Rolf De Heer

Rolf de Heer Film handler om sproget, barnet og den fremmede for Rolf de Heer, hvis hovedværk er den kulsorte komedie Bad Boy Bubby, og få andre instruktører har fokuseret så vedholdende på sproget som den hollandsk fødte australske instruktør Sproget er fundamentalt for enhver kom gentage, hvad andre siger. Hans eksperi munikation mellem mennesker, men det menter med åndedrætssystemet er hidtil er ikke nok i Rolf de Heers (f. 1951) film, gået ud over Kat, Flo og Pop og har givet hvor sproget både er fundament og alt, så ham tilnavnet The Cling Wrap Killer, hvil når Rolf de Heers film kredser om spro ket bringer ham i fængsel og senere igen get, siger de ikke bare noget om forholdet ud til en virkelighed, der ikke har plads til mellem mennesker eller om sproget i sig personer som Bubby. I stedet tager han til selv. Opmærksomheden kastes naturligt bage til barndomshjemmet, hvor han slår tilbage på filmens eget sprog. Bubby ihjel og forvandler sig til Pop. Rolf de Heers optagethed af sproget Udrustet med en ny identitet og et større føres i to retninger. Mod på den ene side erfaringsgrundlag drager han påny ud for uskylden og det barnlige og på den anden at erobre verden og blive et rigtigt menne side outsiderens perspektiv. I begge ret ske. ninger handler det om at se på det vante I virkeligheden er den 30-årige Bubby et udefra med friske øjne. barn, der for første gang skal opleve ver den uden sin mor og måske mere fatalt Den barnlige uskyld. 1 hovedværket Bad uden et sprog. Opmærksomheden over Boy Bubby (1993) - en grum, morsom og for barnet og et barnligt perspektiv kan rørende undersøgelse af forholdet mellem spores tilbage til Rolf de Heers debutfilm, sproget og civilisationen - samles disse Tale of a Tiger (1984), der fortæller histo tråde i skildringen af en mand, for hvem rien om en dreng, der får sin drøm om at sproget og verden er fremmed. Han har flyve opfyldt i mødet med en gammel ikke værktøjet til at forstå verden, idet han mand, der ejer et fly. I Rolf de Heers sjette som en anden Kaspar Hauser har været film, kammerspillet The Quiet Room isoleret fra omverdenen i sine første (1996), skildres en familie i opløsning fra leveår. barnets synsvinkel. Den syvårige datters I tredive år har Bubby været spærret ætsende skarpe ’voice over’ punkterer inde af sin incestuøst kærlige m or Flo, ethvert tilløb til det nuttede med betragt men da Pop vender tilbage, bliver han ninger og overvejelser, man ellers ikke til sparket ud i en verden, han ikke forstår. lægger børn. Igen fokuserer Rolf de Heer Han møder en frelserpige, et rockband og på verbalsproget, men her er barnet andet godtfolk. Bubby fungerer som en bestemt ikke som i Bad Boy Bubby en ube menneskelig båndoptager, der blot kan skrevet tavle, men derimod et menneske 113 Rolf de Heer med et lille erfaringsgrundlag og en vold Paris bliver spørgsmålet derfor, om euro som frustration over at se til fra sidelinjen pæerne overhovedet kan forstå og værd uden at kunne påvirke begivenhedernes sætte Dingos musikalske sprog. Og i givet gang i nævneværdig grad. fald, hvordan Dingo bygger bro mellem filmens modsætninger. Den fremmede. Bad Boy Bubby er dog ikke bare et barn, men også en outsider, Besøgene fra rummet. Interessen for out der med sit blik på verden kan sætte sideren får et helt andet perspektiv i scien spørgsmålstegn ved det givne. Outsideren ce fiction-genren, og Rolf de Heer har to dukker som figur jævnligt op i Rolf de gange skildret besøg fra rummet. I in Heers film, og selv om instruktørens tred struktørens anden film, science fiction- je film, Dingo (1992), handler om at følge thrilleren Encounter at Ravens Gate sine drømme til den yderste konsekvens, (1988), flytter den netop løsladte Eddie ud så handler den også om en outsider fanget på landet til sin bror og bemærker dér mellem to kulturer. I denne musikalske noget mystisk ved nabogården, Raven’s fabel optræder Miles Davis som en jazzle- Gate. En nærmere efterforskning tyder på, gende, der med sit jetfly lander i Austra at Ravens Gate måske er nøglepunkt for liens fjerneste afkrog for at give et kort en invasion fra rummet. nummer for børn og andre tililende. Den Science fiction-fabelen Epsilon (1995) ne begivenhed bliver skelsættende for om en jordbos møde med en navnløs knægten John Dingo Andersen, der be kvinde fra Epsilon vender Encounter at gynder at spille trompet og som voksen Ravens Gate på hovedet ved at gøre bliver ved med at sende fanbreve til idolet, gæsten fra rummet venligtsindet og ved at der har bosat sig i Paris. Dingo drømmer virke konkret, hvor den anden var mystifi om at sælge en af sine kompositioner og cerende. tage til Frankrig for at møde sit forbillede, Epsilon er Rolf de Heers hidtil mest men resten af gutterne i det skramlede ambitiøse film, idet