I denne sidste artikel om skydningen, skal vi se på placeringen af skytten - Hvor nemt eller svært var det at skyde fra bogdepotets vindue? Og kunne det lade sig gøre at affyre tre skud inden for den af Warren-kommissionen angivne tidsramme?

***

Som det fremgik af sergent Zahms vidneudsagn i den første artikel, og Massad Ayoobs artikel, anså de begge skuddene fra vinduet i Dallas som lette skud. For dem var der ingen tvivl om at det ikke var nogen særlig svær opgave at ramme Kennedy.

På dette punkt kan det være givtigt med en bemærkning om beskrivelsen af Oswalds snigskytte- redes placering. Flere danske bøger skriver at den lå på 5.sal af bogdepotet, mens amerikanske bøger taler om ”the sixth floor”. Dette kan undre, men forklaringen ligger simpelt nok i oversættelsen. På amerikansk opererer man ikke med et begreb som ”stueetage”. Det, vi kalder stueetage, kalder englænderne ground floor, men amerikanerne siger first floor. Derved ses hurtigt at det som vi kalder 5.etage bliver til sixth floor i USA, og tilsvarende er fx fifth floor set med danske øjne amerikansk for 4.etage. Jeg holder fast i de danske begreber og placerer Oswald på 5.etage eller 5.sal.

Én faktor som er meget overkommelig i sagen, er afstanden til målet. Da Kennedy blev ramt første gang i øverste del af skulderen, var bilen kun 55 meter væk fra vinduet på 5.sal. Og da præsidenten rammes af det grufulde hovedskud, er bilen ca. 80 meter fra vinduet. Vi er altså klart under en afstand på 100 meter, den afstand man normalt skyder rifler ind på.

Efter mordet foretog både FBI og Secret Service deres egne undersøgelser af mordet. Begge organisationer foretog kort tid efter tragedien hver deres rekonstruktioner af scenen på Dealey Plaza. En bil med ”skuespillere” kørte samme rute med samme hastighed mens et filmkamera optog scenen fra bogdepotet, kiggende gennem linsen på Oswalds kikkertsigte, påmonteret geværet. FBI synkroniserede endda deres rekonstruktion med Zapruderfilmen.

Hvis man gerne vil have en god fornemmelse af hvordan det har set ud fra vinduet på 5.sal den 22.november 1963, (og man ikke har råd til en tur til Dallas)1 så kan man kigge på denne YouTube video, der viser hele Secret Services rekonstruktion af mordet. Det er en sort/hvid 24 minutter lang stumfilm som bestemt er værd at se, hvis man er interesseret i mordsagen: https://www.youtube.com/watch?v=BUtJos-wZXI

FBI-agent Robert A. Frazier i færd med at filme/fotografere fra vinduet under FBI’s rekonstruktion i 1963. Geværet er Oswalds Carcano med serienummer C2766.

Sådan ville det have set ud fra vinduet, uden kikkertsigte i det øjeblik Kennedy rammes af det grufulde hovedskud, i Zapruderbillede 313. Læseren kan med en finger eller spidsen af en kuglepen forsøge at visualisere at sigte mod én af personerne ved limousinen. Det virker som et langt skud og en svær opgave, men husk at situationen i virkeligheden har været anderledes, og Oswald var trænet i at ramme mål af samme størrelse på markant længere afstande – vel at mærke uden kikkertsigte.

Dette er en computer-rekonstruktion af Oswalds syn i kikkerten på det skud hvor Kennedy rammes første gang, skabt af computeranimationseksperten Dale Myers i 2003.

Sammenlign med næste billede:

Ovenstående billede er hvordan den samme situation ser ud i Secrets Services kamera. Det kunne se ud som om Dale Myers har zoomet lidt mere ind end rigtigt er, ud fra ”overdrivelse fremmer forståelsen”! Men helt ved siden af er det dog ikke. Computerbilledet er i farver og meget mere skarpt, præsidentlimousinen var også større end Secret Services hvide bil, og det kan være svært for et kamera at fange præcis hvordan det menneskelige øje ville have set det. Det kan godt tænkes at det menneskelige øje ville se det lidt større end på billedet. Men selvom vi forkastede Dale Myers og nøjedes med Secret Service billedet, er det tydeligvis ikke noget svært skud. Afstanden til målet er ca. 55 meter.

Ej heller det afgørende skud i Zapruderbillede 313, hvor afstanden er ca. 80 meter, er nogen uoverkommelig opgave, når man kigger i kikkertsigtet. Det ville have været svært for en utrænet person, men hvis Oswald havde trænet med sit Carcano-gevær ville det, kombineret med hans baggrund som marinesoldat, have gjort det til en relativ simpel opgave, i hvert fald når vi alene betragter afstanden og udsynet fra vinduet.

Billede fra Høringerne, bind 18, af FBI’s rekonstruktion. Se de nederste billeder for ”Frame 222”. Nogle mener at den første træffer kom her. Det ses at synet i kikkertsigtet ikke afviger synderligt fra Secret Services billede.

For og imod

Som med så meget andet i sagen, så er der forskellige meninger om sværhedsgraden, blandt de mennesker der rent faktisk har kigget ud af vinduet på 5.sal. Nogen ryster på hovedet og siger ”umuligt”, og nogen bliver overraskede over hvor tæt gaden er på vinduet – ” er det så nemt?” siger de. Det er mit indtryk at det ofte handler om forud-indtagethed. Hvis man i forvejen er overbevist om at den officielle forklaring er svindel, så vil man have tendens til at se det som et svært sted at skyde fra. Det er mit indtryk at mange mennesker med et åbent sind har ment at det er en god position at skyde fra. Husk på at vinduet kun er 18 meter over gadeniveau2. Og Dealey Plaza er mindre end det kan synes på fotografier og film.

Én af de mest spektakulære beretninger er fra forfatteren Craig Roberts i sin 1996 bog Kill Zone – a sniper looks at Dealey Plaza. Som tidligere snigskytte i Marinekorpset i Vietnam var Craig Roberts’ vurdering på forhånd interessant. Det kunne være en meget spændende bog. Men jeg blev temmelig skuffet. Roberts fortæller i bogen at han i 1987 stak hovedet ud af vinduet og straks erklærede at det var helt umuligt! Da vidste han at det hele var løgn. Det lyder lidt for enkelt og pompøst. Der er mange eksperter der har sagt det stik modsatte så det lyder sært at Roberts med et enkelt blik skulle kunne afgøre det så skarpt? Resten af bogen byder på fortvivlende lidt analyse og fornuftig argumentation, men den byder til gengæld på masser af spekulationer og klassisk konspirationsparanoia, det hele krydret med Roberts’ lidt for selvoptagede fortælleteknik. Flere gange bruger han kræfter på at understrege sin egen betydning og fremstille det som om han er klogere end alle andre. Han er hardcore konspirationsteoretiker, der uden ret meget andet end spekulation, anklager den internationale finansverden for mordet. Jeg giver ikke meget for hans ”analyse”!

Så vidt afstanden til målet. Der er andre faktorer der kunne have gjort dette til et meget svært skud.

Hvor hurtigt kørte limousinen? Hvor lang tid brugte morderen på at affyre alle tre skud?

På sin hjemmeside http://22november1963.org.uk opstiller pro-konspirationsforfatter Jeremy Bojczuk fire punkter som efter hans mening vanskeliggør skuddene, trods den korte afstand:

 Præsidentens limousine bevægede sig væk fra snigskyttens placering  Bilen blev skjult for en tid af et egetræ  Alle skud måtte affyres indenfor et meget kort tidsrum  Vigtigst af alt, den eneste riffel som kunne have været brugt, var akavet og uforudsigelig

Jeg vil tage disse punkter op én for én, undtaget sidste punkt som er beskrevet udførligt i artikel 2, og hvor konklusionen var at der ikke var noget galt med geværet, som sagtens kunne bruges til opgaven.

Hvor hurtigt kørte limousinen?

At skyde mod et bevægeligt mål er naturligvis alt andet lige sværere end at skyde mod et stationært mål. Men enhver jæger og enhver soldat må nødvendigvis træne i at skyde mod bevægelige mål, da han/hun næsten uundgåeligt ville komme ud for dette in real life situations. Det er heller ikke umuligt på nogen måde at ramme bevægelige mål, hvis man har trænet godt.

En væsentlig faktor er naturligvis den fart målet bevæger sig med. Jo større fart, jo vanskeligere at ramme. Men en anden faktor er retningen. Og en tredje faktor er skyttens kropsstilling. Hvis målet kommer mod skytten, kan han/hun glæde sig over at afstanden hvert øjeblik mindskes, men geværet skal følge målet i en nedadgående bevægelse, såfremt skytten befinder sig en eleveret (forhøjet) position i forhold til målet. Dette bliver besværligt hvis geværet hviler på noget.

Dette Secret Service stillbillede viser hvordan præsidenten – fra vinduet på 5.sal - har set ud i et 4x kikkertsigte mens bilen kom kørende ad Houston Street, kort før den svingede ind mod Dealey Plaza. Det ligner en god skudmulighed, derfor har mange undret sig over hvorfor Oswald ikke skød allerede her? ”Det giver ingen mening”, udbryder konspirationsteoretiker Craig Zirbel i sin bog The Texas Connection (1980), og historiker Michael L. Kurtz undrer sig ligeledes over hvorfor Oswald ikke skyder et frontalskud mod Kennedy men venter indtil de er kørt forbi bogdepotet og så skyder bagfra3.

Men der er intet mærkværdigt i at Oswald valgte at vente til bilen var kørt forbi. Kritikernes fejl består i at de stirrer sig blinde på hvornår Kennedy står klarest i et kikkertsigte, og overser at en snigskytte skal tage flere forhold i betragtning, når han skal afgøre hvordan og hvornår han skal skyde.

Oswald var formentlig klar over at han ikke kunne nøjes med at affyre eet skud og så stikke af. (han forsøgte i april 1963 at myrde den højreorienterede general Walker med eet skud gennem et vindue, uden held). Skulle han være sikker på at få sit ”kill” måtte han kunne affyre mindst to skud mod sit mål. Oswald kunne let ræsonnere at hvis han ikke ramte Kennedy med et første skud mod ham på Houston Street, ville bilen med en vis sandsynlighed gasse op og køre hurtigt fremad. Det ville betyde at Oswald måtte bevæge geværet i en kvik nedadgående bevægelse. Ud over at det i forvejen er sværere at ramme et kørende mål der kommer mod én (nedefra) med riffel, så har Oswalds opbyggede støtte af papkasser betydet at han måtte rejse sig lidt op for at få riflen til at følge med. Det ville være akavet og hans chance for et skud nr. 2 ville være forringet4.

