6 weekendavisen Nr. 05 - 5. februar 2010 NY MUSIK KULTUR FOTO: LINDA HENRIKSEN

Søren Rasted om Nikolaj Rasted: »Det er vildt fedt, for han kan nogle ting, jeg ikke kan. Det gode ved Nikolaj er, at han er rimeligt uimponeret af min fortid i Aqua. Han er min nevø, og har kendt mig hele livet og jeg skal eddermame kæmpe for mine ideer, og har sgu måttet æde mange kameler. Det er sundt for mig.«

Interview. Søren Rasted giver opskriften på et hit. Eller »Et ordentligt smæk i røven med et læderbælte får én til at føle, at man lever.« Hjernen, hjertet og fødderne

Af RENÉ GUMMER f-dur og g, fordi det gjorde Bryan Adams for tre år siden, »Jeg har været primær sangskriver på langt de fl este af musik ret meget. Det drejer sig om at fortælle en historie, så stopper kreativiteten, før den er begyndt. Man skal også Aquas sange, måske otte ud af ti. Claus er i højere grad pro- bygget på versefødder og det er en gammel nordisk tradition, SÅ er der party i provinsen. Og festen styres af Düring, passe på med at udvikle en rutine i fornemmelse. Hvis man ducer, og det er ekstremt vigtigt, at vi har hinanden som et som vi lidt har glemt herhjemme. En måde at kommunikere Storm, Teinvig, Rasted og Findsen. Det lyder måske som det hele tiden tænker: Godt, Back To The 80’s fungerede, så nu godt fi lter til at skille det værste bras væk og fokusere og med ord, hvor der ligger et ønske om at fortælle en historie rene volapyk, men hvis man har lyttet til radio gennem de forsøger jeg at lave noget lignende, bliver det aldrig fedt.« udbygge de gode elementer i en sang.« Producerrollen går bag. Selvfølgelig er popmusikken helt anderledes i væsen, sidste par måneder, giver ordene god mening som Hej Mate- Selv om Peter Belli cigarer, hjemlig hygge og en naiv til- helt ind i kernen af kompositionen. Der er ikke nogen fi ne men man kan lære meget af at lytte på viser.« Den musi- matiks hit, Party I Provinsen, der ramte førstepladsen på hitli- gang til både guitar og klaver udgør kernen i Rasteds sang- fornemmelser hos makkerparret, en sang er ikke statisk og kalske påvirkning fra barndommen følger én resten af livet, sterne nogle uger tilbage, og banede vejen for gruppens andet skrivning, skal det ikke ses som et udtryk for en livsholdning. færdig, når den kommer fra Rasteds hånd. Der kan arbejdes mener Rasted: album Alt går op i 6, der udkom sidste mandag. Bag det fjerde Det er ren systematik der ligger bag, en rationel overvejelse på den i alle faser og Norrén ændrer ofte akkorderne. »Den første plade jeg fi k, var Dark Side Of The Moon med navn i remsen gemmer sig to medlemmer af Rasted-familien, af, hvilken metode der virker hvornår. Intet er tilfældigt. »Ofte er det sådan, at hvis jeg afl everer en sang til Claus, Pink Floyd. Jeg talte med Claus om det, og han er sikker Nikolaj og Søren. Sidstnævnte er vant til at brede sig på hit- »Noget af det vigtigste med sangskrivning er, at man ved, kan han godt fi nde på at lave en dur til mol eller omvendt. på, at din første plade defi nerer dig resten af dit liv. Et eller listerne som sangskriver, producer og fjerdedel af Aqua. Den hvad man vil. Der skal være en idé med alt, jeg laver. Musik Det er også en metode. Vi har ret bevidst lavet rigtig mange andet sted er det nok ikke helt forkert, for i dag er den plade historie kender de fl este danskere, gruppens succes over hele er også en vare, der skal videre. Og jeg er ret sikker på, at jeg af vores glade sange i mol, mens balladerne er i dur. Ellers stadig så ubeskriveligt god, at det næsten ikke er til at holde verden er legendarisk herhjemme og det er Søren Rasted, har ret, for når man sidder med det endelige resultat, så er bliver det ost med ost på. Mollen kan meget mere end at