Onsdag den 13. december 2017 (D) 1

7) Til finansministeren af: Bjarne Laustsen (S) Mindes ministeren, at en skattereform tidligere har været afgørende 33. møde for, om en finanslovsaftale kunne falde på plads inden udgangen af Onsdag den 13. december 2017 kl. 13.00 året? (Spm. nr. S 315).

Dagsorden 8) Til finansministeren af: (S) 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Vil ministeren garantere Folketingets medlemmer, at man vil få til- strækkelig forberedelsestid til i god ro og orden at behandle en fi- nanslovsaftale og stille gennemarbejdede ændringsforslag? (Spm. nr. S 323). 1) Til justitsministeren af: Peter Kofod Poulsen (DF) 9) Til erhvervsministeren af: Hvad agter ministeren at gøre ved den hårde kerne af kriminelle un- Thomas Jensen (S) ge, som er under den nuværende kriminelle lavalder? Set i lyset af at regeringens erhvervspakke ifølge AE vil give de (Spm. nr. S 281). 1.000 rigeste danskere 80.000 kr. i skattelettelse om året, og at de 90 pct. af befolkningen, der ikke har topindkomster, blot vil få en lettel- 2) Til justitsministeren af: se på under 200 kr. i gennemsnit, mener ministeren da, at erhvervs- Peter Kofod Poulsen (DF) pakken er et gennembrud for den almindelige dansker, eller er den Hvad er ministerens begrundelse for ikke at registrere etnicitet i mest til gavn for de allerrigeste i Danmark? POLSAS? (Spm. nr. S 303). (Spm. nr. S 301). 10) Til erhvervsministeren af: 3) Til justitsministeren af: Thomas Jensen (S) Kim Christiansen (DF) Set i lyset af at tidligere overvismand Torben M. Andersen vurderer, Hvad agter ministeren at gøre for at udvide tungvognskontrollerne? at det er usikkert, om man kan finde skattelettelser med en lige så (Spm. nr. S 258 (omtrykt). Medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF)). skæv profil i Danmarks historie som den netop indgåede erhvervs- pakke, mener ministeren da, at regeringens erhvervspakke »er et 4) Til finansministeren af: kæmpe gennembrud for, at almindelige mennesker investerer i dan- Jesper Petersen (S) ske virksomheder«? Mener ministeren, at den danske befolkning har fået retvisende op- (Spm. nr. S 304). lysninger om regeringens skatteudspils effekt på uligheden i Dan- mark, jf. svar på spørgsmål 68 til finansloven? 11) Til økonomi- og indenrigsministeren af: (Spm. nr. S 307). (S) Hvorfor mener ministeren, at det gavner det danske samfund samt 5) Til finansministeren af: SOSU-assistenter, politibetjente, rengøringsassistenter, pædagoger Jesper Petersen (S) og andre offentligt ansatte, at uligheden øges markant for dem, hvis Set i lyset af at daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen i regeringens udspil til skattereform vedtages? sidste uge af november 2013 kaldte finanslovsforløbet, der ikke var (Spm. nr. S 290). afsluttet, for »amatøragtigt«, mener ministeren så ligeledes, at man kan kalde den nuværende situation, hvor vi i første uge af december 12) Til økonomi- og indenrigsministeren af: fortsat ikke har en finanslovsaftale, for amatøragtig? Christine Antorini (S) (Spm. nr. S 308). Hvilke planer har ministeren for at øge udlicitering og privatisering markant inden for den offentlige sektor, som ministeren ofte har ud- 6) Til finansministeren af: trykt ønske om? Bjarne Laustsen (S) (Spm. nr. S 292). Set i lyset af at daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen i sidste uge af november 2013 udtrykte bekymring om tidsrammen for 13) Til økonomi- og indenrigsministeren af: oppositionen til at stille ændringsforslag til finanslovsaftalen, der (DF) endnu ikke forelå, vil ministeren så på den baggrund garantere, at fi- Hvad er ministerens holdning til, at Økonomi- og Indenrigsministe- nansloven kan vedtages uden lovsjusk? riet siden 2014 har været bekendt med, at en række hovedstadskom- (Spm. nr. S 313). 2 Onsdag den 13. december 2017 (D) muner har modtaget milliarder af kroner gennem udligningssystemet 20) Til miljø- og fødevareministeren af: på bekostning af fattigere kommuner, fordi udlændinges uddannel- (DF) sesniveau ikke har været opgjort, hvilket har medført, at eksempelvis Vil ministeren tage ansvar for, at skibsvrag, der måtte komme, bliver velbetalte forskere har udløst tilskud, og hvilke initiativer påtænker fjernet, så der ikke ligger affald og flyder i vandet? ministeren at tage for at rette op på denne fejl? (Spm. nr. S 296, skr. begr.). (Spm. nr. S 310, skr. begr.). 21) Til kulturministeren af: 14) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Troels Ravn (S) Susanne Eilersen (DF) Vil ministeren arbejde for at sikre, at Danmarks Radio er til stede i Finder ministeren det rimeligt, at Nordjyske Stiftstidende har fået af- alle dele af landet, og mener ministeren, at et sådant arbejde ville bli- slag på aktindsigt af ministeriet i sagen om, at milliarder af kroner er ve udfordret, såfremt der i en skatteaftale skæres væsentligt i DR’s fordelt forkert til en række hovedstadskommuner på bekostning af budget? en række fattigere kommuner, fordi udligningssystemet ikke har ta- (Spm. nr. S 289). get højde for udlændinges uddannelsesniveau, og vil ministeren tage initiativ til, at avisen kan få aktindsigt i sagen? 22) Til skatteministeren af: (Spm. nr. S 312, skr. begr.). Peter Hummelgaard Thomsen (S) I lyset af svaret på spørgsmål 68 til finansloven, der viser, at regerin- 15) Til økonomi- og indenrigsministeren af: gens skattereform vil øge uligheden mere, end det fremgik af rege- Peter Hummelgaard Thomsen (S) ringens udspil, mener ministeren da fortsat, at regeringen har øget Hvilke markante aftryk inden for ministerens ressortområde mener uligheden »med åbne øjne«, som ministeren udtalte ved præsentatio- ministeren at Liberal Alliance har sat på VLAK-regeringen? nen af skattereformen? (Spm. nr. S 314). (Spm. nr. S 309).

16) Til beskæftigelsesministeren af: 23) Til skatteministeren af: (S) (DF) Mener ministeren, at det er god regeringsførelse, at vi står her midt i Har ministeren tænkt sig at gøre noget ved vilkårene for den lovplig- december uden en finanslov for 2018, og dermed uden at vide, om tige lystfartøjsforsikring, som SRSF-regeringen i 2013 hævede med der skal gennemføres besparelser og fyringer i Arbejdstilsynet, nu, hele 34 pct., og hvad vil ministeren konkret gøre for at få minimeret hvor Arbejdstilsynet ikke har fået klarhed over, hvorvidt de får de »udflagning« af fritidsbåde i vinterhalvåret, hvilket mange bådejere penge, de var stillet i udsigt med regeringens finanslovsforslag til gør for at nedskalere deres driftsudgifter, og er ministeren ikke enig bekæmpelse af social dumping, så de kan fortsætte indsatsen og fast- i, at udviklingen har haft store konsekvenser for danske virksomhe- holde de nuværende medarbejdere? der, der vedligeholder, servicerer og vinteropbevarer fritidsbåde, da (Spm. nr. S 298. Medspørger: Lennart Damsbo-Andersen (S)). især Sverige og Tyskland i dag overtager opgaverne, med tab af pro- venu på moms og afgifter for den danske stat og ligeledes tab af ar- 17) Til beskæftigelsesministeren af: bejdspladser? Leif Lahn Jensen (S) (Spm. nr. S 316). Mener ministeren, at det er helt i orden at holde medarbejderne i Ar- bejdstilsynet på pinebænken med maksimal usikkerhed om, hvorvidt 24) Til skatteministeren af: der skal spares og fyres medarbejdere i Arbejdstilsynet efter nytår, (S) nu, hvor regeringen her midt i december endnu ikke har fået en fi- Giver de økonomiske vismænds kritik af den reducerede arveafgift nanslov med de lovede midler til Arbejdstilsynet på plads? anledning til, at ministeren genovervejer sin tidligere udtalelse om, (Spm. nr. S 299. Medspørger: Lennart Damsbo-Andersen (S)). at sænkelsen af arveafgiften kunne bidrage til at »udbygge og bevare danske virksomheder med danske arbejdspladser«? 18) Til udlændinge- og integrationsministeren af: (Spm. nr. S 319). Karina Due (DF) Når ministeren mener, at det ikke er en succes som integrationsmini- 25) Til skatteministeren af: ster, når kommunerne indfører flere og flere muslimske særhensyn, Jens Joel (S) men »at forsvaret for et dansk værdisæt og danske traditioner står Mener ministeren fortsat, at regeringens lempelser af arveafgiften vil bedst, hvis det er noget, vi hver især påtager os«, og når ministeren skabe vækst og arbejdspladser, eftersom de økonomiske vismænd i samtidig anerkender, at ministeren heller ikke vil afvise, at man på et deres rapport om Danmarks produktivitet rejser kritik af den reduce- tidspunkt kan nå derhen, hvor man kan blive tvunget til at indføre rede arveafgift og vurderer, at det kan have en negativ effekt på pro- lovgivning, så vil spørgeren gerne vide, hvad ministeren venter på, duktiviteten? og hvorfor vente, til ministeren føler sig tvunget til at handle, nu, (Spm. nr. S 321). hvor de muslimske særhensyn bliver flere og flere rundtomkring i kommunerne med ministerens ønske om, at mest muligt skal beslut- 26) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: tes væk fra ministerens bord? Mikkel Dencker (DF) (Spm. nr. S 300. Medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF)). Hvad er ministerens holdning til at løse de store problemer med kø- dannelser ved de to udkørsler fra erhvervsområdet Avedøre Holme 19) Til miljø- og fødevareministeren af: ved at anlægge et nyt tilslutningsanlæg fra Avedøre Holme til Ama- Pia Adelsteen (DF) germotorvejen som supplement til de eksisterende tilslutningsanlæg? Hvis en ejer ikke har råd til at fjerne et skibsvrag, som det er tilfæl- (Spm. nr. S 291). det ud for Amager Strandpark, mener ministeren så, at det er i orden, at skibsvraget efterlades som affald i vandet? 27) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: (Spm. nr. S 295, skr. begr.). (S) Onsdag den 13. december 2017 (FM ) 3

Er ministeren enig i, at opdaterede tal fra Danmarks Statistik om ud- Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): lændinges medbragte uddannelse kan ændre på antallet af udsatte boligområder, som det fremgår af artiklen »13 ud af 25 boligområ- Lovforslag nr. L 120 (Forslag til lov om ændring af lov om aktiv so- der uretmæssigt udhængt på regeringens liste over udsatte områder i cialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse 2016« bragt i Fagbladet Boligen? af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)). (Spm. nr. S 293). Jens Joel (S), Mikkel Dencker (DF), Marianne Bredal (V), Maria 28) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: Reumert Gjerding (EL), Carsten Bach (LA), Rasmus Nordqvist Kaare Dybvad (S) (ALT), (RV), (SF) og Hvad mener ministeren der bør gøres, for at det bliver lettere at (KF): håndhæve reglerne om bopælspligt i forbindelse med udlejning via Airbnb jf. artiklen »Ung kvinde tvunget til at flytte, da overboen be- Forespørgsel nr. F 16 (Hvad kan ministeren oplyse om regeringens gyndte at udleje via Airbnb« bragt på tv2.dk den 5. december? fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af den klimapolitiske (Spm. nr. S 294). redegørelse?).

29) Til sundhedsministeren af: Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk Karina Adsbøl (DF) (jf. ovenfor). Hvad vil ministeren gøre ved, at mange læger har for mange patien- ter i store dele af Region Syddanmark, herunder det sydjyske områ- Energi-, forsynings- og klimaministeren () de? har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § (Spm. nr. S 305, skr. begr.). 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig klimapolitisk redegørelse 2017. 30) Til sundhedsministeren af: (Redegørelse nr. R 6). Karina Adsbøl (DF) Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledning af, at Højesteret Eksemplarer vil blive omdelt, og redegørelsen vil fremgå af den 7. december 2017 fastslog, at to patienter får lov til at beholde www.folketingstidende.dk. erstatning for fejlbehandling, selv om Region Syddanmark krævede pengene tilbage, særlig set i lyset af, at mange andre fejlbehandlede Redegørelsen vil komme til forhandling tirsdag den 23. januar 2018. patienter er blevet mødt af tilsvarende tilbagebetalingskrav? (Spm. nr. S 306).

31) Til sundhedsministeren af: Det eneste punkt på dagsordenen er: (S) 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Deler ministeren formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldts, opfat- Kl. 13:01 telse, som kommer til udtryk i Altinget den 16. november 2017, af, at stigningen i antallet af tvangsindlæggelser og den eksplosive Formanden (Pia Kjærsgaard): vækst i tilkald fra utrygge borgere om psykisk syge er resultatet af Jeg skal meddele, at det af Kim Christiansen (DF) under nr. 3 opfør- svigt i psykiatrien, og hvad agter ministeren i så fald at gøre for at te spørgsmål til justitsministeren (spørgsmål nr. S 258) udgår af forbedre situationen? dagsordenen efter ønske fra spørgeren. (Spm. nr. S 311, skr. begr.). Jeg skal meddele, at det af Benny Engelbrecht (S) under nr. 8 op- førte spørgsmål til finansministeren (spørgsmål nr. S 323) udgår af dagsordenen efter ønske fra spørgeren. Jeg skal meddele, at det af Yildiz Akdogan (S) under nr. 31 op- Kl. 13:00 førte spørgsmål til sundhedsministeren (spørgsmål nr. S 311) udgår af dagsordenen efter ønske fra spørgeren. Meddelelser fra formanden Det første spørgsmål er til justitsministeren. Kl. 13:02 Formanden (Pia Kjærsgaard): Mødet er åbnet. Spm. nr. S 281 1) Til justitsministeren af: I dag er der følgende anmeldelser: Peter Kofod Poulsen (DF): Hvad agter ministeren at gøre ved den hårde kerne af kriminelle un- Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): ge, som er under den nuværende kriminelle lavalder?

Lovforslag nr. L 118 (Forslag til lov om ændring af lov om politiets Formanden (Pia Kjærsgaard): virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zone- Hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo at læse spørgs- forbud)). målet op. Kl. 13:02 Børne- og socialministeren (): Peter Kofod Poulsen (DF): Lovforslag nr. L 119 (Forslag til lov om ændring af lov om social Tak for det. Hvad agter ministeren at gøre ved den hårde kerne af service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetad- kriminelle unge, som er under den nuværende kriminelle lavalder? gang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger)). 4 Onsdag den 13. december 2017 (S 281)

Kl. 13:02 Kl. 13:06

Formanden (Pia Kjærsgaard): Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo, ministeren. Værsgo, ministeren. Kl. 13:02 Kl. 13:06

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): Tak for spørgsmålet. Med regeringens nye udspil om ungdomskrimi- Det var godt nok mange spørgsmål, og dem kan jeg jo ikke bare lige nalitet vil vi sikre, at unge, der er i fødekæden til den hårde kerne, nå at svare på her. Men hvis man kigger på det, vi foreslog i den kro- mærker en hurtig og tydelig konsekvens, første gang de træder ved nik og i det beslutningsforslag, og så på det, der er her, vil man se, at siden af. der jo er mange ting, der minder om hinanden. Jeg tillader mig bare Jeg vil gerne understrege, at de initiativer også omfatter de unge, at blive klogere, og det er jeg blevet i den her proces. Og jeg har det der desværre allerede er i den hårde kerne af kriminelle. Vi skal have faktisk sådan, at jeg gerne vil have en hurtig reaktion. Der er ikke styr på den hårde kerne af unge kriminelle og samtidig fremadrettet nogen, der kan overbevise mig om, at et domstolssystem er hurtigt; sikre, at unge slet ikke ender i den hårde kerne. Det gør vi bl.a. ved det synes jeg ikke vi ser mange eksempler på. Derfor vil jeg hellere at introducere en ny ungelavalder på 12 år og et nyt ungdomskrimi- have et nævn, der kan træffe en hurtig afgørelse, og som kan sætte nalitetsnævn, der træffer afgørelser, der er bindende for både den un- ind med nogle klare sanktioner over for den unge, i stedet for et ge og for kommunen. Unge under den kriminelle lavalder, der er en langt og tungt system. Det her kræver meget mere tid og en samtale, del af fødekæden eller af den hårde kerne, vil blive mødt med en ty- men det er jo svært at nå på de her sekunder. delig reaktion fra nævnet, hvis de begår alvorlig kriminalitet – først Kl. 13:06 en straksreaktion og så et konkret forbedringsforløb på op til 2 år, i særlige tilfælde op til 4 år. Reaktionerne kan spænde fra milde tiltag Formanden (Pia Kjærsgaard): som f.eks. at gøre rent i sit boligkvarter til mere indgribende tiltag Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen. som tvangsmæssig anbringelse på en institution, hvis det er nødven- Kl. 13:06 digt for at få den unge tilbage på ret køl. Når regeringens udspil understreger, at nævnets afgørelser er bin- Peter Kofod Poulsen (DF): dende, så mener vi det alvorligt. Hvis den unge ikke møder op, kan Men netop hurtigheden er jo det, jeg spørger ind til. For hvis man vedkommende blive afhentet af politiet. Vi vil altså følge de unge har mulighed for at prøve det i retten og Ankestyrelsen og hive det rigtig, rigtig tæt. Målet er at løfte de unge ud af deres kriminelle lø- for Ombudsmanden og den beslutning, man kommer til i nævnet, ik- bebane og ind på et nyt spor. Det er nu engang det bedste for vores ke har opsættende virkning, jamen hvor bliver hurtigheden så af? Jeg samfund. kan jo godt have den bekymring, at det lige præcis ikke vil ramme Kl. 13:04 den hårde kerne, for den hårde kerne vil jo være dem, der lige fra starten vil sige, at de vil have det her prøvet, og vil gå hele vejen, Formanden (Pia Kjærsgaard): altså for at undgå de her hurtige sanktioner. Tak. Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen. Så et andet spørgsmål er måske bare: Har man mulighed for at Kl. 13:04 prøve den beslutning, der bliver truffet i nævnet, ved nogle af de in- stanser, jeg har spurgt om? Peter Kofod Poulsen (DF): Kl. 13:07 Tak for det. Vi har jo også læst regeringens udspil med stor interes- se, og vi er meget skuffede over regeringen i den her sag. Det er vo- Formanden (Pia Kjærsgaard): res synspunkt, at der er tale om et meget klart løftebrud i forhold til Tak. Ministeren. det, som de i sin tid fire borgerlige oppositionspartier lagde frem in- Kl. 13:07 den sidste folketingsvalg. Det var den retspolitik, som vælgerne øn- skede vi skulle føre, og det belønnede de os for ved valget, men nu Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): er der så slået af på den kurs. Det er sådan, at det, vi faktisk gør her, er at fortsætte med det, man Men hvis vi nu tager fat i regeringens udspil, kan vi se, at der står allerede kan i dag, altså på det sociale område. På det sociale område i forordet – og det blev endda understreget af ministeren her i besva- er det sådan i dag, at det ikke handler om, om du er skyldig eller ej. relsen af spørgsmålet – at reformen skal sikre en mærkbar og hurtig Er der tale om en særlig risikoadfærd – jeg går ud fra, at spørgeren konsekvens, når de unge forbryder sig mod samfundets regler. Det stiller spørgsmål til de 12-14-årige – er det jo ikke tanken, at man står på side 5 i forordet. skal kunne prøve det hundrede sytten steder. Det har i hvert fald ikke Når man sådan kigger de forskellige sanktionsmuligheder igen- opsættende virkning. Altså, her kommer der en afgørelse, og der bli- nem og særlig i forhold til det her nævn, der skal behandle sagerne, ver der en hård konsekvens med det samme. Det er den afgørelse, så kunne vi godt i forhold til hurtigheden tænke os at finde ud af, man går efter, og det kan man i dag, for så vidt angår de 12-14-årige, hvilke muligheder der så er, hvis den unge siger, at det her vil man og det skal man også kunne fremadrettet. Kl. 13:07 ikke, eller at det her har man ikke gjort. Er det her så i virkeligheden sidste instans? Får man lejlighed til at prøve det i retten? Får man Formanden (Pia Kjærsgaard): lejlighed til at sende sagen i Ankestyrelsen? Har man mulighed for Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen. at få Ombudsmanden til at se på sagen? Og ville det så i bekræftende Kl. 13:07 fald betyde, at den beslutning, der i første omgang måtte være truffet i nævnet, havde opsættende virkning? Og hvis ministeren kan be- Peter Kofod Poulsen (DF): kræfte det, hvad gælder der så i forhold til den hurtighed, som jo net- Jamen tak for det svar. Det synes jeg var interessant, altså at ministe- op var basisargumentet for, at man skulle indføre det her system, alt- ren sagde, at det var lige præcis det, man kunne i dag. Det leder mig så fordi man første gang ville sætte meget hurtigt, meget klart og jo frem til mit sidste spørgsmål i den her runde, og det er, om mini- meget kontant ind? steren sådan meget klart kan sige, hvad der indholdsmæssigt er for- skellen på det udspil, regeringen er kommet med, og det udspil fra Onsdag den 13. december 2017 (S 301) 5 april 2015, altså det, som fru Karen Hækkerup og hr. i former og etnicitet hænger sammen. Derfor vil Justitsministeriet, når sin tid fremsatte forslag om. For jeg synes jo, at forskellene er meget og hvis – og det er nok nærmere når – Folketinget f.eks. i forbindel- små, så måske ministeren kunne sige, hvor den klare, tydelige bor- se med et udvalgsspørgsmål beder om oplysninger om etnicitet, som gerlige retspolitik, hvor den konservative jernnæve er henne. vil kunne indhentes fra Danmarks Statistik, anmode om disse oplys- Kl. 13:08 ninger og videregive dem til Folketinget. Det kan lade sig gøre, fordi Danmarks Statistik fører anonyme Formanden (Pia Kjærsgaard): statistikker over kriminalitet, hvor opgørelserne er fordelt efter lov- Ministeren. overtrædelsens art og efter de dømte personers herkomst og oprin- Kl. 13:08 delsesland. Så vi kan ikke gøre det direkte i POLSAS på grund af det direktiv, der er om data, men vi kan faktisk tage udtræk fra Dan- Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): marks Statistik og ad den vej komme til at give svar på de, synes jeg, Det ville jo kræve, at jeg havde læst det udspil fra den tidligere rege- også relevante spørgsmål, som der måtte være om etnicitet og be- ring fra 2015. Det har jeg ikke brugt tid på, det skal jeg ærligt ind- stemte kriminalitetsformer. Men vi er bare nødt til at gå den vej, og rømme. det vil vi gøre fremadrettet. Men ellers er jernnæven der jo. Det handler om hurtig konse- Kl. 13:11 kvens, at vi skal nogle unge mennesker ud at have et meget bedre liv. En del af retspolitikken er vel også, at de ikke skal straffes for at Formanden (Pia Kjærsgaard): straffes, men at de skal ud at have et bedre liv, og det opnår vi med Værsgo til hr. Peter Kofod Poulsen. den her reform. Jeg glæder mig til, at vi skal snakke meget mere om Kl. 13:11 det, for nu har vi jo sat penge af til det i en finanslov, og så skal vi jo til at udmønte det bagefter. Peter Kofod Poulsen (DF): Kl. 13:09 Når jeg stillede spørgsmålet, og det er jo noget, vi har stillet spørgs- mål om flere gange til skriftlig besvarelse, så er det jo, fordi vi sy- Formanden (Pia Kjærsgaard): nes, at der ligger en særlig udfordring lige præcis her. Det må være i Tak for det. alles interesse, at vi ligesom kan gennemskue, hvem det er, der begår Så er der et nyt spørgsmål til justitsministeren, også fra hr. Peter kriminaliteten i Danmark, særlig den hårde del af kriminaliteten, Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. hvor nogle grupper jo altså, må man bare sige, er stærkt overrepræ- Kl. 13:09 senteret, og hvor det jo ville være lettest for alle, at man havde de her oplysninger registreret direkte i systemet. Spm. nr. S 301 Derfor er jeg faktisk også lidt skuffet over ministerens svar, for 2) Til justitsministeren af: jeg kunne jo godt tænke mig en holdningstilkendegivelse. Jeg har jo Peter Kofod Poulsen (DF): også i de her svar lige præcis læst, hvad den politifaglige begrundel- Hvad er ministerens begrundelse for ikke at registrere etnicitet i se er, men nu er det jo ikke den, der efterspørges. Det er, hvad mini- POLSAS? sterens holdning er. Jeg synes, det er væsentligt, både for os, men også for folk, der kunne være interesseret, og for pressen, at man Formanden (Pia Kjærsgaard): kunne gå direkte ind at se, hvad etniciteten så er her. Værsgo til at læse spørgsmålet op. Kl. 13:12 Kl. 13:09 Formanden (Pia Kjærsgaard): Peter Kofod Poulsen (DF): Værsgo, ministeren. Tak for det. Hvad er ministerens begrundelse for ikke at registrere Kl. 13:12 etnicitet i POLSAS? Kl. 13:09 Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): Jeg synes, jeg gjorde rede for i svaret, at jeg faktisk synes, det er et Formanden (Pia Kjærsgaard): relevant emne. Jeg synes også, det kan være relevant at kigge på, om Værsgo, ministeren. der er en sammenhæng mellem visse kriminalitetstyper og etnicitet. Kl. 13:09 Så er det bare, at jeg stille gør opmærksom på også, at oplysnin- Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): ger, der er indsamlet til statistiske formål, ikke må anvendes. Det er Politiet registrerer ikke generelt oplysninger om personers etnicitet i rent direktivbestemt. Men det, vi kan gøre, er at gå via Danmarks deres sagsstyringssystem, POLSAS, men politiet registrerer oplys- Statistik, for så er det jo ikke personen, der kommer frem, men der ninger om etnicitet i POLSAS, hvis der er et politifagligt behov for kan man jo, på grund af at indberetningerne er opgjort på person- det. Det følger af de persondataretlige regler, at politiets indsamling nummer, se etniciteten og omfanget af den kriminalitet, der sker. Så og registrering af oplysninger altid skal være saglig og proportional, vi kan lave de kørsler, og jeg synes, det er meget relevant at gøre og det er en betingelse, at det er nødvendigt for politiet at behandle det. Kl. 13:12 disse oplysninger. Det vil sige, at der skal være et politifagligt be- hov, før politiet må foretage registrering af oplysninger om etnicitet, Formanden (Pia Kjærsgaard): og det er altså Rigspolitiets vurdering, at der ikke er et politifagligt Værsgo, spørgeren. behov for, at oplysninger om personers etnicitet generelt registreres i Kl. 13:13 POLSAS. Der kommer så jævnligt spørgsmål fra Folketinget til Justitsmini- Peter Kofod Poulsen (DF): steriet, hvor der bliver bedt om oplysninger vedrørende etnicitet. Of- Jo, og det burde gøres langt mere systematisk, end det sker, fordi te har Justitsministeriet ikke kunnet svare på spørgsmålene, netop folk taber tilliden til det her system. Altså når folk fortæller, at de fordi POLSAS ikke generelt indeholder de oplysninger, der er blevet har set noget i den lokale by begået af personer, der i hvert fald ikke efterspurgt. Men samtidig er det også et vigtigt emne, på alle måder er af dansk oprindelse, og man efterfølgende kan se politiet på tv stå et legitimt politisk spørgsmål, hvordan f.eks. bestemte kriminalitets- 6 Onsdag den 13. december 2017 (S 258) at tale om, at det nok bare er nogle utilpassede unge, og man bagef- Formanden (Pia Kjærsgaard): ter kan læse det samme i avisen, så taber man først tilliden til syste- Værsgo til at læse spørgsmålet op. met, og bagefter taber man tilliden til medierne. Kl. 13:14 Det er jo altså en udvikling, der er uholdbar, men det vil vi så fortsætte med at tage op. Jesper Petersen (S): Kl. 13:13 Tak for det. Mener ministeren, at den danske befolkning har fået re- tvisende oplysninger om regeringens skatteudspils effekt på ulighe- Formanden (Pia Kjærsgaard): den i Danmark, jf. svar på spørgsmål 68 til finansloven? Ministeren. Kl. 13:15 Kl. 13:13 Formanden (Pia Kjærsgaard): Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): Værsgo til ministeren. Det synes jeg er en anden diskussion. Altså, en ting er, hvad vi gør, Kl. 13:15 men det her handler om, at hvis der er begået et kriminelt forhold og spørgeren spørger mig om, hvordan det ser ud med etnicitet i forhold Finansministeren (): til den og den kriminaltetsform, så kan vi jo trække en kørsel via Ja, det mener jeg vi har. Vi har besvaret de udvalgsspørgsmål, der Danmarks Statistik og få det frem ad den vej. har været. Vi har i vores udspil lagt op til at lave en skønsmæssig For jeg synes jo ikke, vi skal skjule det her. Jeg synes, det er me- vurdering af, hvad det er for nogle finansieringskilder, der skal være, get relevant og vigtigt, at vi får det frem i offentligheden, altså om og vi har hele vejen igennem sagt, at den konkrete finansiering af der er forskel på, hvilke former for kriminalitet visse etniske grupper vores udspil, altså erhvervs- og iværksætteraftalen, er på plads og af- begår, og om nogle er særlig overrepræsenteret. Det synes jeg fak- talt, og den vil sammen med den kommende skattereform blive for- tisk er meget relevant. handlet med de partier, der vil med ind at tage ansvar for at lave en Kl. 13:14 række initiativer. Jeg er sådan set meget glad for, at en bred kreds af partier, regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale , nu Formanden (Pia Kjærsgaard): har aftalt en ambitiøs erhvervs- og iværksætterpakke, hvor vi bl.a. Værsgo til sidste spørgsmål. også har været inde at kigge på, hvad det er for nogle initiativer, Kl. 13:14 hvad der skal til for at finansiere det. Vi forhandler i øjeblikket videre for at få lavet en skattereform – Peter Kofod Poulsen (DF): en skattereform, der sænker skatten på hårdtarbejdende danskeres Jeg kan måske bare sige, at vi selvfølgelig vil følge det her løbende, lønindkomster, med et jobfradrag, der starter omkring 161.000, har og det er ikke det sidste spørgsmål, vi kommer til at stille om det fuld virkning ved omkring 215.000, hvis det bliver regeringens af- her. Jeg synes, at vi skal udfordre de regler, der er, og det direktiv, trapning, der kommer til at gælde, og målrettet bliver det sådan, at ministeren omtaler, når vi på et eller andet tidspunkt skal forny it- gevinsten i forhold til ens indkomst er størst i de laveste indkomst- systemerne hos politiet. Det skal vi helt klart udfordre, og det vil vi grupper. Det er sådan set et rigtig godt forslag, og til det har vi også jo forsøge at få regeringen til at indse fornuften i. nogle finansieringsforslag, som forhandles ved forhandlingsbordet, Kl. 13:14 og der har vi lavet en skønsmæssig vurdering af det i forhold til de arbejdsudbudseffekter, der kan være, men det er naturligvis sådan, at Formanden (Pia Kjærsgaard): man først, når man kommer frem til den konkrete beslutning om, Sidste svar, værsgo. hvad det så er for nogle finansieringskilder, der tages i brug, kan la- Kl. 13:14 ve den endelige beregning af, hvad virkningen er af resultatet. Det er på samme måde, som hvis man laver ændringer af det udspil, der har Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): været, altså ændringer af, hvad det er for en skatteplan, der laves, for Jeg havde været utrolig skuffet, hvis spørgeren havde sagt, at der ik- så vil der også blive ændringer i, hvad fordelingsvirkningerne af det ke ville komme flere spørgsmål om det her emne. Kl. 13:14 oprindelige skatteudspil er. Så når vi kommer til snorene og har fået lavet en skatteaftale, vil Formanden (Pia Kjærsgaard): jeg gerne love spørgeren og alle andre, at så laver vi naturligvis op- Spørgsmålet er afsluttet. daterede beregninger på, hvad virkningerne er i forhold til arbejds- Så er der et spørgsmål til finansministeren af hr. Jesper Petersen, udbud, hvad virkningerne er i forhold til nationaløkonomi, og hvad Socialdemokratiet. virkningerne er i forhold til ændringen af de fordelingsmæssige for- Kl. 13:14 hold, der er i Danmark i dag. Kl. 13:17 Spm. nr. S 258 (omtrykt) 3) Til justitsministeren af: Formanden (Pia Kjærsgaard): Kim Christiansen (DF) (medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF)): Tak. Værsgo til spørgeren. Hvad agter ministeren at gøre for at udvide tungvognskontrollerne? Kl. 13:17 (Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren). Kl. 13:14 Jesper Petersen (S): Finansministerens svar indebærer jo ikke en flig af indrømmelse om- Spm. nr. S 307 kring det, at man virkelig har puttet med effekterne af det forslag, 4) Til finansministeren af: man selv havde. For det er jo fuldstændig klart, som finansministe- Jesper Petersen (S): ren siger, at man er kommet med et udspil, og det kan se anderledes Mener ministeren, at den danske befolkning har fået retvisende op- ud, når det ender, og så skal man nok fortælle, hvordan effekterne er. lysninger om regeringens skatteudspils effekt på uligheden i Dan- Men da man lagde sit udspil til skattereformen frem, fortalte man jo, mark, jf. svar på spørgsmål 68 til finansloven? hvad effekten var fordelingsmæssigt, og også hvad effekten var, hvis man anvendte ginikoefficienten. Vi har måttet hive oplysninger ud af Onsdag den 13. december 2017 (S 308) 7 regeringen, ikke bare om, hvordan fordelingseffekten ville være af ningen. Det skylder man da at gøre, når man lægger det frem, så vi det, man foreslog i form af forskellige skattenedsættelser, men også kan have en reel politisk diskussion. Det skulle trækkes ud af rege- om, hvad konsekvensen ville være af de finansieringsforslag, som lå ringen. Det er det, jeg synes er uskønt. der – konkret 5,25 mia. kr., som man ville beskære forskellige of- Kl. 13:20 fentlige ydelser og overførselsindkomster med. Det forstår jeg ikke hvorfor man ikke bare lagde ærligt frem fra starten, så vi kunne få en Formanden (Pia Kjærsgaard): reel politisk diskussion om den vej, regeringen gerne ville – både Værsgo til ministeren. hvad den ville give af nedsættelser, og hvordan man ville finansiere Kl. 13:20 det. I stedet for skulle vi jo hive det ud af regeringen, som først ikke ville svare på, hvordan fordelingseffekterne var, og så endte med at Finansministeren (Kristian Jensen): gøre det i det svar, der er henvist til i mit spørgsmål, hvor det altså Man behøver på ingen måde at bruge trækkraft eller andet. Man har viser sig, at ulighedseffekten er væsentlig større end det, man lagde kunnet læse de publikationer, der har været lagt frem. Det undrede frem i sit eget udspil. mig i lang tid, at oppositionen ikke stillede flere spørgsmål til de op- Jeg synes, det er en lidt uskøn form og dårlig vane, regeringen lysninger, der lå i publikationerne, men det havde man så åbenbart har med at oversælge resultater og ikke fortælle den fulde sandhed, overset – bl.a. arbejdsudbudseffekterne af den skønnede finansiering når man lægger sine forslag frem. Det burde man have gjort fra star- og andet. Men på hele finansieringssiden har jeg haft snesevis af dis- ten, og det havde klædt finansministeren at give den indrømmelse kussioner med både spørgeren og en lang række af partifællerne om, som indledning til spørgsmålet: Ja, det kunne vi godt have været kla- hvad der lå inde i finansieringerne, og hver gang sagt, at det er no- rere omkring, men vi mener nu engang det, vi lagde frem. get, vi gerne vil forhandle ved bordet. Det er noget, vi gerne vil lade Det havde der været noget format over. I stedet for har vi skullet de aftaleparter, der vil være med til at tage ansvar, også få indflydel- trække informationerne ud og kan altså se en væsentlig større effekt se på. Derfor er det klart, at det først er, når man har en aftale, at på uligheden end det, som regeringen lagde frem i første omgang. man kan tage den endelige vurdering af, hvad virkningen vil være, Det vil jeg egentlig godt spørge finansministeren om: Når man nu også på lighed. Kl. 13:21 godt vidste, hvad det var for nogle forslag, man havde tænkt sig at lave, og kunne regne ud på arbejdsudbuddet, hvad de forslag ville Formanden (Pia Kjærsgaard): betyde, hvorfor lagde man så ikke bare frem, også i sit udspil, hvad Tak, og spørgeren. det var, man ville med beskæring af forskellige overførselsindkom- Kl. 13:21 ster? Kl. 13:19 Jesper Petersen (S): Det var et goddag mand økseskaft-svar. For selvfølgelig er alting til Formanden (Pia Kjærsgaard): forhandling. Jeg ved ikke, om det er gået op for finansministeren, Tak. Værsgo til ministeren. men man har jo ligesom ikke et flertal på forhånd, når man laver sine Kl. 13:19 udspil. Det tror jeg nok er gået op for finansministeren de seneste Finansministeren (Kristian Jensen): uger, hvis ikke det var det før det. Man har 53 mandater. Der er ret Der var ikke skyggen af indrømmelse i mit svar, for der er heller ik- langt til at have flertal. Så alt det, man foreslår man gerne vil lave af ke noget at komme efter. Vi har lagt alting åbent frem i vores publi- skattenedsættelser, er jo også til forhandling. Det hele er til forhand- kationer. Vi har peget på, hvad virkningen vil være, og så har vi la- ling. Man ville bare ikke fortælle, hvad ulighedseffekterne var af det, vet en beregningsteknisk vurdering af, hvad man kunne forestille sig man gerne ville finansiere med. af arbejdsudbud, når man kigger på den finansieringsform, der ligger Lad mig konkret følge op med et spørgsmål omkring børnecheck: inde bag ved de 5,25 mia. kr. Er forslaget til besparelse på børnechecken stadig væk en del af for- Men den finansieringsform har vi også åbent sagt at vi klar til at handlingerne, eller er det taget ud af det her beløb, vi taler om? Kl. 13:22 forhandle og lave anderledes. Og man kan selvfølgelig ikke beregne en virkning af noget, som på den måde ikke er klarlagt på forhånd. Formanden (Pia Kjærsgaard): Derfor ligger der i vores svar hele vejen igennem en klar tilkendegi- Værsgo. velse af, at vi er åbne over for at forhandle finansieringen af vores Kl. 13:22 pakker. Vi er åbne over for at forhandle, hvordan man får sammen- sat vores erhvervsudspil, og hvordan vi nu kommer til at sammen- Finansministeren (Kristian Jensen): sætte vores skatteudspil. Regeringen mener stadig væk, at vi bør indføre en ordning, hvor Kl. 13:20 børnefamilieydelsen er limiteret, sådan at man får fuld børnecheck for de to yngste børn og tre fjerdedele af den nuværende børnecheck Formanden (Pia Kjærsgaard): for det tredjeyngste barn. Vi har kunnet se en række tilfælde, hvor Tak, og det er spørgeren. bl.a. spørgerens parti var meget pikeret og nærmest forarget over, at Kl. 13:20 det var muligt at modtage børnecheck til en meget, meget stor børne- Jesper Petersen (S): flok. På den baggrund har vi stillet forslaget om, at man bør begræn- Det synes jeg virkelig er et dårligt svar af finansministeren. For man se antallet af børnechecks, der gives, til de to yngste børn og til tre har jo godt kunnet beregne, hvad der var af arbejdsudbudseffekt, og fjerdedele for det tredjeyngste barn. Kl. 13:22 når man bliver trykket lidt på maven og får lidt hjælp fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, kan man godt oplyse, hvad effekterne vil Formanden (Pia Kjærsgaard): være af de finansieringstiltag, der er, med at spare på forskellige Tak. Spørgsmålet er afsluttet. overførselsindkomster. Det har man så lagt frem, og nu kan vi disku- Så er der et nyt spørgsmål til finansministeren af hr. Jesper Peter- tere det. Det, jeg anfægter, er bare, hvorfor man ikke gjorde det fra sen, Socialdemokratiet. starten. Man kan jo godt fortælle, hvad man vil lave af skattenedsæt- Kl. 13:22 telser. Det har man gjort, men man vil ikke fortælle noget om reg- 8 Onsdag den 13. december 2017 (S 308)

