Leone-Trilogi.Pdf
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
" " " " " R E P L I Q U E Replique, 1. årgang 2011 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov, Anders Orris. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique ISSN: 2245-0165 © Munch & Lorenzen cho og med en cigarstump i munden. Han siger ikke meget, men byens to ban- der finder hurtigt ud af, at han er hurtig på aftrækkeren. San Miguel er ikke ste- det, hvor man taler om tingene. Joe øjner chancen for at score kassen ved at tage Af Peter Nørgaard arbejde for begge bander på samme tid, hvilket ikke overraskende bringer ham ud i en del problemer. Samme ide blev EN FREMMED KOMMER TIL BYEN senere brugt i filmen Last Man Standing Der blev skabt filmhistorie da den mysti- (1996), hvor Bruce Willis var manden, der ske fremmed uden andet navn end det forsøgte at spille på begge heste i et opgør anonyme ”Joe” kommer til San Miguel i mellem rivaliserende smuglerbander. Sergio Leones film A Fistful of Dollars fra Joe er ikke nogen ridder på en hvid hest. 1964. Filmen blev første led af det, der Helt konkret kommer han da også riden- senere blev kendt som Dollar-trilogien . De de på et muldyr. Motivet er ikke at skabe to senere film For a Few Dollars More lov og orden, men at score kassen på by- (1965) og The Good, the Bad and the Ugly ens i forvejen dybt korrumperede moral. (1966) skulle ligeledes vise sig at gå over i Med filmen skabte Sergio Leone for alvor filmhistorien. Særligt den sidstnævnte antihelten. Den gode – helten – som i vir- regnes for at være en af de bedste we- keligheden ikke er specielt sympatisk. sterns nogensinde. Der er kun delvist tale Han adskiller sig umiddelbart mest fra om en trilogi i traditionel forstand, hvor skurkene ved at historien ses fra hans der bygges videre på en eksisterende hi- synsvinkel. Clint Eastwood er meget storie. Elementet af trilogi opstår, fordi langt fra frygtløse enegængere som John der er en række genkendelige elementer, Wayne og Gary Cooper, datidens store der går igen fra film til film. De samme western-ikoner med moral og karakter- skuespillere går i vidt omfang igen, men styrke til overmål: I High Noon (1952) er deres karaktertræk ændres en smule fra Gary Cooper som Will Kane moralens sid- film til film. Hele trilogien kan ses som en ste skanse i et samfund, der helt har givet lang stadig vandring imod det totale fra- køb på dets værdier, og i The Man Who vær af moral og etik. Dette bliver først for Shot Liberty Valance (1962) er John Wayne alvor klart i den sidste film, så lad os der- manden, der bruger sin styrke til gode for starte ved begyndelsen. gerninger i en verden, hvor tøjlesløshe- I A Fistful of Dollars er den lille afsides by den og den stærkes ret er eneste bærende San Miguel præget af en bitter strid mel- princip. Clint Eastwood er i nærværende lem byens to rivaliserende bander, med film modsat en person med et noget sva- hhv. amerikanske John Baxter og mexi- gere moralsk fundament at bygge på. canske Ramón Rojo som ledende skikkel- Hans atypiske heltestatus bliver for alvor ser. Clint Eastwood ankommer til byen i klar, da han i en scene gennembankes af den sidenhen så velkendte grønne pon- Ramóns bande, noget der vist kun sjæl- Side 31 dent er sket for John Wayne. Antihelten matisk voldtages af Ramón. Den kristne tager han med i utallige senere film, mest madonnafigur er sunket ned i sølet, og kendt formentlig i de fem Dirty Harry - synes ikke at kunne tilbyde nogen form film fra 1970erne og 1980erne, men ud- trøst. Det ender selvfølgelig med, at Joe præget formentlig i High Plains Drifter redder hende ud af det moralske morads. (1973), hvor Clint Eastwood igen er i rol- Hun hører til et bedre sted. Tilbage står, len som den navneløse fremmed, der kun at hun ikke bliver reddet af en ridder på har været i byen i godt 10 minutter inden en hvid hest, men af en person, der kun han har gjort kort proces med tre lokale var lidt bedre end resten af byens ind- banditter, der har et lidt for dumt grin, byggere. samt voldtaget den lokale luder, der spil- ler en anelse mere dydig end hendes KRISTEN SYMBOLIK værdighed berettiger til. Clint Eastwood fortsætter i rollen som antihelt i fortsættelsen For a Few Dollars Som historien skrider frem, synes Joe al- More , denne gang under navnet Monco. ligevel at stå lidt uden for det hele. Man Navnet betyder på italiensk noget i ret- får et varsel om dette allerede i starten af ningen af ”enarmet” – Monco bruger da filmen, hvor han placerer sig på en bal- også sin venstre hånd til alt, mens den kon