ud. Den har stemning, gode sange, produktion. Alt passer der har skrevet og produceret broderparten af hitsene i både det kun de sange, der havde en idé fra begyndelsen, der fun- være vemodig. Man skal udfordre mollen og gøre den glad, sammen. Pink Floyd var en stor del af hele min ungdom. Aqua og Hej Matematik. Hans metode? gerer. Alle mine sange begynder med noget helt grundlæg- så kommer der noget andet ud af den. Men det er som regel Og så er jeg alligevel lidt underlig, for den næste single jeg »Jeg vil sige, at jeg har skrevet næsten alle mine sange på, gende: Jeg vil gerne fortælle en historie. Derfor begynder jeg en teknik, vi bruger, efter at sangen er skrevet. Det er sådan købte var Da Da Da med Trio, og der røg al min gadekredit. ja lad os kalde det ’Peter Belli cigarer’. Det åbner et eller an- også ofte med ordene – eller rettere en idé om, hvad ordene noget vi gør i produktionen.« Men det viser også, at jeg bare godt kan lide hits, det betyder det op, nogle andre energier, man er ikke så hæmmet, og det skal fortælle. Inspirationen til sådan en idé kommer fra de I Hej Matematik er det primært Rasteds nevø, Nikolaj, der ikke så meget, om det er hård rock, techno eller viser. En af kan virkelig bruges som et kreativt los i røven.« underligste steder. Det kan for eksempel være, at jeg sidder er makkeren. mine yndlingsplader er faktisk sådan en rigtig pikrock-plade, Søren Rasted er en charmerende mand, drenget med et lidt og ser tv, og der er en gammel fi lm med James Dean. Han gik »Det er vildt fedt, for han kan nogle ting, jeg ikke kan. Hysteria med Def Leppard, den er exceptionel og fantastisk, kikset islæt, sådan en der kan råbe røv til familiefesten og på sådan en fed måde, nå det kan jeg måske bruge. Så zapper Det gode ved Nikolaj er, at han er rimeligt uimponeret af og meget langt fra noget, jeg selv har lavet eller kunne fi nde alligevel være svigermors yndling. Derfor kan han også sige jeg lidt, og så er der en anden fi lm med Gary Busey, en ame- min fortid i Aqua. Han er min nevø, og har kendt mig hele på at lave.« den slags, uden at nogen hæver et øjenbryn, selv om både rikansk B-skuespiller, der har den vildeste stemme i verden. livet og jeg skal eddermame kæmpe for mine ideer, og har Søren Rasted defi nerer med stolthed sin egen musik som Aquas og Hej Matematiks publikum hovedsagelig er pæne Og så måske den måde ham der robotten i Terminator løber sgu måttet æde mange kameler. Det er sundt for mig. Og så ren pop. Han går efter hittet og forsøger at defi nere de en- mennesker i alle aldre, der måske ikke havde forventet den på, som er helt exceptionel. Nu er lige denne her idé aldrig er der bandet, rigtige musikere med deres indgangsvinkler kelte numre i overskuelige størrelser. slags stimuli som grundlag for deres ørehængere. blevet til en sang, ikke endnu i hvert fald, måske er den ikke og meninger om tingene. Vi arbejder med musikken på en »Jeg deler det op i bokse og forsøger at producere mine »Jeg er sådan en, man ikke rigtig kan hade, for så distinkt god nok, måske kommer den lige pludselig. Men det er ofte væsentlig anden måde i Hej Matematik, det handler mere sange til enten hjernen, hjertet eller fødderne. Det er en er jeg ikke som person. I modsætning til sådan en som René sådan, jeg arbejder, kredser ind, hvad jeg gerne vil fortælle.« om at have det sjovt sammen, at nyde det, vi gør, og konstant meget bevidst proces, skal det her være et dansenummer, Dif; Han deler vandene, der er mange, der virkelig hader På trods af den behagelige arbejdsmetode, er sangskrivnin- udfordre hinanden. Der skal være en god energi. Grundlæg- en sjæler, eller skal vægten ligge på lyrikken. Man er nødt ham, og gudskelov endnu fl ere, der elsker ham. Men jeg er gen ikke altid lige sjov. gende er det jo først sjovt at lave noget, når man gør det til at have den bevidsthed, for sådan er virkeligheden altså i nok sådan lidt usynlig og harmløs.