Økologiske Og Håndlavede Urtesæber Og Urtesalver Fra Grønland Rig På Oplevelser
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
KOMMUNE KUJALLEQ 2 Velkommen til Kommune Kujalleq Kommune Kujalleq sinnerlugu kommunimut asasatsinnut gaarpiut, tamaviaarnerpullu qujanartumik kinguneqarlu- Kalaallit Nunatta kujaterpiaaniittumut, nunaqavissunut ti- artussanngorpoq, mittarfittaassaq siunissami qaninnermi keraartunullu periarfissarpassuaqarfiusumut uummammik piviusunngortinneqartussanngormat. pisumik tikilluaqquassi. Tikeraartutsinnut misigisassanik assigiinngisitaartunik Januarip aallaqqaataani 2009-mi kommune, kommuniu- amerlasuunillu neqeroorutissaqarpugut. Pinngortitaq as- simasut Nanortallip, Narsap aammalu Qaqortup kattun- sissaqanngitsoq avatangiiseraarput, uppernarsaatissaqar- neqarnerisigut pilersinneqarpoq kiisalu tunumi Lindenow luarporlu nuna najugarput ukiuni 1000-likkaani inoqar- fjordimiit Tasiilap kommunerisimasaani Timmiarmiunut simasoq. Uppernarsaatit tamakku 2017-mi UNESCO-mit nunangaatsiarsuaq inoqanngitsoq tassunga ilaalluni. naqissuserneqarput, tanngassimaangaarlutalu oqarsin- Kommune Kujalleq katillugit 53.000 kvm-inik angissuse- naanngornikuuvugut nunarsuarmiut kingornussassaasa qarpoq Danmarkimiillu 10.000 kvm-inik anneruvoq. Maani- allattorsimaffianniilernikuugatta. li innuttaasugut 7.000-init ikinnerulaarpugut, Qaqortumi, Narsami Nanortalimmi, nunaqarfinni aqqanilinni savaate- Kommunerput ilinniartoqarfissuuvoq, tanngassimaaruter- qarfippaalunnilu siammaqqalluta. put, Campus Kujalleq ilinniartunik amerlanerungaartunik tigusisinnaanngorluni allilerneqarsimalereerpoq, taamatut- Ukiut ingerlanerini kommunitsinni innuttaasut ikiliartone- taaq nunanik assigiinngitsunik suleqateqarpugut ilinniar- rat nalaapparput, tamanna pingaartumik pissuteqarpoq toqarfissuartut ineriartornitsinnut tapertaalluartunik. Ta- attaveqaqatigiinnikkut periarfissat ullutsinnut naleqqutinn- amatuttaaq pingaaruteqartigivoq meerartatta pitsaasumik gimmata, tamatumami malitsigisaasa pingaartut ilagaat tunngaviliilluartumillu atuartinneqarnissaat, illoqarfinnilu kommunitsnni inuussutissarsiornermik ingerlataqartut meerartatta atuarfii nutaaliaapput maannalu nunaqarfittat- suliffissanillu pilersitsisut ineriartortitsinissaminnut pe- sinni atuarfiit nutarterlugit ingerlanneqaleruttorput. riarfissalutsinneqarmata. Tamanna pissutigalugu ukior- Siunnerfeqaqqissaarluta sulissutigaarput kommunerput paalunngortuni illoqarfinnut qanittumik Narsap Qaqortullu najugaqarfigissallugu nuannertuussasoq, ineriartortuar- akornanni suluusalinnut mittarfittaarnissarput sulissuti- tuussasoq, suliffigissallugu kajungernartuussasoq, ilaquta- riit toqqissisimaffigissagaat inuusuttortaminut piginnaann- gorsaalluartoq, utoqqaliffigissallugulu kajungertartoq. Kiista P. Isaksen (S) Borgmester Velkommen til Kommune Kujalleq På vegne af Kommune Kujalleq ønsker jeg jer hjertelig sesmuligheder for vore gæster. Vores naturområder er velkommen til vores elskede kommune, der har sin belig- enestående, og der er mange beviser på, at vores kom- genhed i Grønlands Sydspids og mange udfoldelsesmu- mune er blevet beboet igennem tusinder af år. Det er i ligheder, både for fastboende borgere og for udefrakom- 2017 blevet blåstemplet af UNESCO, og