Kronborgs Tre Kroner Kunst Og Heraldik Som Kampplads I 1500-Tallets Norden
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Kronborgs tre kroner Kunst og heraldik som kampplads i 1500-tallets Norden Poul Grinder-Hansen Title The three crowns of Kronborg. Art and heraldry as a battlefield in 16th-century Scandinavia Abstract The article deals with the controversy in the 16th century between Denmark-Norway and Sweden concerning the right to use the coats-of-arms with three golden crowns on a blue back- ground. The Swedish king Erik XIV (ruled 1560–1568) claimed that the three crowns were a symbol of Sweden and should not be used by the Danish king now that Sweden was an independent coun- try, while the Danish king Frederik II (ruled 1559–1588) claimed that the three crowns were simply a reminiscence of the Kalmar Union between all Scandinavian countries, which lasted with several long intermissions from c. 1397 to 1520, headed by the kings of Denmark-Norway. The article stress- es that it is difficult to separate the reputation of the nation from that of the king in 16th-century Scandinavia, since politics and the use of power were to a great degree a personal matter, where the illustrious appearance and behaviour of the king as well as appropriate artistic surroundings were de- cisive. The importance of personal reputation meant that a lot of the activities which we today call propaganda, including the use of art and heraldry, were in reality largely direct or indirect attacks on the reputation of the royal opponent. The controversy about the three crowns was not settled in the war 1563–1570, yet the article suggests that the Danish king provided his new royal castle Kronborg in Elsinore, built 1574–1585, with spires and weather vanes decorated with three crowns, as a delib- erate statement that the Danish king had no intention of giving up this powerful symbol. Keywords Kronborg Castle, Renaissance, Propaganda, Heraldry, King Frederik II of Denmark-Nor- way, King Erik XIV of Sweden, Three Crowns, Weather Vane Author Curator & Senior Researcher. The National Museum of Denmark, Copenhagen Email [email protected] Fig. 1. Udsnit af Jan van Wijks prospekt af København fra 1611 med Københavns Slot og spiret Iconographisk Post med tre kroner. Foto John Lee, Nationalmuseet, København. Creative Commons. Nordisk tidskrift för bildtolkning • Nordic Review of Iconography Detail from Jan van Wijk’s picture of Copenhagen from 1611 with Copenhagen Castle Nr 1/2, 2019, pp. 6–35. issn 2323-5586 and its spire with three crowns. Det store tårn på Københavns Slot, Blå- form af tre gyldne kroner, placeret over tårn, blev forhøjet i forbindelse med kro- hinanden i aftagende størrelse. De to ne- ningen i 1596 af den udvalgte danske kon- derste kroner var indarbejdede som en del ge Christian IV, og tårnet fik et nyt spir af kobberspirets konstruktion, mens den med en bemærkelsesværdig afslutning i tredje sad midt på tårnets fløjstang (fig. 1).1 nordic review of iconography 7 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner Der er ingen tvivl om, at de tre kroner på Norden, da han erobrede Stockholm. Men toppen af det danske kongeslot var en hen- hans forsøg på at knuse sine modstande- tydning til det våbenskjold med tre gyld- re i den svenske adel og kirke ved den kæt- ne kroner, som indgik i de danske kongers terproces, der siden blev betegnet det våbenskjold. Tre kroner våbnet hævdedes stockholmske blodbad, vakte den sven- fra dansk side at være en erindring om Kal- ske oprørsånd, som bragte adelsmanden marunionen fra 1397, der forenede de tre Gustav Eriksson af slægten Vasa på den nordiske riger Danmark, Norge og Sverige svenske trone (konge 1523–1560). Også i under en fælles regent.2 Men våbenskjol- Danmark-Norge førte Christian II.s over- det med de tre gyldne kroner på blå bund greb til kongens fald, idet det adelige rigs- var jo samtidig det svenske Rigsvåben. Det råd ikke turde støtte en konge, der tydelig- massive tårn på kongeslottet i Stockholm vis ikke respekterede adelens ret. Kongen bar øverst en vindfløj med tre gyldne kro- blev afsat i 1523, og et sideskud på den dan- ner som et nationalt symbol (fig. 2), oprin- ske kongeslægts stamtræ kom til magten, delig opsat af Gustav Vasa 1544 og siden idet rigsrådet valgte Christian II.s farbror, fornyet af Johan III,3 og fra svensk side var den slesvig-holstenske hertug Frederik, til der stor vrede over den danske brug af de konge under navnet Frederik I. Hans søn, tre kroner. Striden om tre kroner havde li- Christian III (konge 1536–1559) førte den gefrem været en af de udløsende årsager til nye kongelinje videre, og efter sejren i en Syvårskrigen mellem Danmark-Norge og borgerkrig mod tilhængere af den afsatte Sverige 1563–1570. De tre kroner på Blå- Christian II indførte han i 1536 den luther- tårn var derfor en