" " " " " R E P L I Q U E

Replique, 1. årgang 2011

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov, Anders Orris.

Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro

Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

ISSN: 2245-0165

© Munch & Lorenzen cho og med en cigarstump i munden. Han siger ikke meget, men byens to ban- der finder hurtigt ud af, at han er hurtig på aftrækkeren. San Miguel er ikke ste- det, hvor man taler om tingene. Joe øjner chancen for at score kassen ved at tage Af Peter Nørgaard arbejde for begge bander på samme tid, hvilket ikke overraskende bringer ham ud i en del problemer. Samme ide blev EN FREMMED KOMMER TIL BYEN senere brugt i filmen Last Man Standing Der blev skabt filmhistorie da den mysti- (1996), hvor Bruce Willis var manden, der ske fremmed uden andet navn end det forsøgte at spille på begge heste i et opgør anonyme ”Joe” kommer til San Miguel i mellem rivaliserende smuglerbander. Sergio Leones film fra Joe er ikke nogen ridder på en hvid hest. 1964. Filmen blev første led af det, der Helt konkret kommer han da også riden- senere blev kendt som Dollar-trilogien . De de på et muldyr. Motivet er ikke at skabe to senere film lov og orden, men at score kassen på by- (1965) og The Good, the Bad and the Ugly ens i forvejen dybt korrumperede moral. (1966) skulle ligeledes vise sig at gå over i Med filmen skabte for alvor filmhistorien. Særligt den sidstnævnte antihelten. Den gode – helten – som i vir- regnes for at være en af de bedste we- keligheden ikke er specielt sympatisk. sterns nogensinde. Der er kun delvist tale Han adskiller sig umiddelbart mest fra om en trilogi i traditionel forstand, hvor skurkene ved at historien ses fra hans der bygges videre på en eksisterende hi- synsvinkel. Clint Eastwood er meget storie. Elementet af trilogi opstår, fordi langt fra frygtløse enegængere som John der er en række genkendelige elementer, Wayne og Gary Cooper, datidens store der går igen fra film til film. De samme western-ikoner med moral og karakter- skuespillere går i vidt omfang igen, men styrke til overmål: I High Noon (1952) er deres karaktertræk ændres en smule fra Gary Cooper som Will Kane moralens sid- film til film. Hele trilogien kan ses som en ste skanse i et samfund, der helt har givet lang stadig vandring imod det totale fra- køb på dets værdier, og i The Man Who vær af moral og etik. Dette bliver først for Shot Liberty Valance (1962) er John Wayne alvor klart i den sidste film, så lad os der- manden, der bruger sin styrke til gode for starte ved begyndelsen. gerninger i en verden, hvor tøjlesløshe- I A Fistful of Dollars er den lille afsides by den og den stærkes ret er eneste bærende San Miguel præget af en bitter strid mel- princip. Clint Eastwood er i nærværende lem byens to rivaliserende bander, med film modsat en person med et noget sva- hhv. amerikanske John Baxter og mexi- gere moralsk fundament at bygge på. canske Ramón Rojo som ledende skikkel- Hans atypiske heltestatus bliver for alvor ser. Clint Eastwood ankommer til byen i klar, da han i en scene gennembankes af den sidenhen så velkendte grønne pon- Ramóns bande, noget der vist kun sjæl-

