DR Medieforskning
Medieudviklingen 2012
DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af de elektroniske medier Medieudviklingen 2012 side 2
ISBN 978-87-995081-1-2 Medieudviklingen 2012 side 3
Forord · side 4 Medieudviklingen foregår i mange tempi
Kapitel 1 · side 6 Turbulens på tv-markedet
Kapitel 2 · side 12 Fusion og fremgang på det kommercielle radiomarked i Danmark
Kapitel 3 · side 18 Nye tjenester og platforme udvider netbrugen
Kapitel 4 · side 24 Danskerne surfer på deres smartphones som aldrig før
Kapitel 5 · side 30 Fem år der ændrede tv-markedet
Kapitel 6 · side 36 Når nyheden rammer! Medier og brugere ved breaking news
Kapitel 7 · side 44
Kapitel 8 · side 48 Fremtiden for fremtidens tv
Kapitel 9 · side 54 Musik-streamingtjenesterne har brudt lydmuren
Kapitel 10 · side 60 Streaming did not kill the radio star
Kapitel 11 · side 64 Medieapparaterne 2012: Netadgang og hybrider Medieudviklingen 2012 Forord side 4
Medieudviklingen foregår i mange tempi
På både tv- og radiomarkedet indtog SBS en central rolle i 2012. SBS opkøbte New Radio og sidder nu alene på landsdækkende kommerciel radio. Dernæst blev SBS opkøbt af Discovery Networks, som dermed får ekstra meget styrke på det danske tv- og radiomarked. I 2012 er flere danskere surfet ud på nettet og på nettet er det nu for alvor blevet muligt at se film og tv-serier, som tilbydes af aktører som Netflix, YouSee og HBO. 2013 tegner derfor også til at blive et rigtig spændende år for det danske mediemarked.
Af Lars Thunø Forskningschef, DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Forord side 5
Det er snart ved at blive Nu bliver muligheden i højere samling til de nye tjenester. en tradition, at vi ved denne grad end tidligere tilgængelig De indeholder store mængder tid slår fast, at de traditionelle på den skærm, indholdet er af musik, som man kan høre, flow-medier lever i bedste skabt til, nemlig tv’et i hjemmet. hvor og når man vil. velgående. Det gør vi igen i år. I slutningen af 2012 kom Udviklingen på området Der sker forskydninger, men de amerikanske Netflix og HBO til foregår hastigt. Der kommer er typisk små. I hvert fald når Danmark med både et stort hurtigt nye aktører på banen man ser på danskernes tv- katalog af on demand-indhold med nye tjenester og nye sening og radiolytning. og en forretningsmodel baseret teknologier. Danskerne vil På tv-markedet er der sket på abonnementsordning. På den forventeligt se mere on demand- en del i 2012. TV 2 blev betalings- måde minder de nye tjenester indhold i 2013 end de gjorde i kanal og fik dermed mindre om musiktjenesten Spotify, der 2012. Blandt andet fordi flere udbredelse end tidligere. også via abonnementsbetaling danskere vil opleve, at deres TV 2 havde et hårdt år, mens giver brugerne adgang til et apparater kan vise både flow- DR TV for alvor vendte en lang stort antal musiknumre på og on demand-indhold. nedadgående udvikling særligt tværs af medieapparater. i kraft af relanceringen af DR1 Det er ikke bare amerikanerne, Jeg ønsker dig rigtig god for- og ny sendetid for TV Avisen. der gør deres indtog på nøjelse med Medieudviklingen 2012. I slutningen af 2012 købte markedet for on demand- Discovery Networks SBS’ indhold, også danske YouSee Lars Thunø radio- og tv-kanaler. Discovery har lanceret en on demand- Forskningschef, Networks er nu blevet en meget tjeneste ved navn YouBio med DR Medieforskning stærk udenlandsk aktør på film og serier. det danske mediemarked. På Spørgsmålet er, om danskerne radiomarkedet er der ligeledes er klar til at betale for adgang sket store omvæltninger, og i stedet for ejerskab af film igen indtager SBS hovedrollen, og serier, og om tjenesterne da de opkøbte New Radios er så teknisk funktionelle, radiostationer og dermed er at indholdet er nemt at finde eneste aktør på landsdækkende og samtidig starter hver gang kommerciel radio. uden problemer. Alt sam- Siden starten af 00’erne men forudsætninger for at har vi talt om tv on demand: forbrugsmønstrene på tv Tv-indhold, som programmer, ændrer sig i større omfang. film og serier, vi selv kan vælge, On demand har allerede hvor og hvornår vi vil se. Mulig- betydet store ændringer for heden har været til stede i vores musiklytning. Salget af snart mange år men primært CD’er er faldet samtidig med, på computeren. Brugen af on at danskernes musiksamling demand-indhold har været er blevet digitaliseret. Med noget, der nok er blevet talt introduktionen af on demand- meget om, men hvis udbredelse tjenester som Spotify, TDC og brug i befolkningen ikke Play og WiMP rykkes lytningen har været stor. af musik nu i høj grad fra egen Medieudviklingen 2012 Kapitel 1 side 6
Hvor lang tid ser danskerne i gennemsnit tv om dagen? Målgruppe: 3+ år Kilde: TNS Gallup TV-Meter
3t 15 min 2012
3t 18 min 2011 Medieudviklingen 2012 Kapitel 1 side 7
tv
Turbulens på tv-markedet
I 2012 kom ændringer i kanalernes udbredelse til at påvirke styrkeforholdet mellem The Big Four: TV 2, DR, TV3 og SBS. DR og SBS vandt terræn, mens TV3 og især TV 2 måtte afgive seerandele.
Af Signe Villumsen og Henrik Gregor Knudsen DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Kapitel 1 side 8
Danskerne ser lidt mindre tv har primært været TLC og Disney Hvor lang tid ser danskerne i gennemsnit tv om dagen? For andet år i træk faldt Junior. Også inden for The Big Målgruppe: 3+ år danskernes tv-forbrug en smule: Four skete der forskydninger. Kilde: TNS Gallup TV-Meter 3 timer og 15 minutter blev der Mens DR og SBS kom styrket dagligt tilbragt foran skærmen. ud af 2012, var der tilbagegang Skønt det er tre minutter for TV 2 og TV3. 2007 mindre end året inden, kom 2012 2T 28 MIN alligevel ind på en tredjeplads TV 2: Av, for et år 2008 på listen over år med mest tv- 2012 balancerer på kanten 2T 47 MIN sening. Faldet er størst blandt af at kunne blive kaldt annus den yngre del af befolkningen og horribilis for TV 2. Sammen med 2009 kraftigst i andet halvår af 2012. slukningen af mpeg 2-signalet 3T 9 MIN Blandt de 15-24-årige faldt overgik TV 2’s hovedkanal i 2010 tidsforbruget i 2012 samlet starten af 2012 til at være 3T 21 MIN med 10 %. Det er dog også betalingskanal. Spådommene blandt denne aldersgruppe, at fra TV 2’s egen programdirektør, 2011 stigningen i tidsforbruget i de Palle Strøm, lød inden over- 3T 18 MIN senere år har været størst. Fra gangen på, at hovedkanalen ville 2012 2007-2010 steg de 15-24-åriges miste 2 % i penetration, men 3T 15 MIN tidsforbrug i gennemsnit med i december 2012 var status, 16 % årligt mod en generel at kanalen nu var tilgængelig stigning i hele befolkningen på i knap 5 % færre hjem ift. 11 %, så der er snarere tale samme tidspunkt i 2011. Dette om et mindre dyk end et drama- penetrationstab har påvirket tisk fald i deres tv-forbrug. TV 2 hårdt igennem hele 2012. Der findes ikke én udtømmende Stærkere konkurrence, andre forklaring på dette dyk. kanalers øgede udbredelse Udviklingen skal nærmere ses og kanalens egen mindskede i lyset af den generelle markeds- udbredelse er blandt hovedfor- udvikling med ændringer i klaringerne på, hvorfor TV 2 kom udbredelse for mange kanaler ud af 2012 med en samlet seer- samt tab i seertid for TV 2. andel på 24 % – 3,4 procentpoint 82 % af danskernes tid foran lavere end i 2011. Om en program- skærmen blev brugt i selskab plan med mindre stærke med The Big Four. Efter to programmer også har spillet år med vækst satte The Big ind, er svært at vurdere. Men Four det hele til og mistede noget tyder på, at TV 2 selv 2,2 procentpoint. Flere mindre må opleve, at programmernes kanaler uden for The Big Four styrke har ladet noget tilbage har oplevet øget udbredelse at ønske, idet kanalen har i 2012, hvilket har medvirket igangsat Projekt 100 – en til større fragmentering vitaminindsprøjtning på 100 mio. af danskernes tv-forbrug. kr. primært til hovedkanalens Vinderne udenfor The Big Four programporteføjle i 2013. Medieudviklingen 2012 Kapitel 1 side 9
Seerandele fordelt på kanaler i 2011 og 2012 Hele døgnet Målgruppe: 3+ år Kilde: TNS Gallup TV-Meter
2012
TV 2 36,6 % DR 29,3 % TV3 8,8 % SBS 7,7 % Andre 17,6 %
2011
TV 2 39,8 % DR 28,3 % TV3 9,5 % SBS 7,0 % Andre 15,4 %
2012 2012 2012 2012 2011 2011 2011 2011
TV 2 DR1 TV3 Kanal 4 24,0 % 19,4 % 4,3 % 1,9 % 27,4 % 18,8 % 4,5 % 1,8 %
TV 2 Zulu DR2 TV3+ Kanal 5 2,5 % 4,2 % 3,1 % 3,7 % 2,7 % 4,3 % 3,6 % 3,3 %
TV 2 Charlie DR K TV3 PULS 6’eren 4,4 % 1,4 % 1,4 % 1,8 % 3,8 % 1,1 % 1,4 % 1,7 %
TV 2 News DR HD Voice TV 3,4 % 1,6 % 0,3 % 3,5 % 1,4 % 0,2 %
TV 2 Film DR Ramasjang 0,7 % 1,9 % 1,0 % 2,1 %
TV 2 Sport DR Update 1,6 % 0,8 % 1,5 % 0,7 % Medieudviklingen 2012 Kapitel 1 side 10
TV 2’s tilbagegang er historisk DR: Første fremgang for Årets 10 mest sete tv-programmer stor. Aldrig har kanalen mistet så DR1 siden 2003 Listen er et gennemsnit for førstegangsudsendte programserier med minimum 3 afsnit stor seertilslutning på et enkelt 2012 blev året, hvor DR1 af mindst 15 minutters varighed inkl. eventuelle samsendinger på DR HD. Sport er ikke medtaget. år. TV 2 har især lidt tab i den for første gang siden 2003 fik Målgruppe: 3+ år bedste sendetid kl. 20.00-22.30, vendt minus til plus. I en tid, hvor Kilde: TNS Gallup TV-Meter men også den tidlige aften har fragmenteringen af tv-seningen været ramt, mens morgen- og stadig er et buzzword, formåede dagtimer er sluppet nådigere. DR’s hovedkanal mod alle odds X Factor, DR1 I aftenfladen har den vigende at øge sin seerandel, der endte 1.807.000 seertilslutning kunnet ses på på 19,4 % af danskernes seertid. Forbrydelsen III, DR1 ellers normalt stærke program- Væksten på 0,6 procentpoint 1.692.000 mer som Hvem vil være millionær?, ift. 2011 er markant for en underholdningsshowet Vild hovedkanal, der i mange år har Lykke, DR1 med dans, der oplevede sin tabt seertilslutning. 1.435.000 hidtil svageste sæson, og TV 2 Hovedforklaringen findes i et Vild med dans, TV 2 Nyhederne kl. 19.00, der måtte stærkt efterår, hvor flytningen 1.099.000 se sig overhalet af den sene af TV Avisen fra 21.00 til 21.30 TV Avis på DR1 som landet mest på hverdage gav nye muligheder Julestjerner, DR1 sete nyhedsudsendelse målt for DR1. Ikke siden 1994 har 1.085.000 mandag til fredag. en TV Avis flyttet sendetid, så De bortførte børn, TV 2 Der har dog også været der var spænding om, hvorvidt 1.013.000 lyspunkter for TV 2-koncernen det ville være muligt at ændre i 2012. TV 2 Charlie præsterede danskernes vaner. Indtil videre Årgang 0 - år 12, TV 2 for fjerde år i træk at vokse og må meldingen være, at missionen 924.000 var i 2012 Danmarks tredje- lykkedes. TV Avisen har fået Sporløs, DR1 største tv-kanal. TV 2 Charlies flere seere. Fra september 900.000 vækst er især sket uden for til december øgede TV Avisen primetime. TV 2 Sport formåede mandag til torsdag sit seertal Den store bagedyst, DR1 at øge sin seerandel med ift. første halvår af 2012 og 900.000 0,1 procentpoint, mens året havde i gennemsnit 679.000 Hammerslag, DR1 endte på status quo for TV 2 seere. Flytningen af TV Avisen 870.000 News. Til gengæld måtte TV 2 forærede samtidig DR1 en Film indkassere et tab på 0,3 længere primetime, hvilket gav procentpoint hovedsagligt plads til flere nye program- på grund af penetrationstab, formater i varierende længder. idet kanalen ikke længere Det har vist sig at være en klar distribueres af YouSee. Også fordel for DR1, idet primetime TV 2 Zulu oplevede tab med en mandag til torsdag fra kl. seerandel 0,2 procentpoint 20.00-22.30 efter flytningen lavere end i 2011. Alt i alt kom af TV Avisen er løftet med 4 TV 2-koncernen ud af 2012 med procentpoint ift. første halvår en historisk voldsom nedgang i af 2012. I efteråret 2012 seerandele på 3,2 procentpoint. havde kanalen sammensat Medieudviklingen 2012 Kapitel 1 side 11
