Politisk Kronik 1. Halvår 2006
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Politisk kronik 1. halvår 2006 Lektor Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Ud over de sædvanlige emner på den inden- splintrede det fællesskab, som var én af Dan- rigspolitiske dagsorden såsom skattestop, be- marks stærke sider. skæftigelsessituationen, forskning, uddan- nelse, efterløn, pensionsalder, velfærdsre- Den 4. januar modtog Udenrigsministeriet form mv., var det nødvendigt, at statsminister officielt Den Arabiske Ligas protestskrivelse Anders Fogh Rasmussen i nytårstalen også mod tegningerne, som ligaen havde vedtaget forholdt sig til den spændte situation, der var den 29. december 2005. I skrivelsen blev den opstået i forholdet til den muslimske verden danske regering opfordret til at gå ind i sa- som følge af offentliggørelsen af 12 karika- gen. Den 5. januar havde udenrigsminister turtegninger af profeten Muhammed i Jyl- Per Stig Møller en telefonsamtale med liga- lands-Posten den 30. september 2005. ens generalsekretær, og de blev enige om at søge sagen bilagt. I et efterfølgende brev til Statsministeren gjorde det klart, at han for- generalsekretæren medsendtes dele af stats- dømte enhver udtalelse, handling eller tilken- ministerens nytårstale, som generalsekretæ- degivelse, som forsøgte at dæmonisere grup- ren ville videresende til medlemmerne af li- per af mennesker på baggrund af deres religi- gaen. Per Stig Møller gjorde det i øvrigt klart on eller etniske baggrund. Den gode danske under samtalen, at flere arabiske aviser hav- tradition for en vidtgående ytringsfrihed de misinformeret om danske forhold. skulle foregå i gensidig respekt og forståelse, og de enkelte utilladeligt krænkende ytringer, Blandt andet at Danmark var i gang med at der havde været, og som han tog klart afstand udgive en censureret oversættelse af Kora- fra, skulle ikke overskygge den kendsger- nen, at Jyllands-Posten ikke var en selvstæn- ning, at tonen i den danske debat i alminde- dig avis, men styret af regeringen, og at isla- lighed både var redelig og ordentlig. Han miske trossamfund ikke var anerkendt i Dan- sagde videre, at der i Danmark var en sund mark. tradition for at stille kritiske spørgsmål til al- le autoriteter, hvad enten de var politiske el- De fejlagtige informationer var muligvis – ler religiøse, og at netop dette afslappede for- her stod påstand mod påstand – fremkommet hold til autoriteterne med brug af humor og under rejser til Egypten, Syrien og Libanon, satire havde skabt fremskridtet i det danske som delegationer af herboende muslimer samfund. Derfor var ytringsfriheden så af- havde foretaget i december måned 2005. Rej- gørende, og den kunne ikke gradbøjes. Den serne var et led i bestræbelserne på at skabe var ikke til forhandling. Men hver enkelt hav- et internationalt pres mod den danske rege- de et ansvar for at forvalte den på en sådan ring for at få den til at fremkomme med en måde, at der ikke opildnedes til had og ikke undskyldning for offentliggørelsen af tegnin- 65 gerne, samt forover for religiøse og politiske avisen mente, at den havde ret i alt, hvad den ledere at gøre opmærksom på den efter dele- havde gjort. Pia Kjærsgaard opfordrede i en gationsdeltagernes opfattelse generelt margi- intern email til partigruppen, at de skelnede naliserede og ikke-respekterede situation klart mellem islam og fundamentalistiske isla- muslimer levede under i Danmark. mister, og at det var mod de sidstnævnte, Dansk Folkeparti skulle rette kritikken. En drivende kraft bag disse bestræbelser på at lægge et internationalt pres på den danske Den 29. januar afbrændte demonstranter for- regering var Det Islamisk Trossamfund og an de rullende tv-kameraer Dannebrog i Nab- dets leder imam Ahmed Abu Laban. Det var lus på Vestbredden. Samme dags aften brag- – ifølge hans eget udsagn – repræsentanter te den arabiske tv-station Al-Jazeera et live- for Det Islamiske Trossamfund, der havde interview med Jyllands-Postens kulturredak- opfordret Den Arabiske Liga til at tage sagen tør Flemming Rose, som indledte med at si- op på udenrigspolitisk plan, og det havde og- ge, at det ikke havde været avisens intention så havde rejst sagen over for den egyptiske at krænke nogen. Denne indledning blev dog ambassadør Mona Omar Ottia, der herefter ikke oversat af simultantolken. En meget sammen med ti andre ambassadører fra mus- presset statsminister brød den 30. januar en limske lande havde anmodet om et møde ugelang tavshed. På TV2 fastholdt han rege- med den danske regering, hvad den havde af- ringens principielle standpunkt i sagen, men slået. Hun fandt, at førnævnte telefonsamtale tilføjede, at han havde en sådan respekt for var et skridt i den rigtige retning, men at sa- menneskers religiøse overbevisning, at han gen endnu ikke var slut. Ahmed Abu Laban personligt aldrig selv ville fremstille Mu- mente heller ikke at sagen var slut. Der hammed, Jesus eller andre religiøse skikkel- manglede en undskyldning, så sagen levede ser på en måde, som kunne krænke andre stadig i mange muslimske lande. mennesker. Samme dag udsendte Jyllands- Posten gennem alle nyhedsbureauer i Mel- Heri havde han ret. Den 26. januar