Side 31 dent er sket for John Wayne. Antihelten matisk voldtages af Ramón. Den kristne tager han med i utallige senere film, mest madonnafigur er sunket ned i sølet, og kendt formentlig i de fem Dirty Harry - synes ikke at kunne tilbyde nogen form film fra 1970erne og 1980erne, men ud- trøst. Det ender selvfølgelig med, at Joe præget formentlig i High Plains Drifter redder hende ud af det moralske morads. (1973), hvor Clint Eastwood igen er i rol- Hun hører til et bedre sted. Tilbage står, len som den navneløse fremmed, der kun at hun ikke bliver reddet af en ridder på har været i byen i godt 10 minutter inden en hvid hest, men af en person, der kun han har gjort kort proces med tre lokale var lidt bedre end resten af byens ind- banditter, der har et lidt for dumt grin, byggere. samt voldtaget den lokale luder, der spil- ler en anelse mere dydig end hendes KRISTEN SYMBOLIK værdighed berettiger til. Clint Eastwood fortsætter i rollen som antihelt i fortsættelsen For a Few Dollars Som historien skrider frem, synes Joe al- More , denne gang under navnet Monco. ligevel at stå lidt uden for det hele. Man Navnet betyder på italiensk noget i ret- får et varsel om dette allerede i starten af ningen af ”enarmet” – Monco bruger da filmen, hvor han placerer sig på en bal- også sin venstre hånd til alt, mens den kon midt på byens hovedgade; lige imel- højre altid er klar, hvis der skulle blive lem de to bandes tilholdssteder. Her er at brug for revolveren. Det er der tit, for og- gøre med en person, der måske alligevel så i El Paso er der fyldt med skurke og bringer noget nyt med sig til San Miguel. slyngler. Det er næppe tilfældigt, at nav- Joe træder aldrig rigtigt i karakter som net ”Monco” minder om ordet ”munk”. moralsk person. Der er ikke tale om ud- På den måde sættes der lighedstegn mel- viklingshistorie, hvor det umoralske og lem munken og revolvermanden. I filmen dårlige menneske bliver åbenbaret for er Monco en dusørjæger, der lever af de verdens dårskab, for så derefter for- dusører, han kan få ind for at uskadelig- skræmt at kaste sig i støvet for at gøre gøre det vilde vestens skurke. Det samme gode gerninger. Den slags farisæisk gælder Douglas Mortimer, der spilles af frelsthed ligger langt fra Leones stil. Lee van Cleef. En hårdkogt type, der er Tværtimod bliver enhver form for katolsk endnu mere barsk end Monco. I filmens selvretfærdighed nærmest gjort til åbningsscene sidder Mortimer og læser skamme, dels ved at han lader Ramón en bibel. Seeren tror, det er en præst, men Rojos bande optræde i en scene, der min- bliver snart klogere. Det er ikke kristen der om den sidste nadver, dels ved at la- moral, der gemmer sig bag bibelen. De to de en kristen madonnafigur optræde i en dusørjægere krydser hinandens spor, da rolle som filmens store skønhed, Marisol. den frygtelige desperado El Indio flygter Hendes barn hedder Jesus, så parallellen fra fængslet med hjælp fra sin bande af kan næsten ikke blive mere tydelig. I fil- lovløse misdædere. Indio går ikke af ve- men er Marisol holdt fanget af Ramón i et jen for at myrde både kvinder og børn. lille hus uden for byen, og det antydes Han er afhængig af hash, og har en un- kraftigt, at hun mere eller mindre syste- derlig fetichisme for et mystisk guldur, hvis klokkespil han holder af at lade folk regående film, næsten, for der mangler lytte til, før han myrder dem. Indio slår noget. Den grønne poncho, som han har sig ned i en ruinhob af en kirke sammen haft på i de to tidligere film, er forsvun- med sine 12 bandemedlemmer. Endnu et det. Han er stadig ikke en god helt, som eksempel på Leones lettere spydige brug det ses, da han efterlader Tuco (”The af kristen symbolik. Det er heller ikke Ugly”) ude midt i ørkenen. Hvor Lee van guds ord, der kommer fra den prædike- Cleef var en næsten moralsk person i den stol, hvor Indio fortæller sin bande om forrige film, så er han her gennemført sine planer. Dusøren på Indo er på 10.000 umoralsk og ond i rollen som ”the bad”, dollars, så både Monco og Mortimer be- den skruppelløse og skurkagtige Senten- giver sig af sted til det lovløse El Paso for za (i filmen kaldet ”Angel Eyes” – navnet at finde Indio og hans bande. De to bliver Sentenza fremgår kun af rulleteksterne). hurtigt enige om, at det er langt bedre at arbejde sammen. Hvis Joe havde en snært Filmen foregår mens den amerikanske af moral i A Fistful of Dollars , så er det helt borgerkrig raser. De tre hovedpersoner forsvundet i For a Few Dollars More , hvor finder hver for sig ud af, at de trængte han ikke på noget tidspunkt synes at væ- styrker fra den konføderale hær i hast har re optaget af andet end størrelsen på de gemt 200.000 dollars i guld i en grav på dusører, som han kan skrabe sammen. Sad Hill Cemetery. Herefter er der lagt op Han lever helt i overensstemmelse med til den helt store skattejagt i traditionel filmens åbningscitat: ”Where life had no stil, hvor de forskellige hovedpersoner value, death, sometimes, had its price. That is konstant forsøger at skaffe hverandre af why the bounty killers appeared.” Derimod vejen på forskellige udspekulerede må- viser Mortimer sig at være en langt mere der. Borgerkrigen er hele tiden tydeligt til moralsk karakter, der godt nok slår ihjel stede som en meget markant baggrunds- for dollars, men som har et personligt historie. Der ses soldater, udbrændte by- motiv for at gøre det. er, der høres granatnedslag osv. Den lig- ger konstant og rumler i baggrund som FORFALDSHISTORIEN en fjern torden, men som filmen skrider Det helt store moralske kollaps kommer i frem bliver den stadigt mere tilstedevæ- trilogiens sidste og mest berømte film The rende og insisterende, for til sidst at smel- Good, the Bad and the Ugly . Filmen er langt te sammen med filmens egentlige hoved- mere ambitiøs end nogle af de to andre. historie om de tre hovedpersoners skatte- Den har en betydelig længde, og det er jagt. I en markant scene hen imod filmens tydeligt, at Sergio Leone drømte om at slutning er Tuco og Blondie nået frem til lave egentlig storfilm, noget der til dels frontlinjen, hvor nord- og sydstaterne lykkedes med Once Upon a Time in the kæmpe om herredømmet over en bro. West (1968) og for alvor lykkedes med Den fordrukne nordstatskommandant Once Upon a time in America (1984). I fil- fortæller de to, at der kæmpes om broen men er Clint Eastwood under navnet dagligt, men at ingen er i stand til at vin- Blondie (”The Good”) tilbage i den sa m- de herredømmet trods de enorme tabstal me rolle, som vi kender ham fra de to fo- på begge sider. Da de daglige kamphand-