en sendeplan med nogle af Samlet set kom DR’s tv- SBS: Fremgang for Nye kanaler ser de gamle, stærke kort som kanaler styrket ud af 2012. alle kanaler dagens lys i 2013 Hammerslag, Bonderøven, Danskerne tilbragte i alt For SBS-kanalerne betød De danske tv-seere får Sporløs og Kender du typen 29,3 % af deres tv-tid med en øget udbredelse fremgang masser af nye bekendtskaber krydret med nye formater som DR’s kanaler – en stigning på på 0,7 procentpoint til 7,7 % af i 2013. DR lukker DR HD og Den store bagedyst, Hængt ud 1,0 procentpoint ift. 2011. danskernes seertid. Kanal 5 fik DR Update for at gøre plads på forsiden, Rod i familien og ift. 2011 et løft på 0,4 procent- til DR3, en kanal for de yngre Undskyld vi er her og til sidst TV3: Mere presset af SBS point til 3,7 %. Frem-gangen er voksne, og DR Ultra, en kanal for toppet med syvende visning af TV3 lagde beslag på 8,8 % af sket på tværs af sendefladen, store børn, mens DR2 styrker Matador i weekenden. danskernes tv-forbrug i 2012, men er størst i dagfladen, hvor aktualitet og nyheder. TV 2 For DR’s næststørste kanal, hvilket er et tab på 0,7 procent- der bl.a. sendes C.S.I. og spin- barsler med TV 2 FRI, og SBS er DR2, blev 2012 ikke et jubelår. point ift. 2011. Herved er for- offs heraf, som samlet set netop nedkommet med 7’eren. Kanalen gik for andet år i træk springet ned til SBS nu mindsket står for 16 % af danskernes Kanalernes udbredelse viste tilbage og landede på 4,2 % af til 1,1 procentpoint, hvilket er tidsforbrug på Kanal 5. sig i 2012 fortsat at være et den samlede seertid. Lavere det laveste nogensinde. Det er Relanceringen af Big Brother, af de vigtigste konkurrence- seertilslutning til livsstils- særligt blandt den yngre del der af SBS blev beskrevet parametre i kampen om programmer søndag og hård af befolkningen, at TV3 har som forårets største medie- seerne. En kamp, der i 2013 konkurrence fra Matador tabt seere, men i konkurrencen begivenhed, blev med 131.000 bliver intensiveret, når TV3 og til DR2 Tema i efteråret var med SBS står TV3 dog fortsat seere i gennemsnit en beskeden TV3 Puls bliver distribueret medvirkende årsager. Også stærkest i alle aldersgrupper. succes ift. såvel kanalens via Boxer og flere kanaler DR Ramasjang tabte en smule Tilbagegangen skyldes hoved- normale niveau i sendetiden som eksperimenterer med gratis terræn i 2012 og endte året på sagligt TV3+, der kom ud af hovedkonkurrenten Paradise distribution i en kortere periode 1,9 % i seerandel. Tabet skete 2012 med en seerandel på 3,1 Hotel på TV3. for at lokke nye seere til. uden for kanalens målgruppe af %, hvilket er 0,5 procentpoint På SBS’ kanal til kvinder, 2012 blev et begivenhedsrigt børn mellem 3-10 år. lavere ift. 2011. Faldet fordeler Kanal 4, var der en fremgang år, og 2013 tegner bestemt ikke Mens DR2 og DR Ramasjang sig på tværs af ugedage, men på 0,1 procentpoint til 1,9 %, til at blive kedeligt. måtte melde om seerafgang, var skyldes bl.a. dalende seeropbak- hvilket hovedsagligt skyldes beskeden den modsatte for DR’s ning til serier som Simpsons, tirsdag aften, hvor De unge øvrige, mindre kanaler. DR K og Two and a Half Men og How I Met mødre fortsat er i storform. DR HD kom begge styrket ud af Your Mother, der sendes dagligt i Reportageserien, der i 2013 2012 primært pga. øget pene- den tidlige aftenflade. runder afsnit 400, bliver i snit tration og udvidet sendetid. TV3 PULS kom uændret ud set af 146.000 og satte i 2012 Kanalerne kan nu ses i henholds- af 2012 ift. 2011. TV3 tabte ny rekord med 275.000 seere til vis 89 % og 70 % af de danske derimod 0,2 procentpoint og et specialafsnit om den blandt tv-husstande. DR K endte året endte på 4,3 %. Tabet var spredt kerneseerne berømte Stine-sag. med en seerandel på 1,4 % og udover flere ugedage, men Der var også medvind til formåede dermed at øge sin blandt andet lørdag aften blev 6’eren takket været øget tilslut- andel af seertiden med 0,3 kanalen klemt af Voice på TV 2 ning til de fodboldkampe, der procentpoint. For DR HD blev og Matador på DR1. udgør kanalens rygrad. Sidst OL i døgndrift et stort hit hos men ikke mindst fik Voice TV seerne og var medvirkende et lille nøk opad inden kanalen årsag til kanalens fremgang lukkede og pr. 1. januar 2013 blev fra 1,4 % i 2011 til 1,6 % i 2012. til ungdomskanalen 7’eren. Medieudviklingen 2012 Kapitel 2 side 12
hvor lang tid hører danskerne i gennemsnit radio om dagen? Målgruppe: 12+ år Kilde: TNS Gallup Radio Meter
2t 01 min 1t 59 min 2011 2012 Medieudviklingen 2012 Kapitel 2 side 13
radio
Fusion og fremgang på det kommercielle radiomarked i Danmark
Der var bevægelse på radiomarkedet i 2012. SBS radio centraliserede det kommercielle radiomarked med opkøb af New Radio og sidder nu alene på landsdækkende kommerciel radio. Radio24syv kunne fejre et års fødselsdag og har givet DR nogen konkurrence på landsdækkende taleradio. Samtidig har politikerne for første gang udarbejdet en plan for lukning af FM sendenettet.
Af Dennis Christensen & Peter Niegel DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Kapitel 2 side 14
2012 var på næsten alle para- FM-frekvens (som DR P2 tidligere Top 10: Lytterandele fordelt på kanaler i 2011 og 2012 metre et begivenhedsrigt år for sendte på) til Radio24syv blev Hele døgnet dansk radio. zDR’s nye radioplan fuldt imple- Målgruppe: 12+ år For det første konsoliderede menteret pr. 1. november 2011. Kilde: TNS Gallup Radio Meter den kommercielle side af national P1 og P2 deler nu én FM-frekvens. radio sig i ét selskab, da SBS 2012 er således det første Radio opkøbte New Radio- hele år, hvor der kan gøres 2012 2011 radiostationerne Radio 100, status over DR’s nye kanaler, Radio Soft og Radio Klassisk. nye retning og nye virkelighed P4 Total Jim Receveur fra det opkøbte med kun tre FM-kanaler mod 42,5 % New Radio satte sig i direktør- før fire. Sidstnævnte har vist 42,9 % stolen og afløste dermed sig at have haft stor betydning P3 SBS Radios hidtidige direktør, for DR. Lytningen til P1 og P2 er 20,8 % Frederik Meyer. faldet mærkbart, og da de to 19,9 % For det andet formåede de kanaler har flere fælles lyttere to nye nichekanaler, Radio end tidligere, er de samlet set P1 Klassisk og Radio24syv, ikke at i berøring med markant færre 6,1 % tiltrække det antal lyttere, som danskere. Det var forventeligt, 6,8 % de selv forventede. at DR ville miste lyttere, når Nova fm For det tredje var 2012 året, P1 og P2 skulle dele samme 3,8 % hvor de danske politikere be- FM-frekvens. Både P1 og P2 4,3 % kendte sig til en digital vision for er fortsat som selvstændige dansk radio. Visionen blev dog 24-timers kanaler på digital radio. Pop FM ikke umiddelbart understøttet i I løbet af 2011 blev alle DR’s 2,9 % de danske hjem, hvor den digitale digitale radiokanaler ændret 2,2 % lytterrevolution udeblev i 2012. til at være værtsbårne i mod- P2 Klassisk Selvom meget var nyt i 2012, sætning til tidligere, hvor en del 2,6 % så forblev noget ved det gamle. kanaler næsten udelukkende 4,3 % P3 og P4 er fortsat landets spillede non-stop musik. En kort- suverænt mest lyttede kanaler. lægning af udbredelsen af digital- Radio 100 Radiomediet blev ugentligt radio i danske hjem, som DR 2,3 % benyttet af 93,2 % af den Medieforskning gennemførte i 2,4 % danske befolkning, hvilket kun samarbejde med Megafon i juni The Voice Total er lidt lavere end 2011. Samtidig 2012, viste, at 44 % af de danske 1,8 % faldt danskernes gennemsnitlige husstande har mindst én digital 2,2 % radiolytning med to minutter radio stående. Herudover skal om dagen, hvilket er nøjagtig man ikke glemme mulighederne DR P7 Mix samme udvikling, som man har for at høre digital radio via sin 1,5 % set de sidste mange år. computer, mobiltelefon, iPad etc. 0,7 % Alle de teknologiske muligheder DR P5 Nye kanaler, nye til trods må det konstateres, at 1,4 % lytteniveauer den digitale revolution udeblev 1,6 % Tvunget af omstændighederne på lyttersiden i 2012. Selvom ved overgivelsen af den fjerde andelen af DR-radiolytningen, Medieudviklingen 2012 Kapitel 2 side 15
der foregik på digitale platforme, Top 10: Antal ugentlige lyttere fordelt på kanaler i 2011 og 2012 steg fra 10 % i 2011 til 14 % i Hele døgnet 2012, så skyldes denne fremgang Målgruppe: 12+ år fortrinsvist at radiolytningen Kilde: TNS Gallup Radio Meter på FM faldt. Den samlede digi- tale DR-lytning steg kun en smule – fra 10,5 minutter pr. 2012 2011 dansker pr. dag til 12,8 minutter. Faldet i lytning på FM skyldes P4 Total primært sammenlægningen af 2.732.000 P1 og P2, og Radio24syv har ikke 2.830.000 formået at kompensere for P3 denne tilbagegang. 2.339.000 Derudover må det også 2.303.000 konstateres, at ingen af DR’s digitale kanaler har haft stor NOVA fm lyttersucces. Bedst er det gået 1.245.000 for den brede P7 Mix, som med 1.330.000 420.000 ugentlige lyttere har The Voice Total fået en vis lyttermæssig succes. 746.000 Men generelt betragtet har de 812.000 seks rene digitale kanaler ikke formået at tiltrække en lige P1 så stor andel af danskernes 633.000 lytning som den gamle portefølje 717.000 af digitale jukebokskanaler. Pop fm Lyttetiden pr kanal er steget, 615.000 men ikke nok til at kompensere 588.000 for, at der var 29 digitale radio- kanaler, da antallet var på sit Radio 100 højeste mod nu syv. 566.000 Denne udvikling kombineret 550.000 med tilbagegang til P4 betyder, DR P7 Mix at DR’s ugentlige dækning nu 420.000 er faldet fra 86 % til 83,1 %. 231.000 Samtidig er DR’s samlede lytterandel dalet fra 78,4 % P2 Klassisk i 2011 til nu 75,9 % i 2012. 415.000 Klassens nye dreng, 439.000 Radio24syv, er der blevet Radio24syv sagt og skrevet meget om i 297.000 2012. Ved slutningen 2012 kan 71.000 man konstatere, at kanalen, med ugentlig 297.000 lyttere Medieudviklingen 2012 Kapitel 2 side 16
og en andel af den samlede Disse stationers direktør satte radiolytning på 1,4 %, ikke levede sig i den nye direktørstol for op til egen målsætning om en den nu eneste landsdækkende halv million ugentlige lyttere. kommercielle radioaktør. Samtidig formåede Radio24syv Samtidig betød denne udvikling og P1 ikke i fællesskab at løfte at ddr, salgssamarbejdet mellem antallet af danskere, der lytter New Radio stationerne og en til taleradio mærkbart på trods række lokalradioer, ophørte ved af det væsentligt øgede udbud. udgangen af 2012. I 2011 fra januar til oktober, før Det nye SBS selskab opnåede Radio24syv startede, havde P1 i 2012 14,4 % af radiolytningen i egenhændigt 719.000 ugentlige Danmark – de samme stationer lyttere og en andel på 6,9 % af sad på 13 % i 2011. SBS råder radiolytningen. Efter Radio24syv nu over seks mere eller mindre er kommet til, er det ugentlige nationale radiobrands – her- lyttertal til taleradio samlet set under de to landsdækkende 748.000 lyttere og de to kanalers kommercielle sendefrekvenser, lytterandel til sammen 7,5 %. Nova FM og Pop FM. Med alle Således er der sket det, at det seks brands samlet i en og nogenlunde samme antal lyttere samme player på nettet har nu fordeler sig på to tilbud. selskabet opbygget en radio- Radio24syv har dog formået portefølje, som selskabet håber, at sætte fokus på tidsforskudt er i stand til at tage kampen lytning, streamede eller pod- op med DR’s kanaler. I løbet af castede programmer, som en uge havde SBS i gennemsnit kanalen har store forventninger 2.524.000 lyttere i 2012 mod til. Desværre har man ikke fælles 3.939.000 til DR. Ser man på målestandarder og kontrol, den såkaldte kommercielle når det kommer til målingen af målgruppe (12-50-årige), så tidsforskudt lytning. Derfor kan var forholdet mere ligeligt, der endnu ikke siges noget om nemlig 1.775.000 til SBS og brugen af tidsforskudt radio. 2.277.000 til DR. DR og Radio24syv arbejder på SBS’ kanaler strækker sig fælles standarder, så næste års fra de to primære kanaler, udgivelse af Medieudviklingen Nova FM og Radio 100, til de kan gøre status på denne del mere aldersformaterede tilbud af radiolytningen. Pop FM og Voice. Og fra Radio Soft, der spiller blød popmusik, Kommerciel centralisering helt over til det klassiske Op til sommerferien blev alternativ, Radio Klassisk, som det offentliggjort, at SBS godt nok numerisk ikke har så radio havde opkøbt New Radio- mange lyttere (89.000), men radiokanalerne, Radio 100, hvor rigtig mange er unikke Radio Soft og Radio Klassisk. for kommerciel radio (48 % af Medieudviklingen 2012 Kapitel 2 side 17
Radio Klassisk-lyttere lytter stor betydning for hvor stor en ikke til anden kommerciel radio andel af danskernes radiolytning, i løbet af en gennemsnitlig der kan blive digital. Det er uge – til sammenligning er centralt, da det som en del af tallet for Nova FM 11 %). Det forliget blev aftalt, at man kun vil viste sig dog ikke at være nok lukke FM-båndet i 2019, såfremt for SBS Radio, som har sat 50 % af danskernes radiolytning Radio Klassisk til salg. Givetvis er digital medio 2018. fordi salget af reklametid på I 2009 var 9 % af DR-radio- en klassisk radiokanal er en lytningen digital, hvilket steg til anderledes udfordring end at 10 % i 2010 og 11 % 2011. I 2012 sælge reklametid på ”almindelig” var 14 % af lytningen digital, men kommerciel radio. den lidt større fremgang fra Udfordringen for SBS er lige 2011 til 2012 kan ikke tilskrives så klar, som den har været for øget digital vækst, men derimod alle kommercielle aktører på det en nedgang i FM-lytningen nationale radiomarked: At blive – primært pga. førnævnte lukrativ som forretning. Hvorvidt udvikling med Radio24syv, P1 og SBS mener dette bedst opnås P2. Selv om antallet af minutter ved at overtage lytning fra DR der blev lyttet digital radio steg eller gennem rationalisering eller en smule i 2012, så faldt andelen en kombination af begge vil 2013 af danskere som ugentligt lytter måske give svar på. DR digitalt fra 31,2 % i 2011 til 30,9 % i 2012. Fremtiden, nyt medieforlig Der er således et stykke vej og digitalisering op til de 50 %, som er forud- I oktober 2012 faldt en ny sætningen for et sluk for FM. medieaftale på plads mellem Uanset om 50 % af lytningen alle folketingets partier und- bliver digital i 2018 eller ej, så er taget Liberal Alliance. I denne der sendt et signal om, at hvis aftale sendte de danske lytterne tager den digitale vision mediepolitikere et signal om, til sig og øger deres digitale at fremtiden for dansk radio radiolytning, så vil der ske store er digital. Således iværksattes omvæltninger på radiomarkedet. et udredningsarbejde, som skal afklare de tekniske muligheder for, at DR og de kommercielle stationer kan bytte plads i det digitale sendenet og samtidig opgradere til DAB+ standarden. Den potentielle gevinst vil være, at DR kan flytte P4 på DAB, og da P4 alene stod for 42,5 % af radiolytningen i 2012, har det Medieudviklingen 2012 Kapitel 3 side 18
Top 5: mest anvendte netsider i Danmark Baseret på januar til september 2012 og opg jort ud fra tidsforbrug på den enkelte udgivelse i forhold til det samlede tidsforbrug. facebook.com Målgruppe: 15+ år 18,3 % Kilde: Gemius / FDIM
google.dk 11,5 %
youtube.com 3,8 %
google.com 3,7 %
ekstrabladet.dk 2,4 % Medieudviklingen 2012 Kapitel 3 side 19
net
Nye tjenester og platforme udvider netbrugen
Brug på tværs af platforme, nye tjenester og nye betalingsformer er vigtige overskrifter for udviklingen på netfronten i 2012. Når danskerne surfer på nettet er det stadigvæk Google, YouTube og Facebook, de bruger mest tid på.