Spm. nr. S 308 Kl. 13:25 5) Til finansministeren af: Jesper Petersen (S): Formanden (Pia Kjærsgaard): Set i lyset af at daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen i Tak, så er det spørgeren. sidste uge af november 2013 kaldte finanslovsforløbet, der ikke var Kl. 13:25 afsluttet, for »amatøragtigt«, mener ministeren så ligeledes, at man kan kalde den nuværende situation, hvor vi i første uge af december Jesper Petersen (S): fortsat ikke har en finanslovsaftale, for amatøragtig? Der er såmænd elementer i finansloven, der er udmærkede, men ge- nerelt er det jo en finanslov, hvor man har valgt at lave skattelettel- Formanden (Pia Kjærsgaard): ser, før man prioriterer velfærd. Og det er vi uenige i. Og man har Værsgo at læse spørgsmålet op. lavet en aftale, hvor man ikke følger med de udfordringer, som alle Kl. 13:22 danskere jo godt ved der er, og hvor finansministerens eget ministe- rium har skønnet, hvad der kræves af midler, hvis man skal følge Jesper Petersen (S): med den befolkningsudvikling, der er. Det gør man ikke. Man har Tak for det. Set i lyset af at daværende oppositionsleder Lars Løkke ikke lyst til at fortælle ret ærligt om, hvordan man finansierer finans- Rasmussen i sidste uge af november 2013 kaldte finanslovsforløbet, loven, og hvad der sker i de kommende år, men der er en mangel på der ikke var afsluttet, for »amatøragtigt«, mener ministeren så ligele- midler, og det ved finansministeren godt. des, at man kan kalde den nuværende situation, hvor vi i første uge Men det, vi er i gang med, er jo en diskussion omkring forløbet, af december fortsat ikke har en finanslovsaftale, for amatøragtig? og der synes jeg bare, at når man var sådan lidt kæk som oppositi- Der er selvfølgelig løbet lidt vand i åen, siden spørgsmålet blev onsparti, kunne man jo godt, når man nu er i regering, altså have lidt formuleret, men ikke desto mindre består diskussionen med finans- selvindsigt i forløbet. Det, der skete, var, at hr. Lars Løkke Rasmus- ministeren, som jeg gerne vil have. sen, nu statsministeren, den 26. november 2013 gik på TV 2 og sag- Kl. 13:23 de: Finanslovsforløbet er altså, for at sige det lige ud, amatøragtigt. Det var et citat fra TV 2 dengang. Han sagde også: Det sejler totalt. Formanden (Pia Kjærsgaard): Det var altså dengang, fordi der ikke var lavet en finanslovsaftale Altså, det er helt klart, at man kun læser spørgsmålet op. Man skal ved udgangen af november måned. Vil finansministeren også beskri- ikke fortsætte. Men værsgo til ministeren. ve den nuværende situation, hvor man end ikke ved, om der er flertal Kl. 13:23 ved tredjebehandlingen for den aftale, der er lavet, som amatøragtig, og beskrive forholdene som, at det sejler totalt? Finansministeren (Kristian Jensen): Kl. 13:27 Tak. Jeg tror nok, de fleste godt ved, at der netop er sket meget siden da. Der er også sket meget, siden vi i fredags havde en diskussion Formanden (Pia Kjærsgaard): hernede i Folketingssalen, hvor spørgerens partifælle, hr. Benny En- Værsgo. gelbrecht, sagde: Man er åbenbart ikke engang tæt på at have en af- Kl. 13:27 tale om finansloven. Det var kl. 13.59 – og lige præcis 8 timer og 10 minutter senere stod vi så og præsenterede en aftale. Finansministeren (Kristian Jensen): Så for mig at se har der været et rigtig godt forhandlingsforløb, Når man ikke sejlede på grund i 2013, var det, fordi Venstre kom til hvor man også har bevæget sig fremad undervejs på spørgsmålet som bugserbåd og slæbte regeringen ud af det farvand, som den var i omkring en finanslovsaftale. Vi er lykkedes med at få lavet en aftale, dengang. Venstre trådte jo til og lavede faktisk på en enkelt dag eller selv om jeg godt ved, at tidsplanen er blevet stram, som også er ble- to, hvis jeg husker rigtigt, en helt ny finanslovsaftale med den davæ- vet godkendt af Folketinget på et gruppeformandsmøde i går, hvor rende regering – og slæbte den væk fra de undersøiske skær, som det blev gennemgået, om der er tid nok til, at Folketinget kan foreta- Enhedslistens parlamentariske grundlag udgjorde for den daværende ge den behandling, der skal til, for at der er kvalitet i arbejdet frem regering. mod, at vi kan vedtage finansloven den 22. december. Det, vi har gjort, er, at vi har gennemført en aftale, der rent fak- Derfor er jeg glad for, at der ligger en aftale. Den er god, den er tisk er fantastisk god i sit indhold, men desværre stadig væk uklar, stærk. Den betyder, at vi løfter den indsats, vi har på sundhedsområ- fordi der har været meget mere snak om proces end om indhold. Det det, med 2 mia. kr. over de kommende 4 år. Vi løfter indsatsen over er måske også derfor, at spørgeren ikke er helt klar over, hvad der for vores ældre med 2,7 milliarder – heraf giver vi ½ mia. kr. om år- ligger i finanslovsaftalen. et til kommunerne til bedre bemanding i plejesektoren, i hjemmeple- På spørgsmålet omkring ... jen. Det tror jeg at rigtig mange har god brug for rundtomkring. Vi Kl. 13:27 går ind og bekæmper sygefraværet inden for plejehjemsområdet, hvor der er rigtig mange, der har brug for, at der er en kontinuitet i, Formanden (Pia Kjærsgaard): hvem der kommer ud og hjælper borgerne, og vi har brug for, at per- Nej, det må vente til næste gang. Værsgo til spørgeren. sonalet får bedre vilkår. Kl. 13:27 Så der er i den finanslovsaftale, der blev indgået i fredags – godt Jesper Petersen (S): 6 timer efter, at det af Socialdemokratiet blev skønnet, at vi var langt Jeg er nu ret uenig i beskrivelsen. Altså, man kunne jo også, hvis fra den – rigtig mange ting, som danskerne kan glæde sig over. Per- man ville forsøge det samme nu, have spurgt Socialdemokratiet for sonligt glæder mig meget over, at vi også har taget hul på en del af lang tid siden, om vi skulle lave en finanslov. Det har man jo ikke på skatteaftalen, hvor tre elementer fra skatteaftalen, herunder boligjob- noget tidspunkt været interesseret i. Så jeg synes ikke, at den der ordningen – det, der populært kaldes for håndværkerfradraget – nu bortforklaring holder på nogen måde. er taget ind i finanslovsaftalen ligesom afskaffelse af fri telefon og Finansministeren må jo forholde sig til: Hvad er indtrykket i for- afskaffelse af den såkaldte udligningsskat på større pensioner. hold til alle de danskere, der kan se, at vi har en regering, der ikke har styr på tingene, og som end ikke kan sige, om der er flertal for den finanslovsaftale, man har lavet, når den skal tredjebehandles her Onsdag den 13. december 2017 (S 313) 9 i Folketinget med en meget stram tidsplan? Det ved man simpelt hen Kl. 13:30 ikke. Det sejler totalt. Det er amatøragtigt, for at bruge den nuværen- de statsministers ord. Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 13:28 Tak for det. Så er der et nyt spørgsmål til finansministeren af hr. Bjarne Formanden (Pia Kjærsgaard): Laustsen, Socialdemokratiet. Tak. Værsgo til finansministeren. Kl. 13:30 Kl. 13:28 Spm. nr. S 313 Finansministeren (Kristian Jensen): 6) Til finansministeren af: Heldigvis har vi en rigtig god aftale – en aftale, der går ud på, at vi Bjarne Laustsen (S): øger velfærden, trygheden i Danmark; flere penge til ældre, flere Set i lyset af at daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen i penge til sundhed, flere penge til politiet, mulighed for, at vi giver en sidste uge af november 2013 udtrykte bekymring om tidsrammen for hjælpende hånd til de erhvervsskoler, som skal have et kvalitetsløft, oppositionen til at stille ændringsforslag til finanslovsaftalen, der mulighed for, at vi får taget hul på nogle af de store problemer, der endnu ikke forelå, vil ministeren så på den baggrund garantere, at fi- er med social dumping, hvor vi får en ekstra indsats på det område. nansloven kan vedtages uden lovsjusk? Når spørgeren så i sit foregående spørgsmål havde en diskussion om, hvor stor væksten ville være i den offentlige sektor fra 2017 til Formanden (Pia Kjærsgaard): 2018, vil jeg sige, at jeg da er meget interesseret, for mit ministerium Værsgo at læse spørgsmålet op. har ikke beregnet den vækst endnu, men de tal kender spørgeren Kl. 13:30 åbenbart. Så jeg glæder mig til at få at vide, hvilke tal det er, vi får frem. Økonomisk Redegørelse bliver offentliggjort på mandag, men Bjarne Laustsen (S): de tal kender spørgeren tilsyneladende allerede i dag. Tak, fru formand. Spørgsmålet lyder: Set i lyset af at daværende op- Kl. 13:29 positionsleder Lars Løkke Rasmussen i sidste uge af november 2013 udtrykte bekymring om tidsrammen for oppositionen til at stille æn- Formanden (Pia Kjærsgaard): dringsforslag til finanslovsaftalen, der endnu ikke forelå, vil ministe- Værsgo til spørgeren. ren så på den baggrund garantere, at finansloven kan vedtages uden Kl. 13:29 lovsjusk? Kl. 13:31 Jesper Petersen (S): Nej, jeg har dem ikke på stående fod. Men de beregninger, vi kan Formanden (Pia Kjærsgaard): lave, tyder jo ikke på det. Og er det egentlig ikke finansministerens Værsgo til ministeren. opgave at svare på det, mere end det er min opgave? Det er det da, Kl. 13:31 fordi det er finansministeren, der sidder på den stol, og som da må vide, hvad der foregår med landets økonomi, men som jo ikke til- Finansministeren (Kristian Jensen): strækkeligt finansierer udviklingen i velfærden og ikke har tænkt sig Ja. at gøre det – det er ikke regeringens politik. Hvis man er nået et an- Kl. 13:31 det sted hen, er det, fordi nogle har villet det. Det er ikke regeringens Formanden (Pia Kjærsgaard): politik at finansiere tilstrækkeligt i de kommende år. Og så kalder Værsgo til spørgeren. man besparelser på erhvervsskolerne for kvalitetsløft. Den må fi- Kl. 13:31 nansministeren længere ud på landet med. Kl. 13:29 Bjarne Laustsen (S): Tak for svaret. Så vil jeg gerne have, at finansministeren forklarer, Formanden (Pia Kjærsgaard): hvad forskellen er på dengang og nu, hvor tidsfristen er betydelig Tak. Sidste svar. Værsgo. Kl. 13:29 kortere. Er det, at finansministeren har en større tiltro til, at den nu- værende opposition er i stand til at gennemskue hele finansloven og Finansministeren (Kristian Jensen): få tid til på ordentlig vis at stille de ændringsforslag, der måtte kom- Det er netop min opgave at få defineret og få beregnet, hvor stor me? For det må den daværende opposition med Venstre i spidsen jo væksten er i den offentlige sektor fra 2017 til 2018. Så lad være med ikke have været i stand til, siden man mente, at tidsfristen var for at påstå, at I har et svar. Det er jo den fejlpåstand, der blev afsløret kort. her. I kender ikke tallet på, hvor stor væksten er fra 2017 til 2018, Kl. 13:31 og ... Kl. 13:30 Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo til ministeren. Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 13:31 Må jeg lige bede om, at tonen bliver en smule dæmpet, og at man Finansministeren (Kristian Jensen): ikke taler direkte til medlemmerne. Kl. 13:30 Altså, jeg har fuld respekt for, at man stiller et spørgsmål fredag for- middag, og der så sker noget i løbet af weekenden – i det her tilfælde Finansministeren (Kristian Jensen): fredag aften – som gør, at spørgsmålet ikke er fuldstændig relevant. Beklager. Men Socialdemokratiet ved ikke, hvad væksten er. Det Fred være med det. Så lad os bare tage en diskussion om alt muligt skal vi nok fortælle. Sagen er, at der er kommet klare forbedringer i andet. velfærden, både i kommuneaftalen, aftalen med Danske Regioner og Spørgsmålet gik på, om der ville blive tale om lovsjusk. Vi havde nu med finansloven, der alle tre løfter velfærden i Danmark. i går et møde med Folketingets formand for bordenden og med So- cialdemokratiets finansordfører ved siden af, hvor vi drøftede, om 10 Onsdag den 13. december 2017 (S 315) det ville være muligt at gennemføre en vedtagelse af finansloven, Kl. 13:34 uden at det gik ud over lovkvaliteten. Der var det samstemmende svar, at det godt kunne lade sig gøre, og derfor er jeg da sikker på, at Formanden (Pia Kjærsgaard): det har været overvejet nøje både i regeringen og den nuværende op- Det sidste svar fra ministeren. position, om det ville være muligt, inden man i går gav tilsagn om Kl. 13:34 gennemføre det. Kl. 13:32 Finansministeren (Kristian Jensen): Der var flere datoer i spil på mødet i går, også senere datoer end den Formanden (Pia Kjærsgaard): 22. december. Hvis Socialdemokratiet havde et ønske om, at der Tak. Spørgeren. skulle være længere tidsfrister, så kunne man jo have fremført det på Kl. 13:32 mødet i går. Når man ikke fremførte det på mødet i går, kan vi bare konstatere, at det må være, fordi Socialdemokratiet mener, at det kan Bjarne Laustsen (S): gennemføres til den 22., uden at der er tale om lovsjusk. Det er så- Jeg betvivler ikke finansministerens kapacitet med hensyn til at reg- dan set det spørgsmål, som spørgeren har stillet mig her, altså om jeg ne, og at man forstår spørgsmålet, er jeg sådan set heller ikke i tvivl kan garantere, at der er tid nok til, at vi kan behandle finansloven, om. Men jeg spørger jo nøjagtig om, hvorfor der er en forskel i for- uden at der er tale om lovsjusk. Og ja, det kan jeg garantere. For vi hold til 2013, hvor Venstre udtrykker, at hvis der ikke ligger en fi- har leveret de ændringsforslag, der skulle til, og vi leverer de supple- nanslovsaftale inden udgangen af november måned, så risikerer man rende oplysninger, der kommer, mandag den 18. december, sådan at lovsjusk. Men det gør man ikke nu, siger finansministeren. Hvad er der er god tid til at tage stilling, inden vi skal stemme den 22. egentlig forskellen på det? For tidsfristen er da kortere. Det kan godt Kl. 13:35 være, at Folketinget er nødt til at acceptere det, for at politibetjenten og alle mulige andre offentligt ansatte kan få deres løn, og det med- Formanden (Pia Kjærsgaard): virker vi også gerne til i Socialdemokratiet. Men finansministeren Tak, og spørgsmålet er afsluttet. må da indrømme, at den samlede tid er blevet kortere, fordi regerin- Det næste spørgsmål er også til finansministeren af hr. Bjarne gen ikke har fået samlet sig sammen til at lave et finanslovsudspil Laustsen. før fredag aften. Kl. 13:35 Kl. 13:33 Spm. nr. S 315 Formanden (Pia Kjærsgaard): 7) Til finansministeren af: Værsgo til ministeren. Bjarne Laustsen (S): Kl. 13:33 Mindes ministeren, at en skattereform tidligere har været afgørende for, om en finanslovsaftale kunne falde på plads inden udgangen af Finansministeren (Kristian Jensen): året? Jo, udspillet var der før, men aftalen kom fredag aften. Det er sådan, at vi havde drøftelsen i går med repræsentanter for partierne, gruppe- Formanden (Pia Kjærsgaard): formænd og finanspolitiske ordførere – fra nogle af partierne var det Værsgo til en oplæsning. begge, fra andre kun den ene af dem – og der drøftede vi netop, om Kl. 13:35 Folketinget mente, at der var tid nok til at gennemføre finanslovsfor- slagets tredjebehandling på den her side af jul, uden at det var lovs- Bjarne Laustsen (S): jusk. Da gav spørgerens parti opbakning til, at det kunne gennemfø- Tak. Mindes ministeren, at en skattereform tidligere har været afgø- res. Jeg går ud fra, at det har været drøftet i spørgerens parti, og hvis rende for, om en finanslovsaftale kunne falde på plads inden udgan- spørgeren er uenig med sin partifælle, der gav tilsagn om det, så vil gen af året? jeg anbefale, at man håndterer det internt. Jeg forholder mig til, at Kl. 13:35 der blev en enighed om, at det kunne klares, uden at det var lovsjusk, Formanden (Pia Kjærsgaard): i går. Hvis partierne er uenige i det, må vi tage den diskussion forfra. Kl. 13:34 Værsgo til ministeren. Kl. 13:35 Formanden (Pia Kjærsgaard): Finansministeren (Kristian Jensen): Værsgo for det sidste spørgsmål. Kl. 13:34 Tja, der er mange ting, der kan være afgørende for, om en finanslov falder på plads inden udgangen af året. Ved folketingsvalget i 1981 Bjarne Laustsen (S): var det især spørgsmålet om, at den daværende socialdemokratiske Jeg vil da så foreslå finansministeren at tage en snak med sin egen regering ønskede at tvinge pensionskasserne til at investere i dansk statsminister om de her forhold. Jeg kan ikke huske i alle de år, jeg erhvervsliv, der gjorde, at man først senere hen fik en finanslov på har været herinde, at forhandlingerne om finansloven har været flyt- plads eller faktisk fik udskrevet et valg og dermed fik udskudt fi- tet til Statsministeriet i stedet for at være ovre i ressortministeriet, nansloven for 1982 til senere. Ved folketingsvalget i 1984 var det et hvor de hører hjemme. Men jeg og for den sags skyld også hele So- spørgsmål om, at man havde en uenighed om, hvorvidt Socialdemo- cialdemokratiet synes jo, det er paradoksalt, at man kan finde på at kratiet ville følge den lange tradition om at stemme for en finanslov, komme med udtalelser i 2013, hvor man siger, at hvis det ikke er der gjorde, at man var nødt til at udskrive et folketingsvalg, og at fi- færdigt inden udgangen af november måned, så er der tale om lovs- nansloven først faldt på plads senere. Og ved folketingsvalget i 1990 jusk, og at der lige pludselig ikke er det mere. Nu kan alt sagtens la- var det faktisk et spørgsmål om, hvorvidt man kunne få en skattere- de sig gøre. Og når vi siger ja til det, så er det jo selvfølgelig, fordi form, der skulle komme danskerne til gavn, til at være færdig tids- man skal have en finanslov i dette rige. Det er da ikke et spørgsmål nok til, at man kunne få en finanslov. Det endte alle tre gange i et om, om tidsfristen er o.k. valg. Den her gang tror jeg ikke det ender i et valg. Jeg tror, det en- der i en aftale om både en god skattereform og en god udlændinge- politik. Onsdag den 13. december 2017 (S 323) 11

Kl. 13:37 fra dagpengeniveauet og komme i arbejde, også selv om det arbejde, man får, er på niveau med en overenskomstansat HK'ers på mind- Formanden (Pia Kjærsgaard): stelønnen. Det er ikke ret meget, man tjener på en HK-mindsteløn, Værsgo til spørgeren. og vi synes faktisk fra regeringens side, at de mennesker fortjener at Kl. 13:37 få lov til at beholde noget mere af det, de tjener, til sig selv, og der- for er det, at vi gerne vil have en skattereform igennem. Den skatte- Bjarne Laustsen (S): reform er jeg tryg ved at vi kan få forhandlet på plads i tiden frem Tak. Jeg ved ikke, hvilken verden finansministeren befinder sig i, mod tredjebehandlingen. men det er, som om finansministeren slet ikke forholder sig til, at al- Kl. 13:40 le vores dygtige journalister refererer til, at man den her gang lige- som har sagt, at der skal være en samlet aftale, både om udlændinge, Formanden (Pia Kjærsgaard): om skat og om finansloven. Nu kan vi se, at der er et parallelt forløb, Værsgo. der er i gang. Om det ender med en aftale, kan jeg jo ikke vide noget Kl. 13:40 om. Det er også derfor, jeg spørger, om det er vigtigt, at skatteaftalen bliver lavet sammen med finansloven her ved tredjebehandlingen, og Bjarne Laustsen (S): jeg kan se, at ministerens egne kollegaer i regeringen er kravlet så Det, jeg spurgte om, var, om der er en kobling imellem finanslovsaf- højt op i et træ, at der måske er brug for, at finansministeren allierer talen og skatteaftalen. Det er det, jeg gerne vil vide. Hvis ikke den sig med beredskabet for at få dem ned fra det. For de vil jo ikke være kobling findes, vil finansministeren da garantere, at de offentligt an- til stede, hvis der ikke ligger en skatteaftale af historiske dimensio- satte kan få deres løn til den 1. januar? Altså, finansministeren må jo ner i forhold til skattelettelser. Hvordan hænger det sammen? have en plan B, hvis det er sådan, at han ikke har flertal for sin fi- Kl. 13:38 nanslovsaftale, undtagen der er en skatteaftale. Det er jo derfor, det er ret interessant at vide, hvordan timingen skal være, og hvordan Formanden (Pia Kjærsgaard): det kommer til at foregå. Det er vel strengt taget finansministerens Værsgo til ministeren. ansvar at kunne fortælle det. Kl. 13:38 Kl. 13:40

