Christian IV's Bryghus KBM 3993, Etape 1 & 2

KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN Christian IV’s Bryghus KBM 3993, etape 1 & 2.

Bygningsrester og brandlag ved Christian IV’s Bryghus

Strand kvarter, Christiansborgs Sogn, Københavns amt, Sokkelund herred

Cand.mag Karen Green Therkelsen

Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: [email protected] www.copenhagen.dk

Forside: Fundamenter fra henholdsvis kurtinemuren, dateret til 1600-tallets begyndelse og hestmølle fra begyndelsen af 1700-tallet fremkommet ved Bryghusets nordvestlige facade (foto: Karen Green Therkelsen). Indholdsfortegnelse

1 Abstract ...... 6 1.1 Dansk ...... 6 1.2 English ...... 6 2 Undersøgelsens forhistorie ...... 8 3 Øvrige data ...... 10 3.1 Sagsbehandling ...... 10 3.2 Bygherre ...... 10 3.3 Arkitekt ...... 10 3.4 Entreprenør ...... 10 3.5 Data for tilsynsperioden ...... 10 3.6 Beretning ...... 10 3.7 Arkivalsk materiale ...... 11 3.8 Formidling ...... 11 4 Kulturhistorisk udvikling og topografi ...... 12 4.1 De topografiske forhold ved det nuværende Slotsholmen ...... 12 4.2 Den kulturhistoriske udvikling af området omkring Bryghuset ...... 15 5 Tidligere arkæologiske undersøgelser ...... 33 6 Undersøgelsens potentiale...... 35 7 Udgravningsmetode ...... 36 7.1 Arkæologisk tilsyn ...... 36 7.2 Målesystem ...... 37 7.3 Intrasis ...... 37 7.4 Fund ...... 39 7.5 Naturvidenskabelig prøver ...... 40 8 Undersøgelsens resultater ...... 41 8.1 Gruppe 10: Bryghuset ...... 44 8.2 Gruppe 11: Kurtinemur ...... 55 8.3 Gruppe 12: Hestemølle og stald ...... 57 8.4 Gruppe 13: Blikhus? ...... 60 8.5 Gruppe 15: Lag ...... 65 8.6 Gruppe 16: Nyere fundamenter ...... 73 8.7 Gruppe 17: Diverse ...... 76 9 Fremtidigt arbejde ...... 78 10 Referencer ...... 79 10.1 Litteratur ...... 79 10.2 Arkæologiske rapporter og arkivmateriale ...... 80 10.3 Københavns Museums strategi-dokumenter ...... 80 10.4 Internet referencer...... 80 10.5 Anvendte forkortelser ...... 81 11 Administrative data ...... 82 12 Appendix ...... 83 12.1 Anlægsliste ...... 83 12.2 Fotoliste ...... 84 13 Fundrapport og fundliste ...... 91

Konklusion ...... 93 Fundmængde ...... 93 Datering ...... 93 Registreringsprincipper ...... 93 Fundgennemgang ...... 94 1025 – fund fra profil ...... 94 1065 – fundet sammen med brædder ...... 94 1032, løsfund mellem fundamentssten (FU100464) ...... 95 1046...... 95 1051, løsfund ...... 95 1051, primært fra port i sidefløj ...... 96 1051, langs fundamentet ...... 97 1053, østlige del ...... 98 Fig. 2: På randskåret ses tydeligt en indridset dekoration (x46)...... 98 1067, løsfund under 1060 ...... 98 1067, løsfund fra gård ...... 99 1086, ZT1044 ...... 99 100352, Profil 4, fra lyst, gult ler ...... 104 Fundliste ...... 105

Figur 1. Moderne kort over København med angivelse af Christian IV’s Bryghus (tegning: Karen Green Therkelsen).

1 Abstract

1.1 Dansk I forbindelse med etablering af dræn og fugtspærre, udbedring af kloaksystemet og terrænregulering langs den vestlige facade og nordvestlige gavl samt i hele gårdsområdet ved Christian d. IV’s Bryghus1 blev der foretaget arkæologisk tilsyn af gravearbejdet (fig. 1-3). Herved fremkom flere fundamentsrester fra bygninger, som har ligget umiddelbart udenfor Bryghuset. De ældste fundamenter menes at være omtrent samtidige med, at Bryghuset opføres som skanse i begyndelsen af 1600-tallet. Desuden blev nogle af de massive opfyldslag, som Bryghuset hviler på, afdækket. Afdækningen og gennemgravningen af opfyldslagene førte til enkelte frilæggelser af det pæleværk/bolværk, der har holdt på opfyldsjorden og som har indgået i funderingen af Bryghuset. Endvidere fremkom der brandlag, som formodes at stamme fra én eller begge Bryghus-brande i hhv. 1632 og 1767.

Perioder: 1600-1800-tallet Anlæg: Fundamenter, Opfyldsjord, Brandlag, Pæleværk. Nøgleord: Bryghusbastionen, Kurtine, Christian d. IV’s Bryghus, Hestemølle, Blikhuset

1.2 English In relation to the establishment of drainage and moisture barrier, repairing the sewer system and adjustment of the terrain along the western façade, the northwestern gable and in the entire yard of Christian IV’s Brew House an archaeological survey was conducted (fig. 1-3). During the survey a number of foundations from building that have been immediately outside of the Brew House were found. The oldest of these foundations are believed to relate to the construction of the Brew House in the early 1600. Some of the massive fill layers upon which the Brew House lies were also uncovered. The uncovering of the fill layers reviled a few remains of the pilings/bulwark used in the construction of the fill as well as being part of the foundation of the Brew House. Furthermore, some fire layers that are supposed to come from one or both of the Brew House fires in 1632 and 1767 were uncovered.

Periods: 1600-1800 century Features: Foundation, Fill layers, Fire layers, Bulwark Keywords: Brew House Bastion, Kurtine, Christian IV’s Brew House, Mill house, Blikhuset

1 Herefter omtalt som Bryghuset.

Figur 2. Oversigt over det udgravede område ved Bryghuset. Hovedfelterne er angivet med rød farve, mens de dybere gravede kloakgrøfter er angivet med grøn farve (tegning: Karen Green Therkelsen).

2 Undersøgelsens forhistorie

Københavns Museum modtog d. 29. januar 2013 mail fra Kulturstyrelsen, som d.d. havde givet arkitektfirmaet Arkitema tilladelse til, at der kunne udføres anlægsarbejde ved det fredede fortidsminde Skansen under Christian IV’s Bryghus på vegne af bygherre, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Arkitekt Simon Rosenvold Hvidt v/Arkitema ansøgte Kulturstyrelsen om tilladelse pr. mail fremsendt d. 3. december 2012.

Det indgik som betingelse i Kulturstyrelsens tilladelse til arbejderne, at Købehavns Museum skulle overvåge opgravningsarbejdet og registrere arkæologiske levn i det omfang, museet og Kulturstyrelsen skønnede det nødvendigt. Da der tidligere er gjort markante arkæologiske observationer i området, vurderede museet, at arkæologisk tilstedeværelse var påkrævet.

Anlægsarbejdet blev opdelt i to etaper; etape 1 og 2 (fig. 3). Etape 1 var omfattet af reglerne under Museumslovens kapitel 8a og angår det arbejde, som foregår langs Bryghusets facade, dvs. i direkte kontakt med det fredede fortidsminde. Etape 2 udgøres af det arbejde, som ikke er i direkte kontakt med selve Bryghuset. Etape 2 er omfattet af reglerne under Museumslovens kapitel 8. De to etaper blev udgravet sideløbende med hinanden i det tempo, som det var planlagt fra entreprenørens side, men der blev vha. notering i gravebogen holdt en klar adskillelse af det antal timer, som arkæologerne brugt på hver etape. Der blev i budgettet beregnet med arkæologisk overvågning på fuld tid ved udgravning i de områder, som falder ind under etape 1 samt halv tid for områder under etape 2.

Figur 3. Kort over det planlagte anlægsarbejde ved Bryghuset.

På baggrund af ovennævnte indsendte Københavns Museum budget for arkæologisk tilsyn af etape 1 og 2 à hhv. 55 og 12½ dages varighed til Kulturstyrelsen d. 20. februar 2013. Budgettet for etape 2 godkendtes af Kulturstyrelsen d. 16. maj 2013 og budgettet for etape 1 d. 29. maj 2013. Den 29/5 2013 blev budgetterne for etape 1 og 2 fremsendt til bygherre samt tilknyttede arkitekt. Samme dag modtog museet bygherres godkendelse af budgettet for etape 2; da budgettet for etape 1 dækkede arbejder på et fredet fortidsminde var bygherres godkendelse af samme i påkrævet. I henhold til Kulturstyrelsens tilladelse til arbejderne finansierede bygherre, Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, de arkæologiske arbejder.

3 Øvrige data

3.1 Sagsbehandling Den indledende sagsbehandling blev varetaget af museumsinspektør Niels P. Grumløse, mens museumsinspektør Hoda El-Sharnouby var overordnet udgravningsansvarlig.

3.2 Bygherre Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Kontaktperson mellem bygherre og Københavns Museum var Henrik Grube Mikkelsen

3.3 Arkitekt Arkitema K/S, Mikado House, Rued Langgards Vej 8, 2300 København S. Kontaktperson mellem Arkitema og Københavns Museum var arkitekt Simon Rosenvold Hvidt

3.4 Entreprenør Entreprenørarbejdet blev udført af J.K.J. Brolægning A/S, som stod for den primære del af anlægsarbejdet. Opgravning af kloakgrøfter og nedlægning af brønde og kloakrør blev udført af underentreprenør Bo Reinholm Jensen.

3.5 Data for tilsynsperioden Københavns Museum førte løbende arkæologisk tilsyn af gravearbejdet over en periode fra 24. juni til og med 31. oktober 2013.

Vejret var i undersøgelsesperioden overvejende tørt og solrigt med kun enkelte dage med regnvejr. Iagttagelsesforholdene var derfor tilsvarende gode, omend det kunne være svært at se tydeligt i bunden af de smalle, dybe kloakgrøfter.

Det arkæologiske overvågningsarbejde blev foretaget af cand.mag. Karen Green Therkelsen (daglig leder) og cand.mag. Mikkel B. Siebken, mens cand.mag. Lars Haugsten stod for tilsynet i perioden 1.-6. august.

3.6 Beretning Denne beretning inkl. figurer er udarbejdet af Karen Green Therkelsen, mens registreringsassistent Mie Pedersen har udarbejdet fundrapporten (se afsnit 13). Beretningen dækker begge etaper. Lister over samtlige undersøgte anlæg, fotos og fund findes i afsnit 12.

3.7 Arkivalsk materiale Al relevant dokumentation vedrørende KBM 3993 Christian d. IV’s Bryghus opbevares på Københavns Museum. Hermed menes samtlige papirer, såsom korrespondance, bilag, gravebøger, lagark og tegninger. Al digital dokumentation, inkl. fotos, IntraSiS-database, e-mailkorrespondance mv. er arkiveret på museets servere. Samtlige hjembragte fund opbevares desuden ved Københavns Museum. Beretningen findes som papirkopi i museets arkiv samt i digital form på Københavns Kommunes server. En digital kopi af beretningen er tilsendt Kulturstyrelsen og bygherre, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

3.8 Formidling Den 18. juni blev der af daglig leder Karen Green Therkelsen afholdt Pop-up talk fra kl. 8.30-9.00 om Bryghusets historie og de igangværende udgravninger. Pop- up talks er en del af Københavns Museums formidlingstiltag for 2013. Den 3. september blev der af daglig leder Karen Green Therkelsen på Bryghuset afholdt en kort rundvisning for en gruppe af turistførerelever fra kl. 9.45-10.00. Rundvisningen var kommet i stand efter henvendelse fra Paul Hartvigson, tlf. 22 44 27 48. Den 12. september blev daglig leder Karen Green Therkelsen filmet og interviewet på Bryghuset af Frantz Howitz fra DK4, som led i TV-kanalens programserie ”Arkæologien Rundt”. Udsendelsen, benævnt ”Fra Chr. 4.s Bryghus til lapidarium”, blev sendt første gang d. 25. oktober 2013, kl. 22.00. Ovenstående formidlingstiltag blev udført for Københavns Museums regning, bygherre har således ikke betalt for formidling via det af Kulturstyrelsen godkendte budget.

4 Kulturhistorisk udvikling og topografi

Nedenstående afsnit omhandler den kulturhistoriske udvikling samt de topografiske forhold, der gør sig gældende for det nuværende Slotsholmen, hvor Bryghuset er beliggende2.

4.1 De topografiske forhold ved det nuværende Slotsholmen Frem til slutningen af 1500-tallet var det meste af det område, som vi i dag kender som Slotsholmen, dækket af vand og udgjortes af flere mindre holme beliggende ud for kysten i et forløb svarende til Snaregade, Gammel Strand og Højbro plads (fig. 4). Kalvebod Bugt strakte sig dengang sydfra i en stor bue, der mod øst afgrænsede af Slotsholmen og mod vest af Dronningens Enghave og forstaden Vesterbro. Vandet omfattede altså hele det senere Frederiksholm- kvarter og nåede frem til den nuværende hovedbrandstation bag Københavns Rådhus. Fra 1500-tallets slutning pågår en stedvis og successiv opfyldning af arealerne mellem disse større og mindre holme, således at Slotsholmen i dag fremstår som ét stort sammenhængende område (Raabyemagle 2000:1).

Figur 4. Gentegning af Ramsings topografiske kort over København, Havn, udført på grundlag af undersøgelser af undergrunden udført i 1940 (efter Lindberg 1996, bd. 1:3)

2 Dele af dette afsnit er hentet fra den arkæologiske rapport for KBM 3925 Slotsholmen (Simonsen 2012:15-17) samt KBM 3954 Kongens Bryghus, etape 1 (Olesen 2012:15-37) og KBM 3954 Christian d. 4’s Bryghus, etape 2 (Hadevik & Siebken 2012:7-8).

4.1.1 Slotsholmen og Skarnholmene Slotsholmen nævnes for første gang i de skriftlige kilder hos Saxo3 i fortællingen om opførelsen af Absalons borg i 1167 (KD II:341). Slotsholmen benævnes her ”... insulam maritima...”, som H.U. Ramsing (Ramsing 1911:47) foreslår at oversætte med Strandholmen. Herudover omtales Skarnholmene nordvest for Slotsholmen i 1549 (KD I:423) (fig. 4), da Christian III giver borgerne holmen "norden op til vort Slots Vold" til brug som ladested og bradebænk, dvs. en plads hvor skibe kølhales og bestryges med tjære (Ramsing 1911:62). På det ældst kendte kort over København fra ca. 1594-97 (Raabyemagle 2000:2) vises det tidligst kendte omrids af Slotsholmen, men af kortet fremgår det også, at der ikke kun er én, men to små holme nord for Slotsholmen. Ramsing foreslår, at disse benævnes Store og Lille Skarnholm (fig. 4+5).

Figur 5. Udsnit af det ældst kendte kort over København, hvor Absalons borg ses på Slotsholmen. Nederst til venstre ses Svovlhusholmen med Herluf Trolles svovlhus. Kortet dateres til 1580’erne (c) Ny. kgl. Saml.

4.1.2 Svovlhusholmen Ydermere ses på det ældste kort sydvest for Slotsholmen en lille unavngiven lav holm, hvorpå der optræder et isoleret beliggende, vinkelbygget anlæg. Det viste anlæg antages at være et i 1562 omtalt svovlhus, som Frederik II befaler opført af Herluf Trolle. Foruden svovlhuset nævnes to vindmøller til maling af svovl og krudt. Holmen kaldes i nærværende beretning Svovlhusholmen. Svovlhusholmen og svovlhuset er bl.a. afbilledet på Braun & Hogenbergs berømte værk Civitataes Orbis Terrarum, hvor svovlhuset ses som en bindingsværksbygning placeret helt til venstre i billedet (fig. 6).

3 Saxo Grammaticus ca. 1160-efter 1208.

Figur 6. Prospekt stukket af Hans Knieper i 1587 og gengivet i Braun & Hogenbergs værk Civitates Orbis Terrarum. Yderst til venstre ses angivet med rød cirkel Svovlhusholmen med svovlhuset og de to vindmøller, som opføres i 1560’erne på befaling af Frederik II.

4.1.3 Topografiske og geologiske forhold før området bebygges/opfyldes Idet det må formodes, at de små holme ud for Københavns kyst har fremstået relativ ensartede, kan Ramsing og Rosenkjærs geologisk-botaniske observationer i relation til undersøgelserne af Absalons borg på Slotsholmen i 1902, 1906-08 og 1918-22 bidrage til en forståelse af Svovlhusholmens karakter inden denne bebygges i 15624. Indsigt i områdets udseende før bebyggelsen fandt sted er væsentlig i forhold til de iagttagelser, der evt. kan gøres i felten. Rosenkjær og Ramsing påviste, at Absalons borg fra 1167-1174 var den tidligste bygning på Slotsholmen. Oprindeligt hævede holmen sig kun ca. 0,7 m over havspejlet. Holmens kerne bestod af moræneler dækket af et 5-15 cm tykt lag af sand og grus, som overalt – med undtagelse af en bræmme ved kysten – var dækket af et ca. 10 cm tykt lag naturligt strandtørv. Fordi Slotsholmen var så lavt beliggende, blev der ved storm og højvande aflejret strandsand over strandtørven (Hvidt et al. 1975, s. 9-11). Vegetationen bar i høj grad præg af holmens lave beliggenhed, idet den om foråret udgjortes af et skovdække af strandgræsset tagrør, Phragmites australis, og i efterårsmånederne af blå strandasters, Aster tripolium. I dag ligger terrænet omkring slottet gennemsnitligt

4 Ramsing har udarbejdet en rekonstruktion af Slotsholmens oprindelige udbredelse. Hans første rekonstruktion publiceres i 1911, som justeres noget med publiceringen af Københavns Historie og Topografi i 1940, uden det fremgår på hvilken baggrund. Denne rekonstruktion er så udbredt og almindeligt anvendt, at den for de fleste formentlig har karakter af en virkelighedstro gengivelse af den oprindelige Slotsholmen og Skarnholmene. Rekonstruktionen er baseret på Ramsings egne samt Rosenkjærs undersøgelser i jorden suppleret med oplysninger fra Københavns ældste kort. Ifølge Ramsing er der ingen terræn-iagttagelser for Skarnholmene, men der findes målebrevsprotokoller vedr. bebyggelsen før Christian IV, og ud fra disse, mener han, at holmenes form og beliggenhed i det væsentligste lader sig fastslå (Ramsing 1911:49). De arkæologiske undersøgelser, der ligger til grund for rekonstruktionen, omfatter enkelte grundundersøgelser af Rosenkjær øst for slottet og slotskirken og Ramsings tilsyn med gravninger fra slottet til Holmens bro samt på holmens oprindelige sydside omtrent langs den nuværende Tøjhusgade, fra Rigsdagsgården til Staldmestergården. Desuden har begge deltaget i udgravninger under det nuværende Christiansborg i begyndelsen af 1900-tallet. Iagttagelserne ved disse udgravninger er grundlaget for vores kendskab til Slotsholmens topografi og udvikling i middelalderen (Simonsen 2012:12).

3,25 m over dagligt vande, dvs. mere end 2,5 m over den oprindelige Strandholms overflade (Hertz 1996: 181ff). Svovlhusholmen kan have ligget om muligt endnu lavere end den noget større Slotsholm, men beplantningen formodes at have været tilsvarende. Den præcise placering af Svovlhusholmen er ikke fastslået og blev det heller ikke i forbindelse med nærværende undersøgelse. Det er således fra de skriftlige kilder, at vi ved, at Skansen/Bryghuset anlægges, hvor Frederik II’s svovlhus lå (Nielsen 1885:440, se http://www.eremit.dk/ebog/khb/4/khb4_11.html).

4.2 Den kulturhistoriske udvikling af området omkring Bryghuset

4.2.1 Københavns udvikling fra 1100-tallet indtil 1600-tallet. København – eller Havn som er byens ældste kendte navn - menes at være opstået senest omkring år 1100 som et sæsonmarked. Den ældste del af bebyggelsen fandtes indenfor et område, der strakte sig til Rådhuspladsen i vest, Strøget i nord, Gammeltorv / Nytorv i øst og Kompagnistræde i syd. Området blev befæstet senest i 1100-tallet med en vold og en voldgrav (fig. 7).

Figur 7. Lars Møllers rekonstruktionskort over Københavns befæstning, som den menes at have set ud i hhv. 1100- og 1200-tallet. Grundformen fra 1200-tallet bibeholdes i store træk frem til 1600-tallets begyndelse, hvor befæstningen med Christian IV undergår omfattende moderniseringer. Bemærk at flere af de små holme, som ses på fig. 4, ikke er medtaget på kortet, herunder også Svovlhusholmen.

Efter Absalons overtagelse af byen i 1160’erne finder en voldsom vækst sted med anlæggelse af bl.a. flere kirker og klostre udenfor det eksisterende fæstningsværk. En ny og betydeligt større befæstning må være anlagt i første halvdel af 1200-tallet, idet den nævnes i byens ældste stadsret fra 1254 (fig. 7). Befæstningens forløb kendes fra talrige arkæologiske undersøgelser og er endnu i dag til dels beskrevet i Voldgaderne. Den startede ved stranden under det nuværende Vartov ved Vester Voldgade og fulgte voldgadens forløb med en Vesterport, der dengang lå ud for Vestergade, og fortsatte over i den nuværende Nørre Voldgade til udløbet af Nørregade, hvor den lige efter den middelalderlige Nørreport slog et svagt knæk ind under den nuværende husrække med retning mod Gothersgade. Lige før denne knækkede den omtrent 90 grader for at løbe parallelt med dette gadeforløb til Christian den IX's Gade. Her slog vold og grav igen et knæk i retning mod det senere Kongens Nytorv, hvor den omtrent ud for

15 den nuværende Hovedvagtsgade tog retning langs med husrækken ned mod stranden, som lå parallelt med det senere Vingårdsstræde. Østerport lå der, hvor vore dages Østergade munder ud i Kongens Nytorv. Trods talrige til- og ombygninger af den højmiddelalderlige befæstning i løbet af århundrederne fremstår den stort set uændret i sin grundform indtil begyndelsen af 1600-tallet (fig. 7 + 8). Som det ses af fig. 7 er det kun Slotsholmen uden for byen, som rummer egentlig bebyggelse, mens de mindre holme tjener andre formål end beboelse.

4.2.2 Slotsholmen udvides I årene 1606-24 undergik det gamle højmiddelalderlige fæstningsværk en omfattende modernisere på befaling af Christian IV, hvilket bl.a. betød, at Slotsholmen og området syd herfor blev indbefattet i byens befæstning (fig. 7-9). Kongens vision var at skabe et moderne bastionært voldsystem efter nederlandsk model, der basalt set bestod af lange kurtiner med bastioner og en voldgrav foran (Jørgensen 1990:16, 33; Raabyemagle 2000:2) (fig. 8).

Figur 8. Kirsten Lindbergs rekonstruktionskort over befæstning, som den tog sig ud omkring 1620 efter Christian IV’s modernisering (Lindberg 1996).

Figur 9. Originalkort over befæstning på Slotsholmen fra 1630 (tv.) og 1648 (th). Kortet fra 1648 tilskrives Otto Heyder. Bryghuset ses nederst til venstre med dets karakteristiske pilespidsformede grundplan. Fra Ingeniørkorpsets Samling.