Af Carsten Andreasen og Uffe Høy Svenningsen DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Kapitel 3 side 20
Tre ud af fire danskere bruger Facebook og Google Bruger internettet dagligt eller næsten dagligt efter eget udsagn internettet dominerer Målgruppe: 25-39 år stort set dagligt. Dermed er Der findes på nuværende Kilde: TNS Gallup Index Danmark (2.-3. kvartal 2011/2012) der tale om en stigning på fire tidspunkt ikke en samlet procentpoint fra 2011. Det er markedsmåling i Danmark, der dog ikke den traditionelle brug går på tværs af de forskellige 2012 2011 fra de almindelige stationære udgivelsesplatforme som fx pc og bærbare computere, der og mobil. De fleste aktører Bruger internettet overhovedet vokser, men derimod brugen har ganske vist stadig største- 92 % via smartphones og tablets. I delen af trafikken på deres 88 % 2012 blev den mobile tendens traditionelle netsider, men forstærket, og for første gang oplever en øget brug på mobile Bruger internettet fra PC ser det ud til, at det ligefrem netsider og apps, og nogle 84 % mindsker den traditionelle udkommer endda kun på apps 87 % brug af nettet fra almindelige som fx Instagram. computere. Blandt danskerne Ser vi alene på de traditionelle Bruger internettet fra mobil under 50 år er netbrugen via netsider, så måler Gemius og 60 % traditionelle computere blevet Danske Medier omkring 300 af 36 % lidt mindre, mens brugen af de største udgivelser blandt nettet over mobilen kraftigt danske netbrugere på måneds- forøges. Over halvdelen af niveau. Målingen viser, at net- de 25-39-årige benytter nu siderne Facebook, Google og nettet stort set dagligt fra YouTube (sidstnævnte også mobilen, mens 84 % i samme ejet af Google) er de største aldersgruppe tilgår det via udgivelser målt på danske en computer. I sidstnævnte brugere og på tidsforbrug. kategori er der tale om et fald Samlet står disse aktører for på tre procentpoint fra 2011. 37 % af danskernes tidsforbrug Samtidig ses en tendens, på nettet, hvilket er en lille hvor flere netsider går over fremgang i forhold til samme til skalérbart design, hvor periode i 2011. Derudover er netsiderne forsøger at give Ekstrabladet.dk klart den brugerne den samme oplevelse største danske udgivelse målt på tværs af skærme (pc, mobil på tidsandele, efterfulgt af tv2. etc). Apps ser ud til at forblive dk. Danskerne er også ganske et vigtigt produkt med stort glade for at gøre en god handel udbud og forbrug. Eksempelvis på nettet, hvilket viser sig idet, er brugen af DR’s nyhedsapp at både Den Blå Avis (dba.dk) langt større end brugen af og guloggratis.dk er at finde på DR’s mobile hjemmeside. listen over de tyve udgivelser, som danskerne bruger mest tid på. De to mest omtalte sociale medier er Facebook og Twitter. Facebook har med sine cirka Medieudviklingen 2012 Kapitel 3 side 21
1,7 millioner danske brugere på antal brugere. Andre store top 15: Andelen af tid brugt på nettet i 2012 facebook.com cirka ti gange så medieudgivelser som dr.dk, bt.dk Baseret på januar til september 2011 og 2012 og opg jort ud fra tids- mange brugere som twitter.com. og jp.dk er også gået tilbage, forbrug på den enkelte udgivelse i forhold til det samlede tidsforbrug. Det er dog svært at opgøre den men i mindre omfang. Side- Tallet i parentes angiver ændringen i procentpoint ift. 2011. reelle størrelse på de to sociale løbende er der sket en vækst på Målgruppe: 15+ år netværk, da Facebook i stigende de mobile udgivelser hos mange Kilde: Gemius/FDIM omfang bruges fra mobilen danske netaktører, så dele af og ikke indgår i mobilmålingen. trafikken har bevæget sig fra facebook.com* Desuden har Twitter i lang tid de traditionelle webudgivelser 18,3 % (0,7) været brugt både på mobilen og til de mobilt tilpassede sider. google.dk* via andre netsider og apps som Den overordnede udvikling in 11,5 % (0,3) fx Twitterific. Uanset hvad er mente, hvor yngre danskere Danmark stadig klart Facebook- efter egen opfattelse bruger youtube.com* land. Danskerne bruger mere nettet via traditionelle netsider 3,8 % (0,3) end 200 gange så lang tid på mindre, er det sandsynligt, at google.com* facebook.com som på twitter. brugen via især smartphones 3,7 % (-0,1) com. Der er ikke klare tal for spiller en rolle i forbindelse med udbredelsen af nye tjenester de tilbagegange, som er sket for ekstrabladet.dk som Instagram og Pinterest, visse netsider. Der findes ikke ét 2,4 % (0,1) men indtil videre ser de ud til samlet brugertal for de enkelte tv2.dk at få mere omtale end reel udgivelser på alle platforme, fordi 1,3 % (-0,3) brug uden for den snævre der ikke eksisterer en samlet kreds af firstmovers. måling, der kan måle på tværs dba.dk af platformene, så den faktiske 1,2 % (0,0) JP/Politikens Hus i sammenhæng kan ikke opgøres. msn.dk størst fremgang blandt 1,2 % (-0,2) mediesiderne Streamingudbuddet Vender man blikket mod medie- forøget markant windowslive.dk udgivelser, så springer særligt Danskerne fik i 2012 adgang 1,2 % (-0,6) de udgivelser, som tilhører JP/ til nye streamingtilbud, som krak.dk Politikens Hus i øjnene. Disse giver mulighed for at se film 1,0 % (0,0) udgivelser har haft vækst i og tv-serier samt høre musik. antallet af ugentlige brugere de Musiktjenesten Spotify blev dr.dk seneste år. Både ekstrabladet. introduceret i Danmark i 1,0 % (0,0) dk og politiken.dk har løftet slutningen af 2011, og under bt.dk antallet af ugentlige brugere stor mediebevågenhed har de 0,9 % (-0,1) med 2 % i perioden januar til amerikanske tjenester Netflix og september 2012, hvilket langt HBO lanceret tilbud til brugerne tdc.dk fra er normen, da de fleste i Skandinavien. Lanceringen af 0,8 % (-0,1) danske medieudgivelser går de nye tjenester sker samtidigt guloggratis.dk Listen baserer sig på to forskellige målinger, tilbage. Det er især tilfældet i de skandinaviske lande, 0,6 % (0,0) begge foretaget af Gemius/FDIM. FDIM- for berlingske.dk og tv2.dk, hvilket ikke var tilfældet med medlemmernes tal har højere validitet end komogvind.dk* der har mistet henholdsvis Spotify, der blandt andet pga. udbydere, som ikke er medlemmer af FDIM. 0,6 % (-0,1) 11 % og 12 % af det ugentlige rettighedsmæssige forhold * er ikke-medlemmer af FDIM. Medieudviklingen 2012 Kapitel 3 side 22
eksisterede i flere år i Norge Ugentlige brugertal på de største danske og Sverige, inden det kom til medieudgivelser Danmark. Danske aktører er Baseret på uge 1-39 2011 og 2012 og antallet af ugentlige brugere. også klar med nye streaming- Tallet i parentes angiver den procentvise ændring ift. 2011. tjenester. Eksempelvis har Målgruppe: 7+ år YouSee lanceret deres Kilde: Gemius/FDIM streamingtjeneste, YouBio, i 2012 og andre aktører som Stofa, TV 2 og MTG har også ekstrabladet.dk egne streamingtjenester. 968.000 (2 %) dr.dk Det næste år 913.000 (-4 %) Det danske internetmarked er på en gang både stabilt og i tv2.dk utrolig forandring. Hvor dansk- 851.000 (-12 %) ernes brug af de traditionelle bt.dk netsider ikke forandrer sig meget, 642.000 (-7 %) eksploderer mobilbrugen på både mobilsider og apps. Væksten politiken.dk i den mobile brug af nettet vil 445.000 (2 %) igen i 2013 være endog meget jp.dk stor, drevet af nye muligheder, 370.000 (-7 %) flere apparater og udbredelsen af endnu højere hastigheder epn.dk med 4G/LTE. Samtidigt gør nye 271.000 (3 %) tjenester som NetFlix, YouBio og sporten.dk HBO deres indtog på markedet. 249.000 (-7 %) De vil måske vænne deres kunder til at bruge nettet på endnu flere berlingske.dk apparater, særligt smart-tv og 237.000 (-11 %) spillekonsoller, ligesom flere og borsen.dk flere danskere vil få en tablet. Det 160.000 (-7 %) spændende er at se, hvor stor udbredelsen og brugen af de nye tjenester bliver blandt danskerne, og om væksten igen finder et mere naturligt leje allerede i år. Uanset hvad bliver 2013 helt sikkert et år, hvor der vil flyve endnu flere bits og bytes gennem både luft og kabler. Medieudviklingen 2012 Kapitel 3 side 23 Medieudviklingen 2012 Kapitel 4 side 24
bruger internet på mobiltelefon mindst ugentligt 19 % 34 % 48 % 2010 2011 2012 Målgruppe: 15+ år Kilde: Megafon for DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Kapitel 4 side 25
mobil
Danskerne surfer på deres smartphones som aldrig før
Halvdelen af alle danskere har en smartphone. Vores netbrug på smartphones stiger markant og man kan uden tvivl slå fast, at de moderne telefoner har konsolideret sig som et selvstændigt medieapparat. Tabletcomputerne er også rykket ind i de danske hjem. 30 % af befolkningen enten ejer eller har adgang til en tabletcomputer.