Desuden skal man huske på at Secret Service agenterne langt lettere ville have kunnet spotte Oswald og opdaget hvad der foregik, hvis han havde skudt mod bilen forfra. De kiggede fortrinsvist fremad og skulle kun løfte hovedet kort op for at se Oswald i vinduet.

Oswalds taktik med at vente til efter de er kørt forbi, er langt smartere. Ved at skuddene kommer bagfra er der betydeligt større chance for at forvirre agenterne og vinde tid til et ekstra skud. Selvom han misser første skud, skal han nu kun bevæge geværet let opad, en langt lettere bevægelse fra hans siddende skydestilling. Oswald havde i god tid forberedt sin skydestilling og af kassernes placering kan vi tydeligt se at han havde planlagt at skyde mod kortegen når den kørte ned ad Elm Street. Man skal ikke være professor for at regne ud at skud bagfra vil være det bedste.

Warren-kommissionen (og FBI) nåede frem til at limousinen havde haft en omtrentlig hastighed på 11 miles per hour, dvs. ca. 17 km/t. Det er 4,75 meter for hvert sekund. Hvis man foretager en simpel trigonometrisk beregning, hvor man lader en retvinklet trekant udgøre af højden af TSBD-bygningen, den anden katete af vejen fra bygningen til limousinen, og hypotenusen er så skudlinien på 55 meter, så kan man udregne et og andet. Vi kan hurtigt finde vinklen mellem bygningen og skudlinien, og hvis vi så spørger hvor meget denne øges ved 3 sekunders kørsel, så nåede jeg frem til at riflen skulle bevæges ca. 4 grader opad for at kompensere for at bilen nåede ca. 14 meter længere frem. 4 grader er ikke så meget. Hvis man lavede en tilsvarende trekant for en hypotetisk skytte på Græshøjen (Grassy Knoll), idet man fastholdt farten og antog at skytten stod 20 meter vinkelret på vejen, ville han i samme tidsrum skulle bevæge geværet hele 55 grader til siden.

Og i denne udregning har jeg ikke medregnet den fordel det er for skytten at Elm Street skråner ca. 4 grader nedad. Det siger sig selv – og nævnt af Sergent Zahm – at denne skråning modvirker den ellers nødvendige opadgående bevægelse af geværet for at følge med. Læg desuden til at chaufføren Bill Greer tilsyneladende kom til at bremse let én eller to gange under turen ad Elm Street. Det gjorde kun tingene lettere for skytten. Formentlig har det ikke været nødvendigt at løfte geværet mere end mellem 0 og 2 grader. Tæt på at skyde mod et stationært mål.

Limousinen kørte ikke særlig hurtigt, og derfor var dette ikke en ”ødelæggende faktor”. Desuden var det centralt at bilen kørte væk fra Oswald på en vej der skrånede nedad. Han kunne godt ramme et køretøj under disse betingelser.

Det næste spørgsmål var om træerne skyggede for meget?

Træerne

Dette stillbillede (også fra Secret Service) viser bilen mens den er skjult af bladene fra træerne. Rekonstruktionen blev foretaget 14 dage efter mordet, så scenen har stort set været den samme som 22.november. Som det ses, er limousinen kun i kort tid skjult af træerne, hvorefter der kommer et godt stykke med fuldstændig frit skydefelt. Oliver Stone overdriver i sin film JFK (1991) sløringen fra træerne. På den anden side er det rigtigt, at det i kikkertsigtet ville have været mere generende. Men han var jo forberedt på at det var der, eftersom han kendte udsigten og – ifølge vidnet Howard Brennan – sad i vinduet et stykke tid inden kortegen kom.

Der synes at være generel enighed om at træet skyggede for limousinen i et tidsrum på ca. 2 sekunder. FBI’s rekonstruktion viser at træet skygger for passagerne på bagsædet fra Zapruderbillede 166 til Zapruderbillede 210. Under 41 stillbilleder er udsynet altså blokeret af træet. 41 stillbilleder svarer til et tidsforløb på ca. 2,2 sekunder.

Dette fjerner på ingen måde muligheden for at ramme et mål i en bil, fra vinduet.

Læg også mærke til at grenene ikke skygger lige meget over alt. Hvis bilen kører i højre side af midterbanen, så vil træet skygge mere end hvis den kører i venstre side. Der er et kort øjeblik omkring Z186 hvor der faktisk er fri luft og ingen grene. Nogen har spekuleret på om Oswald skød sit første skud der? Desuden er det ikke sikkert at man ikke kunne se præsidenten hele tiden den dag. Der synes at være universel enighed om at der ikke kunne skydes når bilen var ”skjult” af træerne. Men måske skyggede grenene ikke særlig meget. Kunne det tænkes at man faktisk kunne se Kennedy hele tiden?

Den tidligere LA-kriminalbetjent Mark Fuhrman har i 2006 udgivet en bog om mordet, A simple act of murder. Heri skriver han:

It is also possible that the President was more Det er også muligt at præsidenten var mere visible than the re-enactment photos indicate. If synlig end rekonstruktions-billederne indikerer. Kennedy was seated a few inches to his left, if Hvis Kennedy sad nogle få tommer til venstre, the limousine hugged the left of the lane, if a hvis limousinen hældte over mod venstre side af breeze kicked up, or if the shooter was in a banen, hvis en kraftig vind blæste op, eller hvis slightly different position from the one Frazier skytten var en anelse anderledes placeret end and Shaneyfelt took in the sniper’s nest – the den måde Frazier og Shaneyfelt havde anbragt target could have been much more visible. sig på i snigskyttereden – så kunne målet have været markant mere synligt. s. 189

Tidsrammen

Det næste punkt var tidsrammen. Denne er blevet diskuteret heftigt i 50 år. Hvor lang tid brugte Oswald på at affyre sine skud?

Warren-kommissionen skriver:

TIDSRAMME FOR SKUDDENE TIME SPAN OF SHOTS Witnesses at the assassination scene said that Vidner ved gerningsstedet sagde at skuddene the shots were fired within a few seconds, with blev affyrede med få sekunders mellemrum, med the general estimate being 5 to 6 seconds. en generel vurdering på 5 til 6 sekunder. That approximation was most probably based Den tilnærmelse var formentlig baseret på de on the earlier publicized reports that the first første offentliggjorte rapporter, [der sagde] at shot struck the President in the neck, the second det første skud ramte præsidenten i halsen, det wounded the Governor and the third shattered andet sårede guvernøren, og det tredje the President's head, with the time span from smadrede præsidentens hoved, med en the neck to the head shots on the President tidsramme fra hals til hovedskuddet på being approximately 5 seconds. As previously præsidenten på omtrent 5 sekunder. Som indicated, the time span between the shot tidligere vist var tidsforbruget mellem skuddet entering the back of the President's neck and the der gik ind i præsidentens bagerste del af bullet which shattered his skull was 4.8 to 5.6 halsen, og det der knuste hans kranium, på 4,8 seconds. If the second shot missed, then 4.8 to til 5,6 sekunder. Hvis det andet skud ikke ramte, 5.6 seconds was the total time span of the shots. så var 4,8 til 5,6 sekunder den totale tidsramme If either the first or third shots missed, then a for skuddene. minimum of 2.3 seconds (necessary to operate Hvis enten det første eller tredje skud ikke the rifle) must be added to the time span of the ramte, så må en minimumstid på 2,3 sekunder shots which hit, giving a minimum time of 7.1 to (nødvendig [tid] for at genlade riflen) lægges til 7.9 seconds for the three shots. If more than 2.3 den tidsramme der er for skuddene der ramte, seconds elapsed between a shot that missed and hvilket giver en minimumstid på 7,1 til 7,9 one that hit, then the time span would be sekunder for de tre skud. Hvis der gik mere end correspondingly increased. 2,3 sekunder mellem et skud der ikke ramte, og et som ramte, så må tidsrammen forøges tilsvarende.

CONCLUSION KONKLUSION Based on the evidence analyzed in this chapter, the Commission has concluded that the shots Baseret på bevismaterialet som er analyseret i which killed President Kennedy and wounded dette kapitel, har Kommissionen konkluderet at Governor Connally were fired from the sixth- skuddene som dræbte præsident Kennedy og floor window at the southeast comer of the sårede guvernør Connally blev affyret fra 5.sals Texas School Book Depository Building. Two vindue af det sydøstlige hjørne af Texas bullets probably caused all the wounds suffered Skolebogs Depotbygning. To kugler forårsagede by President Kennedy and Governor Connally. formentlig alle sår på præsident Kennedy og Since the preponderance of the evidence guvernør Connally. Siden størstedelen af indicated that three shots were fired, the bevismaterialet indikerede at tre skud blev Commission concluded that one shot probably affyret, har Kommissionen konkluderet at et missed the Presidential limousine and its skud formentlig ramte forbi præsident- occupants, and that the three shots were fired in limousinen og dens passagerer, og at de tre a time period ranging from approximately 4.8 to skud blev affyret i en tidsperiode gående fra ca. in excess of 7 seconds. 4,8 til 7+ sekunder.

Som det ses arbejdede Warren-kommissionen med et tidsinterval der gik fra 4,8 til helt op til næsten 8 sekunder. Kommissionen sagde kun at Oswald muligvis havde brugt 5,6 sekunder til de tre skud, men at han kunne have brugt over 7 sekunder. En hær af kritikere har imidlertid fokuseret udelukkende på det for Oswald sværest tænkelige scenarie, nemlig at han kun brugte 4,8 til 5,6 sekunder på tre skud. Der kan umiddelbart tænkes tre grunde til dette.

1) Ved at fremstille det (ukorrekt) som om Warren-kommissionen sagde at der ikke gik mere end 5,6 sekunder, blev det ulig lettere at skyde på kommissionens konklusioner, og fremstille dem som usandsynlige.

2) Andre kritikere har fået opfattelsen af 5,6 sekunder ud fra FBI’s første rapport, som fejlagtigt postulerede at alle tre skud havde ramt en person. Kennedy ramt af 2 skud, og Connally af eet skud. Her var tiden sat til 5,6 sekunder. Warren-kommissionen bidrog også selv til opfattelsen af de 5,6 sekunder, fordi den spekulerede i at det virkede mærkeligt at en skytte ville misse det første skud – det første skud plejer at ramme godt hos mange skytter.

