Måske findes håbet kun i rejsen, siger Columbus i Ridley Scottsfilm, men rejsen ender hos Scott oftest i skepsis overfor den vestlige civilisation. Længslerne der skaber fremdriften fører også i afgrunden.
ejsemotivet er en gammel ken af Erik Svendsen brødrene Kaurismåki. Rejsemotivet ding i kunstens verden. 1 moder er også en ledetråd i englænderen nitetens internationaliserings æra er Ridley Scotts produktion, der stræk det af gode grunde blevet stadig gelse bærer så vægtige og tidstypiske ker sig fra den 'historiske’ film med mere presserende og mange af de se forfatterskaber som fx Salman Rush- debutværket The Duellists (1977), neste årtiers store kunstnere har haft dies og afdøde Bruce Chatwins. over to fremtidsvisioner - Alien rejsen som en oplagt ledetråd. Eksil Samme tendens kan oplagt spores i (1979) og Blade Runner (1982) —, en er et andet ord for en permanent den moderne films univers: fra Jim mytisk tid i Legend (1985) og frem rejse, og eksilets opbrud og bevæ- Jarmusch over Wim Wenders til til nutiden, henholdsvis i et celebert
32 og klassedelt New York i Someone to nøjelse, for med det gode følger altid 'Måske findes håbet kun i rejsen’ Watch Over Me (1987), et traditions den onde: politimanden Mick bliver siger Columbus i 1492, i den foregå rigt og moderne Japan i Black Rain også konfronteret med en dæmo ende Thelma and Louise er slutreplik- (1989) og en skæbnesvanger tur på nisk, destruktiv og driftsbefængt ken: 'Let’s not get caught, let's keep landet i Thelma and Louise (1991). mand, Venza, der virker lige så svær going'. De farende kvinder er mere Den sidste film Ridley Scott har la at udrydde som det irrationelle selv. illusionsløse end verdenserobreren, vet, 1492: Conquest of Paradise, er en Han dukker op, hvor han vil og som hvad der ikke betyder at deres rejse tilbagevenden til den 'historiske' Mørkets Fyrste i Legend kender han ikke er løfterig og noget af en drøm. film. ikke til grænser: begærets lov er ab På klassisk vis undergår de foran Genrebetegnelserne er ikke uan solut, ultimativ. Lovens repræsen dringer, og de modnes - omend de fægtelige; om handlingen udspiller tant, den forelskede Mick, skygge indsigter de når er bitre. Som et par sig i en konstrueret fortid eller frem bokser med Venza, og han må tabe, af deres mandlige forgængere Butch tid, i mytisk tid eller i vores samtid fordi han selv har en rem af huden: Cassidy and The Sundance Kid (Ge er underordnet: hvad der skinner også Mick overskrider en unævnelig orge Roy Hilis, 1969) må de ende i igennem og binder Ridley Scotts grænse ved at sværme for overklas et frysende billede, på en gang på vej film sammen er en række visuelle og sekvinden, som Venza også vil have ind i døden og ind i en forløsende indholdsmæssige fællestræk, som vi (og myrde). Meget passende er det verden. Vi har set dem køre på ud ser en moderne kunstner, der er op derfor Micks hustru, der likviderer strakte vidder, vi har fulgt deres mo taget af sin tid. Og af forsøget på at den inkarnerede ondskab - og med derne kvindelige pendant til The Se- gå bagom den. Eller under den. Der sin mandhaftige håndtering af en pi archers. Men modsat John Fords en for rejsemotivet som betoner en stol peger Micks frelsende hustru somme helt, der til slut har åbent utvetydig dynamik, der både kan frem mod de rejsende og flygtende landskab foran sig, kan Thelma og føre på afveje og i lykkelige øjeblikke Thelma og Louise. Louise kun se frem til en afgrund. gøre en anden verden mulig. Det sidste hører til sjældenhe derne, mens den første mulighed, Thelma og Louise & Duellanterne: Mod afgrunden bevægelsen der løber løbsk, igen og igen bliver betonet af Ridley Scott. Det er et smukt træk ved Colum bus, at han, som Johannes V. Jensens mytologisk flyvende hollænder Co lumbus, vil søge ud over det muliges grænser. Det tragiske ved hans figur er, at han ikke er i overensstemmelse med sin tid, med sit følge. Som et andet rumskib i Alien kommer han til at bringe monstre med sig med det resultat, at den fremmede og nye verden knægtes, bliver et miserabelt skyggerige. Imperialismens sande væsen er den groteske maske, som paradis forvandles til i filmen om Columbus 1492 med den sigende undertitel: Conquest of Paradise. Rejsens åbenhed hænger i Ridley Scotts univers uvægerligt sammen med bevægelsens bagsider, med eks pansionens sorte huller. Interessen for det fremmede kan kamme over i magtsyg