Af Jacob Lyng Wieland DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Kapitel 4 side 26
Smartphonen er smart. Den ændret sig fra 2011, men flere kan udvides med de såkaldte danskere er begyndt at bruge apps og med internetadgang er internetmulighederne på mobilen den blevet en uundværlig del af oftere, da undersøgelsen også vores mediebrug og liv. Men når viser, at 48 % af alle danskere smartphonen er løbet tør for over 15 år er på nettet via deres strøm eller mobilnettet er nede, mobiltelefon mindst ugentligt. kan vi ikke købe busbilletter, I 2010 var det kun 19 % der bruge rejseplanen til at finde vej, mindst ugentligt brugte inter- vise boardingkort i lufthavnen nettet fra mobiltelefonen. At eller lægge billeder og kommen- bruge de små lommecomputere tarer på Facebook. er med andre ord blevet en Over halvdelen af alle dansk- integreret del af hverdagen ere mellem 15 og 70 år ejer for mange danskere. nu en smartphone. Det viser TNS Gallup Mobile Devices Smartphonen gløder undersøgelse fra foråret 2012. hos de yngre Det er omtrent samme niveau Når vi danskere bruger vores som de såkaldte EU5 lande smartphone, så fylder tale (Storbritannien, Italien, Frankrig, en fjerdedel af det samlede Tyskland og Spanien), viser en tidsforbrug. Smartphonen kan undersøgelse fra ComScore i meget andet end at sende en oktober 2012. Priserne på telefonsamtale trådløst gennem data er faldet markant, bruger- luften, så der er nok at bruge venligheden er steget betydeligt resten af tiden på. Apps udvider og danskerne bruger nu i høj anvendelsesmulighederne grad deres smarte mobiltelefon markant. En smartphone kan til andet end tale og SMS. bruges som vaterpas, GPS i Gallups undersøgelse viser, at bilen, klaver og listen kunne alle aldersgrupper er kommet fortsætte. TNS Gallups Mobile med på vognen, men relativt Devices undersøgelse viser, set har de 15-29-årige købt at smartphone-ejere i alle flest smartphones i 2012. aldersgrupper stort set taler Det hænger sammen med, at lige mange minutter i deres der er kommet flere billige telefon dagligt. Når man ser smartphones på markedet, på andre aktiviteter end tale, og billigere abonnementer. viser forskellene sig dog tydeligt. En undersøgelse udført af Den yngre del af smartphone- Megafon for DR Medieforskning ejerne, som er mellem 15 og i oktober 2012 viser desuden, at 29 år, bruger hele 75 minutter andelen af danskere, der angiver, dagligt på alt andet end tale, at de har en mobiltelefon med hvorimod de 30-49 årige bruger internetadgang, er 60 %. 49 minutter og de over 50 år Niveauet har dermed ikke bruger 21 minutter. Det er Medieudviklingen 2012 Kapitel 4 side 27
altså særligt den yngre del af sagtens have stor værdi. En befolkningen, der anvender lommelygte-app er uvurderlig Mest Mest smartphonen til andet end tale. når man en sjælden gang i anvendte populære Danskerne bruger apps og mellem ikke kan se nøglehullet, apps app- netsider mere end for blot ét år når man skal låse sig ind og er siden. I 2012 brugte smartphone- man på rejse og skal købe sko, kategorier ejerne apps omtrentligt fire så er en skostørrelsesomregner gange dagligt og var på netsider en god opfindelse, når målene 1. Facebook 1. Spil omkring tre gange dagligt fra ikke er efter en kendt skala. 2. Wordfeud 2. Vejret den mobile terminal. I 2011 Smartphone-ejerne angiver 3. Gmail 3. Sociale netværk brugte smartphone-ejerne apps også, at de bruger færre penge 4. Youtube 4. Musik og radio tre gange dagligt og netsider på apps end for et år siden, hvor 5. DMI byvejret 5. Bank to gange dagligt. Igen er det smartphone-ejerne brugte 14 kr. især den yngre del af befolkningen, pr. måned i 2011, bruges der 9 kr. der er mest aktiv i brugen af pr. måned i 2012. Kilde: TNS Gallup Mobile Devices apps og netsider på smartphonen. Over halvdelen af alle smart- phone-ejere får inspiration fra Danskerne bruger færre den nærmeste omgangskreds, apps og færre penge på dem når de finder nye apps. App- Selvom smartphone-ejerne butikker, hvor man henter bruger apps flere gange dagligt, de små programmer, opleves betyder det ikke, at de bruger knap så vigtige. mange forskellige apps. Allerede Når det gælder indhold, er i Medieudviklingen 2011 kunne særligt kategorien spil populær. vi konstatere, at det er svært TNS Gallups opgørelse viser, at at blive en del af danskernes over 60 % af smartphone-ejerne foretrukne apps, fordi det er har hentet et eller flere spil begrænset, hvor mange for- indenfor det seneste halve år. skellige apps, vi egentlig benytter Derefter kommer vejrtjenester ofte. TNS Gallups undersøgelse og sociale netværks-apps. fra 2012 viser, at smartphone- Listen over de mest populære ejerne endda bruger færre apps apps og app-kategorier, giver end blot for et år siden. Således et klart indtryk af, at apps i høj bruger danskerne omkring syv grad handler om underholdning apps på ugentlig basis, hvilket er og småtjenester, der retter et fald fra otte apps i 2011. Til sig mod det helt nære: Byvejr gengæld installerer vi en smule og pleje af venner og omgangs- flere apps. I gennemsnit har kredse. Det sociale medie, brugerne installeret 19 for- Facebook, topper, når man ser på, skellige apps, hvilket er en hvilke apps smartphone-ejerne stigning fra 16 apps for et år oftest bruger. Spillet Wordfeud siden. Det vil sige, at en del af er på en andenplads, mens tredje- de apps, vi installerer, bruger pladsen indtages af Gmail. Et vi knap så ofte. Men de kan fællestræk er, at de alle er gratis. Medieudviklingen 2012 Kapitel 4 side 28
Antallet af SMS-beskeder smartphones fra Samsung, falder HTC og LG, mens Apples iOS I rigtig mange år har antallet styresystem kun findes i deres af SMS-beskeder været i egne iPhones. nærmest konstant vækst. Der er ingen tvivl om, at Men væksten stoppede i første det særligt er Apples iPhone, halvdel af 2011, siden da er som danskerne har kastet antallet af afsendte SMS- deres kærlighed på. Over en beskeder faldet. Erhvervs- tredjedel af alle danskere, der styrelsens IT- og telestatistik har en smartphone, har en for 1. halvår 2012 afslører, at iPhone, herefter følger HTC, antallet af afsendte SMS- men det er også tydeligt, at beskeder er på 5,7 milliarder mod Samsung har gjort sit indtog 6,2 milliarder i 1. halvår 2011. på det danske marked. Kampen Det er nærliggende at antage, synes at stå mellem Apples iOS at behovet for de små beskeder styresystem og Googles Android ikke er aftagende, men faldet på nuværende tidspunkt. Nokia mere er et udtryk for, at vi har valgt partnerskab med bruger andre kommunika- Microsoft og baserer deres nye tionsmuligheder end SMS- smartphone på Windows Phone, beskeder for at aflevere små som endnu ikke er så udbredt. beskeder. Facebook bliver brugt af mange til at kommunikere Mange flere har adgang med små, korte beskeder, til tablets hvilket også er muligt på et Smartphonens forvoksede socialt netværk som Twitter. fætter, de såkaldte tablets, Nye tjenester og funktioner i minder i et vist omfang om smartphones kan bruges, og smartphones. Man kan hente sociale spil som Wordfeud kan apps til dem, og de kører typisk også spille en rolle, da de også på de samme operativsystemer. har indbygget chatfunktion. Her hører ligheden også op af den åbenlyse årsag at en tablet Stadigvæk Apple og ikke er en telefon, man kan gå Google dominans rundt med i lommen. Det betyder, Skal man udvikle en app, er at tabletcomputeren ikke på man nødt til at forholde sig samme måde er et personligt til hvilke styresystemer, der apparat, men et apparat, man er de dominerende, da man kan deles om i familien. skal udvikle en særlig app til Megafons undersøgelse viser hvert af dem. Der er særlig to at 30 % af alle danskere enten aktører, der sidder tungt på ejer eller har adgang til en tablet smartphone-styresystemerne, i husstanden. Selvom 24 % nemlig Google og Apple. Googles angiver, at de ejer deres egen Android-system finder man i tablet, er det nærliggende at Medieudviklingen 2012 Kapitel 4 side 29
antage, at mange af dem låner Tabletten er på nuværende den ud til ægtefæller og børn tidspunkt stadigvæk et i husstanden. Det er særligt supplement til andre internet- danskere i trediverne, som har apparater i hjemmet, herunder taget tabletten til sig, og 40 % særligt computeren. Ifølge i den aldersgruppe har adgang Gallup angiver kun 8 % af tablet- til en tablet. Det relativt høje ejerne, at de har skiftet deres prisniveau, som svinger fra ca kr. computer ud med en tablet. 2500 til ca kr. 6000, kan forklare, Resten peger på, at det er et hvorfor det ikke er de helt unge, supplementsmedie. Tablet- men de erhvervsaktive mellem ejerne angiver, at de især bruger 30 og 39 år, der for alvor har deres tablet til at læse og sende taget tabletten til sig. mails, bruge forskellige former Det er især Apples iPad, som for apps og få nemmere adgang bliver foretrukket, når danskerne til Facebook. En tablet kan også skal købe en tabletcomputer. fungere som en e-bogslæser, TNS Gallups Mobile Devices og cirka en fjerdedel af tablet- undersøgelse viser, at Apples ejerne bruger deres tablet til at iPad har en markedsandel på læse bøger på. Det er nogen- hele otte ud af ti tablets, mens lunde samme andel, som ser film nummer to, Samsungs Galaxy, og tv på tabletten. Konklusionen har en markedsandel på mindre er, at selvom medieindhold er en end en ud af ti tablets. del af mange danskeres brug på Der er et spirende marked tablets, så er kommunikation for små computere. De såkaldte og sociale medier stadigvæk Apps og smartphones netbooks kan sammenlignes omdrejningspunktet for brugen med tablets langt hen ad vejen, af tabletcomputerne. En app er et program, som man kan installere på sin mobil- men hvor tablets oftest er telefon. De mobiltelefoner, hvor man kan installere apps på, uden tastatur og primært blot kalder man typisk for smartphones, fordi de er en blanding af en skærm, er en netbook en en lille computer og en mobiltelefon. En app kan være alt lige fra meget lille bærbar computer, en tilbudsavis fra dagligvarekæder til et avanceret GPS system, som i visse tilfælde også bare der kan vise vej i hele verden. kan bruges som en skærm. Omkring 1 % af alle danskere har en netbook på nuværende tidspunkt. Microsofts seneste Om undersøgelserne tablet, Surface, udvisker grænserne yderligere mellem TNS Mobile Devices: TNS Gallups undersøgelse af smartphones bærbar computer, netbook og og tabletcomputere blandt et repræsentativt udvalg af danskere tablet, da det er en tablet med mellem 15 og 70 år. Fra foråret 2012. indbygget tastatur og Windows operativsystem, som man kender Megafon Smartphone undersøgelse for DR Medieforskning. Udført det fra bærbare computere. i efteråret 2012 blandt et repræsentativt udvalg af danskere 15+. Medieudviklingen 2012 Kapitel 5 side 30
2008 2009 2010 2011 2012 Medieudviklingen 2012 Kapitel 5 side 31
Fem år der ændrede tv-markedet
De seneste år har budt på store omvæltninger på det danske tv-marked. Nye kanaler, øget tv-sening, ændringer i distributionsformer og nye niveauer for udbredelsen af de danske kanaler er blandt de vigtigste faktorer, der har forandret det danske tv-landskab.
Af Kurt Holm Jensen DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Kapitel 5 side 32
I 2007 så det danske tv-marked i tv-sening fra 2007 til 2010 Forsinket digitalt skvulp I januar 2012 blev der sat to meget anderledes ud, end det var sandsynligvis, at danskerne Distributionen af de danske nye milepæle i dansk tv-historie. gør i dag. Danskerne så 2 timer havde fået adgang til flere tv-kanaler har gennemgået For det første blev den gamle og 28 minutters tv om dagen. kanaler og investeret i nye, store ændringer i de seneste år. kodningsstandard mpeg 2 helt Et niveau der havde været ret flotte fladskærme. Danmark blev I november 2009 blev det analoge erstattet af den nyere mpeg 4, stabilt 15 år i træk med små ligesom resten af verden ramt af tv-signal slukket. Overgangen til der giver plads til flere kanaler og i udsving på typisk 2-3 procent finanskrisen, der gjorde, at billig digitalt tv blev af mange anset bedre kvalitet. For det andet blev fra år til år. Hovedkanalerne underholdning i hjemmet pludselig som en markant milepæl i dansk TV 2’s hovedkanal betalingskanal. TV 2 og DR1’s samlede seerandel var et mere attraktivt valg. tv-historie. Selv de antenne- TV 2 havde længe ønsket havde ligget stabilt omkring Den internationale finanskrise husstande, der til trods for dette med reference til, at de 64 % i en årrække. Den meget har betydet et generelt lavere andre muligheder alene havde sikre abonnementsindtægter omtalte fragmentering var forbrug og dermed lavere beholdt denne modtageform, kunne supplere indtjeningen ikke for alvor slået igennem, incitament for annoncørerne kunne nu få adgang til mange fra et mere fluktuerende sådan som nogle ellers havde til at reklamere i medierne. forskellige tv-kanaler med deres reklamemarked. Tilsammen forudsagt. Der var kun tre Efter en periode med høje almindelige tv-antenne. Både betød disse ændringer, at væsentlige kommercielle tv- vækstprocenter fra 2003 til public service-tv og kommercielt mange husstande var nødt til huse, TV 2, TV3 og SBS, og 2006 ramte krisen hele verden i tv blev begunstiget af den at investere i nye fladskærme styrkeforholdet imellem dem 2007. De første par år reagerede bedre plads i frekvensspektret, eller tv-bokse, samt skifte tv- havde i det store hele været det danske reklamemarked kun som digitalt tv gav. DR kunne udbyder eller få nye kanalpakker. stabilt i flere år. Den danske med stagnation, men i 2009 få plads til tre nye kanaler DR Dette har medført væsentlige økonomi og danskernes forbrug ramte finanskrisens fulde HD, DR K og DR Ramasjang. Det skift i kanalernes udbredelse. havde fuldt blus under alle kedler, effekt. Reklameindtægterne svenske selskab Boxer havde Den mest markante og tv-reklameindtægterne blev blev med ét sat mange år vundet retten til at distribuere distributionskonsekvens ved og ved med at stige uden at tilbage. Siden er nogle af den kommercielle del af dansk efter overgangen til mpeg 4 gøre antræk til at sænke hastig- hullerne lappet, men 2012 blev digitalt terrestrisk tv, og mange blev en voldsom tilstrømning heden. Fem år senere ser tv- også et svært år. Institut for forventede, at flere af de mindre af abonnenter hos Boxer. De markedet meget anderledes ud. Reklame- og Mediestatistik kommercielle kanaler, som fandt husstande, der havde været forventede i november måned plads i Boxers kanalpakker, tilfredse med få kanaler, blev Færre penge, mere 2012 et resultat for 2012 i kunne vinde udbredelse. Men nu tvunget til at finde en tv-sening omegnen af minus 9 % i forhold den endelige lancering i 2009 kommerciel tv-udbyder, hvis Den mest iøjnefaldende til 2011. Det kan konkluderes, gav til at starte med ikke så de fortsat ville modtage TV 2. ændring fra 2007 til i dag er, at at de nærmest forventede store skvulp i tv-markedet som Allerede tidligt i februar 2012 den samlede tv-sening er steget og urørlige vækstrater fra forventet, hovedsageligt fordi havde Boxer opnået 300.000 voldsomt og lader til at have starten af årtusindet er passé. kundeporteføljen hos Boxer husstande som kunder, hvilket fundet et stabilt højere niveau. Til gengæld har abonnements- blev mindre end mange havde var firmaets erklærede Fra 2007 til 2010 steg seningen tv som forretningsmodel vist forventet. Pr. 1. januar 2010, to langsigtede mål for deres første samlet med 36 %. 2010 er sig modstandsdygtig under måneder efter slukningen af det ti år på det danske marked. fortsat rekordåret med 3 timer finanskrisens betingelser, analoge tv-signal, havde Boxer Vinderne ved ændringerne og 21 minutters daglig tv-sening. og med et pludseligt mere 45.000 husstande i folden. i udbredelse blev bl.a. SBS, I 2011 og 2012 er seningen usikkert reklamemarked har Hvis nogen havde forventet DRs små kanaler og TLC, der faldet lidt, men er fortsat på tv-stationernes økonomi i en voldsom fragmentering af ved skiftet til mpeg 4 blev et meget højt niveau historisk højere grad forladt sig på tv-seningen efter digitali- tilgængelige i langt flere danske set. Nogle af de væsentligste abonnementsindtægterne. seringen, udeblev den altså i hjem. TV 2’s hovedkanal måtte årsager til den store stigning første omgang. lide det væsentligste tab i Medieudviklingen 2012 Kapitel 5 side 33