hjemkald- lemøsten en erklæring, hvori avisen und- te Saudi Arabien sin ambassadør til konsulta- skyldte, at mange muslimer var blevet kræn- tioner samtidig med, at saudiske religiøse og ket. politiske ledere opfordrede til boykot af dan- ske varer, en opfordring der blev fulgt, og På et udenrigsministermøde i Bruxelles den som især ramte Arla’s produkter. Boykotten 30.januar fik Danmark de øvrige EU-landes spredte sig hurtigt og effektivt til andre mus- opbakning, hvis striden med den muslimske limske lande. Herefter tog begivenhederne verden om tegningerne udviklede sig til en of- for alvor fart. ficiel handelsboykot af danske varer, ligesom udenrigsministrene fordømte trusler og angreb Den 28. januar udtalte direktør i Dansk Indu- på nordiske borgere. Regeringen intensiverede stri Hans Skov Christensen, at tiden nu var den diplomatiske storoffensiv samtidig med at kommet til, at Jyllands-Posten brugte sin yt- flere flagafbrændinger og afbrændinger af bil- ringsfrihed til at forklare, hvordan bladet for- leder af Anders Fogh Rasmussen fandt sted. holdt sig til det faktum, at avisens Muham- Kravet var en klar og utvetydig officiel und- med-tegninger havde krænket følelserne hos skyldning fra den danske regering og Det Isla- større befolkningsgrupper, og de konsekven- miske Trossamfunds talsmand Ahmed Akkari ser det havde for erhvervslivet. Bestyrelsesfor- fandt, at Jyllands-Postens undskyldning ikke manden for Grundfos Niels Due Jensen men- var god nok. Statsminister Anders Fogh te den 29. januar, at det ikke ville skade Jyl- Rasmussen konkluderede den 31.januar, at lands-Posten at give en undskyldning, selvom Danmark var oppe imod ustyrlige kræfter, der 66 krævede en helt særlig indsats. Og det havde I den følgende uge kom der tegn på, at krisen han ganske ret i. havde toppet. I og med at aviser i en lang række andre lande havde offentliggjort teg- Knap 150 aviser over hele Europa offentlig- ningerne, var fokus ikke længere alene på gjorde af principielle grunde i et forsvar for Danmark. De shia-muslimske Ashura-hellig- ytringsfriheden alle eller nogle af Jyllands- dage, hvor millioner af shiamuslimer deltog i Postens karikaturtegninger, hvilket yderlige- religiøse optog, forløb uden yderligere vold- re skærpede konflikten i og uden for Europa. somheder. EU’s diplomatiske indsats syntes Også den folkerigeste islamiske stat Indone- også at have en effekt. Det samme kan siges sien sluttede sig nu til protestbevægelsen. Si- om den skriftlige erklæring 41 af verdens tuationen var så alvorlig, at regeringen tog to mest betydningsfulde islamiske lærde og usædvanlige skridt. Dels gav statsminister muftier udsendte den 13. februar, hvori de Anders Fogh Rasmussen den 2. februar et in- tog afstand fra den seneste tids voldelige pro- terview på den arabiske nyhedskanal Al-Ara- testdemonstrationer og ambassadeafbræn- biya, dels inviterede den samtlige diplomati- dinger. Fredagsbønnen blev ikke brugt til ske repræsentationer i København til et møde eskalation. I løbet af de næste måneder aftog den 3. februar for at orientere om regeringens krisens omfang og dybde gradvist. holdning og standpunkt. Tilbage stod en rystet dansk offentlighed Den egyptiske ambassadør Mona Omar At- med et i store dele af verden nyt og andet in- tia, en af nøglefigurerne i det muslimske di- ternationalt image, end det danskerne var plomatiske korps, erklærede efterfølgende, at vant til at leve med. Den goodwill, danskerne hun på mødet ikke havde fået tilstrækkeligt at normalt blev mødt med ude i verden, kunne vende tilbage med. Hun efterlyste en klokke- ikke længere tages for givet. Danske turister klar undskyldning fra Jyllands-Posten, og pillede Dannebrog af rygsækken. Muham- hun lagde ikke skjul på ønsket om, at den med-krisen og tilstedeværelsen af danske danske regering hjalp en sådan undskyldning kamptropper i Irak og Afghanistan bevirke- på vej. Det var hendes opfattelse, at regerin- de, at Danmark ikke længere var det lille pus- gen selvfølgelig kunne gribe ind over for avi- lingeland, der hyggede sig i smug. Det var sen, når Danmarks nationale sikkerhed og rykket direkte ind i centrum af en af de store økonomi var på spil. Hun mente, at krisen globale konfliktdimensioner. ville fortsætte en tid endnu, hvilket udtalel- serne og tonen i fredagsbønnen i de arabiske Indenrigspolitisk blev der selvfølgelig spurgt moskeer også pegede på. til, hvordan det havde kunnet udvikle sig, som det gjorde. Vælgernes umiddelbare reaktion Den 4. februar afbrændte rasende demonstran- kunne aflæses i meningsmålingerne. De viste ter den danske ambassade i Syriens hovedstad øget tilslutning til Dansk Folkeparti, Sociali- Damaskus og dagen efter blev det danske kon- stisk Folkeparti og Det radikale Venstre og et sulat i Libanons hovedstad Beirut under vold- fald i tilslutningen til Socialdemokraterne, somme uroligheder også nedbrændt, og dagen som havde udvist nogen signalforvirring med efter igen gik det ud over ambassaden i Iran. hensyn til den borgfred, partierne havde er- Danmark stod nu ifølge udenrigsminister Per klæret at ville holde under krisen. Krisen Stig Møller midt i den største udenrigspoliti- skabte også en indenrigspolitisk polarisering.