Kronborgs tre kroner Kunst og heraldik som kampplads i 1500-tallets Norden

Poul Grinder-Hansen Title The three crowns of . Art and heraldry as a battlefield in 16th-century Scandinavia Abstract The article deals with the controversy in the 16th century between -Norway and concerning the right to use the coats-of-arms with three golden crowns on a blue back- ground. The Swedish king Erik XIV (ruled 1560–1568) claimed that the three crowns were a symbol of Sweden and should not be used by the Danish king now that Sweden was an independent coun- try, while the Danish king Frederik II (ruled 1559–1588) claimed that the three crowns were simply a reminiscence of the Kalmar Union between all Scandinavian countries, which lasted with several long intermissions from c. 1397 to 1520, headed by the kings of Denmark-Norway. The article stress- es that it is difficult to separate the reputation of the nation from that of the king in 16th-century Scandinavia, since politics and the use of power were to a great degree a personal matter, where the illustrious appearance and behaviour of the king as well as appropriate artistic surroundings were de- cisive. The importance of personal reputation meant that a lot of the activities which we today call propaganda, including the use of art and heraldry, were in reality largely direct or indirect attacks on the reputation of the royal opponent. The controversy about the three crowns was not settled in the war 1563–1570, yet the article suggests that the Danish king provided his new royal castle Kronborg in Elsinore, built 1574–1585, with spires and weather vanes decorated with three crowns, as a delib- erate statement that the Danish king had no intention of giving up this powerful symbol. Keywords Kronborg Castle, Renaissance, Propaganda, Heraldry, King Frederik II of Denmark-Nor- way, King Erik XIV of Sweden, Three Crowns, Weather Vane Author Curator & Senior Researcher. The National Museum of Denmark, Copenhagen Email [email protected] Fig. 1. Udsnit af Jan van Wijks prospekt af København fra 1611 med Københavns Slot og spiret Iconographisk Post med tre kroner. Foto John Lee, Nationalmuseet, København. Creative Commons. Nordisk tidskrift för bildtolkning • Nordic Review of Iconography Detail from Jan van Wijk’s picture of Copenhagen from 1611 with Copenhagen Castle Nr 1/2, 2019, pp. 6–35. issn 2323-5586 and its spire with three crowns. Det store tårn på Københavns Slot, Blå- form af tre gyldne kroner, placeret over tårn, blev forhøjet i forbindelse med kro- hinanden i aftagende størrelse. De to ne- ningen i 1596 af den udvalgte danske kon- derste kroner var indarbejdede som en del ge Christian IV, og tårnet fik et nyt spir af kobberspirets konstruktion, mens den med en bemærkelsesværdig afslutning i tredje sad midt på tårnets fløjstang (fig. 1).1

nordic review of iconography 7 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner Der er ingen tvivl om, at de tre kroner på Norden, da han erobrede . Men toppen af det danske kongeslot var en hen- hans forsøg på at knuse sine modstande- tydning til det våbenskjold med tre gyld- re i den svenske adel og kirke ved den kæt- ne kroner, som indgik i de danske kongers terproces, der siden blev betegnet det våbenskjold. Tre kroner våbnet hævdedes stockholmske blodbad, vakte den sven- fra dansk side at være en erindring om Kal- ske oprørsånd, som bragte adelsmanden marunionen fra 1397, der forenede de tre Gustav Eriksson af slægten Vasa på den nordiske riger Danmark, Norge og Sverige svenske trone (konge 1523–1560). Også i under en fælles regent.2 Men våbenskjol- Danmark-Norge førte Christian II.s over- det med de tre gyldne kroner på blå bund greb til kongens fald, idet det adelige rigs- var jo samtidig det svenske Rigsvåben. Det råd ikke turde støtte en konge, der tydelig- massive tårn på kongeslottet i Stockholm vis ikke respekterede adelens ret. Kongen bar øverst en vindfløj med tre gyldne kro- blev afsat i 1523, og et sideskud på den dan- ner som et nationalt symbol (fig. 2), oprin- ske kongeslægts stamtræ kom til magten, delig opsat af Gustav Vasa 1544 og siden idet rigsrådet valgte Christian II.s farbror, fornyet af Johan III,3 og fra svensk side var den slesvig-holstenske hertug Frederik, til der stor vrede over den danske brug af de konge under navnet Frederik I. Hans søn, tre kroner. Striden om tre kroner havde li- Christian III (konge 1536–1559) førte den gefrem været en af de udløsende årsager til nye kongelinje videre, og efter sejren i en Syvårskrigen mellem Danmark-Norge og borgerkrig mod tilhængere af den afsatte Sverige 1563–1570. De tre kroner på Blå- Christian II indførte han i 1536 den luther- tårn var derfor en tydelig hån eller provo- ske reformation i Danmark-Norge. Chri- Fig. 2. Slottet Tre Kronor i Stockholm med de tre kroner på slotsspiret, gengivet på Vädersolstavlan i 4 kation fra den unge danske konges side. stian III var som ung hertug i 1525 blevet Storkyrkan i Stockholm. Maleriets datering er omdiskuteret, men det er antagelig oprindelig malet i Men noget tyder på, at ideen om den ud- gift med Dorothea, en datter af den nord- 1592 under Johan III og renoveret i 1636. Wikimedia Commons. fordrende brug af tre kroner som spirpry- tyske, lutheranske hertug Magnus af Sach- Stockholm “Three Crowns” Castle with the three crowns on the spire, as depicted on the so-called delse på et dansk kongeslot går længere til- sen-Lauenburg, og i 1531 havde Gustav “Vädersols”-tablet in “Storkyrkan” in Stockholm (Cathedral of the Diocese of Stockholm). The date bage og dermed ligger i direkte forlængelse Vasa valgt en anden datter fra samme fyrste- of the painting is disputed, but it was most likely painted in 1592 during the reign of Johan III, and af striden mellem Christian IV.s far, Frede- hus til sin dronning, Dorotheas lillesøster renovated in 1636. rik II, og hans svenske arvefjende Erik XIV, Katarina. De to søstres førstefødte sønner, en strid, som ikke kun blev ført med krudt Frederik (II) i Danmark, født 1534, og Erik hvor kongen jo ret beset var en adelig op- ner nærede en grundlæggende mistillid og og kugler i Syvårskrigen 1563–1570, men (XIV), født 1533, i Sverige, var altså fætre rører og ikke havde nogen kongelig auto- vagtsomhed overfor (fig. 3). også med kunst, litteratur og heraldik som (svensk kusin). Som tiden skulle vise, var ritet i ryggen. Så meget mere lagde kong våben, der kunne genere modparten så me- slægtskabet dog ikke en garanti for kærli- Gustav og hans sønner vægt på opbygge en Den personlige ære get som muligt. ge relationer. aura af værdighed og kongelig pondus, der Det er i virkeligheden umuligt at skelne na- I Danmark var det trods alt et medlem af skulle vise, at de svenske konger på ingen tionens ære fra den personlige ære i 1500- De to nordiske riger den gamle kongeslægt, der var ved magten, måde stod tilbage for det dansk-norske tallets Norden, for politik og magtudøvel- Den sidste danske unionskonge Christi- om end kongeværdigheden ikke var vun- kongehus, der for nylig havde hersket over se var i højeste grad en personlig sag, hvor an II havde i 1520 genvundet magten over det uden sværdslag. Værre var det i Sverige, Sverige, og som både Gustav og hans søn- fyrstens ærefulde og værdige fremtræden