Side 33 linger efterfølgende tager deres begyn- til et granatnedslag, der har ført død med delse, bliver krigens meningsløshed klar sig. for enhver. Blondies kommentar, ”Never have I seen so many good men wasted so bad- På Sad Hill Cemetery smelter filmens to ly” gør det helt klart, at krigen faktisk er historier for alvor sammen. De tre ho- filmens egentlige hovedhistorie. Scenen vedpersoners hæmningsløse grådighed minder meget om en tilsvarende i Francis synes pludselig at være en meget lille Ford Coppolas Apocalypse Now (1979) , synd i forhold til den store dårskab, som hvor cpt. Willard på sin rejse op af Nung- beskueren kan se resultatet af på kirke- floden er nået til et sted, hvor amerika- gården. De tre hovedpersoners skattejagt nerne kæmper om at bevare kontrollen er den lille umoral i den store. I filmens over en bro: Broen ødelægges om natten, sidste scene skal de tre hovedpersoner og genopføres om dagen, så hovedkvar- duellere om skatten. Det sker på den cir- teret kan sige, at vejen er åben. Krigens kelrunde plads midt i kirkegårdens kra- absurditeter og meningsløshed står også ter. Jorden er afsvedet, tør og gold, og her klart for enhver. Ved et nærmere ef- udenom ses hele tiden den endeløse ræk- tersyn minder de to film i øvrigt meget ke af gravsten. Hele filmen har været en om hinanden: De foregår begge under en rejse m od dette moralske ”ground zero” krig, og hovedpersonerne begiver sig i af dårskab, grådighed og død. Selvom de begge film ud på en farefuld rejse længe- tre hovedpersoners indbyrdes intriger re og længere ind i krigen og dens væsen. kan synes meget små i sammenligning I Apocalypse Now gennemgår hovedper- med krigen, antyder deres placering i sonen imidlertid også en form for udvik- midten af krateret dog, at det er fra dem, ling, hvorimod dette ikke helt kan siges i det hele udgår: Menneskets dårlige mo- The Good, the Bad and the Ugly . I begge ralske egenskaber og utrættelige stridig- film når hovedpersonerne imidlertid ind heder er altså urkimen, og den egentlige bag ved krigens facade af heroiske trom- synder. petfanfarer, hvorefter dens virkelige na- LEONE OG MØRKETS HJERTE tur åbenbares. I den her omtalte film sker Selvom det formentlig ikke har været Le- det ved, at hovedpersonerne efter at have ons hensigt at filmatisere Joseph Conrads overværet det store slag krydser floden, bog Mørkets Hjerte (1902), så kommer han hvorefter de omsider når frem til Sad Hill meget tæt på. I bogen rejser en eventyrly- Cemetery. Sergio Leone tager sig god tid sten sømand op af Congo-floden, hvor til at vise os resultatet af krigen. I næsten han opdager, at den moderne verden ikke tre minutter lader han det endeløse antal er andet end grådighed og dårskab. Den gravsten åbenbare sig for beskueren. afsvedne cirkel på Sad Hill Cemetery er Morricones musik, ” ”, netop en slags mørkets hjerte, selvom gør scenen til en af filmens mest berømte. filmen ikke kommer i nærheden af at væ- Sad Hill Cemetery er et krater med ende- re nær så mørk som Conrads bog. I lyset løse række af gravsten på siderne og med af bl.a. Leones senere film, kan han heller en cirkulær afsvedet plads i midten. Med ikke siges at være nær så pessimistisk andre ord gives der tydelige associationer med hensyn til fremtiden som Joseph