Finansministeren (Kristian Jensen): Formanden (Pia Kjærsgaard): Nu gik spørgsmålet på, om jeg kunne mindes, at der tidligere havde Ministeren. været år, hvor en skattereform havde udskudt vedtagelsen af finans- Kl. 13:40 loven. Så nævnte jeg de tre seneste tilfælde, hvor man havde haft forskellige større forlig, der var afgørende for, om man fik udskudt Finansministeren (Kristian Jensen): vedtagelsen af en finanslov til senere. Så kan vi godt tage spørgsmå- Lad nu være med at køre lægers, sygeplejerskers, politibetjentes el- let om den aktuelle situation. Den aktuelle situation er jo den, at vi ler pensionisters udbetaling af pension foran som et skræmmebille- har sagt, at vi mener, at de ting hænger sammen: at en skattereform de. Selvfølgelig sørger vi for, at den slags kommer til at fungere, og en finanslov naturligvis har en sammenhæng med hinanden. Det, selvfølgelig har vi en finanslovsaftale, der sikrer, at vi får vedtaget vi så har fundet en vej frem på, har været at tage elementer af skatte- en finanslov inden udgangen af 2017. Vi har påbegyndt et arbejde på reformen ind i finansloven, så vi allerede har startet med at lade nog- at få de to spor, der stadig væk mangler, nemlig en stram udlændin- le af de elementer, der senere ville være kommet med i en skattere- gepolitik og en sund finanspolitik i form af en bedre skattepolitik, til form, være en del af finanslovsaftalen. at løbe sammen, inden vi når til tredjebehandlingen. Det er jeg tryg Kl. 13:38 ved går. Der er fremgang i forhandlingerne. Vi forhandler både i går, i dag og igen i morgen, og jeg er tryg ved, at vi når en aftale. Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 13:41 Værsgo. Kl. 13:38 Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak. Så er spørgsmålet er afsluttet. Bjarne Laustsen (S): Der er et nyt spørgsmål, og det er til erhvervsministeren af hr. Vil finansministeren garantere, at der kommer en skatteaftale inden Thomas Jensen, Socialdemokratiet. jul? I tilfælde af at der ikke gør det, siger dele af regeringen, at de så Kl. 13:41 ikke vil stemme for finansloven. Derfor er det jo interessant, om fi- nansministeren har et flertal for sin finanslovsaftale, således at alle Spm. nr. S 323 offentligt ansatte, der skal have løn den 1. januar, rent faktisk også 8) Til finansministeren af: kan få det. Eller er man tilfreds med først at få en skatteaftale og en Benny Engelbrecht (S): udlændingeaftale engang hen i det nye år, hvis man i det hele taget Vil ministeren garantere Folketingets medlemmer, at man vil få til- kan blive enige om det? strækkelig forberedelsestid til i god ro og orden at behandle en fi- Kl. 13:39 nanslovsaftale og stille gennemarbejdede ændringsforslag? (Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren). Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 13:41 Værsgo til ministeren. Kl. 13:39 Spm. nr. S 303 9) Til erhvervsministeren af: Finansministeren (Kristian Jensen): Thomas Jensen (S): Nu er der en politiker, der har brugt ordet garanti i dansk politik en Set i lyset af at regeringens erhvervspakke ifølge AE vil give de gang for meget, og derfor har jeg holdt mig fra at bruge begrebet ga- 1.000 rigeste danskere 80.000 kr. i skattelettelse om året, og at de 90 rantier siden hen. Jeg er ret tryg ved, at vi får lavet en god skatteafta- pct. af befolkningen, der ikke har topindkomster, blot vil få en lettel- le, en skatteaftale, som får sat skatten ned for hårdtarbejdende dan- se på under 200 kr. i gennemsnit, mener ministeren da, at erhvervs- skere, hvor det bliver muligt at få en større gevinst ved at flytte sig 12 Onsdag den 13. december 2017 (S 303) pakken er et gennembrud for den almindelige dansker, eller er den Kl. 13:44 mest til gavn for de allerrigeste i Danmark? Formanden (Pia Kjærsgaard): Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo til spørgeren. Værsgo. Kl. 13:44 Kl. 13:41 Thomas Jensen (S): Thomas Jensen (S): Tak for besvarelsen. Nu skal vi ikke fortabe os i detaljer og teknik, Spørgsmålet lyder: Set i lyset af at regeringens erhvervspakke ifølge for det er jo et ret principielt spørgsmål, jeg prøver at stille her i dag. AE-rådet vil give de 1.000 rigeste danskere 80.000 kr. i skattelettelse Det er nemlig sådan, at med den her aftale, som Dansk Folkeparti og om året, og at de 90 pct. af befolkningen, der ikke har topindkom- Radikale Venstre har indgået med regeringen, sker der jo endnu en ster, blot vil få en lettelse på under 200 kr. i gennemsnit, mener mi- gang en forøgelse af uligheden i Danmark. Det er egentlig det, der er nisteren da, at erhvervspakken er et gennembrud for den almindelige hovedsigtet med mit spørgsmål. dansker, eller er den mest til gavn for de allerrigeste i Danmark? Når de 1.000 rigeste får en skattelettelse på 80.000 kr. bare på Kl. 13:41 grund af det her isolerede forslag, samtidig med at den ganske al- mindelige lønmodtager i gennemsnit får 200 kr. i skattelettelse, så Formanden (Pia Kjærsgaard): tror jeg godt, at folk, der sidder og lytter ude ved tv-skærmene lige Værsgo til ministeren. nu, kan høre, at det er noget, der bidrager til at skabe en større ulig- Kl. 13:41 hed i Danmark. Og jeg skal straks medgive, at vi fra Socialdemokra- tiets side godt vil være med til, at den almindelige lønmodtager er Erhvervsministeren (): med til at investere i dansk erhvervsliv. Det er bl.a. derfor, at vi jo Med regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer gen- har nogle rigtig, rigtig gode pensionskasser i Danmark, hvor stort set nemføres over 35 initiativer inden for en samlet ramme på 2,2 mia. alle lønmodtagere er med til at investere. Samtidig har vi heller ikke kr. i 2025. AE har kun set på fire af initiativerne, svarende til 585 noget imod, at vi indretter en ordning, sådan at man også selv kan mio. kr. AE's vurdering er derfor en mangelfuld analyse, og det ven- begynde at investere nogle af sine penge. Spørgsmålet er bare, hvor der jeg tilbage til. favorabelt det skal være skattemæssigt. Der synes vi jo, at den mo- Først vil jeg give lidt baggrund for, hvorfor jeg omkring udspil- del, som regeringen har lagt frem og fået vedtaget i den her aftale, er lets offentliggørelse udtalte, at formålet er, at vi får et gennembrud meget skævvridende, fordi den vil betyde en kæmpe stigning i ulig- for almindelige danskere til at investere i danske virksomheder. Med heden i Danmark. aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer har vi taget et stort Derfor er det her jo ikke bare at snige topskattelettelser ind ad spadestik hen imod at gøre det mere fordelagtigt for den almindelige bagdøren. Det er jo rent faktisk, som en af mine kolleger har udtrykt dansker at deltage på aktiemarkedet. Det er også noget, som bl.a. LO det, toptopskattelettelser, fordi der er så ekstremt stor forskel på, har støttet varmt op om. Aftalen er et gennembrud for vores mål om, hvad de allerrigeste får ud af den i forhold til den almindelige løn- at danskere skal være aktionærer i forskellige danske virksomheder. modtager. Og ministeren har da også selv sat ekstra turbo på den her Det bliver ligesom i Sverige, og da man lavede en aktiesparekonto i debat ved at sige, at det her jo skulle kunne bidrage til, at man kunne Sverige, kom der et gennembrud for aktiekulturen. Sidste år, i 2016, få råd til at købe en Lamborghini for de her penge. Jeg tror nu ikke, var der mere end 1,8 millioner svenskere, der havde en svensk aktie- at der er ret mange almindelige lønmodtagere i Danmark, som med sparekonto. en lettelse på 200 kr. får råd til at købe en Lamborghini af det her. Derfor tror jeg også, at vi i Danmark vil få en kultur, hvor folk Så mit spørgsmål er: Har ministeren et bud på, hvor meget ulig- interesserer sig for, hvordan det går for de danske virksomheder. Vi heden bliver øget, og er det et selvstændigt mål for ministeren at øge har den udfordring, at almindelige danskere i dag ikke ved, hvor uligheden i Danmark? man investerer sine penge, og derfor er der for få, der investerer i Kl. 13:46 vores virksomheder. Aftalen skal bidrage til, at der kommer flere in- vesteringer i danske virksomheder, og det vil komme en bredere ska- Formanden (Pia Kjærsgaard): re af danskere til gode. Det er afgørende for væksten og fremgangen Værsgo til ministeren. i Danmark, at vi forbedrer særlig de små og mellemstore virksomhe- Kl. 13:46 ders muligheder for at rejse kapital herhjemme gennem en styrkelse af aktiekulturen. Det betyder så, at vi også skal have styrket vores Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen): danske aktiemarked. For det kan ikke tiltrække de udenlandske inve- Det er et selvstændigt mål for regeringen, at vi får flere til at investe- storers interesse, før det har vokset sig større. Det kræver kapital. re i virksomheder. Et investorfradrag, som det her handler om, altså Kun få af de små og mellemstore virksomheder, som er i vækst en aktiesparekonto, betyder, at vi får flyttet flere penge over til virk- herhjemme, vælger at lade sig børsnotere enten i Danmark eller i somhederne. Finansministeriet har set på Ginikoefficienten i forbin- Sverige, og de fleste desværre i Sverige. Vi har brug for en kultur, så delse med aftalen her og den kolossale forskel, det skulle give. Det vores virksomheder tænker, at det at rejse kapital på børsen er med i vil give en forskel på Ginikoefficienten på 0,02 pct. Til sammenlig- overvejelserne, også hvis man er en mindre virksomhed. Med aftalen ning blev Ginikoefficienten øget med 0,08 pct. – altså mere – med understøtter vi virksomheder med et vækstpotentiale, så de kan vok- SR-regeringens sidste vækstpakke fra juli 2014, altså en kæmpe se sig store og skabe nye forretningsmodeller. Det er også derfor, at ulighed i forhold til det her. Og så vil jeg ikke undlade at sige, at i vi med aftalen har afsat 125 mio. kr. til at styrke den digitale omstil- forbindelse med den skattereform, der blev lavet fra S-R-SF-regerin- ling. gens side i 2012, havde den en forøgende effekt på Ginikoefficienten Analysen fra AE-rådet ser kun på udvalgte dele af pakken. Der på 0,29 pct., svarende til 15 gange så stor en forskel i Ginikoeffi- ses bort fra alle afgiftslettelserne, grænsehandelspakken og elvar- cienten. Så det var altså en revolutionerende helt absurd høj forskel, meafgiften, der bliver nedsat. Og de lempelser er som bekendt med altså den skattereform, som S selv lavede, i forhold til det, vi laver til at øge indkomstligheden, og det har man bekvemt ikke valgt at nu. ville medregne. Jeg håber ikke, at AE-rådets analyse ændrer på spør- gerens partis ellers positive tilkendegivelser til initiativerne i aftalen. Onsdag den 13. december 2017 (S 304) 13

Kl. 13:47 Kl. 13:50

Formanden (Pia Kjærsgaard): Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen): Værsgo til spørgeren. Vi har kun et formål som regering, og det er at sikre danske virk- Kl. 13:47 somheder de bedst mulige vækstvilkår, så der kommer flest muligt med arbejdspladser i Danmark, som kan finansiere det samfund, vi Thomas Jensen (S): lever i. Og der stirrer vi os ikke blinde på en Ginikoefficient, som Det er to forskellige ting. Det er som at sammenligne æbler og ba- stiger mindre end i de tiltag, som jeg nævnte, og som Socialdemo- naner. Det, vi havde som mål, da vi sad i regering, var jo at sætte kratiet er kommet med. Det kunne jeg jo blive ved med at gentage gang i Danmark og sætte gang i beskæftigelsen og sørge for, at dan- og gentage for ligesom at afsløre, at det ikke er det, der betyder no- ske virksomheder kunne begynde at sælge noget mere til udlandet. get. Det har jeg forstået på Socialdemokratiet. Og jeg læser her op af Det lykkedes jo. Det kan vi jo i dag se nogle flotte resultater af. Det det, som Socialdemokratiets formand for Erhvervsudvalget, hr. Mor- her har det påståede sigte at sikre, at vi får en aktiekultur sat i gang i ten Bødskov, har sagt: Den eneste årsag til, at S ikke var med i afta- Danmark, men sidegevinsten er jo, at hr. Brian Mikkelsen øger ulig- len, var på grund af finansieringen. heden betragteligt. Faktisk siger Torben M. Andersen, tidligere over- Det var den eneste årsag. Det var på grund af finansieringen, ikke vismand, at skattelettelser på aktier og investeringer vil øge den ge- på grund af indholdet, som nu bliver kritiseret. nerelle ulighed i samfundet. Faktisk hører det til sjældenhederne, at Kl. 13:51 gevinsten ved skattelettelser fordeler sig så skævt. Så jeg vil spørge hr. Brian Mikkelsen: Er det et selvstændigt mål Formanden (Pia Kjærsgaard): for Det Konservative Folkeparti at øge uligheden i Danmark? Tak. Spørgsmålet er afsluttet. Kl. 13:48 Så er der et nyt spørgsmål til erhvervsministeren af hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 13:51 Man benævner ikke ministre ved navn, kun titel. Værsgo. Kl. 13:48 Spm. nr. S 304 10) Til erhvervsministeren af: Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen): Thomas Jensen (S): Nu udtaler jeg mig på vegne af regeringen, ikke på vegne af et parti. Set i lyset af at tidligere overvismand Torben M. Andersen vurderer, Det er ikke et selvstændigt mål for regeringen at øge uligheden. Det at det er usikkert, om man kan finde skattelettelser med en lige så er et selvstændigt mål at få fremmet aktiekulturen. Og den aktiekul- skæv profil i Danmarks historie som den netop indgåede erhvervs- tur bliver fremmet af, at vi laver en aktiesparekonto. Vi laver et inve- pakke, mener ministeren da, at regeringens erhvervspakke »er et storfradrag. Og så kommer vi med 35 initiativer, som skal fremme kæmpe gennembrud for, at almindelige mennesker investerer i dan- muligheden for, at virksomhederne klarer sig bedre. Og hvis man ske virksomheder«? kigger på alle indkomstdeciler, vil man se, at der vil være en frem- gang for alle deciler. Og hvis man kigger på den samlede aftale, vil Formanden (Pia Kjærsgaard): man se, at den er meget afbalanceret. Det synes jeg. Den giver min- Værsgo at læse spørgsmålet op. dre Ginikoefficienteffekt end alle de aftaler fra Socialdemokratiets Kl. 13:51 side, som jeg lige nævnte før. Men vi kigger ikke på Ginikoefficien- ten. Vi kigger på effekten i forhold til arbejdspladser, i forhold til Thomas Jensen (S): vækst i Danmark. Den her aftale vil betyde mere vækst i Danmark. Set i lyset af at tidligere overvismand Torben M. Andersen vurderer, Kl. 13:49 at det er usikkert, om man kan finde skattelettelser med en lige så skæv profil i Danmarks historie som den netop indgåede erhvervs- Formanden (Pia Kjærsgaard): pakke, mener ministeren da, at regeringens erhvervspakke »er et Værsgo. kæmpe gennembrud for, at almindelige mennesker investerer i dan- Kl. 13:49 ske virksomheder«? Kl. 13:51 Thomas Jensen (S): Ministeren kommer igen med en masse teknik, og det er selvfølgelig Formanden (Pia Kjærsgaard): også fint nok. Det skal der også være styr på. Men det principielle, Værsgo. vil jeg sige til erhvervsministeren, er jo, hvad sigtet er med ulighe- Kl. 13:51 den. Dengang der blev præsenteret en skattereform fra skatteministe- rens side, blev det jo sagt, at man med åbne øjne øger uligheden i Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen): Danmark. Så er det da underligt, at vi har en konservativ erhvervs- Spørgeren henviser til Torben M. Andersens vurdering af, at det minister, der i dag prøver at tale udenom. Jeg spørger igen. Man kan skulle være usikkert at finde skattelettelser med en lige så skæv pro- jo se her, at det er bevidst med de ekstra satser, man har lettet på, og fil i danmarkshistorien. Torben M. Andersen udtaler dog – og nu ci- at det vil øge uligheden. Så det er sådan noget, man egentlig måske terer jeg, hvad han udtaler – at man måske kan grave historiske ek- hellere ville gå den anden vej med og mindske uligheden, fordi det sempler frem. Torben M. Andersen snakker alene om lempelser i ikke er noget, som spiller ind på den erhvervspolitik, som regeringen kvartalindkomstbeskatningen. Det er faktisk nemt at grave eksemp- fører. ler på generelle skattelettelser frem i danmarkshistorien, som har Kl. 13:50 haft en større virkning på indkomstfordelingen målt med den såkald- te Ginikoefficient. Man kan bare se på Thorningregeringens skatte- Formanden (Pia Kjærsgaard): lettelser. Finansministeriet skønner, at aftalen om erhvervs- og Værsgo. iværksætterinitiativer øger indkomstforskellene målt med Ginikoef- ficienten i størrelsesordenen 0,02 procentpoint. Til sammenligning blev Ginikoefficienten øget med 0,08 pct. med SR-regeringens sidste vækstpakke fra juni 2014, altså med fire gange så meget. Og ellers 14 Onsdag den 13. december 2017 (S 290) kan man sammenligne med SRSF-regeringens skattereform fra man kunne godt have brugt pengene på et andet område, sådan at det 2012, som havde en forøgende effekt på Ginikoefficienten på 0,29 havde givet flere arbejdspladser og mere beskæftigelse. pct. svarende til 15 gange så meget. I det lys er det svært at se, at det Men når der er blevet fokuseret på at lave de her høje skattelettel- skulle være vanskeligt at finde skattelettelser med en lige så skæv ser til de allerrigeste i Danmark, er det jo, fordi man har fokus på, profil i danmarkshistorien. hvordan man kan snige topskattelettelser ind ad bagdøren. Er det, Mindre vækstvirksomheder har typisk ikke adgang til de globale fordi man ikke lige kunne komme igennem med topskattelettelserne, kapitalmarkeder, og det er derfor væsentligt, at de kan rejse kapital i at man er begyndt at snige dem ind på den her måde? Danmark. Samtidig betyder en høj aktieindkomstbeskatning i Dan- Kl. 13:56 mark for disse virksomheder, at det er dyrere at foretage investerin- ger. En styrket aktiekultur kan være med til at styrke adgangen til ri- Formanden (Pia Kjærsgaard): sikovillig kapital for nye, mindre virksomheder her i landet, og det Værsgo til ministeren. er vigtigt for den fremtidige vækst og jobskabelse og dermed for Kl. 13:56 fremtidens velstand. Kl. 13:53 Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen): Der står ikke noget om topskattelettelser i den aftale, jeg har lavet. Formanden (Pia Kjærsgaard): Det ville jeg da ønske der gjorde, for det ville være godt for Dan- Tak, og så er det spørgeren. mark, men det gør der ikke. Det er 35 konkrete initiativer, som frem- Kl. 13:53 mer iværksætter- og erhvervskulturen i Danmark, som investerer i digital vækst, som investerer i, at vi får noget mere kapital til vores Thomas Jensen (S): virksomheder gennem bl.a. en aktiesparekonto og et investorfradrag, En ting har vi i hvert fald fået slået fast. Det er, at de her skattelettel- man også har i andre lande. Og jeg har lyst til at smide den der Gini- ser, som regeringen har indgået aftale med Det Radikale Venstre og koefficient langt væk, for når jeg nævner tallene fra SR-regeringen, Dansk Folkeparti om, vil øge uligheden. Der er nogle, der vil tjene hvor man jo forøgede Ginikoefficienten meget, meget mere, end vi utrolig meget på dem, nemlig de 1.000 rigeste danskere, som vil tje- har gjort i den her regering, så viser det, hvor tåbeligt det er. Det vi- ne 80.000 kr. ekstra om året. Den almindelige lønmodtager vil i gen- ser, hvor tåbeligt det er at bruge den koefficient. Lad os i stedet for nemsnit få en 200-kronersseddel udbetalt. Det her skaber med andre måle på effekten, på jobs, på muligheder for virksomhederne. Og der ord ulighed. Ordningen kunne være indrettet på andre måder. Hvis er den her pakke med de 35 initiativer det allerbedste eksempel på, jeg i forlængelse af ministerens sidste svar på forrige spørgsmål skal at man kan få vækst i virksomhederne og fremtidsrette virksomhe- samle op på det med, at regeringen har fokus på at skabe vækst og derne mod digitalisering, kapital og talent fremover. arbejdspladser, som der bl.a. blev sagt, jamen så er spørgsmålet: Kl. 13:56 Kunne de 800 mio. kr., der bliver brugt på det her, have været brugt bedre til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, hvis de var Formanden (Pia Kjærsgaard): blevet brugt på et andet initiativ på erhvervsministerens område? Tak. Værsgo til spørgeren. Kl. 13:54 Kl. 13:56

Formanden (Pia Kjærsgaard): Thomas Jensen (S): Værsgo til ministeren. Nu har vi jo set, at det her har givet nogle ekstremt høje skattelettel- Kl. 13:54 ser til de rigeste danskere, og der pågår nogle forhandlinger lige nu. Så i sammenhæng med de her lettelser, der allerede er aftalt, er det Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen): så ministerens ambition, at der skal ske historiske skattelettelser in- Vi vurderer, at den aftale, som vi har lavet med Dansk Folkeparti og den jul? Radikale Venstre, er den måde, vi får fokuseret på, at det bliver bed- Kl. 13:57 re og nemmere at drive virksomhed i Danmark fremover, nemlig ved at vi skaffer mere kapital, og ved at vi gør det mere attraktivt at Formanden (Pia Kjærsgaard): fremskaffe kapital. Der har vi fundet på ideen med et investorfra- Værsgo til ministeren. drag, en aktiesparekonto og 33 andre tiltag. Situationen er den, at Kl. 13:57 danske husholdninger ifølge den seneste opgørelse fra Nationalban- ken fra oktober i år har 839 mia. kr. stående i danske banker som Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen): indlån. Det er nogle af de midler, som vi håber på at lønmodtagerne Jeg har ambitioner på vegne af regeringen, jeg er jo medlem af en kan få aktiveret på deres indlånskonto, og som i dag står til 0 pct. i regering, og de er, at vi får en fornuftig skattereform, som giver skat- rente, og som man kan investere i danske virksomheder og på den telettelser til almindelige lønmodtagere. Og det har jeg da klart en måde få kapital ud til virksomhederne, sådan at de kan bruge dem til forventning om at vi når inden jul. Kl. 13:57 at skabe innovation og udvikling i deres virksomheder. Kl. 13:55 Formanden (Pia Kjærsgaard): Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak. Spørgsmålet er afsluttet. Værsgo til spørgeren. Det næste spørgsmål er til økonomi- og indenrigsministeren af Kl. 13:55 fru Christine Antorini, Socialdemokratiet. Kl. 13:57 Thomas Jensen (S): Det var nærmest en tilståelsessag. Jeg spurgte, om pengene kunne Spm. nr. S 290 være brugt et andet sted, de 800 mio. kr., sådan at de kunne have gi- 11) Til økonomi- og indenrigsministeren af: vet flere arbejdspladser og mere vækst i Danmark, og så bliver der Christine Antorini (S): snakket ud ad en tangent. Men det er jo, fordi det kunne man godt – Hvorfor mener ministeren, at det gavner det danske samfund samt SOSU-assistenter, politibetjente, rengøringsassistenter, pædagoger Onsdag den 13. december 2017 (S 290) 15 og andre offentligt ansatte, at uligheden øges markant for dem, hvis ulighed, og at skattereformen i den grad er til gavn for de mest vel- regeringens udspil til skattereform vedtages? lønnede og ikke til gavn for dem, der ikke har særlig mange penge. Men vi kan også bare kigge på, hvad det er for nogle livsmulig- Formanden (Pia Kjærsgaard): heder, folk har her i Danmark. Der er ulige adgang til sundhed, og Værsgo til oplæsning. der er ulighed i sundheden. Jo mindre uddannelse, jo dårligere job, Kl. 13:57 jo dårligere arbejdsmiljø, jo større er risikoen for, at man, desværre, dør for tidligt eller får alvorlige sygdomme. Hvis man ikke har no- Christine Antorini (S): gen uddannelse, er der langt større risiko for, at ens børn ikke får de Tak for ordet. Hvorfor mener ministeren, at det gavner det danske samme livsmuligheder videre i livet som andre. Så uddannelse, job samfund samt SOSU-assistenter, politibetjente, rengøringsassisten- og arbejdsmiljø er alt sammen noget, der betyder noget for lige mu- ter, pædagoger og andre offentligt ansatte, at uligheden øges mark- ligheder i samfundet. ant for dem, hvis regeringens udspil til skattereform vedtages? Det er veldokumenteret, at der er en kæmpe ulighed i samfundet, Kl. 13:57 og den skattereform, som regeringen vil gennemføre, vil i den grad være til gavn for dem, der har i forvejen, og ikke til gavn for dem, Formanden (Pia Kjærsgaard): der ikke har uddannelse, ikke har lige jobmuligheder og ikke har lige Værsgo til ministeren. adgang til sundhed. Så jeg vil gerne spørge ministeren: Mener mini- Kl. 13:57 steren virkelig, at der ikke er et ulighedsproblem i Danmark? Kl. 14:01 Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- le): Formanden (Pia Kjærsgaard): Ministeren mener heller ikke, at det er sådan, at det gavner nogen i Værsgo, ministeren. sig selv, at uligheden øges. Ministeren mener, at det gavner folk, at Kl. 14:01 de får flere af deres egne penge til sig selv, i stedet for at spørgeren og jeg skal bestemme over deres penge. Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- Det er sådan, at ulighedsdebatten i Danmark er lidt faktaforladt le): og måske i stedet for tit fremmet af interesser om at få en debat i Nej, det mener ministeren ikke. Til gengæld er ministeren enig med gang, der egentlig ikke rigtig er noget grundlag for. Faktum er, at spørgeren i, at uddannelse, job og sundhed selvfølgelig er vigtige indkomstforskellene i Danmark er de fjerdelaveste i OECD; ind- ting. Derfor er det jo godt, at der er rigtig mange, der uddanner sig, komstforskellene i Danmark er på niveau med eller mindre end i bå- at der er rigtig mange, der i de her år kommer i beskæftigelse, og at de Norge, Sverige og Finland. Så lad os nu en gang for alle, vil jeg der også er et godt og flot sundhedssystem stillet til rådighed for sige til fru Christine Antorini, blive enige om, at der ikke er noget skattekronerne. ulighedsproblem i Danmark. Nu er det jo sådan, at hvis man gennemfører skattereformen, har Regeringens mål med skattereformen er, at det bedre skal kunne borgerne flere penge til rådighed til dem selv. De har altså flere mu- betale sig at stå op om morgenen og gå på arbejde, ikke mindst for ligheder, end de har i dag. Det vil sige, at der er bedre mulighed for dem med de laveste lønindkomster, som i dag får alt for lidt ud af at at få noget ud af at gå på job. Der bliver skabt flere jobs, og det er yde en indsats på arbejdsmarkedet. Det handler jo om at gøre for- godt. Det er godt, må jeg sige til fru Christine Antorini. skellen større mellem at have et lavtlønsjob og så at være i passiv Kl. 14:02 forsørgelse. Derfor giver vi bl.a. et målrettet jobfradrag til personer med en forholdsvis lav lønindkomst. De får altså mere til sig selv. Formanden (Pia Kjærsgaard): Vores forslag til skattereform løser samtidig et andet stort pro- Værsgo. blem, nemlig at det for nogle ikke kan betale sig at spare op til deres Kl. 14:02 alderdom – et problem, som i dag ikke mindst rammer personer med helt almindelige indkomster. Det problem vil regeringen gerne løse, Christine Antorini (S): og jeg går da egentlig ud fra, at Socialdemokratiet også bakker op En af grundene til, at der er lige muligheder i Danmark, er bl.a., at om den ambition. samfundet betaler for adgangen til uddannelse. Det er noget af det, Ja, med den Ginikoefficient, som blev udviklet af den mand, der som den borgerlige regering sammen med Liberal Alliance har skå- stod bag den økonomiske politik i Italien i 1920'erne og 1930'erne, ret konsekvent på, siden regeringen er kommet til, og det er også en er det rigtigt at man rent teknisk kan måle en lille stigning i ulighe- del af den netop indgåede finanslovsaftale. Der er blevet skåret 2 den – men altså en forsvindende lille stigning. Og Danmark bliver pct. på samtlige ungdomsuddannelser og samtlige videregående ud- altså ikke urimelig mere eller mindre ulige af den grund. Uligheden dannelser. Det er der også blevet i forhold til arbejdsmarkedsuddan- er fortsat på et meget lavt niveau i Danmark. nelserne, men heldigvis har trepartsaftalen givet lidt flere chancer for Kl. 14:00 nogle af dem, der ikke har uddannelse. Så det er ganske enkelt for- kert, når Liberal Alliances minister påstår, at der er lige adgang til Formanden (Pia Kjærsgaard): uddannelse. Spørgeren. Kl. 14:03 Kl. 14:00 Formanden (Pia Kjærsgaard): Christine Antorini (S): Værsgo til ministeren. Jeg tror virkelig, at jeg hørte rigtigt, nemlig at økonomi- og inden- Kl. 14:03 rigsministeren sagde, at der ikke er noget ulighedsproblem i Dan- mark. Jeg tror simpelt hen, at man skal være medlem af Liberal Alli- Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- ance, for at man kan stå og sige fuldstændig roligt og sikkert, at der le): ikke er noget ulighedsproblem i Danmark. Jeg troede dog, at det i Det var ellers noget af en påstand. Der er da lige adgang til uddan- det mindste var sådan, at man accepterede – ikke bare ud fra de be- nelse. Folk kan gå i folkeskole, de kan gå på en ungdomsuddannelse, regninger, der kommer fra regeringens egne ministerier – at der er og de kan gå på en videregående uddannelse. Vi har i øvrigt lige la- 16 Onsdag den 13. december 2017 (S 292) vet en trepartsaftale, hvor vi jo også har set på det her med efterud- Kl. 14:05 dannelse. Det er sådan, at ja, der er nogle effektiviseringer i den of- fentlige sektor. Det var der vist også, dengang fru Christine Antorini Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- var minister. Det tror jeg godt at spørgeren kan bekræfte – i hvert le): fald hvis det skal være et sandt svar. Og så er det, vi går tilbage til Julen er jo en hyggelig tid, og det er den, fordi der sker ting, man spørgsmålet. Uligheden er ikke et problem. ofte har oplevet før, og sådan er det også med dette spørgsmål, som Kl. 14:04 jeg har fået i seks tidligere onsdagsspørgsmål, fem tidligere samråds- spørgsmål og i en tidligere forespørgselsdebat. Så derfor vil jeg ge- Formanden (Pia Kjærsgaard): rne gentage, hvad jeg har sagt ved tidligere lejligheder. Regeringen Altså, det er altid godt at svare på spørgsmålet, for så er der nemlig taler for så vidt hverken om udlicitering eller privatisering i den her tid. Det er der ikke nu. Værsgo til spørgeren. sammenhæng, for for regeringen handler det om konkurrenceudsæt- Kl. 14:04 telse. Konkurrenceudsættelse er nemlig et godt redskab til at sikre, at borgerne får mest mulig velfærd for skattekronerne, så det er altså Christine Antorini (S): ikke afgørende, om leverandøren er privat eller offentlig. Men kon- Den socialdemokratisk ledede regering sparede ikke på uddannelse. kurrenceudsættelse er en vigtig brik i forhold til at fastholde en god Det har Liberal Alliance gjort både som støtteparti og som regerings- og sund offentlig økonomi. parti. Jeg vil gerne spørge Liberal Alliances minister om den ulig- Desværre er det sådan, at udviklingen mere eller mindre er gået i hed, der kommer, og som skal finansiere skattereformen, nemlig at stå på det her område, og derfor ønsker regeringen, at der skal være der er en ufinansieret manko, fordi der skal skæres over 5 mia. kr. på måltal for øget konkurrenceudsættelse, fordi erfaringen viser, at det overførselsindkomster. Hvad er det præcist, ministeren ønsker at virker. Det skal naturligvis ske på en hensigtsmæssig og effektiv må- spare på? Og vil det ramme socialt lige? de, hvor vi er ambitiøse, men også realistiske på samme tid. Regerin- Kl. 14:04 gen vil derfor præsentere et samlet politisk udspil om øget konkur- renceudsættelse i 2018. Formanden (Pia Kjærsgaard): Det er jo sådan, at der er stor forskel på, hvor meget konkurren- Værsgo til ministeren. ceudsættelse kommuner og regioner skaber om deres opgaver. Den Kl. 14:04 bedste kommune konkurrenceudsætter halvdelen af opgaverne, mens bundskraberen kun konkurrenceudsætter knap hver femte. Det er alt- Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- så et fingerpeg om, at der er et potentiale. Det handler om at teste le): markedet, så man hele tiden er sikker på at få den bedste løsning for Den endelige skatteaftale må spørgeren jo vente i spænding på, til færrest mulige skattekroner. Med andre ord handler det om sund for- der måtte være et flertal i Folketinget, der bliver enige om den. Jeg nuft, så vi som borgere, når vi har brug for hjælp, får den bedste ser- kan jo ikke stå her og foruddiskontere, hvordan finansieringen af vice, og at vi som borgere, når vi er skatteydere, skal betale mindst skattereformen ender. Men det er klart, at vi synes, det er vigtigt, at muligt for det. man gør nogle ting, i forhold til at det kan betale sig at arbejde. Og Kl. 14:07 det synes vi er interessant, når det kommer til skattesystemet, og det synes vi også er interessant, når det kommer til overførselsindkomst- Formanden (Pia Kjærsgaard): ssystemet, sådan som det har været, når vi har indført kontanthjælps- Værsgo til spørgeren. loft, 225-timersregel og integrationsydelse. Kl. 14:07 Kl. 14:05 Christine Antorini (S): Formanden (Pia Kjærsgaard): Jeg tror, ministeren skal se det som en oprigtig bekymring, i forhold Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet. til hvad det er, regeringen med LA i spidsen vil i forhold til den of- Der er et nyt spørgsmål til hr. økonomi- og indenrigsministeren fentlige sektor. Det er grunden til, at ministeren og spørgeren her har af fru Christine Antorini, Socialdemokratiet. været her før. Det er jo en del af regeringsgrundlaget, og så sent som Kl. 14:05 i går var ministeren medunderskriver af et læserbrev, der igen sagde, at der skulle komme mere konkurrenceudsættelse. Jeg vil sige pota- Spm. nr. S 292 to-potato – lad os bare kalde det udlicitering og privatisering, for det 12) Til økonomi- og indenrigsministeren af: er jo det, det handler om. Det handler om, at regeringen ønsker et Christine Antorini (S): måltal for, at langt mere skal udliciteres og privatiseres. Hvilke planer har ministeren for at øge udlicitering og privatisering Mit spørgsmål til ministeren lyder sådan her: Det er jo meget fint, markant inden for den offentlige sektor, som ministeren ofte har ud- at regeringen vil det, men vi venter stadig væk på, hvad det præcis trykt ønske om? skal indeholde, og det må jo så komme på et eller andet tidspunkt i Formanden (Pia Kjærsgaard): 2018. Hvem ønsker regeringen at gennemføre det med? Dansk Fol- Værsgo for at læse op. keparti, der ellers er støtteparti, er meget klar i mælet, som det også Kl. 14:05 sker i andre forhandlinger lige for tiden, og de ser med stor skepsis på udlicitering, herunder ikke mindst i ældreplejen. Står ældreplejen Christine Antorini (S): for skud? Tak. Hvilke planer har ministeren for at øge udlicitering og privati- Kl. 14:08 sering markant inden for den offentlige sektor, som ministeren ofte har udtrykt ønske om? Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 14:05 Værsgo til ministeren.

Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo til ministeren. Onsdag den 13. december 2017 (S 310) 17

Kl. 14:08 Kl. 14:10

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- Formanden (Pia Kjærsgaard): le): Tak. Værsgo til ministeren. Nu havde vi jo en forespørgselsdebat for ganske nylig, hvor det var Kl. 14:10 sådan, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti stod sammen om en fælles vedtagelse. Det er jo en af de mange debatter, jeg har haft om Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- netop dette emne, og jeg var glad for, at vi netop havde en fælles le): vedtagelse, som et flertal i Folketinget stod bag. Spørgeren henviser Det er bestemt hverken regeringens eller Liberal Alliances vision for til regeringsgrundlaget, og der står, at det skal komme i 2018, men Danmark. Det er også derfor, jeg er enig i de bekymringer, som kalenderen skriver stadig 2017, så derfor vil der jo ikke blive afsløret Dansk Folkepartis ordfører ved forespørgselsdebatten udtrykte, nem- noget i dag, ligemeget hvor meget fru Christine Antorini ønsker det. lig at det er vigtigt at sørge for at have nogle markeder, hvor der er Og så må jeg bare sige, at det er faktuelt forkert, når der er påstande nok aktører til at sørge for, at der er en rigtig konkurrence. Det er jo om, at der er tale om privatisering og udlicitering, når vi siger kon- bl.a. derfor, at regeringen synes, det er vigtigt med måltal. kurrenceudsættelse, men de to ting kan vi jo diskutere i en anden Kl. 14:11 sammenhæng, men det er ikke det, vi diskuterer her. Kl. 14:09 Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak. Spørgsmålet er afsluttet. (Christine Antorini (S): Jeg var i Formanden (Pia Kjærsgaard): tvivl). Jeg var også i tvivl. Værsgo. Så er det et nyt spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren af Kl. 14:09 fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Kl. 14:11 Christine Antorini (S): Jeg vil bare helt stilfærdigt gøre opmærksom på, at det, som er Spm. nr. S 310 Dansk Folkepartis politik – det er selvfølgelig lidt underligt, jeg lige 13) Til økonomi- og indenrigsministeren af: skal stå og fremhæve det her, men det betyder noget i forhold til det Susanne Eilersen (DF): flertal, som er bag regeringen – er, at partiet ser med skepsis på re- Hvad er ministerens holdning til, at Økonomi- og Indenrigsministe- sultaterne af udliciteringen i ældreplejen. Lad os bare tage ældreple- riet siden 2014 har været bekendt med, at en række hovedstadskom- jen. Gribskov Kommune – en kommune, som er statsministerens tid- muner har modtaget milliarder af kroner gennem udligningssystemet ligere borgmesterkommune – har nærmest udliciteret alt til privat på bekostning af fattigere kommuner, fordi udlændinges uddannel- hjemmepleje. Er det det, som ministeren synes er visionen for Dan- sesniveau ikke har været opgjort, hvilket har medført, at eksempelvis mark? velbetalte forskere har udløst tilskud, og hvilke initiativer påtænker Kl. 14:09 ministeren at tage for at rette op på denne fejl?

Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo til ministeren. Skriftlig begrundelse Kl. 14:09 I en række artikler i Nordjyske Stiftstidende er det afdækket, hvor- Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- dan en række kommuner har modtaget tilskud gennem udligningssy- le): stemet på bekostning af fattigere kommuner, fordi udligningssyste- Men spørgeren kender jo udmærket min politiske holdning. Min po- met ikke tager højde for udlændinges uddannelsesniveau, hvilket har litiske holdning er, at konkurrenceudsættelse er godt. Det er godt, at medført, at bl.a. højt betalte forskere har udløst tilskud til rige kom- vi måske kunne tage de ideologiske briller lidt af, fru Christine An- muner, da denne gruppe af udlændinge også er talt med som socialt torini, og i stedet for at diskutere offentlig kontra privat sige: Lad belastede. Og det er så sket på bekostning af fattigere kommuner. dog det bedste bud vinde. Det ville være en lidt afideologiseret måde Det fremgår bl.a. af artiklen »Embedsmænd lukkede øjnene« fra at se det på til glæde for borgerne, både når de skal modtage service, Nordjyske Stiftstidende den 26. november 2017. og når de skal betale skat. Det ville være rart, hvis man ligesom trak visiret til side og kom ind i kampen for at lave nogle gode løsninger Formanden (Pia Kjærsgaard): for borgerne. Værsgo til at læse op. Kl. 14:10 Kl. 14:11

Formanden (Pia Kjærsgaard): Susanne Eilersen (DF): Værsgo til spørgeren. Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at Økonomi- og Inden- Kl. 14:10 rigsministeriet siden 2014 har været bekendt med, at en række ho- vedstadskommuner har modtaget milliarder af kroner gennem udlig- Christine Antorini (S): ningssystemet på bekostning af fattigere kommuner, fordi udlændin- Jeg vil gerne holde fast i Gribskov Kommune. Det er ganske få pri- ges uddannelsesniveau ikke har været opgjort, hvilket har medført, vate leverandører, som har hovedparten af opgaverne i forhold til æl- at eksempelvis velbetalte forskere har udløst tilskud, og hvilke initia- dreplejen, og det er blevet sådan som det seneste, at der kun er én tiver påtænker ministeren at tage for at rette op på denne fejl? privat leverandør, der til gengæld sidder på hele sygeplejen. Mener Kl. 14:11 Liberal Alliance, at det er visionen for Danmark, altså en helt om- vendt udgave af udviklingen af velfærdssamfundet, hvor der reelt ik- Formanden (Pia Kjærsgaard): ke er konkurrence og med nogle ganske få private leverandører? Tak. Værsgo til ministeren. 18 Onsdag den 13. december 2017 (S 310)

Kl. 14:11 Kl. 14:14

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- le): le): Det er korrekt, hvad spørgeren siger, altså at denne statistik har vist Der er jo en række problemstillinger, som vi kommer til at se sam- sig ikke at være tilstrækkelig opdateret med hensyn til indvandreres men på, vil jeg sige til fru Susanne Eilersen, når vi kommer ind i det medbragte uddannelse, og at der gradvis er opstået en skævhed i kri- nye år. Jeg har jo også selv i tidligere besvarelser omkring det her terierne. emne været inde på, at der i det, man kalder udlændingeudligningen, Som jeg tidligere har slået fast, mener jeg selvfølgelig, at der skal måske endda har været større problemer, end der er på det område, rettes op på denne skævhed. Det er sådan, at der i 2014 blev rettet en der spørges ind til i dag. Og at det også har medvirket til, at en ræk- henvendelse til mit ministerium med kritik af uddannelsesstatistik- ke kommuner, især i de fire største byer og på Københavns vestegn, ken, og i den anledning blev problemstillingen taget med ind i finan- sandsynligvis har fået mere, end hvad man umiddelbart skulle sige sieringsudvalgets arbejde med at forberede ændringer i udligningen. tilkom dem. Og det er jo også et af de andre elementer, som vi så Det er også sådan, at man dengang troede, at der var tale om et min- tager med ind i det. dre problem end den undersøgelse, der nu er lavet, antyder at der er. Men jeg lover, at vi kommer med et samlet udspil her lige om Danmarks Statistik opdaterer så uddannelsesstatistikken i september lidt, og så må partierne, og det gælder også Dansk Folkeparti, jo 2017, og den opdatering tyder på, at oplysninger om uddannelsesni- komme med deres synspunkter, og så må vi se på det i en helhed. veau har en relativt stor betydning for kriterierne og dermed potenti- Det var sådan set det, der var min pointe i forhold til NB Økonomi. elt for de beløb, der omfordeles mellem kommunerne. Vi må se på, hvordan vi gør det bedre fremadrettet. Vi må bare, som jeg sagde før, konstatere, at der er en vis usik- Kl. 14:15 kerhed ved den spørgeskemaundersøgelse, som er baggrunden for, at man siger det her. Så derfor mener jeg, at vi skal fortsætte med at Formanden (Pia Kjærsgaard): analysere problemstillingen, før vi konkluderer, hvad der er den rig- Tak. Spørgeren. tige løsning. Og så er det jo sådan, at vi er meget tæt på at få den Kl. 14:15 samlede rapport fra finansieringsudvalget, som jo vil pege på en løs- ning på problemstillingen, og i den anledning vil jeg invitere Folke- Susanne Eilersen (DF): tingets partier til drøftelser, så vi kan se på, hvad vi skal gøre. Det er jeg også glad for at vi får set på. Men det løser jo ikke proble- Så vil jeg bare knytte et par faktuelle bemærkninger til det, og de met. Der er jo nogle kommuner, især nordjyske kommuner, der har handler om, at udligningssystemet jo omfordeler et beløb på over 13 været meget optaget af det her og mener, at der godt for lang tid si- mia. kr. fra hovedstadskommunerne til landets øvrige kommuner, og den kunne have været gjort et eller andet i forhold til, at man havde at beløbet endda er vokset med 6 mia. kr. siden 2007 og 3 mia. kr. kigget på den her problemstilling. Derfor vil jeg spørge ministeren, siden 2014. Med hensyn til de midler, der i høj grad går til yderkom- hvornår ministeren blev gjort bekendt med undersøgelsen fra den her munerne, er det sådan, at udligningstilskuddet til dem er vokset fra 4 Rockwoolfond og Danmarks Statistik, og hvad ministeren så har mia. kr. i 2007 til det dobbelte til næste år. foretaget sig i den forbindelse og hvordan. Kl. 14:13 Kl. 14:16

Formanden (Pia Kjærsgaard): Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak. Så er det spørgeren. Tak. Ministeren. Kl. 14:13 Kl. 14:16

Susanne Eilersen (DF): Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- Tak. Jeg er selvfølgelig glad for, at ministeren vil kigge på, hvordan le): vi nu får det her problem løst. Derudover vil jeg bare nævne, at man Det er sådan, at ministeriet i 2014 blev bekendt med problemstillin- i NB Økonomi i går kunne læse en udtalelse fra ministeren: gen, der på daværende tidspunkt ikke så ud til at være stor. Jeg blev »Danmarks Statistik kan ikke levere retvisende tal for udlændin- bekendt med i efteråret 2017, altså dette efterår, at der var lavet en ges uddannelse til brug i beregningen af den kommunale udligning, undersøgelse, der så ud til, at det kunne være større. Jeg er jo så i oplyser Økonomi- og indenrigsministeren til Folketinget. Han opfor- den heldige situation som den første indenrigsminister siden 2014, at drer kommunerne til at se på helheden fremfor de enkelte kriterier«. jeg har tænkt mig at gøre noget ved det, og jeg er også i den heldige Men det er jo ikke kun det enkelte kriterie. For der er jo mange situation, at vi alligevel har planlagt, at vi skulle se på det her om- afledte effekter som følge af, at man ikke indgår i en eller anden ud- kring årsskiftet, og det kommer vi til. Det lover jeg fru Susanne Ei- dannelsesstatistik. Lige pludselig indgår ens børns beregning af det. lersen. Kl. 14:17 Det, som man kan få til børn, når det bliver betegnet, at man lever i socialt lavtstående familier, kan jo udløse op til 70.000 kr. pr. ekstra Formanden (Pia Kjærsgaard): barn. Så der er jo mange afledte ting, der gør, at der er ekstra ting, Tak. Spørgeren. der udløses i forhold til de her ret velstående familier, der oftest ar- Kl. 14:17 bejder i hovedstadsområdet. Kan ministeren knytte en kommentar til det? Susanne Eilersen (DF): Kl. 14:14 Det vil jeg se frem til og håbe på. Ministeren har jo – synes vi i Dansk Folkeparti – desværre udtalt sig sådan lidt med, at den her ud- Formanden (Pia Kjærsgaard): ligningsreform, man nu skal i gang med, og som vi i Dansk Folke- Værsgo til ministeren. parti også ser meget frem til, bare skal være en mindre justering. Jeg kunne godt håbe på, at ministeren her i dag gav et tilsagn om, at vi med de ting, der har været her, tager et spadestik dybere og får vendt alle sten og så kigger lidt grundigere på, om vi ikke skal lave en stør- re pakke. Onsdag den 13. december 2017 (S 312) 19

Kl. 14:17 Kl. 14:19

Formanden (Pia Kjærsgaard): Formanden (Pia Kjærsgaard): Ministeren. Værsgo. Kl. 14:17 Kl. 14:19

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- Susanne Eilersen (DF): le): Tak. Som jeg har forstået det ud fra de artikler, jeg har læst i Nordjy- Mit udgangspunkt og regeringens udgangspunkt er stadig, at der skal ske Stiftstidende, så drejer det sig nok ikke lige om de sidste nye laves en justering af udligningssystemet, men det, jeg kan glæde fru ting, der er kommet frem, efter at ministeren er blevet bekendt med Susanne Eilersen med, er, at det jo både vil handle om det kriterie, de her ting i september måned – tror jeg ministeren sagde. Men man der er spurgt ind til her, at det vil handle om udlændingeudligningen, indleverede jo allerede fra 2014 besked om, at der kunne være pro- og at det også vil handle om den aftale, vi har, om, at vi skal se på blemer i tallene. Og så beder man om at få aktindsigt, så man kan se, det i forhold til refusionssystemet. Så kan man jo selv bestemme, om hvad de gjorde i 2014, eller hvad de ikke gjorde. Hvorfor kan den man synes, at det er meget eller lidt. aktindsigt ikke gives? Kl. 14:18 Kl. 14:19

Formanden (Pia Kjærsgaard): Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak. Spørgsmålet er afsluttet. Værsgo til ministeren. Der er et nyt spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren, og- Kl. 14:19 så af fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Kl. 14:18 Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- le): Spm. nr. S 312 Jeg kan godt fortælle, hvad man gjorde, så hvis det er det, der er 14) Til økonomi- og indenrigsministeren af: spørgsmålet, er det ikke så hemmeligt. Man tog henvendelsen alvor- Susanne Eilersen (DF): ligt. Man så, at det umiddelbart ikke på daværende tidspunkt gav de Finder ministeren det rimeligt, at Nordjyske Stiftstidende har fået af- store problemer. Og så sørgede man for at lægge det ind i finansie- slag på aktindsigt af ministeriet i sagen om, at milliarder af kroner er ringsudvalgets arbejde fra begyndelsen af 2015. fordelt forkert til en række hovedstadskommuner på bekostning af Det var jo meningen, at det skulle være kommet allerede sidste en række fattigere kommuner, fordi udligningssystemet ikke har ta- år, og det er så af forskellige politiske årsager blevet udsat med et get højde for udlændinges uddannelsesniveau, og vil ministeren tage enkelt år, så man kunne sørge for at gøre arbejdet ordentligt i forhold initiativ til, at avisen kan få aktindsigt i sagen? til de forskellige politiske beslutninger, som var blevet truffet, altså at de også kunne blive afhjulpet med den justering af udligningssy- stemet, vi skal lave. Så jeg synes egentlig ikke, at der er så meget Skriftlig begrundelse mystik i det. Kl. 14:20 Nordjyske Stiftstidende har skrevet en del om sagen. Der kan bl.a. henvises til artiklen »Først lukkede de øjnene, nu nægter de at åbne Formanden (Pia Kjærsgaard): munden« af 3. december 2017. Tak. Så er det spørgeren. Kl. 14:20 Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. Susanne Eilersen (DF): Kl. 14:18 Tak for det. Kl. 14:20 Susanne Eilersen (DF): Tak. Finder ministeren det rimeligt, at Nordjyske Stiftstidende har Formanden (Pia Kjærsgaard): fået afslag på aktindsigt af ministeriet i sagen om, at milliarder af Det var det. kroner er fordelt forkert til en række hovedstadskommuner på be- Og så er der et nyt spørgsmål til økonomi- og indenrigsministe- kostning af en række fattigere kommuner, fordi udligningssystemet ren af hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet. ikke har taget højde for udlændinges uddannelsesniveau, og vil mini- Kl. 14:20 steren tage initiativ til, at avisen kan få aktindsigt i sagen? Kl. 14:18 Spm. nr. S 314 15) Til økonomi- og indenrigsministeren af: Formanden (Pia Kjærsgaard): Peter Hummelgaard Thomsen (S): Værsgo. Hvilke markante aftryk inden for ministerens ressortområde mener Kl. 14:18 ministeren at Liberal Alliance har sat på VLAK-regeringen?

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- Formanden (Pia Kjærsgaard): le): Værsgo til at læse spørgsmålet op. Det korte svar er, at ja, jeg finder det rimeligt, og at nej, jeg vil ikke Kl. 14:20 tage initiativ til, at avisen kan få aktindsigt i den pågældende sag. Jeg forstår godt, at der er mange, der er nysgerrige efter at finde ud Peter Hummelgaard Thomsen (S): af, hvad der sker i finansieringsudvalgets arbejde, men det er jo så- Mange tak, formand. Hvilke markante aftryk inden for ministerens dan, at vi taler om få uger, i forhold til at det bliver offentliggjort, og ressortområde mener ministeren at Liberal Alliance har sat på at vi dermed jo alle vil blive bekendt med, hvad det egentlig er for VLAK-regeringen? modeller, der foreslås, for at løse de problemer, som vi taler om. 20 Onsdag den 13. december 2017 (S 298)

Kl. 14:21 tiet var en del af, og nu overhørte jeg den seance, ministeren havde med min partifælle Christine Antorini – så han kunne måske i sam- Formanden (Pia Kjærsgaard): me ombæring svare på, om ministeren betragter det som en sejr eller Værsgo. et nederlag, at boligskatteaftalen på den lange bane rent faktisk en- Kl. 14:21 der med at øge ligheden målt på Ginikoefficienten. Kl. 14:24 Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- le): Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak for spørgsmålet. Når man taler om resultater for Liberal Allian- Tak. Ministeren. ce i den her regering, så er 2 minutter selvfølgelig lidt hårdt sat, fordi Kl. 14:24 det kan være svært at nå. Nu kan man jo sige, at det, jeg gør som økonomi- og indenrigsminister, både er at have med kommuner at Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- gøre, men det er også at være med i alle de store forhandlinger, der le): handler om dansk økonomi. Det vil sige, at jeg som økonomi- og in- Til det sidste kan jeg sige, at jeg er fuldstændig ligeglad med, om denrigsminister har været med til at indgå en boligaftale, som jo ligheden går op eller ned i det danske samfund. Vi er et af de mest handler om, at vi har sænket skatterne for i omegnen af 20 mia. kr. lige samfund i verden. Det interesserer mig ikke. frem til 2025 på boligområdet, og jeg har som økonomi- og inden- I forhold til skattereformen må vi jo glæde os over, at vi allerede rigsminister været med til at forhandle en pakke om lavere bilafgif- har landet nogle af delene. Vi har landet en aftale om billigere biler, ter, en anden klassisk Liberal Alliance-mærkesag. Jeg har også som som jeg forstår Socialdemokratiet nu er tilhængere af, efter at den er økonomi- og indenrigsminister været med til at forhandle spørgsmå- blevet forhandlet på plads af andre partier – og tak for det. Vi har let om lavere takster på Storebælt, også en anden markant Liberal landet en aftale om socialt frikort i forbindelse med satspuljefor- Alliance-mærkesag, hvorom der jo ved regeringens tiltræden blev handlingerne. Der var Socialdemokratiet også med – tak for det. Vi sagt, at nå ja, der kommer nok ikke til at ske noget – men det gjorde har også landet et par elementer i forbindelse med finansloven, nem- der. lig omkring udligningsskatten, fri telefon og boligjobfradrag. Så der Så har jeg været med til at forhandle en erhvervs- og iværksætter- sker jo en del. pakke, som vi jo er glade for, at vi ikke alene har lavet med vores Kl. 14:25 støtteparti, Dansk Folkeparti, men også Det Radikale Venstre, altså et bredere flertal i Folketinget, hvor vi har sænket en række forskelli- Formanden (Pia Kjærsgaard): ge afgifter på forbrugsvarer, på elvarer og andre ting. Det har været Tak. Værsgo til spørgeren. positivt. Vi har sørget for at skabe en ny aktiekultur, hvor der er mu- Kl. 14:25 lighed for at lave en aktiesparekonto med lidt lavere beskatning for ganske almindelige mennesker. Der er lavet et investorfradrag, der Peter Hummelgaard Thomsen (S): gerne skulle sørge for, at der kommer flere investeringer i nystartede Tak for det svar. Det var ikke rigtig det, jeg efterspurgte svar på. virksomheder. Godt ser det ud. Det, jeg mere efterspurgte svar på, var: Man skal ikke garantere no- Så har jeg jo også været med til at lave en aftale om flere år på get i den her verden, men kan ministeren bare løfte en del af sløret arbejdsmarkedet, hvor vi altså sørger for, at folk får lov til at blive for, hvorvidt vi kommer til at få det, som ministerens parti kalder hi- lidt længere, sådan at vi kan frigøre nogle penge til at lave den afta- storisk store skattelettelser? Kl. 14:25 le, vi i øjeblikket forhandler, om at løse en del af den udfordring, der er, i forhold til om det kan betale sig at spare op til pension. Formanden (Pia Kjærsgaard): Nu siger tiden nul, og så må jeg jo fortsætte i næste runde. Værsgo. Kl. 14:23 Kl. 14:26 Formanden (Pia Kjærsgaard): Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bil- Værsgo. le): Kl. 14:23 Jamen det forventer jeg da bestemt. Kl. 14:26 Peter Hummelgaard Thomsen (S): Jeg synes jo bare, at det set med ministerens, Liberal Alliances, øjne Formanden (Pia Kjærsgaard): er dejligt for ministeren – det kan sikkert diskuteres, hvor dejligt det Tak for det. er for nationen, men i hvert fald dejligt for ministeren – at han når at Der er et nyt spørgsmål. Det er til beskæftigelsesministeren af hr. opbruge sin taletid. Leif Lahn Jensen, og der er en medspørger, hr. Lennart Damsbo-An- Grunden til, at jeg overhovedet stiller det her spørgsmål, som må- dersen, begge Socialdemokratiet. ske af nogle kan betragtes som lidt et drillespørgsmål, er selvfølge- Kl. 14:26 lig, fordi vi jo alle sammen venter spændt på, hvad det er, der skal ske, altså både hvorvidt vi har en finanslov, og om det ene regerings- Spm. nr. S 298 parti agter at stemme for finansloven for 2018, men også, hvordan 16) Til beskæftigelsesministeren af: en eventuel skattereform vil tage sig ud. Vi er jo mange, der er be- Leif Lahn Jensen (S) (medspørger: Lennart Damsbo-Andersen kymrede for, at det – hvis Liberal Alliance får held og får magt, som (S)): det har agt – vil føre skæve prioriteringer med sig, at det vil betyde Mener ministeren, at det er god regeringsførelse, at vi står her midt i faldende, dårligere service i velfærden, hvilket vil betyde stigende december uden en finanslov for 2018, og dermed uden at vide, om ulighed. der skal gennemføres besparelser og fyringer i Arbejdstilsynet, nu, Så måske ministeren vil svare på det og gøre os klogere på, hvor hvor Arbejdstilsynet ikke har fået klarhed over, hvorvidt de får de vi står, om hans regeringsparti agter at stemme for finansloven for penge, de var stillet i udsigt med regeringens finanslovsforslag til 2018, og om der er en skatteaftale på vej. Nu nævnte ministeren jo bekæmpelse af social dumping, så de kan fortsætte indsatsen og fast- også boligskatteaftalen – det var også en aftale, som Socialdemokra- holde de nuværende medarbejdere? Onsdag den 13. december 2017 (S 298) 21

Formanden (Pia Kjærsgaard): fjernet med et, for så er der jo dele af regeringen, der siger, at de ik- Værsgo for oplæsning af spørgsmålet. ke kan stemme for finansloven alligevel. Det vil sige, at der jo er to- Kl. 14:26 talt kaos i regeringen, hvor det virkelig sejler ret meget. Man ved egentlig ikke, om man har en finanslov eller ej, og det betyder, at Leif Lahn Jensen (S): Arbejdstilsynet egentlig ikke ved, om de har de midler, der skal til, Tak for det. Mener ministeren, at det er god regeringsførelse, at vi for at gøre det, de gør hver dag. De knokler alt, hvad de overhovedet står her midt i december uden en finanslov for 2018, og dermed kan, for at føre et ordentligt tilsyn derude og for at sørge for, at der uden at vide, om der skal gennemføres besparelser og fyringer i Ar- er et ordentligt arbejdsmiljø ude i virksomhederne. Arbejdstilsynet bejdstilsynet, nu, hvor Arbejdstilsynet ikke har fået klarhed over, har haft en meget svær opgave, men lige nu står de der, og de aner hvorvidt de får de penge, de var stillet i udsigt med regeringens fi- ikke, hvad der er af midler, og hvad der ikke er af midler. nanslovsforslag til bekæmpelse af social dumping, så de kan fortsæt- Hvis man skal forstå det sådan, at der er en finanslov, jamen så te indsatsen og fastholde de nuværende medarbejdere? står den på besparelser, også lavet af Dansk Folkeparti. Men vi har Kl. 14:26 jo også dele af regeringen siddende oppe i et træ, og de ved ikke, om de vil stemme for finansloven eller ej. Så jeg er bare nødt til at sige, Formanden (Pia Kjærsgaard): at hvad søren skal Arbejdstilsynet regne med, for vi ved jo ikke en- Værsgo til ministeren. gang, om vi har en finanslov. Kl. 14:26 Kl. 14:30

Beskæftigelsesministeren (): Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak for det. Nu kan der jo som bekendt ske meget i politik, specielt Værsgo til ministeren. også efter et spørgsmål er stillet. Og derfor vil jeg lige genopfriske, Kl. 14:30 hvad der er sket siden i fredags. Jeg har gentagne gange sagt, at re- geringen er gået ind i finanslovsforhandlingerne med et ønske om at Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): anvende en del af forhandlingsreserven til at videreføre netop indsat- Lad mig starte med at sige, at mig bekendt har jeg ikke set nogen sen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Regeringen og Dansk ministre sidde oppe i et træ endnu, og det tror jeg heller ikke jeg Folkeparti har nu indgået en finanslovsaftale, der sikrer afklaring om kommer til. Men det kan jo være at spørgeren ser noget, jeg ikke har Arbejdstilsynets rammer i 2018 og 2019. set. Men jeg vil sige noget helt klart til spørgeren, for det er selvføl- Helt konkret forlænger vi den fælles myndighedsindsats til og gelig klart, at hr. Leif Lahn Jensen ikke skal gå rundt og have det med 2019. Det vil være med til at sikre fair og lige konkurrence på dårligt på den måde op mod jul. Statsministeren har klart sagt, at re- det danske arbejdsmarked, hvilket er en prioritet for mig som mini- geringen naturligvis stemmer for finansloven, og dermed er der jo ster. Hvordan indsatsen skal skrues sammen efter 2019, skal ses i også skabt den sikkerhed, der er nødvendig, for at sikre, at Arbejds- sammenhæng med resten af Arbejdstilsynets tilsynsindsats og orga- tilsynet også ved, hvordan deres økonomiske situation ser ud i 2018. nisering, som ekspertudvalget om arbejdsmiljø lige nu er ved at se Kl. 14:30 på, og som vi jo også gentagne gange har haft lejlighed til at diskute- re. Når regeringen modtager udvalgets anbefalinger, vil vi drøfte den Formanden (Pia Kjærsgaard): fremtidige indsats med partierne i arbejdsmiljøforligskredsen. Tak. Så er det spørgeren. Med finanslovsaftalen forlænger vi samtidig det skærpede tilsyn Kl. 14:30 med større infrastrukturprojekter. Det betyder bl.a., at der vil være skærpet tilsyn ved metrobyggeriet i København, indtil det står fær- Leif Lahn Jensen (S): digt, og at bygningen af de nye supersygehuse også bliver omfattet. Men set udefra ser det bare ikke ud til, at det er statsministeren, der Vi indfører tvangsbøder ved vedvarende overtrædelser af anmeldel- bestemmer i regeringen. For det ser ud til, at Liberal Alliance og den sespligten til RUT. Vi afsætter med finanslovsaftalen for 2018 sam- del af regeringen ikke vil være med til at stemme for finansloven. Så let set ca. 7 mio. kr. i 2018 og ca. 49 mio. kr. i 2019 og ca. 1 mio. kr. der er åbenbart andre end statsministeren, der bestemmer i regerin- i 2020 og 2021, så Arbejdstilsynet kan fortsætte sin kerneopgave gen. med at fremme et godt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Derfor spørger jeg igen: Hvad har Arbejdstilsynet at gøre godt Samlet set mener jeg, at der er tale om en god og målrettet aftale, med? Skal de fyre, eller skal de ikke fyre? Hvad har de af midler? som sikrer en forstærket og fokuseret indsats på området, og jeg er Det synes jeg sådan set er vigtigt at sende nogle signaler om som mi- helt overbevist om, at vi nu også derved har skabt en klarhed. Og det nister på området. er jo så endelig på plads, når finansloven bliver vedtaget her i løbet Kl. 14:31 af den næste uges tid. Kl. 14:28 Tredje næstformand (Christian Juhl): Ministeren. Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 14:31 Tak. Værsgo til spørgeren. Kl. 14:28 Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): Tak for det. Man skal ikke kun sende signaler. Men til at starte med Leif Lahn Jensen (S): kan man sige til Leif Lahn Jensen, at det er en god idé lige at trække Jamen jeg vil sige, at jeg jo aldrig forventer det store, når en borger- lidt jysk frisk luft ned i maven og lade det cirkulere rundt; det skader lig regering kommer med en finanslov. Men jeg blev utrolig meget aldrig. Man kan være helt tryg ved, at regeringen stemmer for den skuffet, da jeg egentlig forventede, at man fjernede de besparelser, finanslovsaftale – den faktisk rigtig gode finanslovsaftale – vi har der var i forhold til Arbejdstilsynet. Og jeg forventede især, at Dansk indgået. Folkeparti var bannerfører for at få fjernet de her besparelser. Men Så sidder vi selvfølgelig også nu og venter i spænding på, om alle det viser sig, at der jo kommer besparelser. Det vil sige, at ja, der er de løfter, som Socialdemokratiet har givet, kommer som ændrings- klarhed nu. Man kommer til at lave besparelser, og det skuffede mig forslag. Men den tid, den glæde. Man kan glæde sig over, at der er utrolig dybt. Men senere skete der noget, så al klarhed sådan set blev 22 Onsdag den 13. december 2017 (S 299) en finanslovsaftale – det er godt for Danmark, og det er også godt så vil ligge et forslag fra regeringen om en forhøjet og også en ensar- for Arbejdstilsynet. tet bevilling til Arbejdstilsynet fremadrettet. Kl. 14:31 Kl. 14:34

