kreds, har de film, som på en eller an mod på (med et godt øje til ungdoms handlingen er sært uforløst og usikkert den måde føres frem under Warhols markedet) at lade ham producere en svingende i tonen. ægide - hvad »Heat« angår, siger for film med et budget på 970.000 $. I sidste Blake er motorcykelbetjenten John teksterne »Andy Warhol Presents ...«, sekund indvilligede Guercio i selv at Wintergreen (dobbelt-tydeligt navn), der hvad det så end indebærer - siden da instruere filmen og lagde personligt er Vietnamveteran og tilsyneladende i har disse film udviklet sig bort fra den 200.000 $ til for at få den optaget i det politikorpset har fundet en erstatning for provokerende stilstand, cinema vérité- teknisk bedste bredformat - Panavision. den autoritetstro og disciplin, han har stilen, den opsigtsvækkende mangel på Guercios smukkeste musikalske ind været vant til. Han er høflig, godhjertet handling hen mod en stadigt mere kon sats er nok »Moondog 1«, hvor den se og retfærdig, hvad der gør ham inderligt ventionelt acceptabel form med plot, riøse komponist Louis Hardin giver prø uskikket til sit job, men hans drøm er skiftende lokaliteter og skuespillere, der ver på sine puristisk klassisk-inspirerede såmænd kun at få fire hjul under sig i ste på traditionel vis ignorerer filmfolkenes filigranarbejder. Det besættende 5/4dels det for to - at blive opdager. Via en ret tilstedeværelse. Warhol selv afstår til »Theme« fra denne plade var forøvrigt så henkastet kriminalintrige lykkes det syneladende fra at blande sig i pro det bedste ved Jack Nicholsons »Drive, ham at opnå denne værdighed - og duktionerne længere, men-nøjes med at He Said«. Men Guercio vil for de fleste pointen er, at han »opklarer« sagen ved give filmene den glamour, der stadigvæk være manden bag messing-rockgrup hjælp af sin menneskelighed: Han for knyttes til hans navn. Morrissey er åben perne »Biood, Sweat and Tears« (deres mår at identificere sig med de implice bart så forankret om ikke i Warhols stil, første lp) og »Chicago«, hvis medlem redes motiver, hvad hans brutale, reak så dog i popkunstens begejstring for mer han rundhåndet har spredt ud over tionære foresatte, Poole, er ude af stand massesamfundets attributter og legen filmen. Guercios selvkomponerede un til. Denne erkendelsesproces hjælper dariske figurer, at hans fortolkninger af derlægningsmusik lyder fuldstændig som ham til også at prøve at finde sig selv: de klassiske Hollywood-skabeloner er disse orkestres: Eklektisk, flot opsat, ind Hans naturlige anstændighed tvinger et logisk skridt i hans kunstneriske ud imellem temmelig pretentiøs og præget ham til at sætte spørgsmålstegn ved de vikling. I »Heat« er det melodramaet, af en noget bastant dynamik. Således værdier og sociale kræfter, han repræ han arbejder med, senere, i »L’Amour«, også filmen. senterer, og han er hurtigt tilbage på blev det komedien, og i hans Dracula- Billedsiden er glimrende varetaget af m otorcyklen igen. film tages den klassiske gyser under Conrad Hall, der stod for en af 60’ernes Filmen veksler mellem sort humor, behandling. flottest fotograferede film, »Skrappe sort tragik, tegneserieagtig forenkling Jørgen Oldenburg Luke«, og som modtog en Oscar for og frugtbar flertydighed. Bedst lykkes »Butch Cassidy and the Kid«. Hoved nogle venligt ironiske afsnit, der passer ■ HEAT rollen spilles nuanceret og indforstået af Robert Blake fint, og helt horrible er et Heat. USA 1972. Dist: Levitt-Pickman. P-selskab: den lille Robert Blake, bedst kendt for par store bekendelses-sekvenser, der er Factory Films/Syn-Frank Enterprises. P: Andy War to film fotograferet af Hall: »Med koldt lige forlorent skrevet, spillet og iscene hol. As-P: Jed Johnson. Instr/Nlanus/Foto: Paul Morrissey. Efter: Ide af John Hailowell (inspireret blod« og »Jagten på Willie Boy«. Men sat. Den religiøse symbolik stikker også af Billy Wilders »Sunset Boulevard«), Farve: East- mancolor. Klip: Lana Jokel, Jed Johnson. Musik: John Cale. Medv: Joe Dallessandro (Joe Davis), Sylvia Miles (Sally Todd), Andrea Feldman * (Jes- sica Todd), Pat Ast (Motelejer), Ray Vestal (Film producer), P. J. Lester [= Lester Persky] (Sallys eksmand), Harold Child (Hans værelseskammerat), Eric Emerson (Døvstum), Gary Koznocha (Hans bror), John Hailowell (Hollywood columnist), Bon nie Glick (Jessicas veninde), Pat Parlemon (Pige ved svømmebassin). Længde: 100 min. Censur: In gen. Udi: Camera. Prem: Camera 21.3.74.