8 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 9 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner

Fig. 4. Frederik II.s daler 1572. På bagsiden det danske rigsvåben. Foto Nationalmuseet, København. Creative Commons. Silver coin struck by Frederik II in 1572. On the back the Danish coat of arms.

den danske konges uretfærdige krig i året der først møder øjet (og som kaldes ”su- 1563 mod den svenske konge Erik XIV). perscriptio”). Eftersom Vort navn er Erik, Fig 3. Portræt af Erik XIV, til- Den var uden tvivl planlagt til udgivelse af Guds nåde den 14. konge af dette navn, skrevet maleren Dominicus over for et internationalt publikum, men drev han spot med Os, idet han i sin tyske Verwilt o. 1560-63. Foto Erik påskrift, ikke mindre gennem sin bedrage- Cornelius. Nationalmuseet, blev aldrig trykt, selv om dele blev gen- brugt i andre udgivelser. Men bemærker, at riske skrivemåde end ved sin danske tanke- Stockholm. Wikimedia gang, kaldte Os, i stedet for “viertzehenden” Commons. den (senere tilføjede) overskrift nærmest (dvs. den 14.) “biertzechenden” […] At det- Portrait of Erik XIV, attribu- ser krigen som en personlig strid mellem te blev gjort helt bevidst bevises af det for- ted to the painter Dominicus de to konger, og det er også den synsvinkel, hold, at bagefter, på brevets inderside, er Verwilt c. 1560-63. der præger teksten. Talen var et svar på de det skrevet på en anden og endda korrekt anklager mod Sverige, som optrådte i den måde...7 og passende kunstneriske omgivelser var kroner ekstra påtrængende for de to kon- danske krigserklæring og i en traktat mel- afgørende. Personlige relationer og bru- kurrerende konger (fig. 4). lem Danmark og den allierede Lübeck.6 Det tyske ord, som ophidsede Erik så me- gen af gaver, der knyttede et bånd af gen- Netop fordi den personlige ære spil- Erik fremfører talrige kritikpunkter mod get, hentyder til overdreven indtagelse af sidig forpligtelse og taknemmelighed, var lede så stor en rolle, var fyrsterne uhyre den danske konge og hans krigserklæring. øl,8 og den hånende titel ”Erik den ølbæl- rygraden i en fyrstes virksomhed.5 Og modtagelige over for personlige fornær- Men så fortsætter han (oversat fra latin): lende/Erik den ölsupande” forekom åben- hvad kongevåbnet angår, var det jo netop melser. Erik XIV forfattede i 1564 en lang Imidlertid bliver al denne grovhed langt bart kongen langt at overgå alle andre dan- den regerende konges våbenskjold og hav- latinsproget tekst eller ”tale”: ”Oratio de overgået af den kendsgerning, at han ikke ske overgreb ved krigserklæringen! de dermed også en højst personlig karakter. inuisto bello regis Daniæ anno 1563 contra kunne afholde sig fra fjendtligtsindede for- Erik XIV brugte selv ganske den samme Det gjorde kun striden om retten til de tre regem Sueciæ Ericum 14 gesto” (Tale om nærmelser på ydersiden af brevet, den side, teknik med personlige fornærmelser i et

10 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 11 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner smædeskrift, der blev trykt i 1566, men som gav sig ud for at være skrevet i 1563 af den danske kansler Johan Friis. Her fejlstaves den danske konges navn konsekvent som ”Fredbrech”, dvs. fredsbryderen!9 Kongens titler forvanskes med vandede ordspil, så han er konge af ”Dremarcken vnd Not- wegen” (tre mark og nødvej) og ”Graue in der Oldenborch und Delmenhorst” (gru – ikke greve – i Oldenborg og Delmenhorst). I en illustration vises det danske konge- våben, men hvis man ser nøjere efter, er bil- ledet en grov karikatur (fig. 5). De tre kro- ner er blevet til tre narrehuer, den norske løve med øksen er blevet til en abekat med Fig. 6. Emaljeret medalje af Elisaeus Libaerts udført 1568 for at fejre sejrene for Frederik II.s hær. Foto en plejl i poterne, en ræv i stedet for et lam Nationalmuseet, København. Creative Commons. holder korsfanen fra Gotland, Stormarns Enamelled medal by Elisaeus Libaerts made in 1568 to commemorate the victories of Frederik II’s army. svane hænger i galgen osv.10 Angrebet på den personlige ære strak- rustning og et rigt udsmykket skjold af nye pragtharnisker. Frederik II benyttede te sig helt ind i privatsfæren. Da enkedron- stål til Erik XIV (se s. 58, fig. 12 i Herman i stedet Libaerts til at udføre guldsmede- ning Dorothea i 1566 i et brev havde for- Fig. 5. Svensk satirisk forvanskning af Danmarks Bengtssons artikel i dette nummer av ICO). arbejder, der forherligede den danske kon- søgt at overbevise sin søstersøn Erik XIV Våbenskjold from 1563. Efter Gillgren 2009, s. 17. Siden havde han på bestilling udført to nye ge og den danske krigsførelse, bl.a. en me- om, at han og Frederik II burde holde fred Swedish satirical misrepresentation of the Danish pragtrustninger til den svenske konge og dalje i guld og emalje, der i en lang latinsk med hinanden, svarede den svenske konge, coat of arms from 1563. var i september 1565 på vej med et skib til indskrift på bagsiden berettede om dan- at det ene og alene var Frederik II.s skyld, Sverige for at overlevere udstyret. Men ski- ske militære sejre over de svenske tropper at der var krig og tilføjede så. ”Men det går lægge kunstværker, som den svenske kon- bet blev opbragt af et dansk krigsskib, og i årene 1567–1568. Forsiden er prydet af et jo måske også sådan til i verden, at børne- ge havde bestilt til egen forherligelse. I 1564 såvel den svenske konges rustninger som profilportræt af den danske konge i højeste ne er vanartede og ikke følger deres foræl- fik Frederik II.s mænd opsnappet en sølv- den tilhørende kunsthåndværker blev den kvalitet med guld og blå emalje, omgivet af dres gode råd og hverken udviser trofast- stol, formodentlig en slags trone, som Erik danske konges bytte. Rustningerne lod en indskrift, samt draperier, vaser og plan- hed eller gudstro.”11 Erik fik elegant i én XIV havde bestilt i Antwerpen tre år tidli- sig ikke umiddelbart bruge af den danske ter, imiterede ædelsten og en række krige- sætning hentydet spydigt til begge Frede- gere. Den lod sig meget praktisk omsmel- konge, da deres motivkreds var en forher- riske symboler, alt udført i klare emalje- rik II.s valgsprog, som kongen altså ikke le- te til mønter, der kunne betale lejesolda- ligelse af den svenske konge, så de to rust- farver på guldgrund: hvid, rød, grøn og blå vede op til: ”Mein Hoffnung zu Gott al- ter i den danske hær.12 I 1565 lykkedes det ninger blev i de kongelige våbensamlinger, (fig. 6).14 lein” (mit håb står til Gud alene) og ”Treu at opsnappe endnu en svensk prestigean- indtil Christian IV i 1603 og 1606 solgte Dygtige medaljekunstnere var eftertrag- ist Wildbrat” (troskab er dyreryg, dvs. den skaffelse. Den internationalt berømmede, dem videre gennem en stråmand til kur- tede i en tid, hvor kongerne forærede me- bedste spise). nederlandske guldsmed og harniskmager fyrst Christian II af Sachsen.13 Kunstne- daljer af sølv eller guld til de mennesker, de Frederik II kunne kombinere chikane Eliseus Libaerts havde allerede i 1562 leve- ren viste sig mere anvendelig, selv om dan- ville knytte sig til. I Danmark viser man- og kunstbrug, når det lykkedes at beslag- ret en pragtrustning med tilhørende heste- skerne ikke havde råd til at lade ham lave ge adelsportrætter fra slutningen af 1500-