imperialisme og et uud slukkeligt begær. De to poler dirrer i Ridley Scotts film, og at englænde ren nærer en dyb skepsis overfor den At dømme efter den debat, der minister. Cathy Griggers er i essayet vestlige civilisation er åbenlyst i så fulgte med Thelma and Louise i USA, 'Thelma and Louise and the Cultu- vel Alien som Columbus-filmen, der skal man være amerikaner for at få ral Generation of the New Butch- blandt andet viser, hvordan et men Ridley Scotts film galt i halsen. Femme interesseret i ud af filmen at neske fuld af vidtløftige længsler Hvad er der galt i at vende buddy- læse et ulmende lesbisk forhold mod sin vilje forvandles til en øde genren, den med det inderlige ven mellem de to kvinder, mens Sharon lægger og de monstrøses allierede. skab mellem mænd, på hovedet, og Willis i essayet Hardware and Hard- Ekspansionsbegæret er en farlig hvorfor er det utilstedeligt at lave en bodies, What Do Women Want?: A kategori: en ubændig higen efter road movie med et par tapre kvin Reading of Thelma and Louise ser m ere gør A lien til en slyngtur i et der, der handler og taler så gængs historien som en kærkomme lejlig sfærisk helvede, og den gør en jord mandschauvinisme uvægerligt bliver hed til for kvinder at gribe i egen nær familiefaders møde med en un u dstillet? barm og øjne fantasmer, som tidli derskøn overklassekvinde i Someone Ikke overraskende er Ridley gere er blevet tilsidesat som mand to Watch over Me til en blandet for Scotts film blevet lidt af et hit for fe- lige karaktertræk, fallisk aggressive:
33 Thelma and Louise suggests that we i sin hærgen. Hvileløs og hjemløs er for denne ide. Der er en inderlig need to reconceptualize feminine Freaud. overensstemmelse mellem den sam desires, and to shift our ffamework Hvilken skæbne der er værst, mensatte psykologi, opfattelsen af so that it can accommodate not only Thelma og Louises eller Freauds, begærets dunkle mål og de nuance need or want, but also demand. At den kappeklædte vandringsmands, rige billeder, fulde af spil mellem lys the same time, we need to acknow- er ikke til at afgøre. Fælles for de to og skygge. Det onde kan ikke adskil ledge the conflicts and contradic- parter er imidlertid, at deres liv er les fra det gode, ligesom lyset hæn tions that inhabit our fantasies, and udvejsløst. De bærer, som alle Rid- ger sammen med sin modsætning, to recognize the aggressive and vio- ley Scotts hovedfigurer, et skæbne mørket. Spændingen mellem to ele lent components of our identifica- svangert liv, kæmper imod omstæn menter, der ikke kan være foruden tions. As we take pleasure in the re dighederne, raser, handler, rejser, hinanden, lys og skygge, det mørke cent visibility of fantasies thar moves nægter at lade stå til, vil forandre. og det oplyste, er instruktørens us, fantasies we can imagine oursel Har appetit på livet, men kan også æstetiske kendemærke. Englænde ves authoring, we also begin to gå død i deres altopslugende, umæt ren, der har produceret hundredvis glimpse the burdens and the pains telige begær. af suggestive reklamefilm, formelig that are bound up with that plea Det er et afgørende træk ved Rid- svælger i brug af tåge og andre lys sure. As feminine subjects of fantasy ley Scotts film, at drifter og begær formationer, fra persienner til artifi begin more and more to produce re- trækker på dybt ambivalente følel cielle og eventyrlige lyskegler som i presentations for popular consump- ser. Den ukuelige vilje til mere, den eventyret Legend. tion, women are emerging in our vibrerende uro er spændingsudlø Denne mytesværmende film er collective imagination as agents of sende og bevægende; omvendt kan måske den mindst skattede af Ridley culture and of fantasy, Scotts værker, ikke de and not just their sto mindre er den sam objects’ (Sharon Willis, menholdt med Alien citeret efter Film central, fordi de to film Theory goes to Holly er formørkede og for wood, redigeret af Jim tættede fantasirejser i Collins m.fl. side 128). faderens og moderens Det lyder rigtigt; hvad univers. Willis og Griggers ikke Legend og Alien em gør et nummer ud af mer af tidløse ekspedi er, at det dog er en tioner; den fremtidige mand, der har lavet fil bringer mennesker ned men om de skæbne i en fortrængt fortid, svangre kvinder, som ind i et mørkt moder kun reddes afdøden. skød, det ubevidste, Thelma og Louise mens Legend tilsva kører ud i afgrunden, rende fører en uskyldig