skuddene, der er interessante, men situa- Conrad. Leones mere tvetydige forhold til tionen, der leder op til skuddene – at vise fremtiden og det moderne ses f.eks. i de tre hovedpersoner på netop dét sted. Once Upon a Time in the West , hvor den både rummer det livgivende (symbolise- DEN KATASTROFALE BORGERKRIG ret ved Jill) og døden (symboliseret ved I filmens sidste scene er Clint Eastwood den korrumperede pengemand Mr. Mor- tilbage i den grønne poncho, som han ton). Som ”filmatisering” af Joseph Co n- havde haft på i de to foregående film, rads bog er The Good, the Bad & the Ugly men som har manglet i hele The Good, the lettere tilgængelig end Apocalypse Now . Bad and the Ugly . Dette betyder, at han er Sidstnævnte film er vanskelig mens poin- trådt tilbage i sin gamle rolle som revol- terne skildres skarpt og præcist i Leones vermanden, den mystiske fremmed. Eller film. Dette er dels opnået ved, at Leones rettere: trådt ind i sin rolle. For på Sad film ikke har samme psykologiske dybde Hill Cemetery går det op for os, at de tre som Apocalypse Now . Den slags interesse- film formentlig følger en omvendt krono- rer ikke Leone. Han interesserer sig ikke logi, sådan at den sidste film kommer så meget for den indre dybde som for det først i tid, og den de to andre efterfølgen- ydre udtryk. Filmene er stilistiske me- de. Det er ikke her, det hele sluttede, det sterværker, der gør effektiv brug af effek- er her det hele begyndte. Borgerkrigen tive virkemidler. Leone tager sig i alle bliver dermed den store urkatastrofe, der film god tid til at præsentere sine perso- har ført al den tøjlesløshed og lovløshed ner og landskaber: Supernærbilleder af de med sig, som vi kender fra det vilde ve- forskellige personer, og panoramaudsigt sten. Ser man godt efter, kan man også se, over det vilde vestens uendelige landska- at Blondie faktisk finder sin poncho i fil- ber. Der bliver aldrig sagt meget. De an- mens slutning, lige før han ankommer til dre virkemidler er langt vigtigere. Filme- Sad Hill Cemetery. Da han ifører sig den, nes lydspor hører til filmhistoriens mest ved vi, hvor vi er, og hvor vi er på vej berømte og effektfulde. Det store fokus hen. I hele filmen har han nærmest været på det ydre udtryk gør ikke filmene over- lidt uden for det hele. Handlingen er i det fladiske. Modsat Francis Ford Coppola i væsentlige drevet frem af Tuco, mens Apocalypse Now , så ønsker Sergio Leone Blondie i det væsentlige har været en ikke at så meget at fortælle om det moral- form for tilskuer. Et tydeligt eksempel på ske forfald, han ønsker at vise os det. Hi- det er hans moralske fordømmelse af kri- storien drives frem af billed- og lydeffek- gens meningsløshed, jf. ovennævnte citat. ter, ikke af dybsindig monolog. Der er Han optræder ofte i scener, hvor han kig- ikke en sorttalende Marlon Brando på ger på det der sker. Nu er han på vej til at Sad Hill Cemetery. Der er kun den gode, blive mere involveret i begivenhedernes den onde og den grusomme. Filmens af- gang. gørende duel tager næsten fem minutter, Også Tuco synes at være en mere tvety- hvor instruktøren filmer de tre hver især dig person. Vi møder ham som en umo- sammen med kirkegården. De afgørende ralsk mexicansk bandit, men i en enkelt skud tager under et sekund. Det er ikke

