STUDIETUR FOR FREDERIKSBERG KOMMMUNES ARBEJDSMARKEDS- OG UDDANNELSESUDVALG
VEJLE, IKAST-BRANDE, HEDENSTED & FREDERIKSBERG KOMMUNE
d. 26. og 27. februar 2015 … ÉT KONSULENTHUS – FLERE HISTORIEN… SPECIALISTOMRÅDER . Stiftet af Beskæftigelsesministeriet i 2002 under navnet Jobcenter Marselisborg
. Startede Praksisvidencenter i 2004
. Privatiseret i 2006 BESKÆFTIGELSE SOCIAL ÆLDRE & SUNDHED CIVIL . Opsplitning i to virksomheder; En driftvirksomhed hvor vi rehabiliterer borgere og et ANALYSE & Praksisvicenter i 2008 EVALUERING . Praksisvidencenter udøvede konsulentløsninger
ORGANISATIONS- på tværs af velfærdsområder UDVIKLING . 2010 Praksisvidencenteret tager fart – fokus på
KOMPETENCE- strategi som kan og bliver direkte omsat til UDVIKLING praksis
. 2014 - Marselisborg er et konsulenthus, der REHABILITERINGS- CENTRE gennemfører analyser, kompetenceudvikling og rådgivning på de brede velfærdsområder – med særligt fokus på de udsatte grupper Dagens program
Kl. 9.00: Oplæg fra Marselisborg om Unge og beskæftigelsesindsatsen i friere og nye rammer – afbureaukratisering og beskæftigelsesreform
Kl. 11.00: Besøg hos Vejle Kommune: Beskæftigelses –og ungeindsatsen i en frikommune
Kl. 13.00: Frokost i bussen
Kl. 13.00: Oplæg fra Marselisborg om Samarbejde mellem kommuner og virksomheder
Kl. 14.00: Besøg hos Ikast-Brande Kommune: Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med kommunen
Kl. 17.30: Tjek-in på Hotel Vejlefjord Unge og beskæftigelsesindsatsen i friere og nyere rammer – Afbureaukratisering og beskæftigelsesreform Oplæggets indhold
1. Introduktion til besøgskommunerne – Vejle, Ikast-Brande og Hedensted: Rammevilkår og profiler – Særlige træk ved besøgskommunerne ift. beskæftigelsesindsatsen
2. Frikommuneforsøgene og afbureaukratisering
3. Den ny beskæftigelsesreform – friere og nyere rammer for kommunernes beskæftigelsesindsats? – Øget fokus på progression og bæredygtig resultatskabelse – En øget og mere effektiv tidlig indsats – Fokus på de forbundne kar – tværfaglig koordination – Samtalen som det centrale redskab – Virksomhedssamarbejde og jobformidling – Empowerment i indsatsen
4. Friere og nyere rammer: Empowerment i ungeindsatsen som eksempel Introduktion til besøgskommuner Tre jyske Kommuner…. Vejle, Hedensted og Ikast- Brande
Vejle og Hedensted en del af trekantsområdet – et område i Jylland præget af vækst og positiv erhvervsudvikling
Ikast-Brande Kommune – og pionerånden fra ”Midt-vest”…
Store strukturelle omvæltninger i erhvervsstrukturen har på forskellig vis præget kommunerne – En massiv omlægning – og fald – i fremstillingsindustrien – – Globalisering og internationalisering – men på en anden måde end i hovedstadsområdet – Flaskehalsproblemstillinger på arbejdsmarkedet i perioder med højkonjunktur – og rekordlav ledighed – En forholdsvis høj andel af befolkningen med lavt uddannelsesniveau Befolkningens alderssammensætning Vejle og Frederiksberg
Nøgletal for Vejle Nøgletal for Frederiksberg Kommune Kommune
Befolkningstal 2015K1 110.471 Befolkningstal 2015K 103.192
Alderssammensætning Alderssammensætning 0-15 årige 20% 0-15 årige 16% 16-30 16-30 årige 17% årige 24% 31-45 31-45 årige 19% årige 23% 46-60 46-60 årige 21% årige 16% 61-75 61-75 årige 16% årige 14% 76< årige 7% 76< årige 6% Vejle: Nettotilfllytning og befolkningsfremskrivning
Befolkningsfremskrivning Vejle Kommune Nettotilflyttede Vejle (index 100=2015) 600 106
500 104 400 102 300
200 100
100 98
0 96 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 -100 94 -200 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Enhed: Antal Frederiksberg: Nettotilfllytning og befolkningsfremskrivning
Befolkningsfremskrivning Frederiksberg Nettotilflyttede Frederiksberg Kommune (index 100=2015)
