nr. 3 / juni 2018 – 80. årgang

magasin om mindretal, sprog og kultur

TEMA: SPORT OG NATIONAL IDENTITET

PROFESSIONEL FODBOLDSPILLER ERIK SVIATCHENKO: I fodbold blender man bare ind

Holder du med Danmark ved VM?

Ny undersøgelse om danskernes kendskab til det danske mindretal

Sommerguide til Sydslesvig 2 nr. 3 / juni 2018 INDHOLD

Hvem er vi egentlig? Fodbold giver et svar Læs tema om sport og national identitet side 4-21

3 LEDER Af Jens Andresen

4 “I FODBOLD BLENDER MAN BARE IND” Interview med fodboldspiller Erik Sviatchenko

12 “VI ER RØDE, VI ER HVIDE” Illustration: Morten Voigt Illustration: 17 EN SNEBOLDKAMP, DER BLEV HUSKET 18 “HOLDER DU MED DANMARK I FODBOLD?” Ja, siger Anders Kring. Nej, siger Stephan Kleinschmidt

20 DANMARK TIL EJDEREN. MEN KUN I FODBOLD 22 NY UNDERSØGELSE OM DANSKERNES KENDSKAB TIL DET DANSKE MINDRETAL

26 SOMMERGUIDE TIL SYDSLESVIG 28 “JEG VIL GERNE GIVE KONCERTER I DANMARK” Interview med Melodi Grand Prix-deltager Michael Schulte

30 “GRÆNSEFORENINGEN UNGDOM HAR STORT POTENTIALE” Interview med ny GFU-formand, Max Kahrmann

34 BOGANMELDELSE: BLOD OG JORD Af René Rasmussen

35 BOGANMELDELSE: BØRNEBØGER OM MINDRETALSIDENTITET Nyd sommeren i Sydslesvig Af Camilla Hansen Læs side 26 Foto: TMS Büsum Foto:

36 BOGANMELDELSE: HERTA MÜLLERS MINDRETALSERINDRINGER Af Rasmus Vangshardt Ny GFU-formand: “Journalisterne 37 THERKELSENS HJØRNE skal lige opdage, 40 DEN DER IKKE VIL DIGE, MÅ VIGE at de kan ringe til en sydslesviger” Læs side 30 Foto: Grænseforeningen Foto: nr. 3 / juni 2018 3 LEDER

POLITISK FOKUS PÅ ÅRSMØDERNE

Af Jens Andresen

Lige siden 1921 er De danske årsmøder skulle dyrke, hvis man vil eller skal vinde sympati for egne blevet afholdt i Sydslesvig. Dette år var in- projekter enten på europæisk eller globalt niveau. gen undtagelse. I skrivende stund har de Desuden er det helt klart sådan, at nabolandet stadig, i endnu ikke fundet sted, men det tegner hvert fald i den del af verden, hvor vi befinder os, er den mest godt. Igen i år er der udarbejdet et bredt attraktive handelspartner. Illustration: Morten Voigt Illustration: favnende og spændende tilbud til årsmødedeltagerne. Man Både det politiske og det handelsmæssige aspekt beror kan tale om et særligt spændende program. I hvert fald når på, at der bliver skabt kendskab og tillid til hinanden, og i man ser på, hvem der har meldt sig som deltagere og talere. den proces har mindretallene en betydelig kontaktskabende Er det ikke tilfældet hvert år, vil nogen måske spørge, og funktion. svaret er: Jo, men sammenfald med valgkampe eller andre vigtige begivenheder har i enkelte år bevirket, at deltagelsen af især ledende politikere har været lav. I år viser programmet at såvel den danske statsminister som ministerpræsidenten fra Slesvig-Holsten vil være til stede på Friluftsmødet i Flensborg og flere danske ministre samt Landdagspræsidenten fra Kiel vil tale rundt omkring i Gode relationer landsdelen. Endvidere deltager en lang række parlamentari- kere fra såvel København som Kiel. til nabolandet giver Umiddelbart synes jeg, at der er grund til at bemærke mulighed for at opbygge denne interesse, idet den næppe er tilfældig, og forklaringen næppe kan findes i, at de kære politikere ikke kunne finde gensidig politisk forståelse andre interessante gøremål at udfylde deres weekendpro- gram med. Denne store politiske opmærksomhed er derimod udtryk for, at mindretalspolitik både i København og Kiel og for den parts skyld også i Berlin har fået en høj prioritet. Hertil kommer at vore samfund i disse år præges af globa-

Foto: TMS Büsum Foto: Og hvad er så forklaringen på det? liseringen. Selv når man ikke rejser ud, oplever alle at møde Jeg vælger at tro, at man erkender, at mindretallene i det repræsentanter for fremmede kulturer, og respekten og dansk-tyske grænseland især, men også andre mindretal i forståelsen for andres identitet og særpræg er tiltagende. Europa har en vigtig brobyggerfunktion. Via mindretallenes Det opfordrer naturligvis også den politiske verden til at tilstedeværelse og de kontakter, de skaber, får man en let ad- respektere de kulturer, som nationale mindretal inden for gang og muligheden for en ofte god dialog med nabolandet. landets egne grænser repræsenterer. Ser man på den danske regerings Tysklandsstrategi og især Uanset hvilke briller, politikerne har på, når de kommer til den nyligt afsluttede dansk-tyske kulturaftale, så er der klart De danske årsmøder i Sydslesvig, så er det glædeligt, idet det en sammenhæng med, at den politiske interesse for mindre- understreger, at mindretallets vel er et betydende anliggende tallet er så tydelig, som den er. for dem. Gode relationer til nabolandet giver mulighed for at op- Jens Andresen er formand bygge gensidig politisk forståelse, som man er anvist til at i Grænseforeningen Foto: Grænseforeningen Foto: 4 nr. 3 / juni 2018

TEMA: SPORT OG NATIONAL IDENTITET

Dansk-ukrainske Erik Sviatchenko, der var med til at vinde det danske mesterskab for F.C. Midtjylland i maj måned, blev ikke udtaget til VM i Rusland, men har tidligere spillet på det danske landshold: ”Landsholdet er det ypperste man kan opnå som fodboldspiller”, siger han. nr. 3 / juni 2018 5

I FODBOLD BLENDER MAN INTERVIEW Når man som dansk- BARE IND ukrainske Erik Sviatchenko er professionel fodboldspiller med en international karriere, tænker man ikke på, om man er dansker eller ukrainer eller noget helt tredje. Alligevel må man vælge, når det gælder, hvilket fodboldlandshold, man vil tilhøre. For Erik Sviatchenko, der netop er hjemvendt efter to år hos skotske Celtic FC og nu spiller for FC Midtjylland, stod valget mellem Danmark og Ukraine

Af Merlin Christophersen Fotos: Niels Åge Skovbo 6 nr. 3 / juni 2018

n tidlig lørdag morgen i april 2016 degangen og ventede parrets første barn. blev dansk-ukrainske Erik Sviat- “It’s big Erik”, råbte chaufføren til sin Echenko ringet op med besked om, søn, som han ringede op, mens taxaen at hans kæreste, Anne, var gået i fødsel. drønede gennem Glasgows gader. Turen It’s big Erik! råbte Det var ti dage før terminen og den anden betalte Erik Sviatchenko med en autograf sidste kampdag i den skotske liga, Scot- og et “hej” til chaufførens søn. chaufføren til sin tish Premiership, som Celtic FC, Glasgow, “I Glasgow var jeg lidt af en superstjer- søn, som han stod til at vinde stort. Erik Sviatchenko ne. Jeg kunne ikke gå nogen steder uden var dengang midterforsvarer for Celtic FC at blive genkendt. Fodbold er vildt stort i ringede op, mens og blev på grund af sin evne til at bremse Skotland og særligt i Glasgow, der huser angriberne kaldt ‘big Erik‘. I huj og hast landets to største klubber, Celtic og Ran- taxaen drønede løb han ud af det hotel, som Celtics spil- gers. Der er en enorm dyrkelse af spillere gennem Glasgows lere var indkvarteret på forud for efter- og klubber, og fankulturen kan slet ikke middagens kamp og skyndte sig i en taxa, sammenlignes med noget i Danmark, gader uden andet end sit træningstøj og de ikke engang med euforien om vores småpenge, han havde i lommen. landshold”, siger Erik Sviatchenko. Heldigvis var taxachaufføren Celtic-fan For Erik Sviatchenko er det skotske og meget mere interesseret i sin promi- højland siden januar 2018 skiftet ud med nente passager end i at modtage betaling den midtjyske hede, hvor den 26-årige for den 45 minutter lange køretur fra fodboldspiller har spillet sig op i egnens hotellet til hospitalet, hvor Anne lå på fø- store klub, FC Midtjylland, der i år blev nr. 3 / juni 2018 7

Det ville sikkert have været en kæmpe oplevelse at spille for Ukraine og få lov til at opleve det land, mine forældre er født i, og som mine forfædre og mit efternavn kommer fra”, siger Erik Sviatchenko, her på fodbold- banen i Viborg, hvor han spillede sine første kampe som barn.

er blevet budt inden for til en samtale om det er det ypperste, man kan opnå som fodbold, fankultur og national identitet fodboldspiller. Men dengang så det ud til set fra en professionel fodboldspillers at blive svært at komme på landsholdet, perspektiv. For hvordan står det egentlig og da man i fodboldens verden ældes me- til med nationalfølelsen, når man som get hurtigt, var det først og fremmest en Erik Sviatchenko har forældre, der kom- fodboldmæssig overvejelse: Hvis ikke det mer fra Ukraine og er opvokset med det kunne blive det danske landshold, kunne russiske sprog i hjemmet? Hvilket lands- det måske blive det ukrainske landshold.” hold tilhører man, når man som ham “Det ville sikkert have været en kæmpe har haft mulighed for at vælge mellem oplevelse at spille for Ukraine og få lov til det danske og det ukrainske? Og er det at opleve det land, mine forældre er født nationale overhovedet afgørende for en i, som mine forfædre og mit efternavn fodboldspiller som ham, der ligeså selv- kommer fra”, siger Erik Sviatchenko, hvis følgeligt repræsenterer en skotsk storklub forældre kom til Danmark fra Ukraine og som en dansk? bosatte sig i Viborg i 1990, et år før han Erik Sviatchenko smiler. Det med det selv blev født. nationale tilhørsforhold er noget, han Overvejelsen om at spille for Ukraine dansk mester i Superligaen. Hvis alt går tidligere har tænkt meget over. blev dog aldrig konkret for Erik Sviat- efter planen, er opholdet i Danmark kun “National identitet er ikke et nulsumsspil chenko. Kort tid efter han havde udtalt sig midlertidigt. for mig. Jeg er et hundrede procent dansk, til pressen, prikkede Morten Olsen ham Erik Sviatchenko har ambitioner om for jeg er født og opvokset i Danmark. Men på skulderen. Han fik sin første kamp på igen at spille fodbold på internationalt jeg er også ukrainsk, for mine forældre det danske landshold, og da han senere topniveau, allerhelst i den engelske kommer fra Ukraine, og jeg er også opvok- det år spillede i EM-kvalifikationskampen Premier League, ligesom han også har set med ukrainsk kultur og russisk sprog, mod Armenien, blev han låst. For selv ambitioner om igen at komme til at spille som har betydet meget for mig. For mig er om statsborgerskab i fodboldens verden på det danske landshold, som han debu- det ikke et enten-eller”, siger han. ofte bliver anset for at være en formali- terede på i marts 2015. Der er kun få uger tet – Erik Sviatchenko kunne formentlig til VM i fodbold afholdes i Rusland, hvor LANDSHOLDET ER DET YPPERSTE forholdsvis nemt have fået et ukrainsk Danmark deltager, men uden at Erik Svi- Før sin debut på det danske landshold i pas for at spille på Ukraines landshold – atchenko dog er udtaget til landsholdet. 2015 havde Erik Sviatchenko leget med bliver man som nationalspiller låst til det tanken om at spille for Ukraines lands- A-landshold, man spiller sin første kamp IDENTITET ER IKKE ET NULSUMSSPIL hold. Hvis der ikke kom et tilbud fra den i en kvalifikationsturnering for. Erik Sviatchenko bor midlertidigt i sine daværende danske landstræner Morten I alt blev det til fem landskampe for svigerforældres parcelhus i Houlkær i det Olsen i løbet af tre til fire år, ville han Danmark, før en uheldig kombination af nordlige Viborg sammen med sin kone vælge det ukrainske landshold, sagde han skader og mindre spilletid under en ny og sin søn – kun få hundrede meter fra dengang til pressen. træner hos Celtic FC i begyndelsen af 2016 den fodboldbane, han spillede sine første “Jeg har altid haft ambitionen om at satte Erik Sviatchenkos landsholdsambi- kampe på som barn. Magasinet Grænsen spille på det danske landshold. Landshol- tioner på pause. 8 nr. 3 / juni 2018

Erik Sviatchenko er født og opvokset i Viborg, som hans forældre kom til i 1990 fra Ukraines hovedstad, Kiev. Halstørklædet har han haft, siden han var barn, så han kunne heppe på Danmark. nr. 3 / juni 2018 9

Det gode ved fodbold er, at man bare blender ind. Lige meget hvad man hedder, så er det ens personlighed og spillet, det drejer sig om