Tredje næstformand (Christian Juhl): Tredje næstformand (Christian Juhl): Så går vi over til medspørgeren, hr. Lennart Damsbo-Andersen, fort- Ministeren. sat fra Socialdemokratiet. Kl. 14:34 Kl. 14:31 Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): Lennart Damsbo-Andersen (S): Nu tror jeg, vi skal tage det i den rigtige rækkefølge, for nu er med- Tak for det. Det er jo glædeligt – i hvert fald for ministeren – hvis spørgeren jo allerede kommet langt videre end den, der er spørger, ministeren tror, at der kommer en finanslovsaftale. Som hr. Leif og starter med at beskrive et eller andet kaotisk forløb, som jeg slet Lahn Jensen jo glimrende beskriver, er resten af verden, alle dem ikke kan se, nemlig et forløb, hvor vi ikke skulle få vedtaget en fi- uden for døren her, jo i total uvidenhed. Og det er de jo bragt i, fordi nanslov. Det kommer ikke til at holde vand. Vi får vedtaget en rigtig et af regeringspartierne tilsyneladende ikke har i sinde, eller i hvert god finanslov, og når den så er vedtaget, tror jeg man skal tage det i fald har meddelt, at de ikke vil stemme for finansloven, hvis der ikke den rigtige rækkefølge. Og så kommer vi selvfølgelig også til i som- er nogle andre ting, der også falder i hak. meren 2018 at se på, hvordan Arbejdstilsynets opgaver skal være i Så i mellemtiden står vi med et andet problem. Nu hører jeg mi- fremtiden og ikke mindst også, hvordan de økonomisk skal priorite- nisteren sige, at bevillingen bliver rigtig fin. Jeg har jo noteret mig, res. at over de senere år er det kun gået én vej i forhold til bevillingen til Kl. 14:35 Arbejdstilsynet, og det er nedad. Jeg har også hørt ministeren sige, at det da vil være glimrende, hvis man f.eks. får en ensartet bevilling. Tredje næstformand (Christian Juhl): Jeg har set to forskellige ting her. Bevillingen går stadig væk nedad, Vi går tilbage til hovedspørgeren, hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo. og jeg kan overhovedet ikke se, at det, som ministeren selv giver ud- Kl. 14:35 tryk for om en ensartet bevilling fremadrettet, er til at se i det for- slag, der ligger. Leif Lahn Jensen (S): Hvordan har ministeren tænkt sig at leve op til sine egne tanker Tak for det. Jeg synes, at det, som ministeren svarede, var meget in- om, hvordan Arbejdstilsynet skal have midler i fremtiden? teressant. For jo, vi er meget, meget glade for at se det i forhold til Kl. 14:32 forligskredsen og i forhold til ekspertudvalget, og vi havde også for- ventet, at man i det ekspertudvalg og i den forligskreds skulle se på, Tredje næstformand (Christian Juhl): hvilket niveau Arbejdstilsynet skulle være på, og det kan vi stadig Ministeren. væk gøre. Men der synes jeg jo bare, at det er meget forkert og ikke Kl. 14:32 helt med respekt over for forligskredsen, at man inden da begynder at skære ned på Arbejdstilsynet. Der burde man jo sådan set vende Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): det om, så man ikke først siger: Her har I færre penge, og så kan vi Først og fremmest synes jeg at vi jo skal glæde os over, at vi nu fak- bagefter tale Arbejdstilsynet. Det burde man nu ikke have gjort. Men tisk i bred enighed her på Christiansborg har nedsat et ekspertud- nu har vi så et lavere niveau at aftale ud fra, og det er måske ikke valg, som nu gentænker vores arbejdsmiljøindsats. Det er der også et helt fair. meget akut behov for, for vi har udfordringer i forhold til dele af vo- Kl. 14:35 res arbejdsmiljø – som det også er spørgeren bekendt. Når det arbejde er færdiggjort, altså når ekspertudvalget afleverer Tredje næstformand (Christian Juhl): deres forslag, som det jo er forventningen sker op mod sommerferi- Ministeren. en 2018, har vi jo netop også fundamentet for at sætte os ned og po- Kl. 14:35 litisk se på, hvordan Arbejdstilsynet og dermed vores arbejdsmiljø- indsats skal prioriteres i årene, der kommer. Og der giver det så god Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): mening at diskutere, hvad det helt præcis er for et niveau af midler, Hvad der er fair, og hvad der ikke er fair, skal jeg ikke gøre mig til der er behov for, men ikke mindst også, hvad det er for opgaver, der dommer over. Jeg skal bare sige, at jeg glæder mig til, at ekspertud- både skal prioriteres, men måske også prioriteres på en anden måde. valget kommer med anbefalinger, som kan danne baggrund for en Det vil jeg glæde mig til også at drøfte med Socialdemokratiet. helt ny tænkning af den måde, vores arbejdsmiljø bliver prioriteret Kl. 14:33 på. Jeg er slet ikke et sekund i tvivl om, at der stadig væk er stor plads til forbedring i forhold til den måde, som vi går til opgaven på Tredje næstformand (Christian Juhl): – noget af det kan kræve nye investeringer, andet kan kræve, at man Spørgeren. indretter sig anderledes – og vi skal selvfølgelig sørge for at sikre, at Kl. 14:33 de penge, vi bruger på vores arbejdsmiljø, både direkte og indirekte, bliver brugt bedre og mere fornuftigt. Lennart Damsbo-Andersen (S): Kl. 14:36 De drøftelser ser vi jo også frem til, det gør jeg i hvert fald, for vi står jo, som ministeren også rigtigt siger, med en arbejdsmiljøind- Tredje næstformand (Christian Juhl): sats, som vi ikke kan være tilfreds med – det kan vi som forligspart i Tak til begge parter. hvert fald ikke – og vi bliver nødt til at kigge på det på en anden må- Vi går over til spørgsmål nr. 17, og det er også af hr. Leif Lahn de. Og vi er jo helt enige om, at det udspil, der kommer fra ekspert- Jensen til beskæftigelsesministeren, og medspørgeren er også denne udvalget til sommer, tager vi en god drøftelse af efterfølgende. gang hr. Lennart Damsbo-Andersen. Men det, der så kommer til at stå tilbage, er – og jeg kan måske Kl. 14:36 få en bekræftelse af ministeren her – om der ved den næste finanslov Spm. nr. S 299 17) Til beskæftigelsesministeren af: Onsdag den 13. december 2017 (S 299) 23

Leif Lahn Jensen (S) (medspørger: Lennart Damsbo-Andersen nisteren tænkt sig at berolige dem? Eller hvad har ministeren tænkt (S)): sig at gøre? For jeg synes ikke, det er helt o.k. over for de her medar- Mener ministeren, at det er helt i orden at holde medarbejderne i Ar- bejdere, at de faktisk ikke ved, om de er ansat eller de er fyret. bejdstilsynet på pinebænken med maksimal usikkerhed om, hvorvidt Kl. 14:39 der skal spares og fyres medarbejdere i Arbejdstilsynet efter nytår, nu, hvor regeringen her midt i december endnu ikke har fået en fi- Tredje næstformand (Christian Juhl): nanslov med de lovede midler til Arbejdstilsynet på plads? Beskæftigelsesministeren. Kl. 14:39 Tredje næstformand (Christian Juhl): Værsgo at give ministeren sit spørgsmål. Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): Kl. 14:36 Jeg synes, det er vigtigt at slå fast – for det er jo det, der er sket – at der, siden Leif Lahn Jensen stillede spørgsmålet sidste fredag før Leif Lahn Jensen (S): middag, tror jeg, jo så er sket noget fredag aften, hvor der blev ind- Tak for det. Mener ministeren, at det er helt i orden at holde medar- gået en god og ikke mindst fremadrettet finanslovsaftale, som jo net- bejderne i Arbejdstilsynet på pinebænken med maksimal usikkerhed op skaber rammerne for dansk økonomi og dermed også for, hvor- om, hvorvidt der skal spares og fyres medarbejdere i Arbejdstilsynet dan Arbejdstilsynets økonomi ser ud i 2018. Derfor vil jeg blot igen efter nytår, nu, hvor regeringen her midt i december endnu ikke har sige til Leif Lahn Jensen, at et godt råd er at trække luft ned i maven, fået en finanslov med de lovede midler til Arbejdstilsynet på plads? for det skal nok gå alt sammen. Statsministeren har jo sagt, at rege- Kl. 14:37 ringen selvfølgelig stemmer for sit eget finanslovsforslag, og så af- venter vi i spænding, hvad Socialdemokratiet gør. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 14:39 Ministeren. Kl. 14:37 Tredje næstformand (Christian Juhl): Spørgeren. Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): Kl. 14:39 Jeg vil gerne starte med at understrege, at regeringen bestemt ikke ønsker at holde nogen på pinebænken, som spørgeren lægger til Leif Lahn Jensen (S): grund. Tværtimod har jeg jo gentagne gange sagt, at regeringen nu Men jeg tror, ministeren kan se, at luften er helt nede i maven, og jeg er gået ind i finanslovsforhandlingerne med et ønske om at anvende er helt rolig – men jeg er heller ikke ansat i Arbejdstilsynet. Det er jo en del af forhandlingsreserven til at videreføre netop indsatsen for ikke mig, der er usikker på, om jeg er fyret efter 1. januar, eller om ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Det har vi meldt ud allerede i jeg ikke er. Nu bliver ministeren ved med at sige, at der blev lavet en august måned med finanslovsforslaget for 2018. aftale i fredags. Jo, men efter i fredags er der jo nogen, der har sagt, Nu er vi så i den gode situation for Danmark og dermed også for at den aftale sikkert ikke holder. Og det er jo det, der er sket efter Socialdemokratiet, at vi har landet en finanslovsaftale, der sikrer en fredag, der gør mig i tvivl, og det er sikkert også det, der gør alle afklaring om Arbejdstilsynets rammer i 2018 og 2019. Det synes jeg dem, der er ansat i Arbejdstilsynet, og andre i tvivl, om det, der blev vi skal være tilfredse med og glade for. Det er jeg i hvert fald. Så er aftalt i fredags med den finanslov, holder stik. For det er der jo no- vi jo i den situation, at vi, inden vi skal fejre jul, har en finanslov på gen i regeringen der ikke mener det gør. plads, som er med til at skabe en god ramme for den fremadrettede Kl. 14:40 økonomi i 2018 for Arbejdstilsynet. Kl. 14:37 Tredje næstformand (Christian Juhl): Ministeren. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 14:40 Spørgeren. Kl. 14:37 Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): Nu er jeg først og fremmest i den situation, at jeg ikke er helt over- Leif Lahn Jensen (S): bevist om, at jeg kan se alle dele af Leif Lahn Jensens mave herfra, Nu vil jeg jo godt anerkende, at ministeren og ministerens parti Ven- så jeg kan jo godt have været i tvivl om, hvorvidt luften er trængt stre ikke har sat nogen på pinebænken, for de har jo meldt klart ud, hele vejen ned i maveregionen. Men når det så er sagt, vil jeg blot at regeringen stemmer for det her. Men der er også en anden rege- igen understrege, at der er lavet en rigtig god finanslovsaftale, som ringspart, Liberal Alliance, som så har sat folk på pinebæken. For regeringen selvfølgelig står bag og derved også stemmer for. jeg er usikker på – og det tror jeg også man er i resten af det her land Kl. 14:40 – hvad de egentlig kan finde på, altså om de stemmer for det eller ej, og vi kan jo være lige så usikre, som vi vil. Men det, der bekymrer Tredje næstformand (Christian Juhl): mig allermest, er jo sådan set de medarbejdere, der sidder ude i Ar- Så er det medspørgeren, hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo. bejdstilsynet, som ikke ved, om de er ansat eller ikke ansat efter den Kl. 14:40 1. januar, fordi der her 14 dage inden sådan set ikke er en finanslov Lennart Damsbo-Andersen (S): på plads, og der er jo nogle i regeringen – det tror jeg lige så godt Tak. Jeg sidder og lytter på ministerens forsøg på at svare på, hvad ministeren bare kan indrømme – der har sagt, at det ikke er sikkert, han mener om, hvad medarbejderne synes om den her situation, som at de stemmer for finansloven inden jul. Det tror jeg ikke er en hem- indebærer, at de faktisk står i en ret usikker situation. Jeg kan så for- melighed for ret mange. stå, at den danske befolkning også er hensat i uvished, fordi ministe- Så jeg er bare nødt til at spørge: Hvor meget påvirker det regerin- ren står her og garanterer, at der ligger en aftale, og at finansloven er gen og i det her tilfælde ministeren, at der er det her kaos og den her på plads inden jul. Så tænker jeg, at hvis den så ikke er på plads, må pinebænksting fra en del af regeringen, som rent faktisk kan bekym- vi udsætte julen nogle dage, men så tager vi det med, hvis beskæfti- re dem, der har et job i tilsynet, og som bare gerne vil fortsætte i det gelsesministeren ligesom kan sørge for det. arbejde, de har der? Bekymrer det ikke ministeren noget, og har mi- 24 Onsdag den 13. december 2017 (S 300)

Hvad angår medarbejderne og den uvished, der er, så diskuterer over, at den trivselsmåling, som vi jo nu kan konstatere er blevet la- vi rigtig meget arbejdsmiljø – og vi diskuterer rigtig meget det psy- vet, viser et bedre resultat end den, der blev lavet sidste år. kiske arbejdsmiljø – i udvalget, og her er der faktisk en situation, Kl. 14:44 hvor flere hundrede medarbejdere i Arbejdstilsynet ikke ved, om de risikerer at få en fyreseddel eller ej. Der er også en ledelse, der ikke Tredje næstformand (Christian Juhl): aner, om de skal dele fyresedler ud eller ej, og de kan jo komme til Så går vi tilbage til hovedspørgeren: hr. Leif Lahn Jensen med sit at stå 10 dage før nytår og ikke ane, hvordan fremtiden ser ud. Synes sidste spørgsmål. ministeren, det er tilfredsstillende i forhold til diskussionen om, at Kl. 14:44 der skal være et godt psykisk arbejdsmiljø på alle arbejdspladser – også i Arbejdstilsynet? Leif Lahn Jensen (S): Kl. 14:42 Som jeg kan høre på den diskussion, bliver vi ikke enige om, om det niveau, der er i finansloven i forhold til Arbejdstilsynet, er det rigti- Tredje næstformand (Christian Juhl): ge eller ej, men jeg kan høre, at ministeren er fuldstændig sikker på, Ministeren. at den finanslov, man aftalte i fredags, holder, og så kan ministeren Kl. 14:42 sagtens svare på det spørgsmål, jeg stiller nu: Kan ministeren her- med så give os den garanti i den finanslov, der blev lavet i fredags, Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): at de penge, der deri er afsat til Arbejdstilsynet, har det efter 1. janu- Altså, mig bekendt er der i hvert fald ikke nogen i regeringen, der ar? Kan ministeren give en garanti for det, fordi det kan jo ikke være har planer om at udsætte julen, og det har jeg heller ikke bemyndi- svært? gelse til at gøre. Kl. 14:44 Det er jo ikke en ny ting, at der nogle gange kan være en deadli- ne, som nærmer sig et årsskifte. Jeg var selv forsvarspolitisk ordfører Tredje næstformand (Christian Juhl): på et tidspunkt, hvor den socialdemokratisk ledede regering lavede Ministeren. aftale om et nyt forsvarsforlig en måned – tror jeg det var – før et Kl. 14:44 årsskifte. Så det er jo ikke nyt, at man kan se, at ting først falder på plads frem mod et årsskifte. Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): Når det er sagt, er jeg rigtig glad for, at vi har lavet en god og Jeg kan henholde mig til de rigtig gode og vel også – kan man sige – solid finanslovsaftale både for det danske samfund, men ikke mindst meget kloge svar, jeg selv har givet, hvis jeg skal rose mig selv, og også for mit område som beskæftigelsesminister og dermed også for det er en god idé at gøre det en gang imellem, at der er lavet en god Arbejdstilsynet. Det synes jeg der er grund til at glæde sig over, for finanslov, som sikrer dansk økonomi, i forhold til hvordan finanslo- dermed er rammerne for 2018 også skabt. ven skal se ud for 2018, og som statsministeren klogt har sagt: Den Kl. 14:43 stemmer regeringen selvfølgelig for, alt andet ville da også være mærkeligt. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 14:45 Spørgeren. Kl. 14:43 Tredje næstformand (Christian Juhl): Tak for det. Der er ikke mere at foretage på det her møde for be- Lennart Damsbo-Andersen (S): skæftigelsesministeren. Han er hermed løsladt, medmindre han vil Så skal vi være glade for, at vi ikke er i USA, for så ville man jo, lade sig berige af sine kollegaers spørgsmål og svar. hvis der ikke var en aftale på plads, løbe ind i, at alle bare vil blive Vi går i hvert fald over til spørgsmål 18 til udlændinge- og inte- afskediget. Nu har vi trods alt en situation, hvor folk – også i Ar- grationsministeren, og det er af fru Karina Due fra Dansk Folkeparti. bejdstilsynet – stadig væk kan gå på arbejde efter den 1. januar, uan- Der er også på dette spørgsmål en medspørger, nemlig hr. Peter Ko- set om der er lavet en aftale eller ej. fod Poulsen. Men det, der er vigtigt, er den usikkerhed, som det her handler Kl. 14:45 om. Tidligere i dag talte vi på et samråd om, at der bliver offentlig- gjort en trivselsundersøgelse i morgen, eller hvornår det nu bliver, Spm. nr. S 300 fra Arbejdstilsynet, som viser, at alting går meget bedre, end det 18) Til udlændinge- og integrationsministeren af: gjorde for et år siden. Men er ministeren ikke enig i, at med netop en Karina Due (DF) (medspørger: Peter Kofod Poulsen (DF)): situation som den her er det ikke lige det bedste tidspunkt at måle, Når ministeren mener, at det ikke er en succes som integrationsmini- hvordan trivslen i Arbejdstilsynet er? ster, når kommunerne indfører flere og flere muslimske særhensyn, Kl. 14:43 men »at forsvaret for et dansk værdisæt og danske traditioner står bedst, hvis det er noget, vi hver især påtager os«, og når ministeren Tredje næstformand (Christian Juhl): samtidig anerkender, at ministeren heller ikke vil afvise, at man på et Ministeren. tidspunkt kan nå derhen, hvor man kan blive tvunget til at indføre Kl. 14:43 lovgivning, så vil spørgeren gerne vide, hvad ministeren venter på, og hvorfor vente, til ministeren føler sig tvunget til at handle, nu, Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): hvor de muslimske særhensyn bliver flere og flere rundtomkring i Man skylder måske at rette hr. Lennart Damsbo-Andersen og sige, at kommunerne med ministerens ønske om, at mest muligt skal beslut- det var på dagens samråd , for vi har jo samråd hver eneste dag, og tes væk fra ministerens bord? det har vi også morgen kl. 7.30 – for dem, der måtte længes efter at se et samråd i Beskæftigelsesudvalget. Tredje næstformand (Christian Juhl): Man kan være helt tryg ved, at den finanslovsaftale, der er lavet, Værsgo. er både god og ikke mindst fremadrettet, og den skaber jo klarhed med hensyn til økonomien, også i Arbejdstilsynet, og jeg glæder mig Onsdag den 13. december 2017 (S 300) 25

Kl. 14:45 ændre noget, og så skubber ministeren det alligevel fra sig og siger: Det må de tage ude lokalt. Karina Due (DF): Kl. 14:49 Tak for det. Når ministeren mener, at det ikke er en succes som inte- grationsminister, når kommunerne indfører flere og flere muslimske Tredje næstformand (Christian Juhl): særhensyn, men »at forsvaret for et dansk værdisæt og danske tradi- Ministeren. tioner står bedst, hvis det er noget, vi hver især påtager os«, og sam- Kl. 14:49 tidig anerkender, at ministeren heller ikke vil afvise, at man på et tidspunkt kan nå derhen, hvor man bliver tvunget til at indføre lov- Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): givning, så må jeg spørge ministeren, hvad ministeren venter på, og Jeg tror nok, at hvis der er en, der kender til at få trusler på baggrund hvorfor vente, til ministeren føler sig tvunget til at handle, nu, hvor af et forsvar for danske værdier og det danske værdisæt, de danske de muslimske særhensyn bliver flere og flere rundtomkring i kom- traditioner, frihedsrettigheder, så er det ærlig talt mig. Så jeg ved munerne med ministerens ønske om, at mest muligt skal ske væk fra godt, hvad jeg taler om, når jeg siger de her ting. ministerens bord? Når det er sagt, mener jeg rent faktisk, at det er så grundlæggende Kl. 14:46 for os alle sammen i Danmark at stå fast på det værdisæt, vi har, at stå fast på de traditioner og det frihedsorienterede samfund, som vi Tredje næstformand (Christian Juhl): alle sammen er vokset op i. Derfor mener jeg rent faktisk – og jeg Ministeren. siger det gerne igen – at vi står os bedst ved, at det er et ansvar, vi Kl. 14:46 hver og en påtager os. Og det er jo altså også sådan, at hvis der er rigtig mange, der står fast på det her, så er det et helt anderledes bil- Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): lede og et helt anderledes tryk, man oplever som mindretal, hvis man Nu er det vel tredje, fjerde uge i træk, vi står og tager den her debat, ønsker, at der skal tages nogle særlige hensyn. Vi står langt stærkere, og det er jo sådan set også godt, for det er en vigtig debat at tage. Jeg hvis vi står på det alle sammen. gentager gerne, at integration jo mindst af alt er, at et mindretal får Kl. 14:50 lov til at dominere et flertal. Jeg gentager også gerne, at det danske samfund jo ikke skal give afkald på sig selv på grund af misforstået Tredje næstformand (Christian Juhl): hensyn over for en gruppe, f.eks. muslimer. Derfor er det også fuld- Spørgeren. stændig uacceptabelt, hvis f.eks. landets muslimer kræver, at der Kl. 14:50 skal tages særlige hensyn, og at der er særlige religiøse forskrifter, der skal sættes ind over for flertallet. Karina Due (DF): Når det er sagt, er det jo fuldstændig rigtigt, at jeg ikke mener, at Altså, som dansker er det næsten umuligt at købe sig en burger på en tiden er til, at vi skal indføre lovgivning på det her felt. Jeg mener, at ganske almindelig burgerrestaurant uden at få stoppet halalslagtet det bedste forsvar for danske værdier og danske traditioner og vær- kød ned i halsen, uden at man er blevet advaret om det på forhånd. disæt er, hvis vi hver og en netop påtager os opgaven med at sætte os Men hvis man så spørger dem, så viser de stolt deres certifikater op imod det krav, der måtte være nogle gange om særhensyn. Når frem, som i øvrigt står på arabisk. Vi ser moskeer og minareter rund- jeg mener, at det er vigtigt, at vi hver og en påtager os den opgave, tomkring i Danmark, og senest hører vi om en dansk folkeskole, som er det, fordi ellers bliver det lidt skubben ansvaret væk i dagligda- dropper alt, hvad der hedder julegudstjeneste for alle børn, af hensyn gen. til minoriteter, der måtte have en anden religion. Hvornår er nok Så kan man pege ind på os folketingspolitikere på Christiansborg nok? og sige, at det er noget, de har bestemt, det er ikke, fordi jeg selv Kl. 14:51 nødvendigvis mener det her, men det er bestemt fra nogle af Christi- ansborgs politikeres side. Det mener jeg rent faktisk ikke vi står os Tredje næstformand (Christian Juhl): bedst ved. Jeg mener helt ærligt, at vi står os bedst ved, at vi hver Ministeren. Kl. 14:51 især kæmper for det danske værdisæt, danske frihedsrettigheder, fri- hedsrettigheder helt generelt, vores traditioner, vores værdier. Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): Kl. 14:48 Så kan man netop spørge sig selv: Hvad skete der egentlig oppe i Tredje næstformand (Christian Juhl): Græsted, da skolen aflyste julegudstjenesten? Der skete lige præcis Spørgeren. det, jeg efterlyser, at forældrene stillede sig op og sagde: Nej, vi vil Kl. 14:48 have den julegudstjeneste. Vi synes faktisk, at det er forkert. Og nu er der blevet indkaldt til et møde, mig bekendt, i skolebestyrelsen – i Karina Due (DF): hvert fald i regi af skolen – så man kan få den her diskussion. Ministeren udtaler, at forsvaret for det danske værdisæt og de danske Her viste forældrene præcis, hvad det er, jeg siger, at man skal traditioner står sig bedst, hvis det er noget, vi hver især påtager os. stille sig op og netop sige, at vi har nogle traditioner, vi har nogle Det har taget rigtig, rigtig mange år for os politikere at komme hertil, frihedsrettigheder, vi har et fundament, vi har en kultur i Danmark, hvor vi kan komme med vores ytringer, vores holdninger til det dan- som vi ønsker skal bevares. ske værdisæt uden at føle os chikaneret og udsat for trusler. Synes Kl. 14:52 ministeren, at det er i orden? Vi har jo trods alt som politikere valgt at stikke næsen frem, og derfor ved vi også godt, at vi er i skudlinjen Tredje næstformand (Christian Juhl): en gang imellem, men synes ministeren virkelig, at det er fair at Så skal vi have medspørgeren, hr. Peter Kofod Poulsen, til mikrofo- overlade til den enkelte borger at komme i den krydsild? Synes mi- nen. Kl. 14:52 nisteren, at det er fair at sætte ganske almindelige mennesker i den situation og skubbe ansvaret fra sig? Jeg synes jo lige nøjagtig, at det Peter Kofod Poulsen (DF): er det, ministeren gør i den her situation. Det er her, man har mulig- Tak for det. Jeg kan ikke dy mig, når nu vi har ministeren i salen, for heden for at lave lovændringer, der er her, vi har muligheden for at at spørge ind til noget, som ministerens partifælle, hr. , 26 Onsdag den 13. december 2017 (S 295) sagde i Folketingssalen i går om det arbejde, som regeringen har ren gør, klokkeklart fremfører sine synspunkter, men den ene gang gang i i forhold til at gøre noget ved menneskerettighedskonventio- efter den anden alligevel indrømmer, at man ikke har tænkt sig at nen. Hr. Marcus Knuth sagde, at regeringen arbejder for at få ændret gøre noget som helst ved det. artikel 8. Jeg vil bare høre ministeren, om ministeren sådan lidt ufor- Kl. 14:55 beredt vil kunne sætte nogle ord på det. Kl. 14:52 Tredje næstformand (Christian Juhl): Ministeren. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 14:55 Ministeren. Kl. 14:52 Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): Nej, for jeg tror simpelt hen bare, at vi ser helt forskelligt på det her. Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): Vi er jo enige om endemålet. Jeg er fuldstændig enig med fru Karina Nu må jeg sige, at det spørgsmål nok er lidt uden for det, vi diskute- Due i endemålet, nemlig at vi skal fastholde de danske traditioner, rer her, og jeg hørte ganske enkelt ikke diskussionen i går. Jeg kan værdier og den danske kultur. Jeg er fuldstændig enig. Men jeg me- sige så meget, at jeg forberedte mig på nogle forhandlinger, som jeg ner bare modsat fru Karina Due, at vi står os bedst ved, at det er no- skulle have med bl.a. hr. Peter Kofod Poulsens parti, om udlændin- get, som vi hver og en også påtager os et ansvar for, nøjagtig som gestramninger. Så jeg hørte ikke debatten, der foregik i Folketings- forældrene i Græsted. Og så kom jeg vist til at kalde det for Græsted salen i går, og derfor vil jeg også være meget ked af at kommentere skole, og det hedder den ikke. Den hedder vist Gribskolen, men den den. ligger i Græsted. De viser nemlig, at de påtager sig det her ansvar for Kl. 14:53 netop at stå fast på et dansk værdisæt, danske traditioner og kultur. Kl. 14:56 Tredje næstformand (Christian Juhl): Spørgeren. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 14:53 Tak til alle parter. Der er ikke mere at foretage med udlændinge- og integrationsministeren i dag, så hun har hermed fri. Peter Kofod Poulsen (DF): Den næste spørger er fru Pia Adelsteen, der har et spørgsmål til Det lader jeg så ligge, men jeg kunne ikke dy mig. Det spørgsmål, vi miljø- og fødevareministeren, og hun er velkommen til at læse sit har stillet, handler jo også om traditioner i det danske samfund, og spørgsmål op. det, der egentlig bekymrer os, er, at vi ser, at man gang på gang går Kl. 14:56 på kompromis med de danske værdier for at tækkes andre. Det var det, der var begrundelsen for at aflyse f.eks. den julegudstjeneste. Og Spm. nr. S 295 så glæder ministeren sig over, at der er nogle folk, der bliver engage- 19) Til miljø- og fødevareministeren af: ret. Det kan jeg da også være glad for. Jeg ville bare ønske, at det var Pia Adelsteen (DF): os her i Folketinget, som sammen med regeringen gik forrest og sør- Hvis en ejer ikke har råd til at fjerne et skibsvrag, som det er tilfæl- gede for, at danske værdier og traditioner selvfølgelig står fuldstæn- det ud for Amager Strandpark, mener ministeren så, at det er i orden, dig urokkelig fast i det danske samfund. at skibsvraget efterlades som affald i vandet? Kl. 14:53

Tredje næstformand (Christian Juhl): Skriftlig begrundelse Ministeren. Kl. 14:53 Spørgsmålene stilles på baggrund af artiklen på tv2lorry.dk »Dom i sagen om Idun: Nu kan skibsvraget (måske) fjernes!«. Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): Jeg kan sige, at jeg, hvis du spørger mig, er helt enig i, at det var en Tredje næstformand (Christian Juhl): meget forkert beslutning fra skoleledelsens side at aflyse den jule- Værsgo. gudstjeneste i Græsted. Det har jeg også givet udtryk for. Men jeg Kl. 14:56 glæder mig rent faktisk over, at forældrene stillede sig op og sagde: Nej, vi ønsker noget andet. Man kunne netop se, hvor engagerede Pia Adelsteen (DF): forældrene var og er i den sag. Men jeg mener, det er et helt misfor- Spørgsmålet lyder: Hvis en ejer ikke har råd til at fjerne et skibsvrag, stået hensyn at tage til minoriteter – lad os sige det, som det er, til som det er tilfældet ud for Amager Strandpark, mener ministeren så, det muslimske mindretal, der måtte være på skolen, at aflyse en jule- at det er i orden, at skibsvraget efterlades som affald i vandet? gudstjeneste. For det er en så forankret del af vores juletraditioner, Kl. 14:56 og mig bekendt er det i øvrigt også noget, man har gjort i årevis på Græsted skole. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 14:54 Så er det ministeren. Kl. 14:56 Tredje næstformand (Christian Juhl): Så skal vi tilbage til hovedspørgeren, fru Karina Due, for det sidste Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen): spørgsmål. Tak for det, formand. Og tak til spørgeren for at give mig mulighed Kl. 14:54 for at klarlægge min holdning til den konkrete sag. Som udgangs- punkt mener jeg ikke, at det er statens pligt at fjerne vrag, særlig når Karina Due (DF): de ikke er til fare for omgivelserne. Med den gældende lovgivning Det passer egentlig meget godt i forlængelse af snakken med hr. Pe- kan staten kræve et skibsvrag fjernet for ejers regning, når det vurde- ter Kofod Poulsen. Jeg vil godt spørge ministeren, om ministeren res at udgøre en fare eller gene for havmiljø, fiskeri, sejladssikker- kan forstå, at befolkningen i bedste fald bliver forvirret og i værste hed m.v. fald mister tilliden fuldstændig til politikerne, når man, som ministe- Onsdag den 13. december 2017 (S 296) 27