4.2.2.1 Tøjhuskomplekset Projektet startede med opførelsen af Tøjhuskomplekset, som skulle ligge lige uden for kongens eget slot på Slotsholmen. I oktober 1598 lod han sit nye tøjhus afmærke i stranden (Blom 1888:577; Smith 1926:337). Det skulle være et flerfløjet kompleks af magasiner omkring en krigshavn, hvor orlogsskibene kunne sejle ind og blive rigget til og forsynet med artilleri og proviant (fig. 10). Den første opgave var at inddæmme området sydvest for Slotsholmen, hvorefter det, ifølge de skriftlige kilder, blev fyldt op med „Jord, Grus og Møg" (Blom 1888:577). Opfyldningen betød en kraftig udvidelse af Slotsholmens areal (sammenlign fig. 7 og 8). Da selve Tøjhuset (fig. 10, nr. 1) stod færdig i 1604, gik udgravningen af havnen i gang. Den blev gravet ca. 4 m dyb, og ud mod stranden blev der nedsat to stenpiller. Herigennem blev der gravet en 4 m dyb og 124 m lang rende til skibene (Smith 1926:340). Tøjhuskompleksets anden sidefløj, Provianthuset, blev opført 1603-1606. I 1604 blev sydfløjens første bygning, Galejhuset, påbegyndt øst for havneindløbet (fig. 10, nr. 2). På den anden side af havneindløbet mod vest blev den anden lille længe af sydfløjen, Det nye Svovlhus, opført sandsynligvis i 1608 (fig. 10, nr. 3). Det blev revet ned igen allerede i 1647 efter en voldsom brand. Da Christian IV planlagde anlæggelsen af Tøjhuskomplekset omkring en krigshavn, planlagde han formentlig også at opføre en nordfløj, som dog aldrig blev realiseret. Nordfløjen optræder således på van Wicjks prospekt (fig. 10, nr. 5), givetvis i forventning om, at den skulle opføres. Men selvom der ikke var nogen nordfløj, stod grunden ikke øde hen. I stedet synes "den nordlige Tværfløj at have været et Sammensurium af hele og lappede Bygninger lige til Biblioteket opførtes" (Smith 1926:340). Med biblioteket henvises til Frederik III’s 3-etages bygning, som blev opført på grunden i 1665-70 med kunstkammer øverst, bibliotek i mellemetagen og felttøjhus i nederste etage til landartilleriet (Smith 1926:348). En af de mange bygninger, der stod på nordfløjens plads, var et bryghus, som blev opført ca. år 1600, og som, ifølge Ramsing, brændte i 1603 og blev genopført 1607 som en midlertidig 20-meter lang bygning. Fundamentet var gravet ned i store brandlag og 1-m tykke lag af skiferaffald. Det er angiveligt den lille bygning, som ses på kortet fra 1630, fig. 9, og som ligger lidt skråt i

17 forhold til linjen mellem Tøj- og Provianthusets gavle (Christensen 1956:358; Smith 1926:342, Simonsen 2012).

Figur 10. Udsnit af Jan van Wijcks prospekt Hafnia Metropolis over København, 1611. Bryghusbastionen er ikke gengivet helt korrekt, idet man ser både en foranliggende bastionær vold i vandkanten og en lidt tilbagetrukket, tofløjet bygning med åben platform øverst. De to elementer har højst sandsynlig hængt sammen i én konstruktion, Bryghusbastionen. Skansen antages da at have ligget helt ud til vandet, som det bl.a. ses på fig. 9. Ydermere er skansens sydvendte spids, saillanten, på prospektet vendt mod sydøst i retning af tilskueren (jf. Raabyemagle 2000:8).

4.2.2.2 Bryghusbastionen Samtidig med opførelsen af Tøjhuskomplekset var det lavvandede område vest herfor blevet fyldt op. En del af opfyldet bestod muligvis af det opgravede materiale fra havnebassinet. Opfyldning betød, at den lille Svovlhusholm blev indbefattet i det store inddæmmede og opfyldte område sydvest for Slotsholmen (fig. 7-9). Omkring 1606-1608 opføres en muret skanse, hvor Herluf Trolles svovlhus tidligere stod (Raabyemagle 2000:2). Trolles svovlhus fra 1562 må derfor være revet ned engang omkring 1606, og funktionen som svovlhus vides at være overført til Det nye Svovlhus i Tøjhuskomplekset (fig. 10, nr. 3). Angående de to vindmøller fortæller de skriftlige kilder, at den ene fornyes i 1603, muligvis den som ses på van Wijcks stik, mens den anden nedrives i 1614. Skansen – også kendt som Bryghusbastionen pga. dens senere anvendelse som bryghus (Smith 1926: 344), dannede udgangspunkt for befæstningen af Slotsholmen. Der var tale om en stor muret skanse anlagt på den nyligt udvidede Slotsholms sydvestlige hjørne (fig. 10, nr., 6 og fig. 8+9). Modsat, hvad der er vist på van Wijcsk prospekt, så menes skansen at have ligget helt ud til vandkanten, som det ses på fig. 9. Skansen ydede beskyttelse af indsejlingen til havnen mod fjendtlige fartøjer fra Kalvebod Strand og udgjorde én af i alt tre planlagte skanser – eller runddele, som de benævnes i samtiden – i befæstningen af Slotsholmen. Bryghusbastionen kaldtes Runddelen bag Svovelhuset og de to øvrige hhv. Runddelen uden for det nye Tøihuus og Runddelen udenfor

Slotsherrens Stald (Lassen 1855:31) (fig. 9). De to sidstnævnte beskrives nedenfor i afsnit 4.2.2.4 og 4.2.2.5. Om funderingen af de tre runddele fortæller de skriftlige kilder: ” …14de Febr. 1608 betales Niels Lauritsen for at have "hvesset Pæle, som skal nederbukkes for den Runddeel, der skal giøres udenfor det nye Tøihuus". Ligeledes leveres der 1608 en Mængde Kampesteen, og 1609 en deel hugne Lister til Runddelen bag Svovelhuset, det senere Bryghuus … (Lassen 1855:31). Området har med andre ord været funderet med pæleværk/bolværk af tilspidsede pæle og i opfyldet og formentlig også som del af bastionerne har indgået kampesten. Med tanke på den enorme vægt, som især Bryghusbastionen har, var det nødvendigt med en særdeles solid fundering! Bryghusbastionen blev udlagt efter nederlandsk forbillede med et signifikant pilespidsformet grundplan (fig. 11) og opført som en fuldt overhvælvet kasematbygning med vældige ydermure af op til 2,5 meters tykkelse, muligvis delvis i såkaldt fæstningsforbandt. Til opstilling af skyts var der øverst en åben platform, som var beskyttet af brystværn og skydeskår (se fig. 10, nr. 6). Det pilespidsformede grundplan skyldes særlige forsvarsmæssige hensyn, og der knytter sig bestemte begreber til skansens konstruktion, som er forklaret i fig. 11.

Figur 11. Bryghuset vist i grundplan med bastionsbetegnelser. Bryghusbastionen er en såkaldt bastion med oreillon’er. (efter Raabyemagle 2000:fig.2). En bastion består almindeligvis af to fremadvendte sider, facer, der mødes i bastionsspidsen, saillanten. I facens anden ende, skulderpunktet, mødes facen med flanken, der igen mødes med kurtinen i kurtinepunktet. Kurtinen er den mur, som forbinder bastionerne med hinanden (se fig. 9). Formålet med bastionssystemet er at opnå nærforsvar foran volden. Fra bastionens flanke kan der skyldes på langs foran både kurtinen og foran nabobastionens face. Oreillon’erne, dvs. den forreste del af hver flanke, danner beskyttelsesfremspring for de på den bagved liggende flanke opstillede kanoner (gentegnet efter Raabyemagle 2000:3, tegning: Karen Green Therkelsen).

I 1614 bygges en 50 meter lang kurtinemur som løb fra Bryghusbastionens østlige kurtinepunkt hen til og i flugt med Tøjhusets sydlige gavl. I de skriftlige kilder står; ”… 5te Mai samme Aar (1614) sluttes Accord med Knud Nielsen og Niels Jacobsen om "at opsætte og forfærdige en Brandmuur, som skal gaae fra Svovelhuset til Runddelen bag det ny Tøihuus (Bryghusbastionen), for 200 Rdlr. …” (Lassen 1855:32). Fortanningen til denne kurtinemur er stadig bevaret i

19 sidefløjens østflanke og man kan heraf se, at muren har været 1,25 meter tykt og har rakt et godt stykke op ad facaden (Raabyemagle 2000:4). Den nordlige kurtinemur forbandt Bryghusbastionen med Runddelen ved Slotsherrens Stald og omtales i afsnit 4.2.2.4.

4.2.2.3 Christian IV’s Bryghus I forbindelse med anlæggelse af Christianshavn i 1616-1620’erne mistede Bryghusbastionen sin forsvarsmæssige funktion. Allerede i 1616 omdannes skansen derfor til bryghus på befaling af Christian IV. Skansen forhøjes markant, idet et højt tagværk med spidse gavle og skifertag blev rejst; ”…1616 gives Tømmermesteren Vidt Kragen 600 Rdlr. "for at ophugge et Sparværk paa den murede Runddeel bag Tøihuset, som det gamle Svovelhuus stod, og det siden overtække med Deler”; ligesom der 1618 er accorderet med Morten Kiøge om "at opmure 3 Gavle paa den murede Skandse ved Tøihuset, samt forhøie Muren, som gaaer fra Tøihuset og til fornævnte Skandse" for 700 Rdlr (Lassen 1855:32). Hugo Allards byprospekt fra ca. 1650 giver indtryk af bygningens udseende i den pågældende periode (fig. 12). Den antages således at have været forsynet med vinduesåbninger med gitre samt et antal kvistlignende lemme i tagfladerne.

Figur 12. Udsnit af Hugo Allards prospekt fra ca. 1650, som viser København i 1620’erne. Byghuset er angivet med en rød cirkel og ses med det nyligt rejste tag med spidse gavle. Det Kongelige Bibliotek.

I 1632 hærgedes bygningen uheldigvis af brand, hvis omfang dog ikke kendes fra de skriftlige kilder. Bryghuset genopbygges hurtigt efter branden og får i den forbindelse den halvvalmede mansardlignende tagkonstruktion, som ses i dag. På dette tidspunkt er taget skiferbeklædt. Peder Hansen Resens eleverede kort fra 1674 viser, hvordan Bryghuset tog sig ud efter genopbygningen (fig. 13). Interessant er det, at der på kortet er angivet en rampe på gårdsiden, som synes at føre op til bygningens 1. sal. Rampen kendes ikke fra andre samtidige kort. Som en del af bygningens historie må det nævnes, at trods ombygning fra skanse til bryghus så indgik bygningen aktivt i byens forsvar under Københavns belejring i 1658-59 (Raabyemagle 2000:14-15) Mere herom i afsnit 4.2.2.6.3.

Figur 13. Udsnit af Peder Hansen Resens eleverede kort over København i 1674, fra Atlas Danicus,1677. Bryghuset ses fra nordlig retning og der optræder en stor rampe i gården, som ikke kendes fra andre samtidige kort. Fra 1710 foreligger en detaljeret beskrivelse af bygningen udført af Københavns stadsbygmester Johan Conrad Ernst (1666-1750) i relation til forpagtningsoverdragelsen fra Peter Klouman til sin stedsøn. Beskrivelsen giver indtryk af et fuldt udbygget bryggeri med udførlige beskrivelser af gulve, mursten, brolægninger, vinduer, indmurede kobberkedler samt skorstenene på hver side af poternen og kvistlemme. Hermed videreformidler rapporten et indtryk, som stemmer meget godt overens med samtidige afbildninger. I 1767 blev bygningen imidlertid igen raseret af en omfattende brand. Dennes omfang kendes fra en rødkridtstegning udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802) dagen efter branden (fig. 14).

Figur 14. Johannes Wiedewelts tegning af Bryghuset dagen efter branden d. 7. maj 1767. Bryghuset ses fra den modsatte side af Frederiksholms Kanal.

Fra tiden omkring branden foreligger der dels en opmåling, et approberet projekt samt en del korrespondance. Det vides således, at i forbindelse med

21 genopbygningen i 1768-70 blev flere af hvælvene nyopført, og hele tagkonstruktionen over hovedfløjen blev opført med en simplere tagform, nemlig et regulært halvvalmet saddeltag tækket med tegl, således som det ses i dag. Branden kom imidlertid til at repræsentere et vendepunkt for bygningen, idet den efter genopførelsen alene fandt anvendelse som magasinbygning. Ved genopførelsen blev således to vældige skorstene placeret inde i huset - og som bl.a. ses på Wiedewelts tegning – sløjfet, da der ikke længere var brug for disse. Bryghuset fungerede som magasin først for bryggerlauget og søetaten, senere for landetaten og Tøjhusmuseet. Bygningen fremstod i 1770 fortsat med tagkviste og lemme, men de blev i løbet af 1800-tallet erstattet af støbejernsvinduer. Ved midten af 1800-tallet opfyldtes desuden et bredt areal på Bryghusets havnesider, ie. til Christians Brygge og Frederiksholms Kanal, hvorved bygningens relation til vandet definitivt ophørte. Siden 1767-branden har bygningen ikke undergået egentlige ændringer af betydning, men er dog blevet løbende istandsat p.g.a. almindeligt forfald, navnlig i 1925 og 1967, hvor dele af tagkonstruktionen blev udskiftet (Fogh & Følner 2000 p. 5). I dag fremtræder bygningens hvælvede stueetage i vid udstrækning som den gjorde, da den fungerede som hjørnebastion. Dog er der sket ændringer i dør- og vindueshuller. I de høje slanke åbninger mod havn og kanal er der bl.a. hugget ud i falsen til vindueskarmene, så den oprindelige skydeskårssmig er sløret. Gulvene er i stor udstrækning uændret siden bygningens tid som bryggeri. Derimod kan det iagttages, at visse hævninger af gulvet har fundet sted rundt om i bygningen. Muligvis er gulvet blevet omlagt og hævet i forbindelse med overgangen fra bastion til bryghus. Gavle og tagkonstruktioner har også kun undergået få ændringer i løbet af de sidste ca. 240 år. Facaderne viser tydeligt en lang og kompliceret bygningshistorie, idet reparationer og sammenbygninger med hosliggende bygninger, samt spor som viser, at den på et tidspunkt har været rødkalket, er synlige. Frilægninger af soklen afslører fremdeles, at granitsoklen flere steder enten er løftet eller forøget opefter i takt med hævningen af det omgivende terræn.

4.2.2.4 Runddelen bag Slotsherrens Stald I 1609 blev arbejdet med Runddelen bag Slotsherrens Stald påbegyndt. Af regnskaberne ses, at det må være en jordbastion med en mur på ydersiden (fig. 9). Muligvis på grund af, som Westerbeek Dahl skriver, at jordværker ved storm og højvande ville blive skyllet væk (Dahl 2009: 266). Som det ses af fig. 9 var bastionen forbundet med Bryghusbastionen via en kurtinemur, bagved hvilken Slotsherrens Stald var placeret. Kurtinemuren må således være opført tidligt i 1600-talllet samtidig med Brygbastionen og bastionen bag Slotsherrens Stald. Med dannelse af Bryghusbastionen og Bastionen bag Slotsherrens Stald var Slotsholmen befæstet mod vest og forbundet med byens Vestervold ved en muret overhvælvet dæmning, den såkaldte Løngang (fig. 10, nr. 8).

4.2.2.5 Runddelen udenfor det nye tøjhus På van Wijcks prospekt er afbildet en skanse ud for Provianthusets sydgavl, se fig. 10, nr. 7, som kan formodes at være den omtalte runddel udenfor Det nye Tøjhus. Om end denne skanse er nævnt i de skriftlige kilder, hersker der en vis usikkerhed om, hvorvidt den faktisk har eksisteret (Raabyemagle 2000:2-4). Den kendes kun fra van Wijcks påviseligt noget upræcise prospekt, men i øvrigt ikke fra andre kilder og ses f.eks. ikke på kortene fra 1630 og 1648 (fig. 9). Her er i stedet vist et Slaterhaus (i.e. slagtehus), hvor bastionen skulle have ligget. Det kan antages, at det var planlagt at opføre skansen, men at det formentlig aldrig skete – i så fald har den haft en kort levetid.

4.2.2.6 Nebenbygninger Foruden Tøjhuskomplekset og bastionerne befandt der sig i området ved Bryhuset allerede fra det tidlige 1600-tal adskillige bygninger, som det er relevant at omtale.

Figur 15. Rekonstruktionskort over Slotsholmen i hhv. 1645 og 1728, hvoraf forandringer i bygningsmassen fremgår (Lindberg 1996, bd. II:343-344)

4.2.2.6.1 Slotsherrens stald Omtrent samtidig med anlæggelsen af Bryghusbastionen opføres nord herfor en 27 fag lang, smal og nord-syd orienteret bygning benævnt Slotsherrens Stald. Stalden lå på linie med kurtinen, som forbandt Bryghusbastionen med Runddelen bag Slotsherrens Stald (fig. 9). Muligvis har den vestlige ydermur i stalden udgjort en del af kurtinemuren? Staldens udseende fremgår af en vignet over Tøjhuset som ses på J. Hoffmanns kort over København fra 1702 (fig. 16) (Lindberg 1996, bd, II:343, Dahl & Gramrath 1991:56).

Figur 16. Affotograferet vignet fra J. Hoffmanns kort over København, 1702. Slotsherrens Stald med det røde tag ses nederst til højre foran Tøjhuset (ie. Das Königliche Zeughaus) (Lindberg 1996:343, Dahl & Gramrath 1991:56).

Stalden blev nedrevet i 1703, hvor den erstattes at den nuværende Staldmestergård (se fig. 15) (Lindberg 1996, bd. II, s. 343).

4.2.2.6.2 Hestemølle og -stald Formentlig efter nedrivningen af Slotsherrens stald i 1703 opføres umiddelbart ud for Bryghusets nordlige flanke/gavl en hestemølle og tilhørende stald (Raabyemagle 2000:25-26). Bygningerne er omtalt i forpagtningsoverdragelsen fra 1710 og fremgår af Søetatens kort fra 1767 (fig. 17). Endvidere ses de nedbrændte rester af staldbygningen på Wiedewelt tegning fra branden i 1767 (fig. 14). Bygningerne må være revet ned engang omkring 1800-tallets begyndelse, idet de optræder på kort helt indtil 1789 (Dahl & Gramrath 1991:89), men er erstattet af andre bygninger på f.eks. de høje målebordsbladene fra 1842 og kvarterkort fra 1840'erne (se afsnit 4.2.2.7).

Figur 17. Den approberede tegning til genopførelse som magasinbygning efter branden i 1767. Tegningen er dateret 3. juni 1768 og signeret af Søetatens Generalkommissariats medlemmer. Rigsarkivet (revideret plan efter Raabyemagle 2000:planche 22, tegning: Karen Green Therkelsen).

4.2.2.6.3 Kongelig svinestald og hønsegård ”Ved Bryggerset fandtes et Hønsehus, hvis Beboere om Dagen søgte Møddingen dér; et Hundehus og endelig et Svinehus, som udvidedes 1639. Svinene, som havde en Svinemand til Overherre, fodredes med det fordærvede Brød fra Provianthuset, med Masken, som faldt i Bryggerset, og forsøgsvis med grovsigtet Rugklid” http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_2c.html

Ud for Bryghusets nordgavl blev i 1639 opført en kongelig svinestald og i 1643 desuden en hønsegård. Svinestalden har det ikke været muligt at finde på samtidige kort, men i de skriftlig kilder nævnes det, at svinehuset under Stormen på København i 1659 omdannes til det såkaldte Svinebatteri (Lassen 1855: 277). Natten til d. 11. februar 1659 forsøgte svenskerne sig med et angreb, kendt som Stormen på København. De gik efter det svageste led i befæstningen: Søndervold og Slotsholmen. De blev dog slået tilbage og led store tab. Under belejringen blev der arbejdet intenst på befæstningen. Af de skriftlige kilder fremgår det, at der på Slotsholmen blev opført en lille bastion ved Løngangen, og der blev bygget et batteri ved Bryghuset, hvortil der blev kørt tørv og tømmer. Dette batteri benævnes Svinebatteriet, fordi det lå i nærheden af Kongens Svinehus (Skaarup et al.: 66). Andre kilder nævner, at Svinebatteriet blev skabt, ved at fjerne taget på kongens svinestald og fylde denne med jord. På strandbredden og foran bryghuset blev der opsat palisader. Desuden nævner kilderne, at der skulle ises i "den nye grav", dvs. i den nye voldgrav, ved Slotsholmen (Bang 1959: 74). ”Først paa den Post bag Bryggerset, som Svensken ankom her for Staden, haver nedtaget Sparværket paa Svinehuset og giort Batterier, at Stykker derpaa kunde plantes, og giort Brystværk derpaa af Tømmer for Stykkerne, som blev opfyldt med Jord; item satte Palissader der neden omkring ved Bryggerset. Dernæst, som det siden er bleven forandret igien, og er bleven videre udi Stranden udgravet, haver da forfærdiget med Pæle udi Dybet fra Enden paa Bryggerset og noget omkring, og da igien giort Batterier til Stykkerne der sammesteds og en Corps de garde, og paa Holmen forfærdiget 33 Fiællekister, som bleve opsatte bag Bryggerset paa samme Plads, og bleve opfyldte med Jord; item der sammesteds ved Bryggerset og paa Tøihuset, i Havnen og ved Slagterhuset og paa lange Bro haver paa bemeldte Pladser forfærdiget paa hver Plads Render og Stilladser, som de skulle staae at pompe Vand af Stranden og i Graven for Byen” (Lassen 1855:Bilag 146, http://eremit.dk/ebog/kbeh/kbeh_b61-151.html). I januar 1660 blev belejringen ophævet ved en fredsslutning, der kostede Danmark afståelse af de danske områder på den anden side af Øresund. Det betød, at København fra at ligge nogenlunde trygt midt i riget, nu lå som grænseby til fjendelandet Sverige. Og det øgede behovet for en stærk befæstning. Forstærkningen af befæstningen indebar bl.a., at Vestervold blev forlænget ud i Kalvebodsund, så den beskyttede Slotsholmen fra vest og gav ly for en ny bydel, Frederiksholm (se fig. 18).

Figur 18. Kort over Slotsholmen i 1694. Byvolden er forlænget vest om Slotsholmen med de store bastioner; Gyldenløve, Schack og Rysensteen Bastion. Frederiksholm kvarteret er opstået ved at inddæmme området imellem Slotsholmen og den udvidede befæstningslinje. Samtidig er Frederiksholms kanal anlagt og Langebro skabt som forbindelse til Christianshavn.

4.2.2.6.4 Frederiksholsm Kanal Frederiksholms Kanal opføres i 1660’erne i flere etaper i forbindelse med det nye kvarter Frederiksholm. Kvarteret strakte sig mellem kanalen og til den nyligt forlængede vestvold. Langs Frederiksholms Kanal findes flere spor efter bolværkskonstruktioner.

4.2.2.6.5 Blikhuset Beliggende indenfor det aktuelle udgravningsområde ses på adskillige kort en lang, smal øst-vest orienteret bygning, som forbinder Bryghuset med Tøjhusets sydøstre hjørne (fig. 9). Den pågældende bygning er det såkaldte Blikhus, ie. bygningen, hvori papir, blækpulver, pennefjedre og andre kontorartikler opbevares (fig. 19). Bygningen blev revet ned i 1862 for at gøre plads til J.H. Nebelongs (1817-1871) administrations- og værkstedsbygning til Tøjhusmuseet, som fortsat tjener det formål i dag (se fig. 20, nr. 2).

Figur 19. Blikhuset (tv.) og Tøjhuset (th.), ca. 1770 (efter Smith 1926:358).

4.2.2.6.6 Tobaksbeskatningsbygningen Det nuværende Frederiksholm kanal nr. 25, kaldet Tobaksbeskatningbygningen, blev opført af Christiansborg-arkitekten Thorvald Jørgensen (1867-1946) og kgl. bygningsinspektør Thomas Havning (1891-1976) (fig. 20, nr. 4). Mod Staldmestergården blev halvdelen af fløjen tegnet af Thorvald Jørgensen for Inspektoratet for Tobaksbeskatningen og opført i 1932. Den resterende del af bygningen blev tegnet af Thomas Havning og opført 1938-19405. I tidsrummet fra nedrivningen af hestemøllen og den tilhørenden stald i begyndelsen af 1800-tallet og frem til opførelsen af Tobaksbeskatningsbygning fandtes flere mindre bygninger i området nord for Bryghuset. Disse ses bl.a. på de høje og lave målebordsblade fra hhv. 1842-99 og 1928-40 (se nedenstående afsnit). Den røde kontorbarak som stadig findes i dag, er opført i 1948 (fig. 20, 3).

5 http://indenforvoldene.dk/toejhusgade%205-11%20-%20frederiksholms%20kanal%2021-27.html

Figur 20. Moderne ortofoto over området ved Bryghuset (tegning: Karen Green Therkelsen).

4.2.2.7 Udviklingen af bygningsmassen ved Bryghuset i perioden 1630 til i dag belyst af samtidige kort

I det nedenstående belyses udviklingen i bygningsmassen ved Bryghuset fra 1630 til i dag via samtidige kort. De store spring i årstallene skyldes ikke, at der ikke findes kort fra de mellemliggende årtier, men blot at der ikke er sket væsentlig ændringer i bygningsmassen. Det må formodes, at man ikke har fundet det nødvendigt at medtage småbygninger på især de ældre kort. Derfor kan der have været flere bygninger end vist på kortene. Bemærk ændringer i bygningsmassen fra 1800 til 1814 samt igen mellem 1840 (kvarterkort) og 1842 (målebordsblade), da disse bygninger ikke er medtaget i ovenstående tekst i væsentlig grad. Kortene er hentet fra Ingeniørkorpsets Samling, Det Kongelige Bibliotek. Slutteligt gengives en detailplan over Slotsholmen fra Nationalmuseets Arkiv, som vist i Otto Smith 1926, s.359 (fig. 21).