mens den ene mand prinsesse ind i et slot, lige hovedperson i The hvor Mørkets Fyrste, Duellists til slut i filmen en satanisk Fader, her står som en skygge af sker. Hvor Alien er et den romantiske maler ildevarslende møde Caspar David Fried- med urmoderen, dér richs Vandringsmanden skildrer Legend, hvor ude på kanten af en bjergtop. Der Herover Fra Duellanterne (1977). Side 35: dan et mareridt af en urfader vil lade skuer han ud i intetheden, og efter De skønne og de hæslige fra filmen Legend sin falliske drift beherske verden. Så at eftertænksomhedens øjeblik er (1985). dan supplerer de to køn hinanden i forbi, vender han tilbage til virkelig Ridley Scotts mytiske iscenesættel heden. Måske som en levende død. ser og fantasmatiske orkestrering. Forstenet ser han ud, denne deran sporene fra det utæmmelige begær Det markante ved instruktøren er gerede general Freaud, der til slut er skræmme. Et liv styret af det skin altså ikke, at han ynder rejsemotivet blevet endelig besejret af en kollega, barlige lystprincip fører det van under forskellige former, det er deri der engang for mange år siden for drende menneske ud i afgrunden. mod at bevægelsens dynamik bliver nærmede den sensible og ærekære Der havner den uforbederlige kriger koblet sammen med registreringer Freaud. Med det resultat at de to i Freaud, mens det snarere er en ma af kønnets mysterier. Det ubevidste årevis, på Freauds forlangende, har kaber og forkvaklet udgave af det kan ikke adskilles fra kønsfantas- duelleret på liv og død. Udgangs mandligt dominerede realitetsprin merne, fra dunkle uerkendte fore punktet for striden er forlængst gået cip, som leder Thelma og Louise stillinger om manden, faderen og tabt i historiens vinde. Hvad der de derud. moderen. Den rejsende kan ikke rimod ikke lader sig rokke, er Ridley Scotts film er undersøgel løbe fra sit eget køn, og de fejl, der Freauds maniske ide om at få oprejs ser af drifternes rige, skælvende og følger med den ydre ekspansions ning. Som en anden Michael nysgerrige rejser ind i dunkle verde trang, hænger uløseligt sammen Kohlhaas i Heinrich von Kleists be ner. Og, vil jeg mene, Ridley Scotts med en indre blindhed over for det rømte fortælling er der ingen græn visuelle brillians, som alle er enige andet køn eller de fortrængte køns ser for hvor langt den forurettede går om at påskønne, er et andet udtryk drifter.
34 ud, så da nissernes lysstriber når ned Legend: Lysets sejr over urfaderen i slotskælderen, forvandles den ure gerlige mands drifter til ukendelig hed. Det gode sejrer. Legend er eventyret om det unge par, Med en flok nisser, fjollede, barn Så langt, så godt. Legend er even den fattige dreng fra skoven og prin lige og fantasifulde minimennesker tyret om lysets sejr over mørket, sessen Lili, som trods sin jomfruelige er vor helt draget ind i vampyrslot datterens sejr over den frådende fa uskyld ikke kan lade være med at tet for at befri den tilfangetagne der, sønnens sejr over den onde mo overtræde loven ved at røre ved en prinsesse. Mørkets Fyrste vil forføre der. Men, og det er en vital pointe, enhjørning. Lidt af den samme trang den, der, uden hun ville være ved det er ikke en renskuret morale, som har filmens mandlige monster, Mør det, kom til at fælde enhjørningen. vinder den mytiske kamp. De dia- kets Fyrste, som, koste hvad det vil, Heroisk afviser hun det brølende mentrale elementer kunne ikke være vil besidde enhjørningens horn. handyrs tilnærmelser, men fordi den foruden hinanden. Prinsessen er for Dens falliske kraft behøver han for at onde kan kunsten at smigre og ap- fængelig som den gamle, afskyelige holde verden nede i et universelt pellerere til det forfængelige (et træk monsterkvinde, og lyset lever af sin mørke. Med det afskårne lem kan som han deler med vor skovhelt) fal modsætning, af mørket, som skyg han skabe - ikke liv, men ild. Flam der jomfruen for fristelsen til at gen bliver til i kraft af lyset. I legen merne udsletter alle spor, reducerer danse i skønne gevandter som en an den finder man baggrunden for Rid- alt til dødens aske. Efter ildens lys den Salome. Nisserne tror, hun har ley Scotts vedvarende spillen på fine har hærget bliver alt det samme. svigtet sin ægte kærlighed, vor helt nuancer mellem mørket og lyset, Forskelle forsvinder, og grænser går i derimod håber til det sidste. Og det skyggerne og lysstriberne. Som fla opløsning. gør han ret i: kærligheden sejrer. derne både adskiller sig fra hinanden Ilden kan give varme, skabe ver Selv om prinsessen er kommet til at og er født af hinanden, er det gode den om, ligesom den kan nedbryde ligne en femme fatale, er hun inde vævet sammen med det onde. ’Vi er den. I hænderne på Mørkets Fyrste bag masken en uforfalsket helt, der alle dyr’ siger Mørkets Fyrste, og Le bliver enhjørningens horn livsfarligt. fælder Mørkets Fyrste og rehabilite gend modsiger ham ikke på det Mandens drifter er som ilden, og rer den kastrerede enhjørning. punkt. dens kræfter skal man ikke kimse ad. 