* »Heat« blev Andrea Feldmans sidste film. Hun begik selvmord den 8. august 1972. Tidligere har Andrea Feldman medvirket i Warhol-filmene »Imi tation of Christ« og den endnu ikke udsendte »Cleopatra«. Hun har også medvirket i Paul Mor ri sseys »Trash«.
På farlig patrulje En original-titel, der hentyder til en Har- ley Davidson-model. En debutinstruktør, der kommer fra beatmusikken. En re klamekampagne, der betoner vold og spænding. Men nej - det er ikke nogen »motorcykelfilm«, og det er heller ikke nogen rigtig »politifilm«. »Electra Glide in B!ue« er et værk af en næsten lam- mende anstændighed i følelsen - et ægte barn af det specifikt amerikanske fænomen: Hollywood-humanismen. Den 30-årige James William Guercio, der er filmens producer og instruktør, har ikke tidligere gjort sig gældende i filmsammenhæng - ud over at være søn af en filmoperatør. Det må være hans store succes som arrangør, manager og - først og fremmest - selvstændig plade producer, der har givet United Artists
Robert Blake i debutfilmen »På farlig patrulje«
270 hovedet frem, og der er mange hentyd vende deres modstander stof til efter ninger til amerikansk historie, herunder tanke, men næppe publikum. Filmen, der filmhistorie. Et chok-klip, hvor Winter er produceret af Norman Jewison, er green anvender en »Easy Rider«-plakat optaget i Israel, hvis bjerglandskaber, som skydeskive understreger de mange, Jewison fik sans for under optagelsen bevidste modsætninger til denne film: af »Jesus Christ Superstar«. Det israel Kort ske landskab illuderer amerikansk vild I »Electra Glide ...« er hovedpersonen politimand, motorcyklen står for mate vest lige så godt som de spanske, itali rialisme og magtmisbrug, og tilsidst enske og jugoslaviske landskaber, vi er myrder hippierne ordenens håndhæver. vant til. (B illy Two Hats - England 1973). Guercio forsøger at overkomme så sagt P.S. meget, at han ikke når at pointere stort mere, end at det er synd for de flinke fyre, for de har ikke en chance - hvad FLUGTEN TIL FRIHEDEN der kan være rigtigt nok, men er et tem Instruktør: PIERRE GRANIER-DEFERRE melig tyndt tema, der slet ikke kan bære Dette er den tredie af Pierre Granier- afsnit som f. eks. den patetiske slutning, Deferres Simenon-filmatiseringer (den hvor kameraet i over 5 minutter kører første var »Katten«, den anden, »La tilbage fra den døde Wintergreen, så Veuve Couderc«, har ikke været vist i han efterhånden smelter helt sammen Filmene set af Danmark) og den hidtil bedste. Granier- med landskabet - Monument Valley! - Peter Schepelern (P.S.) Deferre og hans manuskript-forfatter mens farverne afmættes og ligheden Pascal Jardin har holdt sig tættere til med et John Ford-billede bliver identi Ib Lindberg (I.L.) Simenon end i de to foregående film, tet, da filmen slutter i sort/hvidt. Carl Nørrested (C.N.) og både persontegningen og atmos Trangen til at dele sol og vind lige Poul Malmkjær (P.M.) færen i filmen virker overbevisende kan også antage parodiske former. I en uden at være påtrængende. Instruktø Pogo-historie lod Walt Kelly sine tegne Per Calum (P.C.) rens evne til at finde de rette skuespil seriefigurer tage skridtet til oprettelsen lere frem og holde dem på plads i sine af et nyt, ekstremistisk parti mellem det amour fou-historier er efterhånden gan ekstreme højre og det ekstreme venstre: ske iøjnefaldende og synes at være »Den ekstreme midte«. Det kan synes, AFHOPPEREN Granier-Deferres virkelige force. Men som om det er denne stilling, Guercio det er selvfølgelig heller ikke så lidt. I ønsker at indtage. Men manden er også Instruktør: CLAUDE PINOTEAU øvrigt bakkes han godt op af sin foto initiativrig, opfindsom og besat af fræ Det drejer sig om en fransk atomfysiker, graf, Walter Wottitz, hvis gyldne som sende fortælleglæde. Ham skal vi nok som mange år forinden er blevet bort merbilleder ganske præcist indfanger høre fra igen. ført af russerne og som nu bliver stjålet stemningen i Simenons lakoniske ro Peter Nørgaard tilbage igen af englænderne, som ud manstil, hvor erindringer og følelser nytter ham og derefter lader ham i stik flakser forbi i vild uorden og berøvet ken. Filmen, som er en instruktørdebut, enhver rimelig dimension. Min eneste ■ PA PARLIG PATRULJE har en glat og professionel finish, og anke mod »Flugten til friheden« kan og Electra Glide in Blue. USA 1973. Dist: United den søger med megen alvor at fremføre så gå på de to foregående film. Granier- Artists. P-selskab: En James William Guercio- Rupert Hitzig Produktion. P-samordner: William det kontroversielle synspunkt, at de Deferre har en vis ulyksalig hang til at Maldonado. P-ass: Gary Nichamin, Jack Goudie. vestlige landes efterretningstjeneste be finde symboler frem, hvor Simenon med P/Instr: James William Guercio. Instr-ass: Tom Shaw, Carl Beringer. 