“Om jeg kunne have fået flere kampe på I dag kan man på det danske landshold det ukrainske landshold, er ikke noget, finde spillere som Pione Sisto, der er født jeg tænker over. Jeg er afklaret med, at jeg i Uganda af sydsudanesiske forældre, og har valgt at spille for Danmark, og det er Yussuf Yurary Poulsen, hvis far kom til jeg stolt af. Jeg ser det ikke som ureali- Danmark fra Tanzania. På kvindelandshol- stisk, at jeg igen kan komme til at spille det har en spiller som Nadia Nadim, der på landsholdet. Der skal dog en hel del har afghanske rødder, gjort sig bemærket. forarbejde til, og man skal spille kon- Erik Sviatchenko vurderer, at de fleste med tinuerligt godt. Men det skal også være en anden baggrund end traditionel dansk svært. Landsholdet er det ultimative hold, er ekstra stolte af at spille på landsholdet. og man skal gøre sig fortjent til det og “Der ikke mange, der kommer igen- kæmpe for det. Det skal man være ydmyg nem nåleøjet, og der er endnu færre med overfor”, siger Erik Sviatchenko. anden etnisk baggrund, der gør det”, siger Erik Sviatchenko. MULTIKULTUR PÅ LANDSHOLDET Ved fodbold-EM i 2016, der blev spil- Særligt siden et etnisk broget fransk let i Frankrig, og som Danmark ikke landshold blev verdensmester ved VM kvalificerede sig til, viste en opgørelse i Frankrig i 1998, er mange europæiske som dagbladet Politiken fik lavet, at mere landshold blevet stadig mere multikul- end hver fjerde spiller havde rødder i et turelle. Fodboldnationer som Frankrig andet land, end det han repræsenterede. og Belgien har som følge af deres koloni- Forhenværende træner for Danmarks alhistorie mange spillere med baggrund U/21-landshold Keld Bordinggaard, der i afrikanske lande. Og de store migrati- selv har arbejdet en del med spillere med onsstrømme af tyrkiske gæstearbejdere indvandrerbaggrund, har i den forbin- til Vesteuropa i 1960’erne og 1970’erne delse over for Politiken påpeget, at et hold, samt flygtningestrømmene fra Balkan i såfremt det ledes fornuftigt, bliver styrket 1990’erne har sat deres spor, både i mange af kulturel diversitet, der forener forskel- vesteuropæiske landes befolkninger og lige personlige spillestile, kvaliteter og på deres landshold. karakterer. 10 nr. 3 / juni 2018

Erik Sviatchenko er enig, og han mener Erik Sviatchenko mener ikke, at det under navnet ’Old Firm’, hører til blandt også at fansene bifalder, at man på lands- danske landshold er udfordret i den de ti største klubopgør i verden, når man holdet ser flere spillere med anden etnisk henseende, og han har heller ikke oplevet måler på historisk betydning samt bevå- baggrund. kultursammenstød på andre hold, han genhed fra medier og fans. “Et eksempel, der nok er bedre end har spillet på. Historisk har Rangers FC rødder i mit eget, er en spiller som Pione Sisto, “Det gode ved fodbold er, at man bare Glasgows protestantiske befolkning, som jeg kender fra FC Midtjylland. Han blender ind. Lige meget hvad man hed- mens Celtic FC støttes af byens katolik- har sydsudanesiske forældre og er født i der, så er det ens personlighed og spillet, ker. Spilles Old Firm-opgøret på Celtic Uganda. Så han kommer virkelig fra en det drejer sig om”, siger Erik Sviatchenko FCs hjemmebane, Celtic Park, er det foran og uddyber, at han mere end 60.000 tilskuere, og da Erik personligt blender Sviatchenko i 2016 var med i opgøret på særlig godt ind på Skotlands nationalstadion, Hampden det danske lands- Park, og i øvrigt scorede mål, fulgte ifølge hold, da han ligner den britiske avis The Sun 100 millioner enhver anden dan- mennesker fra hele verden kampen i Jeg har altid haft ambitionen sker. fjernsynet. “Måske var det “Da det gik bedst for mig og holdet om at spille på det danske lidt noget andet for lavede fansene en sang til mig. Den lyder: landshold. Landsholdet er det Pione Sisto, som jo ’Erik Sviatchenko is magic, you know’, og kommer fra en helt så kører den bare videre. Det var så fedt. ypperste, man kan opnå som anden baggrund og Når jeg lige havde lavet en god tackling, også er mørk i hu- så kunne jeg høre den sang i baggrunden. fodboldspiller den. Men jeg er sik- Den der støtte var fantastisk”, siger Erik ker på, at han også Sviatchenko. bare har følt sig godt På verdensplan har Celtic FC over 160 modtaget på holdet.” fanklubber i over 20 lande. Og i 2017 blev anden baggrund, hvilket man også kan “Jeg kan huske, da han blev udtaget til Celtics fans kåret til verdens bedste fans se på ham. Men han taler mere jysk, end landsholdet, at hans forældre og familie af det internationale fodboldforbund jeg gør, og da han kom på landsholdet, kom og lavede stammedans og holdt fest. FIFA. blev han pludselig en publikumsdarling, Jeg synes, det var vildt imponerende at se fordi han kan nogle ting med bolden og den form for stolthed. Og jeg er sikker på, ET SPRINGBRÆT UD I VERDEN samtidig har en spændende baggrund”, at både de andre spillere og fansene har Erik Sviatchenko beskriver den støtte, vurderer Erik Sviatchenko. det på præcis samme måde som mig. Det han har oplevet i skotsk fodbold, som er det gode ved, at fodbold er så enkelt. en del af britisk fodboldkultur, der er KONFLIKT OG STAMMEDANS Det handler bare om at spille godt”, siger forankret i lokale traditioner, der går Stor kulturel diversitet på et hold kan Erik Sviatchenko. generationer tilbage. Derfor ville han også imidlertid også lede til konflikt. Ved VM allerhelst tilbage til Storbritannien, når i Sydafrika i 2010 var det blandt andet en GLOBAL KLUB, LOKAL FORANKRING han efter udgangen af sæsonen i Super- konflikt mellem grupper af spillere med Selvom Celtic FC ikke er blandt de største ligaen vil finde et udenlandsk hold at forskellig etnisk herkomst, der bidrog klubber i Europa, er klubben stadig stor spille for. Erik Sviatchenkos søn William til det franske landsholds tidlige exit på globalt plan. Erik Sviatchenko vurde- Erik Sviatchenko, har allerede lært lidt fra turneringen efter et nederlag mod rer, at det lokale opgør i Glasgow mellem engelsk i den skotske daginstitution, han Sydafrika. Rangers FC og Celtic FC, der også er kendt besøgte i Glasgow, og den sprogudvikling nr. 3 / juni 2018 11

“Min store drøm er at spille i Premier League”, siger Erik Sviatchenko.

kunne forældrene godt tænke sig at støtte i fremtiden. ERIK SERGEIVICH SVIATCHENKO. Professionel fodbold- “Min store drøm er at spille i Premier spiller. Født i Danmark som barn af ukrainske forældre. League, helst i en by der også har noget at Er siden januar 2018 udlånt i et halvt år til FC Midtjylland, byde på for min familie, som flytter med der i år vandt Superligaen. Spillede for Celtic FC 2016- mig. Men som fodboldspiller kan man 2018, vandt Scottish Premiership i 2016 og 2017 og spille- ikke altid vælge, og der er mange gode de i Champions League i 2016. Spillede for FC Midtjylland klubber i Europa, som jeg gerne vil spille fra 2009-2015 og vandt Superligaen i 2015. Har spillet fem for, selvom vi som familie må gå lidt på kampe for det danske landshold fra 2015-2016. Gift med kompromis. Det drejer sig trods alt om Anne Sviatchenko. Parret har et barn. en begrænset årrække”, siger Erik Sviat- chenko. 12 nr. 3 / juni 2018

TEMA: SPORT OG NATIONAL IDENTITET nr. 3 / juni 2018 13

VI ER RØDE, VI ER HVIDE!

BAGGRUND Hvem er vi egentlig som danskere? VM i fodbold i Rusland er med til at give os et svar. Sport er nemlig moderne stammekrig, hvor sammenholdet styrkes, og fjenden er nem at identificere, mener idrætshistorikere. De giver deres bud på, hvordan sport både danner og opretholder den nationale identitet. Også i Rusland, hvor Putin bruger sporten til at skabe en ny national identitet

Af Anna-Lise Bjerager Illustrationer: Morten Voigt

år “kong Christian” alias anfører tut for Idræt og Ernæring, Københavns Christian Eriksen løber på grøn- Universitet, spiller selv fodbold og er en af Nsværen i den russiske provinsby dem, der hepper på de rød-hvide. Når Peru- Saransk den 16. juni kl. 18, vil op mod en kampen fløjtes i gang 2.600 kilometer væk, million danskere heppe på de rød-hvide vil han stå på hovedscenen på Folkemødet nationalhelte hjemme foran tv eller på på Bornholm og kommentere kampen, andre platforme. Rundt omkring vil fod- der bliver vist live på storskærm, sammen boldentusiaster mødes på værtshuse og i med prorektor på Københavns Universitet, festligt lag for at følge opgøret mod Peru. Lykke Friis, der også er fodbold-fan. Hvis Danmark går videre fra de indle- “Nu skal jeg jo kommentere kampen, så dende tre kampe i gruppespillet, vil den jeg vil nok prøve på at bevare roen. Men nationale begejstring tage til, og der vil hvis jeg skulle have set kampen på tv, gå et sus af forventning ind over landet: ville jeg gøre som de fleste andre: Parkere Skulle det lykkes os at komme op og slå hjernen et andet sted og give mig mine nogle af de store i ottendedelsfinalen? Er følelser i vold. Jeg ser heller ikke så meget der et lille håb om, at vi igen vil kunne på hvilket hold, der spiller bedst. Jeg hæve guldpokalen som dengang i 1992, da holder bare med Danmark. Det er absolut Danmark slog Tyskland i EM-finalen, og ikke logisk”, siger Hans Bonde. danskerne flokkedes på gader og stræder og skrålede himmelhøjt: “Deutschland, RITER OG RØDE KINDER Deutschland, alles ist vorbei!”? Nej, logisk er det ikke, at sport og natio- Hans Bonde, der er professor ved Insti- nal identitet lader til at være knyttet ulø- 14 nr. 3 / juni 2018

seligt sammen. Og heller ikke nyt. Sport leger vi på en måde krig. Det er os mod de I 1814 fik Danmark en lov om almuens har siden sit udgangspunkt i antikkens andre”, siger han og fortsætter: undervisning, og her var gymnastik på Olympiske Lege, været forbundet med “Ikke mindst takket være medierne er skoleskemaet for første gang. Helt frem riter, der har holdt sammen på kulten, det blevet muligt at skabe fællesskab om til 1894 blev gymnastiklærerne til de of- så det er nærliggende at se sporten som sportsbegivenheder, der finder sted også fentlige skoler uddannet på Det Militære ritualiseret stammekrig, hvor vi som langt væk. I takt med at vi i stigende grad Gymnastikinstitut, der var blevet opret- udøvere og tilskuere får afløb for mange føler os usikre på grund af globalisering, tet i 1804. Den første idrætsforening var primitive instinkter og kan ventilere både flygtningestrømme og ny teknologi, har De Danske Skytteforeninger, der opstod i glæde og vrede. vi sporten at samles om”, siger Verner 1861 som et resultat af nederlaget i 1864. “Sporten taler direkte til følelserne, og Møller, der også peger på, at sport kan Skyttebevægelsen ønskede at skabe et virke integrations- civilt “folke”-militær baseret på frivillig- fremmende, men hed og national opofrelse. Andre folkelige kun til en vis grad. bevægelser, herunder gymnastikfor- “Når landsholds- eninger, der var funderet på grundtvigia- spillere, der har en nismen, hyldede det nationale på mere anden etnisk bag- neddæmpet vis med fædrelandssange og Vi bliver bekræftet i, at vi er grund end dansk, fanebæring. tager fodboldtrøjen en del af et fællesskab. Derfor på, bliver de en af “IF YOU CAN’T JOIN THEM, BEAT THEM” har sporten været sådan et os. Men når kampen “Især siden nederlaget i 1864 har sport er forbi, og lyset på været uhyre vigtig i nationsopbygningen glimrende middel til at skabe stadion er slukket, herhjemme. Som Herman Bang udtrykte går spillerne ud i det i sin roman “Stuk” fra 1887: “Fire og national identitet virkeligheden igen, treds amputerede os for Land ved Hof- Hans Bonde, idrætshistoriker og så er det ikke terne”. Vi gik fra at være et imperium, om sikkert, at de bliver end et mindre et af slagsen, til at blive betragtet som en af en småstat. I dag hviler arven fra 1864 sporten kan forstås næsten uden ord, os længere”, siger Verner Møller, der hen- stadig over os. Danmark bliver aldrig en fordi sporten er kroppens tale. Sporten viser til, at der også har været en række økonomisk eller militær stormagt. Men vi er “dem” mod “os”. Det er de rød-hvide tilfælde rundt omkring i verden, hvor der danskere kan markere os på andre måder. farver, det er nationalmelodien, det er fla- er blevet kastet bananer efter mørke fod- Og der er sporten og andre idrætsgrene et get, der går til tops. Det rammer os både boldspillere på fodboldbanen, og at der fantastisk middel”, siger Hans Bonde og gennem synet, hørelsen og rent taktilt: som regel har været et racistisk motiv. fortsætter: Vi ryster og bliver røde i kinderne, når “Mange kan huske, hvordan daværende vores hold scorer eller kommer bagud. Vi IDRÆTTEN BYGGER NATIONER OP I NORDEN udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen bliver bekræftet i, at vi er en del af et fæl- Da nationalstaterne opstod i Europa i tog til Bruxelles, efter at Danmark havde lesskab. Derfor har sporten været sådan 1800-tallet blev idræt et led i “nationa- vundet EM i 1992, og Danmark stod foran et glimrende middel til at skabe national liseringen” af nordisk kultur. Idræt er sin udtræden af Maastricht-aftalen: “If identitet”, siger Hans Bonde. et nordisk ord, der betyder bedrift, og you can’t join them, beat them”, lød de Verner Møller, der er forskningsleder og ved den moderne idræts gennembrud i udødelige ord fra hans mund, mens han professor i idræt på Institut for Folke- slutningen af 1800-tallet skelnede man trak op i sine bukser, så man kunne se sundhed ved Aarhus Universitet er enig. mellem idræt og sport, hvor idræt groft hans blå sokker med EU's 12 gule stjerner “Er der noget, der får nationalfølelsen sagt mest var udtryk for leg, mens sport på. Det var jo en alvorlig situation for frem, så er det krig. Når vi spiller fodbold, handlede om konkurrencer. Danmark, men han valgte at håndtere det nr. 3 / juni 2018 15

med humor – og med den endelige trumf i ærmet: Vi havde slået alle de andre i fodbold”. Til gengæld har danskerne haft svært ved se det humoristiske i, at Peter Schmeichel, den tidligere legendariske målmand for det danske fodboldlands- hold, op til VM har valgt at optræde som tv-vært i “The Peter Schmeichel Show” for den engelsksprogede, russiske tv-kanal Russia Today. Verner Møller forstår godt danskerne. “Schmeichel er en ikonisk repræsen- tant for det danske fællesskab. Han stod på mål, da vi spillede EM i fodbold i 1992 og forhindrede, at bomberne gik i kassen. Han slog tysken, og vi blev europamestre. Nu er han ved at underminere det danske forsvar. Vi har brug for en ydre fjende, og vore politikere har fortalt os, at den ydre fjende er Rusland. Derfor føler vi, at det er landsforræderi, når en af vore egne, som vi ærer så højt, går i seng med fjenden”, siger han.