'I begyndelsen var der intet' lyder Eventyrfilmen giver et fabule Elias Canetti prøver at indfange den det med en ultradyb mandig stem rende svar på, hvorfor bestemte umulige ilds kraft i bogen Masse und me, da Mørkets Fyrste inden den lyk mønstre og formationer gang på Macht: 'Es ist tiberall gleich; es greift kelige slutning forklarer prinsessen, gang smykker Ridley Scotts film. rapid um sich; es ist anstreckend und hvorfor han må besidde den rene Det, vi syner, hænger sammen med, unersåttlich; es kann iiberall entste- kvinde samt enhjørningens horn. hvordan mennesket evner at kon hen, sehr pldtzlich; es ist vielfach; es Den store mand, udstyret med gigan trollere det usynlige, det ubevidste, ist zerstohrend, es hat einen Feind; es tiske tyrehorn og en nøgen lysende det dyriske, Mørkets Fyrste i man erlischt: es wirkt, als ob es lebte und glinsende rød (for)hud, er en anti den og kvinden. Der kan ikke herske wird so behandelt.' (side 83). krist, som er dømt til at leve i mør tvivl om, at instruktøren favoriserer Tilsvarende hersker, brøler, truer ket. Kun i den verden kan han få sin driffsdisciplin - og det er i særdeles og flammer urfaderen i det gotiske vilje, kun i det sorte land, i slottets hed mænd der ikke er for gode til at slot, der er omkranset af en slimet kælder evner han at leve sine drifter styre deres lyster; den skånselsløse sump, hvor urgamle kvinder titter ud. 'Jeg behøver mørkets lindring', beskrivelse af et nutidigt brovten op for lystigt at æde smækre unger maner manden, og sådan må det amerikansk patriarkat i Thelma and svende og andet godt kød. Så galt være, når man vil vende den bibelske Louise er et godt udtryk for Ridley går det bare ikke, for ligesom i Alien skabelsesberetning på hovedet. Scotts vidtstrakte skepsis på sit køns formår helten at holde den groteske Mørket er den grumme Fyrstes vegne. Det vrimler med betændte onde moder stangen. Den mandlige styrke, men paradoksalt nok også mænd i de to kvinders flugthistorie, helt smigrer den grønslime de hans svaghed. K o m m e r der lys ind i Venza-typer der til hver en tid over kvinde, og så kan han fælde hende hans verden, falder dæmonens magt våger kvinderne og er klar til at ka med sit store sværd. til jorden. Det har vor helt regnet ste sig over dem. 35 af alt en levende illustration af det Alien: Kropskontrol og den morderiske moder fænomen, som Julia Kristeva kalder abjektion, dvs. former som har min delser om kroppen og dog ligger ud Alien viser på den anden side, at hel ydre organer. Om man er udenfor over den. Noget det er umuligt at ler ikke moderen er af det gode. Det det uformelige legeme eller indenfor klassificere, hverken et subjekt eller firma, som styrer gruppen i rummet, er ikke til at vide. Hvor stort det et objekt, hverken menneske eller bliver kaldt for moder, og hun er en døde dyr er, kan gruppen ikke regne ikke-menneske. Det er fysisk til ’bitch’. Ripley, filmens eneste vaske ud. Det kan vi heller ikke. Men vi stede og er dog blot en begærende, ægte hero, finder ud af, at foretagen aner, at der er mere liv i den ara krævende klump, et skræmmende det forlanger, at menneskeliv skal beskslyngede multikrop, end de andet, som ligger hinsides kulturens sættes på spil uanset prisen, hvis der kortsigtede mænd vil være ved. grænser og unddrager sig sproget. byder sig noget spændende på turen, Der er flere fødsler i Alien, den 'Dirrende mellem at gå i sin mor som kan bringes med hjem og give ene værre end den anden. Rumski igen og at blive til, blive noget’ som de umættelige interesser fortjenester. bet Nostromo - et navn der er en Anne Jerslev skriver i sin analyse af Derfor kringler videnskabsmanden hilsen til eksilkunstneren Joseph David Lynchs Eraserhead i bogen Ash den, så det mangefordoblende Conrad, der stod bag forlægget til David Lynch i vore øjne (s. 