3) Mange andre forfattere har blot ukritisk overtaget fortællingen om de 5,6 sekunder uden at dobbelttjekke kilderne.

Man skal huske at tiden startede når det første skud blev afgivet. Opgaven er altså ikke at

Lade-skyde-lade-skyde-lade-skyde på 5,6 sekunder, men derimod at

Skyde-lade-skyde-lade-skyde. Da kortegen nærmede sig lå Oswald klar med riflen ladt og klar til affyring. Derfor er der kun tale om at genlade (betjene bolten) to gange mens stopuret kører. Da Warren-kommissionen fik at vide af FBI at det tog minimum ca. 2,3 sekunder at genlade og finde målet i kikkerten igen, så er 4,6 sekunder en absolut minimumstid. Det kunne teknisk set godt lade sig gøre.

Man har senere foretaget analyser af Zapruderfilmen og der er i dag udbredt enighed blandt ”lone gunman” efterforskere om at det første skud ramte ved siden af, og det faldt omkring Zapruderbillede 1605.

Dette billede er fra Secret Services rekonstruktion, og viser udsigten fra vinduet på 5.sal. Bilen er netop drejet ind på Elm Street, og nu begynder Abraham Zapruder at filme sin berømte sekvens (hvis det havde været den 22/11). Det første stillbillede der viser præsidentbilen, fik nr. 133. Øjenvidnet Amos Euins fortalte at det første skud lød lige efter præsidentbilen var passeret forbi lyssignalet. Andre vidner støtter denne forklaring. Hvis det passer, så lød det første skud allerede inden Zapruderbillede 140, hvilket ville betyde at Oswald havde ca. 10 sekunder til at affyre alle sine skud. Andre undersøgelser peger dog på at det første skud lød omkring billede 160, hvilket giver en samlet tidsramme på ca. 8,5 sekunder.

Guvernør Connally fortalte at ”vi var netop drejet ind [på Elm Street] da det første skud lød”. 6

På dette billede – Z160 – kan vi se at bilen lige er rettet op og kører ligeud ad Elm Street. Den lille pige ved den røde pil i højre side er den 10-årige Rosemary Willis. Man kan se at hun løber langs med kortegen men pludselig omkring Z160 stopper hun op og kigger over mod bogdepotet. Hun forklarede senere at det var fordi hun hørte et skud (eller en kraftig lyd) derfra. Kennedy er desuden kortvarigt holdt op med at vinke og kigger hurtigt over mod Jackie som om han vil forvisse sig om at alt er OK. Der er vidneudsagn der placerer skuddet omkring Z160.

Fysikeren Luis Alvarez undersøgte rystelserne på Zapruderfilmen. Hver gang der lød et skud, sattes Abraham Zapruders nerver i svingninger. Det kunne ifølge Alvarez registreres på filmen. Der er rystelser som begynder ved Z153, hvilket kun er 0.3 sekunder fra Z1607. Hvis Z312 viser det sidste skud, er den samlede tidsramme på 312 minus 153 = 159 stillbilleder = 8,7 sekunder.

Jeg sagde før at nogen mener det første skud fald ved Z186, da udsynet til Kennedy et øjeblik var fri af træets blade og grene. I så fald ser det sådan ud: Samlet tid: 312 minus 186 = 126 stillbilleder = 6,8 sekunder. Dette skud rammer forbi bilen, måske rammer kuglen en gren og afbøjes.

Tiden mellem første og andet skud bliver så:

225 minus 186 = 39 stillbilleder = 2,1 sekunder.

Denne tid ville Warren-kommissionen have afvist som umulig. Det fremgår af det næste hvorfor.

FBI og hæren prøvede hvor hurtigt det kunne lade sig gøre at ramme et mål 2-3 gange på de relevante afstande med Oswalds gevær. Man prøvede med andre ord at gøre ham ”kunsten efter”.

Disse eksperimenter har været genstand for en kolossal mængde forvirring, mytedannelse og løgn.

Testforsøgene

Den bedste opsummering af Warren-kommissionens materiale vedr. vurdering af våbenet fås måske ved at gengive hvad Warren-rapporten skriver om testforsøgene:

Accuracy of Weapon VÅBENETS NØJAGTIGHED

It will be recalled from the discussion in chapter Vi husker fra diskussionen i kapitel 3, at III that the assassin in all probability hit two out attentatmanden højst sandsynligt ramte med to of the three shots during the maximum time span ud af tre skud i tidsintervallet 4,8 til maksimum of 4.8 to 5.6 seconds if the second shot missed, 5,6 sekunder, hvis det andet skud ramte ved siden or, if either the first or third shots missed, the af, eller det første eller tredje skud ramte ved assassin fired the three shots during a minimum siden af, så affyrede attentatmanden tre skud time span of 7.1 to 7.9 seconds.'^®^ A series of indenfor tidsrummet 7,1 til 7,9 sekunder. tests were performed to determine whether the En serie af tests blev udført for at afgøre hvorvidt weapon and ammunition used in the det anvendte våben og ammunition var i stand til assassination were capable of firing the shots at affyre de skud som blev affyret af morderen which were fired by the assassin on November den 22.november 1963. Ammunitionen som blev 22, 1963. The ammunition used by the assassin anvendt af attentatmanden, var fremstillet af was manufactured by Western Cartridge Co. of Western Cartridge Co. Af East Alton 111. I East Alton, 111. In tests with the Mannlicher- forsøg med Mannlicher-Carcano gevær C2766, Carcano C2766 rifle, over 100 rounds of this blev over 100 patroner affyret af FBI og Hærens ammunition were fired by the FBI and the Evalueringscenter for Våben. Der var ingen Infantry Weapons Evaluation Branch of the U.S. afbrændere. I et forsøg på at teste riflen under Army. There were no misfires. In an effort to test forhold som simulerede de forhold som the rifle under conditions which simulated those eksisterede under attentatet, havde Hærens which prevailed during the assassination, the forskningslaboratorium under Evaluerings- Infantry Weapons Evaluation Branch of the centeret bedt mesterskytter om at affyre våbenet Ballistics Research Laboratory had expert fra et tårn mod tre skiver med menneskesilhuet, riflemen fire the assassination weapon from a på distancer af 53, 73, og 80 meter. Målet på 80 tower at three silhouette targets at distances of meter var placeret til højre for 73 meter målet, 175, 240, and 265 feet. The target at 265 feet was som på selv var placeret til højre for det nærmest placed to the right of the 240-foot target which liggende mål. Med brug af attentatvåbenet med was in turn placed to the right of the closest kikkertsigtet skød tre skytter, der alle var ratede silhouette. Using the assassination rifle mounted som eksperter af de nationale Skytteforbund, with the telescopic sight, three marksmen, rated hver to serier á tre skud. I den første serie havde as master by the National Rifle Association, each skytterne et tidsforbrug på 4,6, 6,75 og 8,25 fired two series of three shots. sekunder. I den næste serie havde de et forbrug In the first series the firers required time spans of på 5,15, 6,45 og 7 sekunder. Ingen af skytterne 4.6, 6.75, and 8.25 seconds respectively. On the havde nogen erfaring med attentatvåbenet, second series they required 5.15, 6.45, and 7 bortset fra at de havde øvet med betjening af seconds. None of the marksmen had any practice låsen med tør-træning i 2-3 minutter. De havde with the assassination weapon except for ikke engang trykket på aftrækkeren af frygt for at exercising the bolt for 2 or 3 minutes on a dry beskadige slagstiften. Skytterne tog al den tid de run. They had not even pulled the trigger because ville med hensyn til det første skud, og alle ramte of concern about breaking the firing pin. The målet. I de første fire forsøg, missede skytterne marksmen took as much time as they wanted for andet mål med flere tommer. Vinklen fra første til the first target and all hit the target. For the first andet mål var større end vinklen fra andet til four attempts, the firers missed the second shot by tredje, og krævede en bevægelse i skydestilling. several inches. The angle from the first to the Denne opstilling var valgt, fordi et flertal af second shot was greater than from the second to vidner havde fastslået at der var kortere interval the third shot and required a movement in the mellem skud to og tre, end mellem skud et og to. basic firing position of the marksmen. This angle Som det blev vist i kapitel 3, så ville skuddene was used in the test because the majority of the være blevet placeret jævnt over tid, hvis de blev eyewitnesses to the assassination stated that there affyret indenfor tidsrummet 4,8 til 5,6 sekunder, was a shorter interval between shots two and og attentatmanden ville ikke have haft behov for three than between shots one and two. As has så skarp en ændring af vinklen. been shown in chapter III, if the three shots were fired within a period of from 4.8 to 5.6 seconds, Fem af de seks skud ramte det tredje mål hvor the shots would have been evenly spaced and the bevægelsen af våbenet var lille. På basis af disse assassin would not have incurred so sharp an resultater bevidnede Simmons [officeren der stod angular movement. for øvelsen] at efter hans mening var sandsynligheden meget høj for at ramme målene Five of the six shots hit the third target where the på de relativt korte afstande der var tilstede. angle of movement of the weapon was small. On the basis of these results, Simmons testified that Idet man tager i betragtning de forskellige udfald in his opinion the probability of hitting the som kan have eksisteret under selve attentatet, så targets at the relatively short range at which they ville det at skyde tre gange og ramme målet to were hit was very high. gange indenfor 4,8 til 5,6 sekunder, have været den præstation, der ville have stillet størst krav Considering the various probabilities which may til skytten og C2766 riflen. Faktisk var der én af have prevailed during the actual assassination, skytterne i testen for hurtigaffyring, som under the highest level of firing performance which sin affyring af de to serier med tre skud, would have been required of the assassin and the formåede at ramme målet to gange indenfor et C2766 rifle would have been to fire three times tidsrum af 4,6 og 5,15 sekunder. De andre ville and hit the target twice within a span of 4.8 to 5.6 have været i stand til at reducere deres seconds. In fact, one of the firers in the rapid fire tidsforbrug, hvis de havde fået mulighed for at test in firing his two series of three shots, hit the blive [mere] bekendt med bevægelsen af låsen og target twice within a span of 4.6 and 5.15 aftrækkeren. seconds. The others would have been able to Simmons bevidnede at godt kendskab til låsen reduce their times if they had been given the kunne opnås med tør-træning, og som det er opportunity to become familiar with the indikeret ovenfor, så udførte Oswald en sådan movement of the bolt and the trigger pull. træning. Simmons testified that familiarity with the bolt Hvis gerningsmanden missede enten det første could be achieved in dry practice and, as has eller tredje skud, så havde han brugt en total tid been indicated above, Oswald engaged in such på mellem 4,8 og 5,6 sekunder på de to skud der practice. ramte, og en minimums-tid fra 7,1 til 7,9 If the assassin missed either the first or third sekunder for alle tre skud. Alle tre skytter i disse shot, he had a total of between tests var i stand til at affyre alle tre skud indenfor 4.8 and 5.6 seconds between the two shots which den tidsramme som under disse forhold ville hit and a total minimum time period of from 7.1 have været til rådighed for morderen. to 7.9 seconds for all three shots. All three of the firers in these tests were able to fire the rounds within the time period which would Tre af FBI’s våbeneksperter testede riflen med have been available to the assassin under hensyn til at afgøre den hurtighed hvormed den those conditions. kunne affyres. Formålet med dette eksperiment var ikke at teste riflen under forhold som Three FBI firearms experts tested the rifle in eksisterede under attentatet, men at afgøre den order to determine the speed with which it could højest mulige fart, hvormed den kunne affyres. be fired. The purpose of this experiment De tre FBI eksperter skød hver tre skud fra was not to test the rifle under conditions which våbenet [mod mål] på 13 meters afstand i 6,7 og prevailed at the time of the assassination but to 9 sekunder. Og én af disse agenter, Robert A. determine the maximum speed at which it could Frazier, skød to serier med tre skud på 23 meters be fired. The three FBI experts each fired three afstand, i 4,6 og 4,8 sekunder. På 13 meter sad shots from the weapon at 15 yards in 6, 7, and 9 hver skyttes skud indenfor en cirkel på størrelse seconds, and one of these agents, Robert A. med en tokrone. Skuddene affyret af Frazier på Frazier, fired two series of three shots at 25 23 meter landede i første serie indenfor en cirkel yards in 4.6 and 4.8 seconds.At 15 yards each med diameter 5 cm og i næste serie indenfor man's shots landed within the size of a dime. The diameter 12,5 cm. shots fired by Frazier at the range of 25 yards landed within an area of 2 inches and 5 Frazier skød senere fire serier á tre skud på en inches respectively . distance af 91 meter, i 5,9, 6,2, 5,6 og 6,5 sekunder. Hver serie af tre skud landede indenfor Frazier later fired four groups of three shots at a områder gående i diameter fra 7,5 cm til 12,5 distance of 100 yards in 5.9, 6.2, 5.6, and 6.5 cm. Skønt alle skud lå nogle få tommer for højt seconds. Each series of three shots landed within og til højre for målet, så var dette på grund af en areas ranging in diameter from 3 to 5 inches. defekt i kikkertsigtet, som var registreret af FBI- Although all of the shots were a few inches high agenterne, og som de kunne have kompenseret and to the right of the target, this was because of for, hvis de gik efter at ramme lige i plet. I stedet a defect in the scope which was recognized by the skød de for at afgøre hvor hurtigt våbenet kunne FBI agents and which they could have betjenes og det område hvori tre skud [da] kunne compensated for if they were aiming placeres. Frazier bevidnede at mens han ikke to hit a bull's-eye. They were instead firing to kunne sige hvornår defekten er opstået, så kunne determine how rapidly the weapon could be fired en person der var bekendt med våbenet, and the area within which three shots kompensere for det. Desuden var defekten af en could be placed. Frazier testified that while he sådan art, at den ville have assisteret skytten i at could not tell when the defect occurred, but that a sigte på et mål der bevægede sig væk. Frazier person familiar with the weapon could sagde: ”det faktum at trådkorset er løftet for compensate for it. Moreover, the defect was one højt, ville faktisk kompensere for det foranhold, which would have assisted the assassin aiming at som måtte foretages. Så hvis man sigtede med a target which was moving away. dette våben, i den tilstand det er blevet leveret Frazier said, "The fact that the crosshairs are set her til laboratoriet, så ville det ikke være high would actually compensate for any lead nødvendigt at lave foranhold for at ramme målet. which had to be taken. So that if you aimed Kikkertsigtet ville sørge for foranhold”. with this weapon as it actually was received at Frazier tilføjede at sigtet ville forårsage at man the laboratory, it would not be necessary to take ramte lidt til højre [for trådkorsets centrum]. Det any lead whatsoever in order to hit the intended bør imidlertid huskes, at præsidentens bil drejede object. The scope would accomplish the lead for i en kurve svagt mod højre, da det tredje skud you." blev affyret. Frazier added that the scope would cause a slight Baseret på disse tests, var eksperterne enige om, miss to the right. It should be noted, however, at våbenet var præcist. Simmons beskrev det that the President's car was curving slightly to som ”ret nøjagtigt” – faktisk lige så nøjagtigt the right when the third shot was fired. som nuværende militære rifler. Based on these tests the experts agreed that the Frazier bevidnede at riflen var præcis, at den assassination rifle was an accurate weapon. havde mindre rekyl end de fleste militære rifler, Simmons described it as "quite accurate," in fact, og at man ikke ville behøve at være mesterskytte as accurate as current military rifles. Frazier for at udføre attentatet med dette våben. testified that the rifle was accurate, that it had less recoil than the average military rifle and that one would not have to be an expert marksman to have accomplished the assassination with the weapon which was used.