1648 O. Heyder. Slotsherrens Stald og Blikhuset er på dette kort klart adskilt fra Bryghuset, men forbundet via kurtinemure. En bygning er kommet til mellem Slotsherrens Stald og Tøjhuset. 1630. Slotsherrens stald samt Blikhuset set i direkte forbindelse med Bryghuset mod hhv. nord og øst

1800. Hestemølle og stald er revet ned. Ænderinger i bygningsmassen øst for Bryghuset. 1746. Hestemølle og tilhørende stald ses i forlængelse af Bryghuset. Slotsherrens Stald er revet ned og der er opført nye huse i området med tilknytning til Bryghuset (se fig. 15) samt Staldmestergården. Frederiksholm Kanal og boligkvateret Frederiksholm er opført.

1840 Kvarterkort. Små ændringer i bygning- 1814 Schlegel jr. Bygningsmassen smassen øst for Bryghuset. nord og øst for Bryghuset ændres.

Høje målebordsblad 1842-1899. Væsentlige ændringer af bygningsmassen nord for Bryghuset. Blikhuset er revet ned og erstattet Halling 1892. Mindre ændringer i bygnings- af Nebelongs administrationsbygning. massen nord for Bryghuset ellers bibeholdes bygningsmassen frem til den der ses på fig. 20.

Figur 21. Detailplan over bebyggelsen på Slotsholmen ca. 1730 (efter Smith 1926:359)

Figur 22. Oversigt over tidligere undersøgelser foretaget i området nær Bryghuset. Hvor det har været muligt er undersøgelserne vist med de digitalt indmålte felter. Øvrige undersøgelser er angivet med et punkt hentet fra Fund og Fortidsminder og er benævnt med enten KBM journalnummer eller – hvis et sådan ikke findes – stednummer og sognebeskrivelsesnummer (tegning: Karen Green Therkelsen).

5 Tidligere arkæologiske undersøgelser

En gennemgang af Københavns Museums arkæologiske arkiv sammenholdt med oplysninger fra Fund og Fortidsminder har vist, at der i området omkring Bryghuset er gjort adskillige tidligere fund og observationer af arkæologisk karakter (fig. 22 og tabel 1).

Sagsnr. Lokalitet År Beskrivelse u .j.nr Frederiksholms Kanal 1902 Indberetning v/Rosenkjær, murværk påtruffet u .j.nr Frederiksholms Kanal 1904 Indberetning v/Rosenkjær, murværk påtruffet u .j.nr Frederiksholms Kanal 1930 Indberetning v/Ramsing, murværk påtruffet u .j.nr Frederiksholms Kanal 1935 Indberetning v/Ramsing, murværk påtruffet u .j.nr Frederiksholms Kanal 1938 Indberetning v/Ramsing, murværk påtruffet

Frederiksholms Kanal Indberetning om fund af ovnrester fra 1700- u .j.nr 1974 28 tallet Frederiksholms Kanal Registrering v/Bymuseet af yderligere u .j.nr 1975 28 påtrufne ovnrester Udgravning v/Nationalmuseet, gulv i u .j.nr Kongens Bryghus 1981 bryghuset u .j.nr Frederiksholms Kanal 1998 Registrering af 1600-tals bolværk

Frederiksholms Kanal Registrering af formodet bolværk ved KBM 2160 1995 29 bryghusets østgavl

KBM 2641 Det Kongelige Bibliotek 2002 Registrering af tre brolægninger i Galejhuset

Christiansborg KBM 3578 2007 Registrering af nyere tids kulturlag Ridebane Registrering af muret vandledning og Christiansborg KBM 3455 2007 fundament fra 1600-tallet samt brostens- Ridebane II belægning fra 16-1700-tallet Registrering af 16-1700-tals fundamenter, KBM 3520 Bryghusgrunden 2007 Møllerende fra 1600-tallet og bolværker fra 1800-tallet Registrering af fundamenter samt opfyldslag KBM 3925 Slotsholmen 2010 relateret til Slotsholmen Registrering af forskellige faser af befæstningen (1200-tallet til 1870'erne). Fund 2010- af vandrør og opfyldslag fra dannelsen af KBM 3928 Vester Voldgade m.fl. 2011 Frederiksholm-kvarteret i sidste halvdel af 1600-tallet samt muret vandrende fra Renæssancen Frederiksholms Kanal Registrering af murværk fra 17-1800-tallet fra KBM 3940 2011 16-18 tidligere bebyggelse i baggård

Mur- og bolværksobservationer på Christians 2011- Brygge-siden af bryghuset. Udgravning af KBM 3954 Kongens Bryghus I-II 2012 gulvlag og fundamenter inde i bryghuset samt undersøgelse af fundament påtruffet i gården

Registrering af opfyldslag og vandrør fra 16- KBM 3966 Ny Kongensgade 4-14 2012 1700-tallet Registrering af pælerække langs Møllerende, Bryghusgade og Vester fundamenter og gulv til Kongens Bryghus, KBM 3970 2012 Voldgade brolægning og bolværk samt vandrør og afløbsrende fra 16-1700-tallet

Registrering i forbindelse med områdesikring KBM 3995 Slotsholmen 2013 ved Christiansborg. Sagen er ikke afsluttet

Tabel 1. Tabel over tidligere undersøgelser foretaget i området nær Bryghuset.

De ældste indberetninger stammer fra første halvdel af det 20. århundrede med indsamlinger foretaget af Rosenkjær og Ramsing, mens såvel Nationalmuseet som Københavns Museum har stået for indsamling og undersøgelser fra andet halvdel af det 20. århundrede og fremefter. Samlet set afspejler fundene den udvikling, som området har undergået siden opfyldningen påbegyndtes midt i 1500-tallet. Foruden de undersøgelser, som har været foretaget inde i selve Bryghuset, drejer det sig især om registrering af opfyldslag samt bolværksrester – sidstnævnte fundgrupper relaterer sig til områdets gradvise opfyldning, herunder også dannelsen af Frederiksholm kvarteret og Frederiksholms Kanal beliggende vest for Bryghuset. Særligt interessant for nærværende udgravning er de undersøgelser, som har været foretaget umiddelbart udenfor Bryghuset. Således er der i både 19956 og igen i 20127 blev fundet mulige spor af bolværk ved østgavlen af Bryghuset. Desuden fremkom der murværksrester i Bryghus-gården i forbindelse med 2012- udgravningen8. Bygningerne på Slotsholmen er i dag i vid udstrækning fredet. Fredningerne har i årenes løb affødt en række bygningsarkæologiske studier af områdets bygninger. Disse har ikke været udført i museets regi, idet forskellige offentlige og private institutioner, heriblandt Institut for Kunsthistorie og Kunstakademiets Arkitektskole, har bidraget med såvel opmålinger som bygningsarkæologiske undersøgelser i varierende omfang. For Bryghusets vedkommende må især Hanne Raabyemagles bygningshistoriske undersøgelse fremhæves som en vigtig kilde til bygningens historie (Raabyemagle 2000).

6 KBM 2160 Frederiksholsm Kanal 29 7 KBM 3954 Christian d. 4’s Bryghus, etape 2. 8 KBM 3954 Kongens Bryghus, etape 1.

6 Undersøgelsens potentiale

Med baggrund i de tidligere fremkomne fund og områdets topografiske og kulturhistoriske udvikling frem til i dag forventedes det, at der med stor sandsynlighed vil kunne påtræffes flere forskellige typer af levn i form af opfylds- og kulturlag samt bygningsrester relateret til perioden før Skansens opførelse samt som tiden herunder og efterfølgende, hvor bygningen fungerede som Bryggeri, senere magasin.

Følgende levn ville kunne forventes påtruffet:

 Tiden frem til midten af 1500-tallet; eftersom størstedelen af det område, hvor Bryghuset befinder sig, har ligget submarint indtil det påbegyndes opfyldt i slutningen af 1500-tallet kendes der ikke til levn fra hverken de forhistoriske perioder eller tiden frem til slutningen af 1500-tallet. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan have foregået forskellige former for menneskelig aktivitet i nævnte periode på den lille Svovlhusholm inden denne bebygges i 1562 og levn herfra vil derfor teoretisk set kunne forekomme.  Svovlhusholmen; spor efter selve holmen i form af geologiske aflejringer samt arkæologiske levn fra Herluf Trolles svovlhus og de to vindmøller.  Opfyldnings- og udjævningslag af forskellig karakter, inkl. funderingspæle og kampesten, fra slutningen af 1500-tallet og fremefter.  Skansen; spor af skansens fundament samt den nordgående kurtinemur. Evt. også spor efter angreb på skansen i form af Svinebatteriet, palisade langs den vestlige face og evt. løsfunden ammunition.  Bryghuset; spor fra de forskellige brugsfaser (bryggeri/magasin) og evt. ombygninger samt brandlag skabt i forbindelse med brandene i 1632 og 1767.  Nebenbygninger; ved Bryghusets nordlige flanke spor efter møllehus og hestestald fra 1700-tallets begyndelse samt Slotsherrens Stald fra det tidlige 1600-tal. Ved Bryghusets nordvestlige hjørne og langs den vestlige face evt. spor efter svinestald/Svinebatteriet og hønsehus. I bryghusgården spor fra Blikhuset og evt. også levn fra den rampe, som ses på Resens eleverede kort fra 1674.  Spor efter diverse aktiviteter foretaget i området omkring Bryghuset og i forbindelse med hosstående bygninger.  Frederiksholms Kanal; spor efter udvidelse af området ved Bryghusets vestlige face og dannelsen af Frederiksholms Kanal.

7 Udgravningsmetode

7.1 Arkæologisk tilsyn Undersøgelsen blev foretaget som et såkaldt arkæologisk tilsyn. Et arkæologisk tilsyn foregår ved, at arkæologen følger gravemaskinen, mens der bliver gravet. I tilfælde af at maskinen støder på levn af arkæologisk interesse, standses maskinen, og levnene registreres. Når registreringen er færdig, kan maskinen fortsætte, indtil der stødes på flere levn – og så fremdeles. Som altid tilstræbtes det også ved nærværende undersøgelse, at registreringen skete hurtig og effektiv, så gravearbejdet kunne fortsætte uden nævneværdig forsinkelse fra arkæologernes side. Oftest var det endda muligt at foretage registreringerne samtidig med, at entreprenørens folk arbejdede, hvorved standsninger af arbejdet ikke kom på tale. Opgravningen blev foretaget med små gravmaskiner på larvefødder med vekslende skovlstørrelse. Omkring eksisterende kloakker, rør og kabler håndskovlede entreprenørens folk, eller der blev anvendt en mindre størrelse gravmaskine/maskinskovl. Som regel var der en håndmand med ved gravearbejdet. Den opgravede jord blev lagt til side udenfor udgravningsområdet eller læsset direkte op på en dumper, som så kørte jorden bort. I næsten alle tilfælde var der to arkæologer tilstede ved udgravningen, og tilsynet af gravearbejdet var konstant i de tilfælde, hvor der blev gravet ned til arkæologisk interessante lag. Arkæologiske anlæg og lag blev afrenset af arkæologerne ved brug af graveske og skovl. Ulempen ved et arkæologiske tilsyn er, at arkæologerne må følge bygherres plan for gravearbejdet. Dette indebærer ofte at evt. interessante områder ikke kan berøres nærmere, ligesom evt. snit/grøfter kan lægges på en uhensigtsmæssig måde i forhold til det fremkomne. Udgravningsmetoden bevirker endvidere ofte, at flere arkæologiske kontekster bliver gennemgravet på én gang, hvilket betyder, at arkæologiske relationer og forhold til tider kun kan iagttages i profilerne efter gravarbejdets afslutning.

Jordlag, nedgravninger eller elementer af træ eller sten kaldes under eet: kontekster eller stratigrafiske objekter. Alle kontekster/stratigrafiske objekter blev registreret i Instrasis. Intrasis er et svensk udviklet registreringsprogram, der er designet særligt til arkæologiske undersøgelser. Programmet er baseret på en relationsdatabase med mulighed for at tilføje geoobjekter med tilknyttede koordinater, som kan vises på et geografisk oversigtkort. Samtlige indmålte lag/anlæg, felter og profiler blev på udgravningstidspunktet tildelt unikke numre, som blev ført vha. en Anlægsliste i papirform. Id-nummeret blev senere indført i Intrasis-databasen. Der blev samtidig ført en matrix til at holde styr på de stratigrafiske iagttagelser gjort i forbindelse med udgravningen af de forskellige kontekster. Beskrivelserne foregik enten på dertil indrettede kontekstark eller i gravebogen.

Fotodokumentation er den mest objektive dokumentationsform til rådighed og der blev lagt stor vægt på at fotografere de fremkomne felter, grøfter samt anlæg og lag ved nærværende udgravning, ligesom forskellige udgravningssituationer blev dokumenteret herved. Fotos blev taget med digitalkamera af typen Nikon D3100, kamera 19. En fotostok eller tømmestok blev i de fleste tilfælde brugt som målestok og i nogle tilfælde blev orientering angivet vha. et lille kompas. Motiverne blev indført i en fotobog tilhørende det anvendte kamera, og

36 nummereret fortløbende ud fra de anvendte numre heri. Hver foto blev tilknyttet et anlæg, lag, profil eller felt/grøft og endvidere blev fotoretningen, dato for foto og fotograf angivet samt en mindre identificerende tekst. Der blev taget i alt 488 fotos.

7.2 Målesystem De fremkomne anlæg blev registreret ved hjælp af manuelle tegninger og indmålinger. Målesystem blev udlagt lokalt vha. Pytagoras-læresætning efterhånden, som anlægsarbejdet skred frem indenfor de enkelte felter. Herefter blev de stående bygninger indtegnet på plantegningerne som reference til senere georeferering på museet. Som et alternativ blev der også benyttet udprintede, målfaste tegninger skabt i ArcMap, hvorpå de fremkomne anlæg og lag kunne indtegnes. Det var ikke muligt at anvende GPS til opmåling i undersøgelsesområdet pga. de mange høje bygninger, som hindrede kontakten mellem GPS-modtageren og satellitter. Højdemål på plantegningerne samt under de enkelte anlægsbeskrivelser er angivet i forhold til den nuværende overflade. Ved de manuelle indmålinger blev der lavet plantegninger i 1:50 og profiltegninger i 1:20. Tegningerne blev scannet på museet, georefereret i ArcMap og digitaliseret i registreringsdatabasen Intrasis.

7.3 Intrasis Samtlige indmålte anlæg, felter og profiler blev på udgravningstidspunktet tildelt unikke numre, som blev ført vha. en Anlægsliste i papirform. Listen forløber fortløbende fra nr. 10139. Ved overførslen af de manuelt indmålte data i Intrasis fik samtlige anlæg automatisk nye Intrasis Id-numre, men nummeret fra Anlægslisten blev imidlertid bibeholdt i feltet ”Name” i Intrasis (se tabel 1).

Id Name Subclass Datering Basic Interpretation Eftermiddelalder (1550- 100001 1013 Stone/Brick Structure Foundation wall 1848)

Tabel 2. Eksempel på et lag, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte nummer fra Anlægslisten (1013) er bibeholdt i feltet ”Name”. Da de fortløbende numre fra Anlægslisten går igen på såvel fundposer som i foto- og tegningslister samt i anlægsbeskrivelserne, var det vigtig at bibeholde disse numre i Intrasis.

Fotos blev som nævnt ovenfor listet i fotobogen tilhørende det anvendte kamera, kamera 19. Fotolisten forløb fra nr. 4394ff. For fotos gælder, at de i felt ”Name” er angivet med det fortløbende fotonummer.

Id Name File Namne Photographer Date of Image Seen from Type of Motif 100022 4394 IMG_4394.jpg Kth 24.06.13 S Overview

9 I princippet startede Anlægslisten ved nr. 1000, da dette nr. blev anvendt ved en indledende GPS- opmåling. Det viste sig dog, at GPS-opmålingen, som havde brugt numrene 1000-1012, var ubrugelig, og derfor starter Anlægslisten for de manuelt indmålte anlæg ved nr. 1013.

Tabel 3. Eksempel på foto, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor nummeret fra fotolisten (4394) er bibeholdt i feltet ”Name”.

Tegningerne blev ført på en selvstændig tegningsliste med fortløbende numre starten ved nr. 1ff. Tegningsnumret er i feltet ”Name” angivet med et T foran det fortløbende nummer.

Id Name Class Subclass Scale Established by 100444 T1 Drawing Plan 1:50 MBS Tabel 4. Eksempel på tegning, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte nummer fra tegningslisten (1) er bibeholdt i feltet ”Name” med et T foran nummeret.

Der kan i Intrasis søges på såvel det fortløbende nummer fra Anlægslisten, som det tildelte Intrasis Id-nummer. Det forløbende nummer, som findes i kolonnen ”Name”, søges via ”Contains String” i programmets søgefunktion, mens de autogenerede Intrasis Id-numre søges vha. ”Identity” (fig. 23).

Figur 23. Eksempel på søgning på anlæg 1013 fra Anlægslisten udført i Intrasis. Ovenstående metode gør sig ligeledes gældende for nummereringen og registreringen af fotos og tegninger. Alle har fået et fortløbende nummer i forbindelse med feltarbejdet på hhv. Tegnings- og Fotoliste, men har efterfølgende også fået et Intrasis Id-nummer. Begge numre kan også her søges ud i Intrasis som vist ovenfor (fig. 23). På museet blev anlægsbeskrivelserne indtastet i registreringsdatabasen Intrasis under projektet K:2013:18 (Chr.4.’s Bryghus KBM3993, etape 1 og 2). I databasen er indført alle kontekster, fund, tegninger og fotos skabt i felten. Desuden er der i forbindelse med bearbejdningen af data fra udgravningen i nogle tilfælde oprettet nye lag og konstruktioner, hvor det har været relevant. I appendikset kan man se de fulde lister for både Anlæg (stratigrafiske objekter) (afsnit 12.1) og Foto (afsnit 12.2). På samtlige lister vil både det fortløbende nummer ført i felten og det automatisk tildelte Intrasis Id-nummer fremgå. Hvor der ikke er nævnt noget i feltet ”Name” skyldes det, at emnet er oprettet senere i Intrasis, og derfor aldrig har fået et fortløbende nummer i en af de nævnte lister ført i felten. For anlæg, lag og konstruktioner, i databasen benævnt ”Stratigrafiske objekter”, gælder det, at de er inddelt i mapper afhængigt af deres tolkning.

I Intrasis er samtlige anlæg, lag og konstruktioner (stratigrafiske objekter) henført til en gruppe eller en subgruppe. Skematisk opstillet er grupperingen af materialet foretaget på følgende to måder;

Gruppe

Stratigrafisk Stratigrafisk Stratigrafisk objekt objekt objekt

Skema 1. Skematisk opstilling af hierarkiet indenfor en gruppe, hvor gruppen er en sammenføjning af flere forskellige stratigrafiske objekter.

Skema 2. Skematisk opstilling af hierarkiet indenfor en gruppe, hvor gruppen er en sammenføjning af to eller flere subgrupper. Hver subgruppe består af forskellige stratigrafiske objekter.

I afsnittet Undersøgelsens resultater vil der redegøres yderligere for grupperingen af materialet. 7.4 Fund Generelt var det undersøgte område fundfattigt, og der er derfor kun hjembragt en begrænset fundmængde. De fundførende kontekster udgjortes hovedsagligt af sekundært deponerede opfylds- og udjævningslag, hvis øvre dele var stærkt omrodede. Intetsteds gik udgravningen i undergrund. Ydermere var indsamlingsmulighederne i bunden af de dybere gravede kloakgrøfter begrænsede, da grøfterne ikke blev afstivede, og fundudtagning dermed var problematisk.

7.4.1 Fundindsamling Fundindsamlingen i felten blev foretaget i overensstemmelse med Københavns Museums indsamlingspolitik, som den er angivet i Finds Handbook. Arkæologen sorterer fundene efter materialetype, e.g. metal, jern, træ, keramik, tegl, tekstil etc. og lægger dem i poser. Posen påføres KBM-nummer, anlægs-

39 eller felt-/grøftnummer, dato for fund samt signatur for finder og der efterlades plads til senere anførelse af Fund-ID. Sidstnævnte påføres i forbindelse med registreringen i IntraSiS. I de få fundførende områder blev det forsøgt at hjemtage et repræsentativt udvalgt af de fremkomne genstandsgrupper. Der foregik dog en vis sortering af fundene på udgravningstidspunktet, idet ikke alle fund blev hjembragt. Det blev således valgt ikke at indsamle dyreknogler, skifer, tegl/mursten, slagger, træ og læder samt mere anonyme fragmenter af keramik – med mindre at de nævnte fundgrupper havde nogle usædvanlige karakteristika, f.eks. bearbejdede dyreknogler og mursten med fodaftryk.

7.4.2 Fundregistrering Forud for registreringen er foretaget en prioritering af fundene, således at enkelte af de hjemtagne fund er frasorteret og efterfølgende kasseret. Af de bibeholdte fund blev disse i samarbejde med registrator Rikke Kristensen opdelt ud fra deres fundtype og datering forud for registrering. Fundene er registreret i IntraSIS databasen (K2013:25). I det indsamlede materiale ses både lagrelaterede fund og løsfund, som kun er relateret til en grøft eller et felt. Ved alle de lagrelaterede fund er der angivet et stratigrafisk objekt (ved udgravningen et A-nr.). På grund af udgravningsmetoden er der på denne sag en hel del løsfund. Disse er valgt registreret, idet de bidrager væsentligt til datering af det felt eller den grøft, som de er fundet i, eller de er i et materiale, som ikke ses blandt de lagrelaterede genstande. Alle fund er registreret og beskrevet i en fundrapport udarbejdet af registreringsassistent Mie Pedersen. Fundrapporten er vedlagt som afsnit 13. Ingen af fundene er valgt konserverede.

7.5 Naturvidenskabelig prøver

7.5.1 Træprøver Der blev indsamlet to prøver af træ, 100204 og 100205, med muligt henblik på dendrokronologisk analyse. Det blev dog valgt ikke at indsende træprøverne til analyse, idet de ikke kan tilknyttes en specifik kontekst. Træprøverne er kasseret.

7.5.2 Jordprøver Eftersom at den jord, som blev gravet op, antages at udgøre tilkørt materiale, blev det valgt ikke at udtaget jordprøver. En evt. analyse af jorden ville med andre ord ikke have påvist forhold foregået på stedet, men i stedet for have vist forhold fra det sted, hvorfra jorden stammer.

8 Undersøgelsens resultater

Ved undersøgelsen blev der afdækket i alt 979 kvadratmeter fordelt på tre hovedfelter; 1035, 1067 og 1071 (fig. 24).

Figur 24. Kort over det udgravede område omkring Bryghuset. I hovedfelterne 1035, 1067 og 1071 er hele fladen afrømmet i relativt ringe dybde, mens der i kloak-/drængrøfterne er gravet dybere. I hovedfelterne blev der nedgravet flere smalle og dybe dræn- og kloakgrøfter; 1038-1042, 1044-1051, 1066, 1073-76 og 1087 (fig. 25-27).

Figur 25. Kort med angivelse af kloak-/drængrøfter i hovedfelt 1035, svarende til området mellem Bryghusets nordvest-gavl og Frederiksholm Kanal nr. 25. Kloak-/drængrøfterne er afgravet i betydeligt større dybde end hovedfeltet.

Figur 26. Kort med angivelse af kloak-/drængrøfter i hovedfelt 1067, svarende til Bryghus-gården. Kloak- /drængrøfterne er afgravet i betydeligt større dybde end hovedfeltet.

Figur 27. Kort med angivelse af kloak-/drængrøfter og brøndhuller i hovedfelt 1071, svarende til området langs Frederiksholm Kanal. Kloak-/drængrøfter og brøndhuller er afgravet i betydeligt større dybde end hovedfeltet (tegning: Karen Green Therkelsen).