1200 110
1000 108 800 106 600 104 400 200 102 0 100 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 -200 98 -400 96 -600 94 -800 Enhed: Antal 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Forsørgelsestryk i de fire kommuner sammenlignet med landsgennemsnit
Forsørgelsestryk (fuldtidspersoner i pct. af befolkning 16-66 år) 25
20
15
10
5
0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Hele landet Frederiksberg Ikast-Brande Vejle Hedensted Udviklingen i antallet af A- dagpengemodtagere fra 2008-2014
A-dagpengemodtagere (bruttoledige) (index 100=2008)
300
250
200
150
100
50
0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Hele landet Frederiksberg Hedensted Ikast-Brande Vejle Udviklingen i antal sygedagpengemodtagere
Sygedagpengeforløb over 26 uger (index 100=2008) 120
110
100
90
80
70
60 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Hele Landet Frederiksberg Hedensted Ikast-Brande Vejle Udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra 2008-2013
Kontanthjælp. Antal fuldtidspersoner (inkl. ledighed og aktivering) 240 220 200 180 160 140 120 100 80 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Hele landet Frederiksberg Ikast-Brande Hedensted Vejle Udviklingen i tilkendelser af førtidspension i perioden 2008-2014
Antal påbegyndte førtidspensionsforløb i perioden (index 100=2008) 180
160
140
120
100
80
60
40
20 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Hele landet Frederiksberg Ikast-Brande Hedensted Vejle Frikommuneforsøgene og afbureaukratisering Formål 2 Frikommuner fritages fra dele af den statslige regulering for at afprøve nye Formål beskrevet i måder at styre og tilrettelægge bekendtgørelsen: opgaveløsningen ”(…) forbedre kvaliteten af Frirum til innovativ tænkning i den kommunale service kommunerne over for borgerne, øge det lokale selvstyre, understøtte Afbureaukratisering en bedre ressourceudnyttelse i Mere tillid til medarbejdere kommunerne eller øge effektiviteten af den Mere ansvar for kommunale kommunale opgaveløsning” politikere og ledere Baggrund og gennemførelse 2 Frikommuneordningen er en del af De 9 frikommuner finanslovsaftalen for 2011 • Fredensborg Kommune • Fredericia Kommune Forsøget gennemføres i perioden fra • Gentofte Kommune den 1. januar 2012 til den 30. juni 2017 • Gladsaxe Kommune • Odense Kommune Perioden er således forlænget som en • Odsherred Kommune del af økonomiaftalen for 2015 • Vejle Kommune – Forsøget skulle i første omgang afsluttes • Vesthimmerlands Kommune den 31. december 2015 • Viborg Kommune
Slutevalueringer foretages i 2016 Frikommunernes forsøgsforslag og handlerammer 2 Forsøgsforslag blev indsendt i fem ansøgningsrunder; fire til almindelige og en til kopi- og temaforsøg Ansøgningsrunderne foregik perioden juni 2011 til maj 2013 – Præget af valg og regeringsskifte, der træk processen ud for frikommunerne – Den første og anden ansøgningsrunde blev således meget tidspresset og bureaukratisk tung, hvor der gik lang tid inden svar på ansøgningerne Det konkluderes på midtvejsevalueringen, at ansøgningsrunderne mindskede den eksplorative udviklingsproces i frikommunerne I alt har frikommunerne fået godkendt 233 forsøgsforslag ud af 366 indsendte 60 af de godkendte forsøg er på beskæftigelsesområdet Vejle Kommune som frikommune Iværksættelsen af en større omstrukturering 2 Vejles 18 godkendte eller delvist imødekommet forsøg på Nye fokuspunkter. Bl.a. beskæftigelsesområdet 1. Seniorjob i private virksomheder 2. Resultatbaseret løntilskud til kontanthjælpsmodtagere i – Resultater fremfor procesregulering private virksomhedscentre 3. Forenkling af godkendelseskravene ved praktik og løntilskudsansættelse i virksomhedscentrene – Færre tilsynskrav: Fokus på tryghed og 4. Iværksætterforløb i egen virksomhed 5. Individuelle kontaktforløb for personer omfattet af sikkerhed for borgere, brugere og Integrationsloven pårørende 6. Ensretning af reglerne for udbetaling til personer i aktive tilbud 7. Individuelle samtaler og tilbud til alle på beskæftigelsesområdet Organisatoriske forandringer. Bl.a. 8. Fleksibelt opfølgnings-/kontaktforløb for sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere med sag i behandlingssystemet 9. Ny indsats med digitale selvbetjeningsmuligheder for jobklare – En fælles indgang for nyledige over 30 år 10. Fremtidig politisk struktur på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsmodtagere 11. Én indgang, når man søger kontanthjælp 12. Fælles planer i fælles sager 13. Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for en række – Et fælles visitationsteam for kontanthjælpsmodtagere med livsstilssygdomme 14. Førtidspension skal ligge under Jobudvalgets område sygedagpengemodtagere 15. Fællessagsbehandling for 150 sager i familie/job 16. Enkeltydelser på kontanthjælpsområdet. Den, der kender borgeren behandler ansøgningen 17. Smart og smidig administration af transportbevillinger og – udbetalinger 18. Fælles opstart af sygedagpengesager Midtvejsevaluering Januar 2014 Foreløbige erfaringer og resultater i frikommunerne 2 Forandringer og innovative tiltag i kommunerne – Dog ingen radikale innovationer på grund af eksisterende lovgivningsmæssige rammer og den risiko, der følger en radikal innovation Styrket fokus på resultater og effekter via – Øget fleksibilitet i kontaktforløb og tilbud (både medarbejdere og ledere vurderer at borgernes tilfredshed med indsatsen særligt skyldes dette) – Helhedsorientering – I nogen grad styrkelse af mulighederne for frivilligt arbejde Indsatsen gøres mere målrettet og effektfuld for den enkelte borger Progressionsmålinger samt motiverende og coachende tilgange til at styrke arbejdet med borgernes motivation til arbejde og uddannelse Den ny beskæftigelsesreform – friere og nyere rammer for kommunernes beskæftigelsesindsats? Baggrunden for Beskæftigelsesreformen Centrale pejlemærker i reformen 3 ”Flere i arbejde” – en reform i forlængelse af de seneste 10 års reformer – behov for at øge det effektive arbejdsudbud
Den afkortede dagpengeperiode fra 4 til 2 år og med det skærpede optjeningskrav nødvendiggør en indsatsjustering
Nye pejlemærker i beskæftigelsesindsatsen: Empowerment, samtalen som redskab, øget prioritering og målretning af ressourcer, nye fokus i virksomhedsindsatsen
Økonomisk pres: Behov for prioritering og effektivitet
En omlægning af styringen i beskæftigelsessystemet – Øget fleksibilitet og råderum for kommunerne – En omlægning af den statslige refusion med øgede incitamenter og øgede risici (særligt fra 2016) – Intensiveret samarbejde med a-kasser om den enkelte borger – Ny inddragelse af arbejdsmarkedets parter Det ny refusionssystem Aftale om reform af refusionssystemet… Formål og principper
Ens refusion på tværs af ydelser 3 – herunder nytilkendte FØP og fleksjob fra 1. juli 2014
Aftrapning af refusion efter forløbsvarighed på off. Forsørgelse – 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52, 20 pct. efter uge 52
Fjernelse af aktiv/passiv-spænd i refusionssystemet
Kommuner medfinansierer større andel af offentlig forsørgelse
Særlig tilskud til oprettelse af fleksjob (for at sikre incitament)
Undtagelser som ikke indgår i refusionssystem: – Efterløn, seniorjob, Fleksydelse, Skånejob, Barselsdagpenge og feriedagpenge, Jobrotationsydelse, Voksenlærlingetilskud Investeringsmuligheder….. og risici for tab…. 3 Indsats med fokus på at få borger i job – frem for indsats med fokus på at opnå højeste refusionsprocent