vi kan med stolt- mende gæster. hed kalde vores kommune en del af UNESCOS verdens- arvsliste. Kommunen blev dannet den 1. januar 2009 af kommu- nerne Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq samt et betydeligt Vi er en stor uddannelseskommune. Vores stolthed, ubeboet stykke land på østkysten fra Lindenow Fjord til Campus Kujalleq, er nu udvidet til at kunne modtage langt Timmiarmiut fra den tidligere Tasiilaq Kommune. Kommu- flere uddannelsessøgende, og vi har flere internationale ne Kujalleq dækker ca. 53.000 km2 og er dermed 10.000 samarbejdsaftaler, der skal være med til at højne vores km2 større end Danmark. Til gengæld er vi kun knap status som stor uddannelseskommune. Lige så vigtigt er 7.000 indbyggere, fordelt på byerne Qaqortoq, Narsaq det at sikre børnene i vores kommune en god og solid og Nanortalik samt 11 bygder og adskillige fårehold, samt skolegang – dertil har vi moderne og tidssvarende folke- landbrugssteder. skoler i alle byerne og er nu i gang med at modernisere bygdeskolerne. Vi har igennem årene oplevet nedgang i antal indbyggere i hele vores kommune, dette primært som konsekvens af Vi arbejder målrettet for, at Kommune Kujalleq er et godt utidssvarende infrastruktur, der igen har gjort, at det har sted at bo, et sted i udvikling, et attraktivt sted at arbejde været en kæmpe udfordring for erhvervslivet at blomstre i, et sted, som giver trygge rammer for familierne, som op i vores kommune. Vi har derfor igennem mange år ar- giver sin ungdom gode redskaber, og som er et godt sted bejdet for at få en bynær atlantlufthavn mellem Qaqortoq at blive gammel i. og Narsaq, og heldigvis har arbejdet nu båret frugt, og vi får den længe ventede lufthavn i den nærmeste fremtid. Kiista P. Isaksen (S) Vi kan byde på mange gode og forskelligartede oplevel- Borgmester Nunatsinni nioqqutissat pitsaanerpaat Brugsenimiittut pisiarikkit Find de bedste grønlandske produkter i Brugseni Grønlandskeprodukter_05_2017.indd 1 06/02/17 11.23 4 Nunassaq pitsak Et godt sted at bo Kommune Kujallermi ipput illoqarfiit, nunaqarfiit savaate- Kommune Kujalleq rummer attraktive bosætningsmu- qarfiillu najugaqarfissaqqissut. Nanortalik, Qaqortoq ligheder i byer, bygder og fåreholdssteder. Nanortalik, Narsarlu assigiinngissitaartunik angerlarsimaffiusinnaasu- Qaqortoq og Narsaq har et varieret udbud af boliger, fra nik neqeroorutissaqarput, tamassa illoqarfiit qeqqini niuer- ældre kolonihuse i de historiske bymidter til nye, moderne toqarfiusimasuni illut qanganisarpalunnerusut, tamassalu lejligheder og énfamiliehuse i nyere bydele. inissiat nutaaliat illoqarfiillu nutarfasinnerusortaanni illut ataasiakkaat. Vi værner om de bevaringsværdige bymidter, samtidig med at vi søger at indpasse nybyggeri til den givne byg- Illoqarfiit qeqqi eriagisassat paarilluarpavut, illullu nutaat ningskultur og udnytte nye teknologier. Med de forholds- illunut eqqaaniittunut tulluartuutinniartarpavut atortoris- vis korte afstande fra bygderne til byerne i Sydgrønland, saarutillu nutaat atorluarniartarlugit. er det fortsat attraktivt at bo i bygderne, hvor fokus er på at føre boligstandarden up to date, herunder specielt at Kujataani nunaqarfiit illoqarfiillu imminnut qanittuummata sikre ældrevenlige boliger. nunaqarfinni