Generelt set blev hovedfelterne afgravet ca. 40 cm under den eksisterende overflade, mens kloakgrøfterne typisk var indtil 2 meter dybe. Den afgravede dybde svingede dog noget i såvel hovedfelter som i kloakgrøfterne, navnlig fordi der var fald i niveauet ind mod Bryghuset. For de eksakte udgravningsdybder må der henvises til bygherres anlægstegninger.

I forbindelse med undersøgelsen blev der registreret en anseelig mængde arkæologiske levn, som især relaterer sig til perioden 1600-1700. Derudover kan enkelte kulturlag repræsentere de tidligere marine og strandnære områder. Herved dokumenteres kontinuitet fra den tidligste udnyttelse af området og frem til i dag. De registrerede kontekster fordeler sig således:

Anlægstype Antal Lag 56 Nedgravning 1 Stenkonstruktion 28 Trækonstruktion 6 Forstyrrelse 8 Total 99

De registrerede levn er efter endt analyse gruppereret på følgende vis;

Gruppe 10: Bryghuset Gruppe 11: Kurtinemur Gruppe 12: Hestemølle og stald Gruppe 13: Blikhus? Gruppe 15: Lag Gruppe 16: Nyere fundamenter Gruppe 17: Diverse

I nedenstående beskrives de enkelte grupper for sig.

8.1 Gruppe 10: Bryghuset I forbindelse med den arkæologiske undersøgelse blev der mulighed for at iagttage tidligere jorddækkede dele af fundamentet og murværket. Bryghusets nordvestlige flanke samt facaderne i hele gårdsområdet blev afdækkede ned i en dybde af 1,2-1,4 meter under den eksisterende overflade, i alt 75 meter blev frilagt. Langs den vestlige face var store dele af fundamentet dækket af et tykt lag af jord og rødder fra den rådhusvin, som vokser op ad Bryghuset. Dette lag, 1077, umuliggjorde observationer af fundamentet langs størsteparten af den vestlige face og kun 19,5 meter blev afdækket og da blot ned i en dybde af 80-90 cm (fig. 27+28).

Figur 28. Oversigt Bryghuset med grøfter og anlæg relateret til ”Bryghuset” (tegning: Karen Green Therkelsen).

På trods af Bryghusets mange ombygninger og restaureringer antages det, at netop de allernederste dele af fundamenterne stammer fra bastionens opførelse i 1606–08. Hvor gammelt den øvrige del af det eksisterende bryghuset er, er ved nyligt foretagne arkæologiske undersøgelser blevet et emne for diskussion. Ændringen af bygningens status fra skanse til bryggeri i 1616 antages traditionelt set ikke at have ført til omforandringer af selve bygningen. Nye resultater indikerer imidlertid, at den nuværende bygning ikke er fra begyndelsen af 1600-tallet, men fra 1636. Fundene peger nemlig i retning af, at bygningen tidligt i dens levetid blev nedbrudt til fundamentniveau og siden genopført på dette. At denne begivenhed skulle have fundet sted i forbindelse med 1632-branden bygger på kilderne vedrørende genopførelsen samt det rationale, at der ikke eksisterer oplysninger om tilsvarende fundamentale bygningsforandringer før efter branden i 1767. Der foreligger imidlertid en række oplysninger om bygningshistorien fra den mellemliggende periode, men helt grundlæggende ændringer af fundamentet beskrives ikke. Branden i 1632, der må siges at udgøre et skelsættende kontinuitetsbrud i forhold til bygningens historie, har formentlig ledt til fjernelsen af alt ældre interiør. Derfor er arkæologisk kildemateriale fra før 1632 kun i yderst begrænset omfang tilgængelig i dag. At omfanget af 1632- branden hidtil har været ret overset i diskussionen om Bryghusets historie relaterer sig angiveligt til det faktum, at den langt fra er så velbelyst i arkivalierne som de betydelige forandringer af bygningsmassen, der finder sted i 17-1800- tallet. Forandringer i relation til den store brand i 1767 er i høj grad synlige i såvel de arkæologiske fund som i den stående bygning. Ovenstående hypotese er fremstillet ved udgravninger foretaget i 2012 på baggrund af fund af fundamentrester påtruffet i poternegulvet og sammenholdt med iagttagelser udvendigt på bygningens fundament (jf. Olesen 2012). At ændringer af fundamentet kan have fundet sted synes at understøttes af iagttagelser gjort ved nærværende undersøgelse. I de afdækkede grøfter sås således en overraskende stor forskel i opbygningen af den frilagte del af

45 fundamentet. Overordnet set kan opbygningen af fundamentet opdeles i fire ”typer”, som relateres sig til forskellige dele af Bryghuset. Type 1 og 2 ses, hvor fundamentet er afdækket i størst dybde ved den nordlige flanke og i gården, mens type 3 og 4 ses langs den vestlige flanke (se fig. 29). Den ringe gravedybde langs den vestlige flanke kan til dels spille ind på de forskelle, som ses i fundamentet, men kan dog ikke alene forklare disse.

Fig. 29. Oversigt over fordeling af de tre typer af fundament observeret ved undersøgelsen (tegning: Karen Green Therkelsen).

8.1.1 Fundamentstyper 1. Fundament hviler nederst på mindst ét lag af uforarbejdede natursten/kampesten i varierende størrelse. Enkelte steder kunne det observeres, at der var anvendt særligt store sten ved bygningens hjørner. Over fundamentstenene ses op til fire skifter af røde mursten. Murstenene var i såkaldt renæssanceformat. Flere steder var murstenene hen over toppen af fundamentstenene lagt som rulskifte for at tilpasse sig stenenes konturer, men ellers lå de skiftevis bindere-løbere. Ydermere var murstenene flere steder skudt frem mellem fundamentstenene, således at de ikke flugtede med det murværk, som sås over kvaderstenene. Over laget af mursten sås to rækker af kvadersten, som enkelte steder var adskilt af et indskudt skifte af røde mursten. Der var forskel på den øvre og nedre rækker af kvadersten, idet de nedre kvadersten var mere uregelmæssige, hvad angik deres længde og desuden tykkere end de overliggende. Endvidere ligger de to rækker af kvadersten heller ikke regelmæssigt over hinanden. Forskellene skyldes antageligt, at det øvre lag er senere end det nedre. (fig. 30).

Figur 30. Fundamentstype 1 (foto: Karen Green Therkelsen).

2. Fundament som nederst hviler på mindst ét lag af uforarbejdede natursten/kampesten i varierende størrelse. Herover ses 12-13 skifter af røde mursten i renæssanceformat lagt i krydsforbandt. Som ved type 1 var murstenen mange steder lagt som rulskifter umiddelbart over fundamentstenen og desuden sås de to til tre nederste skifter at være fremskudt i forhold til hinanden i et trappelignede mønster. Flere steder er de røde mursten ved senere reparationer erstattet af nyere gule mursten af flensborgformat. Der kan være tale om reparationer foretaget i 18- 1900-tallet. Over murværket ses én række af kvadersten som ligger på linie med og har samme format som den øvre række af kvadersten i fundamentstype 1. Denne række af kvadersten må utvivlsomt være opført på samme tid. Umiddelbart under kvaderstenene ses desuden flere steder indskud af murbrokker af enten røde eller gule teglsten, hvor der ikke har været plads til hele mursten. Også disse brokker må stamme fra senere reparation af murværket (fig. 31).

Figur 31. Fundamentstype 2 (foto: Karen Green Therkelsen).

3. Fundament af store kampesten, hvorover der ses op til tre skifter af både røde og gule mursten. Kampestenene ligger overraskende højt i terrænet i forhold til, hvad der ellers er observeret, Mellemrummene mellem kampestenene er udfyldt med jord iblandet sten, brokker og mørtelrester. I jordfylden fremkom fund af to stykker kridtpibe af hollandsk type, x53-54, som dateres bredt til 16-1700-tallet. Kampestenene må derfor antages at være anlagt på dette tidspunkt og hidrører formentlig fra anlæggelsen af skansen i 1606. De kan dog også være tilkommet senere, måske i forbindelse med udbedringer af fundamentet efter branden i 1632. Murstenene er lagt skiftevis bindere-løbere, dog med tilpasning af forløbet på de smalle steder imellem kampestenene. Murværket synes med sin blanding af røde og gule sten at være af nyere dato og stammer formentlig fra reparationer foretaget i 18- eller 1900-tallet. Over murstenene ses en række kvadersten, som ligger på linie med og har samme dimensioner som den øvre række af kvadersten set ved fundamentstype 1-2 (fig. 32).

Figur 32. Fundamentstype 3 (foto: Karen Green Therkelsen). 4. Fundament som består af to rækker af kvadersten. Kun to steder blev der afgravet i niveau under kvaderstenene, brøndhul 1074 og 1075, og herved fremkom enkelte store kampesten. Disse lå umiddelbart udenfor fundamentet og havde altså ikke en bærende funktion inde under bygningen, som det var set ved type 1-2. Kampestenen synes snarere at måtte have en udefra-støttende effekt på det fundament, der må befinde sig under selve Bryghuset. På grund af den ringe gravedybde i området var det ikke muligt at erkende udformningen af det underliggende fundament. I brøndhul 1075 sås kvaderstenene i den nederste række at være betydeligt tykkere end i den øvre række (fig. 34). Da noget lignende er set ved type 1, kan det formodes, at dette træk går igen ved hele den nedre række af kvadersten. Dette antyder, at de to rækker af kvadersten kan have forskellig alder. I det hele taget synes de to rækker af

kvadersten at modsvare dem, som er set ved type 1, både hvad angår dimensioner og det niveau, de er anlagt i. Imellem de to rækker af kvadersten sås et til to skifter af primært gule, men også enkelte røde mursten, og flere steder var området også udfyldt med brokker og mørtel. De to skifter af murstenene var hovedsageligt lagt som bindere med enkelte løbere indimellem. I hvert fald dele af murværket synes at være af nyere dato, muligvis fra reparationer foretaget i 18-1900-tallet.

Figur 33. Fundamentstype 4 (foto: Karen Green Therkelsen).

Figur 34. Brøndhul 1075. Bemærk at den nedre kvadersten er betydeligt tykkere end den øvre samt at der i bunden af hullet kan anes en tilmudret kampesten (foto: Karen Green Therkelsen).

Det må formodes, at fundamentet overalt strækker sig yderligere i dybden og bestå af flere lag kampesten og/eller andet byggemateriale.

8.1.2 Portåbninger Fundamentet under de mange afdækkede portåbninger i bryghuset var desuden anderledes end ovennævnte typer, idet det alle steder sås at bestå af, hvad der må være en sekundær udfyldning af murværk og/eller jordfyld (fig. 35-39 + 41). Under den nordlige port i hovedfløjens østlige facade samt ved poternegangen sås buestik under portåbningen (fig. 40, beklageligvis findes der ikke fotos fra poternegangens portåbning). Disse skal formentlig opfattes som aflastningsbuer. Årsagen til udfyldningen af fundamentet under portene må til dels skyldes, at området udenfor portene tidligere har ligget lavere end i dag, hvorfor portåbningerne har været i niveau med det udenfor-liggende terræn. Som det er påvist i gårdområdet især, er terrænet hævet adskillige cm gennem tiden (se under afsnit 8.7.1).

Figur 35. Området under portåbningen ved porten i den nordlige flanke (foto: Karen Green Therkelsen).

Figur 36. Den nordlige port ved hovedfløjens østlige facade. Bemærk rester af buestik til højre i billedet (foto: Karen Green Therkelsen).

Figur 37. Den sydlige port ved hovefløjens østlige facade (foto: Karen Green Therkelsen).

Figur 38. Portåbningen i sidefløjen (foto: Karen Green Therkelsen).

Figur 39. Området under den nordlige port i den vestlige face (foto: Karen Green Therkelsen).

Figur 40. Aflastningsbue under porternegangens åbning, som den tog sig ud ved udgravningen i 2012. Beklageligvis forefindes der ikke fotos fra udgravningen i 2013, men den sammen bue blev afdækket blot fra den vestlige side (foto: Claus Rohden Olesen).

Figur 41. Området under den sydlige port i den vestlige face (foto: Karen Green Therkelsen).

Idet mur 1014, som formodes at stamme fra en i 1703 opført hestemølle (se afsnit 4.2.2.6.2), er anlagt udenpå den del af fundamentet, hvor type 1 og 2 mødes, må begge disse typer af fundament være opført før 1703. Det kan dog ikke afgøres, hvilken af de to typer af fundament som er ældst og der kan jo også være tale om en oprindelig byggeteknik, hvor man har valgt begge typer af fundamentopbygning, hvorved forskellene ikke skyldes ændringer/reparation? En fortale herfor er, at de to fundamenttyper mødes lige netop i kurtinepunktet ud for mur 1015. I teorien kan man have valgt at opføre fundamentet med kvadersten langs de ydre dele af skansen, i dette tilfælde den nordlige flanke samt den vestlige face – som har skullet modstå størst kraft fra vandsiden - mens de indre dele er opført i murværk? Ved undersøgelsen i 2012 blev der langs den sydlige face afdækket et fundament noget lig type 1 og 4, mens der ved den østvendte oreillon fremkom fundament, som mindede om type 3 (se Hadevik & Sibeken 2012). Også her, som er de dele af Bryghuset der er orienteret mod vandet, var der altså tale om fundamenter, hvori der indgår to rækker kvadersten og/eller store kampesten.

Overgangen mellem type 3 og 4 kunne ikke iagttages på grund af jordlag 1077.

Fund af kridpiber ved fundamentet ud mod Frederiksholms Kanal samt i grøft 1051 langs fundamentet i gården dateres til 16-1700-tallet med en overvægt af fund fra det tidlige 1600-tal. Dermed antydes det, at fylden op mod fundamentet stammer fra opførelsen af Bryghuset eller senest fra evt. ombygning efter branden i 1632.

8.2 Gruppe 11: Kurtinemur En NV-SØ orienteret kassemur, anlæg 1015, sat i røde mursten blev afdækket ud for Bryghusets NV-galv. Muren var bevaret i tre skifter, heraf to øvre skifter af bindere, mens det nedre skifte var lagt som rulskifte med højkantstillede sten. Det nederste skifte var desuden fremskudt i ½ stens bredde (fig. 42). Murstenen målte 23x12x6,5 cm og er i såkaldt renæssanceformat. Murværket var 120 cm bredt og minimum 275 cm langt. Den indre del af kassemuren var flere steder fyldt med store partier af hård, hvid kalkmørtel og kalksten af omtrent rektangulær form. Murværket var sat i en kraftig, lys mørtel. Selve murværket hvilede på store utildannede kampesten, som sås flere steder i fladen. Det må dermed antages, at mur 1015 er gravet næsten til bunds.

Figur 42. Foto af murfundament 1015 set mod sydvest. Murfundament 1014 ses yderst til venstre(foto: Karen Green Therkelsen).

1015 kan oprindeligt have været i forbandt med mur 1014, som ses løbende langs med Bryghusets NV-gavl (fig 43+44). Der ses imidlertid en ældre gennembrydning af området mellem 1014 og 1015, som slører for sammenhængen mellem disse to mure. Opbygningsmæssigt minder murværket i 1015 og 1014 meget om hinanden, idet der også i 1014 indgår kalksten og mørtelpartier. Ved udgravning af forstyrrelsen mellem 1014/1015, i forbindelse med nedlægning af dræn langs Bryghusets facade, fremkom to meget store fundamentssten, som sås at fortsætte ind under 1014. Desuden ses nederst i den afdækkede del af 1014 et rulskifte i det område, hvor 1014 mødes med 1015, mens dette rulskifte ikke ses i den øvrige del af 1014 (fig. 43). Meget taler således for, at 1014 og 1015 har ligget i forbandt og dermed må 1014 formodes også at udgør del af kurtinemuren, men altså bygget udenpå det eksisterende Bryghus og ikke i forbandt med dette. Det kan ikke afgøres, om 1014 udgør den oprindelige nordvestlige flankemur i skansen, hvorved den bagvedliggende, nuværende bygningen på et tidspunkt, måske i forbindelse med genopbygning efter 1632-branden, skulle være trukket ind i forhold hertil.

Figur 43. Foto af murfundament 1015 i forgrunden og 1014 i baggrunden, hvoraf rulskiftet i den nedre del af 1014 fremgår.

1015 og formentlig også 1014 formodes at udgøre rester af kurtinemuren og hidrører således fra Bryghusets ældste brugsfase som skanse. 1015 ses således under den nordlige del af det nordligste bueslag i Bryghusets NV-gavl. Dette punkt skulle, ifølge Hanne Raabyemagle, være kurtinepunkt (se fig. 11) (Raabyemagle 2000:4-5). Endvidere er der stor lighed i bredden af mur 1015 og den fortanning fra den østgående kurtinemur, som der stadig ses rester af ved Bryghusets østgavl.

Figur 44. Oversigt over fundamenter fra kurtinemuren, 1014 og 1015, i felt 1035. Murfundament 1014 kan udgøre en del af den oprindelige skanses nordvestlige flanke, men dette er usikkert. Bemærk desuden de store fundamentsten, som rækker ind under både 1015 og 1014 (teging: Karen Green Therkelsen).

En alternativ tolkning er, at 1015 udgør en form for fundament - muligvis til tandhjulet/drivværk i den hestmølle, som vides at have stået på stedet? Herimod taler dog placeringen ind mod Bryghuset, da et sådan drivværk og dermed også fundamentet hertil må formodes at have ligget midt i bygningen, således at hesten har kunnet gå omkring dette.

8.3 Gruppe 12: Hestemølle og stald Ud for Bryghusets nordvestlige flanke blev der afdækket tre murfundamenter af røde teglsten, som formodes at have indgået i den hestemølle, som opføres netop her i begyndelsen af 1700-tallet. Det drejer sig om 1013, 1014 og 1016 (fig. 45). Som nævnt ovenfor kan 1014 stamme fra skansens opførelse i 1608, men dette kan dog ikke afgøres med sikkerhed. Ingen af de tre murer lå i forbant men var bygget op til hinanden. Murfundament 1013 og 1016 blev afgravet i niveau ned til toppen af fundamentstenene, og der var maksimalt bevaret 17 skifter, svarende til en højde på ca. 1 meter (fig. 46). Fundamentsten udgjortes af utildannede kampesten. Hvor der i mur 1014 indgik kalksten som en del af fylden, sås dette ikke i samme grad ved 1013 og 1016. Muligvis var der nederst i 1013 indblandet hvide kalksten/kvader i murværket, men da muren var noget ujævn pga. gennembruddet, da kloakken blev anlagt, er dette vanskeligt at afgøre. 1016 synes at være fuldmuret.

Figur 45. Oversigt over murfundamenter 1013, 1014 og 1016 fra hestemølle, felt 1035 (tegning: Karen Green Therkelsen).

Figur 46. Oversigtsfoto af murfundament 1013, 1014 og 1016 set mod sydvest (foto: Karen Green Therkelsen).

Omend det ikke har været muligt at georefere Søetatatens plantegningen over Bryghuset i 1767 helt præcist, fremgår der dog en tydelig sammenhæng mellem det på planen viste fundament for hestemøllen og de ved udgravnigen registrerede fundamenter (fig. 47 1767 plan). Ydermere synes en lille fundamentsrest, som fremkom i portåbningen ind til Bryghusgården fra Frederiksholms Kanal, at kunne stamme fra den stald, som har ligget i umidelbar tilslutning til hestemøllen (fig. 17). Der var tale om det stærkt forstyrrede anlæg 1034 bestående af blot tre skifter af røde mursten (fig. 45 og 47).

Figur 47. Murfundamenter 1013, 1014 og 1016 samt 1034 indplaceret på Søetatens 1767 plan. Afvigelserne mellem murfundamenter og mure vist på planen skyldes formentlig, at planen ikke kunne georeferes præcist (tegning. Karen Green Therkelsen.

Figur 48. Foto af murfundament 1034, som antages at stamme fra staldbyning (foto: Karen Green Therkelsen).

8.4 Gruppe 13: Blikhus? I bryghusgården fremkom to murfundamenter, som lå vinkelret på hinanden, anlæg 1052 og 1053 (fig. 49). Begge mure var bygget af røde teglsten, som målte 24,5x11,5x6,5 cm. 1052 synes at være anlagt dels ovenpå et fundament af blåler, dels fundamentsten, mens 1053, i hvert fald i den sydvestlige del, var anlagt ovenpå store utildannede kampesten. Hertil må det bemærkes, at fundamenterne ikke blev gravet i bund langs hele deres forløb og ovennævnte iagttagelser vedr. fundamentets udformning gælder derfor kun de frilagte dele.

Figur 49. Oversigt over murfundamenter 1052 og 1053, pigstensbelægning 1054 samt lag 1089 og 1057 i felt 1067. Lag 1057 er angivet med sin maksimale udstrækning, som denne er vurderet ud fra iagttagelser gjort i prøvehuller, grøft 1048 og 1051samt den generelle fladeafgravning i feltet.

Begge fundamenter var bevaret i op til fem skifter, men begge steder var de øverste to-tre skifter meget porøse og kunne således skrabes itu med graveske/maskine. Især ved 1052 fremgik det tydeligt, at den porøse tilstand skyldtes varmepåvirkning af murstenene (se fig. 50). 1052 synes at være fuldmuret, mens 1053 var en kassemur med indblanding af mørtelpartier samt natursten i murværket.

Figur 50. Foto af murfundament 1052 set mod sydvest. Det fremgår tydeligt, at den porøse del af murværk er sortsvedent og ildpåvirket (foto: Karen Green Therkelsen).

Figur 51. Foto af murfundament 1053 set mod nordvest. Bemærk de to gennembrud i murværket, markert med pile på fotoet. Begge gennembrud skyldes tidligere udført ledningsarbejde (foto: Karen Green Therkelsen).

På grund af et ældre gennembrud, skabt ved anlæggelse af den eksisterende kloak, hvor 1052 og 1053 mødes, kunne det ikke afgøres, hvorvidt de to mure har ligget i forbant (se fig. 49 og 51). Hverken 1052 eller 1053 lå i forbant med Bryghuset men var bygget op til dette. Der var således ved afgravning langs Bryghuset facade, svarende til grøft 1051, ingen spor efter fortanning imellem bryghuset og 1052/1053. Desuden sås fundamentstenene fra Bryghuset, anlæg 1032, at ligge under fundamentsstenen til 1053. Dermed må 1053 være anlagt efter opførelsen af Bryghusets fundament. Endvidere lå 1053 ikke i forbant med den nuværende kontorbygning, men var skåret af denne.

Inden for afgrænsningen af 1052 og 1053 - på hver side af 1052 - fremkom der lag, som ikke blev set udenfor disse fundamenters afgrænsning (se fig. 49).

8.4.1 Pigstensbelægning 1054 Øst for 1052, helt inde ved Bryghuset og op imod 1052, sås et mindre område med pigstensbelægning, anlæg 1054 (fig. 52). Belægningen bestod af natursten i varierende størrelse og havde en udstrækning på 2,5 x 1,3 meter. Ovenpå pigstenene fremkom enkelte steder rester af træ, som lå under et få cm tykt lag af gulgråt ler. Under det max. 1 cm tykke lag af forrådnet træ sås enkelte steder blød, hvid kalkmørtel i et ganske tyndt lag. Såvel træ som ler formodes at repæsentere gulvlag lagt ovenpå pigstensbelægningen. Beklageligvis fremkom der ingen fund i forbindelse med belægningen.

Figur 52. Foto af pigstenbelægning 1054 set mod sydøst (foto: Karen Green Therkelsen).

8.4.2 Lag 1089 I den resterede del af området øst for 1052 blev der observeret et ca. 20 cm tykt lag af rødbrunt, "rustfarvet", kompakt sandet ler iblandet lidt småsten og spredt CBM, lag 1089 (fig. 53). Under 1089 sås opfyldslag som svarer til dét, der er observeret i det øvrige undersøgelsesområde og i bunden ved gennembruddet mellem 1052/1053 sås endvidere møglag 1086 (se afsnit 8.5). Dermed antages det, at 1089 er anlagt ovenpå de ældste opfyldningslag i området fra årtierne omkring 1600-tallelt begyndelse. Laget var overraskende fundtomt, men ved udgravning af det nordøstlige gennembrud i 1053 (se fig. 49 og 51) fremkom dog enkelte keramikskår, som kan dateres til 1600-tallet, x45-46.

Figur 53. Foto af lag 1089 set profil i kloakgrøft 1050, set mod sydøst (foto: Karen Green Therkelsen)

Lag 1089 må have tilknytning til aktiviteter foretaget inde i den bygning, som mur 1052/1053 antages at repræsentere. Laget synes ikke at være skåret af Bryghuset men er anlagt lige op til bygningen og formodes derfor at være anlagt efter, Bryghuset er opført.