WR, 193-195

Vi har altså to forskellige eksperimenter – eet foretaget af FBI, for at afgøre hvor hurtigt Carcanoen kunne affyres, og hvor skuddene da ville sidde. Og så har vi et eksperiment foretaget af US Army, hvor man laver et tårn og anbringer målskiver i afstande der matcher afstandene på Dealey Plaza. Hærens forsøg skulle altså i højere grad efterligne forholdene på morddagen.

Den umiddelbare fornemmelse man får, når man læser afsnittet, er at der er belæg for at konkludere at det var muligt for Oswald at skyde JFK med Carcanoen. Den var præcis og ikke unøjagtig, den viste ikke funktioneringsfejl og ammunitionen var god og havde ingen afbrændere. Og det var muligt at affyre tre skud på 4,8 -5,6 sekunder og ramme to gange. Én af hærens specialister, Miller, ramte skiven to gange med tre skud på under 4,8 sekunder!

Men kritikere har i 50 år hamret løs på disse forsøg og ment at de enten intet beviser eller beviser at Oswald ikke kunne have gjort det.

Noget af kritikken er rimelig, men meget har været urimeligt og vildledende. Fx angriber konspirationsteoretiker Craig Zirbel i sin 1980-bog The Texas Connection forsøgene der blev foretaget af FBI:

To prove that this was possible, and that For at vise at det var muligt, og at Oswald var Oswald was the lone assassin, the F.B.I. started den eneste morder, lagde FBI ud med at lade tre out by having three master marksmen using mesterskytter skyde med Oswalds gevær i en Oswald’s rifle rapidly fire a series of 3 shots at serie på 3 hurtigt afgivne skud, mod et stationary targets located only 45 feet away. stationært mål kun 13 meter væk. The three experts each fired 3 shots within 9 De tre eksperter affyrede hver 3 skud indenfor seconds, 8 seconds and 6 seconds respectively. 9, 8 og 6 sekunder. I denne test var ingen af In this test none of the marksmen were skytterne i stand til at affyre skuddene indenfor physically capable of firing the three rounds kravet på 5,6 sekunder. Og, ikke overraskende, within the 5.6 second requirement. Also, not så var alle skytternes skud placerede højt og til surprisingly, all of the marksmens shots were højre, hvorved de ramte forbi de stationære mål high and to the right, missing the stationary blot 13 meter væk. targets located only 45 feet away.

S. 41

Zirbel giver her en vildledende beskrivelse. I første forsøg skød FBI i tiden 6, 7 og 9 sekunder, ikke 9, 8 og 6, som Zirbel skriver. Og han skriver at de ikke ramte målet selvom det kun var 13 meter væk. Zirbel udnytter en forvirring i rapporten, nemlig at man ikke klart definerer udtrykket ”målet” (stationary target). Frazier, den ene af agenterne der skød, fortalte Warren-kommissionen at man skød mod en planche med en silhuet at en person, som ser nogenlunde sådan ud:

En silhuet af en menneskelig overkrop og hoved, med et sigtefelt i midten. Nu kan man sige at figuren som helhed er ”målet” men man kan også sige at sigtefirkanten inde i midten er ”målet”. En af Fraziers skudserier kan vises på denne måde:

På grund af en defekt i kikkertsigtet ramte skuddene lidt for højt opad og til højre. Men ellers sad de nogenlunde samlet.

Som læser har man naturligvis den opfattelse at ”målet” er figuren som helhed. Men det er tydeligt at Zirbel her ”snyder” læseren ved at definere ”målet” som værende lig sigtefeltet i midten – vel at mærke uden at oplyse læseren om dette. Det er jo rigtig nok at man ikke ramte målet, hvis ”målet” defineres som sigtefirkanten i midten. Men skuddene ramte skiven. Ved at Zirbel stiltiende definerer målet helt anderledes end det underforståede, får man som læser den fejlagtige opfattelse at skuddene ramte helt forbi den menneskelignende figur, hvad de absolut ikke gjorde. Bortset fra defekten i sigtet, så sad skuddene tæt samlet, hvilket fx ses af dette billede:

Kommisionsbilag 549. De tre skud, affyret af FBI-agent Killion, sidder tæt samlet til højre og ovenfor målpunktet som er vist med en lille pil. WCH vol. 17.

Selv når Frazier senere skød på 91 meter, så sad de ret godt samlet. En klar indikation af et gevær der ikke er ”upræcist”.

Kommisionsbilag 553, der viser skuddenes placering på én af Fraziers skydninger på 91 meters afstand (den som tog 5,6 sekunder). Det er korrekt at de ikke rammer ”bulls-eye” i det lille sigtefelt i midten, men de ramte skiven tæt ved feltet, og ville alle have ramt en rigtig levende person i ryggen på 91 meter. Havde Frazier korrigeret for fejlen i kikkertsigtet kunne eet eller to skud have ramt ”bulls-eye”. Frazier fortalte Warren-kommissionen at skuddene alle lå indenfor en cirkel på ca. 8 cm. WCH vol. 17.

