Kollektiv Trafik – Offentlig Servicetrafik
Orientering til Teknik- og Miljøudvalget februar 2018 Kollektiv trafik – offentlig servicetrafik Definition Offentlig servicetrafik (kaldet kollektiv trafik) er offentlig transport af passagerer. Formålet er at det offentlige søger for transport for dem, som har behov/ønsker at transportere sig fra en adresse til en anden adresse ud fra et serviceniveau der fastlægges politisk. Opbygning af den kollektive trafik Den kollektive trafik er opbygget hierarkisk: - Staten har ansvaret for den internationale og nationale del (primært tog) - Regionerne for de regionale forbindelser - Kommunen for den lokale trafik Lovgivning Kollektiv trafik reguleres af bekendtgørelse af Lov om trafikselskaber. Loven fastlægger bl.a. at trafikselskaberne (her FynBus) skal stå for administration af kørslen. Der er ikke lovkrav til at kommunen skal have kollektiv trafik (ud over handicapkørsel). Skolekørsel er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen som fastlægger, at kommunen skal sørge for befordring af elever til distriktsskolen, hvis de har længere end de fastlagte afstandskrav eller hvis dele af skolevejen er erklæret for trafikfarlig skolevej. Kommunen har valgt, at skolekørslen sker i busser, hvor også andre borgere kan komme med. Når flere end en bestemt gruppe kan benytte en kørselsordning betegnes den som en åben kørselsordning (kollektiv tra- fik) og er omfattet af Lov om trafikselskaber. (Alternativet er en lukket kørsel = kun for skoleelever). En del af den obligatoriske skolekørsel sker med de regionale busruter. Overordnede mål for kollektiv trafik i Faaborg-Midtfyn Kommune I Kommuneplan 2013 har Kommunalbestyrelsen fastlagt følgende mål for den kollektive trafik: - At få sammenhængende kollektiv trafik som tilgodeser så mange kørselsbehov som muligt. - Med udgangspunkt i den lovpligtige skolekørsel at få trafikselskabet til at tilrettelægge kørslen således, at flest muligt kan benytte den kollektive trafik.
[Show full text]