12 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 13 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner re til den Skandinaviske halvø, hvor han i riske forrang i Norden, og hele dette bud- år 88 efter Syndfloden bosatte sig med sit skab lå implicit i Eriks valg af kongenav- folk, som kaldtes goterne. Han blev den net Erik XIV. første svenske konge.15 Siden levede goter- Allerede før sin kroning i 1561 må Erik ne i mange år i fred og ro på den skandina- XIV have taget initiativ til at få fremstil- viske halvø, indtil nogle af dem valgte at let en serie af store, vævede tapeter, der bryde op og tage på togter, hvor de omstyr- skulle gengive de første gotiske konger tede store riger og kom til at ændre Euro- af Sverige.17 Dette år kunne guldvæveren pas historie. Nils Eskilson nemlig levere det første ta- Gustav Vasa brød sig ikke om Johan- pet i rækken, forestillende Magogs søn, nes Magnus’ historie, fordi bogens katol- kong Sven (fra hvem svenskerne selvfølge- ske forfatter var meget kritisk overfor den lig formodedes at have hentet deres folke- svenske reformationskonge, og fordi Jo- navn ligesom danskerne påstod, at de hav- Fig. 7. Titelblad fra Johannes hannes Magnus tydeligvis flere steder hen- de deres navn fra den første danske konge, Magnus, Gothorum Sueonumque tyder negativt til Gustav Vasa, bl.a. i skik- kong Dan). Det næste tapet, med den før- Historia, trykt Roma 1554, gen- kelse af en fej og ugudelig tyran af en konge ste kong Erik som motiv, optræder i inven- brugt som omslag til nyoversættel- med det let gennemskuelige navn Gosta- tarregnskabet i 1563, men blev året efter sen, Johannesson 2018. Folkunge- 16 våbnet og tre kroner våbnet hænger gus. Men Erik så nogle helt andre mulig- givet som bryllupsgave til kongens halvsø- på søjlerne bag de to konger. heder i værket. Her fik Sverige jo en histo- ster Cecilia Vasa. I de følgende par år inden Title page from Johannes Magnus, rie, som strakte sig så langt tilbage, det var 1566 fuldførtes et tapet med Magog og et Gothorum Sueonumque Historia, muligt at komme, meget længere tilbage tapet med kong Svens bror, kong Gothus Roma 1554. The ancient Swedish end Saxos imponerende krønike om Dan- (som selvfølgelig havde lagt navn til goter- Folkunge coat of arms and the three marks historie, som var skrevet i slutningen ne). I tapeternes borter indgik felter med crowns coat of arms hang on the af 1100-tallet på et levende og kunstfærdigt billede af Noas ark for at understrege de columns behind the seated kings. latin, og som i 1500-tallet var blevet kendt svenske kongers urgamle aner (fig. 7). i Europa gennem en trykt udgave. Hos Jo- Tapeterne fandt blandt andet anvendel- tallet, at den afbildede bærer en portræt- re tilbage i tiden. Han hentede bl.a. sin hannes Magnus kunne man blandt andet se, når kong Erik med inspiration fra den medalje med Frederik II, hængende om inspiration i et stort, latinsproget værk af læse, at kong Erik, den første svenske kon- romerske historie afholdt sine triumftog, halsen i en gylden kæde som et utvetydigt den landflygtige svenske katolske gejstli- ge af dette navn, i år 357 efter Syndfloden der skulle markere sejre over danskerne i tegn på det personlige bånd mellem kon- ge Johannes Magnus: Historia de omnibus forviste nogle gotere, der havde opført sig krigen. Optogene gik gennem triumfpor- gen og hans mænd. gothorum sveonumque regibus (Historien skammeligt og forstyrret den gyldne tid i te i antik stil opbygget af træ. Danske krigs- om alle goternes og svearnes konger), der Sverige, til nogle nærliggende øde øer mod fanger blev på ydmygende vis ført gennem Historiens magt blev trykt i Rom 1554. Johannes Magnus vest, som langt senere fik navnet Danmark, gader, bundne sammen to og Da Erik afløste Gustav Vasa som Sveriges begyndte sin fortælling med Syndfloden, og her levede deres efterkommere i mere to, omgivet af ryttere i blanke rustninger konge, tog han navnet Erik XIV. Der hav- som kun Noa og hans familie ifølge Det end 600 år som undersåtter under goter- og svenske soldater, der fremviste de ero- de ikke været 13 svenske middelalderkon- gamle Testamente overlever. Noas søn Ja- ne, indtil de endelig fik deres egen konge. brede danske faner, og som hovedperson ger med navnet Erik, så Eriks valg af tallet fet fik en søn ved navn Magog, og Magog På baggrund af denne historie kunne ingen i optoget red kongen selv i den pragtrust- 14 var udtryk for, at han så meget længe- drog først til Skytien og siden derfra vide- være i tvivl om, hvem der havde den histo- ning, Elisaeus Libaerts havde leveret til