tydelig hån eller provo- ske reformation i Danmark-Norge. Chri- Fig. 2. Slottet Tre Kronor i Stockholm med de tre kroner på slotsspiret, gengivet på Vädersolstavlan i 4 kation fra den unge danske konges side. stian III var som ung hertug i 1525 blevet Storkyrkan i Stockholm. Maleriets datering er omdiskuteret, men det er antagelig oprindelig malet i Men noget tyder på, at ideen om den ud- gift med Dorothea, en datter af den nord- 1592 under Johan III og renoveret i 1636. Wikimedia Commons. fordrende brug af tre kroner som spirpry- tyske, lutheranske hertug Magnus af Sach- Stockholm “Three Crowns” Castle with the three crowns on the spire, as depicted on the so-called delse på et dansk kongeslot går længere til- sen-Lauenburg, og i 1531 havde Gustav “Vädersols”-tablet in “Storkyrkan” in Stockholm (Cathedral of the Diocese of Stockholm). The date bage og dermed ligger i direkte forlængelse Vasa valgt en anden datter fra samme fyrste- of the painting is disputed, but it was most likely painted in 1592 during the reign of Johan III, and af striden mellem Christian IV.s far, Frede- hus til sin dronning, Dorotheas lillesøster renovated in 1636. rik II, og hans svenske arvefjende Erik XIV, Katarina. De to søstres førstefødte sønner, en strid, som ikke kun blev ført med krudt Frederik (II) i Danmark, født 1534, og Erik hvor kongen jo ret beset var en adelig op- ner nærede en grundlæggende mistillid og og kugler i Syvårskrigen 1563–1570, men (XIV), født 1533, i Sverige, var altså fætre rører og ikke havde nogen kongelig auto- vagtsomhed overfor (fig. 3). også med kunst, litteratur og heraldik som (svensk kusin). Som tiden skulle vise, var ritet i ryggen. Så meget mere lagde kong våben, der kunne genere modparten så me- slægtskabet dog ikke en garanti for kærli- Gustav og hans sønner vægt på opbygge en Den personlige ære get som muligt. ge relationer. aura af værdighed og kongelig pondus, der Det er i virkeligheden umuligt at skelne na- I Danmark var det trods alt et medlem af skulle vise, at de svenske konger på ingen tionens ære fra den personlige ære i 1500- De to nordiske riger den gamle kongeslægt, der var ved magten, måde stod tilbage for det dansk-norske tallets Norden, for politik og magtudøvel- Den sidste danske unionskonge Christi- om end kongeværdigheden ikke var vun- kongehus, der for nylig havde hersket over se var i højeste grad en personlig sag, hvor an II havde i 1520 genvundet magten over det uden sværdslag. Værre var det i Sverige, Sverige, og som både Gustav og hans søn- fyrstens ærefulde og værdige fremtræden 8 iconographisk post nr 1/2, 2019 nordic review of iconography 9 poul grinder-hansen kronborgs tre kroner Fig. 4. Frederik II.s daler 1572. På bagsiden det danske rigsvåben. Foto Nationalmuseet, København. Creative Commons. Silver coin struck by Frederik II in 1572. On the back the Danish coat of arms. den danske konges uretfærdige krig i året der først møder øjet (og som kaldes ”su- 1563 mod den svenske konge Erik XIV). perscriptio”). Eftersom Vort navn er Erik, Fig 3. Portræt af Erik XIV, til- Den var uden tvivl planlagt til udgivelse af Guds nåde den 14. konge af dette navn, skrevet maleren Dominicus over for et internationalt publikum, men drev han spot med Os, idet han i sin tyske Verwilt o. 1560-63. Foto Erik påskrift, ikke mindre gennem sin bedrage- Cornelius. Nationalmuseet, blev aldrig trykt, selv om dele blev gen- brugt i andre udgivelser. Men bemærker, at riske skrivemåde end ved sin danske tanke- Stockholm. Wikimedia gang, kaldte Os, i stedet for “viertzehenden” Commons. den (senere tilføjede) overskrift nærmest (dvs. den 14.) “biertzechenden” […] At det- Portrait of Erik XIV, attribu- ser krigen som en personlig strid mellem te blev gjort helt bevidst bevises af det for- ted to the painter Dominicus de to konger, og det er også den synsvinkel, hold, at bagefter, på brevets inderside, er Verwilt c. 1560-63. der præger teksten. Talen var et svar på de det skrevet på en anden og endda korrekt anklager mod Sverige, som optrådte i den måde...7 og passende kunstneriske omgivelser var kroner ekstra påtrængende for de to kon- danske krigserklæring og i en traktat mel- afgørende. Personlige relationer og bru- kurrerende konger (fig. 4). lem Danmark og den allierede Lübeck.6 Det tyske ord, som ophidsede Erik så me- gen af gaver, der knyttede et bånd af gen- Netop fordi den personlige ære spil- Erik fremfører talrige kritikpunkter mod get, hentyder til overdreven indtagelse af sidig forpligtelse og taknemmelighed, var lede så stor en rolle, var fyrsterne uhyre den danske konge og hans krigserklæring. øl,8 og den hånende titel ”Erik den ølbæl- rygraden i en fyrstes virksomhed.5 Og modtagelige over for personlige fornær- Men så fortsætter han (oversat fra latin): lende/Erik den ölsupande” forekom åben- hvad kongevåbnet angår, var det jo netop melser.