TROEN PÅ DET GYLDNE MÅL Verner Møller har bl.a. forsket i forholdet mellem sport og religion, og mener, at sport er blevet en slags religionserstat- ning gennem de seneste 100 år. “Religion er latin og kan betyde ‘at fortøjre‘. Vi har brug for at fortøjre os til hinanden i et fællesskab. Selv om det lyder lidt højtravende i en dansk sam- menhæng, er fodboldspillerne jo også en slags guder i dag”, siger Verner Møller og henviser til den tidligere fodboldstjerne Diego Maradona, der hyldes som en gud og har fået en kirke opkaldt efter sig i sit hjemland Argentina. I Danmark ansøgte fodboldklubben F.C. København (FCK) for nogle år siden om at blive godkendt som trossamfund. FCK havde nedfældet en trosbekendelse i form af troen på “Det 16 nr. 3 / juni 2018

Hans Bonde, der ser forbindelseslinjer fra Niels Bukh til Vladimir Putin og Benito Mussolini, leder af det fascistiske parti i Italien og samtidig Italiens premiermini- ster fra 1922 til 1943, der ønskede at binde masserne sammen ved hjælp af fodbold og sin egen atletiske krop.

“HVEM HOLDER DU MED?” I de senere år har de danske tv-kanaler gyldne mål”, der krævede guddomme- hjælp af sin egen krop. Dermed har Putin kunnet registrere en tilbagegang i antal- lig indgriben, samt masser af helgener ufrivilligt givet navn til et nyt begreb, let af danskere, der tænder for tv eller i form af afdøde fodboldlegender. Om “putinsk korpokrati” (korpus er latin og livestreamer fra deres computer, når der var tale om sjov eller alvor er svært betyder krop, red.). Det er en styreform, Danmark spiller fodbold. Samtidig følger at sige. FCK fik dog afslag fra det udvalg hvor lederens forførende krop erstatter mange fodboldtilhængere deres favorit- under Kirkeministeriet, der godkender demokratiets dialog. hold i Champions League. Men de to ting nye trossamfund. Begrundelsen lød: “Rusland er ved at udvikle sig til et behøver ikke at have noget med hinanden “Det er ikke alt, der ligner religion, der er autoritært samfund, og i den proces ap- at gøre, mener Hans Bonde. religion”. pellerer Putin via sporten til folks følelser “Når der er færre tv-seere til lands- Verner Møller peger på, at de politiske og ikke til folks fornuft, sådan som man kampene tror jeg mere, det handler om vinde, der blæser i det enkelte land, altid gør i et demokrati. Det vrimler med bille- danskernes ændrede medievaner. At ægte vil påvirke det sportslige udtryk. Det er der af Putin på nettet, hvor man ser ham fodboldtilhængere også elsker at se Real ikke tilfældigt, at danske fodboldtilskue- halvnøgen kæmpe mod sibiriske tigre Madrid og andre storklubber, der har et re, der kommer fra et homogent samfund, eller dykke dybt ned i Sortehavet. Der milliardbudget og dermed et ekstremt bliver kaldt roligans i modsætning til de bliver bygget en kult op omkring ham. højt spillerniveau, tror jeg ikke er udtryk engelske hooligans, som bl.a. var stærkt Han har purpurrødt bælte i judo, hvilket for, at vi går fra en national til en inter- involveret i katastrofen i 1985 på Heysel er den højeste udmærkelse, og han stiller national dagsorden i fodboldens verden. Stadion i Belgien, hvor fodboldklubberne op mod verdens bedste judokæmpere og Danskere vil stadig være mest optaget af Juventus og Liverpool skulle spille UEFA kaster rundt med dem. Putin er gjort til danskere. Se bare hvor optaget vi er af at Cup Finale. På tilskuertribunerne gik det en superhelt i Rusland ”, siger han. følge Christian Eriksen i “danskerklub- helt galt, og 38 mennesker omkom. Men Hans Bonde har skrevet doktorafhand- ben” Tottenham i Premier League. Når også i Danmark er der siden 1990erne ling om den danske gymnastikpædagog han scorer mål i England, får vi også ære opstået en hooligankultur. Især når FCK Niels Bukh, der i 1930’erne var influeret af af det hjemme i Danmark”, siger Hans skal spille mod Brøndby IF må politiet på nazistisk ideologi. Den tyske besættelses- Bonde, der med et glimt i øjet hævder, at gaden for at dæmpe aggressive fans. magt havde udset Bukh til at blive mini- sporten også i fremtiden vil spille en af- ster for Jugendertüchtigung, ungdommens gørende rolle i forhold til vores forståelse NY RUSSISK NATIONAL IDENTITET dygtiggørelse, i et nyt storgermansk rige, af, hvem vi selv er. Fordi sporten kan få netop det udtryk, når Tyskland havde besejret de allierede. “Sådan som jeg ser det, kunne man godt mennesker vælger at udstyre den med, “Niels Bukh havde helt klart nogle pu- opgive indfødsretsprøven, når udlæn- kan sport også udnyttes af magthaverne tinske elementer i sig. Han mente, at den dinge søger om dansk statsborgerskab. til bestemte politiske formål. Hans Bonde evne, han selv besad med at få gymna- Man behøver heller ikke på andre måder har skrevet om elitesportens betydning stikpigerne til at bevæge sig fuldstændig at teste folks nationale sindelag. Man kan i Rusland og om, hvordan Putin skaber synkront som én organisme i sig selv kva- bare nøjes med at spørge: Holder du med en ny russisk national identitet, bl.a. ved lificerede til politisk indflydelse”, siger Danmark i fodbold?” nr. 3 / juni 2018 17

TEMA: SPORT OG NATIONAL IDENTITET Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune Arkiv for Gl. Tønder Lokalhistorisk Foto: Indmarch ved gymnastikopvisning på Tønder Statsskole i 1955. EN SNEBOLDKAMP, DER BLEV HUSKET

Jørn Hansen er idrætshistoriker og født i Tønder i 1950. En bestemt begyndte, men da den var i gang, var det episode fra sin barndom i grænselandet glemmer han aldrig klart for de fleste, at hjemmetyskernes børn “skulle have”. Og det var ikke bare Af Anna-Lise Bjerager en leg”, skriver Jørn Hansen og spørger retorisk, hvad det mon var, der fik en flok Idrættens rolle i grænselandet er ikke me- Allerbedst husker han en dag i februar dansksindede børn til at smide snebolde get belyst, men hvis der er en person, der et år, hvor skøjtebanen i Tønder var fros- efter hjemmetyskerne på skøjtebanen i har bestræbt sig på at rette op på dette, er set til, og han og mange andre børn og Tønder – i et samfund, der eksemplarisk det Jørn Hansen, der er professor i idræt unge løb på skøjter, fortæller han i et illustrerer den fredelige sameksistens? ved Syddansk Universitet og opvokset i perspektiverende afsnit i artiklen ‘Idræt “Kan vi være sikre på, at fremtidens Tønder. i grænselandet. Turner og gymnaster i folkelige stemninger ikke igen vil løbe af Jørn Hansen er født i 1950 og spillede Nord- og Sydslesvig. Fra ‘Vormärz‘ frem til sporet? Kun ved hele tiden at tage histo- fodbold som ung. Han husker, hvordan delingen i 1920‘, der har været offentlig- rien alvorligt, kan vi undgå, at den stivner hans fodboldhold marcherede ind på gjort i tidsskriftet Forum for Idræt. under huden og forvrænger vore handlin- banen med Dannebrog forrest. Dengang “Pludselig oplevede jeg, at mine kam- ger. Heldigvis var sneboldene ikke grana- var han sig ikke bevidst, at den skik var merater og jeg var midt i en snebold- ter!”, skriver Jørn Hansen afslutningsvis i forbeholdt gymnastikopvisninger i det kamp, hvor modstanderne alle var nogle, sin artikel. øvrige Danmark. Han husker også, at de der gik på den tyske skole eller i den tyske tysksindede sportsforeninger ikke havde ungdomsklub, der lå tæt på skøjtebanen. samkvem med de danske. Jeg husker ikke, hvordan snekampen 18 nr. 3 / juni 2018

TEMA: SPORT OG NATIONAL IDENTITET Foto: Mirko Kappes/ DBU Mirko Kappes/ Foto: HOLDER DU MED DANMARK VED VM I FODBOLD?

Anders Kring, direktør i Sydslesvigs danske ungdomsforeninger (SdU)

Foto: SdU Foto: Fortalt til Merlin Christophersen

selvfølgelig. Danmark er mit fra Hamborg på besøg, og de forsøgte at få mod et andet land, kan man godt lide, land. Selvom jeg bor syd for mig til at vifte med det tyske flag. Men det at ens egne folk vinder, og man er på det JA grænsen, er det mit favoritland ville jeg ikke, selvom jeg holdt med Tysk- vindende hold. Det er ikke krigerisk som i alle henseender, også når det kommer land. Jeg ved ikke helt hvorfor. På en eller i Romergiet, men det er forbundet med til fodbold. Jeg synes, det er storslået, når anden måde var det bare for meget. følelser. lille Danmark kommer med i de store tur- Jeg accepterer fuldt ud, at min kone Jeg følger dog kun med i de store tur- neringer som VM og EM. Og når Danmark og mine venner hepper på Tyskland. Det neringer som EM og VM, og tit først efter med sine små seks millioner indbyggere gør jeg også selv, når det ikke lige er mod de indledende runder er overstået. Hvis en sjælden gang kan slå et land som Tysk- Danmark. Men hvis et andet lille land, Danmark så er røget ud, før jeg er begyndt land med sine 80 millioner, synes jeg, det banker et stort land som Tyskland, har jeg at følge med, synes jeg det er er ærgerligt. er imponerende. også stor respekt for den præstation. Det Min kone, der er tysk statsborger, siger: er nok noget med, at jeg altid holder lidt “Vi skal spille mod Argentina”, når Tysk- med den, der er underdog. land skal møde Argentina. Jeg ville sige: Det at holde med et bestemt land i “Tyskland skal spille mod Argentina”. Ved fodbold har nok noget med identitet at sidste VM-finale, hvor Tyskland faktisk gøre. Man spejler sin identitet i et land, spillede mod Argentina, havde vi venner og når det land spiller en fodboldkamp nr. 3 / juni 2018 19

HOLDER DU MED DANMARK VED VM I FODBOLD?

Stephan Kleinschmidt, viceborgmester i Sønderborg for det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti og forvaltningschef i Flensborg By

Foto: Slesvigsk Parti Foto: Fortalt til Merlin Christophersen

Når man som mig tilhører med begge kulturer og jeg føler mig både så finder man sit favorithold, som man et mindretal, bliver man al- dansk og tysk. Så da Danmark i 1992 hepper på. NEJ tid spurgt: “Hvem holder du vandt EM-finalen mod Tyskland, kunne Personligt går jeg ikke så meget op i med i fodbold?”. Mit svar er, at jeg holder jeg sige, vi både fik en første- og anden- fodbold, og ved EM og VM bliver jeg mere med Tyskland i fodbold, men i håndbold plads. bidt af stemningen foran storskærmen holder jeg med Danmark. Sandsynlighe- Når Danmark og Tyskland spiller mod end af det, der sker på banen. Jeg jubler den for at Tyskland bliver verdensmester hinanden, hælder jeg nok mest til at både med de rød-hvide fans, når Dan- i fodbold er væsentligt højere, end at heppe på Danmark. Jeg har grundlæg- mark vinder, og de rød-gul-sorte, når Danmark gør det. Og Danmark klarer sig gende stor sympati for, at et lille land, der Tyskland vinder. nu engang bedre i håndbold. Egentlig vil er outsider, vinder. Det sker ikke så tit, og jeg nok bare gerne være på vinderholdet. min emotionelle oplevelse er derfor lidt Men når det er sagt, så holder jeg større, når Danmark vinder. både med Danmark og Tyskland. I store Jeg tror ikke det at holde med et be- turneringer som EM og VM, hvor begge stemt land har så meget med det natio- lande spiller, holder jeg ikke kun med 11, nale at gøre. Folk går op i fodbold, fordi men med 22 spillere på banen. Jeg har det er en konkurrence. Uanset om det både dansk og tysk pas, jeg er opvokset er EM, VM, en national eller lokal liga, 20 nr. 3 / juni 2018

TEMA: SPORT OG NATIONAL IDENTITET

DANMARK TIL EJDEREN! MEN KUN I FODBOLD Den kulturelle mangfoldighed er en styrke for fodboldklubben FF Ejder Brigaden, der er en københavnsk fodboldklub med rødder i det danske mindretal i Sydslesvig. Magasinet Grænsen har besøgt klubben