udbredelse, og ved udgangen har gennemført opkøb og Boxer ved selv at forhandle en af 2012 kunne kanalen ses i partnerskaber i andre dele af aftale på plads med Boxer, så knap 5 % færre husstande verden. På det danske tv-marked hovedkanalen TV3 samt TV3 Puls end i 2011. TV 2’s tab af betyder det, at Discovery med ét indhenter noget af det tabte. udbredelse i kombination med slag er blevet et stort mediehus TV3+ vil dog ikke blive en del af øget udbredelse af de mindre integreret på tværs af medier Boxers pakker. Udmeldingen kommercielle konkurrenter har og i hele Norden med alle de lyder, at TV3 og Boxer ikke har i 2012 haft en udtalt negativ synergieffekter, det medfører. kunnet blive enige om prisen. effekt på TV 2’s samlede sening. Kombinationen af seerandelene Viasat sælger fortsat satellit- På mange måder lader det til, fra SBS og Discoverys nuvær- tv-abonnementer og er derfor at den forventede konsekvens af ende kanaler nærmer sig en direkte konkurrent med Boxer digitaliseringen i 2009 blev fjerdedel af den kommercielle på tv-distribution, men den forsinket godt to år og først sening på kommercielle kanaler samlede ligning for Viasat for alvor fik effekt, da mpeg blandt 21-50 årige, og vi vil opleve må vise sorte tal - at det kan 2-signalet blev slukket, og TV 2 et reklamemarked, hvor styrke- betale sig at blive distribueret samtidig overgik til betalings- forholdet mellem de tre hoved- bredere på trods af risikoen for kanal. Dette vidner om, at der er aktører er mere lige end det at miste abonnementskunder. en væsentlig del af danskerne, nogensinde har været. En sidste ændring for TV3’s der først ændrer deres mod- DR har haft held med status i tv-markedet er, at TV3’s tagerform af tv-kanaler, når det relanceringen af DR1, og hoved- salgsafdeling fra januar 2013 er strengt nødvendigt. kanalen har i efteråret 2012 varetager salget af reklame- nydt stor succes. Men resten plads på MTV og VH1. Det betyder Stormvejret fortsætter af kanalporteføljen skal også at TV3’s salgsafdeling får Selvom de seneste år og passes til, og den fortsatte flere muligheder for at sælge særligt 2012 har været storm- omlægning er offentliggjort: reklametid til annoncører, fulde år på tv-markedet, er DR2 relanceres som samfunds- der har yngre målgrupper. der ikke noget der tyder på, at kanal, DR Update lukker, DR HD Kampen om at nå ud i flest vindstyrken aftager fremover. bliver til DR3 for de 15-39-årige danske hjem stopper ikke med Kanalerne har modtræk i og der tilføjes DR Ultra, en kanal TV3’s aftale med Boxer. De ærmerne for at imødegå nogle af til børn i skolealderen. kommercielle kanaler er nærmest omvæltningerne, og det kommer TV 2 har meddelt, at man vil snublet over hinanden for at ikke til at gå stille for sig. opprioritere hovedkanalen med forære seerne gratis adgang i Den første og måske 100 mio. kroner. Desuden lanceres de to første måneder af 2013. væsentligste ændring i 2013 den nye kanal TV 2 FRI i maj Først blev TV3 og Kanal 5 er, at SBS’ nordiske tv- og måned - en kanal med fokus på præsenteret som gratiskanaler radiokanaler i slutningen af fritid og natur. TV 2’s halvpart i januar og februar, og siden er 2012 er blevet opkøbt af i TV 2 Sport er blevet solgt også TV 2’s hovedkanal hoppet Discovery Communications til medejeren MTG/TV3, så med på vognen. for et rapporteret beløb på de tilhørende seerandele og SBS har foretaget en anden knap 10 mia. kroner. Opkøbet abonnementsindtægter vil TV 2 strategisk justering i 2013, om af SBS lader til at være en til gengæld mangle i 2013. end i mindre skala end salget del af en ekspansiv strategi Udover købet af TV 2 Sport, til Discovery. Efter lanceringen på internationalt plan, har TV3 reageret på SBS’ af humor- og comedyvinduet idet Discovery i 2012 også øgede udbredelse gennem 7’eren på Voice TV i 2012, går Medieudviklingen 2012 Kapitel 5 side 34
SBS nu hele vejen med deres 2007 2008 2009 fjerde kanal, lukker Voice, og sender 7’eren hele dagen. 7’eren bliver målrettet de • De første tegn på den • Udbredelsen af fladskærme • TV3 Puls starter 15-25-årige og vil bl.a. sende internationale finanskrise i danske husstande runder et fast humor-slot med indhold viser sig. 40 % ifølge TNS Gallup • Boxer starter udsendelse fra Casper Christensens Annual Survey. i Jylland og på Fyn i februar produktionsselskab Douglas måned. Fra maj måned også Entertainment. • Boxer vinder konkurrencen i København. Der er ingen tvivl om, om at drive det digitale, at flere danskere vil gøre jordbaserede sendenet • 1. november slukkes det brug af streamingtjenester i Danmark. analoge tv-signal, Boxer i de kommende år. De nye lanceres officielt, og DR distributionsformer vil også • Tv-seningen slår ved årets starter DR HD, DR K og være noget som tv-stationer udgang rekord med 2 timer DR Ramasjang. og distributører af tv-indhold og 47 minutter dagligt. skal forholde sig til, da slaget Væksten fortsætter i samme • Tv-reklamemarkedet oplever om seernes tid og penge nu også tempo til og med 2010. et voldsomt fald som følge skal slås på denne slagmark. af finanskrisen. Medieudviklingen 2012 Kapitel 5 side 35
2010 2011 2012 2013
• Tv-seningen stiger endnu et år, • Tv-seningen stopper sin • Udsendelse af tv via mpeg 2 • TV 2 opprioriterer og 2010 bliver det år, der eksplosive vækst, og lader til kompressionsstandard lukkes. hovedkanalen med 100 mio. kr. fortsat har rekorden for at finde et stabilt højt niveau Mpeg 4 fortsætter som den mest tv-sening: 3 timer og på over 3 timer dagligt. gældende standard. • TV3 og TV3 Puls bliver fra 21 minutter. 1. januar nu også distribueret • TV 2 overgår til betalingskanal gennem Boxer. TV 3+ forbliver og mister dermed ca. 5 til gengæld ude af Boxer- procentpoint i udbredelse, pakkerne. fra 99,2 % til 94,5 % af tv-husstandene i slutningen • SBS lancerer 7’eren, som nu af 2012. helt overtager Voice TV’s plads i kanalpakkerne. • Der lanceres en række streamingtjenester: Netflix, • DR giver kanalporteføljen en YouBio, HBO Nordic og Viaplay. overhaling. DR2 relanceres som samfunds- og aktualitets- • TV 2 sælger sin halvpart af kanal, DR Update lukker, og TV 2 Sport til TV3/MTG. giver plads til en ny børne- kanal for ældre børn, DR Ultra, • Discovery Communications DR HD lukker og genfødes som køber SBS’ nordiske tv- DR3 målrettet de 15-39-årige. og radiostationer for ca. 10 mia. kr. • TV 2 FRI får premiere.
• TV3/ MTG relancerer TV 2 Sport som TV3 Sport 1, og tilføjer en ny kanal, TV3 Sport 2 Medieudviklingen 2012 Kapitel 6 side 36
Breaking News Medieudviklingen 2012 Kapitel 6 side 37
Når nyheden rammer! Medier og brugere ved Br breaking news
Der er store overskrifter. Der er sket noget nyt. Der er breaking news. Danske medier har taget begrebet til sig og bruger det rask væk. DR Medieforskning har undersøgt, hvordan mediebrugerne orienterer sig, når nyheden rammer. Danskerne følger godt med via en bred vifte af medier, og der er sket meget siden 80’erne, hvor radioen dominerede. Flest opdager breaking news på tv i 2012, mens internettet ofte bruges til at få mere viden om nyheden.
Af Niels Marslev DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Kapitel 6 side 38
Mediemøllen kværner konstant, inden for et interval, som man kan opdateringer. Faktisk angiver og særligt efter lanceringen af beskrive som ”med det samme” præcis halvdelen af dem, som TV 2 News i 2006 får danskerne eller ”kort tid efter” efter første fangede historierne først på tv, breaking news på deres tv-skærme optræden i mediestrømmen. at de fik nyhederne fra en af de i en lind strøm. Når internet- to danske nyhedskanaler – heraf medierne skal råbe højere end Bred mediepalet, langt flest på TV 2 News – en normalt, bruger de ofte store men helst på tv meget høj andel i betragtning af overskrifter på gul baggrund Da DR Medieforskning i 1986 kanalernes ret beskedne andel for at gøre opmærksom på, at på nogenlunde tilsvarende vis af danskernes daglige sening og der er sket noget, der fortjener undersøgte danskernes medie- medietid generelt. særlig opmærksomhed. Om der adfærd omkring mordet på Modsat tv tyder undersøg- er gået journalistisk inflation i Olof Palme, havde 86 % opdaget elsen på, at radioens rolle i begrebet breaking news, er en det et halvt døgns tid efter breaking news er mindsket, interessant branchediskussion, den natlige tragedie. Selv om selv om mediet fortsat udgør som bedre føres andetsteds. udplukket af begivenheder i en væsentlig kilde, når nyheden Med brugervinklen som ledetråd efteråret 2012 langt fra har rammer. Hvor 62 % opdagede har DR Medieforskning i stedet samme opsigtsvækkende nyheden om mordet på Palme via undersøgt, hvor og hvordan karakter som Palme-mordet, radio, var det i gennemsnit 24 %, danskerne opdager store nyheder. er kendskabsniveauerne altså der i radioen blev opmærksom Udgangspunktet er fire store sammenlignelige. Den mest på de fire nyhedshistorier i 2012. begivenheder i efteråret 2012: markante forskel på 1986 og Tidspunktet, hvor en historie Pia Kjærsgaards afgang som 2012 er tv’s betydning for breaker, har stor betydning formand for Dansk Folkeparti, breaking news. Tv er det førende for, hvilket medie der bliver den Villy Søvndals ditto fra SF, medie for alle fire begivenheder første kilde til nyheden. Ingen Felix Baumgartners spring fra i 2012. Hvor blot 5 % opdagede af historierne i 2012 breakede 39 km’s højde og ikke mindst nyheden om mordet på Olof på en facon, som gav et oplagt Barack Obamas genvalg til Palme på tv i 1986, ryger tv som forspring til radioen, som ellers præsident i USA. ”newsbreaker” helt op på 37 % havde den dominerede rolle i i 2012. Med til historien om 1986. Søvndal-historien, som Danskerne følger godt med mediebrugernes forkærlighed 30 % fangede i radioen, kom ved Først og fremmest kan det for tv hører dog, at tv-mediet 9-tiden – lige ved afslutningen slås fast, at vi danskere er agerer fundamentalt anderledes af radioens morgenprimetime. velorienterede, når det gælder i forhold til breaking news Obama-sejren tidligt på breaking news. De fire nyheds- end i monopoltiden. Da Palme morgenen kunne have passet historier blev i gennemsnit op- blev skudt fredag nat, kunne perfekt til primetime for radioen daget af hele 99 % af danskerne. tv-seerne først modtage og er da også den af de fire Og breaking news spredes nyheden kl. 9.45 på tekst-tv, som historier, som flest opdagede i hurtigt. Selv om historien om dengang ikke kunne modtages radioen. Men da mange givetvis Pia Kjærsgaards afgang, som af særlig mange, og ikke før på forhånd var indstillet på, at breakede sent på en hverdags- kl. 12.30 havde man stablet en der ville være spændende nyt aftenen, trækker gennemsnittet egentlig ekstraudsendelse på denne morgen, søgte flere end ned, blev historierne opdaget af benene. Tv-seerne i dag, ikke vanligt mod tv-nyhederne, selv gennemsnitligt 87 % i løbet af mindst siden TV 2 News’ fødsel, om radiomediet bestemt ydede den første dag – af 80 % endda er vant til langt hurtigere fyldestgørende dækning. Medieudviklingen 2012 Kapitel 6 side 39
Hvordan fandt du først ud af, at... ? Målgruppe: 15+ år Kilde: DR Panelet / Analyse Danmark
Tv Radio Internet via mobiltelefon eller tablet Avis eller dagblad
Tekst-tv Internet via computer Fik det at vide mundtligt Andet
Kjærsgaard gik af, tirsdag kl. 22
37 % 6 % 21 % 16 % 8 % 4 % 4 % 4 %
Søvndal gik af, fredag kl. 09 1 %
30 % 3 % 28 % 19 % 7 % 10 % 3 %
Baumgartner hoppede, søndag kl. 20 2 %
47 % 4 % 9 % 21 % 9 % 6 % 2 %
Obama genvalgt, onsdag kl. 05 1 %
43 % 3 % 30 % 7 % 10 % 5 % 2 %
Palme 1986, fredag nat
5 % 62 % 19 % 14 % Medieudviklingen 2012 Kapitel 6 side 40
Internettet fylder godt i førende nyhedskilde i alle alders- Videbegær drives af nyhedslandskabet på tværs grupper, om end føringen er vigtighed af historierne. Mindst fylder klart mindre blandt de unge og Det er dog langt fra alle, der nettet i Obama-historien, hvor endda helt forsvinder, hvis man søger mere information, når en tv-mediet på forhånd havde tæller internettets forskellige nyhed er breaket. Overordnet haft mulighed for at sætte alle platforme under ét. angav 38 % at have søgt yder- sejl til og væg-til-væg-dække ligere information efter at have en imødeset tophistorie. Det er Nettet centralt til hørt om nyhederne første gang, velkendt pensum, at netnyheder opfølgning nogle få overvejede at gøre har været medvirkende til at I modsætning til flowmedierne, det, og 55 % svarede nej, da presse printmediet, og i forhold radio og især tv, som i høj grad de allerede havde opnået den til 1986 er avisen da også stort er skemalagte, er netmediet som ønskede viden. Ønsket om mere set forsvundet som kilde til skabt til informationssøgning på viden hænger nøje sammen med, breaking news. Samtidig virker et hvilket som helst tidspunkt. hvorvidt man opfatter en nyhed det oplagt, at ”internettet i Tallene afslører således, at som vigtig. Godt halvdelen lommen,” via mobiltelefonen, blandt dem, som søgte mere (58 %) fandt historierne vigtige har gjort mund-til-mund information om de fire historier, eller meget vigtige for sam- metoden mindre central i da de først var breaket, valgte fundet, og 36 % tillagde dem nyhedsspredningen. halvdelen af dem, som havde personlig vigtighed. Blandt dem, Lige som tidspunktet for opdaget nyheden på tv, at gå som opfattede de fire historier nyheden betyder meget, spiller på nettet for at få mere viden. som vigtige for det danske stedet, hvor danskerne møder Mere viden kan man dog få samfund, stiger andelen af nyheden først, også en stor fra flere kilder, og blandt ”tv- informationssøgende til 49 %, rolle. I over to tredjedele af breakerne” brugte endnu flere fra de nævnte 38 % blandt alle. tilfældene blev nyheden første (68 %) da også originalmediet, I gruppen, der oplevede vigtighed gang modtaget hjemme. Andre altså tv, til opfølgning. Blandt på et personligt plan, søgte undersøgelser har vist, at selv dem, der fangede nyheden via hele 58 % mere information om om vi danskere nok mener, at radioen, fandt 40 % opfølgning nyheden. Obamas genvalg blev vi arbejder meget og i det hele på nettet, hvilket faktisk over- af flest oplevet som vigtigt på taget er meget udfarende, stiger radioens egen opfølger- såvel det samfundsmæssige som opholder vi os inden for andel på 36 % - igen dog over- det personlige plan. Derefter hjemmets fire vægge i langt gået af tv’s 50 %. Er man først følger de to politikerhistorier, størstedelen af døgnets timer. startet på nettet, er det oplagt mens meget få (16 %) fandt Dette har en tendens til at at følge op samme sted – det Baumgartners spektakulære favorisere tv. Søvndal-historien, gjorde hele 87 % af dem, som bedrift decideret vigtig. som landede en fredag kl. 9, først modtog nyheden via nettet. hvor mange ellers må formodes Således tegner sig et interessant at være på arbejde eller i skole, perspektiv: Hvis nettet bliver opfangede 57 % i hjemmet. endnu bedre til at indfange Unge mennesker er mindre brugerne i første omgang, når hjemme end ældre, men selv nyhederne breaker, er der blandt 15-29-årige modtog ca. potentiale for en endnu større bid to tredjedele de fire nyheder af nyhedskagen via fastholdelse, hjemme. Tv er undersøgelsens når der skal følges op på historien. Medieudviklingen 2012 Kapitel 6 side 41
Hvordan fandt du først ud af, at... ? Gennemsnit for de fire historier fra 2012 Målgruppe: 15+ år Kilde: DR Panelet / AnalyseDanmark
Tv Radio Internet via mobiltelefon eller tablet Avis eller dagblad
Tekst-tv Internet via computer Fik det at vide mundtligt Andet
15-29 år 1 %
29 % 2 % 11 % 23 % 16 % 13 % 5 %
30-44 år 1 %
32 % 4 % 17 % 21 % 13 % 8 % 3 %
45-59 år 1 %
37 % 4 % 26 % 15 % 6 % 6 % 3 %
60+ år
44 % 4 % 32 % 10 % 2 % 4 % 3 % 2 % Medieudviklingen 2012 Kapitel 6 side 42
Kvaliteten i top mediehverdag bestemt er plads Der er godt nyt til de danske til og brug for alle de nyheds- medier. Nyhedsbrugerne er medier, som hver med sin styrke- vældig tilfredse med mediernes position kan matche kravene til indsats, når det gælder opfølg- tid, sted og kvalitet, så vigtige ning på breaking news. 27 % nyheder kan nå danskerne erklærer sig endog ”meget hurtigt og bredt. Sammenlignet tilfredse” med kvaliteten af med 1986 er der ingen tvivl om, mediernes nyhedsdækning, at danskerne i dag for længst da de søgte opfølgning på de er blevet vænnet til, at nyheder fire historier, og yderligere sker her og nu og aldrig er noget, 55 % er ”tilfredse”. Decideret man behøver vente på. ”utilfredse” er kun 2 %. Med tilfredshed hos flere end 8 af 10 brugere er nyheds- mediernes største udfordring næppe at øge tilfredsheden, men snarere at friste flere til at gøre brug af opfølgningstilbuddene, når nyhederne først er breaket. Med fokus på den ambition tyder efterårets undersøgelser på, at det kan være gavnligt for brugerappellen, hvis nyhedernes vigtighed betones endnu tyde- ligere, dels for samfundet, dels for den enkelte. Oplevet relevans hos den enkelte bruger er altid vigtigt, når danskernes opmærk- somhed skal fanges.