I forhold til det pågældende fartøj, »Idun«, er det Kystdirektora- dan, det er her. Men man henvender sig selvfølgelig til miljøordføre- tets vurdering, at vraget ikke udgør en fare, hverken miljømæssigt re og til miljøministeren, fordi man siger, at det her har noget med eller ud fra andre sikkerhedsmæssige aspekter. Efter kystbeskyttel- vores miljø at gøre. sesloven og i henhold til statens højhedsret over søterritoriet er der Kl. 15:00 mulighed for bl.a. at kræve indretninger eller genstande på søterrito- riet fjernet. Det kan efter en konkret vurdering også omfatte et skibs- Tredje næstformand (Christian Juhl): vrag, hvor der ikke er indhentet tilladelse til placering af skibet på Ministeren. søterritoriet, og hvor skibet er til ulempe for omgivelserne. Det gæl- Kl. 15:00 der såvel for de eksisterende vrag som for eventuelt kommende vrag. Kystbeskyttelseslovens adgang til at fjerne vraget for ejers reg- Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen): ning finder først anvendelse, når ejeren af fartøjet er blevet påbudt at Tak for det, formand, og tak for det opfølgende spørgsmål. Det er fjerne vraget og efterfølgende er idømt tvangsbøder, uden at dette klart, at der er lidt forskellige kategorier af det her. Der kan være har ført til en fjernelse af vraget. Endelig kan Søfartsstyrelsen efter nogle miljømæssige hensyn, hvor Miljø- og Fødevareministeriet er ansøgning give tilladelse til, at en kommune, en forening, et firma inde over, der kan være det kommunale anliggende, hvor det kan på- eller en borger for egen regning fjerner et vrag. Der er således mu- lægges via Søfartsstyrelsen i relation til visse påbud, og så er der den lighed for, at man lokalt kan tage initiativ til en fjernelse af vraget. regel om muligheden for, at frivillige kan fjerne det – det kan også Kl. 14:58 være kommuner med lokale løsninger – og så er der selvfølgelig den del, der relaterer sig til det retspolitiske, som ligger i relation til Ju- Tredje næstformand (Christian Juhl): stitsministeriets arbejde. Så der er forskellige kategorier, man kan ar- Spørgeren. bejde inden for i forhold til at håndhæve de forskellige problemstil- Kl. 14:58 linger. Kl. 15:00 Pia Adelsteen (DF): Tak for svaret. Jeg ved ikke, om det skuffer mig, for jeg kender jo Tredje næstformand (Christian Juhl): reglerne, men jeg er lidt ked af, at man ikke får fjernet de her såkald- Spørgeren. te skibsvrag, der ligger rundtomkring, og det gør der jo nogle steder i Kl. 15:00 Danmark. Reglerne er en lille smule underlige, synes jeg, taget i be- tragtning at når man efterlader noget på landjorden, bliver det som Pia Adelsteen (DF): regel fjernet – der er det også billigere. Men her er der tale om nogle Tak for det, og tak for opklaringen. Det fører måske til, at man også skibe, som ligger rundtomkring i de danske farvande, og som måske kan stille justitsministeren nogle spørgsmål om håndhævelsen af de ikke udgør en decideret miljøtrussel, men som trods alt skæmmer – her domme, som falder i forhold til skibsvrag, der så skal fjernes, og om ikke andet så udsigten. Og det er i hvert fald min opfattelse, at det vil jeg da i hvert fald overveje. Og så vil jeg bare spørge om mi- selvfølgelig burde man fjerne dem. nisterens kommentarer til lige den enkelte sag, hvor der så er en bø- Jeg synes jo, det ville være rigtig dejligt, hvis ministeren ville til- de på 1.000 kr. om ugen. For mig er det et forsvindende lille beløb, kendegive sin holdning til, at man har vragene liggende, og hvad der vil jeg sige, som dog også kun kan falde 2 uger. Kl. 15:01 eventuelt kan gøres for at sørge for, at de her vrag også bliver fjer- net. Vi ved om det pågældende, at der jo er faldet en dom. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 14:59 Ministeren. Kl. 15:01 Tredje næstformand (Christian Juhl): Ministeren. Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen): Kl. 14:59 Der er ingen tvivl om, at det naturligvis har betydning, hvordan bø- Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen): defastsættelsen er. Skal man ind i en større tematik om det, f.eks. det Tak, formand. Og tak for det opfølgende spørgsmål. Jeg vil gerne si- at få ryddet op, og det kunne være i Erdkehlgraven ude på Christi- ge, at min personlige holdning da er, at hvis man har fået påbud om ania, det kan være nogle af de steder, hvor der ligger problematiske at fjerne et fartøj, man har efterladt til gene, både for natur og miljø, skibe, vil jeg sige, at det selvfølgelig i den tematik har en betydning men også i forhold til det rent visuelle, så bør man da leve op til den også at se på, hvad det er for bødestørrelser, og hvilket retspolitisk lovgivning. Det handler både om håndhævelse, men det handler også signal man sender. Men det hører under justitsministerens jurisdikti- om en moralsk forpligtelse i et retssamfund som vores. Og der er on. Kl. 15:02 steder, hvor der er en større koncentration af den slags end andre ste- der, og der kunne det jo være rigtig fint at, kan man sige, påbegynde Tredje næstformand (Christian Juhl): sager. Tak for det. Kl. 14:59 Vi går over til spørgsmål 20 med samme holdopstilling. Og det er Tredje næstformand (Christian Juhl): fru Pia Adelsteen, der stiller spørgsmålet til miljø- og fødevaremini- Spørgeren. steren. Kl. 14:59 Kl. 15:02

Pia Adelsteen (DF): Spm. nr. S 296 Ja, og det kan så måske lede hen til et opfølgende spørgsmål, nemlig 20) Til miljø- og fødevareministeren af: hvem der så skal sørge for den såkaldte håndhævelse, altså om det Pia Adelsteen (DF): overhovedet hører under miljøministeren, eller om det kan være an- Vil ministeren tage ansvar for, at skibsvrag, der måtte komme, bliver dre ministerier. For det er som regel sådan, at når der falder en dom, fjernet, så der ikke ligger affald og flyder i vandet? er det hos Justitsministeriet, resten foregår, og det er måske også så- 28 Onsdag den 13. december 2017 (S 289)

Skriftlig begrundelse Kl. 15:04

Spørgsmålene stilles på baggrund af artiklen på tv2lorry.dk »Dom i Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen): sagen om Idun: Nu kan skibsvraget (måske) fjernes!«. Tak for det, formand, og tak for opfølgningen. Vi vil rigtig gerne fra Miljø- og Fødevareministeriets side lave en lille kortlægning, der be- Tredje næstformand (Christian Juhl): skriver, hvor hovedjurisdiktionen er på de forskellige områder, og Værsgo. hvordan der er fangarme over i de forskellige ministeriers ressort, så Kl. 15:02 ordføreren har en mulighed for at kunne grave sig dybere ned i de her problemstillinger. Det vil vi bestemt gerne gøre. Pia Adelsteen (DF): Kl. 15:04 Spørgsmålet lyder: Vil ministeren tage ansvar for, at skibsvrag, der måtte komme, bliver fjernet, så der ikke ligger affald og flyder i Tredje næstformand (Christian Juhl): vandet? Spørgeren. Kl. 15:02 Kl. 15:04

Tredje næstformand (Christian Juhl): Pia Adelsteen (DF): Ministeren. Så siger jeg tusind tak. Kl. 15:02 Kl. 15:04

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen): Tredje næstformand (Christian Juhl): Tak for det, formand, og tak for spørgsmålet. Jeg har ikke så meget Det gør vi også heroppefra, både til miljø- og fødevareministeren og nyt at tilføje vedrørende den del af spørgsmålet i henseende til den til fru Pia Adelsteen for dagens indsats. drøftelse, vi lige har haft omkring det første spørgsmål. Det er jo al- Vi går over til spørgsmål 21. Det er til kulturministeren, og spør- tid godt, at de regler, man har i et samfund, bliver håndhævet, og jeg geren er hr. Troels Ravn fra Socialdemokratiet, som nu i vildt social- vil bare sende et signal om, at hvis der er borgere, som blæser højt demokratisk tempo kæmper sig vej til mikrofonerne. og flot på den slags, gør vi os nogle overvejelser om, hvad vi så kan Kl. 15:04 gøre. Vi har jo lige gjort det – også med spørgerens parti – på hele fødevareområdet, hvor vi har sagt, at vi ikke vil se de krænkelser, Spm. nr. S 289 der har været af fødevarelovgivningen. 21) Til kulturministeren af: I forbindelse med det har vi fået vedtaget et helt lovsæt, som har Troels Ravn (S): givet skrappere tilkendegivelser om problemstillingen. Den slags Vil ministeren arbejde for at sikre, at Danmarks Radio er til stede i kan man jo altid overveje omkring temaer. Men i det her tilfælde er alle dele af landet, og mener ministeren, at et sådant arbejde ville bli- det lidt mere vanskeligt, fordi det ligger på tværs af en række mini- ve udfordret, såfremt der i en skatteaftale skæres væsentligt i DR’s sterier. Men det er jo ikke en undskyldning for at sige, at der ikke budget? kan ske noget. Det er bare for at konstatere, at det kan være en ud- fordring. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 15:03 Værsgo. Kl. 15:04 Tredje næstformand (Christian Juhl): Spørgeren. Troels Ravn (S): Kl. 15:03 Tak for det. Vil ministeren arbejde for at sikre, at Danmarks Radio er til stede i alle dele af landet, og mener ministeren, at et sådant ar- Pia Adelsteen (DF): bejde ville blive udfordret, såfremt der i en skatteaftale skæres væ- Tak for svaret. Det er ikke, for at jeg skal trække det i langdrag, men sentligt i Danmarks Radios budget? jeg synes faktisk, det er vigtigt, at vi laver en opfølgning i forhold til Kl. 15:05 Justitsministeriet, sådan at der bliver en form for håndhævelse. For jeg synes, det er bekymrende, at tingene bare får lov at ligge og fly- Tredje næstformand (Christian Juhl): de. Det ville de ikke have gjort på landjorden, og så har jeg svært at Ministeren. forstå, hvorfor det skal kunne foregå i vandet, uanset om det er et Kl. 15:05 miljømæssigt problem eller ej. Kulturministeren (): Men jeg synes i hvert fald, at der skal være nogle, der ligesom Som bekendt er DR's forpligtelser fastlagt i medieaftalen for står for, at der kan komme en oprydning, og at der bliver sørget for, 2015-2018 og i DR's public service-kontrakt for samme periode. Og at ejerne af de her skibsvrag får lov til at betale for det. Og kan de i public service-kontrakten står der, at DR skal sikre et bredt udbud ikke det, må de da kunne komme i fængsel og sidde det af. Det gør af programmer og tjenester til hele befolkningen via tv, radio, inter- man på andre områder, så det kan man vel også gøre her. net og andre platforme. Der skal man jo bemærke, at der står: til hele Så uden i øvrigt at trække det i langdrag vil jeg bare sige, at jeg befolkningen. Altså, uanset hvor man bor i dette land. synes, det vil være fint, hvis ministeren måske ligesom kan være be- Så det er en public service-hovedopgave for DR at spejle hele hjælpelig med en oversigt over, hvordan reglerne er. Og så kan jeg Danmark bl.a. ved at tilbyde en bred samfundsmæssig dækning og føre sagen videre over i Justitsministeriet. afspejle mangfoldigheden af kulturer, livsopfattelser og levevilkår, Kl. 15:04 som er i de forskellige dele af landet. Det er en specifik forpligtelse, Tredje næstformand (Christian Juhl): at DR i aftaleperioden for 2015-2018 skal styrke den regionale Ministeren. dækning, så den afspejler mangfoldigheden, og at DR skal drive re- gional radioprogramvirksomhed. Og en vigtig del af DR's regionale programvirksomhed varetages i dag af de ni distrikter, der er rund- tomkring i Danmark. De har adresser i Aalborg, Holstebro, Aarhus, Onsdag den 13. december 2017 (S 289) 29

Vejle, Esbjerg, Aabenraa, Odense, Næstved, Rønne. Og så er der det, som hører til en kritisk mediesamtale, nemlig at den slags skal vi København. Distrikterne her producerer både regional og landsdæk- altid diskutere. Jeg synes bestemt, at der er et potentiale for frem- kende radio, og de udkommer også med landsdækkende nyheder fra skridt. Deri deler jeg sådan set borgmestrenes bekymring. Hvordan hele landet på DR's andre platforme. det konkret skal komme til at udmønte sig og udformes må afvente DR har desuden i 2016 besluttet at flytte cirka 165 årsværk fra de kommende medieforhandlinger. København til Aarhus og Aalborg, og når der bliver spurgt til, om Så vil jeg gerne runde af med at sige, at jeg synes, det er vigtigt ministeren vil arbejde for at sikre, at DR er til stede i alle dele af lan- principielt at skelne imellem det, altså at vi siger, at der er opgaver, det, så er mit svar, at det er DR sådan set allerede, og det skal DR der skal løses, og så overlader det til ledelser og bestyrelser i medie- blive ved med at være. DR opfylder de forpligtelser, som vi har fast- virksomhederne, hvordan de så tilrettelægger det. lagt, både i medieaftalen og i public service-kontrakten, og vi kan Kl. 15:10 selvfølgelig altid diskutere i medieaftalekredsen, om vi mener, at forpligtelserne skal være anderledes i den kommende aftaleperiode. Tredje næstformand (Christian Juhl): Det vil i så fald være et emne, som vi kan tage op i forbindelse med Spørgeren. de forhandlinger om en ny medieaftale, som indledes her i det nye Kl. 15:10 år. Om resultatet af en skatteaftale får betydning for den økonomiske Troels Ravn (S): ramme for DR, er jo for tidligt at sige noget om endnu, da der endnu Det såkaldte armslængdeprincip, som ministeren berørte her mod ikke er indgået en aftale. slutningen, er jeg fuldstændig enig i. Det er meget, meget vigtigt at Kl. 15:07 værne om det princip. Jeg mener også, det er rigtig godt at høre mi- nisteren sige, at der er potentiale for fremskridt. Det er vigtigt at si- Tredje næstformand (Christian Juhl): ge, at Danmarks Radio har en forpligtelse til at fortælle nyheder i Spørgeren. hele Danmark og fra hele Danmark. Kl. 15:07 Lad mig lige også vende mig til det med de bebudede besparelser på 12½ pct. af Danmarks Radios budget. Der frygter jeg jo for Dan- Troels Ravn (S): marks Radios tilstedeværelse i eksempelvis Sydjylland og Sønder- Tak til ministeren, og tak for svaret. Det er jo helt rigtigt, at det er i jylland, hvis regeringen får held til at beskære Danmarks Radio med medieaftalen, at de her forhold aftales. Jeg mener, at der er grund til 12½ pct. For hvad vil der så ske med den dækning, som Danmarks at have en skærpet opmærksomhed på det her område. Eksempelvis Radio Syd i dag kan levere? Hvilke konsekvenser vil det have for hvis vi ser på, hvor DR's medarbejdere er placeret, ser vi, at der er landsdelen og de historier, som Danmarks Radio, regionerne, kan 2.763 medarbejdere i København, 330 i Aarhus, 45 i Aalborg, 35 i producere i dag? Det er altså rigtig, rigtig vigtigt, at besparelserne Aabenraa og eksempelvis kun 2 placeret i Esbjerg. De her tal er i sig ikke får de konsekvenser, at det her område bliver svækket. selv med til at skærpe vores opmærksomhed. Kl. 15:11 Det er sådan, at vi ønsker et Danmark i balance, også når det gæl- der mediedækning. Sammenhængskraften i Danmark er vigtig, og Tredje næstformand (Christian Juhl): her spiller fremtiden for de medieinstitutioner, som er forpligtet til at Ministeren. levere public service til borgerne, altså Danmarks Radio, TV 2, tv- Kl. 15:11 regionerne, en meget væsentlig rolle. Ministeren har en forpligtelse til at sikre en mediedækning i balance, forstået som ikke bare en me- Kulturministeren (Mette Bock): diedækning af hele Danmark, men også en mediedækning fra hele Altså, som nævnt kan jeg ikke forholde mig til, hvad en eventuel Danmark. Den virkelighed, der skabes i landsdækkende radio- og tv- skatteaftale eller hvad kommende medieaftaler kommer til at inde- medier, er ofte ikke den virkelighed, borgerne ude i landet oplever, holde. Derfor kan jeg ikke sige noget konkret i forhold til det, som men derimod en medieskabt virkelighed set fra hovedstaden. spørgeren bringer på banen her. Men jeg kan garantere, at min op- Jeg vil tillade mig også lige som afslutning på den her første run- mærksomhed, i forhold til at medierne skal dække hele landet, vil de at bringe et åbent brev fra 35 af landets borgmestre ind i vores være der fuldt og helt. Kl. 15:11 debat her. Brevet er bl.a. sendt til kulturministeren og Udvalget for Landdistrikter og Øer, og i brevet beder borgmestrene om bedre me- Tredje næstformand (Christian Juhl): diedækning i hele landet, fordi hele Danmark bidrager med vækst, Spørgeren. ideer og nyskabelser. Kl. 15:11 Kl. 15:09 Troels Ravn (S): Tredje næstformand (Christian Juhl): Det vil afslutningsvis for mig være rigtig vigtigt at slå fast, at det alt- Ministeren. så handler om, hvordan vi bedst kan understøtte vores demokrati og Kl. 15:09 den demokratiske debat – der er noget stort på spil her – med vores Kulturministeren (Mette Bock): mediestøtte. Og her er der behov for, at Danmarks Radio og de andre Jeg er overhovedet ikke uenig med spørgeren eller for så vidt nogen public service-medier kommer ud i landet, og der er behov for at af de andre politiske partier her på Christiansborg i nødvendigheden styrke lokale medier. Det kan vi eksempelvis gøre ved at styrke Dan- af og vigtigheden af, at vi får afspejlet hele Danmark i den medie- marks Radios regioner såvel som den regionale og lokale dækning dækning, der er. Det er vi et hundrede procent enige om. Det frem- på den landsdækkende flade, ligesom der er grundlag for at overveje, går af de public service-kontrakter og andre aftaler, vi har med de om den regionale dækning på TV 2's landsdækkende flade skal udvi- medier, som støttes fra statens side, at sådan skal det være. Det står des. der allerede nu, og sådan skal det også være fremadrettet. Hvad vil ministeren umiddelbart sige til det? Kl. 15:12 Jeg bor jo som spørgeren i Jylland, og jeg har da også indimellem undret mig over, hvorfor der nu bliver vinklet på den måde, der gør, Tredje næstformand (Christian Juhl): og hvorfor hvilke historier finder vej til hvilke medier. Og det er jo Ministeren. 30 Onsdag den 13. december 2017 (S 309)

Kl. 15:12 Kl. 15:14

Kulturministeren (Mette Bock): Peter Hummelgaard Thomsen (S): Nu skal man altid være meget opmærksom på sproget, og jeg be- Jamen tak for at gentage det ærlige svar, som det jo sådan set er. Jeg mærker jo, at spørgeren siger, at Danmarks Radio skal komme ud i tror, at vi var mange, der blev delvis forbløffede, men i hvert fald hele landet. Jeg mener sådan set, at Danmarks Radio skal være i hele også chokerede over den ærlighed, hvormed regeringen sagde: Nu landet. På den måde er der ikke et centrum for aktiviteterne, fordi et- laver vi en skattereform, hvor vi med åbne øjne eller bevidst øger hvert sted, man bor, jo er centrum for ens liv, og det er det, som tin- uligheden. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der også i løbet af gene skal afspejle. de sidste 10 års krise er sket enorme forskydninger af indkomst i det Hvordan vi kommer til at lave aftalerne i det kommende medie- her land, og der er også sket nogle enorme forskydninger, med hen- forlig, kan jeg som sagt ikke sige på nuværende tidspunkt, men at syn til hvem det er, der har måttet bære konsekvenserne af krisen. hele Danmark skal dækkes, er vi enige om. Nu har vi så en regering, der laver en skattereform, hvor man først Kl. 15:12 siger, at man øger uligheden med åbne øjne, og så viser det sig sene- re – bl.a. i svar 68 til Finansudvalget – at man sådan set øger ulighe- Tredje næstformand (Christian Juhl): den mere, end man gjorde, da man præsenterede den. Tak til ministeren. Det blev desværre ikke til mere for i dag. Tak til Men vil ministeren så ikke også i tillæg til det svare på, om det hr. Troels Ravn for spørgsmålet. ikke ville være muligt at lave en skattereform, hvor man ikke øgede Vi går over til spørgsmål 22 til skatteministeren, og det er af hr. uligheden, altså hvor man mere målrettet gik efter at lempe skatten Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokratiet. for lige præcis dem med de korte uddannelser og lave lønninger. Det Kl. 15:13 er det første spørgsmål. Det andet spørgsmål er: Mener ministeren oprigtigt, at problemet er så stort, at det ikke kan betale sig at arbej- Spm. nr. S 309 de, altså sådan som ministeren påstår? 22) Til skatteministeren af: Kl. 15:15 Peter Hummelgaard Thomsen (S): I lyset af svaret på spørgsmål 68 til finansloven, der viser, at regerin- Tredje næstformand (Christian Juhl): gens skattereform vil øge uligheden mere, end det fremgik af rege- Ministeren. ringens udspil, mener ministeren da fortsat, at regeringen har øget Kl. 15:15 uligheden »med åbne øjne«, som ministeren udtalte ved præsentatio- nen af skattereformen? Skatteministeren (): Altså, for en del danskere kan det ikke betale sig at arbejde, og jeg Tredje næstformand (Christian Juhl): forstår et eller andet sted godt, at man ikke gør det, hvis man ikke Værsgo. rigtig tjener noget på at flytte sig fra passiv offentlig forsørgelse ud i Kl. 15:13 arbejdslivet. Der kan være moralske argumenter for, at man bør gøre det alligevel, men vi har også behov for at skabe nogle økonomiske Peter Hummelgaard Thomsen (S): incitamenter. Tak for ordet, formand. I lyset af svaret på spørgsmål 68 til finanslo- Men det, jeg sagde før, og det, jeg sagde ved præsentationen af ven, der viser, at regeringens skattereform vil øge uligheden mere, skattereformen, vil jeg godt understrege: Det er jo ikke et mål i sig end det fremgik af regeringens udspil, mener ministeren da fortsat, at selv for regeringen at øge indkomstuligheden, men hvis man vil sik- regeringen har øget uligheden »med åbne øjne«, som ministeren ud- re sig, at det bedre kan betale sig at arbejde, så kommer man til at talte ved præsentationen af skattereformen? øge Ginikoefficienten. Og det gjorde den tidligere regering, som Kl. 15:13 spørgerens parti også var med i, da de lavede en skattereform tilbage i 2012. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 15:16 Ministeren. Kl. 15:13 Tredje næstformand (Christian Juhl): Spørgeren. Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Kl. 15:16 Tak. Formålet med regeringens skattereform, som vi jo desværre ik- ke er kommet i hus med endnu, men som vi forhåbentlig kommer i Peter Hummelgaard Thomsen (S): hus med, er at gøre Danmark rigere, at sikre, at det bedre kan betale Men mener ministeren det oprigtigt? Det er jo sandt, at vi lavede en sig at arbejde. Det vil sige, at de lettelser, man giver, giver man til skattereform tilbage i 2012 – altså, vi lavede en skattereform, velvi- dem, der er på arbejdsmarkedet, og man giver så mulighed for bl.a. dende at vi gerne ville tilgodese en række grupper på arbejdsmarke- at sænke skatten i bunden med et målrettet jobfradrag, så det rent det, og det gjorde vi bl.a. ved at hæve topskattegrænsen – men me- faktisk kan betale sig for dem, der står uden for arbejdsmarkedet, at ner ministeren, at det er et argument for at fortsætte yderligere ned bevæge sig ind på det. Og når man gør det i verdens mest lige land, ad det spor? som Danmark er, øger man uligheden, men i virkeligheden giver Kl. 15:16 man øgede muligheder for, at dem, der står uden for arbejdsmarke- det, kan komme ind på arbejdsmarkedet og få del i den velstands- Tredje næstformand (Christian Juhl): stigning, som kommer i Danmark og har været der i de forgangne år. Ministeren. Så ja, vi laver en skattereform, hvor man øger uligheden, og det Kl. 15:16 gør vi, velvidende at det er det, vi gør. Så derfor kan man godt sige, at vi gør det med åbne øjne. Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Kl. 15:14 Altså, jeg noterer mig bare, at den socialdemokratiske regering i 2012 lavede en skattereform, som også indebar nogle betydelige æn- Tredje næstformand (Christian Juhl): dringer med hensyn til ligheden eller uligheden i Danmark, og den- Spørgeren. gang mente man, at det faktisk var rigtig fornuftigt, for ellers havde Onsdag den 13. december 2017 (S 316) 31 man vel ikke gjort det. Det var fornuftigt, og mit eget parti lagde Kl. 15:18 stemmer til den skattereform, fordi det blev sikret, at det kunne beta- le sig at arbejde. Hans Kristian Skibby (DF): Som svar på spørgerens sidste spørgsmål vil jeg sige, at jeg ikke Tak, hr. formand: kan se, hvordan man kan lave en skattereform, hvor man sikrer, at Har ministeren tænkt sig at gøre noget ved vilkårene for den lov- det bedre kan betale sig at arbejde, og samtidig opnår mindre ulig- pligtige lystfartøjsforsikring, som SRSF-regeringen hævede i 2013 hed. Jeg vil meget gerne modtage et spørgsmål om det, hvis der er med hele 34 pct., og hvad vil ministeren konkret gøre for at få mini- nogen, der har et bud på, hvordan man gør det. Men det er svært at meret »udflagning« af fritidsbåde i vinterhalvåret, hvilket mange se, hvordan det kan lade sig gøre. bådejere gør for at nedskalere deres driftsudgifter, og er ministeren Kl. 15:17 ikke enig i, at udviklingen har haft store konsekvenser for danske virksomheder, der vedligeholder, servicerer og vinteropbevarer fri- Tredje næstformand (Christian Juhl): tidsbåde, da især Sverige og Tyskland i dag overtager opgaverne, Spørgeren med det sidste spørgsmål. med tab af provenu på moms og afgifter for den danske stat og lige- Kl. 15:17 ledes tab af arbejdspladser? Kl. 15:19 Peter Hummelgaard Thomsen (S): Hvor stopper det, altså ifølge den logik, som ministeren lægger frem, Tredje næstformand (Christian Juhl): hvor man gør det, fordi der blev lavet en skattereform i 2012, som Ministeren. også var med til at øge uligheden, dog stadig mindre end det, som Kl. 15:19 regeringens nye skattereform lægger op til? Altså, hvornår siger vi, at nu har vi ligesom ændret i skattesystemet på en måde, hvor vi me- Skatteministeren (Karsten Lauritzen): ner, at det efter regeringens logik kan betale sig at arbejde? Eller Tak for spørgsmålet. Det er jo ikke lang tid siden, jeg fik et lignende stopper det først, når vi når nul? spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg, og mit svar i dag følger i Kl. 15:18 hvert fald den linje, der er lagt i det. Andet ville også være overra- skende. Jeg tror, spørgeren er bekendt med indholdet af svaret, for Tredje næstformand (Christian Juhl): jeg tror, det var spørgeren, der spurgte, nemlig hr. Hans Kristian Ministeren. Skibby. Kl. 15:18 Men inden jeg svarer på spørgsmålet, vil jeg godt præcisere en ting: Det er i dag ikke lovpligtigt at tegne en kaskoforsikring for sin Skatteministeren (Karsten Lauritzen): båd. Det er ikke tilfældet. Det er faktisk ikke lovpligtigt. Det er valg- I regeringen mener vi i hvert fald, at det bud, vi har lagt frem, er frit, om en bådejer ønsker at tegne en kaskoforsikring, og i praksis ganske fornuftigt. Det må man tage stilling til. Det kommer også an vil det ofte være de større både, der kaskoforsikres. på den økonomiske situation. Altså, uligheden bliver jo mindre i Dermed er der ikke noget, som det også fremgår af mit svar på Danmark, hvis vi f.eks. rammer ind i en økonomisk krise, eller kan spørgerens spørgsmål nr. 47 via Skatteudvalget, der tyder på, at af- blive mindre. Og hvis nogle af Danmarks rigeste mennesker forlader giftsforhøjelsen i 2013 har medført en væsentlig øget udflagning, landet, bliver vi et mere lige land, men også et fattigere land. Så jeg hvor både flyttes til Sverige eller Tyskland med henblik på at undgå vil bare advare imod at bruge den der Ginikoefficient som det, man afgift. I årene inden afgiftsforhøjelsen i 2013 udviste indtægterne fra laver sin politik efter, for så får man ikke skabt en situation, hvor vi i afgiften en faldende tendens, men siden 2013 er den blevet nogen- Danmark bliver rigere som nation, og det må da være vores formål, lunde stabiliseret. Så må man jo tilføje, at selv om jeg godt kan være uanset hvilket politisk udgangspunkt vi har. enig med spørgeren i, at det er uhensigtsmæssigt med indflagning og Kl. 15:18 udflagning af skibe, er det jo ikke i sig selv ulovligt at ind- eller ud- flage et skib, fordi man på den måde kan minimere sine driftsom- Tredje næstformand (Christian Juhl): kostninger. Tak til hr. Peter Hummelgaard Thomsen. Kl. 15:20 Der er et spørgsmål mere til skatteministeren, nemlig fra hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 15:18 Spørgeren. Kl. 15:20 Spm. nr. S 316 23) Til skatteministeren af: Hans Kristian Skibby (DF): Hans Kristian Skibby (DF): Jeg takker ministeren for besvarelsen. Det er fuldstændig korrekt, Har ministeren tænkt sig at gøre noget ved vilkårene for den lovplig- hvad ministeren siger – og jeg har jo også interesseret mig for det tige lystfartøjsforsikring, som SRSF-regeringen i 2013 hævede med her spørgsmål i forbindelse med skriftlige spørgsmål til ministeren. hele 34 pct., og hvad vil ministeren konkret gøre for at få minimeret Men i det svar, jeg så fik fra skatteministeren, står der jo også, at »udflagning« af fritidsbåde i vinterhalvåret, hvilket mange bådejere man ikke samlet set har grundlag for at beregne, hvor mange både gør for at nedskalere deres driftsudgifter, og er ministeren ikke enig der siden 2012 er flyttet til udlandet med henblik på at undgå den i, at udviklingen har haft store konsekvenser for danske virksomhe- danske lystfartøjsforsikringsafgift. Men samtidig i svaret skriver mi- der, der vedligeholder, servicerer og vinteropbevarer fritidsbåde, da nisteren så senere hen, at man henviser til saneringsudvalgets afrap- især Sverige og Tyskland i dag overtager opgaverne, med tab af pro- portering, og deraf fremgår et forslag om at ændre lystfartøjsforsik- venu på moms og afgifter for den danske stat og ligeledes tab af ar- ringen for netop at imødegå den praksis, hvor både flyttes til udlan- bejdspladser? det i vinterhalvåret med henblik på at blive fritaget for afgift. Det er jo sådan set direkte en modsigelse af det første argument. Man er- Tredje næstformand (Christian Juhl): kender i skatteministerens besvarelse, at der er skibe, der flytter ud, Værsgo. men man skriver samtidig, at man ikke har mulighed for at vide hvor mange. 32 Onsdag den 13. december 2017 (S 319)