Af Merlin Christophersen

“Ten minutes until the game starts”, råber marks historiske sydgrænse ved floden spillemæssigt og i vores omgang med Nils Jacobsen til spillerne. Den 33-årige Ejderen skulle genoprettes. hinanden”, siger Nils Jacobsen og oplyser, sydslesviger er træner og bestyrelsesfor- “Navnet Ejder Brigaden beskriver vores at hovedparten af spillerne dog stadig mand for fodboldklubben FF Ejder Bri- herkomst i Sydslesvig og vores kampgejst udgøres af den oprindelige gruppe af gaden, der for 11 år siden blev grundlagt i på fodboldbanen. Og så indeholder det en sydslesvigere. København af en gruppe unge mænd med hel del selvironi”, siger Nils Jacobsen og rødder i det danske mindretal i Sydslesvig. oplyser, at selvironien også kan ses i, at ET HOLD AF MANGE NATIONALITETER I dag taler han engelsk, fordi franske Ste- de to F’er før klubnavnet står for ’Fod- I forbindelse med Ejder Brigadens 10-års ven Pirou ikke er så god til dansk, som el- sports Forening’, der er en gammeldags jubilæum sidste år, lavede klubben en op- lers er det mest anvendte sprog på holdet. betegnelse for fodboldklub. gørelse over holdets sammensætning gen- Ejder Brigaden stiller talstærkt op med I dag har Ejder Brigaden 16 aktive spil- nem tiden. Det kom frem, at i alt 90 spil- to udskiftere, træneren og klubbens mest lere, hvilket er et godt grundlag for et syv- lere fra 12 forskellige nationer har spillet trofaste tilskuer, August på fire år, der mands fodboldhold, men sådan har det for den sydslesvigske klub i København. er iført en tysk landsholdstrøje. Denne ikke altid været, forklarer Nils Jacobsen. Aktuelt spiller to spaniere, en franskmand, søndag formiddag i Kløvermarken, der er “I starten var vi en gruppe drenge, der en japaner og en tysker, der ikke har rela- et sportsanlæg på Amager i København, alle boede på Arveprins Knuds Kolle- tion til mindretallet, for holdet. skinner solen fra en skyfri himmel, og gium (et kollegium på Frederiksberg for 31-årige Carlos Moraleda, der oprinde- temperaturen nærmer sig de 20 grader. det danske mindretal, red.), og vi troede, ligt kommer fra den spanske by Albacete Det er det ideelle fodboldvejr, og Ejder at kollegiet ville sikre vores behov for sydøst for Madrid og efter sit kandidat- Brigadens spillere er klar til kamp. Man at rekruttere nye spillere. Sådan gik det studium i København i dag arbejder på skal dog ikke forveksle klubbens navn ikke. Heldigvis kom der hurtigt folk til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er med slagordet ‘Danmark til Ejderen‘, der udefra, og i dag er vi en broget flok med Ejder Brigadens viceanfører. Han er over- var overskriften i 1800-tallets Ejderpoli- spillere fra alle mulige forskellige lande. bevist om, at både holdets internationale tik, hvor det politiske ønske var, at Dan- Det giver holdet en særlig dynamik, både præg og dets rødder i det danske mindre- nr. 3 / juni 2018 21 Foto: Grænseforeningen Foto:

Træner Nils Jacobsen, med solbriller, gennemgår taktikken forud for tal er udslagsgivende for, at der er en god Tyskland, hvor man ikke lavede så mange dagens kamp. dynamik, der får spillerne til at møde op. finter og driblinger. Også kulturelt er “Holdet byder på godt selskab og sam- mangfoldigheden en berigelse, og så ryster menhold, og folk er nemme at komme ind de nye spillere op i de faste roller, der hur- på. I starten vidste jeg faktisk ikke, hvor tigt kan danne sig på sådan et fodboldhold folk kom fra. Det gik først op for mig efter som vores. Vores udenlandske spillere et par uger, at holdet mestendels består har givet holdet en ny åbenhed, og jeg er af en gruppe mindretalsdanskere fra sikker på, at det også bidrager til at vi har Tyskland. Som udlænding er det nok lidt mange faste spillere og kan fastholde dem nemmere at komme ind på sådan et hold, i mange år”, siger Nils Jacobsen. da de ved, hvordan det er at have en anden Teorien viser sig at holde i praksis, i kulturel baggrund”, siger Carlos Moraleda. hvert fald denne kampdag. De første 20 Nils Jacobsen er enig: minutter af kampen må modstanderne “Det er super fedt, at der er flere nationa- nemlig spille med kun seks mand på ba- liteter på holdet. Mange af vores uden- nen, indtil to spillere kommer løbende i landske spillere har en anden fodbold- huj og hast og får klædt om på sidelinjen. forståelse, end den vi er vokset op med i Ejder Brigaden vinder kampen 6-1. 22 nr. 3 / juni 2018

DET DANSKE MINDRETAL ER IKKE BLEVET GLEMT AF DANSKERNE Ny undersøgelse, hvor 3.656 danskere har deltaget, viser, at kendskabet til det danske mindretal i Sydslesvig er stort. Det er konsulentvirksomheden Moos-Bjerre, der har foretaget undersøgelsen for Grænseforeningen

Af Anna-Lise Bjerager

“De skal ikke blive glemt!”. fortsat er en del af den danske fortæl- Sådan lød det for næsten 100 år siden, ling. Når Dronningen nævner det danske da den danske statsminister Niels Neer- mindretal i sin nytårstale er det udtryk gaard (V) holdt tale på Dybbøl Banke den for det samme. Især er jeg meget glad for, 11. juli 1920 efter Genforeningen. “De” var at så mange unge siger, at de har hørt om de danskere, der var endt syd for den nye mindretallet i skolen. Det viser, at den ud- dansk-tyske grænse, og som i dag omtales dannelsesmæssige indsats, der bliver gjort som det danske mindretal i Sydslesvig. fra uddannelsesinstitutionernes side, men I dag næsten 100 år senere kan man også fra eksempelvis Grænseforeningen, konstatere, at danskerne ikke har glemt har båret frugt”, siger Jens Andresen. det danske mindretal i Sydslesvig: En Undersøgelsen viser også, at danskernes ny undersøgelse, som analyse- og kon- kendskab til det danske mindretal bygger sulentvirksomheden Moos-Bjerre har på nogle antagelser. Eksempelvis viser foretaget for Grænseforeningen, viser, undersøgelsen, at 77 procent af danskerne at 90 procent af den danske befolkning mener, at man fødes ind i det danske min- har hørt om det danske mindretal, og dretal. Hertil siger Jens Andresen: at kendskabet er stort på tværs af alle “Det danske mindretal står i dag i en aldersgrupper. Eksempelvis har tre ud af situation, hvor medlemmerne tilvælger fire unge mellem 16 og 19 år hørt om det det danske. Tidligere fravalgte man det danske mindretal og angiver, at de pri- tyske. Sådan er det heldigvis ikke længere. mært har hørt om mindretallet i skolen. I dag gifter danskere sig med tyskere, og Undersøgelsen, der er foretaget blandt forældre fra den tyske flertalsbefolkning 3.656 danskere, stemmer overens med en sender deres børn i danske skoler, hvor de lignende undersøgelse, der blev foretaget lærer nordisk sprog og kultur at kende. Det af Epinion i 2012. Her var det 89 procent danske mindretal fungerer som kulturel af danskerne, der havde hørt om det dan- brobygger mellem Danmark og Tyskland, ske mindretal. og det er der grund til at glæde sig over”. Jens Andresen, der er formand for Græn- seforeningen, siger om undersøgelsen: Læs hele rapporten ”Danskernes kendskab til “Det er utrolig positivt, at så mange og forestillinger om mindretallet” på www. danskere har kendskab til det danske graenseforeningen.dk. Rapporten er udarbej- årsmøderne i 2017 Lars Salomonsen. Fra Foto: mindretal, og at kendskabet er stabilt over det blandt 3.656 danskere af konsulentvirk- årene. Det viser, at det danske mindretal somheden Moos-Bjerre for Grænseforeningen. nr. 3 / juni 2018 23

De danske årsmøder i Sydslesvig afholdes i år fra 1. til 3. juni med deltagelse af en række danske og tyske ministre, herunder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). 24 nr. 3 / juni 2018

NYT FRA GRÆNSELANDET

Besøg “Sydslesvig- teltet” på Folkemødet

“Sydslesvig-teltet” er navnet på det telt, som de sydslesvigske forenin- ger, Folketingets Sydslesvigudvalg og Grænseforeningen vil holde til i på Folkemødet på Bornholm fra 14. – 17. juni 2018. Her kan man møde bl.a. kulturminister Mette Bock (LA), uddannelsesminister Merete Riisager (LA), den danske ambassa- REGERINGEN VIL GØRE DET dør i Berlin, Friis Arne Petersen, og den tyske ambassadør i Danmark, NEMMERE FOR SYDSLESVIGERE AT Andreas Meitzner, samt en række politikere og borgere syd og nord OPNÅ DANSK STATSBORGERSKAB for grænsen til spændende debatter om danskhed, national identitet, I regeringens udspil til en ny indføds- oner tilbage har haft dansk indfødsret ved vildsvinehegn, mindretalspolitik, retsaftale er der overordnet tale om, at fødslen. 3. Ansøgeren har på et tidligere Dannebrogs betydning, dansk regeringen ønsker at stramme betingel- tidspunkt haft bopæl i Danmark i mindst presse versus tysk presse og meget serne for at blive dansk statsborger. Men tre år i træk (undtagelsesvis vil dette krite- mere. Fredag aften vil der være på et enkelt punkt ønsker regeringen at rium kunne opfyldes via tidligere bopæl i lanterneoptog og lørdag eftermid- lempe lovgivningen. Nemlig i forhold til et andet nordisk land, såfremt ansøgeren dag indbydes alle til sønderjysk dansksindede sydslesvigere. I regerings- i øvrigt har en særlig tilknytning til det kaffebord. Se programmet på udspillet, der skal forhandles på plads danske mindretal). 4. Ansøgeren har i www.folkemoedet.dk. med Dansk Folkeparti og Socialdemokra- en periode af mindst 10 år udført aktivt tiet, foreslås det, at ansøgere skal opfylde bestyrelsesarbejde, udført frivilligt arbejde to ud af de fire følgende kriterier for at eller på anden måde været aktivt medlem opnå dansk statsborgerskab, dog er det en i én eller flere af det danske mindretals betingelse, at kriterium nr. 1 er opfyldt: foreninger. 1. Ansøgeren er født eller opvokset i Sydslesvig, og har helt eller delvist gået i dansk skole, eller kan godtgøre dansk- kundskaber på linje med de krav, der stil- les til ansøgere, der ønsker at opnå dansk indfødsret efter Prøve i Dansk 3. 2. Ansø- geren er af dansk afstamning, dvs. mindst én person i ansøgerens slægt fire generati- nr. 3 / juni 2018 25

Mindretallenes Hus bliver opgivet Sydslesvigsk Forening (SSF) opgiver projektet Mindretallenes Hus i Flensborg, der skulle være et center for de 100 millioner euro- pæere, der er del af et nationalt mindretal. “For mig er det mest skuffende, at vi inden for mindretallet ikke kunne skabe enighed om et så visionært projekt”, sagde Jon Hardon Hansen efter beslutningen blev truffet på SSFs hovedsty- relsesmøde 15. maj ifølge Flensborg Avis. SSF har i ti år arbejdet med Mindretallenes Hus, som efter planen skulle etableres i et gammelt pakhus ved siden af SSFs sekretariat i Nørregade i Flensborg. Men den danske regering har tidligere trukket sin støtte til projektet, ligesom der har været stor intern uenighed blandt mindretalsorganisationerne. Selvom SSF nu med egne ord ønsker at “afgive førertrøjen” til projektet, lever ideen om Mindretallenes Hus videre. Johannes Callsen, der er den slesvig-holstenske regerings kommitterede i mindretalsspørgsmål opfordrer ifølge Flensborg Avis til, at de organisationer, der stadig støtter projektet, sætter sig sam- men for at afgøre, om projektet kan realiseres. Det drejer sig om Federal Union of European Nationalities (FUEN), Bund Deutscher Foto: Folketinget.dk Foto: Nordschleswiger (BDN) samt repræsentanter for Flensborg by, STATSMINISTEREN delstatsregeringen i Kiel og forbundsregeringen i Berlin. DELTAGER I DE DANSKE ÅRSMØDER Familie- & sprogfestival i grænselandet I SYDSLESVIG For anden gang bliver der afholdt familie- og sprogfestival på Christianslyst i Sydslesvig for at give mulighed for nye ven- De danske årsmøder i Sydslesvig, der afholdes i weekenden 1. skabsforbindelser på tværs af grænsen. Det sker i den sidste til den 3. juni, har kendte gæster på besøg: Statsminister Lars weekend i efterårsferien 18. til 20. oktober. Her vil der være Løkke Rasmussen (V) udenrigsminister Anders Samuelsen familieaktiviteter, værksteder og udelege, hvor børn og voksne (LA) og kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) samt Folke- deltager på lige fod, og hvor der tales både dansk og tysk efter tingets formand, Pia Kjærsgaard (DF) kommer til Sydslesvig, princippet om, at man kan lege sig ind i hinandens sprog. Det og det samme gør medlemmer fra Folketingets Sydslesvig- er Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), Sydslesvigsk udvalg. Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther Forening (SSF) og Grænseforeningen, kreds 20, der står bag (CDU) er også til stede. familie- og sprogfestivalen. Opholdet koster 1200 kroner for “Det er en stor ære og glæde, at statsministeren deltager, og en familie på 4, inkl. kost og logi. Yderligere oplysninger og til- derved styrker det nære bånd mellem Danmark og det dan- melding hos Kirsten Rykind-Eriksen, [email protected], mobil: ske mindretal”, sagde Jon Hardon Hansen, der er formand 40265489. for Sydslesvigsk Forening (SSF), til Flensborg Avis forud for årsmøderne, der har fundet sted siden 1921. 26 nr. 3 / juni 2018

GRÆNSENS SOMMERGUIDE TIL SYDSLESVIG

Træt af 12-timers køreture, kedelige motorvejshoteller og kø-kaos ved Hamborg? Så træd på bremsen lige efter grænsen og nyd en perlerække af oplevelser for alle medlem- mer af familien. Grænsen guider til fem kendte og mindre kendte oplevelser i Sydslesvigs sommerland

Af Marie de Fine Licht Foto: (Creative Commons logo) Dampf in SH Commons logo) (Creative Foto: Hallig-Krog Foto:

DAMPTOG OG SMUK NATUR SPIS LAMMEKOTELETTER Tag på en rejse tilbage i tiden med PÅ EN HALLIG damptog gennem den smukke natur fra Hamborg Hallig er en ø i Vadehavet, hvor Kappel til Sønder Brarup. Veteranbanen der er gode strande og et rigt fugleliv. blev etableret i 1979 og har en impone- Fra Sönke-Nissen-Koog er der en dæm- rende samling af skandinaviske vogne og ning ud til den lille ø. På den lokale kro, lokomotiver. Kører man retur til Kappel Hallig-Krog, kan man nyde en kotelet af får man en times pause i den hyggelige lokale Hallig-lam røget på digegræs. Vil by Sønder Brarup, hvor man kan besøge man undgå vejafgiften kan man parkere kirken, bronzealdergravhøjen Kummerhy bilen og gå eller leje en cykel ved diget i og spise frokost. Togene kører lørdage og informationscentret Amsinck-Haus. En søndage om sommeren. Læs mere om hallig er en uinddæmmet småø i Vadeha- afgangstider og priser på Angler Damp- vet. Hamborg Hallig er en tidligere hallig, jernbanes hjemmeside. men har bevaret navnet.