Brug for alle Tv er danskernes mest benyttede medie. Sammenlignet med andre medier tilbringer vi klart flest timer hver dag foran den store skærm. Også når det gælder breaking news har tv indtaget den førerrolle, som klart tilhørte radioen, da den svenske statsminister blev myrdet. DR Medieforsknings undersøgelser viser dog lige så klart, at der i danskernes Medieudviklingen 2012 Kapitel 6 side 43
Hvorfra fik du mere at vide? Fra hvilke medier fik man mere at vide om de fire historier, efter at have opdaget nyheden på hhv. tv, radio eller internet. Da man kan få opfølgning fra flere medier, summerer tallene til over 100 %
68 % TV 50 % TV 32 % TV 87 % 6 % Internet 1 % 4 % Andet Andet Andet
50 % TV 11 % 40 % Radio 6 % Internet 3 % Internet først Tekst-tv Internet først Tekst-tv først Tekst-tv
12 % 10 % 13 % 11 % 8 % Radio Avis eller dagblad Avis eller dagblad Radio Avis eller dagblad 36 % Radio
Et sidste svirp med halen…
Breaking news flyver undertiden også under den gængse væsent- lighedsradar. Som eksempel på en mindre begivenhed undersøgte Metode DR Medieforskning og Analyse Danmark danskernes medie- mæssige gøren og laden, da historien breakede om, at Prins Fra august til november deltog i alt 4.471 respondenter (15+ år) Henriks bortløbne gravhund Evita havde ladet livet i en trafik- i DR Medieforsknings fire undersøgelser af breaking news. Tre ulykke. 58 % havde hørt om tragedien, altså langt under de 99 % undersøgelser kørte alene i DR Panelet, mens Søvndal-historien i snit, som havde opdaget de fire seriøse historier. Det lavere også kørte i Analyse Danmarks repræsentative internetpanel, niveau hænger logisk sammen med, at historien ikke fik noget således at det samlede datasæt kunne kontrolleres for evt. stort liv i de primære nyhedsmedier. Nettet dominerede som skævheder. Hver undersøgelse startede, når hvert af hoved- newsbreaker for ca. 50 %, særligt på eb.dk og bt.dk, efterfulgt af medierne havde haft sin primetime. Altså skulle der forløbe én tekst-tv og aviser. Nyheden spredtes hurtigt, men rundt regnet morgen eller eftermiddag (radio), én middagsstund (internet) ingen (2 %) søgte yderligere information, hvilket ikke kan over- og én tv-primetime om aftenen, før undersøgelsen blev igangsat. raske, da ingen (1 %) fandt historien om kongehusets tab vigtig. Herefter blev svarene samlet ind over en tre-dages periode. Medieudviklingen 2012 Kapitel 7 side 44
kampen om fjernbetjeningen I 9 ud af 10 tilfælde bestemmer kvinder, når mænd ser Kanal 4
1 Mand
9 Kvinder Medieudviklingen 2012 Kapitel 7 side 45 Hvad skal vi se i aften, skat?
Danskerne ser meget tv, men hvordan beslutter de sig for hvad de skal se? For at blive lidt klogere på dette har DR Medieforskning bedt 100 danskere føre tv-dagbog i en uge. Undersøgelsen viser blandt andet, at alder spiller ind på zappemønstre, og at farmand ikke længere har monopol på fjernbetjeningen. Her er fire situationer, der giver et indblik i, hvordan danskerne vælger tv-programmer i 2012.
Af Henrik Gregor Knudsen & Signe Villumsen, DR Medieforskning Medieudviklingen 2011 Kapitel 7 side 46
De yngre er spontane tv-seere, de ældre er ikke Undersøgelsen er foreta- Er der et bestemt program, du skal get i DRs eget internetpan- se i aften? Hvis du er over 40 år er el, DR Panelet, i uge 43 2012. chancen for, du siger ja dobbelt så Ud fra lister over program- stor, som hvis du er under 40 år. Faktisk mer sendt mellem kl. 18-24 på de største tv-kanaler er næsten halvdelen af de programmer, fra DR, TV 2, TV3 og SBS blev som danskere over 40 år ser, program- 100 danskere hver morgen mer, som de fast følger med i. Danskere bedt om at angive hvilke over 40 år zapper efter eget udsagn programmer, de havde set stort set aldrig ind i et program og aftenen inden og hvordan bliver hængende. Til gengæld sker og af hvem, programvalget det relativt ofte for de yngre. Af blev truffet. Alle panelis- de programmer, de yngre ser, er 1/5 ter er 18+ år. Stikprøvens programmer, som de tilfældigt er begrænsede størrelse gør, at resultaterne kommet forbi, og har fundet interes- bør ses som indikationer sante og er blevet hængende til. på, hvordan de danske tv- seere opfører sig snarere end et repræsentativt indblik. Tegningen om hvor danskerne finder program- oversigter, er baseret på en undersøgelse fore- taget i samarbejde med Megafon i september 2012 seerne er Mere kompromissøgende i weekenden som en repræsentativ stikprøveundersøgelse blandt danskere over 15 år. Til hverdag træffer ung som gammel selv beslutningen om hvilket program de vil se i fire ud af fem tilfælde, mens de helt eller delvist overlader beslutningen til andre resten af tiden. I weekenden er de dog mere kompromissøgende i deres programvalg, da en tredjedel af beslutningerne her bliver truffet af andre eller i fællesskab med andre. Ifølge TNS Gallup TV Meter afspejles denne øgede vil- lighed til at indgå kompromiser ved, at en højere andel af tv- seningen foregår i selskab med andre i weekenden. Medieudviklingen 2011 Kapitel 7 side 47
Mænd angiver, at halvdelen Tøffelhelte ser Kanal 4 af de reality-programmer de ser, skyldes et valg truffet af deres partner, hvorimod kvinder selv har truffet beslutningen om at se f.eks. Sommer i Sunny Beach, De unge mødre eller For lækker til love i ni ud af ti tilfælde. Mens kvinder vogter over fjernbetje- ningen, når der bliver set reality og livsstil, har mænd mere at skulle have sagt når der er sport i tv. Forskellen mellem kønnene er særlig tydelig, når det gælder Kanal 4: I ni ud af ti tilfælde svarer mænd, at deres partner har truffet beslutningen, når de ser et program på kanalen.
Programoversigter ses elektronisk
I 2012 bruger mere end 2/3 af danskerne over 15 år først og fremmest elektroniske medier til ... I 1989 angav 62 % af danskerne, at aviser at finde ud af, hvad der kommer i var den vigtigste kilde, i år 2000 var det fjernsynet. Det medie, som flest 43 %, mens det i 2012 kun er 16 % og langt tyer til, er tekst-tv, der altid er hovedparten af disse er over 50 år. lige ved hånden, når tv’et kører. Et andet medie, som også er lige ved hånden, er apps, som 10 % angiver er deres vigtigste kilde til at finde ud, hvad de skal se i tv ... Medieudviklingen 2012 Kapitel 8 side 48
On demand 21 % af danskerne har brugt en eller flere on demand-tjenester inden for et halvt år.
21 % Medieudviklingen 2012 Kapitel 8 side 49
Fremtiden for fremtidens tv
2012 bød på nye on demand-muligheder, tv-skærme fik internetopkoblinger og mange danskere har udstyret klar. Men on demand-seningen er stadig begrænset, og intet tyder på, at det slår flow-tv ihjel. Tværtimod synes virkeligheden snarere at være den, at flow-tv og on demand kommer til at leve side om side og understøtte hinanden.
