RÅDET FOR Bruxelles, den 18. april 2002 (23.04) DEN EUROPÆISKE UNION (OR. en) 7330/02 PESC 100 FIN 108 PE 28 I/A-PUNKTS-NOTE fra: sekretariatet til: Coreper/Rådet Tidl. dok. nr.: 7853/01 PESC 130 FIN 117 PE 27 Vedr.: Årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (afsnit H, punkt 40, i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999) – 2001 1. I den interinstitutionelle aftale (IIA) af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af bud- getproceduren fastsættes det i afsnit H, punkt 40, at Rådets formandskab "en gang om året" hører "Europa-Parlamentet om et dokument, som Rådet udarbejder vedrørende de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget". 2. Gruppen af Råder for Forbindelser med Tredjelande behandlede et udkast til rapport fra Generalsekretariatet for Rådet på møderne den 8. 11. og 17. april 2002 og besluttede at forelægge Coreper den tekst, der findes i bilaget. 7330/02 in/lbp/ns/LSN/ms/KB/dep 1 DGE IX DA 3. Dokumentet følger de samme kriterier som i de foregående rapporter1, dvs.: − det beskriver udelukkende FUSP-aktiviteter, f.eks. fælles holdninger, fælles aktioner og gennemførelsesafgørelser, erklæringer og henvendelser samt politisk dialog (hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at give en samlet oversigt over aktiviteterne, er der henvist til aktioner, der falder uden for afsnit V i TEU); – det supplerer afsnittet om forbindelserne udadtil i den årsrapport om Den Europæiske Unions fremskridt, der forelægges Parlamentet i henhold til artikel 4 i TEU; – de brede prioriteter for EU's forbindelser udadtil, som de f.eks. kommer til udtryk i Det Europæiske Råds konklusioner, er medtaget i rapporten i henhold til artikel 4. 4. Komitéen anmodes om – at bekræfte enigheden om det udkast til dokument, der findes i BILAGET; – at henstille til Rådet, at det som A-punkt godkender dokumentet om de vigtigste aspek- ter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, med henblik på forelæggelse for Europa- Parlamentet i henhold til afsnit H, punkt 40, i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999. 1 7087/98 PESC 66 PE 23, 7051/99 PESC 71 FIN 91 PE 26, 5990/00 PESC 50 FIN 37 PE 8 og 7853/01 PESC 130 FIN 117 PE 27. 7330/02 in/lbp/ns/LSN/ms/KB/dep 2 DGE IX DA BILAG RÅDSDOKUMENT OM DE VIGTIGSTE ASPEKTER OG DE PRINCIPIELLE VALG INDEN FOR FUSP, HERUNDER DERES FINANSIELLE VIRKNINGER FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ALMINDELIGE BUDGET, FORELAGT FOR EUROPA-PARLAMENTET I HENHOLD TIL AFSNIT H (PUNKT 40) I DEN INTERINSTITUTIONELLE AFTALE AF 6. MAJ 1999 Indledende bemærkninger I den interinstitutionelle aftale (IIA) af 6. maj 1999 fastsættes det, at Rådets formandskab "en gang om året" hører "Europa-Parlamentet om et dokument, som Rådet udarbejder vedrørende de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Euro- pæiske Fællesskabers almindelige budget". Rådet vedtog den første rapport den 30. marts 19981. Den omfattede de FUSP-aktioner, der blev vedtaget mellem juli 1997 og marts 1998. De følgende rapporter2 omfattede kalenderåret 1998 i sin helhed (og overlappede hermed den foregående rapport for så vidt angår første kvartal af 1998), 19993 og 20004. Nærværende rapport omfatter 2001 og kommer også ind på udsigterne for frem- tidige aktioner, ligesom 1999- og 2000-rapporterne. Denne rapport følger de samme kriterier som i de foregående rapporter, dvs.: – det beskriver udelukkende FUSP-aktiviteter, f.eks. fælles holdninger, fælles aktioner og gennemførelsesafgørelser, erklæringer og henvendelser samt politisk dialog (hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at give en samlet oversigt over aktiviteterne, er der henvist til aktioner, der falder uden for afsnit V i TEU); – det supplerer afsnittet om forbindelserne udadtil i den årsrapport om Den Europæiske Unions fremskridt, der forelægges Parlamentet i henhold til artikel 4 i TEU; – de brede prioriteter for EU's forbindelser udadtil, som de f.eks. kommer til udtryk i Det Europæiske Råds konklusioner, er medtaget i rapporten i henhold til artikel 4. Følgende FUSP-relaterede oplysninger er nu lagt ud på Rådets Internet web-site (http://ue.eu.int): en oversigt over retsakter vedrørende FUSP, erklæringer, oplysninger om EU's særlige udsendinge og Den Europæiske Unions Observatørmission (EUMM), tidsplanen for FUSP's aktiviteter, herun- der møder med tredjelande vedrørende politisk dialog, samt basistekster om EU's militære struktu- rer. 1 Dok. 7087/98 PESC 66 PE 23. 2 Dok. 7051/99 PESC 71 FIN 91 PE 26. 3 Dok. 5990/00 PESC 50 FIN 37 PE 8. 4 Dok. 7853/01 PESC 130 FIN 117 PE 27. 