www.angelner-dampfeisenbahn.de www.hallig-krog.de nr. 3 / juni 2018 27

GRÆNSENS SOMMERGUIDE TIL SYDSLESVIG Foto: Wikinger Museum Haithabu Wikinger Museum Foto: TMS Büsum Foto: Seebüll © Nolde Stiftung Helmut Kunde, Seebüll, Fotograf Nolde Stiftung Foto:

REJS TILBAGE TIL ROMANTIK PÅ STRANDEN SOMMER MED NOLDE VIKINGETIDEN Hvem kunne ikke drømme om at sove på Om sommeren byder Nolde Museet i I vikingetiden var Hedeby Danmarks stranden under stjernehimlen til lyden Seebüll på en række oplevelser ud over største og vigtigste by. Besøg det nyre- af bølgeskvulp? Den drøm kan blive til Emil Noldes berømte kunst. Der tilbydes staurerede Vikingemuseum Hedeby og gå virkelighed i Slesvig-Holsten. Her venter guidede havevandringer i den smukke en tur i det gamle Hedeby. Byen havde i den klassiske, stribede Slesvig-Holsten- have, og der er mulighed for at gå en tur vikingetiden en central rolle i europæisk strandstol, der har fået en opgradering. på en af vandrestierne rundt om Seebüll handel, og museet giver et godt indtryk Madrassen er 140 cm bred og 230 cm lang, by og gennem det landskab, som var så af datidens byggestil, håndværk og liv i så der er plads til to voksne. Sovestrand- stor en inspirationskilde for Emil Nolde. det hele taget. Museets nye introdukti- kurven har desuden en indbygget, vejrbe- Gå f.eks. en tur til Hülltoft Tief, hvor man onsfilm findes i en dansk version og alle standig presenning med vinduer, så man kan svømme en tur i søen og ligge på den tekster på museet er oversat til dansk i kan beskytte sig mod evt. regn og blæst. offentligt tilgængelige badestrand. Der et hæfte, man kan få gratis ved indgan- Sovestrandstolene vandt den tyske turis- er også mulighed for at udvikle sine egne gen. Fra bådebroen sejler om sommeren mepris og publikumsprisen 2016. Læs om kreative evner gennem en række korte et vikingeskib på Slien. Selv dyrene, der placering og booking på hjemmesiden. kurser og workshops for børn, unge og græsser i nærheden, er gamle dyreracer. voksne. www.sh-tourismus.de/da/ferieverdener/ www.schloss-gottorf.de/haithabu sov-paa-stranden www.nolde-stiftung.de/dk/ 28 nr. 3 / juni 2018 Foto: PR-foto Foto:

Michael Schulte, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, optrådte ved det europæiske Melodi Grand Prix i maj og fik 12 point af de danske tv-seere. Nu håber han på en karriere i Danmark.

JEG VIL GERNE GIVE KONCERTER I DANMARK

Ved det europæiske Melodi Grand Prix i maj håbede sydslesvigske Michael lokker – for han fik maksimale 12 point Schulte, der stillede op for Tyskland, at danskerne ville stemme på ham. Det af de danske seere, der dermed hjalp Tyskland til en samlet fjerdeplads ud af gjorde danskerne med maksimalt pointtal 26 finalister. Men hvem er Michael Schulte, og hvad Af Merlin Christophersen betyder det for ham selv, at han er opvok- set i det danske mindretals institutioner “Jeg håber virkelig, at danskerne kan lide da magasinet Grænsen talte med ham kort og har taget sin studentereksamen på min musik, og hvis jeg får en fornem- før finalen i det europæiske Melodi Grand Duborg-Skolen i Flensborg? melse af, at de kan lide min musik, vil jeg Prix den 12. maj i Lissabon, hvor han “Min opvækst i mindretallet har betydet gerne tage på tour og spille koncerter i repræsenterede Tyskland. Og man må enormt meget for den, jeg er. Jeg taler dansk Danmark og på den måde sige tak.” forvente, at danskerne snart får set mere og orienterer mig også mod dansk kultur. Sådan sagde 28-årige Michael Schulte, til den unge sydslesviger med de røde Mange af mine venner bor i dag i Danmark, nr. 3 / juni 2018 29

og jeg kunne også selv have fundet på at flytte over grænsen, hvis ikke det havde TYSK GRANDPRIXDELTAGER været for min musik, som det er nemmere at komme igennem med i Tyskland, hvor HAR STOR PR-VÆRDI FOR der er et større publikum”, siger han. Michael Schulte har sin egen YouTube- DET DANSKE MINDRETAL kanal med over 230.000 følgere, og han har bosat sig i Buxtehude i delstaten Sydslesvigeren Michael Schulte, der stillede op for Tyskland i det Niedersachsen, fordi det herfra er nemt at europæiske Melodi Grand Prix i Lissabon, blev på dansk tv introduceret komme til lufthavnen i Hamborg og der- fra videre ud i Europa, hvor han har givet som mindretalsdansker for 1,1 million danskere. Han kan være led i en koncerter og interviews i bl.a. London, moderne fortælling om mindretallet, siger kommunikationsrådgiver Madrid og Amsterdam, efter han blev Kresten Schultz-Jørgensen kåret som den tyske Grand Prix-deltager med sangen “You let me walk alone”. “Jeg tror også, at min opvækst i mindre- tallet har betydet noget for min musik. Af Merlin Christophersen Det, at jeg fra barnsben har lært dansk, har gjort det lettere for mig at lære en- “Schulte er fra det danske mindretal i Sydslesvig og har gået i dansk skole i gelsk, som er det sprog, jeg synger på. Og Flensborg”. i de danske skoler har vi som børn sunget Sådan introducerede den danske kommentator Ole Tøpholm sydslesvigeren meget mere, end man gjorde i de tyske Michael Schulte for de 1,1 million danske tv-seere, der fulgte finalen i det euro- skoler, hvilket nok har vakt min interesse pæiske Melodi Grand Prix, Eurovision, i Lissabon. Her fik Michael Schulte en for musik”, siger Michael Schulte og oply- fjerdeplads og blev blandt andet hjulpet på vej af de danske seere, der i afstem- ser, at hans forældre er tyskere, som har ningen gav ham de maksimale 12 point for sangen “You let me walk alone”. valgt at sende deres børn i dansk skole og Michael Schulte har meget stor PR-værdi for det danske mindretal og kan ind i det danske mindretal. være led i en moderne fortælling om mindretallet, vurderer kommunika- “Lige nu er det på grund af min musik- tionsrådgiver og underviser i strategisk kommunikation ved Copenhagen karriere desværre ikke muligt for mig at Business School Kresten Schultz-Jørgensen. flytte tilbage til Sydslslesvig. Men hvis “Det betyder enormt meget, at det danske mindretal på denne måde spilles jeg senere ville finde på at bo i Sydsles- ind i en dansk medievirkelighed. Ved Melodi Grand Prix fik titusinder, og må- vig, ville jeg også sende mit barn i dansk ske hundredtusinder, af danskere øjnene op for det danske mindretal gennem skole”, siger Michael Schulte, der til det faktum, at en fantastisk god popsanger er rundet af det danske, selvom august skal være far for første gang med han er opvokset i, og stiller op for, Tyskland”, siger han. sin kæreste Katharina Mayer. Kresten Schultz-Jørgensen har udmærket kendskab til det danske min- dretal. Han er bekymret for, at mindretallet er ved at blive glemt af yngre MIN FARS DØD generationer af danskere og dermed også af yngre politikere, hvilket i yderste Sangen “You let me walk alone” har konsekvens truer den danske statsstøtte, der danner grundlag for mindretal- Michael Schulte skrevet sammen med tre lets danske institutioner. sangskrivere, deriblandt danske Tho- “I skal ikke blive glemt, hed det i 1920. Men i dag mener jeg, at fortællingen mas Stengaard. Den handler om Michael om mindretallet står svagt blandt de unge. Det danske mindretal mangler en Schultes far, der døde, da Michael Schulte moderne fortælling, og Michael Schulte er perfekt til denne fortælling. En var 14 år gammel. ung fyr, der står på en scene og spiller musik. Det kan de unge forholde sig til. “I dag er jeg meget afklaret med min Det er præcis sådan, mindretallet skal markere sig i medierne”, siger Kresten fars død. Men sorgen sidder stadig i Schultz-Jørgensen, der vurderer, at det danske mindretal ikke selv er klar over, mig, og den er med til at gøre min musik at mindretallets ikke længere er så kendt i Danmark. autentisk, så jeg føler det, jeg synger. Da Eurovision-finalen, der blev sendt på DR1 lørdag den 12. maj, var med 1,1 jeg var yngre, brugte jeg nok også musik- millioner seere ugens mest sete udsendelse på dansk tv. Også sangkonkur- ken til at bearbejde min fars død, som jeg rencens to semifinaler lå med henholdsvis 735.000 og 409.000 seere på top ikke talte så meget om. Som voksen er ti over de meste sete udsendelser. Og allerede ved semifinalerne var danske jeg mere åben omkring det, og jeg håber, medier i kontakt med Michael Schulte, der blandt andet spillede Brødrene min åbenhed kan hjælpe andre i lignede Olsens Eurovision-vindersang “Smukt som et stjerneskud” fra 2000 for de situationer”, siger Michael Schulte. danske seere på DR. 30 nr. 3 / juni 2018

Ny formand for Grænseforeningen Ungdom:

GRÆNSEFORENINGEN UNGDOM UDGØR ET STORT POTENTIALE FOR DANSKE UNGE. DE SKAL BARE OPDAGE OS

INTERVIEW Statskundskabsstuderende Max Kahrmann, 22 år, der er ny formand for Grænseforeningen Ungdom (GFU) og tidligere har været politisk aktiv, mener at fremtiden tilhører en organisation som GFU. For her kan unge frit diskutere bl.a. national identitet over for europæisk føderalisme uden at være bundet til et politisk parti

Af Anna-Lise Bjerager

Det er sket flere gange: Max Kahrmann, samlet på Lille Okseø i Flensborg Fjord i “VI HAR ERFARINGER” der er opvokset som en del af det danske maj måned for at afholde GFUs tredje ge- GFUs formål er at fremme forståelse, dia- mindretal i Sydslesvig, har præsenteret neralforsamling, hvor der også blev plads log og samarbejde mellem forskellige kul- sig for andre unge på statskundskabsstu- til workshop om frivillighed, GFU Olym- turer og på tværs af grænser for at styrke diet på Københavns Universitet. Efter den pics, lejrbål og badning. Mange af med- det demokratibærende fællesskab, som første korte præsentation har en af hans lemmerne tilhører det danske mindretal det hedder i GFUs vedtægter. GFU vil være medstuderende fortalt en vittighed. Ikke i Sydslesvig, men der er også medlemmer med til at skabe det, som GFU har gjort til en hvilken som helst vittighed, men en fra det tyske mindretal, og bestyrelsen sin vision: Et samfund forenet i mangfol- Hitler-vittighed. med Max Kahrmann i spidsen ser gerne, dighed. Det kan lyde frelst, men det er det “Nu er jeg jo også tysker, og tyskere er at flere danske unge, der er optaget af den ikke, siger Max Kahrmann. meget gode til at gøre grin med alt, hvad politiske og samfundsmæssige udvikling “Vi vil bare gerne bidrage til samfundsde- der vedrører Anden Verdenskrig. Det i Europa, bliver medlemmer. batten med de erfaringer, vi har som med- er en måde at bearbejde et nationalt “Jeg ser ingen grund til, at vi ikke skulle lemmer af et nationalt mindretal. Det er så traume på. Man kan selvfølgelig spørge: kunne samle mange unge danskere om naturligt, synes vi egentlig selv, fordi vores Når tyskerne selv fortæller den slags væsentlige samfundsmæssige spørgs- erfaringer er unikke. Vi siger til politikere og vittigheder, hvorfor skal danskerne så mål. Men det er klart, at vores primære medier i Danmark: I må meget gerne lytte ikke også have lov til det? Men det er jo målgruppe er unge, der er optaget af det til os, for vi kan bidrage med noget, der kan bare ikke en tidssvarende opfattelse af dansk-tyske grænseland. Det er især meget vise sig værdifuldt for det danske samfund. tyskere og Tyskland, og derfor er vigtigt for os at have unge fra det tyske Ikke mindst i forhold til flygtninge- og ind- det faktisk også temmelig trist, at det mindretal i Nordslesvig med. Vi kan jo se, vandrerdebatten”, siger Max Kahrmann, der sker så mange år efter krigens afslut- at unge fra det danske mindretal og det ikke vil sige nej, hvis der bliver ringet efter ning”, siger Max Kahrmann, der egentlig tyske mindretal beskæftiger sig med de ham fra Deadline eller “Go’aften Danmark”. er modstander af, at dette lille aber dabei samme problemstillinger. Er man dansk “Jeg tror, journalisterne lige skal op- med vittighederne får lov at fylde. For han eller tysk for eksempel? Flertallet i min dage, at de kan ringe efter en sydslesvi- er ude i større ærinde som ny formand for vennekreds plejer at sige, at de ikke har ger. Men vi stiller gerne op”, siger han og Grænseforeningen Ungdom (GFU), hvor lyst til at betegne sig som enten danskere nævner nogle væsentlige emner, som han han efterfølger Christopher Warnke. eller tyskere, men derimod som sydslesvi- gerne vil debattere: National identitet, GFU har eksisteret siden 2016 og har i gere. Det er jeg enig med dem i: Jeg er først nationalisme, føderalisme i EU, mindre- dag 122 medlemmer, hvoraf en del var for- og fremmest sydslesviger”, siger han. tal, sprog og grænsespørgsmål. nr. 3 / juni 2018 31 Foto: Grænseforeningen Foto: “Grænseforeningen Ungdom kan noget, som de politiske partier ikke kan”, siger Max Kahrmann, ny formand for Grænseforeningen Ungdom og tidligere formand for SSWUngdom.

