslinje (som i fjerde sats af 4. symfoni). tonale spænding, der i ekspositionen herskede mellem temaerne, ophæves i reprisen, hvor i overordnede træk hovedtonearten Vi kan desuden glæde os til at høre ﬁ ne eksempler på bevares for at skabe en afsluttende balance. karaktervariationer, når Walter Rabls klarinetkvartet op. 1 (anden sats), Carl Nielsens Blæserkvintet op. 43 (sidste sats, variationer Sonateformen, der kan indeholde et selvstændigt afsluttende over salmen Min Jesus, lad mit hjerte få) og Rued Langgaards formled, en koda, rummer så mange elementer. Den appellerer strygekvartet BVN 71 (variationer over salmen Mig hjertelig nu til lytteren både musikalsk og psykologisk ved at bygge på længes) bliver spillet på dette års festival. gentagelse, genoptagelse, fantasifuld fornyelse og kontrast (konﬂ ikt).

Betegnelsen sonateform anvendes også om den cykliske storform i en symfoni eller i kammermusik, f.eks. strygekvartet, hvor den sædvanlige satsfølge er: allegro, andante, menuet/ scherzo og ﬁ nale.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 THY MASTERCLASS ♦ PROGRAMBOG 2011

SKOLEKONCERTER ÅBNE PRØVER

Thy Kammermusikfestival har gennem årene lagt vægt på I lighed med tidligere er der mulighed for at overvære enkelte at give skolekoncerter, hvor eleverne på hjemmebane møder prøver. I år er det på Bakkegaarden, Bakkegaardsvej 4, klassisk kammermusik. 7742 Vesløs.

I år arrangeres følgende koncerter:

Tirsdag den 16. august Onsdag den 10. august kl. 10.00-12.00

Hundborg Friskole Sønderhå-Hørsted Friskole Torsdag den 11. august kl. 10.00-12.00 Thisted Friskole Thorsted Friskole Fredag den 19. august

Thisted Gymnasium VUC Thisted VUC Nykøbing

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 For støtte til gennemførelse af Thy Masterclass Kammermusikfestival 2011 takkes

Stat, kommune, fonde og Thy Masterclass Erhverv Øvrige bidragydere andre sponsorer P+P Arkitekter, Thisted Bakkegaarden Brandt Revision Fast Plast A/S Danske Bank Fiskecompagniet’s Detailsalg, Vorupør Dolle A/S FlamingoForm, graﬁ sk design og illustration Haaning Automobiler I/S Fotograf Knud Erik Jensen Knudsdal Landbrug Gyrup v/ Lisbeth & Nicolaj Landinspektør Jørgen Knudsen Heides Planteskole Morsø Jernstøberi A/S Hotel Thinggaard, Hurup Thisted Kommune, herunder tidligere NetIP Højland Biler Statsligt Kommunalfuldmagtstilskud Nordea Kbm. Hillgaards Feriehusudlejning Nordjysk Tryk ApS Keramiker Torsten Mosumgaard Augustinus Fonden Nordthy Klinik for Fysioterapi Kiropraktisk Klinik, Nykøbing Det Obelske Familiefond Nordvestjysk Handelsgymnasium Klaverstemmeren, Aalborg Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Nykredit Klitmøller Sommerhusudlejning Færch Fonden Pædagogisk Uddannelsescenter Mejerigården A/S Knud Højgaards Fond Sparekassen Thy Morup Mølle Vognmandsforretning Toyota Fonden Sygeplejeskolen i Thisted Plantagehuset 7Nord Revision Limfjord Kunststof-Kemi Skandinavia A/S Thisted Dagblad, Nordjyske Medier Royal Danish Seafood A/S Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S Sjørring Maskinfabrik A/S Thisted Forsikring Spar Vorupør Thisted Gymnasium og HF Thisted Bryghus A/S Thisted Handels- og Industriforening Thyholm Murer A/S Tican a.m.b.a. Thylands Trælasthandel, XL-Byg Trykkeriet Friheden ApS Thy-Mors Energi Tømmergården A/S Thy Turistbureau Vildsund Strand Taabbel P. og Co. A/S VUC Thy-Mors Vorupør Feriehusudlejning Westag ApS Østerskov og Foldager I/S Ydes Boligmontering Øjenklinikken Frost ApS