najugaqarnissaq suli kajungernartuuvoq, taamaammallu illut nalitsinnut naleqquttuutilluarniarneqar- tarput, pingaartumillu utoqqarnut tulluartuutinniarneqar- tarlutik. Kommune Qorsuusoq En grøn kommune Kommune Kujallermi erngup nukinga atorlugu innaallagis- I Kommune Kujalleq er CO2-belastningen nedbragt bety- siorfiup Qorlortorsuarmiittup pilersinneqarnerata kingorna deligt ved etablering af vandkraftværket i Qorlortorsuaq. CO2-imik aniatitsineq annertuumik appartinneqarsimavoq. Storkommunen giver os nye muligheder for at optimere Kommunerujussuanngornitsigut avatangiisinut ajoquta- en miljøvenlig affaldsbehandling, og i Qaqortoq arbejder avallaanngitsumik eqqagassalerisinnaanngorsimavugut, vi på at få udskiftet forbrændingsanlægget, der skal have Qaqortumilu ikuallaaveqarpugut ima angitigisumik allaat så stor kapacitet, at det i fremtiden vil kunne behandle Narsami eqqagassaatit ilanngullugit siunissami ikuallat- dagrenovation også fra Narsaq og andre nærområder. tarsinnaassallugit. Ikuallaavimmiit kissaq pilersinneqartoq Overskudsvarmen fra anlægget leverer fjernvarme til Qaqortup illoqarfiani kiassaataassaaq. Nunaqarfinni amer- Qaqortoq by. I de fleste bygder er der små forbrændings- lanerni ikuallaavinnguaqarpoq eqqaaveqarlunilu avatangi- anlæg samt affaldspladser, som drives efter de miljømæs- siitigut malittarisassat naapertorlugit ingerlanneqartunik. sige forskrifter. Avatangiisit minguitsut qorsuusullu Kujataata ilisarnaatigai Rent miljø og grøn natur er ”et brand” for Sydgrønland, suliffeqarfinnik innuttaasunillu nutaanik nuukkusulersitsi- som har betydning for tiltrækningen af nye virksomheder nissamut pingaaruteqartut, aammalu takornariartitsinermi og borgere, og som er et vigtigt parameter for turismen. tunngavissaalluarlutik. Vi har et godt samarbejde med vores virksomheder og et aktivt erhvervsforum om den fremtidige udvikling. Suliffeqarfiit aammalu Inuussutissarsiutinik Oqallittarfik siunissami ineriartortitsineq pillugu suleqatigilluarpavut. Konsulenterne i erhvervs- og arbejdsmarkedsafdelingen er uddannet til at yde råd og vejledning til iværksættere, Inuussutissarsiutinik Suliffeqarnermillu Ingerlatsivimmi og afdelingen står på spring for at hjælpe dig med at føre sulisut suliffeqarfiliorniartunut siunnersuinissaminnut dine idéer ud i livet. ilitsersuinissamullu ilinniarsimasuupput, isumassarsiannillu piviusunngortitsiniaruit immikkoortortaq ikiussallutit piare- ersimaannarpoq. 6 Kuulti Orpippassuillu Guld og grønne skove Kuulti naniuminaaqaaq, Kujataanili nassaarineqarsimavoq. Guld er meget svært at finde, men i Sydgrønland har Napasorsuup qooruani kuultisiorfik nunaqavissunik 40-it man fundet det – i guldminen i Kirkespirsdalen, som har missaanniittunik suliffissaqartitsinikuulluni, tamaanilu suli beskæftiget ca. 40 lokale, og området har vist sig at have annerusumik kuulteqartoq paasineqarsimavoq. Qupper- endnu mere guld. I skrivende stund arbejdes der på at sagannguup matuma allannerani sulissutigineqarpoq genåbne guldminen, idet man har fundet troværdige årer. kuultisiorfiup uninngareerluni ammaqqinneqarnissaanut, kuulteqarfinnik nutaanik nassaartoqarnikuugami. Sydgrønland er desuden rig på sjældne mineraler og metaller, og en række mineprojekter er på vej. Kujataa