Et emne, der har optaget medlemmer af Flensborg, hvor han senest har gået på egentlig er. Jeg synes sagtens, man kan GFU er separatistbevægelsen i Catalonien. Duborg-Skolen. Hans mor, der er lærer på bevare det som noget værdifuldt i sit liv Max Kahrmann og den tidligere formand Jens Jessen-Skolen i Flensborg, er opvokset og samtidig være åben over for andre. for GFU, Christopher Warnke, skrev i april i Sydslesvig med danske forældre, og hun Det synes jeg i høj grad, vi er”, siger Max 2018 et læserbrev i Flensborg Avis, hvor de gjorde en indsats for, at der blev talt dansk Kahrmann, der er globalt orienteret via sit to kritiserede et forslag fra Sydslesvigsk i hjemmet, og at Max og hans lillebror statskundskabsstudium. Til sommer skal Vælgerforening (SSW) og Slesvigsk Parti skulle deltage i foreningslivet i Sydsles- han på sommerkursus i Kina om kinesisk om, at EU skulle indføre afstemningskri- vig. Hans far, der er pensioneret professor politik og samfunds- og virksomhedsfor- terier for regioner, der ønskede at løsrive ved forskellige universiteter i Tyskland og hold, og når han er færdig med at studere i sig. “Mindretalsskadelig virksomhed”, Italien, syntes, det danske mindretal var et København, kunne han godt forestille sig, skrev de to GFU’ere direkte henvendt til spændende fællesskab, og han forsøgte at at han ville søge job i Tyskland. tidligere justitsminister i Slesvig-Holsten, lære sig dansk, hvilket dog blev opgivet, da “Mange har måske den forståelse, at der Anke Spoorendonk (SSW), og lederen af forældrene blev skilt, da Max var 12 år. er et langt spring til et liv i Danmark, når Slesvigsk partis formand, Carsten Leth I dag bor Max Kahrmann på Arveprins man kommer fra Sydslesvig. Men faktisk Schmidt, der stod bag forslaget. GFU har Knuds Kollegium på Frederiksberg, hvor er springet fra Sydslesvig og til det øvrige desuden afholdt en debataften om Catalo- der kun bor unge fra det danske min- Tyskland akkurat lige så stort. Så jeg er nien for sine medlemmer. dretal i Sydslesvig. Han spiller fodbold i meget indstillet på at prøve begge dele, og I forbindelse med markeringen af 100- Ejder Brigaden på Amager, hvor mange jeg søgte faktisk også om at blive optaget året for grænsedragningen i 2020 plan- fra det danske mindretal, men også andre på flere tyske universiteter, men valgte lægger GFU at afholde en større konferen- nationaliteter, spiller, og hans kæreste, altså København”, siger han. ce for unge fra de nationale mindretal i Clara Kruse, der studerer medicin i Wit- Max Kahrmann har tidligere været aktiv Europa. Desuden er GFU fast deltager ved ten i deltstaten Nordrhein-Westfalen, i SSWUngdom (SSWU), men det er han Folkemødet på Bornholm og Ungdom- kommer også fra det danske mindretal. ikke længere. mens Folkemøde, ligesom GFU driver en Bliver der ikke lidt for meget mindre- “Jeg har meldt mig ind i GFU og har lyst frivillig pantbod på Roskilde Festival i talsklike over det, kunne man spørge? til at bruge nogle kræfter i GFUs besty- samarbejde med Grænseforeningen. “Det skal man selvfølgelig passe på relse, fordi jeg føler, at GFU kan noget, med. De fleste af mine venner tilhører det som de politiske partier ikke kan. I GFU “DET ER HER, JEG HØRER TIL” danske mindretal, men det er først som skal vi ikke komme med udmeldinger om Max Kahrmann er født og opvokset i voksen, man tænker på, hvor specielt det skattepolitik eller andre tvungne dags- 32 nr. 3 / juni 2018 ordner, og vi er ikke bundet af en politisk ideologi. I stedet kan vi frit diskutere de emner, der optager os, og som primært MAX JOHANN CARL KAHRMANN, født 1995 i handler om én ting: Hvem er vi? Følel- Flensborg, statskundskabsstuderende på Køben- sen af regional identitet er meget stærk havns Universitet, formand for Grænseforeningen i grænselandet. Det er interessant holdt Ungdom, medlem af SSW Ungdoms landsstyrelse op imod det stærke fokus på national 2012-2015, formand 2013-2014, medlem af Grænse- identitet på den ene side og føderalismen foreningens Elevambassadører 2011-2014. i EU på den anden side. Hvordan skal vi få de ting til at spille sammen? Den slags spørgsmål tror jeg, at stadig flere unge er optaget af”, siger Max Kahrmann.

Annonce

Fuld fokus på grænselandet - hver dag på to sprog!

Med Flensborg Avis får du dagligt det fulde udbytte af grænselandet. Desuden sammenfatter og analyserer vi for dig de overordnede begivenheder i Danmark og Tyskland. På de bærende artikler er der resumeer på det modsatte sprog. Så du ikke går glip af noget!

www.fl a.de nr. 3 / juni 2018 33

KORT SAGT Foto: wikipedia Foto:

Jeg har forsøgt at skrive om de følelser, fodbold i almindelighed og landsholdet i særdeleshed vækker i os. Han vidste godt, at det kun er min Samt om, hvad der er far, der er amerikansk statsborger, men forbundet med at have et nationalt samlingspunkt det kunne han få ordnet, sagde han.

Thomas Helmig, der har skrevet den officielle sang Inden for en uge kunne jeg stå med et til VM i Rusland, ”Hele Danmark op at stå”. Han synger sangen, der udkommer i begyndelsen af amerikansk pas i hånden, hvis jeg var juni, med landsholdet som kor . På www.dbu.dk, 22. maj 2018 interesseret. I fodbold kan man næsten

blive en hvilken som helst nationalitet, så længe man har et lille tilhørsforhold

Landsholdsspiller Thomas Delaney. Om da han i 2012 blev ringet op af USA's ungdomslands- Vores ry bliver ødelagt, holdstræner, der ville have ham til at spille på det amerikanske landshold. På www.euroman.dk, hvis det høres, at man er 27. januar 2018 sammen med en anden end en etnisk roma. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det. Vi er romaer, og vi vil stadig gerne have generationer med romaer Vi skal ikke være bange for Nedjjiba Jusufi, der går i 9. klasse på Nordals Skolen i Nordborg på Als. I artiklen “Romaguldet”, mennesker, der kender deres rødder. Weekendavisen, 9. maj 2018 Det er rodløsheden, vi skal frygte Matthias Tesfaye, MF og udlændinge- og integrationsordfører (S). I Berlingske, 15. maj 2018 34 nr. 3 / juni 2018 ANMELDELSER

SOLDATERSKÆBNER I GRÆNSELANDET

Fire unge mænd fra grænselandet er hovedpersoner i “Blod og jord”, der følger deres skæbne under Anden Verdenskrig. Bogen befinder sig i et grænseland, både i forhold til sit emne og i sin litterære tilgang, hvilket driver den velskrevne beretning fremad, lyder det i anmeldelsen

Af René Rasmussen

Bogen følger fire mænd som tyske solda- rettigheder og folkelige pligter: Hvilke Historikeren Erik Arup kaldte dette at ter i 2. Verdenskrig, to fra det tyske min- pligter må man opfylde over for sin “digte over kilderne”. Jørn Tranekjær And- dretal i Nordslesvig: Fritz Scheel Petersen herbergstat for at bevare retten til at leve resen, der selv er sydslesviger og beslægtet og Hans-Egon Nicolai Petersen; og to fra et nationalt liv i sin hjemstavn? Hvilke med den ene af hovedpersonerne i bogen, det danske mindretal i Sydslesvig: Her- pligter har man over for folk og hjem- går dog et skridt videre, når han giver sit mann Tychsen og Hans Detlef Andresen. stavn? Hvilke pligter har man over for bud på, hvad hovedpersonerne tænkte og De to tysksindede nordslesvigere sin samvittighed? Og hvad gør man, når følte i en given situation. Her overskrides meldte sig mere eller mindre frivilligt rettigheder, pligter og samvittighed kol- grænsen mellem fakta og fiktion. Forfatte- til hhv. Waffen-SS og Luftwaffe, mens liderer med hinanden? ren, der er cand.mag. og har arbejdet som de to dansksindede sydslesvigere blev Det er meget vanskelige spørgsmål: tekstforfatter hele sit liv, lægger dog åbent indkaldt til henholdsvis Værnemagten og Har det danske mindretal pligt til at gå i frem, hvornår han bevæger sig på fast Luftwaffe. De fire valgte hører alle til de krig for et forbryderisk regime som det grund, og hvornår han griber til kvalifice- modvillige, så noget fuldt dækkende bil- nazistiske? Har det tyske mindretal pligt rede antagelser. Og der er ingen tvivl om, lede af krigsdeltagerne fra grænselandet til at lade være? at hans fortælleteknik driver fortællingen får man ikke. Dilemmaet er tæt sammenvævet med fremad og giver et dybere perspektiv til Forfatteren kæder de fire mænds den velvalgte titel: Blod og jord. For dette persontegningen. Men det er en svaghed, krigsoplevelser sammen i en kronologisk er kernespørgsmålet – eller var det i hvert at fortællingen for Fritz Scheel Petersens fremadskridende fortælling. Beretningen fald for en generation siden: Det er til- vedkommende bygger på meget sent for- skifter frem og tilbage, men hele tiden dri- hørsforholdet til folk og hjemstavn (blod talte erindringer, hvor enkelte detaljer nok ves mændene, og dermed også fortællin- og jord), der definerer et mindretalsmed- kunne fortjene en efterprøvelse. gen, fremad af skæbnen mod det uundgå- lems identitet og skæbne – og dermed Men det er en velskrevet og spændende elige. Det er ganske fermt skruet sammen. også dets ret og pligt. Den eneste vej ud af bog, der trods enkelte småfejl og unøjag- Det er dramatiske og gribende historier, denne mindretalsskæbne er at flygte fra tigheder ganske afgjort kan anbefales. både kampene på slagmarken og kampene sin hjemstavn og sit mindretalstilhørs- med samvittigheden. Vi følger hovedper- forhold, således som Fritz faktisk ender Jørn Tranekjær sonerne, når det går hårdest for sig på Øst- med at gøre. De “sidder i saksen”, som Andresen: Blod og og Vestfront; vi er med, når Hans-Detlef forfatteren flere gange påpeger, efterhån- jord. Soldaterskæbner i nattens mulm og mørke transporterer den som de fire mænd trækkes dybere og fra det dansk-tyske V1- og V2-bomber til affyringsramperne; dybere ind i Hitlers krig. grænseland 1938-48. vi er endda med, når Fritz i krigens sidste Også som historisk fremstilling befin- Forlaget Turbine, 496 dage er med til at bære indhyllede lig ud der bogen sig i et grænseland, nemlig sider, 349,95 kr. af førerbunkeren for at blive brændt! Men mellem fakta og fiktion. Forfatteren fortællingerne slutter ikke her; vi følger interesserer sig for de fire mænds eksi- hovedpersonerne til dørs med retsopgøret stentielle valg: Hvordan forvalter de hver i Nordslesvig og det store sindelagsskifte i især deres grænselandsskæbne? For at RENÉ RASMUSSEN er historiker og Sydslesvig efter 1945. besvare disse spørgsmål må forfatteren museumsinspektør ved Sønder- Bogens emne er grænselandet mellem med kvalificerede gæt fylde hullerne dér, borg Slot et nationalt mindretals statsborgerlige hvor kildematerialet tier. nr. 3 / juni 2018 35

MINDRETALSIDENTITET I BØRNEHØJDE

Tre nye børnebøger fra Sydslesvig stiller skarpt på eksistentielle spørgsmål om identitet og tilhørsforhold