2nd unit-instr: Bill Hickman. nytter lige så barske metoder som de behændighed har styret udenom dem. Stunt-instr: Bud Ekins. 2nd unit stunt-instr: Jerry østlige landes. Lino Ventura er svær at Men denne bastante trang til at »give Brutsche. Manus: Robert Boris. Efter: fortælling af Robert Boris og Rupert Hitzig. Foto: Conrad acceptere som videnskabsmand, men publikum noget med hjem« er blevet Hall. Kamera: Thomas Laughridge. 2nd unit-foto: filmen skæmmes især af en vrøvlagtig mindre udtalt i løbet af de tre film, og Richard Kelley. 2nd unit-kamera: Travers Hili. Format: Panavision. Farve: DeLuxe. Klip: Jim Ben intrige. Der er ikke antydning af begrun hvis Granier-Deferre fortsætter med at son, John F. Link II, Jerry Greenberg. P-tegn delse for russernes talrige likvideringer; filmatisere Simenon - der er jo nok at skitser: Joseph Hurley. Kost: Rita Riggs (design), Dennis Fill (garderobe). Komp: James William der er ingen forklaring på, at de ikke tage af - kan man kun håbe, at han i Guercio. Arr: Jimmie Haskeil. Sange: »Most of fanger helten, da han uforsigtigt vender fremtiden vil tage ham mere og mere All« af Alan Freed & Harvey Fuqua, sunget af Marcels; »Meadow Mountain Top« komp. og sun tilbage til sit tidligere hjem, og dirigen for pålydende. Det kan blive et udbytte get af Mark Spoelstra; »Song of Sad Bottles« tens spionage og omstændighederne rigt makkerskab, ikke mindst for den komp. og sunget af Mark Spoelstra; »Free From the Devil« af Alan DeCarlo, sunget af Madura omkring afsløringen af den er det rene tidligere så konturløse Granier-Deferre. Hawk; »Tell Me« komp. og sunget af James W il nonsens. Men ellers rummer filmen me (Le train - Frankrig/ltalien 1973). liam Guercio. Musikbånd: Dave Kahn. Musik-mi- xer: Armin Steiner. Tone: William Randall, Robert gen velsmurt action. (Le Silencieux - I.L Knudson, Bob Glass. Lyd-E : Sam Shaw. Sp-E : Joe Frankrig/ltalien 1973). P.S. Lombardi. Makeup: Frank Griffin. Fortekster: Perri Smith. Rollebesætter: Roos-Fenton. Medv: Robert Blake (John Wintergreen), Billy »Green« Bush FREMTIDENS RÆDSEL (Zipper), Mitchell Ryan (Harve Poole), Jeannine DEN HALVBLODS Riley (Jolene), Elisha Cook (W illie), Royal Dano Instruktør: RICHARD FLEISCHER (Ligsynsmand), David J. Wolinsky (David, hippie i OG DEN LOVLØSE VW rugbrød), Peter Cettera (Bob Zemko), Terry Soylent green (afledt af soy = soja + Kath (Morder i VW rugbrød), Lee Loughnane (hip Instruktør: TED KOTCHEFF pie i svinestien), Walter Parazaider (»Loose lentil beans = linsebønner) er et prote Lips«), Joe Samsil (Ryker, politimand), Jason En western, skrevet af den skotske ro inrigt produkt uden smag, fremstillet af Clark (Politidetektiv i sportsvogn), Michael Butler (Lastvognschauffør), Susan Forristal (Pige ved is manforfatter Alan Sharp, der tidligere en monopolkapitalistisk koncern, der i kagebod), Lucy Angle Guercio (Pige ved iskage året 2022 brødføder halvdelen af jordens bod), Melissa Green (Zemkos pige), Jim Gilmore har skrevet manus til Fleischers »His (Detektiv), Madura Hawk, Alan D eCarlo, Ross Last Run«. Gregory Peck er den mid befolkning. Filmen koncentrerer sig om Salomone (Beatmusikere ved koncert), J. N. Ro aldrende »lovløse« og Desi Arnaz Jr. Manhattan, som bebos af 40 millioner berts, Scott Dockstader, Rock Walker, Mickey Alzola, Alan Gibbs, Ron Rondell (Stunt-kørere). den unge »halvblods«, og historiens indbyggere. 60’ernes konsumsamfund Længde: 113 min., 3120 m. Censur: Hvid. Udi: United Artists. Prem: Kinopalæet 20.5.74. gentagne psykologiske finte er, at de to har udviklet et totalt apatisk proletariat hver især risikerer livet for at hjælpe bestående af 20 millioner arbejdsløse Indspilningen startet den 14. februar 1972 med den anden, selv om de ikke har egoi uden bolig, en middelklasse der kæm optagelser i Carefree og omegn i Arizona, i Vic- torville samt i Monument Valley. stiske grunde til det. Det giver vedbli per for usle jobs og boliger ved bestik-
271