7330/02 in/lbp/ns/LSN/ms/KB/dep 3 DGE IX DA I. DE VIGTIGSTE ASPEKTER OG DE PRINCIPIELLE VALG INDEN FOR FUSP A. DE VIGTIGSTE UDVIKLINSTENDENSER I 2001 Institutionelle aspekter Rådets nye krisestyringsorganer og -strukturer blev gjort permanente efter at have fungeret som interimsorganer, siden de blev oprettet i marts 2000. Den Udenrigspolitiske og Sikkerhedspolitiske Komité blev gjort til et stående organ den 22. januar. PSC beskæftiger sig i henhold til dens mandat med alle aspekter af FUSP, herunder også ESFP. Med forbehold af artikel 207 i traktaten om op- rettelse af Det Europæiske Fællesskab spiller PSC en central rolle i fastlæggelsen og opfølgningen af EU's reaktion på en krise. Endvidere blev EU's Militærkomité blev gjort til et stående organ den 9. april, da Rådet udnævnte komitéens faste formand. EU's Militærstab blev erklæret for stående organ den 11. juni. Den Europæiske Union fastlagde krisestyringsstrukturer og -procedurer, som sætter den i stand til at analysere og planlægge, træffe beslutning om og, i det omfang NATO ikke selv er involveret, iværksætte og gennemføre militære krisestyringsoperationer. Rådets generalsekretær styrkede sikkerheds- og forsvarsstrukturerne inden for Rådets sekretariat. Der blev oprettet en ny struktur til at varetage politisk-militære spørgsmål, herunder direktoratet for forsvarsaspekter og direktoratet for civil krisestyring i tilknytning til det allerede eksisterende ESFP-direktorat. Under direktoratet for civil krisestyring blev der oprettet en politienhed til at bistå EU med planlægning og gennemførelse af politioperationer. Den Europæiske Unions handlingsplan efter attentaterne mod De Forenede Stater den 11. september De gruopvækkende attentater den 11. september mod De Forenede Stater har haft en radikal ind- virkning på den internationale udvikling i 2001. Reaktionerne på attentaterne og opfølgningen i bekæmpelsen af terrorisme, herunder støtte til den internationale koalition, har været det centrale i Den Europæiske Unions forbindelser udadtil. Bekæmpelsen af terrorisme blev mere end nogensinde et væsentligt politisk mål for Den Europæiske Union I tiden umiddelbart efter attentaterne gav EU udtryk for sin solidaritet med USA og sin støtte til de aktioner, herunder den militære aktion, som landet gennemførte. På det ekstraordinære møde den 21. september understregede Det Europæiske Råd, at det er fast besluttet på til enhver tid at optræde samlet, og vedtog en samordnet og omfattende handlingsplan til bekæmpelse af terrorismen. Handlingsplanen omfatter en række diplomatiske, lovgivningsmæs- sige og operationelle foranstaltninger, der skal styrke solidariteten og samarbejdet med USA, ud- vikle EU's politikker for bekæmpelse af terrorisme, styrke EU's rolle internationalt i indsatsen for at nå disse mål og bidrage til de multilaterale og globale bestræbelser, der udfoldes i FN's regi, samt modvirke de økonomiske følger af attentaterne den 11. september for EU og resten af verden. 7330/02 in/lbp/ns/LSN/ms/KB/dep 4 DGE IX DA Tilsagnet om at styrke det internationale samfunds koalition med henblik på bekæmpelse af terrorismen under alle dens former blev kraftigt bekræftet på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 17. oktober og på Det Europæiske Råds uformelle møde den 19. oktober i Gent. Handlingsplanen blev løbende revideret og ajourført af Rådet (almindelige anliggender). Der er generelt gjort store fremskridt med planens gennemførelse, og der er allerede opnået mange hånd- gribelige resultater inden de måldatoer, som Det Europæiske Råd har fastsat. På de fleste andre områder, hvor EU skal handle på mellemlang sigt, er der allerede gjort betydelige fremskridt. Der blev forelagt en situationsrapport for Det Europæiske Råd i Laeken. Det Europæiske Råd bekræf- tede sin fulde støtte til USA, til bekæmpelsen af terrorisme og til handlingsplanen. Inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik blev følgende aktioner iværksat med henblik på at gennemføre handlingsplanen - Styrkelse af solidariteten og samarbejdet med USA Den Europæiske Union erklærede sig på Det Europæiske Råds møder den 21. september og 19. oktober fuldt ud solidarisk med USA. Denne solidaritet omfatter fuld støtte til de aktioner, som USA gennemfører mod terrorismen under alle dens former inden for de rammer, der er fastlagt af FN. Siden den 11. september har der været et betydeligt øget samarbejde mellem EU og USA om alle aspekter af bekæmpelsen af terrorisme. Dette er blevet understøttet med en række møder på højt plan, bl.a. et besøg af trojkaen på ministerplan den 20. september i Washington, et møde i USA mellem formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og præsident Bush den 27. september samt ministermøder og kontakter i tilknytning til FN's Generalforsamling. EU har holdt USA fuldt orienteret om fremskridtene med at gennemføre handlingsplanen. - Styrkelse af EU-politikker til bekæmpelse af terrorisme Attentaterne den 11. september har sat fornyet gang i en lang række lovgivningsmæssige og opera- tionelle foranstaltninger, der bl.a. skal standse finansieringen af terrorisme og imødegå trusler om brug af biologiske og kemiske våben. Med hensyn til bekæmpelsen af finansieringen af terrorismen er der truffet en række foranstaltnin- ger med henblik på at standse finansieringen af terrorvirksomhed. Rådet har især vedtaget restrik- tive EU-foranstaltninger, bl.a.