Kl. 15:21 den gamle røde regering valgte at øge afgiften med 34 pct., men det har ikke medført, at der er kommet yderligere provenuberegninger Tredje næstformand (Christian Juhl): ind. Og så vil jeg sige, at skatteministerens eget parti jo netop var en Ministeren. af de store fortalere for, at der ikke skulle være den her store stigning Kl. 15:21 på de her lystfartøjsforsikringer. Jeg deltog selv i et samråd i Skatte- udvalget, kan jeg huske, hvor også hr. Karsten Lauritzen var en af Skatteministeren (Karsten Lauritzen): aktørerne. Så jeg synes jo også, at det måske kan undre mange, hvis Ja, det er jo også rigtigt, men det er, fordi der spørges ind til hvor ikke Venstre og regeringen kerer sig noget mere om det her. mange, og det ved vi ikke, men der er jo en tendens; det kan man se. Kl. 15:24 Man kunne selvfølgelig også sætte himmel og jord i bevægelse for at finde ud af det, og så kunne man muligvis godt finde ud af det, men Tredje næstformand (Christian Juhl): det er et spørgsmål, om det er det, der er afgørende for den politiske Ministeren. stillingtagen til, hvilken indretning af den her lystfartøjsforsikrings- Kl. 15:24 afgift man vil have. Jeg har som skatteminister det udgangspunkt, at jeg gerne vil af- Skatteministeren (Karsten Lauritzen): skaffe skatter, sænke skatter og afskaffe afgifter. Jeg vil meget, me- Det gør vi bestemt også, men hvis vi skal gøre noget ved det her, så get gerne drøfte det med spørgeren og hans parti, altså med Dansk skal vi jo sætte os ned og aftale at finde pengene til at afskaffe afgif- Folkeparti, som led i opfølgningen på vores erhvervs- og iværksætte- ten eller rulle den tilbage i stedet for at bruge vores tid her i Folke- ripakke til efteråret, hvor vi skal kigge på andre saneringsforslag og tingssalen på at diskutere noget, som måske ikke kan opgøres, nem- se, om man kunne finde finansiering til at gøre noget ved lystfartøjs- lig hvor mange skibe der bliver ind- og udflaget. Hvis man kigger på forsikringsafgiften og få den nedsat, hvis det er et ønske fra Dansk afgiftsprovenuet, som jeg har tal for her, så kan man se, at der er en Folkeparti. faldende provenuprofil frem mod 2012. Så laver man afgiftforøgel- Kl. 15:22 sen – og det er fuldstændig korrekt, at vi var imod – og så har der altså været et stigende afgiftsprovenu i 2014, 2015 og 2016. Tredje næstformand (Christian Juhl): Så jeg tror ikke, man kommer uden om, at det godt kan være, Spørgeren. man kan udfordre de beregninger, der blev lavet i 2013, men at det Kl. 15:22 har ført til en større indtægt, end det ellers ville have ført til, har jeg ikke grundlag for her i dag under ministeransvar at sige. Hans Kristian Skibby (DF): Kl. 15:25 Nu henviser skatteministeren så til såkaldte tendenser, men man kunne jo også bare prøve at rette henvendelse til nogle af dem, som Tredje næstformand (Christian Juhl): arbejder med det her til daglig. Det er jo bl.a. Skib & Båd, som er en Tak til hr. Hans Kristian Skibby for dagens indsats. del af Dansk Industri, som jeg ved ministeren er meget glad for at Der er flere spørgsmål til skatteministeren, nemlig spørgsmål 24, have en dialog med. De skriver jo klart, bl.a. i de henvendelser, som og spørgeren er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. jeg har fået fra dem, at man jo kan konstatere, at regeringen og mini- Kl. 15:25 steriet har taget fejl i de fremtidige provenuberegninger ved at øge afgiften med de 34 pct. Det har faktisk haft den omvendte virkning, Spm. nr. S 319 ved at afgifterne har ført til øget grænsehandel, og det har gjort, at 24) Til skatteministeren af: provenuet ikke er steget markant. Jens Joel (S): Kl. 15:23 Giver de økonomiske vismænds kritik af den reducerede arveafgift anledning til, at ministeren genovervejer sin tidligere udtalelse om, Tredje næstformand (Christian Juhl): at sænkelsen af arveafgiften kunne bidrage til at »udbygge og bevare Ministeren. danske virksomheder med danske arbejdspladser«? Kl. 15:23 Tredje næstformand (Christian Juhl): Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Værsgo. Ja, og det kan man godt have lange diskussioner om. Jeg oplyser jo Kl. 15:25 det, som jeg har baggrund for at oplyse her i Folketingssalen, nemlig at vi ikke ved, hvor mange skibe der er tale om, men at vi anerken- Jens Joel (S): der, at der er en tendens. De ændringer, der er i afgiftsgrundlaget, er Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Giver de økonomiske vis- dog ikke markante i forhold til 2013. mænds kritik af den reducerede arveafgift ministeren anledning til at Men jeg vil slutte min besvarelse af med at gentage, at hvis det er genoverveje sin tidligere udtalelse om, at en sænkelse af arveafgiften et ønske fra Dansk Folkeparti eller fra andre partier i Folketinget at kunne bidrage til at »udbygge og bevare danske virksomheder med fjerne afgiften eller sænke den, vil jeg meget, meget gerne drøfte det. danske arbejdspladser«? Jeg håber bare, at vi så i fællesskab kan finde noget finansiering til Kl. 15:26 det. Kl. 15:24 Tredje næstformand (Christian Juhl): Ministeren. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 15:26 Spørgeren. Kl. 15:24 Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Det korte svar er: Nej, det gør Det Økonomiske Råds rapport ikke. Hans Kristian Skibby (DF): Det Økonomiske Råd har fra den 1. januar 2017 fået til opgave at Jo, men det er jo det, der egentlig er min bekymring, og det er der- udgive en årlig produktivitetsrapport. Her skal de bl.a. give deres for, jeg stiller spørgsmålet til ministeren i dag. Der er ikke nogen vurdering af aktuelle økonomiske og politiske tiltag. Det synes jeg markant ændring. Det eneste, der er en markant ændring på, er, at både som politiker og som skatteminister er en rigtig god idé. Det Onsdag den 13. december 2017 (S 319) 33 tvinger os beslutningstagere til at reflektere over, altså overveje, eksporteret til udlandet. Så derfor er jeg ikke enig i den samlede kri- konsekvenserne af vores politiske valg og prioriteringer. tik fra vismændene. Jeg mener stadig, at en gradvis nedsættelse af bo- og gaveafgiften Kl. 15:29 ved generationsskifte i en erhvervsvirksomhed er en rigtig god idé. Med nedsættelsen af arveafgiften kan pengene blive i virksomheden Tredje næstformand (Christian Juhl): og blive investeret i maskiner, ny teknologi og nye produkter, og jeg Spørgeren. tror, at det er den bedste garanti for at udbygge og bevare danske Kl. 15:29 virksomheder og danske arbejdspladser, ikke kun i de store byer, men også og i særlig grad uden for byerne, hvor rigtig mange af de Jens Joel (S): mindre og mellemstore familieejede virksomheder ligger. Det er der- Skatteministeren har jo ret i, at det her er komplekst. Noget af det, for, regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at reducere bo- og som vismændene siger, er, at man kan risikere, at hvis man tilskyn- gaveafgiften gradvis fra 15 til 5 pct. i 2020 ved overdragelse af en der til nogle bestemte former for overdragelse, så misser man de mu- erhvervsvirksomhed. Derfor arbejder vi i regeringen også på at finde ligheder, der i virkeligheden er for at lave den overdragelse, der ville finansiering til helt at fjerne afgiften. være bedst for virksomheden. Grunden til, at jeg synes, at det her er Så nej, jeg er ikke enig i Det Økonomiske Råds kritik, og den gi- lidt interessant, er jo, som jeg siger, at vi politisk mener noget andet i ver mig ikke anledning til at ændre holdning til, at en nedsættelse af Socialdemokratiet, nemlig at vi har brug for at fokusere på at sikre bo- og gaveafgiften er en rigtig god idé. velfærdssamfundet. Når regeringen så ønsker at brænde pengene af, Kl. 15:27 om jeg så må sige, på skattelettelser og siger, at det er af hensyn til virksomhederne, så er det jo lidt tankevækkende, at økonomerne si- Tredje næstformand (Christian Juhl): ger, at det her faktisk er en dårlig måde at hjælpe virksomhederne Spørgeren. på, fordi man risikerer, at de bliver overdraget til nogle forkerte, i Kl. 15:27 forhold til hvad der ville være bedst. Kl. 15:30 Jens Joel (S): Det er jo ingen hemmelighed, at det her selvfølgelig har været en po- Tredje næstformand (Christian Juhl): litisk diskussion i Socialdemokratiet. Der har vi jo sagt, at det vigtig- Ministeren. ste lige for tiden sådan set er at få styr på velfærden, så der er en or- Kl. 15:30 dentlig ældrepleje og råd til de ting, vi gerne vil gøre sammen og for hinanden i velfærdssamfundet. En af vores kritikker i forhold til ned- Skatteministeren (Karsten Lauritzen): sættelsen af den her afgift var jo, at der så manglede nogle penge i Det er jo vismændenes faglige kritik, og den læser jeg og tager ned. kassen. Vi sagde i øvrigt også, at det her er en afgift, som meget Jeg er bare ikke enig i den, og jeg mener faktisk også, at man fagligt målrettet hjælper nogle af de allerrigeste familier. Og da skattemini- kan udfordre den. Derfor er den jo også sådan lidt blødt formuleret steren så på daværende tidspunkt skulle forsvare det her, skete det i med, at der står »kan have«. Men jeg er glad for, at Socialdemokrati- høj grad med henvisning til, at det var godt, og at det var nødvendigt et tager vismændenes rapport så alvorligt, som de gør. Spørgeren op- for at skabe arbejdspladser. hæver den nærmest til noget, som man skal følge til punkt og prikke. Så synes jeg måske, at det er en anelse underligt, hvis skattemini- Det er jeg rigtig glad for, for vismændene peger på en række andre steren ikke revurderer det, når der er økonomer, endda nogle af de ting, som Socialdemokratiet umiddelbart er imod, bl.a. at gøre noget fremmeste økonomer, som siger, at det her måske i virkeligheden ved topskatten ved at indføre et ACE-fradrag, at lempe planloven, at kan have nogle lidt kontraproduktive effekter, altså at det kan være indføre en mere lempelig taxalov og en række andre ting. Så jeg hå- dårligt for produktiviteten i Danmark. Så kan ministeren ikke prøve ber virkelig, at spørgeren og spørgerens partifæller vil læse rappor- at reflektere over de økonomers kritik i stedet for bare at sige, at han ten og i deres politik vil følge den. Hvis man ikke vil det, synes jeg, er uenig, når nu det var det argument, ministeren brugte politisk? spørgeren og jeg skal blive enige om, at vismændenes rapport er et Kl. 15:28 fornuftigt indspark, men at det er fair som politiker en gang imellem at gøre noget andet end det, de økonomiske vismænd anbefaler. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 15:31 Ministeren. Kl. 15:28 Tredje næstformand (Christian Juhl): Spørgeren. Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Kl. 15:31 Tak. Jamen det er jo, fordi kritikken er noget mere nuanceret i vis- mændenes rapport end i spørgerens formulering af spørgsmålet. Jens Joel (S): Bl.a. skriver vismændene i deres produktivitetsrapport på side 15, at Det sidste kan vi sagtens blive enige om. Det er jo helt fair at være den reducerede afgift kan have en negativ effekt – kan have en nega- politisk uenig og have en politisk retning. Det har skatteministeren tiv effekt! De konkluderer ikke, at den har en negativ effekt, og læn- også sagt han havde med det her forslag. Vi har lige med en anden gere nede er de også inde på, at det faktisk kan være hensigtsmæs- spørger diskuteret den politiske retning, der lå i at øge uligheden sigt for de virksomheder, som ikke kan lånefinansiere til at betale af- med skattereformen. Her sagde skatteministeren, at det sådan set er giften. For så er der en merinvestering, en likviditet, der sikrer, at nødvendigt af hensyn til de arbejdspladser, og så er det jo bare, at man kan investere mere i virksomhederne – særlig fordi vi, når vi det er lidt underligt, når det så er det, vismændene siger ikke er den nedsætter en afgift, jo ikke bare gør det for én virksomhed, men gør rigtige medicin. En ting er at sige, at det, som vismændene foreslår, det generelt. ønsker man ikke af andre grunde, men man siger faktisk, at grunden Det her vil have en betydning for vækst og arbejdspladser – det til, man vil have det her, er, at det er det bedste rent økonomisk for er min klare opfattelse som skatteminister – i særlig grad uden for de arbejdspladserne og for virksomhederne. Så siger vismændene, at større byer, hvor nogle af de virksomheder, vi taler om, ellers ville det er det ikke. Så det er jo lidt en anden måde at afvise recepten, om blive solgt eller blive lukket og viden og arbejdspladser ville blive jeg så må sige, end hvis det bare er, fordi man er politisk uenig. Man 34 Onsdag den 13. december 2017 (S 321) kan jo ikke være uenig i en faglig kritik, men man kan godt vælge at fordi det bliver mere fordelagtigt at overdrage inden for familien lægge vægt på noget andet. frem for at sælge til tredjepart. Jeg tror personligt, at den her frygt er Kl. 15:32 overdrevet. Med afgiftslempelsen sikrer vi, at pengene bliver i virksomheder- Tredje næstformand (Christian Juhl): ne, frem for at de havner i statskassen, hvormed det undgås, at virk- Ministeren. somhederne drænes for likviditet, der ellers ville kunne investeres i Kl. 15:32 maskiner og teknologi. Det gør sig særlig gældende for nogle af de virksomheder, som måske ligger uden for de større byer, hvor man Skatteministeren (Karsten Lauritzen): ikke lige kan gå ned i banken og låne en masse penge til at videreud- I det her tilfælde mener jeg faktisk, at man godt som politiker kan vikle og investere i virksomheden, hvor det i særlig grad er en pro- tillade sig at tage en faglig kritik ned og sige, at jeg lægger vægt på blemstilling uden for de større byer, hvor både spørgeren og mit eget noget andet, ellers skulle vi have økonomer som politikere. Det er parti jo ellers generelt har et ønske om at sikre en bedre vækst og er- der muligvis nogle der ønsker. Jeg tror ikke, at Danmark samlet set hvervsvilkår. bliver et bedre samfund af den årsag. Jeg har stor respekt for dygtige Derfor understøtter det efter min mening både væksten og pro- økonomer. Dem er der masser af både i Finans- og i Skatteministeri- duktiviteten i de familieejede virksomheder at lave afgiftssænkelsen. et. Men det er fair nok som politiker at lægge vægt på nogle andre Jeg skal naturligvis ikke kunne udelukke, at det driftsøkonomisk ting end det, men det er altså også fair nogle gange at udfordre den kunne være mere fordelagtigt at sælge til en kapitalfond eller en faglige kritik, der kommer. Jeg mener, at der er grundlag for også at udenlandsk investor, få lukket virksomheden ned, fjerne værdierne, udfordre noget af det, som vismændene på det her punkt konklude- fyre medarbejderne og starte det hele op i Polen. Jeg skal ikke kunne rer, ligesom jeg tror, at spørgerens kollega i Socialdemokratiet vil udelukke, at det kunne være, at det var en bedre forretning for dem, udfordre nogle af de ting, der ligger i deres anbefalinger i forhold til der købte virksomheden. Men familieejede virksomheder har som at gøre noget ved topskatten. Der er altså et rum for os fagligt til at nævnt ofte en stærk lokal forankring, og det vil måske være mere ef- diskutere de her ting. fektivt, hvis de blev solgt og man flyttede administrationen til de Kl. 15:33 større byer og produktionen til udlandet. Jeg tror som sagt, at det vil være et fattigere Danmark uden de Tredje næstformand (Christian Juhl): familieejede virksomheder, specielt i de områder, der ellers let kun- Tak til hr. Jens Joel og til skatteministeren for dagens indsats. ne blive klemt af udviklingen. Så ja, jeg tror stadig, at lempelsen af Nej, vi har spørgsmål 25, der også er til skatteministeren, og bo- og gaveafgiften bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser i spørgeren er også hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Kl. 15:33 hele Danmark. Kl. 15:35 Spm. nr. S 321 Tredje næstformand (Christian Juhl): 25) Til skatteministeren af: Spørgeren. Jens Joel (S): Kl. 15:35 Mener ministeren fortsat, at regeringens lempelser af arveafgiften vil skabe vækst og arbejdspladser, eftersom de økonomiske vismænd i Jens Joel (S): deres rapport om Danmarks produktivitet rejser kritik af den reduce- Jeg kunne godt tænke mig at give skatteministeren mulighed for at rede arveafgift og vurderer, at det kan have en negativ effekt på pro- kvalificere det, skatteministeren tror. Hvorfor? duktiviteten? Kl. 15:35

Tredje næstformand (Christian Juhl): Tredje næstformand (Christian Juhl): Værsgo. Ministeren. Kl. 15:33 Kl. 15:35

Jens Joel (S): Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Så får vi mulighed for at tage den debat. Jeg læser op: Mener mini- Jeg kan erindre mange ordførertaler, hvor hr. Jens Joel eller en af hr. steren fortsat, at regeringens lempelser af arveafgiften vil skabe Jens Joels kollegaer har udtrykt, at deres holdning baserer sig på en vækst og arbejdspladser, eftersom de økonomiske vismænd i deres faglig vurdering og så på, hvad de mener, hvad de tror, og jeg må rapport om Danmarks produktivitet rejser kritik af den reducerede sige, at jeg tror, at det er bedst for rigtig mange familieejede virk- arveafgift og vurderer, at det kan have en negativ effekt på produkti- somheder, at de bliver på danske hænder, og at de bliver i familiens viteten? eje, og jeg mener også, at det moralsk er det eneste rigtige. Det kan Kl. 15:33 godt være, at hr. Jens Joel og Socialdemokraterne mener, at man kan komme og tage en familieejet virksomhed, brandbeskatte den, sørge Tredje næstformand (Christian Juhl): for, at den bliver solgt til en udenlandsk kapitalfond, og så skaber det Ministeren. mere vækst og velstand i Danmark, men jeg tror ikke på det som Kl. 15:33 skatteminister. Kl. 15:36 Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Tak for spørgsmålet. Den 2. juni vedtog Folketinget med stemmer Tredje næstformand (Christian Juhl): fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti en gradvis nedsættelse af Spørgeren. bo- og gaveafgiften fra de her 15 pct. til 5 pct. ved overdragelse af Kl. 15:36 en erhvervsvirksomhed. Det Økonomiske Råd kritiserer i deres produktivitetsrapport, at Jens Joel (S): der dermed indføres en skattemæssig forvridning mellem forskellige Det var ikke meningen, at skatteministeren skulle blive provokeret typer arv. Det var også det, spørgeren var inde på i sidste spørgsmål. af, at jeg prøvede at kvalificere, hvorfor man mener noget andet end Det vil ifølge Det Økonomiske Råd kunne hæmme produktiviteten, Onsdag den 13. december 2017 (S 291) 35 det, som vismændene siger. Vi har jo sagt, at vi f.eks. gerne vil gøre måder. F.eks. kunne man have brugt dem mere effektivt ved at ned- det nemmere at bevare familieejede virksomheder på danske hænder sætte topskatten f.eks. Det har vi ikke valgt at gøre, og det er af en ved at lette deres overgang til f.eks. erhvervsdrivende fonde. Så vi er række andre årsager – vi har heller ikke kunnet finde flertal for det. meget enige med skatteministeren i, at det er ekstremt vigtigt at be- Jeg tror, at hvis man spørger vismændene, om det er bedre at bruge vare arbejdspladserne, og vi synes også, at der skal være en balance. dem på offentligt forbrug, vil de nok vælge at sige, at det er en for- Det, der har været lidt påfaldende her, er, at regeringen og skatte- nuftig nedsættelse. Derfor skal man sætte tingene ind i en sammen- ministerens argumenter for, hvorfor det var nødvendigt at give en hæng, og jeg vil bare erindre om, at det var Socialdemokraterne, hr. skattelempelse til nogle af de her relativt rige familier i Danmark, Jens Joels eget parti, der kom som en tyv om natten og afskaffede var, at det var nødvendigt for at bevare arbejdspladserne. Det er jo så formueskattekursen og fik 500-600 mio. kr. ekstra i kassen. De pen- det, som både økonomerne og alle mulige andre siger har en kontra- ge er jo ikke gået til at sikre bedre vilkår til de fonds- og familieeje- produktiv effekt, og så skulle man måske bare stå ved, at det er, fordi de virksomheder i det hele taget. man har lyst til at begunstige de virksomheder på bekostning af fæl- Kl. 15:39 lesskabet. Kl. 15:37 Tredje næstformand (Christian Juhl): Tak for dagens indsats til både hr. Jens Joel og skatteministeren. Tredje næstformand (Christian Juhl): Vi går over til den næste minister, der har siddet og ventet Ministeren. spændt på et par spørgsmål, nemlig transport- bygnings og boligmi- Kl. 15:37 nisteren, og spørgeren er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Kl. 15:40 Skatteministeren (Karsten Lauritzen): Der går en lige linje fra min argumentation, da vi indførte det her, og Spm. nr. S 291 så til den diskussion, vi har her. Og jeg er bare ikke af den samme 26) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: opfattelse som Socialdemokratiet, altså at man skal brandbeskatte Mikkel Dencker (DF): danske virksomheder. Det mener jeg ikke man skal. Det var det, hr. Hvad er ministerens holdning til at løse de store problemer med kø- Jens Joels gode kollega hr. Benny Engelbrecht gjorde i sin tid som dannelser ved de to udkørsler fra erhvervsområdet Avedøre Holme skatteminister. Som en tyv om natten kom man og brandbeskattede ved at anlægge et nyt tilslutningsanlæg fra Avedøre Holme til Ama- gode, familieejede virksomheder. Jeg synes ikke, det er rimeligt, og germotorvejen som supplement til de eksisterende tilslutningsanlæg? jeg tror, at det vil koste danske arbejdspladser og føre til, at danske arbejdspladser bliver solgt til udlandet. Jeg lytter selvfølgelig til den Tredje næstformand (Christian Juhl): faglige kritik, der måtte være af det, men det er min tyrkertro, og det Værsgo. vil jeg arbejde for som skatteminister. Og så må vi bare være enige Kl. 15:40 om have en politisk uenighed om det her. Kl. 15:38 Mikkel Dencker (DF): Tak, formand. Mit spørgsmål lyder sådan her: Hvad er ministerens Tredje næstformand (Christian Juhl): holdning til at løse de store problemer med kødannelser ved de to Spørgeren. udkørsler fra erhvervsområdet Avedøre Holme ved at anlægge et nyt Kl. 15:38 tilslutningsanlæg fra Avedøre Holme til Amagermotorvejen som supplement til de eksisterende tilslutningsanlæg? Jens Joel (S): Kl. 15:40 Vi kunne jo også have taget en diskussion om, hvordan man kunne hjælpe de familieejede virksomheder med fortsat at skabe arbejds- Tredje næstformand (Christian Juhl): pladser og blive på danske hænder uden nødvendigvis at diskutere, Ministeren. om de skulle slippe billigere i skat, men altså at man kunne gøre no- Kl. 15:40 get andet for dem. Og det er jo derfor, vi lidt går efter at sige til rege- ringen, at det her ikke handler om at brandbeskatte. Det handler om, Transport-, bygnings- og boligministeren (): hvorvidt det i virkeligheden er den bedste hjælp at nedsætte beskat- Tak for spørgsmålet. Jeg er af den grundlæggende holdning, at spild- ningen, som regeringen ønsker. Der er jo reminiscenser i det her af tid på motorvejene skal minimeres mest muligt. den diskussion, der foregår lige nu, hvor det hele handler om lavere Som spørgeren er inde på, er der udfordringer med kødannelse på skatter. Men der er ikke rigtig nogen ude i virkelighedens verden, Amagermotorvejen i området nær Avedøre Holme. Amagermotorve- der synes, at det er det mest presserende problem, Danmark står over jen er i dag en af Danmarks mest belastede motorvejsstrækninger. for. Det er diskussionen om de familieejede virksomheder nok heller Der er daglige kapacitetsproblemer i myldretiden, og rejsetiden har ikke, men vi tager ned, at skatteministeren mener, at det er afgøren- været stigende de senere år. de, og at de økonomiske vismænd så siger, at det faktisk er den for- Vejdirektoratet har på et indledende niveau undersøgt en ombyg- kerte medicin i forhold til det, vi ellers er fælles om at ville, nemlig ning af tilslutningsanlægget. Undersøgelsen har betydet, at der er at bevare arbejdspladserne i Danmark. gennemført en række mindre tiltag til forbedring af kapaciteten i om- Kl. 15:38 rådet. Det er dog Vejdirektoratets anbefaling, at der ikke anlægges nye tilslutningsanlæg til motorvejen, fordi de nuværende allerede Tredje næstformand (Christian Juhl): ligger meget tæt. Med andre ord bliver afstanden mellem af- og til- Ministeren. kørslerne for kort til, at man kan skabe den nødvendige afstand til en Kl. 15:38 afmærkning i vejen og andre foranstaltninger. Trafikafviklingen ville faktisk blive ringere af den grund. Hvis man ønsker at komme Skatteministeren (Karsten Lauritzen): trængselsproblemerne til livs, peger Vejdirektoratets indledende un- Jeg tror, man skal tage vismændenes kritik og sætte den ind i en dersøgelse på, at der bør arbejdes videre med enten kørsel i nødspo- sammenhæng. Man kan få det indtryk, at man kunne have brugt de ret eller en egentlig udbygning med et ekstra kørespor. Dette ville 1½ mia. kr., vi har brugt på at nedsætte bo- og gaveafgiften, på andre 36 Onsdag den 13. december 2017 (S 293) dog kræve yderligere undersøgelser, inden der eventuelt kan træffes Kl. 15:44 politiske beslutninger. Som transportminister er jeg naturligvis interesseret i at løse ud- Tredje næstformand (Christian Juhl): fordringer med fremkommelighed, men løsningerne skal være hold- Ministeren. bare, og så skal der naturligvis også findes finansiering til at gen- Kl. 15:44 nemføre dem. Kl. 15:41 Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Jeg er ikke klar over, om man har undersøgt, om man ville kunne Tredje næstformand (Christian Juhl): sløjfe det eksisterende tilkørselsanlæg og så bygge et nyt ekstra til- Spørgeren. kørselsanlæg som erstatning for det eksisterende. Det bliver jeg nødt Kl. 15:41 til at dykke mere ned i papirerne og spørge en ekstra gang om. Hvis hr. Mikkel Dencker stiller et skriftligt spørgsmål, kan jeg give et me- Mikkel Dencker (DF): get udførligt svar på det. Jeg er enig i, at der selvfølgelig skal findes finansiering under alle Kl. 15:44 omstændigheder, eller uanset hvad der skal gøres, men det, jeg er in- de i, er mere, hvordan man konkret ude i marken kunne gøre det, når Tredje næstformand (Christian Juhl): man finder finansieringen. Spørgeren. Men det, som mit spørgsmål egentlig går på, er ikke så meget Kl. 15:44 selve kørslen på Amagermotorvejen, men mere det, at tilkørsel nr. 21 ved Avedøre Havnevej danner store køer bagud, ud på Avedøre Mikkel Dencker (DF): Holme, hvor bilerne holder i lange køer på grund af tilslutningsan- Det sætter jeg pris på ministeren gerne vil undersøge, og det kan jeg læggets lyssignaler, som er for langsomme til at afvikle trafikken. Så så garantere at jeg nok skal komme med et skriftligt spørgsmål om. selv om masser af biler ikke skal ned på motorvejen, kommer de til Jeg kan jo også fornemme, at det begynder at blive ret teknisk, hvis at holde i kø frem til krydset, der fører ned til motorvejen, fordi vi skal stå og ordne det mundtligt. Så jeg stiller mig tilfreds med sva- krydset ikke kan afvikle biltrafikken og de mange trafikanter, der ret indtil nu. Kl. 15:45 skal ned på motorvejen. Så spørgsmålet er også: Hvad gør vi med de biler, som ikke skal ned på motorvejen, men som alligevel skal pas- Tredje næstformand (Christian Juhl): sere igennem lyskrydset, der fører til tilslutningsanlægget? Jeg hå- Ønsker ministeren ordet? ber, jeg har formuleret mig nogenlunde præcist. Kl. 15:45 Kl. 15:42 Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Tredje næstformand (Christian Juhl): Tak for det. Jeg servicerer gerne. Ministeren. Kl. 15:45 Kl. 15:42 Tredje næstformand (Christian Juhl): Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Tak til de to herrer. Oprindelig forstod jeg spørgsmålet sådan, om man kunne forbedre Transport-, bygnings- og boligministeren får dog et spørgsmål el- tingene ved at anlægge et ekstra tilkørselsanlæg, altså et nyt ekstra ler to ekstra, nemlig fra hr. Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet. tilkørselsanlæg, og det var så det, som jeg svarede på. Men nu for- Kl. 15:45 står jeg, at det handler om, om det tilkørselsanlæg, som allerede er der, ved et nyanlæg kan gøres bedre. Hvis det skal forstås sådan, kan Spm. nr. S 293 jeg sige, som jeg også sagde i svaret før, at Vejdirektoratet har un- 27) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: dersøgt, hvilke ting man sådan kan gøre bedre i småtingsafdelingen Kaare Dybvad (S): ved tilkørselsanlæggene for at sikre bedre fremkommelighed, og at Er ministeren enig i, at opdaterede tal fra Danmarks Statistik om ud- Vejdirektoratets analyse peger på, at nogle ting kan man gøre og har lændinges medbragte uddannelse kan ændre på antallet af udsatte man gjort. Hvis man skal gøre noget for alvor, skal man udvide med boligområder, som det fremgår af artiklen »13 ud af 25 boligområ- spor, enten kørsel i nødspor eller et ekstra spor. der uretmæssigt udhængt på regeringens liste over udsatte områder i Kl. 15:43 2016« bragt i Fagbladet Boligen?