midt på byens hovedgade; lige imel- højre altid er klar, hvis der skulle blive lem de to bandes tilholdssteder. Her er at brug for revolveren. Det er der tit, for og- gøre med en person, der måske alligevel så i El Paso er der fyldt med skurke og bringer noget nyt med sig til San Miguel. slyngler. Det er næppe tilfældigt, at nav- Joe træder aldrig rigtigt i karakter som net ”Monco” minder om ordet ”munk”. moralsk person. Der er ikke tale om ud- På den måde sættes der lighedstegn mel- viklingshistorie, hvor det umoralske og lem munken og revolvermanden. I filmen dårlige menneske bliver åbenbaret for er Monco en dusørjæger, der lever af de verdens dårskab, for så derefter for- dusører, han kan få ind for at uskadelig- skræmt at kaste sig i støvet for at gøre gøre det vilde vestens skurke. Det samme gode gerninger. Den slags farisæisk gælder Douglas Mortimer, der spilles af frelsthed ligger langt fra Leones stil. Lee van Cleef. En hårdkogt type, der er Tværtimod bliver enhver form for katolsk endnu mere barsk end Monco. I filmens selvretfærdighed nærmest gjort til åbningsscene sidder Mortimer og læser skamme, dels ved at han lader Ramón en bibel. Seeren tror, det er en præst, men Rojos bande optræde i en scene, der min- bliver snart klogere. Det er ikke kristen der om den sidste nadver, dels ved at la- moral, der gemmer sig bag bibelen. De to de en kristen madonnafigur optræde i en dusørjægere krydser hinandens spor, da rolle som filmens store skønhed, Marisol. den frygtelige desperado El Indio flygter Hendes barn hedder Jesus, så parallellen fra fængslet med hjælp fra sin bande af kan næsten ikke blive mere tydelig. I fil- lovløse misdædere. Indio går ikke af ve- men er Marisol holdt fanget af Ramón i et jen for at myrde både kvinder og børn. lille hus uden for byen, og det antydes Han er afhængig af hash, og har en un- kraftigt, at hun mere eller mindre syste- derlig fetichisme for et mystisk guldur, hvis klokkespil han holder af at lade folk regående film, næsten, for der mangler lytte til, før han myrder dem. Indio slår noget. Den grønne poncho, som han har sig ned i en ruinhob af en kirke sammen haft på i de to tidligere film, er forsvun- med sine 12 bandemedlemmer. Endnu et det. Han er stadig ikke en god helt, som eksempel på Leones lettere spydige brug det ses, da han efterlader Tuco (”The af kristen symbolik. Det er heller ikke Ugly”) ude midt i ørkenen. Hvor Lee van guds ord, der kommer fra den prædike- Cleef var en næsten moralsk person i den stol, hvor Indio fortæller sin bande om forrige film, så er han her gennemført sine planer. Dusøren på Indo er på 10.000 umoralsk og ond i rollen som ”the bad”, dollars, så både Monco og Mortimer be- den skruppelløse og skurkagtige Senten- giver sig af sted til det lovløse El Paso for za (i filmen kaldet ”Angel Eyes” – navnet at finde Indio og hans bande. De to bliver Sentenza fremgår kun af rulleteksterne). hurtigt enige om, at det er langt bedre at arbejde sammen. Hvis Joe havde en snært Filmen foregår mens den amerikanske af moral i A Fistful of Dollars , så er det helt borgerkrig raser. De tre hovedpersoner forsvundet i For a Few Dollars More , hvor finder hver for sig ud af, at de trængte han ikke på noget tidspunkt synes at væ- styrker fra den konføderale hær i hast har re optaget af andet end størrelsen på de gemt 200.000 dollars i guld i en grav på dusører, som han kan skrabe sammen. Sad Hill Cemetery. Herefter er der lagt op Han lever helt i overensstemmelse med til den helt store skattejagt i traditionel filmens åbningscitat: ”Where life had no stil, hvor de forskellige hovedpersoner value, death, sometimes, had its price. That is konstant forsøger at skaffe hverandre af why the bounty killers appeared.” Derimod vejen på forskellige udspekulerede må- viser Mortimer sig at være en langt mere der. Borgerkrigen er hele tiden tydeligt til moralsk karakter, der godt nok slår ihjel stede som en meget markant baggrunds- for dollars, men som har et personligt historie. Der ses soldater, udbrændte by- motiv for at gøre det. er, der høres granatnedslag osv. Den lig- ger konstant og rumler i baggrund som FORFALDSHISTORIEN en fjern torden, men som filmen skrider Det helt store moralske kollaps kommer i frem bliver den stadigt mere tilstedevæ- trilogiens sidste og mest berømte film The rende og insisterende, for til sidst at smel- Good, the Bad and the Ugly . Filmen er langt te sammen med filmens egentlige hoved- mere ambitiøs end nogle af de to andre. historie om de tre hovedpersoners skatte- Den har en betydelig længde, og det er jagt.