14 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 15 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner ham i 1562.18 Fra husenes facader hang væ- strade. De har helt bogstaveligt fast grund vede tapeter, uden tvivl bl.a. serien med under fødderne. Tre smallere tapeter med de gamle svenske konger. Det har været et jagtscener hørte også til rækken, og hertil højdepunkt af svensk triumf og dansk yd- føjedes i 1586 en pragtfuld bordhimmel mygelse, der har passet Erik XIV, også selv med rygstykke, vævet af purpurrød silke om de militære realiteter egentlig ikke ret- med tråde af sølv og guld. Tapeterne var en færdiggjorde en svensk sejrsmarch. Kri- storslået oplevelse for gæster, der besøgte gen på landjorden gik Sverige imod. I 1567 Kronborg, men der var planer om også at ramtes Erik XIV af sindssyge, og skønt han nå et bredere internationalt publikum ved for en tid genvandt kontrollen over sig selv, at publicere portrætterne og de tilhørende tabte han kontrollen over Sverige og blev tekster i en trykt bog. Tycho Brahe skulle afsat og fængslet i 1568. Halvbroderen og tage sig af opgaven, men prioriterede nok efterfølgeren Johan III følte åbenbart ikke sine astronomiske studier højere, og udgi- behov for at videreføre tapetserien. velsen blev ikke til noget. Af tapeterne er Danmarks overbevisende kunstneriske i dag bevaret 15, nemlig 14 kongetapeter svar på kong Eriks tapetrække blev den se- og et tapet med Frederik II på vildsvine- rie på i alt 43 store, vævede tapeter, der ved jagt. Hertil kommer bordhimlen, der blev en koncentreret indsats i årene 1581–1585 svensk krigsbytte i krigene 1657–1660 og blev skabt af indkaldte nederlandske væve- i dag er på Nationalmuseum i Stockholm. re til den store sal på Frederik II.s nybygge- De forsvundne tapeters tekst og billeder de renæssanceslot Kronborg ved bredden kendes fra gengivelser i flere danske renæs- af Øresund. De 40 af tapeterne gengav den sancemanuskripter. Heraf fremgår bl.a., at danske kongerække med 100 konger fra teksten om den første danske konge, Dan, kong Dan til og med Frederik II. selv, der fremhævede, hvordan Dan grundlagde står sammen med sin unge søn Christian sit kongedømme omtrent på samme tid, (fig. 8). Næsten alle tapeterne viser den ak- som David var konge i Israel. Dermed blev tuelle konge stående på en blomsterrig eng Dans dynasti kædet sammen med Davids med livlige scenerier i baggrunden. I bor- jødiske dynasti, som var et højdepunkt i ten er over hver konge et tysksproget vers, Det gamle Testamentes historie og et yn- hvor kongen i jeg-form fortæller om sin re- det motiv i renæssancens billedverden. Vel geringstid, og i borten forneden ses tilsva- kunne danskerne ikke påberåbe sig en op- Fig. 8. Kronborgtapetet med Frederik II og hans søn Christian, ca. 1585. Foto Nationalmuseet, Køben- rende kongens våbenskjold. For de tidlige rindelse hos Noa, men en parallel mellem havn. Creative Commons. kongers vedkommende kunne der være op Dans og Davids kongemagt var nok så The Kronborg tapestry depicting Frederik II and his son Christian, c. 1585. til seks konger på samme tæppe, mens hver virkningsfuld.19 af de senere konger almindeligvis fik sit siden Christian III i 1546 valgte atter at op- II. Den danske argumentation var, at de tre eget tapet. De to efterreformatoriske kon- Heraldik og historie tage dette våben i sit danske kongevåben, kroner stammede fra unionstiden og der- ger Christian III og Frederik II står ikke på De tre kroner havde været et stridspunkt sådan som det havde været under unions- for var en erindring om Kalmarunionen. en eng, men på et flisegulv foran en balu- mellem Danmark-Norge og Sverige, lige kongerne Christian I, Hans og Christian Svenskerne betragtede omvendt de tre

16 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 17 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner

Fig. 9. Reliefbroderi med Erik XIV.s sven- ske rigsvåben. Foto Livrustkammaren, Stockholm. Wiki- media Commons. Embroidery with Erik XIV’s national coat of arms. kroner som et oprindeligt svensk våben.20 ændre det store svenske rigsvåben, så det Gustav Vasa tog Christian III.s handling kom til at inkludere både Norges øksebæ- som et klart bevis på at ”then torst, som rende løve og de tre danske løver omgi- the danske haffue till thette Rijke kan icke vet af ni hjerter (fig. 9). Således fremtråd- blifue läskett eller utschlächt.”21 Hans søn, te våbnet f.eks. på kongetapeterne med de hertug Johan, fik i sommeren 1559 sine folk ældste svenske konger.22 Det blev til gen- til at borthugge et våben med de tre kro- gæld fra dansk side set som et svensk krav ner, som var malet på et dansk skib, der lå i på overherredømme over Danmark-Norge. Stockholms havn. Det vakte vrede hos den Den første af de seks betingelser for fred, nye danske konge, Frederik II, der selv vi- som blev anført i den danske angrebstrak- dereførte sin fars våben med de tre kroner, tat mod Sverige fra 1563, var da også, at den mens hans fætter Erik XIV var lige så op- svenske konge skulle fjerne det danske og rørt over, at danskerne efter hans opfattel- norske våben fra sit store rigsvåben og give Fig. 10. Kronborgtapetet med unionskongen Erik af Pommern. Foto Nationalmuseet, København. se på denne måde signalerede, at de gjorde afkald på at føre disse. Det sjette punkt Creative Commons. krav på Sverige. Erik XIV.s modtræk var at var, at striden om retten til de tre kro- The Kronborg tapestry depicting Erik of Pomerania, king of the Scandinavian union.

18 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 19 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner

Fig. 11. Detalje af Kronborgtapetet med Fig. 12. Detalje af Erik af Pommerns kongevåben. Udsnit Kronborgtapetet med af fig. 10. Christian I.s kongevå- ben. Foto National- Erik of Pomerania’s coat of arms as de- museet, København. picted on the Kronborg tapestry. Detail Creative Commons. of fig. 10. Christian I’s coat of arms as depicted on the Kronborg tapestry. ner skulle afgøres ved møder mellem rigs- skulle ophøre med at udgive smædeskrif- dre kongers vedkommende var våbnene de aldrig havde ført i virkeligheden. Ho- råder fra begge riger.23 Det var et modsvar ter og fornærmende propaganda imod hin- af gode grunde rene konstruktioner, men vedskjoldets to første felter blev todelt, så til de svenske krav om, at Danmark ube- anden.25 Den svenske kong Johan III hav- også for de seneste, historiske konger var det første felt viste de danske løver og hjer- tinget skulle opgive brugen af tre kroner de allerede i 1568 efter afsættelsen af Erik de tilsyneladende autentiske våbenskjolde ter oven over det gamle svenske Folkunge- våbnet. Efter syv års krig, der ikke havde XIV lovet at ophøre med at bruge det dan- diskret og meget bevidst manipulerede, så våben, en stående gul løve over tre hvide bragt en militær afgørelse, men udmattet ske og norske våben som en del af Sveriges de var med til at fortælle den historie, Fre- strømme på blå bund. Det andet felt viste begge de nordiske riger økonomisk, lyk- kongevåben.26 Men spørgsmålet om de tre derik II og hans rådgivere ønskede at for- så de tre kroner oven over det norske våben kedes det Danmark-Norge ved en interna- kroner var fortsat for konfliktfyldt til, at tælle.27 Våbnet med de tre kroner dukke- med en øksebærende løve (fig. 12). Folkun- tional fredskonference i Stettin i december der kunne opnås enighed i Stralsund. Beg- de sandsynligvis op på det nu forsvundne gevåbnet har ingen andre danske konger 1570 at opnå en fredsaftale, som overord- ge parter måtte foreløbig bruge tre kroner tapet med Kalmarunionens stifter Mar- end Erik af Pommern i virkeligheden ført, net set var en – beskeden – sejr, idet Sveri- våbnet, indtil der forelå en nærmere afgø- grete I, og de tre kroner ses i al fald sam- men i Kronborgtapeternes manipulerede ge var nødt til at betale en større erstatning relse af stridspunktet. En sådan afgørelse men med Pommerns grif i det todelte vå- heraldik skulle det repræsentere Sverige på 150.000 daler for at få fæstningen Elvs- kom aldrig. ben for hendes adoptivsøn, unionskongen for at understrege det danske synspunkt, at borg tilbage.24 De to nordiske riger love- På Frederik II.s Kronborgtapeter spille- Erik af Pommern (fig. 10–11). Budskabet kongevåbnets tre kroner ikke stod for Sve- de gensidigt at give afkald på alle krav om de heraldikken en gennemgående rolle, idet er klart, at de tre kroner er et unionsvåben. rige, men for unionen. Frederik I, som gav modpartens landområder og fastlåse græn- der ved hver konge som nævnt blev gengi- For at understrege dette danske synspunkt, afkald på at ville beherske Sverige, førte i serne mellem dem, som de havde været i vet et våbenskjold, der spejlede de områ- fik de oldenborgske unionskonger Christi- virkeligheden et kongeskjold uden de tre 1559. Det indgik også i aftalen, at de to riger der, kongens herskede over. For alle de æl- an I, Hans og Christian II et våbenskjold, kroner. Men på Kronborgtapetet er de tre

20 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 21 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner

Fig. 13. Kronborg set fra sydvest 2016. Foto Roberto Fortuna, Nationalmuseet, København. Fig. 14. Prospekt af Helsingør og Kronborg set fra syd. Maleri af Hendrick Vroom, 1619, i Helsingør By- Kronborg seen from southwest in 2016. The gun tower, once surmounted by the castle’s tallest spire, now museum. Foto Arne Magnussen. has a flat roof. Elsinore and Kronborg seen from the south. Paining by Hendrick Vroom, 1619. Helsingør Bymuseum. kroner alligevel med for at understrege de- skikkelse i 1577 ombestemte han sig imid- Den danske astronom og latindigter sindssyg omkring.30 Den babyloniske kon- res betydning som erindring om unionen, lertid og valgte i stedet navnet Kronborg, Tycho Brahe forfattede en latinsproget ge, der omtales, er kong Nebukadnesar, der og kronerne genfindes selvsagt i Christian eller Kroneborg, som det normalt stavede bygningsindskrift, som blev indhugget blev ramt af sindssyge i syv år som Guds III.s og Frederik II.s våbenskjolde. Ganske i de første mange år af renæssanceslottets med forgyldte bogstaver på en indskrift- straf for overmod,31 og omtalen, der umid- vist måtte der i henhold til fredsaftalen fra historie.28 Baggrunden for valget af nav- tavle ved siden af indgangsporten gen- delbart virker noget umotiveret i en byg- Stralsund ikke polemiseres direkte mod net udtalte kongen sig ikke om, men der er nem befæstningen. Teksten oplyser i ele- ningsindskrift, må være en hentydning til Sverige. Men ved diskret manipulation var ikke tvivl om, at slottet med sin fremtræ- gante formuleringer, at slottet blev bygget den sindssyge svenske konge Erik XIV, der det alligevel muligt at få fortalt alle gæster dende placering ved bredden af Øresund, af Frederik, som ved sin side havde den el- blev officielt kronet i 1561 og afsat 1568 (el- på slottet den historie om de tre kroner, hvor udenlandske skibe i stort tal passere- skelige dronning Sophie. Slottet, dette sto- ler med en anden beregning afløste faderen som Frederik II ønskede at fremføre. de, fremtrådte som et symbol på det dan- re bygningsværk, var ganske vist befæstet i 1560 og blev ramt af sindssyge i 1567).32 ske rige – og dermed også den dansk-nor- med bastioner, men kongen satte ikke pri- Det er endnu et eksempel på, hvordan en Tre kroner på Kronborg ske kongemagt (fig. 13). I slotsgården stod mært sin lid til dem, for han knyttede sit officiel udsmykning kunne rumme udsagn, Det slot, hvortil rækken af kongetapeter en bronzefontæne støbt af Georg Laben- håb alene til Gud (en hentydning til kon- der sigtede mod både nu og for eftertiden blev vævet, havde Frederik II oprindeligt wolf fra Nürnberg og opsat i 1583. Fra top- gens valgsprog). Han var ikke som den ba- at krænke en overvundet fjendes ære, selv tiltænkt navnet Sophienborg, opkaldt ef- pen af fontænen knejsede Neptun med sin byloniske konge, der pralede af alt, hvad mange år efter hans nederlag. ter kongens elskede, unge dronning. Kort trefork som en slags billede på den danske han formåede, men efter syv somre blev Men prikken over i’et, næsten bogstave- før fuldendelsen af slottet i dets første konge, havenes hersker.29 ramt af guddommelig straf og flakkede ligt, synes at have været den fløjstang, der

22 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 23 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner

Fig. 15. Detalje af Hendrick Vrooms andet maleri fra 1619 af Kronborg, angiveligt set fra nord, i virke- ligheden en spejlvendt gengivelse af slottets sydside. På slottets vindfløj tre gyldne kroner. Foto Gemälde- galerie, Berlin, Public Domain. Detail from Hendrick Vroom’s second painting from 1619 of Kronborg, allegedly seen from the north, in reality a laterally reversed depiction of the south side. On the weather vane three golden crowns. blev rejst over det store tårn på Kronborg. Udgangspunktet for en vurdering kan Fig. 16. Detalje af Hendrick Vrooms maleri af Helsingør 1619 (fig. 14). I slottets store spir indgår én stor, forgyldt krone, mens yderligere kronelignende figurer måske antydes på fløjstangen. Det er en udsmykning, som ingen forskere være en tegning og to malerier udført af har hæftet sig ved, først og fremmest af den den nederlandske marinemaler Hendrick Detail from Hendrick Vroom’s painting from c. 1619 of Kronborg seen from the south (fig. 14). A large golden crown is incorporated into the spire. Further crowns may be may perhaps be inferred on the wea- grund, at Kronborg brændte i 1629 sam- Cornelisz Vroom (ca 1562–1640). Om- ther vane. men med alle de kobberklædte spir. Hvis kring 1618–1619 sejlede han gennem Øre- man skal forsøge at få et indtryk af, hvor- sund på et nederlandsk skib og tegnede et leriet fra samme år, om end årstallet er uty- teressant detalje på Berlin-maleriet er dets dan disse kroner på Kronborgs spir kan prospekt af Helsingør og Kronborg. Skit- deligt.34 Berlinmaleriet er usædvanligt ved, gengivelse af den øverste fløjstang på ka- have taget sig ud, er man henvist til sam- sen dannede siden grundlag for to male- at det foregiver at være set fra nord, med nontårnet, som tydeligt prydes af tre gyld- tidige billeder af slottets ydre før branden. rier, hvoraf det ene nu tilhører Helsingør Øresund og Skåne på venstre hånd, men ne kroner over hinanden (fig. 15). På Hel- Opgaven kompliceres af, at der er ganske Bys Museer (fig. 14), mens det andet- til da Vroom kun havde en skitse af slottet singørmaleriet ses Kronborg på lidt større store afvigelser i de forskellige gengivelser hører Gemäldegalerie i Berlin.33 Vroom set fra syd, har han simpelthen spejlvendt afstand og detaljerne er mindre tydelige. af bygningen, selv om helhedsindtrykket daterede ofte sine malerier med en signa- slottet for at få det til at passe. Helsingør- Her tiltrækkes opmærksomheden af en er nogenlunde ensartet. Men billedmate- tur og et årstal i sejlet på et af de afbildede maleriet ligger derimod meget tættere op stor, gylden krone, som er anbragt på det rialet tyder på, at der har være mere end en skibe, og på Berlin-maleriet læses årstallet ad skitsetegningen og er formentlig det af store tårn, men udformet, så den danner enkelt krone på Kronborg. 1619. Formentlig stammer Helsingør-ma- de to malerier, der er fuldført først. En in- underlag for en pavillon-lignende part af

24 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 25 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner

Fig. 17. Isaac Isaacsz, Allegori på Øresund, malet 1622. Maleriet er deponeret på Kronborg fra Statens Fig. 18. Detalje af fig. 17. Detail of fig. 17. Museum for Kunst. Foto Roberto Fortuna. Nationalmuseet, København. Isaac Isaacsz, Allegory of Öresund, 1622. The painting belongs to Statens Museum for Kunst, Copen- hagen, but is displayed in Kronborg. nærmere detaljer i spirenes form og ud- mange detaljer (fig. 19–20). De to, indbyr- smykning er desværre utydelige. Mindst des noget forskellige, gengivelser af slottet det store spir (fig. 16). Yderligere gyldne fi- deligvis tre kroner. Den skitsetegning, der en stor krone anes dog på det store tårns i Braun & Hogenbergs atlas over verdens gurer ses på spirets fløjstang, men den stør- ligger til grund for maleriets komposition, fløjstang. byer, udgivet i 1588, er misvisende, fordi ste ligner mere en gylden lilje end en krone. indeholder ikke sådanne små detaljer. Går man til billeder af slottet fra Frede- slottet i begge tegninger er blevet drejet Vroom har altså langtfra været konsekvent Vrooms maleri kan sammenlignes med rik II.s regeringstid, har man den samme, en kvart omgang i forhold til dets virkelige i sin gengivelse af spiret og dets udsmyk- gengivelsen af Kronborg på Isaac Isaacz’ lidt frustrerende oplevelse som i tiden ef- beliggenhed, og fordi tegneren på det mest ning. Men han har tydeligvis lagt vægt på allegoriske maleri af Øresund fra 1622 (fig. ter, nemlig at gengivelserne af slottet ligner detaljerede billede har villet have så man- at vise mindst en og i det ene tilfælde ty- 17–18). Slottet er set på stor afstand, og de hinanden ved første øjekast, men afviger i ge arkitekturtræk med som muligt, så trap-

26 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 27 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner

Fig. 19–20. Kortet over Øresundsregionen publiceret af Braun & Hogenberg 1588 rummer to forskellige gengivelser af Kronborg, dels set i landskabet (fig. 19, ovenfor), dels i en selvstændig vignet (fig. 20, næ- ste side). Der er en del unøjagtigheder, bl.a. vender vignetten vrangen ud af slottes nordfløj, så gårdsi- den fremstår som yderside. Foto Det Kongelige Bibliotek, København. The map of the Øresund-region published by Braun & Hogenberg in 1588 contains two different depic- tions of Kronborg, one as seen in the landscape (fig. 19, above), the other shown in a separate vignette (fig. 20, opposite page). There are several inaccuracies and simplifications, among them that the vignette turns the wrong side out of the north wing so that the front facing the courtyard is shown as the outside. petårne og portpartier, som hører hjemme fremviser to rækker volutagtige figurer, der 22). Der er ikke gengivet en krone ”under af en rytter. Hans Knieper har også tegnet på gårdsiden, er blevet flyttet ud på yder- godt kunne ligne kroner. taget” som en del af spirkonstruktionen. slottet nogle år tidligere, inden det store siden, så man kan se dem ordentligt. Spi- Langt mere præcist og pålidelig må vi Men til gengæld ses en fløjstang med en tårn fik sit spir (se fig. 23). Her bemærker rene er kun ret summarisk gengivet, men gå ud fra, at gengivelsen af slottet er på stor krone på midten samt over og under man, at det i stedet er spiret på Trompeter- der anes i al fald én stor krone på det store det vævede Kronborgtapet med Frederik den et par mindre figurer, hvis form er van- tårnet, som synes udstyret med kroner, tårns fløjstang. I sølvbeslaget øverst på Fre- II. Det baserer sig på tegninger udført af skeligere at skelne, men i al fald den øver- dels indarbejdet i spirets tagkonstruktion, derik II.s kommandostav fra 1587 (fig. 21) maleren Hans Knieper, som arbejdede for ste forekommer uregelmæssig nok til også dels en enkelt siddende på fløjstangen ne- ses flere kantede figurer på det store tårns den danske konge, og viser slottet, som det at kunne være en mindre krone. Øverst af- den under en vindfløj i form af den nor- fløjstang, samtidig med, at selve tårnspiret så ud omkring sin færdiggørelse i 1585 (fig. sluttes fløjstangen med en vindfløj i form ske øksebærende løve. Indtil det store tårn