8.4.3 Kampestenslag 1057 Vest for 1052 fremkom ved udgravning af kloakgrøft 1048 - som blev anlagt oveni en eksisterende kloakledning – i en dybde af ca. 50-60 cm under den nuværende overflade adskillige kampesten liggende i mindst to lag (fig. 54). I den gennemgravede del af 1057 i grøft 1048 sås stenene i mindst to lag, og området var mindst 4-5 sten bredt. Der sås stedvis brokkelag mellem stenene, og mod nord og syd blev der observeret en pakning udenom stenene af hhv. lyst, blandet gråt ler og lyst brungult ler. Henover stenene sås flere steder et ca. 3 cm tykt lag af opblandet ler, som mod nord var af grålig farve og mod syd gul. Desuden sås knust lag af røde tegl, som indikerer, at der har stået en mur ovenpå stenene. Over dette fandtes et tykt brandlag, som også er set andre steder i gården.

Figur 54. Foto af kampestenslag 1057 set mod øst i grøft 1048. Området er tidligere gennemgravet ved anlæggelse af den eksisterende kloak (foto: Karen Green Therkelsen).

Der synes ikke at være noget klart system i den måde, som stenene var lagt på. Stenene synes ej heller at ligge i et helt plant niveau men faldt i dybden fra nord og ind mod bryghuset. Der synes at være tale om et fundament til gulv/anden større "flade". Kampestenslaget er ikke set på den nordlige side af mur 1053. Ved udgravningen blev der ledt efter udstrækningen på 1057 ved at lave små prøvehuller øst og sydvest for det fundne lag. Prøvehullerne gav dog intet resultat i form af yderligere kampesten. Ud for porten mod gården i sidefløjen sås i portens vestlige hjørne nederst to kampesten i forbant med muren, som lå længere oppe end de øvrige fundamentssten fra Bryghuset (anlæg 1032). Desuden sås der her at være mindst et lag af mindst to store kampesten udenpå disse i en række ud mod gården. Kan disse to kampesten, og dem som går i forbant med muren, kan have sammenhæng med 1057? Dette fænomen er ikke iagttaget andre steder ved udgravningen af grøft 1051. Hermed antages udstrækningen af 1057 at være ret begrænset, da der heller ikke er set kampesten i profil 3 eller op langs murfundament 1052 samt i grøft 1044. Den på fig. 49 afsatte firkant angiver antageligt den maksimale udbredelse af 1057. Der fremkom ingen daterende fund ved registreringen af 1057. Dog antages det, at 1057 må være opført før branden i 1767, idet det brandlag, som lå over 1057, netop antages at stamme fra denne brand.

Det ene af de to fundamenter, 1053, blev afdækket i mindre omfang ved udgravningen i 2012, hvor det formodes, at det kunne hidrøre fra det såkaldte Blikhus (se afsnit 4.2.2.6.6). Som det også nævnes i 2012-beretningen, stemmer placeringen af 1053 – og nu også 1052 – ikke overens med den placering, som Blikhuset har ifølge mange samtidige kort og f.eks. bygningstegningen vist på fig. 19. Her fremgår det, at Blikhuset ikke har været bygget sammen med Bryghuset, men ligget lige op til dette (se f.eks. kort fig. 4). Blikhuset er ifølge de skriftelige kilder opført i 1618 som en løngang mellem Bryghuset og Tøjhuset (Raabyemagle 2000:13). Selve bygningen er skabt ved at forhøje den østlige kurtinemur og opføre en parallelmur mod nord, som facade for huset. Da

Blikhuset erstattes af den nuværende administrations- og kontorbygning opført i 1862, burde murfundamenterne 1052 og 1053 samt den hertil anknyttede pigstenbelægning 1054, lag 1089 og kampestenslag 1057 umiddelbart kun kunne være ældre end Blikhuset. Den eneste anden kendte bygning, som skulle have ligget i området, før Blikhuset opføres i 1618, er Herluf Trolle svovlhus fra 1560’eren. Det synes dog usandsynligt, at murresterne 1052 og 1053 udgør rester af svovlhuset, idet dette angives – og er afbilledet – som et bindingsværkshus. Traditionelt set har bindværkshuse fundament i form af en fodrem af træ lagt ovenpå en stensyld. Snarere er der tale om, at murfundamenterne 1052/1053 og tilknytte anlæg og lag stammer fra den ældste fase af Blikhuset, som ikke er afbilledet på nogen af de gennemgåede kort og opmålingstegninger. Hvis brandsporene på 1052 stammer fra 1632-branden, kunne man efterfølgende have valgt at genopføre Blikhuset med et ændret grundplan, hvor huset afkortes til dét, som er vist på div. Kort. Oprindeligt har huset altså rakt helt over til Bryghusets nordøstlige facade. En alternativ tolkning er, at der er tale om en konstruktion skabt til den rampe, som ses på Resens eleverede kort fra 1647 (fig.13)?

8.5 Gruppe 15: Lag Der blev registreret i alt 56 lag. Dette skal dog ikke ses som det faktiske antal af lag i undersøgelsesområdet, da dette er langt højere. Tallet repræsenterer det antal lag, som det var muligt at registrere på udgravningstidspunktet og med de metodiske problemer, som var forbundet hermed.

8.5.1 Fladedækkende opfyldnings- og udjævningslag: 1026/1027 Overalt i felt 1035 og 1067 (se fig. 24) sås under den nuværende brostensbelægning og ned i en dybde af 30-40 cm opfyldslagene 1026 og 1027 bestående af gråbrunt sandet ler med varierende indhold af CBM, lidt spredt forekomst af dyreknogler samt ganske få keramik- og glasskår (fig. 55). Der syntes ikke at indgå rent undergrundsmateriale i opfyldet. Der var små forskelle i indholdet af opfyldslagene, hvilket formentlig skyldes, at der er tale om flere successive påfyldninger af tilkørt raseringsaffald og lignende fra områder udefra. Lag 1026/1027 skal således opfattes som en samlebetegnelse for disse successive opfyldninger10. Foruden at ses som et fladedækkende lag sås 1026/1027 langs Bryghusets facader ned i en dybde af 1,4 meter - både over og omkring de fremkomne murfundamenter - og som fyldlag i flere af de eksisterende kloakgrøfter, således i grøft 1042, 1044, 1047 og 1049 ned til ca. 2 meters dybde. I hvert fald i kloakgrøfterne må fylden var stærkt omrodet i forbindelse med anlæggelsen af kloakledningerne. Dette sås bl.a. ved at nedgravningerne til de eksisterende kloakledninger ikke var synlige i fladen, fordi grøfterne var genfyldt med lag 1026/1027. I området, hvor kloakledningen 1042 løb, sås flere store kampesten samt en enkelt granitkvadersten. Disse sten må antages at stamme fra de fundamenter, som er blevet forstyrret ved anlæggelse af den eksisterende kloak i grøft 1042 (se fig. 24-25). Der fremkom ingen daterende fund i felt 1035, hvor der kun blev afrømmet ca. 40 cm UNO. Derimod fremkom der materiale fra afrømningen af gårdområdet,

10 Lag 1026/1027 blev i første omgang opdelt i to lag, da lag 1026 stedvis var lidt mere fundrigt mht. CBM og dyreknogler end lag 1027. Da lagenen består af flere successive opfyldninger skyldes dette antageligt en tilfældighed og de to lag skal derfor opfattes som den samme opfyldningshorisont

65 svarende til fyld 1026/1027 i felt 1067 og grøft 1046 og 1051. Fundene dateres primært til 1600-1700-tallet (x42-x44, x47-x52, x55-x75). Lag 1026 og 1027 opfattes som opfyldninglag til løbende opfyldning og planering af området omkring Bryghuset fra dettes tidligste ibrugtagelse omkring 1600- tallets begyndelse og op igennem de næste to århundrede. Det må dog nævnes, at der er fundet lag og genstande under lag 1026/1027 med en datering yngre end 1600-tallet, hvorved opfyldslagenes omrodede karakter understreges.

Figur 55. Oversigtsfoto af felt 1035 set mod nordøst, hvor lag 1026/1027 ses som overalt i fladen (foto: Karen Green Therkelsen).

I felt 1071 (se fig. 24) sås en mere humøs fyld end lag 1026/1027, svarende til lag 1088 (fig. 56). Lag 1088 var stort set fundtomt, men der blev der fundet et fragment af en kridtpibe ved afrensning mellem fundamentstenene 1032, x53-54. Dermed skal 1088 muligvis dateres til 16-1700-tallet, men kan dog også være påkørt senere. Der blev ikke observeret ældre brostenbelægning i felt 1071.

Figur 56. Oversigt over den nordlige del af felt 1071 set mod sydøst. Lag 1088 ses tydeligt i grøftens profilkant (foto: Karen Green Therkelsen).

8.5.2 Brandlag 1090 I gårdområdet fremkom der under lag 1026/1027 ved den generelle fladeafgravning, samt flere steder i dræn- og kloakgrøfterne, uforstyrrede brandlag, som det dog ikke har været muligt at datere entydigt (fig. 57). Der blev anlagt 6 profiler, hvoraf brandlaget fremgår (profil 2-7). Brandlagene har fået samlebetegnelsen 1090. Ved fladafdækning inde i gårdområdet fremkom der tydeligt brandlag i form af et sortsværtet jordlag indeholdende sten- og trækul, tagskifer, mere eller mindre brændt tegl (mursten og tagtegl) og mørtel. Brandlaget sås i gårdens sydvestlige hjørne og strakte sig ud over murfundamenterne 1052 og 1053 og sås ligeledes henover kampestenslag 1057 i grøft 1048 (se fig. 57+58). Endvidere sås der brandlag ved udgravningen af grøft 1041 (profil 2), 1046 (profil 5), grøft 1048, i den vestlige del af grøft 1051 (profil 6) samt i grøft 1042 i form af den mulige grubenedgravning 1025 (profil 7). Dermed må det antages, at brandlaget strækker sig over væsentlige dele af gårdområdet, men blot ikke er blevet afdækket ved det nuværende arbejde pga. den ringe gravedybde. Brandlaget synes imidertid ikke at findes i den østligste del af gårdsområdet. Således blev der ikke fundet brandlag i de grøfter, som blev gravet lige ved og nord for 1053 ved udgravning foretaget i gården i 2012. I disse profiler sås, hvad der tolkes som afretningslag bestående af brokkefyld. Disse lag blev ved nærværende udgravning registreret som lag 1026/1027 og 1082. Dette stemmer overens med, at der ikke blev iagttaget brandlag i den østlige del af grøft 1051 samt i grøft 1045, 1049 og 1050 ved nærværende undersøgelse. Endvidere blev der ikke observeret brandlag i grøft 1044, dette kan meget vel skyldes, at denne grøft blev anlagt oveni en eksisterende kloaknedgravning, som må have omrodet lagene. Ydermere blev der ikke observeret brandlag langs Bryghusets nordvestlige flanke og langs den vestlige face (svarende omtrent til felt 1035 og 1071) samt i de dræn- og kloakgrøfter, som blev gravet her. Med andre ord synes brandlagene begrænset til gårdområdets nord- og vestlige del.

Figur 57. Oversigt over de områder, hvor der blev iagttaget brandlag i enten fladen eller ved udgravning af dræn- og kloakgrøfter (tegning: Karen Green Therkelsen).

I profil 4, 5 og 6, som alle blev anlagt omkring det område, hvor skuret med rytterstatuen stod, sås en meget ensartet lagfølge (fig. 59-60). Øverst sås den nuværende brostensbelægning og herunder lag 1026/1027. Herefter sås et tykt sort brandlag indeholdende bl.a. store mængder brændt tagskifter samt jernslagger. I profil 4 anes i skellet mellem lag 1026/1027 og det sorte brandlag stenspor fra en ældre fase af brostensbelægning i gården (se afsnit 8.7.1). I alle profiler sås under det sort brandlag indtil flere ler- og mørtelholdige lag, hvorunder der fremkom et raseringslag indholdende ildpåvirket CBM opblandet med sten- og trækul. Det øverste sorte brandlag ligger i niveau med den afdækkede flade, der ses på fig. 59, og som ligeledes sås ved udgravningen af grøft 1048 (fig. 54). Der fremkom ikke daterende materiale i lagene, og det kan derfor ikke fastslåes, hvilken af de to brande, som disse repræsenterer. Dog er der under det sort brandlag ved planke 1064 fundet tidlig Westerwald keramik (x40 dateret til 1580-1700), hvilket indikerer, at brandlaget er yngre end 1700. Dermed kan de registrerede brand-, mørtel og raseringslag være fra branden i 1767. Jf. Hanne Raabyemagle er der ved udgravning foretaget af Chs. Christensen i 1935 ved den østlige flankemur afdækket brandlag 50 cm nede, svarende til underkanten af den her afdækkede granitsokkel. Dette brandlag antages at stamme fra 1767-branden (Raabyemagle 2000:7) og stemmer godt ovenens med det her fundne. I det gule lerlag nederst i profil 4, dvs. under raseringslaget, blev der fundet vingetegl fra 1500-tallet (x41), hvilket indikerer at dette lag stammer fra den ældste opfyldning forud for skansens opførelse i 1608.

Figur 58. Det afdækkede brandlag 1090 i gårdområdets sydvestlig del (foto: Karen Green Therkelsen).

Figur 59. Profil 4 set mod sydvest. Til venstre i billedet ses mur 1053 inkl. fundamentsten, mens der til højre ses brand- og raseringslag (foto: Karen Green Therkelsen).

Figur 60. Profil 5 (tv.) og 6 (th.), hvor der ses en næsten ensartet lagfølge bestående af med brandlag 1090 og herunder et tykt lag af kalkmørtel, nederst raseringslag med tegl(foto: Karen Green Therkelsen).

I profil 3 kunne der under det sorte brandlag, der ses som et tyndt lag under den ældre brostensbelægning (se fig. 61), iaggtages en lidt anden lagfølge end ved profil 4-6. Der sås således to lag af sand og herunder et tykt lag af sortgrå stenkul. Nederst fremkom et lag af rødbrun jernudfældning, som også sås ved fremgravningen af mur 1052. Lagene minder meget om de lag, som blev registreret ved udgravning i 2012, og opfattes som udjævningslag påkørt området inden branden i 1767. Ingen af lagene er dateret.

Figur 61. Profil 3 set mod nordøst (foto: Karen Green Therkelsen).

I den nordlige del af kloakgrøft 1042 fremkom en mulig grubenedgravning i form af anlæg 1025 (fig. 57). I profil fremstod anlæg 1025 med afrundet side mod SV, mens formen ej kunne påvises mod NØ, fordi anlægget her var forstyrret af en eksistrende kloaknedgravning (fig. 62). 1025 kan maksimalt have haft en udstrækning på 5 meter i bredden NØ-SV, idet den ikke sås NØ for kloaknedgravningen. Udstrækningen NV-SØ kunne ikke afgøres. Der blev gravet ned i en dybde af 1,6 meter.

Figur 62. Den nordvestlige profil i anlæg 1025 (foto: Karen Green Therkelsen).

1025 rummede flere let skrånende lag. Øverst sås den moderne brostensbelægning og herunder lag 1027 (NB! disse lag er gravet væk på fig. 62). Under dette fremkom flere lag, som formodes at udgøre raseringslag fra den ene eller begge Bryghus-brande. Således sås under 1027 et tyndt brandlag bestående af sort grus med stenkul og skifer. Herunder fremkom et lag af hvidgul mørtel med små brokker af røde og gule teglsten. Under dette endnu et brandlag af sortsværtet, humøst leret sand med brunkul/stenkul og lidt keramik. Dernæst et lag af lysegråt sand med småsten, hvorunder der sås lag af hhv. gråbrun ler og opløst CBM. Det tykke bundlag bestod af let heterogent, blødt og fugtigt mørkt brunsort humøst ler med store mængder knogle, træflis/små stykker træ, CBM og lidt keramik. Anlæg 1025 synes at være en nedgravning i 1027/1026, som dog ikke antages at have haft en konstruktionsmæssig funktion, snarere blot et "affaldshul". Da gruben er forstyrret mod NØ kan den have indgået i en sammenhæng, som ikke længere kan erkendes, men dette synes tvivlsomt. Alternativt er der ikke tale om en grubenedgravning, men om at de lag, som ligger udenfor 1025, er forstyrret ved nedgravningen af den eksisterende kloak i grøft 1042, hvorved 1025 fejlagtigt fremstår som en grube. Fund fra anlæg 1025 dateres bredt til perioden 15-1900-tallet.

Bundlaget ved anlæg 1025 sås også i resten af grøft 1042. Laget tolkes som et "møglag" og er desuden observeret i bunden af kloakgrøft 1041 og 1044 samt i den nordligste enden af grøft 1048 og 1050. Der er tale om møglag 1086. Der blev gjort adskillige fund af både keramik og glas, navnlig ved udgavningen af grøft 1044, hvis tyngde falder i det tidlige 1600-tal. Dermed antages møglaget at hidrøre fra den tidlige opfyldning af området fra slutningen af 1500-tallet og frem. Opfyldning med ”møg” svarer også overens med det, som angives i de skriftelig kilder (se afsnit 4.2.2.1).

I profil 2 og ind igennem grøft 1041 sås en lagdeling, som minder om dén ved 1025 (fig. 63). Under den nuværende brostenbelægning sås øverst murfundament 1037 og herunder et meget tykt brandlag, som primært bestod af skifer. Herunder flere tynde raserings- eller udjævningslag og nederst møglag 1086. Der fremkom ingen daterende fund i profil 2 eller grøft 1041, men brandlaget ligger i niveau med brandlagene i de øvrige profiler og formodes at have samme datering som disse.

Figur 63. Profil 2’s østlige del set mod sydøst. Bemærk det tykke skifterlag, som udgør en del af brandlaget. Murfundament 1037 anlagt henover brandlaget(foto: Karen Green Therkelsen).

8.5.3 Marine/strandnære aflejringer, lag 1083 I kloakgrøfterne 1038-1041 og den vestlige del af 1042 kunne der i en dybde af ca. 1,8-2,0 meter under det øvre opfyldningslag 1026/1027 iagttages et tyndt lag af fedtet/fugtig heterogent sortgråt til sort sand, lag 1083 (fig. 64 tv). Formentlig er der tale om omsat organisk materiale, som kan udgøre marine/strandnære aflejringer afsat på den oprindelige Svovlhusholm. I grøft 1039 sås i dette nedre lag områder med velbevarede "strå". Lag 1083 kan være det sammen, som det lag der er observeret ved udgravning i 2012 (KBM 3954, etape 1), hvor laget formodes at udgøre strandplanter fra holmen. Alternativt kan der være tale om tilkørt materiale fra stalde, som en del af opfyldningen af området. Sådanne "møglag", svarende til lag 1086, er som nævnt ovenfor set andre steder i undersøgelseområdet, men synes at have en lidt anderledes karakter. Møglag 1086 havde et stort fundindhold, var stærkt lugtende og synes også betydeligt tykkere end 1083. Det sorte lag 1083 var ca. 15-20cm tykt. Der blev ikke udtaget prøver af 1083, da adgangsforholdene i grøfterne ikke tillod dette.

Figur 64. Udgravning af grøft 1039, hvor lag 1083 ses nederst i billedet til venste, mens lag 1084 anes nederst i billet til højre (foto: Karen Green Therkelsen).

8.5.4 Blåler 1084 Visse steder i kloakgrøfterne 1038 og 1039 samt 1076 sås allerdybest fra ca. 2 meter og nedefter blåler, lag 1084 (fig. 64 th). Denne blåler kan udgøre oprindelig undergrund, men der kan også være tale om påført ler, som det bl.a. sås ved Krøyers Plads (jf. mundtlig medd. af MBS, KBM 3967). Blåleren var tilsyneladende meget ren uden indslag af andet materiale. I ingen af de dybere gravede kloakgrøfter sås, hvad der kunne være havbund. Måske fordi grøfterne ligger på den lille holm og ikke i det tidligere submarine område. Blåleren blev intetsteds gravet i bund.

8.6 Gruppe 16: Nyere fundamenter I felt 1035 fremkom flere murstensfundamenter af hhv. røde og gule sten samt to fundamenter af murermesterbeton.

Figur 65. Oversigt over fundamenter af hhv. mursten og murermesterbeton fremkommet i felt 1035 (tegning: Karen Green Therkelsen).

8.6.1 Fundamenter af røde teglsten: 1081 var et mindre murparti, som fortsatte under den eksisterende bygning, orienteret NV-SØ. Murfundamentet blev skåret af moderne kloak mod SØ. Ved udgravning af kloakken kunne der iagttages 10 skifter i muren, og nederst sås én stor kampesten, som var brugt som fundament. Fundamentstenen sås i en dybde af 105 cm. Mursten ved 1018 var af røde tegl, måler 25x12x5,5cm, og sat i hvid, hård mørtel, fundamentssten måler 55x60x30cm.

1019 bestod af blot to skifter og der sås ikke fundamentsten under murværket. 1019 var orienteret NØ-SV. Mørtlen var meget lys og blød. Grundet forskellen i mørteltype og antal skifter er det tvivlsom, om de to fundamenter har indgået i samme bygning – der kan dog være tale om, at 1018 er et fundament til en ydervæg og 1019 til en skillevæg, hvorfor 1019 er en svagere konstruktion. Begge fundamenter ligger blot 8,7 meter fra Bryghuset og synes at være af en vis ælde, idet murstenene er håndblandede. Gennem tiden er de bygninger, som har ligget så nær Bryghuset, hhv. Slotsherens Stald fra det tidlige 1600-tal, svinestald fra 1639 og hestmølle samt tilhørende staldbygning fra 1700-tallets begyndelse (se evt. kapitel 4).

Figur 66. Murstensfundamenter 1018 (tv.) og 1019 (th.) set mod nordvest (foto: Karen Green Therkelsen).

1034 Se afsnit 8.3.

8.6.2 Fundamenter af gule teglsten: 1023 var et NV-SØ orienteret murstensfundament bestående af minimum to skifter gule teglsten. Der blev ikke observeret fundamentsten ved afgravningen af felt 1035, men sådanne kan der dog have været, idet muren aldrig blev frilagt i profil og desuden var forstyrret af en eksisterende kloakbrønd. Murstensfundamenterne 1024 og 1037 bestod begge af tre skifter lagt oven på fundamentsten, hvorimellem der sås et lag af murbrokker og hvid kalkmørtel (fig. 67).

Figur 67. Murstensfundament 1037 set øverst i profil 2 mod sydøst. 1024 havde en tilsvarende opbygning (foto: Karen Green Therkelsen). De tre fundamenter formodes alle at hidrører fra en mindre NØ-SV orienteret bygning, som ses første gang på det høje målebordsblad fra 1842, men som ikke fremgår af kvarterkortet fra 1840 (se kortene afsnit 4.2.7). Bygningen ligger lige ud for Bryghusets nordgavl. Det må bemærkes, at 1024 og 1037 overlejrede den eksisterende kloak, hvorfor fundamenterne må være etableret efter at kloakken er anlagt. Den bygning, som de har indgået i, er revet ned ved opførelse af Tobaksbeskatningsbygningen i 1930’erne.

Murstensfundament 1078 bestod af to skifter og havde underliggende fundamentsten (fig. 68). Muren ser ud til at udgøre den vestlige gavl i en større NØ-SV orienteret bygning, som ses på hhv. det høje og lave målebordblad fra 1842 og frem til 1940’erne. Bygningen er beliggende parallelt med Nebelongs administratonsbygning. Den bygning, som 1078 har indgået i, er revet ved opførelse af Tobaksbeskatningsbygningen i 1930’erne.

Figur 68. Murstensfundament 1078 set mod sydvest (foto: Karen Green Therkelsen)

8.6.3 Fundamenter af murermesterbeton: 1020 og 1021 bestod af 30 cm tyk murermesterbeton i en bredde af 55 cm. De to fundamenter har formentlig hørt sammen. Murermesterbeton ses ikke før midten af 1800-tallet, og fundamentet har således en terminus post quem datering til ca. 1850. Bygningen kan senest være fjernet ved anlæggelsen af Tobaksbeskatningsbygningen i 1930’erne.