Man skal huske på at denne skudserie var agenternes allerførste. Det var første gang de skød med Oswalds gevær og formentlig første gang de skød med et Carcano-gevær overhovedet. Det virker som hårde krav at fordi de ikke i aller-allerførste forsøg er klart under de 5,6 sekunder, så må hele sagen mod Oswald falde? Som vi kan se, blev de allerede i de næste serier dygtigere og hurtigere.

Zirbel bliver også ”dygtigere” dvs. endnu mere strid, i sin næste svada:

Because these tests did not support the lone Fordi forsøgene ikke støttede konklusionen om assassin conclusion, the F.B.I. was required to en enlig drabsmand, var FBI nødsaget til at conduct another test on March 16, 1964. foretage en anden test den 16.marts 1964. Men However, on this occasion, only the best of the ved denne lejlighed blev kun anvendt den bedste three original marksman was used (Robert af de oprindelige tre skytter (Robert Frazier Frazier with a best time of 6 seconds). In this med en bedste tid på 6 sekunder). I denne test test Frazier was required to fire a series of 3 krævedes af Frazier, at han affyrede serier på shots at a stationary target 300 feet away. On tre skud mod et stationært mål 91 meter væk. this occasion Frazier’s times for each of the Ved denne lejlighed var Fraziers tider for de tre three test series were 5,9 seconds, 6,2 seconds, forsøg på 5,9 – 6,2 og 6,5 sekunder. Eksperten and 6,5 seconds. Again, the expert failed to formåede endnu en gang ikke at matche match Oswald’s alleged time of 5,6 seconds, Oswalds påståede tidsforbrug på 5,6 sekunder, and again all of the shots were high and to the og igen var alle skud placeret [for] højt og til right of the intended target. højre for det tilsigtede mål. s.41

Sammenlign med teksten fra Warren-rapporten. Zirbel skriver at Frazier skød tre serier, men det passer ikke. Han skød fire. Zirbel udelader altså én. Kan du se hvilken?

Nemlig. Han udelader Fraziers bedste tid, som netop var på de ”magiske” 5,6 sekunder. Ved at udelade denne kan Zirbel fuldstændig ukorrekt ”konkludere” at Frazier ”heller ikke denne gang” kommer ned på de 5,6 sekunder! Ren svindel.

Og igen bruger Zirbel ”tricket” med stiltiende at definere”målet” som sigtefeltet og derved antyde helt ukorrekt at Frazier igen rammer helt forbi den menneskelignende figur!

Læg også mærke til Zirbels sprogbrug: Fordi resultatet ikke understøttede ideen om Oswalds skyld, så blev FBI (angiveligt på Warren-kommissionens ordre) nødt til at iværksætte en ny skydning.

Det er helt tydeligt at Zirbel med sin sprogbrug vil indpode læseren den opfattelse, at Warren- kommissionen havde taget stilling på forhånd, og at det eneste formål med testforsøgene var at finde ”benzin” til det bål der skulle brænde Oswald. Det er imidlertid svært at se dokumentationen for at Warren-kommissionen styrede FBI så meget som det påstås her. Der var ingen til stede fra kommissionen da de to første test blev foretaget den 27. november 1963, og heller ikke da Frazier skød på 91 meter ved Quantico den 16.marts. Hvor er memoet, hvor kommissionen ”beordrer” FBI ud at prøve igen? Desuden, hvis de første forsøg på kort afstand ”mislykkedes”, og man for enhver pris ville have resultater der så bedre ud, hvorfor så sende Frazier ud og skyde på en endnu større afstand? Skydningen er til gengæld en logisk forlængelse af de første to test, som kun handlede om at se hvor hurtigt låsen kunne betjenes, og hvor skuddene så ville sidde.

Hærens forsøg

Hærens Forsøgscenter foretog som oven for beskrevet et eksperiment hvor man lod tre mesterskytter affyre Carcanoen fra et knap 10 meter højt tårn mod figurer på jorden. Disse var anbragt 53, 73 og 80 meter væk – forskudt, således at geværet skulle bevæges på en måde der mindede om den bevægelse man skulle foretage hvis man sigtede på et kørende mål.

Tiderne blev som følger8:

Skytte Anvendt tid for 3 skud Hendrix 8,25 sek. (1.forsøg) 7,00 sek. (2.forsøg) Staley 6,75 sek. (1.forsøg) 6,45 sek. (2.forsøg) Miller 4,60 sek. (1.forsøg) 5,15 sek. (2.forsøg) 4,45 sek. (3.forsøg med faste sigtemidler).

Som det ses var Miller den bedste, og alle hans tider lå under 5,6 sekunder. Alle skytter ramte det første mål. De ramte dog ikke 2. eller 3.mål alle gange. 2.mål blev ramt ved siden af 4 gange, og 3.mål missede man 3 gange. I alt var der 7 forbiere ud af 21 skud. Det fremstår uklart hvordan Hendrix og Staley ramte, men som oftest var der mindst to træffere. Miller ramte 1. og 3.mål i tiderne 4,6 og 5,15. Han prøvede så at sigte uden kikkertsigtet og fik to træffere (1.mål + 2.mål) i tiden 4,45 sekunder. Når jeg siger træffere her, så betyder det at man ramte den menneskelignende figur et eller andet sted. De to træffere i Millers tid på 4,45 sekunder, ramte begge hovedet.

Zirbels grove vildledning fortsætter ufortrødent i beskrivelsen af Hærens forsøg:

Not giving up, on march 27, 1964 a third test Da man ikke var til sinds at give op, was arranged. This test was conducted by the arrangerede man en tredje test den 27. marts U.S, Army Ballistic Research Laboratory using 1964. Denne test blev udført af U.S. Armys three new marksmen again firing at stationary ballistiske forsøgscenter, hvor man benyttede targets. Again, only one of the three marksmen tre nye skytter som skød mod stationære mål. was capable of firing three shots close to the Igen var det kun én af de tre skytter som var i required time limit. However, continuing its stand til at affyre tre skud tæt på den fornødne efforts to “prove” the impossible was possible, tidsgrænse. Imidlertid, i deres fortsatte forsøg the Commission allowed the new marksmen to på at ”bevise” at det umulige var muligt, tillod use a gun rest, and to take as much time as they kommissionen de nye skytter at benytte et leje til needed to line up their first shot at the at hvile geværet på, og på at tage så meget tid stationary target (Which Oswald could not do som de behøvede til at sigte mod deres første because the Kennedy limousine was emerging stationære mål (noget som Oswald ikke kunne, from trees). But even with these altered test fordi Kennedys limousine dukkede frem fra conditions the marksmen again failed. træer). Men selv med disse ændrede testforhold s.41-42 fejlede skytterne nok engang.

Det skal nu lyde som om soldaterne fik langt bedre betingelser end Oswald. Men at de fik et leje at hvile geværet på, var ikke snyd som Zirbel påstår, for Oswald havde jo også ”a gunrest”! Han hvilede geværet på de papkasser der stod i vindueskarmen på 5.etage. Så der var ikke noget snyd her, tværtimod foretog man en opstilling så tæt på ”snigskyttereden” i Dallas som muligt. Påstanden om at Oswald ikke havde masser af tid til det første skud, er baseret på den antagelse at det er hans andet skud der er en forbier. Ud fra denne situation skyder han nemlig det første skud lige efter bilen er kommet fri af træerne og rammer JFK i den øverste del af ryggen. Udover at få det til at lyde som om hele udsynet fra vinduet var fuldstændig dækket af grene og blade indtil Z210, så kunne vi se af Warren-rapporten, at teorien om en forbier i 2.skud kun var eet af tre mulige scenarier. Men Zirbel fortæller ikke sin læser dette. Han fremstiller det som om man også her snyder så det klodser.

I Zirbels fremlægning er Millers tid den bedste (korrekt) men Miller kommer kun ”tæt på den fornødne tidsgrænse”…? Hvad i alverden snakker han om? Miller skyder klart hurtigere end Oswald i alle 3 forsøg?

Det er vigtigt at observere hvorfor Warren-kommissionen var fuldt tilfreds med denne test. Der var ikke tale om at man ignorerede en test der ”modsagde” teorien, som Craig Zirbel prøver at bilde læserne ind. Kommissionen arbejdede jo ikke ud fra at Oswald havde brugt 4,8 til 5,6 sekunder, men derimod at han havde brugt mellem 4.8 og 7+ sekunder. Og alle soldaternes tider – med undtagelse af Hendrix’s første skydning - ligger i intervallet 4,45 til 7 sekunder. Kommissionen fik dermed bekræftet at det er fysisk muligt – og sandsynligt - at foretage skydningen inden for tidsintervallet 4,8 til 7 sekunder. Hvis alle soldaternes tider havde ligget fra fx 8 til 12 sekunder, så havde man haft et problem. Men når tiderne passer fint med det interval man havde konkluderet ud fra studier af Zapruders film, så holder teorien.

Og selv hvis vi holder fast i kritikernes meget hårdere krav – at det skal kunne foregå på mellem 4,8 og 5,6 sekunder, så kan vi se at dette kunne lade sig gøre for Miller, han var oven i købet hurtigere end dette. Derfor kan Oswald ikke frikendes på at det ikke er ”fysisk muligt” at skyde tre skud på 5,6 sekunder – det er muligt. Kritikerne kan så sige at disse fyre var mesterskytter, det var Oswald ikke. Men denne argumentation frikender ikke pure Oswald. Hvis det derimod var fysisk umuligt at affyre tre veltilrettelagte skud på 5,6 sekunder, så ville det have frikendt ham, eller i hvert fald indikeret endnu en skytte. Når det er fysisk muligt, så står sagen mod Oswald stadig, fordi der er så meget andet i sagen der peger på at han er morderen.

Du har sikkert set Oliver Stones film JFK (1991)? Der er en scene hvor Jim Garrison (Kevin Costner) står oppe på 5.sal i bogdepotet sammen med én af sine assistenter. Assistenten har taget et Carcano-gevær med og han beder Garrison om at tage tid på sit ur, mens han sigter mod gaden og affyrer 3 ”tør-skud” uden patroner. I scenen når Garisson frem til en tid på mellem 6 og 7 sekunder, hvorefter assistenten siger ”nemlig, og det var uden at sigte”.

Men hvis du har filmen på DVD, så prøv at sætte dig ned og tag tid på fyren med et stopur. Faktisk bruger han kun 5,2 sekunder på affyre tre skud. Han kigger hele tiden i kikkertsigtet, og bevæger geværet som om han følger vejen dernede.