58-59). monster bliver lukket ind i rumski The Duellists og derudover omkring Monstret er en moder og en mor bet Nostromo. århundreskiftet skrev romaner som der. En arkaisk størrelse, der und Ash er begærets gustne repræsen Heart of Darkness og netop No drager sig fornuften og går ud over tant. Han er langt fra den fornuftens stromo - har sin egen udgave af et sine bredder. Denne Alien er et æg, kalkulerende stemmes, som vi tror; moderskød. Ud af afrettede kuvøse der ustandselig knopskyder og æder faktisk viser han sig at være en ma skeret dukke, en robot. Sandelig, vi denskaben løber løbsk i Alien, som den har gjort det i utallige film og kunstværker fra Mary Shelleys Fran- kenstein, Stevensons Dr. Jekyll and Mr. Hyde over den tyske ekspressio nismes filmiske hovedværker til Rid ley Scotts Blade Runner og Alien. Fornuften bliver gal, oplysningen blændværk. Lader man sig lede af et evigt pul serende begær betyder det, at den hyperkontrollerede adfærd bliver et skalkeskjul. Sådan er det med de fle ste i rumskibet. Det er ikke bare overklassen, ekspeditionens viden skabshoveder, der udgiver sig for at være noget andet end de er; også fil mens arbejderklasserepræsentanter, der har deres virke i de mørkere re gioner på Nostromo, vil helst rage til sig, underforstået, vel fordi de vitter båse ser vi i starten gruppen stå op. kød, råt for usødet, mænd som kvin lig bliver udnyttet af selskabet. De tilhører en klinisk, kontrolleret der. Det starter liv, og det slutter det Summa summarum er det blot Rip verden, hvor der er styr på krop og brat, uanfægtet af ofrenes gøren og ley - navnet klinger af Ridley og ly sanser. Men den illusion holder ikke laden, for monstret er ikke bare om der som helten i Patricia Highsmiths længe. Snart får figurerne store øjne nipotent, det er også total magtfuldt, romanrække - kan sætte grænser og og skælvende syner, for da fremmed en fallisk kvinde - ’the horrifyring skille sig af med det fatalt fremmede. elementet har skjult sig inde i det image of woman as archaic mother, Nøgleordet i Alien er grænser, el hermetisk lukkede rum, præsenterer phallic woman and castrated body ler måske snarere manglen på græn Ridley Scott os for en monsterfødsel, represented as a single figure’, som ser. Ekspeditionen øjner nogle sære der vil noget. Ud af maven på den Barbara Creed skriver i sin analyse af signaler i rummet og finder nogle madforslugne Kane springer et Ridley Scotts film i essayet 'Alien store æg i en atmosfære, der har en uhyre med en lang glinsende rød and the Monstrous-Feminine', der er konsistens som urtiden, som Ash hud (som hos Mørkets Fyrste). En trykt i antologien Alien Zone, redi bemærker. En af disse størrelser bli forlænget fallosstørrelse med et va geret af Annette Kuhn (s. 135). Hvad ver vakt til live og altså bragt med gina dentata sæt, der reducerer sym den alt for begærlige gruppe gør, til ombord, da det kravler ind under bolismens kvindeforskrækkede skyndet af drømmen om at tjene h u d e n på en alt for nysgerrig mand, kunstnere til præfeminister. mange penge, er at træ d e ind i d e t Kane - et navn der minder om bibe Det ser sandelig ikke rart ud, og ubevidstes højborg, vel at mærke lens Kain. Udenom ægplantagen er det bliver ikke bedre, da det fritlø- den kvindelige pendant til det slot der et sandt orgie af slangelignende bende og glidende monster får mu som Mørkets Fyrste bebor. rør og stivnede gevækster, som leder lighed for at vokse. Det antager de Som monstret maser alt til en tankerne hen på kroppe, indre og utænkeligste former og ligner mest masse i et hug med den stadigt vok-
36 sende kæmpemund, fragter filmen landet der ikke er - længere i vores lende og frådende moderkrop som med sine dunkle billeder, fulde af bevidsthed. Det engang velkendte, Ripley slås indædt med. Og i forhold skygger, tågedannelser og endeløse der er blevet gjort fremmed ved for til den fordækte computermoder formationer figurerne og tilskuerne trængninger, er det uhyggelige. Selv sætter den virkelige kvinde en ære i ned i en forskelsløs verden, et forsta djævelen flygter, når kvinden viser at respektere grænserne for den die til nirvana. Figurerne bliver i ham vulva, som Barbara Creed cite menneskelige formåen. bogstavelig forstand opløste, dukke - rer Rabelais for at sige. agtige, desintegrerede eller til mon Denne Magna Mater rummer ma stre der selv bærer nye monstre i sig. giske og utæmmelige kræfter. Hun