8.7 Gruppe 17: Diverse

8.7.1 Tidligere brostensbelægning 1091 I forbindelse med afrømningen af fladen i Bryghusgården sås sporadisk små områder med bevaret brostensbelægning i en dybde af ca. 35 cm under den nuværende overflade (se fig. 59 og 61 ). Disse antages at udgøre rester af en tidligere – og formentlig helt fladedækkende – belægning i gården. Brostensbelægningen synes at være anlagt lige over det registrerede brandlag og formodes derfor at være lagt efter branden i 1767. Der blev ikke observeret tidligere belægning på arealet foran den NV-lige flanke, men dette område blev heller ikke fladeafgravet i samme omfang som i gården. Ej heller sås der tidligere belægning ved afgravningen af felt 1071/1072 langs den vestlige face/Frederiksholms Kanal.

8.7.2 Tømrerarbejde To steder i gården blev der fundet spor efter tømmeraktivtet i form af hhv. tre træplanker, 1058, 1064 og 1070 samt et lag af træflis, 1065 (fig. 69). Den præcise funktion af plankerne kendes ikke, men flislaget 1065 antyder en ad hoc tilhugning af i hvert fald plankerne 1064 + 1070.

Figur 69. Oversigt over spor efter tømmeraktivitet i felt 1067 i form af planke 1058, 1064 og 1070 samt spånlag 1065 (tegning: Karen Green Therkelsen).

Ved afrensningen af området omkring træplanke 1064 blev der fundet tidlig Westerwald keramik dateret til perioden 1580-1700 (x40) (fig. 70). Idet planken fremkom lige under brandlag 1090, giver fundet en forsigtig datering af brandlaget til tiden efter 1700, hvorved brandlaget må formodes at stamme fra 1767-branden.

Figur 70. Fund af tidlig Westerwald keramik (1580-1700) i forbindelse med afrensning af området ved planke 1064 (foto: Mikkel Siebken).

8.7.3 Brokkelag To steder i gården fremkom der under opfyldslag 1026/1027 brokkefyldte lag, lag 1062 og 1082 (fig. 71). Brokkelag 1062 og 1082 udgjortes af knuste røde teglsten lagt i mørtel og rødgult sand. Et prøvehul ved 1062 viste, at laget var mere end 30 cm tykt. Over brokkelaget var der områder med rester af asfalt og sten fra en tidligere vejbelægning. Mod SØ var laget gennemskåret af et moderne rør (1063). Udgraveren antager, at laget er nyere og formentlig stammer fra en nedrevet bygning, som har stået i gården – muligvis det cykelskur som stod i området, indtil udgravningen påbegyndtes. Alternativt kan der være tale om brokkefyldte afretningslag, som der er set ved udgravningen i 2012 (KBM 3954). Disse lag antages at stamme fra opfyldning af området foretaget i slutningen af 1500-tallet og fremefter.

Figur 71. Oversigt over brokkelag 1062 og 1082 i felt 1067 (tegning: Karen Green Therkelsen).

9 Fremtidigt arbejde

Det undersøgte område har vist sig at rumme velbevarede levn af væsentlig arkæologisk interesse i form af navnlig opfylds- og brandlag samt bygningsrester fra flere historiske perioder. Da en stor del af arealet kun blev afgravet i begrænset omfang, er der overvejende stor sandsynlighed for, at man ved fremtidigt arbejde dybere nede vil kunne påtræffe flere levn samt afdække evt. yderligere detaljer af de allerede iagttagede levn. Der blev intetsteds gravet ned til undergrunden/oprindelig havbund, og det må forventes, at kulturlagene i området er af anseelige dybde. Både denne og tidligere udgravning i umiddelbar nærhed af Bryghuset11 har påvist, at piloteringen af området samt bolværket omkring selve Bryghuset og ud mod Frederiksholms Kanal/Christians Brygge er særdeles velbevarede, ligesom der i visse af de fundne lag sås meget velbevarede rester af organisk materiale såsom hår, læder, knogle og træ. Konturerne i den oprindelige topografi er endvidere interessant fra et arkæologisk synspunkt, da disse kan være med at til at stedfæste Svovlhusholmen og dermed også give en formodning om svovlhuset og møllernes placering. Det område, som ligger udenfor det fredede fortidsminde Skansen under Christian IV’s Bryghus, er på ingen måde fuldt udgravet og der bør derfor føres som minimum arkæologisk tilsyn ved fremtidigt arbejde ligesom evt. jordprøveboringer bør følges.

11 KBM 3954, etape II.

10 Referencer

10.1 Litteratur Blom, O 1888: Kjøbenhavns Tøihus. En udsigt over dets Bygningshistorie, Historisk Tidsskrift, bind 6, række 1, København. Christensen, C. 1938: Christian IV’s Bryghus. Nye undersøgelser. Historiske meddelelser om København, 3. rk., II bd., s. 11-29. Skaarup, B., B.W. Dahl & P.T. Christensen 1996: Guide til Københavns Befæstning. 900 års befæstningshistorie. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, København, s.41ff. Dahl, B.W. & H. Gamrath 1991: Bykort, prospekter og byens historie. København før og nu – og aldrig, bd. 11. B. Bramsen (red.), København. Fabricius, H. 2007: Gader og mennesker i middelalderens & renæssancens Købehavn. Slotsholmen, Bremerholm og Ny-København, s. 95-111. Hertz, Hohannes 1996: Absalons borg ved Havn. Absalon – fædrelandets fader, Frank Birkebæk (red.), Roskilde 1996, s. 176-194 Hvidt, K., S. Ellehøj og O. Norn (red.) 1975: Christiansborg Slot. Første bind. Absalons borg. Københavns Slot, Det første Christiansborg, København 1975 Høst-Madsen, L. 2005: En 1700-tals ankerø på Holmen i København. I: Bolværker – fra middelalderen og nyere tid. Th. Roland (red.), Næstved. Jørgensen, C., B. 1990: København, Før, nu - og aldrig. En billedkavalkade om København inden for voldene og søerne, Bind 9, Vestervold falder, Palle Fogtdal. Lassen, G.F. 1855: Documenter og actstykker til Københavns Befæstnings Historie, København. Lindberg, K. 1996: Sirenernes Stad København, bd. I-II. Skippershoved. Lindvad, S. 1987: Gammelholm og Frederiksholm. København før og nu – og aldrig, bd. 2. B. Bramsen (red.), København. Lund, H. 1987: Slotsholmen. København før og nu – og aldrig, bd. 1. B. Bramsen (red.), København. Nielsen, O. (red.) 1872-1887: Kjøbenhavns Diplomatarium. Samling af Dokumenter, Breve og andre Kilder til Oplysning om Københavns ældre Forhold før 1728, vol. I-VIII, København. Raabyemagle, H. 2000: Christian IV’s Bryghus. En bygningsarkæologisk undersøgelse. (Upubliceret rapport) Fogh & Følner Arkitektfirma APS. Ramsing, H.U. 1911: Bidrag til det gamle Københavns topografi. Historiske meddelelser om København 3b, h1. - 1940: Københavns Historie og Topografi, vol I-III, København. - 1943: Københavns Ejendomme 1377-1728. Oversigt over skøder og adkomster, bd. II, Strand Kvarter. København, s.83-84

Skaarup, B. & B. W. Dahl 1996: Guide til Københavns befæstning. http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/gtkb/index.html Smith, O. 1926: Tøjhuskomplekset. Christian IV’s Krigshavn, Tøjhuset, Proviantgården, det gamle Bryghus. Før og NU, supplement nr. 2, s. 337-412.

10.2 Arkæologiske rapporter og arkivmateriale Foss, Pernille & Jesper Langkilde (2002): Galejhuset. Registrering af brolægninger fra 16-1800-tallet. KBM 2641. Beretning for det arkæologiske tilsyn. Københavns Bymuseum. Hadevik, Claes (2012): Ny Kongensgade 4-14. KBM 3966. Beretning for det arkæologiske tilsyn. Københavns Museum. Hadevik, Claes & Mikkel Siebken (2012): Christian d. 4’s Bryghus, etape 2. KBM 3954. Beretning for arkæologiske tilsyn. Københavns Museum. Kjærgaard, A. (1995): Frederiksholms Kanal 29. KBM 2160. Beretning for det arkæologiske tilsyn. Københavns Bymuseum. Olesen, Claus R. (2012): Kongens Bryghus. KBM 3954, etape 1. Beretning for det arkæologiske tilsyn. Københavns Museum. Pedersen, Mie (2007): Bryghusgrunden. Registrering af 1700-tals industrianlæg, 1600-tals møllerende, bolværker fra 16-1800talet. KBM 3520. Beretning for det arkæologiske tilsyn. Københavns Bymuseum. Ravn, Hans Jeppe (2007): Christiansborg Ridebane. Registrering af kulturlag fra historisk tid. KBM 3578. Beretning for det arkæologiske tilsyn. Københavns Bymuseum. Ravn, Hans Jeppe (2007): Christiansborg Ridebane II. Registrering af muret vandledning fra 1600-tallet, brostensbelægning fra 16-1700-tallet samt fundament fra 1600-tallet. KBM 3455. Beretning for det arkæologiske tilsyn. Københavns Bymuseum. Simonsen, Rikke (2012): Slotsholmen, 2010. Registrering af en lang række fundamenter og opfyldslag på Slotsholmen. KBM 3925. Beretning for det arkæologiske tilsyn. Københavns Museum.

10.3 Københavns Museums strategi-dokumenter Thomasson, J. 2011. Guidelines for Contextual Documentation. Definitions and typology for contexts, sub groups and groups, principles for contextual grouping of contexts. Københavns Museum. Field Manual 2010. Københavns Museum Finds Handbook 2010. Københavns Museum Projekthåndbog 2009. Københavns Museum Project Design 2009. Project design for archaeological investigations to be carried out on the Cityring Metro, stage 4 project in Copenhagen. Introductory report on the background knowledge, objectives, organisation and methodology. Københavns Museum. Rammeavtal, Bilag 1 2009. Public Procurement nr 2009-070118 Københavns Bymuseum. Arkæologi I forbindelse med Cityringen. Konservering og Naturvidenskap. Københavns Museum. Report management 2010. Policy, Management and structure regarding reports at Copenhagen Museum. Københavns Museum.

10.4 Internet referencer Kulturstyrelsens ”Retningslinjer for udførelse af udgravningsberetninger”, 20. december 2002. http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/fortidsminder/dokume nter/Retningslinjer_for_udformning_af_beretninger__ver2002_.pdf

10.5 Anvendte forkortelser AA: The Antiquarian and Topographical Archive numbers used before 1988, Museum of Copenhagen CBM: Ceramic Building Material (keramisk bygningsmateriale) F: Finds objects number, refer to IntraSiS database Fig: Figure KBM: Københavns Museum KD: Københavns Dipolmatatium, se www.eremit.dk KUAS: Kulturstyrelsen

11 Administrative data

KUAS journalnummer Etape I: 2011-7.24.02/KBM-0016 Etape II: 2013-7.24.02/KBM-0011 KBM journalnummer KBM 3993, Internt sagsnummer 2847 Sb-nr. 020306-497 Herred Sokkelund By København Sogn Christiansborg Kvarter Strand IntraSis K2013:18 Feltarbejdets varighed 24.06.2014-31.10.2014 Karen Green Therkelsen (daglig leder) Bemanding (KGT/KTH), Mikkel Blichfeldt Siebken (MS/MBS) og Lars Haugsten (LH/LHA) Udgravet areal (m2) Ca. 979 m2 Koordinatsystem DKTM Højdesystem DVR 90 Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Bygherre Kontaktperson mellem bygherre og Københavns Museum var Henrik Grube Mikkelsen Arkitema K/S, Mikado House, Rued Langgards Vej 8, 2300 København S. Kontaktperson Arkitekt mellem arkitekt og Københavns Museum var Simon Rosenvold Hvidt

J.K.J. Brolægning A/S og Bo Reinholm Jensen. Entreprenør Al originaldokumentation opbevares ved Arkivalsk materiale Københavns Museum. Københavns Museum ejer endvidere rettighederne til dette materiale (cf. Kulturstyrelsens retningslinier). Samtlige hjembragte fund opbevares ved Fundmateriale Københavns Museum

12 Appendix

12.1 Anlægsliste

Id Name Subclass Basic Interpretation 10 Bryghuset Group Wall 11 Kurtine Group Foundation wall 12 Hestemølle Group Foundation wall 13 Blikhus/Løngang Group Foundation wall 14 Kampestenslag Group Foundation layer 15 Opfyld af området Group Fill 16 Nyere fundamenter Group Foundation wall 17 Aktivitetsområder Group Wall 18 Forstyrrelser Group Disturbance 19 Fundament, Bryghuset Subgroup Foundation stone 20 Væg, Bryghuset Subgroup Wall 21 Forstyrrelse, Bryghuset Subgroup Disturbance 22 Fundament, Blikhuset Subgroup Foundation wall 23 Belægning, Blikhuset Subgroup Paved surface 24 Opfyldslag Subgroup Fill 25 Pæleværk Subgroup Beam 26 Pilotering Subgroup Post 27 Aktivitetsspor i forb.m. opfyldning Subgroup Plank 28 Teglstensfundament, nyere Subgroup Foundation wall 29 Murermesterbeton Subgroup Foundation layer 30 Belægning, gård Subgroup Paved surface 31 Tømreraktivitet Subgroup Activity layer 100001 1013 Stone/Brick Structure Foundation wall 100002 1014 Stone/Brick Structure Wall 100003 1015 Stone/Brick Structure Wall 100004 1016 Stone/Brick Structure Wall 100005 1017 Timber Structure Beam 100006 1018 Stone/Brick Structure Wall 100007 1019 Stone/Brick Structure Foundation wall 100008 1020 Stone/Brick Structure Wall 100009 1021 Stone/Brick Structure Foundation wall 100010 1022 Stone/Brick Structure Wall 100011 1023 Stone/Brick Structure Wall 100012 1024 Stone/Brick Structure Wall 100013 1025 Cut Fill 100014 1026 Deposit Fill 100015 1027 Deposit Fill 100016 1028 Stone/Brick Structure Foundation stone 100017 1029 Stone/Brick Structure Foundation wall 100018 1030 Stone/Brick Structure Foundation stone 100019 1031 Stone/Brick Structure Wall 100020 1032 Stone/Brick Structure Foundation stone 100087 1034 Stone/Brick Structure Wall 100121 1036 Stone/Brick Structure Wall 100122 1037 Stone/Brick Structure Wall 100134 1043 Stone/Brick Structure Wall 100259 1052 Stone/Brick Structure Wall 100260 1053 Stone/Brick Structure Wall 100261 1054 Stone/Brick Structure Paved surface 100262 1055 Disturbance Disturbance 100263 1056 Disturbance Disturbance 100266 1057 Stone/Brick Structure Foundation layer 100274 1058 Timber Structure Activity layer 100275 1059 Disturbance Disturbance 100277 1060 Disturbance Disturbance

100291 1062 Deposit Demolition layer 100292 1063 Disturbance Disturbance 100303 1064 Timber Structure Activity layer 100304 1065 Deposit Activity layer 100305 1068 Disturbance Disturbance 100306 1069 Disturbance Disturbance 100311 1070 Timber Structure Activity layer 100429 1077 Disturbance Disturbance 100431 1078 Stone/Brick Structure Foundation wall 100432 1079 Stone/Brick Structure Foundation layer 100439 1080 Timber Structure Plank 100440 1033 Timber Structure Iron rod 100441 1082 Stone/Brick Structure Foundation layer 100442 1083 (sort lag) Deposit Fill 100443 1084 (blåler) Deposit Fill 100457 1085 Stone/Brick Structure Arch 100461 1086 (møglag) Deposit Fill 100503 1088 (opfyld Fr.holm) Deposit Fill 100505 1089 (rødbrunt lag) Deposit Fill 100599 1090 Deposit Fire level 100600 1091 Stone/Brick Structure Paved surface

12.2 Fotoliste

Id Name Class File Namne Photographer Date of Image Seen from Type of Motif 100022 4394 Image IMG_4394.jpg kth 24.06.13 S Overview 100023 4387 Image IMG_4387.jpg kth 24.06.13 E Overview 100024 4388 Image IMG_4388.jpg kth 24.06.13 E Overview 100025 4390 Image IMG_4390.jpg kth 24.06.13 S Overview 100026 4396 Image IMG_4396.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100027 4397 Image IMG_4397.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100028 4398 Image IMG_4398.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100029 4399 Image img_4399.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100030 4400 Image IMG_4400.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100031 4401 Image IMG_4401.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100032 4402 Image IMG_4402.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100033 4403 Image IMG_4403.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100034 4404 Image IMG_4404.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100035 4405 Image IMG_4405.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100036 4406 Image IMG_4406.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100037 4407 Image IMG_4407.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100038 4408 Image IMG_4408.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100039 4409 Image IMG_4409.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100040 4410 Image IMG_4410.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100041 4411 Image IMG_4411.jpg kth 25.06.13 S Overview 100042 4412 Image IMG_4412.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100043 4413 Image IMG_4413.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100044 4414 Image IMG_4414.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100045 4415 Image IMG_4415.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100046 4416 Image IMG_4416.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100047 4417 Image IMG_4417.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100048 4418 Image IMG_4418.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100049 4419 Image IMG_4419.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100050 4420 Image IMG_4420.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100052 4421 Image IMG_4421.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100053 4422 Image IMG_4422.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100054 4423 Image IMG_4423.jpg mbs 25.06.13 S Overview 100055 4424 Image IMG_4424.JPG mbs 25.06.13 NE Work image 100056 4426 Image IMG_4426.jpg mbs 25.06.13 NE Work image 100057 4427 Image IMG_4427.jpg mbs 25.06.13 S Context 100058 4428 Image IMG_4428.jpg mbs 25.06.13 SE Context 100059 4429 Image IMG_4429.jpg mbs 25.06.13 SV Context

100060 4431 Image IMG_4431.jpg kth 25.06.13 SØ Context 100061 4433 Image IMG_4433.jpg kth 25.06.13 W Overview 100062 4434 Image IMG_4434.jpg kth 25.06.13 E Context 100063 4435 Image IMG_4435.jpg mbs 25.06.13 E Context 100064 4436 Image IMG_4436.jpg mbs 25.06.13 NE Context 100065 4437 Image IMG_4437.jpg mbs 25.06.13 E Context 100066 4439 Image IMG_4439.jpg mbs 25.06.13 S Context 100067 4441 Image IMG_4441.jpg mbs 25.06.13 E Context 100068 4444 Image IMG_4444.jpg kth 26.06.13 W Context 100069 4445 Image IMG_4445.jpg mbs 26.06.13 W Context 100070 4447 Image IMG_4447.jpg mbs 27.06.13 NE Overview 100071 4449 Image IMG_4449.jpg mbs 27.06.13 E Context 100072 4451 Image IMG_4451.jpg kth 27.06.13 SE Overview 100073 4452 Image IMG_4452.jpg kth 27.06.13 SW Overview 100074 4453 Image IMG_4453.jpg kth 27.06.13 S Context 100075 4455 Image IMG_4455.jpg mbs 27.06.13 NE Context 100076 4458 Image IMG_4458.jpg mbs 27.06.13 E Context 100077 4459 Image IMG_4459.jpg kth 27.06.13 E Context 100078 4460 Image IMG_4460.jpg mbs 27.06.13 NE Overview 100079 4461 Image IMG_4461.jpg mbs 27.06.13 NE Context 100080 4462 Image IMG_4462.jpg mbs 27.06.13 NE Context 100081 4464 Image IMG_4464.jpg mbs 27.06.13 SE Context 100082 4465 Image IMG_4465.jpg mbs 27.06.13 NW Context 100083 4466 Image IMG_4466.jpg mbs 27.06.13 SW Overview 100084 4467 Image IMG_4467.jpg mbs 27.06.13 NW Context 100085 4468 Image mbs 27.06.13 NW Context 100086 4469 Image IMG_4469.jpg mbs 27.06.13 NW Context 100088 4471 Image IMG_4471.jpg kth 28.06.13 S Overview 100089 4473 Image IMG_4473.jpg kth 01.07.13 SW Work image 100090 4474 Image IMG_4474.jpg kth 01.07.13 S Work image 100091 4475 Image IMG_4475.jpg kth 01.07.13 NE Work image 100092 4478 Image IMG_4478.jpg mbs 03.07.13 NE Work image 100093 4482 Image IMG_4482.jpg kth 03.07.13 NE Context 100094 4484 Image IMG_4484.jpg mbs 03.07.13 N Context 100095 4485 Image IMG_4485.jpg kth 03.07.13 S Context 100096 4490 Image IMG_4490.jpg kth 03.07.13 SE Context 100097 4492 Image IMG_4492.jpg kth 03.07.13 SW Context 100098 4493 Image IMG_4493.jpg kth 03.07.13 NNW Context 100099 4494 Image IMG_4494.jpg kth 03.07.13 S Overview 100100 4495 Image IMG_4495.jpg kth 03.07.13 E Overview 100101 4496 Image IMG_4496.jpg kth 03.07.13 SE Work image 100102 4497 Image IMG_4497.jpg kth 03.07.13 NE Overview 100103 4498 Image IMG_4498.jpg kth 03.07.13 S Overview 100104 4499 Image IMG_4499.jpg kth 03.07.13 SW Overview 100105 4500 Image IMG_4500.jpg kth 03.07.12 SE Overview 100106 4501 Image IMG_4501.jpg kth 03.07.13 S Context 100107 4502 Image IMG_4503.jpg kth 03.07.13 NE Overview 100108 4503 Image IMG_4503.jpg kth 03.07.13 SW Overview 100109 4504 Image IMG_4504.jpg kth 03.07.13 SW Overview 100110 4505 Image IMG_4505.jpg kth 03.07.13 V Overview 100111 4509 Image mbs 04.07.13 S Context 100112 4510 Image IMG_4510.jpg mbs 04.07.13 S Overview 100113 4511 Image IMG_4511.jpg mbs 04.07.13 S Context 100114 4514 Image IMG_4514.jpg mbs 04.07.13 N Context 100115 4515 Image IMG_4515.jpg mbs 04.07.13 S Context 100116 4519 Image IMG_4519.jpg mbs 04.07.13 SE Work image 100117 4520 Image IMG_4520.jpg mbs 04.07.13 SE Work image 100118 4521 Image IMG_4521.jpg kth 04.07.13 SV Overview 100119 4523 Image IMG_4523.jpg kth 04.07.13 NV Overview 100123 4527 Image mbs 05.07.13 N Context 100124 4528 Image IMG_4528.JPG mbs 05.07.13 N Context 100125 4529 Image IMG_4529.JPG kth 05.07.13 NV Context 100126 4530 Image img_4530.jpg kth 05.07.13 NV Context

100127 4531 Image img_4531.jpg kth 05.07.13 NV Context 100128 4532 Image IMG_4532.JPG kth 05.07.13 NØ Context 100136 4491 Image kth 03.07.13 SW Context 100137 4506 Image mbs 04.07.13 SE Context 100138 4507 Image mbs 04.07.13 SE Context 100139 4508 Image IMG_4508.JPG mbs 04.07.13 SE Context 100140 4512 Image mbs 04.07.13 SE Context 100141 4513 Image mbs 04.07.13 SE Context 100142 4516 Image mbs 04.07.13 S Context 100143 4517 Image IMG_4517.JPG mbs 04.07.13 SW Overview 100144 4518 Image mbs 04.07.13 SW Overview 100145 4522 Image IMG_4522.JPG kth 04.07.13 NE Overview 100146 4533 Image IMG_4533.JPG kgt 05.07.13 NE Section 100147 4534 Image IMG_4534.JPG kgt 05.07.13 SW Context 100148 4535 Image IMG_4535.jpg mbs 05.07.13 NE Context 100149 4536 Image mbs 05.07.13 NE Context 100150 4537 Image IMG_4537.JPG mbs 05.07.13 NE Context 100151 4538 Image IMG_4538.JPG kgt 05.07.13 SW Overview 100152 4539 Image IMG_4539.jpg kgt 05.07.13 SE Overview 100153 4540 Image kgt 05.07.13 ENE Overview 100154 4541 Image IMG_4541.JPG kgt 05.07.13 ENE Overview 100155 4542 Image img_4542.jpg kgt 05.07.13 NNW Overview 100156 4543 Image img_4543.jpg kgt 05.07.13 NE Overview 100157 4544 Image img_4544.jpg kgt 05.07.13 SE Overview 100158 4548 Image 100159 4549 Image img_4549.jpg kgt 08.07.13 NNW Overview 100160 4550 Image img_4550.jpg kgt 08.07.13 NNW Overview 100161 4551 Image kgt 08.07.13 WNW Overview 100162 4552 Image img_4552.jpg kgt 08.07.13 WNW Overview 100163 4553 Image kgt 08.07.13 SW Section 100164 4554 Image img_4554.jpg kgt 08.07.13 SW Section 100165 4555 Image img_4555.jpg kgt 08.07.13 SW Section 100166 4556 Image img_4556.jpg kgt 08.07.13 WSW Overview 100167 4557 Image img_4557.jpg kgt 08.07.13 WSW Overview 100168 4558 Image img_4558.jpg kgt 08.07.13 N Overview 100169 4559 Image img_4559.jpg kgt 08.07.13 N Overview 100170 4560 Image img_4560.jpg kgt 08.07.13 SE Overview 100171 4561 Image img_4561.jpg kgt 08.07.13 SSE Overview 100172 4562 Image img_4562.jpg kgt 08.07.13 SE Overview 100173 4563 Image img_4563.jpg kgt 08.07.13 NE Overview 100174 4564 Image kgt 08.07.13 NW Overview 100175 4565 Image img_4565.jpg kgt 08.07.13 NW Overview 100176 4566 Image img_4566.jpg kgt 08.07.13 NE Overview 100177 4567 Image img_4567.jpg kgt 08.07.13 SW Overview 100178 4568 Image img_4568.jpg kgt 08.07.13 WSW Overview 100179 4569 Image img_4569.jpg kgt 08.07.13 SW Overview 100180 4570 Image kgt 08.07.13 SW Overview 100181 4571 Image img_4571.jpg kgt 08.07.13 SW Section 100182 4600 Image mbs 10.07.13 SW Overview 100183 4601 Image img_4601.jpg mbs 10.07.13 SW Work image 100184 4602 Image img_4602.jpg mbs 10.07.13 SW Overview 100185 4603 Image img_4603.jpg mbs 10.07.13 SW Overview 100186 4604 Image 100187 4605 Image img_4605.jpg kgt 10.07.13 SW Overview 100188 4606 Image img_4606.jpg kgt 10.07.13 SW Overview 100189 4607 Image img_4607.jpg kgt 10.07.13 E Overview 100190 4608 Image img_4608.jpg kgt 10.07.13 NNE Overview 4609- 100191 Image mbs 10.07.13 Overview 4611 100192 4612 Image img_4612.jpg mbs 10.07.13 NW Section 4613- 100193 Image mbs 10.07.13 Overview 4647 100194 4648 Image kgt 10.07.13 SE Section