Af Camilla Hansen

Hvordan er det at skulle flygte til et frem- genren at beskrive, hvordan det er at høre og som undervisningsmateriale. Silja med land, og hvordan føles det, når to til forskellige steder, og hvordan man ved at min Silja og Midtimellem henvender sig til forskellige magter forsøger at trække i tage det bedste fra flere kulturer kan frem- de mindste børn i 3-4 års alderen, mens en? Hvilken betydning spiller historien – bringe noget produktivt og selvstændigt Betyder det noget? er rettet mod de noget både min personlige og verdenshistorien – det den afdøde britiske kulturteoretiker ældre børn i 4.-5. klasse. Fordi bøgerne i – for det menneske jeg er? Det er nogle af Stuart Hall har betegnet som hybriditet, og deres emnevalg favner bredt, kan de i un- de eksistentielle spørgsmål, de tre nyligt som særligt de yngre genrationer i både det dervisningsøjemed bruges i en lang ræk- udkomne sydslesvigske børnebøger danske og det tyske mindretal er stolte af. ke fag. Her tænker jeg særligt på dansk-, Midtimellem, Silja min Silja og Betyder det Desværre virker bogens budskab en smule samfunds- og historiefaget, men lærere noget? beskæftiger sig med. forfladiget og stereotypt – muligvis pga. i andre fag vil sikkert også finde bøgerne Bøgernes budskab er enkelt: at vokse den valgte genre fablen. For hvorfor både relevante. Alle tre bøger tager på hver op med flere sprog og kulturer er pro- løven som repræsentant for Danmark og deres måde emner op, der både er politisk duktivt, men ikke altid lige nemt. Med ørnen som repræsentant for Tyskland lader og historisk aktuelle, og som samtidig er udgangspunkt i tre forskellige perspekti- sig narre af den lille kylling forbliver uklart, grundlæggende eksistentielle. Emnernes ver forsøger bøgerne dermed at åbne for og hvad kyllingen kan berige både himmel tidløshed og almengyldighed gør, at det spørgsmål om identitet, tilhørsforhold, og jord med bliver heller ikke belyst. Til ikke kun er børn med rødder i forskellige kultur og historie. gengæld er det med udgangspunkt i bogen kulturer, der vil kunne relatere til bøger- I Silja min Silja oplever vi livet på flugt muligt at diskutere fabelgenrens begræns- ne, men at alle børn vil kunne forholde ud fra perspektivet af en lille piges dukke. ninger og simplificeringer, hvilket ud fra et sig til de emner, der tages op i bøgerne. Dukken tages med på flugt – hvorfra el- undervisningsperspektiv jo også kan være ler hvorhen vides ikke. At vi som læsere interessant. intet ved om den lille piges baggrund, Den sidste bog i rækken Betyder det eller hvorfor hun flygter, skaber en særlig noget? fortæller historien om Klara, stemning – en stemning, der på fineste hvis familie har været del af det danske vis formidler den usikkerhed, som livet mindretal i nogle generationer. Gennem på flugt nok altid bærer med sig. Set i kalejdoskopiske indblik i både fortid og De tre bøger er udgivet af Dansk Skolefor- lyset af den såkaldte flygtningekrise er nutid fortælles Klaras families historie. ening for Sydslesvig, Jaruplund Højskole, bogen ikke kun politisk aktuel og alene Her møder vi bl.a. Klaras tipoldefar, der Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, af den grund værd at inddrage i under- har kæmpet for Danmark i 1864 og Klaras Center for Undervisningsmidler og forsk- visningen. Den stiller også med ganske få farfar, der under 2. Verdenskrig flygter ningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek ord og hentydninger skarpt på det emo- fra Berlin til Danmark. Bogen giver rig for Sydslesvig. Bøgerne er gratis og uddeles tionelle kaos, som en flugt indebærer. mulighed for både at diskutere de store som klassesæt både nord og syd for grænsen Midtimellem handler om en lille hanekyl- historiske begivenheders betydning for via Center for Undervisningsmidler. www. ling, der møder jordens konge – en løve, og det enkelte menneske, men den giver cfu-sydslesvig.de himlens konge – en ørn, der begge strides i endnu højere grad mulighed for at om, hvem der har højesteret over land og reflektere over, hvordan vores forfædres luft. Gennem en smule snedighed får kyl- valg og beslutninger har indflydelse på de CAMILLA HANSEN, ph.d., projekt- lingen jagtet både løve og ørn bort og kan muligheder, vi er givet i dag, og hvordan leder og adjunkt ved Center for nu nyde at være “midtimellem” og “helt [s] den store historie genspejles i den lille. Mindretalspædagogik, UC SYD in egen”. Bogen forsøger ved hjælp af fabel- Bøgerne er egnede både til privat brug 36 nr. 3 / juni 2018 ANMELDELSE TYSK NOBELPRISVINDER FORTÆLLER TANKEVÆKKENDE MINDRETALSERINDRINGER Herta Müllers mindretalserindringer handler om at være udleveret til skiftende magtherrers manglende forståelse

Af Rasmus Vangshardt

Når man som forfatteren Herta Müller er overalt uden for undervisningen blev der agitation. Så da Müller udgav debuten vokset op i det tyske mindretal i Rumæ- kun talt rumænsk. (…) Og jo mere jeg lyt- “Lavninger” i Rumænien i 1982, blev hun nien, er det unægtelig med en vis adgang tede til sproget, desto bedre kunne jeg lide af mindretalsorganisationen “Lands- til verdenshistoriens omskiftelige luner: billederne, talemåderne, de lange drama- mandsforeningen” anklaget for “sygelige Familien kan have levet på samme plet tiske eder, diminutivernes mange nuancer afvisning af og had til” sin “schwabiske jord i flere hundrede år, mens skiftende fra kynisk til sentimentalt, overtroen.” folkestamme.” Man skulle mene, at dette magtherrer, voldsforherligende ideologi- Dermed begyndte Herta Müller at nære var ord, der netop hørte hitlertiden til, er og totalitære foreninger i eget mindre- en kærlighed til den rumænske kul- men nej. Hun blev også kaldt en “asfalt- tal kæmper om ens sjæl. tur, som havde været hende fremmed i litterat” – det var Goebbels udtryk for Således blev hendes velhavende bed- barndommen. Selvom hun var opvokset i folkefremmede forfattere. stefar frataget alt, hvad han ejede, af en samme land. Hun oplevede, at den tyske fjendtligsindet statsmagt. Hendes far folklore var så ødelagt efter Anden Ver- BEGGE DELE kæmpede på Hitlers side i Anden Ver- denskrig, at der blot var tomhed tilbage Heldigvis fandt Müller freden i Tyskland. denskrig. Hendes mor blev sendt i ukra- dér, hvor der skulle være musik og fortæl- Hun udvandrede til det daværende Vest- insk arbejdslejr af russerne efter krigen. linger: tyskland i 1987 og blev i 2009 belønnet Müller selv blev antastet af den hem- “Jeg kunne ikke holde min fars sange med Nobelprisen i litteratur. Men også melige polititjeneste Securitate, da hun ud. Når han sang ’Schwarzbraun ist die der måtte hun kæmpe for forståelsen for begyndte at arbejde som oversætter på en Haselnuss’, fik det sortbrune en helt sin mindretalseksistens. Da hun i sin tid fabrik, men afviste at samarbejde. Myn- anden betydning. (…) Rumænerne var kom til Vesttyskland, spurgte vesttysker- dighedernes chikane for denne afvisning også fascister, og den dag i dag benægter ne, om hun var kommet til landet som resulterede i, at hendes kollegaer netop de deres forbrydelser. De har to dikta- tysker gennem familiesammenføring troede, at hun samarbejdede med samme turer på bagen, men deres folklore er så eller som politisk forfulgt. “Begge dele,” tjeneste. genstridig, så drastisk i sin poesi, at den mente hun. “Begge dele? Det har vi ingen ikke egnede sig til diktaturer”, fortæller formular til”, svarede de. KÆRLIGHED TIL DET FREMMEDE hun om kærligheden til den ’fremmede’ Disse historier om som medlem af et rumænske kultur. Herta Müller: Mit nationalt mindretal at være udleveret til fædreland var en skiftende ondskab, fra grå socialisme til LANDSMANDSFORENINGEN æblekerne. 224 sider. brun nazisme, fortæller Herta Müller i Müller oplevede samtidig også den udfor- 200 kr. Gyldendal bogen Mit fædreland var en æblekerne i en dring, som mange mindretalsorganisa- 2018. Oversat fra tysk samtale med lektor og publicist Angelika tioner historisk har stået overfor: Spørgs- “Mein Vaterland war Klammer. Müller voksede op i regionen målet om, hvor meget man skal tilpasse ein Apfelkern” af Banat. Hendes landsby lå godt nok i Ru- sig værtsnationens krav om loyalitet. Karsten Sand Iversen. mænien, men der blev kun talt tysk: “Der Eksempelvis i krig: noget, mange danske var ingen rumænere, skolen var på tysk. sydslesvigere også har oplevet – og lidt Rumænsk havde vi tre gange om ugen under. som fremmedsprog.” Som med så mange andre forfatte- Det skiftede pludselig, da hun flyttede res udgivelser oplever både familie og RASMUS VANGSHARDT er ph.d. til en lidt større by. Der gik hun også på et omgivende samfund, at bøgerne er en -stipendiat ved Syddansk tysk gymnasium, men noget havde ændret rasende kritik af hjemstavnen, og at bøger Universitet sig: “Gymnasiet var også på tysk, men altid kan læses som rendyrket politisk nr. 3 / juni 2018 37 THERKELSENS HJØRNE

Højskolekurser skal styrke Flensborg som europæisk mindretalscentrum

Af Knud-Erik Therkelsen

Grænseforeningen har ikke til formål af 1990’erne: “Det er en forpligtelse for en af de sønderjyske at samle penge til huse. Foreningen har højskoler at kultivere/civilisere europæisk mindretalsung- derfor hensat 2,0 mio. kr. til udvikling og doms nationalisme”. Denne forpligtelse vil vi i samarbejde gennemførelse af to lange højskolekur- med Jaruplund Højskole tage på os ud fra den erfaring, at en ser på Jaruplund Højskole i foråret 2019 højskole i sin elevflok kan rumme både den individuelle og og foråret 2020 for unge fra de mange nationale mindretal sproglig-kulturelle forskellighed og samtidig være ramme i Europa. Aktiviteten er en del af foreningens strategi, der om en udviklende fælles dialog, som er præcis den kompe- er formuleret som tre ringe: en indre, der handler om det tence, Europa har brug for. danske mindretal, en midtercirkel der handler om, hvad vi Vi tilstræber ca. 30 deltagere på det første kursus og det kan lære af vores grænseland og en ydre, der handler om dobbelte antal på kurset i 2020, som skal have et tydeligt aktiviteter med et europæisk perspektiv. indhold i forhold til markeringen af grænseflytningen/ Flensborg har hidtil i kraft af bl.a. den positive grænse- Genforeningen i 1920. Samtidig ønsker vi at udvide dette landsfortælling, ECMI og placeringen af den europæiske ved at samarbejde med Syddansk Universitet, således at del- mindretalsorganisation FUENs sekretariat været det oplagte tagerne erhverver ECTS-points, som kan medregnes i deres centrum for europæiske mindretal. Denne placering udfor- studieforløb. dres af et styrket central- og østeuropæisk fokus på mindre- Vi forestiller os, at ca. halvdelen af undervisningen har tal, ikke mindst med Ungarn og de store ungarske mindre- konkret mindretalsrelevans (historie, identitet, mindretal- tal som hovedaktører. Som eksempler på denne udvikling lenes fremtid i en globaliseret verden og lignende temaer) kan nævnes grænselandets svækkede position i FUENs med indkaldelse af eksperter, som kan bidrage med viden- ledelse, Danmarks og Tysklands beskedne bidrag til Mino- de, perspektivrige og ikke mindst debatskabende indlæg. rity Safepack (sammenlignet med Ungarn og Rumænien), Det kan være fra læreanstalter, politikere, mindretalsorga- diskussionen omkring Mindretallenes Hus og placeringen nisationer, EU m.fl.). Undervisningssproget og fællesspro- af Europeada 2020 i Kärnten. get vil være engelsk, samtidig med at de mange forskellige Højskolekurserne har til formål at styrke Flensborg bys og identiteter gives gode muligheder for at vise, hvem de er og det danske, tyske og frisiske mindretals argumentation for dermed markere mangfoldigheden. at fastholde grænselandet som europæisk mindretalscen- trum. Endvidere er det vigtigt at fastholde fælles nordiske Knud-Erik Therkelsen og tyske værdier i hele mindretalsdiskussionen. er generalsekretær i Grænseforeningen Formålet vil vi realisere ved at vise vore værdier og ved at give talentfulde og ambitiøse unge med mindretals- baggrund mulighed for i et højskolefællesskab at mødes, opleve, diskutere og udvikle dem med virkning ind i et fremtidigt samarbejdende Europa. Afdøde generalkonsul Lorenz Rerup sagde i begyndelsen 38 nr. 3 / juni 2018 LOKALFORENINGER