Blade Runner: Kroppene bedrager. På den måde er en Magna morder, aggressiv, alt kan en mand endelig opnå at blive slugende, altædende, altomfattende, Den fatale fader en fødende moder, men det samme en amorf, amokløbende masse. Mo mirakel er også hans død. Ud af deren før sproget, faderen og orde Ripley kan skære igennem, og det Kane springer barnet, et barn der nen er kommet til sin ret. Den præ- betyder, at hun til slut blæser mon har en erigeret penis’ form og en va ødipale moder, som det hedder i stret ud i den tomme intethed. Ad gina dentata mund. Monstret er tve Barbara Creeds freudianske termino skillelsen fra det uhyggelige er nød kønnet, grænseløst i sin hærgen og logi. vendig og mulig. Ridley Scotts an det eneste, man kan være sikker på, Vi er langt ude og kommer langt den højt skattede sciencefiction film, er, at nærkontakt af tredie grad med ind under bevidstheden i Alien. Der Blade Runner, er endnu et værk om, det (u)væsen udsletter bevidstheden for er den så stærk. Filmen gennem hvor svært det er at sætte grænser, og deformerer kroppen for stedse. spiller fantasmer om den skræm og i forhold til Alien bliver problem Alien appellerer i den grad til det mende moder, om moderen der stillingen sågar skærpet, for hvad er forskellen mellem menneske og re- plikant, mellem skin og sandhed, mellem kopi og original i den over dådige blandingsfilm? Blade Runner krydser genrer og stilarter, stemnin ger og forløb, og er et formmæssigt konglomerat, der i sit mix er et regu lært udtryk for den usikkehed og svingende tilstand, som filmen moti visk gennemspiller. I en tid hvor store dele af den mo derne verden synes indhyllet i Bau- drillard'ske simulakretåger, hvor be hovet for at få en historie, finde sine rødder, er udtalt og hvor identitets spørgsmålet svæver i det uvisse,
Side 36: Fra Alien (1979). Og billedet til venstre stammer fra samme film. ubevidste og til en freudiansk ud både har en fallos og former, der hvor schizofreni er på vej til at blive lægning. Selv filmens lyd toner af en ikke kender til grænser. Overfor det et signifikant udtryk for epokens dunkel, uartikuleret verden. Store monster slår sproget ikke til. Godt vi mentale tilstand (hvis man skal tro dele af lydsporet har karakter af en har Ripley, den gode moder der som f.eks. Fredric Jameson i Postmoder- rejse ind i et legeme, en tur ned i det en ægte Ridley Scott - helt er etisk nism, or The Cultural Logic of Late ubevidste med dunkende slag, run afbalanceret - sådan da. Også hun Capitalism), må Blade Runner blive gende rytmer og dybe toner, i stil afslører en såre menneskelig svag gefundenes fressen. Har industrien med den lydlige regression som den hed. Ripley taler for en streng orden, set en fordel i at udnævne Ridley beslægtede David Lynch udnytter i alligevel tillader hun sig at gå ud Scotts værk til en kultfilm, der har Eraserhead, Elefantmanden, Dune og over sine beføjelser i kampen mod teksten tilsvarende virket som en Blue Velvet. Upræcise, ikke distinkte monstret: hun vil have en kat, hen magnet på teoretiske hoveder. 'The lyde, som i deres uformelighed kor des reservebaby, med sig, koste hvad postmodern aesthetic of Blade Run responderer smukt med de mange det vil. Den generøsitet demonstre ner is thus the result of recycling, fu billeder af uoverskuelige masser og rer en livsvilje, som de øvrige i grup sion of levels, discontinuous signifi- flader, henlagt i et diset mørke og pen ikke rigtig kender til. ers, explosion of boundaries, and fulde af sprækker og kanter. Et Men igen, apropos det sammen erosion. The disconnected tempora- uoverskueligt landskab uden klar ge satte livssyn hos Ridley Scott, så lity of the replicants and the pasti ografi og stru k tu r, der ifølge psykoa genfinder vi samme trang hos ingen che city are all an effect of a post- nalytisk visdom har mindelser om ringere end monstret. Forskellen er modern, postindustrial condition: det (fortrængte) kvindelige rum, mo blot (men nok så vigtig), at Ripley wearing out, waste’ hedder det f.eks. derhulen, det sted som vi alle er op har styr på sin krop. Den er beher i Giuliana Brunos artikel Ramble runden af, det rum der drager, som sket, kontrolleret, modsat den sav City: Postmodernism and Blade