100195 4649 Image kgt 10.07.13 SE Section 100196 4650 Image img_4650.jpg kgt 10.07.13 SE Section 100197 4651 Image img_4651.jpg kgt 10.07.13 E Section 100198 4652 Image kgt 10.07.13 E Section 100199 4653 Image img_4653.jpg kgt 10.07.13 SE Section 100200 4654 Image img_4654.jpg kgt 10.07.13 SE Section 100201 4655 Image img_4655.jpg mbs 12.07.13 N Work image 100202 4656 Image mbs 12.07.13 N Work image 100203 4657 Image img_4657.jpg mbs 12.07.13 N Work image 100206 4658 Image mbs 12.07.13 NE Section 100207 4659 Image img_4659.jpg mbs 12.07.13 NE Section 100208 4660 Image img_4660.jpg mbs 12.07.13 N Section 100209 4661 Image mbs 12.07.13 NNW Section 100210 4662 Image img_4662.jpg mbs 12.07.13 NNW Section 100211 4663 Image img_4663.jpg mbs 12.07.13 NNW Section 100212 4664 Image img_4664.jpg mbs 12.07.13 N Section 100213 4665 Image img_4665.jpg mbs 12.07.13 N Section 100214 4666 Image img_4666.jpg mbs 12.07.13 NNW Section 100215 4667 Image mbs 12.07.13 NNW Section 100216 4668 Image img_4668.jpg mbs 12.07.13 NNE Section 100217 4669 Image mbs 12.07.13 NNW Section 100218 4670 Image img_4670.jpg mbs 12.07.13 NNW Section 100219 4671 Image mbs 12.07.13 NNE Section 100220 4672 Image img_4672.jpg mbs 12.07.13 NNE Section 100221 4673 Image img_4673.jpg mbs 12.07.13 NNE Section 100222 4674 Image mbs 12.07.13 NNW Section 100223 4675 Image mbs 12.07.13 NNW Section 100224 4676 Image mbs 12.07.13 NNW Section 100225 4677 Image img_4677.jpg mbs 12.07.13 NNW Section 100226 4678 Image img_4678.jpg mbs 12.07.13 N Section 100227 4679 Image img_4679.jpg mbs 12.07.13 NNW Section 100228 4680 Image img_4680.jpg mbs 12.07.13 NNW Section 100229 4681 Image img_4681.jpg kgt 12.07.13 NW Overview 100230 4682 Image img_4682.jpg kgt 12.07.13 SE Find 100231 4683 Image img_4683.jpg kgt 12.07.13 SE Find 100232 4884 Image img_4684.jpg kgt 12.07.13 SE Find 100233 4685 Image img_4685.jpg kgt 12.07.13 SW Find 100234 4686 Image img_4686.jpg kgt 12.07.13 NE Find 100235 4687 Image img_4687.jpg kgt 12.07.13 SW Section 100236 4688 Image img_4688.jpg kgt 12.07.13 NE Section 100237 4689 Image img_4689.jpg kgt 12.07.13 NE Overview 100238 4690 Image img_4690.jpg kgt 12.07.13 SW Overview 100239 4691 Image img_4691.jpg kgt 12.07.13 SE Overview 100240 4692 Image img_4692.jpg kgt 12.07.13 SW Overview 100241 4693 Image img_4693.jpg kgt 12.07.13 SE Overview 100242 4694 Image img_4694.jpg kgt 12.07.13 SE Overview 100243 4695 Image img_4695.jpg kgt 12.07.13 SE Overview 100244 4696 Image img_4696.jpg kgt 12.07.13 SE Work image 100264 4879 Image img_4879.jpg mbs 20.08.13 SV Overview 100265 4880 Image img_4880.jpg mbs 20.08.13 SV Overview 100267 4881 Image img_4881.jpg mbs 20.08.13 V Overview 100268 4890 Image img_4890.jpg mbs 20.08.13 SØ Overview 100269 4892 Image img_4892.jpg mbs 20.08.13 SØ Context 100270 4893 Image img_4893.jpg mbs 20.08.13 Context 100271 4894 Image img_4894.jpg mbs 20.08.13 SW Overview 100272 4896 Image img_4896.jpg mbs 20.08.13 SW Overview 100273 4897 Image img_4897.jpg mbs 20.08.13 NV 4898- 100276 Image mbs 20.08.13 Context 4933 100279 4935 Image img_4935.jpg mbs 21.08.13 SØ Section 100280 4937 Image img_4937.jpg mbs 21.08.13 SV Section 100281 4940 Image img_4940.jpg mbs 21.08.13 SØ Overview 100282 4942 Image img_4942.jpg mbs 21.08.13 SØ Context

100283 4943 Image img_4943.jpg kgt 21.08.13 SØ Context 100284 4944 Image img_4944.jpg kgt 21.08.13 SSV Overview 4947- 100285 Image kgt 21.08.13 SØ Context 4950 100286 4952 Image img_4952.jpg kgt 21.08.13 SØ Context 100287 4953 Image img_4953.jpg kgt 21.08.13 SV Context 100293 4954 Image img_4954.jpg mbs 22.08.13 NV Overview 100294 4955 Image img_4955.jpg mbs 22.08.13 NØ Overview 100295 4957 Image img_4957.jpg mbs 22.08.13 SV Context 100296 4958 Image img_4958.jpg mbs 22.08.13 SV Context 100297 4962 Image img_4962.jpg MBS 230813 S Context 100298 4964 Image img_4962.jpg MBS 230813 S Context 100299 4965 Image img_4965.jpg MBS 230813 SØ Overview 100300 4966 Image img_4966.jpg MBS 230813 SØ Context 100301 4967 Image img_4967.jpg MBS 230813 SV Context 100302 4969 Image img_4969.jpg MBS 230813 SV Overview 100307 4973 Image img_4973.jpg MBS 230813 SØ Context 100308 4975 Image img_4975.jpg MBS 230813 SV Overview 100309 4976 Image img_4976.jpg MBS 230813 SV Context 100310 4977 Image img_4977.jpg MBS 230813 SV Context 100312 4979 Image img_4979.jpg MBS 230813 Overview 100313 4994 Image img_4994.jpg MBS 270813 SØ Context 100314 4996 Image img_4996.jpg MBS 270813 SØ Context 100315 4997 Image img_4997.jpg MBS 270813 NV Context 100317 4998 Image img_4998.jpg MBS 270813 NNØ Context 100318 5003 Image img_5003.jpg MBS 270813 NNØ Context 100320 5004 Image img_5004.jpg MBS 270813 SØ Overview 100321 5008 Image img_5008.jpg MBS 270813 SØ Overview 100322 5009 Image img_5009.jpg MBS 270813 SØ Overview 100323 5012 Image img_5012.jpg MBS 270813 SV Overview 100324 5013 Image img_5013.jpg MBS 270813 S Overview 100325 5017 Image img_5017.jpg MBS 280313 Context 100327 5020 Image img_5020.jpg MBS 280813 Context 100328 5021 Image img_5021.jpg MBS 280813 NV Overview 100329 5023 Image img_5023.jpg KGT 280813 N Overview 100330 5024 Image img_5024.jpg KGT 290813 S Overview 100331 5025 Image img_5025.jpg KGT 290813 V Context 100332 5026 Image img_5026.jpg KGT 290813 V Context 100333 5036 Image img_5036.jpg MBS 290813 NV 100334 5037 Image img_5037.jpg MBS 290813 N Overview 100335 5040 Image img_5040.jpg MBS 290813 N Overview 100336 5042 Image img_5042.jpg KGT 300813 SV Context 100337 5043 Image img_5043.jpg KGT 300813 NØ Overview 100338 5044 Image img_5044.jpg KGT 300813 N Overview 100339 5045 Image img_5045.jpg KGT 300813 NV Overview 100340 5046 Image img_5046.jpg MBS 300813 NV Overview 100341 5047 Image img_5047.jpg KGT 300813 NV Overview 100342 5048 Image img_5048.jpg MBS 300813 NØ Overview 100343 5050 Image img_5050.jpg MBS 300813 NV Overview 100344 5051 Image img_5051.jpg KGT 300813 N Overview 100345 5054 Image img_5054.jpg KGT 020913 SØ Context 100346 5055 Image img_5055.jpg KGT 020913 NV Context 100347 5056 Image img_5056.jpg KGT 020913 NV 100348 5057 Image img_5057.jpg KGT 020913 SSØ Context 100349 5058 Image img_5058.jpg KGT 020913 NNV Context 100350 5060 Image img_5060.jpg KGT 020913 SSØ Context 100351 5062 Image img_5062.jpg KGT 020913 NØ Overview 100352 5063 Image img_5063.jpg KGT 020913 NØ Context 100353 5064 Image img_5064.jpg KGT 020913 V Overview 100354 5066 Image img_5066.jpg KGT 020913 NV Overview 100355 5067 Image img_5067.jpg KGT 020913 SV 100356 5071 Image img_5071.jpg MBS 060913 NØ Context 100359 5072 Image img_5072.jpg MBS 060913 NØ

100360 5073 Image img_5073.jpg MBS 060913 NØ Context 100361 5074 Image img_5074.jpg MBS 060913 S Overview 100362 5091 Image img_5091.jpg MBS 090913 NV Overview 100363 5092 Image img_5092.jpg MBS 090913 NV Overview 100364 5095 Image MBS 090913 V Overview 100365 5097 Image img_5097.jpg MBS 090913 SV Overview 100366 5099 Image img_5099.jpg MBS 090913 SV Overview 5100- 100367 Image MBS 090913 NV 5106 100368 5107 Image img_5107.jpg MBS 090913 NV 100369 5108 Image img_5108.jpg MBS 090913 NV Overview 100370 5114 Image img_5114.jpg MBS 090913 NNV Overview 5115- 100371 Image MBS 90913 SØ Overview 5118 100372 5120 Image img_5120.jpg MBS 090913 SE Overview 100373 5123 Image img_5123.jpg KGT 090913 ØNØ Context 100374 5124 Image img_5124.jpg MBS 090913 NV Overview 100375 5125 Image img_5125.jpg MBS 090913 NØ Overview 100376 5126 Image img_5126.jpg MBS 090913 S 100377 5127 Image img_5127.jpg MBS 090913 NØ Overview 100378 5131 Image img_5131.jpg MBS 230913 NØ Overview 100379 5132 Image img_5132.jpg MBS 230913 NØ Overview 100380 5133 Image img_5133.jpg MBS 230913 SØ Overview 100381 5134 Image img_5134.jpg MBS 230913 S Overview 100382 5135 Image img_5135.jpg MBS 230913 SV Overview 100383 5136 Image img_5136.jpg MBS 230913 NV Overview 100384 5137 Image img_5137.jpg MBS 230913 NV Overview 100385 5138 Image img_5138.jpg MBS 230913 N Overview 100386 5139 Image img_5139.jpg MBS 230913 NNV Overview 100387 5140 Image img_5140.jpg MBS 230913 NV Overview 100388 5141 Image img_5141.jpg KGT 230913 SV Overview 100389 5142 Image img_5142.jpg KGT 230913 NV Overview 100390 5143 Image img_5143.jpg KGT 230913 NV Overview 100391 5144 Image img_5144.jpg KGT 230913 NV Overview 100392 5145 Image img_5145.jpg KGT 230913 NV Overview 100393 5146 Image img_5146.jpg KGT 230913 NV Overview 100394 5147 Image img_5147.jpg KGT 230913 SØ Overview 100395 5148 Image img_5148.jpg KGT 230913 SØ Overview 100396 5149 Image img_5149.jpg KGT 230913 SØ Overview 100397 5150 Image img_5150.jpg KGT 230913 NV Overview 100398 5152 Image img_5152.jpg KGT 240913 SV Overview 100399 5153 Image img_5153.jpg KGT 240913 NV 100400 5154 Image img_5154.jpg KGT 240913 NV 100401 5155 Image img_5155.jpg KGT 240913 SV Overview 100402 5157 Image img_5157.jpg KGT 240913 SV Overview 100403 5158 Image img_5158.jpg KGT 240913 SV Overview 100404 5159 Image img_5159.jpg KGT 240913 SV Overview 100405 5161 Image IMG_5161.bmp MBS 240913 N Overview 100406 5162 Image img_5162.bmp MBS 240913 N 100407 5163 Image img_5163.jpg KGT 260913 SV Context 100408 5164 Image img_5164.jpg KGT 260913 SV Context 100409 5165 Image img_5165.jpg KGT 260913 SV Context 100410 5167 Image img_5167.jpg KGT 260913 SV Context 100411 5168 Image img_5168.jpg MBS 260913 SV Context 100412 5169 Image img_5169.jpg KGT 260913 S Context 100413 5173 Image img_5173.jpg KGT 260913 S Overview 100414 5174 Image img_5174.jpg KGT 260913 NØ Context 100415 5175 Image img_5175.jpg KGT 260913 NØ Context 100416 5181 Image img_5181.jpg MBS 260913 N Context 100417 5182 Image img_5182.jpg MBS 260913 N Context 100418 5184 Image img_5184.jpg MBS 260913 SV 100419 5185 Image img_5185.jpg MBS 260913 SV Overview 100420 5186 Image img_5186.jpg MBS 260913 SV Overview

100421 5187 Image img_5187.jpg MBS 260913 SV Overview 100422 5188 Image img_5188.jpg MBS 260913 SV Overview 100423 5190 Image img_5190.jpg MBS 260913 SV Overview 100424 5191 Image img_5191.jpg MBS 260913 SV Overview 100425 5192 Image img_5192.jpg MBS 260913 S Work image 100426 5193 Image img_5193.jpg MBS 260913 S Work image 100427 5194 Image img_5194.jpg MBS 260913 S Work image 5195- 100428 Image img_5199.jpg MBS 260913 Context 5214 100465 5286 Image img_5286.jpg kgt 31.10.2013 NØ Context 100466 5287 Image img_5287.jpg kgt 31.10.2013 Ø Overview 100467 5288 Image img_5288.jpg kgt 31.10.2013 NØ Context 100468 5289 Image img_5289.jpg kgt 31.10.2013 NV Context 100469 5290 Image img_5290.jpg kgt 31.10.2013 SV Context 100470 5291 Image img_5291.jpg kgt 31.10.2013 SV Context 100471 5292 Image img_5292.jpg kgt 31.10.2013 NNV Context 100472 5293 Image img_5293.jpg kgt 31.10.2013 NØ Context 100473 5294 Image img_5294.jpg kgt 31.10.2013 SØ Work image 100474 5295 Image img_5295.jpg kgt 31.10.2013 NV Work image 100475 5296 Image img_5296.jpg kgt 31.10.2013 N Work image 100476 5297 Image img_5297.jpg kgt 31.10.2013 N Work image 100477 5298 Image img_5298.jpg kgt 31.10.2013 SØ Context 100478 5299 Image img_5299.jpg kgt 31.10.2013 NØ Context 100479 5300 Image img_5300.jpg kgt 31.10.2013 NV Context 100480 5301 Image img_5301.jpg kgt 31.10.2013 NV Context 100481 5302 Image img_5302.jpg kgt 31.10.2013 NV Overview 100482 5303 Image img_5303.jpg kgt 31.10.2013 N Overview 100483 5304 Image img_5304.jpg kgt 31.10.2013 NV Work image 100484 5305 Image img_5305,jpg kgt 31.10.2013 SØ Work image 100485 5306 Image img_5306.jpg kgt 31.10.2013 SØ Overview 100486 5307 Image img_5307.jpg kgt 31.10.2013 NV Section 100487 5308 Image img_5308.jpg kgt 31.10.2013 NV Section 100488 5309 Image img_5309.jpg kgt 31.10.2013 NØ Context 100489 5310 Image img_5310.jpg kgt 31.10.2013 NØ Context 100490 5311 Image img_5311.jpg kgt 31.10.2013 NØ Context 100491 5312 Image img_5312.jpg kgt 31.10.2013 NV Work image 100492 5313 Image img_5313.jpg kgt 31.10.2013 N Work image 100493 5314 Image img_5314.jpg kgt 31.10.2013 SØ Work image 100495 1461 Image img_1461.jpg kgt 31.10.2013 ØNØ Work image 100496 1463 Image img_1463.jpg kgt 31.10.2013 Ø Work image 100497 1469 Image img_1469.jpg kgt 31.10.2013 NV Context 100498 1470 Image img_1470.jpg kgt 31.10.2013 NØ Context 100499 1473 Image img_1473.jpg kgt 31.10.2013 SØ Context 100500 1475 Image img_1475.jpg kgt 31.10.2013 NØ Context 100501 1476 Image img_1476.jpg kgt 31.10.2013 ØSØ Work image 100502 1477 Image img_1477.jpg kgt 31.10.2013 NØ Work image 100594 5029 Image IMG_5029.jpg kgt 20913 NV Work image

13 Fundrapport og fundliste

Fundrapport over genstandsmaterialet fra KBM 3993 Chr. IV’s Bryghus

Af Mie Pedersen

Indholdsfortegnelse Konklusion ...... Fundmængde ...... Datering ...... Registreringsprincipper ...... Fundgennemgang ...... 1025 – fund fra profil ...... 1065 – fundet sammen med brædder ...... 1032, løsfund mellem fundamentssten (FU100464) ...... 1046...... 1051, løsfund ...... 1051, primært fra port i sidefløj ...... 1051, langs fundamentet ...... 1053, østlige del ...... Fig. 2: På randskåret ses tydeligt en indridset dekoration (x46)...... 1067, løsfund under 1060 ...... 1067, løsfund fra gård ...... 1086, ZT1044 ...... 100352, Profil 4, fra lyst, gult ler ...... 103 Fundliste ...... 105

Konklusion

Fundmængde Der er registret 198 genstande under 87 x-numre, som har en samlet vægt på 7644,5gr. De er alle registreret i IntraSIS databasen K2013:18. Nedenstående viser fordelingen af fund i de forskellige fundgrupper, og ikke overraskende er det keramikken, som dominerer både antalsmæssigt og antalsmæssigt.

Materiale Antal Vægt/gr CBM 21 4866 Keramik 94 2395,5 Kobber 1 4 Glas 31 255 Jern 1 5 Læder 24

Organisk materiale 8 24,5 Kridtpiber 11 27,5 Slagge 1 3 Skiffer 1 64 Træ 5 I alt 198 7644,5

Samlet set er det et materiale, som er meget lige det som oftest findes i byens opfyldslag. I sig selv har materialet ikke det store forskningsmæssige potentiale, men som en brik til at belyse de københavnske borgere og deres forbrug gennem tiden er det et vigtigt materiale.

Datering Der ses ingen bevarede inskriptioner eller mestermærker, så dateringerne er udelukkende typologisk og stilistisk baseret. Fundene kan bredt dateres til 1500tallet og muligvis helt frem til 1900tallet. Dog er der en overvægt af genstande som kan placeres i 1600tallet.

Registreringsprincipper Fundregistreringen er foretaget ud fra følgende principper:  Skår/fragmenter, som tilhører samme genstand, er registreret under ét x-nr.  Skår/fragmenter, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, skærvfarve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét x-nr i fald de er fra nøjagtig samme fundkontekst.  Vanddrukne genstand er ikke vejet.

Fundgennemgang

Instruks til hvordan det første afsnit under hvert afsnit skal læses: x-nummer: Angiver hvilke x-numre som er oprettet med tilknytning til konteksten/området. Udvalgte genstande: Her er angivet de x-numre, som er udvalgt til fotografering. Antal: Angiver det samlede antal fragmenter/genstande fra konteksten. Skår/dele fra samme genstand tæller som det antal skår genstanden er fundet i og ikke som én. Anslået datering: Her angives dateringsrammen på konteksten set som et hele. Præcis datering: Her angives, hvis det er muligt, en præcis datering baseret på stempler/fabrikationsmærker, monogrammer og inskriptioner. Import/lokaliteter: Har angives hvilke lande eller områder genstandene stamme fra, eller i fald det er muligt hvilken lokalitet eller område produktionen af en given type genstand kan tilknyttes.

1025 – fund fra profil x-nummer: x34-x39 Udvalgte genstande: - Antal: 14 Anslået datering: 1500-1900tallet Præcis datering: - Import/lokaliteter: -

Rødbrændt, udekoreret lertøj: Der er fundet fem skår fra udekorerede potter. To randskår stammer fra potter med klar blyglasur på indersiden, og de bærer ikke tegn på at være anvendt på ildstedet (x34). To bugskår stammer også fra forskellige potter, og det ene skår er glaseret med en klar blyglasur på indersiden (x35) og det andet er glaseret med en grøn blyglasur på indersiden (x36). Derudover er der fundet spidsen fra en tå, som kan have været fra en potte eller pande (x37). Genstandene kan bredt dateres fra 1500tallet og fremefter. Glas: Tre skår i grønt glas lader til at stamme fra samme flaske, sandsynligvis en ølflaske (x38). Glasset lader til at være maskinblæst, og dateringen skal formentlig findes i starten 1900tallet. Stenkul: Der er også indsamlet seks stykker stenkul (x39).

1065 – fundet sammen med brædder x-nummer: x40 Udvalgte genstande: -

Antal: 8 Anslået datering: ca. 1580-1700 Præcis datering: - Import/lokaliteter: Westerwald

Stentøj: Syv bugskår og et stykke af en hank lader til at stamme fra samme kande (x40). Kanden er lavet i lysegråt ler og bemalet med blåt, et kendetegn som er særligt for produktionen fra Westerwald. Skårene stammer formentlig fra en kande af den balusterformede type, som særligt kendes fra det tidlige materiale. En mulig datering kunne således lyde 1580- 1700.

1032, løsfund mellem fundamentssten (FU100464) x-nummer: x53-x54 Udvalgte genstande: - Antal: 2 Anslået datering: 1600-1700tallet Præcis datering: - Import/lokaliteter: Holland

Kridtpiber: Her er fundet to stilke fra hollandske kridtpiber. Den ene stilk er udekoreret (x53), og den er tæt dekoreret med en rullestempelsdekoration (x54). Dateringen for begge kan ikke komme nærmere end til et sted i 1600-1700tallet.

1046 x-nummer: x42-x44 Udvalgte genstande: - Antal: 3 Anslået datering: 1600tallet? Præcis datering: - Import/lokaliteter: -

Rødbrændt, udekoreret lertøj: Her er fundet en tå (x42) samt en stjert med to vulster for enden (x43). Begge stammer fra stjertpotter med klar blyglasur på indersiden. Udformningen af stjerten kan muligvis tyde på en datering i 1600tallet. Glas: Der er også fundet et stykke grønt vinduesglas, som har begyndende glaspest (x44).