Af Sofie Scheutz og Carsten Andreasen DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Kapitel 8 side 50
Dommedagsbasunerne har lydt Tv på nye apparater angiver 13 % af danskerne med længe: Tv er et døende medie! Tv er det medie, danskere netadgang, at de gør det. Blandt Flow-tv er dømt ude! De unge bruger mest tid på og bliver dem under 30 år er det 19 %. ser alting på internettet! Nye også opfattet som det vigtigste tider er over os: Vi vil mix’n’- medie. VHS-maskiner og DVD- On demand-tv ses typisk matche os til indhold. Vi vælger optagere er kommet og gået på en computer på tværs af tilbud fra internettet gennem tiderne, der er kommet Når danskerne i dag ser on og tv-stationerne reduceres til nye og flere kanaler til, alligevel demand-tv, er det primært på produktionshuse, der blot stiller er brugen forblevet uforandret. en computer, men et flertal indhold til rådighed. Men kombinationen af internet udtrykker ønske om at se det Men mange af dem, der elsker og tv skaber mulighed for at på tv-skærmen. Computeren er de nye muligheder, tilhører befolk- ændre den måde vi kan se tv på. i dag klart det mest udbredte ningsgrupper, der i for-vejen Først og fremmest er tv ikke apparat til at se tv on demand, ser mindre flow-tv end resten længere forbeholdt det tradi- og det er her de fleste har af befolkningen. Flow-tv og on tionelle stuealter, men kan nu stiftet bekendtskab med mulig- demand-tv fungerer fint side om ses på yderligere tre skærme heden, men det er ikke et helt side på nuværende tidspunkt. – pc, tablet og mobiltelefon. optimalt apparat at se tv på. I 2012 kan man konstatere, Dernæst har muligheden for at Computeren er som oftest ikke at internettet endelig har ramt se tv, når man vil, udviklet sig fra god at sidde med, batteri- tv-skærmen. Men intet tyder at man selv skulle huske og ikke levetiden er begrænset, skærmen på at det får flow-tv til at vakle mindst lære at optage program- er lille og det er ikke altid nemt indenfor de kommende år. I hvert mer på sin videomaskine, til at at sidde flere ved en computer. fald ikke med de eksisterende det er til rådighed når og hvor Tv-skærmen i stuen er den teknologier. Medmindre der du vil på internettet som on skærm danskerne helst vil kommer en udefrakommende demand tv. Sidst men ikke se on demand-tv på. Faktisk teknologisk og brugermæssig mindst er mængden af indhold svarer hele 84 %, at det er den landvinding som radikalt for- nået en volumen, hvor man skærm, de i den ideelle verden andrer tv-markedet, på samme som bruger blot regner med foretrækker. Det er dog kun måde som det såkaldte iPhone at kunne genfinde indhold, som cirka 10 % af dem, som har moment forandrede markedet man er gået glip af. muligheden, der benytter sig for mobiltelefoner. Der er kommet nye mobile af det i løbet af en uge. Teknisk On demand-tilbud kan inddeles skærme i danskernes hjem, set kan mange danskere slutte i tre typer. Den første type og det betyder, at en ny bruger- internettet til fjernsynet, følger indholdet på flow-tv, adfærd er ved at opstå. Forskel- men teknologien er endnu for fx DR NU, TV2 Play og TV3 Play. lige familiemedlemmer ser hvert vanskelig. En undersøgelse i DR Den anden type er ældre indhold, sit indhold på forskellige skærme, Panelet viser, at blandt dem, gerne samlet i serier og genrer, mens de er i samme rum. Det der havde mulighed for at koble fx NetFlix og DRs Bonanza. Den kan fx være faderen der ser internet på tv-skærmen, var det tredje type er nye broadcastere, sport på sin tablet, mens mor kun halvdelen der rent faktisk som laver eller videreformidler og børn ser et andet program havde gjort brug af muligheden. korte former for indhold som på den store skærm. Det er Når indhold fra internettet fx Youtube, Jyskebank-tv og endnu ikke så udbredt, men i kommer på tv-skærmen, er der EkstraBladet-tv. en undersøgelse foretaget for ikke alene høje forventninger til DR Medieforskning af Epinion, indholdets kvalitet, men også til Medieudviklingen 2012 Kapitel 8 side 51
stabilitet, lyd- og billedkvalitet. i december 2012 har hele 21 % Det kan godt være, at vi har af danskerne prøvet en eller været stillet tilfredse med at se flere af disse tjenester inden forringet kvalitet på computer- for de sidste seks måneder, og skærme både hvad angår billede 17 % har tegnet et abonnement. og lyd, men så snart on demand- Det skal dog ses i lyset af, at tv ses på tv-skærmen i stuen, mange af tjenesterne har tilbudt øges forventningerne til abonnement uden betaling i en kvaliteten. På tv-skærmen er prøveperiode. vi vant til god kvalitet. Det er Tjenesterne er interessante svært at gå på kompromis med. nyskabelser på både betalings- tv- og købe/leje-dvd-markederne Tv set på nettet er i kraft af nem tilgang til meget stadigvæk et nichefænomen indhold. Kun 3 % af den tid danskerne bruger på at se DRs tv-program- On demand-tv har værdi mer, foregår på internettet. for brugerne Selv for DR, der har en førende Selv om brugen af on demand-tv position på tv-markedet, er i Danmark stadig er et niche- on demand-tv stadig et niche- fænomen, så oplever mange fænomen. Tidsforbruget på on danskere at alene adgangen til demand-tv på DRs programmer on demand-tv har stor værdi er steget cirka 19 % fra 2011 for dem i hverdagen, selv når til 2012. Seningen fordeler sig de ikke bruger det. Det viser en ligeligt mellem livesening på række interviews med brugere internet og on demand. foretaget af DR Medieforskning. Så indtil videre ser det ikke Mange brugere af on demand ud til, at danskernes brug af tjenester taler ligefrem om at tv på nettet har haft en større catche up. Hvem kender ikke betydning for den samlede tv- ærgrelsen over at være gået glip sening. En af forklaringerne kan af et program, som alle snakker være, at det særligt er grupper om, eller følelsen af at man med lavt tv-forbrug, som unge nærmest ikke kan gå i kantinen og akademikere, der har taget mandag, hvis man ikke fik set tv på internettet til sig. Borgen søndag aften klokken 20: I 2012 skete der noget nyt, som kan løfte danskernes ”Når man kan catche up brug af on demand-tv. Der bruger jeg det. Jeg gør det kom en række nye tjenester på hele tiden, i weekenderne markedet, hvor NetFlix, HBO ekstra meget.” Nordic, YouBio og Viaplay er Kvinde, 25 år. de mest profilerede. Ifølge en undersøgelse gennemført for DR Medieforskning af Epinion Medieudviklingen 2012 Kapitel 8 side 52
On demand-tv er kvalitets-tv som gammelt eller føles som Fremtiden for Brugere, der ser on demand- genudsendelser, fordi det har fremtidens-tv 1. Det skal tv på internettet, beskriver ofte, været sendt på tv eller har haft Der er ikke meget tvivl om, virke at de ser mere kvalitets-tv. premiere i biografen. at tv via internettet vil stige i de Når man selv vælger, opleves kommende år. For at det skal få Flere brugere er holdt op indholdet nemlig mere nyttigt og ”Lige nu har jeg adgang til et større gennembrud viser DR med at bruge on demand-tv, nært og måske derfor af højere Netflix prøveabonnement, Medieforsknings undersøgelser, fordi de oplever for mange kvalitet indholdsmæssigt. men jeg vil ikke fortsætte at der er fem væsentlige ting, problemer. Det er absolut med det – indholdet er for der skal tages højde for. I priori- hovedanken blandt brugerne, ”Vi bruger Bonanza gammelt.” teret rækkefølgende er de: at der er for mange udfald. fordi vi føler vi vælger Kvinde, 25 år. Når brugerne oplever, at kvalitetsindhold til.” det hakker og stopper og Kvinde, 29 år. Flow-tv driver on demand-tv fryser, mister man hurtigt Flow-tv og on demand-tv interessen, lige meget hvor ”Det handler om priori- går hånd i hånd. Det er meget nemt det er, hvor meget der tering af kvalitetsindhold tydeligt med serien Matador. er at vælge imellem eller til både mig og børnene.” Siden marts 2008 har alle hvor godt det ser ud. Mand, 36 år. danskere kunnet se Matador på Det skal virke hver gang. dr.dk/bonanza, og der er solgt Brugerne forventer over 3,6 millioner Matador- rigelige mængder af indhold, dvd’er. Alligevel er der hver og mængden er ved at være eneste lørdag i efteråret 2012 tilfredsstillende: over 1,2 millioner seere der følger livet i Korsbæk på DR1 for ”Der er nok materiale, syvende gang. Når over en million der er altid noget man kan danskere kigger med, så kommer finde interessant.” der også gang i catch up- Mand, 31 år. seningen på dr.dk, for hvem vil være den eneste i kantinen, der Faktisk har de så store for- ikke kan snakke med? Generelt ventninger til, at alt er tilgænge- ses det, at de programmer, ligt on demand. Er det modsatte der samler mange tv-seere på tilfældet så: flow-tv, også er de programmer, som mange danskere hurtigt ”...bliver jeg irriteret, altså vil catche up på on demand-tv. hvis ting jeg havde regnet Det drejer sig i særdeleshed med, ikke bliver lagt ud!” om de store dramaserier og Kvinde, 25 år. underholdningsprogrammer som fx Forbrydelsen og X Factor. Flere brugere i DR Medie- Flow-tv driver på denne måde forsknings interviews påpeger on demand-tv. at indholdet i diverse on demand- tjenester er for gammelt. Indholdet bliver måske oplevet Medieudviklingen 2012 Kapitel 8 side 53
2. Det skal 3. Det hele skal 4. Det skal være 5. Det skal være nemt være der en god pris se godt ud
Det skal være nemt Stort udbud af indhold er Der skal være en fornuftig På tv-skærmen er vi vant tilgængeligt. Vi gider ikke vigtigt. Det må forventes, sammenhæng mellem til at se god kvalitet. Det skulle tilkalde familiens it- at de færreste brugere pris og indhold. Særligt da kan godt være, at vi har orakel for at se et program. vælger at abonnere på danskerne i forvejen bruger været stillet tilfreds med Ingen ekstra tilkøb af særlige mere end én tjeneste. ganske mange penge på at se dårlig kvalitet på stik og bokse, ingen kabler Brugerne forventer at se tv. computerskærme både hvad tværs over stuegulvet, efterhånden at kunne angår billede og lyd, men så ingen intetsigende menuer finde alt et sted hele tiden. snart on demand-tv ses på og ingen uigennemskuelige Det hele skal være tv-skærmen i stuen, stiller kategoriseringer af der – altid! vi højere krav til kvaliteten. indholdet. Det skal Vi er simpelthen godt vant være nemt – for alle! med billede og lyd! Medieudviklingen 2012 Kapitel 9 side 54
hvilke Musiktjenester bruger du? Målgruppe: 15-60-årige brugere af online musiktjenester Kilde: Epinion for DR Medieforskning
58 % Spotify
37 % TDC Play
25 % Grooveshark
3 % WIMP Medieudviklingen 2012 Kapitel 9 side 55
Musik- streamingtjenesterne har brudt lydmuren
De nye streaming-tjenester har for alvor slået igennem, når danskerne lytter til musik. Udviklingen er gået stærkt, og blandt de unge bruger hver anden nu disse tjenester. Hos yngre musiklyttere er musik-streamingtjenesterne et voksende alternativ til de traditionelle musikkilder.
Af Dennis Christensen og Uffe Høy Svenningsen DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Kapitel 9 side 56
Streaming af musik har for Vendes blikket mod det nyeste Hvor og hvordan lytter du til musik? alvor vundet indpas, når man skud på musikstammen, online- Målgruppe: 15-60 år undersøger hvor mange danskere, musiktjenester, så bruger hver Kilde: Epinion for DR Medieforskning der benytter sig af denne form anden af de unge danskere for adgang til musik. Godt halv- dette tilbud. Det nærmer sig delen af danskerne mellem 15 og efterhånden de traditionelle Radiolytning på alm. radio 60 år bruger den amerikanske lytteformers udbredelse. 77 % videostreaming-tjeneste YouTube Den store udbredelse til at høre musik, og næsten hver blandt de unge viser, at de Egen musik derhjemme tredje dansker benytter online- ikke overraskende har taget 73 % musiktjenester som Spotify og de nye muligheder til sig TDC Play. Især online-musik- hurtigere end deres forældre Musik på YouTube tjenester har haft vokseværk de og bedsteforældre. Det 51 % sidste to år, og særligt blandt de overrasker dog, hvor hurtigt yngre danskere er der sket en de unge danskere har taget de Egen musik på mp3-afspiller eller mobiltelefon betydelig fremgang i udbredelsen. nye lyttetilbud til sig, og hvor 48 % Når øregangene skal forkæles, markante forskellene er på bruger størstedelen af tværs af generationer. Mens Online musiktjenester danskerne dog stadigvæk ca. halvdelen i aldersgruppen 31 % traditionelle musik-leverandører 15-29-år benytter sig af online- som den gode gamle radio og musiktjenester, er niveauet for Radiolytning via en computer eller tablet musiksamlingen derhjemme. de 50-60-årige 14 %. 31 %
Hver anden yngre Streaming og mobil lytning Musikprogrammer på TV dansker bruger online- i fremgang 24 % musiktjenester Ser man på udviklingen af de Selv om de traditionelle musik- enkelte musikkilder fra 2010, hvor Radiolytning på mobiltelefon leverandører stadig bruges af DR Medieforskning lavede en 23 % mange, lever vi ikke længere i en tilsvarende undersøgelse, er der verden, hvor musiksamlingen i to hovedtendenser at spore: Websites med mulighed for at høre enkelte musiknumre hjemmet og sangene i radio og Musiklytning bliver mere mobil, 11 % på tv er eneherskere. Det er og streaming fortsætter med mærkbart, når der fokuseres at vokse i udbredelse. På samme Ingen af delene på unge danskeres lyttevaner. tid mister traditionelle musikkilder 1 % De unge vil have masser af som musiklytning via almindelig digitale produkter. Hybriden radio, musik på tv og musik- streaming vinder på trods af, at samlingen i hjemmet udbredelse. den hverken er et musikprodukt, Den største fremgang blandt man selv ejer, eller er et flow- alle lyttekilderne ses blandt medie som radio og tv. Blandt online-musiktjenester, som i de 15-29-årige er YouTube 2010 havde en udbredelse på mere benyttet end både den 19 %, og nu er vokset til 31 % traditionelle radiolytning og blandt danskere i aldersgruppen musiksamlingen derhjemme. 15-60 år. Online-musiktjenester Medieudviklingen 2012 Kapitel 9 side 57
kan endnu ikke måle sig med radio, bemærkelsesværdigt, at én aktør Hvilke musiktjenster benytter du? musiksamlingen og YouTube, på området har formået at drive Målgruppe: 15-60-årige brugere af online musiktjenester der hver især bruges af langt udviklingen af dette fænomen. Kilde: Epinion for DR Medieforskning flere, men udbredelsen er nu så Spotify har markedsført sig høj, at man efterhånden kan tale effektivt i Danmark. Først med om et almindeligt fænomen. en lancering tilkoblet Facebook 2012 2010 Samtidig ser vi interessante og masser af medieomtale, bevægelser i brugen af online- sidenhen via et samarbejde med Spotify musiktjenester. I både 2010 Telia. Tjenesten er tilgængelig i 58 % og 2012 anvendte stort set to versioner: En gratisversion, 2 % alle brugerne af tjenesterne hvor man som bruger bliver TDC Play dem via deres computere, eksponeret for reklamer, og en 37 % men i samme periode er der abonnementsversion, hvor den 51 % derudover sket en mærkbar månedlige ydelse er enten 49 kr. stigning af den mobile brug. I eller 99 kr. Ifølge brugerne selv, Grooveshark 2010 brugte 27 % tjenesterne vælger hele 81 % gratisudgaven 25 % fra deres mobil, i 2012 er dette frem for betalingsudgaven. Det 36 % niveau vokset til 40 %. Brugen tyder på, at selv om Spotify har BibZoom.dk af online-musiktjenester er synliggjort og løftet potentialet 8 % blevet markant mere mobil end i abonnementstjenester, så 9 % for halvandet år siden, uden at vælger langt de fleste brugere brugen på computere er faldet. ikke at betale for indholdet. Andre Første fix var gratis, og spørgs- 5 % Spotify vipper de andre målet er nu, om musiktjenesternes 6 % af pinden tilbud er stærke nok til at kon- Last.FM Den markante stigning i vertere brugerne til afhængige 5 % brugen af online-musiktjenester betalere. Lykkes det, kan det 11 % skyldes én eneste aktør på blive en reel erstatning for det markedet for streamet musik, traditionelle musiksalg. WiMP Spotify. Den svenske tjeneste 3 % blev tilgængelig i Danmark i 6 % efteråret 2011, og siden er Pandora det gået stærkt. Spotify 1 % dominerer nu markedet. Ud af 2 % de 31 %, som benytter online- musiktjenester, bruger hele 58 RDIO % Spotify. TDC Play anvendes 1 % af 37 %, Grooveshark af 25 % 0 % og kun 3 % gør brug af WiMP Deezer fra Telenor. Sammenlignes der 1 % med udbredelsen i 2010 har 1 % de tre sidstnævnte tjenester hverken flere eller færre brugere i 2012 i absolutte tal. Det er Medieudviklingen 2012 Kapitel 9 side 58
Hvor og hvordan lytter du til musik? Om undersøgelsen Kilde: Epinion for DR Medieforskning
Kapitel 9 og 10 om musiklytningen bygger primært på en repræsentativ webundersøgelse med 2.405 besvarelser 15-29 år 50-60 år indsamlet blandt 15-60-årige i perioden 4. juni til 12. juni 2012 af analysebureauet Epinion i samarbejde med DR Medieforskning. Musik via YouTube Undersøgelsens resultater sammenlignes, hvor det er relevant, 83 % med en tilsvarende undersøgelse fra efteråret 2010, ligeledes 25 % foretaget af Epinion og DR Medieforskning. Egen musik derhjemme 74 % 69 %
Egen musik på Mp3-afspillere eller mobiltelefoner 73 % 22 %
Radiolytning på almindelig radio 61 % 86 %
Online musiktjenester 49 % 14 %
Radiolytning via en computer eller tablet 40 % 19 %
Radiolytning på mobiltelefon 33 % 14 %
Musikprogrammer på TV 25 % 23 %
Websites med mulighed for at høre enkelte numre 17 % 6 %
Ingen af ovenstående 0 % 3 % Medieudviklingen 2012 Kapitel 9 side 59 Medieudviklingen 2012 Kapitel 10 side 60
Streaming af musik Målgruppe: 15-60 år 16 % Kilde: Epinion for DR Medieforskning Streaming 84 % Traditionel Medieudviklingen 2012 Kapitel 10 side 61
Streaming did not kill the radio star
Vækst i brugen af streamet musik påvirker brugen af øvrige musikmedier. Indtil videre er det mere den lokale pladebutik og iTunes, der skal bekymre sig om den nye konkurrent, end DJ´en på lokalradioen.