37 Runner i ovennævnte antologi Alien emotionelle rørelser frem i hende. ’I hiver ham op fra døden. Omvendt Zone (side 185). don’t know why replicants would har Roy på brutal vis myrdet sin 'fa Blade Runner emmer af undergang collects photos. Maybe they were der', Tvrell, ligesom han likviderer og forvandling, af at alt er muligt og like Rachel, they needed memories', sin anden skaber Sebastian, der ar umuligt. Vi er i en postkatastrofisk siger Deckard. Billederne borger for bejdede sammen med Tyreil. Den verden, en fortætning af det overle en hukommelse, for en identitet, ak første ejer ikke følelser, mens Seba verede og tekniske fremtidsdrømme. kurat som en film er et stykke le stian, der er stoppet i væksten og Blade Runners pasticheverden er en vende historie, der vel at mærke er gammel før tiden, er barnligt åben sammentrækning af mangfoldige hi et fiktivt spor. og godtroende, som om man kan til storiske epokers tegn, og den forvir Replikanterne konstruerer en for lade sig at være naiv, når man skaber ring bliver forstærket i kraft af figu tid, der ikke har været via fotos, der ulykkelige skæbner, med og uden en rernes multikulturelle lingo. Altsam simulerer noget overstået. Rachel in kunstig udviklet historie. men understøtter den skridende for sisterer på at tale sandt, når hun Menneskene er umenneskelige, og nemmelse af, hvad det humane væ fremviser et foto af sig selv som barn umenneskene er såre menneskelige i sen er i fremtidens evigt mørke ver med moderen. Men som vi ved fra deres desperation. Den spænding den, som er plaget af den syndflods Alien, er moderen en tvivlagtig stør mellem det ægte og det falske bærer tunge black rain, den apokalyptiske relse, ikke ligefrem den man kan Blade Runner; og den kan spores i de regn, der ligger i titlen på Ridley stole på. I Blade Runner glimrer hun fleste af instruktørens værker. Fra Scotts film fra 1989. ved sit fravær, ved at være en løgn. spillet om de falske penge i Black Blade Runner er vitterlig et ud Til gengæld optræder der en fatal fa Rain til den fordækte videnskabs styrsstykke, en rejse i et spektaku der, videnskabsmænden Tyreli, der mand Ash i Alien. Ikke for ingenting lært skuespilsamfund, hvor det ikke er koldere end det tomme indre, er der et ekko af Nasa i Ash, og det er til at kende forskel på den gode som ligger bag replikanternes per er ingen tilfældighed, at der er og den onde, på den falske og den fekte similiskin. Han skaber under mange hilsner til Kubricks 2001: A sande, på kopien og originalen. Som værkerne og bærer store stærke bril Space Odyssey (1968) i Alien, ligesom bekendt er filmen sågar kommet i en ler, alligevel kan han ikke se, at hans Blade Runner har sine mindelser om ny udgave, the directors cut, som arbejde er skæbnesvangert. Fritz Langs Metropolis (1926). Det yderligere accentuerer det ubestem Det underfundige i Ridley Scotts særegne ved de to klassikere er ne melige ved hovedpersonen, private film er, at disse umennesker, repli top, at der bliver vendt op og ned på eye Deckard, for er han ikke også kanterne, faktisk formår at udvise en det humane: hos Kubrick viser det selv et offer, en skygge af et menne større følelsesfuldhed end de rigtige sig, at maskinen Hal rummer men ske, en magen til de objekter som mennesker, hvorfor Deckard falder neskelige træk som jalousi, og i Me han dræber? for en Rachel, og hvorfor han til slut tropolis er pointen, at skinnet bedra Den professionelle dræber får til mirakuløst bliver reddet af replikan ger. En replikant er ved at forføre opgave at udrydde en gruppe repli- ternes leder, den albinohvide Roy. menneskene, men modsat Fritz kanter, robotter, der ligner menne Deckard er ellers ved at falde i dy Lang synes Ridley Scott at have gan sker til forveksling. Det gør han så, bet, som en anden vandringsmand, ske meget tilovers for falskspillerne. ikke uden at beklage sig, men en men robotten Roy opfører sig plud Forskellen mellem simulakre og sub mand er en mand, og han er ærekær. selig som en stigmatiseret Jesus og jekt synes ens. Det træk forbinder alle Ridley Scotts hovedpersoner: de er moralsk funderede og ved, at et æresord er Side 39 (venstre): De to replikanter Pris og Batty i Blade Rimner (1982). (Højre): Rachael i ubrydeligt, om det så får de mest ab Deckards lejlighed - også Blade Runner. Herunder: Harrison Ford - til venstre - instrueres surde følger, som tilfældet er i The af Ridley Scott til Blade Runner. Duellists. Har man selv begået en fejl må man bøde for den. Den moralsk forankring trækker imidlertid tit sin modsætning med sig, nemlig en erotisk rørelse. På linje med politimanden i Someone to Watch over Me afstedkommer Dec kards drabelige opgave også andre hede følelser, detektiven med en sønderskudt, blakket fortid forelsker sig i Rachel, en drøm af en kvinde som han selv afslører som replikant. Deckards lyst kan der ikke være tvivl om, til gengæld svæver Rachels identitet i det uvisse. Hun har, som de øvrige maskinelt fabrikerede replikanter, det problem, at hun er historieløs. Erindring, for tid er et fremmedord for et objekt, der er indstillet til at skulle leve i et kort tidsrum. Derfor klynger Rachel sig til nogle fotos, for de bringer