« »En gang imellem er det at skrive sange noget af det mest sammen med andre. Noget af det værste må være at være popmusik. Man kan ikke længere bare sige, at en god sang Rasted lægger vægt på, at der er stor forskel på sangskriv- deprimerende, for man kan have det hele oppe i hovedet, man soloartist og skulle sidde alene med en masse oplevelser og er nok, der er så fandens mange andre faktorer. Det værste, ningen og den følgende proces. Når sangene er skrevet, får ved præcis, hvordan et omkvæd skal lyde. Når det så bliver en masse succes. Det, at man har delt oplevelserne med sine man kan gøre, er at prøve at ramme alle med sine sange. piben en anden tobak, om man så må sige. indspillet, lyder det bare ikke, som man troede. For fanden kammerater er den fedeste fornemmelse, jeg ved. Og netop Det er næsten et parameter for succes i popbranchen, at der »Jeg gerne vil skille tingene ad. I den kreative fase – selve hvor er det frustrerende, men sådan er det med sange, de er det, at man er fl ere, gør måske også, at man ikke er så alvor- er nogen, der hader en. Prøv bare at se på Nik og Jay. Eller sangskrivningen – skal der ikke være noget fi lter, og der- ikke helt til at greje eller holde styr på.« lig med det, man laver, at man er i stand til at grine lidt ad Britney Spears. Eller Aqua for den sags skyld. Enten elsker for skriver jeg også de fl este af mine sange derhjemme om ❏ musikken. Man kan sagtens arbejde sine sange ihjel, og så er man det eller også hader man det.« aftenen. Så kan jeg fokusere på at være kreativ og åben, for det godt, at der er nogen til at sige stop, nu er det godt nok. Både Aqua og Hej Matematik hører til i den pæne ende af derhjemme er jeg afslappet og der er ikke noget studiegrej til NÅR der ligger en stribe færdige sange, begynder arbejdet Det er jeg blevet bedre til at acceptere med årene. Et eller branchen, som man ikke forventer de store dekadente ud- at distrahere mig. Det er ikke for sjov, at jeg er gift med en med at gøre dem til hits. Rasted er kendt som perfektionist andet sted er det vigtigt at bevare det spontane, der er noget skejelser fra. Sådan er virkeligheden ikke altid. anden musiker (Lene Nyström, sangerinde i Aqua, red.) for jeg og kan bruge måneder i studiet på en enkelt sang. energi i nuet, som gerne skulle kunne høres på det færdige »For lang tid siden læste jeg en bog, der hedder Hjernen. er mentalt fraværende det meste af tiden, og lever i mit eget »Folk tænker måske: hold da op, det er tre minutter og resultat.« Det handler om, hvor få af dine organer, der ved, hvad der lille univers. Hun ved, at jeg er en fl yvsk person og forstår, tredive sekunder per nummer, men jeg bruger altså en må- ❏ er rigtigt eller bare noget, man forestiller sig. Hjernen kan at jeg ikke er så meget til stede som andre mennesker er, ned eller længere på at lave sådan et nummer. Det skal være skabe en masse, jeg kan for eksempel sætte mig her i stolen når de er derhjemme. Musik fylder – og har altid fyldt – helt helt perfekt, og præcis som jeg vil have det. Indpakningen AQUA var med på den sidste bølge af bands, der virkelig og forestille mig, at jeg sidder i solen på en strand, og næsten ekstremt meget i mit liv. Jeg går og tænker sange hele tiden.