1051, løsfund x-nummer: x55-x59, x73-74 Udvalgte genstande: - Antal: 12 Anslået datering: 1600tallet Præcis datering: -

Import/lokaliteter: Westerwald

Rødbrændt, udekoreret lertøj: Her ses et kraftigt randskår fra et fad med klar blyglasur på indersiden (x55). Syv skår stammer fra den samme stjertpotte (x57). Stjerten er knækket af og potten er glaseret med en klar blyglasur på indersiden. Det er ikke muligt at erkende hvilken formtype et lille bugskår med klar blyglasur på indersiden stammer fra (x58). Formmæssigt lader de alle til at høre hjemme indenfor 1600tallets rammer. Stentøj: Et lille bugskår stammer fra en kande produceret i Westerwald med blå bemaling (x56). Skåret stammer fra en balusterformet kande, som typisk kendes fra det tidlige 1600tal. Skåret lader til at være sekundært brændt. Glas: Der er fundet et lille skår i grønt glas (x59). Skåret er sandsynligvis fra en flaske. Metal: Der er fundet et stykke rektangulært metal, som lader til at være lavet i en kobber- messing legering (x73). Stykket lader til at være afklippet, og det er ikke muligt at sige hvad det stammer fra. Et fragment stammer fra søm hvor hovedet mangler (x74).

1051, primært fra port i sidefløj x-nummer: x60-x69 Udvalgte genstande: x69 Antal: 12 Anslået datering: 1600tallet Præcis datering: - Import/lokaliteter: Holland

Rødbrændt, udekoreret lertøj: Der er fundet fire udekorerede skår. Tre af disse stammer fra forskellige potter med klar blyglasur på indersiden (x60). Det sidste skår stammer fra en skål ligeledes med klar blyglasur på indersiden (x61). Genstandene kan bredt dateres til 1600-1700tallet. Rødbrændt, dekoreret lertøj: Her er fundet et skår fra et fad hvor der på indersiden ses en slangeformet stribe malet i hvid kohornsbemaling (x62). Dekorationsmåden minder om den som ses på lertøjet fra Weser, og dette kan være et tegn på at fadet er produceret i starten af 1600tallet.

Hollandsk rødgods: To skår kan sandsynligvis henføres til en produktion fra Holland. Der er tale om et randskår fra en potte med en skinnende, klar blyglasur på begge sider (x63). En bred tyk, tå minder meget om de tæer som ses på de hollandske køkkenpotter, Tåen har en klar blyglasur på indersiden og en grøn blyglasur på ydersiden (x64). Begge genstande skal antagelig dateres til et sted i 1600tallet. Fajance: Her ses et randskår fra en skål med hvid tinglasur på begge sider og blå bemaling på indersiden (x65). Bemalingen ses som omløbende bånd. Et lille skår er af typen wit goet og kan være en skål eller en tallerken (x66). Der er for begges vedkommende tale om fajance produceret i 1600tallets Holland. Kridtpiber:

En udekoreret stilk stammer fra en hollandsk kridtpibe (x67). Dateringen er bred og kan være lige fra starten af 1600tallet og helt frem til slutningen af 1700tallet. Glas Der er fremkommet to skår fra to forskellige genstande. Det ene skår stammer fra et vinduesglas i grønt glas (x68). Det andet skår stammer fra et pasglas lavet i lysegrønt glas (x69, Fig. 1). På skåret er desuden bevaret et af de bånd, som er så kendetegnende for pasglasset. Denne type drikkeglas var særdeles populære i 1600tallet.

Fig. 1: På skåret ses et rillet bånd, som ofte ses på pasglassene (x69).

1051, langs fundamentet x-nummer: x70-x72, x75 Udvalgte genstande: - Antal: 5 Anslået datering:1600-1700tallet Præcis datering: - Import/lokaliteter: Holland, Westerwald

Rødbrændt, udekoreret lertøj: Fra en stor stjertpotte er der fundet en lang og kraftig tå med klar blyglasur på indersiden (x70). Dateringen kan være bred lige fra 1500tallet og frem til et sted i 1700tallet. Hvidbrændt/lystbrændt lertøj: Fra en skål er der kommet et bugskår med en varm gul blyglasur på indersiden (x71). Den skal efter alt at dømme tilskrives en produktion fra Holland, og ligger tidsmæssigt et sted i 1600tallet. Stentøj: Her er fundet hanken fra en kande (x75). Den grå ler og de sporadiske blå pletter tyder på en oprindelse fra Westerwald. Dateringen kan være fra 1600tallet til langt ind i 1600tallet. Glas: To bundskår stammer fra bunden af en vinflaske lavet i grønt glas (x72). Glasset er hårdt ramt af glaspest.

1053, østlige del x-nummer: x45-x46 Udvalgte genstande: x46 Antal: 3 Anslået datering: 1600tallet? Præcis datering: - Import/lokaliteter: Tyskland?

Rødbrændt, dekoreret lertøj: To randskår stammer fra den samme potte med rullestempelsdekoration på ydersiden (x45). Skårene er glaseret med en klar blyglasur på indersiden og en grøn blyglasur på ydersiden. Dateringen skal formentlig findes inde for 1600tallets rammer. Hvidbrændt/lystbrændt lertøj: Et randskår stammer fra et fad i hvidbrændt ler med dekoreret inderside (x46, Fig. 2). Dekorationen er udført som indridsninger med en grøn blyglasur over, mens resten af fladen har en klar blyglasur over. Lertypen og dekorationen kunne meget vel tyde på en oprindelse i det tyske område. Tidsmæssigt hører fadet formentlig hjemme i 1600tallet.

Fig. 2: På randskåret ses tydeligt en indridset dekoration (x46).

1067, løsfund under 1060 x-nummer: x47 Udvalgte genstande: - Antal: 1 Anslået datering: 1600tallet? Præcis datering: - Import/lokaliteter: Frechen

Stentøj: Her er fundet et randskår fra halsen til en kande (x47). Der er ingen dekoration bevaret, men der ses rester fra en afknækket hank. Den prikkede overflade og mørke skærv kunne tyde på en oprindelse fra Frechen. Kander fra Frechen ses ofte i 1600tals kontekster.

1067, løsfund fra gård x-nummer: x48-x52 Udvalgte genstande: - Antal: 7 Anslået datering: 1600-1700tallet? Præcis datering: - Import/lokaliteter: Holland

Rødbrændt, udekoreret lertøj: Fra en stjertpotte er der fundet et bugskår, hvor der ses rester fra stjerten (x48). Der ses en klar blyglasur på indersiden, og på ydersiden ses en stribe grøn, overløben blyglasur. Et bugskår kan blot henføres til en potte med klar blyglasur på indersiden (x49). Dateringen kan være bred i det formerne kendes lige fra 1500tallet og fremefter. Fajance: Et randskår stammer fra en skål med hvid tinglasur på begge sider og en blåmalet dekoration på indersiden (x50). Dekorationen ses som omløbende blå bånd. Den stammer sikkert fra Holland, og lader tidsmæssigt til at høre hjemme i 1600tallet. Kridtpiber: Der er fundet fire stilke fra hollandske kridtpiber. Tre af dem er udekorerede (x51), og den sidste er dekoreret med en rullestempelsdekoration (x52). Dateringen kan ikke komme nærmere end 1600-1700tallet.

1086, ZT1044 x-nummer: x1-x33, x76-x86 Udvalgte genstande: x4, x13, x33 x78, x80, x85-x86 Antal: 129 Anslået datering: 1500-1600tallet Præcis datering: Import/lokaliteter: Holland, Jylland, Tyskland, Weser

Rødbrændt, udekoreret lertøj: Et randskår har basen fra en stjert bevaret og stammer fra en stjertpande med klar blyglasur på indersiden (x15). En stjert med fallisk udformning stammer fra en større stjertpotte med klar blyglasur på indersiden (x16). To afknækkede tæer kan enten være fra potter eller pander, og den ene har en let brunlig blyglasur på indersiden (x17). Der er også fundet spidsen fra to afknækkede stjerter. Den ene er let trompetformet (x18) og den anden er let fallisk (x19). 21 skår kan blot henføres til forskellige stjertpotter hvor blyglasuren på indersiden varierer mellem klar og grønlig glasering (x20). Fra andre potter er der fundet et randskår med en klar blyglasur på indersiden (x21) samt tre skår fra køkkenpotter med klar blyglasur på indersiden og sodet yderside (x22). Et randskår stammer fra et fad med grøn blyglasur på indersiden (x23). Et bundskår og et bugskår stammer fra et lille fad med klar blyglasur på indersiden (x24). Tre skår lader til at stamme fra samme lille skål med en let grønlig blyglasur på indersiden (x25). Et randskår stammer fra en potte med en klar blyglasur på begge sider (x26). Den samlede datering for skårene lader til at være fra 1500tallet og frem til et sted i 1600tallet. Rødbrændt, dekoreret lertøj: Fire af de rødbrændte skår bærer forskellige typer af dekoration. På et randskår fra en potte ses en bølgeformet vulst på ydersiden (x10). Dekorationen er dannet ved at man har lavet fingerindtryk, som giver den et bølgeformet udtryk. Et randskår stammer fra et

99 fad hvor der ses en enkelt stribe i hvid kohornsbemaling bevaret (x11). Et bundskår fra en skål er på indersiden dækket med en hvid pibelersbegitning og ovenpå denne ses en gullig blyglasur (x12). Stilmæssigt lader de alle til at kunne dateres til det tidlige 1600tal. Hvidbrændt/lystbrændt lertøj: Et randskår i lystbrændt ler stammer fra en skål med rester fra et øre bevaret (x13, Fig. 3). Skålen er rigt dekoreret på indersiden med en lys pibelersbegitning som er dekoreret med brun og grøn kohornsbemaling. Bemalingen er udført i den bølgestil, som er særligt kendetegnende for produktion i Weserområdet. Den kan snævert dateres fra 1580 til 1630.

Fig. 3: Randskår med en smule fra en ørehank bevaret. Skåret er dekoreret i den traditionelle Weserstil (x13).

Et randskår stammer fra et lille fad i hvidbrændt lertøj med en gullig blyglasur på indersiden (x14). Genstanden kan være fra det hollandske område, og kan efter alt at dømme dateres til første halvdel af 1600tallet. Jydepotte: Fire skår stammer fra almindelige jydepotter med glittet inderside (x6). Jydepotter er svære at datere da de kendes lige fra midten af 1500tallet til midten af 1800tallet, og de ændrer stort set ikke form gennem denne lange periode. Fajance: Her er fundet et lille skår med en smule blåmalet dekoration på indersiden (x1). Der er formentlig tale om et skår fra en tallerken, og dekorationen er udført som en slags små bølger. Oprindelsen skal muligvis findes i det hollandske område, og dateringen ligger inden for 1600tallets rammer. Stentøj: De to skår i stentøj stammer fra forskellige opbevaringskrukker. Farven på leret angiver at de stammer fra forskellige produktionsområder, men det er desværre ikke muligt at angive selve produktionsstedet. Det ene skår er lavet i en let grågul ler med en brun, saltglaseret yderside (x7). Det andet skår er lavet i en grålig ler med en lysebrun, saltglaseret yderside (x8). Disse typer kendes over en lang periode, og kan være lige fra 1500tallet og fremefter. Kakler: Der er fundet en del fragmenter fra kakler fra denne kontekst. Et randstykke stammer fra en uglaseret og udekoreret pottekakkel (x27). Et stykke er ligeledes udekoreret, men glaseret med en klar blyglasur (x28). Dog er det en anelse usikkert om fragmentet stammer fra en kakkel eller et stykke tegl. 16 fragmenter stammer fra grønglaserede kakler. Fem randstykker (x29) og seks fragmenter (x30) er uden nogen former for dekoration. Fire fragmenter stammer fra samme type kakkel, som har en lodretstillet rombe som centermotiv med planteslyng omkring (x31). Og på et randstykke ses en søjledekoration inspireret af de antikke søjler fra Grækenland (x32). Den overvældende mængde af de grønglaserede tyder på en datering inden for 1500tallets rammer. Dog ses disse kakkelfragmenter også i yngre kontekster.

100

Fliser/gulv: Et fragment stammer fra en gulvflise i rødbrændt ler (x9). Den er på oversiden begittet med en hvid pibelersbegitning hvorpå der er påført en grøn blyglasur. Den hvide begitning får glaseringen til at fremstå mere klar i farven. Fliser af denne slags er typisk kvadratiske og kendes lige fra middelalderen og fremefter. Kridtpiber: Der er fundet fire udekorerede stilke. De tre af dem at almindelige, afknækkede stilke (x2), og den sidste er et ubrugt mundstykke (x3). De fleste kridtpiber fundet i København stammer fra Holland, så sandsynligheden for at disse er importeret derfra er stor. Dateringen kan, grundet bevaringsgraden, ikke komme nærmere end 1600-1700tallet. Glas: Der er fundet 22 skår i glas. 11 af disse stammer fra diverse vinduesglas i grønt glas (x76). Et skår i grønt vinduesglas lader til at have været udskåret i en rombeform, og der ses tydelige spor efter sprosserne (x77, Fig. 4). Et andet skår i grønt vinduesglas bærer ligeledes tydelige spor efter sprosserne (x78, Fig. 4). Glasset lader til at have været udskåret i en slags kantet form, som f.eks. otte- kantet. Begge glassene er krøjselbidt på siderne, hvilket kunne pege på en datering i 1600tallet. Samme datering gør sig også gældende for otte skår i lysegrønt glas fra et pasglas (x80, Fig. 5). Der ses et fragment fra foden af glasset og flere kropsskår hvoraf enkelte er dekoreret. Et skår i klart glas stammer muligvis også fra et vinduesglas (x79).

Fig. 4: Til venstre ses det lille rombeformede glas (x77). Til højre ses det kantede stykke med spor efter sprosser (x78).

Fig. 5: Fragmenter fra forskellige pasglas (x80).

Skiffer: I skiffer er der fundet en aflang, rektangulær slibesten (x4, Fig. 6). Den er glat på tre af siderne, og den fjerde side lader til at

101 være en smule ødelagt. Den ødelagte side bærer desuden et stjerneforment mærke, som kan have været en form for bomærke.

Fig. 6: slibestenen er lavet i skiffer og den er glat på næsten alle sidder (x4). På den ene side ses et muligt stjerneformet bomærke.

Slagge: En lille, let dråbeformet klump slagge er opsamlet herfra (x5). Mursten: Som et lille kuriosum er der her fundet en kraftig mursten af munkestenstypen med et fodspor bevaret (x33, Fig. 7 samt forside). Sporet stammer fra et dyr med klove, muligvis en gris eller ged. Stenene har været ganske nystøbt og blød da fodsporet stikker meget dybt ned.

Fig. 7: Stor munkesten med dybt dyrespor (x33). Muligvis fra en gris?

Organisk materiale: Her er fundet fem forskellige stykker træ,

102 som alle lader til at have haft funktion som dyvel eller pløk (x81). Derudover er der fundet en hel hasselnød samt halvdelen af skallen fra en hasselnød (x82). Læder: Fra diverse sko er der fundet en sål fra en damesko med smal svang og spids snude (x83) samt et stykke fra et overlæder (x84). Et stykke overlæder stammer ligeledes fra en sko, men her ses små hjerter som er udstukket i læderet (x85, Fig. 8). Et afskåret stykke læder har tydelige syhuller og spor efter sytråd (x86). Men da stykket er afklippet er det ikke muligt at sige hvad den oprindeligt stammer fra. 20 fragmenter består af diverse fraklip og formentlig også diverse afklippede dele fra sko.

Fig. 8: På overlæderet kan der ses små udstukkede hjerter (x85).

Fig. 9: Afskåret stykke hvor der kan ses tydelige syhuller, og spor efter sytråden (x86).

103

100352, Profil 4, fra lyst, gult ler x-nummer: x41 Udvalgte genstande: - Antal: 1 Anslået datering: middelalder/renæssance/moderne Præcis datering: - Import/lokaliteter: -

Tagtegl: Herfra er der hjemtaget et stykke rødbrændt, uglaseret tagtegl (x41). Dateringen kan træffe at være meget bred lige fra middelalderen og fremefter.

104

Fundliste

X Navn Materiale Type Antal Vægt/gr Datering nummer 1 Fajance, tallerken?, blådekoreret Ceramic Plate 1 4,5 Late post-medieval 2 Kridtpibe, stilke, udekorerede Pipeclay Clay pipe 3 4 Post medieval 3 Kridtpibe, stilk, ubrugt mundstykke Pipeclay Clay pipe 1 0,5 Post medieval 4 Sandsten, slibesten Slate Whetstone 1 64 5 Slagge Slag 1 3 Post medieval 6 Jydepotte Ceramic Pot 4 166,5 Post medieval 7 Stentøj, krukke, Tyskland Ceramic Jug 1 1,5 Post medieval 8 Stentøj, krukke, germany Ceramic Jug 1 11,5 Post medieval 9 Gulvflise, rødbrændt, grøn CBM Floor tile 1 220,5 10 Rødb. lertøj, potte, fingerindtryk Ceramic Pot 1 20 Early post-medieval 11 Rødb. lertøj, fad, kohorn Ceramic Dish 1 12,5 Early post-medieval 12 Rødb. lertøj, skål, begitning+gul Ceramic Bowl 1 31 Early post-medieval Lug type 13 Lystbrændt lertøj, øreskål, Weser Ceramic 1 24,5 Early post-medieval bowl 14 Hvidbrændt lertøj, fad, Holland Ceramic Dish 1 14,5 Early post-medieval 15 Rødb. lertøj, stjertpande, udekoreret Ceramic Stjert pan 1 61 Post medieval 16 Rødb. lertøj, stjertpotte, udekoreret Ceramic Stjert pot 1 186 Early post-medieval Rødb. lertøj, potte/pande, 17 Ceramic Stjert pot 2 83 Post medieval udekoreret 18 Rødb. lertøj, stjertpotte, udekoreret Ceramic Stjert pot 1 7,5 Early post-medieval 19 Rødb. lertøj, stjertpotte, udekoreret Ceramic Stjert pot 1 13 Early post-medieval 20 Rødb. lertøj, stjertpotte, udekoreret Ceramic Stjert pot 21 288 Post medieval 21 Rødb. lertøj, potte, udekoreret Ceramic Pot 1 63 Early post-medieval 22 Rødb. lertøj, potte, udekoreret Ceramic Pot 3 47 Early post-medieval

23 Rødb. lertøj, fad, grønglaseret Ceramic Dish 1 22 Early post-medieval 24 Rødb. lertøj, fad, udekoreret Ceramic Dish 2 38,5 Early post-medieval 25 Rødb. lertøj, skål, udekoreret Ceramic Pot 3 31 Early post-medieval Rødb. lertøj, potte, glaseret begge 26 Ceramic Pot 1 9,5 Early post-medieval side 27 Kakkel, potte, uglaseret CBM Stove tile 1 23,5 Medieval 28 Kakkel, klar glasur CBM Stove tile 1 46,5 Medieval 29 Kakkel, rande, grønglaserede CBM Stove tile 5 301,5 Medieval 30 Kakkel, grønglaserede CBM Stove tile 6 317,5 Medieval 31 Kakkel, relief, grønglaseret CBM Stove tile 4 631,5 Medieval 32 Kakkel, relief, grønglaseret CBM Stove tile 1 133 Medieval 33 Mursten, munkesten, fodspor CBM Brick 1 3020 Medieval 34 Rødb. lertøj, potte, udekoreret Ceramic Pot 2 39 Early post-medieval 35 Rødb. lertøj, potte, udekoreret Ceramic Pot 1 4,5 Post medieval 36 Rødb. lertøj, potte, grønglaseret Ceramic Pot 1 4 Post medieval 37 Rødb. lertøj, stjert potte, udekoreret Ceramic Stjert pot 1 13 Post medieval 38 Glas, flaske, grøn Glass Bottle 3 56,5 Modern time Organic material 39 Stenkul Charcoal 6 24,5 undef. 40 Stentøj, kande, Westerwald Ceramic Jug 8 36 Early post-medieval 41 Tagtegl, rødbrændt CBM Roof tile 1 172 42 Rødb. lertøj, stjertpotte, udekoreret Ceramic Stjert pot 1 87,5 Late post-medieval 43 Rødb. lertøj, stjertpotte, udekoreret Ceramic Stjert pot 1 111,5 Late post-medieval Window 44 Glas, vinduesglas, grøn Glass 1 5 Post medieval glass 45 Rødb. lertøj, potte, rullestempel Ceramic Pot 2 12 Late post-medieval 46 Hvidbrændt lertøj, fad, Tyskland? Ceramic Dish 1 40,5 Late post-medieval

105

47 Stentøj, kande, Frechen Ceramic Jug 1 11 Late post-medieval 48 Rødb. lertøj, stjertpotte, udekoreret Ceramic Stjert pot 1 133,5 Late post-medieval 49 Rødb. lertøj, potte, udekoreret Ceramic Pot 1 6 Late post-medieval 50 Fajance, skål, blådekoreret Ceramic Bowl 1 56 Late post-medieval 51 Kridtpiber, stilke, udekorerede Pipeclay Clay pipe 3 6,5 Post medieval 52 Kridtpibe, stilk, rullestempel Pipeclay Clay pipe 1 3,5 Post medieval 53 Kridtpibe, stilk, udekoreret Pipeclay Clay pipe 1 2,5 Post medieval 54 Kridtpibe, stilk, rullestempel Pipeclay Clay pipe 1 7 Post medieval 55 Rødb. lertøj, fad, udekoreret Ceramic Dish 1 72 Late post-medieval 56 Stentøj, kande, Westerwald Ceramic Jug 1 1,5 Early post-medieval 57 Rødb. lertøj, stjertpotte, udekoreret Ceramic Stjert pot 7 169,5 Late post-medieval Uncertain 58 Rødb. lertøj, potte/skål, udekoreret Ceramic 1 2 Late post-medieval type 59 Glas, flaske, grøn Glass Bottle 1 2 Late post-medieval 60 Rødb. lertøj, potte, udekoreret Ceramic Pot 3 67 Late post-medieval 61 Rødb. lertøj, skål, udekoreret Ceramic Bowl 1 20,5 Late post-medieval 62 Rødb. lertøj, fad, kohorn Ceramic Dish 1 8 Late post-medieval 63 Rødb. lertøj, potte, Holland Ceramic Pot 1 55,5 Late post-medieval 64 Rødb. lertøj, potte, Holland Ceramic Pot 1 72 Late post-medieval 65 Fajance, skål, blådekoreret Ceramic Bowl 1 22 Late post-medieval 66 Fajance, skål/tallerken, wit goet Ceramic Bowl 1 4,5 Late post-medieval 67 Kridtpibe, stilk, udekoreret Pipeclay Clay pipe 1 3,5 Post medieval Window 68 Glas, vindue, grøn Glass 1 3 Post medieval glass Drinking 69 Glas, pasglas, grøn Glass 1 2 Late post-medieval glass 70 Rødb. lertøj, stjetpotte, udekoreret Ceramic Stjert pot 1 176 Late post-medieval 71 Lystbrændt lertøj, skål, Holland Ceramic Bowl 1 9 Late post-medieval 72 Glas, vinflaske, grøn Glass Bottle 2 106,5 Post medieval Waste 73 Metal, kobber-messing, afklip Copper alloy 1 4 Post medieval material 74 Metal, søm Iron Nail 1 5 Post medieval 75 Stentøj, kande, Westerwald Ceramic Jug 1 25,5 Late post-medieval Window 76 Glas, vindue, grøn Glass 11 29,5 Late post-medieval glass Window 77 Glas, vindue, grøn, krøjselbidt Glass 1 2 Late post-medieval glass Window 78 Glas, vindue, grøn, krøjselbidt Glass 1 15,5 Late post-medieval glass Window 79 Glas, vindue, klart Glass 1 3 Post medieval glass Drinking 80 Glas, pasglas, grøn Glass 8 30 Late post-medieval glass 81 Træ, dyvel/pløk Wood undef. Dowel 5 0 Organic material 82 Hasselnød 2 0 undef. 83 Læder, damesko, sål Leather Sole 1 0 Late post-medieval 84 Læder, overlæder Leather Shoe 1 0 Post medieval 85 Læder, overlæder, hjerter Leather Shoe 1 0 Post medieval 86 Læder med syspor Leather 1 0 Post medieval 87 Læder, fraklip Leather Off cuts 20 0 Post medieval

106