Tredje næstformand (Christian Juhl): Tredje næstformand (Christian Juhl): Spørgeren. Værsgo. Kl. 15:43 Kl. 15:45

Mikkel Dencker (DF): Kaare Dybvad (S): Det er selvfølgelig også en mulighed. Men det, jeg også spurgte ind Tak for det, formand. Er ministeren enig i, at opdaterede tal fra Dan- til, var et nyt tilkørselsanlæg som et supplement, men det kunne også marks Statistik om udlændinges medbragte uddannelse kan ændre på laves som en afløsning for et af de eksisterende tilkørselsanlæg, så- antallet af udsatte boligområder, som det fremgår af artiklen »13 ud dan at der var en tilkørsel direkte til Amagermotorvejen fra Avedøre af 25 boligområder uretmæssigt udhængt på regeringens liste over Holme, i stedet for at man skulle igennem krydset ved Avedøre Hav- udsatte områder i 2016«, bragt i Fagbladet Boligen? nevej, som gør, at alle parter, også dem, der ikke skal ned på motor- Kl. 15:45 vejen, får en meget lang passagetid fra det kryds. Så var det en mu- lighed med et helt nyt tilkørselsanlæg, og at man så sløjfede det eksi- Tredje næstformand (Christian Juhl): sterende ved nr. 21? Ministeren. Onsdag den 13. december 2017 (S 293) 37

Kl. 15:45 Det er jo nogle kriterier, som blev sat, dengang hr. Kaare Dyb- vads partifælle hr. Carsten Hansen var boligminister. Så det er jo et Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): socialdemokratisk ledet ghettokriterie, som jeg er sat til at admini- Tak for spørgsmålet. Som der tydeligt er gjort opmærksom på i den strere, efter at jeg er blevet boligminister. Men jeg vil gerne være offentliggjorte liste over ghettoområder, har Danmarks Statistik i med til at kigge på det igen, bl.a. i samarbejde med Socialdemokra- samarbejde med ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed udarbej- terne. det nye data for indvandreres medbragte uddannelse. Undersøgelsen Kl. 15:49 har bidraget med oplysninger, som ikke har været tilgængelige før, og som forbedrer datagrundlaget, idet der nu indgår færre indvandre- Tredje næstformand (Christian Juhl): re med uoplyst uddannelse. Spørgeren. Formålet er naturligvis at give et mere retvisende statistisk bille- Kl. 15:49 de af den samlede uddannelsesfordeling blandt indvandrere. Den nye dataindsamlingsmetode giver imidlertid en udfordring i forhold til Kaare Dybvad (S): grundlaget for opgørelsen af ghettolisten. Hvis der anvendes andre Ja, jeg er udmærket klar over, at det var i SR-regeringens tid, at det tal end i de tidligere opgørelser, vil der nemlig komme et brud i de her blev ændret. Men ministeren kan jo ikke på den ene side i sit før- bagvedliggende uddannelsesdata for ghettokriteriet Kun grundskole. ste svar sige, at det er ændringen, der er vigtig, og derfor kan man Da det er udviklingen i boligområderne, som er det mest interes- ikke lave kriterierne om, for så ville det jo se ud, som om nogle om- sante ved ghettolisten, har vi i Transport-, Bygnings- og Boligmini- råder simpelt hen bare var faldet ud af det, og det er ikke rigtigt, så- steriet besluttet, at de nye oplysninger om indvandreres uddannelse dan som ministeren sagde til at starte med, og så på den anden side i ikke meningsfuldt kunne anvendes i opgørelsen af dette års ghettoli- sit andet svar sige, at man i øvrigt godt kan lave det om til næste år. ste. Det ville have medført et markant fald i antallet af ghettoområ- Så i år kan man ikke, for så kan man ikke se ændringen, men til næ- der, og eftersom virkeligheden som bekendt ikke har ændret sig, blot ste år kan man godt lave det om. Eller hvordan skal det forstås? fordi vi nu ved noget mere om indvandreres uddannelsesmæssige Kl. 15:49 baggrund, ville det have givet et misvisende billede af udviklingen. Så jeg er enig i, at hvis de nye oplysninger fra Danmarks Statistik Tredje næstformand (Christian Juhl): var blevet brugt som datagrundlag for den seneste ghettoliste, ville Ministeren. Kl. 15:49 listen have set anderledes ud, men det ville virkeligheden ikke. Kl. 15:47 Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Tredje næstformand (Christian Juhl): Hvis der i et boligområde er nogle sociale problemer, som bl.a. skyl- Spørgeren. des en høj andel af beboere, som ikke har nogen uddannelse, så kan Kl. 15:47 man jo sætte sig ned og tale om – igen – hvor høj en andel af beboe- re, som ikke har nogen uddannelse, der egentlig er en problematisk Kaare Dybvad (S): høj andel. På det nuværende datagrundlag er den andel sat på et be- Jeg forstår det sådan, at ministeren på den ene side siger, at man ikke stemt sted. Nu har vi et nyt datagrundlag. Skal vi så kigge på, hvor- meningsfuldt kan anvende de nye tal. Men på den anden side siger når kriteriet er opnået, for at det er problematisk? Det er det, der skal ministeren også, at man er klar over, at det ikke giver et retvisende være diskussionen og snakken i al fredsommelighed blandt de parti- billede at kategorisere alle udlændinge som ikke havende en uddan- er, som har lavet den nuværende ghettoliste med de kriterier, der er nelse. Men er der ikke noget problematisk i, at man tager nogle om- på den. råder og siger, at her er der et ghettoområde. Og så tager man nogle Kl. 15:50 kriterier og siger, at det her er det, der skal til for at være ghettoom- råde. Men man ved udmærket godt, at virkeligheden ser anderledes Tredje næstformand (Christian Juhl): ud. Man ved udmærket godt, at det ikke er alle udlændinge, som ik- Spørgeren. Kl. 15:50 ke har en uddannelse, men man bliver alligevel ved med at sige, at de her 12 områder, eller hvor mange det er, der er i den restkategori, Kaare Dybvad (S): skal vi fremadrettet, også til næste år og næste år igen og næste år Jeg vil i hvert fald sådan i al stilfærdighed advare mod at tro, at det efter, blive ved med at kalde noget, som de, når det kommer til styk- ikke at have en uddannelse automatisk fører til sociale problemer. ket, i virkeligheden ikke er ud fra de kriterier, man har opstillet. Er Man kan jo f.eks. sagtens have et arbejde, selv om man ikke har en det ikke problematisk? uddannelse. Den ændring, som er sket i det her datagrundlag, har Kl. 15:48 man jo været bevidst om i ministeriet, og alligevel har man altså Tredje næstformand (Christian Juhl): fastholdt det. Det glæder jeg mig til sammen med ministeren at få Ministeren. gjort noget ved, for det er jo helt uholdbart, hvis halvdelen af områ- Kl. 15:48 derne på den her liste slet ikke falder ind under kategorien. Kl. 15:51 Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Jeg kan afkræfte, at vi skal blive ved og ved og ved år efter år efter Tredje næstformand (Christian Juhl): år at gøre det samme. Nu er den her problemstilling kommet op på et Ministeren. Kl. 15:51 tidspunkt, hvor vi ikke kunne nå at holde møder i den aftalekreds, som har fastlagt, hvad der skal til for at være en ghetto. Fremover vil Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): jeg indkalde til møder igen i den aftalekreds af partier, som har fast- Jeg synes, det er en fuldstændig relevant pointe, som hr. Kaare Dyb- sat kriterierne for at leve op til at være en ghetto, og så skal vi finde vad har, om, at mangel på uddannelse ikke nødvendigvis udgør et ud af, hvordan det påvirker vores kriterier, at den her statistik er ble- socialt problem. Det er sådan set et argument, jeg også fremførte vet ændret. over for hr. Carsten Hansen, der var socialdemokratisk boligminister tilbage i Helle Thorning-Schmidts regeringstid. Han var meget insi- 38 Onsdag den 13. december 2017 (S 294) sterende, i forhold til at der skulle et uddannelseskriterie med i ghet- Kl. 15:53 tolisten. Den snak må hr. Kaare Dybvad jo tage med hr. Carsten Hansen, som han deler parti med, og den folketingsgruppe, som hr. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kaare Dybvad sidder i, som jo også dengang tog stilling til det og Spørgeren. gav hr. Carsten Hansen besked om, at han skulle have et uddannelse- Kl. 15:53 kriterie. Kl. 15:51 Kaare Dybvad (S): Tak for det. Ministeren er jo blevet bedt om at forholde sig til det Tredje næstformand (Christian Juhl): spørgsmål her, altså til den artikel, der ligger, og hele den her situati- Tak til begge parter. on med, at man kan have en overbo, som udnytter Airbnb ved at leje Vi fortsætter debatten med samme holdopstilling, dog ikke med ud i døgndrift, og at der jo så også, alene fordi der bliver lejet mere banebytning som i fodbold. Det kunne ellers være spændende, men ud, vil være en større sandsynlighed for, at der sker sådan noget som det tillader reglerne i Folketinget ikke, så jeg beder hr. Kaare Dyb- det her, altså at man får en vandskade, eller at der kan være en gene- vad om at læse spørgsmålet til transport-, bygnings- og boligministe- rel utryghed – men nu altså i det her tilfælde en vandskade. ren op. Jeg hørte ikke nogen initiativer, som gik på tidsbegrænsningen Kl. 15:52 af, hvor længe man må udleje via Airbnb. Jeg har bl.a. set, at Køben- havns overborgmester har efterspurgt et loft på 60 dage, sådan som Spm. nr. S 294 man også har haft det i Amsterdam og i Barcelona, så vidt jeg hus- 28) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: ker. Er det en del af regeringens overvejelser at gå ind at sige, at man Kaare Dybvad (S): ikke kan udleje på fast basis, men at der også skal være en begræns- Hvad mener ministeren der bør gøres, for at det bliver lettere at ning i tid? håndhæve reglerne om bopælspligt i forbindelse med udlejning via Kl. 15:54 Airbnb jf. artiklen »Ung kvinde tvunget til at flytte, da overboen be- gyndte at udleje via Airbnb« bragt på tv2.dk den 5. december? Tredje næstformand (Christian Juhl): Ministeren. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 15:54 Værsgo. Kl. 15:52 Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Jeg kan i hvert fald konstatere, at eftersom den nuværende fortolk- Kaare Dybvad (S): ning af loven er, at man må gøre det i 42 dage, så ønsker Køben- Tak for det, formand. Hvad mener ministeren der bør gøres, for at havns overborgmester, som hr. Kaare Dybvad fremdrager i debatten det bliver lettere at håndhæve reglerne om bopælspligt i forbindelse her, at gøre perioden længere end de nuværende 42 dage. Det vil si- med udlejning via Airbnb jf. artiklen »Ung kvinde tvunget til at flyt- ge, at hvis man mener, at der er et problem med korttidsudlejning, så te, da overboen begyndte at udleje via Airbnb« bragt på tv2.dk den kan man altså med henvisning til overborgmesteren sige, at han vil 5. december? gøre problemet endnu større. Kl. 15:52 Men jeg er nu enig med overborgmesteren i, at selve det, at man korttidsudlejer, ikke i sig selv medfører vandskader f.eks. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 15:55 Ministeren. Kl. 15:52 Tredje næstformand (Christian Juhl): Spørgeren. Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Kl. 15:55 Tak for spørgsmålet. I efteråret har jeg over for Transport-, Byg- nings- og Boligudvalget oplyst, at jeg i den nuværende folketings- Kaare Dybvad (S): samling agter at fremsætte et forslag til ændring af boligregulerings- Nej, det er klart nok. Men problemerne – uanset hvor de er – er jo loven. Formålet med lovforslaget vil bl.a. være at styrke kommuner- skabt af den situation, at der er nogle mennesker, som måske mere nes muligheder for at håndhæve reglerne om bopælspligt og klargøre betragter det her som en hotelejendom, end de betragter det som en regelsættet omkring korttidsudlejning. beboelsesejendom. Hvis ministeren bevæger sig uden for minister- Som det fremgår af brevet, forventer jeg, at lovforslaget vil inde- kontoret, vil han jo kunne opleve, hvordan gamle mennesker bliver holde bestemmelser om: fastsættelse af grænse for korttidsudlejning, nervøse for at bo i deres lejlighed, fordi der er en trafik hele vejen op forbud mod korttidsudlejning af boliger, som ifølge lokalplanen skal og ned ad trapperne dag og nat. Og tilsvarende er der jo alle mulige anvendes til helårsbeboelse i regulerede kommuner, før boligen er andre gener, som man kender. taget i brug, bedre muligheder for kontrol, herunder samkøring af re- Et eller andet sted synes jeg da, det er relevant at sige: Hvordan gistre, adgang til kontrolbesøg og opfølgning på forbrugsoplysnin- lægger vi et klart loft, ikke bare lovgivningsmæssigt, men også for ger, skærpede sanktionsmuligheder, herunder hjemmel til udstedelse Airbnb, så det rent faktisk bliver overholdt? af administrative bøder, og i øvrigt højere bødestørrelser. Kl. 15:56 Jeg skal tilføje, at man kun vil kunne korttidsudleje sin helårsbo- lig, det vil sige den bolig, som man bruger til helårsbeboelse. Des- Tredje næstformand (Christian Juhl): uden vil det som hidtil være en i forhold til håndhævelsesproblema- Ministeren. tikken meget vigtig forudsætning, at der foreligger samtykke fra ens Kl. 15:56 udlejer eller fra ens ejerforening, andelsboligforening eller boligfæl- Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): lesskab, hvor foreningens vedtægter kræver dette. Jamen vi har jo et klart loft i lovgivningen i dag, som fortolkes som Med de initiativer, som jeg lige har nævnt, får kommunerne væ- 42 dage i de områder, hvor der er bopælspligt. Det, der bare er pro- sentlig bedre muligheder for at håndhæve reglerne om bopælspligt. blemet, siger kommunerne – især Københavns Kommune – at de har svært ved at kontrollere, om det bliver overholdt. Så det er kontrol- Onsdag den 13. december 2017 (S 305) 39 len, der er problemet, og ikke det, at vi ikke har et loft, for vi har et Hvad vil ministeren gøre ved, at mange læger har for mange pa- loft. tienter i store dele af Region Syddanmark, herunder det sydjyske Kl. 15:56 område? Der henvises til, at læger i Kolding har 1.653 patienter pr. læge, Tredje næstformand (Christian Juhl): og at lægerne i Kolding Kommune er de tredjetravleste i hele Region Spørgeren. Syddanmark. Det er kun lægerne i Odense og Fredericia, der i gen- Kl. 15:56 nemsnit har flere patienter at se til end de koldingensiske læger. Der henvises til artiklen »Patientforening om travle læger: Det er ikke Kaare Dybvad (S): optimalt« fra JydskeVestkysten. Så på papiret har vi altså et loft på 42 dage, og det, som overborgme- Kl. 15:58 steren efterspørger, er den løsning, man har lavet i Amsterdam, som er en de facto 60-dages begrænsning gennem det firma, som foreta- Tredje næstformand (Christian Juhl): ger den her udlejning. Vil ministeren så nu her i tredje runde forhol- Ministeren. de sig til det forslag, som overborgmesteren kommer med, om at la- Kl. 15:58 ve et konkret loft på Airbnb-udlejninger på 60 dage, altså ikke bare en papirlovgivning på 42 dage, som ministeren præsenterer? Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Kl. 15:56 Tak for spørgsmålet. Regeringen ønsker et sundhedsvæsen, hvor man som borger har adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, uan- Tredje næstformand (Christian Juhl): set hvor i landet man bor, og uanset hvad man fejler. Det kræver, at Ministeren. der er læger nok i alle dele af landet, og det er regeringen selvsagt Kl. 15:56 optaget af at sikre. Og som spørgeren også godt ved, er de udfordrin- ger, vi har i forhold til at sikre lægedækning i alle dele af landet, ik- Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): ke nogen, man løser over natten. Det var sådan set også baggrunden Altså, jeg er ikke i stand til at lave andre lofter end dem, der kommer for Lægedækningsudvalget, som kom med deres rapport tilbage i ja- af lovgivningen. Vi har et loft i lovgivningen i dag på 42 dage, og nuar, og for den aftale, som alle Folketingets partier – også spørge- jeg forstod det sådan, at det skulle udvides til 60 dage, men det kan rens eget parti – indgik i februar måned i forhold til at sikre en bedre være, jeg misforstod det. Men det er jo det loft, som jeg har ansvaret lægedækning i Danmark. for, altså det, der kommer via lovgivningen, og det er derfor det, jeg Alle aktører arbejder på fuld tryk for at implementere aftalen og taler om. Lægedækningsudvalgets anbefalinger, og vi har f.eks. lige her i sa- Kl. 15:57 len i sidste uge vedtaget et lovforslag om bedre lægedækning ved udvidelse af perioderne for regionernes drift og overdragelse af Tredje næstformand (Christian Juhl): ydernumre, hvor vi forenkler på området. Andre dele af aftalen er Tak til transport-, bygnings- og boligministeren, og tak til hr. Kaare blevet forhandlet og aftalt i overenskomstregi, f.eks. den model om Dybvad for dagens indsats. differentieret basishonorering, som skal sikre, at praktiserende læger Vi går videre til spørgsmål 29, og det er et spørgsmål til sund- honoreres efter patienttyngde, og at der også tages hensyn til de ste- hedsministeren stillet af fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti, der, hvor man har lægedækningsudfordringer. Endelig skal en stor som nu vil læse spørgsmålet op. Kl. 15:57 del af Lægedækningsudvalgets forslag gennemføres lokalt i de en- kelte regioner og kommuner i samarbejde med lægernes organisatio- Spm. nr. S 305 ner. Og her inden årsskiftet vil der blive gjort status over implemen- 29) Til sundhedsministeren af: teringen og initiativerne til bedre lægedækning, og vi har også aftalt Karina Adsbøl (DF): et politisk møde i januar. Hvad vil ministeren gøre ved, at mange læger har for mange patien- Spørgeren henviser så til en konkret sag fra Kolding Kommune, ter i store dele af Region Syddanmark, herunder det sydjyske områ- hvor jeg kan forstå, at alene 8 ud af 29 lægepraksis i kommunen har de? åbent for tilgang af nye patienter. Region Syddanmark har i den for- bindelse og til brug for min besvarelse af spørgsmålet oplyst, at det ikke er, fordi det er svært at skaffe læger i Kolding, at der er opstået Skriftlig begrundelse en udfordring med borgernes adgang til almenpraktiserende læger i Kolding Kommune, men at udviklingen i området skaber pres på de Der henvises til, at læger i Kolding har 1653 patienter pr. læge, og at almenpraktiserende læger. Det er en udvikling, som Region Syddan- lægerne i Kolding Kommune er de tredjetravleste i hele Region Syd- mark og Praktiserende Lægers Organisation er fuldt ud opmærksom- danmark. Det er kun lægerne i Odense og Fredericia, der i gennem- me på, og som regionen er ansvarlig for at håndtere. Og jeg kan også snit har flere patienter at se til end de koldingensiske læger. Der hen- forstå, at man i Praksisplanudvalget torsdag den 7. december har løst vises desuden til artiklen »Patientforening om travle læger: Det er sagen ved at beslutte, at der oprettes yderligere to ydernumre i Kol- ikke optimalt« på JydskeVestkystens hjemmeside den 3. december ding Kommune. Det skulle jo så gerne sikre, at nogle af dem, der i 2017. dag mangler en læge, får adgang til en læge. Tak. Kl. 16:00 Tredje næstformand (Christian Juhl): Værsgo. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 15:57 Spørgeren. Kl. 16:00 Karina Adsbøl (DF): Tak for det. Jeg tror lige, jeg skal have den her lidt ned, for der er Karina Adsbøl (DF): lidt højdeforskelle. Tak for besvarelsen. Ja, det er korrekt; jeg kunne også læse i dag i forhold til Kolding Kommune, at de får tildelt to ydernumre. Og det er jo rigtig godt. Jeg er udmærket klar over, at vi har indgået nogle 40 Onsdag den 13. december 2017 (S 306) aftaler, og at der er en implementeringsfase, og at vi også skal følge set heller ikke være ukendt for nogen, at Lægedækningsudvalgets op. Men det er jo klart, at når man kan læse sådan noget her i avisen, anbefalinger jo går på tværs og er brede anbefalinger, som også så- vil man gerne have ministeren ind at svare på, hvordan ministeren dan rækker armene ud på andre ressortområder. ser på det her. Derfor er hele arbejdet og regeringens udmeldinger om skabelse Det får mig netop til at spørge om noget. Jeg har også kunnet læ- af 50 nye pladser på medicinstudiet i Aalborg jo også en del af den se i avisen, at ministerens partifælle har rettet henvendelse til mini- beslutning, som regeringen traf, da Lægedækningsudvalget kom steren sammen med rektor Henrik Dam fra Syddansk Universitet, med deres anbefalinger. Det betyder jo, at der helt konkret er blevet hvor de opfordrer ministeren til at bakke op om en kandidatuddan- optaget 50 nye medicinstuderende på uddannelsen i Aalborg som en nelse i medicin i Esbjerg, der bl.a. skal afhjælpe lægemanglen i Re- del af det at sikre bedre lægedækning i Danmark. gion Syddanmark. Og der kunne jeg godt tænke mig at høre, om mi- Tilsvarende har jeg godkendt et forsøg, som Region Syddanmark nisteren vil imødekomme sin partifælles ønske og bakke op om så- har ansøgt om, om uddannelsesstillingerne, når de unge skal ud som dan en kandidatuddannelse i Esbjerg. en del af deres færdiggørelse af uddannelsen, relateret til Nordals og Kl. 16:01 Aabenraa sygehuse. Så vi kigger grundlæggende positivt på de ideer, der kommer. Det synes jeg også er måden, vi skal løse de udfordrin- Tredje næstformand (Christian Juhl): ger, vi har med lægedækningen i Danmark, på. Ministeren. Kl. 16:04 Kl. 16:01 Tredje næstformand (Christian Juhl): Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Spørgeren. Jamen som jeg har svaret i pressen, og som jeg gerne gentager, synes Kl. 16:04 jeg, at det er en rigtig spændende idé. Den svarer også til den idé, som Region Sjælland har arbejdet med i relation til det nye Sjæl- Karina Adsbøl (DF): lands Universitetshospital i Køge og det samarbejde, man dér ønsker Tak for det. Nu er det sådan, at der for nylig var en artikel om, at at indgå med Københavns Universitet. 800 mio. kr. til lægehuse kunne have tiltrukket mange læger, og der Jeg er bare nødt til over for spørgeren at påpege, at alt, der lige- står i den her artikel, at de ligger og samler støv. Der kunne jeg godt som handler om planlægning af, hvad universiteterne skal, og hvilke tænke mig at høre, hvad ministeren tænker om de mange penge, og uddannelser de skal have, ikke ligger i Sundhedsministeriet; det lig- hvad de skal bruges på. Jeg regner også med, at ministeren tænker, ger i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement og områ- at Dansk Folkeparti er relevante at inddrage der, for i den her artikel de, og det er også der, man skal tage den konkrete diskussion. Jeg siger ministeren, at man endnu ikke kan sige, hvordan pengene skal har modtaget det fra regeringens side og sagt, at jeg synes, det lyder bruges i de kommende år. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, om rigtig spændende, og det er en idé, som vi kigger positivt på. ministeren har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan de penge Kl. 16:02 skal bruges. Kl. 16:05 Tredje næstformand (Christian Juhl): Spørgeren. Tredje næstformand (Christian Juhl): Kl. 16:02 Ministeren. Kl. 16:05 Karina Adsbøl (DF): Ja, men jeg tænker også, at ministeren snakker med sin partifælle Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): uddannelses- og forskningsministeren, netop fordi der er nogle snit- Det er jo ikke, fordi vi ikke har gjort os nogen overvejelser om, flader her, som også sundhedsministeren har en holdning til. Derfor hvordan de skal bruges. Der er beskrivelser af, hvordan de skal ud- kunne jeg godt tænke mig at høre lidt nærmere om det, ministeren møntes i forhold til netop at sikre omstillingen. Men som spørgeren siger om Køge og Esbjerg, nemlig at det lyder som en spændende nok også ved, har vi siddet i nogle forhandlinger, og jeg kan bekræf- idé. Men hvad er ministerens holdning? Altså, synes ministeren, det te, at de fire gange 200 mio. kr. til nye lægehuse stadig væk er til vil være en god idé, at der kommer en kandidatuddannelse i medicin stede. Og det er rigtig vigtigt, for det er en del af hele det at styrke til Esbjerg? Det er jo netop, som der så står, med den forhåbning, at vores lægedækning i Danmark og det at skabe en tilskudspulje, lige- de bliver boende, og at vi så får flere læger til Region Syddanmark. som vi har haft tidligere, som kan være med til at understøtte den Så det er også for at komme nærmere ind på ministerens holdning, omstilling, der skal ske. ud over at ministeren synes, at det er en god idé. Er det også noget, Kl. 16:05 ministeren vil arbejde videre med? Er det noget, ministeren vil drøf- te med sin partifælle? Eller hvor står ministeren i forhold til det? Tredje næstformand (Christian Juhl): Man kan jo altid sige, det er en spændende idé – og det synes jeg Tak for det. også – men hvordan er processen herfra, og hvordan kommer vi vi- Vi går over til spørgsmål nr. 30 med samme holdopstilling, nem- dere? Er det noget, ministeren aktivt vil arbejde for? lig sundhedsministeren og fru Karina Adsbøl. Kl. 16:03 Kl. 16:05

Tredje næstformand (Christian Juhl): Spm. nr. S 306 Ministeren. 30) Til sundhedsministeren af: Kl. 16:03 Karina Adsbøl (DF): Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledning af, at Højesteret Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): den 7. december 2017 fastslog, at to patienter får lov til at beholde Tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er en spændende idé. Tilrette- erstatning for fejlbehandling, selv om Region Syddanmark krævede læggelse af universiteternes uddannelser sker ikke i Sundhedsmini- pengene tilbage, særlig set i lyset af, at mange andre fejlbehandlede steriet, men det er klart, at vi selvfølgelig har en bred dialog om de patienter er blevet mødt af tilsvarende tilbagebetalingskrav? initiativer, der ligger, på lægedækningsområdet. Og det burde sådan Onsdag den 13. december 2017 (S 306) 41

Tredje næstformand (Christian Juhl): Ministeren henviser i lovforslaget til tidligere domme – det står Fru Karina Adsbøl læser sit spørgsmål op. på lovforslagets side 11 – og til, at det netop er uafklaret på nuvæ- Kl. 16:05 rende tidspunkt, under hvilke betingelser en patient eller efterladte til en patient efter gældende ret er forpligtet til at tilbagebetale en er- Karina Adsbøl (DF): statning. Og efter de domme, der er faldet ved Højesteret, kan man Tak for det. Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledning af, at jo få det ind i lovforslaget, så man gør det helt tydeligt. Derfor kom- Højesteret den 7. december 2017 fastslog, at to patienter får lov til at mer der jo også et efterspil. Der må jo komme et efterspil i forhold beholde erstatning for fejlbehandling, selv om Region Syddanmark til de patienter, der enten er i gang med at betale deres erstatning til- krævede pengene tilbage, særlig set i lyset af, at mange andre fejlbe- bage, som de har fået en opkrævning på fra Region Syddanmark, el- handlede patienter er blevet mødt af tilsvarende tilbagebetalings- ler også i forhold til dem, som har betalt deres erstatning tilbage. krav? Hvordan skal de forholde sig fremadrettet? Det kunne jeg godt tæn- Kl. 16:06 ke mig ministeren kom lidt nærmere ind på, for vi bliver nødt til at have rettet noget i forhold til det her lovforslag og have præciseret Tredje næstformand (Christian Juhl): nogle ting, netop fordi man i lovforslaget henviser til nogle afgørel- Ministeren. ser, bl.a. en landsretsdom, som er omgjort nu, hvor man har givet pa- Kl. 16:06 tienterne medhold. Kl. 16:09 Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Tak for spørgsmålet. Højesteret afsagde i torsdags to domme om, Tredje næstformand (Christian Juhl): hvorvidt Region Syddanmark havde ret til at kræve udbetalte patie- Ministeren. nterstatninger tilbage – erstatninger, som Ankenævnet for Patienter- Kl. 16:09 statningen var nået frem til patienten alligevel ikke var berettiget til, men vel at mærke først efter at pengene var blevet udbetalt. Her nåe- Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): de Højesteret frem til, at erstatningerne ikke kunne kræves tilbagebe- Jamen det er for tidligt at konkludere på, hvad man kan tage ved læ- talt, og Højesteret lagde vægt på, at regionen ikke havde klaget over re af Højesterets dom. Den bygger på to konkrete sager, og som jeg den oprindelige anerkendelsesafgørelse om, hvorvidt patienten var sagde i min indledende besvarelse, er det mit klare indtryk, at regio- påført en skade, og at regionen havde udbetalt erstatningsbeløbene nerne er ved at analysere dommene fra Højesteret, også omfanget og uden at tage et konkret forbehold. rækkevidden af dem. Det er ministeriet også, og det er helt naturligt, Ministeriet er ved at analysere, hvilken lære der kan udledes af at vi vender tilbage til aftalekredsen, så vi i forhold til den konkrete dommene fra Højesteret, og det ved jeg regionerne også er. Jeg sy- lovbehandling, vi har her i salen, også kan tage højde for de forhold. nes jo sådan set som minister, at dommene fra Højesteret bare under- Men der kan ikke drages konklusioner på nuværende tidspunkt. streger, hvor væsentligt det har været og er, at vi fra politisk hold er Det, jeg til gengæld kan sige meget klart, og det gjorde jeg også i skredet til handling på det her område, og at vi har indgået en poli- min indledning, er, at jeg sådan set egentlig bare synes, at Højeste- tisk aftale om fredning af de allerede udbetalte erstatninger. Det lov- rets to domme understreger behovet for, at vi får den lovgivning på forslag, som regeringen har fremsat, og som spørgeren jo kender alt plads, vi har aftalt i fællesskab. For så vil det ikke længere være et til, fordi spørgeren selv har været med til at forhandle det, blev før- udtryk for, at den enkelte skal tage sager til domstolene, men at vi stebehandlet her i salen den 24. november 2017, og det sikrer jo net- har skabt en garanti og en tryghed for, at allerede udbetalte erstatnin- op, at patienter ikke længere skal gå rettens vej for at kunne beholde ger ikke kan kræves tilbagebetalt. allerede udbetalte erstatninger. Kl. 16:10 Så dommene fra Højesteret er jo konkret begrundet i de forhold, der var gældende i de to sager, og med lovforslaget skaber vi så helt Tredje næstformand (Christian Juhl): generelle regler, der sikrer, at patienter og deres eventuelle efterladte Spørgeren. ikke længere skal være tvivl om, hvor de står. Så jeg synes sådan set, Kl. 16:10 at den aftale, vi har lavet, er med til at skabe en tryghed på området og er med til at sikre, at når erstatning én gang er udbetalt, kan den Karina Adsbøl (DF): ikke kræves tilbagebetalt. Og det vil dermed også sikre, at det ikke Den er jeg helt med på, men vi står jo tilbage med nogle patienter, kun gælder en enkelt sag, men er en generel fredning og en generel som er blevet opkrævet den erstatning, de har fået udbetalt flere år tryghed for patienterne, og det synes jeg er vigtigt. tidligere, af nogle regioner, og derfor er det jo vigtigt at finde ud af, Kl. 16:07 hvor mange sager det er, hvad patienternes retsstilling i forhold til den højesteretsdom, der er faldet, er. Derfor kunne jeg jo godt tænke Tredje næstformand (Christian Juhl): mig, at ministeren undersøgte det: Hvor mange patienter har skullet Spørgeren. betale deres erstatning tilbage til regionen? Nogle er måske i gang Kl. 16:07 med at afdrage på noget, mens andre ikke har haft pengene til det. Så hvordan får man fat i de patienter, og hvordan er de stillet i forhold Karina Adsbøl (DF): til at kunne rejse sagen igen, og har de mulighed for at få fri proces? Ja, jeg synes bestemt også, det er vigtigt i forhold til trygheden for Jeg synes jo, at den her højesteretsdom er rigtig god for patienterne, patienterne, og det er jo også noget af det, Dansk Folkeparti har men det medfører også, at der påhviler os en politisk opgave i for- kæmpet for, som ministeren ved, og vi har virkelig bidt ministeren i hold til at hjælpe de patienter, som eventuelt har betalt deres erstat- haserne på det her område – og ikke kun den nuværende minister, ning uberettiget tilbage. men også tidligere ministre. Kl. 16:11 Det får mig til at spørge, fordi der er andre sager her: Hvordan gøres de her patienter opmærksom på, at de uretmæssigt kan have Tredje næstformand (Christian Juhl): betalt deres erstatning tilbage? Altså, hvilket ansvar har regionerne i Ministeren. forhold til det her? For der har jo ikke været lovhjemmel, sådan som jeg kan se det, i forhold til det her. 42 Onsdag den 13. december 2017 (S 311)

Kl. 16:11 vækst i tilkald fra utrygge borgere om psykisk syge er resultatet af svigt i psykiatrien, og hvad agter ministeren i så fald at gøre for at Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): forbedre situationen? Jeg vil gerne svare en gang til, selv om jeg egentlig synes, jeg har prøvet at svare to gange. Det er for tidligt at konkludere på baggrund af dommene fra Højesteret. De beror på to konkrete sager, og der på- Skriftlig begrundelse går lige nu, både i regionerne, men også i Sundhedsministeriet, en juridisk analyse af, hvilken rækkevidde det får for øvrige patienter, Der henvises til artiklen »Politiformand: Besparelser i psykiatrien og derfor er det for tidligt at sige, hvilke forhold der kommer til at sender tikkende bomber ud i gaderne« på Altinget.dk den 16. no- gøre sig gældende generelt, eller om der er forhold i relation til Hø- vember 2017. jesterets domme, som jo blev truffet i torsdags, altså for under en (Spørgsmålet er udgået, da det er taget tilbage af spørgeren). uge siden, som gør, at det ikke generelt kan overføres. Det er derfor, jeg også synes, det er vigtigt, vi holder fast i det lovforslag, som vi har aftalt i fællesskab, fordi det skaber en generel tryghed og er ikke længere bygget på enkelte sager eller enkelte domme. Kl. 16:14 Kl. 16:12

Tredje næstformand (Christian Juhl): Meddelelser fra formanden Spørgeren for dagens sidste spørgsmål. Kl. 16:12 Tredje næstformand (Christian Juhl): Der er ikke mere at foretage i dette møde, ud over at sige tak til alle Karina Adsbøl (DF): for dagens indsats i folkestyrets tjeneste. Det er jo rigtigt nok, at der ligger et lovforslag, men det er et lovfor- slag, der er førstebehandlet. Og det, jeg mener, er, at man bliver nødt Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 14. decem- til i forbindelse med lovforslaget at præcisere, at de her højesterets- ber 2017, kl. 10.00. domme er faldet, for det er jo sådan, at Højesteret nævner konkrete Jeg vil gerne henvise til den dagsorden, der fremgår af Folketin- forbehold. Hvilken betydning har det, såfremt regionerne begynder gets hjemmeside. at tage det af Højesteret nævnte konkrete forbehold? Og er det mu- Mødet er hævet. (Kl. 16:14). ligt for regionerne at tage et konkret forbehold i forhold til allerede udbetalte erstatninger? Vi bliver vel nødt til at tolke den her høje- steretsdom for at finde ud af det, inden vi tredjebehandler lovforsla- get i Folketingssalen. Derfor spørger jeg ministeren: Hvornår kan man så konkludere noget generelt? Det bliver vel inden en tredje be- handling i Folketingssalen. Kl. 16:13

Tredje næstformand (Christian Juhl): Så får ministeren chancen for at give dagens absolut sidste svar. Værsgo. Kl. 16:13

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Jeg tror, at man skal passe på med ikke at blande tingene sammen. Det lovforslag, som vi behandler her i salen lige for tiden, vil netop sikre, at man fremadrettet ikke kan tage konkrete forbehold. Så den bekymring, som spørgeren har i relation til de her patienterstatnin- ger, er jo den bekymring, som vi eliminerer med lovforslaget, fordi vi fremover freder allerede udbetalte erstatninger. Med hensyn til hele spørgsmålet om den bagudvirkende retsstilling for de borgere, som har betalt deres erstatning tilbage, er det for tidligt at sige, hvad konsekvenserne bliver af højesteretsdommene, og der pågår der et analysearbejde både i ministeriet og, så vidt jeg er orienteret, også ude i regionerne. Kl. 16:14

Tredje næstformand (Christian Juhl): Tak til fru Karina Adsbøl og sundhedsministeren for dagens indsats. Hermed er spørgetiden afsluttet. Kl. 16:14

Spm. nr. S 311 31) Til sundhedsministeren af: Yildiz Akdogan (S): Deler ministeren formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldts, opfat- telse, som kommer til udtryk i Altinget den 16. november 2017, af, at stigningen i antallet af tvangsindlæggelser og den eksplosive