Af Dennis Christensen og Uffe Høy Svenningsen DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Kapitel 10 side 62
Når danskerne skal vurdere af online-musiktjenester udebane som fx netradioen og deres egne musikvaner, fylder og deres vurderinger af de apps i mobile enheder, bliver musikstreaming en større nye tilbuds betydning, ses et mediet udfordret af streaming- del af den tid, de bruger på at lignende billede. 23 % af online- tjenester. Brugssituationen lytte til musik end tidligere. musiktjenestebrugerne vurderer, omkring netradio og radiolytning Streaming af musik (YouTube at de nye tjenester primært via apps bringer radioen i og online-musiktjenester) konkurrerer med radiolytning, tættere konkurrence med de står sammenlagt for 16 % af mens 42 % peger på egen/lånt nye tjenester. danskernes musiklytning, og musik. Der er dermed tale om, Når radioapparatet i køkkenet det er næsten en fordobling at streaming af musik i højere kommer på internettet og på bare halvandet år. Typisk er grad erstatter brugen af egne Spotify også bare er et tryk på musiklytning enten foregået på medier frem for flowmedier. en knap, så vil flowradioen miste egne medier eller på flow-medier. Det giver derfor kun i nogen en af sine konkurrencefordele. Egne medier som vinylplader, grad mening, at se radio og Fremtiden vil vise, hvor stor pris kassettebånd, CD’er og mp3- streaming som konkurrerende brugerne sætter på flowradio, filer, har samme egenskaber medier. Radiomediet fungerer hvor andre har valgt musikken som on demand-medier, da man på bestemte præmisser, der for dem. selv bestemmer, hvad man vil er knyttet til situationer, hvor høre hvor og hvornår. De er nu nydelsen ved at andre har på retræte, mens flowmedierne valgt musikken, er central. næsten klarer frisag. Når vi sammen med kæresten Musikken, som danskerne fredag aften tænder stearinlys, selv har liggende som fysiske åbner rødvin og sætter Barry eller digitale eksemplarer i White på CD-afspilleren, er hjemmet, bliver brugt mindre og radiomediet kun et alternativ mindre. I 2010 fyldte brugen af for de få, som har lyst til at have musiksamlingen i hjemmet 26 % af en småsnakkende radiovært den samlede musiklytning, mens med som tredje hjul. Der er niveauet er faldet til 20 % i 2012. grundlæggende forskelle i Brugen af egen musik på mobile mediernes natur, og her ligner medier er uændret på 12 %. streamingtjenesterne i højere grad musiksamlingen derhjemme. On demand konkurrerer primært med on demand Hvor on demand møder Et andet område, der kunne streaming påvirkes af den øgede brug Den traditionelle radiolytning af streaming, er radiolytning. har sin klare konkurrencefordel Effekten på dette medie er i det faktum, at den ikke kræver dog ikke særlig stor. 47 % af en computeropstart, fungerende musiklytningen i 2012 sker netværksforbindelse og andre på radio, hvilket stort set er af det moderne livs udfordringer. det samme niveau som i 2010, Blot et tryk på tændknappen og hvor andelen var 49 %. Rettes du hører P4. Men når radioen fokus specifikt på brugerne bevæger sig ud på den digitale Medieudviklingen 2012 Kapitel 10 side 63
Fordel 100 minutter ud fra, hvor meget tid du bruger på de valgte musikkilder Målgruppe: 15-60 år Kilde: Epinion for DR Medieforskning
2012 2010
Radioaflytning på almindelig radio 38 42
Egen musik derhjemme 20 26
Egen musik på Mp3-afspillere eller mobiltelefoner 12 12
Musik via YouTube 9 7
Online musiktjenester 7 2
Radioaflytning via en computer eller en tablet 5 5
Musikprogrammer på tv 4 4
Radioaflytning på mobiltelefon 3 0
Websites med mulighed for at høre enkelte musiknumre 1 1
Udenlandsk netradio 0 1 Medieudviklingen 2012 Kapitel 11 side 64
har mindst Én spillekonsol i husstanden Kilde: TNS Gallup Index Danmark
46 % 2012
35 % 2008 Medieudviklingen 2012 Kapitel 11 side 65
Medieapparaterne 2012: Netadgang og hybrider
Vores medieapparater ændrer sig, og vi ændrer os med dem. Flere funktioner flytter fra dedikerede apparater til nye apparater, der ikke blot er dedikerede til en enkelt funktion, men kan flere ting. Indhold bliver opdelt mellem det, vi ejer og det, vi blot lejer på abonnementsbasis. Internet og apparatkonvergens giver mediebrugerne helt nye muligheder.
Af Jacob Lyng Wieland og Uffe Høy Svenningsen DR Medieforskning Medieudviklingen 2012 Kapitel 11 side 66
Medieapparater kommer og De fysiske medier hvor halvdelen af alle danskere medieapparater går. For langt mister fodfæste ifølge Gallup havde en afspiller de fleste medieapparaters ved- Mens det digitale set up er i husstanden. De seneste kommende fordi nye og smartere på plads i mange danske hjem, par år viser, at der er sket en er kommet til. Vi hørte musik i ser vi tilbagegange i udbredelsen stagnation og endda tendens toget i 1985 på Walkman, i 1995 af traditionelle medieapparater. til et lille fald i antallet af på Discman, i 2005 på mp3- Flere danskere smider CD- danskere, der har en mp3- afspiller og nu på smartphone. afspillerne til elektronikskrot, afspiller i husstanden. I 2012 var Vi hører stadigvæk musik, og parallelt er CD-salget der 48 %, der havde en separat men nu på et andet apparat. kraftigt faldende. I 2006 købte mp3-afspiller i husstanden. En smartphone er ikke blot en næsten halvdelen af danskerne Smartphones store vækst musikafspiller, den kan mange ifølge Gallup mindst en CD de seneste år har formentlig andre ting, og det er netop halvårligt, hvorimod kun 28 været den primære årsag til hovedpointen i den apparat- % erhvervede sig en i 2012. denne nedgang, og nu har 52 % konvergens, der foregår i disse Nedgangen begynder at ramme af danskerne en smartphone år. Apparater med få funktioner de traditionelle filmmedier. mod 38 % i 2011. Den mest udgår til fordel for apparater For selvom senest Bluray er interessante forskel er, at med mange funktioner. De er kommet til, er niveauet af hybridapparatet smartphone typisk koblet til internettet, danskere, der ser film lejet på både kan afspille filer og og derfor vil vi også se en enten video, DVD eller Bluray netbaserede streams, hvorimod forandring i forhold til, hvordan mindst halvårligt faldet med fire mp3-afspilleren i mange tilfælde danskerne tilgår medieindhold. procentpoint de seneste to år kun er filbaseret og derved på Lad os kaste et blik ud i de til 27 % i 2012. En undersøgelse mange måder ligner den gode danske hjem. Danskernes digitale fra Danmarks Statistik viser gamle Walkman. infrastruktur er grundlæggende endvidere, at antallet af danske på plads til at udnytte de nye familier med DVD-afspiller er Nye apparater i hjemmene muligheder. 94 % af alle danskere faldet hele 10 procentpoint fra Digitaliseringen af apparat- har netadgang hjemme og de 2011 til 2012. Nu har 68 % af erne har i de seneste år været i fleste har også nethastigheder, alle danske familier en DVD- fuld gang i de danske husstande, der kan bruges til at hente afspiller i hjemmet. Antallet af og når danskerne i dag opgraderer medieindhold i fornuftig kvalitet. familier med BluRay-afspillere deres medieudstyr, er det Ifølge Erhvervsstyrelsens stiger i samme periode med ofte til apparater med net- telestatistik havde 66 % af syv procentpoint til 23 % af adgang. En hurtig tur i Fona eller bredbåndsabonnementerne i alle danske familier. Samlet set Elgiganten viser, at udover de Danmark en downloadhastighed betyder det, at der er sket et billigste fladskærme, så er langt på over 10 Mbit/s i 2011 mod lille nettofald i andelen af danske de fleste udbudte stuealtre i 15 % blot to år forinden. På familier med enten en dedikeret butikkerne nu såkaldte smart-tv samme tid har 76 % af alle DVD- eller BluRay-afspiller. med netadgang. danskere trådløst internet, Et andet eksempel på, hvordan Spilkonsollerne er en anden så både stationære og mobile medieapparater afløser hinanden, type apparat, der bringer hybrid- medieapparater kan gå på er mp3-afspilleren. Mp3-afspillerne formerne ind i vores hjem. Ifølge nettet i hjemmet. revolutionerede musikbranchen Gallup har underholdningsboksen omkring årtusindeskiftet, og været i stabil vækst siden udbredelsen toppede i 2010, år 2000, og spilkonsollerne Medieudviklingen 2012 Kapitel 11 side 67
findes nu i 46 % af de danske Vi ejer stadigvæk de nye bruge de nye muligheder. Det husstande mod 35 % i 2008. De former for afspilningsapparater, vil helt sikkert afhænge af nye modeller kommer sjældent som vi bruger, men de kræver medieapparat, forventninger uden netadgang, blandt andet ikke lagringsmedier, såsom til medieapparatet, udbud fordi producenterne forsøger VHS-bånd, DVD-skiver, CD´er, af indhold, tilgængelighed af at udvikle spillekonsoller som vinylplader, Betamax, kassette- indhold og selvfølgelig pris. Playstation og Xbox til at være bånd eller harddiske. Egentlig Fremtiden tegner lys for mediecentre med adgang til kan hybridapparater som hybridmedierne, der forener forskelligt medieindhold. Som spillekonsoller, smartphones flere medier og kan give følge af hardwareproducent- og smart-tv ikke halvt så adgang til indhold fra nettet. ernes udvikling af apparaterne meget som computeren, får danskerne dermed helt hybridernes konge, som kan automatisk nettet ind i flere det hele. Computeren har apparater, når de udskifter dog aldrig for alvor slået deres digitale udstyr. igennem som et rendyrket medieapparat. Dertil er Hybridapparaterne computeren nok for multi- blander flow og on funktionel og savner dermed demand de egenskaber som hybrid- I udviklingen fra apparater apparater, der er skabt til med én dedikeret funktion mere specifikke formål, kan til hybridapparater, ser vi en indeholde. Det er lettere at underliggende bevægelse læse en e-bog på en tablet væk fra brug af medieindhold, eller e-bogslæser end på en der er lagret til forbrug af computer, og det er nemmere medieindhold, som vi ikke selv at transportere sin musik fysisk ejer. Forskellen er, at rundt på en smartphone end en lagringsmedierne bruges computer. Med internetadgang stykvis via eksemplarer, som og mulighed for at afvikle ligger i vores hjem eller som eksternt indhold, kan hybrid- filer på computerne. Hybrid- apparaterne kombinere to apparaterne har derimod også distributionsformer (afspilning adgang til medieindhold, som af lagret indhold og adgang), og ikke er begrænset til at findes de kan også blande flow-medier på stykvise CD’er, DVD’er, og on demand-indhold, som osv. Derfor sker der en traditionelt har været adskilte. bevægelse fra ejerskab til De nye medieapparater med adgang. Adgang som fænomen internetbaseret indhold har længe eksisteret via giver en øget fleksibilitet. Vi broadcast-medierne, hvor kan selv vælge, vrage, finde medieforbrugerne har adgang og blive tilbudt massive til broadcasternes sendeflade. mængder af medieindhold. Nu gælder dette for alvor også Spørgsmålet forbliver i hvilket on demand-indholdet. omfang, vi kommer til at Medieudviklingen 2012 Appendix side 68
Ansvarshavende redaktør Andre kilder Design og foto Forskningschef Lars Thunø - [email protected] Mediawatch.dk DR design Berlingske Redaktører Boxer (pressemeddelelser) Tegninger Jacob Lyng Wieland – [email protected] ComScore Simon Bukhave Signe Villumsen – [email protected] Uffe Høy Svenningsen – [email protected] DR Panelet Tryk Data i nærværende publikation stammer Hertz Bogtrykkergården Bidragydere desuden fra undersøgelser udført i DR’s Bo Kjeldgaard – [email protected] eget internetpanel DR Panelet. DR Panelet Carsten Andreasen – [email protected] anvendes til løbende at undersøge Dennis Christensen – [email protected] danskernes medievaner og opfattelse af Henrik Gregor Knudsen – [email protected] medieindhold. Alle over 15 år og bosiddende Jacob Lyng Wieland – [email protected] i Danmark kan blive medlem af DR Panelet. Kurt Holm Jensen – [email protected] Du kan tilmelde dig DR Panelet og læse mere Lars Thunø – [email protected] om det på www.dr.dk/drpanelet Michael Oxfeldt – [email protected] Nanna Birk – [email protected] Kort om DR Medieforskning Niels Marslev – [email protected] DR Medieforskning er DR’s egen Peter Niegel – [email protected] analyseafdeling. Det er en selvstændig Signe Villumsen – [email protected] afdeling, som har til formål at give lytternes, Sofie Scheutz – [email protected] seernes og brugernes perspektiv på DR’s Uffe Høy Svenningsen – [email protected] mange produkter og følge medieudviklingen.
Datakilder Kontaktinformation Danmarks Statistik [email protected] Dansk opslagskontrol DR Medieforskning (Reklameforbrugsundersøgelsen) DR Byen DRRB (Mediaindex) 0999 København C. Epinion Erhvervsstyrelsen (Telestatistik) Mere på nettet FDIM Hent Medieudviklingen 2012 på Gemius Danmark www.dr.dk/publikationer IRM: Institut for Reklame- og Mediestatistik Engelsk version tilgængelig på (Reklameprognose 2012/2013) www.dr.dk/aboutdr Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Materialet må gerne citeres med tydelig (Distribution af tv-kanaler, 2011) kildeangivelse. Megafon TNS Gallup Annual Survey TNS Gallup Index Danmark TNS Gallup Radio Meter TNS Gallup TV-Meter TNS Gallup Mobile Devices 2012 Medieudviklingen 2012 side 69 DR Medieforskning
ISBN 978-87-995081-1-2