Side 35 scene viser det sig, at forholdet er mere af det hele, og det antydes således, at det kompliceret. Dette sker da Blondie og hele har rod i mennesket selv. Det moral- Tuco har søgt tilflugt i et kloster. Her ske forfald er ikke isoleret til en fjern af- møder vi Tucos bror, der er præst. Brode- sides by ved navn San Miguel, men er ren bebrejder Tuco hans umoralske leve- blevet noget omsiggribende, hvor den vis som røver og bandit. Tuco bliver ra- kristne moral ligger i ruiner og ikke til- sende over broderens skinhellighed, og byder noget troværdigt alternativ. I San lader ham forstå, at hvor de kom fra, var Miguel kunne man trods alt høre kirke- der ikke andre muligheder end at blive klokker, i The Good, the Bad and the Ugly præst eller røver; når broderen valgte det kan man dårligt se at bunken af mur- første var det fordi, han ikke havde mo- brokker, som Blondie og Tuco stopper op det til at blive røver. Det var derfor Tuco, ved kort før Sad Hill Cemetery, engang der måtte blive hjemme og forsørge fami- har været en kirke. Der er tale om en lang lien ved kriminelle ugerninger, mens udviklingshistorie med omvendt fortegn. broderen behændigt kunne drage i klo- Først det gode, så det onde, og til sidst ster. Med andre ord siges direkte, hvad det grusomme. Det er nok det vigtigste, der kun blev antydet i For a Few Dollars man skal få ud af at se Leones tre film. More : Præsten er ikke bedre end røveren. Leone har ikke meget til overs for den skinhellige præst, der spærrer sig inde i et kloster for så at lade verdens ondskab være forbeholdt staklerne uden for mu- rerne. Denne hellighed er i Leones øjne falsk. Man skal ikke tro, at man på den måde kan blive et bedre menneske end de umoralske revolvermænd, der hærger rundt i det vilde vesten. Kristen moral er ikke et alternativ, som man bare uforplig- tende kan vælge til.

DEN FULDENDTE AFVIKLING Den vandring der gik fra San Miguel over El Paso er nu endelig tilendebragt på Sad Hill Cemetery. Det moralske forfald be- gyndte i A Fistful of Dollars , og fik for al- vor lov til at folde sig ud i A Fistful of Dol- lars more. I The Good, the Bad and the Ugly bliver det løftet op på et højere niveau, hvor omdrejningspunktet ikke længere er hovedpersonernes forskellige handlinger, men den store moralske katastrofe. Sam- tidig placeres de tre mænds strid i midten