Så åbenbart kunne en Hollywood-skuespiller godt være i stand til at betjene cylinderlåsen således at han kunne affyre tre rimelige skud mod præsidentbilen på mindre end 5,6 sekunder9?

I sin 1966-bog Rush to Judgement (på dansk Sortbogen om Kennedymordet) fremkommer Mark Lane med en kritik der delvis er fair nok.

Lane fremfører disse kritikpunkter af Hærens forsøg:

Eksperterne skød fra et tårn der kun var ca. 30 fod højt, kun ca. det halve af højden på Texas skolebogsdepot

Rigtigt, og det kan undre hvorfor man ikke sørgede for at bygge et tårn med den rigtige højde? Men det gør næppe nogen stor forskel i skydemæssig henseende. Afstanden til målene er den samme, så det er svært at se hvorfor det i Lanes optik skulle være markant lettere at skyde mod et mål 80 meter væk, fra 9 meters højde, end at skyde mod et mål 80 meter væk, fra 18 meters højde?

Man skød mod tre stationære mål. Oswald skød mod et bevægeligt.

Rigtigt, men de tre skiver var dog anbragt med afstand mellem hinanden, en afstand der nogenlunde svarede til forholdene på Dealey Plaza (men dog ikke helt). Skytterne måtte bevæge geværet på lignende måde som hvis de havde skudt mod et bevægeligt mål.

Se billeder af scenen her: http://www.history-matters.com/archive/jfk/wc/wcvols/wh17/html/WH_Vol17_0143b.htm

(hvis du trykker på ”next” kan du se skydeskiverne, de er dog ikke særlig informative, man kan ikke let tælle træffere på dem).

Man havde defineret målområdet som præsidentens hoved og nakke, men skytterne havde et betydeligt større mål – en figur der forestillede en mands overkrop.

Vildledende. Oswald så jo også en del af præsidentens overkrop i sit kikkertsigte? Desuden viser figuren ikke en hel overkrop. Da forsøget blot handlede om at afgøre om skuddene var mulige, virker det overdrevet at kritisere at alt ikke er 100 % perfekt?

Skytterne tog så meget tid de ville, til det første skud. Den luksus havde Oswald ikke. Han havde mindre end 8/10 af et sekund til at tage sigte og fyre da bilen kom fri af træerne.

Nøjagtig samme taktik som Craig Zirbel: Denne kritik tager udgangspunkt i at det er Oswalds andet skud der rammer forbi – som vi så i ovenstående, det sværest tænkelige scenarie for ham. Rigtig meget indikerer imidlertid som sagt at det er Oswalds første skud der rammer forbi, et skud der affyres omkring Z153, og til dette skud havde han god tid til at sigte. Skytternes forhold er således ikke her anderledes end Oswalds, og Lanes og Zirbels pointe falder til jorden. Og selv om det var sådan at Oswald først skød sit første skud lige efter træerne, så havde han jo mulighed for at sigte på og følge Kennedy hele vejen – det var kun et kort øjeblik bilen var lettere skjult af træer (noget som Oswald var forberedt på).

Teleskopsigtet var blevet justeret, og var derved mere præcist end tidligere.

Vi ved ikke hvornår kikkertsigtet gik i stykker. Det kan være sket da Oswald smider geværet fra sig efter mordet. Denne hårdhændede behandling ville under alle omstændigheder let skade sigtets præcision. Da Lane ikke ved hvordan sigtet var indstillet da Oswald skød med det, kan han ikke sige at man nu havde en fordel.

Ud af skytternes 18 skud, var der ikke et eneste, der ramte hovedet eller halsen.

Dette er en smartere kritik end Zirbels, fordi Lane jo ikke benægter at man ramte skiven. (Lane tæller ikke Millers sidste 3 skud med). Men Lane laver et bluffnummer der minder om Zirbels, fordi han nu definerer målet som figurens hoved og hals. Men hvem siger at skytterne blev instrueret til at skyde mod disse områder? Det mest almindelige er, at man sigter mod sigtefeltet i midten. Figuren som soldaterne skød mod, havde dog ikke noget sigtefelt. Den var helt sort på træbaggrund.

Det fremgår af Ronald Simmons’ vidneudsagn at man ikke havde koordineret med skytterne hvor de skulle sigte10! Simmons anede ikke hvor på figuren hver enkelt skytte sigtede – en underlig situation?

I øvrigt er Lanes påstand vildledende. Der var skud som ramte hovedet. Hvis man kigger på skiverne (kommisionsbilag 582-584 i volume 17, s. 261-) så ses det at to af skuddene fra testen med faste sigtemidler ramte i toppen af hovedet, på 53 og 73 meter. Det ses også på skiven for 53 meter – hvor de alle ramte hver gang – at de fleste skud ligger centreret omkring midten af figurens ”bryst” hvilket indikerer at i hvert fald 2 af skytterne sigtede der.

Det er selvfølgelig rigtigt at hvis man kun ser på de 18 skud, og ser bort fra Millers 3 skud med faste sigtemidler, så er der ingen der rammer hovedet. Er det monstro derfor Lane ”ser bort” fra Millers sidste serie?

Det er dog som det ses ikke alle Lanes punkter der er lige urimelige. Simmons virkede heller ikke som om han havde alt for godt styr på resultaterne. Det var fx ikke noteret præcis hvor de ramte med alle skud. Alt i alt må man sige at Hærens eksperiment ikke forløb helt så godt som det kunne. Hvorfor ikke lave et tårn i den rigtige højde? Hvorfor ikke et bevægeligt mål? Hvorfor så uklar en notering af skud?

Heldigvis findes der andre rekonstruktioner som er bedre.

CBS TV 1967

I 1967 besluttede den amerikanske TV-station CBS at lave en mere gennemført afprøvning end den som Warren-kommissionen havde fået sat i værk. CBS fik ved en militærbane i Maryland opbygget et tårn i samme højde som Skolebogsdepotet, med et vindue af samme størrelse som det på 5.sal i Dallas. Desuden fik man i korrekt afstand bygget en lille skinnebane, hvorpå en motorvogn kørte, med den type figur som vi har set tidligere – silhuetten af en voksen persons overkrop. Vognen kørte med ca. samme fart som limousinen, og skinnebanen havde en nedadgående hældning som Elm Street, i samme vinkel (se billedet ovenfor). Det var umuligt at få fat i Oswalds Carcano – myndighederne havde beslaglagt den og anbragt den under lås og slå i National Archives. Så man anskaffede en Carcano mage til, foruden et japansk discount kikkertsigte af samme type som Oswalds – samt samme type ammunition.

11 frivillige skød flere serier hver på 3 skud. Det var en blandet forsamling, og resultaterne varierede. En lokal politimand fik 2 træffere i skiven. Samlet tidsforbrug for alle skud 5 sekunder. En anden politimand fik 3 træffere på 5,2 sekunder. Den hurtigste tid var 4,1 sekunder for 3 skud – dog kun med én træffer. Det bedste resultat kom fra en lokal våbensmed ved navn Howard Donahue. Donahue blev senere selv JFK-mord efterforsker, og kom frem med en kontroversiel teori. I bogen Mortal Error fremlægges denne teori af journalisten Bonar Menninger. Det interesserer os ikke her – men i bogen fortæller Menninger om Donahues skudserie for CBS:

Remarkably, Donahues shots had all hit within Forbløffende nok havde Donahues skud alle a three-inch circle on the targets head. More ramt hovedet på målet inden for en cirkel på 8 importantly, the elapsed time from first shot to cm i diameter. Vigtigere endnu, tidsforbruget last was only 4.8 seconds, well under the 5.6- fra første til sidste skud var kun 4,8 sekunder, scond maximum. A second timer measured the klart under maksimum på 5,6 sekunder. En elapsed time of the shooting at 5.2 seconds, but anden timer målte tiden til 5,2 sekunder, dog still within the range. stadig inden for rammen. s. 9 Mortal Error,1992

Dette var Donahues tredje forsøg. De andre var faldet mindre heldigt ud, fordi Donahue havde fået problemer med cylinderlåsen. Betjeningen af denne er tydeligvis lidt svær på Carcano-geværet. Det kræver lidt øvelse at betjene geværet. Men noget tyder på at Oswald havde denne øvelse.

I alt blev 37 skud affyret. 17 måtte regnes uden for tid, da skytten havde ”funktioneringsfejl” på geværet at slås med, som ovenfor beskrevet. 20 skud talte med i statistikken, med en gennemsnitlig tid på 5,6 sekunder.

Se TV-indslag om testen på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=WovyEqfR8Hg

Dette burde egentlig have lukket og slukket for diskussionen. Det er jo tydeligt at se af forsøgene i 1964 og ’67 at man godt med øvelse kan affyre 3 skud og placere 1-2 træffere i hovedet på figuren på under 6 sekunder. Det er ikke ”barnemad”, men omvendt absolut heller ikke umuligt – og hele argumentet kører jo på at det skulle være umuligt, á la: ”Hvis selv de bedste ekspertskytter i USA ikke kunne afgive mindst 2 velafrettede skud inden for 5,6 sekunder så kan det ikke være sket sådan”.

Selv hvis man havde været enige om at ”ekspert skytterne” fra Hæren havde kunnet matche Oswalds præstation, ville kritikerne have kunnet argumentere for Oswalds uskyld alligevel, ved at fremhæve at han jo netop ikke var ekspert marksman. ”Ja, okay, de bedste mesterskytter kan lige akkurat gøre det, men Oswald var jo en dårlig skytte, en ”joke”, så derfor kan det ikke have været ham…”

Men CBS TV lavede efter min mening den bedste type test, hvor man ikke alene nøje efterlignede forholdene, men også udvalgte skytter som ikke var eliteskytter. De var ikke super-eksperter fra Marinekorpset eller Hæren, men almindelige amerikanere, der var gode, øvede skytter. Nøjagtig som Oswald. Deres ”handicap” i forhold til Oswald var at de – ligesom Miller og de andre i 1964 – ikke kendte Carcanoen på forhånd. Det gjorde Oswald.

Desuden, selvom ingen havde kunnet ramme to gange i hovedet på under 5,6 sekunder, så er det faktisk irrelevant, for nye undersøgelser viser jo at Oswald havde over 8 sekunder! Opgaven er altså for snævert formuleret – det handler om at ramme hovedet to gange på 8,0-8,7 sekunder og ikke 5,6.