28 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 29 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner fik sin øvre afslutning, havde Trompeter- tårnet slottets højeste spir, og så har de- taljerne med kroner måske hørt naturligt hjemme her. Spirenes øvre afslutning og fløjstænger omtales ikke særlig præcist i bygningsregn- skaberne fra slottets opførelse 1574–1585, selv om der i flere omgange er udgifter til kobberarbejder og forgyldningsarbejder på fløje, fløjstænger og knapper. Mest de- taljeret er en udgiftspost, som optræder i Øresundstoldregnskaberne for 1580: Johan Due er kommen overeens med M.Arent….at skulle tække med kobber den store vindeltrappe hos den store sal her på slottet, alle vinduesposter, den store stang, alle fløje, og den store fløjknap, vel beredet, sammeledes en krone af kobber, skal sættes nederst under taget rundt om, at stå til en siring…35 Her optræder altså en enkelt, stor kro- ne, der skal sættes nederst på et spir og ikke på en fløjstang. Ud fra formuleringen Fig. 22. Udsnit af Kronborgtapetet med Frederik II fra 1585 (fig. 8), vævet efter en tegning af Hans må der være tale om spiret på Trompeter- Knieper. På det store tårns vindfløj ses mindst to kroner. Foto Nationalmuseet, København. Creative tårnet, hvis spindeltrappe er adgangsvej Commons. til den store dansesal. Det kan have set Detail of the Kronborg tapestry with Frederik II from 1585 (fig. 8), woven after a drawing by Hans ud som kronen i Vrooms Helsingørmale- Knieper. On the weather vane of the large tower at least two crowns can be seen. ri fra 1619, om end denne er anbragt på det store kanontårns spir, ikke på Trompeter- er tale om en fløjstang, hvorpå der sidder 1585 betaltes Wulf Maler således for 18 små tårnet. Blandt det udførte arbejde i 1580 en kugle nedenunder en krone, og ikke forgyldte knapper og fløje samt 12 store var også en stor stang og en stor knap med den forgyldte krone, der skulle sidde ne- forgyldte knapper og fløje, foruden 9 min- 4 stk. kobber, ”slaget under kronen”.36 Her derst på spiret ”under taget”. Regnskaber- dre fløje på gavlen. Desværre nævnes mo- ne peger altså på eksistensen af mindst to tiverne ikke. Da det store tårn var fuldført Fig. 21. Beslag med billede af Kronborg på Fre- kroner på toppen af det tårn, der indtil omkring 1585 med slottets højeste spir sy- derik II.s kommandostav fra 1587. Foto John Lee. fuldførelsen af spiret på det store hjørne- nes kronerne ud fra billedkilderne at have Nationalmuseet, København. Creative Commons. tårn var Kronborgs højeste. I de følgende fundet deres plads her, mens Trompeter- Silver mounting with a depiction of Kronborg on år blev der arbejdet videre med spir, fløjst- tårnets fløjstang fik en anden udsmykning, Frederik II’s baton from 1587. ænger og vindfløje rundt om på slottet. I som gengives på Kniepers Kronborgtapet.

30 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 31 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner

Fig. 23. Kronborg, som det så ud omkring 1580, stukket efter tegning af Hans Knieper. Kanontårnet hav- de endnu ikke fået sit spir, men i stedet synes der at være kroner på Trompetertårnets spir. Efter Grinder- Hansen 2018. Kronborg as it appeared c. 1580, engraving after a drawing by Hans Knieper. The gun tower had not yet got its tall spire, but instead there may have been crowns on the spire and the Trumpeter tower’s weather Fig. 24. Kronborgs østside i 2017. De tre kvistgavle, som vender mod havet, afsluttes med hver en krone. vane. Det er de eneste kvistgavle på slottet, der har denne afslutning, og det er næppe tilfældigt. Den danske konge fandt en ny måde at fremvise tre kroner, efter at slottets spir gik til grunde ved branden 1629. Foto Roberto Fortuna. Nationalmuseet, København. Både regnskaber og billedkilder peger 24). I den sammenhæng fik navnet Krone- The east front of Kronborg in 2017. Each of the three gables of the attics facing the Sound is surmounted trods al uklarhed i retning af, at der sad borg/Kronborg jo unægtelig en ekstra di- by a crown. These are the only attics of the castle decorated in this way, which is hardly a coincidence. mere end én krone på fløjstangen på Kron- mension. Og kronerne på Blåtårn i Kø- The Danish king found a new way of displaying three crowns after the destruction of the spires in the fire borgs højeste spir. Hvis det er rigtigt, har benhavn bliver da blot endnu et eksempel of 1629. Frederik II i sit fuldførte slot ved Øresund blandt mange på, hvordan den unge Chri- ikke alene i bygningsindskriften kunnet stian IV videreførte ideer, som hans far, triumfere over sin besejrede svenske mod- Frederik II, havde konciperet. stander, men også fra tårnspiret kunne sig- nalere, at den danske konge på ingen måde havde tænkt sig at opgive retten til at bru- ge de tre kroner, som det passede ham (fig.

32 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 33 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner

Noter 1 Friis 1872–78, 201–202. 16 Johannesson 2005, 91–93. Bartholdy, Nils G. ”De tre kroner og korset. Uni- Johannesson, Kurt. ”Johannes Magnus. Mannen, 2 På de store stik af Frederik II.s begravelse i 1588, 17 Böttiger 1895, 48–56. onssymbolik, ambition og rivalitet”, Heraldisk Verket, Traditionen,” Johannes Magnus. Goter- udført af Frans Hogenberg og Simon Novella- 18 Böttiger 1895, 43; Rangström 2004, 10–14. Tidsskrift, vol. 8, no. 76 (1997): 233–260. nas och svearnes historia, ed. Kurt Johannesson nus 1588, gengives ligtoget, hvor den danskes 19 Reindel 2009, 59–60. Bartholdy, Nils G. ”Heraldik und Grenzmark. Wap- & Hans Helander. Stockholm: Kungl. Vitter- konges våbner blev afbildet på faner og heste- 20 Bartholdy 1989, 223–229. pen als Propaganda im dänisch-schwedischen hets Historie och Antikvitets Akademien, 2018. dækkener. Ved gengivelsen af våbnet med de 21 Böttiger 1895, 50. Streit 1563–1570”, Genealogica & Heraldica. Pro- Karlsson, Magnus. Erik XIV. Oratio de iniusto bello tre kroner står: ”Vexillvm cvm tribvs coronis 22 Böttiger 1895, 48; Reindel 2009, 36–37. ceedings of the XXXth International Congress regis Daniæ anno 1563 contra regem Sueciæ Eri- significantib(us) tria regna et horvm vnionem” 23 Jensen 1982a, 69. of Genealogical and Heraldic Sciences, Maas- cum 14 gesto. Edited with introduction, transla- (Fane med tre kroner, der symboliserer tre riger 24 Jensen 1982a, 326–331. tricht September 2012, 25–38. ‘s-Gravenhage tion and commentary. Stockholm: Almqvist & og deres union). Vellev 2019, blad 12. 25 Skovgaard-Petersen 2002, 103. 2014. Wiksell, 2003. 3 Olsson & Nordberg 1940, 79, 161. 26 Jensen 1982a, 257. Böttiger, John. Svenska statens samling af vävda ta- Lichtenberg, Hanne Honnens de. Tro, håb og for- 4 Gamrath 1975, 98–99. 27 Reindel 2009, 72–98. peter. Stockholm 1895. fængelighed. Kunstneriske udtryksformer i 1500- 5 Gillgren 2009, 23–24. 28 Grinder-Hansen 2018, 69–70. På kongens sølv- Burmeister Kåring, David. ”Hendrick Vrooms Hel- tallets Danmark. København: Museum Tuscu- 6 Karlsson 2003. beslagne kommandostav fra 1587 staves navnet singørbilleder,” Zise. Told- og skattehistorisk lanum, 1989. 7 Karlsson 2003, 182. ”Sed omnem indigni- dog Kronbvrg. tidsskrift, no. 3 (2014 ): 88–96. Neville, Kristoffer. ”Frederik II’s Gothic Neptune tatem longissime superat, quod in exteriori 29 Neville 2017; Grinder-Hansen 2018, 130–134. Candréus, Cecilia. ”En svensk verkstad för ut- for Kronborg”, Sculpture and the Nordic Regi- primumque obuia fronte literarum (quam ’su- 30 Arnholtz 1836, 97. ländska lyxvaror. De kungliga pärlstickarna vid on, ed. Sara Ayres and Elettra Carbonne, 12–23. perscriptionem’ vocant) sibi a conuitijs hostis 31 Bibelen, Daniels Bog, Kap. 4, 15–30. Gustav I:s hov 1523–1560”, Historisk Tidskrift New York: Routledge, 2017. minime temperarit. Cum enim Dei gratia Erici, 32 Grinder-Hansen 2018, 91. 133:4 (2013): 587–621 (Stockholm). Olsson, Martin & Tord Nordberg. Stockholms Slotts decimiquarti regis eius nominis, nostrum sit no- 33 Burmeister Kaaring 2014, 89–91. Friis, F. R. Samlinger til Dansk Bygnings- og Kunst- Historia. Vol. 1. Slottets historia intill år 1600. men, Germanice ad nos scribens fucum lubrica 34 Grinder-Hansen 2018, 88; Burmeister Kaaring historie. København: Gyldendal, 1872–1878. Stockholm: P. A. Norstedt & Söner, 1940. scriptura non minus quam fide Danica fecit, pro 2014, 89 læser de to første tal som 16 og det sid- Gillgren, Peter. Vasarenässansen. Konst och identitet i Rangström, Lena. Kung Eriks rustning. Stockholm: ’viertzehenden’ (id est decimusquartus) ’biertze- ste tal som 4, altså 1624, men det er snarere 16 og 1500-talets Sverige. Stockholm: Signum, 2009. Livrustkammaren, 2004. chenden’ (id est […]) nominans. […] Id quod 9, dvs. 1619. Grinder-Hansen, Poul. Frederik 2. Danmarks re- Reindel, Ulrik. Frederik II’s bordhimmel. Køben- consulto factum esse ostendit locus, in quo hoc 35 Friis 1872–78, 302. næssancekonge. København: Gyldendal, 2013. havn: Slots- og ejendomsstyrelsen, 2006. lepide excogitatum scriberetur statimque inu- 36 Friis 1872–78, 303. Grinder-Hansen, Poul. Kronborg. Fortællingen om Reindel, Ulrik. Kronborgtapeterne. Pragt & Propa- eniretur, deinde quod aliter – et recte quidem et slot. København: Gyldendal, 2018. ganda på Frederik II’s Kronborg. København: – scribatur postea in interiori fronte literarum Jensen, Frede P. Danmarks konflikt med Sverige Slots- og Ejendomsstyrelsen, 2009. ’viertzehenden’ ”. 1563–1570. København: Den danske historiske Skovgaard-Petersen, Karen. Historiography at the 8 Karlsson 2003, 221. Ordet synes afledt af det ty- Forening, 1982. (1982a) Court of Christian IV (1588–1648). Studies in ske ord ”Bierzeche”, ølfest. Erik XIV bruger seks Litteratur Jensen, Frede P. ” ’Herkulesharnisken’ og dens ska- the Latin Histories of Denmark by Johannes afsnit i talen til at harcelere over fornærmelsen, Arnholtz, M. C. von. Cronborg Slots- og Fæstnings ber Eliseus Libaerts”, Våbenhistoriske Årbøger Pontanus and Johannes Meursius. København: men slutter selvfølgelig af med at antyde, at den Historie. Helsingør: Grüner & Co, 1836. XXVIII (1982): 49–67. (1982b) Museum Tusculanum, 2002. danske konge nok selv fået ideen i en vinrus. Bartholdy, Nils G. ”Der macht- und dynastie- Jensen, Vivi. Dorothea. Guds vilje – og dronningens. Vellev, Jens. Frederik 2.s begravelse 5. juni 1588. 21 9 Gillgren 2009, 16. politische Inhalt des dänischen Königswappen”, København: Gad, 2007. grafiske blade af Frans Hogenberg og Simon 10 Karikaturen og dens heraldiske inspirationskil- Staaten, Wappen, Dynastien. XVIII. Interna- Johannesson, Kurt. ”The Portrait of the Prince as Novellanus. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, de er behandlet i Bartholdy 2014. tionaler Kongress für Genealogie und Heraldik a Rhetorical Genre”, Iconography, propaganda 2019. 11 Jensen 2007, 146. in Innsbruck vom 5. bis 9. September 1988. Ver- and legitimation, ed. Allan Ellenius, 11–36. Ox- 12 Jensen 1982b, 58. öffentlichungen des Innsbrucker Stadtsarchivs ford: Oxford Books, 1998. 13 Jensen 1982b, 64–65. (NF 18), 223–236. Innsbruck: Stadtmagistrat Johannesson, Kurt. Svensk retorik från medeltiden 14 Grinder-Hansen 2013, 126; Jensen 1982b. Innsbruck, 1988. til våra dagar. Stockholm: Norstedts, 2005. 15 Johannesson 2018, 18–19.

34 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 35