Tidlig indsats med fokus på ”hurtigt tilbage i job”
Fastholdelse: Forebyggelse af ”tilbagefald” – og hurtig indsats for ”gengangere”
Kun sætte aktivitet i gang, når det giver en reel værdi
Virksomhedsindsatsen bliver vigtig – fordi den virker! (ikke fordi den giver høj refusion, mens den foregår) Hvad betyder det for incitamenter på de forskellige ydelsesområder 3 Sygedagpenge: Mister sin særstatus i refusionssystemet, MEN: – SDP er stor fødekilde til langvarig offentlig forsørgelse – Stor volumen af kortvarige SDP-forløb (hvor mange kan vendes i døren?)
A-dagpenge – Stor volumen med mange ledighedsberørte hvert år – Hvor mange kan komme hurtigt tilbage i job – nytilgang og tilbagefald – Kan der sikres bæredygtige effekter for risikogrupper og udfaldstruede?
Kontanthjælp – Dyrt, hvis ikke jobparate kommer i job – Fortsat incitament til at vende aktivitetsparate mod job eller fleksjob
Ressourceforløb og langvarige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – Vil indsatsen blive prioriteret anderledes? Beskæftigelsesreformen Friere rammer og muligheder…. Hvad betyder den ny reform for jobcenterets strategi og praksis?
Afgørende at skabe (varige) resultater og undgå tilbagefald 3
En effektiv tidlig indsats bliver meget vigtig
Jobcenteret som helhed skal lykkes (snitflader skal fungere)
Samtalen bliver det afgørende redskab i jobcenterets indsats
Indsatsen skal prioriteres – og det skal ske i praksis
Den virksomhedsrettede indsats skal boostes og målrettes
Empowerment i tilgangen til borgerne er en nødvendighed
Effektiv (tværgående koordination) vigtig i mange sager Hvilke krav stiller den ny reform til jobcenteret Eksempel: Paradigmeskifte på A-dagpengeområdet 3 FØR REFORMEN EFTER REFORMEN • Fokus på produktion, rettidighed i • Fokus på at skabe resultater i den kontakt, gentagen aktiveringskrav enkelte borgers jobsøgning • Jobkonsulenten som ”bestiller” og • Samtaleforløbet som det vigtigste ”logistisk” konsulent”: redskab: Samtaler – frem for – Fokus på borger ”rettidig” i tilbud aktivering – skal skabe resultaterne – Leverandøren har ansvar for at • Jobkonsulenten i en coachene og skabe resultater opfølgende rolle ift. borgeren – Mindre kontakt med borger under – Jobkonsulenten og samtaleforløbet tilbud er i udg.pkt.et den aktive indsats – Ved resultatproblemer udskiftes – Borgeren skal bemyndiges og leverandør understøttes i ”hjælp til selvhjælp” • Fokus i samtalen med borgeren: – Rådgivning om jobsøgning og – Myndighed, ret & pligt konkrete muligheder på arbejdsmarkedet – Forventningsafstemning om og valg af gentagne aktiveringsforløb – Samtaleforløb skal understøtte øget målretning af jobsøgning, geografisk – Kontrol ift. jobsøgningsaktivitet og faglig mobilitet Hvorfor bliver virksomhedsindsatsen central? 3 Den virksomhedsrettede indsats skaber de bedste effekter – Evidens for gode effekter af privat løntilskud, virksomhedspraktik og jobformidling
Ingen økonomiske incitamenter ift. aktiv/passiv spændet: Så virksomhedspraktikker bør anvendes, når de giver effekt
Virksomhedsindsatsen kan anvendes målrettet til at prioritere bestemte målgrupper – f.eks. med risiko for langvarige (og dyre) forsørgelsesforløb
For at lykkes med ovenstående må virksomhedsindsatsen tænkes med udgangspunkt i virksomhedernes behov og med netværksdannelse og effektiv leverance for øje 4 faglige indsatsområder bliver centrale 3
1. Samtalen som redskab
2. Den aktive og bemyndigede borger
3. Tværgående samarbejder og snitflader
4. Virksomhedsindsatsen Eksempel: Empowerment i ungeindsatsen Empowerment: Ny tilgang i ungeindsatsen….. 4 Tror de professionelle reelt på de unge – og deres muligheder for forandring?