« af en sang er ekstremt vigtig. Sangskrivningen er nok kun solgte plader. Omkring 30 millioner verden over. Det har bringe den følelse frem i hele min krop. Det handler om at Rasted komponerer bedst på guitar, selv om det er klaver, der ti procent af arbejdet, 90 procent ligger i produktionen, at få gjort Rasted til en holden mand, for det er ikke småpenge, udløse endorfi ner. Det kan man blandt andet gøre ved at give er hans hovedinstrumnet. nummeret til at lyde specielt. Bas, guitar og trommer er ikke der tjenes på et verdenshit som for eksempel . sig selv en meget kort, men voldsom smerte.« Den scene har »Jeg skriver rigtig mange af mine sange på guitar. Guita- nok i dag, jeg forsøger at lave ting, der lyder godt nu, der pas- »Alene på forlagsrettighederne – altså for eksempel fi lm forbløffede tilskuere kunnet opleve, når orkestret på skift ren er tæt på kroppen, man kan mærke den rent fysisk, når ser ind i denne her tid. Jeg er ikke specielt interesseret i, at eller tv-programmer der bruger sangen som jingle eller har trukket bukserne ned og givet hinanden et slag i den man sidder med den. Toner og akkorder er ikke lagt ud som mine plader kan hives frem om 30 år. De må gerne afspejle underlægning, folk der genindspiler den, eller forretnings- bare med et læderbælte. på klaveret, hvor man har bedre overblik og på en guitar har den tid, de er lavet i.« Det drejer sig igen om den gode idé og kæder, der vælger at bruge den kommercielt – genererer en »Det skal ikke bare være et dask, den skal have alt hvad man relativt få toner at gøre godt med. Derfor bliver det mere en bevidsthed om, hvor man vil hen med sin musik. sang som Barbie Girl stadig mellem halvanden og tre millio- den overhovedet kan trække og så får man den vildeste instinktivt at spille på guitar, der opstår en anden ånd. Og »Hvis målet bare er at lave en god plade, har man skudt ner kroner om året. Det er så distinkt et nummer, at det vil smerte i to sekunder, man kan næsten ikke være inde i sig så er der også forskellige slags guitarer; det er for eksempel helt forkert. Det bedste man kan gøre som sangskriver og der altid være gang i.« selv. Men så får man det godt, for så kommer endorfi nerne, lettere at skrive melankolske sange på en guitar med nylon- producer er at sige: det her billede, kunne jeg godt tænke mig Udover forlagsrettighederne kommer der penge fra KODA, man bliver lidt høj af det. Et ordentligt smæk i røven med et strenge, end på en med metalstrenge. Der er noget sårbarhed at male. Man skal vide, hvor man vil hen, defi nere den kasse, Gramex, pladesalg og indtjening på koncerter og merchan- læderbælte får én til at føle, at man lever.« over nylon, som der ikke er over stål.« En naiv tilgang til gui- man gerne vil putte musikken ned i. I dag handler det meget dise. Det drejer sig om uhørt mange penge, måske op til Rasteds fremtid er planlagt et stykke tid frem. Til foråret taren underbygger Rasteds metode. om at minimere sine muligheder, for rent teknisk er der ikke fem-seks millioner kroner årligt for en komponist og produ- skal der turneres med Hej Matematik, og sommeren skal »Jeg er ikke særlig interesseret i at vide helt nøjagtigt, nogen begrænsninger. Jeg kan lave alt i det her studie og cer med Rasteds bagkatalog. bruges på festivalerne. »På græs«, som Rasted kalder det. hvad det er, jeg laver rent teknisk. Det er nok også derfor, derfor er jeg nødt til at skære fra i de muligheder, at sortere »Jeg kan i hvert fald sige, at det er ikke af nød, jeg går på Til efteråret er det Aqua, det drejer sig om. jeg aldrig er blevet en særlig god musiker, for jeg bruger 8-10 i dem og fi nde den rigtige. Men samtidig kan jeg godt lide at arbejde hver dag. Jeg behøver ikke lave noget, jeg kan gøre, »Vi skal i gang med at lave en ny plade. Der gør vi det, at vi timer om dagen på at sidde og spille. Men det har aldrig væ- forsøge at gå ned ad forskellige veje. Førsøge forskellige ting hvad jeg har lyst til og have det sjovt med det. Jeg behøver mødes en måned