Endelig kan man gøre som Vincent Bugliosi, og argumentere for at Oswald egentlig kun ramte 1 gang ud af 3, og ikke 2. Han sigtede rimeligvis efter Kennedys hoved. Hovedet er altså målet, som kan symboliseres ved en cirkel på ca. 20 cm i diameter. Skuddene skal falde indenfor denne cirkel. Det gjorde de kun én gang hos Oswald11.

Lee Harvey Oswalds ”score” – hvis man kan være så brutal at sige det – var altså i denne sammenhæng: 3 skud, 1 træffer, på 8,7 sekunder. Det er ikke noget særlig godt resultat. Faktisk ringe, set i forhold til de andre. Donahue havde fx tre træffere på 5,2 sekunder. Frazier havde tre træffere på 90 meter stationært mål, på 5,6 sekunder. Miller havde to træffere på 4,6 og 5,15 sekunder. Ingen af skytterne i 1964 brugte over 8,3 sekunder på deres skud. Oswald ligger i en bundplacering12. Hvad han netop burde gøre, set i lyset af hans forholdsvis beskedne evner som skytte (sammenlignet med fx Miller), og hans nerver på selve dagen.

Men Oswald havde øvet sig med geværet og kendte det godt. Det var hans styrke. Han kendte også defekten på kikkertsigtet, og kunne kompensere for den. Med mindre kikkertsigtet ikke var defekt, da geværet var i hans hænder?

Mange finder det lettere grotesk at Oswald skulle have kunnet ramme med et kikkertsigte der var i stykker. Men hvad man glemmer i denne sammenhæng, er at ingen ved hvornår sigtet gik i stykker. Det kan have været i stykker da Oswald gjorde klar til at skyde inden kortegen kom til Elm Street, men det kan lige så let være sket efter skuddene var afgivet. Da Oswald flygter, anbringer han geværet mellem nogle papkasser på 5.sal og tager så trappen ned. Hvis dette er sket med en vis hårdhed, kan det have skadet kikkertsigtet. Ligeledes kan fummelfingrede klodrianer fra Dallas Politi eller FBI have stødt sigtet mod noget, så det blev skævt. Det er som de fleste kikkertsigter en smule sart og kan ikke holde til hårdhændet behandling.

Hvis sigtet ikke var i stykker da Oswald skød mod JFK, så betyder det at Warren-kommissionens skytter skød med et handicap som Oswald ikke havde!

HSCA 1978

I slutningen af 70’erne besluttede Repræsentanternes Hus at iværksætte endnu en undersøgelse af mordet på JFK. I den sammenhæng testede HSCA (en forkortelse for House Select Comittee of Assassinations) endnu en gang skydning med en Carcano. De havde adgang til Oswalds gevær, men i løbet af 15 år uden vedligeholdelse var det blevet så tæret at man ikke kunne skyde med det. Komiteen valgte derfor ligesom CBS en anden Carcano der matchede C2766. HSCA havde to formål med testen. Dels for at se om det kunne lade sig gøre for Oswald at affyre 3 skud på den tid HSCA havde fastlagt var den rette – 8,31 sekunder. Dels mente Komiteen at der kun var gået 1,6 sekunder mellem to af skuddene. Det stred imod FBI’s undersøgelse (Frazier) som havde fastlagt at der mindst måtte ligge ca. 2,3 sekunder mellem hvert skud. Men de 2,3 sekunder var under forudsætning af at man brugte kikkertsigtet, mente HSCA. Hvis man derimod brugte de faste sigtemidler burde det kunne gøres hurtigere. Oswalds gevær og kikkertsigte havde det særegne karakteristika at man godt kunne bruge de faste sigtemidler, selvom kikkerten var påsat. Den ”skyggede” ikke for de faste sigtemidler.

Sæt nu, at Oswald kun brugte de faste sigtemidler?

Resultatet af testen blev meddelt i et notat af formanden for arbejdsgruppen, juraprofessor G. Robert Blakey.

Blakey kunne meddele at man var i stand til at sigte og afgive skud med 1,6 sekunders mellemrum. Hans nærmeste assistent, Gary Cornwell, der ikke havde nogen militær uddannelse, men var almindelig fritidsjæger, havde sågar været helt nede på 1,2 sekunder mellem to skud. Hvis man brugte de faste sigtemidler og droppede kikkertsigtet, kunne man altså komme under den grænse på 2,3 sekunder som FBI i 1963 havde fastsat.

Andre rekonstruktioner

Massad Ayoob fortæller i sin artikel i American Handgunner (se artiklen Skydning 1: Oswalds evner som skytte) at han selv har deltaget i en rekonstruktion af scenen. Firmaet Second Chance, der producerer skudsikre veste, afholdt skydestævne i Michigan i 1992. Stifteren af firmaet Richard Davis, havde besluttet at han ville bygge et tårn i samme højde som i Dallas, og lade alle interesserede få chancen for at afprøve det historiske skyderi med en Carcano og et billigt kikkertsigte. Han fortalte Ayoob:

…I felt I had the resources to duplicate the tests …Jeg følte at jeg havde ressourcerne til at done by the Warren Commission and the House eftergøre de test der var foretaget af Warren- Committee, and I had one more thing they kommisssionen og HSCA, og jeg havde én ting didn’t: access to 500 or so top shooters. som de ikke havde: Kontakt til ca. 500 topskytter.

Se Ayoobs artikel her: http://jfk.hood.edu/Collection/Weisberg%20Subject%20Index%20Files/S%20Disk/Shots%20Place ment/Item%2012.pdf

Ayoobs eget bedste resultat: 2 træffere på lige under 6 sekunder. Nogle skytter fik tre træffere på 6 sekunder, og nogle skytter kom under 1,6 sekunder i mellem to skud!

Interessant nok, fortæller Ayoob, var alle de skytter som kom under 1,6 sekunder links-skytter.

Hvad er en links-skytte? Det betyder at skytten affyrer geværet med kolben mod venstre skulder i stedet for højre. En links-skytte har venstre øje som sit ”dominerende øje” dvs. han/hun sigter bedst med venstre øje åbent og højre lukket. For de fleste mennesker – mig selv inklusive, forholder det sig omvendt. Kolben går mod højre skulder fordi vi sigter med højre øje. Men nogle skytter sigter bedst med venstre øje.

Hvis Oswald havde geværet mod venstre skulder, ville det betyde at han kunne beholde venstre pegefinger på aftrækkeren hele tiden mens højre hånd kontinuerligt arbejdede med låsen. Han ville da med lidt øvelse have kunnet affyre sigtede skud med en frekvens på under 2 sekunder. Det havde betydet at hans skudserie havde været overstået på 4 sekunder (husk at stopuret starter ved det første skud). Han brugte over dobbelt så lang tid på selve dagen.

Desværre findes der så vidt jeg ved, ingen sikre kilder der kan fortælle om Oswald var link-skytte eller ej. Han skød fra højre skulder i Marinekorpset, og umiddelbart er der ikke noget der tyder på at korpset havde noget imod at man var links-skytte. Hans mor Marguerite bevidnede at han var venstrehåndet, men dette blev pure afvist af broderen Robert, der insisterede på at han aldrig havde set Lee skrive, spise eller skyde med venstre hånd13. ( Iøvrigt er venstrehåndede ikke nødvendigvis altid linksskytter).

BBC 1964

BBC sendte et dokumentarprogram The Death of Kennedy, om Warren-kommissionens arbejde i 1964, hvor de fik en britisk elitesoldat til at forsøge sig med en Carcano. Jeg ved ikke om han ramte målet, men han skød tre skud på 2,6 sekunder! Det er 1,3 sekunder mellem hvert skud.

Se klip fra programmet i videoen på denne side.

Der kan du også se klip fra en Youtube-video hvor en eller anden amerikaner formår at skyde 6 skud af på 5,1 sekunder. 1,2 sekunder mellem hvert skud.

Og nå ja, så er der en fyr fra History Channel der rammer alle tre mål på 5,53 sekunder…

London 1986

London Weekend Television arrangerede en storstilet ”TV-retssag” hvor man forestillede sig Oswald stillet overfor en Texas-jury. Anklager i sagen var Vincent Bugliosi, som havde skaffet sig sin egen ”våben-ekspert” til at vidne for sig. Monty Lutz kendte mordsagen godt. Han havde været medlem af HSCAs’ våbenpanel da mordet blev efterforsket på ny i 1977-79. I sin bog Reclaiming History skriver Bugliosi:

I had asked my firearms expert, Monty Lutz, to Jeg havde bedt min våbenekspert, Monty Lutz, see if he could duplicate what Oswald did, and om at se hvorvidt han kunne gøre hvad Oswald to put his test firing on film with audio. On June gjorde, og optage denne testskydning på video. 13, 1986, in Fond du Lac, Wisconsin, he fired at Den 13. juni 1986, i Fond du Lac, Wisconsin, stationary targets located fifty-seven, seventy- skød han mod stationære mål placeret 52 meter, two, and eighty-seven yards from him, and in 65 meter og 79 meter væk, og i én serie af skud, one series of shots, and with the clock starting hvor stopuret begyndte med første skud, ramte to run with the first shot, he hit all three targets han alle mål på 3,6 sekunder. I to serier var han in 3.6 seconds. On two of the series, he was able i stand til trykke det andet skud af bare 1,5 to squeeze off the second round in only 1.5 sekund efter det første, skønt han ramte forbi seconds after the first shot, though he missed the målet. Kolleger fra Wisconsin Kriminal target. Associates of his from the Wisconsin Laboratorium filmede hans skydning. Crime Lab filmed his test firing.

Endnote til s. 496

En sejlivet myte

I 50 år har kritikere og konspirationsteoretikere udbredt en myte om at Oswald den dag udførte en bedrift der var en VM-guldmedalje i skydning værdig. At ingen andre har kunnet gøre det efter. Dette har man desværre gjort med overvældende succes.

I en artikel på Faktalink om mordet hedder det fx:

Senere rekonstruktioner, hvor mesterskytter har forsøgt at gøre Oswald bedriften efter, endte alle med, at ingen af skytterne var i stand til det (2) http://www.faktalink.dk/titelliste/kenn/kennhvem

Som det fremgår af min artikel er dette milevidt fra sandheden. Det er totalt forfejlet – flere skytter har i tidens løb gjort det bedre end Oswald. Hans præstation var på ingen måde skydeteknisk ufattelig.