FOREDRAG i Aabenraa/Apenrade. Der håbes på generalsekretær Gert Wiencke ca. kl. 20.00. Pris alt inkl.: 400 kr. deltagelse af både dansk- og tysk- og fhv. pressechef Bernd Engel- Tilmelding til Kirsten Fanø senest OG MØDER sindede. Pris: 50 kr. Tilmelding til brecht, Sydslesvigsk Forening, i 30. maj på [email protected] ARRANGERET [email protected]. Egernførde- og Rendsborgområdet eller 6177 8515. Betaling på konto: AF LOKAL- samt Kiel. Middag i Knudsborg i 9797-0001119400 MIDTJYLLAND Flensborg og foredrag ved Knuds- FORENINGERNE Skanderborg og Silkeborg/Hammel Tønder gildets oversekretær og fhv. rektor 26. august kl. 11.00. Folkemøde på 24. juni kl. 09.00. Sæd grænse. Medmindre andet er nævnt, er på Duborg-Skolen om gildets Ejer Bavnehøj. Friluftsgudstjeneste Sommerudflugt. SSFs lokalfor- arrangementerne åbne for alle. arbejde. Forventet hjemkomst kl. 11.00 ved pastor Finn Rønnow, ening i Sydtønder Amt står for kl. 22. I samarbejde med Danske SYDDANMARK Valsbøl pastorat, Sydslesvig. Det udflugten. Program med tid og Sømands- og Udenlandskirker Kreds 20 øvrige program annonceres senere. sted følger i Digeposten. (DSUK). Tilmelding til Ib Ansgar 23. august kl. 19.00. Vestbirk Vand- Jensen senes 31. maj på tlf. 7514 kraftværk, Søvejen 69, 8752 Øst- Randers og omegn MIDTJYLLAND 4755 eller mail: [email protected]. birk. Medlemsmøde med besig- 5. juni kl. 15.00. Sct. Clemens Silkeborg-Hammel og omegn Pris inkl. middag, eftermiddags- tigelse af Vestbirk Vandkraftværk Kirke, Randers. Grundlovsmøde. 14. august kl. 7.30. P-pladsen, kaffe og bus for medlemmer af og det omkringliggende naturom- Talere: Fhv. borgmester og fhv. Ansvej 98, Silkeborg. Todagestur Grænseforeningen eller DSUK: 300 råde. Kaffe i Tinghuset i Brædstrup minister Thorkild Simonsen og til Vadehavet og Nordfrisland. kr. For ikke-medlemmer: 350 kr. med evaluering af forårets tur til Borgmester i Randers Kommune Opsamling: kl. 8.30 i Horsens, Q8 Torben Hansen. Fællessang og ved Lund (tæt ved motorvejen) og Polen. Tilmelding senest den 16. Nyborg og Kerteminde korsang. Gratis kaffebord. I sam- kl. 9.15 i Fredericia, Banegården. Fi- august til Kirsten Rykind-Eriksen, 4.august kl. 12.00. Restaurant arbejde med Sct. Clemens Kirke. restjernet luksusbus. Bussens kaffe [email protected]. Teglværksskoven. Besøg fra med rundstykker. Overnatning Sydslesvig. Middag sammen med Aabenraa med aftensmad og morgenmad på TURE OG REJSER venskabskredsene fra Flensborg Sangcafé Landgasthof Tarp. Besøg ved det ARRANGERET Nord og Slesvig. Tur i private 12. juni kl. 09.30. Folkekulturhuset fremskudte dige ved Højer, i Sønke biler til Ladbyskibet. Guidet Rebbølcentret, Vollerupvej 45, 6392 AF LOKAL- Nissen Kog, Husum, Ejderstemme- rundvisning med efterfølgende Bolderslev. Sangcafé. Pris inkl. FORENINGERNE værket, Svavsted og Tønning, hvor kaffe og kage. Tur til Hindsholm. kaffe og hjemmebagte boller: 35 kr. pensioneret overlærer Ole Hüberz Medmindre andet er nævnt, er Aftensmad i Hesselhuset. Tilmel- I samarbejde med Ældre Sagen. er guide. Besøg i Drage, hvor turene åbne for alle. ding senest den 15. juli til Helene Nadine Baumann-Petersen fra 26. juni kl. 09.30. Folkekulturhuset Sørensen, tlf.: 2384 3785 (gerne SYDDANMARK SSF fortæller om mindretalslivet i Rebbølcentret, Vollerupvej 45, 6392 sms). Pris for middagen: 150 kr. Fredericia – Middelfart landsbyen. Detaljeret program fås Bolderslev. Sangcafé. Pris inkl. 13. september kl. 9.30. Frede- 21. august kl. 8.00. Toldbogade. ved henvendelse til Erik Sjerslev kaffe og hjemmebagte boller: 35 kr. ricia Banegård. Udflugt til Udflugt til Ærø. Afgang med bus Rasmussen tlf. 6083 0760 eller I samarbejde med Ældre Sagen. Vadehavscenteret og “Klægager”. fra Toldbodgade kl. 8.00 mod [email protected]. Tilmelding se- 14. juni kl. 18.30. Det gamle Historisk foredrag om Klægager Svendborg. Rundtur på Ærø med nest fredag den 1. juni 2018 til Ans Rådhus, Storegade 30, 6200 og guidet tur i marsken ved går- guide, som følger os hele dagen. Rejser på mail: [email protected] Aabenraa. To-timers historisk dens ejere. Sønderjysk kaffebord. Middag på Vindeballe Kro. Besøg eller tlf. 7026 0049. Pris: 1.495 kr. Byvandring i Aabenraa med fo- Hjemkomst kl. 17.30. Pris: 450 kr. på Søbygård. Kaffe og kage. For- Tillæg for enkeltværelse 100 kr. kus på 170-året for Treårskrigen. Tilmelding og betaling senest 3. ventet hjemkomst kl. 18.30. Pris Ringkøbing og omegn Grænselandshistoriker Jan Wit- september til Marie Fink-Niel- for medlemmer :650 kr. Ikke-med- 16. august kl. 17.00. Afgang i bus trup guider og fortæller, hvordan sen, 4092 7742 eller marie.fink. lemmer: 700 kr. Tilmelding senest fra Museumspladsen. Grillaften krigen blev oplevet i Aabenraa/ [email protected]. Betaling på den 1. august til Helene Sørensen, omkring Skjern Å. Vandretur fra Apenrade. Der håbes på deltagel- Nordea: 2440 9200500097. tlf. 23843785 (gerne sms). Betaling Laksens Hus til Albæk Mose. Grill- se af både dansk- og tysksindede. til konto: 2019 7785627094. aften ved Jonna og Bo Trelborg Pris: 50 kr. Tilmelding til janwit- Haderslev Sønderborg ved Naturcenter Skjern Å. Kaffe [email protected]. 8. september kl. 8.00. Udflugt til 9. juni kl. 8.00. Alsion Nedre Par- og kage. Tilmelding senest 13. Frederikstad. Tilmelding og nær- 21. juni kl. 18.30. Det gamle Rådhus, kering. Heldagstur til Sydslesvig. august til pmjohannsen@gmail. mere oplysninger på 7456 2277. Storegade 30, 6200 Aabenraa. Bus til Kiel. Sejltur på Kiel Fjord. com eller tlf. 29268943. Pris: 150 To-timers historisk Byvandring i Kreds 22 Guidet tur gennem Kiel med guide kr. for bus og traktement. Aabenraa med fokus på 170-året 9. juni kl. 8.15. Parkeringsplad- fra SSF i Holtenå/Kiel. Frokost på Skanderborg og omegn for Treårskrigen. Grænselandshi- sen ved Zions kirke, Nygårdsvej turen. Kaffe og kage i Holtenå- 13. juni kl. 8.00. Skanderborg. Tur storiker Jan Wittrup guider og for- 106, Esbjerg. Kirkevandring i forsamlingshus. Aftensmad på til Naturpark Vadehavet. Besøg tæller, hvordan krigen blev oplevet Sydslesvig. Guided tur ved fhv. hjemvejen. Forventet hjemkomst nr. 3 / juni 2018 39

på Vadehavscenteret. Tur med NORDJYLLAND Lolland jysk kaffebord med 29 slags kager Mandøbussen til Mandø. Frokost Mariagerfjord 19. august kl. 14.00. Tur på Nak- på Gråsten gamle Kro. Nærmere og guidet tur på øen. Tilmelding 8. juni kl. 9.00. Hadsund. Tur til skov Fjord. Fællesarrangement. oplysninger og tilmelding på 4825 til Doris Nielsen på tlf.: 8657 1361. Gl. Estrup herregaardsmuseum Se Guldborgsund. 2511 eller mail: bent@panikrejser. Pris: 500 kr. på Djursland. Kørsel i egne biler. dk. Prisen for medlemmer: 2.800 Midtsjælland Overfart ved Voer-Mellerup. Guidet kr. Ikke-medlemmer: 3.100 kr. Til- Skjern-Tarm-Videbæk Egnen 2. september kl. 10.30. Trehøjevej rundvisning på slottet. Kaffe og læg for enkeltværelse: 200 kr. 15. juni kl. 18.30. Lufthavnsvej 1, 47, 4070 Kirke Hyllinge. Besøg på rundstykker. Frokost. Entre. Pris alt Stauning. Grillaften. Rundvis- Egholm Museum. Rundvisning på Københavns Vestegn inkl.: 200 kr. Tilmelding senest 3. ning i hal med mange civile og Egholm Museum med Danmarks 14. september kl. 8.00. Tredages juni til Søren Saarup, tlf. 2135 1425. militære fly. Grillmad, kaffe og største private våbensamling. Vand, bustur til Sydslesvig. Besøg i Kun for medlemmer (pris for kage. Pris for mad og drikke: 75. sandwich og kaffe. Tilmelding Maribo Domkirke, sejltur Rødby- medlemskab: 150 kr. om året). kr. Børn spiser gratis. senest 15. august til Yonna yonna@ Puttgarden, sejltur på “De 5 søer” SJÆLLAND graensen-midtsjl.dk, tlf. 3054 3528. fra Malente til Plön i Holstensk 25. august kl. 7.15. Skjern Tekni- Guldborgsund Schweiz. Heldagstur til Husum, ske skole. Udflugt til Sønderjyl- HOVEDSTADEN 19. august kl. 14.00. Nakskov kunstmuseet Nolde i Seebüll, land og Sydslesvig. Opsamling: Hillerød Fjord. Tur på Nakskov Fjord med Højer Sluse, Løgumkloster med kl. 7.25 på Tarm rutebilstation. 7.september kl. 8.00. Hillerød. postbåden Vesta og dens skipper krigsfangegravene og Løgum- Morgenkaffe. Besøg i Gråsten Fire-dages bustur til Sydslesvig og Otto Paludan. Fællesarrangement kloster Kirke. To overnatninger slotskirke. Frokost og rund- Sønderjylland. Sejltur via Rødby- med Lolland. Femtimers tur på Christianslyst. Nærmere op- visning på Chatrinesminde Puttgarden. Besøg på den sydlig- på Nakskov Fjord. Tilmelding lysninger på tlf. 4484 4527 eller Teglværk. Eftermiddagskaffe i ste danske skole i Vestermølle og senest mandag den 13. august på mail: [email protected]. Egernsund. Aftensmad Ladelund. hos lokale SSF-medlemmer. Tre 5022 6700 eller [email protected]. Forventet hjemkomst kl. 21.45. overnatninger på Christianslyst, dk. Pris for medlemmer: 200 kr. Foredrag/møder og ture/rejser: Pris alt inkl. for medlemmer: 550 besøg på bl.a. Duborg-Skolen i Ikke-medlemmer: 230 kr. [email protected]. kr. Ikke-medlemmer: 600 kr. Flensborg og “Genforenings- og Deadline: 20. juli 2018. Grænsemuseet” i Taps. Sønder-

Grænsen nr. 3/juni 2018 Grænseforeningens kontor Grænseforeningens bestyrelse 80. årgang Peder Skrams Gade 5, 1054 København K Formand: Jens Andresen, Løgumkloster Tlf. 3311 3063, www.graenseforeningen.dk 1. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Udgiver Nykøbing Mors Grænseforeningen Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim 2. næstformand: Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Peder Skrams Gade 5, 1054 København K Formand Region Syddanmark Redaktion Jens Andresen Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Anna-Lise Bjerager (ansv. redaktør) [email protected], tlf. 4043 7008 Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal [email protected], tlf. 3031 6113 Generalsekretær Else Tornbo, Sønderborg Forsidefoto i dette nummer Knud-Erik Therkelsen Region Midtjylland Niels Åge Skovbo [email protected], tlf. 2023 1984 Bo Trelborg, Tarm Layout Grænseforeningens formål Karen-Margrethe Møller, Randers Prik grafisk tegnestue Det er Grænseforeningens formål at støtte dansk- Region Nordjylland heden i grænselandet, særligt syd for grænsen, Tryk Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg at udbrede kendskabet til grænselandets forhold Jørn Thomsen Elbo A/S Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Abonnement Region Sjælland Grænseforeningens vision Grænseforeningen Lars Bjerre, Næstved Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er [email protected], tlf. 3311 3063 Ruth Villadsen, Sorø en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel Udgivelsesplan 2018 mangfoldighed i en verden under forandring. Region Hovedstaden Nr. 4: 24. august Niels Jørgen Heick, Hillerød Grænseforeningens værdier Nr. 5: 12. oktober Ove Nissen, Rungsted Kyst Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for Nr. 6: 7. december den danske stats støtte til det danske mindretal Ressourcepersoner Deadline: 3 uger inden udgivelsesdato i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske Per Paludan Hansen, Frederiksberg Uopfordrede indlæg modtages gerne, dog uden interesser. Peder Damgaard, Kollund garanti for trykning. Steen Bo Frandsen, Hannover Grænseforeningen mener og siger: Læs magasinet Grænsen digitalt: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder Grænseforeningen Ungdom www.graenseforeningen.dk/graensen for alle, også i forholdet til mindretal. Christopher Warnke, Frederiksberg • Forankring i egen kultur er en forudsætning Patrick Løvenskjold von Wildenradt, København ISSN: 0903-2223 for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Fedder Feddersen er land- mand i Rørkær ved Tønder og dertil digegreve.

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42138 Foto: H. O. Gabelgaard H. O. Foto: DEN, DER IKKE VIL DIGE, MÅ VIGE I Sønderjylland bærer ti mænd på en helt særlig titel og varetager et helt særligt, livsvigtigt hverv. Digegreverne måtte dog læse om det i avisen, da syv af de gamle diger i Sønderjylland for nyligt blev fredet

Af Sebastian Schlüter Jacobsen

Indtil 1556 var det en uskreven lov, at beboerne “Digegreve betød fra gammel tid, at man i marsklandet vedligeholdt de diger, der siden havde en stor magt. Det er ikke det samme i middelalderen er blevet brugt som veje og dag overhovedet. Men de positive traditioner beskyttelse mod stormfloder. Med spadelands- fra dengang holder vi fast i, og jeg sidder dog retten i 1557 kom det på skrift, at de, som boede i stadig for bordenden”, siger Fedder Fedder- marskområderne, fik ret over egen jord, hvis de sen, der ved siden af sit virke som digegreve til gengæld vedligeholdt digerne. Der stod de si- er landmand på sin gård i Rørkær. den så kendte ord: Den, der ikke vil dige, må vige. Knap 500 år efter at retten til egen jord kom EN VIGTIG TITEL på skrift, findes der stadig mænd, der pas- Man skal ikke længere tilbage end til 1976, før ser på marskområderne i Sønderjylland. De beboerne i Tønder marsken og Tønder by blev inspicerer digerne og bruger en stav, når de evakueret efter en stormflod, der gjorde stor skal springe over vandløbene, der løber mel- skade ved digerne. Havde stormfloden varet lem markerne i det flade marsklandskab. De bare kort tid længere, var det gamle Højer kaldes digegrever. dige fra 1861 blevet oversvømmet, og kata- Men da syv af de gamle diger mellem den strofen ville have været total. dansk-tyske grænse og Højer blevet fredet som Fedder Feddersen deler digegrevetitlen med historiske fortidsminder af Slots- og Kultursty- ni andre mænd i kogene omkring Tønder, relsen i april måned, kom det som en overra- og når de mødes, så er stemningen høj, siger skelse for digegreverne, fortæller Fedder Fed- Fedder Feddersen. For de deler alle fællesska- dersen, der er digegreve for Slogsherred krog. bet, ansvaret og kærligheden for det lavtlig- “Vi digegrever blev ikke konsulteret, men gende marskland i det sydligste Danmark. måtte læse om nyheden i avisen”, siger han. “Vi digegrever holder sammen og hjæl- per hinanden i alle henseender”, siger han. HAM DER SIDDER FOR BORDENDEN Derfor kommer der også til at være digegrever Selv om der er tale om en adelig titel, går tit- lang tid fremover, spår Fedder Feddersen. len som digegreve ikke i arv, men udstedes på “Det er et job, der har modstået tidens tand demokratisk vis af de 486 lodsejere i de ni lo- kan man jo se. Jeg tror ikke nogen har interesse kale koge omkring Tønder. Fedder Feddersen i, at der ikke findes digegrever. Der er jo tale om blev i januar 2018 valgt til sin tredje periode kompetente landmænd, der er eksperter i deres som digegreve for Slogsherreds kog og er nu i kog. Vi er er lokale, og vi repræsenterer alle, der

gang med sit ottende år. bor i marsken”, siger Fedder Feddersen. Al henvendelse til Grænseforeningen 33 11 30 63 • Telefon [email protected]