før indspilningerne og rejser et eller andet ret et ønske for mig at kunne sætte mig ned og spille andres med et nummer, gøre det lidt mere rocket, nå, det virkede ikke at bevise noget, eller skulle ud og tjene penge. Men jeg sted hen for at fi nde en retning. Så laver vi demoer med helt sange, jeg kan dårligt nok huske mine egne. Så jeg aner ikke, ikke, så må vi forsøge noget andet. Så arbejder man sig frem vil gerne. Jeg vil lave hits. Og lægger heller ikke skjul på, at enkle arbejdsredskaber, bare os og måske en rytmeboks og hvad mine fi ngre laver på guitaren, det er først, når der er til resultatet er, som man vil have det.« Et eksempel er san- jeg synes, det er fedt at kunne gøre præcis, hvad der passer et keyboard, helt barberet ned. Og så læsser vi alverdens musikere i studiet, jeg fi nder ud af det: nårh, det er det, der gen , fra Aquas seneste album. mig.« ideer ned og snakker om de veje, vi gerne vil gå. Det er fuld- sker. Den naive tilgang gør også, at jeg er meget friere som »Det var en fantastisk sang at lave, men det var en rigtig Det er den kompositoriske ærgerrighed, der driver Rasted stændig som en arkitekt, der begynder med et blankt stykke komponist. Hvis man ved, at man ikke kan lave noget i c-mol, god lyrik og en sindssygt god komposition, for den havde en i studiet hver dag. papir. Først skal han have defi neret, hvad det er, han vil meget defi neret idé og det er en af de sange, jeg er allermest »Jeg bliver virkelig jaloux, når jeg hører, at nogle andre har bygge: Skal det være et rækkehus, en pragtvilla, eller måske stolt af at have lavet. Alt gav mening. Jeg brugte lang tid på lavet et monsterhit, hvor man bare tænker: Øv, ja selvfølge- en garage. Finde ud af hvordan det skal se ud.« det mindste ildsted at overbygge med små detaljer i produktionen og lyrikken lig, det er jo åbenlyst. De har både knækket den komposito- Aqua er en udfordring, Rasted glæder sig til. Orkestret KUNST er god, fordi den ikke lefl er, den handler om kvantefysik og risk og produktionsmæssigt. Sådan en som Max Martin kan stoppede på toppen i 2001, det var den eneste vej frem. om, hvorvidt man dør eller ej. De fl este kvantefysikere me- virkelig irritere mig på den positive måde. Han er svensker »Det er forfærdeligt, når du først har lagt dem alle sam- www.bobonfils.com ner ikke, at der er noget, der hedder tid, som vi kender den og derovre har de har fat i et eller andet, vi slet ikke har. De men ned. Man kan ikke komme videre derfra, du kan kun HØJSKOLEN til daglig. Vi er partikler og alting kører rundt om en kerne. er meget bedre komponister end vi danskere og det tror jeg skuffe. Derfor er det også fedt at skulle i gang med Aqua lige Teksten er så lavet sådan, at Lenes linjer bygger på følelser til dels skyldes, at de har denne her lange og stolte visetra- på det her tidspunkt, for der er absolut ingen mennesker, der og tro, mens René Dif repræsentererer logikken og videnska- dition.« forventer noget af os. Det er verdens bedste udgangspunkt, PÅ ÆRØ ben. Det var både en god idé og en meget bevidst proces.« Det er ikke en tilfældighed, at Rasted peger på netop viser, ingen forestiller sig, at det her kan blive stort igen. Det kan www.weekendavisen.dk Selv om Rasted er perfektionist, og har meget bestemte som udgangspunkt for popmusik. selvfølgelig godt være, de har ret, men jeg kan ikke lade www.kunstaeroe.dk ideer om produktion, har han det bedst med at have en mak- »Mine forældre var aktive visevenner, så jeg er vokset være med at prøve. Det er en besættelse, jeg elsker hits, det ker. I Aqua er det Claus Norrén. op med viser. Det tror jeg selv har præget min holdning til er det, jeg er god til.«

LAY-OUT: LENA THURMANN. KORREKTUR: FLEMMING GERTZ