Jeg ville da helst tro at ingen andre end Oswald kunne have gjort det som han gjorde – for hans handling bestod faktisk i at rette et gevær mod et andet menneskes hoved og trykke af – et menneske han aldrig havde mødt, og som ikke personligt havde gjort ham noget. Det krævede en kriminel psykopats uhyggelige koldsindighed og beslutsomhed.

Men rent skydemæssigt eller skydeteknisk krævede det ikke mere end hvad en middelmådig marinesoldat kunne magte. Og han behøvede ikke et supergevær. Han behøvede et gevær der kunne skyde.

Og så var der en anden faktor på spil den dag, som ingen test kan simulere til perfektion.

Held.

Tilfældighed.

Også et spørgsmål om held

Vi kan aldrig vide hvor stor en mængde af tilfældighed og held (”held” set fra Oswalds synspunkt, uheld set fra restens af verdens perspektiv) som spillede ind den dag.

Pensioneret militær efterforsker oberst William H. Hanson fastslår i sin 1969-bog The shooting of President John F. Kennedy, at en efterforsker er nødt til at operere med den mulighed, at skuddene blev afgivet på den korteste tid, det er menneskeligt muligt at præstere. Hvad er den tid her? Som det fremgår af ovenstående, er rekorden for Carcano-geværet 1,2 sekunder. Det er i hvert fald den bedste tid jeg kender. Måske kunne det gøres hurtigere endnu? Hanson selv siger 1 skud pr. sekund. Dette er åbenbart muligt med andre typer geværer?

Men lad os bare være flinke og ”runde op”, og sige at 1,5 sekunder er den absolutte minimumstid som det tager at aflade, genlade og affyre Carcanoen.

Det betyder at Oswalds absolutte minimumstid for at affyre tre skud er 3,0 sekunder. (Husk igen på at stopuret starter ikke ved ladning af første skud, men ved affyring af første skud). Hvis man vil bevise at Oswald (eller én skytte) umuligt kunne have gjort hvad der skete på Dealey Plaza, så skal man bevise at der falder flere skud (to skud) på mindre end 1,5 sekund, eller at det samlede tidsforbrug var på under 3 sekunder.

Der har jo imidlertid været enighed om at Oswalds mindste-tid for affyring af skuddene var 4,8 sekunder – og det er klart inden for det mulige.

Mange vil have svært ved at acceptere ovenstående. Det kan lyde utroligt at Oswald skulle kunne ramme så godt som han gjorde, på bare 3,0 sekunder! Så har han jo bare peget våbenet mod bilen og ikke brugt nogen tid på at sigte?

Hånden på hjertet, jeg tror heller ikke det er gået sådan for sig. Jeg tror Oswald havde 7-8 sekunder - minimum 5,6 sekunder til sin udåd. Pointen er bare, at man aldrig kan udelukke 100 % at skuddene var rent held – eller at eet skud var langt mere held end forstand. At dette skud så at sige blev ”jappet” af.

Det er vigtigt, fordi de 2,3 sekunder FBI sagde det tog at genlade og sigte, er blevet et dogme som har styret diskussionen meget. De 2,3 sekunder eksisterer så vidt jeg kan se kun, fordi det var Fraziers hurtigste tid – 4,6 sekunder om at genlade to gange, altså 2,3 sekunder for én genladning. Men han var ikke den hurtigste i verden. Med øvelse med Carcanoen kan man træne sig op til en hurtigere rytme.

Efterhånden som myten bliver ”debunket” på fx Youtube og andre steder, vil vi se konspirationsteoretikerne skifte taktik. De vil stoppe med at fokusere på tiden, og i stedet anføre at ”ingen har gjort det efter” fordi ingen har ramt målene på samme måde – eller lige så ”godt” som Oswald gjorde. Dette kan ende med det rene ordkløveri, og det kan vises med et tankeeksperiment. Sådan som skuddene blev placeret på Kennedys krop, svarer det til at de ramte indenfor en cirkel på 20 cm. Man skal altså ramme inden for en sådan cirkel (ikke afgørende hvor) på max 5,6 sekunder hvis man ifølge kritikere skal gøre Oswald kunsten efter. Men sæt nu, siger William Hanson, at Oswald rent tilfældigt havde skudt JFK to gange i nakken med en afstand på 3 cm mellem skuddene. Så ville skytter efterfølgende skulle anbringe mindst 2 skud inden for en 3 cm cirkel på 5,6 sekunder. Nærmest en umulig opgave, selv for USA’s bedste eliteskytter. Men man kan da ikke på den baggrund så konkludere at Oswald følgelig ”umuligt” kunne have skudt som han gjorde? Da han skød, spillede held og tilfældet ind, og det, der kom ud af hans skydning, definerede opgaven for de næste. De havde ikke hans held og tilfældighed til hjælp – disse var unikke for den situation hvor Oswald skød.

Går vi to på golfbanen, vil jeg aldrig nøjagtigt kunne gentage et slag som du har foretaget. Det ville kræve at vinklen var præcis den samme, at golfkøllens acceleration var præcis den samme, at vindforhold var nøjagtig ens osv. Selv hvis den ene golfkugle landede ovenpå den anden, ville banerne ikke have været helt ens. Man vil aldrig kunne gøre en bevægelse helt efter.

En serie af rapid fire mod et bevægeligt mål på knap 100 meters afstand vil altid være umulig at gøre helt efter, uanset skyttens dygtighed14. Det er en unik begivenhed hvor tilfældige faktorer som vind, lys, temperatur, mental tilstand, timing og held spiller ind. Man kan kun gøre sig håb om at lave en serie bagefter der minder om den foregående. Med deres skydning beviste Robert Frazier, Miller, Massad Ayoob og Howard Donahue, at hvis de havde siddet deroppe, så havde de plantet 2- 3 skud i Kennedys ryg eller hoved på 6 sekunder eller derunder. Man kan ikke bruge den med at de var ”eksperter” og det var Oswald ikke, for man kan aldrig påvise hvor meget af Oswalds præstation der bestod af held og tilfælde. Og som sagt – han kendte uden tvivl sin Carcano rigtig godt, og meget tyder på at han brugte +8 sekunder. Hvilket betyder at han havde en klar fordel i forhold til de andre og alligevel ikke skød synderligt imponerende.

Det samme med sigtbarheden. Kunne man påvise at limousinen fra vinduet kun var synlig i ganske kort tid – nærmere bestemt under 3 sekunder – så kunne man frikende Oswald. Men det forholder sig omvendt. Udsigten er kun spærret i 2 sekunder. I mere end 10 sekunder havde Oswald frit udsyn til bilen på Elm Street. På en afstand af under 100 meter. Og måske skyggede træerne kun delvist for JFK?

Med hensyn til riflen, ville man kun kunne frikende Oswald hvis det kunne påvises at den var så defekt at den ikke kunne affyres. Det er det som sker i filmen Shooter. Her beviser Bob Lee Swagger sin uskyld ved at vise at han pillede slagstiften ud af geværet inden mordet. Uden slagstift kan et gevær ikke affyres. Men kritikerne er ikke i nærheden af et sådant argument – deres sniksnak om et ”gammelt” og ”elendigt” gevær er nærmest en parodi på et sådant slagkraftigt argument. Geværet kunne trods sin alder og tilstand skyde, og var dermed et ”lethal weapon”.

Det eneste der har været i nærheden, er påstanden om at der ikke var noget magasin til hans Carcano. Uden magasin måtte Oswald håndføde geværet med en ny patron efter hvert skud og så kunne han ganske rigtigt umuligt have nået det hele på 5,6 sekunder (eller for den sags skyld 8). Både Jim Garrison og Henry Hurt har påstået at der ikke var noget magasin. Konspirationsteoretiker Craig Roberts fortæller at magasinet altid faldt ud af geværet når sidste patron blev afskudt. Da der ikke lå noget magasin på gulvet, var der ikke noget i geværet. Q.E.D. Men mekanik opfører sig ikke altid som det ”skal”. Carcano-geværer er kendte for at magasinet ikke altid hopper ud men sætter sig fast og skal trykkes ud15. Det er det som skete her. Vi kan tydeligt se magasinet sidde i geværet da Carl Day fra politiet bærer det ud fra Bogdepotet. Hans rapport indeholder en beskrivelse af magasinet16. Så meget for Henry Hurts påstand om at der ikke var ”skyggen af bevis” for magasinets eksistens.

Se mere her: http://mcadams.posc.mu.edu/factoid6.htm

1 Det ville i øvrigt ikke hjælpe meget om man rejste til Dallas, for i dag ligger der et museum for mordet på 5.etage og man har nu forbudt offentligheden adgang til vinduet – det er spærret af med en glaskuppel. 2 Oplysning til forfatteren fra Sixth Floor Museum, email 23/9 2015. 3 Kurtz, Crime of the Century, 1982 4 Der er også den mulighed, at Oswald slet ikke analyserede muligheden for at skyde mod Houston Street, men blot fra start planlagde at skyde mod Elm Street. Det er jo – som vi kan se – også en let opgave for en rimelig skytte. 5 Bugliosi, Reclaiming History, 2007 6 WCH, vol. 4, Testimony of Gov. John Bowden Connally

7 Se Larry Sturdivan: The JFK myths, 2005 8 WCH, Vol 3, testimony of Ronald Simmons 9 Jeg blev opmærksom på denne morsomme detalje i Tom Rogers: Insultingly stupid movie physics. 10 WCH Vol. 3. testimony of Ronald Simmons 11 Kennedy kunne måske have overlevet skuddet i halsen. Men en ulykkelig skæbne ville at Oswald fik en træffer i hovedet som var ensbetydende med en dødsdom. 12 Der kan selvfølgelig have været CBS-skytter i 1967 der brugte mere tid end 8,7 sekunder. Jeg kender ikke alles resultater. 13 Bugliosi, Reclaiming History, Endnote til s.491 14 Ikke engang Oswald selv ville have kunnet gøre ”bedriften” efter. Hvis han havde skudt mod en bil én gang til, ville skuddene med overvældende sandsynlighed være faldet anderledes. 15 Se fx John Lattimer: Kennedy and Lincoln (1980) som fortæller at han observerede dette på sin Carcano. HSCA’s våbenpanel siger det samme: http://mcadams.posc.mu.edu/russ/jfkinfo/hscv7g.htm . 16 http://mcadams.posc.mu.edu/factoid6.htm