Har de professionelles manglende tro på de unge en negativ afsmittende effekt på de unges muligheder for at lykkes med forandring?
Har de unge flere ressourcer til at klare livsproblemer og udvikle muligheder, end de selv – og nogle gange deres vejledere – antager?
Er kommunikation og ”indsats” i tilstrækkelig grad målrettet unge og gives der nok rum til ejerskab og egen beslutning? Empowerment - Empowerment inden for forskellige fagdiscipliner 4 • Empowerment fortolkes og anvendes forskelligt inden for forskellige velfærdsområder og fagdiscipliner
• På sundhedsområdet handler empowerment typisk om at understøtte og udvikle patienternes ressourcer og kompetencer, så de bliver mere tilfredse, trygge og involverede i deres forløb
• På socialområdet betyder empowerment typisk at give udsatte borgere mere beslutningskraft i deres eget liv, fx gennem projekter, hvor de får en helhedsorienteret indsats ift. helbred, boligsituation m.m.
• På beskæftigelsesområdet kan empowerment betragtes som et modsvar på den tendens til, at systemets regler og produktion bliver det centrale omdrejningspunkt for indsatsen Empowerment - Nye roller for sagsbehandlerne 4
Myndighedsperson
Kontrolfunktion Bemyndigelsesperson
Skemaer og journaler for Facilitatorfunktion systemets skyld Coachende, Informere om ret og Motiverende, pligt Anerkendende
Borgeren som passiv Borgeren som aktiv, modtagende klient deltagende medspiller
Arbejder for borgeren Arbejder sammen med borgeren Hvilke gevinster medfører empowerment-tilgangen 4 Gennem en empowerment-orienteret tilgang vil den unge i højere grad føle sig inddraget i processen og i formuleringen af relevante mål. Den unge vil opnå øget ejerskab over indsatsen, idet indsatsen i højere grad tilrettelægges med udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov Flere unge bliver selvforsørgende og lærer at klare sig selv Risikoen for tilbagefald mindskes Øget fastholdelse i uddannelse Antallet af udeblivelser reduceres grundet en mere målrettet (digital) kommunikation. Samarbejdsrelationen til de unge forbedres Bedre omdømme/branding af jobcenter og kommune Øget trivsel og arbejdsmiljø Hvordan kan jobcenteret arbejde med en empowerment tilgang 4
Borgeren får et overblik over egne mål og indsatser – én samlet plan Indflydelse på dimensionering af forløb (fleksible tilbud) Målrette kommunikationen til borgerne Rammesætte samarbejdet og forventningsafstemme – i indkaldelsesbreve og i samtaler Én indgang – den koordinerende funktion – borgerens navigation lettes Fokus på progression via meningsfuld involvering – Ejerskab til egne mål og strategier – ”Hjemmeopgaver” som giver mening Organisering i selvhjælps-grupper med understøttelse af jobcenteret