han her artikulerer en countryagtige fritidsband Dingo and the civilisationskritik, han ikke fandt plads til Dusters har kun hån til overs for drøm i Bad Boy Bubby. Filmens svageste element mene, indtil Dingo stikker af fra kone og bliver dog netop den bastante kritik af en børn for at finde sin helt i landet, hvor overforbrugende menneskehed, der kun man kun nødigt taler engelsk. kan tænke i kortsigtede, lokale løsninger, Selv om Dingo i sit trompetspil forener og det nytter kun lidt, at kritikken leveres forbilledets lyd med kaldet fra det dyr, med en god portion charme, som når som har givet ham tilnavnet, så viser Rolf Hun bemærker, at ude i Universet betrag de Heer i et prægnant billede modsætnin tes livet på Jorden ikke som intelligent, og gen mellem den knejsende vestlige kultur Han reagerer med et forundret, let for over for Dingos australske jordnærhed. nærmet udtryk. Hun anlægger en synsvin Man kan således ikke skildre Paris, uden kel, Han kun vanskeligt kan genkende, og at Eiffeltårnet dukker op, men Rolf de denne synsvinkel spores helt ned i sproget, Heer vælger sin forgrund omhyggeligt, så hvor der er afgørende forskel på at spise tårnet dukker op bag en beskidt bunke bacon og at spise død gris. grus, der kaster associationerne tilbage til Det unikke ved Epsilon er, at kvinden fra 114 det landskab, hvor Dingo hører hjemme. I Epsilon har evnen til at manipulere med Rolf de Heer Bad Boy Bubby de basale kategorier, tid og rum, hvilket don’t quite work out, dispense with the dels bliver strukturerende for historien, og outcome and the consequences, and try dels giver stilistiske muligheder, som Rolf another set of actions for better results. de Heer udforsker med ’motion controP. But life on Earth is not like that. We have Ligesom Wong Kar-wai sætter han sig ud to live with the consequences of our over tiden ved at lade skuespillerne spille i actions. We are normally given only one slow motion over for timelapse-optagel- chance. The Wandering Man was given a ser, men med motion control har han second chance - although he only knew mulighed for at rekonstruere uhyre kom about that afterwards.” Sådan lyder det fra plicerede kamerabevægelser ned til mind rammefortælleren i Epsilon, selv om cita ste detalje og dermed blande de enkelte tet lige så vel kunne dække Bad Boy Bubby optagelser, mens teknikken giver filmen en eller Encounter at Ravens Gate, hvor gård bizar, umenneskelig distance, fordi perfek en, der i starten er ødelagt, til slut står tionen røber, at kameraet er uden for ubeskadiget. I Epsilon illustreres citatet menneskets kontrol. helt konkret med en scene, hvor Hun efter “I suppose it must be nice to be able to at have fældet Hans barndoms træ blot try one set of actions, and then, if things går tilbage i tiden og dermed gør det gjor 115 Rolf de Heer te ugjort. På globalt plan går citatet igen gennem sin seksualitet. Da denne mulig ved at netop hendes indgriben i hans liv er hed ikke længere er åben for hende, må med til at sætte menneskets udvikling på hendes frustration nødvendigvis blive en anden kurs. destruktiv, m ens historien nærmer sig thrillerformatet. Undervejs bliver man Sprogets barrierer. Rolf de Heers optaget derfor nødt til at spørge, hvem der egent hed af det sproglige og af outsideren føres lig er outsideren. Hvor den fremmede i de til sin endegyldige konsekvens i den uega andre film var outsideren, kan det i Dance le Dance Me to My Song (1998), et sorthu Me to My Song med lige ret være Julia moristisk trekantsdrama om spastikeren med sit handicap eller hjælperen med sin Julia, hendes hjælper og den mand, de to seksualitet. På den måde er trekanten per kvinder hver især vil have for sig selv. fekt, selv om den lykkelige slutning kræver I en vis forstand handler kvindernes en meget usædvanlig deus ex machina. magtkamp om at besidde sproget, idet Rolf de Heer er uddannet fra Sydneys Julias hjælper allerede fra starten berøver filmskole. Forinden havde han arbejdet en hende det tastatur, der er hendes eneste årrække for Australian Broadcasting udtryksmiddel. Da hun tillige forlader Commission, som han forlod efter at være hende for at gå på indkøb eller opstøve kørt træt i et job som presseattaché. mænd, tvinges Julia en dag til at vove sig Ligesom hovedpersonen i Epsilon er han ud og søge hjælp hos en fremmed. Denne lidt af en ’’Wandering Man”, der fra film til fremmede bliver snart genstand for de to film påtager sig nye udfordringer. Viljen til kvinders kamp, og her skifter de sproglige fornyelse er således sammen med optaget barrierer betydning, for Julia kommunike heden af sproget måske den egentlige fæl rer fint, så længe hun har sit tastatur, lesnævner i filmene, som næppe uden mens hjælperen kun kan kommunikere grund alle som én virker som fabler.

Load more