38 Det spændende ved Ridley Scott er også, når filmene uafladeligt bevæger at sige 'jeg er på mit parti’, for sam den distance filmene udstiller. De er sig ind i et sjæleligt mørke, som in men med andre kan han meget mere. lavet af en tvivler, et menneske som struktøren har et ualmindelig godt Tradition og modernitet mødes i rejser mange spørgsmål og kun giver øje til. Såvel det kvindelige som det Black Rain, og de to poler fornyr hin få, vaklende svar. En kunstner der mandlige rum ulmer med betændte anden. Der opstår, om ikke sød mu gladeligt laver historier om menne og ubeherskede drifter. Hvad enten sik, så dog et venskab på tværs af sker, der søger ud mod de yderste historien udspiller sig i fortiden, nu grænser. Udgangen ligner en happy grænser. Selv forsøger æsteten Rid tiden eller i fremtiden synes identi end, det foreskriver genren også, ley Scott på tilsvarende måde at ud tetsdannelsen at være en skrøbelig men det er ikke løgn, at Nick er den, vide rummet for filmsproget. På den affære, fordi begæret ikke kan sige der mest ligner en vinder. På den an anden side går han ikke længere, end stop. Det oplyste menneske er dømt den side forbliver han en fremmed i at han gang på gang laver film, der til at vandre i et skyggerige, i dis, og Japan, en cowboy med solbriller. En kan kategoriseres som genrefilm: være i flere psykiske rum samtidig, mand der fusker i det små og har sit buddyfilm som Black Rain og Thelma rumme flere tidsdimensioner, altid hyr med at kontrollere sine handlin and Louise, eventyr som Legend. være på vej, altid undersøgende, al ger. Han kan dog sit kram godt nok Der er altid en grænse i Ridley tid have åbne øjne som en rejsende. til at fange den dæmoniske unggang Scotts univers. En skæbnesvanger, Politimanden Nick, hovedperso ster Satu, der i sit begær efter magt men tit også nødvendig. Begæret i nen i Black Rain, kører i startscenen ikke skyr nogle midler. alle dets afskygninger kan man ikke på motorcykel over en bro i New Måske er Satu den ny tids menne komme udenom, men bedre er det, York. Iført mørke solbriller. Vi bliver ske. En japaner, der handler som en hvis mennesket formår at kontrol lidt forblændet af den snarrådige fyr. amerikaner. En original, som virker lere sig. Styre drifterne, mestre en Da han kommer på udebane, til Ja som en kopi hentet fra en anden ver ydre og indre disciplin. Det er bag pan, krakelerer masken så småt. Let den. I den verden hører Nick grunden for den moralske forsikring, tere blakket er Nick, der omgås med hjemme. Om han også føler sig den bestandige interesse for ære og sandheden på lemfældig vis. Han har hjemme der er langtfra givet. etisk forankring som løber igennem svært ved at acceptere de grænser, Thelma og Louise kunne umuligt filmene, ligesom ønsket om at opnå som det japanske politi sætter for slå rødder på deres rejse i myternes kontrol kommer til udtryk i den ide ham. Men det lærer han, takket være USA, og som Nick, Columbus og de lige kredsen om det umådeholdne, kollega Masa, som er dybt forankret i andre hovedpersoner i Ridley Scotts de kræfter der er gået over gevind. sin standsbevidsthed og gamle japan film er de to dømt til at flakke, til at Distancen er udtalt over for den op ske traditioner. Nick har dog så me have smukke drømme, der let ender lysningens ideologi, der udarter til gen moderne pondus over sig, så han som mareridt. Modernitetens men misforstre som Tyrell eller Ash, to også bibringer Masa en tiltrængt dy tale horisont er den udvejsløse rejse. alen ud af et stykke til trods for at namik. Kollektivisten Masa ser forde Det landskab er Ridley Scott en den ene er en robot og den anden et len i at gå egne veje, mens individu sand mester til at male i levende bil mindre geni. Distancen melder sig alisten Nick fatter, at det ikke er nok leder.
39